Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
København, den 18. juni 2010
Sagsnr.: 5962
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 16. juni 2010 i
forlængelse af udvalgsmødet den 16. juni 2010 bedt om min besvarelse af FLF alm. del
– spm. 450:
Spørgsmål 450:
”Vil ministeren i forlængelse af rådsmødesamrådet den 16. juni 2010, hvor
ministeren oplyste, at der anvendes færre pesticider ved dyrkning af gmo majs, redegøre
for forbruget af pesticider ved dyrkning af gmo majs?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne præcisere, at mit udsagn på samrådet mht. anvendelsen af
færre pesticider ikke var møntet specifikt på dyrkning af GM majs men på den generelle
anvendelse af pesticider på GM afgrøder.
GM afgrøders resistens overfor ukrudtsmidler kan have miljømæssige fordele, idet
markerne skal behandles med mindre ukrudtsmiddel. Bl.a. har vi i Danmark ved forsøg
med GM herbicidresistente roer påvist, at anvendelsen af 4 herbicider kan erstattes med
ét uden at resultatet forringes.
Der udføres for tiden forsøg med herbicidresistent majs i Danmark. Det er endnu for
tidligt at sige, hvordan sprøjtemønsteret vil ændre sig, hvis vi kommer til at dyrke
herbicidresistente GM majs i Danmark.
Henrik Høegh
/Rikke Susanne Bastian