Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 407
Offentligt
857939_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 30. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 23. april 2010
Kl. 10.00
2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),
Birgitte Josefsen (V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle
(KF), Bjarne Laustsen (S), Kim Mortensen (S), Yildiz
Akdogan (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dybkjær (RV),
Per Clausen (EL)
Indenrigs- og socialminister Bertel Haarder og
forsvarsminister Gitte Lillelund Bech
Desuden deltog:
Formanden
sagde, at hun havde fået et brev fra Folketingets formand, som
oplyste, at Folketingets Præsidium – foranlediget af den øgede tv-transmis-
sion af møderne i Folketingets udvalg – havde besluttet, at ændre tiltalefor-
men i åbne møder for at gøre det nemmere for seerne at følge med i møder-
ne. Fremover vil tiltaleformen derfor være, at man siger medlemmets fulde
navn, og at man bruger ministerens titel, når man tiltaler ministeren. Hun
mente ikke, der havde været problemer med det i Europaudvalget, men man
ville naturligvis følge formandens opfordring.
FO
Punkt 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvalitets-
og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation
–
Tidlig forlæggelse
1.
KOM (2008) 0818
KOM (2008) 0818 – bilag 7 (aktuelt notat)
KOM (2008) 0818 – bilag 2 (grundnotat af 26/1-09)
KOM (2008) 0818 – bilag 4 (EUU's og SUU's fælles udtalelse af
13/2-09)
KOM (2008) 0818 – bilag 5 (resumé af høringssvar af 10/3-09)
KOM (2008) 0818 – bilag 6 (svar fra Kommissionen af 27/4-09)
EU-note (08) – E 24 (note om subsidiaritetstjek af 22/12-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 259 (side 741 (fortrolig) senest
behandlet i EUU 6/2-09)
Indenrigs- og sundhedsministeren:
Jeg forelægger i dag direktivforslaget om
kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation.
Jeg forelægger sagen med henblik på forhåbentlig at få et forhandlingsmandat.
Formålet med forslaget er at sikre organers kvalitet og sikkerhed og dermed sikre
et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Sigtet er at gøre det lettere at udveksle
organer på tværs af EU-landenes grænser og dermed sikre, at der ikke går
organer til spilde i ét land, som eventuelt kunne have været anvendt i et af de
andre lande.
936
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
Der vil med direktivet blive fastsat fælles kvalitets- og sikkerhedsstandarder for
procedurerne for evaluering af donorer og menneskelige organer, sådan at der
sikres løbende overvågning af effektivitet, muligheder for forbedringer og læring.
Der skal udpeges en kompetent myndighed, som blandt andet skal kontrollere
udtagningsbetingelser og føre tilsyn med udveksling af organer til og fra
tredjelande. Og der indføres et system, så organer kan spores fra donation til
modtagelse, ligesom der indføres et system til registrering af utilsigtede
hændelser.
Det er min forventning, at Danmark relativt let vil kunne gennemføre
direktivforslaget. Vi har i vidt omfang procedurer og en organisation, som med
mindre tilpasninger kan opfylde direktivets bestemmelser, sådan som de ventes
at komme til at se ud.
Dertil kommer, at formandskabet og Kommissionen langt hen ad vejen har
indtaget en fleksibel holdning og bestræbt sig på at formulere direktivets
bestemmelser sådan, at der er mulighed for nationale variationer i organiseringen
af organdonationsprocessen, og sådan at de nuværende systemer så vidt muligt
kan rummes inden for direktivets bestemmelser.
Direktivforslaget har en merværdi for os alle i forhold til at sikre samme høje
niveau i hele EU. Det er derfor forventningen, at vi også i Danmark kan drage
nytte af de fælles regler, ved at der bliver muligheder for udveksling med flere
lande, end det hidtil har været tilfældet. Vi har jo udveksling på nordisk plan, men
her handler det altså om europæisk plan.
FO
På den baggrund vil jeg gerne tilslutte mig forslaget med udvalgets tilladelse.
Generelt har forslaget fået en god modtagelse i Rådet og i Europa-Parlamentet.
Kommissionens forslag om en standard om frivillig og vederlagsfri donation har
givet anledning til bemærkninger, herunder bl.a. at det ikke var tilstrækkeligt
begrundet, hvordan en sådan standard bidrager til kvalitet og sikkerhed for
organer, men jeg tror alligevel, vi synes, det er vigtigt.
Holdningen blandt den overvejende del af medlemslandene er, at etiske
standarder er væsentlige for kvalitet og sikkerhed med hensyn til det modtagne
organ. Derfor er princippet om frivillig og vederlagsfri donation – selv om det
måske ikke har en medicinsk betydning – fastholdt i direktivet, og det er uddybet i
forslagets indledende betragtninger, at netop de principper har væsentlig
betydning for patientsikkerheden.
Spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal indgå andre aspekter, f.eks. i relation til
anvendelse af levende donorer og ulovlig handel med organer i direktivforslaget –
herunder om disse i givet fald skal indgå som en egentlig bestemmelse eller
alene som en betragtning – er noget, som fortsat drøftes. Her skal vi finde en
passende balance, så vi ikke bevæger os ud over, hvad der er hjemmel til i
traktaten. Der vil være nogle af disse aspekter, som man bør overlade til
medlemsstaterne selv at regulere. Det synes jeg også er lykkedes i
forhandlingerne i Rådet, og det arbejdes der nu på at løse også i relation til
Parlamentet.
937
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
Der er tale om et direktivforslag, som prioriteres meget højt af det spanske
formandskab. Spanierne kan jo noget på feltet organdonation. De stiler mod en
aftale med Europa-Parlamentet i forbindelse med førstebehandlingen.
Det er min vurdering, at der er en reel mulighed for at indgå en aftale – måske
allerede i begyndelsen af maj. Det er også derfor, forslaget skal drøftes i dag og
ikke vente til min forelæggelse af dagsordenen for rådsmødet i juni.
Hvis det ikke lykkes at nå til enighed med Parlamentet nu, er det min forventning,
at sagen kommer på dagsordenen for rådsmødet i juni med henblik på politisk
enighed. Under alle omstændigheder vil jeg til den tid kunne give udvalget en
orientering om status. Men jeg syntes for alle tilfældes skyld – hvis det pludselig
går hurtigt – det er vigtigt, at jeg får mandatet i dag om muligt.
Birgitte Josefsen
henviste til den debat, man havde haft i Folketingsregi om,
hvordan vi kan få flere organer ind i sundhedssektoren. I Venstre synes man,
det er positivt, at også EU fokuserer på det område. Det er vigtigt for Venstre,
at man har fokus på de etiske standarder, og at man fra EU's side i debatten
med lande uden for EU har fokus på, at det ikke er i orden at handle med
organer, og at det ikke er i orden at misbruge en fattig befolkning til at skaffe
organer. Selv om det ikke hører med i mandatet, ville man gerne fra Venstres
side pege på, at vi også skal tage den diskussion i EU-sammenhæng. Birgitte
Josefsen så forslaget som et godt eksempel på, at man kan bruge det
europæiske fællesskab i en god sags tjeneste.
Pia Adelsteen
bakkede op om Birgitte Josefsens synspunkter. Hun spurgte,
om Norge er med. Som Birgitte Josefsen sagde, er det altafgørende, at man
hele tiden har etikken med, idet de ulovlige organer er et problem. Derfor er
sporbarhed afsindig vigtig.
Per Clausen
forstod, at man ville gøre det nemmere for organer at passere
over landegrænserne. Det lyder godt, at der er tale om et minimumsdirektiv,
så vi i Danmark kan have en højere standard, hvis vi mener, der er brug for
det. Per Clausen rejste dog det spørgsmål, om der vil blive samme standarder
overalt i EU, eller om der stadig væk vil eksistere meget forskellige
standarder. Eller måske eksisterer der i virkeligheden slet ikke meget
forskellige standarder, og så laver man bare et direktiv for at lave et direktiv,
som man kan hylde EU for.
Indenrigs- og sundhedsministeren
erklærede sig fuldstændig enig med
Birgitte Josefsen i, at vi skal fokusere på det etiske. Når det drejer sig om
organer, som kommer fra lande uden for EU, må man finde en passende
balance, idet det plejer at være et dansk synspunkt, at vi ikke må gå ud over,
hvad der er hjemmel til i traktaten. Han fornemmede, at man her var gået så
langt, som man nu kunne inden for traktatens rammer.
I svaret til Pia Adelsteen sagde indenrigs- og sundhedsministeren, at Norge er
med, idet de er med i Scandia Transplant. Han tilføjede, at vi har et EØS-
samarbejde med Norge og Island. Der er grænser for, hvad vi kan gøre i
938
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
forhold til tredjelande, hvilket hænger sammen med, at der skal være hjemmel
i traktaten.
Indenrigs- og sundhedsministeren syntes, det var dejligt at høre, at Per
Clausen var lidt bekymret for, om det hele bliver lidt for slapt, idet Per Clausen
gerne vil have mere EU på dette område. Det handler om at skabe en
tryghed, så man ved, at hvis man får et organ fra et andet EU-land, er der
visse betingelser, der er opfyldt. Indenrigs- og sundhedsministeren kunne ikke
sige, om man i Letland gør noget, som vi ikke gør i Danmark. Reglerne bliver
ikke nødvendigvis helt ens, idet er er tale om et minimumsdirektiv. Det plejer
at være noget, vi går ind for fra dansk side. Hvis der i dag er lande, der ligger
under minimumsstandarden, bliver de løftet op.
Per Clausen
ville gerne have et skriftligt svar på, hvad dette forslag konkret
vil betyde for EU-landene. For ham at se bar det præg af, at man gerne ville
lave et direktiv, selv om det måske ikke havde nogen betydning. Enhedslisten
er parat til at tilslutte sig forhandlingsoplægget.
Kim Mortensen
forstod på indenrigs- og sundhedsministerens henvisning til
Scandia Transplant, at direktivet ikke får indflydelse på det nordiske
samarbejde.
Med hensyn til økonomien står der i samlenotatet, at forslaget vil have
konsekvenser for statsfinanserne. Han ville gerne vide, hvilke beløb vi taler
om, idet regeringen hele tiden taler om nulvækst og besparelser. Betyder det,
at der netto vil blive givet flere penge til sundhedssektoren, eller skal man
finde pengene fra eksisterende projekter?
Indenrigs- og sundhedsministeren
mente godt, man kunne udarbejde et
skriftligt svar til Per Clausen om, hvilke konsekvenser en indførelse af
direktivet, som det ser ud til at det bliver, vil have, idet han dog ville tage det
lille forbehold, at hvis det betød, at man skulle have fat i reglerne i samtlige 27
lande, kunne det føre vidt. Derfor ville han nok foretrække, at man i første
omgang nøjedes med at svare det, man vidste. Så kunne man eventuelt tage
spørgsmålet op igen.
Der eksisterer allerede et nordisk samarbejde inden for Scandia Transplant,
og reglerne inden for Scandia Transplant har vel nærmest været et forbillede
for direktivforslaget, sagde indenrigs- og sundhedsministeren til Kim
Mortensen. Scandia Transplant lever op til reglerne i direktivet. Dermed er
Norge i hvert fald med. Island er ikke en del af Scandia Transplant, men
indenrigs- og sundhedsministerens gæt ville være, at Island også er med.
Hvis det ikke er med, vil det være meget nemt for Island at komme med.
NOT
Indenrigs- og socialministeren kunne ikke her og nu skønne over de økonomi-
ske konsekvenser, men de vil være ret beskedne. Han ville godt udarbejde et
notat om sagen, idet han gik ud fra, at man ville stille et spørgsmål.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod
regeringens forhandlingsoplæg, idet igen partier havde udtrykt sig imod det.
939
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
Punkt 2. Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved
Domstolen på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område
a) C-211/08, Kommissionen mod Spanien
Indenrigs- og sundhedsministeren:
Kommissionen har rejst en
traktatkrænkelsessag mod Spanien, og nu foreligger der et forslag fra
generaladvokaten til afgørelse. Det handler om patienters ret til at få refusion af
udgifter til behandling, som de har modtaget i udlandet.
Om sagen kan jeg kort fortælle, at de spanske myndigheder har afvist at beregne
og betale en supplerende refusion i et tilfælde, hvor en spansk sikret person har
fået sygehusbehandling i Frankrig. Behandlingen i Frankrig blev givet på samme
vilkår, som hvis det havde været en franskmand. I Frankrig er det sådan, at man
selv skal betale 20 pct. af de samlede behandlingsudgifter. Resten af beløbet
betales af den offentlige sygeforsikring. I den konkrete sag har den spanske
sygeforsikring i overensstemmelse med reglerne i EF-forordning 1408/71
refunderet de 80 pct. til den franske offentlige sygeforsikring. Så vidt så godt. Det
skal man.
Men hvad så med de sidste 20 pct.? Det er dem, sagen drejer sig om. Her synes
Spanien, at når man rejser til Frankrig og bliver syg og får en operation, så bør
der gælde det samme, som hvis man var franskmand.
Men Kommissionen påstår, at det er i strid med EF-traktatens artikel 49 om fri
udveksling af tjenesteydelser. Her kommer altså pludselig den frie udveksling af
tjenesteydelser ind i billedet. Kommissionen henviser til, at det følger af
Domstolens faste praksis, at sundhedsydelser både inden for og uden for
hospitalssektoren er omfattet af traktatens regler om fri udveksling af
tjenesteydelser.
National lovgivning, der direkte eller indirekte hindrer en sikret i at søge en
sundhedsydelse i udlandet frem for i hjemlandet, vil være en hindring for den frie
udveksling af tjenesteydelser på sundhedsområdet, og sådanne hindringer kan
kun i særlige tilfælde opretholdes, siger Kommissionen.
Den danske regering er gået ind i sagen og har afgivet indlæg til støtte for
Spanien. Efter regeringens opfattelse er spørgsmål vedrørende sygdom opstået
under et midlertidigt ophold i et andet EU-land udtømmende reguleret i forordning
1408, som jo handler om, at man skal sikre arbejdstagere, der flytter sig inden for
Fællesskabet.
Den danske regering anførte videre, at hvis man følger Kommissionen, vil det
pålægge medlemsstaterne en væsentlig ekstra administration til behandling af
enkeltsager, hvor en borger har betalt helt eller delvist for en behandling, der
bliver nødvendig under et ophold i et andet EU-land. Det vender jeg tilbage til.
Hvis Kommissionen får medhold i sin påstand, vil det indebære, at en dansk pa-
tient, der har betalt for en behandling i et andet EU-land efter de regler, der
gælder dér, kan søge om en refusion af en eventuel egenbetaling, der ligger
940
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
udover det beløb, som den danske stat skal dække efter reglerne i EF-forordning
1408 – nemlig hvis behandlingen herhjemme koster det samme eller mere end i
det land, hvor behandlingen har fundet sted.
Generaladvokaten fastslår, at der efter traktaten er to selvstændige ordninger for
godtgørelse af udgifter til sygehjælp, der er ydet uden for en patients sikringsland
– nemlig reglerne i EF-forordning 1408 om lønmodtageres rettigheder, når de
flytter sig, og den ret, der kan udledes af traktatens regler om den frie
bevægelighed af tjenesteydelser.
Generaladvokaten siger, at tidligere domme om tilfælde, hvor en borger rejser ud
for at få en planlagt behandling, har fastslået retten til supplerende godtgørelse op
til det beløb, behandlingen ville have kostet i hjemlandet.
Generaladvokaten finder, at disse domme også finder anvendelse på tilfælde,
hvor en borger har vandret til et andet land og opholder sig dér og så bliver syg i
dette land og får en nødvendig behandling.
Generaladvokaten fastslår, at den spanske lovgivning udgør en restriktion i
forhold til tjenesteydelsers fri bevægelighed, fordi der ikke ydes supplerende
refusion til nødvendig behandling modtaget i et andet EU-land.
Generaladvokaten fremfører også, at en national foranstaltning kan anses for en
restriktion, hvis den afholder en person fra at forlænge sit ophold i et andet land
for at få behandlingen dér, eller hvis den fører til, at en person rejser tidligere hjem
til sit sikringsland for at modtage samme behandling, som kunne være givet i
opholdslandet – eventuelt for at spare penge.
Generaladvokaten fastslår, at medlemsstaterne i overensstemmelse med den
hidtidige domspraksis ikke skal refundere alle udgifter, men kun op til det beløb,
som samme behandling ville have kostet i det land, hvor man er forsikret.
Generaladvokaten afviser derimod argumenter om, at de øgede administrative
udgifter er så væsentlige, at de kan begrunde en begrænsning i tjenesteydelsers
frie bevægelighed.
Kort sagt: Hvis dommen følger Kommissionens påstand, vil regionerne – og i
mindre omfang kommunerne – skulle til at beregne en eventuel refusion på
baggrund af danske takster, fratrukket det beløb der efter forordning 1408
refunderes til det pågældende land. Man betaler jo for operationer i andre lande.
Man refunderer. Men når det handler om lande med egenbetaling, er det
egenbetalingen, det handler om. Her siger Kommissionen så, at man skal
beregne en eventuel refusion på baggrund af danske takster fratrukket det beløb,
som staten betaler efter forordning 1408.
Med andre ord: Danske regioner og kommuner skal til at vurdere, om ydelsen
ville have ført til en anden og større refusion efter danske ordninger. Og det kan
være svært, når der er tale om en udenlandsk regning. Så sidder kommunen og
regionen dér med regningen fra Dansk Folkeferies feriecenter på Malta, eller hvor
det nu er. Så skal man finde ud af: Hvad ville det have kostet i Danmark?
Den foreliggende sag ligger nu til votering i Domstolen, og vi må afvente udfaldet
inden for de næste måneder. Regeringen kan ikke længere påvirke resultatet. Vi
har altså talt imod generaladvokatens forslag.
941
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
Hvis dommen falder ud, som generaladvokaten foreslår, vil vi selvfølgelig studere
den nøje og vurdere, om vi skal ændre dansk lovgivning og administration og i
givet fald hvordan. Ligesom dommens konsekvenser og betydning selvfølgelig
også må vurderes i forhold til direktivforhandlingerne i EU.
Der er sådan set ikke noget usædvanligt i dette. Der er altså tale om en dom, der
måske kommer. Den orienterer jeg om. Hvis dommen falder ud, som
generaladvokaten ønsker, så vil vi selvfølgelig tage bestik af det. Også når der
skal forhandles direktiver i fremtiden. Når regeringen går ind på spansk side, er
det altså ikke mindst for at befri kommuner og regioner for disse meget
vanskelige regnestykker, de i givet fald skal til at lave. Og også fordi vi synes, at
forordning 1408 er så udmærket. Efter den får man refunderet den direkte
omkostning, som der er i det land, hvor man har fået operationen. Altså landene
betaler til hinanden, men ikke til patienterne.
Lone Dybkjær
syntes, det næsten var nemmere at forstå regeringens bilag
om sagen end indenrigs- og sundhedsministerens indlæg. Sagen er vel, at
man i Frankrig har en egenbetaling på 20 pct., og i Spanien har man fuld
refusion. Operationen i Frankrig er faktisk billigere end i Spanien. Så vil man
vel i henhold til patientdirektivet sige, at patienter godt kan lade sig operere i
et andet land. De får refunderet op til det beløb, som operationen ville koste i
deres eget land. Hvorfor i alverden støtter Danmark så ikke Kommissionen i
sagen? Det giver jo ikke øgede udgifter for et land som Danmark, hvis
patienterne kun får op til det, operationen ville koste i Danmark. Lone Dybkjær
betegnede det, indenrigs- og sundhedsministeren havde sagt om
administrative udgifter, som letkøbt. Hun var glad for, at indenrigs- og
sundhedsministeren ville rette ind efter den afgørelse, der træffes, men det er
han vel også nødt til.
Pia Olsen Dyhr
var meget på linje med Lone Dybkjær. Hvis man vælger et
land, hvor operationen er billigere, og patienten blot skal have refunderet det
beløb, han i første omgang skal betale af egen lomme, kan der blive en
besparelse for Spanien. Derfor forstod hun heller ikke, at vi ikke støtter
Kommissionen.
I anledning af at indenrigs- og sundhedsministeren havde sagt til sidst i sit
indlæg, at når dommen kommer, må vi se, hvordan vi eventuelt i Danmark
kan følge op på den, sagde Pia Olsen Dyhr, at hun forventede, at vi gjorde
det, som Lone Dybkjær var inde på, nemlig at vi selvfølgelig retter ind efter
dommen.
Pia Adelsteen
beroligede Pia Olsen Dyhr med, at Danmark vil rette ind efter
dommen, for det gør vi altid.
Hun blev lidt halvforvirret, men sagen er vel, at hvis en dansker er i Frankrig
og bliver opereret dér, så er der en egenbetaling på 20 pct., men hvis
operationen i Frankrig er billigere, end den ville have været i Danmark, skal
patienten have alle sine udgifter dækket. Hun syntes, den problematik Lone
Dybkjær rejste, er ret reel.
942
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
Indenrigs- og sundhedsministeren
sagde, at hvis dommen følger
generaladvokatens indstilling og går Spanien imod, så ville han føle sig trøstet
af det, der var sagt i Europaudvalget, og rette ind og følge den, men man kan
bare ikke komme uden om, at det altså giver noget administrativt bøvl.
Han tilføjede, at vi i Danmark har en offentlig rejsesygeforsikring, som dækker
alle udgifterne i de tilfælde, hvor der er tale om akut nødvendig
lægebehandling eller hospitalsbehandling under den første måneds ferie eller
studier, men den offentlige rejsesygeforsikring dækker ikke alle rejser og ikke
alle rejsende, og mange rejser varer længere end en måned. Det gælder
f.eks. studierejser og erhvervsrejser. Så gælder forordning 1408, som sikrer
behandling på lige fod med borgere i opholdsstaten. Her kan det blive aktuelt
at refundere en eventuel egenbetaling op til det beløb, ydelsen ville have
kostet i Danmark, hvis dommen bliver, som generaladvokaten har foreslået.
Der kan komme en merudgift, men den afgørende grund til, at Danmark
støtter Spanien, er det administrative bøvl. Hvis der falder en dom som
foreslået, vil nogle selvfølgelig synes, det er dejligt, at de kan få refunderet en
del af egenbetalingen, men indenrigs- og sundhedsministeren mente ikke,
man kunne fortænke regeringen i, at den ville forsøge at undgå denne
komplikation i et i øvrigt velfungerende system.
Pia Olsen Dyhr
var ikke enig med regeringen i, at det er vigtigere at undgå
bøvl end at sørge for borgerne. Det kan være vanskeligt i en overgangsfase,
men når man finder nogle retningslinjer, vil det være en fordel for borgerne.
Som et helt konkret eksempel nævnte hun en udvekslingsstuderende, som vil
undgå egenbetaling, hvis han bliver opereret i Frankrig.
Lone Dybkjær
syntes, en studerende eller erhvervsrejsende skal kunne få
refunderet det, vedkommende selv har lagt ud, op til det beløb, operationen
ville have kostet i Danmark, og forstod ikke indenrigs- og
sundhedsministerens bemærkninger om administrativt bøvl, idet hun ikke
mente, bøvlet behøver blive så stort. Hun pegede på, at når man i øvrigt
havde diskuteret pa-tientdirektivet og den større mobilitet, havde det slet ikke
været oppe, men det er måske, fordi kommunerne og regionerne har indgået
nogle aftaler. Hun vidste godt, at forhandlingerne om patientdirektivet var gået
i stå, men hun havde da indtryk af, at man fik fuld refusion op til det, man ville
have fået i Danmark. Hun var lodret imod den danske regerings intervention.
Pia Adelsteen
mente ikke, det kunne dreje sig om ret mange mennesker, når
de skulle have været på rejse i mere end en måned, så det administrative
bøvl vil vel være begrænset.
Indenrigs- og sundhedsministeren
syntes, vi skulle være glade for, at vi har
et formidabelt godt system, som indebærer, at hvis man kommer til et andet
EU-land, så ruller dette andet EU-land den røde løber ud og giver én nøjagtig
samme behandling som landets egne borgere. Han pointerede, at det altså
ikke er så let at lave beregninger af, hvad operationen ville have kostet
herhjemme, idet man i udlandet ikke bruger den samme opdeling i
diagnoserelaterede grupper.
943
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
Indenrigs- og sundhedsministeren medgav Pia Adelsteen, at det ikke er en
voldsom mængde sager, men han fastholdt, at der vil være bøvl. Men det er
sådan set en teoretisk diskussion, for vi vil rette ind efter dommen.
Lone Dybkjær
mente ikke, det var en teoretisk diskussion, idet der kører en
diskussion om patientdirektivet. Hun forstod ikke, hvorfor det kunne lade sig
gøre at regne det ud inden for den første måned, men ikke efter tre måneder.
Hun spurgte, hvilke forsikringsmuligheder der er, så man ikke hænger på en
egenbetaling på 20 pct. for en operation, hvilket jo godt kan blive et ret stort
beløb for en studerende. Hun ville gerne have en redegørelse for, hvordan
ordningerne er.
Indenrigs- og sundhedsministeren
ville gerne rette en misforståelse. Inden
for den første måned betales hele udgiften i henhold til rejsesygeforsikringen.
Når man kommer udover den periode på en måned, skal der laves et
kompliceret regnestykke. Som indenrigs- og sundhedsministeren sagde i sit
sidste indlæg, kan det godt være, der er nogle, der bliver glade, hvis de ikke
skal dele vilkår med deres kammerater på studenterkollegiet i Frankrig.
Lone Dybkjær
mente ikke, indenrigs- og sundhedsministerens argumenter
holder. Det med at tale om folk, der bor på samme studenterkollegium, er
noget sludder. Der er forskel på, om man er tilrejsende studerende, eller man
er statsborger i det pågældende land. Det ved ministeren udmærket godt.
Hun pegede på, at en anden mulighed er, at man udvider
rejsesygeforsikringen, så den dækker fuldt ud. Så bliver man fri for
administrativt bøvl.
Indenrigs- og sundhedsministeren
sagde, at man godt kan have et
forskelligt syn på noget meget kompliceret, uden at man behøver beskrive
det, som den anden mener, som sludder.
Formanden
mente, det kunne være nyttigt at få oversendt en oversigt over,
hvordan reglerne er vedrørende refusioner og egenbetaling i de forskellige
EU-lande.
Indenrigs- og sundhedsministeren
forstod, at det skulle være i samtlige 27
lande. Det måtte man så gøre, men det var altså ikke småting at bede om.
Formanden
sagde, at det nu engang er ministeriets opgave at oplyse
udvalget om, hvordan reglerne er, hvis man f.eks. er studerende i Estland
eller Frankrig.
Lone Dybkjær
sagde, at man foreløbig kunne fremsende, hvad man vidste,
og hvis man ikke vidste så meget, kunne udvalget tage den derfra.
Hun beklagede, at ministeren tog hende det ilde op, at hun havde sagt:
”sludder”, men hun mente det ikke så alvorligt. Hun lovede ikke at sige sådan
noget igen, idet hun kunne se, at ministeren blev ked af det. Hun beklagede
udtrykket.
Formanden
fandt det i orden, at man i første omgang blot redegjorde for den
eksisterende viden, men hun syntes sådan set, det var relevant, hvordan
forholdene er i andre EU-lande, som danske borgere besøger.
944
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
FO
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3009+3010 (almindelige anliggender og
udenrigsanliggender) den 26.-27. april 2010
Dagsordenspunkt 5 henhører under Udenrigsministeriets og
Forsvarsministeriets ressort. De øvrige dagsordenspunkter hører under
Udenrigsministeriets ressort.
Formanden
bød Gitte Lillelund Bech velkommen til det første møde i
Europaudvalget, hvor hun deltog som forsvarsminister.
Hun nævnte, at når udenrigsministeren ikke deltog, var det fordi hun var til
NATO-udenrigsministermøde i Tallin. Derfor ville sagerne blive forelagt af
forsvarsministeren, som også selv havde en sag på rådsmødet.
Forsvarsministeren:
Jeg har glædet mig til at komme. Det er det første
møde, og jeg ser frem til samarbejdet. Jeg tror dog ikke, jeg bliver den
hyppigste gæst i Europaudvalget, men jeg ser frem til at komme her.
Jeg forelægger som bekendt rådsmødet den 26.-27. april 2010 på vegne af
udenrigsministeren. Jeg vil også selv deltage i rådsmødet sammen med de
øvrige forsvarsministre.
Indledningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at dagsordenspunkt 11: Iran er taget
af dagsordenen for rådsmødet.
Denne gang er der et punkt på til forhandlingsoplæg. Det drejer sig om
dagsordenens punkt 2.
1. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010
–
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3009+3010 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 341 (side 867, senest behandlet i EUU
6/4-10)
EUU alm. del (09) – bilag 330 (side 811 behandlet i EUU 19/3-
10)
Forsvarsministeren:
Der er lagt op til en kort orientering om mødet i Det
Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010. Dagsordenspunktet er en følge af
implementeringen af Lissabontraktaten, hvor det fremgår, at Rådet for almindelige
anliggender forbereder og følger op på møder i Det Europæiske Råd.
Europa 2020-strategien vil være hovedemnet.
Med enigheden på martstopmødet om de overordnede retningslinjer for
strategien vil arbejdet frem mod Det Europæiske Råd i juni have fokus rettet mod
opfølgning på at arbejde videre med de konkrete talværdier og indikatorer for
henholdsvis uddannelses- og fattigdomsmålene; omsætning af EU-
målsætningerne til nationale mål i en dialog mellem Kommissionen og
945
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
medlemslandene; flaskehalse på europæisk og nationalt niveau; samt endelig
udvikling af de nye integrerede retningslinjer.
Tidsplanen er stram, men arbejdet er godt i gang. I vil – det går jeg i hvert fald
stærkt ud fra – få mange lejligheder til at gå i dybden med dette emne her i
udvalget, bl.a. i det kommende samråd som udenrigsministeren, som jeg forstår
er aftalt til den 7. maj.
946
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
FO
2. Etablering af den fælles udenrigstjeneste
–
Politisk drøftelse/politisk enighed
Rådsmøde 3009+3010 – bilag 1 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (09) – bilag 343 (fortrolig) (kompromisforslag vedr.
etablering af den fælles udenrigstjeneste)
EUU alm. del (09) – bilag 346 (fortrolig) (kompromisforslag –
anneks - vedr. etablering af den fælles udenrigstjeneste)
EUU alm. del (09) – bilag 319 (grundnotat af 12/4-10)
EUU alm. del (09) – bilag 337 (henvendelse af 19/4-10 fra
Concord Danmark)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 330 (side 826 senest behandlet i EUU
19/3-10)
Forsvarsministeren:
På rådsmødet vil der være en drøftelse af etableringen af
den fælles udenrigstjeneste. Ashton har fremlagt sit forslag til, hvordan den fælles
udenrigstjeneste skal se ud. Det er usikkert, om der på rådsmødet kan
konstateres politisk enighed om Rådets linje, men jeg vil under alle
omstændigheder forelægge sagen til forhandlingsoplæg i dag.
Under drøftelserne i Rådet har der særligt været fokus på den nærmere
arbejdsdeling i forhold til Kommissionen, hvor der har skullet findes en balance
mellem at sikre den nødvendige tværgående koordination i den fælles
udenrigstjeneste via samlede landekontorer, samtidig med at Kommissionen
stadig skal implementere EU’s udviklingsbistand i de enkelte lande. Der har
desuden været drøftelser af, i hvilken udstrækning EU-delegationerne kan
supplere de nationale ambassader i konsulære sager, men som det ser ud nu, vil
der ikke være ressourcer hertil i nævneværdig grad i de kommende år.
Når Rådets position er klar, vil beslutningen skulle forhandles på plads med
Europa-Parlamentet. I den forbindelse vil der også skulle opnås enighed om en
række tilknyttede ændringer i EU’s personalestatut og finansforordning, ligesom
der vil skulle opnås enighed om et budget for udenrigstjenesten. Centralt i disse
drøftelser vil være Europa-Parlamentets ønsker om en større rolle inden for den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor Parlamentet ønsker øget inddragelse i
den fælles udenrigstjenestes arbejde og adgang for personale til den fælles
udenrigstjeneste. Endvidere har nogle medlemmer af Europa-Parlamentet ønsket
en arbejdsdeling, som lagde op til en reel inklusion af den fælles udenrigstjeneste
i Kommissionen. Der vil utvivlsomt blive tale om svære drøftelser, hvor Europa-
Parlamentet vil stille ambitiøse krav. Samlet set vil den fælles udenrigstjeneste
dermed næppe være operativ før tidligst engang hen på efteråret.
Som I ved, har vi fra dansk side efterkommet Ashtons opfordring til at stille vores
hidtidige EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen til rådighed som Ashtons
særlige rådgiver for etableringsprocessen. Der er ingen tvivl om, at han har givet
arbejdet et stort skub fremad. Han er om nogen manden bag de forskellige
kompromisser og balanceringer, der skal findes mellem de forskellige aktører i
947
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
Bruxelles, og vi håber selvfølgelig på, at han kan bidrage til at lande en samlet
løsning over de næste uger og måneder.
Fra regeringens side arbejder vi for en snarlig vedtagelse af etableringen af den
fælles udenrigstjeneste baseret på det foreliggende forslag. Det er vigtigt, at den
fælles udenrigstjeneste bliver funktionsdygtig så hurtigt som muligt, således at
Ashton får den støtte, der skal til for at sikre Europa indflydelse på de mange
udenrigspolitiske udfordringer, som det hele drejer sig om.
Det er således vigtigt at sikre, at den fælles udenrigstjeneste indrettes med
henblik på at understøtte udenrigsrepræsentanten – altså Ashton – i en mere
effektiv forvaltning af den fælles udenrigspolitik. Fra dansk side støtter vi særligt,
at tjenesten skal understøtte målsætningen om øget sammenhæng, synlighed og
gennemslagskraft.
I forlængelse heraf støttes fra dansk side, at tjenesten etableres separat fra såvel
Rådssekretariatet som Kommissionen, idet der må tages hensyn til den
traktatfastsatte kompetencefordeling. Den fælles udenrigstjenestes geografiske
enheder bør kunne betjene både udenrigsrepræsentanten og andre relevante
kommissærer, herunder særligt udviklingskommissæren. EU bør fortsat have en
stærk udviklingskommissær, men det vil være centralt at sikre, at der ikke
kommer unødige duplikeringer af den fælles udenrigstjenestes geografiske
enheder andre steder i Kommissionen eller i Rådssekretariatet.
Den fælles udenrigstjeneste vil blive oprettet på grundlag af en sammenlægning
af de eksisterende udenrigspolitiske strukturer i Rådssekretariatet og
Kommissionen. Det er derfor vigtigt, at vi fra starten får etableret en
sammenhængende tjeneste, hvor alle de nødvendige folk overføres fra de andre
institutioner. Fra Rådets side er der desuden enighed om at afvente større
klarhed fra institutionerne om de konkrete overflytninger til den fælles
udenrigstjeneste, inden vi godkender en politisk enighed om forslaget – men om
det foreligger inden mandag, er endnu uvist. I forhold til Rådssekretariatet drøftes
bl.a. balancen mellem, hvilke dele som skal blive tilbage i Rådssekretariatet for
bl.a. at servicere den faste formand, Van Rompuy.
Desuden udestår der i Rådet endnu drøftelser af Kommissionens indflydelse i
processen for udnævnelsen af delegationschefer samt af arbejdsdelingen mellem
den fælles udenrigstjeneste og Kommissionen vedrørende programmeringen af
EU’s stabiliseringsbistand i skrøbelige stater.
Hertil kommer et antal udsendte medarbejdere fra de nationale diplomatiske
tjenester. Fra dansk side ses det som afgørende for en velfungerende tjeneste, at
alle medarbejdergrupper så vidt muligt stilles lige.
FO
Forslaget, som det ligger nu, imødekommer på balanceret vis de danske syns-
punkter. Min indstilling vil derfor være, at vi fra dansk side i Rådet kan støtte poli-
tisk enighed om forslaget.
Per Clausen
gik ud fra, at vi i løbet af få år kunne afvikle de danske
ambassader, så Danmark kan spare de penge, idet EU tager sig af det hele.
948
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
Han forstod, at Europa-Parlamentet ønskede at udøve en slags
parlamentarisk kontrol i forbindelse med udpegningen af generalsekretær og i
forhold til arbejdet generelt. Han forstod, at forsvarsministeren ikke støttede
dette ønske fra Europa-Parlamentet, og spurgte, hvor den parlamentariske
kontrol med den fælles udenrigstjeneste så ligger.
Pia Olsen Dyhr
var enig med regeringen i, at det er vigtigt at få etableret en
fælles udenrigstjeneste hurtigst muligt. Hun var bange for, at de modstridende
interesser hos Kommissionen og Rådet kunne føre til, at udenrigstjenesten
blev tandløs eller blev en bold i et magtspil. Hun så gerne, at den fik en bedre
forankring i Kommissionen. Hun ville sikre sig, at regeringen stadig væk
arbejder for, at man får rollerne klart afdækket.
Hun pointerede, at medarbejderstaben skal rekrutteres efter kvalifikationer, og
at de ikke kun skal komme fra de tre største medlemsstater. I den forbindelse
var det godt, at Ashton havde inddraget Poul Skytte Christoffersen.
Kim Mortensen
mente, den fælles udenrigstjeneste ville betyde en styrkelse
af EU's rolle globalt.
Forsvarsministeren sagde, at nu skulle sagen jo diskuteres i Europa-
Parlamentet, og man nåede nok ikke en afklaring inden sommerferien. På den
baggrund spurgte Kim Mortensen, om forsvarsministeren havde et bud på
tidshorisonten.
Med hensyn til bemandingen forstod han, at der ville blive tale om dels
diplomater fra medlemslandene, dels diplomater fra EU. På den baggrund
spurgte han, om de omfattende besparelser, der var gennemført på de
danske ambassader, har relation til den udvikling, der kommer til at ske med
hensyn til den fælles udenrigstjeneste. Afgiver vi diplomater, som så bliver
lønnet af EU, eller stiller landene et antal diplomater til rådighed for EU?
Pia Adelsteen
ville ligesom Per Clausen gerne høre nærmere om, hvem der
skulle føre den parlamentariske kontrol med den fælles udenrigstjeneste.
I forlængelse af Pia Olsen Dyhrs bemærkninger om rekruttering efter
kvalifikationer spurgte hun, om der ville blive indført en kvoteordning, således
at 40 pct. skulle være kvinder.
For Dansk Folkeparti er den fælles udenrigstjenestes implementering en del
af Lissabontraktaten, partiet er lodret imod, nemlig at det er EU, der skal føre
en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med mulighed for flertalsafgørelser.
Derfor siger Dansk Folkeparti nej til forhandlingsoplægget.
Lone Dybkjær
var glad for, at Ashton havde valgt Poul Skytte Christoffersen
til at hjælpe sig med at etablere den fælles udenrigstjeneste. Hun håbede på,
at det kunne give Danmark en vis indflydelse.
Hun kendte Europa-Parlamentets ønsker om hele tiden at finde håndtag, så
det kunne få mere indflydelse, men syntes ikke, det var Europa-Parlamentets
opgave at gå ind i personalespørgsmål.
Hun spurgte, om man havde haft nogle diskussioner med Europa-Parlamentet
om det, det står i Lissabontraktaten om, at Parlamentet skal orienteres om
udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
949
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
Hun gik ud fra, at man i Europaudvalget eller i Det Udenrigspolitiske Nævn
ville få en diskussion om Danmarks forhold til ambassaderne under den
fælles udenrigstjeneste.
Anne-Marie Meldgaard
syntes, diskussionen om etableringen af den fælles
udenrigstjeneste og Parlamentets rolle helt tydeligt viser, hvor vanskelig
opgaven er. Parlamentet har jo meddelt, at det først vil komme med en
udtalelse om forslaget, når man har set alle forslag til budget og
personalestruktur og ændringer af finansforordningen. Hun understregede, at
Parlamentets holdning ikke er bindende for Rådet, men det er jo Parlamentet,
der skal sige god for udenrigstjenestens budget og godkende ændringerne i
personalestatutten. Så sagen er lidt tricky.
Forsvarsministeren
pointerede i anledning af Per Clausens spørgsmål
vedrørende Europa-Parlamentets ønske om parlamentarisk kontrol og
inddragelse af Europa-Parlamentet, at man skal gøre sig klart, at først skal
der skabes en politisk enighed i Rådet, og derefter kommer der et
forhandlingsforløb med Europa-Parlamentet, som har tilkendegivet, at det
ønsker medbeslutningskompetence for så vidt angår budgettet og personalet.
Hun understregede, at Lissabontraktaten ikke ændrer på, at den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik grundlæggende er et mellemstatsligt
anliggende. Regeringen mener, at det ikke nødvendigvis er sådan, at Rådet
skal være enig i alle Parlamentets synspunkter. Hun mente f.eks., at
Parlamentets ønske om at godkende de enkelte medarbejdere i høj grad ville
politisere embedsværket, hvilket regeringen ikke kan gå ind for. Der er
kommet mange tilkendegivelser fra forskellige medlemmer af Europa-
Parlamentet, men der er altså endnu ikke indledt konsultationer med Europa-
Parlamentet.
Forsvarsministeren svarede Per Clausen og Pia Adelsteen vedrørende
parlamentarisk kontrol med den fælles udenrigstjeneste, at det netop var for
at få parlamentarisk kontrol, vi i Danmark i sin tid oprettede Markedsudvalget.
Så den parlamentariske kontrol med den fælles udenrigstjeneste finder i høj
grad sted i dette lokale.
I relation til Pia Olsen Dyhrs bemærkninger om at afdække rollerne sagde
forsvarsministeren, at det er meget vigtigt, at der er en klar rollefordeling. Det
skal eksempelvis afklares, hvorledes betjeningen af Van Rompuy på det
udenrigspolitiske område skal være.
Forsvarsministeren mente ikke, Europa-Parlamentet skal godkende de
enkelte medarbejdere i udenrigstjenesten. Hun var enig med Pia Olsen Dyhr i,
at det er vigtigt, at man rekrutterer efter kvalifikationer.
Forsvarsministeren sagde til Pia Adelsteen, at så vidt hun vidste, ville man
med hensyn til kvoter følge EU's generelle regler – uden at hun var klar over,
hvad de konkret gik ud på. Det er ikke til diskussion på rådsmødet.
Forsvarsministeren svarede Kim Mortensen angående tidshorisonten, at vi
håber, vi kan få en afklaring af arbejdsdelingen og nå til enighed herom i
Rådet, og at Rådet kan nå til enighed med Europa-Parlamentet, men ellers
må vi tage det hen over sommeren, så det kan komme på plads i september.
950
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
Lukningen af nogle danske ambassader og åbningen af andre har ikke rela-
tion til den fælles udenrigstjeneste. Men måske kan vi på sigt, når vi kommer
mage år ud i fremtiden, kigge på, om der er mulighed for, at den fælles
udenrigstjenestes ambassader kan tage sig at visse konsulære sager. Med
hensyn til medarbejderne i den fælles udenrigstjeneste er det
udgangspunktet, at det er EU, der skal lønne dem. For nogle
overgangsstillinger kan det være nationalstaterne, der lønner dem. Det er
f.eks. tilfældet for Poul Skytte Christoffersen.
Forsvarsministeren lovede på udenrigsministerens vegne Lone Dybkjær, at
Europaudvalget ville få en opfølgning vedrørende Europa-Parlamentets
forhold til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og implementeringen af
den fælles udenrigstjeneste.
Per Clausen
var glad for, at den parlamentariske kontrol udøves af
Europaudvalget, men det kan være lidt svært, når den skal udøves gennem
udenrigsministeren. Det er meget godt, at vi mener, stillingerne skal besættes
efter kvalifikationer af neutrale embedsmænd, men det kan godt være, man i
andre lande har andre interesser.
Enhedslisten kan stadig ikke støtte forhandlingsoplægget.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod
regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten
havde ytret sig imod det.
951
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
3.
Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af
Borgerinitiativet
–
Politisk drøftelse
2.
KOM (2010) 0119
Rådsmøde 3009+3010 – bilag 1 (samlenotat side 8)
KOM (2010) 0119 – bilag 2 (gennemførelsen af borgerinitiativet
af 9/4-10)
KOM (2010) 0119 – bilag 3 (grundnotat af 12/4-10)
Forsvarsministeren:
Næste punkt på dagsordenen er borgerinitiativet, hvor
Kommissionen den 31. marts fremlagde sit udkast til forordning.
Jeg fremlægger punktet i dag til orientering, da der på mødet den 26. april
udelukkende ventes en orienteringsdrøftelse. Udenrigsministeren vil på et senere
møde i udvalget inden sommerferien fremlægge punktet til forhandlingsoplæg.
Jeg vil derfor ikke gå i detaljer med elementerne i forordningsudkastet nu.
Jeg vil bare slå en ting fast, nemlig at regeringen i den foreløbige drøftelse af
borgerinitiativet har lagt vægt på simple procedurer for både initiativtageren til et
borgerinitiativ og medlemsstaterne ud fra et overordnet hensyn om
tilgængelighed.
Yildiz Akdogan
spurgte om tidsperspektivet vedrørende borgerinitiativet.
Hun spurgte, hvad forsvarsministeren mente om den tidsfrist på et år, der var
foreslået, og ville gerne vide, om det kunne føre til, at nogle borgere opgav at
komme med konstruktive forslag.
I forbindelse med underskriftindsamlingen bliver der stillet ret detaljerede krav
om oplysninger. Derfor spurgte Yildiz Akdogan, om regeringen frygter, at de
mange krav kan hindre borgerne i at benytte borgerinitiativet.
Forsvarsministeren
sagde med hensyn til tidsperspektivet, at
udenrigsministeren som nævnt vil vende tilbage til sagen og forelægge et
forhandlingsoplæg i starten af maj, og det er håbet, at forslaget kan vedtages i
løbet af maj.
Regeringen går ind for den foreslåede 12 måneders periode for indsamling af
underskrifter.
Med hensyn til detaljerne såsom om man skal oplyse fødselsdato og
pasnummer er regeringens udgangspunkt, at det skal være så let for
borgerne som muligt, men nogle af de europæiske lande er lidt nervøse for, at
borgerinitiativet kan blive brugt til at fremme ekstremistiske dagsordener. Vi
skal derfor finde et kompromis. Præcis hvor vi lander, er ikke klart endnu.
Per Clausen
mente ikke, man først kan indføre borgerinitiativet for at fremme
borgernes muligheder for at tvinge EU til at tage stilling til emner, der ligger
borgerne på sinde, og derefter opstille en masse bureaukratiske regler for at
forhindre borgerne i at udøve denne indflydelse.
952
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
Forsvarsministeren
gentog, at udgangspunktet for den danske regering er,
at der skal være simple procedurer. Det er ikke meningen, at man
efterfølgende skal hegne det ind, så det bliver umuligt at bruge
borgerinitiativet. Men man skal ikke kunne svindle med underskrifterne.
Forsvarsministeren tilføjede, at det ikke er alle lande, der ser på det på
samme måde som os.
Yildiz Akdogan
spurgte, hvordan forsvarsministeren stillede sig til ideen om,
at borgerinitiativet skal foregå via internettet, idet hun pegede på, at mange
borgere ikke har adgang til internettet.
Forsvarsministeren
svarede, at vi mener, internettet skal være en mulighed,
men det skal bestemt ikke være den eneste mulighed.
953
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
4. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og
Rumænien
–
Vedtagelse
KOM (2010) 0112, KOM (2010) 0113
Rådsmøde 3009+3010 – bilag 1 (samlenotat side 11)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1613, senest behandlet i EUU
11/9-09)
Forsvarsministeren
nævnte ikke dette punkt.
954
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
5. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)
–
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3009+3010 – bilag 1 (samlenotat side 13)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 637, senest behandlet i EUU
12/2-10)
EUU alm. del (09) – bilag 116 (side 223, behandlet i EUU 13/11-09)
Forsvarsministeren:
Udenrigs- og forsvarsministrene – det er her, jeg kommer
ind i billedet i min egen skab af forsvarsminister – vil i forbindelse med mødet
drøfte emner relateret til EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
For mit eget vedkommende indledes drøftelserne allerede søndag aften den 25.
april, hvor EU’s forsvarsministre sammen med den høje repræsentant, Catherine
Ashton, blandt andet vil drøfte, hvordan EU-forsvarsministermøder – såvel
formelle som uformelle – fremover skal forløbe, samt forhold vedrørende den
kommende fælles udenrigstjeneste.
Vi vil formentlig også gøre status over EU’s tre igangværende militære
operationer: Ud for Somalias kyst, i Uganda og i Bosnien. Som I er klar over,
udelukker forsvarsforbeholdet dansk deltagelse i de tre operationer. Jeg vil
alligevel kort redegøre for status for de tre operationer.
Operation Atalanta – som er EU’s operation til beskyttelse af nødhjælp og
bekæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst – forløber stadig efter planen. Der
var per 15. april 2010 indsat 9 flådefartøjer og 6 overvågningsfly i operationen.
Operationens mandat løber frem til den 13. december 2010, men forventes at
blive forlænget.
Jeg vil nævne i den forbindelse, at samarbejdet mellem NATO og EU i relation til
operation Atalanta og NATO’s operation Ocean Shield, hvor vi selv deltager,
fungerer rigtig godt.
Med henblik på også at forbedre sikkerhedssituationen i Somalia iværksatte EU
den 7. april i år en træningsmission med henblik på kapacitetsopbygning og
træning af ca. 2.000 somaliske sikkerhedsstyrker. Selve træningen finder sted i
Uganda og omfatter ca. 150 EU-personel. Selve træningen forventes rent praktisk
igangsat omkring den 1. maj 2010.
Operationen er iværksat efter opfordring fra FN’s sikkerhedsråd i resolutionerne
1872 og 1897 fra 2009 og er desuden iværksat efter invitation fra Ugandas
regering.
Endelig er der operation Althea i Bosnien-Hercegovina. Operationen står fortsat
over for en overgang til en trænings- og kapacitetsopbygningsmission, men man
har stadig ikke kunnet opnå enighed om timingen heraf. Der var per 15. april 2010
ca. 1.900 styrker i operationen.
For så vidt angår udviklingen af militære kapaciteter vil vi forsvarsministre blive
orienteret om status og udvikling i det løbende arbejde med at tilpasse og
955
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
forbedre EU’s militære krisestyringsværktøjer. Derudover forventes der en
orientering om forsvarsagenturets aktiviteter.
Op til selve rådsmødet vil der i øvrigt – traditionen tro – blive afholdt
styrelsesrådsmøde i forsvarsagenturet i forsvarsministerformat. Her deltager
Danmark som bekendt ikke.
I relation til kapaciteter – men ikke nødvendigvis i relation til EU’s fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik – vil forsvarsministrene formentlig drøfte maritim
sikkerhed. Flere initiativer i en række europæiske fora sigter på at opnå øget
maritimt samarbejde og informationsdeling på tværs af grænser og sektorer.
Fra dansk side støtter vi selvfølgelig en effektiv udnyttelse af de eksisterende
ressourcer.
Et andet emne, som jeg forventer vi kommer til at drøfte – bl.a. i lyset af de
seneste erfaringer fra Haiti – er, hvorledes EU også i fremtiden kan reagere
hurtigt og effektivt i tilfælde af humanitære kriser og naturkatastrofer. En del af
drøftelsen forventes at fokusere på, hvorledes også militære kapaciteter kan
indgå i EU’s humanitære indsatser.
Kim Mortensen
pegede på, at det mere var reglen end undtagelsen, at
forsvarsministeren dukkede op og sagde, at Danmark ikke deltager på grund
af vort forsvarsforbehold. Han mente, Danmark derfor mere og mere mister
indflydelse. Mens vi venter på en regering, der vil lave en folkeafstemning om
forsvarsforbeholdet, må vi følge udviklingen i samarbejdet mellem NATO og
EU.
Han spurgte, hvor grænsen går til den nye udenrigstjeneste, som jo også har
en sikkerhedspolitisk dimension.
Lone Dybkjær
syntes, det var ærgerligt, at regeringen ikke vil sætte
forsvarsforbeholdet til afstemning. I øvrigt fandt hun det tryghedsskabende, at
det var forsvarsministeren, der optrådte i Europaudvalget, mens
udenrigsministeren beskæftigede sig med de andre internationale
anliggender.
Forsvarsministeren
svarede Kim Mortensen, at det, hun ikke ville deltage i,
var styrelsesrådsmødet i forsvarsagenturet, mens hun ville deltage på lige fod
i alle de andre drøftelser. I den forbindelse nævnte hun, at Atalanta har et tæt
samarbejde med NATO's Ocean Shield, som vi bidrager til.
Med hensyn til grænsen til den fælles udenrigstjeneste sagde
forsvarsministeren, at det er planen, at den militære stab bliver en del af den
fælles udenrigstjeneste, men vi besætter ikke stillinger i den militære stab, der
kommer i konflikt med forsvarsforbeholdet.
956
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
6. Afghanistan
–
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3009+3010 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 330 (side 825, senest behandlet i EUU
19/3-10)
Forsvarsministeren:
Som en del af rådsmødet vil der også være en fælles
drøftelse mellem forsvars- og udenrigsministrene om Afghanistan. Her ventes
drøftelsen at fokusere på EU’s indsats i Afghanistan. Det forventes, at NATO’s
generalsekretær vil deltage i denne del af mødet. Drøftelsen ventes at gøre status
for EU’s indsats i Afghanistan på basis af de handlingsplaner, som blev vedtaget i
Rådet i oktober sidste år, ligesom drøftelsen ventes at komme ind på
samarbejdet mellem EU og NATO i Afghanistan.
Yildiz Akdogan
spurgte, om forsvarsministeren mente, det danske
forsvarsforbehold vanskeliggør Danmarks indsats i Afghanistan.
Forsvarsministeren
svarede, at Danmarks indsats i Afghanistan ikke er
vanskeliggjort af det danske forsvarsforbehold, fordi aktionen foregår i NATO-
regi.
957
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
7. Sudan
–
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3009+3010 – bilag 1 (samlenotat side 19)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1614, senest behandlet i EUU
11/9-09) (ikke omtalt)
Forsvarsministeren:
På rådsmødet ventes også en drøftelse af Sudan, der
netop har afholdt de første valg i mere end 20 år. Til trods for mange praktiske
problemer og boykot fra flere partiers side er meldingerne, at det foregik stort set
fredeligt og med god valgdeltagelse. EU har udsendt en valgobservationsmission,
der den 17. april udsendte en foreløbig vurdering af valgene. Det fremhæves her,
at gennemførelsen af valgene udgør et vigtigt led i gennemførelsen af
fredsaftalen fra 2005, men også at valgene blev påvirket af oppositionens
tilbagetrækning af kandidater i Nordsudan og af forskelsbehandling fra
myndighedernes side.
Jeg skal understrege, at EU’s valgobservatører i deres foreløbige udtalelse alene
forholder sig til processen og ikke til udfaldet af valget.
Det forventes imidlertid, at den siddende præsident Bashir bliver valgt til
præsident for samlingsregeringen. Fra dansk og EU’s side ændrer valget af
Bashir ikke ved det forhold, at den internationale straffedomstol – ICC – har
udstedt en arrestordre på præsidenten, og at Danmark og EU fortsat vil arbejde
for at få de ansvarlige for forbrydelser i Darfur, herunder også præsident Bashir,
retsforfulgt.
Den endelige rapport fra EU’s valgobservationsmission ventes i løbet af de
kommende dage.
Selv om valget ikke var perfekt, og selv om præsident Bashir forventes at blive
valgt til præsident for samlingsregeringen, er gennemførelsen af valget én af flere
vigtige milepæle i nord-syd fredsprocessen. Det er vigtigt, at vi og EU fortsat
fremmer en fredelig udvikling og fredsaftalens gennemførelse – trods svære
udfordringer i 2011, herunder den kommende folkeafstemning om Sydsudans
fremtidige status og fredsaftalens udløb.
Pia Adelsteen
var helt enig i, at det er vigtigt at indføre demokrati og frie valg,
men havde set i tv, at de tilforordnede ved det nyligt afholdte valg i Sudan
havde puttet ekstra stemmesedler i stemmeboksene. Hun var klar over, at EU
havde sendt valgobservatører, og spurgte, hvad EU gør for at forhindre sådan
nogle ting.
Forsvarsministeren
sagde til Pia Adelsteen, at målsætningen for EU's
valgobservatører er, at der skal være tale om frie valg. Valgobservatørerne
har meddelt, at valget forløb roligt, men Sudan er et meget stort land, og der
er logistiske problemer. Et af problemerne er, at partierne ikke har haft lige
muligheder for at komme til orde i medierne, hvilket ikke er tilfredsstillende.
958
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
Nu gælder det om, at man i forbindelse med den folkeafstemning, der skal
være i 2011 om Sydsudans status, kan få rettet op på nogle af problemerne.
Det vigtigste er, at vi sørger for, at man har en massiv valgobservation.
Forsvarsministeren tilføjede, at valgobservatørerne nu vil komme med en
udtalelse om, hvad der har været af problemer med valget.
959
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
8. Burma/Myanmar
–
Rådskonklusioner/vedtagelse
Rådsmøde 3009+3010 – bilag 1 (samlenotat side 22)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 477 (side 1428, senest behandlet i
EUU 12/6-09)
Forsvarsministeren
nævnte ikke dette punkt.
960
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
9. EU som Global Aktør/opfølgning på Gymnich-møde
–
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3009+3010 – bilag 1 (samlenotat side 24)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 330 (side 826, senest behandlet i EUU
19/3-10)
Forsvarsministeren
nævnte ikke dette punkt.
961
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
10. Unionen for Middelhavet
–
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3009+3010 – bilag 1 (samlenotat side 26)
EU-note (072) – E 50 (EU-note af 16/7-08)
Forsvarsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
havde fået mange spørgsmål om Unionen for Middelhavet og
ville derfor gerne have bekræftet eller afkræftet, at man fra EU's side har givet
landene i Nordafrika løfte om, at de kan blive medlemmer af EU, og at man
har givet borgerne fra de nordafrikanske lande løfte om, at de uhindret kan få
adgang til arbejde i EU.
Lone Dybkjær
glædede sig til at høre forsvarsministeren sige, at Nordafrika
ikke er et europæisk land.
Forsvarsministeren
afkræftede i svaret til Pia Adelsteen, at der var givet
noget løfte til landene i Nordafrika om, at de kunne blive medlem af EU, idet
de ikke er europæiske lande. Med hensyn til borgerne fra de nordafrikanske
lande er der faste aftaler mellem landene og EU, og hvis borgerne falder ind
under de aftaler, kan de rejse ind i EU, men der er ikke frit slag for indrejse i
EU.
962
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
Udg.
11. Iran
–
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3009+3010 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Forsvarsministeren
nævnte ikke dette punkt.
963
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 407: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/4-10
30. Europaudvalgsmøde 23/4-10
12. Kirgisistan
–
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3009+3010 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Forsvarsministeren:
På rådsmødet vil der være en drøftelse af situationen i
Kirgisistan. Situationen i landet er anspændt efter de voldelige sammenstød, der
desværre medførte flere dødsfald. EU har udtrykt bekymring over situationen i
landet, og EU’s repræsentant på stedet har været i kontakt med den midlertidige
regering for at se, hvordan EU bedst muligt kan bidrage til en stabilisering af
situationen. På rådsmødet vil der være en drøftelse af forskellige muligheder for
en øget EU-indsats, herunder for at sikre den videre demokratiseringsproces.
Den midlertidige regering har netop annonceret, at man vil afholde valg om en ny
forfatning med øget magt til parlamentet i forhold til præsidenten den 27. juni
2010 og parlamentsvalg den 10. oktober 2010. Det støtter vi selvfølgelig fra EU
side, og EU's mere langsigtede indsats ventes bl.a. at fokusere på udvikling af en
retsstat.
Drøftelsen af situationen i Kirgisistan ligger i øvrigt i forlængelse af EU's generelt
øgede indsats over de seneste år i det strategisk vigtige Centralasien.
964