EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 406
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 32. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 7. maj 2010

Kl. 11.10

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Michael Aastrup

Jensen (V), Flemming Møller (V), Pia Adelsteen (DF),

Helle Sjelle (KF), Yildiz Akdogan (S), Jeppe Kofod (S),

Hanne Agersnap (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dyb-

kjær (RV), Per Clausen (EL)

Udenrigsminister Lene Espersen, udviklingsminister Sø-

ren Pind, kulturminister Per Stig Møller, undervisningsmi-

nister Tina Nedergaard og videnskabsminister Charlotte

Sahl-Madsen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3011+3012 (almindelige anliggender og

udenrigsanliggender) den 10.-11. maj 2010

Udenrigsministeren forelagde dagsordenspunkterne 1-9.

Udviklingsministeren forelagde punkterne 10-16.

Alle dagsordenspunktern henhører under Udenrigsministeriets ressort.

Udenrigsministeren:

Som der er tradition for, er rådsmødet vedrørende almin-

delige anliggender og udenrigsanliggender i maj måned et møde med deltagelse

af flere ministre. Udover min egen deltagelse som udenrigsminister kommer også

udviklingsministeren.

Udviklingsministeren vil orientere udvalget om sine punkter.

For så vidt angår mine sager vil jeg alene gennemgå de punkter på dagsordenen

for rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan

vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Denne gang er der et punkt på til forhandlingsoplæg. Det drejer sig om punktet

vedrørende etablering af borgerinitiativet, dagsordenens punkt 3.

De resterende punkter på dagsordenen er alle til orientering.

Formanden

bød den nye udviklingsminister velkommen i udvalget.

Udviklingsministeren:

Tak for velkomsten.

Ligesom udenrigsministeren vil jeg alene gennemgå de punkter på dagsordenen

for rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan

naturligvis drøftes, hvis det ønskes.

Alle mine punkter på dagsordenen er til orientering.

987

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010

–

Politisk drøftelse

9282/10

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 1 (udkast til kommenteret

dagsorden)

Udenrigsministeren:

Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Euro-

pæiske Råd i Bruxelles den 17.-18. juni 2010 vil blive præsenteret på rådsmødet

den 10.-11. maj 2010. Fra dansk side forventer vi at hilse udkastet velkommen.

Et af hovedemnerne for Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010 ventes at bli-

ve Europa 2020, som forventes at blive endelig vedtaget i forbindelse med mø-

det. Det får vi god anledning til at drøfte under samrådet senere i dag.

Den generelle økonomiske og finansielle situation forventes også bragt op på

mødet med fokus på blandt andet status for exitstrategier samt eventuelt en ge-

nerel diskussion om styrket økonomisk koordination.

Som vanligt vender vi tilbage til forberedelsen af topmødet forud for næste råds-

møde den 14.-15. juni 2010.

Pia Adelsteen

spurgte udenrigsministeren – som jo er regeringens EU-

koordinator – om regeringen har nogen planer om at orientere Europaudval-

get om eurolandenes møder om udviklingen i forhold til euroen.

Per Clausen

spurgte, om den kendsgerning, at Kommissionen lægger op til

at sende en række råd ud til EU-landene om, at de skal gennemføre nedskæ-

ringer på de offentlige budgetter, ikke er en sag, der bør tages op på Det Eu-

ropæiske Råd, så stats- og regeringscheferne kan sige, at de ikke ønsker, at

man fører en politik, der øger arbejdsløsheden i den nuværende situation.

Pia Olsen Dyhr

beskæftigede sig også med Kommissionens forslag om, at

den skal kigge på de nationale budgetter, og gik ud fra, at det ikke gælder for

Danmark, da vi ikke er med i euroen, men naturligvis kan regeringen erklære,

at det også skal have konsekvenser for Danmark. Hun nævnte, at Tyskland

har været inde på, at der skulle være sanktioner, hvis landene ikke lyttede til

Kommissionen, og at et land i sidste ende kunne få frataget sin stemmeret.

Hun spurgte, hvornår man regner med, at der kommer noget om det.

Jeppe Kofod

syntes, det var meget interessant, hvad udenrigsministeren

sagde om forskellige exitstrategier, men savnede noget om, hvordan man

skaber beskæftigelse og angriber den stigende ungdomsarbejdsløshed i Eu-

ropa. Han savnede også en strategi for dem, der står uden for arbejdsmarke-

det. Han spurgte, om man ville tage dette op – ikke bare i relation til 2020

strategien, men også i forhold til finanskrisen.

Udenrigsministeren

sagde til Pia Adelsteen, at det primært er finansministe-

ren, Europaudvalget skal drøfte forhandlingerne mellem eurolandene med,

988

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

men det var hendes indtryk, at alle har accepteret, at det er Van Rompuy, der

sidder for bordenden, når stats- og regeringscheferne diskuterer eurospørgs-

mål. I den kommende weekend er der tale om et møde mellem stats- og rege-

ringscheferne i eurolandene. Et lignende møde blev afholdt i marts. Vi bidra-

ger ikke til den finansielle hjælpepakke, men via vort IMF-medlemskab giver vi

penge.

Hun sagde til Per Clausen og Jeppe Kofod, at beskæftigelsen er noget af det,

der fylder allermest på den europæiske dagsorden – både i relation til 2020

strategien og i relation til krisen. I Danmark har vi oplevet en stigning i ledig-

heden, men vi er stadig væk et af de lande, som har den laveste ledighed. I

Spanien er den over 20 pct., og blandt de unge er den over 30 pct. Udenrigs-

ministeren pointerede, at forudsætningen for at føre en aktiv, vækstorienteret

politik, der skaber arbejdspladser, er, at man har styr på sine finanser. Ellers

bliver man straffet af de internationale finansmarkeder.

Udenrigsministeren sagde i svaret til Pia Olsen Dyhr, at hun forventede, at

Kommissionen den 12. maj ville præsentere en meddelelse med en række

forslag til styrket økonomisk-politisk samarbejde i EU. Vi ved ikke, om det,

Kommissionen vil foreslå, vil gælde alle EU-lande, eller kun eurolandene. Men

der er ikke noget om, at EU skal godkende vores finanslov. Det vil fortsat væ-

re national suverænitet. Den græske regering gør alt, hvad den kan, for at

håndtere situationen med ansvarlighed. Der er behov for at styrke rammerne

for finanspolitisk koordination i EU, således at der på et tidligere tidspunkt kan

gribes ind, så situationen i Grækenland ikke gentager sig. Det er også grun-

den til, at der er nedsat en task force under ledelse af Van Rompuy.

Per Clausen

spurgte, hvad regeringen vil gøre, hvis Kommissionen kommer

med en anbefaling, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet vil

føre til 6 millioner flere arbejdsløse i EU og 40.000 flere arbejdsløse i Dan-

mark, hvis Danmark vælger ikke at følge anbefalingen.

Han spurgte, om den danske finanslov ikke skal godkendes, fordi vi ikke er

medlem af eurogruppen. Hvis svaret er ja, bliver fordelene ved at stå udenfor

euroen tydeligere og tydeligere.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, hvornår der kommer en diskussion i Europaudvalget

om eurolandenes reaktion på krisen i Grækenland.

Jeppe Kofod

erklærede sig enig i udenrigsministerens generelle betragtnin-

ger om, at det er vigtigt at føre en sund finanspolitik for at skabe beskæftigel-

se, og mente, at vækst- og stabilitetspagten er en stabiliserende faktor. Men

han pegede på, at der er to måder at nedbringe underskuddene i medlems-

staternes budgetter på. Man kan lave offentlige besparelser, eller man kan

hæve skatterne. Når man laver exitstrategier, er det vigtigt for Socialdemokra-

terne, at man kigger på, hvad der skaber mest beskæftigelse.

Pia Adelsteen

blev bekymret, da hun hørte udenrigsministeren sige, at hun

ikke vidste, om hjælpepakken kun ville omfatte eurolandene. Under alle om-

stændigheder vil den jo påvirke Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi får en dis-

989

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

kussion af spørgsmålet i Europaudvalget eller i det mindste en orientering.

Det bør udenrigsministeren sige til finansministeren.

Formanden

gjorde opmærksom på, at finansministeren kommer i Europaud-

valget onsdag den 12. maj og forelægger et punkt, der vedrører Kommissio-

nens meddelelse vedrørende styrket økonomisk samarbejde. Ved den lejlig-

hed får man mulighed for at diskutere det spørgsmål.

Udenrigsministeren

henviste i sit svar til Per Clausen til, at det er en sag,

man får mulighed for at diskutere med finansministeren den 12. maj. Hun for-

stod, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en beregning af, hvad

det vil koste at opfylde konvergenskravene, og understregede i den anled-

ning, at der ikke er noget alternativ til konvergenskravene. Hvis et land kører

med store underskud og pådrager sig stor gæld, så er der en regning, der

skal betales på et eller andet tidspunkt. Hun gentog, at det bedste, man kan

gøre for at skabe vækst og beskæftigelse, er at sørge for at have orden i øko-

nomien.

Udenrigsministeren svarede Pia Olsen Dyhr, at der ikke var noget om sankti-

oner. Der ville nok komme en diskussion i Europaudvalget forud for det næste

Økofinmøde.

I svaret til Jeppe Kofod pointerede udenrigsministeren, at exitstrategier hand-

ler om, at der er blevet iværksat en hel masse midlertidige programmer, der

har kostet mange penge, og nogle af dem skal afvikles. Man skal især fjerne

dem, der er konkurrenceforvridende, og hvor der er givet indirekte statsstøtte.

Hvordan man vil gennemføre budgetforbedringerne – hvilket mix af skattefor-

højelser og offentlige besparelser man vil vælge – er op til det enkelte land at

beslutte. Udenrigsministeren mente ikke, vi skal skubbe virksomheder ud af

Danmark ved at beskatte dem hårdere, og vi skal heller ikke brandbeskatte

hjernerne.

Udenrigsministeren sagde til Pia Adelsteen, at de lande, der har euro som

valuta, nu har besluttet sig til at lave en særlig pakke, som kan hjælpe nogle

af de lande, der har fået problemer. Her er Danmark ikke med. Men Danmark

er omfattet af vækst- og stabilitetspagten, så vi er interesseret i, hvad der

kommer. Som nævnt kunne udenrigsministeren på nuværende tidspunkt ikke

sige præcist, hvordan mekanismen ville blive.

Per Clausen

mente nok, der var et alternativ til konvergenskravene. Man

kunne blot lade være med at følge dem og føre investeringspolitik frem for

nedskæringspolitik.

Udenrigsministeren

sagde, at regeringens opfattelse er fuldstændig i over-

ensstemmelse med OECD og alle anerkendte økonomer, så Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråds beregninger må stå helt for deres egen regning. Hun

mente, regeringens holdning til konvergenskravene er rigtig, og pegede på, at

der ikke er nogen af de lande, som konvergenskravene er rettet til, som har

sagt, at de ikke vil følge dem. Det sker i erkendelse af, at der er behov for at

få styr på de offentlige finanser. Udenrigsministeren gjorde i øvrigt opmærk-

som på, at denne regering massivt arbejder på at skabe arbejdspladser. Det

990

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

er en af grundene til, at 2010 er det år, hvor der er givet allerflest penge til

offentlige investeringer. Der er givet masser af penge til at renovere skoler og

bygge nye sygehuse og plejehjem osv. Investeringer er en god idé, men for-

udsætningen er, at man har pengene.

2. Etablering af den fælles udenrigstjeneste

Forslag til FUT

–

Orientering/drøftelse

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (09) – bilag 361 (fortroligt) (kompromisforslag)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 360 (foreløbigt referat af EUU-møde

23/4-10)

Udenrigsministeren:

Som bekendt nåede vi i udenrigsministerkredsen mandag i

sidste uge – efter en længere drøftelse om en række forskellige elementer i for-

slaget – til politisk enighed om forslaget til etablering af tjenesten. Sammen med

udenrigsrepræsentanten og Kommissionen fik Rådet dermed sendt et stærkt sig-

nal til Europa-Parlamentet om, at vi står sammen om forslaget, og at vi ønsker

tjenesten udrullet snarest muligt. Det er nemlig vigtigt, at den fælles udenrigstje-

neste kommer på plads snarest, så Ashton kan få det redskab, hun behøver for at

kunne levere på ambitionen om en mere sammenhængende og effektiv europæ-

isk ageren på den globale scene.

Det er på det grundlag, forhandlingerne med Europa-Parlamentet er sat i gang.

De startede allerede dagen efter sidste rådsmøde. Det kan ikke udelukkes, at vi

på rådsmødet på mandag vil blive nærmere orienteret om seneste status for for-

handlingerne.

Selv om Europa-Parlamentet formelt set kun skal høres om forslaget, har Parla-

mentet via sin medbeslutningskompetence på budget- og personaleaspekter

fastholdt ønsket om indflydelse på selve forslaget til etablering af tjenesten. Euro-

pa-Parlamentet har en naturlig og legitim adgang til at byde ind med synspunkter

på arbejdet. Men vi skal altså også være bevidste om, at Lissabontraktaten ikke

ændrer ved den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks grundlæggende mellem-

statslige karakter.

Fra regeringens side ser vi under alle omstændigheder frem til løbende at modta-

ge en status på forhandlingerne fra formandskabet og håber på fremkommelig-

hed fra Parlamentets side i forhandlingerne.

Udviklingsministeren:

Som også nævnt for Udenrigsudvalget torsdag i sidste

uge vil der i udviklingsministerkredsen være en orientering om den fælles uden-

rigstjeneste specifikt fokuseret på, hvad etableringen af tjenesten vil betyde for

udviklingspolitikken.

991

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Jeppe Kofod

syntes, det var lidt uklart, hvad regeringens holdning er til Euro-

pa-Parlamentets rolle, og spurgte, om regeringen støtter Europa-

Parlamentets ønske om at få lidt større hånd i hanke med processen.

Lone Dybkjær

spurgte udviklingsministeren, hvad den fælles udenrigstjene-

ste vil betyde på hans område.

Udenrigsministeren

sagde i svaret til Jeppe Kofod, at der lige nu foregår en

institutionskamp mellem Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne.

Parlamentet har argumenteret for, at den fælles udenrigstjeneste skal place-

res under Kommissionen, idet Parlamentet så regner med at få større indfly-

delse. Ifølge Lissabontraktaten har Parlamentet fået øgede beføjelser angå-

ende budgettet og budgetkontrollen, og Europa-Parlamentet er også medlov-

giver, når det drejer sig om retsakter om eksterne bistandsinstrumenter, hvil-

ket vi anerkender fuldt ud. Men Parlamentet vil benytte chancen for at tiltage

sig mere magt, end traktaten giver det, og det ønsker vi ikke. Vi ønsker ikke,

at Parlamentet skal godkende medarbejderne i den fælles udenrigstjeneste,

idet vi frygter, at det vil føre til en politisering af embedsværket. Det er ikke

det, Ashton har brug for. Det er vigtigt for os, at udenrigspolitikken fortsat er et

mellemstatsligt anliggende. Det nytter ikke noget, at Parlamentet ad bagvejen

tiltager sig indflydelse på den.

Udviklingsministeren

sagde i anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål om

den fælles udenrigstjeneste, at det jo er noget, der skal udvikles, og han vid-

ste endnu ikke, hvad Ashton havde tænkt sig i relation til udviklingsbistanden.

Han vidste, at man fra den danske udenrigstjeneste bestræbte sig på at sikre,

at der bliver danske medlemmer. Hvis han skulle komme med en politisk til-

kendegivelse, skulle det være, at da EU er den gruppe af lande, som yder den

største udviklingsbistand, er koordineringen vigtigt. Jo mere koordinering jo

bedre.

Jeppe Kofod

erklærede sig enig i udenrigsministerens linje.

Lone Dybkjær

mente godt, etablering af den fælles udenrigstjeneste kunne

komme i strid med danske synspunkter på udviklingsbistand, og spurgte der-

for, om udviklingsministeren ville give Europaudvalget eller Udenrigsudvalget

en nærmere orientering, når man vidste lidt mere om, hvad Ashton har tænkt

sig.

Udviklingsministeren

sagde i anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål, at

den konflikt, som måske kan komme, selvfølgelig er blevet drøftet grundigt.

Der er en balance mellem det overordnede politiske hensyn, som ligger hos

Ashton, og den udviklingsmæssige dagsorden, som ligger hos udviklings-

kommissæren. På nuværende tidspunkt er der enighed om, at den langsigte-

de indsats på udviklingsområdet forankres i Kommissionen, og den strategi-

ske styring foregår i den fælles udenrigstjeneste med reference til udviklings-

kommissæren. Udviklingsministeren tilføjede, at han havde haft lejlighed til at

drøfte disse spørgsmål med udviklingskommissæren, og denne var meget

fortrøstningsfuld.

992

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

3. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af

Borgerinitiativet

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2010) 0119

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2010) 0119 – bilag 3 (grundnotat af 12/4-10)

KOM (2009) 0622 – bilag 3 (høringssvar)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 360 (foreløbigt referat af EUU-møde

23/4-10)

Udenrigsministeren:

Forud for rådsmødet den 26.-27. april 2010 blev borgerini-

tiativet fremlagt til orientering. Jeg vil i dag fremlægge det med henblik på for-

handlingsoplæg.

Som det er udvalget bekendt, fremlagde Kommissionen den 31. marts 2010 sit

udkast til forordning om borgerinitiativet. Udkastet blev kort drøftet på det foregå-

ende rådsmøde den 26.-27. april 2010, og det er forventningen, at der kan opnås

enighed på rådsmødet den 14.-15. juni 2010. I den mellemliggende periode vil

forslaget blive drøftet i Bruxelles.

Regeringen ser borgerinitiativet som en af de vigtige nyskabelser, der blev indført

med Lissabontraktaten. Muligheden for, at EU-borgerne kan opfordre Kommissi-

onen til handling, vil bidrage til debat og til europapolitisk engagement på tværs af

befolkninger og grænser og dermed også bringe EU tættere på borgerne. Vi ved

endnu ikke, hvor mange forslag det vil føre til. Uanset hvor mange forslag der

faktisk vil ende med at komme på bordet, så vil alene det forhold, at instrumentet

bliver skabt, forhåbentlig bidrage til at gøre Kommissionen mere lydhør over for

strømninger i civilsamfundet.

Fra regeringens side lægger vi vægt på, at borgerinitiativet er en reel mulighed for

borgerne, og derfor arbejder vi for, at det bliver så lidt bureaukratisk som muligt.

Af den grund arbejder vi også på at sikre, at der indskrives en revisionsklausul på

fem år. Det giver os mulighed for at evaluere processen og erfaringerne og se på,

om det har fungeret tilfredsstillende for borgerne.

Under de foreløbige drøftelser i Rådet har der særligt været fokus på to spørgs-

mål. For det første spørgsmålet omkring de indsamlede underskrifters repræsen-

tativitet. Her har Kommissionen foreslået, at der skal være tale om mindst 9 lande

og et minimum af underskrivere per land, der baserer sig på antallet af medlem-

mer af Europa-Parlamentet. For Danmarks vedkommende betyder det matema-

tisk omregnet en tærskel på 9.750 underskrifter.

For det andet har der været fokus på de registreringskrav, som initiativtagerne

skal igennem for at få et forslag godkendt hos Kommissionen. I udkastet til for-

ordningen lægges der op til en tretrinsraket. Første trin vil være at foretage en

registrering af initiativet på en af Kommissionen etableret hjemmeside. Her vil

forslag, som ikke er i overensstemmelse med unionens grundlæggende værdier,

eller som åbenlyst er stødende eller useriøse, blive sorteret fra. Et eksempel på

993

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

det vil være et meget racistisk forslag. Af samme grund vil et sådant forslag ikke

have en lang levetid. Det er bare om at få den slags sorteret fra med det samme.

Andet trin kommer ved 300.000 indsamlede underskrifter fra minimum 3 lande.

Her vil Kommissionen se på, om initiativet ligger inden for Kommissionens befø-

jelser. Er det tilfældet, kan processen fortsætte.

Når underskrifter fra 1 million EU-borgere er indsamlet, og medlemslandene har

verificeret dem, vil Kommissionen så i tredje trin tage stilling til, om det er et initia-

tiv, den vil gå videre med.

Selv om det umiddelbart kan forekomme at være en lidt omstændelig procedure

for initiativtageren til et borgerinitiativ, er det dog regeringens overbevisning, at en

tidlig kontrol af initiativerne også er i initiativtagernes interesse, idet de hermed

allerede ganske tidligt – og inden de bruger tid og kræfter på at indsamle en milli-

on underskrifter – bliver klar over, om deres initiativ er i overensstemmelse med

unionens værdier og falder inden for Kommissionens beføjelser. Således at det

ikke på forhånd er udelukket, at Kommissionen kan gå videre med initiativet.

Fra regeringens side arbejder vi for en snarlig vedtagelse af forordningen om bor-

gerinitiativet. Vi har i den foreløbige drøftelse i Bruxelles lagt vægt på enkle pro-

cedurer både for initiativtageren til et borgerinitiativ og for medlemsstaterne. Sam-

tidig skal der selvfølgelig tages de nødvendige forholdsregler mod misbrug og

svindel.

Det vil vi fortsat gøre i de kommende forhandlinger, herunder også støtte forslag,

der kan gøre procedurerne så lette som muligt for initiativtageren. Lad mig i den

forbindelse slå fast, at netop for at det skal være nemt for initiativtageren, er det

nødvendigt, at det er medlemsstaterne, der står for verifikationen af underskrifter-

ne. At lægge dette over på initiativtageren vil være en uforholdsmæssig stor ad-

ministrativ og omkostningsfuld byrde. Vi mener ikke, at samtlige underskrifter skal

verificeres, men at der bør være tale om stikprøvekontrol.

I et forsøg på at lette bureaukratiet i udkastet til forordningen vil jeg også nævne,

at vi fra regeringens side lægger vægt på, at underskriverne ikke skal oplyse

CPR-numre eller andre numre, som der ikke er national praksis for at benytte –

netop af den grund at det i Danmark vil afholde mange fra at deltage i et borger-

initiativ.

For så vidt angår antallet af medlemsstater forekommer Kommissionens udkast

med en tredjedel at være rimeligt, da det vil være i overensstemmelse med de

tærskelværdier, som andre dele af traktaten foreskriver, f.eks. bestemmelserne

om forstærket samarbejde og subsidiaritetsprocedurerne. Sidstnævnte er som

bekendt de såkaldte gule og orange kort, hvormed en tredjedel af nationale par-

lamenter kan få et forslag taget op til fornyet overvejelse.

Som forhandlingssituationen tegner sig, forventer jeg, at der i Rådet vil kunne

opnås enighed om et udkast til forordning, som tager højde for de vigtigste

danske ønsker. Regeringen er indstillet på at tilslutte sig politisk enighed om et

sådant udkast, som herefter skal forhandles med Europa-Parlamentet, som i

denne sag vil være medlovgiver efter den almindelige lovgivningsprocedure.

994

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Pia Adelsteen

mente, borgerinitiativet var symbolpolitik, som reelt ikke vil få

større indflydelse. Dansk Folkeparti siger derfor nej til forhandlingsoplægget.

Per Clausen

delte Dansk Folkepartis opfattelse af borgerinitiativet, men ville

alligevel stille nogle spørgsmål, hvorpå svarene måske kunne få ham til at

støtte forhandlingsoplægget. Det fremgår, at initiativerne skal godkendes, idet

man skal sikre sig, at de overholder traktatens bestemmelser, og initiativerne

må ikke være stødende. Han gik ud fra, at udenrigsministeren ville afvise no-

get sådant.

Det kan måske lyde fornuftigt, at der skal være 9 lande med, men er realiteten

ikke den, at så kan en sag, som berører menneskene i to lande, afvises med

henvisning til, at der ikke er nogen i Bulgarien, der synes, det er vigtigt, hvad

der sker på grænsen mellem Holland og Tyskland?

Per Clausen forstod ikke, hvorfor man ville opstille alle disse forhindringer for

borgerinitiativet, når Kommissionen blot kunne sige, den var ligeglad, hvis der

kom et borgerinitiativ.

Yildiz Akdogan

var ligesom regeringen positiv over for borgerinitiativet, som

indebar en nytænkning. Man lægger op til, at det skal foregå via en hjemme-

side på nettet, men hvad så med de it-svage borgere i Europa?

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var godt, at regeringen lægger op til, at borgerini-

tiativet skal være så lidet bureaukratisk som muligt, og hun syntes også, det

var rigtigt, at man ville lægge op til en evaluering. Hun syntes, det var udmær-

ket, at man ikke kan foreslå Mickey Mouse til præsident, og at initiativerne

skal overholde EU's værdier, som er defineret i traktaten. Hun gik ud fra, at

Domstolen kan prøve, om initiativerne overholder værdierne.

Jeppe Kofod

syntes, det var godt, at man gik nye veje, men der er forskellige

begrænsninger på borgerinitiativet. Han advarede mod at opstille for mange

begrænsninger. Han spurgte, om det er det rigtige at sætte en tidsfrist på et

år.

Selvfølgelig skal man sikre, at de personer, der skriver under, er de personer,

de udgiver sig for, men han mente ikke, de også skal angive pasnummer og

CPR-nummer.

Lone Dybkjær

syntes, det var fint, at man ville gøre det så enkelt som muligt,

og at det bliver op til de enkelte lande at afgøre, om en underskrift skal god-

kendes, hvilket indebærer, at praksis i Italien og Danmark kan være forskellig.

Hun pegede dog på, at bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal godken-

de underskrifterne inden for tre måneder, godt kan give anledning til obstruk-

tion fra visse medlemsstaters side, hvis de ikke bryder sig om et bestemt initi-

ativ. Hvad gør man, hvis medlemsstaterne ikke godkender underskrifterne

inden for fristen?

Når initiativerne skal holde sig inden for traktatens rammer, kan man f.eks.

ikke samle 1 million underskrifter, som kræver, at Parlamentet kun har ét sæ-

de.

995

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Udenrigsministeren

sagde til Per Clausen, at Kommissionen jo er traktatens

vogter, og derfor skal Kommissionen vurdere, om borgerinitiativer falder inden

for traktatens rammer. EU's værdier er nævnt i traktatens kapitel 2. Kommis-

sionen vil skulle afvise et borgerinitiativ, som f.eks. vil forbyde muslimske par-

tier eller forbyde kvinder adgang til højere embeder eller forbyde bestemt

grupper at opstille til Europa-Parlamentet. Et forslag til borgerinitiativ bør ikke

stå på en hjemmeside i flere måneder, hvis det ikke har nogen mulighed for at

blive gennemført, fordi det strider imod traktaten. Man kan heller ikke frem-

sætte borgerinitiativer, som går ud på at ændre traktaten. Det er kun forslag,

hvor Kommissionen i forvejen har en initiativret, borgerinitiativer kan dreje sig

om. F.eks. kan et borgerinitiativ ikke dreje sig om, at Parlamentet kun skal

have ét sæde, sagde udenrigsministeren i den forbindelse til Lone Dybkjær.

Udenrigsministeren sagde til Per Clausen, at et betydeligt antal lande – som

der står i traktaten – altså ikke kun er to lande.

Udenrigsministeren svarede Yildiz Akdogan, at der ikke er lagt op til, at man

kun kan registre sig digitalt. Det er kun anmeldelsen, der skal registreres digi-

talt.

NOT

Udenrigsministeren lovede Pia Olsen Dyhr at udarbejde et notat om klage-

muligheder i relation til borgerinitiativer.

Udenrigsministeren svarede Jeppe Kofod, at hun syntes, et år var en meget

fornuftig frist. Der er fuldstændig enighed mellem Socialdemokraterne og re-

geringen om, at vi skal støtte borgerne mest muligt i forbindelse med udmønt-

ningen af borgerinitiativet.

Regeringen synes, det er en meget dårlig idé, at folk skal opgive deres CPR-

nummer eller pasnummer, idet der er tale om personfølsomme oplysninger,

som vil få mange til at undlade at skrive under. I øvrigt kan de færreste vel

huske deres pasnummer. Det er nok det vigtigste punkt for os under forhand-

lingerne, og vi bliver meget kritiske, hvis man går videre ad den vej.

Udenrigsministeren bekræftede i svaret til Lone Dybkjær, at der vil være for-

skel på, hvordan underskrifterne godkendes i Italien og i Danmark, hvilket hun

mente ville være til fordel for Danmark.

Medlemslandene skal verificere underskrifterne, men de må ikke obstruere et

borgerinitiativ. Hvis medlemslandene ikke overholder 3 måneders fristen, bry-

der de traktaten.

Per Clausen

havde noteret sig udenrigsministerens svar om alle de interes-

sante ting, man ikke kunne samle underskrifter ind til, og kunne på den bag-

grund ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at borgerinitiativer trods alt kan dreje sig om

mange væsentlige ting som f.eks. luftforurening og hvalfangst. Hun spurgte,

om traktaten sikrer, at der skal være tale om grænseoverskridende problemer,

for at man kan fremsætte et borgerinitiativ, mens det ikke er muligt, når det

drejer sig om nationale anliggender.

996

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Udenrigsministeren

var enig med Pia Olsen Dyhr i, at der er masser af om-

råder, hvor man kan komme med borgerinitiativer. Udover de allerede nævnte

kunne udenrigsministeren tilføje dyrevelfærd og dyretransporter, som hun tid-

ligere havde interesseret sig meget for.

Per Clausen

lovede, at Enhedslisten gerne ville medvirke til at samle under-

skrifter, som sikrer, at der bliver fulgt op på nogle af de gode ting, man kan

gøre.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde

ytret sig imod det.

4. Somalia

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udenrigsministeren:

På mødet forventes en drøftelse af Somalia, herunder be-

kæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst. Jeg forventer, at fokus vil være på

håndteringen af Kenyas opsigelse af aftalen med EU vedrørende overdragelse af

pirater fra EU’s operation Atalanta. Kenya har i forbindelse med opsigelsen hen-

vist til en skæv byrdedeling blandt landene i regionen. Ashton ventes snarest at

rejse til regionen med henblik på forhandling af overdragelsesaftaler med flere

lande, herunder forsøg på at genforhandle aftalen med Kenya.

Samtidig er det klart, at den langsigtede løsning på pirateriet skal findes på land.

Det drøftede jeg også med FN’s generalsekretær i New York for to dage siden,

og vi støtter fra dansk side, at EU øger sin indsats på land. I relation til sikker-

hedssituationen i Somalia iværksatte EU således i starten af april i år en særlig

træningsmission med det formål at træne og uddanne somaliske sikkerhedsstyr-

ker. Selve træningen finder sted i Uganda i samarbejde med Ugandas regering.

Missionen er dog militær og er derfor omfattet af det danske forsvarsforbehold.

Pia Adelsteen

betegnede pirateriet ved Somalia som et stort problem. Hun

var klar over, at Kenya har opsagt aftalen, men pegede på, at vi må have løst

problemet, inden det danske krigsskib kommer derned igen om et par måne-

der, så vi ikke kommer ud for at fange nogle pirater, som vi ikke ved, hvad vi

skal gøre ved. Derfor spurgte hun udenrigsministeren, hvordan man har tænkt

sig at løse problemet.

Hvad er mulighederne for at lave en domstol inden for FN-systemet?

Udenrigsministeren

bekræftede, at vi står over for en stor udfordring, når det

gælder pirateri ved Somalias kyst, idet vi skal kunne forfølge de pirater, der

tilbageholdes. Det går ikke, at Kenya er det eneste land, som skal dømme

997

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

piraterne. Vi håber på, at der snart kommer en ny aftale med Kenya. Vi prøver

også at få aftaler med andre lande, herunder Tanzania og Uganda.

Oprettelse af en FN-domstol er noget, der vil tage ret lang tid. Pirater er noget

lidt andet end krigsforbrydere.

Jeppe Kofod

fremførte, at en international domstol skal ses som et supple-

ment til de nationale domstole, idet der er nogle lande, som ikke er i stand til

at forfølge pirateri.

Pia Adelsteen

var glad for, at der bliver arbejdet hårdt på en løsning, så man

forhindrer pirateri.

Udenrigsministeren

gentog, at FN-sporet vil tage lang tid, og en FN-domstol

kun kan være et supplement til nationale domstole, der burde kunne behandle

pirateri som det, det er, nemlig gement tyveri.

5. Gennemgangskonference for ikke-spredningstraktaten (NPT) 2010

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 330 (side 828, senest behandlet i EUU

19/3-10, (ikke omtalt)

Udenrigsministeren:

Det er forventningen, at rådsmødet vil give os lejlighed til at

tage bestik af udviklingen under den igangværende NPT-konference om ikke-

spredning af nukleare våben og drøfte, hvordan EU-landenes fælles holdning

bedst fremmes under resten af konferencen.

Som bekendt deltog jeg selv i åbningen af NPT-konferencen i New York tidligere i

denne uge. I min tale i tirsdags understregede jeg den betydning, NPT har for fred

og sikkerhed i verden. Jeg opfordrede til at afvise mere yderligtgående positioner

og arbejde for et afbalanceret slutresultat med fremskridt på alle traktatens tre

områder: nedrustning, ikke-spredning og fredelig udnyttelse af atomenergi.

Hermed lagde jeg mig op af den fælles position, som vi fra EU’s side allerede har

fastlagt. Jeg støtter selvfølgelig, at vi også i EU-kredsen drøfter, hvordan vi kan

bidrage til at sikre et fornuftigt resultat af konferencen.

Det bringer mig naturligt til dagsordenens punkt 7, nemlig Iran, som jo er en afgø-

rende udfordring i forhold til NPT-regimet.

6. Forberedelse af EU/Rusland-topmøde

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Udenrigsministeren:

Blandt de strategiske partnerskaber indtager også Rusland

en særlig position. Udover de særlige historiske bånd er Rusland jo det eneste

BRIK-land, der ligger i EU’s eget nærområde.

998

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

På rådsmødet vil drøftelsen fokusere på forberedelserne af det halvårlige EU-

Rusland topmøde, der denne gang finder sted i Rusland den 31. maj til 1. juni.

Topmødet forventes at dreje sig om den økonomiske krise, perspektiverne for

Ruslands WTO-medlemskab og forhandlingerne om den nye EU-Rusland aftale.

Jeg forventer, at de mulige elementer i et nyt moderniseringspartnerskab mellem

EU og Rusland vil blive taget op under vores drøftelse på mandag. Det er muligt,

at der på topmødet vil blive enighed om en politisk erklæring, der vil indeholde en

række hensigtserklæringer for et udvidet samarbejde på en række konkrete om-

råder. Det kan blandt andet gælde harmonisering af erhvervslovgivning, teknolo-

gioverførsel, energisamarbejde, retsstatsprincipper og visumspørgsmål, men det

er endnu under forhandling.

Disse elementer var også oppe under sidste uges statsbesøg, hvor Danmark bila-

teralt underskrev en lignende politisk erklæring om tættere samarbejde. Fra

dansk side støtter vi selvfølgelig, at EU inddrager Rusland i løsningen på den

økonomiske krise og søger at fastlægge gennemsigtige regelsæt på blandt andet

handelsområdet.

Pia Olsen Dyhr

henviste til, at hun tidligere under et lukket samråd havde

opfordret den tidligere udenrigsminister til at tage spørgsmålet om HIV/AIDS

op med Rusland, idet mange af de handlede kvinder fra Rusland lider af disse

sygdomme.

Jeppe Kofod

spurgte, om regeringen vil sætte fokus på Ruslands forhold til

menneskerettigheder, pressefrihed og ytringsfrihed, idet EU som helhed har

bedre muligheder for at påvirke dette end de enkelte lande.

Udenrigsministeren

lovede Pia Olsen Dyhr at føre den linje vedrørende

HIV/AIDS, som blev udstukket under den tidligere udenrigsminister, videre.

Det budskab ville hun gerne viderebringe til EU-kredsen.

I svaret til Jeppe Kofod bekræftede udenrigsministeren, at spørgsmålet om

menneskerettigheder bliver rejst hver eneste gang, vi har mulighed for det. Vi

fremførte det i sidste uge over for den russiske præsident, og den russiske

udenrigsminister er også opmærksom på det. Moderniseringen af den russi-

ske samfund er ikke kun noget, der handler om, at man skal have andet at

leve af end olie og gas; det handler også om en modernisering af civilsamfun-

det. Det fremfører vi i EU, idet EU har bedre muligheder for at påvirke Rus-

land, end hvis landene optræder enkeltvis.

Hanne Agersnap

spurgte, om der var noget tilbage af den kritik, der havde

været af, at Danmark uden at kontakte de øvrige Østersøstater godkendte

den russiske gasledning.

Udenrigsministeren

svarede Hanne Agersnap, at rørledningen var vedtaget

med overholdelse af helt sædvanlig procedure, og det faktisk er et vigtigt pro-

jekt, som Danmark og EU ser helt ens på.

999

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

7. (Evt.) Iran

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Udenrigsministeren:

Efter kontakterne i sidste måned mellem Obama og den

kinesiske præsident Hu Jintao har der været drøftelser i New York af en ny FN-

sikkerhedsrådsresolution. På rådsmødet ventes en status for drøftelserne i New

York på baggrund af Ashtons nylige møde med Kina og Tyrkiet i margenen af

NPT-konfererencen.

Bevægelse i EU3+3 i forhold til drøftelsen af en ny sikkerhedsrådsresolution rettet

mod Iran hilses velkommen, men vi må være realistiske. Bl.a. er det endnu

uklart, hvilke elementer man kan blive enige om.

Regeringen foretrækker, at sanktioner i første omgang søges vedtaget i FN. Men

vi støtter, at EU forbereder sig på at kunne vedtage EU-sanktioner til at understøt-

te FN-sporet.

8. Strategiske partnere, herunder Kina

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventes en drøftelse af EU’s forhold til de

nye globale aktører. Under denne drøftelse vil der være særligt fokus på relatio-

nerne mellem EU og Kina. Drøftelsen vil indgå som led i en række drøftelser i

Rådet frem mod det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 16. sep-

tember 2010.

Det er vigtigt, at vi i fællesskab i EU får udnyttet de muligheder, Lissabontraktaten

giver os i forhold til at agere som en samlet og slagkraftig aktør – og dermed også

over for de nye globale aktører i højere grad fremstår som en seriøs og tungtve-

jende med- og modspiller. Det vil være til gavn for alle parter, og det er værd at

bemærke, at også de store globale partnerlande opfordrer EU til en mere strømli-

net tilgang.

Når vi starter med en drøftelse af Kina, skyldes det for det første den særlige stil-

ling, som Kina indtager i det nye verdensbillede. Men det skyldes også, at EU’s

udenrigsrepræsentant, Ashton, netop har været i Kina og Japan. Hun ventes så-

ledes at redegøre for sine indtryk fra besøget og på den baggrund lægge op til en

drøftelse af mulighederne for udviklingen af forholdet til Kina og muligvis også

komme ind på forholdet til Japan.

Regeringen anser drøftelsen af EU’s relationer med de globale aktører som væ-

rende meget vigtig for at sikre et handlekraftigt, effektivt og betydningsfuldt EU.

Det handler simpelt hen om at fremtidssikre Europas plads på landkortet – også i

den nye globale verdensorden. Det er afgørende for at skabe vækst i Europa og

1000

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Danmark, og det er også afgørende for at håndtere de politiske emner, der præ-

ger den internationale dagsorden.

9. EU-Sydkorea rammeaftale og frihandelsaftale

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0631, KOM (2010) 0137, KOM (2010) 0136

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 305 (Side 892 FO, forhandlingsoplæg

forelagt som lukket punkt i EUU 23/5-08)

EUU alm. del (06) – bilag 309 (side 1133, behandlet i EUU 20/4-

07)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

10. Situationen i Haiti

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 26)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 330 (side 816, senest behandlet i EUU

19/3-10)

Udviklingsministeren:

Situationen i Haiti er fortsat vanskelig for mange af dem,

der blev ramt af jordskælvet den 12. januar 2010, som lagde store dele af hoved-

staden Port-au-Prince i ruiner. Omkring 3 millioner mennesker er berørt af kata-

strofen. Regntiden starter her i april-maj, og der er derfor fokus på at skaffe folk

tag over hovedet og adgang til sanitet.

Der blev afholdt en international donorkonference i New York den 31. marts 2010

for at sikre midler til den langsigtede genopbygning af Haiti og drøfte planerne for

genopbygningen og koordinationen af indsatsen. Der blev givet tilsagn på ca. 5,3

milliarder USD de første 18 måneder og i alt 9,9 milliarder USD til selve genop-

bygningsindsatsen. Det er et særdeles tilfredsstillende resultat.

På donorkonferencen annoncerede EU’s udenrigsrepræsentant, Catherine Ash-

ton, et samlet EU-bidrag på 1,6 mia. US dollars. EU er dermed samlet set en af

de største donorer. Et andet væsentligt resultat af konferencen var etableringen

af procedurer, der bl.a. skal fremme udmøntningen af tilsagnene og overvåge, at

de lovede midler rent faktisk bliver udbetalt.

I den fremadrettede indsats er det vigtigt, at der i EU-tilgangen lægges vægt på et

tæt samarbejde med landets egne institutioner og på at medvirke til bæredygtig

økonomisk udvikling, god regeringsførelse, demokrati og sikkerhed for borgerne i

Haiti. Det skal samtidig sikres, at bistanden leveres effektivt. Arbejdsdeling mel-

lem donorerne er derfor meget vigtig. Vi skal ikke alle være i Haiti.

EU’s særlige koordinationsenhed for medlemslandenes indsatser i Haiti er ved at

have udtjent sit formål og forventes at blive lukket ned over de kommende uger.

1001

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Der vil blive lavet en evaluering af forløbet, som vil indgå i den kommende drøftel-

se om EU’s samlede evne til krisehåndtering.

Pia Adelsteen

syntes, man skulle yde hjælp til Haiti, men tilføjede, at det var

ærgerligt, at så meget af hjælpen går tabt på grund af korruption. Hun spurg-

te, om man har nogen idé om, hvor meget af hjælpen dette drejer sig om.

Udviklingsministeren

nævnte, at Danmark har bidraget med 135 mio. kr. til

Haiti foruden vores bidrag til FN's forskellige organisationer. Hun fulgte

spørgsmålet om korruption tæt. Vi har endnu ikke konstateret, at der skulle

være tilfælde, som giver anledning til kritik. Udviklingsministeren tilføjede, at

hjælpen ydes under ekstremt vanskelige forhold.

11. Orienteringsdebat om MDG’erne (2015-målene)

–

Orienteringsdebat

KOM (2010) 0159

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 28)

Udviklingsministeren:

Den 20.-22. september 2010 afholdes et højniveaumøde

i New York om status for 2015-målene. Det sker i forbindelse med FN’s general-

forsamling.

På rådsmødet den 10.-11. maj 2010 forventes en orienterende drøftelse om

2015-målene forud for rådsmødet den 14.-15. juni 2010, hvor EU’s position læg-

ges fast.

Regeringen vil understrege, at EU aktivt må arbejde for at sikre et handlingsorien-

teret slutdokument ved højniveaumødet i september.

EU bør også samlet set sikre en efterlevelse af bistandsløfterne. EU leverer 56

pct. af verdens udviklingsbistand. Men der må fastlægges en køreplan for, hvor-

dan de enkelte EU-lande lever op til deres forpligtelser.

Regeringen understreger, at fokus på økonomisk vækst og beskæftigelse samt

ligestilling og kvinders økonomiske rettigheder er afgørende for at nå 2015-

målene.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, hvad udviklingsministeren vil gøre ved den kvinde-

stafet, som den tidligere udviklingsminister gjorde meget ud af.

Jeppe Kofod

spurgte, hvordan man konkret har tænkt sig at følge op på de

løfter, landene har afgivet, idet han pegede på, at flere medlemslande halter

voldsomt bagefter.

Udviklingsministeren

nævnte i anledning af Pia Olsen Dyhrs bemærkninger

om kvindestafetten, at han for en måned siden havde besøg af den tidligere

amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright, som var her i byen og mod-

1002

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

tog kvindestafetten. Der er nu uddelt 120 af dem. Kampagnen vil være slut i

september.

Det er klart, at det er et problem, som Jeppe Kofod påpeger, at nogle af med-

lemslandene halter bagefter med hensyn til at opfylde deres løfter. Kommis-

sionen følger udviklingen i hvert land meget nøje og afrapporterer ved hvert

eneste rådsmøde. Der er altså transparens på området. Vi har gjort os til

talsmand for, at de enkelte lande skulle fremlægge handlingsplaner på områ-

det år for år. Uden at gøre en dyd af nødvendigheden ville udviklingsministe-

ren stilfærdigt argumentere for, at EU og Danmark ikke altid behøver gøre det

samme i udviklingsbistanden. Der kan være gode argumenter for en vis inter-

national arbejdsdeling på feltet, så man opnår de resultater, man ønsker.

12. Fødevaresikkerhed i udviklingslandene

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0127

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 30)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

13. EU’s rolle vedr. global sundhed

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

KOM (2010) 0128

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 32)

Udviklingsministeren:

Under dette punkt på dagsordenen vil jeg udtrykke en

stærk bekymring over, at de nye rådskonklusioner i forbindelse med EU's rolle

vedrørende global sundhed ikke ubetinget anerkender vigtigheden af at fremme

kvinders ret til at bestemme over egen krop. Danmark har alene accepteret tek-

sten under den forudsætning, at den ikke finder anvendelse udover disse råds-

konklusioner. Danmark og Sverige kører et tæt parløb i denne sag. Den svenske

udenrigsminister har taget et venteforbehold og fremlægger i dag samme indstil-

ling som Danmark i det svenske parlament. Danmark ønsker, at EU agerer som

en stærk og progressiv fortaler for kvinders rettigheder og retten til at bestemme

over egen krop. Fremskridt på det område er helt centrale for at bekæmpe mød-

redødelighed, forbedre kvinders sundhed og fremme kvinders frihed.

Jeg vil derfor fortsat arbejde for, at EU spiller en progressiv rolle på det område.

Vi beklager, hvis der ikke er mulighed for at optræde samlet i international sam-

menhæng, men dette er et kernepunkt for os, og vi kan derfor blive sat i den situ-

ation, at det, EU kan blive enige om, simpelt hen ikke er acceptabelt for os eller

for de kvinder, det handler om.

1003

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Pia Adelsteen

syntes, det var godt, at man lavede denne udtalelse, og at

man fokuserede på, at kvinder også har rettigheder, bl.a. i udviklingslandene,

hvor mange dør af at føde børn. Måske skulle man også informere om præ-

vention, som jo kan være et varmt emne.

Jeppe Kofod

syntes, det var rigtigt, at man fokuserer på reproduktiv sundhed

og kvinders rettigheder.

Lone Dybkjær

pegede på, at man med udvidelsen har fået flere lande ind –

f.eks. Polen og Malta – som ser anderledes på kvinders muligheder. Derfor er

det vigtigt, at Danmark har høj stemmeføring på dette felt.

Helle Sjelle

betegnede det som rigtigt godt, at udviklingsministeren lagde op

til at fremføre en stærk dansk progressiv holdning med hensyn til reproduktiv

sundhed og kvinders rettigheder. Her må udviklingsministeren ikke gå på

kompromis, men tage førertrøjen på. Hun opfordrede til, at man siger til lande

som Polen og Malta, at vi har hørt, hvad de siger, men vi synes ikke, man skal

bruge så meget mere tid på at diskutere kvinders ret til fri abort på Malta –

som vi godt ved, vi er uenige om – men bl.a. i FN kæmpe for kvinders ret til

deres eget liv og egen krop.

Udviklingsministeren

takkede for Pia Adelsteens venlige ord om kvinder og

reproduktiv sundhed.

Udviklingsministeren sagde i svaret til Helle Sjelle, at det ikke er nogen hem-

melighed, at der er en konflikt mellem medlemslandene. Derfor vidste han

ikke, om han kunne gøre det, Helle Sjelle opfordrede til, nemlig at skabe

enighed om, at man var uenige, og så gå videre med det, flertallet mener.

Hvis den danske stemme ikke bliver hørt i denne sammenhæng, så må Dan-

mark stå udenfor.

14. Lige muligheder for kvinder og mænd

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 34)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Lone Dybkjær

gik ud fra, at det ikke skyldtes manglende interesse for områ-

det, at udviklingsministeren ikke nævnte dette punkt.

Udviklingsministeren

forsikrede, at det bestemt ikke var hans mening at in-

dikere, at lige muligheder for kvinder ikke var et område, der interesserede

ham. Ligestilling er et af de højt prioriterede emner, som vi forfølger. Han

nævnte, at han havde lejlighed til at diskutere det i New York i sidste uge med

kommissæren på området og med FN's generalsekretær.

1004

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

15. EPA-udviklingsprogrammet PAPED

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 36)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

16. EU’s humanitære fødevarebistand

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0126

Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 38)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1005

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Punkt 2. Samråd med udenrigsministeren vedrørende

samrådsspørgsmål A om Europa 2020

KOM (2010) 2020 – samrådsspørgsmål A (vedlagt)

KOM (2010) 2020 – svar på spørgsmål 1

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Vil ministeren i et samråd redegøre for udviklingen i forhandlingerne om EU

2020 og for, hvad den danske regering vil lægge vægt på i forberedelserne til

Det Europæiske Råds møde den 17-18. juni 2010?"

Formanden

begrundede samrådsspørgsmålet med, at udenrigsministeren

var ressortminister for så vidt angår EU 2020 strategien. Udvalget har lagt

megen vægt på at følge udviklingen, idet 2020 strategien vil være rettesnor

for medlemslandenes nationale mål på en række politikområder de næste 10

år. Udvalget er særligt interesseret i de to målsætninger, der var udestående

fra topmødet i marts, nemlig hvordan man måler kvaliteten af uddannelserne,

og hvordan man måler fattigdom i EU.

Udenrigsministeren:

Jeg er meget glad for denne lejlighed til over for udvalget

at kunne redegøre nærmere for Europa 2020 strategien og den videre proces

frem mod Det Europæiske Råds møde i juni. Jeg synes, det er rigtig positivt, at

der er så stor interesse for strategien, og at udvalget har besluttet at afholde en

høring senere på måneden.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at Europa 2020 strategien ligger mig meget på sin-

de. Vækst og velstand i Danmark går først og fremmest gennem vækst og vel-

stand i Europa. EU er med til at udstikke rammevilkårene for den fremtidige

vækst og beskæftigelse i Danmark. Strategien står derfor højt på min dagsorden.

EU har brug for en ny og offensiv vækststrategi, der giver et fælles, langsigtet og

sammenhængende svar på de udfordringer, vi står over for i det kommende årti.

EU er under pres fra flere sider. Det gælder bl.a. den stigende konkurrence fra de

nye vækstøkonomier, klimaforandringer og en aldrende befolkning. Oveni kæm-

per EU-landene med store offentlige underskud og stigende arbejdsløshed i køl-

vandet på krisen. Hvis EU skal spille en rolle som global aktør, er det afgørende

at fastholde og udbygge EU´s langsigtede konkurrenceevne. Det er ikke nogen

naturlov, at Europa er en af verdens rigeste regioner.

Det drejer sig ikke kun om at få EU helskindet ud af den aktuelle krise. Det drejer

sig også om, hvad EU og dermed Danmark skal leve af i fremtiden. Det handler

om at sikre vores fremtidige velstand og velfærd. De beslutninger, vi træffer i dag,

vil være afgørende for udviklingen de næste ti år.

Derfor lægger vi fra regeringens side vægt på, at vi får en ambitiøs strategi med

ambitiøse målsætninger på EU-plan og nationalt i medlemsstaterne.

1006

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Gennem de seneste ti år har Danmark været blandt de lande, der har klaret sig

bedst i forhold til Lissabonstrategien. Vi skal også ligge i front de næste ti år. Men

det er ikke tilstrækkeligt, at Danmark klarer sig godt. Det er nødvendigt, at vi får

en strategi, der sikrer en indsats i alle EU-lande. Som bekendt nytter det ikke no-

get at være et vinderland i en taberregion.

Den samlede Europa 2020 strategi ventes vedtaget på Det Europæiske Råds

møde i juni. Der ligger et stort arbejde forude. Tidsplanen er meget stram. Nogle

mener, at det går for hurtigt, men det er min opfattelse, at det er vigtigt at fasthol-

de det momentum, der er for øjeblikket.

Statsministeren har over for udvalget redegjort for resultatet af Det Europæiske

Råd i marts. I ved derfor allerede, at regeringen er godt tilfreds med, at der blev

opnået enighed om hovedelementerne i en ambitiøs og fokuseret strategi med

nogle skarpe og forpligtende mål. Personligt er jeg rigtig glad for det store fokus

på en vidensbaseret, konkurrenceorienteret og grøn økonomi.

Processen frem mod juni kører i flere forskellige spor, som jeg vil redegøre nær-

mere for.

Det første spor går på EU-målsætningerne for henholdsvis uddannelse, social

inklusion og innovation, som man på Det Europæiske Råd i marts ikke blev helt

færdig med.

Beslutningen om de numeriske talværdier for skolefrafald og andelen af befolk-

ningen med en videregående uddannelse blev udskudt. Det er dog først og

fremmest et spørgsmål om at få afklaret en masse definitoriske spørgsmål. Hvis

det lykkes at få de tekniske uklarheder løst, tror jeg, det vil være muligt at få sat

tal på. Kommissionens forslag er, at andelen af 30-34-årige, som færdiggør en

videregående uddannelse, skal stige til 40 pct., og at andelen af unge, der forla-

der skolen tidligt, skal reduceres til 10 pct. Der er tale om allerede vedtagne euro-

pæiske målsætninger. Regeringen mener derfor, at vi fra dansk side skal tilslutte

os dette. Jeg vil iøvrigt henvise til undervisningsministeren, der senere skal fore-

lægge rådsmødet for uddannelse, hvor dette spørgsmål også kommer op.

Der var på topmødet i marts enighed om, at strategien skal indeholde mål om

social inklusion, navnlig gennem reduktion af fattigdom. Som nævnt af statsmini-

steren var der ikke opbakning til Kommissionens forslag til en fattigdomsindikator

udelukkende baseret på et relativt indkomstmål, altså de 60 pct. af medianind-

komsten. Det blev derfor besluttet, at der skal iværksættes et arbejde med at fin-

de de rette indikatorer, således at Det Europæiske Råd kan vende tilbage til

spørgsmålet i juni. Der pågår nu et arbejde i EU for at finde indikatorer, der er

retvisende i forhold til at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom. På bag-

grund af dette arbejde ventes Kommissionen at spille ud med et revideret forslag.

Det er usikkert, hvad der kan forventes enighed om i juni. Det kan meget vel blive

en af knasterne på topmødet. Fra dansk side arbejder vi for en bred definition af

social inklusion og fattigdom, der ikke kun baserer sig på et relativt indkomstmål.

Jeg har selv haft flere samtaler med EU-kolleger, der bakker op om det danske

synspunkt. Socialministeren vil her i udvalget vende tilbage til sagen forud for

EPSCO-rådsmødet i juni.

1007

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Endelig blev på DER-mødet besluttet, at der skal udarbejdes en ny indikator for

innovation. Det vil tage tid, og Kommissionens forslag til en ny indikator ventes

først til efteråret.

Det andet spor går på Kommissionens forslag til nye integrerede retningslinjer,

henholdsvis økonomisk-politiske retningslinjer og beskæftigelsesmæssige ret-

ningslinjer. Der er oversendt et grundnotat til udvalget om Kommissionens for-

slag. De integrerede retningslinjer vil især blive behandlet af Økofinrådet og

EPSCO-rådet primo juni måned, inden de forventes godkendt på Det Europæiske

Råd senere samme måned. Der vil med andre ord blive flere lejligheder for ud-

valget til at drøfte retningslinjerne. Generelt er vi fra dansk side positive over for

Kommissionens udspil. Forslaget vil dog skulle justeres i lyset af den endelige

formulering af de fem EU-målsætninger. Det er også positivt, at retningslinjerne

indeholder færre og mere målrettede retningslinjer end Lissabonstrategien. Der-

udover kan jeg henvise til finansministeren.

Det tredje spor omhandler arbejdet med at omsætte de fem EU-målsætninger til

nationale mål. Det fremgår af DER-konklusionerne fra marts, at det vil være op til

de enkelte medlemslande selv at fastlægge deres nationale mål i dialog med

Kommissionen, og at der ikke vil blive tale om byrdefordeling, dvs. en fordeling af

EU-målet på de enkelte medlemslande. De nationale mål vil blive drøftet i en

række rådsformationer. På Det Europæiske Råd i juni vil formandskabet præsen-

tere en rapport, der gør foreløbig status over arbejdet. Der er dog stadig usikker-

hed om, hvor langt man vil kunne komme med de nationale mål frem til juni. Det

er klart, at fastlæggelsen af nationale mål for de næste 10 år skal forbedres grun-

digt og skal flugte med landenes økonomiske politik i øvrigt. De endelige nationa-

le mål vil først skulle meldes ind i forbindelse med det nationale reformprogram.

Jeg henviser iøvrigt til finansministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 1.

Det fjerde spor vil arbejde med at identificere såkaldte flaskehalse på EU-niveau.

Fokus vil især være på flaskehalse i det indre marked. Kommissionen kommer

meget snart med en meddelelse om det indre marked. Endvidere ventes Mario

Monti, den tidligere EU-kommissær, også inden for kort tid at fremlægge en rap-

port om, hvordan det indre marked kan fornys. Rapporterne ventes bl.a. at identi-

ficere konkrete flaskehalse, komme med forslag til at forbedre gennemførelsen af

eksisterende regler samt udvikle det indre marked på nye områder, f.eks. det digi-

tale. Sigtet er en relancering af det indre marked. Dette kan muligvis falde sam-

men med 20-året for etableringen, i 2012 – samtidig med det danske EU-

formandskab.

Det femte spor vedrører Kommissionens kommende forslag til de syv såkaldte

flagskibsinitiativer. Det er initiativer, der på EU-plan og på nationalt plan skal være

med til konkret at føre de fem EU-målsætninger ud i livet. Det første flagskibsiniti-

ativ om den digitale dagsorden vil blive fremlagt allerede i denne måned. De øvri-

ge flagskibsinitiativer ventes fremlagt i løbet af det belgiske formandskab.

Endelig i det sjette spor blev der på DER nået enighed om timingen af rapporte-

ringen for henholdsvis de nationale reformprogrammer og stabilitets- og konver-

gensprogrammerne. Sigtet er at skabe en større grad af sammenhæng mellem

1008

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

de to instrumenter, der dog stadig holdes adskilte. Nu skal der opnås enighed om

den præcise udmøntning og timing. Dette arbejde foregår i Økofinrådet.

Det er disse seks hovedspor, som vil dominere Europa 2020 dagsordenen frem

mod mødet i Det Europæiske Råd i juni og i tiden derefter. Europa 2020 er på

dagsordenen i flere rådsformationer. Udenrigsministrene har Europa 2020 stra-

tegien på dagsordenen, hver gang vi mødes. I forbindelse med det kommende

rådsmøde på mandag skal jeg mødes med EU-kommissær Šefčovič, den an-

svarlige kommissær for Europa 2020 strategien. Jeg har også haft mange bilate-

rale samtaler med mine kollegaer om Europa 2020.

Jeg indrømmer, at der er mange elementer i spil. Det er en indviklet proces. Men

vi må ikke glemme, at øvelsen netop går ud på at sikre en mere fokuseret og og-

så mere forpligtende strategi, der i højere grad end sin forgænger Lissabonstra-

tegien kan være drivkraft for vækst og beskæftigelse i Europa. Det er derfor, at

der lægges op til en stærkere styring – altså governance – med flere styringsred-

skaber og en stærkere rolle til Det Europæiske Råd. Vi skal også huske på, at

Danmark allerede ligger rigtig godt placeret i forhold til at leve op til EU-

målsætningerne, mens mange andre medlemslande har et langt vanskeligere

udgangspunkt.

Hvad skal en ny og offensiv vækst- og beskæftigelsesstrategi så indeholde? Lad

mig give nogle konkrete eksempler på, hvordan vi fra regeringens side vil priorite-

re i det videre arbejde.

For det første skal vi høste frugterne fra grøn vækst. Potentialet er enormt, og EU

skal være på forkant med den udvikling. EU har forudsætningerne for at gå forrest

i konkurrencen om at udvikle grønne produkter til verdensmarkedet. EU´s indly-

sende styrke er næsten 500 millioner forbrugere, en stærk teknologibase og en

ambitiøs klima- og energipolitik. Det kræver imidlertid en stærk europæisk ram-

me. Hvordan skal denne EU ramme se ud? Vi mener, vi skal integrere vores kli-

ma- og energipolitik i alle relevante EU-politikker. Vi skal fokusere EU´s forsk-

ningsprogrammer mere på initiativer, der støtter EU´s klima- og energipolitik. Vi

skal accelerere udviklingen af low-carbon teknologier og energiinfrastrukturer. Vi

skal skabe verdens største grønne indre marked gennem fælles europæiske

grønne standarder og mærkningsordninger. Det vil gøre det muligt for forbrugere

at foretage grønne forbrugsvalg og for virksomheder at foretage nye, modige in-

vesteringer i fremtiden. Et godt eksempel er Kommissionens nye meddelelse om

grønne køretøjer, der netop lægger op til fælles standarder for elbiler, så de kan

oplades overalt i EU.

For det andet skal vi styrke EU´s produktivitet gennem uddannelse, forskning,

udvikling og innovation i verdensklasse. Vi har brug for at samtænke dem for at

skabe en vidensbaseret økonomi. Det kræver langt større sammenhæng mellem

EU´s rammeprogrammer for forskning og udvikling, livslang læring og konkurren-

ce og innovation. Det kræver, at det bliver lettere at udnytte rammeprogrammer-

ne, især for de små og mellemstore virksomheder. Det kræver større forsknings-

strukturer, der kan tiltrække de dygtigste forskere og studerende. Og det kræver,

1009

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

at vi er langt bedre til at samarbejde og koordinere medlemslandenes forsknings-

aktiviteter.

For det tredje skal vi fortsætte bestræbelserne på at modernisere det indre mar-

ked i forhold til den udvikling inden for digitalisering, globalisering og bæredygtig-

hed, der er sket siden det indre markeds fødsel for tyve år siden. Det indre mar-

ked er stadig et af EU´s største aktiver i den globale konkurrence.

For det fjerde skal vi sikre, at vi dels har det nødvendige udbud af arbejdskraft,

dels at arbejdsstyrken har de færdigheder, der kræves til at udfylde de nye jobs.

Det indebærer bl.a. satsninger inden for bekæmpelse af bl.a. ungdomsarbejds-

løshed og sygefravær samt bedre integration af indvandrere, kvinder og ældre på

arbejdsmarkedet. For trods krisen må vi ikke glemme, at vi står foran et faldende

arbejdsudbud. Vi skal også sikre en mere veluddannet, innovativ, mobil og iværk-

sættende arbejdsstyrke. Det kræver en satsning på uddannelse af høj kvalitet i et

livslangt perspektiv. Det gælder ikke kun videregående uddannelse, men natur-

ligvis også folkeskolen, erhvervsuddannelser osv.

For det femte må arbejdet med Europa 2020 i sagens natur ses sammen med

det meget påtrængende arbejde i EU med at sikre finanspolitisk holdbarhed –

herunder ikke mindst overholdelse af stabilitets- og vækstpagten. Arbejdet med

Europa 2020 skal understøtte landenes bestræbelser på at sikre finanspolitisk

holdbarhed.

Jeg har forsøgt at ridse situationen op, som den ser ud lige nu. Som nævnt er det

et både omfattende og komplekst arbejde, der kører i mange forskellige spor.

Jeg ser frem til at besvare jeres spørgsmål. Som nævnt bliver der også andre

lejligheder til at drøfte Europa 2020 i den kommende tid. Det gælder både i for-

bindelse med enkelte sektorråd og i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet

den 11. juni, hvor jeg efter aftale med formanden vil forelægge Europa 2020 stra-

tegien til forhandlingsoplæg.

Jeppe Kofod

takkede for en grundig besvarelse af samrådsspørgsmålet. Han

var helt enig i, at EU 2020 strategien er en meget vigtig strategi. Han pegede

på, at på det sidste rådsmøde havde man ændret i teksten vedrørende ener-

gieffektivitet. Hvor der tidligere stod, at den skulle øges med 20 pct., står der

nu, at man skal bevæge sig hen mod en stigning på 20 pct. Det mente han

var udtryk for, at man havde sænket ambitionsniveauet på det punkt.

Han ville gerne vide, om regeringen kunne acceptere den af Kommissionen

foreslåede fattigdomsindikator på 60 pct. af medianindkomsten som en del af

de fattigdomsindikatorer, den taler om.

Mange af målene er udtryk for noget, man gerne vil, men der står meget lidt

om, hvordan man når målene. Han spurgte, hvornår bekæmpelse af ung-

domsarbejdsløsheden bliver en central del af strategien.

Hvordan vil Danmark arbejde for, at lønmodtagernes grundlæggende ret-

tigheder styrkes og ikke svækkes? Jeppe Kofod var enig i, at vi skal øge Eu-

1010

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

ropas konkurrencedygtighed, men det må ikke ske på bekostning af lønmod-

tagernes grundlæggende rettigheder.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at ungdomsarbejdsløsheden er et kæmpe pro-

blem i Europa, hvor der er 1,5 million ungdomsarbejdsløse. Man er i færd

med at tabe en generation på gulvet. I Lissabonstrategien var det et mål at

nedbringe ungdomsarbejdsløsheden. Hun spurgte, om regeringen vil arbejde

for, at noget lignende kommer på dagsordenen i 2020 strategien.

Per Clausen

henviste til det, udenrigsministeren sagde om en modernisering

af det indre marked, og spurgte, om det dækker over, at man har tænkt sig at

gøre noget ved mulighederne for at bekæmpe social dumping.

Han mente, at når man taler om, at den økonomiske styring skal effektivise-

res, handler det bl.a. om, at EU skal komme med nogle anbefalinger af meget

præcis karakter på de enkelte politikområder, og hvis man ikke følger anbefa-

lingerne, risikerer man i hvert fald at få en advarsel. Han spurgte, om det ikke

er rigtigt, at vi vil se en meget mere offensiv indgriben i arbejdsmarkedspoli-

tikken og andre politikker, der har betydning for beskæftigelsen.

Pia Adelsteen

syntes, det var dejligt at høre, at regeringen ønsker at se mere

nuanceret på fattigdomsbegrebet og ikke blot fastsætte en beløbsgrænse.

I forlængelse af Per Clausens bemærkninger om det indre marked meldte Pia

Adelsteen sig som en af dem, der var bekymret for social dumping og løntryk-

keri. Hun var spændt på at høre, om det var en del af strategien, for det er et

stort problem for mange bl.a. i Danmark.

I anledning af Pia Olsen Dyhrs bemærkninger om de bindende mål i Lissa-

bonstrategien gjorde Pia Adelsteen opmærksom på, at man i mange lande

ikke fulgte særligt godt op på Lissabonstrategien. Derfor spurgte hun, om der i

forbindelse med den nye strategi bliver mulighed for sanktioner.

Lone Dybkjær

undrede sig over sprogbrugen i det svar på udvalgets

spørgsmål nr. 1, som man netop havde modtaget fra Finansministeriet, idet

der står: "Der er ikke truffet beslutning om indmelding af nationale mål, men

regeringen overvejer mulige nationale mål på de forskellige områder." Forhol-

det er vel det, at vi skal indmelde nationale mål.

Hun ville gerne vide, hvad det tidsmæssige perspektiv er, idet hun gik ud fra,

at indmelding af nationale mål skal ske i løbet af efteråret, sådan at når man

mødes i oktober, kan man kigge på, hvilke nationale mål der er udmeldt fra de

forskellige lande.

Udenrigsministeren

bekræftede i svaret til Jeppe Kofod, at den tekst, der

ligger nu med hensyn til energieffektivitet, ikke er så stærk, som vi kunne ha-

ve ønsket det. Vi støttede Kommissionens udmelding om 20 pct. reduktion,

men det var altså ikke muligt at komme igennem med det.

Regeringen lægger megen vægt på at bekæmpe fattigdom, og strategien ved-

rørende social inklusion er en af de fem hovedstrategier. Men regeringen er

ikke tilhænger af at fastsætte en fattigdomsgrænse baseret på et relativt fat-

tigdomsbegreb, som vil medføre, at i en situation, hvor der bliver flere arbejds-

1011

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

løse, bliver der færre fattige. Hun betegnede det som fuldstændig menings-

løst, hvis man vælger en opgørelsesmetode, der betyder, at velfungerende

studerende, der har verdens bedste studiestøtte, rubriceres som fattige. Det

er bedre at fokusere på folk, som i flere år er ude af arbejdsmarkedet. Rege-

ringen arbejder på at komme med forslag til indikatorer, som den håber, Kom-

missionen vil lytte til. Vi vil gerne have nogle mere retvisende fattigdomsindi-

katorer, som også handler om sundhed, psykiske sygdomme, misbrug osv. Vi

opererer ikke med en national fattigdomsgrænse, men regeringen er i gang

med et arbejde, der skal resultere i nogle mere retvisende fattigdomsindikato-

rer.

Fra dansk side har vi lagt megen vægt på bekæmpelse af ungdomsarbejds-

løsheden, sagde udenrigsministeren til Jeppe Kofod og Pia Olsen Dyhr. Det

fremhævede Danmark faktisk i vort høringssvar til Kommissionen. Det er især

nødvendigt, at de unge får en uddannelse. Udenrigsministeren pegede på, at

et af de syv flagskibsinitiativer retter sig mod unge. Medlemsstaterne skal og-

så arbejde for at fremme integrationen af unge på arbejdsmarkedet. Uden-

rigsministeren var enig i, at det er centralt for at sikre fremtidig vækst og be-

skæftigelse. Det er også med i strategien og i flagskibsinitiativerne.

Med hensyn til det indre marked lagde udenrigsministeren i sit svar til Per

Clausen vægt på, at vi skal sørge for at få gjort det indre marked mindre bu-

reaukratisk, idet de indviklede regler især rammer små og mindre virksomhe-

der. Moderniseringen af det indre marked går også på, at der er nogle områ-

der, hvor vi skal blive bedre til at skabe vækst. Det gælder bl.a. udvikling af et

grønt indre marked. Som et konkret eksempel nævnte udenrigsministeren, at

der skal være fælles standarder for plug-ins til elbiler.

Med hensyn til den strammere styring sagde udenrigsministeren til Per Clau-

sen og Pia Adelsteen, at man i 2020 strategien lægger op til, at der skal være

lidt mere styr på det, end der var i Lissabonstrategien.

Udenrigsministeren troede, hun var enig med Pia Adelsteen med hensyn til

fattigdomsindikatorer.

Der er ikke nogen sanktioner i 2020 strategien. Det var der simpelt hen ikke

opbakning til blandt medlemsstaterne.

Udenrigsministeren sagde, at Lissabonstrategien var faldet til jorden med et

brag. Vi skulle have været verdens mest konkurrencedygtige region, men det

er vi overhovedet ikke. I den ny strategi skal vi indmelde, hvad vi gør, og så

skal man følge op på det. I den forbindelse syntes udenrigsministeren, at det

scoreboard, vi har inden for det indre marked, er vældig godt, idet det placerer

lande, som ikke lever op til strategien, i en gabestok.

Med hensyn til tidsplanen sagde udenrigsministeren til Lone Dybkjær, at pla-

nen er, at man skal blive enige om 2020 strategien på Det Europæiske Råds

møde i juni, og derefter skal medlemslandene i dialog med Kommissionen

med udgangspunkt i EU-målene melde nationale mål ind. De endelige natio-

nale mål skal først indmeldes sammen med de nationale reformprogrammer.

Det er tanken, at de nationale mål skal komme i løbet af efteråret. Vi synes,

1012

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

det er meget vigtigt, at der bliver sikret ejerskab i medlemsstaterne til denne

strategi. Parallelt hermed kommer de 7 flagskibsinitiativer, som vil komme

drypvist.

Jeppe Kofod

gjorde opmærksom på, at regeringen selv havde været med til

at svække målsætningen vedrørende energieffektivisering på Det Europæiske

Råds møde den 25. marts.

Han forstod godt det, udenrigsministeren sagde om fattigdomsindikatorer,

men gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen kunne acceptere en øko-

nomisk fattigdomsindikator som en del af den større mængde af indikatorer.

Pia Olsen Dyhr

pointerede, at der i 2020 strategien ikke er fastsat bindende

mål vedrørende ungdomsarbejdsløsheden, sådan som der var det i Lissa-

bonstrategien.

Socialistisk Folkeparti er simpelt hen ikke enig i regeringens syn på en øko-

nomisk fattigdomsindikator. Hun mente godt, man kunne skrive sig ud af pro-

blemet med de studerende.

Per Clausen

var tilfreds med, at udenrigsministeren så klart sagde, at det er

regeringens politik, at EU skal have mere magt, men gjorde opmærksom på,

at når der føres valgkamp, hører man ikke så meget herom.

Han forstod, at udenrigsministeren mente, det største problem med det indre

marked var, at der var for mange bureaukratiske hindringer for, at f.eks. folk

fra Rumænien kunne komme til Danmark og køre lastbil. Personligt opfattede

han social dumping som et af de største problemer i det indre marked.

Flemming Møller

var enig med udenrigsministeren i, at et relativt fattigdoms-

begreb ikke er anvendeligt som mål, idet det slet ikke måler fattigdom, men

indkomstspredningen. Når velstanden stiger og huspriserne stiger, stiger den

relative fattigdom. Han spurgte, hvordan en eventuel beslutning om at anven-

de det relative fattigdomsbegreb vil påvirke Danmark. Vil det forpligte os til at

øge indkomstudligningen i forhold til det, vi kender i dag?

Udenrigsministeren

sagde til Jeppe Kofod, at regeringen hele tiden har sagt,

at vi ikke mener, man kan bruge en økonomisk fattigdomsgrænse som det

eneste mål for fattigdom. Nu taler vi om fattigdomsindikatorer – i flertal.

Udenrigsministeren forstod, at Socialistisk Folkeparti har en anden opfattelse

af fattigdomsbegrebet og godt mener, man kan bruge medianindkomsten.

Udenrigsministeren mente overhovedet ikke, Per Clausen kunne udlægge

hendes svar sådan, at regeringen går ind for, at EU skal have mere magt.

Men man skal kunne stole på, at når man laver aftaler med andre lande, så

overholder de deres forpligtelser.

Udenrigsministeren mente ikke, arbejdskraftens frie bevægelighed har noget

at gøre med det indre marked. Social dumping har heller ikke noget med det

indre marked at gøre.

I svaret til Flemming Møller sagde udenrigsministeren, at regeringen stadig

væk håber, at man i EU kan blive enige om nogle fattigdomsindikatorer, idet

hun tilføjede, at mange af de andre lande er enige med os. På mandag skulle

1013

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

hun møde den ansvarlige kommissær og ville så forlægge ham nogle ideer og

prøve, om vi kunne få nogle andre fattigdomsindikatorer ind i stedet for den,

Kommissionen har foreslået. Der er fattige i EU og i Danmark, og vi skal gøre

noget for dem.

Pia Olsen Dyhr

forstod, at det var den danske regering, som havde fået

igennem, at vi nu taler om fattigdomsindikatorer. Hun spurgte, om der var

nogle lande, der decideret havde støttet Kommissionens forslag.

Hvis udenrigsministeren har udarbejdet et notat, som hun vil give til den an-

svarlige kommissær, ville Europaudvalget gerne se det.

Jeppe Kofod

syntes stadig væk, det stod noget uklart, om den danske rege-

ring kunne acceptere et økonomisk fattigdomsbegreb suppleret med andre

indikatorer. Han håbede ikke, man igen ville sige, at det egentlig ville være

godt med større indkomstulighed. Det var der engang en minister, der havde

sagt, men hun havde måttet æde det i sig.

Per Clausen

syntes, det var en meget interessant udtalelse, udenrigsministe-

ren var kommet med, da hun sagde, at det indre marked ikke har noget med

social dumping at gøre. Lovgivningen om, at udenlandske chauffører skal

overholde danske overenskomster, når de kører med gods i Danmark, er da

en bureaukratisk hindring. Han gik ikke ud fra, at det er regeringens politik, at

vi skal have løntrykkeri, men det bliver da konsekvensen, hvis man moderni-

serer det indre marked uden at forholde sig til social dumping.

Udenrigsministeren

kunne i et åbent samråd ikke redegøre for, hvordan de

enkelte lande forholdt sig Kommissionens forslag, men mange lande mente,

en indikator, som baserede sig på medianindkomsten, ikke kunne stå alene.

Men de mente godt, en sådan indikator kunne sige noget om risikoen for, at

man endte i fattigdom. Der er bred enighed om, at social inklusion skal indgå

som et af de fem strategiske mål. Nu går arbejdet ud på at se, hvordan man

kan strikke nogle indikatorer sammen, som siger noget målrettet om den so-

ciale inklusion.

NOT

Udenrigsministeren lovede Pia Olsen Dyhr at fremsende det papir, som hun

havde sendt til kommissæren, til Europaudvalget.

Udenrigsministeren sagde til Jeppe Kofod, at der såmænd godt kunne være,

der skulle være en økonomisk indikator . I øvrigt kunne Danmark slippe let om

det ved at fastsatte et bestemt beløb. Det er bare ikke det klogeste. Uden-

rigsministeren troede, det ville være muligt at finde nogle fornuftige kompro-

misser, idet hun erkendte, at økonomien også betyder noget.

Udenrigsministeren sagde til Per Clausen, at hun ikke havde talt om, at det

skulle være nemmere at flytte arbejdere rundt, men havde talt om, at det skul-

le være nemmere at drive virksomhed, bl.a. ved at lave fælles standarder, så

virksomhederne ikke skal tilpasse sig en række forskellige standarder. I øvrigt

var hun fuldstændig enig med Per Clausen i bemærkningerne om løntrykkeri.

Europa kan aldrig blive billigere end landene i Asien. Vi skal sørge for at be-

vare de gode, højtlønnede arbejdspladser, vi har i Europa. Virksomhederne

1014

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

skal bruge deres tid på innovation, udvikling og forskning i stedet for at bruge

tiden på at udarbejde indberetninger.

1015

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3013 (uddannelse, ungdom og kultur) den 10.-11.

maj 2010

Dagsordenspunkterne 1-6 hører under Kulturministeriets ressort og blev fore-

lagt af kulturministeren.

Dagsordenspunkterne 7-12 hører under Undervisningsministeriets ressort og

blev forelagt af undervisningsministeren.

Ingen af forelæggelserne gav anledning til bemærkninger fra udvalgets med-

lemmer.

Kulturministeren:

Dagsordenen for det kommende rådsmøde har – for så vidt

angår kulturdelen – 6 punkter, heraf 4 kulturpunkter, 1 audiovisuelt punkt og 1

punkt om sport.

Alle dagsordenspunkter er til orientering. Der skal ikke træffes beslutninger. Jeg

vil gerne henvise til samlenotatet og her omtale 3 af punkterne:

Kultur

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

gennemførelse af et EU-initiativ vedrørende et europæisk

kulturarvsmærke

–

Fremskridtsrapport

KOM (2010) 0076

Rådsmøde 3013 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0076 – bilag 1 (grundnotat af 9/4-10)

Kulturministeren:

Det første dagsordenspunkt 1 om Kommissionens forslag om

et europæisk kulturarvsmærke er sat på dagsordenen med henblik på formand-

skabets fremskridtsrapport. Det er tanken, at et europæisk kulturarvsmærke skal

tildeles historiske steder, der i særlig grad er velegnede til at formidle den historie

og de værdier, der ligger bag nutidens Europa. Ikke mindst tænkes der på formid-

lingen til de unge generationer, der ofte savner viden om denne historie.

Forslaget ligger i forlængelse af det europæiske kulturarvsmærke, der allerede

eksisterer som et initiativ oprettet af en række medlemslande samt Schweiz, men

som mangler en mere stringent udvælgelsesprocedure. Forslaget sigter på at

skabe en sådan procedure ved at etablere en europæisk ekspertjury og et sæt

fælles udvælgelseskriterier. Dette vil i væsentlig grad forøge mærkets værdi som

værktøj i den historiske formidling.

Det er min vurdering, at der er tale om et væsentligt og gavnligt forslag. Det er

afgørende, at vi formidler viden om Europas historie og værdier til Europas børn

og unge.

Regeringen støtter forslaget, og vi vil især i de videre forhandlinger lægge vægt

på, at vi får skabt den stringente udvælgelsesprocedure, der fremstår som forsla-

1016

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

gets vigtigste bidrag til at forbedre den hidtidige ordning, samtidig med at ordnin-

gen bliver enklest mulig at administrere.

2. Henstilling om Rådets afgørelse om Den Europæiske

Kulturhovedstad for 2014

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0178

Rådsmøde 3013 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 375 (side 1178, senest behandlet i

EUU 7/5-09) (ikke omtalt)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

3. Kulturens bidrag til den regionale og lokale udvikling

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3013 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 129 (side 292, senest behandlet i EUU

20/11-09)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. Et konkurrencedygtigt, inklusivt og bæredygtigt Europa: Kulturens

og kreativitetens bidrag

–

Formandskabets orientering

–

Kommissionens præsentation

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0183

Rådsmøde 3013 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 129 (side 292, senest behandlet i EUU

20/11-09)

Kulturministeren:

Dernæst vil jeg gerne kort nævne dagsordenspunkt 4 om kul-

turens og kreativitetens bidrag til et konkurrencedygtigt, inklusivt og bæredygtigt

Europa. Formandskabet ønsker med punktet at sætte fokus på kulturens og krea-

tivitetens bredere samfundsmæssige bidrag – f.eks. til økonomien og samfunds-

udviklingen – og lægger op til en udveksling af synspunkter om, hvordan kultu-

rens bidrag kan styrkes yderligere nationalt såvel som på europæisk niveau.

Kommissionen vil som input til drøftelsen præsentere sin grønbog om kulturelle

og kreative industrier, og vi vil fra dansk side bl.a. orientere om vore erfaringer

med styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien.

1017

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Punktet følger op på tidligere drøftelser blandt kulturministrene og skal bl.a. ses i

forlængelse af ønsket i formandskabets arbejdsprogram om at styrke de kulturelle

og kreative industriers rolle i Europa 2020 strategien, som I netop har drøftet.

5. Europeana – næste skridt

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0440

Rådsmøde 3013 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 129 (side 296, senest behandlet i EUU

20/11-09)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

6. Lissabontraktaten og sport

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3013 – bilag 1 (samlenotat side 16)

KOM (2007) 0391 - bilag 1 – (grundnotat af 30/8-07)

Kulturministeren:

Endelig vil jeg gerne nævne dagsordenspunkt 6 om Lissabon-

traktaten og sport. Der er med Lissabontraktatens ikrafttræden skabt hjemmel for

et formelt samarbejde mellem medlemslandene om sport. Det hidtidige uformelle

idrætssamarbejde, som i de seneste år har taget udgangspunkt i EU’s hvidbog

om sport fra 2007, er med andre ord nu blevet formaliseret.

Det er således første gang, at sport er på dagsordenen som et selvstændigt

punkt på et formelt rådsmøde.

Formandskabet har lagt op til en første drøftelse af idræt og sport, herunder om

de vigtigste emner og udfordringer, som EU-samarbejdet står over for.

Regeringen vil tilstræbe, at EU i fremtiden arbejder for, at idræt og sundhed –

herunder særligt dopingproblematikken – og etik i idræt gøres til centrale ele-

menter i et fremtidigt EU-sportssamarbejde. Etik i idræt kan f.eks. være match-

fixing, som vi er imod.

Med hensyn til den økonomiske dimension af idrætten er det regeringens hold-

ning, at en drøftelse af artikel 165’s økonomiske aspekter ikke må have indvirk-

ning på den form for finansiering af idrætten, som vi har i Danmark.

Regeringen vil tilstræbe, at den fortsatte behandling af idræt i EU-regi – i lighed

med andre områder – respekterer kompetencefordelingen mellem medlemsstater

og unionen, samt at behandlingen af de forskellige forslag, der spænder over

mange forskellige politikområder, finder sted i eller efter behørig inddragelse af

relevante rådsarbejdsgrupper, således at eksisterende samarbejdsformer respek-

teres.

1018

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Uddannelse

Formanden

bød den nye undervisningsminister, Tina Nedergaard, velkom-

men til mødet i Europaudvalget.

Undervisningsministeren:

Tak for den pæne velkomst. Jeg har set frem til at

møde med Europaudvalget, som jeg tidligere har haft lejlighed til at bruge en

del tid på. I holder jo lange møder, men jeg respekterer, at I stadig væk sidder

her.

7. Den sociale dimension af uddannelse

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3013 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Undervisningsministeren:

Det spanske formandskab afholder sit andet mini-

sterrådsmøde på områderne uddannelse og ungdom den 11. maj.

Under det spanske formandskab har medlemslandene arbejdet med tre sæt

rådskonklusioner, der vedrører uddannelse.

De tre sæt rådskonklusioner handler om 1) nøglekompetencer og samarbejdet

mellem uddannelses- og beskæftigelsessektoren, 2) den sociale rolle, som ud-

dannelse spiller og 3) internationalisering af højere uddannelse.

Vi kan støtte konklusionerne, som de foreligger.

Men der er ingen tvivl om, at det, der har optaget det spanske formandskab mest

på uddannelsesområdet, er EU’s nye strategi for vækst og beskæftigelse, den

såkaldte Europa 2020 strategi. Den har udvalget jo haft lejlighed til at drøfte grun-

digt her i dag.

Uddannelse udgør en af de fem hovedmålsætninger i strategien. Helt specifikt er

stats- og regeringscheferne blevet enige om, at der i juni skal fastsættes numeri-

ske værdier – altså europæiske målsætninger – der sigter mod at reducere ande-

len af unge med kort skolegang forstået som ingen ungdomsuddannelse og for-

høje andelen af unge med videregående uddannelse.

Jeg deltog i april i det uformelle ministermøde i Madrid, hvor Europa 2020 strate-

gien blev drøftet. Det er på baggrund af den drøftelse, at formandskabet har lagt

op til udveksling af synspunkter den 11. maj.

Formandskabet ønsker at sende en fælles besked til Det Europæiske Råd. Un-

dervisningsministrene vedtog i 2009 ”Strategirammen for det europæiske samar-

bejde på uddannelsesområdet”. I denne er der inkluderet to målsætninger på om-

råderne kort skolegang og videregående uddannelse. Det Europæiske Råd bør

fastsætte numeriske værdier, der er identiske med de to målsætninger.

Danmark vil støtte formandskabets forslag om at sende denne besked til Det Eu-

ropæiske Råd.

1019

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

8. Kompetencer til støtte for livslang læring og ”nye kvalifikationer for

nye job”-initiativet

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3013 – bilag 2 (samlenotat side 8)

Undervisningsministeren

nævnte ikke dette punkt.

9. Internationalisering af højere uddannelse

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3013 – bilag 2 (samlenotat side 12)

Undervisningsministeren

nævnte ikke dette punkt.

10. Bidrag til forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd den 17. juni

KOM (2010) 2020

a) Numeriske værdier for EU’s overordnede mål på

uddannelsesområdet

–

Enighed

b) Kommissionens dialog med medlemsstaterne om de nationale

uddannelsesmål

–

Orientering fra Kommissionen

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3013 – bilag 2 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 339 (side 843, senest behandlet i EUU

24/3-09)

Undervisningsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1020

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Ungdom

11. Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for

medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om aktiv integration

af unge: bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3013 – bilag 2 (samlenotat side 19)

Undervisningsministeren:

Der er to punkter på ungdomsområdet. Under det

første punkt skal vi vedtage en resolution med titlen ”Aktiv integration af unge:

Bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom.”

Ungdomsarbejdsløsheden er et af de største problemer i Europa for tiden.

Omkring 20 procent af EU’s unge er uden arbejde. I Spanien er procenten

helt oppe på 40. Derfor har det spanske formandskab sat temaet på dagorde-

nen. Det kan vi fuldt ud støtte fra dansk side. Selv om ungdomsarbejdsløshe-

den i Danmark hører til blandt de laveste i Europa, så er den steget under den

økonomiske krise, selv om der er taget en lang række initiativer støttet af et

bredt flertal i Folketinget for at imødegå de negative konsekvenser for særligt

unge mennesker.

Resolutionen opfordrer medlemslandene og Kommissionen til at gøre en aktiv

indsats for at mindske ungdomsarbejdsløsheden og prøve af få flere unge i

gang med en uddannelse og et job. Ellers risikerer vi at tabe en hel generati-

on på gulvet.

I Danmark fremlagde regeringen sidste år som bekendt en række såkaldte

ungepakker med en række konkrete tiltag på netop uddannelses- og beskæf-

tigelsesområdet. Vi fik en række aftaler vedtaget i forligskredsen vedrørende

globaliseringsaftalen. Jeg vil gerne kvittere for det også her i Europaudvalget,

fordi det betyder ufatteligt meget, at der er et bredt flertal for eller konsensus

om at skabe gode muligheder for vore unge i krisetider.

I ungepakkerne har vi fokus på en tidlig og aktiv indsats for unge og på, at

ordinær uddannelse har første prioritet for de unge på offentlig forsørgelse,

der ikke har en uddannelse.

Formanden

gjorde opmærksom på, at Europaudvalget den 20. maj afholder en

høring i Folketinget, hvor man bl.a. vil beskæftige sig med ungdomsuddannelsen

og social inklusion.

1021

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

12. Et konkurrencedygtigt, rummeligt og bæredygtigt Europa: udvikling

af ungdomsdimensionen

KOM (2010) 2020

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3013 – bilag 2 (samlenotat side 22)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 339 (side 843, senest behandlet i EUU

24/3-09)

Undervisningsministeren:

Det andet punkt på ungdomsområdet er en udveks-

ling af synspunkter om, hvordan vi bedst kan udvikle en ungdomsdimension, når

vi skal gennemføre Europa 2020 strategien.

Dette punkt på dagsordenen hænger sammen med resolutionen, for ung-

domsdimensionen bliver netop bedst udviklet ved at sikre uddannelse og be-

skæftigelse for unge. I implementeringen af Europa 2020 strategien vil de lo-

kale og regionale myndigheder skulle bidrage på passende vis.

1022

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

4. Samråd med videnskabsministeren vedrørende samrådsspørgsmål

G om bredbånd i landdistrikterne

EUU alm. del (09) – samrådsspørgsmål G (vedlagt)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Vil ministeren forklare baggrunden for, at Danmark ikke har ansøgt EU om en

del af de 2,7 mia. kr. af landdistriktsmidlerne, som i forbindelse med den eu-

ropæiske økonomiske genopretningsplan blev øremærket til udbygning af

bredbånd i yderområderne (landdistrikterne)?

Vil ministeren redegøre for, om det er korrekt, at Danmarks manglende an-

søgning betyder, at beboerne på landet og i yderområderne må tage til takke

med en hastighed på 10 Mbit/s., mens resten af danskerne sikres internetfor-

bindelser på 50 Mbit/s.? Er regeringens manglende handling i modstrid med

en anbefaling fra den såkaldte højhastighedskomité?

Er ministeren enig med Dansk Energi i, at Danmark med den manglende an-

søgning ikke bruger de muligheder og værktøjer, der er til rådighed for at sikre

en ensartet landsdækkende bredbåndsdækning?"

Yildiz Akdogan

begrundede samrådsspørgsmålet, som havde relevans for

den igangværende debat om udkantsdanmark og det delte Danmark. Hun

pegede på, at der bor næsten en million borgere i de områder, som ikke er

forsynet med højhastighedsforbindelser.

Videnskabsministeren:

Jeg skal prøve at besvare samrådsspørgsmål G om

ubrugte EU-midler til bredbånd i udkantsområder. Først vil jeg lige kort gennemgå

baggrunden for hele denne sag.

Sagen vedrører EU’s økonomiske genopretningsplan fra sidste forår, hvor der

blandt andet blev afsat EU-midler til intelligente investeringer.

Disse midler kunne anvendes til udvikling af infrastruktur på energiområdet, men

også til reformer inden for landbrugsområdet og til bredbånd i landdistrikter i hele

EU.

EU-midlerne på lidt over en mia. euro til reformer på landbrugsområdet og bred-

bånd skulle uddeles via det såkaldte landdistriktsprogram, som i Danmark admi-

nistreres af Fødevareministeriet.

Lad mig lige slå fast, at Danmark ikke har sagt nej til midler fra EU. De midler, der

var afsat til Danmark, er også blevet taget hjem til Danmark.

Netop med sigte på at skabe en bedre balance i forhold til udkantsområderne har

regeringen prioriteret, at midlerne skulle gå til grøn vækst-initiativet.

Regeringens grøn-vækstinitiativ sammentænker miljø- og naturbeskyttelse med

en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion.

1023

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Midlerne er med andre ord især kommet fødevareerhvervet og de såkaldte ud-

kantsområder til gode ved at satse på miljømæssigt bæredygtige strategier.

Jeg har fået at vide, at midlerne er indgået i finansieringen af tiltag inden for

blandt andet miljøteknologi og vandmiljø. Af andre konkrete eksempler kan navn-

lig fremhæves tilskud til omlægning til økologi og reetablering til naturlig hydrologi.

Danmark kunne maksimalt få omkring 30 millioner kroner inklusiv national medfi-

nansiering fra denne pulje, som altså ikke kun kunne anvendes til bredbåndsin-

frastruktur.

Tallet på 30 mio. kr. består af 1) EU-bidrag på 22,5 mio. kr. og 2) national egenfi-

nansiering på 7,5 mio. kr. – ifølge de oplysninger, jeg har fra Fødevareministeriet.

Det skyldes, at midler fra landdistriktsprogrammet udbetales med en fordelings-

nøgle, hvor Danmarks andel er 0,3 procent af EU-bidraget på en mia. euro.

Det er derfor ikke korrekt, at Danmark skulle have sagt nej til milliarder af kroner

fra EU til bredbåndsudrulning. For det første, fordi beløbet på en milliard euro ikke

stemmer. Danmark kunne maksimalt opnå 22,5 mio. kr. fra EU, og det har vi bå-

de søgt og modtaget.

For det andet er pengene anvendt inden for de rammer, som er besluttet i EU –

det vil sige til intelligente og bæredygtige investeringer. Det er altså ikke en pulje

udelukkende til bredbånd.

For det tredje er Danmark faktisk allerede i gang med at udmønte EU-midlerne til

et vigtigt formål for Danmark, nemlig fremme af vækst i de såkaldte ”udkantsom-

råder” til gavn for både miljøet og fødevareerhvervet.

Grøn Vækst-initiativet er en ambitiøs og langsigtet plan for både miljø- og natur-

politikken og for landbrugserhvervets vækstvilkår, hvor der investeres i alt 13,5

mia. kr. frem til 2015.

Man kunne selvfølgelig spørge, hvilke muligheder det ville have givet Danmark,

såfremt man havde anvendt de 30 mio. kr. på bredbånd. Hertil må jeg svare, at

30 mio. kr. er altså ikke meget, når der tales om investeringer i bredbåndsinfra-

struktur. Man skal huske på, at der ved anlæggelsen af ny infrastruktur i landdi-

strikter ofte foretages betydelige anlægsinvesteringer såsom udgravning og ka-

bellægning.

I den sammenhæng må jeg samtidigt afkræfte, at den manglende anvendelse af

EU-midlerne på bredbånd skulle betyde, at landets udkantsområder er gået glip

af hurtige bredbåndsforbindelser.

Regeringens politik på området de seneste mange år har været at sikre adgang til

bredbånd for alle i Danmark.

Denne politik har nydt bred opbakning fra de partier i Folketinget, som er med i

teleforliget. Det er som bekendt Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialde-

mokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Bredbånd er vigtigt for alle dele af samfundet. Gode bredbåndsforbindelser kan

fremme det sociale liv i lokalsamfundene og sikre vækst og beskæftigelse lokalt.

1024

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

Regeringen har derfor i flere år arbejdet efter en målsætning om, at alle husstan-

de og virksomheder skal kunne få bredbånd inden udgangen af 2010. Det forven-

ter vi holder stik.

Den seneste bredbåndskortlægning fra sidste år viser, at i midten af 2009 kunne

over 99 procent af alle husstande og virksomheder få adgang til en bredbånds-

forbindelse på mindst 512 kilobit i sekundet.

I midten af 2009 var der altså under 9000 husstande og virksomheder, der ikke

havde mulighed for at få bredbånd – ud af de over 2,8 mio. husstande og virk-

somheder i Danmark.

Medianhastigheden for solgte internetforbindelser var på 7,3 megabit pr. sekund

ved udgangen af 2009. To år tidligere var den blot 3,1 megabit pr. sekund. Der er

altså sket en kraftig udvikling.

Men udviklingen stopper naturligvis ikke her. Derfor blev højhastighedskomiteen

nedsat i foråret 2009. Opgaven for komiteen var at se på, hvordan Danmark kan

udvikle sig til et egentligt højhastighedssamfund. Højhastighedskomiteen afleve-

rede sine anbefalinger i januar 2010, og høringsfristen udløb i marts.

Regeringen er nu ved at formulere vores bredbåndsstrategi.

Jeg vil lige nævne, at Kommissionen også er opmærksom på emnet med sit EU

2020 initiativ. Aktuelt afventer vi en meddelelse fra Kommissionen, hvor bred-

båndsemnet indgår.

Det er min opfattelse, at udviklingen på bredbåndsområdet fortsat generelt bør

være markedsdrevet og bygge på et princip om teknologineutralitet, for det har vi

rigtigt gode erfaringer med i Danmark.

På den baggrund drøfter regeringen aktuelt, hvordan vi bedst udnytter de digitale

muligheder. Og her har regeringen bestemt fokus på at sikre bredbåndsdækning

overalt i Danmark.

Yildiz Akdogan

forstod, at de 30 mio. kr., Danmark har fået, gik til bæredyg-

tigt miljø og landbrug, og spurgte, om nogle af dem gik til at hæve loftet over

antallet af svin.

I en situation, hvor arbejdskraften flytter fra udkantsområderne, mener viden-

skabsministeren så ikke, det er relevant at give udkantsområderne bred-

båndsforbindelse med høj hastighed for at fremme væksten?

Hun forstod, at gennemsnitshastigheden var på 7,3 Mbit/s., og spurgte, om

det også gælder udkantsområderne. Hun mente, det var et problem, at vi

havde et delt Danmark med hensyn til højhastighedsforbindelser. Hun savne-

de, at videnskabsministeren var visionær og kom med konkrete forslag, som

bl.a. kunne omfattet statsstøtte til gavn for udkantsområderne.

Hanne Agersnap

spurgte, om Videnskabsministeriet var orienteret om, hvor-

dan man ville bruge pengene fra EU.

Hun var ikke glad for at bruge udtrykket højhastighedssamfund, men brugte

det, fordi bredbånd også omfatter 512 Kbit/s.

1025

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10

32. Europaudvalgsmøde 7/5-10

I anledning af videnskabsministerens bemærkninger om, at udviklingen skulle

være markedsdrevet, spurgte hun, om videnskabsministeren stadig ville kalde

det markedsdrevet, hvis man bestemte sig for at indføre et omvendt udbud

begrundet i forsyningssikkerhed – på den måde at man spørger et selskab,

hvad det skal have for at dække et særligt område.

Videnskabsministeren

var nødt til at henvise til fødevareministeren for så

vidt angår Yildiz Akdogans første spørgsmål.

Med hensyn til udkantsområderne sagde videnskabsministeren, at regerin-

gens ambition er, at vi skal have udbredt bredbåndsnettet til hele Danmark.

Regeringen er netop ved at færdiggøre sin strategi på området. Det skal være

markedsdrevet og teknologineutralt. Problemet med lavere hastighed gælder

ikke kun i udkantsområderne. Det kan også opstå mellem to høje bygninger i

København.

NOT

Videnskabsministeren sagde til Hanne Agersnap, at hun ikke vidste, om

Videnskabsministeriet var orienteret om, hvordan man ville bruge pengene,

men det ville hun undersøge og svare skriftligt.

Det var svært at svare på Hanne Agersnaps andet spørgsmål, medmindre

hun fik forelagt en konkret case.

Yildiz Akdogan

syntes, det var lidt underligt, at videnskabsministeren ikke

kunne svare på, hvad de 30 mio. kr. var gået til. Hun ville gerne vide, om nog-

le af de 30 mio. kr. var gået til bredbånd.

Hun spurgte, om videnskabsministeren mener, det er fair, at 20 pct. af befolk-

ningen ikke får adgang til en højhastighedsforbindelse, sådan som højha-

stighedskomiteen foreslår.

Videnskabsministeren

havde i sit første svar redegjort for, hvad de 30 mio.

kr. var gået til, men med hensyn til det konkrete spørgsmål vedrørende antal-

let af svin måtte hun henvise til fødevareministeren.

Hun gentog, at regeringens strategi går på at sikre bredbånd til alle, for det er

ikke fair, at udkantsområderne skal behandles ringere. Som nævnt regner vi

med at nå målet inden udgangen af 2010. Man vil meget snart kunne melde

regeringens strategi ud. De 20 pct., som højhastighedskomiteen anbefaler, er

ikke nødvendigvis regeringens strategi.

Yildiz Akdogan

spurgte, om det sidste, videnskabsministeren sagde, bety-

der, at det vil indgå i regeringens strategi, at der ikke skal ske nogen skæv-

vridning, men at der skal være højhastighedsforbindelse til alle.

Videnskabsministeren

gentog, at regeringens strategi på området vil forelig-

ge snart.

Formanden

gjorde opmærksom på den høring, Europaudvalget arrangerer

den 20. maj om 2020 strategien.

1026