Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 402
Offentligt
857631_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 29. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 16. april 2010
Kl. 11.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen, næstformand (V), Flemming Møller (V),
Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),
Jesper Petersen (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne Laust-
sen (S)
Justitsminister Lars Barfoed og fødevareminister Henrik
Høegh
Desuden deltog:
Næstformanden, Eva Kjer Hansen, ledede mødet.
FO
Punkt 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (Omarbejdning)
Tidlig forelæggelse
KOM (2009) 0126
KOM (2009) 0126 – bilag 3 (Aktuelt notat om bekæmpelse af
forsinket betaling i handelstransaktioner)
KOM (2009) 0126 – bilag 2 (grundnotat af 13/11-09)
Justitsministeren:
Denne sag er ikke på dagsordenen for det kommende RIA-
rådsmøde, men den kommer muligvis på dagsordenen for rådsmødet i Konkur-
renceevnerådet den 25.-26. maj 2010.
Det drejer sig om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om be-
kæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.
Jeg forelægger sagen med henblik på forhandlingsoplæg. Når jeg kommer alle-
rede i dag, er det fordi jeg gerne vil videreføre den tradition, jeg mener, jeg har
med udvalget, idet jeg lægger vægt på at komme tidligt i udvalget. Det gjorde jeg
som transportminister, og det vil jeg videreføre som justitsminister. Jeg synes, det
er vigtigt. Jeg ved, udvalget tit diskuterer det med ministrene. Derfor gør jeg lidt ud
af at sige det her, eftersom det er første gang, jeg kommer her som justitsmini-
ster. Det er vigtigt at komme tidligt, fordi det gør, at udvalget kan få reel indflydel-
se på tingene i god tid. Det lægger udvalgets medlemmer af gode grunde vægt
på, og som tidligere medlem af udvalget er jeg helt opmærksom på det. Men jeg
synes også, det er vigtigt for en minister at forelægge forhandlingsoplæg tidligt,
for har man fået et mandat på et tidligt tidspunkt, kan man føre en meget mere
effektiv forhandlingslinje, og ens embedsmænd kan forhandle meget mere effek-
tivt, fordi man ved, at man har en politisk beslutning bag sig. Så man ikke lige
pludselig risikerer at komme herind en fredag, lige inden man skal til rådsmøde,
og så bliver hældt ned af brættet, fordi det ikke var det, udvalget ville. Derfor den-
ne principielle indgang til i dag, nu det er første gang jeg er her i mit nyt embede.
906
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
Når jeg kommer så tidligt med forhandlingsoplægget, selv om sagen ikke er på
rådsmødets dagsorden, så skyldes det, at man fra Rådets side har tilkendegivet
at ville indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet ultimo april 2010, og
afhængigt af forhandlingerne med Europa-Parlamentet er det muligt, at Rådet vil
sætte sagen på dagsordenen for det nævnte rådsmøde for Konkurrenceevne
med henblik på vedtagelse.
Forslaget drejer sig grundlæggende om at styrke kreditors retsstilling ved forsin-
ket betaling, og forslaget indeholder bl.a. regler om kreditors krav på kompensati-
on for inddrivelsesomkostninger ved forsinket betaling samt særlige regler for or-
dregivende offentlige myndigheders forsinkede betaling.
Udvalget har modtaget et samlenotat om sagen, hvori direktivforslaget og de
konsekvenser, forslaget vil have for dansk ret, er gennemgået.
Som det fremgår af samlenotatets side 16, har Europa-Parlamentet endnu ikke
afgivet en betænkning om forslaget, men der er udarbejdet et udkast til betænk-
ning af Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.
Udkastet fra parlamentsudvalget indeholder en række forslag til ændringer af
Kommissionens oprindelige forslag.
Et af forslagene drejer sig om at indføre regler, der indebærer, at erhvervsvirk-
somheder og/eller offentlige myndigheder forpligtes til at betale inden for en mak-
simal frist på 60 dage.
Et andet af forslagene drejer sig om at udvide anvendelsesområdet for bestem-
melsen om, at kreditor i tilfælde, hvor der skal betales morarente, også har krav
på et fast kompensationsbeløb svarende til 5 pct. af det skyldige beløb ved for-
sinket betaling. Det foreslås således, at den omhandlede bestemmelse ikke alene
– som der med det oprindelige forslag er lagt op til – skal omfatte offentlige myn-
digheder som debitorer, men også erhvervsvirksomheder som debitorer.
FO
Fra dansk side er vi samlet set positive over for direktivforslaget.
Det skyldes navnlig, at direktivet både vil kunne være med til at bidrage til at ska-
be mere effektive retsmidler mod forsinket betaling i forhold til det gældende di-
rektiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner og vil styrke
beskyttelsesniveauet for kreditorerne ved forsinket betaling.
Men jeg har dog tænkt mig at tilkendegive, at forslaget rejser en lang række uaf-
klarede spørgsmål, og at Danmark ikke finder det velbegrundet, at princippet om
parternes aftalefrihed fraviges ved at indføre regler, der indebærer, at der skal
betales inden for en maksimal frist på 60 dage. Det bemærkes, at der da heller
ikke fra Rådets side er lagt op til en begrænsning af aftalefriheden af den omtalte
karakter.
For så vidt angår forslaget om at udvide reglen om et fast kompensationsbeløb
på 5 pct. til også at gælde erhvervsvirksomheder som debitorer foreligger der ikke
undersøgelser, der underbygger, at der er behov for en sådan skærpet sanktion
for så vidt angår erhvervsvirksomheder. En bestemmelse af den nævnte karakter
vil også kunne være meget byrdefuld for virksomhederne, og jeg har tænkt mig at
907
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
tilkendegive, at Danmark på den baggrund ikke finder det velbegrundet at indføre
en sådan bestemmelse.
Pia Adelsteen
beskæftigede sig med de bekymringer, justitsministeren havde
givet udtryk for. Hun henviste til de mange historier, der var om, at erhvervs-
virksomheder havde udført et stykke arbejde for offentlige institutioner og var
blevet betalt for sent. Selvfølgelig skal der være fri aftaleret, men det er de
færreste virksomheder, som har en længere betalingsfrist end 60 dage.
Hun forstod, at justitsministeren var forbeholden over for ideen om et kom-
pensationsbeløb, men hun havde det nu sådan, at hvis man ikke betalte sine
ting til tiden, så måtte det koste nogle penge. Hun henviste også til, at offentli-
ge myndigheder ofte lægger gebyrer på, hvis folk ikke betaler til tiden.
Hun forstod ikke justitsministerens bemærkning om, at en kompensationsord-
ning ville være byrdefuld for virksomhederne.
Kim Mortensen
var glad for justitsministerens indledende bemærkninger om
at komme tidligt i udvalget.
Han hæftede sig ved, at Kommissionens forslag kun drejede sig om det of-
fentlige, og at flere af høringssvarene viser, at erhvervslivet synes, det er en
god idé. Han mente ikke, det er et særligt stort problem i Danmark eller i vor
del af Europa, men spurgte, om det er EU-lande, hvor for sen betaling fra det
offentlige er et stort problem.
Når det gælder sundheds- og sygehusområdet, må man være opmærksom
på, at reglerne bør gælde såvel offentlige som private sygehuse, idet der el-
lers bliver tale om konkurrenceforvridning. I hvert fald bør det gælde for den
del af det private område, som er i konkurrence med det offentlige. Han
spurgte, om det var et synspunkt, justitsministeren ville forfægte.
Lone Dybkjær
var glad for justitsministerens indledende bemærkninger, men
havde i øvrigt svært ved helt præcist at forstå, hvad regeringen mente.
Hun betegnede det notat, der var fremsendt fra Justitsministeriet, som meget
lidt læsbart, og appellerede til den nye justitsminister om at få udformet nota-
terne, så de også kunne læses af ikke-jurister.
Hun forstod, at justitsministeren var positiv, men – og så nævnte han en ræk-
ke punkter, hvor han var betænkelig ved forslaget. Hun spurgte, om det var
korrekt opfattet, at justitsministeren ikke mente, erhvervsvirksomheder skulle
med. Justitsministeren var positiv over for, at forslaget kommer til at gælde
offentlige virksomheder, men er justitsministeren også positiv over for, at
kompensationsbetalingen på de 5 pct. skal omfatte offentlige virksomheder?
Justitsministeren ønsker ikke en generel 60 dages frist, men vil have aftalefri-
hed. Hun forstod godt synspunktet, men hun var uenig i det, idet hun pegede
på, at især mindre virksomheder var under pres. Det er sikkert også grunden
til, at Håndværksrådet generelt gik ind for en skærpelse.
Lone Dybkjær spurgte, hvorfor man ikke bare hæver morarenten i stedet for
at indføre kompensation.
908
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
Hvis man ikke vil have en generel frist på 60 dage, kunne man måske lave en
eller anden betalingsmodel ved hjælp af rater.
Til sidst spurgte Lone Dybkjær, hvilke reelle skærpelser der ville blive tale om,
hvis alle justitsministerens betænkeligheder blev imødekommet.
Justitsministeren
sagde, at som Pia Adelsteen nævnte, er der eksempler på
offentlige institutioner, som ikke betaler til tiden, og det er sådan set meget
godt at gøre noget ved det. Han havde ikke nogen betænkelighed ved at læg-
ge en kompensation på 5 pct. oveni. Men en generel frist på 60 dage krænker
det generelle princip om aftalefrihed. Justitsministeren syntes, det var proble-
matisk at begynde at lave indsnævringer i aftalefriheden.
Udover det med aftalefriheden anførte justitsministeren det argument imod
ideen om at udvide ordningen til at omfatte erhvervsvirksomheder, at der ikke
er lavet en systematisk undersøgelse af problemets omfang, så beslutnings-
grundlaget er ikke tilfredsstillende.
Justitsministeren var opmærksom på, at der er forskellige holdninger i er-
hvervslivet, idet nogle erhvervsvirksomheder typisk er i en kreditorsituation,
måske især de små virksomheder, mens andre, typisk de store erhvervsvirk-
somheder, godt kan håndtere aftalefriheden.
Justitsministeren sagde i svaret til Kim Mortensen, at han mente, det ville væ-
re problematisk at undtage sundheds- og sygehusområdet. Samtidig mente
han, det ville være vanskeligt at afgrænse anvendelsesområdet, hvis man
taler om private virksomheder, som konkurrerer med offentlige virksomheder.
Han mente i det hele taget, man skal passe på med at lave alt for specifikke
regler for særlige typer af virksomheder eller brancher.
NOT
Justitsministeren lovede Lone Dybkjær, at Justitsministeriet ville bestræbe sig
på at skrive læselige notater. Han fornemmede, at der var et behov for, at
man fremsendte et nyt notat, som mere systematisk redegør for, hvad der
sker af ændringer efter Kommissionens forslag, og hvilke ændringer der vil
ske, hvis man følger indstillingen fra udvalget i Europa-Parlamentet. Det ville
han gøre efterfølgende.
Det er en mulighed bare at hæve morarenten, men morarenten bruges også i
meget anden lovgivning. Det er derfor, man har valgt modellen med en kom-
pensationsbetaling, når det drejer sig om offentlige institutioner.
Pia Adelsteen
forstod godt justitsministerens bekymringer vedrørende aftale-
friheden, men ude i den virkelige verden ved man, at store erhvervsvirksom-
heder og offentlige institutioner dikterer betalingsbetingelserne for små og
mellemstore virksomheder, hvis de ønsker at levere til dem.
Hun forstod, at justitsministeren ville afvise forslaget om at undtage sund-
hedssektoren, hvilket hun syntes var udmærket.
Bjarne Laustsen
erkendte, at man altid kan diskutere, hvor meget man skal
blande sig i det, der aftales mellem to personer, men det er meget vigtigt, at
der ikke sker forskelsbehandling mellem private og offentlige virksomheder.
Han nævnte, at det er et stort problem, at IC4-togene ikke er leveret til tiden.
909
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
Lone Dybkjær
forstod ikke helt, om justitsministeren gik ind for et kompensa-
tionsbeløb.
Hun havde forstået justitsministeren svar vedrørende morarenter, og droppe-
de ideen om blot at sætte morarenten op.
Mener justitsministeren også, der skal være aftalefrihed, når det drejer sig om
offentlige institutioner, eller mener han, at offentlige institutioner altid skal be-
tale inden for 60 dage?
Lone Dybkjær delte Pia Adelsteens opfattelse af, at mindre virksomheder ofte
oplever at blive presset med hensyn til betalingsfrister, og pegede på, at poli-
tikerne ellers siger, at de vil støtte de mindre og mellemstore virksomheder.
Kim Mortensen
forstod, at der ville komme et letforståeligt notat – efter at der
var givet mandat.
Han gentog sit spørgsmål om, i hvilke lande det er et stort problem, at offent-
lige institutioner betaler meget sent.
Han gentog ligeledes sit synspunkt om konkurrenceforvridning mellem offent-
lige og private sygehuse.
Justitsministeren
mindede om, at hans forhandlingsoplæg gik ud på, at
Danmark er positiv over for Kommissionens forslag, men at man var betænke-
lig ved nogle af de ændringsforslag, som et udvalg i Europa-Parlamentet ville
stille. Men han havde ikke sagt, at det var en absolut betingelse, at disse ikke
kom med i det endelige forslag. Han regnede med, at sagen vil blive drøftet i
Konkurrenceevnerådet den 25.-26. maj, og derfor ville der være mulighed for
at vende tilbage til sagen og eventuelt forelægge et nyt forhandlingsoplæg,
når sagen var bedre oplyst i et nyt notat, og når man vidste noget mere om,
hvordan Rådet så på de forskellige ændringsforslag fra parlamentsudvalget.
Fra Rådets side er der ikke lagt op til en begrænsning af aftalefriheden, og
både Rådet og Kommissionen har tilkendegivet, at de er uenige i bemærknin-
gerne fra udvalget i Europa-Parlamentet. Oprindelig var det ikke meningen, at
man ville regulere erhvervsvirksomheders betalingsfrister.
Justitsministeren ville ikke gå ind i sagen om IC4-togene, som ikke vedrørte
hans ressort, men henviste til, at der var indgået en aftale, som indebar en
klækkelig kompensation på grund af forsinkelserne.
Justitsministeren svarede Kim Mortensen, at problemet nok er, at de offentlige
institutioner har meget forskellige kulturer med hensyn til at betale til tiden i de
forskellige lande.
Jesper Petersen
var ikke parat til at give mandat i dag og var derfor glad for
justitsministerens tilkendegivelse. Han pegede på, at vi i Danmark har mange
små og mellemstore virksomheder, så det er et argument, der tæller, hvis de
faktisk bliver ramt.
Pia Adelsteen
mente, problemet var stort i Danmark, hvor mange kommuner
også betalte for sent, men det kan vi vel klare gennem inkassoreglerne. Hun
ville også gerne vide, hvor stort problemet egentlig er i EU, og hvorfor det er
EU, der kommer med dette forslag.
910
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
Hun bakkede Lone Dybkjærs ønske om at få læselige notater op.
Også hun så gerne, at man udskød mandatgivningen.
Lone Dybkjær
betegnede det som fint, at justitsministeren var så forhand-
lingsvillig, og at han havde lovet et læseligt notat. Som hun forstod det nu,
sagde justitsministeren, at vi vil stramme kravene over for offentlige institutio-
ner. Det ville betyde, at hvis en lille virksomhed i Danmark laver en aftale med
en offentlig myndighed i Italien, skulle denne betale til tiden.
Det kan godt være, Rådet og Kommissionen er uenige med Europa-
Parlamentet, men hvis der skal opnås et resultat i forligsproceduren, må man
til en vis grad tage hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter.
Lone Dybkjær roste justitsministeren for at være kommet i god tid. Derfor er
der mulighed for at udskyde mandatgivningen.
Bjarne Laustsen
spurgte, hvad det vil føre til af klager, at man nu gør det til
EU-stof. Det bad han om også blev beskrevet i det lovede notat.
Næstformanden
roste justitsministeren for at være kommet med en tidlig fo-
relæggelse. Hun forstod, at han for indeværende var indstillet på at trække sit
forhandlingsoplæg tilbage, og spurgte, om han kan vente med at forelægge
det, til forslaget kommer til diskussion igen i Rådet. På det tidspunkt vil Euro-
paudvalget have fået et notat, som give mere klarhed over de forskellige æn-
dringer.
ÆF
Justitsministeren
trak sit forhandlingsoplæg tilbage på nuværende tidspunkt,
idet han tilføjede, at han forstod diskussionen i Europaudvalget sådan, at han
godt kunne tilkendegive, at Danmark generelt er positiv over for, at der sker
en regulering på dette område, men den specifikke regulering vil man vurdere
nærmere og tage stilling til på et senere tidspunkt. Måske vil sagen komme op
på et møde i Coreper den 5. maj, men det er usikkert. Justitsministeren reg-
nede med, at han måske ville forelægge et nyt forhandlingsoplæg forud for
mødet i Konkurrenceevnerådet den 25.-26. maj.
NOT
Justitsministeren var ikke i stand til at svare i dag på Bjarne Laustsens
spørgsmål om, hvad forslaget vi afstedkomme af klager, men det ville man
undersøge.
Næstformanden
konkluderede, at justitsministeren på nuværende tidspunkt
trak sit forhandlingsoplæg tilbage, og at han ville forelægge et nyt på et sene-
re tidspunkt.
911
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3008 (retlige og indre anliggender) den 22.-23.
april 2010
Punkterne 1-3 og 5-8 hører under Justitsministeriets ressort.
Punkt 4 er delt ressort mellem Justitsministeriet og Udenrigsministeriet.
Punkt 9 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Punkt 10 er delt ressort mellem Justitsministeriets og Integrationsministeriet.
Punkterne 11-14 og 16 hører under Integrationsministeriets ressort.
Næstformanden
oplyste, at justitsministeren ville orientere om alle punkterne på
dagsordenen, både sine egne og integrationsministerens.
Justitsministeren:
Det kommende rådsmøde om retlige og indre anliggender
afholdes i næste uge i Luxembourg.
Udvalget har modtaget et samlenotat om de væsentligste sager på rådsmødet,
og jeg kan oplyse, at alle sagerne på dagsordenen for RIA-rådsmødet forelæg-
ges til orientering. Det bliver nok et rimeligt roligt rådsmøde, sådan som det ser
ud, når man ser på sagerne.
Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne, men ud-
valget er naturligvis velkommen til også at spørge til de sager, som jeg ikke selv
nævner.
Inden jeg kommer nærmere ind på dagsordenens enkelte punkter, vil jeg imidler-
tid gerne mere generelt nævne, at samarbejdet om politi og strafferet med Lissa-
bontraktaten som bekendt blev en del af det overstatslige samarbejde. Det inde-
bærer bl.a., at samarbejdet om politi og strafferet i dag er omfattet af det danske
retsforbehold med den virkning, at Danmark ikke vil kunne medvirke til vedtagel-
sen af ny EU-lovgivning om politi og strafferet. Det betyder f.eks., at Danmark ikke
vil kunne deltage i vedtagelsen af dagsordenens punkt 7 om den europæiske
beskyttelsesordre.
912
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
1.
E-Justice, Status for gennemførelse af e-Justice handlingsplanen
Orientering
KOM (2008) 0329
Rådsmøde 3008 – bilag 3 (samlenotat side 3)
EUU alm. del (09) – bilag 324 (Handlingsplan for europæisk e-
justice af 15/4-10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 408, senest behandlet i EUU
27/11-09)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
913
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
2. Rådskonklusioner om forebyggelse af økonomiske kriser og støtte til
økonomisk aktivitet
Vedtagelse
Rådsmøde 3008 – bilag 3 (samlenotat side 11)
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 2 drejer sig om et udkast til rådskonklu-
sioner, der er fremlagt af det spanske formandskab. Det indeholder en række
henstillinger til Kommissionen og medlemsstaterne om tiltag inden for RIA-
området, der kan understøtte den økonomiske aktivitet og medvirke til at forebyg-
ge fremtidige økonomiske kriser. Der er således tale om en række hensigtserklæ-
ringer, hvor efterfølgende tiltag vil skulle analyseres nærmere. Jeg kan i øvrigt
oplyse, at udkastet i høj grad bygger på tiltag, som allerede er medtaget i Stock-
holmprogrammet.
Fra dansk side er vi positive over for udkastet, og kan tilslutte os vedtagelsen af
rådskonklusionerne, som formandskabet heller ikke forventer, vil give anledning til
drøftelser på rådsmødet.
914
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
3. SIS II: Statusopdatering vedrørende resultater af Milepælstest 1 (M1)
og rådskonklusioner vedrørende SIS II
Orientering
KOM (2009) 0555
Rådsmøde 3008 – bilag 3 (samlenotat side 17)
KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 680, senest behandlet i EUU
12/2-10)
Justitsministeren:
Herefter vil jeg gerne nævne punkt 3, som drejer sig om an-
den generation af Schengeninformationssystemet, det såkaldte ”SIS II”. Det er en
sag, som mine forgængere adskillige gange har orienteret udvalget om.
Rådet besluttede i juni 2009 at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet
fastholdt dog samtidig muligheden for at udvikle et mindre avanceret system, hvis
man ikke når en række tekniske milepæle for udviklingen af SIS II.
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil orientere Rådet om resultatet af
den gennemførte milepælstest, og der vil på den baggrund formentlig blive ved-
taget nogle rådskonklusioner om det videre arbejde med projektet. Det er forvent-
ningen, at Kommissionen vil lægge op til, at den første milepælstest er bestået.
Hvis dette er tilfældet, kan projektet gå over i en ny fase, hvor der skal afholdes
en række nye testprøver med henblik på at gennemføre den anden milepælstest.
Fra dansk side tillægger vi udvikling af SIS-II projektet stor betydning. Udvalget vil
høre mere til sagen, når Rådet på et senere tidspunkt skal diskutere den nævnte
milepæltest 2.
915
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
4. Tiltrædelse af EMRK
Orientering
Rådsmøde 3008 – bilag 3 (samlenotat side 21)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 683, senest behandlet i EUU
12/2-10)
Justitsministeren:
Punkt 4 er en orientering om status med arbejdet med EU’s
tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Lissabontraktaten indebærer, at EU skal tiltræde Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention. Det er tanken, at Kommissionen skal bemyndiges til at indlede
forhandlinger med Europarådet om EU’s tiltrædelse af konventionen. Der er en
række spørgsmål af både juridisk og teknisk karakter, der skal afklares, før Kom-
missionen får en sådan bemyndigelse. Det forventes, at der på rådsmødet vil bli-
ve givet en statusorientering om sagen.
916
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
5. Præsentation af Østrigs erfaringer med anvendelse af ad hoc
samarbejde i forbindelse med afholdelsen af EM i fodbold i 2008
Orientering
Rådsmøde 3008 – bilag 3 (samlenotat side 25)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
6. Orientering om ministermøde med USA den 8. og 9. april 2010
Orientering
Rådsmøde 3008 – bilag 3 (samlenotat side 27)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
7. Den Europæiske Beskyttelsesordre*
Generel enighed
COD (2010) 0802
Rådsmøde 3008 – bilag 3 (samlenotat side 30)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 679, senest behandlet i EUU
12/2-10)
*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.
Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten,
finder derfor anvendelse.
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 7 drejer sig om den europæiske beskyt-
telsesordre.
Min forgænger nævnte sagen i forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for
det seneste rådsmøde i februar.
Tanken med forslaget er, at en person, som er undergivet en såkaldt beskyttel-
sesforanstaltning i én medlemsstat, fortsat kan være undergivet denne foranstalt-
ning, selv om personen tager ophold i en anden EU-medlemsstat. En beskyttel-
sesforanstaltning vil kunne bestå i tiltag, der beskytter en person mod chikane
eller lignende fra en anden person.
Et praktisk eksempel på forslagets anvendelse kunne være, at en kvinde, som
her i landet er beskyttet af et polititilhold mod f.eks. sin tidligere samlever, kan få
beskyttelsesforanstaltningen – altså polititilholdet – med sig, hvis hun flytter til en
anden EU-medlemsstat.
Vi synes fra dansk side, at idéen med forslaget er god, men der udestår stadig
nogle juridiske og tekniske spørgsmål, som skal afklares, før forslaget kan vedta-
ges. På det kommende rådsmøde har formandskabet alene lagt op til, at der skal
opnås generel enighed om hovedelementerne i forslaget.
917
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
Pia Adelsteen
syntes, det var en rigtig god idé, at en kvinde kunne tage et
polititilhold med sig, hvis hun flyttede til et andet EU-land, men vi har jo et
retsligt forbehold. Derfor spurgte hun, om vi har mulighed for at lave en paral-
lelaftale om det.
Justitsministeren
delte Pia Adelsteen opfattelse af, at det ville være nyttigt,
at Danmark var omfattet at forslaget. I princippet er det muligt at få en paral-
lelaftale, hvis Kommissionens synes, det er en god idé, men det er ikke en
selvfølge; der er tale om en omfattende proces, som godt kan tage nogle år.
918
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
8. Den Europæiske Narkotikapagt
Vedtagelse
Rådsmøde 3008 – bilag 3 (samlenotat side 38)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 692, senest behandlet i EUU
12/2-10)
Justitsministeren:
Jeg vil også nævne dagsordenens punkt 8, der drejer sig om
en europæisk narkotikapagt. Det lyder måske lidt voldsomt med en sådan pagt,
men det reelle indhold af forslaget er nu mere beskedent, end titlen antyder. Med
forslaget lægges der op til, at koordinationen mellem medlemsstaterne indbyrdes
og mellem medlemsstaterne og Europol styrkes. Dette skal bl.a. ske ved at styrke
samarbejdet mellem forbindelsesofficerer, der opholder sig i regioner, som særligt
berøres af grænseoverskridende narkotikahandel. Forslaget fokuserer på indsat-
sen mod heroin og kokain, og de foreslåede initiativer retter sig i særlig grad mod
de lande, der er berørt af den grænseoverskridende narkotikahandel med disse
stoffer. Det vil i praksis først og fremmest sige Middelhavslandene og Balkan. Vi
hilser fra dansk side initiativet velkomment.
919
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
9. SWIFT*
Vedtagelse
KOM (2009) 0703
Rådsmøde 3008 – bilag 2 (samlenotat side 1)
EU-note (06) – E 68 (baggrundsnote af 26/6-07 om SWIFT-
sagen)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 353, senest behandlet i EUU
27/11-09)
*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.
Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten,
finder derfor anvendelse.
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
920
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
10. Kommissionens handlingsplan om implementering af Stockholm-
programmet – såvel Integrationsministeriets som Justitsministeriets
område
Præsentation og drøftelse
KOM (2009) 0262
Rådsmøde 3008 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2009) 0262 – bilag 4 (EUUs høringssvar til Europa-
Parlamentet af 1/10-09
Justitsministeren:
Til sidst vil jeg nævne dagsordenens punkt 10, der drejer sig
om Kommissionens handlingsplan om implementering af det såkaldte Stockholm-
program.
Som min forgænger tidligere har redegjort for over for udvalget, vedtog Det Euro-
pæiske Råd på sit møde i december 2009 et nyt femårigt program på området for
retlige og indre anliggender. Arbejdsprogrammet går i daglig tale under betegnel-
sen ”Stockholmprogrammet”.
Kommissionen blev i den forbindelse opfordret til at udarbejde en egentlig hand-
lingsplan for implementering af programmet. På rådsmødet forventes Kommissi-
onen at præsentere sit oplæg til en handlingsplan for Rådet.
Som det fremgår af samlenotat, vil handlingsplanen vedrøre både mit område og
integrationsministerens område, hvis punkter jeg jo også i dag forelægger for ud-
valget.
Handlingsplanen er endnu ikke offentliggjort af Kommissionen, og det er på nu-
værende tidspunkt ikke muligt at sige noget konkret om indholdet. Det er forvent-
ningen, at handlingsplanen vil blive drøftet mere tilbundsgående på det rådsmø-
de, der afholdes i juni måned. Udvalget vil derfor selvsagt høre mere til sagen
forud for dette rådsmøde.
Jeg kan generelt sige, at vi fra dansk side er overordnet positive over for Stock-
holmprogrammet, og jeg synes, det er vigtigt at få fastlagt den nærmere ramme
for udmøntningen af programmet.
921
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
11. Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en
aftale mellem Unionen og Tyrkiet vedrørende tilbagetagelse af
personer med ulovligt ophold*
Orientering og drøftelse
Rådsmøde 3008 – bilag 1 (samlenotat side 5)
*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.
Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten,
finder derfor anvendelse.
Justitsministeren:
Sagen vedrørende Tyrkiet er udgået.
Udg.
12. Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)
Status
KOM (2009) 0473
Rådsmøde 3008 – bilag 1 (samlenotat side 9)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 690, senest behandlet i EUU
12/2-10. Punktet blev ikke omtalt)
Justitsministeren:
Sagen om Visuminformationssystemet er udgået.
13. Canada og visumreciprocitet - statusrapport
Præsentation
KOM (2009) 0562
Rådsmøde 3008 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 693, behandlet i EUU 12/2-
10. Punktet blev ikke omtalt)
EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 100, senest behandlet i EUU
16/10-09)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
922
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
14. Udkast til rådsbeslutning om supplering af Schengen-
grænsekodeksen for så vidt angår overvågning af de ydre
søgrænser inden for rammerne af det operative samarbejde, der
samordnes af FRONTEX*
Vedtagelse
KOM (2009) 0658
Rådsmøde 3008 – bilag 1 (samlenotat side 15)
*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.
Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten,
finder derfor anvendelse.
Justitsministeren:
Jeg vil på integrationsministerens område alene nævne
Kommissionens forslag til fælles retningslinjer i forbindelse med Frontexkoordine-
rede operationer til søs, der er fremsat på baggrund af opfordringer fra Det Euro-
pæiske Råd.
Retningslinjerne vedrører primært, hvor eventuelle opbragte eller reddede perso-
ner under en Frontexoperation kan sættes i land.
Dette gælder både i forhold til muligheder for at sætte i land i et tredjeland, om an-
svaret for de pågældende skal overgå til værtslandet for Frontex-operationen,
eller om de pågældende skal sættes i land i den geografisk nærmeste medlems-
stat i forbindelse med en redningsaktion.
Det har været Kommissionens ønske at sikre en ensartet fortolkning af de allere-
de gældende internationale regelsæt, herunder havret og asylret.
Rådsbeslutningen ændrer ikke medlemsstaternes nuværende internationale for-
pligtelser, herunder beskyttelsen mod tilbagesendelse i strid med forbuddet mod
refoulement.
Danmark deltager ikke i vedtagelsen af rådsbeslutningen på grund af forbeholdet.
Der er tale om en udbygning af Schengenreglerne, og vi vil i medfør af protokol-
len om Danmarks stilling gennemføre beslutningen i dansk ret. Der er alene tale
om retningslinjer, som ikke ændrer på gældende forpligtelser, og der er ikke be-
hov for lovændringer.
Regeringen støtter Kommissionens forslag.
Lone Dybkjær
forstod, at forordningen var en udbygning af Schengensamar-
bejdet, som Danmark i medfør af protokollen kan tilslutte sig på bilateralt
grundlag. Ved Lissabontraktatens ikrafttræden er der imidlertid en række om-
råder, hvor vi glider ud. Derfor ville hun gerne sikre sig, at vi ikke glider ud på
dette felt.
I øvrigt opfordrede hun Justitsministeriet til at orientere Europaudvalget, når vi
første gang kommer ud for, at vort forbehold får ny praktisk betydning efter
Lissabontraktatens ikrafttræden.
923
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
Justitsministeren
syntes, det var irriterende for en dansk minister hele tiden
at læse, at vi stod udenfor på grund af forbeholdet, og han var enig i, at forbe-
holdet vil få store konsekvenser for Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet.
Lige præcis hvad angår den foreliggende sag er der tale om en udbygning af
Schengenreglerne, så vi kan inden for en frist på 6 måneder beslutte os for at
deltage og gennemføre de nødvendige ændringer i dansk lovgivning, hvilket
justitsministeren regnede med, at vi ville gøre.
924
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3007 (landbrug og fiskeri) den 19. april 2010
Fødevareministeren:
Der forelægges ikke nogen sager til forhandlingsoplæg, og
der er kun et punkt på dagsordenen.
1.
Kommissionens grønbog: Reform af den fælles fiskeripolitik
Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM (2009) 0163
Rådsmøde 3007 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2009) 0163 – bilag 2 (grundnotat af 18/5-09)
KOM (2009) 0163 – bilag 4 (udtalelse fra Nordisk Råd af 16/12-09)
KOM (2009) 0163 – bilag 5 (regeringens høringssvar af
23/12-09)
KOM (2009) 0163 – bilag 6 (udtalelse fra Europaudvalget og
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af 21/12-09)
KOM (2009) 0163 – bilag 7 (svar fra Kommissionen vedr. udtalelsen
af 15/3-10)
EUU alm. del (08) – bilag 99 (Fødevareministeriets rapport af 3/10-
08 om en ny europæisk fiskeripolitik)
EU-note (08) – E 60 (notat af 10/7-09 om grønbogen)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1272, senest behandlet i EUU
20/5-09)
Fødevareministeren:
Grønbogen om reform af fiskeripolitikken har været i of-
fentlig høring frem til udgangen af 2009. Kommissionen vil opsummere hørings-
svarene på rådsmødet. Regeringens høringssvar er oversendt til Folketinget i
december 2009. Fødevareudvalget og Europaudvalget har også sendt et hø-
ringssvar til Kommissionen.
Den forventede tidsplan er, at der på rådsmødet i juni vil være en drøftelse af op-
tioner for reformen. Kommissionen vil senere i 2010 udarbejde en konsekvens-
vurdering. I begyndelsen af 2011 kommer de egentlige forslag. Forventningen er,
at forslagene vedtages i 2012 – sandsynligvis under dansk formandskab.
Der vil formentlig være tale om en meget stor pakke af lovforslag, der indeholder
forslag til:
En ny grundforordning med principperne for den fælles fiskeripolitik.
En ny fiskerifond for 2014-2020.
En ny forordning om tekniske bestemmelser for Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat.
En ny markedsordning for fiskevarer.
Jeg vil gennemgå, hvad vi fra regeringens side mener bør være hovedelementer-
ne i en reform af fiskeripolitikken. Udgangspunktet er, at den fælles fiskeripolitik
925
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
integreres i en bred havpolitisk sammenhæng, baseret på en økosystemtilgang i
forvaltningen.
Efter min mening er det helt afgørende, at vi med den fremtidige fiskeripolitik løser
problemer med udsmid, altså discard. Så vi får fjernet udsmid efter 2012. Derfor
er jeg også glad for, at vi allerede har taget de første skridt. Det gælder ikke
mindst i Østersøen, hvor Danmark har påtaget sig en ledende rolle.
Det skal kombineres med, at fiskeriet skal gøres mere selektivt, da det sjældent
er godt hverken for fiskerne eller fiskene, at der bringes for små fisk med i land.
Derfor skal der satses på mere selektive redskaber. Det kan understøttes via for
eksempel fiskerifonden og til dels reguleres via de tekniske bestemmelser.
En del af løsningen på problemet med udsmid er, at det nuværende TAC/kvote-
system ændres, så kvoterne fastlægges som ”fangstkvoter” i stedet for ”landings-
kvoter”. Dermed skal hele fangsten registreres, og den skal med i land. Dette
element skal indgå som en option for medlemsstaterne i reformen.
Vi støtter fra dansk side, at der fastlægges flere flerårige forvaltningsplaner. Der
er efter min mening store fordele ved at gå bort fra etårige beslutninger, men i
stedet at satse på flerårige planer, hvor hovedprincippet er gradvist at nå det
maksimalt bæredygtige udbytte – også kaldet MSY.
Grundlæggende er det selvfølgelig også vigtigt, at lovgivningen på fiskeriområdet
gøres mere enkel og omkostningseffektiv. I den forbindelse er det også vigtigt, at
fiskerikontrollen bliver risikobaseret, således at kontrollen sættes ind dér, hvor
den forventes at have størst virkning.
Der er også behov for, at vi ser på beslutningssystemet på fiskeriområdet. De
rådgivende regionale råd – RAC’erne – giver i dag et godt bidrag til lovgivnings-
processen med deltagere fra både fiskeri- og miljøorganisationer. Og vi må se på,
om de kan inddrages yderligere. Men de regionale rådgivende råd skal fortsat
være rådgivende, så de egentlige politiske beslutninger træffes af Rådet og
Europa-Parlamentet.
Fra dansk side lægger vi vægt på, at princippet om relativ stabilitet – altså histo-
risk fordeling af fiskerikvoter – og 12-sømileregimet opretholdes. Det er grund-
principper, som der ikke bør røres ved.
Markedsordningen for fiskevarer skal reformeres grundlæggende, så den finan-
sielle støtte flyttes fra direkte prisintervention til tiltag, der understøtter sektorens
konkurrenceevne i kombination med fokus på bæredygtigt fiskeri. Det kan for ek-
sempel være tiltag i forhold til sporbarhed.
Både i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen fortsætter vi i 2010 forsøg
med fangstkvoter. Der er opnået en anerkendelse heraf i EU gennem de beslut-
ninger, som blev truffet i Rådet i 2009. Det er nødvendigt for at få praktiske erfa-
ringer. Vi har fra dansk side haft succes med at få andre medlemslande med på
vores idéer. I reformforhandlingerne vil det også være vigtigt at tage hensyn til
Europa-Parlamentet.
926
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
Jeg havde et møde med den nye fiskerikommissær Maria Damanaki i marts. Mit
indtryk er, at hun er meget interesseret i de danske ideer. Udryddelse af udsmid
vil også være højt på kommissærens dagsorden, men de egentlige forslag kan vi
først forvente i begyndelsen af 2011.
Bjarne Laustsen
takkede for forelæggelsen. Det er jo vigtige ting, der er på
dagsordenen, og mange af punkterne peger fremad. Nogle af høringssvarene
peger på, at der er en vældig overkapacitet i EU. Han pegede på, at siden vi
trådte ind i EU i 1972, har vi reduceret fiskerflåden med langt mere end 50
pct. Han spurgte, hvordan det ser ud i de andre lande. Bjarne Laustsen men-
te, vi måtte fange de fisk, som den biologiske rådgivning tillader – hverken
mere eller mindre. Når vi har fælles fiskerifarvande, er det interessant, at der
er nogle lande, der ikke har tilpasset kapaciteten og ej heller sikrer, at der er
en fornuftig kontrol. Han spurgte, om Danmark er dernede med hensyn til ka-
pacitet, hvor vi skal være.
Bjarne Laustsen mente, der var mange gode elementer i planen, og nævnte
bl.a. stoppet for discard og større selektivitet, men han manglede noget om
større selvforvaltning. Han henviste til, at det koster cirka en kvart milliard kro-
ner at kontrollere de 2.000 danske fiskere. Derfor mente han, det var på tide
at give fiskerne et større ansvar for deres erhverv. Det vil også give en større
forståelse for reglerne.
Han mente, det var rigtigt, at Danmark havde fået andre lande omkring Øster-
søen til at gennemføre noget, som ikke nødvendigvis var en fælles fiskeripoli-
tik, men når Danmark og Sverige laver lukkede områder, kunne det ikke være
meningen, at tyske fiskere bare kunne sejle op og fange fisk i disse områder.
NOT
Fødevareministeren
havde ikke nøjagtige tal for overkapaciteten, men han
ville fremsende et notat herom. I øvrigt delte han Bjarne Laustsens opfattelse
af, at vi er kommet langt i Danmark med at begrænse overkapaciteten, mens
der er andre lande, som har meget arbejde foran sig på det område.
Fødevareministeren mente ikke, man kom uden om kontrol, hvis vi skal have
forvaltningsplanerne gennemført. Men vi skal hele tiden overveje mængden af
kontrol og især formen for kontrol og måske nogle gange snakke om kvalitet
frem for kvantitet, ligesom vi skal have en risikobaseret kontrol. Hvis vi får
gennemført, at der bliver kameraovervågning på flere fartøjer, kan det godt
være, vi kan indføre mere selektive redskaber, men det kan vi ikke på nuvæ-
rende tidspunkt. På den lange bane vil der være mulighed for, at fiskerne kan
anvende deres faglige viden til at fiske de fisk, som er værdifulde, og som de
må fiske. I relation til kapacitetstilpasningen mente fødevareministeren, det
var godt at have omsættelige kvoter. Den viden vil vi gerne give videre til vore
kolleger. Der arbejdes med, at Kommissionen igennem en rådserklæring for-
pligter sig til at nedsætte en regelforenklingsgruppe, hvilket fødevareministe-
ren glædede sig over.
Fødevareministeren var opmærksom på de tyske fiskere, idet det ikke var
første gang, de havde fisket i de lukkede zoner. Det er klart utilfredsstillende,
927
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
at de kan fiske i de lukkede zoner, men det kan vi ikke gøre noget ved. Vi kan
bede tyskerne om at gøre noget ved det. I øvrigt tilføjede fødevareministeren,
at de tyske kvoter i Kattegat kun udgør 6 ton ud af 300, og det er disse 6 ton,
de to tyske skibe har lov til at hente uden for de lukkede zoner.
Bjarne Laustsen
forstod, at der skulle være generalforsamling i Danmarks
Fiskeriforening dagen efter, og hvis han havde kunnet deltage, ville han have
spurgt, hvorfor vi i det hele taget skal have denne kontrol, når Danmark har en
fangstkvote. Han forstod, at fødevareministeren ikke gik ind for, at selvforvalt-
ning kunne være en del af løsningen.
Pia Adelsteen
syntes ikke, det var rimeligt, at tyske fiskere kunne fiske i de
lukkede zoner. Når hele fiskeriet bliver reguleret på EU-plan, må man kræve,
at de andre medlemsstater holder justits med deres fiskere. Ellers er der in-
gen rimelighed i det.
Fødevareministeren
sagde til Bjarne Laustsen, at når vi på anbefaling fra
ICES har valgt at indføre et system med både kvoter og indsats, er vi nødt til
også at kontrollere indsatsen. Det er nødvendigt for at sikre, at forvaltnings-
planerne for torsk overholdes.
Fødevareministeren sagde til Pia Adelsteen, at vi har brokket os til tyskerne,
og det vil vi stadig gøre. Vi kan kun selv gøre noget, hvis de lukkede områder
bliver en EU-regel, og det ønsker vi ikke, idet det nuværende system giver
større fleksibilitet. Det ønsker vi, for at fiskerne skal kunne fange hummer og
tunge, samtidig med at de overholder kvoterne for torsk.
Bjarne Laustsen
syntes, fødevareministeren gled af på spørgsmålet om selv-
forvaltning. Fiskerne spørger: "Tror de, at vi snyder, siden der skal være så
megen kontrol?" En mekanikersvend eller en tømrer er ikke udsat for nær så
megen kontrol.
Pia Adelsteen
sagde i relation til kameraovervågningen, at det næste vel bli-
ver, at der skal kameraer på traktorerne, så man kan se, at landmændene
overholder alle regler. Hun havde forståelse for Bjarne Laustsens problemati-
sering af den megen kontrol.
Fødevareministeren
sagde, at hvis kontrollen virker uoverskuelig, er det,
fordi vi har forvaltningsplaner, som også drejer sig om en indsatsregulering.
På den lange bane arbejder vi videre med at få forståelse for, at der indføres
kameraovervågning. I dag er det et tilbud til fiskerne, som til gengæld får lidt
større kvoter. Det mente fødevareministeren var en god måde at nærme sig
den selvforvaltning, som Bjarne Laustsen gør sig til talsmand for.
Fødevareministeren sagde til Pia Adelsteen, at de danske fiskere, som har
kameraovervågning, ikke er voldsomt utilfredse med det. Detailregulering in-
den for landbruget ville fødevareministeren diskutere en anden dag.
Næstformanden
sagde tak for indbydelse til at deltage i konferencen om
fremtidens landbrugspolitik.
928
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 402: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/4-10
29. Europaudvalgsmøde 16/4-10
2. Siden sidst
Fødevareministeren:
Under siden sidst vil jeg gøre lidt reklame for konferencen
den 26. april 2010 om fremtidens landbrugspolitik, hvor Europaudvalget og Føde-
vareudvalget er inviteret til at deltage. Den nye landbrugskommissær og forman-
den for Europa-Parlamentets landbrugsudvalg deltager samt mine ministerkolle-
gaer fra Tyskland, Frankrig, Polen og Holland.
929