EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 401: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/4-10

"Vil ministeren redegøre for, hvornår konkretiseringen i kapitalkravsdirektivet(KOM (2009) 0362) om, at mindst 50 pct. af enhver variabel aflønningskom-ponent skal tildeles i form af aktier, aktielignende instrumenter eller lignende,som ikke er rede penge, kom til regeringens kendskab?Ministeren bedes redegøre for, hvorfor bestemmelsen om, at mindst 50 pct. afenhver variabel aflønningskomponent skal tildeles i form af aktier, aktielig-nende instrumenter eller lignende, som ikke er rede penge, ikke fremgik afsamlenotatet forud for Europaudvalgsmødet den 6. november 2009 eller afministerens forhandlingsoplæg på dette møde? Og hvis regeringen ikke pådaværende tidspunkt var bekendt med bestemmelsen, hvorfor ministeren ikkepå et senere tidspunkt orienterede Europaudvalget?Ministeren bedes redegøre for, hvorfor han ikke fandt det nødvendigt på no-get tidspunkt at orientere Europaudvalget, når ministeren var bekendt med, atpartierne i Folketinget igennem længere tid har diskuteret og udvist en bety-delig interesse for regulering af finanssektoren, herunder aflønningsformer?"Morten Bødskovbegrundede samrådsspørgsmålet, idet han pointerede, atdet principielt, forfatningsmæssigt var en væsentlig sag, hvorfor Folketingetikke er blevet orienteret om et emne, som har været centralt i den offentligedebat. Det fremgår af drøftelserne i bankpakkeforligskredsen, at der ikke kansamles flertal i Folketinget for en aflønningsform, der inkluderer aktieoptioner.

Derfor er Socialdemokraterne overrasket over, at noget sådant har kunnetfinde sted, og går ud fra, at finansministeren vil sikre sig, at det ikke findersted fremover. Finansministeren har fået et mandat, men spørgsmålet er, omhan har mandat til den proces, der finder sted i øjeblikket i EU.Finansministeren:Forslaget om, at mindst 50 pct. af enhver variabel afløn-ningskomponent tildeles i form af aktier eller aktielignende instrumenterstammer fra, at G20-landene på oplæg af Financial Stability Board blev enigeom en tilsvarende regel i forbindelse med topmødet i Pittsburgh i septembersidste år.På den baggrund blev bestemmelsen indsat i formandskabets kompromisfor-slag den 30. september 2009. Det samlede forslag til ændringer af kapital-kravsdirektiverne blev herefter drøftet på rådsarbejdsgruppemøder den 5. ok-tober og 15. oktober 2009 samt på et møde i Coreper den 4. november 2009.Danmark var repræsenteret på embedsmandsniveau ved disse møder.Med hensyn til orienteringen af Europaudvalget er det – som jeg har redegjortfor i mine skriftlige svar på Europaudvalgets spørgsmål – korrekt, at forslagetikke indgik i samlenotatet til Europaudvalget. Forslaget indgik heller ikke i minindledende mundtlige redegørelse for sagen.På daværende tidspunkt var det bl.a. i lyset af høringssvarene vurderingenblandt embedsmændene på det internationale område i Finansministeriet,Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finanstilsynet, at det var særlig vigtigt atfremhæve, at aflønningsreglerne blev udformet under hensyn til arbejdsmar-kedets parters ret til at indgå kollektive overenskomster. De præcise afløn-ningsregler var ikke blandt de punkter, der blev fremhævet i notatet.Efter min indledende forelæggelse af alle sagerne på dagsorden blev der –som det er sædvanlig praksis – åbnet for, at Europaudvalgets medlemmerkunne stille spørgsmål til de i alt ti Økofinsager, jeg havde redegjort for.I Europaudvalget stilles der ofte mange spørgsmål, der som regel kommervidt omkring i de forelagte sagers forskellige aspekter. Ved mødet den 6. no-vember 2009 blev der rundt regnet stillet flere end 30 spørgsmål.Derfor var der til min forberedelse af forelæggelsen i Europaudvalget udarbej-det flere end 50 svar på potentielle spørgsmål om forskellige aspekter af deforelagte sager. Jeg har sendt disse beredskaber til Europaudvalgets oriente-ring i min besvarelse af de skriftlige spørgsmål, der er knyttet til samrådet idag.Et af disse beredskabstalepunkter handlede om de nærmere regler for afløn-ning. Hensigten med forslagene er at stramme aflønningspolitikken ved bl.a.at koble aflønningen for medarbejdere med væsentlig indflydelse på et kredit-instituts risikoprofil til instituttets langsigtede resultater. Beredskabstalepunk-tets ordlyd var:

”Forslaget forpligter kreditinstitutter og investeringsselskaber til at føre en af-lønningspolitik og -praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer for-svarlig og effektiv risikostyring.Forslaget giver virksomhederne mulighed for at efterkomme de nye krav ogde nye principper under hensyntagen til deres størrelse og kompleksiteten afderes virksomhed.Forslaget udvider tilsynsregler til at omfatte aflønningspolitik, således at tilsy-nene kan pålægge virksomheden krav om at afhjælpe et eventuelt problem,de måtte konstatere.Den foreslåede forpligtelse er begrænset til aflønning af medarbejdere, hvisarbejde har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.Forslaget supplerer Kommissionens henstilling om aflønningspolitik i finans-sektoren og de eksisterende retningslinjer fra Det Europæiske Banktilsynsud-valg.Hovedelementer i forslaget er:bestyrelsesinvolvering med årlig kontrol og revurderingbalance mellem fast og variabel aflønning, der er afstemt med virk-somhedens langsigtede interesserresultatmål skal være koblet til flere parametre som resultater, risici,kapitalomkostninger, likviditet og ikke finansielle parametre, og måle-ne vurderes over en flerårig rammeoptjening samt udbetaling bør følge en risikoperiode svarende til enkonjunkturcyklus, og hvor en væsentlig del og mindst 50 pct. af godt-gørelsen skal ske i form af aktierelaterede instrumenter o.lign.en væsentlig del af bonusbetalinger og mindst 40 pct. af den variablebonuskomponent udskydes over en periode på mindst 3 år, og hvorudbetalingen vil afhænge af virksomhedens fremtidige resultater ogkan tilbagekaldes eller reduceresog for store bonusbetalinger udskydes mindst 60 pct. af den variablebonuskomponentuafhængighed for kontrolfunktionerstørre virksomheder skal nedsætte et internt lønudvalg, hvor et besty-relsesmedlem bliver formand”

Under forelæggelsen på mødet i udvalget blev der spurgt til, hvor stor en delaf aflønningen der må være aktieoptioner eller bonusordninger.Den konkrete formulering af spørgsmålet var ifølge optagelserne af mødetfølgende: ” Og så også omkring aflønningspolitikken og bonusprogrammerne,altså at der bliver sat et vist åremål som sigte på de ordninger. Altså at mankunne foreslå, at optioner, der blev udloddet i 2010, der kunne man først fåudbytte af dem på baggrund af aktiekursen i 2015, altså så man får gjort opmed nogle af de her meget kortsigtede måder at lave optioner på. Og det atpræcisere de krav, synes vi kunne være godt. Så mangler der måske også

noget omkring, hvor stor en del af aflønningen, der må være aktieoptioner.Det er der ikke stillet nogle krav til heller – hvor høj en andel af de her ledendemedarbejderes løn, der må være bonusordninger.”Jeg svarede, at ”jeg tror at kunne huske, at andelen bonus må udgøre er mel-lem 40 og 60 pct.”Det rigtige svar er, at forslaget nævner, at der skal være en passende balancemellem faste og variable aflønningskomponenter, at mindst 50 pct. af enhvervariabel aflønningskomponent tildeles i form af aktier eller aktielignende in-strumenter i kreditinstituttet samt at en væsentlig del af den variable aflønningog mindst 40 pct. udskydes over en periode på mindst 3 år, og hvis den vari-able aflønningskomponent udgør et meget stort beløb skal mindst 60 pct. ud-skydes.Jeg troede, at jeg med mit svar havde besvaret alle spørgsmål, men efterføl-gende står det mig nu klart, at mit svar var upræcist. Det beklager jeg. Mitsvar leder udvalgets opmærksomhed hen på, at der i direktivforslaget varnærmere regler om bonus, men jeg var ikke tilstrækkelig opmærksom på det-te forholds særlige betydning blandt de mange sager og spørgsmål, der blevdrøftet på mødet. Det beklager jeg naturligvis også.Næste gang jeg blev opmærksom på denne sag var ved min læsning af etnotat udarbejdet den 9. marts 2010 til forligskredsen om finansiel stabilitet,der bl.a. redegør for de konkrete regler om aktieoptioner. Efter at have læstnotatet gik aktieoptionsreglerne fulde indhold op for mig, og at Europaudval-get ikke var tilstrækkeligt informeret om dem.På den baggrund iværksatte jeg udarbejdelse af en skriftlig redegørelse tilEuropaudvalget om indholdet i aktieoptionsbestemmelserne i direktivet og mininformationen herom forud for forelæggelsen i november sidste år. Denneredegørelse blev imidlertid overhalet af indkaldelsen til samrådet i dag.I lyset af forløbet har jeg taget initiativ til at styrke de interne processer og ko-ordinationen mellem Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet ogFinanstilsynet med henblik på at sikre den bedste orientering af Europaudval-get. Sagen dokumenterer således et behov for styrket koordination og ledel-sesmæssig fokus i forhold til EU-sager og temaer, der samtidig indgår i denhjemlige politiske debat.Jeg vil desuden skrive et brev til det spanske EU-formandskab om, at Euro-paudvalget ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om det specifikke forslagom aflønning, og at regeringens tilslutning til dette aspekt af ændringerne afkapitalkravsdirektiverne ikke afspejler ønskerne hos et flertal i Folketinget,således at Danmark burde have indtaget en anden holdning til sagen.Morten Bødskovtakkede for besvarelsen, men betegnede forløbet som me-get uheldigt, idet ændringsforslaget fra formandskabet går på tværs af denopfattelse, som et flertal i Folketinget har. På den baggrund spurgte han, omregeringen mener, den har fået mandat til at støtte et direktiv, som indeholderdette ændringsforslag.

Kim Mortensenbad om en uddybning af følgende i finansministeren svar påspørgsmål 6: "Sagen dokumenterer således et behov for styrket koordinationog ledelsesmæssig fokus i forhold til EU-sager og temaer, der samtidig indgåri den hjemlige politiske debat." Det undrede ham, at aktieoptioner ikke varnævnt ved finansministerens forelæggelse i Europaudvalget, idet det havdeværet et centralt spørgsmål i den hjemlige politiske debat.Morten Østergaardbetegnede sagen som uheldig, idet han mente, den of-fentlige debat havde været tjent med at, man vidste, hvilken opfattelse manpå den internationale scene havde af aktieoptioner. Det var især uheldigt, atfinansministeren ikke havde orienteret herom, selv om han på selve mødetblev spurgt om aktieoptioner. Morten Østergaard spurgte, hvilken afvejningder havde gjort, at man ikke fandt det relevant at oplyse, at mange på euro-pæisk plan fandt, at aktieoptioner kunne have en stabiliserende indflydelse.Pia Adelsteenfremhævede, at samlenotaterne er helt centrale i hendes for-beredelse til Europaudvalgets møder, og fandt det derfor bekymrende, at op-lysningen om aktieoptioner ikke stod i samlenotatet.Hun spurgte, om den henvendelse, finansministeren nu vil rette til formand-skabet, ændrer noget på det, regeringen tidligere har tilkendegivet som dendanske holdning.Finansministerenbeklagede igen og sagde, at det ikke havde været intenti-onen at forholde udvalget oplysningen vedrørende aktieoptioner. Han gentog,at det, der på det tidspunkt var diskussion om, var, om det var i strid med dekollektive overenskomster, at man i kapitalkravsdirektivet beskæftigede sigmed aflønningsformer, og at flere af høringssvarene drejede sig herom. Nårman laver samlenotater, foretager man en udvælgelse af de væsentlige ting. Ibagklogskabens lys var det et forkert valg ikke at orientere om bonusordnin-gerne. Men finansministeren troede, han havde svaret på det spørgsmål, dervar stillet.Derfor er svaret til Morten Bødskov, at finansministeren troede, han havdemandat til at støtte direktivforslaget, idet sagen var fyldestgørende oplyst. Ef-terfølgende var det gået op for ham, da han læste, hvad han blev spurgt om,at han burde have været meget mere præcis i sit svar. Spørgsmålet kunnemåske også have været mere præcist. Der blev foretaget en udvælgelse, daman lavede samlenotatet, og set i lyset af, hvordan diskussionen har været,burde der være foretaget en anden prioritering.Europaudvalget har ikke fået det konkrete kompromisforslag om, at mindst 50pct. af den variable aflønning skal ske i form af såkaldte aktierelaterede in-strumenter. Det er imidlertid ikke normal praksis at fremsende de konkretekompromisforslag til Europaudvalget, ligesom de som udgangspunkt hellerikke er tilgængelige på EU-institutionernes hjemmesider. Ofte er der tale omet omfattende materiale, som foreligger i flere versioner under forhandlingernei Rådets arbejdsgrupper og Coreper. Desuden vælger formandskabet i vissetilfælde at holde kompromisforslagene fortrolige. Finansministeren tilbød at

drøfte med Europaudvalgets formand, hvornår det kan være relevant at over-sende de konkrete kompromisforslag til udvalget.Finansministeren ville skrive et brev til den spanske formand for Økofin ogredegøre for sagen. I brevet ville han gøre opmærksom på, at Danmark harstøttet direktivforslaget på et forkert grundlag, idet der i Folketinget reelt ikkeer flertal for den konkrete regel om, at mindst 50 pct. af den variable aflønningskal være i form af såkaldte aktierelaterede instrumenter. Danmark skulle alt-så have taget et andet standpunkt til den pågældende sag i november 2009.Direktivforslaget kan vedtages med 2/3 flertal, og det blev enstemmigt vedta-get på rådsmødet. I øjeblikket er sagen til behandling i Europa-Parlamentet.Den er ikke afsluttet endnu, så finansministeren vidste ikke, hvordan den end-te. Men Europa-Parlamentet har ikke problematiseret den nævnte bestem-melse i direktivet, og der er ikke stillet ændringsforslag på dette punkt. Nor-malt vil det være sådan, at hvis der er overensstemmelse mellem Europa-Parlamentet og Rådet, vil sagen blive behandlet som et A-punkt på et efter-følgende rådsmøde.Morten Bødskovmåtte forstå svaret sådan, at regeringen ikke har mandat tildet arbejde, der foregår nu vedrørende dette direktivforslag.Han ville gerne have en redegørelse for, hvordan regeringen vil forholde sig idet videre forløb. En sådan redegørelse vil også være af interesse for Finans-udvalget.Det fremgår af referatet af Europaudvalgets møde den 6. november 2009, atJesper Petersen fra SF spørger om, hvor stor en del af aflønningen der måbestå i aktieoptioner, og han får det svar, at bonusandelen må være mellem40 og 60 pct., mens det rigtige svar havde været, at halvdelen af den variableaflønning skal udgøres af aktier og aktielignende instrumenter. Det betegnedeMorten Bødskov som noget rod.Morten Bødskov spurgte, hvornår finansministeren blev klar over, at detteændringsforslag rent faktisk eksisterede. Det fremgår af finansministerensførste indlæg, at det blev bragt ind i processen den 30. september, men varfinansministeren, da han sad til møde i Europaudvalget den 6. november, klarover, at dette ændringsforslag rent faktisk eksisterede?Kim Mortensensagde vedrørende det spørgsmål, Jesper Petersen på mødetden 6. november 2009 havde stillet om aktieoptioner, at det altid er svært atspørge helt præcist ind til en sag, der ikke er omtalt i samlenotatet, men nårJesper Petersen nævner ordet aktieoptioner, er det selvfølgelig, fordi hangerne vil have en sikkerhed for, at Danmark stadig væk arbejder imod, at derbliver disse muligheder for store præmier.Han kunne ikke blive klog på, om brevet til rådsformanden indebærer, at fi-nansministeren, når sagen kommer op igen i EU, vil forelægge et nyt forhand-lingsoplæg i Europaudvalget, således at Europaudvalget kan tage stilling til,om Danmark er imod lige præcis den del af kapitalkravsdirektivet.

Morten Østergaardforstod, at finansministeren den 6. november var op-mærksom på reglen, for den indgår i beredskabspunktet – faktisk indgår den ilisten over hovedelementer i forslaget. Alligevel går der rigtig lang tid, frem tildebatten i marts 2010, før sagen kommer frem i forbindelse med nogle papi-rer i relation til bankforligskredsen. Det undrede ham, at finansministeren ikkei denne lange periode, hvor der foregik en offentlige debat om aktieoptioner,havde oplyst danskerne og partierne om, at der i Danmark foregår en debat,som er langt væk fra den debat, der foregår i EU, hvor direktivforslaget er gå-et glat igennem og nu er på vej igennem Europa-Parlamentet. Morten Øster-gaard mente, det var en ekstremt væsentlig debat, der drejer sig om, hvorvidtaktieoptioner er stabiliserende eller destabiliserende.Pia Adelsteengentog, at samlenotaterne er meget vigtige for et parti, somnormalt er rimelig skeptisk over for EU.I betragtning af at direktivet kan vedtages med 2/3 flertal, spurgte hun, om detvar blevet vedtaget under alle omstændigheder, selv om Danmark havdestemt imod. Nu ligger sagen i Europa-Parlamentet, og hun ville gøre DanskFolkepartis medlemmer i Europa-Parlamentet opmærksom på sagen.Finansministerensagde, at man i den danske debat og i den europæiskedebat er optaget af nøjagtig det samme, nemlig at man ikke spekulerer i kort-sigtet at få kursen op, men man når til to forskellige konklusioner.Finansministeren svarede Morten Østergaard, at han efter mødet den 6. no-vember i Europaudvalget troede, han havde besvaret alle spørgsmålene. Hanbliver først opmærksom på, at det havde han ikke, i forbindelse med mødet ikredsen vedrørende finansiel stabilitet i marts måned. På det tidspunkt skriverhan med det samme til partiernes ordførere, og han tager initiativ til at lave enredegørelse til Europaudvalget, som så bliver overhalet af, at han bliver kaldt isamråd. Som en konsekvens af sagen ville han som nævnt også skrive etbrev til rådsformanden.Med hensyn til den fremadrettede procedure sagde finansministeren til KimMortensen, at når Europa-Parlamentet har afsluttet sin behandling af sagen,skal Rådet tage stilling til Europa-Parlamentets ændringsforslag, og hvis dissefalder inden for rammerne af Rådets oprindelige kompromis, kan Rådet ved-tage sagen som et A-punkt uden debat. Medlemslandene er ikke formelt bun-det af den oprindelige vedtagelse i Rådet. Men Europa-Parlamentets forslagser ud til at indeholde samme formulering som Rådets vedtagelse hvad angården konkrete bestemmelse, og hvis stemningen i Rådet er, som den har væ-ret tidligere, vil direktivforslaget blive vedtaget.Finansministeren var enig med Pia Adelsteen i, at samlenotaterne skal afspej-le, hvad der er det væsentlige i forslaget, og derfor bliver man nødt til atstramme proceduren op.Næstformandenspurgte, hvad dette betyder for mandatgivningen. Kommerfinansministeren tilbage til Europaudvalget og forlægger et nyt mandat, nårsagen igen kommer på Rådets dagsorden?

Finansministerensvarede næstformanden, at hvis sagen dukker op igen tildrøftelse i Rådet, så ville han komme tilbage til Europaudvalget og bede omet nyt forhandlingsoplæg.Morten Østergaardspurgte igen, om det ikke undrede finansministeren, atdet i den lange periode, der gik fra november 2009 til marts 2010, ikke spille-de nogen rolle i den danske debat, at man i Europa havde en helt anden op-fattelse af aktieoptioners gavnlighed, mens vi kun diskuterede et forbud. Hanvar frustreret over dette.Morten Bødskovsagde, at det er Socialdemokraternes holdning, at hvis derskal aftales nye procedurer, så er det ikke et anliggende, der blot skal drøftesmellem finansministeren og Europaudvalgets formand. Så må hele Europa-udvalget tage stilling til, om man skal finde en ny procedure.Han forstod stadig ikke, at finansministeren ikke havde orienteret Europaud-valget i hele den periode, der gik fra november 2009 til marts 2010. Regerin-gens spindoktorer måtte da have set, at aktieoptioner optrådte mere end 200gange i de danske medier. Han mente, regeringen har en pligt til at orientereFolketinget, når sådanne sager opstår. Der må være folk i Finansministeriet,som har haft en viden om det.Han gentog sit spørgsmål om, hvornår finansministeren selv var vidende omdette ændringsforslag. Eller sagt på en anden måde: Havde finansministerenlæst beredskabspapiret forud for mødet i Europaudvalget den 6. november?Pia Olsen Dyhrmente ikke, det var nok, at det er det, der interesserer hø-ringsparterne, der kommer med i samlenotatet. Samlenotatet må indeholdealt, hvad der er kontroversielt, og hvor der er konflikt med den nationale lov-givning.Med hensyn til den videre procedure pegede hun på, at finansministeren måtage kontakt til alliancepartnere i de andre lande for at sikre sig, at dette ikkebliver gennemført.Pia Adelsteensyntes, det var vigtigt, at Europaudvalget bliver en del af denfremadrettede proces, hvorfor hun bakkede det op, Morten Bødskov sagdeom, at det må være hele Europaudvalget, der bliver involveret.Finansministerensagde til Morten Bødskov, at han ikke havde haft til hen-sigt at sondre mellem formanden for Europaudvalget og Europaudvalget, menblot havde ønsket at finde ud af, hvordan man håndterer disse kompromisfor-slag i fremtiden.Han beklagede endnu engang og gentog sine bevæggrunde for ikke at haveorienteret Europaudvalget på et tidligere tidspunkt.Han læste selvfølgelig meget omhyggeligt de beredskabspunkter, han blevforsynet med, men som nævnt var han ikke opmærksom på, at han havdesvaret meget, meget upræcist – for at sige det mildt. Han havde læst bered-skabspunkterne før mødet i Europaudvalget den 6. november, men somnævnt var han først blevet klar over sagens vigtighed i marts måned.

Som nævnt ville man nu stramme proceduren op for udarbejdelse af samleno-tater, idet finansministeren var fuldstændig enig i, at samlenotaterne er om-drejningspunktet for Europaudvalget. Samlenotaterne skal indeholde det, derer kontroversielt.Finansministeren måtte svare Pia Olsen Dyhr, at vi ikke har nogen alliance-partnere i denne sag, idet man i det øvrige Europa mener, at bonusordningerer bedre end det, vi foretrækker i Danmark, nemlig kontante udbetalinger.Næstformandenkvitterede for finansministerens tilsagn om at se på de in-terne procedurer vedrørende udarbejdelse af samlenotater. Hun gik ud fra, atEuropaudvalget får en kopi af det brev, der bliver sendt til rådsformanden.Hun noterede sig finansministerens tilsagn om, at man får en drøftelse af,hvordan Europaudvalget kan blive orienteret om de – af og til fortrolige –kompromisforslag, der fremkommer under behandlingen i Rådet. Endelig no-terede hun sig finansministerens tilsagn om, at han kommer tilbage til Euro-paudvalget, hvis sagen kommer på Rådets dagsorden igen.Morten Østergaardpegede på, at i det forslag vedrørende aflønning i denfinansielle sektor, som den daværende økonomi- og erhvervsminister LeneEspersen fremlagde den 27. januar, står der bl.a., at udbetaling af bonus skerover en treårig periode, herunder også hvad angår aktieoptionsprogrammer.Her synes der at være en fin overensstemmelse mellem det, regeringen fore-slår, og det, der foreslås i EU. Morten Østergaard tilføjede, at personligt varhan sådan set mere enig i den europæiske opfattelse af situationen, nemlig ataktieoptioner virker stabiliserende.Morten Bødskovvar glad for, at proceduren nu bliver strammet op, men detmå gøres generelt, ikke blot for Finansministeriets område. Han var stadigutilfreds med, at der gik et halvt år, inden Europaudvalget bliver orienteret omsagen.Finansministerensagde i anledning af Morten Bødskovs bemærkning, at detogså ærgrede han, for han ville gerne have været denne sag foruden.Morten Bødskovbad om, at man fik oversendt finansministeren talepapir,som gør det ud for den redegørelse, finansministeren ville udarbejde, mensom blev overhalet af indkaldelsen til samråd.Kim Mortensenpointerede, at det er regeringens ansvar at informere korrektom alt, hvad der er relevant for udvalget. Han mente, den eksisterende pro-cedure tager højde herfor. Man skal bare leve op til den.Næstformandenpegede på, at i dag får Europaudvalget ikke oversendtkompromisforslagene, men det kan i givet fald ske, selv om de er fortrolige.