EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 377: Notat om besvarelse på Kommissionens begrundede udtalelse vedr. exitbeskatning ved overførsel af aktiver (sag 2008/2157)

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatte-udvalg om Kommissionens begrundede udtalelse vedrøren-de exitbeskatning ved overførsel af aktiverI sin åbningsskrivelse nr. 2008/2157 af 23. september 2008 anførte Kommissionen,at Danmark muligvis har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens arti-kel 43 (nu EUF-traktatens artikel 49) og artikel 31 i EØS-aftalen som følge af dedanske bestemmelser om exitbeskatning ved overførsel af erhvervsmæssigt anvend-te aktiver fra Danmark til udlandet.Kommissionen anførte nærmere, at det må anses for en ulovlig begrænsning afetableringsretten, når Danmark opkræver skat af urealiserede kapitalgevinster i for-bindelse med et selskabs overførsel af erhvervsmæssigt anvendte aktiver til et fastdriftssted i en anden medlemsstat, samtidig med at der ikke opkræves skat ved en til-svarende overførsel af aktiver mellem forskellige driftssteder inden for Danmark.I sit svar af 11. november 2008 redegjorde Skatteministeriet for de omhandledeexitskatteregler og deres baggrund. I svaret anerkendte Skatteministeriet indled-ningsvist, at reglerne som udgangspunkt udgør en restriktion for etableringsfri-heden. Dernæst blev der dog redegjort for, at reglerne er fuldt forenelige medEU-retten, da de er begrundede i hensynet til at sikre opretholdelsen af danskbeskatningskompetence og at forhindre en vilkårlig omfordeling af den danskeskattebase til andre stater.I en supplerende åbningsskrivelse af 25. juni 2009 korrigerede Kommissionenen fejlagtig henvisning i åbningsskrivelsen til de relevante danske bestemmel-ser. Korrektionen var alene af formel karakter og havde ikke betydning for denmaterielle problemstilling.Skatteministeriet anerkendte ved svar af 24. august 2009 Kommissionens korri-gerede henvisning til de relevante danske regler.I sin begrundede udtalelse af 18. marts 2010 fastholder Kommissionen, at dedanske exitskatteregler er i strid med EU-retten.Kommissionen anfører, at den har en vis forståelse for, at en medlemsstat kanvære interesseret i at kompensere for risikoen for en omfordeling af beskat-

ningskompetencen i forbindelse med overførsler af aktiver mellem medlemssta-terne.Så vidt ses anerkender Kommissionen, at det land, hvorfra et erhvervsaktivoverføres til en anden jurisdiktion, uden at der er tale om en handel mod veder-lag, kan anse dette som en skatterelevant begivenhed og beskatte, som om virk-somheden eller aktiverne var solgt. Tvisten handler i stedet om, at Kommissio-nen ikke vil anerkende opkrævning af skatten på det tidspunkt, hvor aktiverneflyttes ud af territoriet, idet beskatningen efter Kommissionens opfattelse førstbør finde sted på et senere tidspunkt. Kommissionen mener således, at de dan-ske bestemmelser går videre, end hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet.Kommissionen anfører nærmere, at medlemsstaterne – hvis de i rent indenland-ske situationer ved beskatningen af erhvervsmæssige aktiver anvender andre kri-terier end den faktiske afståelse – også bør være i stand til at anvende lignendekriterier i grænseoverskridende situationer, forudsat at dette ikke resulterer i endårligere behandling.I svaret på den begrundede udtalelse anfører Skatteministeriet, at Kommissionenhér overser, at værdien af erhvervsmæssigt anvendte aktiver er snævert knyttettil de indtægter og udgifter, der er forbundet med aktiverne. Hvis aktivet flyttestil en anden jurisdiktion, flyttes samtidig de indtægter, som aktivet genererer.Dette forhold er allerede beskrevet indgående i besvarelsen af åbningsskrivel-sen.Som følge af sammenhængen mellem aktiv og indtægt giver det ikke mening atbeskatte ved overførsel inden for en og samme jurisdiktion, netop fordi en ogsamme jurisdiktion fortsat beskatter de indtægter, der flyder af aktiverne. En be-skatning af de løbende indtægter, som også er forudsat af Kommissionen, kanomvendt netopikkelade sige gøre, når aktiverne flyttes til en anden jurisdiktion,da denne jurisdiktion i overensstemmelse med territorialprincippet nu har førsteret til at beskatte de genererede indtægter.Forudsætningen i Kommissionens meddelelse om samme beskatning som vedrent nationale overførsler af virksomhedsaktiver kan derfor ikke opfyldes af dengrund, at beskatningsretten er delt op mellem medlemsstaterne og netop ikke erundergivet en og samme skattejurisdiktion. Den forskellige behandling ved flyt-ning af aktiver eller hjemsted henholdsvis inden for samme stat og grænseover-skridende kan derfor anses for retfærdiggjort i overensstemmelse med domsto-lens hidtidige praksis om principperne for en fair og afbalanceret beskatningsret.