EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 37: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-09

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 37
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 51. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 22. september 2009

Kl. 14.30

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Henrik Høegh (V)

næstformand, Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Han-

ne Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV), Frank Aaen (EL)

videnskabsminister Helge Sander og økonomi- og er-

hvervsminister Lene Espersen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2963 (konkurrenceevne) den 24.-25. september

2009

Dagsordenspunkterne 1 og 2 hører under Videnskabsministerens ressort og

blev forelagt af videnskabsministeren.

Dagsordenspunkterne 3-6 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets res-

sort og blev forelagt af økonomi- og erhvervsministeren.

Forskningsdelen:

Videnskabsministeren:

Der er møde i Konkurrenceevnerådet den 25. septem-

ber. Der er kun ét punkt på dagsordenen, nemlig punkt 1 om Innovationsplanen

og Det Europæiske Forskningsrum. Jeg forelægger punktet til orientering.

1. Perspektiverne for en europæisk innovationsplan og

videreudviklingen af Det Europæiske Forskningsrum

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2963 – bilag 1 (samlenotat side 1)

Sagen handler grundlæggende om, hvordan der kan sikres et mere konkurren-

cedygtigt Europa på sigt.

Til næste forår skal der nemlig tages stilling til, hvilke målsætninger og strategier

der skal afløse Lissabonstrategien. Som indspil hertil har Kommissionen til sinde

omkring årsskiftet præsentere en samlet innovationsplan.

Debatten på rådsmødet vil derfor dreje sig om koblingen mellem innovationspla-

nen og bestræbelserne for at skabe et reelt europæisk forskningsrum.

Regeringen finder, at en af hovedprioriteterne i sammenfletningen mellem de to

processer fortsat skal være, at der skabes et indre marked for viden. Vi skal der-

for fjerne unødvendige barrierer for skabelse og anvendelse af viden i Europa.

Der skal sigtes efter, at den nyeste viden stilles til rådighed for alle brugere, uan-

set hvor den opstår, og i hvilket land brugerne befinder sig.

1658

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 37: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-09

51. Europaudvalgsmøde 22/9-09

Erhvervslivet skal stimuleres til at forske og udvikle mere. En løsning er at udbyg-

ge og styrke relationerne og samarbejdet mellem den offentlige forskning og er-

hvervslivet. Dette gælder både på nationalt plan og på europæisk plan.

Innovationsplanen ligger som sagt ikke på bordet endnu, men der arbejdes for, at

dens fokus og initiativer lægger op til et styrket samarbejde mellem virksomhe-

derne og forskningsinstitutionerne.

Videnskabsministeriet afholder netop i dag en konference om effekter af privat

forskning og innovation. Det er vigtigt, at den private forskning, udvikling og inno-

vation styrkes. Vi skal have identificeret, hvordan fremtidens vækstkerner kan

skabes.

Fra dansk side vil det være centralt, at den kommende innovationsstrategi bygger

på en sammenhængende tilgang til de tre sider af videntrekanten, nemlig uddan-

nelse, forskning og innovation.

Ingen bad om ordet.

1659

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 37: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-09

51. Europaudvalgsmøde 22/9-09

UDG

2. Rådets henstilling om foranstaltninger til bekæmpelse af

neurodegenerative sygdomme, særlig Alzheimers, gennem fælles

programlægning af forskningsindsatsen

–

Vedtagelse af henstilling

KOM (2009) 0379

Rådsmøde 2963 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Punktet var taget af dagsordenen.

1660

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 37: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-09

51. Europaudvalgsmøde 22/9-09

Indre marked og industridelen:

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil præsentere 4 sager i dag, som alle er

på dagsordenen for rådsmødet den 24.-25. september.

Én af sagerne forelægger jeg med henblik på forhandlingsoplæg. Det er forslaget

om undtagelse af mikrovirksomheder fra regnskabskravene i 4. selskabsdirektiv.

3. Revision af Fællesskabets innovationspolitik i en verden under

forandring

–

Orientering fra Kommissionen

–

Orienterende debat

KOM (2009) 0442

Rådsmøde 2963 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Økonomi- og erhvervsministeren:

I meddelelsen gør Kommissionen status i

forhold til EU’s innovationsstrategi fra 2006. På baggrund af de politiske drøftelser

af meddelelsen forventes Kommissionen at fremlægge en ny innovationspolitik

inden foråret 2010.

Regeringen finder det væsentligt, at der udarbejdes en ambitiøs innovationspoli-

tik, som kan understøtte de muligheder og afhjælpe de udfordringer, som det eu-

ropæiske erhvervsliv møder. Det er vigtigt for vores konkurrenceevne, at Europa

bliver blandt de mest innovationsaktive regioner i verden.

Innovationspolitikken skal fokusere på udvikling af nye grønne løsninger. Vi er fra

dansk side ved at se på, hvordan vi bliver bedre til at udnytte det erhvervsmæssi-

ge potentiale i de globale klimaudfordringer. Disse elementer ser vi også gerne

blive reflekteret i en fremtidig europæisk innovationspolitik.

Hanne Agersnap

syntes, det var fint at sætte fokus på grønne løsninger in-

den for innovationspolitikken, idet noget af det, vi er dygtige til i Danmark, er

ledelse, organisation, livslang læring og medarbejderinddragelse.

1661

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 37: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-09

51. Europaudvalgsmøde 22/9-09

4. "Hvordan man kan få det indre marked til at fungere bedre"

a) Kommissionens henstilling om foranstaltninger til fremme af det

indre marked

b) Informationssystemet for det indre marked (IMI)

c) Resultattavle for det indre marked

d) Kontaktpunkter (servicedirektivet og forordningen om gensidig

anerkendelse)

–

Vedtagelse af Rådets konklusioner

Rådsmøde 2963 – bilag 2 (samlenotat side 5)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Det næste punkt, som jeg nævner til oriente-

ring, er formandskabets forslag til rådskonklusioner under overskriften ”Hvordan

det indre marked kan fungere bedre”.

Rådskonklusionerne baserer sig primært på Kommissionens anbefalinger om

foranstaltninger til fremme af det indre marked fra juni 2009.

Regeringen finder det positivt, at rådskonklusionerne og Kommissionens anbefa-

linger fokuserer på de praktiske redskaber, som kan få det indre marked til at fun-

gere endnu bedre til gavn for både forbrugere og virksomheder.

Et velfungerende indre marked er et vigtigt bidrag til at få Danmark og ikke mindst

Europa økonomisk på fode igen.

Regeringen støtter på den baggrund vedtagelsen af rådskonklusionerne.

1662

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 37: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-09

51. Europaudvalgsmøde 22/9-09

5. Status i gennemførelsen af servicedirektivet

–

Orientering fra Kommissionen

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2004) 0002

Rådsmøde 2963 – bilag 2 (samlenotat side 9)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Det svenske formandskab har sat emnet på

dagsordenen med henblik på udveksling af synspunkter. På rådsmødet vil Kom-

missionen orientere om status for implementering af servicedirektivet i medlems-

landene.

Servicedirektivet skal være implementeret af landene i EU og EØS senest den

28. december i år.

Danmark var det første medlemsland, som fik implementeret direktivet i national

ret. Det ser ud til, at en række medlemslande ikke når at implementere servicedi-

rektivet til tiden.

På rådsmødet vil regeringen tage Kommissionens orientering til efterretning.

Pia Adelsteen

spurgte, hvilken betydning det får for Danmark, at et større

antal medlemslande ikke når at implementere servicedirektivet fuldt ud inden

for fristen.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at servicedirektivet er vigtigt, idet

to tredjedel af vores bruttonationalprodukt skabes af servicevirksomheder.

Derfor er vi optaget af, at der bliver bedre muligheder for at arbejde på tværs

af grænserne. Hvis der er et land, som ikke implementerer servicedirektivet

fuldt ud, kan det opretholde nogle regler, som gør det vanskeligere for danske

virksomheder at komme ind på det pågældende marked. Derfor er vi glade

for, at sagen er sat på dagsordenen, så man får lagt et pres på de medlems-

lande, som er lidt bagud.

Pia Adelsteen

pegede på, at da vi har implementeret servicedirektivet fuldt

ud i Danmark, har udenlandske virksomheder alle fordelene i Danmark.

Økonomi- og erhvervsministeren

bekræftede, at virksomheder i lande, der

ikke fuldt ud har gennemført servicedirektivet, godt kan etablere sig i andre

lande. Det gavner de danske forbrugere.

1663

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 37: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-09

51. Europaudvalgsmøde 22/9-09

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse

selskabsformer for så vidt angår mikroenheder

–

Orienterende debat

KOM (2009) 0083

Rådsmøde 2963 – bilag 2 (samlenotat side 12)

KOM (2009) 0083 – bilag 2 (grundnotat af 31/3-09)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Kommissionen har fremsat forslag om, at

medlemslandene får mulighed for at undtage mikrovirksomheder fra regnskabs-

kravene i 4. selskabsdirektiv.

Sagen, som jeg altså nævner med henblik på forhandlingsoplæg, er sat på dags-

ordenen til rådsmødet den 24.- 25. september til politisk drøftelse.

Regeringen støtter Kommissionens forslag, idet det giver os mulighed for natio-

nalt at fastsætte kravene til regnskabsaflæggelse for de mindste virksomheder i

Danmark.

Jeg kan i den forbindelse nævne, at forslaget har fået fuld støtte fra Europa-

Parlamentet.

Kommissionens intention med forslaget er ikke at afskaffe regnskabsaflæggelsen

for mikrovirksomheder, men at give medlemslandene frihed til at tilpasse regn-

skabskravene til nationale behov.

Der er tale om en valgmulighed. Hvis vi efterfølgende vælger at anvende denne

valgmulighed i Danmark, vil vi selv kunne fastsætte nationale regler for mikrovirk-

somheders regnskabsaflæggelse. Vi vil dermed kunne sætte danske krav, som

svarer til danske virksomheders og regnskabsbrugeres situation. Jeg ser således

ikke forslaget som en vej til helt at afskaffe regnskabskrav til de mindste virksom-

heder.

Vi kan med forslaget gøre det lettere for de mindste virksomheder at drive virk-

somhed og sikre os, at der ikke pålægges overflødige krav. Det betyder, at vi kan

fastholder de krav, som vi i bred dialog med alle interessenter vælger at fastholde.

Derfor støtter regeringen forslaget.

Pia Adelsteen

havde noteret sig, at økonomi- og erhvervsministeren havde

sagt, at vi selv kan fastsætte de nationale regnskabsregler for mikrovirksom-

heder herhjemme. Hun spurgte, hvad der skete, hvis vi siger nej til den fore-

slåede ændring. Kan vi så ikke stadig væk fastsætte nationale regler?

Hanne Agersnap

spurgte, om forslaget åbner mulighed for, at man kan

”shoppe rundt” og placere sit hovedsæde i det land, hvis regnskabskrav pas-

ser en bedst. Hun henviste til, at det af høringssvarene fremgår, at de to revi-

sorforeninger er bekymrede.

Frank Aaen

var sådan set tilhænger af, at det var de enkelte lande, der fast-

satte reglerne, men han var imod forslaget på regnskabsområdet, hvis det

1664

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 37: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-09

51. Europaudvalgsmøde 22/9-09

betyder, at virksomhederne kan ”shoppe rundt” og undgå nogle krav ved at

flytte til et andet land, f.eks. Luxembourg, som ikke stiller nogen krav.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at regeringens udgangspunkt er,

at den ønsker at gøre det lettere at drive virksomhed, og den har en målsæt-

ning om at skære de administrative byrder ned med 25 pct. netto. Derfor går

vi ind for bedre regulering. Hun understregede, at det i den foreliggende sag

drejer sig om virksomheder, som har en omsætning under 7,5 mio. kr., så der

er tale om de meget små virksomheder, f.eks. VVS-installatøren eller damefri-

søren. Disse virksomheder opererer nationalt. Derfor troede økonomi- og er-

hvervsministeren ikke, at de ville begynde at ”shoppe rundt” og etablere sig i

et andet land, f.eks. Tyskland, hvis man dér slækkede på regnskabskravene. I

dag er regnskabsreglerne minimumsharmoniserede, og der er tradition for, at

man udover minimumsreglerne har en yderligere regulering på nationalt plan.

Økonomi- og erhvervsministeren opfattede sagen sådan, at vi har mulighed

for at sige: ”Vi behøver ikke stille de samme krav til de allermindste virksom-

heder som til A.P. Møller og Danisco.” Den mulighed mente hun, vi skulle be-

nytte os af. Hvis forslaget bliver gennemført, vil man føre politiske forhandlin-

ger om, hvor vi vil lempe på kravene for de helt små virksomheder.

Pia Adelsteen

havde svært ved at se fordelene ved forslaget. Det er udmær-

ket at lette de administrative byrder, men det er alfa og omega, at virksomhe-

derne kan fremvise et regnskab, når de skal i banken for at få lån. Hun pege-

de på, at kravene for aktieselskaber i forvejen er anderledes end for anparts-

selskaber, og at de igen er anderledes for enkeltmandsvirksomheder. Hun

mente, det ville blive sværere at gennemskue, hvordan virksomhedernes situ-

ation var i andre lande, som havde andre regnskabskrav. Derfor er Dansk

Folkeparti ikke indstillet på at støtte forslaget.

Frank Aaen

var ikke tilfreds med svaret om, at økonomi- og erhvervsministe-

ren ikke ”troede”, de små virksomheder ville ”shoppe rundt”. Han mente, at

hvis der var mulighed for at placere selskabet i et land, hvor der slet ikke var

nogen regnskabspligt, kunne virksomheden bruge det til hvidvaskning af pen-

ge. Han var altså bange for, at man skabte et ”hul”. Derfor kan Enhedslisten

ikke give økonomi- og erhvervsministeren det søgte mandat.

Lone Dybkjær

var som udgangspunkt positiv, men spurgte, hvorfor reviso-

rerne er imod forslaget. Er det kun på grund af brødnid, eller er der andre be-

grundelser? At Dansk Industri mener, grænsen skal være højere, er helt efter

bogen.

Lone Dybkjær mente, det vigtige er et gå efter de store fisk, så hun ville nok i

sidste ende gå med til forhandlingsoplægget, men hun ville gerne vide lidt

mere om, hvad forslaget egentlig indebar.

Henrik Høegh

spurgte, om økonomi- og erhvervsministeren havde en for-

nemmelse af, hvilke krav man vil slække på, idet han gik ud fra, at det ikke var

virksomhedens solvens eller overskud, som ikke skulle oplyses i regnskabet.

Han gjorde opmærksom på, at vi har rigtigt mange små virksomheder i dette

land, som til tider synes, at det er surt med de mange byrder, der lægges på

1665

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 37: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-09

51. Europaudvalgsmøde 22/9-09

dem, og de mange krav, der stilles til dem, og som mener, at detaljeringsgra-

den i kravene er for stor.

Hanne Agersnap

var overrasket over høringssvarene fra de to revisorfor-

eninger og var nervøs for, om forslaget gav mulighed for at lave lyssky ting.

Anne-Marie Meldgaard

mente, det var begrænset, hvor stor en byrdelettelse

forslaget i realiteten indebar. Hun spurgte, om det var med til at mindske gen-

nemsigtigheden på markedet. Hun forstod, at det kunne besværliggøre dan-

ske virksomheders mulighed for at skaffe sig informationer om konkurrenter

og andre aktører i de andre lande.

Økonomi- og erhvervsministeren

gentog, at de virksomheder, det drejer sig

om, er så små, at de har en omsætning under 7,5 mio. kr. Hun havde svært

ved at forstå, at partierne ikke gik ind for denne unikke chance for at få mulig-

hed for at skabe lempelser for de allermindste virksomheder. Vi får en chance

for at få lidt frihed tilbage og starte fra bunden.

Hun mente ikke, der var nogen banker, som – specielt i den nuværende situa-

tion – ville låne penge ud til virksomheder på disses glatte ansigt. Det vil også

gælde i Tyskland og Sverige.

Økonomi- og finansministeren tilføjede, at forslaget ikke handler om, hvorvidt

der er revisionspligt eller ej. Det har EU faktisk taget stilling til for længst. Re-

visorerne har naturligvis det synspunkt, at jo mindre man kræver, des mindre

arbejder bliver der til dem, så de har en egeninteresse i sagen. Hertil kommer,

at hvis revisorerne gerne vil operere i flere lande, er det besværligt for dem, at

der gælder forskellige regler, som de skal sætte sig ind i.

Ligesom Lone Dybkjær syntes økonomi- og erhvervsministeren, man skulle

gå efter de store fisk. Hun kunne ikke redegøre for, hvordan de andre lande

stillede sig, men hendes udgangspunkt var, at forslaget ville give danske virk-

somheder bedre mulighed for at klare sig i den globale konkurrence.

Økonomi- og erhvervsministeren kunne i dag ikke svare præcist på, hvor vi vil

lempe på kravene, sagde hun til Henrik Høegh, men hun mente stadig, virk-

somhederne skulle oplyse de basale ting i deres regnskaber.

Anne-Marie Meldgaard kunne have ret i, at det kan gå lidt ud over gennemsig-

tigheden, hvis der er forskellige krav i de forskellige lande, men de væsentlige

ting vil man stille krav om i alle lande. Økonomi- og erhvervsministeren pointe-

rede i den forbindelse, at såvel kommissionsformanden som Europa-

Parlamentet støtter forslaget. Hun mente ikke, Europa-Parlamentet ville støtte

et forslag, som åbner op for snyd.

Der har været diskussioner i Rådet om, hvad man skal gøre, og her har Dan-

mark meldt sig blandt dem, der gerne vil have en bedre regulering, fordi vi

simpelt hen synes, der er for mange tossede regler.

Pia Adelsteen

sagde, at hun jo burde være overlykkelig over, at man gik fra

totalharmonisering over til nationale regler, men lige præcis når det drejer sig

om mindre virksomheder, har de behov for at sikre sig, når de handler over

grænserne, at de får deres penge, når de sender varer til udlandet. Det kan

1666

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 37: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-09

51. Europaudvalgsmøde 22/9-09

f.eks. gælde den lille trykker. Det gør de i dag ofte ved at tjekke de udenland-

ske virksomheders regnskaber. Det bliver nu mere uigennemskueligt, hvis der

gælder forskellige regler for regnskabsaflæggelsen.

Allerede i dag gælder der lempeligere regler for VVS-installatøren og damefri-

søren.

Pia Adelsteen var godt klar over, at der var nogle meget små virksomheder,

som helst vil helt undgå at skulle lave regnskaber, men det ville hun ikke

hjælpe dem med.

Økonomi- og erhvervsministeren siger, at ved at sige ja til forslaget får man

friheden tilbage til at lave administrative lettelser, men det kan vi vel alligevel.

Lige på regnskabsområde mente Pia Adelsteen ikke, at de fleste virksomhe-

der anså det for en administrativ byrde, at de skulle lave regnskaber, for de er

jo selv interesseret i at vide, hvad deres overskud er.

Lone Dybkjær

nævnte høringssvaret fra Dansk Erhverv, som går imod for-

slaget og siger, at det ikke vil betyde noget, for virksomhederne skal alligevel

aflægge regnskab, da dette kræves bl.a. af bankerne. Som udgangspunkt

syntes Lone Dybkjær, forslaget lød som en udmærket idé, men efterhånden

som diskussionen skred frem, og det viste sig, at man ikke rigtig kan få at vi-

de, hvad forslaget reelt vil komme til at indebære, syntes hun mindre og min-

dre om det.

Frank Aaen

pegede på, at Dansk Erhverv ikke alene siger, at det ikke virker.

De siger også, at man skal gøre noget andet. Og de peger på, at man kan

risikere, at der er lande, hvor man slet ikke vil stille krav om regnskaber. Han

frygtede, at de mest kreative ville oprette deres formelle hovedkvarter i det

land, hvor der ikke er noget krav om regnskabsaflæggelse. Frank Aaen mente

derimod, det var en tiltalende idé, som Dansk Erhverv kommer med, at virk-

somhederne kunne genbruge de oplysninger, de i forvejen laver til skattevæ-

senet.

Økonomi- og erhvervsministeren

syntes, man så for mange spøgelser i

forslaget, og at de eksempler på misbrug, man fremførte, var fortænkte.

Hun sagde til Pia Adelsteen, at hvis en lille bogtrykker i Roskilde leverer bø-

ger til et selskab i Tyskland, så er det til et selskab, han kender rigtigt godt. De

små virksomheder er kendetegnet ved, at når de handler over grænserne, er

det med virksomheder, de har oparbejdet et tillidsforhold til. Og hvis virksom-

hederne ikke har en masse penge liggende i en eller anden kasse, er de af-

hængige af deres bankforbindelse, som vil stille krav til virksomhedens regn-

skab.

Hvis vi siger nej til forslaget, er vi afskåret fra at gennemføre administrative

lempelser angående regnskaber.

NOT

Økonomi- og erhvervsministeren ville gerne sende noget mere materiale

over om sagen, sådan som Lone Dybkjær beder om. Men der skal være en

politisk drøftelse af sagen på det kommende rådsmøde, hvor man muligvis

1667

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 37: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-09

51. Europaudvalgsmøde 22/9-09

når til politisk enighed. Der er diskussion om forslaget i Rådet, og her vil

Danmark gerne kunne melde sig som tilhænger af forslaget.

Dansk Erhverv har både store og små virksomheder som medlemmer, og de

skal repræsentere begge parters interesser.

Økonomi- og erhvervsministeren sagde til Frank Aaen, at en storsnyder ikke

kan nøjes med at have en omsætning under 7,5 mio. kr.

Hanne Agersnap

syntes også, det var vigtigt at gå efter de store fisk, og hvis

dette kun drejer sig om de allermindste virksomheder, syntes hun ikke, det var

så stort et problem. Hun var dog foruroliget over det, Foreningen af Registre-

rede Revisorer skriver om, at en virksomhed kan ændre sit hovedsæde, f.eks.

gennem oprettelse af et SPE-selskab i det land, som har de laveste krav til

regnskabsudarbejdelse. Hun spurgte, om der her er et hul, således at en stør-

re virksomhed kan oprette flere små virksomheder, som hver for sig holder sig

under de 7,5 mio. kr.

Frank Aaen

mente, at de selskaber, som ville snyde, kunne lave de mest fan-

tastiske konstruktioner, sådan at hvert enkelt selskab holdt sig under græn-

sen. I øvrigt gjorde han opmærksom på, at det bliver svært at kontrollere, om

et selskab ligger over eller under grænsen, hvis det har hovedkvarter i et land,

som ikke stiller krav om aflæggelse af regnskab. Derfor mente han, man åb-

ner et hul, hvilket han ikke kunne forstå at økonomi- og erhvervsministeren

ikke var mere bekymret over.

Økonomi- og erhvervsministeren

troede ikke, der var ret mange virksom-

heder med en omsætning under 7,5 mio. kr., som ville lave særlige konstruk-

tioner, som indebar, at deres hovedsæde blev placeret i et andet land.

Hun svarede Hanne Agersnap, at SPE-selskaber er en lidt anden diskussion.

Her diskuterer man i øjeblikket i EU, hvilke materielle krav man skal stille for

oprettelse af et SPE-selskab, som er et europæisk anpartsselskab. Den sag

drøftede man i Europaudvalget i foråret, hvor man bl.a. drøftede, hvilke kapi-

talkrav man skulle stille. Det er for tidligt at sige, hvor sagen lander.

Økonomi- og erhvervsministeren forstod godt Frank Aaens argument, men

hun troede simpelt ikke på, at noget land ville sige, at en virksomhed slet ikke

skulle aflægge noget regnskab. Ingen banker vil låne penge til en sådan virk-

somhed.

Pia Adelsteen

pointerede, at hun bestemt ikke var imod at lave administrative

lettelser, men hun opfattede ikke forslaget som en administrativ lettelse.

I relation til den diskussion, man havde i Europaudvalget i foråret om kapital-

kravene til et SPE-selskab, gjorde hun opmærksom på, at det var foreslået, at

man kunne nøjes med et kapitalkrav på 1 euro.

Hun mente, der allerede var lavet lempelser for de små selskaber i den dan-

ske lovgivning. Konkret spurgte hun, hvilke af de oplysninger, man stiller krav

om i dag for de små virksomheder, økonomi- og erhvervsministeren finder er

unødvendige.

1668

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 37: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-09

51. Europaudvalgsmøde 22/9-09

Økonomi- og erhvervsministeren siger, at handelen over grænserne mellem

små virksomheder sker mellem virksomheder, som kender hinanden godt. I

den forbindelse pegede Pia Adelsteen på, at den jo skal starte på et eller an-

det tidspunkt, og i starten kender man ikke hinanden godt. Derfor er virksom-

heden afhængig af, at den kan få oplyst regnskabstallene.

Økonomi- og erhvervsministeren

gentog, at det nye er, at vi får en mulig-

hed for at starte forfra fra bunden af. Vi får en unik mulighed for at sige: ”Nu

lemper vi på nogle af EU-reglerne og indretter os nationalt, som vi finder det

bedst.”

Hun kunne ikke på nuværende tidspunkt præcis sige, hvilke regler man ville

lempe. Det vil man tage en drøftelse med interessenterne om.

Allerede i dag vil det være sådan, at man stiller krav til dem, man vil handle

med.

Dansk Erhverv mener i sit høringssvar, at forslaget alligevel ikke vil hjælpe så

meget, idet bankerne stadig vil stille krav.

NOT

Økonomi- og erhvervsministeren respekterede fuldt ud, at der var stillet en

række spørgsmål, og lovede at fremsende notater om dem, så udvalget kun-

ne være lidt bedre klædt på i en senere fase.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde

ytret sig imod det.

1669