Europaudvalget
REFERAT
AF 51. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Tirsdag den 22. september 2009
Kl. 14.30
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Henrik Høegh (V)
næstformand, Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Han-
ne Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV), Frank Aaen (EL)
videnskabsminister Helge Sander og økonomi- og er-
hvervsminister Lene Espersen
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2963 (konkurrenceevne) den 24.-25. september
2009
Dagsordenspunkterne 1 og 2 hører under Videnskabsministerens ressort og
blev forelagt af videnskabsministeren.
Dagsordenspunkterne 3-6 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets res-
sort og blev forelagt af økonomi- og erhvervsministeren.
Forskningsdelen:
Videnskabsministeren:
Der er møde i Konkurrenceevnerådet den 25. septem-
ber. Der er kun ét punkt på dagsordenen, nemlig punkt 1 om Innovationsplanen
og Det Europæiske Forskningsrum. Jeg forelægger punktet til orientering.
1. Perspektiverne for en europæisk innovationsplan og
videreudviklingen af Det Europæiske Forskningsrum
–
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2963 – bilag 1 (samlenotat side 1)
Sagen handler grundlæggende om, hvordan der kan sikres et mere konkurren-
cedygtigt Europa på sigt.
Til næste forår skal der nemlig tages stilling til, hvilke målsætninger og strategier
der skal afløse Lissabonstrategien. Som indspil hertil har Kommissionen til sinde
omkring årsskiftet præsentere en samlet innovationsplan.
Debatten på rådsmødet vil derfor dreje sig om koblingen mellem innovationspla-
nen og bestræbelserne for at skabe et reelt europæisk forskningsrum.
Regeringen finder, at en af hovedprioriteterne i sammenfletningen mellem de to
processer fortsat skal være, at der skabes et indre marked for viden. Vi skal der-
for fjerne unødvendige barrierer for skabelse og anvendelse af viden i Europa.
Der skal sigtes efter, at den nyeste viden stilles til rådighed for alle brugere, uan-
set hvor den opstår, og i hvilket land brugerne befinder sig.
1658