PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 336
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 28. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 13. april 2010

Kl. 14.30

Vær. 2-133

Flemming Møller (V), Eva Kjer Hansen (V) næstformand,

Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen (S), Morten Bødskov

(S), Pia Olsen Dyhr (SF), Morten Østergaard (RV)

Finansminister Claus Hjort Frederiksen

Desuden deltog:

Næstformanden Eva Kjer Hansen ledede mødet.

Punkt 1. Samråd med finansministeren vedr. samrådsspørgsmål A om

kapitalkravsdirektivet

KOM (2009) 0362 – samrådsspørgsmål A (vedlagt)

Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat af 29/10-09 side 20)

KOM (2009) 0362 – svar på spørgsmål 1-8

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 179 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 6/11-09)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Vil ministeren redegøre for, hvornår konkretiseringen i kapitalkravsdirektivet

(KOM (2009) 0362) om, at mindst 50 pct. af enhver variabel aflønningskom-

ponent skal tildeles i form af aktier, aktielignende instrumenter eller lignende,

som ikke er rede penge, kom til regeringens kendskab?

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor bestemmelsen om, at mindst 50 pct. af

enhver variabel aflønningskomponent skal tildeles i form af aktier, aktielig-

nende instrumenter eller lignende, som ikke er rede penge, ikke fremgik af

samlenotatet forud for Europaudvalgsmødet den 6. november 2009 eller af

ministerens forhandlingsoplæg på dette møde? Og hvis regeringen ikke på

daværende tidspunkt var bekendt med bestemmelsen, hvorfor ministeren ikke

på et senere tidspunkt orienterede Europaudvalget?

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor han ikke fandt det nødvendigt på no-

get tidspunkt at orientere Europaudvalget, når ministeren var bekendt med, at

partierne i Folketinget igennem længere tid har diskuteret og udvist en bety-

delig interesse for regulering af finanssektoren, herunder aflønningsformer?"

Morten Bødskov

begrundede samrådsspørgsmålet, idet han pointerede, at

det principielt, forfatningsmæssigt var en væsentlig sag, hvorfor Folketinget

ikke er blevet orienteret om et emne, som har været centralt i den offentlige

debat. Det fremgår af drøftelserne i bankpakkeforligskredsen, at der ikke kan

samles flertal i Folketinget for en aflønningsform, der inkluderer aktieoptioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28. Europaudvalgsmøde 13/4-10

Derfor er Socialdemokraterne overrasket over, at noget sådant har kunnet

finde sted, og går ud fra, at finansministeren vil sikre sig, at det ikke finder

sted fremover. Finansministeren har fået et mandat, men spørgsmålet er, om

han har mandat til den proces, der finder sted i øjeblikket i EU.

Finansministeren:

Forslaget om, at mindst 50 pct. af enhver variabel afløn-

ningskomponent tildeles i form af aktier eller aktielignende instrumenter

stammer fra, at G20-landene på oplæg af Financial Stability Board blev enige

om en tilsvarende regel i forbindelse med topmødet i Pittsburgh i september

sidste år.

På den baggrund blev bestemmelsen indsat i formandskabets kompromisfor-

slag den 30. september 2009. Det samlede forslag til ændringer af kapital-

kravsdirektiverne blev herefter drøftet på rådsarbejdsgruppemøder den 5. ok-

tober og 15. oktober 2009 samt på et møde i Coreper den 4. november 2009.

Danmark var repræsenteret på embedsmandsniveau ved disse møder.

Med hensyn til orienteringen af Europaudvalget er det – som jeg har redegjort

for i mine skriftlige svar på Europaudvalgets spørgsmål – korrekt, at forslaget

ikke indgik i samlenotatet til Europaudvalget. Forslaget indgik heller ikke i min

indledende mundtlige redegørelse for sagen.

På daværende tidspunkt var det bl.a. i lyset af høringssvarene vurderingen

blandt embedsmændene på det internationale område i Finansministeriet,

Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finanstilsynet, at det var særlig vigtigt at

fremhæve, at aflønningsreglerne blev udformet under hensyn til arbejdsmar-

kedets parters ret til at indgå kollektive overenskomster. De præcise afløn-

ningsregler var ikke blandt de punkter, der blev fremhævet i notatet.

Efter min indledende forelæggelse af alle sagerne på dagsorden blev der –

som det er sædvanlig praksis – åbnet for, at Europaudvalgets medlemmer

kunne stille spørgsmål til de i alt ti Økofinsager, jeg havde redegjort for.

I Europaudvalget stilles der ofte mange spørgsmål, der som regel kommer

vidt omkring i de forelagte sagers forskellige aspekter. Ved mødet den 6. no-

vember 2009 blev der rundt regnet stillet flere end 30 spørgsmål.

Derfor var der til min forberedelse af forelæggelsen i Europaudvalget udarbej-

det flere end 50 svar på potentielle spørgsmål om forskellige aspekter af de

forelagte sager. Jeg har sendt disse beredskaber til Europaudvalgets oriente-

ring i min besvarelse af de skriftlige spørgsmål, der er knyttet til samrådet i

dag.

Et af disse beredskabstalepunkter handlede om de nærmere regler for afløn-

ning. Hensigten med forslagene er at stramme aflønningspolitikken ved bl.a.

at koble aflønningen for medarbejdere med væsentlig indflydelse på et kredit-

instituts risikoprofil til instituttets langsigtede resultater. Beredskabstalepunk-

tets ordlyd var:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28. Europaudvalgsmøde 13/4-10

”Forslaget forpligter kreditinstitutter og investeringsselskaber til at føre en af-

lønningspolitik og -praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer for-

svarlig og effektiv risikostyring.

Forslaget giver virksomhederne mulighed for at efterkomme de nye krav og

de nye principper under hensyntagen til deres størrelse og kompleksiteten af

deres virksomhed.

Forslaget udvider tilsynsregler til at omfatte aflønningspolitik, således at tilsy-

nene kan pålægge virksomheden krav om at afhjælpe et eventuelt problem,

de måtte konstatere.

Den foreslåede forpligtelse er begrænset til aflønning af medarbejdere, hvis

arbejde har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

Forslaget supplerer Kommissionens henstilling om aflønningspolitik i finans-

sektoren og de eksisterende retningslinjer fra Det Europæiske Banktilsynsud-

valg.

Hovedelementer i forslaget er:



bestyrelsesinvolvering med årlig kontrol og revurdering

balance mellem fast og variabel aflønning, der er afstemt med virk-

somhedens langsigtede interesser

resultatmål skal være koblet til flere parametre som resultater, risici,

kapitalomkostninger, likviditet og ikke finansielle parametre, og måle-

ne vurderes over en flerårig ramme

optjening samt udbetaling bør følge en risikoperiode svarende til en

konjunkturcyklus, og hvor en væsentlig del og mindst 50 pct. af godt-

gørelsen skal ske i form af aktierelaterede instrumenter o.lign.

en væsentlig del af bonusbetalinger og mindst 40 pct. af den variable

bonuskomponent udskydes over en periode på mindst 3 år, og hvor

udbetalingen vil afhænge af virksomhedens fremtidige resultater og

kan tilbagekaldes eller reduceres

og for store bonusbetalinger udskydes mindst 60 pct. af den variable

bonuskomponent

uafhængighed for kontrolfunktioner

større virksomheder skal nedsætte et internt lønudvalg, hvor et besty-

relsesmedlem bliver formand”



Under forelæggelsen på mødet i udvalget blev der spurgt til, hvor stor en del

af aflønningen der må være aktieoptioner eller bonusordninger.

Den konkrete formulering af spørgsmålet var ifølge optagelserne af mødet

følgende: ” Og så også omkring aflønningspolitikken og bonusprogrammerne,

altså at der bliver sat et vist åremål som sigte på de ordninger. Altså at man

kunne foreslå, at optioner, der blev udloddet i 2010, der kunne man først få

udbytte af dem på baggrund af aktiekursen i 2015, altså så man får gjort op

med nogle af de her meget kortsigtede måder at lave optioner på. Og det at

præcisere de krav, synes vi kunne være godt. Så mangler der måske også

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28. Europaudvalgsmøde 13/4-10

noget omkring, hvor stor en del af aflønningen, der må være aktieoptioner.

Det er der ikke stillet nogle krav til heller – hvor høj en andel af de her ledende

medarbejderes løn, der må være bonusordninger.”

Jeg svarede, at ”jeg tror at kunne huske, at andelen bonus må udgøre er mel-

lem 40 og 60 pct.”

Det rigtige svar er, at forslaget nævner, at der skal være en passende balance

mellem faste og variable aflønningskomponenter, at mindst 50 pct. af enhver

variabel aflønningskomponent tildeles i form af aktier eller aktielignende in-

strumenter i kreditinstituttet samt at en væsentlig del af den variable aflønning

og mindst 40 pct. udskydes over en periode på mindst 3 år, og hvis den vari-

able aflønningskomponent udgør et meget stort beløb skal mindst 60 pct. ud-

skydes.

Jeg troede, at jeg med mit svar havde besvaret alle spørgsmål, men efterføl-

gende står det mig nu klart, at mit svar var upræcist. Det beklager jeg. Mit

svar leder udvalgets opmærksomhed hen på, at der i direktivforslaget var

nærmere regler om bonus, men jeg var ikke tilstrækkelig opmærksom på det-

te forholds særlige betydning blandt de mange sager og spørgsmål, der blev

drøftet på mødet. Det beklager jeg naturligvis også.

Næste gang jeg blev opmærksom på denne sag var ved min læsning af et

notat udarbejdet den 9. marts 2010 til forligskredsen om finansiel stabilitet,

der bl.a. redegør for de konkrete regler om aktieoptioner. Efter at have læst

notatet gik aktieoptionsreglerne fulde indhold op for mig, og at Europaudval-

get ikke var tilstrækkeligt informeret om dem.

På den baggrund iværksatte jeg udarbejdelse af en skriftlig redegørelse til

Europaudvalget om indholdet i aktieoptionsbestemmelserne i direktivet og min

informationen herom forud for forelæggelsen i november sidste år. Denne

redegørelse blev imidlertid overhalet af indkaldelsen til samrådet i dag.

I lyset af forløbet har jeg taget initiativ til at styrke de interne processer og ko-

ordinationen mellem Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og

Finanstilsynet med henblik på at sikre den bedste orientering af Europaudval-

get. Sagen dokumenterer således et behov for styrket koordination og ledel-

sesmæssig fokus i forhold til EU-sager og temaer, der samtidig indgår i den

hjemlige politiske debat.

Jeg vil desuden skrive et brev til det spanske EU-formandskab om, at Euro-

paudvalget ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om det specifikke forslag

om aflønning, og at regeringens tilslutning til dette aspekt af ændringerne af

kapitalkravsdirektiverne ikke afspejler ønskerne hos et flertal i Folketinget,

således at Danmark burde have indtaget en anden holdning til sagen.

Morten Bødskov

takkede for besvarelsen, men betegnede forløbet som me-

get uheldigt, idet ændringsforslaget fra formandskabet går på tværs af den

opfattelse, som et flertal i Folketinget har. På den baggrund spurgte han, om

regeringen mener, den har fået mandat til at støtte et direktiv, som indeholder

dette ændringsforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28. Europaudvalgsmøde 13/4-10

Kim Mortensen

bad om en uddybning af følgende i finansministeren svar på

spørgsmål 6: "Sagen dokumenterer således et behov for styrket koordination

og ledelsesmæssig fokus i forhold til EU-sager og temaer, der samtidig indgår

i den hjemlige politiske debat." Det undrede ham, at aktieoptioner ikke var

nævnt ved finansministerens forelæggelse i Europaudvalget, idet det havde

været et centralt spørgsmål i den hjemlige politiske debat.

Morten Østergaard

betegnede sagen som uheldig, idet han mente, den of-

fentlige debat havde været tjent med at, man vidste, hvilken opfattelse man

på den internationale scene havde af aktieoptioner. Det var især uheldigt, at

finansministeren ikke havde orienteret herom, selv om han på selve mødet

blev spurgt om aktieoptioner. Morten Østergaard spurgte, hvilken afvejning

der havde gjort, at man ikke fandt det relevant at oplyse, at mange på euro-

pæisk plan fandt, at aktieoptioner kunne have en stabiliserende indflydelse.

Pia Adelsteen

fremhævede, at samlenotaterne er helt centrale i hendes for-

beredelse til Europaudvalgets møder, og fandt det derfor bekymrende, at op-

lysningen om aktieoptioner ikke stod i samlenotatet.

Hun spurgte, om den henvendelse, finansministeren nu vil rette til formand-

skabet, ændrer noget på det, regeringen tidligere har tilkendegivet som den

danske holdning.

Finansministeren

beklagede igen og sagde, at det ikke havde været intenti-

onen at forholde udvalget oplysningen vedrørende aktieoptioner. Han gentog,

at det, der på det tidspunkt var diskussion om, var, om det var i strid med de

kollektive overenskomster, at man i kapitalkravsdirektivet beskæftigede sig

med aflønningsformer, og at flere af høringssvarene drejede sig herom. Når

man laver samlenotater, foretager man en udvælgelse af de væsentlige ting. I

bagklogskabens lys var det et forkert valg ikke at orientere om bonusordnin-

gerne. Men finansministeren troede, han havde svaret på det spørgsmål, der

var stillet.

Derfor er svaret til Morten Bødskov, at finansministeren troede, han havde

mandat til at støtte direktivforslaget, idet sagen var fyldestgørende oplyst. Ef-

terfølgende var det gået op for ham, da han læste, hvad han blev spurgt om,

at han burde have været meget mere præcis i sit svar. Spørgsmålet kunne

måske også have været mere præcist. Der blev foretaget en udvælgelse, da

man lavede samlenotatet, og set i lyset af, hvordan diskussionen har været,

burde der være foretaget en anden prioritering.

Europaudvalget har ikke fået det konkrete kompromisforslag om, at mindst 50

pct. af den variable aflønning skal ske i form af såkaldte aktierelaterede in-

strumenter. Det er imidlertid ikke normal praksis at fremsende de konkrete

kompromisforslag til Europaudvalget, ligesom de som udgangspunkt heller

ikke er tilgængelige på EU-institutionernes hjemmesider. Ofte er der tale om

et omfattende materiale, som foreligger i flere versioner under forhandlingerne

i Rådets arbejdsgrupper og Coreper. Desuden vælger formandskabet i visse

tilfælde at holde kompromisforslagene fortrolige. Finansministeren tilbød at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28. Europaudvalgsmøde 13/4-10

drøfte med Europaudvalgets formand, hvornår det kan være relevant at over-

sende de konkrete kompromisforslag til udvalget.

Finansministeren ville skrive et brev til den spanske formand for Økofin og

redegøre for sagen. I brevet ville han gøre opmærksom på, at Danmark har

støttet direktivforslaget på et forkert grundlag, idet der i Folketinget reelt ikke

er flertal for den konkrete regel om, at mindst 50 pct. af den variable aflønning

skal være i form af såkaldte aktierelaterede instrumenter. Danmark skulle alt-

så have taget et andet standpunkt til den pågældende sag i november 2009.

Direktivforslaget kan vedtages med 2/3 flertal, og det blev enstemmigt vedta-

get på rådsmødet. I øjeblikket er sagen til behandling i Europa-Parlamentet.

Den er ikke afsluttet endnu, så finansministeren vidste ikke, hvordan den end-

te. Men Europa-Parlamentet har ikke problematiseret den nævnte bestem-

melse i direktivet, og der er ikke stillet ændringsforslag på dette punkt. Nor-

malt vil det være sådan, at hvis der er overensstemmelse mellem Europa-

Parlamentet og Rådet, vil sagen blive behandlet som et A-punkt på et efter-

følgende rådsmøde.

Morten Bødskov

måtte forstå svaret sådan, at regeringen ikke har mandat til

det arbejde, der foregår nu vedrørende dette direktivforslag.

Han ville gerne have en redegørelse for, hvordan regeringen vil forholde sig i

det videre forløb. En sådan redegørelse vil også være af interesse for Finans-

udvalget.

Det fremgår af referatet af Europaudvalgets møde den 6. november 2009, at

Jesper Petersen fra SF spørger om, hvor stor en del af aflønningen der må

bestå i aktieoptioner, og han får det svar, at bonusandelen må være mellem

40 og 60 pct., mens det rigtige svar havde været, at halvdelen af den variable

aflønning skal udgøres af aktier og aktielignende instrumenter. Det betegnede

Morten Bødskov som noget rod.

Morten Bødskov spurgte, hvornår finansministeren blev klar over, at dette

ændringsforslag rent faktisk eksisterede. Det fremgår af finansministerens

første indlæg, at det blev bragt ind i processen den 30. september, men var

finansministeren, da han sad til møde i Europaudvalget den 6. november, klar

over, at dette ændringsforslag rent faktisk eksisterede?

Kim Mortensen

sagde vedrørende det spørgsmål, Jesper Petersen på mødet

den 6. november 2009 havde stillet om aktieoptioner, at det altid er svært at

spørge helt præcist ind til en sag, der ikke er omtalt i samlenotatet, men når

Jesper Petersen nævner ordet aktieoptioner, er det selvfølgelig, fordi han

gerne vil have en sikkerhed for, at Danmark stadig væk arbejder imod, at der

bliver disse muligheder for store præmier.

Han kunne ikke blive klog på, om brevet til rådsformanden indebærer, at fi-

nansministeren, når sagen kommer op igen i EU, vil forelægge et nyt forhand-

lingsoplæg i Europaudvalget, således at Europaudvalget kan tage stilling til,

om Danmark er imod lige præcis den del af kapitalkravsdirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28. Europaudvalgsmøde 13/4-10

Morten Østergaard

forstod, at finansministeren den 6. november var op-

mærksom på reglen, for den indgår i beredskabspunktet – faktisk indgår den i

listen over hovedelementer i forslaget. Alligevel går der rigtig lang tid, frem til

debatten i marts 2010, før sagen kommer frem i forbindelse med nogle papi-

rer i relation til bankforligskredsen. Det undrede ham, at finansministeren ikke

i denne lange periode, hvor der foregik en offentlige debat om aktieoptioner,

havde oplyst danskerne og partierne om, at der i Danmark foregår en debat,

som er langt væk fra den debat, der foregår i EU, hvor direktivforslaget er gå-

et glat igennem og nu er på vej igennem Europa-Parlamentet. Morten Øster-

gaard mente, det var en ekstremt væsentlig debat, der drejer sig om, hvorvidt

aktieoptioner er stabiliserende eller destabiliserende.

Pia Adelsteen

gentog, at samlenotaterne er meget vigtige for et parti, som

normalt er rimelig skeptisk over for EU.

I betragtning af at direktivet kan vedtages med 2/3 flertal, spurgte hun, om det

var blevet vedtaget under alle omstændigheder, selv om Danmark havde

stemt imod. Nu ligger sagen i Europa-Parlamentet, og hun ville gøre Dansk

Folkepartis medlemmer i Europa-Parlamentet opmærksom på sagen.

Finansministeren

sagde, at man i den danske debat og i den europæiske

debat er optaget af nøjagtig det samme, nemlig at man ikke spekulerer i kort-

sigtet at få kursen op, men man når til to forskellige konklusioner.

Finansministeren svarede Morten Østergaard, at han efter mødet den 6. no-

vember i Europaudvalget troede, han havde besvaret alle spørgsmålene. Han

bliver først opmærksom på, at det havde han ikke, i forbindelse med mødet i

kredsen vedrørende finansiel stabilitet i marts måned. På det tidspunkt skriver

han med det samme til partiernes ordførere, og han tager initiativ til at lave en

redegørelse til Europaudvalget, som så bliver overhalet af, at han bliver kaldt i

samråd. Som en konsekvens af sagen ville han som nævnt også skrive et

brev til rådsformanden.

Med hensyn til den fremadrettede procedure sagde finansministeren til Kim

Mortensen, at når Europa-Parlamentet har afsluttet sin behandling af sagen,

skal Rådet tage stilling til Europa-Parlamentets ændringsforslag, og hvis disse

falder inden for rammerne af Rådets oprindelige kompromis, kan Rådet ved-

tage sagen som et A-punkt uden debat. Medlemslandene er ikke formelt bun-

det af den oprindelige vedtagelse i Rådet. Men Europa-Parlamentets forslag

ser ud til at indeholde samme formulering som Rådets vedtagelse hvad angår

den konkrete bestemmelse, og hvis stemningen i Rådet er, som den har væ-

ret tidligere, vil direktivforslaget blive vedtaget.

Finansministeren var enig med Pia Adelsteen i, at samlenotaterne skal afspej-

le, hvad der er det væsentlige i forslaget, og derfor bliver man nødt til at

stramme proceduren op.

Næstformanden

spurgte, hvad dette betyder for mandatgivningen. Kommer

finansministeren tilbage til Europaudvalget og forlægger et nyt mandat, når

sagen igen kommer på Rådets dagsorden?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28. Europaudvalgsmøde 13/4-10

Finansministeren

svarede næstformanden, at hvis sagen dukker op igen til

drøftelse i Rådet, så ville han komme tilbage til Europaudvalget og bede om

et nyt forhandlingsoplæg.

Morten Østergaard

spurgte igen, om det ikke undrede finansministeren, at

det i den lange periode, der gik fra november 2009 til marts 2010, ikke spille-

de nogen rolle i den danske debat, at man i Europa havde en helt anden op-

fattelse af aktieoptioners gavnlighed, mens vi kun diskuterede et forbud. Han

var frustreret over dette.

Morten Bødskov

sagde, at det er Socialdemokraternes holdning, at hvis der

skal aftales nye procedurer, så er det ikke et anliggende, der blot skal drøftes

mellem finansministeren og Europaudvalgets formand. Så må hele Euro-

paudvalget tage stilling til, om man skal finde en ny procedure.

Han forstod stadig ikke, at finansministeren ikke havde orienteret Europaud-

valget i hele den periode, der gik fra november 2009 til marts 2010. Regerin-

gens spindoktorer måtte da have set, at aktieoptioner optrådte mere end 200

gange i de danske medier. Han mente, regeringen har en pligt til at orientere

Folketinget, når sådanne sager opstår. Der må være folk i Finansministeriet,

som har haft en viden om det.

Han gentog sit spørgsmål om, hvornår finansministeren selv var vidende om

dette ændringsforslag. Eller sagt på en anden måde: Havde finansministeren

læst beredskabspapiret forud for mødet i Europaudvalget den 6. november?

Pia Olsen Dyhr

mente ikke, det var nok, at det er det, der interesserer hø-

ringsparterne, der kommer med i samlenotatet. Samlenotatet må indeholde

alt, hvad der er kontroversielt, og hvor der er konflikt med den nationale lov-

givning.

Med hensyn til den videre procedure pegede hun på, at finansministeren må

tage kontakt til alliancepartnere i de andre lande for at sikre sig, at dette ikke

bliver gennemført.

Pia Adelsteen

syntes, det var vigtigt, at Europaudvalget bliver en del af den

fremadrettede proces, hvorfor hun bakkede det op, Morten Bødskov sagde

om, at det må være hele Europaudvalget, der bliver involveret.

Finansministeren

sagde til Morten Bødskov, at han ikke havde haft til hen-

sigt at sondre mellem formanden for Europaudvalget og Europaudvalget, men

blot havde ønsket at finde ud af, hvordan man håndterer disse kompromisfor-

slag i fremtiden.

Han beklagede endnu engang og gentog sine bevæggrunde for ikke at have

orienteret Europaudvalget på et tidligere tidspunkt.

Han læste selvfølgelig meget omhyggeligt de beredskabspunkter, han blev

forsynet med, men som nævnt var han ikke opmærksom på, at han havde

svaret meget, meget upræcist – for at sige det mildt. Han havde læst bered-

skabspunkterne før mødet i Europaudvalget den 6. november, men som

nævnt var han først blevet klar over sagens vigtighed i marts måned.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28. Europaudvalgsmøde 13/4-10

Som nævnt ville man nu stramme proceduren op for udarbejdelse af samleno-

tater, idet finansministeren var fuldstændig enig i, at samlenotaterne er om-

drejningspunktet for Europaudvalget. Samlenotaterne skal indeholde det, der

er kontroversielt.

Finansministeren måtte svare Pia Olsen Dyhr, at vi ikke har nogen alliance-

partnere i denne sag, idet man i det øvrige Europa mener, at bonusordninger

er bedre end det, vi foretrækker i Danmark, nemlig kontante udbetalinger.

Næstformanden

kvitterede for finansministerens tilsagn om at se på de in-

terne procedurer vedrørende udarbejdelse af samlenotater. Hun gik ud fra, at

Europaudvalget får en kopi af det brev, der bliver sendt til rådsformanden.

Hun noterede sig finansministerens tilsagn om, at man får en drøftelse af,

hvordan Europaudvalget kan blive orienteret om de – af og til fortrolige –

kompromisforslag, der fremkommer under behandlingen i Rådet. Endelig no-

terede hun sig finansministerens tilsagn om, at han kommer tilbage til Euro-

paudvalget, hvis sagen kommer på Rådets dagsorden igen.

Morten Østergaard

pegede på, at i det forslag vedrørende aflønning i den

finansielle sektor, som den daværende økonomi- og erhvervsminister Lene

Espersen fremlagde den 27. januar, står der bl.a., at udbetaling af bonus sker

over en treårig periode, herunder også hvad angår aktieoptionsprogrammer.

Her synes der at være en fin overensstemmelse mellem det, regeringen fore-

slår, og det, der foreslås i EU. Morten Østergaard tilføjede, at personligt var

han sådan set mere enig i den europæiske opfattelse af situationen, nemlig at

aktieoptioner virker stabiliserende.

Morten Bødskov

var glad for, at proceduren nu bliver strammet op, men det

må gøres generelt, ikke blot for Finansministeriets område. Han var stadig

utilfreds med, at der gik et halvt år, inden Europaudvalget bliver orienteret om

sagen.

Finansministeren

sagde i anledning af Morten Bødskovs bemærkning, at det

også ærgrede han, for han ville gerne have været denne sag foruden.

Morten Bødskov

bad om, at man fik oversendt finansministeren talepapir,

som gør det ud for den redegørelse, finansministeren ville udarbejde, men

som blev overhalet af indkaldelsen til samråd.

Kim Mortensen

pointerede, at det er regeringens ansvar at informere korrekt

om alt, hvad der er relevant for udvalget. Han mente, den eksisterende pro-

cedure tager højde herfor. Man skal bare leve op til den.

Næstformanden

pegede på, at i dag får Europaudvalget ikke oversendt

kompromisforslagene, men det kan i givet fald ske, selv om de er fortrolige.