Notat til Folketingets Europaudvalg

om afgivelse af indlæg i EU-domstolens

præjudicielle sag C-509/09, e-Data Adversting

1. Indledning

Den tyske Bundesgerichtshof har forelagt EU-domstolen tre præjudiciel-le spørgsmål til brug for den tyske domstols vurdering af, om der er vær-neting i Tyskland i en sag om krænkelse af personlige rettigheder via of-fentliggørelse af en artikel på en internetportal.De præjudicielle spørgsmål drejer sig om fortolkningen af artikel 5, nr. 3,i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og omanerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsret-lige område (herefter Bruxelles I-forordningen), samt artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. 31/2001 om visse retlige aspek-ter af informationssamfundstjenester (herefter e-handels-direktivet).

2. Sagens faktiske omstændigheder

Den tyske statsborger Manfred Lauber (herefter sagsøger) har anlagt ensag i Tyskland mod det østrigske selskab e-Data Advertising GmbH(herefter sagsøgte), som driver en internetportal, der henvender sig tilbøsser og lesbiske, biseksuelle og transseksuelle i Østrig. Sagen er an-lagt, fordi selskabet offentliggjorde en gammel artikel om sagsøgeren påselskabets hjemmeside. Ifølge artiklen, som var dateret den 23. august1999, havde sagsøgeren og dennes broder, der betegnes med navns næv-nelse, appelleret deres domfældelse for mordet på den kendte tyske skue-spiller Walter Sedlmayer. Artiklen kunne læses på selskabets hjemme-side frem til den 18. juni 2007, hvor selskabet fjernede artiklen efter op-fordring fra sagsøgerens advokat. Sagsøgeren blev løsladt i 2008.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal undlade at skriveom ham i sammenhæng med gerningen og med nævnelse af hans fuldenavn. Sagsøgte har bestridt, at de tyske retter er kompetente, hvilket sag-søgte dog ikke har fået medhold i ved de to foregående instanser.Det centrale spørgsmål i sagen er således, om den tyske Bundesge-richtshof er kompetent til at behandle sagen i henhold til artikel 5, nr. 3, iBruxelles I-forordningen. Efter denne bestemmelse kan en person, derhar bopæl på en medlemsstats område, sagsøges i en anden medlemsstat isager om erstatning uden for kontrakt ved retten på det sted, hvor skade-tilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå.Den tyske Bundesgerichtshof har derfor bl.a. forespurgt EU-domstolenom udtrykket – det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunneforegå – skal fortolkes således:-at den forurettede i sagen kan søge et forbud nedlagt mod netste-dets indehaver, uafhængigt af, hvor indehaveren er etableret, ogogså ved retterne i den medlemsstat, hvor netstedet kan besøges,ellerom retterne i en medlemsstat hvor indehaveren af netstedet ikkeer etableret, kun er kompetente, hvor der foreligger en særlig til-knytning (indlandstilknytning), der rækker ud over den blotte mu-lighed for at kunne besøge netstedet. Hvis der kræves en sådansærlig indlandstilknytning, ønsker den tyske Bundesgerichtshofendvidere fastlagt, efter hvilke kriterier indlandstilknytningenskal vurderes.

3. Den danske interesse i sagen

Bruxelles I-forordningen finder anvendelse i Danmark på mellemstatsligtgrundlag som følge af en parallelaftale med EU, der er gennemført idansk ret ved lov nr. 1563 af 20. december 2006.EU-domstolens vurdering af de rejste præjudicielle spørgsmål om for-tolkning af værnetingsreglen i artikel 5, nr. 3, vil derfor have betydningfor, i hvilket omfang personer, der er bosat her i landet, kan sagsøges iandre medlemsstater for at have offentliggjort informationer på internet-tet, der potentielt krænker andres personlige rettigheder, og i hvilket om-fang personer, der er bosat i de øvrige medlemsstater, vil kunne sagsøgesher i landet i tilsvarende sager.2

I det omfang Bruxelles I-forordningens regler giver sagsøgeren mulighedfor at anlægge en sag i flere forskellige medlemsstater, vil sagsøgerenkunne vælge at anlægge sagen i den medlemsstat, som har den for sagsø-geren mest favorable lovgivning og/eller retspraksis (forumshopping).Muligheden for, at danske medier kan blive sagsøgt i England for udta-lelser gengivet i de danske medier via internettet, som ikke ville givegrundlag for sager om ærekrænkelser her i landet, har givet anledning tilbekymring.Regeringen har rettet henvendelse til Europa-Kommissionen og foreslået,at problemet med forumshopping i ærekrænkelsessager overvejes i for-bindelse med den kommende revision af reglerne i Bruxelles I-forordningen.EU-domstolens besvarelse af de præjudicielle spørgsmål, der er stillet inærværende sag, vil kunne have betydning for, i hvilket omfang Bru-xelles I-forordningens regler fremover giver mulighed for forumshoppingi bl.a. ærekrænkelsessager.

4. Regeringens stillingtagen

Det følger af EU-domstolens praksis i sag C-68/93, Shevill v. Presse Al-liance SA, at når ærekrænkelse sker i aviser og tidsskrifter, skal den ska-degørende handling anses foretaget i den stat, hvor udgiveren har hjem-sted, og skaden skal anses for indtrådt i de stater, hvor avisen eller tids-skriftet er blevet udbredt, og hvor den fornærmede hævder, at hans ellerhendes omdømme har lidt skade. Det medfører, at et offer for en ære-krænkelse i en avisartikel, der er udbredt i flere lande, kan søge om er-statning mod udgiveren enten ved retterne i den stat, hvor udgiveren afden ærekrænkende offentliggørelse har sit hjemting, således at disse harkompetence til at tilkende erstatning for hele den skade ærekrænkelsenhar forvoldt, eller ved retterne i hver enkelt medlemsstat, hvor avisartik-len er blevet udbredt, og hvor den fornærmede hævder at have lidt skadepå hans eller hendes omdømme, således at disse kun har kompetence tilat tage stilling til den skade, der er forvoldt i den stat, for hvis retter sa-gen er indbragt.Som anført i forelæggelseskendelsen har EU-domstolen endnu ikke ud-talt sig om, hvilke tilknytningskriterier der skal anvendes ved vurderin-3

gen af, hvor en skadetilføjelse vil kunne foregå, når skaden forvoldes el-ler vil kunne forvoldes af indholdet på et netsted. Der hersker derfor tvivlom, hvorvidt offentliggørelse af informationer på et netsted medfører, atden, der offentliggør informationerne, vil kunne sagsøges i alle medlems-stater i for eksempel ærekrænkelsessager, fordi der som udgangspunkt erglobal adgang til offentliggjorte informationer på internettet.En lempelig fortolkning af værnetingsreglen i artikel 5, nr. 3, vil kunneføre til, at sager vedrørende krænkelse af personlige rettigheder som føl-ge af offentliggjorte informationer på et netsted, har værneting i adskilli-ge medlemsstater. Sagsøgeren får derved mulighed for at vælge at an-lægge sagen i den medlemsstat, der har den for sagsøgeren mest gunstigelovgivning og/eller retspraksis (forumshopping). For den, der ønsker atoffentliggøre informationer på internettet, indebærer sagsøgerens mulig-hed for forumshopping, at det bliver vanskeligere at forudsige, om of-fentliggørelse af de pågældende informationer vil kunne krænke person-lige rettigheder.Mulighed for forumshopping bør derfor begrænses i videst muligt om-fang af hensyn til netstedets indehaveres og andres mulighed for at for-udsige deres retsstilling forud for offentliggørelse af informationer påinternettet.Efter den danske regerings opfattelse bør retterne i en medlemsstat, hvornetstedets indehaver ikke er etableret, derfor kun være kompetente, hvisdet anfægtede indhold eller netstedet har en særlig tilknytning til den stat,hvor retten er beliggende, der rækker ud over den blotte mulighed for atbesøge netstedet på et for sagsøgeren forståeligt sprog.For så vidt angår spørgsmålet om, efter hvilke kriterier en sådan særligtilknytning skal defineres, bør der lægges vægt på, at udfaldet af vurde-ringen i videst muligt omfang bliver forudsigeligt ud fra de pågældendekriterier. Der må derfor stilles krav om, at de offentliggjorte informatio-ner eller netstedetretter sig særligtmod den pågældende medlemsstat,eller en eller flere personer, som har bopæl i den pågældende medlems-stat, eller krav om, at de offentliggjorte informationerobjektivt har ensærlig tilknytningtil den pågældende medlemsstat.Det bemærkes, at der næppe bør være tvivl om, at de offentliggjorte in-formationer, som den præjudicielle sag omhandler, har en sådan objektivsærlig tilknytning til Tyskland, da den person, som informationerne ved-4