EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 279: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Der er ingen aktiviteter i de næste tre uger i sager, hvor der er nedsat procesdelegation.Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.De forenedesagerC-379/08C-380/08Titel og kortsagsresuméERG Raffinerie Mediterranee SpA m.fl. mod Ministero Dello SviluppoEconomico m.fl.Sagen vedrører: genopretning af miljøskader. Der spørges bl.a.: Erfællesskabsdirektivet om ansvar for miljøskader (direktiv 2004/35/EF af21.4.2004, navnlig art. 7 og bilag II, hvortil denne artikel henviser) til hinderfor en national lovgivning, hvorefter de offentlige myndigheder underanvendelse af ”adækvate midler til genopretning af miljøskader” kanforeskrive andre foranstaltninger over for bestemte elementer i miljøet(”miljømatricer”) (i det foreliggende tilfælde i form af en ” fysiskafskærmning” over for grundvandet langs kystlinjen) end dem, det tidligere erbesluttet at anvende efter gennemførelsen af en adækvat kontradiktoriskundersøgelse, selv om disse allerede er godkendt, endelig projekteret og underudførelse?ERG Raffinerie Mediterranee SpA m.fl. mod Ministero Dello SviluppoEconomico m.fl.Sagen vedrører: ansvar for udbedring af miljøskader. Der spørges bl.a.: Erprincippet om, at ”forureneren betaler” (jf. art. 174 EF, stk. 2) ogbestemmelserne i direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar forså vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader til hinder for ennational lovgivning, hvorefter de offentlige myndigheder kan udstede pålægtil private erhvervsdrivende – alene som følge af, at de udøver deresvirksomhed i et område, som længe har været forurenet, eller et område, somProcesskridtDomDato09.03.10

grænser op hertil – om at træffe foranstaltninger til udbedring heraf uden atforetage nogen undersøgelse med henblik på at fastslå, hvem der er ansvarligfor forureningen?Monsanto Technology LLC mod Cefetra m.fl.Sagen vedrører bl.a.: Skal art. 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelsefortolkes således, at påberåbelsen af beskyttelsen, der er fastlagt i denneartikel, også er mulig i en situation som i den foreliggende sag, hvorproduktet (DNA-sekvensen) er en del af et materiale (sojamelet), som erindført i Den Europæiske Union, og ikke på tidspunktet, da krænkelsen gøresgældende, udøver sin funktion, men tidligere (i sojaplanten) har udøvet sinfunktion og muligvis igen – efter at materialet er blevet isoleret og indsat i enorganismes celle – kan udøve sin funktion?[…] Er den i direktivet fastlagte beskyttelse af et patent på biologiskmateriale, navnlig art. 9, i dette tilfælde til hinder for, at den nationalepatentret (herudover) giver selve produktet (DNA’et) en absolut beskyttelse,uden hensyntagen til om dette DNA udøver sin funktion, og skalbeskyttelsen i direktivets art. 9 i det i denne artikel regulerede tilfælde – atproduktet indeholder eller består af genetisk information, der indgår imateriale, hvori den genetiske information herefter er indeholdt – dermedanses for udtømmende?Emanuela Sbarigia mod Azienda USL og Comune di RomaSagen vedrører: Er det foreneligt med de fællesskabsretlige principper ombeskyttelse af fri konkurrence og fri udveksling af tjenesteydelser, der følgeraf bl.a. EF-traktatens art. 49, 81, 82, 83, 84, 85, 86, at apotekerne forbydes atgive afkald på årlig ferie og frit at holde åbent også ud over de maksimaleåbningstider, der for nærværende er tilladt ifølge de ovennævntebestemmelser i regional-lov for Lazio nr. 26/2002, og at muligheden for iComune di Roma at blive fritaget fra nævnte pligter i henhold til sammeregionallovs art. 10, stk. 2, nødvendigvis ligeledes er underkastet enskønsmæssig afgørelse fra forvaltningen (som udføres efter høring af deenheder og organer, der er fastsat i samme artikel) vedrørende bestemteforhold inden for det kommunale område efter det ansøgende apoteksbeliggenhed? Er det foreneligt med EU-traktatens art. 152 og 153, at denoffentlige apotekertjeneste, selv om den har til formål at beskytte brugernessundhed, undergives betingelser om begrænsninger og forbud som de iregionallov nr. 26/2002 fastsatte vedrørende uligheden for, at de enkelteapotekertjenester kan udvide de daglige, ugentlige og årlige åbningstider?Telekomunikacja Polska mod Formanden for Styrelsen for ElektroniskKommunikationSagen vedrører: Kan medlemsstaterne ifølge fællesskabsretten fastsætteforbud for alle virksomheder, som udfører tjenesteydelser inden fortelekommunikation, mod at gøre indgåelsen af en kontrakt om præstation aftjenesteydelser betinget af, at der modtages en anden tjenesteydelse(kombineret salg)? Navnlig spørges, om en sådan foranstaltning ikke går udover, hvad der nødvendigt for at opfylde formålene med de direktiver, som eromfattet af tele-pakken (EP og Rådets direktiv 2002/19/EF om adgang til ogsamtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter,EP og Rådets direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniskekommunikationsnet og -tjenester, EP og Rådets direktiv 2001/21/EF omfælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester

samt EP og Rådets direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt ogbrugerrettigheder i forbindelse med elektronisk kommunikationsnet og –tjenester). […]Centre d’exportation du livre fran§ais m.fl. mod Société internationalede diffusion et d’éditionSagen vedrører: Kan den nationale ret udsætte afgørelsen vedrørendespørgsmålet om pligten til at tilbagebetale statsstøtten, indtil Kommissionenhar udtalt sig ved en endelig afgørelse om støttens forenelighed medfællesskabsretten, når Kommissionens første afgørelse, som erklærede dennestøtte forenelig, er blevet annulleret af Fællesskabets retsinstanser? Kan ensådan situation, når Kommissionen tre gange har erklæret støtten forforenelig med fællesmarkedet, inden disse afgørelser blev annulleret af Retteni Første Instans, udgøre en ekstraordinær omstændighed, som kan føre dennationale ret til at begrænse pligten til at tilbagesøge støtten?Olympique Lyonnais mod Olivier Bernard og Newcastle UFCSagen vedrører: Er princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed, jf. art. 39TEF, til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en ”espoir” spiller, derved udløbet af sin uddannelsesperiode indgår en kontrakt som professionelmed en klub i en anden EU-medlemsstat, risikerer at blive idømt enerstatningspligt? Udgør behovet for at fremme rekrutteringen og uddannelsenaf unge professionelle spillere i bekræftende fald et legitimt formål eller ethensyn af almen interesse, som kan begrunde en sådan begrænsning?Rosalba Alassini m.fl. mod Telecom Italia SpA m.fl.Sagerne vedrører bl.a.: fortolkningen af art. 6 i den europæiske konvention tilbeskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,direktiv 2002/22/EF, direktiv 1999/44/EF, Kommissionens henstilling2001/310/EF, direktiv 1998/257/EF.Har de ovennævnte fælleskabsbestemmelser direkte bindende virkning, ogskal de fortolkes således, at der i forbindelse med tvister ”på området forelektronisk kommunikation mellem slutbrugere og udbydere omtilsidesættelse af bestemmelserne om forsyningspligtydelser og de afslutbrugernes rettigheder, der er følger af lovbestemmelser, myndighedernesafgørelser, kontraktretlige bestemmelser og chartre for tjenesteydelser”(tvisteromfattet af art. 2 i tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 173/07/CONS), ikkekan stilles krav om obligatorisk forligsmægling, uden hvilken retssagenafvises, idet de fælleskabsretlige bestemmelser har forrang i forhold til art. 3,stk. 1, i tilsynsmyndighedens afgørelse?Google France (Frankrig) og Google INC (USA) mod Louis VuittonMalletier m.fl.Sagen vedrører bl.a.: Skal artikel 5, stk. 1, litra a) og litra b) i direktiv89/104/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omvaremærker fortolkes således, at udbyderen af en søge- og annonceringsydelsemod betaling, som stiller søgeord, der gengiver eller efterlignerindregistrerede varemærker, til annoncørernes rådighed, og som i henhold tilkontrakten om denne ydelse tilrettelægger en særlig målrettet reklamering vedhjælp af disse søgeord med data om salgsfremmende links til websteder,hvorfra der udbydes varer af samme eller lignende art som dem, detregistrerede varemærke betegner, gør brug af disse varemærker på en måde,som indehaveren er berettiget til at forbyde? Endvidere indeholder sagenandre fortolkningsspørgsmål til direktivets artikel 5 samt til direktiv 2000/31(”Direktivet om elektronisk handel”) og forordning 40/94 (om EF-

varemærker).Mediaprint Zeitungs- und Zeitschriftenverlag GmbH mod Österreich-Zeitungsverlag GmbHSagen vedrører: fortolkning af EP og Rådets direktiv 2005/29/EF omvirksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indremarked og om ændring af direktiv 84/450/EØF, 97/7/EF), 98/27/EF og2002/65/EF og forordning (EF) nr. 2006/2004.Er art. 3, stk. 1, og art. 5, stk. 5 eller andre bestemmelser i ovennævntedirektiv til hinder for en national lovgivning, hvorefter det er ulovligt atannoncere, tilbyde eller yde vederlagsfri tilgift til periodiske tryksager samtannoncere vederlagsfri tilgift til andre varer eller tjenesteydelser medundtagelse af tilfælde, der er opregnet udtømmende, uden at det fra sag til sagskal efterprøves, hvorvidt denne handelspraksis har en vildledende, aggressiveller på en anden måde urimelig karakter, også når denne lovgivning ikke kuntjener til beskyttelsen af forbrugere, men også tjener til andre formål, somikke er omfattet af et alsidigt presseudbud og beskyttelsen af svageremedkonkurrenter? […]