Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 266
Offentligt
805871_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 19. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 12. februar 2010
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Michael Aastrup
Jensen (V), Henrik Høegh (V) næstformand, Pia
Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Yil-
diz Akdogan (S), Jeppe Kofod (S), Steen Gade (SF),
Pernille Frahm (SF), Kristen Touborg (SF), Astrid Kragh
(SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen (S), Frank
Aaen (EL)
Udenrigsminister Per Stig Møller, finansminister Claus
Hjorth Frederiksen, undervisningsminister Bertel Haarder
og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech
Desuden deltog:
Formanden
nævnte ved mødets begyndelse, at den nye Kommission blev
godkendt i Europa-Parlamentet den 9. februar med et meget stort flertal, idet
488 medlemmer stemte for, mens 137 stemte imod og 72 undlod at stemme.
Den ny kommission skal sidde indtil den 31. oktober 2014.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2996+2997 (almindelige anliggender og
udenrigsanliggender) den 22.-23. februar 2010
Udenrigsministeren:
Jeg vil som sædvanlig gennemgå de punkter på dagsor-
denen for rådsmødet, som, jeg vurderer, er af særlig interesse. De øvrige punkter
på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte i det omfang, I ønsker det.
Denne gang er alle punkter til orientering.
Jeg vil også nævne nogle sager, som ikke forventes drøftet på selve rådsmødet,
men som jeg alligevel mener, Europaudvalget bør kende til. De er på dagsorde-
nen, selv om de ikke forventes drøftet.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2996+2997 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udenrigsministeren:
Som det er udvalget bekendt, var der i går uformelt Euro-
pæisk Råd i Bruxelles, hvor drøftelsen primært rettede sig mod den økonomiske
situation i Grækenland samt efterfølgeren til Lissabonstrategien for vækst og be-
skæftigelse, EU2020. Statsministeren vil som aftalt med udvalget orientere skrift-
ligt om mødet i går. Det kan dog nævnes, at den planlagte drøftelse vedrørende
opfølgning på COP15 blev udskudt til forårstopmødet i marts.
627
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Hvis vi i stedet retter blikket mod mødet i Rådet for almindelige anliggender den
22. februar, er det forventningen, at det spanske formandskab vil præsentere sit
udkast til kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd i Bruxelles den 25.-
26. marts 2010.
Fra dansk side forventer vi at hilse udkastet velkommen. Den faste formand for
Det Europæiske Råd, Van Rompuy, lægger umiddelbart op til en fokuseret dags-
orden med få emner. Det støtter vi fra dansk side. Nu er der altså nogle emner,
som er skudt fra det uformelle møde, så de kommer altså også på den 25.-26.
marts.
Et af hovedemnerne for Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 ventes –
som det også var tilfældet i går på det uformelle møde i går – at blive håndterin-
gen af den økonomiske krise og EU2020. EU2020-strategien er et af hovedtema-
erne for det spanske formandskab.
Det er forventningen, at Kommissionen først fremlægger sit strategiudspil til
EU2020 den 3. marts, hvorfor det ikke vil være muligt at vedtage EU2020-
strategien på forårstopmødet, der i stedet ventes at udstikke retningslinjerne for
det videre arbejde frem mod Det Europæiske Råds møde i juni, hvor EU2020-
strategien ventes endelig vedtaget. Der bliver altså rigelig tid til at diskutere dette
emne. Helt frem til den 20. juni.
Et andet hovedemne forventes – som nævnt tidligere – at blive opfølgningen på
COP15 i København. Som vanligt vender vi tilbage til forberedelsen af topmødet
forud for næste møde for almindelige anliggender den 22. marts. Det blev ud-
skudt i går til næste gang, så det vil være relevant at tage diskussionen til den tid.
Steen Gade
havde forstået, at hele diskussionen om COP16 og om 2020-
strategien var udsat, hvilket ikke er i overensstemmelse med de danske øn-
sker. Hvis man først skal diskutere det om to måneder, betyder det, at ideen
om, at EU skal spille en ledende rolle, er ved at smuldre. Derfor opfordrede
han til, at man tager snakken på udenrigsministerniveau og også leverer.
Han havde set, at Jens Rohde i Europa-Parlamentet havde stemt for, at EU
heller skal sige 30 pct. end 20 pct., og Connie Hedegaard sagde det samme i
medierne, dagen før hun blev udnævnt til kommissær. Som et argument for at
gå til 30 pct. nævnte Steen Gade, at med den økonomiske nedgang, der har
været, vil det ikke belaste EU mere, end det ville have belastet EU at gå til 20
pct. under højkonjunkturen.
Udenrigsministeren
var glad for, at Europaudvalget accepterede, at COP16
er taget af dagsordenen, hvilket han beklagede, ligesom han beklagede, at
drøftelsen om 2020-strategien også var udsat, men det var sket, fordi Græ-
kenland var blevet hovedemnet. Vi ønsker, at EU lever op til sine løfter med
hensyn til opstartfinansiering.
Udenrigsministeren pegede på, at det hele tiden havde været en forudsæt-
ning for at gå op til 30 pct. reduktion, at det skete som led i en global aftale,
men Danmark har lagt vægt på de 30 pct. Han gav Steen Gade ret i dennes
økonomiske betragtninger vedrørende den byrde, det ville være for EU.
628
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
2. (Evt.) Iran
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2996+2997 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 221 (side 590, senest behandlet i EUU
22/1-10)
Udenrigsministeren:
Under EU-udenrigsministermødet i ugen efter vinterferien
vil vi også drøfte Iran – herunder den indenrigspolitiske situation og udviklingen i
sagen om Irans atomprogram.
Den indenrigspolitiske situation i Iran er fortsat meget anspændt. I går, på årsda-
gen for den iranske revolution, fandt nye demonstrationer sted. Der var flere rap-
porter om sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker. Men sikker-
hedsmyndighederne holdt et meget stramt greb om begivenhederne. Det be-
grænsede oppositionsbevægelsens muligheder for at samles og demonstrere.
De mange arrestationer af ledende aktivister forud for nationaldagen kan også
have lagt en dæmper på protestdemonstrationerne.
Det betyder imidlertid ikke, at oppositionen bøjer sig – trods intimideringen, trods
dødsdommene, trods eksekutionerne, trods arrestationerne og trods de offentlige
skueprocesser. Mange civile iranere trodsede faktisk i går det massive sikker-
hedsopbud. Der må forventes nye demonstrationer, særligt omkring dage for na-
tionale højtideligheder og mindedage i fremtiden. Samtidig fortsætter regimet den
brutale adfærd over for anderledes tænkende. Der er tale om en meget ubehage-
lig udvikling i landet.
EU's høje repræsentant, Lady Ashton, udsendte i går en erklæring på EU’s veg-
ne, hvor hun tog afstand fra volden rettet mod dem, der ønsker retten til ytrings-
og forsamlingsfrihed. Hun gjorde det klart, at regimet svigter sin egen befolkning,
som fortjener bedre. Jeg var selv ude og kommentere på nationaldagen i går og
tog afstand fra regimets undertrykkelse og brutalitet.
Hvad angår menneskerettighedssituationen har både EU og Danmark skarpt kri-
tiseret den negative udvikling. Den herværende iranske ambassadør var kaldt til
samtale i Udenrigsministeriet den 25. januar 2010. Jeg har også selv taget meget
kraftigt afstand fra udviklingen. Jeg har fordømt henrettelsen af de to mænd den
28. januar, der blev dømt under de offentlige TV-transmitterede skueprocesser.
Lady Ashton fordømte ligeledes, på vegne af EU-landene, disse henrettelser.
På blandt andet dansk initiativ udsendte Lady Ashton igen den 5. februar 2010 en
erklæring, der tog afstand fra de iranske myndigheders varslede henrettelse af de
øvrige ni personer, der ligeledes blev dømt under disse skueprocesser. Den se-
neste udvikling – kan jeg oplyse jer om – i den sag er, at otte af de ni nu har fået
ændret deres dødsstraf til fængselsdomme.
Danmark og EU vil fortsætte med at holde kritisk øje med udviklingen i Iran og vil
fortsat tage disse sager op med de iranske myndigheder.
629
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Den iranske præsident Ahmadinejad benyttede fejringen af 31-årsdagen for den
iranske revolution i går til at erklære, at Iran nu er en ”atomstat”.
Iran har angiveligt øget niveauet for berigning fra 3,5 pct. til 20 pct., som markerer
niveauet for højt beriget uran.
Adskillige FN-sikkerhedsrådsresolutioner forbyder Iran at berige uran på grund af
IAEA’s tvivl om atomprogrammets udelukkende civile karakter. EU’s udenrigsre-
præsentant Ashton udsendte i tirsdags en udtalelse, hvor hun udtrykker EU’s be-
kymring over de iranske berigelsesplaner og på den baggrund gentager EU’s
villighed til at tage de nødvendige skridt til at supplere processen i FN-sporet. Fra
IAEA’s side havde man allerede tidligere på ugen udsendt inspektører til Iran,
men de har ikke kunnet bekræfte, at berigningen til 20 pct. faktisk har fundet sted.
Den seneste udmelding fra Ahmadinejad understøtter desværre indtrykket af et
Iran, som ikke ønsker at samarbejde med det internationale samfund. Det er
stærkt bekymrende, og det øger vores tvivl med hensyn til Irans fredelige hensig-
ter.
Uanset om berigningen har fundet sted eller ej, bekræfter udviklingen vigtigheden
af at øge presset på regimet.
Derfor må vi være klar til at øge presset, herunder med yderligere sanktioner.
Tiltag vedtaget i FN er fortsat førsteprioritet, men regeringen er også rede til at
støtte EU-sanktioner for at fremme mulighederne i forhandlingssporet.
Vi ser i den forbindelse frem til de drøftelser om Iran og atomsagen, som forven-
tes igangsat snart i FN’s sikkerhedsråd.
Jeppe Kofod
støttede regeringens linje og var åben over for at stramme
sanktionerne og øge presset på præstestyret i lyset af de seneste måneders
stigende brutalitet over for demonstranterne. Han spurgte, hvilke muligheder
EU har for at gennemføre konkrete, målrettede aktioner over for revolutions-
garden. Han var bekymret for, at Iran var ved at udvikle sig til et militærdikta-
tur, og rejste spørgsmålet, hvordan man kan styrke de oppositionelle kræfter,
således at der kan komme ændringer i styret.
Pernille Frahm
var ligeledes enig i regeringens strategi, men var også be-
kymret for udviklingen i Iran. Hun spurgte, hvilken type af sanktioner man
kunne tænke sig. Hun var specielt interesseret i, hvad man kunne gøre for at
sikre kommunikationen til og fra Iran, og spurgte, om man ikke kunne lave
sanktioner over for de internationale teleselskaber, som hjalp med at begræn-
se den frie kommunikation. I den forbindelse nævnte hun, at der var et firma,
som arbejder sammen med Nokia, som formentlig leverer informationer til
regimet om privates kommunikationer.
Pernille Frahm kunne godt være lidt urolig for, om det kunne ende op med, at
man på en eller anden måde indgik en aftale med Iran, der indebar, at Iran
stoppede berigelsen af uran, og at man til gengæld vendte det blinde øje til,
hvad der i øvrigt foregår i landet.
630
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Steen Gade
forstod, at udenrigsministeren foretrak FN-sanktioner, men i givet
fald også er parat til at støtte EU-sanktioner. Han rejste spørgsmålet, om EU-
sanktioner ville nytte noget, eller om de blot vil medføre, at Iran får produkter-
ne andet steds fra.
Yildiz Akdogan
så, at det var de unge, der gik på gaden og demonstrerede.
Vi må sende et positivt signal til dem. Hun spurgte, hvor målrettede de sankti-
oner, man taler om fra EU's side, er.
Frank Aaen
var ligesom alle andre frustreret over, at regeringen siger det
rigtige, og EU siger det rigtige, men i realiteten er vi magtesløse. Han spurgte,
hvilke sanktioner vi kan forestille os, som kan hjælpe.
Pia Adelsteen
bakkede op om alle de udtalelser, der kom i forbindelse med
modstandsbevægelserne. Det bekymrede hende, at Iran begynder at berige
uran. Hun havde den opfattelse, at vi ikke altid ved, hvad der foregår i Iran.
Sanktioner rammer som oftest civilbefolkningen og forhindrer ikke, at Iran
fortsætter med at berige uran.
Michael Aastrup Jensen
troede, alle var meget skræmt over den udvikling, vi
ser i Iran. Regimet er fuldstændig ligeglad med demokratiet og lader hånt om,
hvad verdenssamfundet mener. I sin store tale i går sagde den iranske præsi-
dent faktisk, at de stadig væk beriger uran. Man bliver ved med at snakke i ét
lokale, men i et andet lokale fortsætter de uændret. Derfor rejste han spørgs-
målet, om det ikke er på tide, at vi sætter hårdt mod hårdt. På den baggrund
spurgte han, hvornår vi går videre med sanktionerne. Han spurgte, om EU har
nogen muligheder for at støtte demokratibølgen.
Lone Dybkjær
delte den frustration, der er givet udtryk for, og mente, vi står
rimeligt magtesløse, når Iran blæser på verdenssamfundet. Derfor spurgte
hun, om man overhovedet har nogen magtmidler, når man ikke vil gribe til
krig.
Hun spurgte, om vi har nogen oplysninger om kvindernes situation i Iran.
Udenrigsministeren
erklærede sig enig i, at det var frustrerende, at man i
Iran i de sidste 8 år havde forhandlet i to værelser. Det havde han advaret
imod siden 2002. Han havde ment, man skulle snakke med iranerne, men
han havde advaret mod at være naive. Nu præsenterer præsidenten det, som
om de er en atommagt. Vi er nødt til at lave nogle sanktioner. Han havde i
flere omgange bedt om, at EU analyserer, hvilke plusser og minusser der er
ved forskellige former for sanktioner. Generelle sanktioner er ikke meget værd
og risikerer at ramme befolkningen. Nu havde EU's ministerkreds bedt om
sådanne analyser. Vi håber stadig væk, at Sikkerhedsrådet kommer med, så
sanktionerne bliver så omfattende som overhovedet muligt. Derfor kunne
udenrigsministeren ikke give løfte om, at vi rykker i denne måned, for så ville
Sikkerhedsrådet komme af krogen. Han havde kunnet læse i Financial Times,
at nu eksporterer Iran mere til Kina end til Europa, hvis indflydelse bliver min-
dre og mindre, fordi samhandelen bliver mindre og mindre. De seneste russi-
ske signaler i Sikkerhedsrådet havde været positive, men Golfstaternes hold-
ning har også betydning, idet det er dér, pengene bliver placeret. Hvis disse
631
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
stater er med, vil det virke på revolutionsgarden. Det virker ikke, hvis det kun
er Europa, der indfører sanktioner. Hvis vi kommer ud for, at Sikkerhedsrådet
ikke fungerer, så må man reagere fra EU, USA og de arabiske lande, som er
bekymrede over udviklingen i Iran. Udenrigsministeren så helst en samlet ind-
sats fra FN, men det bliver svært, for Kina – støttet af andre lande – går ikke
ind for sanktioner.
Vi skal se på, hvordan vi kan støtte den demokratiske opposition, men man
må være opmærksom på, at det ikke er hele oppositionen, der ønsker demo-
krati, og de fleste oppositionspartier ønsker også, at Iran skal være en atom-
magt. Hvis man støtter oppositionen for højlydt og for tydeligt og for sporbart,
vil det blive brugt imod oppositionen. Udenrigsministeren garanterede Euro-
paudvalget for, at man gjorde sig overvejelser om, hvordan man kan hjælpe
bedst muligt uden at skade.
Blandt sanktionsinstrumenterne er finansielle instrumenter en mulighed. Ben-
zin er også en mulighed, da Iran er verdens næststørste eksportør. Men vi
kan komme tilbage til sagen og vurdere de forskellige sanktionsmuligheder,
når analysen er lavet.
Udenrigsministeren sagde til Pernille Frahm, at det ikke kun var atomspørgs-
målet, man interesserede sig for i forhold til Iran, men også menneskeret-
tighedssituationen.
Han kendte ikke noget til Nokias involvering, men et element i sanktionsdrøf-
telserne må være at hæmme regimets mulighed for at blokere for internettet.
Udenrigsministeren svarede Lone Dybkjær, at han ikke vidste noget specielt
om kvindernes situation i Iran, men han vidste, at kvinderne var aktive i oppo-
sitionsbevægelsen, og at der også var kvinder, der var blevet arresteret.
632
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
3. Ukraine
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 2996+2997 – bilag 1 (samlenotat side 7)
Rådsmøde 2996+2997 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 116 (side 212, senest behandlet i EUU
13/11-09)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet vil der være en frokostdrøftelse af situatio-
nen i Ukraine efter præsidentvalget, der fandt sted søndag den 7. februar.
Valget endte jo – som I ved – med en kneben sejr til den tidligere premierminister
Janukovitj.
Det er glædeligt, at udenlandske observatører generelt er tilfredse med afviklin-
gen af valget, der har haft en forholdsvis høj valgdeltagelse. Det vidner trods alt
om, at demokratiet har fundet rodfæste i Ukraine.
Nu gælder det så om, at Ukraine bruger den politiske afklaring til at skabe stabili-
tet, så reformarbejdet kan fortsætte. Det er ingen hemmelighed, at nødvendige
reformer er blevet udskudt på grund af den langvarige valgkamp. Ukraine er hårdt
ramt af den økonomiske krise, og der er brug for politisk handling.
Fra EU´s side har vi allerede lagt op til en meget ambitiøs dagsorden med Ukrai-
ne. Det er det land under det østlige partnerskab, som vi tilbyder det mest vidtgå-
ende samarbejde, bl.a. inden for energi og handel.
Vi forventer at afslutte forhandlingerne om en associeringsaftale og en omfatten-
de frihandelsaftale i 2010. Det er vores håb, at Janukovitj vil fortsætte samarbej-
det med EU. Det var i hvert fald det, han gav udtryk for under min samtale med
ham i forbindelse med mit seneste besøg i Ukraine.
Jeg forventer, at der er bred tilslutning i EU til at fastholde den ambitiøse kurs i
forhold til Ukraine.
Jeppe Kofod
syntes, det så ud til at have været et forholdsvis demokratisk
valg, som havde bragt Janukovitj tilbage igen. Så vidt han forstod, var Janu-
kovitjs dagsorden også medlemskab af EU. Han spurgte, hvordan regeringen
tolker situationen i Ukraine.
Pia Adelsteen
noterede sig, at den nyvalgte præsident var mere russiskven-
lig. Derfor spurte hun, om han reelt ønsker at fortsætte reformarbejdet, eller
om det går i stå.
Udenrigsministeren
sagde, at det ser ud til, at Janukovitj har vundet præsi-
dentvalget, og internationale observatører siger, at valgproceduren har været i
orden denne gang. Udenrigsministeren mente ikke, det var mærkeligt, at den
orange revolution havde tabt, da der var så stor splittelse blandt de partier,
der stod bag den. Timosjenko nægter at træde tilbage, hvilket hun har ret til,
da hun har flertal i parlamentet. Men så kan Janukovitj udskrive valg. Uden-
633
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
rigsministeren mindede om, at det faktisk var Janukovitj, der i sin tid anmode-
de om medlemskab i EU. Udenrigsministerens indstilling var stadig væk, at
Ukraine skal have et medlemskabsperspektiv, da dette er vigtigt for Europas
stabilitet. Da udenrigsministeren var i Ukraine, talte han også med Janukovitj,
som havde bekræftet, at han stadig væk gerne så Ukraine som medlem af
EU, men han vil ikke gå hurtigere frem, end befolkningen ønsker. Derfor men-
te udenrigsministeren, man skulle tage imod den nye præsident med et åbent
sind.
634
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
4. Zimbabwe
Vedtagelse
KOM (2010) 0019
Rådsmøde 2996+2997 – bilag 1 (samlenotat side 9)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 213 (side 698, senest behandlet i EUU
22/1-09)
Udenrigsministeren:
Rådet forventes at foretage en begrænset lempelse af EU-
sanktionsregimet for Zimbabwe. Vi gør det på opfordring af Tsvangirai.
Konkret slettes otte zimbabwiske virksomheder, der p.t. er omfattet af EU’s re-
striktive foranstaltninger, fra sanktionslisten. Samtidig foretages en opdatering af
person- og virksomhedslisterne, hvorved yderligere én virksomhed og seks per-
soner slettes. Under de ledsagende foranstaltninger vedrørende EU’s fælles-
skabsbistand lægges op til åbning for finansiering af projekter, der støtter imple-
mentering af magtdelingsaftalen.
Lempelsen markerer en mere strategisk anvendelse af de restriktive foranstalt-
ninger fra EU’s side. Fra dansk side støtter vi, at der sendes et klart signal om
tilfredshed med de reformer, der trods alt er gennemført indtil nu, selv om de selv-
følgelig langt fra er nok. Samtidig er det regeringens politik, at EU bør være rede
til at overveje yderligere lempelser, hvis fremskridtene i reformprocessen fortsæt-
ter, herunder fremskridt i forfatningsprocessen. Omvendt forbeholder EU sig også
retten til at stramme sanktionsregimet igen, hvis reformprocessen går i stå.
Tsvangirais parti har opfordret til lempelsen af sanktionerne, fordi der er frem-
skridt, og fordi det vil lette deres daglige samarbejde med Mugabe og hans folk.
Men de understreger også, at EU ikke fuldstændig skal lempe de restriktive for-
anstaltninger uden ”modydelser” fra Zanu – altså Mugabes parti – i form af yderli-
gere konkrete reformtiltag.
Jeppe Kofod
spurgte, hvor langt man vil gå med sanktioner, og rejste
spørgsmålet, om man kan målrette sanktionerne mod Mugabe, som havde
forfærdelige ting på samvittigheden.
Steen Gade
mente, vi er nødt til at balancere for at se, om vi kan få Mugabe
udmanøvreret.
Udenrigsministeren
beroligede ordførerne med, at Mugabe ikke bliver slettet
af listerne, men visse virksomheder og visse personer bliver taget af listerne
efter ønske fra Tsvangirai.
635
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
5. Sri Lanka
Vedtagelse
Rådsmøde 2996+2997 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Udenrigsministeren:
Rådet forventes at vedtage en forordning om midlertidig
tilbagetrækning af EU's særlige handelspræference til Sri Lanka, GSP+, som vi jo
har drøftet her.
Fra dansk side støttes en konsekvent EU-linje, hvor der holdes fast på betingel-
serne for at modtage GSP+, som et særligt incitament til fremme af menneskeret-
tigheder og god regeringsførelse.
Kommissionens forslag om en tilbagetrækning af GSP+ til Sri Lanka er baseret
på en grundig og uvildig undersøgelse, der omfatter perioden fra Sri Lanka blev
tildelt GSP+ i juni 2005 til september 2009. Konklusionen er, at Sri Lanka ikke har
efterlevet FN’s konventioner om civile og politiske rettigheder, tortur og børns ret-
tigheder. Derfor har det været nødvendigt fra EU’s side at tage denne konklusion
til efterretning og stramme op i forhold til Sri Lanka. Jeg føler også selv med de
seneste dages begivenheder i forhold til oppositionen i Fonseca, at der ikke er
noget, der taler for, at vi er gået for hårdt til værks ved at ændre på GSP+.
Det er afgørende, at EU fortsat engagerer Sri Lanka for at fastholde en dialog
omkring menneskerettigheder og god regeringsførelse. EU’s hensigt er ikke at
straffe, men at medvirke til at Sri Lankas regeringen ændrer adfærd.
Der er tale om en midlertidig tilbagetrækning af Sri Lankas GSP+ status, som vil
kunne omgøres, hvis Sri Lanka atter effektuerer og reelt efterlever de berørte
konventioner.
Steen Gade
støttede selvfølgelig den danske position og syntes, der var
grund til at gå i en meget offensiv dialog med styret i Sri Lanka.
Udenrigsministeren
syntes ikke, der var kommet de lovede fremskridt med
hensyn til at give tamilerne større selvstyre. Vi følger situationen meget nøje,
og udenrigsministeren syntes ikke, den så godt ud. Efter den seneste udvik-
ling syntes han, man var nødt til at stoppe for GSP+, både af hensyn til tami-
lerne og af hensyn til oppositionens muligheder for at agere.
636
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
6. Haiti
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2996+2997 – bilag 3 (tillæg til samlenotat side 3)
EUU alm. del (09) – bilag 179 (skriftlig forelæggelse af 15/1-10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 213 (side 593, senest behandlet i EUU
22/1-09)
Udenrigsministeren:
Haiti er på dagsordenen på EU's udenrigsrådsmøde den
22. februar, hvor der forventes en drøftelse af bl.a. den kommende donorkonfe-
rence i slutningen af marts eller i april.
I Haiti går nødhjælpsarbejdet fremad. Systematisk uddeling af nødhjælp er blevet
iværksat, og en vaccinationskampagne er påbegyndt.
Også sikkerhedssituationen er blevet forbedret. Der har kun været få tilfælde af
tumult ved uddeling af fødevarer, men der har ikke været nogen alvorlige episo-
der. En række EU-lande har sendt omkring 350 gendarmer til Haiti og dermed
bidraget væsentligt til forbedring af sikkerhedssituationen.
FN står i spidsen for både nødhjælpsarbejdet og sikkerheden. FN’s appel om
hjælp fra det internationale samfund er pr. 5. februar dækket med godt 88 pct. af
det, der er blevet lovet. Det er egentlig ganske flot. Vi har bidraget med 115 mio.
kr., og EU – det vil sige EU-Kommissionen og medlemsstaterne tilsammen – har
bidraget med 1,58 mia. kr.
Der har været omtale af en mulig udsendelse af et EU-bidrag til at hjælpe med at
sikre husly til de mange hjemløse i Haiti. Det er ved at blive undersøgt, om man
fra europæisk side kan bidrage til opgaven, men indtil videre – må jeg oplyse –
ligger der ingen konkrete forslag på bordet. Det er noget, som først er ved at blive
drøftet nu.
For Danmark er det vigtigt, at EU og det internationale samfund samarbejder om
at yde den relevante langsigtede bistand til genopbygningen af Haiti, og at dette
sker på en koordineret måde under ledelse af FN. En grundig analyse af genop-
bygningsbehovene er vigtig for at sikre, at genopbygningen sker på et solidt fag-
ligt grundlag. Det er samtidig vigtigt for Danmark, at EU udarbejder en samlet EU-
strategi, som skal medvirke til at sikre, at der ikke sker overlap i forhold til andre
aktørers indsats.
Jordskælvet på Haiti har givet anledning til diskussioner om EU’s kriseberedskab.
Det er Danmarks holdning, at EU’s kriseberedskab skal være i stand til at reagere
hurtigt og professionelt og støtte op om FN i krisesituationer.
Det er klart, at vi både internationalt og i EU-regi skal lære af de erfaringer, vi gør i
forbindelse med de forskellige katastrofer, så vi kan gøre det bedre næste gang.
Det gjorde vi også efter tsunamien. Da satte vi et modulbaseret beredskab i gang,
som man kunne trække hurtigt på. Jeg har spurgt kommissæren, om han fandt,
at det havde fungeret tilfredsstillende. Han skulle komme med kritik, hvis med-
637
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
lemslandene ikke leverede ind til modulet. Han oplyste på det sidste møde, at han
var tilfreds med, hvordan det modulbaserede beredskab havde virket.
Frank Aaen
pointerede, at efterhånden som hjælpen til Haiti går over fra at
være nødhjælp til at være hjælp til genopbygning, er det meget vigtigt, at hai-
tianerne har kontrol med deres egen udvikling.
Pia Adelsteen
henviste til det, der står i samlenotatet om, at man overvejer at
sende et ungdomskorps ud til Haiti. Hun mente ligesom regeringen ikke, man
skulle sende unge mennesker ud at se de frygtelige ting, men at der skulle
være tale om erfarne mennesker.
Michael Aastrup Jensen
støttede ligeledes regeringen i at sige nej til udsen-
delse af et ungdomskorps til brændpunktet Haiti, da det kunne være farligt.
Lone Dybkjær
mente godt, unge, som tog ud af idealistiske grunde, kunne
gøre en indsats.
Udenrigsministeren
var enig med Frank Aaen i, at det er Haiti selv, der skal
styre sin udvikling, men det gør ikke noget, at omverdenen hjælper dem med
det.
Udenrigsministeren have advaret imod ungdomskorpset, idet han ikke mente,
man kunne have masser af unge til at gå i vejen for de professionelle i forbin-
delse med nødhjælpen. Men på længere sigt kunne et ungdomskorps godt
være en god idé, når det drejer sig om genopbygning.
638
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Udg.
7. Krisestyringsmekanisme
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2996+2997 – bilag 3 (tillæg til samlenotat side 5)
Udenrigsministeren: Punktet er udgået af dagsordenen.
639
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
8. (Evt.) Mellemøsten
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2996+2997 – bilag 3 (tillæg til samlenotat side 6)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 164 (side 437, senest behandlet i EUU
4/12-09)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Yildiz Akdogan
havde dagen før hørt, at det palæstinensiske selvstyre igen
var ramt af en korruptionsskandale, og var bekymret for, at vi støttede nogle
grupper, der i høj grad misbruger hjælpen, idet det skaber mistillid hos befolk-
ningen. Derfor spurgte hun, hvordan vi har tænkt os at målrette hjælpen, så
den kommer befolkningen til gode.
Frank Aaen
forstod på nyhederne fra dagen før, at EU og Danmark gør for
lidt i forhold til korruptionen, fordi vi meget gerne vil være gode venner med
selvstyret, idet vi bedre kan lide dem end Hamas.
Han opfordrede til, at man øger presset på Israel for at få løst den katastrofale
situation i Gazaområdet. Han vidste, at udenrigsministeren ville protestere
mod, at man afviser, at delegationer fra parlamenter kan komme ind i områ-
det.
Udenrigsministeren
medgav, at korruption hele tiden havde været et stort
problem for Fatahbevægelsen. Til gengæld har vi haft tillid til Fayad og hans
antikorruptionspolitik. Udenrigsministeren understregede, at vor bilaterale
støtte ikke går ind i en kasse, som styret kan tage af, men til projekter, som
NGO'erne er involveret i. Der skulle være styr på det, og vi kan følge penge-
ne. Vi overvejer, hvordan vi kan styrke indsatsen, f.eks. ved at udsende an-
tikorruptionshjælpere. Men både EU og USA giver budgetstøtte, som kan en-
de i de forkerte lommer. Udenrigsministeren gjorde gældende, at fordi man er
imod korruption, går man ikke ind for et militærstyre som Hamas.
Udenrigsministeren var enig med Frank Aaen i, at presset mod Israel må
øges. Det samme gælder presset mod Ægypten. Udenrigsministeren havde
protesteret mod, at Det Udenrigspolitiske Nævn ikke havde fået tilladelse til at
komme ind i Gaza. Importen til Gaza er dog steget med 28 pct. i løbet af
2009, og nu kommer der glas og plastic ind, så nogle af husene kan blive re-
pareret. Men det er ikke nok. Der skal gang i den civile økonomi.
Yildiz Akdogan
forstod, at Danmarks bilaterale bistand går direkte til projek-
ter, men spurgte, om han ville tage spørgsmålet om korruption op på EU-
niveau.
Udenrigsministeren
bekræftede, at han ville tage spørgsmålet op på det
kommende møde over for Lady Ashton. Det er vigtigt, at selvstyret kan betale
sine skolelærere og politibetjente og sygeplejersker i Gaza, og i mange tilfæl-
de kan EU sætte pengene direkte ind på de pågældende personers konti, så
de ikke kommer på selvstyrets budget. Men selvfølgelig er det en hjælp til
640
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
budgettet, at det ikke skal afholde de udgifter. Vi har en interesse i, at Vest-
bredden ikke bryder sammen, og at befolkningen i Gaza får en menneskelig
tilværelse.
641
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
9. Klimaændringer
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2996+2997 – bilag 3 (tillæg til samlenotat side 8)
Udenrigsministeren:
Klimaforandringer er sat på dagsordenen af formandska-
bet efter opfordring fra en række medlemslande. Det afspejler, at de globale kli-
maforhandlinger fortsat ventes at være øverst på den interne EU-dagsorden i
2010 frem mod COP16 i Mexico til december. Som I ved, var klimaforandringer
sat på dagsordenen for det ekstraordinære uformelle Europæiske Råd i går, men
emnet blev som nævnt udsat til det ordinære Europæiske Råd den 25.-26. marts
2010, fordi man skulle bruge tid på det græske problem.
Statsministeren var den 9. februar i Europaudvalget for at forelægge det uformelle
Europæiske Råd. Lad mig kort referere hans hovedpointer. Fra dansk side ses
det som vigtigt, at vi nu påbegynder operationaliseringen af Copenhagen Accord,
der skal spille ind til COP16 i Mexico. Statsministeren understregede på det mø-
de, I havde med ham, at opstartsfinansieringen hurtigst muligt bør sættes i værk
gennem kendte instrumenter. Statsministeren betonede vigtigheden af hurtigt
gennem handling at sende et signal til udviklingslandene om, at man stod ved
den lovede finansiering. Men det har I jo drøftet med statsministeren den 9. fe-
bruar.
Jeg forventer, at fokus for drøftelsen i Rådet for almindelige anliggender først og
fremmest vil være det strategiske, navnlig EU’s rolle i de globale klimaforhandlin-
ger. Internt i EU har der været nogen refleksion over EU’s indflydelse i de globale
forhandlinger. Jeg regner med, at vi i det lys fremadrettet skal se på, hvordan
EU’s rolle skal være i internationale klimaforhandlinger fremover, hvor vi jo fortsat
har formandskabet i COP15 frem til december, og hvordan europæisk indflydelse
bedst sikres. Dette gælder i første omgang i forhold til opfølgningen på Copenha-
gen Accord, der blev forhandlet på plads i december, og spørgsmålet om imple-
mentering af opstartsfinansieringen.
Det er regeringens holdning, at EU bør fortsætte sit engagement i de globale kli-
maforandringer. Der er behov for en ledende EU-rolle. Derfor er det også glæde-
ligt, at både det spanske formandskab og formanden for det Europæiske Råd,
Van Rompuy, har gjort opfølgning på COP15 til en hovedprioritet. Dette emne
diskuteres altså først til marts.
642
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
10. (Evt.) Kroatien
Vedtagelse
SEK (2009) 1333
Rådsmøde 2996+2997 – bilag 3 (tillæg til samlenotat side 10)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Lone Dybkjær
spurgte, om der var noget nyt med hensyn til situationen i
Kroatien.
Anne-Marie Meldgaard
henviste til, at Europaudvalget havde haft besøg af
en delegation fra Slovenien i den forløbne uge, hvor spørgsmålet om Kroati-
ens optagelse i EU havde fyldt temmelig meget i diskussionen. Derfor var hun
interesseret i at høre, hvor langt man er nået med Kroatiens optagelse. Hun
nævnte, at der i maj måned skal være en vejledende folkeafstemning i Slove-
nien om de grænsestridigheder, der er med hensyn til vandvejene.
Udenrigsministeren
sagde, at man sætter Kroatien på dagsordenen for at
lægge pres på Slovenien. Han syntes, det var trist, at slovenerne bliver ved
med at trække det ud.
Lone Dybkjær
mente, det ikke kun var slovenerne, der var et problem med.
Det var også hollænderne.
Udenrigsministeren
sagde, at der ikke var noget nyt med hensyn til den ne-
derlandske position i forhold til Kroatien.
643
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
11. Forslag fra Kommissionen til Rådets afgørelse om indførelse af visse
specifikke restriktive foranstaltninger mod Eritrea på grund af
landets støtte til bevæbnede grupper i Somalia og dets grænsestrid
med Djibouti
Vedtagelse
Rådsmøde 2996+2997 – bilag 4 (tillæg til samlenotat side 2)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
644
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
12. Kommissionens forslag om nedsættelse af et dommerudvalg iht.
TEUF art. 255
Vedtagelse
Rådsmøde 2996+2997 – bilag 4 (tillæg til samlenotat side 5)
Udenrigsministeren:
Jeg vil lige orientere om, at der i henhold til Lissabontrakta-
tens artikel 255 skal nedsættes et dommerudvalg til bedømmelse af kandidaters
kvalifikation til at udøve embederne som dommer og generaladvokat ved Dom-
stolen og Retten.
EU-Domstolen har fremlagt et forslag til forretningsorden for dette udvalg. Der
lægges op til en kort forretningsorden baseret på traktatens kriterier.
Regeringen finder overordnet EU-Domstolens forslag tilfredsstillende og vil arbej-
de for en hurtig vedtagelse. Blandt medlemslandene er der generel enighed om
forslaget og vigtigheden af en hurtig vedtagelse med henblik på at sikre, at ud-
nævnelserne til dommer og generaladvokat ikke bliver bremset på grund af for-
maliteter.
645
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 2994 (økonomi og finans) den 16. februar 2010
Dagsordenspunkt 5 henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.
De øvrige dagsordenspunkter henhører under Finansministeriets ressort.
Alle punkterne blev forelagt af finansministeren.
Finansministeren:
Sagen om revisionsrettens årsberetning om budgetgennem-
førelsen i 2008 forelægges Europaudvalget til forhandlingsoplæg, mens de øvrige
sager forelægges til orientering.
Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold samt
oplyse at dagsordenspunkt 4 vedrørende Grækenlands statistik er taget af Øko-
fins dagsorden og ventes behandlet på Økofin til marts.
FO
1. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2008
Rådsanbefalinger
Rådsmøde 2994 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Alm. del (09) – bilag 246 (Finansudvalgets udtalelse af
11/2-10 om decharge til Kommissionen)
Alm. del (09) – bilag 167 (Notat af 4/1-10 vedr. Revisionsrettens
årsberetning)
Alm. del (08) – bilag 387 (beretning nr. 6 af 20/5-09 om
gennemførelsen af EU's budget)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 116 (side 235, senest behandlet i EUU
13/11-09)
Finansministeren:
Økofin forventes at vedtage sin henstilling til Europa-Parla-
mentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af bud-
gettet for 2008.
Det er Parlamentet, der træffer afgørelsen om decharge, hvilket forventes at ske i
slutningen af april.
Rådets henstilling er udarbejdet med udgangspunkt i Revisionsrettens årsberet-
ning om budgetgennemførelsen i 2008. I udkastet til henstilling anbefaler Rådet,
at der meddeles Kommissionen decharge for gennemførelse af budgettet. Hen-
stillingen indeholder derudover en lang række bemærkninger og anbefalinger af
såvel generel som sektorspecifik karakter.
Kommissionen skal efterfølgende træffe foranstaltninger til at efterkomme be-
mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om de-
charge.
I den del af revisionserklæringen, der omhandler regnskabernes rigtighed, anfører
Revisionsretten, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU’s
646
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Der er – for andet år i træk – tale om
en positiv erklæring uden forbehold.
Hvad angår revisionserklæringen om de transaktioner, der ligger til grund for
regnskabet, har Retten heller ikke i år set sig i stand til at afgive en positiv erklæ-
ring uden forbehold for alle de underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed som helhed.
Retten afgiver en positiv erklæring uden forbehold for de underliggende betalinger
vedrørende EU’s egne indtægter og udgiftsområderne ”Uddannelse og medbor-
gerskab” samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”.
Endvidere afgiver Retten for første gang en positiv erklæring med forbehold på
politikområdet ”Landbrug og naturressourcer”, idet den samlede fejlforekomst for
hele området skønnes at ligge under Rettens acceptable fejlprocent på 2 pct. af
betalingerne. Imidlertid tages der forbehold for betalingerne til udvikling af landdi-
strikterne, hvor den anslåede fejlforekomst stadig er højere end de acceptable 2
pct..
Sammenfattende kan bemærkes, at transaktionerne på de nævnte politikområder
– der udgør 47 pct. af EU-budgettets udgiftsområder – er uden væsentlig fejlfore-
komst, idet Retten skønner, at der samlet set er fejl i under 2 pct. af betalingerne.
Eller sagt med andre ord: Mindst 98 pct. af betalingerne på disse områder er fejl-
fri.
Retten afgiver en negativ erklæring om de underliggende betalinger på de reste-
rende 53 pct. af EU-budgettets udgiftsområder. Der drejer sig om betalingerne på
følgende tre politikområder: ”Samhørighed”, ”Forskning, energi og transport” og
”Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse”. På disse områder vurderer Ret-
ten, at der er fejl i over 2 pct. af betalingerne.
Fejlforekomsten er fortsat størst på området ”Samhørighed”, der omfatter EU’s
strukturfondsforanstaltninger og forvaltes i et partnerskab mellem Kommissionen
og medlemsstaterne. Retten vurderer her, at 11 pct. af det samlede beløb, som
medlemslandene fik godtgjort, var fejlbehæftet.
Retten gentager, at komplicerede og uklare lovkrav på tilskudsområdet har stor
betydning for fejlforekomsten i de underliggende transaktioner.
Derudover konstaterer Retten, at der er gjort yderligere fremskridt hvad angår
Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer.
Rettens årsberetning indeholder i øvrigt ingen kritiske bemærkninger om Dan-
mark.
Som det er fremgået af min redegørelse for revisionserklæringen, undersøger
Retten med sin revision bl.a. arten og omfanget af de fejl, EU-udbetalingerne måt-
te være behæftet med. Det vil jeg gerne knytte et par yderligere kommentarer til.
Revisionsretten definerer fejl som transaktioner, der ikke er i overensstemmelse
med gældende love og bestemmelser. Retten understreger, at konstateringen af
fejl ikke kan fortolkes som tegn på svig. Retten oplyser i øvrigt, at den gennem
årene kun er stødt på ganske få sager om formodet svig.
647
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
I de tilfælde, hvor der foretages fejludbetalinger, er der primært tale om, at den
økonomiske forvaltning og kontrollen hermed ikke fungerer effektivt nok.
Dertil kan føjes, at fejludbetalinger til EU-støttemodtagere søges inddrevet ved
brug af finansielle korrektioner eller sanktioner, således at de økonomiske tab for
EU’s kasse helt udlignes eller formindskes mest muligt.
Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten atter anfører, at Kom-
missionens regnskaber giver et retvisende billede af EU’s indtægter og udgifter
samt dets finansielle stilling. Det er naturligvis i særdeleshed tilfredsstillende, at
Retten for andet år i træk har kunnet afgive en positiv erklæring uden forbehold
på dette område.
Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Retten afgiver en positiv erklæ-
ring uden forbehold om de underliggende transaktioner eller betalinger vedrøren-
de EU’s egne indtægter samt på 47 pct. af EU-budgettets udgiftsområder. Det er
en forbedring i forhold til 2007-regnskabet og det indtil videre bedste resultat.
Retten har også for regnskabsåret 2008 anerkendt, at gennemførelsen af EU-
budgettet er blevet forbedret. Retten har således i de senere år kunnet afgive en
positiv revisionserklæring uden forbehold for en gradvist større del af udgiftsbud-
gettets gennemførelse.
Det er imidlertid utilfredsstillende, at Retten atter i år har måttet afgive en revisi-
onserklæring med væsentlige forbehold for de underliggende betalinger på lidt
over halvdelen af EU-budgettets udgiftsområder.
Det ændrer imidlertid ikke på, at årsberetningen for 2008 ikke bare er ”mere af det
samme”. Retten har endnu engang peget på reelle fremskridt i den finansielle
forvaltning og kontrol. Det giver grundlag for en vis optimisme om muligheden for
at opnå en revisionserklæring med endnu færre forbehold fra år til år.
FO
Det er på denne baggrund min opfattelse, at vi fra dansk side – også i år – bør
tilslutte os Rådets henstilling til Parlamentet om, at der gives Kommissionen
decharge for gennemførelsen af budgettet for 2008.
Det skyldes først og fremmest, at der kan konstateres en række mærkbare frem-
skridt i gennemførelsen af EU-budgettet, hvilket også som nævnt fremgår af Re-
visionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2008. Dertil kommer, at de danske
synspunkter i tilfredsstillende omfang er afspejlet i Rådets henstilling til Parlamen-
tet.
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at Finansministeriet efter mødet i Økofin vil søge at
bidrage til, at de enkelte elementer i Rådets henstilling om decharge for regn-
skabsåret 2008 udmøntes bedst muligt.
Formanden
henviste til, at Europaudvalget i maj måned 2009 havde lavet en
beretning om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af EU's budget,
og gik ud fra, at finansministeren også ville omtale den.
Kim Mortensen
henviste til den diskussionen, der havde været for et års tid
siden såvel i Europaudvalget som i Folketingssalen om den kritik, der var
kommet fra Europa-Parlamentet om, at Kommissionen ikke var fuldt åben
648
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
med hensyn til bilagene. Derfor var man i den beretning, Europaudvalget af-
gav, enige om, at regeringen skulle arbejde på at få en aftale mellem Rådet
og Europa-Parlamentet om at formalisere dechargeproceduren, sådan at man
kunne undgå disse uoverensstemmelser mellem Rådet og Europa-
Parlamentet. Det fremgår af notatet, at Danmark aktivt er kommet med for-
slag. Han ville gerne have nogle eksempler på, hvilke konkrete initiativer vi
har taget fra Danmarks side.
Man kan se af papirerne, at det går fremad, og der er mange rosende ord om,
at det går i den rigtige retning, hvilket han var glad for, da budgettet var et af
kritikpunkterne imod EU-systemet. Nu var man oppe på, at procenten af de
bevillinger, hvor fejlprocenten er under de acceptable 2 pct., er steget fra 45 til
47, hvilket ikke kan betegnes som exceptionelt godt, idet det betyder, at der
stadig væk er fejl i 53 pct. af budgettet.
Pia Adelsteen
syntes, det var under al kritik, at 53 pct. af budgettet stadig er
fejlbehæftet, selv om der har kunnet konstateres en lille bedring. Dansk Fol-
keparti går ligesom tidligere imod forhandlingsoplægget.
Frank Aaen
oplyste, at Enhedslisten ikke kan medvirke til forhandlingsop-
lægget, selv om der er konstateret små forbedringer.
Lone Dybkjær
rejste det generelle spørgsmål, hvordan Lissabontraktatens
ikrafttræden virkede på finansministerens område.
Hun spurgte, hvor stor en del af budgettet fejlene drejede sig om i kroner. Det
er sejt arbejde at få rettet op på det, men hun syntes, det var fint, at Danmark
gjorde noget for det.
Finansministeren
bekræftede i anledning af formandens indledende be-
mærkninger, at Folketinget i maj sidste år vedtog en beslutning, der opfordre-
de regeringen til at arbejde for en aftale mellem Rådet og Parlamentet om en
formalisering af dechargeproceduren, som kan føre til større gennemskuelig-
hed og øge Parlamentets kontrol med forvaltningen af EU's budget, inden
Parlamentet i 2010 skal træffe sin afgørelse om decharge for 2008-regn-
skabet. I den forbindelse afgav Europaudvalget en beretning, hvori man un-
derstregede, at den såkaldte gentlemanaftale fra 1970 mellem Rådet og Par-
lamentet ikke længere er tidssvarende. Som en opfølgning af den beslutning
arbejder vi fra dansk side for en aftale mellem Rådet og Parlamentet, som kan
føre til en større gennemskuelighed. Vi har fremført det i Coreper, og vi har fra
dansk side udarbejdet et forslag til en aftale mellem Rådet og Parlamentet,
som kan forbedre samarbejdet mellem de to institutioner med hensyn til bud-
gettet. Den skal indskrives i den såkaldte interinstitutionelle aftale om budget-
disciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning, som under alle omstændigheder
skal ændres i forbindelse med Lissabontraktatens ikrafttræden. Den 2. februar
præsenterede vi Rådets budgetudvalg for vort initiativ. Modtagelsen var, at
man ville udvise forsigtighed og se sagen an. Nu udstår så de egentlige for-
handlinger og drøftelser om sagen – herunder selvfølgelig også om det dan-
ske forslag. De overvejelser, vi gør os i øjeblikket, er mere af timingsmæssig
649
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
karakter. Vi håber, det danske forslag kan komme ind, når man skal forhandle
den interinstitutionelle aftale.
Som eksempler på sager, vi har lagt vægt på at få drøftet, nævnte finansmini-
steren:
En forenkling af regelsættet, der må forventes at kunne bidrage til at
reducere risikoen for fejl. Det ligger helt på linje med Revisionsrettens
anbefalinger.
En styrkelse af Kommissionens vejledende indsats over for de enkelte
medlemslandes forvaltnings- og kontrolorganer og udbredelse af
"best practices".
En bedre samordning af kontrolindsatsen for at øge brugbarheden af
resultaterne og for at undgå dobbeltarbejde.
Styrket samarbejde mellem Revisionsretten og de overordnede natio-
nale revisionsorganer – hvilket herhjemme er Rigsrevisionen – med
henblik på at opnå en yderligere sikkerhed i budgetgennemførelsen.
Grundlæggende mente finansministeren selvfølgelig ikke, det var godt nok, at
47 pct. af budgettet er uden væsentlige fejl. Når vi alligevel giver vor anbefa-
ling, er det, fordi vi kan se, at det bliver bedre og bedre år for år. Vi kan også
se, at der kommer større og større fokus på budgetgennemførelsen.
Finansministeren sagde til Lone Dybkjær, at formelt ændrer Lissabontraktaten
ikke grundlæggende ved Parlamentets rolle i dechargeproceduren. Det er
fortsat Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge. Rådets henstilling,
der indeholder en række anbefalinger og synspunkter, indgår som en del af
Parlamentets beslutningsgrundlag. Rådet træffer fortsat afgørelse med kvalifi-
ceret flertal. Rådet har altid henstillet til Parlamentet, at det meddeler Kom-
missionen decharge, og det forventer vi også vil være tilfældet i år. Grundla-
get for Parlamentets og Rådets dechargebehandling ændres dog, idet Kom-
missionen ifølge Lissabontraktaten skal forelægge en såkaldt evalueringsrap-
port for de to institutioner. Vi ved endnu ikke, hvornår Kommissionen vil frem-
lægge den første evalueringsrapport.
Kim Mortensen
opfattede det sådan, at Danmark var et af de få lande, der
lagde vægt på sagen, og opfordrede til, at vi støtter Europa-Parlamentet, som
har godkendelseskompetencen.
Lone Dybkjær
gentog sit spørgsmål om, hvor meget det fejlbehæftede beløb
andrager i kroner. Men måske kan man få et skriftligt svar.
Hun præciserede, at hun med sit spørgsmål om konsekvenserne af Lissabon-
traktaten på finansministerens område ikke kun tænkte på dechargeprocedu-
ren, men også tænkte på, hvad der bliver besluttet i eurogruppen, og hvad der
bliver besluttet i Økofin.
Pia Adelsteen
hæftede sig ved, at der i samlenotatet står, at Revisionsretten
ikke retter nogen kritik mod Danmark. Det må betyde, at vi er rigtigt gode til at
forstå reglerne, men at der må være nogle lande, som er meget dårlige til det,
når der er fejl i 47 pct. af budgettet.
650
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Finansministeren
bekræftede over for Kim Mortensen, at Danmark fortsat
lægger pres på, for at EU kommer til at følge det spor, han talte om før. Vores
allierede er bl.a. Holland og UK. Han ville gerne på tirsdag opfordre Kommis-
sionen til at fortsætte og forstærke arbejdet på dette område.
NOT
Finansministeren lovede at fremsende et notat om de beløbsstørrelser, som
Lone Dybkjær spurgte om.
I svaret til Pia Adelsteen sagde finansministeren, at der gør sig forskellige for-
hold gældende i de forskellige lande. Der er f.eks. nogle lande, som modtager
meget store midler fra strukturfondene.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde
ytret sig imod det, sådan som de to partier også havde gjort det i indstillingen
fra Finansudvalget.
651
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
2. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for
uforholdsmæssigt store underskud for Malta, Letland, Litauen,
Ungarn, Polen og Rumænien
Rådskonklusioner og henstillinger
KOM (2010) 0010, KOM (2010) 0024, KOM (2010) 0050
Rådsmøde 2994 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Rådsmøde 2994 – bilag 2 (tillæg til samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) - bilag 491 (side 1498, seneste behandling i
EUU 26/6-09)
EUU alm. del (08) - bilag 302 (side 853 FO, forhandlings-oplæg
forelagt EUU 27/2-09)
Finansministeren:
Den økonomiske og finansielle krise har medført betydelig
forværring af de offentlige finanser i EU. Ved udgangen af 2009 havde i alt 20
EU-lande modtaget henstillinger om at bringe deres offentlige underskud under 3
pct. af BNP, og i løbet af 2010 forventes flere EU-lande at få henstillinger.
På Økofinmødet den 16. februar skal vi drøfte, hvorvidt de lande, der modtag
henstillinger i juli sidste år – dvs. Malta, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og
Ungarn – har gennemført effektive tiltag i overensstemmelse med deres henstil-
linger, nu hvor deres 6-månedersfrist for at gennemføre tiltag er udløbet. Der ven-
tes støtte til Kommissionens vurdering af, at alle landene har gennemført effektive
tiltag.
Der ventes endvidere enighed om reviderede henstillinger til Malta, Litauen og
Rumænien, da de økonomiske udsigter i disse lande samtidig er klart værre nu,
end de var, da henstillingerne blev vedtaget. Kommissionen foreslår, at alle tre
lande får forlænget deres frist til at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP med
ét år og får skærpede krav til strukturelle budgetforbedringer. De reviderede hen-
stillinger er på linje med anbefalingerne i henstillingerne vedtaget af Økofin i de-
cember sidste år.
I forhold til Rumænien skal Økofin endvidere vedtage en ændring af rådsbeslut-
ningen – som blev vedtaget den 6. maj 2009 – om mellemfristet betalingsbalan-
ceassistance. Ændringen indebærer, at betingelserne vedrørende mellemfristet
finanspolitisk konsolidering stemmer overens med anbefalingerne i den revidere-
de henstilling.
Regeringen støtter den vurdering, at alle seks lande har gennemført effektive til-
tag i overensstemmelse med deres henstillinger. Regeringen støtter ligeledes
forslagene om reviderede henstillinger til Malta, Litauen og Rumænien samt den
ændrede beslutning om betalingsbalancestøtte til Rumænien.
Kim Mortensen
spurgte, hvornår Danmark forventer igen at komme under de
3 pct. i budgetunderskud, som er målet i stabilitets- og vækstpagten, og ville
gerne vide, hvordan Danmark står i forhold til de andre EU-lande.
652
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Finansministeren
pegede i relation til 3 pct. grænsen på, at i øjeblikket er der
20 EU-lande, som er inde i proceduren for lande, som har for store under-
skud, og at der ville komme flere til i 2010, bl.a. Danmark, som ventes at få et
underskud på 5,5 pct. af BNP. I maj måned ville Kommissionen formentlig
tage en drøftelse med Danmark, og så kunne vi vel forvente at komme ind i
denne procedure i september måned ligesom en række andre lande. Dan-
mark befinder sig i den laveste ende af skalaen over lande, der har proble-
mer. Vi kan sammenligne os med Tyskland. Grækenland falder helt uden for
skemaet. Lande med store problemer er Storbritannien, Spanien og Portugal.
653
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
3. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Pakke vedr.
Grækenland
KOM (2010) 0026
Hhv. rådsudtalelse, rådshenstilling, rådskonklusioner og rådsafgørel-
se
Rådsmøde 2994 – bilag 1 (samlenotat side 20)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 365, senest behandlet i EUU
27/11-09)
EUU alm. del (08) - bilag 302 (side 853 FO, forhandlings-oplæg
forelagt EUU 27/2-09)
Finansministeren:
Den økonomiske situation i Grækenland er meget alvorlig.
Grækenland havde et underskud på næsten 13 pct. af BNP i 2009 og en gæld på
over 113 pct. af BNP. Den græske regering har derfor fremlagt et ambitiøst stabi-
litetsprogram med en plan til at få de offentlige finanser tilbage på sporet i kraft af
en række konkrete tiltag.
Finansministrene fra eurolandene vil på møderne i eurogruppen og Økofin den
15. og 16. februar vedtage nogle udtalelser og afgørelser, der støtter den græske
konsolideringsplan og skal styrke den græske plans troværdighed på markeder-
ne. Det drejer sig konkret bl.a. om følgende initiativer:
En udtalelse om Grækenlands stabilitetsprogram.
En henstilling om strukturreformer.
En afgørelse der retter pålæg til Grækenland om at korrigere det ufor-
holdsmæssigt store underskud senest i 2012.
Det såkaldte pålæg, der er en skærpet henstilling, fastslår, at Grækenland – på
linje med Grækenlands egen plan – skal sikre strukturelle budgetforbedringer på
mindst 3�½ pct. af BNP i både 2010 og 2011 samt mindst 2�½ pct. af BNP i 2012,
det vil sige i alt knap 10 pct. af BNP over tre år, for at få underskuddet ned under
3 pct. af BNP i 2012.
Pålægget indeholder også anbefalinger til de konkrete midler til at nå budgetmå-
lene, som ligeledes er i overensstemmelse med stabilitetsprogrammet, og som
vedrører en række konkrete tiltag på indtægts- og udgiftssiden. I 2010 lægges der
overvejende op til budgetforbedringer på indtægtssiden, blandt andet ved at re-
formere skattesystemet, bekæmpe skatteunddragelse samt modernisere skatte-
administrationen. Grækenland vil – igen støttet af anbefalingerne – i løbet af kon-
solideringsperioden også gennemføre væsentlige effektiviseringer og besparelser
på en lang række udgifter. Det gælder også de offentlige lønninger, som er steget
kraftigt, hvilket har medvirket til at presse lønstigningerne i den private sektor op
og helt ude af takt med græsk produktivitetsvækst. Det er derfor nødvendigt – for
de offentlige finanser, men i høj grad også for den græske beskæftigelse – at
nedbringe lønudgifterne. Grækenland skal endvidere i samarbejde med Kommis-
654
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
sionen udarbejde en handlingsplan med henblik på at styrke indsatsen med at
producere statistik for offentlige finanser, der overholder de fælles EU-standarder.
Henstillingen om strukturreformer anbefaler Grækenland med start i 2010 at kon-
kretisere og gennemføre en pakke af strukturreformer, herunder pensions- og
sundhedsreformer samt reformer, der øger arbejdsudbuddet og konkurrenceev-
nen.
EU’s stats- og regeringsledere drøftede Grækenland på det uformelle møde i Det
Europæiske Råd i går. Det Europæiske Råd vedtog en erklæring, der slår fast, at
alle EU-lande står sammen om en fælles linje, der bakker op om indsatsen fra
den græske regering, der forpligter sig til at gøre det nødvendige, herunder at
vedtage yderligere tiltag for at nå de ambitiøse mål i stabilitetsprogrammet. Det
Europæiske Råd opfordrer Økofin til at vedtage anbefalingerne under stabilitets-
og vækstpagten på grundlag af Kommissionens forslag og de yderligere tiltag,
som den græske regering har annonceret, og opfordrer til løbende overvågning, i
det omfang det måtte vise sig nødvendigt. Erklæringen fastslår endvidere, at hvis
det bliver nødvendigt, vil eurolandene skride til koordinerede tiltag, der beskytter
den finansielle stabilitet i euroområdet, og noterer, at den græske regering ikke
har anmodet om finansiel støtte.
Det er en stor fordel for Grækenland at være med i euroen – især i den aktuelle
situation – og at få disse anbefalinger inden for rammerne af pagten. Problemer-
ne skyldes altovervejende en usund græsk økonomisk politik i en årrække, og
den internationale krise har naturligvis øget problemerne. Grækenland oplever
stigende obligationsrenter, men renterne havde uden tvivl været langt højere, hvis
Grækenland ikke havde været med i euroen, eller hvis pagten ikke havde under-
støttet troværdigheden i den græske konsolideringsplan. Disse anbefalinger vur-
deres derfor at spare Grækenland for mange penge. Et groft regneeksempel er,
at det offentlige underskud rundt regnet stiger med en hel procent af BNP, hver
gang rentespændet på årsbasis stiger med blot én procentenhed.
Regeringen støtter naturligvis alle tiltagene inden for rammerne af stabilitets- og
vækstpagten. Danmark har formelt ikke stemmeret i sagen, da Grækenland er et
euroland. Store sager om implementeringen af pagten er generelt vigtige for hele
Europa, især denne ekstreme sag i lyset af de grænseoverskridende effekter.
Kim Mortensen
forstod på det referat af det møde i Det Europæiske Råd,
finansministeren havde givet, at man betragtede Grækenland som et enestå-
ende tilfælde. Han rejste spørgsmålet, hvordan vi undgår, at der kommer flere
eksempler som det græske. Det foregår der en diskussion om mellem euro-
landene. Derfor spurgte Kim Mortensen, i hvilket omfang Danmark bliver be-
rørt af de konklusioner, man drager. Han gik ud fra, at de i fuldt omfang også
gælder Danmark, idet vi har tilsluttet os konvergenskriterierne.
Pia Adelsteen
spurgte med udgangspunkt i det, der står om, at der er afslø-
ret svagheder i det græske statistiske system, om vi kan være sikre på, at der
ikke er svagheder i andre landes statistiske systemer.
655
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Hun spurgte, hvad prisen er for at genoprette euroen, og om Danmark i givet
fald kommer til at bidrage.
Frank Aaen
pegede på, at der ikke blot er tale om statistikproblemer i Græ-
kenland, men om langt større problemer, idet den kurs, Grækenland brugte til
omregning, da det trådte ind i eurozonen, var så høj, at det meste af den
græske industriproduktion er blevet udkonkurreret og ikke kan klare sig i det
indre marked. Han henviste til, at man i forbindelse med folkeafstemningen
om euroen herhjemme havde peget på, at landene blev sat under administra-
tion, hvis de ikke kunne klare sig i euroland, og det mente han nu var tilfældet
for Grækenland, selvom en noget forpjusket græsk minister stod op og sagde,
at det skam var Grækenlands egen plan. For Frank Aaen var det et bevis på,
at euroen er et rigtigt dårligt projekt, og han var glad for, at Danmark ikke var
med. Han spurgte, hvad den krise, euroen er ude i, vil få af konsekvenser for
Danmark, fordi vi har bundet os så stærkt til euroen.
Lone Dybkjær
forstod, at Det Europæiske Råd havde vedtaget en erklæring
angående Grækenland, og at Grækenland ville kunne låne nogle penge, men
hun havde svært ved at se, hvad man var blevet enige om at hjælpe Græken-
land med pengemæssigt.
Hun ville gerne vide, om man kunne gøre noget strukturmæssigt for at hjælpe
Grækenland, f.eks. med at omstille produktionen fra dårlig tobak til noget me-
re fornuftigt.
Hun hørte til dem, der mente, vi skulle være med i euroen, men forstod, at
regeringen var lidt tøvende.
Michael Aastrup Jensen
syntes ligesom finansministeren, at Grækenland
skulle prise sig lykkelig, fordi de var kommet med i euroen, idet deres økono-
miske situation ellers ville have set langt alvorligere ud. Det ville være Island
gange fem. En ting er, at man kan sende flere strukturmidler til Grækenland,
og at man kan finde en eller anden midlertidig løsning, men på længere sigt
drejer det sig om, at der skal laves store reformer. Derfor blev han lidt nervøs,
når han så de kommunistiske fagforeninger kæmpe imod, at man laver de
nødvendige reformer. Han spurgte på den baggrund, hvor meget pres man
kan lægge på den græske regering for, at den holder sig på reformsporet.
Han mente, Grækenland havde fremstillet situationen som rosenrød, og
spurgte, hvordan man vil stramme op, så man får valide statistiske oplysnin-
ger fra medlemslandene.
Finansministeren
sagde til Kim Mortensen, at man med Grækenland står
over for et meget ekstremt tilfælde.
I svaret til Pia Adelsteen sagde finansministeren, at man ikke kan sige, at vi
blot står over for svagheder i det græske statistiksystem. Der er tale om misin-
formation, og det græske statistiksystem er bundråddent. Det vil være Euro-
stat, der i samarbejde med den græske regering skal genopbygge det. Det vil
sandsynligvis betyde, at der vil komme folk til Grækenland og hjælpe med at
bygge tingene op igen.
656
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Der er ingen omkostninger forbundet med eurosamarbejdet, så det kommer
ikke på tale, at Danmark skal bidrage til at betale prisen.
Det er ikke euroen, der er i problemer; det er den græske økonomi, der er i
problemer, sagde finansministeren til Frank Aaen. Regeringen mener fortsat,
at der er en række væsentlige politiske og økonomiske fordele ved dansk del-
tagelse i euroen. Han mente, vi fik et eksempel herpå under den økonomiske
krise, hvor eurolandene fik sat renten ned til gavn for vækst og beskæftigelse,
mens vi i Danmark måtte sætte renten op for at forsvare kronen. En af de vig-
tigste fordele vil være deltagelse i eurogruppen, hvor der i dag foregår drøftel-
ser af disse spørgsmål, som vi er afskåret fra at deltage i.
Når man diskuterer prisen, er det vigtigt at gøre sig klart, at hele verden står
over for betydelige økonomiske udfordringer, hvad enten landene er inden for
eller uden for euroen. Problemerne er ikke euroens skyld. Tværtimod er euro-
en en del af løsningen. Vi må konstatere, at Danmark desværre ikke deltager i
drøftelserne i eurogruppen og dermed ikke har indflydelse på de beslutninger,
eurolandene træffer. Det, vi oplever, viser, hvor vigtig EU's vækst- og stabili-
tetspagt er. Vi skal være tilfredse med, at man griber ind, når underskuddet
bliver for stort.
Finansministeren pointerede, at det, der er afgørende for den græske økono-
miske udvikling, er de finansielle markeders tillid eller mistillid til de foranstalt-
ninger, som den græske regering gennemfører. Det er den græske regerings
opgave at få rettet op på de strukturelle ubalancer, som er i den græske øko-
nomi.
Den erklæring, der kom fra Det Europæiske Råd i går, indeholder 5 punkter:
1. Det Europæiske Råd bakker op om indsatsen fra den græske rege-
ring, der forpligter sig til at gøre det nødvendige – herunder at vedta-
ge yderligere tiltag for at nå de ambitiøse mål i stabilitetsprogrammet
for 2010 og de efterfølgende år.
2. Det Europæiske Råd opfordrer den græske regering til at gennemføre
alle tiltagene på en effektiv måde og reducere budgetunderskuddet
med 4 pct. af BNP i 2010.
3. Det Europæiske Råd opfordrer Økofin til på mødet den 16. februar at
vedtage anbefalinger under vækst- og stabilitetspagten på grundlag af
Kommissionens forslag og de yderligere tiltag, som den græske rege-
ring har annonceret.
4. Det Europæiske Råd understeger, at Kommissionen i samarbejde
med ECB vil overvåge implementeringen af anbefalingerne samt om
nødvendigt foreslå yderligere tiltag og i den henseende også trække
på IMF's kompetence. Den første vurdering af det vil finde sted i
marts måned.
5. Hvis det bliver nødvendigt, vil eurolandene skride til koordinerede til-
tag, der beskytter den finansielle stabilitet i euroområdet. Det Euro-
657
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
pæiske Råd noterer sig i den forbindelse, at den græske regering ikke
har anmodet om finansiel støtte.
Den erklæring bakker vi op om.
Kim Mortensen
regnede med, at en række lande ville have problemer med at
leve op til konvergenskriterierne i en årrække fremover, og kunne derfor godt
forestille sig, at man i eurozonen gik ind i diskussioner af en forpligtende ka-
rakter for de lande, der er med i eurozonen. Derfor mente han, det var vigtigt,
at Danmark bliver medlem er eurozonen.
Frank Aaen
mente ikke, det kunne nytte noget, at vi bare siger, at euroen er
Guds gave til den europæiske befolkning. Man må indse, at i det indre mar-
ked udkonkurrerer de stærke økonomier de svage. Han ville ikke frikende
grækerne for at have noget af skylden, men noget skyldes altså også det in-
dre marked og euroen. Han mente, det kunne være interessant at få at vide,
hvilken rolle euroen havde spillet for de græske spekulanter, som havde bol-
tret sig i det indre marked, mens arbejderne nu skal gå ned i løn for at redde
økonomien i Grækenland.
Det er korrekt, at den danske rente steg, fordi den danske krone er koblet op
på euroen uden at være en del af den, men lige siden Danmark sagde nej til
euroen, har Danmark haft ualmindeligt lave renter, og i øjeblikket har vi en
stærkt faldende rente, så han syntes, man skulle lade være med at sige, at
det havde været bedre for Danmark at være medlem af euroen på grund af
renten.
Lone Dybkjær
pegede på, at Grækenland selv havde valgt at gå ind i euroen
og dermed vel vidste, hvad de gik ind til.
Hun takkede for redegørelsen for konklusionerne fra Det Europæiske Råd,
men mente ikke, Europaudvalget havde fået oversendt dem endnu.
Hun spurgte drillende, om den græske regering er lige så reformivrig, som
Venstre er det i Danmark.
Pia Adelsteen
fremførte, at når man har en vækst- og stabilitetspagt, som vi
også har tilsluttet os, er det vigtigt, at landene overholder den. Der er lande,
der overhovedet ikke overholder den, men EU gør ikke noget ved det – ud-
over at komme med nogle erklæringer.
Finansministeren
fastholdt i svaret til Frank Aaen, at problemerne i Græken-
land ikke skyldes euroen, men at Grækenland i en årrække ikke har haft styr
på sin økonomiske politik og tilsyneladende har en for stor offentlig sektor og
har haft lønstigninger, som har været helt ude af proportion med produktivite-
ten. Finansministeren mente ikke, der var nogen fribilletter i den økonomiske
politik for noget land. Det indre marked har bidraget til vækst og beskæftigelse
i Europa – altså stik modsat hvad Frank Aaen siger.
I svaret til Lone Dybkjær sagde finansministeren, at den danske regering er
lysår foran i arbejdet med reformer og har været det siden 2001. Grækerne
ser på os med misundelse.
658
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Udg.
4. (Evt.) Statistik - Grækenland
Handlingsplan
KOM (2010) 0001
Rådsmøde 2994 – bilag 1 (samlenotat side 22)
Rådsmøde 2994 – bilag 2 (tillæg til samlenotat side 8)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 220 (side 574, senest behandlet i EUU
13/1-10)
Finansministeren:
Dette punkt er udgået.
659
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
5. Det Indre Marked - Servicedirektiv
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2994 – bilag 1 (samlenotat side 24)
KOM (2006) 0160 – bilag 1 (grundnotat af 17/5-06)
EUU alm. del (09) – bilag 37 (side 1663, senest behandlet i EUU
22/9-09)
Finansministeren:
Økofin forventes at vedtage rådskonklusioner om det indre
marked. Konklusionerne sætter navnlig fokus på det indre marked for tjeneste-
ydelser og opfølgningen på servicedirektivet.
Økofins konklusioner understreger vigtigheden af EU’s indre marked for vækst og
beskæftigelse, og at et styrket indre marked derfor bør være et af prioriteringsom-
råderne i den kommende EU 2020-strategi. Det hilses således velkomment, at
kommissionsformanden i sine politiske retningslinjer for den nye Kommission har
tilkendegivet at ville arbejde for en opdatering af det indre marked.
Det indre marked for tjenesteydelser er et nøgleelement i relation til at øge kon-
kurrencen og vækstpotentialet i EU, og det er derfor vigtigt at sikre en hurtig im-
plementering af servicedirektivet i alle EU-lande. Det er ligeledes vigtigt, at der
fremover fokuseres på at få udnyttet potentialet på tjenesteydelsesområdet fuldt
ud, og konklusionerne lægger blandt andet vægt på evalueringen af implemente-
ringen og de økonomiske effekter af servicedirektivet.
Konklusionerne fremhæver desuden behovet for at gøre brug af mere dybdegå-
ende markedsundersøgelser, moderne og effektive reguleringsinitiativer samt
EU’s statsstøtteregler, som alle er vigtige værktøjer i forhold til at skabe et mere
velfungerende indre marked.
Et effektivt indre marked, herunder for tjenesteydelser, er af stor betydning for
vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.
Kim Mortensen
forstod, at det var ret få lande, der havde implementeret tje-
nesteydelsesdirektivet fuldt ud, og spurgte, hvilke konsekvenser det havde for
de lande, som ikke havde implementeret det fuldt ud, idet han påpegede, at
det giver disse lande en konkurrencemæssig fordel. Han spurgte, om det er et
anliggende for Kommissionen, eller om det i givet fald vil være en sag for
Domstolen.
Pia Adelsteen
spurgte i forlængelse af Kim Mortensens spørgsmål, hvilke
sanktioner der er over for lande, som ikke har implementeret tjenesteydelses-
direktivet fuld ud, idet hun gik ud fra, at vi som sædvanlig var blandt dukse-
drengene.
Lone Dybkjær
forstod, at der kun var 3 lande, der havde gennemført ser-
vicedirektivet fuldt ud, selv om det skulle være på plads inden udgangen af
2009. Hvordan ligger gennemførelseshastigheden for de øvrige lande?
660
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Michael Aastrup Jensen
betegnede det som dybt problematisk, at så få lan-
de havde implementeret servicedirektivet fuldt ud. Vi har en interesse i, at de
øvrige lande kommer med.
Finansministeren
bekræftede, at for et lille land er det utroligt vigtigt, at kon-
kurrencen kommer til at foregå på lige vilkår. De problemer, vi diskuterede
herhjemme, hang sammen med forhold på arbejdsmarkedet og i forhold til
arbejdsmiljøuddannelser, men da vi nu har løst de problemer, presser Dan-
mark på for at få alle lande til at gennemføre servicedirektivet fuldt ud. Indtil
nu har UK, Holland og Tjekkiet gennemført direktivet fuldt ud. De resterende
lande mangler at implementere enkelte dele af direktivet, men de fleste venter
at få det på plads inden for de nærmeste måneder. I et par lande vil det tage
lidt længere tid. Det gælder Luxembourg, Belgien, Letland og Slovakiet.
Hvis direktivet ikke bliver implementeret, er der tale om en traktatkrænkelses-
sag.
Kim Mortensen
støttede, at vi skal presse på for at få alle landene til at im-
plementere servicedirektivet i de nationale lovgivninger.
661
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
6. Udnævnelse af ny næstformand for Den Europæiske Centralbank
Rådsindstilling
Rådsmøde 2994 – bilag 1 (samlenotat side 27)
Finansministeren:
På mødet ventes en drøftelse af indstilling af kandidat til ny
næstformand for ECB’s direktion, da den nuværende næstformand Lucas Papa-
demos skal træde tilbage den 31. maj 2010. Den nye næstformand bliver efter-
følgende udnævnt af Det Europæiske Råd efter høring af Europa-Parlamentet og
styrelsesrådet for ECB.
Danmark har på grund af det danske euroforbehold ikke stemmeret i sagen, og
fra dansk side vil indstillingen derfor blive taget til efterretning.
662
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Punkt 3. Rådsmøde nr. 2993 (uddannelse, ungdom og kultur) den 15.
februar 2010
1. Uddannelse for Europa i 2020
a) Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2010 om
gennemførelsen af ”arbejdsprogrammet for uddannelse og
erhvervsuddannelse 2010”
Vedtagelse
KOM (2009) 0640
Rådsmøde 2993 – bilag 1 (samlenotat side 1)
b) Diskussionsoplæg om uddannelse for Europa i 2020
Udveksling af synspunkter
KOM (2009) 0647
Rådsmøde 2993 – bilag 1 (samlenotat side 8)
EU-note (09) – E 16 (EU-note af 4/12-09)
Undervisningsministeren:
På mandag skal jeg mødes med mine europæiske
kolleger til rådsmøde i Bruxelles.
Det eneste punkt på dagsordenen er ”Uddannelse for Europa i 2020”. Punktet er
opdelt i to underpunkter. Det første underpunkt vedrører samarbejdet på uddan-
nelsesområdet som led i Lissabonstrategien. Det andet er en udveksling af syns-
punkter om EU’s kommende reformstrategi for vækst og beskæftigelse – altså
afløseren for Lissabonstrategien.
Da Lissabonstrategien blev vedtaget i 2000, valgte man på uddannelsesområdet
at følge op med selvstændige europæiske målsætninger for samarbejdet. Det
gjorde man i den såkaldte strategiramme for det europæiske samarbejde på ud-
dannelsesområdet, der blev vedtaget – vist nok under det danske formandskab –
i 2002. I 2003 blev der så hæftet fem benchmarks eller referenceværdier på det.
Rapporten redegør for vores arbejde under denne strategiramme.
Jeg vil gerne understrege, at rapporten selvfølgelig fokuserer på europæiske ten-
denser. Der kan være meget stor forskel på situationen medlemslandene imel-
lem, og det er ikke alle tal, som er helt retvisende. Konklusionerne i rapporten
afspejler ikke nødvendigvis situationen i alle medlemslande. Alligevel synes jeg,
at notatet om, hvordan det er gået med disse benchmarks, er særdeles interes-
sant.
Først vil jeg lige nævne de fem benchmarks. Målene var følgende:
1. Inden 2010 måtte EU-gennemsnittet for elever, der går tidligt ud af sko-
len, ikke overstige 10 procent.
663
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
2. Inden 2010 skulle antallet af kandidater inden for matematik, naturviden-
skab og teknologi i EU gerne øges med 15 procent, samtidig med at
kønsrelaterede skævheder skulle mindskes.
3. Inden 2010 skulle mindst 85 procent af alle 22-årige i EU have fuldført en
ungdomsuddannelse.
4. Inden 2010 skulle andelen af 15-årige med svage læsefærdigheder i EU
være faldet med 20 procent i forhold til år 2000.
5. Inden 2010 skulle EU-gennemsnittet for voksnes deltagelse i livslang læ-
ring udgøre mindst 12,5 procent.
Disse benchmarks var altså mål for EU som helhed. For det første skal vi drøfte,
om EU har nået det eller ikke. For det andet skal vi se på, hvordan det går i de
enkelte lande i forhold til de andre lande.
Konklusionen er, at på fire ud af fem områder har EU som helhed oplevet en po-
sitiv udvikling. Det vedrører tidlige skole drop-outs, det vedrører ungdomsuddan-
nelser, det vedrører voksnes deltagelse i livslang læring, og det vedrører kandida-
ter i matematik, naturvidenskab og teknologi. Det femte benchmark, vedrørende
læsefærdigheder, har desværre udviklet sig negativt.
Når det gælder Danmark, kan jeg sige, at Danmark har bidraget positivt til udvik-
lingen på fire ud af de fem målepunkter, benchmarks – også på området læse-
færdigheder, selv om der som nævnt på europæisk plan er en negativ udvikling i
læsefærdighederne. Det område, hvor Danmark har oplevet en lille tilbagegang,
vedrører færdiggørelsen af ungdomsuddannelser.
Rapporten giver os et overblik over områder, som vi også i Danmark kan have
gavn af at sætte fokus på. De områder, der nævnes, er også danske interesse-
områder. F.eks. læsefærdighed og naturvidenskab og bestemt også deltagelse i
ungdomsuddannelse, hvor vi nu kommer med Unge Pakke 2 til Folketinget i løbet
af meget kort tid.
Hidtil har jeg talt om de gamle mål, altså frem til 2010. Nu er vi i 2010. Nu sætter
vi mål for 2020. Det vil sige, vi taler om afløseren til Lissabonstrategien.
Formandskabet stiller to spørgsmål i diskussionsoplægget vedrørende målene
frem til 2020. Det første handler om den rolle, som uddannelse bør spille i en stra-
tegi for vækst og beskæftigelse. Det andet vedrører ressourcer til uddannelse.
Uddannelse i et livslangt perspektiv er et bærende element for fremtidig vækst,
beskæftigelse og social lighed. Vi har brug for fleksible uddannelsessystemer af
høj kvalitet og klare mål for vores samarbejde. Derfor må man være enig med
formandskabet i, at vi har nyttige redskaber på europæiske niveau, der kan un-
derstøtte det nationale arbejde. Det er vigtigt, at vi har de europæiske mobilitet-
sprogrammer. Det er vigtigt, at vi har den såkaldte Københavnsproces, som ved-
rører erhvervsuddannelserne. Derfor er det også vigtigt, at vi sidste år vedtog en
ny strategiramme, som rækker frem til 2020.
Hvad angår ressourcer – altså penge til feltet – vil jeg understrege, at uddannel-
sesområdet selvfølgelig er et nationalt kompetenceområde. Landene bestemmer
selv, hvordan vi finansierer uddannelserne. Hvad angår mobilitetsprogrammerne
664
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
og den europæiske socialfond kan der komme supplerende europæiske penge.
Det er godt, men uddannelse og finansiering af uddannelse er selvfølgelig et nati-
onalt spørgsmål.
Alligevel er det interessant at se sammenligningerne. Eksempelvis kan man se på
Finland, som jo ligger helt, helt i top, men som, når det gælder de nordiske lande,
ligger helt i bund, når det gælder udgifter. De kan altså et eller andet, som vi an-
dre forhåbentlig kan lære af.
Selv om der ikke er nogen, der forpligtes – og jeg ikke beder om forhandlings-
mandat – så synes jeg, at denne aktivitet, hvor vi måler os med hinanden, sætter
fælles mål og sammenligner med andre lande og ser på, hvordan vi selv har nået
målene, faktisk er meget stimulerende.
I hvert fald for ministrene og embedsmændene, men jeg håber også, det smitter
af på den offentlige debat om de mål, vi sætter.
Pia Adelsteen
sagde, at selv om hun principielt ikke syntes, EU skulle blande
sig i uddannelsespolitikken, mente hun, de mål, der var sat op for 2010, var
rigtigt gode. Hun gjorde opmærksom på, at der i mange kommuner skal findes
en masse penge, og hvis de kunne lære af Finlands eksempel, hvordan man
kunne få bedre undervisning for færre penge, ville hun hilse det velkomment.
Pia Adelsteen pegede på, at de gamle mål ikke alle var opfyldt, og spurgte,
om de gamle mål blev videreført, samtidig med at man opstillede nye mål for
2020.
Lone Dybkjær
mindede om, at der var megen diskussion om Lissabonstrate-
gien, dengang man gennemførte den, idet mange rejste spørgsmålet, om den
overhovedet kunne virke, når den kun opererede med den åbne koordinations
metode, men hun mente, det havde vist sig, at Lissabonstrategien havde væ-
ret en rigtig god idé. Hun syntes, det var godt, at man opstillede nye perspek-
tiver og mål.
Hun undrede sig lidt over, at Danmark har opfyldt målet med hensyn til antal
færdiguddannede inden for matematik, naturvidenskab og teknologi, idet det
jo ikke er de mest populære fag i Danmark.
Hun pegede på, at man fremover bør lave kønsopdelte oversigter, så man
kan se, hvordan pigerne klarer sig, når det f.eks. gælder naturvidenskab.
Kim Mortensen
syntes, det var en rigtig god idé at få etableret nogle bench-
marks, idet det måske kunne føre til, at vi blev dygtigere. Han nævnte, at det
har vist sig, at der er færre unge, der får en ungdomsuddannelse, og pegede
på, at man i den forbindelse har en diskussion i Folketinget om, hvordan man
måler den procent, der får en ungdomsuddannelse, idet regeringen lige plud-
selig har fremlagt nye statistikker, hvor man indregner dem, der godt nok ikke
får en kompetencegivende ungdomsuddannelse, men som senere får noget
erhvervserfaring eller får en videregående uddannelse. På den baggrund
spurgte han, om de statistikker, man laver på internationalt plan, er sammen-
lignelige.
665
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Bjarne Laustsen
beskæftigede sig med, hvordan man fremmer integrationen,
og pegede i den forbindelse på, at når man ser på, hvor mange der rejser
over grænserne for at tage arbejde, viser det sig, at der er flere danskere, der
tager til udlandet, end der er udlændinge, der tager til Danmark.
Anne-Marie Meldgaard
kom ind på, hvordan man sikrer kvaliteten i er-
hvervsuddannelserne, og pegede i den forbindelse på, at man i Finland har et
helt andet uddannelsesniveau for underviserne på erhvervsuddannelserne.
Hun spurgte, om det er noget af det, undervisningsministeren tænker på, når
han så ofte fremhæver Finland. Skal vi have bedre kvalificerede undervisere
til erhvervsuddannelserne, eller skal de undervisere, vi har, opkvalificeres?
Undervisningsministeren
ville tage imod Pia Adelsteens opfordring til at vi-
deregive de finske erfaringer til de danske kommuner, idet de kunne have
brug for dem. I den forbindelse nævnte han, at Uddannelsesudvalget skal til
Singapore, hvor man har halvt så mange lærere, men lige så mange børn
som i Danmark.
Det ser ud til, at tre af de fem mål fra den gamle Lissabonstrategi fortsætter,
nemlig dem der vedrører læsefærdighed, voksnes deltagelse i livslang læring
og tidlige drop-out. Men det er i øvrigt noget af det, man skal drøfte på mødet,
så det er ikke helt afgjort endnu.
Undervisningsministeren svarede Lone Dybkjær, at når det gælder kandidater
inden for matematik, naturvidenskab og teknologi, var målet, at antallet skulle
øges med 15 pct. Danmark har forøget med 20 pct. – omend fra et dårligt ud-
gangspunkt. Andelen af piger er herhjemme steget fra 28,5 pct. i år 2000 til 36
pct. i 2007. I EU er andelen forbedret fra 30,7 pct. til 31,9 pct. Specielt når det
gælder pigerne, ser det ikke så tosset ud. Undervisningsministeren nævnte, at
en forsker fra Oslo havde påvist, at der var en nøje korrelation mellem velfærd
og naturvidenskab, idet det viser sig, at jo større velfærd et land har, jo mindre
interesse er der for naturvidenskab og teknologi.
I svaret til Kim Mortensen erkendte undervisningsministeren, at vi i Danmark
ser en lille forringelse, mens der i EU er en lille forbedring inden for ungdoms-
uddannelserne. Han medgav, at der havde været en disput om, hvorvidt man
skulle medregne dem, der sidenhen tager en videregående uddannelse uden
at have taget en ungdomsuddannelse, hvilket han mente, man skulle.
I svaret til Bjarne Laustsen sagde undervisningsministeren, at når det drejer
sig om uddannelsessøgende, er der mange flere, der rejser til Danmark, end
der er danskere, som rejser til udlandet.
Undervisningsministeren syntes, det var meget relevant, hvad Anne-Marie
Meldgaard pegede på, idet der er forskel på undervisernes kvalifikationer.
Han kunne ikke svare på spørgsmålet, men ville interessere sig for emnet.
Undervisningsministeren tilføjede, at når det gælder folkeskolen, har man en
diskussion om, hvorvidt læreruddannelsen skal være 4-årig med forskningstil-
knytning eller 5-årig og forskningsbaseret. Selv havde han et åbent sind, idet
han gerne ville vide helt præcist, hvordan man skulle blive bedre til at under-
vise børn ved at gå på universitetet. Men vi har ikke haft en tilsvarende debat
666
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
for så vidt angår underviserne på erhvervsuddannelserne, hvor den måske er
mindst lige så relevant.
Bjarne Laustsen
præciserede, det, han talte om, var folk, der rejste over
grænsen for at tage arbejde. Han gik ind for, at vi får ensartede regler, så der
er nogenlunde ens vilkår, og at incitamenter og barrierer skal stå i et fornuftigt
forhold til hinanden.
Undervisningsministeren
var glad for klargøringen, idet han havde talt om
uddannelsessøgende.
667
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Punkt 4. Rådsmøde nr. 2995 (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2010
Punkt 1 hører under både Økonomi- og Erhvervsministeriets og Fødevaremi-
nisteriets ressort.
Punkt 5 hører under Justitsministeriets ressort.
De øvrige punkter hører under Fødevareministeriets ressort.
Alle punkterne blev forelagt af undervisningsministeren.
Undervisningsministeren:
Jeg forelægger punkt 1-4 for fødevareministeren
og punkt 5 for justitsministeren. Jeg skal forsøge at være en god vikar. Der
forelægges ikke nogen sager til forhandlingsoplæg.
Formanden
oplyste, at dagsordenens punkter ville blive forelagt af under-
visningsministeren, idet fødevareministeren skulle til et møde med nogle
landmænd i Vojens, hvilket faldt uden for de tilfælde, hvor en fagminister iføl-
ge de gældende regler kan lade sig repræsentere af en anden minister ved
Europaudvalgsmødet. Derfor ville hun skrive et brev herom til udenrigsmini-
steren.
I relation til den diskussion, der under det forrige Europaudvalgsmøde havde
været om denne sag, tilføjede formanden, at justitsministeren var lovligt und-
skyldt, idet han var regeringens officielle repræsentant ved vinterolympiaden i
Vancouver.
Helle Sjelle
syntes, det var et spørgsmål, man måtte drøfte på et andet tids-
punkt.
Bjarne Laustsen
syntes ligesom formanden, at det var ærgerligt, at fødeva-
reministeren ikke havde prioriteret mødet i Europaudvalget, men han var glad
for, at regeringen havde sendt en vikar – endda en af de bedre af slagsen.
Lone Dybkjær
syntes også, det var lidt ærgerligt, at det ikke er fødevaremini-
steren, som er til stede, idet det gjorde, at der var nogle spørgsmål, hun ikke
ville stille til vikaren.
Michael Aastrup Jensen
var ikke så ligeglad som Bjarne Laustsen med de
landmænd, hvis erhverv var under et ekstremt hårdt pres. Selvfølgelig kan
man komme i situationer, hvor ministeren er nødt til at deltage i et andet mø-
de, og fødevareministeren plejer jo – endda meget tit – at komme Europaud-
valget.
Bjarne Laustsen
lagde ikke noget personligt i bemærkningen om, at han syn-
tes, fødevareministeren burde være kommet i Europaudvalget. Hun ved må-
neder i forvejen, præcis hvornår hun skal forelægge sager i Europaudvalget.
Undervisningsministeren
ville sige til fødevareministeren, at hun var savnet.
668
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Udg.
1. (Evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa
Politisk drøftelse
KOM (2009) 0591
Rådsmøde 2995 – bilag 2 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 220 (side 579, senest behandlet i EUU
13/1-10)
EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 531, behandlet i EUU 11/12-09)
Undervisningsministeren:
Punkt 1 om fødevareforsyning er ikke på dagsor-
denen. Sagen forventes drøftet i marts.
Pia Adelsteen
tog udgangspunkt i, at regeringen i det aktuelle notat skriver,
at eventuelle standardkontrakter skal være frivillige, og at forslaget ikke må
give anledning til unødige administrative byrder for virksomhederne. Det syn-
tes hun var rigtigt, men hvordan stiller de andre lande sig hertil?
Formanden
gjorde opmærksom på, at punktet er taget af dagsordenen, så
undervisningsministeren er ikke forpligtet til at besvare spørgsmålet.
669
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
2. Italiensk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af
landbrugsjord
Vedtagelse
Rådsmøde 2995 – bilag 2 (samlenotat side 8)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 220 (side 579, senest behandlet i EUU
13/1-10)
EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 524 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 11/12-09)
Undervisningsministeren:
Hvad angår den italienske statsstøttesag, som
har været drøftet grundigt her i udvalget, kan jeg oplyse, at der ikke er noget
nyt at berette.
Bjarne Laustsen
var glad for, at regeringen stemmer imod at give Italien mu-
lighed for at give statsstøtte – selv om fødevareministeren oprindelig havde et
andet synspunkt. Han rejste spørgsmålet, om vi gør nok for at fremføre vort
synspunkt om, at vi generelt ønsker at afvikle landbrugsstøtten, idet han pe-
gede på, at i praksis går det den anden vej, nemlig at flere og flere lande vil
renationalisere landbrugsstøtten, hvilket betyder en unfair konkurrence.
Lone Dybkjær
forstod, at der ikke var noget nyt i sagen, og at regeringen ville
stemme imod – selv om den oprindelig havde et andet synspunkt. Hun havde
imidlertid læst, at Kommissionen ville støtte nogle foranstaltninger, som ikke
krævede Rådets godkendelse. Det ville hun gerne have yderligere oplysnin-
ger om.
Kristen Touborg
forstod også, at regeringen ville stemme imod, men spurg-
te, om undervisningsministeren ikke syntes, det var et voldsomt højt støtteni-
veau, der var tale om, idet man med en gennemsnitlig brugsstørrelse på 7,5
ha ville give 600.000 kr. i støtte til et sådant landbrug, altså i nærheden af
100.000 kr. pr. ha. Han sammenlignede det med den EU-støtte, han selv fik,
som var på 2.300 kr. pr. ha.
Pia Adelsteen
henviste til, at punktet havde været på dagsordenen flere gan-
ge, og at regeringen havde det mandat, den nu engang havde. Så vidt hun
forstod, var problemet, at når bonden døde, blev gården delt mellem hans 3-4
børn, og så blev der igen behov for støtte.
Anne-Marie Meldgaard
bad undervisningsministeren bekræfte, at regeringen
holder sig til det tidligere givne mandat, og at forslaget kun er på dagsordenen
igen, fordi italienerne ønsker det.
Undervisningsministeren
bekræftede, at regeringens indstilling stadig er, at
man, som Europaudvalget ønskede det, stemmer imod og derved blokerer for
forslaget.
670
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
I svaret til Kristen Touborg nævnte undervisningsministeren, at Kommissionen
har godkendt italiensk statsstøtte på op til 15.000 euro pr. bedrift i henhold til
de særlige krisebestemmelser. Det høje niveau, som Kristen Touborg be-
skrev, skyldes de høje jordpriser. Undervisningsministeren var ikke i stand til
at uddybe svaret, så hvis man ønsker yderligere oplysninger om det italienske
forslag, må man stille skriftlige spørgsmål.
Kristen Touborg
forstod, at undervisningsministeren nu taler om 15.000 euro
pr. bedrift, mens man i samlenotatet taler om 80.000 euro pr. landmand, og
ville gerne have en forklaring på den voldsomme forskel.
Undervisningsministeren
sagde, at de 80.000 euro var det, Italien havde
ønsket, og de 15.000 euro pr. bedrift var det, Kommissionen var gået med til.
Lone Dybkjær
mente, regeringen burde have oplyst om, at Kommissionen vil
gå med til at give 15.000 euro pr. bedrift, når punktet nu er på dagsordenen
igen.
671
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
3. Markedsforanstaltninger i den fælles landbrugspolitik i fremtiden
Præsentation og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2995 – bilag 2 (samlenotat side 11)
Undervisningsministeren:
Her lægges der ikke op til rådskonklusioner.
Det forventes, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i, hvordan de nuværende
markedsstyringsinstrumenter virker. Og der vil så være en diskussion af, om
disse instrumenter fortsat skal anvendes, og om der i fremtiden eventuelt skal
anvendes nye instrumenter.
I drøftelserne vil regeringen basere sig på den generelle danske holdning til
den fælles landbrugspolitik, hvor der jo har været et godt samarbejde her i
udvalget og været enighed om at fastlægge strategien for afviklingen af EU’s
landbrugsstøtte.
Det er afgørende for os, at drøftelserne ikke foregriber de kommende forhand-
linger om udformningen af den fælles landbrugspolitik for perioden fra 2014 til
2020, herunder omfanget af markedsforanstaltninger.
I forhold til markedsforanstaltninger som intervention og prisstøtte mener re-
geringen, at de enten skal ophøre eller opretholdes på et minimum som et
reelt sikkerhedsnet. Der vil endvidere ske en udfasning af eksportrestitutioner
efter 2013. Det har jo været et dansk ønske gennem mange år.
Lone Dybkjær
var glad for, at regeringen, hver gang man drøfter den fremti-
dige landbrugspolitik, understreger, at man ikke må træffe nogen beslutnin-
ger, som ødelægger mulighederne for at få landbrugsstøtten afviklet på et
tidspunkt, hvilket der er et bredt flertal for i Folketinget.
672
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
4. Forslag til Rådets Forordning om en langsigtet plan for
ansjosbestanden i Biscayabugten og for fiskeriet efter denne
bestand
Tidlig forelæggelse
KOM (2009) 0399
Rådsmøde 2995 – bilag 2 (samlenotat side 13)
Undervisningsministeren:
Forslaget om en langsigtet plan for ansjos er ikke
på dagsordenen, så jeg foretager her en tidlig forelæggelse.
Ansjoser har et kort liv. Det har man i planen taget hensyn til. Det har man
gjort ved at udforme en procedure, som sikrer, at der kan træffes en hurtig
beslutning om de årlige fangstmuligheder, afhængig af hvor tæt ansjosen står
i Biscayen. Det vil sige, man kan træffe hurtig beslutning, når ny videnskabelig
rådgivning foreligger. Det sker i form af en meddelelse fra Kommissionen om
fangstmulighedernes størrelse. De bliver fastsat automatisk på grundlag af
planens regler. Det er altså ikke noget, der kommer som en ministerrådsbe-
slutning.
Fangstmulighederne for ansjos fastsættes på grund af fiskens art fra 1. juli til
30. juni på linje med fangstsæsonen. Normalt er det jo et kalenderår, men når
det gælder ansjoser, er det bedre at køre fra 1. juli til 30. juni.
Regeringen mener, det er positivt, at vi får vedtaget flere flerårige forvalt-
ningsplaner. Der er jo allerede vedtaget en halv snes stykker. Regeringen
mener også, at det er vigtigt, at vi kan tage højde for de særlige forhold, der
gælder for de konkrete bestande.
Bjarne Laustsen
rejste det spørgsmål, om det ikke er bedre at hjælpe udvik-
lingslandene med at fiske end at opkøbe deres fiskekvoter.
Kristen Touborg
pegede på, at Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg foreslår,
at der gives større fiskerimuligheder, end Kommissionen foreslår. Derfor ville
han gerne vide, om det er Kommissionens forslag eller forslaget fra Europa-
Parlamentets Fiskeriudvalg, regeringen støtter.
Undervisningsministeren
gjorde i anledning af Bjarne Laustsens indlæg
opmærksom på, at ansjoser i Biscayen er et rent internt EU-anliggende, idet
der ikke er fiskere fra udviklingslandene, der fisker ansjoser i Biscayen. I øv-
rigt var han enig med Bjarne Laustsen i, at det er bedre at lære fiskerne i ud-
viklingslandene at fiske end at købe fiskekvoter af dem.
Undervisningsministeren svarede Kristen Touborg, at regeringen støtter
Kommissionens forslag om, at der årligt kan fiskes 30 pct. af ansjosbestan-
den, når bestanden er over 24.000 tons. Den støtter ligeledes Kommissionens
linje med hensyn til reduktion af kvoterne.
673
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
5. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:
Mulighederne for dyrevelfærdsmærkning og etablering af et
europæisk netværk af referencecentre til dyrebeskyttelse og
dyrevelfærd
Politisk drøftelse
KOM (2009) 0584
Rådsmøde 2995 – bilag 1 (samlenotat side 1)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 539, senest behandlet i EUU
11/12-09)
Undervisningsministeren:
Denne sag forelægger jeg som nævnt for justits-
ministeren.
Som nævnt under forelæggelsen af meddelelsen om dyrevelfærdsmærkning i
december 2009 er regeringen positivt indstillet over for den rapport, der skal
drøftes.
På det kommende rådsmøde forventes formandskabet at stille medlemslan-
dene 3 spørgsmål om rapporten og regner med at bruge svarene som grund-
lag for nærmere afgørelser.
Lad mig starte med at sige, at rapportens overvejelser og anbefalinger holdes
på et meget overordnet og teoretisk niveau. Regeringens indstilling er derfor
positiv, men også afventende. Vi kan først rigtigt forholde os til for eksempel
spørgsmålet om indførsel af en dyrevelfærdsmærkningsordning, når der er et
mere konkret forslag til, hvorledes en sådan ordning skal indrettes i virke-
ligheden.
For så vidt angår formandskabets 3 spørgsmål angår det første, hvilke red-
skaber medlemslandene anser som mest passende til at forbedre informatio-
nen om dyrevelfærd, således at producenter bliver belønnet for god dyrevel-
færdsmæssig praksis. Fra dansk side mener vi, at de initiativer, der nævnes i
Kommissionens rapport – for eksempel mærkning og oplysnings- og uddan-
nelseskampagner – kan være interessante initiativer, men at fordele og ulem-
per ved dem må analyseres yderligere, før vi tager nærmere stilling. De skulle
gerne indebære en reel merværdi. Der skulle gerne være en reel gevinst ved
dem i forhold til de omkostninger, der vil være, og det bøvl, der vil komme.
Det andet spørgsmål angår, om der efter medlemslandenes opfattelse bør
være separate systemer for informationer om fødevaresikkerhed, kvalitet, mil-
jøforhold, dyrevelfærd osv. Altså hvert område sit system. Eller om det er bed-
re med ét samlet system for informationer om, hvorvidt man lever op til én
fælles europæisk model.
Fra dansk side mener vi, at dette spørgsmål bør drøftes i en bredere han-
delspolitisk sammenhæng. Hvis der etableres et separat system vedrørende
dyrevelfærd, er det efter regeringens opfattelse vigtigt, at udformningen og
674
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
merværdien af et sådant system overvejes nøje, herunder i lyset af eventuelle
overlap med eksisterende ordninger.
Det tredje spørgsmål er, om et system for informationer om dyrevelfærd bør
basere sig på obligatoriske standarder, på både obligatoriske og frivillige
standarder eller kun på frivillige standarder. Ved obligatoriske standarder for-
stås krav, som umiddelbart følger af lovgivningen. Fra dansk side er vi af den
opfattelse, at det må afhænge af, hvem informationerne retter sig mod. Hvis
de retter sig mod europæiske forbrugere, synes det umiddelbart mest hen-
sigtsmæssigt at basere dem på frivillige standarder, hvilket dog vil kræve, at
tilstrækkeligt pålidelige velfærdsindikatorer bliver færdigudviklet.
Når vi mener, at standarder for informationer rettet til forbrugere i givet fald
skal være frivillige, skyldes det, at der jo nødvendigvis vil være tale om stan-
darder – og nu taler jeg om de tilfælde, hvor de retter sig mod europæiske
forbrugere – som skal gå ud over de obligatoriske minimumspligter, som føl-
ger af obligatoriske regler. Vi skal jo ikke have mærker på varer, hvor der står,
at de er lovlige. Alle varer skal være lovlige. Det er hvis der er noget ekstra
udover det, man skal, der kan være tale om en ekstra mærkning.
De holdninger, jeg her har nævnt, vil fødevareministeren give udtryk for på
mødet den 22. februar.
Bjarne Laustsen
støttede, at man indfører et dyrevelfærdsmærke, men un-
derstregede, at det gælder om at få sporbarhed, så forbrugeren, der køber et
stykke kød, kan være sikker på, hvor og hvordan det er produceret – altså at
man kan følge produktet hele fødevarekæden igennem. Der må være tillid til
mærket, sådan som der er det til det røde økologimærke. Samtidig skal mær-
ket være ukompliceret, så det er let for forbrugerne. Derfor skal det have op-
bakning fra alle.
Kristen Touborg
betegnede regeringens oplæg som meget blødt. I anledning
af undervisningsministerens udtalelse om, at det måtte afhænge af, hvem in-
formationen henvender sig til, om der kan blive tale om frivillige eller obligato-
riske standarder, spurgte han, om det ikke altid ville være en fordel med obli-
gatoriske ordninger.
Pia Adelsteen
syntes, Bjarne Laustsen havde fat i en pointe, når han pointe-
rede betydningen af sporbarhed. Problemet er, at der er stor forskel på an-
skuelserne i f.eks. Danmark og Grækenland, når det drejer sig om dyrevel-
færd. En mærkningsordning kan være en god idé, men det forudsætter, at
man bliver enige om nogle fælles kriterier.
Michael Aastrup Jensen
syntes, forslaget så rigtigt positivt ud. I forbindelse
med dyrevelfærdsmærkningen skal der være nogle fælles, internationale kri-
terier, der kan måles, og det er også det, regeringen lægger op til. Forslaget
er under alle omstændigheder et skridt i den rigtige retning, idet der i dag reelt
ikke er nogen form for dyrevelfærdsmærkning.
675
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Undervisningsministeren
var enig i det, Bjarne Laustsen havde sagt om
sporbarhed, og i, at forbrugerne skal have tillid til mærket, og at man skal
kunne efterprøve kødets gang. Det er vigtigt, at reglerne bliver overholdt. Hvis
man skal gå ud over det, som skal være opfyldt, må man være i stand til at
kontrollere det, og den ekstra oplysning, forbrugerne får, skal være det admi-
nistrative bøvl værd. I den forbindelse gjorde undervisningsministeren op-
mærksom på, at det jo er et ret stort apparat, der påtænkes oprettet – et eu-
ropæisk institut med netværk ud til alle sagkyndige institutioner på området.
Det er fint, hvis det kan gøres effektivt, og hvis der er en god begrundelse for
det, og vi kan se en effekt. Men vi skal lige se manden, før vi tager hatten af.
Undervisningsministeren sagde til Kristen Touborg, at når han sagde, noget
kunne tale for en frivillig mærkningsordning, er det fordi der ikke vil være no-
gen umiddelbar merværdi, hvis der blot er tale om krav, som alle skal leve op
til. Mærket skal dække det, der ligger udover det, som skal til, for at produktet
er lovligt. Ligesom man kan sælge skrabeæg til en højere pris, skulle man
kunne mærke dyrene med, at man har gjort noget særligt for dyrevelfærden,
og dermed få en højere pris.
Undervisningsministeren gav Pia Adelsteen ret i, at en eventuel mærknings-
ordning forudsætter fælles standarder, som producenterne kan forstå, og som
de skal opfylde som betingelse for, at de kan bruge dyrevelfærdsmærket. Det
hænger sammen med sporbarheden og tilliden.
Han var enig med Michael Aastrup Jensen i, at enhver dyrevelfærdsmærkning
skal baseres på internationale standarder, idet mange af produkterne i su-
permarkedet kommer fra udlandet.
Bjarne Laustsen
var klar over, at der var tale om en meget tidlig forelæggel-
se. Han havde den opfattelse, at hvis en mærkningsordning skal have nogen
værdi, skal det være en obligatorisk ordning. Han mente, forbrugerne vil være
rede til at betale en højere pris, hvis de får en garanti for, at varerne er produ-
ceret under ordentlige forhold. I den forbindelse nævnte han det forslag om
plukning af dun fra levende gæs i Ungarn, som behandles af Europaudvalget.
Undervisningsministeren
henviste med hensyn til plukning af dun fra leven-
de gæs til, at der kommer en statusorientering til Fødevareudvalget og Rets-
udvalget om sagen, og at den også kan sendes til Europaudvalget.
676
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Punkt 5. Rådsmøde nr. 2998 (retlige og indre anliggender) den 25.-26.
februar 2010
Punkterne 1-8 og 14-15 hører under Justitsministeriets ressort.
Punkterne 9-13 samt 16 og 18 hører under Integrationsministeriets ressort.
Alle punkterne blev forelagt af integrationsministeren.
Integrationsministeren:
Den 25. og 26. februar afholdes der i Bruxelles
rådsmøde om retlige og indre anliggender.
Jeg starter med de sager, jeg forelægger på vegne af justitsministeren.
Udvalget har modtaget et samlenotat – samt to supplerende samlenotater – om
de væsentligste sager på rådsmødet, og jeg kan oplyse, at alle sagerne denne
gang forelægges til orientering.
Generelt forventes det, at der bliver tale om et ret stilfærdigt rådsmøde, fordi den
nye Kommission først netop nu er blevet endelig godkendt.
Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne, men I er
selvfølgelig velkomne til at få uddybet gennem embedsmændene, hvad resten
drejer sig om.
På Integrationsministeriets område vil jeg forelægge dagsordenens punkter 9-13
og 16.
Jeg vil i dag alene nævne punkt 9-11 om henholdsvis ulovlig indvandring, Fron-
tex' arbejde og visum til længerevarende ophold, mens jeg for de øvrige punkter
henviser til samlenotatet.
Punkt 12 om visuminformationssystemet udgår, da det er taget af dagsordenen
for rådsmødet.
Samtlige punkter er til orientering.
Der er denne gang også relevante domstolssager ved Domstolen, som jeg af-
slutningsvist vil orientere om, sådan som vi har aftalt det.
Inden jeg går i gang med de nævnte sager, vil jeg gerne nævne, at der i forbin-
delse med rådsmødet også vil ske en formalisering af beslutningen om, at asyl-
støttekontoret skal ligge på Malta.
677
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retten til
tolke- og oversætterbistand i straffesager*
Status
COD (2010) 0801
Rådsmøde 2998 – bilag 1 (samlenotat side 3)
KOM (2009) 0338 – bilag 2 (grundnotat af 30/9-09)
KOM (2009) 0338 – bilag 3 (udtalelse fra EUU og REU af 3/2-10)
EU-note (08) – E 61 (notat af 14/7-09 om subsidiaritetstjek)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 89, senest behandlet i EUU
16/10-09
* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-
kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder
derfor anvendelse.
Integrationsministeren:
Dagsordenens punkt 1 drejer sig et forslag til direktiv
om tolke- og oversætterbistand. Der er tale om en genfremsættelse af et forslag
til rammeafgørelse, som blev forelagt for udvalget forud for RIA-rådsmødet den
23. oktober 2009. På dette rådsmøde blev der opnået politisk enighed om forsla-
get.
Forslaget til rammeafgørelse blev imidlertid ikke vedtaget inden Lissabontrakta-
tens ikrafttræden den 1. december 2009, og forslaget faldt derfor bort.
Forslaget til direktiv svarer i al væsentlighed til det forslag til rammeafgørelse,
som der blev opnået politisk enighed om på rådsmødet i oktober.
Forslaget indeholder bl.a. regler om retten til tolkning og oversættelse af væsent-
lige dokumenter, herunder regler om tolkningens og oversættelsens kvalitet.
Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal sikre, at der tilbydes tolkning og
oversættelse til en mistænkt eller tiltalt, som ikke forstår det sprog, der anvendes i
straffesagen.
Fra dansk side er vi selvfølgelig positive over for forslaget. Vi mener, det kan væ-
re med til at skabe større klarhed over, hvad man som borger har krav på, når det
gælder tolkning og oversættelse i straffesager, uanset i hvilken EU-medlemsstat
sagen føres.
Forslaget til direktiv er fremsat i henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde – TEUF – 3. del, afsnit V. Det indebærer, at forslaget er omfattet
af det danske retsforbehold, og foranstaltningerne vil således ikke være bindende
for eller finde anvendelse i Danmark.
678
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den
europæiske beskyttelsesordre*
Politisk drøftelse
COD (2010) 0802
Rådsmøde 2998 – bilag 1 (samlenotat side 14)
* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-
kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder
derfor anvendelse.
Integrationsministeren:
Dagsordenens punkt 2 drejer sig om den europæiske
beskyttelsesordre.
Der er tale om et initiativ fremsat af en række medlemsstater. Idéen med forslaget
er, at en person, som er undergivet en såkaldt beskyttelsesforanstaltning i én
medlemsstat, fortsat kan være undergivet denne foranstaltning, selv om personen
tager ophold i en anden EU-medlemsstat. En beskyttelsesforanstaltning vil kunne
bestå i tiltag, der beskytter en person mod chikane eller lignende fra en anden
person.
Et praktisk eksempel på forslagets anvendelse er, at en kvinde, som her i landet
er beskyttet af et polititilhold mod f.eks. sin tidligere samlever, kan få beskyttelses-
foranstaltningen – altså polititilholdet – med sig, hvis hun flytter til Spanien.
Jeg kan i øvrigt henvise til samlenotatets side 15 og følgende sider for en nærme-
re gennemgang af forslagets indhold.
Forslaget har bl.a. til formål at bekæmpe vold mod kvinder. Det er også noget,
der har høj prioritet i Danmark. Vi er derfor meget positive over for formålet med
forslaget.
Der har hidtil kun været indledende drøftelser om forslaget, så vi vil vende tilbage,
når der foreligger mere i sagen.
Også dette forslag er omfattet af retsforbeholdet, hvilket som nævnt betyder, at
foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Pia Adelsteen
pegede på, at et polititilhold ikke nødvendigvis hjælper. Selv
om en mand har et polititilhold, er det ikke altid, politiet når frem i tide, selv om
man ringer efter dem. Og hvordan vil det så gå, hvis det er i Grækenland?
Integrationsministeren
forklarede, at det, der ligger i et polititilhold, er, at
den, der overtræder det, kan blive straffet. Polititilholdet har ikke noget at gøre
med, hvor hurtigt politiet når frem, for politiet skal altid komme, når man an-
melder vold eller voldstrusler. Men når der foreligger et polititilhold, kender
politiet ofte "sjoveren". Det, der ligger i forslaget, er, at en kvinde kan tage sit
polititilhold med sig, hvis hun f.eks. rejser til Grækenland. Man skal altså ikke
have en ringere sikkerhed, selv om man rejser til et andet land.
679
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
3. SIS II: Statusorientering
Orientering
KOM (2009) 0555
Rådsmøde 2998 – bilag 1 (samlenotat side 20)
KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 407, senest behandlet i EUU
27/11-09)
Integrationsministeren:
Herefter vil jeg gerne nævne punkt 3 og punkt 14, som
begge handler om anden generation af Schengeninformationssystemet, det så-
kaldte ”SIS II”.
Punkt 3 drejer sig om en statusorientering for SIS II-projektet. Sagen har været
nævnt flere gange her i udvalget, og justitsministeren har tidligere orienteret ud-
valget om, at Rådet i juni 2009 besluttede at fortsætte arbejdet med udviklingen af
SIS II. Rådet fastholdt dog samtidig muligheden for at udvikle et mindre avanceret
system, hvis man ikke kunne nå de tekniske milepæle for udviklingen af SIS II,
som man havde tænkt sig.
Tidsfristen for den første af disse milepæle var i slutningen af januar 2010.
Det forventes på den baggrund, at Kommissionen på rådsmødet vil orientere Rå-
det om resultatet af den gennemførte milepælstest.
Fra dansk side har SIS-II projektet fortsat en høj prioritet, og vi ser derfor frem til
Kommissionens statusrapport.
680
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
4. Forslag til Rådets resolution vedrørende en model til en aftale om
oprettelse af et fælles efterforskningshold
Vedtagelse
Rådsmøde 2998 – bilag 1 (samlenotat side 23)
Integrationsministeren
nævnte ikke dette punkt.
681
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
5. Kommissionens forslag til en intern sikkerhedsstrategi for EU
Vedtagelse
Rådsmøde 2998 – bilag 1 (samlenotat side 26)
Integrationsministeren:
Udkastet til en intern sikkerhedsstrategi for EU er en
udmøntning af Stockholmprogrammet, hvor Det Europæiske Råd opfordrer Rådet
og Kommissionen til at udarbejde en samlet strategi for EU’s interne sikkerhed.
I udkastet identificeres en række trusler, som medlemsstaterne står over for. Det
kan f.eks. være terrorisme, alvorlig og organiseret kriminalitet, it-kriminalitet eller
grænseoverskridende kriminalitet.
Der lægges op til at skabe en mere sammenhængende tilgang til bekæmpelse af
disse trusler, ved at der fremsættes en række retningslinjer for fremtidige aktivite-
ter.
Fra dansk side kan vi støtte initiativet om at udarbejde en intern sikkerhedsstrate-
gi.
Yildiz Akdogan
spurgte, om traffiking falder ind under dagsordenens punkter
5 og 6.
Integrationsministeren
svarede, at traffiking er reguleret på anden vis, og
der foreligger forslag til et direktiv herom. Det er et spørgsmål, vi er meget
optaget af.
682
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
6. EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Orientering
Rådsmøde 2998 – bilag 1 (samlenotat side 28)
Integrationsministeren:
Punkt 6 er en orientering om EU’s samlede tiltrædelse
af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Lissabontraktaten indebærer som bekendt, at EU skal tiltræde Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Der foreligger endnu ikke et forslag om bemyndigelse af Kommissionen til at ind-
lede forhandlinger med Europarådet om EU’s tiltrædelse. Det forventes, at der på
rådsmødet vil blive orienteret om status for sagen. I den forbindelse vil det blive
drøftet, om der så vidt muligt bør gives Kommissionen en sådan bemyndigelse
inden udgangen af det spanske formandskab.
Under alle omstændigheder vil det være en sag, vi vil vende tilbage til.
Pia Adelsteen
syntes, der var en masse usikkerhed om forslaget. Hun bad
om en kommentar hertil og spurgte, om vi i Danmark kommer til at skulle
overholde nogle af de tillægsprotokoller, som vi ikke selv har tiltrådt.
Integrationsministeren
kunne ikke give svar vedrørende usikkerheden, da
det er et af de spørgsmål, der skal forhandles om. Vi skal også forhandle om,
hvad der skal ske med tillægsprotokollerne, men udgangspunktet er, at vi ikke
skal have flere forpligtelser, end vi har i forvejen.
683
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
7. Relationerne EU-USA
Orientering
Rådsmøde 2998 – bilag 1 (samlenotat side 31)
Integrationsministeren
nævnte ikke dette punkt.
8. Forslag til beslutning om etablering af Den Stående Komité for Indre
Sikkerhed (COSI)
Vedtagelse
Rådsmøde 2998 – bilag 1 (samlenotat side 33)
Integrationsministeren
nævnte ikke dette punkt.
684
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
9. Bekæmpelse af ulovlig indvandring via Middelhavet
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2998 – bilag 2 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1639, senest behandlet i EUU
11/9-09)
Integrationsministeren:
Det er en sag, der diskuteres hver gang. Om ikke andet
sørger de lande, der har de helt store problemer, for det. Det er på hele tiden.
Problematikken indgår også i Stockholmprogrammet.
I Stockholmprogrammet fremhæver Det Europæiske Råd en lang række elemen-
ter, der bør være fokus på, når der i EU skal gennemføres effektive politikker til
bekæmpelse af den ulovlige indvandring.
Der henvises blandt andet til vigtigheden af en effektiv og bæredygtig udsendel-
sespolitik og samarbejde med oprindelses- og transitlande, blandt andet i form af
kapacitetsopbygning.
Frankrig og Grækenland har for nylig fremsendt et fælles brev til det spanske
formandskab med anmodning om en fortsat drøftelse af emnet og med forslag
om, at der udarbejdes en ”køreplan” for implementeringen af Det Europæiske
Råds konklusioner.
Formandskabet har i denne uge fremlagt et udkast til rådskonklusioner, der kobler
spørgsmålet om bekæmpelse af ulovlig indvandring og styrkelse af de ydre
grænser sammen.
I udkastet til konklusioner understreges vigtigheden af hurtigt at få iværksat en
række af de initiativer, der nævnes i Stockholmprogrammet, herunder ændring af
Frontexforordningen, etablering af et regionalt Frontexkontor som et pilotprojekt
samt udvikling af Eurosur grænseovervågningssystemet ved syd- og østgræn-
serne.
Der henvises også til behovet for samarbejde mellem Europol, Eurojust og Fron-
tex i forhold til bekæmpelse af menneskesmugling, og at medlemslandene gør
bedre brug af grænsefonden.
Endelig lægges der i konklusionerne vægt på at fortsætte arbejdet med at imple-
mentere den samlede tilgang til migration, hvor et af hovedelementerne er at sikre
samarbejde og politisk dialog mellem EU og de væsentligste oprindelses- og
transitlande.
Udkastet er under forhandling, men det forventes støttet af de andre lande.
Regeringen kan støtte, at der udarbejdes politiske konklusioner om de oven-
nævnte emner. Regeringen lægger dog vægt på, at det videre arbejde så vidt
muligt følger Stockholmprogrammet, som vi lige er blevet enige om i december,
og at vi fokuserer på at få implementeret de konkrete initiativer.
Regeringen vil derfor også kunne støtte, at der udarbejdes en køreplan for im-
plementeringen.
685
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Astrid Kragh
bemærkede med glæde, at der åbenbart var et fald i den ulovli-
ge indrejse over de maritime grænser, men forstod, at det bl.a. skyldtes de
italienske myndigheders samarbejde med Libyen. Hun bad integrationsmini-
steren uddybe dette.
Det Europæiske Råd opfordrer til yderligere koordinering af anstrengelserne.
Astrid Kragh bad integrationsministeren give nogle eksempler herpå.
Hun spurgte, hvilke lande man regner for at være de vigtigste oprindelses- og
transitlande. I samlenotatet nævnes Tyrkiet og Libyen.
Integrationsministeren
bekræftede, at Italien har en tilbagetagelsesaftale
med Libyen. Meningen med Frontexsamarbejdet er jo at forhindre ulovlig ind-
vandring.
Libyen og Tyrkiet er vigtige transitlande, for mange af indvandrerne kommer
ikke direkte fra deres hjemlande.
686
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
10. Status vedrørende EU’s grænseagentur (Frontex)
Præsentation og politisk drøftelse
Rådsmøde 2998 – bilag 2 (samlenotat side 6)
Integrationsministeren:
Det forventes, at direktøren for Frontex vil deltage og
redegøre for Frontex' arbejdsprogram for 2010.
Frontex er siden oprettelsen blevet en væsentlig del af EU’s samlede indsats i
forhold til forvaltning af de ydre grænser, herunder ikke mindst i forhold til be-
kæmpelse af ulovlig indvandring.
Som det fremgår af samlenotatet, planlægges i 2010 en lang række fælles opera-
tioner, som i øvrigt ikke kun finder sted i Middelhavsområdet, der ellers tiltrækker
sig stor fokus, men også på landegrænser og i lufthavne. Planlægningen af ope-
rationerne bygger på Frontex’ risikoanalyser.
Der planlægges også en række aktiviteter på udsendelsesområdet, herunder fæl-
les tilbagesendelsesoperationer, som en række lande benytter sig af.
Det fremgår af Stockholmprogrammet, at Kommissionen i begyndelsen af 2010
skal fremlægge forslag til en præcisering af Frontex’ mandat og til styrkelse af
Frontex’ rolle.
Dette forslag foreligger endnu ikke, men hvis Kommissionen når at fremlægge
forslaget inden rådsmødet, ventes den at benytte lejligheden til at præsentere
forsalget for Rådet.
Regeringen støtter det vigtige arbejde, Frontex udfører både i relation til udarbej-
delse af risikoanalyser, fælles operationer på EU’s ydre grænser og en øget ind-
sats i forhold til samarbejde med tredjelande.
Regeringen kan tage arbejdsprogrammet 2010 for Frontex til efterretning og vil se
frem til at modtage Kommissionens forslag om en ændring af Frontexforordnin-
gen.
687
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
11. Forslag til forordning om ændring af Schengenreglerne om visum til
længerevarende ophold*
Politisk enighed
KOM (2009) 0090, KOM (2009) 0091
Rådsmøde 2998 – bilag 2 (samlenotat side 9)
* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-
kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder
derfor anvendelse.
Integrationsministeren:
Ifølge den foreliggende dagsorden for rådsmødet be-
handles sagen ikke på rådsmødet. Jeg vil alligevel gerne orientere om sagen i
dag.
Vi har netop gennemført lovgivning i Danmark, der træder i kraft den 5. april
2010, for at implementere EU’s nye visumkodeks.
Dette forslag om ændring af Schengenreglerne om visa til længerevarende op-
hold – altså ud over 3 måneder – vil imidlertid ændre på den retstilstand, der bli-
ver indført med visumkodeksen.
Efter implementering af det nye visumkodeks den 5. april vil det fortsat være mu-
ligt at udstede langtidsvisa, der er begrænset til landets eget nationale territorium,
men det giver alene ret til at transitere gennem andre Schengenlande.
Før visumkodeksen sidestillede man så at sige langtidsvisa med almindelige visa
i forhold til de pågældendes ret til at besøge andre Schengenlande i de første tre
måneder. Nu har Kommissionen stillet forslag om at sidestille langtidsvisa med en
opholdstilladelse, således at de pågældende får mulighed for at kunne rejse in-
den for Schengenområdet uden at søge et nyt visum i op til 3 måneder inden for
en 6 måneders periode – for eksempel på grund af forretning eller familiebesøg.
Denne rettighed har personer med en opholdstilladelse allerede efter Schengen-
konventionen.
Forslagene er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender,
men udgør en videreudvikling af Schengenreglerne.
Der forventes en generel opbakning til forslagene blandt medlemslandene. Flere
medlemsstater – herunder Tyskland, Frankrig og Spanien – har i mange år ud-
stedt disse langtidsvisa som alternativ til en opholdstilladelse i den første periode
af de pågældendes ophold.
Vi bakker op om forslaget, men det har været vigtigt for regeringen, at ordningen
ikke forringer sikkerheden.
Vi støtter derfor, at der som foreslået af Kommissionen etableres en ordning, der
sikrer de nødvendige søgninger i Schengeninformationssystemet.
Når forslaget bliver vedtaget, vil Danmark i medfør af protokollen om Danmarks
stilling skulle tage stilling til, om det skal gennemføres i dansk ret.
Dette vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, og der vil derfor i givet fald
skulle fremsættes et lovforslag herom.
688
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Det vil jeg selvfølgelig vende tilbage til senere.
689
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
12. Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)
Status
KOM (2009) 0473
Rådsmøde 2998 – bilag 2 (samlenotat side 14)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 98, senest behandlet i EUU
16/10-09)
Integrationsministeren
nævnte ikke dette punkt.
13. Forslag til forordning til ændring af forordningen om oprettelse af et
netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (IFO’er)*
Vedtagelse
KOM (2009) 0322
Rådsmøde 2998 – bilag 2 (samlenotat side 17)
* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-
kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder
derfor anvendelse.
Integrationsministeren
nævnte ikke dette punkt.
690
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
14. SIS II: Overgangsretsakter*
Tidlig forelæggelse
KOM (2009) 0508, KOM (2010) 0015
Rådsmøde 2998 – bilag 3 (tillæg til samlenotat side 2)
* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-
kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder
derfor anvendelse.
Integrationsministeren:
Der er tale om en tidlig forelæggelse af en sag, som
forventes at blive vedtaget som et A-punkt på et kommende rådsmøde.
De nuværende retsakter om overgangen fra SIS til SIS II udløber i sommeren
2010, hvor det ikke forventes, at SIS II er funktionsdygtigt. Det har derfor været
nødvendigt at fremsætte forslag til nye overgangsretsakter, som kan udgøre det
retlige grundlag for overgangen til SIS II.
Det bemærkes, at overgangsretsakterne som udgangspunkt er omfattet af det
danske retsforbehold. Det følger imidlertid af protokollen om Danmarks stil-
ling, at når der er tale om et forslag om udbygning af Schengenreglerne, kan
Danmark inden for 6 måneder efter vedtagelsen beslutte at gennemføre for-
anstaltningerne i national ret, hvilket skaber en folkeretlig forpligtelse mellem
Danmark og de øvrige Schengenmedlemsstater.
691
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
15. (Evt.) Bekæmpelse af narkotikasmugling
Præsentation
Rådsmøde 2998 – bilag 5 (tillæg til samlenotat side 2)
Integrationsministeren:
Dette forslag er kommet på dagsordenen ret sent. Den
franske delegation har på et sent tidspunkt oplyst, at man agter at komme med et
oplæg om en Europæisk Pagt om bekæmpelse af narkosmugling. Det har derfor
været nødvendigt at udarbejde endnu et supplerende samlenotat, som udvalget
forhåbentlig har fået.
Vi ved på nuværende tidspunkt imidlertid ikke, hvad en sådan pagt skal indehol-
de, og der er blot lagt op til en orienterende debat på rådsmødet med henblik på
at afklare, om der blandt medlemsstaterne skulle være støtte til at gå videre med
et sådant initiativ.
Hvis man på et senere tidspunkt vælger at gå videre med initiativet, vil udvalget
selvfølgelig høre mere om det.
692
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
16. Canada og visumreciprocitet
Drøftelse
Rådsmøde 2998 – bilag 4 (tillæg til samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
Rådsmøde 2887 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
retlige og indre anliggender 24-25/7-08)
Integrationsministeren
nævnte ikke dette punkt.
693
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
18. Siden sidst
Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved
Domstolen på Integrationsministeriets område
a) C-325/09, Maria Dias
Alm. del (09) – bilag 117 (notat af 1/12-09 vedr. EF-Domstolens
afgivelse af indlæg)
b) C-300/09-301/09, Toprak m.fl.
Alm. del (09) – bilag 105 (notat af 30/11-09 vedr. EF-Domstolens
afgivelse af indlæg)
Integrationsministeren:
Til sidst vil jeg orientere om et par retssager. Det har jeg
gjort tidligere. I dag er der to sager, jeg godt vil sige en lille smule om.
Jeg vil understrege, at det ikke er en tilfældighed, at regeringen deltager i så
mange sager på dette område. Det er et område, som har regeringens – og ved
jeg Europaudvalgets – store bevågenhed. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg
personlig har den opfattelse – jeg følger det meget nøje – at hvis der overhovedet
er noget, der har interesse for os rent sagligt, så følger vi med og giver vores me-
ning til kende. Ordren er i mit hus, at så gør vi det. Jeg mener, det er meget vig-
tigt, at vi giver vores mening til kende – i betragtning af den store rolle udlændin-
gepolitikken spiller i Danmark. Derfor er det også vigtigt, at I her i udvalget kender
sagerne.,
Den første sag er den såkaldte Dias-sag, hvor regeringen den 1. december 2009
afgav skriftligt indlæg.
I sagen er der rejst spørgsmål om, hvordan begrebet ”lovligt ophold” i opholdsdi-
rektivet skal forstås.
Opholdsdirektivet giver EU-borgere og deres familiemedlemmer ret til tidsube-
grænset ophold i værtsmedlemsstaten, hvis man har været der 5 år lovligt og
uafbrudt.
Sagen kan få betydning for, hvordan man regner det ud. Betyder det f.eks., at alle
betingelserne skal være opfyldt hele tiden. Det er meget vigtigt for os, at vi er med
her.
Sagen rejser desuden spørgsmålet om, hvorvidt en EU-borger direkte kan udlede
en ret til tidsubegrænset ophold af unionsborgerskabet.
Regeringen har i sagen foreslået Domstolen, at den svarer, at EU-borgeren 5 år i
træk skal opfylde betingelserne i opholdsdirektivet for at have ret til tidsubegræn-
set ophold som f.eks. arbejdstager.
Det vil sige, at en periode med frivillig ledighed ikke kan tælle med ved beregnin-
gen af de 5 år. Det er altså Danmarks opfattelse.
694
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/2-10
19. Europaudvalgsmøde 12/2-10
Desuden har regeringen foreslået Domstolen at svare, at unionsborgerskabet
ikke kan påberåbes selvstændigt til støtte for en ret til tidsubegrænset ophold. Det
er altså Danmarks position.
Den anden sag, som vi kalder Toprak-sagen, vedrører fortolkningen af stand-still
klausulen i udmøntningen af EU´s associeringsaftale med Tyrkiet fra 1963. Sagen
vedrører således en tyrkisk statsborgers retsstilling.
Regeringen afgav skriftligt indlæg i sagen den 27. november 2009.
Stand-still klausulen betyder, at der ikke må vedtages strammere regler i forhold
til adgangen til beskæftigelse for EU-borgere i Tyrkiet og tyrkere i EU efter stand-
still klausulens ikrafttræden den 1. december 1980.
Det centrale spørgsmål i Toprak-sagen er, om en medlemsstat, der har lempet
nationale regler efter stand-still klausulens ikrafttræden, senere må stramme reg-
lerne igen.
Der er altså tale om den situation, hvor skærpelsen ikke udgør en strammere re-
gel i forhold til, hvad der gjaldt på tidspunktet for stand-still klausulens ikrafttræ-
den.
Den danske regering har hertil gjort gældende, at medlemsstaterne har ret til at
skærpe nationale regler, når de samlet set ikke udgør en skærpelse.
Astrid Kragh
spurgte i anledning af integrationsministerens oplysning om, at
perioder med frivillig ledighed ikke tæller med, når man skal opgøre de 5 års
uafbrudt ophold, hvordan regeringen definerer frivillig ledighed.
Lone Dybkjær
sagde, at integrationsministeren ikke nødvendigvis kunne tage
medlemmerne til indtægt for det, hun oplæste meget hurtigt vedrørende ver-
serende retssager. Lone Dybkjær måtte have tid til at nærlæse det, inden hun
eventuelt stillede skriftlige spørgsmål. Hun spurgte, om disse sager også fore-
lægges for Retsudvalget eller Integrationsudvalget.
Integrationsministeren
svarede Astrid Kragh, at frivillig ledighed er, når man
forlader sit arbejde frivilligt. Det kan også dreje sig om en kvinde, som ikke
genoptager sit arbejde efter udløbet af barselorloven.
Integrationsministeren svarede Lone Dybkjær, at sagerne kun forelægges for
Europaudvalget pr. automatik i henhold til de procedurer, der er aftalt, men
hvis Integrationsudvalget beder om at få dem forelagt, vil det ske.
695