Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 255
Offentligt
801933_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 18. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Tirsdag den 9. februar 2010
Kl. 15.05
2-133
Henrik Høegh (V), næstformand, Michael Aastrup Jensen
(V), Malou Aamund (V), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen
(S), Anne Grete Holmsgaard (SF)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Næstformand Henrik Høegh ledede mødet.
Punkt 1. Forelæggelse af ekstraordinært, uformelt Europæisk Råd den
11. februar 2010
KOM (2009) 0647 – bilag 7 (henvendelse af 4/2-10 fra
Forbrugerrådet vedr. EU 2020-strategien)
Statsministeren:
Der er EU-topmøde i Bruxelles på torsdag. Det er et uformelt
møde, og i øvrigt det første i det nye format, siden Lissabontraktaten trådte i kraft.
Det vil sige, det er det første med den faste formand, Van Rompuy, for borden-
den. Det er et uformelt møde. Der skal ikke træffes egentlige beslutninger. Van
Rompuy lægger derimod op til, at vi skal have en strategisk drøftelse af EU's nye
2020-strategi for vækst og beskæftigelse. Vi skal gøre status for de internationale
klimaforhandlinger og for nødhjælpsindsatsen på Haiti. Van Rompuy har signale-
ret, at han i det hele taget gerne ser, at Det Europæiske Råd fremover får en me-
re strategisk rolle som det forum, der sætter den fremadrettede politiske dagsor-
den i EU.
Et par ord om 2020-strategien. Formålet er jo at udvikle en fælles strategi for
håndteringen af de udfordringer, som EU's medlemslande står over for på den lidt
længere bane. Det er kendte udfordringer. Vi kender dem også fra vores nationa-
le diskussion. Den stadig mere intense konkurrence fra de nye vækstøkonomier
ikke mindst i Asien. Den demografiske udfordring, som betyder, at vi på sigt bliver
færre i den arbejdsdygtige alder. Den enorme opgave med at dreje samfundet i
en mere klimavenlig og energieffektiv retning. De kommende års store udfordrin-
ger med at få bragt de offentlige finanser tilbage på et holdbart spor. Tanken med
2020-strategien er at levere et sammenhængende svar på, hvordan vi på EU-
plan kan håndtere disse udfordringer.
Det møde, der skal være på torsdag, er absolut det første skridt i en proces, som
kommer til at strække sig hen over hele foråret, og som fører frem til, at vi på juni-
topmødet skal træffe nogle beslutninger. Det siger jeg også, fordi det betyder, at
der vil være flere lejligheder til at komme tilbage til emnet her i udvalget på et me-
re detaljeret og mere oplyst grundlag – både for så vidt angår mig selv og rele-
vante ressortministre. På forårstopmødet skal vi drøfte strategien mere detaljeret
på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen. Og som jeg lige sagde, skal vi
607
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 255: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/2-10
18. Europaudvalgsmøde 9/2-10
på junitopmødet træffe de endelige beslutninger om 2020-strategien. Der vil også
ske en inddragelse af relevante rådsformationer. Der vil ske en inddragelse af
Europa-Parlamentet. Så summa summarum: Der vil være flere lejligheder til at
diskutere dette.
Der synes helt overordnet at være en bred opbakning til, at strategien skal være
mere ambitiøs, mere fokuseret og mere forpligtende end den hidtidige Lissa-
bonstrategi, som 2020-strategien erstatter. Van Rompuy ønsker derfor, at vi på
torsdag især fokuserer på strategiens governancestruktur – altså hvordan de sty-
ringsmæssige rammer for strategien skal skrues sammen for at sikre, at den fak-
tisk leverer de ønskede resultater. Han lægger op til, at Det Europæiske Råd en-
gagerer sig mere direkte i vækst- og beskæftigelsesdagsordenen. F.eks. lægger
han op til, at vi fremover skal have mere fokuserede drøftelser om udvalgte
væksttemaer. Det kunne f.eks. være forskning og udvikling eller arbejdsmarkedet.
Det er også ambitionen, at der skal sikres et større nationalt ejerskab til strategi-
en. Det kan f.eks. ske ved, at man fastlægger nogle relativt få overordnede mål-
sætninger for hele EU, som så på nationalt plan tilpasses det enkelte lands ud-
gangspunkt. Tanken er, at vi på den måde kan få fastsat både mere ambitiøse,
men også mere realistiske mål.
Der lægges ikke op til brug af sanktioner, hvis landene ikke opfylder deres mål.
Det er i øvrigt i overensstemmelse med de høringssvar, som også udvalget her
har givet. Der lægges derimod op til en øget brug af benchmarking og ranking,
således at det kommunikeres til offentligheden, hvilke lande der lever op til måle-
ne, og hvilke der ikke gør.
Vi støtter fra dansk side varmt 2020-strategien. Den matcher også vores egne
målsætninger om en række 2020-fikspunkter. Det er helt afgørende, at der både
på nationalt niveau og på EU-plan arbejdes målrettet for at sikre de bedste ram-
mer for langsigtet vækst og jobskabelse. Det er også det, der er formålet med det
vækstforuminitiativ, som regeringen har iværksat.
Jeg er helt enig med Van Rompuy i, at Det Europæiske Råd skal tage et klart
politisk lederskab for at fremme vækstdagsordenen. Jeg er også positiv over for
overvejelserne omkring governance, forslaget om færre og mere fokuserede mål-
sætninger, som kan tilpasses på nationalt niveau og tanken om mere transpa-
rens, benchmarking, ranking. Jeg synes også, det er rigtigt, at der ikke lægges op
til at bruge egentlige sanktioner.
Det er klart, at vi må afvente de mere konkrete forslag, før vi kan fastlægge en
mere præcis dansk holdning, men jeg kan da godt sige, at vi på indholdssiden
naturligvis lægger op til at sætte solide danske fingeraftryk. Vi skal sikre, at grøn
vækst dagsordenen også får en stærk europæisk dimension. F.eks. ved at formu-
lere visionen om et grønt indre marked. Vi er jo næsten en halv milliard forbrugere
i EU-medlemskredsen. Vi har en solid teknologibase. Vi har en – i en international
sammenhæng – ambitiøs klima- og energipolitik. De tre ting lagt sammen gør jo,
at vi på mange måder også har forudsætningerne for at gå forrest i konkurrencen
om at udvikle og afsætte grønne produkter, som vi ved vil blive stadig mere efter-
spurgte i hele verden. Det er i hvert fald et vigtigt strategisk indsatsområde.
608
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 255: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/2-10
18. Europaudvalgsmøde 9/2-10
En anden vigtig ting er at styrke EU's indsats, når det gælder uddannelse, forsk-
ning, udvikling og innovation. Bl.a. skal vi forbedre og strømline EU's egne forsk-
ningsprogrammer, f.eks. ved at gøre dem lettere tilgængelige for mindre og mel-
lemstore virksomheder. Og så skal vi mere generelt fortsætte arbejdet med at
styrke det indre marked, som er og bliver et af EU's vigtigste aktiver i den globale
konkurrence.
Så meget om 2020-strategien i den fase af arbejdet, vi befinder os i i øjeblikket.
Vi vil på mødet også gøre status for de internationale klimaforhandlinger og drøfte
den videre proces frem mod COP16 i Mexico. Jeg forventer i den forbindelse at
give en status for Copenhagen Accord. Fristen, som jo ikke er mur- og nagelfast,
men har en vis fleksibilitet, udløb den 31. januar. FN har modtaget positive tilba-
gemeldinger fra mere end 90 lande, der tilsammen repræsenterer i omegnen af
80 pct. af de globale emissioner og mere end 3/4 af klodens befolkning. Det er et
efter omstændighederne positivt resultat, for det viser, at Copenhagen Accord
opfattes som en relevant ramme og et relevant afsæt for de videre forhandlinger.
Også selv om vi fortsat står over for store udfordringer.
Netop derfor er det vigtigt, at vi nu påbegynder operationaliseringen af Copenha-
gen Accord. Jeg synes, det er afgørende vigtigt, at EU engagerer sig stærkt og
målrettet i det arbejde. Det rette sted at starte er efter min opfattelse med opstart-
finansieringen. Vi skal vise udviklingslandene, at vi står ved det betydelige beløb,
30 mia. dollars, som blev stillet i udsigt i Copenhagen Accord for perioden 2010-
2012. Det tror jeg er vigtigt af en række grunde.
Endelig forventer jeg en drøftelse af EU's bidrag til katastrofehjælpen på Haiti på
baggrund af et oplæg fra EU's nye udenrigsrepræsentant, Catherine Ashton. Ud-
over EU's bidrag til en mulig kommende donorkonference senere på foråret for-
venter jeg, at drøftelsen vil dreje sig om en evaluering af forløbet med særlig fo-
kus på EU's evne til at reagere i krisesituationer.
Det er kort fortalt indholdet af det møde, som altså er et møde, der afvikles på en
enkelt dag uden uformelle middage eller andet.
Anne Grete Holmsgaard
spurgte på baggrund af statsministerens udtalelse
om, at man skulle styrke grøn vækst og have en stærkere placering af det
grønne indre marked, om han lagde op til en revurdering af EU's energi- og
klimapolitik, så man får nogle strammere målsætninger, f.eks. bindende i ste-
det for blot vejledende mål for energieffektivitet. Hun mente ikke, der blev me-
gen grøn vækst ud af at melde ud, at man ville reducere CO
2
-udledningerne
med 20 pct. i 2020, idet det meste blev klaret ved hjælp af den nedgang i pro-
duktionen, som krisen gav anledning til, og gennem køb af kvoter.
Hun kunne se, at Van Rompuy i sit hyrdebrev lægger op til, at man især skulle
diskutere tre punkter, herunder hvad vi kan lære af København. I den forbin-
delse ville hun gerne vide, hvad statsministeren havde lært af København, og
hvad han ville sige om, hvordan vi kan få mere dynamik i processen fremover.
609
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 255: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/2-10
18. Europaudvalgsmøde 9/2-10
Med hensyn til startfinansieringen spurgte hun, hvor hurtigt statsministeren
mente, vi skal rykke, og igennem hvilke institutioner pengene skal kanalise-
res.
Anne Grete Holmsgaard gjorde opmærksom på, at der står i Copenhagen
Accord, at den langsigtede finansiering skal være på 100 mia. dollars. Men da
EU diskuterede sagen i efteråret, sagde man 100 mia. euro, hvilket er væ-
sentligt mere. Hun spurgte, om statsministeren ville revitalisere målet om de
100 mia. euro – som i forvejen er i underkanten, hvis vi skal leve op til 2 gra-
ders målsætningen.
Kim Mortensen
nævnte i relation til 2020-strategien, at Frankrig og Tyskland
havde fremlagt deres egen agenda med 80 forslag. Han spurgte, om det var
et papir, statsministeren kendte til, og om det ville blive diskuteret på mødet.
Han kunne forestille sig, at Grækenlands situation også ville blive taget op i
debatten om økonomien, og spurgte, om Kommissionen opfatter Grækenland
som et enkeltstående tilfælde, eller om der også ville komme udspil vedrøren-
de andre lande.
Vedrørende COP15 syntes Kim Mortensen, der var skabt lidt usikkerhed om
den danske regerings holdning og strategi på klimaområdet. Derfor ville han
gerne høre, om EU stadig væk arbejder for, at der skal laves juridisk bindende
aftaler, og om det stadig er EU's målsætning, at man arbejder efter 2 graders
målet.
Han spurgte, om det forhold, at der nu er 90 lande, der har tilsluttet sig Co-
penhagen Accord, er ensbetydende med, at EU rykker fra de 20 til de 30 pct.
Reduktion af CO2 udledningerne.
Statsministeren
sagde til Anne Grete Holmsgaard, at man på mødet på tors-
dag ikke vil skærpe klimamålsætningerne eller gå fra 100 mia. dollars til 100
mia. euro, men man vil diskutere, hvad vi har lært af København, og hvordan
vi kan komme videre. Han ville selv i høj grad pege på den tidlige finansiering,
idet den ikke – som det at gå fra 20 til 30 pct. – er knyttet til, at andre yder
noget tilsvarende. Af hensyn til de fortsatte drøftelser mente statsministeren,
det var vigtigt, at den tillid, der blev bygget op i København mellem Europa og
de mest udsatte lande, kan fastholdes og udbygges.
Med hensyn til strategien for 2020 henviste statsministeren i svaret til Kim
Mortensen til, at såvel regeringen som Europaudvalget har afgivet hørings-
svar, som langt hen ad vejen matcher hinanden. Vi melder de overordnede
mål ind nu, og så kommer der en proces, hvor tingene bliver mere konkrete.
For statsministeren var det vigtigt med et grønt indre marked, idet den betyde-
lige forbrugerkraft, der er i Europa, kan bruges til at drive den grønne udvik-
ling frem. Det kræver først og fremmest en ensartet regulering og fælles stan-
darder, f.eks. når det gælder energimærkning og krav til bygninger og biler
samt energiforbrug. Her mente statsministeren, vi ligger rimeligt ambitiøst på
skalaen. Men det vigtigste er, at det sker synkront og europæisk, således at
det ikke forrykker konkurrencevilkårene mellem landene. Det gør også, at der
er tilstrækkelige volumen. Som et eksempel nævnte statsministeren elbiler.
610
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 255: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/2-10
18. Europaudvalgsmøde 9/2-10
Han tilføjede, at det selvfølgelig også handler om at tænke klima ind i alle an-
dre politikområder som transport, landbrug og forskning. Alle landene har lagt
høringssvar frem. Nu kommer der på torsdag en helt indledende drøftelse, og
hvis Van Rompuy har magt, som han har agt, kommer den i højere grad til at
dreje sig om governance end om indhold, så der kommer ikke en færdig plan
ud af mødet på torsdag.
Grækenland har problemer på det korte sigt, og drøftelsen på torsdag vil kon-
centrere sig om det lange sigt, men selvfølgelig hænger de to ting sammen.
Det gælder for Danmark og EU i øvrigt om først at komme igennem krisen, så
at konsolidere sig, og så kommer det langsigtede som den tredje fase. Græ-
kenland står over for at skulle gennemføre en voldsom reduktion af sit bud-
getunderskud, som i øjeblikket ligger på 13 pct., hvor EU's målsætning er 3
pct. Der ligger en græsk plan for, hvordan man kommer ned på de 3 pct. igen,
og den vil blive behandlet på det kommende møde i Økofin, som dels vil give
opbakning til den græske plan, dels vil gøre opmærksom på, at det er en for-
udsætning, at planen implementeres. Andre lande har også udfordringer, men
for de fleste lande er de heldigvis noget mindre. Der kører en fast procedure
med hensyn til konvergensplaner. Danmark skal også komme med en kon-
vergensplan. Statsministeren forventede, at vi ville kunne offentliggøre en så-
dan sidst i denne uge eller først i uge 8. Da vi ikke kommer ned på 3 pct. af
BNP i budgetunderskud, vil vi også få en venlig henstilling fra EU.
Det er stadig væk EU's ønske, at der skal være en juridisk bindende aftale,
ligesom det stadig væk er målet at nå ned på 2 graders temperaturstigning.
De 27 EU-lande har tilsluttet sig Copenhagen Accord, hvorfor 2 graders mål-
sætningen nu ikke længere kun er en videnskabelig anbefaling, men en poli-
tisk bindende målsætning for EU-landene.
Det forhold, at 90 lande har støttet op om Copenhagen Accord, er ikke i sig
selv nok til, at EU går op fra 20 til 30 pct., idet der stadig væk er usikkerhed
om tallene. Ganske vist foreligger der et politisk dokument, som binder os til 2
graders målsætningen, men man må ærligt sige, at de tal, der er meldt ind,
ikke svarer hertil. Regnestykket går ikke op. Det er i høj grad en diskussion,
som må føres i FN. Statsministeren troede, diskussionen i EU i højere grad vil
dreje sig om, hvilken strategi vi skal anlægge for at få forhandlingerne tilbage
på FN-sporet. Der bliver et bureaumøde, præsideret af klima- og energimini-
ster Lykke Friis. Ud af det vil der komme en køreplan, der formentlig også in-
debærer et møde i foråret, f.eks. i april måned.
Anne Grete Holmsgaard
spurgte, om statsministeren havde et bud på, hvor
hurtigt startfinansieringen skulle udløses, hvad rammen er, og hvilke instituti-
oner den skal gå igennem. Hun var enig i, at der var et behov for at reetablere
ulandenes tillid til Europa, og noget af den kunne genskabes ved at rykke hur-
tigt med hensyn til startfinansieringen.
Hun ville gerne vide, hvad statsministerens hovedbudskab ville være med
hensyn til, hvad vi har lært af København.
611
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 255: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/2-10
18. Europaudvalgsmøde 9/2-10
Hun havde spurgt, om vi ville forny EU's klima- og energipolitik, idet det i vir-
keligheden ikke er synderligt ambitiøst, hvad vi vil forpligte os til. I den forbin-
delse pegede hun på, at energieffektivisering er den bedste og billigste meto-
de.
Kim Mortensen
forstod godt, at de enkelte lande meldte deres egne kom-
mentarer ind, men fandt det alligevel markant, at Frankrig og Tyskland havde
valgt at fremlægge deres egen agenda, som ikke er den samme som for-
mandskabets. Han spurgte, om statsministeren kunne forklare, på hvilke
punkter de to agendaer adskilte sig fra hinanden.
Statsministeren
sagde i anledning af Anne Grete Holmsgaards indlæg, at
mødet på torsdag i høj grad er et konsulterende møde, hvor man bl.a. skal
drøfte de anbefalinger, der er kommet fra Kina og Indien. På nuværende tids-
punkt kunne han ikke sige, hvad kollegernes præcise synspunkter var med
hensyn til opstartfinansieringen. På mødet i København havde man søgt at nå
frem til nogle politisk bindende beslutninger, som kunne implementeres i FN-
systemet, men vi ved i dag, at det nåede man ikke helt. Copenhagen Accord
har fået opbakning fra 90 lande, repræsenterende 80 pct. af CO
2
udledningen
og 3/4 af verdens befolkning, så den er det politiske grundlag for de videre
forhandlinger. Opgaven nu er på en og samme tid at få de substantielle kli-
mamål indpasset. Det kan man ikke afklare på Det Europæiske Råds møde,
idet der må andre lande med. Men en brik kan være startfinansieringen. Der-
for vil vi anbefale, at man sætter den i gang "as soon as possible". Det er vig-
tigt, at EU markerer sin beredvillighed hertil. I FN-systemet opererer man i den
forbindelse med etablering af et "high level panel".
Det er et led i strategien at få strammet klima- og energipolitikken op. Dan-
mark har hele tiden haft et ønske om, at målene bliver bindende, og det har vi
stadig væk. Det centrale for statsministeren var, at det blev gjort synkront,
altså at man i Europa bevæger sig i samme takt. Gerne hurtigt og ambitiøst.
Vi støtter også energieffektivisering, fælles standarder m.v.
Statsministeren sagde til Kim Mortensen, at han ikke i detaljer var bekendt
med det tysk-franske indspil, men det kunne han blive, for ligesom de andre
landes høringssvar ligger det på Kommissionens hjemmeside. Han betegne-
de det som fint, at landene er konkrete i deres indspil. Diskussionen må hand-
le om at få forankret disse nationale indspil, så man opnår et fælles ejerskab.
Anne Grete Holmsgaard
syntes, statsministeren sagde to forskellige ting om,
hvad vi har lært af København. På den ene side betegnede han Copenhagen
Accord som det politiske grundlag for den videre proces. På den anden side
talte han om at komme tilbage på FN-sporet. I den forbindelse gjorde hun
opmærksom på, at Indien betragter Copenhagen Accord som et input til FN-
processen, men ikke som et separat politisk grundlag.
Hun var klar over, at startfinansieringen skulle foregå gennem eksisterende
kanaler, men vil man lægge hovedvægten på Verdensbanken eller på FN's
fonde? Hun forstod, at statsministeren ønskede at opnå en fælles holdning,
men hvad går Danmark efter?
612
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 255: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/2-10
18. Europaudvalgsmøde 9/2-10
Statsministeren
sagde, at når han lød lidt uklar, var det nok, fordi der var en
vis uklarhed. Copenhagen Accord er ikke en FN-aftale, men den er anerkendt
af FN-systemet, og den vil få stigende betydning, efterhånden som flere lande
associerer sig med den. En række lande har besluttet sig for at associere sig
med aftalen. En række lande ser den kun som et substantielt bidrag til at
komme videre. Ifølge et anneks til aftalen skal landene melde ud, hvad deres
bidrag er, og når man summerer dem op, når man ikke det rigtige resultat. Så
aftalen er på den ene side et politisk papir med en meget klar målsætning,
men på den anden side er der uklarhed med hensyn til de konkrete tal. Der er
elementer i papiret, som kan gøres umiddelbart operative. Der vil komme et
møde i Bonn til sommer, og som sagt vil der nok også komme et møde i for-
året. Hvis man er meget optimistisk, kan man tro på, at nogle af de ting kan
klares nu, bl.a. opstartfinansieringen.
Da hele projektet går ud på, at man skal tilbage til FN-sporet, vil FN's fonde
komme til at spille en hovedrolle i forbindelse med en hurtig opstartfinansie-
ring.
Statsministeren sluttede med at sige, at alt det er ikke noget, Det Europæiske
Råd kan klare på torsdag, for der er også en række andre væsentlige interna-
tionale aktører.
613