Afgivelse af mundtligt indlæg i tysk præjudiciel sag, C-45/09 Gisela Rosen-

bladt mod Oellerking Gebäudereinigungsgesellschaft mbH

1. Indledning

Arbeitsgericht Hamburg har forelagt 4 præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen ien sag, hvor gyldigheden af en kollektiv overenskomst prøves. Efter overenskom-sten ophører arbejdsforholdet, når de ansatte fylder 65 år. Den forelæggende ret øn-sker EU-Domstolens vurdering af, om der er tilstrækkelige grunde til at kunne be-grunde en aldersgrænse på 65 år i den foreliggende kollektive overenskomst.Spørgsmålene handler om, hvorvidt en sådan bestemmelse i en overenskomst erforenelig med forbuddet mod forskelsbehandling pga. alder i direktiv 2000/78/EFom generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelseog erhverv (beskæftigelsesdirektivet).I det første spørgsmål spørges der, om kollektivretlige bestemmelser, der forskels-behandler efter alder, er forenelige med forbuddet mod forskelsbehandling pågrund af alder i ovennævnte direktiv, når den tyske ligebehandlingslov (Allgemei-nes Gleichbehandlungsgesetz) ikke udtrykkelig tillader dette.I det 2., 3., og 4. spørgsmål spørges der, om en national bestemmelse, der tilladerstaten, parterne i en kollektiv overenskomst og parterne i en enkel arbejdskontraktat fastsætte, at arbejdsforhold automatisk ophører, når en bestemt alder er nået, er istrid med forbuddet mod forskelsbehandling pga alder i art. 1 og art. 2, stk. 1 i di-rektivet, hvis der i medlemsstaten i årtier altid har været anvendt tilsvarende be-stemmelser på næsten alle arbejdstageres arbejdsforhold, uanset hvordan den på-gældende stats økonomiske, sociale og demografiske situation og den konkrete ar-bejdssituation på arbejdsmarkedet var.

2. Sagens baggrund

Gisela Rosenbladt, der arbejdede som rengøringsassistent 10 timer om ugen i etbygningsrengøringsselskab, blev opsagt til fratræden i den måned, hvor hun fyldte65 år. Ifølge overenskomsten for bygningsrengøring (RTV) ophører ansættelses-forholdet for ansatte på området senest ved udløbet af den måned, hvor den be-skæftigede er fyldt 65 år. I ansættelseskontrakten henvises til den kollektive over-enskomst. Det fremgår af sagen, at den tyske overenskomstbestemmelse ikke for-byder beskæftigelse af ældre arbejdstagere, men alene giver arbejdsgiveren mulig-hed for at skille sig af med disse. Bestemmelsen er således ikke til hinder for be-skæftigelse af ældre arbejdstagere. Gisela Rosenbladt, der ønskede at fortsætte med

at arbejde, gjorde indsigelse mod, at hendes arbejdsforhold blev bragt til ophør. Daarbejdsgiveren afviste at ansætte hende igen, anlagde hun sag ved Arbejdsretten(Arbeitsgericht Hamburg) med påstand om, at hendes arbejdsforhold fortsat bestod,og at arbejdsgiveren skulle pålægges at beskæftige hende samt at udbetale den ude-stående arbejdsløn. Det er Gisela Rosenbladts opfattelse, at en tidsbegrænsning afhendes arbejdsforhold ved 65 år ikke er foreneligt med fællesskabsretten, og isærikke med beskæftigelsesdirektivet.

3. Sagens betydning for Danmark

Beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 1 giver medlemsstaterne adgang til at be-stemme, at ulige behandling pga. alder ikke udgør en forskelsbehandling, hvis dener objektivt og rimelig begrundet i et legitimt formål indenfor rammerne af nationalret bl.a. legitime beskæftigelses., arbejdsmarkeds- og erhvervspolitiske mål ogmidlerne er hensigtsmæssige og nødvendige for at opfylde målet.Forholdene i den konkrete sag adskiller sig fra forholdene i Danmark bl.a. på føl-gende måde:I forskelsbehandlingslovens § 5a, stk. 3, er der en specifik hjemmel til, ataldersgrænser i kollektive overenskomster og aftaler kan opretholdes uan-set det generelle forbud mod forskelsbehandling pga. alder. Det forudsæt-tes i loven, at aldersgrænserne er objektivt og rimeligt begrundet i et legi-timt formål indenfor rammerne af dansk ret, samt at midlerne til opfyldelseaf formålet er hensigtsmæssige og nødvendige. Det påhviler således over-enskomstparterne selv at begrunde, at en aldersgrænse i en overenskomstopfylder lovens krav. Det første spørgsmål er således ikke relevant forDanmark.Forskelsbehandlingslovens § 5a, stk. 4, bestemmer, at loven uanset for-buddet mod forskelsbehandling pga. alder ikke er til hinder for bestemmel-ser i individuelle eller kollektive aftaler og overenskomster om ophør afansættelsesforholdet, når lønmodtageren fylder 70 år (tidligere 65 år). Medden danske lovgivnings adgang til at fastsætte aldersgrænser ved pligtmæs-sig fratræden, har lovgiver forholdt sig til den objektive begrundelse, derskal til for at legitimere aldersgrænsen. Med Velfærdsaftalen ændrede man65 års grænsen til 70 år og tog dermed også den demografiske udvikling ogden konkrete situation på arbejdsmarkedet i betragtning. Dette er navnligrelevant i forhold til forelagte spørgsmål 2 og 3.”Erga omnes-overenskomstmodellen” anvendes ikke i Danmark. Efter detdanske overenskomstsystem er alene parterne i en overenskomst direkteforpligtet af overenskomstens bestemmelser. I lande, hvor erga omnes-modellen anvendes, bliver hele branchen/området via lov omfattet og for-pligtet af en overenskomsts bestemmelser. I Tyskland anvendes erga om-nes-modellen bl.a. i byggebranchen. Spørgsmål 4 er således ikke relevantfor Danmark.EU-Domstolen har i tidligere sager om fratræden på grund af alder og pension for-tolket forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i beskæftigelsesdirekti-vet. I Palacios-sagen fandt Domstolen, at den omhandlede foranstaltning medpligtmæssig fratræden kunne være hensigtsmæssig og nødvendig for at opnå legi-time formål, der består i at fremme fuld beskæftigelse ved at lette adgangen til ar-

bejdsmarkedet. Domstolen fastslog i øvrigt, at medlemsstaterne og i givet fald ar-bejdsmarkedets parter på nationalt plan har en vid skønsmargin ikke blot ved valgetaf, hvilket bestemt formål blandt andre, der ønskes forfulgt på området for social-politik og beskæftigelse, men også ved valget af, hvilke foranstaltninger, der kanopfylde det. I Age Concern-sagen fandt Domstolen bl.a., at direktivets bestemmel-se ikke er til hinder for, at de nationale forskrifter ikke konkret opregner de formål,der kan berettige til, at princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund afalder fra viges. Princippet kan dog kun fraviges ved foranstaltninger begrundet ilegitime socialpolitiske formål såsom beskæftigelses- arbejdsmarkeds- og er-hvervspolitiske mål. Endvidere henviste Domstolen til, at medlemsstaterne råderover en vid skønmargin på det socialpolitiske område mht. mål og midler. I Dom-nica Petersen-sagen fandt Domstolen bl.a., at direktivets bestemmelse ikke er tilhinder for den omhandlede foranstaltning, når der tilstræbes en fordeling mellemgenerationer af mulighederne for at opnå beskæftigelse, såfremt foranstaltningenunder hensyn til situationen på arbejdsmarkedet er hensigtsmæssig og nødvendigfor at opnå dette formål.Der er fastsat mundtlig forhandling af sagen den 23. februar 2010. Den danske re-gering agter at afgive et kort indlæg i sagen, hvori Domstolen opfordres til fasthol-de den praksis, som er lagt i Palacios-sagen og i Age Concern-sagen, og som er ioverensstemmelse med den danske lovgivning på forskelsbehandlingsområdet.