Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 141
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
8. december 2009
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Spansk forslag om regeringskonference om overgangsforanstalt-
ninger vedr. sammensætningen af Europa-Parlamentet
Hermed forelægges for Folketingets Europaudvalg punkt om spansk
forslag om regeringskonference om overgangsforanstaltninger vedr.
sammensætningen af Europa-Parlamentet. Punktet forelægges til oriente-
ring. Der henvises i øvrigt til samlenotat oversendt til udvalget d.d. den
8. december 2009.
Europa-Parlamentet består i henhold til Lissabon-traktaten af 750 med-
lemmer plus parlamentsformanden, mens tallet i henhold til Nice-
traktaten er 736. Valget til Europa-Parlamentet i juni 2009 blev gennem-
ført på grundlag af Nice-traktaten. Spanien og en række andre medlems-
lande fik dermed ikke den forøgelse af medlemmer i Europa-
Parlamentet, som de ville have fået, hvis valget havde fundet sted på
grundlag af Lissabon-traktatens bestemmelser.
For at tage højde for den situation var der på Det Europæiske Råd i
december 2008 enighed om en erklæring om overgangsforanstaltninger
vedrørende sammensætningen af Europa-Parlamentet. Den indebærer
en midlertidig forøgelse af antallet af medlemmer til 754. Tallet skyldes
en særordning for Tyskland, der ved valget i 2009 fik 3 pladser mere, end
landet har krav på i henhold til Lissabon-traktaten. Den tilstræbte
tidsramme for at indføre overgangsordningen var snarest muligt og med
tilsigtet virkning i løbet af 2010. 12 lande står med overgangsordningen
til at få forøget deres antal af parlamentsmedlemmer. Polen, UK,
Nederlandene, Portugal, Bulgarien, Slovenien, Malta og Letland står til at
kunne indvælge ét ekstra parlamentsmedlem. Østrig, Frankrig og Sverige
vil kunne indvælge yderligere 2. Endelig tildeles Spanien 4 yderligere
parlamentsmedlemmer. Danmark fastholder med Lissabon-traktaten
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
uændret 13 parlamentsmedlemmer og berøres ikke af
overgangsordningen, som kun skal gælde i valgperioden 2009-2014.
Sent fredag 4. december fremsatte Spanien forslag om igangsættelse af
procedure for indkaldelse af en regeringskonference. Hensigten er sna-
rest muligt – og i overensstemmelse med erklæringen fra Det Europæi-
ske Råds i december 2008 - at gennemføre de ændringer af Lissabon-
traktaten, der er nødvendige for at indføre den midlertidige forøgelse af
antallet af parlamentsmedlemmer. Beslutningen om at indkalde rege-
ringskonferencen skal træffes af Det Europæiske Råd med simpelt flertal.
Folketinget vil på linje med de andre nationale parlamenter modtage di-
rekte meddelelse fra Rådet om forslaget.
Fra dansk side står man ved indholdet i erklæringen fra Det Europæiske
Råds møde 11.-12. december 2008 og Det Europæiske Råds konklusio-
ner fra mødet 18.-19. juni 2009. Folketingets Europaudvalg blev under-
rettet herom ifm. statsministerens afrapporteringer fra de pågældende
møder i Det Europæiske Råd, hhv. den 17. december 2008 og 24. juni
2009. Det spanske forslag ses – omend det er fremsat så sent, at det ikke
muliggør en ordinær fremlæggelse for udvalget – alene at udgøre en rent
teknisk tilpasning om hvilken der allerede er politisk enighed. Regeringen
agter derfor at støtte det spanske forslag, hvis resultat i givet fald skal
ratificeres af alle medlemslande. Det er ifm. den irske løsning vedtaget på
mødet i Det Europæiske Råd i juni 2009 og ifm. den tjekkiske løsning
vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd i oktober 2009 eksplicit anført,
at disse løsninger indføres i traktaten ”ved indgåelsen af den næste til-
trædelsestraktat”.
Per Stig Møller