EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 50. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 11. september 2009

Kl. 11.00

2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Eyvind Vesselbo (V),

Michael Aastrup Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Henrik

Høegh (V) næstformand, Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle

(KF), Kim Mortensen (S), Bjarne Laustsen (S), Jeppe Ko-

fod (S), Meta Fuglsang (SF), Hanne Agersnap (SF), Per

Clausen (EL)

Udenrigsminister Per Stig Møller, justitsminister Brian

Mikkelsen og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

Desuden deltog:

Formanden

gjorde opmærksom på, at man fra nu af anvendte en ny proce-

dure for optagelse af tv fra Europaudvalgsmødet, idet der udover det kamera,

som optager taleren, også anvendes et andet kamera, som kan optage andre

medlemmer – ligesom man gør nede i Folketingssalen.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2960+2961 (almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) den 14.-15. september 2009

Udenrigsministeren:

Jeg glæder mig til samarbejdet med den nye formand. Jeg

havde et fremragende samarbejde med din forgænger, som jeg vil savne. Men

jeg er helt sikker på, at du vil gøre det godt. Jeg glæder mig til samarbejdet.

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for rådsmødet, som er af

særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte,

hvis I ønsker det. Der er ikke tale om et tungt rådsmøde, så I skulle kunne tage

det roligt.

Denne gang er der ét punkt på dagsordenen, som jeg forelægger til forhandlings-

oplæg. Det er EU’s strategi for Østersøregionen. De øvrige punkter forelægger

jeg til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 29.-30. oktober 2009

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2960+2961 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 29-30/10-09 – bilag 1 (formandskabets

udkast til dagsorden af 9/9-09)

Udenrigsministeren:

Det svenske formandskab vil på mandagens rådsmøde

præsentere sit udkast til kommenteret dagsorden for Det europæiske Råd i Bru-

xelles den 29.-30. oktober 2009.

Vi hilser udkastet velkommen. Formandskabet sigter mod at begrænse antallet af

emner og mod korte, fokuserede konklusioner. Det støtter vi fra dansk side.

1598

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

Den økonomiske og finansielle krise vil også denne gang blive et hovedemne. Vi

vil gøre status over den økonomiske og finansielle krise samt vurdere de frem-

skridt, der allerede er gjort i opfølgning på de Larosièrerapportens anbefalinger

om europæisk finansielt tilsyn og regulering samt vurdere behovet for yderligere

tiltag. Det vil bl.a. ske på baggrund af det udspil om styrket finansielt tilsyn, som

Kommissionen ventes at fremlægge den 23. september. Det er altså endnu ikke

fremlagt.

Det er forventningen, at klima vil komme til at fylde meget. Det Europæiske Råd

vil gøre status over forberedelserne af klimatopmødet i december, og vi vil træffe

de nødvendige beslutninger, der skal til, for at klimatopmødet kan blive en suc-

ces.

Kommissionen kom i går, som I el alle har læst, med sin meddelelse om klimafi-

nansiering. Jeg synes, det er meget positivt, at Kommissionens udspil nu er på

bordet. Nu er det tiden til, at EU igen viser lederskab, ligesom vi allerede har gjort

med vores beslutning om at ville reducere vores udslip af drivhusgasser med 20

pct. eller 30 pct., hvis det er som led i en international aftale, hvor andre påtager

sig sammenlignelige forpligtelser.

Fra regeringens side vil vi gøre, hvad vi kan, for at sikre et ambitiøst EU-bidrag,

også med hensyn til omfanget af finansieringen. Det får vi rig lejlighed til at drøfte

igen. Det er lige kommet på bordet. Der kommet møder mellem finansministeren,

klima- og energiministeren, mig og også med statsministeren inden topmødet.

Vi skal også, i opfølgning på beslutningen på Det Europæiske Råds møde i juni

2009, vedtage strategien for Østersøområdet. Det lægger vi, som jeg har nævnt,

fra dansk side op til.

Et andet væsentligt emne bliver de institutionelle spørgsmål i opfølgning på den

irske afstemning om Lissabontraktaten.

På topmødet vil der også blive gjort status over de tiltag i forhold til den ulovlige

indvandring, der er iværksat af Kommissionen siden topmødet i juni.

Som vanligt vender vi tilbage til forberedelsen af topmødet forud for næste uden-

rigsministerrådsmøde den 26.-27. oktober. Så alle disse emner kommer vi tilbage

til.

Per Clausen

pegede i anledning af udenrigsministerens bemærkninger om,

at vi havde god tid til at snakke om finansieringen af klimaindsatsen inden

topmødet, på, at klimaministeren dagen før havde sagt, at der allerede i næ-

ste uge skulle træffes nogle afgørelser om EU’s udspil på det område. Han

sammenlignede Kommissionens udspil med en mand, der kommer ind på et

værtshus og siger: ”Jeg skal nok betale drikkepengene. Regningen må vi

snakke om.” På den baggrund spurgte han, om udenrigsministeren virkelig

mente, at Kommissionens udspil ville løse op for forhandlingerne, ligesom han

spurgte, om udenrigsministeren er enig med Kommissionen i, at de industria-

liserede lande kun skal betale 10-20 pc. af omkostningerne ved de fattige lan-

des omstilling.

1599

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

Udenrigsministeren

sagde, at han ikke havde haft lejlighed til at nærlæse

Kommissionens udspil, som var kommet dagen før, men det ville man få ad-

skillige muligheder for at drøfte i den kommende tid. Det er rigtigt, som klima-

og energiministeren siger, at det vil blive berørt i den kommende uge, men

mødet i Stockholm for statschefer vil først og fremmest beskæftige sig med

finanskrisen. Der vil også være en drøftelse af, hvordan vi sikrer os et godt

resultat på klimatopmødet til december, men de økonomiske beslutninger

herom vil først blive truffet på topmødet i oktober. Vi skal sikre os, at fonden

er stor nok til, at ulandene, ikke mindst i Afrika, føler, at den er tilfredsstillen-

de, så de får mulighed for at tilpasse sig klimaforandringerne, men samtidig

må det ikke være en enarmet tyveknægt, som blot spytter mynter ud, når man

trækker i håndtaget. Udenrigsministeren kunne ikke i dag sige, om beløbet

var stort nok.

Per Clausen

nævnte, at Kommissionens udspil var blevet mindre ambitiøst

end det første udkast, og mente ikke, man havde så meget tid, idet beslutnin-

gerne skal træffes inden topmødet. Derfor er det nu, vi skal sige, at det, der er

kommet fra Kommissionen, ikke er ambitiøst nok. Han syntes ikke, det var

klogt af klima- og energiministeren at sige, at det var et rigtigt godt udspil, som

vi skal have vedtaget hurtigst muligt.

Udenrigsministeren

sagde, at det, klima- og energiministeren mener, er, at

mødet i september selvfølgelig er vigtigt, for dér kommer statscheferne med

indikationer, som spiller ind på det udspil, Kommissionen kommer med til mø-

det i Det Europæiske Råd i oktober.

Per Clausen

forstod, at regeringen endnu ikke havde taget stilling til Kom-

missionens udspil og stadig væk var påvirkelig.

1600

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

2. Udvidelsen – albansk EU-medlemskabsansøgning

–

Politisk drøftelse

–

Sagen er ikke på rådsmødet (almindelige anliggender) den 14.-15. sep-

tember 2009,

men forventes

vedtaget på et senere rådsmøde

Rådsmøde 2960+2961 – bilag 4 (revideret samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

henviste til, at man med den finske kommissær for EU’s udvi-

delse havde drøftet, hvor stort EU kan blive. Det spørgsmål ville hun gerne

høre udenrigsministerens vurdering af, idet hun tilføjede, at Dansk Folkeparti

mente, der allerede var kommet flere lande med, som ikke burde have været

optaget.

Udenrigsministeren

sagde, at det ikke rigtig var på dagsordenen, hvor stort

EU kan blive. Hans vurdering var, at de næste lande, der kan blive optaget, er

Kroatien og Island, selv om Kroatien har grænseproblemer og Island har en

retssag mod Holland og England og fiskerirettigheder. Andre lande har det

længere udsigter med.

1601

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

3. Afghanistan

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2960+2961 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 477, side 1426 (senest behandlet i

EUU 12/6-09)

EUU alm. del (08) – bilag 303, side 978 (behandlet i EUU 10/3-

09)

EUU alm. del (08) – bilag 279, side 779 (behandlet i EUU 20/2-

09)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil vi drøfte valget i Afghanistan i forlængel-

se af den grundige drøftelse, vi havde under det uformelle udenrigsministermøde

i Stockholm, hvor vi drøftede det i lørdags.

Det forlyder, at vi er tæt på en melding fra den afghanske valgkommission om et

samlet foreløbigt resultat. Det ventes i morgen eller i overmorgen. Jeg må dog

understrege, at det foreløbige samlede valgresultat, som vi kan vente fra valg-

kommissionen tidligst i morgen, lørdag, vil være forbundet med stor usikkerhed.

Karzai ligger ifølge de seneste tal, som jeg kender – mig bekendt er der ikke of-

fentliggjort nogen senere – på ca. 54 pct. af stemmerne, med ca. 91 pct. af

stemmerne optalt.

Uanset hvilket resultat valgkommissionen offentliggør, vil meget afhænge af valg-

kommissionens behandling af valgklagerne. Det er deres opgave at gå resultatet

igennem. Først når deres arbejde er afsluttet, vil det endelige, gyldige resultat

foreligge.

Valgkommissionen modtager stadig klager. Ifølge vores seneste tal har valgkla-

gekommissionen – der er en valgkommission, og der er en valgklagekommission

– modtaget over 2375 klager. Heraf vurderes 726 at kunne have indvirkning på

valgresultatet.

Vi vidste forud for valget, at vi ville se eksempler på både uregelmæssigheder og

valgsvindel med valget. Omfanget af klager over valgsvindel er naturligvis bekym-

rende. Det afgørende er, at der er skabt et system, som forholder sig til disse pro-

blemer. Valgklagekommissionen er da også begyndt at erklære stemmer fra vis-

se valgsteder for ugyldige på baggrund af de foreløbige undersøgelser.

På rådsmødet forventer jeg i øvrigt, at der vil være enighed om vigtigheden af en

fortsat styrket EU-indsats i landet og regionen. Det er noget, vi fra dansk side har

talt for længe, og det er positivt, at Afghanistan er kommet så højt op på EU’s

dagsorden, ligesom Pakistan er kommet det.

Under vores drøftelse i Stockholm i sidste uge talte vi således om den fælles EU-

strategi for Afghanistan og Pakistan, som forventes at blive vedtaget i oktober. Vi

vil vende tilbage til en drøftelse af den. Under drøftelsen talte jeg særligt for, at EU

måtte støtte processen i Afghanistan, og at der er behov for prioritering og større

sammenhæng i EU's indsats, samt – og ikke mindst – at vi må levere på løfterne

1602

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

til EU’s politimission. Vi har levet op til dem i Danmark, men EU har ikke levet op

til dem. Det er budskaber, jeg vil gentage, hvis det fortsat er nødvendigt. Det sag-

de jeg meget klart og tydeligt, støttet af Kommissionen, til mine kolleger i lørdags.

Per Clausen

havde noteret sig, at man nu undersøgte valgsvindelen i Afgha-

nistan, og fandt det svært at have en optimistisk holdning til udviklingen.

Jeppe Kofod

sagde, at mange var bekymrede over udviklingen i Afghanistan,

hvor der nu tegnede sig et mere blandet billede af valget. I anledning af de

mange klager over valgfusk spurgte han, om det kunne føre til en ny valgrun-

de, hvis de 726 valgklager viste sig at holde stik. Han tilføjede, at det ville

styrke Taleban, hvis man skulle ud i en ny valgrunde.

Pia Adelsteen

nævnte de sharialove, der var gennemført i Afghanistan, hvor-

efter en mand havde lov til at nægte sin hustru basale fornødenheder såsom

mad, hvis hun ikke imødekommer hans seksuelle krav, og hvor voldtægtsfor-

brydere har mulighed for at undgå straf, hvis de betaler blodpenge, og spurg-

te, om der var nogen lysning på dette område.

Hun havde hørt, at udenrigsministeren havde banket lidt i bordet over for an-

dre lande og opfordret dem til at bidrage mere til EU’s politimission, hvilket

hun mente var væsentligt.

Michael Aastrup Jensen

erklærede sig enig i meget af det, der var sagt om

valgsvindelen, som man må forsøge at få belyst til bunds. Han var også enig i

det, Pia Adelsteen havde sagt om sharialovgivningen, som får Middelalderen

til at se helt moderne ud. Han håbede, EU ville stå sammen om at få sendt

nogle klare signaler herom.

Udenrigsministeren

bekræftede over for Jeppe Kofod, at det kunne påvirke

valgresultatet, hvis de 726 klager viste sig at være begrundede. Han var til-

freds med, at det var lykkes at opbygge et system med en valgkommission og

en valgklagekommission, som begge topkandidater accepterede. Han var

enig i, at vi står med et stort problem, hvis der skal en anden valgrunde til, idet

man risikerer, at Taleban udnytter situationen, og at apatien breder sig.

Udenrigsministeren svarede Pia Adelsteen, at vi har reageret prompte på den

nye sharialovgivning, som der endnu ikke foreligger en autoriseret oversæt-

telse af. Udenrigsministeren havde skrevet til den afghanske udenrigsmini-

ster, straks han fik oplysninger om den nye lovgivning, og han havde taget det

op med sine nordiske kolleger og sine EU-kolleger, og han havde også taget

det op med USA, for den lov må laves om. Udenrigsministeren tilføjede, at

den journalist, som havde fået en fængselsdom på 20 år for at skrive om

kvinders rettigheder, er ude af fængslet og har forladt landet.

Vi har hele tiden arbejdet for, at politimissionen i Afghanistan bliver styrket.

Derfor har vi også kritiseret, at de andre lande ikke sender så mange politifolk,

som de har lovet. Der skulle være 400 polititrænere pr. 1. april, og her i efter-

året er der kun kommet 236. Nogle steder har det afghanske politi stoppet

valgfusk. Udenrigsministeren tilføjede, at det var hans indtryk efter de seneste

1603

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

samtaler, han havde haft, at man ville styrke politiindsatsen. Vi skal også styr-

ke den civile indsats i Pakistan.

1604

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

4. Iran

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2960+2961 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferater:

Rådsmøde 2957+2958 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse 23/7-09)

Rådsmøde 2957+2958 – bilag 4 (Redegørelse af 31/7-09)

Udenrigsministeren:

Under middagen den 14. september vil udenrigsministrene

drøfte situationen i Iran.

Vejen til samarbejde er stadig åben for Iran. Der må ikke herske nogen tvivl om,

at vi helst vil samarbejde med Iran og engagere landet i det internationale sam-

fund. Men Iran bliver altså også nødt til at vise en reel vilje til samarbejde og dia-

log. Hvis Iran fravælger samarbejdet, bør vi også sende et klart signal til regimet.

Den seneste rapport fra IAEA om det iranske atomprogram konkluderer, at Iran

fortsat afviser at overholde sine internationale forpligtelser og skabe sikkerhed for,

at landets atomprogram udelukkende har fredelige formål. Herald Tribune skrev i

går på forsiden, at man vurderede, at de var klar til at tage det sidste skridt. De

har ikke taget det sidste skridt, men ifølge avisen er de klar til at tage det sidste

skridt. EU3+3 kredsen har gennem EU’s høje repræsentant, Javier Solana, invite-

ret Iran til nye forhandlinger. Det var i onsdags.

Iran har tidligere i denne uge overdraget en ny forhandlingspakke til EU3+3 lan-

dene. Men det er ikke forventningen, at den vil tilfredsstille det internationale sam-

fund. Der er således risiko for, at det er endnu et iransk forsøg på at spille for tid

og gøre sit atomprogram mere uafvendeligt.

Jeg forventer derfor, at der på mødet vil blive indledt en drøftelse af vurderingen

af det iranske forhandlingsudspil og mulige reaktioner, herunder eventuelt nye

sanktioner imod Iran. Der vil muligvis være enighed om, at EU allerede nu indle-

der et analysearbejde, som skal sikre, at de skridt, som vi måtte vedtage på sank-

tionsområdet, bliver så effektive som muligt over for styret i Teheran – hvis vi

kommer dertil.

Regeringen støtter Obamaadministrationens konstruktive linje i atomsagen.

Obamaadministrationen har erklæret sig parat til at sidde med ved bordet under

forhandlinger mellem EU3+3 og Iran. Samtidig har Washington gjort klart, at man

vil arbejde for betydelige stramninger af FN-sanktionsregimet, hvis engagementet

slår fejl, og Iran ikke viser vilje til at gå konstruktivt ind i forhandlingerne. Regerin-

gen støtter, at det multilaterale pres over for Iran fastholdes. Tiltag vedtaget i FN

er førsteprioritet, men regeringen er rede til at støtte EU-tiltag i et forsøg på at

fremme mulighederne i forhandlingssporet. Det kommer vi i givet fald også tilbage

til.

Per Clausen

spurgte, om han skulle forstå udenrigsministerens holdning så-

dan, at hvis man kunne lave en aftale, som gør, at Irans atomvåbenprojekt

1605

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

sættes i stå, er man villig til at se bort fra de overtrædelser af menneskeret-

tighederne, der foregår.

Pia Adelsteen

henviste til, at præsident Obama havde sagt, at USA ville gå

ind for betydelige stramninger over for Iran, hvis de ikke opgav atomvåben-

programmet, og spurgte, om udenrigsministeren støtter noget sådant.

Michael Aastrup Jensen

var skræmt over udsigten til, at Iran får atomvåben,

mens vi bare snakker, og henviste til en højtstående kilde i det amerikanske

udenrigsministerium, som havde sagt, at landet kan få atomvåben i løbet af et

årstid. Derfor håbede han, EU ville tage hårdere fat og ikke blot sige: For-

handling, forhandling, forhandling.

Han rejste spørgsmålet om eksiliranernes Ashraflejr i Irak, som har været ud-

sat for deciderede angreb fra irakiske styrker. Han mente, EU må sørge for, at

beboerne i lejren kan leve i en eller anden form for sikkerhed, nu hvor vi aner-

kender eksilbevægelsen.

Formanden

mindede om, at der ikke var tale om et nævnsmøde.

Udenrigsministeren

pegede på, at man bedre kunne drøfte nogle af de rej-

ste spørgsmål i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor der ikke er åbne møder.

Som udenrigsminister kunne han ikke give så mange oplysninger om andre

landes holdning i et åbent møde.

Michael Aastrup Jensen

håbede, man kunne stille spørgsmål til de sager,

der stod på dagsordenen, og alle hans spørgsmål havde drejet sig om sådan-

ne sager. Men han respekterede selvfølgelig, at der var grænser for, hvad

udenrigsministeren kunne sige i et åbent møde.

Udenrigsministeren

sagde til Per Clausen, at atomvåbenprojektet og men-

neskerettigheder er to forskellige ting. Vi skal gå ind i en forhandling med ira-

nerne, så vi sikrer os, at atomprogrammet ikke bruges til at udvikle atomvå-

ben. Han pegede på, at i 2002 stoppede vi samarbejdsaftalen, fordi menne-

skerettigheder ikke var med.

Udenrigsministeren svarede Pia Adelsteen, at Danmark støtter, at der lægges

et større pres på Iran.

Udenrigsministeren var enig med Michael Aastrup Jensen i, at vi risikerer, at

Iran bygger atomvåben, mens vi snakker, altså at vi risikerer at blive snydt.

Vesten kan stramme op over for olie- og gasleverancer, hvis vi kan få Rus-

land med, og der er også mulighed for at indefryse iranske penge i vestlige

banker. Alt dette støtter Danmark, men det er naturligvis EU, der skal gøre

det.

Per Clausen

var glad for, at udenrigsministeren lagde vægt på menneskeret-

tighederne. Han mente, atomprogrammet og menneskerettighederne hænger

sammen. Han ville gerne vide, hvad vi kan gøre over for Iran.

Udenrigsministeren

sagde, at alle ønsker en politik, som fører til, at Iran ikke

udvikler atomvåben. Det, vi diskuterer, er metoden. Hvis vi ikke foretager

stramninger, vil Iran føle, at de bare kan rulle. Udenrigsministeren oprullede

forskellige scenarier og troede ikke, at Per Clausen ville bryde sig om, at man

1606

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

smed bomber eller rullede ind med kampvogne, så tilbage er kun politiske og

økonomiske pressionsmidler. Hvis Kina og Rusland og Vesten kan bliver eni-

ge om at lægge et pres på Iran, bliver landet endnu mere isoleret.

1607

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

5. Sydkaukasus

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2960+2961 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 357 (behandlet i EUU 24/4-09)

Rådsmøde 2957+2958 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse 23/7-09)

Rådsmøde 2957+2958 – bilag 4 (Redegørelse af 31/7-09)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

spurgte om, hvad det drejer sig om, når man taler om en vi-

sumlempelse i forhold til Georgien.

Michael Aastrup Jensen

var meget nervøs for den udvikling, der foregår i

dele af Kaukasus, herunder Georgien, hvor russerne gør, hvad de har lyst til,

og er fuldstændig ligeglade med den våbenhvile, EU har fået gennemført. Vi

må kræve, at russerne åbner op for EU’s observatører.

Udenrigsministeren

svarede Pia Adelsteen, at man drøfter at gøre det billi-

gere eller helt gratis at få visum for visse kategorier, f.eks. for unge fodbold-

spillere, men der bliver ikke slækket på kravene, der stilles for at kunne opnå

visum.

Udenrigsministeren sagde til Michael Aastrup Jensen, at EU-observatørerne

ikke er på dagsordenen, og der foreligger ikke noget nyt om det emne.

1608

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

6. EU’s strategi for Østersøregionen

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2009) 0248

Rådsmøde 2960+2961 – bilag 1 (samlenotat side 13)

KOM (2009) 0248 – bilag 2 (grundnotat af 6/7-09

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål R (vedr. EU-strategi for

Østersøregionen)

EUU alm. del (08) – bilag 381 (talepapir vedr. besvarelsen af

samrådsspørgsmålet 15/5-09)

Udvalgsmødereferater:

Rådsmøde 2957+2958 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse 23/7-09)

Rådsmøde 2957+2958 – bilag 4 (Redegørelse af 31/7-09)

EUU alm. del (08) – bilag 444, side 1201 (behandlet i EUU 15/5-

09)

Udenrigsministeren:

Dette punkt forelægges til forhandlingsoplæg.

Den 15. maj var jeg i samråd i udvalget for at redegøre for den hovedlinje, som

regeringen ville følge i forhandlingerne om udformningen af en EU-strategi for

Østersøregionen. Den 10. juni fremlagde Kommissionen forslag til strategien og

udkast til en handlingsplan. Forhandlinger herom er indledt i Bruxelles. Formand-

skabet håber at få strategien vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd den 29.-

30. oktober.

Det er med tilfredshed, jeg kan oplyse, at forhandlingerne viser bred opbakning til

strategien og handlingsplanen. Særligt landene omkring Østersøen har indtaget

en positiv holdning. De øvrige EU-lande følger strategien med interesse, da det er

det første eksempel på en makroregional strategi. Særligt landene omkring Do-

nau har stor interesse heri, da næste makroregionale strategi i EU-regi omhandler

Donau. I Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2009 blev Kommissionen

opfordret til at fremlægge en tilsvarende strategi for Donauregionen inden udgan-

gen af 2010.

Formålet med Kommissionens forslag er at styrke samarbejdet omkring Østersø-

en med henblik på at:



forbedre miljøbeskyttelsen

styrke landenes økonomiske vækst

øge regionens tiltrækningskraft og tilgængelighed

forbedre samarbejdet omkring vores fælles sikkerhed, herunder ikke

mindst den maritime sikkerhed. Østersøen er som bekendt er et af de

mest trafikerede havområder i verden.

Denne indstilling er helt i overensstemmelse med regeringens ønsker.

Regeringen er også særdeles tilfreds med, at Kommissionen lægger op til, at må-

let ikke skal nås ved at opbygge nye institutioner eller gennem tilførsel af nye mid-

ler. I stedet skal man udnytte eksisterende midler og den mangfoldighed af for-

1609

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

skellige regionale initiativer, projekter og fora, der allerede kendetegner vores re-

gion.

Fra regeringens side lægger vi vægt på, at Østersøstrategien bliver så konkret

som muligt. Det er derfor positivt, at det centrale element i Kommissionens forslag

er en handlingsplan med mange og klart definerede prioritetsområder og konkrete

projekter.

Kommissionen arbejder med i alt 15 prioritetsområder i handlingsplanen. Jeg er

tilfreds med, at vi fra dansk side har været i stand til at give Kommissionen tilsagn

om, at vi er rede til at påtage os en selvstændig koordinatorrolle på 4 af disse om-

råder. Det gælder klima, skibsfart, beskyttelse mod større katastrofer til havs,

fremme af entreprenørskab og styrkelse af de små og mellemstore virksomheder.

Tillige vil vi indgå i en delt koordinationsfunktion på yderligere to områder, nemlig

maritim sikkerhed og forbedring af energimarkederne, samt tage ansvaret for en

række flagskibsprojekter, herunder landbrug, klima, unge iværksættere, vindmøl-

leprojekter og bæredygtige byer og landsbyer.

Danmark vil dermed være det Østersøland, der påtager sig den største del af

implementeringen. Det er et væsentligt og stærkt engagement, som er udtryk for

den betydning, vi tillægger dette arbejde og tillægger Østersøsamarbejdet.

Det er vigtigt at understrege, at Østersøstrategien er en intern EU-strategi. Den

vedrører en lang række spørgsmål, som er interne EU anliggender – som f.eks.

det indre marked. Men vi løser ikke Østersøregionens udfordringer uden også at

inddrage regionens ikke-EU-lande, det vil navnligt sige Rusland og Norge. Derfor

er det vigtigt, at disse lande i så stort omfang som muligt inddrages i såvel ud-

formningen som implementeringen af strategien. Maritim sikkerhed i Østersøen

kræver jo ret kraftigt, at Rusland er indstillet på den samme maritime sikkerhed.

Regeringens tilgang til forhandlingerne vil være, at regeringen støtter Kommissio-

nens udkast til en EU-strategi for Østersøregionen og forholder sig positivt til ud-

arbejdelsen af rådskonklusioner med dette indhold. Regeringen støtter således

en ubureaukratisk implementering af strategien, der ikke medfører ny lovgivning

eller tilførsel af nye midler. Regeringen lægger vægt på, at deltagelse i strategien

står åben for alle 27 EU-lande, samt at eksterne parter inddrages i implemente-

ringen af strategien. Endelig vil regeringen arbejde for, at Danmark som nævnt

påtager sig et substantielt ansvar for implementeringen af strategien.

Jeppe Kofod

kunne tilslutte sig det, udenrigsministeren sagde om Østersø-

strategien, og betegnede det som godt, at Danmark har påtaget sig et selv-

stændigt koordinationsansvar og et delt koordinationsansvar på væsentlige

områder. Han spurgte, hvordan Danmark vil påtage sig dette koordinations-

ansvar.

Nu var der vedtaget en strategi, og så drejer det sig om at implementere den.

Det håbede han, regeringen ville sørge for på nationalt plan, og at man også

ville foretage en evaluering af implementeringen.

1610

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

Ligesom udenrigsministeren mente Jeppe Kofod, det var godt, at der ikke blev

lavet nye strukturer eller nye bureaukratier, og at der ikke blev afsat nye mid-

ler, men han gjorde dog opmærksom på, at Kommunernes Landsforening i

høringsgruppen havde udtrykt bekymring for, om der var tilstrækkeligt med

ressourcer, når man – ikke mindst på miljødelen – skulle finansiere implemen-

teringen i Danmark.

I anledning af udenrigsministerens omtale af, at man skulle koordinere med

andre Østersøorganisationer, pegede Jeppe Kofod på HELCOM, der arbejder

med miljøet i Østersøen, som er et af de mest følsomme havområder i ver-

den.

Pia Adelsteen

syntes, Østersøstrategien var rigtig fornuftig, og syntes, det

var nogle gode emner, Danmark havde valgt at være koordinationsansvarlig

for.

Bjarne Laustsen

syntes, Østersøstrategien lød rigtig, herunder at Danmark

påtager sig en lederrolle på de områder, hvor vi har ekspertisen. Han pegede

på, at vi har problemer med genopbygningen af torskebestanden i Østersøen,

og der er også et problem med søredningen samt med lodspligt og skibe, som

ikke har dobbelt skrog. Han syntes, Østersøstrategien kolliderer med, at man

vil fjerne fiskerikontrolskibet Havørnen fra Østersøen, idet det både kontrolle-

rer fiskerne og medvirker i søredningen. Det mente han var en nedprioritering

af hele det område.

Hanne Agersnap

betegnede Østersøstrategien som spændende og ville ger-

ne give regeringen det søgte mandat. Hun interesserede sig for, hvordan man

tænker sig at opfølgningen fra dansk side skal ske, og spurgte, om den ville

blive forankret i Udenrigsministeriet. Hun spurgte, om der er tanker om også

at inddrage Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Udenrigsministeren

takkede for den brede opbakning til Østersøstrategien.

Han bekræftede over for Jeppe Kofod, at HELCOM også ville blive inddraget.

Nordisk Ministerråd beskæftiger sig også med emnet.

Det er de enkelte fagministerier, der træffer beslutning om indsatsen. F.eks.

er det Fødevareministeriet, der træffer beslutning om anvendelsen af det skib,

Bjarne Laustsen nævner.

Han svarede Hanne Agersnap, at forankringen er i kontaktudvalget, hvori der

deltager såvel statslige som kommunale organisationer og arbejdsmarkedets

parter. De forskellige organisationer vil her kunne komme med deres ønsker

med hensyn til den nødvendige finansiering, men den fase er vi ikke i endnu.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

1611

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

7. Forslag fra Kommissionen til Rådet om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke

restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har

tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2009) 0187

Rådsmøde 2960+2961 – bilag 1 (samlenotat side 18)

EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 123

Udenrigsministeren:

Det er et emne, som er blevet diskuteret meget her, og

hvor dette udvalg har haft en væsentlig indflydelse.

Sagen handler om EU’s implementering af FN’s terrorliste, hvor personer og en-

heder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Tali-

ban, er opført. Der er altså ikke tale om EU’s egne terrorlister, som vi jævnligt har

drøftet her i udvalget.

Beslutninger om at opføre en person eller enhed på FN’s terrorliste træffes af en

sanktionskomité under FN’s sikkerhedsråd. FN’s medlemsstater er folkeretligt

forpligtet til at efterleve disse beslutninger om indrejse- og finansielle sanktioner.

Da indefrysning af midler henhører under fællesskabets kompetence, har Rådet

vedtaget forordning 881/2002. Forordningen giver Kommissionen beføjelse til

løbende at opdatere listen over personer og enheder i overensstemmelse med

FN-sanktionskomiteens beslutninger.

Det forslag om ændring af rådsforordning 881/2002, der nu ligger på bordet, er

fremsat som opfølgning på EF-Domstolens dom af 3. september 2008 i den så-

kaldte Kadi/Al Barakaat-sag. Dommen annullerede indefrysningen af midler tilhø-

rende Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation med den

begrundelse, at retten til forsvar, herunder retten til at blive hørt, og retten til effek-

tiv domstolsprøvelse var blevet tilsidesat.

På den baggrund introducerer forslaget en høringsprocedure. Proceduren inde-

bærer, at Kommissionen skal sende begrundelsen for indefrysning i høring til den

pågældende person eller enhed, der så har mulighed for at fremsende sine be-

mærkninger til Kommissionen. Såfremt Kommissionen modtager bemærkninger,

vil Kommissionen foretage en fornyet overvejelse af sin afgørelse i lyset af de

modtagne bemærkninger.

Respekten for menneskerettigheder og retssikkerhed er en afgørende forudsæt-

ning i kampen mod terror. Regeringen finder, at forslaget styrker retssikkerheden

for personer og enheder opført på listen. Også i EU-kredsen vurderes det, at for-

slaget lever op til de krav, EF-Domstolen har opstillet, samtidig med at der opret-

holdes et effektivt sanktionsregime.

Regeringen kan derfor støtte forslaget.

1612

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

8. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og

Rumænien

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0401, KOM (2009) 0402

Rådsmøde 2960+2961 – bilag 2 (tillæg til samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 459 (senest behandlet i EUU 12/9-08)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

betegnede de to lande som dybt korrupte. Hun forstod på

samlenotatet, at man ikke var indstillet på at bruge sikkerhedsklausulen, og

spurgte, hvad der skulle til, for at man ville bruge den.

Udenrigsministeren

henviste til de indefrysninger, der er foretaget. Der er

ikke foretaget nye handlinger over for Bulgarien og Rumænien.

1613

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

9. Honduras

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2960+2961 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

10. Sudan

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2960+2961 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1614

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2962 (retlige og indre anliggender – justitsdelen)

den 21. september 2009

Dette punkt på Europaudvalget møde drejede sig om punkterne 1-6 samt 17 i på

dagsordenen, der hørte under Justitsministeriets ressort.

Justitsministeren:

På mandag otte dage afholder Rådet møde i Bruxelles om

retlige og indre anliggender. Der er tale om det første RIA-rådsmøde under det

svenske formandskab.

Formandskabet har besluttet at bruge hele rådsmødet til at drøfte en række

spørgsmål om asyl og indvandring.

Der er således ikke længere lagt op til diskussioner af emner, som hører under

mit ansvarsområde.

Rådet vil dog fortsat få forelagt enkelte sager om det politimæssige og retlige

samarbejde med henblik på, at Rådet træffer beslutning herom.

Udvalget har modtaget et samlenotat om de væsentligste sager på rådsmødet,

og jeg kan oplyse, at alle sager denne gang forelægges til orientering.

Jeg kan endvidere oplyse, at punkt 1 og 2 om Schengeninformationssystemet og

om det europæiske kriminalpræventive net nu er taget af dagsordenen.

1. SIS II: Statusorientering

–

Orientering

KOM (2005) 0236, KOM (2005) 0230 og KOM (2005) 0237

Rådsmøde 2962 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)

Rådsmøde 2732 – bilag 9 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde

RIA 1-2/6-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 452, side 1317 (seneste behandling i

EUU 29/5-09)

EUU alm. del (08) – bilag 325, side 1077 (behandlet i EUU

3/4-09)

EUU alm. del (08) – bilag 279, side 804 (behandlet i EUU 20/2-

09)

Justitsministeren:

Punktet er taget af dagsordenen.

1615

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

2. Forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af et europæisk

kriminalpræventivt net (EUCPN) og om ophævelse af afgørelse

2001/427/RIA

–

Politisk enighed

Rådsmøde 2962 – bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (08) – bilag 557 (grundnotat af 2/9-09)

Justitsministeren:

Punktet er taget af dagsordenen.

1616

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

3. Undertegnelse af aftale mellem EU og Island og Norge om

anvendelse af visse bestemmelser i Prüm-afgørelserne

–

Vedtagelse

A-punkt

Rådsmøde 2962 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Alm. del (06) – bilag 159 (notat om Prüm-traktaten af 12/1-07)

Alm. del (06) – bilag 203 (høringssvar vedr. Prüm-traktaten)

Alm. del (06) – bilag 199 (henvendelse fra Retssikkerhedsfonden

af 7/2-07)

EU-note (06) – E 37 (notat om Prüm-traktaten af 7/2-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1426 (seneste behandling i

EUU 8/6-07)

Alm. del (06) – bilag 217, side 808 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 9/2-07)

Justitsministeren:

En af de sager, som fortsat forventes at blive forelagt for Rå-

det, er dagsordenens punkt 3 om aftalen mellem EU og Island og Norge om del-

tagelse i Prüm-samarbejdet.

Med aftalen lægges op til at videreudvikle det tætte samarbejde mellem EU-

medlemsstaterne og Island og Norge på det politi- og strafferetlige område.

Aftalen tager sigte på at gøre det muligt også at anvende Prüm-reglerne om lette-

re adgang til dna- og fingeraftryk mv. i forhold til Island og Norge.

Fra dansk side støtter vi varmt, at Island og Norge også knyttes til denne del af

det politi- og strafferetlige samarbejde, og vi glæder os derfor over, at EU og Is-

land og Norge på kort tid er nået til enighed om en aftale.

Det er Justitsministeriets vurdering, at aftalen vil kræve lovændringer. Danmark vil

derfor i Rådet afgive en erklæring om, at aftalen ikke er bindende for Danmark,

før vi har fået den nødvendige lovgivning på plads.

En række andre medlemsstater forventes at afgive en tilsvarende erklæring.

Aftalen vil skulle forelægges for Rådet på ny til endelig indgåelse, når alle med-

lemsstater – og Island og Norge – har gennemført de nødvendige nationale pro-

cedurer.

Regeringen vil på det tidspunkt vende tilbage til sagen over for udvalget.

1617

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

4. Indgåelse af aftale mellem EU og USA om udlevering og gensidig

retshjælp i straffesager

–

Vedtagelse

A-punkt

Rådsmøde 2962 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferat:

Side 1304 (fortroligt referat) (seneste behandling i EUU 28/5-03)

Justitsministeren:

Jeg vil også gerne nævne dagsordenens punkt 4 om to afta-

ler mellem EU og USA om henholdsvis udlevering og retshjælp i straffesager.

Baggrunden for aftalerne er nærmere beskrevet i samlenotatet, side 18, hvortil

jeg kan henvise.

Forhandlingerne om de to aftaler blev indledt under det danske formandskab i

efteråret 2002 og blev afsluttet i sommeren 2003, hvor EU og USA undertegnede

aftalerne.

Den endelige indgåelse har afventet, at alle medlemsstater og USA fik de nød-

vendige bilaterale aftaler på plads.

Det er nu sket, og Rådet kan derfor nu godkende, at formandskabet indgår afta-

lerne med USA på EU's vegne.

Med aftalerne skabes en fælles og mere moderne ramme for samarbejdet om

udlevering og retshjælp.

Fra dansk side glæder vi os over dette vigtige skridt, der er med til at styrke

samarbejdet på tværs af Atlanten inden for det politi- og strafferetlige område.

Pia Adelsteen

forstod, at alle de 27 EU-lande har indgået bilaterale aftaler

med USA, og spurgte, hvorfor det så er nødvendigt, at EU nu indgår en aftale.

Per Clausen

forstod, at justitsministeren var meget glad for den aftale, der er

lavet mellem EU og USA, men spurgte, om fidusen ikke er, at mens vi ville

kunne lave den bilaterale aftale om, hvis der måtte være flertal for det i Folke-

tinget, kan EU-aftalen ikke laves om.

Kim Mortensen

spurgte, hvordan EU-aftalen adskiller sig fra den bilaterale

danske aftale om udlevering til USA. Han spurgte, fordi pressen interesserer

sig meget for en bestemt udleveringssag.

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen, at EU-aftalen er en teknisk nød-

vendighed, og at den er en fælles ramme for de bilaterale aftaler.

Han svarede Per Clausen, at vi gerne må gå videre, men det skal ske inden

for rammerne i EU-aftalen.

Justitsministeren svarede Kim Mortensen, at der indføres en mere moderne

procedure for udlevering. F.eks. skal anmodning om udlevering rettes til de

kompetente myndigheder, og adgangen til retshjælp fastslås, men den i dag

er baseret på en analog anvendelse af retsplejelovens regler. Justitsministe-

1618

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

ren tilføjede, at aftalen i høj grad bygger på EU’s retshjælpskonvention fra år

2000.

Justitsministeren præciserede, at Camilla Broe sagen ikke har noget at gøre

med denne aftale, men følger reglerne i den danske udleveringslov. EU-

aftalen med USA vil ikke føre til ændringer i den danske udleveringslov. Ca-

milla Broe sagen ville altså være afgjort nøjagtig på samme måde, hvis den

nye udleveringsaftale var trådt i kraft.

Per Clausen

erkendte, at selvfølgelig kan vi stramme op, men vi kan ikke

sende færre af sted.

Pia Adelsteen

forstod, at det hele bliver moderniseret, men det virker, som

om vi overfører en kompetence til EU, så vi ikke senere kan lave reglerne om,

hvis der bliver flertal for det i Danmark.

Justitsministeren

gentog, at der er tale om en modernisering, som f.eks.

indebærer, at anmodninger om udlevering skal stiles til Justitsministeriet i ste-

det for til Udenrigsministeriet. Ændringerne betyder ikke noget i forhold til

Danmark. At vi er bundet af aftalen, følger af det medlemskab, vi har.

Per Clausen

forstod dette svar sådan, at den aftale, vi har i dag med USA,

kan ikke ændres, så den bliver mindre indgribende over for mennesker, der

bor i Danmark, end den aftale, EU får. Derfor afgiver vi suverænitet.

Justitsministeren

svarede, at vi har indgået en aftale med USA, men denne

aftale betyder ikke, at der er en pligt til at udlevere danske statsborgere.

1619

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

5. Indledning af forhandlinger om en samarbejdsaftale mellem Europol

og Columbia

–

Godkendelse

A-punkt

Rådsmøde 2962 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Justitsministeren:

Herudover vil jeg nævne dagsordenens punkt 5 og 6 om for-

handlinger om samarbejdsaftaler mellem Europol og henholdsvis Colombia og

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Under min forelæggelse af RIA-rådsmødet i april omtalte jeg to tilsvarende sager

om forhandlinger om samarbejdsaftaler med henholdsvis Israel og Rusland.

Som jeg ved den lejlighed gav udtryk for, er et tæt samarbejde mellem Europol og

tredjelande efter min opfattelse et meget vigtigt led i den fælles indsats mod den

organiserede kriminalitet, da de kriminelle jo ikke lader sig begrænse af lande-

grænser.

Derfor er vi fra dansk side som udgangspunkt åbne over for, at Europol ser på

muligheden for at indgå samarbejdsaftaler med tredjelande.

Det gælder også i forhold til Colombia og Makedonien.

Som nærmere beskrevet i samlenotatet er der i forhold til begge lande nogle for-

hold vedrørende databeskyttelse, som bør afklares, hvis der til sin tid skal indgås

en samarbejdsaftale med Europol.

Fra dansk side er det imidlertid vurderingen, at disse forhold bedst søges afklaret

under formelle forhandlinger mellem Europol og henholdsvis Colombia og Make-

donien.

Vi er derfor parate til at følge indstillingen fra Europols styrelsesråd om at give

Europol mandat til at indlede forhandlinger med de to lande.

Jeg vil samtidig gerne understrege, at eventuelle aftaler med Colombia og Make-

donien naturligvis kun kan komme i stand, hvis Rådet til sin tid kan godkende det-

te. I så fald vil jeg vende tilbage over for udvalget.

Per Clausen

havde af samlenotatet fået det indtryk, at der er et velfungeren-

de retssystem i Columbia, og spurgte derfor, om man ikke også foretager en

vurdering af de reelle forhold i det land, hvor myndighederne og de bander, de

har allieret sig med, slår flest fagforeningsfolk ihjel.

Justitsministeren

svarede, at det er klart, der er nogle forudsætninger, som

skal være opfyldt, f.eks. med hensyn til personoplysninger, og det må afklares

under de forhandlinger, der nu går i gang mellem Europol og Columbia, såle-

des at sagen er afklaret, når Rådet skal træffe den endelige afgørelse. Dan-

mark tager først endelig stilling til sagen på det tidspunkt. Det er en forudsæt-

ning for, at regeringen og Folketinget kan tilslutte sig aftalen, at alle regler er

overholdt.

1620

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

6. Indledning af forhandlinger om en samarbejdsaftale mellem Europol

og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

–

Godkendelse

A-punkt

Rådsmøde 2962 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Dette punkt blev behandlet sammen med dagsordenens punkt 5.

1621

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

17. Siden sidst

Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved

EF-Domstolen på Justitsministeriets område

i) C-123/08, Wolzenburg

EUU alm. del (072) – bilag 391 (notat af 11/8-08 om afgivelse af

indlæg)

Justitsministeren:

Jeg er glad for, at jeg i overensstemmelse med retningslinjer-

ne i Europaudvalgets beretning fra april her får lejlighed til at orientere udvalget

om den såkaldte Wolzenburg-sag, der for tiden verserer for EF-Domstolen.

Danmark er ikke direkte part i sagen, men vi har ligesom flere andre lande afgivet

et indlæg under sagen, fordi sagen rejser nogle mere generelle spørgsmål om

fortolkningen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

Generaladvokaten har tidligere i år fremlagt et forslag til, hvordan sagen efter

hans opfattelse bør afgøres. Domstolens afgørelse forventes at falde senere på

året, men det præcise tidspunkt kendes endnu ikke.

Jeg vil indlede med at henvise til Justitsministeriets notat af 4. juli 2008 vedrøren-

de det danske indlæg i sagen. Notatet er oversendt til udvalget den 11. august

2008.

Hvis jeg i øvrigt kort skal ridse sagen op, så angår den en række spørgsmål fra

en domstol i Amsterdam om forståelsen af den bestemmelse i rammeafgørelsen

om den europæiske arrestordre, som giver medlemsstaterne mulighed for at op-

retholde visse grunde til at nægte udlevering.

Nærmere bestemt angår sagen forståelsen af rammeafgørelsens artikel 4, nr. 6,

som giver en medlemsstat mulighed for at afslå udlevering af visse persongrup-

per til straffuldbyrdelse, hvis den pågældende medlemsstat i stedet selv overtager

fuldbyrdelsen af straffen.

Bestemmelsen er formuleret sådan, at afslagsgrunden gælder i forhold til egne

statsborgere og i forhold til personer, som er ”bosat i” eller ”opholder sig i” det

land, som har modtaget begæringen om udlevering.

Wolzenburg-sagen drejer sig bl.a. om, hvorvidt en medlemsstat kan vælge kun at

lade afslagsgrunden omfatte en del af denne personkreds – f.eks. kun egne

statsborgere, men ikke udlændinge med bopæl eller ophold.

Sagen vedrører konkret en tysk statsborger – ikke overraskende hedder han hr.

Wolzenburg – som i Tyskland har fået en fængselsstraf for narkotikakriminalitet.

Inden Wolzenburg blev indsat til afsoning, flyttede han med sin tyske hustru til

Holland, hvor de begge på helt lovlig vis etablerede bopæl og fandt arbejde.

De tyske myndigheder udstedte ca. et år senere en europæisk arrestordre med

henblik på at få Wolzenburg udleveret til afsoning i Tyskland.

Under behandling af udleveringssagen er der opstået tvivl om, hvorvidt Holland

har gennemført rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre korrekt.

1622

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

Denne usikkerhed skyldes, at Holland har gennemført rammeafgørelsens artikel

4, nr. 6, på den måde, at undtagelsen kun gælder for hollandske statsborgere og

for udlændinge med tidsubestemt hollandsk opholdstilladelse.

Wolzenburg er ikke hollandsk statsborger og har ikke ret til tidsubestemt opholds-

tilladelse efter hollandsk ret. Han er dermed ikke omfattet af undtagelsen i den

hollandske udleveringslov og vil derfor ikke kunne påberåbe sig denne afslags-

grund, selv om han for så vidt opholder sig fast i Holland på lovlig vis.

Generaladvokaten har i sit forslag til afgørelse lagt op til, at spørgsmålene fra den

hollandske domstol bør besvares således, at de hollandske regler ikke er i over-

ensstemmelse med rammeafgørelsen, da reglerne ikke omfatter alle de tre per-

sonkategorier, som er nævnt i artikel 4, nr. 6.

Jeg vil undlade her i dag at bruge tid på en nøje gennemgang af generaladvoka-

tens argumentation, men blot konstatere, at hans forslag bygger på en noget an-

derledes forståelse af rammeafgørelsen end den danske forståelse.

Som vi også har givet udtryk for i regeringens indlæg i sagen, har vi fra dansk

side ved gennemførelsen af rammeafgørelsens artikel 4, nr. 6, for det første for-

udsat, at det er valgfrit for medlemsstaterne, om de i det hele taget vil gennemfø-

re den pågældende afslagsgrund.

Dette ud fra en betragtning om, at rammeafgørelsen sondrer mellem obligatoriske

afslagsgrunde i artikel 3, som alle medlemsstater skal gennemføre, og fakultative

afslagsgrunde i artikel 4, som medlemsstaterne kan vælge at gennemføre – men

altså også kan undlade at gennemføre.

Det er for det andet lagt til grund, at medlemsstaterne kan vælge kun at medtage

dele af de fakultative afslagsgrunde.

Særligt i forhold til artikel 4, nr. 6, blev det i forbindelse med den danske gennem-

førelse overvejet, om afslagsgrunden kun skulle gælde for danske statsborgere.

Som det fremgår af udleveringslovens § 10 b, stk. 2, valgte vi i Danmark imidlertid

også at lade afslagsgrunden gælde for personer med ”fast bopæl” ud fra den be-

tragtning, at de grundlæggende hensyn bag bestemmelsen – nemlig hensynet til

at sikre de bedste muligheder for resocialisering – efter omstændighederne også

kan gøre sig gældende for personer, som ikke har dansk statsborgerskab, men

som dog har tæt tilknytning til landet i form af fast bopæl.

Det er samtidig værd at bemærke, at afslagsgrunden i udleveringsloven er formu-

leret som en ”kan-bestemmelse”.

Det er således forudsat i den danske udleveringslov, at afslagsgrunden skal an-

vendes ud fra et skøn fra sag til sag navnlig over mulighederne for resocialisering.

Det er imidlertid den danske regerings opfattelse, at rammeafgørelsens fakultati-

ve afslagsgrunde også kan gennemføres som "skal-bestemmelser", hvilket netop

er den måde, som man har valgt i Holland.

Som sagt afventer vi nu, at EF-Domstolen træffer afgørelse i sagen, hvilket for-

mentlig sker senere på året.

1623

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at det jo som bekendt ikke er givet, at

Domstolen følger generaladvokatens indstilling.

Hvis Domstolen imidlertid vælger at følge generaladvokaten, er det umiddelbart

Justitsministeriets opfattelse, at reglerne i udleveringsloven kan opretholdes

uændret, idet vi som nævnt har gennemført afslagsgrunden i artikel 4, nr. 6, på

den måde, at der skal ske et skøn fra sag til sag.

Endvidere må det formentlig antages, at den personkreds, der er omfattet af ud-

leveringslovens § 10 b, stk. 2 – dvs. personer med dansk statsborgerskab eller

fast bopæl her i landet – i praksis svarer til den personkreds, som efter general-

advokatens opfattelse er omfattet af artikel 4, nr. 6.

Vi forudser altså ikke umiddelbart noget behov for lovændringer som følge af en

sådan dom.

Det kan dog vise sig nødvendigt at anlægge en lidt bredere forståelse af § 10 b,

stk. 2, så bestemmelsen ikke blot anvendes på danske statsborgere og personer

med fast bopæl her i landet, men også på personer, der har ophold her i landet

under sådanne omstændigheder, at det må sidestilles med at have egentlig fast

bopæl i Danmark.

Jeg vil i øvrigt undlade i dag at udtale mig nærmere om, hvilke konsekvenser

Domstolens afgørelse eventuelt vil få, idet afgørelsen jo endnu ikke foreligger.

1624

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

UDG

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2963 (konkurrenceevne - forskningsdelen) den

24.-25. september 2009

Punktet var taget af dagsordenen.

1625

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

Punkt 4. Samråd med integrationsministeren vedr. samrådsspørgsmål Ø

om Metock

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål Ø (vedlagt)

Medlemmerne af Integrationsudvalget var inviteret til at overvære dette sam-

råd.

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for indholdet af Kommissionens meddelelse om

retningslinjer for fortolkningen af opholdsdirektivet samt redegøre for regerin-

gens syn på meddelelsen. Ministeren bedes desuden vurdere, om den politi-

ske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om håndtering af EU-retten

om fri bevægelighed efter EF-Domstolens afgørelse i Metocksagen kan op-

retholdes i lyset af Kommissionens meddelelse om retningslinjer for fortolk-

ningen af opholdsdirektivet.”

Kim Mortensen

begrundede samrådsspørgsmålet, idet han henviste til, at da

Metockdommen faldt, var der forskellige vurderinger af den, strækkende fra at

det var en total underminering af den danske udlændingepolitik, til at det var

et lille hjørne. Nu var der kommet en fortolkning fra Kommissionen, som ikke

gav Danmark det store medhold. Derfor er det interessant at få at vide, om

det arbejde for at få ændret opholdsdirektivet, som integrationsministeren har

sat sig i spidsen for, har udsigt til at lykkes, og om meddelelsen vil medføre, at

der skal ske ændringer i de danske regler.

Integrationsministeren:

Nu kan jeg kun stå til regnskab for, hvad jeg selv

har sagt. Det er rigtigt, at det er en meget vigtig sag, men antallet af familie-

sammenføringer har på den anden side vist, at talmæssigt har det ikke spillet

den store rolle. Men derfor kan noget jo godt være principielt. Det er en prin-

cipielt vigtig sag. Det, jeg gik ud og sagde med det samme, da dommen blev

kendt, var, at den var jeg utilfreds med, men naturligvis var det en del af EU-

retten, og derfor måtte vi rette os efter den. Vi ville forsøge at opstille et værn,

så den ikke underminerede dansk udlændingepolitik. Det er den linje, vi har

kørt hele vejen herhjemme og i EU.

Dilemmaet er jo, at regeringen på den ene side finder det helt grundlæggende

med den frie bevægelighed. På den anden side – fordi vi er et lille land, der

har god oversigt over, hvad vi går og laver i udlændingepolitikken – har jeg

vedvarende gjort gældende i Ministerrådet, at hvis der er for mange mulighe-

der for at underminere den frie bevægelighed ved misbrug, så vil også tilliden

til og sympatien for den frie bevægelighed – som er meget vigtig i EU – blive

undermineret. Det er det spændingsfelt, vi befinder os i i EU. Vi befinder os i

det spændingsfelt herhjemme, at vi altså er meget varme på den frie bevæge-

1626

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

lighed, men vi vil fastholde regeringens faste og fair udlændingepolitik. Det er

det operationsfelt, vi befinder os i herhjemme.

Vi har lige fra starten arbejdet på at få et værn, og det har vi fået. Det fik vi

efter mange møder med embedsmændene i EU. Jeg har fortalt om det her

flere gange. Jeg kan fuldstændig tilbagevise bekymringerne. Vi opfatter be-

stemt evalueringen som en bekræftelse – en mere officiel bekræftelse – af

det, vi har gjort i aftalen med Dansk Folkeparti. Punkt for punkt er det jo blevet

bekræftet, at det er præcis det, vi kan gøre. Altså at der i opholdsdirektivet er

forskellige begrænsninger, som vi, når det drejer sig om misbrug og svig, kan

benytte os af.

Jeg kan først og fremmest henvise til det skriftlige svar, hvor vi har gennem-

gået, hvordan det ser ud med evalueringen i forhold til de danske regler. Man

kan se, at vi kan fortsætte med dansk ret, som den er i øjeblikket. Men samti-

dig har vi i meget høj grad været medvirkende til, at EU’s Ministerråd og

Kommissionen nu også fokuserer på de muligheder, der er for misbrug, og

vigtigheden af, at vi forebygger misbrug.

Hvis man går lidt mere detaljeret til værks, kan jeg nævne, at Kommissionen

skelner mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber – på fuld-

stændig samme måde som i Danmark. Det betyder, at et tvungent ægteskab

er ikke noget, som vil kunne give en gyldig opholdstilladelse. Jeg kan også

nævne, at den danske praksis med hensyn til vurderingen af, hvornår et sam-

livsforhold er fast og af længere varighed – og dermed kan give ret til familie-

sammenføring efter EU-reglerne – også er i overensstemmelse med Kommis-

sionens evaluering. Det er altid en konkret afgørelse. Man kan have en vejle-

dende regel om, hvornår vi i hvert fald skal give en opholdstilladelse, med-

mindre der er særlige grunde der taler imod. Men også under en sådan græn-

se på 1�½-2 år vil det være en konkret vurdering.

Med hensyn til, hvorvidt et fængselsophold skal tælle med i den samlede op-

holdstid i Danmark, er der i forvejen en lempeligere praksis ved domstolene i

Danmark end efter EU-retten. Kommissionen slår fast i sin meddelelse, at

ophold i fængsel ikke tæller med i den samlede opholdstid. Efter Kommissio-

nens opfattelse er det forhold, at en EU-borger har siddet i fængsel i Dan-

mark, altså ikke noget, der kan vanskeliggøre en udvisning.

Jeg er også tilfreds med, at der ifølge meddelelsen kan stilles et krav om, at

EU-borgeren reelt og faktisk skal have benyttet sig af retten til fri bevægelig-

hed, for at der kan gives tilladelse til familiesammenføring. Det er også noget,

jeg har været inde på mange gange. Jeg siger ikke noget, jeg ikke har sagt

tidligere på baggrund af dansk ret. Nu er det så EU-meddelelsen, jeg refere-

rer. Det er det samme.

Hvis nogen har været i tvivl om, at vi kunne opsætte det værn, som vi har op-

sat, så mener vi, at vi har fået dette bekræftet i meddelelsen.

Glosen ”kontrol” har været anvendt. Jeg vil godt gøre opmærksom på, at der

er stor forskel på, hvad ”kontrol” betyder. Det er selvfølgelig sådan, i det om-

fang man sagsbehandler, at man skal have en dokumentation for, at betingel-

1627

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

serne for at få en opholdstilladelse er opfyldt. Her kan man i daglig tale godt

bruge glosen ”kontrol”. Her har man dog egentlig misforstået noget. Det, vi

har gjort – og som er aftalt med Dansk Folkeparti – er, at vi i Integrationsmini-

steriet sikrer, at sagerne bliver behandlet som vi ønsker, og efter EU-retten,

så der foretages en kvalitetskontrol i Ministeriet. Nu er vi inde på et nyt og lidt

vanskeligt område i sagsbehandlingen. Vi kan foretage en kvalitetskontrol,

men vi kan ikke gøre det helt generelt – af generalpræventive grunde – idet

man derved ville mistænkeliggøre alle. Men vi kan foretage en efterfølgende

kontrol, som ikke bare er en sagsbehandling, i det omfang der er en mistanke.

Enten en konkret mistanke om, at den pågældende ikke længere opfylder be-

tingelserne eller i tilfælde hvor der er flere momenter, som gør, at man får en

mistanke om, at det er svig. Man kan også mere generelt kontrollere, hvis

man får bestemte erfaringer med særlige grupper eller særlige former for mis-

brug. Det er meget tilfredsstillende, at vi kan fortsætte det arbejde, som vi ind-

ledte med aftalen med Dansk Folkeparti.

Det er klart, at vi selvfølgelig har været meget optaget af at få en evaluering

eller en meddelelse med dette indhold. Det er sådan, at vores embedsmænd

har været med i forberedelserne af denne meddelelse. Det er der også flere

andre lande, der har været. Det er den helt normale procedure. Det er en del

af at være medlem af EU. Vi har selvfølgelig på Danmarks vegne fremhævet

de danske synspunkter. Derfor er vi også godt tilfredse med, at vores syns-

punkter er kommet med i meddelelsen.

Det er klart, at vi fortsat er meget uenige i den dom – selvom man ikke kan

sige, at en dom er forkert - og vores opfattelse er stadigvæk, at den retstil-

stand, der var før Metockdommen, er den, der bør være gældende. Det rene

snit for at få den retstilstand tilbage er selvfølgelig, at man får ændret direkti-

vet. Men direktivet er ikke blevet ændret. Mens vi på det lange sigt arbejder

for det, har vi altså på det korte sigt arbejdet med de rådskonklusioner og tilfø-

jelser i immigrationspagten, som jeg tidligere har nævnt, at vi har fået igen-

nem i Rådet. Og nu er der det konkrete eksempel med indholdet af meddelel-

sen. Men dermed lader vi os selvfølgelig ikke nøje. Vi har derfor også bedt om

at få sagen på det næste rådsmøde, hvor vi igen vil diskutere den og prøve at

få indflydelse på en rådskonklusion. Det er meget vigtigt for os, at EU stadig

væk overvåger, at vi arbejder imod misbrug og omgåelse af reglerne. Det vil

vi gøre meget for at få en konklusion om på det næste rådsmøde om små 14

dage.

Pia Adelsteen

var bekymret over, at der i punkt h i redegørelsen står, at EU-

retten forbyder systematisk kontrol, og ville gerne vide, hvad det er, vi ikke

må.

I skattesager lukkede man de huller, man opdagede, men i dette tilfælde kun-

ne det tage lang tid – måske uendelig lang tid – at få ændret opholdsdirekti-

vet, sådan som både regeringen og Dansk Folkeparti ønskede. Derfor spurgte

hun, om integrationsministeren kunne tænke sig, at man i stedet for lavede et

1628

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

tillæg til opholdsdirektivet, hvad der også er andre lande, som må være inte-

resseret i.

Kim Mortensen

mente, ingen kunne være uenig i, at vi skal forhindre misbrug

og svindel, men han havde en fornemmelse af, at vi i Danmark gør dette til et

stort problem, selv om det har vist sig, at det ikke er noget stort problem. Vi

kan opretholde den danske udlændingelovgivning, og vi kan opretholde den

danske retsorden på dette område. Alligevel vil vi have ændret opholdsdirek-

tivet – hvilket Socialdemokraterne støtter – men anser integrationsministeren

det for sandsynligt, at dette sker, efter at Kommissionen nu to gange har afvist

det?

Per Clausen

spurgte integrationsministeren, om det ikke er sådan, at Meto-

ckdommen gælder, og at integrationsministerens bestræbelser på at få den

ændret ikke har ført til en eneste ændring. Det er rigtigt, at integrationsmini-

steren har lavet et såkaldt værn, som består i, at hun har opfundet en række

nye ubehageligheder, man udsætter udlændinge for i Danmark, men det har

ikke noget med Metockdommen at gøre.

Han spurgte, om der ikke er mennesker, som faktisk har fået opholdstilladelse

via Metockdommen, der ikke ville have fået det, hvis den dom ikke var faldet.

Mener integrationsministeren, at de mennesker er misbrugere og snydere,

eller at de blot har fulgt de regler, der i virkeligheden gjaldt også inden Meto-

ckdommen?

Michael Aastrup Jensen

pegede på, at det er forholdsvis få mennesker, der

har fået familiesammenføring, så det var ikke rigtigt, når man fremstillede det,

som om der stod tusinder klar til at vælte ind over grænserne. Det er heller

ikke rigtigt, at den aftale, regeringen lavede med Dansk Folkeparti, ikke holdt

vand, for Kommissionens redegørelse bekræfter, at det, man aftalte, er helt i

overensstemmelse med, hvad vi må.

Selv om det er et åbent møde, ville han spørge integrationsministeren, om der

var noget nyt i forhold til andre landes opbakning til en ændring af opholdsdi-

rektivet.

Integrationsministeren

var klar over, at hun skulle være forsigtig, når hun

svarede Pia Adelsteen på, hvad det er, vi ikke må med hensyn til kontrol. Hvis

man kommer og vil have en ret i Danmark, skal man som udgangspunkt selv

dokumentere, at man opfylder betingelserne. Tidligere krævede vi, at man

skulle have haft lovligt ophold i et andet EU-land, hvis man skulle bruge op-

holdsdirektivet, men det krav er faldet væk efter Metockdommen. Vi går disse

sager meget grundigt igennem for at sikre, at den dokumentation, som skal

foreligge, er til stede. Det er vigtigt, hvis vi skal kunne foretage en efterfølgen-

de kontrol, skal der enten være en eller anden form for konkret mistanke, eller

der skal være et billede af, at der sker en omgåelse for visse grupper. Vi har

hele tiden sagt, at vi overholder EU-retten, men vi gør alt, hvad vi kan, for at

manøvrere inden for EU-retten – også efter at dommen er faldet.

Integrationsministeren var i og for sig ligeglad med, om man talte om en æn-

dring af opholdsdirektivet eller et tillæg til opholdsdirektivet, men hun troede

1629

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

ikke, det ville være nemmere at komme igennem med et tillæg, idet der er

nogle lande, der ikke vil gå med til et sådant tillæg. Vi vil stadig væk prøve at

få åbnet deres øjne for, hvad Metockdommen betyder.

I svaret til Kim Mortensen bekræftede integrationsministeren, at det ikke er

særlig mange, der har fået familiesammenføring med henvisning til Metock-

dommen, men det er et principielt spørgsmål, og vi er nødt til at opstille et

særligt værn, fordi vi ikke længere kan kræve lovligt ophold i et andet EU-

land. Når der ikke er særlig mange sager, er det fordi vi har opstillet dette

værn, som også har medført lovændringer. Kommissionens fortolkning be-

kræfter, at vi havde lov til at opstille dette værn. Vi ønsker fortsat retstilstan-

den ført tilbage til, hvad den var før Metockdommen, men så længe den ikke

er det, har vi det værn, som har resulteret i, at der ikke er særligt mange sa-

ger. Integrationsministeren tilføjede, at der er nogle af familiesammenførin-

gerne, der også ville have fundet sted uden Metockdommen, og når vi opfor-

drer de unge til at rejse ud, risikerer vi, at de forelsker sig, og ønsker at få de-

res partner med til Danmark.

Integrationsministeren bekræftede over for Per Clausen, at Metockdommen er

gældende ret.

Når Per Clausen spørger, om der er nogen, der har fået ophold, som ellers

ikke ville have fået det, er svaret ja. Vi kan f.eks. ikke stille krav til de pågæl-

dende om, at 24 års reglen skal være overholdt, og vi kan nok heller ikke stille

de samme krav om integration.

Integrationsministeren ville i svaret til Michael Aastrup Jensen ikke nævne

bestemte lande, men der var ikke sket den helt store udvikling i de andre lan-

des holdninger. Hun mente, at vi har omkring halvdelen af landene med os.

Per Clausen

gentog, at alle forsøgene på at korrigere Metockdommen er mis-

lykkedes, hvilket han betegnede som godt. Metockdommen har haft positive

konsekvenser for en række mennesker, og det er dejligt. Vi må ikke generelt

mistænkeliggøre asylsøgere, men han forstod, at vi administrerer så tæt på

en generel mistænkeliggørelse, som det er lovligt.

Pia Adelsteen

var enig i, at aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti

har virket. Ellers havde tallene været langt værre.

Integrationsministeren

gentog, at den efterfølgende kontrol er en stikprøve-

kontrol, idet vi kontrollerer hver fjerde. Det har vi talt med Kommissionen om,

og det kan vi fortsat gøre.

Per Clausen

spurgte, hvor mange af de mennesker, der har fået familiesam-

menføring i Danmark, integrationsministeren mener misbruger reglerne.

Integrationsministeren

turde ikke sige noget herom.

1630

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

Punkt 5. Rådsmøde nr. 2962 (retlige og indre anliggender -

integrationsdelen) den 21. september 2009

Dette punkt på Europaudvalgets dagsorden drejede sig om punkerne 7-15 og

17 a-h på Rådsmødets dagsorden, som vedrører Integrationsministeriets res-

sort.

Integrationsministeren:

Jeg kan lige annoncere – af hensyn til dem, der skal

holde weekend – at jeg har sådan set tre dele. Der er dels den sædvanlige

gennemgang, men så kommer der også en gennemgang af nogle domme

efter den aftale, vi har. Endelig er vi i den situation, at udvalget har ønsket

dette møde en uge før vi plejer. Det vil sige, at det, jeg siger i dag, er det, jeg

ved i dag. Nok er jeg kirkeminister, men jeg holder mig til det, vi ved i dag. Jeg

kommer til sidst med et nyt dagsordenspunkt, som jeg ikke kendte til før i dag

– jeg har været i Rotterdam og i Holstebro i går. Vi var enige om, at I skulle

blive orienteret om det nye punkt. Jeg kommer og deler et foreløbigt notat ud.

Hvis I ikke er tilfreds med det, så stiller vi op i Washington i næste uge til et

nyt samråd. Det er bare for at sige, at jeg kan ikke sige mere end det, jeg ved

i øjeblikket. Talepapiret er skrevet, inden vi fik at vide, at Tyskland ville tage

noget om asylpolitikken op.

Punkterne 7-14 er til orientering. Jeg vil nævne punkterne 7-11 og punkt 13

og i øvrigt henvise til samlenotatet. Som sagt kommer vi til dommene senere.

1631

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

7. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om

retningslinjer for en bedre gennemførelse og anvendelse af direktiv

2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at

færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område

–

Drøftelse, eventuel vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2009) 0313

Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0313 – svar på spørgsmål 1 (om retningslinjerne for

gennemførelse af opholdsdirektivet)

EU-note (08) – E 44 (notat af 6/4-09 om initiativbetænkning om

gennemførelsen af opholdsdirektivet)

EU-note (08) – E 27 (notat af 6/1-09 om EF-Domstolens

stadfæstelse af Metock-dommen)

EU-note (08) – E 22 (notat af 17/12-08 om Kommissionens

rapport om opholdsdirektivet)

EUU alm. del (072) – Svar på spørgsmål 180 af 31/10 om ophold

i medlemsstater for tredjelandsstatsborgere

EU-note (072) – E 57 (notat af 26/8-08 om behandling af

opholdsdirektivet)

EU-note (072) – E 56 (oversigt af 21/8-08 over EU-domme om

familiesammenføring og fri bevægelighed)

EU-note (072) – E 51 (notat af 28/7-08 om EF-Domstolens

evaluering af krav om opholdstilladelse for tredjelandsborgere)

EU-note (072) – E 54 (notat af 8/10-03 om dom fra EFDomstolen

vedr. retten til opholdstilladelse for udenlandske

ægtefæller)

EU-note (072) – E 53 (notat af 24/7-02 om EF-Domstolens dom

om opholdstilladelse til udlændinge som er gift med

EUstatsborgere)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 452, side 1298 (seneste behandling i

EUU 29/5-09)

EUU alm. del (08) – bilag 279, side 811 (behandlet i EUU

20/2-09)

EUU alm. del (08) – bilag 129, side 353 (behandlet i EUU 26/11-

08)

EUU alm. del (08) – bilag 30, side 2 (besvarelse af samråd om

Metock-dommen 8/10-08)

EUU alm. del (072) – bilag 463, side 1327 (behandlet i EUU

19/9-08)

EUU alm. del (072) – bilag 407, side 1219 (behandlet i EUU

12/8-08)

1632

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

Integrationsministeren:

Det drejer sig om det emne, vi netop har talt om. Det

er et led i de fortsatte drøftelser om Metockdommens konsekvenser. Kommis-

sionen vil fremlægge sin fortolkende meddelelse. Selve den fortolkende med-

delelse vil vi selvfølgelig tage til efterretning, for – som jeg allerede har sagt –

vi er tilfredse med den. Vi kan operere videre, som vi har gjort. Vi vil altså for-

søge at få vedtaget en resolution, som præciserer retstilstanden en gang til,

som vi ser den, og taler om muligheden for at overvåge misbrug.

1633

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

8. Etablering af en europæisk genbosætningsordning*

–

Præsentation

Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 7)

* Forslaget er eller ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel

i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet

til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren:

Kommissionen besluttede den 2. september 2009 at

fremlægge et forslag om etablering af en europæisk genbosætningsordning.

Her er tale om den første præsentation fra Kommissionens side, så vi kan

komme med vores bemærkninger fra landenes side. Der vil snarest blive ud-

arbejdet et grundnotat, som vi sender over til udvalget.

Forslaget består af to dele:



Dels et forslag til ændring af den europæiske flygtningefond.



Dels en meddelelse, hvori Kommissionen skitserer andre dele af en

europæisk genbosætningsordning, der kan gennemføres, uden at der

er behov for at fremsætte yderligere forslag til retsakter.

Formålet med Kommissionens forslag er klart at styrke EU’s indsats på gen-

bosætningsområdet og få flere lande til at oprette genbosætningsprogram-

mer. Som det er i dag, er der kun 10 lande, der er med i genbosætningspro-

grammet il stadighed, og antallet af genbosatte til EU-landene er samlet set

kun omkring 5.000 flygtninge om året. Som bekendt tager Danmark omkring

500 såkaldte kvoteflygtninge. Den genbosætningsordning, som Kommissio-

nen foreslår, bygger på frivillighed. Der vil altså ikke være nogen medlems-

stat, der bliver forpligtet til at genbosætte flere eller færre flygtninge. Man vil

altså ikke bestemme, hvordan vi skal gøre det i Danmark. Ligeledes vil man

heller ikke begynde at bestemme, hvilke nationaliteter vi skal tage. Vi bliver

altså ikke bundet af ordningen. Der vil kun blive tale om eventuelle anbefalin-

ger.

Dog er det sådan, at genbosætningskomiteen ifølge Kommissionen vil få et

retligt middel eller incitament til at påvirke medlemsstaterne i deres genbo-

sætningsindsatser. Den af Kommissionen foreslåede ændring til den europæ-

iske flygtningefond betyder, at komiteen år for år vil kunne fastsætte de krite-

rier, der udløser støtten på 4.000 euro pr. genbosat flygtning. Det er jo sådan,

at Danmark ikke deltager i flygtningefonden i kraft af det danske forbehold. Vi

er altså heller ikke bundet af et ændringsforslag til denne. Men jeg forventer,

at vi automatisk vil blive repræsenteret i genbosætningskomiteen, sådan som

vi altid er repræsenteret i Kommissionens komiteer, uanset at vi har forbe-

hold.

Den anden del af Kommissionens forslag handler om styrket praktisk samar-

bejde mellem medlemsstaterne på genbosætningsområdet. Tanken er her, at

Asylstøttekontoret – som jo har været nævnt mange gange – skal koordinere

fælles indsatser blandt medlemsstaterne på frivilligt grundlag. Det kan være

1634

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

sådan noget som fælles brug af tolke under udvælgelsesrejser, fælles før-

afrejse aktiviteter eller fælles rejsearrangementer.

Umiddelbart synes de elementer, som Kommissionen har foreslået om frivil-

lighed og samarbejde, at være de rigtige. Vi mener også, at det er godt, hvis

flere medlemsstater opretter genbosætningsprogrammer, så flere flygtninge i

fastlåste flygtningesituationer rundt omkring i verden kan få en varig løsning

på deres situation.

Forhandlingerne er som sagt ikke startet endnu, men jeg vil dog gerne allere-

de nu sige, at Danmark sammen med ligesindede lande vil arbejde for, at det,

vi kalder en strategisk genbosætning, bliver et vigtigt element i den europæi-

ske genbosætning. Dermed mener vi, at vi også, når vi tager kvoter, skal se

på de flygtninge, der er tilbage i flygtningelejrene, og se på, hvad man kan

gøre for dem og for de lande, de befinder sig i, f.eks. ved en lokal integration.

Det er faktisk noget, vi er ret optaget af. I det hele taget er vi optaget af at

hjælpe de lande med at håndtere deres udfordringer. Det er sådan set noget,

vi har sagt i årevis: Vi skal hjælpe i nærområderne. Vi er også meget optaget

af at få flere tilbagetagelsesaftaler med 1. asyllandene og transitlandene. Jeg

har foreslået under det uformelle møde, at det kan ske på bilateral basis, hvis

andet glipper.

Pia Adelsteen

pegede på, at der kun er tale om 5.000 genbosættelser af

konventionsflygtninge i EU, og at Danmark tager 500. Hun mente, det var for

nemt at vedtage genbosættelser, når adskillige lande ikke gennemførte det i

praksis.

Integrationsministeren

ville ikke modsætte sig, at nogle lande gerne ville

være med i et pilotprojekt, hvorved man fordelte nogle konventionsflygtninge,

der opfylder betingelserne i flygtningekonventionen. Der er jo tale om en frivil-

lig ordning. Integrationsministeren tilføjede, at vi i mange år har taget 500

konventionsflygtninge om året.

1635

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

9. Uledsagede mindreårige

–

Drøftelse

Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 12)

Integrationsministeren:

Vi har en kedelig og trist udfordring med hensyn til

de uledsagede mindreårige. Det er jo sådan, at flere lande i Europa oplever

en stigning i antallet af uledsagede mindreårige. Vi får i de nordiske lande en

del fra Afghanistan. Spanien har bedt om, at vi drøfter problemstillingen. De

får 5.000 uledsagede mindreårige årligt. Langt de fleste er for deres vedkom-

mende marokkanske statsborgere.

Danmark er slet ikke oppe på de tal. Som sagt kommer de specielt fra Afgha-

nistan. De kan også komme fra Irak og Somalia. Jeg kan sige, at vi f.eks. i

2006 fik 107 uledsagede mindreårige. Året efter var det 97. Men sidste år var

det 302. Det er jo en ganske væsentlig stigning. Det har jeg talt med mine

nordiske kolleger om. Det er et billede, som de også genkender.

Jeg forventer derfor, at der på rådsmødet vil være en drøftelse af, hvorvidt en

fælles europæisk indsats på området vil være en fordel. Det er selvsagt en

meget sårbar gruppe. Derfor er det vigtigt, hvis vi kan finde frem til mulige ini-

tiativer. Vi er i hvert fald meget åbne over for at drøfte problemstillingen. Men

som det fremgår af det, jeg har sagt, er der meget stor forskel på, hvem der

kommer, og hvilken baggrund de har for at komme. Der er behov for at få

kortlagt den udvikling og få udarbejdet en profil af de forskellige grupper.

Vi finder det selvfølgelig også vigtigt at forsøge at forebygge, at mindreårige

sendes alene til Europa for at forsørge familien derhjemme. Vi ved jo, at det

sker for manges vedkommende. Det er mildest talt ikke i overensstemmelse

med barnets tarv. Det er jo det, der må komme i første række.

Norge har taget initiativ til et nordisk samarbejde. Vi vil forsøge at se, om vi

kan være fælles om nogle initiativer.

Jeg vil også nævne, at Danmark siden 2002 har samarbejdet med den inter-

nationale integrationsorganisation om at tilbyde frivillig, forberedt hjemsendel-

se for uledsagede mindreårige til deres hjemland eller et andet land, hvor de

lovligt kan indrejse. Det skal være planlagt ordentligt, og de unge mennesker

skal selv have samtykket i det. Det indebærer, at man kommer i snak med

dem og kan give dem nogle informationer om de tilbud, der er i hjemlandet, så

de kan komme hjem på en mere planlagt og ordentlig måde. Det er også no-

get, vi forsøger i Danmark. Men der kan altså være problemer i eftersøgnin-

gen af familier osv.

Det er hvert fald noget, vi prioriterer højt at få en diskussion med andre lande

om, så vi også kan trække på deres erfaring.

1636

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

10. Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk

asylstøttekontor*

–

Orientering

KOM (2009) 0066

Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 14)

KOM (2009) 0066 – svar på spørgsmål 1 (om de økonomiske

konsekvenser for Danmark)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 452, side 1300 (seneste behandling i

EUU 29/5-09)

EUU alm. del (08) – bilag 325, side 1089 (behandlet i

EUU 3/4-09)

EUU alm. del (08) – bilag 279, side 814 (behandlet i EUU 20/2-

09)

* Forslaget er eller ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel

i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet

til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren:

Kommissionens forslag af 18. februar om etablering

af et asylstøttekontor er ikke på dagsordenen, men jeg hører på vandrørene,

at embedsmændene igen, igen er i gang, og at det måske kunne komme på

rådsmødet i oktober eller november. Derfor fremgår det punkt af samlenota-

tet. Pludselig kan der måske opstå en situation, hvor der er en politisk enig-

hed om det. Jeg har som sagt nævnt det indtil flere gange her.

Det er omfattet af det danske forbehold, og derfor medvirker vi ikke i vedta-

gelsen af forslaget, men vi blander os jo alligevel.

Formålet med asylstøttekontoret er at få skabt en fast organisatorisk ramme

om det praktiske samarbejde på asylområdet, sådan at samarbejdet bliver

styrket mest muligt.

Samarbejdet har indtil nu fundet sted i mere uformelle fora under Kommissio-

nen og mellem medlemsstaterne. Danmark deltager aktivt i dette samarbejde.

Vi lægger megen vægt på det praktiske samarbejde og støtter oprettelsen af

kontoret.

Vi finder det vigtigt, at vi kan blive ved med at være med i arbejdet, også efter

at asylstøttekontoret er oprettet, men selvfølgelig med respekt for forbeholdet.

Der lægges op til, at Danmark inviteres til alle møder i kontorets bestyrelse,

og at Danmark kan inviteres til møder i kontorets arbejdsgrupper, samt at kon-

toret skal lette praktisk samarbejde med Danmark, bl.a. med hensyn til infor-

mationsudveksling og udveksling af bedste praksis.

Omfanget af dette samarbejde – som Danmark altså vil kunne inviteres til at

deltage i – vil skulle fastlægges af det pågældende kontors bestyrelse. Om-

vendt vil samarbejdet selvfølgelig kun kunne finde sted, i det omfang Dan-

mark er indforstået.

1637

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

Man kan sige, at der er tale om en kopi af den retlige model, som vi kender fra

Frontex’, altså Grænseagenturets, samarbejde med Storbritannien og Irland,

der som bekendt ikke deltager i Schengensamarbejdet. Det er altså en model,

der er kendt.

I øvrigt kan jeg henvise til samlenotatet, der indeholder en beskrivelse af for-

slaget og kontorets påtænkte opgaver.

Pia Adelsteen

syntes, sagen bar præg af salamimetoden. Ganske vist er vi

ikke med i asylstøttekontoret, men det hele – herunder også punkt 8 og 15 –

lægger op til, at vi på et tidspunkt skal have en fælles asylpolitik og en fælles

udlændingepolitik.

Integrationsministeren

så kun asylstøttekontoret som et praktisk samarbej-

de, hvor vi kan bidrage med know how.

1638

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

11. Opfølgning på konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 18.-

19. juni 2009 om bekæmpelse af ulovlig indvandring

–

Orientering

Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 26)

Integrationsministeren:

Bekæmpelse af ulovlig indvandring via Middelhavet

er også et område, jeg har nævnte flere gange. Det er et tilbageværende em-

ne, som er blevet drøftet i Det Europæiske Råd, men som også er blevet drøf-

tet på de møder, jeg deltager i.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde fremgår en række opfordrin-

ger til indsats mod den ulovlige indvandring, og det forventes, at Kommissio-

nen på rådsmødet vil afrapportere om opfølgningen på disse aktiviteter.

En af de ting, Kommissionen forventes at orientere om, er Kommissionens

initiativ om etablering af et pilotprojekt på Malta om en frivillig genbosæt-

ningsordning for personer, der nyder international beskyttelse. Det er altså

ikke bare den diskussion, vi har om asylsøgere. Der er tale om personer, der i

forvejen nyder international beskyttelse. Pilotprojektet går altså ud på, at de

kan blive viderefordelt fra Malta til andre medlemsstater.

Vi støtter en effektiv opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

herunder en hurtig oprettelse af asylstøttekontoret, forstærkede grænsekon-

troloperationer koordineret af Frontex og et styrket samarbejde med transit-

og oprindelseslandene. Vi ser også positivt på andre former for støtte som

eksempelvis bistand til kapacitetsopbygning vedrørende modtagelsesforhold,

asylsagsbehandling eller tilbagevenden.

Regeringen kan derimod ikke støtte en tilgang, der betyder, at andre EU-

lande skal overtage ansvaret for asylsøgere eller anerkendte flygtninge, der er

indrejst i EU via de sydlige søgrænser, og Danmark vil ikke deltage i det

nævnte pilotprojekt på Malta om de anerkendte flygtninge. De kommer speci-

elt fra Eritrea og Somalia.

1639

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

12. Forslag til et direktiv om en enkelt procedure for udstedelse af en

samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt

for arbejdskraftindvandrere, der opholder sig lovligt i en

medlemsstat*

–

Generel indstilling

KOM (2007) 0638

Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 29)

KOM (2005) 0669 – bilag 1 (grundnotat af 10/5-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 452, side 1309 (seneste behandling i

EUU 29/5-09 – ingen omtale)

EUU alm. del (08) – bilag 325, side 1086 (behandlet i

EUU 3/4-09)

EUU alm. del (08) – bilag 129, side 361 (behandlet i EUU 26/11-

08 – ingen omtale)

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 96 (behandlet i EUU 30/11-

07)

* Forslaget er eller ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel

i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet

til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Formanden

spurgte, hvordan det gik med forhandlingerne om dette punkt.

Afdelingschef Henrik Ankerstjerne,

Integrationsministeriet, svarede, at sa-

gen fortsat var under behandling, og man forsøgte at opnå politisk enighed.

Man regnede stadig væk med, at det kunne lade sig gøre under dette for-

mandskab.

1640

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

13. Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)

–

Orientering

Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 35)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 452, side 1299 (seneste behandling i

EUU 29/5-09 – ingen omtale)

EUU alm. del (08) – bilag 325, side 1085 (behandlet i

EUU 3/4-09 – ingen omtale)

EUU alm. del (08) – bilag 279, side 819 (behandlet i EUU 20/2-

09 – ingen omtale)

EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1427 (behandlet i EUU 8/6-

07)

Integrationsministeren:

Det er igen en traver. Ligesom under det tjekkiske

formandskab vil der også under det svenske formandskab være et fast punkt

på dagsordenen for rådsmøderne på området for retlige og indre anliggender,

hvor vi vil få en status om, hvordan det går med visuminformationssystemet,

VIS. Danmark hørte til de flinke drenge og piger og fik ændret lovgivningen

sidste år.

Der var sat en officiel dato for starten – idræftsættelse, som man kalder det –

til den 21. december i år. Men formandskabet og Kommissionen har allerede

sagt, at det ikke længere er realistisk, at det skulle kunne lade sig gøre. Der er

– som vi kender det fra andre områder med it – problemer med testning af

systemet. Den seneste melding er, at det bliver udsat i 6 måneder som mini-

mum. Nu arbejder man med en ny tidsplan, som jeg går ud fra, at vi kommer

til at se i oktober måned.

For regeringen er det selvfølgelig vigtigt, at denne nye tidsplan bliver så reali-

stisk som mulig, men vi ønsker selvfølgelig, at forsinkelsen ikke bliver længere

end højst nødvendig. Vi vil også holde øje med omkostningerne – i det om-

fang vi kan få indflydelse på det – så udgifterne ikke stiger og stiger.

1641

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

14. Kommissionens femte rapport om visumreciprocitet

–

Punktet er taget af rådsmødedagsordenen

Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 38)

Udvalgsmødererat:

Rådsmøde 2887 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

retlige og indre anliggender 24-25/7-08)

Integrationsministeren:

Punktet er taget af dagsordenen.

1642

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

15. Visse spørgsmål vedrørende asyl i Den Europæiske Union

–

Drøftelse

Integrationsministeren:

Som sagt har vi i 11. time fået at vide, at tyskerne

har sat et punkt på dagsordenen vedrørende asyl. Udvalget vil selvfølgelig

snarest modtage et supplerende samlenotat. Men jeg synes, det var vigtigt, at

I havde et stykke papir i dag. Det falder uden for alle de formelle regler. Derfor

kalder vi det et foreløbigt notat. Det skal forstås som en ren service. Jeg reg-

ner med, at en orientering i utide er bedre end slet ikke nogen orientering.

Formandskabet har på baggrund af denne anmodning fra Tyskland bedt om

en generel drøftelse af anden fase af det fælles europæiske asylsystem med

hovedvægten på Kommissionens kommende forslag til ændring af asylproce-

duredirektivet og flygtningedefinitionsdirektivet. Det kommer på dagsordenen

den 21. september. Det er en del af anden fase af opbygningen af det fælles

europæiske asylsystem.

Alle Kommissionens forslag til anden fase af retsakter er omfattet af det dan-

ske forbehold. Dog deltager vi jo i Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen, og der ser ud til, at asylstøttekontoret også vil lette det operatio-

nelle samarbejde med Danmark. Det har jeg været lidt inde på.

Hvad er så Danmarks holdning til, at Tyskland har fået en generel drøftelse af

dette? Også her er vi meget enige med Tyskland, som jo er betænkelig ved

både lempeligere asylregler og en harmonisering. Så vi vil på alle måder til-

slutte os at få en drøftelse af det.

Vi er jo meget bekymrede for en politik, der vil medføre, at der yderligere bli-

ver en pull faktor i forhold til asylsystemerne. Det er jo det, vi også i diskussi-

onen om afviste asylsøgere i Danmark er meget optaget af. Hvad er konse-

kvenserne, hvis man begynder at lempe reglerne? Så er konsekvenserne, at

alle andre skal selvfølgelig have det samme.

I den forbindelse man kan spørge: Hvordan er det med Dublin forordningen

og Eurodacforordningen? De behandles stadig væk på arbejdsgruppeniveau.

Der er faktisk – for at sige det mildt – en del udeståender. Specielt i forbindel-

se med Dublinforordningen, som jeg jo tidligere har gjort rede for. Vi ønsker

altså ikke nogen suspension af muligheden for, at vi kan sende tilbage til før-

ste asylland.

Hvad så med modtageforholdene? Med hensyn til asylstøttekontoret ser det

ud til, at vi er tæt på en løsning. Men vi forventer som sagt ikke enighed før på

det møde, der kommer efter dette møde i september.

Hvis tingene går sådan, som vi forventer, vil forslaget blive fremsendt til Euro-

pa-Parlamentet.

Forslaget om oprettelse af et europæisk genbosætningsprogram er – som jeg

har nævnt – lige fremsat og vil formentlig skulle behandles på arbejdsgruppe-

niveau, før det kan vedtages.

1643

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

Formanden

gjorde opmærksom på, at integrationsministeren havde varslet

hende på dette punkt, og hun havde givet lov til, at man behandlede det på

denne måde. Men hvis det stykke papir, som er omdelt, giver anledning til, at

nogen ønsker et samråd eller på anden måde vil have det uddybet, så stiller

integrationsministeren selvfølgelig op til det.

Pia Adelsteen

spurgte, om regeringen går ind for at suspendere Dublin-

forordningen.

Integrationsministeren

sagde, at det gjorde vi ikke, og henviste til, at vi i sin

tid kæmpede for at få den gennemført. Ganske vist havde hun suspenderet

den for så vidt angår tilbagesendelse af børn til Grækenland, men det var af

hensyn til børnenes tarv.

1644

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

17. Siden sidst:

Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved

EF-Domstolen på Integrationsministeriets område

Integrationsministeren:

Jeg har 11 sider om nogle domme, som jeg skal

forelægge mundtligt. Det følger af beretningen. Der er 8 retssager. De fire

vedrører EU-retten, og de fire vedrører associeringsaftalen med Tyrkiet. Jeg

starter med EU-retten.

a) C-310/08, Ibrahim

EUU alm. del (08) – bilag 563 (notat om afgivelse af indlæg)

Integrationsministeren:

Den første sag handler om Ibrahim – som altså ikke er

en hest i ”De Røde Heste”. Den drejer sig om arbejdskraftens frie bevægelighed i

forhold til opholdsdirektivet. Det centrale spørgsmål i sagen er, om Ibrahim, der er

skilt fra sin ægtefælle, som er EU-statsborger, har ret til ophold i værtsmedlems-

staten i medfør af artikel 12 i forordning 1612/68 under henvisning til, at fælles-

børnene går i skole i den pågældende medlemsstat. Det er også muligt, at det

alene er reglerne i opholdsdirektivet, der regulerer adgangen til ophold i sådanne

situationer. Dette tekniske spørgsmål kan få betydning for, om man kan stille krav

om, at den pågældende forælder er selvforsørgende, således at værtsmedlems-

statens sociale ydelser ikke skal udbetales – altså at der ikke er en byrde for lan-

det.

Sagen er interessant, fordi den vil kunne afklare, hvorvidt der kan stilles krav om,

at en forælder, der er tredjelandsborger, og som er skilt fra EU-borgeren, der har

anvendt sin ret til fri bevægelighed, skal være selvforsørgende for at opnå op-

holdsret i værtsmedlemsstaten, som følge af at fællesbørnene går i skole i dette

land.

Vi har under sagen gjort gældende, at artikel 12 i denne forordning efter opholds-

direktivets ikrafttrædelse ikke længere omfatter børn og forældres opholdsret i

forbindelse med børnenes skolegang. Det er altså den danske regerings opfattel-

se, at det i den foreliggende situation er opholdsdirektivet, der udtømmende regu-

lerer opholdsretten, og at medlemsstaterne derfor efter direktivet kan stille krav

om selvforsørgelse.

b) C-480/08, Teixeira

EUU alm. del (08) – bilag 236 (notat om afgivelse af indlæg)

Integrationsministeren:

Den næste sag ligger ikke så langt fra den netop

nævnte. De to sager har faktisk været behandlet samtidig med mundtlig for-

handling. Hovedspørgsmålet er nemlig identisk med hovedspørgsmålet i den

anden sag. Den adskiller sig med hensyn til omstændighederne ved, at det

1645

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

vedrører en EU-borger, der ikke har en selvstændig opholdsret, hvorimod

Ibrahimsagen drejede sig om en tredjelandsborger.

I denne sag har vi argumenteret for samme besvarelse som i den førstnævnte

sag, altså at det er opholdsdirektivet, der gælder.

c) C-34/09, Zambrano

EUU alm. del (08) – bilag 380 (notat om afgivelse af indlæg)

Integrationsministeren:

Her er det centrale spørgsmål, om EF-traktaten til-

lægger en EU-borger en ret til at opholde sig på den medlemsstats område,

hvori EU-borgeren er statsborger, når EU-borgeren ikke har udøvet sin ret til

fri bevægelighed. Hvis det spørgsmål besvares bekræftende, er det afledte

spørgsmål, om en sådan ret til ophold skal sikres ved at tillægge en slægtning

i opstigende tilfælde – i dette tilfælde en forælder til et barn – en afledt op-

holdsret i kraft af, at denne forsørger et mindreårigt barn, som er EU-borger.

Danmark deltager i sagen, da den rejser principielle spørgsmål om de ret-

tigheder, der kan være knyttet til unionsborgerskabet, når der ikke foreligger

grænseoverskridende aktivitet – vedkommende havde ikke udøvet sin frie

bevægelighed – samt om princippet om forbud mod forskelsbehandling på

grund af nationalitet.

Det er regeringens opfattelse, at bestemmelserne i EF-traktaten om unions-

borgerskab og forbuddet mod forskelsbehandling på grund af nationalitet ikke

tillægger en EU-borger rettigheder i forhold til ophold efter fællesskabsretten i

den medlemsstat, hvori EU-borgeren er statsborger, når EU-borgeren ikke

forud herfor har udøvet sin ret til fri bevægelighed på en anden medlemsstats

område.

d) C-145/09, Tsakourdis

EUU alm. del (08) – bilag 532 (notat om afgivelse af indlæg)

Integrationsministeren:

I den fjerde sag er det centrale spørgsmål, hvordan

begrebet ”bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed” i op-

holdsdirektivets artikel 28, stk. 3, skal fortolkes, idet en EU-borger, der har

haft ophold i mere end 10 år i værtsmedlemsstaten, kun kan udvises med

henvisning hertil.

Det drejer sig om en græsk statsborger, som har haft ophold i Tyskland i mere

end 10 år, og som nu er idømt en fængselsstraf på 6�½ år bl.a. som følge af

organiseret narkokriminalitet.

Danmark har afgivet indlæg i sagen, da den rejser det principielle spørgsmål,

hvorvidt en fængselsstraf af en sådan længde, på 6�½ år, og for sådanne over-

trædelser, altså organiseret narkokriminalitet, skal kunne føre til udvisning,

uanset at den pågældende har haft ophold i værtsmedlemsstaten i mere end

10 år.

1646

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

Desuden har vi en interesse i at få fastslået, at beskyttelsen mod udvisning

ikke er ubetinget, men kan fortabes, hvis opholdte i værtsmedlemsstaten af-

brydes i mere end 2 år.

Regeringen har under sagen gjort gældende, at begrebet ”bydende nødven-

digt af hensyn til den offentlige sikkerhed” principielt set ikke udelukker, at

f.eks. alvorlig organiseret narkokriminalitet i visse tilfælde efter en konkret

vurdering kan begrunde, at EU-borgere med mere end 10 års forudgående

ophold udvises fra værtsmedlemsstaten.

Regeringen har ligeledes gjort gældende, at hvis EU-borgeren opholder sig

ude for værtsmedlemsstaten i mere end to på hinanden følgende år, fortabes

den særlige beskyttelse mod udvisning.

e) C-303/08, Bozkurt

EUU alm. del (08) – bilag 38 (notat om afgivelse af indlæg)

Integrationsministeren:

Dernæst har vi fire sager vedrørende associerings-

aftalen mellem EF og Tyrkiet. Jeg skal lige minde om, at den associeringsaf-

tale blev undertegnet helt tilbage i 1963 og har til formål at styrke det økono-

miske og handelsmæssige forhold mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at

gennemføre arbejdskraftens fri bevægelighed mellem EU og Tyrkiet. Denne

aftale udgør hovedaftalen.

Aftalen betragtes som en retsakt fra en af Fællesskabets institutioner, og EF-

Domstolen kan på den baggrund besvare præjudicielle spørgsmål om fortolk-

ning af aftalen.

Det gik sådan, at med hjemmel i hovedaftalen blev der i 1980 vedtaget en

associeringsafgørelse – afgørelse nr. 1/80 – som indeholder bestemmelser

vedrørende tyrkiske arbejdstageres fortsatte adgang til medlemsstaternes

arbejdsmarkeder samt familiemedlemmers afledte rettigheder. Tyrkiske ar-

bejdstagere, der lovligt har været beskæftiget i en medlemsstat i et år hos

samme arbejdsgiver, i henhold til aftalen har ret til fortsat at være beskæftiget

og dermed har ret til fortsat ophold i medlemsstaten. Jeg vil i det følgende

bruge betegnelsen associeringsaftalen for den hovedaftale, som er omtalt, og

associeringsafgørelsen for den omtalte retsakt, der konkret regulerer spørgs-

målet om tyrkiske statsborgeres opholdsrettigheder.

Derefter går vi i gang med den første sag efter associeringsaftalen. Her er det

centrale spørgsmål, om denne tyrker kan bevare sin opholdsret efter associe-

ringsafgørelsen, der er afledt af hans position som ægtefælle til en person

omfattet af associeringsaftalen, i en situation, hvor hans forhold har ændret

sig, idet han er blevet skilt fra sin ægtefælle.

Hans opholdsret er afgørende for, om han nyder beskyttelse mod udvisning

på grund af kriminalitet i henhold til associeringsaftalen. Hvis han er omfattet

af associeringsaftalen, er beskyttelsen større, hvorimod beskyttelsen efter de

nationale regler ikke i den konkrete sag er lige så vidtrækkende.

1647

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

Vi har afgivet indlæg i sagen, da den rejser principielle spørgsmål om de af-

ledte rettigheder, som familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere nyder efter

associeringsaftalen.

Den danske regering er af den opfattelse, at tyrkiske arbejdstageres familie-

medlemmer alene nyder en afledt opholdsret i medfør af associeringsafgørel-

sen, og at denne ret fortabes, hvis den familiemæssige tilknytning til den tyrki-

ske arbejdstager ophører.

Vi gør altså gældende, at den pågældende ikke er omfattet af den særlige

beskyttelse mod udvisning efter associeringsafgørelsen, da han på grund af

skilsmisse ikke længere kan aflede sin opholdsret af afgørelsen.

f) C-371/08, Örnek

EUU alm. del (08) – bilag 106 (notat om afgivelse af indlæg)

Integrationsministeren:

I denne associeringssag er det centrale spørgsmål,

om tyrkiske statsborgere i medfør af associeringsafgørelsen har den samme

udvidede beskyttelse mod udvisning, som EU-borgere har fået med opholds-

direktivet. Den udvidede beskyttelse efter opholdsdirektivet betyder – som

nævnt under den tidligere sag – at en EU-borger efter 10 års ophold i en med-

lemsstat kun kan udvises, hvis det er bydende nødvendigt af hensyn til den

offentlige sikkerhed.

Regeringen har i sit indlæg lagt vægt på, at tyrkiske statsborgere ikke efter

associeringsaftalen nyder den særlige beskyttelse mod udvisning, som EU-

borgere er tillagt efter opholdsdirektivet.

g) C-462/08, Bekleyen

EUU alm. del (08) – bilag 227 (notat om afgivelse af indlæg)

Integrationsministeren:

I denne sag er spørgsmålet, om et barn af en tyrkisk

arbejdstager kan få ophold efter associeringsafgørelsen i en situation, hvor

blot en af forældrene på et tidspunkt har haft lovlig beskæftigelse i et EU-land

i mindst 3 år, uanset at den pågældende forælder, før barnet påbegyndte sin

uddannelse, varigt var udrejst af værtsmedlemsstaten. Eller rettere, at barnet

først kommer ind, efter at forælderen er rejst.

Den danske regering har afgivet indlæg i sagen, idet sagen rejser spørgsmå-

let om, hvilke krav til tidsmæssig sammenhæng der kan stilles mellem foræl-

drenes ophold og barnets efterfølgende afledte ret til beskæftigelse og ophold

efter associeringsafgørelsen.

Det er den danske regerings opfattelse, at der bør kunne kræves tidsmæssig

sammenhæng mellem forældrenes ophold og barnets efterfølgende mulighed

for at aflede rettigheder på baggrund af dette ophold.

h) C-14/09, Genc

EUU alm. del (08) – bilag 344 (notat om afgivelse af indlæg)

1648

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09

50. Europaudvalgsmøde 11/9-09

Integrationsministeren:

Den sidste sag vedrører fortolkning af arbejdstager-

begrebet, herunder om en tyrkisk arbejdstager med en ganske beskeden ar-

bejdstid og løn kan betragtes som arbejdstager i associeringsafgørelsens for-

stand. Det centrale spørgsmål er, om den pågældendes beskæftigelse er så

marginal, at han ikke kan betragtes som arbejdstager.

Vi har afgivet indlæg i sagen, fordi den rejser principielle spørgsmål om ræk-

kevidden af, hvad der er en arbejdstager i associeringsaftalens forstand. Den

kan også få virkninger for det fællesskabsretlige arbejdstagerbegreb.

Domstolen anvender ifølge fast praksis det fællesskabsretlige arbejdstager-

begreb til fastlæggelse af arbejdstagerstatus for tyrkiske arbejdstagere omfat-

tet af associeringsaftalen. Det følger således af associeringsaftalen, at prin-

cipperne i EF-traktaten om arbejdskraftens frie bevægelighed i videst muligt

omfang skal overføres til tyrkiske arbejdstagere omfattet af associeringsafta-

len.

Danmark har selvsagt interesse i et få fastslået, at der som udgangspunkt må

være en minimumsgrænse for den ugentlige arbejdstid i relation til, om en

tyrkisk statsborger opfylder betingelsen for at blive betragtet som arbejdstager

i associeringsaftalens forstand.

Det var min orientering om de 8 sager.

Pia Adelsteen

syntes, det var fint, at udvalget havde fået en redegørelse for

de væsentlige, verserende retssager.

1649