EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 128: Grundnotat om komitésag vedr. revision af POP-protokollen under LRTAP-konventionen

GRUNDNOTATtilFMPU & FEURevision af POP-protokollen under LRTAP-konventionenResumePOP-protokollen under Geneve-konventionen om langtrækkende grænseoverskridendeluftforurening trådte i kraft den 23. oktober 2003. På initiativ fra EU blev der igangsat forhandlingerom optagelse af 7 nye stoffer og efterfølgende har EU foreslået optagelse af yderligere 4 stoffer.For de nuværende stoffer foreslås der visse ændringer i produktion og anvendelse af nogle stoffer.Der foreslås ligeledes at revidere emissionsgrænseværdierne for dioxin for en lang række anlægsåledes, at de kommer i overensstemmelse med EU’s regulering. Det er desuden foreslået, at denhidtidige ratifikationsproces erstattes af en hurtigere proces, hvor landene inden en vis tid skalmeddele, at de ikke vil være omfattet af de nye bestemmelser. Endeligt er det foreslået, at BAT-princippet skrives mere konkret ind i protokolteksten og at emissionsgrænseværdier for dioxinskærpes. Det er forventningen, at den nye protokoltekst vedtages 14. -18. december 2009.1. StatusI december 2003 vedtog Executive Body (EB) på sit årlige møde at igangsætte en vurdering afPOP-protokollen både med henblik på optagelse af nye stoffer i et af de tre bilag og revision afbestemmelserne i den eksisterende protokol. Forhandlingerne har siden været ført iarbejdsgruppen ”Working Group on Strategies and review”.2. Formål og indholdProtokollen består af en egentlig tekstdel og en række bilag I - VIII, der indeholder udmøntningenaf protokollens forpligtelser. Bilag I indeholder de stoffer, der hverken må produceres eller bruges,bilag II indeholder de stoffer, der kun må bruges i begrænset omfang, bilag III indeholder destoffer, hvis emissioner ikke øges efter 1990, bilag IV indeholder emissionsgrænseværdier fordioxin fra stationære kilder, bilag V indeholder retningslinjer for anvendelse af BAT for POP forstationære kilder, bilag VI indeholder tidsplan for anvendelse af emissionsgrænseværdier og BAT,bilag VII indeholder anbefalinger for reduktion af POP’er fra mobile kilder, og bilag VIII er enoversigt over de vigtigste emissionskilder.Bilag I:Følgende stoffer foreslås optaget i POP-protokollens bilag I:Hexachlorobutadin, ( HCBD)Kommercielt octobromodiphenylether (c-octaBDE) herunder hexaBDE ogheptaBDEPentachlorobenzen (PeCB)Polychlorinerede naphtahlener (PCN’er)Kort-kædede chlorinerede paraffiner (SCCP’er)Perfluorooctan sulfonater (PFOS), ogKommercielt pentabromodipenyleter (c-pentaBDE) og tetraBDE

Bilag III:Det foreslås at optage pentachlorobenzen, (PCB).Bilag IV:Det foreslås, at skærpe emissionsgrænseværdierne for dioxin for følgende affald:0.1 ng TEQ/m3Municipal solid waste:Medical solid waste:New stationary source: 0.1 ng TEQ/m3Existing stationary source: 0.5 ngTEQ/m3Hazardous waste:New stationary source: 0.1 ng TEQ/m3Existing stationary source: 0.5 ngTEQ/m3Non-hazardous industrial waste: New stationary source: 0.1 ng TEQ/m3Existing stationary source: 0.5 ngTEQ/m3Yderligere er der forslag om at grænseværdier for sinter-plants, sekundær stålproduktion,sekundær aluminiumsproduktion og sekundær kobberproduktion, hvor forslaget forgrænseværdierne er de samme med 0.1 ng TEQ/m3for nye stationære kilder og 0.5 ng TEQ/m3foreksisterende stationære kilder.Bilag V:Kapitel III-V omskrives til et vejledningsdokument. Kapitel I-II bibeholdes i bilag V, så derer en reference til vejledningen.Bilag VI:I bilaget sættes der tidsplaner for ændringerne i protokollen. Tidsplanerne er de sammesom de eksisterende men med en yderligere udskydelse for lande med økonomi under ændring.Bilag VII:Bilaget slettes da det ikke længere er relevant.Bilag VIII:Der indføres en reference til vejledningen.Det er desuden foreslået at følgende stoffer ligeledes optages i protokollens bilag I:DicofolEndosulfanHexabromocyclododecane (HBCD)Pentachlorphenol, (PCP)Trifloralin

I appendikset til notatet er der givet en oversigt over stoffernes anvendelse og regulering af de 7+5stoffer.Tidsfrister for opfyldelse af protokollens bestemmelser.For at give de østeuropæiske lande med økonomi i overgang større incitament til at ratificereprotokollen er der fremsat forslag til at udskyde ikrafttrædelsen af visse bestemmelser med 15 årfor disse lande, hvor fristen er 8 år for øvrige lande.Bundtning/ikke bundtningDet er endnu ikke afklaret, hvordan ratifikationsprocessen skal forløbe i forhold til optagelse af nyestoffer i bilagene. En mulighed vil være at ratificere hele den nye protokol med samtlige ændringerog tilføjelser. Det vil gøre det klart for omverdenen, hvad landene ratificerer. Dette kan imidlertidhave den ulempe, at det vil kunne forsinke landenes ratifikation af protokollen med deraf følgenderisiko for en meget lang periode før den kan træde i kraft ved den 16. ratifikation. En mulighed forat undgå dette er, at landene har mulighed for at ratificere dele af bilagene, såfremt der er stoffer ibilagene, et land ikke vil kunne acceptere. Dette har den udtalte ulempe, at det let kan bliveuoverskueligt, hvem der har ratificeret hvad, og protokollen kan kun træde i kraft for de stoffer, derhar opnået det nødvendige antal ratifikationer.Opt-out/opt-inFor at fremme protokollens ikrafttrædelse er der i den nye protokol mulighed for at anvende ensåkaldt opt-out-procedure ved ratifikation af protokollen. Det vil betyde, at når protokollen ervedtaget ved enighed på et EB-møde, vil landene inden et år skulle meddele depositaren i NewYork, såfremt et land ikke ønsker at være forpligtet af ændringerne i protokollen. Ændringer kandog ikke træde i kraft såfremt mere end 16 lande har meddelt at de ikke vil være forpligtet afændringerne. Opt-out-princippet anvendes i dag i Stockholm-konventionen.5. Konsekvenser for DanmarkOptagelsen af de foreslåede stoffer i POP-protokollen vil ikke have konsekvenser for Danmark,idet en del af stofferne allerede er forbudte i Danmark og/eller EU, eller der for de stoffer der stadigbruges er indeholdt tilstrækkelige undtagelse fra forbuddet mod produktion/anvendelse af stofferneat det ikke vil stille nye krav til Danmark.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle, erhvervsadministrative eller andresamfundsøkonomiske konsekvenser.Forslaget vil have en neutral til positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet i Danmark.6. HøringRammenotatet blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 27. november 2009 med frist til den30. november 2009. Det har givet anledning til følgende bemærkninger:

DI har ingen bemærkninger til rammenotatet og kan støtte indstillingen.LO støtter indstilling om ændringerne i bilagene til POP-protokollen samt de foreslåedetekstændringer med undtagelse af indfasningen. LO finder, at indfasningen af ordningen er alt forlang, og foreslår fristen nedsat, således at de nye lande får en frist på 10 år og de gamle lande fåren frist på 6 år. Hvis man allerede nu lægger sig fast på så lange frister, vil der ikke væreincitament for at følge med udviklingen.7. ForhandlingssituationenOptagelsen af de 7 nye stoffer har været genstand for en lang række diskussioner i både EB og idet forberedende organ, Working Group for Strategies and Review (WGSR). Forhandlingerne omoptagelsen af stofferne har været ført af EU-Kommissionen med tæt koordinering medmedlemslandene. Der udestår nogle få uenigheder mellem EU og Canada/USA, som forventesløst på EB-mødet i december 2009. Optagelse af de 5 stoffer i protokollen forventes at ske i 2010eller 2011. For så vidt angår fastsættelse af nye emissionsgrænser for dioxin for forskelligebrancher er der opnået enighed inden for EU for så vidt angår forbrænding af affald. For de andrekilder – tung industri – er der endnu ikke enighed om ambitionsniveauerne for emission af dioxinfor de forskellige brancher.Der er almindelig enighed, om at lande med økonomi i overgang skal have mulighed for atudskyde fristen med 7 år. For så vidt angår spørgsmålet om bundtning/ikke bundtning er dermellem EU-landene om at støtte bundtning, mens Canada og USA ikke kan støtte dette. Der erligeledes enighed om at indføre ”opt-out”-proceduren for at sikre en hurtig ikrafttrædelse afprotokollen.8. Dansk holdningDe danske interesser i forhandlingerne om den reviderede POP-protokol er i vid udstrækningblevet koordineret med de danske holdninger til Stockholm-konventionen samt gennemkoordination med de øvrige EU-lande. I og med at reguleringen af de foreslåede nye stoffer liggerinden for eksisterende regulering på nationalt eller EU-niveau, har Danmark ingen indvendingermod optagelsen af disse stoffer. Dette gælder ligeledes for de foreslåede skærpelser afgrænseværdierne for dioxin for en række brancher.For så vidt angår de reviderede tidsfrister for lande med økonomi i overgang kan Danmark, i lysetaf den forventede øgede tilslutning fra disse lande, støtte den øgede fleksibilitet.Med hensyn til bundtning/ikke bundtning af de nye stoffer i protokollen støtter Danmark princippetom bundtning, men kan indtage en fleksibel holdning, hvis dette viser sig at være afgørende.For at fremskynde protokollens ikrafttrædelse er Danmark positiv overfor anvendelse af ”opt-out”-princippet, som i dag også anvendes i Stockholm-konventionen.

AppendiksHexachlorobutadin,(HCBD):Farveløst carcinogent opløsningsmiddel, der kan brugessom opløsningsmiddel for andre klorholdige produkter, bruges ikke i EU. Er ikke iStockholm-konventionen.C-octaBDE, herunder hexaBDE, heptaBDE, c-pentaBDE og tetraBDE hører alle tilgruppen af polybromerede diphenyl etere (PBDE’ere)som alle bruges somflammehæmmere i en lang række artikler fx elektriske apparater, fjernsyn, computerebygningsmateriale samt tekstiler. Det er meget giftige kemikalier, der kan give forstyrrelseri udvikling af hjernen, immunsystemet, og reproduktions og hormonale systemer. Octa-BDE, penta-BDE er forbudt i EU og alle er optaget i Stockholm-konventionen.Pentachlorobenzen (PeCB)er et syntetisk produkt, der bruges i den kemiske industri forfremstilling af andre kemikalier fx fungicidet pentachloronitrobenzen. Det bruges også somflammehæmmer. Det bruges ikke inden for EU. Det kan medføre skader påcentralnervesystemet samt skader på lever og nyre. PeCB er optaget i Stockholm-konventionen.Polychlorinerede naphtahlener (PCN’er)er blevet brugt som isoleringsmiddel ielektriske kabler, træbeskyttelse, kondensatorer og produktion af farvepigment. PCN’erer giftige for marine organismer og kan give skader på hud og lever. PCN bruges ikke iEU. PCN er ikke optaget i Stockholm-konventionen.Kort-kædede chlorinerede paraffiner (SCCP’er)er en stofgruppe der bl.a. anvendes imaling, lim og plast, køle- og smøremidler og som brandhæmmere. SCCP’er er giftige fororganismer, der lever i vand. I Danmark er SCCP’er reguleret i bekendtgørelse nr. 461 af26. maj 2003 om forbud mod import og salg af kortkædede chlorparaffiner. SCCPovervejes optaget i Stockholm-konventionen.Perfluorooctan sulfonater (PFOS)-forbindelserbruges som imprægneringsmidler itekstiler, læder og papir, voks og anden polish, maling, lak, trykfarver og rengøringsmidler.Der er generelt forbud – bekendtgørelse nr. 1433 af 11. november 2007 - mod atimportere eller sælge PFOS eller kemiske produkter, der indeholder PFOS i enkoncentration på 0,005 % eller derover. Der er undtagelser fra forbuddet for visseprodukter. De danske regler er baseret på EU-regler 2006/122/EF af 12. december 2006.PFOS er resistente forbindelser, der ophobes i naturen og er giftige for dyr. PFOS eroptaget i Stokholm-konventionen.Endosulfan.Der har ikke været noget salg af stoffet siden 1994. Det er etbekæmpelsesmiddel- insekticid, der blev afmeldt i 1994. Stoffet blev brugt til

skadedyrsbekæmpelse i rapsmarker og på prydplanter i væksthuse. Endosulfan overvejesoptaget i Stockholm-konventionen.Pentachlorphenol(PCP)er en del af chlorphenol-gruppen, som har været brugt blandtandet som bakteriedræbende midler i skære-, køle- og slibevæsker. Pentachlorphenol harman blandt andet brugt i træbeskyttelsesmidler. Pentachlorphenol er meget giftig,lokalirriterende, miljøfarlig og mistænkt for at være kræftfremkaldende.Det er forbudt at sælge kemiske stoffer og produkter, der indeholder 0,1 vægtprocent(1.000 ppm) eller derover af pentachlorphenol eller salte og estere heraf.Kemiske stoffer og produkter til tøjvask må ikke indeholde pentachlorphenol eller salteheraf. Det er forbudt at importere, sælge, eksportere og bruge varer, som indeholder 5ppm eller derover af pentachlorphenol eller salte og estere heraf.Man må bruge pentachlorphenol til at fremstille træbeskyttelsesmidler på nærmereangivne vilkår. PCP er reguleret ved bekendtgørelse nr. 420 af 21. april 1996 ombegrænsning af salg og anvendelse af pentachlorphenol (PCP)." PCP er ikke optaget iStockholm-konventionen.Dicofoler et DDT-lignende pesticid, der er skadeligt over for dyr vandmiljøer og kanforårsage tynde æggeskaller hos fugle og er anerkendt bl.a. som en nervegift. Dicofol erikke optaget i Stockholm-konventionen.Trifluraliner et bekæmpelsesmiddel til plantebeskyttelse. Stoffet blev forbudt i Danmark i1997, bekendtgørelse 673 af 20. august 1997 og er under overvejelse i relation EU’svandrammedirektiv. Trifluralin er ikke optaget i Stockholm-konventionen.Hexabromocyclododecan (HBCD)anvendes hovedsagelig som flammehæmmer iekspanderet polystyren, der bruges til isolering i byggeri. I Danmark er der ikkebrandtekniske krav til ekspanderet polystyren, som kun må anvendes i ikke-brændbarematerialer. Stoffet er giftigt og udgør en trussel mod miljøet. Det kan genfindes i fugle,pattedyr, fisk og andre dyr i vandmiljøet. Forbruget i Danmark er mellem 26 – 80 tons omåret. Det er foreslået til optagelse i Stockholm-konventionen