Europaudvalget
REFERAT
AF 8. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 18. november 2009
Kl. 14.00
Vær. 2-133
Henrik Høegh (V) næstformand, Ib Poulsen (DF), Kim
Mortensen (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Bjarne
Laustsen (S), Per Clausen (EL)
Næstformanden, Henrik Høegh, ledede mødet og nævn-
te, at Fødevareudvalget var inviteret til at deltage i be-
handlingen af punkt 1 på dagsordenen.
Justitsminister Brian Mikkelsen og videnskabsminister
Helge Sander
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål
–
Tidlig forelæggelse
KOM (2008) 0543
KOM (2008) 0543 – bilag 4 (aktuelt notat)
KOM (2008) 0543 – bilag 1 (grundnotat af 8/7-09)
KOM (2008) 0543 – bilag 2 (høringssvar af 8/7-09)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 102, seneste behandling i
EUU 16/10-09)
Næstformanden
sagde, at man havde troet, at sagen, der drejede sig om
dyremishandling, hastede, fordi der skulle tages stilling til den i et møde i Co-
reper dagen efter, måske alligevel ikke hastede så meget. Men justitsministe-
ren ville gerne forelægge et forhandlingsoplæg.
I øvrigt gjorde han opmærksom på, at medlemmerne af Fødevareudvalget
også var inviteret til mødet.
Justitsministeren:
Jeg vil nødigt korrigere formanden, men jeg må lige sige,
at sagen handler ikke om dyremishandling, men om at sikre, at dyrene ikke
bliver mishandlet.
Denne sag, som jeg nævner til forhandlingsoplæg, angår Kommissionens forslag
til et direktiv om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål.
Udvalget fik for godt en måned siden sagen forelagt til orientering som led i en
tidlig forelæggelse. Integrationsministeren – der forelagde sagen på mine vegne –
oplyste i den forbindelse, at udvalget ville få sagen forelagt igen med henblik på
forhandlingsoplæg forud for et kommende rådsmøde.
I sidste uge meddelte det svenske EU-formandskab imidlertid, at man agtede at
sætte sagen på dagsordenen for Coreper torsdag den 19. november – altså i
265