Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Spørgsmål 16
Offentligt
”Eksempel på bankernes helt vanvittige evner til at sælge højrisikoinvesteringer til personer, heltuden kendskab til investeringer, og samtidig helt undlade at rette sig efter lov og regler i forbindelsemed Mifid-regler, og krav om udarbejdelse af risikoprofil, der blev lov i 2007.Sagen handler om at jeg, som er 46 år og førtidspensioneret pga. rygskade jeg pådrog mig iforbindelse med en ulykke på mit arbejde, og i den forbindelse, efter 3 1/2 års sagsbehandling, blevtilkendt en erstatning sidst i 2005 for erhvervsevnetab, som vi skulle have ansvarligt placeret, for atvi på den måde kunne blive i huset, hvorpå vi kontaktede vores bankrådgiver, som vi havde haft iflere år og som kendte vores situation helt til bunds.Under mødet gjorde vi det klart for rådgiveren, at vi gerne ville have pengene indsat på en kontomed bedst mulig rente. Det i sig selv var rådgiveren lynhurtig til at fraråde os, for på den måde atlede snakken over i investeringer, som vi allerede, før vi tog i banken, havde talt om at vi ikkeskulle ind på, da pengene ikke var midler som vi kunne risikere at tabe, som vi også fortalte ham, ogsom han jo også vidste i forvejen, da han jo kendte alt til vores økonomiske situation. Desuden varder ingen af os, mig eller min kone, der har forstand på investeringer. Præcis det, var da også efterhans mening, derfor at man havde noget der hed investeringsforeninger, der var det helt rigtige foros, som ikke havde kendskab eller ikke ville løbe nogen risiko, da der efter hans mening ikke varnogen risiko, som han sagde. Efterfulgt af alle mulige argumentationer, som han havde for atovertale os. Og det må man da sige at det lykkedes da også rigtig godt for ham da han, set ibakspejlet, uheldigvis fik os overtalt.Nu er sagen bare den, at vi uheldigvis ikke på noget tidspunkt efterfølgende, har været urolige forvores penge, da rådgiveren jo altid har sagt at alt var i de bedste hænder.Selv da den økonomiske krise så småt blev omtalt i medierne, blev vi da også enige om,herhjemme, at det da var godt at vi havde sat vores penge på noget sikkert, hvor man ikke kunnetabe, som han havde sagt. Men efter et stykke tid, hvor omtalen blev mere og mere intens,besluttede jeg mig alligevel for lige at kontakte rådgiveren, for en sikkerheds skyld. Her var svaretda også at vi ikke havde grund til bekymring, da krisen ikke havde noget med vores investeringer atgøre. Og da jeg spurgte ham om man selv havde mulighed for at følge med i vores investeringer,svarede han at det havde man kun mulighed for, hvis man var tilknyttet netbank, og det vidste hanjo godt at vi ikke var og ikke ville. Som jeg ser det nu, har han da nok også altid haft en interesse iat vi ikke kunne følge med i det, da han jo på intet tidspunkt har vist interesse i at informere os ominvesteringerne.Vi har da også senere erfaret, at vi altid har haft mulighed for at følge investeringerne, da de liggerhelt tilgængelige på bankens hjemmeside hvor kurserne bliver opdateret løbende, men han har ikkehaft interesse i at vi skulle vide det.Det var da også først sidste år til påske, og tilfældigvis fordi at vi skulle skifte bil, at sagen tog fart.Vi skulle bruge 100.000,- til anden bil, og jeg kontaktede derfor banken telefonisk og fik at vide atvores egen rådgiver ikke var til stede, hvorpå at jeg orienterede den anden rådgiver om situationen.Her fik jeg at vide at han sagtens kunne give os de 100.000,- som et bevilliget overtræk samme dag,og så ville han få vores egen rådgiver til at kontakte os, når han kom tilbage.Da der var gået lang tid og rådgiveren ikke havde ringet, besluttede jeg mig for at ringe til ham, såvi kunne få hævet beløbet på de 100.000,- på depotet, stadig uden at kende til tab. Efter atrådgiveren så havde tjekket mit depot, vendte han tilbage og orienterede mig om, at det ville væredumt at sælge ud af investeringerne, og at det var meget bedre at vi bare lod dem stå som etbevilliget overtræk på budgetkontoen, som jeg kunne få til en meget lav rente. Igen helt uden atnævne , at der på det tidspunkt allerede var et stort tab på depotet, og samtidig fik han det til at lydesom om at alt var i bedste orden.Set i bakspejlet ved jeg jo, at hvis jeg havde kendt til tabet, ville jeg jo selvfølgelig ikke have byttetbil på det tidspunkt, da det første lån vi indfriede, da jeg fik min erstatning, var billån.
Der gik så nogle måneder før vi så fik et nyt investtilbud tilsendt, som jeg efter en opringning tilrådgiveren, fik at vide, at det var lige noget for os, og han ville foreslå at vi lånte et beløb til de nyeinvesteringer. Vi aftalte derfor et møde til udfærdigelse af dokumenter i forbindelse med lån. Mødetforegik i juli måned 2008, og selv om mødet omhandlede nye investeringer, var der stadig ingenplaner om at få lavet en risikoprofil på mig, og loven kom jo som sagt i 2007. Vi udfyldte papirernepå de pågældende dokumenter, som han så heldigvis ville sende til os for endelig underskrift, oglige før vi skulle forlade mødet, spurgte jeg ham tilfældigt helt konkret om saldo på de gamleinvesteringer, og her kom choket. Han kunne nu orientere os om, at vi havde et tab på ca. 180.000,-uden at han før havde orienteret os overhovedet om tab. Da jeg så orienterede ham om hansudtalelser på investeringstidspunktet, hvor han havde fortalt, at man ikke kunne tabe påinvesteringerne, og at jeg så alligevel havde tabt 180.000,- så ville jeg hurtigst muligt tage kontakttil en advokat, hvortil han svarede at det så ville blive sjovt at se, om jeg kunne bevise, at han havdesagt, at man ikke kunne tabe på investeringerne.Til mit spørgsmål om hvorfor han ikke havde oplyst os om tabet, sagde han da også bare at "dethar jeg jo lige informeret jer om. Men det havde jo nok været bedre at jeg ikke havde fortalt det,eller at du ikke havde spurgt"!!Vi tog efterfølgende kontakt til en advokat, der ville tage sig af sagen, i forhåbning om at få sendten klage til pengeinstitutankenævnet, og blev nogen tid efter nødt til at skifte bankafdeling. Stadig iden samme bank, da advokaten mente at det var dumt at skifte til en helt anden bank, da det kunneskade samarbejdsviljen i den pågældende bank.Til min store undren var det første den nye afdeling forlangte, at få lavet en risikoprofil på os, før deville rådgive os om investeringerne, da det aldrig havde været vigtigt for den gamle afdeling.Samtidig blev vi også præsenteret for en investrådgiver, der rådgav os til at sælge investeringernehurtigst muligt, og tage det tab, der nu var oppe på over 300.000,-.Da vi skulle udfylde risikoprofil, fik vi at vide, at hvis ikke profilen kom til at passe til voresinvesteringer, var de nødsaget til at tvangssælge dem. Til truslerne om tvangssalg sagde jeg til ham,at jeg nu kun kunne udfylde de pågældende spørgsmål i profilen efter som udviklingen var nu, iform af et stort tab, som efter den gamle rådgivers oplysninger, aldrig kunne forekomme.Få dage efter vi havde udfyldt profilen, som jeg ellers havde sagt til rådgiveren ikke kunne bliveden samme , som hvis vi havde udfyldt den da loven trådte i kraft, da jeg nu var nødt til at afkrydseprofilen således at de ikke havde mulighed for at tvangssælge, trak direktøren fra den gamlebankafdeling alle vores bankkonti, og alt hvad vi ellers lige havde overflyttet til den nye afdeling,tilbage til den gamle bank, helt uden vores accept, og kunne nu glædeligt overbringe den nyhed, athan nu også havde fået den risikoprofil, som de aldrig selv havde lavet. Samtidig kunne direktørenfortælle mig, at han på den måde havde fået os placeret i mellemrisikogruppen i risikoprofilen. Såsådan gør man bare det.Så konklutionen er nu den, at når man i banken aldrig har lavet den lovpligtige profil helt bevidst,fordi man godt ved at investeringerne, man har lokket på kunden, ikke stemmer overens med denrisikogruppe man tilhører, nemlig for vores vedkommende, lav risiko, så laver man den bare nårkunden allerede har klaget og videregivet sagen til advokat, og samtidig truer kunden medtvangssalg af de investeringer det omhandler, og på den måde får kunden til at udfylde profilen,således at tvangssalg undgås.Vi er nu havnet i den situation, at efter at sagen blev overgivet til advokat, for over et år siden, er vifaktisk ikke kommet længere med banken.For selv om banken nu har erkendt, at jeg skal placeres i risikogruppe lav, og investeringerne somman har solgt til os, indeholder over 75 % højrisiko investeringer, er det stadig ikke lykkedes atindgå et forlig, der dækker det tab, som vi har fået. Samtidig har banken gennem hele forløbetbevidst, hver gang de er blevet truet med at vi ville indgive sagen til Pengeintstitutternes
Ankenævn, igen givet udtryk for forhandlingsvillighed, for på den måde ar trække sagen lidt igen.Det har så betydet, at advokat og revisorregninger er løbet op i over 30.000,-.Vi har nu sendt en klage til Ankenævnet, og har orienteret bankdirektøren om dette, men det harheller ikke nogen effekt for, som han siger, er det jo kun meget få der får medhold, og selv om jegfår, har de jo som bank, ikke engang pligt til at indordne sig efter deres afgørelse.Jeg håber, at man efter at have læst dette brev, forstår den situation, som bankerne helt uden atblinke med et øje, sætter private kunder i. Helt uden respekt for lov og regler, og for deomkostninger det giver, for en familie der i forvejen ligger ned, pga. min situation.Der er noget der for mig tyder på, at bankerne har mistet al respekt, fordi man godt ved at der bliverholdt hånd over dem, og så er man åbenbart ligeglad med de enorme menneskelige omkostningerdet påfører den enkelte og dennes familie.Sagen er nu overgivet til Pengeinstitutternes Ankenævn, og samtidig vil jeg indgive en klage tilFinanstilsynet, for på den måde at få ansvarliggjort den pågældende rådgiver for at lokke os til købaf risikofyldte investeringer, som vi aldrig har bedt om og for helt bevidst at undlade at udfærdigerisikoprofil på mig.-----