ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 9: Samlenotat vedr. ECOFIN

Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 9
Offentligt

9. oktober 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 20. oktober 2009Dagsorden 1. udgave

1.2.

Forberedelse af G20 Finansministermøde den 7. og 8. novemberForberedelse af Det Europæiske Rådsmøde den 29. og 30. oktober 2009a)Exit-strategierb)c)KlimafinansieringVedtagelse af rådskonklusionerFinansielt tilsyn: StatusMundtlig rapportering fra formandskabet

3.4.

Styrke den europæisk finansielle tilsynsrammeRådskonklusioner(evt. ) Et Europæisk Udvalg for Systemisk Risiko (ESRB)a)Etablering af ESRB samt udvikling af makroprudentiel overvågningGenerel indstillingb)Rådsbeslutning vedr. overdragelse af specifikke opgaver vedr. ESRB’s virke tilden Europæiske Central BankGenerel indstilling

Skat - Anti-svigsaftale med tredjelandea)LiechtensteinPolitisk enighedb)Andre tredjelandeOrienterende drøftelse om forhandlingsmandater

Makrofinansiel assistance til Armenien, Bosnien-Herzegovina, Island, Serbien ogUkraineSagen er ikke på ECOFIN dagsorden den 20. oktober 2009, men ventes vedtagetpå et senere rådsmødeEventueltSiden sidst-Ingen punkter

7.8.

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, somskønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:2)Forberedelse af Det Europæiske Rådsmøde den 29. og 30. oktober 2009c)Finansielt tilsyn: StatusMundtlig rapportering af formandskabetStyrke den europæisk finansielle tilsynsrammeRådskonklusioner(evt.) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB)a)Etablering af ESRB samt udvikling af makroprudentiel overvågningGenerel indstillingb)Rådsbeslutning vedr. overdragelse af specifikke opgaver vedr.ESRB’s virke til den Europæiske Central BankGenerel indstilling

3)4)

Dagsordenspunkt 2c:

Forberedelse af DER den 29. og 30. oktober 2009 -Finansielt tilsyn: Status

Resumé

I forlængelse af konklusionerne fra ECOFIN og DER i juni har Kommissionen den 23.september fremlagt en pakke med forslag vedr. en ny struktur for finansielt tilsyn i EU.Pakken består af etablering af et nyt makro-overvågende organ, European Systemic RiskBoard (ESRB) og etableringen af en ny tilsynsstruktur, European System of Financial Su-pervision (ESFS), herunder tre nye EU-tilsynsorganer, European Supervisory Authorities(ESA). Ved ECOFIN-mødet lægges op til en orientering fra formandskabet med fokus påprocessen for det videre forløb for tilsynspakken, herunder med henblik på en orientering afDER om det videre arbejde. Derudover lægges der op til en overordnet beslutning vedr. den delaf pakken, der vedrører ESRB (se separat dagsordenspunkt).Baggrund

Kommissionen har den 23. september 2009 fremlagt en pakke med forslag vedr.en ny struktur for finansielt tilsyn i EU. Forslagene udmønter konklusionernefra ECOFIN-mødet den 9. juni 2009 og DER den 18.-19. juni 2009 på bag-grund af Kommissionens meddelelse af 27. maj 2009. Forslagene bygger oprin-deligt på anbefalingerne fra de Larosière-arbejdsgruppen fra februar 2009. Detsvenske formandskab lægger under dette punkt op til en orientering om detvidere arbejde med Kommissionens forslag.Indhold

Kommissionens forslag udgøres af en pakke bestående af udkast til en rækkeforordninger og en rådsbeslutning vedr. etablering af et organ for overvågningaf makro-finansiel risiko (European Systemic Risk Board - ESRB), samt separa-te EU-tilsynsorganer ift. hhv. banker, European Banking Authority (EBA), vær-dipapirer og forsikring/pension, European Securities and Markets Authority(ESMA) og European Insurance and Occupational Pensions Authority (EIO-PA). Dertil kommer konsekvensændringer i en række konkrete finansielle direk-tiver som følge af oprettelsen af disse organer. Der er lagt op til en evaluering afden nye tilsynsstruktur tre år efter start, og herefter hvert tredje år.Det svenske formandskab har fremlagt en tidsplan, hvorefter der skal opnåsgenerel enighed om forslaget vedr. ESRB på ECOFIN den 20. oktober 2009, oghvor der nås til enighed om en generel tilgang vedr. de tre EU-tilsynsorganer påECOFIN den 2. december 2009. Formandskabet ønsker hele pakken (ESRB ogde tre EU-tilsynsorganer) forelagt DER den 10.-11. december 2009.Det svenske formandskab lægger under dette punkt op til en orientering om detvidere forløb for tilsynspakken, herunder med henblik på en orientering af DERom det videre arbejde.European System of Financial Supervision - ESFSUdover ESRB er det andet hovedelement i en ny tilsynsstruktur etableringen afet europæisk system for finansielt tilsyn (European System of Financial Supervi-sion - ESFS). Kommissionens forslag består bl.a. af udkast til separate forord-ninger, der etablerer hvert af de tre nye EU-tilsynsorganer (ESA) EBA, ESMAog EIOPA (for hhv. banker, værdipapirer og forsikring/pension).

De tre EU-tilsynsorganer (ESA’er) erstatter de tre eksisterende tilsynskomitéerfor hhv. banker, værdipapirer og forsikring/pension), og gives beføjelser til atudstede bindende tekniske standarder1, mægle i tvister mellem nationale tilsyn,udføre vis-se krisehåndteringsopgaver og udøve egentlige tilsynsbeføjelser2overfor udvalgte aktører, som f.eks. kreditratingbureauer.Der er således lagt op til, at EU-tilsynsorganerne skal fastlægge udkast til bin-dende tekniske standarder for tilsynet indenfor specifikke tekniske områder, derpå for-hånd udpeges i de enkelte direktiver. Disse kan f.eks. vedrøre standarderfor likvi-ditetsstyring, fastsættelse af solvenskrav og formatet på de informatio-ner, virk-somheder og myndigheder skal videregive oplysninger i3. Dette in-strument skal bl.a. ses i lyset af ønsket om en single rulebook. Disse standardervil vedrøre tek-niske forhold og ikke berøre policy-beslutninger, som fortsat villigge hos Rå-det/Europa-Parlamentet og Kommissionen.EU-tilsynsorganerne foreslås tillige at kunne mægle i tvister mellem nationale til-syn. Denne rolle skal kun udøves i de tilfælde hvor ét lands tilsynsmyndighedtræf-fer beslutninger (eller undlader at træffe beslutninger), som har alvorligefølger for tilsynsudøvelsen i andre lande. Det kan kun ske på anmodning fra etaf de impli-cerede tilsyn, og kun når EU-tilsynsorganet selv skønner det nød-vendigt at mægle. Mæglingen vil først ske efter, de implicerede tilsyn har haftmulighed for at løse uoverensstemmelsen bilateralt. Herefter vil mæglingen tageform af en beslutning rettet til den pågældende tilsynsmyndighed, og i yderstefald en beslutning rettet direkte til det pågældende lands finansielle virksomhe-der, såfremt den pågældende tilsynsmyndighed ikke efterlever beslutningen fraEU-tilsynsorganet.De nye EU-tilsynsorganer er også tiltænkt en rolle i håndtering af krisesituatio-ner med en EU dimension. Udover at understøtte koordinering og information-sud-veksling mellem de enkelte landes tilsyn er det også tanken, at EU-tilsynsorganerne skal kunne pålægge de nationale finanstilsyn konkrete forplig-tel-ser i krisesituationer. EU-tilsynsorganerne vil desuden få mulighed for atadressere nationale tilsynsmyndigheder, som anses for at afvige fra gældendefælleskabslovgivning eller bindende tekniske standarder. EU-tilsynsorganernekan om nødvendigt rette henstillinger til nationale tilsynsmyndigheder. I tilfældeaf at en sådan henstilling siddes overhørig, vil Kommissionen kunne tage stillingtil sagen. Såfremt den pågældende myndighed ikke retter sig efter Kommissio-nens beslutning, vil EU-tilsynsorganerne i yderste konsekvens kunne træffe be-slutninger rettet direkte mod det pågældende lands finansielle virksomheder.Udover de beskrevne ændringer forbliver den nuværende organisering af regule-ring og tilsyn i EU uændret, idet de nationale tilsyn fortsat varetager det konkre-te tilsyn med de finansielle virksomheder i øvrigt, ligesom etableringen af de nyeKommissionen vil i praksis skulle implementere sådanne bindende tekniske standarder gennem en efterfølgendebeslutning eller forordning, før de kan træde i kraft. Der lægges i forslaget op til, at Kommissionen i særlige tilfælde kanændre på standarden før implementering eller undlade at implementere denne helt eller delvist.2Det vil sige, at det konkrete EU-tilsynsorgan (i dette tilfælde ESMA) skal forestå registrering af kreditratingbureauer ogkontrollere, at de overholder kravene i det kommende (endnu ikke vedtagne) direktiv om kreditratingbureauer.3De tre eksisterende tilsynskomitéer vedtager allerede i dag standarder inden for lignende tekniske områder, som dogikke er bindende. Denne mulighed vil EU-tilsynsorganerne fortsat have, ligesom de vil have mulighed for at opløfteeksisterende, ikke-bindende standarder til bindende standarder, hvis relevant.1

EU-tilsynsorganer ikke berører rammerne for udarbejdelsen af fællesskabslov-givning på området (Rådet og Europa-Parlamentet i forening) eller for Kom-missionens gennemførelsesbeføjelser indenfor nærmere afgrænsede områder(komitologi-proceduren).Beslutningskompetencen i hvert af de nye EU-tilsynsorganer vil være et ”Boardof Supervisors” sammensat af direktørerne for den relevante tilsynsmyndighed ihvert EU-land. Som observatører deltager Kommissionen, ESRB og de øvrigeto EU-tilsynsorganer. Hvis centralbank og tilsynsmyndighed er adskilt kan cen-tralbanken deltage som observatør. Board of Supervisors udpeger desuden for 5år ad gangen en formand og en direktør, som skal varetage deres embede påfuld tid. Board of supervisors assisteres i sit arbejde af et snævrere ManagementBoard. Beslutninger vil i udgangspunktet træffes med simpelt flertal, bortset frafastsættelsen af tekniske standarder, som vil skulle fastlægges med kvalificeretflertal (vægtet som i Rådet).Der foreslås desuden oprettet én fælles ankeinstans (Board of Appeal) for de treEU-tilsynsorganer, for hvilken visse4af deres afgørelser kan indbringes. Hvert afde tre EU-tilsynsorganer vil desuden i sit arbejde skulle konsultere en fast kredsaf interessenter repræsenteret i en ”Stakeholder Group”.Det Europæiske Råd og ECOFIN har i sine konklusioner om den nye tilsyns-struktur opstillet en generel betingelse om, at de nye EU-tilsynsorganers virkeikke i sig selv må medføre, at landene pålægges fiskale byrder (som led i finan-siering af bankredninger o.l.). Der etableres derfor en klausul, som medlemslan-dene kan påkalde sig i forbindelse med konkrete beslutninger fra EU-tilsynsorganerne, som vedrører enten mægling eller krisehåndtering (men ikkebeslutninger inden for de øvrige områder). EU-tilsynsorganet har herefter mu-ligheden for at trække beslutningen tilbage, men hvis det fastholder beslutnin-gen, kan medlemsstaten bede ECOFIN afgøre, om den pågældende beslutningskal fastholdes eller ej.EU-tilsynsorganerne vil basere deres arbejde på oplysninger, der stilles til rådig-hed af de nationale tilsynsmyndigheder. Derudover vil de kunne anmode omoplysninger fra nationale myndigheder (tilsyn, centralbanker, statistikbureauero.l.).Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til forordninger vedr. etablering af de tre nye tilsynsorga-ner har hjemmel i Traktatens artikel 95, som er omfattet af den fælles beslutnings-tagning i Traktatens artikel 251.Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagene bidrager til at afhjælpe de svagheder i detfinansielle tilsyn, som krisen har blotlagt, og at de er i overensstemmelse med mål-sætningen om at sikre et stabilt indre marked for finansielle tjenesteydelser ved atforbinde de nationale tilsynsmyndigheder i et stærkt netværk på fællesskabsniveau.4

Det gælder EU-tilsynsorganernes beslutninger inden for mægling og krisehåndtering samt de beslutninger, organernetræffer over for tilsynsmyndigheder, der vurderes at afvige fra kravene i direktiverne eller i de bindende tekniske stan-darder. EU-tilsynsorganernes vedtagelse af bindende tekniske standarder kan således ikke ankes.

I lyset af, at det daglige tilsyn med de finansielle virksomheder forbliver hos denationale tilsynsmyndigheder er det Kommissionens vurdering, at der er tale omvelafbalancerede forslag, der er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Regeringen vurderer ligeledes, at forslagene er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har udtalt støtte til de Larosière-rapportens anbefalinger,men har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse af 27. maj eller Kom-missionens konkrete forslag af 23. september. Der har endnu ikke været sub-stansdrøftelser i Europa-Parlamentet vedr. Kommissionens konkrete forslag.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag har karakter af en række forordninger, der alle finderdirekte anvendelse i medlemslandene. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at dennye tilsynsstruktur kan medføre et behov for konkrete tilpasninger i dansk lov-givning efterfølgende. Bl.a. vil lov om finansiel virksomhed skulle revideres forat muliggøre videregivelse af oplysninger til de nye EU-organer.Statsfinansielle konsekvenser

Finansieringen af Kommissionens forslag ventes ikke at have direkte statsfinan-sielle konsekvenser for Danmark. Finansieringen af de tre nye EU-tilsynsorganer er ikke endeligt fastlagt, men ventes dels at blive tilvejebragt gen-nem obligatoriske bidrag fra de nationale tilsyn (som typisk vil blive finansieretaf virksomhederne i branchen direkte) og dels via EU-budgettet. Hvert af de trenye EU-tilsynsorganer vil ifølge forslaget have et årligt budget på mellem 10 og30 mio. EUR.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag forventes at have positive samfundsøkonomiske konse-kvenser, idet initiativerne forventes at mindske risikoen for finansielle kriser ifremtiden og bidrager til et stabilt indre marked for finansielle ydelser..Høring

Der har tidligere været foretaget høring i EU-specialudvalget for finansielle tje-nesteydelser vedr. Kommissionens meddelelse af 27. maj 2009 vedr. en ny til-synsstruktur. Daværende høring resulterede i følgende holdninger for så vidtangår ESFS (for holdningerne til ESRB se separat dagsordenspunkt):Danmarks Nationalbank støttede de overordnede tanker om den fremtidigetilsynsstruktur i EU. Nationalbanken bemærkede, at centralbankerne burde del-tage som observatører i EU-tilsynsorganet på bankområdet.Finansrådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruktur iEU. Finansrådet fandt, at det langsigtede mål må være en tilsynsstruktur pågrundlag af et 'lead supervisor'-princip, hvor tilsynet i hjemlandet har ansvaretfor tilsynet med koncernens datterselskaber og filialer i andre lande. Finansrådetbemærkede, at EU-tilsynsorganerne tillægges beføjelser til blandt andet til attræffe afgørelse i tvister mellem tilsynsmyndighederne samt til at deltage i tilsy-net med enkeltvirksomheder og markeder samt i givet fald træffe afgørelserdirekte over for disse. Finansrådet fandt i den henseende, at er det væsentligt, at

der fastsættes en klar opgave- og ansvarsfordeling i det indbyrdes samspil mel-lem tilsynene samt - set fra virksomhedernes side – hvem der er den ansvarligemyndighed. Det naturlige udgangspunkt for opgave- og ansvarsfordelingen vilvære det ovennævnte "lead supervisor"-princip. Finansrådet var betænkelig ved,at EU tilsynsorganerne træffer beslutninger vedrørende tekniske tilsynsreglerved ”kvalificeret flertal” på baggrund af Traktat-vægte, idet det er afgørende, atde beslutninger, der træffes, er neutrale og reflekterer de involverede tilsynsfaglige ekspertise. Afstemningsproceduren bør efter Finansrådets opfattelsederfor bygge på princippet om, at hvert medlem har én stemme. Herved vilmedlemmerne i Board of Supervisors være stillet lige, uanset om de repræsente-rer et lille eller stort land eller et hjemland eller værtsland. Finansrådet bemær-kede, at dette princip om én stemme pr. hoved også er gældende i ECB´s Sty-rende Råd samt i de eksisterende agenturer på andre områder end det finansiel-le. Finansrådet fandt, at finansieringen af EU tilsynsorganer bør ske efter har-moniserede principper i hele EU inden for de enkelte virksomhedsområder.Realkreditrådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruk-tur i EU. Realkreditrådet fandt det vigtigt at sikre, at overførslen af beføjelser tilEU tilsynsorganer ikke hindrer bevarelsen af velfungerende nationale systemer.Realkreditrådet bemærkede, at den danske realkreditmodel er unik i dennesammenhæng. Realkreditrådet bemærkede også, at udarbejdelsen af regler (bin-dende tekniske standarder) ikke må svække Europa-Parlamentets legitime de-mokratiske interesser.Forsikring & Pension anerkendte et behov om styrket europæisk tilsynssamar-bejde, især i forhold til tværnationale koncerner. Forsikring & Pension fandt, atdet var uklart, hvilke konkrete opgaver der var forudsat til at overgå til de fore-slåede nye EU-tilsynsorganer, ligesom grænsedragningen til de nationale tilsyns-områder ikke forekom klar. Forsikring & Pension fandt, at behovene på bank-området afveg fra forsikring, og dermed ville rollerne i EBA og EIOPA ikkevære de samme. Forsikring & Pension lagde vægt på stor brugervenlighed og fåadministrative byrder af det foreslåede system, og fandt at det må sikres, at virk-somheder, der alene agerer nationalt, også kan nøjes med at have kontakt til dennationale tilsynsmyndighed, således at man kan undgå dobbeltindberetning ellerdobbeltrapportering til nationale henholdsvis EU-tilsynsorganer samt at have énsamlet oplysning om det gældende regelgrundlag.InvesteringsForeningsRådet støttede de overordnede tanker om den fremtidigetilsynsstruktur i EU og støttede udkast til indstillinger i specialudvalgsnotatet.InvesteringsForeningsRådet lagde vægt på, at de administrative byrder som føl-ge af informationsindsamling blev gjort så strømlinet som muligt, således at detkun er nødvendigt at indberettet om et emne til én myndighed.Dansk Aktionærforening støttede den fremtidige tilsynsstruktur i EU og støtte-de udkast til indstillinger i specialudvalgsnotatet, og fandt at oprettelsen af euro-pæiske makro- og mikro-tilsyn ikke måtte føre til en reduktion af de ressourcer,der anvendes i det nationale tilsynsarbejde.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med forelæggelsen af dagsordenen for ECOFIN-mødet den 9. juniblev sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 4. juni 2009. Pådet pågældende tidspunkt var der ikke fremlagt konkrete forslag til lovgivning.Holdning

Foreløbig dansk holdningDanmark støtter formandskabets tidsplan for forslagene.Danmark kan generelt støtte oprettelsen af ESRB og ESFS, herunder etablerin-gen af de tre nye EU-tilsynsorganer. Danmark er positivt indstillet over for øgetfokus på overvågning af systemiske risici på makroniveau, således at den finan-sielle stabilitet styrkes.Andre landes holdningDer ventes generel opbakning til etableringen af ESRB og ESFS, herunder denye EU-tilsynsorganer, om end der forventes behov for afklaring og drøftelse afdelelementer i de konkrete forslag særligt vedr. de tre nye EU-tilsynsorganer.

Dagsordenspunkt 3:Resumé

Styrke den europæisk finansielle tilsynsramme

På det kommende ECOFIN ventes drøftelse af rådskonklusioner vedrørende rammerne forfinansiel stabilitet i EU. Rådskonklusionerne ventes inspireret af anbefalinger fra en High-Level arbejdsgruppe, der i juli offentliggjorde en rapport vedrørende erfaringerne af den finan-sielle krise i forhold til rammerne for finansiel stabilitet. Rådskonklusionerne ventes også atomfatte et ”roadmap” for igangsatte og kommende initiativer.Baggrund

En rapport vedrørende erfaringerne af den finansielle krise for så vidt angårrammerne for den finansielle stabilitet i EU udarbejdet af en High-Level ar-bejdsgruppe er blevet offentliggjort i juli. På det kommende ECOFIN ventes endrøftelse af rådskonklusioner om hvorledes der følges op på arbejdsgruppensanbefalinger.High-Level arbejdsgruppen skulle særligt tage stilling til behovet for revision afsamarbejdsaftalen fra 2008 om finansiel stabilitet og til den fortsatte udvikling aframmerne for finansiel stabilitet.Den overordnede udfordring er, at tilsynspraksis og krisehåndtering altoverve-jende er nationalt forankret, hvilket står i modsætningsforhold til at mange, væ-sentlige banker og markeder er grænseoverskridende. I forhold til en nationalkrise kompliceres løsningen af en grænseoverskridende krise bl.a. af fordelingenaf kompetencer mellem myndigheder i forskellige lande og af potentielle inte-ressekonflikter mellem landene, især hvis der forventes offentlig intervention ogdermed byrdefordeling af udgifterne hertil. Med byrdefordeling forstås fordelin-gen af udgifter mellem lande som følge af en konkret redningsaktion, der invol-verer offentlige midler.Indhold

Rapportens anbefalinger spænder over en række forskellige emner, som er kate-goriseret under 10 overskrifter:1.Politikkoordinering i EUDet anbefales, at rammerne for politikkoordinering i krisesituationer styr-kes, bl.a. gennem tidligere involvering af ECOFIN og EFC i relation til ri-sicivurderinger af den faktiske situation (f.eks. af det kommende systemi-ske råd, European Systemic Risk Council, ESRB), gennem procedurer forvedtagelse af støttetiltag, der er konsistente med statsstøttereglerne oggennem anvendelsen af grænseoverskridende stabilitetsgrupper.Forholdet mellem hjem- og værtslande for bankerDet anbefales bl.a. at der i relation til grænseoverskridende finansiellegrupper skal være aftaler, der tydeliggør ansvars- og opgavefordelingenmellem myndighederne i hjem- og værtslande i forhold til krisesituationer,herunder i forhold til byrdefordeling, kriseløsning og mediehåndtering.Byrdefordeling

Det anbefales, at der på EU plan udarbejdes rammer for ex ante byrde-fordeling gennem ”terms of reference” og gennem et eksplicit mandat tilde grænseoverskridende stabilitetsgrupper. Mandatet til stabilitetsgrup-perne er, at de skal skabe, overvåge og vedligeholde rammerne for byrde-fordeling før en krisesituation opstår. Det understregesa)at der ikke sigtes mod en ”ex ante formel”, som slavisk skal følgesved byrdefordelingerb)at aftalerne er frivilligec)at aftalernes konkrete indhold vil afhænge af den finansielle gruppe,som det vedrører samtd)at indholdet besluttes af de involverede myndigheder.4.Samarbejde mellem tilsyn i medlemslandeTilsynsmyndigheder i forskelle lande samarbejder i de såkaldte tilsynskol-legier. Rapporten anbefaler, at disse kollegier styrkes betragteligt, så defremover vil kunne adressere risici for finansiel stabilitet og kunne udøveeffektiv krisehåndtering.Samarbejde mellem nationalbankerUnder fuld overholdelse af centralbankernes uafhængighed anbefales, atcentralbankerne overvejer at kvalitetstjekke deres likviditetsstøtteinstru-ment i relation til de grænseoverskridende grupper, i forhold til bl.a. an-svarsfordeling mellem hjem- og værtslande og i forhold til betingelsernefor likviditetsstøtten med henblik på at reducere forvridninger.IndskydergarantiordningerDet konstateres, at de eksisterende indskydergarantiordninger ikke harkunnet varetage indskydernes interesser fuldt ud under den nuværendekrise5. Det anbefales, at ordningerne harmoniseres og effektiviseres påkort sigt. På længere sigt skal mere fundamentale ændringer overvejes ef-ter grundige analyser, herunder finansiering af ordningerne, deres rolle, ensærlig EU indskydergaranti for de største og mest komplekse banker mv.Lovgivning i forhold til krisehåndtering og kriseløsningPå kort sigt anbefales, at de grænseoverskridende stabilitetsgrupper under-støtter konvergens og kompatibilitet mellem de forskellige landes krise-værktøjer. På længere sigt anbefales det at overveje en fælles tilgang forgrænseoverskridende virksomheder i relation til krisehåndtering på EUplan.2008 Samarbejdsaftalen om finansiel stabilitetDet anbefales, at implementeringen af samarbejdsaftalen fortsætter, dvs.at udarbejdelsen af de frivillige samarbejdsaftaler mellem lande med en el-ler flere grænseoverskridende banker tilendebringes. På mellemlang sigtanbefales en revision af aftalen, der inddrager erfaringer fra den nuværen-de krise, herunder en klar opdeling af procedurer og handlinger ift. hånd-

Her tænkes ikke mindst på Island/UK, men også på, at medlemslandene har måtte øge garantierne betragteligt under

krisen.

tering af enkeltinstitutioner og ift. kriser der påvirker markeder, betalings-systemer og infrastrukturer.9.Relationer til tredjelandeDet anbefales, at ex ante arrangementer mellem EU medlemslande og re-levante tredjelande skal overvejes i forhold til hjem- og værtslande relatio-ner, tilsynssamarbejde og centralbanksamarbejde. Derudover skal ram-merne for finansiel stabilitet i EU så meget som muligt kunne fungeresom benchmark for bredere internationale og globale rammer.Logistisk infrastruktur i EUDet anbefales, at infrastrukturen understøttes yderligere gennem opdate-rede centraliserede telefonlister, krypterede internetsider, fælles databaser,erfaringsbibliotek, kriseøvelser mv.

10.

Det forventes, at ECOFIN vil drage rådskonklusioner, der generelt bakker opom at arbejde videre med rapportens anbefalinger, herunder i forhold til at styr-ke politikkoordinering, de kriseforbyggende værktøjer og analysere byrdeforde-ling nærmere. Det ventes, at rådskonklusionerne vil omfatte et ”roadmap” forigangsatte og kommende initiativer, der kan styrke rammerne for finansiel stabi-litet i EU.Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.Nærhedsprincippet

Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne ventes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser.Hensigten med forslagene i rapporten er at styrke rammerne for finansiel stabili-tet i EU med henblik på at adressere risici tidligere og bedre, og dermed reduce-re de potentielle fremtidige omkostninger forbundet med finansiel ustabilitet.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne ventes ikke i sig selv at have samfundsmæssige konsekven-ser. Hensigten med forslagene i rapporten er at styrke rammerne for finansielstabilitet i EU med henblik på at adressere risici tidligere og bedre, og reducerede samfundsmæssige omkostninger forbundet med finansiel ustabilitet.Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg. Rådskonklusio-ner om samme emne er blevet forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN mø-derne d. 9. oktober 2007 og d. 14. maj 2008.Holdning

Regeringens holdningRegeringen kan generelt støtte rådskonklusioner, der bakker op om at arbejde vi-dere med de anbefalinger, der nævnes i rapporten, herunder i relation til byrdefor-deling.Andre landes holdningerAndre landes holdninger kendes endnu ikke.

Dagsordenspunkt 4a-b:

Et Europæiske Udvalg for Systemisk Risiko(ESRB)

Resumé

I forlængelse af konklusionerne fra ECOFIN og DER i juni har Kommissionen den 23.september fremlagt en pakke med forslag vedr. en ny struktur for finansielt tilsyn i EU (seseparat dagsordenspunkt). Pakken består af etablering af et nyt makro-overvågende organ,European Systemic Risk Board (ESRB) og etableringen af en ny tuilsynsstruktur, EuropeanSystem of FInansial Supervison (ESFS), herunder tre nye EU-tilsynsorganer Europeansupervisory Authorities (ESA’er). Ved ECOFIN-mødet lægges op til en overordnet beslut-ning vedr. den del af pakken, der vedrører ESRB.Baggrund

Kommissionen har den 23. september fremlagt en pakke med forslag vedr. enny struktur for finansielt tilsyn i EU. Forslagene udmønter konklusionerne fraECOFIN-mødet den 9. juni 2009 og DER den 18.-19. juni 2009 på baggrund afKommissionens meddelelse af 27. maj 2009. Forslagene bygger oprindeligt påanbefalingerne fra de Larosière-arbejdsgruppen fra februar 2009. Det svenskeformandskab lægger under dette punkt op til en overordnet beslutning vedr.den del af pakken, der vedrører ESRB.Indhold

Kommissionens forslag vedr. en ny tilsynsstruktur udgøres af en pakke beståen-de af udkast til en række forordninger og en rådsbeslutning vedr. etablering af etorgan for overvågning af makro-finansiel risiko (European Systemic Risk Board- ESRB), samt separate EU-tilsynsorganer ift. hhv. banker, European BankingAuthority (EBA), værdipapirer, European Securities and Markets Authority(ESMA) og forsikring/pension, European Insurance and Occupational Pensi-ons Authority (EIOPA). Dertil kommer konsekvensændringer i en række kon-krete finansielle direktiver som følge af oprettelsen af disse organer. Der er lagtop til en evaluering af den nye tilsynsstruktur tre år efter start, og herefter hverttredje år.Det svenske formandskab har fremlagt en tidsplan, hvorefter der skal opnåsgenerel enighed om forslaget vedr. ESRB på ECOFIN den 20. oktober 2009, oghvor der nås til enighed om en generel tilgang vedr. de tre EU-tilsynsorganer påECOFIN den 2. december 2009. Formandskabet ønsker hele pakken (ESRB ogde tre EU-tilsynsorganer) forelagt DER den 10.-11. december 2009.Det svenske formandskab lægger under dette punkt op til en overordnet beslut-ning vedr. den del af pakken, der vedrører ESRB.European Systemic Risk Board - ESRBDet ene hovedelement i en ny tilsynsstruktur er etableringen af et europæiskorgan for systemisk risiko (European Systemic Risk Board - ESRB), som skalovervåge den finansielle stabilitet på tværs af alle finansielle markeder i hele EU.Kommissionens forslag vedr. ESRB består af udkast til en forordning om atetablere ESRB samt udkast til en rådsbeslutning, der giver ECB mandat til atyde sekretariatsbistand til ESRB.

Formålet med ESRB er at analysere og vurdere de overordnede risici i det fi-nansielle system i EU, opbygge et ”advarselssystem” for sådanne risici, og –som en central opgave – at udstede advarsler og anbefalinger herom. ESRB’sadvarsler og anbefalinger vil kunne rettes til både enkelte medlemsstater, grup-per af medlemsstater og EU som helhed, og vil kunne vedrøre både tilsynsmæs-sige forhold og generelle makroøkonomiske forhold, der kan påvirke den finan-sielle stabilitet. De vil ikke have bindende karakter, men forventes alligevel atgive anledning til opfølgning på basis af et ”comply or explain”-princip, dvs. atden, der er genstand for en anbefaling fra ESRB forventes enten at rette sigefter anbefalingen eller at redegøre for, hvorfor man vælger ikke at rette sig efteranbefalingen. Parallelt med at f.eks. en anbefaling adresseres til en medlemsstatforeslås anbefalingen samtidig kanaliseret gennem ECOFIN for at øge det poli-tiske pres på den eller de relevante aktører for at følge op på dem.Der lægges op til, at ESRB selv beslutter, hvorvidt dets advarsler og anbefalin-ger skal offentliggøres, men at udgangspunktet bør være ikke at offentliggøredem, med mindre et kvalificeret flertal i ESRB beslutter noget andet.ESRB vil basere sit arbejde på de oplysninger, som allerede stilles til rådighedfor ECB, og derudover som hovedregel aggregerede informationer fra de nyeEU-tilsynsorganer. Derudover vil ESRB kunne anmode om andre oplysningerfra EU-tilsynsorganerne eller nationale myndigheder (tilsyn, centralbanker, stati-stikbureauer o.l.).Beslutningskompetencen i ESRB foreslås forankret i et generelt råd (”GeneralBoard”) bestående af alle EU-landenes centralbankdirektører, inkl. ECB’s direk-tør og vicedirektør, formændene for de tre nye EU-tilsynsorganer og en repræ-sentant for Kommissionen, som alle tildeles én stemme hver. Som observatørerdeltager repræsentanter for de enkelte EU-landes tilsynsmyndigheder samt for-manden for det økonomiske og finansielle udvalg (EFC). Der træffes som ud-gangspunkt beslutninger med simpelt flertal.Møderne i det generelle råd ledes af en formand (og en næstformand), der ud-peges blandt repræsentanterne fra centralbankerne og ECB for 5 år ad gangen,og foreslås forberedt af en mindre styringskomité (”Steering Committee”).Kommissionens foreslår styringskomitéen sammensat af formanden og næst-formanden for det generelle råd, formændene for de tre EU-tilsynsorganer, re-præsentanterne fra Kommissionen og EFC samt fem centralbankdirektører, i alt12 personer. I ECOFINs rådskonklusioner fra juni blev foreslået en styrings-komité bestående af 9 personer6.Der nedsættes endelig en rådgivende teknisk komité (”Advisory TechnicalCommittee”) med repræsentanter fra de samme organisationer, som er repræ-senteret i det generelle råd.

ECOFIN foreslog færre centralbankdirektører (to) end Kommissionen (fem).

Medlemmerne skal agere uafhængigt af de enkelte medlemsstater, men ESRBsom helhed står til regnskab for og afrapporterer til ECOFIN og Europa-Parlamentet.Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af ESRB har hjemmel iTraktatens artikel 95, som er omfattet af den fælles beslutningstagning i Trakta-tens artikel 251.Kommissionens forslag til rådsbeslutning, der giver ECB mandat til at yde se-kretariatsbistand til ESRB, er hjemlet i artikel 105, stk. 6, ifølge hvilken Rådettræffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter hø-ring af ECB samt efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet.Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget bidrager til at afhjælpe de svagheder i detfinansielle tilsyn, som den økonomiske og finansielle krise har blotlagt, og at det eri overensstemmelse med målsætningen om at sikre et stabilt indre marked for fi-nansielle tjenesteydelser ved at forbinde de nationale tilsynsmyndigheder i et net-værk på fællesskabsniveau. Omvendt forbliver det daglige tilsyn med de finansiellevirksomheder hos de nationale tilsynsmyndigheder. Det er på den baggrundKommissionens vurdering, at der er tale om velafbalancerede forslag, der er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.Regeringen vurderer ligeledes, at forslagene er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har støttet de Larosière-rapportens anbefalinger, men harikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse af 27. maj eller Kommissionenskonkrete forslag af 23. september. Der har endnu ikke været substansdrøftelser iEuropa-Parlamentet vedr. Kommissionens konkrete forslag.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag vedr. ESRB har karakter af en forordning og en beslut-ning, der begge finder direkte anvendelse i medlemslandene. Det kan imidlertidikke udelukkes, at den nye tilsynsstruktur kan medføre et behov for konkretetilpasninger i dansk lovgivning efterfølgende.Statsfinansielle konsekvenser

Finansieringen af Kommissionens forslag ventes ikke at have direkte statsfinan-sielle konsekvenser for Danmark. Finansieringen af ESRB ventes at blive tilve-jebragt indenfor ECB’s budget, idet ECB foreslås at yde sekretariatsbistand tilESRB.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag forventes at have positive samfundsøkonomiske konse-kvenser, idet initiativerne forventes at mindske risikoen for finansielle kriser ifremtiden.Høring

Der har tidligere været foretaget høring i EU-specialudvalget for finansielle tje-nesteydelser vedr. Kommissionens meddelelse af 27. maj 2009 vedr. en ny til-synsstruktur. Daværende høring resulterede i følgende holdninger for så vidtangår ESRB:Danmarks Nationalbank støttede de overordnede tanker om den fremtidigetilsynsstruktur i EU. Nationalbanken bemærkede, at overvågning af systemiskerisici er kerneområde for centralbanker, og at ESRB bør oprettes i regi afECB/ESCB, og at formanden for ECB bør være formand for ESRB og atECB/ESCB bør være sekretariat.Finansrådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruktur iEU. Finansrådet bemærkede vedrørende ESRB, at det er essentielt, at der eksi-sterer klare procedurer for opfølgning på advarsler og henstillinger om finansielustabilitet, samt at det fastlægges, hvilke myndigheder der er ansvarlige for op-følgningen.Realkreditrådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruk-tur i EU. Realkreditrådet fandt det vigtigt at sikre, at overførslen af beføjelser tilEU tilsynsorganer ikke hindrer bevarelsen af velfungerende nationale systemer.Realkreditrådet bemærkede, at den danske realkreditmodel er unik i dennesammenhæng. Realkreditrådet bemærkede også, at udarbejdelsen af regler (bin-dende tekniske standarder) ikke må svække Europa-Parlamentets legitime de-mokratiske interesser.Forsikring & Pension støttede oprettelsen af ESRB og anerkendte et behov omstyrket europæisk tilsynssamarbejde, især i forhold til tværnationale koncerner.Forsikring & Pension lagde vægt på stor brugervenlighed og få administrativebyrder af det foreslåede system, og fandt at det må sikres, at virksomheder, deralene agerer nationalt, også kan nøjes med at have kontakt til den nationale til-synsmyndighed, således at man kan undgå dobbeltindberetning eller dobbelt-rapportering til nationale henholdsvis EU-organer samt at have én samlet op-lysning om det gældende regelgrundlag.InvesteringsForeningsRådet støttede de overordnede tanker om den fremtidigetilsynsstruktur i EU og støttede udkast til indstillinger i specialudvalgsnotatet.InvesteringsForeningsRådet fandt, at industrien bør være repræsenteret i ESRB,og den lagde vægt på, at de administrative byrder som følge af informationsind-samling blev gjort så strømlinet som muligt, således at det kun er nødvendigt atindberettet om et emne til én myndighed.Dansk Aktionærforening støttede den fremtidige tilsynsstruktur i EU og støtte-de udkast til indstillinger i specialudvalgsnotatet, og fandt at oprettelsen af euro-pæiske makro- og mikrotilsyn ikke måtte føre til en reduktion af de ressourcer,der anvendes i det nationale tilsynsarbejde.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Foreløbig dansk holdningDanmark kan støtte Kommissionens forslag vedr. ESRB. Danmark er positivtindstillet over for øget fokus på overvågning af systemiske risici på makroni-veau, således at den finansielle stabilitet styrkes.Danmark finder det nyttigt, hvis EØS-landene bliver repræsenteret i ESRB,eftersom disse lande udgør en del af det indre marked for finansielle ydelser, ogderes finansielle sektorer følgelig spiller en rolle for den finansielle stabilitet iEU.Danmark støtter Kommissionens forslag for så vidt angår sammensætningen afstyringskomitéen, men vil også kunne acceptere modellen fra ECOFIN’srådskonklusioner.Andre landes holdningAlle lande ventes generelt at kunne tilslutte sig forslaget vedr. ESRB.