ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om ændring af lov om stormflod og stormfald, fra økonomi- og erhvervsministeren

§1I lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, som ændret ved § 1 i lov nr. 505 af 7.juni 2001, § 4 i lov nr. 601 af 24. juni 2005, § 43 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og § 15 i lov nr. 108af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »økonomiministeren« til: »økonomi- og erhvervsministeren«, »Økono-miministeren« til: »Økonomi- og erhvervsministeren« og »Økonomiministeriet« til: »Økonomi- ogErhvervsministeriet«.2.Overalt i loven ændres »miljø- og energiministeren« til: »miljøministeren« og »Miljø- og Ener-giministeriet« til: »Miljøministeriet«.3.I§ 1, nr. 1,ændres »og« til: »,«.4.I§ 1indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:»2) erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer og«.Nr. 2 bliver herefter nr. 3.5.§ 2affattes således:»§2.Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i havet for ek-sempel forårsaget af storm, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år.Stk. 2.Ved oversvømmelse fra vandløb og søer forstås oversvømmelse som følge af en ekstremthøj vandstand i vandløb og søer, der opstår som følge af langvarige regnskyl, afsmeltning, eller til-sigtet eller utilsigtet blokering af vandgennemstrømning, der forventes statistisk at ville indtræffesjældnere end hvert 20. år.Stk. 3.Ved stormfald forstås, at der i en eller flere landsdele som følge af kraftig vindpåvirkninger væltet eller knækket træer på store skovarealer svarende til mindst ét års hugst i de ramte områ-der.Stk. 4.Afgørelse af, om der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller storm-fald i et område på et givet tidspunkt, træffes af Stormrådet, jf. § 21, efter udtalelse fra DanmarksMeteorologiske Institut, Kystdirektoratet eller Miljøministeriet.«6.I§ 3, stk. 1,ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.

7.Overskriften tilkapitel 2affattes således:»Kapitel 2Erstatning for skader forårsaget af stormflod og af oversvømmelse fra vandløb og søer«8.I§ 4, stk. 1,indsættes efter »stormflod«: »eller af oversvømmelse fra vandløb og søer«.9.§ 4, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Erstatning ydes ikke for skader på følgende typer fast ejendom og løsøre samt indirektetab forbundet hermed:1) Fast ejendom og løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring modhenholdsvis skader forårsaget af stormflod og af oversvømmelse fra vandløb og søer i etforsikringsselskab, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed her i landet, jf. lov omfinansiel virksomhed.2) Fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende skade.3) Løsøre i kældre og rum under terræn.4) Skader på jord.5) Saltskader på afgrøder.6) Fast ejendom, der ligger uden for et dige.7) Diger, kystsikring og anden form for værn mod vandet.8) Havne- og kajanlæg, bådebroer, badebroer og lignende.9) Haveanlæg og løsøre placeret i haven.10) Både, joller og lignende beliggende i vand eller placeret på strand, kystsikring eller andenform for værn mod vandet.11) Trailere, campingvogne, camp-letter, containere, skurvogne og lignende samt løsøre place-ret heri.12) Badehuse og lignende placeret på strand, kystsikring eller anden form for værn mod van-det.13) Kiosker, butikker, udsalg og lignende erhverv placeret på strand, kystsikring eller andenform for værn mod vandet.14) Løsøre placeret på havne- og kajanlæg, strand, kystsikring eller anden form for værn modvandet.15) Dyr, bortset fra dyr, der opdrættes i dambrug.16) Skader inden for erhverv på løsøre i lagerbygninger, medmindre det er placeret mindst 10centimeter over gulvniveau.«10.I§ 5indsættes efter »stormflod«: »eller af oversvømmelse fra vandløb og søer«.11.§ 6affattes således:»§6.Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod fratrækkes følgende selvrisi-ko, hvis der er tale om en hændelse, der statistisk indtræffer oftere end hvert 50. år og sjældnere endhvert 20. år:1) 8 pct. ved 1. skadesbegivenhed for skader på ejendomme til helårsbeboelse, 13 pct. ved 2. ska-desbegivenhed og 18 pct. ved 3. og efterfølgende skadesbegivenhed, dog minimum 8.000 kr.2) 13 pct. ved 1. skadesbegivenhed for skader på fritids-/sommerhuse og erhvervsejendomme, 18pct. ved 2. skadesbegivenhed og 23 pct. ved 3. og efterfølgende skadesbegivenhed, dog mini-mum 13.000 kr.3) 10 pct. ved skader på løsøre, dog minimum 10.000 kr.

Stk. 2.Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod fratrækkes følgende selvri-siko, hvis der er tale om en hændelse, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 50. år:1) 8 pct. ved skader på ejendomme til helårsbeboelse, dog minimum 8.000 kr.2) 13 pct. ved skader på fritids-/sommerhuse og erhvervsejendomme, dog minimum 13.000 kr.3) 10 pct. ved skader på løsøre, dog minimum 10.000 kr.«12.Efter§ 6indsættes:»§6 a.Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer,jf. § 2, stk. 2, fratrækkes følgende selvrisiko:1) 8 pct. ved 1. skadesbegivenhed for skader på ejendomme til helårsbeboelse, 13 pct. ved 2. ska-desbegivenhed og 18 pct. ved 3. og efterfølgende skadesbegivenhed, dog minimum 8.000 kr.2) 13 pct. ved 1. skadesbegivenhed for skader på fritids-/sommerhuse og erhvervsejendomme, 18pct. ved 2. skadesbegivenhed og 23 pct. ved 3. og efterfølgende skadesbegivenhed, dog mini-mum 13.000 kr.3) 10 pct. ved skader på løsøre, dog minimum 10.000 kr.«13.I§ 7indsættes efter »Erstatning for skader forårsaget af stormflod«: »eller af oversvømmelse fravandløb og søer«.14.§ 7, nr. 1,ophæves.Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5.15.I§ 7, nr. 4,der bliver nr. 3, ændres »1-3« til: »1 og 2«.16.§ 8affattes således:»§8.En skade forårsaget af stormflod, jf. § 2, stk. 1, skal af forsikringstageren anmeldes til for-sikringsselskabet senest 2 måneder efter skadens indtræden.Stk. 2.Forsikringsselskaberne foretager taksation af skader forårsaget af stormflod. Taksationenskal foretages senest 22 arbejdsdage efter, at taksator har det fornødne grundlag for at foretage tak-sationen. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som inden 14 dage efter modtagelsen kanafgive bemærkninger til forsikringsselskabet.Stk. 3.Forsikringsselskabernes afgørelse om udbetaling af erstatning meddeles forsikringstagerensenest 22 arbejdsdage efter, at alle de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af den en-delige taksationsrapport foreligger. Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 findertilsvarende anvendelse.Stk. 4.Stormrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 1. pkt.Stk. 5.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for sagsbehandlingen, her-under for oprettelsen af en fælles it-baseret stormflodserstatningsdatabase m.v.«17.Efter§ 8indsættes:»§8 a.En skade forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. § 2, stk. 2, skal af forsik-ringstageren anmeldes til forsikringsselskabet senest 2 måneder efter skadens indtræden. Selskabetvideresender en kopi af anmeldelsen med eventuelle bemærkninger til Stormrådet.Stk. 2.Forsikringsselskaberne foretager taksation af skader forårsaget af oversvømmelser fravandløb og søer. Taksationen skal foretages senest 22 arbejdsdage efter, at taksator har det fornødnegrundlag for at foretage taksationen. Stormrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.

Stk. 3.Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som inden 14 dage efter modtagelsen kanafgive bemærkninger til forsikringsselskabet. Selskabet indsender taksatorrapporten med forsik-ringstagerens eventuelle bemærkninger til Stormrådet.Stk. 4.Stormrådets afgørelse om udbetaling af erstatning meddeles forsikringstageren. Bestem-melserne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 5.Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med miljøministeren og Stormrådetfastsætte nærmere regler om vurderingen af, hvorvidt en konkret oversvømmelse er omfattet af § 2,stk. 2, frist for meddelelse af afgørelse om udbetaling af erstatning, ordningens administration samtdelegation af beføjelser i forbindelse hermed til miljøministeren.«18.§ 10affattes således:»§10.Stormrådet fastsætter nærmere regler for betaling for forsikringsselskabernes administrati-on af stormflodssager og af betaling for taksation i sager om oversvømmelse fra vandløb og søerefter forhandling med Forsikring & Pension.«19.Efter§ 10indsættes:»§10 a.Stormrådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes administration af stormflodssagerne.Stk. 2.Stormrådet kan meddele de påbud, som anses for nødvendige for forsikringsselskabernesoverholdelse af loven eller regler udstedt i medfør af loven. Stormrådet kan offentliggøre påbudefter 1. pkt.Stk. 3.De nærmere regler for tilsynet, herunder eventuelle sanktioner over for forsikringsselska-berne, samt de nærmere regler for Stormrådets offentliggørelse af påbud fastsættes i Stormrådetsforretningsorden, jf. § 21, stk. 3.§ 10 b.Forvaltningsloven og offentlighedsloven finder anvendelse på forsikringsselskabernesadministration af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.«20.§ 11, stk. 3,ophæves.Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.21.I§ 15ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.22.§ 21, stk. 1,affattes således:»Der nedsættes et stormråd bestående af en formand og 8 andre medlemmer samt suppleanter fordisse. Rådets formand udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren, der i øvrigt til medlemmer afrådet udnævner en repræsentant for hver af følgende myndigheder og organisationer: Økonomi- ogErhvervsministeriet (næstformand), Transportministeriet, Miljøministeriet, Klima- og Energimini-steriet, Justitsministeriet, KL, Forsikring & Pension og Forbrugerrådet. Endvidere tilknyttes tilStormrådet tre særligt sagkyndige med indsigt i stormflod og kystforhold, vandløb og søer samtstormfald. Disse udpeges af henholdsvis Kystdirektoratet, By- og Landskabsstyrelsen samt Skov-og Naturstyrelsen. De særligt sagkyndige har ikke stemmeret.«23.§ 21, stk. 2,ophæves.Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

24.§ 22affattes således:»§22.Den daglige administration, bortset fra forsikringsselskabernes sagsbehandling, jf. § 8, va-retages af Stormrådet med bistand af et sekretariat. Forbrugerstyrelsen virker som sekretariat forStormrådet.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for sekretariatets arbejde, her-under samarbejdet med forsikringsselskaberne, Forsikring & Pension og Miljøministeriet.Stk. 3.Stormrådet fastsætter nødvendige, yderligere principper for opgørelse af erstatninger samtudbetaling heraf i det omfang, dette ikke er udtømmende fastlagt i loven eller regler udstedt i med-før heraf, samt fastlægger praksis i de tilfælde, hvor lovens bestemmelser ikke er udtømmende.Stk. 4.Såfremt der opstår en sandsynlighed for, at summen af erstatninger og tilskud, der skal ud-betales efter denne lov, overstiger statsgarantiernes maksimum, jf. § 27, stk. 2, skal Stormrådet an-mode økonomi- og erhvervsministeren om at bistå med en løsning heraf.Stk. 5.Stormrådet kan efter behov anvende fremmed bistand.Stk. 6.Stormrådet kan, i det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en skadesbegivenhed,indhente yderligere oplysninger om denne samt foretage eller lade foretage inspektionsbesøg påstedet, hvor skaden er indtruffet.Stk. 7.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om betaling for frem-med bistand, herunder bistand fra Klima- og Energiministeriet, Miljøministeriet og Transportmini-steriet.Stk. 8.Stormrådet afgiver en årlig beretning til økonomi- og erhvervsministeren om sin virksom-hed.«25.I§ 23, stk. 1,ændres »Stormflods- og stormfaldspuljens« til: »Stormflods- og oversvømmelses-puljens og stormfaldspuljens«.26.§ 23, stk. 5,affattes således:»Stk. 5.Omkostningerne ved ordningens administration, herunder betaling for forsikringsselska-bernes arbejde, fremmed bistand, herunder bistand fra Miljøministeriet, og information over formulige ansøgere om tilskudsmulighederne ved stormfald og de tilknyttede regler afholdes af hen-holdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen.«27.I§ 23, stk. 6 og 7og§ 28,ændres »stormflods- og stormfaldspuljen« til: »stormfaldspuljen«.28.I§ 24, stk. 3,indsættes efter »police«: »til stormflods- og oversvømmelsesordningen og 10 kr.pr. police til stormfaldsordningen«.29.I§ 24, stk. 4,ændres »§ 210 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 60, stk. 3, i lov om finan-siel virksomhed«.30.§ 27, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Dækker den til enhver tid værende formue i stormflods- og oversvømmelsespuljen ogstormfaldspuljen ikke de administrationsomkostninger, erstatninger og tilskud, der skal udbetales ihenhold til denne lov, bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til i henhold til statsgarantien atudbetale indtil 200 mio. kr. til stormflods- og oversvømmelsespuljen og indtil 200 mio. kr. tilstormfaldspuljen.«31.I§ 28ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

32.§ 29affattes således:»§29.Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut forestår stormflodsvarsling og yderefter anmodning bistand til Stormrådet.Stk. 2.Kystdirektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter i forbindelse med storm-flodsvarsling og bistand til Stormrådet afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen. Betalin-gen af udgifterne fastsættes efter forhandling mellem Stormrådet og henholdsvis Kystdirektoratetog Danmarks Meteorologiske Institut.Stk. 3.Beslutning om ændringer i varslingsaktiviteternes tilrettelæggelse eller udførelse, sommedfører væsentlige ændringer i den betaling, der skal ydes af stormflods- og oversvømmelsespul-jen, træffes af Stormrådet efter indstilling fra Transportministeriet, Klima- og Energiministeriet ogØkonomi- og Erhvervsministeriet.«33.§ 30affattes således:»§30.Klager over forsikringsselskabernes afgørelser i stormflodssager kan indbringes for Storm-rådet. Afgørelser, der i øvrigt træffes i henhold til denne lov eller regler udstedt i henhold til loven,kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Stk. 2.De nærmere regler for behandling af klager fastsættes i Stormrådets forretningsorden, jf. §21, stk. 3.«34.I§ 32, stk. 2,ændres »Kystinspektoratets« til: »Kystdirektoratets«.35.§ 33ophæves.§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juni 2010, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 9,11, 14-16, 18, 19, 24, 26 og 33.Stk. 3.Sager om erstatning for skader forårsaget af stormflod, der er anmeldt til forsikringsselska-bet, men hvor forsikringstageren ikke den 1. juni 2010 har fået meddelelse om Stormrådets afgørel-se, overgår til videre behandling i det stormråd, der nedsættes i medfør af § 1, nr. 22.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

1. IndledningLovforslaget følger anbefalingerne fra udvalget om revision af stormflodsordningen (Stormflodsud-valget). Udvalgsarbejdet blev afsluttet med afgivelse af rapport af 30. november 2009 om en frem-tidig stormflods- og oversvømmelsesordning.I hovedtræk anbefaler Stormflodsudvalget, at den fremtidige stormflods- og oversvømmelsesord-ning organiseres i et offentligt-privat samarbejde med følgende karakteristika:Stormflodsordningen skal fortsat være en offentlig erstatningsordning, som er finansieretved en fast afgift på brandforsikringspolicer med en bagvedliggende statsgaranti. Det sammeskal være gældende for den foreslåede oversvømmelsesordning (se nedenfor).En erstatningsmodel, der indebæreroetablering af en trappemodel, hvor selvrisikoen stiger ved gentagne oversvømmelser.oat erstatninger fremover udmåles efter principperne i almindelige private forsikrings-aftaler.Skader forårsaget af oversvømmelse som følge af ekstreme vandstande i vandløb og søer er-stattes fremover (oversvømmelsesordningen). Denne ordning evalueres efter 5 år.

Al sagsbehandling i stormflodssager fra taksation til erstatningsudbetaling, finder sted i detforsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret. Til at understøtte både sagsbehandlin-gen og Stormrådets tilsyn hermed etableres en fælles stormflodserstatningsdatabase.Stormrådet skal fremover føre tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling og foreståbehandling af klager.Den nuværende lov omfatter udover erstatning af skader fra stormflod også tilskud til genbeplant-ning ved stormfald. Med lovforslaget gennemføres samtidig visse mindre ændringer i stormfalds-ordningen.2. Lovforslagets indhold2.1. BaggrundI november 2006 blev de danske kyster ramt af en omfattende stormflod. Stormfloden resulterede imere end 4.000 erstatningssager, der satte stormflodsordningens nuværende indretning og organise-ring under pres. På baggrund heraf nedsatte den daværende økonomi- og erhvervsminister i februar2008 udvalget om revision af stormflodsordningen.Udvalgets fokusområder for revisionen af stormflodsordningen har særligt været den fremtidigeorganisering af ordningen, således at der skabes den fornødne fleksibilitet til at kunne tilpasse sigstore udsving i mængden af sager fra år til år. Dernæst har udvalgets opgave været at komme medforslag til en ny erstatningsmodel. Endelig har udvalget skulle se på muligheden for at udvide ord-ningen til også at dække skader ved oversvømmelse som følge af ekstremt høje vandstande i vand-løb og søer.2.2. FormålFormålet med lovforslaget er at fastsætte nye regler for den fremtidige organisering af stormflods-ordningen, som indebærer større fleksibilitet og tilpasningsevne over for store udsving i de årligesagsmængder og dermed større sikkerhed for hurtig sagsbehandling og korte ventetider for skade-lidte. Dernæst er formålet med lovforslaget at indføre en ny erstatningsmodel, som skal sikre inci-tamenter til omkostningseffektiv klimatilpasning i form af skadesforebyggende adfærd og hen-sigtsmæssig lokalisering, dels i forbindelse med nybyggeri, dels gennem anlæg af forebyggendeforanstaltninger. Endelig er det formålet med lovforslaget at udvide erstatningsordningen til også atdække skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer.Ordningen, som har eksisteret siden 1991, og som efter orkanen i december 1999 blev udvidet tilogså at omfatte stormfald, er finansieret ved en afgift på alle brandforsikringspolicer. Finansieringaf ordningen skal ifølge forslaget fortsat ske via en årlig afgift på alle brandforsikringspolicer i formaf et fast beløb, som siden 2001 har udgjort 20 kr. Beløbet foreslås hævet til 30 kr. i alt, således atder opkræves 20 kr. til stormflods- og oversvømmelsesordningen og 10 kr. til stormfaldsordningenpr. brandforsikringspolice.2.3. Stormflods- og oversvømmelsesordningen2.3.1. Organisation og sagsbehandlingEfter den gældende stormflodsordning er det alene taksation af stormflodsskader, der henhører un-der forsikringsselskaberne, mens sagsbehandling og erstatningsudbetaling er opgaver, der henhørerunder Stormrådet.For at sikre den fremtidigestormflodsordningtilstrækkelig fleksibilitet og tilpasningsevne over foreventuelle store udsving i de årlige sagsmængder, anbefaler Stormflodsudvalget, at al sagsbehand-

ling, fra taksation til erstatningsudbetaling, finder sted i det forsikringsselskab, hvor skadelidte erbrandforsikret.Med forslaget følges den af Stormflodsudvalget anbefalede model, således at såvel taksation, sags-behandling samt erstatningsudbetaling i stormflodssager lægges i det forsikringsselskab, hvor ska-delidte er brandforsikret.Stormrådets væsentligste fremtidige opgaver i stormflodssager bliver således at føre tilsyn med for-sikringsselskabernes administration af ordningen samt at være klageinstans for afgørelser om er-statning, der træffes af forsikringsselskaberne.For at den fremtidige stormflodsordning, med sagsbehandlingen forankret i forsikringsselskaberne,kan fungere optimalt, anbefaler Stormflodsudvalget, at der opbygges en fælles, it-baseret storm-flodserstatningsdatabase, som både selskaberne og Stormrådets sekretariat har adgang til. Det fællesauto-skade system, som forsikringsselskaberne benytter sig af i forbindelse med alle kasko- og an-svarsforsikringssager vedr. motorkøretøjer kan nævnes som eksempel på et lignende system.Stormflodsudvalget foreslår, at den fælles stormflodserstatningsdatabase skal indeholde alle destamdata om den enkelte erstatningssag, som er nødvendige til brug for gennemførelse af Stormrå-dets tilsyn, statistikproduktion og udtræk af relevante oplysninger i forbindelse med klagesager overselskabernes afgørelser samt håndtering af aktindsigtssager. Oplysningerne omfatter blandt andetejers navn og adresse, beboers navn og adresse, hvis ejendommen er udlejet, ejendommens adresse,udbetalt skadesbeløb m.v. Desuden indscannes taksationsrapport, korrespondance mellem skadelid-te og forsikringsselskab samt dokumentation for udgifter.Stormflodserstatningsdatabasen kan eventuelt understøttes af et fælles it-baseret sagsbehandlingssy-stem, som kan lette forsikringsselskabernes sagsbehandling. Forsikringsselskabernes sagsbehand-ling skal enten foregå i selskabernes egne administrative systemer eller i det fælles sagsbehand-lingssystem, der i givet fald udvikles og stilles til rådighed af Stormrådet. Omkostningerne til ud-vikling og drift af stormflodserstatningsdatabasen og i givet fald sagsbehandlingssystemet afholdesaf stormflods- og oversvømmelsespuljen.Uanset valget af system skal sagsbehandlingen leve op til de krav, der følger af offentligheds- ogforvaltningsloven, herunder om aktindsigt m.v..Der skal i beslutningen vedrørende valg af it-system/it-systemer lægges vægt på, at systemet under-støtter den fremtidige ordning og herunder især sikrer:En effektiv og ensartet sagsbehandling i forsikringsselskaberne.Adgang til håndtering af aktindsigts- og indsigtsanmodninger.Forenelighed med offentlighedslovens, forvaltningslovens og persondatalovens bestemmel-ser.Et grundlag for statistikproduktion.En let adgang for tilsynet til alle relevante oplysninger.På denne baggrund foreslås det, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsættenærmere regler for sagsbehandlingen, herunder for oprettelsen af en fælles it-baseret stormflodser-statningsdatabase samt eventuelt et fælles it-baseret sagsbehandlingssystem.

Med hensyn til behandling af sager vedrørende skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb ogsøer, der foreslås indført som et nyt dækningsområde (oversvømmelsesordningen), jf. pkt. 2.3.3.,foreslås det, i overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling, at sagsbehandling og beslut-ning om erstatningsudbetaling sker i Stormrådets regi i et tæt samarbejde med By- og Landskabs-styrelsen. Endvidere foreslås det, at skadelidtes forsikringsselskab står for taksationen i disse sager.2.3.2. Erstatningsmodel og erstatningsopgørelsesprincipIfølge den gældende lov fratrækkes en fast selvrisiko ved udbetaling af erstatning for skader forår-saget af stormflod. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr. skadesbegivenhed pr. forsik-ringssted på en- og tofamilieshuse og privat indbo. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr.skadesbegivenhed pr. forsikringssted på andre ejendomme, herunder fritidshuse inkl. indbo og andetløsøre. Stormrådet har endvidere lagt til grund i sin praksis, at kun vandstande, der statistisk ind-træffer sjældnere end hvert 20. år, er stormflod i lovens forstand.I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling foreslås der indført en ny erstatningsmo-del, som indebærer, at der etableres en såkaldt trappemodel, hvor selvrisikoen stiger ved gentagnestormflodshændelser af størrelsesordener, der statistisk indtræffer hyppigere end hvert 50. år ogsjældnere end hvert 20. år. De foreslåede selvrisikoprocenter – ”trappetrinenes højde” – afbalance-rer hensynet til at sikre et tilstrækkeligt incitament til forebyggelse og klimatilpasning over for hen-synet til, at ordningens karakter af katastrofesikringsordning fortsat bibeholdes. Ved stormflods-hændelser, der indtræffer sjældnere end hvert 50. år, fratrækkes en fast selvrisiko, men hændelsernetæller ikke med i trappemodellens opgørelse af antallet af indtrufne oversvømmelser.Stormflodsudvalget anbefaler samtidig, at der sker en tilpasning af stormflodsordningens principperfor skadesopgørelse og værdiansættelse til de almindeligt anvendte principper i forsikringsbran-chens almindelige, private forsikringsaftaler. Det vil sige, at der ved opgørelsen skal anvendes gen-anskaffelsespris i stedet for dagsværdi, som anvendes i dag. Dette vil betyde, at den erstatning, sompersoner, der rammes af stormflod, kan forvente, stiger i gennemsnit set i forhold til den nuværendeordning trods de højere selvrisikoprocenter. Først fra og med 3. stormflodsoversvømmelse af sam-me ejendom vil erstatningen være lavere end efter de nugældende regler.Det foreslås endvidere, at den samme model skal være gældende i forhold til skader forårsaget afoversvømmelser fra vandløb og søer (oversvømmelsesordningen).2.3.2.1. Ikke-dækningsberettigede skaderDet fremgår af den gældende lovs § 4, stk. 2, (”negativlisten”) at der ikke ydes erstatning for skadepå eksempelvis fast ejendom eller løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsik-ring mod skader forårsaget af stormflod i et forsikringsselskab, eller hvor anden forsikring dækkerden pågældende skade på fast ejendom eller løsøre. Der ydes endvidere ikke erstatning for skade påløsøre i kældre og i rum under terræn, for indirekte tab og for skader på jord.I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling foreslås der en udvidelse af den gældendenegativliste i lovens § 4, stk. 2, idet listen foreslås udvidet i overensstemmelse med Stormrådetsnuværende praksis samt en række tilfælde, hvor der heller ikke skal gives erstatning. Denne udvi-delse sker for at styrke ordningens karakter af en katastrofeerstatningsordning.Listen vil eksempelvis omfatte haveanlæg, campingvogne, løsøre placeret på strand og dyr, undta-gen dambrug.

Det foreslås endvidere, at negativlisten også skal være gældende i forhold til skader forårsaget afoversvømmelse fra vandløb og søer (oversvømmelsesordningen).2.3.2.2. Nedsættelse eller bortfald af erstatningDen gældende lov giver mulighed for, at erstatning for stormflodsskader kan reduceres eller heltbortfalde i tilfælde, hvor ejendom og løsøre er ”udsat beliggende”. Det er ikke konkretiseret i loven,hvad udsat beliggenhed er, men dette kan for eksempel være bygninger opført lige ved strandkanteneller i højdeniveau med havet eller robåde, der ligger på stranden.Stormflodsudvalget har vurderet, at der ikke kan fastsættes simple og håndterbare kriterier for udsatbeliggenhed, der på samme tid sikrer ligebehandling og effektiv administration. Herudover benyttesbestemmelsen om udsat beliggenhed i vid udstrækning ikke. Det foreslås derfor, at bestemmelsenophæves, da det vurderes mere hensigtsmæssigt, at de konkrete tilfælde, hvor der ikke gives erstat-ning for stormflodsskader på grund af udsat beliggenhed, fremgår af negativlisten i lovens § 4, stk.2, jf. afsnit 2.3.2.1.De centrale kriterier for udsat beliggenhed er afstand til strandkanten, højde over havet samt even-tuelle hindringer for vandet i det foranliggende terræn - eksempelvis anlagte diger eller naturligtforekommende forhøjninger i terræn. Der er således tale om en vurdering, der stiller store krav tiladministration for at imødegå risiko for tilfældig og uensartet bedømmelse af sagerne. Den foreslå-ede erstatningsmodel med stigende selvrisiko vurderes i højere grad at sikre incitamenter til om-kostningseffektiv klimatilpasning i form af skadesforebyggende adfærd og hensigtsmæssig lokalise-ring.2.3.3. Oversvømmelse fra vandløb og søerDen eksisterende stormflodsordning dækker alene oversvømmelse forårsaget af stormflod. Ordnin-gen dækker dog også oversvømmelse af ferskvand, hvor ferskvandet stammer fra vandløb, der gårover bredderne, fordi en forhøjet vandstand i havet forhindrer en naturlig afstrømning. Derimoddækkes oversvømmelse som følge af usædvanligt høje vandstande i vandløb og søer ikke. Sådanneoversvømmelser fra vandløb og søer er normalt heller ikke omfattet af almindelige private ejen-domsforsikringer.På baggrund af anbefalinger fra Stormflodsudvalget foreslås med lovforslaget, at sådanne over-svømmelser som følge af usædvanligt høje vandstande i vandløb og søer, det vil sige ekstremeoversvømmelser eller oversvømmelser af katastrofelignende karakter, omfattes af lovens dækning.Som følge heraf vil den såkaldte stormflodsordning efter lovforslaget blive benævnt ”stormflods- ogoversvømmelsesordningen”.Der foreligger ikke data over antallet af skader forårsaget af ekstreme vandstandsstigninger i vand-løb og søer, eller for om det årlige antal er konstant eller i vækst. Givet den nuværende situation erdet på baggrund af et forsigtigt skøn forsikringsbranchens vurdering, at der i gennemsnit sker under50 oversvømmelser fra vandløb og søer årligt, hvoraf en fjerdedel af disse oversvømmelser, ca. 10-12 skader, skønnes at være erstatningsberettigede.Med lovforslaget sikres erstatning for alle, der rammes af katastrofelignende oversvømmelser hidrø-rende fra vandløb og søer, uanset om den pågældende oversvømmelse skyldes vejrmæssige tilfæl-digheder eller menneskeskabte situationer. Stormflodsudvalget lægger dog samtidig vægt på, athvor sidstnævnte er tilfældet, skal der tages skridt til at placere ansvaret for oversvømmelsen hos eneventuelt ansvarlig tredjemand, således at stormflods- og oversvømmelsesordningen ikke kommer

til at bære omkostninger forbundet med de erstatninger, der udbetales i disse tilfælde. Eksempelvishar Stormrådet, i de tilfælde, hvor det kan konstateres, at den ekstremt forøgede vandstand skyldesmanglende vedligeholdelse af vandløb i overensstemmelse med vandløbsregulativerne, mulighedfor efterfølgende at gøre krav gældende overfor den ansvarlige kommune. Udbetaling af erstatningtil skadelidte skal dog ikke afvente udfaldet af Stormrådets krav over for den pågældende kommu-ne.Ved indførelsen af dækning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer læggerStormflodsudvalget endvidere vægt på, at beslutningen om at yde erstatning skal træffes på en ens-artet måde, der sikrer ligebehandling. Derfor anbefaler Stormflodsudvalget, at erstatningsordningenudformes således, at der er plads til skøn med hensyn til, i hvilke tilfælde der er behov for detaljeretudredning af hændelsesforløbet, og i hvilke tilfælde en mere summarisk tilgang vil være tilstrække-lig. På den baggrund gives der i lovforslaget mulighed for, at økonomi- og erhvervsministeren, efterforhandling med miljøministeren og Stormrådet, administrativt kan tilpasse og udvikle vurderings-metoden i takt med at der indhentes flere erfaringer med ordningen.I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling forventes det, at oversvømmelsesordnin-gen evalueres efter 5 år.2.3.4. Administrative omkostningerEfter den gældende lov modtager forsikringsselskaberne en godtgørelse fra Stormrådet for at fore-tage taksation af skader forårsaget ved stormflod. Med lovforslaget lægges der op til, at forsikrings-selskaberne, udover at få godtgjort udgifterne til taksation, også godtgøres for de øvrige udgifter,herunder sagsbehandling og erstatningsudbetaling, der ifølge lovforslaget, ved stormflodssager,overføres til forsikringsselskaberne. Forslaget indeholder en bemyndigelse til Stormrådet til at fast-sætte nærmere regler for betalingen til forsikringsselskaberne efter forhandling med Forsikring &Pension, herunder betalingen for taksation af skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb ogsøer.2.3.5. Revision / kontrol af ordningenEfter den gældende stormflodsordning er det alene taksation af stormflodsskader, der henhører un-der forsikringsselskaberne, mens sagsbehandling og erstatningsudbetaling er opgaver, der henhørerunder Stormrådet. Endvidere er det en følge af den nuværende organisation af stormflodsordningen,at det alene er Stormrådet, der kan gennemgå klager over de afgørelser, som også i første omgang ertruffet af Stormrådet.Som beskrevet i afsnit 2.3.1. foreslås det, at såvel taksation, sagsbehandling samt erstatningsudbeta-ling i stormflodssager lægges i det forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret. Storm-flodsudvalget lægger i den forbindelse vægt på, at der med den nye organisering af stormflodsord-ningen opstår mulighed for, at Stormrådet kan fungere som uafhængig klageinstans for afgørelserom erstatning truffet af selskaberne.Det foreslås derfor, at en af Stormrådets fremtidige opgaver i stormflodssager bliver at føre tilsynmed forsikringsselskabernes administration af ordningen samt at være klageinstans for afgørelserom erstatning, der træffes af forsikringsselskaberne. Afgørelser truffet af Stormrådet kan ikke på-klages til anden administrativ myndighed.Det foreslås endvidere, at de nærmere regler for tilsynet, herunder eventuelle sanktioner over forforsikringsselskaberne, de nærmere regler for Stormrådets offentliggørelse af påbud samt de nær-

mere regler for behandling af klager over forsikringsselskabernes afgørelser i stormflodssager fast-sættes i forretningsordenen for Stormrådet, der udstedes af økonomi- og erhvervsministeren.2.3.6. FinansieringDen nuværende ordning finansieres ved en årlig afgift på 20 kr. pr. brandforsikringspolice samt enbagvedliggende statsgaranti på 200 millioner kr. Ved træk på statsgarantien kan den årlige afgiftmidlertidigt forhøjes til 30 kr. pr. brandforsikringspolice.Stormflodsudvalget anbefaler på baggrund af udarbejdede aktuarmæssige beregninger vedrørendeforventede udgifter forbundet med sandsynligheden for stormflodsskade, at den faste årlige afgiftforhøjes med 10 kr. årligt pr. brandforsikringspolice. Stormflodsudvalget anbefaler endvidere, at derved træk på den bagvedliggende statsgaranti skal ske en forhøjelse af afgiften i en begrænset perio-de med 10 kr. til i alt 40 kr. pr. år, indtil det udbetalte garantibeløb er tilbagebetalt inkl. renter.Maksimum for statsgarantien har siden ordningens indførelse i 1991 været 200 mio. kr. Stormflods-udvalget anbefaler, at maksimum forøges til 400 mio. kr. sådan at både den stedfundne prisudvik-ling i den mellemliggende periode og tilkomsten i 2001 af ordningen om tilskud efter stormfaldafspejles.De nugældende beløb foreslås derfor ændret til en årlig afgift på 30 kr. pr. brandforsikringspolicesamt en midlertidig forhøjelse til 40 kr. ved træk på den bagvedliggende statsgaranti, som samtidigforeslås forhøjet til i alt 400 millioner kr. (200 mio. kr. til stormflods- og oversvømmelsespuljen, og200 mio. kr. til stormfaldspuljen). Det foreslås i den forbindelse, at beløbet på de 30 kr. opdeles,således at der opkræves 20 kr. til stormflods- og oversvømmelsesordningen og 10 kr. til stormfalds-ordningen.Som det fremgår, adskilles den nuværende stormflods- og stormfaldspulje til med forslaget at udgø-re henholdsvis en stormflods- og oversvømmelsespulje og en stormfaldspulje samtidig med ændrin-gen af afgiften, således at der fremover opkræves afgift til to adskilte puljer. Som følge heraf delesstatsgarantien også op, således at der er tale om en separat statsgaranti på 200 mio. kr. tilknyttetstormflods- og oversvømmelsespuljen og en separat statsgaranti på 200 mio. kr. tilknyttet storm-faldspuljen. Adskillelsen betyder, at statsgarantien tilknyttet for eksempel stormflods- og over-svømmelsesordningen vil træde i kraft, når stormflods- og oversvømmelsespuljen er opbrugt, uansetom stormfaldspuljen ikke er opbrugt. Den midlertidige forhøjelse af den årlige afgift på brandfor-sikringspolicen vil derfor også træde i kraft, selv om stormfaldspuljen ikke er opbrugt. Det tilsva-rende gælder også i den omvendte situation.2.3.7. Stormrådets sammensætningEfter den gældende lov nedsættes Stormrådet af økonomi- og erhvervsministeren. Rådet består i dagaf en formand med en juridisk kandidateksamen og 7 andre medlemmer fra følgende myndighederog organisationer: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Transportministeriet, Justitsministeriet, For-sikring & Pension, Forbrugerrådet og Kommunernes Landsforening (KL). Endvidere udnævnesefter drøftelse med Miljøministeriet 1 medlem med skovteknisk kendskab.Repræsentanterne for Forbrugerrådet deltager ikke i behandlingen af sager vedrørende stormfaldsamt i sager om lagring af træ. Medlemmet med skovteknisk kendskab deltager ikke i behandlingenaf sager vedrørende stormflod samt i sager om stormflodsvarsling.

I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling foreslås Stormrådet udvidet med et med-lem fra Klima- og Energiministeriet til i alt 9 medlemmer inklusive formanden. Det foreslås endvi-dere, at alle 9 medlemmer, i modsætning til i dag, tillægges stemmeret i alle rådets sager. Det fore-slås samtidig, at der til Stormrådet knyttes 3 særligt sagkyndige med indsigt i henholdvis stormflodog kystforhold (indstilles af Kystdirektoratet), i vandløb og søer (indstilles af By- og Landskabssty-relsen) og i stormfald (indstilles af Skov- og Naturstyrelsen). Endelig er det ikke vurderet nødven-digt, at formanden for Stormrådet skal have en juridisk kandidateksamen, hvorfor dette foreslåsudeladt.2.4. StormfaldDet fremgår af den gældende lov, at der kun ydes tilskud til skovarealer, som er dækket af en basis-forsikring mod stormfald. Det er endvidere forudsat i loven, at der skal ske et samlet udbud af basis-forsikringen hvert 5. år for alle medlemmer af de to brancheforeninger for skovejere. Hensigten varat opnå bedst mulig pris samt sikkerhed for tilstrækkelig volumen til, at der ville være forsikrings-selskaber, der var interesserede i ordningen. Da den første femårsperiode udløb i 2005 gennemfør-tes udbuddet imidlertid ikke, og de relevante aftaler blev indgået uden udbud. De indhøstede erfa-ringer med udbudsordningen har således vist, at udbud ikke er nødvendigt for at sikre en etableringaf basisforsikringsmuligheder i et eller flere forsikringsselskaber.På denne baggrund foreslås kravet om, at forsikringen kun kan opsiges i forbindelse med et nyt ud-bud af basisforsikringen, ophævet.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerDet er i kommissoriet for Stormflodsudvalgets arbejde forudsat, at der ikke er statsfinansielle kon-sekvenser forbundet med den af udvalget foreslåede model. Stormflodsudvalget har endvidere i sitarbejde forudsat et uændret udgiftsniveau vedrørende stormfaldstilskudsordningen, som i øvrigtikke var omfattet af udvalgets kommissorium.Den nuværende ordning finansieres ved en årlig afgift på 20 kr. pr. brandforsikringspolice samt enbagvedliggende statsgaranti på 200 millioner kr. Ved træk på statsgarantien kan den årlige afgiftmidlertidigt forhøjes til 30 kr. pr. brandforsikringspolice. De nugældende beløb foreslås ændret tilen årlig afgift på 30 kr. pr. brandforsikringspolice samt en midlertidig forhøjelse til 40 kr., såfremtder trækkes på den bagvedliggende statsgaranti.Maksimum for statsgarantien har siden ordningens indførelse i 1991 været 200 mio. kr. Det fore-slås, at maksimum forøges til 400 mio. kr., således at det afspejles, at stormfaldsordningen er kom-met til, siden det nuværende maksimum blev fastsat, og der samtidig tages hensyn til den stedfund-ne prisudvikling i den mellemliggende periode. Fremover vil der således være to adskilte, tilbagebe-talingspligtige statsgarantier på hver 200 mio. kr. til henholdsvis stormflods- og oversvømmelses-ordningen og stormfaldsordningen, hvor der i dag alene er én statsgaranti på 200 mio. kr.Udbetalinger under statsgarantien vil få statsfinansielle konsekvenser for det pågældende finansår.Da statens udlæg skal forrentes og tilbagebetales, vil forslaget på sigt imidlertid ikke få statsfinan-sielle konsekvenser.Endvidere er det en følge af den foreslåede organisering af stormflods- og oversvømmelsesordnin-gen, at Stormrådet tillægges delvist andre arbejdsopgaver end med den nuværende organisering afstormflodsordningen. Det foreslås på denne baggrund, at Forbrugerstyrelsen fremover skal væresekretariat for Stormrådet. Som sekretariat for Stormrådet vil Forbrugerstyrelsen skulle bistå Storm-

rådet i forbindelse med rådets tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af sager efter storm-flodsordningen. Endvidere vil Forbrugerstyrelsen skulle bistå Stormrådet i forbindelse med behand-lingen af sager om erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer.Forbrugerstyrelsens omkostninger i forbindelse hermed, herunder til løn, afholdes af stormflods- ogoversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen, hvorfor der heller ikke på dette område vil være stats-finansielle konsekvenser som følge af lovforslaget.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget medfører en forøgelse af den årlige afgift til erstatningsordningen med 10 kr. pr.brandforsikringspolice. Dette vurderes dog ikke at være en væsentlig økonomisk konsekvens forerhvervslivet.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegu-lering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Er-hvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrativekonsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Fo r-slaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.5. Administrative konsekvenser for borgerneFor så vidt angår stormflodsordningen tilsigtes positive administrative konsekvenser for borgerne iforhold til hurtigere sagsbehandling og kortere ventetid i forhold til anmeldelse af skader efter ord-ningen. Herudover forventes der ikke, for så vidt angår stormflodsordningen, ændringer af betyd-ning i de administrative konsekvenser for borgerne, da de incitamenter til forebyggelse af skader,der understøttes af den nye erstatningsmodel, i vidt omfang allerede er til stede i den nuværendemodel. De administrative konsekvenser for borgerne, der følger af arbejdet med forebyggelse afskader, kan for eksempel være indhentelse af tilladelser fra offentlige myndigheder og lignende.Lovforslaget indfører dækning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer. Medindførelsen af den samme erstatningsmodel som på stormflodsområdet indføres også de sammeincitamenter til forebyggelse af skader som på stormflodsområdet. Da incitamenterne til forebyg-gelse af skader er nye i forhold til oversvømmelser fra vandløb og søer, vil der på dette område væ-re tale om negative administrative konsekvenser for borgerne. De negative administrative konse-kvenser forventes dog at være meget begrænsede, da det efter et forsigtigt skøn er forsikringsbran-chens vurdering, at der i gennemsnit sker under 50 oversvømmelser fra vandløb og søer årligt,hvoraf 10-12 skader skønnes at være erstatningsberettigede efter denne model.Der forventes ikke ændringer i de administrative konsekvenser for borgerne for så vidt angår storm-faldsordningen.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. HøringForslaget til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald har forud for fremsættelsen været ihøring hos følgende myndigheder og organisationer:

Aboretet, Advokatrådet, Andelsbolighavernes LO, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadesty-relsen, Beskæftigelsesministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Ven-ture Capital and Private Equity Association, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund,Danmarks Landboungdom, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfredningsforening, DanmarksRederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, DanskAkvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk BotaniskForening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening forInternational Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Gartneri, Dansk Investor Relations Forening– DIRF, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pantebrevsforening,Dansk Planteskoleejerforening, Dansk Skoventreprenør Forening, Dansk Skovforening, Dansk Træ-forening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Andelskasser, Danske Forsikringsfunktio-nærers Landsforening, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, Danske Havecentre, Danske Hav-ne, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Skov- og Landskabsingeniører, Datatilsynet, DeDanske Skovdyrkerforeninger, De Økonomiske Råd, Den Danske Aktuarforening, Den DanskeFinansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det Biovidenskabelige Fakultet, DetDanske Handelskammer, DI, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, DMI, DTU, En-tomologisk Forening, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Farvandsvæse-net, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet, Fi-nansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans ogLeasing, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensi-onskasser, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen afInterne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Biodyna-misk Jordbrug, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsvarsmini-steriet, Fritidshusejernes Landsforening, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-lesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for ind-skydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Hjemmestyre via Rigsombuds-manden i Grønland, Hedeselskabet, Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeriet, Indsamlings-organisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA DenmarkChapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kommune-Kredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen,Kystdirektoratet, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug og Fødevarer, LanddistrikternesFællesråd, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), LokalePengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, OMX Den Nordiske Børs Kø-benhavn A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, PBS (PaymentBusiness Services), Plantning & Landskab, Landsforeningen, PostDanmark, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora,Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser,Sammenslutningen af Danske Småøer, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyg-geriets Arbejdsgiverforening, Skov- og Naturstyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsadvo-katen for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Stormrådet, Søfartsstyrelsen, Telekom-munikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, Træets Arbejdsgivere, Udenrigsministeriet,Undervisningsministeriet, VisitDenmark, VP Securities A/S, Western Union, Wood Supply, Øko-logisk Landsforening, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Økonomistyrelsen.

Til § 1Til nr. 1Ved kongelig resolution af 27. november 2001 blev Økonomiministeriet og Erhvervsministerietsammenlagt til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Som konsekvens heraf ændres lovens henvisnin-ger til økonomiministeren til økonomi- og erhvervsministeren og lovens henvisninger til Økono-miministeriet til Økonomi- og Erhvervsministeriet.Til nr. 2Ved kongelig resolution af 27. november 2001 ændrede Miljø- og Energiministeriet navn til Miljø-ministeriet. Som konsekvens heraf ændres lovens henvisninger til miljø- og energiministeren tilmiljøministeren og lovens henvisninger til Miljø- og Energiministeriet til Miljøministeriet.Til nr. 3 og 4Den eksisterende stormflodsordning dækker alene oversvømmelser forårsaget af stormflod. Ordnin-gen dækker dog også oversvømmelser af ferskvand, hvor ferskvandet stammer fra vandløb, der gårover bredderne, fordi en forhøjet vandstand i havet forhindrer en naturlig afstrømning.Almindelige private forsikringsaftaler i forsikringsselskaberne omfatter normalt ikke skader forår-saget af indtrængen af overfladevand fra forhøjet vandstand i vandløb og søer. Sådanne skader er iforsikringsbetingelserne for almindelige forsikringer af fast ejendom normalt undtaget.Stormflodsudvalget har i sin rapport overvejet, om en fremtidig ordning også bør omfatte over-svømmelsesskader som følge af indtrængen af ferskvand (vandløb og søer). Det er på baggrund afovervejelserne Stormflodsudvalgets anbefaling, at erstatning for skader som følge af oversvømmel-ser fra vandløb og søer, ligesom stormflodsordningen, skal have karakter af en katastrofeordning,således at det kun er skader på fast ejendom og løsøre, der i helt exceptionelle tilfælde oversvøm-mes, der vil kunne erstattes.Under forudsætning af, at denne oversvømmelsesordning alene skal have karakter af en katastrofe-ordning, er det Stormflodsudvalgets formodning, at der vil være tale om et beskedent antal sager omåret. Det vurderes, at der årligt vil komme under 50 skadesanmeldelser, hvoraf ca. en fjerdedel (10-12 sager) vil falde ind under ordningen.På baggrund af Stormflodudvalgets anbefalinger foreslås det, at den gældende lovs§ 1udvides tilogså at dække visse oversvømmelser fra vandløb og søer. Den nærmere afgrænsning af, hvad der ilovens forstand skal forstås ved oversvømmelse fra vandløb og søer, fremgår af forslagets § 1, nr. 5.Til nr. 5Stormflodsordningen dækker i dag oversvømmelser som følge af usædvanlig høje vandstande i ha-vet forårsaget af storm. Med forslaget tilstk. 1præciseres det, at dette kun er et eksempel, idetstormflodsordningen også i praksis dækker tilfælde af ferskvandsoversvømmelser, der opstår, fordiafløb fra vandløb ikke kan ske grundet ekstremt høj vandstand i havet.Stormrådet har gennem sin praksis defineret, at der kan erklæres stormflod på en given kyststræk-ning, når det stormer, og vandstanden samtidig overstiger den vandstandshøjde, der gennemsnitligt

indtræffer hvert 20. år på den pågældende lokalitet. På den baggrund foreslås det endvidere, at det istk. 1tydeliggøres, at stormflod alene omfatter de hændelser, der statistisk indtræffer sjældnere endhvert 20. år.Skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer har ikke hidtil været omfattet af storm-flodsordningen. Stormflodsudvalget har ved revisionen af stormflodsordningen undersøgt mulighe-derne for en udvidelse af stormflodsordningen med oversvømmelse fra vandløb og søer. Det erStormflodsudvalgets opfattelse, at erstatningsordningen for oversvømmelser fra vandløb og søer ilighed med den nugældende stormflodserstatningsordning skal have karakter af en katastrofeord-ning, hvorfor ikke alle oversvømmelser fra vandløb og søer skal være dækket under en sådan ord-ning, se endvidere bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4.Med baggrund i udvalgets anbefalinger foreslås det, at der indføres et nytstk. 2,der indeholder endefinition af, hvad der forstås ved oversvømmelse som følge af ekstremt høj vandstand i vandløb ogsøer. Årsagen til disse oversvømmelser kan være stor vandafstrømning i vandløb efter langvarig,kraftig nedbør, afsmeltning af is og sne, opstuvning eller tilsigtet eller utilsigtet blokering af vand-gennemstrømning. Oversvømmelse som følge af nedbør er kun omfattet af bestemmelsen, såfremtnedbøren har været langvarig og kraftig. Dette skyldes, at oversvømmelse forårsaget af skybrudalmindeligvis er omfattet af ejendoms- og løsøreforsikringer og derfor ikke er dækket af ordningen.Oversvømmelser forårsaget af manglende kapacitet i anlæg til vandafledning, eksempelvis kloak-net, er endvidere ikke omfattet af definitionen.Med ekstremt høj vandstand i vandløb og søer forstås oversvømmelser, der i tilfælde af, at der fin-des statistik på den pågældende lokalitet, statistisk forventes at ville indtræffe sjældnere end hvert20. år.Den gældende stk. 2 bliver herefterstk. 3.Ændringen af det gældende stk. 3, der herefter bliverstk. 4,er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 4,hvorefter der kan ydes erstatning for skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer. Detforeslås derfor anført, at afgørelse af, om der har været oversvømmelser fra vandløb og søer, lige-som det i dag er tilfældet ved stormflod og stormfald, træffes af Stormrådet med udtalelse fra Dan-marks Meteorologiske Institut, Kystdirektoratet eller Miljøministeriet.Bestemmelsen i den gældende stk. 4 om Stormrådets sammentræden ved stormflod og stormfaldforeslås at udgå som overflødig, da disse regler fremgår af §§ 15 og 19 i bekendtgørelse om forret-ningsorden for Stormrådet.Til nr. 6Ifølge lovens § 3, stk. 1, kan der, i tilfælde af stormfald, alene ydes tilskud til private ejere. Derhenvises i den sammenhæng til, at der ifølge lovens § 1, nr. 2, kan gives tilskud til gentilplantningmed robust skov på private fredskovsarealer, der er ramt af stormfald.Da der med forslagets § 1, nr. 4, indføres dækning af skader forårsaget af oversvømmelser fra vand-løb og søer, som skal fremgå af lovens § 1, nr. 2, foreslås det som en konsekvens heraf, at henvis-ningen i lovens § 3, stk. 1, rettes til § 1, nr. 3, der fremover vil vedrøre tilskudsordningen i tilfældeaf stormfald.

Til nr. 7 og 8Den gældende lovs kapitel 2 vedrører alene stormflodssager. Af lovens § 4, stk. 1, fremgår, at ska-der på her i landet værende fast ejendom og løsøre, som udgangspunkt dækkes af stormflodsordnin-gen, såfremt den faste ejendom eller løsøret er dækket af en afgiftspligtig brandforsikring.Som konsekvens af forslagets § 1, nr. 4, hvor der foreslås indført en dækning af skader forårsaget afoversvømmelser fra vandløb og søer, foreslås det at overskriften til lovenskapitel 2samt bestem-melsen i lovens§ 4, stk. 1,ændres således, at oversvømmelser fra vandløb og søer også er omfattet.Til nr. 9Det fremgår af den gældende lovs § 4, stk. 2, (”negativlisten”), at der ikke ydes erstatning for ek-sempelvis fast ejendom eller løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikringmod skader forårsaget af stormflod i et forsikringsselskab, eller hvor anden forsikring dækker denpågældende skade på fast ejendom eller løsøre. Der ydes endvidere ikke erstatning for skade påløsøre i kældre og i rum under terræn, for indirekte tab og for skader på jord.I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling foreslås der en udvidelse af den gældende”negativliste” i lovens § 4, stk. 2. Der er, for det første, tale om en fastholdelse af den nugældendelovs undtagelser i § 4, stk. 2. Derudover udvides negativlisten med en fastlæggelse af Stormrådetsnuværende praksis, ligesom der tilføjes en række tilfælde, hvor der ikke gives erstatning. Denneudvidelse sker for at styrke ordningens karakter af en katastrofeerstatningsordning.Det foreslås endvidere, at negativlisten også skal være gældende i forhold til skader forårsaget afoversvømmelser fra vandløb og søer.De i nr. 1-4 nævnte ejendomme og løsøre, som er undtaget fra erstatning, er en videreførelse af degældende regler i lovens § 4, stk. 2, nr. 1-3 og 5. Den gældende § 4, stk. 2, nr. 4, videreføres i§ 4,stk. 2, 1. led,hvoraf det følger, at der ikke ydes erstatning for indirekte tab i tilknytning til skaderomfattet af § 4, stk. 2. Ved indirekte tab forstås for eksempel flytteomkostninger, driftstab og lig-nende. Det vil sige, at omkostninger forbundet med at flytte løsøre med henblik på bevarelse af detsværdi, skadesforebyggende tiltag som for eksempel forebyggelse mod skimmelsvamp eller finansie-ringsomkostninger i forbindelse med istandsættelse ikke dækkes. Begrundelsen herfor er, at ordnin-gens formål er en katastrofeordning, og at omfanget af mulige indirekte tab er uoverskuelige. Hertilkommer, at det kan være vanskeligt at afgrænse indirekte tab tidsmæssigt.Baggrunden fornr. 1er, at stormflods- og oversvømmelsesordningen er en katastrofeerstatnings-ordning, og at ordningen derfor ikke skal dække skader forårsaget af stormflod og oversvømmelserfra vandløb og søer, som det i almindelighed er muligt for skadelidte at forsikre sig mod. I modsatfald vil der være et incitament til ikke at tegne forsikring mod disse skader. Skader på eksempelvisfast ejendom vil dog være omfattet af stormflods- og oversvømmelsesordningen, da de almindeligeprivate ejendomsforsikringer på nuværende tidspunkt ikke i almindelighed dækker skader forårsagetaf stormflod og oversvømmelser fra vandløb og søer.Nr. 2betyder, at hvis skadelidte har dækning via sin forsikring for stormflods- eller oversvømmel-sesskader, kan der ikke samtidig eller i stedet blive tale om erstatning fra stormflods- og over-svømmelsesordningen.Nr. 3omfatter de tilfælde, hvor løsøret befinder sig i kældre og rum under terræn.

Ved skader på jord inr. 4forstås, at forringelse af jordens bonitet samt bortskylning af jord ikkedækkes.Forslaget tilnr. 5om, at saltskader på afgrøder er undtaget fra dækning, er en fastlæggelse i lovenaf Stormrådets praksis. Stormflodsudvalget har drøftet, om disse skader skulle dækkes i den fremti-dige erstatningsordning. Ud fra en betragtning om, at saltskader sker over længere tid og derfor ikkeer katastrofeskader, har Stormflodsudvalget besluttet, at fastholde den nuværende retstilstand.Nr. 6-15er nye. Stormflodsudvalget har, under hensyn til bevarelse af ordningens karakter af kata-strofeerstatningsordning, foreslået, at skader på diger og andre kystanlæg samt fast ejendom, derligger uden for et dige, ikke skal være omfattet af stormflods- eller oversvømmelseserstatning. Detsamme gælder haveanlæg og løsøre placeret i haven. Hermed menes for eksempel plæner, planter,træer og buske. Endvidere omfatter dette hegn, stensætninger, belægninger, belysning, springvandog anden udsmykning samt flagstænger, legeredskaber, drivhuse, legehuse, pavilloner, overdæknin-ger og terrasser, der ikke er i umiddelbar forlængelse af eller deler fundament med bygningen.Da der som nævnt er tale om en katastrofeerstatningsordning, og Stormflodsudvalget har lagt storvægt på bevarelse af dette kriterium, fastsættes det endvidere, at hvad der af visse typer af fast ejen-dom eller løsøre måtte være placeret i vand eller på strand, på kystsikring eller på anden form forværn mod vandet, også er undtaget fra at kunne udløse erstatning fra stormflods- og oversvømmel-sesordningen. Dette gælder også dyr i form af eksempelvis græssende kvæg, mens dyr der opdræt-tes i dambrug, som ikke er flytbart løsøre, vil være dækket af ordningen.Såfremt der er tale om skader inden for erhverv foreslås det, at der ikke ydes erstatning for løsøre ilagerbygninger, medmindre det er placeret mindst 10 centimeter over gulvniveau, jf.nr. 16.Det vilsige, at for skader inden for erhverv ydes der ikke erstatning for løsøre i lagerbygninger, medmindredet er placeret mindst 10 centimeter over gulvniveau, svarende til højden på en såkaldt Europa-palle, idet hovedparten af skaderne på varelagre ofte skyldes opfugtning som følge af varernes pla-cering direkte på gulvet.Til nr. 10Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 5, hvorefter der kan ydes er-statning for skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer. I disse tilfælde vil erstatnin-gen ligeledes skulle ydes til den retmæssige ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed m.v.over ejendommen eller løsøret.Til nr. 11Det følger af den gældende lovs § 6, at der ved skader forårsaget af stormflod fratrækkes en selvri-siko. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr. skadesbegivenhed pr. forsikringssted på en- ogtofamilieshuse og privat indbo. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr. skadesbegivenhedpr. forsikringssted på andre ejendomme, herunder fritidshuse inkl. indbo, samt andet løsøre, herun-der varelagre og inventar.I stedet for den nuværende selvrisikomodel anbefaler Stormflodsudvalget, at der indføres en såkaldt”trappemodel” for selvrisikoen, som indebærer stigende selvrisiko ved gentagne stormflodshændel-ser af størrelsesordener, der statistisk indtræffer hyppigere end hvert 50. år og sjældnere end hvert20. år. Udvalget vurderer, at denne model i højere grad sikrer incitamenter til omkostningseffektivklimatilpasning i form af skadesforebyggende adfærd og hensigtsmæssig lokalisering.

Trappemodellen for selvrisikoen indebærer, at selvrisikoen stiger for hver stormflodshændelse til ogmed den 3., der rammer den samme ejendom. For helårsbeboelse vokser selvrisikoen således fra 8til 13 til 18 pct., mens den for sommerhuse og erhvervsejendomme vokser fra 13 til 18 til 23 pct.Selvrisikoen for løsøre anbefales at være 10 pct., uanset til hvilket formål ejendommen benyttes oguanset antallet af stormflodshændelser. Dette skal ses i sammenhæng med, at trappemodellen forstigende selvrisiko ikke med rimelighed kan benyttes med hensyn til skader på lejeres indbo, idetder ikke vil kunne skabes sikkerhed for, at lejer er bekendt med konsekvenserne af, at den lejedeejendom på et tidligere tidspunkt har været ramt af oversvømmelse.Endelig anbefaler Stormflodsudvalget, at trappemodellen sættes ud af kraft ved stormflodshændel-ser, der statistisk forventes at indtræffe sjældnere end hvert 50. år. Erstatningen vil i disse tilfældeblive beregnet på baggrund af den laveste selvrisikoprocent, givet bygningens anvendelse. Sådanneoversvømmelser medregnes heller ikke i oversvømmelsesstatistikken vedrørende den pågældendeejendom.På trods af de højere selvrisikoprocenter i forhold til den gældende lov stiger den gennemsnitligeerstatning, der kan forventes ved stormflod, set i forhold til erstatningerne efter det nuværende re-gelsæt. Det skyldes først og fremmest, at Stormflodsudvalget samtidig foreslår, at principperne forskadesopgørelse og værdiansættelse tilpasses til de principper, der allerede anvendes af forsikrings-selskaberne i almindelige private forsikringsaftaler. Dette indebærer, at der benyttes et genanskaf-felsesprincip frem for det i den nuværende stormflodsordning anvendte dagsværdiprincip. Udvalgetforeslår denne ændring, da anvendelsen af de samme principper kan lette selskabernes administrati-on af erstatningsordningen og dermed medvirke til at begrænse de administrative udgifter. Ændrin-gen har samtidig den fordel, at de skadelidte vil kunne genkende principperne fra skader, der bliverbehandlet i henhold til almindelige private forsikringsaftaler, hvilket kan bidrage til en øget forstå-else af ordningen.Selvrisikoprocenterne forhøjes både for at sikre en større medfinansiering af ordningen fra de, derhar en reel risiko for at blive ramt, og for at modvirke den fordyrelse af erstatningsordningen, somde foreslåede ændringer i opgørelses- og værdiansættelsesprincipperne vil medføre.Trappemodellen indebærer, at erstatningen ved første stormflodshændelse efter den nye ordningsikrafttræden vil være noget højere end med de nuværende regler. Ved anden stormflodsoversvøm-melse forventes erstatningerne stort set at være på niveau med erstatninger i den nuværende ord-ning. Trappemodellen indebærer, at først fra og med 3. stormflodsoversvømmelse af samme ejen-dom, forventes erstatningen generelt at være lavere end i den nuværende stormflodserstatningsord-ning.De foreslåede selvrisikoprocenter – ”trappetrinenes højde” – afbalancerer hensynet til at sikre ettilstrækkeligt incitament til forebyggelse og hensynet til, at ordningens karakter af katastrofesik-ringsordning fortsat bibeholdes. I den forbindelse understreger udvalget, at der, ikke mindst på læn-gere sigt, kan forventes at være positive økonomiske effekter af bedre forebyggelse og dermed gen-nemsnitligt mindre skadesomfang.Incitament til forebyggelse vil være til stede for alle, der har været ramt af oversvømmelse. Sand-synligvis vil kun et fåtal af disse rammes igen, men hver eneste ejer har en potentiel risiko for gen-

tagen oversvømmelse og lavere erstatningsudbetaling. På længere sigt vil den bedre forebyggelseog dermed det mindre skadesomfang bidrage positivt til de samfundsøkonomiske konsekvenser.Stormflodsudvalget gør dog opmærksom på, at ejere af ejendomme i kystnære områder i visse til-fælde kun vanskeligt vil kunne anlægge individuelle beskyttelsesforanstaltninger. De foreslåedeselvrisikoprocenter afspejler en afvejning mellem incitamentet til forebyggelse og hensynet til, atsådanne ejere ikke skal rammes unødigt hårdt.I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets ønske om at skabe et økonomisk incitament til atsikre eksisterende ejendomme mod oversvømmelsesrisiko og endvidere at lade hensynet til over-svømmelsesrisiko indgå i overvejelserne i forbindelse med nybyggeri, udstykning af byggegrundesamt kystbeskyttelse, foreslås det istk. 1,at der ved skader forårsaget af stormflod fratrækkes føl-gende selvrisiko, hvis der er tale om en hændelse, der statistisk indtræffer oftere end hvert 50. år ogsjældnere end hvert 20. år:1) 8 pct. ved 1. skadesbegivenhed for skader på ejendomme til helårsbeboelse, 13 pct. ved 2.skadesbegivenhed og 18 pct. ved 3. og efterfølgende skadesbegivenhed, dog minimum8.000 kr.2) 13 pct. ved 1. skadesbegivenhed for skader på fritids-/sommerhuse og erhvervsejendomme,18 pct. ved 2. skadesbegivenhed og 23 pct. ved 3. og efterfølgende skadesbegivenhed, dogminimum 13.000 kr.3) 10 pct. ved skader på løsøre, dog minimum 10.000 kr.I sammenhæng hermed foreslås det istk. 2,at der ved erstatning for skader forårsaget af stormflodfratrækkes følgende selvrisiko, hvis der er tale om en hændelse, der statistisk indtræffer sjældnereend hvert 50. år:1) 8 pct. ved skader på ejendomme til helårsbeboelse, dog minimum 8.000 kr.2) 13 pct. ved skader på fritids-/sommerhuse og erhvervsejendomme, dog minimum 13.000 kr.3) 10 pct. ved skader på løsøre, dog minimum 10.000 kr.Der vurderes ikke at være problemer i forhold til skelnen imellem henholdsvis ejer og ejendom for-bundet med den foreslåede trappemodel for selvrisikoen. Ejendommens indplacering på trappetriner således uafhængig af, hvorvidt en tidligere indtruffet stormflodsoversvømmelse fandt sted i dennuværende eller i en tidligere ejers tid. Der er imidlertid behov for at sikre, at en eventuel køberinformeres om en tidligere indtruffet stormflodshændelse, således at denne viden kan indgå i købs-overvejelserne. Til dette formål vil en notering i BBR-registeret være velegnet.For pensionister og andre, der har tilladelse til helårsbeboelse i bygninger i sommerhusområder, erdette bestemmende for, om bygningen skal anses som helårsbeboelse eller sommerhus.Til nr. 12Den foreslåede§ 6 aer en konsekvens af Stormflodsudvalgets anbefaling om at indføre erstatningfor skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. forslagets § 1, nr. 4, samt af udval-gets anbefaling om at indføre den såkaldte trappemodel for skader forårsaget af stormflod, jf. for-slagets § 1, nr. 11.For at skabe parallelitet til selvrisikoreglerne og de bagvedliggende hensyn herfor på stormflodsom-rådet, foreslås det i§ 6 aat indføre den samme trappemodel for skader forårsaget af oversvømmelsefra vandløb og søer som for skader forårsaget af stormflodshændelser.

Dog foreslås det ikke at foretage en opdeling af, hvor ofte skader forårsaget af oversvømmelse fravandløb og søer forekommer, men at lade skader forårsaget af disse oversvømmelser være omfattetaf trappemodellen. Det betyder, at alle skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer, jf.definitionen i forslagets § 1, nr. 5, vil tælle med i antallet af skadesbegivenheder.Baggrunden herfor er, at det vil være vanskeligt med tilstrækkelig sikkerhed at fastlægge, hvad derer en oversvømmelse fra vandløb og søer, der statistisk indtræffer oftere end hvert 50. år.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11, herunder til behovet for at sikre,at en eventuel køber af en ejendom informeres om en tidligere indtruffet oversvømmelse fra vand-løb og søer, således at denne viden kan indgå i købsovervejelserne. Til dette formål vil en notering iBBR-registeret også i dette tilfælde være velegnet.Til nr. 13Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 4, hvorefter der kan ydes er-statning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer. I disse sager vil det efter for-slaget også være muligt, at erstatningen, udover selvrisikoen, nedsættes eller helt bortfalder, såfremtde i § 7 nævnte forhold er til stede.Til nr. 14 og 15Den gældende lovs § 7, nr. 1, giver mulighed for, at erstatning for stormflodsskader kan reducereseller helt bortfalde i tilfælde, hvor ejendom og løsøre er ”udsat beliggende” i forhold til risikoen forstormflod. Det er ikke konkretiseret i loven, hvad udsat beliggenhed er, men dette kan for eksempelvære bygninger opført lige ved strandkanten eller i højdeniveau med havet eller robåde, der liggerpå stranden.De centrale kriterier for udsat beliggenhed er afstand til strandkanten, højde over havet samt even-tuelle hindringer for vandet i det foranliggende terræn - eksempelvis anlagte diger eller naturligtforekommende forhøjninger i terræn. Der er således tale om en vurdering, der stiller store krav tiladministration for at imødegå risiko for tilfældig og uensartet bedømmelse af sagerne.Stormflodsudvalget har vurderet, at der ikke kan fastsættes simple og håndterbare kriterier for udsatbeliggenhed, der på samme tid sikrer ligebehandling og effektiv administration. Herudover benyttesbestemmelsen om udsat beliggenhed i vid udstrækning ikke i Stormrådets praksis.På baggrund af Stormflodsudvalgets anbefalinger foreslås det derfor, at bestemmelsen om nedsæt-telse eller bortfald af erstatning som følge af udsat beliggenhed i lovens§ 7, nr. 1,ophæves, da detvurderes mere hensigtsmæssigt, at de konkrete tilfælde, hvor der ikke gives erstatning for storm-flodsskader på grund af udsat beliggenhed, fremgår af ”negativlisten”, der findes i lovens § 4, stk. 2,jf. forslagets § 1, nr. 9.Endvidere vurderes det, at den såkaldte trappemodel for selvrisiko ved gentagne stormflods- elleroversvømmelseshændelser, der indføres med forslagets § 1, nr. 11 og 12, i højere grad sikrer inci-tament til skadesforebyggende adfærd og en hensigtsmæssig placering af ejendomme fremover.Som følge af den foreslåede ophævelse af lovens § 7, nr. 1, foreslås det at lovens § 7, nr. 2-6, heref-ter bliver nr. 1-5. Som en konsekvens heraf, foreslås det endvidere, at henvisningen til nr. 1-3 i§ 7,nr. 4,der herefter bliver nr. 3, ændres til en henvisning til nr. 1 og 2.

Til nr. 16Stk. 1er en videreførelse af det gældende § 8, stk. 1.Det gældende § 8, stk. 2, om, at forsikringsselskaberne foretager taksation af skader forårsaget afstormflod, videreføres somstk. 2, 1. pkt.Det er i bestemmelsen forudsat, at forsikringstagerens sel-skab kan vælge at delegere taksationen til et andet forsikringsselskab, som også har kompetence tilat foretage taksation i henhold til stk. 2.Det fremgår af Stormflodsudvalgets anbefalinger, at taksator/forsikringsselskaberne inden for seksarbejdsdage aftaler et tidspunkt for taksationen med skadelidte. De seks arbejdsdage regnes entenfra selskabet har modtaget meddelelsen fra Stormrådet, eller fra selskabet har modtaget skadesan-meldelsen fra skadelidte (det seneste af de to tidspunkter).Med forslaget tilstk. 2, 2. pkt.bestemmes det, at taksationen skal foretages senest 22 arbejdsdageefter, at taksator har det fornødne grundlag for at foretage taksationen. At taksator skal have detfornødne grundlag betyder både, at taksator skal være i besiddelse af de nødvendige oplysninger tilat kunne foretage taksationen, men også at taksator skal have haft rimelig mulighed for adgang tilden beskadigede ejendom eller det beskadigede løsøre med henblik på besigtigelse. Fristen på 22arbejdsdage begynder således ikke at løbe, førend disse betingelser er opfyldt.Forslaget tilstk. 2, 3. pkt.er en videreførelse af det gældende § 8, stk. 3, 1. pkt., der flyttes tilstk. 2af redaktionelle grunde. Taksator skal udarbejde en klar kalkulation, der viser, hvordan den pågæl-dende er kommet frem til erstatningen.Det foreslås istk. 3,at der fastsættes en frist på 22 arbejdsdage fra alle de nødvendige oplysningertil brug for udarbejdelsen af den endelige taksationsrapport foreligger, til forsikringstager skal havemeddelelse fra forsikringsselskabet om udbetaling af erstatning. Fristen kan fraviges i det omfang,fristoverskridelsen beror på skadelidtes forhold. Det er i bestemmelsen forudsat, at forsikringstage-rens selskab kan vælge at delegere sagsbehandlingen, herunder afgørelsen om erstatning, til et andetforsikringsselskab, som også har kompetence hertil i henhold til stk. 3.Når skadelidte har fået tilsagn om/afslag på erstatning informeres vedkommende herom. I de situa-tioner hvor der gives tilsagn om erstatning for skade på fast ejendom, orienteres en eventuel ejerom, at der sker notering i BBR-registeret med henblik på korrekt selvrisiko ved eventuelle senereoversvømmelseshændelser. Informationen skal omfatte en beskrivelse af, hvilke konsekvenser dettekan få for fremtidige erstatninger.Endvidere foreslås der istk. 3en redaktionel ændring, hvor bestemmelsen i den gældende lovs § 10,stk. 2, om at forsikringsaftalelovens § 57 og 58 finder anvendelse, flyttes til § 8, stk. 3, 2. pkt.Herudover foreslås det, at der istk. 4indsættes en mulighed for, at Stormrådet i særlige tilfælde kandispensere fra fristen i stk. 2 og 3. Denne mulighed kan tænkes anvendt i tilfælde af omfattendestormflod, hvor mængden af anmeldelser til selskaberne er så stor, at fristen ikke kan overholdes.Det følger af de ovenfor foreslåede ændringer, at der skal ske en omorganisering af stormflodsord-ningen. Efter den gældende stormflodsordning, er det alene taksation af stormflodsskader, der hen-hører under forsikringsselskaberne, mens sagsbehandling og erstatningsudbetaling er opgaver, derhenhører under Stormrådet.

Stormflodsudvalget anbefaler, at såvel taksation, sagsbehandling samt erstatningsudbetaling læggesi det forsikringsselskab, hvor skadelidte er brandforsikret. Stormrådets væsentligste fremtidige op-gaver i stormflodssager bliver således at føre tilsyn med forsikringsselskabernes administration afordningen samt at være klageinstans for afgørelser om erstatning, der træffes af forsikringsselska-berne.Omorganiseringen af stormflodsordningen følger også af forslaget til ændring af § 10, stk. 1, hvor-efter Stormrådet fastsætter betaling for forsikringsselskabernes administration af stormflodssager.Endelig følger omorganiseringen af forslaget til ændring af § 22, stk. 1, hvor der henvises til, at deter forsikringsselskaberne, der foretager sagsbehandlingen, jf. § 8.For at den fremtidige stormflodsordning, med sagsbehandlingen forankret i forsikringsselskaberne,kan fungere optimalt, anbefaler Stormflodsudvalget, at der opbygges en fælles, it-baseret storm-flodserstatningsdatabase, som både selskaberne og Stormrådets sekretariat har adgang til. Det fællesauto-skade system, som forsikringsselskaberne benytter sig af i forbindelse med alle kasko- og an-svarsforsikringssager vedr. motorkøretøjer, kan nævnes som eksempel på et lignende system.Stormflodsudvalget foreslår, at den fælles stormflodserstatningsdatabase skal indeholde alle destamdata om den enkelte erstatningssag, som er nødvendige til brug for gennemførelse af Stormrå-dets tilsyn, statistikproduktion og udtræk af relevante oplysninger i forbindelse med klagesager overselskabernes afgørelser samt håndtering af aktindsigtssager. Oplysningerne omfatter blandt andetejers navn og adresse, beboers navn og adresse hvis ejendommen er udlejet, ejendommens adresse,udbetalt skadesbeløb m.v. Desuden indscannes taksationsrapport, korrespondance mellem skadelid-te og forsikringsselskab samt dokumentation for udgifter.Stormflodserstatningsdatabasen kan eventuelt understøttes af et fælles it-baseret sagsbehandlingssy-stem, som kan lette forsikringsselskabernes sagsbehandling. Forsikringsselskabernes sagsbehand-ling skal enten foregå i selskabernes egne administrative systemer eller i det fælles sagsbehand-lingssystem, der i givet fald udvikles og stilles til rådighed af Stormrådet. Omkostningerne til ud-vikling og drift af stormflodserstatningsdatabasen og i givet fald sagsbehandlingssystemet afholdesaf stormflods- og oversvømmelsespuljen.Uanset valget af system skal sagsbehandlingen leve op til de krav, der følger af offentligheds- ogforvaltningsloven, herunder om aktindsigt m.v., jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 19.Der skal i beslutningen vedrørende valg af it-system/it-systemer lægges vægt på, at systemet under-støtter den fremtidige ordning og herunder især sikrer:En effektiv og ensartet sagsbehandling i forsikringsselskaberne.Adgang til håndtering af aktindsigts- og indsigtsanmodninger.Forenelighed med offentlighedslovens, forvaltningslovens og persondatalovens bestemmel-ser.Et grundlag for statistikproduktion.En let adgang for tilsynet til alle relevante oplysninger.På denne baggrund foreslås det istk. 5,at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at fast-sætte nærmere regler for sagsbehandlingen, herunder for oprettelsen af en fælles it-baseret storm-flodserstatningsdatabase samt eventuelt et fælles it-baseret sagsbehandlingssystem. It-systemerne

forudsættes oprettet i overensstemmelse med persondataloven, herunder reglerne for anmeldelse tilDatatilsynet.Bekendtgørelsen udarbejdes efter forhandling med forsikringsselskabernes brancheorganisation,Forsikring & Pension.Til nr. 17Erstatning for skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer foreslås omfattet af storm-flodsordningen, jf. forslagets § 1, nr. 4. Som følge heraf foreslås det at indsætte en bestemmelse i §8 a, der fastlægger arbejdsgangen i tilfælde af indtrufne skader forårsaget af oversvømmelser fravandløb og søer.Det har i Stormflodsudvalgets arbejde med at omfatte dækning af skader forårsaget af oversvøm-melser fra vandløb og søer været forudsat, at forsikringstagers forsikringsselskab foretager taksatio-nen, og at resultatet heraf skal meddeles Stormrådet. Herefter vil et typisk sagsforløb, ifølge Storm-flodsudvalgets rapport, være, at Stormrådet anmoder By- og Landskabsstyrelsen om at iværksætteden fornødne procedure med henblik på at undersøge, om oversvømmelseshændelsen er omfattet aferstatningsordningen. By- og Landskabsstyrelsen får i den forbindelse oplysninger om resultatet aftaksationen med henblik på en vurdering af, hvilket omfang undersøgelsen skal have. Dernæst afgi-ver By- og Landskabsstyrelsen en indstilling til Stormrådet. Det er herefter Stormrådet, der, på bag-grund af taksationsrapporten samt indstillingen fra By- og Landskabsstyrelsen, træffer beslutningom, hvorvidt der skal ydes erstatning i den pågældende sag.På baggrund af Stormflodsudvalgets beskrivelse af et typisk sagsforløb i disse sager foreslås det istk. 1,at forsikringstageren skal anmelde skaden til sit forsikringsselskab senest 2 måneder efterskadens indtræden. Dette svarer til fristen, der gælder for anmeldelse af stormflodssager. Samtidigforslås det i stk. 1, at forsikringsselskabet giver meddelelse herom til Stormrådet med en kopi afskadesanmeldelsen og eventuelle bemærkninger hertil.Ifølge forslaget tilstk. 2er det forsikringsselskabet, der foretager taksation af skader forårsaget afoversvømmelser fra vandløb og søer. Med forslaget til stk. 2, 2. pkt. bestemmes det, at taksationenskal foretages senest 22 arbejdsdage efter, at taksator har det fornødne grundlag for at foretage tak-sationen. At taksator skal have det fornødne grundlag betyder både, at taksator skal være i besiddel-se af de nødvendige oplysninger til at kunne foretage taksationen, men også at taksator skal havehaft rimelig mulighed for adgang til den beskadigede ejendom eller det beskadigede løsøre medhenblik på besigtigelse. Fristen på 22 arbejdsdage begynder således ikke at løbe, førend disse betin-gelser er opfyldt. Endelig foreslås det, at Stormrådet i særlige tilfælde kan dispensere fra fristen på22 arbejdsdage. Denne mulighed kan anvendes, såfremt der skulle opstå tilfælde af omfattendeoversvømmelser fra vandløb og søer, hvor mængden af anmeldelser til selskaberne er så stor, atfristen ikke kan overholdes.Endvidere foreslås det istk. 3,at taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, der har 14 dage tilat afgive bemærkninger, hvorefter rapporten med bemærkninger sendes til Stormrådet. Dette svarertil sagsgangen ved den gældende ordning for stormflodssager.Det foreslås istk. 4,at Stormrådets afgørelse om udbetaling af erstatning meddeles forsikringstage-ren. Uanset om Stormrådet i den forbindelse har mulighed for at gøre et krav gældende mod eneventuel ansvarlig tredjemand, lægger Stormflodsudvalget vægt på, at skadelidte ikke skal vente påudfaldet af en sådan sag, men skal være sikret hurtig afgørelse af, om der skal gives erstatning.

Når forsikringstager har fået tilsagn om/afslag på erstatning informeres vedkommende herom. I desituationer hvor der gives tilsagn om erstatning for skade på fast ejendom, orienteres en eventuelejer om, at der sker notering i BBR-registeret med henblik på korrekt selvrisiko ved eventuelle se-nere oversvømmelseshændelser. Informationen skal omfatte en beskrivelse af, hvilke konsekvenserdette kan få for fremtidige erstatninger.Endelig foreslås det, at der i stk. 4 indsættes en bestemmelse om, at forsikringsaftalelovens §§ 57 og58 finder anvendelse på sager om udbetaling af erstatning som følge af skader forårsaget af over-svømmelser fra vandløb og søer. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 10, stk. 2.Det foreslås istk. 5,at økonomi- og erhvervsministeren gives bemyndigelse til, efter forhandlingmed miljøministeren og Stormrådet, at fastsætte nærmere frister for meddelelse af afgørelsen omudbetaling af erstatning til forsikringstageren. Da oversvømmelsesordningen er ny, og der på nu-værende tidspunkt ikke er erfaringer med sagsforløbet, herunder vurderingen af hvorvidt der er taleom en oversvømmelse fra vandløb og søer, findes det mest hensigtsmæssigt, at fristerne for medde-lelse af afgørelse om udbetaling af erstatning ikke fastlægges i loven men i bekendtgørelse. I over-ensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling forventes det, at oversvømmelsesordningen eva-lueres efter 5 år. I den forbindelse bør det samtidig overvejes, om der skal fastsættes frister formeddelelse af afgørelse om udbetaling af erstatning i loven.Ved indførelsen af dækning af skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer læggerStormflodsudvalget endvidere vægt på, at beslutningen om at yde erstatning skal træffes på en ens-artet måde, der sikrer ligebehandling. Imidlertid er det Stormflodsudvalgets opfattelse, at det frag-menterede datagrundlag, den større kompleksitet i årsagssammenhænge og det yderst lille, forven-tede årlige antal sager vil indebære, at de administrative omkostninger pr. sag forbundet med udred-ning af sager for oversvømmelser fra vandløb og søer vil kunne være betydelige.Derfor anbefaler Stormflodsudvalget, at erstatningsordningen udformes således, at der er plads tilskøn med hensyn til, i hvilke tilfælde der er behov for detaljeret udredning af hændelsesforløbet, ogi hvilke tilfælde en mere summarisk tilgang vil være tilstrækkelig.Som følge af Stormflodsudvalgets anbefalinger foreslås det endvidere i stk. 5, at økonomi- og er-hvervsministeren gives bemyndigelse til, ligeledes efter forhandling med miljøministeren og Storm-rådet, administrativt at kunne tilpasse og udvikle vurderingsmetoden i takt med at der indhentesflere erfaringer med ordningen. Det forudsættes, at der indgås en administrationsaftale med By- ogLandskabsstyrelsen vedrørende samarbejdet med Stormrådet, herunder om afgivelse af indstillingervedrørende konkrete oversvømmelser fra vandløb og søer til Stormrådet.Administrationsaftalen skal vedrøre By- og Landskabsstyrelsens udgifter i forbindelse med sagsbe-handling vedrørende vurdering og indstilling i forbindelse med undersøgelse af, om oversvømmel-seshændelsen er omfattet af erstatningsordningen. Derudover skal aftalen vedrøre udarbejdelse afkriterier og procedurer for vurdering af, om en oversvømmelse fra vandløb og søer er ekstrem ellerej.Udgifterne forventes opgjort på baggrund af en timeregistrering og tilhørende timelønninger for defunktionærgrupper, der har udført arbejdet.

I de tilfælde hvor Stormrådet vurderer, at der er behov for en detaljeret udredning af hændelsesfor-løbet, kan der også forekomme udgifter til f.eks. konsulent og måleudstyr. Alle udgifter skal doku-menteres, og der fremsendes en årlig regning til betaling af Stormrådet.Til nr. 18Som følge af den foreslåede ændring af organiseringen af stormflodsordningen, således at ikke kuntaksationen men også sagsbehandling såvel som erstatningsudbetaling lægges ud i det forsikrings-selskab, hvor skadelidte er brandforsikret, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 16, vil en af Stormrådetsfremtidige arbejdsopgaver blive at fastsætte forsikringsselskabernes honorarer for sagsbehandlingenaf forskellige stormflodserstatningssager. Herudover skal Stormrådet også fastsætte betaling forforsikringsselskabernes taksation i sager om oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. forslagets § 1,nr. 17.I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling foreslås det, at Stormrådets fastsættelse afovennævnte skal ske efter forhandling med Forsikring & Pension.Stormflodsudvalget anfører, at aflønningen kan bygge på følgende model:Et grundhonorar for at have et beredskab til at forestå sagsbehandling.Et særskilt honorar pr. takseret, behandlet og afsluttet stormflods- og oversvømmelseserstat-ningssag.Aflønningsmodellen skal afbalancere hensynet til at sikre et incitament til en minimering af taksati-ons- og sagsbehandlingsomkostningerne med hensynet til de eksisterende forskelle fra selskab tilselskab i arbejdsfordelingen imellem taksator og sagsbehandler. Det kan eksempelvis ske ved, atder fastsættes et sagstypespecifikt stykhonorar pr. afsluttet sag kombineret med timeafregning afdele af taksationsopgaven i sager, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende.Det foreslås, at bestemmelsen i den gældende lovs § 10, stk. 2, ophæves, idet henvisningen til, atbestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57 og 58 finder anvendelse, fremgår af forslaget til § 8om behandlingen af stormflodssager og af forslaget til § 8 a om behandlingen af skader forårsagetaf oversvømmelser fra vandløb og søer.Til nr. 19Al sagsbehandling fra taksation til erstatningsudbetaling i forbindelse med stormflodssager læggessom følge af den ændrede organisering af stormflodsordningen, jf. forslagets § 1, nr. 16, og i over-ensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling, i det forsikringsselskab, hvor skadelidte erbrandforsikret. Det foreslås derfor i§ 10 a, stk. 1,at Stormrådet skal føre løbende tilsyn med denneadministration. Tilsynet er et generelt tilsyn med selskabernes forvaltning af opgaven, herundererstatningsudmåling og -udbetaling, sagsregistrering samt overholdelse af forvaltnings- og offent-lighedslovens bestemmelser. Stormrådets tilsyn med selskabernes sagsbehandling kan dels omfatteudarbejdelse af generel skadesbehandlings- og erstatningsstatistik og dels systematisk stikprøvekon-trol af selskabernes sagsbehandling. Herudover forestår Stormrådet også den løbende overvågningaf ordningens likviditet, eksempelvis i form af produktion af nøgletal samt afgivelse af årsberetning.Det foreslås i§ 10 a, stk. 2, 1. pkt.,at Stormrådet kan meddele de påbud, som anses for nødvendigefor forsikringsselskabernes overholdelse af loven eller regler udstedt i medfør af loven. Stormrådetsadgang til at meddele påbud skal ses i sammenhæng med, at Stormrådet fører tilsyn med forsik-ringsselskabernes forvaltning af opgaven, herunder overholdelse af tidsfrister, erstatningsudmåling

og -udbetaling, sagsregistrering samt overholdelse af forvaltnings- og offentlighedslovens bestem-melser. Såfremt et forsikringsselskab for eksempel ikke foretager korrekt erstatningsudmåling ihenhold til reglerne herom, kan Stormrådet meddele forsikringsselskabet et påbud om at foretageerstatningsudmåling i overensstemmelse med reglerne. Stormrådet kan også meddele forsikringssel-skabet et påbud, hvis forsikringsselskabet for eksempel ikke overholder de forvaltningsretlige reglerom begrundelsespligt i forbindelse med afgørelsen om erstatning efter loven.Det foreslås endvidere i§ 10 a, stk. 2, 2. pkt.,at Stormrådet kan offentliggøre påbud efter stk. 2, 1.pkt. Stormrådet har ikke pligt til at offentliggøre alle påbud. Hvorvidt der skal ske offentliggørelseafhænger af det konkrete forhold, som har udløst Stormrådets påbud. Det forudsættes, at der aleneskal ske offentliggørelse af Stormrådets påbud, hvis offentliggørelsen står mål med forsikringssel-skabets manglende overholdelse af reglerne (proportionalitet). Dette kan for eksempel være tilfæl-det, hvis der er tale om gentagne tilfælde af samme karakter, eller hvis et forsikringsselskab bevidstundlader at følge de for erstatningsordningen gældende regler.Det foreslås samtidig i§ 10 a, stk. 3,at de nærmere regler for Stormrådets tilsyn, herunder eventuel-le sanktioner over for selskaberne, samt de nærmere regler for Stormrådets offentliggørelse af på-bud fastsættes i forretningsordenen for Stormrådet. Forretningsordenen udstedes af økonomi- ogerhversministeren, jf. lovens § 21, stk. 3. Ved udarbejdelsen af forretningsordenen skal der læggesvægt på, at der er proportionalitet mellem selskabernes handlinger og de sanktioner, som anvendesover for selskaberne. Det samme gør sig gældende i forhold til forretningsordenens regulering af ihvilke tilfælde, Stormrådet offentliggør et påbud, jf. bemærkningerne ovenfor til § 10, stk. 2, 2. pkt.Sanktioner over for selskaber, som har handlet ansvarspådragende i forbindelse med administratio-nen, kan for eksempel være, at de ikke honoreres for det antal erstatningssager, der er fundet fejl i,uanset om fejlen består i for høj eller for lav erstatningsudbetaling. En anden mulighed for at sank-tionere ansvarspådragende handlinger kan være, at Stormrådet fratager selskaber muligheden forsagsbehandling eller for at træffe afgørelse i konkrete sager.Endelig foreslås det i§ 10 b,i overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling, at forvalt-ningsloven og offentlighedsloven skal finde anvendelse på forsikringsselskabernes behandling afstormflodssager og sager om oversvømmelser fra vandløb og søer.Forsikringsselskaberne skal i behandlingen af sagerne herefter iagttage kravene om partens (eksem-pelvis ejer eller lejer af en oversvømmet ejendom) og offentlighedens ret til aktindsigt i henholdsvissager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse eller dokumenter, der er indgået eller oprettet somled i sagsbehandlingen af erstatningssager. I tilfælde, hvor sagsbehandlingen er delegeret fra et sel-skab til et andet, kan Stormrådets sekretariat være behjælpelig med at klarlægge, hvilket selskabaktindsigtsforpligtelsen påhviler. Herudover kan Stormrådets sekretariatet overordnet vejlede for-sikringsselskaberne i brugen af reglerne om aktindsigt.Såfremt der anmodes om aktindsigt i en sag eller dokumenter, der er registreret i den fælles storm-flodserstatningsdatabase, foretages behandlingen af anmodningen af Stormrådets sekretariat, derogså træffer afgørelse i sagen.Forsikringsselskaberne skal i behandlingen af anmodninger om aktindsigt være opmærksomme påmulighederne for, at give aktindsigt i videre omfang, jf. princippet om meroffentlighed, medmindreandet følger af regler om tavshedspligt m.v. Selskaberne skal desuden være opmærksomme på, atforpligtelsen til ekstrahering omfatter enhver konkret oplysning om faktiske omstændigheder afvæsentlig betydning for sagsforholdet, der ikke fremgår af de dokumenter, der er undergivet aktind-

sigt efter de almindelige regler. Ekstraheringspligten omfatter også oplysninger om faktiske om-stændigheder, som selskaberne har tilført sagen fra deres interne arbejdsdokumenter i andre sagereller fra registre og lignende.I relation til forsikringsselskabernes afgørelse om udbetaling af erstatning i forbindelse med storm-flod skal forsikringsselskaberne i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens kapitel 6lade afgørelsen være ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal forsikringsselskabernes afgørelseledsages af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens kapitel 7. Forsikringsselskaberneskal endvidere, i forbindelse med sagsbehandlingen af erstatningssagerne, leve op til de almindeligeforvaltningsretlige principper for offentlig forvaltning.Afgørelser, der pålægger skadelidte byrder eller tillægger skadelidte rettigheder, skal således havehjemmel i lovgivningen. Afgørelsen må endvidere ikke stride mod andre regler i lovgivningen ellermod de grundlæggende forvaltningsretlige principper. Det er forsikringsselskaberne, og i sidste en-de Stormrådet, der ved administrationen af lov om stormflod og stormfald må afgøre, hvordan lovenog de regler, der knytter sig til loven, for eksempel bekendtgørelser, skal bruges.Desuden skal forsikringsselskaberne efterleve princippet om saglighed i forvaltningen,der indebærer, at offentlige myndigheder ikke må forfølge usaglige eller uvedkommende hensyn.Når forsikringsselskaberne skal træffe afgørelse i en sag, må der således ikke tages hensyn til priva-te eller andre interesser, der ikke kommer sagen ved. Efter det forvaltningsretlige lighedsprinciper forsikringsselskaberne endvidere forpligtet til at behandle ensartede tilfælde ens. Der skal derforvære saglige grunde for at gøre forskel. Lighedsprincippet har således tæt sammenhæng med prin-cippet om saglig forvaltning som udgangspunkt for en vurdering af, om en forskelsbehandling ersagligt begrundet.Endelig skal forsikringsselskaberne iagttage officialprincippet, der indebærer, at forsikringsselska-berne er ansvarlige for, at sagerne er tilstrækkeligt oplyste, før der træffes afgørelse. I tilfældeaf skadelidtes eventuelle manglende medvirken i sagens oplysning indebærer det-te, at forsikringsselskaberne må oplyse sagen så godt som muligt og træffe afgørelse på det-te grundlag.Til nr. 20Det følger af den gældende § 11, der regulerer stormfald, at der alene ydes tilskud til skovarealer,som er dækket af en basisforsikring mod stormfald. Det er i den forbindelse forudsat, at der skal skeet samlet udbud af basisforsikringen hvert 5. år for alle medlemmer af de to brancheforeninger forskovejere. Det samlede udbud skal ske med henblik på at opnå bedst mulig pris samt sikkerhed fortilstrækkelig volumen til, at der vil være selskaber, der er interesserede i ordningen. Da den førstefemårsperiode udløb i 2005 gennemførtes udbuddet imidlertid ikke, og de relevante aftaler blevindgået uden udbud. De indhøstede erfaringer med udbudsordningen har således vist, at udbud ikkeer nødvendigt for at sikre en etablering af basisforsikringsmuligheder i et eller flere forsikringssel-skaber.På den baggrund foreslås bestemmelsen i lovens § 11, stk. 3, om, at forsikringen kun kan opsiges iforbindelse med et nyt udbud af basisforsikringen, ophævet.Til nr. 21Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 5, hvorefter definitionen afstormfald fremover fremgår af lovens § 2, stk. 3, og ikke som tidligere af § 2, stk. 2.

Til nr. 22Efter den gældende lov nedsættes Stormrådet af økonomi- og erhvervsministeren. Rådet består af enformand med en juridisk kandidateksamen og 7 andre medlemmer fra følgende myndigheder ogorganisationer: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Transportministeriet, Justitsministeriet, Forsik-ring & Pension, Forbrugerrådet og KL. Endvidere udnævnes efter drøftelse med Miljøministeriet 1medlem med skovteknisk kendskab.Med ændringen afstk. 1foreslås Stormrådet, i overensstemmelse med udvalgets anbefaling, udvidetmed et medlem fra Klima- og Energiministeriet til i alt 9 medlemmer inklusive formanden. Det fo-reslås herudover, at der til Stormrådet knyttes 3 særligt sagkyndige med indsigt i henholdsvis storm-flod og kystforhold (indstilles af Kystdirektoratet), i vandløb og søer (indstilles af By- og Land-skabsstyrelsen) og stormfald (indstilles af Skov- og Naturstyrelsen).Det er endvidere ikke vurderet nødvendigt, at formanden for Stormrådet skal have en juridisk kan-didateksamen, hvorfor dette krav foreslås undladt.Til nr. 23Efter den gældende § 21, stk. 2, deltager repræsentanterne for Forbrugerrådet ikke i behandlingen afsager vedrørende stormfald og i sager om lagring af træ. Endvidere deltager medlemmet med skov-teknisk kendskab ikke i behandlingen af sager vedrørende stormflod og i sager om stormflodsvars-ling.Det foreslås at ophæve § 21, stk. 2, således at alle 9 medlemmer af Stormrådet, i overensstemmelsemed Stormflodsudvalgets anbefaling, tillægges stemmeret i alle rådets sager.Til nr. 24Efter den gældende § 22, stk. 1, varetages den daglige administration af Stormrådet med bistand afet sekretariat.På baggrund af den af Stormflodsudvalget anbefalede omorganisering af stormflodsordningen samtudvidelsen heraf for så vidt angår oversvømmelser fra vandløb og søer, jf. bemærkningerne til for-slagets § 1, nr. 16 og 17, foreslås det, atstk. 1udformes således, at det er den daglige administrati-on, bortset fra forsikringsselskabernes sagsbehandling, jf. lovens § 8, der varetages af Stormrådetmed bistand af et sekretariat.Det foreslås samtidig istk. 1,at sekretariatsfunktionen varetages af Forbrugerstyrelsen. Baggrundenherfor er, at der med den foreslåede organisering af stormflods- og oversvømmelsesordningen til-lægges Stormrådet delvist andre arbejdsopgaver, som blandt andet omfatter tilsyn med selskabernessagsbehandling og erstatningsudbetaling samt behandling af klager over selskabernes afgørelser.I en ordning, hvor forsikringsselskaberne for så vidt angår stormflod varetager alle arbejdsopgaver iforbindelse med taksation, sagsbehandling og skadesudbetaling, stilles delvist andre krav til Storm-rådets sekretariatsfunktion. Der skal sikres en høj grad af uafhængighed af særinteresser, som ikkevurderes at være forenelig med en fortsat varetagelse af samtlige sekretariatsopgaver i regi af For-sikring & Pension. Hertil kommer, at stormflods- og oversvømmelsesordningen samt stormfalds-ordningen forbliver finansieret ved en obligatorisk afgift på brandforsikringspolicer og dermed er enoffentlig ordning, som der bør være offentligt tilsyn med. Stormflodsudvalget anbefaler derfor, atsekretariatsbetjeningen af Stormrådet fremover varetages af en statslig styrelse.

Af den gældende § 22, stk. 2, fremgår, at Stormrådet fastsætter nærmere regler for sekretariatetsarbejde m.v.Den foreslåede ændring afstk. 2,hvorefter økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmereregler for sekretariatets arbejde, herunder samarbejdet med forsikringsselskaberne, Forsikring &Pension samt Miljøministeriet, er en konsekvens af den ændrede organisering, jf. forslagets § 1, nr.16. Desuden er det i sammenhæng med omorganiseringen af stormflodsordningen fundet hensigts-mæssigt, at denne kompetence tillægges økonomi- og erhvervsministeren, i stedet for som tidligereStormrådet, da reglerne således kan udstedes i form af bekendtgørelse.På baggrund af Stormflodsudvalgets anbefalinger, foreslås det istk. 3,at Stormrådet fastsætter nød-vendige yderligere principper for opgørelse af erstatninger samt udbetaling heraf i det omfang, detteikke fremgår af loven eller bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, samt fastlægger praksis i de til-fælde, hvor lovens bestemmelser ikke er udtømmende. Dette betyder, at såfremt der opstår tvivl om,hvorvidt den indtrufne skade er erstatningsberettiget, og forsikringsselskaberne ikke ser sig i standtil at afgøre sagen, inddrages Stormrådet og foretager en vurdering i disse tvivlsomme tilfælde.Herudover foreslås det istk. 4,ligeledes efter Stormflodsudvalgets anbefaling, at i det tilfælde, hvorder er en sandsynlighed for, at summen af erstatninger og tilskud, der skal udbetales efter denne lov,overskrider statsgarantiens maksimum på 200 mio. kr., skal Stormrådet anmode økonomi- og er-hvervsministeren om at bistå med en løsning heraf. Til brug for vurderingen af om der er sandsyn-lighed for, at statsgarantiens maksimum overskrides, kan der, når en stormflods-, oversvømmelses-eller stormfaldshændelse indtræffer, foretages et foreløbigt overslag over de økonomiske konse-kvenser af den pågældende hændelse.Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende lov, men er blot en formalisering af den praksis, derallerede foreligger, som har til formål at sikre, at forsikringsselskaberne ikke bringes i en situation,hvor de må udbetale erstatninger uden sikkerhed for, at Stormrådet kan refundere det udbetalte be-løb.Forslaget betyder, at såfremt der foreligger en begrundet sandsynlighed for, at statsgarantiens mak-simum på 200 mio. kr. (for henholdsvis stormflods- og oversvømmelsesordningen eller stormfalds-ordningen) vil kunne overskrides, skal økonomi- og erhvervsministeren orienteres herom og biståmed en løsning heraf.Stk. 5er en videreførelse af det gældende § 22, stk. 3, hvorefter Stormrådet efter behov kan anvendefremmed bistand. Fremmed bistand omfatter for eksempel køb af tjenesteydelser hos Kystdirektora-tet, de kommunale myndigheder og andre eksperter.Stk. 6er en videreførelse af det gældende § 22, stk. 4, hvorefter Stormrådet, i det omfang det ernødvendigt for bedømmelse af en skadesbegivenhed, kan indhente yderligere oplysninger om dennesamt foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er indtruffet. Formåletmed bestemmelsen er at bemyndige Stormrådet til at indhente yderligere oplysninger om indtrufneskader og iværksætte inspektionsbesøg.Den foreslåede affattelse afstk. 7,der i vidt omfang svarer til den nuværende § 22, stk. 5, er en kon-sekvens af omorganiseringen af stormflodsordningen samt udvidelsen heraf for så vidt angår over-svømmelser fra vandløb og søer, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16 og 17. Det er fundet

hensigtsmæssigt, at kompetencen til at fastsætte nærmere bestemmelser om betaling for fremmedbistand, herunder bistand fra Klima- og Energiministeriet, Miljøministeriet og Transportministeriet,tillægges økonomi- og erhvervsministeren i stedet for som nu Stormrådet, da reglerne således kanudstedes i form af bekendtgørelse.Det foreslås istk. 8,at Stormrådet afgiver en årlig beretning til økonomi- og erhvervsministeren omsin virksomhed. Efter det gældende § 22, stk. 6, skal Stormrådet blot afgive en beretning om sinvirksomhed, men det er ikke fastsat til hvem beretningen afgives og med hvilke intervaller. Medden foreslåede formulering er der overensstemmelse mellem lovteksten og Stormrådets forretnings-orden.Til nr. 25Ifølge bestemmelsen i lovens § 23, stk. 1, anbringes stormflods- og stormfaldspuljens midler iDanmarks Nationalbank. Som konsekvens af at stormflodsordningen udvides til også at dække ska-der forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer, jf. forslagets § 1, nr. 5, og at stormflods- ogstormfaldspuljen splittes op i to adskilte puljer, henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljenog stormfaldspuljen, jf. forslagets § 1, nr. 30, ændres henvisningen til stormflods- og stormfaldspul-jen i § 23, stk. 1, til stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen.Til nr. 26Den foreslåedestk. 5om afholdelse af omkostningerne til henholdsvis stormflods- og oversvøm-melsesordningen samt omkostningerne til stormfaldsordningen er grundlæggende en videreførelseaf den gældende § 23, stk. 5.Det foreslås dog, at bestemmelsen istk. 5ændres, således at det også fremgår, at omkostningerneved forsikringsselskabernes arbejde afholdes af henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljenog stormfaldspuljen. Der er således tale om en konsekvensændring som følge af den ændrede orga-nisering ved behandling af skader forårsaget af stormflod, jf. forslagets § 1, nr. 16, og den indførtedækning af skader forårsaget af oversvømmelser fra vandløb og søer, jf. forslagets § 1, nr. 17.Sekretariatets omkostninger i forbindelse med ordningens administration, herunder til løn, afholdesaf henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen.Det er i Stormflodsudvalgets arbejde forudsat, at der ikke er statsfinansielle konsekvenser forbundetmed den af udvalget foreslåede model. Stormflodsudvalget har i sit arbejde forudsat et uændret ud-giftsniveau vedrørende stormfaldstilskudsordningen, som i øvrigt ikke var omfattet af udvalgetskommissorium.Til nr. 27Det følger af den gældende lovs § 23, stk. 6, at omkostninger i forbindelse med etablering af en ba-sisforsikring kan afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen. Ligeledes fremgår det af lovens § 23,stk. 7, at omkostninger i forbindelse med ændring eller ophævelse af en eksisterende basisforsikringkan afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen. Der er i begge tilfælde tale om den i lovens § 11,stk. 1, nævnte basisforsikring mod stormfald, som skal være tegnet, for at skadelidte kan modtagetilskud efter loven. Endelig fremgår det af lovens § 28, at såfremt Stormrådet, efter indstilling fraMiljøministeriet, beslutter at omkostninger til lagring af stormfældet træ fra statens skove skal dæk-kes, vil omkostningerne hertil blive afholdt af stormflods- og stormfaldspuljen.

Som konsekvens af at stormflodsordningen udvides til også at dække skader forårsaget af over-svømmelser fra vandløb og søer, jf. forslagets § 1, nr. 5, og at stormflods- og stormfaldspuljen split-tes op i to adskilte puljer, henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen,jf. forslagets § 1, nr. 30, ændres henvisningen til stormflods- og stormfaldspuljen i § 23, stk. 6 og 7,og § 28 til stormfaldspuljen, idet disse bestemmelser omhandler omkostninger, der efter lovforsla-get henhører under stormfaldsordningen.Til nr. 28I den nuværende ordning har den årlige afgift på brandforsikringspolicer siden 2001 været 20 kr.Afgiftsindtægten i stormflodsordningen udgør i dag ca. 80 mio. kr. årligt. På baggrund af de aktu-armæssige beregninger vedrørende forventede udgifter forbundet med sandsynligheden for skaderforårsaget af stormflod og af oversvømmelse fra vandløb og søer foreslås det, i overensstemmelsemed Stormflodsudvalgets anbefaling, at den faste årlige afgift istk. 3forhøjes til i alt 30 kr. pr.brandforsikringspolice, dog således at der opkræves 20 kr. til stormflods- og oversvømmelsesord-ningen og 10 kr. til stormfaldsordningen.Dette vil forøge ordningernes samlede indtægter med 40 mio. kr. årligt, hvilket efter Stormflodsud-valgets skøn vil være tilstrækkeligt til at sikre, at ordningen hænger sammen økonomisk.Til nr. 29Det foreslås, at henvisningen til § 210 i lov om forsikringsvirksomhed i lovens§ 24, stk. 4,ændrestil § 60, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, idet reglerne om forsikringsselskabets udpantningsretnu findes i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 30Det foreslåedestk. 2er en delvis videreførelse af det gældende § 27, stk. 2, hvorefter økonomi- ogerhvervsministeren bemyndiges til at udbetale indtil 200 mio. kr. under ordningen uden forelæggel-se for Folketingets Finansudvalg. Maksimum for statsgarantien har siden ordningens indførelse i1991 været 200 mio. kr. Det foreslås, at der fremover skal være to adskilte, tilbagebetalingspligtigestatsgarantier på hver 200 mio. kr. til henholdsvis stormflods- og oversvømmelsesordningen ogstormfaldsordningen, hvor der i dag alene er én statsgaranti på 200 mio. kr. Det afspejles således, atstormfaldsordningen er kommet til, siden det nuværende maksimum blev fastsat, og at der er fundeten prisudvikling sted i den mellemliggende periode. Stormflods- og oversvømmelsesordningenssamt stormfaldsordningens finansiering adskilles således, at der ikke er risiko for en sammenblan-ding af de to ordninger, hvoraf stormfaldsordningen er godkendt af Kommissionen som statsstøtte.Endvidere sker opdelingen under hensyntagen til foreneligheden med regeringens gebyrpolitik.Adskillelsen af de to ordninger indgår ikke i Stormflodsudvalgets rapport, da dette er uden for ud-valgets kommissorium.I forbindelse med ikraftsættelsen af den nye erstatningsordning, vil der ved opdelingen skulle tageshensyn til eventuelle hensættelser til dækning af allerede anmeldte tilskud og erstatninger. Ved op-delingen af tilbageværende midler indgår en tredjedel i finansieringen af stormfaldsordningen og totredjedele i finansieringen af stormflods- og oversvømmelsesordningen. Det afspejler, at afgiftenblev fordoblet i forbindelse med tilkomsten af stormfaldsordningen i 2000, og at stormfaldsordnin-gen har været i kraft halvt så længe som stormflodsordningen.Det bemærkes, at adskillelsen af den nuværende stormflods- og stormfaldspulje til med forslaget atudgøre henholdsvis en stormflods- og oversvømmelsespulje og en stormfaldspulje betyder, at stats-

garantien tilknyttet for eksempel stormflods- og oversvømmelsesordningen vil træde i kraft, nårstormflods- og oversvømmelsespuljen er opbrugt, uanset hvor mange penge der er tilbage i storm-faldspuljen. Det tilsvarende gælder også i den omvendte situation. I det tilfælde at den ene pulje eropbrugt, vil der således ske udbetaling fra den til puljen tilknyttede statsgaranti, selv om den andenpulje ikke er opbrugt.Til nr. 31Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 5, hvorefter definitionen afstormfald fremover fremgår af lovens § 2, stk. 3, og ikke som tidligere af § 2, stk. 2.Til nr. 32§ 29nyaffattes af hensyn til læsevenligheden, men er i øvrigt en videreførelse af den gældende §29.Som konsekvens af, at Kystinspektoratet i 2001 blev videreført som Kystdirektoratet, ændres hen-visningerne i stk. 1 og 2 fra Kystinspektoratet til Kystdirektoratet. Endvidere ændrede Trafikmini-steriet i 2005 navn til Transport- og Energiministeriet og igen i 2007 til Transportministeriet, hvor-for henvisningen i stk. 3 ændres fra Trafikministeriet til Transportministeriet. Endelig ændres hen-visningen i stk. 3 fra Økonomiministeriet til Økonomi- og Erhvervsministeriet, jf. bemærkningernetil forslagets § 1, nr. 1.Herudover ændres henvisningerne i stk. 2 og 3 fra stormflods- og stormfaldspuljen til stormflods-og oversvømmelsespuljen, således at det afspejles, at loven nu indeholder to adskilte puljer, hen-holdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen samt stormfaldspuljen, jf. bemærkningerne til lov-forslagets § 1, nr. 30, og at udgifterne i forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til Stormrå-det skal afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen.I stk. 2 indsættes endvidere et 2. pkt. hvor det foreslås, at betalingen af Kystdirektoratets og Dan-marks Meteorologiske Instituts udgifter i forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til Storm-rådet fastsættes efter forhandling mellem Stormrådet og henholdsvis Kystdirektoratet og DanmarksMeteorologiske Institut.Betalingen for dækning af udgifter er en videreførelse i henhold til den gældende struktur for afhol-delse af udgifter dog således, at de faste betalinger fremover vil blive fastholdt på 2008-niveau pris-og løntalsreguleret til årets løbende priser.Danmarks Meteorologiske Institut aflønnes med et fast, men reguleret beløb på 8,22 mio. kr. (2008-tal) for drift af vandstandsmålere, indsamling, transmission og kvalitetssikring af data, meteorolo-gisk overvågning og udsendelse af varsler samt udvikling og drift af modeller.Kystdirektoratet aflønnes med et fast, men reguleret beløb for basisviden og -beredskab på 1,82mio. kr. (2008-tal) samt en variabel del, der afhænger af konkret træk på beredskabet og udtalelsertil Stormrådet m.m. og afregnes til de i 2008 gældende takster med tillæg af pris- og løntalsregule-ring. Den variable del af betalingen til Kystdirektoratet kan fortsat afholdes uden for den angivneramme.Inden for den faste, men regulerede ramme skal Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske In-stitut finansiere driften af yderligere 10 vandstandsmålingsstationer, hvoraf 8 finansieres af Dan-marks Meteorologiske Institut, og 2 af Kystdirektoratet. De 10 vandstandsmålere skal etableres i

Bandholm, Dragør, Hobro, Holbæk, Hov, Kerteminde, Køge, Randers, Roskilde og Vedbæk.Stormrådet skal afholde etableringsomkostningerne til de 10 nye vandstandsmålestationer uden forden eksisterende ramme for de årlige betalinger til Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirek-toratet.Økonomi- og Erhvervsministeriet, Klima- og Energiministeriet og Transportministeriet vil fire årefter lovens vedtagelse evaluere de samlede betalinger fra stormflods- og oversvømmelsespuljen tilKystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut.I stk. 3 foreslås det, at beslutning om ændring i varslingsaktiviteternes tilrettelæggelse eller udførel-se, som medfører væsentlige ændringer i den betaling, der skal ydes af stormflods- og oversvøm-melsespuljen, træffes efter indstilling fra Transportministeriet, Klima- og Energiministeriet og Øko-nomi- og Erhvervsministeriet. Klima- og Energiministeriet er tilføjet i bestemmelsen, da DanmarksMeteorologiske Institut i 2007 blev lagt ind under Klima- og Energiministeriet i stedet for det tidli-gere Transport- og Energiministerium.Til nr. 33Det foreslås istk. 1,at Stormrådet bliver klageinstans for forsikringsselskabernes afgørelser, herun-der også selskabernes afgørelser om aktindsigt. En skadelidt, der vil klage over forsikringsselska-bets afgørelse, vil ofte i praksis indledningsvist rette henvendelse til forsikringsselskabet. Kan for-sikringsselskabet imødekomme klagen, vil sagen blive afsluttet af forsikringsselskabet. I relation tilforsikringsselskabernes afgørelser om udbetaling af erstatning i forbindelse med stormflod, skalforsikringsselskaberne i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens kapitel 6 lade afgørel-serne være ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal forsikringsselskabernes afgørelser ledsages afen klagevejledning, jf. forvaltningslovens kapitel 7.Af klagevejledningen skal det fremgå, at skadelidte kan påklage forsikringsselskabets afgørelse tilStormrådet.Det har i forbindelse med udarbejdelsen afstk. 1,været overvejet, om det ved behandlingen af kla-gesager i Stormrådet vil være hensigtsmæssigt, at kun en del af Stormrådet deltager i behandlingenaf klagesagen forstået således, at det alene er de medlemmer med indsigt i forhold omkring storm-flod, der deltager. Dette har imidlertid ikke været overvejet af Stormflodsudvalget, og det vurderesderfor hensigtsmæssigt, at det er Stormrådet, der selv fastlægger sin sagsbehandling i forbindelsemed klager.Det foreslås derfor istk. 2,at de nærmere regler for Stormrådets behandling af klager fastsættes iforretningsordenen for Stormrådet, der udstedes af økonomi- og erhvervsministeren, jf. lovens § 21,stk. 3.Til nr. 34Bestemmelsen i lovens § 32, stk. 2, vedrører bestemmelsen i lovens § 29, stk. 2, om dækning afblandt andet det daværende Kystinspektorats udgifter.Som konsekvens af at Kystinspektoratet i 2001 blev videreført som Kystdirektoratet ændres be-stemmelsens henvisning fra Kystinspektoratet til Kystdirektoratet.

Til nr. 35Overgangsbestemmelsen i§ 33foreslås ophævet, da den ikke længere er relevant. Der er tale om enovergangsbestemmelse, der blev indsat i loven efter orkanen den 3.-4. december 1999, idet lovensanvendelsesområde blev udvidet til også at omfatte stormfald. Bestemmelsen fastsætter overgangs-regler, som sikrede, at der kunne udbetales tilskud under visse betingelse til dækning af det storm-fald, der skete den 3.-4. december 1999.Til § 2Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. juni 2010. Det fremgår dog af forslaget tilstk. 2,at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af forslagets § 1, nr. 9, 11,14-16, 18, 19, 24, 26 og 33.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter visse bestemmelser ikke sættes i kraft den 1. juni2010, men først på et af økonomi- og erhvervsministeren fastsat tidspunkt, drejer sig for det førsteom de bestemmelser, der vedrører den nye organisering og administration af stormflodsordningenog for det andet om indførelsen af den nye model for selvrisiko på stormflodssager samt den udvi-dede negativliste i forbindelse med ophævelsen af bestemmelsen om udsat beliggenhed.Baggrunden for, at det foreslås at udsætte ikrafttrædelsen af bestemmelserne om den nye organise-ring og administration af stormflodordningen, jf. forslagets § 1, nr. 16, 18, 19, 24, 26 og 33, er, atdisse bestemmelser forudsætter, at Stormrådet opretter en it-baseret stormflodserstatningsdatabasesamt eventuelt et it-baseret skadesbehandlingssystem i tilknytning hertil. Med forslaget om, at mini-steren bemyndiges til at fastsætte en ikrafttrædelsesdato sikres det, at forslagets § 1, nr. 16, 18, 19,24, 26 og 33, ikke træder i kraft, inden det er teknisk muligt for forsikringsselskaberne at foretageden foreslåede sagsbehandling og for Stormrådet at få adgang til oplysninger om sagerne via den it-baserede database. Det vil således først være muligt at indføre den nye organisering af stormflods-ordningen, når stormflodserstatningsdatabasen er fuldt funktionsdygtig, da den sikrer Stormrådetadgang til de data, der gør det muligt for Stormrådet at udføre det arbejde, som rådet pålægges ihenhold til de foreslåede bestemmelser.Endvidere vil der inden ikrafttrædelsen skulle tages stilling til, hvorvidt sagsbehandlingen af storm-flodssagerne skal ske i forsikringsselskabernes egne administrative systemer eller i et fælles skades-behandlingssystem i forbindelse med stormflodserstatningsdatabasen.Baggrunden for at det forslås at udsætte ikrafttrædelsen af bestemmelsen om indførelsen af en nymodel for selvrisiko (trappemodellen), jf. forslagets § 1, nr. 11, er, at forhøjelse af selvrisikoen somet led i den nye erstatningsmodel skal ses i sammenhæng med ændringen af værdiansættelses- ogskadesopgørelsesprincipperne. Det vil samlet set medføre svagt højere udgifter til erstatninger endmed den nuværende ordning. Finansieringen af de højere erstatningsudgifter vil reelt først være tilstede i 2011, da den årlige afgift til ordningen vil blive opkrævet sammen med afgiften til brandfor-sikringspolicen, hvilket i de fleste tilfælde følger årsskiftet. Det er derfor hensigtsmæssigt at afventeikraftsættelsen af den nye erstatningsmodel.Som følge af at den nye selvrisikomodel for stormflodssager ikke sættes i kraft den 1. juni 2010foreslås det endvidere, at forslagets § 1, nr. 9, (udvidelse af negativlisten) og § 1, nr. 14 og 15, (op-hævelse af ingen eller nedsat erstatning ved udsat beliggenhed) afventer ikraftsættelsen af denne.Dette er begrundet i, at bestemmelsen om ingen eller nedsat erstatning ved udsat beliggenhed i dagrepræsenterer det incitament til forebyggelse af skader, som den foreslåede selvrisikomodel skalSide 38 af 39

afløse. På samme måde er udvidelsen af negativlisten i lovens § 4, stk. 2, en konkretisering af detilfælde, hvor der er tale om udsat beliggenhed – og derfor en konsekvens af, at bestemmelsen omudsat beliggenhed foreslås ophævet.Det bemærkes, at det i medfør afstk. 1foreslås, at trappemodellen for så vidt angår vandløb og søersættes i kraft den 1. juni 2010. På trods heraf vurderes det hensigtsmæssigt, at der anvendes desamme principper for skadesopgørelse og værdiansættelse, som der i dag anvendes for stormflods-ordningen, indtil trappemodellen for stormflod, jf. forslagets § 1, nr. 11, sættes i kraft. Herefter vilde nye principper for skadesopgørelse og værdiansættelse finde anvendelse på begge trappemodel-ler.Det forventes, at forslagets § 1, nr. 9, 11, 14-16, 18, 19, 24, 26 og 33 vil kunne sættes i kraft i løbetaf 2011.Som konsekvens af at loven træder i kraft den 1. juni 2010, vil der på dette tidspunkt skulle nedsæt-tes et nyt stormråd i overensstemmelse med forslagets § 1, nr. 22. Det betyder, at det nuværendeStormråds sammensætning ændres pr. 1. juni 2010. Det kan ikke udelukkes, at der den 1. juni 2010vil være verserende stormflodssager, som afventer Stormrådets afgørelse. Det foreslås derfor at ind-føre en bestemmelse istk. 3,der sikrer, at de skader, der er anmeldt inden lovens ikrafttræden,overgår til videre behandling i det nye stormråd, der nedsættes i medfør af forslagets § 1, nr. 22.Skader, der er omfattet af lovens erstatningsordninger, behandles efter de på skadestidspunktet gæl-dende regler. Det betyder, at skader der er indtrådt inden 1. juni 2010, behandles og afsluttes underde nugældende regler, herunder de nugældende værdiansættelses- og skadesopgørelsesprincipper.