Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 76
Offentligt
TALEPUNKTER TILFOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG
2. december 2009
Samråd i Folketingets Erhvervsudvalg den 3. december2009 om konsekvenserne af Mærsk-koncernens beslutningom at afskedige danske skibsofficerer og udviklingen af DetBlå DanmarkSpørgsmål BHvad kan ministeren oplyse om konsekvenserne af Mærsk-koncernens be-slutning om at afskedige danske skibsofficerer, og hvad er ministerensplaner for udviklingen af Det Blå Danmark?Den økonomiske situation for skibsfarten
Jeg vil nu besvare udvalgets spørgsmål om konse-kvenserne af Mærsk-koncernens beslutning om at af-skedige danske skibsofficerer samt redegøre for rege-ringens planer for udvikling af Det Blå Danmark.Det gælder både for A. P. Møller-Mærsk og andredanske rederier, at de er ramt af den globale økono-miske krise. Baggrunden for dette er, at dansk skibs-fart har størstedelen af sin indtægt fra sejlads mellemfremmede havne. Derfor rammes den også af nedkø-lingen af den globale økonomi.For at illustrere den globale krises betydning forskibsfarten kan jeg give et par eksempler på udvik-lingen i fragtraterne: Fra januar 2009 til august 2009faldt fragtraterne for de store olietankere med 24 %.
2/12
Raterne for containerskibe har været rekordlave hen-over sommeren 2009. Det illustreres særligt drama-tisk for den indchartrede, lejede tonnage, hvor ud-buddet nu langt overstiger efterspørgslen. Prisen forat flytte en container på et tidschartret skib er såledesfaldet fra niveauet i 2006 og 2007 på omkring 100 $pr. container til i dag, hvor prisen er på kun omkring33 $ – eller ca. 160 danske kroner – pr. container.Det vil sige, at det i dag koster mindre at flytte enstor container fra Kina til USA, end det koster at tageen taxa fra lufthavnen til Christiansborg.Faldet i raterne har naturligvis betydning for valuta-indsejlingen og rederiernes indtjening. DanmarksRederiforening vurderer, at bruttovalutaindtjeningenfor 2009 vil være på ca. 130 - 150 mia. kr. Det svarertil 2005-niveauet eller et fald på ca. 25 % i forhold til2008.Dette på trods af, at den registrerede tonnage underdansk flag i perioden fra 2005 til i dag er steget fra8,4 mio. tons brutto til 11,5 mio. tons brutto.A. P. Møller-Mærsk har et af verdens største contai-nerrederier. Det er klart, at den faldende efterspørgselefter forarbejdede produkter fra vækstmarkeder fårindflydelse på rederiets indtjening.
3/12
Vi har vist alle sammen læst i aviserne, at A. P. Møl-ler-Mærsk kom ud af årets første ni måneder med etunderskud på 3,85 milliarder kroner.Når rederiets indtægter viser et stort fald, må en an-svarlig virksomhedsledelse naturligvis reagere. Det ervigtigt, at rederiet kommer bedst muligt gennem kri-sen og er klar, når den økonomiske udvikling vender.Hvis der ikke reageres, effektiviseres og skæres påomkostningerne, øges risikoen for, at vi ikke alenemister de arbejdspladser, der er til søs, men ogsåhøjtlønnede arbejdspladser i rederiernes landbaseredekontorer og i de maritime følgeindustrier, dvs. i heleden maritime klynge.Skibe oplægges, og der træffes også andre foranstalt-ninger for at klare sig ud af den globale afmatning.Det tiltag, A. P. Møller-Mærsk har taget, for så vidtangår juniorofficerer på rederiets containerskibe, erkun et ud af mange tiltag til at forbedre driftsøkono-mien.Jeg har fået oplyst, at de danske juniorofficerer hosMærsk, der er ansat på containerskibe, har fået tilbudten frivillig aftrædelsesordning.De, der vælger at tageimod tilbudet, fratræder med en økonomisk kompensa-
4/12
tion. De får også mulighed for at få individuel rådgiv-ning med henblik på at lette overgangen til anden be-skæftigelse.Men både for de personer, der er ansat hos A. P. Møl-ler-Mærsk, og for andre danskere, der mærker konse-kvenserne af krisen, er det selvfølgelig ikke en rar si-tuation.
Konsekvenserne for Det Blå Danmark af Mærsk-koncernens beslutningom at reducere med 170 danske officerer
Jeg kan godt forstå, at der tænkes på, hvad konsekven-serne af den økonomiske krise betyder for Det BlåDanmark, når det bl.a. drejer sig om at sikre de nød-vendige maritime kompetencer. Det er derfor vigtigtat huske, at rederiet A. P. Møller-Mærsk i meget stortomfang har løftet dansk beskæftigelse og rekrutteretdanskere, ligesom Mærsk også i den nuværende situa-tion ønsker at beholde deres erfarne danske senioroffi-cerer.Det Blå Danmark er afhængig af de maritime kompe-tencer. I de sidste mange år er der da også uddannet enrække danske skibsofficerer, som kan gå ind i Det BlåDanmark. Også de juniorofficerer, der nu fratræder, vilhave en sådan mulighed.Jeg synes også, det er vigtigt at holde fokus på det lan-ge sigt. Uanset øjeblikkets markante fald i verdens-
5/12
handelen, vil der fortsat være behov for meget søtrans-port, når verdensøkonomien kommer tilbage på sporet.Prognoserne tyder på, at der internationalt vil blivemangel på skibsofficerer.Ministerens planer for udviklingen af Det Blå Danmark
Der er ingen tvivl om, at de afgørende maritimekompetencer, som findes om bord på skibene, harstor betydning for hele sektoren. Derfor er det en sag,som regeringen prioriterer højt. Skibsfarten er om-drejningspunktet for Det Blå Danmark.Vi har netop valgt at udvide ordningen med praktik-pladstilskud, så den ikke kun omfatter den duale offi-cersuddannelse, det vil sige den ”dobbelte officers-uddannelse”, der omfatter både navigatør- og ma-skinmesteruddannelsen, men alle maritime uddannel-ser, hvor der er krav om en praktikplads.De danske uddannelser til skibsofficer og maskinme-ster giver gode, brede jobmuligheder såvel til søssom på land og både i Danmark og udlandet. Heleden maritime klynge – og for maskinmestrenes ved-kommende også industrien – er afhængig af, at der tilstadighed uddannes et vist antal unge, så der opret-holdes en kritisk masse af personer med maritim ud-dannelse.
6/12
Derfor ændrer virksomheders tilpasning under enøkonomisk krise ikke på den overordnede strategi forde danske maritime uddannelser.Vi satser fortsat på at sikre de nødvendige maritimekompetencer. Vi holder fast i målene fra den politiskeaftale om justeringen af tonnageskatten fra 2007. Re-derierne vil indgå uddannelsesaftaler med 200 skibsof-ficersaspiranter og finde praktikpladser til 75-100 ube-farne skibsassistenter, således at den fornødne fødekæ-de til Det Blå Danmark sikres. Jeg har i den forbindel-se noteret mig, at erhvervet fortsat stiller det nødven-dige antal uddannelsespladser til rådighed.Jeg finder det også positivt, at de seneste opgørelser frade maritime uddannelsesinstitutioner viser, at optagetaf studerende for 2009 er det højeste i flere år på enrække uddannelser.Det er fortsat strategien løbende at overvåge kompe-tencebehovet i Det Blå Danmark og at opretholde ettidssvarende og målrettet uddannelsestilbud. Det ervigtigt for Danmarks økonomi og beskæftigelse, at virekrutterer og uddanner på højt niveau til den maritimesektor.Fremtidens danske officerer skal ikke nødvendigvis stå20 år til søs, før de f.eks. forfølger en karriere i land.
7/12
Vi skal sørge for, at Danmarks maritime kompetencerfastholdes og gerne øges gennem vore maritime ud-dannelser.Derfor er Uddannelsesrådet for de maritime uddannel-ser blevet indkaldt til møde i begyndelsen af det nyeår. Her får alle involverede parter lejlighed til at drøfte,om der er behov for at justere på uddannelserne for atsikre et konkurrencemæssigt forspring til dem, der ta-ger en dansk søfartsuddannelse.Opmærksomheden på det kompetencemæssige for-spring er også et væsentligt element i regeringenskommende integrerede maritime strategi, som vi iøjeblikket arbejder på. Det er vigtigt, at kvaliteten ide maritime uddannelser til stadighed er i fokus og erindrettet også med øje for karrieremulighederne iland.Økonomiske rammebetingelser
Hvis vi fortsat ønsker at have skibsfart i Danmark ogdermed bevare den maritime klynge, skal vi fortsathave maritime skoler med et højt kvalitetsniveau oggode uddannelser, som også giver de unge mulighedfor at gå videre i systemet.Skibsfarten er motoren i Det Blå Danmark. Mens derpå skibene og i rederierne samlet er en beskæftigelsepå ca. 18.000 personer, dækker hele Det Blå Dan-
8/12
mark ca. 80.000-100.000 personer. Samtidig er skibs-farten er et af de største eksporterhverv for Danmark.Uden stabile økonomiske rammebetingelser, der gi-ver mulighed for at konkurrere internationalt, vil detikke være muligt at fastholde rederiaktiviteter i Dan-mark og skibe under dansk flag. Den økonomiskeverdenskrise gør, at der ikke må slækkes på ramme-betingelserne, så vi risikerer, at aktiviteterne helt for-svinder ud af Danmark.
Hvis skibene udflager fra Danmark, vil Danmark ik-ke alene miste beskæftigelsen til søs, men også denrelaterede beskæftigelse i land. Samlet set udgør demaritime erhverv omkring 3 % af den direkte beskæf-tigelse. Målt i indirekte beskæftigelse, som medtagerde afledte aktiviteter fra de maritime erhverv, er talletomtrent 4,5 % af dansk økonomi.1
Bruttovalutaindtjeningen fra dansk skibsfart blev i2008 opgjort til 192 mia. kr.. Det er en stigning på173 mia. kr., siden DIS blev indført i 1988. I år for-ventes et fald i indtjeningen, så den bliver ca. 130 –150 mia. kr. eller svarende til 2005-niveauet.Man kunne godt lave forskellige regnestykker om,hvad det koster at have DIS-skatteordningen og ton-1
Kilde: Danmarks Statistik.
9/12
nageskat, men det afgørende spørgsmål er, om vi øn-sker at bevare erhvervet. Og det ønsker regeringen.Lad mig benytte lejligheden til at minde om, at situa-tionen, inden DIS blev indført i 1988, var præget afnetop udflagning og frygt for, at den landbaserederederiaktivitet også flyttede ud. Vi ser en lignendeudflagningstendens nu i Sverige, hvor man fra poli-tisk hold i september i år efter lang betænkningstidafviste at indføre en tonnageskatteordning.Det danske skibsregister har således siden juni 2009haft fire henvendelser fra svenske rederier om mulig-heden for at flage skibe ind under dansk flag.Tre af henvendelserne har foreløbig udmøntet sig iallerede afholdte eller kommende uddybende mødermellem Søfartsstyrelsen og rederierne.Den fjerde henvendelse har resulteret i, at det sven-ske rederi2har flyttet hele sit hovedsæde og denøverste daglige ledelse fra Sverige til Skagen, hvorfrarederiets virksomhed nu ledes. 3 skibe er indflagetunder dansk flag, og de resterende 2 vil ifølge dennuværende tidsplan blive indflaget inden årets ud-gang.
2
Rederiet Tärntank
10/12
Jeg synes, at dette er et godt eksempel på, at regerin-gens handlingsplan om at gøre Danmark til Europasførende søfartsnation virker.Jeg vil som sædvanligt give Erhvervsudvalget en sta-tus over udviklingen i DIS inden årets udgang.
Regeringen satser på dansk skibsfart
Meget tyder på, at der under den økonomiske krisesker en konsolidering i den maritime verden. Skibenevil blive koncentreret om færre registre.Det er vigtigt, at Danmark - som har fokus på kvali-tetsskibsfart – fortsat skal være et reelt alternativ, tilat skibene sættes under fremmed flag og i åbne regi-stre.For det første vil skibe i dansk register have en be-skæftigelseseffekt, ikke mindst på den landbaseredeside.For det andet er det med til at sikre kvalitetsskibsfart,at skibene vælger et europæisk register, som det dan-ske, frem for registre, der drives på mere kommerci-elle vilkår.For det tredje er en stor tonnage under dansk flagmed til at sikre dansk indflydelse på de internationale
11/12
regler og dermed indflydelse på ikke kun danskskibsfart, men også den skibsfart, som passerer forbide danske kyster.For det fjerde er skibsfarten med til at sikre den gene-relle danske økonomi og dermed positive tal på beta-lingsbalancen. Og en øget tonnage under dansk flaggenererer økonomisk aktivitet i Danmark gennem ef-terspørgsel af udstyr, serviceydelser og gennem rede-rikontorer.Endelig understøtter skibe under dansk flag den dan-ske satsning på innovation og grøn teknologi indenfor søfarten. Det skaber igen muligheder for udstyrs-fabrikanter og serviceudbydere i Danmark.Bruttotonnagen under dansk flag er stigende og ud-gør nu rekordhøje 11,5 mio. A. P. Møller-Mærsk harsåledes for nyligt annonceret, at de vil indflage 32skibe til DIS.3Regeringen vil derfor fortsat satse på dansk skibsfartog på, at Danmark skal udvikle sig som Europas fø-rende skibsfartsnation.Vi vil fortsat holde fast i de gode økonomiske ram-mebetingelser for dansk skibsfart, herunder vil vi3
Lloyd’s List 16. oktober 2009
12/12
fastholde og udbygge kvaliteten af vores maritimeuddannelser og de kompetencer, som Det Blå Dan-mark er afhængige af – både om bord på skibene,men også i land. Ligeledes satser vi fortsat på innova-tion og ny grøn teknologi.Det er det, der skal sikre, at vi bliver ved med at havedanske arbejdspladser på skibene og i land og dermedsikre, at vi også har rederiaktiviteter i Danmark ogskibe under dansk flag, når krisen vender.
