ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 69: Udlast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Finanstilsynets tilsynesvirksomhed m.v.), fra økonomi- og erhvervsministeren

§1I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 20. august 2009, som ændret ved § 2i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 110 i lov nr. 385 af 25. maj 2009, § 1, nr. 1, 2, 4, 30 og 37-52, i lovnr. 392 af 25. maj 2009, § 8 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 518 af 12. juni 2009, fore-tages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EFaf 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF,2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedi-rektivet), (EU-Tidende 2007 nr. L 319, s. 1)« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direk-tiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (beta-lingstjenestedirektivet), (EU-Tidende 2007 nr. L 319, s. 1) og dele af Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EFog 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen,store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring (CRD II), (EU-Tidende 2009 nr. L 302, s.97)«.2.I§ 1, stk. 2,ændres »§ 64, stk. 4« til: »§ 64, stk. 5«.3.§ 5, stk. 1, nr. 16,affattes således:»16)Engagement:1

Summen af alle mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden, samt kapital-andele. I relation til bestemmelser om engagementer i §§ 145 og 148 undtages følgende mellemvæ-render:a) Ved valutatransaktioner: Mellemværender, som er indgået i forbindelse med den almindeligeafvikling af en transaktion i et tidsrum på 48 timer, efter at betaling har fundet sted.b) Ved køb eller salg af værdipapirer: Mellemværender, der er indgået i forbindelse med denalmindelige afvikling af en transaktion i et tidsrum på fem arbejdsdage, efter at betalinghar fundet sted, eller værdipapirerne er leveret, alt efter, hvilken dato der ligger først.c) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling afværdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud om clearing,afvikling og deponering af finansielle instrumenter til kunder: Mellemværender vedrørendeforsinket modtagelse af finansiering og andre mellemværender, der opstår som følge afkundeaktiviteten, og som ikke varer længere end den følgende arbejdsdag.d) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling afværdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank: Intradag-mellemværender med institutter, der yder disse tjenester.«4.I§ 5, stk. 7, nr. 1,ændres »124-126« til: »124, 125 og 126«.5.I§ 9, stk. 3,ændres »§ 2, nr. 12« til: »§ 2, stk. 2«.6.§ 64affattes således:»§64.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal have fyldestgø-rende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.Stk. 2.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen må ikke1) være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansiellelovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sithverv eller sin stilling på betryggende måde,2) have anmeldt betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs ellergældssanering, eller være i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering, ellertvangsakkord,3) på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager idriften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre den finansielle virksom-hed tab eller risiko for tab, eller4) have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vilvaretage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Stk. 3.Ved vurderingen af om et medlem af bestyrelsen eller direktionen opfylder kravene i stk. 2,skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.Stk. 4.Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed meddeler Finanstil-synet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres indtræden i virksomhe-dens ledelse, samt hvis forholdene efterfølgende ændres.Stk. 5.Stk. 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af be-styrelsen og direktionen i en finansiel holdingvirksomhed.Stk. 6.Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for generalagenter, jf. § 35.«7.I§ 65indsættes somstk. 2:»Stk.2.Finanstilsynet kan fastsætte regler om forretningsordenens indhold.«8.§ 70affattes således:

»§70.Bestyrelsen for en finansiel virksomhed skal1) fastlægge, hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter virksomheden skal udføre,2) identificere og kvantificere virksomhedens væsentlige risici og fastlægge virksomhedens risi-koprofil, herunder fastsætte hvilke og hvor store risici, virksomheden må påtage sig, samt3) fastlægge politikker for hver af virksomhedens væsentlige aktiviteter samt risici knyttet hertilunder hensyntagen til samspillet mellem disse.Stk. 2.På grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker skal bestyrelsen for denfinansielle virksomhed give direktionen skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre den finansiellevirksomhed,2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,3) regler om, hvilke dispositioner, der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositionerdirektionen kan foretage som led i sin stilling, samt4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om den finan-sielle virksomheds risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktio-nen og om overholdelsen af grænser fastsat i lovgivningen.Stk. 3.Bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal løbende tage stilling til, om virksomhedensrisikoprofil og politikker samt retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til virksomhe-dens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samtde markedsforhold, som virksomhedens aktiviteter drives under.Stk. 4.Bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal løbende vurdere, om direktionen varetagersine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker samt ret-ningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke ertilfældet.Stk. 5.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forholdene omfattet af stk. 1-4.«9.§ 71affattes således:»§71.En finansiel virksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfor-deling,2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virk-somheden er eller kan blive udsat for,5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hensigts-mæssig anvendelse af disse,6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyg-gelse af interessekonflikter,7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, og8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forholdene nævnt i stk. 1.«10.I§ 118indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk.4.Oplysninger om en kapital- eller ratepension, der er oprettet i et pengeinstitut som en delaf en arbejdsmarkedspensionsordning, kan, til brug for rådgivning om ordningen, videregives frapengeinstituttet til et forsikringsadministrationsfællesskab, der er koncernforbundet med pengeinsti-tuttet.«Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

11.I§ 118, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.12.I§ 121, stk. 1,ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.13.I§ 125, stk. 7, 2. pkt.,ændres »basiskapitalen« til: »den tilstrækkelige basiskapital«.14.Efter § 125 indsættes:»§ 125 a.Uanset § 124, stk. 2, og § 125, stk. 2-6, skal en virksomhed, der anvender en intern me-tode til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko eller operationelrisiko, jf. § 143, stk. 3, i2010 og 2011 have en basiskapital, der mindst udgør 6,4 pct. at de risikovægtede poster opgjort ioverensstemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006, eller i regler fastsat imedfør af stk. 2.Stk. 2.Ved opgørelse af kravet i medfør af stk. 1, kan Finanstilsynet tillade, at virksomheden an-vender en enklere metode end den, der fremgår af de regler der var gældende den 31. december2006, hvis virksomheden kan godtgøre, at det derved beregnede risikovægtede poster ikke vil væremindre end de risikovægtede poster opgjort efter reglerne, der var gældende den 31. december2006.«15.I§ 127ændres »124-126« til: »124, 125 og 126«, og efter »stk. 5« indsættes: », og i 2010 og2011 for virksomheder, der anvender en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster for kre-ditrisiko eller operationel risiko, jf. § 143, stk. 3, tillige mindstekravet til basiskapitalen i § 125 a«.16.I§ 129, stk. 1, nr. 5,ændres »stk. 3« til: »stk. 8«.17.I§ 129, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Hybrid kernekapital efter stk. 1, nr. 8, kan udgøre op til 50 pct. af kernekapitalen efterfradragene nævnt i § 131, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4 og 5, jf. dog stk. 5, hvis aftalen i forbindelse medgældsstiftelse af hybrid kernekapital1) indebærer, at den hybride kernekapital skal konverteres til aktie-, garanti- eller andelskapital,såfremt pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsfor-valtningsselskabet ikke opfylder kapitalkravet i § 127, eller på anden måde er nødlidende,2) indebærer, at den hybride kernekapital på Finanstilsynets initiativ kan konverteres til aktie-,garanti- eller andelskapital, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko for, atpengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningssel-skabet ikke overholder kapitalkravet i § 127,3) ikke indeholder incitamenter til indfrielse, og4) ikke indeholder vilkår om, at gælden forfalder på et forud fastsat tidspunkt.«18.I§ 129, stk. 3,ændres »i forbindelse med gældsstiftelsen ikke indeholder vilkår om en rente-stigning, jf. dog stk. 6« til: »ikke indeholder incitamenter til indfrielse eller vilkår om, at gældenforfalder på et forud fastsat tidspunkt«.19.I§ 129, stk. 4,ændres »i forbindelse med gældsstiftelsen indeholder bestemmelser om en rente-stigning« til: »indeholder moderate incitamenter til indfrielse eller indeholder vilkår om, at gældenforfalder på et forud fastsat tidspunkt«.20.I§ 129, stk. 6,ændres »vilkår om en rentestigning« til: »incitamenter til indfrielse«, og efter»udbytteudbetalinger« indsættes: », og vilkår om stigninger i indfrielsesprisen, forudsat at sådannestigninger ikke udgør mere end 5 pct. fra det sjette år og 10 pct. fra det syvende år«.

21.I§ 129, stk. 10, 1. pkt.,ændres to steder »securitisation« til: »securitisering« og i2. pkt.ændres»securitisation« til: »en securitisering«.22.§ 131, stk. 1,affattes således:»Kernekapitalen reduceres med1) foreslået udbytte,2) immaterielle aktiver,3) skatteaktiver, jf. dog § 130, stk. 1, nr. 4, og4) et beløb, der svarer til de dele af pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabetsog investeringsforvaltningsselskabets engagementer, der i medfør af § 145, stk. 11, ikke omfat-tes af bestemmelserne i medfør af § 145, stk. 1-7.«23.§ 131, stk. 2, nr. 2og3,affattes således:»2) den anden halvdel af de fradrag, der er nævnt i § 139, stk. 1, nr. 1-3,3) den anden halvdel af de fradrag, der er nævnt i § 139, stk. 1, nr. 4-7,«24.§ 132affattes således:»§ 132.Hybrid kernekapital medregnes i basiskapitalen for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. dog § 135, stk. 3, såfremt følgendebetingelser er opfyldt:1) Beløbet skal være indbetalt til pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet ellerinvesteringsforvaltningsselskabet.2) Et eventuelt på forhånd fastsat tidspunkt for gældens forfald må tidligst indtræde 30 år efterindbetalingen og må ikke kombineres med incitamenter til indfrielse af gælden.3) Bortset fra ved et eventuelt på forhånd aftalt tidspunkt for gældens forfald må gælden kun for-falde, hvis pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvalt-ningsselskabet træder i likvidation eller erklæres konkurs.4) Gælden må kun indfries på pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets ellerinvesteringsforvaltningsselskabets initiativ, med Finanstilsynets tilladelse, og tidligst 5 år efterindbetalingen.5) Eventuelle aftalte incitamenter til indfrielse skal være moderate og må tidligst indtræde 10 årefter indbetalingen.6) Långiverens krav mod pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investe-ringsforvaltningsselskabet skal være efterstillet al anden ikke-efterstillet gæld samt kapitalennævnt i § 136.7) Långiverens krav mod pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investe-ringsforvaltningsselskabet må ikke være dækket af sikkerhed stillet af pengeinstituttet, realkre-ditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet eller virksomheder-ne nævnt i § 181, stk. 1, eller på anden måde være sikret en fortrinsret i forhold til pengeinsti-tuttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets øv-rige kreditorer.8) Forrentning af gælden skal ifølge aftalen bortfalde, hvis pengeinstituttet, realkreditinstituttet,fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet ikke opfylder kapitalkravet i §127.9) Pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet og investeringsforvaltningsselska-bets øverste myndighed skal ifølge aftalen kunne beslutte, at forrentning af gælden bortfalder,hvis det skønnes nødvendigt for at bevare virksomhedens finansielle sundhed.10) Renten må ikke ændres på grundlag af kreditors vurdering af pengeinstituttet, realkreditinstitut-tet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet.5

11) Pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet og investeringsforvaltningsselska-bets øverste myndighed skal kunne nedskrive den hybride kernekapital og ikke-betalte renter,hvis aktie-, garanti- eller andelskapitalen nedsættes, eller hvis egenkapitalen i seriereservefondei realkreditinstituttet er tabt.Stk. 2.Uanset stk. 1, nr. 4, kan hybrid kernekapital med Finanstilsynets tilladelse indfries tidligereend 5 år efter indbetalingen i tilfælde af en ændring i reglerne for den skattemæssige eller solvens-mæssige behandling af det pågældende instrument.Stk. 3.Uanset stk. 1, nr. 4, kan hybrid kernekapital med Finanstilsynets tilladelse indfries tidligereend 5 år efter indbetalingen, såfremt det erstattes af indbetalt kernekapital af mindst samme kvalitet.Stk. 4.Uanset stk. 1, nr. 11, kan aftalen indeholde bestemmelser om, at nedskrivning af kapitalenkun kan ske, hvis pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsfor-valtningsselskabet efterfølgende enten tilføres ny kapital, således at kapitalkravet opfyldes, ellerophører uden tab for de ikke-efterstillede kreditorer. Den hybride kernekapital og ikke-betalte renterkan kun nedskrives med et beløb, som forud er godkendt af de eksterne revisorer og Finanstilsynet.Stk. 5.Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet el-ler investeringsforvaltningsselskabet til enhver tid kan erhverve egen hybrid kernekapital til eje påop til 3 pct. af den samlede udstedte kapital, såfremt erhvervelsen sker med henblik på videresalg,dog maksimalt 10 pct. af en enkelt udstedelse.Stk. 6.Uanset stk. 1, nr. 4, kan hybrid kernekapital, der udstedes i medfør af lov om statsligt kapi-talindskud i kreditinstitutter, og som i henhold til aftaler i forbindelse med gældsstiftelse kan indfri-es med Finanstilsynets tilladelse tidligst 3 år efter indbetalingen, medregnes i basiskapitalen, så-fremt kernekapitalen efter indfrielsen udgør mindst 12 pct.Stk. 7.Den hybride kernekapital, der medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen, reduceres med1) 25 pct. af den udstedte kapital, når der er mindre end 3 år og minimum 2 år til et eventuelt påforhånd aftalt tidspunkt for gældens forfald,2) 50 pct. af den udstedte kapital, når der er mindre end 2 år og minimum 1 år til et eventuelt påforhånd aftalt tidspunkt for gældens forfald,3) 75 pct. af den udstedte kapital, når den er mindre en 1 år til et eventuelt på forhånd aftalt tids-punkt for gældens forfald, og4) beholdningen af egen hybrid kernekapital samt egen hybrid kernekapital, der tjener som sikker-hed for lån eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglersel-skabet eller investeringsforvaltningsselskabet.Stk. 8.Finanstilsynet kan kræve, at forrentning af gælden bortfalder, såfremt det vurderes nødven-digt af hensyn til pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investerings-forvaltningsselskabets likviditets- og solvensmæssige forhold.Stk. 9.Finanstilsynet kan tillade, at rentebetalinger, der ellers ville bortfalde i medfør af stk. 1, nr.8 og 9, erstattes af indbetalt aktie-, garanti- eller andelskapital.Stk. 10.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for1) indfrielse af gælden i medfør af stk. 1, nr. 4,2) moderate incitamenter til indfrielse i medfør af stk. 1, nr. 5, og3) nedskrivning af den hybride kernekapital i medfør af stk. 1, nr. 11.«25.Efter § 132 indsættes:»§ 132 a.Hybrid kernekapital, der kunne medregnes i kernekapitalen før 1. juli 2010, men somikke opfylder alle kravene i henhold til § 132, kan frem til 31. december 2040 sidestilles med hybridkernekapital, der opfylder kravene i § 132, dog med følgende begrænsninger:

1) I perioden fra 1. januar 2020 til 31. december 2029 må sådan kapital højst udgøre 20 pct. afkernekapitalen reduceret med værdien af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende un-derskud.2) I perioden fra 1. januar 2030 til 31. december 2039 må sådan kapital højst udgøre 10 pct. afkernekapitalen reduceret med værdien af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende un-derskud.Stk. 2.Hybrid kernekapital, der kunne medregnes med op til 50 pct. af kernekapitalen inklusivehybrid kernekapital før 1. juli 2010, men som ikke opfylder kravene i henhold til § 129, stk. 2, nr. 1,sidestilles med hybrid kernekapital, der opfylder kravene i § 129, stk. 2, nr. 1, frem til 31. december2040 med samme begrænsninger, som angivet i stk. 1, nr. 1 og 2.Stk. 3.Hybrid kernekapital, der kunne medregnes med op til 35 pct. af kernekapitalen inklusivehybrid kernekapital før 1. juli 2010, men som ikke opfylder kravene i henhold til § 129, stk. 2, nr. 2,sidestilles med hybrid kernekapital, der opfylder kravene i § 129, stk. 2, nr. 2, frem til 31. december2040 med samme begrænsninger, som angivet i stk. 1, nr. 1 og 2.«26.I§ 135, stk. 1, nr. 4,ændres »securitisation, securitisationpositioner« til: »securitisering, securi-tiseringspositioner«.27.I§ 135, stk. 2,indsættes som 2. pkt.:»Ved opgørelsen af denne pct. skal securitiseringspositioner med en risikovægt på 1250 pct. ikkemedregnes.«28.I§ 136, stk. 1,indsættes efter »opfyldt«: », jf. dog § 135, stk. 3«.29.I§ 136, stk. 4,indsættes efter »lånekapital«: », der medregnes ved opgørelsen af basiskapita-len,«.30.I§ 136, stk. 5,ændres », jf. § 132, stk. 2« til: »på udstedelsesdagen, der er forskellen mellemrenteforhøjelsens rentegrundlag og udstedelsens oprindelige rentegrundlag«.31.§ 136, stk. 6,affattes således:»Stk.6.Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabeteller investeringsforvaltningsselskabet til enhver tid kan erhverve egen ansvarlig lånekapital til ejeeller sikkerhed på op til 3 pct. af den samlede udstedte kapital, dog maksimalt 10 pct. af en enkeltudstedelse.«32.I§ 139, stk. 1, nr. 2,ændres »nævnte institutter« til: »nævnte virksomheder, som ikke er omfat-tet af fradrag i medfør af § 145, stk. 11, jf. § 131, stk. 1, nr. 4 «.33.I§ 139, stk. 1, nr. 3,ændres »eller stk. 2, nr. 1« til: », stk. 2, nr. 1, eller af fradrag i medfør af §145, stk. 11, jf. § 131, stk. 1, nr. 4,«.34.I§ 139, stk. 1, nr. 4,ændres »securitisation, securitisationpositioner« til: »securitisering, securi-tiseringspositioner«.35.I§ 139, stk. 1, nr. 6,indsættes efter »forfald«: », bortset fra beløb omfattet af fradrag i medfør af§ 145, stk. 11, jf. § 131, stk. 1, nr. 4«.36.I§ 139, stk. 1,indsættes somnr. 7:»7) Et beløb, der svarer til værdien af securitiseringspositioner, der i medfør af de i § 143, stk. 1, nr.1, udstedte regler, tildeles en risikovægt på 1250 pct., medmindre beløbet indgår i opgørelsen af7

de risikovægtede poster eller medmindre securitiseringspositionen indgår i engagementer, derfradrages i medfør af § 145, stk. 11, jf. § 131, stk. 1, nr. 4.«37.I§ 139, stk. 2, nr. 1, 1. pkt.,indsættes efter »finansieringsinstitutter«: », som ikke er omfattet affradrag i medfør af § 145, stk. 11, jf. § 131, stk. 1, nr. 4«.38.I§ 139indsættes somstk. 10:»Stk.10.Ved opgørelse af beløbene i stk. 2, nr. 2 og 3, indgår ikke beløb omfattet af fradrag imedfør af § 145, stk. 11, jf. § 131, stk. 1, nr. 4.«39.I§ 144, stk. 1, 1. og 2. pkt.,ændres »solvenskravet i § 124, stk. 2, nr. 1, og stk. 5« til: »kapital-kravet i § 127«.40.§ 145affattes således:»§ 145.Et engagement, jf. § 5, stk. 1, nr. 16, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundnekunder må efter fradrag for henholdsvis særlig sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier m.v.ikke overstige 25 pct. af basiskapitalen, jf. § 128. Basiskapitalen opgøres uden tillæg i medfør af §135, stk. 1, nr. 4, og fradrag i medfør af § 139, stk. 1, nr. 4 og 5.Stk. 2.Er kunden et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvalt-ningsselskab, må engagementet efter fradrag for henholdsvis særlig sikre dele og modtagne sikker-heder, garantier m.v., uanset stk. 1, udgøre op til 1 mia. kr., forudsat1) at de indbyrdes forbundne kunders engagementer, der ikke er pengeinstitutter, realkreditinstitut-ter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber, tilsammen ikke overstigergrænsen i stk. 1, og2) engagementet ikke overstiger en rimelig grænse i forhold til basiskapitalen.Stk. 3.Grænsen i stk. 2, nr. 2, fastsættes af virksomheden og må ikke overstige 100 pct. af basis-kapitalen, opgjort uden tillæg i medfør af § 135, stk. 1, nr. 4, og fradrag i medfør af § 139, stk. 1, nr.4 og 5. Finanstilsynet kan i individuelle tilfælde tillade en grænse, der overstiger 100 pct. af basis-kapitalen.Stk. 4.Engagementer, der før fradrag for henholdsvis særlig sikre dele og modtagne sikkerheder,garantier m.v. udgør 10 pct. eller mere af basiskapitalen, skal indberettes til Finanstilsynet hvertkvartal. Ved opgørelsen skal de dele af engagementet, der består af genkøbsaftaler, udlån eller ind-lån i værdipapirer eller råvarer, dog medregnes efter fradrag for modtagne sikkerheder, garantierm.v.Stk. 5.Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningssel-skaber, der har tilladelse til at anvende en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster forkreditrisiko efter reglerne udstedt i medfør af § 143, skal hvert kvartal indberette de 20 største en-gagementer opgjort efter fradrag for særlig sikre dele.Stk. 6.Overstiger engagementerne de grænser, der er fastsat i stk. 1 og 2, skal Finanstilsynet om-gående underrettes. Finanstilsynet kan, hvis omstændighederne taler for det, indrømme en frist til atoverholde grænserne i stk. 1 og 2.Stk. 7.Finanstilsynet kan tillade, at engagementer i handelsbeholdningen overskrider grænserne istk. 1 og 2. Finanstilsynet kan betinge tilladelsen. Overskrides betingelserne i tilladelsen, skal Fi-nanstilsynet straks underrettes.Stk. 8.De i stk. 1 og 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer med virksomhe-der, der indgår fuldt i konsolideringen.Stk. 9.Beløb, der er fradraget i basiskapitalen efter § 139, stk. 1, nr. 1, medregnes ikke i engage-menter med datterselskaber eller associerede selskaber, der driver forsikringsvirksomhed.

Stk. 10.Beløb, der er fradraget basiskapitalen efter § 139, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1 og 2, med-regnes ikke i engagementet med udstederen af kapitalandelene.Stk. 11.Finanstilsynet kan tillade, at engagementer eller dele af engagementer undtages fra be-stemmelserne i stk. 1-4, såfremt beløbet fratrækkes i kernekapitalen i medfør af § 131, stk. 1, nr. 4.«41.§ 148affattes således:»§ 148.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for1) opgørelse af et engagement med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder,2) indberetning af engagementer i henhold til § 145, stk. 4 og 5,3) fradrag i engagementer for særlig sikre dele,4) fradrag i engagementer for modtagne sikkerheder, garantier m.v.,5) opgørelse, indberetning og grænser for de samlede valuta- og andre markedsrisici, og6) krav for at opnå tilladelse i henhold til § 145, stk. 7.«42.I§ 150, 2. pkt.,ændres »særlig sikre krav« til: »særlig sikre dele, jf. § 148, stk. 1, nr. 3«.43.I§ 152indsættes somstk. 4:»Stk.4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold.«44.I§ 170, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt.ogstk. 4, 1. pkt.,indsættes efter »nr. 1,«: »og §125 a«.45.I§ 225, stk. 1,ændres »og § 125, stk. 2-5 og 8« til »§ 125, stk. 2-5 og 8, og § 125 a«.46.I§ 244, 1. pkt.,ændres »solvenskravet i § 124« til: »kapitalkravet i § 127«.47.I§ 246, stk. 1,indsættes to steder og i§ 246, stk. 2,indsættes efter »og 8«: », og § 125 a«.48.I§ 247 aindsættes efter stk. 2 som nye stykker:»Stk.3.Administrationsboet er en selvstændig juridisk person.Stk. 4.Administrator skal opfylde habilitetskrav svarende til krav til kurator mv. i konkurslovens§ 238, stk. 1 og 2. Administrator og eventuelle medadministratorer må ikke være en og samme per-son som kurator i et konkursbo efter pengeinstituttet. Administrator og evt. medadministratorer måikke være ansat i samme virksomhed som kurator.«Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.49.I§ 247 a, stk. 5,der bliverstk. 7, indsættes som 2. pkt.:»Administrationsboet skal efterleve bestemmelserne vedrørende pengeinstitutter i henholdsvis be-kendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring og bekendtgørelse om regi-strering af aktiver m.v. til dækning af særligt dækkede obligationer.«50.Efter§ 247 a, stk. 5,der bliver stk. 7, indsættes som nye stykker:»Stk.8.Bestemmelserne i denne lov om økonomi- og erhvervsministerens og Finanstilsynets be-føjelser og finansielle virksomheders pligter overfor økonomi- og erhvervsministeren og Finanstil-synet finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for administrationsboet.Stk. 9.Har administrator og eventuelle medadministratorer ikke i forvejen en ansvarsforsikring,der må anses for tilstrækkelig til at dække administrationsboets ansvar på grund af fejl og forsøm-melser under administrationen af boet, skal administrator straks efter udpegningen tegne en sådanforsikring.

Stk. 10.Administrator skal straks efter udpegningen ved tegning af sædvanlig kautionsforsikringeller på anden lignende måde sikre boet mod tab. Sikkerhedens størrelse skal til enhver tid svare til1 pct. af aktivernes værdi, dog maksimum 100 mio. kr. I perioden, indtil der er foretaget en vurde-ring af de registrerede aktivers værdi efter § 247 b, stk. 3, skal sikkerheden beregnes ud fra en an-slået værdi. Udgiften til kautionsforsikring afholdes som boudgift.«51.§ 247 b, stk. 4,ophæves og i stedet indsættes:»Stk.4.Konstateres det ved vurderingen efter stk. 3, at de registrerede aktivers værdi ikke svarertil værdien af de obligationer, finansielle instrumenter og lån efter § 152 b, stk. 1, som aktiverneligger til sikkerhed for, skal administrator rejse krav mod pengeinstituttet om opfyldning af regi-stret, således at aktivernes værdi svarer til værdien af obligationer, finansielle instrumenter og lån.Tilsvarende skal administrator rejse krav mod pengeinstituttet om opfyldning af registret, hvis detpå et tidspunkt under administrationen konstateres, at der er underdækning i registret. Pengeinstitut-tet hæfter således fortsat for, at der er de fornødne aktiver i registret, uagtet dette er sat under admi-nistration. Overdrager administrator hele eller dele af registret, vil køber ikke kunne rejse nye kravmod pengeinstituttet, hvis der opstår yderligere underdækning efter overdragelsen. Hvis kun dele afregistret overdrages, hæfter pengeinstituttet fortsat for eventuel underdækning i den tilbageblevnedel af registret. Er pengeinstituttet erklæret konkurs, anvendes bestemmelserne i § 247 d.Stk. 5.Konstateres det ved vurderingen af de registrerede aktiver, at administrationsboet er insol-vent, skal administrator indgive konkursbegæring. Dette gælder også, hvis administrator efterføl-gende konstaterer, at dette er tilfældet. Administrationsboet er insolvent, hvis det ikke kan opfyldesine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blotat være forbigående.Stk. 6.Administrationsboet kan ikke afsluttes, før boets forpligtelser i henhold til § 247 a og deregistrerede aktiver omfattet af § 247 b er overdraget, jf. § 247 g, der er indgivet konkursbegæringog konkursbehandlingen er afsluttet, eller samtlige de obligationer, som aktiverne i registeret liggertil sikkerhed for, er indfriet, og de finansielle instrumenter er afviklet. Er der overskydende midler iboet ved afslutningen, skal disse tilbageføres til pengeinstituttet eller pengeinstituttet under konkurs,jf. § 247 d, stk. 4.«Stk. 5-6 bliver herefter stk. 7-8.52.Efter § 247 f indsættes:»§247 g.Administrator skal, efter at de registrerede aktiver er vurderet, jf. § 247 b, stk. 3, arbejdefor, at boets forpligtelser i henhold til § 247 a og registrerede aktiver omfattet af § 247 b overdragestil et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller iet land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har tilladelse tilat udstede særligt dækkede obligationer, som defineret i bilag VI, del 1, punkt 68-71, i direktivet omadgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.Stk. 2.Kan administrator ikke overdrage boets forpligtelser i henhold til § 247 a og de registreredeaktiver omfattet af § 247 b, skal administrator drive administrationsboet videre i overensstemmelsemed de i § 247 h nævnte vilkår, med mindre betingelserne for at indgive konkursbegæring er tilstede, jf. § 247 b, stk. 5. Administrator skal dog fortsat arbejde for overdragelse efter stk. 1.Stk. 3.Overdragelse af hele eller dele af boets forpligtelser i henhold til § 247 a og registreredeaktiver omfattet af § 247 b til et andet kreditinstitut, jf. stk. 1, skal godkendes af økonomi- og er-hvervsministeren. Dette gælder dog ikke, hvis der alene afhændes enkelte aktiver efter § 247 h, stk.3.Stk. 4.Med mindre økonomi- og erhvervsministeren på det foreliggende grundlag finder, at over-dragelsen ikke bør godkendes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkteoverdragelse i Statstidende og i landsdækkende dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfor-10

dring til de berørte obligationsejere til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kor-tere end 1 måned, skriftligt at meddele det til Finanstilsynet, hvis de har indsigelser mod overdra-gelsen. Administrator skal samtidig sende meddelelse om den påtænkte overdragelse og redegørel-sen til de obligationsejere, som administrator kender adressen på.Stk. 5.Efter udløbet af den i stk. 3 nævnte frist træffer økonomi- og erhvervsministeren underhensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt registeret kan overdrages i over-ensstemmelse med det fremsatte forslag.Stk. 6.Overdragelsen kan ikke påberåbes af ejerne af de særligt dækkede obligationer som årsagtil førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.§ 247 h.Administrator kan udstede obligationer til refinansiering af særligt dækkede obligationer,der udløber. Obligationerne benævnes refinansieringsobligationer og må ikke benævnes særligtdækkede obligationer. Refinansieringsobligationerne får, som de særligt dækkede obligationer, deerstatter, sikkerhed i aktivmassen i administrationsboet. Administrator må ikke udstede refinansie-ringsobligationer, hvis der ikke efter udstedelsen kan forventes at være tilstrækkelige midler i boettil betaling af renter og afdrag til indehavere af særligt dækkede obligationer, eventuelle refinansie-ringsobligationer og modparter på finansielle instrumenter. Administrator kan tillige indgå aftalerom finansielle instrumenter til risikoafdækningsformål.Stk. 2.Administrator kan optage kortvarige lån til dækning af midlertidige likviditetsunderskud iadministrationsboet opstået på grund af manglende tidsmæssigt sammenfald mellem indbetalingertil boet fra låntagere og udbetalinger fra boet til obligationsejere. Provenuet fra sådanne lån må ale-ne anvendes til betaling af renter og afdrag til ejerne af de særligt dækkede obligationer og eventu-elle refinansieringsobligationer.Stk. 3.Administrator kan tillige sælge aktiver fra boet til brug for dækning af midlertidige likvidi-tetsunderskud i administrationsboet opstået på grund af manglende tidsmæssigt sammenfald mellemindbetalinger til boet fra låntagere og udbetalinger fra boet til obligationsejere. Salg af aktiver kankun ske i begrænset omfang og til en minimumspris fastsat på forhånd.§ 247 i.Tages administrationsboet under konkursbehandling, behandles boet i overensstemmelsemed konkurslovens regler, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Aktiverne i administrationsboet, herunder finansielle instrumenter, opgjort efter fradrag afudgifter til administrator, anvendes i lige forhold til betaling af krav fra indehaverne af de særligtdækkede obligationer, modparter på de finansielle instrumenter, som de registrerede aktiver og afta-ler ligger til grund for, indehavere af eventuelle refinansieringsobligationer udstedt af administratori medfør af § 247 h, stk. 1, og dækning af lån, som administrationsboet har optaget i medfør af §247 h, stk. 2. Overskydende midler indgår i konkursmassen, jf. § 32 i konkursloven.«53.I§ 333 a, stk. 2, nr. 5,indsættes efter »Fællesråd«: »i forening eller hver for sig«.54.§ 344, stk. 5, 1. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:»Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremmeden finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markeder. Finanstilsynet skal isin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forret-ningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvorden tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger.«55.§ 350, stk. 1, nr. 2,affattes således:»2) der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling på grund af indreeller ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.«

56.I§ 360, stk. 1,ændres »bevilling fratrukket salg af varer og tjenesteydelser samt renteindtægterdækkes af afgifter« til: » indtægter i Finansloven bortset fra salg af varer og tjenesteydelser opkræ-ves som afgift«.57.I§ 373, stk. 1,ændres » § 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §§ 65-67« til: »§ 64, stk. 4, jf. stk. 2,nr. 1 og 2, § 65, stk. 1, §§ 66 og 67«, »§ 118, stk. 4« ændres til: »§ 118, stk. 5«, efter »§ 125, stk. 1-3, 5 og 7,« indsættes: »§ 125 a,«, efter » § 129, stk. 9,« indsættes: »§ 132, stk. 1, nr. 4,«, »§ 145, stk.1-3 og stk. 4, 1. pkt.« ændres til: »§ 145, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt.«, og »150-152« ændres til: »150 og 151, § 152, stk. 1-3«.58.I§ 373, stk. 2,ændres »§ 70« til: »§ 70, stk. 1-4«, og efter »§ 199, stk. 2 og 5,« indsættes: », §247 a, stk. 9 og 10,«.59.I§ 373, stk. 6og7,indsættes efter »udsteder af elektroniske penge«: », eller administrator i etadministrationsbo oprettet i medfør af § 247 a«.60.I§ 407, stk. 1,ændres »12 og 13« til: »5«.61.I§ 407, stk. 2,ændres »stk. 1, nr. 1« til: »stk. 2, nr. 1, og kapitalkravet i § 125 a«.§2I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 898 af 4. september2008, som ændret ved § 8 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 31affattes således:»§31.Konkursmassen anvendes til betaling af krav i overensstemmelse med reglerne i konkurs-lovens kapital 10. Krav fra indehaverne af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobliga-tioner, særligt dækkede obligationer, refinansieringsobligationer udstedt efter fristdagen, jf. kon-kurslovens § 1, og andre værdipapirer samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renterpå de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de i konkurslovens § 96 nævnte krav, menfør de i konkurslovens § 97 nævnte fordringer.«2.§ 32, stk. 1, 2. pkt.,affattes således:»Med det beskikkede tilsyns samtykke kan realkreditinstitutter indgå aftaler om finansielle in-strumenter, optage lån til de i 1. pkt. nævnte betalinger, herunder udstede refinansieringsobligatio-ner til erstatning af udløbne obligationer i den pågældende serie og stille sikkerhed for sådanne lån iaktiver bortset fra realkreditpantebreve, der ligger til sikkerhed for obligationer, tilhørende den ellerde serier med seriereservefond, for hvilke betaling finder sted.«3.§ 32, stk. 2, 3. pkt.,affattes således:»Kurator kan indgå aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til de i 1. pkt. nævnte betalin-ger, herunder udstede refinansieringsobligationer til erstatning af udløbne obligationer i den pågæl-dende serie og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra realkreditpantebreve, der liggertil sikkerhed for obligationer, tilhørende den eller de serier med seriereservefond, for hvilke betalingfinder sted.«4.I§ 32indsættes somstk. 3-5:»Stk.3.Udsteder det beskikkede tilsyn eller kurator refinansieringsobligationer til erstatning afudløbne obligationer i den pågældende serie eller gruppe af serier med seriereservefond, gælder12

forbuddet mod at stille sikkerhed i realkreditpantebrevet, der ligger til sikkerhed for obligationerne,ikke.Stk. 4.Det beskikkede tilsyn eller kurator må ikke udstede refinansieringsobligationer, hvis derikke efter udstedelsen kan forventes at være tilstrækkeligt med midler til betaling af krav fra kredi-torerne i serien eller grupperne med seriereservefonden.Stk. 5.Optager det beskikkede tilsyn eller kurator lån bortset fra refinansieringsobligationer tilbrug for at opfylde sine betalingsforpligtigelser i henhold til krav fra indehavere af realkreditobliga-tioner, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer eller refinansierings-obligationer udstedt i serier eller grupper af serier med seriereservefond, kan det beskikkede tilsyneller kurator, som grundlag for låneoptagelsen, stille sikkerhed i den førstkommende terminsindbe-taling fra låntagerne på realkreditpantebrevene uanset stk. 1 og 2.«5.Efter § 32 indsættes:»§32 a.Der kan ikke ske overførsel af midler mellem serier med seriereservefond og realkredit-instituttet i øvrigt efter anmeldelse af betalingsstandsning eller afsigelse af konkursdekret.«6.§ 33 affattes således:»§33.Kurator eller realkreditinstituttet kan med det beskikkede tilsyns samtykke indgå aftale omsamlet overdragelse af en serie eller grupper af serier med seriereservefond til et andet realkreditin-stitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fælles-skabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har tilladelse til at udstede realkre-ditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.Stk. 2.Overdragelse af en serie eller grupper af serier med seriereservefond forudsætter, at øko-nomi- og erhvervsministeren kan meddele tilladelse hertil. Ansøgning om overdragelse skal ledsa-ges af aftalegrundlaget mellem realkreditinstituttet, der er i betalingsstandsning eller under kon-kursbehandling og det selskab, der ønsker at erhverve serien eller serierne med seriereservefond.Udover selve aftalegrundlaget skal økonomi- og erhvervsministeren foretage en vurdering af sel-skabet, der skal overtage serien eller grupper af serier med seriereservefond, herunder særligt hvor-vidt selskabet overholder den finansielle regulering.Stk. 3.Med mindre økonomi- og erhvervsministeren på det foreliggende grundlag finder, at over-dragelsen ikke bør godkendes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkteoverdragelse i Statstidende og i landsdækkende dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfor-dring til de berørte obligationsejere til inden en frist, fastsat af Finanstilsynet, der ikke må være kor-tere end 1 måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, hvis de har indsigelser mod overdragelsen.Stk. 4.Efter udløbet af den i stk. 3 nævnte frist træffer økonomi- og erhvervsministeren underhensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt serien eller grupper af serier medseriereservefond kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag.Stk. 5.Overdragelsen kan ikke påberåbes af indehavere af obligationer, som er udstedt af det afgi-vende realkreditinstitut, og modparter på finansielle instrumenter, jf. § 26, stk. 4, som årsag til førti-dig indfrielse af betalingsforpligtelser. Overdragelsen fratager endvidere ikke de overdragede lånta-geres ret til at foretage hel eller delvis indfrielse af realkreditlån i overensstemmelse med de særligeindfrielsesvilkår, der gælder for lånet.«§3I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009, som ændret ved§ 9 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1.§ 9affattes således:»§9.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1 skal have fyl-destgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.Stk. 2.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1 må ikke1) være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansiellelovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sithverv eller sin stilling på betryggende måde,2) have anmeldt betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs ellergældssanering, eller være i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering, ellertvangsakkord, eller3) have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vilvaretage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Stk. 3.Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen opfylder kravene i stk.2, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.Stk. 4.Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, medde-ler Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres indtræden ivirksomhedens ledelse, samt hvis forholdene efterfølgende ændres.Stk. 5.Den eller de personer, der faktisk leder en allerede godkendt operatør af et reguleret mar-keds forretninger i overensstemmelse med reglerne i direktiv om markeder for finansielle instru-menter (MiFID-direktivet), anses for at opfylde kravene i stk. 1 i forbindelse med ansøgning omtilladelse til at drive et reguleret marked.«2.I§ 28 a, stk. 4, nr. 4, litra b,ændres »stk. 1, nr. 1-5« til: »stk. 2 og 3«.3.§ 31, stk. 3,affattes således:»Stk.3.Bestemmende indflydelse foreligger desuden, når en erhverver, der ikke ejer mere endhalvdelen af stemmerettighederne i et selskab, har1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investo-rer,2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægteller aftale,3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan ogdette organ besidder den bestemmende indflydelse over selskabet eller4) besiddelse over mere end en tredjedel af stemmerettighederne i selskabet samt det faktiske fler-tal af stemmerne på generalforsamlingen eller et tilsvarende organ og derved besidder den fak-tiske bestemmende indflydelse over selskabet.«4.I§ 93, stk. 1,indsættes efter »§ 8 a, stk. 2,«: »§ 9, stk. 4,«.§4I lov nr. 385 af 25. maj 2009 om betalingstjenester foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel indsættes som2. pkt.:»Loven indeholder endvidere bestemmelser om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådetsforordning nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabetog om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 (EU-Tidende 2009 nr. L 266, s. 11).«2.I§ 5, stk. 2,ændres »§§ 55,« til: »§ 55, § 57, stk. 3, og §§«.

3.§ 18affattes således:»§18.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et betalingsinstitut, og hvor det er relevant, le-delsesansvarlige for virksomhedens betalingstjenestevirksomhed, skal have fyldestgørende erfaringtil at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.Stk. 2.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen, og hvor det er relevant, ledelsesansvarlige forvirksomhedens betalingstjenestevirksomhed, må ikke1) være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansiellelovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sithverv eller sin stilling på betryggende måde,2) have anmeldt betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs ellergældssanering, eller være i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering, ellertvangsakkord,3) på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager idriften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre den finansielle virksom-hed tab eller risiko for tab, eller4) have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vilvaretage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Stk. 3.Ved vurderingen af om et medlem af bestyrelsen eller direktionen, og hvor det er relevant,ledelsesansvarlige for virksomhedens betalingstjenestevirksomhed opfylder kravene i stk. 2, skalder lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.Stk. 4.Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et betalingsinstitut, og hvor det er relevant,ledelsesansvarlige for virksomhedens betalingstjenestevirksomhed meddeler Finanstilsynet oplys-ninger om forhold nævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse,samt hvis forholdene efterfølgende ændres.«4.I§ 86, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Tilsvarende gælder for artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr.2560/2001.«5.I§ 86, stk. 2,indsættes to steder efter »kapitel 5-8«: »samt artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentetsog Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophæ-velse af forordning (EF) nr. 2560/2001«.6.I§ 89indsættes efter »bestemmelser«: »samt artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, 3 og 4 og arti-kel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalingeri Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001«.7.Efter § 89 indsættes:»§89 a.Finanstilsynet kan påbyde et betalingsinstitut eller en virksomhed med begrænset tilladel-se til udbud af betalingstjenester at afsætte en direktør i instituttet eller virksomheden inden for enfrist fastsat af Finanstilsynet, hvis denne efter § 18, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.Stk. 2.Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et betalingsinstitut eller en virksom-hed med begrænset tilladelse til udbud af betalingstjenester at nedlægge sit hverv inden for fristfastsat af Finanstilsynet, hvis vedkommende efter § 18 stk. 2, ikke kan bestride hvervet.Stk. 3.Finanstilsynet kan påbyde et betalingsinstitut eller en virksomhed med begrænset tilladelsetil udbud af betalingstjenester at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en straf-fesag om overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort,

hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 18, stk. 2, nr. 1. Finans-tilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelsersom i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i et betalingsinstitut eller en virksomhed med be-grænset tilladelse til udbud af betalingstjenester at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter enfrist for efterlevelse af påbuddet.Stk. 4.Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 18, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skalfremgå af påbuddet.Stk. 5.Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af betalingsinstituttet eller virksomheden med be-grænset tilladelse til udbud af betalingstjenester og af den person, som påbuddet vedrører, forlangesindbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter atpåbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet,men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrel-sesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet ind-bringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.Stk. 6.Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efterstk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren for-lange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kunfremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udste-delsen af påbuddet eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstetved dom.Stk. 7.Har betalingsinstituttet eller virksomheden med begrænset tilladelse til udbud af betalings-tjenester ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhe-dens tilladelse, jf. § 90. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 90,hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.«8.I§ 94, stk. 1,indsættes som nyt2. pkt.:»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sager vedrørende artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentetsog Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophæ-velse af forordning (EF) nr. 2560/2001.«9.I§ 98, stk. 1,to steder og istk. 2,indsættes efter »§§ 77-81«: »samt artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabetog om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001«.10.I§ 107, stk. 2,ændres »§ 18, stk. 3« til: »§ 18, stk. 4«, og »og § 105« ændres til: »§ 105 samtartikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, 3 og 4, artikel 6 og 7 samt artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentetsog Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophæ-velse af forordning (EF) nr. 2560/2001«.11.I§ 107, stk. 3,indsættes efter »§ 89,«: »§ 89 a, stk. 2, og stk. 3, 2. pkt.,«12.Bilag 2, Metode C,affattes således:»MetodeCBeregningsgrundlag: Instituttets nettoindtægter.Betalingsinstituttets basiskapital skal udgøre et beløb, der mindst er lig med summen af følgendeelementer multipliceret med den omregningsfaktor, som er defineret i punkt 2:a) 10 pct. af den pågældende del af den relevante indikator indtil 2,5 mio. euro plusb) 8 pct. af den pågældende del af den relevante indikator fra 2,5 mio. euro indtil 5 mio. europlus

c) 6 pct. af den pågældende del af den relevante indikator fra 5 mio. euro indtil 25 mio. europlusd) 3 pct. af den pågældende del af den relevante indikator fra 25 mio. euro indtil 50 mio. europluse) 1,5 pct. af den pågældende del af den relevante indikator over 50 mio. euro.Den relevante indikator udgøres af summen af renteindtægter, renteudgifter, modtagne provisio-ner og gebyrer samt andre driftsindtægter. Hvert element medtages i summen med positivt ellernegativt fortegn. Indtægter fra henholdsvis ekstraordinære og usædvanlige poster medregnes ikke.Udgifter til outsourcing af tjenester, der leveres af tredjepart, kan medregnes, hvis disse udgifter eropkrævet af en virksomhed med hjemsted i et land inden for Den Europæiske union eller i et landuden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle områ-de.Den relevante indikator beregnes over det foregående år. Har betalingsinstituttet endnu ikke gen-nemført et helt års drift på datoen for beregningen, anvendes som grundlag for beregningen de net-toindtægter, der fremgår af instituttets estimater for det kommende år.Basiskapitalen skal dog mindst udgøre et beløb, der beregnes i overensstemmelse med denne me-tode, hvor den relevante indikator udgør 80 pct. af gennemsnittet for de forudgående to år, hvis in-stituttet har gennemført 2 års drift eller mere, og for de foregående tre år, hvis selskabet har gen-nemført 3 års drift eller mere.«§5I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordningerm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. august 2009, som ændret ved § 10 i lov nr. 516 af 12. juni2009, foretages følgende ændringer:1.§ 26, stk. 6-8,ophæves.2.§ 31affattes således:»§31.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forening skal have fyldestgørende erfaringtil at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende forening.Stk. 2.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen må ikke1) være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansiellelovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sithverv eller sin stilling på betryggende måde,2) have anmeldt betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs ellergældssanering, eller være i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering, ellertvangsakkord,3) på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager idriften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre foreningen tab eller risi-ko for tab, eller4) have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vilvaretage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Stk. 3.Ved vurderingen af om et medlem af bestyrelsen eller direktionen opfylder kravene i stk. 2,skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.Stk.4.Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en forening meddeler Finanstilsynet oplysnin-ger om forhold nævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres indtræden i foreningens ledelse, samthvis forholdene efterfølgende ændres.«

3.Efter§ 36indsættes:»§36 a.Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed, der skalvære i overensstemmelse med loven og foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal tage stilling til, omforeningens formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift. Bestyrelsenskal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en måde, der efter foreningens forholder tilfredsstillende.Stk. 2.Bestyrelsen skal ved en forretningsorden fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsen afsit hverv.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forretningsordenens indhold.§ 36 b.Bestyrelsen skal1) fastlægge den overordnede politik for foreningens virksomhed,2) fastlægge foreningens risikoprofil og udmønte den investeringspolitik, der er fastlagt i vedtæg-terne,3) identificere og kvantificere foreningens væsentlige risici, samt4) identificere og forholde sig til interessekonflikter mellem foreningen og andre foreninger, mel-lem afdelinger og andelsklasser samt mellem foreningen og dens aftalepartnere.Stk. 2.På grundlag af lovens og vedtægternes rammer samt den fastlagte risikoprofil skal bestyrel-sen give direktionen skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre foreningen,2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositionerdirektionen kan foretage som led i sin stilling, samt4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om forenin-gens risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i loven og i retningslinjerne for direktionenog om overholdelsen af grænser fastsat i loven og i vedtægterne.Stk. 3.Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om foreningens vedtægter og risikoprofil samtretningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til foreningens organisation og ressourcer,investeringernes likviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som foreningen er underlagt.Stk. 4.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstem-melse med foreningens vedtægter og den for foreningen fastlagte risikoprofil samt retningslinjernefor direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.Stk. 5.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forholdene nævnt i stk. 1-4.«4.§ 37, stk. 1-3,affattes således:»En forening skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfor-deling,2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som for-eningen er eller kan blive udsat for,5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hensigts-mæssig anvendelse af disse,6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyg-gelse af interessekonflikter,7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.18

Stk. 2.En forening skal opbygge og organisere sin virksomhed på en sådan måde, at risikoen forinteressekonflikter begrænses mest muligt.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forholdene nævnt i stk. 1.«5.I§ 110 m, stk. 1,ændres »§ 26, stk. 1, 6, 7 og 8,« til: »§ 26, stk. 1,« og efter »§ 67, stk. 4, §§«indsættes: »68 og«.6.I§ 132, stk. 1,ændres »§ 26, stk. 1 og 6-8« til: »§ 26, stk. 1«, »§ 31, stk. 3« ændres til: »§ 31, stk.4«, og efter »§ 36« indsættes: », § 36 a, stk. 1 og 2, og § 36 b, stk. 1-4«.§6I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 18. september 2008, som ændretved § 9 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 8affattes således:»§8.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sithverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.Stk. 2.Personer omfattet af §§ 5-7 må ikke1) være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansiellelovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sithverv eller sin stilling på betryggende måde,2) have anmeldt betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs ellergældssanering, eller være i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering, ellertvangsakkord, eller3) have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vilvaretage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Stk. 3.Ved vurderingen af, om personer omfattet af §§ 5-7 opfylder kravene i stk. 2, skal der læg-ges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.Stk.4.Personer omfattet af §§ 5-7 meddeler Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2både i forbindelse med deres indtræden i virksomheden, samt hvis forholdende efterfølgende æn-dres.«2.I§ 54, stk. 1,indsættes efter »§ 4,«: »§ 8, stk. 4,«.§7I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,som ændret ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 133af 24. februar 2009, § 10 i lov nr. 392 af 25. maj 2009 og § 11 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foreta-ges følgende ændringer:1.§ 21 aaffattes således:»§21 a.En pensionskasse skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfor-deling,2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,

4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som pensi-onskassen er eller kan blive udsat for,5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og pensions-kassen skal anvende disse hensigtsmæssigt,6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyg-gelse af interessekonflikter,7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, og8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forholdene omfattet af stk. 1.«2.§ 23 aaffattes således:»§23 a.Bestyrelsesmedlemmer eller direktører skal have fyldestgørende erfaring til at udøvehvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i pensionskassen.Stk. 2.Kravet i stk. 1 kan fraviges, hvis pensionskassen dokumenterer at have ansat en rådgivermed tilstrækkelige faglige kvalifikationer og erfaringer.Stk. 3.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen må ikke1) være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansiellelovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sithverv eller sin stilling på betryggende måde,2) have anmeldt betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs ellergældssanering, eller være i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering, ellertvangsakkord, eller3) have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vilvaretage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Stk. 4.Ved vurderingen af om et medlem af bestyrelsen eller direktionen opfylder kravene i stk. 3,skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.Stk. 5.Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en pensionskasse meddeler Finanstilsynet op-lysninger om forhold nævnt i stk. 3 både i forbindelse med deres indtræden i pensionskassens ledel-se, samt hvis forholdene efterfølgende ændres.«3.Efter§ 24indsættes:»§24 a.Bestyrelsen for en pensionskasse skal1) fastlægge, hvilke hovedtyper af aktiviteter pensionskassen skal udføre,2) identificere og kvantificere pensionskassens væsentlige risici og fastlægge dens risikoprofil,herunder fastsætte, hvilke og hvor store risici pensionskassen må påtage sig, samt3) fastlægge politikker for hver af pensionskassens væsentlige aktiviteter samt risici knyttet hertilunder hensyntagen til samspillet mellem disse.Stk. 2.På grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker skal bestyrelsen give di-rektøren skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktøren må påføre pensionskassen,2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositionerdirektøren kan foretage som led i sin stilling, samt4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktøren skal rapportere til bestyrelsen om pensions-kassens risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktøren og omoverholdelsen af grænser fastsat i lovgivningen.Stk. 3.Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om pensionskassens risikoprofil og politikkersamt retningslinjerne for direktøren er forsvarlige i forhold til pensionskassens aktiviteter, organisa-20

tion og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold, som pensionskassensaktiviteter drives under.Stk. 4.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktøren varetager sine opgaver i overensstemmel-se med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker samt retningslinjerne for direktøren. Besty-relsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.Stk. 5.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forholdene omfattet af stk. 1-4.«4.I§ 27, stk. 3,ændres »kan« til: »skal«.5.I§ 27indsættes somstk. 4:»Stk.4.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om forretningsordenens indhold.«6.I§ 71, stk. 1,ændres »§ 23 a, stk. 4« til: »§ 23 a, stk. 5«, efter »§ 24,« indsættes: »§ 24 a, stk. 1-4,« og efter »§ 26,« indsættes: »§ 27, stk. 3,«.§8I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.lovbekendtgørelse nr. 806 af 6. august 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 1, nr. 9,ændres »nr. 1-8, 11 og 12« til: »nr. 1-8 og 10-12«.2.I§ 32, stk. 1,indsættes efter »overholder denne lov«: »,«.3.I§ 34, stk. 5,indsættes efter »overholdelsen af denne lov«: »,«.4.§ 39ophæves.§9I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, somændret ved § 1, nr. 1-3, 9, 18, 19, 21, 22, 25 og 27 i lov nr. 117 af 17. februar 2009, foretages føl-gende ændringer:1.§ 23, stk. 6,ophæves.Stk. 7 bliver herefter stk. 6.2.I§ 23indsættes somstk. 7-12:»Stk.7.Bestyrelsen skal1) identificere og kvantificere de væsentlige risici og fastlægge en risikoprofil, herunder fastsættehvilke og hvor store risici Arbejdsmarkedets Tillægspension må påtage sig, samt2) fastlægge politikker for hver af Arbejdsmarkedets Tillægspensions væsentlige aktiviteter samtrisici knyttet hertil under hensyntagen til samspillet mellem disse.Stk. 8.På grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker skal bestyrelsen give di-rektøren skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktøren må påføre ArbejdsmarkedetsTillægspension,2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositionerdirektøren kan foretage som led i sin stilling, samt

4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktøren skal rapportere til bestyrelsen om Arbejds-markedets Tillægspensions risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne fordirektøren og om overholdelse af grænser fastsat i lovgivningen.Stk. 9.Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om risikoprofil og politikker samt retningslinjernefor direktøren er forsvarlige i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter, organisationog ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold, som aktiviteterne drives un-der.Stk. 10.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktøren varetager sine opgaver i overensstem-melse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker samt retningslinjerne for direktøren.Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.Stk. 11.Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale. Generelle forskrifter og vej-ledninger, der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.Stk. 12.Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere reglerom forholdene omfattet af stk. 7-10.«3.§ 23 aaffattes således:»§ 23 a.Et medlem af bestyrelsen eller direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal havefyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling.Stk. 2.Et medlem af bestyrelsen eller direktøren må ikke1) være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af denne lov, straffeloven eller denfinansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan vare-tage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,2) have anmeldt betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs ellergældssanering, eller være i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering, ellertvangsakkord,3) på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager idriften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre Arbejdsmarkedets Til-lægspension tab eller risiko for tab, eller4) have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vilvaretage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Stk. 3.Ved vurderingen af om et medlem af bestyrelsen eller direktøren opfylder kravene i stk. 2,skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.Stk.4.Medlemmer af bestyrelsen eller direktøren meddeler Finanstilsynet oplysninger om forholdnævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres tiltrædelse samt hvis forholdene efterfølgende ændres.«4.§ 23 baffattes således:»§ 23 b.Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, her-under1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfor-deling,2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som Ar-bejdsmarkedets Tillægspension er eller kan blive udsat for,5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af Arbejdsmarkedets Tillægspen-sions aktiviteter efter denne lov, og hensigtsmæssig anvendelse af disse,6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyg-gelse af interessekonflikter,22

7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, og8) betryggende kontrol og sikringsforanstaltninger på it-området.Stk. 2.Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere reglerom forholdene omfattet af stk. 1.«5.I§ 27, stk. 1,ændres »§ 23, stk. 6« til: »§ 23, stk. 7-10« og »§§ 23 b,« ændres til: »§ 23 b, stk. 1,§§«.6.I§ 27, stk. 3,indsættes efter »bestemmelser i denne lov«: »bortset fra § 23 b, stk. 1, nr. 5. HvisFinanstilsynet finder, at kravet i § 23 b, stk. 1, nr. 5, ikke er overholdt, indberetter Finanstilsynet,efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension, dette til beskæftigelsesministeren«.7.I§ 32 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§ 23 a, stk. 3« til: »§ 23 a, stk. 4«.8.I§ 32 a, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter »Overtrædelse af bestemmelserne i«: »§ 23, stk. 7-10,«.§ 10I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, somændret ved § 8 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 8 i lov nr. 517 af 17. juni 2008 og § 12 i lov nr. 392af 25. maj 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 4 aaffattes således:»§4 a.Et medlem af bestyrelsen eller direktøren i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have fyl-destgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i fonden.Stk. 2.Et medlem af bestyrelsen eller direktøren må ikke1) være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af denne lov, straffeloven eller denfinansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan vare-tage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,2) have anmeldt betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs ellergældssanering, eller være i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering, ellertvangsakkord,3) på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager idriften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre Lønmodtagernes Dyr-tidsfond tab eller risiko for tab, eller4) have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vilvaretage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Stk. 3.Ved vurderingen af om et medlem af bestyrelsen eller direktøren opfylder kravene i stk. 2,skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.Stk.4.Medlemmer af bestyrelsen eller direktøren meddeler Finanstilsynet oplysninger om forholdnævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres tiltræden samt hvis forholdene efterfølgende ændres.«2.§ 4 baffattes således:»§4 b.Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal1) identificere og kvantificere fondens væsentlige risici og fastlægge fondens risikoprofil, herun-der fastsætte hvilke og hvor store risici, fonden må påtage sig, samt2) fastlægge politikker for hver af fondens væsentlige aktiviteter samt risici knyttet hertil underhensyntagen til samspillet mellem disse.

Stk. 2.På grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker skal bestyrelsen give di-rektøren skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktøren må påføre fonden,2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner,direktøren kan foretage som led i sin stilling, samt4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktøren skal rapportere til bestyrelsen om fondensrisici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktøren og om overholdel-se af grænser fastsat i lovgivningen.Stk. 3.Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om fondens risikoprofil og politikker samt ret-ningslinjerne for direktøren er forsvarlige i forhold til fondens aktiviteter, organisation og ressour-cer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold, som fondens aktiviteter drives under.Stk. 4.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktøren varetager sine opgaver i overensstemmel-se med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker samt retningslinjerne for direktøren. Besty-relsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.Stk. 5.Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere reglerom forholdene omfattet af stk. 1-4.«3.§ 4 caffattes således:»§4 c.Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfor-deling,2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som fon-den er eller kan blive udsat for,5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af fondens aktiviteter, og hen-sigtsmæssig anvendelse af disse,6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyg-gelse af interessekonflikter,7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, og8) betryggende kontrol og sikringsforanstaltninger på it-området.Stk. 2.Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere reglerom forholdene omfattet af stk. 1.«4.I§ 10, stk. 3,indsættes efter »bestemmelser i denne lov«: »bortset fra § 4 c, stk. 1, nr. 5. HvisFinanstilsynet finder, at kravet i § 4 c, stk. 1, nr. 5, ikke er overholdt, indberetter Finanstilsynet,efter forhandling med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, dette til beskæftigelsesministeren«.5.I§ 14 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§ 4 a, stk. 3« til: »§ 4 a, stk. 4«.6.I§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.,ændres: »§ 4 c, stk. 1, nr. 1-4« til: »§ 4 b, stk. 1-4, § 4 c, stk. 1«.§ 11I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, foretages føl-gende ændringer:1.§ 62affattes således:

»§62.Et medlem af bestyrelsen eller direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skalhave fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling.Stk. 2.Et medlem af bestyrelsen eller direktøren må ikke1) være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af denne lov, straffeloven eller denfinansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan vare-tage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,2) have anmeldt betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs ellergældssanering, eller være i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering, ellertvangsakkord,3) på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager idriften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring tab eller risiko for tab, eller4) have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vilvaretage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Stk. 3.Ved vurderingen af om et medlem af bestyrelsen eller direktøren opfylder kravene i stk. 2,skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.Stk. 4.Medlemmer af bestyrelsen eller direktøren meddeler Finanstilsynet oplysninger om forholdnævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres tiltræden, samt hvis forholdene efterfølgende ændres.«§ 12I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 794 af 20. august2009, som ændret ved § 1, nr. 8-10, i lov nr. 338 af 1. maj 2009, foretages følgende ændring:1.§ 9, stk. 3,affattes således:»Stk.3.Fonden dækker fuldt ud indskud af købesum for fast ejendom, der indtil 9 måneder fraindsættelsen er deponeret i henhold til forudgående købsaftale, og indskud af provenu af lån medpant i fast ejendom finansieret ved realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationereller særligt dækkede obligationer indtil 9 måneder fra indsættelsen af beløbet, ved nybyggeri dogindtil 2 år. Fondens dækning sker dog med fradrag af forpligtelser, der har relation til lånesageneller ejendomshandelen, og eventuelle forpligtelser, der ikke er modregnet over for det pågældendeinstitut i henhold til stk. 1. Det er en forudsætning, at den faste ejendom har været anvendt hovedsa-geligt ikke-erhvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsageligt ikke-erhvervsmæssig anvendelse afkøberen eller sælgeren af ejendommen henholdsvis den, der har optaget lånet med pant i fast ejen-dom finansieret ved realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligtdækkede obligationer.«§ 13Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2-5.Stk. 2.Ændringerne i § 1, nr. 4, 14, 14, 39, 44-47 og 60, § 4, nr. 1, 2 og 4-9, og § 8, træder i kraftden 1. juni 2010.Stk. 3.§ 1, nr. 56, træder i kraft den 1. januar 2011.Stk. 4.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 3, nr. 2 og 3.Stk. 5.I perioden fra den 1. juli 2010 til den 31. december 2010 gælder det i stedet for grænsen ilov om finansiel virksomhed § 145, stk. 2, jf. denne lovs § 1, nr. 40, at summen af de engagementer,der efter fradrag for særlig sikre krav udgør 10 pct. eller mere af basiskapitalen, ikke samlet måoverstige 800 pct. af basiskapitalen.

1. IndledningFinansielle virksomheder spiller en vigtig rolle for stabiliteten i et moderne samfund. Det er af stor sam-fundsmæssig betydning, at disse virksomheder ledes og drives på en forsvarlig måde. Et moderne samfundkan kun fungere tilfredsstillende, hvis det har en stabil finansiel sektor, og det forudsætter, at virksomheder-ne i sektoren bliver ledet på en kompetent og hensigtsmæssig måde. Samtidig kan tilliden til hele den finan-sielle sektor vakle, hvis blot der konstateres ledelsessvigt og økonomiske problemer i en enkelt finansielvirksomhed. Ligeledes kan den enkelte finansielle virksomhed kun eksistere, hvis det omgivende samfund,dvs. virksomhedens kunder, andre finansielle virksomheder og øvrige samarbejdspartnere, har tillid til virk-somheden. Samtidig har de sammenbrud i pengeinstitutter, der er opstået i kølvandet på den finansielle krise,vist, at hvis et pengeinstitut drives på en så uforsvarlig måde, at det ikke kan fortsætte som en selvstændigvirksomhed, fører det til samfundsmæssige tab i milliardklassen. Tab som enten skal bæres af samfundeteller af den finansielle sektor.Det foreslås indledningsvis, at Finanstilsynet fremover skal tilrettelægge sin sædvanlige tilsynsvirksomhedmed henblik på at fremme den finansielle stabilitet samt tilliden til de finansielle virksomheder og markeder.Med forslaget skal Finanstilsynet ikke alene se på, om den finansielle virksomhed overholder den finan-sielle lovgivning. Finanstilsynet skal også i højere grad foretage en vurdering af holdbarheden af den enkeltefinansielle virksomheds forretningsmodel. At en forretningsmodel er holdbar betyder, at forretningsmodellenmedvirker til virksomhedens levedygtighed og at gældende lovgivning overholdes. Der er tale om virksom-

hedens faktiske forretningsmodel, hvilket ikke nødvendigvis svarer til den forretningsmodel, der er beskreveti virksomhedens strategidokumenter eller lignende. Det foreslås endvidere præciseret, at det risikobaseredetilsyn skal tilrettelægges ud fra et væsentlighedshensyn. Fokus skal således i mindre grad være på enkeltedetaljer, hvor skadevirkningen ved en overtrædelse er mindre, og i højere grad på, om den finansielle virk-somhed drives efter en fornuftig forretningsmodel, der ikke modvirker den finansielle stabilitet og tilliden tilde finansielle virksomheder og markeder.Der foreslås med lovforslaget desuden en justering af bestemmelsen om, at Finanstilsynet under noglenærmere omstændigheder kan påbyde en finansiel virksomhed at foretage de nødvendige foranstaltninger forat rette op på virksomhedens situation. Herved får Finanstilsynet mulighed for på et tidligere tidspunkt atgive et sådant påbud, hvis der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomheden vil miste sin tilladelse. Detforeslås samtidig præciseret, at både indre og ydre forhold kan begrunde en sådan risiko.Erfaringerne fra den finansielle krise har dertil vist, at der er behov for at øge opmærksomheden både på dekrav, som lovgivningen stiller til ledelsen og driften af de finansielle virksomheder, samt på de krav, somstilles til de enkelte medlemmer af bestyrelserne og direktionen.De krav, der stilles til styring og drift af finansielle virksomheder er i dag fastsat i en række bestemmelser ibl.a. lov om finansiel virksomhed, særligt §§ 70 og 71. Praksis for anvendelsen af disse bestemmelser er bl.a.afspejlet i de vejledninger, som Finanstilsynet har udstedt med hjemmel i § 71. Samtidig offentliggør Finans-tilsynet jævnligt principielle afgørelser på området.Det foreslås, at der foretages ændringer, der skal øge opmærksomheden på kravene til styringen og indret-ningen af de finansielle virksomheder m.v.Der findes tilsvarende bestemmelser i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kol-lektive investeringsordninger m.v. og i lov om tilsyn med firmapensionskasser. For at opretholde ensartethe-den mellem de forskellige regelsæt i den finansielle lovgivning, foretages der tilsvarende ændringer i de tolove med de tilpasninger, som de pågældende virksomheders særlige forhold nødvendiggør.Herudover findes der lignende krav i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om LønmodtagernesDyrtidsfond. For ligeledes her at bevare ensartetheden til den øvrige finansielle lovgivning foreslås det atforetage tilsvarende ændringer i disse to love. Bestemmelserne foreslås dog tilpasset de særlige forhold, somgælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er oprettet ved lov ogf.eks. kun på visse områder er under tilsyn af Finanstilsynet. Det er ikke hensigten med forslaget at ændrefordelingen af tilsynskompetence mellem Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet.For så vidt angår kravene til de enkelte personer, som står i spidsen for finansielle virksomheder er det vig-tigt, at de har en høj standard – både når det gælder personernes ledelsesmæssige kompetencer og når detgælder deres personlige adfærd, herunder især deres personlige økonomiske forhold. Derfor opstiller denfinansielle lovgivning krav om, at medlemmer af direktionen og bestyrelsen i finansielle virksomheder m.v.skal opfylde særlige krav om egnethed og hæderlighed også kaldet »fit & proper«.Det foreslås, at der foretages en præcisering af reglerne om egnethed og hæderlighed, som medlemmer afdirektionen og bestyrelsen i finansielle virksomheder skal leve op til.Ændringerne foreslås foretaget i lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om tilsynmed firmapensionskasser, lov om forsikringsformidling, lov om investeringsforeninger og specialforeningersamt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Løn-modtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsskadesikring samt lov om betalingstjenester.Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser om beføjelser for administrator i et administrationsbo, somer nedsat til at administrere et pengeinstituts register for særligt dækkede obligationer (SDO), f.eks. i tilfældeaf pengeinstituttets konkurs. I sommeren 2007 indførtes der adgang for pengeinstitutter til på nærmere betin-gelser at udstede særligt dækkede obligationer. Regelsættet herom blev indsat i lov om finansiel virksomhed.Det blev heri fastsat, at Finanstilsynet i tilfælde af, at pengeinstituttet tages under konkursbehandling, ellerinstituttets tilladelse til at drive virksomhed inddrages, skal sørge for, at pengeinstituttets tilbagebetaling tilindehaverne af særligt dækkede obligationer tages under administration, og at der udpeges en administrator.

Det oprindelige regelsæt indeholder imidlertid ikke detaljerede bestemmelser om administrators beføjelser.Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser, der nærmere regulerer administrators beføjelser.Med lovforslaget foretages der som for pengeinstitutter, der udsteder særligt dækkede obligationer, en præ-cisering af den tilsynsførende og kurators beføjelser i tilfælde af, at et realkreditinstitut anmelder betalings-standsning eller tages under konkursbehandling. Denne præcisering er hensigtsmæssig, fordi der siden reg-lernes udformning er sket en ikke ubetydelig ændring i realkreditinstitutternes produkttyper, hvor særligtrentetilpasningslån har medført, at der er behov for tilpasning af reglerne, da de adskiller sig fra traditionellerealkreditlån, som har samme obligation bag lånet hele lånets løbetid.Uroen på de finansielle markeder har desuden vist, at øget likviditetsstyring i institutterne er påkrævet.Med baggrund i uroen på de finansielle markeder bad EU-Kommissionen de europæiske banktilsynsmyndig-heder komme med anbefalinger på likviditetsområdet. Dette arbejde er mundet ud i en række ændringer tilkreditinstitutdirektivet og kapitalkravsdirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår bankertilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krise-styring (CRD II), (EU-Tidende 2009 nr. L 302, s. 97). Med lovforslaget gennemføres dele af CRD II, herun-der reglerne om likviditet, store engagementer og hybrid kernekapital.Da kreditinstitutter i det indre marked konkurrerer direkte med hinanden, er det internationalt fundet nød-vendigt, at de vigtigste bestemmelser om store engagementer skal harmoniseres. Den nuværende reguleringpå området stammer tilbage fra 1992 og har også rod i internationale forpligtelser. Det er dog fra EU’s sidefundet nødvendigt at harmonisere reglerne om store engagementer i yderligere grad.Hybride kapitalelementer spiller en vigtig rolle i kreditinstitutters løbende kapitalforvaltning. Instrumen-terne tillader kreditinstitutterne at opnå en diversificeret kapitalstruktur og få adgang til en lang række finan-sielle investorer. Det er derfor fra EU’s side fundet vigtigt at fastlægge ensartede kriterier for, hvornår dissekapitalinstrumenter anerkendes.Herudover foreslås videreført en overgangsordning fra 2006, hvorefter virksomheder, der anvende internemetoder til opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko eller interne metoder for opgørelse af derisikovægtede poster for operationel risiko, metoder i 2007, 2008 og 2009 skal have en basiskapital, der ud-gør henholdsvis 95 pct., 90 pct. og 80 pct. af solvenskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort ioverensstemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006. Der er internationalt opnåetenighed om, at overgangsordningen skal videreføres indtil udgangen af 2011, med baggrund i den nuværen-de finansielle situation.Lovforslaget indeholder herudover ændringer i lov om betalingstjenester, der skal muliggøre håndhævelsenaf Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridendebetalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 (EU-Tidende 2009 nr. L 266, s.11). Forordningen har direkte virkning i Danmark, men indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterneskal udpege kompetente myndigheder, der skal føre tilsyn med overholdelsen af forordningen, og skal fast-sætte regler om klageadgang samt om sanktioner for overtrædelse af forordningen.Endvidere indebærer lovforslaget, at filialer af institutter for kollektiv investering også bliver omfattet afhvidvaskloven, og at den gældende overgangsordning for valutavekslere og udbydere af tjenesteydelser ved-rørende hæderlighedskrav, der blev indført i 2006, ophæves. Ændringerne foreslås for at skabe mere klarhedi loven og for at bringe loven i overensstemmelsen med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning afpenge og finansiering af terrorisme.Endelig har erfaringen vist, at der er behov for, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om professi-onelle foreningers finansielle rapporter. Reglerne om investeringsforeningers m.fl. finansielle rapporter erfastsat i bekendtgørelse nr. 723 af 7. juli 2005 om finansielle rapporter for investeringsforeninger og special-foreninger m.v. Med forslaget vil der blive indsat hjemmel til, at der kan fastsættes tilsvarende regler forprofessionelle foreninger. Disse foreninger opfylder i vidt omfang allerede reglerne, der vil blive fastsat.

Et bredt flertal tilkendegav i betænkningen til L120 (folketingsåret 2008-2009), at videregivelsesreglerne ilov om finansiel virksomhed bør ændres, så pensionskunder, der har en arbejdsmarkedspension, som inde-holder en kapital- eller ratepension oprettet i et pengeinstitut, der er koncernforbundet med det forsikrings-administrationsfællesskab, hvori deres pensionsordning administreres, kan få rådgivning ét sted om heleordningen. Det foreslås derfor at ændre videregivelsesreglen, så der kan videregives oplysninger uden sam-tykke til brug for rådgivning om en pensionsordning fra et pengeinstitut til et forsikringsadministrationsfæl-lesskab i samme koncern.Lovforslaget indeholder endvidere mindre ændringer af redaktionel karakter.2. Indhold2.1. Finanstilsynets tilsynsvirksomhed2.1.1. Gældende retFinanstilsynets tilsynsvirksomhed tilrettelægges i dag således, at der føres et risikobaseret tilsyn. Den til-synsmæssige indsats er herefter størst, der hvor de potentielle risici og skadevirkninger er størst. Finanstilsy-net tilrettelægger selv sin tilsynsvirksomhed.Finanstilsynet varetager hovedsagelig to typer af opgaver – tilsynsvirksomhed og reguleringsvirksomhed ibred forstand. Tilsynsvirksomheden er det løbende tilsyn med de finansielle virksomheder, værdipapirmar-kedet m.v. Dette tilsyn baserer sig på udstedelse af tilladelser m.v., løbende indberetninger og inspektionerpå stedet. Fortolkning af lovgivningen er også en del af tilsynsvirksomheden. Reguleringsvirksomheden er ibred forstand lovarbejde og de andre arbejdsopgaver, der følger af at være en styrelse under Økonomi- ogErhvervsministeriet, herunder betjening af minister og Folketing.Tilsynsvirksomheden varetages i dag af Finanstilsynet med de to råd – Det Finansielle Virksomhedsråd ogFondsrådet – som overordnede instanser for så vidt angår den konkrete tilsynsvirksomhed. Rådene afgørsåledes alle konkrete sager, som anses for at være principielle eller af vidtgående betydning.Krisehåndtering er en opgave, som ligger uden for den sædvanlige tilsynsvirksomhed, og hvor Finanstilsy-net er behjælpelig med at finde en løsning på en krise i en nødlidende finansiel virksomhed. Finanstilsynetindhenter i disse tilfælde et forudgående mandat fra ministeren.Overordnet er kompetencefordelingen mellem de to råd fastlagt således, at Fondsrådet skal virke for et vel-fungerende værdipapirmarked og derfor beskæftiger sig med udstedelse af og handel med værdipapirer samtmed kontrol af regnskaber. Det Finansielle Virksomhedsråd har den øvrige del af den finansielle lovgivningsom sit område.2.1.2. Baggrunden for forslagetFormålet med lovforslaget at sikre, at der er klarhed over, hvilke hensyn der skal danne grundlag for priori-teringen af indsatsen inden for tilsynsvirksomheden. Det er væsentligt, at disse hensyn ligger fast, således atder er bedre mulighed for at have begrundede forventninger til, hvilken indsats Finanstilsynet kan yde i kon-krete situationer.Samtidig har den finansielle krise vist, at et enkelt instituts problemer kan have indflydelse på hele sekto-ren. Det er derfor også relevant at sikre, at Finanstilsynet i højere grad end i dag og på et tidligere tidspunktvurderer og gør opmærksom på eventuelle risici ved en valgt forretningsmodel.2.1.3. Forslagets indholdDet foreslås i lovforslaget, at justere Finanstilsynets tilrettelæggelse af tilsynsvirksomhed. Tilsynsvirksom-heden tilrettelægges i dag således, at der føres et risikobaseret tilsyn. Den tilsynsmæssige indsats er herefterstørst, der hvor de potentielle risici og skadevirkninger er størst. Dette vil også fortsat være tilfældet.

Lovforslaget lægger op til, at Finanstilsynet fremover også skal tilrettelægge sin sædvanlige tilsynsvirk-somhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder ogmarkeder. Dermed vil tilsynsvirksomheden også være baseret på, hvor stor den samfundsmæssige skade afen given overtrædelse af den finansielle lovgivning er. Den finansielle krise har tydeligt vist, at et enkeltinstituts problemer kan have indflydelse på hele sektoren. Det er derfor fundet relevant, at dette udtrykkeligtfremgår af bestemmelsen. Finanstilsynet påser fortsat alle områder af den finansielle lovgivning, men Fi-nanstilsynet kan prioritere færre ressourcer til de områder, hvor de potentielle risici eller skadevirkninger forsamfundet er relativt lave. Derfor foreslås det endvidere, at det udtrykkeligt fremgår, at det risikobaseredetilsyn skal tilrettelægges ud fra et væsentlighedshensyn under hensyntagen til den finansielle stabilitet ogtilliden til de finansielle virksomheder og markeder.Det foreslås herudover, at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at der også foretages en vurdering afholdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel. En uholdbar forretningsmodel viloftest medfører betydelig risiko for at virksomheden mister sin tilladelse på et senere tidspunkt. Med denforeslåede ændring skal Finanstilsynet i højere grad end i dag og på et tidligere tidspunkt vurdere og gøreopmærksom på eventuelle risici ved den valgte forretningsmodel. Ændringen skal også ses i lyset af de idette lovforslag foreslåede ændringer om styring og indretning af virksomhederne, der netop skal øge fokuspå reglerne herom.Lovforslaget berører ikke Finanstilsynets reguleringsvirksomhed eller krisehåndtering uden for den sæd-vanlige tilsynsvirksomhed.2.2. Justering af påbud om nødvendige foranstaltninger2.2.1. Gældende retLov om finansiel virksomhed indeholder en regel om, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksom-hed inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger, bl.a. hvis der er en betyde-lig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling udvikler sig således, at instituttet vil miste sin tilladelse.Bestemmelsen giver mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at bringe sine forhold i orden på et tids-punkt, hvor virksomheden fortsat opfylder den finansielle lovgivnings krav, f.eks. til kapitalforhold.2.2.2. Baggrunden for forslagetFormålet med ændringen er at give Finanstilsynet mulighed for på et tidligere tidspunkt at reagere over foren finansiel virksomhed, der er i en situation, hvor den fortsat overholder gældende lovgivning – herunderkapitalkrav m.v. – men hvor der på grund af virksomhedens indre forhold alene eller i samspil med ydreforhold, eksempelvis udviklingen i bestemte sektorer, er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomheden påkortere eller længere sigt vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed.2.2.3. Forslagets indholdBestemmelsen om, at Finanstilsynet under nærmere omstændigheder kan påbyde en finansiel virksomhedat foretage de nødvendige foranstaltninger for at rette op på virksomhedens situation, foreslås justeret, såle-des at Finanstilsynet på et tidligere tidspunkt har mulighed for at påbyde virksomheden at foretage de nød-vendige foranstaltninger, hvis der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomheden vil miste sin tilladelse tilat drive virksomhed. Virksomhedens indre og ydre forhold skal indgå i Finanstilsynets vurdering, og kanhver for sig eller samlet begrunde en sådan risiko.Bestemmelsen vil kunne anvendes, når Finanstilsynet vurderer, at der er en ikke uvæsentlig risiko for, atvirksomhedens økonomiske stilling vil blive således forringet, at virksomheden på kortere eller længere sigtvil miste sin tilladelse til at drive virksomhed. Dette kan for eksempel være tilfældet, når et institut har en højudlånsvækst eller en høj eksponering i ejendomssektoren, og hvor det baseret på Finanstilsynets erfaring kanmedføre betydelige tab for instituttet også selvom der aktuelt ikke er tegn på problemer.

2.3. Krav til finansielle virksomheders styring og indretning2.3.1. Gældende retAf den gældende lov om finansiel virksomhed fremgår, at bestyrelsen for en finansiel virksomhed ved enforretningsorden skal træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Bestyrelsen for en finansielvirksomhed har mange forpligtelser som følge af finansielle virksomheders særlige karakter. Det er derfornødvendigt at supplere selskabslovens krav til forretningsordenens indhold med krav, som følger af finan-sielle virksomheders særlige karakter.Af den gældende lovs § 70 fremgår det, at bestyrelsen for en finansiel virksomhed skal udfærdige skriftligeretningslinjer for den finansielle virksomheds væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellembestyrelse og direktion fastlægges. Dette indebærer bl.a., at bestyrelsen skal give direktionen beføjelser til atdisponere inden for kontrollerbare rammer for de enkelte typer af risici, der opstår som et led i virksomhe-dens aktiviteter. Praksis i henhold til denne bestemmelse indebærer reelt også, at bestyrelsen i en finansielvirksomhed skal fastlægge den finansielle virksomheds risikoprofil. I en årrække er risikoprofilen i de flestefinansielle virksomheder blevet fastlagt direkte i retningslinjerne.Derudover er der i bilag 1 i bekendtgørelse om kapitaldækning, der bl.a. gælder for pengeinstitutter, real-kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, krav om, at bestyrelsen i for-bindelse med fastlæggelsen af det individuelle solvensbehov ud fra en helhedsvurdering forholder sig til denfinansielle virksomheds risici såsom forsikringsrisiko, kreditrisiko og markedsrisiko. Efter Finanstilsynetspraksis indebærer disse krav tilsammen, at bestyrelsen skal fastlægge politikker for de enkelte risikotyper.Politikkerne skal sammen med risikoprofilen efterfølgende danne grundlag for bestyrelsens retningslinjer tildirektionen.Finanstilsynet har i § 71 en hjemmel til at udstede vejledninger om, hvordan bestemmelsens krav skal for-stås. Vejledningerne afspejler Finanstilsynets praksis vedrørende rammerne for en forsvarlig styring af enfinansiel virksomhed.Der er en vejledning for hver type af finansiel virksomhed samt en særlig vejledning vedrørende it-sikkerhed, som er fælles for alle finansielle virksomheder. Fælles for vejledningerne er, at de alle omhandlerkrav til ledelsen og indretningen af en finansiel virksomhed. Kravene omfatter de nærmere krav til en klarorganisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, en god admini-strativ og regnskabsmæssig praksis, skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder, ef-fektive procedurer til at styre de risici, virksomheden er eller kan blive udsat for, de ressourcer, der er nød-vendige for virksomheden, funktionsadskillelse mht. at styre interessekonflikter, interne kontrolprocedurerog betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.Finanstilsynets praksis for kravene til såvel ledelsen som styringen af finansielle virksomheder har løbendeudviklet sig i takt med udviklingen i den finansielle sektor og de internationale standarder for ledelse og driftaf finansielle virksomheder. Der tænkes her især på standarder, der er vedtaget af de internationale samar-bejdsorganisationer for finansielle tilsyn. Dette omfatter de europæiske organisationer, Det EuropæiskeBanktilsynsudvalg (CEBS) på kreditinstitutområdet, Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Ar-bejdsmarkedspensionsordninger (CEIOPS) på forsikringsområdet og Det Europæiske Værdipapirtilsynsud-valg (CESR) på værdipapirområdet, samt de globale organisationer Baselkomiteen på bankområdet, DenInternationale Forsikringstilsynsorganisation (IAIS) på forsikringsområdet og den globale samarbejdsorgani-sation for børstilsyn (IOSCO) på værdipapirområdet. Bortset fra Baselkomiteen er Finanstilsynet medlem afalle organisationerne.2.3.2. Overvejelser om reglerneDer har vist sig behov for at øge opmærksomheden på de krav, lovgivningen stiller til ledelsen af de finan-sielle virksomheder samt at skærpe disse krav. Dette behov er blevet tydeligere under den finansielle krise.Det er således af stor vigtighed for stabiliteten på de finansielle markeder, at finansielle virksomheder drivesbetryggende.

2.3.3. Forslagets indholdDen nye § 70 indeholder de overordnede krav til bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen skal i henhold hertiltræffe overordnede beslutninger vedrørende bl.a. de forretningsmæssige aktiviteter og de risici, som virk-somheden må påtage sig. Bestyrelsen skal i forlængelse heraf løbende revurdere disse beslutninger.For at kunne fastsætte mere specifikke krav og for løbende at kunne tilpasse bestemmelsens indhold til dekrav, som omverdenen stiller til ledelserne i den finansielle sektor, foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmeltil at kunne udstede bekendtgørelse om de nævnte forhold. Lov om finansiel virksomhed indeholder i § 71 enbestemmelse, der fastlægger de overordnede krav til forsvarlig styring af en finansiel virksomhed. Bestem-melsen i § 71 er en gennemførelse af EU-direktiver.Lov om finansiel virksomhed § 71 stiller krav på alle organisatoriske niveauer vedrørende en række for-hold, mens § 70 omhandler nogle af disse krav på bestyrelsesniveau. Denne sammenhæng mellem de to be-stemmelser betyder, at vejledningerne udstedt med hjemmel i § 71 (se ovenfor pkt. 2.3.1. »Gældende ret«) idag indeholder bestemmelser, der er omfattet af såvel lovens § 70 som § 71.Det er fundet hensigtsmæssigt, at praksis om krav til ledelsen og virksomheden fastsættes i en bekendtgø-relse, der er retligt bindende for de virksomheder, der er omfattet. I lyset af erfaringerne fra uroen på de fi-nansielle markeder og de øgede krav til god selskabsledelse vil Finanstilsynet tage stilling til, om de krav,der i dag er medtaget i vejledningerne, skal skærpes eller suppleres i forbindelse med overgangen fra vejled-ninger til bekendtgørelse. Eksempelvis vil der blive fastsat regler for pengeinstitutters belåning af pantebre-ve. De nye regler vil gøre det lettere for Finanstilsynet at gribe ind over for en lemfældig kreditpolitik, ogdermed medvirke til at forhindre pantebrevskarruseller i at opstå.Bekendtgørelsen vil efterfølgende blive ændret i takt med udviklingen og ændringer i de internationalestandarder på området. Såvel udstedelsen som den løbende tilpasning af bekendtgørelsen vil ske efter drøf-telser med den finansielle sektors organisationer.Den foreslåede ændring af § 65 indebærer, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere krav til indholdet af be-styrelsens forretningsorden. Kravene vil afspejle Finanstilsynets praksis for kravene til forretningsordenen,og i øvrigt være i overensstemmelse med hensynene bag den tilsvarende bestemmelse i selskabsloven.Med de foreslåede ændringer af lov om finansiel virksomhed §§ 65, 70 og 71 vil der såvel i lov som i be-kendtgørelse være en klarere adskillelse mellem reglerne for ledelsen af en finansiel virksomhed og reglernefor driften heraf.For at opretholde ensartede regler på det finansielle område foreslås det at foretage tilsvarende ændringer iden øvrige finansielle lovgivning med de nødvendige tilpasninger.For firmapensionskasser indebærer det, at de får pligt til at udarbejde en forretningsorden. Derimod fore-slås der ikke ændret på reglen om at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en forretningsorden.Bestemmelsen er fortsat under Beskæftigelsesministeriets ressortområde og administreres af Beskæftigel-sesministeriet. Ligeledes ændres der ikke på, at der i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond slet ikke er et kravom at udarbejde forretningsorden.Det er hensigten med de foreslåede ændringer at fastholde Finanstilsynets tilsyn m.v. uændret til den virk-somhed, som udføres i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtids-fond. Forslaget giver således ikke Finanstilsynet beføjelser m.v. i forhold til den virksomhed, som Arbejds-markedets Tillægspension udfører i henhold til anden lovgivning eller efter aftale, f.eks. administration afopkrævningsordninger eller administration af Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsgivernes Elevrefusion,Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Feriekonto m.v.2.4. Præcisering af reglerne om egnethed og hæderlighed2.4.1. Gældende retDen finansielle lovgivning indeholder i dag regler, som stiller krav til egnetheden og hæderligheden formedlemmer af direktion og bestyrelse. Reglerne findes i lov om finansiel virksomhed, værdipapirhandelslo-ven, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om forsikringsformidling, lov om investeringsforeninger og

specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensi-on (ATP), lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), lov om Arbejdsskadesikring (AES) samt lov om beta-lingstjenester.Ifølge de gældende regler skal ledelsesmedlemmer have fyldestgørende erfaring til at bestride stillingeneller hvervet. Hertil kommer at ledelsesmedlemmer ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelser afstraffeloven eller den finansielle lovgivning, og overtrædelsen indebærer risiko for, at stillingen eller hvervetikke kan varetages på betryggende vis. De må heller ikke have anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæ-ring om konkurs eller gældssanering, være i betalingsstandsning eller under konkursbehandling, gældssane-ring eller tvangsakkord. Endvidere må de ikke have udvist en adfærd, der giver grundlag for at antage at denpågældende ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende vis.I lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger og lovene om ATP, LD og AES må ledel-sesmedlemmers økonomiske situation eller andre virksomheder, som den pågældende ejer desuden ikke havepåført virksomheden tab eller risiko for tab.Indgreb i form af påbud til en virksomhed om at afskedige en direktør eller direkte til et bestyrelsesmedlemom at nedlægge sit hverv er underlagt særlige regler for prøvelse. Det følger heraf, at den person, mod hvempåbuddet er rettet, kan forlange sagen indbragt for domstolene. Finanstilsynet er herefter forpligtet til inden 4uger at indbringe sagen for domstolene. Et ledelsesmedlem har således en let adgang til at få en domstols-prøvelse af, om indgrebet er berettiget og proportionalt.2.4.2. Baggrund for forslagetDet er vigtigt, at de personer, som står i spidsen for finansielle virksomheder har en høj standard – både nårdet gælder deres ledelsesmæssige kompetencer og i forhold til deres personlige adfærd, herunder især derespersonlige økonomiske forhold. Samfundet kan ikke have tillid til, at et bestyrelsesmedlem i et pengeinstitutkan overskue instituttets situation, hvis vedkommendes private økonomi ligger i ruiner. Ligesom det kanvære vanskeligt at stole på, at en direktør i et livsforsikringsselskab kan forvalte kundernes pensionsopspa-ring på en betryggende måde, hvis der er rod i ledelsen af virksomheden, og Finanstilsynet gentagne gangemå give virksomheden påbud, fordi lovgivningen ikke er overholdt.Samtidig har de sammenbrud i pengeinstitutter, der er opstået i kølvandet på den finansielle krise, vist, athvis et pengeinstitut drives på en så uforsvarlig måde, at den ikke kan fortsætte som en selvstændig virksom-hed, så fører det til samfundsmæssige tab i milliardklassen. Tab som enten skal bæres af samfundet eller afden finansielle sektor.Derfor opstiller den finansielle lovgivning krav om, at medlemmer af direktionen og bestyrelsen i finan-sielle virksomheder m.v. skal opfylde særlige krav om egnethed og hæderlighed også kaldet »fit & pro-per«. Dette indebærer, at man som ledelsesmedlem skal have fyldestgørende erfaring til at kunne påtage sigde ledelsesmæssige opgaver, som stillingen eller hvervet kræver, og at man både på det private plan og iledelsen af virksomheden løbende handler på en måde, som sikrer og bevarer omverdenens tillid til den på-gældende virksomhed og den finansielle sektor som helhed.Bestemmelserne om egnethed og hæderlighed i tilsynslovene skal ses i nær sammenhæng med disse lovestilsynsbestemmelser, som giver Finanstilsynet mulighed for at gribe ind overfor ledelsespersoner i en finan-siel virksomhed, som ikke længere lever op til kravene i denne bestemmelse.Det vil sige, at Finanstilsynet med bestemmelserne har mulighed for at vurdere om en person opfylder kra-vene til egnethed og hæderlighed og gribe ind med den konsekvens, at vedkommende ikke kan indtræde iledelsen af en finansiel virksomhed – og at tilsynet med tilsynsbestemmelserne kan få fjernet en person sompå grund af sine økonomiske forhold eller dadelværdige opførsel ikke længere opfylder kravene til egnethedog hæderlighed. Et indgreb kan enten bestå i et påbud til virksomheden om at afsætte en direktør, eller etpåbud direkte til et bestyrelsesmedlem om at nedlægge sit hverv. Der gælder dog særlige regler i forhold tilArbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring.

Reglerne om ledelsens egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning er en modifikation til det ge-nerelle princip om den private ledelsesret. Det er således generelt en privat virksomheds kompetente organer– bestyrelse og generalforsamling – der suverænt beslutter, hvem der skal stå i spidsen for den pågældendevirksomhed.Denne modifikation er som ovenfor anført begrundet i den store samfundsmæssige interesse i at opbyggeog bevare en stabil og veldrevet finansiel sektor.Det er fortsat den finansielle sektors ejerkreds, der primært skal sikre, at virksomheden har en kompetentledelse, som omverdenen kan have tillid til, og at virksomheden ledes på en forsvarlig måde. Reglerne omegnethed og hæderlighed er og skal til stadighed være subsidiære i forhold til ledelsesretten.Det er allerede i den nuværende regulering forudsat, at finansielle virksomheder kun udpeger personer tilderes ledelse, som har de fornødne kompetencer og som ikke hidtil har udvist en adfærd, som er uforeneligmed at stå i spidsen for en finansiel virksomhed. Ligeledes forudsættes det, at det er virksomheden selv, derfjerner et ledelsesmedlem, hvis vedkommende har foretaget sig noget strafbart, har påført virksomheden tabeller risiko for tab, har en dårlig økonomi eller har udvist ledelsessvigt.Hvis en person, som er vurderet egnet og hæderlig, efterfølgende udviser en adfærd, som er uforenelig medde krav, som er opstillet, skal Finanstilsynet have en reel mulighed for at udøve sine kompetencer og i prak-sis kunne fjerne ledelsesmedlemmer fra virksomheder, som bliver ledet på en uhensigtsmæssig og risikabelmåde.Den finansielle krise og de sammenbrud i finansielle virksomheder, som er opstået i kølvandet på krisen,har tydeligt vist, at der i offentligheden er et ønske om, at man fra Finanstilsynets side stiller krav til finan-sielle virksomheders ledelse. Ligesom man fra samfundets side har en klar forventning om, at tilsynet griberind over for ledelsen i finansielle virksomheder m.v., som ikke efterlever lovgivningens krav, sidder påbudoverhørig og i øvrigt driver virksomheden på en måde, som udsætter den for unødvendige risici, og som iværste fald vil kunne føre til, at virksomheden må lukke.Det er derfor vigtigt, at man i den konkrete vurdering af, om der er grundlag for at påbyde en person atnedlægge sit hverv som bestyrelsesmedlem eller at kræve en direktør afskediget, ikke kun ser på konsekven-serne for den person, som der gribes ind over for, men tillægger hensynet til at bevare tilliden til den finan-sielle sektor betydning. En tillid som fordrer, at det ledelsesmæssige råderum er mere snævert for en direktøreller bestyrelsesformanden i en finansiel virksomhed, end for personer, som leder virksomheder i andrebrancher.2.4.3. Forslagets indholdDet foreslås, at bestemmelserne om egnethed og hæderlighed i lov om finansiel virksomhed, værdipapir-handelsloven, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om forsikringsformidling, lov om investeringsfor-eninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om ArbejdsmarkedetsTillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsskadesikring samt lov om betalingstje-nester ændres.For det førstetydeliggøres det, at kravene om egnet- og hæderlighed skal opfyldes, både når man indtræ-der i stillingen eller hvervet, og under den løbende udøvelse af dette. Der vil altså ske en løbende vurderingaf, om kravene til egnet- og hæderlighed er opfyldte.For det andetforeslås det, at det udtrykkeligt fremgår, at hensynet til at opretholde tilliden til den finansiel-le sektor skal indgå i vurderingen af, om en person er egnet og hæderlig – altså både i forbindelse med ind-træden i den finansielle virksomhed og i den efterfølgende løbende vurdering. Ledelsessvigt og økonomiskeproblemer i en enkelt finansiel virksomhed har en afsmittende effekt på hele den finansielle sektors omdøm-me og det omgivende samfunds tillid til sektoren. Derfor vil ledelsessvigt i selv små finansielle virksomhe-der kunne have betydning for tilliden til den samlede branche. Man kan således ikke, blot fordi der er tale omen lille virksomhed eller en virksomhed, som alene beskæftiger sig med et begrænset område, udlede, atledelsessvigt ikke har betydning for tilliden til den samlede finansielle sektor.

Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til en stilling i den konkrete virksomhed. Det er således mu-ligt, at en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring opfyl-der kravet om fyldestgørende erfaring til at lede et mindre, lokalt pengeinstitut, men at det ikke gør sig gæl-dende i forhold til en direktørpost i en stor, landsdækkende bank. Derfor kan man som udgangspunkt ikketage sin vurdering med sig fra en finansiel virksomhed til en anden. Tidligere har Finanstilsynet fulgt enpraksis, hvor man som udgangspunkt kun blev vurderet en gang. Finanstilsynet har imidlertid ændret dennepraksis, således at der skal ske en fornyet vurdering i forbindelse med en direktørs jobskifte.For at sikre en mere aktiv anvendelse af reglerne om egnethed og hæderlighed har Finanstilsynet desudenændret sine interne tilsynsprocedurer, således at Finanstilsynet nu skal foretage en vurdering af, om en finan-siel virksomheds ledelse fortsat lever op til kravene om egnethed og hæderlighed, hvis der i forbindelse medtilsynet med virksomheden er givet alvorlige påbud eller påtaler og/eller, hvis en virksomhed sidder påbudfra Finanstilsynet overhørig.På baggrund af ovenstående bliver det lettere for Finanstilsynet at gribe ind over for en ledelse i en finan-siel virksomhed. Den gældende praksis, hvor personen kun blev vurderet én gang, og hvor egnet- og hæder-lighedsvurderingen er generel og gældende for personens virke i hele den finansielle sektor, er vanskelig atanvende i praksis. Dette skyldes, at domstolene har anlagt en praksis, hvor der stilles meget strenge krav tilproportionaliteten mellem den/ de forseelse(r), en person har begået, og den meget indgribende foranstalt-ning, det er, at erklære en person for uegnet til generelt at besidde en ledelsespost i den finansielle sektor.Ved at gøre egnet- og hæderlighedsvurderingen konkret i relation til den enkelte stilling i den enkelte virk-somhed sker der såvel en skærpelse som en lempelse af reglerne. Skærpelsen består i, at det bliver lettere forFinanstilsynet at gribe ind over for et ledelsesmedlem, idet indgrebet er vurderet konkret i forhold til denpågældende stilling og dermed ikke er så indgribende for ledelsesmedlemmet, som da vurderingen var gene-rel i relation til hele den finansielle sektor. Dermed kan redskabet anvendes i større omfang. Lempelsen be-står så i, at det enkelte ledelsesmedlem netop ikke bliver vurderet som uegnet i forhold til hele den finansiellesektor, men i forhold til den pågældende stilling.2.5. Administrators beføjelser i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer2.5.1. Gældende retI lov nr. 577 af 6. juni 2007 indførtes der adgang for pengeinstitutter til under nærmere givne forudsætnin-ger at udstede særligt dækkede obligationer. Regelsættet herom blev indsat forskellige steder i lov om finan-siel virksomhed.Lov om finansiel virksomhed regulerer behandlingen af særligt dækkede obligationer, hvis Finanstilsynetenten inddrager pengeinstituttets tilladelse til at drive virksomhed eller der indledes konkursbehandling. Reg-lerne gælder tilsvarende, hvis pengeinstituttets tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer inddra-ges.De gældende regler fastslår, at Finanstilsynet skal sørge for, at pengeinstituttets tilbagebetaling til indeha-verne af særligt dækkede obligationer tages under administration, og at der udpeges en administrator. Finans-tilsynet fører tilsyn med administrationsboet.Administrator har mulighed for at udpege en eller flere medadministratorer med særlig indsigt i forhold,som er relevante for administrationen af boet.2.5.2. Baggrund for forslagetDe gældende bestemmelser regulerer således håndteringen af de særligt dækkede obligationer og fyldest-gørelsen af indehaverne af de særligt dækkede obligationer. Men derimod er der imidlertid ikke fastsategentlige bestemmelser om administrators beføjelser. Det fremgår alene af bemærkningerne til det oprindeli-ge lovforslag (L199 som fremsat den 27. marts 2007), at »Administrator skal varetage forvaltningen af regi-stret og obligationsejernes mv. rettigheder«.Det foreslås derfor, at der indføres en række bestemmelser, som nærmere regulerer administrators beføjel-ser.

Et afgørende hensyn bag de foreslåede regler er, at afslutning af administrationsboet ikke skal afvente ud-løb af samtlige de særligt dækkede obligationer, der er omfattet af administrationsboet. I modsat fald vil derkunne gå 30 år eller mere før administrationsboet kan afsluttes – og dermed også konkursboet efter pengein-stituttet, hvis det er pengeinstituttets konkurs, der har ført til etableringen af administrationsboet.Et andet og også afgørende hensyn er, at det er væsentligt, at der ikke sker »brandudsalg« af aktiverne iboet, idet dette vil kunne medføre store tab for indehaverne af de særligt dækkede obligationer, hvilket iyderste konsekvens vil kunne have samfundsmæssig betydning henset til omfanget af de omhandlede obliga-tioner. Historiske erfaringer fra realkreditbranchen viser endvidere, at der vil være meget stor sandsynlighedfor, at der over tid vil ske genopretning af boet, hvilket yderligere taler for, at tvangssalg mv. bør undgås såvidt muligt. Fra international side har de store ratingbureauer stort fokus på emnet og er enige om, at »brand-udsalg« bør undgås i videst muligt omfang.2.5.3. Forslagets indholdDet foreslås således, at administrator skal arbejde på overdragelse af hele registeret til et andet kreditinsti-tut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer. Der foreslås endvidere at give administratoren række beføjelser, således at administrator alternativt kan drive administrationsboet som en going concern.Derudover fastslås det vigtige princip, at pengeinstituttet fortsat hæfter for aktiverne i registret, uagtet detteer taget under administration.Repræsentanter fra den finansielle sektor har været inddraget i arbejdet med de foreslåede bestemmelser.De internationale ratingbureauer har tillige fokus på området, og de har tilkendegivet, at de anser det for væ-sentligt, at der kommer klare bestemmelser om administrators beføjelser.2.6. Kurators beføjelser, når et realkreditinstitut er i betalingsstandsning eller under konkursbehandling2.6.1. Gældende retKapitel 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. indeholder de gældende bestemmelser i detilfælde, hvor et realkreditinstitut træder i betalingsstandsning eller går konkurs. Den tilsynsførende og kura-tor i et realkreditinstitut kan i henhold til de nuværende regler indgå en række forskellige aftaler f.eks. optagelån m.v. til at sikre honoreringen af realkreditinstituttets forpligtigelser dvs. betaling af obligationsejerne.Dog er den tilsynsførende (ved betalingsstandsning) og kurator (ved konkurs) i henhold til de nuværenderegler begrænset af forbuddet i § 32, stk. 1 og 2, hvorefter det ikke er muligt at stille sikkerhed for lån i derealkreditpantebreve, der tilhører den eller de serier med seriereservefond, for hvilke betaling finder sted.2.6.2. Baggrund for forslagetDe gældende regler har givet anledning til en række spørgsmål fra branchen samt rejst en række uafklaredeproblemstillinger. Det er disse uklarheder, som lovforslaget skal medvirke til afklare.Repræsentanter fra den finansielle sektor har været inddraget i arbejdet med de foreslåede bestemmelser.Pågældende repræsentanter har i forbindelse hermed lagt stor vægt på, at de internationale ratingbureauer harfokus på området samt anset det for væsentligt, at reglerne på området bliver udbygget og præciseret.2.6.3. Forslagets indholdMed lovforslaget foretages der en præcisering af den tilsynsførendes og kurators beføjelser i et realkredit-institut, der er i betalingsstandsning eller under konkursbehandling. Et afgørende hensyn bag de foreslåederegler er sikre den bedst mulige afvikling af realkreditinstituttet. Dette søges imødekommet ved at præciserebeføjelserne for et realkreditinstitut under betalingsstandsning eller konkursbehandling. Det er ikke nødven-digvis i kreditorernes (obligationsejernes) interesse, at der sker en hurtig afvikling, da værdier herved kan gåtabt. Det er allerede efter gældende ret muligt under konkurs at udstede obligationer til refinansiering.Det er endvidere et afgørende hensyn, at store værdier vil kunne gå tabt, såfremt et realkreditinstitut kom-mer i økonomiske vanskeligheder. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at tilsynsførende og kurator har ad-gang til at søge disse værdier sikret, eventuelt ved at afvente en positiv udvikling på ejendomsmarkedet. Det

vil kunne have stor samfundsmæssig betydning, hvis aktiverne i en serie eller grupper af serier med seriere-servefond skal afvikles i en negativ konjunktur, da den negative konjunktur typisk vil have en afsmittendeeffekt på værdien af aktiverne (fast ejendomme), der ligger til sikkerhed for tilgodehavenderne i serierneeller grupper af serier med seriereservefond.Det foreslås derfor, at der indføres en række bestemmelser, som præciserer det beskikkede tilsyns og kura-tors beføjelser. Der gives således den tilsynsførende og kurator mulighed for at stille sikkerhed for lån i real-kreditpantebreve, hvis det sker i forbindelse med, at der skal foretage en refinansiering af rentetilpasnings-lån.Det bemærkes, at lovforslaget ikke har til hensigt at ændre de almindelige gældende principper for et be-skikket tilsyn eller kurator, da det som udgangspunkt fortsat skal gælde, at dispositioner, der foretages aftilsynet eller kurator, f.eks. optagelse af gæld eller betaling af gæld, skal ske ud fra alle kreditorernes interes-se og som alt overvejende hovedregel ikke forringe kreditorernes mulighed for dividende.2.7. Ændring af reglerne for likviditet2.7.1. Gældende retLov om finansiel virksomhed indeholder kvantitative og kvalitative regler om pengeinstitutters likviditet.Det er et krav, at et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet. Kvantitativt skal likviditeten udgøremindst 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller medkortere varsel end en måned og mindst 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser.Lovbestemmelsen stammer fra ca. 1930 og har været omtrent enslydende i perioden. Bestemmelsen inde-bærer, at pengeinstitutterne og Finanstilsynet til stadighed er opmærksomme på det enkelte instituts likvidi-tet.2.7.2. Baggrund for forslagetUroen på de finansielle markeder i de sidste år har vist, at øget likviditetsstyring i institutterne er påkrævet.Udviklingen på de finansielle markeder med begrænset likviditet og med store eventualforpligtelser (f.eks.garantier) gør styring, procedurer og stresstest af likviditeten nødvendig.På baggrund af uroen på de finansielle markeder bad EU-Kommissionen de europæiske banktilsynsmyn-digheder om at komme med anbefalinger på likviditetsområdet.Dette medførte ændringer af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiverne – CRD II.2.7.3. Forslagets indholdDet foreslås at indsætte hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere krav til pengeinstitutters likvi-ditetsstyring, stresstests og beredskabsplaner.Direktivet stiller endvidere krav om, at Finanstilsynet skal vurdere udviklingen af stresstests og bered-skabsplaner. Finanstilsynet skal vurdere kreditinstitutternes styring af likviditetsrisiko og fremme udviklin-gen af interne modeller. Tilsynet skal endvidere se på kreditinstitutternes rolle i de finansielle markeder ogpå risikoen for påvirkning af den finansielle stabilitet.Den foreslåede tilføjelse i § 152 skal sikre, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte regler angå-ende likviditet i overensstemmelse med bestemmelserne i kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiverne.2.8. Ændring af reglerne for store engagementer2.8.1. Gældende retEfter de gældende regler kan virksomheder have et engagement med en kunde eller en gruppe af kunder,der udgør op til 25 pct. af virksomhedens basiskapital. Engagementer med andre pengeinstitutter, realkredit-institutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan efter de gældende regler nedvæg-tes med 80 pct. i opgørelsen af, hvor stort engagementet kan være i forhold til 25 pct.-grænsen. Dette bevir-

ker, at virksomhederne reelt kan have engagementer med pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-selskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der udgør op til 125 pct. af basiskapitalen.De gældende regler sætter en samlet øvre grænse for omfanget af store engagementer, det vil sige engage-menter, der overstiger 10 pct. af virksomhedens basiskapital, som en virksomhed kan have. Efter de gælden-de regler er denne grænse 800 pct. af virksomhedens basiskapital.2.8.2. Baggrund for forslagetDe gældende regler, hvorefter virksomheder kan have et engagement med et andet kreditinstitut, der over-skrider den samlede basiskapital med 25 pct., kan udgøre en trussel for den finansielle stabilitet, navnlig hvisstore institutter udnytter muligheden. Der er derfor behov for strammere regler på dette område. På den an-den side har den gældende øvre grænse på 800 pct. for summen af store engagementer i praksis vist sig atvære uden betydning.Ændringerne gennemfører dele af det nye CRD II. Begrundelsen for sænkningen af grænsen fra 125 pct. til25 pct. er, at de gældende regler, hvorefter disse virksomheder kan have et engagement med et andet kredit-institut på op til 125 pct. af virksomhedens egen basiskapital, kan udgøre en trussel for den finansielle stabili-tet. Dette skal ses i lyset af, at et instituts meget store engagement med f.eks. en enkelt kunde, ligeledes inde-bærer risiko for stort tab. Samtidig kan et tab fra et andet institut være lige så alvorligt som et tab fra ethvertandet engagement, og de bør derfor behandles ens.2.8.3. Forslagets indholdMed de foreslåede regler sker der først og fremmest en ændring af, hvordan et engagement skal beregnes,når engagementet er indgået med et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investe-ringsforvaltningsselskab.Ændringen bevirker, at virksomhederne ikke længere vil kunne nedvægte engagementerne med 80 pct.Virksomhederne vil således ikke efter de nye regler have mulighed for at have udlån op til de 125 pct. afbasiskapitalen. Da de mindre virksomheder ofte vil være afhængige af få store kreditinstitutter med henblikpå at afvikle deres daglige bankforretninger, vil en 25 pct.-grænse navnlig for disse virksomheder kunneopleves som snærende og vanskeliggøre deres virksomhed i forhold til efter de gældende regler. Dette er søgtafhjulpet ved at tillade, at virksomhederne kan have et engagement med pengeinstitutter, realkreditinstitutter,fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber på op til 1. mia. kr.De foreslåede regler erstatter den gældende samlede øvre grænse for omfanget af store engagementer på800 pct.2.9. Hybrid kernekapital2.9.1. Gældende retLovforslaget indebærer en ændring af reglerne for medregning af hybrid kernekapital i kernekapitalen.Kernekapital er som udgangspunkt virksomhedens egenkapital, forstået som den kapital, virksomheden ogdens indehavere besidder. Hybrid kernekapital er ansvarlig lånekapital, dvs. et lån der er efterstillet alle an-dre lån i tilfælde af konkurs. Hybrid kernekapital kan alligevel medregnes i virksomhedens kernekapital, nården opfylder en række krav, herunder evnen til at absorbere tab. Det betyder blandt andet, at lånet skal kunnenedskrives ved meget store tab for virksomheden.Allerede i forbindelse med kreditpakken og vedtagelsen af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutterindførtes bestemmelser om hybrid kernekapital i lov om finansiel virksomhed, der indeholder væsentligeelementer af de nye direktivbestemmelser i CRD II. De gældende danske regler har således allerede tagetforskud på gennemførelsen af de nye direktivbestemmelser for så vidt angår øvre grænser for, hvor megetden hybride kernekapital kan udgøre af virksomhedens samlede kernekapital. Afhængigt af, hvor sikker denhybride kernekapital er, kan den hybride kernekapital efter de gældende bestemmelser i overensstemmelsemed de nye direktivkrav udgøre henholdsvis 50 pct., 35 pct. og 15 pct. af virksomheden kernekapital.

2.9.2. Baggrund for forslagetDe gældende danske bestemmelser er ikke fuldt ud i overensstemmelse med de nye direktivbestemmelserom hybrid kernekapital. De væsentligste forskelle mellem de gældende danske regler og de nye direktivbe-stemmelser er muligheden for at aftale et tidspunkt for gældens forfald, muligheden for udskydelse af rente-betalinger samt afgrænsningen af mulige incitamenter til indfrielse af gælden før tid. Det er vigtigt med fæl-les internationale regler for hybrid kernekapital, da udstedelse ofte vil rette sig mod internationale investorer.Fælles regler vil øge gennemsigtigheden om virksomhedernes kapitalforhold og dermed lette danske virk-somheders mulighed for at rejse kapital på de internationale kapitalmarkeder.2.9.3. Forslagets indholdMed lovforslaget vil den hybride kernekapital også kunne medregnes i kernekapitalen, selvom der er fast-sat et tidspunkt for gældens forfald. Da kapitalen derved ikke er lige så sikker, kan kapitalen kun medregnesmed op til 15 pct. af kernekapitalen. Det er endvidere en betingelse i de foreslåede krav til den hybride ker-nekapital, at virksomheden kan beslutte, at ikke-betalte renter bortfalder, f.eks. hvis virksomhedens øverstemyndighed skønner det nødvendigt for at bevare virksomhedens finansielle sundhed.Med de foreslåede ændringer om hybrid kernekapital gennemføres de nye direktivbestemmelser på disseområder i de danske regler. Derudover tager lovforslaget sigte på at tilpasse de danske bestemmelser omhybrid kernekapital, således at der bliver mulighed for at tage højde for kommende retningslinjer vedrørendehybrid kernekapital, der forventes at blive udarbejdet af Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS).2.10. Videreførelse af overgangsordning om kapitalkrav for virksomheder, det benytter interne metoder tilopgørelse af risikovægtede poster2.10.1. Gældende retI forbindelse med indførelse af muligheden for at anvende interne metoder til opgørelse af de risikovægte-de poster for kreditrisiko eller interne metoder for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko,jf. lov nr. 527 af 7. juni 2006, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev der fastsat en overgangsordning,hvorefter virksomheder, der anvende disse interne metoder i 2007, 2008 og 2009 skal have en basiskapital,der udgør henholdsvis 95 pct., 90 pct. og 80 pct. af solvenskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster opgjorti overensstemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006.Denne overgangsordning gennemførte artikel 152, stk. 1-4, i kreditinstitutdirektivet og var begrundet i enusikkerhed med hensyn til effekten af de interne metoder for beregningen af den nødvendige basiskapital tilopfyldelse af solvenskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster.2.10.2. Baggrund for forslagetDen gældende overgangsordning ophører ved udgangen af 2009. Der en imidlertid global enighed i Basel-komiteen, der består af højtstående repræsentanter fra banktilsynsmyndigheder og centralbanker i G10 lan-dende samt Luxembourg, Spanien, Sverige og Schweiz, om, at det er uheldigt, hvis kapitalkravene reduceresi den nuværende situation. På europæisk plan arbejdes på et direktiv, der kræver en videreførelse i 2011.Videreførelsen af overgangsordningen i 2010 er lagt i hænderne på de nationale myndigheder. Som følgeheraf og som følge af den nuværende usikre situation i den finansielle sektor, foreslås derfor, at også Dan-mark fornyer overgangsbestemmelsen for en begrænset periode frem til 31. december 2011.2.10.3. Forslagets indholdForslaget indebærer, at virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtede postertil kreditrisiko og operationel risiko, efter lovens ikrafttræden i 2010 og i 2011 skal have en basiskapital, dermindst udgør 80 pct. af 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de regler, der vargældende den 31. december 2006.Forslaget indebærer en videreførelse af det gældende krav i 2009, og vil således ikke indebære nogen æn-dring for de berørte virksomheder. I perioden fra 1. januar 2010 og frem til tidspunktet bestemmelsens ikraft-træden vil virksomhederne ikke være omfattet af en overgangsordning. De berørte virksomheder er blevet

gjort opmærksomme på, at overgangsordningen forventes at blive forlænget i overensstemmelse med BaselKomiteens beslutning og den forventede kommende ændring i kreditinstitutdirektivet, og har således mulig-hed for at tilrettelæge deres kapitalplanlægning derefter efter 1. januar 2009 og frem til lovens vedtagelse.Forslaget indebærer, at det foreslåede supplerende kapitalkrav vil indgå i definitionen af kapitalkravet,hvilket indebærer at der er behov for en række konsekvensrettelser i andre bestemmelser i lov og finansielvirksomhed.2.11. Ændring af lov om betalingstjenester2.11.1. Gældende retDer findes i dag ikke i dansk ret regler om tilsyn med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.2560/2001 om grænseoverskridende betalinger i euro.2.11.2. Baggrunden for forslagetMed lovforslaget foreslås bestemmelser, der har til formål at sikre håndhævelsen af Europa-Parlamentetsog Rådets forordning nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabetog om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.Forordningen træder i kraft den 1. november 2009, men bestemmelserne om håndhævelse af forordningenskal være gennemført i national ret senest den 1. juni 2010.Forordningen gælder for grænseoverskridende betalinger i euro eller i en af de nationale valutaer i de med-lemsstater, der har valgt at lade forordningen gælde for deres nationale valuta. Danmark har valgt ikke atlade forordningen gælde for betalinger i danske kroner.2.11.3. Forslagets indholdEfter forordningens art. 9 skal medlemsstaterne udpege kompetente myndigheder, som har ansvaret for atsikre, at bestemmelserne i forordningen overholdes. Efter artikel 10 skal brugere af betalingstjenester kunneklage til de kompetente myndigheder og efter artikel 13 skal medlemsstaterne fastlægge bestemmelser omsanktioner for overtrædelse af forordningen.Det foreslås, at bestemmelser om håndhævelse og sanktionering af forordningen indsættes i lov om beta-lingstjenester, og at tilsynet med forordningen henlægges til Finanstilsynet og Konkurrencestyrelsen.Efter lovforslaget foreslås det, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med artikel 3 vedrørende gebyrer for græn-seoverskridende betalinger og tilsvarende indenlandske betalinger, artikel 4 vedrørende foranstaltninger, derkan lette automatiseringen af betalinger ved oplysning om internationalt bankkontonummer (IBAN) og bank-identifikationskode (BIC) og artikel 8 vedrørende sikring af adgang til direkte debiteringstransaktioner.Konkurrencestyrelsen skal efter forslaget føre tilsyn med artikel 6 og 7 vedrørende interbankgebyrer for di-rekte debiteringstransaktioner.Det foreslås endvidere, at de sanktioner, der findes i lov om betalingstjenester skal finde anvendelse påovertrædelser af forordningen.2.12. Ændringer i hvidvaskloven2.12.1. Gældende reglerFilialer af udenlandske institutter for kollektiv investering er i den gældende hvidvasklov ikke omfattet.For valutavekslere og udbydere af tjenesteydelser gælder i hvidvaskloven en overgangsbestemmelse, hvor-efter disses ledelse og reelle ejere ikke skal hæderlighedsvurderes.

2.12.2. Baggrund for forslagetFilialer af institutter for kollektiv investering ønskes omfattet eksplicit af hvidvaskloven. Dette er en di-rekte følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse afdet finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (2005/60/EF).Ophævelsen af overgangsbestemmelsen er begrundet i ønsket om at skabe klarhed omkring reglerne omhæderlighed og i hensynet til at forhindre misbrug af virksomheden til kriminel aktivitet. Overgangsbestem-melsen blev indsat for at sikre, at det hæderlighedskrav, der blev indført den 1. marts 2006, ikke skulle gældefor de virksomheder, som allerede udøvede disse aktiviteter på ikrafttrædelsestidspunktet, for så vidt angårstrafbare forhold, som var begået før dette tidspunkt. Bestemmelsen er imidlertid formuleret så den i noglesituationer kan læses således, at efterfølgende strafbare forhold heller ikke er omfattet, hvilket ikke har værethensigten. Forslaget skal skabe klarhed herom.2.12.3. Forslagets indholdI lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme foreslås nog-le enkelte ændringer.Det foreslås, at filialer af udenlandske institutter for kollektiv investering også bliver omfattet af hvidvask-loven.Endvidere foreslås det at ophæve overgangsbestemmelsen om, at ledelse og reelle ejere i valutavekslere ogudbydere af tjenesteydelser ikke er omfattet af hæderlighedskrav, hvis de udøvede virksomhed før 1. marts2006.Endelig foreslås enkelte redaktionelle ændringer.2.13. Professionelle foreningers finansielle rapporter2.13.1. Gældende retProfessionelle foreninger skal aflægge finansielle rapporter efter reglerne om rapportering i lov om investe-ringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Efter gældende ret kanFinanstilsynet dog ikke fastsætte nærmere regler om professionelle foreningers finansielle rapporter.2.13.2. Baggrunden for forslagetMuligheden for at oprette professionelle foreninger blev indført i lovgivningen i 2007, og samtidig ophør-te muligheden for at oprette nye fåmandsforeninger. Hensigten var, at professionelle foreninger fremoverskulle være de lempeligt regulerede foreninger, der henvender sig til professionelle investorer.Det er hensigten, at der skal gælde de samme regler for professionelle foreningers finansielle rapporter,som der gælder for fåmandsforeningers rapporter, fordi professionelle foreninger træder i stedet for fåmands-foreninger, som ikke kan stiftes mere. Professionelle foreninger lever i vidt omfang allerede op til de regler,der vil blive fastsat.2.13.3. Forslagets indholdLov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. fore-slås ændret, således at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om professionelle foreningers finansiellerapporter.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerForslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetFor forslaget vedrørende store engagementer vurderes det, at der for erhvervslivet kan være visse økono-miske konsekvenser forbundet med de nye regler. Det vurderes således, at de nye regler, for hvor store enga-

gementer virksomhederne kan have med pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og in-vesteringsforvaltningsselskaber, kan bevirke øgede omkostninger for virksomhederne. Dette skyldes, at derer risiko for, at virksomhederne vil få en lavere rente på deres udlån som følge af kravet om spredning. Detvurderes, at ændringerne ikke indebærer væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der vildog være omstillingsomkostninger til tilpasning af systemer til opgørelse af store engagementer.For så vidt angår de foreslåede regler om styring af likviditeten, sker der en detaljering af reglerne herompå bekendtgørelsesniveau. Reglerne i bekendtgørelsen må forventes at medføre administrative konsekvenserfor erhvervslivet, da kravene til styring af likviditeten formentlig vil øge administrationen.For så vidt angår kravene til finansielle virksomheders ledelse og indretning, er de foreslåede ændringer ividt omfang en kodificering af allerede eksisterende krav og praksis. Forslaget vurderes derfor ikke at havevæsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.Med ændringen af hvidvaskloven vil filialer af udenlandske institutter for kollektiv investering blive om-fattet af hvidvaskloven, og vil dermed blive pålagt de byrder, der er forbundet hermed. På nuværende tids-punkt findes der dog ikke filialer af udenlandske institutter for kollektiv investering i Danmark.For så vidt angår professionelle foreningers finansielle rapporter er det hensigten, at der skal gælde desamme regler for professionelle foreningers finansielle rapporter, som der gælder for fåmandsforeningersrapporter, fordi professionelle foreninger træder i stedet for fåmandsforeninger, som ikke kan stiftes mere.Derfor lever de professionelle foreninger i vidt omfang allerede op til de regler, der vil blive fastsat. Forsla-get vurderes derfor ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, ligesom det ikkevurderes at have væsentlige administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for såvidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsyns-ordninger og krisestyring (CRD II), (EU-Tidende 2009 nr. L 302, s. 97). Lovforslaget fremsættes for at brin-ge de danske regler i overensstemmelse med de foretagne ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejd-ning) (kreditinstitutdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (om-arbejdning) (kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201) samt Europa-parlamentet og Rå-dets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring afdirektiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalings-tjenestedirektivet), (EU-Tidende 2007 nr. L 319, s. 1).Lovforslaget indeholder derudover bestemmelser om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophæ-velse af forordning (EF) nr. 2560/2001 (EU-Tidende 2009 nr. L 266, s. 11). Bestemmelserne om håndhævel-se skal være gennemført senest den 1. juni 2010, jf. forordningens artikel 13.Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af lov om betalingstjenester, der er en konsekvens af en be-rigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i det indre markedoffentliggjort i EU-tidende 2009 L 187, s. 5. Der er alene tale om en ændret henvisning.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemførerdele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af di-rektiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for såvidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse kompo-nenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsord-ninger og krisestyring (CRD II), (EU-Tidende 2009 nr.L 302, s. 97). Lovforslaget indeholder derudover be-stemmelser om håndhævelse af Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 924/2009 af 16. september 2009om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet ogom ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 (EU-Tidende 2009 nr. L 266, s. 11). Lovforslaget indeholderendvidere en ændring af lov om betalingstjenester, derer en konsekvens af en berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF om beta-lingstjenester i det indre marked offentliggjort i EU-tidende 2009 L 187, s. 5. Endelig indeholder loven enkorrektion af gennemførelsen af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv nr. 2005/60/EF om forebyggende foran-staltninger mod anvendelse af det finansielle system tilhvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

(EU-tidende 2005, L 309, s. 15).Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (EU-note)Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store enga-gementer, tilsynsordninger og krisestyring (CRD II), (EU-Tidende 2009 nr. L 302, s. 97).Til nr. 2 (§ 1, stk. 2)Ændringen er en konsekvens af ændringen af § 64, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvor der indsættes et nyt stk.3.Til nr. 3 (§ 5, stk. 1, nr. 16)Med den forslåede ændring i stk. 1, nr. 16, præciseres det, at engagementsbegrebet også omfatter kapital-andele. Der er ikke tale om nogen materiel ændring, da kapitalandele også medregnes i engagementer efterde gældende regler, uanset at kapitalandele ikke er et mellemværende med kreditrisiko.Derudover foreslås indført undtagelser med hensyn til engagementsbegrebet for så vidt angår bestemmel-serne i lovens § 145 og 148 vedrørende reglerne om engagementsgrænser samt opgørelse og indberetning afstore engagementer. De foreslående undtagelser omfatter mellemværende i forbindelse med afvikling af va-lutatransaktioner og i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, mellemværender i forbindelse med for-sinkede betalinger eller andre mellemværender, der kan opstå som følge af kunders aktiviteter, og som ikkehar en varighed længere end frem til slutningen på den efterfølgende arbejdsdag, samt intradag-mellemværender, dvs. mellemværender, der opstår i løbet af en arbejdsdag, men som er nedbragt ved ar-bejdsdagens udløb, med andre institutter, herunder korrespondentbanker, i forbindelse med betalingsformid-ling.Baggrunden for at undtage mellemværender i forbindelse med disse transaktioner fra reglerne om store en-gagementer er, at reglerne om store engagementer kan være unødigt byrdefulde og vanskelige at administrerei forhold til sådanne kortfristede mellemværender, og idet risikoen forbundet med store mellemværender iforbindelse med sådanne bankforretninger vurderes at være begrænset på grund af den meget korte løbetid,som disse mellemværender har. Dette skal også ses i sammenhæng med, at den gældende nationale valgmu-lighed om nedvægtning af mellemværender med kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsfor-valtningsselskaber, som i dag er gennemført i bekendtgørelsen om store engagementer udstedt i medfør at §148, bortfalder. Senest ved udgangen af 2010 skal sådanne mellemværender vægtes som andre engagemen-ter. De foreslåede undtagelser gennemfører artikel 1, nr. 19, litra a, i CRD II.Til nr. 4 (§ 5, stk. 7, nr. 1)Ændringen er en konsekvens af den forslåede § 125 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, som ikke skal indgå ihenvisningen i § 5, stk. 7, nr. 1.Til nr. 5 (§ 9, stk. 3)Ændringen berigtiger en henvisningsfejl i § 9, stk. 3, hvor der henvises til § 2, nr. 12, i lov om værdipapir-handel m.v. Henvisningen burde være til § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.Fejlen skyldes, at der ikke blev foretaget en konsekvensrettelse af § 9, stk. 3, da § 2 i den tidligere lov omværdipapirhandel m.v. blev nyaffattet ved § 1, nr. 6, i lov nr. 108 af 7. februar 2007.

Til nr. 6 (§ 64)Bestemmelsen præciserer de eksisterende krav om egnethed og hæderlighed i lov om finansiel virksomhed.Som hidtil skal medlemmer af en finansiel virksomheds bestyrelse og direktion på tidspunktet for medde-lelse af tilladelse til virksomheden eller på tidspunktet for tiltrædelse af en sådan stilling i en eksisterendefinansiel virksomhed, opfylde visse krav til egnethed og hæderlighed, ligesom der kan gribes ind over ledel-sespersoner, som ikke længere opfylder kravene.Bestemmelsen og Finanstilsynets indgrebsbeføjelser bygger på identiske bestemmelser i en række EU-direktiver på det finansielle område.Det er hensigten, at den nye affattelse af bestemmelsen for det første skal præcisere, at der er tale om krav,som ledelsespersonen løbende skal leve op til, hvilket understøttes af, at det i bestemmelsens stk. 4 (se ne-denfor) er præciseret, at et ledelsesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i stk. 2 angivne for-hold (gengivet umiddelbart nedenfor) både, når vedkommende indtræder i sin stilling eller sit hverv, og her-efter løbende.For det andet bliver det med lovforslaget præciseret, at hensynet til den finansielle sektor skal indgå i densamlede vurdering af, om vedkommende opfylder egnet- og hæderlighedsbetingelserne i stk. 2.Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed skal, jf.stk. 1,have fyldestgørende er-faring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræderhvervet eller stillingen. Der stilles som hidtil ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiskekrav, personen skal opfylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et medlem-skab af bestyrelsen, samt hvilken virksomhed, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå om personen haren relevant uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse indenfor den finansielle sektor, og om ved-kommende har ledelseserfaring.Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvisder er tale om en stor og kompleks virksomhed.Som hidtil kan der ikke stilles et ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i finansiellevirksomheders forhold. Her vil en særlig indsigt i anden branche eller i lokale forhold, som er relevante forden finansielle virksomhed, kunne være tilstrækkeligt.Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til en stilling i den konkrete virksomhed. Det er således mu-ligt, at en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring, opfyl-der kravet om fyldestgørende erfaring til at lede et mindre, lokalt pengeinstitut, men at det ikke gør sig gæl-dende i forhold til en direktørpost i stor, landsdækkende bank. Derfor kan man som udgangspunkt ikke tagesin vurdering med sig fra en finansiel virksomhed til en anden. Hidtil har Finanstilsynet fulgt en praksis, hvorman som udgangspunkt kun blev vurderet en gang. Tilsynet har imidlertid ændret denne praksis, således atder skal ske en fornyet vurdering i forbindelse med en direktørs jobskifte.Efterstk. 2, nr. 1,kan en person ikke udpeges som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør, hvis denpågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielleområde, ligesom man må forlade sin stilling eller sit hverv, hvis man bliver pålagt strafansvar for sådanneovertrædelser, efter at man er udnævnt. Sker dette ikke kan Finanstilsynet i medfør af § 351 påbyde virk-somheden at afsætte en direktør eller give et bestyrelsesmedlem et påbud om at nedlægge sit hverv.I vurderingen af, om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende ikke kan udnævnes, hen-holdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgendemisbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde,at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvisbestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Fi-nanstilsynets side. Allerede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktører efter Finanstilsynets praksis pligttil at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesfor-brydelser og andre strafbare formuekrænkelser eller kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. Hertil kom-

mer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andre overtrædelser af lovgivning af relevans for den fi-nansielle sektor. Det kan eksempelvis være overtrædelser af skattelovgivningen og selskabslovgivningen.Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren haraccepteret et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.Dog kan Finanstilsynet efter § 351, stk. 3 gribe ind og kræve, at vedkommende midlertidigt fjernes fra le-delsen, allerede når der er rejst tiltale for overtrædelse i en straffesag, og indtil sagen er afgjort.Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette ligeledes kunne begrunde Finanstilsynets indgriben.Efternr. 2kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlemeller direktør, dersom den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, harindgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, eller dette sker,mens vedkommende bestrider sit hverv eller stilling. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribeind, uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger vedkom-mende befinder sig.Efternr. 3kan Finanstilsynet nægte en person at indtræde i ledelsen af en virksomhed eller gribe ind overfor et ledelsesmedlem, dersom den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældendeejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført den finansielle virksomhed tab eller risiko fortab. Det samme gør sig gældende, hvis en person, uden direkte at eje eller deltage den formelle ledelse af entabsgivende virksomhed, har væsentlig indflydelse på denne. Væsentlig indflydelse kan foreligge i de situa-tioner, hvor en person ikke personligt ejer virksomheden, men har et nært forhold til ejeren og indflydelse påvirksomheden qua denne forbindelse, f.eks. hvis det formelt er en ægtefælle, som ejer virksomheden.Det vil således være problematisk, hvis en person, hvis engagement har påført en finansiel virksomhed tabeller bragt virksomheden i risiko for at lide tab, samtidig deltager i ledelsen af denne virksomhed, idet detantages, at den pågældende ikke vil være i stand til at foretage tilstrækkelig objektive vurderinger. Samtidigmå det antages, at bestyrelsen vil være friere stillet ved behandlingen af eksempelvis et engagement, nårengagementet ikke vedrører en bestyrelseskollega eller en direktør.Der skal være tale om engagementer, som vedrører personen selv eller selskaber, som vedkommende haren personlig økonomiske interesse i. Det forhold, at eksempelvis et bestyrelsesmedlem også har en bestyrel-sespost i en anden virksomhed, som den finansielle virksomhed har et forretningsmæssigt mellemværendemed, og som har medført tab for den finansielle virksomhed, er som udgangspunkt i sig selv ikke nok til, atvedkommende vurderes ikke at være egnet og hæderlig.Bestemmelsen tænkes anvendt i situationer, hvor et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke er i stand til atopfylde sine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og herved påfører den finansielle virk-somhed tab eller udsætter virksomheden for en tabsrisiko. Der anlægges i disse tilfælde en konkret vurderingaf årsagen til, at engagementet blev nødlidendeInr. 4foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne gribe ind over for et medlem af bestyrelseneller direktionen, dersom den pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der er grund til at anta-ge, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørens privateøkonomi er i en sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af denoverordnede ledelse af den finansielle virksomhed. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes atvedkommende har restancer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende.Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomhe-der, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet.Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor tilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle den på-gældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således værepersoner, fx. advokater og andre »professionelle« bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drivevirksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukke

virksomheden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme en person tilskade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet har en viden om, at den pågældende enten isin tidligere virksomhed har opført sig på en sådan måde, at der er risiko for, at hvervet eller stillingen sombestyrelsesmedlem eller direktør ikke vil blive varetaget på betryggende vis, eller at ledelsen af den finan-sielle virksomhed nu foregår på en måde, som ikke er betryggende.Der tænkes eksempelvis på situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overhol-delse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været årsag til problemer ide virksomheder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direk-tør.Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af en finansiel virksomhed sker på betryggendevis og gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet til skade for virksomheden. Det kan eksem-pelvis være tilfældet, hvis virksomhedens ledelse ikke har sikret en ordentlig kreditstyring, har undladt atefterleve krav om god administrativ praksis og regnskabspraksis, eller har undladt at iværksætte fyldestgø-rende kontrolprocedurer. Hertil kommer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitethar skadet den finansielle virksomhed, eller der er risiko for, at dette vil ske.De virksomheder, som er kollapset under den nuværende finansielle krise, har alle været karakteriseret ved,at virksomhederne havde anlagt en meget ekspansiv og risikopræget strategi, og at ledelsen ikke havde sikretsig, at der var effektive og tilstrækkelige kontrolprocedurer til at styre virksomhedens risici.Det er hensigten med den nye affattelse af stk. 2, nr. 4, at sikre, at Finanstilsynet, hvis det i forbindelsemed dets inspektioner bliver bekendt med, at en virksomhed drives på en risikopræget og ledelsesmæssigmangelfuld måde, skal tage stilling til, om medlemmerne i virksomhedens ledelse lever op til kravet i be-stemmelsen. Det er ligeledes hensigten, at der fremover er mulighed for at tillægge hensynet til tilliden tilden finansielle sektor og dermed hensynet til at bevare den finansielle stabilitet, større betydning, når det skalvurderes om et indgreb overfor et siddende ledelsesmedlem er proportionalt i forhold til de forsømmelser,vedkommende har udvist, jf. det foreslåede stk. 3.Som noget nyt præciseres det istk. 3,at hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor skalindgå i vurderingen af, om et ledelsesmedlem opfylder kravene i stk. 2. Med det nye stk. 3 præciseres det, ati den konkrete vurdering af, om det bør påbydes en person at nedlægge sit hverv som bestyrelsesmedlem,eller kræve en direktør afskediget, skal hensynet til at bevare tilliden til den finansielle sektor tillægges be-tydning. En tillid som fordrer, at det ledelsesmæssige råderum er mere snævert for f.eks. en direktør i et pen-geinstitut eller bestyrelsesformanden i et forsikringsselskab, end for personer, som leder virksomheder i an-dre brancher.Det har hidtil været således, at man har benyttet den samme proportionalitetsvurdering i forbindelse medindgreb efter reglerne om egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning, som den, der benyttes efterstraffelovens § 78, stk. 2, om personer som udøver virksomhed, hvortil der kræves en særlig offentlig autori-sation eller godkendelse.Benyttes denne vurdering, indebærer det imidlertid, at det i praksis er stort set umuligt at gribe ind over forledelsesmedlemmer, som har vist sig uegnede til at stå i spidsen for en finansiel virksomhed, men som ikkekan fjernes med henvisning til de mere objektivt konstaterbare kriterier i § 64, stk. 1, nr. 1 og 2. Tilsidesæt-telse af de mere skønsprægede krav i § 64, stk. 1, nr. 3 og 4, vil som oftest ikke være proportionale efter dennuværende proportionalitetsvurdering i henhold til straffelovens § 79 om rettighedsfrakendelse.Med det nye stk. 3 fastslås det, at hensynet til at opretholde og sikre den fremtidige tillid til den finansiellesektor skal inddrages, når proportionaliteten i et konkret indgreb over for et ledelsesmedlem, som har tilside-sat de mere skønsmæssige krav i stk. 2, nr. 3 og 4, skal vurderes.Da ledelsessvigt og økonomiske problemer i en enkelt finansiel virksomhed har en afsmittende effekt påhele den finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i selvsmå finansielle virksomheder kunne have betydning for tilliden til den samlede branche. Man kan således

ikke, blot fordi der er tale om en lille virksomhed eller en virksomhed, som alene beskæftiger sig med etbegrænset område, udlede, at ledelsessvigt ikke har betydning for tilliden til den samlede finansielle sektor.Istk. 4foreslås det præciseret, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen har pligt til at give Finanstilsy-net oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold. Pligten består både, når man vil indtræde i hvervet eller stil-lingen, og løbende under udøvelsen af hvervet. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at derer indgivet konkursbegæring om vedkommende, at han eller hun har søgt om gældssanering, eller at der errejst sigtelse mod vedkommende.Indtræder der således forhold, som er af betydning for vurderingen af om kravene til egnethed og hæder-lighed i stk. 2 fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person forpligtet til af egen drift at infor-mere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til, om vedkommendefortsat kan anses for at være egnet og hæderlig.Som efter den gældende bestemmelse, finder reglerne bortset fra stk. 2, nr. 3, tilsvarende anvendelse på le-delsesmedlemmer i en finansiel holdingvirksomhed og for generalagenter, jf. bestemmelsen stk. 5 og 6.Til nr. 7 (§ 65)Der foreslås indsat et nytstk. 2,der giver Finanstilsynet hjemmel til at udstede bekendtgørelse om de krav,der stilles til indholdet af bestyrelsens forretningsorden. En del af kravene til bestyrelsens forretningsordenfremgår i dag af de vejledninger, Finanstilsynet har udarbejdet med hjemmel i § 71, stk. 2. Vejledningerneindeholder henvisninger til den tidligere aktieselskabslovs regler om bestyrelsens forretningsorden.De finansielle virksomheder er på grund af deres samfundsøkonomiske betydning underlagt omfattenderegulering og beskæftiger sig i øvrigt ofte med mange og komplekse forretningsområder. Bestyrelsen i enfinansiel virksomhed har derfor mange forpligtelser, der følger af virksomhedens særlige karakter. Af særligeforpligtelser kan nævnes proceduren i forbindelse med opgørelse af virksomhedens individuelle solvensbe-hov, udarbejdelse af politikker for den finansielle virksomheds risikobehæftede aktiviteter, retningslinjer foroutsourcing af aktiviteter samt opfølgningen på, om kravene i § 71 i øvrigt er opfyldt. Bestyrelsens procedu-rer for sådanne særlige forpligtelser bør fremgå af bestyrelsens forretningsorden for en finansiel virksomhed,og der foreslås derfor indsat et nyt stk. 2 indeholdende en hjemmel for Finanstilsynet til at udstede en be-kendtgørelse om de krav, som skal stilles til indholdet af denne forretningsorden. I bekendtgørelsen vil derbl.a. blive fastsat regler om, hvilke forhold, der som minimum skal fremgå af forretningsordenen, men derkan for nogle forhold også være tale om, at der stilles minimumskrav til, hvordan de skal fremgå.Til nr. 8 (§ 70)Den foreslåede ændring af § 70 indeholder krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion. Detteomfatter løbende stillingtagen til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil og politikkerm.v. Samtidig indeholder den krav til bestyrelsens fastlæggelse af retningslinjer til direktionen og til direkti-onens rapportering til bestyrelsen om virksomhedens risici. Endelig indeholder den krav til bestyrelsens op-følgning på, om risikoprofil og politikker følges i virksomheden og til, at bestyrelsen træffer de fornødneforholdsregler, hvis risikoprofil og politikker ikke længere er forsvarlige for den finansielle virksomhed.Kravene gælder for alle finansielle virksomheder. Bestyrelsen i en finansiel virksomhed, der samtidig ermodervirksomhed i en koncern eller en delkoncern, skal tage stilling til, hvordan det sikres, at risici kanidentificeres og styres på tværs af koncernens selskaber. Bestyrelserne i koncernens øvrige finansielle virk-somheder skal samtidig selvstændigt tage stilling til, at de risici og opgørelsesprincipper, de finansielle virk-somheder anvender, er passende i forhold til aktiviteterne og forholdene i disse virksomheder. Bestyrelsernei koncernens finansielle virksomheder kan lægge de samme principper til grund ved fastlæggelsen af risiko-profil og politikker, hvis det kan dokumenteres, at det er forsvarligt.Efter det foreslåedestk. 1, nr. 1,skal bestyrelsen for en finansiel virksomhed fastlægge, hvilke forret-ningsmæssige aktiviteter virksomheden vil beskæftige sig med inden for virksomhedens formålsparagraf. I etpengeinstitut vil bestyrelsen eksempelvis skulle beslutte, hvilke pengeinstitutaktiviteter (indlån, udlån, vær-

dipapirhandel etc.) virksomheden skal beskæftige sig med. Bestyrelsen i et forsikringsselskab vil f.eks. skulletage stilling til, hvilke forsikringsklasser og -produkter selskabet skal udbyde.Bestyrelsen skal desuden efter det foreslåedestk. 1, nr. 2,identificere og kvantificere de væsentlige risici,som virksomheden påtager sig dels ved sine forretningsmæssige aktiviteter dels ved sin indretning. Bestyrel-sen skal herunder træffe beslutning om virksomhedens risikoprofil, der er den overordnede ramme for, hvil-ke og hvor store risici virksomheden ønsker at påtage sig. Eksempelvis skal bestyrelsen i et pengeinstitutfastlægge, hvilke kreditrisici, pengeinstituttet vil kunne påtage sig som følge af de aktiviteter, som pengein-stituttet skal udføre. Bestyrelsen skal desuden fastlægge, hvor store disse risici må være. Det kan f.eks. væregrænser for eksponeringer mod bestemte brancher og for eksponeringer mod bestemte geografiske områder.I et forsikringsselskab skal bestyrelsen f.eks. fastlægge, hvilke og hvor store forsikrings- og markedsrisiciselskabet vil påtage sig.Ud fra den fastlagte risikoprofil skal bestyrelsen efter det foreslåedestk. 1, nr. 3,fastlægge politikker m.v.for virksomhedens væsentlige aktiviteter og tilknyttede risici under hensyntagen til samspillet mellem disse.Med politikker menes principper for, hvordan virksomheden skal drives, for at risikoprofilen kan overholdes.For et pengeinstitut kan der f.eks. være tale om, at bestyrelsen skal fastlægge overordnede principper for,hvorledes kreditrisici holdes inden for de fastlagte rammer, f.eks. opfølgning på hvordan kreditterne udviklersig. I et forsikringsselskab vil det f.eks. være de overordnede principper for selskabets forsikringsmæssigerisici og opfølgning på, hvordan bl.a. forsikringsudbetalingerne udvikler sig og om de indlagte forudsætnin-ger holder.Efter det foreslåedestk. 2skal bestyrelsen udarbejde skriftlige retningslinjer til direktionen. Dette skal skepå grundlag af bestyrelsens overvejelser og beslutninger om forretningsmæssige aktiviteter, risikoprofil ogpolitikker. Beslutningen om retningslinjerne til direktionen skal blandt andet indeholde de kvantitative ogkvalitative rammer, inden for hvilke direktionen kan agere. Såvel de kvantitative som de kvalitative rammerskal være kontrollerbare sådan, at det er muligt for direktionen selv at kontrollere og for bestyrelsen at følgeop på, om rammerne overholdes. Som en integreret del af fastsættelsen af rammerne skal bestyrelsen tagestilling til, efter hvilke principper risici skal opgøres, således at der ikke er tvivl om, hvad rammerne indebæ-rer. Samtidig skal bestyrelsen beslutte, hvilke typer af dispositioner direktionen kan træffe på egen hånd, oghvilke dispositioner der kræver bestyrelsens godkendelse. Dette skal sikre, at væsentlige dispositioner, derefter den finansielle virksomheds forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning, vurderes eksplicit afbestyrelsen i forhold til den finansielle virksomheds risikoprofil og politikker.Som et led i bestyrelsens forpligtelse til løbende at vurdere såvel virksomhedens risici som direktionensudførelse af sine opgaver skal bestyrelsen i retningslinjerne til direktionen også tage stilling til omfanget afdirektionens forpligtelse til at rapportere til bestyrelsen. Rapporteringen skal omfatte både alle retningslinjer-nes rammer og alle de grænser, der er fastsat i lovgivningen, for eksempel placeringsgrænserne i lovens §§145-147. Reglen indebærer desuden, at direktionen skal rapportere til bestyrelsen, hvis der er vilkår i virk-somheden eller på de finansielle markeder, der indebærer, at de af bestyrelsen fastlagte risikoprofil og poli-tikker ikke længere kan overholdes, også selvom direktionen følger retningslinjerne.De foreslåede stk. 1 og 2 indebærer, at bestyrelsens skriftlige retningslinjer til direktionen ikke som i dengældende § 70 alene skal omfatte de væsentligste aktivitetsområder, men derimod skal omfatte alle væsentli-ge aktiviteter og tilknyttede risici. Dette er i overensstemmelse med Finanstilsynets praksis og sikrer, at kunuvæsentlige aktiviteter kan udelades af bestyrelsens stillingtagen efter den foreslåede § 70. Medmindre der ertale om aktiviteter, som bestyrelsen efter lovgivningen ikke må – eller af andre årsager ikke kan uddelegeretil direktionen, afgør bestyrelsen dog selv, om en aktivitet skal uddelegeres fuldt ud eller kun delvist til direk-tionen.Bestyrelsen skal løbende sikre, at virksomheden drives forsvarligt, hvilket fremgår af forslagets stk. 3 og 4.Bestyrelsen skal efter forslagetsstk. 3tage stilling til, om risikoprofilen og de af bestyrelsen vedtagne poli-tikker m.v. på passende måde er implementeret i virksomhedens drift. Efter forslagetsstk. 4skal bestyrelsenvurdere, om direktionen overholder de retningslinjer, som bestyrelsen har givet direktionen, idet dette er envæsentlig forudsætning for, at virksomheden drives forsvarligt. Såfremt direktionen ikke overholder ret-ningslinjerne, skal bestyrelsen træffe de nødvendige forholdsregler, som i praksis vil afhænge af karakterenaf den manglende overholdelse.

Efter forslagets stk. 3 skal bestyrelsen desuden tage stilling til, om den valgte risikoprofil er forsvarlig set ilyset af blandt andet de organisatoriske forhold, de forhåndenværende ressourcer, herunder særligt kapital oglikviditet, de forretningsmæssige aktiviteters art og kompleksitet samt markedsforholdene. Denne vurderingvil i stort omfang være fremadrettet. Eksempelvis skal bestyrelsen sikre sig, at der er tilstrækkelige medar-bejderressourcer og systemmæssige ressourcer til at håndtere såvel vækst i forretningsomfanget som nyerisici, der kan opstå.Bestyrelsen skal ligeledes vurdere, om de fastlagte politikker er egnede til at sikre, at virksomhedens risicitil stadighed kan holdes inden for den ønskede risikoprofil.Hvor ofte, der skal fortages revurdering af risikoprofil og politikker, afhænger af den konkrete situation.Normalt vil revurderingen skulle ske mindst en gang om året, men i perioder med større ændringer i virk-somhedens forhold og/eller markedsforholdene vil revurderingen skulle foretages hyppigere.En revurdering behøver ikke nødvendigvis at føre til ændringer, men såfremt bestyrelsen skønner, at risi-koprofil og politikker ikke er betryggende, skal bestyrelsen foretage en fornyet fastlæggelse heraf samt omnødvendigt revurdere virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter og retningslinjerne til direktionen.De bestyrelsesopgaver, der er anført i § 70, er nært forbundne med den proces, der finder sted, når bestyrel-sen skal tage stilling til den finansielle virksomheds individuelle solvensbehov i henhold til lovens § 124, stk.4, § 125, stk. 7, og § 126, stk. 8. Dette skal således fastsættes ud fra virksomhedens organisation, forret-ningsmæssige aktiviteter og risikoprofil, idet der skal være overensstemmelse mellem disse forhold og denkapital, der er til rådighed.Kravene i henhold til den foreslåede § 70 indebærer ikke krav om en bestemt procedure for bestyrelsensstillingtagen til de forhold bestemmelsen omhandler, men indebærer krav om, at bestyrelsen løbende sikrersig, at der er overensstemmelse mellem, hvad den finansielle virksomhed vil og kan gøre.Det foreslås istk. 5,at der gives en bemyndigelse til Finanstilsynet til at udstede bekendtgørelse om for-holdene i stk. 1-4. Bekendtgørelsen kan bl.a. indeholde krav til fastlæggelse af risikoprofil, herunder hvilkerisikotyper, der som minimum skal være taget stilling til i den enkelte type af finansiel virksomhed. Det kanogså fremgå, på hvilke områder der som minimum skal være politikker, og hvad disse politikker skal inde-holde. Der kan desuden være krav til retningslinjerne til direktionen og bestemmelser om forhold i forbindel-se med den løbende vurdering af, om virksomheden drives forsvarligt.Bekendtgørelsen kan stille forskellige krav mellem dels de enkelte typer af finansielle virksomheder (pen-geinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v.) og dels mellem de enkelte virksomheder, f.eks.på grund af virksomhedens størrelse og kompleksitet.Til nr. 9 (§ 71)Den gældende § 71, stk. 1, foreslås ændret således, at ordene »effektive former for virksomhedsstyring« iden nuværende bestemmelses nr. 1 flyttes til bestemmelsens indledning og dermed kommer til at udgøre detoverordnede krav i bestemmelsen. De efterfølgende nr. 2-9 bliver herefter nr. 1-8 og udgør de enkelte ho-vedkrav til, hvad der indgår i opfyldelsen af kravet til effektive former for virksomhedsstyring. Derved sva-rer bestemmelsens ordlyd i højere grad til indholdet af artikel 22 i kreditinstitutdirektivet.Den gældende § 71, stk. 2, foreslås ændret således, at bestemmelsen i stedet for en hjemmel til udstedelseaf vejledninger indeholder hjemmel til udstedelse af bekendtgørelse, hvis bestemmelser er retligt bindendefor de finansielle virksomheder.Den praksis, som Finanstilsynet har fastlagt, og som for en dels vedkommende fremgår af vejledningernetil bestemmelsen, vil som hovedregel blive videreført. I lyset af erfaringerne fra uroen på de finansielle mar-keder og de øgede internationale krav til god selskabsledelse vil Finanstilsynet imidlertid tage stilling til, omde krav, der i dag er medtaget i vejledninger, skal skærpes eller suppleres i forbindelse med overgangen fravejledninger til bekendtgørelse udstedt med hjemmel i §§ 70 og 71. Bekendtgørelse vil efterfølgende bliveændret i takt med udviklingen og ændringer i de internationale standarder på området. Såvel udstedelsen somden løbende tilpasning af bekendtgørelsen vil ske efter drøftelser med den finansielle sektors organisationer.

Det skal særskilt nævnes, at Finanstilsynet i bekendtgørelsen vil fastsætte regler for pengeinstitutters belå-ning af pantebreve, herunder hvilke kriterier institutterne skal lægge vægt på ved udlån baseret på pantebrevesamt hvilke oplysninger, der som minimum skal foreligge for at et pantebrev kan belånes. Detaljerede reglerpå området vil gøre det lettere for Finanstilsynet at gribe ind over for en lemfældig kreditpolitik i fremtiden.Reglerne vil stille krav om, at pantets værdi løbende vurderes, herunder ved at foretage vurderinger afejendommen og i øvrigt have øje for forholdet til eventuelle andre panterettigheder i ejendommen. Derud-over skal pantets reelle værdi tillægges afgørende betydning ved belåning af en ejendom gennem en vurde-ring af ejendommen, den offentlige vurdering samt en vurdering af eventuelle andre panterettigheder i ejen-dommen.I dag er der en vejledning til § 71 for hver enkelt type af finansiel virksomhed samt en it-sikkerhedsvejledning, der er fælles for alle virksomheder, der er omfattet af loven. Af overskuelighedshen-syn, og for så vidt muligt at sikre ensartede regler, vil det fremover tilstræbes, at der kun udstedes én be-kendtgørelse i medfør af § 71 for samtlige finansielle virksomheder. Bekendtgørelsen vil dog tage højde forde særlige forhold i de enkelte virksomhedstyper.Til nr. 10 (§ 118, stk. 4)Den gældende § 118, stk. 3, giver mulighed for at videregive oplysninger om kundeforhold til koncernfor-bundne forsikringsselskaber, det administrerende selskab i et forsikringsadministrationsselskab, til et aktie-selskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud og til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brugfor rådgivning. Rådgivning er særlig relevant på forsikrings- og pensionsområdet, fordi en del kunder pågrund af ordningernes kompleksitet har svært ved at varetage egne interesser, og fordi kunderne sjældent er ikontakt med selskaberne.Imidlertid giver stk. 3, ikke mulighed for en rådgivning, der omfatter hele ordningen, for de kunder, somhar en arbejdsmarkedspensionsordning, der indeholder en kapital- eller ratepension i et pengeinstitut. Detgælder uanset, om pengeinstituttet er koncernforbundet med et givent forsikringsadministrationsfællesskabog uanset, om pengeinstituttet er oprettet indenfor koncernen med henblik på at kunne tilbyde sådanne kapi-tal- og ratepensioner som led i en arbejdsmarkedspensionsordning.For at sikre alle pensionskunder lige muligheder for rådgivning om deres arbejdsmarkedspensionsordnin-ger foreslås det, at der også åbnes mulighed for, at et pengeinstitut kan videregive oplysninger om en kapital-eller ratepension til et forsikringsadministrationsfællesskab indenfor samme koncern til brug for rådgivningom kundens arbejdsmarkedspensionsordning.Dette forslag vil gøre det muligt at videregive oplysninger om den del af en arbejdsmarkedspensionsord-ning, der måtte være placeret som kapital- eller ratepension i et pengeinstitut indenfor samme koncern somforsikringsadministrationsfællesskabet. Det vil gøre det muligt at give kunden rådgivning om den samledearbejdsmarkedspensionsordning, også selvom en del af ordningen er placeret som en kapital- eller ratepensi-on i et koncernforbundet pengeinstitut. Dermed kan rådgivningsforpligtelsen helt overlades til administrati-onsfællesskabet, som har mulighed for at tage den samlede ordning i betragtning i forbindelse med rådgiv-ningen af kunden.En arbejdsmarkedspensionsordning er oprettet enten på grundlag af en kollektiv overenskomst på et fag-område eller gennem firmaaftale på den enkelte arbejdsplads, dvs. en ordning, som er oprettet som led i etansættelsesforhold. Der er typisk både ret og pligt til at være med i ordningen. Det fremgår af overenskom-sten eller aftalen mellem arbejdspladsen og pensionsselskabet, hvor meget hver af parterne indbetaler. Indbe-talingen sker som hovedregel som en procentdel af lønnen.En arbejdsmarkedspensionsordning kan indeholde både alderspension i et livsforsikringsselskab, forsikrin-ger mod f.eks. kritisk sygdom i et skadesforsikringsselskab samt i særlige tilfælde en kapital- eller ratepensi-on i et pengeinstitut.Det gælder, som for § 118, stk. 3, at administrationsfællesskabet ikke må anvende de videregivne oplys-ninger til andre formål end rådgivning om den samlede arbejdsmarkedspensionsordning. I overensstemmelsemed de sædvanlige betingelser for videregivelse af kundeoplysninger må oplysningerne om kapital- eller

ratepensionen alene videregives, hvis de er relevante for, at der kan ydes rådgivning. Tilsvarende må oplys-ninger videregivet til brug for rådgivning ikke bruges til markedsføringsformål.Oplysninger kan kun videregives til brug for rådgivning om selve ordningen, og de muligheder, som ord-ningen indeholder. Forslaget giver ikke mulighed for at rådgive kunden til at købe dækninger, som liggerudenfor ordningen.Forslaget giver heller ikke mulighed for at videregive oplysninger om andre ordninger, som kunden måttehave i pengeinstituttet, når disse ikke indgår i den pågældendes arbejdsmarkedspensionsordning.Bestemmelsen giver kun mulighed for, at der kan videregives oplysninger om en kapital- eller ratepension,som er en del af en samlet arbejdsmarkedspensionsordning fra et pengeinstitut til et forsikringsadministrati-onsfællesskab, når disse er en del af den samme koncern. Der gives med forslaget således ikke mulighed for,at oplysninger kan videregives fra administrationsfællesskabet til pengeinstituttet med henblik på, at rådgiv-ningen kan foregå der. En sådan videregivelse vil kun kunne ske, hvis kunden har givet sit samtykke hertil.Til nr. 11 (§ 118, stk. 5)Det foreslås, at bestemmelsen i § 117, stk. 1, om videregivelse af fortrolige oplysninger også finder anven-delse på oplysninger, der videregives efter den foreslåede § 118, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.Til nr. 12 (§ 121, stk. 1)Det følger af den gældende bestemmelse i § 121, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at oplysninger omen privatkunde ikke må videregives til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden har givetsamtykke hertil. Da den foreslåede § 118, stk. 4, opregner betingelserne for at kunne videregive oplysningerom en kundes kapital eller ratepension til brug for rådgivning, bør der i forbindelse med forbuddet mod atvideregive oplysninger til brug for rådgivning, medmindre der foreligger et samtykke, jf. § 121, stk. 1, ind-sættes en henvisning i bestemmelsen til den ny § 118, stk. 4, for at tydeliggøre, at der ikke kræves samtykketil videregivelse til rådgivning, når forholdet er omfattet af § 118, stk. 4.Til nr. 13 (§ 125, stk. 7)Det foreslås præciseret, at solvensbehovet skal udtrykkes som den tilstrækkelige basiskapital i procent afde risikovægtede poster, og ikke den faktiske basiskapital i procent af de risikovægtede poster. Der er alenetale om en sproglig præcisering.Til nr. 14 (§ 125 a)Den foreslåede bestemmelse forlænger en overgangsordning for virksomheder, der anvender en intern me-tode for opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko eller en intern metode for opgørelse af de risi-kovægtede poster for operationel risiko, jf. 143, stk. 3. Forslaget indebærer, at virksomheder, der anvenderinterne metoder til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko og operationel risiko efter bestemmel-sens ikrafttræden i 2010 og i 2011, skal kan en basiskapital, der mindst udgør 6,4 pct., af de risikovægtedeposter opgjort i overensstemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006. Dette svarer tilden gældende overgangsordning i 2009 i henhold til § 5, stk. 3, i lov nr. 527 af 7. juni 2006, hvorefter virk-somheder, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko og operationelrisiko, efter lovens ikrafttræden i 2010 og i 2011 skal have en basiskapital, der mindst udgør 80 pct. af sol-venskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de regler, der var gældendeden 31. december 2006.Den foreslåede stk. 2 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, i lov nr. 527 af 7. juni2006, der giver Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte nærmere for opgørelse af minimumskravet tilbasiskapitalen efter stk. 1. Denne bestemmelse tager sigte på, at Finanstilsynet kan fastsætte regler, der gørdet muligt for virksomheder at vælge enklere metode til opgørelse af risikoposter, end fastsat i reglerne dervar gældende 31.december 2006.

Til nr. 15 (§ 127)Definitionen af kapitalkravet foreslås udvidet til også at omfatte det supplerende krav til basiskapitalen derforeslås indsat i lov om finansiel virksomhed og videreført i 2010 og 2011 for virksomheder, der anvender enintern metode til opgørelse af risikovægtede poster for kreditrisiko eller operationel risiko, jf. § 143, stk. 3,med den ny § 125 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.Til nr. 16 (§ 129, stk. 1, nr. 5)Der er tale om en korrektion af henvisningen til stk. 3 i § 129, stk. 1, nr. 5, da henvisningen rettelig skalvære til stk. 8.Til nr. 17 (§ 129, stk. 2)De foreslåede ændringer til bestemmelsen gennemfører CRD II artikel 1, nr. 7, 9-12 og 36 som ændrer ar-tiklerne 57, 63, stk. 2, 65, stk. 1, 66 og 154 samt indsætter den nye artikel 63a i kreditinstitutdirektivet.Den forslåede ændring af § 129, stk. 2, vedrører betingelser for hybrid kernekapital, der kan udgøre op til50 pct. af kernekapitalen, inklusiv hybrid kernekapital. Derudover foreslås der enkelte sproglige ændringer iindledningen til stk. 2.Ændringen inr. 1indebærer, at konvertering af den hybride kernekapital til aktie, garanti- eller andelskapi-tal også skal finde sted, selv om virksomheden opfylder kapitalkravet, men på anden måde er nødlidende.Ved afgørelse af om en virksomhed på anden måde er nødlidende, skal der foretages en vurdering af blandtandet virksomhedens likviditet, dens kapitalsammensætning og hvorvidt virksomheden ikke kan opfylde detindividuelle opgjorte solvensbehov. Parterne skal i låneaftalen specificere, hvornår virksomheden på andenmåde er nødlidende.Det forslås endvidere, at der inr. 2indsættes en regel om, at låneaftalen ikke må indeholde incitamenter tilindfrielse. Dette er skærpelse af kravet i forhold til den gældende regel, hvorefter aftalen ikke må indeholdevilkår om en rentestigning. Incitamenter til indfrielse vil blandt andet omfatte elementer i aftalen, som kangive markedsdeltagerne en forventning om, at indfrielse vil finde sted på et givet tidspunkt.Endelig foreslås inr. 3indført et krav om, at hybrid kernekapital, der kan udgøre op til 50 pct. af kerneka-pital ikke må forfalde på et forud fastsat tidspunkt. Reglen om at hybrid kernekapital ikke må forfalde på etforud fastsat tidspunkt er som sådan ikke ny, men indførelsen af reglen i den forslåede nr. 3 er en konsekvensaf, at hybrid kernekapital i medfør af forslaget til ændring af nr. 1 kan indeholde aftale om, at gælden forfal-der på et på forhånd fastsat tidspunkt. Hvis aftalen indeholder sådan bestemmelse, kan den pågældende hy-bride kernekapital højst udgøre 15 pct. af kernekapitalen, jf. den foreslåede § 129, stk. 4, i lovforslagets § 1,nr. 19.Til nr. 18 (§ 129, stk. 3)Den forslåede ændring i stk. 3 gennemfører CRD II artikel 1, nr. 12, som indsætter et nyt artikel 66, stk. 1a,litra b, i kreditinstitutdirektivet vedrørende betingelserne for hybrid kernekapital. § 129, stk. 3, vedrører hy-brid kernekapital, som ikke opfylder alle kravene i stk. 2, men som kan udgøre op til 35 pct. af kernekapita-len, inklusiv hybrid kernekapital. Stk. 3 ændres som følge af den foreslåede § 129, stk. 2, jf. lovforslagets §1, nr. 17, således at det fremgår, at låneaftalen ikke må indeholde incitamenter til indfrielse eller vilkår om, atgælden forfalder på et forud fastsat tidspunkt, hvis den hybride kernekapital skal kunne udgøre op til 35 pct.af kernekapitalen. Dette er en erstatning af den gældende bestemmelse, hvorefter aftalen ikke må indeholdebestemmelser om en rentestigning.Incitamenter til indfrielse omfatter elementer i aftalen om hybrid kernekapital, som kan give markedsdelta-gerne en forventning om, at indfrielse vil finde sted på eller før et på forhånd fastsat tidspunkt, f.eks. i for-bindelse med en aftalt rentestigning eller en aftalt ændring i konverteringsforholdet mellem hybrid kerneka-pital og aktiekapital, eller andre elementer, hvor det vil kunne opfattes som et svaghedstegn, hvis virksomhe-den ikke helt eller delvis indfrier den hybride kernekapital, når den har mulighed for det.

Til nr. 19 (§ 129, stk. 4)Den foreslåede ændring i stk. 4 gennemfører CRD II artikel 1, nr. 12, som indsætter et nyt artikel 66, stk.1a, litra c, i kreditinstitutdirektivet vedrørende betingelserne for hybrid kernekapital. § 129, stk. 4, vedrørerhybrid kernekapital, som ikke opfylder alle kravene i stk. 2, men som kan udgøre op til 15 pct. af kernekapi-talen inklusiv hybrid kernekapital. I forhold til de gældende bestemmelser indebærer forslaget, at hybridkernekapital i denne kategori kan indeholde bestemmelser om, at gælden forfalder på et på forhånd fastsattidspunkt, og at aftalen kan indeholde andre moderate incitamenter til indfrielse, end begrænsede rentestig-ninger i henhold til de gældende regler, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.Moderate incitamenter til indfrielse kunne eksempelvis være rentestigninger, der ligger inden for de be-grænsninger, der er anført i den gældende § 132, stk. 1, nr. 12 og 13, samt stk. 2 og 3, eller aftalte stigninger ikonverteringsforholdet mellem hybrid kernekapital og aktiekapital, der ligger inden for et givet loft, for ek-sempel 150 pct. af det oprindelige konverteringsforhold ved aftalens indgåelse.Til nr. 20 (§ 129, stk. 6)Ændringen af § 129, stk. 6, er en konsekvens af ændringen i stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Da der nuindføres bestemmelser om andre moderate incitamenter til indfrielse end rentestigninger, præciseres det i stk.6, at statslig hybrid kernekapital i medfør af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter vil være undta-get fra bestemmelserne vedrørende incitamenter til indfrielse i § 129, stk. 2 og 3, således at sådanne aftalerkan indeholde vilkår om begrænsede stigninger i indfrielsesprisen. Bestemmelsen tager sigte på, at statslighybrid kernekapital, der udstedes i medfør af lov om statsligt kapitalindskud, og som måtte medføre udbeta-ling efter lovens ikrafttræden, vil kunne medregnes på til 35 pct. eller 50 pct., uanset at de indeholder be-stemmelser om sådanne begrænsede stigninger i indfrielsesprisen. Endvidere er formålet, at aftaler om ind-skud af statslig hybrid kernekapital, der er udstedt før lovens ikrafttræden, efter lovens ikrafttræden vil kunneændres i enighed mellem parterne vedrørende incitamenter til førtidsindfrielse, uden at aftalen samtidigt måændres, således at den nye foreslående § 132 nødvendigvis skal opfyldes. Eventuelle aftaler om statslig hy-brid kernekapital indgået efter lovens ikrafttræden vil være omfattet af den foreslåede ændring af § 132. Foraftaler indgået forud for lovens ikrafttræden, som ikke overholder de nye foreslåede bestemmelser i § 132,vil den statsligt indskudte hybride kernekapital være omfattet af overgangsbestemmelsen i den foreslåede §132 a.Til nr. 21 (§ 129, stk. 10, 1. og 2. pkt.)Der er alene tale om en sproglig præcisering af det anvendte begreb.Til nr. 22 (§ 131, stk. 1)Forslaget gennemfører 3. afsnit i artikel 106, stk. 1, i kreditinstitutdirektivet. Stk. 1, nr. 1-3 er en viderefø-relse af den gældende bestemmelse. Med forslaget indsættes et nyt stk. 4, der indebærer, at et beløb, derdækker engagementer eller dele af engagementer, der undtages fra bestemmelserne om store engagementer i§ 145, i medfør af den foreslåede nye § 145, stk. 11, ikke medregnes i kernekapitalen, eksklusive hybridkernekapital.Til nr. 23 (§ 131)Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om indsættelse af et nyt nr. 7 i § 139, stk. 1, jf. lov-forslagets § 1, nr. 36. Derudover foreslås det sproglig præciseret, at beløbet, der fradrages i § 131, svarer tilbeløbet, der fradrages i § 139, således at det tydeligere fremgår, at de pågældende fradrag fordeles med halv-delen i kernekapitalen og halvdelen i den ansvarlige lånekapital.Til nr. 24 (§ 132)De foreslåede ændringer til bestemmelsen gennemfører CRD II artikel 1, nr. 7, 9-12 og 36, som ændrer ar-tiklerne 57, 63, stk. 2, 65, stk. 1, 66 og 154 samt indsætter den ny artikel 63a i kreditinstitutdirektivet.

I indledningen i stk. 1 er indsat en henvisning til § 135, stk. 3, hvor der er grænser for medregning af sup-plerende kapital i kernekapitalen, for at præcisere, at der er tale om nødvendige betingelser for, at hybridkernekapital kan medregnes i basiskapitalen, men ikke tilstrækkelige betingelser, jf. disse grænser.Stk. 1, nr. 1,videreføres uændret.Den foreslåede ændring istk. 1, nr. 2,gennemfører CRD II artikel 1, nr. 10, som indsætter den ny artikel63a, stk. 2, 1.pkt., i kreditinstitutdirektivet. Ændringen indebærer, at hybrid kernekapital, hvor der er aftalt etforfaldstidspunkt, kan medregnes i kernekapitalen, forudsat at den oprindelige løbetid er over 30 år. Hybridkernekapital, hvor der er aftalt et forfaldstidspunkt, kan dog højt udgøre 15 pct. af kernekapitalen inklusivhybrid kernekapital, jf. jf. lovforslagets § 1, nr. 19.Den forslåede ændring istk. 1, nr. 3,er en konsekvens af den forslåede ændring i nr. 2, hvori der indføre enregel om, at der i låneaftaler om hybrid kernekapital gerne må være aftalt et forfaldstidspunkt, såfremt detteligger tidligst 30 år efter indbetalingen. Den forslåede ændring i nr. 3 præciserer, at ud over et aftalt forfalds-tidspunkt, må gælden kun forfalde, såfremt låntageren træder i likvidation eller erklæres konkurs.I bestemmelsensstk. 1, nr. 4,ændres »tilbagebetales« til »indfries«. Der er alene tale om en sproglig præ-cisering af, at indfrielse også kan ske på anden måde end ved tilbagebetaling. Et eksempel er, at instituttethar skaffet hybrid kernekapital ved udstedelse af obligationer, og hvor instituttet for at indfri lånet køberobligationerne tilbage.Det forslåedestk. 1, nr. 5,erstatter den gældende § 132, stk. 1, nr. 12 og 13, samt stk. 2 og 3, der indehol-der bestemmelser om loft over aftalte rentestigninger i aftaler om hybrid kernekapital. Den foreslåede regeler mere generel, idet den fastslår, at eventuelle aftalte incitamenter til indfrielse af den hybrid kernekapital,herunder også andre incitamenter end rentestigninger, skal være moderate, og at de tidligst må indtræde 10 årefter indbetalingen. Begreberne:incitamenter til indfrielseogmoderate incitamenter til indfrielseer nærmereomtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18 og 19.Tilsynsmyndighederne skal i henhold til artikel 63a, stk. 2, i kapitalkravsdirektivet fastlægge, hvad der for-stås ved moderate incitamenter til indfrielse. Finanstilsynet vil basere sin fortolkning af, hvad der forstås vedmoderate incitamenter til indfrielse, på retningslinjer, der forventes udarbejdet af de europæiske tilsynsmyn-digheder i fællesskab i regi af Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS). I medfør af det foreslåede stk. 10,forventes Finanstilsynet at fastsætte nærmere regler for, hvornår der er tale om moderate incitamenter tilindfrielse, jf. bemærkningerne herunder.Stk. 1, nr. 6 og 7,er en videreførelse af de gældende nr. 5 og 6, dog med enkelte sproglige ændringer.Det foreslåedestk. 1, nr. 8,gennemfører CRD II artikel 1, nr. 10, som indsætter den ny artikel 63a, stk. 3, ikreditinstitutdirektivet. Den foreslåede bestemmelse erstatter det gældende nr. 7, hvorefter forrentning afgælden bortfalder, hvis virksomheden ikke har frie reserver i forhold til seneste årsrapport. Formålet medbestemmelsen er at øge den hybride kernekapitals tabsabsorberingsevne, således at den hybride kernekapitali en situation, hvor virksomheden ikke opfylder kapitalkravet, bedre kan beskytte virksomheden mod kon-kurs eller likvidation. Derudover bliver det i bestemmelsen præciseret, at det skal fremgå af aftalen, at for-rentning af gælden skal bortfalde.Det foreslåedestk. 1, nr. 9,gennemfører CRD II artikel 1, nr. 10, som indsætter den ny artikel 63a, stk. 3, ikreditinstitutdirektivet. Det forslås, at indføre krav om, at låntagerens øverste myndighed skal kunne beslutte,at forrentning af gælden bortfalder, såfremt det skønnes nødvendigt for at bevare virksomhedens finansiellesundhed. Dette er en skærpelse af kravet til hybrid kernekapital i forhold til det gældende krav i § 132, stk. 1,nr. 9, der ophæves, hvorefter forrentning kan udskydes eller erstattes af indbetalt aktie-, garanti- eller andels-kapital, hvis virksomheden ikke opfylder kapitalkravet i § 127.Stk. 1, nr. 10,er en videreførelse af det gældende nr. 8, dog med enkelte sproglige ændringer.Det forslås, at de gældende nr. 9 og 10, ophæves, idet de nye direktivbestemmelser om hybrid kernekapitalikke indeholder bestemmelser om, at betalinger af renter kan udskydes. Ikke-betalte renter skal i henhold tildirektivet bortfalde, og således ikke længere udgøre noget krav mod virksomheden, jf. bemærkningerne tilnr. 9 herover.

I det forslåedestk. 1, nr. 11,ændres »virksomheder« til »pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæg-lerselskabet og investeringsforvaltningsselskabet«. Der er i denne henseende alene tale om en sproglig præ-cisering af den gældende bestemmelse. Bestemmelsen ændres endvidere således, at »egenkapitalen er tabt«slettes, og i stedet for »er nedskrevet til nul« indsættes »nedsættes«. De forslåede ændringer, gennemførerCRD II artikel 1, nr. 9, som ændrer artikel 63, stk. 2, i kreditinstitutdirektivet. Den foreslåede bestemmelsesvarer til det gældende nr. 11, dog således at det ikke må være et krav, at aktie-, garanti, eller andelskapital ernedsat, før virksomhedens øverste myndighed kan nedskrive den hybride kernekapital og ikke-betalte renter.Nedskrivning af den hybride kernekapital skal kunne ske sideløbende med nedsættelsen af aktie-, garanti,eller andelskapital.Med vedtagelsen af lovforslaget ophæves endvidere de gældende stk. 1, nr. 12 og 13, der erstattes af detnye stk. 1, nr. 5.Det foreslåedestk. 2gennemfører CRD II artikel 1, nr. 10, som indsætter det ny artikel 63a, stk. 2, i kredit-institutdirektivet. Det foreslås, at Finanstilsynet kan give tilladelse til indfrielse af hybrid kernekapital tidli-gere end 5 år efter udstedelsen efter ønske fra den udstedende virksomhed, hvis skattereglerne eller solvens-reglerne vedrørende den hybrid kernekapital ændres.Det foreslås istk. 3,at Finanstilsynet kan tillade indfrielse af hybrid kernekapital tidligere end 5 år efterindbetalingen, såfremt det erstattes af indbetalt kernekapital af mindst samme kvalitet. Det vil f.eks. sigeaktie-, garanti- eller andelskapital eller en bedre hybrid kernekapital.Det foreslåedestk. 4indfører en mulighed for, at der i låneaftalen indføres vilkår om, at nedskrivning afden hybride kernekapital kun kan ske, hvis virksomheden efterfølgende enten tilføres ny kapital, eller ophø-rer uden tab for de ikke-efterstillede kreditorer. Den hybride kernekapital og ikke-betalte renter kan kun ned-skrives med et beløb, som forud er godkendt af de eksterne revisorer og Finanstilsynet. Reglen giver långivermulighed for at afgrænse forhåndstilsagnet om, at låntageren kan nedskrive den hybride kernekapital, så-fremt selskabskapitalen nedsættes. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i stk. 5, hvor reglendog er formuleret som en begrænsning for, hvornår nedskrivning kan ske, og ikke som en mulighed. Denforeslående ændring indebærer ikke nogen materiel ændring.Det forslåedestk. 5giver virksomhederne mulighed for at erhverve egen hybrid kernekapital i forbindelsemed handel med og betjening af kunder og finansielle modparter. Finanstilsynet vil kunne give tilladelse til,at virksomheden kan erhverve op til 3 pct. af den samlede udstedte hybride kernekapital i forbindelse medsådanne aktiviteter, dog maksimalt 10 pct. af en enkelt udstedelse. En tilladelse vil forudsætte, at virksomhe-den har politikker og pålidelige forretningsgange med henblik på at sikre, at erhvervelse af egen hybrid ker-nekapital gennem disse aktiviteter ikke bliver af væsentlig omfang og at den fastsatte overgrænse i tilladelsentil enhver tid overholdes. Den foreslåede bestemmelse erstatter det gældende stk. 7, 1. pkt., hvorefter virk-somheder kan erhverve egen hybrid kernekapital til eje på op til 2 pct. af den udstedte kapital uden Finanstil-synets tilladelse. Hvis en virksomhed har pant i egen hybrid kernekapital, giver tilladelsen i medfør af denneregel virksomheden mulighed for at byde på pantet ved realisation, forudsat at 3 pct. grænsen eller, hvorrelevant, 10 pct. grænsen vedrørende samme udstedelse overholdes.Den foreslåede bestemmelse gennemfører retningslinjer vedrørende hybrid kernekapital fra Det Europæi-ske Banktilsynsudvalg (CEBS).Det gældende stk. 4 bliver herefterstk. 6.Hybrid kernekapital kan tidligst indfries efter 5 år. Ifølge reglenkan hybrid kernekapital, der er udstedt i medfør af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, medreg-nes i basiskapitalen, selvom låneaftalen giver mulighed for indfrielse 3 år efter indbetalingen, såfremt kerne-kapitalen efter indfrielsen udgør mindst 12 pct. Indfrielsen skal dog være betinget af Finanstilsynets tilladel-se.Ifølge den gældende bestemmelse kan hybrid kernekapital, der er udstedt i medfør af lov om statsligt kapi-talindskud i kreditinstitutter også medregnes i basiskapital, selvom låneaftalen giver mulighed for indfrielse3 år efter indbetalingen, såfremt indskuddet erstattes af hybrid kernekapital af mindst samme kvalitet, ogFinanstilsynet giver tilladelse. Med lovændringen, jf. stk. 3, kan hybrid kernekapital indfries tidligere end 5år efter indbetalingen med Finanstilsynets tilladelse, såfremt det erstattes af indbetalt kernekapital af mindstsamme kvalitet. Der er derfor ikke længere behov for denne tilføjelse i det foreslåede stk. 6, idet den hybride

kernekapital, der er udstedt i medfør af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, omfattes af dengenerelle lempelse.Det forslås, at det gældende stk. 5 og 6 ophæves som konsekvens af ophævelsen af de gældende bestem-melser i stk. 1, nr. 12 og 13.Ved indgåelse af aftale om hybrid kernekapital kan der fastsættes et tidspunkt for gældens forfald, jf. detforeslåede stk. 1, nr. 1. Da den hybride kernekapital ikke kan antages at have den samme styrke kort indenforfaldstidspunktet, er det nødvendigt at indføre en aftrapningsordning for medregningen af hybrid kerneka-pital i basiskapitalen. Det foreslås, at der istk. 7indføres samme aftrapningsordning for hybrid kernekapitalmed aftalt tidspunkt for gældens forfald, som den der gælder for ansvarlig lånekapital, jf. § 136, stk. 4. Her-efter reduceres den hybride kernekapital ved opgørelsen af basiskapitalen med 25 pct. det tredje år før for-fald, med 50 pct. det andet år før forfald og med 75 pct. det sidste år før forfaldstidspunktet. Stk. 7, nr. 4, eren videreførelse af det gældende stk. 7, 2. pkt. Med lovforslagets vedtagelse fjernes reglen om, at virksom-hederne kan erhverve egen hybrid kernekapital til eje på op til 2 pct. af den udstedte kapital uden Finanstil-synets tilladelse, jf. det gældende stk. 7, 1. pkt. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at lovforslaget sam-tidig indfører en regel om, at virksomhederne kan erhverve egen hybrid kernekapital på op til 5 pct. af denudstedte kapital, såfremt erhvervelsen sker med henblik på videresalg, jf. det foreslåede stk. 5.Det forslås, at de gældende stk. 8 og 9 ophæves. Baggrunden for at stk. 8 foreslås ophævet er, at reglen,med visse modifikationer, er blevet indarbejdet i den foreslåede nye stk. 4, jf. bemærkningerne ovenfor. Stk.9 foreslås ophævet som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af stk. 1, nr. 12.Det forslåedestk. 8gennemfører CRD II artikel 1, nr. 10, som indsætter den ny artikel 63a, stk. 3, i kredit-institutdirektivet. Det foreslås, at indføre hjemmel til, at Finanstilsynet kan kræve, at forrentningen af gældenskal bortfalde, såfremt det vurderes nødvendigt af hensyn til virksomhedens likviditets- og solvensmæssigeforhold. Kravet vil afhænge af den finansielle virksomheds konkrete situation. Det kan f.eks. tænkes anvendt,hvor virksomheden ikke overholder sit solvensbehov, eller der er nærliggende risiko herfor.Det forslåedestk. 9gennemfører CRD II artikel 1, nr. 10, som indsætter den ny artikel 63 a, stk. 3, i kredit-institutdirektivet. Det foreslås, at indføre hjemmel til, at Finanstilsynet kan tillade, at rentebetalinger, derellers vil bortfalde i medfør af den forslåede stk. 1, nr. 8 og 9, kan erstattes af indbetalt aktie-, garanti- ellerandelskapital. Bestemmelsen giver mulighed for med Finanstilsynets tilladelse at erstatte rentebetalinger medudstedelse af aktie-, garanti- eller andelskapital til udstedere af den hybride kernekapital eller ved overførselfra virksomhedens beholdning af egne aktier, garanti- eller andelsbeviser. Erstatningen kan være underlagtspecifikke betingelser fastsat af Finanstilsynet med henblik på at sikre, at betalingen ikke forringer virksom-hedens situation.Det foreslås istk. 10,at give Finanstilsynet hjemmel til i en bekendtgørelse at uddybe reglerne for indfriel-se i stk. 1, nr. 4. Dette vil bl.a. ske på grundlag af de forventede fremtidige fælles europæiske retningslinjerherfor udarbejdet af Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS). Det foreslås endvidere at give Finanstilsy-nets hjemmel til at fastsætte detaljerede bestemmelser om, hvilke incitamenter, der kan anses for moderate imedfør af stk. 1, nr. 5, eventuelt baseret på kommende retningslinjer fra CEBS, jf. også bemærkningerneherover. Endelige foreslås det at give Finanstilsynet hjemmel til at uddybe reglerne for nedskrivning af hy-brid kernekapital i stk. 4 med henblik på at undgå, at nedskrivning vil vanskeliggøre refinansiering, herundertilførsel af ny aktiekapital. Dette vil ligeledes ske på grundlag af de forventede kommende fælles europæiskeretningslinjer fra CEBS.Til nr. 25 (§ 132 a)Den foreslåede bestemmelse gennemfører CRD II artikel 1, nr. 36s, som indsætter artikel 154, stk. 9, i kre-ditinstitutdirektivet. Det foreslås, at hybrid kernekapital, der opfylder og er udstedt i medfør af de gældenderegler om hybrid kernekapital, men som ikke opfylder de foreslående nye krav i § 132, forsat vil kunne side-stilles med hybrid kernekapital, der opfylder de nye foreslåede bestemmelser frem til 2040, dog med enovergangsordning fra 2020 og frem til 2040. Overgangsordningen indebærer, at hybrid kernekapital, deropfylder kravene frem til 1. juli 2010, men ikke kravene efter 1. juli 2010, fra 1. januar 2020 maksimalt kanudgøre 20 pct. af kernekapitalen, inklusiv hybrid kernekapital, efter fradrag for egne aktier, immaterielle

aktiver og årets løbende underskud. Ved opgørelse af grænsen på 20 pct. skal kernekapitalen således ikkefradrages for alle de i § 131, stk. 1 og 2, nævnte fradrag. Tilsvarende gælder for beregningen af den foreslå-ede grænse på 10 pct. fra 1. januar 2030 og frem til 31. december 2040. I det foreslående stk. 2 fastsættes det,at overgangsordningen i stk. 1 tilsvarende gælder med hensyn til grænserne for medregning af hybrid kerne-kapital i kernekapitalen. Hybrid kernekapital, der i medfør af grænserne fastsat i det foreslåede stk. 1 ikkekan sidestilles med hybrid kernekapital efter 2020 elle 2030, men som måtte opfylde fremtidige krav til an-svarlig lånekapital, vil kunne medregnes som ansvarlig lånekapital.Til nr. 26 (§ 135, stk. 1)Der er alene tale om en sproglig præcisering af det anvendte begreb.Til nr. 27 (§ 135, stk. 2)Bestemmelsen vedrører muligheden for et tillæg til den supplerende kapital for institutter, der anvenderden interne metode for kreditrisiko, jf. § 143, stk. 3, hvis de regnskabsmæssige værdireguleringer og hensæt-telser overstiger de forventede tab. Der er fastsat en øvre grænse for dette tillæg på 0,6 pct. af de risikovæg-tede poster for aktiver og forpligtelser, der er omfattet af den interne metode. Loftet på 0,6 pct. sikrer mod, atvirksomheder, der kun har meget små forventede tab i henhold til deres interne metode for opgørelse af for-ventet tab, vil kunne neutralisere effekten af nedskrivninger og hensættelser på deres basiskapital og dermedsolvens.Forslaget indebærer, at securitiseringspositioner med en risikovægt på 1250 pct. ikke skal medregnes vedopgørelse af dette loft for tillægget til den supplerende kapital. Poster med en risikovægt på 1250 pct. vilgive et uforholdsmæssigt bidrag til de risikovægtede poster, og dermed også en uforholdsmæssig forhøjelseaf loftet for tillægget til den supplerende kapital, da den nominelle værdi multipliceres med 12,5, medensalmindelige engagementer typisk maksimalt indgår med den nominelle værdi.. Det kan hertil bemærkes, atdet forventes, at securitiseringspositioner med en risikovægt på 1250 pct. fremover vil blive fradraget i ba-siskapitalen i henhold til forslaget til ny § 139, stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 36, således at disse posi-tioner ikke vil indgå ved opgørelse af de risikovægtede poster.Forslaget gennemfører artikel 63, stk. 3, 3. pkt., i kreditinstitutdirektivet.Til nr. 28 (§ 136, stk. 1)Med præciseringen indsættes en henvisning til § 135, stk. 3, hvor der er grænser for medregning af supple-rende kapital i kernekapitalen, for at præcisere, at der er tale om nødvendige betingelser for, at ansvarliglånekapital kan medregnes i basiskapitalen, men ikke tilstrækkelige betingelser, jf. disse grænser.Til nr. 29 (§ 136, stk. 4)Der er tale om en præcisering, således at det klart fremgår, at der er i forbindelse med medregningen i op-gørelsen af basiskapitalen, at der foretages den pågældende reducering af den ansvarlige lånekapital. Densamme formulering er foreslået indsat i § 132, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.Til nr. 30 (§ 136, stk. 5)Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at den gældende henvisning til § 132, stk. 2, ikke kan op-retholdes efter at § 132, stk. 2, i henhold til lovforslagets § 1, nr. 24, ændres. Forslaget indebærer ingen ind-holdsmæssig ændring.Udstedelsens rentegrundlag kan enten være fastforrentet (statsrentekurven) eller variabelt forrentet(swaprentekurven). Hvis der er aftalt en fast rente på udstedelsen frem til tidspunktet for den aftalte rente-stigning, og hvor der ligeledes efter den aftalte rentestigning er aftalt en fast rente, da er rentegrundlaget bådefør og efter renteforhøjelsen fastforrentet, og swapspændet bliver nul. Tilsvarende er swapspændet nul, hvisder oprindeligt er aftalt en variabel forrentning på udstedelsen, fx diskontorenten med en fast tillæg, og lige-

ledes efter rentestigningen er aftalt en variabel forrentning i form af diskontorenten med et større tillæg, idetrentegrundlaget både før og efter rentestigningen er variabel forrentet. I disse eksempler skal rentestigningensåledes være mindre eller lig med 150 basispunkter, hvis den ansvarlige kapital ikke skal anses for at forfaldepå tidspunktet for første rentestigning. Hvis der derimod er aftalt fast forrentning frem til rentestigningen, ogen variabel rente efter rentestigningen, således at renten efter rentestigningen følger diskontorenten med etfast tillæg, da er rentegrundlaget efter tidspunktet for den aftalte rentestigning variabelt forrentet, men førrentestigningen fastforrentet, og swapspændet bliver da forskellen mellem renten bestemt af swaprentekur-ven og statsrentekurven, givet en løbetid frem til den aftalte rentestigning. Her skal de 150 basispunkter re-guleres med swapspændet. Swapspændet, således som det er defineret i bestemmelsen, kan både være posi-tivt og negativt. Hvis aftalen indebærer en overgang fra fastforrentning af udstedelsen til variabel forrent-ning, vil swapspændet typisk være positiv, hvilket indebærer, at det 150 basispunkter reguleres nedad. Hvisaftalen indebærer en overgang fra en variabel forrentning til den fastforrentning vil swapspændet typisk værenegativt, og således indebære at de 150 basispunkter reguleres opadTil nr. 31 (§ 136, stk. 6)Den forslåede ændring i stk. 6 giver virksomhederne mulighed for at erhverve egen ansvarlig lånekapital iforbindelse med handel med og betjening af kunder og finansielle modparter. Finanstilsynet vil efter ansøg-ning kunne give tilladelse til, at virksomheden kan erhverve op til 3 pct. af den samlede udstedte ansvarligelånekapital i forbindelse med sådanne aktiviteter, dog maksimalt 10 pct. af en enkelt udstedelse. En tilladelsevil forudsætte, at virksomheden har politikker og pålidelige forretningsgange med henblik på at sikre, at er-hvervelse af egen ansvarlig lånekapital gennem disse aktiviteter ikke bliver af væsentlig omfang og at denfastsatte øvre grænse i tilladelsen til enhver tid overholdes. Den foreslåede bestemmelse erstatter den gæl-dende stk. 6, hvorefter virksomheder kan erhverve egen ansvarlig lånekapital til eje på op til 2 pct. af denudstedte kapital uden Finanstilsynets tilladelse. Baggrunden for forslaget er en tilsvarende foreslået ændring ireglerne for hybrid kernekapital, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 24, idet det vurderes hensigtsmæssigt, atreglerne for erhvervelse af egne udstedelser af henholdsvis hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital erens.Til nr. 32 og 33 (§ 139, stk. 1, nr. 2 og 3)Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at engagementer kan undtages fra reglerne om store engage-menter, hvis de fradrages i egenkapitalen, jf. lovforslagets § 1, nr. 22 og 40. Det foreslås at ændre § 139, stk.1, nr. 2 og 3, således, at beløb vedrørende engagementer, der fratages i medfør af forslaget til § 131, stk. 1,nr. 4, som følge af den foreslående bestemmelse i § 145, stk. 11, undtages fra fradragene i medfør § 139, stk.1, nr. 2 og 3. Forslaget tager sigte på at undgå, at beløb vedrørende samme engagement, fradrages i kapitalenflere gange.Til nr. 34 (§ 139, stk. 1, nr. 4)Der er alene tale om en sproglig præcisering af det anvendte begreb.Til nr. 35 (§ 139, stk. 1, nr. 6)Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at engagementer kan undtages fra reglerne om store engage-menter, hvis de fradrages i egenkapitalen, jf. lovforslagets § 1, nr. 22 og 40. Det foreslås at ændre § 139, stk.1, nr. 6, således, at beløb vedrørende engagementer, der fratages i medfør af forslaget til § 131, stk. 1, nr. 4,som følge af den foreslående bestemmelse i § 145, stk. 11, undtages fra fradragene i medfør § 139, stk. 1, nr.6. Forslaget tager sigte på at undgå, at beløb vedrørende samme engagement, fradrages i kapitalen flere gan-ge.Til nr. 36 (§ 139, stk. 1, nr. 7)

Den foreslående bestemmelse har til formål at lempe kapitalkravet til de securitiseringspositioner, der efterde gældende regler tildeles en risikovægt på 1250 pct., da disse positioner belastes urimeligt hårdt efter degældende regler. Det skyldes, at risikovægten på securitiseringspositioner skaleres op med en faktor på 1,06ved opgørelse af de risikovægtede poster, hvorved den reelle risikovægt bliver på 1325 pct. Dette indebærer,at kapitalkravet til securitiseringspositioner med risikovægt 1250 pct., overstiger værdien af securitise-ringspositionen, og dermed det potentielle tab. Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at virksom-heder, der hidtil har skullet medtage securitiseringspositioner med risikovægt på 1250 pct. ved opgørelse afde risikovægtede poster, i stedet kan fradrage værdien af securitiseringspositionen i basiskapitalen. Bestem-melsen gennemfører artikel 57 litra r i kreditinstitutdirektivet.Til nr. 37 og 38 (§ 139, stk. 2, nr. 1, 1. pkt. og stk. 10)Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at engagementer kan undtages fra reglerne om store engage-menter, hvis de fradrages i egenkapitalen, jf. lovforslagets § 1, nr. 22 og 40. Det foreslås at ændre § 139, stk.2, nr. 1, 1. pkt., samt indsætte nyt stk. 10 således, at beløb vedrørende engagementer, der fratages i medfør afforslaget til § 131, stk. 1, nr. 4, som følge af den foreslående bestemmelse i § 145, stk. 11, undtages fra fra-dragene i medfør § 139, stk. 2, nr. 1, og stk. 2 og 3. Forslaget tager sigte på at undgå, at beløb vedrørendesamme engagement, fradrages i kapitalen flere gange.Til nr. 39 (§ 144)Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af forslaget om et supplerende mindstekrav til basiskapitaleni 2010 og 2011 for virksomheder, der anvender en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster forkreditrisiko eller operationel risiko, jf. § 143, stk. 3, der foreslås videreført i den ny § 125 a, og den foreslåe-de udvidede definition af kapitalkravet i § 127. Forslaget indebærer, at enten manglende overholdelse af sol-venskravet i § 124, eller manglende overholdelse af det supplerende mindstekrav til basiskapitalen, hvis detteer større end solvenskravet og minimumskapitalkravet i § 124, og dermed bindende, eller minimumskapital-kravet i medfør af § 124, hvis dette er bindende, er en betingelse for at kunne anvende reglen i § 144 omtvangsindløsning af minoritetsaktionærer.Til nr. 40 (§ 145)Ændringerne til bestemmelsen gennemfører bl.a. CRD II artikel 1, nr. 22, der ændrer artikel 111 i kreditin-stitutdirektivet, vedrørende overgrænser for, hvor store engagementer virksomheden kan have. Endvideregennemfører ændringerne i bestemmelserne artikel 106, stk. 1, afsnit 3, i kreditinstitutdirektivet vedrørendemuligheden for at undtage engagementer fra disse grænser, hvis virksomheden i stedet fratrækker et beløb iegenkapitalen svarende til engagementet.Istk. 1forslås indført en sondring mellem fradrag i engagementer for sikre dele og fradrag i engagementersom følge af kreditrisikoafdækning i form af modtagne sikkerheder, garantier m.v. I den gældende bestem-melse benævnes begge typer fradrag som fradrag for særligt sikre krav. Den foreslående nye sondring skøn-nes at være nødvendig, fordi den foreslåede ændring i § 145, stk. 4, indebærer forskellige regler for indberet-ninger af store engagementer til Finanstilsynet, hvor disse for visse typer engagementer, skal indberettesefter fradrag for modtagne sikkerheder, garantier m.v., medens hovedreglen er indberetning før fradrag formodtagne sikkerheder, garantier m.v. Der er ikke tilsvarende en forskel vedrørende indberetninger henholds-vis før og efter fradrag for særligt sikre dele. Ved anvendelse af betegnelsen særligt sikre dele i stedet forsærligt sikre krav præciseres det endvidere, at fradraget kan være begrænset til visse dele af engagementet ogikke nødvendigvis hele engagementet. Derudover indebærer forslaget ikke en materiel ændring af reglerne.I det forslåedestk. 2afskaffes først og fremmest den gældende regel om, at summen af store engagementer,ikke samlet må overstige 800 pct. af basiskapitalen. Afskaffelsen af reglen skal ses i lyset af, at en forsvarligtdrevet virksomhed aldrig vil komme i nærheden af 800 pct. grænsen. Reglen har i praksis ikke haft nogenbetydning.Det forslåede stk. 2 indfører en ny undtagelse til grænserne for, hvor stort et engagement, med et pengein-stitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab og investeringsforvaltningsselskab, må være med en af de

nævnte virksomheder. Efter de gældende regler kan de nævnte virksomhedstyper have engagementer medandre pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, derudgør op til 125 pct. af virksomhedens basiskapital, som følge af en lavere vægtning af disse engagementer.Ændringerne til kapitalkravsdirektiverne bevirker, at muligheden for at nedvægte engagementer med andrepengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber ophører.Engagementer med andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvalt-ningsselskaber vil således som udgangspunkt blive omfattet af den almindelige 25 pct. grænse.Reglerne for opgørelse af store engagementer følger af bekendtgørelse om store engagementer, der vil bli-ve revideret, således at nedvægtning af de nævnte engagementstyper som udgangspunkt ikke længere vilkunne ske. Det forslåede stk. 2 indfører en regel om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-selskaber og investeringsforvaltningsselskaber, på trods heraf, under de anførte betingelser, kan have enga-gementer med de nævnte virksomhedstyper på op til 1 mia. kr. Det skal bemærkes, at det foreslåede stk. 2 imodsætning til resten af § 145 først finder anvendelse fra den 31. december 2010, jf. overgangsbestemmel-sen i lovforslagets § 13, stk. 3.Det forslåedestk. 3indfører et krav om, at virksomheder, der anvender undtagelsen i den forslåede stk. 2,skal fastsætte en grænse for, hvor store engagementer virksomheden vil have med andre pengeinstitutter,realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Reglen bevirker, at besty-relsen aktivt skal forholde sig til, hvor store engagementer den ønsker, at virksomheden skal have med andrepengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. I den for-slåede regel indføres der en øvre grænse for, hvor stort et engagement kan være med den pågældende virk-somhedstype, og samtidig indføres der hjemmel til, at Finanstilsynet kan tillade at den øvre grænse overskri-des. Tilladelse til bestyrelsen til at fastsætte en grænse, der er over 100 pct. af basiskapitalen, behøver ikke atvære tidsbegrænset. Finanstilsynet kan dog betinge tilladelsen og vil kunne trække tilladelse tilbage, såfremtbetingelserne ikke overholdes eller forudsætningerne for tilladelsen ændres væsentligt. Dette kan eksempel-vis være tilfældet, såfremt virksomhedens kapitalsammensætning eller virksomhedens faktiske solvens harændret sig.I det forslåedestk. 4indføres der først og fremmest en præcisering af, hvorledes et engagement skal opgø-res ved beregningen af 10 pct. grænsen i bestemmelsen. Præciseringen i stykkets første punktum indebærersåledes ikke nogle materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand. I stykkets andet punktumforeslås det indført, at de dele af engagementet, der består af genkøbsaftaler, udlån eller indlån i værdipapirereller råvarer skal indregnes efter fradrag af sikkerheder, garantier m.v. Reglen er ny i dansk ret, men har op-rindelse i kreditinstitutdirektivet.I det forslåedestk. 5indføres der et nyt krav om indberetning for institutter, der har tilladelse til at anvendeen intern metode til opgørelse af risikovægtede poster. Kravet har oprindelse i kreditinstitutdirektivet.I bestemmelsens nyestk. 6forslås det, at Finanstilsynet også får mulighed for at give en virksomhed, deroverskrider grænserne i det forslåede stk. 2, en frist til at overholde lovens grænser. I stykkets andet punktumforslås formuleringen af, hvornår Finanstilsynet kan give en frist, omformuleret i forhold til den gældenderegel. Der er ikke tiltænkt en ændring af Finanstilsynets praksis med at give midlertidig tilladelse til over-skridelse af grænserne. Den ændrede formulering er alene en tilpasning til direktivets ordlyd.Det forslåedestk. 7indfører en ny hjemmel, hvorefter Finanstilsynet kan give tilladelse til, at engagemen-ter i handelsbeholdningen overskrider bestemmelsens grænser. Tilladelsen kan også gives forud for overskri-delsen. Der er tale om en ny regel i dansk ret, der har sin oprindelse i kreditinstitutdirektivet. Som det frem-går af bestemmelsen kan Finanstilsynet knytte betingelser til tilladelsen, og hvis betingelserne ikke overhol-des, vil Finanstilsynet kunne trække tilladelsen tilbage. For at opnå og bevare en tilladelse vil det blandtandet være en forudsætning, at instituttet opfylder et supplerende krav til kapitalen, at overskridelsen alenevedrører engagementer i handelsbeholdningen, samt at virksomheden hver tredje måned indberetter over-skridelser af § 145, stk. 1, og den forslåede stk. 2.Stk. 8-10er en videreførelse af de gældende stk. 5-7.Endelig foreslås indsat et nytstk. 11.Forslaget gennemfører 3. afsnit i artikel 106, stk. 1, i direktiv kredit-institutdirektivet. Forslaget indebærer, at institutter med Finanstilsynets tilladelse kan udtage engagementer

eller dele af engagementer fra bestemmelserne om store engagementer i § 145, stk. 1-4, og dermed også frareglerne udstedt af Finanstilsynet i medfør af § 148, såfremt de pågældende engagementer er 100 pct. dækketaf virksomhedens egenkapital. Et beløb, der svarer til de dele af virksomhedens engagementer, der undtagesfra reglerne om store engagementer fratrækkes i kernekapitalen i medfør af forslaget til § 131, stk. 1, jf. lov-forslagets § 1, nr. 22. Forslaget vil medføre, at virksomhederne får større fleksibilitet med hensyn til styringaf store engagementer, idet de kan søge Finanstilsynet om tilladelse til at se bort fra engagementsgrænserne i§ 145, mod at engagementet fratrækkes i kapitalen. Dermed kan virksomheden undgå at skulle nedbringeengagementer med kunden, selv om engagementet overstiger grænserne. Dette vil dog ikke udgøre nogenrisiko for virksomhedens kapitalgrundlag, da der allerede skal være taget højde for det maksimale potentielletab.Til nr. 41 (§ 148)I bestemmelsennr. 1præciseres det, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af et en-gagement med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder. Der er alene tale om en præcisering afFinanstilsynets kompetence og ikke en materiel ændring.Bestemmelsens nr. 2 udgår. I den foreslåedenr. 2vil der med forslaget blive indført en adgang for Finans-tilsynet til at fastsætte nærmere regler for indberetning af engagementer, der er omfattet af § 145, stk. 4 og 5,jf. ændringerne heri i lovforslagets § 1, nr. 36. Som en konsekvens heraf udgår den gældende nr. 3.De foreslåedenr. 3 og 4erstatter det eksisterende nr. 4. Disse ændringer bevirker ikke en materiel ændringaf Finanstilsynets kompetence på området, men er en konsekvens af et ændret ordvalg i § 145.Nr. 5er en videreførelse af den gældende nr. 5.Den foreslåedenr. 6er ny, og giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler for hvilke krav,der stilles for at opnå tilladelse i medfør af § 145, stk. 7.Til nr. 42 (§ 150)Ændringen er en konsekvens af det foreslåede § 148, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.Til nr. 43 (§ 152)Der foreslås indsat et nyt stk. 4 indeholdende en bemyndigelse til Finanstilsynet til at udstede en bekendt-gørelse om forholdene i kreditinstitutdirektivet bilag V og XI, som ændres ved CRD II artikel 1, nr. 40 og 42.Bilagene indeholder bl.a. en række krav til, at institutterne udarbejder strategier og systemer for styring ogmåling af likviditetsrisici, samt metoder til måling og styring af positionerne. Der er endvidere krav om ud-arbejdelse af stresstests og beredskabsplaner. Efter § 152, stk. 1, skal et pengeinstitut have en forsvarlig li-kviditet. Det foreslås, at de nærmere regler herom, der gennemfører indholdet af bilagene, fastsættes i enbekendtgørelse. Der har ikke tidligere været en hjemmel til at fastsætte bestemmelser.Til nr. 44 (§ 170)Konsekvensrettelse som følge af forslaget om et supplerende krav til basiskapitalen i 2010 og 2011 forvirksomheder, der anvender en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster for kreditrisiko eller ope-rationel risiko, jf. § 143, stk. 3, der foreslås videreført med den ny § 125 a, jf. lovforslaget § 1, nr. 14. Denforeslående ændring indebærer, at koncerner, der anvender en intern metode til opgørelse af risikovægtedeposter for kreditrisiko eller operationel risiko, jf. § 143, stk. 3, omfattes af dette supplerende kapitalkrav.Til nr. 45 (§ 225)Konsekvensrettelse som følge af forslaget om et supplerende krav til basiskapitalen i 2010 og 2011 forvirksomheder, der anvender en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster for kreditrisiko eller ope-rationel risiko, jf. § 143, stk. 3, der foreslås videreført med den ny § 125 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 46 (§ 244)Forslaget præciserer, at § 244 om et værdiansættelsesnævn, også finder anvendelse over for et nødlidendepengeinstitut, der ikke opfylder kapitalkravet i § 127, og ikke blot solvenskravet i § 124.Til nr. 47 (§ 246)Konsekvensrettelse som følge af forslaget om et supplerende krav til basiskapitalen i 2010 og 2011 forvirksomheder, der anvender en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster for kreditrisiko eller ope-rationel risiko, jf. § 143, stk. 3, der foreslås videreført med den ny § 125 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.Til nr. 48 (§ 247 a, stk. 3 og 4)Det er en vigtig forudsætning, at administrationsboet er en fra pengeinstituttet og dennes evt. konkursboforskellig og selvstændig enhed. Dette fremgår implicit af de gældende regler, hvorefter pengeinstituttet ellerdets konkursbo skal overlade de registrerede aktiver til administrationsboet ved administrationens begyndel-se, jf. § 247 b, stk. 1, og tilsvarende at evt. overskydende midler fra administrationsboet skal overføres tilpengeinstituttets konkursbo ved administrationsboets afslutning, jf. § 247 d, stk. 4. Af § 247 d, stk. 3 fremgårendvidere, at administrator kan anmelde administrationsboets udækkede krav i pengeinstituttets konkursbo.Det følger videre af § 247 a, stk. 2, at låntagerne efter administrationens begyndelse kun kan betale medfrigørende virkning til administrationsboet.Det foreslås derfor lovfæstet istk. 3,at administrationsboet er en selvstændig juridisk person, som såledeskan erhverve rettigheder og pådrage sig forpligtelser. Det kan ligeledes anlægge retssager og gøres til gen-stand for søgsmål, og det kan erklæres konkurs samt selv indgive konkursbegæringer.Den foreslåede bestemmelse istk. 4fastsætter habilitetskrav til administrator og medadministratorer. Dertages udgangspunkt i de krav, der gælder for kuratorer efter konkursloven. Administrator bør – i lighed med,hvad der er typisk for kuratorer – være advokat, idet varetagelsen af hvervet forudsætter nøje kendskab til enlang række retsregler mv. Administrator kan vælge at udpege medadministratorer, der har en anden fagligog/eller uddannelsesmæssig baggrund, hvis dette findes hensigtsmæssigt for administrationen af boet. For atundgå interessekonflikter mellem et evt. konkursbo efter pengeinstituttet og administrationsboet, fastslås deti bestemmelsen, at administrator og evt. medadministrator ikke må være en og samme person som kurator ipengeinstituttets konkursbo og de må heller ikke være ansat i samme virksomhed.Til nr. 49 (§ 247 a, stk. 5)Det fremgår af den gældende § 247 a, stk. 5, at administrationsboet er underlagt Finanstilsynets tilsyn.Det foreslås tilføjet til bestemmelsen, at administrationsboet skal efterleve de bestemmelser, der gælder forpengeinstitutter efter henholdsvis bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyringog bekendtgørelse om registrering af aktiver m.v. til dækning af særligt dækkede obligationer. Herved sikresobligationsejerne på samme måde, som da de erhvervede obligationerne via pengeinstituttet. Som led i dettegiver bestemmelsernes anvendelse tillige Finanstilsynet bedre mulighed for at udføre sit tilsyn.Til nr. 50 (§ 247 a, stk. 8-10)Det fastslås i forslaget tilstk. 8,at lov om finansiel virksomheds bestemmelser om økonomi- og erhvervs-ministerens og Finanstilsynets beføjelser skal finde anvendelse på administrationsboet. Tilsvarende gælderfor lovens bestemmelser om finansielle virksomheders pligter over for økonomi- og erhvervsministeren ogFinanstilsynet.Dette betyder eksempelvis, at lov om finansiel virksomheds bestemmelser om tavshedspligt i § 354 og vi-deregivelse af oplysninger i kapitel 9 gælder for administrationsboet. Tilsvarende gælder for eksempel lo-vens regnskabsbestemmelser i kapitel 13 og Finanstilsynet mulighed for at indgive konkursbegæring efter §234.

Forslagene til henholdsvisstk. 9og10indeholder forsikringsmæssige krav til administrator.I konkurslovens § 111 er der fastsat regler for kurators pligt til at tegne henholdsvis ansvarsforsikring ogkautionsforsikring.Det foreslås, at der indføres tilsvarende regler for administrator. Stk. 9 omhandler ansvarsforsikring og stk.10 sikkerhedsstillelse eller kautionsforsikring mod tab for administrationsboet. Ifølge bestemmelserne i kon-kursloven er det skifteretten, der fastsætter sikkerhedens størrelse i relation til kautionsforsikringen og skifte-retten har ligeledes mulighed for at kræve forsikringsdækningen ændret for både ansvarsforsikringer og kau-tionsforsikringer.Skifteretten er ikke involveret på samme måde i et administrationsbo, og der er derfor i stk. 10 valgt enløsning, hvor sikkerheden skal svare til 1 pct. af aktiverne i administrationsboet, dog med et loft på den på-krævede sikkerhedsstillelse på 100 mio. kr. Da sikkerheden skal stilles straks efter at administrator er udpe-get, skal størrelsen af den påkrævede sikkerhed i første omgang fastsættes ud fra en anslået værdi af aktiver-ne. Når den endelige vurdering af aktiverne er foretaget efter § 247 b, stk. 3, fastsættes den endelige størrelseaf sikkerheden. Maksimumsbeløbet på 100 mio. kr. fastholdes også efter den endelig vurdering af aktiverne.Et administrationsbo vil typisk indeholde aktiver svarende til meget store beløb. Det er derfor påkrævetmed en sådan sikkerhedsstillelse eller kautionsforsikring, der skal sikre mod evt. underslæb begået af admi-nistrator. Kravet om sikkerhedsstillelse/kautionsforsikring har betydning på flere måder, idet der selvfølgeliger en vis dækning mod evt. underslæb begået af administrator om end det som nævnt typisk vil være tale ommeget store værdier, som administrator er sat til at forvalte. Det vil ikke være realistisk at tegne en forsikringeller stille en sikkerhed, der dækker værdien af alle aktiverne i boet. Derudover har kravet om sikkerhedsstil-lelse eller kautionsforsikring betydning i relation til, at et forsikringsselskab skal tage stilling til, om de over-hovedet vil tegne en kautionsforsikring for den udpegede administrator.Til nr. 51 (§ 247, stk. 4-6)Af de gældende regler fremgår, at administrator i tilfælde af pengeinstituttets konkurs kan anmelde krav ikonkursboet ligesom eventuelle overskydende midler i et register skal tilbageføres til konkursboet.De gældende regler regulerer imidlertid ikke direkte den situation, at registret er taget under administration,uden at der er tale om, at pengeinstituttet er erklæret konkurs.Det foreslås derfor, atstk. 4lovfæster det grundlæggende princip, at pengeinstituttet eller dettes konkursbohæfter for registret, uagtet dette er taget under administration. Herved sikres ensartede vilkår for obligation-sejere m.v. uanset om pengeinstituttet er gået konkurs eller kører videre.Efter det foreslåede stk. 4 skal administrator rejse krav mod pengeinstituttet, hvis det konstateres, at der ik-ke er aktiver i registret svarende til værdien af de udstedte obligationer, finansielle instrumenter og lån opta-get efter reglerne i § 152 b, stk. 1, de såkaldte seniorlån. Pengeinstituttets forpligtelse til at stille supplerendesikkerhed, hvis administrator rejser krav herom, består under hele administrationen.Pengeinstituttet har pligt til at sørge for en vis overdækning i registreret, så længe registret er under penge-instituttets administration. Dette fremgår af bemærkningerne til § 152 a, stk. 1 (jf. L199 af 28. marts 2007,side 43). Denne forpligtelse til overdækning består ikke, når registret er overgået til administration i et admi-nistrationsbo.Såfremt pengeinstituttet ikke opfylder administrators krav, kan administrator indbringe kravet for domsto-lene.Der kan ske overdragelse af boets forpligtelser i henhold til § 247 a og de registrerede aktiver omfattet af247 b til et andet kreditinstitut efter den foreslåede bestemmelse i § 247 g. Har administrator forinden over-dragelsen gjort et krav gældende mod pengeinstituttet på grund af konstateret underdækning i den overdrag-ne del af registreret, vil dette krav kunne overdrages sammen med de øvrige aktiver.Opstår der derimod underdækning efter overdragelse af hele registret, vil køber ikke kunne rejse krav modpengeinstituttet i anledning heraf. Hvis alene dele af registret er overdraget, vil pengeinstituttet fortsat hæftefor den del af registret, der ikke er overdraget. Køber af en del af registret vil derimod ikke kunne rejse nye

krav mod pengeinstituttet, hvis der opstår yderligere underdækning i den overtagne del af registret efter kø-bers overtagelse.Det foreslås endvidere, at der istk. 5som en ny bestemmelse indsættes en forpligtelse for administrator tilat indgive konkursbegæring, hvis det ved vurderingen af de registrerede aktiver konstateres, at administra-tionsboet er insolvent, dvs. ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og dette ikkeblot er et forbigående problem. Definitionen på insolvens – og dermed forpligtelsen til at indgive konkursbe-gæring – følger derved konkursloven, jf. konkurslovens § 17, stk. 2.Forpligtelsen til at indgive konkursbegæring gælder også, hvis administrator på et senere tidspunkt konsta-terer, at boet er insolvent.I de foreslåede bestemmelser i lovforslaget fastsættes en række beføjelser for administrator, således at deter muligt at drive administrationsboet videre. Det er hensigten, at administrator gives mulighed for at fortsæt-te et administrationsbo, der har midlertidige likviditetsproblemer, men det er omvendt ikke hensigten, atadministrator skal drive boet videre, hvis sandsynligheden for, at likviditeten forbedres, er meget ringe. Og erder tale om, at boet er insolvent og dette ikke blot er af forbigående karakter, skal administrator som nævntindgive konkursbegæring.Administrator skal i denne sammenhæng være opmærksom på omstødelsesreglerne i konkurslovens kapitel8, herunder særligt bestemmelsen i § 74, hvorefter der kan ske omstødelse af dispositioner, der på utilbørligmåde begunstiger en obligationsejer på de øvriges bekostning, unddrager administrationsboets ejendele fra attjene til obligationsejernes fyldestgørelse eller forøger administrationsboets gæld til skade for obligationse-jerne. Betingelser for omstødelse er, at den omhandlede disposition gør administrationsboet insolvent og atden begunstigede kendte eller burde kende administrationsboets insolvens og de forhold, som gør dispositio-nen utilbørlig. Det bemærkes i denne sammenhæng, at forholdet mellem aktiver og passiver ikke er afgøren-de for spørgsmålet om omstødelsesrisiko.Stk. 6er en videreførelse af det tidligere stk. 4. Bestemmelsen fastslår, hvornår administrationsboet kan af-sluttes. Da der i nærværende lovforslag stilles forslag om, at administrator skal indgive konkursbegæring vedboets insolvens, jf. ovenfor, og at administrator skal kunne overdrage boets forpligtelser i henhold til § 247 aog registrerede aktiver omfattet af § 247 b til et andet kreditinstitut, jf. nedenfor, foreslås bestemmelsen æn-dret, så den bringes i overensstemmelse hermed.Endvidere fastslås det i bestemmelsen, at eventuelle overskydende midler ved boets afslutning overføres tilpengeinstituttet eller pengeinstituttet under konkurs, jf. § 247 d, stk. 4.Til nr. 52 (§§ 247 g-247 i)I den foreslåede § 247 g fastslås istk. 1,at det grundlæggende princip for administrators arbejde skal være,at der arbejdes for et salg af boets forpligtelser i henhold til § 247 a og registrerede aktiver omfattet af 247 btil et andet kreditinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer. Kreditinstituttet skalvære meddelt tilladelse i Danmark, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fæl-lesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.De efterfølgende stykker beskriver de nærmere betingelser for gennemførelsen af et sådant salg.Istk. 2fastlås, at administrator skal drive administrationsboet som going concern, såfremt det viser sig ikkeat være muligt at afhænde boets forpligtelser i henhold til § 247 a og registrerede aktiver omfattet af 247 b,jf. stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis betingelserne for at indgive konkursbegæring efter § 247 b, stk. 5, er tilstede. Den primære baggrund for, at administrator skal drive administrationsboet som going concern er, atdet er vigtigt, at der ikke sker et såkaldt brandudsalg af aktiverne i administrationsboet. Et brandudsalg afaktiverne vil være til ulempe for alle obligationsejerne, idet de salgspriser, der vil opnås ved et salg af akti-verne her og nu, normalt vil være betydeligt lavere end ved et almindeligt salg Henset til omfanget og værdi-en af de udstedte obligationer, vil det også i et vist omfang kunne få samfundsmæssige konsekvenser, hvisder sker et sådan udsalg af aktiverne til lave priser med tab for obligationsejerne til følge.

Administrator skal drive boet i overensstemmelse med de vilkår, som er givet i forslaget til § 247 h. Detskal dog fortsat være administrators primære mål at overdrage boets forpligtelser i henhold til § 247 a og deregistrerede aktiver omfattet af 247 b, såfremt dette på et tidspunkt viser sig muligt.Salg af hele eller dele af boets forpligtelser i henhold til § 247 a og registrerede aktiver omfattet af 247 bkan ikke ske uden økonomi- og erhvervsministerens tilladelse, jf.stk. 3.Derimod kræver det ikke ministe-rens godkendelse, hvis der alene afhændes enkelte aktiver, som omhandlet i § 247 h, stk. 3.Stk. 4omhandler krav om offentliggørelse af det planlagte salg af boets forpligtelser i henhold til § 247 aog de registrerede aktiver omfattet af 247 b, hvis økonomi- og erhvervsministeren finder, at ansøgningenherom skal fremmes. Bestemmelsen svarer til fremgangsmåden, som gælder for overdragelse af forsikrings-bestande efter § 204 og livsforsikringsbestande, der er taget under administration, jf. § 257, stk. 2.Det må forventes, at det i praksis vil være Finanstilsynet, der vurderer, om ansøgningen skal fremmes ellerafvises på det foreliggende grundlag, men med ministerens endelige godkendelse.Redegørelsen, som er nævnt i stk. 3, skal indeholde vilkårene for salget og en beskrivelse af administratio-nen og karakteren af boets forpligtelser i henhold til § 247 a og de registrerede aktiver omfattet af § 247 b.Den i stk. 4 fastsatte frist på 1 måned svarer til fristen, der efter § 257, stk. 2, gælder for overdragelse aflivsforsikringsbestande, der er taget under administration. Fristen er kortere end den der gælder efter § 204 (3måneder), idet det må formodes, at obligationsejerne er bekendt med, at registeret er overgået til et admi-nistrationsbo.I relation til indsigelsesmuligheden i stk. 4, jf.stk. 5,skal det bemærkes, at indsigelserne ikke i sig selv vilkunne føre til, at overdragelsen ikke godkendes, med mindre der er tale om helt særlige tilfælde, som Finans-tilsynet ikke i forvejen har haft kendskab til. Dette er i overensstemmelse med den praksis, der gælder foroverdragelser af forsikringsselskaber efter § 204, stk. 3, og overdragelse af livsforsikringsbestande, der ertaget under administration, jf. §§ 253-258. Det er kun obligationsejerne, der kan gøre indsigelse mod detpåtænkte salg.Endelig fremgår det afstk. 6– ligeledes i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for forsik-ringsbestande og livsforsikringsbestande under administration – at et salg af boets forpligtelser i henhold til §247 a og de registrerede aktiver omfattet af § 247 b ikke kan påberåbes af obligationsejerne som grundlag foropsigelse af aftalen og dermed førtidig indfrielse af obligationerne.Den foreslåede § 247 h er en ny bestemmelse, der fastlægger administrators beføjelser, hvis administra-tionsboet skal drives som going concern i en periode.Istk. 1gives administrator mulighed for at udstede refinansieringsobligationer. Baggrunden herfor skalfindes i de behov for fremskaffelse af likviditet, der vil opstå i administrationsboet, når obligationerne løben-de udløber. Obligationerne i et administrationsbo må forventes af have forskellige løbetider og der opstårsåledes løbende behov for at skaffe likviditet med henblik på betaling til ejerne af de udløbne obligationer.Denne kapital fremskaffes sædvanligvis ved udstedelse af nye obligationer. Da en stor del af lånemarkedet idag er dækket af obligationer med kort løbetid, er det store summer, der skal refinansieres årligt.Såfremt administrator ikke får mulighed for at udstede refinansieringsobligationer, vil det næppe være mu-ligt for ham at skaffe den fornødne likviditet. Refinansieringsobligationerne vil ikke være særligt dækkedeobligationer. Refinansieringsobligationerne får, som de særligt dækkede obligationer de erstatter, sikkerhed iaktivmasen i administrationsboet.Det er en vigtig forudsætning for administrators mulighed for at udstede refinansieringsobligationer, at dis-se alene kan udstedes som erstatning for udløbne obligationer – administrator kan derimod ikke udstede ob-ligationer med henblik på nyudlån. Såfremt administrator har behov for at skaffe likviditet til administra-tionsboet i andre situationer end ved udløb af obligationer, må administrator anvende de øvrige beføjelser,som det foreslås at tildele administrator.Refinansieringsobligationerne får, som de særligt dækkede obligationer de erstatter, sikkerhed i aktivmaseni administrationsboet. Denne sikkerhed har primært betydning i relation til refinansieringsobligationerneskonkursretlige stilling – refinansieringsobligationerne gives således en separatistlignende stilling, jf. § 247 d,

stk. 1. Dette omtales nærmere i forbindelse med forslaget til § 247 i. Baggrunden for at lade refinansierings-obligationerne få sikkerhed i aktivmassen svarende til de særligt dækkede obligationer, som de erstatter, er,at investorerne ellers ikke vil kunne forventes at købe obligationerne. Kan de overhovedet sælges uden sik-kerhed, vil det være på dårlige vilkår, hvilket vil være til ulempe for alle de tilbageværende obligationsejere.Det må dog uanset sikkerhedsstillelsen forventes, at det i et vist omfang vil afspejle sig i kurser og renter, atdet er tale om refinansieringsobligationer udstedt af et administrationsbo og dermed ikke særligt dækkedeobligationer.Det kan således ikke med den skitserede model udelukkes, at der kan opstå en situation, hvor der kan væreejere af obligationer med kort løbetid, der får fuld betaling ved udløbet af deres obligationer, mens ejere afobligationer med længere løbetid ikke bliver fuldt ud indfriet. Dette vil kunne ske, hvis det mod administra-tors forventninger efterfølgende viser sig, at administrationsboet ikke kan fortsætte som going concern, men istedet må overgå til en konkursbehandling, og det i denne forbindelse viser sig, at den stillede sikkerhed vedtvangssalg ikke er nok til at dække samtlige obligationsejere. Denne problemstilling er dog af generel karak-ter og gør sig ikke specielt gældende for et administrationsbo.Administrators adgang til at udstede refinansieringsobligationer gælder dog ikke, hvis der ikke efter udste-delsen kan forventes at være tilstrækkelige midler i boet til betaling af renter og afdrag til indehavere af sær-ligt dækkede obligationer og eventuelle refinansieringsobligationer.Istk. 2foreslås det at give administrator mulighed for at optage kortvarige lån til dækning af midlertidigelikviditetsunderskud, som opstår på grund af, at der ikke er tidsmæssigt sammenhæng mellem indbetalinger-ne til administrationsboet fra låntagerne og administrators udbetalinger til obligationsejerne. Administratorkan derfor have behov for at kunne optage sådanne lån.Anvendelsen af provenuet fra sådanne lån er begrænset til betaling af renter og afdrag til ejerne af særligtdækkede obligationer og eventuelle refinansieringsobligationer.I tilfælde af administrationsboets konkurs har lånene separatistlignende stilling og nyder dermed sammestilling som ejerne af de særligt dækkede obligationer og eventuelle refinansieringsobligationer, samt mod-parter på finansielle instrumenter, jf. nedenfor i forbindelse med omtalen af § 247 i.Baggrunden for at give sådanne lån denne prioritetsstilling er, at det i modsat fald vil blive meget dyrt forboet og dermed i sidste ende for obligationsejerne at optage sådanne lån, hvis der ikke kan gives nogen sik-kerhed herfor.Administrator bør alene optage sådanne lån, hvis det er overvejende sandsynligt, at der kommer betalingernok til at betale den kommende termin.Stk. 3giver administrator mulighed for, hvis det ikke er muligt at optage lån i medfør af § 247 h, stk. 2, ibegrænset omfang at sælge aktiver fra administrationsboet til en på forhånd fastsat minimumspris. Admini-strator skal »sælge så lidt som muligt så godt som muligt«. Administrator skal fastsætte minimumsprisen påbaggrund af en vurdering af det pågældende aktivs rimelige kontante handelsværdi forstået som en pris flerekyndige erhververe med kendskab til markedet for det omhandlede aktiv må skønnes at ville betale for akti-vet.Den foreslåede § 247 i er ny og fastlægger vilkårene, hvis administrationsboet kommer under konkursbe-handling.Stk. 1fastslår, at reglerne herom i konkursloven som udgangspunkt skal anvendes.Stk. 2giver indehaverne af de særligt dækkede obligationer, modparter på finansielle instrumenter, som deregistrerede aktiver og aftaler ligger til grund for, og indehaverne af eventuelle refinansieringsobligationerudstedt af administrator en separatistlignende stilling til de aktiver, der er i administrationsboet. De skal såle-des alene respektere omkostninger i forbindelse med administrationsboet.Lån, som administrationsboet har optaget i medfør af § 247 h, stk. 2, tildeles samme separatistlignende stil-ling som krav fra obligationsejerne. Lån kan ifølge bestemmelsen alene optages til brug for midlertidige li-kviditetsunderskud i administrationsboet, og provenuet fra sådanne lån kan alene anvendes til betaling afrenter og afdrag til ejere af særligt dækkede obligationer eller refinansieringsobligationer.

Overskydende midler indgår i konkursmassen, jf. § 32 i konkursloven.Til nr. 53 (§ 333, stk. 2, nr. 5)Ændringen medfører, at Landsorganisationen i Danmark, Akademikernes Centralorganisation og Funktio-nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd kan indstille et medlem hver for sig, hvis de ikke kan finde enig-hed om at indstille et medlem i forening.Siden oprettelsen af Penge- og Pensionspanelet i 2007 har Landsorganisationen i Danmark, Akademiker-nes Centralorganisation og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd ikke kunne finde enighed omat indstille et medlem som repræsentant for arbejdstagerinteresser i forening. I tilfælde af at organisationerneikke kan blive enige om at udpege et medlem i fællesskab, sikrer ændringen, at disse kan indstille et medlemhver for sig, således at økonomi- og erhvervsministeren kan udpege et medlem, og pladsen ikke står tom.Til nr. 54 (§ 344, stk. 5)Den foreslåede ændring skal skabe klarhed over, hvilke hensyn der skal danne grundlag for prioriteringenaf Finanstilsynets tilsynsindsats. Finanstilsynets tilsynsvirksomhed planlægges ud fra et væsentlighedskrite-rium.Af det foreslåede 1. pkt. fremgår, at Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhedmed henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markederDen finansielle krise har tydeligt vist, hvordan et enkelt instituts problemer kan have indflydelse på helesektoren. Det er derfor vigtigt, at Finanstilsynet også tager højde for dette aspekt ved tilrettelæggelsen aftilsynsvirksomheden. På denne baggrund foreslås det, at dette fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen.Den finansielle stabilitet afhænger af mange forhold, og der vil være forskel fra tid til anden på, hvilke for-hold der påvirker den finansielle stabilitet.Af det foreslåede 2. pkt. fremgår, at Finanstilsynet i sin tilsynsvirksomhed skal lægge vægt på holdbarhe-den af den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel. Herved tænkes ikke alene på, at Finanstilsynetskal vurdere evt. aktuelle lovovertrædelser, men også skal se på potentielle fremtidige lovovertrædelser ellerproblemer. At dette foreslås indsat udtrykkeligt i bestemmelsen skal også ses i lyset af forslaget til lov omfinansiel virksomhed §§ 70 og 71, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, hvor der sker en præcisering og justeringaf reglerne for styring og indretning af virksomheden, med henblik på at øge virksomhedernes fokus herpå.Med forslaget skal Finanstilsynet prioritere sin tilsynsindsats, så der på et tidligere tidspunkt vurderes oggøres opmærksom på, at virksomheden har valgt en risikabel eller uholdbar forretningsmodel.En forretningsmodel kan vurderes uholdbar af mange årsager og det vil både afhænge af den konkrete virk-somheds type, størrelse og forretninger, samt markedsforholdene generelt.Som eksempler på uholdbare forretningsmodeller kan for pengeinstitutter nævnes tilfælde, hvor forret-ningsgrundlaget hviler på en stor eksponering i forhold til enkelte sektorer fx ejendomssektoren eller mangestore engagementer. Høj udlånsvækst kan også være en indikator for en uholdbar forretningsmodel, idet fa-ren for at få dårlige udlånsengagementer øges, hvis væksten sker i et tempo, hvor instituttets kreditkontor ogkontrolsystemer har svært ved at følge med. Det kan også dreje sig om en situation, hvor et institut har forstor og kortsigtet afhængighed af kapitalmarkedet til at skaffe den fornødne funding.For skadesforsikringsselskabet kan det nævnes, at der i en forretningsmodel for skadesforsikringsselskaberaltid vil indgå følgende elementer: Tegning, tarifering, skadesbehandling, herunder hensættelser og genfor-sikring. Hvis disse elementer enkeltvis eller i kombination ikke har den nødvendige fokus eller indbyrdesafbalancering, kan det føre til fremtidige solvensproblemer på samme måde som manglende styring af aktiv-risikoen. Som eksempler på uholdbare forretningsmodeller kan for skadesforsikringsselskaber nævnes tilfæl-de, hvor forretningsgrundlaget hviler på en forudsætning om vækst uden en gennemarbejdet tarif, eller hvorselskaberne vil komme i alvorlige vanskeligheder, hvis ikke genforsikringen er tegnet – eksempelvis i tilfæl-de af kraftige storme, store brande, eller senest samtidig med accept af store risici. Endvidere kan nævnestilfælde, hvor virksomheden har placeret sine aktiver meget koncentreret – f.eks. alene i aktier i en enkeltstor virksomhed – og dermed gjort sig afhængig af denne virksomheds overlevelse.

For livsforsikringsselskaber kan det nævnes, at der i en forretningsmodel for livsforsikringsselskaber ogtværgående pensionskasser indgår en række elementer, der har indflydelse på forretningsmodellens holdbar-hed, f.eks. det tekniske grundlag som forsikringerne er tegnet på, de indgåede aftaler samt risikostyringen.Hvis disse elementer enkeltvis eller i kombination ikke har den nødvendige kvalitet eller indbyrdes afbalan-cering, kan det føre til fremtidige solvensproblemer. Det kan således være uholdbart, hvis f.eks. det tekniskegrundlag ikke korrekt eller i nødvendigt omfang inddrager de biometriske risici eller virksomheden ikkemåler eller styrer markedsrisiciene godt nok.Hvis Finanstilsynet konstaterer, at en virksomhed har en uholdbar forretningsmodel, vil Finanstilsynets re-aktion afhænge af de konkrete forhold. Hvis virksomheden ikke på det pågældende tidspunkt overtræder denfinansielle lovgivning, kan reaktionen være en risikooplysning, ligesom §§ 349 og 350 også efter omstæn-dighederne kan finde anvendelse, jf. herunder. For nogle virksomhedstyper vil Finanstilsynets vurdering afforretningsmodellen have betydning for den kapital, som virksomheden skal have for fortsat at drive virk-somhed. Er der tale om egentlige overtrædelser af § 71, hvis f.eks. forretningsmodellen betyder, at virksom-heden ikke kan styre sine risici effektivt, kan Finanstilsynet give påbud eller evt. foretage politianmeldelse.Endvidere har Finanstilsynet mulighed for at påbyde virksomhedens ledelse at lade udarbejde en redegørelsefor virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter i medfør af § 349. Endelig kan Finanstilsynetskride ind i medfør af § 350 og påbyde virksomheden at træffe de nødvendige foranstaltninger, for at rette oppå forholdet. Opfylder virksomheden ikke dette, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse.Det overordnede kriterium for tilrettelæggelsen af tilsynsindsatsen er, at tilsynsindsatsen på et område skalstå i forhold til de potentielle risici og skadevirkninger. Beskyttelsen er både rettet mod de økonomiske inte-resser for den pågældende virksomheds indskydere, investorer, obligationsejere, forsikrede eller andre kun-der, men også mere overordnet for den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder ogmarkeder samt andre samfundsmæssige forhold.Med de potentielle risici tænkes blandt andet på risikoen for lovovertrædelser. En forhøjet risiko kan ek-sempelvis skyldes teknisk kompliceret regulering, en generel erfaring hos Finanstilsynet for, at der ofte skerovertrædelser af de pågældende regler eller en konkret erfaring med overtrædelser i bestemte virksomhedereller typer af virksomheder. Som eksempler kan nævnes nye regelsæt, hvor der ofte er en vis gennemførel-sestid i virksomhederne.Det foreslås endeligt, at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at tilsynsindsatsen skal prioriteres udfra et væsentlighedshensyn. Dette indebærer ikke, at der er områder af den finansielle lovgivning, som Fi-nanstilsynet ikke skal påse. På de områder, hvor de potentielle risici eller skadevirkninger vurderes at værerelativt lave, kan tilsynet i stedet anvende mindre effektive, men også mindre ressourcekrævende tilsynsin-strumenter, så som stikprøvevise kontroller eller kontroller, som gennemføres, når Finanstilsynet eksempel-vis alligevel er på undersøgelse af for forholdet relevante områder i de finansielle virksomheder.Hvor risikoen for skadevirkning vurderes at være meget lav, kan Finanstilsynet vælge, at området ikke lø-bende påses, men at man alene vil forlade sig på anmeldelser og andre oplysninger, der fremsendes til Fi-nanstilsynet.Finanstilsynet behandler ikke sager om enkelte kunders forhold til en finansiel virksomhed. Selv om ska-devirkningen af en lovovertrædelse i relation til en enkelt kunde kan være forholdsvis stor, skal det være dengenerelle skadegørende effekt, som skal være rettesnor ved prioritering af tilsynsindsatsen.Til nr. 55 (§ 350, stk. 1, nr. 2)Den foreslåede ændring af § 350, stk. 1, nr. 2, fremrykker tidspunktet for, hvornår Finanstilsynet kan gribeind og påbyde, at en finansiel virksomhed foretager de nødvendige foranstaltninger for at rette op på sinøkonomiske situation. Efter den gældende bestemmelse skal der være en betydelig risiko for, at virksomhe-dens økonomiske stilling udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse. Det vil i praksis være,hvor virksomheden ikke længere vil kunne overholde lovens solvens- og likviditetskrav.Det foreslås at ændre »betydelig risiko« til »ikke uvæsentlig risiko« med henblik på, at Finanstilsynets re-aktion kan ske på et tidligere tidspunkt. Ved at fremrykke tidspunktet for tilsynets reaktion opnås der meretid og manøvrerum til, at virksomheden kan foretage og gennemføre de fornødne foranstaltninger. Finanstil-

synet skal foretage sin vurdering på baggrund af sin erfaring og sit kendskab til markedsforhold og til denkonkrete virksomhed.Bestemmelsen kan bl.a. tænkes anvendt, når der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomheden på et se-nere tidspunkt ikke kan opfylde lovens kapitalkrav. Hvis et pengeinstitut har en høj eksponering på ejen-domsmarkedet eller en høj udlånsvækst, vil Finanstilsynet således kunne påbyde instituttet at foretage nær-mere foranstaltninger, hvis tilsynet på baggrund af sin erfaring og sit kendskab til markedsforholdene og tildet konkrete institut vurderer, at der er en ikke uvæsentlig risiko for, at instituttet inden for 2-3 år ikke vilkunne opfylde kapitalkravene.Ændringen skal i øvrigt ses i lyset af ændringen af § 344, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 54, hvor Finanstil-synet skal tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme finansiel stabilitet og tilliden til definansielle virksomheder og markeder og i højere grad end tidligere vurdere de enkelte finansielle virksom-heders forretningsmodeller. I den forbindelse skal også nævnes ændringerne af §§ 70 og 71, jf. lovforslagets§ 1, nr. 8 og 9, der netop skal øge virksomhedens fokus på styring og indretning af virksomheden. Konstate-rer Finanstilsynet en uholdbar forretningsmodel, hvor virksomheden i øvrigt fortsat overholder gældendelovgivning, kan en reaktionsmulighed således være at påbyde virksomheden at foretage nødvendige foran-staltninger i medfør af § 350. Bestemmelsen kan således også anvendes for at fremme finansiel stabilitet ogtilliden til de finansielle virksomheder og markeder.Derudover foreslås det præciseret, at den ikke uvæsentlige risiko kan skyldes både indre og ydre forholdfor virksomheden. Inden for virksomhedens kontrol kan f.eks. en strategi om en betydelig udlånsvækst ogvækst inden for ejendomsbranchen indebære en væsentlig risiko for virksomheden. Risici, der ligger udenfor virksomhedens kontrol, kan være begrundet i forhold, som virksomheden ikke har kontrol over, men somvirksomheden heller ikke har taget højde for i tilrettelæggelsen af sin forretning. Opbygningen af en bobleinden for afgrænsede markeder eller sektorer kan således være forhold, der ligger uden for virksomhedenskontrol, men som må antages at kunne indebære en væsentlig økonomisk risiko for virksomheden på et sene-re tidspunkt.Bestemmelsen giver mulighed for at en finansiel virksomheds forhold bringes i orden, mens virksomhedenstadig opfylder den finansielle lovgivnings krav til kapitalforhold m.v.Det påbud, som Finanstilsynet giver, kan afpasses efter den konkrete virksomheds forhold, hvilket giverFinanstilsynet mere differentierede beføjelser. Finanstilsynets påbud skal konkretiseres så tilstrækkeligt, atledelsen i den finansielle virksomhed reelt har mulighed for at imødekomme påbuddet. Sagen vil som ud-gangspunkt skulle forelægges for Det Finansielle Virksomhedsråd, jf. § 344, stk. 2, da et påbud i medfør afbestemmelsen altid vil have videregående betydelige følger for den finansielle virksomhed. Der skal ligele-des være klarhed over, hvornår påbuddet er opfyldt. Omvendt skal det være op til den enkelte virksomhedsledelse at udfylde rammerne for, hvorledes et påbud skal opfyldes.Når Finanstilsynet meddeler den finansielle virksomhed et påbud, vil der samtidig blive fastsat en frist foropfyldelse heraf. Er påbuddet ikke opfyldt inden for denne frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedenstilladelse, jf. stk. 2.Endelig foreslås en sproglig ændring i bestemmelsen, idet det nuværende »instituttet« i sidste led i be-stemmelsen ændres til »virksomheden«. Hermed tydeliggøres det, at bestemmelsen gælder for alle finansiel-le virksomheder.Til nr. 56 (§ 360)Den gældende afgiftsbestemmelse i § 360, stk. 1, er formuleret således, at renteindtægter og salg af varerog tjenesteydelser nedskriver afgiftsopkrævningen hos de tilsynsbelagte virksomheder.Ved overgangen til omkostningsbevillinger i 2007, jf. finansloven for 2007, bestod Finanstilsynets bevil-ling på finansloven af en indtægtsbevilling, der var større end udgiftsbevillingen. Forskellen var Finanstilsy-nets nettoudgiftsbevilling, der udgjordes af Finanstilsynets renteudgifter til staten. Finanstilsynets renteom-kostninger var dermed indeholdt i indtægtsbevillingen og dækket af de gebyrer, der blev opkrævet. Rente-omkostningerne dækkede over, at staten gennem et finansår stillede likviditet til rådighed for Finanstilsynet.

Som følge af omkostningsreformen blev udgiftsbevillingen hævet svarende til de forventede nettorenteom-kostninger. Finanstilsynet afholder derfor på nuværende tidspunkt renteomkostningerne direkte af udgiftsbe-villingen.Bestemmelsen forslås ændret, da det ikke længere er nødvendigt at regulere budgetteringen i Finanslovenfor renteindtægter, renteudgifter eller øvrige indtægter efter overgangen til omkostningsbaserede bevillingerfor at kunne beregne Finanstilsynets afgiftsopkrævning.Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser omfatter indtægter fra transaktioner, hvor der er leveret enydelse, og hvor indtægten ikke har karakter af et gebyr. Omfattet af definitionen er fx husleje og boligind-tægter, forpagtningsindtægter, salg af publikationer og indtægter fra forretningsmæssige aktiviteter.Til nr. 57 (§ 373, stk. 1)Med den foreslåede ændring vil det blive muligt at straffe med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, såfremtet pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab indfrier hybridkernekapital uden at have modtaget tilladelse fra Finanstilsynet, jf. § 132, stk. 1, nr. 4. Det vil endvidere bli-ve muligt at straffe med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, såfremt et pengeinstitut, realkreditinstitut,fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab ikke overholder reglerne om store engagementer,herunder de grænser, der er fastsat i § 145. Endelig vil det være muligt at straffe med bøde eller fængsel,såfremt der ikke sker indberetning til Finanstilsynet af store engagementer. Overskridelse af grænserne erefter de gældende regler også strafbelagt, lige som det også efter de gældende regler er muligt at straffe medbøde eller fængsel indtil 4 måneder, såfremt en virksomhed ikke foretager indberetning til Finanstilsynet.Derudover ændres henvisningerne til §§ 64, 65 og 118 som følge af, at der indsættes nye stykker heri, jf.lovforslagets § 1, nr. 6, 7 og 10.Endelig foreslås en konsekvensrettelse som følge af forslaget om et supplerende mindstekrav til basiskapi-talen i 2010 og 2011 for virksomheder, der anvender en intern metode til opgørelse af risikovægtede posterfor kreditrisiko eller operationel risiko, jf. § 143, stk. 3, der foreslås videreført i den ny § 125 a, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 14. Forslaget indebærer, at overtrædelse af dette mindstekrav til basiskapital kan straffes eftertilsvarende principper, som overtrædelse af solvenskravene og minimumskapitalkravene i medfør af §§ 124,125 og 126.Til nr. 58 (§ 373, stk. 2)Forslaget er en ændring af henvisningerne i den gældende § 373, stk. 2, der indeholder bestemmelse omovertrædelser, der kan straffes med bøde. Ændringen er en konsekvens af den ændrede § 70, jf. lovforslagets§ 1, nr. 8.Derudover foreslås det strafbelagt med bøde, såfremt administrator ikke sørger for at have nødvendig for-sikringsmæssig dækning i medfør af det foreslåede § 247 a, stk. 9 og 10. Dette gælder såvel for ansvarsfor-sikring som for kautionsforsikring.Til nr. 59 (§ 373, stk. 6 og 7)Det foreslås, at administrator kan straffes på samme måde som et medlem af en finansiel virksomheds be-styrelse eller direktion, såfremt administrator ikke træffer nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab i ad-ministrationsboet eller ved nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse. Bestemmelsen indebærer, at ad-ministrator på samme måde som bestyrelses- eller direktionsmedlemmer i finansielle virksomheder kan straf-fes, hvis de udviser passivitet og dette medfører, at der påføres administrationsboet tab eller nærliggende farefor tab af en væsentlig størrelsesorden.Det foreslås desuden, at administrator kan straffes for at give urigtige eller vildledende oplysninger omadministrationsboet til bl.a. offentlige myndigheder, offentligheden og obligationsejerne. Det er vigtigt, atobligationsejerne, offentligheden osv. kan have fuld tillid til de oplysninger, som administrator giver om

administrationsboet. Tilsvarende kan administrator ifalde straf for grov eller oftere gentagen forsømmelseeller skødesløshed, der kan medføre tab. Strafferammen er bøde eller fængsel op til 4 måneder.Til nr. 60 (§ 407, stk. 1)Forslaget i § 407, stk. 1, er en konsekvensrettelse som følge af forslaget om ændring af § 132, stk. 1, nr. 5,der erstatter den gældende § 132, stk. 1, nr. 12 og 13.Til nr. 61 (§ 407, stk. 2)Den foreslåede ændring af stk. 2 er en ajourføring af bestemmelsen, således at det præciseres at Finanstil-synet kan kræve, at bestyrelsen indkalder instituttets øverste myndighed med henblik på en redegørelse forgeneralforsamlingen, hvis kapitalkravet i § 127 ikke er opfyldt, og ikke, som efter den gældende bestemmel-se, kun hvis solvenskravet ikke er opfyldt. Forslaget indebærer bestemmelserne vedrørende kravene til ba-siskapitalen i § 407 harmoniseres med betingelserne vedrørende kravene til basiskapitalen for inddragelse aftilladelsen i §§ 224 og 225 og krisehåndteringsbestemmelsen i § 246Desuden korrigeres henvisningen til § 124, der rettelig skal være til stk. 2, nr. 1.Til § 2Til nr. 1 (§ 31)Det er hensigten med ændringen af bestemmelsen, at refinansieringsobligationer udstedt af et realkreditin-stitut under betalingsstandsning eller konkursbehandling ikke opnår en bedre retsstilling end eksisterendeindehavere af særligt dækkede obligationer (SDO), særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO), realkre-ditobligationer (RO) og andre værdipapirer. Det tilsvarende gælder over for derivatmodparter, jf. lovens §26, stk.4.En sådan retsstilling ville stride imod EU-bestemmelserne i direktiv nr. 2006/48/EF af 14. juni 2006 omadgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), hvor det er en afgørende forud-sætning, at før end en obligation kan anses for at være »særligt dækkede«, skal der sikres en for-rang/fortrinsstilling i nedbrudssituationer (betalingsstandsning eller konkurs).Konsekvensen af denne ændring indebærer derfor, at konkurslovens § 93, nr. 3 om gæld, der pådrages un-der boets behandling ikke kan anvendes af obligationsindehaverne (kreditorerne), der har fået en refinansie-ringsobligation udstedt af realkreditinstituttet under betalingsstandsning eller konkursbehandling.Udgangspunkt i den gældende lov om realkreditlån og realkreditobligationer er, at indehaverne af SDO,SDRO, RO og andre værdipapirer har en separatistlignende stilling, som følge af lovens krav om opdeling iserier eller grupper af serier med seriereservefond.Det er hensigten, at refinansieringsobligationer opnår den samme retsstilling som indehaverne af SDO,SDRO, RO og andre værdipapirer.Udover obligationer og andre værdipapirer kan der i serier eller grupper med serier med seriereservefondvære udstedt seniorgæld. For fuldstændighedens skyld bemærkes, at seniorgælden alene opnår dækning forsit tilgodehavende efter at obligationsejerne, herunder refinansieringsobligationer udstedt i betalingsstands-ning eller under konkurs, har fået fuld dækning.Til nr. 2 og 3 (§ 32, stk. 1, 2. pkt. og § 32, stk. 2, 3. pkt.)En adgang til at udstede refinansieringsobligationer med samme rang, som de særligt dækkede obligatio-ner, særligt dækkede realkreditobligationer, realkreditobligationer og andre værdipapirer er en afgørendeforudsætning for, at det beskikkede tilsyn og kurator har mulighed for at drive en serie eller grupper af seriermed seriereservefond i en længere periode med henblik på at sikre at samtlige obligationsindehaver opnårbedst mulig dækning af deres tilgodehavende.

Skulle et realkreditinstitut anmelde betalingsstandsning eller gå konkurs er det udgangspunktet, at den til-synsførende og kurator skal udstede refinansieringsobligationer.De udløbne obligationer, som refinansieringsobligationerne afløser, har som øvrige obligationer i serien el-ler grupper af serier med seriereservefond en separatist lignende stilling til alle aktiver i serien eller grupperaf serier med seriereservefond.Baggrunden for, at refinansieringsobligationer skal have samme konkursretlige status, som de obligationer,de refinansierer, er, at investorerne ellers ikke vil kunne forvente at købe obligationerne.Det bemærkes, at refinansieringsobligationer ikke kan have betegnelsen realkreditobligationer, særligdækkede obligationerne eller særlig dækkede realkreditobligationer, da realkreditinstituttet i tilfælde af kon-kurs ikke vil have en tilladelse til at udstede sådanne obligationer.Refinansieringsobligationer kan ikke anvendes til nyudlån og må alene anvendes til brug for refinansieringaf eksisterende lån i serien eller grupper af serier med seriereservefond.Refinansieringsmuligheden skal alene anvendes til at sikre, at serien eller grupper af serier med seriereser-vefond kan fortsætte i en længere årrække som »going concern«, således at det sikres, at alle obligationsejere– også obligationsejerne med lang løbetid – opnår bedst mulig dækning.Baggrunden for, at det præciseres, at tilsyn og kurator kan udstede refinansieringsobligationer er, at obliga-tionerne alene erstatter obligationer, som udløber, og dermed stiger den samlede obligationsrestgæld ikke seti forhold til tiden før en anmeldt betalingsstandsning eller konkursbehandling.Der gælder de samme regler for refinansieringsobligationer som for realkreditobligationer, særligt dække-de obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og andre værdipapirer.Det bemærkes endvidere, at en refinansiering under konkurs eller betalingsstandsning ikke kan udelukkesat blive dyrere end ved udstedelsen af realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og særligt dække-de realkreditobligationer, hvilket betyder, at låntagerne har et incitament til enten at opsige lånet til indfrielseved refinansieringstidspunktet eller til at opkøbe de bagvedliggende obligationer i markedet (til en forvente-ligt lav kurs) og anvende disse til fuld indfrielse af restgælden. I praksis må låntagerne derfor forventes ikkeat forsætte låneforholdet efter en konkurs, dog vil der formentligt være låntagere (kunder), der ikke udenvidere kan flytte deres lån. Omfanget af udstedelse refinansieringsobligationer forventes derfor at være be-grænset ud fra det synspunkt, at låntager/kunder naturligt vil forsøge at finde alternative finansieringskilderf.eks. et andet realkreditinstitut eller et pengeinstitut på grund af stigende priser.Til nr. 4 (§ 32 a)I det foreslåedestk. 3præciseres det, at refinansieringsobligationerne får tilsvarende sikkerhed i de aktiver(såsom f.eks. realkreditpantebrevene og reservefondsmidler) i serier eller grupper af serier med seriereserve-fond, som lå til sikkerhed for de udløbne obligationer i form af realkreditobligationer, særligt dækkede obli-gationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.Udstedelsen af refinansieringsobligationer kan som de øvrige redskaber opregnet i § 32, stk.1 og 2 aleneanvendes af det beskikkede tilsyn og af kurator i det omfang, at tilsynet henholdsvis kurator vurderer, at an-vendelsen er nødvendig for at sikre værdierne i serien eller grupper af serier med seriereservefond, og atredskaberne alene anvendes, fordi det er i kreditorers (obligationsejers) interesse, jf. det foreslåedestk. 4.Princippet i konkurslovens kap. 2 og kap. 12 er fortsat gældende. Det betyder, at såfremt tilsynet eller kura-tor beslutter at anvende muligheden for at udstede refinansieringsobligationer, skal kurator eller tilsynsføren-de have en begrundet overbevisning om, at refinansiering er i obligationsejerne (kreditorernes) interesse,både obligationsejerne med lang og kort løbetid.Som altovervejende hovedregel vil kurator eller realkreditinstituttet under betalingsstandsning skulle fore-tage løbende refinansiering af de realkreditlån, hvor de bagvedliggende obligationer har en kortere løbetidend lånets løbetid. Dermed sikres det, at realkreditinstituttet i videst muligt omfang kan afvikles uden tab foralle obligationsejere.

Låneoptagelsen forudsættes at være midlertidig og primært anvendt i de tilfælde, hvor der ikke er et sam-menfald mellem indbetaling fra låntagerne og udbetaling til obligationsindehaverne.Det har været intentionen at begrænse omfanget af en låneoptagelse, hvorfor der alene kan foretages enmidlertidig belåning af den først kommende terminsindbetaling, jf. forslaget tilstk. 5.Der må ikke foretagesen generalpantsætning af terminsydelserne, hvorved realkreditpantebrevets værdi indirekte udhules.Uanset om der stilles sikkerhed i den førstkommende terminsbetaling eller andre aktiver, kan den pågæl-dende långiver kræve sig fyldestgjort i den stillede sikkerhed, såfremt låneaftalen misligholdes, og såfremtden relevante sikringsakt er iagttaget.Den likviditet, der tilgår den eller de serier med seriereservefond som følge af belåning af aktiver eller ter-minsindbetalinger, må udelukkende anvendes til betaling af obligationsindehaverne og derivatmodparter.Til nr. 5 (§ 32 a)Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 33. Af ordensmæssige hensyn foreslås den flyttet til §32 a.Til nr. 6 (§ 33)Der gives istk. 1hjemmel til en overdragelse af serier eller grupper af serier med seriereservefond til etandet kreditinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer.De efterfølgende stykker beskriver de nærmere betingelser for gennemførelsen af et sådan salg.Salg af hele serier eller grupper af serier med seriereservefond kan ikke ske uden økonomi- og erhvervsmi-nisterens tilladelse, jf.stk. 2.Det må forventes, at det i praksis vil være Finanstilsynet, der vurderer, om an-søgningen skal fremmes eller afvises på det foreliggende grundlag, men med ministerens endelige godken-delse.Videregivelsesreglerne i kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed forbyder finansielle virksomheder at vide-regive fortrolige oplysninger om deres kunder, med mindre der er tale om en berettiget videregivelse.Som udgangspunkt kræver en berettiget videregivelse, at kunden har givet samtykke hertil. Der kan dog ef-ter en konkret afvejning af på den ene side den finansielle virksomheds interesse i at videregive fortroligeoplysninger og på den anden side kundens berettigede forventning om hemmeligholdelse, ske videregivelseuden samtykke fra kunden.En situation, hvor det vil være berettiget at videregive oplysninger uden samtykke fra kunden, er efter Fi-nanstilsynets praksis, når en finansiel virksomhed sælger et forretningsområde fra til en anden finansiel virk-somhed. Man har her fundet, at kundernes krav på hemmeligholdelse må vige for den finansielle virksom-heds interesse i at kunne sælge det pågældende forretningsområde. I vurderingen af, at der foreligger en be-rettiget videregivelse, har man tillagt det betydning, at der sker videregivelse til en virksomhed, som er un-derlagt tilsvarende regler som den afgivende virksomhed.Det vil derfor efter denne praksis være muligt at videregive oplysninger om fordringerne i serien ellergrupper af serier med seriereservefond i forbindelse med et helt eller delvis salg af serien eller grupper afserier med seriereservefond, uden at der på forhånd indhentes samtykke hertil fra de kunder, hvis lån liggertil sikkerhed i serien eller grupper af serier med seriereservefond.Stk. 3indeholder krav om offentliggørelse af det planlagte salg af serien eller serier med seriereservefond,hvis økonomi- og erhvervsministeren finder, at ansøgningen herom skal fremmes. Bestemmelsen svarer tilfremgangsmåden, som gælder for overdragelse af forsikringsbestande efter § 204, i lov om finansiel virk-somhed og livsforsikringsbestande, der er taget under administration, jf. § 257, stk. 2, i lov om finansiel virk-somhed.Det må forventes, at det i praksis vil være Finanstilsynet, der vurderer, om ansøgningen skal fremmes ellerafvises på det foreliggende grundlag, men med ministerens endelige godkendelse.

Redegørelsen, som er nævnt i stk. 3, skal indeholde vilkårene for salget.Den i stk. 3 fastsatte frist på 1 måned svarer til fristen, der efter § 257, stk. 2, i lov om finansiel virksom-hed, gælder for overdragelse af livsforsikringsbestande, der er taget under administration. Fristen er kortereend den der gælder efter § 204 (3 måneder), i lov om finansiel virksomhed om sammenlægning af finansiellevirksomheder, idet det må formodes, at obligationsejerne er bekendt med, at realkreditinstituttet er gået ibetalingsstandsning eller taget under konkursbehandling.I relation til indsigelsesmuligheden i stk. 3, jf.stk. 4,skal det bemærkes, at indsigelserne ikke i sig selv vilkunne føre til, at overdragelsen ikke godkendes, med mindre der er tale om helt særlige tilfælde, som Finans-tilsynet ikke i forvejen har haft kendskab til. Dette er i overensstemmelse med den praksis, der gælder foroverdragelser af forsikringsselskaber efter § 204, stk. 3, og overdragelse af livsforsikringsbestande, der ertaget under administration, jf. §§ 253-258. Det er kun obligationsejerne, der kan gøre indsigelse mod detpåtænkte salg.Endelig fremgår det afstk. 5– ligeledes i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for forsik-ringsbestande og livsforsikringsbestande under administration – at et salg af serien eller grupper af seriermed seriereservefond ikke kan påberåbes af obligationsejerne som grundlag for opsigelse af aftalen og der-med førtidig indfrielse af obligationerne.Det skal understreges, at obligationsejerne heller ikke kan påberåbe sig et påtænkt – men endnu ikke effek-tueret – salg som grundlag for opsigelse af aftalen. Og indsigelser fra obligationsejerne mod salget vil såle-des ikke give dem ret til opsigelse og førtidig indfrielse.I relation til stk. 5 bemærkes det endelig, at bestemmelsen kun omfatter obligationer, der udstedes efterlovforslagets ikrafttræden. Allerede udstedte obligationer omfattes således ikke af denne bestemmelse. Bag-grunden herfor er, at der vil være tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvis bestemmelsen skal gæl-de for allerede udstedte obligationer. Der vurderes ikke at være så tungtvejende grunde, der taler for at til-lægge bestemmelsen tilbagevirkende kraft, at dette bør ske. For fremtidige obligationsejere vil være det såle-des være et kendt vilkår ved købet af obligationerne, mens dette naturligvis ikke vil være tilfældet for allere-de udstedte obligationer.Ingen obligationsejere (uanset rang og om de indgår i overdragelsen) og berørte derivatmodparter kan gøremisligholdelse gældende, selvom der principielt foreligger debitorskifte. For at sikre en rimelig behandling afdisse rettighedshavere er der indbygget et krav om økonomi- og erhvervsministerens godkendelse af over-dragelsenFor låntagerne er der tale om kreditorskifte, hvilket de efter dansk rets almindelige regler skal tåle. Over-dragelsen forringer til gengæld heller ikke låntagernes ret til førtidig indfrielse i overensstemmelse med defor lånenes særligt gældende indfrielsesvilkår.Til § 3Til nr. 1 (§ 9)Bestemmelsen præciserer de eksisterende krav om egnethed og hæderlighed i lov om værdipapirhandelm.v.Som hidtil skal medlemmer af bestyrelse og direktion i en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, på tidspunk-tet for meddelelse af tilladelse til virksomheden eller på tidspunktet for tiltrædelse af en sådan stilling i eneksisterende virksomhed, opfylde visse krav til egnethed og hæderlighed, ligesom der kan gribes ind overledelsespersoner, som ikke længere opfylder kravene.Bestemmelsen og Finanstilsynets indgrebsbeføjelser bygger på identiske bestemmelser i en række EU-direktiver på det finansielle område.Det er hensigten, at den nye affattelse af bestemmelsen for det første skal præcisere, at der er tale om krav,som ledelsespersonen løbende skal leve op til, hvilket understøttes af, at det i bestemmelsens stk. 4 (se ne-denfor) er præciseret, at et ledelsesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i stk. 2 angivne for-

hold (gengivet umiddelbart nedenfor) både, når vedkommende indtræder i sin stilling eller sit hverv, og her-efter løbende.For det andet bliver det med lovforslaget præciseret, at hensynet til den finansielle sektor skal indgå i densamlede vurdering af, om vedkommende opfylder egnet- og hæderlighedsbetingelserne i stk. 2.Et medlem af bestyrelsen og direktionen i virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, skal, jf.stk. 1,have fyldestgø-rende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktørentiltræder hvervet eller stillingen. Der stilles som hidtil ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller prak-tiske krav, personen skal opfylde. Disse varierer afhængigt af, om der er tale om en direktørpost eller et med-lemskab af bestyrelsen, samt af hvilken virksomhed, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om perso-nen har en relevant teoretisk uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse indenfor den finansielle sek-tor, og om vedkommende har ledelseserfaring og om virksomheder.Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skærpes hvisder er tale om en stor og kompleks virksomhed.Som hidtil kan der ikke stilles et ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i de pågæl-dende virksomheders forhold. Her vil en særlig indsigt i anden branche eller i lokale forhold som er relevantefor virksomheden, kunne være tilstrækkeligt.Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til en stilling i den konkrete virksomhed. Det er således mu-ligt, at en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring, opfyl-der kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en mindre virksomhed, men at det ikke gør sig gældende iforhold til en direktørpost i stor, kompleks operatør. Derfor kan man som udgangspunkt ikke tage sin vurde-ring med sig fra en virksomhed til en anden. Hidtil har Finanstilsynet fulgt en praksis, hvor man som ud-gangspunkt kun blev vurderet en gang. Tilsynet har imidlertid ændret denne praksis, således at der skal skeen fornyet vurdering i forbindelse med en direktørs jobskifte.Efterstk. 2, nr. 1,kan en person ikke udpeges som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør, hvis denpågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielleområde, ligesom man må forlade sin stilling eller sit hverv, hvis man bliver pålagt strafansvar for sådanneovertrædelser, efter at man er udnævnt. Sker dette ikke kan Finanstilsynet i medfør af § 12 e påbyde virk-somheden at afsætte en direktør eller give et bestyrelsesmedlem et påbud om at nedlægge sit hverv.I vurderingen af om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende ikke kan udnævnes, hen-holdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgendemisbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde,at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvisbestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Fi-nanstilsynets side. Allerede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktører efter Finanstilsynets praksis pligttil at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesfor-brydelser og andre strafbare formuekrænkelser eller kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. Hertil kom-mer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andre overtrædelser af lovgivning af relevans for den fi-nansielle sektor. Det kan eksempelvis være overtrædelser af strafbelagte bestemmelser i skattelovgivningenog selskabslovgivningen.Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren haraccepteret et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.Dog kan Finanstilsynet efter § 12 e, stk. 3, gribe ind og kræve at vedkommende midlertidig fjernes fra le-delsen, allerede når der er rejst tiltale for overtrædelse i en straffesag, og indtil sagen er afgjort.Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette ligeledes kunne begrunde Finanstilsynets indgriben.Efternr. 2kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlemeller direktør, dersom den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, harindgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord eller dette sker,

mens vedkommende bestrider sit hverv eller stilling. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribeind uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger, vedkom-mende befinder sig.Inr. 3foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne gribe ind over for et medlem af bestyrelseneller direktionen, dersom den pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der er grund til at anta-ge, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørens privateøkonomi er i en sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af denoverordnede ledelse af en virksomhed omfattet af § 7. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes, atvedkommende har restancer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende.Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomhe-der, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet.Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor tilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle den på-gældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således værepersoner, fx. advokater og andre »professionelle« bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drivevirksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukkevirksomheden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme en person tilskade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet har en viden om, at den pågældende enten isin tidligere virksomhed har opført sig på en sådan måde, at der er risiko for, at hvervet eller stillingen sombestyrelsesmedlem eller direktør ikke vil blive varetaget på betryggende vis, eller at ledelsen af virksomhe-den nu foregår på en måde, som ikke er betryggende.Der tænkes eksempelvis på situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overhol-delse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været årsag til problemer ide virksomheder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direk-tør.Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af virksomhed sker på betryggende vis og gribeind, hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet til skade for virksomheden. Det kan eksempelvis væretilfældet, hvis virksomhedens ledelse ikke har sikret en ordentlig styring, har undladt at efterleve krav omgod administrativ praksis og regnskabspraksis, eller har undladt at iværksætte fyldestgørende kontrolproce-durer. Hertil kommer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet den finan-sielle virksomhed, eller der er risiko for, at dette vil ske.De virksomheder, som er kollapset under den nuværende finansielle krise, har alle været karakteriseret ved,at virksomhederne havde anlagt en meget ekspansiv og risikopræget strategi, og at ledelsen ikke havde sikretsig, at der var effektive og tilstrækkelige kontrolprocedurer til at styre virksomhedens risici.Det er hensigten med den nye affattelse af stk. 2, nr. 3 at sikre, at Finanstilsynet, hvis det i forbindelse meddets inspektioner bliver bekendt med, at en virksomhed drives på en risikopræget og ledelsesmæssig mangel-fuld måde, skal tage stilling til, om medlemmerne i virksomhedens ledelse lever op til kravet i bestemmelsen.Det er ligeledes hensigten, at der fremover er mulighed for at tillægge hensynet til tilliden til den finansiellesektor og dermed hensynet til at bevare den finansielle stabilitet, større betydning, når det skal vurderes omet indgreb overfor et siddende ledelsesmedlem er proportionalt i forhold til de forsømmelser vedkommendehar udvist, jf. det foreslåede stk. 3.Som noget nyt præciseres det istk. 3,at hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor skalindgå i vurderingen af om et ledelsesmedlem opfylder kravene i stk. 2. Med det nye stk. 3 præciseres det, detat der i den konkrete vurdering af, om det bør påbydes en person at nedlægge sit hverv som bestyrelsesmed-lem, eller at kræve en direktør afskediget, skal hensynet til at bevare tilliden til den finansielle sektor tillæg-ges betydning. En tillid som fordrer, at det ledelsesmæssige råderum er mere snævert for f.eks. en direktør iet pengeinstitut eller bestyrelsesformanden i et selskab, som driver et reguleret marked, end for personer,som leder virksomheder i andre brancher.

Det har hidtil været således, at man har benyttet den samme proportionalitetsvurdering i forbindelse medindgreb efter reglerne om egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning, som den, der benyttes efterstraffelovens § 78, stk. 2, om personer, som udøver virksomhed, hvortil der kræves en særlig offentlig autori-sation eller godkendelse.Benyttes denne vurdering, indebærer det imidlertid, at det i praksis er stort set umuligt at gribe ind over forledelsesmedlemmer, som har vist sig uegnede til at stå i spidsen for en virksomhed, men som ikke kan fjer-nes med henvisning til de mere objektivt konstaterbare kriterier i § 12 e, stk. 1, nr. 1 og 2. Tilsidesættelse afdet mere skønsprægede krav i § 12 e, stk. 1, nr. 3 vil som oftest ikke være proportionale efter den nuværendeproportionalitetsvurdering i henhold til straffelovens § 79 om rettighedsfrakendelse.Med det nye stk. 3 i § 12 e fastslås det, at hensynet til at opretholde og sikre den fremtidige tillid til den fi-nansielle sektor skal inddrages, når proportionaliteten i et konkret indgreb over for et ledelsesmedlem, somhar tilsidesat det mere skønsmæssige krav i stk. 2, nr. 3, skal vurderes.Da ledelsessvigt og økonomiske problemer i en enkelt finansiel virksomhed har en afsmittende effekt påhele den finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i selvsmå finansielle virksomheder kunne have betydning for tilliden til den samlede branche. Man kan såledesikke, blot fordi der er tale om en lille virksomhed eller en virksomhed, som alene beskæftiger sig med etbegrænset område, udlede, at ledelsessvigt ikke har betydning for tilliden til den samlede finansielle sektor.Istk. 4foreslås det præciseret, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen har pligt til at give Finanstilsy-net oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold. Pligten består både, når man vil indtræde i hvervet eller stil-lingen, og løbende under udøvelsen af hvervet.Indtræder der således forhold, som er af betydning for vurderingen af om kravene til egnethed og hæder-lighed i stk. 2 fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person forpligtet til af egen drift at infor-mere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til, om vedkommendefortsat kan anses for at være egnet og hæderlig. Et ledelsesmedlem har fx. pligt til at oplyse, at der er indgi-vet konkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældsanering, eller at der er rejst sig-telse mod vedkommende.Istk. 5opretholdes den undtagelse fra kravet om egnethed og hæderlighed, som indebærer, at hvor et sel-skab ansøger om tilladelse til at drive et reguleret marked, vil kravene til ledelsens egnethed og hæderlighed,der fremgår af § 8, stk. 2, nr. 4, anses for at være opfyldt for de medlemmer af bestyrelsen eller direktionen,som allerede varetager et sådan hverv på et godkendt reguleret marked i et land indenfor Den EuropæiskeUnion. Der er derfor ikke krav om, at Finanstilsynet foretager en ny bedømmelse af det pågældende ledel-sesmedlem. Bestemmelsen gennemfører artikel 37, stk. 2, i MiFID-direktivet.Til nr. 2 (§ 28 a, stk. 4, nr. 4, litra b)Det foreslås, at § 28 a, stk. 4, nr. 4, litra b, i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at henvisningentil § 31, stk. 1, ændres til en henvisning til § 31, stk. 2 og 3. Der er tale om en konsekvensændring.Den gældende § 28 a, stk. 4, nr. 4, litra b, henviser til § 31, stk. 1, nr. 1-5, ved beskrivelsen af udøvelse afindflydelse. § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. bliver ophævet og erstattet af fire stykker i § 9, nr.9, i lov nr. 516 af 12. juni 2009 (Ændringer som følge af selskabsloven). Beskrivelsen af kontrollerende ind-flydelse som før fandtes i § 31, stk. 1, nr. 1-5, findes nu i § 31, stk. 2 og 3.Til nr. 3 (§ 31, stk. 3)Bestemmelsen i lov om værdipapirhandel m.v. om, hvornår en erhverver af en aktiepost anses for at haveerhvervet kontrol blev ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 som følge af vedtagelsen af en ny selskabslov,jf. lov nr. 470 af 12. juni 2009, hvor der blandt andet blev ændret i koncernbegrebet i selskabslovgivningen.§ 31, stk. 3 foreslås justeret, således at lovens koncernbegreb fortsat er parallel med selskabslovgivningenskoncernbegreb. Denne ændring blev ved en fejl ikke foretaget i forbindelse med vedtagelsen af den nye sel-skabslov og følgeloven hertil, jf. lov nr. 470 og 516 af 12. juni 2009.

Til nr. 4 (§ 93, stk. 1)Med forslaget indsættes der straffehjemmel for overtrædelse af den foreslåede § 9, stk. 4, jf. lovforslagets §3, nr. 1. Der findes allerede straffehjemmel for de tilsvarende regler i lov om finansiel virksomhed, lov omtilsyn med firmapensionskasser, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektiveinvesteringsordninger m.v. og flere andre love. Det foreslås derfor, at det samme forhold også skal kunnestraffes efter værdipapirhandelsloven.Straf kan pålægges medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed omfattet af lovens § 7,hvis medlemmet undlader at give Finanstilsynet oplysninger om de angivne forhold. Forholdet kan straffesmed bøde.Til § 4Til nr. 1 (EU-note)Det foreslås at tilføje til fodnoten, at lov om betalingstjenester også indeholder bestemmelser om håndhæ-velse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskri-dende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 (EU-Tidende 2009 nr. L266, s. 11).Til nr. 2 (§ 5, stk. 2)Det foreslås at tilføje § 57, stk. 3, til opregningen af bestemmelser, der kan fraviges ved aftale mellem ud-bydere og brugere af betalingstjenester, der ikke er forbrugere. Ændringen er en konsekvens af en berigtigel-se til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i det indre marked offentlig-gjort i Lovtidende 2009 L 187, s. 5.Til nr. 3 (§ 18)Bestemmelsen præciserer de eksisterende krav om egnethed og hæderlighed i lov om betalingstjenester.Som hidtil skal medlemmer af et betalingsinstituts bestyrelse og direktion på tidspunktet for meddelelse aftilladelse til instituttet eller på tidspunktet for tiltrædelse af en sådan stilling i et eksisterende betalingsinsti-tut, opfylde visse krav til egnethed og hæderlighed, ligesom der kan gribes ind over ledelsespersoner, somikke længere opfylder kravene.Bestemmelsen og Finanstilsynets indgrebsbeføjelser bygger på identiske bestemmelser i en række EU-direktiver på det finansielle område.Det er hensigten, at den nye affattelse af bestemmelsen for det første skal præcisere, at der er tale om krav,som ledelsespersonen løbende skal leve op til, hvilket understøttes af, at det i bestemmelsens stk. 4 (se ne-denfor) er præciseret, at et ledelsesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i stk. 2 angivne for-hold (gengivet umiddelbart nedenfor) både, når vedkommende indtræder i sin stilling eller sit hverv, og her-efter løbende.For det andet bliver det med lovforslaget præciseret, at hensynet til den finansielle sektor skal indgå i densamlede vurdering af, om vedkommende opfylder egnet- og hæderlighedsbetingelserne i stk. 2.Et medlem af bestyrelsen og direktionen i et betalingsinstitut skal, jf.stk. 1,have fyldestgørende erfaring tilat udøve hvervet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hverveteller stillingen. Der stilles som hidtil ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav, perso-nen skal opfylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et medlemskab af besty-relsen, samt af hvilken virksomhed, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en rele-vant teoretisk uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse indenfor den finansielle sektor, og om ved-kommende har ledelseserfaring.Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvisder er tale om en stor og kompleks virksomhed.

Som hidtil kan der ikke stilles et ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i betalings-institutters forhold. Her vil en særlig indsigt i anden branche eller i lokale forhold, som er relevante for insti-tuttet, kunne være tilstrækkeligt.Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til en stilling i den konkrete virksomhed. Det er således mu-ligt, at en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring, opfyl-der kravet om fyldestgørende erfaring til at lede et mindre betalingsinstitut, men at det ikke gør sig gældendei forhold til en direktørpost i et stort, landsdækkende institut. Derfor kan man som udgangspunkt ikke tagesin vurdering med sig fra en virksomhed til en anden. Hidtil har Finanstilsynet fulgt en praksis, hvor mansom udgangspunkt kun blev vurderet en gang. Tilsynet har imidlertid ændret denne praksis, således at derskal ske en fornyet vurdering i forbindelse med en direktørs jobskifte.Efterstk. 2, nr. 1,kan et medlem af bestyrelsen og direktionen ikke udpeges som henholdsvis bestyrelses-medlem og direktør, hvis den pågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven eller an-den lovgivning på det finansielle område, ligesom man må forlade sin stilling eller sit hverv, hvis man bliverpålagt strafansvar for sådanne overtrædelser, efter at man er udnævnt.I vurderingen af om en strafbar overtrædelse, skal føre til at den pågældende ikke kan udnævnes, hen-holdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgendemisbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde,at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvisbestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Fi-nanstilsynets side. Allerede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktører efter Finanstilsynets praksis pligttil at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesfor-brydelser og andre strafbare formuekrænkelser eller kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. Hertil kom-mer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andre overtrædelser af lovgivning af relevans for den fi-nansielle sektor. Det kan eksempelvis være overtrædelser af strafbelagte bestemmelser i skattelovgivningeneller selskabslovgivningen.Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren haraccepteret et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette ligeledes kunne begrunde Finanstilsynets indgriben.Efternr. 2kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlemeller direktør, dersom den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, harindgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord eller dette sker,mens vedkommende bestrider sit hverv eller stilling. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribeind uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger vedkom-mende befinder sig.Efternr. 3kan Finanstilsynet nægte en person at indtræde i ledelsen af et betalingsinstitut eller gribe indover for et ledelsesmedlem, dersom den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågæl-dende ejer eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført instituttet tab eller risiko for tab. Detsamme gør sig gældende hvis en person, uden direkte at eje eller deltage den formelle ledelse af en tabsgi-vende virksomhed, har væsentlig indflydelse på denne. Væsentlig indflydelse kan foreligge i de situationer,hvor en person ikke personligt ejer virksomheden men har et nært forhold til ejeren og indflydelse på virk-somheden qua denne forbindelse, fx. hvis det formelt er en ægtefælle, som ejer virksomheden.Det vil således være problematisk, hvis en person, hvis økonomiske dispositioner har påført et betalingsin-stitut tab eller bragt instituttet i risiko for at lide tab, samtidig deltager i ledelsen af dette, idet det antages, atden pågældende ikke vil være i stand til at foretage tilstrækkelig objektive vurderinger. Samtidig må det an-tages, at bestyrelsen vil være friere stillet ved behandlingen af et forretningsmæssigt forhold, når det ikkevedrører en bestyrelseskollega eller en direktør.Der skal være tale om forhold som vedrører personen selv eller selskaber, som vedkommende har en per-sonlig økonomiske interesse i. Det forhold, at eksempelvis et bestyrelsesmedlem også har en bestyrelsespost

i en anden virksomhed, som betalingsinstituttet har et forretningsmæssigt mellemværende med, og som harmedført tab for instituttet, er som udgangspunkt i sig selv ikke nok til, at vedkommende ikke er egnet oghæderlig.Bestemmelsen tænkes anvendt i situationer, hvor et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke er i stand til atopfylde sine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og herved påfører foreningen tab ellerudsætter denne for en tabsrisiko. Der anlægges i disse tilfælde en konkret vurdering af årsagen hertil.Inr. 4foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne gribe ind over for et medlem af bestyrelseneller direktionen, dersom den pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der er grund til at anta-ge, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørens privateøkonomi er i en sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af denoverordnede ledelse af betalingsinstituttet. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnets, at vedkom-mende har restancer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende.Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomhe-der, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet.Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor tilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle den på-gældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således værepersoner, f.eks. advokater og andre »professionelle« bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til atdrive virksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål atlukke virksomheden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme enperson til skade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet har en viden om, at den pågældende enten isin tidligere virksomhed har opført sig på en sådan måde, at der er risiko for, at hvervet eller stillingen sombestyrelsesmedlem eller direktør ikke vil blive varetaget på betryggende vis, eller at ledelsen af betalingsin-stituttet nu foregår på en måde, som ikke er betryggende.Der tænkes eksempelvis på situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overhol-delse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været årsag til problemer ide virksomheder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direk-tør.Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af et betalingsinstitut sker på betryggende visog gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet til skade for instituttet. Det kan eksempelvis væretilfældet, hvis instituttets ledelse ikke har sikret en ordentlig styring, har undladt at efterleve krav om godadministrativ praksis og regnskabspraksis, eller har undladt at iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer.Hertil kommer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet den finansiellevirksomhed, eller der er risiko for at dette vil ske.De virksomheder, som er kollapset under den nuværende finansielle krise, har alle været karakteriseret ved,at virksomhederne havde anlagt en meget ekspansiv og risikopræget strategi, og at ledelsen ikke havde sikretsig, at der var effektive og tilstrækkelige kontrolprocedurer til at styre virksomhedens risici.Det er hensigten med den nye affattelse af stk. 2, nr. 4 at sikre, at Finanstilsynet, hvis det i forbindelse meddets inspektioner bliver bekendt med, at en virksomhed drives på en risikopræget og ledelsesmæssig mangel-fuld måde, skal tage stilling til, om medlemmerne i virksomhedens ledelse lever op til kravet i bestemmelsen.Det er ligeledes hensigten, at der fremover er mulighed for at tillægge hensynet til tilliden til den finansiellesektor og dermed hensynet til at bevare den finansielle stabilitet, større betydning, når det skal vurderes omet indgreb overfor et siddende ledelsesmedlem er proportionalt i forhold til de forsømmelser vedkommendehar udvist, jf. det foreslåede stk. 3.Som noget nyt præciseres det istk. 3,at hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor skalindgå i vurderingen af om et ledelsesmedlem opfylder kravene i stk. 2. Med det nye stk. 3 præciseres det, detat der i den konkrete vurdering af, om det bør påbydes en person at nedlægge sit hverv som bestyrelsesmed-lem, eller at kræve en direktør afskediget, skal hensynet til at bevare tilliden til den finansielle sektor tillæg-

ges betydning. En tillid som fordrer, at det ledelsesmæssige råderum er mere snævert for f.eks. en direktør iet pengeinstitut eller bestyrelsesformanden i et forsikringsselskab, end for personer, som leder virksomhederi andre brancher.Det har hidtil været således, at man har benyttet den samme proportionalitetsvurdering i forbindelse medindgreb efter reglerne om egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning, som den, der benyttes efterstraffelovens § 78, stk. 2, om personer, som udøver virksomhed, hvortil der kræves en særlig offentlig autori-sation eller godkendelse.Benyttes denne vurdering, indebærer det imidlertid, at det i praksis er stort set umuligt at gribe ind over forledelsesmedlemmer, som har vist sig uegnede til at stå i spidsen for en finansiel virksomhed, men som ikkekan fjernes med henvisning til de mere objektivt konstaterbare kriterier i § 18, stk. 1, nr. 1 og 2. Tilsidesæt-telse af de mere skønsprægede krav i § 18, stk. 1, nr. 3 og 4, vil som oftest ikke være proportionale efter dennuværende proportionalitetsvurdering i henhold til straffelovens § 79 om rettighedsfrakendelse.Med det nye stk. 3 i § 18 fastslås det, at hensynet til at opretholde og sikre den fremtidige tillid til den fi-nansielle sektor skal inddrages, når proportionaliteten i et konkret indgreb over for et ledelsesmedlem, somhar tilsidesat de mere skønsmæssige krav i stk. 2, nr. 3 og 4, skal vurderes.Da ledelsessvigt og økonomiske problemer i en enkelt finansiel virksomhed har en afsmittende effekt påhele den finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i selvsmå finansielle virksomheder kunne have betydning for tilliden til den samlede branche. Man kan såledesikke, blot fordi der er tale om en lille virksomhed eller en virksomhed, som alene beskæftiger sig med etbegrænset område, udlede, at ledelsessvigt ikke har betydning for tilliden til den samlede finansielle sektor.Istk. 4foreslås det præciseret, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen har pligt til at give Finanstilsy-net oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold. Pligten består både, når man indtræder i stillingen eller hver-vet, og løbende under udøvelsen. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgivetkonkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældsanering, eller at der er rejst sigtelsemod vedkommende.Indtræder der således forhold, som er af betydning for vurderingen af om kravene til egnethed og hæder-lighed i stk. 2 fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person forpligtet til af egen drift at infor-mere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til om vedkommendefortsat er egnet og hæderlig.Til nr. 4 (§ 86, stk. 1)Ifølge § 86 i lov om betalingstjenester påser Finanstilsynet overholdelsen af lov om betalingstjenester medde undtagelser, der er opregnet i §§ 97 og 98. Det foreslås, at Finanstilsynet også skal føre tilsyn med art. 3,4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Fæl-lesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.Forordningen gælder jf. art. 1, stk. 2, for grænseoverskridende betalinger foretaget i euro eller i en af de na-tionale valutaer i de medlemsstater, der har meddelt deres beslutning om at udvide denne forordnings anven-delsesområde til deres nationale valuta.Artikel 3 vedrører gebyrer for grænseoverskridende betalinger og fastslår, at gebyrer, som en udbyder afbetalingstjenester opkræver af en bruger af betalingstjenester i forbindelse med grænseoverskridende beta-linger på op til 50 000 EUR, skal være de samme som de gebyrer, som denne udbyder af betalingstjenesteropkræver af brugere af betalingstjenester for tilsvarende indenlandske betalinger af samme værdi og i sammevalutaArtikel 4 vedrører foranstaltninger, der kan lette automatiseringen af betalinger ved oplysning om interna-tionalt bankkontonummer (IBAN) og bankidentifikationskode (BIC) Som eksempel skal en udbyder af beta-lingstjenester oplyse, når dette er relevant, brugeren af betalingstjenester om brugerens IBAN og udbyderenaf betalingstjenesters BIC. Artikel 8 vedrører sikring af adgang til direkte debiteringstransaktioner. Detfremgår af art. 8, stk. 1, at hvis en betalers udbyder af betalingstjenester giver adgang for en indenlandskdirekte debiteringstransaktion foretaget i euro på denne betalers betalingskonto, skal udbyderen give adgang

for direkte debiteringstransaktioner foretaget i euro, der initieres af en betalingsmodtager via en betalingstje-nesteudbyder etableret i en hvilken som helst medlemsstat.For udbydere af betalingstjenester beliggende i en medlemsstat, der ikke har euroen som sin valuta, gælderdette for direkte debiteringstransaktioner foretaget i euro senest den 1. november 2014.Der henvises endvidere til denne lovs § 4, nr. 7, vedrørende forslaget om, at Konkurrencestyrelsen skal fø-re tilsyn med forordningens artikler 6 og 7. Disse artikler fastsætter regler for interbankgebyrer for både in-denlandske og grænseoverskridende direkte debiteringstransaktioner.Til nr. 5 (§ 86, stk. 2)Det foreslås, at Det Finansielle Virksomhedsråd tillægges den samme kompetence i forhold til art. 3, 4 og8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesska-bet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001, som det har efter lovens kapitel 5-8.For så vidt angår bestemmelserne i lovens kapitel 5-8 afgiver Det Finansielle Virksomhedsråd en rådgi-vende udtalelse om bekendtgørelser, som Finanstilsynet udsteder inden for sit ressortområde samt om afgø-relser af principielle sager eller sager med vidtgående betydning inden for de nævnte kapitler.Til nr. 6 (§ 89)§ 89 i lov om betalingstjenester giver Finanstilsynet adgang til at give påbud om berigtigelse eller ændringaf forhold, der er i strid med denne lovs bestemmelser.Det foreslås, at denne adgang udvides til at også at gælde for artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, 3 og 4,samt artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænse-overskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001. For en nærmerebeskrivelse af disse artikler henvises til bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 4.Da forordningens artikel 3, stk. 3 og 4, udelukkende vedrører forordningens anvendelsesområde og derforikke indeholder nogen direkte forpligtelser, er disse bestemmelser ikke medtaget i opregningen af bestem-melser, som foreslås omfattet af Finanstilsynets adgang til at give påbud.Forordningens artikel 4, stk. 2, pålægger en betaler og en betalingsmodtager en forpligtelse til at give nær-mere opregnede oplysninger. Da en tilsidesættelse af denne forpligtelse medfører, at en udbyder af betalings-tjenester kan opkræve gebyrer, som er nærmere reguleret i art. 4, stk. 3, foreslås art. 4, stk. 2, ikke omfattet afFinanstilsynets adgang til at give påbud.Til nr. 7 (§ 89 a)Den finansielle lovgivning indeholder generelt regler, som giver Finanstilsynet mulighed for at foretage etmålrettet indgreb, hvis en direktør eller et bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed ikke opfylder krave-ne om egnethed og hæderlighed.Det foreslås, at der indføres en tilsvarende bestemmelse i lov om betalingstjenester, som et supplement tilde nuværende regler i loven, som alene giver Finanstilsynet mulighed for at tilbagekalde tilladelsen fra etbetalingsinstitut eller en virksomhed med begrænset tilladelse, hvis et ledelsesmedlem ikke længere opfylderkravene i § 18, stk. 2.Med den nye bestemmelse kan Finanstilsynet påbyde en virksomhed at afsætte en direktør, som ikke læn-gere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Dette fremgår af bestemmelsen i stk. 1. Hermed får Fi-nanstilsynet en bedre og mere målrettet indgrebsmulighed til at sikre, at virksomhedens direktion overholderreglerne om egnethed og hæderlighed. Sidder virksomheden påbuddet overhørigt kan den straffes med enbøde.Finanstilsynet får endvidere mulighed for at gribe ind direkte over for bestyrelsesmedlemmer i finansiellevirksomheder, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at ned-lægge sit hverv. Dette vil være mindre indgribende over for virksomheden og dens fortsatte drift end at ind-

drage virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet,kan vedkommende straffes med bøde. Det er forventningen, at den finansielle virksomhed selv griber indover for den direktør eller det bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til atbestride stillingen eller hvervet. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganskesærlige tilfælde, hvor den finansielle virksomhed mod forventning ikke selv har afsat pågældende direktøreller bestyrelsesmedlem.Inden Finanstilsynet påbyder en virksomhed at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlæggesit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af den finansielle virk-somhed og af den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase vil bestyrelsen have mulighed for af egen driftat afsætte en direktør. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmåletfor Det Finansielle Virksomhedsråd, som i medfør af § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, træf-fer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter og som er tillagt tilsvarende beføjelser i lovens § 86, stk. 2.Det foreslåedestk. 1vedrører den situation, hvor en direktør ikke længere opfylder kravene til egnethed oghæderlighed i § 18, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffe-loven eller den finansielle lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længerekan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.Endvidere angår stk. 1 de øvrige situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnethed og hæder-lighed i § 18, stk. 2. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvensbehandling ellergældssanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende hareller deltager i driften af, har påført betalingsinstituttet eller virksomheden med begrænset tilladelse tab ellerrisiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor personen har udvist en adfærd, hvorefter det må antages,at den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.Stk. 2giver Finanstilsynet mulighed for at meddele et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de tilsvaren-de situationer, som er angivet i stk. 1.Det foreslås istk. 3,at Finanstilsynet kan påbyde et betalingsinstitut eller en virksomhed med begrænsettilladelse midlertidigt at fjerne en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem midlertidigt at nedlægge sithverv, allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætningfor udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst tiltale mod den pågældende. Det tager i de fleste tilfældelang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til virksomheden, kunderne og de al-mene samfundsinteresser, som ligger bag reglerne om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulig-hed for at gribe ind over for et ledelsesmedlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at ved-kommende påfører virksomheden skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart derer en bestyrket mistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et strafbart forhold.Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af stk. 3, skal Finanstilsynet afve-je forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensynet til den pågæl-dendes retssikkerhed. I denne vurdering skal hensynet til at bevare tilliden til den finansielle sektor tilligeindgå, jf. den foreslåede § 18, stk. 3. Dette kan indebære, at hensynet til den pågældendes retssikkerhed skalafvejes mod den skade, som tilliden til den finansielle sektor vil lide, hvis den pågældende får lov til at fort-sætte i sin stilling mens straffesagen behandles.Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør eller bestyrel-sesmedlem i et betalingsinstitut eller en virksomhed med begrænset tilladelse i sager, hvor ledelsesmedlem-met midlertidigt er fjernet fra virksomhedens ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsenaf straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domfældel-se for en strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt kravom autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af enlovovertrædelse.Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethed oghæderlighed i § 18, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettesgennem en anke af rettens afgørelse.

Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vilspørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder etpåbud til virksomheden, jf. stk. 1, eller et påbud direkte til personen, jf. stk. 2, og den, som påbuddet rettersig imod, forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. stk. 5. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsy-nets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmå-lingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.Det foreslåedestk. 4bestemmer, at det skal angives i påbud udstedt i medfør af stk. 2, på baggrund af § 18,stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, hvor længe påbuddet finder anvendelse. Man vil således ikke kunne forvente, at manstraks efter afslutningen af en konkurs eller en gældssanering på ny kan anses for at opfylde kravene til eg-nethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde. Varighedenkan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil videre. Reglen er i overensstemmelse med øvrige regler om rettigheds-fortabelse, jf. f.eks. næringslovens § 7 b.Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af den finansielle virksomhedeller af det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf. § 91. Denne klageadgang opretholdes.Det foreslås istk. 5,at påbud om, at en virksomhed skal afsætte en direktør eller påbud om, at et bestyrel-sesmedlem skal nedlægge sit hverv, af retssikkerhedsmæssige grunde også skal kunne prøves ved domstole-ne. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være ansvarligt for at indbringe sagen for domstolene, og atdette skal ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af stk. 5, at virksomheden og den person, somet påbud efter stk. 1-3 retter sig imod, kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene. Enanmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsy-net har modtaget anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodnin-gen.Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse af sagen for domstolene, som udgangspunkt ikkekan tillægges opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv hånd-hævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det, at retten skal have mulighed for ved ken-delse at bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sinstilling, mens sagen verserer for retten.Endvidere foreslås det istk. 6,at Finanstilsynet får hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at tilba-gekalde et påbud. Det vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at nedlægge sit hverv, ansøger om at få påbuddet tilbage-kaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighed fordomstolsprøvelse som efter stk. 4. Det indebærer, at ansøgeren kan forlange, at Finanstilsynet indbringersagen for domstolene inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til Finanstilsynet.Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene. Det erheller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene,før der er gået mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år, siden en domstol senesthar stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger har kun betydning for mulighedenfor at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sinansøgning, vil til en hver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.Det foreslås medstk. 7,at Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse, hvis virksomheden ikkeefterkommer et påbud om at afsætte en direktør. Det samme er tilfældet, hvis et bestyrelsesmedlem ikke selvnedlægger sit hverv efter et påbud fra Finanstilsynet.Til nr. 8 (§ 94, stk. 1)Det foreslås, at § 94, stk. 1, i lov om betalingstjenester om Finanstilsynets forpligtelse til at orientere of-fentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som eraf almen interesse eller af betydning for forståelsen af bestemmelserne i denne lov bortset fra kapitel 2-4,skal finde tilsvarende anvendelse på sager vedrørende artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophæ-velse af forordning (EF) nr. 2560/2001.Til nr. 9 (§ 98)§ 98 i lov om betalingsmidler fastsætter, at Konkurrencestyrelsen fører tilsyn med §§ 77-81, som vedrøreren række gebyrspørgsmål. Efter § 98 kan Konkurrencestyrelsen udstede de fornødne påbud til overholdelseaf disse bestemmelser og kræve nødvendige oplysninger til brug for sit tilsyn. Bestemmelsen indeholderendvidere regler om anke af Konkurrencestyrelsens afgørelser samt offentlighed.Det foreslås, at Konkurrencestyrelsen også skal føre tilsyn med artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af for-ordning (EF) nr. 2560/2001.Disse artikler vedrører interbankgebyrer for direkte debiteringstransaktioner.Ifølge artikel 6 følger det, at i mangel af en bilateral aftale mellem betalerens og betalingsmodtagerens ud-bydere af betalingstjenester skal et multilateralt interbankgebyr på 0,088 EUR betales af betalingsmodtage-rens udbyder af betalingstjenester til betalerens udbyder af betalingstjenester for hver grænseoverskridendedirekte debiteringstransaktion, der udføres inden den 1. november 2012, medmindre der er indgået aftale omet lavere multilateralt interbankgebyr mellem de pågældende udbydere af betalingstjenester.Efter art 7, stk. 1, fastsættes det, at hvis et multilateralt interbankgebyr eller et andet aftalt vederlag finderanvendelse for en indenlandsk direkte debiteringstransaktion, der udføres inden den 1. november 2009, mel-lem betalerens og betalingsmodtagerens udbydere af betalingstjenester, skal et sådant multilateralt inter-bankgebyr eller et andet aftalt vederlag finde anvendelse på alle indenlandske direkte debiteringstransaktio-ner, der udføres inden den 1. november 2012.Hvis et sådant multilateralt interbankgebyr eller et andet aftalt vederlag nedsættes eller afskaffes inden den1. november 2012, finder denne nedsættelse eller afskaffelse jf. art. 7, stk. 2, anvendelse på enhver inden-landsk direkte debiteringstransaktion, der udføres inden denne dato. Foreligger der en bilateral aftale mellembetalerens og betalingsmodtagerens udbydere af betalingstjenester for en indenlandsk direkte debiterings-transaktion, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse på indenlandske direkte debiteringstransaktioner, der udføresinden den 1. november 2012 jf. art. 7, stk. 3.Det bemærkes, at disse bestemmelser jf. art. 1, stk. 4 finder anvendelse på direkte debiteringstransaktionerforetaget i euro mellem betaleres og betalingsmodtagerens udbydere af betalingstjenester.Til nr. 10 (§ 107, stk. 2)Med forslaget til denne bestemmelse fastsættes hvilke bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning nr. 924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophæ-velse af forordning (EF) nr. 2560/2001, som skal kunne strafsanktioneres.Derudover ændres henvisningerne til § 18 som konsekvens af, at der indsættes et nyt stykke heri, jf. lov-forslagets § 5, nr. 3.Til nr. 11 (§ 107, stk. 3)Det foreslås, at strafbestemmelsen i loven ændres, således at en virksomhed, som sidder et påbud udstedt imedfør af § 89 a om at afsætte en direktør overhørigt, kan straffes med bøde. Ligeledes foreslås det, at etbestyrelsesmedlem, som trods et påbud herom ikke nedlægger sit hverv, kan straffes med bøde.Til nr. 12Efter lov om betalingstjenester § 13, stk. 1, nr. 2, skal betalingsinstituttet til enhver tid have en basiskapital,der beregnes i henhold til én af de tre metoder (A, B og C), der er beskrevet i bilag 2 til loven. Beregnings-metode C anvender instituttets nærmere definerede nettoindtægter som beregningsgrundlag.

Beskrivelsen af beregningsmetode C foreslås udvidet i overensstemmelse med direktivet, således at det gø-res klart, at henholdsvis ekstraordinære og usædvanlige poster ikke indgår, og at udgifter til outsourcing un-der visse betingelser kan fratrækkes. Ved outsourcing forstås henlæggelse af væsentlige aktivitetsområde tilen leverandør, f.eks. outsourcing af it-drift. Endelig medtages en bestemmelse om minimumskrav, såfremtinstituttet har gennemført to års drift eller mere, eller tre års drift eller mere, hvilket også er et krav i henholdtil direktivet. I disse tilfælde skal basiskapitalen mindst udgøre et beløb, hvor den relevante indikator udgør80 pct. af gennemsnittet for de forudgående to hhv. tre år.Ved ekstraordinære poster forstås indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hø-rer under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende. Dette svarer til definitio-nen i årsregnskabsloven. Betegnelsen angiver, at de samme ekstraordinære forhold ikke kan forventes atforekomme igen. Hvad der skal forstås ved instituttets ordinære drift må afgøres ud fra den konkrete situati-on. Eksempler på ekstraordinære poster kan være omkostninger, der er resultatet af en naturkatastrofe i etområde, hvor sådanne ikke normalt kan forventes, eller ekspropriation af aktiver.Usædvanlige poster adskiller sig fra ekstraordinære poster ved i henhold til årsregnskabsloven at kunnekomme til udtryk gennem såvel ordinære som ekstraordinære poster. En post skal i relation til metode Canses som usædvanlig, hvis den forringer muligheden for sammenligninger af regnskabsresultat fra periodetil periode. Der kan f.eks. være tale om større engangsindtægter eller -omkostninger.Eksempel på anvendelse af metode C, hvor instituttet har været i drift i mere end tre år: Et betalingsinstitut,der udbyder betalingstjenester i henhold til bilag 1, nr. 5 (udsteder betalingskort) (k=1), har de seneste tre århaft nettoindtægter (= den relevante indikator) svarende til 8 mio. euro (år 1), 12 mio. euro (år 2) og 10 mio.euro (år 3). A. Kapitalkrav beregnet på grundlag af den relevante indikator for det foregående år (år 3):1,0*((2,5*0,1)+(2,5*0,08)+(5*0,06)) = 750.000 euro. B. Kapitalkrav beregnet på grundlag af 80 pct. af dengennemsnitlige relevante indikator for de foregående tre år ((8+12+10):3=10:100*80=8):1,0*((2,5*0,1)+(2,5*0,08)+(3*0,06)) = 630.000 euro. Kapitalkravet fastsættes da til 750.000 euro svarendetil det højeste af A og B.Indledningen til metode C samt litra a-e videreføres uændret.Til § 5Til nr. 1 (§ 26, stk. 6-8)Det foreslås at flytte bestemmelserne i § 26, stk. 6-8, i den gældende lov til to nye bestemmelser, §§ 36 aog 36 b, sådan at kravene til bestyrelsens stillingtagen til foreningens organisation og drift, kravene til besty-relsens forretningsorden og kravene til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion indsættes lige før deoverordnede krav til en forsvarlig styring af foreningen (§ 37).Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve den gældende § 26, stk. 6-8.Til nr. 2 (§ 31)Bestemmelsen præciserer de eksisterende krav om egnethed og hæderlighed i lov om investeringsforenin-ger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.Som hidtil skal medlemmer af en forenings bestyrelse og direktion på tidspunktet for godkendelse af for-eningen eller på tidspunktet for tiltrædelse af en sådan stilling i en eksisterende forening, opfylde visse kravtil egnethed og hæderlighed, ligesom der kan gribes ind over ledelsespersoner, som ikke længere opfylderkravene.Bestemmelsen og Finanstilsynets indgrebsbeføjelser bygger på identiske bestemmelser i en række EU-direktiver på det finansielle område.Det er hensigten, at den nye affattelse af bestemmelsen for det første skal præcisere, at der er tale om krav,som ledelsespersonen løbende skal leve op til, hvilket understøttes af, at det i bestemmelsens stk. 4 (se ne-denfor) er præciseret, at et ledelsesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i stk. 2 angivne for-

hold (gengivet umiddelbart nedenfor) både, når vedkommende indtræder i sin stilling eller sit hverv, og her-efter løbende.For det andet bliver det med lovforslaget præciseret, at hensynet til den finansielle sektor skal indgå i densamlede vurdering af, om vedkommende opfylder egnet- og hæderlighedsbetingelserne i stk. 2.Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en forening skal, jf.stk. 1,have fyldestgørende erfaring til at ud-øve hvervet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet ellerstillingen. Der stilles som hidtil ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav, personenskal opfylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et medlemskab af bestyrel-sen, samt af hvilken virksomhed, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevantteoretisk uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse indenfor den finansielle sektor og om vedkom-mende har ledelseserfaring.Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvisder er tale om en forening med komplicerede eller flere forskellige afdelinger.Som hidtil kan der ikke stilles et ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i investe-ringsforeningers m.v. forhold. Her vil en særlig indsigt i anden branche eller lignende forhold, som er rele-vante for foreningens virksomhed, kunne være tilstrækkeligt.Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til en stilling i den konkrete forening. Det er således muligt,at en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring, opfylderkravet om fyldestgørende erfaring til at lede en lille forening med en enkel investeringspolitik, men at detikke gør sig gældende i forhold til en direktørpost i stor forening, som fortager meget komplekse investerin-ger. Derfor kan man som udgangspunkt ikke tage sin vurdering med sig fra en finansiel virksomhed til enanden. Hidtil har Finanstilsynet fulgt en praksis, hvor man som udgangspunkt kun blev vurderet en gang.Tilsynet har imidlertid ændret denne praksis, således at der skal ske en fornyet vurdering i forbindelse meden direktørs jobskifte.Efterstk. 2, nr. 1,kan et medlem af bestyrelsen eller direktionen ikke udpeges som henholdsvis bestyrel-sesmedlem og direktør, hvis den pågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven elleranden lovgivning på det finansielle område, ligesom en man må forlade sin stilling eller sit hverv, hvis manbliver pålagt strafansvar for sådanne overtrædelser, efter at man er udnævnt. Sker dette ikke kan Finanstilsy-net i medfør af § 121 påbyde virksomheden at afsætte en direktør eller give et bestyrelsesmedlem et påbudom at nedlægge sit hverv.I vurderingen af om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende ikke kan udnævnes, hen-holdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgendemisbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig eller uetisk må-de, at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som hen-holdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Fi-nanstilsynets side. Allerede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktører efter Finanstilsynets praksis pligttil at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesfor-brydelser og andre strafbare formuekrænkelser eller kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. Hertil kom-mer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andre overtrædelser af lovgivning af relevans for den fi-nansielle sektor. Det kan eksempelvis være overtrædelser af strafbare bestemmelser i skattelovgivningeneller selskabslovgivningen.Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren haraccepteret et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.Dog kan Finanstilsynet efter § 121, stk. 3, gribe ind og kræve at vedkommende midlertidig fjernes fra le-delsen, allerede når der er rejst tiltale for overtrædelse i en straffesag, og indtil sagen er afgjort.Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette ligeledes kunne begrunde Finanstilsynets indgriben.

Efternr. 2kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlemeller direktør, dersom den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, harindgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, eller dette sker,mens vedkommende bestrider sit hverv eller stilling. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribeind, uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger vedkom-mende befinder sig.Efternr. 3kan Finanstilsynet nægte en person at indtræde i ledelsen af en forening eller gribe ind over foret ledelsesmedlem, dersom den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende ejereller hvori den pågældende deltager i driften, har påført foreningen tab eller risiko for tab. Det samme gør siggældende, hvis en person, uden direkte at eje eller deltage den formelle ledelse af en tabsgivende virksom-hed, har væsentlig indflydelse på denne. Væsentlig indflydelse kan foreligge i de situationer, hvor en personikke personligt ejer virksomheden men har et nært forhold til ejeren og indflydelse på virksomheden quadenne forbindelse, fx. hvis det formelt er en ægtefælle, som ejer virksomheden.Det vil således være problematisk, hvis en person, hvis engagement har påført en forening tab eller bragtforeningen i risiko for at lide tab, samtidig deltager i ledelsen af denne, idet det antages, at den pågældendeikke vil være i stand til at foretage tilstrækkelig objektive vurderinger. Samtidig må det antages, at bestyrel-sen vil være friere stillet ved behandlingen af et forretningsmæssigt forhold, når det ikke vedrører en besty-relseskollega eller en direktør.Der skal være tale om forhold som vedrører personen selv eller selskaber, som vedkommende har en per-sonlig økonomiske interesse i. Det forhold, at eksempelvis et bestyrelsesmedlem også har en bestyrelsesposti en anden virksomhed, som foreningen har et forretningsmæssigt mellemværende med, og som har medførttab for den finansielle virksomhed, er som udgangspunkt i sig selv ikke nok til, at vedkommende ikke eregnet og hæderlig.Bestemmelsen tænkes anvendt i situationer, hvor et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke er i stand til atopfylde sine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og herved påfører foreningen tab ellerudsætter denne for en tabsrisiko. Der anlægges i disse tilfælde en konkret vurdering af årsagen hertil.Inr. 4foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne gribe ind over for et medlem af bestyrelseneller direktionen, dersom den pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der er grund til at anta-ge, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørens privateøkonomi er i en sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af denoverordnede ledelse af foreningen. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes, at vedkommende harrestancer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende.Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomhe-der, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet.Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor tilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle den på-gældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således værepersoner, fx. advokater og andre »professionelle« bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drivevirksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukkevirksomheden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme en person tilskade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet har en viden om, at den pågældende enten isin tidligere virksomhed har opført sig på en sådan måde, at der er risiko for, at hvervet eller stillingen sombestyrelsesmedlem eller direktør ikke vil blive varetaget på betryggende vis, eller at ledelsen af foreningennu foregår på en måde, som ikke er betryggende.Der tænkes eksempelvis på situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overhol-delse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været årsag til problemer ide virksomheder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direk-tør.

Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af en forening sker på betryggende vis og gribeind, hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet til skade for virksomheden. Det kan eksempelvis væretilfældet, hvis virksomhedens ledelse ikke har sikret en ordentlig styring, har undladt at efterleve krav omgod administrativ praksis og regnskabspraksis, eller har undladt at iværksætte fyldestgørende kontrolproce-durer. Hertil kommer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet den finan-sielle virksomhed, eller der er risiko for, at dette vil ske.De virksomheder, som er kollapset under den nuværende finansielle krise, har alle været karakteriseret ved,at virksomhederne havde anlagt en meget ekspansiv og risikopræget strategi, og at ledelsen ikke havde sikretsig, at der var effektive og tilstrækkelige kontrolprocedurer til at styre virksomhedens risici.Det er hensigten med den nye affattelse af stk. 2, nr. 4, at sikre, at Finanstilsynet, hvis det i forbindelse meddets inspektioner bliver bekendt med, at en virksomhed drives på en risikopræget og ledelsesmæssig mangel-fuld måde, skal tage stilling til, om medlemmerne i virksomhedens ledelse lever op til kravet i bestemmelsen.Det er ligeledes hensigten, at der fremover er mulighed for at tillægge hensynet til tilliden til den finansiellesektor og dermed hensynet til at bevare den finansielle stabilitet, større betydning, når det skal vurderes omet indgreb overfor et siddende ledelsesmedlem er proportionalt i forhold til de forsømmelser vedkommendehar udvist, jf. det foreslåede stk. 3.Som noget nyt præciseres det istk. 3,at hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor skalindgå i vurderingen af om et ledelsesmedlem opfylder kravene i stk. 2. Med det nye stk. 3 præciseres det, detat der i den konkrete vurdering af, om det bør påbydes en person at nedlægge sit hverv som bestyrelsesmed-lem, eller at kræve en direktør afskediget, skal hensynet til at bevare tilliden til den finansielle sektor tillæg-ges betydning. En tillid som fordrer, at det ledelsesmæssige råderum er mere snævert for f.eks. en direktør iet pengeinstitut eller bestyrelsesformanden i et forsikringsselskab, end for personer, som leder virksomhederi andre brancher.Det har hidtil været således, at man har benyttet den samme proportionalitetsvurdering i forbindelse medindgreb efter reglerne om egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning, som den, der benyttes efterstraffelovens § 78, stk. 2, om personer, som udøver virksomhed, hvortil der kræves en særlig offentlig autori-sation eller godkendelse.Benyttes denne vurdering, indebærer det imidlertid, at det i praksis er stort set umuligt at gribe ind over forledelsesmedlemmer, som har vist sig uegnede til at stå i spidsen for en finansiel virksomhed, men som ikkekan fjernes med henvisning til de mere objektivt konstaterbare kriterier i § 31, stk. 1, nr. 1 og 2. Tilsidesæt-telse af de mere skønsprægede krav i § 31, stk. 1, nr. 3 og 4, vil som oftest ikke være proportionale efter dennuværende proportionalitetsvurdering i henhold til straffelovens § 79 om rettighedsfrakendelse.Med det nye stk. 3 i § 31 fastslås det, at hensynet til at opretholde og sikre den fremtidige tillid til den fi-nansielle sektor skal inddrages, når proportionaliteten i et konkret indgreb over for et ledelsesmedlem, somhar tilsidesat de mere skønsmæssige krav i stk. 2, nr. 3 og 4, skal vurderes.Da ledelsessvigt og økonomiske problemer i en enkelt finansiel virksomhed har en afsmittende effekt påhele den finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i selvsmå finansielle virksomheder kunne have betydning for tilliden til den samlede branche. Man kan såledesikke, blot fordi der er tale om en lille virksomhed eller en virksomhed, som alene beskæftiger sig med etbegrænset område, udlede, at ledelsessvigt ikke har betydning for tilliden til den samlede finansielle sektor.Istk. 4foreslås det præciseret, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen har pligt til at give Finanstilsy-net oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold. Pligten består både, når man vil indtræde i stillingen ellerhvervet, og løbende under udøvelsen. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgi-vet konkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældssanering, eller at der er rejstsigtelse mod vedkommende.Indtræder der således forhold, som er af betydning for vurderingen af om kravene til egnethed og hæder-lighed i stk. 2 fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person forpligtet til af egen drift at infor-mere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til, om vedkommendefortsat er egnet og hæderlig.

Til nr. 3 (§§ 36 a, og 36 b)Den foreslåede § 36 a, stk. 1 og 2, svarer til den hidtidige § 26, stk. 6 og 7, om at bestyrelsen skal tage stil-ling til kravene til foreningens organisation og drift samt vedtage en forretningsorden.Bestemmelsensstk. 1om bestyrelsens opgaver skal ses sammen med reglen i § 27, stk. 1, om direktionensopgaver. Mens den daglige ledelse varetages af direktionen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslin-jer og anvisninger, varetages ledelsen i øvrigt af bestyrelsen og direktionen, jf. § 26, stk. 1.Bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., fremhæver bestyrelsens pligt til at sørge for – og dermed være ansvarlig for– en forsvarlig og lovmæssig udøvelse af foreningens virksomhed, herunder en forsvarlig placering af for-muen. I bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., fremhæves bestyrelsens pligt til at føre kontrol med, at bogføringen ogformueforvaltningen foregår på betryggende måde. Direktionen har det daglige ansvar for, at bogføringenforegår på betryggende måde i overensstemmelse med lovgivningen og de i henhold til denne udstedte nær-mere bestemmelser om bogføringspligtens omfang. Bogføringen omfatter hele foreningens bogholderi ogregnskabsvæsen. Bestyrelsens og direktionens pligt med hensyn til formueforvaltningen er ikke blot en pligttil at konstatere aktivernes tilstedeværelse, men omfatter også deres forsvarlige placering og forvaltning.Efterstk. 2skal bestyrelsen for en forening udarbejde en forretningsorden for udførelsen af dens hverv. Derforeslås indsat et nytstk. 3,der giver Finanstilsynet hjemmel til at udstede bekendtgørelse om de krav, derstilles til indholdet af bestyrelsens forretningsorden. En række af kravene til bestyrelsens forretningsorden eri dag udmøntet i den vejledning, Finanstilsynet har udarbejdet med hjemmel i § 37, stk. 3, herunder i form afhenvisninger til den tidligere aktieselskabslovs regler om bestyrelsens forretningsorden og med en række afde pligter, der påhviler en forenings bestyrelse.Foreningerne er underlagt omfattende regulering. Dette skyldes foreningernes samfundsøkonomiske be-tydning, samt at foreningerne investerer deres medlemmers penge, uden at det enkelte medlem i det dagligekan følge sin investering. Bestyrelsen i en forening har derfor mange forpligtelser, der følger af den særligekarakter af foreningens virksomhed. Af særlige forpligtelser – ud over forvaltning af foreningens formue –kan nævnes spørgsmålet, om bestyrelsen skal delegere opgaver (som for eksempel investeringsrådgivningsamt markedsføring og formidling af andele) til andre virksomheder i stedet for, at foreningen udfører opga-verne selv. Endvidere skal bestyrelsen følge op på, om kravene i §§ 37 og 39-42 om delegation i øvrigt eropfyldt. Sådanne særlige forpligtelser bør fremgå af forretningsordenen for en forenings bestyrelse, og derforeslås derfor indsat et nyt stk. 3 indeholdende en hjemmel for Finanstilsynet til at udstede bekendtgørelseom de krav, som skal stilles til indholdet af bestyrelsens forretningsorden.Den foreslåede § 36 b erstatter den gældende § 26, stk. 8, og indeholder krav til bestyrelsens overordnedeog strategiske funktion svarende til de foreslåede præciseringer af § 70 i lov om finansiel virksomhed. Be-stemmelsen er dog formuleret anderledes under hensyn til foreningers særlige karakter og til, at en foreningsinvesteringspolitik og de almindelige regler for anbringelse af formuen skal fremgå af dens vedtægter, jf. §10, stk. 1, nr. 29, i den gældende lov.Kravene omfatter bestyrelsens fastlæggelse af den overordnede politik for foreningens virksomhed og densrisikoprofil samt udmøntning af den investeringspolitik, der er fastlagt i vedtægterne. Derudover skal denidentificere og kvantificere foreningens væsentlige risici. Endvidere skal bestyrelsen identificere og forholdesig til mulige interessekonflikter mellem foreningen og andre foreninger, afdelinger og andelsklasser samtmellem foreningen og dens aftalepartnere. Aftalepartnerne kan være foreningens investeringsforvaltningssel-skab, depotselskab, investeringsrådgivere og formidlere af foreningens andele m.fl. Samtidig præciserer for-slaget kravene til bestyrelsens fastlæggelse af retningslinjer til direktionen og til direktionens rapportering tilbestyrelsen om foreningens risici. Endelig præciseres kravene til bestyrelsens opfølgning på, om den fastlag-te risikoprofil følges og kravene til, at bestyrelsen træffer de fornødne forholdsregler, hvis risikoprofilen ikkelængere er forsvarlig.Forslaget skal for så vidt angår hedgeforeninger ses i sammenhæng med § 114 d, stk. 1, og 2, i den gæl-dende lov. Efter disse bestemmelser skal en hedgeforening fastlægge sin risikopolitik og risikoprofil i for-eningens vedtægter. Endvidere skal hedgeforeningens bestyrelse fastsætte risikorammer for foreningen ogdens afdelinger.

Er en forening opdelt i afdelinger og afdelingerne i andelsklasser, gælder kravene de enkelte afdelinger ogandelsklasser.Såfremt bestyrelsen i medfør af den gældende lovs § 27, stk. 3, har overladt den daglige administration tilet investeringsforvaltningsselskab, skal de skriftlige retningslinjer i stk. 2 rettes til selskabets direktion.Efter det foreslåedestk. 1, nr. 1,påhviler det bestyrelsen at fastlægge den overordnede politik for forenin-gens virksomhed. Bestemmelsen medfører, at bestyrelsen skal fastlægge, hvordan foreningen vil markedsfø-re sig og hvilke samarbejdspartnere, den vil indgå aftale med og lignende. Den overordnede investeringspoli-tik er allerede fastsat i vedtægterne.Bestyrelsen skal ifølge det foreslåedestk. 1, nr. 2,inden for lovens og vedtægternes rammer fastlægge for-eningens eller afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil, der er den overordnede ramme for,hvilke og hvor store risici foreningen eller de enkelte afdelinger og eventuelle andelsklasser må påtage sig.Endvidere skal bestyrelsen udmønte den investeringspolitik, der er fastsat i foreningens vedtægter. Eksem-pelvis skal bestyrelsen fastlægge, hvilke og hvor store kreditrisici, valutarisici og renterisici, en afdeling, derinvesterer i obligationer, må påtage sig, og hvor stor risiko afdelingen må påtage sig ved at anvende afledtefinansielle instrumenter. Endelig skal bestyrelsen efter det foreslåedestk. 1, nr. 3,identificere og forholde sigtil interessekonflikter mellem foreningen og andre foreninger, eventuelt foreninger som den administreressammen med, mellem afdelinger, der for eksempel investerer i den samme type instrumenter, og mellemforeningen og dens aftalepartnere såsom dens investeringsforvaltningsselskab, et pengeinstitut eller fonds-mæglerselskab, der giver investeringsrådgivning eller formidler foreningens andele. Der kan også være inte-ressekonflikter i forhold til foreningens depotselskab, særligt når depotselskabet udfører andre opgaver forforeningen.Der er både tale om de interessekonflikter, som medarbejderne har i deres daglige arbejde, men også de in-teressekonflikter, som bestyrelsen og direktionen har, når de skal varetage den enkelte forenings forhold irelation til andre foreninger, for eksempel i forbindelse med fordeling af omkostninger eller en foreningsbetaling for administration til et investeringsforvaltningsselskab, der hovedsagelig ejes af en anden forening.På samme måde kan bestyrelsesmedlemmerne selv have interessekonflikter i relation til foreningens samar-bejdspartnere. Interessekonflikterne kan medføre inhabilitet, jf. § 29, stk. 2, i den gældende lov.Efter det foreslåedestk. 2skal bestyrelsen udarbejde skriftlige retningslinjer til direktionen. Hvis en for-ening har overladt den daglige ledelse af foreningen til et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 27, stk. 3,skal retningslinjerne rettes til direktionen for investeringsforvaltningsselskabet. Bestyrelsen skal udarbejdede skriftlige retningslinjer (herunder en fondsinstruks) på grundlag af lovens og vedtægternes rammer forinvesteringer og den af bestyrelsen fastlagte risikoprofil for foreningen eller dens afdelinger og eventuelleandelsklasser. Retningslinjerne til direktionen skal blandt andet indeholde de kontrollerbare kvantitative ogkvalitative rammer, inden for hvilke direktionen kan agere. Såvel de kvantitative som de kvalitative rammerskal være kontrollerbare sådan, at det er muligt for direktionen at kontrollere og for bestyrelsen at følge oppå, om rammerne overholdes. Som en integreret del af fastsættelsen af rammerne skal bestyrelsen tage stil-ling til, efter hvilke principper risici skal opgøres, således at der ikke er tvivl om, hvad rammerne indebærer.Samtidig skal bestyrelsen beslutte, hvilke typer af dispositioner direktionen kan træffe på egen hånd, og hvil-ke dispositioner der kræver bestyrelsens godkendelse. Dette skal sikre, at dispositioner, der efter foreningensforhold er af usædvanlig art eller af stor betydning, vurderes eksplicit af bestyrelsen i forhold til den eller defastlagte risikoprofiler, jf. i øvrigt § 27, stk. 1, i den gældende lov.Som et led i bestyrelsens forpligtelse til løbende at vurdere såvel foreningens eller dens afdelingers ogeventuelle andelsklassers risici som direktionens udførelse af sine opgaver skal bestyrelsen i medfør af stk. 2,nr. 4, i retningslinjerne til direktionen også tage stilling til omfanget af direktionens forpligtelse til at rappor-tere til bestyrelsen. Rapporteringen skal omfatte både retningslinjernes rammer og de grænser, der er fastsat ivedtægterne og i lovgivningen, for eksempel placeringsgrænserne i lovens §§ 93-105. Reglen indebærer, atdirektionen skal rapportere til bestyrelsen, hvis der er vilkår i foreningens virksomhed eller på de finansiellemarkeder, der indebærer, at den af bestyrelsen fastlagte risikoprofil m.v. ikke længere kan overholdes, ogsåselvom direktionen følger retningslinjerne.

De foreslåede stk. 1 og 2 indebærer, at bestyrelsens skriftlige retningslinjer til direktionen ikke som i dengældende § 26, stk. 8, alene skal omfatte de væsentligste aktivitetsområder, men derimod skal omfatte allevæsentlige aktiviteter og tilknyttede risici. Dette er i overensstemmelse med tilsynets praksis og sikrer, at kunuvæsentlige aktiviteter kan udelades af bestyrelsens stillingtagen efter den foreslåede § 70. Medmindre der ertale om aktiviteter, som bestyrelsen ikke kan uddelegere til direktionen, afgør bestyrelsen dog selv, om enaktivitet kan uddelegeres fuldt ud eller kun delvis til direktionen.Bestyrelsen skal løbende sikre sig, at foreningen drives forsvarligt, hvilket fremgår af forslagets stk. 3 og 4.Bestyrelsen skal efter forslagets stk. 3 tage stilling til, om foreningens eller dens afdelingers og eventuelleandelsklassers investeringer holder sig inden for den fastlagte risikoprofil. Efter forslagets stk. 4 skal besty-relsen vurdere, om direktionen overholder de retningslinjer, som bestyrelsen har givet direktionen, idet detteer en væsentlig forudsætning for, at foreningen drives forsvarligt. Såfremt direktionen ikke overholder ret-ningslinjerne, skal bestyrelsen træffe de nødvendige foranstaltninger, som vil afhænge af karakteren af denmanglende overholdelse.Efter forslagetsstk. 3skal bestyrelsen løbende tage stilling til, om den valgte risikoprofil er forsvarlig set ilyset af foreningens organisatoriske forhold, dens ressourcer, herunder særligt formuens størrelse, investerin-gernes likviditet og kompleksitet samt markedsforholdene. Ved vurderingen af disse forhold skal bestyrelsentage hensyn til, at foreningen altid skal kunne indløse medlemmernes andele. Denne vurdering vil i vidt om-fang være fremadrettet. Eksempelvis skal bestyrelsen sikre sig, at der er tilstrækkelige medarbejderressourcerog systemmæssige ressourcer til at håndtere såvel vækst i formuen og kursændringer som nye risici, der kanopstå.Hvor ofte, der skal fortages revurdering af risikoprofilen, afhænger af den konkrete situation. Normalt vilrevurderingen skulle ske mindst en gang om året, men i perioder med større ændringer i foreningens forholdog/eller markedsforholdene vil revurderingen skulle foretages hyppigere.En revurdering behøver ikke nødvendigvis at føre til ændringer, men bestyrelsen skal sikre sig, at forenin-gens eller dens afdelingers eller eventuelle andelsklassers risikoprofil fortsat er betryggende. Såfremt besty-relsen skønner, at risikoprofilen ikke er betryggende, skal bestyrelsen på ny fastlægge risikoprofilen samt omnødvendigt ændre retningslinjerne til direktionen.Såfremt bestyrelsen vurderer, at der er behov for ændring af foreningens vedtægter, skal bestyrelsen fore-lægge et forslag hertil for foreningens generalforsamling.Kravene i henhold til den foreslåede § 36 b indebærer ikke krav om en bestemt procedure for bestyrelsensstillingtagen til forholdene i bestemmelsen, men indebærer krav om, at bestyrelsen sikrer sig, at der er over-ensstemmelse mellem det, som bestyrelsen på baggrund af loven og den investeringspolitik, der fremgår afforeningens vedtægter, har fastlagt om foreningens investeringer og risikoprofil, samt den virksomhed, somforeningen driver.Det foreslås istk. 5,at der gives en bemyndigelse til Finanstilsynet til at udstede bekendtgørelse om for-holdene i stk. 1-4. Bekendtgørelsen kan bl.a. indeholde krav til fastlæggelse af risikoprofil samt krav til ret-ningslinjerne til direktionen og bestemmelser om forhold i forbindelse med den løbende vurdering af, omforeningen drives forsvarligt.Til nr. 4 (§ 37, stk. 1-3)Den gældende § 37, stk. 1, foreslås ændret svarende til de foreslåede ændringer af § 71, stk. 1, i lov om fi-nansiel virksomhed. Forslaget om ensartede regler i de to love skyldes, at § 37 finder anvendelse på forenin-ger, der har ansat en direktør og personale til at administrere foreningen. Hvis en forening har overladt dendaglige ledelse af foreningen til et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 27, stk. 3, overføres nogle af kravenei § 37 til investeringsforvaltningsselskabet. Det vil så være § 71, stk. 1, der finder anvendelse.Den gældende § 37, stk. 1, foreslås ændret således, at ordene »effektive former for virksomhedsstyring« iden nuværende bestemmelses nr. 1 flyttes til bestemmelsens indledning og dermed kommer til at udgøre detoverordnede krav i bestemmelsen. De efterfølgende nr. 2-9 bliver herefter nr. 1-8 og udgør de enkelte ho-

vedkrav til, hvad der indgår i opfyldelsen af kravet til effektive former for virksomhedsstyring. Derved sva-rer bestemmelsens ordlyd til indholdet af den foreslåede § 71 i lov om finansiel virksomhed.Stk. 3 foreslås ændret således, at bestemmelsen i stedet for en hjemmel til udstedelse af vejledninger inde-holder hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse, hvis bestemmelser er retligt bindende for foreningerne.Finanstilsynet har udstedt en vejledning til § 37 for blandt investeringsforeninger, specialforeninger oghedgeforeninger. Denne vejledning henviser til Finanstilsynets it-sikkerhedsvejledning for finansielle virk-somheder. Finanstilsynets retningslinjer for it-sikkerhed vil fremover fremgå af bekendtgørelsen.Til nr. 5 (§ 110 m)Den foreslåede ændring vedrører professionelle foreninger og er en konsekvens af, at § 26, stk. 6-8, i dengældende lov flyttes til de foreslåede §§ 36 a og 36 b, jf. lovforslagets § 5, nr. 3. Efter den gældende lov gæl-der §§ 36 – 42 også for professionelle foreninger. Den bestående henvisning omfatter således også den fore-slåede § 36 b. Forslaget kommer dermed til at omfatte professionelle foreninger med den konsekvens, at deprofessionelle foreninger bliver omfattet af de foreslåede bestemmelser for foreninger.Desuden foreslås det, at Finanstilsynets hjemmel til at udstede bekendtgørelse om de krav, der stilles tilindholdet af en forenings finansielle rapporter også skal omfatte professionelle foreningers finansielle rap-porter.Muligheden for at oprette professionelle foreninger blev indført i lovgivningen i 2007 og samtidig ophørtemuligheden for at oprette nye fåmandsforeninger. Hensigten var, at professionelle foreninger fremover skullevære de lempeligt regulerede foreninger, der henvender sig til professionelle investorer.På samme måde som alle andre typer foreninger, som er reguleret i lov om investeringsforeninger og spe-cialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. skal professionelle foreninger udarbejdefinansielle rapporter efter reglerne i loven. Da professionelle foreninger ikke er godkendt af Finanstilsynet,men er registret i Finanstilsynet, skal de ikke indsende årsrapporter til Finanstilsynet. Ved indførelsen blevde professionelle foreninger heller ikke omfattet af bemyndigelsen i § 68 til Finanstilsynet om at fastsættenærmere regler for årsrapporterne. Dette har sidenhen vist sig at være uhensigtsmæssigt. Derfor foreslås detnu ændret, således at Finanstilsynets hjemmel til at udstede bekendtgørelse om de krav, der stilles til indhol-det af en forenings finansielle rapporter, også skal omfatte professionelle foreningers finansielle rapporter.Til nr. 6 (§ 132, stk. 1)Forslaget er en ændring af henvisningerne i den gældende § 132, stk. 1, der indeholder bestemmelse om debestemmelser, hvor der kan straffes for overtrædelse. Henvisningen korrigeres som en konsekvens af æn-dringerne i lovforslagets § 5, nr. 1-3.

Det er hensigten, at den nye affattelse af bestemmelsen for det første skal præcisere, at der er tale om krav,som ledelsespersonen løbende skal leve op til, hvilket understøttes af, at det i bestemmelsens stk. 4 (se ne-denfor) er præciseret, at et ledelsesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i stk. 2 angivne for-hold (gengivet umiddelbart nedenfor) både, når vedkommende indtræder i sin stilling eller sit hverv, og her-efter løbende.For det andet bliver det med lovforslaget præciseret, at hensynet til den finansielle sektor skal indgå i densamlede vurdering af, om vedkommende opfylder egnet- og hæderlighedsbetingelserne i stk. 2.Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en forsikringsmæglervirksomhed skal, jf.stk. 1,have fyldestgø-rende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktørentiltræder hvervet eller stillingen. Der stilles som hidtil ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller prak-tiske krav, personen skal opfylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et med-lemskab af bestyrelsen, samt af hvilken virksomhed, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om perso-nen har en relevant teoretisk uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse indenfor den finansielle sek-tor og om vedkommende har ledelseserfaring.Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvisder er tale om en stor og kompleks virksomhed.Som hidtil kan der ikke stilles et ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i forholdenefor en virksomhed, som udøver forsikringsformidling. Her vil en særlig indsigt i anden branche eller i lokaleforhold, som er relevante for virksomheden, kunne være tilstrækkeligt.Personer, som udøver forsikringsformidling, skal opfylde § 8, stk. 2-4 samt de uddannelsesmæssige krav,som fremgår af § 7, stk. 2.Egnet- og hæderlighedsvurderingen efter § 8 er knyttet til en stilling i den konkrete virksomhed. Det er så-ledes muligt, at en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfa-ring, opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en mindre forsikringsmæglervirksomhed, men atdet ikke gør sig gældende i forhold til en direktørpost i stor, landsdækkende virksomhed. Derfor kan mansom udgangspunkt ikke tage sin vurdering med sig fra en finansiel virksomhed til en anden. Hidtil har Fi-nanstilsynet fulgt en praksis, hvor man som udgangspunkt kun blev vurderet en gang. Tilsynet har imidlertidændret denne praksis, således at der skal ske en fornyet vurdering i forbindelse med en direktørs jobskifte.Kravene i dette stykke finder anvendelse på medlemmer af direktionen, bestyrelsen, den for forsikrings-mæglingen ansvarlige person samt de personer, som har tilladelse til at udøve forsikringsmægling.Efterstk. 2, nr. 1,kan en person som nævnt ovenfor ikke indtræde i sin stilling eller hverv, hvis den pågæl-dende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielle om-råde, ligesom man må forlade sin stilling eller sit hverv, hvis man bliver pålagt strafansvar for sådanne over-trædelser, efter at man er udnævnt. Sker dette ikke kan Finanstilsynet i medfør af § 22 a påbyde virksomhe-den at afsætte en direktør eller en person, der er ansvarlig for forsikringsformidlingen. Endvidere kan tilsynetgive et bestyrelsesmedlem et påbud om at nedlægge sit hverv.I vurderingen af om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende ikke kan udnævnes, hen-holdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgendemisbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde,at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvisbestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Fi-nanstilsynets side. Allerede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktører efter Finanstilsynets praksis pligttil at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesfor-brydelser og andre strafbare formuekrænkelser eller kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. Hertil kom-mer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andre overtrædelser af lovgivning af relevans for den fi-nansielle sektor. Det kan eksempelvis være overtrædelser af strafbelagte bestemmelser i skattelovgivningeneller i selskabslovgivningen.

Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren haraccepteret et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.Dog kan Finanstilsynet efter § 22 a, stk. 3 gribe ind og kræve at vedkommende midlertidig fjernes fra le-delsen, allerede når der er rejst tiltale for overtrædelse i en straffesag, og indtil sagen er afgjort.Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette ligeledes kunne begrunde Finanstilsynets indgriben.Efternr. 2kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlemeller direktør, dersom den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, harindgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, eller dette sker,mens vedkommende bestrider sit hverv eller stilling. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribeind uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger vedkom-mende befinder sig. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på den eller de personer, der er ansvarligefor virksomhedens forsikringsformidling.Inr. 3foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne gribe ind over for et medlem af bestyrelseneller direktionen, dersom den pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der er grund til at anta-ge, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørens privateøkonomi er i en sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af denoverordnede ledelse af forsikringsmæglervirksomheden. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes,at vedkommende har restancer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende.Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomhe-der, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet.Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor tilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle den på-gældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således værepersoner, fx. advokater og andre »professionelle« bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drivevirksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukkevirksomheden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme en person tilskade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet har en viden om, at den pågældende enten isin tidligere virksomhed har opført sig på en sådan måde, at der er risiko for, at hvervet eller stillingen sombestyrelsesmedlem eller direktør ikke vil blive varetaget på betryggende vis, eller at ledelsen af forsikrings-mæglervirksomheden nu foregår på en måde, som ikke er betryggende.Der tænkes eksempelvis på situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overhol-delse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været årsag til problemer ide virksomheder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direk-tør.Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af en forsikringsmæglervirksomhed sker på be-tryggende vis og gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet til skade for virksomheden. Det kaneksempelvis være tilfældet, hvis virksomhedens ledelse ikke har sikret en ordentlig styring, har undladt atefterleve krav om god administrativ praksis og regnskabspraksis, eller har undladt at iværksætte fyldestgø-rende kontrolprocedurer. Hertil kommer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitethar skadet forsikringsmæglervirksomheden, eller der er risiko for, at dette vil ske.De virksomheder, som er kollapset under den nuværende finansielle krise, har alle været karakteriseret ved,at virksomhederne havde anlagt en meget ekspansiv og risikopræget strategi, og at ledelsen ikke havde sikretsig, at der var effektive og tilstrækkelige kontrolprocedurer til at styre virksomhedens risici.Det er hensigten med den nye affattelse af stk. 2, nr. 3, at sikre, at Finanstilsynet, hvis det i forbindelse meddets inspektioner bliver bekendt med, at en virksomhed drives på en risikopræget og ledelsesmæssig mangel-fuld måde, skal tage stilling til, om medlemmerne i virksomhedens ledelse lever op til kravet i bestemmelsen.Det er ligeledes hensigten, at der fremover er mulighed for at tillægge hensynet til tilliden til den finansielle

sektor og dermed hensynet til at bevare den finansielle stabilitet, større betydning, når det skal vurderes omet indgreb overfor et siddende ledelsesmedlem er proportionalt i forhold til de forsømmelser vedkommendehar udvist, jf. det foreslåede stk. 3.Som noget nyt præciseres det istk. 3,at hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor skalindgå i vurderingen af om en person omfattet af §§ 5-7 opfylder kravene i stk. 2. Med det nye stk. 3 præcise-res det, det at der i den konkrete vurdering af, om det bør påbydes en person at nedlægge sit hverv som be-styrelsesmedlem, eller at kræve en direktør afskediget, skal hensynet til at bevare tilliden til den finansiellesektor tillægges betydning. En tillid som fordrer, at det ledelsesmæssige råderum er mere snævert for f.eks.direktøren i et pengeinstitut eller bestyrelsesformanden i et forsikringsselskab, end for personer, som ledervirksomheder i andre brancher.Det har hidtil været således, at man har benyttet den samme proportionalitetsvurdering i forbindelse medindgreb efter reglerne om egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning, som den, der benyttes efterstraffelovens § 78, stk. 2, om personer, som udøver virksomhed, hvortil der kræves en særlig offentlig autori-sation eller godkendelse.Benyttes denne vurdering, indebærer det imidlertid, at det i praksis er stort set umuligt at gribe ind over forledelsesmedlemmer, som har vist sig uegnede til at stå i spidsen for en finansiel virksomhed, men som ikkekan fjernes med henvisning til de mere objektivt konstaterbare kriterier i § 8, stk. 2, nr. 1 og 2. Tilsidesættel-se af det mere skønsprægede krav i § 8, stk. 2, nr. 3, vil som oftest ikke være proportionale efter den nuvæ-rende proportionalitetsvurdering i henhold til straffelovens § 79 om rettighedsfrakendelse.Med det nye stk. 3 i § 8 fastslås det, at hensynet til at opretholde og sikre den fremtidige tillid til den finan-sielle sektor skal inddrages, når proportionaliteten i et konkret indgreb over for et ledelsesmedlem, som hartilsidesat det mere skønsmæssige krav i stk. 2, nr. 3, skal vurderes.Da ledelsessvigt og økonomiske problemer i en enkelt finansiel virksomhed har en afsmittende effekt påhele den finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i selvsmå finansielle virksomheder kunne have betydning for tilliden til den samlede branche. Man kan såledesikke, blot fordi der er tale om en lille virksomhed eller en virksomhed, som alene beskæftiger sig med etbegrænset område, udlede, at ledelsessvigt ikke har betydning for tilliden til den samlede finansielle sektor.Istk. 4foreslås det præciseret, at personer omfatte af §§ 5-7 har pligt til at give Finanstilsynet oplysningerom de i stk. 2 angivne forhold. Pligten består både, når man indtræder i stillingen eller hvervet, og løbendeunder udøvelsen. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgivet konkursbegæringmod vedkommende, at han eller hun har søgt gældssanering, eller at der er rejst sigtelse mod vedkommende.Indtræder der således forhold, som er af betydning for vurderingen af om kravene til egnethed og hæder-lighed i stk. 2 fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person forpligtet til af egen drift at infor-mere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til, om vedkommendefortsat er egnet og hæderlig.Til nr. 2 (§ 54, stk. 1)Med forslaget indsættes der straffehjemmel for overtrædelse af den foreslåede § 8, stk. 4, jf. lovforslagets §6, nr. 1. Der findes allerede straffehjemmel for de tilsvarende regler i lov om finansiel virksomhed, lov omtilsyn med firmapensionskasser, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektiveinvesteringsordninger m.v. og flere andre love. Det foreslås derfor, at det samme forhold også skal kunnestraffes efter lov om forsikringsformidling.Straf kan pålægges den omfattede personkreds, hvis det undlades at give Finanstilsynet oplysninger om deangivne forhold. Forholdet kan straffes med bøde.Til § 7Til nr. 1 (§ 21 a)

Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 71, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov-forslagets § 1, nr. 5. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til denne lovændring.§ 21 a, stk. 1, foreslås ændret således, at ordene »effektive former for virksomhedsstyring« i den nuværen-de bestemmelses nr. 1 flyttes til bestemmelsens indledning og dermed kommer til at udgøre det overordnedekrav i bestemmelsen. De efterfølgende nr. 2-9 bliver herefter nr. 1-8 og udgør de enkelte hovedkrav til, hvadder indgår i opfyldelsen af kravet til effektive former for virksomhedsstyring. Desuden er der foretaget ensproglig tilpasning af bestemmelsen til lov om finansiel virksomhed § 71.§ 21 a, stk. 2, foreslås ændret således, at bestemmelsen i stedet for en hjemmel til udstedelse af vejlednin-ger indeholder hjemmel til udstedelse af bekendtgørelse, hvis bestemmelser er retligt bindende for firmapen-sionskasserne.Finanstilsynet har udstedt vejledning nr. 9635 af 14. oktober 2005 for firmapensionskasser i henhold til §21 a, stk. 1, nr. 1-3 og 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Den vil danne grundlag for en kommendebekendtgørelse.Til nr. 2 (§ 23 a)Bestemmelsen præciserer de eksisterende krav om egnethed og hæderlighed i lov om tilsyn med firmapen-sionskasser.Som hidtil skal medlemmer af bestyrelse eller direktion i en firmapensionskasse på tidspunktet for medde-lelse af tilladelse til pensionskassen eller på tidspunktet for tiltrædelse af en sådan stilling i en eksisterendepensionskasse, opfylde visse krav til egnethed og hæderlighed, ligesom der kan gribes ind over ledelsesper-soner, som ikke længere opfylder kravene.Det er hensigten, at den nye affattelse af bestemmelsen for det første skal præcisere, at der er tale om krav,som ledelsespersonen løbende skal leve op til, hvilket understøttes af, at det i bestemmelsens stk. 4 (se ne-denfor) er præciseret, at et ledelsesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i stk. 2 angivne for-hold (gengivet umiddelbart nedenfor) både, når vedkommende indtræder i sin stilling eller sit hverv, og her-efter løbende.For det andet bliver det med lovforslaget præciseret, at hensynet til den finansielle sektor skal indgå i densamlede vurdering af, om vedkommende opfylder egnet- og hæderlighedsbetingelserne i stk. 2.Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en firmapensionskasse skal, jf.stk. 1,have fyldestgørende erfa-ring til at udøve hvervet eller stillingen. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant teoretiskuddannelse, om vedkommende har haft ansættelse indenfor den finansielle sektor og om vedkommende harledelseserfaring.Spørgsmålet om egnethed påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillin-gen. Der stilles som hidtil ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav, personen skalopfylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et medlemskab af bestyrelsen,samt af hvilken pensionskasse, der er tale om. Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem endtil en direktør, ligesom kravene skærpes, hvis der er tale om en stor og kompleks pensionskasse.Stk. 1 modificeres dog af stk. 2, hvorefter bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke nødvendigvis selv skalbesidde tilstrækkelige faglige kvalifikationer og erfaringer. I stedet kan kravet om egnethed opfyldes ved, atpensionskassen dokumenterer at have ansat en rådgiver med tilstrækkelige faglige kvalifikationer og erfarin-ger. Dokumentationen kan ske ved at indsende kopi af den med rådgiveren indgåede kontrakt.Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til en stilling i den konkrete pensionskasse. Derfor kan mansom udgangspunkt ikke tage sin vurdering med sig fra en finansiel virksomhed til en anden. Hidtil har Fi-nanstilsynet fulgt en praksis, hvor man som udgangspunkt kun blev vurderet en gang. Tilsynet har imidlertidændret denne praksis, således at der skal ske en fornyet vurdering i forbindelse med en direktørs jobskifte.Efterstk. 2, nr. 1,kan en person ikke udpeges som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør, hvis denpågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielleområde, ligesom man må forlade sin stilling eller sit hverv, hvis man bliver pålagt strafansvar for sådanne

overtrædelser, efter at man er udnævnt. Sker dette ikke kan Finanstilsynet i medfør af § 65b påbyde pensi-onskassen at afsætte en direktør eller give et bestyrelsesmedlem et påbud om at nedlægge sit hverv.I vurderingen af om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende ikke kan udnævnes, hen-holdsvis skal fratræde, vil indgå om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgendemisbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde,at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvisbestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Fi-nanstilsynets side. Allerede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktører efter Finanstilsynets praksis pligttil at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesfor-brydelser og andre strafbare formuekrænkelser eller kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. Hertil kom-mer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andre overtrædelser af lovgivning af relevans for den fi-nansielle sektor. Det kan eksempelvis være overtrædelser af strafbelagte bestemmelser i skattelovgivningeneller selskabslovgivningen.Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren haraccepteret et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.Dog kan Finanstilsynet efter § 65b, stk. 3 gribe ind og kræve at vedkommende midlertidig fjernes fra ledel-sen, allerede når der er rejst tiltale for overtrædelse i en straffesag, og indtil sagen er afgjort.Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette ligeledes kunne begrunde Finanstilsynets indgriben.Efternr. 2kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlemeller direktør, dersom den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, harindgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, eller dette sker,mens vedkommende bestrider sit hverv eller stilling. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribeind uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger vedkom-mende befinder sig.Inr. 3foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne gribe ind over for et medlem af bestyrelseneller direktionen, dersom den pågældende har udvist/udviser en sådan adfærd, at der er grund til at antage, atden pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørens privateøkonomi er i en sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af denoverordnede ledelse af den finansielle virksomhed. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes, atvedkommende har restancer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende.Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomhe-der, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet.Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor tilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle den på-gældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således værepersoner, fx. advokater og andre »professionelle« bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drivevirksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukkevirksomheden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme en person tilskade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet har en viden om, at den pågældende enten isin tidligere virksomhed har opført sig på en sådan måde, at der er risiko for, at hvervet eller stillingen sombestyrelsesmedlem eller direktør ikke vil blive varetaget på betryggende vis, eller at ledelsen af firmapensi-onskassen nu foregår på en måde, som ikke er betryggende.Der tænkes eksempelvis på situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overhol-delse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været årsag til problemer ide virksomheder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direk-tør.

Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af en firmapensionskasse sker på betryggendevis og gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet til skade for virksomheden. Det kan eksem-pelvis være tilfældet, hvis pensionskassens ledelse ikke har sikret en ordentlig styring, har undladt at efterle-ve krav om god administrativ praksis og regnskabspraksis, eller har undladt at iværksætte fyldestgørendekontrolprocedurer. Hertil kommer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har ska-det pensionskassen, eller der er risiko for, at dette vil ske.Det er hensigten med den nye affattelse af stk. 2, nr. 3, at sikre, at Finanstilsynet, hvis det i forbindelse meddets inspektioner bliver bekendt med, at en pensionskasse drives på en risikopræget og ledelsesmæssig man-gelfuld måde, skal tage stilling til, om medlemmerne i pensionskassens ledelse lever op til kravet i bestem-melsen. Det er ligeledes hensigten, at der fremover er mulighed for at tillægge hensynet til tilliden til denfinansielle sektor og dermed hensynet til at bevare den finansielle stabilitet, større betydning, når det skalvurderes om et indgreb overfor et siddende ledelsesmedlem er proportionalt i forhold til de forsømmelservedkommende har udvist, jf. det foreslåede stk. 3.Som noget nyt præciseres det istk. 3,at hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor skalindgå i vurderingen af om et ledelsesmedlem opfylder kravene i stk. 2. Med det nye stk. 3 præciseres det, at iden konkrete vurdering af, om det bør påbydes en person at nedlægge sit hverv som bestyrelsesmedlem, ellerat kræve en direktør afskediget, skal hensynet til at bevare tilliden til den finansielle sektor tillægges betyd-ning. En tillid som fordrer, at det ledelsesmæssige råderum er mere snævert for en direktør i et pengeinstituteller bestyrelsesformanden i et forsikringsselskab, end for personer, som leder virksomheder i andre bran-cher.Det har hidtil været således, at man har benyttet den samme proportionalitetsvurdering i forbindelse medindgreb efter reglerne om egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning, som den, der benyttes efterstraffelovens § 78, stk. 2, om personer, som udøver virksomhed, hvortil der kræves en særlig offentlig autori-sation eller godkendelse.Benyttes denne vurdering, indebærer det imidlertid, at det i praksis er stort set umuligt at gribe ind over forledelsesmedlemmer, som har vist sig uegnede til at stå i spidsen for en finansiel virksomhed, men som ikkekan fjernes med henvisning til de mere objektivt konstaterbare kriterier i § 23a, stk. 2, nr. 1 og 2. Tilsidesæt-telse af det mere skønsprægede krav i § 23 a stk. 1, nr. 3, vil som oftest ikke være proportionale efter dennuværende proportionalitetsvurdering i henhold til straffelovens § 79 om rettighedsfrakendelse.Med det nye stk. 3 i § 23 a fastslås det, at hensynet til at opretholde og sikre den fremtidige tillid til den fi-nansielle sektor skal inddrages, når proportionaliteten i et konkret indgreb over for et ledelsesmedlem, somhar tilsidesat de mere skønsmæssige krav i stk. 2, nr. 3 og 4, skal vurderes.Med det nye stk. 3 i § 23 a fastslås det, at hensynet til at opretholde og sikre den fremtidige tillid til den fi-nansielle sektor skal inddrages, når proportionaliteten i et konkret indgreb over for et ledelsesmedlem, somhar tilsidesat det mere skønsmæssige krav i stk. 2, nr. 3, skal vurderes.Da ledelsessvigt og økonomiske problemer i en enkelt finansiel virksomhed har en afsmittende effekt påhele den finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i selvsmå finansielle virksomheder kunne have betydning for tilliden til den samlede branche. Man kan såledesikke, blot fordi der er tale om en lille virksomhed eller en virksomhed, som alene beskæftiger sig med etbegrænset område, udlede, at ledelsessvigt ikke har betydning for tilliden til den samlede finansielle sektor.Istk. 4foreslås det præciseret, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen har pligt til at give Finanstilsy-net oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold. Pligten består både, når man vil indtræde i hvervet eller stil-lingen, og løbende under udøvelsen af hvervet. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at derer indgivet konkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældssanering, eller at der errejst sigtelse mod vedkommende.Indtræder der således forhold, som er af betydning for vurderingen af om kravene til egnethed og hæder-lighed i stk. 2 fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person forpligtet til af egen drift at infor-mere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til om vedkommendefortsat er egnet og hæderlig.

Til nr. 3 (§ 24 a)Forslaget svarer til hvad der foreslås i relation til § 70 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1,nr. 7.Der foreslås indsat en ny § 24 a, der indeholder krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion.Dette omfatter løbende stillingtagen til pensionskassens risikoprofil og politikker m.v. Samtidig indeholderden krav til bestyrelsens fastlæggelse af retningslinjer til direktøren – hvis det fremgår af pensionskassensvedtægter, at der kan eller skal ansættes en direktør (forretningsfører) – og til direktørens rapportering tilbestyrelsen om pensionskassens risici. Endelig indeholder bestemmelsen krav til bestyrelsens opfølgning på,om risikoprofil og politikker følges i pensionskassen og til, at bestyrelsen træffer de fornødne forholdsregler,hvis risikoprofil og politikker ikke længere er forsvarlige.Efter det foreslåedestk. 1, nr. 1,skal pensionskassens bestyrelse fastlægge hvilke hovedtyper af aktiviteterpensionskassen skal udføre. Pensionskassers aktiviteter er dog væsentligt begrænset i lov om tilsyn med fir-mapensionskasser §§ 5-6.Bestyrelsen skal efter det foreslåedestk. 1, nr. 2,desuden identificere og kvantificere de væsentlige risici,som pensionskassen påtager sig dels ved sine aktiviteter dels ved sin indretning. Bestyrelsen skal herundertræffe beslutning om pensionskassens risikoprofil, der er den overordnede ramme for, hvilke og hvor storerisici kassen ønsker at påtage sig.Ud fra den fastlagte risikoprofil skal bestyrelsen efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, fastlægge politikker m.v.for pensionskassens væsentlige aktiviteter og tilknyttede risici under hensyntagen til samspillet mellem disse.Med politikker menes principper for, hvordan virksomheden skal drives, for at risikoprofilen kan overholdes.Efter det foreslåedestk. 2skal bestyrelsen udarbejde skriftlige retningslinjer til direktøren. Dette skal skepå grundlag af bestyrelsens overvejelser og beslutninger om aktiviteter, risikoprofil og politikker. Beslutnin-gen om retningslinjerne til direktøren skal blandt andet indeholde de kvantitative og kvalitative rammer, in-den for hvilke direktøren kan agere. Såvel de kvantitative som de kvalitative rammer skal være kontrollerba-re sådan, at det er muligt for direktøren at kontrollere og for bestyrelsen at følge op på, om rammerne over-holdes. Som en integreret del af fastsættelsen af rammerne skal bestyrelsen tage stilling til, efter hvilke prin-cipper risici skal opgøres, således at der ikke er tvivl om, hvad rammerne indebærer. Samtidig skal bestyrel-sen beslutte, hvilke typer af dispositioner direktøren kan træffe på egen hånd, og hvilke dispositioner derkræver bestyrelsens godkendelse. Dette skal sikre, at meget væsentlige dispositioner, der efter pensionskas-sens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning, vurderes eksplicit af bestyrelsen i forhold til pensi-onskassens risikoprofil og politikker.Som et led i bestyrelsens forpligtelse til løbende at vurdere såvel pensionskassens risici som direktørensudførelse af sine opgaver skal bestyrelsen i retningslinjerne til direktøren også tage stilling til omfanget afdirektørens forpligtelse til at rapportere til bestyrelsen. Rapporteringen skal omfatte både retningslinjernesrammer og de grænser, der er fastsat i lovgivningen, for eksempel placeringsgrænserne i lovens kapitel 6.Reglen indebærer, at direktøren skal rapportere til bestyrelsen, hvis der er vilkår i pensionskassen eller på definansielle markeder, der indebærer, at den af bestyrelsen fastlagte risikoprofil m.v. ikke længere kan over-holdes, også selvom direktøren følger retningslinjerne.Bestyrelsen skal løbende sikre sig, at pensionskassen drives forsvarligt, hvilket fremgår af forslagets stk. 3og 4. Bestyrelsen skal efter forslagetsstk. 3tage stilling til, om risikoprofilen og de af bestyrelsen vedtagnepolitikker m.v. på passende måde er implementeret i pensionskassens drift. Efter forslagetsstk. 4skal besty-relsen vurdere om direktøren overholder de retningslinjer, som bestyrelsen har givet direktøren, idet dette eren væsentlig forudsætning for, at kassen drives forsvarligt. Såfremt direktøren ikke overholder retningslin-jerne, skal bestyrelsen træffe de nødvendige forholdsregler, som i praksis vil afhænge af karakteren af denmanglende overholdelse.Efter forslagets stk. 3 skal bestyrelsen desuden forholde sig til, om den valgte risikoprofil er forsvarlig set ilyset af blandt andet de organisatoriske forhold, de forhåndenværende ressourcer, herunder særligt kapital oglikviditet, aktiviteternes art og kompleksitet samt markedsforholdene. Denne vurdering vil i stort omfangvære fremadrettet. Eksempelvis skal bestyrelsen sikre sig, at der er tilstrækkelige medarbejderressourcer og

systemmæssige ressourcer til at håndtere såvel ændringer i forretningsomfanget som nye risici, der kan op-stå.Bestyrelsen skal ligeledes vurdere, om de fastlagte politikker er hensigtsmæssige til at sikre, at pensions-kassens risici til stadighed kan holdes inden for den ønskede risikoprofil.Hvor ofte, der skal fortages revurdering af risikoprofil og politikker, afhænger af den konkrete situation.Normalt vil revurderingen skulle ske mindst en gang om året, men i perioder med større ændringer i pensi-onskassens forhold og/eller markedsforholdene vil revurderingen muligvis skulle foretages hyppigere.En revurdering behøver ikke nødvendigvis at føre til ændringer, men bestyrelsen skal sikre sig, at risiko-profil og politikker fortsat er betryggende. Såfremt bestyrelsen skønner, at risikoprofil eller politikker ikke erhensigtsmæssige, skal bestyrelsen foretage en fornyet fastlæggelse heraf samt om nødvendigt revurdere pen-sionskassens aktiviteter og retningslinjerne til direktøren.Kravene i henhold til den foreslåede § 24 a indebærer ikke krav om en bestemt procedure for bestyrelsensstillingtagen til de i bestemmelsen omhandlede forhold, men indebærer krav om, at bestyrelsen sikrer sig, atder er overensstemmelse mellem, hvad pensionskassen vil og kan gøre.Det foreslås istk. 5,at der gives en bemyndigelse til Finanstilsynet til at udstede bekendtgørelse om for-holdene i stk. 1-4. Bekendtgørelsen kan bl.a. indeholde krav til fastlæggelse af risikoprofil, herunder hvilkerisikotyper, der som minimum skal være taget stilling til. Det kan også fremgå, på hvilke områder der somminimum skal være politikker, og hvad disse skal indeholde. Der kan endvidere være krav til retningslinjernetil direktøren og bestemmelser om forhold i forbindelse med den løbende vurdering af, om pensionskassendrives forsvarligt.Til nr. 4 (§ 27, stk. 3)Efter de gældende regler kan en firmapensionskasses bestyrelse træffe nærmere bestemmelser om udførel-sen af sit hverv i form af en forretningsorden. Det er imidlertid ikke et krav, at bestyrelsen udarbejder ensådan. Bestemmelsen blev indført med lov nr. 326 af 24. maj 1989 og havde ifølge bemærkningerne til lov-forslaget den daværende § 93, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed som forbillede. I § 93, stk. 4, var udar-bejdelse af en forretningsorden imidlertid et krav, ikke en mulighed.For at fortsætte den løbende harmonisering af lov om tilsyn med firmapensionskasser med lov om finansielvirksomhed foreslås det at ændre § 27, stk. 3, således at det fremover er et krav til bestyrelsen, at den skaludarbejde en forretningsorden.Til nr. 5 (§ 27, stk. 4)Ligesom bl.a. livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er firmapensionskasser på grund afderes samfundsøkonomiske betydning underlagt omfattende regulering og beskæftiger sig i øvrigt ofte medkomplekse forretningsområder, om end aktiviteterne er begrænset til pensionskassevirksomhed. Bestyrelsen ien firmapensionskasse har derfor mange forpligtelser, der følger af kassens særlige karakter. Af særlige for-pligtelser kan nævnes udarbejdelse af politikker, retningslinjer for outsourcing af aktiviteter og opfølgningenpå, om kravene i § 21 a i øvrigt er opfyldt. Sådanne særlige forpligtelser bør fremgå af forretningsordenenfor en firmapensionskasse, og derfor foreslås indsat et nyt stk. 4, hvorefter Finanstilsynet får hjemmel til atudstede bekendtgørelse om de krav, som skal stilles til indholdet af bestyrelsens forretningsorden.En række af disse krav er i dag udmøntet i Finanstilsynets vejledning nr. 9635 af 14. oktober 2005 for fir-mapensionskasser i henhold til § 21 a, stk. 1, nr. 1-3 og 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, herunderi form af henvisninger i vejledningerne til den tidligere aktieselskabslovs regler om bestyrelsens forretnings-orden. De er gældende for de bestyrelser, der har valgt at udarbejde en forretningsorden. Disse krav vil bliveindarbejdet i en bekendtgørelse, hvis bestemmelser er retligt bindende for firmapensionskasserne.Til nr. 6 (§ 71, stk. 1)

Det foreslås, at en overtrædelse af den nye § 24 a, stk. 1-4, om bestyrelsens pligter skal kunne straffes medbøde. Derved sker der en harmonisering med lov om finansiel virksomhed, idet den samtidigt ændrede § 70 ilov om finansiel virksomhed strafsanktioneres med bøde efter den gældende § 373, stk. 2, i lov om finansielvirksomhed.Samtidig foreslås det, at en overtrædelse af den foreslåede pligt efter § 27, stk. 3, til at udarbejde en forret-ningsorden skal kunne straffes med bøde. Derved sker der en delvis harmonisering med § 373, stk. 1, i lovom finansiel virksomhed, der imidlertid sanktionerer overtrædelser af lov om finansiel virksomhed § 65 medbøde eller fængsel indtil 4 måneder.Derudover ændres henvisningen til § 23 a som følge af, at der indsættes et nyt stykke heri, jf. lovforslagets§ 7, nr. 2.Til § 8Til nr. 1Det foreslås, at udenlandske filialer af institutter for kollektiv investering også bliver omfattet af hvidvask-loven. Den foreslåede ændring skyldes ordlyden i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggendeforanstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terro-risme (2005/60/EF). Ifølge artikel 3, stk. 2, litra f i direktivet er filialer af institutter, der er omhandlet i direk-tivets artikel 3, stk. 3, litra a-e, omfattet af direktivets anvendelsesområde. Artikel 3, stk. 3, litra d omfatterinstitutter for kollektiv investering. Det betyder, at udenlandske filialer udenlandske institutter for kollektivinvestering, som etablerer sig i Danmark, skal overholde reglerne i hvidvaskloven.Til nr. 2Der er ved en fejl ikke indsat komma efter »lov« i forbindelse med ændringen af bestemmelsen i lov nr.392 af 25. maj 2009. Dette foreslås rettet.Til nr. 3Der er ved en fejl ikke indsat komma efter »lov« i forbindelse med ændringen af bestemmelsen i lov nr.392 af 25. maj 2009. Dette foreslås rettet.Til nr. 4Det foreslås, at overgangsbestemmelsen i § 39 ophæves. I henhold til denne bestemmelse gælder § 31, stk.2 og 3, ikke for valutavekslere og udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, hvis virksomheden var påbe-gyndt på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. marts 2006.Efter § 31, stk. 2 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nægte at registrere virksomheden, hvis medlemmer afledelsen eller reelle ejere af virksomheden er dømt for et strafbart forhold og det udviste forhold begrunderen nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. § 78, stk. 2, i straffeloven. Efter § 31, stk. 3,skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afregistrere den pågældende virksomhed, hvis ejeren eller et medlem afledelsen eller reelle ejere ikke opfylder kravet i stk. 2. Konsekvensen af manglende registrering eller afre-gistrering er i henhold til § 31, stk. 1, at virksomheden ikke må udøve de nævnte aktiviteter.Formålet med ophævelse af overgangsbestemmelsen i § 39 er at skabe klarhed og undgå fortolkningstvivl.§ 39 blev indsat for at sikre, at det hæderlighedskrav, der blev indført den 1. marts 2006, ikke skulle gældefor de virksomheder, som allerede udøvede disse aktiviteter på ikrafttrædelsestidspunktet, for så vidt angårstrafbare forhold, som var begået før dette tidspunkt.Den nugældende ordlyd kan imidlertid læses, som om undtagelsen også gælder for strafbare forhold begåetefter 1. marts 2006, hvilket ikke har været hensigten. Såfremt et medlem af ledelsen eller reelle ejere af virk-somheden har begået eller begår et strafbart forhold i perioden efter 1. marts 2006, skal Erhvervs- og Sel-

skabsstyrelsen vurdere, om dette giver grundlag for at afregistrere virksomheden som beskrevet i hvidvask-lovens § 31, stk. 3. Dette gælder uanset hvornår virksomheden er registreret.Ordlyden kan endvidere forstås således, at undtagelsen også gælder i relation til strafbare forhold begået afmedlemmer af ledelsen eller reelle ejere, som er kommet til efter 28. februar 2006, når blot virksomhedenblev udøvet inden 1. marts 2006. I sådanne tilfælde skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også vurdere, omdette giver grundlag for at afregistrere virksomheden, jf. hvidvasklovens § 31, stk. 3, uanset hvornår virk-somheden er registreret.Det er ikke hensigten med ophævelsen af § 39, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal foretage en ny vur-dering af alle personer og virksomheder registreret før 1. marts 2006 i relation til strafbare forhold begået før1. marts 2006 af personer, som var medlemmer af ledelsen eller reelle ejere på ikrafttrædelsestidspunktet 1.marts 2006. I medfør af § 2 forslås ophævelsen af § 39 at træde i kraft 1. juni 2010. Erhvervs- og Selskabs-styrelsen skal herefter alene foretage deres vurdering i medfør af § 31, stk. 2 og 3, når der registreres nyeforhold, enten nye personer og virksomheder, nye ledelsesmedlemmer eller reelle ejere i eksisterende virk-somheder, eller nye strafbare forhold for virksomheder og personer, der allerede er registreret. I disse tilfæl-de skal strafbare forhold begået før 1. marts 2006 også indgå i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering.Det vil i den forbindelse indgå i vurderingen, hvornår det strafbare forhold er begået, og om der i den mel-lemliggende periode er begået yderligere strafbare forhold, således at de udviste forhold begrunder en nær-liggende fare for misbrug af stillingen.Til § 9Til nr. 1 (§ 23, stk. 6)Det foreslås at ophæve § 23, stk. 6, der omhandler krav til bestyrelsen om ansættelse af direktøren og andetledende personale, udstedelse af retningslinjer og godkendelse af generelle forskrifter og vejledninger tilmedlemmerne og deres arbejdsgivere. Bestemmelsen foreslås i stedet delt i to: Kravene om udstedelse afskriftlige retningslinjer erstattes af det foreslåede stk. 8, der formuleres mere bredt, mens de øvrige dele afbestemmelsen bevares uændret men flyttes til stk. 10.Den gældende stk. 7 om bestyrelsens pligt til at udstede en forretningsorden bevares uændret, men bliverderefter stk. 6. Da den gældende bestemmelse hører under Beskæftigelsesministeriets kompetence, jf. § 27,foreslås der på dette punkt ikke en harmonisering med lov om finansiel virksomhed. I henhold til Beskæfti-gelsesministeriets bekendtgørelse nr. 468 af 13. juni 2006 om vedtægter for Arbejdsmarkedets Tillægspensi-on, overlades det til bestyrelsen at fastsætte sin forretningsorden. Der indsættes derfor ingen hjemmel forFinanstilsynet til at udstede nærmere regler om forretningsordenens indhold.Til nr. 2 (§ 23, stk. 7-12)Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger efter Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forholdtil, hvad der foreslås i relation til § 70, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Af den gældende § 23, stk. 6, følger, at bestyrelsen har pligt til at ansætte direktøren og det øvrige ledendepersonale, fastsætte skriftlige retningslinjer for de væsentligste aktivitetsområder, herunder også den løbendeanbringelse af fondsmidler, og godkende generelle forskrifter og vejledninger til medlemmerne og deresarbejdsgivere.De foreslåede af § 23, stk. 7-10, indeholder krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion. Detteomfatter løbende stillingtagen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil og politikker m.v. Samtidigindeholder bestemmelserne krav til bestyrelsens fastlæggelse af retningslinjer til direktøren og til direktørensrapportering til bestyrelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici. Endelig indeholder den krav tilbestyrelsens opfølgning på, om risikoprofil og politikker følges og til, at bestyrelsen træffer de fornødneforholdsregler, hvis risikoprofil og politikker ikke længere er forsvarlige.Bestyrelsen skal desuden efter det foreslåedestk. 7, nr. 1,identificere og kvantificere de væsentlige risici,som Arbejdsmarkedets Tillægspension påtager sig dels ved sine aktiviteter, dels ved sin indretning. Bestyrel-

sen skal herunder træffe beslutning om Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil, der er den overord-nede ramme for, hvilke og hvor store risici man ønsker at påtage sig. Eksempelvis skal bestyrelsen bl.a. fast-lægge, hvilke og hvor store markedsrisici, Arbejdsmarkedets Tillægspension vil påtage sig.Ud fra den fastlagte risikoprofil skal bestyrelsen efter det foreslåedestk. 7, nr. 2,fastlægge politikker m.v.for de væsentlige aktiviteter og tilknyttede risici under hensyntagen til samspillet mellem disse. Med politik-ker menes principper for, hvordan virksomheden skal drives, for at risikoprofilen kan overholdes.Kravet i forslaget til ændringen af lov om finansiel virksomhed § 70, stk. 1, nr. 1, om at fastlægge hvilkehovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter den finansielle virksomhed skal udføre, indføres ikke her. Detanses ikke for at være nødvendigt, da Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgaver er fastlagt i lovgivningen imodsætning til finansielle virksomheder, der kan til- og fravælge aktiviteter.Det fremgår af den gældende § 23, stk. 6, at bestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for virksomhe-dens væsentligste aktivitetsområder, »herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler«. Det er ikkeudtryk for nogen realitetsændring, når dette eksempel ikke er nævnt i forslaget i § 23, stk. 8 og 10. Kravet erindeholdt i § 23, stk. 7, nr. 2, idet anbringelse af fondsmidler anses for at være en af Arbejdsmarkedets Til-lægspensions væsentlige aktiviteter.Efter det foreslåedestk. 8skal bestyrelsen udarbejde skriftlige retningslinjer til direktøren. Dette skal skepå grundlag af bestyrelsens overvejelser og beslutninger om risikoprofil og politikker. Beslutningen om ret-ningslinjerne til direktøren skal blandt andet indeholde de kvantitative og kvalitative rammer, inden for hvil-ke direktøren kan agere. Såvel de kvantitative som de kvalitative rammer skal være kontrollerbare sådan, atdet er muligt for direktøren at kontrollere og for bestyrelsen at følge op på, om rammerne overholdes. Somen integreret del af fastsættelsen af rammerne skal bestyrelsen tage stilling til, efter hvilke principper risiciskal opgøres, således at der ikke er tvivl om, hvad rammerne indebærer. Samtidig skal bestyrelsen beslutte,hvilke typer af dispositioner, direktøren kan træffe på egen hånd, og hvilke dispositioner, der kræver besty-relsens godkendelse. Dette skal sikre, at væsentlige dispositioner, der efter Arbejdsmarkedets Tillægspensi-ons forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning, vurderes eksplicit af bestyrelsen i forhold til Ar-bejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil og politikker.Som et led i bestyrelsens forpligtelse til løbende at vurdere såvel Arbejdsmarkedets Tillægspensions risicisom direktørens udførelse af sine opgaver skal bestyrelsen i retningslinjerne til direktøren også tage stillingtil omfanget af direktørens forpligtelse til at rapportere til bestyrelsen. Rapporteringen skal omfatte båderetningslinjernes rammer og de grænser, der er fastsat i lovgivningen, for eksempel den løbende anbringelseaf fondsmidler i lovens §§ 26-26 g. Reglen indebærer, at direktøren skal rapportere til bestyrelsen, hvis der ervilkår i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller på de finansielle markeder, der indebærer, at den risikoprofilm.v., som bestyrelsen har fastlagt, ikke længere kan overholdes, også selvom direktøren følger retningslin-jerne.De foreslåede stk. 7 og 8 indebærer, at bestyrelsens skriftlige retningslinjer til direktøren ikke som i dengældende § 23, stk. 6, alene skal omfatte de væsentligste aktivitetsområder, men derimod skal omfatte allevæsentlige aktiviteter og tilknyttede risici. Dette er i overensstemmelse med tilsynets generelle praksis ogsikrer, at kun uvæsentlige aktiviteter kan udelades af bestyrelsens stillingtagen efter den foreslåede § 23, stk.7-10. Medmindre der er tale om aktiviteter, som bestyrelsen ikke kan uddelegere til direktøren, afgør besty-relsen selv, om en aktivitet uddelegeres fuldt ud til direktøren eller kun delvist.Bestyrelsen skal løbende sikre sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension drives forsvarligt, hvilket fremgåraf forslagetsstk. 9 og 10.Bestyrelsen skal efter forslagets stk. 9 tage stilling til om risikoprofilen og de afbestyrelsen vedtagne politikker m.v. på passende måde er implementeret i driften. Efter forslagets stk. 10skal bestyrelsen vurdere, om direktøren overholder de retningslinjer, som bestyrelsen har givet direktøren,idet dette er en væsentlig forudsætning for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension drives forsvarligt. Såfremtdirektøren ikke overholder retningslinjerne, skal bestyrelsen træffe de nødvendige forholdsregler, som ipraksis vil afhænge af karakteren af den manglende overholdelse.Efter forslagets stk. 7 skal bestyrelsen desuden forholde sig til, om den valgte risikoprofil er forsvarlig oghensigtsmæssig set i lyset af blandt andet de organisatoriske forhold, de forhåndenværende ressourcer, her-under særligt kapital og likviditet, aktiviteternes art og kompleksitet samt markedsforholdene. Denne vurde-

ring vil i stort omfang være fremadrettet. Eksempelvis skal bestyrelsen sikre sig, at der er tilstrækkeligemedarbejderressourcer og systemmæssige ressourcer til at håndtere såvel ændringer i aktivitetsomfanget somnye risici, der kan opstå.Bestyrelsen skal ligeledes vurdere, om de fastlagte politikker er hensigtsmæssige til at sikre, at Arbejds-markedets Tillægspensions risici til stadighed kan holdes inden for den ønskede risikoprofil.Hvor ofte der skal fortages revurdering af risikoprofil og politikker, afhænger af den konkrete situation.Normalt vil revurderingen skulle ske mindst en gang om året, men i perioder med større ændringer i Ar-bejdsmarkedets Tillægspensions forhold og/eller markedsforholdene vil revurderingen muligvis skulle fore-tages hyppigere.En revurdering behøver ikke nødvendigvis føre til ændringer, men bestyrelsen skal sikre sig, at risikoprofilog politikker fortsat er betryggende. Såfremt bestyrelsen skønner, at risikoprofil og politikker ikke er hen-sigtsmæssige, skal bestyrelsen foretage en fornyet fastlæggelse heraf, samt om nødvendigt revurdere aktivi-teterne og retningslinjerne til direktøren.Kravene i henhold til den foreslåede § 23, stk. 7-9, indebærer ikke krav om en bestemt procedure for besty-relsens stillingtagen til forholdene omhandlet i bestemmelserne, men indebærer krav om, at bestyrelsen lø-bende sikrer sig, at der er overensstemmelse mellem, hvad Arbejdsmarkedets Tillægspension vil og kan gøre.Stk. 11er en videreførelse af en del af den gældende § 23, stk. 6, om bestyrelsens ansættelse af direktørenog andet ledende personale og godkendelse af generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til med-lemmerne og deres arbejdsgivere.Som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold og Finanstilsynets afgrænsede tilsyns-kompetence indeholder den gældende lov – modsat lov om finansiel virksomhed – ingen hjemmel for Fi-nanstilsynet til at udstede nærmere regler om bestyrelsens pligt efter § 23, stk. 6, til at udstede skriftlige ret-ningslinjer. Dette foreslås ændret med et nytstk. 12.Finanstilsynets praksis på disse områder afspejler udviklingen i den finansielle sektor og de internationalestandarder for god selskabsledelse. Der tænkes her især på standarder, der er vedtaget af de internationalesamarbejdsorganisationer for finansielle tilsyn. For ligesom over for den øvrige finansielle sektor at kunnefastsætte mere detaljerede krav og for løbende at kunne tilpasse bestemmelsens indhold til de krav, som om-verden stiller til bestyrelserne i den finansielle sektor, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, foreslåsdet i stk. 12, at der gives en bemyndigelse til Finanstilsynet til at kunne udstede en bekendtgørelse for Ar-bejdsmarkedets Tillægspension om forholdene i stk. 7-10.Da Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter er fastsat i lov og da det ikke er hensigten at ændre påden gældende kompetence- og ansvarsfordeling mellem Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet foreslåsdet, at reglerne efter stk. 12 fastsættes af Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren.Finanstilsynets bekendtgørelse kan bl.a. indeholde krav til fastlæggelse af risikoprofil, herunder hvilke ri-sikotyper, der som minimum skal være taget stilling til. Det kan også fremgå på hvilke områder, der somminimum skal være politikker, og hvad disse skal indeholde. Der kan desuden være krav til retningslinjernetil direktøren og bestemmelser om forhold i forbindelse med den løbende vurdering af, om ArbejdsmarkedetsTillægspension drives forsvarligt.En række af kravene vil svare til, hvad der i dag er udmøntet i de vejledninger, som Finanstilsynet har ud-arbejdet med hjemmel i lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 2.Forslaget svarer således med de nødvendige tilpasninger efter Arbejdsmarkedets Tillægspensions særligeforhold til, hvad der foreslås i relation til § 70, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.4.Som nævnt ovenfor under nr. 1, foreslås der derimod ikke indsat en hjemmel for Finanstilsynet til at udste-de nærmere regler om forretningsordenens indhold svarende til § 65, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf.lovforslagets § 1, nr. 3 Det skyldes, at § 23, stk. 7 (fremover stk. 6), hører under Beskæftigelsesministerietskompetence, jf. § 27, stk. 1.

Til nr. 3 (§ 23 a)Bestemmelsen præciserer de eksisterende krav om egnethed og hæderlighed i lov om ArbejdsmarkedetsTillægspension.Som hidtil skal medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspensions (ATP) bestyrelse og direktøren på tids-punktet for tiltrædelse af deres hverv eller stilling, opfylde visse krav til egnethed og hæderlighed, ligesomder kan gribes ind over en direktør, som ikke længere opfylder kravene.Det er hensigten, at den nye affattelse af bestemmelsen for det første skal præcisere, at der er tale om krav,som ledelsespersonerne løbende skal leve op til, hvilket understøttes af, at det i bestemmelsens stk. 4 (senedenfor) er præciseret, at et ledelsesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i stk. 2 angivneforhold (gengivet umiddelbart nedenfor) både, når vedkommende indtræder i sin stilling eller sit hverv, ogherefter løbende.For det andet bliver det med lovforslaget præciseret, at hensynet til den finansielle sektor skal indgå i densamlede vurdering af, om vedkommende opfylder egnet- og hæderlighedsbetingelserne i stk. 2.Et medlem af bestyrelsen og direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) skal, jf.stk. 1,have fyl-destgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direk-tøren tiltræder hvervet eller stillingen. Der stilles som hidtil ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske ellerpraktiske krav, personen skal opfylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller etmedlemskab af bestyrelsen. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant teoretisk uddannelse,om vedkommende har haft ansættelse indenfor den finansielle sektor, og om vedkommende har ledelseserfa-ring.Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør.Vurderingen § 23 a er knyttet til posten i ATP. Det er således muligt, at en person på baggrund af dennesuddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring, opfylder kravet om fyldestgørende erfaring tilat lede en finansiel virksomhed, men at det ikke gør sig gældende i forhold til en direktørpost i ATP. Derforkan man som udgangspunkt ikke tage sin vurdering med sig fra en finansiel virksomhed til en anden. Hidtilhar Finanstilsynet fulgt en praksis, hvor man som udgangspunkt kun blev vurderet en gang. Tilsynet harimidlertid ændret denne praksis, således at der skal ske en fornyet vurdering i forbindelse med en direktørsjobskifte.Kravene i dette stykke finder anvendelse på bestyrelsesmedlemmer og direktøren i ATP.Efterstk. 2, nr. 1,kan et bestyrelsesmedlem og en direktør ikke indtræde i sin stilling eller hverv, hvis denpågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielleområde, ligesom man må forlade sin stilling eller sit hverv, hvis man bliver pålagt strafansvar for sådanneovertrædelser, efter at man er udnævnt. Finanstilsynet kan i medfør af § 27, stk. 4, påbyde ATP at afsættedirektøren, hvis vedkommende ikke selv fratræder sin stilling.I vurderingen af om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende ikke kan udnævnes, hen-holdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgendemisbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde,at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvisbestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Fi-nanstilsynets side. Allerede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktøren efter Finanstilsynets praksis pligttil at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesfor-brydelser og andre strafbare formuekrænkelser eller kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. Hertil kom-mer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andre overtrædelser af lovgivning af relevans for ATP.Det kan eksempelvis være overtrædelser af strafbelagte bestemmelser i skattelovgivningen.Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren haraccepteret et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette ligeledes kunne begrunde Finanstilsynets indgriben.

Efternr. 2kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlemeller direktør, dersom den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, harindgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, eller dette sker,mens vedkommende bestrider sit hverv eller stilling. Bestemmelsen indebærer, at reglerne finder anvendelse,uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger vedkommendebefinder sig.Efternr. 3kan Finanstilsynet nægte en person at indtræde i ledelsen af ATP eller gribe ind over for et le-delsesmedlem, dersom den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende ejer ellerhvori den pågældende deltager i driften, har påført ATP tab eller risiko for tab. Det samme gør sig gældende,hvis en person, uden direkte at eje eller deltage den formelle ledelse af en tabsgivende virksomhed, har væ-sentlig indflydelse på denne. Væsentlig indflydelse kan foreligge i de situationer, hvor en person ikke per-sonligt ejer virksomheden men har et nært forhold til ejeren og indflydelse på virksomheden qua denne for-bindelse, fx. hvis det formelt er en ægtefælle, som ejer virksomheden.Det vil således være problematisk, hvis en person, hvis engagement har påført ATP tab eller bragt ATP irisiko for at lide tab, samtidig deltager i ledelsen af fonden, idet det antages, at den pågældende ikke vil værei stand til at foretage tilstrækkelig objektive vurderinger. Samtidig må det antages, at bestyrelsen vil værefriere stillet ved behandlingen af et forretningsmæssigt forhold, når det ikke vedrører en bestyrelseskollegaeller en direktør.Der skal være tale om forhold som vedrører personen selv eller selskaber, som vedkommende har en per-sonlig økonomiske interesse i. Det forhold, at eksempelvis et bestyrelsesmedlem også har en bestyrelsesposti en anden virksomhed, som ATP har et forretningsmæssigt mellemværende med, og som har medført tab forATP, er som udgangspunkt i sig selv ikke nok til at vedkommende ikke er egnet og hæderlig.Bestemmelsen tænkes anvendt i situationer, hvor et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke er i stand til atopfylde sine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og herved påfører foreningen tab ellerudsætter denne for en tabsrisiko. Der anlægges i disse tilfælde en konkret vurdering af årsagen hertil.Inr. 4foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne gribe ind over for et medlem af bestyrelseneller direktionen, dersom den pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der er grund til at anta-ge, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørens privateøkonomi er i en sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af denoverordnede ledelse af ATP. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes, at vedkommende har restan-cer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende.Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomhe-der, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet.Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor tilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle den på-gældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således værepersoner, fx. advokater og andre »professionelle« bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drivevirksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukkevirksomheden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme en person tilskade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet har en viden om, at den pågældende enten isin tidligere virksomhed har opført sig på en sådan måde, at der er risiko for, at hvervet eller stillingen sombestyrelsesmedlem eller direktør ikke vil blive varetaget på betryggende vis, eller at ledelsen af ATP nu fo-regår på en måde, som ikke er betryggende.Der tænkes eksempelvis på situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overhol-delse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været årsag til problemer ide virksomheder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direk-tør.

Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af ATP sker på betryggende vis og gribe ind,hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet til skade for ordningen. Det kan eksempelvis være tilfældet,hvis ATPs ledelse ikke har sikret en ordentlig styring, har undladt at efterleve krav om god administrativpraksis og regnskabspraksis, eller har undladt at iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kom-mer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet ATP, eller der er risiko for,at dette vil ske.Det er hensigten med den nye affattelse af stk. 2, nr. 4, at sikre, at Finanstilsynet, hvis det i forbindelse meddets inspektioner bliver bekendt med, at en virksomhed drives på en risikopræget og ledelsesmæssig mangel-fuld måde, skal tage stilling til, om medlemmerne i virksomhedens ledelse lever op til kravet i bestemmelsen.Det er ligeledes hensigten, at der fremover er mulighed for at tillægge hensynet til tilliden til den finansiellesektor og dermed hensynet til at bevare den finansielle stabilitet, større betydning, når det skal vurderes omet indgreb overfor et siddende ledelsesmedlem er proportionalt i forhold til de forsømmelser vedkommendehar udvist, jf. det foreslåede stk. 3.Som noget nyt præciseres det istk. 3,at hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor skalindgå i vurderingen af om en person opfylder kravene i stk. 2. Med det nye stk. 3 præciseres det, det at der iden konkrete vurdering af, om ATPs direktør bør kræves afskediget, skal hensynet til at bevare tilliden tilden finansielle sektor tillægges betydning. En tillid som fordrer, at det ledelsesmæssige råderum er meresnævert for en direktør eller bestyrelsesformanden inden for den finansielle sektor, end for personer, somleder virksomheder i andre brancher.Det har hidtil været således, at man har benyttet den samme proportionalitetsvurdering i forbindelse medindgreb efter reglerne om egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning, som den, der benyttes efterstraffelovens § 78, stk. 2, om personer, som udøver virksomhed, hvortil der kræves en særlig offentlig autori-sation eller godkendelse.Benyttes denne vurdering, indebærer det imidlertid, at det i praksis er stort set umuligt at gribe ind over forledelsesmedlemmer, som har vist sig uegnede til at stå i spidsen for en finansiel virksomhed, men som ikkekan fjernes med henvisning til de mere objektivt konstaterbare kriterier i § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2. Tilsidesæt-telse af det mere skønsprægede krav i § 23 a, stk. 2, nr. 3 og 4, vil som oftest ikke være proportionale efterden nuværende proportionalitetsvurdering i henhold til straffelovens § 79 om rettighedsfrakendelse.Med det nye stk. 3 i § 23 a fastslås det, at hensynet til at opretholde og sikre den fremtidige tillid til den fi-nansielle sektor skal inddrages, når proportionaliteten i et konkret indgreb over for et ledelsesmedlem, somhar tilsidesat de mere skønsmæssige krav i stk. 2, nr. 3 og 4, skal vurderes.Da ledelsessvigt og økonomiske problemer i en enkelt finansiel virksomhed har en afsmittende effekt påhele den finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i ATPkunne have betydning for tilliden til den samlede branche.Istk. 4foreslås det præciseret, at bestyrelsesmedlemmer og direktøren i ATP har pligt til at give Finanstil-synet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold. Pligten består både, når man indtræder i stillingen ellerhvervet, og løbende under udøvelsen. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgi-vet konkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældssanering, eller at der er rejstsigtelse mod vedkommende.Indtræder der således forhold, som er af betydning for vurderingen af om kravene til egnethed og hæder-lighed i stk. 2 fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person forpligtet til af egen drift at infor-mere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at vurdere om vedkommende fortsat eregnet og hæderlig og i givet fald igangsætte de relevante procedurer.Til nr. 4 (§ 23 b)Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger efter Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forholdtil, hvad der foreslås i relation til § 71, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.§ 23 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås ændret således, at ordene »effektive former forvirksomhedsstyring« i den nuværende bestemmelses nr. 1 flyttes til bestemmelsens indledning og dermed

kommer til at udgøre det overordnede krav i bestemmelsen. De efterfølgende nr. 2-8 udgør de enkelte ho-vedkrav til, hvad der indgår i opfyldelsen af kravet til effektive former for virksomhedsstyring.Nummereringen konsekvensændres, således at nr. 2-5 ændres til nr. 1-4, mens nr. 6-8 fortsætter uændret.Desuden foreslås det at indsætte en ny nr. 5, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension i lighed med fi-nansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed skal have »de ressourcer, der er nødvendigefor den rette gennemførelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter efter denne lov, og anvendedisse hensigtsmæssigt«. Med henvisningen til »aktiviteter efter denne lov« præciseres det, at forslaget ikkeomfatter den virksomhed, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udfører i henhold til anden lovgivning ellerefter aftale, f.eks. administration af opkrævningsordninger eller administration af Lønmodtagernes Garanti-fond, Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Feriekonto m.v.Som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold og Finanstilsynets afgrænsede tilsyns-kompetence indeholder den gældende § 23 b ingen hjemmel til at udstede nærmere regler om disse forhold.På dette punkt adskiller reglerne sig fra lov om finansiel virksomhed, der i § 71 har en hjemmel for Finanstil-synet til at udstede vejledninger. Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Tillægspensions overholdel-se af kravene i bestemmelsen tager udgangspunkt i tilsynets praksis for finansielle virksomheder efter § 71 ilov om finansiel virksomhed – under hensyntagen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold.Dette var også forudsat i bemærkningerne til lov nr. 365 af 19. maj 2004, hvorved § 23 b blev indført.Der foreslås imidlertid indsat et nyt stk. 2, der indeholder en hjemmel for Finanstilsynet til at udstede enbekendtgørelse om forholdene i § 23 b, stk. 1. Indholdet vil tage udgangspunkt i den gældende vejledning forforsikringsselskaber under hensyntagen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold.Da Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter er fastsat i lov og da det ikke er hensigten at ændre påden gældende kompetence- og ansvarsfordeling mellem Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet foreslåsdet, at reglerne efter stk. 2 fastsættes af Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren.Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen af lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 2, der ændresfra en hjemmel til at udstede vejledninger til en hjemmel til at udstede bekendtgørelse. Når Finanstilsynetudsteder bekendtgørelsen efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vil der blive taget udgangspunkt iden gældende praksis efter § 23 b sammenholdt med § 71 i lov om finansiel virksomhed og de eksisterendevejledninger til denne lov – under hensyntagen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold.Til nr. 5 (§ 27, stk. 1, 1. pkt.)Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af §§ 23 og 23 b. Finanstilsynetpåser overholdelsen af § 23, stk. 7-10 og § 23 b, stk. 1.Ligesom efter den gældende lov skal Finanstilsynet alene påse, at der er skriftlige forretningsgange på allede væsentlige aktiviteter, der enten er omfattet af bestemmelserne nævnt i § 27, stk. 1, eller udgør en ikkeuvæsentlig økonomisk risiko for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. bemærkningerne i lov nr. 365 af 19.maj 2004 til ændringen af § 27.Efter den gældende lov påser Finanstilsynet ikke overholdelsen af § 23, stk. 7, om krav til bestyrelsen omat udarbejde en forretningsorden. Dette foreslås ikke ændret, selvom bestemmelsen ændres til § 23, stk. 6.Til nr. 6 (§ 27, stk. 3)Finanstilsynets område for tilsyn har traditionelt for Arbejdsmarkedets Tillægspension omfattet tilsyn medde aktuarmæssige beregninger i kapitel 6, regnskabs- og revisionsreglerne i kapitel 7a og investeringsregler-ne i kapitel 8. Tilsynet har ikke omfattet de øvrige dele af reguleringen for Arbejdsmarkedets Tillægspensi-on, som ligger inden for Beskæftigelsesministeriets område.I 2004 blev tilsynet gjort mere fleksibelt, således at Finanstilsynet har tilsyn med en række af ledelsesreg-lerne i kapitel 7, som er typiske for de finansielle virksomheder, og som har tilknytning til de finansielle ak-tiviteter vedrørende Arbejdsmarkedets Tillægspensions forvaltning af sin aktiv- og passivside. For at undgåtilsyn fra flere myndigheder var der en fælles forståelse for, at Finanstilsynets tilsyn inden for kapitel 7 ikke

ændrede på kompetencedelingen mellem Finanstilsynet og Beskæftigelsesministeriet. Det blev bl.a. udtryktved, at Finanstilsynet ikke kunne fastsætte regler om bestyrelsens forretningsorden, ligesom denne ikke blevomfattet af tilsynet. Desuden blev der ikke dengang indført krav i § 23 b om, at Arbejdsmarkedets Tillægs-pension skulle have de nødvendige ressourcer.Det foreslås at opdele Finanstilsynets sanktionsmuligheder, således at Finanstilsynet på de områder som eromfattet af det gældende tilsyn, fortsat kan give direkte påbud til Arbejdsmarkedets Tillægspension. FinderFinanstilsynet imidlertid, at kravene i § 23 b, stk. 1, nr. 5, om nødvendige ressourcer ikke er overholdt, fore-slås det, at Finanstilsynet i stedet for et direkte påbud får mulighed for efter at have forhandlet med Arbejds-markedets Tillægspension at afgive en indberetning herom til beskæftigelsesministeren.Til nr. 7 (§ 32 a, stk. 1, 2. pkt.)Henvisningen til § 23 a ændres som følge af, at der indsættes et nyt stykke heri, jf. lovforslagets § 9, nr. 3.Til nr. 8 (§ 32 a, stk. 1, 2. pkt.)Det foreslås, at overtrædelse af §§ 23, stk. 7-10, strafsanktioneres på samme måde som den tilsvarende §70 i lov om finansiel virksomhed, dvs. med bøde. Forslaget skal skabe ensartethed på tværs af den finansiellelovgivning, således at det samme forhold kan strafsanktioneres på samme måde i de finansielle love.Den del af den gældende § 23, stk. 6, der vedrører pligten til at ansætte direktøren og det ledende personaleog godkende generelle forskrifter og vejledninger, inden det udsendes til medlemmerne, er ikke strafsanktio-neret i dag. Det samme er tilfældet med den gældende § 23, stk. 7, om bestyrelsens pligt til at udarbejde for-retningsorden. Dette foreslås ikke ændret, selvom kravene nu fremgår af § 23, stk. 11, hhv. stk. 6.Til § 10Til nr. 1 (§ 4 a)Bestemmelsen præciserer de eksisterende krav om egnethed og hæderlighed i lov om LønmodtagernesDyrtidsfond.Som hidtil skal medlemmer af Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) bestyrelse og direktøren på tidspunktetfor tiltrædelse af deres hverv eller stilling, opfylde visse krav til egnethed og hæderlighed, ligesom der kangribes ind over ledelsesmedlemmer, som ikke længere opfylder kravene.Det er hensigten, at den nye affattelse af bestemmelsen for det første skal præcisere, at der er tale om krav,som ledelsespersonerne løbende skal leve op til, hvilket understøttes af, at det i bestemmelsens stk. 4 (senedenfor) er præciseret, at et ledelsesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i stk. 2 angivneforhold (gengivet umiddelbart nedenfor) både, når vedkommende indtræder i sin stilling eller sit hverv, ogherefter løbende.For det andet bliver det med lovforslaget præciseret, at hensynet til den finansielle sektor skal indgå i densamlede vurdering af, om vedkommende opfylder egnet- og hæderlighedsbetingelserne i stk. 2.Et medlem af bestyrelsen og direktøren i LD skal, jf.stk. 1,have fyldestgørende erfaring til at udøve hver-vet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen.Der stilles som hidtil ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav, personen skal opfylde.Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et medlemskab af bestyrelsen. I vurderin-gen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant teoretisk uddannelse, om vedkommende har haft ansættelseindenfor den finansielle sektor og om vedkommende har ledelseserfaring.Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør.Egnet- og hæderlighedsvurderingen efter § 4a er knyttet til posten i LD. Det er således muligt, at en personpå baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring, opfylder kravet om fyl-destgørende erfaring til at lede en finansiel virksomhed, men at det ikke gør sig gældende i forhold til en

direktørpost i LD. Derfor kan man som udgangspunkt ikke tage sin vurdering med sig fra en finansiel virk-somhed til en anden. Hidtil har Finanstilsynet fulgt en praksis, hvor man som udgangspunkt kun blev vurde-ret en gang. Tilsynet har imidlertid ændret denne praksis, således at der skal ske en fornyet vurdering i for-bindelse med en direktørs jobskifte.Kravene i dette stykke finder anvendelse på bestyrelsesmedlemmer og direktøren i LD.Efterstk. 2, nr. 1,kan et bestyrelsesmedlem og direktøren ikke indtræde i sin stilling eller hverv, hvis denpågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielleområde, ligesom man må forlade sin stilling eller sit hverv, hvis man bliver pålagt strafansvar for sådanneovertrædelser, efter at man er udnævnt. Finanstilsynet kan i medfør af § 10, stk. 4, påbyde LD at afsætte di-rektøren, hvis vedkommende ikke selv fratræder sin stilling. Ligesom tilsynet kan meddele den minister, somhar udnævnt et bestyrelsesmedlem, at vedkommende efter tilsynets opfattelse ikke længere opfylder kravenetil egnethed og hæderlighed. Det vil herefter være op til den pågældende minister at tage stilling, om besty-relsesmedlemmet kan fortsætte på sin post.I vurderingen af om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende ikke kan udnævnes, hen-holdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgendemisbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde,at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvisbestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Fi-nanstilsynets side. Allerede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktøren efter Finanstilsynets praksis pligttil at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesfor-brydelser og andre strafbare formuekrænkelser eller kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. Hertil kom-mer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andre overtrædelser af lovgivning af relevans for Lønmod-tagernes Dyrtidsfond. Det kan eksempelvis være overtrædelser af strafbelagte bestemmelser i skattelovgiv-ningen.Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren haraccepteret et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette ligeledes kunne begrunde Finanstilsynets indgriben.Efternr. 2kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlemeller direktør, dersom den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, harindgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, eller dette sker,mens vedkommende bestrider sit hverv eller stilling. Bestemmelsen indebærer, at reglerne finder anvendelseuanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger vedkommendebefinder sig.Efternr. 3kan Finanstilsynet nægte en person at indtræde i ledelsen af LD eller gribe ind over for et ledel-sesmedlem, dersom den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende ejer ellerhvori den pågældende deltager i driften, har påført LD tab eller risiko for tab. Det samme gør sig gældende,hvis en person, uden direkte at eje eller deltage den formelle ledelse af en tabsgivende virksomhed, har væ-sentlig indflydelse på denne. Væsentlig indflydelse kan foreligge i de situationer, hvor en person ikke per-sonligt ejer virksomheden men har et nært forhold til ejeren og indflydelse på virksomheden qua denne for-bindelse, fx. hvis det formelt er en ægtefælle, som ejer virksomheden.Det vil således være problematisk, hvis en person, hvis engagement har påført LD tab eller bragt LD risikofor at lide tab, samtidig deltager i ledelsen af fonden, idet det antages, at den pågældende ikke vil være istand til at foretage tilstrækkelig objektive vurderinger. Samtidig må det antages, at bestyrelsen vil være frie-re stillet ved behandlingen af et forretningsmæssigt forhold, når det ikke vedrører en bestyrelseskollega elleren direktør.Der skal være tale om forhold som vedrører personen selv eller selskaber, som vedkommende har en per-sonlig økonomiske interesse i. Det forhold, at eksempelvis et bestyrelsesmedlem også har en bestyrelsespost

i en anden virksomhed, som LD har et forretningsmæssigt mellemværende med, og som har medført tab forLD, er som udgangspunkt i sig selv ikke nok til at vedkommende ikke er egnet og hæderlig.Bestemmelsen tænkes anvendt i situationer, hvor et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke er i stand til atopfylde sine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og herved påfører foreningen tab ellerudsætter denne for en tabsrisiko. Der anlægges i disse tilfælde en konkret vurdering af årsagen hertil.Inr. 4foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne gribe ind over for et medlem af bestyrelseneller direktionen, dersom den pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der er grund til at anta-ge, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørens privateøkonomi er i en sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af denoverordnede ledelse af LD. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes, at vedkommende har restan-cer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende.Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomhe-der, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet.Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor tilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle den på-gældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således værepersoner, fx. advokater og andre »professionelle« bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drivevirksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukkevirksomheden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme en person tilskade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet har en viden om, at den pågældende enten isin tidligere virksomhed har opført sig på en sådan måde, at der er risiko for, at hvervet eller stillingen sombestyrelsesmedlem eller direktør ikke vil blive varetaget på betryggende vis, eller at ledelsen af LD nu fore-går på en måde, som ikke er betryggende.Der tænkes eksempelvis på situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overhol-delse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været årsag til problemer ide virksomheder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direk-tør.Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af LD sker på betryggende vis og gribe ind,hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet til skade for virksomheden. Det kan eksempelvis være tilfældet,hvis LDs ledelse ikke har sikret en ordentlig styring, har undladt at efterleve krav om god administrativ prak-sis og regnskabspraksis, eller har undladt at iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kommerandre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet LD, eller der er risiko for, atdette vil ske.Det er hensigten med den nye affattelse af stk. 2, nr. 4, at sikre, at Finanstilsynet, hvis det i forbindelse meddets inspektioner bliver bekendt med, at en virksomhed drives på en risikopræget og ledelsesmæssig mangel-fuld måde, skal tage stilling til, om medlemmerne i virksomhedens ledelse lever op til kravet i bestemmelsen.Det er ligeledes hensigten, at der fremover er mulighed for at tillægge hensynet til tilliden til den finansiellesektor og dermed hensynet til at bevare den finansielle stabilitet, større betydning, når det skal vurderes omet indgreb overfor et siddende ledelsesmedlem er proportionalt i forhold til de forsømmelser vedkommendehar udvist, jf. det foreslåede stk. 3.Som noget nyt præciseres det istk. 3,at hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor skalindgå i vurderingen af om en person opfylder kravene i stk. 2. Med det nye stk. 3 præciseres det, at i denkonkrete vurdering af, om LDs direktør bør kræves afskediget, skal hensynet til at bevare tilliden til den fi-nansielle sektor tillægges betydning. En tillid som fordrer, at det ledelsesmæssige råderum er mere snævertfor en direktør i et pengeinstitut eller bestyrelsesformanden i et forsikringsselskab, end for personer, somleder virksomheder i andre brancher.Det har hidtil været således, at man har benyttet den samme proportionalitetsvurdering i forbindelse medindgreb efter reglerne om egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning, som den, der benyttes efter

straffelovens § 78, stk. 2, om personer, som udøver virksomhed, hvortil der kræves en særlig offentlig autori-sation eller godkendelse.Benyttes denne vurdering, indebærer det imidlertid, at det i praksis er stort set umuligt at gribe ind over forledelsesmedlemmer, som har vist sig uegnede til at stå i spidsen for en finansiel virksomhed, men som ikkekan fjernes med henvisning til de mere objektivt konstaterbare kriterier i § 4 a, stk. 2, nr. 1 og 2. Tilsidesæt-telse af det mere skønsprægede krav i § 4 a, stk. 2, nr. 3 og 4, vil som oftest ikke være proportionale efter dennuværende proportionalitetsvurdering i henhold til straffelovens § 79 om rettighedsfrakendelse.Med det nye stk. 3 i § 4 a fastslås det, at hensynet til at opretholde og sikre den fremtidige tillid til den fi-nansielle sektor skal inddrages, når proportionaliteten i et konkret indgreb over for et ledelsesmedlem, somhar tilsidesat de mere skønsmæssige krav i stk. 2, nr. 3 og 4, skal vurderes.Da ledelsessvigt og økonomiske problemer i en enkelt finansiel virksomhed har en afsmittende effekt påhele den finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i LDkunne have betydning for tilliden til den samlede branche. Man kan således ikke, blot fordi der er tale om envirksomhed, som alene beskæftiger sig med et begrænset område, udlede, at ledelsessvigt ikke har betydningfor tilliden til den samlede finansielle sektor.Istk. 4foreslås det præciseret, at bestyrelsesmedlemmer og direktøren i LD har pligt til at give Finanstilsy-net oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold. Pligten består både, når man indtræder i stillingen eller hver-vet, og løbende under udøvelsen. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgivetkonkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun har søgt gældsanering, eller at der er rejst sigtelsemod vedkommende.Indtræder der således forhold, som er af betydning for vurderingen af om kravene til egnethed og hæder-lighed i stk. 2 fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person forpligtet til af egen drift at infor-mere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at vurdere, om vedkommende fortsat eregnet og hæderlig og givet fald igangsætte de relevante procedurer.Til nr. 2 (§ 4 b)Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold til, hvadder foreslås i relation til § 70, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Af den gældende § 4 b følger alene, at bestyrelsen har pligt til at udfærdige skriftlige retningslinjer for fon-dens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktøren fastlægges.Den foreslåede § 4 b, stk. 1-4, indeholder krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion. Detteomfatter løbende stillingtagen til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds risikoprofil og politikker m.v. Samtidig in-deholder bestemmelserne krav til bestyrelsens fastlæggelse af retningslinjer til direktøren og til direktørensrapportering til bestyrelsen om fondens risici. Endelig indeholder de krav til bestyrelsens opfølgning på, omrisikoprofil og politikker følges i fonden og til, at bestyrelsen træffer de fornødne forholdsregler, hvis risiko-profil og politikker ikke længere er forsvarlige.Bestyrelsen skal efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, identificere og kvantificere de væsentlige risici, som fon-den påtager sig dels ved sine aktiviteter, dels ved sin indretning. Bestyrelsen skal herunder træffe beslutningom fondens risikoprofil, der er den overordnede ramme for, hvilke og hvor store risici fonden ønsker at påta-ge sig. Eksempelvis skal bestyrelsen bl.a. fastlægge, hvilke og hvor store markedsrisici, fonden vil påtagesig.Ud fra den fastlagte risikoprofil skal bestyrelsen efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, fastlægge politikker m.v.for de væsentlige aktiviteter og tilknyttede risici under hensyntagen til samspillet mellem disse. Med politik-ker menes principper for, hvordan virksomheden skal drives, for at risikoprofilen kan overholdes.Kravet i forslaget til ændringen af lov om finansiel virksomhed § 70, stk. 1, nr. 1, om at fastlægge hvilkehovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal udføre, indføres ikke her.Det anses ikke for at være nødvendigt, da fondens opgaver er opregnet i lovgivningen.

Efter det foreslåede stk. 2 skal bestyrelsen udarbejde skriftlige retningslinjer til direktøren. Dette skal skepå grundlag af bestyrelsens overvejelser og beslutninger om risikoprofil og politikker. Beslutningen om ret-ningslinjerne til direktøren skal blandt andet indeholde de kvantitative og kvalitative rammer, inden for hvil-ke direktøren kan agere. Såvel de kvantitative som de kvalitative rammer skal være kontrollerbare sådan, atdet er muligt for direktøren at kontrollere og for bestyrelsen at følge op på, om rammerne overholdes. Somen integreret del af fastsættelsen af rammerne skal bestyrelsen tage stilling til, efter hvilke principper risiciskal opgøres, således at der ikke er tvivl om, hvad rammerne indebærer. Samtidig skal bestyrelsen beslutte,hvilke typer af dispositioner, direktøren kan træffe på egen hånd, og hvilke dispositioner, der kræver besty-relsens godkendelse. Dette skal sikre, at væsentlige dispositioner, der efter fondens forhold er af usædvanligart eller af stor betydning, vurderes eksplicit af bestyrelsen i forhold til fondens risikoprofil og politikker.Som et led i bestyrelsens forpligtelse til løbende at overvåge såvel Lønmodtagernes Dyrtidsfonds risicisom direktørens udførelse af sine opgaver skal bestyrelsen i retningslinjerne til direktøren også tage stillingtil omfanget af direktørens forpligtelser til at rapportere til bestyrelsen. Rapporteringen skal omfatte båderetningslinjernes rammer og de grænser, der er fastsat i lovgivningen, for eksempel placeringsgrænserne ilovens §§ 6-6 e. Reglen indebærer, at direktøren forpligtes til at rapportere til bestyrelsen, hvis der er vilkår iLønmodtagernes Dyrtidsfond eller på de finansielle markeder, der indebærer, at den af bestyrelsen fastlagterisikoprofil m.v. ikke længere kan overholdes, også selvom direktøren følger retningslinjerne.De foreslåede stk. 1 og 2 indebærer, at bestyrelsens skriftlige retningslinjer til direktøren ikke som i dengældende § 4 b alene skal omfatte de væsentligste aktivitetsområder, men derimod skal omfatte alle væsent-lige aktiviteter og tilknyttede risici. Dette er i overensstemmelse med tilsynets generelle praksis og sikrer, atkun uvæsentlige aktiviteter kan udelades af bestyrelsens stillingtagen efter den foreslåede § 4 b, stk. 1-4.Medmindre der er tale om aktiviteter, som bestyrelsen ikke kan uddelegere til direktøren, afgør bestyrelsendog selv, om en aktivitet uddelegeres fuldt ud til direktøren eller kun delvist.Bestyrelsen skal løbende sikre sig, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond drives forsvarligt, hvilket fremgår afforslagets stk. 3 og 4. Bestyrelsen skal efter forslagets stk. 3 tage stilling til, om risikoprofilen og de af besty-relsen vedtagne politikker m.v. på passende måde er implementeret i fondens drift. Efter forslagets stk. 4 skalbestyrelsen vurdere, om direktøren overholder de retningslinjer, som bestyrelsen har givet direktøren, idetdette er en væsentlig forudsætning for, at fonden drives forsvarligt. Såfremt direktøren ikke overholder ret-ningslinjerne, skal bestyrelsen træffe de nødvendige forholdsregler, som i praksis vil afhænge af karakterenaf den manglende overholdelse.Efter forslagets stk. 3 skal bestyrelsen desuden forholde sig til, om den valgte risikoprofil er forsvarlig set ilyset af blandt andet de organisatoriske forhold, de forhåndenværende ressourcer, herunder særligt kapital oglikviditet, aktiviteternes art og kompleksitet samt markedsforholdene. Denne vurdering vil i stort omfangvære fremadrettet. Eksempelvis skal bestyrelsen sikre sig, at der er tilstrækkelige medarbejderressourcer ogsystemmæssige ressourcer til at håndtere aktivitetsomfanget.Bestyrelsen skal ligeledes vurdere, om de fastlagte politikker er hensigtsmæssige til at sikre, at fondens ri-sici til stadighed kan holdes inden for den ønskede risikoprofil.Hvor ofte der skal fortages revurdering af risikoprofil og politikker, afhænger af den konkrete situation.Normalt vil revurderingen skulle ske mindst en gang om året, men i perioder med større ændringer i Løn-modtagernes Dyrtidsfonds forhold og/eller markedsforholdene vil revurderingen muligvis skulle foretageshyppigere.En revurdering behøver ikke nødvendigvis føre til ændringer, men bestyrelsen skal sikre sig, at risikoprofilog politikker fortsat er betryggende. Såfremt bestyrelsen skønner, at risikoprofil og politikker ikke er hen-sigtsmæssige, skal bestyrelsen foretage en fornyet fastlæggelse heraf, samt om nødvendigt revurdere fondensaktiviteter og retningslinjerne til direktøren.Kravene i henhold til den foreslåede § 4 b, stk. 1-4, indebærer ikke krav om en bestemt procedure for be-styrelsens stillingtagen til de i bestemmelserne omhandlede forhold, men indebærer krav om, at bestyrelsensikrer sig, at der er overensstemmelse mellem, hvad fonden vil og kan gøre.

Som følge af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold og Finanstilsynets afgrænsede tilsynskompe-tence indeholder den gældende lov – modsat lov om finansiel virksomhed – ingen hjemmel for Finanstilsynettil at udstede nærmere regler om bestyrelsens pligt efter § 4 b til at udstede skriftlige retningslinjer. Detteforeslås ændret med et nyt stk. 5.Finanstilsynets praksis på disse områder afspejler udviklingen i den finansielle sektor og de internationalestandarder for god selskabsledelse. Der tænkes her især på standarder, der er vedtaget af de internationalesamarbejdsorganisationer for finansielle tilsyn. For ligesom overfor den øvrige finansielle sektor at kunnefastsætte mere detaljerede krav og for løbende at kunne tilpasse bestemmelsens indhold til de krav, som om-verden stiller til bestyrelserne i den finansielle sektor, herunder Lønmodtagernes Dyrtidsfond, foreslås det istk. 5, at der gives Finanstilsynet en bemyndigelse til at kunne udstede en bekendtgørelse for Lønmodtager-nes Dyrtidsfond om de i stk. 1-4 omhandlede forhold.Da Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiviteter er fastsat i lov og da det ikke er hensigten at ændre på dengældende kompetence- og ansvarsfordeling mellem Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet foreslås det,at reglerne efter stk. 5 fastsættes af Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren.Bekendtgørelsen kan bl.a. indeholde krav til fastlæggelse af risikoprofil, herunder hvilke risikotyper, dersom minimum skal være taget stilling til. Det kan også fremgå, på hvilke områder der som minimum skalvære politikker, og hvad disse politikker skal indeholde. Der kan derudover være krav til retningslinjerne tildirektøren og bestemmelser om forhold i forbindelse med den løbende vurdering af, om LønmodtagernesDyrtidsfond drives forsvarligt.En række af kravene vil svare til, hvad der i dag er udmøntet i de vejledninger, som Finanstilsynet har ud-arbejdet med hjemmel i lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 2.Forslaget svarer således med de nødvendige tilpasninger efter Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige for-hold til, hvad der foreslås i relation til § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Til nr. 3 (§ 4 c)Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger efter Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold til,hvad der foreslås i relation til § 71, stk. 1og 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.§ 4 c i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond foreslås ændret således, at ordene »effektive former for virk-somhedsstyring« i den nuværende bestemmelses nr. 1 flyttes til bestemmelsens indledning og dermed kom-mer til at udgøre det overordnede krav i bestemmelsen. De efterfølgende nr. 2 til 8 udgør de enkelte hoved-krav til, hvad der indgår i opfyldelsen af kravet til effektive former for virksomhedsstyring.Nummereringen i stk. 1 konsekvensændres, således at nr. 2-5 ændres til nr. 1-4, mens nr. 6-8 fortsætteruændret.Desuden foreslås det at indsætte en ny nr. 5, hvorefter Lønmodtagernes Dyrtidsfond i lighed med finansiel-le virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed skal have »de ressourcer, der er nødvendige for denrette gennemførelse af fondens virksomhed, og anvende disse hensigtsmæssigt«.Som følge af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold og Finanstilsynets afgrænsede tilsynskompe-tence indeholder den gældende § 4 c ingen hjemmel til at udstede nærmere regler om disse forhold. På dettepunkt adskiller reglerne sig fra lov om finansiel virksomhed, der i § 71 har en hjemmel for Finanstilsynet tilat udstede vejledninger. Finanstilsynets vurdering af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds overholdelse af kravene ibestemmelsen tager udgangspunkt i tilsynets praksis for finansielle virksomheder efter § 71 i lov om finan-siel virksomhed – under hensyntagen til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold. Dette var også for-udsat i bemærkningerne til lov nr. 365 af 19. maj 2004, hvorved § 4 c blev indført.Der foreslås indsat et nyt stk. 2, der indeholder en hjemmel for Finanstilsynet til at udstede en bekendtgø-relse om forholdene omfattet af § 4 c.Da Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiviteter er fastsat i lov, og da det ikke er hensigten at ændre på dengældende kompetence- og ansvarsfordeling mellem Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet, foreslås det,at reglerne efter stk. 2 fastsættes af Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen af lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 2, der ændresfra at være en hjemmel til at udstede vejledninger til at være en hjemmel til at udstede bekendtgørelse. NårFinanstilsynet udsteder bekendtgørelsen efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil der blive taget ud-gangspunkt i den gældende praksis efter § 4 c sammenholdt med § 71 i lov om finansiel virksomhed og deeksisterende vejledninger til denne lov – under hensyntagen til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige for-hold.Til nr. 4 (§ 10, stk. 3)Finanstilsynets område for tilsyn har traditionelt for Lønmodtagernes Dyrtidsfond omfattet tilsyn med in-vesteringsreglerne i kapitel 4 og regnskabs- og revisionsreglerne i kapitel 5. Tilsynet har ikke omfattet deøvrige dele af reguleringen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som ligger inden for Beskæftigelsesministeri-ets område.I 2004 blev tilsynet gjort mere fleksibelt, således at Finanstilsynet har tilsyn med en række af ledelsesreg-lerne i kapitel 3, som er typiske for de finansielle virksomheder, og som har tilknytning til de finansielle ak-tiviteter vedrørende Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forvaltning af sin aktiv- og passivside. For at undgå tilsynfra flere myndigheder var der endvidere en fælles forståelse for, at Finanstilsynets tilsyn inden for kapitel 3ikke ændrede på kompetencedelingen mellem Finanstilsynet og Beskæftigelsesministeriet. Det blev bl.a.udtrykt ved, at Finanstilsynet ikke kunne fastsætte regler om bestyrelsens forretningsorden, ligesom denneikke blev omfattet af tilsynet. Desuden blev der ikke dengang indført krav i § 4 c om, at LønmodtagernesDyrtidsfond skulle have de nødvendige ressourcer.Det foreslås at opdele Finanstilsynets sanktionsmuligheder, således at Finanstilsynet, på de områder som eromfattet af det gældende tilsyn, fortsat kan give direkte påbud til Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Finder Fi-nanstilsynet imidlertid, at kravene i § 4 c, stk. 1, nr. 5, om nødvendige ressourcer ikke er overholdt, foreslåsdet, at Finanstilsynet i stedet for et direkte påbud får mulighed for efter at have forhandlet med Arbejdsmar-kedets Tillægspension at afgive en indberetning herom til beskæftigelsesministeren.Til nr. 5 (§ 14 a, stk. 1, 1. pkt.)Derudover ændres henvisningen til § 4 a som konsekvens af, at der indsættes et nyt stykke heri, jf. lovfors-lagets § 10, nr. 1.Til nr. 6 (§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.)Overtrædelse af § 4 b om bestyrelsens pligt til at udstede skriftlige retningslinjer, hvori arbejdsdelingenmellem bestyrelsen og direktøren fastlægges, er efter den gældende lov ikke strafsanktioneret. Det sammegælder overtrædelse af kravene i § 4 c, nr. 5-8, om en række nærmere angivne procedurer og kontrolforan-staltninger. Derimod er overtrædelse af § 4 c, nr. 1-4 strafsanktioneret.For at harmonisere § 14 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med § 373, stk. 2, i lov om finansiel virk-somhed foreslås det at ændre straffebestemmelsen. Det foreslås således, at overtrædelse af § 4 b, stk. 1-4, og§ 4 c, stk. 1, strafsanktioneres på samme måde som de tilsvarende §§ 70-71 i lov om finansiel virksomhed,dvs. med bøde.Til § 11Til nr. 1 (§ 62)Bestemmelsen præciserer de eksisterende krav om egnethed og hæderlighed i lov om arbejdsskadesikring.Som hidtil skal medlemmer af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) bestyrelse og direktørenpå tidspunktet for tiltrædelse af deres hverv eller stilling, opfylde visse krav til egnethed og hæderlighed,ligesom der kan gribes ind over ledelsesmedlemmer, som ikke længere opfylder kravene.

Det er hensigten, at den nye affattelse af bestemmelsen for det første skal præcisere, at der er tale om krav,som ledelsespersonerne løbende skal leve op til, hvilket understøttes af, at det i bestemmelsens stk. 4 (senedenfor) er præciseret, at et ledelsesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i stk. 2 angivneforhold (gengivet umiddelbart nedenfor) både, når vedkommende indtræder i sin stilling eller sit hverv, ogherefter løbende.For det andet bliver det med lovforslaget præciseret, at hensynet til den finansielle sektor skal indgå i densamlede vurdering af, om vedkommende opfylder egnet- og hæderlighedsbetingelserne i stk. 2.Et medlem af bestyrelsen og direktøren i AES skal, jf.stk. 1,have fyldestgørende erfaring til at udøvehvervet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillin-gen. Der stilles som hidtil ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav, personen skalopfylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et medlemskab af bestyrelsen,samt af hvilken virksomhed, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant teore-tisk uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse indenfor den finansielle sektor og om vedkommendehar ledelseserfaring.Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør.Vurderingen efter § 62 er knyttet til posten i AES. Det er således muligt, at en person på baggrund af den-nes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring, opfylder kravet om fyldestgørende erfaringtil at lede en finansiel virksomhed, men at det ikke gør sig gældende i forhold til en direktørpost i AES. Der-for kan man som udgangspunkt ikke tage sin vurdering med sig fra en finansiel virksomhed til en anden.Hidtil har Finanstilsynet fulgt en praksis, hvor man som udgangspunkt kun blev vurderet en gang. Tilsynethar imidlertid ændret denne praksis, således at der skal ske en fornyet vurdering i forbindelse med en direk-tørs jobskifte.Kravene i dette stykke finder anvendelse på bestyrelsesmedlemmer og direktøren i AES.Efterstk. 2, nr. 1,kan et bestyrelsesmedlem og en direktør ikke indtræde i sin stilling eller hverv, hvis denpågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielleområde, ligesom man må forlade sin stilling eller sit hverv, hvis man bliver pålagt strafansvar for sådanneovertrædelser, efter at man er udnævnt. Finanstilsynet kan i medfør af § 71, stk. 4 at påbyde AES at afsættedirektøren, hvis vedkommende ikke selv fratræder sin stilling. Ligesom tilsynet kan meddele den organisati-on, som har udpeget et bestyrelsesmedlem, at vedkommende efter tilsynets opfattelse ikke længere opfylderkravene til egnethed og hæderlighed. Det vil herefter være op til den pågældende organisation at tage stilling,om bestyrelsesmedlemmet kan fortsætte på sin post.I vurderingen af om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende ikke kan udnævnes, hen-holdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgendemisbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde,at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvisbestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Fi-nanstilsynets side. Allerede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktøren efter Finanstilsynets praksis pligttil at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesfor-brydelser og andre strafbare formuekrænkelser eller kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. Hertil kom-mer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andre overtrædelser af lovgivning af relevans for AES.Det kan eksempelvis være overtrædelser af strafbelagte bestemmelser i skattelovgivningen.Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren haraccepteret et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette ligeledes kunne begrunde Finanstilsynets indgriben.Efternr. 2kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlemeller direktør, dersom den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, harindgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, eller dette sker,mens vedkommende bestrider sit hverv eller stilling. Bestemmelsen indebærer, at reglerne finder anvendelse,

uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger vedkommendebefinder sig.Efternr. 3kan Finanstilsynet nægte en person at indtræde i ledelsen af AES eller gribe ind over for et le-delsesmedlem, dersom den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende ejer ellerhvori den pågældende deltager i driften, har påført AES tab eller risiko for tab. Det samme gør sig gældende,hvis en person, uden direkte at eje eller deltage den formelle ledelse af en tabsgivende virksomhed, har væ-sentlig indflydelse på denne. Væsentlig indflydelse kan foreligge i de situationer, hvor en person ikke per-sonligt ejer virksomheden men har et nært forhold til ejeren og indflydelse på virksomheden qua denne for-bindelse, fx. hvis det formelt er en ægtefælle, som ejer virksomheden.Det vil således være problematisk, hvis en person, hvis engagement har påført AES tab eller bragt AES irisiko for at lide tab, samtidig deltager i ledelsen af ordningen, idet det antages, at den pågældende ikke vilvære i stand til at foretage tilstrækkelig objektive vurderinger. Samtidig må det antages, at bestyrelsen vilvære friere stillet ved behandlingen af et forretningsmæssigt forhold, når det ikke vedrører en bestyrelseskol-lega eller en direktør.Der skal være tale om forhold som vedrører personen selv eller selskaber, som vedkommende har en per-sonlig økonomiske interesse i. Det forhold, at eksempelvis et bestyrelsesmedlem også har en bestyrelsesposti en anden virksomhed, som AES har et forretningsmæssigt mellemværende med, og som har medført tab forAES, er som udgangspunkt i sig selv ikke nok til, at vedkommende ikke er egnet og hæderlig.Bestemmelsen tænkes anvendt i situationer, hvor et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke er i stand til atopfylde sine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og herved påfører foreningen tab ellerudsætter denne for en tabsrisiko. Der anlægges i disse tilfælde en konkret vurdering af årsagen hertil.Inr. 4foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne gribe ind over for et medlem af bestyrelseneller direktionen, dersom den pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der er grund til at anta-ge, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørens privateøkonomi er i en sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af denoverordnede ledelse af AES. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes, at vedkommende har restan-cer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende.Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomhe-der, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet.Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor tilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle den på-gældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således værepersoner, fx. advokater og andre »professionelle« bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drivevirksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukkevirksomheden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme en person tilskade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet har en viden om, at den pågældende enten isin tidligere virksomhed har opført sig på en sådan måde, at der er risiko for, at hvervet eller stillingen sombestyrelsesmedlem eller direktør ikke vil blive varetaget på betryggende vis, eller at ledelsen af AES foregårpå en måde, som ikke er betryggende.Der tænkes eksempelvis på situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overhol-delse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer, har været årsag til problemer ide virksomheder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direk-tør.Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af AES sker på betryggende vis og gribe ind,hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet til skade for ordningen. Det kan eksempelvis være tilfældet,hvis AES ledelse ikke har sikret en ordentlig styring, har undladt at efterleve krav om god administrativpraksis og regnskabspraksis, eller har undladt at iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kom-

mer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet AES, eller der er risiko for,at dette vil ske.Det er hensigten med den nye affattelse af stk. 2, nr. 4, at sikre, at Finanstilsynet, hvis det i forbindelse meddets inspektioner bliver bekendt med, at en virksomhed drives på en risikopræget og ledelsesmæssig mangel-fuld måde, skal tage stilling til, om medlemmerne i virksomhedens ledelse lever op til kravet i bestemmelsen.Det er ligeledes hensigten, at der fremover er mulighed for at tillægge hensynet til tilliden til den finansiellesektor og dermed hensynet til at bevare den finansielle stabilitet, større betydning, når det skal vurderes omet indgreb overfor et siddende ledelsesmedlem er proportionalt i forhold til de forsømmelser vedkommendehar udvist, jf. det foreslåede stk. 3.Som noget nyt præciseres det istk. 3,at hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor skalindgå i vurderingen af om en person opfylder kravene i stk. 2. Med det nye stk. 3 præciseres det, at i denkonkrete vurdering af, om AES direktør bør kræves afskediget, skal hensynet til at bevare tilliden til denfinansielle sektor tillægges betydning. En tillid som fordrer, at det ledelsesmæssige råderum er mere snævertfor en direktør eller bestyrelsesformanden indenfor den finansielle sektor, end for personer, som leder virk-somheder i andre brancher.Det har hidtil været således, at man har benyttet den samme proportionalitetsvurdering i forbindelse medindgreb efter reglerne om egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning, som den, der benyttes efterstraffelovens § 78, stk. 2, om personer, som udøver virksomhed, hvortil der kræves en særlig offentlig autori-sation eller godkendelse.Benyttes denne vurdering, indebærer det imidlertid, at det i praksis er stort set umuligt at gribe ind over forledelsesmedlemmer, som har vist sig uegnede til at stå i spidsen for en finansiel virksomhed, men som ikkekan fjernes med henvisning til de mere objektivt konstaterbare kriterier i § 62, stk. 2, nr. 1 og 2. Tilsidesæt-telse af det mere skønsprægede krav i § 62, stk. 2, nr. 3 og 4, vil som oftest ikke være proportionale efter dennuværende proportionalitetsvurdering i henhold til straffelovens § 79 om rettighedsfrakendelse.Med det nye stk. 3 i § 62 fastslås det, at hensynet til at opretholde og sikre den fremtidige tillid til den fi-nansielle sektor skal inddrages, når proportionaliteten i et konkret indgreb over for et ledelsesmedlem, somhar tilsidesat de mere skønsmæssige krav i stk. 2, nr. 3 og 4, skal vurderes.Da ledelsessvigt og økonomiske problemer i en enkelt finansiel virksomhed har en afsmittende effekt påhele den finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren, vil ledelsessvigt i AESkunne have betydning for tilliden til den samlede branche. Man kan således ikke, blot fordi der er tale om envirksomhed, som alene beskæftiger sig med et begrænset område, udlede, at ledelsessvigt ikke har betydningfor tilliden til den samlede finansielle sektor.Istk. 4foreslås det præciseret, at bestyrelsesmedlemmer og direktøren i AES har pligt til at give Finanstil-synet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold. Pligten består både, når man indtræder i stillingen ellerhvervet, og løbende under udøvelsen. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgi-vet konkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældsanering, eller at der er rejst sig-telse mod vedkommende.Indtræder der således forhold, som er af betydning for vurderingen af om kravene til egnethed og hæder-lighed i stk. 2 fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person forpligtet til af egen drift at infor-mere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at vurdere, om vedkommende fortsat eregnet og hæderlig og i givet fald igangsætte de relevante procedurer.Til § 12Til nr. 1 (§ 9, stk. 3)Bestemmelsen i § 9, stk. 3, foreslås præciseret, således at det tydeligt fremgår, at Fonden udover at dækkeindskud af provenu af lån med pant i fast ejendom finansieret ved realkreditobligationer også fuldt ud dæk-ker indskud af provenu af lån med pant i fast ejendom finansieret ved særligt dækkede realkreditobligationereller særligt dækkede obligationer indtil 9 måneder fra indsættelsen af beløbet, ved nybyggeri dog indtil 2 år.

Til § 13Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2 og 3.Det foreslås i stk. 2, at ændringerne i lov om betalingstjenester, undtagen ændringerne i reglerne om egnet-hed og hæderlighed, jf. § 4, og ændringerne i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytteog finansiering af terrorisme, jf. § 8, træder i kraft den 1. juni 2010. Ikrafttrædelsestidspunktet er begrundet i,at bestemmelserne om håndhævelse skal være gennemført senest den 1. juni 2010, jf. forordningens artikel13. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte ændringer. Endvidere foreslås det, at ændringerne i § 1,nr. 4, 14, 15, 39, 44-47 og 60, træder i kraft 1. juni 2010. Ændringerne vedrører videreførelsen af overgangs-ordningen, hvorefter virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster tilkreditrisiko og operationel risiko, efter lovens ikrafttræden i 2010 og i 2011 skal have en basiskapital, dermindst udgør 80 pct. af 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de regler, der vargældende den 31. december 2006, samt konsekvensændringer hertil. Den tidligere ikrafttræden end den øvri-ge del af forslaget forslås, for at gøre perioden, hvor overgangsordningen ikke gælder, så kort som mulig.Det foreslås i stk. 3, at ændringen i lovforslagets § 1, nr. 56, der ændrer § 360, skt. 1, i lov om finansielvirksomhed, træder i kraft den 1. januar 2011. Bestemmelsen træder hermed i kraft ved begyndelsen af etbevillingsår.Istk. 3foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 2 og 3,fordi ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer så kan ske samtidig med ikrafttrædelsen af lov nr. 470 af 12.juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber og følgeloven hertil, da ændringsforslagene er en følge af den nyeselskabslov og følgelov.Den foreslåede § 145, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed kan medføre visse økonomiske konsekvenserfor de omfattede virksomheder. Bestemmelsen fastsætter nye regler for, hvor store engagementer virksom-hederne kan have med pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvalt-ningsselskaber. Dette krav om større spredning bør af hensyn til virksomhederne og fleksibiliteten på inter-bankmarkedet først træde i kraft efter udløbet af statsgarantien under bankpakken den 1. oktober 2010.Det foreslås på den baggrund istk. 4at sætte det foreslåede § 145, stk. 2, i kraft den 31. december 2010,hvor bestemmelsen også ifølge CRD II skal være sat i kraft. Med den foreslåede overgangsbestemmelse vilden gældende § 145, stk. 2, videreføres indtil 31. december 2010.Til § 14Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning. Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangs-punkt – dog på nær §§ 2, 6 og 7 – ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og 4.Stk. 2 indebærer for det første, at ændringerne til lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ikkegælder for Færøerne. Dette skyldes, at realkreditområdet er et særanliggende for Færøerne, og at ændringer-ne derfor ikke kan sættes i kraft for Færøerne. Tilsvarende gælder for ændringerne til lov om forsikringsfor-midling samt lov om tilsyn med firmapensionskasser. Derimod gælder lov om realkreditlån og realkreditob-ligationer m.v. direkte for Grønland, og det gør de foreslåede ændringer vedrørende loven dermed også.Det foreslås med stk. 3, at lov om forsikringsformidling samt lov om tilsyn med firmapensionskasser somudgangspunkt ikke gælder for Grønland, jf. dog stk. 4.Det foreslås i stk. 4, at lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjene-ster, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,lov om forsikringsformidling, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om forebyggende foranstaltningermod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om arbejdsskadesikring og lov om en garantifondfor indskydere og investorer helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning med deafvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.Det foreslås i stk. 5, at lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjene-ster, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og lov om en