Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 66
Offentligt
765288_0001.png
765288_0002.png
765288_0003.png
765288_0004.png
765288_0005.png
765288_0006.png
Europaudvalget, ErhvervsudvalgetEU-konsulentenEU-note
Til:Dato:
Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere27. november 2009
Grønbog om sammenkobling af selskabsregistre – KOM(2009) 614
SammenfatningKommissionen har fremlagt en grønbog, som lægger op til diskussionaf om EU-landenes selskabsregistre skal sammenkobles.På baggrund af en gennemgang af de eksisterende ordninger for ud-veksling af information om selskaber kommer Kommissionen med enrække forslag, som har til formål dels at lette adgangen til registrenefor bl.a. at øge gennemsigtigheden på det indre marked, dels at skabeet bedre samarbejde i forbindelse med tværnationale procedurer somf.eks. fusioner på tværs af EU’s grænser og flytninger af hjemsted tiandre EU-lande.Fristen for afgivelse af høringssvar erden 31. januar 2010
1/6
BaggrundKommissionen fremlagde den 4. november 2009 en grønbog, som opfordrerEU-landene og alle interesserede parter til at give deres syn på en række1forslag til, hvorledes EU-landenes selskabsregistre kan sammenkobles .Grønbogen beskriver de nuværende ordninger og gennemgårKommissionens overvejelser omkring mulighederne for at forbedre adgangentil oplysninger om selskaber i hele EU samt at sikre en mere effektivanvendelse af EU’s selskabsdirektiver.Fristen for komme med bidrag til grønbogen erden 31. januar 2009.Hvorfor er der behov for nye regler?Kommissionen understreger, at finanskrisen med al tydelighed har vist, hvorvigtigt det er at have gennemsigtige finansielle markeder. Et middel til at gen-skabe tilliden til markederne i hele Europa er at skabe bedre adgang til offent-lige oplysninger om selskaber.Selvom selskabsregistre spiller en væsentlig rolle for denne tillid er det enkendsgerning, at registrene i Europa fungerer på national eller regional basis.Ikke desto mindre ekspanderer selskaber i stigende omfang på tværs af nati-onale grænser og udnytter de muligheder, EU’s indre marked byder på. I dagkan selskaber stiftes i et EU-land og helt eller delvis drive erhvervsmæssigvirksomhed i et andet.Adgangen til oplysninger på tværs af grænserne er blevet væsentligt bedre2siden ændringen i 2003 af det første selskabsdirektiv , som indførte elektroni-ske selskabsregistre. Alligevel skal borgere og selskaber stadig søge i mindst27 registre for at indsamle relevante forretningsrelaterede oplysninger omselskaber. De skal i den forbindelse håndtere forskellige sprog, søgekriterierog strukturer. Med en fælles indgangsportal til forretningsrelaterede oplysnin-ger om alle europæiske selskaber kunne de både spare tid og penge.Kommissionen peger på, at sammenkobling af selskabsregistre tjener to for-skellige, men indbyrdes relaterede, formål:
1
Kommissionens grønbog om fremskaffelse af bevismateriale i straffesager fra en medlemsstattil en anden og sikring af, at dette bevismateriale kan anerkendes - KOM (2009) 624.2Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003 om ændring af Rådetsdirektiv 68/151/EØF for så vidt angår offentlighed vedrørende visse selskabsformer (EUT L 221af 4.9.2003, s. 13).
2/6
-
-
de kan øge gennemsigtigheden på det indre marked, forbedre beskyttel-sen af aktionærer og tredjeparter og medvirker til at genoprette tilliden påmarkedernede kan skabe et bedre samarbejde i forbindelse med tværnationale pro-cedurer som f.eks. tværnationale fusioner, flytninger af hjemsted eller in-solvensbehandling.
Hvilke ordninger findes i dag?Grønbogen gennemgår nogle af de samarbejdsordninger, som findes i dag.Blandt disse ordninger er især følgende relevante for selskabsregistrene:European Business Register(EBR) er et frivillig net af selskabsregistre,som har til formål at give borgere, selskaber og offentlige myndigheder ad-gang til troværdige oplysninger om selskaber i hele Europa. De kan såledeslede efter selskabsnavne i alle de selskabsregistre, som er medlemmer afEBR. Reglerne om beskyttelse af persondata følger deltagerlandenes natio-nale regler, herunder de regler, som gennemfører EU’s databeskyttelsesdirek-3tiv . I dag omfatter EBR registre fra 18 EU-lande, herunder Danmark, og seksandre europæiske lande.Kommissionen peger dog på følgendebegrænsningeri EBR-samarbejdet:- samarbejdets uformelle karakter gør det vanskeligt at udvide nettet- EBR råder ikke over tilstrækkelige midler til at fremskynde opbygningen afet net, der dækker alle EU-landene- EBR omfatter ikke samarbejdet mellem registre i tværnationale procedu-rer (fusioner, flytninger af hjemsted eller insolvensbehandling og lign.).Den sidstnævnte begrænsning er til en vis grad søgt afhjulpet gennem etforskningsprojekt kaldet ”BRITE-projektet”. Projektet, som blev fuldført imarts 2009, handler om, hvordan man sikrer en gensidig anvendelighed (og-så kaldet ”interoperabilitet”) mellem selskabsregistre i hele EU med særligfokus på flytninger af selskabers hjemsted over EU’s grænser, fusioner påtværs af grænserne og bedre kontrol med filialer af selskaber registreret iandre EU-lande. I projektet deltog oprindeligt 5 EU-lande, herunder Danmark,samt Norge. Et par lande har siden sluttet sig til projektet.Informationssystemet for det indre marked (IMI)er et lukket net, som giverEU-landenes myndigheder et enkelt redskab til at finde relevante samar-
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
3/6
bejdspartnere i andre EU-lande og til hurtigt og effektivt at kommunikere meddem. Formålet er at forbedre den måde, lovgivningen om det indre markedfungerer på. I dag anvendes IMI til at håndhæve direktivet om erhvervsmæs-sige kvalifikationer. Fra udgangen af 2009 vil det også bidrage til at håndhæ-ve servicedirektivet.E-justice initiativetblev iværksat i juni 2007 med det formål at bistå retsligemyndigheder og praktiserende jurister i deres arbejde og forbedre borgernesadgang til retslige og juridiske oplysninger. Den europæiske e-justice-portalskal ifølge planen lanceres ved årsskiftet. Når portalen er på plads, vil denblive den vigtigste adgang til juridiske oplysninger, juridiske og administrativeinstitutioner, registre, databaser og andre tjenester inden for rammerne af deteuropæiske justice-projekt.Hvad lægger Kommissionen op til?Kommissionen opstiller i grønbogen en række alternative modeller til, hvordanen sammenkobling af registrene kan gribes an.Oprettelse af et net af selskabsregistre for alle EU-landeKommissionen foreslår, at der oprettes et net af selskabsregistre, som omfat-ter alle EU-lande. Kommissionen foreslår i den forbindelse følgende rammerfor udvidelsen af nettet:- EU-landene bør selv kunne bestemme, hvordan nettet skal opbygges, oghvilke betingelser der skal gælde for samarbejdet- visse aspekter ved nettet kan beskrives i en overordnet retsakt (f.eks. etdirektiv), mens de nærmere detaljer kan fastlægges i en ”forvaltningsafta-le”; en sådan aftale kan f.eks. indeholde betingelserne for tilslutning tilnettet, forholdet til ikke-EU-lande, udpegning af et forvaltningsorgan fornettet, ansvarsforhold, finansiering, tvistbilæggelse, mv.- EU-landene kan vælge at bygge videre på de allerede eksisterende resul-tater af EBR eller at følge en anden vej- det bør sikres, at de selskabsregistre, der deltager i nettet, overholderminimumsstandarderne for sikkerhed og databeskyttelse, herunder EU’sdatabeskyttelsesdirektiv.For at lette adgangen til oplysninger om selskaber endnu mere foreslår Kom-missionen også på lang sigt at koble nettet af selskabsregistre sammen meddet elektroniske net, der blev oprettet i henhold til direktivet om gennemsigtig-
4/6
hed . Nettet opbevarer regulerede oplysninger om noterede selskaber. Derkan således oprettes en fælles indgangsportal til alle finansielle og juridiskeoplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-leret marked. Dette vil øge gennemsigtigheden på markedet.I den forbindelse stiller Kommissionen følgende spørgsmål:--Er der behov for et bedre net af selskabsregistre i EU-landene?Kan de nærmere detaljer ved et sådant samarbejde fastlægges i en"forvaltningsaftale" mellem EU-landene og selskabsregistrene?Er der nogen nytteværdi ved på lang sigt at koble nettet af selskabsre-gistre sammen med det elektroniske net, der blev oprettet i henhold tildirektivet om gennemsigtighed, og som opbevarer regulerede oplys-ninger om noterede selskaber?Er der alternative løsninger eller skal den nuværende situation beva-res uændret?
4
-
-
Samarbejde mellem selskabsregistre i forbindelse med tværnationalefusioner og flytning af hjemstedEt bedre samarbejde i forbindelse med tværnationale procedurer (som f.eks.tværnationale fusioner, flytninger af hjemsted eller insolvensbehandling) kanifølge Kommissionen komme i stand på tre forskellige måder.Model 1 – Anvende resultaterne af BRITE-projektetDen første mulighed går ud på at anvende resultaterne af BRITE-projektet ogoprette en enhed, som er ansvarlig for at vedligeholde de nødvendige tjene-steydelser, som udvides til at omfatte alle EU-landene.Ifølge Kommissionen vil omkostningerne ved at deltage i samarbejdet afhæn-ge af den aftale, som parterne indgår med hinanden. Det står fortsat frit, omman vil gøre brug af de relevante tjenesteydelser.
4
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmoniseringaf gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er op-taget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af31.12.2004, s. 38).
5/6
Model 2 – Udvide Informationssystemet for det indre marked (IMI)Den anden mulighed går ud på at anvende informationssystemet for det indremarked (IMI), som i de kommende år kan udvides til at omfatte nye områderinden for EU-lovgivningen.Kommissionen peger på, at fordele ved IMI bl.a. er, at alle EU-lande allerededeltager i systemet, og at rammerne også kan anvendes til administrativtsamarbejde. Systemet kan eventuelt medvirke til at gennemføre lovgivningom det indre marked. På den måde behøver en myndighed kun at benytte étsystem og at blive registreret i systemet én gang.Desuden peges der på, at brugen af IMI ikke ville kræve væsentlige investe-ringer fra EU-landenes side. De vil blot skulle udpege deres kompetente sel-skabsregistre og de personer, som har adgang til IMI. Spørgsmålet om offent-lighed vedrørende filialer bør undersøges uafhængigt af tværnationale fusio-ner og flytninger af hjemsted.Model 3 – En kombination af model 1 og 2Som en tredje løsning peger Kommissionen på muligheden for at anvende enkombination af de første to modeller. I den forbindelse kan en sådan løsningtage udgangspunkt i det eksisterende IMI samarbejde, som har den fordel, atalle EU-lande allerede deltager i systemet. Samarbejdet kan udvides til atomfatte en bredere vifte af procedurer. I den forbindelse foreslås det at an-vende den teknologi, der er udviklet i forbindelse med BRITE-projektet.I den forbindelse opfordrer Kommissionen til at besvare følgende spørgsmål:-Hvilken model eller kombination af modeller kan bedst fremme kom-munikationen mellem selskabsregistre i forbindelse med tværnationalefusioner og flytninger af hjemsted?Hvilken model sikrer bedst offentlighed vedrørende filialer?
-
Fristen for indsendelse af bidrag er den31. januar 2010.
Med venlig hilsenThomas Fich(3611)
6/6