Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 63
Offentligt

Den danske produktivitetsudviklingDanmark har siden midten af 1990’erne haft en svag udvikling i produk-tiviteten. Det gælder både i forhold til de ﬂeste andre OECD-lande ogi forhold til tidligere. Nedgangen i produktivitetsvæksten er den væsent-ligste årsag til, at Danmark ikke længere er blandt top-ti landene medhensyn til velstand. Samtidig har produktivitetsudviklingen sat danskkonkurrenceevne under pres. I artiklerne i dette Økonomisk Temabliver mulige årsager til den svage produktivitetsvækst belyst. Der sesnærmere på rammevilkårene og konkurrenceparametre for danskevirksomheders muligheder for at skabe vækst. Analyserne indeholderblandt andet en karakteristik af danske højproduktive virksomheder.

ØKONOMISKTEMANR. 8November 2009

113

Økonomisk TemaDen danske produktivitetsudvikling

Økonomisk Tema: Den danske produktivitetsudviklingPublikationen kan bestilles i Økonomi- og Erhvervsministeriet eller hentes på Økonomi-og Erhvervsministeriets hjemmeside: www.oem.dkOmslag: Økonomi- og Erhvervsministeriet og Schultz GrafiskFoto forord: Helle MoosOplag: 500Pris:50,00 kr. inkl. momsISSN:1901-175X (papirform)ISSN:1901-1768 Økonomisk Tema (online)ISBN:Trykt udgave 978-87-786-2303-4ISBN:Elektronisk udgave 978-87-786-2304-1

Trykt i Danmark, november 2009af: Rosendahls - Schultz GrafiskØkonomi- og ErhvervsministerietSlotsholmsgade 10-121216 København KTelefon: 3392 3350E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.oem.dk

Om Økonomisk TemaØkonomisk Tema er en analyseserie om aktuelle økonomisk-politiske emner, somØkonomi- og Erhvervsministeriet løbende udgiver.Temaer:August 2005:Prisstigninger på boligmarkedetNovember 2005:Pensionsopsparingen i DanmarkMarts 2006:Kapacitetspres i byggerietNovember 2006:Kapitalfonde i DanmarkJuni 2007:Danmark på de globale markederJuni 2008:Danske virksomheders outsourcingAugust 2008:Vækst, klima og konkurrenceevneNovember 2009:Den danske produktivitetsudvikling

IndholdsfortegnelseForord.................................................................................................7Sammenfatning – Det danske produktivitetsparadoks.........................9Vækst gennem kompetencer, ny teknologi og produktionskapital ......... 12Vækst gennem totalfaktorproduktivitet ............................................. 16Højproduktive virksomheder ........................................................... 17Ekstra pres på produktivitetsvæksten i de seneste par år .................... 18Veje til styrkelse af produktiviteten .................................................. 20Produktivitetsvækst, velstand og konkurrenceevne........................... 23Velstandsfremgangen siden midten af 1990´erne har væretsvag i Danmark............................................................................. 24Svag produktivitetsvækst årsag til tabt terræn .................................. 26Fremadrettet skal produktivitetsvæksten løfte velstanden ................... 31Den svage produktivitetsudvikling har forværret konkurrenceevnen...... 33Danmark har tabt eksportmarkedsandele.......................................... 36Svag dansk produktivitetsvækst trods gode rammevilkår.................. 39Innovation i erhvervslivet ............................................................... 43Dynamik og iværksætteri ............................................................... 47Kompetencer i arbejdsstyrken ......................................................... 49Sund samfundsøkonomi, velfungerende markeder og åbenhed............. 51Bilag 1 ......................................................................................... 57Højproduktive virksomheder i Danmark.............................................61Vækstdrivere på virksomhedsniveau ................................................ 65Karakteristika ved højproduktive virksomheder.................................. 66Sandsynlighed for at være en højproduktiv virksomhed ...................... 72Bilag 1 ......................................................................................... 75Bilag 2. ........................................................................................ 77Bilag 3 ......................................................................................... 81

Produktivitetsvækst og tilknytning til arbejdsmarkedet.....................83Lønmodtagere med svag arbejdsmarkedstilknytning har lavereproduktivitet ................................................................................. 86Gennemslaget på timelønnen har været beskedent ............................ 88Bilag 1 ......................................................................................... 94

Erhvervsstruktur og produktivitet......................................................99Dansk branchevækst i et internationalt perspektiv............................ 102Hvilken betydning har skift i branchesammensætning haft? ............... 105Velstand og produktivitet .............................................................. 107Den offentlige sektors anvendelse af uddannet arbejdskraft .............. 110

Ekstraordinært pres på produktiviteten i det seneste år.................. 113Procyklisk produktivitet ................................................................ 115Ekstraordinært pres i det seneste år ............................................... 117

Litteratur.........................................................................................121

Forord

Danmark er et af de lande, der har haft den svageste produktivitetsvækst siden mid-ten af 90’erne. Det er en udvikling, vi skal have vendt. Ellers vil det danske velstands-niveau stagnere, og virksomhederne vil få stadigt sværere ved at klare sig i den glo-bale konkurrence.Viden, innovation og omstillingsevne er centrale for erhvervslivets konkurrencekraftog produktivitetsvækst. Det er derfor, vi investerer markant i uddannelse, forskning,udvikling og iværksætteri. Med aftalen om globaliseringsmidlerne for perioden 2010-12 forstærker og målretter vi investeringerne, så vi får mere vækst for pengene, og viopretter en ny fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse.Vi står midt i en økonomisk krise. Det er vigtigt, at vi nu får rustet virksomhederne,så vi kan få Danmark tilbage på vækstsporet.Jeg håber, at de nye analyser i dette Økonomisk Tema vil inspirere og kvalificere de-batten om, hvordan Danmark kommer styrket ud af krisen.

Lene Espersen

Sammenfatning

Det danske produktivitetsparadoksDanmark er stadig et af verdens mest velstående lande. Men siden midtenaf 1990’erne er afstanden til de rigeste OECD-lande vokset, mens OECD-landene i gennemsnit er halet ind på Danmarks ”velstands-forspring”, jf.figur 1.Figur 1

Danmarks velstand pr. indbygger i forhold til gennemsnittet i OECDSiden midten af 1990’erne er afstanden i velstand til de mest velstående lande i OECDvokset, mens afstanden til gennemsnittet for OECD er mindsket. Det betyder også, atDanmarks placering på velstandsranglisten er faldende.Indeks (OECD-gns.=100)150Indeks (OECD-gns.=100)150

140130Danmark120110

Top-5 (gennemsnit)

140130120110

OEC D-gennemsnit100901970100901975198019851990199520002005

Anm.: Omfatter de 24 OECD-lande, hvor der foreligger data for perioden 1970-2008. Opgørelsen in-kluderer ikke Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Luxembourg. Herudover er der set bort fra Norge,hvor store udsving i oliepriserne påvirker velstandsniveauet betydeligt fra år til år. Top-5 er gennem-snittet af de 5 mest velstående OECD lande.Kilde: OECD og egne beregninger.

En høj velstand drejer sig ikke kun om at have en høj privat levestandard,men er også en forudsætning for at kunne tilbyde tidssvarende sundheds-ydelser, ældrepleje, børnepasning og andre offentlige velfærdsydelser af højinternational standard. Nye teknologier til offentlige velfærdsydelser, tilhjemmet og til virksomhederne vinder også først udbredelse i de mest vel-stående lande. Hvis Danmark ikke i længden oplever samme økonomiskevækst som andre velstående lande, vil det gradvist betyde, at danskerne fårfærre private og offentlige forbrugsmuligheder end borgerne i lande, vinormalt sammenligner os med.

Figur 2

Gennemsnitlig årlig vækst i arbejdsproduktiviteten, pct.Blandt OECD-landene er der kun ganske få lande, der siden midten af 1990’ erne har haften tilsvarende svag udvikling i produktiviteten som Danmark.1980-1995IREJP NFINESPNORFRADNKDEUNLDUKB ELITANZLA USSWEUSACA NISLCHE

1995-2008IREISLFINUKUSASWEJP NA USFRANORDEUCA NNZLCHEB ELNLDDNKESPITA

4Pct.

Anm.: Der er for Danmark taget højde for, at Danmarks Statistiks seneste revision af Nationalregn-skabet pr. 6. november 2009 indebærer, at produktivitetsvæksten i 2007 var omkring 2 pct.pointhøjere end hidtil antaget.Kilde: OECD og egne beregninger.

Nobelprismodtager Paul Krugman har udtrykt sammenhængen mellem vel-stand og produktivitet på denne måde: ”Produktivitet er ikke alt, men pålangt sigt betyder den næsten alt”.1Når Danmark siden midten af1990’erne har mistet terræn i internationale velstandssammenligninger,skyldes det en forholdsvis svag udvikling i produktiviteten, jf. figur 2.2.Velstanden kan øges gennem:•••en større arbejdsindsats i befolkningen – dvs. flere årlige arbejdsti-mer pr. indbygger,en højere produktivitet – dvs. ved en forøgelse af den værdi, der ska-bes pr. arbejdstime, elleret styrket bytteforhold – dvs. hvis priserne på Danmarks eksport afvarer og tjenester stiger mere end priserne på Danmarks import.

1Citatet ”Productivity isn’t everything, but in the long run it is almost everything” er den indledende2

sætning i bogen The Age of Diminished Expectations fra 1994.I detteØkonomisk Temaanvendes 1995 som skilleår. Opgørelserne af produktivitetsudviklingen erhæftet med usikkerhed, især i serviceerhvervene og den offentlige sektor, jf. boks 1 om måleproblemer iartiklenErhvervsstruktur og produktivitet.

Sammenfatning11

Betydningen af den svage produktivitetsvækst siden midten af 1990’ernefor velstanden i Danmark er i et vist omfang blevet opvejet af en gunstigudvikling i arbejdsindsatsen og – i mindre skala – et styrket bytteforhold.Fremover må det ventes, at udviklingen i arbejdsindsatsen trækker ned ivelstanden. Aldringen af befolkningen betyder således, at arbejdsindsatsenformentlig vil falde i de kommende år, selv om der gennemføres nye refor-mer af arbejdsmarkedet mv. Og velstandsbidragene fra styrket bytteforholdkan i bedste tilfælde forventes at blive i samme – trods alt beskedne – stør-relsesorden som hidtil.Fremadrettet bliver udviklingen i produktiviteten derfor afgørende for densamlede vækst og velstandsudvikling. Hvis produktivitetsvæksten forbliver istørrelsesordenen 0,8 pct., svarende til gennemsnittet siden midten af1990’erne, vil velstandsniveauet stagnere. Hvis det til gengæld lykkes athæve produktivitetsvæksten til fx 1,7 pct. - svarende til den forudsatte pro-duktivitetsvækst i Danmarks konvergensprogram 2008 – er der udsigt til envelstandsfremgang svarende til den historiske udvikling, jf. figur 3.Figur 3

Udviklingen i BNP pr. indbygger givet forskellig vækst i arbejdsproduktivitetHvis den gennemsnitlige produktivitetsvækst forbliver i størrelsesordenen 0,8 pct. –svarende til gennemsnittet siden midten af 1990’erne – vil den samlede vækst i BNP pr.indbygger blive yderst beskeden fremover.Indeks (1980=100)Indeks (1980=100)

200180160140120100801980Produktivitetsvækst på 1,7 pct. p.a.Produktivitetsvækst på 0,8 pct. p.a.

200180160140120100802020

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Konvergensprogram 2008 samt egne beregninger.

ArtiklenProduktivitetsvækst, velstand og konkurrenceevneanalyserernærmere kravet til væksten i arbejdsproduktiviteten, hvis velstanden frem-adrettet skal stige i samme takt som i perioden 1995-2008.Produktivitetsudviklingen er også af betydning for et konkurrencedygtigterhvervsliv. En høj lønstigningstakt forudsætter en tilsvarende høj produkti-vitetsvækst for at bevare konkurrencedygtighed over for udlandet. Kombi-nationen af svag produktivitetsudvikling og relativt høje lønstigninger siden2000 har gradvist forværret lønkonkurrenceevnen og ført til tab af mar-kedsandele på navnlig eksportvaremarkederne og stigende udenlandsk kon-kurrencepres på det danske hjemmemarked.Svækkelse af lønkonkurrenceevnen kan forstærke tendensen til tab af ar-bejdspladser i dansk erhvervsliv under den nuværende økonomiske krise ogmindske mulighederne for at skabe nye arbejdspladser, når konjunkturernevender igen. Det gælder særligt, hvis lønstigningstakten vedbliver at værehøjere end i udlandet i de kommende år. Mulighederne for holdbare real-lønsstigninger i den del af dansk erhvervsliv, der er orienteret mod eks-portmarkederne, afhænger således af, at det lykkes at løfte produktivitets-væksten.Udviklingen i velstand og lønkonkurrenceevnen er nærmere belyst i artiklenProduktivitetsvækst, velstand og konkurrenceevne.Vækst gennem kompetencer, ny teknologi og produktionskapitalDer er på tværs af lande og over lange tidsperioder en overbevisende sam-menhæng mellem erhvervslivets investeringer i ny produktionskapital ogvæksten i arbejdsproduktiviteten. Investeringer i ny teknologi og produkti-onskapital er afgørende for mængden og kvaliteten af de maskiner og it-udstyr mv., som står til rådighed for arbejdskraften. Med mere produktions-kapital til rådighed pr. beskæftiget (kapitalintensiteten) vil arbejdsprodukti-viteten også stige. Ny viden finder også typisk vej ind i virksomhedernegennem udskiftningen af produktionskapitalen.

Sammenfatning13

Figur 4

Bidrag til vækst i arbejdsproduktiviteten, markedsmæssig økonomiVæksten i arbejdsproduktiviteten er aftaget både som følge af mindre vækstbidrag frainvesteringer i produktionskapital (maskiner, bygninger mv.) og mindre vækstbidrag fraandre forhold (totalfaktorproduktivitet).Pct.3,0Pct.3,0

1985-19952,0

1995-20072,0

1,0

0,0Vækst i arbejds-Investeringer iÆndringer iproduktivitet i alt produktionskapital arbejdsstyrkensuddannelses-sammensætningTotalfaktor-produktivitet

0,0

Anm.: Den markedsmæssige økonomi er hele økonomien ekskl. offentlig forvaltning og service. Påbaggrund af Danmarks Statistiks seneste revision af Nationalregnskabet pr. 6. november 2009 er derforetaget en skønsmæssig revision af vækstbidragene i perioden 1995-2007. Revisionen pr. 6. no-vember indebar en stigning i arbejdsproduktivitetsvæksten på ca. 0,2 pct.point i perioden 1995-2007,hovedsageligt som følge af en nedjustering af præsterede arbejdstimer. Stigningen i produktivitets-væksten er fordelt med en tredjedel til investeringer i produktionskapital og to tredjedele til totalfak-torproduktivitet. Fordelingen skal ses på baggrund af, at aflønningen af kapital udgør ca. en tredjedelaf bruttoværditilvæksten i markedsmæssig økonomi.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Arbejdsstyrkens kompetencer har endvidere betydning for produktivitetsud-viklingen. Med en mere kvalificeret arbejdsstyrke vil samme produktions-omfang kunne nås med færre arbejdstimer. Dermed øges produktivitetsni-veauet.Den årlige vækst i arbejdsproduktiviteten i Danmark er faldet med ca. 1,9pct.point fra i perioden før 1995 til perioden efter, jf. figur 4. Godt halvdelenaf faldet skyldes, at mængden af produktionskapital (maskiner, bygningermv.) i forhold til beskæftigelsen er vokset mindre end tidligere samt et lidtlavere vækstbidrag fra ændringer i arbejdsstyrkens uddannelsessammen-sætning.Den resterende del af produktivitetsfaldet afspejler andre forhold, der er afbetydning for erhvervslivets evne til at skabe værdi, og som kommer til ud-tryk i lavere vækst i den såkaldte totalfaktorproduktivitet, jf. figur 4.

Boks 1

Rammevilkår og konkurrenceparametre af betydning for totalfaktorproduktivite-tenDer er en lang række rammevilkår og konkurrenceparametre, som kan øge værdiskabelsen ivirksomhederne med samme ressourceanvendelse – altså øge totalfaktorproduktiviteten. Idenne boks gennemgås de vigtigste af disse rammevilkår og konkurrenceparametre. Detgælder fx forhold som innovation i erhvervslivet, dynamik og iværksætteri samt arbejds-styrkens kompetencer.Innovation i erhvervsliveter evnen til at omsætte forskning, viden og idéer til nye pro-dukter og processer med kommerciel værdi. Forskning og udvikling er ét vigtigt element iinnovationsprocessen. Men det er kun én af mange kilder til innovation.Rammevilkårene for den offentlige forskning er blevet styrket, og regeringens målsætningom, at offentlige bevillinger til forskning skal udgøre 1 pct. af BNP er opfyldt med finanslo-ven for 2010. Det placerer også Danmark højt i forhold til andre lande. Kommercialiseringenaf offentlige forskningsresultater ligger imidlertid i det internationale midterfelt. Også måltpå nye virksomheder, der udspringer på baggrund af offentlig forskning, ligger Danmark imidterfeltet.En stor del af innovationen i virksomhederne udspringer af god markedslæsning og identifi-kation af kundernes behov. Den brugerdrevne innovation skaber grobund for differentieredeprodukter, der kan sælges, selvom prisen ikke nødvendigvis er lav, eller teknologien bagudviklingen er specielt høj. Innovationen i dansk erhvervsliv ligger samlet set kun i det in-ternationale midterfelt.Dynamik og iværksætteriskaber økonomisk vækst. Nye virksomheder bidrager til inno-vation, omstilling og fornyelse ved at udvikle nye serviceydelser, produkter og teknologier.Samtidig er iværksættere med til at skærpe konkurrencen ved at udfordre etablerede virk-somheder. Danmark ligger højt med hensyn til etableringsrater, og det er nemt at startenye virksomheder. Når der ses på vækstiværksættere, placerer Danmark sig imidlertid kun imidterfeltet.Kompetencer i arbejdsstyrken.Stærke kompetencer i arbejdsstyrken understøtter om-fanget af innovation og mulighederne for at anvende ny teknologi mv. Globaliseringen ogden teknologiske udvikling har øget efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft, menandelen af højtuddannede i den private sektor er endnu relativt lille i forhold til andre vel-stående lande.

Sammenfatning15

Boks 1, fortsat

Rammevilkår og konkurrenceparametre af betydning for totalfaktorproduktivite-tenSet over en lang periode har uddannelsesniveauet i Danmark været støt stigende, menblandt de 25-34-årige ligger andelen med videregående uddannelse kun i midterfeltet i eninternational sammenligning, hvilket er et tegn på, at det danske forspring på uddannelses-området gradvist bliver mindre.Sund samfundsøkonomi, velfungerende markeder og åbenhed.En stabilitetsoriente-ret økonomisk politik er med til at sikre lav inflation og mindske usikkerheden i økonomien.Det er blandt andet til gavn for investeringsbeslutninger. Hertil kommer, at en sund offentligøkonomi giver bedre handlemuligheder, når økonomien rammes af tilbageslag.Konkurrence – herunder fra udlandet – er afgørende for velfungerende markeder, fordi detansporer virksomhederne til at være innovative, effektivisere produktionsprocesserne ogindføre ny teknologi. Konkurrence er en kompleks dynamisk proces og kan ikke måles direk-te, blandt andet fordi konkurrencen kan være afgrænset geografisk og produktmæssigt.Regulering kan fx sætte en effektiv udnyttelse af ressourcerne ud af spil.Et tegn på, at konkurrencen i Danmark er mere moderat end i udlandet, er det relativt højeprisniveau. Antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer er imidlertidfaldet de seneste år ifølge Konkurrencestyrelsens opgørelse. OECD’s indikator for produkt-markedsregulering viser, at Danmark er en relativt dereguleret og liberaliseret økonomi. Pånogle områder er der dog fortsat muligheder for at skabe en regulering, der skaber størredynamik på markederne.Åbenhed over for udlandet gennem handel giver endvidere mulighed for at udnytte kompa-rative fordele, og samspillet med udenlandske virksomheder kan øge kendskabet til ny tek-nologi og processer fra andre steder i verden. Danmarks handelskvote, der kan indikereintegrationen i verdensøkonomien, ligger over gennemsnittet for OECD-landene. Flere min-dre økonomier som Belgien, Holland og Irland er dog mere åbne målt på denne måde.Internationale investeringer er en anden måde, som spredning af viden foregår på. Uden-landske virksomheder kommer ofte med ny teknologi, ny viden og nye produkter. Danmarksbeholdning af både indgående og udgående investeringer ligger over OECD-gennemsnittet,men under flere andre små, velhavende lande, som Danmark normalt sammenlignes med.

Vækst gennem totalfaktorproduktivitetTotalfaktorproduktiviteten afspejler principielt effektiviteten i den samlederessourceanvendelse og bestemmes grundlæggende af en lang række ram-mevilkår og konkurrenceparametre, som har betydning for virksomhedernesevne til at skabe værdier givet ressourceanvendelsen.3

Der er ikke nogen enkeltstående årsag til den svagere udvikling i totalfak-torproduktiviteten. Overordnet set er de danske rammevilkår for vækstganske gode set i et internationalt perspektiv og er tilmed i hovedreglenstyrket igennem det seneste årti, jf. boks 1. Det understøtter en stærkereproduktivitetsfremgang, end der faktisk er sket, jf. artiklenSvag dansk pro-duktivitetsvækst trods gode rammevilkår.

Analyserne i detteØkonomisk Temaog regeringensKonkurrenceevnerede-gørelsetyder ikke på, at der generelt er et efterslæb på de generelle ram-mevilkår, der er udslagsgivende for vækst. Det peger på, at der til gengældikke er fuldt gennemslag fra de generelt gode rammevilkår til vækst og ud-vikling i virksomhederne. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at rela-tivt få virksomheder kommer ind i et solidt vækstforløb, og at Danmark kunligger i det internationale midterfelt med hensyn til innovation.I lyset af de generelt gunstige rammevilkår er den svage danske produktivi-tetsvækst siden midten af 1990’erne lidt af et paradoks. Også andre landehar i perioder oplevet en svag produktivitetsvækst, som man ikke har kun-net give en udtømmende forklaring på. I USA var man i 1990’erne megetoptaget af at komme med en plausibel forklaring på den lave amerikanskeproduktivitetsvækst, som indtraf i 1970’erne og 1980’erne. Krugmans(1994) svar til det amerikanskeproductivity puzzlevar ”we don’t know”.Siden hen vendte udviklingen, og siden midten af 1990’erne har USA haftforholdsvis høj produktivitetsvækst.

3Målefejl mv. kan også blive indfanget i totalfaktorproduktiviteten.

Sammenfatning17

Produktivitetsparadokset peger grundlæggende på, at der er utilstrækkeligviden om vækst på virksomhedsniveau. Ikke mindst mangler der indsigt isammenhængen mellempå den ene siderammevilkår for væksten ogpåden anden side,hvad der gør virksomheder højproduktive.

Højproduktive virksomhederDer er stor forskel på, hvor meget værdi de danske virksomheder skaber.Det skyldes blandt andet, at virksomhederne har mere eller mindre kapitaltil rådighed, og at kompetenceniveauet er forskelligt blandt de ansatte. Mender er også nogle virksomheder, som formår systematisk at skabe mereværdi end andre med de samme ressourcer. Cirka en tredjedel af virksom-hederne kan karakteriseres som højproduktive. Kriteriet er, at de mindstskaber 5 pct. mere værdi end en gennemsnitlig virksomhed i samme bran-che med de samme ressourcer til rådighed. Højproduktive virksomheder harsåledes en totalfaktorproduktivitet, der er mindst 5 pct. højere end andrevirksomheder i samme branche. Analyser i detteØkonomisk Temafinder enklar positiv sammenhæng mellem værdiskabelse (totalfaktorproduktivitet) ivirksomheder og skalafordele i produktionen, åbenhed over for omverdenenog anvendelsen af viden i produktionsprocessen, jf. tabel 1.Tabel 1

Karakteristik af højproduktive virksomheder

ØvrigevirksomhederAntal ansatteKapitalintensitet (kapitalapparat pr. medarbejder)Eksportandel, pct.Importandel, pct.Andel der er del af international koncern, pct.Andel ansatte med videregående uddannelse, pct.Gennemsnitligt løn pr. ansat, kr.30213.0007,55,815,013,3269.000

Højproduktivevirksomheder43346.0009,37,418,015,2329.000

Anm.: Forskellene er signifikante. Det gælder også, når der er taget højde for samvariationen mellemde forskellige karakteristika.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger, se artiklenHøj-produktive virksomheder i Danmark.

Resultaterne peger således på, at produktiviteten i de danske virksomhederkan styrkes via større åbenhed og via større investeringer i viden og kapitali den enkelte virksomhed. En højere produktivitet på virksomhedsniveauindebærer større værdiskabelse i dansk økonomi som helhed, jf. artiklenHøjproduktive virksomheder i Danmark.Ekstra pres på produktivitetsvæksten i de seneste par årDen trendmæssige vækst i produktiviteten har været vigende siden midtenaf halvfemserne, jf. figur 5. Set over en længere årrække er den svage pro-duktivitetsudvikling dermed først og fremmest strukturelt betinget. Produk-tivitetsudviklingen er imidlertid også påvirket af konjunktursituationen.Normalt stiger produktiviteten relativt mere i opgangstider end i ned-gangstider. Væksten i produktiviteten var allerede svag inden konjunktur-vendingen i 2008, og det kraftige økonomiske tilbageslag som følge af fi-nanskrisen har medført et ekstraordinært pres på produktiviteten i de sene-ste år. Den svage vækst op mod konjunkturvendingen hænger blandt andetsammen med, at den kraftige fremgang i beskæftigelsen ikke blev fulgt afen tilsvarende udbygning af produktionskapitalen. Dermed har de beskæfti-gede fået mindre produktionskapital til rådighed, hvilket i de seneste år hargivet et negativt vækstbidrag, jf. artiklenEkstraordinært pres på produktivi-teten i det seneste år.

I forbindelse med konjunkturvendingen er produktiviteten faldet drastisk i2008. Der må ventes en normalisering til dette fald, der midlertidigt kanbidrage til en højere produktivitetsvækst. Konjunkturnedgangen indebærerendvidere, at virksomhederne har stærke incitamenter til at effektivisere ogomstrukturere, hvilket også vil kunne styrke produktivitetsudviklingen. Her-til kommer, at produktiviteten yderligere kan ventes at stige i takt med for-nyet konjunkturfremgang.

Sammenfatning19

Figur 5

Faktisk og trendmæssig vækst i arbejdsproduktivitetenDer er store udsving i produktivitetsvæksten fra år til år, men den trendmæssige vækst iproduktiviteten er faldet siden midten af 1990’erne.P ct.86420-2-4Faktisk vækst i arbejdsproduktivitetenP ct.86420-2-4

Trendmæssig vækst

Anm.: Trenden indeholder udsving med en længde på mere end 10 år, jf. artiklenEkstraordinært prespå produktiviteten i det seneste år.Beregningen er baseret på de seneste nationalregnskabstal (6.november 2009) fra Danmarks Statistik.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Denne normalisering af produktivitetsudviklingen må imidlertid forventes atvære et forbigående fænomen og vil ikke hjælpe på den langsigtede udfor-dring med at få styrket produktivitetsvæksten.

Beskæftigelsesfremgangen betyder også, at der er kommet nye grupper indpå arbejdsmarkedet med forudgående svag tilknytning til arbejdsmarkedet.Beskæftigelsesfremgangen kan således have dæmpet produktivitetsvæk-sten. Lønmodtagere med en forudgående svag tilknytning til arbejdsmarke-det har en timeløn, der er væsentlig lavere end gennemsnittet blandt allelønmodtagere. Den lavere løn indikerer, at svage forudsætninger isoleretset trækker produktivitetsvæksten ned.Til gengæld stiger timelønnen for lønmodtagere, som får en gradvis stærke-re tilknytning til arbejdsmarkedet, hurtigere end timelønnen for lønmodta-gere, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet ikke ændrer sig. Det peger på, atdenne gruppe af lønmodtagere bliver relativt mere produktive, efterhåndensom de får bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Det vil i en periode i sigselv bidrage til at øge produktivitetsvæksten.

Figur 6

Bidrag til vækst i timeløn fra ændring i tilknytning til arbejdsmarkedet, 2001-2007Set over hele perioden 2001-2007 har ændringerne i andelen af lønmodtagere med enforudgående svag tilknytning til arbejdsmarkedet ikke påvirket den gennemsnitlige timelønnævneværdigt. I nogle år har løngennemslaget været negativt og i andre positivt.Pct.pointPct.point

0,30,20,10-0,1-0,2200220032004200520062007

0,30,20,10-0,1-0,2

Anm.: Se artiklenProduktivitet og tilknytning til arbejdsmarkedetfor beregningsmetode og beskrivelseaf datagrundlag. Der er korrigeret for ændringerne i uddannelsesniveauet ved at fastholde uddannel-sesfordelingen i 2001.Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af befolkningen.

Tilgangen af lønmodtagere med en forudgående svag tilknytning til ar-bejdsmarkedet har således både positive og negative effekter på produktivi-tetsvæksten, jf. artiklenProduktivitetsvækst og tilknytning til arbejdsmar-kedet.Analyser i dette Økonomisk Tema viser, at set over hele perioden 2001-2007 har ændringerne i andelen af lønmodtagere med en forudgående svagtilknytning til arbejdsmarkedet samlet set ikke påvirket den gennemsnitligetimeløn nævneværdigt. I nogle år har løngennemslaget været negativt og iandre positivt. Det afspejler blandt andet, at der først i perioden var et kon-junkturtilbageslag efterfulgt af fremgang, jf. figur 6.

Veje til styrkelse af produktivitetenDer ligger en betydelig udfordring i at styrke produktivitetsudviklingen idansk erhvervsliv, og det er afgørende af hensyn til Danmarks konkurren-ceevne og evne til at skabe vækst og velstand. Den lave produktivitets-vækst vidner om utilstrækkelig innovation, dynamik og fornyelse i danskerhvervsliv.

Sammenfatning21

Med Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2006 (”globaliserings-aftalen”) blev der sat fokus på at styrke uddannelse, forskning og innovati-on med henblik på at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- ogiværksættersamfund. Den samlede globaliseringspulje udgør 42,5 mia. kr. iperioden 2007-2012. Hovedparten af initiativerne blev igangsat i 2007, ogselvom langt fra alle initiativerne har nået at få fuld effekt, er der opnået enrække positive resultater.I forbindelse med finansloven 2010 er der indgået aftale om udmøntning afglobaliseringsmidlerne til innovation og iværksætteri mv. i perioden 2010-2012. Med aftalen fordeler forligspartierne godt 9 mia. i perioden 2010-2012 til forskning, uddannelse, iværksætteri og innovation. De nye midlergår blandt andet til en forstærket indsats på universiteterne, professions-højskolerne og erhvervsuddannelserne, herunder at der oprettes 5.000 eks-tra praktikpladser.Som del af aftalen oprettes der en fond på 760 mio. kr. til grøn omstillingog erhvervsmæssig fornyelse 2010-2012. Fonden skal forbedre rammernefor, at danske virksomheder kan udnytte den stigende globale efterspørgselefter grønne løsninger, som blandt andet klimaudfordringerne medfører.Derudover skal fonden styrke udvikling og markedsmodning af nye offent-lig-private velfærdsløsninger for at udnytte de erhvervsmæssige mulighedertil gavn for væksten og beskæftigelsen i Danmark.Fonden skal endvidere fremme den virksomhedsrettede innovation. Rege-ringen vil senere i år præsentere envirksomhedsrettet innovationsstrategi,som skal styrke den danske innovationsindsats gennem en mere effektiv ogbedre koordineret indsats, et tydeligere fokus på virksomhedernes behov oget bredere innovationsfokus.Strategien skal sikre et mere virksomhedsrettet og sammenhængende in-novationssystem, der giver virksomhederne en let og overskuelig adgang tilviden, værktøjer og nye innovationsformer samt programmer, der kanfremme deres innovationsaktiviteter. Regeringens virksomhedsrettede inno-

vationsstrategi skal blandt andet fokusere på, at samfundet skal få mere udaf sine investeringer i forskning, udvikling og innovation.For at få Danmark styrket ud af krisen har regeringen endvidere nedsat etVækstforum,der skal bidrage til at analysere og besvare fremtidige udfor-dringer. Vækstforum skal blandt andet drøfte og rådgive regeringen om,hvordan der skabes fornyet vækst og etableres nye, højproduktive arbejds-pladser i Danmark.Blandt de første emner, der skal drøftes i Vækstforum, er, hvordan Dan-mark udnytter mulighederne – og begrænser omkostningerne – i omstillin-gen til bæredygtig energi. Regeringen har allerede fremlagt oplæg til enErhvervsklimastrategi, der skal medvirke til, at danske virksomheder kanudnytte de vækstmuligheder, som klimaudfordringerne medfører. Det ermålet, at Danmark fortsat skal være blandt de lande i OECD, der står stær-kest inden for klimaløsninger. Dette mål søges nået gennem en række mål-rettede initiativer, der spænder over forskning, demonstrationsanlæg, mar-kedsmodning, eksport mv.

Produktivitetsvækst, velstand og konkurrenceevne23

Produktivitetsvækst, velstand og konkurrenceevneSiden midten af 1990’erne har den danske produktivitetsudvikling væretsærdeles svag. Selv et markant vækstbidrag fra større arbejdsindsats harikke kunnet opveje den lave produktivitetsvækst, og Danmark er ikke læn-gere blandt de 10 mest velstående OECD-lande. Fremadrettet vil den grad-vise aldring af befolkningen indebære et negativt vækstbidrag. En fortsatfremgang i velstandsniveauet afhænger derfor af en markant styrkelse afproduktivitetsvæksten i de kommende år. Hvis det ikke lykkes, er der der-imod udsigt til, at velstandsniveauet stagnerer. Styrket produktivitetsvækster også nødvendig, hvis dansk erhvervsliv skal kunne gøre sig gældende,når de internationale konjunkturer vender. Omkostningerne ved at produce-re i Danmark er øget gennem en årrække, fordi lønstigningerne har værethøjere end i udlandet. Det er ikke holdbart, når produktivitetsvæksten sam-tidig er lav.Velstandsniveauet i et land bestemmer indbyggernes levestandard og for-brugsmuligheder. Det gælder dels de private forbrugsmuligheder, dels om-fanget og kvaliteten af den offentlige service.Figur 1

BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, 2008I 2008 var Danmark var ikke blandt de 10 mest velstående lande i OECD.1.000 USD601.000 USD60

5040302010NORUSACHEIRLNLDCANAUSAUTSWEISLDNKUKDEUFINBELJPNFRAOECDESPITAGRCKORNZLCZEPRTSVKHUNPOLMEXTUR0

50403020100

Anm.: OECD-lande ekskl. Luxembourg.Kilde: OECD.Stat (National Accounts).

Et lands velstand opgøres normalt som den økonomiske værdi af de varerog tjenester, der skabes pr. indbygger. I 2008 var Danmark ikke blandt de10 mest velstående OECD-lande målt ved det købekraftskorrigerede brutto-nationalprodukt pr. indbygger, jf. figur 1. Købekraftskorrektionen tager høj-de for, at priserne på varer og tjenester er forskellige på tværs af lande.Velstanden pr. indbygger kan øges på tre måder. Større produktivitet (vær-diskabelse pr. arbejdstime), større arbejdsindsats pr. indbygger eller bytte-forholdsgevinster, jf. boks 1. Set over lange perioder – dvs. årtier – er pro-duktivitetsudviklingen altafgørende for velstandsudviklingen.

Velstandsfremgangen siden midten af 1990’erne har været svag iDanmarkVelstandsniveauet i Danmark har siden 1970 ligget et pænt stykke overgennemsnittet i OECD, og Danmark har i kortere perioder tilhørt de femmest velstående lande. Siden midten af 1990’erne er afstanden til de føren-de OECD-lande imidlertid øget gradvist, jf. figur 2.Figur 2

Udvikling i Danmarks relative velstandsniveau, 1970-2008Danmarks afstand til de mest velstående lande i OECD er gradvist blevet større sidenmidten af 1990’erne.Indeks (OECD-gns.=100)150Indeks (OECD-gns.=100)150

140130Danmark120110

Top-5 (gennemsnit)

140130120110

OEC D-gennemsnit100901970100901975198019851990199520002005

Anm.: OECD-gennemsnittet omfatter 24 lande. Opgørelsen inkluderer ikke Polen, Slovakiet, Tjekkietog Ungarn, da der ikke er data for hele perioden for disse lande. Herudover er der set bort fra Norge,hvor store udsving i oliepriserne påvirker velstandsniveauet betydeligt fra år til år, samt Luxembourg.Kilde: OECD.Stat (National Accounts) og egne beregninger.

Produktivitetsvækst, velstand og konkurrenceevne25

Boks 1

Velstandsniveauet bestemmes af produktivitet, arbejdsindsats og bytteforholdProduktivitetenafspejler værdien af varer og tjenester i forhold til indsatsen af produktions-faktorer (arbejdskraft og fysisk kapitel). I velstandssammenligninger fokuseres normalt påværdiskabelsen pr. arbejdstime (arbejdsproduktiviteten). Værdiskabelsen pr. arbejdstimekan enten øges ved at være mere effektiv eller ved at øge kvaliteten af det producerede.Øget kvalitet betyder, at produktet kan sælges til en højere pris. Øget effektivitet betyder,at der produceres flere varer og tjenester pr. arbejdstime. Det vil som hovedregel slå ud ifaldende priser (relativt eller absolut).Produktivitetsudviklingen måles realt. Det vil sige, at udviklingen i værdiskabelsen pr. ar-bejdstime korrigeres for den del af prisudviklingen, som ikke kan tilskrives effektivitets-eller kvalitetsforbedringer. I praksis kan det være vanskeligt at adskille den reale udviklingfra den almindelige prisudvikling, hvilket nødvendiggør nogle metodemæssige valg. Eksem-pelvis medregnes betydningen af designændringer (kvalitetsforbedringer) i den reale udvik-ling, mens betydningen af markedsføring ikke indgår, selv om det øger værdiskabelsen.Produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor er særlig vanskelig at fastlægge, idet pro-duktionen ikke prisfastsættes på et marked. Værdien af offentlig produktion opgøres derforfra inputsiden, hvilket teknisk set betyder, at produktivitetsvæksten (væksten i totalfaktor-produktiviteten) er nul. Se artiklenErhvervsstruktur og produktivitetfor en nærmere be-skrivelse af måleproblemer.Arbejdsindsatsen pr. indbygger(antallet af arbejdstimer pr. indbygger) kan enten øgesved, at der kommer flere i beskæftigelse, eller ved at den enkelte arbejder flere timer (hø-jere ugentlig arbejdstid, kortere ferie og/eller mindre fravær). Arbejdsindsatsen pr. indbyg-ger påvirkes endvidere af den demografiske udvikling. Falder antallet af personer i denerhvervsaktive alder i forhold til den samlede befolkning, trækker det – alt andet lige – iretning af en lavere arbejdsindsats pr. indbygger. Demografiske forskydninger blandt per-soner i den erhvervsaktive alder kan ligeledes påvirke arbejdsindsatsen pr. indbygger. Ek-sempelvis er den gennemsnitlige arbejdstid lavere blandt de 55-64-årige end blandt de 40-49-årige.Bytteforholdeter et mål for værdien af dansk eksport i forhold til dansk import. Stiger pri-serne på dansk eksport mere end importpriserne, styrkes Danmarks bytteforhold. En for-bedring af bytteforholdet svarer til, at der kan købes flere varer i udlandet for en giveneksport. Det øger forbrugsmulighederne i Danmark og påvirker dermed velstanden positivt.

Figur 3

Ændring i velstandsrangering fra 1995 til 2008Siden 1995 er Danmark rykket fem pladser tilbage i velstandsrangeringen i OECD.Ændring i velstandsplacering15Ændring i velstandsplacering15

1050-5-10IRLNLDAUSUKFINNORESPSWECANCZEGRCKORPOLSVKTURHUNMEXPRTCHEUSAFRANZLAUTDEUBELDNKISLITAJPNAnm.: Ekskl. Luxembourg.Kilde: OECD.Stat (National Accounts).

1050-5-10

Danmark er et af de lande, der er rykket flest pladser tilbage i velstands-rangeringen siden midten af 1990’erne, jf. figur 3. Hvis Danmark ikke ilængden har samme vækst som andre velstående lande, vil det betyde, atdanskerne får færre private og offentlige forbrugsmuligheder end borgerne ilande, vi normalt sammenligner os med.Svag produktivitetsvækst årsag til tabt terrænVelstandsfremgangen i Danmark har i gennemsnit været på 1,8 pct. årligt iperioden 1995 til 2008, hvilket er noget mindre end i de mest velståendeOECD-lande og i OECD som helhed. Danmarks tab af terræn skyldes ensærskilt svag produktivitetsvækst. Den danske produktivitetsvækst har si-den midten af 1990’erne ligget på gennemsnitligt knap 0,8 pct. om åretmod knap 2 pct. i både top fem og for alle OECD-lande set under ét, jf. figur4.Betydelige vækstbidrag fra øget arbejdsindsats og bytteforholdsgevinsterhar ikke været tilstrækkelige til at opveje den svage produktivitetsudviklingi Danmark.

Produktivitetsvækst, velstand og konkurrenceevne27

Figur 4

Bidrag til gennemsnitlig vækst i BNP pr. indbygger, 1995-2008Danmark har haft en svag produktivitetsvækst siden midtten 1990’erne, som kun delvister blevet opvejet af øget arbejdsindsats og bytteforholdsgevinster.Pct.3Pct.3

Top 5 (gns.)2

OEC D-gns.

Danmark2

-1ProduktivitetArbejdsindsatsBytteforholdBNP pr. indbygger

-1

Anm.: Se anmærkning til figur 2. Endvidere er Tyrkiet udeladt på grund af manglende data. I tallenefor Danmark er der taget højde for Danmarks Statistiks seneste revision af nationalregnskabet pr. 6.november 2009. Produktivitet angiver BNP pr. arbejdstime.Kilde: OECD.Stat (National Accounts, Productivity, Economic Outlook no. 85), Danmarks Statistik ogegne beregninger.

Figur 5

Ændring i gennemsnitlig årligt vækst i arbejdsproduktivitet fra perioden 1980-1995 til perioden 1995-2008Danmark og Spanien er de to OECD-lande, hvor væksten i arbejdsproduktiviten er faldetmest.Pct.point2Pct.point2

10-1-2-3NZLBELSWEDEUJPNISLIRLFINKORNORCANDNKAUSUSANLDCHEFRAESPUKITA

10-1-2-3

Anm.: Der er ikke data for Luxembourg, Mexico, Polen, Portugal, Slovakiet, Tjekkiet, Tyrkiet, Ungarnog Østrig i dele af den betragtede periode. I tallet for Danmark er der taget højde for Danmarks Stati-stiks seneste revision af nationalregnskabet pr. 6. november 2009. Arbejdsproduktiviteten angiverBNP pr. arbejdstime.Kilde: OECD.Stat (Productivity), Danmarks Statistik og egne beregninger.

Produktivitetsvæksten i Danmark har været væsentligt lavere end i de flesteandre OECD-lande. Siden 1995 har kun Italien haft en lavere produktivi-tetsvækst end Danmark. Og sammenholdes produktivitetsvæksten siden1995 med perioden 1980-1995, har Danmark sammen med Spanien oplevetdet største fald, jf. figur 5.Også i en dansk kontekst har produktivitetsudviklingen været særskilt svagsiden midten af 1990’erne, jf. figur 6.Den lave produktivitetsvækst i dansk økonomi som helhed går igen i denmarkedsmæssige del af økonomien.1Det gælder også, når der alene ses påde markedsmæssige byerhverv. Den svage produktivitetsudvikling er bredtforankret på tværs af brancher, men er særligt udpræget i byggeriet samtFigur 6

Gennemsnitlig årlig vækst i arbejdsproduktivitet i udvalgte perioderDen gennemsnitlige årlige vækst i arbejdsproduktiviteten har siden midten af 90’erneligget omkring 2 pct.point lavere end væksten i tidligere perioder.Pct.4Pct.4

Hele økonomienMarkedsmæssig økonomiMarkedsmæssige byerhverv, ekskl. boliger og udlejning

01975-19851985-19951995-2008

Anm.: Arbejdsproduktiviteten angiver bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime. Der er taget højde forDanmarks Statistiks seneste revision af nationalregnskabet pr. 6. november 2009. I årene 2006-2008er arbejdsproduktiviteten i henholdsvis markedsmæssig økonomi og markedsmæssige byerhvervberegnet approksimativt. Produktivitetsvæksten i 1994 var særskilt høj. Sammenlignes i stedet pro-duktivitetsvæksten i perioden 1993-2008 med tidligere perioder indsnævres faldet i den gennemsnitli-ge vækstrate fra ca. 2 til 1½ pct.point.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

1Markedsmæssig økonomi er hele økonomien ekskl. offentlig forvaltning og service. Markedsmæssige

byerhverv er desuden ekskl. primære erhverv (landbrug m.v. og råstofudvinding) samt boliger og udlej-ning af erhvervsejendomme. I de primære erhverv varierer produktiviteten betydeligt fra år til år blandtandet på grund af klimatiske forhold samt forekomsten af olie- og naturgas. I erhvervsgrupperne boligerog udlejning af erhvervsejendomme er værditilvæksten stort set kun bestemt af realkapitel i form afboliger og ejendomme. Et mål for arbejdsproduktiviteten giver derfor ikke megen mening.

Produktivitetsvækst, velstand og konkurrenceevne29

de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, hvor det imidlertid kan værevanskeligt at måle produktivitetsvæksten præcist, jf. artiklenErhvervsstruk-tur og produktivitet.For den markedsmæssige del af økonomien er den årlige vækst i arbejds-produktiviteten faldet med ca. 1,9 pct.point fra perioden 1985-1995 til peri-oden 1995-2007. Godt halvdelen af faldet skyldes, at mængden af fysiskkapital (maskiner, bygninger, køretøjer og andet inventar mv.) i forhold tilbeskæftigelsen er vokset mindre end tidligere. Samtidig er vækstbidragetfra øget uddannelsesniveau faldet svagt. Den resterende del af faldet af-spejler andre forhold, hvilket kommer til udtryk i lavere vækst i den såkald-te totalfaktorproduktivitet, jf. figur 7.Figur 7

Dekomponering af vækst i arbejdsproduktivitet (markedsmæssig økonomi)Væksten i arbejdsproduktiviteten er aftaget både som følge af lavere vækst ikapitalintensiteten og totalfaktorproduktiviteten (TFP).Pct.3,0Pct.3,0

1985-19952,0

1995-20072,0

1,0

0,0Vækst i arbejds-Investeringer iÆndringer iproduktivitet i alt produktionskapital arbejdsstyrkensuddannelses-sammensætningTotalfaktor-produktivitet

0,0

Anm.: Arbejdsproduktiviteten angiver bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime. På baggrund af Dan-marks Statistiks seneste revision af Nationalregnskabet pr. 6. november 2009 er der foretaget enskønsmæssig revision af vækstbidragene i perioden 1995-2007. Revisionen pr. 6. november indebaren stigning i arbejdsproduktivitetsvæksten på ca. 0,2 pct.point i perioden 1995-2007, hovedsageligtsom følge af en nedjustering af præsterede arbejdstimer i 2007. Stigningen i produktivitetsvæksten erfordelt med en tredjedel til investeringer i produktionskapital og to tredjedele til totalfaktorproduktivi-tet. Fordelingen skal ses på baggrund af, at aflønningen af kapital udgør ca. en tredjedel af brutto-værditilvæksten i markedsmæssig økonomi.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Boks 2

Arbejdsproduktivitet og totalfaktorproduktivitetArbejdsproduktiviteten(værdiskabelsen pr. arbejdstime) kan, som nævnt i boks 1, øgesved at være mere effektiv (producere mere pr. arbejdstime) eller ved at producere varerog tjenester af en højere kvalitet (produktionen har en større værdi). Effektivitets- og kva-litetsforbedringer kan hidrøre fra:----Mere fysisk kapital (maskiner, bygninger, software mv.) pr. arbejdstimeMere produktive medarbejdere, fx på grund af stigende uddannelsesniveauMere produktiv fysisk kapital, fx hurtigere computereStørre totalfaktorproduktivitet

Totalfaktorproduktivitetenafspejler produktivitetsfremskridt, som ligger ud over, at pro-duktionsfaktorerne enkeltvis bliver mere produktive. Eksempelvis kan organisationsom-lægninger som følge af stordriftsfordele føre til en mere effektiv anvendelse af arbejdskraftog kapitalapparat. En anden kilde kan være innovation. Fx kan en ny funktionalitet, et nytdesign eller en ny service betyde, at en vare eller tjeneste kan sælges til en højere pris.I praksis kan det være vanskeligt at adskille en stigning i totalfaktorproduktiviteten fraeffekten af, at produktionsfaktorerne enkeltvis bliver mere produktive. Eksempelvis vilmere avancerede computere og en bedre uddannet arbejdsstyrke både øge produktivite-ten, fordi produktionsfaktorerne er mere produktive og via en positiv samspilseffekt, derslår ud i højere totalfaktorproduktivitet. I statistiske opgørelser af produktivitetsudviklingenindgår den fulde effekt af teknologiske fremskridt normalt i totalfaktorproduktiviteten, selvom effekten delvist skyldes forbedringer af de enkelte produktionsfaktorer (såkaldte ind-byggede teknologiske fremskridt). Det gælder blandt andet i Danmarks Statistiks opgørelseaf totalfaktorproduktiviteten.

I analyser af produktivitetsudviklingen er det vigtigt at kunne identificerevækstbidrag til arbejdsproduktiviteten (værdiskabelse pr. arbejdstime) isåvel øget anvendelse af produktionsfaktorer som i øget generel effektiviteti anvendelsen af disse faktorer (totalfaktorproduktiviteten). Boks 2 beskri-ver arbejds- og totalfaktorproduktivitet, herunder hvilke faktorer der stimu-lerer produktivitetsvæksten.En international sammenligning af de rammevilkår og konkurrenceparamet-re, der normalt anses for væsentlige for at styrke totalfaktorproduktiviteten- herunder arbejdsstyrkens kompetencer, innovation og dynamik i erhvervs-livet, sund samfundsøkonomi, velfungerende markeder og åbenhed - tilsiger

Produktivitetsvækst, velstand og konkurrenceevne31

ikke umiddelbart, at produktivitetsvæksten i Danmark skulle være væsent-lig lavere end i de fleste andre OECD-lande. Det tyder til gengæld på, at derikke er fuldt gennemslag fra de generelt gode rammevilkår til vækst og ud-vikling i virksomhederne, se også artiklenSvag dansk produktivitetsvæksttrods gode rammevilkår.Fremadrettet skal produktivitetsvæksten løfte velstandenSiden midten af 1990’erne har stigningen i arbejdsindsatsen pr. indbyggerbidraget til velstandsudviklingen med knap 0,8 pct. om året i gennemsnit.Vækstbidraget skyldes navnlig et kraftigt fald i ledigheden frem til det inter-nationale tilbageslag i 2008, jf. figur 8.

I de kommende år er der som udgangspunkt udsigt til et negativt vækstbi-drag fra arbejdsindsatsen pr. indbygger i lyset af den gradvise aldring afbefolkningen. Regeringens plan for en holdbar økonomisk politik (2015-planen) forudsætter et negativt vækstbidrag fra arbejdsindsatsen pr. ind-Figur 8

Dekomponering af årligt vækstbidrag fra arbejdstimer pr. indbygger, 1995-2008Stigningen i arbejdsindsatsen pr. indbygger siden midten 1990’erne har i gennemsnit givetet vækstbidrag på knap 0,8 pct. om året.Pct.1,0Pct.1,0

0,5

0,0

-0,5Arbejdstimerpr. indb.Arbejdstimerpr. besk.Erhvervs-deltagelseLedighedDemografi

-0,5

Anm.: Det demografiske bidrag afspejler udviklingen i forholdet mellem befolkningen i alderen 15-64år og hele befolkningen, mens forskydninger blandt personer i den erhvervsaktive alder ikke er ind-regnet i det demografiske bidrag. Betydningen heraf indgår i de øvrige faktorer, eksempelvis at ar-bejdstiden varierer på tværs af aldersgrupper. Vækstbidraget er for fastholdt kvalitet af arbejdskraf-ten. Bidraget fra stigende kvalitet af arbejdskraften er indeholdt i arbejdsproduktiviteten, jf. boks 2 ogfigur 7.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

bygger på ½ pct. om året frem mod 2020. Selv med nye reformer, derstyrker arbejdsudbuddet markant (og ud over det, der er forudsat i 2015-planen), vil den samlede arbejdsindsats pr. indbygger formentlig falde.Et løft af produktivitetsvæksten er derfor afgørende for, at velstanden kanøges fremadrettet. Skal velstanden eksempelvis stige med 1½ pct. om åretfrem mod 2020, svarende til samme vækst som siden midten af 1990’erne,forudsætter det et løft af produktivitetsvæksten fra i gennemsnit knap 0,8pct. om året siden 1995 til 2 pct. Et løft i produktivitetsvæksten af dennestørrelse kan kompensere for, at arbejdsindsatsen pr. indbygger leverer etnegativt vækstbidrag, jf. figur 9.Hvis det derimod ikke lykkes at løfte produktivitetsvæksten og gennemførereformer, der øger arbejdsudbuddet, vil velstanden pr. indbygger i 2020være på niveau med i dag. Det betyder, at Danmark sandsynligvis vil faldeendnu længere tilbage i velstandsrangeringen i OECD.Figur 9

Krav til vækst i arbejdsproduktivitet frem mod 2020, hvis velstanden skal stige isamme takt som i perioden 1995-2008Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst skal løftes fra 0,6 pct. til 2 pct., hvisvelstanden frem mod 2020 skal stige i samme takt som i perioden 1995-2008.Pct.3Pct.3

1995-20082,020,80,8

Krav 2008-20202

1,5

0-0,5-1ProduktivitetArbejdstimer pr. indb.BNP pr. indbygger

-1

Anm.: Produktivitet angiver BNP pr. arbejdstime. Udviklingen i beskæftigelse og arbejdstid følger krav-forløbet i Konvergensprogrammet for 2008. Beregningen ser bort fra bytteforholdsgevinster. Afrundin-ger betyder, at tallene for 1995-2008 ikke summer til totalen.Kilde: Danmarks Statistik, Regeringen (2008): Danmarks Konvergensprogram 2008 samt egne bereg-ninger.

Produktivitetsvækst, velstand og konkurrenceevne33

Den svage produktivitetsudvikling har forværret konkurrenceevnenEt løft af produktivitetsvæksten er ligeledes væsentligt for at styrke danskerhvervslivs lønkonkurrenceevne og dermed mulighederne for at skabefremgang i dansk økonomi, når efterspørgslen på de internationale marke-der igen går frem.Dansk erhvervsliv har i mange år stået over for højere lønstigninger endvirksomhederne i udlandet. Høje lønstigninger svækker ikke nødvendigvislønkonkurrenceevnen, hvis produktivitetsvæksten er tilsvarende høj.Det har imidlertid ikke været tilfældet i Danmark. Dansk erhvervsliv harderfor igennem en årrække oplevet væsentlig større stigninger i enhedsløn-omkostningerne (stigning i timeløn korrigeret for stigning i produktivitet)end i udlandet, hvilket har svækket lønkonkurrenceevnen, jf. figur 10.Lønkonkurrennceevnen er samtidig blevet svækket på grund af en styrkelseaf den danske krone (højere effektiv kronekurs). Danmark er således blandtden halvdel af OECD-lande, hvor enhedslønomkostningerne inkl. udviklin-gen i den effektive valutakurs er steget mest siden 2000. I Tyskland,Figur 10

Stigning i enhedslønomkostninger i Danmark og udlandet, 1982-2008Enhedslønomkostningerne i dansk erhvervsliv er gennem en årrække steget væsentligmere i Danmark end i udlandet.Pct.9Pct.9

6Udlandet3

Danmark

-3-31982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008Anm.: Udviklingen i udlandet er baseret på et vægtet gennemsnit af udviklingen i de 18 OECD-lande,hvor der er data for i hele perioden. De opregnede vægte i det effektive kronekursindeks er anvendt.Udviklingen dækker den private sektor ekskl. de primære erhverv.Kilde: OECD.Stat, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Figur 11

Gennemsnitlig stigning i enhedslønomkostinger, inkl. udvikling i effektivvalutakurs, 2000-2008Enhedslønomkostningerne i Danmark er steget betydeligt mere end i mange af de lande,Danmark handler mest med.Pct.9Pct.9

630-3-6JPNTURUSADEUPOLAUTSWEMEXCHEUKFRAPRTBELFINGRCNLDESPITAKORDNKNORIRLSVKAUSCZECANHUNNZLNZLKilde: OECD.Stat, Danmarks Statistik og egne beregninger.

630-3-6

Sverige og Storbritannien, som er Danmarks tre største samhandelspartne-re, er enhedslønomkostninger steget noget mindre, jf. figur 11.Den gradvise og vedvarende svækkelse af lønkonkurreceevnen har betyd-ning for, om danske virksomheder kan gøre sig gældende på de globalemarkeder. En svækkelse af lønkonkurrenceevnen med mere end 20 pct.siden 2000 er en del af forklaringen på, at Danmark har tabt eksportmar-kedsandele i de seneste år, jf. figur 12.Faldende eksportmarkedsandele i de vestlige lande afspejler endvidere denstigende integration af hurtigt voksende økonomier i verdenshandlen, her-under Kina og de østeuropæiske lande.Også den reale nettoeksportkvote i Danmark er faldet kraftigt siden 2000og var i 2008 på det laveste niveau i 30 år. Faldet kan alene tilskrives etfald i nettoeksportkvoten for varer, herunder industri- og landbrugsvarer.Resultatet understøttes af Det Økonomiske Råd (2009), som i en analyse afvareeksporten viser, at det er industrien og landbruget, som har tabt eks-portmarkedsandele (opgjort i værdier) siden 1995. Tabet i industri og

Produktivitetsvækst, velstand og konkurrenceevne35

Figur 12

Udvikling i lønkonkurrenceevne, eksportmarkedsandel og nettoeksportkvote,1982-2008Lønkonkurrenceevnen er svækket betydeligt siden 2000, hvilket formentlig er en del afforklaringen på de seneste års tab af eksportmarkedsandele og fald i nettoeksportkvoten.Indeks, 1982=100110EksportmarkedsandelPct.

8Nettoeksportkvote (højre akse)64

100908070Lønkonkurrencevne

-2601982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008Anm.: Lønkonkurrenceevnen angiver udvikling i enhedslønomkostningerne i udlandet i forhold til ud-viklingen i Danmark, korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs. Udviklingen i udlandet er etvægtet gennemsnit, se anmærkning til figur 10. Eksportmarkedsandelen er opgjort i mængder ogdækker både varer og tjenester. Udviklingen i eksportmarkedsandelen afspejler væksten i dansk eks-port i forhold til et vejet gennemsnit af importvæksten i de lande, Danmark eksporterer til. Nettoeks-portkvoten angiver eksport minus import sat i forhold BNP. Nettoeksporten og BNP er opgjort i fastepriser. Der er ikke taget højde for de seneste nationale revisioner, herunder Danmarks Statistiks sene-ste revision af nationalregnskabet pr. 6. november 2009.Kilde: OECD.Stat, Danmarks Statistik og egne beregninger.

landbrug er delvist blevet opvejet af øgede eksportmarkedsandele for ener-givarer.Faldet i nettoeksportkvoten afspejler delvist forværringen af lønkonkurren-ceevnen, men nettoeksportkvoten er erfaringsmæssigt også påvirket afkonjunktursituationen. I perioder med stor indenlandsk efterspørgsel ogmangel på kapacitet i dansk økonomi vil nettoeksportkvoten typisk falde.Det har netop været tilfældet i de seneste år frem til konjunkturtilbagesla-get i efteråret 2008.Endvidere er faldet i den reale nettoeksportkvote delvist blevet opvejet afen bytteforholdsgevinst. Siden 2000 har faldet i nettoeksportkvoten i løben-de priser været knap 3 pct.point lavere end faldet i nettoeksportkvoten ifaste priser, jf. figur 13.

Figur 13

Udvikling i nettoeksportkvote i faste og løbende priser, 1982-2008Nettoeksportkvoten i løbende priser er ikke faldet nær så meget som den realenettoeeksporkvote, hvilket afspejler bytteforholdsgevinster.Pct.8Pct.8

Nettoeksportkvote, faste priser642Nettoeksportkvote, løbende priser00642

-2-21982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Bytteforholdsgevinsten afspejler, at danske eksportpriser er steget relativtmere end danske importpriser. Det hænger blandt andet sammen med, atDanmark er nettoimportør af it-produkter, som er faldet stærkt i pris. Enanden forklaring kan være, at andelen af dansk eksport, som er up-marketprodukter2, er steget svagt, se Regeringen (2009).Danmark har tabt eksportmarkedsandelePå tværs af OECD-lande er der en klar tendens til, at eksportmarkedsande-len falder mere i de lande, hvor enhedslønomkostningerne stiger mest. Si-den 2000 er Danmarks eksportmarkedsandel faldet med 1,4 pct. om året igennemsnit. Flere OECD-lande har oplevet større tab af eksportmarkedsan-dele end Danmark, selv om enhedslønomkostningerne er steget mindre. Detgælder eksempelvis Finland, Frankrig, Italien og Storbritannien, jf. figur 14.

2Eksportprodukter, hvor prisen er mindst 15 pct. højere end den gennemsnitlige eksportpris i EU-15-

landene for samme produkttype, se Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007a).

Produktivitetsvækst, velstand og konkurrenceevne37

Figur 14

Udvikling i enhedslønomkostninger og eksportmarkedsandele, 2000-2008Der er en klar tendens til, at eksportmarkedsandelen falder mere i de lande, hvorenhedslønomkostningerne stiger mest.2Ændring i eksportmarkeds-andel, pct. pr. år

TUR0-6JPN-4-2USA-20AUT

DEUMEX2SWE

IRL810

4NLD6CHEDNKBEL ESPPRTUKFINNORGRCFRAITA

-4

CANAUS

NZL

-6Ændring i enhedslønomkostninger (korrigeret for udvikling i effektiv valutakurs), pct. pr. årAnm.: Mexico, Portugal, Schweiz og Tyrkiet er for perioden 2000-2006. De østeuropæiske OECD-landesamt Korea er udeladt, da de er midt i en transitionsfase, hvor de i stigende grad integreres i ver-denshandlen. Der mangler data for Island. Endvidere er Luxembourg udeladt.Kilde: OECD.Stat, Danmarks Statistik og egne beregninger.

En forholdsvis stor dansk tjenesteeksport af søtransport kan isoleret set ha-ve dæmpet Danmarks tab af eksportmarkedsandele. Det skyldes, at detindenlandske lønniveau ikke i samme omfang udgør en konkurrencepara-meter for søtransport som i industrien. Fx udgjorde den gennemsnitlige år-lige vækst i dansk vareeksport i perioden 2000-2008 kun 2,3 pct. mod 6,4pct. for tjenesteeksporten. Søtransporten – som udgør ca. halvdelen af tje-nesteeksporten – voksede i gennemsnit 8,4 pct. om året.Det kan endvidere spille en rolle, at produktivitetsvæksten i dansk industri,som er væsentlig mere eksportorienteret end de øvrige danske hoveder-hverv, kun er faldet svagt i perioden 1995-2008 i forhold til tidligere, se ar-tiklenErhvervsstruktur og produktivitet.Også den forholdsvis høje energieffektivitet i dansk industri kan delvist haveafbødet svækkelsen af lønkonkurrenceevnen. De seneste års energiprisstig-ninger har haft et større gennemslag på omkostningerne i udlandet end iDanmark, hvilket isoleret set kan have styrket konkurrenceevnen i dele afdansk erhvervsliv, se Pedersen og Riishøj (2009).

På trods af at flere faktorer kan have medvirket til at dæmpe Danmarks tabaf eksportmarkedsandele, så er en fortsat svækkelse af lønkonkurrenceev-nen ikke holdbar for dansk erhvervslivs konkurrencekraft på sigt. Skaldansk erhvervsliv stå stærkt, når de internationale konjunkturer vender,forudsætter det blandt andet en betydelig styrkelse af produktivitetsvæk-sten i de kommende år.

Svag dansk produktivitetsvækst trods gode danske rammevilkår39

Svag dansk produktivitetsvækst trods gode rammevilkårProduktivitetsvæksten i Danmark har været svag siden midten af1990’erne. Det gælder både i forhold til de fleste andre OECD-lande og iforhold til tidligere. Vækstbidragene fra bedre kompetencer i arbejdsstyrkenog fra investeringer i ny teknologi og produktionskapital er blevet mindresiden 1995, hvilket dog kun forklarer omkring halvdelen af den svage pro-duktivitetsvækst. De danske rammevilkår for vækst er generelt gode, mender synes ikke at være fuldt gennemslag fra de generelt gode rammevilkårtil vækst og udvikling i virksomhederne. Dette kommer blandt andet til ud-tryk ved, at relativt få nye virksomheder kommer ind i solide vækstforløb,og at Danmark kun ligger i det internationale midterfelt med hensyn til in-novation. I dette lys er den svage danske produktivitetsvækst et paradoks.

Der er siden midten af 1990’erne indtruffet en opbremsning i den danskeproduktivitetsvækst. En del af opbremsningen i den danske produktivitets-vækst skyldes, at vækstbidragene fra ændringer i arbejdsstyrkens uddan-nelsessammensætning og fra investeringer i ny teknologi og produktionska-pital er faldet.Investeringer i ny teknologi og produktionsudstyr er afgørende for mæng-den og kvaliteten af produktionskapital (maskiner, software mv.), som stårtil rådighed for arbejdskraften. Ny teknologi og viden finder også typisk vejind i virksomhederne gennem udskiftningen af produktionsudstyret. Nårproduktionskapitalen pr. beskæftiget (kapitalintensiteten) stiger, vil ar-bejdsproduktiviteten også stige.Arbejdsstyrkens kompetencer har endvidere betydning for produktivitetsud-viklingen. Med en mere kvalificeret arbejdsstyrke vil samme produktions-omfang kunne nås med færre arbejdstimer. Dermed øges produktivitetsni-veauet.For den markedsmæssige del af økonomien (dvs. uden store dele af denoffentlige sektor) er den årlige vækst i arbejdsproduktiviteten i Danmark

Figur 1

Dekomponering af vækst i arbejdsproduktivitet (markedsmæssig økonomi)Væksten i arbejdsproduktiviteten er aftaget både som følge af mindre vækstbidrag frainvesteringer i produktionskapital (maskiner, bygninger mv.) og mindre vækstbidrag fraandre forhold (totalfaktorproduktivitet).Pct.3,0Pct.3,0

1985-19952,0

1995-20072,0

1,0

0,0Vækst i arbejds-Investeringer iÆndringer iproduktivitet i alt produktionskapital arbejdsstyrkensuddannelses-sammensætningTotalfaktor-produktivitet

0,0

Anm.: Den markedsmæssige økonomi er hele økonomien ekskl. offentlig forvaltning og service. Påbaggrund af Danmarks Statistiks seneste revision af Nationalregnskabet pr. 6. november 2009 er derforetaget en skønsmæssig revision af vækstbidragene i perioden 1995-2007. Revisionen per 6. no-vember indebar en stigning i arbejdsproduktivitetsvæksten på ca. 0,2 pct.point i perioden 1995-2007,hovedsageligt som følge af en nedjustering af præsterede arbejdstimer. Stigningen i produktivitets-væksten er fordelt med en tredjedel til investeringer i produktionskapital og to tredjedele til totalfak-torproduktivitet. Fordelingen skal ses på baggrund af, at aflønningen af kapital udgør ca. en tredjedelaf bruttoværditilvæksten i markedsmæssig økonomi.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

faldet med ca. 1,9 pct.point fra perioden før 1995 til perioden efter. Godthalvdelen af faldet skyldes, at mængden af ny teknologi og produktionska-pital i forhold til beskæftigelsen er vokset mindre end tidligere samt et min-dre vækstbidrag fra øget kompetenceniveau. Den resterende del af faldetafspejler andre forhold, hvilket kommer til udtryk i lavere vækst i den så-kaldte totalfaktorproduktivitet, jf. figur 1.Der er på tværs af lande og over lange tidsperioder en overbevisende sam-menhæng mellem investeringer i ny teknologi og produktionsudstyr ogvæksten i arbejdsproduktiviteten. Væksten i kapitalintensiteten er fortsat enaf de vigtigste kilder til vækst i de fleste lande, selv om bidraget herfra erfaldet siden midten af halvfemserne. Faldet i vækstbidraget fra kapitalinten-siteten er ikke større i Danmark end i mange andre lande, jf. figur 2.Vækstbidraget fra produktionsudstyr er dog aftaget markant, mens vækst-bidraget fra it-udstyr er relativt højt i Danmark i forhold til sammenligneligelande.

Svag dansk produktivitetsvækst trods gode danske rammevilkår41

Figur 2

Gennemsnitlig vækstbidrag fra kapitalintensitet blandt udvalgte OECD-landeVækstbidraget til arbejdsproduktiviteten fra kapital pr. beskæftiget er faldet siden midtenaf 1990’erne.Vækstbidrag fra kapital fra 1980 til 1995Vækstbidrag fra kapital fra 1995 til 2005

JPNBELDNKESPFINUKDEUEU-15AUTFRAITANLDUSAAUS0,00,51,01,52,02,5Pct.point

JPNAUSBELDEUUKUSADNKEU-15NLDFRAESPAUTITAFIN0,00,51,01,52,02,5Pct.point

Anm.: De internationalt sammenlignelige tal fra EU-KLEMS går kun frem til 2005. Bidraget til vækstenstammer fra EU-KLEMS i beregninger er kapital delt op i to typer, nemlig IKT-kapital og anden kapital.Der er visse metodiske afvigelser mellem EU-KLEMS beregningerne og Danmarks Statistiks produktivi-tetsberegninger, jf. boks 2 i artiklenErhvervsstruktur og produktivitet.Kilde: EU-KLEMS og egne beregninger.

Et mindre bidrag fra arbejdsstyrkens kompetenceniveau er en del af et in-ternationalt fænomen. Det afspejler, at Danmark tidligere, ligesom andreOECD-lande, har fået betydelige vækstbidrag fra øgede kompetencer i ar-bejdsstyrken, da uddannelsesniveauet hos de yngre generationer, der træ-der ind på arbejdsmarkedet, er større end blandt de ældre, der forlader ar-bejdsmarkedet. Siden midten af 1990’erne er dette bidrag til vækst blevetmindre i mange lande, jf. figur 3. Faldet i vækstbidraget er dog lidt størrefor Danmark end for et flertal af andre OECD-lande.Samlet set har udviklingen i sammensætningen af arbejdsstyrkens kompe-tencerne og kapitalintensiteten siden midten af 1990’erne trukket væksten iarbejdsproduktiviteten ned. Dette er som sagt kun halvdelen af forklaringenpå den svage produktivitetsvækst siden midten af 1990’erne. Den andenhalvdel af forklaringen på det strukturelle fald i produktivitetsvæksten måfindes andre steder og fortrinsvis i en række strukturelle forhold, der harafgørende betydning for erhvervslivets produktivitetsvækst, og som kom-mer til udtryk i lavere vækst i den såkaldte totalfaktorproduktivitet.

Figur 3

Vækstbidrag fra arbejdsstyrkens kompetencer blandt udvalgte OECD-landeVækstbidraget fra kompetenceniveauet til væksten i arbejdsproduktivitet er faldet sidenmidten af 1990’erne. Også andre lande har haft et fald i vækstbidraget fra ændretsammensætning af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau.Vækstbidrag fra arbejdskraft fra 1980 til 1995Vækstbidrag fra arbejdskraft fra 1995 til 2005

FINFRAESPJPNAUTDNKBELEU-15AUSITANLDUSADEUUK0,00,20,40,60,81,0Pct.point

UKESPJPNFRANLDAUTAUSDNKFINBELEU-15USAITADEU0,00,20,40,60,81,0Pct.point

Anm.: De internationalt sammenlignelige tal fra EU-KLEMS går kun frem til 2005. Bidraget til vækstenfra kompetenceniveauet beregnes som bidraget fra ændringen af sammensætningen af arbejdskraften,når den er delt op på tre uddannelsesgrupper, tre aldersgrupper og køn. Australien er for perioden1982-1995. Der er visse metodiske afvigelser mellem EU-KLEMS beregningerne og Danmarks Stati-stiks produktivitetsberegninger, jf. boks 2 i artiklenErhvervsstruktur og produktivitet.Kilde: EU-KLEMS og egne beregninger.

En lang række rammevilkår og konkurrencevilkår er af betydning for udvi-kingen i totalfaktorproduktiviteten. Det gælder fx forhold som innovation ierhvervslivet, dynamik og iværksætteri og arbejdsstyrkens kompetencer, jf.figur 4 og uddybningen i de efterfølgende afsnit. Der er også en række ge-nerelle rammevilkår, som har betydning for danske virksomheders vækst-vilkår, blandt andet af en stabilitetsorienteret økonomisk politik og velfun-gerende markeder for arbejdskraft, kapital og varer herunder en effektivinfrastruktur.Betydningen af disse strukturelle forhold for produktivitetsudviklingen ladersig ikke anslå præcist. I nedenstående vurderes, hvorvidt den svage danskeproduktivitetsudvikling siden midten af 1990’erne kan hænge sammen meddisse strukturelle forhold. For at understøtte vurderingen er der foretageten empirisk analyse af 16 OECD-lande i perioden 1985-2006 af gennemsla-get fra udvalgte vækstfaktorer på produktivitetsudviklingen. Den empiriskeanalyse er i sin helhed beskrevet i bilag 1.

Svag dansk produktivitetsvækst trods gode danske rammevilkår43

Figur 4

Konkurrenceparametre og rammevilkår for produktivitetsvæksten

Danmark er et af de lande, der har haft densvageste produktivitetsvækst siden 1995

ProduktivitetDet danske arbejdsmarked er fleksibelt ogetableringsraten er blandt de højeste i OECD, menrelativt få nye virksomheder kommer ind i solidevækstforløb.De danske innovationsaktiviteter ligger i detinternationale midterfelt, og der er et stykke op til debedste lande. Den samlede danske FoU-indsats er iden bedre halvdel.Uddannelsesniveauet er generelt højt og stigende,men andre lande udbygger kompetencerne hurtigereend os og uddannelsesniveauet er relativt lavt i denprivate sektor.Dansk samfundsøkonomi er sundere end de flesteandre landes, og Danmark er et af de lande, der harden mest effektive regulering. Imidlertid erkonkurrencen kun moderat og andre lande er bedretil at udnytte handels- og investeringspotentialet påtværs af landegrænser.

Dynamik

Innovation

Kompetencer

Velfungerende markeder,sund samfundsøkonomi og globalt udsyn

Det er ikke nogen enkeltstående årsag til den svagere udvikling i totalfak-torproduktiviteten. Overordnet set er de danske rammevilkår for vækstganske gode i et internationalt perspektiv og er tilmed ofte forbedret igen-nem det seneste årti på mange områder. Det burde have understøttet enstærkere produktivitetsudvikling, end der faktisk er sket.

Innovation i erhvervslivetInnovation i virksomhederne er evnen til at omsætte forskning, viden ogidéer til nye produkter og processer med kommerciel værdi. Erhvervslivetsevne til at innovere er derfor en afgørende konkurrenceparameter og enforudsætning for vækst og velstand.Forskning og udvikling er et vigtigt element i innovationsprocessen. Virk-somhederne kan drage nytte af andres forskning eller selv deltage på denvidenskabelige forskningsfront. Men det er kun én af mange kilder til inno-vation. En stor del af innovationen i virksomhederne udspringer af godtmarkedskendskab og identifikation af kundernes behov. Denne brugerdrev-ne innovation skaber grobund for differentierede produkter, der kan sælges,

Figur 5

Omsætningen fra nyudviklede produkter, 2004-2006Danmark ligger placeret i det internationale midterfelt med hensyn til andelen af innovativevirksomheder, og sammenlignet med andre lande indtager Danmark fx kun en 16. plads,hvad angår den del af omsætningen, der stammer fra nyudviklede produkter.Pct.2520151050FINHUNDEUPOLISLSWEAUTPRTTURBELIREGRCNORSVKDNKUKNLDFRACZEESPITA

Pct.2520151050

Anm.: Omsætning fra produkter, der er nye for markedet, som andel af samlet omsætning for allevirksomheder med 10 eller flere ansatte.Kilde: Eurostats innovationsundersøgelse.

selvom prisen ikke nødvendigvis er lav, eller teknologien bag udviklingenspecielt høj.Danmark ligger placeret i det internationale midterfelt med hensyn til ande-len af innovative virksomheder, og sammenlignet med andre lande indtagerDanmark fx kun en 16. plads, hvad angår den del af omsætningen, derstammer fra nyudviklede produkter, jf.Konkurrenceevneredegørelsen 2009og figur 5.Danmark er et af de lande i verden, der anvender flest midler på privat ogoffentlig forskning. Erhvervslivets investeringer i forsknings- og udviklings-aktiviteter er steget siden midten af 1990’erne. Den seneste opgørelse vi-ser, at private investeringer i forskning og udvikling udgjorde 1,9 pct. afBNP i 2007. I midten af halvfemserne var denne andel på omkring 1 pct. afBNP.Det placerer Danmark i top 10 blandt OECD-landene. Der er nogle enkeltelande, der umiddelbart skiller sig ud som særligt forskningsintensive. Detgælder særligt Sverige, Japan og Finland. Men det hænger i høj grad sam-men med, at disse lande er specialiseret i produktion af it-udstyr, der er

Svag dansk produktivitetsvækst trods gode danske rammevilkår45

Figur 6

Beholdningen af FoU-kapital som andel af bruttoværditilvækst, 2003Korrigeret for forskelle i erhvervsstruktur er den samlede forskningskapital i danskøkonomi meget høj i forhold til andre sammenlignelige, rige lande.(A) Faktiske niveau for FoU-kapital som andel afBVT(B) Niveau for FoU-kapital givet dansk erhvervs-struktur

SWEJPNFINDEUUSADNKFRABELUKNLDAUSITAIRLESP0102030Pct. af BVT

DNKSWEBELJPNFRANLDUKUSAAUSFINDEUITAESPIRE0102030Pct. af BVT

Anm.: Beregningerne er foretaget for den branchemæssige fordeling af FoU kapitalen i 2003. Der erfor de enkelte lande fundet andelen af FoU kapital som andel af BVT i de enkelte brancher fra EU-KLEMS. Derefter er det antaget, at de enkelte brancher i alle lande har den samme vægt som i Dan-mark. Derved fremkommer et udtryk for, hvordan FoU intensiteten alt andet lige ville være i et land,hvis erhvervsstrukturen var som i Danmark.Kilde: EU-KLEMS og egne beregninger.

den mest forskningsintensive branche. Korrigeret for forskelle i erhvervs-struktur er den samlede forskningskapital i dansk økonomi således megethøj i forhold til andre sammenlignelige, rige lande, jf. figur 6.Offentlig forskning er med til at udvikle nye idéer og ny viden til gavn forsamfundet og erhvervslivet. Grundforskning kan på længere sigt være afgø-rende for gennembrud på forskningsfronten, der ikke nødvendigvis nås medden mere kommercielle forskning. Rammevilkårene for den offentlige forsk-ning er blevet styrket, og regeringens målsætning om, at offentlige bevillin-ger til forskning skal udgøre 1 pct. af BNP, er opfyldt med finansloven 2010.Det placerer også Danmark højt i forhold til andre lande.Dansk offentlig forskning er overordnet set af international høj kvalitet. An-tallet af videnskabelige publikationer pr. indbygger ligger i den absolutteinternationale top, ligesom danske forskeres publikationer ofte citeres afandre forskere, jf.Konkurrenceevneredegørelse 2009.Ud fra et vækstper-spektiv er det vigtigt at kunne omsætte forskning og viden til nye produk-ter, der kan sælges og styrke velstanden. Kommercialiseringen af offentlige

forskningsresultater ligger imidlertid i det internationale midterfelt. Målt påantallet af licens-, salgs- og optionsaftaler, der er indgået af offentligeforskningsinstitutioner, ligger Danmark i midterfeltet. Også målt på nyevirksomheder, der udspringer på baggrund af offentlig forskning, liggerDanmark i midterfeltet. Det er en central udfordring at sikre, at investerin-gerne i højere grad forplanter sig til vækst og fornyelse i dansk erhvervslivog dansk økonomi som helhed.Der ligger desuden et betydeligt innovationspotentiale i offentlig-privatsamarbejde, fx ved tilvejebringelsen af velfærdsydelser. Erfaringer fra ind-og udland viser, at inddragelse af private aktører i de offentlige opgavergiver et skarpt fokus på udviklingen af nye løsninger og fører til bedre ogbilligere opgavevaretagelse. Alligevel stiger brugen af offentlig-privat sam-arbejde kun svagt. Det gælder generelt, og især i forhold til velfærdsydelsersom sundhed, pleje og omsorg, som ikke bare udgør en stor del af de of-fentlige udgifter, men som også står over for markante udfordringer i for-hold til den demografiske udvikling med flere plejekrævende ældre og færrei den erhvervsaktive alder.Samlet set er Danmark et af de lande, der anvender flest offentlig og priva-te midler til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Siden midten af 1990’erneer andelen af samfundsøkonomien, der anvendes til disse fremadrettedeaktiviteter øget, jf. figur 7. Udviklingen i forskningsaktiviteten synes derforikke at være årsagen til det strukturelle fald i produktivitetsvæksten sidenmidten af 1990’erne.

Svag dansk produktivitetsvækst trods gode danske rammevilkår47

Figur 7

Offentlige og private udgifter til forskning og udvikling (FoU) som andel af BNPDanmark er et af de lande, der anvender forholdsvis mange offentlige og private midler tilforsknings- og udviklingsaktiviteter. Siden midten af halfemserne er andelen afsamfundsøkonomien, der anvendes til disse fremadrettede aktiviteter, blevet øget.(A) Samlede FoU-investeringer i 1997(B) Samlede FoU-investeringer i 2007

SWEJPNFINUSADEUFRAOEC DNLDDNKISLBELUKC ANNORIRENZLESP012

PrivatOffentlig34Pct. af BNP

SWEFINJPNISLUSADNKDEUOEC DFRAC ANBELUKNLDNORIREESPNZL012

PrivatOffentlig34Pct. af BNP

Kilde: OECD, Main Science and Technology indicators.

Dynamik og iværksætteriNye virksomheder skaber økonomisk vækst og dynamik i samfundet. Debidrager til innovation, omstilling og fornyelse ved at udvikle nye service-ydelser, produkter og teknologier. Samtidig er iværksættere med til atskærpe konkurrencen ved at udfordre etablerede virksomheder.Danmark ligger højt med hensyn til etableringsrater, og det er nemt at star-te nye virksomheder – både med hensyn til tid og omkostninger ved etable-ring. Danmark har i en årrække været et af de EU-lande, hvor der starterflest nye virksomheder. Danmark lå nummer to i 2006 blandt de trettenOECD-lande, der indgår i statistikken, idet næsten 13,5 pct. af alle danskevirksomheder var under et år gamle, jf. figur 8. Siden starten af halvfem-serne har der været en opadgående tendens.

Danmark ligger i top 5 over de OECD-lande med de mest fleksible arbejds-markeder, jf.Konkurrenceevneredegørelse 2009og Venn (2009). De rela-tivt lempelige vilkår for ansættelser og afskedigelser gør det mindre risiko-fyldt for virksomheder at ansætte medarbejdere. Det bidrager til en høj jo-bomsætning og en mobil arbejdsstyrke.

Figur 8

EtableringsratenDanmark har i en årrække været et af de EU-lande, hvor der starter flest nyevirksomheder. Danmark lå nummer to i 2006 blandt de tretten OECD-lande, der indgår istatistikken, idet næsten 13,5 pct. af alle danske virksomheder var under et år gamle.(A) Etableringsraten, 2001-2006Indeks (2001=100)120

(B) Etableringsrater, 2006Pct.16Pct.16

120

141210010010868080420HUN200120032005SWEDNKAUTPRTESPUKFRACZEITA6060

14121086420

Anm.: (A) Etableringsraten er antallet af nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv i for-hold til alle virksomheder. Nye virksomheder er op til et år gamle. (B) Antal nye virksomheder i pct. afsamtlige virksomheder. Nye virksomheder har været aktive i under et år.Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2009.

Beskæftigede i Danmark er således blandt de mest mobile i EU. Samtidigbidrager en mindre restriktiv regulering til, at arbejdsmarkedet hurtigt kantilpasse sig ændrede produktionsforhold. I perioder med højt kapacitetspreskan det være med til at afhjælpe mangel på arbejdskraft. Og i perioder medvigende konjunkturer bidrager det til, at arbejdskraften kan flytte over isektorer med jobåbninger.Når der ses på vækstiværksættere, som i særlig grad bidrager til jobskabel-se blandt iværksættere, placerer Danmark sig imidlertid kun i midterfeltet.Men der er sket en stigning i antallet af danske vækstiværksættere på mereend 30 pct. fra 2003 til 2006, jf.Konkurrenceevneredegørelse 2009.På en række områder er danske rammevilkår blandt de bedste. Fx er Dan-mark et af de lande i OECD, hvor der er færrest administrative byrder for-bundet med etablering af egen virksomhed.På iværksætterområdet kan der være et potentiale for at styrke udviklin-gen, da relativt få virksomheder kommer ind i solide vækstforløb.

Svag dansk produktivitetsvækst trods gode danske rammevilkår49

Kompetencer i arbejdsstyrkenEt højt og stigende uddannelsesniveau er et vigtigt rammevilkår. Stærkekompetencer i arbejdsstyrken påvirker omfanget af innovation og mulighe-derne for at anvende ny teknologi mv. Globaliseringen og den teknologiskeudvikling har øget efterspørgslen efter velkvalificeret og højtuddannet ar-bejdskraft i de rige lande, mens efterspørgslen efter mindre kvalificeredejobfunktioner – herunder ufaglærte jobs – er aftagende. Der er en klar ten-dens til, at de lande, der har det højeste uddannelsesniveau, også har denhøjeste arbejdsproduktivitet, jf. boks 1. Nye analyser på Økonomi- og Er-hvervsministeriets virksomhedsdatabase viser, at produktiviteten er særlighøj for de virksomheder, der anvender forholdsvis meget højtuddannet ar-bejdskraft, jf. artiklenHøjproduktive virksomheder i Danmark.

Højtuddannet arbejdskraft understøtter fx innovation i virksomhederne ogmulighederne for at tiltrække udenlandske investeringer, da gevinsterne erstørre, når medarbejderne har de nødvendige evner til at tilpasse sig nyteknologi og teknikker. I den forbindelse kan det være en udfordring, at enrelativt lille andel af de beskæftigede i den private sektor i Danmark erhøjtuddannet.Set over en lang periode har uddannelsesniveauet i Danmark været støtstigende. De fleste andre lande har også øget deres uddannelsesniveau be-tragteligt i de seneste årtier, og i en række lande er uddannelsesniveauetøget mere end i Danmark. Blandt de 55-64-årige er Danmark et af de lan-de, hvor den største andel af arbejdsstyrken har en videregående uddannel-se. Blandt de 25-34-årige ligger andelen med videregående uddannelseimidlertid i midterfeltet i en international sammenligning. Det betyder, atdet danske forspring på uddannelsesområdet gradvist bliver mindre, jf. figur9.

Boks 1

Videregående uddannelse og produktivitet, forskning og udvikling og IKT-kapitalJo flere, der har en videregående uddannelse, desto højere vil arbejdsproduktiviteten væ-re. Det gælder både i internationale sammenligninger og i sammenligninger på tværs afbrancher. Uddannelsesniveau ikke er den eneste faktor, der påvirker produktiviteten. Ogsåforhold som fx kapitalapparatets størrelse, naturressourcer mv. spiller en vigtig rolle forproduktivitetsniveauet. Det kan give en vis variation i niveauet for arbejdsproduktivitetenpå tværs af brancher og lande i sammenligninger, når produktiviteten for samme uddan-nelsesniveau sammenlignes.(A) Andel af befolkning med videregåendeuddannelse og produktivitet i OECD-lande(B) Andel af beskæftigede med videregåendeuddannelse og produktivitet i danske erhverv

Arbejdsproduktivitetsniveau (USA=100)140140

Timeproduktivitet, kr. pr. time700

700600500400300200100

120100806040200

1201008060402000204060Andel med videregående udd., pct.

6005004003002001000

0010203040Uddannelsesandel af beskæft., pct.

Uddannelsesniveauet spiller også en rolle for mulighederne for at tilegne og implemente nyviden. Der er således på brancheniveau en sammenhæng mellem forsknings- ogudviklingsaktiviteter og andelen af medarbejdere med videregående uddannelse. Ogsåomfanget af moderne produktionskapital i form af IKT synes at hænge positivt sammenmed andelen med lang videregående uddannelse i de enkelte brancher. Anvendelse afmoderne kapital forudsætter ofte, at arbejdskraften har de rette kompetencer for at kunnefå glæde af de indbyggede teknologiske fremskridt, der findes i den nye kapital.(C) Andel med videregående uddannelse ogFoU-kapital i danske industrierhverv(D) Andel med lang videregåendeuddannelse og IKT-kapital i danske erhverv

FoU-intensitet0,12

0,120,100,080,060,040,02

Bidrag til arbejdsproduktivitet, pct.point2,52,5

0,100,080,060,040,020,00

2,01,51,00,50,0-0,5

2,01,51,00,50,0-0,5010203040Andel med videregående udd., pct.

0,00020406080Andel med videregående udd., pct.

Anm.: FoU-intensiteten angiver forsknings- og udviklingskapital i forhold til BVT.Kilde: OECD Education at a Glance, StatOECD, Statistikbanken og egne beregninger.

Svag dansk produktivitetsvækst trods gode danske rammevilkår51

Figur 9

Andel af befolkningen med videregående uddannelseI Danmark har en stor del af arbejdsstyrken en videregående uddannelse. Forspringet påuddannelsesområdet i forhold til de andre OECD-lande må forventes at blive mindrefremadrettet, da Danmark ikke er helt i top i gruppen af 25-34 årige.Andel af 55-64-årige med en videregående ud-dannelseUSACA NNZLDNKFINA USSWENORNLDUKCHEJP NDEUB ELISLIREFRAESPITA

Andel af 25-34-årige med en videregående ud-dannelseCA NJP NNZLIREB ELNORFRADNKUSAESPSWEA USFINUKNLDCHEISLDEUITA

60Pct.

Kilde: OECD Education at a Glance.

Sund samfundsøkonomi, velfungerende markeder og åbenhedDer er en række generelle rammevilkår af betydning for danske virksomhe-ders vækstvilkår. Vækst understøttes af stabilitetsorienteret økonomisk po-litik, som mindsker usikkerheden i økonomien. Det er blandt andet til gavnfor investeringsbeslutninger, herunder investeringer i forskning og udvik-ling, innovation og uddannelse. Hertil kommer, at en sund offentlig økonomigiver bedre handlemuligheder, når økonomien rammes af tilbageslag.Danmark ligger godt i forhold til andre OECD-lande med hensyn til en ræk-ke makroøkonomiske indikatorer. Det gælder fx med hensyn til ledighed,offentligt underskud, inflation, inflationsstabilitet og betalingsbalanceunder-skud. Inflationen har siden begyndelsen af 1990’erne været afdæmpet ogligget stabilt omkring 2 pct. som følge af fastkurspolitikken, og den danskeinflation har fulgt inflationsudviklingen i OECD-landene med den laveste in-flation, jf. figur 10.Indretningen af skattesystemet og beskæftigelsespolitikken har betydningfor kvaliteten af arbejdsudbuddet og arbejdskraftens kompetencer. Refor-mer af beskæftigelsespolitikken og skattelempelser har blandt andet haftdet sigte at styrke arbejdsudbuddet.

Figur 10

Inflation i Danmark og gennemsnit af 5 OECD-lande med laveste infaltionDen danske inflation har siden begyndelsen af 1990’erne været afdæmpet og ligget stabiltomkring 2 pct. som følge af fastkurspolitikken. Den danske inflation har fulgtinflationsudviklingen i OECD-landene med den laveste inflation.Pct.16Pct.16

12DNK8Gns. 5 laveste

01970

01975198019851990199520002005

Kilde: Danmarks Statistik og OECD - Main Economic Indicators.

Danmark har haft en bedre udvikling på arbejdsmarkedet end de fleste an-dre lande, erhvervsfrekvensen er høj, og den strukturelle ledighed liggerblandt de laveste i OECD.Infrastruktur understøtter private investeringer og kan lette adgangen tilressourcer, kapital, ny teknologi, nye markeder mv. Investeringer i infra-struktur kan endvidere føre til en bedre udnyttelse af det eksisterende pro-duktionsapparat. Infrastrukturkommissionens arbejde har givet anledningtil, at nye store tiltag igangsættes på infrastrukturområdet.Konkurrence er afgørende for velfungerende markeder. Konkurrence – her-under fra udlandet – ansporer virksomheder til at være mere innovative ogeffektivisere produktionsprocesserne. Konkurrence er en kompleks dyna-misk proces og kan ikke måles direkte. Nogle af de parametre, som virk-somhederne kan konkurrere på, er priser, produktdifferentiering, design,markedsføring mv. Af betydning for konkurrencen er omfanget af regule-ring, som kan sætte en effektiv udnyttelse af ressourcerne ud af spil. Empi-riske studier finder, at mere intens konkurrence i produktmarkederne typiskskaber mere vækst, se fx Konkurrencestyrelsen (2009), Arnold (2008) ogWölfl mfl. (2009).

Svag dansk produktivitetsvækst trods gode danske rammevilkår53

Et tegn på, at konkurrencen i Danmark er svagere end i udlandet, er dethøje niveau for forbrugerpriser. Selv når der korrigeres for moms, afgifterog forskelle i velstandsniveau, ligger priserne stadig forholdsvis højt, jf.Konkurrenceevneredegørelse 2009.Nettopriserne er faldet svagt fra 2003til 2006 i forhold til gennemsnittet for 9 sammenlignelige EU-lande, men ersteget igen fra 2006.Fra 2000 til 2006 peger det danske konkurrenceindeks, som udarbejdes afKonkurrencestyrelsen, på, at konkurrencen er blevet forbedret både bredt iøkonomien og i brancherne med de største konkurrenceproblemer. Antalletaf brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer er også faldetsiden 2000. Der er derfor ikke tegn på, at svagere konkurrence skulle havetrukket produktivitetsvæksten ned.Reguleringer kan være konkurrencebegrænsende og modvirke, at ressour-cer flytter til mere produktive anvendelser. Det vil fx sige til teknologiføren-de virksomheder. OECD’s indikator for graden af produktmarkedsreguleringviser, at Danmark er en relativt dereguleret og liberaliseret økonomi, jf. fi-gur 11. Graden af deregulering er ikke faldet så meget i de seneste år, mendet afspejler et lavere udgangspunkt, da Danmark på et tidligere tidspunktend mange andre lande har gennemført dereguleringer. På nogle områderer der stadig muligheder for forbedringer ved hjælp af reformer, der fx fjer-ner adgangsbarrierer, prisreguleringer og forskellige barrierer i forbindelsemed handel og investering.Åbenhed over for udlandet giver mulighed for at udnytte komparative forde-le, og samspillet med udenlandske virksomheder kan øge kendskabet til nyteknologi og processer fra andre steder i verden. Nye analyser på Økonomi-og Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase viser, at produktiviteten ersærlig høj for internationalt orienterede virksomheder, jf. artiklenHøjpro-duktive virksomheder i Danmark.

Figur 11

ProduktmarkedsreguleringGraden af deregulering er ikke faldet så meget i de seneste år, men det afspejler et lavereudgangspunkt, da Danmark på et tidligere tidspunkt end mange andre lande hargennemført dereguleringer.Indeks3Indeks3

19982003200822

0JPNFINISLNZLSWENORDNKDEUUSAESPAUSNLDBELUKCANCHEFRAITA

Anm.: Indekset er sammensat af en lang indikatorer for reguelring, herunder graden af statskontrol,administrative barrierer og barrierer i forbindelse med international handel og investeringer. Der kanvære en række reguleringsbarrierer, som ikke bliver fanget af indikatoren. Et lille tal angiver en lavgrad af regulering.Kilde: OECD.

Mindre økonomier, som den danske, er traditionelt mere åbne og handlermere med omverden end store økonomier. Landenes handelskvote er enindikator for landenes integration i verdensøkonomien. Danmarks handels-kvote ligger over gennemsnittet for OECD-landene, men stadig under flereandre mindre økonomier som Belgien, Holland og Irland.Danmarks handelskvote er steget betydeligt over tid. Udenrigshandlens sti-gende betydning er dog en tendens, som gør sig gældende i de fleste landei verden. Indtil nu har den danske handelskvote udviklet sig nogenlunde itakt med handelskvoterne i de øvrige OECD-lande, jf. figur 12.Manglende åbenhed er dermed ikke svaret på den svage produktivitetsud-vikling, men da nogle af de lande, som Danmark normalt sammenligner sigmed, gør det endnu bedre, er der et forbedringspotentiale. Beregninger vi-ser, at Danmark ikke fuldt ud udnytter sit handelspotentiale, ligesom der ertegn på, at vi ikke er til stede på de globale vækstmarkeder i samme om-fang som andre sammenlignelige lande, jf. Økonomisk Tema om Danmarkpå de globale markeder (2007).

Svag dansk produktivitetsvækst trods gode danske rammevilkår55

Figur 12

Udvikling i international handel, 1994-2007Danmarks handelskvote er steget betydeligt over tid. Indtil nu har den danskehandelskvote udviklet sig nogenlunde i takt med handelskvoterne i de øvrige OECD-lande.Pct. af BNP60Pct. af BNP60

OEC DDNK5050

301994

30199619982000200220042006

Anm.: Gennemsnit af eksport og import af varer og tjenester i pct. af BNP.Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2009.

En anden indikator for åbenhed over for udlandet er investeringer på tværsaf grænser (direkte udenlandske investeringer, FDI). Udenlandske investe-ringer foretages først og fremmest med henblik på at styrke den enkeltevirksomheds værditilvækst. Når udenlandske virksomheder investerer i etandet land, kan det imidlertid også bidrage positivt til den økonomiskevækst i det pågældende land. Udenlandske virksomheder kommer ofte medny teknologi, ny viden og nye produkter. Der sker således en betydeligoverførsel af teknologi og viden gennem internationale investeringer. Sam-tidig kan de øge konkurrencen og dermed have en positiv afsmitning påpræstationen blandt de øvrige virksomheder. Det er også tegn på, at pro-duktiviteten er særlig høj for de virksomheder, der anvender udenlandskeeksperter.Der har været en kraftig vækst i danske investeringer i udlandet og uden-landske investeringer i Danmark. På samme måde, som det er tilfældet medhandel, ligger Danmarks beholdning af både indgående og udgående inve-steringer over OECD-gennemsnittet, men under flere andre små, velhaven-de lande, som Danmark normalt sammenlignes med, jf. figur 13.

Figur 13

Beholdning af ind- og udadgående investeringer, 2007Danmarks beholdning af både indadgående og udadgående investeringer ligger overOECD-gennemsnittet, men under flere andre små, velhavende lande, som Danmarknormalt sammenlignes med.IndadgåendeBELNLDIRECHEISLSWENZLGBRDNKFRAESPCANFINAUSOECDNORDEUITAUSAJPN20015010050050100UdadgåendeNZLJPNUSAITAAUSOECDNORCANDEUESPFINDNKFRAIREGBRSWENLDISLBELCHE150200Pct. af BNP

Anm.: Beholdning af ind- og udgående investeringer i pct. af BNP.Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2009.

Ligesom det er tilfældet med handel er der altså et stykke op til de lande,der er bedst til at tiltrække internationale erhvervsinvesteringer, og der eraltså et forbedringspotentiale, der kan munde ud i en styrket produktivi-tetsudvikling.

Svag dansk produktivitetsvækst trods gode danske rammevilkår57

Bilag 1. Empirisk analyse af en række vækstskabendefaktorerMed henblik på at belyse udvikling i arbejdsproduktiviteten for 16 OECDlande er der gennemført en empirisk analyse, der sigter på at beskrivevæksten i BNP pr. 15-64-årig givet udviklingen i en række underliggendefaktorer. Udgangspunktet er en traditionel Solow langsigts vækstmodel af-ledt af en Cobb-Dougals produktionsfunktion for BNP (Y) med input fra kapi-tal (K), humankapital (H), arbejdskraft (L) og teknologiske fremskridt i formaf højere totalfaktorproduktivitet, (A). Det teknologiske niveau afhænger afen række policy variable, der påvirker den økonomiske vækst. I princippetskal alle relevante strukturelle parametre af betydningen for produktivitetenmedtages. Praktiske hensyn betyder, at der i estimationen konkret er inklu-deret følgende policy variable: Inflation, åbenhed samt private investeringeri forskning og udvikling.OECD har tidligere præsenteret en lignende analyse, som analyserer effek-ten på BNP pr. 15-64-årig for en række policy variable, mens der ses bortfra udviklingen i arbejdsindsatsen, se Bassanini mfl. (2001). Her fokuserespå udviklingen i arbejdsproduktiviteten, hvorfor den afhængige variabel erBNP pr. 15-64-årig, mens antal præsterede arbejdstimer pr. 15-64-årigindgår som forklarende variabel. Flere præsterede arbejdstimer vil isoleretset øge BNP. De øvrige forklarende variable (investeringer i kapitalapparat,humankapital, FoU og åbenhed) kan tolkes som effekten på arbejdsproduk-tiviteten og derigennem BNP.Da det ikke kan antages, at OECD landene i analysen befinder sig i steadystate, er den relevante estimationsligning en log-lineær approksimation om-kring steady state, der beskriver transitionen mod steady state og tagerhøjde for kortsigtsdynamik.

Log-transformation af variablene omkring fører til estimationsligningen ud-trykt ved vækst i BNP per capita,Δlnyi,t

Δlnyi,t= −ϕi(lnyi,t−1−θ0,i−θ1lnsK,i,t−θ2lnHi,t+θ3lnni,t−θ4lnni,t−θklnAi,t)+ω1,iΔlnsK,i,t+ω2,iΔlnHi,t+ω3,iΔlnni,t+ω4,ilnni,t+ωk,iΔlnAi,tHvork.ii

(1)

er konvergensparameteren og

er langsigtsparametrene, mens

er kortsigtsparametre. Væksten ilnyi,tdekomponeres således dels i et

langsigtselement, der indeholder niveauet af variablene, og dels i et kort-sigtselement, der består af differencen af de forklarende variable, se ligning(1). Konvergensparameteren og kortsigtsparametrene estimeres for hvertenkelt landi,mens langsigtsparametrene (bortset fra konstantleddet)restrikteres til at være fælles på tværs af landene. Restriktionen betyder, atdet antages, at OECD-landene påvirkes ens af variablene på langt sigt.Modellen i ligning (1) svarer til en Autoregressive Distributed Lag model påfejlkorrektionsform, hvor fejlkorrektionsleddet er langsigtsrelationen i pa-rentesen. En oplagt estimator er Pooled mean group estimatoren (PMG), sePesaran mfl. (1999). Fordelen ved denne estimator er, at det netop er mu-ligt at indføre homogenitetsrestriktionen af langsigtsparametrene, menskonvergensparameteren og kortsigtsparametrene kan variere frit mellemlandene.Modellen er estimeret for 16 OECD-lande over perioden 1985 til 2006. Esti-mationsresultaterne underbygger, at investering i kapitalapparatet, humankapital, FoU påvirker væksten positivt, når der er korrigeret for kortsigtsdy-namik. Ligeledes for større åbenhed, lavere inflation, se tabel A. Estimater-ne tolkes som elasticiteter, bortset fra inflation, befolkningsvækst og time-vækst, der tolkes som ændring i væksten i procent givet en ændring på étpct.point i de forklarende variable.Modellens resultater kan ikke anvendes til at fremskrive produktivitetsud-viklingen, men derimod belyse, hvor statistisk stærk sammenhængen mel-

Svag dansk produktivitetsvækst trods gode danske rammevilkår59

lem produktivitetsvækst og strukturelle faktorer er. Estimationerne under-støtter generelt, at investeringer i kapitalapparat, humankapital, FoU ogåbenhed har betydning for væksten.Særskilt for Danmark viser estimationen, at konvergensparameteren er lilleog insignifikant. Det er også tilfældet for fx Japan og Norge. Fortolkningenheraf kan være, at de langsigtsskabende vækstfaktorer i modellen (investe-ringer i kapitalapparat, humankapital, FoU og åbenhed) ikke har haft sam-me gennemslag på vækstforløbet som i andre lande i den betratede perio-de. Med andre ord tyder estimationen også på et umiddelbart paradoksmellem de generelt gode rammevilkår for vækst i Danmark og den svageproduktivitetsudvikling.Tabel A

Estimationsresultater

Periode 1985-2006EstimatInvesteringer,Std.fejl(0.16)(0.42)(0.10)(0.01)(0.01)(0.09)(0.17)(0.01)1245,6234516

lnsK i,tlnhi,t−1

0.914 ***1.359 ***-0.393 ***

Human kapital,

Befolkningsvækst,

Δlnpopi,tTimevækst,Inflation,FoU,

Δlntimeri,t

0.047 ***-0.022 **0.235 ***0.273-0.037 ***

inflationi,t−1lntradei,t−1lnyi,t−1

lnBERDi,t

Åbenhed,

Konvergens,

LogLikelihoodAntal observationer(*)Antal lande

Anm.: Signifikans * p<0.10, ** p<0.05, *** p<0.01(*)For NZL er perioden 1989-2006, for JPN erperioden 1985-2004.Kilde: OECD Stat og egne beregninger.

Variablene i den empiriske analyse er følgende (i kursiv seriens navn):••

lnyi,t- logaritmen til BNP i 2005 US$ PPP delt med antal 15-64-årigelnsK i,t- logaritmen til bruttoinvesteringer i faste priser delt med BNP ifaste priser

•

lnhi,t- logaritmen til human kapital der er beregnet ud fra andel afbefolkningens uddannelsesniveau i henhold til ISCED koderne gange,hvor mange år det tager at opnå pågældende uddannelsesniveau.

••

Δlnpopi,t- differens af logaritmen til 15-64-årige.Δlntimeri,t- differens af logaritmen til antal præsterede timer per 15-64-årige.

•••

inflationi,t- ændring i procent i forbrugerprisindeksetlnBERDi,t- logaritmen til private investeringer i FoU delt med BNPlntradei,t- logaritmen til åbenhedsindikatoren beregnet somXi,t+(1−Xi,t)Mi,t, hvorXi,ter eksporten delt med BNP, mensMi,terimporten delt med BNP. Åbenhedsindikatoren er korrigeret for be-folkningsstørrelse ved at regressere åbenhedsindikatoren på antal15-64-årige og anvende residualerne.

Alle variable er fra OECD Economic Outlook no. 85, bortset fra BERD, der erfra OECD Main Science and Technology Indicators 2009-1 og humankapitalvariablen, der er fra datasættet til Bassanini, A. and D. Venn (2007). For år2005 og 2006 er human kapital beregnet på samme måde fra Education ata Glance 2008.

Højproduktive virksomheder i Danmark61

Højproduktive virksomheder i DanmarkDer er stor forskel på, hvor meget værdi de danske virksomheder skaber.Det skyldes blandt andet, at virksomhederne har mere eller mindre kapitaltil rådighed, og at kompetenceniveauet er forskelligt blandt de ansatte. Mender er også nogle virksomheder, som med de samme ressourcer systema-tisk formår at skabe mere værdi end andre og altså er særligt højprodukti-ve. Cirka en tredjedel af virksomhederne er i analysen karakteriseret somhøjproduktive. Kriteriet er, at de mindst skaber 5 pct. mere værdi end engennemsnitlig virksomhed i samme branche med de samme ressourcer tilrådighed. Analysen indikerer, at produktiviteten i de danske virksomhedergenerelt kan styrkes via større åbenhed over for omverdenen samt investe-ringer i viden og kapital i den enkelte virksomhed. En højere produktivitetpå virksomhedsniveau indebærer større værdiskabelse i dansk økonomisom helhed.

Der er stor forskel på, hvor meget værdi de danske virksomheder formår atskabe pr. medarbejder. Virksomheder skaber værditilvækst, fordi omsæt-ningen i hovedreglen er større end vareforbruget. Værditilvæksten pr. fuld-tidsansat – den såkaldte arbejdsproduktivitet1– er i gennemsnit godt400.000 kr. årligt i en dansk virksomhed. Der er dog betydelig variationvirksomhederne imellem, jf. figur 1.

1Denne artikel anvender hovedsageligt den såkaldte totalfaktorproduktivitet som produktivitetsbegreb.

Det fremgår eksplicit, når der tales om arbejdsproduktivitet. ”Højproduktive virksomheder” betegnervirksomheder, der har en relativt høj totalfaktorproduktivitet.

Figur 1

Fordeling af arbejdsproduktivitet i private virksomheder, gennemsnit 2001-2005Der er virksomhederne imellem stor forskel i arbejdsproduktiviteten, hvilket blandt andetskyldes forskelle i størrelsen af virksomhedernes produktions- og kapitalapparat og kompeten-ceniveauet blandt de ansatte.Pct. af virks.2520Fremstilling1510500250500Arbejdsproduktivitet, 1.000 kr.Anm.: Arbejdsproduktiviteten er beregnet som værditilvæksten (omsætning minus vareforbrug) pr. fuld-tidsansat. Opgørelsen medtager kun de virksomheder, for hvilke totalfaktorproduktiviteten er estimeret,se boks 1.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

Pct. af virks.2520Service1510501.000

750

Variationen i arbejdsproduktivitet hænger i høj grad sammen med forskellei virksomhedernes kapitalintensitet og uddannelsesniveau blandt de ansat-te. Jo mere kapital pr. ansat og jo større uddannelsesniveau, desto størreværdi kan der som hovedregel skabes i den enkelte virksomhed. Enten fordimedarbejderne kan producere mere, eller fordi produkterne kan sælges tilen højere pris som følge af bedre kvalitet mv.Men der er nogle virksomheder, som med de samme ressourcer evner atskabe mere værdi end andre. Det kommer til udtryk ved, at virksomheder-ne har en højere totalfaktorproduktivitet, TFP. TFP måler i modsætning tilarbejdsproduktivitet værdiskabelsengivetuddannelsesniveauet og størrel-sen af kapitalapparatet pr. ansat i den enkelte virksomhed. Variationen ivirksomhedernes totalfaktorproduktivitet er væsentligt mindre end variatio-nen i arbejdsproduktiviteten, jf. figur 2.

Højproduktive virksomheder i Danmark63

Figur 2

Fordelingen af arbejds- og totalfaktorproduktivitet, gennemsnit 2001-2005Spredningen i totalfaktorproduktivitet er mindre end spredningen i arbejdsproduktivitet,fordi en væsentlig del af spredningen i arbejdsproduktivitet skyldes forskelle i kapitalapparatog kompetenceniveau hos de ansatte.FremstillingService

Pct.4030201000

TFPArbejdsproduktivitet3020100123Normeret produktivitet4

Pct.40

Pct.4030201000

TFPArbejdsproduktivitet

Pct.403020100

123Normeret produktivitet

Anm.: Arbejdsproduktiviteten er normeret med den værdi, der er mest typisk i hhv. fremstilling ogservicesektoren. Beregningen af totalfaktorproduktiviteten er defineret i boks 1.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

Med afsæt i virksomhedernes totalfaktorproduktivitet afgrænser analysen idenne artikel en gruppe afhøjproduktive virksomheder,som over en år-række i gennemsnit har skabt minimum 5 pct. mere værdi end en gennem-snitlig virksomhed i samme branche, når der tages højde for kapitalintensi-tet og medarbejdernes uddannelsesniveau. Afgrænsningen og beregningenaf totalfaktorproduktiviteten er beskrevet i boks 1.Boks 1

Højproduktive virksomheder og beregning af totalfaktorproduktivitetenAnalysen i denne artikel identificerer virksomheder, der systematisk over en længere år-række formår at skabe mere værdi end andre virksomheder i samme branche med sammeressourcer (kapitalintensitet og medarbejdernes uddannelsesniveau).Højproduktive virksomheder er i denne artikel afgrænset som virksomheder med en total-faktorproduktivitet, der er mindst 5 pct. højere end gennemsnittet i branchen. På den eneside er grænseværdien sat så tilpas højt, at den relativt store værdiskabelse blandt gruppenaf højproduktive virksomheder ikke kan afspejle tilfældigheder. På den anden side er græn-seværdien ikke sat så høj, at gruppen af højproduktive virksomheder alene omfatter atypi-ske virksomheder med helt særlige forhold. Ud af de virksomheder, der indgår i analysen,er 30 pct. kategoriseret som højproduktive, jf. tabel a.

Boks 1, fortsat

Højproduktive virksomheder og beregning af totalfaktorproduktivitetenTabel a. Højproduktive virksomhederHøjproduktiveØvrigeAllevirksomhedervirksomheder------------------------- Antal, 1.000 ------------------------VirksomhederBeskæftigedeVirksomhederBeskæftigedeVærdiskabelseArbejdsproduktivitetTotalfaktorproduktivitet4,410,314,7192,6312,6505,2--------------------------- Andel, pct. ------------------------307010038621005050100----------------------- Alle, indeks =100 --------------------1281178892100100

Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

Virksomhedernes totalfaktorproduktivitet er beregnet med udgangspunkt i produktions-funktionenY=F(K,L,HK,X,TFP),der afspejler, at produktionen (Y) i den enkelte virksomhed bliver skabt i en proces, hvoride primære produktionsfaktorer kapital (K), arbejdskraft (L) og humankapital (HK) samtvareforbruget (X) indgår som input. Hermed er totalfaktorproduktiviteten (TFP) et mål for,hvor godt og effektivt den enkelte virksomhed udnytter samtlige input. Hvis man sammen-ligner to virksomheder, hvor den ene har en totalfaktorproduktivitet på 1, mens den andenhar en totalfaktorproduktivitet på 1,05, afspejler det, at virksomheden med den højestetotalfaktorproduktivitet har en produktion, som er 5 pct. større, når der er korrigeret forvareforbrug, kapital, antal ansatte og medarbejdernes uddannelsesniveau. Totalfaktorpro-duktiviteten for en virksomhed er relativ, idet totalfaktorproduktivitet i den gennemsnitligevirksomhed pr. konstruktion er én.Totalfaktorproduktiviteten er beregnet for alle private virksomheder med mindst 2 beskæf-tigede, hvor der foreligger oplysninger om omsætning, kapitalapparat og vareforbrug i åre-ne 2001-2005. Virksomheder, der har indgået i fusioner, overdragelser o.l. i perioden, erikke medtaget. Analysen omfatter 14.657 private virksomheder (7.622 inden for fremstil-ling og 7.035 inden for service). I årene 2001-2005 repræsenterer de 14.657 virksomhederi gennemsnit knap 40 pct. af beskæftigelsen i den private sektor i Danmark (målt i fuldtids-ansatte). Se desuden bilag 2.

Højproduktive virksomheder i Danmark65

Vækstdrivere på virksomhedsniveauEn forholdsvis høj totalfaktorproduktivitet i en virksomhed kan afspejle virk-somhedsspecifikke forhold, fx god ledelse eller strategi. Figur 3 viser enrække forhold, som kan øge totalfaktorproduktiviteten og dermed værdi-skabelsen i den enkelte virksomhed.Åbenhed over for omverdenen kan stimulere værdiskabelsen via internatio-nal arbejdsdeling, og fordi udenlandske samarbejdspartnere kan inspirere tilnye, bedre ideer og arbejdsgange. Ligeledes kan større åbenhed betydeskærpet udenlandsk konkurrence og dermed øge fokus på at styrke værdi-skabelsen, jf. nedenfor.Når medarbejdernes uddannelse, antallet af ansatte og kapitalintensitet kanøge totalfaktorproduktiviteten, selv om der er renset herfor i beregningen,skyldes det andenordenseffekter. Eksempelvis kan større virksomheder væ-re mere produktive på grund af stordriftsfordele. Jo større virksomhed, de-sto større mulighed for specialisering, hvilket kan øge totalfaktorproduktivi-teten. Der kan dog være en modsatrettet effekt, fordi afstanden mellemledelse og medarbejder bliver større, hvilket kan gøre det sværere at moti-Figur 3

Vækstdrivere på virksomhedsniveau

KapitalintensitetViden og deansatteskompetencerStørrelseVærdiskabelse(TFP)

Åbenhed oginternationalforankringRammevilkår (konkurrence, veluddannet arbejdskraft mv.)

vere medarbejderne og forholde sig til deres arbejdsindsats. De efterfølgen-de analyser viser dog, at stordriftsfordelene dominerer en mulig negativ ef-fekt.Tilsvarende kan et gennemsnitligt højt uddannelsesniveau betyde, at deropstår synergieffekter, når kvalificeret sparring medfører innovationer, jf.Sianesi og Van Reenen (2003). Desuden kan det med hensyn til mange pro-cesser, herunder forskning og udvikling, være essentielt, at medarbejdernehar de rette kompetencer for at høste det fulde udbytte.Høj kapitalintensitet kan øge totalfaktorproduktiviteten, da ”learning by in-vesting” følger som en gunstig andenordenseffekt af investeringer i kapital-apparatet, jf. Barro og Sala-i-Martin (2004). Derudover kan et kapitalappa-rat af en vis størrelse være en nødvendighed for at skabe plads for forsk-ning og udvikling, jf. Fawcett og Cameron (2005).Endelig kan en række generelle rammevilkår have betydning for væksten.Det gælder fx intensiv konkurrence, som tilskynder virksomhederne til atholde omkostningerne nede og til at skille sig ud fra konkurrenterne gen-nem eksempelvis innovation.Karakteristika ved højproduktive virksomhederSammenlignes højproduktive virksomheder med andre virksomheder, er detypisk kendetegnet ved at have:••••flere ansattemere kapital pr. medarbejderflere med en videregående uddannelsestørre åbenhed over for omverdenen

Fx har de højproduktive virksomheder i gennemsnit en eksportandel på 9,3pct., mens den for øvrige virksomheder er 7,5 pct., jf. tabel 1.

Højproduktive virksomheder i Danmark67

Tabel 1

Karakteristika ved højproduktive virksomhederHøjproduktive virksomheder er kendetegnet ved at være større og mere kapitalintensive endandre virksomheder. De er mere åbne over for udlandet, hvilket kommer til udtryk ved, atderes eksport- og importandel er større, og ved at flere af dem er del af en internationalkoncern. Endelig er de ansattes kompetenceniveau højere i de højproduktive virksomheder.ØvrigevirksomhederAntal ansatteKapitalintensitet, 1.000 kr.Eksportandel, pct.Importandel, pct.Forankret i international koncern, pct.Andel med videregående uddannelse, pct.302137,55,814,513,3Højproduktivevirksomheder433469,37,417,915,2

Anm.: Statistiske test afviser, at de to grupper er identiske mht. de forskellige karakteristika. Antalansatte er beregnet som det gennemsnitlige antal ansatte for den enkelte virksomhed i årene 2001-2005, og kapitalintensitet er kapitalapparat pr. fuldtidsansat i samme periode. Eksportandel er eksport iforhold til omsætning, og importandel er import i forhold til vareforbrug (kun for 2002-2005, da import-oplysninger ikke er tilgængelige i datamaterialet for 2001). Oplysninger om evt. del af internationalkoncern findes kun for 2.264 ud af 14.657 virksomheder.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

StørrelseHøjproduktive virksomheder er generelt større end andre virksomheder. Dettyder på, at store virksomheder udnytter de potentielle stordriftsfordele,som produktion i stor skala byder på, fx øget specialisering, effektiviseringog forholdsmæssigt mindre ressourceforbrug på administrative opgaver.Den gennemsnitlige højproduktive virksomhed har omkring 43 ansatte,mens øvrige virksomheder i gennemsnit har cirka 30 ansatte, jf. tabel 1.Når man betragter både højproduktive og øvrige virksomheder under ét, erder også tegn på, at flere ansatte øger værdiskabelse. Jo større virksom-hed, desto større er totalfaktorproduktiviteten, jf. figur 4a. Samme tendensfinder Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005).Samtidig har virksomheder i vækst – målt i antal ansatte – generelt en hø-jere totalfaktorproduktivitet end øvrige virksomheder. Det betyder, at høj-produktive virksomheder vinder frem i forhold til virksomheder med en for-holdsvis lav produktivitet, jf. figur 4b. Resultatet ligger i forlængelse af en

Figur 4

Virksomhedsstørrelse og vækst i antal ansatte (årlig vækst 2001-2005)Jo flere ansatte en virksomhed har, eller jo mere den er vokset, jo størretotalfaktorproduktivitet har den.(a)(b)

TFP1,201,151,101,051,000,950250500750Antal ansatte

TFP1,201,151,101,051,000,951000

TFP1,101,071,041,010,980,95-20

TFP1,101,071,041,010,980,95020406080

Årlig vækst i antal ansatte, pct.

Anm.: Hver prik repræsenterer gennemsnit inden for et interval. Intervallerne er fundet ved at inddelestikprøven i 10 intervaller efter det gns. antal ansatte (gns. årlige vækst i antal ansatte). Ekstremeobservationer med TFP større end 2 er ikke medtaget, og intervaller med mindre end 10 observationerindgår ikke. 0,23 pct. hhv. 0,23 pct er frasorteret for virksomhedsstørrelse hhv. vækst. Se også boks1.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

tidligere analyse, der viser, at vækstiværksættere er mere produktive endandre iværksættere, jf. bilag 2.

KapitalintensitetDer er tegn på, at mere kapitalintensive virksomheder er mere produktiveand andre virksomheder. Det kan som nævnt skyldes, at investeringer un-derstøtter innovation eller har andre gunstige andenordenseffekter, der vir-ker produktivitetsfremmende. Højproduktive virksomheder har en gennem-snitlig kapitalintensitet på knap 346.000 kr. mod 213.000 kr. i andre virk-somheder, jf. tabel 1, og billedet er det samme, når man ser på sammen-hængen mellem totalfaktorproduktivitet og kapitalintensitet. Også hér erder tegn på, at en høj kapitalintensivitet øger totalfaktorproduktiviteten ogdermed værdiskabelsen, jf. figur 5.

Højproduktive virksomheder i Danmark69

Figur 5

Kapitalintensitet og totalfaktorproduktivitetJo mere kapitalintensiv en virksomhed er, jo større totalfaktorproduktivitet har den.TFP1,15TFP1,15

1,10

1,05

1,00

0,9505001.0001.500Kapitalintensitet (1.000 kr. pr. fuldtidsansat)

0,952.000

Anm.: Hver prik repræsenterer gennemsnit inden for et interval. Intervallerne er fundet ved at inddelestikprøven i 10 intervaller efter den gns. kapitalintensitet. Ekstreme observationer med TFP større end2 er ikke medtaget, og intervaller med mindre end 10 observationer indgår ikke. 0,74 pct. er frasorte-ret. Se også boks 1.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

Åbenhed og international forankringInternational forankring og åbenhed over for omverdenen kan styrke pro-duktiviteten på virksomhedsniveau og dermed også den samlede velstand idansk økonomi. Graden af international forankring og arbejdsdeling kanmåles ved flere indikatorer. Fx kan en forholdsvis stor eksportandel afspej-le, at virksomheden har mulighed for at lære af udenlandske konkurrenterog samhandelspartnere. På samme måde afspejler en stor importandel be-røringsflade med udenlandske virksomheder, hvilket kan give fordele i formaf både ny viden og international arbejdsdeling. Højproduktive virksomhe-der har både en større eksport- og importandel end andre virksomheder,ligesom de oftere er forankret i en international koncern, jf. tabel 1. Ligele-des viser en sammenligning af totalfaktorproduktiviteten og henholdsvisimporten og eksporten i den enkelte virksomhed, at mere åbne virksomhe-der er mere produktive, jf. figur 6a og 6b.En forholdsvis stor eksportandel kan også afspejle, at virksomheden er kon-kurrenceudsat på de internationale markeder, hvilket ligeledes kan øge to-

Figur 6

Eksport- og importandel og totalfaktorproduktivitetJo større eksport- eller importandel en virksomhed har, jo større totalfaktorproduktivitet harden.(a)(b)

TFP1,151,101,05

TFP1,151,101,051,000,95050Importandel, pct.

TFP1,151,101,051,000,95100

1,000,950,90050Eksportandel, pct.1,000,95100

Anm.: Eksportandel er eksport i forhold til omsætning, mens importandel er import i forhold til varefor-brug. Hver prik repræsenterer gennemsnit inden for et interval. Intervallerne er fundet ved at inddelestikprøven i 10 intervaller efter den gennemsnitlige eksportandel (importandel). Ekstreme observatio-ner med TFP større end 2 er ikke medtaget, og intervaller med mindre end 10 observationer indgårikke. 0,03 pct. hhv. 0,33 pct. er frasorteret for eksport hhv. import. Se boks 1.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

talfaktorproduktiviteten. Virksomheder kan også være udsat for konkurren-ce på hjemmemarkedet. Dilling-Hansen m.fl. (1998) finder en positiv sam-menhæng mellem konkurrence og den del af omsætningen, der ikke kanforklares af kapitalapparatet og arbejdskraft, ligesom Christiansen m.fl.(2004) finder, at lavere koncentration på et marked øger værditilvæksten,jf. bilag 1.

Viden og de ansattes kompetencerEt højt og stigende uddannelsesniveau er en forudsætning for, at danskevirksomheder kan begå sig i den globale konkurrence. Stærke kompetencerer drivkraften bag meget af innovationen i erhvervslivet og gør det muligtat udnytte ny teknologi fuldt ud, markedsføre mere effektivt og bedre attage ved lære af viden og erfaringer fra udlandet. Højproduktive virksom-heder er kendetegnet ved en større andel af medarbejdere med videregå-ende uddannelse end andre virksomheder, jf. tabel 1. Der er en tendens til,at virksomheder med en stor andel af ansatte med videregående uddannel-

Højproduktive virksomheder i Danmark71

Figur 7

Andel med videregående uddannelseJo større andelen af ansatte med videregående uddannelse er i virksomheden, jo større ertotalfaktorproduktiviteten.TFP1,081,061,041,021,000,9801020304050607080Andel ansatte med videregående uddannelse, pct.Anm.: Hver prik repræsenterer gennemsnit inden for et interval. Intervallerne er fundet ved at inddelestikprøven i 10 intervaller efter den gennemsnitlige andel med videregående uddannelse. Ekstremeobservationer med TFP større end 2 er ikke medtaget, og intervaller med mindre end 10 observationerindgår ikke. 2,48 pct. er frasorteret. Se også boks 1.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

TFP1,081,061,041,021,000,98

se har en højere totalfaktorproduktivitet end andre virksomheder, jf. figur7.Ved beregningen af totalfaktorproduktiviteten er der taget højde for denumiddelbare effekt på værdiskabelsen som følge af medarbejdernes uddan-nelsesniveau. Det betyder, at en positiv sammenhæng mellem totalfaktor-produktiviteten og uddannelsesniveauet indikerer positive synergier vedhøjtkvalificeret arbejdskraft.Når vidensintensiv arbejdskraft øger totalfaktorproduktiviteten, kan detblandt andet afspejle, at højtkvalificeret arbejdskraft understøtter succes-fuld innovation. Virksomheder angiver, at de ansattes kompetencer er envigtig drivkraft for innovation, og tidligere resultater viser, at de mest inno-vative virksomheder også er de mest produktive, jf. Økonomi- og Er-hvervsministeriet (2005). En undersøgelse har desuden eftervist en spillo-ver-effekt fra det generelle kompetenceniveau i en virksomhed til den en-kelte medarbejders produktivitet (løn), jf. Munch og Skaksen (2008).

Sandsynlighed for at være en højproduktiv virksomhedEn række af de karakteristika, der er belyst ovenfor, kan være indbyrdesafhængige og i nogen grad samvariere. Når store virksomheder ofte er høj-produktive, hænger det ikke nødvendigvis sammen med skalafordele, menkan i stedet afspejle, at store virksomheder fx hyppigere eksporterer endmindre virksomheder.For at tage højde for den indbyrdes samvariation er det nødvendigt at ind-drage flere forhold på én gang. En statistisk analyse indikerer, at åbenhedover for omverdenen, størrelse og viden er parametre, der alle øger sand-synligheden for at være en højproduktiv virksomhed, når der er taget højdefor samvariation, jf. boks 2.Boks 2

Forhold som kendetegner de højproduktive virksomhederSandsynligheden for, at en virksomheder er højproduktiv, opstilles som en funktion af virk-somhedens karakteristikax:

P(TFPi≥1,05)=F(xi,β)=F(xi′β)= Φ(xi′β),hvorFer fordelingsfunktionen for standardnormalfordelingen. Probitmodellen estimeresvha. Maximum Likelihood, og dens parametreβangiver, hvor meget de forskellige karak-teristika betyder for sandsynligheden for, om en virksomhed er højproduktiv.

Resultaterne viser, at følgende forhold påvirker sandsynligheden positivt••••••Virksomheds størrelse (antal ansatte)Vækst i antal ansatteKapitalintensitetEksportandeleImportandeleKompetenceniveau (kun for virksomheder i fremstillingssektoren)2

Antages det i stedet, at funktionenFer fordelingsfunktionen for den logistiske funktion,er modellen en logitmodel. Denne fremgangsmåde giver kvalitativt ikke anderledes resul-tater. Se også bilag 3.

Højproduktive virksomheder i Danmark73

Figur 8

Sammenhæng mellem sandsynligheden for at være højproduktiv ogvirksomhedernes karakteristika (fremstilling)Sandsynligheden for, at en virksomhed tilhører gruppen af højproduktive virksomheder,stiger, hvis den har flere ansatte, er mere kapitalintensiv, har større eksportandel eller harforholdsvis flere ansatte med videregående uddannelse.Ssh.0,550,450,350,250-50 50- 100- 200- 300- 400-100 200 300 400 500Antal ansatteSsh.0,40Ssh.0,40Ssh.0,32Ssh.0,550,450,350,25Ssh.0,350,300,25Ssh.0,350,300,25

0,200,20100 150 200 250 300 350 400Kapitalintensitet, 1.000 kr.Ssh.0,32

0,35

0,30

0,28

0,25020406080Eksportandel, pct.

0,25100

0,260 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50Andel med videregåendeuddannelse, pct.

0,26

Anm.: Rød streg angiver sandsynligheden for den gennemsnitlige virksomhed inden for fremstilling,dvs. en virksomhed, der har ca. 43 ansatte, et kapitalapparat på ca. 225.000 pr. medarbejder, en eks-portandel på knap 12 pct., og hvis andel af ansatte med videregående uddannelse er ca. 11 pct.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

Med udgangspunkt i en gennemsnitlig virksomhed inden for fremstilling kanman illustrere, hvordan de forskellige forhold isoleret set påvirker sandsyn-ligheden for at være en højproduktiv virksomhed. Fx vil sandsynlighedenfor, at en virksomhed er højproduktiv, være godt 1 pct.point større, hviseksportandelen er 10 pct.point større, jf. figur 8.En virksomhed kan styrke produktiviteten væsentligt ved at have fokus påflere faktorer på én gang, fx sikre stordriftsfordele, øge anvendelsen af højt-

2For virksomheder inden for servicesektoren er kompetenceniveauet insignifikant.

kvalificeret arbejdskraft og gøre brug af de fordele, som international foran-kring byder på.Sandsynligheden for, at en gennemsnitlig3virksomhed inden for fremstillinger højproduktiv, er ca. 28 pct., jf. figur 9. Til sammenligning er sandsynlig-heden for, at en virksomhed med dobbelt så mange ansatte, dobbelt så storeksportandel, dobbelt så mange ansatte med videregående uddannelse ogdobbelt så stor kapitalintensitet ca. 40 pct., jf. figur 9.Figur 9

Sandsynlighed for at være en højproduktiv virksomhed inden for fremstilling28 pct.40 pct.

Gennemsnitlig virksomhed:

Som gennemsnitsvirksomhe-den på nær:----86 ansatteEksportandel på 24 pct.22 pct. af de ansatte harvideregående uddannelseKapitalintensitet på450.000 kr.

----

43 ansatteEksportandel på 12 pct.11 pct. af de ansatte harvideregående uddannelseKapitalintensitet på225.000 kr.

Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

3Målt på antal ansatte, kapitalintensitet, eksport- og importandele samt andelen af medarbejdere med

videregående uddannelse.

Højproduktive virksomheder i Danmark75

Bilag 1. Andre danske studier af produktivitet på virksom-hedsniveauAf nedenstående tabel fremgår en række undersøgelser af sammenhængenmellem totalfaktorproduktiviteten i danske virksomheder og FoU, konkur-rence, uddannelse eller åbenhed over for omverdenen.Tabel A.1

Andre analyser af totalfaktorproduktiviteten i danske virksomhederVariabelFoUKildeDilling-Hansen m.fl.(1999)DataRegnskabs-, FoU- samtinnovationsoplysningerfra omkring 200 danskevirksomheder, der harafholdt udgifter til FoU i1993 eller 1995.Regnskabs-, FoU- samtinnovationsoplysningerfra mellem 100 og 400danske virksomheder,der har afholdt udgiftertil F&U i årene 1987-1997.Knap 8.000 og godt18.000 virksomheder ihhv. 1999 og 2001.Regnskabsoplysningerfra virksomhedsdataba-sen Newbiz og innovati-ons- og FoU-data fraAnalyseinstitut forForskningResultaterInvesteringer i FoU øgerproduktiviteten.

Smith m.fl. (2000)

Investeringer i FoU øgerproduktiviteten.

Graversen og Mark(2003)

Konkurrence

Dilling-Hansen m.fl.(1998)

Madsen m.fl. (2001)

Regnskabsoplysningerfor knap 3.000 virk-somheder i industrienmed mindst 10 ansatte,1991-1993.Regnskabsoplysningerfor danske virksomhe-der med mindst 10 an-satte i perioden 1990-1997.

Forsknings-, udviklings-og innovationsprofil for-klarer ikke entydigtmeromsætningen (dvs.omsætningen efter derer korrigeret for ar-bejdskraft og kapital).Der er dog klare indika-tioner på, at innovativevirksomheder har enhøjere meromsætningend ikke-innovativevirksomheder.Konkurrence øger om-sætningen, efter der erkorrigeret for arbejds-kraft og kapital.Spredningen i totalfak-torproduktiviteten erstørre i brancher medhøj koncentration, ogniveauet for totalfaktor-produktiviteten er laverei samme brancher, hvil-ket indikerer, at konkur-rence øger produktivite-ten.

Tabel A.1, fortsat

Andre analyser af totalfaktorproduktiviteten i danske virksomhederVariabelKonkurrenceog åbenhedNavnChristiansen m.fl.(2004)DataRegnskabsoplysningerfor 1.832 danske virk-somheder i perioden1995-1999Regnskabsoplysningerfra godt 20.000 danskevirksomheder i perioden1999-2005.ResultaterÅbenhed (målt ved eks-portandelen) og konkur-rence (lavere koncentra-tion) øger produktivi-tetsvæksten.Totalfaktorproduktivite-ten er større blandt virk-somheder, der har out-sourcet. Sammenhæn-gen er dog ikke signfi-kant, hvilket blandt an-det kan skyldes udfor-dringer med hensyn tilperiodeafgrænsningernei datamaterialet.Virksomheder, der iperioden 2001-2003,har ansat en eller flereudenlandske eksperter,har haft større vækst itotalfaktorproduktivite-ten end lignende virk-somheder. Resultatet erfor servicesektoren sig-nifikant på 5-pct.-niveau, mens det forfremstillingssektoren ersignifikant på 10-pct.-niveau.Totalfaktorproduktivite-ten er højere for størrevirksomheder, virksom-heder med mere velud-dannet arbejdskraft, oghvor de ansatte harstørre beskæftigelseser-faring.

Åbenhed

Økonomi- og Erhvervs-ministeriet (2008)

Malchow-Møller m.fl.(2009)

Regnskabsoplysningerfor godt 8.000 virksom-heder i perioden 1999-2005

Uddannelse

Økonomi- og Erhvervs-ministeriet (2005)

Regnskabsoplysningerfra godt 300.000 dan-ske virksomheder i pe-rioden 1999-2002.

Højproduktive virksomheder i Danmark77

Bilag 2. Estimation af TFP

4

Der tages udgangspunkt i en produktionsfunktion

Y=F(K,L,HK,X,TFP),der afspejler, at produktionenYpå virksomhedsniveau bliver skabt i enproces, hvori de primære produktionsfaktorer kapitalK, arbejdskraftLoghumankapitalHK5, samt vareforbrugetXindgår som input. Totalfaktor-produktivitetenTFPer et mål for, hvor godt og effektivt inputtene udnyt-tes. For at identificere de virksomheder, der systematisk er mere produktiveend andre, betragtes gennemsnittet over en årrække.Som funktionel form er valgt en simpel Cobb-Douglas produktionsfunktion.For et givet år vil ovenstående sammenhæng være påvirket af støj, herun-der bl.a. målefejl6, og sammenhængen mellem de observerbare logtrans-formerede variable for en virksomhedipå tidspunkttvil være

logYit=βKlogKit+βLlogLit+βHKlogHKit+βXlnXit+uit.Det afspejler, at omsætningen/produktionenYYbliver til i en produktions-proces, der som input anvender kapitalK, arbejdskraftL, uddannelseHKog varerX.7,8Parametrene til hvert input er elasticiteter, og fejlleddet be-står af TFP samt idiosynkratisk støj/målefejl,

4Beregningsmetoden er udviklet i samarbejde med Martin Junge og Anders Sørensen, begge CEBR

(Centre for Economic and Business Research)5HKer et kvalitetskorrigeret arbejdskraftsmål, hvilket her er defineret som afvigelsen i virksomhedensansattes gennemsnitlige uddannelseslængde fra den gns. uddannelseslængde ganget med logaritmen tilantal ansatte (også anvendt i Økonomi- og Erhvervsministeriet 2004).6Evt. bias som følge af målefejl imødegås af, at TFP måles over en årrække, hvorfor indflydelsen fraenkelte år med målefejl vil være mindre.7Det kan ikke udelukkes, at de forklarende variable er endogene. Hvis endogeniteten skyldtes uobser-verbar heterogenitet kunne en fixed-effect-estimator benyttes. Ulempen ved en sådan estimator er, atden kun udnytter den variation, der findes inden for den enkelte virksomhed over tid, og at variationenmellem virksomhederne ikke udnyttes. Det kan især være et problem i korte paneler, som anvendes iindeværende artikel.

uit=logTFPi+εit.Modellens parametre estimeres med en Random Effects-estimator, og TFPfor den enkelte virksomhed er estimeret ved at antage, at gennemsnittetover tid af de idiosynkratiske fejlled pr. virksomhed er nul:

11ˆˆˆˆˆlogTFPi=�Yit−Yit=�uit�TFPi=exp logTFPiTtTt

(

)

For at kunne anvende en Random Effects-estimator må antagelsen om, atden uobserverbare heterogenitet/TFP er ukorreleret med inputfaktorerne,være opfyldt. Det er en streng antagelse, da den uobserverbare heterogeni-tet/TFP inkluderer brancheeffekter, der også er korreleret med inputfakto-rerne. For at eliminere dette problem er modellen udvidet med dummyer forbranchetilhørsforhold, virksomhedsform og år. Vareforbruget er endviderekrydset med dummyer for branche for at tage højde for, at vareforbrugetsbetydning for produktionen varierer fra branche til branche. Endelig er dum-myerne for branche krydset med årsdummyerne for at tage højde for bran-chespecifikke udviklinger i produktiviteten. Ved på denne måde at inkludereobserverbare aspekter af produktiviteten – såsom branche – i modellen mi-nimeres korrelationen mellem den uobserverbare heterogenitet/TFP og deforklarende variable. Dermed minimeres risikoen for, at antagelsen bagRandom Effects-estimatoren ikke er opfyldt.Den fulde model er givet ved følgende, hvor dummyer såvel som interak-tionsled er indeholdt i vektorenD:

logYit=βKlogKit+βLlogLit+βuddanlogHKit+βXlogXit+βDDit+uit,hvor

uit=logTFPi+εit.

8Shaikh (1974) og Felipe m.fl. (2007) fremfører en kritik af estimation af produktionsfunktioner baseret

på data, der måles i værdi, frem for data, der måles i kvantitet. Kritikken går på, at man ikke kan skelnemellem en Cobb-Douglas produktionsfunktion på den ene side og en regnskabsidentitet mellem værdi afoutput og input på den anden side. Kritikken er dog kun valid under visse antagelser, der gør det muligtat omskrive fra produktionsfunktion til regnskabsidentitet. Fx antages det, at lønandelen er konstantover tid og over tværsnittet af virksomheder, hvor især det sidste er tvivlsomt. Herudover kan det ind-vendes, at det kapitalapparat som aflønnes i identiteten er et andet end det, der indgår produktionsfunk-tionen. Se også Solow (1974) for tilbagevisning af kritikken.

Højproduktive virksomheder i Danmark79

Estimationen omfatter virksomheder inden for fremstilling og service. Frem-stilling dækker over virksomheder inden for industri, forsyningsvirksomhedog bygge og anlæg, mens landbrug og råstofudvinding ikke er medtaget.Herudover er virksomhederne inden for mineralolieindustrien og tobaksva-reindustrien ikke medtaget. Inden for service er den finansielle sektor ikkemedtaget, ligesom virksomhederne inden for brancherne engroshandel,ejendomsudlejning og -formidling samt forskning og udvikling ej heller ermedtaget. Endelig er apoteker o.l. ikke medtaget.Tabel B.1 og B.2 viser uddrag af estimationsresultater.Tabel B.1

Estimationsresultater:Produktionsfunktionen for virksomheder i fremstillingParameterEstimatStandardfejl

log(kapitalapparat)log(antal ansatte)log(vareforbrug)humankapital

0,0210,3390,6590,003

0,0010,0020,0030,001

Anm.: Parameterestimaterne er signifikante på 1-pct.-niveau.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

Tabel B.2

Estimationsresultater:Produktionsfunktionen for virksomheder i serviceParameterEstimatStandardfejl

log(kapitalapparat)log(antal ansatte)log(vareforbrug)humankapital

0,0210,3430,6950,016

0,0010,0020,0030,001

Anm.: Parameterestimaterne er signifikante på 1-pct.-niveau.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

Det er ikke givet, at den funktionelle form er en Cobb-Douglas. For at testerobustheden af metoden er det derfor forsøgt at anvende en mere fleksibel

form end Cobb-Douglas. Tabel B.3 og B.4 viser uddrag af estimationsresul-tater, hvor de primære input også indgår kvadreret. At de kvadrerede led ersignifikant positive, er endnu en indikation af stordriftsfordele, som det ogsåses i figur 8. At det for servicesektoren gælder, at humankapital kvadreretikke er positiv, stemmer overens med resultaterne gengivet i boks 2.Tabel B.3

Estimationsresultater:Produktionsfunktionen for virksomheder i fremstillingParameterEstimatStandardfejl

log(kapitalapparat)log(kapitalapparat)log(antal ansatte)log(antal ansatte)2log(vareforbrug)humankapitalhumankapital22

-0,00380,00190,30350,00540,64640,00200,0005

0,00330,00030,00420,00070,00350,00070,0001

Anm.: Parameterestimaterne er signifikante på 1-pct.-niveau, på nærlog(kapitalapparat),der er insigni-fikant.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

Tabel B.4

Estimationsresultater:Produktionsfunktionen for virksomheder i serviceParameterEstimatStandardfejl

log(kapitalapparat)log(kapitalapparat)log(antal ansatte)log(antal ansatte)2log(vareforbrug)humankapitalhumankapital22

0,00770,00100,21130,02620,69320,0151-0,0003

0,00290,00020,00480,00080,00310,00080,00008

Anm.: Parameterestimaterne er signifikante på 1-pct.-niveau.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

Højproduktive virksomheder i Danmark81

Bilag 3. Estimation af sandsynlighed for at være en højpro-duktiv virksomhedTil at estimere sandsynligheden for at en virksomhed er højproduktiv, an-vendes en probitmodel (de kvalitative resultater ændres ikke, hvis der er istedet anvendes en logitmodel). Se tabel C.1 for estimationsresultater ogfigur C.1 for illustration af, hvordan de forskellige forhold isoleret set påvir-ker sandsynligheden for, at en servicevirksomhed er højproduktiv.Tabel C.1

Estimationsresultater: Sandsynlighed for at være en højproduktiv virksomhedParameterEstimatStandardfejl

InterceptEksportandel, pct. ***Importandel, pct. ***Antal ansatte ***Antal ansatte, kvadreret***Årlig vækst i antal ansatte,pct. ***Kapitalintensitet, 1.000 kr.***Krydsled ml.fremstillingsdummy ogkapitalintensitet, 1.000 kr.***Andel med videregåendeuddannelse, pct.Krydsled ml.fremstillingsdummy ogandel med videregåendeuddannelse, pct. ***

0,1090,003160,004270,00153-4,86E-070,006030,000491

0,21570,0007410,0009640,0002651,02E-070,000990,000056

0,00041-0,00154

0,0000760,0012

0,00376

0,00152

Antal virksomheder

14657

Anm.: ***, ** og * angiver signifikans på hhv. 1-, 5- og 10-pct.-niveau.Anm.: For at sikre, at parameterestimaterne, der er gengivet i tabellen, er udtryk for en ”altandet lige”-sammenhæng, er alle variable fra estimationen af produktionsfunktionen inkluderet iprobitestimationen. Siden produktionsfunktionen er baseret på årlige observationer, og probi-testimationens afhængige variabel er det tidsinvariante TFP-mål, er produktionsfunktionens vari-able gjort tidsinvariante ved at tage gennemsnittet for hver virksomhed.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

Figur C.1

Sammenhæng mellem sandsynligheden for at være højproduktiv ogvirksomhedernes karakteristika (inden for service)Sandsynligheden for, at en virksomhed tilhører gruppen af højproduktive virksomheder,stiger, hvis den har flere ansatte, er mere kapitalintensiv eller har større eksportandel.Ssh.0,55Ssh.0,55

Ssh.0,35

0,45

0,30

0,35

0,25

0,250-50 50- 100- 200- 300- 400-100 200 300 400 500Antal ansatteSsh.0,33

0,25

0,200,20100 150 200 250 300 350 400Kapitalintensitet, 1.000 kr.Ssh.0,33

0,31

0,29

0,270 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20Eksportandel, pct.

0,27

Anm.: Sort streg angiver sandsynligheden for den gennemsnitlige virksomhed inden for service, dvs. envirksomhed, der har ca. 24 ansatte, et kapitalapparat på ca. 280.000 pr. medarbejder, en eksportandelpå godt 4 pct., og hvis andel af ansatte med videregående uddannelse er ca. 16 pct.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase og egne beregninger.

Produktivitetsvækst og tilknytning til arbejdsmarkedet83

Produktivitetsvækst og tilknytning til arbejdsmarkedetGennem en årrække steg beskæftigelsen i Danmark og personer, som gen-nem længere tid havde haft en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, fik fod-fæste på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfremgangen bidrog positivt til denøkonomiske vækst, men tilgangen af personer med svagere forudsætningerkan have dæmpet produktivitetsvæksten, idet de har en lavere timeløn endgennemsnittet af lønmodtagere. I nogle år har flere på arbejdsmarkedetmed forudgående svag tilknytning reduceret produktivitetsvæksten i danskøkonomi med op til 0,2 pct.point pr. år. Det umiddelbare negative bidrag tilproduktivitetsudviklingen afløses imidlertid af et positivt bidrag på sigt, itakt med at lønmodtagere med en forudgående svag tilknytning til arbejds-markedet får bedre fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed stiger i løn.Set over hele perioden 2001-2007 er det vurderingen, at tilgangen af løn-modtagere med forudgående svag tilknytning til arbejdsmarkedet ikke er envæsentlig forklaring på den aftagende produktivitetsvækst.

Det danske arbejdsmarked havde frem til konjunkturtilbageslaget i 2008været gennem en positiv udvikling i en længere årrække. Fra 1993 til 2008faldt ledigheden fra 340.000 personer til 52.000 personer. I samme periodesteg beskæftigelsen med godt 350.000 personer, kun afbrudt af et kortva-rigt fald i perioden 2002-2004.Beskæftigelsesfremgangen siden midten af 1990’erne skal blandt andet sesi lyset af flere reformer af beskæftigelses- og skattepolitikken, som har sig-tet på at styrke det effektive arbejdsudbud. Dels har større vægt på aktive-ring og strammere rådighedsregler motiveret ledige til at komme hurtigeretilbage i beskæftigelse, dels har reformerne styrket den økonomiske gevinst

Figur 1

Udvikling i beskæftigelse og strukturel beskæftigelse, 1980-2008Siden midten af 1990’erne er beskæftigelsen steget med 370.000 personer. To tredjedeleaf stigningen vurderes at være strukturelt betinget.1.000 pers.29001.000 pers.2900

2800Beskæftigelse27002600250024001980Strukturel beskæftigelse

280027002600250024002008

1984

1988

1992

1996

2000

2004

Anm.: Den strukturelle beskæftigelse er forskellen mellem den strukturelle arbejdsstyrke og denstrukturelle ledighed. Det strukturelle niveau for arbejdsstyrken angiver arbejdsstyrkens størrelseunder stabile ”normale” konjunkturer, mens strukturledigheden er det ledighedsniveau, der sikrerstabil inflationsudvikling på nogle års sigt. For en nærmere gennemgang se Finansministeriet, Finans-redegørelse 2004 (appendiks 2.2 og 2.3), juni 2004.Kilde: Finansministeriet, Databank til ADAM.

ved at være i beskæftigelse. To tredjedele af beskæftigelsesfremgangensiden midten 1990’erne vurderes at være strukturelt betinget, jf. figur 1.Den positive udvikling har åbnet for, at flere personer med forudgåendesvag tilknytning til arbejdsmarkedet er kommet i beskæftigelse. Fra 2000 til2008 faldt antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet fra 175.000 til110.000 helårspersoner, jf. figur 2. Det er personer, som over en 3-årigperiode har modtaget midlertidige indkomsterstattende ydelser i mindst 80pct. af tiden, jf. boks 1. Det betydelige fald skal blandt andet ses i lyset afen øget afgang til beskæftigelse.

Produktivitetsvækst og tilknytning til arbejdsmarkedet85

Figur 2

Personer på kanten af arbejdsmarkedet, 2000-2008Antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet er faldet med 65.000 siden 2000. Faldeter navnlig sket efter 2005.1.000 helårspersoner200Afgang til beskæftigelse (højre akse)Pct.

150

100

0200020012002200320042005200620072008

Anm.: Se boks 1 for en definition af personer på kanten af arbejdsmarkedet. Antallet er opgjort i uge38. Antallet i de første år af perioden kan være undervurderet, da DREAM-registeret først omfatter alleydelser på det sociale område i 2000. Afgang til beskæftigelse er i forhold til året før. 2007-tallet angi-ver således andelen af personer på kanten af arbejdsmarkedet i 2006, som var i beskæftigelse i 2007.Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på forløbsdatabasen DREAM og lovmodellen.

Boks 1

Mål for tilknytning til arbejdsmarkedet og personer på kanten af arbejdsmarkedetTilknytningen til arbejdsmarkedet kan måles på flere måder. En ofte anvendt metode ser påomfanget af perioder med midlertidige indkomsterstattende ydelser i de seneste 3 år. Johøjere overførselsgraden har været, desto svagere kan tilknytningen til arbejdsmarkedetsiges at være. Personer på kanten af arbejdsmarkedet omfatter:•forsikrede og ikke-forsikrede ledige tilmeldt AF, som har været ledige, i aktiveringeller på uddannelsesorlov i mindst 80 pct. af tiden de seneste tre år (marginalgrup-pen),•samt personer, der har modtaget kontanthjælp, introduktionsydelse, starthjælp, sy-gedagpenge, været ledige, i revalidering eller aktivering eller på uddannelsesorlov imindst 80 pct. af tiden de seneste 3 år (socialgruppen).For en nærmere beskrivelse se baggrundsnotat fra Beskæftigelsesministeriet,Marginal- ogsocialgruppen falder,oktober 2007 (www.bm.dk).

Lønmodtagere med svag arbejdsmarkedstilknytning har lavere pro-duktivitetDen positive udvikling på arbejdsmarkedet har været en væsentlig kilde tilden økonomiske vækst i de seneste 15 år, se artiklenProduktivitetsvækst,velstand og konkurrenceevne.Beskæftigelsesfremgangen har også ned-bragt udgifterne til offentlig forsørgelse.Beskæftigelsesfremgangen for grupper med svag arbejdsmarkedstilknytningkan imidlertid være en af forklaringerne på den svage produktivitetsvækst ide seneste år. Det skyldes blandt andet, at lønmodtagere med forudgåendesvag tilknytning til arbejdsmarkedet i højere grad er ufaglærte og har min-dre erhvervserfaring end lønmodtagere med stærkere tilknytning til ar-bejdsmarkedet, jf. figur 3 og 4.Lavere uddannelsesniveau og mindre erhvervserfaring er en del af forkla-ringen på, at lønmodtagere med forudgående svag tilknytning til arbejds-markedet har en lavere timeløn end gennemsnittet for alle lønmodtagere.Jo svagere tilknytning, desto lavere timeløn, jf. figur 5.Figur 3Figur 4

Uddannelse og arbejdsmarkedstilknyt-ning, 2007Lønmodtagere med forudgående svagtilknytning til arbejdsmarkedet er i højeregrad ufaglærte.Pct.Pct.

Erhvervserfaring og arbejdsmarkedstil-knytning, 2006Lønmodtagere med forudgående svagtilknytning til arbejdsmarkedet har mindreerhvervserfaring.Antal år20Antal år20

1008060402000< 20 20-40 40-60 60-80 > 80

100806040200

1510500<2020-40 40-60 60-80>80

151050

Overførselsgrad de seneste tre år, pctUfaglærtFaglærtVidg. udd.

Overførselsgrad de seneste tre år, pct.

Anm.: Erhvervserfaring er korrigeret for forskelle i uddannelses- og alderssammensætning ved atantage, at lønmodtagere med en overførselsgrad under 80 pct. har samme uddannelses- og alders-sammensætning som lønmodtagere med en overførselsgrad over 80 pct. Da erhvervserfaring er op-gjort på baggrund af ATP-indbetalinger, kan den være overvurderet, og overvurderingen kan værestigende med overførselsgrad.Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af befolkningen.

Produktivitetsvækst og tilknytning til arbejdsmarkedet87

Figur 5

Timeløn og forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet, 2007Timelønnen for lønmodtagere med en forudgående svag tilknytning til arbejdsmarkedet ervæsentlig lavere end den gennemsnitlige.Lønindeks (overførselsgrad > 80 pct. = 100)160Gennemsnitlig timeløn

160

140

120

100

800 pct.< 20 pct.20-40 pct.40-60 pct.60-80 pct.> 80 pct.Overførselsgrad de tre seneste årKilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af befolkningen.

Den relativt lave timeløn indikerer en relativt lav produktivitet. Med afsæt ivariationen i timelønnen er det således muligt at angive et skøn for, hvormeget ændringerne i sammensætningen af lønmodtagere efter forudgåendetilknytning til arbejdsmarkedet har påvirket produktivitetsudviklingen1. Sti-ger andelen af lønmodtagere med forudgående svag tilknytning til arbejds-markedet, reducerer det – isoleret set – den gennemsnitlige timeløn. Ogomvendt, hvis andelen falder.Hovedparten af lønmodtagere har en forudgående stærk tilknytning til ar-bejdsmarkedet. I 2007 havde 9 ud af 10 lønmodtagere været i beskæftigel-se i mindst 80 pct. af tiden de seneste tre år. Og kun godt 1 pct. af lønmod-tagerne havde været uden beskæftigelse i mere end 80 pct. af tiden de se-neste tre år, jf. figur 6.Beskæftigelsesmulighederne for personer med svag tilknytning til arbejds-markedet er mere påvirket af konjunkturerne end beskæftigelsesmulighe-derne for de med stærk tilknytning.

1Under visse betingelser afspejler timelønnen den marginale lønmodtagers timeproduktivitet, jf. boks 3.

I empiriske analyser er det derfor normalt at benytte udviklingen i lønnen som tilnærmelse til udviklin-gen i arbejdsproduktiviteten.

Figur 6

Figur 7

Lønmodtagere fordelt efter forudgåen-de arbejdsmarkedstilknytning, 2007Hovedparten af lønmodtagere har enforudgående stærk tilknytning til arbejds-markedet.Pct.Pct.100

Ændring i lønmodtagernes tilknytningtil arbejdsmarkedet, 2001-2007Andelen af lønmodtagere med forudgåendesvag tilknytning til arbejdsmarkedet variererforholdsvis meget fra år til år.Indeks, 2001=10012020-60 pct.

100806040200

88,3

120

806040

0-20 pct.10060-80 pct.8080> 80 pct.60200120032005602007100

8,9

201,71,20

0-20 20-60 60-80 > 80Overførselsgrad de seneste tre år, pct.

Anm.: Figur 6 viser lønmodtagerne i 2007 fordelt efter overførselsgrad de seneste tre år. Figur 7 viserudviklingen i andelene, hvor andelen i 2001 er indekseret til 100 for alle intervaller fire intervaller.Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af befolkningen.

Det betyder som udgangspunkt, at andelen af lønmodtagere med forudgå-ende svag tilknytning til arbejdsmarkedet falder i nedgangsperioder og sti-ger i opgangsperioder. I perioden 2001 til 2003, hvor ledigheden steg, faldtandelen af lønmodtagere med forudgående svag tilknytning til arbejdsmar-kedet, mens andelen steg fra 2003 til 2006, hvor ledigheden faldt, jf. figur7.Fra 2006 til 2007 faldt andelen af lønmodtagere med forudgående svag til-knytning til arbejdsmarkedet, selvom ledigheden fortsat faldt. Faldet i ande-len skal blandt andet ses i sammenhæng med, at det langvarige opsvingstyrkede mulighederne for at fastholde fodfæstet på arbejdsmarkedet for desvage grupper. Mange af de med svag arbejdsmarkedstilknytning, som varkommet i beskæftigelse i tidligere år, formåede at fastholde fodfæstet påarbejdsmarkedet gennem en årrække og reducerede dermed deres overfør-selsgrad set over en 3-årig periode.

Gennemslaget på timelønnen har været beskedentSammensætningsændringerne år for år har isoleret set haft et gennemslagpå timelønsudviklingen i intervallet -0,2 til 0,2 pct.point om året. I årene

Produktivitetsvækst og tilknytning til arbejdsmarkedet89

2004-2006 var gennemslaget negativt, mens det var positivt i de øvrige år,jf. figur 8.

De årlige gennemslag ændres ikke væsentligt, selvom der korrigeres for, atstigningen i uddannelsesniveauet i den betragtede periode antageligvis harforbedret lønmodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet generelt.Set over hele perioden 2001-2007 er bidraget til den gennemsnitlige lønud-vikling stort set nul. Det vurderes derfor, at ændringerne i lønmodtagernesforudgående tilknytning til arbejdsmarkedet ikke har haft nogen nævne-værdig indflydelse på produktivitetsudviklingen i den betragtede periode.Det afspejler blandt andet, at der først i perioden var et konjunkturtilbage-slag efterfulgt af fremgang.Figur 8

0,30,20,10-0,1-0,220022003Faktisk2004200520062007Givet uddannelsessammensætning i 2001

0,30,20,10-0,1-0,2

Anm.: Se bilag 1 for beregningsmetode og beskrivelse af datagrundlag. Der er korrigeret for ændrin-gerne i uddannelsesniveauet ved at fastholde uddannelsesfordelingen i 2001.Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af befolkningen.

Ses der isoleret på årene 2004-2007, hvor der har været en betydelig stig-ning i beskæftigelsen og et stort fald i både ledigheden og antallet af perso-ner på kanten af arbejdsmarkedet, er gennemslaget på lønudviklingen ken-detegnet ved flere modsatrettede effekter.

Tilgangen af lønmodtagere med forudgående svag tilknytning til arbejds-markedet reducerer umiddelbart den gennemsnitlige lønstigning, idet de haren lavere løn end gennemsnittet af lønmodtagere (jf. figur 5 ovenfor). Den-ne effekt indikerer et negativt bidrag til produktivitetsvæksten.Men i anden omgang følger et positivt bidrag. I takt med at de nye på ar-bejdsmarkedet får en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, stiger dehurtigere i løn end lønmodtagere, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet ikkeændrer sig, jf. figur 9.Analysen tyder på, at den første effekt har domineret i årene 2004-2006,mens den anden effekt kan have domineret i 2007, i takt med at stadig fle-re lønmodtagere har fået et stærkere fodfæste på arbejdsmarkedet.Figur 9

Gennemsnitlig årlig timelønsstigning afhængig af arbejdsmarkedstilknytning,2001-2007Timelønnen for lønmodtagere, som får en gradvis stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet,stiger hurtigere end timelønnen for lønmodtagere, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet ikkeændrer sig.Pct.5Pct.5

43210Svag tilknytning i både2001 og 2007Stærk tilknytning i både2001 og 2007Svag tilknytning i 2001,stærk tilknytning i 2007

43210

Anm.: Svag tilknytning svarer til en overførselsgrad på mindst 80 pct. i de tre seneste år, mens stærktilknytning svarer til en overførselsgrad på mindre end 20 pct. i de tre seneste år.Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af befolkningen.

Produktivitetsvækst og tilknytning til arbejdsmarkedet91

Boks 2

Regneeksempel på gennemslag fra ændringer i arbejdsmarkedstilknytning tiludvikling i timelønGennemslaget på lønudviklingen fra ændringer i lønmodtagernes tilknytning til arbejds-markedet kan illustreres med et regneeksempel. I år 1 er der 100 lønmodtagere. Det an-tages, at lønmodtagerne kan deles i to grupper. 10 lønmodtagere har forudgående svagarbejdsmarkedstilknytning og en timeløn på 110 kr., og 90 lønmodtagere har stærk ar-bejdsmarkedstilknytning og en timeløn er 135 kr. Den gennemsnitlige timeløn er således132,50 kr. Endvidere antages, at 20 pct. af de ledige har en forudgående svag tilknytningtil arbejdsmarkedet, og 80 pct. en stærk. Sandsynligheden for at komme i beskæftigelseantages ikke at afhænge af forudgående arbejdsmarkedstilknytning.Fra år 1 til år 2 stiger antallet af lønmodtagere med 5, hvoraf 4 har en forudgående stærkarbejdsmarkedstilknytning, og 1 en svag, svarende til fordelingen af de ledige. Tilgangenbetyder, at andelen af lønmodtagere med en forudgående svag tilknytning til arbejdsmar-kedet stiger fra 10 til 10½ pct. Det dæmper lønudviklingen med 0,12 kr. eller knap 0,1pct.point.Fra år 2 til år 3 stiger antallet af lønmodtagere igen med 5 personer. Fra år 2 til år 3 hardet to effekter. Fra ledighed tilgår igen 4 personer med en forudgående stærk tilknytningog 1 person med en forudgående svag tilknytning. Det reducerer isoleret set den gennem-snitlige timeløn. De gode beskæftigelsesmuligheder betyder samtidig, at 1 person medforudgående svag arbejdsmarkedstilknytning rykker til gruppen med stærk tilknytning ogderfor får en væsentlig lønfremgang. Lønfremgangen kan blandt andet afspejle, at perso-nen har fået mere erhvervserfaring og nye kompetencer, som gør lønmodtageren i standtil at varetage et nyt job, der stiller større krav. Det øger isoleret den gennemsnitlige løn.De to bevægelser betyder samlet set, at andelen af lønmodtagere med en forudgåendesvag tilknytning til arbejdsmarkedet falder fra 10½ til 10 pct., hvilket øger lønudviklingenmed 0,12 kr. eller knap 0,1 pct.point.

Beregningsmetoden er illustreret med et regneeksempel i boks 2 samtnærmere beskrevet i bilag 1.Gennemslaget på lønudviklingen giver dog ikke nødvendigvis det fulde bille-de af, hvordan flere med svagere forudsætninger på arbejdsmarkedet harpåvirket produktivitetsudviklingen i den betragtede periode. Det kan ek-sempelvis skyldes, at der på kort sigt ikke er fuld fleksibilitet i forhold til atfastsætte lønnen individuelt eller mangel på information om den enkeltelønmodtagers kompetencer og produktivitetsniveau. Manglen på information

Figur 10

Udvikling i reale timeløn og arbejdsproduktivitet for den markedsmæssige del aføkonomien, 1970-2008Set over en længere periode følger arbejdsproduktivitet og reale timeløn omtrent densamme stigningstakt.Indeks, 1970=100Indeks, 1970=100350

350300Arbejdsproduktivitet250

300250Reale timeløn200150100501975198019851990199520002005

200150100501970

Anm.: Timelønnen er beregnet som aflønningen af ansatte i forhold til præsterede timer for lønmodta-gere ifølge Nationalregnskabet. Timelønnen er deflateret med udviklingen i deflatoren for bruttoværdi-tilvæksten. Serierne afspejler tilnærmelsesvis udviklingen i den markedsmæssige del af økonomien(hele økonomien ekskl. offentlige og personlige tjenester). Der er taget højde for Danmarks Statistiksseneste revision af nationalregnskabet pr. 6. november 2009.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

og fuld fleksibilitet kan betyde, at nyansattes løn initialt ikke modsvarer de-res produktivitet. I kortere perioder kan lønudviklingen således afvige fraproduktivitetsudviklingen, jf. boks 3.Mere generelt kan en forskellig udvikling i produktivitet og løn afspejle kon-junkturelle forhold. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er størretræghed i tilpasning af lønninger end arbejdskraft henover konjunkturforlø-bet. Set over længere perioder vil timelønnen og produktiviteten imidlertiderfaringsmæssigt følge omtrent samme stigningstakt, jf. figur 10.

Produktivitetsvækst og tilknytning til arbejdsmarkedet93

Boks 3

Sammenhæng mellem løn- og produktivitetsudviklingI økonomisk teori antages timelønnen for en given type arbejdskraft som udgangspunkt atsvare til den marginale lønmodtagers timeproduktivitet. Det forudsætter blandt andet per-fekt information om den enkelte lønmodtagers produktivitetsniveau samt fuld fleksibilitet iden individuelle lønfastsættelse.I praksis er disse betingelser ikke opfyldt, hvorfor lønudviklingen både kan over- og under-vurdere gennemslaget på produktivitetsudviklingen i kortere perioder. Eksempelvis kanlønnen ikke fastsættes fleksibelt på alle overenskomstområder. For en nærmere diskussionse Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007b).Manglen på fuld fleksibilitetkan indebære, at den marginale lønmodtager initialt ansættestil en højere timeløn end timeproduktiviteten. I den situation må det antages, at timeløn-nen i en tilpasningsperiode udvikler sig langsommere end produktiviteten.Mangel på in-formationkan omvendt betyde, at den marginale lønmodtager ansættes til en lavere time-løn end timeproduktiviteten på grund af, at personen har været ledig gennem længere tid,og at der derfor er usikkerhed om den pågældendes kvalifikationsniveau. I den situationmå det antages, at timelønnen i en tilpasningsperiode udvikler sig hurtigere end produkti-viteten.Mere generelt kan en forskellig udvikling i produktivitet og løn afspejle konjunkturudviklin-gen. Træghed i tilpasningen af arbejdskraft hen over konjunkturforløbet (såkaldt labourhoarding) indebærer, at produktivitetsvæksten er procyklisk, jf. artiklenEkstraordinærtpres på produktiviteten i de seneste år.Hvis timelønnen blandt andet på grund af mang-lende fleksibilitet i lønfastsættelsen ikke er procyklisk i samme omfang, vil timeløn og pro-duktivitet ikke følge samme udvikling hen over konjunkturforløbet.Set over længere perioder er det imidlertid erfaringen, at timelønnen og produktivitetenfølger omtrent samme stigningstakt, jf. figur 10. Det bekræftes også af amerikanske data,se Feldstein (2008).

Bilag 1Opdeles lønmodtagerne efter et bestemt karakteristika, eksempelvis over-førselsgrad i de seneste tre år, kan den gennemsnitlige timeløn for alle løn-modtagere i årtudtrykkes som:

(1)lønt=�(lønt×andelti)ii

for i=1,...,n

hvor

lønter den gennemsnitlige timeløn for alle lønmodtagerelønter den gennemsnitlige timeløn for lønmodtagere med en overførselgrad i intervaliandeltier andelen af lønmodtagere med en overførselsgrad i intervaliI beregningerne er lønmodtagerne inddelt i ti intervaller afhængig af over-førselsgrad i de seneste tre år (0-10 pct., 10-20 pct. osv.). Ved at totaldiffe-rentiere (1) kan gennemslaget på lønudviklingen fra en ændring i lønmod-tagernes arbejdsmarkedstilknytning (overførselsgrad de seneste tre år) ad-skilles fra den generelle lønudvikling. En totaldifferentiering af (1) giver føl-gende:i

(2)Δlønt=�(Δlønt×andelti+lønt× Δandelti+ Δlønt× Δandelti)iiii

Det første led angiver den gennemsnitlige ændring i timelønnen for uændretsammensætning, mens andet led angiver bidraget til ændringen i den gen-nemsnitlige timeløn fra ændret sammensætning efter forudgående ar-bejdsmarkedstilknytning. Det er værdien af det andet led, som er vist i figur8 (blå søjle). Det sidste led (residualet) angiver bidraget fra den samtidigeændring i timeløn og sammensætning efter forudgående arbejdsmarkedstil-knytning. Residualet er ubetydeligt. Værdien af de tre led er vist i neden-stående tabel, dog omregnet til den relative ændring.

Produktivitetsvækst og tilknytning til arbejdsmarkedet95

Tabel 1

Dekomponering af årlig udvikling i gennemsnitlig timeløn i årene 2002-2007, pct.2002Lønvækst ved uændret sammensætningLønvækst sfa. ændret sammensætningResidual2,870,100,0020033,080,040,0020041,75-0,150,0020053,89-0,170,0020062,18-0,090,0020074,240,210,01

Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af befolkningen.

I figur 8 er der endvidere forsøgt at korrigere for, at det stigende uddannel-sesniveau kan have trukket i retning af at styrke lønmodtagernes arbejds-markedstilknytning generelt. Beregningsteknisk er det gjort ved at fastlåselønmodtagernes uddannelsessammensætning i 2001 og på den baggrundberegne et kontrafaktisk forløb. Det indebærer – alt andet lige – at lønmod-tagernes forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet bliver svagere sam-menlignet med den faktiske udvikling, idet sandsynligheden for at have enforudgående svag tilknytning til arbejdsmarkedet er større for lavtuddanne-de end højtuddannede. Korrektionen giver ikke anledning til en væsentligændring af tallene i tabel 1.Det anvendte lønbegreb er smalfortjeneste inkl. pension, ferie- og søgne-helligdagsbetaling, genetillæg samt personalegoder (fri bil, telefon, kost oglogi). Lønoplysningerne er baseret på lønstatistikken. Der er kun timeløns-oplysninger for knap halvdelen af lønmodtagerne. De uden timelønsoplys-ninger har fået en timeløn, som svarer til gennemsnittet i den gruppe, detilhører (gennemsnit for de i gruppen, som har en timelønsoplysning). Løn-modtagerne er inddelt efter uddannelse samt overførselsgrad i de senestetre år (6 uddannelsestyper og 10 intervaller for overførselsgrad svarende til60 grupper i alt).Der er foretaget en følsomhedsberegning for årene 2002-2006, hvor lønnenfor gruppen uden timelønsoplysninger er imputeret på baggrund af en esti-meret lønrelation. Følsomhedsberegningen ændrer ikke nævneværdigt påresultaterne. Konklusionen er stadig, at ændringerne i lønmodtagernes

Figur 11

Bidrag til vækst i timeløn fra ændring i tilknytning til arbejdsmarkedet, 2002-2006Pct.pointPct.point

0,2

0,1

-0,1

-0,220022003Faktisk200420052006Følsomhedsberegning

-0,2

Anm.: På grund af databrud i 2002 i de forklarende variable i lønrelationen er der foretaget en inter-polation mellem 2001 og 2003.Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af befolkningen.

tilknytning til arbejdsmarkedet kun har haft et beskedent gennemslag pålønudviklingen, jf. figur 11.Estimationen af lønrelationen er baseret på den simultane version af Heck-man's 2-step procedure, hvor der samtidig med lønrelationen estimeres enbeskæftigelsesligning, der tager højde for potentiel selektion i sandsynlig-heden for at være i beskæftigelse. Baggrunden for at benytte metoden er,at selektionen kan have betydning for lønniveauet, idet de beskæftigedeikke er et tilfældigt udsnit af befolkningen i den erhvervsaktive alder. I løn-relationen kontrolleres der endvidere for forskelle i uddannelse, erhvervser-faring, køn, civilstand, børn, herkomst, branche, jobtype, helbred, tilknyt-ning til arbejdsmarkedet, region, afstand til arbejdet samt diverse interak-tionsled. Lønrelationen er estimeret for hvert af årene 2001-2006. I tabel 2er vist parameterestimaterne for et udvalg af de forklarende variable i løn-relationen for 2006. Estimaterne har de forventede fortegn. Timelønnen sti-ger med uddannelsesniveau, kvalifikationskrav samt erhvervserfaring til etvist punkt. Omvendt aftager timelønnen, jo svagere tilknytningen til ar-bejdsmarkedet er.

Produktivitetsvækst og tilknytning til arbejdsmarkedet97

Tabel 2

Udvalgte parameterestimater fra lønrelationen for 2006VariableFaglærtKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddannelseLang videregående uddannelse (humanistisk)Lang videregående uddannelse (naturvidenskabelig)Lang videregående uddannelse (samfundsvidenskabelig)Lang videregående uddannelse (Forsker/Ph.d.)Job, der kræver færdigheder på grundniveauJob, der kræver færdigheder på mellemniveauJob, der kræver færdigheder på højt niveauLederjobErhvervserfaring*Kvadreret erhvervserfaring*Overførselsgrad de seneste tre år 10-20 pct.Overførselsgrad de seneste tre år 20-30 pct.Overførselsgrad de seneste tre år 30-40 pct.Overførselsgrad de seneste tre år 40-50 pct.Overførselsgrad de seneste tre år 50-60 pct.Overførselsgrad de seneste tre år 60-70 pct.Overførselsgrad de seneste tre år 70-80 pct.Overførselsgrad de seneste tre år 80-90 pct.Overførselsgrad de seneste tre år over 90 pct.Parameterestimat0,0290,0600,0980,1710,2100,2500,3160,0690,1460,2920,3950,013-0,0002-0,034-0,049-0,061-0,067-0,073-0,089-0,094-0,106-0,117

Anm.: Den afhængige variabel er logaritmen til timelønnen. Variable angivet med * er kontinuerte,mens de øvrige er dummyvariable. Referencepersonen, i forhold til de viste dummyvariable, er ufag-lært, har et job hvor kvalifikationskravene er uoplyst og en overførselsgrad på mindre end 10 pct. deseneste tre år. Fortolkningen af parameterestimaterne for dummyvariablene er tilnærmelsesvis denrelative lønforskel til referencepersonen - alt andet lige. Eksempelvis er timelønnen ca. 3 pct. højerefor en faglært end for en referenceperson – alt andet lige. For at omregne parameterestimaterne tilden procentvise lønforskel i forhold til referencepersonen benyttes følgende formel:(Eksp(parameterestimat) – 1)×100. Parameterestimaterne for de kontinuerte variable (erhvervserfa-ring) viser den relative ændring i lønnen ved en marginal ændring.Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af befolkningen.

Erhvervsstruktur og produktivitet

Erhvervsstruktur og produktivitetProduktivitetsvæksten i dansk erhvervsliv er generelt aftaget i de seneste10-15 år. Især inden for serviceerhverv rettet mod hjemmemarkedet harproduktiviteten udviklet sig svagt, mens eksportmarkedserhvervene harklaret sig bedre. Danmark har en stor offentlig sektor, men det kan ikkeforklare den svage produktivitetsudvikling siden midten af 1990’erne. Denoffentlige sektor anvender imidlertid en stor del af arbejdskraften med envideregående uddannelse. Ændringer i den danske erhvervsstruktur kanikke forklare, hvorfor produktivitetsvæksten er aftaget.

Den danske produktivitetsvækst har været svag i de seneste 10-15 år. Forde fleste danske brancher er produktiviteten vokset langsommere i det se-neste årti, end det var tilfældet før midten af 1990’erne.Der er dog stor forskel på udviklingen i de forskellige brancher. Produktivi-tetsvæksten i industrien er stort set uændret, jf. figur 1. Derimod har pro-duktivitetsvæksten været yderst beskeden inden for serviceerhvervene, ogder har direkte været fald i produktiviteten inden for bygge- og anlægssek-toren.Danmark har en stor offentlig sektor, og der er helt særlige vanskelighederknyttet til opgørelsen af produktivitetsvæksten i den offentlige sektor. Dissevanskeligheder har betydning for opgørelsen af den samlede produktivitets-vækst.Men den svage produktivitetsvækst kan ikke forklares med udviklingen in-den for den offentlige sektor, da produktivitetsvæksten i perioden efter1995 stort set er den samme, uanset om der ses på hele økonomien inklu-sive den offentlige sektor eller kun på den markedsmæssige del af danskøkonomi.

100

Figur 1

Årlig vækst i arbejdsproduktiviteten i hovederhvervFor de fleste danske brancher har produktivitetsvæksten har været svag siden midten af1990’erne. Produktivitetsvæksten har været stort set uændret i industrien, mens faldet iproduktivitetsvæksten har været betydeligt for de markedsmæssige serviceerhverv.Markedsmæssig økonomi i altØkonomi i alt

Landbrug og råstofudvind. mv.IndustriEnergi- og vandforsyningBygge og anlægMarkedsmæssige serviceerhverv01995-20081980-19954812Gennemsnitlig årlig vækst, pct.

Anm. For perioden frem til 2005 er anvendt oplysninger fra Danmarks Statistiks arbejdsproduktivitet.For årene 2006 til 2008 er der senere kommet nye oplysninger fra nationalregnskabet, som er lagt tilgrund for beregningen. Der er ikke fuldstændig den samme afgrænsning af den ikke markedsmæssigedel af økonomien, hvorfor beregningen for de sidste år er approksimativ. For perioden frem til og med2005 er kun den markedsmæssige del af brancherne medtaget i beregningerne. Det bør bemærkes, atder kan være nogle udsving fra år til år, og valg af periode derfor har betydning for den præcise ud-vikling. Arbejdsproduktiviteten angiver bruttoværditilvækst pr. arbejdstime.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den svage udvikling i produktiviteten for serviceerhvervene kan hængesammen med, at det er særligt vanskeligt at måle produktionen i disse er-hverv. Inden for service er det vanskelligt at vurdere, hvor stor en del afværdistigningen der skyldes en stigning i prisen, og hvad der skyldes enforbedret kvalitet af serviceproduktet, se nærmere i boks 1.Der siden midten af 1990’erne været en svag produktivitetsvækst i de flesteserviceerhverv. Inden for detailhandel, som står for lidt over 6 pct. af detsamlede antal arbejdstimer i dansk økonomi, er produktiviteten ligefremfaldet svagt siden 1995. Det reducerer velstanden mærkbart, når produkti-viteten i store serviceerhverv udvikler sig svagt.

Erhvervsstruktur og produktivitet101

Boks 1

Måleproblemer i forbindelse med opgørelser af vækst i arbejdsproduktivitetenMåling af produktivitetsvækst stiller store krav til de statistiske data, da enhverunøjagtighed i data vil påvirke målingen af produktivitetsvæksten. En korrekt opgørelse afvæksten i arbejdsproduktiviteten forudsætter, at der for hver branche er oplysninger omproduktionen, forbrug i produktionen af materialer og service, antallet af arbejdstimer ogdata for prisudviklingen.Produktion:Opgørelsen af produktion i løbende priser er normalt ikke forbundet medstore problemer for de fleste industribrancher, hvor salget kan opgøres umiddelbart.Derimod opgøres produktionen for eksempelvis i det offentlige som værdien af løn plusudgifter til de materialer og service, der købes, og afskrivninger på kapital. Det giver pr.definition en begrænset produktivitetsvækst for det offentlige. Danmarks Statistik er igang med et større studie af opgørelsen af produktionen i den offentlige sektor, hvor derarbejdes på at udvikle egentlige output-mål. De første beregninger tyder på en kraftigerevækst i produktionsværdien for særligt sundhedsvæsenet med de alternative metoder.Forbrug i produktionen:Der skal skelnes mellem, hvad der anvendes i den løbendeproduktion, og hvad der går til investeringer. Hvis der investeres meget i immaterielleaktiver som software og rettigheder, kan der opstå problemer med den korrekte opgørelseaf investeringerne, da mange af disse investeringer skatteregnskabsmæssigt ikkebetragtes som investeringer.Faste priser og kvalitet:Omsætningen i en branche kan stige enten, fordi priserne påbranchens salg stiger - eller fordi mængden, der sælges, stiger. Ved opgørelse afproduktivitet er det vigtigt, at der kan skelnes mellem prisudviklingen ogmængdeudviklingen. Det bliver særligt kompliceret, hvis der sker kvalitetsforbedringer.Statistikproducenter forsøger at korrigere for kvalitetsforbedringer, men det viser sig oftevanskeligt særligt inden for service. Derved bliver opgørelsen af produktivitetsudviklingeninden for serviceerhverv typisk mere usikker end i industrien.Arbejdstimer:For opgørelsen af produktiviteten er det vigtigt, at der er en korrektopgørelse af arbejdstimer. Men i praksis er det vanskeligt. Mange beskæftigede harkontrakter, der specificerer en arbejdstid uden overarbejdstidsbetaling. For disse personerer det tvivlsomt, om arbejdstiden altid bliver opgjort korrekt i statistiske kilder. Dervedkan udviklingen i antallet af arbejdstimer blive usikker.

Konsekvenserne af en svag produktivitetsudvikling inden for serviceerhvervkan blive enten en meget svag lønudvikling i erhvervene eller stigende pri-ser for forbrugerne. Begge dele vil føre til et velstandstab for det danske

102

samfund. Jo større vægt erhvervet har, jo større bliver tabene, og service-erhvervene udgør en stor og stigende del af den samlede beskæftigelse iDanmark.Der er dog enkelte brancher, hvor produktivitetsvæksten er steget sidenmidten af 1990’erne. Det drejer sig først og fremmest om transportbran-chen. Det kan hænge sammen med, at store dele af branchen er i direktekonkurrence med udlandet, herunder skibsfart og til dels landtransport.Inden for industrien er produktiviteten ikke aftaget på samme måde, somdet har været tilfældet inden for service – der er endda flere brancher, hvorproduktivitetsvæksten ligefrem har været lidt højere, end den var før 1995.Det gælder eksempelvis kemisk industri - der omfatter medicinalindustrien -og sten-, ler- og glasindustrien – der blandt andet omfatter cementproduk-tion. Men den positive udvikling i disse industribrancher slår kun i mindreomfang igennem på den samlede økonomi, da de har en begrænset størrel-se.Det er dog karakteristisk, at industrien og transportsektoren, der er særligtrettet mod eksport, har en højere produktivitetsvækst end de hjemmemar-kedsorienterede erhverv.

Dansk branchevækst i et internationalt perspektivProduktivitetsvæksten i Danmark i den markedsmæssige del af økonomiener aftaget noget mere i perioden efter 1995, end det er tilfældet i EU-15-landene som helhed, jf. tabel 1. Fra perioden 1980-1995 til perioden 1995-2005 er produktivitetsvæksten i Danmark aftaget med ca. 1½ pct.point omåret, mens den er faldet med 0,9 pct.point om året i EU-landene under ét.Opgørelsen er baseret på sammenlignelige tal fra EU-KLEMS. Disse afvigerfra Danmarks Statistiks opgørelser af produktiviteten, som viser et fald ivæksten i Danmark på 2 pct.point i den anførte periode1, jf. boks 2.

1Tages der endvidere højde for udviklingen i de seneste år (2006-2008), er produktivitetsvæksten i den

markedsmæssige del af dansk økonomi faldet med 2,6 pct. point.

Erhvervsstruktur og produktivitet103

Der er betydelige forskelle på, hvordan produktivitetsvæksten har udvikletsig i Danmark og EU-landene i de enkelte erhverv. I Danmark skyldes faldeti produktivitetsvæksten navnlig en svagere produktivitetsvækst i de hjem-memarkedsorienterede serviceerhverv, landbruget samt bygge og anlæg. IEU-landene som helhed skyldes faldet navnlig en svagere produktivitets-vækst i industrien og landbruget, jf. tabel 1.Tabel 1

Ændring i arbejdsproduktivitetsvækst i hovedbrancherDer er markante forskelle på, hvilke brancher der har bidraget til nedgangen i produktivitets-væksten i EU og i Danmark. I Danmark skyldes nedgangen i produktivitetsvæksten primærtserviceerhvervene, mens nedgangen i EU er sket inden for industrien og landbruget.Ændring fra perioden 1980-1995 til perioden 1995-2005DanmarkÆndring iproduktivi-tetsvækstenpct.pointBidrag til æn-dring i produk-tivitetsvækstpct.pointÆndring iproduktivi-tetsvækstenpct.point

EUBidrag til æn-dring i produk-tivitetsvækstpct.point

Landbrug mv.RåstofudvindingIndustriBygge- og anlægForsyningsvirksomhedMarkedsmæssig service i alt- forretningsservice mv.- handel- transport- finansiel- hotel, restauration mv.- post og telekommunikationMarkedsmæssig økonomi i altIkke-markedsmæssig økonomiBrancheforskydningerØkonomi i alt

-4,3-11,40,6-2,0-1,6-1,5-4,1-1,10,10,6-2,41,8-1,5-0,70,0-1,3

-0,41-0,020,04-0,14-0,01-0,52-0,21-0,190,010,02-0,170,02-1,12-0,20-0,03-1,3

-2,4-5,3-1,0-1,31,1-0,3-0,2-0,5-1,21,30,22,9-0,9-0,70,0-1,0

-0,40-0,05-0,37-0,110,01-0,03-0,02-0,05-0,060,050,010,04-0,78-0,100,04-1,0

Anm.: Bidraget fra produktivitetsvæksten i de enkelte erhverv er fundet ved at vægte udviklingen i pro-duktiviteten med den andel af de præsterede timer, der var i det pågældende erhverv i begyndelsesåretfor perioden. For markedsmæssig service i alt er der dog tale om en sum af underkomponenterne indenfor service. Brancheforskydningers bidrag til produktivitetsvæksten er fundet som forskellen mellemsummen af bidragene for alle erhverv og den faktiske vækst i produktiviteten for økonomien i alt.Kilde: EU-KLEMS og egne beregninger.

104

Boks 2

Forskelle i opgørelsen af produktiviteten hos Danmarks Statistik og EU-KLEMSNår der skal foretages internationale sammenligninger af arbejdsproduktivitet, er detnødvendigt at bruge data, der så vidt muligt er behandlet på samme måde i alle lande. Detgælder for oplysningerne i EU-KLEMS, der er et fælles europæisk forskningsprojekt, somhar udviklet internationalt sammenlignelige produktivitetsoplysninger.Derfor anvendes oplysninger om Danmark fra EU-KLEMS i de internationale sammen-ligninger, selvom oplysningerne fra Danmarks Statistik er nyere og mere detaljerede, oggenerelt ligger til grund for belysningen af den danske produktivitetsudvikling.Oplysningerne fra EU-KLEMS viser i store træk den samme udvikling som de officielle talfra Danmarks Statistik, men der er visse forskelle–særligt i årene 1995-2005, hvorvæksten i arbejdsproduktiviteten i den markedsmæssige økonomi er noget højere ioplysningerne fra EU-KLEMS, end det er tilfældet i oplysninger fra Danmarks Statistik. Detgiver derved en kraftigere afdæmpning af produktivitetsvæksten i de danske tal, end EU-KLEMS viser.Gennemsnitlig årlig vækst, pct.Gennemsnitlig årlig vækst, pct.

4,0Danmarks StatistikEU-KLEMS

4,0

3,0

2,0

1,0

0,01980-19951995-2005

0,0

Forskellene skyldes, at der er en række afvigelser i opgørelsen af produktiviteten hosDanmarks Statistik og hos EU-KLEMS. Nogle af de vigtigste er følgende:Periode:Oplysninger hos Danmarks Statistik findes for perioden 1966 til 2008 og erendelige frem til 2005. Hos EU-KLEMS findes der oplysninger for perioden 1970 til 2005,men oplysninger for 2004 og 2005 bygger på data, der efterfølgende er revideret af nogleaf de nationale statistikinstitutioner–herunder Danmarks Statistik.

Erhvervsstruktur og produktivitet105

Boks 2, fortsat

Forskelle i opgørelsen af produktiviteten hos Danmarks Statistik og EU-KLEMSBrancher:EU-KLEMS findes med den samme brancheopdeling for alle lande. Der erenkelte underopdelinger af brancher inden for elektronikindustri, der ikke findes iDanmarks Statistiks normale brancheopdeling. Der er også nogle mindre forskelle pådefinitionen af markedsmæssig økonomi, da EU-KLEMS ikke har kunnet korrigere foroffentlig produktion i brancher, der er domineret af privat aktivitet.Fastprisberegninger:EU-KLEMS har i deres beregninger af væsktbidrag fra kapitalanvendt et harmoniseret prisindeks for IKT for alle lande. Det medfører væsentligeafvigelser i vækstbidraget fra IKT-kapital i forhold til Danmarks Statistiks beregninger.

Arbejdskraft:EU-KLEMS opdeler arbejdskraften efter køn, 3 aldersgrupper og 3uddannelsesgrupper. I Danmarks Statistiks beregninger opdeles alene efter uddannelse,som dog er mere detaljeret.

Ud fra en samlet betragtning er det især de markedsmæssige serviceer-hverv i Danmark, der har oplevet et væsentligt større fald i produktivitets-væksten end sammenlignelige serviceerhverv i resten af EU. Derimod harproduktivitetsudviklingen i danske industrierhverv ikke bidraget til den sva-gere danske produktivitetsvækst. Den svage udvikling i serviceerhvervenesproduktivitet er en særlig udfordring, da serviceerhvervene tegner sig forhovedparten af samtlige beskæftigede.Når ændringen i produktivitetsvæksten i de enkelte erhverv vægtes medantallet af arbejdstimer i erhvervet, så har fremgangen i produktivitetsvæk-sten i industrien kun givet et beskedent bidrag til den samlede danske pro-duktivitetsvækst på 0,04 pct.point ekstra om året i perioden 1995-2005.Mens markedsmæssige serviceerhverv har mindsket den samlede vækst iarbejdsproduktiviteten med 0,52 pct.point årligt i samme periode.Hvilken betydning har skift i branchesammensætning haft?Der er to kilder til produktivitetsvækst i en økonomi. Dels væksten i produk-tiviteten i de enkelte brancher, dels brancheforskydninger.

106

Figur 2

Vækst i arbejdsproduktivitet og bidrag fra ændring i branchesammensætningHovedparten af væksten i Danmark er sket inden for de enkelte brancher. Men der har ogsåværet et mindre bidrag til væksten i produktiviteten fra ændringer af den danske erhvervs-struktur, hvor de beskæftigede har flyttet sig over i brancher med en højere produktivitet.Pct.pointPct.point

2,52,01,51,00,50,01980-19951995-2005BranchevækstÆndringer i branchesammensætning

2,52,01,51,00,50,0

Anm.: Bidraget fra produktivitetsvæksten i de enkelte erhverv er fundet ved at vægte udviklingen iproduktiviteten med den andel af de præsterede timer, der var i det pågældende erhverv i begyndel-sesåret for perioden. Brancheforskydningers bidrag til produktivitetsvæksten er fundet som forskellenmellem summen af bidragene for alle erhverv og den faktiske vækst i produktiviteten for økonomien ialt.Kilde: EU-KLEMS og egne beregninger.

Hvis arbejdskraft og kapital løbende flytter over i de brancher, hvor produk-tivitetsniveauet er højere end gennemsnittet, vil det isoleret set øge pro-duktiviteten i økonomien som helhed. Historisk set har der været sådanneforskydninger, primært i form af faldende beskæftigelse i landbruget, derhar haft et lavt produktivitetsniveau – og stigende beskæftigelse i byer-hverv, hvor produktivitetsniveauet er højere.Det generelle fald i produktivitetsvæksten kan imidlertid ikke forklares medskift i branchesammensætningen. Ændringer i branchesammensætningenhar i de seneste 10-15 år kun bidraget beskedent til væksten i arbejdspro-duktiviteten. Bidraget til væksten i arbejdsproduktiviteten var således forperioden 1995 til 2005 på knap 0,1 pct.point om året.Væksten i produktiviteten er derimod hovedsageligt faldet som følge af enaftagende vækst i produktiviteten inden for erhvervene, jf. figur 2.

Erhvervsstruktur og produktivitet107

Figur 3

Ændring i gennemsnitlig vækst i arbejdsproduktivitet fra 1980-1995 til 1995-2005I langt de fleste lande er faldet i produktivitet væksten næsten udelukkende sket somfølge af langsommere vækst i produktiviteten inden for brancherne, mensbrancheforskydninger kun spiller en mindre rolle.Pct.pointPct.point

4BranchevækstÆndringer i branchesammensætning

420-2-4DNK

20-2-4AUTGERUKNLDAUSUSAFRAITABELFINPRTIRESWEGRCKORESPJPN

Det samme billede tegner sig i andre lande med undtagelse af Irland. Æn-dringer i erhvervsstrukturerne i de forskellige lande kan kun i begrænsetomfang forklare, hvorfor vækst i produktiviteten er faldet eller steget, jf.figur 3.

Velstand og produktivitetEn kraftig produktivitetsvækst i en branche vil gøre det muligt for virksom-hederne i branchen at øge deres produktion væsentligt uden at anvendemere arbejdskraft og kapital. Men virksomhedernes kunder vil normalt kunaftage den ekstra produktion, hvis de kan få den billigere. For brancher medmeget høj produktivitetsvækst – som fx elektronikindustrien – falder priser-ne på branchens produktion ligefrem. Værdien af produktionen i branchermed høj produktivitetsvækst stiger således ikke nødvendigvist lige så hur-tigt som den mængde, der produceres. Men faldende priser kommer kun-derne til gode, da de nu kan få bedre varer og tjenester til en billigere pris,hvilket øger velstanden.

108

Figur 4

Den gennemsnitlig vækst i produktivitet og priser på brancheniveau, 1995-2006Der er den svageste prisudvikling i de brancher, hvor produktiviteten er steget mest. Detekniske fremskridt kommer således forbrugerne til gode i form af lavere priser.Priser, pct.

16Ejendomsmæglervirks.

12Reparation og vedl. af bygninger

FremstillingserhvervServiceerhverv

8Anlægsvirksomhed

Post og teleSkibsfartTelemateriel

-30

-20

-10Restauranter

0-4-8

Detailhandel med fødevare

Computere mv.LandbrugMedicinalindustriProduktivitet, pct.

Anm.: Prisudviklingen viser udviklingen i prisen på branchens produktion i og udviklingen i arbejds-produktiviteten i Nationalregnskabets 130-gruppering. Brancherne udvinding af olie- og naturgas ogmineralolieindustri er udeladt.Kilde: Danmarks Statistik.

I Danmark er der en klar tendens til, at priserne er steget langsommere i debrancher, der har haft den kraftigste vækst i produktiviteten siden 1995, jf.figur 4.Hvis produktionen går til forbrug i Danmark, vil hele gevinsten ved denøgede produktivitet resultere i en velstandsgevinst for Danmark. Men gårvarer og tjenester fra de brancher, der har en stor produktivitetsfremgangprimært til eksport, vil der kun blive en mindre velstandsgevinst for Dan-mark, da en stor del af gevinsten vil gå til udlandet i form for lavere priserfor de varer, som Danmark eksporterer.Sammenhængen mellem pris- og produktivitetsudvikling på brancheniveaugenfindes også ved at sammenligne på landeniveau, hvilket blandt andetafspejler forskelle i branchesammensætning. Lande med en meget høj pro-duktivitetsvækst har typisk haft en langsommere prisudvikling på dereseksport end på deres import. Når prisen på et lands eksport stiger lang-sommere end prisen på landets import, resulterer det i et bytteforholdstab,jf. figur 5.

Erhvervsstruktur og produktivitet109

Figur 5

Den gennemsnitlig vækst i produktivitet og og udviklingen i bytteforholdet, 1995-2005De lande der har haft den kraftigste produktivitetsvækst har typisk fået bytteforholdstab,mens lande med svagere produktivitetsvækst har fået bytteforholdsgevinster.Bytteforholdsgevinsterne er dog mindre end forskellene i produktivitetsvæksten.Bytteforholdsgevinster gennemsnit årlige pct. af BNP

1DNKDEUUSAGBR

001JPN

02SWE

-1KOR

-1

-2

-2Produktivitet, gennemsnitlig årlig pct.

Anm.: Udviklingen i bytteforholdet er fundet som forskellen i eksporten i faste priser, når der anven-des henholdsvis et import og et eksport prisindeks. Denne forskel er sat i forhold til BNP i det enkelteland. Norge har haft et stort bytteforhold som følge af udviklingen i olieprisen og er udeladt af figuren.Kilde: OECD.Stat og egne beregninger.

I forhold til udviklingen i produktiviteten er bytteforholdet for de fleste landeaf mindre betydning og er kun omkring en tiendedel af forskellen i produkti-vitetsvæksten. For nogle enkelte lande er udviklingen i bytteforholdet dog afganske stor betydning. Det gælder særligt for Sydkorea, der har haft storebytteforholdstab som følge af de faldende priser på deres eksport af elek-tronik.På den anden side står lande, der har importeret elektronik. Det gælderblandt andet Danmark, som løbende har opnået bytteforholds-gevinster påknap 0,3 pct. af BNP om året siden 1995. En stor del af disse bytteforholds-gevinster stammer fra den danske import af computere og elektronikudstyr.Det må også fremadrettet forventes, at Danmark vil opnå nogle byttefor-holdsgevinster på importen af computere og anden elektronik – forudsat, atde tekniske fremskridt inden for computer og elektronikindustri fortsætter.

110

Men uanset om Danmark også fremadrettet vil opnå en vis bytteforholdsge-vinst, vil den være beskeden sammenholdt med en vækst der traditionelthar været omkring 2 pct. årligt.Den offentlige sektors anvendelse af uddannet arbejdskraftTraditionelt har den offentlige sektor i Danmark anvendt en stor andel afarbejdskraften med en videregående uddannelse.Den private sektors adgang til højtuddannet arbejdskraft er væsentlig for,at der kan udvikles nye produkter og blive udviklet nye måder at tilrette-lægge produktion og salg på i den private sektor. Hvis adgangen til højtud-dannet arbejdskraft i den private sektor er begrænset, kan det have en ne-gativ konsekvens for produktivitetsvæksten.I hovedparten af de private brancher har under 20 pct. af arbejdskraften envideregående uddannelse, mens andelen er væsentlig større i de flesteFigur 6

Andel af beskæftigede med videregående uddannelse i danske brancherAndelen af beskæftigede med videregående uddannelse er relativt høj inden for traditionelleoffentlige erhverv som undervisning, sundhedsvæsen, administrationen og de socialeinstitutioner.UndervisningSundhedsvæsenOffentlig administrationForretningsserviceKemisk industri og plastindustriSociale institutionerFinansiering og forsikringForeninger, kultur og renovationEngroshandel undtagen med bilerLandbrug, gartneri og skovbrugJern- og metalindustriTræ-, papir- og grafisk industriPost og teleTekstil- og læderindustriSten-, ler- og glasindustriMøbelindustri og anden industriTransportFøde-, drikke- og tobaksvareindustriBygge og anlægDetailh. og reparationsvirks. undt. bilHoteller og restauranterFiskeri mv.Autohandel, service og tankstationer

OffentligPrivat020406080Pct.

Anm.: Videregående uddannelse er her kort-, mellemlang og lang videregående uddannelse. En bran-che er klassificeret som offentlig, hvis den er domineret af den offentlige sektor. Der kan godt væreprivat produktion i branchen, hvilket er tilfældet for flere af de brancher, der er i figuren er betegnetsom offentlige. Det gælder særligt for branchen foreninger, kultur og renovation. Der findes også imindre omfang offentlig produktion i nogle af de brancher, der er klassificeret som private.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Erhvervsstruktur og produktivitet111

Figur 7

Højtuddannede og den offentlige sektor – en international belysningKnap 45 pct. af det samlede timeantal fra højtuddannet arbejdskraft er beskæftiget i denoffentlige sektor i Danmark. Det er forholdsvis højt i en international sammenligning. Tilgengæld synestilvæksteni timeantallet i stigende grad at gå til private erhverv.(A) Andelen af højtuddannede der er beskæftigeti offentlig sektor, 2005(B) Vækst i timeantal fra højtudd. i offentlig sek-tor i f.t. samlet vækst fra højtudd.

Pct.point60

50403020100JPNKORUSAUKNLDFRABELEU-15IREGERFINITAESPDNKAUSGRCPRTSWEAUT

50403020100

50403020100KORFRAJPNITAESPNLDBELEU-15PRTDNKAUSUSAUKGERIREAUTFINGRCSWE

50403020100

Anm.: Andelen af personer med en videregående uddannelse med beskæftigelse i det offentlige erfundet som antal arbejdstimer for personer med en videregående uddannelse i non-market økonomieni de enkelte lande sammenlignet med antal arbejdstimer for personer med en videregående uddannel-se i økonomien i alt. Non-market svarer stort set til offentlig forvaltning og service, men der er dogogså inkluderet personer beskæftiget inden for udlejning af boliger mv. For Danmark er videregåendeuddannelse udelukkende lang videregående uddannelse. For flere af de øvrige lande er det også inklu-siv mellemlang og i nogle tilfælde kort videregående uddannelse.Kilde: EU-KLEMS og egne beregninger.

offentlige erhverv. De vigtigste undtagelser er forretningsservice og kemiskindustri, der blandt andet indeholder medicinalindustri, jf. figur 6.På tværs af lande synes der generelt at være tegn på, at en betydelig del afden højtuddannede arbejdskraft er ansat i den offentlige sektor. Danmarker dog blandt de lande, hvor andelen er størst, jf. figur 7A. Forskellene mel-lem lande afspejler blandt andet forskelle i den offentlige sektors størrelse.Siden midten af 1990’erne har der i Danmark været en tendens til, at til-væksten i timeantallet fra højtuddannede i stigende grad fandt sted i denprivate sektor og i vigende grad i den offentlige sektor, jf. figur 7B. Det skalblandt ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesfremgangen siden midtenaf 1990’erne overvejende er sket i den private sektor.

Ekstraordinært pres på produktiviteten i det seneste år

113

Ekstraordinært pres på produktiviteten i det seneste årDen trendmæssige vækst i produktiviteten har været vigende siden midtenaf halvfemserne. Set over en længere årrække er den svage produktivitets-udvikling dermed først og fremmest strukturelt betinget. Produktivitetsud-viklingen er imidlertid også påvirket af konjunktursituationen. Normalt sti-ger produktiviteten mere i opgangstider end i nedgangstider. Væksten iproduktiviteten var allerede svag inden konjunkturvendingen i 2008, og detkraftige økonomiske tilbageslag som følge af finanskrisen har medført etekstraordinært pres på produktiviteten i det seneste år. Den svage vækstop mod konjunkturvendingen hænger blandt andet sammen med, at denkraftige fremgang i beskæftigelsen ikke blev fulgt af en tilsvarende udbyg-ning af produktionskapitalen.

Væksten i arbejdsproduktiviteten har trendmæssigt været faldende sidenmidten af 1990’erne, jf. figur 1.1Således er den trendmæssige vækst iFigur 1

Trendmæssig vækst

Anm.: Trenden indeholder udsving med en længde på mere end 10 år, jf. boks 2. Beregningen er base-ret på de seneste nationalregnskabstal (6. november 2009) fra Danmarks Statistik.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

1I denne artikel er der alene fokus på udviklingen i arbejdsproduktiviteten. Når der refereres til produk-

tiviteten, menes der arbejdsproduktiviteten, dvs. BNP pr. arbejdstime.

114

produktiviteten faldet fra et niveau omkring 2 pct. fra perioden før 1995 til½ pct. i de seneste år.Forskellen mellem den faktiske vækst i produktiviteten og den trendmæssi-ge udvikling i produktiviteten kan tolkes som udtryk for konjunkturbetinge-de udsving i produktivitetsvæksten. Disse udsving kan være ganske betyde-lige og betyde, at den faktiske produktivitetsvækst afviger en del fra dentrendmæssige, jf. figur 2.Produktivitetsvæksten er under den nuværende økonomiske krise faldetganske drastisk. Tilsvarende udvikling er også set i forbindelse med andrestore vendinger i konjunkturudviklingen, jf. figur 2. Således faldt væksten iproduktiviteten markant efter oliekriserne i halvfjerdserne. Konjunkturven-dingen i forbindelse med det internationale rentefald i 1993 førte modsat tilen kraftig stigning i produktivitetsvæksten. Produktivitetsvæksten faldt ogsåi 2001, efter it-boblen bristede.Indenlandske konjunkturbetingede indgreb ses også at have haft en betyd-ning for produktivitetsudviklingen. Således faldt væksten i produktivitetenFigur 2

Konjunkturmæssige udsving i arbejdsproduktivitetsvækstenDer er store konjunkturmæssige udsving i produktivitetsvæksten over tid.Produktivitetsvæksten påvirkes især i forbindelse med store vendinger ikonjunkturudviklingen. Det gælder fx oliekriserne i 70’erne og senest den finansielle krise.pct.point4Globalt opsvingog fastkurspolitikpct.point4Forårspakken2

Rentefald og kickstart

0KartoffelkurenO liekrise II-4O liekrise I-670747882869094980206

-2

-2A sienkrisen IT-bobleog pinsepakkenFinanskrisen-4

-6

Anm.: Søjlerne viser afvigelsen mellem den faktiske udvikling i arbejdsproduktiviteten og den trend-mæssige udvikling i produktiviteten. Et negativt tal er udtryk for, at produktivitetsvæksten ligger un-der den trendmæssige vækst.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ekstraordinært pres på produktiviteten i det seneste år

115

efter kartoffelkuren i 1986 og pinsepakken i 1998. Modsat steg produktivi-teten i forbindelse med det betydelige rentefald og kickstarten af danskøkonomi i 1993/94 og i opsvinget efter forårspakken i 2004.Procyklisk produktivitetDen positive sammenhængen mellem udviklingen i produktiviteten og kon-junktursituationen er et internationalt fænomen, jf. figur 3, der viser, at iperioder med høj vækst i BNP er produktivitetsvæksten typisk også høj, ogomvendt i perioder med lav vækst i BNP. Denne procykliske udvikling i pro-duktiviteten gælder både arbejdsproduktiviteten og totalfaktorproduktivite-ten og findes også på tværs af brancher, på forskellige aggregeringsniveau-er og over forskellige tidsperioder, jf. fx Bernanke og Parkinson (1990).Den vigtigste forklaring på, hvorfor produktiviteten er procyklisk er træghedi tilpasning af arbejdskraft (labourhoarding).Grunden til at tilpasningenikke sker øjeblikkeligt er usikkerhed og omkostninger forbundet med at til-passe input af arbejdskraft i produktionen.Figur 3

Sammenhæng mellem årlig produktivitetsvækst og vækst i BNP for OECD-lande,1970-2007I perioder med høj vækst er produktivitetsvæksten typisk også høj, og omvendt i periodermed lav vækst.Produktivitetsvækst, pct.12

12840-4-8-12

840-4-8-12-8-404

812Vækst i real BNP, pct.

Anm.: Punkter markeret med rødt er Danmark.Kilde: OECD og egne beregninger.

116

Boks 1

Forklaringer på procyklisk produktivitetDer er i litteraturen fire hovedforklaringer på, hvorfor produktiviteten er procyklisk, se fxBasu og Fernald (2000) og Inklaar (2005):1.2.3.4.Træghed i tilpasning af arbejdskraft (labourhoarding)Stordriftsfordele og eksternaliteterProcykliske tekniske fremskridtReallokering af ressourcer mod brancher med højere afkast af arbejdskraft

Den første forklaring går på, at det er forbundet med omkostninger at tilpasse input af ar-bejdskraft i produktionen. Det kan dreje sig om omkostninger i forbindelse med ansættelserog afskedigelser og andre jobbeskyttelsesforanstaltninger (fx opgjort ved OECD’s EPL-indikator). En virksomhed, som oplever et skift i efterspørgslen, vil derfor ikke i fuldt om-fang tilpasse antallet af ansatte, men vil vente og se, om ændringen er mere vedvarende,før den påfører sig selv tilpasningsomkostningerne. Dette indebærer, at udnyttelsen af ar-bejdskraft er forskellig over konjunkturforløbet.Den anden forklaring forudsætter, at en større indsats i input af arbejdskraft giver et for-holdsvis større output, dvs. at der er stordriftsfordele ved en større produktion. I periodermed stigende efterspørgsel og dermed øget produktion vil stordriftsfordele indebære, atproduktiviteten – alt andet lige – øges. Der kan være forskellige årsager til stordriftsfordele,herunder at produktionskapaciteten og arbejdskraften udnyttes mere effektivt, og at mulig-hederne for rationaliseringer og specialisering kan være større. Stordriftsfordele kan ogsåafspejle positive eksternaliteter forbundet med et højere aktivitetsniveau, fordi der sker enhurtigere spredning af ny viden og teknologi.Den tredje forklaring hænger sammen med, at tekniske fremskridt især finder sted i op-gangsperioder. En forklaring kunne være, at mulighederne for at udnytte ny teknologi ermere gunstig i goder tider, og at innovationsindsatsen derfor også er større.Den sidste forklaring går på, at afkastet af samme arbejdskraft kan variere i forskelligebrancher. Da nogle brancher er mere konjunkturfølsomme end andre, vil tilgangen og af-gangen af arbejdskraft være forskellig i de enkelte brancher over et konjunkturforløb, ogdet kan have betydning for den samlede produktivitetsudvikling. Vokser brancher, hvorproduktiviteten er lav, forholdsvis meget, kan det påvirke den samlede produktivitet i nega-tiv retning.

Ekstraordinært pres på produktiviteten i det seneste år

117

Det kan dreje sig om omkostninger i forbindelse med ansættelser og afske-digelser og andre jobbeskyttelsesforanstaltninger. Danmark er i den forbin-delse et af de lande, der har den mindst restriktive regulering af arbejds-markedet. Det skyldes de relativt lempelige vilkår for ansættelser og afske-digelser, jf. OECD’s EPL-indikator, se fx Venn (2009).En virksomhed, som oplever et skift i efterspørgslen, vil derfor ikke i fuldtomfang tilpasse antallet af ansatte, men vil vente og se, om ændringen ermere vedvarende, før den påfører sig selv tilpasningsomkostningerne. Detteindebærer, at udnyttelsen af arbejdskraft er forskellig over konjunkturforlø-bet. I boks 1 findes en samlet oversigt over hovedforklaringer på, hvorforproduktiviteten er procyklisk.Ekstraordinært pres i det seneste årProduktivitetsvæksten er under den nuværende økonomiske krise faldetganske drastisk. Væksten i produktiviteten var imidlertid allerede svag in-den konjunkturvendingen i 2008. Den svage vækst op mod konjunkturven-dingen hænger blandt andet sammen med, at den kraftige fremgang i be-skæftigelsen ikke blev fulgt af en tilsvarende udbygning af produktionskapi-talen.Sammenhængen mellem de konjunkturmæssige udsving i produktiviteten idansk økonomi og konjunktursituationen udtrykt ved udsving i bruttoværdi-tilvæksten (BVT) er nærmere undersøgt i figur 4. Det ses, at produktivite-ten normalt ligger på et højere niveau i toppen af en konjunkturcykel oglavere i bunden af en konjunkturcykel. Det betyder, at væksten i produktivi-teten er relativt høj i et opsving. Det har også været tilfældet i det senesteopsving, om end udviklingen i produktiviteten vendte på et tidligere tids-punkt end konjunkturerne. Et lignende forløb i produktivitetsudviklingen såsogså i midten af firserne, hvor produktiviteten heller ikke fulgte aktivitetenop mod konjunkturtoppen i 1985. Det er værd at bemærke, at begge afvi-gelser fra den normale sammenhæng mellem produktivitet og konjunktursi-tuationen er sket på tidspunkter med meget højt kapacitetspres.

118

Figur 4

Konjunkturudsving i produktiviteten og bruttoværditilvæksten (BVT)De konjunkturmæssige udsving i produktiviteten følger normalt konjunkturudviklingen måltved udsving i BVT. Det har også været tilfældet i det seneste opsving, om end udviklingen iproduktiviteten vendte på et tidligere tidspunkt end konjunkturerne.P ct.6420-2-4Udsving i produktivitet-680848892Udsving i BV T96000408-6BundTopBundTopBundTopP ct.6420-2-4

Anm.: Konjunkturudsvingene i produktivitet og BVT er fundet ved hjælp af et Baxter-King filter, senærmere i boks 2. De stiplede linjer angiver konjunkturbunde og -toppe for BVT. Normalt ligger pro-duktiviteten på et højere niveau i toppen af en konjunkturcykel og lavere i bunden af en konjunkturcy-kel. I beregningen er der taget højde for, at Danmarks Statistiks seneste revision af Nationalregnskabetpr. 6. november 2009 indebærer, at produktivitetsvæksten i 2007 var omkring 2 pct. højere end hidtilantaget.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Perioder med højt kapacitetspres er kendetegnet ved, at produktionen ikkekan følge med efterspørgslen. Det kan komme til udtryk ved, at produkti-onskapitalen (maskiner mv.) ikke udvides i samme takt som beskæftigel-sen, fordi produktionskapitalen kun kan udvides langsomt i forhold til be-skæftigelsen. Dermed vil kapitalintensiteten (dvs. produktionskapital pr.beskæftiget) vokse langsommere eller ligefrem falde. Det trækker i retningaf, at produktiviteten vil vokse langsommere eller eventuelt falde.Det simple eksempel er, at der er et fast produktionsapparat til rådighed,som de ansatte skal deles om. Så længe produktionsapparatet ikke udnyt-tes fuldt ud, vil produktionen kunne øges. Når produktionskapacitetennærmer sig sin grænse, vil det blive sværere at øge produktionen, selvomder fortsat er tilgang i antallet af ansatte.

Ekstraordinært pres på produktiviteten i det seneste år

119

Boks 2

Opsplitning af udviklingen i produktiviteten i konjunktur- og strukturdelBaxter-King-filteret er en statistisk metode til at opsplitte tidsserier i strukturelle og kon-junkturelle komponenter, jf. Baxter og King (1999). Filteret har nogle hensigtsmæssigeegenskaber. Blandt andet håndterer det endepunkter bedre end et HP-filter. Metoden byg-ger på, at tidsserier kan opsplittes i en sum af komponenter i forskellige cykellængder.Herefter kan bestemte dele af serien filtreres fra, således at det fx kun beholder kompo-nenter med cykellængder, som er længere end 1½ år og kortere end 10 år svarende til enofte anvendt definition på den konjunkturelle komponent. Komponenter med kortere cykel-længde er sæsoneffekter eller enkeltstående begivenheder, mens komponenter med encykellængde længere end 10 år henføres til den trendmæssige udvikling. Metoden er iforbindelse med produktivitet blandt andet blevet anvendt af Wen (2002) og Iversen ogRiishøj (2007).

Vækstbidraget til arbejdsproduktiviteten fra kapitalintensiteten er netop fal-det betydeligt under det seneste opsving og har været negativt i de senesteår, jf. figur 5.Figur 5

Vækstbidrag til arbejdsproduktivitet fra kapitalintensitetenI perioder med højt kapacitetspres – som i de seneste år og i midtfirserne – kanproduktionen ikke følge med beskæftigelsen. Det viser sig ved, at produktionsapparatetikke udvides i samme takt som beskæftigelsen. Det trækker væksten i produktivitetenned.P ct.3.53.02.52.01.51.00.50.0-0.580848892960004P ct.3.53.02.52.01.51.00.50.0-0.5

Anm.: Vækstbidraget for 2007 er korrigeret som følge af Danmarks Statistiks seneste revision af Nati-onalregnskabet (fra 6. november 2009). Revisionen indebærer, at produktivitetsvæksten i 2007 varomkring 2 pct. højere end hidtil antaget. Med en kapitalandel på omkring 0,3 svarer dette til, atvækstbidraget fra kapitalintensiteten skønsmæssigt bliver 0,6 pct.point højere. Skraveringer angiverperioder med stigende beskæftigelse.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

120

Tilsvarende skete der et fald i vækstbidraget i midtfirserne, hvor kapaci-tetspresset også var stort, dog uden at vækstbidraget på det tidspunkt blevnegativt.Når der skelnes mellem vækstbidraget fra it og anden kapital, er det værdat bemærke, at it giver et mere konstant bidrag over tid. Det kan afspejle,at it-udstyr udskiftes hurtigere og derfor ikke i samme grad er følsom overfor konjunkturudsving og dermed giver et mere strukturelt bidrag til pro-duktivitetsudviklingen.Det store kapacitetspres op mod konjunkturvendingen i 2008 har bidragettil en negativ udvikling i produktiviteten, men selv når der tages højde her-for, har produktivitetsudviklingen været svag. Det peger på, at den svageproduktivitetsudvikling i højere grad skal forklares af strukturelle forhold, ogat der er en risiko for, at produktivitetsvæksten fortsat vil være svag i dekommende år.I forbindelse med konjunkturvendingen er væksten i produktiviteten somnævnt faldet drastisk. Der må ventes en normalisering til dette fald, dermidlertidigt kan bidrage til en højere vækst. Faldet i beskæftigelsen, der ersket i forbindelse med konjunkturvendingen, indebærer, at forholdet mel-lem produktionskapital og beskæftigelse kan forventes at ville stige, hvilkettrækker i retning af højere produktivitet. Konjunkturnedgangen indebærerendvidere, at virksomhederne har stærke incitamenter til at effektivisere ogomstrukturere, hvilket også vil kunne styrke produktivitetsudviklingen. Her-til kommer, at produktiviteten yderligere kan ventes at stige i takt med for-nyet konjunkturfremgang. Det vil indebære, at produktiviteten kan vokseekstraordinært meget i de kommende år. Modsat trækker, at en forøgetrisikoaversion som følge af krisen også kan medvirke til at dæmpe investe-ringslysten og dermed påvirke produktiviteten negativt. I regeringens prog-nose ventes væksten i arbejdsproduktiviteten at stige fra 1,5 pct. i 2009 til5,9 pct. i 2010, jf.Økonomisk Redegørelse, august 2009.

Litteratur121

LitteraturArnold, J., A. Bassanini and S. Scarpetta (2007): Solow og Lucas? Testinggrowth models using panel data from OECD countries, OECD Economics De-partment working papers, No. 592.Arnold, J., G. Nicoletti and S. Scarpetta (2008): Regulation, Allocative Effi-ciency and Productivity in OECD Countries: Industry and Firm-level Evi-dence, Economics Department Working Paper, No. 616, OECD, Paris.Barro, R. and X. Sala-i-Martin (2004):Economic Growth,The MIT Press.Bassanini, A and S. Scarpetta (2001): The driving forces of economicgrowth: Panel data evidence for the OECD countries, OECD Economic Stud-ies No. 33, 2001/II.Bassanini, A., S. Scarpetta and P. Hemmings (2001): Economic Growth:The Role of Policies and Institutions. Panal Data. Evidence from OECD Coun-tries. OECD Economics Department Working Papers No. 283.Bassanini, A. and D. Venn (2007): Solow or Lucas? Testing Growth ModelsUsing Panel Data from OECD Countries.Basu, S. and J. Fernald (2000): Why is Productivity Procyclical? Why Do WeCare? NBER Working Paper No. 7940.Baxter and King (1999): Measuring Business Cycles: Appropriate Band-PassFilters for Econometric Time Series,Review of Economics and Statistics,81(4).Bernanke, B. and M. Parkinson (1990): Procyclical Labour Productivity andCompeting Theories of the Business Cycle: Some Evidence from InterwarU.S. Manufacturing Industries. NBER Working Paper No. 3503.

122

Christiansen, P.K., C. Jervelund og N. Tofte (2004): Faktorer der påvirkertotalfaktorproduktiviteten i danske virksomheder, Økonomi- og Erhvervsmi-nisteriets arbejdspapir nr. 2/2004De Long and Summers (1991): Equipment Investments and EconomicGrowth.Quarterly Journal of Economics,106 (2).De Økonomiske Råd (2009):Dansk Økonomi, efteråret 2009.Dearden, Reed and van Reenen (2000): Who Gains When Workers Train?Training and Corporate Productivity in a Panel of British Industries. IFSWorking Paper 00/04.Dilling-Hansen, M., T. Eriksson, E.S. Madsen og V. Smith (1998): Konkur-renceforholdenes betydning for danske virksomheders produktivitet,Natio-naløkonomisk Tidsskriftnr. 136Dilling-Hansen, M., T. Eriksson, E.S. Madsen and V. Smith (1999): The Im-pact of R&D on Productivity: Evidence from Danish Manufacturing Firms.Edey, M. (1994): Cost and Benefits from moving from low inflation to pricestability,OECD Economic Studies,No. 23, Winter.Fawcett, N. and G. Cameron (2005): The Five Drivers: An Empirical Review,Department of Economics, Discussion Paper Series, University of OxfordFeldstein, M. (2008): Did wages reflect growth in productivity?, Papir præ-senteret 5. januar 2008 ved det årlige møde i AEA (American Economic As-sociation)Felipe, J., R. Hasan and J.S. McCombie (2008): Correcting for biases whenestimation production functions: an illusion of the laws of algebra,Cam-bridge Journal of Economicsnr. 32Graversen, E.K. og M. Mark (2003): Meromsætning hos danske innovativevirksomheder, WP 2003/3 udg., Analyseinstitut for Forskning, Århus.

Litteratur123

Griliches, Z. (1995): R&D and Productivity: Econometric Results and Meas-urement Issues.Inklaar (2005): Cyclical Productivity in Europe and the United States,Evaluating the Evidence on Returns to Scale and Input Utilization. ResearchMemorandom GD-74.Iversen, P. og J. Riishøj (2007): Produktivitetsudviklingen i Danmark. Kvar-talsoversigt – 4. kvartal 2007. Danmarks Nationalbank.Konkurrencestyrelsen (2009):Konkurrenceredegørelsen 2009.Konkurrencestyrelsen (2009): Konkurrence – vækst og velfærd. Konkurren-ceanalyse 01/2009.Kydland, F. and E. Prescott (1982): Time to Build and Aggregate Fluctua-tions.Econometrica,50 (6), pp. 1345-1370.Madsen, E.S., T. Eriksson, V. Smith og M. Dilling-Hansen (2001): Produkti-vitetsforskelle mellem danske virksomheder - afhængighed af branchefor-hold,Nationaløkonomisk Tidsskriftnr. 139.Malchow-Møller, N., J.R. Munch og J.R. Skaksen (2009):Det dansk ar-bejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst,Gyldendal.Munch, J.R. og J.R. Skaksen (2008): Human capital and wages in exportingfirms,Journal of International Economics75 (2008) 363–372OECD (2003): The Sources of Economic Growth in OECD Countries.Pedersen, E. H. og J. D. Riishøj (2009): Lønudviklingen i Danmark; Energi-effektivitet og konkurrenceevne, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,2. kvartal 2009Pesaran, M.H., Y. Shin and R. Smith (1999): Pooled Mean Group Estimationof Dynamic Heterogeneous Panels.Journal of the American Statistical Asso-ciation,94, pp. 621-634.

124

Regeringen (2009), Danmark i den globale økonomi – Konkurrenceevnere-degørelse 2009, juni 2009.Sianesi and van Reenen (2003): The Returns to Education: A Review of theMacroeconomic Literature. IFSShaikh, A. (1974): Laws of Production and Laws of Algebra: The HumbugProduction Function,The Review of Economics and Statistics,Volume 56,Issue 1Sianesi, B. & J. Van Reenen (2003): The Returns to Education: Macroeco-nomics,Journal of Economic Surveys,Nr. 17 (2)Smith, V., M. Dilling-Hansen, T. Eriksson og E.S. Madsen (2000): R&D andProduktivity in Danish Firms: Some Empirical Evidence.Solow, R. (1974), Laws of Production and Laws of Algebra: The HumbugProduction Function: A Comment,The Review of Economics and Statistics,Volume 56, Issue 1Treasury (2004): Productivity in the UK 5: Benchmarking UK Productivityperformance.Venn, D. (2009): Legislation, Collective Bargaining and Enforcement: Up-dating the OECD Employment Indicators. OECD.Walker and Zhu (2001): The Returs to Education: Evidence from the LabourForce Surveys. DfES RR313.Wen, Y. (2002): What Does it Take to Explain Procycical Productivity. CAEWorking Paper #02-14.Wölfl, A., I. Wanner, T. Kozluk and G. Nicoletti (2009): Ten Years of ProductMarket Reform in OECD Countries - Insights from a Revised PMR Indicator.Economic Department Working Papers No.695.Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005):Vækstredegørelsen 2005.

Litteratur125

Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007a):Danmark på de globale marke-der,juni 2007Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007b),Vækstredegørelse 2007,decem-ber 2007Økonomi- og Erhvervsministeriet (2008): Danske virksomheders outsour-cing,Økonomisk Temanr. 6, 2008.