Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 61
Offentligt
20. november 2009
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 2. december 2009Dagsorden 1. udgave
FF 1.
Finansielle tjenesteydelser – Et europæisk system for finansielt tilsyn(ESFS)Generel indstillingKOM (2009) 501, 502, 503Skata)Omvendt betalingspligt for moms ved handel med CO2-kvoter mv.Generel indstillingKOM(2009)511b)(evt.) PostmomsPolitiske retningslinjerKOM(2003) 234RentebeskatningsdirektivetPolitisk indstillingKOM(2008) 552InddrivelsesdirektivetGenerel indstillingKOM (2009)28Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)Generel indstilling(evt.) Grænseoverskridende solidarisk hæftelse ved momssvigPolitisk enighedKOM(2008)805
2.
c)
d)
e)f)
3.
Skata)Anti-svigsaftaler med Liechtenstein og andre tredjelandeDrøftelse om forhandlingsmandaterb)Adfærdskodeks for erhvervsbeskatningRådskonklusioner vedr. adfærdskodeksarbejdsgruppens rapport
4.
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagtena)Proceduren for uforholdsmæssigt store underskudVedtagelse af rådsbeslutninger og rådshenstillinger
2
b)5.
Supplement til Belgiens opdaterede stabilitetsprogram 2009-2012Vedtagelse af rådsudtalelser
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009a)Finansielt tilsynOrientering om fremskridtKOM (2009) 499, 500, 501, 502, 503b)c)ECOFIN’s bidrag til drøftelsen af Lissabonstrategien efter 2010RådskonklusionerFinansielle exitstrategierRådskonklusioner
6.
Finansielle tjenesteydelsera)(evt.) Fælles eurobetalingsområde, SEPARådskonklusionerKOM (2009) 471b)DerivatmarkederRådskonklusionerKOM (2009) 563Styrkelse af rammerne for finansiel stabilitet i EURådskonklusionerKOM (2009) 561
c)
7.
Eventuelt
3
Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, somskønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:
1)
Finansielle tjenesteydelser – Et europæisk system for finansielt tilsyn(ESFS)Generel indstillingKOM (2009) 501, 502, 503Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009a)Finansielt tilsynOrientering om fremskridtKOM (2009) 499, 500, 501, 502, 503c)Finansielle exitstrategierRådskonklusioner
5)
6)
Finansielle tjenesteydelsera) (evt.) Fælles eurobetalingsområde, SEPARådskonklusionerKOM (2009) 471b)DerivatmarkederRådskonklusionerKOM (2009) 563Styrkelse af rammerne for finansiel stabilitet i EURådskonklusionerKOM (2009) 561
c)
4
Dagsordenspunkt 1:
Finansielle tjenesteydelser – Et europæisk systemfor finansielt tilsyn (ESFS)
Resumé
Kommissionen har den 23. september fremlagt forslag vedr. en ny finansiel tilsynsstrukturmellem de nationale tilsyn i EU (ESFS), som bl.a. omfatter oprettelsen af tre nye EU-tilsynsorganer (ESA’er). ESA’erne foreslås givet beføjelser til at fastsætte bindende teknisketilsynsstandarder, bistå ved sager om overtrædelser af fællesskabslovgivningen, udføre vissekrisehåndteringsopgaver og mægle i tvister mellem nationale tilsyn. Formandskabet sigter efterpolitisk enighed om ESFS på det kommende møde. Forslagene indgår sammen med forslagetom oprettelse af et europæisk råd for systemisk risiko (ESRB) i en samlet pakke for en nystruktur for finansielt tilsyn i EU, som ligger i forlængelse af konklusionerne fra ECOFINog DER i juni, og som ventes forelagt for DER i december.Baggrund
Kommissionen har den 23. september 2009 fremlagt en pakke med forslag vedr.et nyt europæisk system for finansielt tilsyn (ESFS – European System for Fi-nancial Supervision), som omfatter etableringen af tre nye EU-tilsynsorganer(ESA’er – European Supervisory Authorities).Forslagene udmønter konklusionerne fra ECOFIN-mødet den 9. juni 2009 ogDER den 18.-19. juni 2009 på baggrund af Kommissionens meddelelse af 27.maj 2009. Forslagene bygger oprindeligt på anbefalingerne fra de Larosière-arbejdsgruppen fra februar 2009.Der blev opnået politisk enighed om oprettelse af et europæisk råd for syste-misk risiko (ESRB) på ECOFIN i oktober. Formandskabet sigter efter politiskenighed om ESFS på det kommende møde, med henblik på en samlet forelæg-gelse for DER den 10.-11. december af hele den nye tilsynsstruktur.Indhold
Kommissionens forslag vedr. ESFS består i udkast til forordninger, der etable-rer tre separate EU-tilsynsorganer ift. hhv. banker (EBA - European BankingAuthority), værdipapirer (ESMA - European Securities and Markets Authority)og forsikring/pension (EIOPA - European Insurance and Occupational Pensi-ons Authority). Efterfølgende kommer konsekvensændringer i en række kon-krete sektordirektiver på det finansielle område som følge af oprettelsen af EU-tilsynsorganerne, som forventes drøftet på et senere rådsmøde.De tre EU-tilsynsorganer erstatter og overtager de nuværende opgaver for deeksisterende tre tilsynssamarbejdsudvalg for hhv. banker (CEBS – Committeeof European Banking Supervisors), værdipapirer (CESR – Committee of Euro-pean Securities Regulators) og forsikring/pension (CEIOPS – Committee ofEuropean Insurance and Occupational Pensions Supervisors). I lighed med deeksisterende tilsynssamarbejdsudvalg er de nye EU-tilsynsorganer sammensat afrepræsentanter fra tilsynsmyndighederne i hvert af de 27 EU-lande.I tillæg til de eksisterende tilsynssamarbejdsudvalgs nuværende opgaver foreslårKommissionen at give de nye EU-tilsynsorganer beføjelser til at udarbejde ud-kast til bindende tekniske standarder, bistå ved sager om overtrædelser af fælles-
5
skabslovgivning, udføre visse krisehåndteringsopgaver og mægle i tvister mellemnationale tilsyn.Endelig ventes ESMA skulle udøve de direkte tilsynsbeføjelser overfor kreditra-tingbureauer, herunder registrering og kontrol i overensstemmelse med denkommende forordning om kreditratingbureauer.Hertil kommer en række koordinerende og rådgivende opgaver, som ikke ad-skiller sig væsentligt fra de opgaver, der i dag ligger i tilsynssamarbejdsudvalge-ne. Det gælder f.eks. at koordinere arbejdet i de grænseoverskridende tilsynskol-legier, som er under oprettelse, at fungere som kontaktpunkt for tilsyn fra tred-jelande og at afgive holdninger i forbindelse med fusionssager. EU-tilsynsorganerne vil også få til opgave at udvikle og fremme bedste praksis fortilsynsvirksomhed gennem forskellige analyser af finanstilsynenes virksomhed ide forskellige lande.Udover disse ændringer, som beskrives nærmere herunder, forbliver den nuvæ-rende organisering af regulering og tilsyn i EU uændret, idet de nationale tilsynfortsat varetager det konkrete tilsyn med de finansielle virksomheder i øvrigt,ligesom etableringen af de nye EU-tilsynsorganer ikke berører rammerne forudarbejdelsen af fællesskabslovgivning på området (Rådet og Europa-Parlamentet i forening) eller for Kommissionens gennemførelsesbeføjelser in-denfor nærmere afgrænsede områder (komitologi-proceduren).Bindende tekniske standarderEU-tilsynsorganerne skal ifølge forslaget kunne fastlægge udkast til bindendetekniske standarder for tilsynet indenfor specifikke tekniske områder, der udpe-ges i de konkrete direktiver, som f.eks. kapitalkravsdirektivet. Anvendelsesom-rådet for bindende tekniske standarder foreslås udviklet indenfor områder, hvordetaljerede metodiske eller kvantitative standarder er nødvendige for at sikrekonsistent anvendelse af bestemte regler, og hvor der er mindre behov for til-synsmæssige vurderinger. Derudover er det områder, hvor det kan være en for-del med en fælles tilgang til rapportering eller offentliggørelse, fx i forhold til atudvikle et ensartet rapporteringsformat på bankområdet inden 2012, samt om-råder hvor det vil være en fordel med en ensartet tilgang til samarbejde, herun-der i forhold til risikovurdering og informationsudveksling fx i situationer, hvoret værtslands tilsyn efterspørger oplysninger fra hjemlandets tilsyn. Dette in-strument skal bl.a. ses i forlængelse af ønsket om en ”single rulebook”, dvs. enlovgivningsmæssig ramme, der sikrer ens implementering af EU-regler i de nati-onale lovgivninger, men det ligger i forslaget, at sådanne standarder alene skalvedrøre tekniske forhold og ikke berøre beslutninger om tilsynspolitikken, somfortsat vil ligge hos Rådet/Europa-Parlamentet og Kommissionen.Kommissionen vil i praksis skulle vedtage sådanne udkast til bindende tekniskestandarder gennem en efterfølgende beslutning eller forordning, før de kan træ-de i kraft. Når en bindende teknisk standard er vedtaget, vil denne indgå som endel af fællesskabsretten. Der lægges i forslaget op til, at Kommissionen i særligetilfælde kan ændre på standarden før vedtagelse eller undlade at vedtage dennehelt eller delvist, hvis dette er nødvendigt af hensyn til fællesskabets interesse. I
6
sådanne tilfælde skal Kommissionen imidlertid give det pågældende EU-tilsynsorgan mulighed for at ændre på sit udkast til standarder på baggrund afKommissionens tilbagemelding, før Kommissionen vedtager standarden.De tre eksisterende tilsynssamarbejdsudvalg vedtager allerede i dag standarderinden for lignende tekniske områder, som dog ikke er bindende. EU-tilsynsorganerne vil fortsat have mulighed for at fastlægge sådanne vejledende(ikke-bindende) tekniske standarder, ligesom de vil have mulighed for at opløfteeksisterende, ikke-bindende standarder til bindende standarder, hvis der givesmulighed herfor i de pågældende direktiver.Sager om eventuelle overtrædelser af fællesskabsrettenEU-tilsynsorganerne vil ifølge forslaget desuden få mulighed for at adresseresituationer, hvor det vurderes, at nationale tilsyn afviger fra gældende fælles-skabslovgivning, herunder de ovenfor omtalte bindende tekniske standarder.Dette instrument berører ikke de eksisterende muligheder for at indbringe etland for EF-domstolen for overtrædelse af fællesskabslovgivningen.Hvis et EU-tilsynsorgan vurderer, at en national tilsynsmyndighed overtrædergældende fællesskabslovgivning, kan denne rette en henstilling til den pågælden-de tilsynsmyndighed og angive, hvad tilsynsmyndigheden skal tage af skridt forat efterleve fællesskabslovgivningen. Hvis den nationale tilsynsmyndighed ikkeefterkommer denne henstilling indenfor én måned, kan Kommissionen på den-ne baggrund rette en formel holdning mod den pågældende nationale tilsyns-myndighed og pålægge denne at foretage de nødvendige foranstaltninger for atefterleve fællesskabslovgivningen.I ekstraordinære tilfælde, hvor den pågældende tilsynsmyndighed vedholdendeundlader at gennemføre tiltag, har EU tilsynsorganet beføjelser til som sidsteudvej at vedtage afgørelser, der et rettes til finansielle virksomheder. Disse befø-jelser er begrænset til ekstraordinære tilfælde, hvor den pågældende tilsynsmyn-dighed ikke efterlever en henstilling eller formel holdning, der er rettet til den,og hvor fællesskabslovgivningen finder direkte anvendelse på finansielle virk-somheder i henhold til gældende eller kommende EU forordninger, og såfremten sådan afgørelse er nødvendig inden for en kort tidsramme for at sikre enopretholdelse eller genopretning af neutrale konkurrencevilkår, eller at sikre enordentlig funktion og integritet af det finansielle system. EU-tilsynsorganetsafgørelse tager forrang for tidligere afgørelser truffet af den nationale myndig-hed vedrørende samme spørgsmål.Mægling i tvister mellem nationale tilsynEU-tilsynsorganerne foreslås tillige i visse situationer at kunne mægle i tvistermellem nationale tilsyn på tværs af landene. Mægling vil kun kunne finde stedindenfor områder, der i forvejen ifølge fællesskabsreglerne kræver fællesbeslut-ning, samarbejde og koordinering mellem forskellige nationale tilsynsmyndighe-der. Mæglingen vil først ske efter de implicerede tilsyn har haft mulighed for at
7
løse uoverensstemmelsen bilateralt.1Herefter vil mæglingen tage form af enbeslutning rettet til den pågældende tilsynsmyndighed.Såfremt den pågældende myndighed herefter ikke retter sig efter EU-tilsynsorganets beslutning, vil EU-tilsynsorganerne kunne træffe afgørelse direk-te rettet mod det pågældende lands finansielle virksomheder for at sikre gen-nemførelsen af EU-tilsynsorganets beslutning som led i mæglingen. EU-tilsynsorganets afgørelse tager forrang for tidligere afgørelser truffet af den nati-onale myndighed vedrørende samme spørgsmål.Håndtering af krisesituationerDe nye EU-tilsynsorganer er også tiltænkt en rolle i håndtering af krisesituatio-ner med en EU-dimension. Udover at understøtte koordinering og informati-onsudveksling mellem de enkelte nationale tilsyn vil EU-tilsynsorganerne ogsåkunne træffe beslutninger, der pålægger de nationale finanstilsyn konkrete for-pligtelser i krisesituationer i overensstemmelse med den konkrete lovgivning,som falder inden for de pågældende EU-tilsynsorgans område. EU-tilsynsorganet har imidlertid kun mulighed for at træffe sådanne beslutninger,såfremt Kommissionen efter inddragelse af Rådet og ESRB allerede har konsta-teret og meddelt, at der foreligger en krisesituation, som berettiger til sådannebeslutninger fra EU-tilsynsorganets side. Kommissionen skal mindst én gangom måneden vurdere, om der fortsat eksisterer en krisesituation.Sammensætning og governanceBeslutningskompetencen i hvert af de nye EU-tilsynsorganer vil være forankret iet ”Board of Supervisors” sammensat af direktørerne for den relevante tilsyns-myndighed i hvert EU-land.2Som observatører deltager én repræsentanter frahhv. Kommissionen, ECB, ESRB og de øvrige to EU-tilsynsorganer. Board ofSupervisors kan derudover vælge at indbyde øvrige observatører.3Board of Supervisors udpeger desuden for 5 år ad gangen en formand og endirektør, som skal varetage deres embede på fuld tid, og som deltager i møder iBoard of Supervisors uden stemmeret. Beslutninger vil i udgangspunktet træffesmed simpelt uvægtet flertal, bortset fra fastsættelsen af tekniske standarder, somvil skulle fastlægges med kvalificeret flertal (vægtet som i Rådet).Board of Supervisors udpeger i sin midte desuden et snævrere ManagementBoard bestående af seks medlemmer plus formanden. Hvert af de tre EU-tilsynsorganer vil desuden i sit arbejde skulle konsultere en fast kreds af interes-senter repræsenteret i en ”Stakeholder Group” med repræsentanter fra industri-en, forbrugere o.l.
I de tilfælde, hvor der allerede i dag er foreskrevet konkrete processer i de enkelte direktiver for at løse uoverensstem-melser mellem nationale tilsyn, vil EU-tilsynsorganernes mægling som udgangspunkt ligge i forlængelse af, at sådanneforeskrevne processer er udtømt. Dette vil dog også afhænge af, hvordan de konkrete direktiver måtte blive tilrettet somkonsekvens af en nye tilsynsstruktur.2I de tilfælde, hvor det finansielle tilsyn ikke ligger i den nationale centralbank, som det f.eks. er tilfældet i Danmark, kande nationale tilsynsmyndigheder vælge at medbringe en repræsentant for det pågældende lands centralbank som observa-tør.3Det er således sandsynligt, at EU-tilsynsmyndighederne vil vælge at indbyde observatører fra de finansielle tilsyn iEØS-landene uden for EU, herunder Island og Norge, som det er tilfældet i de nuværende tilsynssamarbejdsudvalg.1
8
Der foreslås desuden oprettet én fælles ankeinstans (Board of Appeal) for de treEU-tilsynsorganer, for hvilken visse af disses afgørelser kan indbringes. Detgælder EU-tilsynsorganernes beslutninger og afgørelser inden for mægling, kri-sehåndtering og sager vedr. overtrædelse af fællesskabslovgivningen.Det Europæiske Råd og ECOFIN har i sine konklusioner om den nye tilsyns-struktur opstillet en generel betingelse om, at de nye EU-tilsynsorganers virkeikke i sig selv må medføre, at landene pålægges fiskale byrder (som led i finan-siering af bankredninger o.l.). Der etableres derfor en klausul, som medlemslan-dene kan påkalde sig i forbindelse med konkrete beslutninger fra EU-tilsynsorganerne, som vedrører enten mægling eller krisehåndtering. Herefter vilECOFIN afgøre, om den pågældende beslutning skal fastholdes eller ej.EU-tilsynsorganerne vil i udgangspunktet basere deres arbejde på oplysninger,der stilles til rådighed af de nationale tilsynsmyndigheder, men vil i særlige til-fælde kunne anmode om oplysninger fra andre nationale myndigheder (central-banker, statistikbureauer o.l.) og i sidste ende direkte fra de enkelte finansiellevirksomheder. Anmodning om oplysninger fra andre end de nationale tilsyns-myndigheder forudsætter begrundede forespørgsler, og at EU-tilsynsorganerneholder de pågældende nationale tilsynsmyndigheder informeret om sådanneforespørgsler.Der er lagt op til en evaluering af den nye tilsynsstruktur tre år efter start, ogherefter hvert tredje år.Hjemmelsgrundlag
Kommissionens forslag til forordninger vedr. etablering af de tre nye tilsynsor-ganer har hjemmel i Traktatens artikel 95, som er omfattet af den fælles beslut-ningstagning i Traktatens artikel 251.Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslagene bidrager til at afhjælpe de svagheder i detfinansielle tilsyn, som krisen har blotlagt, og at de er i overensstemmelse medmålsætningen om at sikre et stabilt indre marked for finansielle tjenesteydelserved at forbinde de nationale tilsynsmyndigheder i et stærkt netværk på fælles-skabsniveau. I lyset af, at det daglige tilsyn med de finansielle virksomheder for-bliver hos de nationale tilsynsmyndigheder er det Kommissionens vurdering, atder er tale om velafbalancerede forslag, der er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.Regeringen vurderer ligeledes, at forslagene er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har udtalt støtte til de Larosière-rapportens anbefalinger,men har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse af 27. maj eller Kom-missionens konkrete forslag af 23. september. Der har endnu ikke været sub-stansdrøftelser i Europa-Parlamentet vedr. Kommissionens konkrete forslag.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
9
Kommissionens forslag har karakter af en række forordninger, der alle finderdirekte anvendelse i medlemslandene.Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den nye tilsynsstruktur kan medføre etbehov for konkrete tilpasninger i dansk lovgivning efterfølgende. Bl.a. vil lovom finansiel virksomhed skulle revideres for at muliggøre videregivelse af op-lysninger til de nye EU-tilsynsorganer.Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens forslag har ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmarkudover indvirkningen på EU’s budget. De tre nye europæiske tilsynsorganer skalfinansieres dels fra EU-budgettet dels fra landenes finansielle tilsynsmyndighe-der, som i Danmark finansieres gennem bidrag fra de finansielle virksomheder.Bl.a. på baggrund af nye opgaver og en større stab, er der lagt op til en forøgelseaf budgetterne for de tre nye EU-tilsynsorganer sammenlignet med de eksiste-rende budgetrammer for de tre tilsynssamarbejdsudvalg, som EU-tilsynsorganerne erstatter. De totale samlede omkostninger ved at etablere EU-tilsynsorganerne forventes at være EUR 37,3 mio. årligt, voksende til EUR 68,4mio. årligt efter 3 år. I perioden 2011-2014 vil der være tale om totaludgifter påEUR 217,6 mio. (2009-prisniveau). Der er det seneste forslag lagt op til, at EU-budgettet finansierer 40 pct. af disse udgifter, svarende til EUR 87 mio. Dan-mark finansierer ca. 2 pct. af EU's udgifter, hvilket svarer til en statslig udgiftved tilsynsorganerne på ca. 13,1 mio. kr. fra 2011 til 2014.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens forslag forventes at have positive samfundsøkonomiske konse-kvenser, idet initiativerne forventes at mindske risikoen for finansielle kriser ifremtiden og bidrager til et stabilt indre marked for finansielle ydelser.Høring
Der har tidligere været foretaget høring i EU-specialudvalget for finansielle tjene-steydelser vedr. Kommissionens meddelelse af 27. maj 2009 vedr. en ny tilsyns-struktur, som ligger til grund for de konkrete lovgivningsforslag, som denne sagomhandler. Resultatet af daværende høring er gengivet i den kommenterede dags-orden for ECOFIN-mødet den 20. oktober, som blev forelagt for FolketingetsEuropa-udvalg den 16. oktober 2009, og hvortil der henvises.Der har derudover været foretaget høring i EU-specialudvalget for finansielle tje-nesteydelser vedr. Kommissionens tilsynspakke af 23. september 2009 og de kon-krete lovgivningsforslag. Høringen resulterede i nedenstående holdninger for såvidt angår ESFS:Finansrådet (FR) kan i det hele henholde sig til sine tidligere afgivne bemærknin-ger. FR finder af retssikkerhedsmæssige grunde, at det er væsentligt, at der fore-kommer en klar linje for begrebet "tekniske standarder", da forslaget på dettepunkt kun indeholder generelle formuleringer. FR finder, at vedtagelsen af udkasttil retningslinjer bør finde sted på et ikke-vægtet grundlag, således at hvert medlemi tilsynsmyndigheden har "én stemme", og FR henviser til, at dette også gælder iECB´s Styrende Råd og i de eksisterende EU-agenturer. FR finder, at finansierin-
10
gen af den nye tilsynsstruktur skal finde sted på et fuldt harmoniseret grundlag, oghenviser til, at der mellem medlemslandene eksisterer store forskelle i finansierin-gen af de nationale finanstilsyn, idet disse kan være finansieret helt eller delvist afbankerne under tilsyn og/eller være skattefinansieret. Ifølge FR er det afgørendenødvendigt for at skabe "level playing field" for bankerne i EU at finansieringenharmoniseres. Hertil kommer, at FR finder, at bankernes finansiering af omkost-ningerne til EBA bør begrænses til omkostningerne til udøvelsen af tilsynet medde pågældende institutter. FR bemærker vedr. administrative byder, at man medden nye finansielle tilsynsstruktur i vid udstrækning har haft tilsynet med storeinternationale bankkoncerner for øje. Dette kan ifølge FR have som utilsigtet kon-sekvens, at der lægges store administrative byrder også de mindre pengeinstitutter,som ikke har en international dimension, hvilket FR ikke finder rimelig.Realkreditrådet (RR) tilslutter sig den foreløbige danske holdning fremlagt i speci-aludvalgsnotatet. I forhold til mikrotilsynet understreger RR, at den har særlig fo-kus på de beføjelser, som tillægges de nye tilsynsmyndigheder. For RR er det afgø-rende, at disse myndigheder ikke vedtager regler eller træffer beslutninger, der ikkeharmonerer med unikke nationale egenarter, som det velfungerende danske real-kreditsystem. Disse betragtninger er på tilfredsstillende vis indeholdt i den forelø-bige danske holdning. RR støtter i øvrigt de af Finansrådet tidligere fremførte be-tænkeligheder ved, at de nye EU-tilsynsorganer træffer beslutninger vedrørendetekniske standarder med kvalificeret flertal.F&P (F&P) er som udgangspunkt positiv over for forslag til ny tilsynsstruktur,men finder, at forslagene stadig indeholder en række usikkerhedsfaktorer. I forbin-delse med overgang fra CEIOPS til EIOPA støtter F&P, at tilsynet med grænse-overskridende forsikringskoncerner fortsat bygger på hjemlandstilsyn og den ud-bygning af samarbejdet med værtslandenes tilsynsmyndigheder, som allerede ind-går i Solvens II direktivet. F&P finder, at principperne om "bedre regulering" ogsåskal gælde for de nye myndigheder. F&P lægger stor vægt på, at den interne orga-nisation i de nye tilsynsmyndigheder i så vid udstrækning som muligt giver mulig-hed for, at de ansatte i myndighederne indstationeres fra de nationale tilsynsmyn-digheder for en kortere årrække. F&P finder med hensyn til forslagenes gennemfø-relse, at mange af de foreslåede initiativer allerede er vedtaget for forsikringssekto-ren som led i vedtagelsen af det såkaldte Solvens II direktiv. De nye myndighedersbeføjelser bør derfor ifølge F&P først træde i kraft samtidig med Solvens II-direktivet (november 2012).Realkreditforeningen finder det vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere depræcise konsekvenser af de omfattende forslag. Realkreditforeningen kvitterer fordet danske fokus på realkreditmodellen i relation til arbejde med ensartet praksisog bindende standarder.Danmarks Rederiforening (DRF) præciserer, at forslaget også vedrører alm. aktie-udstedende virksomheder og ikke blot finansielle virksomheder. DRF finder detbetænkeligt, at ESMA får adgang til, når særlige betingelser er opfyldt, at træffe enindividuel beslutning rettet til en deltager på det finansielle marked. Dermed vildanske virksomheder i realiteten blive underlagt to myndigheders tilsyn samtidigindenfor de samme områder. Omgør ESMA en afgørelse/praksis indenfor et nati-
11
onalt finanstilsyn, vil dette kunne skabe store problemer for virksomhederne, derhar fæstet lid til, at det nationale tilsyns afgørelse står ved magt. DRF finder at itilfælde, hvor et nationalt tilsyn har anlagt en gal praksis/truffet en gal afgørelsebør reaktionen være fra ESMA overfor den nationale myndighed, ikke overforvirksomheden. DRF bemærker endvidere, at forslaget om en "interessegruppe" ipraksis langt fra vil være tilstrækkeligt til at virksomhederne og organisationernekan følge med i forslag og drøftelser m.v. allerede af den grund, at der kun bliver etbegrænset antal pladser i dette organ. DRF henviser til, at der allerede underCESR-systemet opstod store problemer for virksomhederne med at følge med iregelmængden og at kommentere herpå, da Finanstilsynet ikke regelmæssigt orien-terede om CESR's forslag som alene skulle findes på CESR's hjemmeside. Vigtig-heden af at have etableret pålidelige og effektive rapporteringsordninger til danskevirksomheder og organisationer under ESMA bliver endnu mere afgørende, og deter ifølge DRF vigtigt, at Finanstilsynet sikrer dette.InvesteringsForeningsRådet (IFR) henviser indledningsvist til det allerede indsend-te bidrag (jf. ovenfor beskrevne høring). IFR støtter den foreløbige danske hold-ning dels om at afdække best practices og bevare velfungerende nationale systemerog dels om at arbejde for en klar arbejdsfordeling mellem nationale tilsyn og denye EU tilsynsmyndigheder. IFR støtter initiativer, der kan fremme lige konkur-rencevilkår i EU, men IFR finder det samtidig afgørende, at landene får mulighedfor at identificere anerkendelsesværdige nationale egenarter og tilrettelægge tilsyneti forhold hertil. I den forbindelse nævner IFR, at Danmark har særligt behov for atiagttage dette på investeringsforeningsområdet, da danske foreninger er selskaberog ikke fonde som i udlandet, hvilket blandt andet giver dem et ekstra ledelsesor-gan i form af foreningsbestyrelserne. Og samtidig har investorerne muligheder forindflydelse på generalforsamlinger. Endvidere har foreningerne tradition for børs-notering og -handel; løbende opgørelser af indre værdier i løbet af dagen, og debruger dobbeltprissystemet. IFR har ofte oplevet EU-forslag, som ikke tager hen-syn til disse særlige forhold, der alle er værdiskabende for investorerne. IFR finder,at der er et behov for at præcisere og anslå de forventede administrative og øko-nomiske omkostninger for erhvervslivet, bl.a. i lyset af, at de nye europæiske tilsynskal finansieres delvist fra medlemsstaternes tilsyn, som i næste led finansieres afindustrien.Finansforbundet (FF) kan klart støtte de overordnede tanker om tilsynsstruktureni EU, som forslagene er udtryk for. FF finder det vigtig vedrørende ansvarsforde-linger og retssikkerheden for de finansielle virksomheder, at kontakten fortsat ermellem det nationale tilsyn og virksomhederne, så virksomheder ikke udsættes formodsat rettede ordrer og anmodninger om oplysninger fra forskellige myndighe-der samtidig. Ifølge FF bør det hele kanaliseres via det pågældende nationale tilsyn,hvilket af hensyn til retssikkerhed og kontinuitet i virksomhedsførelsen kun børfraviges i ganske særlige tilfælde.Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabssty-relsen vurderer, at forslaget vil medføre nye administrative byrder, hvor en nærme-re vurdering af byrdernes omfang på nuværende tidspunkt ikke er mulig. CKRfinder det må sikres, at virksomhederne ikke vil opleve at skulle indberette desamme oplysninger to gange til forskellige myndigheder. CKR indstiller til, at der
12
fra dansk side arbejdes for, at tilsynet vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at virk-somhederne administrative byrder vil blive så let som muligt, under hensyn til deønskede mål med den nye tilsynsstruktur.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
I forbindelse med forelæggelsen af dagsordenen for ECOFIN-mødet den 20. ok-tober 2009 blev Kommissionens forslag vedr. ESFS forelagt Folketingets Euro-pa-udvalg til orientering den 16. oktober 2009.Holdning
Foreløbig dansk holdningRegeringen kan støtte oprettelsen af ESFS, herunder etableringen af de tre nyeEU-tilsynsorganer. Regeringen bakker op om en styrkelse og harmonisering aftilsyn med de finansielle markeder og virksomheder, således at der skabes lige vil-kår på tværs af landene.Regeringen arbejder samtidig for, at ESFS tager hensyn til velfungerende systemer,selv om disse ikke finder anvendelse i hele EU, og medvirker til at afdække, under-støtte og bevare best-practices, som f.eks. det danske realkreditsystem.Regeringen arbejder for at sikre et fortsat effektivt nationalt tilsyn med virksomhe-derne og en klar afgrænsning af ansvarsområde mellem de nationale tilsyn og denye EU tilsynsorganer, således at virksomhederne kun får én myndighed at kom-munikere med i hver sag.Andre landes holdningDer ventes generel opbakning til ESFS og etableringen af de nye EU-tilsynsorganer. Der forventes imidlertid at være et ønske om at afklare og præciseredelelementer i de konkrete forslag, herunder den konkrete rækkevidde af EU-tilsynsmyndighedernes beføjelser, således at der kan sikres en høj retssikkerhed forvirksomhederne under tilsyn og opnås en tilstrækkelig sikkerhed for, at EU-tilsynsorganernes virke ikke i sig selv berører landenes finanspolitiske ansvar (somled i konkrete bankredninger o.l.).
13
Dagsordenspunkt 5a:
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11.december 2009 - Finansielt tilsyn
Resumé
I forlængelse af konklusionerne fra ECOFIN og DER i juni har Kommissionen fremlagtforslag vedr. en ny struktur for finansielt tilsyn i EU, som etablerer et nyt makro-overvågendeorgan (ESRB) og en ny samarbejdsstruktur mellem de nationale tilsyn (ESFS), jf. separatdagsordenspunkt. Formandskabet sigter efter at opnå politisk enighed om begge forslag medhenblik på en samlet forelæggelse herom for DER i december. Det svenske formandskab ven-tes på det kommende møde at orientere om afrapporteringen om forslagene til DER i decem-ber.Baggrund
Kommissionen har den 23. september 2009 fremlagt forslag vedr. en ny struk-tur for finansielt tilsyn i EU. Forslagene udmønter konklusionerne fra ECO-FIN-mødet den 9. juni 2009 og DER den 18.-19. juni 2009 på baggrund afKommissionens meddelelse af 27. maj 2009. Forslagene bygger oprindeligt påanbefalingerne fra de Larosière-arbejdsgruppen fra februar 2009.Det svenske formandskab har fremlagt en tidsplan, hvorefter der sigtes efter atopnå politisk enighed om forslagene til en ny tilsynsstruktur forud for DER den10.-11. december 2009. Efterfølgende kommer konsekvensændringer i en rækkekonkrete finansielle direktiver som følge af den nye tilsynsstruktur.Indhold
Kommissionens forslag omfatter to overordnede elementer 1) et europæiskudvalg for systemisk risiko (ESRB - European Systemic Risk Board), og 2) eteuropæisk system for finansielt tilsyn (ESFS - European System for FinancialSupervision), som omfatter etableringen af tre nye EU-tilsynsorganer (ESA’er -European Supervisory Authorities).Der blev opnået politisk enighed om ESRB på ECOFIN i oktober, og for-mandskabet sigter efter politisk enighed om ESFS på det kommende møde, jf.separat dagsordenspunkt, med henblik på en samlet forelæggelse for DER den10.-11. december.Når der er enighed om de overordnede elementer forventes der efterfølgendedrøftet forslag til konkrete ændringer i de relevante direktiver, f.eks. kapital-kravsdirektivet.Det svenske formandskab ventes på det kommende møde at orientere om resul-tatet af ECOFIN’s drøftelser med henblik på at kunne orientere herom til DERi december. Det spanske formandskab ventes endnu ikke at have fastlagt enkonkret tidsplan for det videre arbejde hermed efter nytår.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
14
Europa-Parlamentets udtalelser
Der har endnu ikke været substansdrøftelser i Europa-Parlamentet vedr. Kom-missionens konkrete forslag vedr. en ny europæisk tilsynsstruktur eller tidspla-nen for det videre arbejde.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Formandskabets orientering har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.Statsfinansielle konsekvenser
Formandskabets orientering har ingen statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Formandskabets orientering har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.Høring
Der har ikke været foretaget ekstern høring over formandskabets orientering.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europa-udvalg har bl.a. fået forelagt Kommissionens forslag vedr.ESRB til forhandlingsoplæg i forbindelse med forelæggelsen af dagsordenen forECOFIN-mødet den 20. oktober 2009. Ved samme møde fik Folketingets Euro-pa-udvalg forelagt Kommissionens forsalg vedr. ESFS til orientering. Forslagetvedr. ESFS forelægges Folketingets Europa-udvalg til forhandlingsmandat vedfremlæggelsen af dagsordenen for det kommende ECOFIN-møde (jf. separatdagsordenspunkt).Holdning
Foreløbig dansk holdningRegeringen vil tage formandskabets orientering til efterretning, og kan støtte enambitiøs tidsplan for det videre arbejde under efterfølgende formandskaber.Andre landes holdningAlle lande ventes at kunne tage formandskabets orientering til efterretning, og atstøtte en ambitiøs tidsplan for det videre arbejde under efterfølgende formand-skaber.
15
Dagsordenspunkt 5c:
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11.december 2009 – Finansielle exitstrategier
Resumé
ECOFIN ventes på det kommende møde at vedtage rådskonklusioner om principper forfinansielle exitstrategier. Der er enighed om behovet for en koordineret strategi, som tager ud-gangspunkt i forholdene i de enkelte lande, og som bør tage udgangspunkt i en tilbagerulningaf garantiordningerne før de øvrige støtteordninger. Der ventes enighed om at opfordre EFC ogKommissionen til at arbejde videre med principperne og modaliteterne for sådanne exitstrategi-er.Baggrund
Den økonomiske og finansielle krise indebar bl.a., at der i en lang række landeblev etableret en række støtteordninger til den finansielle sektor i form af garan-tier, rekapitaliseringer og – i enkelte lande – opkøb af dårlige aktiver.Der er nu de første tegn på, at situationen på de finansielle markeder er stabili-seret og i gradvis bedring. Det vil have positive afsmittende virkninger på denfinansielle sektor generelt, selv om det er for tidligt at konkludere, at sektorensproblemer er overstået og at støtteordningerne kan sættes i bero.Det er imidlertid relevant at begynde overvejelserne om principper for afviklingaf støtteordningerne, og på ECOFIN-mødet i november blev der indledt enførste overordnet drøftelse heraf med udgangspunkt i et diskussionspapir fraden økonomiske og finansielle komité (EFC).I drøftelsen var der generel enighed om en række principper, og ECOFIN ven-tes på det kommende møde på den baggrund at vedtage konklusioner med ne-denstående budskaber.Indhold og udkast til rådskonklusioner
Der ventes i ECOFIN enighed om, at udfasningen af finansielle støtteordningerskal koordineres mellem medlemsstaterne. Ordningerne indeholder i de flestelande incitamenter til udfasning. Koordineringen ventes at lægge op til en gensi-dig udveksling af oplysninger vedrørende exit på et tidligere tidspunkt samtåbenhed om exitstrategier i forhold til offentligheden og den finansielle sektor.En koordineret tilgang forudsætter ligeledes en fælles ramme for, hvordan inci-tamenterne til at træde ud af ordningerne styrkes, samt en vurdering af den fi-nansielle stabilitet i EU som helhed og i de enkelte medlemsstater.Der ventes i ECOFIN desuden enighed om, at timingen af den faktiske exit skalbaseres på en række forskellige indikatorer, herunder makroøkonomisk og fi-nansiel stabilitet og en tilbagevenden til velfungerende kreditformidlingskanaler.Den konkrete exit fra de finansielle støtteordninger vil afhænge af de specifikkeforhold i de enkelte lande, og vil ikke nødvendigvis ske samtidigt.Der ventes i ECOFIN endvidere enighed om, at garantiordningerne bør tilbage-rulles før rekapitaliseringsordningerne og programmerne for opkøb af dårligeaktiver, idet garantiordningerne griber løbende ind i og forvrider markedets dag-
16
til-dag funktion, mens de øvrige ordninger har mere karakter af éngangsopera-tioner, hvis forvridende effekter snarere optræder på lidt længere sigt.ECOFIN ventes desuden at understrege betydningen af, at bankerne fortsætterafviklingen af dårlige aktiver, og at medlemslandene understøtter incitamenternehertil, og at opfordre den europæiske banktilsynskomité (CEBS) til regelmæssigtat belyse udviklingen i styrken af bankernes balancer, herunder gennem stress-test af bankernes afhængighed af offentlig støtte, og tilgængelighed af kapital tiludlån I forbindelse med afvikling af støtteordningerne.ECOFIN ventes endeligt at opfordre EFC og Kommissionen til at arbejde vi-dere med principperne og modaliteterne for udfasning af garantierne og de øv-rige finansielle støtteordninger og at rapportere tilbage til ECOFIN herom såsnart som muligt og med regelmæssige mellemrum.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk ret.Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser.Høring
Sagen har ikke været i høringTidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
På ECOFIN-mødet den 10. november 2009 var der en generel drøftelse af prin-cipper for finansielle exitstrategier, som i forbindelse med forelæggelsen af ECO-FIN-dagsordenen blev forelagt Folketingets Europa-udvalg til orientering den 6.november 2009.Holdning
Foreløbig dansk holdningRegeringen kan støtte rådskonklusionerne.Andre landes holdningDer ventes generel opbakning til rådskonklusionerne.
17
Dagsordenspunkt 6a:
(evt.) Finansielle tjenesteydelser – Fælles eurobe-talingsområde, SEPA
Resumé
Med SEPA (Single European Payments Area) indføres en ny infrastruktur, således at derfremover ikke skelnes mellem indenlandske og grænseoverskridende betalingsoverførsler i euro iEuropa. Den nye infrastruktur er således en base for betalingsformidling i euro, og den kanskabe væsentlige samfundsmæssige gevinster for EU, men det kræver at de SEPA baseredeprodukter anvendes i praksis. På det kommende ECOFIN ventes en vedtagelse afrådskonklusioner, der søger at understøtte udbredelsen og anvendelsen af attraktive SEPAbaserede produkter.Baggrund
Formålet med SEPA er at effektivisere betalinger i euro, således at der ikke skelnesmellem indenlandske og grænseoverskridende transaktioner i euro i EU. Midlet erat opbygge en fælles infrastruktur for betalinger i euro for herigennem at fjerne deeksisterende nationale barrierer for grænseoverskridende betalinger, fremme kon-kurrencen mellem betalingsydelser og understøtte den økonomiske integration iEU.SEPA baserede produkter fungerer i dag parallelt med de nuværende betalingsin-frastrukturer, men skal på længere sigt erstatte dem i de EU-lande, der har eurosom valuta. I Danmark og andre EU-lande, der ikke har euro som valuta, samt iNorge, Island, Liechtenstein og i Schweiz kan betalingsformidlere tilslutte sig SE-PA og tilbyde deres kunder SEPA baserede produkter til transaktioner i euro.SEPA har været indført i etaper. Fra januar 2008 har danske pengeinstitutterkunne tilbyde kunder at foretage overførsler mellem konti i euro ved brug af”SEPA Credit Transfers”. Fra d. 2. november 2009 er det med ”SEPA DirectDebit” blevet muligt at foretage direkte betalingstræk på kundernes konto i stilmed Betalingsservice i Danmark.Indhold
På det kommende ECOFIN forventes en vedtagelse af rådskonklusioner.Der ventes en konstatering af, at ”SEPA Credit Transfer” to år efter indførelsenkun anvendes i begrænset omfang i euroområdet og mest til grænseoverskri-dende betalinger. Der ventes endvidere en general støtte til udbredelsen af SE-PA produkterne for at opnå så store samfundsøkonomiske gevinster for EUsom muligt.Der ventes en opfordring til deltagerne i SEPA om:at forstærke indsatsen med at udbygge infrastrukturen med tekniske stan-darder for kortmarkedetat udvikle og markedsføre nye produkter, der gør det fordelagtigt at over-gå til SEPA baserede produkterDer ventes en generel opfordring til at
18
offentlige myndigheder anvender SEPA baserede produkter så snart sommuligtKommissionen og ECB analyserer om der via lovgivning skal sættes bin-dende slutdatoer for overgang til SEPA Credit Transfers og SEPA DirectDebits (SDD) for at reducere overgangsperioden til SEPA.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Ved rådskonklusioner afgør Europa-Parlamentet, om det vil afgive en udtalelse.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.Statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle konsekvenserSamfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.Ved succesfuld udrulning ventes SEPA at få gavnlige samfundsøkonomiskeeffekter i EU. Effekterne i Danmark ventes umiddelbart at være beskedne givetat transaktionsomfanget i euro udgør en relativ lille del af alle de transaktioner,hvor danske aktører er en part. Omkostninger for danske virksomheder ved athave aktiviteter i forskellige eurolande vil blive reduceret, f.eks. vil det blive mu-ligt for en koncern at styre sin likviditet i euro centralt, og på længere sigt kan øgetkonkurrence på markedet for betalingstjenester i EU medføre lavere priser tilgavn for også danske forbrugere og virksomheder.Høring
Der er ikke foretaget høring om rådskonklusionerne.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
SEPA projektet er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-FIN møderne d. 10. oktober 2007 og d. 22. januar 2008.Holdning
Dansk holdningDanmark støtter en effektivisering af betalingsinfrastrukturen i Europa gennemetableringen af SEPA.Andre landes holdningerDet ventes, at alle lande vil kunne støtte rådskonklusionerne.
19
Dagsordenspunkt 6b:Resumé
Finansielle tjenesteydelser – Derivatmarkeder
På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af rådskonklusioner om øget regulering afmarkedet for handel med derivater. Formålet er, at skabe bedre gennemsigtighed og forbedrestabiliteten på disse markeder, som kan have og har haft indvirkning på den finansielle stabi-litet.Baggrund
Kommissionen har offentliggjort en meddelelse om sikring af et effektivt, sik-kert og stabilt derivatmarked 20. oktober 2009.4Handel med derivater som f.eks. optioner og futures sker i dag ofte direkte mel-lem køber og sælger ved en såkaldt Over the Counter (OTC) handel. Markeds-deltagerne har som følge heraf ikke adgang til oplysninger om de priser, deriva-terne handles til, fordi de ikke er offentligt tilgængelige. Endvidere kan mar-kedsdeltagerne ikke værdiansætte deres positioner. Således er handlen med OTCderivater i dag præget af uigennemsigtighed.Et derivat er et afledt finansielt instrument. Det kan eksempelvis være en aktie-option, som er en kontrakt, der giver ejeren heraf retten men ikke pligten til atkøbe eller sælge en aktie til en aftalt pris på et aftalt fremtidigt tidspunkt. Udvik-lingen i optionens værdi afhænger af udviklingen i den underliggende aktie. Kø-beren af en aktieoption har en risiko for, at aktieoptionens værdi udvikler sig isælgers favør og omvendt. Køberen af en aktieoption har desuden en risiko iforhold til den underliggende aktie, som aktieoptionens værdi afhænger af. Der-til kommer, at køber og sælger har en risiko for, at modparten ikke kan opfyldesine forpligtelser. Sidstnævnte risiko kaldes modpartsrisiko.Modpartsrisiko er særlig vanskelig at værdifastsætte. Dette har i særdeleshedværet tilfældet i forbindelse med den finansielle krise, hvor det i løbet af krisenblev tydeligt, at mange finansielle virksomheder havde nogle helt andre risici påhinanden, end de var klar over før krisen.Hvis en handel cleares via en central modpart betyder dette, at den centralemodpart indtræder i alle handler som henholdsvis køber og sælger. Parterne i enhandel får derfor i sidste ende altid den centrale modpart som modpart. Debehøver derfor ikke bekymre sig om, hvorvidt den, de handler med, er økono-misk svag eller stærk. Til gengæld koncentreres risikoen hos den centrale mod-part, som løbende vil afdække risikoen ved at kræve sikkerhedsstillelse fra dem,der handler med derivater, alt afhængig af hvor meget de handler. Dermed re-duceres modpartsrisikoen. Der er i dag ikke nogen dansk central modpart, menflere centrale modparter med hjemsted i Europa tilbyder at agere central mod-part ved derivathandler.En væsentlig del af derivatmarkedet er i dag standardiseret så langt, at det ermuligt at øge lovreguleringen af området og for eksempel kræve clearing via en
4
http://ec.europa.eu/internal_market/financial-markets/derivatives/index_en.htm#communications
20
central modpart. Det er dog ikke alle dele af markedet, der er egnet til at bliveclearet via en central modpart. Imidlertid kan der blive udviklet nye produkter,som med tiden kan få en standardiseret form, som det for eksempel er tilfældetfor aktieoptioner, og som dermed vil egne sig til at blive clearet via en centralmodpart.Det har stor betydning i krisetider, at den risiko, som de finansielle virksomhe-der har på hinanden i forbindelse med handler med derivater, mindskes.Indhold
På det kommende ECOFIN forventes en drøftelse af rådskonklusioner der viltage udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om initiativer til sikring af eteffektivt, sikkert og solidt marked for handel med derivater.Der ventes enighed om, at der er et behov for at formindske modpartsrisici.Dette skal bl.a. ske ved:at fremme clearing via en central modpart, som er tilfredsstillende regule-ret og underlagt tilsyn af finansielle myndighederat kræve clearing via central modpart af alle standardiserede derivaterat kræve passende sikkerhedsstillelse ved bilaterale handler (dvs. ikke –standardiserede derivater) ligesom der skal stilles højere kapitalkrav i dissetilfælde.Endvidere ventes enighed om, at man skal forbedre gennemsigtigheden forhandel med derivater vedat kræve indberetning af transaktioner til en fælles databaseat sikre at alle handler, der er egnede hertil, handles på et organiseret mar-kedat forstærke gennemsigtigheden i forhold til priser og risici såvel før somefter en handel med derivater har fundet sted.Det ventes at Rådet vil opfordre Kommissionen til at inddrage initiativerne irelevante direktiver.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Ved rådskonklusioner afgør Europa-Parlamentet, om det vil afgive en udtalelse.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådskonklusionerne berører ikke lovgivningen i Danmark, men en vedtagelse afet nyt direktiv samt revidering af eksisterende vil have lovgivningsmæssige kon-sekvenser for Danmark.
21
Statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle konsekvenserSamfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusioner har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, menen implementering af rådskonklusionerne vil reducere modpartsrisici ved handelmed derivater, hvilke kan reducere risici i den finansielle sektor i krisetider ogdermed reducere de samfundsmæssige omkostninger forbundet med finansielustabilitet.Høring
Der er ikke foretaget høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Holdning
Dansk holdningDanmark kan støtte rådskonklusioner, der øger regulering af markedet for handelmed derivater som beskrevet ovenfor.Andre landes holdningerDet ventes, at alle lande vil kunne støtte konklusionerne.
22
Dagsordenspunkt 6c:
Finansielle tjenesteydelser – Styrkelse af rammer-ne for finansiel stabilitet i EU
Resumé
På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af rådskonklusioner vedrørende rammerne forfinansiel stabilitet i EU. Kommissionen har offentliggjort en meddelelse der indeholder forslagtil at styrke overvågning, tidlig intervention, krisehåndtering og kriseløsninger for banker iEU. Rådskonklusionerne ventes at opfordre Kommissionen til at arbejde videre med disseemner og at vende tilbage til Rådet i løbet af foråret 2010 med forslag om den videre proces.Baggrund og indhold
Kommissionen offentliggjorde d. 20. oktober en meddelelse om rammerne i EUfor grænseoverskridende krisehåndtering i banksektoren5. På det kommendeECOFIN ventes en drøftelse af rådskonklusioner, der vil opfordre Kommissio-nen til at arbejde videre med emnerne. Det gælder i særdeleshed i forhold til at:1.Skabe et fælles udgangspunkt for overvågning, tidlig intervention og krise-løsninger, samt at fastlægge rammer for overførsel af aktiver på tværs afgrænser.Rammerne for finansiel stabilitet er i dag altovervejende nationale og harprimært et nationalt sigte. Som følge heraf er der betydelig forskelle if.eks. de værktøjer offentlige myndigheder har til rådighed til tidlig inter-vention, krisehåndtering og kriseløsning. Det komplicerer og kan forøgeomkostningerne ved en håndtering af en krise i en grænseoverskridendebank. Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med konvergens ogharmonisering for at skabe det bedste udgangspunkt for fælles, billigerekriseløsninger.I forhold til overførsel af aktiver er det relevant i den situation hvor engrænseoverskridende bank set under ét er solvent, men dele af bankennærmer sig insolvens. Da vil muligheden for at overføre aktiver inden forbanken – men på tværs af grænser – kunne bidrage til at forebygge ellerhåndtere en krise. Før at aktiver vil kunne overføres er det afgørende, atder stilles passende sikkerhed i forhold til det land, aktiverne overføresfra. Hvorledes dette kan gøres i praksis skal undersøges nærmere. Udendenne mulighed kan myndigheder i en stresset situation blive tvunget til at”ring fence” de aktiver, der findes inden for landets grænser, hvilket sam-let set vil kunne indebære større omkostninger i forbindelse med kriseløs-ningen.2.Understøtte en kontrolleret lukning af banker og overveje muligheden afen europæisk likvidationsmyndighed (European Resolution Authority).I henhold til de eksisterende regler for likvidation og sanering skal hverenhed i en bank behandles separat ved likvidation. Det er yderst kompli-ceret og ressourcekrævende – ikke mindst ved grænseoverskridende ban-
5
http://ec.europa.eu/internal_market/bank/docs/crisis-management/091020_communication_en.pdf
23
ker. Det skal overvejes, om det vil være muligt at omorganisere eller afvik-le en bank med datterselskaber samlet og om det vil være hensigtsmæssigtmed en europæisk myndighed, der kan afvikle grænseoverskridende ban-ker.3.Øge den private sektors bidrag til krisefinansering.Muligheder for at øge den private sektors egne bidrag til finansiering affinansielle kriser overvejes nærmere. En mulighed kunne være at udvideindskydergarantiordningen til også at kunne omfatte krisefinansiering,som det er tilfældet i visse medlemslande.Det bemærkes, at Kommissionens meddelelse om emnet er meget åben og fore-lægger ideerne til drøftelse. Rådskonklusionerne ventes at opfordre Kommissi-onen til at arbejde videre med ideerne og at vende tilbage til Rådet i løbet afforåret 2010 med forslag om den videre proces.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om udkastet til rådskonklusioner.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.Statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne ventes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser.Hensigten er at styrke rammerne for finansiel stabilitet i EU med henblik på atadressere risici tidligere og bedre, og dermed reducere de potentielle fremtidigeomkostninger forbundet med finansiel ustabilitet.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne ventes ikke i sig selv at have samfundsmæssige konsekven-ser. Hensigten er at styrke rammerne for finansiel stabilitet i EU med henblik påat adressere risici tidligere og bedre, og reducere de samfundsmæssige omkost-ninger forbundet med finansiel ustabilitet.Høring
Ikke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådskonklusionerne har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.Rådskonklusioner om samme emne er blevet forelagt Europaudvalget forud forECOFIN møderne d. 9. oktober 2007, d. 14. maj 2008 og d. 20. oktober 2009.
24
Holdning
Regeringens holdningRegeringen kan generelt støtte rådskonklusioner, der bakker op om at arbejde vi-dere med de problemstillinger, Kommissionen har nævnt i sin meddelelse.Andre landes holdningerAndre landes holdninger kendes endnu ikke.
