Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 52
Offentligt
760506_0001.png
760506_0002.png
760506_0003.png
760506_0004.png
760506_0005.png
760506_0006.png

Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart

om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå

Danmark

November 2009

Foreningerne har siden 1990 bakket om dansk skibsfartspolitik, erhvervetsrammevilkår og regeringens seneste handlingsplan ”Danmark som Europas førendesøfartsnation”, med øget fokus på rekruttering til skibsofficersuddannelserne ogdanske juniorofficerer, som en investering og fødekæde til øgede maritimekompetencer i en stærk maritim klynge i Danmark – til søs og i land.Foreningerne har imidlertid gennem det seneste år kunnet konstatere vigendebeskæftigelsesmuligheder for danske skibsofficerer og søfarende hos danske rederier iDIS (Dansk Internationalt Skibsregister).Aktuelt kan det konstateres, at de to store rederier A.P. Møller-Mærsk og Torm ikkelængere kan eller vil ansætte egne uddannede danske officerer. På trods heraffortsætter begge rederier rekruttering og uddannelse af nye danske skibsofficerer,med henvisning til rederierhvervets politiske løfter til regering om rekruttering oguddannelse i takt med udvidelsen af rammevilkårene med tonnageskat.Begge rederier har i tale og handling gjort det klart, at man i den internationalekonkurrence ikke kan eller vil satse på danske juniorofficerer i tilstrækkeligt omfangtil, at sikre alle nyuddannede danske skibsofficerer jobmuligheder. I stedet ønskerman, at beskæftige billigere udenlandsk arbejdskraft.Det danske uddannelsessystem er bygget op om, at mange studerende har enuddannelseskontrakt med et dansk rederi. A.P. Møller – Mærsk og Torm har gennemårene løftet 75 procent eller mere, når det gælder rekruttering og uddannelse afskibsofficerer.For at nyuddannede danske skibsofficerer kan opbygge de kompetencer og erfaringer,som er nødvendige for den fortsatte udvikling af en maritim kompetenceklynge ogfortsat vækst og udvikling af skibsfartserhvervet i Danmark, skal de have jobs ogerhvervserfaring til søs.I DIS er der masser af skibe og arbejdspladser. På trods af DIS, med detdertilhørende nettolønssystem uden indbetaling af indkomstskat på søfarende og
førnævnte tonnageskat til fordel for de danske rederier, er de danske rederier ikkevillige eller i stand til at tilbyde danske skibsofficerer beskæftigelse.For danske søfarende er der imidlertid ikke særligt mange andre jobmuligheder endhos danske rederier og skibe i DIS. Det skyldes at man i verden i dag har en situation,hvor skibsfarten - både rederier og søfarende - støttes af nationale ”ordninger” ognational lovgivning, som har til formål at støtte egne rederier og i et vist omfang egnesøfarende. Lønniveauer er derfor svære at sammenligne, da meget afhænger af hvormeget den enkelte sømand skal betale i skat i sit bopælsland.Danske søfarende, som tager beskæftigelse hos udenlandske rederier, skal betale fuldskat af sin indkomst med et sømandsskattefradrag på 56.900 kr. Det betyder somoftest at en dansk sømand vil have en væsentlig lavere indkomst efter skat end søfolkbeskæftiget i DIS. Det har den virkning, at foreningerne i dag har en megetbegrænset del af deres medlemmer ansat i udlandet. Det skal bemærkes, atsømandsskattefradraget har været låst fast siden indførelsen af DIS i 1990.For at kompetenceklyngeargumentet bag den danske skibsfartspolitik med støtte oggode rammevilkår til rederierne samt satsningen på øget rekruttering og uddannelseaf danske skibsofficerer og søfarende kan holde vand, er det nødvendigt at erhvervet,regering og folketing forholder sig til, at danske rederier har svært ved at tilbyde ogsikre beskæftigelse af danske skibsofficerer og øvrige søfarende.

Foreningerne er parate til fortsat at bakke op om DIS og skabe en varig

løsning omkring DIS og rederiernes rammevilkår hvor:

1. Rederierne forpligtes til at opfylde ”samfundskontrakten” om et nødvendigt ogdefineret niveau af dansk beskæftigelse i danske skibe til opbygning aferfaringer og kompetencer i Det blå Danmark2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrigesøfarende udenfor DIS og i udlandet.3. DIS-loven gøres moderne og tidssvarende i forhold til udenlandske søfolksrettigheder jfr. internationale konventioner, hvor vi som faglige organisationerogså kan varetage udenlandske søfolks interesser.4. Prisen for rederiernes gode rammevilkår også bør være fuld eller øgetfinansiering fra rederierne til arbejdet med arbejdsmiljø og velfærden for desøfarende på vores multinationale og multikulturelle arbejdspladser.

Ad. 1. Nødvendig dansk beskæftigelse i DIS.

Målene for rederierhvervets samlede bidrag til rekruttering og uddannelse af danskeskibsofficerer er politisk aftalt mellem regeringen og rederierhvervet i forbindelse med
indførslen af tonnageskatten og handlingsplanen ”Danmark som Europas førendesøfartsnation”. Bagved sidstnævnte plan ligger et grundigt studie fra Søfartsstyrelsenomkring erhvervets behov for veluddannet arbejdskraft til det samlede blå Danmarksvækst og udvikling. Det er vores opfattelse, at nu hvor rederierne lever op tilmålsætningerne omkring rekruttering, bør de også forpligtes af mål for beskæftigelseaf det nødvendige antal danske skibsofficerer og øvrige søfarende. Vi er parate til atdrøfte og aftale dette ”nødvendige antal”.

Ad. 2. Bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende

udenfor DIS og i udlandet.

Som nævnt i de indledende bemærkninger, er det nødvendigt at se på og lempe dennuværende beskatning af danske søfolk udenfor DIS. Vi ser to muligheder. Enten enlempelse af opholdsreglerne i Ligningslovens § 33 A og/eller en ”genindførsel” afsømandsskattefradraget.Det er relevant at sammenligne i forhold til andre lande.I England (UK) har man systemet Seafarers Earings Deductions (SED), hvor sømændfår skatten tilbage, såfremt de i et skatteår har været mere end 183 dage ude aflandet og deres udmønstringer på skibe enten er påbegyndt eller afsluttet iudenlandsk havn. Det behøver ikke at være sammenhængende 183 dage, men kandeles op på flere udmønstringer, som lægges sammen. SED er et eksempel påhvordan man mere smidigt kan gennemføre opholdsbestemmelser om tjeneste ogindkomst udenfor landet end det er tilfældet i Ligningslovens § 33 A, hvor danskesøfolk skal være ude af landet i sammenhængende 6 måneder af gangen med ret til42 dage i Danmark.I Norge har man som i Danmark et internationalt og åbent register NIS og et nationaltregister NOR. I det sidstnævnte er der til rederier med skibe international konkurrencerefusion på sømandens beregnede skat. I NOR er skibene i vidt omfang besat mednorske stillinger. I NIS er bemandingen ofte international og refusionen på skattenkun 8 procent. Men man har også et sideløbende system, med etsømandsskattefradrag. Fradraget er pt. 80.000 kr. og kan udover, at det indgår iskatteberegningen for norske søfolk i NOR og NIS før skat og refusion, også anvendesaf norske søfolk ansat for udenlandske rederier.Vi ser gerne, at det danske sømandsskattefradrag, som har ligget stille og uregulerethen siden 1990, justeres op til et niveau, hvor det hjælper danske søfolk til at tagejob i udlandet. Et højere sømandsskattefradrag skal hjælpe til med, at oppebære etlønniveau efter skat, som uden at være på fuldt niveau, dog er sammenligneligt medat sejle på nettoløn i DIS.
Vi har gennemført beregninger, som viser at et sømandsskattefradrag på 105.000 kr.eller derover i 2010 vil kunne gøre det attraktivt og muligt for vores medlemmer attage job for udenlandske rederier eller danske rederiers skibe på fremmedflag, når derer problemer med at få arbejde hos danske rederier i DIS.Vi er godt klar over at begge løsninger indebærer en lavere beskatning af søfolk endandre danske skatteborgere. Men det er vigtigt for os at understrege, at Danmarkallerede i dag giver et stort skattemæssigt tilskud til erhvervet. Ifølge voreoverslagsberegninger er den samlede mistede skat på danske og udenlandskesøfarende i DIS ca. 1,2 mia. kr. om året.Vore beregninger med en sømandsskattefradragsmodel på 105.000 kr. viser, at fx nyejobmuligheder til 200 danske søfolk i udenlandske rederier til anslåede udenlandskehyreniveauer, vil give et skattemæssigt overskud for Danmark på ca. 25 mio. kr. iforhold til hvis de var ansat i DISDet er også et ønske fra mange af vores medlemmer bosat i kommuner med storandel af DIS-søfarende, som fx. i Svendborg og på Ærø, at man også skattemæssigtkan bidrage til kommunernes indtægter og til fællesskabet. Dette vil et moderniseretsømandsskattefradrag gøre muligt.Nettolønssystemet i DIS er i øvrigt funderet aftalemæssigt i erhvervet, således at manaftaler ekstraordinære reguleringer af nettolønningerne når der sker ændringer ipersonskatten. Det er vigtigt for os at gøre helt klart, at en modernisering ogforhøjelse af sømandsskattefradraget, som en støtte til beskæftigelse af danske søfolkog en hjælpende hånd til gennemførelse af handlingsplaner og målsætninger fordansk skibsfart, ikke fra vores side vil blive fulgt op med et krav om overfor vorearbejdsgivere om regulering af nettolønningerne i DIS, som følge af et konkret tiltagpå sømandsskattefradraget.

Ad. 3. Modernisering af DIS-loven

Vores erhverv og DIS er i dag en global arbejdsplads. Det bør man forholde sig til ogse på en justering af DIS-loven, således at vi som faglige organisationer også kanvaretage udenlandske søfolks interesser.DIS-lovens § 10, stk. 2 og 3 forhindrer de danske organisationer i fuldt ud atorganisere udenlandske søfarende, da vi ikke kan indgå overenskomster for dissegrupper. Det er vores opfattelse, at loven i sin tid blev lavet i frygt for at de danskefaglige organisationer vil underminere DIS og støtten til rederierne, ved genneminternational faglig kamp at kæmpe imod overenskomster under dansk lønniveau.Med dette udspil er det klart, at vi som ansvarsfulde danske fagforeninger er parate tilat bakke 100 procent op bag DIS, såfremt vore synspunkter og ideer i dette oplæg
imødekommes. Det må også være klart for alle, at danske faglige organisationer i dagikke vil kunne gennemføre, det man frygtede i 1990. Dertil er markedet alt for globalt.Og det er ikke i de udenlandske søfarendes interesse at opnå et dansk lønniveau.Der er i dag mange udlændinge i DIS, hvoraf en meget stor mængde kommer fralande udenfor EU. Alle disse udenlandske søfarende omfattes af dansk lovning, danskesociale regler og dansk ansættelsesret. Det er vigtigt, at der nogen til at varetagederes interesser. Derfor er det nødvendigt at de frit kan organisere sig.Ved at ændre DIS-loven på disse punkter kommer Danmark også i fuldoverensstemmelse med de internationale konventioner på området, ligesom man erpå alle andre områder indenfor skibsfarten. Det vil yderligere understrege Danmarksstrategi om kvalitetsskibsfart.Mange af disse forhold har erhvervet drøftet og diskuteret i DIS-kontaktudvalget, ogaftalen om DIS-kontaktudvalget vil derfor kunne danne inspiration til enmodernisering af DIS-loven.

Ad. 4. Søfarendes arbejdsmiljø og velfærd

Det stigende antal udlændinge i DIS har skabt opgaver i Søfartens Arbejdsmiljørådindenfor områder som kulturforskelle, kommunikation og ledelse. SøfartensArbejdsmiljøråd har leveret et godt produkt til gavn for rederierne på forebyggelse afulykker, bedre trivsel og forståelse mellem nationaliteterne om bord. Igen er det medtil at udvikle dansk skibsfart som kvalitetsskibsfart. Søfartens Arbejdsmiljøråd børefter vores opfattelse have flere midler. Vi synes ikke det skal tages ud afSøfartsstyrelsens i forvejen begrænsede midler, og foreslår derfor at den fuldefinansiering af rådet pålægges rederierne.Handelsflådens Velfærdsråd har også øget behov for at kunne servicere deudenlandske søfarende samtidig med, at der naturligvis skal holdes gang i en god ogsolid velfærdsservice til de danske søfolk. Finansieringen er delt mellem staten,rederiet og den søfarende. I dag er der skibe hvor dele af velfærden (fx danske tv-udsendelser og filmordninger) er fjernet fordi flertallet af udlændingene om bord ikkeønsker at betale og deltage. Forhold som betyder, at de få danskere på skibet misterdisse vigtige ting. Ligesom med Arbejdsmiljørådet foreslår, vi at finansieringen afHandelsflådens Velfærdsråd lægges over til rederierne.

Afslutning

Vores budskab er at der skal skabes flere arbejdsplader og

udviklingsmuligheder, hvis vi fortsat skal tro på det underliggende

”kompetenceklyngeargument” for DIS.

Vores forslag til støtteinitiativer betyder ikke yderligere bevillinger

eller støtte til erhvervet. Tværtimod vil en modernisering af

sømandsskattefradraget som et alternativ til DIS give et positivt

skatteprovenu for hver enkelt sømand som måtte vælge alternativet til

DIS. Det vil også sikre at strategien om Danmark som Europas førende

søfartsnation kan opfyldes.

Der er ikke grund til at beskytte rederierne mod det alternative system,

som vi foreslår, idet rederierne selv har meldt ud, at de ikke kan

ansætte den nye unge generation af danske skibsofficerer i DIS.

Rederierne vil hellere satse på billigere østasiatisk og østeuropæisk

arbejdskraft.

Med venlig hilsen

Søfartens Ledere

www.soefartensledere.dk

Co-Sea

www.co-sea.dk

Maskinmestrenes Forening

www.mmf.dk