ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 42: Udkast til lovforslag om ændring af konkurrenceloven, lov om ændring af lov om benzinforhandlerkontrakter samt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

Kapitel 1Lovens anvendelsesområde§ 1.Loven finder anvendelse ved håndhævelsen af:1) Fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter og kontrakter inden forforsyningsvirksomhed (de fællesskabsretlige udbudsregler).2) Lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter ogindkøb m.v. eller regler udstedt i medfør af denne lov.3) Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter.Stk. 2.Loven finder endvidere anvendelse, når der i lov eller i henhold til lov er fastsatbestemmelser om klageadgang til Klagenævnet for Udbud.Kapitel 2Underretning og standstill-periode m.v.§ 2.Afholder en ordregiver et udbud, der er omfattet af udbudsdirektivet ellerforsyningsvirksomhedsdirektivet, skal ordregiveren underrette samtlige berørte ansøgere ogtilbudsgivere om, hvilke beslutninger ordregiveren træffer, herunder bl.a. beslutninger om:1) prækvalifikation af virksomheder2) tildelingen af en kontrakt3) indgåelsen af en rammeaftale4) optagelsen i et dynamisk indkøbssystem og5) annullation af en udbudsforretning.Stk. 2.Ordregiverens beslutninger efter stk. 1 skal være ledsaget af en redegørelse for de relevantegrunde for beslutningen. Ordregiverens beslutninger efter stk. 1, nr. 2-3, skal endvidere angive,hvornår en standstill-periode, jf. § 3, stk. 1, udløber.§ 3.Når en ordregiver beslutter at tildele en kontrakt eller en rammeaftale, der er omfattet afudbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet, må ordregiveren tidligst indgå kontrakteneller rammeaftalen efter udløbet af en periode (standstill-periode) på:1) 10 kalenderdage fra ordregiverens afsendelse af underretning i § 2, stk. 1, hvis underretning ersket pr. telefax eller ad elektronisk vej (mail).2) 15 kalenderdage fra ordregiverens afsendelse af underretning i § 2, stk. 1, hvis underretning ersket pr. brev.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis:1) en kontrakt tildeles ved udbud uden forudgående udbudsbekendtgørelse1

2) en kontrakt tildeles en leverandør i henhold til en rammeaftale med eller uden genåbning afkonkurrencen3) en kontrakt tildeles en leverandør inden for et dynamisk indkøbssystem eller4) den eneste berørte tilbudsgiver er den tilbudsgiver, der tildeles kontrakten, og der ikke er nogenberørte ansøgere.§ 4.En kontrakt kan i de i § 17, stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde ikke erklæres for uden virkning, hvis1) ordregiveren forud for kontraktindgåelsen i Den Europæiske Unions Tidende har offentliggjorten bekendtgørelse, jf. stk. 2, hvoraf det fremgår, at ordregiveren agter at indgå kontrakten,2) kontrakten ikke er indgået inden udløbet af 10 kalenderdage regnet fra dagen efteroffentliggørelse af bekendtgørelsen, og3) ordregiveren finder, at indgåelsen af kontrakten uden forudgående offentliggørelse af enudbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende er tilladt i henhold til defællesskabsretlige udbudsregler.Stk. 2.Bekendtgørelsen, som er nævnt i stk. 1, skal indeholde:1) ordregiverens navn og kontaktoplysninger,2) en beskrivelse af kontraktens genstand,3) begrundelsen for ordregiverens beslutning om at tildele kontrakten uden forudgåendeoffentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende, og4) navn og kontaktoplysninger på den virksomhed, som ordregiveren agter at indgå kontrakt med.Kapitel 3Klageberettigede og indbringelse for domstolene§ 5.Klage over overtrædelse af regler i § 1, stk. 1, nr. 1-2, som indgives i standstill-perioden, jf. § 3,stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, førend Klagenævnet for Udbud har truffet afgørelse isagen, jf. dog stk. 3.Stk. 2.Har Klagenævnet for Udbud udskilt en del af en klage og truffet afgørelse om, hvorvidtregler i § 1, stk. 1, er overtrådt, kan sagen dog i sin helhed indbringes for domstolene.Stk. 3.Klager over en ordregiver, der udnytter et geografisk område med henblik påefterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, kan ikke indbringesfor Klagenævnet for Udbud, men skal indbringes for Sø- og Handelsretten, jf. § 15. Klagefristerne i§ 7 finder tilsvarende anvendelse på de sager, der anlægges ved Sø- og Handelsretten.§ 6.Følgende kan indgive klage til Klagenævnet for Udbud:1) Enhver, der har en retlig interesse heri.2) Konkurrencestyrelsen.3) De organisationer og offentlige myndigheder, som økonomi- og erhvervsministeren tillæggerklageadgang.4) Organisationer i andre medlemsstater i Den Europæiske Union, som svarer til deorganisationer, der er udpeget i henhold til nr. 3.Stk. 2.Klagenævnet for Udbud kan tillade en tredjemand, for hvem sagen har væsentlig betydning,at indtræde i sagen.Stk. 3.Senest samtidig med, at en klage indbringes for Klagenævnet for Udbud, skal klagerenskriftligt underrette ordregiveren om, at klage over den påståede overtrædelse indbringes forKlagenævnet for Udbud, og hvorvidt klagen er indgivet i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1. Itilfælde, hvor klagen ikke er indgivet i standstill-perioden, skal klageren tillige angive, hvorvidt derbegæres opsættende virkning af klagen, jf. § 12, stk. 1.

§ 7.Har en ordregiver efter udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet afholdt etbegrænset udbud, et udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse af enudbudsbekendtgørelse eller et udbud efter proceduren konkurrencepræget dialog, skal klage fra envirksomhed over ikke at være blevet prækvalificeret være indgivet til Klagenævnet for Udbudsenest 30 kalenderdage efter, at ordregiveren har underrettet ansøgerne om, hvem der er blevetprækvalificeret, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.Stk. 2.Klage over udbud omfattet af udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet, ogsom ikke er omfattet af stk. 1, skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden for følgendefrister:1) Senest 6 måneder efter, at ordregiveren har offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, atordregiveren har indgået en kontrakt.2) Senest 30 kalenderdage efter, at ordregiveren har underrettet tilbudsgiverne om, at en kontraktbaseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem erindgået.Stk. 3.Har en ordregiver fulgt proceduren i § 4, skal klage over ordregiverens beslutning om, atordregiveren har til hensigt at indgå kontrakt med en bestemt virksomhed, være indgivet tilKlagenævnet for Udbud senest 30 dage efter ordregiverens offentliggørelse af en bekendtgørelse iDen Europæiske Unions Tidende.Stk. 4.Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis der ved domstolene anlæggessag om, at regler i § 1, stk. 1, nr. 1-2, er overtrådt, og sagsøgeren ikke forinden har indgivet klage tilKlagenævnet for Udbud herom.Stk. 5.Klagefristerne i stk. 1-3 gælder ikke for Konkurrencestyrelsen.Stk. 6.Klagefristen i stk. 2, nr. 1, gælder ikke ved klage over en ordregivers indgåelse af enrammeaftale.§ 8.En afgørelse fra Klagenævnet for Udbud efter § 13, stk. 2, nr. 4, kan indbringes for domstolenesenest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt ordregiveren. Finder indbringelse ikke sted inden fordenne frist, er afgørelsen endelig.Stk. 2.Klagenævnet for Udbuds øvrige afgørelser kan indbringes for domstolene senest 8 ugerefter, at en afgørelse er meddelt den pågældende. Finder indbringelse ikke sted inden for denne frist,er afgørelsen endelig. Har Klagenævnet for Udbud udskilt spørgsmål om erstatning eller udsatenkelte klagepunkter til senere afgørelse, kan indbringelse for domstolene af afgørelsen om de iførste omgang afgjorte klagepunkter dog ske senest 8 uger efter, at afgørelsen omerstatningsspørgsmålet eller de udsatte klagepunkter er meddelt parterne, eller 8 uger efter, atKlagenævnet for Udbud har meddelt parterne, at spørgsmålet om erstatning eller de udsatteklagepunkter er bortfaldet.Kapitel 4Klagenævnet for Udbuds organisation m.v.§ 9.Klagenævnet for Udbud består af en formand og et antal næstformænd (formandskabet) samt etantal sagkyndige medlemmer.Stk. 2.Formandskabet og Klagenævnet for Udbuds sagkyndige medlemmer udpeges af økonomi-og erhvervsministeren for en periode på op til 4 år. Formandskabets medlemmer skal være byrets-eller landsdommere. Klagenævnet for Udbuds sagkyndige medlemmer udpeges blandt personer, derbl.a. har kendskab til bygge- og anlægsvirksomhed, offentlig indkøbsvirksomhed,transportvirksomhed og forsyningsvirksomhed eller har juridisk sagkundskab.

§ 10.Ved afgørelsen af den enkelte sag deltager et medlem fra formandskabet og to sagkyndigemedlemmer. Formanden for Klagenævnet for Udbud kan beslutte at udvide antallet af medlemmerfra formandskabet og sagkyndige medlemmer, som skal deltage i afgørelsen af en sag.Stk. 2.Det eller de medlemmer, der i den enkelte sag deltager fra formandskabet, kan, uden at dermedvirker sagkyndige medlemmer, træffe afgørelse om processuelle spørgsmål samt træffeafgørelse i sager, der kan afgøres på skriftligt grundlag, hvis sagen ikke er af principiel karakter.§ 11.En sag forberedes ved udveksling af skriftlige indlæg og afgøres på dette grundlag, medmindredet eller de medlemmer, der i den enkelte sag deltager fra formandskabet, beslutter, at der skal skemundtlig forhandling.Stk. 2.Klagenævnet for Udbud kan kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige tilvurderingen af, om regler i § 1 er overholdt eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet afKlagenævnet for Udbuds kompetence.Stk. 3.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for Klagenævnet for Udbudsvirksomhed, herunder om sagsbehandlingen, om gebyr for indgivelse af en klage og omoffentliggørelse af afgørelser. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler ommuligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område og om de nærmerevilkår herfor, herunder fravige formkrav, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation.Stk. 4.Videregiver en offentlig myndighed arbejdsdokumenter, der i henhold tiloffentlighedsloven og forvaltningsloven er interne, til Klagenævnet for Udbud, misterdokumenterne ikke som følge af denne videregivelse deres interne karakter.Kapitel 5Reaktions- og sanktionsmuligheder§ 12.Hvor særlige grunde taler herfor, kan Klagenævnet for Udbud efter begæring tillægge en klageopsættende virkning.Stk. 2.Indgives en klage til Klagenævnet for Udbud i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1, har klagenopsættende virkning, indtil Klagenævnet for Udbud har truffet afgørelse om opsættende virkningefter stk. 1.Stk. 3.I de i stk. 2 nævnte tilfælde skal Klagenævnet for Udbud inden udløbet af 30 kalenderdageunderrette ordregiveren om den afgørelse, der er truffet i medfør af stk. 1. Fristen regnes fraKlagenævnet for Udbuds modtagelse af klagen.§ 13.Klagenævnet for Udbud træffer afgørelse om, hvorvidt en ordregiver har overtrådt regler i § 1,stk. 1.Stk.2. Har en ordregiver overtrådt regler i § 1, stk. 1, kan Klagenævnet:1) Suspendere ordregiverens udbudsprocedure eller beslutninger i forbindelse med enudbudsforretning.2) Annullere ordregiverens ulovlige beslutninger eller udbudsforretning.3) Udstede påbud om lovliggørelse af udbudsproceduren eller beslutninger i forbindelse medudbudsforretningen.4) Udstede påbud om, at en kontrakt, som i medfør af §§ 16-17 er blevet erklæret for udenvirkning, helt eller delvist skal bringes til ophør.5) Pålægge ordregiveren en økonomisk sanktion, jf. § 19.

§ 14.Efter påstand kan Klagenævnet for Udbud pålægge en ordregiver at yde klageren erstatningfor det tab, som denne har lidt som følge af en overtrædelse af regler i § 1, stk. 1.Stk. 2.Efter påstand kan Klagenævnet for Udbud pålægge en ordregiver at yde en klagererstatning for klagerens omkostninger i forbindelse med deltagelse i et udbud, afholdt efter regler iforsyningsvirksomhedsdirektivet, når klageren kan godtgøre, at ordregiveren har overtrådt regler iforsyningsvirksomhedsdirektivet, og at en reel mulighed for klageren for at få tildelt ordren er blevetforspildt som følge af overtrædelsen.§ 15.Sager, hvor der nedlægges påstand om, at en ordregiver, der udnytter et geografisk områdemed henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, harovertrådt regler i § 1, stk. 1, anlægges ved Sø- og Handelsretten.Stk. 2.Har en ordregiver overtrådt regler i § 1, stk. 1, kan Sø- og Handelsretten:1) Suspendere ordregiverens udbudsprocedure eller beslutninger i forbindelse med enudbudsforretning.2) Annullere ordregiverens ulovlige beslutninger eller udbudsforretning.3) Pålægge ordregiveren at lovliggøre en udbudsprocedure eller beslutninger i forbindelse med enudbudsforretning.4) Erklære en kontrakt for uden virkning, jf. §§ 16-17 og pålægge ordregiveren at bringekontrakten til ophør.5) Pålægge ordregiveren en bøde efter § 20, stk. 1.Stk. 3.Sø- og Handelsretten kan pålægge ordregiveren en bøde som alternativ tilreaktionsmulighederne i stk. 2, nr. 1-3, hvis ordregiveren nedlægger påstand herom.Stk. 4.Bestemmelserne i § 12, § 14, og § 18, stk. 1-4, og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse vedSø- og Handelsrettens behandling af en sag anlagt efter stk. 1.§ 16.En kontrakt, der er omfattet af udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet, kanerklæres for uden virkning og ordregiveren kan pålægges en alternativ sanktion, jf. § 18, stk. 3, hvis:1) Kontrakten er indgået i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1.2) Kontrakten er indgået i en periode, hvor en klage af Klagenævnet for Udbud er blevet tillagtopsættende virkning, jf. § 12, stk. 1, eller klagen har opsættende virkning, jf. § 12, stk. 2.Stk. 2.En kontrakt, der er omfattet af de fællesskabsretlige udbudsregler, kan erklæres for udenvirkning, hvis det i øvrigt skønnes, at dette er nødvendigt for at overholde fællesskabsretten.Stk. 3.Erklæres en kontrakt for uden virkning, udsteder Klagenævnet for Udbud påbud, jf. § 13,stk. 2, nr. 4.§ 17.En kontrakt, der er omfattet af udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet, skalerklæres for uden virkning, hvis:1) En ordregiver i strid med de fællesskabsretlige udbudsregler har indgået en kontrakt udenforudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende, jf. dogstk. 2.2) Kontrakten er indgået i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1, eller kontrakten er indgået i enperiode, hvor en klage af Klagenævnet for Udbud er blevet tillagt opsættende virkning, jf. § 12, stk.1, eller klagen har opsættende virkning, jf. § 12, stk. 2, og ordregiveren samtidig har overtrådt defællesskabsretlige udbudsregler på en måde, der har påvirket tilbudsgiverens muligheder for at fåtildelt kontrakten.3) Kontrakten, der er baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen, er indgået i stridmed de fællesskabsretlige udbudsregler, og den anslåede kontraktværdi svarer til eller overstigertærskelværdien fastsat i disse regler, jf. dog stk. 3.

4) Kontrakten, der er baseret på et dynamisk indkøbssystem, er indgået i strid med defællesskabsretlige udbudsregler, og den anslåede kontraktværdi svarer til eller overstigertærskelværdien fastsat i disse regler, jf. dog stk. 3.Stk. 2.En kontrakt kan i de i stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde ikke erklæres for uden virkning, hvisordregiveren har fuldt proceduren i § 4.Stk. 3.En kontrakt kan i de i stk. 1, nr. 3-4, nævnte tilfælde ikke erklæres for uden virkning, hvis1) ordregiveren har fulgt procedurerne i §§ 2-3, og2) ordregiveren finder, at indgåelse af kontrakten baseret på en rammeaftale med genåbning afkonkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem er sket i overensstemmelse med defællesskabsretlige udbudsregler.Stk. 4.Erklæres en kontrakt for uden virkning, udsteder Klagenævnet for Udbud påbud, jf. § 13,stk. 2, nr. 4.§ 18.Erklæres en kontrakt for uden virkning, skal det angives, hvorvidt hele kontrakten eller kun endel heraf skal være uden virkning. En kontrakt erklæres for uden virkning for de fremtidigeleverancer i kontrakten. Kan leverancerne tilbageleveres i væsentlig samme stand, erklæreskontrakten tillige for uden virkning for allerede foretagne leverancer.Stk. 2.En kontrakt, der er omfattet af § 17, stk. 1, og som ikke er undtaget efter § 17, stk. 2-3, kanundlades at erklæres for uden virkning, hvis det på baggrund af en undersøgelse af alle relevanteaspekter må konstateres, at væsentlige hensyn til almenhedens interesser gør det nødvendigt atopretholde kontrakten.Stk. 3.Der fastsættes en alternativ sanktion i form af en økonomisk sanktion eller bøde, når enkontrakt, der er omfattet af § 16, stk. 1, eller § 17, stk. 1, og som ikke er undtaget efter § 17, stk. 2-3,ikke erklæres for uden virkning. Der fastsættes ligeledes en alternativ sanktion, når kun en del afkontrakten erklæres for uden virkning.Stk. 4.Inden Klagenævnet for Udbud træffer afgørelse om at erklære en kontrakt for udenvirkning eller at anvende en alternativ sanktion, jf. stk. 3, skal Klagenævnet for Udbud hurtigstmuligt meddele ordregiverens kontraktpart, at det inden en fastsat frist er muligt at intervenere isagen.Stk. 5.Er ordregiveren ikke omfattet af § 19, stk. 1, indgiver Klagenævnet for Udbudpolitianmeldelse, når ordregiveren i medfør af stk. 3 skal pålægges en alternativ sanktion i form afen bøde.Stk. 6.Klagenævnet for Udbud orienterer Konkurrencestyrelsen og Europa-Kommissionen omafgørelser, som Klagenævnet for Udbud træffer i medfør af stk. 2.Kapitel 6Økonomiske sanktioner og bøder§ 19.Klagenævnet for Udbud kan pålægge en ordregiver, der er et organ eller en institution, der eren del af den offentlige forvaltning, og som ikke er etableret på privatretligt grundlag, enøkonomisk sanktion, når Klagenævnet for Udbud ikke erklærer hele kontrakten for uden virkning,jf. § 18, stk. 3.Stk. 2.En økonomisk sanktion kan pålægges en ordregiver, der er omfattet af stk. 1, når denne:1) Har indgået en kontrakt i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1.2) Har indgået en kontrakt i en periode, hvor en klage er blevet tillagt opsættende virkning, jf. §12, stk. 1, eller klagen har opsættende virkning, jf. § 12, stk. 2.

3) I strid med de fællesskabsretlige udbudsregler har indgået en kontrakt uden forudgåendeoffentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende, jf. § 17, stk. 1, nr.1.4) Har indgået en kontrakt i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1, har indgået en kontrakt i en periode,hvor en klage er blevet tillagt opsættende virkning, jf. § 12, stk. 1, eller klagen har opsættendevirkning, jf. § 12, stk. 2, og der samtidig er sket en overtrædelse af de fællesskabsretligeudbudsregler på en måde, der har påvirket ansøgerens eller tilbudsgiverens muligheder for at fåtildelt kontrakten, jf. § 17, stk. 1, nr. 2.5) Har indgået en kontrakt, der er baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen, og iforbindelse hermed har overtrådt de fællesskabsretlige udbudsregler, og den anslåede kontraktværdisvarer til eller overstiger tærskelværdien fastsat i disse regler, jf. § 17, stk. 1, nr. 3.6) Har indgået en kontrakt, der er baseret på et dynamisk indkøbssystem, og i forbindelse hermedhar overtrådt de fællesskabsretlige udbudsregler, og den anslåede kontraktværdi svarer til elleroverstiger tærskelværdien fastsat i disse regler, jf. § 17, stk. 1, nr. 4.Stk. 3.En økonomisk sanktion efter stk. 1-2 kan pålægges, selvom overtrædelsen hverken kantilregnes ordregiveren som forsætlig eller uagtsom.Stk. 4.Den økonomiske sanktion skal indbetales til Konkurrencestyrelsen senest 8 uger efterdatoen for Klagenævnet for Udbuds afgørelse, medmindre Klagenævnet for Udbuds afgørelse erindbragt for domstolene.Stk. 5.Betales den økonomiske sanktion ikke inden for den i stk. 6 angivne frist, og er sagen ikkeindbragt for domstolene, inddriver Konkurrencestyrelsen sanktionen efter reglerne i lov ominddrivelse af gæld til det offentlige.§ 20.En bøde kan pålægges den ordregiver, der ikke er omfattet af § 19, stk. 1, og som har handletpå en måde, der er angivet i § 19, stk. 2.Stk.2. En bøde efter stk. 1 samt § 15, stk. 3, kan pålægges, selvom overtrædelsen hverken kantilregnes ordregiveren som forsætlig eller uagtsom.§ 21.Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, derforsætligt eller groft uagtsomt:1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Konkurrencestyrelsen eller Klagenævnet forUdbud eller fortier forhold af betydning for den pågældende sag, hvortil oplysningerne indhentes.2) Overtræder eller undlader at efterkomme et påbud, jf. § 13, stk. 2, nr. 3-4.§ 22.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovenskapitel 5.Stk. 2.Forældelsesfristen for pålæg af en økonomisk sanktion og for strafansvar er 5 år.§ 23.Konkurrencestyrelsen kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at:1) Give Konkurrencestyrelsen oplysninger i henhold til § 24, stk. 1.2)Fremsendedebekendtgørelser,somdetefterudbudsdirektivetogforsyningsvirksomhedsdirektivet er påkrævet at fremsende til offentliggørelse i Den EuropæiskeUnions Tidende.3) Efterkomme et påbud efter § 13, stk. 2, nr. 3-4.Stk. 2.Klagenævnet for Udbud kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til den, derundlader at give Klagenævnet for Udbud oplysninger i henhold til § 11, stk. 2.

Kapitel 7Konkurrencestyrelsens indhentning af oplysninger§ 24.Konkurrencestyrelsen kan kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige til vurderingen af,om regler i § 1, stk. 1, og om udstedte påbud, jf. § 13, stk. 2, nr. 3-4, er overholdt.Stk. 2.Videregiver en offentlig myndighed arbejdsdokumenter, der i henhold tiloffentlighedsloven og forvaltningsloven er interne, til Konkurrencestyrelsen, mister dokumenterneikke som følge af denne videregivelse deres interne karakter.Kapitel 8Ikrafttrædelse m.v.§ 25.Loven træder i kraft den 1. juli 2010.Stk. 2.Lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lov nr. 415 af 31. maj, 2000, som ændret senest vedlov nr. 1336 af 19. december 2008, ophæves.Stk. 3.Klager, der inden den 1. juli 2010 er indbragt for Klagenævnet for Udbud, færdigbehandlesefter de hidtil gældende regler.Stk. 4.I lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne vedindgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. som ændret ved lov nr. 415 af 31. maj2000, ophæves § 3, stk. 3.Stk. 5.Bekendtgørelse nr. 588 af 1. oktober 2006 om ændring af bekendtgørelse nr. 937 af 16.september 2004 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter,offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, ophæves.Stk. 6.De administrative regler, der er fastsat i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lovnr. 415 af 31. maj 2000, forbliver i kraft, indtil de afløses af forskrifter udstedt efter denne lov.§ 26.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

1. IndledningHovedformålet med lovforslaget er at sikre en effektiv håndhævelse af udbudsreglerne.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om ændring af konkurrenceloven. Regeringenønsker med den offentlige del af ”konkurrencelovspakken” at sikre, at reglerne for offentligeanskaffelser kan håndhæves mere effektivt. For at opnå det formål er det først og fremmest vigtigt,at klageinstanserne har de fornødne kompetencer til at sætte ind overfor overtrædelser afudbudsreglerne på en effektiv, proportional og ikke mindst præventiv måde. Dernæst er det vigtigt,at klagere har en let og effektiv adgang til at indgive klager over overtrædelser af udbudsreglerne.Lovforslaget forventes at få positive konsekvenser for såvel den offentlige sektor som forerhvervslivet. Loven indeholder instrumenter, der i højere grad end i dag sikrer, at den mestkonkurrencedygtige tilbudsgiver vinder udbuddet. Det giver bedre og billigere varer ogtjenesteydelser. En effektiv håndhævelse af udbudsreglerne medfører, at udbudsreglerne i højeregrad overholdes og som følge heraf, at flere opgaver udbydes.Der foreslås bl.a. indført bestemmelser, der medfører, at Klagenævnet for Udbud (Klagenævnet) ogdomstolene kan bringe nye skærpede sanktioner i anvendelse ved visse overtrædelser afudbudsreglerne. Samtidig foreslås det at pålægge ordregiveren en række forpligtelser ved afholdelseaf en udbudsforretning. Samlet set skal lovforslaget sikre, at der sker en effektiv håndhævelse afudbudsreglerne.Lovforslaget er i overvejende grad en implementering af den revision af direktiv nr. 89/665/EØF af21. december 1989 og direktiv nr. 92/13/EØF af 25. februar 1992 (kontroldirektiverne), der harfundet sted med vedtagelsen af direktiv nr. 2007/66/EF. Kontroldirektiverne fastsætter en række

minimumskrav til medlemsstaternes klagesystemer vedrørende udbudsdirektivet ogforsyningsvirksomhedsdirektivet og er i Danmark gennemført i lov nr. 415 af 31. maj 2000 omKlagenævnet for Udbud (klagenævnsloven), som ændret senest ved lov nr. 1336 af 19. december2008, og som foreslås ophævet med denne lov.Baggrunden for, at Kommissionen fremsatte forslag om ændring af kontroldirektiverne, var etønske om at fremme konkurrenceudsættelsen af offentlige opgaver og styrke håndhævelsen afudbudsreglerne. Forud for fremsættelsen havde Kommissionen gennemført en høring af berørteparter og en gennemgang af EF-Domstolens praksis, som havde påpeget en række svagheder ved denationale klagesystemer.En af de påpegede svagheder vedrører det forhold, at nogle kontrakter tildeles direkte til envirksomhed i strid med udbudsreglerne uden afholdelse af et udbud. Med de eksisterende regler harklagerne i disse situationer, hvor kontrakten er indgået, alene mulighed for at søge erstatning. Daordregiveren har tildelt kontrakten direkte, har klagerne imidlertid i praksis ringe muligheder for atgodtgøre et tab og dermed blive tildelt erstatning. For at opfylde kontroldirektivernes krav udviderlovforslaget derfor Klagenævnets og domstolenes kompetencer i relation til visse groveovertrædelser af de fællesskabsretlige udbudsregler, idet klageinstansen som udgangspunkt veddisse overtrædelser skal erklære en kontrakt for uden virkning og sekundært kan anvende enalternativ sanktion i form af en økonomisk sanktion.En anden af de påpegede svagheder ved det nuværende klagesystem relaterer sig til denomstændighed, at nogle ordregivere skynder sig at gøre resultatet af udbudsprocessen endeligt vedat underskrive kontrakten umiddelbart efter, at tildelingsbeslutningen er truffet. Klagerne har hervedikke haft mulighed for at fremsætte en klage på et tidspunkt, hvor resultatet af udbudsprocessen harkunnet ændres. På denne baggrund indeholder kontroldirektiverne krav om, at der skal gælde enstandstill-periode, dvs. en minimumsperiode mellem beslutningen om at tildele kontrakten og selveunderskrivelsen af kontrakten. Grundtanken bag reglerne om standstill er at sikre, at klage kanindbringes for Klagenævnet, inden kontrakten underskrives således, at der kan rettes op påeventuelle fejl tidligt i processen, så det sikres, at udbudsprocessen får det korrekte udfald.For at understøtte virkningerne af standstill-perioden indeholder kontroldirektiverne ligeledes kravom, at klager over tildelingsbeslutninger skal have automatisk opsættende virkning, hvis deindgives i standstill-perioden. Samtidig skal medlemsstaterne indføre bestemmelser om, atovertrædelser af reglerne om standstill og automatisk opsættende virkning kan føre til at en kontrakterklæres for uden virkning og/eller ordregiveren kan pålægges en alternativ sanktion.I lyset af, at der med lovforslaget indføres indgribende sanktioner som, at en kontrakt kan erklæresfor uden virkning, foreslås det, at der indføres klagefrister i visse situationer.Da det ikke er hensigtsmæssigt, at samtlige landets domstole skal kunne håndterekontroldirektivernes krav om, at klager, der indgives i standstill-perioden, har automatiskopsættende virkning, foreslås det, at Klagenævnet skal være obligatorisk 1. instans, når klageindgives i standstill-perioden. Klager på offshore-området indbringes som hidtil for Sø- ogHandelsretten.Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser, der skal medvirke til at minimeresagsbehandlingstiden ved Klagenævnet, ved at tillægge formandskabet for Klagenævnet beføjelser

til at afgøre visse typer af sager uden medvirken af sagkyndige medlemmer. Dette sker på baggrundaf en anbefaling fra ”Arbejdsgruppen om effektiv håndhævelse af udbudsreglerne”, enarbejdsgruppe der blev nedsat af regeringen i foråret 2007 som led i aftalen om den kommunaleøkonomi for 2007 mellem regeringen og KL. Arbejdsgruppen skulle afdække behovet for at justereklagesystemet med det formål at nedbringe sagsbehandlingstiden ved Klagenævnet.Det er fundet hensigtsmæssigt at udarbejde en ny hovedlov, da implementering afkontroldirektiverne indebærer, at der skal foretages omfattende ændringer i klagenævnsloven, sombl.a. medfører, at en række bestemmelser i loven skal ophæves, og at en række bestemmelser skalhave nye formuleringer for at leve op til kontroldirektivernes krav. Klagenævnsloven har desudengennemgået en række ændringer de seneste år, hvorfor det af strukturelle årsager er fundethensigtsmæssigt at udarbejde en ny lov. En række bestemmelser fra klagenævnsloven videreføres idenne lov, idet nogle bestemmelser har fået ændret formuleringer for at lette forståelsen. Titlen påloven foreslås endvidere ændret, da loven ikke længere fortrinsvist vedrører Klagenævnet, idet derbl.a. indføres bestemmelser, der retter sig mod ordregiveren, eksempelvis forpligtelsen til at afholdeen standstill-periode. Samlet set skal lovforslaget sikre en effektiv håndhævelse af udbudsreglerne.2. Lovforslagets indholdFor at styrke håndhævelsen af udbudsreglerne foreslås følgende tiltag:2.1. Indførelse af nye sanktioner for overtrædelse af de fællesskabsretlige udbudsreglerMed lovforslaget får Klagenævnet kompetence til at erklære indgåede kontrakter for uden virkningsamt kompetence til at pålægge visse typer af ordregivere en økonomisk sanktion. Bestemmelserneudspringer af kontroldirektiverne.Klagenævnet har efter de gældende regler alene kompetence til bl.a. at annullere ulovligebeslutninger, påbyde en ordregiver at lovliggøre udbudsprocessen samt tilkende erstatning. Har enordregiver fx tildelt en kontrakt til en virksomhed uden afholdelse af et udbud, i strid medudbudsreglerne, har Klagenævnet alene kompetence til at fastslå, at kontrakten er indgået i stridmed udbudsreglerne. På denne baggrund kan Klagenævnet annullere den beslutning, somordregiveren har truffet om at indgå kontrakten. Annullation af ordregiverens beslutninger medførerikke, at en indgået kontrakt er ugyldig. Annullationsbeføjelsen er rettet mod en ordregivers ulovligebeslutninger og ikke mod den indgåede kontrakt. Klagenævnet har med de gældende regler ikkemulighed for at pålægge ordregiveren at ophæve kontrakten. Klagerne kan i denne situation alenesøge om erstatning. I praksis er det imidlertid forbundet med store vanskeligheder at få tilkendterstatning i disse situationer, idet klagerne sjældent kan dokumentere et tab.Kontroldirektivernes krav om sanktioner for visse grove overtrædelser af de fællesskabsretligeudbudsregler indebærer, at Klagenævnet skal erklære en kontrakt for uden virkning ved sådanneovertrædelser. Efter lovforslaget er udgangspunktet, at en kontrakt erklæres for uden virkning forfremtidige leverancer i kontrakten. Klagenævnet kan i den forbindelse fastsætte et nærmere angivettidspunkt i den nærmeste fremtid, hvor kontrakten herefter skal anses for uden virkning med denfølge, at kontrakten skal ophæves af parterne. Kan leverancen tilbageleveres i væsentlig sammestand som modtaget af ordregiveren, kan kontrakten dog ligeledes erklæres for uden virkning forbagudrettede leverancer.Kontroldirektiverne indeholder ingen nærmere retningslinjer for, hvad der skal forstås ved, at enkontrakt erklæres for uden virkning, men lader følgerne være op til national ret. Det foreslås, at

følgerne af, at en kontrakt må anses for uden virkning bl.a. betyder, at kontrakten ikke længere kanhåndhæves af parterne, og at parterne er forpligtede til at ophæve en kontrakt, der af Klagenævneter blevet anset for uden virkning. Begrebet uden virkning er ikke fuldstændig identisk med det idansk ret velkendte begreb ugyldighed. Der er derimod tale om et nyt begreb, der introduceres somfølge af kontroldirektiverne. Årsagen til, at der ikke er identitet mellem begreberne uden virkningog ugyldighed, er primært, at det skal være muligt for Klagenævnet at fastsætte et tidspunkt ifremtiden for, hvornår kontrakten må anses for at være uden virkning, hvilket ikke vil være ioverensstemmelse med den gængse, juridiske forståelse af begrebet ugyldighed, hvor ugyldighedenantages at indtræde enten ex tunc (bagudrettet) eller ex nunc (for fremtiden, dvs. fra det tidspunkt,hvor afgørelsen foreligger). Det kan endvidere ikke udelukkes, at de to begreber kan indebæreforskelle i muligheden for at tilkende en godtroende medkontrahent erstatning (positivopfyldelsesinteresse og negativ kontraktinteresse) som følge af, at en kontrakt er blevet erklæret foruden virkning. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at anvende det i kontroldirektiverne anvendtebegreb. Herved undgås ligeledes evt. uoverensstemmelser, der måtte være mellem det danskebegreb ugyldighed og det i kontroldirektiverne anvendte begreb uden virkning.Hvorvidt en virksomhed kan få erstatning i forbindelse med, at en kontrakt er uden virkning, skalafgøres i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsretlige principper.I visse helt særlige tilfælde, hvor væsentlige hensyn til almenhedens interesser gør det nødvendigt atopretholde kontrakten, kan det undlades at erklære en kontrakt for uden virkning. I tilfælde, hvorhele kontrakten ikke erklæres uden virkning, skal der fastsættes en alternativ sanktion i form af enbøde eller en økonomisk sanktion for den del af kontrakten, der opretholdes.For at opfylde kontroldirektivernes krav foreslås det, at Klagenævnet ved overtrædelser af reglerneom standstill og opsættende virkning ligeledes får kompetence til at erklære en kontrakt for udenvirkning og/eller pålægge en alternativ sanktion i form af en økonomisk sanktion.Endelig tillægges Klagenævnet kompetence til at erklære en kontrakt for uden virkning, hvis detskønnes nødvendigt for at overholde fællesskabsretten. Kompetencen indføres for at sikre, atKlagenævnet har de nødvendige kompetencer til at leve op til fællesskabsretten.Fra dansk side er det fundet hensigtsmæssigt at udnytte kontroldirektivernes mulighed for at indføreen alternativ sanktion, idet det kan være en indgribende konsekvens for såvel de involveredevirksomheder som for ordregiveren og med afledte skadevirkninger for samfundet, at en kontrakterklæres for uden virkning. I nogle tilfælde kan en alternativ sanktion i form af en bøde eller enøkonomisk sanktion derfor være mere hensigtsmæssig og proportional.Af hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retfærdig rettergangbør Klagenævnet som administrativt organ ikke tillægges kompetencen til at pålægge en økonomisksanktion, når der er tale om juridiske personer, der er etableret på privatretligt grundlag, og somikke er en del af den offentlige forvaltning. I disse situationer vil det derfor være nødvendigt atinddrage anklagemyndigheden i processen, der i stedet kan anvende bøde som alternativ sanktion.Ved at inddrage anklagemyndigheden i forhold til bøde som alternativ sanktion over for privateordregivere sikres det, at de offentlige og private ordregivere får samme mulighed for, at en mindreindgribende sanktion kan finde anvendelse end den omstændighed, at en kontrakt erklæres for udenvirkning.

Da en alternativ sanktion i form af en bøde eller en økonomisk sanktion ofte vil være en mindreindgribende og mere hensigtsmæssig sanktion end den omstændighed, at en kontrakt erklæres foruden virkning, indføres der objektivt ansvar ved anvendelse af en alternativ sanktion, uanset om deter Klagenævnet, der anvender en økonomisk sanktion, eller det er anklagemyndigheden, der vilbringe bøde i anvendelse. Formålet med at indføre objektivt ansvar skyldes, at pålæg af enøkonomisk sanktion eller bøde ofte vil være en mindre indgribende og mere hensigtsmæssigsanktion, end at kontrakten erklæres for uden virkning. Det må derfor ikke være vanskeligere atbringe en økonomisk sanktion eller bøde i anvendelse end, at kontrakten erklæres for uden virkning.Såfremt der ikke var objektivt ansvar, ville ordregiveren ikke kunne pålægges en økonomisksanktion/bøde, hvis denne var i god tro på det tidspunkt, hvor de fællesskabsretlige udbudsreglerblev overtrådt. Objektivt ansvar er således nødvendigt, hvis en ordregiver i god tro skal kunne opnåen mindre indgribende sanktion end, at en kontrakt erklæres for uden virkning.Anklagemyndighedens pålæg af en bøde og Klagenævnets anvendelse af en økonomisk sanktionbliver hermed ligestillet med den omstændighed, at en kontrakt erklæres for uden virkning.2.2. Justering af standstill-reglerneEn standstill-periode er en obligatorisk pause i udbudsprocessen, som indskydes mellemordregiverens beslutning om at tildele en kontrakt og ordregiverens underskrivelse af kontrakten.Formålet med denne pause er at give forbigåede tilbudsgivere mulighed for at klage overtildelingsbeslutningen på et tidspunkt, hvor ordregiveren og den vindende tilbudsgiver endnu ikkehar underskrevet kontrakten, og hvor en eventuel overtrædelse af udbudsreglerne således stadig kanafhjælpes.I 2006 blev der indført regler om afholdelse af en standstill-periode i relation til indgåelse afoffentlige kontrakter. Reglerne blev indført ved bekendtgørelse nr. 588 af 12. juni 2006. Medlovforslaget tilpasses de danske regler om standstill, så de er i overensstemmelse medkontroldirektivernes krav. Den væsentligste justering er, at der med lovforslaget foreslås, atordregivere, der er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, ligeledes er omfattet af reglerneom standstill.Det foreslås, at når ordregiveren afholder et udbud efter de fællesskabsretlige udbudsregler, skalordregiveren afholde en standstill-periode på 10 kalenderdage, når fremsendelse aftildelingsbeslutning sker pr. mail eller 15 kalenderdage, når fremsendelse af tildelingsbeslutningsker pr. brev. Beslutningen, der fremsendes til samtlige berørte tilbudsgivere, skal indeholde enredegørelse for de relevante grunde for beslutningen.Kontroldirektiverne giver mulighed for at indføre regler om, at en ordregiver kan undlade at afholdeen standstill-periode i visse situationer. Samtlige situationer foreslås med lovforslaget indført. Enordregiver kan således undlade at afholde en standstill-periode, hvis udbudsdirektivet ellerforsyningsvirksomhedsdirektivetikkekræverforudgåendeoffentliggørelseafenudbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvis der alene er én berørt tilbudsgiver,hvis ordregiveren indgår en kontrakt i henhold til en rammeaftale med eller uden genåbning afkonkurrencen, eller hvis ordregiveren indgår en kontrakt, der er baseret på et etableret dynamiskindkøbssystem.En rammeaftale er en aftale der indgås mellem en ordregiver og en virksomhed, med det formål atfastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode fx prisen. Ved

dynamisk indkøbssystem forstås en fuldt elektronisk indkøbsproces, der er tidsbegrænset, og underhele sin varighed er åben for, at nye virksomheder kan optages i systemet.En ordregiver kan altid vælge at afholde en frivillig standstill-periode. Afholdelse af en frivilligstandstill-periode ved kontrakter, der indgås på basis af en rammeaftale eller et dynamiskindkøbssystem påvirker de sanktioner, der kan komme i anvendelse, såfremt kontrakten viser sig atvære indgået i strid med de fællesskabsretlige udbudsregler, idet en frivillig standstill-periode kansikre ordregiveren mod, at kontrakten senere kan erklæres for uden virkning.2.3. Justering af reglerne om opsættende virkningKlagenævnsloven indeholder allerede i dag bestemmelser om, at Klagenævnet efter begæring kantillægge en klage opsættende virkning. En klage vil samtidig efter de gældende regler haveopsættende virkning, hvis klagen indgives i standstill-perioden, og klageren har begæret opsættendevirkning.De danske regler om klagers opsættende virkning imødekommer i stort omfang kontroldirektiverneskrav, hvorfor der alene er behov for enkelte justeringer for, at reglerne lever op tilkontroldirektiverne.Med lovforslaget foreslås reglerne ændret således, at klageren ikke længere skal begære opsættendevirkning ved indgivelse af klage i standstill-perioden. Klagen har med andre ord automatiskopsættende virkning, når klagen indgives i standstill-perioden.Det foreslås samtidig, at Klagenævnet fra klagens indgivelse har 30 kalenderdage til at træffeafgørelse om, hvorvidt klagen skal tillægges yderligere opsættende virkning. Efter de gældenderegler har Klagenævnet 10 arbejdsdage til at træffe denne afgørelse. De 10 arbejdsdage løber fraKlagenævnets underretning til ordregiveren om, at der er indgivet klage med begæring omopsættende virkning.Ændringen medfører, at fristen ikke længere er afhængig af Klagenævnets underretning afordregiveren. Allerede når ordregiveren modtager skriftlig underretning fra klager om klagensindbringelse, vil ordregiveren fremover være klar over, inden for hvilken frist, Klagenævnet skaltræffe afgørelse om yderligere opsættende virkning. Med fristen på 30 kalenderdage skabes der enbalance mellem hensynet til, at Klagenævnet skal have den nødvendige tid til at vurdere klagen, oghensynet til, at udbudsprocessen ikke sættes i stå for længe.2.4. Klagenævnet for Udbud bliver obligatorisk 1. instans for visse klagerEfter gældende ret kan en klager vælge, om en klage skal indgives til Klagenævnet eller tildomstolene. Det foreslås at gøre Klagenævnet til obligatorisk 1. instans ved behandling af klagerover de fællesskabsretlige udbudsregler, når klagen er indgivet i standstill-perioden. Baggrunden forforslaget er, at det ikke er hensigtsmæssigt, at samtlige landets domstole skal kunne håndterekontroldirektivernes krav om, at den håndhævende instans inden for 30 kalenderdage skal tagestilling til, om en klage når den indbringes i standstill-perioden, fortsat skal have opsættendevirkning.Som undtagelse til bestemmelsen foreslås det, i overensstemmelse med gældende ret, at alle klagerover ordregivere på offshore-området skal indbringes for Sø- og Handelsretten.

2.5. Indførelse af klagefristerMed lovforslaget indføres der frister for, hvor længe det er muligt at klage over visse typer afbeslutninger, som ordregiveren har truffet i løbet af udbudsprocessen. Fristerne gælder alene udbudomfattet af udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet.Der har hidtil ikke været sådanne klagefrister. I lyset af, at der med lovforslaget indføresindgribende sanktioner som, at en kontrakt kan erklæres for uden virkning og en alternativ sanktion,er det hensigtsmæssigt at udnytte kontroldirektivernes mulighed for at indføre sådanne frister i vissesituationer.Indførelse af en klagefrist må ikke forhindre eller gøre det uforholdsmæssigt vanskeligt at klageover overtrædelser af udbudsreglerne. Omvendt kan det forhold, at der indgives klage længe efterkontraktindgåelse, medføre et betydeligt værdispild. Forslaget skaber en hensigtsmæssig balancemellem på den ene side hensynet til klagers effektive klageadgang og på den anden sideordregiverens mulighed for at tilrettelægge og fuldføre en hensigtsmæssig indkøbsproces.Der foreslås indført klagefrister i følgende situationer:For det første foreslås det, at en klage skal være Klagenævnet i hænde senest 6 måneder efter, atordregiveren har offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at ordregiveren har indgået enkontrakt. Klagefristen på 6 måneder giver en potentiel klager passende tid til at klage, ligesom detsikres, at klagen har aktuel betydning, således at der er større sandsynlighed for, at Klagenævnetkan udbedre de fejl, der måtte være begået.For det andet foreslås det, at en klage fra en virksomhed over ikke at være blevet prækvalificeret i etbegrænset udbud, skal være Klagenævnet i hænde senest 30 kalenderdage efter, at ordregiveren harunderrettet ansøgerne om, hvem der er, henholdsvis ikke er, blevet prækvalificeret.For det tredje foreslås der indført en frist for klage over indgåelse af en kontrakt baseret på enrammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem. En sådan klage skalvære Klagenævnet i hænde senest 30 kalenderdage efter, at ordregiveren har underrettettilbudsgiverne om kontraktindgåelsen. Da man fra dansk side vælger at undtage denne typekontrakter fra afholdelse af en obligatorisk standstill-periode, er Danmark ifølge kontroldirektiverneforpligtet til at fastsætte regler om, at sådanne kontrakter skal erklæres for uden virkning, hvis de erindgået i strid med de fællesskabsretlige udbudsregler og overstiger udbudsdirektivet ellerforsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier.Endelig foreslås der indført en frist på 30 kalenderdage for klage over en ordregiveres beslutningom, at ordregiveren har til hensigt at indgå kontrakt med en bestemt virksomhed. Klagefristenomhandler de tilfælde, hvor ordregiveren har vurderet, at denne lovligt kan tildele en kontrakt udenat afholde et udbud og derfor har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske UnionsTidende om hensigten om at indgå kontrakt, og ordregiveren herefter har ventet en periode på 10kalenderdage, inden kontrakten indgås. Klagefristen løber fra offentliggørelsen af bekendtgørelsen iDen Europæiske Unions Tidende.De nævnte klagefrister foreslås også at gælde, hvis der anlægges sag ved domstolene om, atudbudsreglerne er overtrådt, og sagsøgeren ikke forinden har indgivet klage til Klagenævnet.

Der indføres ikke klagefrister ved direkte ulovlig tildeling af kontrakter uden offentliggørelse.Endvidere foreslås det, at Konkurrencestyrelsen ikke er omfattet af de endelige klagefrister.Konkurrencestyrelsen indbringer typisk principielle spørgsmål eller grove overtrædelser forKlagenævnet. Ved at undtage Konkurrencestyrelsen for klagefristerne vil der stadig være mulighedfor, at principielle spørgsmål eller særligt grove overtrædelser kan håndhæves, selvomklagefristerne er udløbet.2.6. Ændring af formandskabet for Klagenævnet for Udbuds kompetenceArbejdsgruppen om effektiv håndhævelse af udbudsreglerne anbefalede i sin rapport fra juni 2007bl.a., at Klagenævnets formand tillægges kompetence til selvstændigt at træffe afgørelse i mindresager, hvor der er klar praksis, og hvor der ikke er behov for at føre vidner samt i sager omaktindsigt.På den baggrund indeholder lovforslaget regler om, at det eller de medlemmer, der deltager fraformandskabet i den enkelte sag, kan træffe afgørelser om processuelle spørgsmål samt i sager, derkan afgøres på skriftligt grundlag, og som ikke er af principiel karakter.2.7. Andre justeringerKonkurrencestyrelsens kompetence og tvangsbøderHidtil har Konkurrencestyrelsen haft kompetence til at indhente alle oplysninger, som skønnesnødvendige for en vurdering af, om udbudsreglerne er overtrådt. Den, der undlader at efterkommeet sådant krav om oplysninger, kan blive mødt med daglige eller ugentlige tvangsbøder fraKonkurrencestyrelsen.Som noget nyt foreslås det, at Konkurrencestyrelsen får kompetence til at indhente oplysninger tilvurderingen af, om et påbud udstedt af Klagenævnet er overholdt. Det foreslås tillige, atKonkurrencestyrelsen kan udstede daglige eller ugentlige tvangsbøder til den, der undlader atefterkomme et påbud fra Klagenævnet. Formålet er at styrke håndhævelsen af de påbud, derudstedes af Klagenævnet. Det er ikke tanken, at Konkurrencestyrelsen af egen drift skal føre tilsynmed, at udstedte påbud overholdes, men styrelsen kan agere, når den modtager henvendelser om, atudstedte påbud ikke overholdes.Endelig foreslås det, at Konkurrencestyrelsen kan pålægge tvangsbøder til den ordregiver, derundlader at fremsende en bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt til Den Europæiske UnionsTidende.Bestemmelsensikrer,atKonkurrencestyrelsenkanhåndhævedeindberetningsforpligtelser,somordregivereerpålagtiudbudsdirektivetogforsyningsvirksomhedsdirektivet.Lovens titelLov om Klagenævnet for Udbud indeholder hovedsageligt bestemmelser om Klagenævnets egenorganisation og beføjelser. Da forslaget indeholder en række forpligtelser over for ordregiveren iform af afholdelse af en standstill-periode, underretning af tilbudsgiverne m.v., foreslås lovens titelændret til ”lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.”PåbudDet foreslås, at Klagenævnet får hjemmel til og pligt til at udstede påbud i visse situationer. Etpåbud medfører, at ordregiveren har pligt til at handle i overensstemmelse med Klagenævnets

afgørelse. Ordregiveren kan fx have pligt til at bringe en indgået kontrakt til ophør som følge af, atdenne er erklæret for uden virkning.Da det er formålet med loven at gøre håndhævelsen af udbudsreglerne mere effektiv, forudsættesdet, at Klagenævnet så vidt muligt udsteder påbud, når der konstateres overtrædelser afudbudsreglerne.Offshore områdetAf hensyn til de særlige forhold, der gælder for ordregivere, der udnytter et geografisk område medhenblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, indeholderklagenævnsloven en bestemmelse, hvorefter bøde anvendes som den primære sanktion på detteområde. Denne mulighed er ifølge kontroldirektiverne kun muligt at indføre for så vidt angårforsyningsvirksomheder.I lyset af gældende ret foreslås det, at bøde fortsat kan anvendes som primær sanktion over forordregivere på offshore området. Efter påstand fra ordregiveren kan bøde anvendes i stedet forannullering af ulovlige beslutninger, afbrydelse af udbudsprocessen eller pålæg om lovliggørelse afudbuddet.Bestemmelsen skal ses i lyset af de specielle forhold, der gør sig gældende på især offshoreområdet, fx den særlige afhængighed af vejrlig. Da en forsinkelse i et projekt ofte medfører risikofor, at hele projektet forsinkes væsentligt eller eventuelt helt må opgives, er det hensigtsmæssigt atanvende alternative reaktionsmuligheder i forhold til ordregivere, der udnytter et geografisk områdemed henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel.Ordregivere på offshore området kan ikke nedlægge påstand om, at bøde skal anvendes som denprimære sanktion, når der er tale om de overtrædelser, hvor lovforslaget foreskriver, at Sø- ogHandelsretten som udgangspunkt skal erklære en kontrakt for uden virkning, eller når der er tale omde overtrædelser, hvor Sø- og Handelsretten kan erklære en kontrakt for uden virkning. Ved dissetyper af overtrædelser er ordregiverne på offshore området omfattet af samme sanktioner som andreordregivere. Dette er en direkte følge af kontroldirektiverne.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeMed lovforslaget forventes antallet af klager til Klagenævnet at stige med 10 pct. Dertil kommer, atKlagenævnet fremover vil skulle tage stilling til opsættende virkning inden for en kort tidsfrist i allesager, hvor der indgives klage i standstill-perioden. I dag tages der stilling til opsættende virkning i67 pct. af sagerne. Udgifterne til honorarer til formandskabet og medlemmer af Klagenævnetforventes på den baggrund at stige med 0,3 mio. kr. årligt og afholdes inden for Økonomi- ogErhvervsministeriets ramme.Forslaget vil også have mindre administrative konsekvenser for offentlige ordregivere. Eftergældende ret skal ordregiveren alene give en summarisk begrundelse for bl.a. valg af tilbudsgiver,mens forslaget foreskriver, at der fremover skal angives de relevante grunde for beslutningen. Derer altså tale om en lidt mere udførlig begrundelse.Der foreslås indført regler om, at ordregiveren, hvor denne finder, at en opgave ikke skal i udbud,kan sikre sig mod at få kontrakten erklæret for uden virkning. Dette kan ske ved, at ordregiverenforud for kontrakttildelingen offentliggør en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende og

afventer en periode på 10 kalenderdage, inden kontrakten underskrives. Endelig fårKonkurrencestyrelsen med forslaget kompetence til at indhente oplysninger hos ordregiveren tilvurdering af, om et påbud udstedt af Klagenævnet er overholdt. Begge dele medfører mereadministration i begrænset omfang.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vil have mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet.Klager er i dag forpligtet til, senest samtidig med indgivelse af klage til Klagenævnet, skriftligt atunderrette ordregiveren om den påståede overtrædelse. Som noget nyt skal underretningenindeholde oplysning om, hvorvidt klagen har automatisk opsættende virkning, eller om derbegæres opsættende virkning ved indgivelsen af klagen. Den foreslåede bestemmelse skal ses ilyset af det relativt begrænsede antal klager, der indgives for Klagenævnet. I 2008 blev dersåledes indbragt 84 klager for Klagenævnet. Selvom antallet af sager for Klagenævnet forventesat stige 10 pct. som følge af implementeringen af kontroldirektiverne, er det fortsat meget fåvirksomheder, der berøres af bestemmelsen.Ordregiveren vil ofte være en offentlig virksomhed, men særligt forsyningsvirksomheder kanogså være private virksomheder. For de relativt få private ordregivere får forslaget tilsvarendekonsekvenser som de ovenfor beskrevne konsekvenser for offentlige ordregivere.De økonomiske og administrative byrderForslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet iErhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelæggesØkonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget ikke indeholderadministrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagtvirksomhedspanelet. Forslaget har derfor ikke været forelagt virksomhedspanelet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget er i overvejende grad en implementering af ”Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for såvidt angår forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse afoffentlige kontrakter”, offentliggjort i EU-Tidende 2007, nr. L 335, s. 31. Fristen for Danmarksimplementering af direktivet er den 20. december 2009.Følgende bestemmelser udspringer ikke eller kun delvist af direktivet:De foreslåede klagefrister følger ikke af direktivet, som lader det være op til medlemsstaterne, omde vil indføre frister. Vælger en medlemsstat at indføre klagefrister, stiller direktivet dog visseminimumsbetingelser til fristerne. Betingelserne er afspejlet i forslaget.

Forslaget indeholder bestemmelser, der udvider Klagenævnets formandskabs kompetence således,at det eller de medlemmer, der deltager fra formandskabet, kan træffe afgørelser om processuellespørgsmål uden medvirken fra sagkyndige medlemmer. Sager, der kan afgøres på skriftligtgrundlag, og som ikke er af principiel karakter, kan tillige træffes uden medvirken af sagkyndigemedlemmer. Forslaget er af ren national karakter.Det foreslås at tillægge Konkurrencestyrelsen kompetence til at indhente oplysninger til styrelsensvurdering af, om et af Klagenævnet udstedt påbud er overholdt. Den, der undlader at efterkomme etkrav om oplysninger, kan blive mødt med tvangsbøder fra Konkurrencestyrelsen. Det foreslåstillige, at den, der undlader at efterkomme et påbud fra Klagenævnet, kan blive mødt medtvangsbøder. Bestemmelserne er ikke et krav som følge af kontroldirektiverne, men det er ennaturlig følge af ønsket om at forbedre håndhævelsen af udbudsreglerne.Med de foreslåede bestemmelser kan Konkurrencestyrelsen som noget nyt pålægge ordregiveretvangsbøder for at undlade at fremsende en bekendtgørelse om indgåelse af kontrakter til denEuropæiske Unions Tidende. Bestemmelsen er national.8. HøringLovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hosAdvokatsamfundet, AffaldDanmark, Akademikernes Centralorganisation, Amagerforbrænding I/S, ArbejderbevægelsensErhvervsråd, Asfaltindustrien, Banedanmark, Beskæftigelsesministeriet, BoligselskabernesLandsforening, Bryggeriforeningen, Bygge-Anlægs- og Trækartellet, Bygherreforeningen,Børsmæglerforeningen, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CO-Industri, COOPDanmark, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fiskeriforening,Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Annoncørforening, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk IT,Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Mode og Textil, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, DanskTransport og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvognmænd,Danske Dagblades Forening, Danske Malermestre, Danske Regioner, De Samvirkende Købmænd,Den Danske Forlæggerforening, Den Danske Dommerforening, DI, DI Handel, DONG NaturgasA/S, Energi- og Olieforum, Finansministeriet, Finans & Leasing, Finansrådet, Forbrugerrådet,Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Forsikring &Pension, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og TjenestemændenesFællesråd FTF, Grafisk Industri og Medie Kartel, Hovedstadsregionernes Naturgasselskab I/S(HNG), Håndværksrådet, IDA, Indenrigs- og Socialministeriet, Indvandrere og Integration,Ingeniørforeningen, International Transport Danmark, Justitsministeriet, Kirkeministeriet,Klagenævnet for Udbud, Klima- og Energiministeriet, KL, KMD, Kooperationen, Kulturministeriet,Københavns Kommune, Københavns Lufthavne A/S, Landbrug & Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, LokalePengeinstitutter, Medicoindustrien, Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Ministeriet forFødevarer, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Naturgas Fyn I/S,Naturgas Midt/Nord I/S, Offentligt ansattes organisationer, Post Danmark, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Renosam, Rigsrevisionen, Sikkerhedsstyrelsen, SKAT, Skatteministeriet, Statens ogKommunernes Indkøbs Service A/S (SKI), Statsforvaltningen Hovedstaden, StatsforvaltningenMidtjylland, Statsforvaltning Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, StatsforvaltningenSyddanmark, Statsministeriet, Teknologi og Udvikling, Tekniq, Transportministeriet,Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet.

Klagenævnet forventes med forslaget at modtage 10 pct.flere klagesager, end de gør i dag. I 2008 blev derindbragt 84 sager. Samtidig skal Klagenævnet tagestilling til opsættende virkning i ca. 33 pct. flere sagerend i dag.Ordregiveren er i dag pålagt at give tilbudsgiverne enskriftlig summarisk begrundelse for bl.a. valg aftilbudsgiver. Forslaget skærper dette oplysningskrav.Fremover skal ordregiveren give en redegørelse for derelevante grunde for beslutningen.Forslaget pålægger en ordregiver, efter forlangende fraKonkurrencestyrelsen, at give oplysninger til belysningaf, om et af Klagenævnet udstedt påbud er overholdt.Er ordregiveren i god tro om, at en opgave ikke skal iudbud, kan ordregiveren vælge for alle tilfældes skyld atsikre sig mod uden virkning ved bl.a. at offentliggøre, atdenne agter at indgå kontrakt. Bekendtgørelsen skalindeholde en række oplysninger. Der er tale om enfrivillig bekendtgørelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil kapitel 1Lovens anvendelsesområdeDen foreslåede lov finder anvendelse ved håndhævelse af udbudsreglerne m.v. og erstatter lov omKlagenævnet for Udbud (klagenævnsloven). Lovforslaget sikrer, at klagere har en let og effektivadgang til at indgive klager over overtrædelser af udbudsreglerne, samt at klageinstanserne har defornødne beføjelser til at sætte ind overfor sådanne overtrædelser.Når der i dette lovforslag anvendes betegnelsen udbudsreglerne, menes der såvel defællesskabsretlige udbudsregler som nationale udbudsregler, dvs. samtlige regler i lovforslagets § 1,stk. 1. Samtidig finder loven anvendelse på andre områder, hvor der er fastsat bestemmelser omklageadgang til Klagenævnet for Udbud (Klagenævnet).Til § 1Den foreslåede bestemmelse om lovforslagets anvendelsesområde er i sit indhold en videreførelseaf klagenævnsloven § 1, stk. 1-2. Der ændres således ikke på det regelsæt, Klagenævnet kan træffeafgørelse efter.Stk. 1, nr. 1Med bestemmelsen præciseres det, at Klagenævnet kan træffe afgørelse efter fællesskabsrettenvedrørende indgåelse af offentlige kontrakter og kontrakter inden for området forforsyningsvirksomhed (de fællesskabsretlige udbudsregler). Hermed forstås først og fremmestudbudsdirektivet, forsyningsvirksomhedsdirektivet, EF-traktaten og de heraf afledte principper. Vedudbudsdirektivet forstås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbs kontrakter, offentligetjenesteydelseskontrakterogoffentligebygge-oganlægskontrakter.Vedforsyningsvirksomhedsdirektivet forstås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31.marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- ogenergiforsyning, transport samt posttjenester. EF-traktatens principper kan fx være principperne omligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Klagenævnet kan således alene behandleklager, som vedrører de aspekter af fællesskabsretten, som omhandler indgåelse af offentligekontrakter og kontrakter indenfor forsyningsvirksomhedsområdet.Loven finder derimod ikke anvendelse, når der klages over det kontraktretlige forhold mellem enordregiver og den vindende tilbudsgiver. Dette kunne fx være sager, der omhandler, hvilken bod entilbudsgiver skal betale ved forsinket levering. En sådan sag vedrører kontraktforholdet mellemparterne og skal derfor anlægges ved domstolene. Har Klagenævnet efter den foreslåede § 13, stk.2, nr. 4, udstedt påbud om, at en kontrakt helt eller delvist skal bringes til ophør, vil det eventuelle

erstatningsretlige forhold mellem ordregiveren og den tilbudsgiver, der er part i kontrakten,ligeledes skulle afgøres af domstolene. Er der derimod tale om, at ordregiveren og den tilbudsgiver,der er part i kontrakten, aftaler nye kontraktvilkår, som fører til, at kontakten ændres væsentligt, kanen klageberettiget tredjemand indbringe en sådan klage for Klagenævnet. Dette skyldes, at såfremtder sker væsentlige ændringer i retsforholdet mellem parterne, må aftalen udbudsretligt betragtessom en ny aftale, der ikke er omfattet af det oprindelige udbud. Klagenævnet kan derfor behandleen sådan klage, der i givet fald vil omhandle spørgsmålet om manglende overholdelse afudbudsreglerne og ikke det indbyrdes kontraktforhold.Stk. 1, nr. 2Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af klagenævnsloven § 1, stk. 1, nr. 2, og indebærer,at Klagenævnet kan træffe afgørelser efter lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelseaf bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. eller regler udstedt i medfør af denne lov.Hermed menes lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992, som ændret ved lov nr. 415 af 31. maj2000. Regler, der er udstedt i medfør af denne lov, er bl.a. bekendtgørelse nr. 937 af 16. september2004 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentligetjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, som er den bekendtgørelse, derimplementerer udbudsdirektivet i dansk ret, samt bekendtgørelse nr. 936 af 16. september 2004 omfremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samtposttjenester, som er den bekendtgørelse, der implementerer forsyningsvirksomhedsdirektivet.Stk. 1, nr. 3Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af klagenævnsloven § 1, stk. 1, nr. 3, og indebærer,at Klagenævnet kan træffe afgørelse efter lov om indhentning af tilbud på visse offentlige ogoffentligt støttede kontrakter, lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 (tilbudsloven).Tilbudsloven vedrører indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver undertærskelværdierne fastsat i udbudsdirektivet samt tjenesteydelser, der er listet i bilag II B tiludbudsdirektivet.Stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af klagenævnslovens § 1, stk. 1, nr. 4, ogindebærer, at Klagenævnet også kan træffe afgørelser efter andre regler end udbudsreglerne, hvisder er fastlagt bestemmelser om klageadgang til Klagenævnet.På nuværende tidspunkt er Klagenævnet tillagt kompetence i medfør af lov om færgefart (lov nr.398 af 12. juni 1999, som ændret ved lov nr. 1075 af 17. december 2002), lov om støttede privateungdomsboliger (lov nr. 1089 af 17. december 2002), lov om erhvervsfremme (lov nr. 602 af 24.juni 2005) samt bekendtgørelse om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud(bekendtgørelse nr. 607 af 24. juni 2008).Til Kapitel 2Underretning og standstill-periode m.v.I dette kapitel foreslås bestemmelser, der pålægger ordregiveren en række forpligtelser vedafholdelse af en udbudsforretning. Bestemmelserne er en følge af kontroldirektiverne og indebærer,at ordregiveren skal underrette deltagerne i et udbud om en række beslutninger. Samtidig skal

ordregiveren afholde en såkaldt standstill-periode efter, at ordregiveren har underrettettilbudsgiverne om, hvem der har vundet udbuddet. Kapitlet indeholder derudover bestemmelser, dergiver en ordregiver mulighed for at sikre sig mod, at en indgået kontrakt senere kan erklæres foruden virkning.En standstill-periode er en obligatorisk pause i udbudsprocessen, som indskydes mellemordregiverens beslutning om at tildele en kontrakt og ordregiverens underskrivelse af kontrakten.Formålet med denne pause er at give forbigåede tilbudsgivere mulighed for at klage over indgåelsenaf en rammeaftale, eller ordregiverens tildelingsbeslutning på et tidspunkt, hvor ordregiveren og denvindende tilbudsgiver endnu ikke har underskrevet kontrakten, og hvor en eventuel overtrædelse afudbudsreglerne stadig kan afhjælpes.Begrebet ordregivere skal forstås i overensstemmelse med ordregivende myndigheder, jf.udbudsdirektivets artikel 1, stk. 9, samt ordregivere, jf. forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 2.Som ordregivende myndigheder betragtes bl.a. staten, regionerne, kommunerne og offentligretligeorganer. Ved et offentligretligt organ forstås, jf. udbudsdirektivets artikel 1, stk. 9, ethvert organ:”a) der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov afindustriel eller kommerciel karakter, b) som er en juridisk person og c) hvis drift enten forstørstedelens vedkommende finansieres af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andreoffentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt disses kontrol, eller hvortil staten, regionaleeller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen afmedlemmerne i administrations, ledelses- eller tilsynsorganet.” Almene boligorganisationer, DR ogSKI er eksempler på offentligretlige organer.Ved ordregivere forstås endvidere udbydere efter tilbudslovens § 1, stk. 2 og stk. 4. Dette medfører,at også private udbydere er omfattet af dette lovforslag, når de modtager offentlig støtte til detkonkrete byggeri, jf. tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2, og når en entreprenør udbyder visseunderentrepriser, jf. tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 3.Kapitlet foreslår endvidere bestemmelser, der indebærer, at en kontrakt ikke kan erklæres for udenvirkning, hvis ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidendeforud for kontraktindgåelsen. Af bekendtgørelsen skal det fremgå, at ordregiveren agter at indgå enkontrakt, og at ordregiveren har ventet en periode på 10 kalenderdage, inden kontrakten indgås. Deter endvidere en betingelse for, at ordregiveren kan sikre sig mod, at en kontrakt erklæres for udenvirkning, at ordregiveren finder, at indgåelse af kontrakten uden forudgående offentliggørelse af enudbudsbekendtgørelse er tilladt i overensstemmelse med de fællesskabsretlige udbudsregler.Til § 2Stk. 1Det foreslås, at en ordregiver skal underrette samtlige berørte ansøgere og tilbudsgivere om, hvilkebeslutninger ordregiveren træffer som led i en udbudsforretning omfattet af udbudsdirektivet ellerforsyningsvirksomhedsdirektivet. Det kan fx være beslutninger om, hvilke virksomheder der erblevet prækvalificeret, indgåelse af en rammeaftale, tildeling af en kontrakt eller optagelse i etdynamisk indkøbssystem samt annullation af en udbudsforretning.

Den foreslåede bestemmelse svarer i det store hele til § 6 a i bekendtgørelse nr. 937 af 16.september 2004, som ændret ved bekendtgørelse nr. 588 af 12. juni 2006.Det følger af ligebehandlingsprincippet, at underretningen af de berørte ansøgere og tilbudsgivereskal ske samtidigt.Ifølge kontroldirektiverne anses en ansøger for berørt, når: ”… den ordregivende myndighed ikkehar stillet oplysninger til rådighed om, at deres ansøgning er afvist inden meddelelsen omtildelingsbeslutningen til de berørte tilbudsgivere.” Dette betyder, at samtlige virksomheder, deransøger om at blive prækvalificeret i et begrænset udbud vil være berørte ansøgere indtil dettidspunkt, hvor ordregiveren oplyser virksomheden om, hvorvidt denne er blevet prækvalificeret.Afgiver en prækvalificeret virksomhed efterfølgende et tilbud, vil denne herefter være at betragtesom en berørt tilbudsgiver.Ifølge kontroldirektiverne anses tilbudsgiverne for at være berørt: ”…hvis de endnu ikke er endeligtudelukket. En udelukkelse er endelig, hvis den er meddelt de berørte tilbudsgivere, og enten erfundet lovlig af en uafhængig klageinstans eller ikke længere kan blive genstand forklageprocedurer.”Ordregiver kan i henhold til udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet fx udelukke envirksomhed, hvis virksomheden ikke lever op til minimumskriterierne for egnethed, eller hvisvirksomheden har afgivet et ukonditionsmæssigt tilbud. I lyset af kontroldirektiverne erordregiverens udelukkelse dog ikke endelig, før Klagenævnet har taget stilling til, om udelukkelsenvar berettiget, eller en af klagefristerne i forslagets § 7 er overskredet.I praksis betyder den foreslåede bestemmelse, at ordregiveren som udgangspunkt skal underrettesamtlige virksomheder, der har været involveret i udbudsforretningen. De virksomheder, der ikkeblev prækvalificeret, men som havde ansøgt herom, skal også underrettes, medmindre klagefristen i§ 7, stk. 1, er overskredet, og der ikke er indgivet klage. Ligeledes har ordregiveren ikke pligt til atunderrette en ansøger, som havde ansøgt om at blive prækvalificeret, men ikke blev det, såfremtKlagenævnet har truffet afgørelse om, at ordregiveren har handlet i overensstemmelse medudbudsreglerne.Om en virksomhed karakteriseres som berørt ansøger eller som berørt tilbudsgiver har betydningfor, hvilke oplysninger ordregiveren skal angive i sin begrundelse til virksomheden i henhold til stk.2.Stk. 2Den foreslåede bestemmelse, der følger af kontroldirektiverne, indebærer, at når ordregiverenunderretter de berørte ansøgere og berørte tilbudsgivere om, hvilke beslutninger der er truffet medhensyn til indgåelse af en rammeaftale eller tildeling af en kontrakt, skal ordregiveren angive enredegørelse for de relevante grunde for beslutningen.Ifølge kontroldirektiverne findes de relevante grunde, som ordregiveren som minimum skal angiveved underretningen, i udbudsdirektivets artikel 41, stk. 2, og forsyningsvirksomhedsdirektivetsartikel 49, stk. 2.

Det fremgår af udbudsdirektivets artikel 41, stk. 2, og forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 49,stk. 2, at ordregiveren meddeler ”alle forbigåede ansøgere, hvorfor deres ansøgning er forkastet”.Ligeledes fremgår det af bestemmelserne, at ordregiveren meddeler ”… alle forbigåedetilbudsgivere, hvorfor deres tilbud er forkastet,…, hvorfor den har besluttet, at kravene ikke ansesfor opfyldt på tilsvarende måde, eller hvorfor den har besluttet, at bygge- og anlægs- samt indkøbs-og tjenesteydelseskontrakter ikke opfylder kravene til ydelse eller funktion.”Endelig fremgår det, at den ordregivende myndighed meddeler ”… alle tilbudsgivere, der harafgivet et antageligt tilbud, om det antagne tilbuds karakteristika og relative fordele, og meddelerdem navnet på den tilbudsgiver, hvis bud er antaget, eller parterne i rammeaftalen.”Der er tale om en udvidelse af gældende ret, der alene angiver, at begrundelsen skal væresummarisk og har til formål at give berørte ansøgere og berørte tilbudsgivere en bedre indsigt iordregiverens beslutninger om prækvalifikation af virksomheder, tildeling af kontrakt, indgåelse afen rammeaftale og annullation af en udbudsforretning. Dermed får de involverede virksomhederbedre mulighed for at vurdere, om der er grundlag for at klage over de trufne beslutninger.Til § 3Stk. 1Det foreslås, at ordregiven skal afholde en obligatorisk pause (standstill-periode) på enten 10 eller15 kalenderdage efter, at ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere og de berørteansøgere om kontrakttildelingen, jf. forslaget § 2, stk. 1, nr. 2-3. Standstill-periodens længde vilafhænge af, om ordregiveren anvender brev eller elektronisk kommunikationsmiddel. Der er taleom en tilpasning af de gældende regler om standstill, således at reglerne opfylderkontroldirektivernes krav.De nuværende regler om standstill gælder alene ved indgåelse af offentlige kontrakter efterudbudsdirektivet. Den foreslåede bestemmelse udvider anvendelsesområdet til også at gælde, nårkontrakter indgås efter forsyningsvirksomhedsdirektivet.Når ordregiveren indgår kontrakter, der er undtaget udbudsdirektivet, jf. artikel 11-18, ellerforsyningsvirksomhedsdirektivet, jf. artikel 18-26, er ordregiveren ikke forpligtet til at afholde enstandstill-periode. Det gælder fx, når ordregiveren indgår en kontrakt om en tjenesteydelse, der eromfattet af bilag II B i udbudsdirektivet. Det samme gælder, når kontraktværdien er undertærskelværdierne i udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet.Kontroldirektiverne angiver, at standstill-perioden skal være på minimum 15 kalenderdage, hvis deranvendes brev, og at der indføres en kortere periode på minimum 10 kalenderdage, hvis deranvendes hurtigere kommunikationsmidler. Det foreslås med bestemmelsen, at ordregiveren fårdenne valgmulighed.De 10 eller 15 kalenderdage skal regnes fra den dag, hvor underretningen er afsendt efter forslagets§ 2, stk. 1, nr. 2-3, til de berørte tilbudsgivere og ansøgere. Det betyder, at når underretningen erafsendt med brev, må kontrakten først underskrives på den 16. dag. Afsender ordregiverenunderretningen på e-mail, må kontrakten først underskrives på den 11. dag. Såfremt en klage

automatisk skal have opsættende virkning, jf. § 12, stk. 2, skal en klage således indgives tilKlagenævnet senest på den 15. dag, henholdsvis på den 10. dag.Ved ordregiverens underretning, jf. § 2, skal ordregiveren angive, hvornår en standstill-periodeudløber.Når en ordregiver indgår en rammeaftale, der er omfattet af udbudsdirektivet ellerforsyningsvirksomhedsdirektivet, skal ordregiveren ligeledes afholde en standstill-periode.Stk. 2Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ordregiveren kan undlade at afholde en standstill-periodei visse situationer. Det gælder for det første, hvor udbudsdirektivet ellerforsyningsvirksomhedsdirektivetikkekræverforudgåendeoffentliggørelseafenudbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Dette vil fx være tilfældet, når kontraktentildeles ved udbud efter forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse, jf. udbudsdirektivetsartikel 31 og forsyningsvirksomhedsdirektivet artikel 40, stk. 3.For det andet er ordregiveren ikke forpligtet til at afholde en standstill-periode, når ordregiverenindgår en kontrakt i henhold til en rammeaftale med eller uden genåbning af konkurrencen, jf.udbudsdirektivets artikel 32, stk. 3 og stk. 4.For det tredje kan ordregiveren undlade at afholde en standstill-periode, når kontrakten tildeles tilen leverandør indenfor et etableret dynamisk indkøbssystem, jf. udbudsdirektivets artikel 33, stk. 5og 6, og forsyningsvirksomhedsdirektivet artikel 15.Endelig er ordregiveren ikke forpligtet til at afholde en standstill-periode, når kontrakten tildeles tilden eneste berørte tilbudsgiver, og der ikke er nogen berørte ansøgere. I dette tilfælde er der ikkeandre tilbageværende deltagere i udbudsprocessen, som kan drage fordel af en standstill-periode.Medlemsstaterne har ifølge kontroldirektiverne mulighed for at indføre ovenstående undtagelser tilreglerne om standstill. De gældende danske regler om standstill indeholder lignende muligheder for,at en ordregiver kan undlade at afholde en standstill-periode. Det foreslås, at disse undtagelseropretholdes, så ordregiveren forsat har mulighed for at undlade at afholde en standstill-periode.Som følge af kontroldirektiverne er der tale om en indskrænkning af undtagelserne i forhold til degældende danske regler, hvor det også er muligt at undlade at afholde en standstill-periode i detilfælde, hvor kontrakten tildeles ved anvendelse af en elektronisk auktion, jf. udbudsdirektivetsartikel 54.En ordregiver kan altid vælge at afholde en frivillig standstill-periode. Vælger ordregiveren atafholde en frivillig standstill-periode ved indgåelse af en kontrakt, der baserer sig på enrammeaftale med genåbning af konkurrencen, jf. udbudsdirektivets artikel 32 stk. 4, eller påbaggrund af et dynamisk indkøbssystem, jf. udbudsdirektivets artikel 33, stk. 5 og 6, ellerforsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 15, vil ordregiveren ikke efterfølgende kunne blive mødtmed et krav om, at kontrakten skal erklæres for uden virkning, jf. forslagets § 17, stk. 3.Afholdelsen af en frivillig standstill-periode påvirker således de sanktioner, der kan komme ianvendelse, såfremt kontrakten viser sig at være indgået i strid med udbudsreglerne.

Til § 4Stk. 1Det foreslås, at en ordregiver i visse situationer kan sikre sig mod, at en kontrakt erklæres for udenvirkning ved direkte tildelte kontrakter, jf. forslagets § 17, stk. 1, nr. 1.Da der for visse offentlige kontrakter kan være tvivl om, hvorvidt udbudsdirektivet ogforsyningsvirksomhedsdirektivet finder anvendelse, fastlægger kontroldirektiverne, atmedlemsstaterne skal indføre en sådan bestemmelse.Hvis en ordregiver således befinder sig i en gråzone og ønsker at sikre sig mod, at en kontraktsenere erklæres for uden virkning, skal dette ske ved, at ordregiveren forud for kontraktindgåelsenoffentliggør en såkaldt ”bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed” iDen Europæiske Unions Tidende, hvoraf det fremgår, at ordregiveren agter at indgå kontrakt.Derudover skal ordregiveren afvente en periode på 10 kalenderdage, inden kontrakten indgås,regnet fra dagen efter offentliggørelsen af bekendtgørelsen. Perioden giver mulighed for, at der kanindgives en klage til Klagenævnet inden, at kontrakten underskrives. Endelig er det en betingelsefor at kunne sikre sig mod, at en kontrakt senere erklæres for uden virkning, at ordregiveren finder,at indgåelse af kontrakten uden forudgående offentliggørelse er tilladt i overensstemmelse med defællesskabsretlige udbudsregler.Opfylder ordregiveren de tre betingelser, har ordregiveren sikret sig mod, at kontrakten kanerklæres for uden virkning.Ordregiveren kan fx anvende bestemmelsen, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt kontrakten kankategoriseres som in-house, og som følge heraf er undtaget fra udbudsreglerne. En anden gråzonekan være de tilfælde, hvor ordregiveren er i tvivl om, hvorvidt kontrakten er af en sådan karakter, atudbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet ikke finder anvendelse i sin helhed, fx vedindgåelse af kontrakter om tjenesteydelser listet i bilag II B i udbudsdirektivet.Stk. 2Den foreslåede bestemmelse udspringer af kontroldirektiverne og fastlægger minimumskravene tilindholdet af den bekendtgørelse, som ordregiveren skal anvende for at opnå fritagelse for, at enkontrakt senere erklæres for uden virkning efter forslagets § 17, stk. 1, nr. 1. Derudover kanordregiveren i bekendtgørelsen angive andre oplysninger, som ordregiveren måtte finde nyttige.Dette kunne fx være oplysninger om den indgåede kontrakts tidsmæssige længde. Ordregiveren skalanvende den standardformular, som er udarbejdet til formålet (bekendtgørelse med henblik påfrivillig forudgående gennemsigtighed).Til kapitel 3Klageberettigede og indbringelse for domstolene

For at sikre at klagere har en let og effektiv adgang til at indgive klager over overtrædelser afudbudsreglerne, foreslås det som noget nyt, at Klagenævnet skal være obligatorisk 1. instans til attræffe afgørelser i klager over de fællesskabsretlige udbudsregler, når klage indgives i standstill-perioden. Klagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, men kanindbringes for domstolene.Samtidig fastlægges det, hvem der er klageberettiget til Klagenævnet. Efter kontroldirektiverne skalmedlemsstaterne sikre, at i det mindste personer, der har eller har haft interesse i at opnå en bestemtkontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse, skal haveklageadgang.Som noget nyt indføres der frister for, hvor længe det er muligt at klage over visse typer afbeslutninger, som ordregiveren har truffet i løbet af udbudsprocessen. Bestemmelserne retter sigkun mod udbud omfattet af udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet. Der har hidtilikke været fastsat sådanne klagefrister i klagenævnsloven. I lyset af at der med lovforslaget indføresindgribende sanktioner som den omstændighed, at en kontrakt kan erklæres for uden virkning, ogder kan pålægges en alternativ sanktion i form af en bøde eller en økonomisk sanktion, er dethensigtsmæssigt, at indføre sådanne frister i visse situationer.Muligheden for at indbringe Klagenævnets afgørelser for domstolen følger endvidere af dettekapitel.Til § 5Stk. 1Det foreslås, at Klagenævnet skal være obligatorisk 1. instans ved behandling af klager over defællesskabsretlige udbudsregler, når klagen indgives i standstill-perioden.Efter gældende ret kan en klager vælge, om en klage skal indgives til Klagenævnet eller tildomstolene. I praksis indgives der alene klager til Klagenævnet, der således fungerer som de facto1. instans ved klager over ordregiverens beslutninger i forbindelse med et udbud.Baggrunden for at gøre Klagenævnet til obligatorisk 1. instans ved klager indgivet i standstill-perioden skyldes, at det ikke er hensigtsmæssigt, at samtlige landets domstole skal kunne håndterekontroldirektivernes krav om, at klager, der indgives i standstill-perioden, har automatiskopsættende virkning samt lovforslagets krav om, at der inden for 30 kalenderdage, skal træffesafgørelse om, hvorvidt en klage skal tillægges yderligere opsættende virkning efter den automatiskeopsættende virkning er udløbet. Fristen på 30 kalenderdage er nødvendig for at sikre, atklageprocessen bliver så hurtig og effektiv som mulig.Klagenævnet vil ikke være obligatorisk 1. instans, når klager over de fællesskabsretligeudbudsregler ikke indgives i standstill-perioden.Stk. 2Det foreslås, at hvor Klagenævnet har udskilt en del af en klage og truffet afgørelse om, hvorvidtder for denne del er sket en overtrædelse af regler i § 1, stk. 1, kan sagen i sin helhed indbringes fordomstolene. Klageren eller den indklagede ordregiver kan dog også vælge at afvente Klagenævnets

afgørelser om de udsatte klagepunkter - fx spørgsmålet om erstatning - og herefter indbringe sagen isin helhed for domstolene.Bestemmelsen skal ses i lyset af Klagenævnets praksis. Det er normal procedure i Klagenævnet atopdele behandlingen af klager, hvor der er nedlagt påstand om erstatning i to dele, således at derunder første del alene tages stilling til, om der er sket overtrædelse af udbudsreglerne. Når der vedførste kendelse er konstateret overtrædelse af de pågældende regler, tages der under behandlingen afanden del stilling til erstatningsspørgsmålet. På den baggrund præciserer bestemmelsen, at sagen isådanne tilfælde kan indbringes for domstolene i sin helhed, selvom Klagenævnet kun har afsagtkendelse i dele af klagen.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 8, stk. 2, der angiver, at fristen forindbringelse af Klagenævnets kendelse for domstolene først løber fra Klagenævnets afgørelse aferstatningsspørgsmålet eller øvrige eventuelle udsatte klagepunkter.Stk. 3Det foreslås med bestemmelsen, at klager over, at ordregiver, der udnytter et geografisk områdemed henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, harovertrådt regler i forslagets § 1, stk. 1, skal indbringes for Sø- og Handelsretten. Klagenævnet kansåledes ikke behandle sådanne klager.Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler, hvorefter klager over ordregivere på offshoreområdet altid skal anlægges ved Sø- og Handelsretten.Det foreslås, at klagefristerne i forslagets § 7 finder tilsvarende anvendelse på de sager, der skalindbringes for Sø- og Handelsretten. Dermed sidestilles aktørerne på offshore området med deøvrige aktører.Til § 6Stk. 1Den foreslåede bestemmelse er i sit indhold en videreførelse af klagenævnslovens § 4, stk. 1, ogomhandler, hvem der er berettiget til at indgive klage til Klagenævnet. Som noget nyt foreslås det,at organisationer i andre medlemsstater i Den Europæiske Union, som svarer til de danskeorganisationer, som økonomi- og erhvervsministeren har tillagt klageadgang, får mulighed for atindgive klage til Klagenævnet. Formålet er at sikre, at danske og udenlandske klagere er ligestillet iklageadgangen. Dette gælder også, når det drejer sig om muligheden for at forblive anonyme ved atlade virksomhedens brancheorganisation indgive klage på vegne af virksomheden.Stk. 2Den foreslåede bestemmelse giver som hidtil mulighed for, at Klagenævnet kan tillade entredjemand at indtræde (biintervention) i en sag for Klagenævnet til støtte for enten klageren ellerordregiveren.Stk. 3Det foreslås, at klageren skal underrette ordregiveren skriftligt om den påståede overtrædelse senestsamtidig med, at klagen indbringes for Klagenævnet. Klagerens underretning skal indeholdeoplysninger om den påståede overtrædelse, at klagen indbringes for Klagenævnet samt oplysning

om, hvorvidt klagen er indgivet i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1. I de tilfælde, hvor klagen ikke erindgivet i standstill-perioden, skal klageren oplyse ordregiveren om, hvorvidt der er begæretopsættende virkning. Ofte vil disse oplysninger fremgå af det påstandsdokument, som klager harsendt til Klagenævnet. Påstandsdokumentet kan derfor med fordel fremsendes til ordregiverensamtidigt med fremsendelsen til Klagenævnet.Der er tale om en udvidet forpligtelse for klageren i forhold til de gældende regler. Den nyeunderretningsforpligtigelse har til formål at sikre, at ordregiveren er orienteret om klagenseventuelle opsættende virkning. Herved gøres ordregiveren også bekendt med, at der ikke måindgås en kontrakt, før Klagenævnet har truffet afgørelse om opsættende virkning.Til § 7Med bestemmelsen indføres der frister for, hvor længe det er muligt at klage over visse typer afbeslutninger, som ordregiveren har truffet i løbet af udbudsprocessen (såkaldte præklusive frister).Bestemmelserne retter sig kun mod udbud omfattet af udbudsdirektivet ellerforsyningsvirksomhedsdirektivet.Der har i de gældende regler ikke været fastsat sådanne præklusive frister. I lyset af, at der medlovforslaget indføres indgribende sanktioner som, at en kontrakt kan erklæres for uden virkning, ogat der kan pålægges en alternativ sanktion i form af bøde eller en økonomisk sanktion, er dethensigtsmæssigt at indføre klagefrister i visse situationer. Det vil således være urimeligt, såfremtordregiveren i alle tilfælde og på ubestemt tid kan blive mødt med, at en kontrakt erklæres for udenvirkning.Kontroldirektiverne giver mulighed for, at der kan indføres præklusive frister, men stiller ikke kravom det. Direktiverne anfører en række minimumsfrister og betingelser, hvis medlemsstaten vælgerat indføre præklusive frister. Direktiverne udelukker ikke, at en medlemsstat kan indføre præklusivefrister i andre situationer, end de der er nævnt i direktiverne, så længe direktivernes minimumskravoverholdes.Indførelse af en præklusiv frist må ikke forhindre eller gøre det uforholdsmæssigt vanskeligt atklage over overtrædelser af udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet. Omvendt vildet forhold, at der indgives klage længe efter kontraktindgåelse medføre et betydeligt værdispild.Forslaget skaber, under hensyntagen til direktivernes krav, en hensigtsmæssig balance mellem påden ene side hensynet til klagers effektive klageadgang, og på den anden side ordregiverensmulighed for at tilrettelægge og fuldføre en hensigtsmæssig indkøbsproces.Stk. 1Det forslås som noget nyt, at en klage fra en virksomhed over ikke at være blevet prækvalificeret iet begrænset udbud, et udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse af enudbudsbekendtgørelse eller et udbud efter proceduren konkurrencepræget dialog, skal væreKlagenævnet i hænde seneste 30 kalenderdage efter, at ordregiveren har underrettet ansøgerne om,hvem af ansøgerne der er blevet prækvalificeret. Det er en forudsætning for fristens anvendelse, atordregiverens underretning er ledsaget af en redegørelse i henhold til forslagets § 2, stk. 2.

Kontroldirektiverne foreskriver, at en præklusiv frist for klager over ordregiverens beslutninger somminimum fastsættes til 10-15 dage afhængigt af om kommunikationen sker pr. brev ellerelektronisk.Fristen på 30 kalenderdage bevirker, at en potentiel klager får passende tid til at træffe beslutningom, hvorvidt der skal indgives en klage. Samtidig har ordregiveren sikkerhed for at kunne gå viderei udbudsprocessen, så snart klagefristen er udløbet.Stk. 2, nr. 1Det foreslås som noget nyt, at en klage over udbud omfattet af udbudsdirektivet ellerforsyningsvirksomhedsdirektivet skal være Klagenævnet i hænde senest 6 måneder efter, atordregiveren har offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at ordregiveren har indgåetkontrakt. Klagen kan med få undtagelser omfatte alle tænkelige overtrædelser i en udbudsproces.Fristen på 6 måneder gælder ikke ved klage fra en virksomhed over ikke at være blevetprækvalificeret, jf. stk. 1, ved klager over en kontrakt, som omfattes af fristerne i stk. 2, nr. 2, ogved klager over en ordregivers beslutning om, at denne har til hensigt at indgå kontrakt med enbestemt virksomhed uden at afholde udbud, jf. stk. 3. Endelig gælder 6 måneders fristen ikke vedKonkurrencestyrelsens indgivelse af klager til Klagenævnet, jf. stk. 5, og ved klager over enordregivers indgåelse af en rammeaftale, jf. stk. 6.Klagefristen foreslås at løbe fra ordregiverens offentliggørelse af en bekendtgørelse i DenEuropæiske Unions Tidende om, at denne har indgået kontrakt. Det betyder, at klager overkontrakter, der i strid med de fællesskabsretlige udbudsregler er indgået uden offentliggørelse af enbekendtgørelse om indgåelse af kontrakt i Den Europæiske Unions Tidende ikke er omfattet affristen.Klagefristen på 6 måneder giver en potentiel klager passende tid til at træffe beslutning om,hvorvidt der skal indgives klage, ligesom det sikres, at klagen har aktuel betydning, når denbehandles. Dermed er der større sandsynlighed for, at Klagenævnet kan udbedre de fejl, der måttevære begået.Stk. 2, nr. 2Det foreslås som noget nyt, at en klage over indgåelse af en kontrakt baseret på en rammeaftale medgenåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem, skal være Klagenævnet i hændesenest 30 kalenderdage efter, at ordregiveren har underrettet tilbudsgiverne om, hvem der har fåetkontrakten tildelt, jf. forslagets § 2, stk. 1. Det er en forudsætning for fristens anvendelse, atordregiverens underretning er ledsaget af en kort redegørelse i henhold til forslagets § 2, stk. 2.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 3, stk. 2, hvorefter kontrakter, der tildelespå baggrund af en rammeaftale med eller uden genåbning af konkurrencen eller indgås inden for etdynamisk indkøbssystem, er undtaget fra reglerne om standstill. En ordregiver kan i dissesituationer altid vælge at afholde en frivillig standstill-periode.Da man fra dansk side vælger at undtage denne type kontrakter fra den obligatorisk standstill-periode, er Danmark ifølge kontroldirektiverne forpligtet til at fastsætte regler om, at sådannekontrakter skal erklæres for uden virkning, hvis de er indgået i strid med de fællesskabsretlige

udbudsregler ogoverstigerudbudsdirektivetseller forsyningsvirksomhedsdirektivetstærskelværdier. Dette er afspejlet i forslagets § 17, stk. 1, nr. 3 og 4. Hvis medlemsstaterne vælgerat indføre en præklusiv frist for denne type klager, skal fristen som minimum fastsættes til 30 dage.Rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer anses generelt for at være nogle af de merekonkurrencefremmende udbudsformer, fordi konkurrencen fastholdes igennem helekontraktperioden. Fristen foreslås indført for at give ordregiverne incitament til fortsat at anvendedisse udbudsformer. Med bestemmelsen sikres det således, at ordregiveren efter 30 kalenderdageikke kan blive mødt med klager, jf. dog stk. 5.Indgåelsen af selve rammeaftalen (hovedaftalen) er omfattet af den obligatoriske standstill-periode,jf. forslagets § 3, stk. 1. Der er ingen klagefrist forbundet med at klage over indgåelsen af enrammeaftale, jf. stk. 6.Stk. 3Med bestemmelsen foreslås, at når en ordregiver har fulgt proceduren i forslagets § 4, skal en klageover ordregiverens beslutning om, at ordregiveren har til hensigt at indgå kontrakt med en bestemtvirksomhed, være Klagenævnet i hænde senest 30 dage efter ordregiverens offentliggørelse herom.Proceduren i § 4 omhandler de tilfælde, hvor ordregiveren har vurderet, at tildeling af en kontraktuden forudgående offentliggørelse er lovlig i henhold til de fællesskabsretlige udbudsregler, og haroffentliggjort en bekendtgørelse med begrundelse herfor, og endelig har afventet en periode på 10kalenderdage, inden kontrakten underskrives, for derved at sikre sig mod, at kontrakten senereerklæres for uden virkning.Som følge af, at ordregiveren ved at følge proceduren i § 4 har givet maksimal åbenhed omkontraktindgåelsen, synes det hensigtsmæssigt og proportionalt, at ordregiveren efter 30kalenderdage har sikkerhed for, at der ikke kan indgives klage til Klagenævnet medmindre klageindgives af Konkurrencestyrelsen. Samtidig giver 30 kalenderdage en potentiel klager passende tidtil at træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker at klage.Stk. 4Det foreslås, at klagefristerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis der anlægges sag veddomstolene om, at regler i § 1, stk. 1, nr. 1-2, er overtrådt, og sagsøgeren ikke forinden har indgivetklage til Klagenævnet. Bestemmelsen foreslås for at sikre, at klagefristerne er ens for indgivelse tilKlagenævnet og domstolene. Bestemmelsen er identisk med, hvad der gælder for de sager, der skalindbringes for Sø- og Handelsretten, jf. forslagets § 5, stk. 3.Stk. 5Det foreslås, at klagefristerne i stk. 1-3 ikke gælder for Konkurrencestyrelsen. Bestemmelsenmedfører, at der er mulighed for, at overtrædelser af principiel eller særlig grov karakter kanhåndhæves, selvom klagefristerne er udløbet.Stk. 6Med stk. 6 foreslås det, at 6 måneders fristen for at klage over en ordregivers kontrakt ikke gælderved ordregiverens indgåelse af en rammeaftale.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at en potentiel klager ikke altid har samme mulighedfor at opdage en overtrædelse af de fællesskabsretlige udbudsregler, når der er tale om enrammeaftale, som når der er tale om øvrige kontraktindgåelser. I praksis kan der således gå enbetydelig periode fra, at en ordregiver indgår en rammeaftale til, at ordregiveren påbegynder attildele kontrakter, der baserer sig på rammeaftalen. Det er derfor hensigtsmæssigt, at klagefristen på6 måneder ikke gælder for klager over indgåelsen af rammeaftaler.Til § 8Stk. 1Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at klager over Klagenævnets afgørelser, hvor Klagenævnethar udstedt påbud om, at en kontrakt der erklæres for uden virkning efter forslagets §§ 16-17 skalbringes til ophør, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, skal indbringes for domstolene senest 8 uger efter, atafgørelsen er meddelt ordregiveren. Finder indbringelse ikke sted inden for denne frist, erKlagenævnets afgørelse endelig.Baggrunden for at indføre en sådan frist skyldes, at anklagemyndigheden i visse situationer, jf. § 18,stk. 5, jf. § 20, stk. 1, kan pålægge en ordregiver, der ikke er omfattet af § 19, stk. 1, en bøde somalternativ sanktion til at en kontrakt erklæres for uden virkning. Til brug for anklagemyndighedensvurdering af dette spørgsmål, er det nødvendigt, at der foreligger en endelig afgørelse fraKlagenævnet, hvorfor det foreslås, at indbringelse af klager til domstolene over, at Klagenævnetanser en kontrakt for uden virkning, alene kan ske inden 8 uger.Fristen for indbringelse af klager over afgørelser om, at en kontrakt erklæres for uden virkningsvarer til den frist, der i dag findes i klagenævnslovens § 8 for indbringelse af Klagenævnets øvrigeafgørelser for domstolene.Stk. 2Det foreslås, at klage over Klagenævnets øvrige afgørelser end de, som er nævnt i stk. 1, ligeledesskal være indbragt for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt ordregiveren. Finderindbringelse ikke sted inden for denne frist, er Klagenævnets afgørelse endelig.Som noget nyt gælder der for de afgørelser, der er omfattet af bestemmelsen, en alternativ frist forindbringelse for domstolene i de tilfælde, hvor Klagenævnet har valgt at opdele en sag i to ellerflere faser – fx en første del, hvor Klagenævnet tager stilling til, om udbudsreglerne er overtrådt, ogen anden del, hvor Klagenævnet tager stilling til spørgsmålet om erstatning. I disse tilfælde løberfristen i begge sager fra Klagenævnets afgørelse af erstatningsspørgsmålet. Er spørgsmålet omerstatning bortfaldet, gælder det for begge sager, at sagen skal være indbragt for domstolene senest8 uger efter, at Klagenævnet har meddelt parterne, at erstatningsspørgsmålet er bortfaldet.Baggrunden for forslaget er at ændre den nuværende retstilstand, hvor den indklagede ordregiver ogklageren tvinges til at tage stilling til, hvorvidt en afgørelse skal indbringes for domstolene, indenKlagenævnet har truffet afgørelse om erstatningsspørgsmålet. Dette er uhensigtsmæssigt, fordi detmå antages, at spørgsmålet om erstatning har betydning for, om ordregiveren og klageren kanacceptere Klagenævnets afgørelse. Den nye bestemmelse sikrer dermed, at ordregiveren ogklageren er bekendt med Klagenævnets afgørelse i alle aspekter i en sag, før der skal tages stillingtil, om sagen skal indbringes for domstolene.

Hvis Klagenævnet fx i første del af sagen konstaterer overtrædelser af udbudsreglerne men dernæsti anden del afgør, at overtrædelsen ikke har erstatningsretlige konsekvenser, kan det medføre, atordregiveren ikke ønsker at indbringe afgørelsen om overtrædelserne til domstolene. Såfremt deerstatningsretlige konsekvenser af sagen ikke kendes, kan der derimod være et incitament forordregiver til at indbringe den materielle del af sagen alene for at minimere risikoen for at blivepålagt erstatning. Dermed vil der være risiko for, at der indbringes sager for domstolene, der kunnehave været undgået.Kapitel 4Klagenævnets organisationDe foreslåede regler om Klagenævnets sammensætning og virke er i det store hele en videreførelseaf klagenævnsloven § 2, § 5 og § 5 a, idet der dog er foretaget enkelte præciseringer, ligesom detsom noget nyt foreslås at tillægge den eller de medlemmer, der fra formandskabet deltager i denenkelte sag, kompetence til at træffe afgørelse uden medvirken af sagkyndige i visse typer af sager.Til § 9Stk. 1Det foreslås, at Klagenævnet skal bestå af en formand, et antal næstformand og et antal sagkyndigemedlemmer. Formanden og næstformændene udgør tilsammen formandskabet. Dette svarer til dengældende klagenævnslovs § 2, stk. 1.Stk. 2Det foreslås, at samtlige medlemmer af Klagenævnet udpeges af økonomi- og erhvervsministerenfor en periode på op til 4 år og ikke som i klagenævnslovens § 2, stk. 2, for en periode af 4 år.Bestemmelsen tænkes administreret således, at udpegningen af medlemmer sker samlet hvert 4 år.Den ændrede formulering muliggør, at et nyt medlem, der indtræder i stedet for et andet medleminden udløbet af 4 års perioden, kan udpeges for en kortere periode, således at perioden udløbersamtidigt med de øvrige medlemmer.Det præciseres endvidere, at formandskabets medlemmer skal være byrets- og landsdommere,hvilket svarer til hidtidig praksis.Endelig foreslås det, at de sagkyndige medlemmer som hidtil udpeges blandt personer, der bl.a. harkendskab til bygge- og anlægsvirksomhed, offentlig indkøbsvirksomhed, transportvirksomhed ogforsyningsvirksomhed eller – og som noget nyt – har juridisk sagkundskab. Hermed præciseres det,at også personer med særligt kendskab til udbudsreglerne kan udpeges som sagkyndige tilKlagenævnet.Til § 10Stk. 1Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentligste til klagenævnsloven § 2, stk. 3, og fastlæggerKlagenævnets sammensætning i konkrete sager. Når formanden for Klagenævnet i en konkret sagbeslutter at udvide antallet af medlemmer fra formandskabet og sagkyndige medlemmer,

Stk. 2Det foreslås, at det eller de medlemmer fra formandskabet, der deltager i den enkelte sag, udenmedvirken af sagkyndige medlemmer, kan træffe afgørelser om processuelle spørgsmål.Processuelle spørgsmål kan fx være, om en sag skal afgøres på det skriftlige grundlag eller efter enmundtlig forhandling, eller om behandlingen af erstatningskrav mod en ordregiver eller andrespørgsmål skal udskilles til særskilt behandling. Processuelle spørgsmål kan også være afgørelserom aktindsigt, om en klage skal tillægges opsættende virkning, eller om en klage skal afvises fx pga.manglende retlig interesse.Såfremt en sag afgøres efter mundtlig forhandling, kan personer afgive forklaring for Klagenævnet.Retsplejelovens regler om vidnepligt finder i den forbindelse ikke anvendelse. Afgiver en personforklaring for Klagenævnet, skal oplysningerne imidlertid være korrekte. Det følger af forslagets §21, nr. 1, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger tilKlagenævnet eller fortier forhold af betydning for en sag, kan straffes med bøde.Den foreslåede bestemmelse implementerer endvidere anbefalinger fra Arbejdsgruppen om effektivhåndhævelse af udbudsreglerne og indebærer, at sager, som kan behandles på skriftligt grundlag, ogsom ikke er af principiel karakter, kan afgøres uden medvirken af sagkyndige medlemmer.Ændringen har til formål at fremme effektiviteten i Klagenævnets behandling af sager, således atsagsbehandlingstiden minimeres.I sager, hvor der træffes afgørelse om, at en kontrakt skal anses for uden virkning og/eller der skalanvendes en alternativ sanktion, kan der kun træffes afgørelse med medvirken af sagkyndigemedlemmer.Til § 11Stk. 1Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af klagenævnsloven § 5, stk. 1, og indebærer, at ensag ved Klagenævnet forberedes ved udveksling af skriftlige indlæg og afgøres på dette grundlag,medmindre det eller de medlemmer, der i den enkelte sag deltager fra formandskabet, beslutter, atmundtlig forhandling skal finde sted.Stk. 2Som en videreførelse af klagenævnslovens § 5, stk. 2, foreslås det at give Klagenævnet hjemmel tilat kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige til vurderingen af, om reglerne i forslagets § 1er overholdt, eller om et forhold er omfattet af Klagenævnets kompetence. Indhentelse afoplysninger skal ske i overensstemmelse med retssikkerhedsloven §§ 9-10.Klagenævnet kan efter forslagets § 23, stk. 2, som hidtil pålægge daglige eller ugentligetvangsbøder til den, der undlader at efterkomme et krav om oplysninger.

Stk. 3Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentligste til klagenævnslovens § 5, stk. 3, og § 5 a.Bestemmelsen giver økonomi- og erhvervsministeren mulighed for at fastsætte regler omKlagenævnets forretningsorden og virksomhed, herunder sagsbehandlingen, gebyr for indgivelse afklage, fordeling af sagsomkostninger, muligheden for at anvende digital kommunikation inden forlovens anvendelsesområde og om offentliggørelse af afgørelser.Stk. 4Den foreslåede bestemmelse præciserer, at når en ordregiver, der er en offentlig myndighed,videresender interne arbejdsdokumenter til Klagenævnet, jf. stk. 2, kan ordregiveren fortsat betragtedisse dokumenter som interne trods videregivelsen til Klagenævnet. Bestemmelsen svarer til, hvadder allerede følger af praksis, idet Klagenævnet ved kendelse af 28. februar 2006, S-Card A/S modRigspolitiet fastslog, at interne arbejdsdokumenter ikke mister deres interne karakter vedfremsendelse til Klagenævnet.Kapitel 5Reaktions- og sanktionsmulighederDette kapitel omhandler de reaktions- og sanktionsmuligheder, som Klagenævnet kan bringe ianvendelse. Som følge af kontroldirektiverne udvides Klagenævnets reaktions- ogsanktionsmuligheder, idet Klagenævnet foreslås at få kompetence til at erklære en kontrakt for udenvirkning ved visse overtrædelser af de fællesskabsretlige udbudsregler.Forslagets § 17, stk. 1, fastsætter de tilfælde, hvorefter en kontrakt som hovedregel skal erklæres foruden virkning. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 16, der omhandler detilfælde, hvor klageinstanserne kan, men ikke skal, erklære en kontrakt for uden virkning.Det foreslås at udnytte kontroldirektivernes mulighed for, at der i stedet for at en kontrakt erklæresfor uden virkning, kan anvendes en alternativ sanktion i form af en økonomisk sanktion eller bøde.Denne mulighed synes hensigtsmæssigt, idet den omstændighed, at en kontrakt erklæres for udenvirkning kan være en indgribende konsekvens for såvel de involverede virksomheder som forordregiveren og med afledte skadevirkninger for samfundet. Det kan derfor forekomme, at enalternativ sanktion, vil være mere hensigtsmæssig og proportional. Af hensyn til Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel 6 om retfærdig rettergang bør Klagenævnet somadministrativt organ ikke tillægges kompetencen til at pålægge en alternativ sanktion i form af enøkonomisk sanktion eller bøde, når der er tale om juridiske personer, der ikke er en del af denoffentlige forvaltning, og som er etableret på privatretligt grundlag. I disse situationer vil det derforvære nødvendigt at inddrage anklagemyndigheden i processen, når bøde påtænkes anvendt, jf.forslagets § 18, stk. 5, jf. § 20, stk. 1. Dermed får de offentlige og private ordregivere sammemulighed for, at en mindre indgribende sanktion, dvs. bøde eller en økonomisk sanktion, kananvendes end den omstændighed, at en kontrakt erklæres for uden virkning.Der foreslås endvidere regler om opsættende virkning. Som efter de gældende regler kan en klagerbegære opsættende virkning ved indgivelse af klage, hvorefter Klagenævnet træffer særskiltafgørelse om, hvorvidt klagen skal tillægges opsættende virkning. Tillægger Klagenævnet efterbegæring en klage opsættende virkning, betyder det, at ordregiveren ikke må underskrivekontrakten, før Klagenævnet har truffet afgørelse i sagen.

Som led i implementeringen af kontroldirektiverne foreslås det som noget nyt, at en klage, derindgives til Klagenævnet i standstill-perioden, automatisk har opsættende virkning, indtilKlagenævnet har truffet afgørelse om, hvorvidt klagen skal tillægges (yderligere) opsættendevirkning. Bestemmelsen sikrer, at Klagenævnet har den fornødne tid til at afgøre, om enudbudsproces skal sættes i stå som følge af klagen. Dermed er Klagenævnets mulighed for at gribeind overfor overtrædelser af udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet, inden kontraktenunderskrives, blevet væsentligt forbedret.Til § 12Stk. 1Det foreslås, at Klagenævnet efter begæring fra klageren kan tillægge en klage opsættende virkning,hvor særlige grunde taler derfor. Dette svarer til gældende ret. Den automatiske opsættendevirkning, jf. stk. 2, har ikke betydning for Klagenævnets vurdering af, om de materielle betingelserfor at give yderligere opsættende virkning efter stk. 1, er til stede. Træffer Klagenævnet beslutningom, at en klage skal have opsættende virkning, forudsættes det, at Klagenævnets videre behandlingaf sagen fremskyndes mest muligt.Stk. 2Det foreslås, at en klage til Klagenævnet, der indgives i standstill-perioden, jf. forslagets § 3, stk. 1,har automatisk opsættende virkning. Der er tale om en udvidelse i forhold til klagenævnsloven § 6a, hvor det er et krav, at klageren har anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning, før denopsættende virkning indtræder automatisk.Kontroldirektiverne foreskriver, at alene klager over ordregiverens tildelingsbeslutninger harautomatisk opsættende virkning. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at gøre dette område bredere,således at det ikke tillægges betydning, om klagen vedrører ordregiverens tildelingsbeslutning.Herved undgås, at der opstår tvivl om, hvorvidt der i en given sag er klaget over entildelingsbeslutning, eller der fx er klaget over det forhold, at en ordregiver ikke var berettiget til atanvende en bestemt procedure fx konkurrencepræget dialog. Bestemmelsen fastslår i stedet, at detafgørende er, at der er indgivet klage i den obligatoriske standstill-periode. Har en ordregiverafholdt en frivillig standstill-periode, vil indgivelse af klage i denne periode ikke have automatiskopsættende virkning.Stk. 3Det foreslås, at Klagenævnet skal træffe afgørelse om opsættende virkning inden udløbet af 30kalenderdage, hvor beregningen af de 30 kalenderdage sker fra Klagenævnets modtagelse af klagen.Der er tale om en ændring i forhold til de gældende regler, hvorefter Klagenævnet skal træffebeslutning om opsættende virkning inden udløbet af 10 arbejdsdage fra, at Klagenævnet afsender enunderretning til ordregiveren om, at der er begæret opsættende virkning. Ændringen medfører, atfristen ikke længere er afhængig af Klagenævnets underretning af ordregiveren. Allerede nårordregiveren modtager skriftlig underretning fra klageren om klagens indbringelse, jf. forslagets §6, stk. 3, vil ordregiveren fremover være klar over inden for hvilken frist, Klagenævnet skal træffeafgørelse om yderligere opsættende virkning.

Med fristen på 30 kalenderdage skabes en balance mellem hensynet til, at Klagenævnet skal haveden nødvendige tid til at vurdere klagen og hensynet til, at udbudsprocessen ikke sættes i stå forlænge.Træffer Klagenævnet afgørelse om opsættende virkning inden udløbet af standstill-perioden, skalordregiveren fortsat respektere standstill-perioden og afvente dennes udløb, inden kontrakten måunderskrives. Den omstændighed at Klagenævnet én gang inden udløbet af standstill-perioden hartaget stilling til spørgsmålet om opsættende virkning, afskærer ikke andre tilbudsgivere fra at klageog begære opsættende virkning i samme sag.Når Klagenævnet skal træffe afgørelse om opsættende virkning, har Klagenævnet behov for enrække oplysninger. Klagenævnet kan fastsætte en frist til at tilvejebringe disse oplysninger.Overholder ordregiveren ikke fristen, kan Klagenævnet tillægge dette virkning til skade forordregiveren og træffe afgørelse alene på baggrund af de foreliggende oplysninger.Til § 13Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning og præcisering af Klagenævnets kompetencerog reaktionsmuligheder, jf. klagenævnsloven § 6, stk. 1, dog således, at Klagenævnets adgang til atudstede påbud til ordregiveren udvides. Klagenævnet får samtidig som noget nyt kompetence til aterklære en kontrakt for uden virkning, jf. forslagets §§ 16-17, og kan pålægge en ordregiver, der eren del af den offentlige forvaltning, og som ikke er etableret på privatretligt grundlag, enøkonomisk sanktion efter forslagets § 19.Da formålet med loven er at gøre håndhævelsen af udbudsreglerne mere effektiv, forudsættes det, atKlagenævnet så vidt muligt udsteder påbud, når der konstateres overtrædelser af udbudsreglerne.Det foreslås derfor præciseret, at Klagenævnet får hjemmel, og i visse tilfælde pligt, til at udstedepåbud. Et påbud medfører, at ordregiveren har pligt til at handle i overensstemmelse medKlagenævnets afgørelse.Har Klagenævnet udstedt et påbud efter denne bestemmelse, kan Konkurrencestyrelsen pålæggetvangsbøder til den, der undlader at efterkomme et sådan påbud, jf. forslagets § 23, stk. 1, nr. 3.Formålet med at tillægge Konkurrencestyrelsen denne beføjelse er at fremme ordregiverenshandlepligt navnlig i de tilfælde, hvor ordregiveren har fået et påbud fra Klagenævnt om at ophæveen indgået kontrakt.Stk. 1Det foreslås, at Klagenævnet kan træffe afgørelser om, hvorvidt en ordregiver har overtrådt regler i§ 1, stk. 1. Klagenævnets hidtidige praksis viser, at mange af Klagenævnets afgørelser indebærer, atKlagenævnet konstaterer, om den indklagede ordregiver har handlet i strid med udbudsreglerne.Stk. 2Den foreslåede bestemmelse omhandler Klagenævnets øvrige kompetencer ved håndhævelsen afudbudsreglerne, herunder kompetence til at udstede påbud til ordregivere vedrørende overtrædelseraf udbudsreglerne i forslagets § 1, stk. 1. Klagenævnets kompetence efter denne bestemmelse erikke afhængig af, om klageren påstår en eller flere af beføjelserne anvendt, idet Klagenævnet erunderlagt officialprincippet og således kan behandle spørgsmål af egen drift. Klagenævnet anvenderdesuden de reaktioner, som Klagenævnet finder adækvat, uanset hvad klageren har nedlagt påstand

om. Hvor Klagenævnet finder, at ordregivere skal foretage visse handlinger fx lovliggørelse afudbudsforretningen, udsteder Klagenævnet påbud herom.Den, som et påbud er rettet mod, skal efterkomme det, uanset om sagen er indbragt for domstolene.Indbringelse af sagen for domstolene fritager således ikke for denne forpligtelse, men domstolenekan tillægge sagen opsættende virkning.Stk. 2, nr. 1Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Klagenævnet har kompetence til at suspendereordregiverens udbudsprocedurer eller beslutninger i forbindelse med udbudsforretningen.Stk. 2, nr. 2Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret og giver Klagenævnet hjemmel tilat annullere en ordregivers beslutninger eller udbudsforretninger. Annullation af ordregiverensbeslutninger medfører ikke, at en indgået kontrakt er ugyldig. Annullationsbeføjelsen er rettet moden ordregivers ulovlige beslutninger og ikke mod den indgåede kontrakt. Det kan være bestemte,konkrete beslutninger eller dispositioner, men det kan også omfatte udbudsprocessen som helhed.Kontrakten kan dog være underlagt forslagets §§ 16-17, hvilket medfører, at kontrakten i vissetilfælde skal erklæres for uden virkning.Stk. 2, nr. 3Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret og indebærer, at Klagenævnet kanpåbyde, at en ordregiver skal lovliggøre sin udbudsprocedure eller beslutninger i forbindelse med enudbudsforretning.Stk. 2, nr. 4Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Klagenævnet har kompetence til at udstede påbud om, aten kontrakt, som er erklæret for uden virkning efter forslagets §§ 16-17, skal bringes til ophør. Derpålægger Klagenævnet en pligt til at udstede påbud i disse tilfælde, jf. § 16, stk. 3 og § 17, stk. 4.Stk. 2, nr. 5Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Klagenævnet kan pålægge en ordregiver, som er en delaf den offentlige forvaltning, og som ikke er etableret på privatretligt grundlag, en økonomisksanktion. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 19, der indeholder hjemmel tilpålæg af en økonomisk sanktion, når de fællesskabsretlige udbudsregler er overtrådt på en af demåder, der er angivet i forslagets §§ 16-17.Til § 14Den foreslåede § 14 svarer til klagenævnslovens § 6, stk. 3, samt § 10. Bestemmelsen tillæggerKlagenævnet kompetence til at tilkende erstatning for overtrædelse af udbudsreglerne i forslagets §1, stk. 1, samt indeholder en særlig bevisbyrderegel for forsyningsvirksomheder, der alene knyttersig til ansvarsgrundlaget.Stk. 1Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Klagenævnet efter påstand som hidtil kan pålægge enordregiver at yde klageren erstatning for det tab, som denne har lidt som følge af overtrædelse afudbudsreglerne omfattet af forslagets § 1, stk. 1. Hvorvidt der i en given sag er grundlag for at

tilkende en klager erstatning afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Klagenævnet ogdomstolene har en omfattende praksis om tilkendelse af erstatning.Stk. 2Den foreslåede bestemmelse svarer til klagenævnslovens § 10, idet der udelukkende er foretagetsproglige justeringer. At der er behov for en bestemmelse om erstatningsgrundlaget på området forforsyningsvirksomhed skyldes, at man fra EU´s side har ønsket at fastslå en særlig lempelig adgangtil at få tilkendt erstatning i form af negativ kontraktinteresse i forbindelse med udbud inden forforsyningsområdet, hvorfor kontroldirektivet for forsyningsvirksomhed indeholder en sådanbestemmelse.Bestemmelsen præciserer, at der altid foreligger et ansvarsgrundlag, hvis en virksomhed kan bevise,at regler i forsyningsvirksomhedsdirektivet er overtrådt, samt at virksomheden ville have haft enreel mulighed for at få tildelt kontrakten, hvis overtrædelsen ikke var blevet begået. Det er såledesikke et krav for at få tilkendt erstatning for klagerens omkostninger i forbindelse med deltagelse i etudbud, at virksomheden skal bevise, at denne ville have fået tildelt ordren, såfremt overtrædelsen afregler i forsyningsvirksomhedsdirektivet ikke var blevet begået. Virksomheden skal alene bevise, aten reel mulighed for at få tildelt kontrakten er forspildt. Der er hermed tale om en lempeligerebevisbyrde for de forbigåede tilbudsgivere i relation til forsyningsvirksomhedsdirektivet.Der er alene tale om en bevisregel, som kun gælder for de udbudsforretninger, der foretages ihenhold til forsyningsvirksomhedsdirektivet. Bestemmelsen har derudover ingen indflydelse påklagerens retsstilling i forhold til stk. 1.Til § 15Med bestemmelsen foreslås det, at sager, hvor der nedlægges påstand om, at en ordregiver, derudnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kuleller andet fast brændsel, har overtrådt regler i § 1, stk. 1, altid skal anlægges ved Sø- ogHandelsretten.Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler i den forstand, at klager over ordregivere påoffshore området også i dag skal anlægges ved Sø- og Handelsretten.Den foreslåede bestemmelse giver Sø- og Handelsretten mulighed for at anvende tilsvarendereaktionsmuligheder ved ordregiverens overtrædelse af udbudsreglerne i forslagets § 1, stk. 1, somKlagenævnet foreslås tillagt. Sø- og Handelsretten kan derved suspendere ordregiverensudbudsprocedurer, annullere ordregiverens ulovlige beslutninger, og pålægge ordregiveren atlovliggøre en udbudsprocedure. Ud over disse traditionelle foranstaltninger får Sø- og Handelsrettenmulighed for at anvende de nye sanktionsmuligheder, der indebærer, at Sø- og Handelsretten kanerklære en kontrakt for uden virkning, jf. forslagets §§ 16-17, eller som alternativ sanktion pålæggeen bøde, jf. forslagets § 20, stk. 1.Kontroldirektivet for forsyningsvirksomhed indeholder en særlig bestemmelse, der kun kan indføresi national ret for ordregivere omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, jf. artikel 2, stk. 1, litra c,hvorefter medlemsstaterne har mulighed for at vælge mellem, hvilke reaktionsmuligheder der skalanvendes. Medlemsstaterne kan vælge mellem på den ene side, annullering af ulovlige beslutninger,

afbrydelse af udbudsprocessen eller pålæg om lovliggørelse, eller på den anden side krav ombetaling af et bestemt beløb, såfremt overtrædelsen ikke bringes til ophør eller undgås.Med den foreslåede bestemmelse fastholdes den allerede gældende mulighed for at anvende bøde istedet for suspension af ordregiverens beslutninger, annullation af ordregiverens ulovligebeslutninger eller pålæg om lovliggørelse af udbudsprocedurer, jf. forslagets stk. 2, nr. 1-3. Denforeslåede bestemmelse skal ses i lyset af klagenævnslovens § 11, der af hensyn til de særligeforhold, der gælder på offshore området, tillader, at bøde anvendes som primær sanktion påoffshore området.Stk. 1Det foreslås, at klager over, en ordregiver, der udnytter et geografisk område med henblik påefterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, skal anlægges ved Sø-og Handelsretten.Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler, hvorefter klager over ordregivere på offshoreområdet altid skal anlægges ved Sø- og Handelsretten og skal ses i sammenhæng med forslagets §5, stk. 3, hvorefter alle sager på offshore området skal indbringes for Sø- og Handelsretten.Stk. 2Den foreslåede bestemmelse fastslår, hvilke kompetencer Sø- og Handelsretten har i forhold tilordregivere, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvindingaf olie, gas, kul eller andet fast brændsel.Stk. 2, nr. 1Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Sø- og Handelsretten har kompetence til at suspendereordregiverens udbudsprocedurer eller beslutninger i forbindelse med udbudsforretningen.Stk. 2, nr. 2Den foreslåede bestemmelse giver Sø- og Handelsretten hjemmel til at annullere en ordregiversbeslutninger eller udbudsforretninger. Annullation af ordregiverens beslutninger medfører ikke, aten indgået kontrakt er ugyldig. Annullationsbeføjelsen er rettet mod en ordregivers ulovligebeslutninger og ikke mod den indgåede kontrakt. Det kan være bestemte, konkrete beslutningereller dispositioner, men det kan også omfatte udbudsprocessen som helhed.Har ordregiveren overtrådt forsyningsvirksomhedsdirektivet på en af de i forslagets §§ 16-17angivne måder, medfører dette, at kontrakten kan - og i visse tilfælde skal - erklæres for udenvirkning, jf. nr. 4.Stk. 2, nr. 3Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Sø- og Handelsretten kan pålægge en ordregiver atlovliggøre sin udbudsprocedure eller ulovlige beslutninger i forbindelse med en udbudsforretning.Stk. 2, nr. 4Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Sø- og Handelsretten har hjemmel til at erklære enkontrakt for uden virkning i de tilfælde, hvor ordregiveren har overtrådt de fællesskabsretligeudbudsregler på en af de i forslagets §§ 16-17 angivne måder. Sø- og Handelsretten skal herefterpålægge ordregiveren at bringe den pågældende kontrakt til ophør.

Stk. 2, nr. 5Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Sø- og Handelsretten kan pålægge en ordregiver, enbøde, jf. forslagets § 20, stk. 1.Med den foreslåede bestemmelse indføres der hjemmel til at pålægge ordregivere en bøde, når deovertræder de fællesskabsretlige udbudsregler på en af de i forslagets §§ 16-17 angivne måder.En bødestraf kan kun finde anvendelse, når kontrakten helt eller delvist opretholdes. Det er såledeskun den del af kontrakten, der opretholdes, der vil kunne udløse en bødestraf.Det forudsættes, at bødeudmålingen tager udgangspunkt i, hvor stor en del af kontrakten deropretholdes efter den vejledende model, der er angivet i bemærkningerne til § 19, stk. 2. Det erhensigten, at de til modellen knyttede procentsatser fraviges i op- eller nedgående retning, hvis der iden konkrete sag foreligger særligt formildende eller særligt skærpende omstændigheder.Stk. 3Det foreslås, at ordregivere omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, der udnytter et geografiskområde med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fastbrændsel, skal have mulighed for at nedlægge påstand om anvendelse af bøde ved overtrædelse afde fællesskabsretlige udbudsregler.Påstanden kan nedlægges i de situationer, hvor Sø- og Handelsretten påtænker at anvendereaktionsmulighederne suspension, annullering eller lovliggørelse af udbudsproceduren ellerbeslutninger, jf. stk. 2, nr. 1-3. Sø- og Handelsretten tager ikke af egen drift stilling til anvendelse afbøde, og ordregiveren skal således aktivt anmode om bøde i de situationer, hvor ordregiverenvurderer, at denne reaktionsmulighed er af afgørende betydning under hensyn til de særlige forholdpå offshore området.Muligheden for at nedlægge påstand om anvendelse af bøde efter denne bestemmelse er ikke etalternativ til, at en kontrakt erklæres for uden virkning, jf. forslagets §§ 16-17, eller alternativsanktion i form af en bøde efter forslagets § 20, stk. 1. Ordregivere omfattet afforsyningsvirksomhedsdirektivet, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskningefter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, vil dermed være fuldt omfattet afforslagets §§ 16-17 og § 20, stk. 1. Kontroldirektiverne giver ikke mulighed for at undtage vissegrupper af ordregivere fra bestemmelserne i §§ 16-17. Bestemmelsen fritager desuden ikke for eteventuelt erstatningsansvar.Bestemmelsen skal ses i lyset af de specielle forhold gældende for især offshore sektoren, fx densærlige afhængighed af vejrlig. Da enhver forsinkelse i et led af et projekt ofte medfører risiko for,at hele projektet forsinkes væsentligt eller eventuelt helt må opgives, er det hensigtsmæssigt, atreaktionsmulighederne i forhold til ordregivere, der udnytter et geografisk område med henblik påefterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, fortsat kan begrænsestil muligheden for pålæg af en bøde i form af et administrativt bødeforlæg.

Som angivet i forslagets § 20, stk. 2, kan bøder pålægges, selvom overtrædelsen hverken kantilregnes ordregiveren som forsætlig eller uagtsom. Der gælder således ikke et krav om subjektivskyld.Årsagen til, at der indføres et objektivt ansvar er, at bøde kun kan pålægges, hvis ordregiverennedlægger påstand herom. Det må herefter antages, at ordregiveren kun vil nedlægge påstand ombøde, såfremt ordregiveren finder, at bøde er en mindre indgribende og mere hensigtsmæssigsanktion end de traditionelle foranstaltninger som suspension, annullering eller lovliggørelse afudbudsproceduren eller ulovlige beslutninger. Det må derfor ikke være vanskeligere at bringe bødei anvendelse end de traditionelle foranstaltninger.Stk. 4Bestemmelsen medfører, at reglerne i forslagets § 12, § 14 og § 18 finder tilsvarende anvendelseved Sø- og Handelsrettens behandling af klager over ordregivere, der udnytter et geografisk områdemed henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel.At reglerne i forslagets § 12 foreslås at finde tilsvarende anvendelse medfører, at Sø- ogHandelsretten skal tillægge klager opsættende virkning i overensstemmelse med reglerne i § 12, stk.1, ligesom klager, der indgives til Sø- og Handelsretten i standstill-perioden, tillægges automatiskopsættende virkning, indtil Sø- og Handelsretten har truffet afgørelse om, hvorvidt klagen skaltillægges yderligere opsættende virkning. Sø- og Handelsretten skal træffe denne afgørelse indenudløbet af 30 kalenderdage. Fristen regnes fra Sø- og Handelsrettens modtagelse af stævningen.At reglerne i forslagets § 14 foreslås at finde tilsvarende anvendelse medfører, at Sø- ogHandelsretten kan pålægge en ordregiver at yde klageren erstatning for det tab, som denne har lidtsom følge af overtrædelse af udbudsreglerne i § 1, stk. 1. Hvorvidt der i en given sag er grundlag forat tilkende en klager erstatning afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Samtidig kanSø- og Handelsretten pålægge ordregiveren at yde klageren erstatning i form af negativkontraktinteresse, når klageren kan godtgøre, at ordregiveren har overtrådt reglerne iforsyningsvirksomhedsdirektivet, og en reel mulighed for den pågældende for at få tildelt ordren erforspildt som følge af overtrædelsen.At reglerne i forslagets § 18 foreslås at finde tilsvarende anvendelse medfører, at Sø- ogHandelsretten er underlagt de samme regler som Klagenævnet, når en kontrakt skal erklæres foruden virkning, jf. forslagets §§ 16-17.Til § 16Efter kontroldirektiverne er der pligt til at indføre regler om, at visse kontrakter, som er omfattet afudbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet, kan erklæres for uden virkning. Denomstændighed, at en kontrakt erklæres for uden virkning, anses for den mest effektive måde atgenskabe konkurrencen på, særligt for de økonomiske aktører, der ulovligt er blevet frataget deresmulighed for at konkurrere. Klagenævnet kan derfor erklære kontrakter for uden virkning ved visseovertrædelser af de fællesskabsretlige udbudsregler. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng medforslagets § 17, der vedrører situationer, hvor Klagenævnet skal erklære en kontrakt for udenvirkning, samt forslagets § 18, der omhandler de nærmere betingelser for, hvad der skal forstås ved,at en kontrakt er at anse som uden virkning samt de nærmere regler om, hvornår Klagenævnet istedet kan eller skal anvende en alternativ sanktion.

Både ordregivere efter udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet vil være omfattet afbestemmelsen. Således vil også ordregivere, der udnytter et geografisk område med henblik påudvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, kunne få en kontrakt erklæret for udenvirkning, jf. forslagets § 15, stk. 2, nr. 4.Den foreslåede bestemmelse vedrører de situationer, hvor Klagenævnet kan, men ikke skal erklæreen kontrakt for uden virkning.Medlemsstaterne skal ifølge kontroldirektiverne tillægge de nationale klageinstanser kompetence tilat fastsætte, at en kontrakt er uden virkning eller fastsætte en alternativ sanktion ved visseovertrædelser af reglerne om standstill og opsættende virkning. Endvidere foreslås det, atKlagenævnet kan erklære en kontrakt for uden virkning, når det er nødvendigt for at overholdefællesskabsretten.Stk. 1Bestemmelsen medfører, at Klagenævnet kan erklære en kontrakt for uden virkning, hvis kontraktener indgået i standstill-perioden eller i en periode, hvor klagen har opsættende virkning. Det ersåledes ikke en forudsætning, at ordregiveren samtidig skal have overtrådt øvrige udbudsregler, somtilfældet er efter forslagets § 17, stk. 1, nr. 2.Da bestemmelsen foreskriver, at Klagenævnet kan – men ikke skal – erklære en kontrakt for udenvirkning, forudsættes det, at Klagenævnet ved afgørelse af den konkrete sag vil anvende densanktion, der i den konkrete sag findes mest proportional. Såfremt Klagenævnet ikke vælger aterklære en kontrakt for uden virkning efter denne bestemmelse, skal der i stedet fastsætte enalternativ sanktion, jf. § 18, stk. 3.Stk. 2Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Klagenævnet får mulighed for at erklære en kontrakt foruden virkning, hvis det skønnes nødvendigt for at overholde fællesskabsretten.Bestemmelsen findes ikke i kontroldirektiverne, men foreslås indført for at sikre, at Klagenævnethar de nødvendige kompetencer for at leve op til fællesskabsretten. Navnlig EF-domstolens praksisom ophævelse af kontrakter bør i visse tilfælde inddrages, fx EF-domstolens sag, C-503/04,Kommissionen mod Tyskland, hvor EF-domstolen krævede, at Tyskland ophævede en indgåetkontrakt. Fra dansk praksis kan nævnes, at Østre Landsret i kendelse af 22. december 2008 og ikendelse af 30. marts 2009 har anerkendt, at der i visse situationer foreligger en pligt for danskedomstole til at ophæve en indgået kontrakt. I sidstnævnte sag udtalte Landsretten om ordregiverenspligt til at ophæve en indgået kontrakt: ”Efter EU-retten i øvrigt består en sådan pligt ikke generelt,men efter EF-domstolens praksis kan pligten dog gælde ved meget grove og alvorlige overtrædelsersåsom efter omstændighederne undladt udbud.” Ved at foreslå at Klagenævnet kan erklære enkontrakt for uden virkning, hvis det skønnes nødvendigt for at overholde fællesskabsretten, sikresdet, at Klagenævnet har de samme kompetencer som domstolene.Stk. 3Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en kontrakt erklæres for uden virkning, skalKlagenævnet udstede påbud om, at kontrakten bringes til ophør.

Til § 17Den foreslåede bestemmelse vedrører de situationer, hvor Klagenævnet skal erklære en kontrakt foruden virkning. Der eksisterer dog enkelte undtagelser til hovedreglen.Både ordregivere efter udbudsdirektivet og efter forsyningsvirksomhedsdirektivet vil være omfattetaf bestemmelsen. Således vil også ordregivere, der udnytter et geografisk område med henblik påefterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, være omfattet.Bestemmelsen er en følge af implementeringen af kontroldirektiverne.Stk. 1, nr. 1Bestemmelsen angiver, at kontrakter, der er omfattet af udbudsdirektivet ellerforsyningsvirksomhedsdirektivet, og som er tildelt uden forudgående offentliggørelse af enudbudsbekendtgørelse (såkaldte direkte tildelte kontrakter), skal erklæres for uden virkning.Sådanne kontrakter er typisk indgået uden nogen form for forudgående offentliggørelse ellerkonkurrence og betragtes som en af de alvorligste overtrædelser af udbudsreglerne.En kontrakt kan dog lovligt tildeles uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse,hvis der er tale om en af de særlige situationer, hvor udbudsdirektivets ellerforsyningsvirksomhedsdirektivets detaljerede procedureregler ikke finder anvendelse. Someksempel kan nævnes indgåelse af kontrakter om de såkaldte bilag II B tjenesteydelser ellerkoncessionskontrakter, hvor det ifølge EF-domstolens praksis gælder, at ordregiveren blot skal sikreen passende grad af offentlighed.Det kan i praksis være svært for en ordregiver entydigt at afgøre, hvorvidt en konkret anskaffelse eromfattet af udbudsdirektivets eller forsyningsvirksomhedsdirektivets undtagelsesbestemmelser.Såfremt kontrakten ikke er omfattet af en undtagelse, kan kontrakten være at betragte som tildeltulovligt uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Indgår ordregiveren fx enkontrakt om en serviceydelse, som ordregiveren anser for en bilag II B tjenesteydelse, og det senereviser sig, at kontrakten omhandlede en bilag II A tjenesteydelse, vil kontrakten efter den forslåedebestemmelse være ulovlig direkte tildelt. Det samme er tilfældet i den situation, hvor en ordregiveranvender udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse,uden at være berettiget hertil.For at tage højde for den situation, hvor ordregiveren er i tvivl om, hvorvidt indkøbet er omfattet afen undtagelse i udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet, og ordregiveren dermed erberettiget til at indgå en kontrakt uden forudgående udbudsbekendtgørelse, foreslås det i stk. 2, jf.forslagets § 4, at der indføres en undtagelse til hovedreglen om, at kontrakten skal erklæres for udenvirkning.Stk. 1, nr. 2Bestemmelsen angiver, at i den situation, hvor en ordregiver har overtrådt reglerne om standstill, jf.forslagets § 3, stk. 1, eller reglerne om opsættende virkning, jf. forslagets § 12, stk. 1-2, og samtidig

har overtrådt de fællesskabsretlige udbudsregler således, at dette har påvirket klagerens mulighederfor at få tildelt kontrakten, skal kontrakten erklæres for uden virkning.Bestemmelsen udspringer af kontroldirektiverne og årsagen til, at denne form for overtrædelse af defællesskabsretlige udbudsregler kan føre til, at en kontrakt skal erklæres for uden virkning er, ifølgekontroldirektiverne, at reglerne om standstill og reglerne om automatisk opsættende virkning erforudsætninger for en effektiv klageadgang. Dette navnlig da det i standstill-perioden stadig ermuligt at klage inden indgåelse af den pågældende kontrakt. Det er derfor en alvorlig overtrædelse,hvis ordregiveren ved at undlade at overholde reglerne om standstill eller automatisk opsættendevirkning, herved fratager tilbudsgiveren muligheden for at iværksætte retslige skridt. En sådanovertrædelse skal således føre til, at en kontrakt skal erklæres for uden virkning.Et eksempel på anvendelse af bestemmelsen er den situation, hvor en ordregiver har indgået enkontrakt i standstill-perioden, og samtidig i evalueringen af tilbudene har anvendt et ulovligttildelingskriterium. Da reglerne om standstill således er overtrådt, og ordregiveren samtidig harovertrådt de fællesskabsretlige udbudsregler på en sådan måde, at klagerens mulighed for at fåtildelt kontrakten er påvirket, skal kontrakten som udgangspunkt erklæres for uden virkning.Dermed genskabes konkurrencen om opgaven.Har klageren i ovennævnte eksempel afgivet et ukonditionsmæssigt tilbud, har ordregiverenderimod ikke overtrådt de fællesskabsretlige udbudsregler på en måde, der har påvirket klagerensmulighed for at få tildelt kontrakten, idet klageren, uanset det ulovlige tildelingskriterium, ikke kanfå tildelt kontrakten. I en sådan situation kan Klagenævnet ikke erklære kontrakten for udenvirkning efter denne bestemmelse. I stedet kan Klagenævnet erklære kontrakten for uden virkningefter forslagets § 16, stk. 1, nr. 1, såfremt Klagenævnet skønner det proportionalt.Bestemmelsen medfører, at såfremt Konkurrencestyrelsen eller klageberettigede efter forslagets § 6,stk. 1, nr. 3-4, indgiver en klage med påstand om overtrædelse af reglerne om standstill samtovertrædelser af de fællesskabsretlige udbudsregler, der vedrører tildelingsbeslutningen, kan ensådan klage ikke føre til, at kontrakten skal erklæres for uden virkning efter denne bestemmelse.Overtrædelsen påvirker i sagens natur ikke Konkurrencestyrelsens eller klageberettigedeorganisationers mulighed for at få tildelt kontrakten, hvilket er en forudsætning for at bestemmelsenbringes i anvendelse. I disse tilfælde kan Klagenævnet erklære en kontrakt for uden virkning efterforslagets § 16, stk. 1, men er ikke forpligtiget hertil.Stk. 1, nr. 3Bestemmelsen indebærer, at en kontrakt, der er baseret på en rammeaftale med genåbning afkonkurrencen efter udbudsdirektivet, skal erklæres for uden virkning, hvis denne kontrakt er indgåeti strid med de fællesskabsretlige udbudsregler, og den anslåede værdi af den indgåede kontraktsvarer til eller overstiger tærskelværdien fastsat i udbudsdirektivets artikel 9. Har en ordregiver fxanvendt et ulovligt tildelingskriterium i et miniudbud om køb af varer, hvis anslåede værdioverstiger tærskelværdien i udbudsdirektivet, kan en sådan kontrakt erklæres for uden virkning efterdenne bestemmelse, hvis ordregiveren ikke har afholdt en frivillig standstill-periode. Er der derimodtale om en kontrakt af en mindre værdi, vil kontrakten ikke kunne erklæres for uden virkning.Stk. 1, nr. 4

Bestemmelsen indebærer, at også kontrakter, som tildeles en leverandør inden for et dynamiskindkøbssystem i strid med de fællesskabsretlige udbudsregler, og som svarer til eller overstigerudbudsdirektivets eller forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier, skal erklæres for udenvirkning.Stk. 2Bestemmelsen medfører, at en kontrakt ikke kan erklæres for uden virkning, hvis ordregiveren haroffentliggjort en bekendtgørelse forud for kontraktindgåelsen i Den Europæiske Unions Tidende,hvoraf det fremgår, at ordregiveren agter at indgå kontrakt, og ordregiveren har ventet en periode på10 kalenderdage, inden kontrakten indgås, regnet fra dagen efter offentliggørelsen afbekendtgørelsen, jf. proceduren i forslagets § 4. Det er en betingelse for, at ordregiveren kan sikresig mod, at en kontrakt senere skal erklæres for uden virkning, at ordregiveren finder, at indgåelseaf kontrakten uden forudgående offentliggørelse er tilladt i overensstemmelse med defællesskabsretlige udbudsregler.Stk. 3Den foreslåede bestemmelse fastslår, at en kontrakt, der er indgået på basis af en rammeaftale elleret dynamisk indkøbssystem, kan sikres fra senere at skulle erklæres for uden virkning. Dettekræver, at ordregiveren vurderer, at kontrakten er indgået i overensstemmelse med defællesskabsretlige udbudsregler, at ordregiveren har afholdt en frivillig standstill-periode, og atordregiveren har opfyldt begrundelsespligten i forslagets § 2, stk. 2. Herefter kan disse kontrakterikke erklæres for uden virkning, selvom ordregiveren skulle have overtrådt de fællesskabsretligeudbudsregler ved indgåelse af kontrakten.Stk. 4Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en kontrakt erklæres for uden virkning, udstederKlagenævnet påbud om, at kontrakten skal bringes til ophør.Til § 18Den foreslåede bestemmelse er en følge af implementeringen af kontroldirektiverne og omhandlerbetydningen af, at en kontrakt erklæres for uden virkning samt de nærmere betingelser for, hvornårKlagenævnet i stedet kan anvende en alternativ sanktion.Stk. 1Som følge af kontroldirektiverne foreslås det, at når en kontrakt erklæres for uden virkning, skal detangives, hvorvidt hele kontrakten eller kun en del heraf skal være uden virkning. I den forbindelseskal Klagenævnet vurdere, om en kontrakt skal erklæres for uden virkning fremadrettet eller tilligebagudrettet. Ved Klagenævnets vurdering skal der tages højde for, om det er muligt at tilbageleverekontraktens genstand i væsentlig samme stand. Klagenævnet skal fastsætte en dato for, hvornårkontrakten skal anses for uden virkning.Når Klagenævnet erklærer en kontrakt for uden virkning, skal Klagenævnet udstede påbud tilordregiveren om, hvor stor en del af den omhandlede kontrakt, der skal ophæves, jf. forslagets § 13,stk. 2, nr. 4.Det forhold, at en kontrakt erklæres for uden virkning, medfører ikke, at kontrakten som sådanfalder bort, men kontrakten kan ikke lovligt udføres eller påberåbes af parterne. Kontraktparternes

rettigheder og forpligtelser kan således i den forbindelse ikke længere håndhæves og opfyldes. Aten kontrakt må anses for uden virkning udelukker således ikke, at den leverandør, der har indgået enkontrakt, som bringes til ophør som følge af, at kontrakten erklæres for uden virkning, i vissetilfælde kan få erstatning fra ordregiveren, hvis dansk rets almindelige betingelser for erstatning eropfyldt.Det foreslås, at Klagenævnet som udgangspunkt skal erklære en kontrakt for uden virkningfremadrettet, men at kontrakten tillige kan erklæres for uden virkning for allerede leveredeleverancer, såfremt leverancerne kan tilbageleveres i væsentlig samme stand som modtaget afordregiveren. Begrebet leverancer dækker her over såvel varer og tjenesteydelser som bygge- oganlægsarbejder. Det antages, at den omstændighed, at en kontrakt erklæres for uden virkningbagudrettet, i væsentlig grad alene vil være relevant i forhold til varer. Vurderingen af, om varernemå anses for at være i væsentlig samme stand, skal foretages i overensstemmelse med køberettensalmindelige regler for tilbagelevering af løsørekøb. I de tilfælde, hvor ydelsen eller enkeltedelydelser kan tilbageleveres i væsentlig samme stand, skal leverandøren tilbagebetale den del afden erlagte modydelse til ordregiveren, der svarer til de tilbageleverede ydelser.Som udgangspunkt skal Klagenævnet erklære en kontrakt for uden virkning i de tilfælde, der eromfattet af forslagets § 17, stk. 1, og som ikke er undtaget efter forslagets § 17, stk. 2 og 3. Hvisvæsentlige hensyn til almenhedens interesser gør det nødvendigt at opretholde kontrakten, også forfremtidige ydelser, skal Klagenævnet tillige anvende alternative sanktioner, jf. forslagets stk. 3.Når Klagenævnet fastlægger, at en kontrakt alene er uden virkning fremadrettet, skal der samtidigfastsættes en alternativ sanktion for den del af kontrakten, der allerede er opfyldt. Ordregiveren vilsåledes blive pålagt en økonomisk sanktion eller bøde, jf. forslagets § 19 eller § 20, stk. 1.Stk. 2Den foreslåede bestemmelse implementerer kontroldirektivernes krav om, at kontrakter, der eromfattet af forslagets § 17, stk. 1, og som ikke er undtaget efter forslagets § 17, stk. 2 og 3, alenekan opretholdes, hvis væsentlige hensyn til almenhedens interesser gør det nødvendigt at opretholdekontrakten.Bestemmelsen fastslår, at de kontrakter, hvor Klagenævnet er forpligtet til at erklære en kontrakt foruden virkning, jf. forslagets § 17, stk. 1, og som ikke er undtaget efter forslagets § 17, stk. 2 og 3,kun kan opretholdes, hvis det på baggrund af en undersøgelse af alle relevante aspekter måkonstateres, at væsentlige hensyn til almenhedens interesser gør det nødvendigt at opretholdekontrakten. Anvender Klagenævnet denne undtagelse, skal Klagenævnet orientereKonkurrencestyrelsen og Europa-kommissionen om afgørelsen.Ifølge kontroldirektiverne kan økonomiske interesser kun begrunde opretholdelse af kontrakten i detilfælde, hvor det vil have uforholdsmæssige konsekvenser, at kontrakten bliver erklæret for udenvirkning. Det fremgår af kontroldirektiverne, at ”Økonomiske interesser i kontraktens effektivevirkning kan kun anses som væsentlige hensyn eller uomgængeligt nødvendige krav, hvis det iganske særlige tilfælde ville have uforholdsmæssige konsekvenser, at kontrakten bliver udenvirkning. Økonomiske interesser i direkte tilknytning til den pågældende kontrakt kan imidlertidikke udgøre væsentlige hensyn til almenhedens interesser. Økonomiske interesser i direktetilknytning til kontrakten omfatter bl.a. omkostninger som følge af forsinkelser i forbindelse medkontraktens opfyldelse, omkostninger som følge af indledningen af en ny udbudsprocedure,

omkostninger som følge af udskiftningen af den økonomiske aktør, der udfører kontrakten, samtomkostninger i forbindelse med de retlige forpligtelser, der følger af, at kontrakten er udenvirkning.”Kontroldirektiverne angiver ingen eksempler på, hvad der kan udgøre et væsentligt hensyn tilalmenhedens interesser.Stk. 3Den foreslåede bestemmelse fastslår, at såfremt en kontrakt ikke erklæres for uden virkning i sinhelhed eller kun erklæres for uden virkning fra et nærmere fastsat tidspunkt i fremtiden, skal der istedet fastsættes en alternativ sanktion. Den alternative sanktion skal være effektiv, stå i rimeligtforhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Bestemmelsen er en implementering afkontroldirektiverne, der foreskriver, at alternative sanktioner enten er bøde eller afkortelse afkontraktens løbetid. Kontroldirektiverne angiver endvidere, at der aldrig kan være tale om atanvende erstatning som alternativ sanktion. En alternativ sanktion vil alene komme på tale i detilfælde, hvor kontrakten helt eller delvist opretholdes. I disse situationer vil Klagenævnet alleredehave vurderet, hvor stor en del af kontrakten der skal opretholdes, henholdsvis hvor stor en del afkontraktens løbetid der således skal afkortes. Det foreslås derfor med bestemmelsen, at der somalternativ sanktion alene kan være tale om bøde eller en økonomisk sanktion.Indførelse af en alternativ sanktion synes hensigtsmæssigt, idet det kan være en indgribendekonsekvens for såvel de involverede virksomheder som for ordregiveren og med afledteskadevirkninger for samfundet, når en kontrakt erklæres for uden virkning. Det må derfor forventes,at ordregivere ofte vil foretrække, at Klagenævnet pålægger en alternativ sanktion i stedet for, at enkontrakt erklæres for uden virkning. Fastlæggelsen af størrelsen på den økonomiske sanktion ellerbøde bør forudsættes at ske under hensyn til, hvor stor en del af kontrakten, der opretholdes, ogberegnes i overensstemmelse med principperne angivet til bemærkningerne til forslagets § 19, stk.2.Der skal ligeledes anvendes en alternativ sanktion i de tilfælde, hvor en kontrakt alene erklæres foruden virkning for ikke opfyldte kontraktforpligtelser. Dette vil fx forekomme, når ordregiveren ikkekan tilbagelevere en vare i væsentlig samme stand, eller hvor leverandøren allerede har leveret sintjenesteydelse. Ordregiveren skal således, udover betaling for den erlagte ydelse i henhold tilkontrakten, pålægges en alternativ sanktion i form af en økonomisk sanktion eller bøde.Stk. 4Den foreslåede bestemmelse indebærer, at inden Klagenævnet træffer afgørelse om, at en kontraktskal anses for uden virkning eller anvender en alternativ sanktion, skal Klagenævnet meddeleordregiverens kontraktpart hurtigst muligt, at denne har mulighed for at intervenere i sagen.Klagenævnet kan fastsætte en frist for meddelelse om, hvorvidt kontraktparten ønsker at indtræde isagen.Baggrunden for bestemmelsen er, at ordregiverens kontraktpart vil være direkte berørt af en saghvor det kan komme på tale at en kontrakt erklæres for uden virkning. Vedkomne skal derfor havemulighed for at intervenere i sagen, inden Klagenævnet eventuelt træffer afgørelse om, atkontrakten skal erklæres for uden virkning og udsteder et påbud til ordregiveren om, at kontraktenskal bringes til ophør.

Stk. 5Med bestemmelsen foreslås det, at Klagenævnet indgiver politianmeldelse i de situationer, hvorordregiveren ikke er omfattet af forslagets § 19, stk. 1, og der som følge af, at Klagenævnetundlader at erklære en kontrakt for uden virkning i sin helhed skal anvendes en alternativ sanktion iform af en bøde eller en økonomisk sanktion, jf. stk. 3.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 20, stk. 1, der vedrører pålæg af bøde tilordregivere, der ikke er omfattet af forslagets § 19, stk. 1.Stk. 6Det foreslås, at Klagenævnet skal orientere Kommissionen og Konkurrencestyrelsen om deafgørelser, som Klagenævnet træffer i medfør af stk. 2. Bestemmelsen udspringer afkontroldirektiverne, der stiller krav om, at medlemsstaterne hvert år meddeler Kommissionen om debeslutninger, hvor en kontrakt der er omfattet af § 17, stk. 1, og som ikke er undtaget, jf. § 17, stk.2-3, er blevet helt eller delvist opretholdt af hensyn til almenhedens interesser, og der i stedet eranvendt en alternativ sanktion. Ligeledes skal der gives meddelelse om begrundelserne for dissebeslutninger. Da Konkurrencestyrelsen er ressortmyndighed på området, foreslås det, atKonkurrencestyrelsen ligeledes orienteres om afgørelserne.Til § 19Den foreslåede bestemmelse medfører, at Klagenævnet kan anvende en økonomisk sanktion somalternativ sanktion, jf. forslagets § 18, stk. 3, i de tilfælde, hvor indklagede er et organ eller eninstitution, der er en del af den offentlige forvaltning, og som ikke er etableret på privatretligtgrundlag. Dermed får Klagenævnet mulighed for at anvende en mindre indgribende sanktion end aterklære en kontrakt for uden virkning i forhold til overtrædelserne i forslagets § 16, stk. 1, samt §17, stk. 1.Stk. 1Det foreslås, at Klagenævnet kan pålægge en ordregiver, der er en del af den offentlige forvaltning,og som samtidig ikke er etableret på privatretligt grundlag, en økonomisk sanktion som alternativsanktion til at kontrakten erklæres for uden virkning, jf. forslagets § 18, stk. 3. Staten, regionerne ogkommunerne vil fx være omfattet af bestemmelsen. Det samme gælder for visse offentligt ejedeforsyningsselskaber, når disse ikke er etableret på privatretligt grundlag, fx selskaber oprettet ihenhold til kommunestyrelseslovens § 60. Derimod vil bl.a. forsyningsvirksomheder baseret påprivatretligt grundlag ikke være omfattet af bestemmelsen, men derimod af forslagets § 18, stk. 5,jf. forslagets § 20, stk. 1. Det samme gælder for offentligretlige organer, som er organiseret påprivatretligt grundlag. Der kan fx være tale om almene boligselskaber.Stk. 2Med den foreslåede bestemmelse indføres der hjemmel til at pålægge ordregivere en økonomisksanktion, når disse overtræder udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet på en af de iforslagets § 16, stk. 1, eller § 17, stk. 1, angivne måder.En økonomisk sanktion kan kun finde anvendelse, når hele kontrakten eller dele af kontraktenopretholdes, det vil sige i de tilfælde, hvor kontrakten ikke erklæres uden virkning for samtlige

bagudrettede leverancer. Det er således kun den del af kontrakten, der opretholdes, der vil kunneudløse en økonomisk sanktion.Det er afgørende, at den økonomiske sanktion får et tilstrækkeligt højt niveau til at virkeafskrækkende. En økonomisk sanktion forudsættes af samme årsag som alt overvejende hovedregelat skulle beløbe sig til minimum 25.000 kr. og maksimalt 10 mio. kr. Det forudsættes, at detangivne maksimum som udgangspunkt ikke danner en øvre grænse for økonomiske sanktioner forfornyede overtrædelser, der sker inden for en periode på 5 år regnet fra den sidst foretagneovertrædelse, jf. nedenfor.Det er hensigten, at den økonomiske sanktion udmåles efter en relativ simpel model, hvorved detskønsmæssige element begrænses. Modellen er vejledende, og det samme er de til modellenknyttede procentsatser, som kan fraviges i op- eller nedgående retning, hvis der i den konkrete sagforligger særligt formildende eller særligt skærpende omstændigheder.Den grundlæggende tanke bag den beskrevne model er, at der alene er to variable faktorer iforbindelse med udmålingen af den økonomiske sanktion. De to variable består af kategoriseringenaf selve overtrædelsen, idet der anvendes forskellige procentsatser afhængigt af, hvilken typeovertrædelse der er tale om, samt af hvor stor en procentdel af kontrakten, der opretholdes.Procentsatsen fastlægges til 3-5 pct. alt efter, hvilken overtrædelse der er tale om. Den højesteprocentsats, dvs. 5 pct., anvendes som altovervejende hovedregel ved de mest alvorligeovertrædelser af de fællesskabsretlige udbudsregler, dvs. overtrædelser af forslagets § 17, stk. 1, nr.1 og 2. Procentsatsen på 4 pct. forudsættes anvendt, hvis ordregiver - i strid med defællesskabsretlige udbudsregler - har indgået en kontrakt, der baserer sig på en rammeaftale medgenåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem, og den anslåede kontraktværdi svarertil eller overstiger udbudsdirektivets eller forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdi, jf.forslagets § 17, stk. 1, nr. 3 og 4. Endelig forudsættes procentsatsen på 3 pct. anvendt, når der er taleom en overtrædelse, hvor kontrakten kan, men ikke skal, erklæres for uden virkning i henhold tilforslagets § 16, stk. 1.Udmålingen af den økonomiske sanktion vil derudover afhænge af, hvor stor en del af kontraktender opretholdes. Den økonomiske sanktion forudsættes derfor at stige proportionalt med denprocentuelle andel af kontrakten, der opretholdes. Opretholdes en kontrakt fx 100 pct., forudsættesdet som udgangspunkt, at den økonomiske sanktion beregnes af den samlede kontraktværdi.Hensigten er således, at den økonomiske sanktion beregnes af den anslåede værdi af kontrakten, dertillades opretholdt på trods af overtrædelsen af reglerne.For at sikre en enkel tilgang til udmålingen er der givet en række intervaller forberegningsgrundlaget, som forudsættes anvendt. Modellen undgår på denne måde, at der i hverenkelt sag skal ske en præcis opgørelse af, hvor stor en del af den anslåede kontraktværdi, deropretholdes.De relevante intervaller foreslås fastsat på følgende måde:-Opretholdes 0 pct. af kontrakten, forudsættes den økonomiske sanktion ikke anvendt somsanktion.

Opretholdes op til 25 pct. af kontrakten, forudsættes den økonomiske sanktion somudgangspunkt beregnet af 20 pct. af kontraktens (anslåede) værdi.Opretholdes fra og med 25 pct. og op til 50 pct. af kontrakten, forudsættes den økonomiskesanktion som udgangspunkt beregnet af 40 pct. af kontraktens (anslåede) værdi.Opretholdes fra og med 50 pct. og op til 75 pct. af kontrakten, forudsættes den økonomiskesanktion som udgangspunkt beregnet af 60 pct. af kontraktens (anslåede) værdi.Opretholdes fra og med 75 pct. og op til 100 pct. af kontrakten, forudsættes den økonomiskesanktion som udgangspunkt beregnet af 80 pct. af kontraktens (anslåede) værdi.Opretholdes 100 pct. af kontrakten, forudsættes den økonomiske sanktion som udgangspunktberegnet af 100 pct. af kontraktens (anslåede) værdi.

Ved kontraktens anslåede værdi forstås den samlede værdi af kontrakten inklusive enhver form foroptioner og eventuelle forlængelser af kontrakten. I de tilfælde, hvor kontraktens samlede værdiikke objektivt kan fastslås, fastsættes en anslået værdi under hensyntagen til fx aftalens løbetid,ordregivers skøn på udbudstidspunktet, samt værdien af kontrakter, der er eller forventes tildeltinden for en rammeaftales eller et dynamisk indkøbssystems løbetid. Ved tidsubegrænsedekontrakter fastsættes kontraktens samlede værdi som den anslåede værdi af kontrakten regnet for en5-årig periode.Eksempel:I en sag mod en ordregiver, der har tildelt en kontrakt ulovligt uden forudgående offentliggørelse afen udbudsbekendtgørelse med en værdi på 15 mio. kr., fastsættes det, at kontrakten erklæres foruden virkning fremadrettet fra datoen for kendelsens afsigelse. På tidspunktet for kendelsensafsigelse er kontrakten halvt gennemført, dvs. at 50 pct. af kontrakten opretholdes. Størrelsen af denøkonomiske sanktion forudsættes som udgangspunkt at blive fastsat på følgende måde i henhold tilovenstående principper:(5 pct. × 60 pct. × 15.000.000) =450.000 kr.

Sanktionsudmålingen vil således i første omgang skulle beregnes ud fra de ovenfor angivneprincipper, men således at den økonomiske sanktion som udgangspunkt herefter forhøjes med 20pct. for hver fornyet overtrædelse. Her vil den maksimale økonomiske sanktion på 10 mio. kr.ligeledes skulle forhøjes med 20 pct.Eksempel:I en sag mod en ordregiver, der har indgået en kontrakt med en værdi på 10.000.000 kr. i strid medforslagets § 17, stk. 1, nr. 2, fastsættes det, at kontrakten skal erklæres for uden virkning medvirkning fra en dato i fremtiden. På tidspunktet, hvor kontrakten erklæres for uden virkning, erkontrakten 80 pct. gennemført, og dermed opretholdes 80 pct. af kontrakten. Mindre end 5 år førdenne overtrædelse har en klageinstans truffet afgørelse om, at samme ordregiver har foretaget enulovlig direkte tildeling. Størrelsen af den økonomiske sanktion vil på denne baggrund somudgangspunkt blive fastsat på følgende måde:((5 pct. × 80 pct. × 10.000.000) + 20 pct.)= 480.000 kr.

Oversigt over model for pålæg af en økonomisk sanktion(Helekontraktener udenvirkning)Mellem 0-25pct. afkontraktenopretholdes(0 og 25 pct.ikke inkl.)5 pct.beregnes af20 pct. afkontraktens(anslåede)værdi5 pct.beregnes af20 pct. afkontraktens(anslåede)værdiMellem 25-50 pct. afkontraktenopretholdes(25 pct. inkl./ 50 pct. ikkeinkl.)5 pct.beregnes af40 pct. afkontraktens(anslåede)værdi5 pct.beregnes af40 pct. afkontraktens(anslåede)værdiMellem 50-75 pct. afkontraktenopretholdes(50 pct. inkl./ 75 pct. ikkeinkl.)5 pct.beregnes af60 pct. afkontraktens(anslåede)værdi5 pct.beregnes af60 pct. afkontraktens(anslåede)værdiMellem 75-100 pct. afkontraktenopretholdes(75 pct. inkl./ 100 pct.ikke inkl.)5 pct.beregnes af80 pct. afkontraktens(anslåede)værdi5 pct.beregnes af80 pct. afkontraktens(anslåede)værdiUdenvirkninganvendesikke(100 pct. afkontraktenopretholdes)5 pct.beregnes afkontraktens(anslåede)værdi5 pct.beregnes afkontraktens(anslåede)værdi

Stk. 3Det foreslås, at en økonomisk sanktion kan pålægges, selvom overtrædelsen af forslagets § 16, stk.1 eller § 17, stk. 1, hverken kan tilregnes ordregiveren som forsætlig eller uagtsom. Der gældersåledes ikke et krav om subjektiv skyld.Årsagen til, at der indføres et objektivt ansvar, er, at pålæg af en økonomisk sanktion ofte vil væreen mindre indgribende og mere hensigtsmæssig sanktion end at erklære en kontrakt for udenvirkning. Det må derfor ikke være vanskeligere at bringe en økonomisk sanktion i anvendelse end aterklære en kontrakt for uden virkning. Ved anvendelsen af reglerne forudsættes det, at pålæg af enøkonomisk sanktion ligestilles med den offentligretlige sanktion uden virkning.Har en ordregiver fx i strid med udbudsreglerne indgået en kontrakt direkte uden forudgåendeoffentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, vil kontrakten som udgangspunkt skulle erklæres foruden virkning, jf. forslagets § 17, stk. 1, nr. 1, medmindre undtagelsen i § 17, stk. 2, finderanvendelse. Dette gælder uanset, om ordregiveren har været i god tro, fx fordi ordregiverenfejlagtigt har vurderet, at anskaffelsen var omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne. Enordregivers subjektive skyld er uvedkommende for, om en kontrakt skal erklæres for uden virkning.Finder Klagenævnet i denne situation, at kontrakten bør opretholdes fx af hensyn til almenhedensinteresser, jf. forslagets § 18, stk. 2, skal der i stedet fastsættes en alternativ sanktion i form af enbøde eller en økonomisk sanktion. Såfremt der ikke var objektivt ansvar, ville ordregiveren ikkekunne pålægges en økonomisk sanktion, hvis denne i god tro har overtrådt de fællesskabsretligeudbudsregler. Dermed ville en ordregiver i god tro ikke kunne opnå en mindre indgribende sanktionend at kontrakten erklæres for uden virkning. For at opfylde kontroldirektivernes krav villekonsekvensen derfor være, at kontrakten skulle erklæres for uden virkning i sin helhed. Det erderfor nødvendigt, at der indføres et objektivt ansvar for disse overtrædelser.Stk. 4Det foreslås, at den økonomiske sanktion forfalder til betaling efter 8 uger regnet fra datoen forKlagenævnets afgørelse, medmindre afgørelsen er indbragt for domstolene. Ordregiveren skalindbetale den økonomiske sanktion til Konkurrencestyrelsen. Den økonomiske sanktion tilfalderstatskassen.Stk. 5

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at såfremt den økonomiske sanktion ikke betales inden forde 8 uger angivet i stk. 1, og sagen ikke er indbragt for domstolene, inddriver Konkurrencestyrelsensanktionen i overensstemmelse med reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.En økonomisk sanktion træder ikke i stedet for erstatningskrav. En klager kan således fremsættepåstand om erstatning af den ordregiver, der har overtrådt udbudsreglerne, jf. forslagets § 14.Til § 20Den foreslåede bestemmelse angiver de tilfælde, hvor en ordregiver kan pålægges en bøde. Efterbestemmelsen kan bøde anvendes som økonomisk sanktion over for private ordregivere, dvs.ordregivere, der ikke er omfattet af forslagets § 19, stk. 1, herunder også de ordregivere som eromfattet af § 15.Baggrunden for at indføre bøde og ikke en økonomisk sanktion for de private ordregivere skyldesnavnlig hensynet til den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, der indebærer, atKlagenævnet som forvaltningsorgan ikke bør tillægges kompetence til at pålægge privateordregivere en økonomisk sanktion. Bestemmelsen vil bevirke, at de offentlige og privateordregivere får samme muligheder for, at en mindre indgribende sanktion kan finde anvendelse end,at kontrakten erklæres for uden virkning bagudrettet.Stk. 1Den foreslåede bestemmelse angiver, at bøde kan anvendes i de tilfælde, hvor Klagenævnetvurderer, at der skal anvendes en alternativ sanktion, jf. forslagets § 18, stk. 3, men ikke harkompetence til at pålægge en økonomisk sanktion, fordi ordregiveren ikke er omfattet af § 19, stk.1. Klagenævnet indgiver i stedet en politianmeldelse, når Klagenævnet ikke erklærer helekontrakten for uden virkning, dvs. for samtlige leverancer, jf. forslagets § 18, stk. 5.Anklagemyndigheden forventes at være Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.Klagenævnet skal i politianmeldelsen vedlægge Klagenævnets afgørelse om, hvilke dele afkontrakten der er blevet erklæret for uden virkning, samt fra hvilket tidspunkt Klagenævnets påbudom, at kontrakten skal bringes til ophør, jf. forslagets § 13, stk. 2, nr. 4, finder anvendelse.Anklagemyndigheden foretager en selvstændig vurdering af sagen og kan i et bødeforlægtilkendegive over for ordregiveren, at sagen kan afgøres uden retssag ved vedtagelsen af etbødeforelæg efter reglerne herom i retsplejeloven. Ved anvendelse af bødeforlæg forudsættesstørrelsen af bøden beregnet i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslagets § 19, stk. 2.Anklagemyndigheden forventes at orientere Klagenævnet om bødeforlæggets størrelse.I de tilfælde, hvor ordregiveren ikke vedtager bødeforlægget, anlægger anklagemyndigheden sagved domstolene.Når anklagemyndigheden anlægger sagen ved domstolene, forventes anklagemyndigheden atunderrette Konkurrencestyrelsen og Klagenævnet herom. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt kanKlagenævnet afvise at behandle en eventuel resterende del af klagen, herunder fx et af Klagenævnetudskilt spørgsmål om erstatning.Stk. 2

Det foreslås, at bøde kan pålægges, selvom overtrædelsen hverken kan tilregnes ordregiveren somforsætlig eller uagtsom. Der gælder således ikke et krav om subjektiv skyld.Årsagen til, at der indføres et objektivt ansvar, er, at pålæg af bøde efter stk. 1, vil være en mindreindgribende og mere hensigtsmæssig sanktion, end at kontrakten erklæres for uden virkning. Detmå derfor ikke være vanskeligere at bringe en bøde i anvendelse end at erklære en kontrakt for udenvirkning. Det forudsættes, at pålæg af en bøde ligestilles med, at en kontrakt kan erklæres for udenvirkning på samme måde som en økonomisk sanktion sidestilles med de offentligretlige sanktioner,jf. bemærkningerne til forslagets § 19.Også bøde, der pålægges ordregivere, der udnytter et geografisk område med henblik påefterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, som alternativ til detraditionelle foranstaltninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 1-3, kan pålægges, selvom overtrædelsen hverkenkan tilregnes ordregiveren som forsætlig eller uagtsom. Der gælder således heller ikke her et kravom subjektiv skyld.Til § 21Stk. 1, nr. 1Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til dele af klagenævnslovens § 12, stk. 1, og § 12 a,stk. 1, som fastsætter, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledendeoplysninger til Konkurrencestyrelsen eller Klagenævnet, eller forsætligt eller uagtsomt fortierforhold af betydning for den pågældende sag, kan straffes med bøde.Stk. 1, nr. 2Det foreslås, at såfremt en ordregiver ikke overholder et påbud udstedt i medfør af forslagets § 13,stk. 2, nr. 3-4 kan denne straffes med bøde, forudsat at ordregiveren har handlet forsætligt elleruagtsomt. Bestemmelsen svarer til klagenævnslovens § 12, stk. 1.Til § 22Stk. 1Det foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens kapitel 5.Stk. 2Det foreslås, at forældelsesfristen for pålæg af en økonomisk sanktion herunder bøde og strafansvarer 5 år. Baggrunden for at hæve forældelsesfristen for strafansvar fra 2 til 5 år skyldes det forhold,at en overtrædelse af udbudsreglerne ofte først bliver opdaget lang tid efter, at overtrædelsen erbegået. En forældelsesfrist på 2 år ville derfor kunne føre til, at overtrædelser ikke kan medførebøde eller en økonomisk sanktion som alternativ sanktion til, at kontrakten erklæres for udenvirkning.Til § 23Stk. 1, nr. 1

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Konkurrencestyrelsen tillægges hjemmel til at pålæggetvangsbøder ved manglende fremsendelse af oplysninger til Konkurrencestyrelsen. Bestemmelsener en videreførelse af klagenævnslovens § 13 a.Stk. 1, nr. 2Som noget nyt foreslås det, at Konkurrencestyrelsen kan pålægge ordregivere tvangsbøder for atundlade at fremsende en bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt til Den Europæiske UnionsTidende.Ifølge udbudsdirektivets artikel 75-76 skal medlemsstaterne hvert år indsende oplysninger omoffentlige vareindkøbskontrakter, tjenesteydelseskontrakter og bygge- og anlægskontrakter for detforegående år til Europakommissionen. For at opfylde denne statistikforpligtigelse er detnødvendigt, at ordregivere fremsender de bekendtgørelser, som det efter udbudsdirektivets artikel35 og 69 samt forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 43 og 63 påhviler ordregiveren at sende tilden Europæiske Unions Tidende. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at Konkurrencestyrelsen kanhåndhæve ordregiverens indberetningsforpligtelse.Stk. 1, nr. 3Det foreslås, at Konkurrencestyrelsen kan pålægge tvangsbøder til den, der undlader at efterkommeet påbud udstedt af Klagenævnet, jf. lovforslagets § 13, stk. 2, nr. 3-4. Formålet med dennebeføjelse er at fremme ordregiverens handlepligt navnlig i de tilfælde, hvor ordregiveren har fået etpåbud fra Klagenævnt om at ophæve en indgået kontrakt.Stk. 2Det foreslås, at Klagenævnet kan pålægge tvangsbøder til den, der undlader at give Klagenævnetoplysninger i henhold til forslagets § 11, stk. 2. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder forKonkurrencestyrelsen, jf. stk. 1.Hjemlen til inddrivelse af tvangsbøder ved udpantning og ved indeholdelse i løn fremgår af lov nr.1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, §§ 10-11 samt bilag 1, nr. 15.Hjemlen for restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed for at eftergive krav fremgår endvidere aflov om inddrivelse af gæld til det offentlige, §§ 13-15.Kapitel 7Konkurrencestyrelsens indhentning af oplysningerTil § 24Stk. 1Det foreslås, at Konkurrencestyrelsen som hidtil kan indhente alle oplysninger, som skønnesnødvendige til vurdering af, om udbudsreglerne er overtrådt. Bestemmelsen svarer tilklagenævnslovens § 8 a, stk. 1. Konkurrencestyrelsen kan efter forslagets § 23, stk. 1, nr. 1, udstededaglige eller ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at efterkomme et krav om indsendelse afoplysninger.Som noget nyt foreslås det, at Konkurrencestyrelsen får kompetence til at indhente oplysninger tilvurderingen af, om de af Klagenævnet udstedte påbud, jf. § 13, stk. 2, nr. 3-4, er overholdt.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 23, stk. 1, nr. 3, hvorefter

Stk. 2Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af klagenævnslovens § 8 a, stk. 2, og indebærer, atden ordregiver, der videresender interne dokumenter til Konkurrencestyrelsen, fortsat kan betragtedisse dokumenter som interne, trods videregivelsen. De interne dokumenter mister således ikkederes interne karakter ved videregivelsen.Kapitel 8Ikrafttrædelse m.v.Dette kapitel indeholder de nærmere regler for lovens ikrafttrædelse og territoriale gyldighed.Til § 25Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.Lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lov nr. 415 af 31. maj 2000 (klagenævnsloven) ophævessåledes, at klager, der er indbragt inden 1. juli 2010 for Klagenævnet, færdigbehandles efterklagenævnsloven.Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at de administrative regler, der er fastsat i medfør afklagenævnslovens, forbliver i kraft, indtil de afløses af forskrifter udstedt efter denne lov.Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at § 3, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v.som ændret ved lov nr. 415 af 31. maj 2000, ophæves.Da reglerne om underretning og standstill tilpasses i denne lov, ophæves bekendtgørelse nr. 588 af1. oktober 2006 om ændring af bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004 omfremgangsmådernevedindgåelseafoffentligevareindkøbskontrakter,offentligetjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.Til § 26Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder forFærøerne og Grønland.