ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 352: Talepapir vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 11.-12. oktober 2010

Møde i Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2010 ved-rørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 11. - 12. oktober2010.

Jeg vil i dag forelægge dagsordenen til konkurrenceevneråds-mødet den 11. og 12. oktober. Jeg forelægger alle sager i dagtil Europaudvalgets orientering. Derudover vil jeg kort give enstatus på realkreditsagen.

Den første sag på dagsordenen vedrører det indre marked. Pårådsmødet vil Kommissionen orientere om den kommende pak-ke om det indre marked. Derudover vil Kommissionen præsente-re sin analyse af detailhandelen for Rådet.Pakken ventes i begyndelsen af oktober 2010 og skal gennem enlangrækkekonkreteinitiativerbidrage tilvækst og

beskæftigelse i EU. Kommissionen har lagt op til enpræsentation af pakken på rådsmødet.

Pakken forventes at indeholde en lang række konkretelovgivningsinitiativerpåalledeforskelligeindre

markedsområder. Der vil formentlig være tale om over 100initiativer vedrørende fri bevægelighed for varer, tjenester,kapital og personer.

Det kan være konkrete forslag om skattekoordination,ophavsretsharmonisering, yderligere harmonisering på varer ogserviceområdet, samt en lang række andre initiativer påenergiområdet, forbrugerområdet og på det digitale område.

Alle kommende initiativer forventes behandlet enkeltvis efterde almindelige EU-procedurer i Bruxelles og København.

Det indre marked er som bekendt vores største eksportmarked.Det er derfor også afgørende, at det indre marked fortsatudbygges med initiativer, der fremmer fri og fair konkurrencesamt sikrer et højt og ensartet beskyttelsesniveau i EU.

Regeringen forventer, at Kommissionen vil fremsætte en ambi-tiøs pakke for fremtidens indre marked, der vil bidrage til atskabe et globalt konkurrencedygtigt EU. Det er nu, at vi skallægge grundstenene til en grøn omstilling af erhvervslivet. Ogdet er nu, vi skal handle for at sikre vækst og beskæftigelse ifremtiden i EU.

EU skal investere i initiativer, der forbedrer erhvervslivets vil-kår. Det kan for eksempel være gennem bedre adgang til risiko-

villig kapital for små- og mellemstore virksomheder samt fri ud-veksling af forskning og innovation.

Men det gælder ikke kun inden for EU’s grænser. Vi skal ogsåse ud i verden. Her er det helt afgørende, at vi styrker den eu-ropæiske eksport og Europas globale konkurrenceevne.

Samtidig vil vi fra regeringens side arbejde for, at pakken vilindeholde initiativer, der øger energieffektiviteten og forslag,der sikrer, at de digitale muligheder udnyttes til at forbedrerammerne for virksomheder og forbrugere i det indre marked.

For forbrugerne kan det for eksempel ske gennem en styrkelseaf mulighederne for e-handel, og for virksomhederne ved atudnytte de digitale muligheder for e-fakturering.

Jeg er glad for at kunne fortælle udvalget, at den senesteudgave af Kommissionens resultattavle for det indre markedviser, at Danmark er det EU-land, der er bedst til atimplementere EU’s regler på det indre marked.

Derfor er det fra regeringens side vigtigt, at Kommissionenfortsat fokuserer på at sikre, at reglerne og principperne for detindre marked bliver korrekt implementeret i hele EU. Det er tilgavn for dansk erhvervsliv og dermed dansk eksport, fordi detindre marked er vores vigtigste eksportmarked.

Detailhandlen er et af de største beskæftigelsesområder indenforEU, og 20 pct. af de europæiske små og mellemstorevirksomheder er beskæftiget indenfor sektoren.

Regeringen er derfor enig i, at det er fornuftigt at fokusere pådetailhandlen.Viskalsikredebedstevækst-og

I den forbindelse finder regeringen det særlig positivt, atKommissionen sætter den grænseoverskridende e-handel pådagsordenen, da der er stort potentiale for øget aktivitet her.

På selve rådsmødet vil jeg tage Kommissionens præsentation afindre markedspakken og detailhandelsanalysen til efterretning.

Jeg forventer at komme tilbage her i udvalget og drøfte sagennærmere på et senere tidspunkt, når pakken er offentliggjort.

Andet punkt på dagsordenen vedrører EU-patentets oversættel-sesordning. EU-patentsagen er en af hovedprioriteterne for detbelgiske formandskab.

Europæisk erhvervsliv har i mange år haft en modernisering afdet europæiske patentsystem højt på sin ønskeliste. Patentsy-stemets positive effekter på virksomhedernes innovation ogvækstskabelse fremhæves gang på gang af industrien.

Og der er noget om snakken. Det europæiske patentsystem erumoderne og fragmenteret i forhold til fx USA, Japan, Kina ogKorea.

I sommer fremsatte Kommissionen forslag til løsning af detudestående, der handler om EU-patentets oversættelsessystem.Sprogregimet for oversættelse af patenter har været en storhindring for vedtagelse af EU-patentet i en årrække. I foråret2004 blokerede flere lande for den dengang foreslåede sprog-løsning.

Som situationen tegner sig, er der bred opbakning til Kommis-sionens nuværende forslag.

I efteråret 2009 blev Rådet enig om EU-patentet dog uden athave løst spørgsmålet om oversættelsessprog og 3 andre ude-ståender, som man nu søger at løse enkeltvis. Derfor harKommissionen fremsat forslag til et oversættelsessystem i ensærskilt retsakt.

Forslaget lægger op til, at der kan ansøges om patenter på alleEU-sprog, men at sagsbehandling og oversættelser kun sker påtre sprog, nemlig engelsk, tysk og fransk.

Som en nyskabelse i forhold til tidligere foreslås desuden, atpatenterne bliver tilgængelige på alle EU-sprog via maskin-oversættelse.

For regeringen er det centralt, at forslaget fører til en snarligrealisering af EU-patentet. Regeringen støtter derfor Kommis-sionens forslag, om end vi hellere havde set en begrænsetoversættelsesordning, hvor der blot blev oversat til engelsk.

Emnet blev drøftet på det uformelle rådsmøde den 29. septem-ber, og vurderingen er, at der er bred opbakning til forslagetblandt medlemslandene. To lande ser dog fortsat ud til at væreimod forslaget, fordi deres sprog ikke indgår i løsningen. Dekan blokere for vedtagelse af forslaget, da det skal vedtagesmed enstemmighed i Rådet.

Denne situation kan opstå på selve rådsmødet, hvor sagen er påtil politisk drøftelse. Sker det, har Kommissionen, formand-skabet og flere andre lande nævnt muligheden for at gå videremed forslaget efter proceduren om forstærket samarbejde.

Et forstærket samarbejde kan i følge traktaten påbegyndes påanmodning af mindst ni medlemslande, hvis det er sidste ud-vej.

Det forventes, at det kun er sprogforordningen, der skal drøftespå rådsmødet i denne omgang. Men tages der skridt til en an-modning om forstærket samarbejde, vil Kommissionen skulleudarbejde et nyt forslag, som jeg så vil komme tilbage med heri udvalget.

Tredje punkt på dagsordenen vedrører Kommissionens medde-lelse om en ny turismepolitik for Europa.

Det overordnede formål med Kommissionens meddelelse er atstyrke turismens konkurrence- og bæredygtighed ved at sikre enmere samordnet tilgang til turismeinitiativer.

Fra regeringens side støtter vi dette. Det er positivt, hvis EU’sturismepolitik i højere grad kan sammentænkes med EU’s indremarkedspolitikker.

Med dette mål for øje arbejder Kommissionen i sin meddelelseud fra fire delmål, der skal støtte turismens positive udvikling.

For det første skal konkurrenceevnen forbedres i den europæisketuristsektor. Her lægger Kommissionen for eksempel op til enmere innovationsorienteret turistindustri. Det, synes jeg, lydersom en rigtig god idé, der giver plads til, at turismesektoren kanblive grønnere.

I forlængelse heraf er det andet delmål at fremme en bæredygtig,ansvarlig og kvalitetspræget turisme. Kommissionen ønsker foreksempel, at udvikle et europæisk mærke for kvalitetsturisme forat øge forbrugernes sikkerhed og tillid til turismeprodukter.Mærket vil skulle udvikles på grundlag af medlemsstaternes

erfaringer, og her vil Danmark stå stærkt med vores godekvalitetsstandard.

For det tredje lægger Kommissionen op til, at bevidstheden omEuropa som en række bæredygtige og kvalitetsprægede rejsemålskal styrkes.

Og endeligt ønsker Kommissionen som det fjerde at udnyttepotentialet for turismeudvikling i EU’s politikker og finansielleinstrumenter.

Regeringen er enig i, at det er en god idé at se på de eksisterendetiltag, der findes for at styrke turismesektoren og vurdere, om dekan gøres bedre. Men det er endnu vigtigere, at de initiativer, dereventuelt igangsættes fremover, er initiativer, der reelt har eneffekt for væksten i turismesektoren.

turismemeddelelse vil regeringen derfor lægge vægt på, atKommissionens forslag til initiativer begrundes i grundigeanalyser, der skaber merværdi også for det danske turisterhverv.

Den sidste sag på dagsordenen vedrører en innovativ union.Dette er ét af de syv flagskibsinitiativer i Europa2020strategien for vækst og beskæftigelse.

Kommissionens meddelelse om en innovativ union er blevetudskudt flere gange, og når formentligt ikke at blive fremsatinden rådsmødet. Jeg forventer derfor, at drøftelsen vil være enmere generel udveksling af synspunkter om behovet forinnovationsfremmende initiativer.

Og det ser jeg frem til. For selvom vi endnu ikke kenderindholdet af Kommissionens meddelelse, er der en forventningom, at den bl.a. indeholder initiativer, som skal skabe stærkerekobling mellem forskning og innovation med henblik på atstyrke væksten i Europa. Det kan vi fra regeringens side støtte.

Men der skal også fokuseres på initiativer, som kan givevirksomhederne lettere adgang til finansiering. Det kan foreksempel være ved at skabe mere mobilitet for venturekapitalover landegrænserne.

Fra regeringens side vil vi også fremføre overfor Kommissionen,at det er en dansk prioritet, at man på EU-plan tager initiativer,der gør det lettere for virksomhederne at handle med deresintellektuelle ejendomsrettigheder. Vi forestiller os for eksempelen EU-markedsplads for handel med patentrettigheder, svarendetil den, som vi har etableret i Danmark.

At styrke rammevilkårene for virksomhedernes innovation erafgørende for, at danske og europæiske virksomheder kan klaresig i den globale konkurrence. Derfor ser vi fra regeringens side

meget frem til, at Kommissionen offentliggør sin meddelelse ogden videre dialog herom.[Siden sidst: Realkreditsagen]

kapitalkravsdirektivet og betydningen for dansk realkreditsiden sidst. Jeg mødtes - ligesom udvalget - med KommissærBarnier, da han var i København for fjorten dage siden.

Kommissæren og jeg havde en god drøftelse, og jeg har etindtryk af, at Kommissionen vil strække sig langt for at findeen løsning, således at det danske realkreditsystem ikkeundermineres.

Regeringen vil i løbet af efteråret fortsætte dialogen medKommissionen og andre lande for at finde en løsning, dertilgodeser Danmark.

Kommissionen forventes at fremlægge forslag til revision afdirektivet i starten af 2011. Jeg vil i den forbindelse vendetilbage til udvalget om sagen.