§1I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 29. april 2010, som senest ændretved § 16 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:[EU-noten ændres - affattes når CRD III er vedtaget, og når sammenskrevet med del I0.Ifodnotentil lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/11/EFaf 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/2006/49/EF og 2007/64/EF for såvidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer,tilsynsordninger og krisestyring (CRD II), (EU-Tidende 2009 nr. L 302, s. 97)« til: », dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/11/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv2006/48/EF, 2006/2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer,visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring (CRD II),(EU-Tidende 2009 nr. L 302, s. 97), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF omændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer ogværdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse forså vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer og [CRD III].«]1.I§ 1, stk. 4, 1. pkt.,ændres »373 og 374« til: »373-374«.2.I§ 1, stk. 9,ændres »373 og 374« til: »373-374«.3.I§ 1, stk. 15,ændres », 373 og 374« til: »og 373-374«.4.I§ 1, stk. 16, 1. pkt.,ændres »§ 373« til: »§§ 373-374«.5.I§ 43indsættes somstk. 4:Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer ogværdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angårforbundne systemer og gældsfordringer (EU-Tidende 2009 nr. L 146, s. 37) samt [CRD III].

1

»Stk.4.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kompetencekrav tilfinansielle rådgivere.«6.I§ 71, stk. 1, nr. 8,udgår: »og« og i stedet indsættes: »,«.7.I§ 71, stk. 1, nr. 9,ændres ».« til: », og«.8.I§ 71, stk. 1,indsættes somnr. 10:»10) en lønpolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektivrisikostyring.«9.I§ 71indsættes somstk. 3:»Stk.3.Bestemmelsen i stk. 1, nr. 10, finder tilsvarende anvendelse på finansielleholdingvirksomheder.«10.I§ 71, stk. 3,ændres »10« til: »9«.11.§§ 77 a og baffattes således:»§ 77 a.Ved aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte i finansielle virksomheder ogfinansielle holdingvirksomheder, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedensrisikoprofil, skal1) variable løndele til bestyrelsen og direktionen højst udgøre 50 pct. af henholdsvis honoraretog den faste grundløn inklusive pension,2) virksomheden fastsætte et passende loft for variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteterhar væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil,3) mindst 50 pct. af en variabel løndel på tidspunktet for beregningen heraf bestå af aktier,aktiebaserede instrumenter i virksomheden eller instrumenter, der afspejler virksomhedenskreditværdighed, herunder hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital i virksomheden, jf.dog stk. 2,4) virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved større beløb mindst 60pct., udskydes over en periode på mindst tre år, for bestyrelsen og direktionen mindst fire år,med en ligelig fordeling over årene, eller med en voksende andel i slutningen af perioden,5) virksomheden sikre sig, at det fremgår af aftalen med de i 1. pkt. nævnte personer, atvirksomheden kan undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvist, såfremtvirksomheden på tidspunktet for udbetaling af den variable løn ikke overholderkapitalkravet i § 127 eller solvenskravet i § 170, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der ernærliggende risiko herfor, og6) virksomheden sikre sig, at det fremgår af aftalen med bestyrelsen og direktionen, atvirksomheden ikke udbetaler variabel løn til bestyrelsen og direktionen, såfremtvirksomheden i den periode, som aftalen om den variable løn vedrører, får en frist fraFinanstilsynet om opfyldelse af solvenskravet, jf. § 225, stk. 1 og stk. 3, eller Finanstilsynetkræver, at virksomheden udarbejder en plan for genoprettelse af virksomhedens økonomiskestilling i medfør af § 248, stk. 1.Stk. 2.For bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhedermå aktieoptioner eller lignende instrumenter højst udgøre 25 pct. af en variabel løndel påtidspunktet for beregningen heraf.Stk. 3.Finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr.10, skal i et passende omfang omfatte de ansatte, hvis samlede løn inklusive pension svarer til de i

stk. 1 nævnte personers samlede løn inklusive pension, samt omfatte ansatte i kontrolfunktioner.Såfremt de i 1. pkt. nævnte personers variable løn ikke udgør mere end 10 pct. af den faste grundløninklusive pension, kan virksomheden undtage disse fra kravene i stk. 1, nr. 3 og 4.Stk. 4.Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed skal sikre sig, at det fremgåraf aftalen med de i stk. 1 nævnte personer, at aktier og instrumenter mv., der er en del af denvariable løn i medfør af stk. 1, nr. 3, og som overdrages til den pågældende, ikke må afhændes i enpassende periode, samt at disse personer ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knyttersig til disse aktier og instrumenter mv.Stk. 5.Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed skal sikre sig, at det fremgåraf aftalen med de i stk. 1 nævnte personer, at udbetaling af den udskudte variable løndel efter stk. 1,nr. 4, er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den variable løndel,fortsat er opfyldt samt betinget af, at virksomhedens økonomiske situation ikke er væsentligtforringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel.Stk. 6.Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed skal sikre sig, at det fremgåraf aftalen med de i stk. 1 nævnte personer, der modtager variabel løn, at disse skal tilbagebetale denvariable løn helt eller delvist, hvis den variable løn er udbetalt på grundlag af oplysninger omresultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige.Stk. 7.Den finansielle virksomheds eller finansielle holdingvirksomheds eventuelle diskretionærepensionsbidrag til de i stk. 1 nævnte personer, skal, i det omfang disse pensionsbidrag kansidestilles med variabel løn, jf. stk. 8, først indbetales på den pågældendes pensionskonto fem årefter, at denne har optjent pensionsbidraget. Såfremt den ansatte går på pension inden fem år eftertildelingen af det diskretionære pensionsbidrag, skal beløbet udbetales til denne i form af de i stk. 1,nr. 3, nævnte instrumenter uden mulighed for afhændelse i en periode på fem år. Stk. 5 og 6 findertilsvarende anvendelse på diskretionære pensionsbidrag.Stk. 8.Ved variable løndele forstås aflønningsordninger hvor den endelige aflønning ikke er kendtpå forhånd, herunder f.eks. bonusordninger, resultatkontrakter og andre lignende ordninger.Stk. 9.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-8 nævnteforhold.Stk. 10.Stk. 1-8 finder alene anvendelse på ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollektiveoverenskomster. Stk. 1-8 finder dog anvendelse på bonusordninger og andre aftaler om variabel lønfor overenskomstansatte, i det omfang sådanne ordninger ikke er fastsat i overenskomsten.§ 77 b.I finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, der modtager statsstøtte,herunder statsligt kapitalindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud, eller individuel statsgaranti, jf.kapitel 4 a i lov om finansiel stabilitet, eller datterselskaber af Finansiel Stabilitet A/S, må variableløndele til bestyrelsen og direktionen højst udgøre 20 pct. af henholdsvis honoraret og den fastegrundløn inklusive pension.Stk. 2.Der må ikke igangsættes nye aktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger forbestyrelsen og direktionen i de i stk. 1 nævnte virksomheder.Stk. 3.De i stk. 1 nævnte virksomheder skal i deres lønpolitik fastsætte en nærmere angivet grænse,set i forhold til virksomhedens indtjening, for den samlede tildeling af variabel løn til de i § 77 a,stk. 1, nævnte personer.«12.I§ 77 a, stk. 3,ændres »nr. 10« til: »nr. 9«.13.Efter § 77 b indsættes:»§ 77 c.I finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis kapitalandele eroptaget til handel på et reguleret marked eller, som i de to seneste regnskabsår på

balancetidspunktet i gennemsnit har haft 125 eller flere fuldtidsansatte, skal der nedsættes etaflønningsudvalg.Stk. 2.Formanden samt medlemmerne af aflønningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i denfinansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed. Aflønningsudvalget skal sammensættessåledes, at medlemmerne er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, omvirksomhedens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende forretningsgange er i overensstemmelsemed § 71, stk. 1, nr. 10, og §§ 77 a og 77 b.Stk. 3.Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende arbejde i forhold til bestyrelsensbeslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan haveindflydelse på virksomhedens risikostyring. Udvalget kan varetage andre forberedende opgavervedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde varetage virksomhedens langsigtedeinteresser, herunder også i forhold til aktionærer og andre investorer.§ 77 d.I finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal virksomhedens øversteorgan træffe afgørelse om godkendelse af virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 10, herunderretningslinjer for tildeling af variabel løn samt retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.Stk. 2.I finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal formanden forbestyrelsen i sin beretning for virksomhedens øverste organ redegøre for aflønningen afvirksomhedens bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om aflønningen idet foregående regnskabsår og om den forventede aflønning i indeværende og kommenderegnskabsår.Stk. 3.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for de finansielle virksomheder og finansielleholdingvirksomheders oplysningsforpligtelser vedrørende aflønning.«14.I§ 77 c, stk. 2,ændres »10« til: »9«.15.I§ 77 d, stk. 1,ændres »10« til: »9«.16.I§ 114, stk. 1,udgår »§ 104, stk. 2,«.17.§ 128 aaffattes således:»§ 128 a.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om finansielle virksomheders udstedelse afgældsbreve med vilkår om konvertering til aktie-, garanti- eller andelskapital, herunder i hvilketomfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse.«18.§ 213, stk. 2og3,ophæves og i stedet indsættes:»Stk.2.Finanstilsynet fastsætter de nærmere regler for den rente, der finder anvendelse efter stk. 1.«19.I§ 221, 2. pkt.,ændres »af skatteministeren fastsatte mindsterente« til: »referencerenteFinanstilsynet fastsætter i medfør af § 213, stk. 2,«.20.I§ 343 gændres »§ 43, stk. 1 og 2« til: »§ 43, stk. 1, 2 og 4«.21.§ 347 aaffattes således:»§ 347 a.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de finansiellevirksomheders pligt til og Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre oplysninger omFinanstilsynets vurdering af den finansielle virksomhed.«

22.§ 360, stk. 1,affattes således:»§ 360.Finanstilsynets indtægter i Finansloven og udgifter til Kammeradvokaten fratrukket salg afvarer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er underlagt Finanstilsynetstilsyn, jf. §§ 361-370«.23.I§ 361, stk. 1, nr. 26,ændres »15.000« til: »10.000«.24.I§ 361, stk. 1,indsættes somnr. 29:»29) Udstedere som er optaget til handel på et reguleret marked, jf. lov om værdipapirhandel,betaler årligt 2.000 kr.«25.§ 373, stk. 1 og 2,affattes således:»§ 373.Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4, §11, stk. 1 og 3-4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31,stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk. 1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3, 4 og 6, §§ 40 og44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1-2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64,stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78, § 92, §101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 5, § 119, § 120,stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1-4, 7 og 8, § 125, stk. 1-3, 5 og 7, § 125 a, § 126, stk. 1, 2 og 8,§ 145, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3,§§ 150 og 151, § 152, stk. 1-3, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195,stk. 1-3, §§ 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3-4, § 203, stk. 1, § 204, stk. 1, § 217, § 218, stk. 1, 1. og 2.pkt., § 226, stk. 1 og 2, og stk. 5, 1. pkt., § 227, § 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, § 404,stk. 1, 2, 4 og 5, samt artikel 14 og artikel 24, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om kreditvurderingsbureauer, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.Stk. 2.Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1,§ 70, stk. 1-4, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77, stk.1-6, og stk. 10, § 77 a, stk. 1-7, og stk. 9, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,og stk. 3, 7 og 8, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2,§ 152 d, stk. 1 og 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og 4, 1. pkt., §§ 158, 159og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., §193, 1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 5, § 247 a, stk. 9 og 10, § 347 b, stk. 3, artikel 4 i Rådetsforordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder samt Europa-Parlamentets ogRådets forordning om kreditvurderingsbureauer, dog ikke artikel 14 og artikel 24, stk. 1, litra b,straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1.pkt.«26.I§ 373, stk. 2,ændres »§§ 77, 77 a og 77 b« til: »§ 77, stk. 1-6, og stk. 10, § 77 a, stk. 1-7, ogstk. 9, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk. 1«.27.I§ 373indsættes somstk. 9:»Stk.9.Ved strafudmålingen efter stk. 1-3, skal der lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, oghvor længe overtrædelsen har fundet sted.«28.Efter § 373 indsættes:

»§ 373 a.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmereangivne sager om overtrædelser af lov om finansiel virksomhed, der ikke skønnes at medføre højerestraf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, derhar begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden ennærmere angiven frist at betale en bøde, som angivet i bødeforelægget.Stk. 2.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.«29.Efter § 438 indsættes:»§ 439.For Færøerne kan der ved kongelig anordning senere foretages de ændringer i loven, somde særlige færøske forhold tilsiger.«§2I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.lovbekendtgørelse nr. 806 af 6. august 2009, som ændret ved § 9 i lov nr. 579 af 1. juni 2010,foretages følgende ændringer:1.I§ 37, stk. 1,indsættes efter»§ 6,«:»stk. 1, 1. og 2. pkt., og«.

§3I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 11. august 2010, foretagesfølgende ændringer:1.Somfodnotetil lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielleinstrumenter, for så vidt angår visse frister, (EU-Tidende 2006 nr. L 114, s. 60)(udsættelsesdirektivet)« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angårvisse frister, (EU-Tidende 2006 nr. L 114, s. 60) (udsættelsesdirektivet), og Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning ibetalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansielsikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer (EU-Tidende 2009 nr. L146, s. 37)«.2.I§ 27, stk. 2,indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:»Hvis udstederen, på anden vis end som nævnt i 1. og 2. pkt., får viden om eller må anses at havefået viden om, at den interne viden ikke længere er fortrolig, skal udstederen offentliggøre denneinterne viden hurtigst muligt.«3. pkt. bliver herefter 4. pkt.3.I§ 50, stk. 1,indsættes efter »ydelser«: », hvad enten dette sker i forbindelse med netting, jf. stk.3, eller for hver transaktion for sig«.4.I§ 50indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.4.Ved interoperable systemer forstås i denne lov to eller flere systemer, der har indgået enindbyrdes aftale om, at transaktioner cleares, cleares og afvikles eller afvikles på tværs afsystemerne. Hvor dette er relevant, omfatter dette også systemoperatøren af et interoperabeltsystem, jf. stk. 5.Stk. 5.Ved systemoperatør forstås den enhed eller de enheder, som har det retlige ansvar for driftenaf et system.«Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.5.§ 50, stk. 6,der bliver stk. 8, affattes således:»Stk.8.Ved indirekte deltager forstås en indirekte deltager som defineret i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/44/EF.«6.§ 57, stk. 1,affattes således:»§ 57.En aftale, der er indgået mellem systemdeltagere og en clearingcentral, et registreretbetalingssystem, interoperable systemer eller Danmarks Nationalbank om netting af samtligeoverførselsordrer, kan med virkning over for boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelseom, at de pågældende overførselsordrer skal nettes, cleares og afvikles eller føres tilbage, hvis en afparterne, herunder en deltager i et interoperabelt system, erklæres konkurs eller tages underrekonstruktionsbehandling og under forudsætning af, at overførselsordrerne er indgået i systemetinden konkursdekretets afsigelse eller rekonstruktionsbehandlingens indledning.«7.I§ 57indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor nettingen omfatteroverførselsordrer, der først er indgået i clearingcentralen, Danmarks Nationalbank, det registreredebetalingssystem eller et interoperabelt system efter konkursdekretets afsigelse ellerrekonstruktionsbehandlingens indledning men på den forretningsdag, hvor konkursdekret blevafsagt eller rekonstruktionsbehandling blev indledt, hvis systemoperatøren, det interoperablesystem, clearingcentralen, det registrerede betalingssystem eller Danmarks Nationalbank på dettidspunkt, hvor fordringen blev uigenkaldelig, jf. § 57 c, hverken var eller burde være videndeom konkursen eller rekonstruktionsbehandlingens indledning. I tilfælde, hvor en overførselsordre erindgået i systemet på den forretningsdag, hvor konkursdekret er afsagt ellerrekonstruktionsbehandling er indledt men efter udløbet af det døgn, hvor konkursen er offentliggjorti Statstidende, påhviler det dog systemet at godtgøre, at systemet hverken var eller burde værevidende om konkursen.«Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.8.I§ 57, stk. 5,der bliver stk. 6, ændres »anmeldte, men endnu ikke opfyldte fordringer« til:»indgåede, men ikke afviklede overførselsordrer«.9.I§ 57, stk. 5, nr. 2,der bliver stk. 6, nr. 2, udgår: »i deres helhed«.10.I§ 57 a, stk. 2,indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:»5) om clearing sker ved netting, jf. § 50, stk. 4, for hver transaktion for sig eller en kombinationheraf,«Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.11.I§ 57 b, stk. 1,indsættes efter»et registreret betalingssystem«: », interoperable systemer«.

12.I§ 57 cindsættes somstk. 2og3:»Stk.2.Indgår en clearingcentral, et registreret betalingssystem eller Danmarks Nationalbank aftaleom interoperabilitet indbyrdes eller med interoperable systemer eller operatører af disse, skalparterne i videst muligt omfang sikre, at de interoperable systemers regler samordnes med hensyntil de i stk. 1 omhandlede forhold. Medmindre det udtrykkeligt er fastsat i hvert af de interoperablesystemers regler, berøres hvert enkelt systems regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandledetidspunkter ikke af reglerne i de øvrige interoperable systemers regler.Stk. 3.Aftaler omfattet af stk. 2 anses for aftaler af vidtrækkende betydning, jf. § 12, stk. 3.«13.§ 57 eaffattes således:»§ 57 e.Hvis en deltager i en clearingcentral, et registreret betalingssystem eller tilsvarendevirksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank går konkurs, tages under rekonstruktionsbehandlingeller anden form for insolvensbehandling, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv98/26/EF artikel 2, litra j, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse medden pågældendes deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning som systemet er underlagt.Stk. 2.Hvis en dansk deltager i en udenlandsk clearingcentral eller et udenlandsk betalingssystem,der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 98/26/EF går konkurs, tages under rekonstruktionsbehandling eller anden form forinsolvensbehandling, som defineret i Europaparlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 2,litra j, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendesdeltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning som systemet er underlagt, jf. også § 57, stk.3, og § 57 b, stk. 4.Stk. 3.Hvis en dansk deltager i en udenlandsk clearingcentral eller et udenlandsk betalingssystem,der er hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen harindgået aftale med, går konkurs, tages under rekonstruktionsbehandling eller anden form forinsolvensbehandling, kan de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med denpågældendes deltagelse i systemet, og som ikke er omfattet af en godkendelse i henhold til § 57, stk.4, eller § 57 b, stk. 4, fastlægges efter den lovgivning som systemet er underlagt, hvis Finanstilsynethar godkendt tilslutningsaftalen mellem deltageren og systemet.«14.I§ 58 a, stk. 2,indsættes som2.og3. pkt.:»Når sikkerhedsstillelse sker i form af gældsfordringer, jf. § 58 f, stk. 1 og 2, er en liste, somsikkerhedshaver modtager fra sikkerhedsstiller tilstrækkelig dokumentation for, hvilkegældsfordringer der er omfattet af sikkerhedsstillelsen såvel mellem parterne som i forhold tiltredjemand. Listen skal sendes i skriftlig form eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.«15.I§ 58 aindsættes somstk. 3og4:»Stk.3.I forbindelse med anvendelse af gældsfordringer som finansiel sikkerhed, kan debitor ihenhold til fordringen skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, frafalde sit kravpå fortrolighed i henhold til § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, i det omfang, dette ernødvendigt for at gøre sikkerhedsstillelsen effektiv.Stk. 4.Hvis debitor i henhold til en gældsfordring, der anvendes som finansiel sikkerhedsstillelse,giver afkald på sin adgang til modregning med de forpligtelser, der er omfattet af aftalen omfinansiel sikkerhedsstillelse eller som af anden årsag kan anvendes til modregning, skal dette skeskriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.«16.I§ 58 f, stk. 1,indsættes som2. pkt.:

»Hvis begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse er omfattet af § 58 b, nr. 1-5, kan denfinansielle sikkerhed endvidere bestå af gældsfordringer.«17.I§ 58 findsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Ved gældsfordringer forstås i denne lov pengekrav på grundlag af en aftale hvor etkreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2006/48/EF, herunder institutterne på listen idirektivets artikel 2, yder kredit i form af lån. Lån ydet til forbrugere, som defineret i artikel 3, litraa, i direktiv 2008/48/EF eller en mikrovirksomhed eller lille virksomhed som defineret i artikel 1 ogartikel 2, stk. 2 og 3, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF er alene omfattet af 1.pkt., hvis enten sikkerhedsstiller eller sikkerhedshaver er omfattet af § 58 b, nr. 2.«Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.18.I§ 58 gindsættes somstk. 5:»Stk.5.Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse på gældsfordringer.«19.I§ 83indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:»Stk.12.En clearingcentral skal meddele Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte iclearingcentralen samt eventuelle ændringer heri.«Stk. 12 bliver herefter stk. 13.20.I§ 93, stk. 1,ændres »§ 27, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt.« til: »§ 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt.«21.I§ 93indsættes somstk. 8:»Stk.8.Ved strafudmålingen efter stk. 1 skal der lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, oghvor længe overtrædelsen har fundet sted.«22.Efter § 93 indsættes:»§ 93 a.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmereangivne sager om overtrædelser af lov om værdipapirhandel m.v., der ikke skønnes at medførehøjere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvisden, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til indenen nærmere angiven frist at betale en bøde, som angivet i bødeforelægget.Stk. 2.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.«23.Efter § 130 indsættes:»§ 131.For Færøerne kan der ved kongelig anordning senere foretages de ændringer i loven, somde særlige færøske forhold tilsiger.«

3.I§ 23 b, stk. 1,indsættes somnr. 9:»9) en lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.«4.Efter § 24 e indsættes:»§ 24 f.Økonomi- og erhvervsministeren kan, efter forhandling med beskæftigelsesministeren,fastsætte nærmere regler om indholdet af den i § 23 b, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønningspolitik,herunder om Arbejdsmarkedets Tillægspensions oplysningsforpligtelser vedrørende aflønning ogFinanstilsynets tilsyn.«5.I§ 32 a, stk. 1,ændres »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-8« til: »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-9«.§5I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, somsenest ændret ved § 17 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 4 c, stk. 1, nr. 7,udgår: »og« og i stedet indsættes »,«.2.I§ 4 c, stk. 1, nr. 8,ændres ».« til: », og«.3.I§ 4 c, stk. 1,indsættes somnr. 9:»9) en lønpolitik og –praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektivrisikostyring.«4.Efter § 5 d indsættes:»§ 5 e.Økonomi- og erhvervsministeren kan, efter forhandling med beskæftigelsesministeren,fastsætte nærmere regler for indholdet af den i § 4 c, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønningspolitik,herunder om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds oplysningsforpligtelser vedrørende aflønning ogFinanstilsynets tilsyn.«

§6I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 794 af 20. august2009, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 721 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 16affattes således:»§ 16.Fonden skal være i stand til at foretage udbetalinger samt overføre indskud og midler tilkonti i andre institutter snarest muligt og senest 20 hverdage efter betalingsstandsningens ellerkonkursens indtræden. Det er en betingelse for udbetalingen, at kravet er behørigt efterprøvet. Vedbetalingsstandsning indtræder Fondens forpligtelser, først fem hverdage efter at anmeldelse afbetalingsstandsning har fundet sted.Stk. 2.Udbetaling efter § 15 a sker til datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S, jf. § 16 h, stk. 3, ilov om finansiel stabilitet.Stk. 3.Finanstilsynet kan efter anmodning fra Fonden forlænge den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist,dog højst med 10 hverdage.

§7I lov nr. 579 af 1. juni 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån ogrealkreditobligationer m.v., lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love foretagesfølgende ændring:1.§ 1, nr. 15,affattes således:»§71.En finansiel virksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekventansvarsfordeling,2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, somvirksomheden er eller kan blive udsat for,5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, oghensigtsmæssig anvendelse af disse,6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering ogforebyggelse af interessekonflikter,7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og9) en lønpolitik og –praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektivrisikostyring.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, en finansiel virksomhedskal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 1, nr. 9, finder tilsvarende anvendelse på finansielleholdingvirksomheder.«2.§ 10, nr. 4,affattes således:»§ 23 b.Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring,herunder1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekventansvarsfordeling,2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, somArbejdsmarkedets Tillægspension er eller kan blive udsat for,5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af ArbejdsmarkedetsTillægspensions aktiviteter efter denne lov, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse,

6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering ogforebyggelse af interessekonflikter,7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og9) en lønpolitik og –praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektivrisikostyring.Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler omde foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have effektive former forvirksomhedsstyring, jf. stk. 1.«3.§ 11, nr. 3,affattes således:»§ 4 c.Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekventansvarsfordeling,2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, somfonden er eller kan blive udsat for,5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af fondens aktiviteter, og enhensigtsmæssig anvendelse af disse,6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering ogforebyggelse af interessekonflikter,7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og9) en lønpolitik og –praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektivrisikostyring.Stk. 2.Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler omde foranstaltninger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have effektive former forvirksomhedsstyring, jf. stk. 1.«4.I§ 21, stk. 6,ændres »§ 3« til: »§ 4«.§8I lov nr. 338 af 1. maj 2009 om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lovom finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Forhøjelse afindskydergarantien og Afviklingsselskabets overtagelse af institutter uden for Det PrivateBeredskab m.v.) foretages følgende ændringer:1.§ 1, nr. 8-10,ophæves.2.§ 4, stk. 3,ophæves.Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.§9I lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love(Rekonstruktion m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 12Stk.1.I de regler, der fastsættes i medfør af denne lovs § 3, nr. 7, anses en overførselsordre, derindgår i et system inden lovens ikrafttræden, men som afvikles efter dette tidspunkt, som enoverførselsordre omfattet af denne lovs beskyttelse.Stk. 2.Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder må ikke forlænge eller fornyeksisterende aktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger med bestyrelsen og direktionen, deroverstiger den i forslaget til § 77 a, stk. 2 nævnte grænse på 25 pct. af den variable løndel.Tilsvarende gælder, at de i forslaget til § 77 b, stk. 1 nævnte virksomheder, ikke må forlænge ellerforny eksisterende aktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger med bestyrelsen.§ 13Stk. 1.§§ 1-6, § 7, nr. 1-3, § 8, nr. 1, og § 9 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og3.Stk. 2.§§ 1-3 og 6, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, og § 9 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist ikraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.Stk. 3.§§ 1-3 og 6, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, og § 9 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist ikraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse:1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Kompetencekrav til finansielle rådgivere2.2. Aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder mv.2.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering2.4. Udvidelse af bemyndigelse til offentliggørelse af oplysninger om Finanstilsynets vurdering affinansielle virksomheder2.5. Indførelse af administrative bødeforelæg og fastsættelse af sanktionsniveau2.6. Ændring af regler om clearing og afvikling samt anvendelse af gældsfordringer som sikkerhed iforbindelse med aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse2.7. Offentliggørelse af intern viden3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser4. Hørte myndigheder og organisationer mv.1. IndledningDet overordnede formål med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer som opfølgning påden finansielle krise. Initiativerne vedrører bl.a. aflønning, øget gennemsigtighed og rådgivning,samt styrket tilsyn og skærpede sanktionsmuligheder. Lovforslaget indeholder endvidere en rækkemindre ændringer, herunder ændringer af teknisk karakter.Med forslaget om kompetencekrav til finansielle rådgivere skal der indføres krav om kompetencefor medarbejdere, der yder rådgivning om finansielle produkter, såvel simple som komplekse.Forslaget skal sikre, at rådgivere, der yder rådgivning om finansielle ydelser, har de fornødnekompetencer til at yde denne rådgivning. Forslaget vil sikre, at disse krav kan stilles til både danskepengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, filialer af sådanne institutter fra udlandet oginvesteringsrådgivere.Endelig indeholder lovforslaget en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere reglerom finansielle virksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie-,garanti- eller andelskapital. Dette vil bl.a. omfatte den selskabsretlige behandling af udstedelsen afeksempelvis hybrid kernekapital, herunder f.eks. generalforsamlingens beslutning om at foretage

den nødvendige kapitalforhøjelse eller bemyndigelsen til bestyrelsen herom. Reglerne vil tageudgangspunkt i selskabslovens kapitel 10 med de justeringer, der er nødvendige for at tilpassereglerne de finansielle virksomheders særlige forhold. Reglerne, der udarbejdes i medfør afbemyndigelsen, forventes indsat i den kommende bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital.Med lovforslaget foreslås det tillige at etablere hjemmel til, at Finanstilsynet, i nærmere angivnesager om overtrædelse af lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v., kanudstede administrative bødeforelæg efter principperne i retsplejelovens § 832 om politietsbødeforelæg. Formålet med forslaget er at give Finanstilsynet mulighed for at reagere hurtigt påvisse overtrædelser. Finanstilsynet vil som tilsynsmyndighed kunne reagere umiddelbart ved atudstede et bødeforelæg, når Finanstilsynet konstaterer en overtrædelse.Lovforslaget indeholder desuden et forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v. Medændringen indføres en ny oplysningsforpligtigelse for udstedere, hvis værdipapirer er optaget tilhandel på et reguleret marked. Ændringen vil medføre en forpligtelse til at offentliggøre internviden, der ikke længere er fortrolig, også selvom denne viden vedrører et eller flere forhold ellerbegivenheder, der endnu ikke er realiseret.Den gældende offentliggørelsesbekendtgørelse, som har hjemmel i lov om finansiel virksomhed §347 a, og som omhandler penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre oplysninger omFinanstilsynets vurdering af instituttet, medvirker til at sikre, at offentligheden i højere grad fåradgang til den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til penge- og realkreditinstituttersledelse og ikke til aktionærer og kunder. De hensyn, som ligger bag ved den betragtning om, atoffentligheden skal have øget indsigt i den finansielle sektor, gør sig også gældende for så vidtangår øvrige finansielle virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn. Derfor foreslåsbemyndigelsen udvidet til at omfatte alle finansielle virksomheder. Det foreslås tillige, atFinanstilsynet får mulighed for at offentliggøre oplysningerne, hvorfor bemyndigelsen tilligeudvides, så der kan fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne i desituationer, hvor det synes hensigtsmæssigt, f.eks. i tilfælde hvor den finansielle virksomhed ikkekan offentliggøre meddelelsen på sin hjemmeside, eller hvis virksomheden helt ubegrundetundlader at offentliggøre redegørelsen.Lovforslaget har med reglerne om aflønning til formål at medvirke til, at finansielle virksomhederog finansielle holdingvirksomheders aflønning af ledelsen og af ansatte, hvis aktiviteter harvæsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, ikke fører til overdreven risikovillig adfærd.Der foreslås derfor indsat en bestemmelse i lov om finansiel virksomhed om, at lønpolitik og -praksis i finansielle virksomheder skal være i overensstemmelse med og fremme en sund ogeffektiv risikostyring. Reglen følger EU-Kommissionens henstilling af 30. april 2009 om

aflønningspolitik i finanssektoren (2009/384/EF) samt ændringerne til kapitalkravsdirektivet [CRDIII] om aflønning. Endvidere foreslås det, at indsætte yderligere regler, der gennemførerkapitalkravsdirektivets bestemmelser om aflønning i kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber.Direktivet stiller blandt andet krav om en passende balance mellem fast og variabel løn, udbetalingaf en del af den variable løn i aktier mv., udskydelse af en del af den variabel løn, samt mulighedfor at undlade at udbetale variabel løn eller i visse tilfælde kræve variabel løn tilbagebetalt. Endeligstiller direktivet krav om, at der i større virksomheder nedsættes et aflønningsudvalg underbestyrelsen og, at virksomhederne offentliggør nærmere opregnede oplysninger om lønpolitik ogaflønning af ansatte, der har en væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Som følge afdirektivets mulighed for at begrænse brugen af visse instrumenter, herunder aktieoptioner, som endel af den variable løn, foreslås det endvidere, at bestyrelsen og direktionen i finansiellevirksomheder og finansielle holdingvirksomheder maksimalt kan blive tildelt aktieoptioner ellerlignende instrumenter svarende til 25 pct. af den variable løn. Lovforslaget om aflønning er rettetmod alle finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, selvom de kommendeændringer i kapitalkravsdirektivet om aflønning alene vedrører kreditinstitutter (pengeinstitutter ogrealkreditinstitutter samt fondsmæglere). For at opretholde ensartede regler for større aktører på detfinansielle marked foreslås det at foretage tilsvarende ændringer i lov om ArbejdsmarkedetsTillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, selvom Arbejdsmarkedets Tillægspensioneller Lønmodtagernes Dyrtidsfond heller ikke er omfattet af kapitalkravsdirektivet. For at undgå, atder i perioden fra lovforslagets fremsættelse til vedtagelsen indgås aftaler mellem virksomhederneog dens ledelse eller øvrige væsentlige risikotagere, foreslås det, at forslaget om aflønning træder ikraft fra fremsættelsen.Det foreslås endvidere, at der indføres regler om endelig afregning i betalingssystemer ogværdipapirhandelssystemer (finality-direktivet) og om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse(collateral-direktivet). Der er tale om ændring af de regler, der regulerer clearing og afvikling afbetalinger mellem forskellige betalingssystemer. Behovet for præciseringer skyldes hovedsageligtden øgede internationalisering på området for betalinger og værdipapirer, der nødvendiggør, at vissebestemmelser om clearing og afvikling søges samordnet. Det sikres herved, at en transaktion, der erindgået til afvikling i ét system, kan afvikles i et andet system, der interagerer med det førstesystem. Herudover har der i tilfælde af et pengeinstituts insolvens vist sig et behov for at udstrækkedirektivets beskyttelse af transaktioner til at gælde hele den forretningsdag, hvorinsolvensbehandlingen indtræder. Med forslaget implementeres et ændringsdirektiv til deeksisterende finality- og collateral-direktiver.2. Lovforslagets indhold2.1.Kompetencekrav til finansielle rådgivere2.1.1. Gældende ret

Der er i den nuværende finansielle lovgivning ikke hjemmel til at fastsætte regler omkompetencekrav til finansielle rådgivere.2.1.2. Baggrunden for forslagetForslaget har til formål at gennemføre regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan fra januar 2010,hvorefter der skal indføres en certificeringsordning for medarbejdere, der yder rådgivning omkomplicerede produkter. Forslaget skal sikre, at rådgivere, der yder rådgivning om finansielleydelser, har de fornødne kompetencer til at yde rådgivning. Forslaget skal endvidere sikre, at dissekrav kan stilles til både danske pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, filialer af sådanneinstitutter fra udlandet og investeringsrådgivere.2.1.3. Forslagets indholdDet foreslås, at der i lov om finansiel virksomhed § 43 indsættes et nyt stykke, der bemyndigerøkonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om kompetencekrav til finansiellerådgivere.For at sikre, at bemyndigelsen også finder anvendelse på investeringsrådgivere jf. lov om finansielvirksomhed § 343 a-n, foreslås det, at der indsættes en henvisning til § 43, stk. 4, i § 343 g, deropregner hvilke dele af § 43, der finder anvendelse for investeringsrådgivere.Bemyndigelsen vil blive anvendt til at stille krav om, at de omfattede virksomheder skal sikre, atderes medarbejdere har kompetence til at yde forsvarlig rådgivning om finansielle ydelser. Der vilendvidere blive stillet krav om, at virksomhederne skal fastsætte forretningsgange for rådgivningom visse finansielle ydelser, der sikrer, at alle rådgivere har gennemgået et uddannelsesforløb,inden de begynder at yde rådgivning om finansielle ydelser. For mere komplicerede finansielleydelser vil det blive fastsat, at rådgivning kun kan ydes efter, at rådgiverne har bestået en nærmerefastlagt prøve.2.2. Aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder mv.2.2.1. Gældende retI forbindelse med Kreditpakken (lov nr. 67 af 3. februar 2009 om statsligt kapitalindskud ikreditinstitutter) blev der indsat en bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, hvorefter variableløndele for direktionsmedlemmer i finansielle virksomheder højst må udgøre 50 pct. af den fastegrundløn inklusive pension. I den periode hvor et penge- eller realkreditinstitut modtager statsligtindskudt hybrid kernekapital i medfør af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, erbegrænsningen yderligere skærpet, idet de variable løndele til direktionen i disse institutter højst måudgøre 20 pct. af den samlede grundløn inkl. pension. Det følger endvidere af lov om statsligtkapitalindskud og af kapitel 4 a om individuel statsgaranti i lov om finansiel stabilitet, atvirksomheder, der har modtaget henholdsvis statsligt kapitalindskud eller individuel statsgaranti,

ikke må iværksætte nye aktieoptionsprogrammer eller andre lignende ordninger til direktionen ellerforlænge eller forny eksisterende programmer.I sammenhæng med begrænsningen af brugen af variabel løn, blev der i øvrigt indført et krav i lovom finansiel virksomhed, hvorefter formanden for bestyrelsen i en finansiel virksomhed over forvirksomhedens øverste organ skal redegøre for aflønningen af virksomhedens direktion i detforegående, indeværende og kommende regnskabsår.2.2.2. Baggrunden for forslagetEU-Kommissionen vurderer, at det var en medvirkende faktor til finanskrisen, at der bl.a. var enuhensigtsmæssig aflønningspraksis, der indbød til overdreven risikovillig adfærd, i en rækkefinansielle virksomheder. I store dele af finanssektoren havde den gældende aflønningspraksis entendens til at belønne kortsigtede gevinster og tilskynde medarbejderne til risikofyldte aktiviteter,som gav mulighed for høj indtjening på kort sigt, og som samtidig gjorde virksomhederne sårbarefor store tab på længere sigt. EU-Kommissionen opstillede på den baggrund en række generelleprincipper for lønpolitik i sin henstilling af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren(2009/384/EF). Henstillingen supplerer Kommissionens henstilling af 30. april 2009 om ordningenfor aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber (2009/385/EC).Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsatte herefter en arbejdsgruppe med deltagelse afrepræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Finanstilsynet, DanmarksNationalbank, Finansrådet, Forsikring & Pension, Realkreditforeningen, FinanssektorensArbejdsgiverforening, Akademikernes Centralorganisation og Finansforbundet samt med enrepræsentant for Økonomi- og Erhvervsministeriet på formandsposten (herefter benævnt”Arbejdsgruppen”). Arbejdsgruppen fik til opgave at stille forslag om, hvordan EU-Kommissionenshenstilling kunne implementeres i dansk ret. Arbejdsgruppen afleverede sin rapport til Økonomi- ogErhvervsministeren den 1. december 2009 og anbefalede en tredelt implementering bestående afanbefalinger fra Komitéen for god Selskabsledelse om lønpolitik i børsnoterede selskaber, kodeksom lønpolitik fra brancheorganisationerne til den finansielle sektor samt ændring af § 71 i lov omfinansiel virksomhed, der vedrører krav til virksomhedens risikostyring.I juni 2009 fremsatte EU-Kommissionen endvidere et forslag til revision af kapitalkravsdirektivet.[Direktivforslaget, der forventes endeligt vedtaget i oktober 2010,] indeholder bestemmelser omaflønning for ledelsen i kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber samt andre ansatte i dissevirksomheder, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, herunderansatte, hvis samlede løn svarer til de væsentlige risikotageres løn. Derudover omfatter direktivetogså ansatte i kontrolfunktioner. Direktivets bestemmelser om aflønning følger EU-Kommissionenshenstilling, men er dog mere konkrete og stiller i visse tilfælde yderligere krav.

Som følge af Kommissionens henstilling om aflønningspolitik i finanssektoren samt de nye reglerom aflønning i kapitalkravsdirektivet foreslås det, at indføre en bestemmelse i lovens § 71, stk. 1,nr. 9, om at finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal have enaflønningspolitik og –praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektivrisikostyring. Endvidere foreslås det på baggrund heraf, at indsætte regler i lovens §§ 77 a – 77 d,der navnlig regulerer brugen af variabel løn for ledelsen og andre væsentlige risikotagere m.v. ifinansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, krav om nedsættelse af etaflønningsudvalg i større finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder samtvirksomhedernes oplysningsforpligtelser vedrørende aflønning. På baggrund af arbejdsgruppensrapport foreslås det, at aflønningsreglerne skal gælde for alle finansielle virksomheder og finansielleholdingvirksomheder samt ATP og LD.Forslagene har til formål at medvirke til, at finansielle virksomheders og finansielleholdingvirksomheders aflønning af ledende medarbejdere og medarbejdere, hvis aktiviteter harvæsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, herunder ansatte i kontrolfunktioner mv. ikkemedvirker til overdreven risikoadfærd.Finanstilsynet vil, som led i det almindelige tilsyn med de finansielle virksomheder, også føre tilsynmed at de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder overholder reglerne omaflønning. Det fremgår af [forslaget til ændringen af kapitalkravsdirektivet], at Det EuropæiskeBanktilsynsudvalg (CEBS) skal udarbejde retningslinjer for en forsvarlig aflønningspolitik, som er ioverensstemmelse med direktivet. Disse retningslinjer er på tidspunktet for lovforslagetsfremsættelse endnu ikke udarbejdet. Finanstilsynet vil i forbindelse med sit tilsyn anvende DetEuropæiske Bankudvalgs retningslinjer. Det vil i den sammenhæng blive vurderet, om disseretningslinjer vil nødvendiggøre lovændringer.2.2.3. Forslagets indhold2.2.3.1. LønpolitikDer foreslås indsat en bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, nr. 9, og stk. 3 om, atlønpolitikken i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal være ioverensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risikostyring. Den foreslåede bestemmelsegiver mulighed for at fastsætte nærmere regler herom i bekendtgørelsesform, jf. § 71, stk. 2.Da bestemmelsen i § 71 alene gælder for finansielle virksomheder foreslås det, i overensstemmelsemed Kommissionens henstilling, at der indsættes en bestemmelse om, at kravene i § 71, stk. 1, nr.9, og den tilhørende bekendtgørelse tillige gælder for finansielle holdingvirksomheder.Der indsættes tilsvarende bestemmelser i § 23 b, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om ArbejdsmarkedetsTillægspension, og i § 4 c, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

2.2.3.2. Begrænsninger i brugen af variabel lønDet foreslås at udvide bestemmelsen i § 77 a om et loft for direktionens variable løn, til at omfattebestyrelsen, direktionen og andre ansatte i finansielle virksomheder og finansielleholdingvirksomheder, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Detgældende loft på 50 pct. af den faste grundløn inkl. pension fastholdes for direktionen i finansiellevirksomheder og udstrækkes til også at omfatte direktionen i finansielle holdingvirksomheder. Derfastsættes et tilsvarende loft på 50 pct. af honoraret for medlemmer af bestyrelsen i både finansiellevirksomheder og finansielle holdingvirksomheder. For andre ansatte, hvis aktiviteter har envæsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, foreslås det, at virksomheden skal fastsætte etsådant loft, som godt kan variere afhængig af den pågældende medarbejders aktiviteter mv.Virksomheden vil endvidere være forpligtet til at sikre, at ansatte, hvis samlede løn svarer til deovenfor nævnte personer samt ansatte i kontrolfunktioner skal være omfattet af lønpolitikken i etpassende omfang.Særligt for så vidt angår virksomheder, der modtager statsstøtte, herunder statsligt kapitalindskudeller individuel garanti fra staten, fastholdes loftet for den variable aflønning på 20 pct. af den fastegrundløn inkl. pension i forhold til direktionen. Endvidere foreslås det, at der indsættes et loft forden variable aflønning for bestyrelsen i disse virksomheder på 20 pct. af bestyrelseshonoraret.Tilsvarende foreslås det, at udvide det allerede gældende krav for direktionen i virksomheder, dermodtager statsligt kapitalindskud eller individuel statsgaranti om, at der ikke må igangsættes nyeaktieoptionsprogrammer eller lignende, ligesom eksisterende programmer ikke må forlænges ellerfornyes, til også at omfatte bestyrelsen i virksomheder, der modtager statsstøtte, hvis de har enanseelig størrelse og karakter af ekstraordinære tiltag overfor den finansielle sektor – i lighed medde allerede gennemførte ordninger med generel statsgaranti, statslige kapitalindskud og individuellestatsgarantier. Forslaget suppleres med, at der i disse virksomheder stilles krav om, at lønpolitikkenindeholder en grænse for den samlede tildeling af variabel løn til bestyrelsen, direktionen og andrevæsentlige risikotagere mv. set i forhold til virksomhedens indtjening. De særlige begrænsningerforeslås endelig udvidet til at omfatte alle finansielle virksomheder eller holdingvirksomheder, derer ejet af Finansiel Stabilitet A/S.Det foreslås, at der indsættes yderligere restriktioner for brugen af variable løndele til den sammepersonkreds som nævnt ovenfor. For det første skal mindst 50 pct. af en eventuel variabel løndelbestå af aktier eller aktiebaserede instrumenter i virksomheden, eller i andre typer af instrumenter,der afspejler virksomhedens kreditværdighed. Sidstnævnte kan eksempelvis være hybridkernekapital eller ansvarlig lånekapital i den finansielle virksomhed eller finansielleholdingvirksomhed. Kravet suppleres med, at virksomheden skal sikre sig i aftalen med modtagerenaf disse aktier mv., at modtageren forpligter sig til ikke at afhænde disse i en periode på mindst tre

år samt forpligter sig til i samme periode ikke at foretage en afdækning af den risiko, der knytter sigtil disse aktier mv. Som følge af direktivets mulighed for at begrænse brugen af visse instrumenter,herunder aktieoptioner, som en del af den variable løn, foreslås det dog, at bestyrelsen ogdirektionen i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder maksimalt kan modtageaktieoptioner eller lignende instrumenter svarende til 25 pct. af den variable løn. Der indføressamtidig et krav om at aktieoptionsordninger og lignende ordninger til disse personer, somoverstiger denne grænse, ikke kan forlænges eller fornyes. Derudover foreslås det, at udbetaling afmindst 40 pct. af en eventuel variabel løndel til de omfattede personer, udskydes over en periode påmindst tre år, for bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en lige fordeling over årene. Vedstørre variable løndele foreslås det, at mindst 60 pct. af den variable løn udskydes på samme måde.Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed skal sikre sig i aftalen med deomfattede personer, at virksomheden kan undlade at udbetale den variable del af lønnen helt ellerdelvist, såfremt virksomheden på tidspunktet for udbetaling af den variable løn ikke overholderkapitalkravet eller solvenskravet, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risikoherfor. På tilsvarende måde, skal virksomhedens sikre sig i aftalen med bestyrelsen og direktionen,at virksomheden ikke udbetaler variabel løn til bestyrelsen og direktionen, såfremt virksomhedenhar fået en frist fra Finanstilsynet til opfyldelse af solvenskravet, eller for forsikringsselskaber, atFinanstilsynet har stillet krav om, at selskabet udarbejder en plan for genoprettelse af selskabetsøkonomiske stilling. Derudover skal virksomheden sikre sig i aftalen med de af loven omfattedepersoner, at udbetalingen af den udskudte variable løndel er betinget af, at de kriterier, der hardannet grundlag for beregningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt, samt at virksomhedensøkonomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af denvariable løndel. Endelig fremgår det af forslaget, at virksomheden skal sikre sig i aftalen med denansatte, at virksomheden kan kræve den variable løn helt eller delvist tilbagebetalt, hvis denne løner udbetalt på grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige.Der indsættes en ny § 24 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og en ny § 5 e i lov omLønmodtagernes Dyrtidsfond, hvorefter økonomi- og erhvervsministeren får hjemmel til, efterforhandling med beskæftigelsesministeren, at fastsætte nærmere regler for den i § 23 b, stk. 1, nr. 9nævnte aflønningspolitik, herunder for Finanstilsynets tilsyn hermed.2.2.3.3. AflønningsudvalgBegrænsningerne i forhold til brug af variabel aflønning suppleres med et krav om, at der i størrefinansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis kapitalandele er optaget tilhandel på et reguleret marked i Danmark eller, som i de to seneste regnskabsår påbalancetidspunktet i gennemsnit har haft 125 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsættes etaflønningsudvalg. Udvalget skal forberede bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning –

eksempelvis gennemgang af lønpolitikken. Kravet om aflønningsudvalg i større virksomhederfølger af [direktivforslaget].2.2.3.4. Godkendelse af lønpolitikken på generalforsamlingen – ”say on pay”For at styrke kapitalejernes indflydelse på virksomhedens lønpolitik foreslås det at der indsættesregler om ”say on pay” i den betydning, at lønpolitikken, herunder retningslinjer for tildeling afvariabel løn samt retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser, skal forelægges til godkendelse forvirksomhedens øverste organ (oftest generalforsamlingen).Der indsættes tilsvarende bestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i lov omLønmodtagernes Dyrtidsfond.2.2.3.5. Virksomhedernes oplysningsforpligtelser om aflønningDet foreslås, at der indføres en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for definansielle virksomheder og de finansielle holdingvirksomheders oplysningsforpligtelservedrørende aflønning. De nærmere regler, som Finanstilsynet vil udstede i medfør heraf, vil blandtandet følge af kapitalkravsdirektivets krav om oplysningsforpligtelser på aflønningsområdet. Der vildels være tale om, at virksomhederne skal være forpligtede til at offentliggøre forhold vedrørendederes lønpolitik og –praksis, samt dels være forpligtede til at offentliggøre samlede beløbsstørrelservedrørende aflønning fordelt på henholdsvis bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere.Sidstnævnte oplysninger omfatter bl.a. den samlede løn i regnskabsåret for disse persongrupperfordelt på fast og variabel løn samt antallet af modtagere.For så vidt angår Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond foreslås derindsat en hjemmel til at udstede lignende regler efter forhandling med beskæftigelsesministeren.2.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering2.3.1. Gældende retSelskabsloven indeholder i kapital 10 en række regler om kapitalforhøjelser i kapitalselskaber,herunder om udstedelse af konvertible gældsbreve. I den finansielle lovgivning anvendes imidlertidgældsbreve og kapitalelementer, herunder bl.a. hybrid kernekapital, som ikke direkte omfattes afdefinitionen af konvertible gældsbreve. Finansielle virksomheders hybride kernekapital adskiller siggrundlæggende fra konvertible gældsbreve ved, at den hybride kernekapital er et efterstilletkapitalindskud, som instituttet under nogle nærmere omstændigheder er forpligtet til at konverteretil eksempelvis aktiekapital. I modsætning hertil er konvertible gældsbreve et lån, der giverlångiver, når betingelserne herfor er til stede, en ret, men ikke en pligt, til at blive kapitalejer iselskabet.2.3.2. Baggrunden for forslaget

Det er på grund af de grundlæggende forskelle mellem konvertible gældsbreve og hybridkernekapital ikke entydigt, i hvilket omfang de gældende regler i selskabsloven om udstedelse afkonvertible gældsbreve finder anvendelse på finansielle virksomheders udstedelse af hybridkernekapital. I bekendtgørelsen, der kan udstedes i medfør af lovforslagetsbemyndigelsesbestemmelse, kan der tages konkret stilling til, i hvilket omfang selskabslovensregler i kapitel 10 finder anvendelse på finansielle virksomheders udstedelse af gældsbreve. Hervedsikres klarhed om, hvilke regler der finder anvendelse på finansielle virksomheders udstedelse afgældsbreve, herunder hybrid kernekapital, der eksempelvis kan indeholde vilkår om pligtmæssigkonvertering til aktiekapital, til gavn for både investorer, ejere af kapitalandele og virksomhedenselv.Det foreslås, at ikke kun hybrid kernekapital, men alle gældsbreve, der indeholder vilkår omkonvertering, og som udstedes af finansielle virksomheder, er omfattet af bestemmelsen, således atreglerne på det finansielle område søges ensartet.2.3.3. Forslagets indholdMed forslaget foreslås det at bemyndige Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om finansiellevirksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering af hovedstol samt ubetalterenter, der er påløbet siden sidste rentebetaling, til aktie-, garanti- eller andelskapital. Dette vil bl.a.omfatte den selskabsretlige behandling af udstedelsen af eksempelvis hybrid kernekapital, herunderf.eks. generalforsamlingens beslutning om at foretage den nødvendige kapitalforhøjelse ellerbemyndigelsen til bestyrelsen herom. Reglerne vil tage udgangspunkt i selskabslovens kapitel 10med de justeringer, der er nødvendige for at tilpasse reglerne de finansielle virksomheders særligeforhold.2.4. Udvidelse af bemyndigelse til offentliggørelse af oplysninger om Finanstilsynets vurdering affinansielle virksomheder2.4.1. Gældende retLov om finansiel virksomhed § 347 a blev indsat i forbindelse med gennemførelsen afKreditpakken og bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler ompenge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering afinstituttet. Bemyndigelsesbestemmelsen blev udnyttet ved bekendtgørelse nr. 309 af 26. marts 2010om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet(offentliggørelsesbekendtgørelsen), som trådte i kraft den 1. april 2010.Det fremgår af offentliggørelsesbekendtgørelsens, at Finanstilsynet efter hver inspektion i et penge-eller realkreditinstitut udarbejder en redegørelse, som instituttet – og efterfølgende Finanstilsynet –skal offentliggøre. Redegørelsen beskriver Finanstilsynets vurdering af instituttet, herunder decentrale påbud, påtaler og risikooplysninger, som instituttet har modtaget fra Finanstilsynet. Penge-

og realkreditinstitutterne tillige – uden for de tilfælde hvor der har været foretaget en inspektion –offentliggøre en redegørelse udarbejdet af Finanstilsynet, som indeholder de påbud, påtaler ogrisikooplysninger, der efter Finanstilsynets vurdering er af betydning for instituttets kunder,indskydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder, hvorpå aktierne i instituttet handles.Finanstilsynet skal efterfølgende tillige offentliggøre redegørelsen, som efter instituttetsoffentliggørelse er almindelig kendte oplysninger.Der vil dog være situationer, hvor oplysninger ikke skal offentliggøres. Det fremgår således afoffentliggørelsesbekendtgørelsens, at der ikke skal ske offentliggørelse i ovenstående situation, hvisdet efter Finanstilsynets vurdering vil medføre uforholdsmæssig stor skade for instituttet, eller hvisefterforskningsmæssige hensyn taler imod.Efter offentliggørelsesbekendtgørelsens straffes fysiske og juridiske personer, der undlader atefterkomme kravet om offentliggørelse med bøde.2.4.2. Baggrunden for forslagetFormålet med bemyndigelsen og offentliggørelsesbekendtgørelsen er at medvirke til at sikre, atoffentligheden i højere grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet tilinstituttets ledelse og ikke til aktionærer og kunder. De hensyn, som ligger bag ved dennebetragtning, findes at gøre sig gældende også for så vidt angår samtlige øvrige finansiellevirksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, og ikke kun penge- og realkreditinstitutter.Der kan forekomme situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet ligeledes harmulighed for at offentliggøre oplysningerne, inden den finansielle virksomhed selv haroffentliggjort oplysningerne, hvorfor bemyndigelsen udvides til, at der også kan fastsættes reglerom, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor denfinansielle virksomhed ikke kan offentliggøre meddelelsen på sin hjemmeside, f.eks. grundetpraktiske problemer, eller hvis virksomheden helt ubegrundet undlader at offentliggøreredegørelsen.2.4.3. Lovforslagets indholdMed lovforslaget udvides den gældende bemyndigelse i lov om finansiel virksomhed § 347 asåledes, at den gældende offentliggørelsesbekendtgørelse, som indeholder en pligt for penge- ogrealkreditinstitutter til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet, finder anvendelse påallefinansiellevirksomheder,ogdermedogsåfondsmæglerselskaber,investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber. Herefter kan der udstedes regler om definansielle virksomheders pligt til og Finanstilsynets mulighed for offentliggørelse af oplysningerom Finanstilsynets vurdering af alle finansielle virksomheder, som defineret i lov om finansielvirksomhed § 5, stk. 1, litra a-e.

Med bemyndigelsen får Finanstilsynet i særlige tilfælde mulighed for at offentliggøre oplysningerneom Finanstilsynets vurdering af de finansielle virksomheder før de finansielle virksomheder selvoffentliggør oplysningerne. Denne mulighed kan bl.a. tænkes benyttet i de situationer, hvor definansielle virksomheder ikke selv kan offentliggøre oplysningerne, eller hvis en virksomhed heltubegrundet undlader at offentliggøre redegørelsen.2.5. Indførelse af administrative bødeforelæg og fastsættelse af sanktionsniveau2.5.1. Gældende retI modsætning til hvad der gælder i en række EU-lande, er det i Danmark kun domstolene, som harkompetencen til at pålægge bødestraf på det finansielle område. Finanstilsynet har således i dag – imodsætning til visse andre offentlige myndigheder i Danmark – ikke mulighed for at udstedeadministrative bødeforelæg. Såfremt en tilsynsbelagt virksomhed overtræder en bødesanktioneretbestemmelse, er Finanstilsynet nødsaget til at anmelde forholdet til Statsadvokaten for SærligØkonomisk Kriminalitet, som herefter efterforsker sagen og vurderer, om der skal rejses enstraffesag ved domstolene. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har endvideremulighed for at afslutte sager med udenretlige bødeforelæg, jf. retsplejelovens § 832, og det skerogså løbende på det finansielle område.2.5.1.1. Strafudmåling og sanktionsniveauDer er i dag ikke fastsat bestemte kriterier for udmåling af straf efter § 373, stk. 1-3, i lov omfinansiel virksomhed og § 93, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Med forslaget foreslås detsåledes indført, at der ved strafudmålingen efter § 373, stk. 1-3, og § 93, stk. 1, skal lægges vægt pågrovheden af overtrædelsen, og hvor længe en overtrædelse har fundet sted. Der kan være storforskel på grovheden af en bestemt overtrædelse, og der søges med dette forslag at skabe en størresammenhæng mellem strafudmålingen og grovheden af overtrædelsen. Desuden indføres derpåbaggrund af en matematisk formel en nedre grænse for sanktionsniveauet, som en virksomhed kan blivepålagt.

2.5.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for forslaget er, at det er vigtigt for den tilsynsmæssige effektivitet, at Finanstilsynethurtigt og effektivt kan håndhæve lovovertrædelser, der er ukomplicerede og uden bevismæssigetvivlsspørgsmål. Forslaget er desuden i overensstemmelse med udviklingen i EU-lovgivningen,hvor der igennem længere tid og i stigende omfang lægges op til, at tilsynsmyndighederne i derespektive medlemsstater kan udstede administrative bødeforelæg på det finansielle område. I daganvendes administrative bødeforelæg på det finansielle område i medlemslande, som Danmarknormalt plejer at sammenligne sig med, og da de finansielle virksomheder i stigende omfangopererer på tværs af landegrænser, er det vigtigt, at tilsynsmyndighederne i de enkeltemedlemslande har de samme håndhævelsesværktøjer. Administrative bødeforelæg er således indført

på det finansielle område i blandt andet Sverige, Finland, Frankrig, Storbritannien, Tyskland,Belgien, Irland og Holland. Endvidere anbefales det af IMF (International Monetary Fund), at denationale tilsynsmyndigheder på det finansielle område får mulighed for at udstede administrativebødeforelæg.EU-Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af kreditinstitutdirektivet (2006/48), som i denforeslåede bestemmelse fastsætter, at de nationale tilsynsmyndigheder skal kunne pålæggefinansielle sanktioner eller foranstaltninger for overtrædelse af regler, som implementererbestemmelser i kapitalkravdirektivet. Dette lovforslag vil opfylde kravet i den foreslåedebestemmelse.Anvendelse af administrative bødeforelæg, som udstedes af den pågældende særmyndighed, kanindebære væsentlige fordele, idet udstedelsen af administrative bødeforelæg er hurtigere ogsmidigere. En person, der modtager et administrativt bødeforelæg, får hurtigere en indikation af sinretsstilling samtidig med, at anklagemyndigheden og domstolene – hvis den pågældende vælger atvedtage bødeforelægget – ikke bliver belastet af en ellers ukompliceret sag. Har en sag ikke denfornødne ukomplicerede karakter til at blive afgjort med et administrativ bødeforelæg, skalFinanstilsynet i stedet foretage politianmeldelse.En hjemmel til at kunne udstede administrative bødeforelæg vil give Finanstilsynet en mulighed forhurtigt at kunne give en sanktion i visse sager om overtrædelser af den finansielle lovgivning.Ved fastsættelsen af strafudmålingen i lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandelm.v. skal der fastsættes nogle kriterier for udmålingen. I relation til virksomheder, er det vigtigt, atsanktionsniveauet som udgangspunkt er mærkbart. Som følge heraf foreslås der indførten nedregrænse for sanktionsniveauet, der tager udgangspunkt i en matematisk formel.

Straffen for en overtrædelse skærpes, hvis der er tale om gentagen overtrædelse, jf. straffelovens §81, nr. 1.Der er et behov for, at Finanstilsynet hurtigt og effektivt kan håndhæve lovovertrædelser, der erukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål.I § 373 i lov om finansiel virksomhed og § 93 i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås der indsathenholdsvis et nyt stykke 9 og et nyt stykke 8, som fastsætter, at der ved strafudmålingen efter §373, stk. 1-3, og § 93, stk. 1, skal lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, og hvor længeovertrædelsen har fundet sted I bemærkningerne til de pågældende bestemmelser er der fastsatretningslinjer for sanktionsniveauet for de typer af overtrædelser, hvor det påtænkes at giveFinanstilsynet hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg.

2.5.3. Forslagets indholdMed forslaget bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren i lov om finansiel virksomhed og lovom værdipapirhandel m.v. til at give Finanstilsynet hjemmel til i en række nærmere opregnedesager, om overtrædelse af lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel at udstedeadministrative bødeforelæg efter principperne i retsplejelovens § 832 om politiets bødeforelæg. Denærmere regler vil blive fastsat efter forhandling med Justitsministeriet.Formålet med forslaget er at give Finanstilsynet mulighed for at reagere hurtigt på visseovertrædelser, hvor der ikke er bevistvivl, og hvor der er tale om ukomplicerede sager.Finanstilsynet vil som tilsynsmyndighed, kunne reagere umiddelbart ved at udstede et bødeforelæg,når Finanstilsynet konstaterer en overtrædelse.Det forudsættes, at de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser alene anvendes til at giveFinanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af nærmereangivne bestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og udenbevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal såledesgenerelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen afbødens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunneudelukkes, at der vil kunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældendebestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål,eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i såfald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for atudstede et administrativt bødeforelæg.En betingelse for, at sagen kan afsluttes med et administrativt bødeforelæg vil efter de foreslåedelovbestemmelser være, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sigindforstået med, at sagen afgøres administrativt med betaling af bøden. Det vil endvidere være enforudsætning, at den pågældende overtrædelse ikke kan forventes at medføre højere straf end bøde.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtettil at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse. Såfremt den pågældende ikke er indforstået med atlade sagen afgøre administrativt, det vil sige ikke vedtager bødeforelægget, skal sagen oversendestil politiet og anklagemyndigheden med henblik på videre foranstaltning.I det omfang Danmark bliver EU-retligt forpligtet til at give Finanstilsynet mulighed for at pålæggefinansielle sanktioner eller foranstaltninger for overtrædelser i videre omfang, end hvad de ovenforanførte betingelser giver mulighed for, forudsættes det dog, at den foreslåedebemyndigelsesbestemmelse i § 373 a i lov om finansiel virksomhed tillige vil kunne anvendes til at

opfylde sådanne forpligtelser. Hvis det ovennævnte forslag til ændring af kreditinstitutdirektivetvedtages, vil økonomi- og erhvervsministeren således kunne anvende den foreslåedebemyndigelsesbestemmelse til at opfylde den kommende artikel 54, 2, i direktivet ved at giveFinanstilsynet hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelser af regler, somimplementerer bestemmelser i kapitalkravdirektivet.Det skal bemærkes, at forslaget ikke vil ændre anklagemyndighedens kompetence til at rejse tiltale isager om overtrædelse af den finansielle lovgivning. Politiet og anklagemyndigheden kan såledesfortsat i alle sager egenhændigt beslutte, at man vil rejse tiltale med henblik på en straffesag. Det villigeledes fortsat være muligt for Finanstilsynet at anmelde overtrædelser af lov om finansielvirksomhed og lov om værdipapirhandel til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.2.5.3.1. Strafudmåling og sanktionsniveauI § 373 i lov om finansiel virksomhed og § 93 i lov om værdipapirhandel m.v. indsættes derhenholdsvis et nyt stykke 9 og et nyt stykke 8, som fastsætter, at der ved strafudmålingen efter §373, stk. 1-3, og § 93, stk. 1, skal lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, og hvor længe enovertrædelse har fundet sted.Der skal være et fast sanktionsniveau, inden Finanstilsynet kan udstede administrative bødeforelæg.Med henblik på at få fastlagt et sanktionsniveau, angives der nogle faste retningslinjer forsanktionsniveauet for de bestemmelser, som Rigsadvokaten og Statsadvokaten for SærligØkonomisk Kriminalitet, umiddelbart har vurderet som egnede til administrative bødeforelægFor de øvrige strafbelagte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel mv.indføres der på baggrund af en matematisk formel en nedre grænse for sanktionsniveauet, som envirksomhed kan blive pålagt. Finanstilsynet vil kun kunne udstede administrative bøder for så vidt angårdisse bestemmelser efter forhandling med Justitsministeriet. Baggrunden for den nedre grænse er, at bødernesom udgangspunkt skal være mærkbare for virksomhederne.

endelig beskyttes de handler, der er indgået i et system forud for en deltagers konkurs i et vistomfang mod tilbageførsel. Bestemmelserne tager i den nuværende form ikke stilling til, hvordan derskal forholdes i forhold til systemer, der arbejder sammen eventuelt på tværs af landegrænser.Ifølge værdipapirhandelslovens § 57, stk. 1, kan deltagerne i et betalings- ellerværdipapirafviklingssystem aftale, at indgåede overførselsordrer, dvs. handler ellerpengeoverførsler, der skal afvikles, kan nettes eller tilbageføres, også selv om en af parterneerklæres konkurs. Bestemmelsen omfatter alene overførselsordrer, der er indgået senest vedudgangen af det døgn, hvor deltagerens insolvens er indtrådt, forudsat systemet er i god tro ominsolvensen.Ifølge værdipapirhandelslovens § 57, stk. 5, kan handler, der ikke kan afvikles, enten fordi dermangler papirer eller penge, fravælges på grundlag af objektive kriterier og tilbageføres i dereshelhed. Udtrykket ”i deres helhed” har givet anledning til en del fortolkningstvivl, dels i relation tilom ordene vedrører en deltager selv (dvs. samtlige deltagerens handler eller hele enkelthandler)eller alene de handler, der ikke kan afvikles, og dels i forhold til om dele af enkelthandler, derdækker over et antal underliggende handler, kan gennemføres.For at gøre værdipapirhandelslovens § 57 operativ indeholder lovens § 57 c krav om, at betalings-og værdipapirafviklingssystemers regelsæt skal tage stilling til, hvornår en overførselsordre ansesfor indgået i systemet, og om hvornår den ikke længere kan tilbagekaldes.Værdipapirhandelslovens § 57 e indeholder bestemmelse om, hvilken medlemsstats regler derfinder anvendelse ved en deltagers insolvens i tilfælde, hvor et betalingssystem eller enclearingcentral, som det kan være tilfældet ifølge finality-direktivet, er underlagt en andenmedlemsstats lovgivning for så vidt angår selve afviklingen af systemet. Bestemmelsen regulererendvidere lovvalget, hvis insolvente danske virksomheder deltager i systemer i en andenmedlemsstat. Systemer beliggende i EØS-lande er også omfattet. Bestemmelsen regulerer ikkedansk deltagelse i systemer i tredjelande.Værdipapirhandelslovens § 58 a, stk. 2, indeholder et krav om, at aftaler om finansielsikkerhedsstillelse skal foreligge i skriftlig form eller på en måde, der retligt kan sidestilles dermed,mens § 58 f, stk. 1, afgrænser hvilke aktivtyper, der kan anvendes som sikkerhed i henhold til enaftale om finansiel sikkerhedsstillelse.2.6.2. Baggrunden for lovforslagetI løbet af de sidste 10-20 år er antallet af betalinger, værdipapirhandler samt anvendelsen af afledtefinansielle instrumenter steget eksplosivt. Når penge og værdipapirer skal flyttes fra en konto et stedtil en konto et andet sted, sker det ved brug af betalings- eller værdipapirafviklingssystemer. Da der

ofte er disponeret på forhånd over de penge eller værdipapirer, som f.eks. et pengeinstitut skalmodtage, kan forstyrrelse i afviklingen få store afledte konsekvenser for alle deltagere på detfinansielle marked og i værste fald betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser, der kan påvirkeden finansielle stabilitet.Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning ibetalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (finality-direktivet) skabte Europa-Parlamentetog Rådet et juridisk grundlag for sikring af afviklingen i betalings- ogværdipapirafviklingssystemer. Direktivet blev vedtaget på et tidspunkt, hvor omsætning ogafvikling af betalinger og værdipapirer var i voldsom udvikling, både hvad angik volumen, teknikog antallet af grænseoverskridende transaktioner. Direktivets fokus var at sikre, at afviklingen i desystemer, der tager sig af clearing og afvikling af betalinger og værdipapirhandler, beskyttes.Direktivets vigtigste redskaber til denne beskyttelse var at kræve, at medlemsstaternes lovgivningbeskytter sikkerhedsstillelse overfor systemerne i tilfælde af en deltagers konkurs, og at etkonkursbo anerkender netting (opgørelse af samtlige en deltagers rettigheder og forpligtelser til étnettobeløb og/eller én enkelt leveringsforpligtelse pr. fondskode). Direktivet blev implementeretved ændringer af værdipapirhandelsloven ved lov nr. 283 af 26. april 2000 og lov nr. 1171 af 19.december 2003.Det øgede antal grænseoverskridende betalinger, værdipapirhandler og øvrige finansielletransaktioner på tværs af landegrænser førte også til et øget behov for fælles regler omsikkerhedsstillelse i forbindelse dermed. Regler herom kom med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (collateral-direktivet). Dette direktiv supplerer og minder på nogle områder om finality-direktivet, men havdeførst og fremmest til formål at fremme sikkerhedsstillelse mellem to finansielle virksomhederindbyrdes eller mellem disse og deres kunder. Endelig var det collateral-direktivets formål at skabeensartede regler i hele Unionen for visse typer af sikkerhedsstillelse. Dette gjaldt særligt foranvendelse af såkaldte tilbagekøbs- eller tilbagesalgsforretninger (repo-/reverse-forretninger), hvorden stillede sikkerhed bliver sikkerhedshavers ejendom, og som blev behandlet meget forskelligt imedlemsstaternes nationale retssystemer med deraf følgende retlig usikkerhed.Kommissionen foretog i 2007 en undersøgelse af, om de to direktiver har virket tilfredsstillende.Denne undersøgelse viste en række svagheder og behov for ændringer, tilføjelser og præciseringer,hvoraf nogle dog skyldtes udviklingen på de finansielle markeder i den mellemliggende periode.Direktiverne blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer ogværdipapirafviklingssystemer og direktiv 202/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse forså vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer (ændringsdirektivet).

Lovforslaget har først og fremmest til formål at gennemføre ændringsdirektivet, men indeholderogså en række præciseringer af de eksisterende regler i værdipapirhandelslovens kapitel 18, dvs. tilde bestemmelser, der oprindeligt implementerede finality-direktivet. Behovet for præciseringerskyldes fortrinsvis den øgede internationalisering på området for betalinger og værdipapirhandler,der betyder, at markedsdeltagere og advokater uden for Danmark med stigende hyppighed harbehov for at forholde sig til de danske regler på området.2.6.3. Forslagets indholdFormålet med lovforslaget er at gennemføre ændringsdirektivet i dansk ret. De væsentligsteændringer af finality-direktivet skyldes et behov for, at visse regler om clearing og afvikling isåkaldt interoperable systemers regler samordnes i videst muligt omfang. Interoperable systemer ersystemer, der afvikler betalinger og værdipapirhandler på tværs af flere systemer og i mangetilfælde også på tværs af landegrænser. Ved krav om samordning af bestemmelser om, hvornår enordre om overførsel af penge eller om gennemførelse af en værdipapirhandel anses for indgået i etsystem, og for hvornår den ikke længere kan tilbagekaldes, er det formålet i videst muligt omfang atsikre, at en transaktion, der er indgået til afvikling i et system, også ender med at kunne afvikles i etsystem, der er interoperabelt med det første system.Herudover har der i tilfælde af en deltagers insolvens vist sig et behov for at udstrække direktivetsbeskyttelse af transaktioner til at gælde hele den forretningsdag, hvor insolvensen indtræder. Detteer aktuelt i tilfælde, hvor forretningsdagen er forskudt i forhold til kalenderdøgnet, som det foreksempel er tilfældet i VP Securities A/S (VP), hvor stort set alle handler med danske værdipapirerafvikles. VPs afviklingsdøgn starter kl. 18, hvor afviklingen af handler, der skal være afviklet dagenefter, påbegyndes. Der kan således efter direktivændringen tænkes tilfælde, hvor et konkursbo måacceptere, at en transaktion gennemføres, selv om den først afvikles i systemet dagen efter endeltagers konkurs.De foreslåede ændringer i collateral-direktivet vedrører muligheden for at anvende pengeinstituttersudlån (gældsfordringer) som sikkerhed i forbindelse med aftaler om finansiel sikkerhedsstillelsesamt nogle konsekvensrettelser som følge deraf. Ifølge ændringsdirektivet defineresgældsfordringer som alle fordringer, som kreditinstitutter får ved kreditgivning i form af lån.Anvendelsen af gældsfordringer som finansiel sikkerhed nødvendiggør, at debitor gyldigt kanfraskrive sig krav på fortrolighed om personlige oplysninger, ligesom direktivet stiller et krav om, atafkald på modregningsret skal ske skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles dermed.2.7. Offentliggørelse af intern viden2.7.1. Gældende retDet fremgår af værdipapirhandelslovens § 27, stk. 1, at en udsteder af værdipapirer, der er optagettil handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i

et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område for værdipapirer, hurtigstmuligt skal offentliggøre intern viden. Udstederen er forpligtet til at offentliggøre sådan videnumiddelbart efter, at de pågældende forhold foreligger eller den pågældende begivenhed er indtrådt,selvom forholdet eller begivenheden endnu ikke er formaliseret. Efter stk. 2 skal intern viden, somen udsteder, eller en person der handler på dennes vegne/regning, videregiver til tredjemand som etnormalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion, af udstederenoffentliggøres i sin helhed samtidig med videregivelsen til tredjemand. Hvis udstederen ikke påtidspunktet for videregivelsen er bevidst om, at der er sket videregivelse, skal offentliggørelse skestraks efter, at udstederen får viden eller burde have fået viden om, at videregivelse af intern videner sket.I 2007 gav Københavns Fondsbørs A/S (i dag NASDAQ OMX København A/S) en påtale til enudsteder for ikke rettidigt at have offentliggjort intern viden til markedet om en igangværendesalgsproces af et datterselskab. Københavns Fondsbørs A/S’ påtale blev givet i medfør af dendaværende delegerede kompetence fra Finanstilsynet om at påse overholdelsen af udsteders pligt tilat offentliggøre intern viden i henhold til lov om værdipapirhandel m.v. Påtalen fra KøbenhavnsFondsbørs A/S blev påklaget til Erhvervsankenævnet, der i september 2008 afsagde kendelse isagen (j.nr. 2007-0012239). Efter Erhvervsankenævnets kendelse har en udsteder ikke pligt til atoffentliggøre oplysninger om eksempelvis en salgsproces, når denne endnu ikke er endeligt afsluttet(er en realitet).Realitetsgrundsætningen finder støtte i § 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.Bestemmelsen udgør en implementering af artikel 2, stk. 2, i Kommissionens direktiv 2003/124/EFaf 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF medhensyn til definition og offentliggørelse af intern viden og definition af kursmanipulation(gennemførelsesdirektivet). Artikel 2, stk. 2, er en udmøntning af artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel ogkursmanipulation (markedsmisbrugsdirektivet).2.7.2. Baggrunden for forslagetFormålet med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 27 i lov om værdipapirhandel m.v., er atmedvirke til et mere gennemsigtigt og effektivt værdipapirmarked. Med lovforslaget indføres en nypligt for udstederen til at offentliggøre den interne viden, der direkte vedrører udstederensvirksomhed, hvis udstederen får viden om eller må anses for at have fået viden om, at denne interneviden ikke længere er fortrolig. Forslaget understøtter, at markedet skal have lige adgang tilkursrelevante oplysninger (intern viden), og dermed modvirkes risikoen for informationsasymmetriog insiderhandel.

2.7.3. Lovforslagets indholdMed forslaget indføres en ny forpligtigelse for udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel pået reguleret marked, til at offentliggøre den interne viden, der direkte vedrører udstederensvirksomhed, hvis udstederen får viden om eller må anses for at have fået viden om, at denne interneviden ikke længere er fortrolig.Den foreslåede ændring af § 27, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. vil i forhold til gældende retfå den betydning, at udstederen i visse tilfælde bliver forpligtet til at offentliggøre intern viden, ogsåselvom den interne viden endnu ikke er en realitet i henhold til lovens § 27, stk. 1.Oplysningsforpligtelsen vedrører alene den interne viden, som ikke længere er fortrolig.Lovforslaget indebærer ikke en ændring af § 36 i lov om værdipapirhandel m.v., der indeholder etforbud mod uberettiget videregivelse af intern viden. I forlængelse heraf har udstedere og rådgiverem.v., der regelmæssigt er i besiddelse af intern viden, efter § 37, stk. 2, i lov om værdipapirhandelm.v., en pligt til at udarbejde interne regler med det formål at hindre, at intern viden er tilgængeligfor andre end dem, der har behov herfor.Lovforslaget vil også medføre en ændring af § 84 d, stk. 2, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.idet også overtrædelse af den med lovforslaget foreslåede ændring af § 27, stk. 2, vil være omfattetaf muligheden for at offentliggøre sager. Det foreslås endvidere, at der, i tråd med hvad der gælderfor de øvrige dele af § 27, stk. 2, indsættes en hjemmel i lovens § 93, stk. 1, hvorefter overtrædelsersanktioneres med bødestraf.3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser3.1. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDer er ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.Som følge af reglerne om aflønning forventes det, at der samlet set er behov for mindst tre årsværktil brug for Finanstilsynets tilsyn med virksomhedernes aflønningspolitik og –praksis.Omkostningerne i forbindelse hermed foreslås dækket af de tilsynsbelagte virksomheder ved enforhøjelse af afgiften.Lovforslaget indebærer, at Finanstilsynet ved udstedelsen af et administrativt bødeforelæg skalopfylde kravene til indholdet af et anklageskrift. Der vil således være flere arbejdstimer i hver sag,hvor Finanstilsynet skal udstede et administrativt bødeforelæg. Dette medfører et øgetressourcetræk på ca. 1.500 timer på årsbasis, svarende til et årsværk til arbejdet forbundet medadministrative bøder. Omkostningerne i forbindelse hermed foreslås dækket af de tilsynsbelagtevirksomheder ved en forhøjelse af afgiften.

3.2. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vedrørende aflønning vurderes at have administrative konsekvenser for de finansiellevirksomheder og finansielle holdingvirksomheder, idet virksomhederne skal udarbejde en lønpolitiksamt indrette deres aflønning af de pågældende medarbejdere og administration heraf ioverensstemmelse med lovforslaget. Derudover skal en del af virksomhederne nedsætte etaflønningsudvalg, ligesom alle virksomhederne får øgede oplysningsforpligtelser vedrørendeaflønning. Endelig vil kravene om oplysningsforpligtelse, der med hjemme i lovforslaget vil bliveudstedt i en bekendtgørelse også betyde et øget informationsarbejde for virksomhederne. Somanført ovenfor er der samlet set behov for mindst tre årsværk til brug for Finanstilsynets tilsyn medvirksomhedernes aflønningspolitik og –praksis. Omkostningerne i forbindelse hermed foreslåsdækket af de tilsynsbelagte virksomheder ved en forhøjelse af afgiften.Lovforslaget vedrørende ændring af reglerne om offentliggørelse af intern viden indeholderbegrænsede økonomiske og administrative byrder for erhvervslivet.Indførelsen af administrative bøder medfører et øget ressourcetræk for Finanstilsynet tiludarbejdelse af de administrative bødeforelæg, som foreslås dækket af de tilsynsbelagtevirksomheder ved en forhøjelse af afgiften.3.3. De administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.3.4. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.3.5. Forholdet til EU-rettenMed ændringen i lov om finansiel virksomheds § 71 foreslås indsat hjemmel til at fastsættenærmere regler om aflønningspolitik i finansielle virksomheder. Disse regler vil følge EU-Kommissionens henstilling af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (2009/384/EF)samt ændringer til kapitalkravsdirektivet ([CRD III]). Med ændringen af lov om finansielvirksomhed §§ 77 a-77 d gennemføres endvidere krav til aflønning, der følger af ændringerne tilkapitalkravsdirektivet.Lovforslaget gennemfører ændringen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF omadgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Der indsættes i artikel 54, 2, et kravom, at Finanstilsynet skal kunne pålægge finansielle sanktioner eller foranstaltninger forovertrædelse af regler, som implementerer bestemmelser i kreditinstitutdirektivet i forhold tilkreditinstitutter. Direktivet skal være implementeret den 31. december 2011.

administrative konsekvenserfordefinansiellevirksomheder og finansielleholdingvirksomheder,idetvirksomhederneskaludarbejde en lønpolitik samtindrette deres aflønning af depågældende medarbejdere ogadministrationherafioverensstemmelsemedlovforslaget. Derudover skalen del af virksomhedernenedsætte et aflønningsudvalg,ligesom alle virksomhedernefårøgedeoplysningsforpligtelservedrørende aflønning. Endeligvilkraveneomoplysningsforpligtelse,dermed hjemme i lovforslaget vilbliveudstedtienbekendtgørelse også betyde etøget informationsarbejde forvirksomhederne.Omkostningerne i forbindelsemed Finanstilsynets tilsyn medreglerne foreslås dækket af detilsynsbelagte virksomhederved en forhøjelse af afgiften.Indførelsen af administrativebøder medfører et øgetressourcetrækforFinanstilsynet til udarbejdelseafdeadministrativebødeforelæg, som foreslåsdækket at de tilsynsbelagtevirksomhederveden

Miljømæssige konsekvenserIngenAdministrative konsekvenser Ingenfor borgerneForholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF om ændring afdirektiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer ogværdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftalerom finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundnesystemer og gældsfordringer, EU-Kommissionens henstilling af30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren(2009/384/EF), ændringer til kapitalkravsdirektivet ([CRD III]).samt ændringen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed somkreditinstitut.4. Hørte myndigheders og organisationer mv.Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder ogorganisationer:Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, DanmarksNationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, DanskAktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, DanskByggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for InternationalMotorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Sammenslutningen DanskeAndelskasser, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, Danske ForsikringsfunktionærersLandsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, DenDanske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Disciplinærnævnet forStatsautoriserede Revisorer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, FDIH –

Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset iFredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet, Finansrådet – DanskePengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen afForretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer,Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, ForeningenDanske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension,Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere oginvestorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden iGrønland, Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeriet, IndsamlingsorganisationernesBrancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, KommuneKredit,Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen,KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen afforsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, LønmodtagernesDyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, OMX Den Nordiske Børs København A/S,Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, PBS (Payment BusinessServices), Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora,Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser,Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, StatensByggeforskningsinstitut, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet,Søfartsstyrelsen,TelekommunikationsindustrieniDanmark,Transportministeriet,Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, VP Securities A/S, Western Union, Økonomi- ogErhvervsministeriet og Økonomistyrelsen.

De foreslåede ændringer i § 1, stk. 4, 1. pkt., stk. 9, stk. 14 og stk. 15, 1. pkt., er konsekvenser afden foreslåede nye § 373 a.Der henvises til punkt 2.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 15)De foreslåede ændringer i § 1, stk. 4, 1. pkt., stk. 9, stk. 14 og stk. 15, 1. pkt., er konsekvenser afden foreslåede nye § 373 a.Der henvises til punkt 2.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 16, 1. pkt.)De foreslåede ændringer i § 1, stk. 4, 1. pkt., stk. 9, stk. 14 og stk. 15, 1. pkt., er konsekvenser afden foreslåede nye § 373 a.Der henvises til punkt 2.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 5 (lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 4)Det foreslås, at der i lov om finansiel virksomhed § 43 indsættes et nyt stykke, der bemyndigerøkonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om kompetencekrav til finansiellerådgivere. Reglerne finder også anvendelse på investeringsrådgivere, jf. § 343 g.Indsættelsen af den foreslåede § 43, stk. 4, har til formål at sikre, at der kan udstedes enbekendtgørelse om certificering af rådgivere, der yder rådgivning om finansielle ydelser. Ordningenvil også omfatte filialer af udenlandske pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, idet § 1, stk. 4, ilov om finansiel virksomhed bestemmer, at § 43 finder anvendelse på filialer af udenlandskefinansielle virksomheder, der har tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et landinden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på detfinansielle område. Den foreslåede § 43, stk. 4, vil derfor også gøre det muligt at fastsætte regler omkompetencekrav for medarbejdere i filialer af udenlandske pengeinstitutter ogfondsmæglerselskaber, der yder rådgivning om finansielle ydelser.Bemyndigelsen vil blive anvendt til at stille krav om, at de omfattede virksomheder er forpligtede tilat sikre, at deres medarbejdere har kompetence til at yde forsvarlig rådgivning om finansielleydelser.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte krav om, at virksomhederne for vissefinansielle ydelser skal fastsætte forretningsgange, der sikrer, at alle rådgivere har gennemgået etuddannelsesforløb, inden de begynder at yde rådgivning om finansielle ydelser. Det foreslås, atdisse finansielle ydelser skal omfatte investeringsprodukter, der i forslaget til den kommendebekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter, vil blive klassificeret som grønne ellergule produkter, fordi risikoen for at tabe indskuddet på produktet kun kan anses for at væreteoretisk, og produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue, eller hvis der er risiko for, atindskuddet på produktet kan tabes helt eller delvist og produkttypen ikke er vanskelig atgennemskue.For mere komplicerede finansielle ydelser vil det blive fastsat i bekendtgørelsen, at rådgiverne kunmå yde rådgivning, hvis de har bestået en nærmere fastlagt prøve. Disse finansielle ydelser skalomfatte investeringsprodukter, hvor der er risiko for at tabe mere end indskuddet på produkter, ellersom er vanskelig at gennemskue. Produkter der i henhold til risikomærkningsbekendtgørelsenklassificeres som røde produkter. Der vil i bekendtgørelsen endvidere blive fastlagt nærmere reglerom og procedurer for godkendelse af de prøver, der skal bestås, før rådgiverne kan rådgive om deenkelte produkter.Kontrol med efterlevelsen af bekendtgørelsen vil indgå i Finanstilsynets inspektioner, ligesomtilsynet vil foretage filialinspektioner, for ved stikprøver at undersøge om vidensniveauet er ioverensstemmelse med det påkrævede i henhold til ordningen og om medarbejderne opfylderkravene til kompetence.Der vil blive fastsat overgangsbestemmelser i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen for atgøre det praktisk muligt for virksomhederne at indrette deres virksomhed efter de nye regler.Der henvises til punkt 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 6 (lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, nr. 8)Ændringen af § 71, stk. 1, nr. 7, er en konsekvens af den foreslåede § 71, stk. 1, nr. 9. Der er ikketilsigtet nogen materiel ændring.Til nr. 7 (lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, nr. 9)Ændringen af § 71, stk. 1, nr. 8, er en konsekvens af den foreslåede § 71, stk. 1, nr. 9. Der er ikketilsigtet nogen materiel ændring.Til nr. 8 (lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, nr. 10)Som følge af Kommissionens henstilling om aflønningspolitik i finanssektoren samt de kommenderegler om aflønning i kapitalkravsdirektivet foreslås det at indføre en bestemmelse i lovens § 71,stk. 1, nr. 9, om at finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal have en

aflønningspolitik og –praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektivrisikostyring. Bestemmelsen vil blive suppleret med mere detaljerede regler, som fastsættes ibekendtgørelsesform, jf. § 71, stk. 2.Det er alene ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster, der vil væreomfattet af bekendtgørelsens regulering, dog således at bonusordninger mv. foroverenskomstansatte er omfattet i det omfang, ordningerne ikke er fastsat i overenskomsten.Der henvises til punkt 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 9 (lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 3)Bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 71 gælder i dag alene for finansielle virksomheder.Som følge af EU-Kommissionens henstilling pkt. 1.4, [kapitalkravsdirektivets annex V, litra ie]samt anbefalingerne fra Arbejdsgruppen foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 71, stk. 1,nr. 9, og den tilhørende bekendtgørelse, også skal gælde for finansielle holdingvirksomheder.Der henvises til punkt 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 10 (lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 3)Med lovforslaget foreslås nr. 10 ændret til nr. 9. Baggrunden herfor er, at der med § 1, nr. 15, i lovnr. 579 af 1. juni 2010 blev vedtaget en nyaffattelse af § 71, som træder i kraft den 1. januar 2011.Da de med dette lovforslag foreslåede ændringer i § 71 skal træde i kraft ved fremsættelsen, er detnødvendigt at nyaffatte § 71 og ændre henvisningerne hertil i § 71, stk. 3, som skal træde i kraft den1. januar 2011. Der er med ændringen ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 11 (lov om finansiel virksomhed §§ 77 a og b)§ 77 aSom følge af EU-Kommissionens henstilling pkt. 1.4 samt anbefalingerne fra Arbejdsgruppenforeslås det, at den gældende bestemmelse i § 77 a udvides til også at gælde for finansielleholdingvirksomheder. Et tilsvarende krav følger også af [kapitalkravsdirektivet] for så vidt angårkreditinstitutter (pengeinstitutter og realkreditinstitutter) og fondsmæglere.Forslaget til § 77 a skal ud over bestyrelsen og direktionen også omfatte de personer, somvirksomhedens bestyrelse vurderer, har en væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil(”væsentlige risikotagere”). Bestyrelsen skal foretage en tilsvarende vurdering i forhold til denpersonkreds, der er omfattet af virksomhedens lønpolitik, der skal udarbejdes i overensstemmelsemed forslagets § 71, stk. 1, nr. 9. Ifølge Arbejdsgruppens rapport vil virksomhedens bestyrelse ogdirektion altid være omfattet af reguleringen. Derudover nævner rapporten, at der oftest også vilvære tale om følgende personer: ledelsen af den del af organisationen, som foretager handel med

eller godkendelse af finansielle instrumenter (ofte benævnt markets), ledelsen af den del aforganisationen, som investerer virksomhedens egne midler (ofte benævnt treasury), medarbejdereinden for markets og treasury, som via finansielle instrumenter kan tage en væsentlig risiko påvirksomhedens vegne for virksomhedens midler, samt ledere af aktuarfunktion og reassurance, somkan tage en væsentlig risiko på virksomhedens vegne for virksomhedens midler.Blandt andet på baggrund af [kapitalkravsdirektivets] regler om aflønning vil det imidlertid blivepræciseret i den kommende bekendtgørelse vedrørende forslagets § 71, stk. 1, nr. 9, som udstedes imedfør af § 71, stk. 2, at følgende personer som udgangspunkt er omfattet af begrebet ”væsentligerisikotagere”, medmindre bestyrelsen tager konkret stilling til andet: 1) ledelsen af den del aforganisationen, som foretager handel med eller godkendelse af finansielle instrumenter, 2) ledelsenaf den del af organisationen, som investerer virksomhedens egne midler, 3) medarbejdere, inden forde i nr. 1 og 2 nævnte dele af organisationen, som via finansielle instrumenter kan tage en væsentligrisiko på virksomhedens vegne, 4) ledere af forsikringstegningsfunktionen, 5) ledelsen af den del aforganisationen, som forestår kontrol af overholdelse af grænser for risikotagning og 6)medarbejdere, som kan påføre virksomheden væsentlige kreditrisici. Det er den tilsvarendepersonkreds, der vil være omfattet af bestemmelserne i forslagets § 77 a. Derudover skal ansatte,hvis samlede aflønning svarer til de ovennævnte risikotageres samt ansatte i kontrolfunktioner ogsåvære omfattet af lønpolitikken i et passende omfang, jf. bemærkningerne til § 77 a, stk. 3.Det foreslås, at bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, udvides i forhold til den gældende bestemmelse om loftfor direktionens variable løn, således at bestemmelsen omfatter både bestyrelsen og direktionen ifinansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Det gældende loft på 50 pct. af denfaste grundløn inkl. pension fastholdes for direktionen. Der fastsættes et tilsvarende loft på 50 pct.af honoraret for medlemmer af bestyrelsen. Særligt vedrørende loftet for den variable løn tilbestyrelse og direktion i virksomheder, som modtager statsstøtte henvises til bemærkningerne tilforslagets § 77 b. Virksomheden kan vælge, at den variable løndel skal variere i forhold tilbestyrelsen og direktionen. Den variable løndel kan dog ikke overstige den i forslaget fastsatteprocentsats.For andre ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil,foreslås det i stk. 1, nr. 2, at virksomheden selv skal fastsætte et sådant loft. Loftet kan variereafhængig af den pågældende medarbejders aktiviteter mv. Det antages dog, at et loft på 100 pct. afden faste grundløn inkl. pension anses for at være et højt loft.Forslaget til stk. 1, nr. 1 og 2 er i overensstemmelse med EU-Kommissionens henstilling pkt. 4.1,om at der skal være et loft for den variable løndel samt henstillingens pkt. 4.2 og[kapitalkravsdirektivets annex V, litra f], hvorefter der skal være en passende balance mellemvariable og faste løndele, således at den faste løndel er så tilstrækkelig høj, at det er muligt at føre

en fleksibel bonuspolitik, og for at sikre, at medarbejdernes privatøkonomi ikke skal være afhængigaf, at de opnår deres bonus. Loftet skal overholdes indenfor det skattemæssige indtægtsår(kalenderåret).Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3 gennemfører [kapitalkravsdirektivets annex V, litra ha]. Ifølgedirektivbestemmelsen skal mindst 50 pct. af en eventuel variabel løn til ledelsen eller andre ansatte,hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, bestå af aktier elleraktiebaserede instrumenter i virksomheden, eller af instrumenter, der afspejler virksomhedenskreditværdighed. Der kan eksempelvis være tale om hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital ivirksomheden. Det fremgår af [kapitalkravsdirektivet annex V, litra haa], at Det EuropæiskeBanktilsynsudvalg (CEBS) vil udarbejde retningslinjer for, hvilke instrumenter, der kan anses for atafspejle virksomhedens kreditværdighed. For så vidt angår aktiebaserede instrumenter fremgår detikke nærmere af direktivet, hvad der skal forstås herved. Det må antages, at begrebet eksempelvisomfatter aktieoptioner. Aflønning med aktieoptioner eller lignende instrumenter er dog forbestyrelsens og direktionens vedkommende begrænset til at udgøre maksimalt 25 pct. af denvariable løn på tidspunktet for beregningen af den variable løn, jf. bemærkningerne til forslagets §77 a, stk. 2.Kravet om, at mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af aktier eller instrumenter mv., skal ses iforhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel (beregningstidspunktet), jf.bemærkningerne til stk. 1, nr. 4, hvor der angives et eksempel på samspillet mellem reglerne i stk.1, nr. 3 og nr. 4. Ved ”beregningstidspunktet” forstås det tidspunkt, hvor opgørelsen af den variableløn, der sker i henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen af den variable lønsstørrelse i henhold til aftalen mellem virksomheden og den pågældende modtager (direktør,væsentlig risikotager mv.), foretages.Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, skal ses i sammenhæng med forslagets stk. 4, hvorefter virksomhedenskal sikre sig, at det fremgår af aftalen med modtageren, at denne ikke må afhænde de aktier mv.,der er overdraget til modtageren i medfør af stk. 1, nr. 3, i en passende periode samt ikke i sammeperiode må foretage afdækning af den risiko, der knytter sig til disse aktier mv. Forslaget erdirektivbestemt [kapitalkravsdirektivet annex V, litra ic] og udtryk for, at man vil sikre, atbestyrelsen og direktionen samt de ansatte, som anses for ”væsentlige risikotagere, jf.bemærkningerne til § 77 a, stk. 1, har en væsentlig indflydelse på den finansielle virksomhed ellerfinansielle holdingvirksomheds risikoprofil, har samme økonomiske incitamenter, som en langsigtetinvestor. Såfremt direktøren i en finansiel virksomhed modtager en variabel løn, hvoraf halvdelenbestår af eksempelvis aktier, må det antages, at direktørens interesse i, at aktiekursen ivirksomheden stiger, øges. Tilsvarende må det antages, at interessen heri udstrækkes over enlængere periode, hvis det ikke er muligt for direktøren at afhænde aktierne i en af virksomhedenfastsat passende periode. I det tilfælde, hvor aflønningen sker i aktier, har direktøren ligeledes isamme periode en interesse i, at aktien ikke falder.

Såfremt der er tale om virksomheder, hvis aktier eller kapitalandele, ikke er optaget til handel på etreguleret marked – eksempelvis unoterede bank- eller sparekasseaktieselskaber – eller såfremt derer tale om andre selskabstyper, f.eks. andelskasser, sparekasser, tværgående pensionskasser oggensidige forsikringsselskaber, vil det være forbundet med en vis usikkerhed at opgøre den reelle(handels)værdi af aktien eller kapitalandelen. Virksomheden har i disse tilfælde mulighed for at ladehalvdelen af den variable løn bestå af instrumenter, der er indrettet således, at de afspejlervirksomhedens kreditværdighed. Finansielle virksomheder som tværgående pensionskasser oggensidige forsikringsselskaber, der ikke kan udstede aktier og heller ikke normalt optager ansvarliglånekapital kan i stedet for udstede gældsbreve til deres ansatte.Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, gennemfører Kommissionens henstilling pkt. 4.3 samt[kapitalkravsdirektivets annex V, litra i]. Det foreslås, at udbetaling af mindst 40 pct. af denvariable løn skal udskydes over en periode på mindst tre år, for bestyrelsen og direktionen mindst 4år, med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen afudskydelsesperioden. Ved større variable løndele foreslås det, at mindst 60 pct. af den beregnedevariable løn skal udskydes på samme måde. Hvorvidt der er tale om et større beløb skal ses isammenhæng med den pågældendes løn i øvrigt. Som udgangspunkt vil en variabel løndel, derudgør mere end 20 pct. af den faste grundløn inkl. pension være et større beløb i lovens forstand.Eksempelvis vil der ved en fast løn inkl. pension på 500 t.kr. skulle være tale om en variabel løn,der er på 100 t.kr. eller derover, for at der skal udskydes 60 pct. af den variable løn.Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4 skal forstås således, at udbetalingen af den udskudte del af den variableløn først kan påbegyndes et år efter, at den variable løn er beregnet. Det betyder, at den del af denberegnede variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales i umiddelbar forlængelse af beregningen.Endvidere forudsættes det i bestemmelsen, at den udskudte del af den variable løn udbetales iintervaller med et års mellemrum, da der skal være et passende tidsrum imellem udbetalingerne tilat vurdere om forudsætningerne har ændret sig, således at den udskudte del af den variable løn ikkeskal udbetales helt eller delvist.Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en variabel løn, der baserer sig på kortsigtede resultater,eksempelvis resultater opnået på baggrund af en investering i indtjeningsåret, bliver justeret for derisici, der viser sig ved den pågældende investering i årene efter. Da tidshorisonten forvirksomhedens realisering af fortjenester og tab som følge af forskellige type af aktiviteter varierer,skal der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af udbetalingen af en del af den relateredevariable løn til den pågældende medarbejder, der har været involveret i aktiviteterne. Ved atudskyde udbetalingen af som minimum mellem 40 og 60 pct. af den beregnede variable løndel,sikres det, at virksomheden får mulighed for at justere for de langsigtede virkninger som en giveninvestering medfører.

Da det er tanken bag bestemmelsen, at begrænse muligheden for at opnå en variabel løn påbaggrund af en kortsigtet indsats eller investering, der på længere sigt viser sig at være tabsgivendefor virksomheden, skal bestemmelsen endvidere ses i sammenhæng med forslaget til stk. 5. Detforeslås i stk. 5, at virksomheden skal sikre sig, at det fremgår af aftalen medbestyrelsesmedlemmet, direktøren eller den væsentlige risikotager, at udbetaling af den udskudtedel af den variable løn, er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af denvariable løn, fortsat er opfyldt, herunder at virksomhedens økonomiske situation ikke er væsentligtforringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel. Den periode, der ligger tilgrund for beregningen, må gerne strække sig over mere end et år.Med forslaget fastslås det endvidere, at den del af den variable løn, der skal udskydes, skaludskydes med en ligelig fordeling, eller med en voksende andel i slutningen af perioden, overmindst tre år – for bestyrelsen og direktionen mindst 4 år. Det er muligt for virksomheden at aftaleen længere periode med den pågældende modtager, hvis virksomheden eksempelvis vurderer, at derisici, der er knyttet til denne modtagerens aktiviteter, har en længere tidshorisont end tre år. Det erdog ikke muligt at aftale en kortere periode end tre år (4 år for bestyrelsen og direktionen).Endvidere skal bestemmelsen forstås således, at det er muligt for virksomheden at aftale medmodtageren, at der udskydes mere end en tredjedel om året, således at der eksempelvis i det sidsteår i stedet udbetales to tredjedele. Der er således alene tale om et mindstekrav, fordelingen skalvære ligelig over årene.Bestemmelsen om udskydelse gælder også for den del af den variable løn, der består af aktier, aktie-eller tegningsoptionsprogrammer eller andre instrumenter, der afspejler virksomhedenskreditværdighed, jf. forslaget til stk. 1, nr. 3. I det følgende gennemgås et eksempel på samspilletmellem forslaget til stk. 1, nr. 3 og nr. 4. Eksemplet tager udgangspunkt i, at der i forlængelse af år0, dvs. beregningsåret, udbetales en direktør i en finansiel virksomhed en fast grundløn inkl.pension på 2 mio. kr. Endvidere beregnes direktørens variable løndel på baggrund af enforudgående aftale med virksomheden, til at udgøre 500 t.kr. dette år.Som følge af forslaget til § 77 a, stk. 1, nr. 1, må den variable løndel maksimalt udgøre 1 mio. kr.Den beregnede variable løn på 500 t.kr. overholder derfor grænsen.Ifølge forslaget til § 77 a, stk. 1, nr. 3, skal mindst 50 pct. af den variable løndel – dvs. 250 t.kr. –bestå af eksempelvis aktier. Det følger endvidere af § 77 a, stk. 4, at når disse aktier er overdraget tildirektøren, må direktøren ikke afhænde disse i en af virksomheden fastsat passende periode.Da der er tale om en større variabel løndel til et medlem af direktionen, der udgør mere end 20 pct.af den faste grundløn inkl. pension – i eksemplet 25 pct. – skal 60 pct. af den variable løndeludskydes over en periode på mindst fire år med en ligelig fordeling over årene, jf. forslaget til § 77

a, stk. 1, nr. 4. Der skal således udskydes mindst 300 t.kr af de beregnede 500 t.kr., som fordelesligeligt over en periode på mindst fire år – dvs. 75 t.kr. pr år. Det vil sige, at den del af denberegnede variable løn, der ikke skal udskydes i medfør af stk. 1, nr. 4, kan udbetales i forlængelseaf beregningen.Det følger af Kapitalkravsdirektivets bestemmelser [Annex V, pkt. 11, nr. 23, litra o], at kravet omat mindst halvdelen af den variable løn skal bestå af aktier mv. eller andre instrumenter, derafspejler virksomhedens kreditværdighed, både skal finde anvendelse i forhold til den del af denberegnede variable løn, der udskydes og den del, der udbetales i forlængelse af beregningen. Det vilsige, at virksomheden ikke kan nøjes med alene at udskyde den kontante del af den variable løn.Det forventes at de kommende retningsliner fra Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS) vilvære i overensstemmelse hermed.De ovenstående krav i lovforslaget kan opfyldes ved udbetaling af den variable løn, der relaterer sigtil følgende år:Skema 1Løndel, derudbetalesKontantAktierI altÅr 0(beregningsåret)100 t.kr.100 t.kr.200 t.kr.37,5 t.kr.37,5 t.kr.75 t.kr.37,5 t.kr37,5 t.kr.75 t.kr.37,5 t.kr.37,5 t.kr.75 t.kr.37,5 t.kr.37, 5 t.kr.75 t.kr.250. t.kr.250 t.kr.500 t.kr.År 1År 2År 3År 4I alt

Skema 1 viser, at der i forlængelse det år, hvor den variable løn beregnes (beregningsåret),udbetales 100 t.kr kontant og overdrages aktier til en værdi af 100 t.kr. til direktøren, svarende til 40pct. af den samlede variable løn på 500 t.kr.I forhold til antallet af aktier, der skal udskydes, skal der tages udgangspunkt i værdien af aktiernepå beregningstidspunktet (i eksemplet ved beregningen for år 0). Der skal på dette tidspunktforetages en beregning af, hvor mange aktier i virksomheden direktøren ville få overdraget for etbeløb svarende til 250 t.kr i dette år. Der overdrages dog alene aktier til en værdi af 100 t. kr. For såvidt angår de aktier, der modsvarer de resterende 150 t.kr, og hvis overdragelse skal ske over de firefølgende år, bærer direktøren således risikoen for, at disse aktiers værdi ændres hen overudskydelsesperioden.

Det må forventes, at de kommende retningslinjer fra Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS)fortolker Kapitalkravsdirektivet således, at både den del af aktierne, som overdrages til direktøren iforlængelse af beregningen for år 0 og den del af aktierne, der først overdrages til direktøren i år 1-4også skal underlægges en passende periode, hvor disse ikke kan afhændes af direktøren, jf. den iforslaget til § 77 a, stk. 4, nævnte tilbageholdelsesperiode. Det vil sige, at den udskudte del afaktierne, der først overdrages til direktøren i forlængelse af år 1, herefter skal underlægges en afvirksomheden fastsat passende periode, hvor direktøren ikke kan afhænde disse. Tilsvarende gælderfor den udskudte del af aktierne, som først overdrages til direktøren i forlængelse af år 2, 3 og 4.Det er virksomheden, der vurderer, hvad der skal forstås ved en passende periode i § 77 a, stk. 4sforstand. Det antages dog, at tilbageholdelsesperioden for de aktier, der overdrages til direktøren iforlængelse af år 1, som udgangspunkt ikke skal udløbe før ved udgangen af udskydelsesperioden –dvs. fire år efter beregningen af den variable løn. Direktøren kan således ikke afhænde aktierne førtidligst ved udgangen af år 4. Endvidere antages det, for så vidt angår den sidste del af de udskudteaktier, der overdrages til direktøren i forlængelse af år 4, at en passende periode anses for mindst atudgøre et år efter overdragelsen af aktierne til direktøren.Da der i eksemplet er tale om en direktør, vil, som følge af forslaget til § 77 a, stk. 2, alene 25 pct.af den variable løn kunne bestå af aktieoptioner eller tilsvarende instrumenter. Det betyder, ataktieoptioner alene kan udgøre, hvad der svarer til halvdelen af værdien af de i skema 1 ovenforberegnede aktier - i alt 125 t.kr. Som ved aktier skal der ved aktieoptioner, der skal udskydes, tagesudgangspunkt i værdien på beregningstidspunktet (efter opgørelsen af beregningen i år 0). Der skalpå dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange aktieoptioner i virksomheden direktørenville få overdraget for et beløb svarede til 125 t.kr. Der overdrages dog alene aktieoptioner svarendetil en værdi af 50 t.kr. i forlængelse af beregningsåret. For så vidt angår de aktieoptioner, dermodsvarer de resterende 75 t.kr., og hvis overdragelse skal ske over de fire følgende år, bærerdirektøren således risikoen for, at disse aktieoptioners værdi ændres hen over udskydelsesperioden.De ovenstående krav kan opfyldes ved udbetaling af den variable løn, der relaterer sig til følgendeår:Skema 2Løndel

I forhold til den efterfølgende tilbageholdelsesperiode gælder den tilsvarende bestemmelse iforslaget til § 77 a, stk. 4, hvorefter virksomheden skal fastsætte en passende periode, hvoridirektøren ikke kan udnytte eller afhænde de aktieoptioner, der er overdraget til direktøren.Eksempelvis vil de aktieoptioner, direktøren modtager efter udløbet af år 1 ikke kunne udnytteseller afhændes før den af virksomheden fastsatte tilbageholdelsesperiode er udløbet. Som ved aktierer det udgangspunktet, at tilbageholdelsesperioden for de aktieoptioner, der overdrages tildirektøren i forlængelse af år 1 ikke skal udløbe før ved udgangen af udskydelsesperioden – dvs.fire år efter beregningen af den variable løn – disse aktieoptioner kan således ikke udnyttes ellerafhændes før tidligst ved udgangen af år 4. På samme måde som ved aktier gælder det ligeledes forså vidt angår den sidste del af de udskudte aktieoptioner, der overdrages til direktøren i forlængelseaf år 4, at en passende periode anses for mindst at udgøre et år efter overdragelsen afaktieoptionerne til direktøren.Kravet om udskydelse af en del af den variable løn i stk. 1, nr. 4 betyder, at den faktiske variableløn, som direktøren får rådighed over et givent indkomstår, både består af den i året udbetalte del afden beregnede variable løn samt den del af den udskudte variable løn fra tidligere indkomstår, somudbetales i det pågældende år. Det vil sige, at den samlede udbetalte variable løn i et giventindkomstår kan overstige 50 pct. af den fast løn inkl. pension i dette år, uden at dette vil være i stridmed 50 pct.s grænsen i § 77 a, stk. 1, nr. 1.Kravet om udskydelse i stk. 1, nr. 4, rejser nogle spørgsmål i forhold til, hvornår modtageren skalbeskattes. Det skatteretlige udgangspunkt er, at en indtægt beskattes, når modtageren har erhvervetret til indtægten (retserhvervelsestidspunktet). Forslaget om udskydelse af en del af den variableløn, skal ses i sammenhæng med kravet i stk. 5 om, at virksomheden skal sikre sig i aftalen medmodtageren, at udbetalingen af den udskudte del af den variable løn, er betinget af, at de kriterier,der har dannet grundlag for beregningen af den variable løn fortsat er opfyldt ved udbetalingen afden udskudte del samt betinget af, at virksomhedens økonomiske situation ikke er væsentligtforringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel.Det er således et krav ifølge stk. 5, at virksomheden knytter betingelser til aftalen om den udskudtevariable løn, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen blivergennemført – eksempelvis opfyldelsen af økonomiske mål. En aftale med modtageren, derindeholder en sådan reel usikkerhed omkring aftalens gennemførelse og hvor betingelserne forudbetalingen af den udskudte del ikke er betingelser, som modtageren selv har kontrol over, viludskyde den skattemæssige retserhvervelse indtil betingelserne er opfyldt. Modtageren vil i sådannetilfælde ikke skulle beskattes af den udskudte del af den variable løn, før den er endeligt

retserhvervet. Det beror på en konkret vurdering i forhold til den enkelte lønaftale, om betingelserneer af en sådan karakter, at der foreligger en reel usikkerhed om, hvorvidt disse opfyldes.I forhold til beregning af feriegodtgørelse af den udskudte variable løndel, fremgår det af ferieloven,at dette alene sker i forhold til indkomstskattepligtige beløb.Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal sikresig i aftalen med de i 1. pkt. nævnte personer, at virksomheden kan undlade at udbetale en variabelløndel helt eller delvist, såfremt virksomheden på tidspunktet for udbetalingen af den variable løn,ikke overholder kapitalkravet i lovens § 127 eller solvenskravet i lovens § 170, eller hvisFinanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.Forslaget gennemfører [kapitalkravsdirektivets ændring af artikel 136, jf. artikel 1, pkt. 9, samtbetragtning 5 c], hvorefter det skal være muligt for Finanstilsynet at påbyde en virksomhed atreducere sin udbetaling af variabel løn til en nærmere angivet procentdel af virksomhedensindtjening, hvis det ellers ikke er muligt at overholde kapitalkravene.Det følger af forslaget sammenholdt med Finanstilsynets generelle hjemmel i lovens § 344 til atudstede påbud mv. ved overtrædelser af loven, at Finanstilsynet kan påbyde virksomheden atbenytte sig af stk. 1, nr. 5, hvis kapitalkravet eller solvenskravet ikke er opfyldt, eller hvisFinanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor. Det vil eksempelvis kunne væretilfældet, hvis en virksomhed, med en lav solvens, står overfor at skulle udbetale større summer ivariabel løn. Finanstilsynet vil i disse tilfælde kunne påbyde virksomheden at reducere sinudbetaling af den variable løn, eksempelvis til en nærmere angivet procentdel af virksomhedensindtjening. Bestemmelsen er, i modsætning til forslaget til stk. 1, nr. 6, ikke til hinder for, at deansatte, der på baggrund af bestemmelsen har fået reduceret deres variable løn helt eller delvist, fårudbetalt den resterende del af den variable løn på et senere tidspunkt, såfremt der ikke længere ernærliggende risiko for, at virksomheden ikke overholder solvenskravet eller kapitalkravet herved.Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at virksomhedens skal sikre sig, at det fremgår af aftalen med bestyrelsenog direktionen, at virksomheden ikke udbetaler variabel løn til disse, såfremt virksomheden, i denperiode, som aftalen om den variable løn vedrører, får en frist fra Finanstilsynet til at overholdesolvenskravet efter lovens § 225, stk. 1 eller 3. Tilsvarende gælder for forsikringsselskaber, såfremtFinanstilsynet stiller krav om, at forsikringsselskabet skal udarbejde en plan for genoprettelse afvirksomhedens økonomiske stilling i medfør af § 248, stk. 1. Forslaget betyder, at virksomhedenskal aftale med bestyrelsen og direktionen, at disses ret til variabel løn bortfalder, såfremtFinanstilsynet, i den periode, hvor aftalen løber, stiller krav efter lovens § 225, stk. 1 og 3 eller §248, stk. 1. Retten til den variable løn vil således ikke genopstå, såfremt virksomheden opfyldersolvensbehovet indenfor den af Finanstilsynet fastsatte frist.

Kapitalkravsdirektivet giver mulighed for, at det enkelte land kan forbyde eller begrænse, atvirksomhederne anvender visse typer af instrumenter helt eller delvist som variabel løn. Dennemulighed er med forslaget til stk. 2 anvendt i forhold til bestyrelsen og direktionen. Det foreslås, atder i stk. 2 indsættes en bestemmelse om, at aktieoptioner eller lignende instrumenter højst måudgøre 25 pct. af den variable løndel til bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder ogfinansielle holdingvirksomheder. Grænsen på 25 pct. skal ses i forhold til aktieoptionernes værdi påtidspunktet beregningen af den variable løn (beregningstidspunktet). Den faktiske værdi afaktieoptionerne på udnyttelsestidspunktet vil typisk være væsentligt større eller væsentligt mindre.Ved aktieoptioner og lignende instrumenter skal der i forslaget forstås andre optionslignendeinstrumenter.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til § 12, stk. 2, hvorefter den finansiellevirksomhed eller finansielle holdingvirksomhed ikke kan forlænge eller forny eksisterendeaktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger med bestyrelsen og direktionen, der overstigergrænsen på 25 pct. af den variable løn til disse personer.Det foreslås, at der i stk. 3 indsættes et krav om, at de finansielle virksomheder og finansielleholdingvirksomheder skal sikre, at ansatte, hvis samlede løn inklusive pension svarer til de i stk. 1nævnte personers samt ansatte i kontrolfunktioner skal være omfattet af lønpolitikken i et passendeomfang. Med ansatte i kontrolfunktioner menes eksempelvis intern revision og compliance-funktioner mv.Ved samlet løn inklusiv pension forstås grundløn og variabel løn inklusiv pension. Bestemmelsengennemfører [kapitalkravsdirektivets annex V, pkt. 23. sammenholdt med betragtning 3]. Direktivetarbejder med en formodning om, at personer, der modtager en samlet fast og variabel løn, herunderdiskretionære pensionsbidrag, jf. stk. 7, tillige har en væsentlig indflydelse på virksomhedens risici.Forslaget betyder at de nævnte personer, skal være omfattet af lønpolitikken, som udarbejdes imedfør af lovens § 71, stk. 1, nr. 9. Dermed menes også, at de pågældende personer i et passendeomfang skal være omfattet af bestemmelserne i forlaget til § 77 a, der forventes at indgå ivirksomhedens lønpolitik. Afhængig af den pågældende ansattes arbejdsopgaver og faktiskeindflydelse på virksomhedens risikoprofil, kan virksomheden vurdere i hvilket omfang, det findeshensigtsmæssigt, at den ansatte omfattes af kravene i lønpolitikken.Det foreslås i den sammenhæng at indsætte en bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., hvorefter denfinansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed kan vælge at undtage de i 1. pkt. nævntepersoner fra kravene i stk. 1, nr. 3 og 4, såfremt deres eventuelle variable løn ikke udgør mere end10 pct. af den faste grundløn inklusive pension. Forslaget skal ses ud fra direktivets betragtningerom proportionalitet og betyder, at virksomheden kan undtage eksempelvis en ansat i en

kontrolfunktion, der ikke modtager mere end 10 pct. af den faste grundløn inklusive pension ivariabel løn, fra at skulle have tildelt 50 pct. af den variable løn i aktier eller lignende instrumenter.Virksomheden kan derudover også vælge at undtage denne fra kravet om, at 40 pct. af dennesvariabel løndel skal udskydes over tre år.Bestemmelsen i stk. 4 gennemfører [kapitalkravsdirektivets annex V, litra ic og dele af litra ha, samtbetragtning 5]. Det foreslås, at virksomheden skal sikre sig, at det fremgår af aftalen medmodtageren, at denne ikke må afhænde de efter stk. 1, nr. 3, tildelte aktier mv. i en passende periodesamt ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knytter sig til disse aktier mv. Forslaget tilstk. 4 understøtter forslaget i stk. 1, nr. 3, om, at mindst halvdelen af den variable løn skal udbetalesi aktier, med det formål at sikre, at de medarbejdere, som har en væsentlig indflydelse påvirksomhedens risikoprofil, har samme økonomiske incitamenter, som en langsigtet investor.Forpligtelsen til ikke at afhænde aktierne i en af virksomheden nærmere fastsat periode samt til isamme periode ikke at foretage risikoafdækning heraf skal reguleres i lønaftalen mellemmedarbejderen og virksomheden. Det er, ifølge forslaget, virksomhedens ansvar, at dette forholdfremgår af aftalen med medarbejderen.Virksomheden skal i forhold til den enkelte ansatte eller grupper af ansatte vurdere, hvad der måanses for en passende periode. Det hensyn, der skal varetages ved en sådan passendetilbageholdelsesperiode er, at virksomhedens mere langsigtede interesser på denne måde tilgodeses,jf. bemærkningerne til forslagets stk. 1, nr. 3. Se endvidere bemærkningerne til stk. 1, nr. 4, hvor dergennemgås et eksempel på samspillet mellem kravene i stk. 1, nr. 3 og nr. 4, herunder nærmere om,hvad der skal forstås ved en passende periode i stk. 4.Bestemmelsen i stk. 4 gennemfører [kapitalkravsdirektivets annex V, litra ic og dele af litra ha, samtbetragtning 5]. Det foreslås, at virksomheden skal sikre sig, at det fremgår af aftalen medmodtageren, at denne ikke må afhænde aktier og andre instrumenter mv., der er overdraget tilmodtageren i medfør af stk. 1, nr. 3, i en passende periode samt ikke i samme periode må foretageen afdækning af den risiko, der knytter sig til disse aktier mv. Forslaget til stk. 4 understøtterforslaget i stk. 1, nr. 3, om, at mindst halvdelen af den variable løn skal bestå af aktier mv., med detformål at sikre, at bestyrelsen, direktionen og de øvrige ”væsentlige risikotagere”, har sammeøkonomiske incitamenter, som en langsigtet investor.Forpligtelsen til ikke at afhænde aktierne i en af virksomheden nærmere fastsat periode samt til isamme periode ikke at foretage risikoafdækning heraf skal reguleres i lønaftalen mellemmodtageren og virksomheden. Det er, ifølge forslaget, virksomhedens ansvar, at dette forholdfremgår af aftalen modtageren.

Virksomheden skal i forhold til det enkelte bestyrelsesmedlem, direktionsmedlem, ansatte ellergrupper af ansatte vurdere, hvad der må anses for en passende periode. Det hensyn, der skalvaretages ved en sådan passende tilbageholdelsesperiode er, at virksomhedens mere langsigtedeinteresser på denne måde tilgodeses, jf. bemærkningerne til forslagets stk. 1, nr. 3. Se endviderebemærkningerne til stk. 1, nr. 4, hvor der gennemgås et eksempel på samspillet mellem kravene istk. 1, nr. 3 og nr. 4, herunder nærmere om, hvad der skal forstås ved en passende periode i stk. 4.Forslaget til stk. 5 gennemfører kapitalkravsdirektivets [annex V, litra ia] samt henstillingens pkt.4.4. Det følger af direktivet, at den udskudte del af den variable løn alene udbetales elleroverdrages, såfremt dette er holdbart set i forhold til virksomhedens økonomiske situation somhelhed, samt hvis det kan begrundes i de resultater, som forretningsafdelingen og den modtagendemedarbejder har leveret. Endvidere fremgår det af direktivbestemmelsen, at den variable løn, underhensyn til aftale- og ansættelsesretlige principper, skal kunne reduceres væsentligt, såfremtvirksomheden leverer et væsentligt underskud. Bestemmelsen skal ses i forhold tilKapitalkravsdirektivets [Annex V, litra e og litra ea], hvorefter den variable løndel skal fastsættespå grundlag af en vurdering af den enkelte medarbejders og den pågældende afdelings resultatersåvel som virksomhedens resultater. Derudover følger det af direktivet, at vurderingen afresultaterne skal ses i forhold til konjunktursituationen og foretages inden for en flerårig ramme, forat sikre, at vurderingen tager højde for resultaterne set over en længere periode. Kriterier forberegning af den variable løndel vil blive fastsat i den bekendtgørelse, der vil blive udsted i medføraf lovens § 71, stk. 2.På baggrund af direktivteksten foreslås det i stk. 5, at virksomheden skal sikre sig, at det fremgår afaftalen med den ansatte, at udbetalingen eller overdragelsen af den udskudte del af den variable løn,er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den variable løn, fortsat eropfyldt. Samtidig skal udbetalingen være betinget af, at virksomhedens økonomiske situation ikkeer væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel(beregningstidspunktet). Det skal således ifølge aftalen ikke være muligt for et bestyrelsesmedlem,en direktør eller en væsentlig risikotager at få udbetalt eller overdraget aktier og instrumenter mv.svarende til 50 pct. af den udskudte variable løndel, såfremt virksomheden har et væsentligtunderskud.Som nævnt under forslaget til stk. 1, nr. 4, er det skatteretlige udgangspunkt, at en indtægtbeskattes, når modtageren har erhvervet ret til indtægten (retserhvervelsestidspunktet) Forslaget tilstk. 5 skal derfor ses i sammenhæng med stk. 1, nr. 4. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1, nr.4.Forslaget til stk. 5 skal endvidere ses i lyset af [kapitalkravsdirektivets betragtning 5a sidste led],der anfører, at garanteret variabel løn ikke er forenelig med en sund risikostyring og overordnet set

bør forbydes. Det skal således være muligt for virksomheden, på baggrund af lønaftalen medmodtageren, at kunne undlade at betale den udskudte variable løn helt eller delvist, hvisvirksomhedens økonomiske situation er forværret i den grad, som det er forudsat i lønaftalen.Forslaget til stk. 6 gennemfører henstillingens pkt. 4.6 samt [kapitalkravsdirektivets Annex V, litraia, 2. led]. Ifølge forslaget skal virksomheden sikre sig, at det fremgår af aftalen med modtageren afden variable løn (bestyrelsesmedlem, direktør, væsentlig risikotager mv.), at virksomheden kankræve, at modtageren tilbagebetaler denne løndel helt eller delvist, hvis den er udbetalt på grundlagaf oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige. Krav om tilbagebetalingskal stilles under hensyn til almindelige aftale- og ansættelsesretlige principper, herunderretsgrundsætningen om condictio indebiti. Det betyder, at det er en afgørende forudsætning for atvirksomheden kan kræve tilbagebetaling af allerede udbetalt variabel løn, at modtageren har været iond tro – eksempelvis i det tilfælde, hvor modtageren af den variable løn bevidst har været med tilat afgive fejlagtige oplysninger om resultater, der ligger til grund for beregningen af modtagerensvariable løn.Bestemmelsen i stk. 7 er en gennemførelse af [Kapitalkravsdirektivets annex V, litra ib], dervedrører virksomhedernes betaling af såkaldte diskretionære pensionsbidrag. Direktivet har tilformål at sikre, at der ikke udbetales store pensionsbidrag til bestyrelsesmedlemmer, direktører ellervæsentlige risikotagere i en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed, uden at detsikres, at dette bidrag også vil blive reduceret, såfremt virksomheden efterfølgende kommer iproblemer. Det foreslås i stk. 7, at eventuelle diskretionære pensionsbidrag, som tildeles de i stk. 1nævnte personer, og som kan sidestilles med variabel løn, først indbetales på modtagerenspensionskonto 5 år efter, at modtageren har optjent pensionsbidraget. Såfremt modtageren går påpension inden 5 år efter tildelingen af det diskretionære pensionsbidrag, vil beløbet blive udbetalt tilmodtageren i form af de i stk. 1, nr. 3 nævnte instrumenter uden mulighed for afhændelse i enperiode på 5 år.Et diskretionært pensionsbidrag er med dette lovforslag en del af den variable løn, såfremt bidrageter omfattet af lovforslagets stk. 8 om definitionen af variabel løn Der er således tale om etpensionsbidrag, der ikke følger af en overenskomst, jf. også lovforslaget til stk. 10. Da der såledesreelt er tale om variabel løn, foreslås det, at bestemmelsen stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse.Bestemmelsen i stk. 8 viderefører den gældende definition af variable løndele i § 77a, stk. 2. Der erikke tale om en udtømmende opremsning af variable løndele i bestemmelsen.Stk. 9 er en videreførelse af den gældende § 77 a, stk. 3, der bemyndiger økonomi- ogerhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-8 omtalte forhold.

På baggrund af anbefalingerne fra Arbejdsgruppen, foreslås det i stk. 10 at indføre en bestemmelseom, at stk. 1-8 alene finder anvendelse på ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollektiveoverenskomster, dog således at stk. 1-8 finder anvendelse på bonusordninger og andre aftaler omvariabel løn for overenskomstansatte, i det omfang sådanne ordninger ikke er fastsat ioverenskomsten.Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens henstilling om aflønning i den finansielle sektor, athenstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettigheder, som arbejdsmarkedets parter har iforbindelse med overenskomstforhandlinger. Ligeledes fremgår det af [kapitalkravsdirektivetsbetragtning 7], at direktivet ikke berører de rettigheder, der følger af national aftale- ogansættelsesret. Arbejdsgruppens rapport anfører følgende vedrørende betragtning 9 iKommissionens henstilling: ”Det er arbejdsgruppens opfattelse, at overenskomster indgået i denfinansielle sektor ikke berøres af Kommissionens henstilling, ligesom parternes ret til frieforhandlinger ikke berøres af Kommissionens initiativ. Den danske implementering af henstillingenskal således alene omfatte de ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster,men i stedet bygger på individuelle ansættelseskontrakter, samt aflønningsformer, der går ud overde rammer, der er fastsat i henhold til overenskomsterne, herunder f.eks. såfremt et kreditinstitutvælger at give medarbejderne betydelige bonusser, uden kreditinstituttet i overenskomsten erforpligtet hertil.”

§ 77 bForslaget til § 77 b gennemfører [kapitalkravsdirektivets betragtning 5e, samt annex V, litra ed].Det følger af direktivets betragtninger, at virksomheder, der modtager statsstøtte skal prioritere atgenopbygge deres kapital, hvilket disse virksomheders lønpolitik skal afspejle ved tildelingen afvariabel løn. Endvidere følger det af direktivet, at disse virksomheders variable aflønning tilledelsen skal begrænses til en nærmere fastsat procentdel af virksomhedens indtjening, såfremt detellers ville være uforeneligt med opretholdelsen af en tilstrækkelig basiskapital. Endelig skalmyndighederne sætte begrænsninger for aflønningen af virksomhedens ledelse. Det foreslås på denbaggrund i stk. 1, at der i virksomheder, der modtager statsstøtte, herunder i form af statsligtkapitalindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud, eller individuel garanti fra staten, jf. kapitel 4 a ilov om finansiel stabilitet, og i finansielle virksomheder eller holdingvirksomheder, der er ejet afFinansiel Stabilitet A/S, fastsættes et loft for den variable aflønning på 20 pct. af den faste grundløninkl. pension i forhold til direktionen, gældende fra tidspunktet, hvor virksomheden modtagerstatsstøtte eller er ejet af Finansiel Stabilitet A/S. Dette loft følger allerede af lov om statsligtkapitalindskud i kreditinstitutter for så vidt angår de kreditinstitutter, der har modtaget statsligtkapitalindskud. Endvidere foreslås det, at der indsættes et loft for bestyrelsen i disse virksomhederpå 20 pct. af bestyrelseshonoraret. Endelig vil bestemmelsen gælde for bestyrelsen og direktionen i

finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, der fremover måtte modtage entilsvarende form for statsstøtte. Med ”tilsvarende form” skal forstås, at de omfattedestatsstøtteordninger har en anseelig størrelse og karakter af ekstraordinære tiltag overfor denfinansielle sektor – i lighed med de allerede gennemførte ordninger med generel statsgaranti,statslige kapitalindskud og individuelle statsgarantier. Forslaget skal derimod ikke dækkestøtteordninger, som anses for at være mere generelle erhvervsfremmeordninger og lignende.Det foreslås endvidere i stk. 2, at der ikke må igangsættes nye aktieoptionsprogrammer ellerlignende ordninger for bestyrelsen og direktionen i de i stk. 1 nævnte virksomheder. Et sådant kravfølger allerede for direktionen i de kreditinstitutter, der har modtaget statsligt kapitalindskud, jf. lovom statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter § 8, stk. 2, nr. 7 samt for direktionen i depengeinstitutter, datterselskaber i Danmark af udenlandske pengeinstitutter samtrealkreditinstitutter, der har fået stillet en individuel statsgaranti efter kapitel 4 a i lov om finansielstabilitet. Med lovforslaget udvides kravet til at også at omfattet bestyrelsen i disse virksomheder.Endvidere vil bestemmelsen gælde for bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder ogfinansielle holdingvirksomheder, der fremover måtte modtage en tilsvarende form for statsstøtte, jf.bemærkningerne til stk. 1.Bestemmelsen i stk. 2 skal ses i sammenhæng med forslaget til § 12, stk. 2 hvorefter de finansiellevirksomheder, der modtager en sådan statsstøtte eller er ejet af Finansiel Stabilitet A/S påtidspunktet for lovens ikrafttræden, ikke kan forlænge eller forny eksisterendeaktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger med bestyrelsen.Som følge af direktivet foreslås det endvidere i stk. 3, at de i stk. 1 nævnte virksomheder i dereslønpolitik skal begrænse den samlede tildeling af variabel løn til bestyrelsen, direktionen og andrevæsentlige risikotagere set i forhold til virksomhedens indtjening.Til nr. 12 (lov om finansiel virksomhed § 77 a, stk. 3)Med lovforslaget foreslås nr. 10 ændret til nr. 9. Baggrunden herfor er, at der med § 1, nr. 15, i lovnr. 579 af 1. juni 2010 blev vedtaget en nyaffattelse af § 71, som træder i kraft den 1. januar 2011.Da de med dette lovforslag foreslåede ændringer i § 71 skal træde i kraft ved fremsættelsen, er detnødvendigt at nyaffatte § 71 og ændre henvisningerne hertil i § 77 a, stk. 3, som skal træde i kraftden 1. januar 2011. Der er med ændringen ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 13 (lov om finansiel virksomhed § 77 c og d)§ 77 cBestemmelsen foreslås indført på baggrund af kapitalkravsdirektivets [annex V, pkt. 22 a] om, atstørre kreditinstitutter skal nedsætte et aflønningsudvalg med medlemmer fra bestyrelsen. Udvalgetskal ifølge direktivet forestå det forberedende arbejde i forhold til bestyrelsens beslutningervedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse

på virksomhedens risikostyring. Endvidere fremgår det af direktivet, at aflønningsudvalget skalsammensættes således, at udvalget er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurderingaf virksomhedens lønpolitik og -praksis. I tråd hermed fremgår det af Kommissionens henstillingpkt. 6.4., at medlemmer af aflønningsudvalget bør besidde den sagkundskab og uafhængighed, dergør dem i stand til at foretage en uafhængig vurdering af lønpolitikkens formålstjenlighed, herunderaf lønpolitikkens betydning for risici og risikostyring.På baggrund af [direktivforslaget] og Kommissionens henstilling foreslås det i stk. 1, at finansiellevirksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis kapitalandele er optaget til handel på etreguleret marked eller som i de to seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft125 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et aflønningsudvalg. Afgrænsningen af, hvilkefinansielle virksomheder, der skal nedsætte et aflønningsudvalg følger de samme kriterier som vedafgrænsningen af, om en virksomhed skal have en intern revision efter bekendtgørelse omrevisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner. Det vurderes,at virksomheder med 125 eller flere fuldtidsansatte er af en sådan størrelse og organisering, at dervil være behov for et aflønningsudvalg til brug for forberedelsen af bestyrelsens beslutninger påområdet.Ifølge Komitéen for god Selskabsledelses anbefalinger fra april 2010, anbefales det i pkt. 5.10.8, atbestyrelsen i en virksomhed, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked,nedsætter et aflønningsudvalg. Med forslaget til § 77 b gøres det til et lovkrav for større finansiellevirksomheder, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked.I forhold til finansielle holdingvirksomheder og deres dattervirksomheder, som er finansiellevirksomheder, er det muligt at nedsætte det samme aflønningsudvalg i alle virksomheder. Det erdog en betingelse, at formanden og medlemmerne af aflønningsudvalget er medlem af bestyrelsen isamtlige de virksomheder, som aflønningsudvalget er tilknyttet, se hertil også forslaget til stk. 2, 1.pkt. Etableringen af et aflønningsudvalg ændrer ikke på bestyrelsens kollektive ansvar, men har tilformål at styrke bestyrelsens uafhængighed af den daglige ledelse samt at medvirke til en øgeteffektivitet og mere dybdegående behandling af aflønningsområdet i bestyrelsen.Aflønningsudvalget skal alene være et forberedende udvalg.Det foreslås i stk. 2, at formanden og de øvrige medlemmer af udvalget skal være medlem afvirksomhedens bestyrelse. Endvidere foreslås det, at aflønningsudvalget skal sammensættes således,at medlemmerne er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, omvirksomhedens aflønning, herunder lønpolitik og forretningsgange, er i overensstemmelse med §§71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og b. Det fremgår tilsvarende af Kommissionens henstilling pkt. 6.4., atmedlemmer af aflønningsudvalget bør besidde den sagkundskab og uafhængighed, der gør dem istand til at foretage en uafhængig vurdering af lønpolitikkens formålstjenstlighed, herunder af

lønpolitikkens betydning for risici og risikostyring. Der er ikke i forslaget krav om, at udvalget skalhave et vist antal medlemmer, da dette må afgøres ud fra virksomhedens konkrete behov.Det foreslås i stk. 3, at aflønningsudvalget skal forestå det forberedende arbejde i forhold tilbestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger herom,som kan have indflydelse på virksomhedens risikostyring. Ud over vurderingen af, omvirksomhedens aflønning mv. overholder reglerne i denne lov har aflønningsudvalget også tilopgave at overvåge effektiviteten af virksomhedens tiltag på lønområdet set i forhold tilrisikostyring. Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde varetage virksomhedens langsigtedeinteresser, ligesom udvalget skal varetage aktionærer og andre investorers interesser. Bestyrelsenkan beslutte, at udvalget skal have andre opgaver indenfor aflønningsområdet, dog fortsat underbestyrelsens kollektive ansvar. Det kan eksempelvis være at afgive indstilling overfor bestyrelsenom direktionens og bestyrelsens vederlag.§ 77 dDet foreslås i stk. 1, at der indsættes regler om ”say on pay” i den betydning, at det øverste organ iden finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed – oftest generalforsamlingen – skaltræffe afgørelse om godkendelse af virksomhedens lønpolitik, herunder retningslinjer for tildelingaf variabel løn samt retningslinjer for tildeling af fratrædelsesgodtgørelser.Forslaget skal søge at styrke kapitalejernes indflydelse på virksomhedens lønpolitik og betyder, atgeneralforsamlingens manglende godkendelse af lønpolitikken vil medføre krav om, at bestyrelsenskal vedtage en ny lønpolitik, der igen skal forelægges til godkendelse for generalforsamlingen.For så vidt angår de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, der eraktieselskaber, hvis andele er optaget til handel på et reguleret marked, er det allerede et krav ifølgeselskabslovens § 139, at de af bestyrelsen foreslåede retningslinjer for incitamentsaflønning skalgodkendes på generalforsamlingen inden virksomheden kan indgå en konkret aftale omincitamentsaflønning med et medlem af ledelsen. Med lovforslaget vil det blive et krav for allefinansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, uanset selskabsform, atvirksomhedens øverste organ (oftest generalforsamlingen) skal godkende lønpolitikken, derfastsættes i medfør af forslaget til § 71, stk. 1, nr. 9, herunder de retningslinjer, der gælder forincitamentsaflønning (tildeling af variabel løn) samt retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.Bestemmelsen i stk. 2 viderefører den gældende bestemmelse i lovens § 77 b med den tilføjelse, atformanden for bestyrelsen i sin beretning ikke alene skal redegøre for direktionens aflønning menogså for bestyrelsens honorering. Med forslaget kommer bestemmelsen på linje med forslaget til §77 a, der ligeledes er udvidet til også at omfatte aflønning af bestyrelsen. Endvidere udvidesbestemmelsen til også at gælde finansielle holdingvirksomheder.

Forslaget til stk. 3 er en følge af [kapitalkravsdirektivets Annex XII, del 2, pkt. 15], hvoreftervirksomhederne er forpligtede til at offentliggøre nærmere opregnet information om aflønning afdirektionen og andre medarbejdere, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på virksomhedensrisikoprofil, herunder lønpolitik og – praksis samt samlede beløbsstørrelser vedrørende aflønning afdisse personer. Det foreslås på den baggrund, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmereregler for de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheders oplysningsforpligtelservedrørende aflønning. Der vil i medfør af denne bestemmelse blandt andet blive stillet krav om, atfinansielle virksomheder skal oplyse i deres årsrapport, hvor stor den samlede aflønning er forbestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere, fordelt på fast og variabel løn samtantallet af modtagere.Der henvises til punkt 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 14 (lov om finansiel virksomhed § 77 c, stk. 2)Med lovforslaget foreslås nr. 10 ændret til nr. 9. Baggrunden herfor er, at der med § 1, nr. 15, i lovnr. 579 af 1. juni 2010 blev vedtaget en nyaffattelse af § 71, som træder i kraft den 1. januar 2011.Da de med dette lovforslag foreslåede ændringer i § 71 skal træde i kraft ved fremsættelsen, er detnødvendigt at nyaffatte § 71 og ændre henvisningerne hertil i § 77 c, stk. 2, som skal træde i kraftden 1. januar 2011. Der er med ændringen ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 15 (lov om finansiel virksomhed § 77 d, stk. 1)Med lovforslaget foreslås nr. 10 ændret til nr. 9. Baggrunden herfor er, at der med § 1, nr. 15, i lovnr. 579 af 1. juni 2010 blev vedtaget en nyaffattelse af § 71, som træder i kraft den 1. januar 2011.Da de med dette lovforslag foreslåede ændringer i § 71 skal træde i kraft ved fremsættelsen, er detnødvendigt at nyaffatte § 71 og ændre henvisningerne hertil i § 77 d, stk. 1, som skal træde i kraftden 1. januar 2011. Der er med ændringen ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 16 (lov om finansiel virksomhed § 114, stk. 1)Med ændringen berigtiges en korrekturfejl i den ændring af § 114, stk. 1, i lov om finansielvirksomhed, som er vedtaget med § 1, nr. 20, i lov nr. 579 af 1. juni 2010 om ændring af lov omfinansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om DanmarksNationalbank og forskellige andre love (Styrkelse af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, præciseringaf krav til styring og indretning af finansielle virksomheder m.v. og ændring af regler om egnethedog hæderlighed m.v.). Der henvises til bemærkningerne hertil.Til nr. 17 (lov om finansiel virksomhed § 128 a)Det foreslås, at bemyndige Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for finansiellevirksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering af hovedstol samt ubetalte

renter, der er påløbet siden sidste rentebetaling, til aktie-, garanti- eller andelskapital, herunder ihvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse.Selskabslovens kapital 10 indeholder regler om kapitalforhøjelser, herunder i forbindelse medkonvertible gældsbreve og warrants, samt generalforsamlingens beslutning herom, eller densbemyndigelse til bestyrelsen, beslutningens indhold, krav til indbetaling, tegning, udstedelse oganmeldelse. Med bemyndigelsen kan der fastsættes regler, der tager udgangspunkt i selskabslovenskapitel 10 med de justeringer, der er nødvendige for at tilpasse reglerne de finansiellevirksomheders særlige forhold.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 18 (lov om finansiel virksomhed § 213, stk. 2 og 3)Det fremgår af lov om finansiel virksomhed, at mindsterenten skal anvendes som referencerente vedhenlæggelse til sparekassereserven og fondsreserven (§§ 213 og 221). Mindsterenteberegningenfremgår af § 213, stk. 2 og 3.I foråret 2010 blev kursgevinstloven ændret, sådan at mindsterentereglen blev ophævet. DaSkatteministeriet derved ikke længere anvender mindsterenten, vil Skatteministeriet ikkeforanledige beregningen foretaget. Hidtil har Skatteministeriet fået beregningen foretaget i regi afNasdaq OMX Copenhagen A/S. Nasdaq OMX Copenhagen A/S har meddelt, at selskabet ikkelængere foretager beregningen, og derfor bliver mindsterenten ikke offentliggjort fremover.Finanstilsynet har fortsat behov for en referencerente til brug for at understøtte mindstekrav omhenlæggelse til sparekassereserve og fondsreserven efter henholdsvis §§ 213 og 221. Det foreslåsderfor, at Finanstilsynet får en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for den rente, der finderanvendelse som referencerente, for dermed at kunne sikre, at der fortsat gøres henlæggelser tilsparekassereserven samt fondsreserven. Referencerenten vil tage udgangspunkt i relevanteobligationsrenter.Til nr. 19 (lov om finansiel virksomhed § 221, 2. pkt.)I foråret 2010 blev kursgevinstloven ændret, sådan at mindsterentereglen blev ophævet. DaSkatteministeriet derved ikke længere anvender mindsterenten, vil Skatteministeriet ikkeforanledige beregningen foretaget og dermed heller ikke fastsætte en mindsterente. Denne rente kanderfor ikke længere anvendes som referencerente. Det foreslås derfor, at der i § 221 henvises til denreferencerente, som det også med dette lovforslag foreslås, at Finanstilsynet får hjemmel til atfastsætte. Se bemærkningerne til det foreslåede nye stk. 2 i § 213 i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 20 (lov om finansiel virksomhed § 343 g)Med den foreslåede ændring af § 43 bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at fastsættenærmere regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere. Med ændringen af § 343 g indsættesen henvisning til § 43, således at det tydeligt fremgår af § 343 g, at § 43, stk. 4, også finderanvendelse på investeringsrådgivere.Til nr. 21 (lov om finansiel virksomhed § 347 a)Med lovforslaget udvides den gældende bemyndigelse således, at Finanstilsynet får mulighed for atudvide anvendelsesområdet for den gældende bekendtgørelse nr. 309 af 26. marts 2010 om penge-og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet.Bemyndigelsen muliggør således, at Finanstilsynet kan udstede regler om finansielle virksomhederspligt til og Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurderingaf alle finansielle virksomheder, som disse er defineret i § 5, stk. 1, litra a-e. Bemyndigelsenudvides således til også at give Finanstilsynet mulighed for at offentliggøre oplysningerne omFinanstilsynets vurdering af de finansielle virksomheder. Således skal Finanstilsynet ikke længerenødvendigvis afvente, at de finansielle virksomheder offentliggør redegørelsen. Denne mulighedkan tænkes anvendt, når det synes hensigtsmæssigt, f.eks. i tilfælde hvor den finansielle virksomhedikke kan offentliggøre meddelelsen på sin hjemmeside, eller hvis virksomheden helt ubegrundetundlader at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter børsreglerne skal udsende enselskabsmeddelelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selskabsmeddelelsen.Der henvises til punkt 2.4.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 22 (lov om finansiel virksomhed § 360, stk. 1)Efter den gældende lov om finansiel virksomhed § 360, stk. 1, dækkes Finanstilsynets bevillingfratrukket salg af varer og tjenesteydelser samt renteindtægter af afgifter fra de virksomheder, somer underlagt Finanstilsynets tilsyn. Den finansielle krise har haft den konsekvens, at der har væretstore udsving i Finanstilsynets udgifter til Kammeradvokaten fra år til år, hvilket Finanstilsynet ikkekan forudse og tage forbehold for. Denne usikkerhed foreslås fjernet ved den foreslåede ændring,således at Finanstilsynet regulerer den årlige afgift ultimo året med sidste års udgifter tilKammeradvokaten, dvs. at udgifter fra det foregående år bliver lagt oven i afgiftsopkrævningen detefterfølgende år.Til nr. 23 (lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 1, nr. 26)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at beløbene i de øvrige numre i § 361, stk. 1, afhensyn til beregningen af gebyrerne, er angivet i 2004-niveau, og ikke i 2010-niveau. Der er medændringen ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, ej heller ændring i gebyrniveauet.Til nr. 24 (lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 1, nr. 29)

Det foreslås, at udstedere som er optaget til handel på et reguleret marked årligt skal betale etgrundbeløb på 2.000 kr. i 2004-priser (i 2010 svarende til ca. 2.650 kr.) i afgift til Finanstilsynet.Udgifterne til Finanstilsynets tilladelser samt løbende tilsyn foreslås således dækket via indsættelseaf en hjemmel i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan kræve en årlig afgift fraudstedere som er optaget til handel på et reguleret marked omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.om short-selling. Ifølge § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal virksomheder under tilsynbetale en årlig afgift i form af et grundbeløb til Finanstilsynet. Grundbeløbet reguleres årligt, jf. §361, stk. 2.Til nr. 25 (lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 1 og 2)Bestemmelserne affattes på ny, således at de bestemmelser, som ikke skal strafpålægges, udgår. Deforeslåede ændringerne sker bl.a. som følge af konsekvensændringer, forældede bestemmelser mv.Med bestemmelsen præciseres det, at overtrædelse af § 175 a vedrørende pligten for koncerner til atindberette koncernens engagementer, der uvægtet overstiger 10 pct. af koncernens basiskapital, kanstraffes med bøde.Med bestemmelsen foreslås det endvidere, at den virksomhed, der overtræder bestemmelserne i §§77a-77d vedrørende aflønning, kan straffes med bøde.Til nr. 26 (lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 2)Bestemmelsen i § 373, stk. 2, foreslås nyaffattet. Da ændringerne i §§ 77 a-d, skal træde i kraft vedfremsættelsen af dette lovforslag, er det nødvendigt at indsætte §§ 77 a-d i straffebestemmelsen, idetnyaffattelsen af § 373, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 25, først træder i kraft den 1. januar 2011. Derer således skabt en hjemmel til at straffe overtrædelser af §§ 77 a-d, fra fremsættelsen og indtil den1. januar 2011.Til nr. 27 (lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 9)I § 373, stk. 9, præciseres det, at der ved udmålingen af straf skal lægges vægt på grovheden afovertrædelsen, og hvor længe overtrædelsen har fundet sted. Kriterierne vil medføre, at straffen foren overtrædelse skærpes, hvis der er tale om en grov overtrædelse, og hvis overtrædelsen har ståetpå i længere tid. Straffen kan endvidere bl.a. skærpes i gentagelsestilfælde, jf. straffelovens § 81, nr.1.Der findes kun i et meget begrænset omfang bøderetspraksis på det finansielle område. I detfølgende fastsættes derfor retningslinjer for det bødeniveau, der skal være udgangspunktet iforbindelse med overtrædelse af bestemmelser, som det påtænkes at give Finanstilsynet hjemmel tilat udstede administrative bødeforelæg vedrørende:

Ved overtrædelse af § 7, stk. 1, vedrørende overtrædelse af kravet om tilladelse som pengeinstitut,forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på 25.000 kr.Ved overtrædelse af § 145, stk. 3, § 152, stk. 3, og § 175 a, stk. 1, vedrørende overtrædelse af kravetom indberetning til Finanstilsynet, forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunkt viludløse en bøde på 20.000 kr.Ved overtrædelse af § 182, stk. 1, og § 204, stk. 1, vedrørende manglende tilladelse til at udøve enallerede igangsat aktivitet, forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse enbøde på 25.000 kr.Ved overtrædelse af kravet om indsendelse af årsrapport til Finanstilsynet i § 194, stk. 1, og § 195,stk. 1-3, forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på 10.000 kr.Ved overtrædelse af kravet om udarbejdelse af en forretningsorden for bestyrelsen i § 65, stk. 1,forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på 15.000 kr.Ved overtrædelse af § 70 og § 71, stk. 1, om god ledelse og indretning af virksomheden,forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på 25.000 kr.Ved overtrædelse af kravet i § 77 a, stk. 1, om at variable løndele ved aflønning afdirektionsmedlemmer højst må udgøre 50 pct., forudsættes det, at førstegangstilfælde somudgangspunkt vil udløse en bøde på 15.000 kr.Ved overtrædelse af kravet i § 77 b om oplysning i beretning om aflønning af direktion,forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på 10.000 kr.Ved overtrædelse af kravet i § 92 om angivelse af medlemskab af andelssammenslutning,forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på 15.000 kr.Ved overtrædelse af kravene til årsrapport og revision m.v. i § 183, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, § 184,stk. 1, § 185, stk. 1, 2 og 3, 1. pkt., § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1 og §199, stk. 2 og 5, forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på15.000 kr.I de tilfælde hvor Finanstilsynets påbud ikke er efterkommet, jf. § 350, stk. 1, forudsættes det, atovertrædelsen som udgangspunkt vil udløse en bøde på 30.000 kr.De ovenfor nævnte retningslinjer tager blandt andet udgangspunkt i de bødeforelæg somStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har udstedt på lignende bestemmelser. I tilfælde

hvor en overtrædelse kan skade forbrugere, eller hvor en overtrædelse kan have væsentlig betydningfor virksomhedens økonomiske situation, er bøden sat højere end i de tilfælde, hvor der mere er taleom overtrædelse af en formel ordensbestemmelser.For de øvrige strafbelagte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed indføres der medudgangspunkt i en matematisk formel en nedre grænse for de bødestørrelser, som en virksomhedkan blive pålagt. Den nedre grænse skal beregnes som 0,2 pct. af egenkapitalen, dog minimum5.000 kr. og maksimum 500.000 kr.Det forudsættes endvidere, at bøderne ved andengangstilfælde fremover som udgangspunktberegnes på grundlag af en forhøjelse på 50 procent, med 100 procent i tredjegangstilfælde, med200 procent i fjerdegangstilfælde og så videre ved senere gentagelsestilfælde. Der kan ikke ske enforhøjelse på baggrund af en overtrædelse, som ligger mere end 10 år tilbage.I relation til finansielle virksomheder skal der i bødeudmålingen tages hensyn til, at bødens størrelsealdrig må føre til, at virksomheden bliver nødlidende eller kommer til at forværre økonomien hos eni forvejen nødlidende finansiel virksomhed. Begrundelsen for dette er, at de finansiellevirksomheder har en særlig samfundsmæssig betydning.Det bemærkes, at straffen, uanset de ovenfor angivne retningslinjer for bødens fastsættelse, fortsatvil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af sagens omstændigheder, og detangivne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis der i denkonkrete sag foreligger omstændigheder, der taler herfor.Der henvises til punkt 2.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 28 (lov om finansiel virksomhed § 373 a)Med § 373 a foreslås der indført en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om særligeprocedureregler for visse typer af tilståelsessager på det finansielle område. Økonomi- ogerhvervsministeren får med bestemmelsen mulighed for at give Finanstilsynet kompetence til i vissetilståelsessager at udstede administrative bødeforelæg.Stk. 1 fastlægger, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler, om atFinanstilsynet kan afslutte en sag med et administrativt bødeforelæg. Det forudsættes, at deforeslåede bemyndigelsesbestemmelser alene anvendes til at give Finanstilsynet mulighed for atudstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af i bekendtgørelsen nærmere angivnebestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssigetvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt væreklare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse,skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil

kunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kananses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl omdet rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive sagen til politietog anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.Rigsadvokaten og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet er på nuværende tidspunkt afden opfattelse, at en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed (positivlisten) er af ensådan karakter, at overtrædelser generelt vil være ukomplicerede og uden bevismæssigetvivlspørgsmål. De pågældende overtrædelser vurderes således generelt egnede til udstedelse afadministrative bødeforelæg, forudsat at der med vedtagelsen af dette lovforslag tillige fastlæggesretningslinjer for sanktionsniveauet, jf. bemærkninger til § 1, nr. 22:§ 65, stk. 1, § 70, § 77 a, stk. 1, § 77 b, § 92, § 122, § 145, stk. 3,§ 152, stk. 3, § 175 a, stk. 1, § 183,stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1, 2 og 3, 1. pkt., § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., §193, 1. pkt., § 194, § 195, stk. 1-3, § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 5,og § 204, stk. 1.Hvis den foreslåede ændring af direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhedsom kreditinstitut vedtages, forudsættes det endvidere med lovforslaget, at økonomi- ogerhvervsministeren som led i implementeringen af ændringsdirektivet vil kunne tillæggeFinanstilsynet kompetence til at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af følgendebestemmelser, uanset at de ikke alle er på positivlisten:§ 7, stk. 1, § 71, stk. 1, § 77 a, § 77 b, § 145, stk. 3 og 4, § 182, stk. 1, og § 350.Der vil på sigt kunne være flere typer af overtrædelser, hvor der kan udstedes administrativebødeforelæg, i det omfang erfaring viser, at flere typer af overtrædelser er egnede hertil. En sådanudvidelse af anvendelsesområdet for ordningen med administrative bødeforelæg vil i givet fald skeefter forhandling med Justitsministeriet, som vil inddrage Statsadvokaten for Særlig ØkonomiskKriminalitet og Rigsadvokaten i overvejelserne.En betingelse for at sagen kan afsluttes, ved at Finanstilsynet udsteder et administrativtbødeforelæg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, delsvedtager sagens udenretlige afgørelse. Såfremt den pågældende fysiske eller juridiske person ikkeønsker at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkendesig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Finanstilsynet, overgårsagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på en sædvanligstrafferetlig forfølgelse.Stk. 2 fastsætter, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarendeanvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.

Stk. 3 fastsætter, at hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning. Det følger af § 11 i lov ominddrivelse af gæld til det offentlige, at vedtagne bøder kan inddrives ved udpantning.Der henvises til punkt 2.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 29 (lov om finansiel virksomhed § 439)Forslaget har til formål at indføre en hjemmel til at give den nytiltrådte Forbrugerombudsmand påFærøerne samme beføjelser på det finansielle område på Færøerne, som den danskeForbrugerombudsmand har i Danmark. Det skyldes, at der kun er hjemmel til at sætte enbestemmelse i en dansk lov i kraft ved anordning på Færøerne én gang. På det tidspunkt hvor § 345,stk. 8, blev vedtaget, var Forbrugerombudsmand ikke etableret på Færøerne, hvorfor reglerne ikkeblev implementeret på Færøerne på daværende tidspunkt. Den foreslåede bestemmelse vil gøre detmuligt at udstede kongelige anordninger på Færøerne om Forbrugerombudsmandens beføjelser pådet finansielle område.Til § 2Til nr. 1 (hvidvasklovens § 37, stk. 1)Efter den gældende § 37, stk. 1, i hvidvaskloven, straffes overtrædelse af § 6, stk. 2, som indeholderen undersøgelses- og registreringspligt, med bøde. Overtrædelse af lovens § 6, stk. 1, 1. og 2. pkt.,er ikke strafbelagt. Det vurderes, at § 6, stk. 1, 1. og 2. pkt., som indeholder en generelopmærksomhedspligt, er en væsentlig bestemmelse i forhold til bekæmpelsen af hvidvask ogterrorfinansiering, hvorfor overtrædelse heraf bør være selvstændigt strafbelagt. Dette anføresendvidere i IMF's evalueringsrapport fra 2006 om Danmark. Derudover er § 6, stk. 1, siden lovensikrafttræden i 2006, lov nr. 117 af 27. februar 2006, blevet præciseret og udvidet til også at omfatteopmærksomhedspligt i forhold til transaktioner, der har forbindelse til lande og territorier, hvor der ihenhold til erklæringer fra Financial Action Task Force anses at være særlig risiko for hvidvask ogterrorisme.Til § 3Til nr. 1 (fodnote til værdipapirhandelslovens titel)Det tilføjes til den allerede eksisterende fodnote til lovens titel, at loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF omendelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF omaftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer(EU-Tidende 2009 nr. L 146, s. 37).

Til nr. 2 (værdipapirhandelslovens § 27, stk. 2, 3. pkt.)Med ændringen indføres en ny oplysningsforpligtigelse således, at en udsteder, hvis værdipapirer eroptaget til handel på et reguleret marked, i tilfælde af at udstederen får viden om eller måtte anses athave fået viden om, at den interne viden ikke længere er fortrolig, er forpligtet til at offentliggøreden interne viden, også i de tilfælde, hvor denne viden vedrører et eller flere forhold ellerbegivenheder, der endnu ikke er realiseret.Efter den foreslåede bestemmelse indtræder oplysningsforpligtelsen, når to betingelser er opfyldt.For det første, at den interne viden ikke længere er fortrolig og for det andet, at udstederen får videnom eller må anses for at have fået viden om, at den interne viden ikke længere er fortrolig.Hvorvidt den interne viden ikke længere er fortrolig, vil bero på en konkret vurdering. Somudgangspunkt vil intern viden ikke længere være fortrolig f.eks. hvis den er tilgængelig påinternettet, hvis en tredjemand kommer i besiddelse af den interne viden, eller hvis dokumenter, derindeholder oplysninger, der udgør intern viden, bliver forlagt eller stjålet. Den manglendefortrolighed kan skyldes, at udsteder og rådgivere m.v. ikke har haft tilstrækkelige interne reglereller effektive procedurer med det formål at hindre, at intern viden er tilgængelig for andre end dem,der har behov herfor, jf. § 37 i lov om værdipapirhandel m.v.Det er som nævnt en yderligere betingelse, at udstederen får viden om eller må anses for at havefået viden om, at den interne viden ikke længere er fortrolig. Hvorvidt udstederen får viden om ellermå anses for at have fået viden om, at den interne viden ikke længere er fortrolig, må afgøreskonkret. En sådan vurdering kan tage udgangspunkt i, om f.eks. omtalen af udsteders virksomhedvedrørende den interne viden sker på almindelige kendte eller for den pågældende udstederrelevante medier, f.eks. internetsider mv. Vurderingen kan også tage udgangspunkt i hvilkehenvendelser, der sker til udsteder, f.eks. fra journalister eller analytikere.Det er ikke hensigten med lovforslaget at indføre en selvstændig forpligtigelse for udsteder tilgenerelt og løbende at overvåge omtale af udsteders virksomhed i medierne. Er udstederimidlertid involveret i en proces med tredjemand, f.eks. en mulig aftalepart, hvor udstederenberettiget har videregivet intern viden til denne, bør udstederen have en særlig opmærksomhedrettet mod parten. Som følge af at den interne viden berettiget er videregivet til parten, er der nuflere, der er i besiddelse af intern viden, hvilket kan forøge risikoen for, at den interne viden ikkelængere holdes fortrolig på grund af manglende overholdelse af fortrolighedsaftaler eller lignendemellem udsteder og parten. Ligesom det forudsættes, at udsteder holder sig orienteret i almindeligkendte eller for den pågældende udsteder relevante medier.Hensigten med formuleringen ”må anses for at have fået viden om” er at modvirke, at en udstederkan omgå den foreslåede bestemmelse ved bevidst at holde sig i uvidenhed om, at intern viden ikke

længere er fortrolig. Er en medarbejder i udstederens virksomhed blevet kontaktet af tredjemand,der refererer til eller omtaler oplysninger, som er intern viden hos udstederen, og som endnu ikke eroffentliggjort til markedet af udsteder, må udstederen anses for at være vidende om, at intern videnikke længere er fortrolig. Der kan dog være tilfælde, hvor de informationer eller oplysninger somtredjemand offentliggør eller forelægger udsteder, er så vage og upræcise, at de under de konkreteomstændigheder ikke kan anses for at udgøre intern viden og derfor ikke medfører enoplysningsforpligtelse. Oplysningsforpligtigelsen indtræder således ikke, hvis der er spekulationereller gætterier i markedet, da oplysningerne ikke udgør intern viden efter definitionen i § 34, stk. 1og 2.Det fremgår af lovforslaget, at udstederen skal offentliggøre den interne viden, der ikke længere erfortrolig. Således skal udstederen offentliggøre en meddelelse svarende til en traditionelselskabsmeddelelse. Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at der skal gives andre oplysningerend den interne viden, der ikke længere er fortrolig. Det bemærkes, at udsteder fortsat er forpligtigettil at offentliggøre den interne viden, jf. § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., når den interneviden er en realitet.Efter forslaget skal den interne viden, der ikke længere er fortrolig, offentliggøres af udstederen”hurtigst muligt”. Med udtrykket ”hurtigst muligt” forstås, at der ikke må gå et længere tidsrum,end hvad der er nødvendigt for, at udstederen kan udarbejde en selskabsmeddelelse. I dette tidsrumskal udsteder foretage en vurdering af, om det konkrete forhold udløser en oplysningspligt, oghvilket indhold selskabsmeddelelsen skal have. Den nøjagtige længde af denne periode beror på enkonkret vurdering. Hurtigst muligt kan i visse situationer være et par timer. Der kan være tilfælde,hvor der offentliggøres informationer om udstedere som forpligter udstederen til at offentliggøreintern viden. Hvis oplysningerne er egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om udbud af,efterspørgslen efter eller kursen på værdipapirer, risikerer personerne, der har offentliggjortinformationerne, at overtræde reglerne om kursmanipulation, jf. § 39 i lov om værdipapirhandelm.v.Der henvises til punkt 2.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (værdipapirhandelslovens § 50, stk. 1)I forbindelse med danske markedsdeltageres indgåelse af aftaler om deltagelse i udenlandskesystemer har det vist sig at give problemer ved indhentelse af erklæringer fra advokater om denpågældende deltagers forpligtelser i forhold til de udenlandske systemer, herunder i tilfælde af, atden pågældende deltager tages under insolvensbehandling, at det ikke eksplicit fremgår afbestemmelserne om clearingcentraler og betalingssystemer men kun af bemærkningerne til disse, atreglerne gælder såvel brutto- som nettoafviklingssystemer. I bruttosystemer afvikles hvertransaktion for sig, medens nettosystemer udregner én betalings- eller leveringsforpligtelse pr.

deltager for hver valuta eller fondskode. I begge typer systemer, kan den beskyttelse af afviklingen,som bestemmelserne i lovens kapital 18 giver, og som er krævet i henhold til finality-direktivet,være relevant. Det foreslås derfor præciseret i bestemmelsen, at clearing vedrører såvel afvikling påbruttosystemer som på nettosystemer.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (værdipapirhandelslovens § 50, stk. 4 og 5)Bestemmelsen i § 50, stk. 4, gennemfører ændringsdirektivets tilføjelse i finality-direktivets artikel2, litra o. Der foreslås i overensstemmelse dermed indsat en definition af interoperable systemer iloven, hvorved forstås to eller flere systemer, der har indgået en indbyrdes aftale om, attransaktioner cleares, cleares og afvikles eller afvikles på tværs af systemerne. Systemer, der eromfattet af definitionen, vil ifølge ændringsdirektivet i et vist omfang blive omfattet af finality-direktivets beskyttelse af afviklingen. Definitionen sikrer således afgrænsningen af, ominteroperable systemer og dermed deltagere heri er omfattet af de enkelte bestemmelser i lovenskapitel 18.Bestemmelsen i § 50, stk. 5, gennemfører ændringsdirektivets tilføjelse i finality-direktivets artikel2, litra p. Der foreslås i overensstemmelse hermed indsat en definition af systemoperatør, hvorvedforstås den enhed eller de enheder, som har det retlige ansvar for driften af et system. Dette kanvære relevant i tilfælde, hvor systemet i sig selv ikke er en juridisk person men drives af ensystemejer, der som juridisk person har det retlige ansvar. Det bemærkes i den forbindelse, at enclearingcentral i henhold til værdipapirhandelslovens § 7, stk. 1, nr. 2, er et aktieselskab. For atunderstøtte udviklingen med det stigende omfang af forbindelser mellem systemerne er dethensigtsmæssigt at præcisere begrebet interoperable systemer, ligesom systemoperatørernes rollepræciseres.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 5 (værdipapirhandelslovens § 50, stk. 8)Bestemmelsen er en konsekvens af ændringen af finality-direktivets artikel 2, litra g. Finality-direktivets beskyttelse kan også omfatte indirekte deltagere, dvs. man kan betragte en indirektedeltager som deltager, hvis den systemiske risiko kan begrunde dette og dermed udstrækkedirektivets beskyttelse til at omfatte sådanne indirekte deltagere. Denne mulighed har ifølgefinality-direktivet hidtil kun omfattet kreditinstitutter. Andre, f.eks. afviklingssystemer, har hidtilikke kunnet betragtes som indirekte deltagere. Der har ikke været nogen indlysende begrundelse fordenne forskelsbehandling, hvorfor ændringsdirektivet udvider definitionen af indirekte deltagere tilat omfatte andre end kreditinstitutter. For at sikre, at finality-direktivets beskyttelse kun udvides tilat gælde for indirekte deltagere, der er omfattet af definitionen i finality-direktivet, henvises der til

denne. Herved mindskes risikoen for fortolkningstvivl i tilfælde af tvister, hvor flere landesretssystemer er involveret.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 6 (værdipapirhandelslovens § 57, stk. 1)Bestemmelsen er omformuleret og moderniseret, således at ordvalg og begreber er bragt ioverensstemmelse med andre bestemmelser i lovens afsnit om clearing og afvikling. Derudoverimplementerer bestemmelsen kravet i ændringsdirektivet om, at interoperable systemer, herunderoperatøren af et sådant system, også skal være omfattet af beskyttelsen af netting i systemerne.Ifølge ordlyden af såvel den gældende § 57, stk. 1, som § 57, stk. 5, nr. 2, kunne overførselsordrertilbageføres i deres helhed. Ordene ”i deres helhed” i det gældende stk. 1, er udgået. Der henvises tilbemærkningerne til § 4, nr. 8.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 7 (værdipapirhandelslovens § 57, stk. 2)Bestemmelsen implementerer den ved ændringsdirektivet gennemførte ændring i finality-direktivetsartikel 3, stk. 1, hvorefter overførselsordrer, der er indgået i et system på den forretningsdag, hvorinsolvensbehandlingen er indledt, under visse forudsætninger kan afvikles og omfattes af nettingen,selv om forretningsdagen ender senere end i det kalenderdøgn, hvor konkursdekret er afsagt ellerrekonstruktionsbehandling er indledt. Det er ikke ualmindeligt, at systemer arbejder medforretningsdøgn, der ikke følger kalenderdøgnet. Således starter afviklingsdøgnet i VP kl. 18 forhandler, der skal gennemføres med effekt pr. dagen efter (valør). Under forudsætning af, at VPhverken ved eller bør vide, at insolvensbehandling er indledt, vil ændringen af bestemmelsen i vissetilfælde kunne medføre, at overførselsordrer, der er indgået frem til kl. 18 kalenderdagen efterinsolvensbehandlingens indledning, vil kunne omfattes af nettingen, mens nettingen efter dengældende bestemmelse ikke kan omfatte overførselsordrer, der er indgået senere end udgangen afdet døgn, hvor konkursdekret er afsagt, eller rekonstruktionsbehandling er indledt. Med mindreafviklingsrutinerne i de nuværende danske systemer eller forløbet i forbindelse med indledning afinsolvensbehandling ændres, vil der i praksis formentlig ikke opstå situationer, hvor ændringen afbestemmelsen får reel betydning for disse systemer.Ifølge konkursloven vil det frem til tidspunktet for konkursens offentliggørelse i Statstidende, jf.konkurslovens § 30, stk. 1, være kurator, der har bevisbyrden for, at systemet vidste eller burdevide, at insolvensbehandlingen var indledt. Denne bevisbyrde er fastholdt i bestemmelsen, mensdet, efter offentliggørelsen i Statstidende, i overensstemmelse med ændringsdirektivets artikel 3,

stk. 1, 2. afsnit, er systemet, der skal bevise, at det hverken vidste eller burde vide, at der var indledtinsolvensbehandling.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 8 (værdipapirhandelslovens § 57, stk. 6)Formålet med den gældende § 57, stk. 5, der med dette lovforslag bliver stk. 6, er ifølgebemærkningerne til denne bestemmelse (lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandelm.v.) at sikre, at nettingaftaler indeholder objektive kriterier for, under hvilke omstændighederfordringer kan opfyldes i overensstemmelse med aftalen henholdsvis tilbageføres i tilfælde af, at enpart tages under rekonstruktionsbehandling eller erklæres konkurs. Ordene ”anmeldte men endnuikke opfyldte fordringer”, der har været anvendt fra før finality-direktivets implementering, foreslåsændret til ”indgåede men ikke afviklede overførselsordrer”, således at ordlyden bringes ioverensstemmelse med terminologien i de øvrige bestemmelser i kapitel 18. Formålet med stk. 5var at sikre, at tilbageførsel af en deltagers overførselsordrer ikke kunne ske på diskretionær basismen alene på grund af kriterier, som gjaldt for alle deltagere eller for ensartede grupper af deltagere.Da formålet med netting og beskyttelsen af netting er at sikre, at så mange handler som muligtgennemføres selv i tilfælde af en deltagers insolvens, har bestemmelsen været anvendt således, atden ikke blev anset for at hindre, at så mange af en deltagers handler som muligt blev gennemført,og dermed at kun en del af handlerne blev tilbageført. Spørgsmålet har for danske systemersvedkommende alene været aktuelt i forhold til afviklingen af værdipapirer i VP, men kan fremoverogså tænkes at blive relevant for andre systemer.Indtil for nylig er afviklingen af handler i VP gennemført således, at de enkelthandler, der blevgennemført, blev afviklet i deres helhed. Handler der ikke blev gennemført blev udvalgt pågrundlag af faste og ensartede procedurer, der fremgår af VPs clearingregler, der gælder for alledeltagere. Som følge af udviklingen på de finansielle markeder og på grund af overgangen til inogle tilfælde at anvende såkaldte centrale modparter, der indtræder som henholdsvis køber ogsælger i de handler, der skal cleares og afvikles, kan enkelthandler efterhånden have en størrelse,der betyder, at tilbageførsel af store enkelthandler kan skabe stor forstyrrelse i markedet. VP harderfor indført afvikling, hvor så stor en del af en enkelthandel som muligt gennemføres, mens restenaf handelen gennemføres som en ny selvstændig handel så hurtigt som muligt derefter. Dette kaldesdellevering. En handel, der indgår fra en central modpart, består som regel af mange underliggendehandler. Dellevering af nettohandlerne sikrer, at så mange underliggende handler som muligtgennemføres. Delleveringen sker på objektivt grundlag og opfylder således formålet med § 57, stk.5.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 (værdipapirhandelslovens § 57, stk. 6, nr. 2)Da formålet med bestemmelsen først og fremmest har været at sikre, at tilbageførsel afoverførselsordrer ikke sker på diskretionær basis men på grundlag af objektive kriterier samtidigmed, at afviklingen omfatter så mange handler som muligt, synes ordene ”i deres helhed” ikke udfra en formålsfortolkning at kunne tillægges selvstændig mening. Det foreslås derfor, at ordene ”ideres helhed” i stk. 5, nr. 2, som bliver stk. 6, nr. 2, udgår.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 10 (værdipapirhandelslovens § 57 a, stk. 2, nr. 5)Det foreslås, at der i § 57 a, stk. 2, tilføjes et nyt nr. 5, hvori det kræves, at de for systemerne ogdeltagerne gældende regler og tilslutningsaftaler indeholder angivelse af, om clearing sker vednetting, jf. § 50, stk. 4, for hver transaktion for sig eller en kombination heraf. Herved understregesdet, at reglerne i § 57 a ff. omfatter såvel netto som bruttosystemer eller en kombination heraf.I forbindelse med danske markedsdeltageres indgåelse af aftaler om deltagelse i udenlandskesystemer har det vist sig at give problemer ved indhentelse af erklæringer fra advokater om denpågældende deltagers forpligtelser i forhold til de udenlandske systemer, at det ikke eksplicitfremgår af bestemmelserne om clearingcentraler og betalingssystemer, men kun af bemærkningernetil disse, at reglerne gælder såvel brutto- som nettoafviklingssystemer. I begge typer systemer, kanden beskyttelse af afviklingen, som bestemmelserne i lovens kapitel 18 giver, og som er krævet ihenhold til finality-direktivet, være relevant. Sammen med den foreslåede tilføjelse til § 50, stk. 1,som understreger, at lovens definition af clearing også omfatter de tilfælde, hvor afviklingen sker påbruttobasis, sikrer tilføjelsen i § 57 a, stk. 2, nr. 5, at det udtrykkeligt fremgår, at også clearing ogafvikling i registrerede betalingssystemer, der afvikler hver transaktion for sig, er omfattet afreglerne i kapitel 18, i det omfang disse er relevante for sådanne systemer.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 11 (værdipapirhandelslovens § 57 b, stk. 1)Tilføjelsen vedrører registrerede betalingssystemer og implementerer ændringsdirektivets krav om,at også interoperable systemer skal være omfattet af direktivets beskyttelse.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 12 (værdipapirhandelslovens § 57 c, stk. 2 og 3)Bestemmelsen i § 57 c, stk. 2, implementerer ændringsdirektivets tilføjelse i finality-direktivetsartikel 3, stk. 4, hvorefter interoperable systemer i videst muligt omfang skal samordne deres reglerfor, hvornår en overførselsordre anses for indgået i det enkelte system, og for hvornår den ikke

længere kan tilbagekaldes. Herved søges det opnået, at en transaktion, der indgår i et system, ogsåkan afvikles i et andet interoperabelt system, dvs. man øger sikkerheden for, at en transaktion ikkeer uafviklet.Bestemmelsen i § 57 c, stk. 3, medfører, at aftaler om interoperabilitet altid anses for aftaler afvæsentlig betydning og derfor skal godkendes af Finanstilsynet. Formålet med bestemmelsen ersåledes at sikre, at aftalens parter kan dokumenterer overfor tilsynet, at aftaler om interoperabilitetbygger på et grundlag, der ikke hindrer markedets forsvarlige funktion.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 13 (værdipapirhandelslovens § 57 e)Det foreslås, at der tilføjes regler om danske deltagere i tredjelandes clearingcentraler ogbetalingssystemer. Bestemmelsen foreslås delt op, således at stk. 1 omhandler lovvalg for deltagerei danske systemer, mens stk. 2 omhandler lovvalget for danske deltagere i udenlandske systemer,som er hjemmehørende i en anden medlemsstat eller et land, som EU har indgået aftale med på detfinansielle område. Stk. 3 regulerer, hvordan udenlandske systemer fra tredjelande er stillet itilfælde af, at en dansk deltager tages under insolvensbehandling i forhold, der ikke er omfattet af §57, stk. 3, (efter dette forslag stk. 4) om nettingaftaler eller § 57 b, stk. 4, om aftaler omsikkerhedsstillelse.For at danske deltageres forpligtelser i forhold til sådanne systemer skal respekteres af deltagerenseventuelle konkursbo foreslås det, at Finanstilsynet forinden skal godkende, at den konkreteclearingcentral eller det konkrete betalingssystem kan blive omfattet af bestemmelsen.Finanstilsynet kan godkende, at deltagelse i et konkret system kan blive omfattet af bestemmelsen,hvis tilsynet finder det godtgjort, at der er tale om et forsvarligt drevet system, og at det kan udledesaf systemets regler, hvilken betydning en godkendelse vil have i tilfælde af en dansk deltagerskonkurs. Det vil stadig være muligt at søge om godkendelse alene efter § 57, stk. 4, og § 57 b, stk.4.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 14 (værdipapirhandelslovens § 58 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.)Bestemmelsen implementerer ændringsdirektivets tilføjelser i collateral-direktivets artikel 1, stk. 5,2. og 3. afsnit. Fremover kan finansiel sikkerhedsstillelse mellem parter, der begge er centralbanker,clearingcentraler, betalingssystemer eller finansielle virksomheder omfattet af § 58 b, nr. 1-5, beståaf gældsfordringer, der er defineret som lån ydet af kreditinstitutter, jf. bemærkningerne til denforeslåede § 58 f, stk. 2. Ønsket om anvendelse af udlån som finansiel sikkerhed er opstået iforbindelse med långivning ydet af Den Europæiske Centralbank i forbindelse med dennes

aktiviteter. Der har imidlertid været interesse blandt markedsdeltagerne i EU om at kunne udvidebrugen af denne type sikkerhedsstillelse, og muligheden herfor blev givet med ændringen afcollateral-direktivet. Lån ydet af kreditinstitutter vil typisk være simple fordringer. I Danmark ydeslån med pant i fast ejendom af pengeinstitutter ved udstedelse af pantebreve, hvor pantebrevet kanvære en negotiabel fordring, mens øvrige typer af udlån sædvanligvis er simple fordringerdokumenteret ved udstedelse af en låneaftale, der er et simpelt gældsbrev.Når gældsfordringer anvendes som finansiel sikkerhed, er sikkerhedsstillelsen omfattet afdokumentationskravet i direktivets artikel 3, stk. 2, hvorefter sikkerhedsstillelsen skal kunnedokumenteres skriftlig eller på en måde, der retligt kan sidestilles dermed. Ifølge artikel 1, stk. 5, 2.afsnit, skal dokumentationen gøre det muligt at identificere den stillede sikkerhed. Direktivetindeholder imidlertid også et forbud mod formelle krav i artikel 3, stk. 1. Forbuddet mod formellekrav drejer sig dels om, hvilke krav, der stilles til dokumentation som bevismiddel dels om, hvilkehandlinger, der skal udføres for at gøre en sikkerhedsstillelse effektiv i forhold til tredjemand. Itilføjelsen til artikel 1, stk. 5, 2. afsnit, fastslås det, at en liste over de gældsfordringer, der eromfattet af pantsætningen, skal anses for tilstrækkelig som bevismiddel i forholdet mellem parterne.Ifølge tilføjelsen i artikel 1, stk. 5, 3. afsnit, kan medlemsstaterne bestemme, at en sådan liste også iforhold til tredjemand skal anses for tilstrækkelig dokumentation. I begge tilfælde er det enforudsætning, at listen sendes skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles dermed. Ifølgeforslaget til § 58 a, stk. 2, skal en sådan liste, såvel i forholdet mellem parterne som i forhold tiltredjemand, kunne udgøre dokumentation for, hvilke fordringer sikkerhedsstillelsen omfatter. Listenskal naturligvis indeholde tilstrækkelig information til at identificere den enkelte fordring, herunderhvem der er debitor, vilkårene for lånet, lånets størrelse og forfaldstidspunkt(er). Med detteudgangspunkt synes der ikke at være afgørende grunde til at behandle listens værdi sombevismiddel forskelligt afhængigt af, om der er tale om inter partes forhold eller forholdet tiltredjemand.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 15 (værdipapirhandelslovens § 58 a, stk. 3 og 4)For at en gældsfordring kan overdrages som sikkerhed, er det nødvendigt at kunne identificeregældsfordringen og kunne opgøre dens værdi som sikkerhed. Dette vil som minimum kræveoplysning om debitors navn, fordringens størrelse, vilkårene hvorpå lånet er ydet, herunder hvordanog hvornår indfrielse kan finde sted, samt om debitor har modregningsadgang. Den foreslåedebestemmelse i § 58 a, stk. 3, implementerer ændringsdirektivets tilføjelse til collateral-direktivetsartikel 3, stk. 3, litra ii, hvorefter medlemsstaterne med forbehold for Rådets direktiv 93/13/EØF af15. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og nationale bestemmelser omurimelige kontraktvilkår, skal sikre, at debitorer i skriftlig form eller på en måde, der retligt kansidestilles hermed, i det omfang det er nødvendigt, gyldigt kan give afkald på deres rettigheder i

henhold til bankhemmelighedsregler. I overensstemmelse hermed foreslås det, at debitor i henholdtil en gældsfordring, der anvendes som finansiel sikkerhed, gyldigt kan give afkald på sit krav ihenhold til lov om finansiel virksomhed § 117, stk. 1, om, at personlige oplysninger ikkevideregives, hvis afkaldet gives skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.Ved overdragelse af simple fordringer bevarer en debitor som udgangspunkt sin modregningsret.Debitor kan gyldigt give afkald herpå, og afkaldet er ikke omfattet af formkrav. Den foreslåedebestemmelse i § 58 a, stk. 5, implementerer collateral-direktivets artikel 3, stk. 3, litra i, hvorefterafkald på modregningsadgang skal kunne finde sted i forbindelse med anvendelse afgældsfordringer som finansiel sikkerhed, og at dette skal ske skriftligt eller på en måde, der retligtkan sidestilles hermed. Mundtligt afkald på modregning er derfor ikke tilstrækkeligt, hvisgældsfordringen anvendes som finansiel sikkerhed, heller ikke selv om afkaldet kan bevises.Gyldigheden af et afkald på modregning kræver således ikke implementering i dansk ret, menkravet om, at dette skal ske skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, er enskærpelse af formkravene til et sådant afkald og foreslås implementeret i stk. 5.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 16 (værdipapirhandelslovens § 58 f, stk. 1, 2. pkt.)Ifølge ændringsdirektivets bestemmelser om ændring af collateral-direktivets artikel 1, stk. 4, litra a,skal det være muligt at anvende gældsfordringer som finansiel sikkerhed. Som et led i beskyttelsenaf debitorerne, foreslås anvendelsesområdet for gældsfordringer som finansiel sikkerhed ved dennebestemmelse indskrænket til brug mellem regulerede virksomheder som centralbanker,clearingcentraler, betalingssystemer og diverse typer af finansielle virksomheder, mens anvendelsenaf gældsfordringer ikke skal kunne finde sted, hvis den ene part i aftalen er en juridisk personomfattet af lovens § 58 b, nr. 6, typisk erhvervsvirksomheder. En af begrundelserne for at holdedenne personkreds udenfor er, at denne som udgangspunkt ikke er omfattet af regler omtavshedspligt mv. men kun ville blive dette i kraft af lov om finansiel virksomhed § 117, stk. 2.Hertil kommer, at der ikke ses at være noget væsentligt behov for, at finansielle virksomheder kananvende gældsfordringer som finansiel sikkerhed i forhold til andre end de virksomheder, der eromfattet af § 58 b, nr. 1-5.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 17 (værdipapirhandelslovens § 58 f, stk. 2)For at sikre, at anvendelse af gældsfordringer med forbrugere som debitorer som finansiel sikkerhedbegrænses mest muligt, undtages lån til denne personkreds i bestemmelsen. Collateral-direktivetsartikel 1, stk. 4, giver dog ikke mulighed for at udstrække en sådan undtagelse til at gælde i forholdtil sikkerhed stillet overfor centralbanker mv., jf. § 58 b, nr. 2. I det omfang virksomheder, der kananvende gældsfordringer som finansiel sikkerhed, vælger at inkludere lån til forbrugere, vil dette

stille særlige krav til sikkerhedsstillers forpligtelser i forhold til lånenes debitor med hensyn tilinformation om konsekvenserne af de nødvendige afkald på tavshedspligt og måske modregningsretsamt om, at sådanne afkald er frivillige.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 18 (værdipapirhandelslovens § 58 g, stk. 5)Denne bestemmelse implementerer collateral-direktivets artikel 5, stk. 6, hvorefter adgangen til ataftale brugsret i forbindelse med en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse ikke gælder, hvor denfinansielle sikkerhed udgøres af gældsfordringer.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 19 (værdipapirhandelslovens § 83, stk. 12)Bestemmelsen gennemfører ændringsdirektivets ændring af finality-direktivets artikel 10, 2. afsnit,for så vidt angår clearingcentraler. Ifølge bestemmelsen skal en clearingcentral meddeleFinanstilsynet, hvem der er direkte eller indirekte deltager i clearingcentralen. Den sammeforpligtelse gælder for betalingssystemer i henhold til § 57 a, stk. 5.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20 (værdipapirhandelslovens § 93, stk. 1)Ændringen er en konsekvens af ændringen i § 27, stk. 2, 3. pkt. Med den foreslåede ændring sikresdet, at overtrædelse af bestemmelsen sanktioneres med bøde.Til nr. 21 (værdipapirhandelslovens § 93, stk. 8)I § 93, stk. 8, præciseres det, at der ved udmålingen af straf skal lægges vægt på grovheden afovertrædelsen, og hvor længe overtrædelsen har fundet sted. Kriterierne vil medføre, at straffen foren overtrædelse kan skærpes, hvis der er tale om en grov overtrædelse, og hvis overtrædelsen harstået på i længere tid. Straffen kan endvidere bl.a. skærpes i gentagelsestilfælde, jf. straffelovens §81, nr. 1.Der findes kun i et meget begrænset omfang bøderetspraksis på det finansielle område. I detfølgende fastsættes derfor retningslinjer for det bødeniveau, der skal være udgangspunktet iforbindelse med overtrædelse af bestemmelser, som det påtænkes at give Finanstilsynet hjemmel tilat udstede administrative bødeforelæg vedrørende:

Ved overtrædelse af reglerne om offentliggørelse af årsrapport, halvårsrapport, kvartalsrapport ogperiodemeddelelser, jf. § 27, stk. 7 og 8, forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunktvil udløse en bøde på 15.000 kr.Ved overtrædelse af § 27 a, stk. 1-3, om offentliggørelse og indsendelse af oplysninger, forudsættesdet, at førstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på 10.000 kr.Ved overtrædelse af § 28 om offentliggørelse af erhvervelse eller afhændelse af selskabets egneaktier, forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på 15.000 kr.Ved overtrædelse af § 28 a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, 1. pkt. og stk. 7 vedrørende indberetning afledende medarbejdere og disses nærtståendes transaktioner, forudsættes det, at førstegangstilfældesom udgangspunkt vil udløse en bøde på 15.000 kr.Ved overtrædelse § 29, stk. 1 og 2, vedrørende flagningsregler for storaktionærer, forudsættes det,at førstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på 15.000 kr.Ved overtrædelse af § 32, stk. 2 og 3, vedrørende overtagelsestilbud, forudsættes det, atførstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på 20.000 kr.Ved overtrædelse af § 33, stk. 2 og 4 og § 33 b, stk. 1 og 2, vedrørende værdipapirhandleresindberetning af transaktioner og offentliggørelse af priser og transaktioner, forudsættes det, atførstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på 20.000 kr.De ovenfor nævnte retningslinjer tager blandt andet udgangspunkt i de bødeforelæg somStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har udstedt på lignende bestemmelser. I tilfældehvor en overtrædelse kan være til skade for investorer, eller hvor en overtrædelse kan havevæsentlig betydning for markedet, er bøden sat højere end i de tilfælde, hvor der mere er tale omovertrædelse af en formel ordensbestemmelser.For de øvrige strafbelagte bestemmelser i lov om værdipapirhandel mv. indføres der medudgangspunkt i en matematisk formel en nedre grænse for de bødestørrelser, som en virksomhedkan blive pålagt. Den nedre grænse skal beregnes som 0,2 pct. af egenkapitalen, dog minimum5.000 kr. og maksimum 500.000 kr.Det forudsættes endvidere, at bøderne ved andengangstilfælde fremover som udgangspunktberegnes på grundlag af en forhøjelse på 50 procent, med 100 procent i tredjegangstilfælde, med200 procent i fjerdegangstilfælde og så videre ved senere gentagelsestilfælde. Der kan ikke ske enforhøjelse på baggrund af en overtrædelse, som ligger mere end 10 år tilbage.

I relation til finansielle virksomheder skal der i bødeudmålingen tages hensyn til, at bødens størrelsealdrig må føre til, at virksomheden bliver nødlidende eller kommer til at forværre økonomien hos eni forvejen nødlidende finansiel virksomhed. Begrundelsen for dette er, at de finansiellevirksomheder har en særlig samfundsmæssig betydning.Det bemærkes, at straffen, uanset de ovenfor angivne retningslinjer for bødens fastsættelse, fortsatvil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af sagens omstændigheder, og detangivne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis der i denkonkrete sag foreligger omstændigheder, der taler herfor.Der henvises til punkt 2.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 22 (værdipapirhandelslovens § 93 a)Med § 93 a foreslås der indført en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om særligeprocedureregler for visse typer af tilståelsessager på det finansielle område. Økonomi- ogerhvervsministeren får med bestemmelsen mulighed for at give Finanstilsynet kompetence til i vissetilståelsessager at udstede administrative bødeforelæg. Kompetencen begrænses til de sager, som eregnet hertil. Det vil sige sager, som er ukomplicerede, og hvor overtrædelsen er klart konstaterbar,således at der ikke er bevismæssige tvivlsspørgsmål. Der skal endvidere være et fastsanktionsniveau på området.Stk. 1 fastlægger, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler, om atFinanstilsynet kan afslutte en sag med et administrativt bødeforelæg. Det forudsættes, at deforeslåede bemyndigelsesbestemmelser alene anvendes til at give Finanstilsynet mulighed for atudstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af i bekendtgørelsen nærmere angivnebestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssigetvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt væreklare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse,skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vilkunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kananses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl omdet rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive sagen til politietog anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.Rigsadvokaten og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet er på nuværende tidspunkt afden opfattelse, at en række bestemmelser i lov værdipapirhandel m.v. (positivlisten) er af en sådankarakter, at overtrædelser generelt vil være ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål.De pågældende overtrædelser vurderes således generelt egnede til udstedelse af administrative

bødeforelæg, forudsat der med vedtagelsen af dette lovforslag tillige fastlægges retningslinjer forsanktionsfastsættelsen, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 21:§ 27, stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, 1. pkt. og stk. 7, § 29, stk.1 og 2, § 32, stk. 2 og 3, § 33, stk. 2 og 4, og § 33 b, stk. 1 og 2.Der vil på sigt kunne være flere typer af overtrædelser, hvor der kan udstedes administrativebødeforelæg, i det omfang erfaring viser, at flere typer af overtrædelser er egnede hertil. En sådanudvidelse af anvendelsesområdet for ordningen med administrative bødeforelæg vil i givet fald skeefter forhandling med Justitsministeriet, som vil inddrage Statsadvokaten for Særlig ØkonomiskKriminalitet og Rigsadvokaten i overvejelserne.En betingelse for at sagen kan afsluttes, ved at Finanstilsynet udsteder et administrativtbødeforelæg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, delsvedtager sagens udenretlige afgørelse. Såfremt den pågældende fysiske eller juridiske person ikkeønsker at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkendesig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Finanstilsynet, overgårsagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på en sædvanligstrafferetlig forfølgelse.Stk. 2 fastsætter, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarendeanvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.Stk. 3 fastsætter, at hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning. Det følger af § 11 i lov ominddrivelse af gæld til det offentlige, at vedtagne bøder kan inddrives ved udpantning.Der henvises til punkt 2.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 23 (værdipapirhandelslovens § 131)Forslaget har til formål at indføre en hjemmel til at give den nytiltrådte Forbrugerombudsmand påFærøerne samme beføjelser på det finansielle område på Færøerne, som den danskeForbrugerombudsmand har i Danmark. Det skyldes, at der kun er hjemmel til at sætte enbestemmelse i en dansk lov i kraft ved anordning på Færøerne én gang. På det tidspunkt hvor § 84,stk. 6, blev vedtaget, var Forbrugerombudsmand ikke etableret på Færøerne, hvorfor reglerne ikkeblev implementeret på Færøerne på daværende tidspunkt. Den foreslåede bestemmelse vil gøre detmuligt at udstede kongelige anordninger på Færøerne om Forbrugerombudsmandens beføjelser pådet finansielle område.Til § 4

Til nr. 1 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 23 b, stk. 1, nr. 7)Ændringen af § 23 b, stk. 1, nr. 7, er en konsekvens af den foreslåede § 23 b, stk. 1, nr. 9. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring.Til nr. 2 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 23 b, stk. 1, nr. 8)Ændringen af § 23 b, stk. 1, nr. 8, er en konsekvens af den foreslåede § 23 b, stk. 1, nr. 9. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring.Til nr. 3 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 23 b, stk. 1, nr. 9)Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed,jf. lovforslagets § 1, nr. [4]. Der henvises i det hele til bemærkningerne hertil.Til nr. 4 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 24 f)Det foreslås med bestemmelsen i § 24 f at økonomi- og erhvervsministeren efter forhandling medbeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for den aflønningspolitik, ArbejdsmarkedetsTillægspension skal have i henhold til den foreslåede § 23 b, stk. 1, nr. 9. Bekendtgørelsen vilfastsætte rammer for aflønningspolitikken, der i videst muligt omfang følger principperne i deforeslåede §§ 77 a – d i lov om finansiel virksomhed, herunder især kravene i § 77 a, stk. 1, nr. 1, 2og 4 om loft over den variable løn og pligt til udskydelse. Selvom ArbejdsmarkedetsTillægspension ikke er omfattet af kapitalkravsdirektivet, er det hensigtsmæssigt så vidt muligt athave ensartede regler for større aktører i den finansielle sektor. Ved udstedelsen af bekendtgørelsenvil der blive taget hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold, herunder densærlige ledelsesstruktur samt til forhold som at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skaloverholde et kapitalkrav. Finanstilsynet fører tilsyn med, at aflønningspolitikken er ioverensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.Bekendtgørelsen vil desuden indeholde regler om oplysningsforpligtelser, der svarer til de regler,som fremgår af den foreslåede § 77 d.Til nr. 5 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 32 a, stk. 1)Det foreslås, at overtrædelse af § 23 b, stk. 1, nr. 9 strafsanktioneres på samme måde som § 71, stk.1 i lov om finansiel virksomhed, dvs. med bøde.§5Til nr. 1 (lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 4 c, stk. 1, nr. 7)Ændringen af § 4 c, stk. 1, nr. 7, er en konsekvens af den foreslåede § 4 c, stk. 1, nr. 9. Der er ikketilsigtet nogen materiel ændring.

Til nr. 2 (lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 4 c, stk. 1, nr. 8)Ændringen af § 4 c, stk. 1, nr. 8, er en konsekvens af den foreslåede § 4 c, stk. 1, nr. 9. Der er ikketilsigtet nogen materiel ændring.Til nr. 3 (lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 4 c, stk. 1, nr. 9)Forslaget svarer til, hvad der foreslås i relation til § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed,jf. lovforslagets § 1, nr. [4]. Der henvises i det hele til bemærkningerne hertil.Til nr. 4 (lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 5 e)Det foreslås med bestemmelsen i § 5 e at økonomi- og erhvervsministeren efter forhandling medbeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for den aflønningspolitik, LønmodtagernesDyrtidsfond skal have i henhold til den foreslåede § 4 c, stk. 1, nr. 9. Bekendtgørelsen vil fastsætterammer for aflønningspolitikken, der i videst muligt omfang følger principperne i de foreslåede §§77 a – d i lov om finansiel virksomhed, herunder især kravene i § 77 a, stk. 1, nr. 1, 2 og 4 om loftover den variable løn og pligt til udskydelse. Selvom Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke er omfattetaf kapitalkravsdirektivet, er det hensigtsmæssigt så vidt muligt at have ensartede regler for størreaktører i den finansielle sektor. Ved udstedelsen af bekendtgørelsen vil der blive taget hensyn tilLønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold, herunder den særlige ledelsesstruktur samt tilforhold som at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke skal overholde et kapitalkrav. Finanstilsynet førertilsyn med, at aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektivrisikostyring.Bekendtgørelsen vil desuden indeholde regler om oplysningsforpligtelser, der svarer til de regler,som fremgår af den foreslåede § 77 d.§6Til nr. 1 (lov om en garantifond for indskydere og investorer § 16)Det foreslås, at § 16 i lov om en garantifond for indskydere og investorer nyaffattes. Mednyaffattelsen sker der ikke nogen indholdsmæssig ændring af § 16, men nyaffattelsen er nødvendigaf lovtekniske grunde. Baggrunden er, at der med lov nr. 338 af 1. maj 2009 om ændring af lov omen garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og lov om statsligtkapitalindskud i kreditinstitutter blev ændret i § 16, men først med ikrafttræden den 31. december2010. Senere er der med lov nr. 721 af 25. juni 2010 om ændring af lov om finansiel stabilitet, lovom finansiel virksomhed, lov om en garantifond for indskydere og investorer og lov om påligningenaf indkomstskat til staten igen ændret i § 16, men denne ændring trådte i kraft allerede den 1.oktober 2010.

Ved udarbejdelsen af lov nr. 721 af 25. juni 2010 om ændring af lov om finansiel stabilitet, lov omfinansiel virksomhed, lov om en garantifond for indskydere og investorer og lov om påligningen afindkomstskat til staten var det ikke muligt at tage højde for den ændring af § 16, som blev foretagetmed lov nr. 338 af 1. maj 2009 om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer,lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. Det er derfor nunødvendigt at nyaffatte § 16, således at ændringerne fra begge de to ændringslove fremgår af § 16fra den 31. december 2010.Da ændringerne af § 16 fra lov nr. 338 af 1. maj 2009 om ændring af lov om en garantifond forindskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud ikreditinstitutter foreslås indarbejdet i den nyaffattede § 16, ophæves disse ændringer.Endelig er det nødvendigt at foretage konsekvensændringer i lov nr. 718 af 25. juni 2010 omændring af konkursloven og forskellige andre love, der også ændrer i § 16. Ændringerne fra lov nr.718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love er dog ikke indarbejdet i§ 16, da de ikke er trådt i kraft endnu, idet ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af justitsministeren.Det foreslåedestk. 1er en indarbejdning af § 16, stk. 1, som affattet ved lov nr. 338 af 1. maj 2009om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og lovom statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, hvorfor der henvises til bemærkningerne dertil.Det foreslåedestk. 2er en videreførelse af det gældende § 16, stk. 2.Det foreslåedestk. 3er en videreførelse af det gældende § 16, stk. 3, dog således at ændringen heraf(det daværende § 16, stk. 2) i lov nr. 338 af 1. maj 2009 om ændring af lov om en garantifond forindskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud ikreditinstitutter er indarbejdet.Det foreslåedestk. 4er en indarbejdning af det daværende § 16, stk. 3, som affattet ved lov nr. 338af 1. maj 2009 om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansielstabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, hvorfor der henvises tilbemærkningerne dertil.De foreslåedestk. 5 og 6er en videreførelse af de gældende stk. 4 og 5. Istk. 5foreslås det dog atforetage en konsekvensændring af henvisningen til stk. 1 og 2, som ændres til stk. 1 og 3.Der foreslås således ikke nogen indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.Til § 7

Til nr. 1 (lov nr. 579 af 1. juni 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov omrealkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andrelove § 1, nr. 15)Bestemmelsen foreslås nyaffattet, idet der med § 1, nr. 15, i lov nr. 579 af 1. juni 2010 blevvedtaget en nyaffattelse af § 71, som træder i kraft den 1. januar 2011. Da de med dette lovforslagforeslåede ændringer i § 71 skal træde i kraft ved fremsættelsen, er det nødvendigt at nyaffatte § 71,som skal træde i kraft den 1. januar 2011, således at den nye § 71, stk. 1, nr. 10, bliver § 71, stk. 1,nr. 9.Til nr. 2 (lov nr. 579 af 1. juni 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov omrealkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andrelove § 10, nr. 4)Bestemmelsen foreslås nyaffattet, idet der med § 10, nr. 4, i lov nr. 579 af 1. juni 2010 blevvedtaget en nyaffattelse af § 23 b, som træder i kraft den 1. januar 2011. Da de med dette lovforslagforeslåede ændringer i § 23 b skal træde i kraft ved fremsættelsen, er det nødvendigt at nyaffatte §23 b, som skal træde i kraft den 1. januar 2011.Til nr. 3 (lov nr. 579 af 1. juni 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov omrealkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andrelove § 11, nr. 3)Bestemmelsen foreslås nyaffattet, idet der med § 11, nr. 3, i lov nr. 579 af 1. juni 2010 blevvedtaget en nyaffattelse af § 4 c, som træder i kraft den 1. januar 2011. Da de med dette lovforslagforeslåede ændringer i § 4 c skal træde i kraft ved fremsættelsen, er det nødvendigt at nyaffatte § 4c, som skal træde i kraft den 1. januar 2011.Til nr. 4 (lov nr. 579 af 1. juni 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov omrealkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andrelove § 21, stk. 6)Der er tale om en korrektion af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 579 af 1. juni 2010, dahenvisningen rettelig skal være til ændringerne af lov om værdipapirhandel m.v. i lovens § 4.Til § 8Til nr. 1 (lov nr. 338 af 1. maj 2009 om ændring af lov om en garantifond for indskydere oginvestorer, lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter § 1, nr. 8-10)

Da ændringerne af § 16 i lov om en garantifond for indskydere og investorer fra lov nr. 338 af 1.maj 2009 om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansielstabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter foreslås indarbejdet i den nyaffattede §16, jf. forslagets § 7, nr. 1, ophæves disse ændringer samt den tilhørendeikrafttrædelsesbestemmelse.Til nr. 2 (lov nr. 338 af 1. maj 2009 om ændring af lov om en garantifond for indskydere oginvestorer, lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter § 4, stk. 3)Da ændringerne af § 16 i lov om en garantifond for indskydere og investorer fra lov nr. 338 af 1.maj 2009 om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansielstabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter foreslås indarbejdet i den nyaffattede §16, jf. forslagets § 7, nr. 1, ophæves disse ændringer samt den tilhørendeikrafttrædelsesbestemmelse.Til § 9Til nr. 1 (lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre loveindledningen til § 30)Det foreslås, at indledningen til § 30 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven ogforskellige andre love nyaffattes, således at lov nr. 721 af 25. juni 2010 om ændring af lov omfinansiel stabilitet, lov om finansiel virksomhed, lov om en garantifond for indskydere og investorerog lov om påligningen af indkomstskat til staten også fremgår af indledningen.Til nr. 2 (lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love § 30,nr. 1)Med ændringen af § 30, nr. 1, foretages to ændringer. For det første tilføjes § 1, stk. 4, i lov om engarantifond for indskydere og investorer til opremsningen. § 1, stk. 4, blev indsat i lov om engarantifond for indskydere og investorer med lov nr. 721 af 25. juni 2010 om ændring af lov omfinansiel stabilitet, lov om finansiel virksomhed, lov om en garantifond for indskydere og investorerog lov om påligningen af indkomstskat til staten.For det andet ændres henvisningen til § 16, stk. 5, til § 16, stk. 6. Det skyldes, at der med lov nr.721 af 25. juni 2010 om ændring af lov om finansiel stabilitet, lov om finansiel virksomhed, lov omen garantifond for indskydere og investorer og lov om påligningen af indkomstskat til staten blevindsat et nyt § 16, stk. 2, i lov om en garantifond for indskydere og investorer, således at de andrestykker rykkede ét stykke.Til § 10

Til nr. 1 (lov nr. 67 af 3. februar 2009 om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter § 15, stk. 3)Forslaget har til formål at indføre en hjemmel til at give den nytiltrådte Forbrugerombudsmand påFærøerne samme beføjelser på det finansielle område på Færøerne, som den danskeForbrugerombudsmand har i Danmark. På det tidspunkt, hvor § 15 i lov om statsligt kapitalindskudblev vedtaget, var Forbrugerombudsmand ikke etableret på Færøerne, hvorfor reglerne ikke blevimplementeret på Færøerne på daværende tidspunkt.Til § 11Det fremgår afstk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2011.Det foreslås medstk. 2,at §§ 7-9 træder i kraft den 31. december 2010. Ikrafttrædelsen sker såledespå samme tidspunkt, som ændringerne af § 16 i lov om en garantifond for indskydere og investorerforetaget ved lov nr. 338 af 1. maj 2009 om ændring af lov om en garantifond for indskydere oginvestorer, lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter skullevære trådt i kraft.Det foreslås istk. 3,at lovforslagets § 1, nr. 6, § 4, nr. 4, og § 5, nr. 4, der fastsætter begrænsningerfor brugen af variabel løn, har virkning fra lovforslagets fremsættelse.Formålet er at sikre, at der ikke i perioden fra lovforslagets fremsættelse og frem til dets vedtagelseindgås aftaler mellem de finansielle virksomheder eller finansielle holdingvirksomheder mv. og deberørte ansatte – navnlig ledelsen og andre væsentlige risikotagere, som vil være i strid med lovens§ 1, nr. 6, § 4, nr. 4, og § 5, nr. 4, der fremover vil gælde for tildeling af variabel løn.Til § 12Overgangsbestemmelsen istk. 1fastslår, at det er tidspunktet for, hvornår en overførselsordre erindgået i et system, jf. § 57, stk. 1, der er afgørende for, om en overførselsordre er omfattet aflovens udvidede beskyttelse, hvilket særligt har betydning, hvis der er tale om interoperablesystemer, jf. § 50, stk. 4.I lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at der i § 77 a, stk. 2, indsættes en bestemmelse om, ataktieoptioner eller lignende instrumenter højst må udgøre 25 pct. af den variable løndel tilbestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Ligeledesforeslås det i § 1, nr. 6, at der indsættes en bestemmelse i lovens § 77 b, stk. 2, hvorefter der ikkemå igangsættes nye aktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger for bestyrelsen og direktioneni de finansielle virksomheder og holdingvirksomheder, der modtager statsstøtte.I lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at der i § 77 a, stk. 2, indsættes en bestemmelse om, ataktieoptioner eller lignende instrumenter højst må udgøre 25 pct. af den variable løndel til

bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Ligeledesforeslås det i § 1, nr. 6, at der indsættes en bestemmelse i lovens § 77 b, stk. 2, hvorefter der ikkemå igangsættes nye aktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger for bestyrelsen og direktioneni de finansielle virksomheder og holdingvirksomheder, der modtager statsstøtte, herunder statsligtkapitalindskud eller individuel statsgaranti, eller som er ejet af Finansiel Stabilitet A/S.På den baggrund foreslås det istk. 2,at der indføres en overgangsordning, hvorefter de i forslaget til§§ 77 a, stk. 2 nævnte finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder ikke kanforlænge eller forny eksisterende aktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger med bestyrelsenog direktionen, der overstiger grænsen på 25 pct. af den variable løn til disse personer. Ligeledesforslås det, at der indsættes en overgangsordning, hvorefter, de finansielle virksomheder ogfinansielle holdingvirksomheder, der modtager statsstøtte, herunder statsligt kapitalindskud ellerindividuel statsgaranti, eller som er ejet af Finansiel Stabilitet A/S, ikke må forlænge eller fornyeksisterende aktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger med bestyrelsen. Sidstnævnte kravfølger allerede for direktionen i de kreditinstitutter, der har modtaget statsligt kapitalindskud, jf. lovom statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter § 8, stk. 2, nr. 7 samt for direktionen i depengeinstitutter, datterselskaber i Danmark af udenlandske pengeinstitutter samtrealkreditinstitutter, der har fået stillet en individuel statsgaranti efter kapitel 4 a i lov om finansielstabilitet.Det foreslås medstk. 3,at lovforslagets regler om aflønning træder i kraft ved fremsættelsen aflovforslaget. Dette sker for at søge at forhindre, at virksomhederne, inden lovens vedtagelse, indgåraftaler om tildeling af variabel løn med deres bestyrelse og direktion mv., som vedrører dekommende år, og som derfor vil komme udenom de begrænsninger for brug af variabel løn, derindføres med lovforslaget.Til § 13Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning. Det foreslås i stk. 1, at loven somudgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.Det foreslås istk. 2,at lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger modhvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., og lov om engarantifond for indskydere og investorer, de anførte ændringer i lov nr. 579 af 1. juni 2010 omændring af lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov omDanmarks Nationalbank og forskellige andre love, den anførte ændring af lov nr. 338 af 1. maj2009 om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitetog lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter samt lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af

konkursloven og forskellige andre love kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraftfor Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.Det foreslås istk. 3,at lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger modhvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., og lov om engarantifond for indskydere og investorer de anførte ændringer i lov nr. 579 af 1. juni 2010 omændring af lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov omDanmarks Nationalbank og forskellige andre love, den anførte ændring af lov nr. 338 af 1. maj2009 om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitetog lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter samt lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring afkonkursloven og forskellige andre love kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraftfor Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.