ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 345: Udkast til lovforslag vedr. undersøgelse af ulykker til søs, fra økonomi- og erhvervsministeren

Lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs og om ændring aflov om sikkerhed til søs og søloven1)§ 1.Økonomi- og erhvervsministeren opretter Den Maritime Havarikommission, der har til opga-ve at foretage undersøgelse af ulykker og hændelser til søs med henblik på at mindske risikoen forfremtidige ulykker til søs.§ 2.Havarikommissionen undersøger meget alvorlige ulykker til søs, som involverer danske ski-be, eller som har fundet sted på dansk søterritorium, eller hvortil der i øvrigt er knyttet væsentligedanske interesser.Stk. 2.Uanset stk. 1, kan Havarikommissionen beslutte ikke at foretage undersøgelser af megetalvorlige ulykker på fiskeskibe med en længde på under 15 meter.§ 3.Havarikommissionen kan beslutte at undersøge hændelser og andre ulykker til søs, end de i §2 stk. 1, nævnte, som involverer danske skibe, eller som har fundet sted på dansk søterritorium, ellerhvortil der i øvrigt er knyttet væsentlige danske interesser.Stk. 2.Hvis Havarikommissionen efter en foreløbig vurdering af en alvorlig ulykke til søs beslut-ter ikke at foretage en undersøgelse af en alvorlig ulykke til søs, skal beslutningen herom begrun-des.Stk. 3.Havarikommissionen undersøger ikke ulykker og hændelser til søs, som alene involverer:1) krigsskibe eller troppetransportskibe eller andre skibe, der tilhører eller opereres af en stat ogsom udelukkende anvendes til statslige, ikke-erhvervsmæssige formål,2) skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, træskibe af primitiv konstruktion og fritids-fartøjer, der ikke benyttes erhvervsmæssigt, medmindre de er eller bliver bemandet og befordrermere end 12 passagerer i erhvervsmæssigt øjemed,3) flod- og kanalfartøjer, som sejler ad indre vandveje, eller4) faste offshore-enheder.Stk. 4.Økonomi- og erhvervsministeren kan under hensyntagen til relevante internationale vedta-gelser nærmere fastsætte regler om, hvad der skal anses som hændelser og ulykker til søs, samthvornår sådanne skal anses som alvorlige og meget alvorlige.§ 4.Havarikommissionen skal virke uafhængigt af personer, virksomheder og institutioner, hvisinteresser kan være i konflikt med undersøgelsesarbejdet. Bestemmelserne i forvaltningslovens ka-pitel 2 om inhabilitet gælder for Havarikommissionens undersøgelsesarbejde.Stk. 2.Havarikommissionens medarbejdere skal have praktisk kendskab til og erfaringer med deemneområder, som indgår i havarikommissionens almindelige undersøgelsesopgaver. Havarikom-1)

2missionen kan ved sine undersøgelser lade sig assistere af andre personer, virksomheder samt afundersøgelsesenheder fra andre lande.§ 5.Havarikommissionen sigter ikke mod at tage stilling til de strafferetlige eller erstatningsretli-ge aspekter ved ulykkerne og dens undersøgelser skal holdes adskilt fra strafferetlige eller andresideløbende undersøgelser, der har til formål at placere ansvar eller skyld.Stk. 2.Havarikommissionen og dens medarbejdere må ikke stille følgende oplysninger til rådig-hed for andre formål end undersøgelsesarbejdet:1) alle vidneforklaringer og andre erklæringer, redegørelser, som er modtaget som led i undersø-gelserne, samt noter, der er taget i forbindelse med modtagelsen af de nævnte forklaringer mv.,2) oplysninger, der afslører identiteten af personer, der har afgivet forklaringer som led i undersø-gelserne, samt3) oplysninger vedrørende personer, som har været involveret i ulykken eller hændelsen til søs,som er af særlig følsom eller privat art, herunder helbredsoplysninger.Stk. 3.Havarikommissionen, de tilkaldte sagkyndige og andre, der medvirker i en undersøgelse,som foretages af Havarikommissionen, er under ansvar efter straffelovens §§ 152 og 152 a-e for-pligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om i forbindelse medundersøgelsen.Stk. 4.Bestemmelserne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke anvendelsepå oplysninger, der af Havarikommissionen er videregivet til andre myndigheder indenfor rammer-ne af stk. 3, når disse oplysninger indgår i en verserende undersøgelse af en ulykke eller hændelsetil søs.Stk. 5.Bestemmelsen i stk. 4 finder kun anvendelse, indtil en endelig søulykkesrapport foreligger,eller der er truffet beslutning om, at en sådan rapport ikke skal udfærdiges.Stk. 6.Bestemmelserne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for personer og virksomheder, sombistår havarikommissionen.Stk. 7.Havarikommissionen kan beslutte, at oplysningerne nævnt i stk. 2 kan videregives og an-vendes til andet formål end sikkerhedsundersøgelsen, hvis der er en væsentlig samfundsmæssiginteresse forbundet hermed.§ 6.Kommissionens undersøgelser foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ogRådets direktiv nr. 2009/18/EF (EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj 2009, side 114-127) om de grund-læggende principper for undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren.§ 7.Når det af Havarikommissionen skønnes nødvendigt i forbindelse med undersøgelsesarbejdet,har kommissionens medarbejdere eller medarbejdere i enhver anden undersøgelsesinstans, som dendanske havarikommission har overdraget undersøgelsesarbejdet til, til enhver tid mod behørig legi-timation uden retskendelse ret til1) at få uhindret adgang til skibe og lokaler, hvorfra der udøves erhvervsvirksomhed i tilknytningtil drift af skibe, samt adgang til ethvert relevant område eller ulykkessted, vrag eller struktur,herunder last, udstyr eller vragrester,2) at foretage øjeblikkelig indsamling af bevismateriale og kontrolleret eftersøgning efter og fjer-nelse af vragdele, vragrester samt andre bestanddele eller stoffer med henblik på undersøgelseeller analyse,3) at iværksætte undersøgelser eller analyser af de under nr. 2 omhandlede genstande og få uhin-dret adgang til resultaterne af sådanne undersøgelser eller analyser,4) uhindret adgang til samt ret til at kopiere og anvende alle relevante oplysninger og registrerededata, herunder data fra VDR-udstyr, i forbindelse med et skib, en rejse, en last, en besætning el-ler andre personer, genstande, betingelser eller omstændigheder,

35) uhindret adgang til resultaterne af undersøgelser af eller analyser af prøver fra ofrenes lig, somhar været involveret i de i § 2 nævnte ulykker,6) at anmode om og opnå uhindret adgang til resultaterne af undersøgelser af eller analyser af ud-tagning af prøver på personer, der har været involveret i skibsdriften, eller andre relevante per-soner,7) at afhøre vidner uden tilstedeværelse af personer, hvis interesser vil kunne anses for at vanske-liggøre undersøgelsen, samt8) at indhente synsrapporter og andre relevante oplysninger fra tilsynsmyndighederne, klassifika-tionsselskaber, rederen, og selskaber eller personer, som er godkendt som sikkerhedsansvarlig ihenhold til koden om sikker skibsdrift, samt fra andre, hvis disse andre relevante parter eller re-præsentanter er etableret i Danmark.Stk. 2.Havarikommissionen kan endvidere indhente oplysninger og anmode om bistand hos rele-vante myndigheder i involverede stater, herunder flag- og havnestaters inspektører, kystvagter,skibstrafiktjenester, eftersøgnings- og redningstjenester, samt fra lodser, rederier og andet havne- ogsøfartspersonale.Stk. 3.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, når Havarikommissionen bistår andre undersøgelse-sinstanser med at tilvejebringe oplysninger inden for rammerne af det europæiske samarbejde imel-lem sikkerhedsundersøgelsesinstanser.§ 8.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for Havarikommissionens undersøgel-sesarbejde, herunder om dens samarbejde med danske og udenlandske myndigheder og om densdeltagelse i udenlandske havarikommissioners undersøgelser. Ministeren kan beslutte, at kommissi-onens beføjelser efter loven, herunder opgaven med at lede en undersøgelse, som er omfattet af § 1,udøves af andre danske myndigheder eller af udenlandske offentlige myndigheder inden for ram-merne af det samarbejde imellem undersøgelsesinstanser, som er omhandlet i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelse af ulykker i søtransportsekto-ren.Stk. 2.Ministeren kan endvidere fastsætte regler for offentliggørelse af rapporter og om sikker-hedsanbefalinger, herunder om offentliggørelse af oplysninger om strafbare forhold og om perso-ners helbredsmæssige forhold, hvor dette er nødvendigt for at forebygge fremtidige ulykker ellerbegrænse disses konsekvenser.§ 9.Skibets reder, fører og maskinchef samt enhver, der handler på disses vegne, skal sikre, at alleoplysninger, som kan anses som relevante for undersøgelsesarbejdet, stilles til rådighed for Havari-kommissionen, herunder at oplysninger fra kort, logbøger, elektroniske og magnetiske indspilnings-og videobånd, VDR-sort bokse og andre elektroniske anordninger for perioden før, under og efteren ulykke sikres, og at sådanne oplysninger ikke overskrives, ændres eller forstyrres af andet udstyr.Stk. 2.Hvis et skibs videre sejlads indebærer en hindring af Havarikommissionens arbejde, kanden påbyde, at dets videre sejlads skal udskydes. Kommissionen skal drage omsorg for, at skibeikke unødigt tilbageholdes, og at arbejdet om bord ikke unødigt vanskeliggøres.Stk. 3.Havarikommissionen kan endvidere bestemme, at vrag og vragdele ikke må fjernes ellerrøres, indtil havarikommissionen har haft lejlighed til at foretage de fornødne undersøgelser. Hvis etskib er sunket, grundstødt eller er drivende og kan give anledning til fare for sejladssikkerhedeneller for miljøet, aftales det imellem kommissionen og henholdsvis Farvandsvæsenet eller Søvær-nets Operative Kommando, hvorledes denne fare skal afværges.Stk. 4.Havarikommissionens afgørelser efter stk. 2, 1. pkt., kan af vedkommende rederi påklagestil Ankenævnet for Søfartsforhold. § 4 stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for ankenævnet, når detbehandler klager efter 1. pkt. Havarikommissionens øvrige afgørelser efter denne lov kan ikke på-klages til højere administrativ myndighed.

4§ 10.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation mel-lem havarikommissionen og virksomheder om forhold, som er omfattet af denne lov, skal foregådigitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af bestemte IT-systemer, særligedigitale formater og digital signatur.Stk. 2.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den gøres tilgængelig for havari-kommissionen.§ 11.Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der overtræder § 9 eller ikke efterkommerpåbud eller forbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medføraf loven.Stk. 2.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-vens 5. kapitel.Stk. 3.Ved pålæggelse af strafansvar efter stk. 2 anses personer, som er ansat til at udføre arbejdeom bord på skibet af andre end rederen, tillige for at være knyttet til rederen. Er der udstedt over-ensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift eller certifikat i henhold til kon-ventionen om søfarendes arbejdsforhold til en anden organisation eller person, anses skibsførerenog de søfarende tillige for at være knyttet til den, som dokumentet er udstedt til.Stk. 4.I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel iindtil 1 år. I sådanne forskrifter kan der fastsættes tilsvarende straf for overtrædelse af regler fastsati Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af loven.§ 12.Loven træder i kraft d. 15. juni 2011.§ 13.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt ellerdelvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. § 15 kanhelt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.§ 14.I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, foretages følgendeændring:1.§ 4, stk. 3,affattes således:»Stk.3.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om anmeldelsespligt til Søfartssty-relsen vedrørende ulykker og andre hændelser til søs samt om indberetning til den europæiske in-formationsplatform for ulykker til søs.«§ 15.I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 1. juli 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 477, stk. 3,og i§ 479, stk. 2,ændres »Søfartsstyrelsen« til: »Søfartsstyrelsen, Den MaritimeHavarikommission«.2.I§ 480, stk. 3,ændres »Søfartsstyrelsen« til: »Søfartsstyrelsen eller Den Maritime Havarikom-mission«.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets baggrund og formål2. Lovforslagets indhold2.1. Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed og DenMaritime Havarikommission2.1.1. Gældende ret2.1.2. Lovforslaget2.2. Indberetning af søulykker2.3. Søulykker, som involverer flere lande2.4. Søfartsstyrelsens tilsynsvirksomhed2.4.1. Gældende ret2.4.2. Lovforslaget2.5. Strafferetlig forfølgning2.5.1. Gældende ret2.5.2. Lovforslaget2.6. Søforklaring2.6.1. Gældende ret2.6.2. Lovforslaget2.7. Ekstraordinære undersøgelseskommissioner2.8. Definitioner3. Økonomiske og administrative konsekvenserfor det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenserfor erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1. Lovforslagets baggrund og formålLovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF om de grundlæggendeprincipper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EFog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj 2009, side 114-127) i dansk ret. Direktivet, som er optrykt som bilag til lovforslaget, skal være gennemført i dansk ret senestd. 17. juni 2011.Direktivet forpligter medlemsstaterne til at sikre, at visse meget alvorlige ulykker til søs undersøges af eninstans, som er uafhængig af andre, hvis interesser kan komme i konflikt med undersøgelsesarbejdet. Under-søgelserne skal foregå adskilt fra strafferetlige og andre sideløbende undersøgelser, der har til formål at pla-cere ansvar og skyld. Direktivet indeholder en række bestemmelser om undersøgelsesinstansernes arbejdemv., ligesom medlemsstaterne skal sikre, at der tages behørigt hensyn til undersøgelsesinstansernes sikker-hedsanbefalinger, hvor det skønnes relevant.Som led i styrkelsen af forebyggelsen af ulykker til søs oprettes endvidere en europæisk database med op-lysninger om søulykker og andre hændelser til søs samt resultaterne af de enkelte landes undersøgelsesarbej-de.

6Direktivet har til formål at medvirke til at skabe et generelt højt sikkerhedsniveau for søfarende og dermednedbringe antallet af ulykker til søs. Direktivet skaber en fælles ramme for uafhængige og specialiseredeundersøgelsesinstanser, der gør det muligt at samarbejde på tværs af landegrænserne. Direktivet indeholderregler om, at undersøgelsesinstanserne ikke må stille vidneforklaringer og modtagne redegørelser til rådighedfor andre formål end sikkerhedsundersøgelsen. Disse regler har til formål at sikre, at undersøgelsesinstansenfår adgang til alle relevante oplysninger, idet de involverede parter ikke behøver frygte, at deres forklaringertil undersøgelsesinstansen anvendes i forbindelse med f.eks. strafforfølgning af de personer, som har væretinvolveret i ulykken. Efter direktivet skal undersøgelsesinstansen i sin organisation, retlige struktur og be-slutningstagen være uafhængig af andre parter, hvis interesser kunne komme i konflikt med denne opgave.Direktivet indeholder også bestemmelser, hvorefter der på EU-plan efter særlige procedurer kan vedtagessupplerende bestemmelser om bl.a. fælles metodologi for undersøgelsesarbejdet og en forretningsorden fordet permanente samarbejde.2. Lovforslagets indhold2.1. Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed og Den Maritime Havarikommission2.1.1. Gældende retDen hidtidige regulering af undersøgelser af ulykker til søs findes navnlig i § 4, stk. 3, og kapitel 6 i lovom sikkerhed til søs og bekendtgørelse nr. 790 af 10. juli 2006 om undersøgelse af ulykker til søs. Disseregler er imidlertid ikke tilstrækkelige til at sikre direktivets gennemførelse i dansk ret.I Danmark har Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed, som blev oprettet i 1990, hidtil forestået de sikkerheds-mæssige undersøgelser af ulykker til søs. Enheden opererer efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 790 af10. juni 2006 og i overensstemmelse med principperne i FN’s søfartsorganisations IMO’s (International Ma-ritime Organisation) kode for undersøgelser af ulykker og hændelser til søs, jf. resolution A.849(20) af 27.november 1997. Den ajourførte version af koden, på tidspunktet for dette lovforslags fremsættelse, fremgåraf resolution MSC.255(84) af 16. maj 2008.Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed er en særlig enhed i Søfartsstyrelsen, hvis undersøgelsesarbejde foregåradskilt fra styrelsens øvrige funktioner og virksomhed. Enheden blev oprettet for at forbedre forebyggelsenaf ulykker til søs, og dens opgave er at tilvejebringe oplysninger om de faktiske omstændigheder ved de en-kelte ulykker og at klarlægge de årsager og begivenhedsforløb, som har ført til ulykken med henblik på, atder kan træffes foranstaltninger for at forebygge fremtidige ulykker. Undersøgelserne sigter ikke imod attage stilling til eventuelle strafferetlige aspekter, men de udarbejdede rapporter er offentligt tilgængelige, og ipraksis indgår resultaterne af enhedens undersøgelser, når Søfartsstyrelsen tager stilling til, om der skal fore-tages politianmeldelse efter en ulykke. Søfartserhvervets organisationer har indstillet en række kontaktperso-ner, som er knyttet til opklaringsenheden, og som bistår denne når der er særligt behov herfor.2.1.2. LovforslagetFor at leve op til direktivets krav om uafhængighed er det lovforslagets intention at udbygge og yderligerepræcisere opklaringsenhedens uafhængige status ved at udskille Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed fra sty-relsen og etablere den som en uafhængig og selvstændig instans, Den Maritime Havarikommission, som skalvirke uafhængigt af søfartserhvervet og tilsynsmyndighederne. For at sikre uafhængigheden vil den hidtidigeordning, hvorefter søfartserhvervets organisationer indstiller en række kontaktpersoner til opklaringsenhe-den, ikke blive videreført. Den påvirkning af kommissionens arbejde, som ordningen forudsætter, skønnesikke at være i overensstemmelse med direktivets krav til undersøgelsesinstanserne. Havarikommissionen vildog kunne drøfte spørgsmål af generel interesse med repræsentanter fra eksempelvis Danmarks Rederifor-ening, de søfarendes faglige organisationer samt tilsynsmyndighederne, hvor dette er relevant.Lovforslaget indebærer alene en reorganisering af enhedens organisatoriske forhold og procedurer. Ar-bejdsopgaverne forbliver således i hovedsagen de samme som hidtil, idet nogle opgaver af generel karakter,som hidtil har været udført i Opklaringsenheden, dog fremover vil blive varetaget af Søfartsstyrelsen. Den

7nye havarikommission vil bestå af en af økonomi- og erhvervsministeren udpeget chef samt et antal medar-bejdere.Medlemsstaterne skal efter direktivet sikre, at der gennemføres sikkerhedsundersøgelser efter meget alvor-lige ulykker til søs, som involverer et skib, som fører medlemsstatens flag, eller som finder sted på dens sø-territorium. Hvis en meget alvorlig ulykke har betydning for væsentlige interesser for medlemsstaten, skalmedlemsstaten ligeledes sikre, at der foretages en sikkerhedsundersøgelse, uanset hvor ulykken har fundetsted, og uanset hvilket flag det eller de involverede skibe sejlede under. En meget alvorlig ulykke, såsom etforlis, der involverer et udenlandsk passagerskib, der sejler i rutefart på dansk havn, eller en ulykke, hvorvedet betydeligt antal danske statsborgere, der er passagerer på et udenlandsk skib, omkommer, uanset at detteikke sker på dansk søterritorium, er eksempler på sådanne ulykker. Hvis havarikommissionen vælger ikke atforetage en sikkerhedsundersøgelse af en alvorlig søulykke, skal den begrunde dette.2.2. Indberetning af søulykkerSøulykker og hændelser til søs vil som noget nyt blive indrapporteret til en fælles EU-database. Hændelsertil søs omfatter tilfælde, hvor der ikke er sket en ulykke, men hvor der i direkte forbindelse med et skibs drifthar været fare for skibets eller personers sikkerhed eller fare for forurening. Indberetningsordningen vil blivetilrettelagt således, at der sker indberetning til Søfartsstyrelsen, som sikrer, at Den Maritime Havarikommis-sion modtager underretning herom. Derved sikres, at de enkelte hændelser ikke skal indberettes både til Sø-fartsstyrelsen og til Den Maritime Havarikommission. Data vedrørende ulykkesrapporterne samt undersøgel-sesinstansernes begrundelse for ikke at foretage undersøgelse af en alvorlig ulykke vil ligeledes blive lagt indi den europæiske informationsplatform. For så vidt angår den nærmere definition af begreberne ”hændelse tilsøs”, ”ulykke til søs”, ”alvorlig ulykke ” og ”meget alvorlig ulykke” henvises der til afsnit 2.8. nedenfor.Den nærmere arbejdsfordeling mellem Søfartsstyrelsen og Havarikommissionen i forbindelse med indrap-portering af oplysninger i den europæiske informationsplatform vil blive fastsat i en bekendtgørelse udstedt imedfør af lov om sikkerhed til søs. Søulykker forventes at blive indrapporteret af havarikommissionen, hvor-imod data om arbejdsulykker som hovedregel forventes rapporteret af Søfartsstyrelsen.2.3. Søulykker som involverer flere landeDet fremgår endvidere af direktivet, at medlemsstaternes undersøgelsesenheder skal samarbejde i forbin-delse med konkrete sikkerhedsundersøgelser, der involverer flere stater, samt indgå i et mere permanentsamarbejde med henblik på deling af ressourcer, erfaring osv. Det er direktivets udgangspunkt, at der kunskal udføres én undersøgelse pr. ulykke, uanset at flere lande kan være forpligtet til at foretage undersøgel-sen, eksempelvis som hhv. flagstat og territorialstat. Medlemsstaterne aftaler i sådanne situationer, hvilkenstat der skal være hovedansvarlig og lede undersøgelsen. Andre medlemsstater med væsentlig interesse iulykken kan deltage i undersøgelsen efter nærmere aftale. Indtil det er aftalt, hvem der skal lede undersøgel-sen som hovedansvarlig, er undersøgelsesenhederne ligestillede.2.4. Søfartsstyrelsens tilsynsvirksomhed2.4.1. Gældende retSøfartsstyrelsen fører tilsyn med, at lov om sikkerhed til søs og de i medfør heraf fastsatte regler, påbud ogforbud overholdes. Søfartsstyrelsens medarbejdere har, når de udfører dette tilsyn, ret til at gå om bord påethvert skib, og skibets reder og besætning har pligt til at yde den nødvendige bistand i forbindelse med Sø-fartsstyrelsens – herunder også opklaringsenhedens – undersøgelser.Når der sker ulykker til søs, er der ofte behov for, at der foretages undersøgelser med et andet og merekonkret formål end den generelle forebyggelse, som sikkerhedsundersøgelserne skal varetage. Ofte undersø-ger Søfartsstyrelsens tilsynsenheder selvstændigt, hvad der er passeret med henblik på at tage stilling til, omder skal foretages tilsynsmæssige skridt. Sådanne skridt kan f.eks. være påbud om udbedring af mangler vedskibet før dets videre sejlads, påbud eller henstillinger om forbedringer på det operative område eller kontrolaf, om rederiets sikkerhedsledelsessystem kunne have forebygget ulykken. Sådanne tilsynsbesøg på skibe,

8som har været involveret i ulykker, sker i stigende grad som led i, at styrelsens tilsynsindsats i stadig højeregrad prioriteres ud fra risikovurderinger.2.4.2. LovforslagetForslaget berører ikke den adgang, som Søfartsstyrelsen i henhold til § 19 i lov om sikkerhed til søs har tilat gå om bord på skibe og foretage de undersøgelser mv. som er nødvendige for styrelsens tilsynsarbejde.Søværnets Operative Kommando og politiet har efter havmiljølovens § 42 ret til at foretage de undersøgelseraf et skib, der er nødvendige for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet. Denne ret berøres hellerikke af forslaget. Arbejdstilsynets adgang efter arbejdsmiljølovens § 76, jf. § 3, stk. 2, til at foretage under-søgelser af ulykker i forbindelse med værftsarbejde eller lastning eller losning af skibe berøres ligeledes ikkeaf lovforslaget.2.5. Strafferetlig forfølgning2.5.1. Gældende retNår der er indtruffet en ulykke til søs, foretager politiet endvidere ofte efterforskning med henblik på at ta-ge stilling til, om der skal indledes straffesag imod nogen af de involverede personer eller rederier. Opkla-ringsenhedens søulykkesrapporter er offentligt tilgængelige, og i praksis indgår resultaterne af enhedens un-dersøgelser i politiets sagsbehandling, hvis der efterfølgende rejses straffesag.2.5.2. LovforslagetDen nye havarikommissions rapporter vil også være offentligt tilgængelige og vil stadig kunne danne bag-grund for politiets efterforskning. Direktivets krav om, at vidneforklaringer og modtagne redegørelser skalbehandles fortroligt og ikke må stilles til rådighed for andre formål end sikkerhedsundersøgelsen, indebærerimidlertid, at den nye undersøgelsesinstans ikke vil kunne bistå politiet i samme omfang, som Søfartsstyrel-sens Opklaringsenhed hidtil har gjort. Medarbejdere i den nye havarikommission vil således som udgangs-punkt være afskåret fra under straffesager at afgive vidneforklaringer om, hvad de personer, som var involve-ret i ulykken, har forklaret til dem. De notater, som enhedens medarbejdere har noteret om sådanne udsagn,vil som udgangspunkt heller ikke kunne fremlægges som bevis under en straffesag. Det er efter direktivetdog muligt at anvende vidneforklaringer og redegørelser mv., som undersøgelsesinstansen har modtaget, tilandre formål end sikkerhedsundersøgelserne, herunder til brug for politiets efterforskning, hvis en myndig-hed vurderer, at der er en væsentlig samfundsinteresse forbundet med dets videregivelse. I Danmark vil detvære Havarikommissionen og domstolene, som skal foretage disse vurderinger.Hvis politiet i særlige tilfælde har behov for sagkyndig bistand i forbindelse med undersøgelser af ulykkertil søs, forudsættes denne bistand ydet af Søfartsstyrelsen, når der er tale om forhold, som falder inden foranvendelsesområdet af lov om sikkerhed til søs. Det bemærkes, at sådanne undersøgelser ikke i urimeliggrad må hindre, suspendere eller forsinke Havarikommissionens arbejde. Søfartsstyrelsens assistance vilskulle ske inden for de rammer, som lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgrebog oplysningspligter sætter. Det bemærkes i denne forbindelse, at retssikkerhedsloven ikke er til hinder for,at en forvaltningsmyndighed med henblik på varetagelsen af sine tilsynsopgaver gennemfører kontrolbesøgmv. også i tilfælde, hvor der foreligger rimelig grund til mistanke om en strafbar overtrædelse af lovgivnin-gen. Dette gælder, selv om man er opmærksom på, at undersøgelsesresultaterne vil skulle indgå i efterføl-gende straffesager. Søfartsstyrelsen kan derfor i alle tilfælde gennemføre kontrolbesøg og andre undersøgel-ser på skibe, som er naturlige og saglige led i styrelsens varetagelse af kontrol og tilsynsopgaver, der ikkevedrører fastsættelse af straf. Der henvises i denne forbindelse til lov nr. 1465 af 22. december 2004 om æn-dring af lov om sikkerhed til søs - Folketingstidende 2004-05 (1. Samling) s. 2131, 2901, 3105, A2717 (lov-forslag nr. L 93).

2.6. Søforklaring2.6.1. Gældende retNår der har fundet ulykker til søs sted, eller når et besætningsmedlem uden for dansk havn er afgået veddøden eller har lidt betydelig personskade om bord, kan der afholdes søforklaring. Søforklaring er en bevis-optagelse, som foretages hurtigt efter en ulykke eller et besætningsmedlems tilskadekomst med henblik på attilvejebringe oplysninger om de faktiske omstændigheder i forbindelse med ulykken mv. Enhver, der harretlig interesse deri, herunder offentlige myndigheder, kan begære, at søforklaring afholdes for en danskdomstol, og sådanne forklaringer er som hovedregel åbne for offentligheden. Søforklaring kan afholdes, nårdet er af betydning for bedømmelsen af offentlige forhold eller civile ansvarsforhold, af skibets sødygtighedeller for sikkerheden til søs. I praksis anvendes søforklaringer i dag stort set alene med henblik på bevissik-ring i forbindelse med civilretlige ansvarsforhold. Søforklaringsinstituttet vil normalt ikke være en velegnetmetode for undersøgelsesenheden til at fremskaffe oplysninger, da søforklaringen kun under særlige om-stændigheder foregår for lukkede døre.2.6.2. LovforslagetDer skønnes i fremtiden heller ikke i almindelighed at opstå noget større behov for søforklaringsinstituttet iforbindelse med kommissionens undersøgelser, idet enheden i almindelighed vil kunne skaffe sig adgang tilde pågældende oplysninger ved direkte udspørgen, uden at det er nødvendigt at inddrage domstolene. Lov-forslaget berører derfor ikke reglerne om søforklaring, idet der dog åbnes adgang for enheden til at begæresøforklaring efter samme betingelser, som allerede gælder for Søfartsstyrelsens begæringer.2.7. Ekstraordinære undersøgelseskommissionerDer er endvidere efter sølovens § 482, stk. 1, adgang for økonomi- og erhvervsministeren til at nedsættesærlige undersøgelseskommissioner, hvis det ikke gennem de ordinære undersøgelser har været muligt attilvejebringe fyldestgørende oplysninger om meget alvorlige ulykker. Adgangen til at nedsætte disse særligeundersøgelseskommissioner, som alene forudsættes anvendt ved meget alvorlige skibskatastrofer, berøresikke af lovforslaget.2.8. DefinitionerDirektivet henviser på en række punkter til FN’s internationale søfartsorganisation, IMO’s, vedtagelser,herunder navnlig koden om undersøgelser af ulykker og hændelser til søs. Definitionen af flere af de mariti-me udtryk fremgår ikke af direktivet selv, der i stedet henviser til de definitioner mv., der fremgår af de rele-vante internationale instrumenter. Når de tilsvarende udtryk anvendes i loven, skal de forstås på samme må-de.Det fremgår af disse henvisninger, ata) ”ulykke til søs”betyder en hændelse eller række af hændelser, der har haft en af følgende konsekvenser, som er opstået idirekte forbindelse med et skibs drift, som har indebåret:1) en persons død eller alvorlig skade på vedkommende,2) en persons fald over bord,3) et skibs forlis, formodede forlis eller at et skib forlades,4) materiel skade på et skib,5) at et skib strander eller gøres umanøvredygtigt, eller at et skib involveres i en kollision,6) materiel skade på havneinfrastruktur uden for skibet, som kunne bringe skibets, et andet skibs eller enenkeltpersons sikkerhed i alvorlig fare, eller7) alvorlig skade på miljøet eller risiko for alvorlig skade på miljøet, som er forårsaget af skade på et ellerflere skibe.

10En ulykketilsøs omfatter dog ikke en bevidst handling eller forsømmelse begået med den hensigtat skade et skibs, en enkeltpersons eller miljøets sikkerhed.b) ”meget alvorlig ulykke”betyder en ulykke til søs, der involverer skibets totalforlis eller et dødsfald eller alvorlig skade på miljøet.c) ”alvorlig ulykke”betyder en ulykke på et skib, som ikke opfylder betingelserne for at være en meget alvorlig ulykke, og sominvolverer en brand, eksplosion, kollision, grundstødning, berøring, hårdtvejrsskade, isskade, skrogrevneeller mistanke om skrogskade osv., der resulterer i:- immobilisering af hovedmaskineri, omfattende skade på opholdsrum, alvorlig strukturel skade såsomgennemtrængning af skroget under havoverfladen osv., der gør skibet uegnet til at fortsætte sin rejse, eller- forurening (uden hensyn til mængden), eller- et nedbrud, der nødvendiggør slæbning eller assistance fra land.d) ”hændelse til søs”betyder en hændelse eller række af hændelser, der ikke er en ulykke til søs, som er opstået i direkte forbin-delse med et skibs drift, og som har bragt eller i mangel på udbedring ville bringe skibets, de ombordværen-des eller andre personers eller miljøets sikkerhed i fare.Definitionerne er ikke medtaget i selve direktivteksten; der er i stedet henvist til IMO-koden om undersø-gelser af ulykker og hændelser til søs i dens ajourførte form. Baggrunden herfor er, at definitionerne løbendeer undergået mindre justeringer. Af samme årsag er der i lovforslaget indsat en bestemmelse, hvorefter øko-nomi- og erhvervsministeren nærmere kan fastlægge definitionerne. Disse vil blive fastsat i overensstemmel-se med de til enhver tid gældende internationale vedtagelser.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget indebærer, at Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed organisatorisk og juridisk udskilles fra Søfarts-styrelsen til en selvstændig instans under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Derved sikres direktivets kravom, at undersøgelsesinstanserne i deres organisation, retlige struktur og beslutningstagen skal være uafhæng-ig af andre parter, hvis interesser kan komme i konflikt med undersøgelsesarbejdet.Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed har – i Søfartsstyrelsens regi – hidtil varetaget nogle opgaver af generelkarakter, som ikke vedrører undersøgelse af konkrete ulykker, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af statistikog generelle forebyggelsesmæssige tiltag. Disse opgaver vil fremover blive udført af Søfartsstyrelsen.Den Maritime Havarikommission forventes at komme til at bestå af en undersøgelseschef og tre undersø-gelsesmedarbejdere. Havarikommissionen vil forblive i de bygninger, hvor opklaringsenheden hidtil har hafttil huse, og som fysisk udskilles fra Søfartsstyrelsens hidtidige lejemål. Søfartsstyrelsens centrale enhed harhidtil forestået regnskabsfunktioner samt ydet administrativ bistand vedrørende personale-, IT- og økonomi-opgaver til opklaringsenheden som en integreret del af Søfartsstyrelsens opgavevaretagelse. Søfartsstyrelsenscentrale enhed har ligeledes ydet rådgivning til opklaringsenheden vedrørende forvaltningsretlige og andrejuridiske spørgsmål.Den Maritime Havarikommissions samlede bevilling vil blive fastsat på finansloven inden for Økonomi-og Erhvervsministeriets samlede ramme, og det forventes, at kommissionen vil få behov for at tilkøbe admi-nistrativ bistand vedrørende personale- og økonomiopgaverne samt IT. Dette vil forsat kunne ske hos Sø-fartsstyrelsen. Af hensyn til sikringen af Havarikommissionens uafhængighed af organisationer, hvis interes-ser undersøgelsesarbejdet kan berøre, bør Søfartsstyrelsen derimod ikke fremover yde forvaltningsretlig oganden juridisk rådgivning til kommissionen i de spørgsmål, hvor sådan rådgivning kan medføre tvivl om

11dens uafhængighed. Hvis Havarikommissionen får behov for sådan bistand, må den indhentes fra andre deleaf Økonomi- og Erhvervsministeriet eller eksternt.Hvis flere medlemsstater er involveret i en sikkerhedsundersøgelse, ydes der ikke vederlag imellem stater-ne for de påløbne omkostninger. Hvis der anmodes om bistand fra en medlemsstat, som ikke deltager i sik-kerhedsundersøgelsen, følger det af direktivet, at medlemsstaterne kan træffe aftale om godtgørelse af påløb-ne omkostninger. Havarikommissionen vil kunne opkræve sådan betaling, der skal dække de afholdte udgif-ter såsom rejseomkostninger, løn mv. Beløbet fastsættes efter de af Finansministeriet fastsatte regler ompriskalkulation ved indtægtsdækket virksomhed.Søfartsstyrelsen har igennem de senere år koncentreret den del af synsindsatsen, som ikke vedrører lovplig-tige syn, til områder, hvor der er særlige problemer. Som led heri er der i øget omfang foretaget kontrolbesøgpå skibe og i rederier, som har været involveret i ulykker. Sådanne ekstraordinære kontrolbesøg (auditerin-ger), som foretages efter ulykker, fordi der er tegn på mangler i sikkerhedsstyringssystemerne, er gebyrbelag-te. Lovforslagets bestemmelser om, at de forklaringer og erklæringer mv., som Havarikommissionen modta-ger, ikke må stilles til rådighed for andre formål end undersøgelsesarbejdet, indebærer et øget behov for, atSøfartsstyrelsen gennemfører tilsynsbesøg på skibe og i rederier, som har været involveret i ulykker. Udgif-terne hertil vil i vidt omfang i medfør af de eksisterende regler blive dækket af gebyrbetaling. Gebyrernesstørrelse vil som hidtil blive fastsat i overensstemmelse med Finansministeriets regler om priskalkulation vedgebyrberegning. I det omfang, at tilsynsbesøg efter ulykker ikke kan gebyrbelægges, vil omkostningernehertil blive afholdt inden for Søfartsstyrelsens rammer.Lovforslagets bestemmelser om, at Havarikommissionens undersøgelser skal foregå adskilt fra undersøgel-ser, som vedrører fastlæggelse af skyld eller ansvar, indebærer endvidere, at Havarikommissionen ikke vilkunne bistå i forbindelse med politiets strafferetlige efterforskning i samme omfang, som SøfartsstyrelsensOpklaringsenhed hidtil har kunnet. Dette kan nødvendiggøre, at politiet i større omfang end hidtil selv måoptage forklaringer mv. i tilknytning til de enkelte ulykker til søs.Direktivets bestemmelser, hvorefter informationsdeling myndighederne imellem begrænses, vil således i etbegrænset omfang medføre øgede arbejdsbyrder for de myndigheder, som hidtil har kunnet anvende oplys-ninger, som er tilvejebragt af Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed, til andre formål end generel ulykkesfore-byggelse. Omkostningerne hertil vil blive afholdt inden for de eksisterende bevillingsrammer.Direktivet pålægger dog medlemsstaterne at etablere et samarbejde mellem undersøgelsesinstansen og demyndigheder, som har ansvaret for de retlige undersøgelser. Der vil kunne udarbejdes samarbejdsaftaler mel-lem Havarikommissionen og de myndigheder, som varetager den strafferetlige efterforskning, og som errelevante for kommissionens arbejde, eksempelvis politiet og Søfartsstyrelsen.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget indebærer, at den eksisterende anmeldelsespligt for ulykker til søs udvides til også at omfattehændelser til søs, hvor der ikke er indtruffet en ulykke, men hvor der har været fare herfor. Den udvidedeanmeldelsespligt skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af væsentlig betydningfor erhvervslivet. Dette skyldes, at det allerede i dag er et krav efter koden om sikker skibsdrift, som er gen-nemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 336/2006 (EU-Tidende nr. L 64 af 4. marts 2006,side 1-36), at sådanne situationer skal rapporteres til rederiet og analyseres med henblik på at forbedre sik-kerheden.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke umiddelbart miljømæssige konsekvenser. En styrket ulykkesforebyggelse vil imidlertidpå sigt også begrænse risikoen for forurening af havet.

7. Forholdet til EU-rettenMed forslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om degrundlæggende principper for undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direk-tiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2002/59/EF (EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj2009, side 114-127).8. Hørte myndigheder, organisationer mv.Advokatrådet, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Fiskeriforening, Dan-marks Rederiforening, Danmarks Statistik, Dansk Sø-Restaurationsforening, Danske Regioner, Datatilsynet,Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund (3F),Finansministeriet, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Foreningen af SmåøernesFærgeselskaber, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Selvstyre,Grønlands Selvstyre, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Metal Søfart, Miljøministeriet, Ministeriet forfødevarer, landbrug og fiskeri, Offentligt Ansattes Organisationer, Patent- og Varemærkestyrelsen, Radiote-legrafistforeningen af 1917, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rigsrevisionen,Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sikkerhedsstyrelsen, Statsministeriet, StatstjenestemændenesCentralorganisation II, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens ledere – Dansk Navigatørforening, Sølovsud-valgets medlemmer, Transportministeriet og Træskibs Sammenslutningen.9. Sammenfattende skemaØkonomiske konsekvenser forstat, kommuner og regionerPositive konsekven-ser/MindreudgifterIngenNegative konsekven-ser/MerudgifterUdskillelsen af Havarikommissi-onen vil medføre etableringsom-kostninger, bl.a. i forbindelsemed erhvervelse af selvstændigtIT-system, fysisk adskillelse fraSøfartsstyrelsen osv. Disse vilblive afholdt indenfor Økonomi-og Erhvervsministeriets eksiste-rende rammebevilling.De relevante myndigheder, her-under politiet, vil ikke længerekunne benytte Havarikommissi-onens bistand i forbindelse medstrafferetlig efterforskning afulykker til søs, hvilket indebæreren øget arbejdsbyrde for dissemyndigheder. Disse vil bliveafholdt indenfor myndighedenseksisterende rammebevilling.Ingen af betydning.Forslaget indebærer en udvidelseaf den eksisterende indberet-ningspligt af ulykker til også atomfatte hændelser til søs. Dettevil have begrænsede administra-tive konsekvenser for erhvervet.Ingen.

Til § 2Forslaget til stk. 1 gennemfører pligten efter direktivet til at foretage undersøgelse af meget alvorlige ulyk-ker. Sådanne ulykker involverer skibets totalforlis eller et dødsfald eller alvorlig skade på miljøet, som opståri direkte forbindelse med et skibs drift. Ulykker og dødsfald, som ikke er opstået som en direkte følge afskibets drift, herunder dødsfald af ”naturlige årsager”, vil ikke være omfattet af undersøgelsesforpligtelsen jf.definitionen, som er omtalt ovenfor i afsnit 2.8. i de almindelige bemærkninger.Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed har ikke været forpligtet til at foretage disse undersøgelser, men harselv kunnet skønne, i hvilket omfang en undersøgelse af de enkelte ulykker kunne tjene til forebyggelses-formålet. Det har dog været fast praksis, at sager, der vurderedes som meget alvorlige, har været genstand forundersøgelse.Forpligtelsen til at iværksætte en undersøgelse omfatter meget alvorlige ulykker, der involverer skibe, derfører dansk flag uanset hændelsessted, samt meget alvorlige ulykker, der finder sted i dansk søterritorium.Herudover skal ulykker, som har betydning for medlemsstatens væsentlige interesser også undersøges. Ek-sempler på sådanne væsentlige interesser kan være forlis, der involverer et passagerskib, der sejler i rutefartpå dansk havn, eller forlis hvor et betydeligt antal danske passagerer omkommer eller lider alvorlig skade.Fiskeskibe med en længde på under 15 meter er ikke omfattet af direktivets undersøgelsesforpligtigelse.Stk. 2 viderefører den tidligere praksis, hvorefter opklaringsenheden selv traf afgørelse om, hvorvidt sådanneulykker skal undersøges. Kommissionen er således ikke forpligtiget til at foretage sådanne undersøgelser,men kan af egen drift undersøge ulykken, hvis den vurderer, at den indeholder potentiel læring.

Til § 3Forslaget til stk. 1 giver undersøgelsesenheden ret til at undersøge søulykker, som ikke er meget alvorlige,samt hændelser til søs, hvor sikkerheden for skib, personer eller miljø har været i fare, uden at der er indtrådten ulykke. Undersøgelsesenheden vil vurdere disse og beslutte, hvorvidt der skal foretages en undersøgelse.Hvis undersøgelsesenheden vælger ikke at undersøge alvorlige ulykker, skal dette begrundes. Undersøgel-sesenheden vil i denne vurdering tage hensyn til, hvor alvorlig ulykken er, hvilken type fartøj og last, der erinvolveret, og om sikkerhedsundersøgelsen skønnes at kunne føre til, at lignende ulykker og hændelser kanforebygges i fremtiden.Det fremgår af definitionen, at der kun gælder en undersøgelsesforpligtelse, hvis ulykken sker som led iskibets drift. For så vidt angår passagerer, kan definitionen i forslag til forordning om transportørers erstat-

14ningsansvar ved ulykker under passagertransport ad søvejen og indre vandveje, som er under udarbejdelse(jf. KOM(2005) 592), være vejledende. I henhold til definitionsbestemmelsen i denne forordning er en søu-lykke: Skibbrud, kæntring, kollision eller stranding, eksplosion eller brand om bord eller skibsfejl.Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed har hidtil undersøgt forureningsuheld, som er opstået i forbindelse medbunkringsoperationer. Sådanne uheld vil fremover blive undersøgt inden for rammerne af myndighedernestilsynsarbejde.Sikkerhedsundersøgelsen skal indledes hurtigst muligt og senest to måneder efter, at ulykken eller hændel-sen til søs har fundet sted.Forslaget til stk. 3 gennemfører direktivets artikel 2, stk. 2, som undtager en række skibstyper fra direkti-vets anvendelsesområde.Efter direktivet er skibe, som ejes eller opereres af en anden medlemsstat, undtaget fra direktivet, hvis depågældende skibe udelukkende anvendes til statslige, ikke-erhvervsmæssige formål. Ordlyden i direktivetsundtagelsesbestemmelse omfatter alene andre medlemsstaters statsskibe, men det skønnes ikke at have værethensigten med direktivet at indføre en pligt for medlemsstaterne til at foretage undersøgelse af ulykker påtredjelandes statsskibe, når ulykken alene har involveret sådanne skibe, og disse udelukkende har været an-vendt til statslige, ikke-erhvervsmæssige forhold. Derfor er disse skibe også undtaget.I henhold til direktivets titel dækker undersøgelsespligten kun skibe inden for søtransportsektoren, og lov-forslagets undtagelsesbestemmelse er udformet i overensstemmelse hermed. Dette fremgår desuden ogsåindirekte af direktivets titel, da det er ulykker inden for søtransportsektoren, som direktivet omfatter. Detteindebærer, at offshore-området generelt er undtaget.En række af de skibe, som er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 3, er omfattet af andre undersø-gelsesinstansers undersøgelsesforpligtigelse. Ulykker på forsvarets skibe, jf. stk. 3, nr. 1, undersøges såledesaf forsvaret, ligesom ulykker på faste offshore-boreenheder er omfattet af Havarikommissionen for størrehændelser på offshoreanlæg’s kompetence, jf. bekendtgørelse nr. 692 af 22. juni 2009 om Havari-kommissionen for større hændelser på offshoreanlæg.Forslaget i nr. 3, som vedrører visse fartøjer, som sejler på indre vandveje, svarer til direktivets art. 2 stk. 2,litra c, og skal forstås i overensstemmelse hermed. Bestemmelsen har ikke praktisk betydning i Danmark,idet den fællesskabsretlige definition af indre vandveje indebærer, at åer, fjorde og søer mv. i Danmark ikkeanses som indre vandveje.Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed har hidtil kun helt undtagelsesvis undersøgt ulykker på fritidsfartøjer,hvor der har været et særligt behov for dette. Hvis der måtte opstå et særligt behov for undersøgelse af enkel-te ulykker på fritidsfartøjer, som er undtaget fra lovens anvendelse i medfør af bestemmelsen i stk. 3, nr. 2,vil sådanne undersøgelser blive udført af Søfartsstyrelsen inden for rammerne af styrelsens almindelige til-synsarbejde.

Til § 4Forslaget gennemfører kravet i direktivets art. 8 om, at Havarikommissionen i sin organisation, retligestruktur og beslutningstagen skal være uafhængighed af Søfartsstyrelsen og andre institutioner, virksomhederog personer, hvis interesser kan være i konflikt med undersøgelsesarbejdet. Der er tale om en funktionel uaf-hængighed inspireret af lignende fællesskabsbestemmelser om sikkerhedsundersøgelser inden for jernbaneog luftfart.Kommissionen er en del af den offentlige forvaltning og dermed underlagt de almindelige principper forden offentlige forvaltnings virke. Undersøgelsesenhedens undersøgelser, rapporter og sikkerhedsanbefalingermv. er imidlertid ikke afgørelser i offentlighedslovens forstand. Derfor foreskrives, at forvaltningslovensregler om inhabilitet også finder anvendelse, når enhedens medarbejdere og de sagkyndige mv., som enhedensamarbejder med, udfører undersøgelsesarbejde.I stk. 2 foreslås det, at enheden og dens medarbejdere generelt skal have praktisk kendskab til og erfaringmed søulykkesopklaring. Der er ikke krav om, at enheden skal have detailkendskab til de enkelte skibstyper

Til § 5Forslaget til stk. 1 fastslår direktivets grundlæggende princip om, at Havarikommissionens undersøgelserskal holdes adskilt fra den strafferetlige efterforskning, og at det ikke er formålet med kommissionens arbej-de af fastslå, hvem der bærer ansvaret for ulykken og dens eventuelle økonomiske konsekvenser. Havari-kommissionen må dog – i overensstemmelse med direktivet – ikke undlade at foretage en tilbundsgåenderapportering af årsagerne til en ulykke eller hændelse, fordi der kan udledes skyld eller ansvar af undersøgel-sesresultaterne.Efter direktivet skal medlemsstaterne sikre, at vidneforklaringer og andre erklæringer, redegørelser ellernoter, som undersøgelsesinstansen har optaget eller modtaget under sikkerhedsundersøgelserne, ikke stillestil rådighed for andre formål end sikkerhedsundersøgelsen. Tilsvarende gælder for identiteten af de afhørtepersoner samt særligt følsomme oplysninger om enkeltpersoner, herunder helbredsoplysninger. Direktivetforudsætter, at der er fortrolighed om disse oplysninger.Forslaget til stk. 2, som gennemfører denne del af direktivet, har til formål at sikre, at Havarikommissionenfår alle relevante oplysninger, herunder at ingen udsættes for diskrimination eller repressalier, fordi de hardeltaget i sikkerhedsundersøgelserne. Hertil kommer et hensyn til undersøgelsesinstansernes indbyrdes sam-arbejde. Uden ens beskyttelsesregler vil oplysninger ikke kunne udveksles imellem landene.Sikkerhedsundersøgelserne skal endvidere foregå adskilt fra den strafferetlige efterforskning.Direktivet forudsætter således på den ene side, at de nævnte oplysninger om afgivne forklaringer og mod-tagne erklæringer og redegørelser mv. er undergivet et krav om fortrolighed og ikke anvendes til andre for-mål end sikkerhedsundersøgelserne. På den anden side skal undersøgelsesinstansens rapporter være offent-ligt tilgængelige og kan dermed anvendes af alle. Der er således ikke noget til hinder for, at f.eks. politietsefterforskning af en ulykke tager udgangspunkt i de oplysninger, som fremgår af Havarikommissionens of-fentlige rapporter. Rapporternes beskrivelse af hændelsesforløbet vil derimod som udgangspunkt ikke længe-re kunne verificeres ved, at medarbejderne i undersøgelsesenheden afgiver forklaring i retten om, hvad deinvolverede besætningsmedlemmer mv. har fortalt dem. Notater, som Havarikommissionens medarbejderehar taget, da de modtog forklaringerne, vil som udgangspunkt heller ikke kunne fremlægges som bevis underen eventuel straffesag. Bestemmelsen i stk. 2 er en speciel tavshedspligt, der indebærer, at der i henhold tilbestemmelsen i offentlighedslovens § 14 ikke vil være adgang til aktindsigt i dette materiale efter offentlig-hedsloven.Forslaget til stk. 3 indebærer, at alle enkeltpersoner og virksomheder, der medvirker i Havarikommissio-nens undersøgelser, er underkastet tavshedspligt om alt, hvad de erfarer under deres arbejde, og de må derforikke videregive disse oplysninger til uvedkommende. Havarikommissionen for luftfart og jernbane er omfat-tet af en lignende tavshedspligt jf. § 144 a i lovbekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2007 af lov om luftfart.Bestemmelsen i stk. 3 er en speciel tavshedspligt, der indebærer, at der i henhold til bestemmelsen i offent-lighedslovens § 14 ikke vil være adgang til aktindsigt i dette materiale efter offentlighedsloven.Der er efter direktivet ikke noget til hinder for, at andre oplysninger end de i stk. 2 nævnte videregives afHavarikommissionen til anvendelse til andre formål end sikkerhedsundersøgelsen. Sådanne oplysninger vilvære omfattet af den generelle tavshedsforpligtelse i stk. 3, og Havarikommissionen og dens medarbejderemv. vil ikke kunne videregive disse til ”uvedkommende”. Begrebet uvedkommende skal forstås i overens-stemmelse med dansk rets almindelige bestemmelser.De oplysninger, som er omfattet af stk. 2, kan Havarikommissionen således ikke overlade til andre formålend undersøgelsesarbejdet. Andre oplysninger, som Havarikommissionen kommer i besiddelse af i forbin-delse med undersøgelsesarbejdet, f.eks. hvis kommissionen modtager AIS-oplysninger (oplysninger, somviser, hvor et skib har sejlet) fra Farvandsvæsenets overvågningssystemer eller foretager udskrift af et skibsVDR-oplysninger (Voyage Data Recorder - ”sort boks”), kan dog videregives til personer eller myndigheder,som ikke må anses som ”uvedkommende”. Videregivelse vil eksempelvis kunne ske til Søfartsstyrelsen in-den for de rammer, som følger af forvaltningslovens §§ 28 og 31.

16Baggrunden for den specielle tavshedspligt er, at materialet, herunder enhver form for data, som undersø-gelsesenheden skal benytte i forbindelse med undersøgelsen, ofte er af kompliceret teknisk karakter, og der-for ikke er egnet til drøftelse i offentligheden uden for den sammenhæng, som undersøgelsens ulykkesrap-port repræsenterer. Det er endvidere af stor betydning for gennemførelsen af undersøgelserne, at Havari-kommissionen får uhindret adgang til alle oplysninger, samt at de parter, som skal udlevere disse oplysnin-ger, ikke behøver frygte for offentlig adgang til diverse følsomme oplysninger. Dette gælder især i forbindel-se med samarbejdet med udenlandske undersøgelsesenheder, som ellers vil kunne være tilbageholdende medat udlevere oplysninger til den danske undersøgelsesinstans.Forslaget til stk. 4 og 5 indebærer, at den hidtidige ordning, hvorefter der først kan gives aktindsigt, nårundersøgelsesarbejdet er afsluttet, videreføres, således at de myndigheder, der modtager oplysninger fra ha-varikommissionen, først kan give aktindsigt i disse, når endelig ulykkesrapport foreligger, eller der er truffetbeslutning om, at der ikke skal udarbejdes en sådan.Efter direktivet kan forbuddet imod at anvende vidneforklaringer og erklæringer mv., som undersøgelses-enheden har modtaget, til andre formål end sikkerhedsundersøgelsen, fraviges, hvis en myndighed vurderer,at der er en væsentlig samfundsinteresse forbundet med deres videregivelse til andre formål. Forslaget til stk.7 henlægger kompetencen til at foretage denne vurdering til Havarikommissionen. Domstolene vil ligeledesefter retsplejelovens bestemmelser om editions- og vidnepligt kunne træffe bestemmelse om, at de nævnteerklæringer mv. skal fremlægges, eller om at undersøgelsesenhedens medarbejdere skal afgive vidneforkla-ring om, hvad de under undersøgelsen er blevet bekendt med.

Til § 7Forslaget indeholder i stk. 1, nr. 1-4, en opregning af en række beføjelser for Havarikommissionen til at fo-retage undersøgelser og modtage de oplysninger mv., som er relevante for sikkerhedsundersøgelserne. Dethar i den hidtidige lovgivning, navnlig i lov om sikkerhed til søs § 4, stk. 3, og § 19, stk. 1, samt § 7 i be-kendtgørelse nr. 790 af 10. juni 2006, været adgang til at foretage lignende undersøgelser på skibe og ulyk-kessteder samt til at foretage indsamling af bevismateriale mv. Direktivets og lovforslagets bestemmelserherom er imidlertid væsentligt mere detaljerede end den hidtidige lovgivning, om end hovedpunkterne er desamme.Som noget nyt indeholder direktivet og lovforslaget en udtrykkelig adgang for Havarikommissionen til atfå resultaterne af andre myndigheders undersøgelser mv., men der er i vidt omfang tale om en videreførelseaf hidtidig praksis, da Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed i overensstemmelse med principperne i forvalt-ningslovens § 28 har fået udleveret sådant materiale mv. i det omfang, det har været relevant for dens arbej-de. I det omfang de pågældende oplysninger, som andre myndigheder ligger inde med, har fortrolig karakter,vil disse bestemmelser fortsat skulle anvendes i overensstemmelse med principperne i forvaltningslovens §28 om videregivelse af fortrolige oplysninger mellem myndigheder.De oplysninger, som rederier og andre involverede, herunder myndigheder, skal stille til rådighed for un-dersøgelsesenheden, omfatter oplysninger om faktiske omstændigheder, som kan være af betydning forulykkens indtræden.De pågældendes egen vurdering heraf er ikke omfattet af pligten til at stille oplysninger mv. til rådighed.Hvis et rederi eksempelvis vurderer, at et af dets besætningsmedlemmer burde have handlet anderledes, errederiet således ikke forpligtet til meddele Havarikommissionen denne vurdering. Dette håndteres på tilsva-rende måde i dag.I overensstemmelse med hvad der gælder for Søfartsstyrelsens medarbejdere, har Havarikommissionensmedarbejdere også adgang til skibenes tilknyttede landbaserede funktioner. Dette kan f.eks. være rederikon-torer, forhyringskontorer eller klassifikationsselskabers kontorer.

17Forslaget i nr. 7, hvorefter Havarikommissionen kan afhøre vidner uden tilstedeværelse af personer, hvisinteresser vil kunne anses at vanskeliggøre undersøgelsen, indebærer bl.a., at kommissionen vil kunne afvise,at personer, der samtidig er repræsentant for andre af de involverede parter, overværer samtalerne imellemundersøgelsesmedarbejderne og de involverede besætningsmedlemmer, hvis dette skønnes at kunne vanske-liggøre sikkerhedsundersøgelsen.Forslaget giver Havarikommissionens medarbejdere ret til at få relevante oplysninger fra tilsynsmyndighe-der, klassifikationsselskaber samt fra rederen og de selskaber, som forestår sikkerhedsledelsen af de skibe,som har været involveret.Havarikommissionen kan i henhold til forslaget til stk. 2 tillige indhente oplysninger og bistand fra andremyndigheder mv. i andre involverede stater.Forslaget til stk. 3 indebærer, at Havarikommissionen tillige får ret til at indhente oplysninger fra rederiermv., når kommissionen bistår andre undersøgelsesinstanser med at tilvejebringe oplysninger inden for ram-merne af det i § 8 omhandlede samarbejde imellem sikkerhedsundersøgelsesinstanser.

Til § 8Et af hovedformålene med direktivet er at skabe et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes undersøgel-sesenheder. Medlemsstaternes undersøgelsesenheder skal efter direktivet samarbejde både i forbindelse medkonkrete sikkerhedsundersøgelser, der involverer flere stater, samt i et mere permanent samarbejde med hen-blik på deling af ressourcer, erfaring etc.Direktivet forudsætter, at der udarbejdes en fælles metodologi. Dette vil sandsynligvis ske ved en forord-ning, som ikke behøver yderligere implementering, men lovforslaget bemyndiger økonomi- og erhvervsmi-nisteren til at gennemføre disse regler i en bekendtgørelse.Det er direktivets udgangspunkt, at der kun skal udføres én undersøgelse af de enkelte ulykker, uanset atflere lande kan være forpligtet til at foretage undersøgelsen, f.eks. fordi flere medlemsstaters skibe har væretinvolveret i ulykken. Det aftales i sådanne tilfælde mellem medlemsstaterne, hvilken stat der som hovedan-svarlig skal lede undersøgelsen. Andre medlemsstater med væsentlig interesse i ulykken kan deltage i under-søgelsen efter nærmere aftale. Direktivet giver også medlemsstaterne mulighed for at overdrage gennemfø-relsen af en sikkerhedsundersøgelse til andre stater.Hvis andre end Havarikommissionen anmodes om at forestå sikkerhedsundersøgelser, skal den pågælden-de undersøgelsesmyndighed efter direktivet have samme beføjelse til at foretage undersøgelsesarbejdet ogmodtage oplysninger mv., som den danske havarikommission. Det er derfor foreslået, at ministeren kan be-slutte, at enhedens beføjelser kan udøves af andre myndigheder. Udover overladelse af beføjelser til danskemyndigheder omfatter beføjelsen adgang til at beslutte, at udenlandske myndigheder skal udøve de i lovennævnte beføjelser til at indhente oplysninger mv., når dette er i overensstemmelse med direktivets bestem-melser om samarbejde imellem undersøgelsesinstanser.Etableringen af det permanente samarbejde forudsætter, at der etableres en udveksling af teknisk bistand.Det skal være muligt inden for samarbejdets rammer at dele anlæg, faciliteter osv., der er relevante for sik-kerhedsundersøgelsen. De formelle retningslinjer for samarbejdet bliver fastlagt inden for rammerne af di-rektivet.Den Maritime Havarikommission skal ikke kun samarbejde med undersøgelsesinstanser fra andre med-lemsstater, men også med tredjelande, der har en væsentlig interesse i ulykker, som kommissionen undersø-ger. IMO-koden for undersøgelser af ulykker og hændelser til søs indeholder en række bestemmelser, somsigter imod at lette et sådant samarbejde.Der vil inden for rammer af direktivet blive fastsat en forretningsorden for samarbejdet imellem medlems-staternes undersøgelsesinstanser. Stk. 1, 1. pkt., i den foreslåede bestemmelse giver økonomi- og erhvervs-ministeren adgang til at fastsætte nærmere regler for kommissionens samarbejde med andre, herunder even-tuelle bestemmelser, som måtte vise sig at være nødvendige i tilknytning til forretningsordenen.

18Forslaget til stk. 1, 2. pkt., er en videreførelse af den tilsvarende bestemmelse i § 17, stk. 9, i lov om sik-kerhed til søs.Forslaget til stk. 2 er en videreførelse og udbygning af den hidtidige bestemmelse i § 4, stk. 3, nr. 4, i lovom sikkerhed til søs. Når Havarikommissionen har afsluttet sin undersøgelse, udarbejder den udkast til rap-port om undersøgelsesresultaterne. Dette kan ske i forenklet form, hvis undersøgelsen ikke vedrører en me-get alvorlig ulykke til søs, og hvis resultatet ikke indebærer muligheden for at forebygge ulykker i fremtiden.Den hidtidige praksis, hvorefter søulykkesrapporterne indeholder identifikation af de involverede skibe,hvorimod navnene på de involverede personer ikke offentliggøres, vil blive fortsat. Dette skyldes, at maninden for søfarten på baggrund af ganske få oplysninger vil kunne identificere de implicerede skibe, og enmere omfattende anonymisering vil derfor ikke forhindre, at oplysninger vil kunne henføres til det konkreteskib og dermed også besætningen. Samtidig vil det af rapporterne – uanset at de i øvrigt fremtræder i ano-nymiseret form – kunne udledes, at involverede må have begået strafbare forhold, f.eks. hvor det anføres, aten kollision skyldes manglende overholdelse af den almindelige vigepligt. Det fremgår nu udtrykkeligt afdirektivet, at undersøgelsesinstanserne ikke må undlade at foretage en tilbundsgående rapportering af årsa-gerne til ulykken, fordi der vil kunne udledes skyld eller ansvar af undersøgelsesresultaterne.Søulykkesrapporterne kan indeholde sikkerhedsanbefalinger. Sådanne sikkerhedsanbefalinger må ikkevedrøre placeringen af skyld eller ansvar i forbindelse med en ulykke. Europa-Kommissionen, som modtageralle medlemsstaternes undersøgelsesrapporter, kan også på grundlag af disse og analyser af data i den euro-pæiske database for søulykker (”den europæiske informationsplatform for ulykker til søs”) udarbejde sikker-hedsanbefalinger.Det er forudsat, at Den Maritime Havarikommission vil være tilbageholdende med at anvise konkrete løs-ninger på, hvorledes de forebyggelsesmæssige tiltag bør gennemføres, således at anbefalingerne relaterer sigtil de farlige forhold, som bør undgås, og så vidt muligt overlader til de berørte at vælge den mest hensigts-mæssige metode til at nå dette.Sikkerhedsanbefalingerne er ikke bindende, men har karakter af anbefalinger. Det følger af direktivet, atadressaterne skal tage behørigt hensyn til anbefalingerne, hvor det er relevant. Der vil i medfør af den fore-slåede bestemmelse kunne fastsættes nærmere regler herom.Hvis kommissionen bliver opmærksom på forhold, som indebærer en fare, f.eks. at et skib er blevet beska-diget, således at videre sejlads vil være forbundet med fare for de ombordværende eller fare for forurening,underretter kommissionen tilsynsmyndighederne herom. Dette vil skulle ske med behørig respekt af be-stemmelsen i § 4, stk. 2, hvilket bl.a. indebærer, at identiteten på de personer, som har afgivet forklaring tilkommissionens medarbejdere ikke må oplyses. Vurderer Havarikommissionen, at et forhold mere genereltudgør en akut og ekstraordinær fare, har den endvidere mulighed for at udstede en interim sikkerhedsanbefa-ling, inden rapporten er udarbejdet. Vurderer Havarikommissionen endvidere, at sådanne hasteforanstaltnin-ger skal foregå på fællesskabsplan, underretter Havarikommissionen også Europa-Kommissionen.Rapporten skal så vidt muligt være færdig og tilgængelig for offentligheden senest 12 måneder efter, atulykken eller hændelsen fandt sted. Er det ikke muligt, offentliggøres en midlertidig rapport på dette tids-punkt.Det vil fortsat være muligt for Havarikommissionen at give almindelig orientering om en igangværendeundersøgelse, ligesom man som hidtil vil kunne drøfte særlige spørgsmål med repræsentanter fra erhverveteller tilsynsmyndighederne, hvor havarikommissionen måtte finde anledning hertil. Sådanne drøftelser vilskulle ske under iagttagelse af bestemmelserne om tavshedspligt, dvs. uden angivelse af oplysninger omenkeltpersoner, som ikke ville kunne indgå i en ulykkesrapport.

19delser til søs, f.eks. menige besætningsmedlemmer eller passagerer, som måtte være blevet bekendt medoplysninger, som er af betydning for undersøgelserne. For så vidt angår offentlige myndigheders bistandhenvises til bestemmelsen i forvaltningslovens § 31.Pligten til at sikre bevismateriale indtræder efter stk. 1, når der sker en ulykke eller en hændelse, som eromfattet af anmeldelsespligten. De pågældende skal efter direktivet gøre deres yderste for at gemme alle deoplysninger, der kan være med til at tegne et billede af omstændighederne omkring ulykken. Stk. 1 skal for-stås i overensstemmelse hermed. Oplysningerne skal opbevares og afleveres på en hensigtsmæssig måde, såde er brugbare for havarikommissionen, herunder være dekrypterede, udskrevet på papir osv. Pligten til atsikre bevismateriale bortfalder, hvis kommissionen beslutter sig for ikke at foranstalte en undersøgelse. Af-gørelse herom forudsættes truffet hurtigst muligt.Forslagene til stk. 2-4, viderefører den hidtidige ordning, som har været gældende for SøfartsstyrelsensOpklaringsenhed, jf. § 4, stk. 3 og § 19, stk. 4, i lov som sikkerhed til søs og § 10 i bekendtgørelse nr. 790 af10. juli 2006 om undersøgelse af ulykker til søs. Efter bestemmelserne kan Havarikommissionen påbyde, atet skibs videre sejlads skal udskydes, hvis sejladsen ville indebære en hindring for kommissionens undersø-gelser. Kommissionen skal drage omsorg for, at skibe ikke unødigt opholdes, samt at arbejdet om bord ikkeunødigt vanskeliggøres.Klagenævnsbehandling er en del af sikkerhedsundersøgelsen, og Havarikommissionen kan derfor udlevereoplysninger omfattet af stk. 2 til Ankenævnet for Søfartsforhold. Nævnets medlemmer er dog, jf. stk. 4, un-derlagt den samme tavshedspligt som kommissionens medarbejdere. Klage til Ankenævnet for Søfartsfor-hold har ikke opsættende virkning.

20(EMSA). Medlemsstaterne skal også sikre, at undersøgelsesinstanserne modtager underretning om alle ulyk-ker og hændelser, som er omfattet af direktivet.Pligten omfatter alle ulykker og hændelser, som er omfattet af direktivet. Direktivets anmeldelsespligt ermere omfattende end den anmeldelsespligt, som følger af de nugældende bestemmelser i lov om sikkerhed tilsøs. De gældende bestemmelser i lov om sikkerhed til søs indeholder ikke en anmeldelsespligt i tilfælde,hvor der har været fare for et skib, personer eller miljøet, men hvor denne ikke er realiseret, således at derikke er indtruffet nogen ulykke. For at sikre korrekt gennemførelse af direktivet udvides anmeldelsespligten,således at der også bliver pligt til at indberette sådanne hændelser til søs.For at undgå dobbelt anmeldelsespligt vil ordningen blive tilrettelagt således, at indberetningen skal ske tilSøfartsstyrelsen, der straks stiller oplysningerne til rådighed for Havarikommissionen.For at fremme rederiernes og de søfarende anmeldelser af hændelser til søs, hvor der har været fare, menikke sket nogen ulykke, forudsættes Søfartsstyrelsen ikke at anvende indberetningerne af disse hændelser tilat foretage anmeldelser til politiet. Hvis myndighederne ad andre kanaler får underretning om lovovertrædel-ser ved eksempelvis at modtage en anmeldelse fra et skib, som har været tæt på at blive sejlet ned, vil derfortsat kunne rejses sag.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§ 14.I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 654 af 15. juli 2010, foreta-ges følgende ændringer§ 4.…Stk. 3.Økonomi- og erhvervsministerenfastsætter regler om undersøgelse af ulykkertil søs, der vedrører danske skibe, samtulykker til søs med anden tilknytning tilDanmark, herunder om1) meldepligt og fjernelse af vragdele i for-bindelse med søulykker med henblik på atsikre undersøgelsesmulighederne,2) samarbejde med udenlandske myndighe-der,3) begrænsning i adgangen til aktindsigt,indtil undersøgelsen er afsluttet og4) offentliggørelse af rapporter om undersø-gelserne, herunder om offentliggørelse afoplysninger om personers helbredsmæssigeforhold, hvor dette sker for at forebyggefremtidige ulykker eller begrænse disseskonsekvenser.§ 15.I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 856af 1. juli 2010, foretages følgende ændrin-ger:§ 477.…Stk. 3.Retten giver Søfartsstyrelsen og poli-tidirektøren meddelelse om begæringen omafholdelse af søforklaringen.§ 479.…Stk. 2.I tilfælde af sammenstød mellem etdansk og et udenlandsk skib kan der dogkun afholdes søforklaring vedrørende detdanske skib, hvis Søfartsstyrelsen eller rede-ren begærer det, eller hvis der ifølge § 474 ,stk. 2, eller lovgivningen i det udenlandskeskibs hjemland skal afholdes søforklaring1.I§ 477, stk. 3,og i§ 479, stk. 2,ændres»Søfartsstyrelsen« til: »Søfartsstyrelsen,Den Maritime Havarikommission«.1.§ 4, stk. 3,affattes således:»Stk.3.Økonomi- og erhvervsministerenkan fastsætte regler om anmeldelsespligt tilSøfartsstyrelsen vedrørende ulykker og an-dre hændelser til søs samt om indberetningtil den europæiske informationsplatform forulykker til søs.«

EU-Tidende nr. L 131 af 28/05/2009 s. 0114 – 0127Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende prin-cipper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF(EØS-relevant tekst)EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,under henvisning til forslag fra Kommissionen,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [1],under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [2],efter proceduren i traktatens artikel 251, på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 3. februar2009 [3],og ud fra følgende betragtninger:(1) Der bør opretholdes et højt generelt sikkerhedsniveau inden for søtransporten i Europa og træf-fes enhver foranstaltning for at nedbringe antallet af ulykker eller hændelser til søs.(2) En hurtig gennemførelse af tekniske undersøgelser af ulykker til søs forbedrer sikkerheden tilsøs, da det bidrager til at forebygge sådanne ulykker med deraf følgende tab af menneskeliv, tab afskibe og forurening af havmiljøet.(3) Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 21. april 2004 om øget sikkerhed til søs [4]Kommissionen til hurtigt at forelægge et forslag til direktiv om undersøgelser af skibsulykker.(4) I artikel 2 i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 (i det følgende be-nævnt "UNCLOS") bestemmes det, at kyststater har ret til at undersøge årsagen til enhver form forulykke til søs, der opstår i deres territorialfarvande, og som kan indebære en risiko for liv eller mil-jø, involvere kyststatens eftersøgnings- og redningsmyndigheder eller på anden måde berøre kyst-staten.(5) I artikel 94 i UNCLOS fastsættes det, at flagstater skal foranledige, at der af eller under ledelseaf en eller flere behørigt kvalificerede personer foretages en undersøgelse af visse ulykker ellerhændelser på det åbne hav.(6) I regel I/21 i den internationale konvention af 1. november 1974 om sikkerhed for menneskelivpå søen (i det følgende benævnt "Solas 74"), den internationale konvention af 5. april 1966 om la-

24stelinjer og den internationale konvention af 2. november 1973 om forebyggelse af forurening fraskibe fastsættes det, at det påhviler flagstaterne at foretage undersøgelser af ulykker og indberettede relevante undersøgelsesresultater til Den Internationale Søfartsorganisation (IMO).(7) I koden for gennemførelse af obligatoriske IMO-instrumenter, som er vedlagt som bilag tilIMO-forsamlingens resolution A.996(25) af 29. november 2007, understreges det, at flagstaterne erforpligtede til at sikre, at maritime sikkerhedsundersøgelser foretages af behørigt kvalificerede un-dersøgelsesmedarbejdere med kompetence inden for ulykker og hændelser til søs. I denne kodefastsættes det endvidere, at flagstaterne skal være forberedte til at stille kvalificerede undersøgel-sesmedarbejdere til rådighed til dette formål, uanset hvor ulykken eller hændelsen finder sted.(8) Der bør tages hensyn til koden vedrørende undersøgelse af ulykker og hændelser til søs, der erknyttet som bilag til IMO-forsamlingens resolution A.849(20) af 27. november 1997 (i det følgendebenævnt "IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker og hændelser til søs"), og som indehol-der bestemmelser om en fælles tilgang for sikkerhedsundersøgelser af ulykker og hændelser til søsog samarbejde mellem staterne om at fastslå, hvilke faktorer der har medvirket til ulykker og hæn-delser til søs. Der bør ligeledes tages hensyn til IMO-forsamlingens resolution A.861(20) af 27.november 1997 og resolution MSC.163(78) fra IMO's Komité for Sikkerhed på Søen af 17. maj2004, hvori der gives en definition af "voyage data recorders" (udstyr til registrering af rejsedata).(9) Søfarende anerkendes som en særlig kategori af arbejdstagere og kan som følge af søfartser-hvervets internationale karakter og de forskellige retsområder, som de kommer i kontakt med, havebehov for særlig beskyttelse, især ved kontakt med offentlige myndigheder. For at forbedre søfarts-sikkerheden bør søfarende kunne regne med fair behandling i forbindelse med en skibsulykke. Desøfarendes menneskerettigheder og værdighed bør til enhver tid sikres, og alle sikkerhedsundersø-gelser bør gennemføres hurtigt og på en fair måde. Medlemsstaterne bør på denne baggrund og ioverensstemmelse med deres nationale lovgivning anvende de relevante bestemmelser i IMO-retningslinjerne for fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker.(10) Inden for rammerne af deres retssystemer bør medlemsstaterne beskytte vidneudsagn om søu-lykker og forhindre, at sådanne vidneudsagn benyttes til andre formål end sikkerhedsundersøgelsermed henblik på at forhindre diskrimination af eller repressalier mod vidner på grund af deres delta-gelse i sikkerhedsundersøgelsen.(11) I Rådets direktiv 1999/35/EF af 29. april 1999 om en ordning med obligatoriske syn med hen-blik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer [5] bestemmes det, at medlems-staterne inden for rammerne af deres respektive nationale retssystemer fastlægger retsregler, somgiver dem selv og alle andre medlemsstater med en væsentlig interesse i sagen mulighed for at del-tage i eller samarbejde om eller, hvor IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker og hændelsertil søs åbner mulighed herfor, at foretage enhver undersøgelse af ulykker eller uheld til søs, sominvolverer ro-ro-færger eller højhastighedspassagerfartøjer.(12) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et tra-fikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet [6] bestemmes det, atmedlemsstaterne skal overholde bestemmelserne i IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykkerog hændelser til søs og sikre, at resultaterne af ulykkesundersøgelser offentliggøres hurtigst muligtefter deres færdiggørelse.

25(13) Det er overordentlig vigtigt for en effektiv konstatering af omstændigheder og årsager vedulykker eller hændelser, der involverer søgående fartøjer eller andre fartøjer i havn eller andre be-grænsede havområder, at der foretages en upartisk sikkerhedsundersøgelse af de pågældende ulyk-ker og hændelser. En sådan undersøgelse bør derfor foretages af kvalificerede undersøgelsesmedar-bejdere under kontrol af en uafhængig instans eller enhed, som skal have de nødvendige beføjelserfor at undgå interessekonflikter.(14) Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres lovgivning vedrørende beføjelserne for demyndigheder, der har ansvaret for den retslige undersøgelse, og i givet fald i samarbejde med dissemyndigheder, sikre de ansvarlige for den tekniske undersøgelse de bedst mulige betingelser for atudføre deres arbejde.(15) Dette direktiv bør ikke berøre anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger [7].(16) Medlemsstaterne bør sikre, at deres retssystemer gør det muligt for dem selv og for andre med-lemsstater med en væsentlig interesse i sagen at deltage i, samarbejde om eller foretage undersøgel-ser af ulykker på grundlag af bestemmelserne i IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker oghændelser til søs.(17) I princippet bør hver ulykke eller hændelse til søs kun gøres til genstand for én enkelt undersø-gelse udført af én medlemsstat eller en hovedansvarlig medlemsstat med deltagelse af andre statermed en væsentlig interesse i sagen. I særlige og velbegrundede tilfælde, der berører to eller fleremedlemsstater i forbindelse med skibets flagstat, stedet for ulykken eller hændelsen til søs eller of-renes nationalitet, kan der gennemføres sideløbende undersøgelser.(18) En medlemsstat kan efter fælles aftale overdrage opgaven med at lede en sikkerhedsundersø-gelse af en ulykke eller hændelse til søs (i det følgende benævnt "sikkerhedsundersøgelse") ellerspecifikke dele af en sådan undersøgelse til en anden medlemsstat.(19) Medlemsstaterne bør bestræbe sig mest muligt på ikke at beregne sig dækning af omkostningerved bistand, der ydes efter anmodning inden for rammerne af sikkerhedsundersøgelser, der involve-rer to eller flere medlemsstater. Hvis der anmodes om bistand fra en medlemsstat, der ikke er invol-veret i sikkerhedsundersøgelsen, bør medlemsstaterne træffe aftale om godtgørelse af de påløbneomkostninger.(20) I henhold til regel V/20 under Solas 74 skal passagerskibe og andre skibe med en bruttotonna-ge på 3000 og derover, der er bygget fra og med den 1. juli 2002, være forsynet med udstyr til regi-strering af rejsedata ("voyage data recorder" (VDR) — sort boks) med henblik på at lette undersø-gelser af ulykker. Da sådant udstyr har stor betydning for udformningen af en politik for forebyg-gelse af skibsulykker, bør det systematisk være påkrævet på skibe, der er i national eller internatio-nal fart og anløber havne i Fællesskabet.(21) De oplysninger, der stilles til rådighed via et system til registrering af rejsedata eller andreelektroniske anordninger, kan dels benyttes efter en ulykke eller hændelse til søs med henblik på atundersøge årsagerne, dels bruges forebyggende i kraft af oplysninger om de omstændigheder, derkan føre til sådanne situationer. Medlemsstaterne bør sikre, at sådanne oplysninger, når de er tilrådighed, anvendes hensigtsmæssigt til begge formål.

(22) I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 [8] pålægges det Det Europæi-ske Agentur for Søfartssikkerhed (i det følgende benævnt "agenturet") at samarbejde med medlems-staterne for at udvikle tekniske løsninger og yde teknisk støtte i forbindelse med gennemførelsen affællesskabsretten. Hvad angår undersøgelse af ulykker, har agenturet specifikt til opgave at lettesamarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med udviklingen af en fællesmetode for undersøgelse af ulykker til søs, under behørig hensyntagen til de forskellige retssystemeri medlemsstaterne og i overensstemmelse med vedtagne internationale principper.(23) I henhold til forordning (EF) nr. 1406/2002 skal agenturet lette samarbejdet i forbindelse medstøtten til medlemsstaterne i deres opklaring og analysen af eksisterende rapporter om ulykker tilsøs.(24) Alle relevante erfaringer fra sikkerhedsundersøgelser bør tages i betragtning ved udformningeller ændring af en fælles metodologi for undersøgelse af ulykker og hændelser til søs.(25) Medlemsstaterne og Fællesskabet bør tage behørigt hensyn til de sikkerhedsanbefalinger, derudarbejdes på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse.(26) Da formålet med en teknisk sikkerhedsundersøgelse er at forebygge ulykker og hændelser tilsøs, bør resultaterne og sikkerhedsanbefalingerne under ingen omstændigheder placere skyld elleransvar.(27) Målet for dette direktiv, nemlig at forbedre sikkerheden til søs i Fællesskabet og dermed mind-ske risikoen for fremtidige ulykker til søs, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterneog kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fælles-skabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. trakta-tens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivetikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.(28) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af nærværende direktiv bør vedtages i over-ensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmerevilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [9].(29) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at ændre dette direktiv med henblik på atanvende efterfølgende ændringer på internationale konventioner, protokoller, koder og resolutionerknyttet hertil samt til at vedtage eller ændre den fælles tilgang vedrørende undersøgelse af ulykkerog hændelser til søs. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det med nye ikke-væsentligebestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 5a iafgørelse 1999/468/EF.(30) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning [10]tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggørederes egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennem-førelsesforanstaltningerne —UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:Artikel 1

Formål1. Formålet med dette direktiv er at forbedre sikkerheden til søs og forebyggelsen af forurening fraskibe og mindske risikoen for fremtidige ulykker til søs ved at:a) fremme en hurtig gennemførelse af sikkerhedsundersøgelser og en grundig analyse af ulykker oghændelser til søs for at fastslå årsagerne til dem, ogb) sikre en rettidig og nøjagtig indberetning af sikkerhedsundersøgelser og af forslag til afhjælpendeforanstaltninger.2. Undersøgelser i henhold til dette direktiv omfatter ikke placeringen af ansvar eller skyld. Med-lemsstaterne skal dog sikre, at undersøgelsesinstansen eller -enheden (i det følgende benævnt "un-dersøgelsesinstans") ikke undlader at foretage en tilbundsgående rapportering af årsagerne til ulyk-ken eller hændelsen til søs, fordi der kan udledes skyld eller ansvar af undersøgelsesresultaterne.Artikel 2Anvendelsesområde1. Dette direktiv finder anvendelse på ulykker og hændelser til søs, soma) involverer skibe, der sejler under en medlemsstats flagb) finder sted i medlemsstaternes ydre og indre territorialfarvand som defineret i UNCLOS, ellerc) har betydning for andre af medlemsstaternes væsentlige interesser.2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på ulykker og hændelser til søs, som kun involverer:a) krigsskibe eller troppetransportskibe eller andre skibe, der tilhører eller anvendes af en medlems-stat udelukkende til statslige, ikke-erhvervsmæssige formålb) skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, træskibe af primitiv konstruktion og fritidsfar-tøjer, der ikke benyttes erhvervsmæssigt, medmindre de er eller bliver bemandet og befordrer mereend 12 passagerer i erhvervsmæssigt øjemedc) flod- og kanalfartøjer, som sejler ad indre vandvejed) fiskerfartøjer med en længde på under 15 metere) faste offshore-boreenheder.Artikel 3DefinitionerI dette direktiv forstås ved:1) "IMO-kode vedrørende undersøgelse af ulykker og hændelser til søs": koden vedrørende under-søgelse af ulykker og hændelser til søs, der blev vedtaget af IMO-forsamlingen ved resolutionA.849(20) af 27. november 1997 i dens ajourførte udgave.

2) Følgende udtryk skal forstås i overensstemmelse med definitionerne i IMO-koden vedrørendeundersøgelse af ulykker og hændelser til søs:a) "ulykke til søs"b) "meget alvorlig ulykke"c) "hændelse til søs"d) "sikkerhedsundersøgelse af ulykke eller hændelse til søs"e) "stat med hovedansvaret for undersøgelsen"f) "stat med en væsentlig interesse i sagen".3) Udtrykket "alvorlig ulykke" skal forstås i overensstemmelse med de ajourførte definitioner i cir-kulære MSC-MEPC.3/Circ.3 fra IMO's Komité for Sikkerhed på Søen og Komité til Beskyttelse afHavmiljøet af 18. december 2008.4) "IMO's retningslinjer for fair behandling af søfarende i forbindelse med en skibsulykke": ret-ningslinjerne i bilaget til IMO-resolution LEG.3(91) som vedtaget af IMO's juridiske komité den27. april 2006 og som godkendt af ILO's styrelsesråds 296. møde den 12.- 16. juni 2006.5) Udtrykkene "ro-ro-færge" og "højhastighedspassagerfartøj" skal forstås i overensstemmelse meddefinitionerne i artikel 2 i direktiv 1999/35/EF.6) "Udstyr til registrering af rejsedata" (Voyage data recorder (i det følgende benævnt "VDR-sortboks") skal forstås i overensstemmelse med definitionen i IMO-forsamlingens resolution A.861(20) og resolution MSC.163 (78) fra IMO's Komité for Sikkerhed på Søen.7) Ved "sikkerhedsanbefaling" forstås et forslag, herunder til registrerings- og kontrolformål, der erfremsat af:a) undersøgelsesinstansen i den stat, der gennemfører eller leder sikkerhedsundersøgelsen, som erudarbejdet på grundlag af oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med undersøgelsen, ellerhvor det er relevantb) Kommissionen, der handler på grundlag af en abstrakt dataanalyse og resultaterne af opklarings-arbejdet.Artikel 4Sikkerhedsundersøgelsernes status1. Medlemsstaterne definerer i overensstemmelse med deres retssystemer sikkerhedsundersøgelsensretlige status således, at sådanne undersøgelser kan foretages så effektivt og hurtigt som muligt.Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med deres lovgivning og i givet fald i samarbejde medde myndigheder, der er ansvarlige for den retslige undersøgelse, at sikkerhedsundersøgelser:

29a) holdes adskilt fra strafferetlige eller sideløbende undersøgelser, der har til formål at placere an-svar eller skyld, ogb) ikke i urimelig grad hindres, suspenderes eller forsinkes på grund af sådanne undersøgelser.2. De regler, som medlemsstaterne skal fastsætte, skal bl.a., i overensstemmelse med det permanen-te samarbejde, der er omhandlet i artikel 10, indeholde bestemmelser, som giver mulighed for:a) samarbejde og gensidig bistand i forbindelse med sikkerhedsundersøgelser, som ledes af andremedlemsstater, eller overdragelse til en anden medlemsstat af opgaven med at lede en sådan under-søgelse i henhold til artikel 7, ogb) koordination af de aktiviteter, deres respektive undersøgelsesinstanser udfører, i det omfang deter nødvendigt for at opfylde dette direktivs mål.Artikel 5Undersøgelsesforpligtelse1. Hver enkelt medlemsstat sikrer, at den i artikel 8 omhandlede undersøgelsesinstans gennemføreren sikkerhedsundersøgelse efter meget alvorlige ulykker til søs,a) som involverer et skib, der sejler under dens flag, uanset hvor ulykken har fundet stedb) som finder sted i medlemsstatens ydre eller indre territorialfarvand som defineret i UNCLOS,uanset hvilket flag det skib eller de skibe, der er involveret i ulykken, sejler under, ellerc) som har betydning for medlemsstatens væsentlige interesser, uanset hvor ulykken har fundet sted,og hvilket flag det eller de involverede skibe sejler under.2. I tilfælde af alvorlige søulykker gennemfører undersøgelsesinstansen endvidere en foreløbig vur-dering med henblik på at afgøre, hvorvidt den skal foretage en sikkerhedsundersøgelse eller ej.Træffer undersøgelsesinstansen afgørelse om ikke at foretage en sikkerhedsundersøgelse, skal be-grundelsen for denne afgørelse registreres og meddeles i overensstemmelse med artikel 17, stk. 3.I tilfælde af enhver anden ulykke eller hændelse til søs træffer undersøgelsesinstansen afgørelse om,hvorvidt der skal foretages en sikkerhedsundersøgelse eller ej.I de afgørelser, der er omhandlet i første og andet afsnit, tager undersøgelsesinstansen hensyn til,hvor alvorlig ulykken eller hændelsen til søs er, hvilken type fartøj og/eller last der er involveret, ogom sikkerhedsundersøgelsen kan føre til, at ulykker og hændelser kan forebygges i fremtiden.3. Omfanget af og de praktiske foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af sikkerhedsun-dersøgelser fastlægges af undersøgelsesinstansen i den medlemsstat, der har hovedansvaret for un-dersøgelsen, i samarbejde med de tilsvarende instanser i de andre stater med en væsentlig interesse isagen, på den måde, der er bedst egnet til at opfylde direktivets mål og med henblik på at forebyggefremtidige ulykker og hændelser.4. Sikkerhedsundersøgelserne skal følge den fælles metodologi for undersøgelse af ulykker og hæn-delser til søs, der udarbejdes i henhold til artikel 2, litra e), i forordning (EF) nr. 1406/2002. De an-

30svarlige for sikkerhedsundersøgelser kan i særlige tilfælde fravige den fælles metodologi, når det erbegrundet ud fra et professionelt skøn, og det er nødvendigt for at nå undersøgelsens mål. Kommis-sionen vedtager eller ændrer den fælles metodologi i forbindelse med dette direktiv under hensynta-gen til alle relevante erfaringer med sikkerhedsundersøgelser.Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, her-under ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3.5. En sikkerhedsundersøgelse skal indledes hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest tomåneder efter, at ulykken eller hændelsen til søs har fundet sted.Artikel 6UnderretningsforpligtelseMedlemsstaterne fastsætter i deres retssystemer, at deres undersøgelsesinstans straks skal underret-tes af de ansvarlige myndigheder og/eller af de involverede parter om alle ulykker og hændelser, derer omfattet af dette direktiv.Artikel 7Hovedansvar for og deltagelse i sikkerhedsundersøgelser1. I princippet bør en ulykke eller hændelse til søs kun gøres til genstand for en enkelt undersøgelse,der gennemføres af en medlemsstat eller en hovedansvarlig medlemsstat med deltagelse af andremedlemsstater med en væsentlig interesse i sagen.Ved sikkerhedsundersøgelser, der involverer to eller flere medlemsstater, samarbejder de berørtemedlemsstater derfor med henblik på hurtigt at nå til enighed om, hvem af dem der skal lede under-søgelsen. De bestræber sig mest muligt på at blive enige om, hvordan undersøgelsen skal foretages.Inden for rammerne heraf har andre stater med en væsentlig interesse i sagen samme rettigheder ogadgang til vidner og dokumentation som den medlemsstat, der foretager sikkerhedsundersøgelsen.De har også ret til at få deres synspunkt taget med i betragtning af den medlemsstat, der har hoved-ansvaret for undersøgelsen.Gennemførelse af sideløbende sikkerhedsundersøgelser af samme ulykke eller hændelse til søsiværksættes kun i særlige situationer. I sådanne situationer underretter medlemsstaterne Kommissi-onen om grundene til gennemførelse af sådanne sideløbende undersøgelser. Medlemsstater, dergennemfører sideløbende undersøgelser samarbejder med hinanden. De berørte undersøgelsesin-stanser skal navnlig udveksle relevante oplysninger, som fremkommer ved deres undersøgelser medhenblik på så vidt muligt at nå frem til konklusioner, som de er enige om.Medlemsstaterne afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der uretmæssigt vil kunne hindre, ud-sætte eller forsinke gennemførelsen af en sikkerhedsundersøgelse i henhold til dette direktiv.2. Uanset stk. 1 er hver medlemsstat ansvarlig for sikkerhedsundersøgelsen og samordningen medandre medlemsstater med en væsentlig interesse i sagen, indtil der foreligger en fælles aftale om,hvem af dem der skal have hovedansvaret for undersøgelsen.3. En medlemsstat kan i konkrete tilfælde, uden at dette berører dens forpligtelser i henhold til dettedirektiv og til folkeretten, efter fælles aftale overdrage en anden medlemsstat hovedansvaret for ensikkerhedsundersøgelse eller specifikke opgaver i forbindelse med en sådan undersøgelse.

4. Er en ro-ro-færge eller et højhastighedspassagerfartøj involveret i en ulykke eller hændelse tilsøs, indledes undersøgelsesproceduren af den medlemsstat, i hvis territorialfarvand eller indre far-vand, som defineret i UNCLOS, ulykken eller hændelsen finder sted, eller, hvis ulykken eller hæn-delsen finder sted i andre farvande, af den medlemsstat i hvis territorialfarvand ro-ro-færgen ellerhøjhastighedspassagerfartøjet sidst har befundet sig. Den pågældende medlemsstat vil fortsat haveansvaret for sikkerhedsundersøgelsen og for koordinationen mellem andre medlemsstater med envæsentlig interesse i sagen, indtil der er opnået enighed om, hvem af dem der skal have hovedan-svaret for undersøgelsen.Artikel 8Undersøgelsesinstanser1. Medlemsstaterne sikrer, at sikkerhedsundersøgelser gennemføres under ansvar af en permanent,upartisk undersøgelsesinstans, som skal have de nødvendige beføjelser, og af behørigt kvalificeredeundersøgelsesmedarbejdere med kompetence inden for ulykker og hændelser til søs.For at kunne foretage en upartisk sikkerhedsundersøgelse skal undersøgelsesinstansen i sin organi-sation, retlige struktur og beslutningstagning være uafhængig af andre parter, hvis interesser kunnekomme i konflikt med denne opgave.Indlandsstater, som hverken har skibe eller fartøjer, der sejler under deres flag, fastlægger et uaf-hængigt kontaktpunkt for samarbejde om undersøgelsen i henhold til artikel 5, stk. 1, litra c).2. Undersøgelsesinstansen sikrer, at de enkelte undersøgelsesmedarbejdere har et praktisk kendskabtil og erfaringer med de emneområder, der indgår i deres almindelige undersøgelsesopgaver. Under-søgelsesinstansen sikrer desuden, at der om nødvendigt er let adgang til relevant ekspertise.3. De opgaver, der er pålagt undersøgelsesinstansen, kan udvides til at omfatte indsamling og analy-se af data vedrørende sikkerhed til søs, især til forebyggende formål, for så vidt som disse opgaverikke påvirker instansens uafhængighed eller indebærer et ansvar for regulering, administration ellerstandardisering.4. Medlemsstaterne, som handler inden for rammerne af deres respektive retssystemer, sørger for, atundersøgelsesmedarbejderne i deres egen undersøgelsesinstans eller i enhver anden undersøgelses-instans, som de har overdraget sikkerhedsundersøgelsesopgaverne til, i givet fald i samarbejde medde myndigheder, der har ansvaret for den retslige undersøgelse, og som har modtaget alle relevanteoplysninger for sikkerhedsundersøgelsen, har ret til:a) uhindret adgang til ethvert relevant område eller ulykkessted, samt til ethvert skib, vrag eller en-hver struktur, herunder last, udstyr eller vragresterb) at foretage en øjeblikkelig indsamling af bevismateriale og kontrolleret eftersøgning efter ogfjernelse af vragdele, vragrester samt andre bestanddele eller stoffer med henblik på undersøgelseeller analysec) at iværksætte undersøgelser eller analyser af de under litra b) omhandlede genstande og få uhin-dret adgang til resultaterne af sådanne undersøgelser eller analyser

32d) uhindret adgang til, samt ret til at kopiere og anvende alle relevante oplysninger og registrerededata, herunder data fra VDR-udstyr, i forbindelse med et skib, en rejse, en last, en besætning ellerandre personer, genstande, betingelser eller omstændighedere) uhindret adgang til resultaterne af undersøgelser af eller analyser af udtagninger af prøver fraofrenes ligf) at anmode om og opnå uhindret adgang til resultaterne af undersøgelser af eller analyser af ud-tagning af prøver på personer, der har været involveret i skibsdriften, eller andre relevante personerg) at afhøre vidner uden tilstedeværelse af personer, hvis interesser vil kunne anses for at vanskelig-gøre sikkerhedsundersøgelsenh) at indhente synsrapporter og relevante oplysninger fra flagstaten, rederne, klassifikationsselska-ber eller andre relevante parter, når sådanne parter eller deres repræsentanter er etableret i medlems-stateni) at indhente bistand fra de respektive staters relevante myndigheder, herunder flag- og havnesta-ternes inspektører, kystvagter, skibstrafiktjenester, eftersøgnings- og redningshold, lodser eller an-det havne- eller søfartspersonale.5. Undersøgelsesinstansen skal kunne reagere omgående, når den underrettes om en ulykke, og be-vilges tilstrækkelige midler til at varetage sine funktioner på uafhængig vis. Dens undersøgelses-medarbejdere skal have en status, der sikrer dem den nødvendige uafhængighed.6. Undersøgelsesinstansen kan kombinere sine opgaver i henhold til dette direktiv med undersøgel-ser af andre hændelser end ulykker til søs, såfremt en sådan undersøgelse ikke bringer dens uaf-hængighed i fare.Artikel 9FortrolighedMed forbehold af direktiv 95/46/EF sikrer medlemsstaterne inden for rammerne af deres retssyste-mer, at følgende oplysninger ikke er til rådighed til andre formål end sikkerhedsundersøgelsen,medmindre den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat bestemmer, at der er en væ-sentlig samfundsinteresse forbundet med deres videregivelse:a) alle vidneforklaringer og andre erklæringer, redegørelser og noter, som undersøgelsesinstansenhar optaget eller modtaget under sikkerhedsundersøgelsenb) oplysninger, der afslører identiteten af personer, der har afgivet forklaringer som led i sikker-hedsundersøgelsenc) oplysninger vedrørende personer, der har været involveret i ulykken eller hændelsen til søs, somer af særlig følsom eller privat art, herunder helbredsoplysninger.Artikel 10Permanent samarbejde

331. Medlemsstaterne etablerer i tæt samarbejde med Kommissionen et permanent samarbejde, dergør det muligt for deres respektive undersøgelsesinstanser at samarbejde indbyrdes i det omfang,det er nødvendigt for at opfylde dette direktivs mål.2. Forretningsordenen for det permanente samarbejde og den organisatoriske tilrettelæggelse heraffastsættes efter forskriftsproceduren i artikel 19, stk. 2.3. Inden for rammerne af det permanente samarbejde aftaler undersøgelsesinstanserne i medlems-staterne bl.a., hvordan samarbejdet bedst kan tilrettelægges med henblik på at:a) sætte undersøgelsesinstanser i stand til at dele anlæg, faciliteter og udstyr til den tekniske under-søgelse af vragdele og skibsudstyr og andre genstande, der er relevante for sikkerhedsundersøgel-sen, herunder udtræk og evaluering af oplysninger fra VDR-sort boks og andre elektroniske anord-ningerb) yde hinanden den nødvendige tekniske bistand eller ekspertise til specifikke opgaverc) indhente og udveksle oplysninger, der er relevante for analysen af ulykkesdata og for udarbejdel-sen af hensigtsmæssige sikkerhedsanbefalinger på fællesskabspland) udarbejde fælles principper for opfølgningen af sikkerhedsanbefalinger og for tilpasningen afundersøgelsesmetoder til den tekniske og videnskabelige udviklinge) forvalte tidlige varslingssystemer hensigtsmæssigt som omhandlet i artikel 16f) udarbejde regler for fortrolig udveksling under overholdelse af nationale regler af vidneforklarin-ger og databehandling samt andre oplysninger som omhandlet i artikel 9, også i forhold til tredje-landeg) tilrettelægge relevante uddannelsesaktiviteter for enkelte undersøgelsesmedarbejdere, hvor detteer hensigtsmæssigth) fremme samarbejdet med tredjelandes undersøgelsesinstanser og samarbejdet med internationaleorganisationer for undersøgelse af ulykker til søs på de områder, der er omfattet af dette direktivi) tilvejebringe relevante oplysninger til de undersøgelsesinstanser, der foretager sikkerhedsunder-søgelsen.Artikel 11Omkostninger1. Hvis en sikkerhedsundersøgelse involverer to eller flere medlemsstater, ydes der ikke vederlagfor arbejdet.2. Hvis der anmodes om bistand fra en medlemsstat, der ikke er involveret i sikkerhedsundersøgel-sen, træffer medlemsstaterne aftale om godtgørelse af de påløbne omkostninger.Artikel 12Samarbejde med tredjelande med en væsentlig interesse i sagen

341. Medlemsstaterne samarbejder i forbindelse med sikkerhedsundersøgelser i videst muligt omfangmed tredjelande, der har en væsentlig interesse i sagen.2. Tredjelande med en væsentlig interesse i sagen gives efter fælles aftale tilladelse til at deltage i ensikkerhedsundersøgelse, som ledes af en medlemsstat i henhold til dette direktiv, på et hvilket somhelst trin i undersøgelsen.3. En medlemsstats samarbejde om en sikkerhedsundersøgelse, der gennemføres af et tredjelandmed en væsentlig interesse i sagen, berører ikke kravene om gennemførelse og indberetning af sik-kerhedsundersøgelser i henhold til dette direktiv. Hvis et tredjeland, der har en væsentlig interesse isagen, har hovedansvaret for en sikkerhedsundersøgelse, der involverer en eller flere medlemsstater,kan medlemsstaterne beslutte ikke at foretage en sideløbende sikkerhedsundersøgelse, forudsat atden sikkerhedsundersøgelse, som tredjelandet er hovedansvarlig for, foretages i overensstemmelsemed IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker og hændelser til søs.Artikel 13Sikring af bevismaterialeMedlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at parter, der er berørt af ulykker og hændelserinden for rammerne af dette direktiv, gør deres yderste for at:a) gemme alle oplysninger fra kort, logbøger, elektroniske og magnetiske indspilnings- og video-bånd, herunder oplysninger fra VDR-sort boks og andre elektroniske anordninger, for perioden før,under og efter en ulykkeb) sikre, at sådanne oplysninger ikke overskrives eller på anden måde ændresc) forhindre forstyrrelse fra andet udstyr, som med rimelighed kan anses for at være relevant forsikkerhedsundersøgelsen af ulykkend) indsamle og sikre alt bevismateriale hurtigst muligt i forbindelse med sikkerhedsundersøgelser.Artikel 14Ulykkesrapporter1. Når der i henhold til dette direktiv er gennemført sikkerhedsundersøgelser, offentliggøres en rap-port, der udarbejdes i et format, der fastsættes af den kompetente undersøgelsesinstans, og i over-ensstemmelse med de relevante afsnit i bilag I.En undersøgelsesinstans kan beslutte, at en sikkerhedsundersøgelse, der ikke vedrører en megetalvorlig eller eventuelt en alvorlig ulykke til søs, og hvis resultat ikke indebærer muligheden for atforebygge ulykker og hændelser i fremtiden, afsluttes med en forenklet rapport, der offentliggøres.2. Undersøgelsesinstanserne gør så vidt muligt den i stk. 1 omhandlede rapport, herunder dens kon-klusioner og eventuelle anbefalinger, tilgængelig for offentligheden og navnlig søfartssektoren in-den 12 måneder fra det tidspunkt, hvor ulykken eller hændelsen fandt sted. Såfremt det ikke er mu-ligt at fremlægge den endelige rapport inden for dette tidsrum, offentliggøres en midlertidig rapportinden 12 måneder fra det tidspunkt, hvor ulykken eller hændelsen fandt sted.

353. Undersøgelsesinstansen i den medlemsstat, der har hovedansvaret for undersøgelsen, fremsenderen kopi af den endelige, forenklede eller midlertidige rapport til Kommissionen. Den tager hensyntil Kommissionens eventuelle tekniske bemærkninger til den endelige rapport, som ikke berører defaktiske resultater af undersøgelsen, med henblik på at forbedre rapportens kvalitet på den måde,der er bedst egnet med henblik på at nå dette direktivs mål.Artikel 15Sikkerhedsanbefalinger1. Medlemsstaterne sikrer, at adressaterne tager behørigt hensyn til undersøgelsesinstansernes sik-kerhedsanbefalinger, og, hvor det er relevant, at de får en passende opfølgning i overensstemmelsemed fællesskabsretten og folkeretten.2. Om fornødent udarbejder undersøgelsesinstansen eller Kommissionen sikkerhedsanbefalinger pågrundlag af en abstrakt dataanalyse og de samlede resultater af opklaringsarbejdet.3. En sikkerhedsanbefaling må under ingen omstændigheder vedrøre placeringen af skyld eller an-svar i forbindelse med en ulykke.Artikel 16Tidligt varslingssystemSåfremt undersøgelsesinstansen i en medlemsstat på et hvilket som helst trin i sikkerhedsundersø-gelsen finder, at der skal træffes hasteforanstaltninger på fællesskabsplan for at forebygge risikoenfor nye ulykker, underretter den straks Kommissionen om behovet for en tidlig varsling, jf. dog un-dersøgelsesinstansens ret til at foretage tidlig varsling.Om nødvendigt udsender Kommissionen en varslingsmeddelelse til de ansvarlige myndigheder ialle de øvrige medlemsstater, søtransportsektoren og andre relevante parter.Artikel 17Europæisk database for ulykker til søs1. Data om ulykker og hændelser til søs opbevares og analyseres ved hjælp af en europæisk elektro-nisk database, der oprettes af Kommissionen, og benævnes Den Europæiske Informationsplatformfor Ulykker til Søs (European Marine Casualty Information Platform (EMCIP)).2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke myndigheder der er berettigede til at opnå ad-gang til databasen.3. Undersøgelsesinstanserne i medlemsstaterne anmelder ulykker og hændelser til søs til Kommis-sionen i henhold til modellen i bilag II. De forsyner også Kommissionen med data fra sikkerheds-undersøgelser i overensstemmelse med ordningen for EMCIP-databasen.4. Kommissionen og medlemsstaterne udvikler databaseordningen og en metode for anmeldelse afdata inden for passende tidsfrister.Artikel 18Fair behandling af søfarende

36I overensstemmelse med national lovgivning skal medlemsstaterne tage hensyn til de relevante be-stemmelser i IMO-retningslinjerne for fair behandling af søfarende i forbindelse med en skibsulyk-ke i farvande under deres jurisdiktion.Artikel 19Udvalg1. Kommissionen bistås af Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe(USS), der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 [11].2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes arti-kel 8.Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.Artikel 20ÆndringsbeføjelserKommissionen kan ajourføre definitionerne i dette direktiv og henvisningerne til EF-retsakter ogIMO-instrumenter for at bringe dem i overensstemmelse med EF- eller IMO-foranstaltninger, der ertrådt i kraft, forudsat at direktivets bestemmelser overholdes.Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv,herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 19, stk. 3.Kommissionen kan også ændre bilagene efter samme procedure.Ændringer i IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker og hændelser til søs kan udelukkes fradette direktivs anvendelsesområde i medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 2099/2002.Artikel 21Yderligere foranstaltningerDette direktiv er ikke til hinder for, at en medlemsstat kan træffe yderligere foranstaltninger omsøfartssikkerhed, som ikke er omfattet af dette direktiv, forudsat at sådanne foranstaltninger ikke eri strid med dette direktiv eller på nogen måde påvirker opfyldelsen af dets mål eller bringer virke-liggørelsen af dets mål i fare.Artikel 22SanktionerMedlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle de nødvendigeforanstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt for-hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.Artikel 23Rapport om gennemførelsen

37Kommissionen forelægger hvert femte år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførel-sen og overholdelsen af dette direktiv og foreslår om nødvendigt, hvilke yderligere skridt der ansesfor nødvendige i lyset af anbefalingerne i rapporten.Artikel 24Ændringer af eksisterende retsakter1. Artikel 12 i direktiv 1999/35/EF udgår.2. Artikel 11 i direktiv 2002/59/EF udgår.Artikel 25Gennemførelse1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efter-komme dette direktiv senest den 17. juni 2011.Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv ellerskal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningenfastsættes af medlemsstaterne.2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, somde udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.Artikel 26IkrafttrædenDette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Ti-dende.Artikel 27AdressaterDette direktiv er rettet til medlemsstaterne.Udfærdiget i Strasbourg, den 23. april 2009.På Europa-Parlamentets vegneH.-G. PötteringFormandPå Rådets vegneP. NečasFormand[1] EUT C 318 af 23.12.2006, s. 195.[2] EUT C 229 af 22.9.2006, s. 38.

38[3] Europa-Parlamentets udtalelse af 25.4.2007 (EUT C 74 E af 30.3.2008, s. 546), Rådets fællesholdning af 6.6.2008 (EUT C 184 E af 22.7.2008, s. 23.), Europa-Parlamentets holdning af24.9.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets afgørelse af 26.2.2009 og Europa-Parlamentetslovgivningsmæssige beslutning af 11.3.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).[4] EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 730.[5] EFT L 138 af 1.6.1999, s. 1.[6] EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10.[7] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.[8] EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1.[9] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.[10] EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.[11] EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.--------------------------------------------------BILAG IUndersøgelsesrapportens indholdIndledningHer oplyses det, hvad der er sikkerhedsundersøgelsens eneste formål, og det angives, at en sikker-hedsanbefaling i intet tilfælde kan skabe en formodning om ansvar eller skyld, og at rapporten medhensyn til indhold og stil ikke er udarbejdet med henblik på at blive brugt i retssager.(Rapporten bør ikke indeholde henvisninger til vidneforklaringer eller kæde personer, som der hen-vises til i rapporten, sammen med en person, som har afgivet vidneforklaring under sikkerhedsun-dersøgelsen.)1. RESUMÉHer resumeres de grundlæggende oplysninger om ulykken eller hændelsen til søs: hvad der er sket,hvornår, hvor og hvordan; det oplyses endvidere, om ulykken eller hændelsen har forårsaget døds-fald, tilskadekomne, skader på skibet og dets last, skader hos tredjeparter eller miljøskader.2. FAKTUELLE OPLYSNINGERDenne del skal indeholde en række specifikke afsnit, hvorunder der fremlægges tilstrækkelige op-lysninger, som undersøgelsesinstansen anser for at være faktuelle, til at begrunde analysen og letteforståelsen.Disse afsnit skal navnlig indeholde følgende oplysninger:2.1. SkibsdataFlagstat/registreringsstedIdentifikation

39Væsentligste kendetegnRederi og operatørKonstruktionsdataMinimumsbemandingAutoriseret last.2.2. SejladsdataAnløbshavneSejladstypeOplysninger om lastenBemanding.2.3. Oplysninger om ulykken eller hændelsen til søsUlykkens eller hændelsens typeDato og tidspunktPosition og sted for ulykken eller hændelsenYdre og indre omstændighederSkibsdrift og rejseafsnitPlads om bordOplysninger om menneskelige faktorerKonsekvenser (for mennesker, skib, last, miljø, andet).2.4. Assistance fra myndighederne på land og alarmberedskabHvem var involveretAnvendte midlerReaktionstidTrufne foranstaltningerResultater.3. REDEGØRELSEI denne del gøres der udførligt rede for ulykken eller hændelsen til søs gennem en kronologisk be-skrivelse af hændelsesforløbet op til, under og efter ulykken eller hændelsen med angivelse af deenkelte medvirkende faktorer (dvs. personer, materiel, miljø, udstyr eller eksterne forhold). Denperiode, som redegørelsen skal dække, afhænger af tidsaspekterne i forbindelse med de specifikkehændelige begivenheder, der har været direkte medvirkende til ulykken eller hændelsen. Denne delomfatter også eventuelle relevante enkeltheder i den foretagne sikkerhedsundersøgelse, herunderresultaterne af undersøgelser eller afprøvninger.4. ANALYSEDenne del omfatter en række specifikke afsnit, hvorunder de enkelte hændelser af betydning analy-seres, med bemærkninger i relation til resultaterne af eventuelle relevante undersøgelser eller af-prøvninger, der er gennemført under sikkerhedsundersøgelsen, og til eventuelle sikkerhedstiltag,som man allerede har gennemført for at forebygge ulykker til søs.Disse afsnit bør omfatte spørgsmål som f.eks.:- de hændelige begivenheders kontekst og omstændigheder- menneskelige fejl og undladelser, hændelsesforløb, hvori der er indgået farlige materialer, miljø-virkninger, fejl eller svigt i udstyr og eksterne faktorer- medvirkende faktorer, der har relation til personers funktioner, operationer om bord, forvaltning iland eller forskrifter.

40På baggrund af analysen og bemærkningerne skal der i rapporten drages en række logiske konklusi-oner med fastlæggelse af alle medvirkende faktorer, herunder risikofaktorer, for hvilke det skønnes,at de eksisterende foranstaltninger med henblik på at forebygge en hændelig begivenhed og/ellermindske konsekvenserne heraf mangler eller er utilstrækkelige.5. KONKLUSIONERI denne del opsummeres de konstaterede medvirkende faktorer og de manglende eller utilstrækkeli-ge foranstaltninger (materielle, funktionelle, symbolske eller proceduremæssige), i forbindelse medhvilke der bør udvikles sikkerhedstiltag med henblik på at forebygge ulykker til søs.6. SIKKERHEDSANBEFALINGERDenne del skal i de tilfælde, hvor det er relevant, indeholde sikkerhedsanbefalinger, der er udarbej-det på baggrund af analysen og konklusionerne vedrørende specifikke områder som f.eks. lovgiv-ning, udformning, procedurer, inspektion, forvaltning, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,uddannelse, reparation, vedligeholdelse, assistance fra land og alarmberedskab.Sikkerhedsanbefalingerne er stilet til dem, der bedst kan gennemføre dem, f.eks. skibsredere, opera-tører, anerkendte organisationer, søfartsmyndigheder, skibstrafiktjenester, redningstjenester, inter-nationale søfartsorganisationer og europæiske institutioner, med henblik på at forebygge ulykker tilsøs.Denne del omfatter også eventuelle midlertidige sikkerhedsanbefalinger, som måtte være blevetudarbejdet, eller sikkerhedsforanstaltninger, der måtte være blevet truffet under sikkerhedsundersø-gelsen.7. TILLÆGRapporten kan eventuelt suppleres med de oplysninger, der er anført på følgende ikke-udtømmendeliste, i papirform eller elektronisk format:- fotografier, videoer, lydoptagelser, kort, tegninger- gældende standarder- anvendte tekniske termer og forkortelser- særlige sikkerhedsundersøgelser- andre oplysninger.--------------------------------------------------BILAG IIANMELDELSESDATA FOR ULYKKER ELLER HÆNDELSER TIL SØS(Del af Den Europæiske Informationsplatform for Ulykker til Søs)Bemærk: De understregede tal angiver, at der skal anføres data for hvert enkelt skib, hvis der ermere end et skib involveret i en ulykke eller hændelse til søs.01. Ansvarlig medlemsstat/kontaktperson02. Medlemsstatens undersøgelsesinstans03. Medlemsstatens rolle04. Berørt kyststat05. Antal stater med en væsentlig interesse i sagen06. Stater med en væsentlig interesse i sagen