ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 344: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 11.-12. oktober 2010, fra økonomi- og erhvervsministeren

1. Funktionen af det indre markedResuméDagsordenspunktet om det indre markeds funktionsmåde omhandlerKommissionens kommende meddelelse om relanceringen af det indremarked og Kommissionens detailhandelsanalyse.Relanceringen af det indre markeder iværksat af Kommissionens formandBarroso, der har annonceret, at det kommende 20-års jubilæum for detindre marked i 2012 er en passende anledning til at få vedtaget en rækkenye initiativer, der skal få det indre marked til at fungere endnu bedre forborgere, forbrugere og virksomheder. Den nye indre markedspakke ventesoffentliggjort i form af en meddelelse fra Kommissionen den 6. oktober2010.Kommissionen har desuden offentliggjort endetailhandelsanalyse,somidentificerer en række problemstillinger indenfor detailhandlen.Detailhandelsanalysen er sendt i høring hos medlemslandene med svarfristden 10. september 2010. På baggrund af konklusionerne idetailhandelsanalysen vil Kommissionen gå videre med arbejdet for atstyrke det indre marked indenfor detailhandlen, som forventes integreret iden kommende indre markedspakke.1. Baggrund og indholdFor så vidt angårrelanceringen af det indre markedventesKommissionen den 6. oktober 2010 at offentliggøre en meddelelse med nyeinitiativer til at få det indre marked til at fungere bedre. Indholdet afmeddelelsen kendes ikke på nuværende tidspunkt.Det ventes imidlertid, at Kommissionen vil tage udgangspunkt i densåkaldte Monti-rapport om en ”Ny strategi for det indre marked til gavn forEuropas økonomi og samfund” fra maj 2010 udarbejdet af tidligere EU-kommissær for konkurrence Mario Monti. Monti-rapporten indeholder i alt72 initiativer, der tilsammen skal medvirke til at identificere nye kilder tilvækst og beskæftigelse, samtidig med at der skabes fornyet politiskkonsensus om det indre marked. Af relevante fokusområder kan peges pådet digitale indre marked, et indre marked for grøn vækst samt bedrehåndhævelse og anvendelse af reglerne for det indre marked til gavn forborgere, forbrugere samt små- og mellemstore virksomheder.Punktet vedr.relancering af det indre markeder på dagsordnen forrådsmødet (konkurrenceevne) med henblik på præsentation fraKommissionen og udveksling af synspunkter.

Kommissionen har foretaget endetailhandelsanalysei rapporten ”Mod etmere effektivt og fair indre marked for handel og distribution frem til 2020”.Kommissionen offentliggjorde detailhandelsanalysen den 5. juli 2010.Detailhandelsanalysen identificerer problemstillinger for detailhandelen irelation til forbrugere, detailsektorens operatører, leverandører tildetailsektoren og medarbejdere i detailsektoren. I rapporten identificeres enrække problemer, som har eller kan få direkte indvirkning på handels- ogdistributionssektorens resultater både ud fra et økonomisk, socialt ellermiljømæssigt perspektiv. Løsningen af disse problemer kan få positivindflydelse på sektorens evne til at gennemføre en overgang til et mereeffektivt og fair handels- og distributionsmarked.Konkret peger analysen bl.a. på udfordringer inden for følgende områder;forbrugernes adgang til indkøb, virksomhedernes adgang til nye markeder,varierende planlovgivning i EU, begrænset e-handel og utilstrækkeligeoplysningsportaler om pris og kvalitet samt tilfælde af urimelig handelspraksisvirksomhederne imellem. Herudover peges der på manglende ellerutilstrækkelig regulering samt håndhævelse af eksisterende lovgivning påtværs af landegrænser. Detailhandelsanalysen identificerer desuden enmiljømæssig udfordring, idet sektoren er kendetegnet ved et højtenergiforbrug.Medlemslandene er blevet opfordret til at afgive høringssvar til rapportensenest den 10. september 2010. Regeringen har svaret på høringen, og en kopiaf høringssvaret er oversendt til Folketingets Europaudvalg. Kommissionen vilpræsentere eventuelle nye initiativer inden for detailhandelsområdet iforbindelse med den kommende meddelelse om relancering af det indremarked.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet vedtog den 20. maj 2010 en ”betænkning om relanceringaf det indre marked for forbrugere og virksomheder” som input tilKommissionens kommende meddelelse omrelancering af det indremarked.Europa-Parlamentets betænkning fokuserer på initiativer, der kanmedvirke til at forbedre det indre marked for navnlig borgere og forbrugere. Ibetænkningen opfordrer Europa-Parlamentet bl.a. Kommissionen til atidentificere de 20 vigtigste kilder til utilfredshed og frustration i forhold til detindre marked, som borgere møder dagligt, navnlig i forbindelse medeksempelvis arbejdsmarkedet, e-handel samt gensidig anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer.

3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Gældende dansk retIkke relevant.5. HøringKommissionens kommende meddelelse omrelancering af det indremarkedvil blive sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne ogVækst, når den er modtaget.Detailhandelsanalysener den 12. juli 2010 sendt i høring i Specialudvalgetfor Konkurrenceevne og Vækst med frist den 13. august 2010. Der ermodtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, HK Handel, De SamvirkendeKøbmand og Håndværksrådet.Dansk Erhverv (DE)påpeger, at rapporten afspejler de store og noglegange modsatrettede forventninger, der er til detailhandlen. Detailhandlenforventes at bidrage til at løse fedme-, miljø- og sociale problemer samtidigmed, at den skal give forbrugerne et bredt udvalg af billige varer fra etfintmasket butiksnet.Ifølge DE er der tale om en mangelfuld og usammenhængende analyse, somkonkluderer på et for overordnet niveau til, at der kan drages meningsfuldekonklusioner.DE redegør bl.a. for, at problemstillinger, som rejses i rapporten, omkringmanglende adgang til indkøb og bedre prisinformation til forbrugerne ikkehar relevans for Danmark, idet de i rapporten påpegede problemstillingerikke forekommer i Danmark.For så vidt angår planlovgivning nævner DE, at den danske planlov bidragertil en tættere butiksstruktur, som Kommissionen netop efterlyser i rapporten.DE påpeger i deres høringssvar endvidere, at Kommissionens betragtningerom arbejdsvilkårene i detailsektoren ligger langt fra de danske forhold, idetde danske detaillønninger er blandt de højeste i EU og idetarbejdsforholdene i den danske detailhandel er yderst velregulerede, hvadangår arbejdstid, arbejdsmiljø m.m.

HK Handel (HK)nævner, at detailhandlens struktur afgør forbrugernesadgang til varer, herunder de livsnødvendige produkter, og har storindflydelse på forbrugernes livskvalitet, hvorfor man såvel nationalt som påEU-plan skal være meget opmærksom på detailsektorens særlige struktur.Desuden er det HKs opfattelse, at medlemslandene og EU er nødt til aterkende behovet for at regulere rammerne for detailhandlen, fx i form af dendanske planlov, der bl.a. sikrer en territorial sammenhængskraft. HK skriveri forlængelse heraf, at det med de store aktører på markedet kan værenødvendigt at beskytte de mindre butikkers overlevelsesmuligheder ogdermed også holde liv i de tyndt befolkede egne.Rapporten nævner medlemslandenes forskellige åbningstider som etproblem, og hertil bemærker HK, at det bør understreges, at virksomhedernedog opererer under samme vilkår i de enkelte lande og dermed under ensbetingelser. HK mener, det er tvivlsomt, om øget åbningstid giver vækst idetailhandlen, og at det mere sandsynligt flytter handlen fra små butikker iyderområderne til store butikker.For så vidt angår etiske og miljømæssigt bæredygtige produkter, mener HK,at det er vigtigt med gennemsigtighed for såvel forbrugere somgrossistleddet. Ifølge HK skal der satses mere på kvalitetskontrol og social,etisk og miljømæssig afrapportering. I relation hertil skal der udviklesordninger, som kan fungere for såvel de meget store virksomheder som demange små virksomheder og mikrovirksomheder inden for detailhandlen.HK peger på, at der inden for detailhandlen i langt højere grad skal satses påuddannelse, herunder ikke mindst i forbindelse med forsøget på at sænkeenergiforbruget, effektivisere logistikken, øge affaldsindsamlingen ogforøge genbrugsraten.Rapportenpegerpå,atmedlemslandeneforskelligearbejdsmarkedslovgivninger og overenskomstforhold udgør barrierer. HKnævner i denne forbindelse, at en koordinering af medlemslandenesarbejdsmarkedslovgivning skal tage højde for landenes suverænitet og oftelangvarige traditioner for fx social dialog. De enkelte lande har udvikletmodeller, som tager hensyn til nationale, regionale og lokale forhold, og HKser ikke muligheder for større europæisk koordinering eller regulering afarbejdsmarkedslovgivningen eller de overenskomstmæssige forhold deførste mange år.HK foreslår i relation til e-handel, at der etableres et fælles europæisk e-mærke, idet det er HKs opfattelse, at et sådan kan være med til at bygge bropå et marked præget af forskellige nationale lovgivninger.

De Samvirkende Købmænd (DSK)er enig i rapportens betragtninger om,at tilgængeligheden til især dagligvarebutikker er af overordentlig storbetydning for bl.a. ældre, handicappede og tyndt befolkede områder. Hertilkommer, at DSK finder, at det af miljø- og klimamæssige årsager ervæsentligt – og af stigende betydning – at der eksisterer et finmasketbutiksnet, der reducerer behovet for biler. DSK fastslår, at Danmark gennemplanlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning har søgt at fastholdeet finmasket butiksnet.DSK nævner i forlængelse af ovenstående, at den danske lovgivning direkteadresserer de samme overvejelser, som fremgår af Kommissionens analyse.DSK mener derfor, at det i forbindelse med det videre arbejde meddetailhandelsplanlægningen vil være indlysende at inddrage nogle af depositive danske resultater.DSK fremhæver, at planloven hindrer, at der etableres store varehuse ibutikscentre uden for byerne, og at dette sikrer, at det finmaskede butiksnetikke udtyndes, og at detailhandelsudviklingen i byerne fastholdes.Endelig finder DSK det opløftende, at Kommissionen har fokus påproblemerne omkring manglende butikstæthed.Håndværksrådetanfører, at de er enige med Kommissionen i, at det erafgørende at tage højde for adgangen til og udvalget af forretninger. EfterHåndværksrådets opfattelse er det vigtigt at bevare de lokale butikker, ideten stor del af befolkningen er afhængig af dem – enten fordi de ikke har bil,fordi de lever i tyndt befolkede udkantsområder eller pga. handicap. IfølgeHåndværksrådet vil en stigende koncentration af detailhandelen føre tilnegative konsekvenser på lokalt niveau, som vil være voldsomme for dissebefolkningsgrupper.Håndværksrådet nævner desuden i deres høringssvar, at den senesteliberalisering af lukkeloven i Danmark bør følges op af en grundigevaluering af, hvilke konsekvenser liberaliseringen har for forbrugerne, demindre butikker og arbejdstagerne i detailhandlen.6. Andre landes holdningerAndres landes holdninger er ikke kendt på nuværende tidspunkt.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked medhenblik på vækst og konkurrenceevne i EU. For så vidt angår den kommendemeddelelse omrelanceringen af det indre marked,vil den danske holdning

afhænge af selve indholdet i meddelelsen. Regeringen lægger imidlertid vægtpå initiativer, der styrker et digitalt og grønt indre marked med fri udvekslingaf forskning og innovation, ligesom tiltag til forbedring af forbrugernesforhold i det indre marked kan støttes. Regeringen kan herudover støtteforslag, der får det indre marked til at fungere bedre ved at fremme korrekthåndhævelse og anvendelse af reglerne for det indre marked.For så vidt angårdetailhandelsanalysen,støtter regeringen således ogsåinitiativer, som vil forbedre vækst og konkurrenceevne for den europæiskedetailhandel. For så vidt angår rapportens fokus på e-handel, kan regeringensærligt støtte en styrket indsats på dette område. Hvad angår de aspekter irapporten, der relaterer sig til planlovgivning, er det regeringens opfattelse, atden danske planlovgivning i høj grad adresserer og sikrer flere af de hensyn,som Kommissionens detailhandelsanalyse peger på. Det er regeringensopfattelse, at planlovgivning bør primært være et nationalt anliggende.Regeringen finder, at rapportens fokus på miljømæssige perspektiver,virksomhedernes ansvarlighed og bæredygtighed er områder, der også fradansk side kan bakkes op om.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserKommissionens kommende meddelelse omrelancering af det indre markedellerdetailhandelsanalysenvil ikke i sig selv få lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens kommende meddelelse omrelancering af det indre markedellerdetailhandelsanalysenvil ikke i sig selv få samfundsøkonomiskekonsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetKommissionens kommende meddelelse omrelancering af det indre markedellerdetailhandelsanalysenvil ikke i sig selv få konsekvenser forerhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetFolketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret omrelanceringenaf det indre markedi forbindelse med referatet fra rådsmødet(konkurrenceevne) den 25.-26. maj 2010.Detailhandelsanalysenhar ikketidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

1. Baggrund og indholdKommissionen fremsatte den 30. juni 2010 forordningsforslag tiloversættelsesordning for EU-patentet. Forslaget er fremsat med hjemmel iTEUF artikel 118, stk. 2, hvilket indebærer, at det skal vedtages medenstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.BaggrundKommissionen fremsatte i 2000 forslag til forordning om et EU-patent(dengang ’fællesskabspatent’), KOM(2000) 412. Forslaget indeholdt bl.a.bestemmelser om, på hvilke sprog patentansøgninger kan indleveres ogbehandles, samt til hvilke sprog og i hvilket omfang der skal skeoversættelse af udstedte patenter.EU-patentet skal være et enhedspatent, der fra udstedelsen skal gælde i heleEU. Det skal dermed udgøre et alternativ til eksisterende patentmuligheder,der omfatter rent nationale patenter (som kun er gyldige i fx Danmark) ogeuropæiske patenter (herefter: EP-patenter), der efter udstedelse kan gøresgyldige i et eller flere af medlemslandene i den EuropæiskePatentorganisation, EPO, der tæller alle EU-lande og yderligere tieuropæiske lande.For at et EP-patent kan blive gyldigt i de enkelte lande, skal patenthaveropfylde de krav og administrative processer, der gælder i de pågældendelande samt sørge for indlevering af oversættelse af patentet til de respektivesprog. I modsætning hertil vil EU-patentet i én proces blive gyldigt i heleEU ved udstedelsen. EU-patenter skal i lighed med EP-patenter udstedes afden europæiske patentmyndighed, som hører under EPO.Endvidere vil enhedskarakteren af EU-patentet gøre det lettere at beskytteog håndhæve rettighederne. Det vil bl.a. være administrativt enklere og - i

modsætning til situationen i dag - praktisk muligt at hindre import af varer,som krænker et patent, ved EU’s ydre grænser. Ligeledes vil al uautoriseretkopiproduktion, der er beskyttet af et EU-patent, inden for EU udgøre enkrænkelse.EP-patenter udstedes i sin helhed (patentkrav, beskrivelse og eventuelleillustrationer) på et af EPOs tre officielle sagsbehandlingssprog (engelsk,tysk og fransk), mens kun patentkravene oversættes til de to øvrige officielleEPO-sprog. Det er patentkravene, der fastlægger rettighedsbeskyttelsensomfang.For at EP-patentet kan blive gyldigt i de enkelte EPO medlemslande, skalderes respektive krav hertil opfyldes. I de fleste tilfælde indebærer det bl.a.fuld oversættelse af patentet til det pågældende lands sprog. En række EPO-lande, herunder ti EU-medlemslande (inklusiv Danmark), har imidlertidtilsluttet sig den såkaldte London-aftale, som begrænser kravene tilomfanget af oversættelsen. For Danmarks vedkommende betyder det, at etEP-patent kan blive gyldigt på dansk territorium, såfremt der indleveresdansk oversættelse af patentkravene, mens den øvrige del af patentetforeligger på engelsk.Rådet nåede i marts 2003 frem til en fælles holdning, der for så vidt angåroversættelsesspørgsmålet var væsentligt ændret i forhold til Kommissionensforslag, idet patentansøger blev pålagt at sørge for oversættelse afpatentkravene til samtlige EU’s officielle sprog inden for to måneder frameddelelse af et EU-patent. De efterfølgende drøftelser viste, at der ikke vargrundlag for enighed, og forhandlingerne lå fra foråret 2004 stille indtil2007, hvor de blev genoptaget.Under det svenske formandskab i efteråret 2009 blev der i Rådet opnåetgenerel indstilling til et kompromisforslag, hvor bl.a. spørgsmålet om EU-patentets oversættelsesordning var udeholdt. Det følger imidlertid afkompromistekstens artikel 61, at EU-patentets ikrafttræden sker samtidigmed, at en særlig forordning om EU-patentets oversættelsesregime træder ikraft. Dermed er realiseringen af EU-patentet såvel politisk som i praksisgjort afhængig af, at der vedtages en forordning om oversættelsesregimet.IndholdIndholdsmæssigt erKommissionensforordningsforslagtilenoversættelsesordning for EU-patentet stort set identisk med det, der blevfremsat i 2000 og baseret på det system, der gælder for EPOs udstedelse afEP-patenter. Den væsentligste nyskabelse i forhold til 2000-forslagetvedrører maskinoversættelse, jf. nærmere nedenfor. Hovedtrækkene iforslaget er:

Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU-sprog. Hvor deransøges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO-sprog,skal ansøger sørge for oversættelse til et af disse sprog mhp.sagsbehandling. I disse tilfælde vil ansøger få sine udgifter godtgjort optil et nærmere fastsat loft. Udgifterne til godtgørelse dækkes ind via deEU-patentrelaterede gebyrer, der indbetales til EPO.Patentet offentliggøres i sin helhed (patentkrav, beskrivelse samteventuelle illustrationer) på sagsbehandlingssproget. Derudoveroversættes patentkravene til de to øvrige officielle EPO-sprog.Omkostninger hertil oppebæres ligeledes af patentsystemet ogfinansieres via EU-patentgebyrer indbetalt til EPO.Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling, skaltilsikre, at såvel patentansøgninger som udstedte patenter blivertilgængelige på alle officielle EU-sprog uden yderligere omkostningerfor ansøger. Maskinoversættelserne vil være tilgængelige on-line ogvederlagsfrit på anmodning. Maskinoversættelser vil alene være tilinformation og har ingen juridisk virkning.I tilfælde af en retssag skal en formodet krænker af et patent kunnekræve, at patenthaver forestår fuld oversættelse af patentet til detofficielle EU-sprog, der anvendes, hvor den formodede krænkelse harfundet sted, eller hvor den formodede krænker har sit hjemsted.Ligeledes skal patenthaver forestå oversættelse til det processprog, deranvendes, hvor sagen bliver ført.2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke.Det forventes, at Europa-Parlamentets behandling af forslaget vil finde sted iretsudvalget (JURI).3. NærhedsprincippetKommissionen anfører i forslaget, at et fragmenteret europæisk patentsystem,som især skyldes det eksisterende oversættelsesregime, medfører højeomkostninger og stor kompleksitet. Dette kan på EU-plan kun adresseres iform af et enhedspatent, der fra udstedelsen er gældende i hele EU.Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering ud fra den betragtning, aten enhedspatentløsning, i form af et EU-patent med en tilhørende

oversættelsesordning, vil tilbyde ansøgere et fælleseuropæisk alternativ, derkomplementerer eksisterende patenteringsmuligheder.4. Gældende dansk retDen gældende lovgivning om patenter findes i patentloven, LBK nr. 91 af28. januar 2009, som er ændret ved lov nr. 579 af 1. juni 2010. Herudoverfindes bekendtgørelse nr. 93 af 29. januar 2009 om patenter og supplerendebeskyttelsescertifikater. Danmark har tillige ratificeret Den EuropæiskePatentkonvention og London-aftalen.5. HøringForslaget er den 12. juli sendt i skriftlig høring i specialudvalget for vækstog konkurrenceevne samt hos Advokatsamfundet, Danske Advokater, Sø-og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Patentagentforeningen, ForeningenIndustriel Retsbeskyttelse (FiR) og Dansk Forening for Industriens Patent-og Varemærkespecialister (DIP). Høringen omfatter dermed de generelleerhvervsinteressenter og de, som konkret har indikeret interesse i sagen. DerermodtagethøringssvarfraDanskIndustri(DI),Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Håndværksrådet (HVR), DIP, DanskMetal, Novo Nordisk, Sø- og Handelsretten, Advokatrådet, DanskeAdvokater, Patentagentforeningen og FiRDansk Industri (DI), Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Håndværksrådet(HVR), DIP, Dansk Metal, Novo Nordisk, samt Sø- og Handelsretten støtteralle op om Kommissionens forslag.DI anfører, at selvom man ville foretrække en ét-sprogsløsning, forekommerden politisk urealistisk. Man kan derfor acceptere Kommissionens forslag,da det dels indebærer betydeligt reducerede oversættelsesomkostninger, delsi kraft af maskinoversættelser yder grundlæggende retssikkerhed over forandre brugere af patentsystemet.Lif anfører, at man støtter forslaget og et begrænset oversættelsesregime,uanset om der findes maskinoversættelse eller ej.HVR bemærker, at det i tilfælde af en eventuel krænkelsessag vedretsinstanserne burde være tilstrækkeligt, at der sker fuld oversættelse afpatentet til processproget.Novo Nordisk støtter en hurtig indførelse af en EU-patentordning, blot denikke bliver mere bekostelig for ansøgerne end den nuværende ordning forEP-patenter er.

Sø- og Handelsretten bemærker i sit svar, at de omtalte oversættelseskrav itilstrækkeligt omfang tilgodeser hensynene til en formodet krænkersretssikkerhed og hensynet til en effektiv retspleje.Advokatrådet anfører i sit høringssvar, at det, til beskyttelse af tredjemandsretssikkerhed, er den principielle holdning, at hele patentdokumentet frapatentets udstedelse skal være tilgængeligt i en autoritativ danskoversættelse. Som minimum bør det sikres, at patentkravene oversættes tildansk, og at hele patentdokumentet er tilgængeligt på engelsk. Endviderebør det præciseres, at det er den formodede patentkrænker, der i tilfælde afen retssag bør vælge hvilket sprog patentet skal oversættes til.Advokatrådet anfører videre, at såfremt der vedtages en ordning i strid meddets anbefalinger, bør der indføres bestemmelser om, 1) at et EU-patent ikkefår virkning i Danmark, før der som minimum foreligger en autoritativengelsk oversættelse af hele patentet, og 2) en forbenyttelsesret fortrediemænd som før denne oversættelse måtte have disponeret i relation tiludnyttelse af den patenterede opfindelse.Danske Advokater, Patentagentforeningen og FiR tilslutter sig i dereshøringssvar Advokatrådet.6. Andre landes holdningerLangt den overvejende del af landene ønsker enten et meget begrænset elleret relativt begrænset oversættelsesregime. Alle disse lande ventes at kunnebakke op om Kommissionens forslag. Ganske få lande har endnu ikkeindikeret deres holdning. Modsat det overvejende flertal står et par landemeget stejlt på, at patentkravene skal være oversat med juridisk virkning til ihvert fald deres sprog før EU-patentet kan blive gyldigt i de pågældende lande.Disse lande finder Kommissionens forslag uacceptabelt. Der tegner sigdermed en situation, hvor det ikke kan udelukkes, at et par lande vil blokerefor en vedtagelse af forslaget. Skulle det ske har formandskabet ogKommissionen indikeret, at man i så tilfælde vil overveje muligheden for at gåvidere efter proceduren om forstærket samarbejde.7. Foreløbig dansk holdningDet er foreløbig dansk holdning at forholde sig åbent til dekompromismuligheder, der vil kunne føre til en realisering af EU-patentet, sålænge det sker inden for rammerne af et begrænset oversættelsesregime. På detgrundlag kan Danmark støtte op om Kommissionens forslag.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser, men EU-patentssamlede eventuelle statsfinansielle konsekvenser skal vurderes isammenhæng de øvrige udeståender i sagen. Det drejer sig især om EU-patentets gebyrstruktur og fordelingen af EU-patentgebyrer til de nationalepatentmyndigheder samt det fremtidige samarbejde mellem EPO og denationale patentmyndigheder i relation til EU-patentsagsbehandlingen.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser, men EU-patents samlede eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser skalvurderes i sammenhæng med de øvrige udeståender i sagen. Det drejer sigisær om om EU-patentets gebyrstruktur og fordelingen af EU-patentgebyrer tilde nationale patentmyndigheder samt det fremtidige samarbejde mellem EPOog de nationale patentmyndigheder i relation til EU-patentsagsbehandlingen.Så længe der ikke er fremsat forslag for så vidt angår de tre sidstnævnteelementer, er det vanskeligt at foretage en nærmere vurdering af de samledekonsekvenser.Det forventes, at forslagene samlet set vil gøre det enklere for myndighederneat varetage deres opgaver i relation til håndhævelse af patentrettigheder ogbekæmpelse af piratkopiering. Det hænger bl.a. sammen med, at EU-patentetvil være gyldigt inden for hele EU, og derfor kan man ved alle EU’s ydregrænser hindre import af piratkopierede varer, der krænker et EU-patent.Ligeledes vil al uautoriseret kopiproduktion, der er beskyttet af et EU-patent,inden for EU udgøre en krænkelse.Samlet set er det hensigten med forslagene, at erhvervslivet får mulighed for ién proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i hele EU. Med EU-patentet får patentsystemets brugere et alternativ til eksisterendepatenteringsmuligheder, der først og fremmest vil være attraktivt for debrugere, som ønsker at opnå geografisk beskyttelse i flere EU-lande. Medforslagene kan der opnås store besparelser på oversættelsesomkostninger samtde øvrige administrative procedurer, der i dag skal opfyldes for, at et EP-patentkan blive gyldigt i de enkelte lande. Alt afhængig af hvorledes gebyrstrukturenfastlægges, vurderes det, at EU-patentet vil være fordelagtigt forvirksomheder, der ønsker patentbeskyttelse i mere end 5-6 lande.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDer kan her henvises til de oven for nævnte administrative forenklinger ogbesparelser, forslagene indebærer for virksomheder, der ønskerpatentbeskyttelse i flere EU-lande.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Spørgsmålet om EU-patentets oversættelsesordning har været nævnt tilforhandlingsoplæg den 21. september 2001 i forbindelse med rådsmødet(indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001. Notat blevfremsendt den 13. september 2001.

3. En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemålResuméEuropa-Kommissionen fremlagde den 30. juni 2010 en meddelelse om ”Enny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemå”l. Med meddelelsenønsker Kommissionen at fremme en samordnet tilgang til turismeinitiativerog fastlægge en ny handlingsplan, der skal styrke turismenskonkurrenceevne og evne til bæredygtig vækst. Der forventes vedtagetrådskonklusioner om emnet på rådsmødet (konkurrenceevne) den 11.-12.oktober 2010.1. Baggrund og indholdDen 30. juni 2010 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse ”En nyturismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål”, som har detoverordnede formål at fremme en samordnet tilgang til turismeinitiativer ogfastlægge en ny handlingsplan, der skal styrke turismens konkurrenceevne ogevne til bæredygtig vækst i EU.Baggrunden for, at Kommissionen på nuværende tidspunkt kommer meddenne meddelelse, er for det første, at der med Lissabon-traktaten er nye ogklarere beføjelser på området. Kommissionen har således fremover beføjelsertil at støtte, samordne og supplere medlemsstaternes indsats, hvilket er årsagentil, at det nu er muligt at fremlægge en egentlig handlingsplan for turisme i EU.For det andet er der, med den globale krise i både den samlede økonomi og iturismebranchen, opstået en række nye udfordringer, som skal håndteres på eteuropæisk niveau. Desuden står turismeerhvervet overfor en rækkeudfordringer forbundet med det voksende antal personer over 65 år samt deglobale klimaændringer.Meddelelsen indeholder fire delmål for turismeerhvervet i EU.1) EU skal bidrage til at forbedre konkurrenceevnen i den europæisketuristsektor.Kommissionen ønsker herunder, at:Et mere diversificeret turismeudbud fremmes.Turismeindustrien skal gøres mere innovationsorienteret.De faglige kvalifikationer skal forbedres.Der skabes tilskyndelse til at forlænge turistsæsonen.Den samfundsøkonomiske viden om turisme styrkes.

3) EU skal bidrage til at styrke bevidstheden om Europa som en rækkebæredygtige og kvalitetsprægede rejsemål.Kommissionen ønsker herunderat:Skabe et egentligt ”varemærke” for Europa.Reklamere for portalen ”visiteurope.com”.Støtte fælles markedsføringstiltag.Styrke EU’s deltagelse i internationale fora.4) EU skal bidrage til at udnytte potentialet for turismeudvikling i EU’spolitikker og finansielle instrumenter, idet turisme er kendetegnet ved sintværgående karakter.Kommissionen ønsker herunder atIntensivere sin koordineringsindsats og i højere grad tage hensyn tilturismeindustriens interesser heri.Fortsætte udviklingen inden for sø- og kystturisme og landdistrikter.Fortsætte udviklingen inden for fly- og jernbanepassagerernesrettigheder samt på det visumpolitiske område.Fremme og mobilisere instrumenter og programmer for EU-støtte tilturisme.Der forventes vedtaget rådskonklusioner om emnet på rådsmødet(konkurrenceevne) den 11.-12. oktober 2010.1. Europa-Parlamentets holdningIkke relevant.2. NærhedsprincippetIkke relevant.3. Gældende dansk retIkke relevant.

4. HøringKommissionens meddelelse om en ny turismepolitik er den 3. september2010 sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst medfrist den 10. september 2010. Der er modtaget høringssvar fra LO,VisitDenmark, KL og Turisterhvervets Samarbejdsforum.LOfinder, at det skal sikres, at godt arbejdsmiljø og skabelse af arbejdspladserindgår i meddelelsens hovedformål om bæredygtig turisme. LO mener, attrivsel på arbejdspladsen og et godt arbejdsmiljø er en væsentlig forudsætningfor, at medarbejderne i turismeerhvervet kan levere produkter og ydelser af højkvalitet.VisitDenmarkfinder Kommissions meddelelse interessant og finder detpositivt, hvis EU bevilger penge til markedsføringen af et Europa-brand ogVisiteurope.com. VisitDenmark mener desuden, at deres ’God-adgang-initiativ’ kan promoveres internationalt som led i en styrkelse af området forsocial turisme.KLfinder Lissabon-traktatens øgede beføjelser til EU positive, herunder måletom at forbedre konkurrenceevnen og den bæredygtige turisme. KL anbefalerkonkret, at EU ved udarbejdelsen af et evt. fælles varemærke og en fællesportal for Europa er opmærksom på, at der gælder forskellige regler forborgeres indrejse i Danmark. I forhold til den foreslåede foranstaltning om enfrivillig ordning for turistudveksling mellem medlemsstaterne fornøglepersoner har KL svært ved at se, hvordan dette tænkes organiseret ipraksis. KL finder at det er vigtigt, at meddelelsen ikke medfører, atskoleferier skal koordineres internt i EU.Turisterhvervets Samarbejdsforum (TS)finder ikke, at meddelelsen ersærlig konkret og ser derfor frem til, at Kommissionen kommer med en merekonkret handlingsplan. TS bemærker, at det under meddelelsens tredjehovedformål vedr. branding af Europa bør sikres, at hele Europa og ikke blotde store turistdestinationer indgår i evt. fremtidige brandingaktiviteter. Sidstbemærker TS, at spørgsmålet om turisterhvervets rammevilkår ikke behandlesi meddelelsen. TS bemærker i den forbindelse, at de mener, at Danmark hørertil blandt de lande, der har de dårligste rammevilkår for turismevirksomheder.5. Andre landes holdningerEnkelte lande har været skeptiske i forhold til dele af meddelelsen, da de stillerspørgsmålstegn ved den reelle merværdi af en europæisk turismepolitiksammenholdt med ressourceforbruget hertil og den eksisterende nationale og

regionale indsats. Især disse lande mener, at Kommissionens forslag tilinitiativerne skal begrundes i analyser, der viser en reel tvær-europæiskmerværdi, inden de sættes i værk.6. Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter overordnet EU’s indsats inden for turisme og de nyebeføjelser, som følger af Lissabontraktaten, og finder det positivt, såfremtEU’s turismepolitik i højere grad forsøges sammentænkt med EU’s indremarkedspolitikker for at sikre, at unødvendige barrierer for sektoren ikkehæmmer turismeerhvervenes konkurrenceevne.Regeringen ser frem til, at Kommissionen kommer med en mere konkrethandlingsplan på området. Det er fra dansk side vigtigt, at de initiativer, derigangsættes og investeres i, er initiativer, der reelt har en effekt for væksten iturismesektoren.Derfor er det foreløbigt den overordnede danske holdning, at igangsatteinitiativer hovedsageligt skal have en forbedrende effekt på turismeerhvervetsrammevilkår. I den forbindelse kan Danmark støtte, at densamfundsøkonomiske viden om turisme styrkes. Der skal fokuseres på at findeløsninger, der balancerer igangsættelse af midlertidige initiativer på fxefterspørgselssiden, der giver positive økonomiske effekter på kort sigt medstrukturelle initiativer, der giver mere langvarige positive effekter ved fx atpåvirke produktionen og beskæftigelsessammensætningen.I forhold til meddelelsens første delmål om at forbedre konkurrenceevnen iden europæiske turistsektor kan Danmark konkret støtte, at indsatsen for at øgefaglige kvalifikationer styrkes i EU.I forhold til det tredje delmål om investering i branding af Europa er det danskholdning, at sådanne investeringer skal have en gavnlig effekt på hele EU ogderfor skal være horisontale initiativer, til fordel for turisme-erhvervetsrammevilkår som helhed.En øget reklame for den allerede etablerede visiteurope-portal kan støttessammen med idéen om udveksling af best practices, hvor Danmark fx kanbidrage med ”God-adgang-initiativet”. I forbindelse med fælles branding-initiativer er det fra dansk side vigtigt at gøre opmærksom på, at der gælderforskellige regler for borgeres indrejse i de enkelte medlemsstater, og atinitiativerne skal være af frivillig karakter.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserMeddelelsen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser for Danmark.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserMeddelelsen vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser forDanmark.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen vil ikke i sig selv have administrative konsekvenser for Danmark.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. Innovativ union – bidrag fra Rådet (konkurrenceevne) til DetEuropæiske Råd i december 2010ResuméDet belgiske formandskab ønsker en drøftelse af det europæiskevækstpotentiale inden for forskning og innovation på rådsmødet(konkurrenceevne) den 11. – 12. oktober 2010. Drøftelsen vil tageudgangspunkt i Kommissionens kommende meddelelse om en ’Innovativunion’, som forventes fremsat den 7. oktober 2010. Drøftelsen på denne delaf rådsmødet (konkurrenceevne) forventes at være på de industripolitiskeaspekter af den kommende meddelelse.1. Baggrund og indholdDet belgiske formandskab har sat en drøftelse af det europæiske potentialeinden for forskning og innovation i lyset af globaliseringens udfordringer pådagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 11. – 12. oktober 2010.Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens kommende meddelelseom ’Innovativ Union’, som forventes fremsat den 7. oktober 2010. Fokuspå denne del af rådsmødet (konkurrenceevne) forventes at være på deindustripolitiske aspekter af den kommende meddelelse.Kommissionens meddelelse om en innovativ union følger op på et af de syvflagskibe i EU’s nye 2020-strategi for vækst og beskæftigelse i Europa(KOM(2010) 2020). Det Europæiske Råd skal ifølge planen drøfte denkonkrete udfoldelse af flagskibsinitiativet om en innovativ union på sitmøde i december 2010.Kommissionens meddelelse om en innovativ union forventes at indeholdeen række initiativer, som vil adressere udfordringer i forhold til at skabebedre rammebetingelser for innovation, herunder skabe en tættere koblingmellem forskning og innovation. Herudover vil meddelelsen indeholdeforslag til en såkaldt inovationsindikator, som måler effekten afinovationsindsatsen i medlemslandene.Meddelelsen forventes at indeholde initiativer med henblik på at styrke detgrænseoverskridende forskningssamarbejde og sikre den frie bevægelighedaf viden og kompetencer i EU. Desuden forventes spørgsmål omvirksomhedernes adgang til venturekapital samt andre former forinnovationsfremmende investeringer addresseret i meddelelsen.Meddelelsen forventes desuden at indeholde initiativer, som kan gøre detlettere for virksomhederne at beskytte og handle med deres intellektuelleejendomsrettigheder i EU. Endeligt kan det forventes, at meddelelsen

indeholderinitiativervedrørendeetableringafsåkaldteinnovationspartnerskaber, hvor forskning og innovation på specifikkeområder kobles med regulering og standardisering.2. Europa-Parlamentets holdningIkke relevant.3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Gældende dansk retIkke relevant.5. HøringKommissionens kommende meddelelse om en innovativ union vil blivesendt i høring i EU-specialudvalget for vækst og konkurrenceevne og EU-specialudvalget for forskning.6. Andre landes holdningEU’s fremtidige innovationspolitik blev drøftet på et uformelt rådsmødemellem forsknings- og industriministrene den 15. juli 2010. De emner, somandre lande på dette møde fremhævede som særligt vigtige for øgetinnovation, var bl.a. adgang til finansiering, barrierer for kommercialisering afviden, herunder patenteringsudgifter, reduktion i administrative byrder,tiltrækning af kompetente medarbejdere, fragmentering af markederne ogstabiliteten på de finansielle markeder.Der var bred enighed blandt medlemslandene om behovet for iværksættelse afspecifikke initiativer til at løse udfordringerne inden for disse områder.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter generelt, at der fremlægges en europæisk strategi for enstærkere kobling mellem forskning og innovation med henblik på at styrkevæksten i Europa. Fra regeringens side prioriteres særligt initiativer, som kangive virksomhederne lettere adgang til finansiering, samt initiativer, der gørdet lettere for virksomhederne at håndhæve og handle med deres intellektuelleejendomsrettigheder. Regeringen ser også positivt på iværksættelsen afinnovationspartnerskaber med henblik på at fremme innovationen inden forspecifikke områder.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserDrøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse vil ikke i sig selv havelovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserDrøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse vil ikke i sig selv havesamfundsøkonomiske konsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDrøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse vil ikke i sig selv haveadministrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgPunktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.