ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 343: Udkast til lov om investeringsforeninger m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv95/26/EF af 29. juni 1995 om ændring af direktiv 77/780/EØF og 89/646/EØF om kreditinstitutter,direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF om skadesforsikring, direktiv 79/267/EØF og 92/96/EØF omlivsforsikring, direktiv 93/22/EØF om investeringsselskaber og direktiv 85/611/EØF om institutterfor kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), med henblik på at styrke tilsynet pådisse områder (BCCI-direktivet), (EF-Tidende 1995 nr. L 168, s. 7), Kommissionens direktiv2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning aflove og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer(investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner, (EU-Tidende 2007 nr. L79, s. 11), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om sam-ordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vær-dipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), (EU-Tidende 2009 nr. L 302, s. 32).

ropæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område i med-før af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet).Stk. 6.Kapitel 17 og 19, §§ 197 og 210-218 samt kapitel 22 og 23 finder anvendelse på professio-nelle foreninger.Stk. 7.Kapitel 18, 19 og 21-23 finder anvendelse på godkendte fåmandsforeninger.Stk. 8.Kapitel 20 og §§ 210, 212 og 221 finder anvendelse på andre kollektive investeringsord-ninger.Stk. 9.Kapitlerne 3-12 finder anvendelse på investeringsforeninger, specialforeninger og hedgefo-reninger.Stk. 10.Kapitlerne 21-23 finder anvendelse på investeringsforeninger, specialforeninger, hedgefo-reninger og godkendte fåmandsforeninger.§ 2.Loven finder ikke anvendelse på de i nr. 1-4 nævnte virksomheder:1) Kapitalselskaber, der er aktieselskaber.2) Kapitalselskaber, der er anpartsselskaber.3) Kollektive investeringsordninger, der investerer i aktier eller anparter med henblik på aleneeller sammen med andre investorer at erhverve kapitalselskaber, der er aktieselskaber og an-partsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse (equityfonde).4) Kollektive investeringsordninger for ansatte i en virksomhed eller koncern, når de, der placerermidler i den kollektive investeringsordning, skal være ansat i virksomheden eller koncernen.Stk. 2.Finanstilsynet kan dog træffe beslutning om, at de i stk. 1, nr. 4, nævnte ordninger skal væ-re omfattet af § 1, stk. 2-4 eller stk. 8.Kapitel 2Definitioner§ 3.I denne lov forstås ved:1)Finansielle Instrumentera) Værdipapirer, jf. nr. 2.b) Pengemarkedsinstrumenter, jf. nr. 3.c) Andele udstedt af andre foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter, jf. § 124.d) Afledte finansielle instrumenter, jf. § 123.e) Indskud i kreditinstitutter, jf. § 122.2)Værdipapirer:a) Aktier og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier.b) Obligationer og andre former for standardiserede gældsinstrumenter (debt securities, obli-gationer).c) Alle andre omsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve sådanne værdipapirer vedtegning eller ombytning.3)Pengemarkedsinstrumenter:Finansielle instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet, er likvide, og som til en hvertid kan værdiansættes, jf. §§ 120 og 121.4)Udenlandsk investeringsinstitut:Enhver udenlandsk kollektiv investeringsordning, hvis virksomhed svarer til de i § 1, stk. 2-4og 8, nævnte ordninger.5)UCITS:En forkortelse af den engelske betegnelse »Undertaking for Collective Investment in Transfe-rable Securities« for et investeringsinstitut, der er omfattet af UCITS-direktivet, og som i med-før af artikel 1, stk. 3, kan oprettes;

a) i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af administrationsselskaber,b) som »trusts« (unit trusts) ellerc) i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (investeringsforeninger er investerings-selskaber).Et EU-investeringsinstituts hjemland:Den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet har opnået tilladelse i henhold til artikel 5 iUCITS-direktivet.Investeringsinstituts værtsland:En medlemsstat, som ikke er investeringsinstituttets hjemland, hvor andelene i investeringsin-stituttet markedsføres.Investeringsforvaltningsselskab:Et selskab, som har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab i henhold til lov om finansielvirksomhed § 10.Administrationsselskab:Et selskab, hvis almindelige virksomhed består i administration af institutter for kollektiv inve-stering i værdipapirer (UCITS), omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EFUCITS-direktivet).Administrationsselskabs hjemland:Den medlemsstat, hvor administrationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.Administrationsselskabs værtsland:En medlemsstat, som ikke er administrationsselskabets hjemland, hvor administrationsselskabethar filial eller præsterer tjenesteydelser.Depotselskab:Et kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller en her i landet beliggende fili-al af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land in-den for Den Europæiske Union, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-nansielle område, samt udenlandske UCITS’ depositarer, jf. UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1,litra a, og som har fået overdrageta) samtlige en forenings eller UCITS’ finansielle aktiver, ogb) de opgaver, der fremgår af lov om finansiel virksomhed §§ 106 og 107 henholdsvis UCITS-direktivets kapitel IV eller kapitel V, afdeling 3.Kreditinstitut:En virksomhed, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre mid-ler, som skal tilbagebetales, samt at yde lån for egen regning.Modervirksomhed:En virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder.Dattervirksomhed:En virksomhed som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.Koncern:En modervirksomhed og dens dattervirksomheder, jf. §§ 5 a og 5 b i lov om finansiel virksom-hed.Reguleret marked:Et marked, som er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/39/EF (MiFID-Direktivet).Andet marked:Et marked, som er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, men som ikke eromfattet af definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/39/EF (MiFID-direktivet).

19)OTC-marked (»over the counter«):Et marked for omsætning af finansielle instrumenter uden for de i nr. 17 og 18 nævnte marke-der.20)Snævre forbindelser:a) direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 16 angivne art,b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, ellerc) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.21)Master-institut:Et investeringsinstitut, der har tilladelse som UCITS, herunder en investeringsforening, der hartilladelse efter § 10, stk. 3, jf. § 5, eller en afdeling heraf, som:a) har mindst et feeder-institut, jf. § 5 blandt sine deltagere,b) ikke selv er et feeder-institut, ogc) ikke investerer i et feeder-institut.22)Feeder-institut:a) et investeringsinstitut, der har tilladelse som UCITS, ellerb) en investeringsforening, der har tilladelse efter § 10, stk. 3, jf. § 5.23)Master-feeder-struktur:Betegnelse for et feeder-institut og det master-institut, som feeder-instituttet har investeret i.24)Varigt medium:En indretning, der sætter investor i stand til at lagre oplysninger, som er sendt til denne investorpersonligt, så de er tilgængelige i en periode, som er afpasset efter oplysningernes formål, ogsom giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger.25)Kategori A-land:Et land, der ikke har omlagt sin udenlandske statsgæld, indenfor en periode på 5 år som følge afmanglende betalingsevne, og som er fuldt medlem af Organisationen for Økonomisk Samar-bejde og Udvikling (OECD), eller har risikoklassifikationen 0-1 i OECD´s landerisikoklassifi-kation.26)Kompetente myndigheder:De myndigheder, som de enkelte medlemsstater i Den Europæiske Union, eller i et land somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område har udpeget i medfør af artikel 97 iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet).27)Professionel investor:En investor, der besidder den fornødne erfaring, viden og ekspertise til at træffe sine egne inve-steringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed, jf. §148, stk. 7.

Afsnit IITilladelser til virksomheder, godkendelser af vedtægter, delegation til etinvesteringsforvaltningsselskab og depotselskab, eneret, virksomhedsområde forinvesteringsforeninger, master-feeder-struktur, specialforeninger og hedgeforeninger samtafdelinger herafKapitel 3Tilladelse til investeringsforeninger, herunder feeder-institutter, specialforeninger oghedgeforeninger samt afdelinger og godkendelse af vedtægter m.v.Investeringsforeninger og master-institutter§ 4.Virksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet som investeringsforeninger, jf. også § 5,for at kunne udøve virksomhed, som1) består i fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af etprincip om risikospredning anbringes i finansielle instrumenter i overensstemmelse med regler-ne i kapitel 13, eller som er et master-institut, jf. § 3, nr. 21, der enten modtager midler fra envidere kreds eller offentligheden og har ét feeder-institut blandt sine medlemmer eller harmindst to feeder-institutter som medlemmer, og2) på et medlems anmodning indløser medlemmets andel af formuen med midler, der hidrører fraformuen.Stk. 2.En investeringsforening, der modtager midler som master-institut,1) kan ikke selv være et feeder-institut,2) skal inden tre arbejdsdage underrette Finanstilsynet om navnet på hvert af de feeder-institutter,som den modtager midler fra, og3) skal sikre feeder-instituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,dets depotselskab og de kompetente myndigheder rettidig adgang til alle oplysninger, der kræ-ves i henhold til loven eller andre regler, der er udstedt med henblik på at gennemføre UCITS-direktivet.Stk. 3.Investeringsforeninger er sammen med specialforeninger og de i § 18 nævnte investerings-institutter eneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik påat modtage midler til en virksomhed som nævnt i stk. 1.Stk. 4.Investeringsforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3, samt § 17, oghar eneret og pligt til at benytte »investeringsforening« i deres navn, jf. dog § 5, stk. 2. Andre virk-somheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de erinvesteringsforeninger.Stk. 5.Investeringsforeninger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter skal tilføje»(pengemarkedsforening)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer i pengemar-kedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter deres navn. Hvis investeringsforenin-gen tilføjer »(kort pengemarkedsforening)«, eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstru-menter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal de opfylde betingelserne i de bestemmelser, Finanstilsynetudsteder efter § 127.Stk. 6.En forening, der søger tilladelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst 10 mio. kr. ihver afdeling. Immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen.Feeder-institutter§ 5.Investeringsforeninger skal udover tilladelse efter § 4 have tilladelse af Finanstilsynet somfeeder-institut før de kan investere mindst 85 pct. af deres formue i andele i en anden investerings-

forening eller et investeringsinstitut (master-institut) omfattet af UCITS-direktivet eller en afdelingheraf. Finanstilsynets tilladelse skal omfatte tilladelse til, at investeringsforeningen (feeder-instituttet) investerer mere end 20 pct. af sin formue i det pågældende master-institut.Stk. 2.Investeringsforeninger, der er feeder-institutter må kun udøve virksomhed som nævnt istk. 1 og § 17 og har eneret og pligt til at tilføje »feeder-institut« til deres navn. Andre virksomhedermå ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de investerersom feeder-institutter.Stk. 3.Feeder-instituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab harpligt til at sende feeder-instituttets depotselskab alle nødvendige oplysninger fra master-instituttet,for at depotselskabet kan overholde sine forpligtelser.Stk. 4.Bestyrelsen for investeringsforeninger, der indgår i en master-feeder-struktur, deres depot-selskaber og revisorer skal med henblik på investorbeskyttelse indgå følgende aftaler:1) Aftale om at master-instituttet giver feeder-instituttet alle de dokumenter og oplysninger, der ernødvendige for, at feeder-instituttet kan opfylde sine pligter efter loven samt påse, at master-instituttet overholder placeringsgrænserne.2) Aftale mellem master-instituttets depotselskab og feeder-instituttets depotselskab, hvis de harforskellige depotselskaber, om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaberkan udføre deres pligter.3) Aftale mellem master-instituttets og feeder-instituttets revisorer, hvis de har forskellige reviso-rer, om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge revisorer kan opfylde deres forpligtel-ser.Stk. 5.Har master-instituttet og feeder-instituttet det samme investeringsforvaltningsselskab, kande to foreningers bestyrelse træffe beslutning om, at indholdet af aftalerne i stedet skal fremgå afinvesteringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange.Stk. 6.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indholdet af de i stk. 4, nr. 1-3, nævnte aftalerog de i stk. 5 nævnte forretningsgange.Specialforeninger§ 6.Virksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet som specialforeninger for at kunne udøvevirksomhed, som1) består i fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af etprincip om risikospredning anbringes i de i kapitel 15 nævnte finansielle instrumenter, og2) på et medlems anmodning indløser medlemmets andel af formuen med midler, der hidrører fraformuen.Stk. 2.Specialforeninger er sammen med investeringsforeninger og de i § 19 nævnte instituttereneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtagemidler til virksomhed, som nævnt i stk. 1.Stk. 3.Specialforeninger må kun udøve virksomhed, som nævnt i stk. 1 og § 17, og har eneret ogpligt til at benytte »specialforening« henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«eller »investeringsinstitutforening« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne ellerbetegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er specialforeninger. Hvis en pengemar-kedsforening betegner sig »(kort pengemarkedsforening)« eller en afdeling, der investerer i penge-markedsinstrumenter karakteriseres som »(kort)«, skal de opfylde betingelserne i de bestemmelser,Finanstilsynet udsteder med hjemmel i § 127.Stk. 4.En forening, der søger tilladelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst 10 mio. kr. ihver afdeling. Immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen.

Hedgeforeninger§ 7.Virksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet som hedgeforening for at kunne udøvevirksomhed, som består i1) fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, uden at virksomheden er omfattet af§§ 4-6,2) at placere midlerne i finansielle instrumenter, som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksom-hed, og i likvide midler herunder valuta i overensstemmelse med den i foreningens vedtægterfastsatte investeringspolitik og risikoprofil, og3) på et medlems anmodning at indløse medlemmets andel af formuen med midler, der hidrørerfra formuen efter vedtægternes bestemmelser herom, dog mindst en gang om måneden.Stk. 2.Hedgeforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og § 17 og har eneret ogpligt til at benytte betegnelsen »hedgeforening« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvendenavne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er hedgeforeninger.Stk. 3.En forening, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst 25 mio. kr.i hver afdeling. Provenu af lån, som foreningen optager på vegne af en afdeling, og immaterielleaktiver kan ikke indgå i formuen.Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers opbevaring af formuen iforeningens depotselskab§ 8.Foreningers finansielle aktiver (formuen) skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningensafdelinger af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab. Depotselskabet skal kunne yde tilstrække-lig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den enkelte forening.Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers organisering m.v.§ 9.Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger er selvadministrerende forenin-ger. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er medlem af foreningen. Medlemmerne hæf-ter alene med deres andele.Stk. 2.Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger skal organiseres med en ellerflere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom.Stk. 3.Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sinandel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på andenmåde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige af-delinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.Stk. 4.En afdeling kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom.Stk. 5.Et medlem af en forening hæfter alene med den eller de andele, som medlemmet ejer af enafdelings formue. Enhver andel i en forenings eller afdelings formue skal medføre de samme rettig-heder, jf. dog § 13 om andelsklasser, § 14 om andele uden ret til udbytte (ex kupon) og § 27 omstemmeret.Tilladelse til investeringsforeninger herunder feeder-instituttet, specialforeninger oghedgeforeninger§ 10.Finanstilsynet tillader en forening at udøve virksomhed, når1) foreningen er gyldigt stiftet,2) kravene i § 4, § 5, § 6 eller § 7 er opfyldt,3) medlemmerne af foreningens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 39, eller, hvis besty-relsen ikke har ansat en direktion, når Finanstilsynet har godkendt foreningens delegation af den

daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller en investeringsforenings delegation afden daglige ledelse til et administrationsselskab, jf. § 15.4) Finanstilsynet har godkendt foreningens vedtægter,5) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af depotselskab, jf. § 16,6) foreningens aktivitetsplan, organisation, risikostyring, forretningsgange og administrative for-hold er forsvarlige,7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 3, nr. 20, mellem ansøgeren og andre virksomhe-der eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftalemed på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren harsnævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,9) formuen i de enkelte afdelinger, der mindst skal udgøre 10 mio. kr. for hver afdeling i investe-ringsforeninger og specialforeninger og 25 mio. kr. for hedgeforeninger, er tegnet på den stif-tende generalforsamling og indsat på en spærret konto i depotselskabet, eller der foreligger enubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele ihver afdeling for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr. henholdsvis 25 mio. kr.,10) foreningen har hjemsted i Danmark, og11) ansøgningen om tilladelse opfylder de krav, der stilles i stk. 4.Stk. 2.En investeringsforening, der søger tilladelse til at investere som feeder-institut, eller til atinvestere i et nyt master-institut, skal indsende:1) sine egne og master-instituttets vedtægter,2) sit eget og master-instituttets prospekt og centrale investorinformation,3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange om admini-stration af master-feeder-strukturen, jf. § 5, stk. 5, eller aftalen mellem feeder-instituttet og ma-ster-instituttet, hvis de ikke skal administreres af det samme selskab, jf. § 5, stk. 4, nr. 1,4) de oplysninger, jf. stk. 5, der skal udleveres til medlemmerne, når feeder-instituttet allerede hartilladelse som investeringsforening,5) den aftale om udveksling af oplysninger, som feeder-instituttets og master-instituttets depotsel-skaber indgår, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, når de ikke har samme depotselskab,6) den aftale om udveksling af oplysninger, som feeder-instituttets og master-instituttets revisorerindgår, jf. § 5, stk. 4, nr. 3, når de ikke har samme revisor, og7) en erklæring på dansk, engelsk, norsk eller svensk fra de kompetente myndigheder i master-instituttets hjemland, hvis det ikke har tilladelse her i landet, om at det ikke er et feeder-institut,og heller ikke ejer andele i et feeder-institut.Stk. 3.Finanstilsynet tillader feeder-institutter, jf. § 5, at udøve virksomhed, herunder at investereud over 20 pct. grænsen i § 135, jf. § 124, når det har indsendt de i stk. 2 nævnte dokumenter ogoplysninger, og Finanstilsynet vurderer, at feeder-instituttet, dets depotselskab, revisor og master-instituttet opfylder betingelserne i stk. 2 og 5, samt § 5 herunder de regler, Finanstilsynet udsteder imedfør af stk. 6 og § 5, stk. 6. Finanstilsynet skal træffe afgørelse senest 15 arbejdsdage efter, atFinanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning.Stk. 4.En ansøgning om tilladelse efter §§ 4-7 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendigetil brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.Stk. 5.En investeringsforening, der allerede udøver virksomhed, og herefter får tilladelse somfeeder-institut, eller som har fået godkendt investeringer i et nyt master-institut, skal senest 30 dagefør den i nr. 3 nævnte dato udlevere følgende til sine medlemmer:1) en erklæring om, at Finanstilsynet har godkendt investeringsforeningens investering som fee-der-institut i master-instituttet,2) den i § 84 nævnte centrale investorinformation for feeder-instituttet og master-instituttet,

3) oplysning om den dato, hvor investeringsforeningen vil begynde at investere som feeder-instituti master-instituttet, eller hvis det allerede har investeret heri, den dato, hvor dets investeringervil overskride grænsen i § 135, stk. 1 og 2, og4) en erklæring om, at medlemmerne inden for en frist på 30 dage har ret til at forlange indløsningaf deres andele uden andre omkostninger end omkostningerne i forbindelse med indløsningen.Denne ret til indløsning får virkning fra det tidspunkt, hvor feeder-instituttet har udleveret de idette stykke nævnte oplysninger.Stk. 6.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om formatet og måden, hvorpå de i stk. 5 nævnteoplysninger og dokumenter skal udleveres.Stk. 7.Når Finanstilsynet har givet foreningen tilladelse, jf. stk. 1 og 3, kan foreningen begyndesin virksomhed med at investere de fra medlemmerne modtagne midler. En investeringsforening,der har tilladelse som feeder-institut, kan dog først investere ud over den i § 135, stk. 1, nævntegrænse efter udløbet af den i stk. 5 nævnte periode på 30 dage.Stk. 8.Finanstilsynet skal afslå ansøgningen om tilladelse, hvis foreningen retligt, herunder pågrund af vedtægterne, er forhindret i at markedsføre sine andele her i landet.Stk. 9.Afslår Finanstilsynet at give tilladelse til en investeringsforening, specialforening ellerhedgeforening, jf. stk. 1, skal det meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modta-gelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har sendt deoplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Finanstilsynet træffer under alle omstændig-heder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6måneder efter modtagelse af en ansøgning om tilladelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan for-eningen indbringe sagen for domstolene.Stk. 10.Finanstilsynet skal give en investeringsforening, der får afslag på en ansøgning om at bli-ve et feeder-institut eller på at investere i et nyt master-institut, jf. stk. 2, afslag senest 15 arbejdsda-ge efter, at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning.Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers anmeldelser til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen§ 11.Når Finanstilsynet har givet en investeringsforening, en specialforening eller en hedgefore-ning tilladelse eller har godkendt ændringer i en forenings vedtægter, kan Erhvervs- og Selskabssty-relsen foretage de nødvendige registreringer, jf. stk. 3.Stk. 2.Samtidig med anmeldelse til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. stk. 1, ogved anmodning om godkendelse af vedtægtsændringer skal en forening sende et dateret og under-skrevet eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet. Når Finanstil-synet har givet foreningen tilladelse eller har godkendt vedtægtsændringerne, videresender Finans-tilsynet en kopi af vedtægterne med sin godkendelsespåtegning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsenog returnerer de påtegnede vedtægter til foreningen.Stk. 3.Ved anmeldelse og registrering efter stk. 1 finder selskabslovens kapitel 2 og §371anvendelse med de fornødne tilpasninger. Anmeldelsen skal dog være modtaget i Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at den retsstiftende beslutning er truffet.Stk. 4.I stedet for at sende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtægterne med den fuld-stændige affattelse til Finanstilsynet, som anført i stk. 2, kan foreningen sende vedtægterne til Fi-nanstilsynet ved at anvende digital kommunikation, jf. § 218.Godkendelse af vedtægtsændringer for investeringsforeninger, specialforeninger oghedgeforeninger samt tilladelse til nye afdelinger§ 12.Finanstilsynet godkender ændring af en forenings vedtægter, når ændringerne er gyldigtvedtaget og er i overensstemmelse med denne lov.

Stk. 2.Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i investeringsforeninger, specialforeningerog hedgeforeninger, når1) afdelingen er gyldigt stiftet,2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne vedrørende afdelingen,3) afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger har en formue på mindst 10 mio. kr.og afdelinger af hedgeforeninger har en formue på mindst 25 mio. kr., og4) afdelingens minimumsformue enten er tegnet, eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet afet pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. i afdelin-ger af investeringsforeninger og specialforeninger henholdsvis 25 mio. kr. i afdelinger af hedge-foreninger.Stk. 3.Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i investeringsforeninger, der investerer somfeeder-institut, eller til at en afdeling heraf investerer i et nyt master-institut, når Finanstilsynet vur-derer, at kravene i § 5, stk. 1, og § 10, stk. 2-5, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstil-synet træffer afgørelse senest 15 arbejdsdage efter, at tilsynet har modtaget en fyldestgørende an-søgning, jf. § 10, stk. 3, 2. punktum, og stk. 10.Andelsklasser i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger§ 13.Når en forenings vedtægter indeholder bestemmelser om, at foreningens afdelinger kan op-deles i andelsklasser, kan bestyrelsen efter vedtægternes bestemmelser herom etablere andelsklasseri en afdeling. I en bestående afdeling, forudsætter etableringen, at afdelingens medlemmer på engeneralforsamling har truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser. Det skalfremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen.Stk. 2.En andelsklasse i en investeringsforening eller i en specialforening skal have en formue påmindst 10 mio. kr., og en andelsklasse i en hedgeforening skal have en formue på mindst 25 mio.kr. Andelsklassens formue skal, senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning ometablering, enten være tegnet, eller der skal foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut, etforsikringsselskab eller en pensionskasse om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. henholdsvis25 mio. kr.Stk. 3.Senest 8 hverdage efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering af en andelsklas-se, skal meddelelse herom sendes til Finanstilsynet. Meddelelsen skal indeholde oplysninger omandelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af omkostninger, jf. stk. 5. Foreningenskal også sende en erklæring fra foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets revisor om, atforeningens eller investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange, administrative systemer, her-under registreringssystemer, kontrolmiljø og regnskabsmæssige praksis er betryggende for så vidtangår administration af de typer andelsklasser, som vedtægterne giver mulighed for at etablere, ellersom bestyrelsen har besluttet at udbyde. Revisors erklæring kan sendes efterfølgende, men forenin-gen kan først udbyde andelsklasser, når Finanstilsynet har meddelt, at Finanstilsynet ikke har be-mærkninger.Stk. 4.En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue, herunder even-tuelle klassespecifikke aktiver. Den har alene ret til en del af afkastet af formuen, herunder en del afafkastet af den fælles portefølje og afkastet af de klassespecifikke aktiver.Stk. 5.Er en afdeling opdelt i andelsklasser, skal bestyrelsen fastsætte principper for fordeling afomkostninger mellem andelsklasserne, således at hver andelsklasse kun bærer sin andel af afdelin-gens fælles omkostninger samt de særlige omkostninger, der er forbundet med andelsklassens speci-fikke karakteristika.Stk. 6.Reglerne i stk. 1-5 og § 91, finder ikke anvendelse for ex kupon-andelsklasser.Stk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om andelsklasser, herunder bestemme, at vissetyper af andelsklasser ikke kan etableres.

Vedtægter for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger§ 14.Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers vedtægter skal indeholdebestemmelser om1) foreningens formål,2) hvem foreningen modtager midler fra,3) foreningens navn og eventuelle binavne,4) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have sit hjemsted (hovedkontor), eller hvis eninvesteringsforening har delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab, hjemsted oghovedkontor i overensstemmelse med § 15, stk. 2,5) foreningens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, samt om bestyrelsenkan etablere nye afdelinger,6) hvorvidt foreningens afdelinger kan opdeles i andelsklasser og bestyrelsens mulighed for atetablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disseandelsklassers karakteristika, jf. § 13, stk. 1,7) foreningens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),8) valg og udskiftning af foreningens depotselskab,9) indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse,10) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,11) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,12) de regler, der gælder for vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring afvedtægter, foreningens opløsning og overflytning af afdelinger til en anden forening,13) bestyrelse, direktion eller mulighed for delegation af opgaver i forbindelse med den dagligeledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab samt revision,14) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på forenin-gens værdipapirer,15) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele som følgeaf, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser,16) andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,17) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der er begrænsningeri andelenes omsættelighed,18) emission og indløsning af andele, herunder om der i specialforeninger gælder indskrænkningerheri, og mulighederne for at suspendere foreningens indløsning af andele,19) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes a conto udbytteflere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres, og om generalforsamlingen i udbyt-tebetalende afdelinger kan beslutte, at udlodningen helt eller delvis overføres til udlodning forefterfølgende regnskabsår,20) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes,21) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes,22) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, samt et maksimum for hvor stor en an-del omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret,23) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,24) et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af en afdelings regnskabsmæssige formue til humanitæ-re eller almennyttige organisationer, såfremt afdelingen yder sådanne,25) hvorvidt foreningen kan optage lån på vegne af sine afdelinger, jf. § 49,26) foreningens og afdelingernes investeringspolitik samt de almindelige regler for afdelingernesanbringelse af formuen, herunder hvilke markeder foreningen eller den enkelte afdeling kanplacere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked, og forhedgeforeninger afdelingernes investeringspolitik og risikoprofil, og

27) angivelse af de stater, offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig ka-rakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori en forening agter at investere mereend 35 pct. af en eller flere afdelingers formue.Godkendelse af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers delegation af dendaglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og godkendelse afforeningens valg af depotselskab§ 15.Finanstilsynet godkender en forenings delegation af den daglige ledelse til et investerings-forvaltningsselskab eller en investeringsforenings delegation af den daglige ledelse til et administra-tionsselskab, jf. § 32, stk. 4, når1) foreningens bestyrelse har truffet beslutning om at indgå aftale om delegation af den dagligeledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,2) bestyrelsen har redegjort for, at delegationen medfører en mere effektiv administration af for-eningens virksomhed,3) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administreredenne type forening,4) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direktion har erklæret, at sel-skabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere forenin-gen,5) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal udføre så mange af for-eningens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab for så vidt angår den pågælden-de forening,6) administrationsselskabet, depotselskabet og investeringsforeningen har indgået en aftale omregulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføresine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når den daglige ledelse er dele-geret til et administrationsselskab, og7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.Stk. 2.Har en investeringsforening delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab, harforeningen hovedkontor, hvor administrationsselskabet har sin adresse. Foreningen skal indgå aftalemed en repræsentant og have hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsen-tanten repræsenterer foreningen i Danmark, således at det er muligt at forkynde stævninger og fore-tage fogedforretninger m.v. over for foreningenStk. 3.De bestemmelser, der herefter er fastsat i denne lov for investeringsforvaltningsselskaber,gælder også for en investeringsforenings administrationsselskab, når foreningen har delegeret dendaglige ledelse til administrationsselskabet.§ 16.Finanstilsynet godkender en forenings valg af depotselskab, når1) foreningens bestyrelse eller generalforsamling efter vedtægternes bestemmelse herom har truf-fet en lovlig beslutning om at indgå aftale med depotselskabet,2) depotselskabet opfylder betingelserne i § 3, nr. 12,3) depotselskabets direktion eller den ansvarlige chef for depotfunktionen har erklæret, at depot-selskabet kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,4) depotselskabets forretningsgange for depotselskabsfunktionen, jf. § 106, stk. 2, i lov om finan-siel virksomhed, er betryggende,5) depotselskabet og en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til et admini-strationsselskab, sammen med administrationsselskabet har indgået en aftale om regulering afden informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver ihenhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed,

6) depotselskabet, hvis den investeringsforening, det skal være depotselskab for, indgår i en ma-ster-feeder-struktur, har indgået aftale, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, såfremt der er forskellige depotsel-skaber, og7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 5, nævnte aftale og andreforhold, der er nødvendige for, at depotselskabet kan udføre sine pligter.Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers adgang til at eje aktier iinvesteringsforvaltningsselskabet og give bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer§ 17.En forening kan alene eller sammen med andre investeringsforeninger, specialforeninger oghedgeforeninger samt professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger, eje et investe-ringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegneudøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed. Bortset herfra kan de nævn-te foreninger ikke udøve anden virksomhed end den i stk. 2 og i §§ 4 - 7 nævnte virksomhed.Stk. 2. Foreninger kan, når det fremgår af vedtægterne, give et årligt bidrag på højst 2 pct. af denregnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, som foreningen harindgået aftale med herom.Kapitel 4Grænseoverskridende virksomhedUdenlandske investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet§ 18.Et udenlandsk investeringsinstitut, der har fået tilladelse i overensstemmelse med regler, derer omfattet af kravene i UCITS-direktivet, til at udøve den i § 4 nævnte virksomhed af de kompe-tente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område i medfør af UCITS-direktivet, og som ønsker atmarkedsføre sine andele direkte eller indirekte her i landet, kan begynde at markedsføre sine andele,når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra de kompetente myndigheder i instituttetshjemland.Stk. 2.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om disse udenlandske investeringsinstitutters mar-kedsføring af andele her i landet.Andre udenlandske investeringsinstitutter§ 19.Finanstilsynet kan give tilladelse til direkte eller indirekte markedsføring her i landet af an-dele udstedt af et et udenlandsk investeringsinstitut, som har tilladelse i henhold til sit hjemlandslovgivning, der ikke er omfattet af betingelserne i UCITS-direktivet, og som er undergivet hjemlan-dets tilsyn, når det opfylder de bestemmelser, som Finanstilsynet har fastsat i medfør af stk. 3. Mar-kedsføring må ikke begynde, før Finanstilsynet har givet tilladelse til markedsføringen.Stk. 2.Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen eller manglende samarbejde medde kompetente myndigheder i det land, hvor investeringsinstituttet er meddelt tilladelse og er undertilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.Stk. 3.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, på hvilke vilkår udenlandske investeringsinsti-tutter, der ikke er omfattet af § 1, kan markedsføre deres andele her i landet, herunder hvilken do-kumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen.

Danske investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet§ 20.En dansk investeringsforening, der ønsker at markedsføre sine andele i et andet land inden forDen Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-de, skal sende en anmeldelse herom til Finanstilsynet. Anmeldelsen skal opfylde kravene i Kom-missionens forordning om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EFfor så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring ominvesteringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i for-bindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udvekslingaf oplysninger mellem kompetente myndigheder.Stk. 2.En dansk investeringsforening, der ønsker at markedsføre sine andele i et land, der ikke ermedlem af Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på detfinansielle område, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet samt til de kompetente myndighe-der i det andet land i overensstemmelse med de krav, der gælder der.Danske foreninger, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet§ 21.En dansk forening, der ikke er godkendt i henhold til regler, der opfylder kravene i UCITS-direktivet, og som ønsker at markedsføre sine andele i et andet land, skal give meddelelse herom tilFinanstilsynet samt til de kompetente myndigheder i det andet land i overensstemmelse med dekrav, der gælder der.Afsnit IIIGod skikKapitel 5God skik§ 22.Foreninger skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis indenfor foreningsområdet.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik oggod praksis for foreninger.Afsnit IVGeneralforsamling og ledelse m.v.Kapitel 6Generalforsamling i investerings-, special- og hedgeforeninger§ 23.Indkaldelse til generalforsamling i en forening skal være offentligt tilgængelig og i overens-stemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlingerne.Stk. 2.Indkaldelse til generalforsamling skal sendes til de medlemmer, som har anmodet herom.§ 24.Har en forening ikke en bestyrelse, eller undlader en forening at indkalde til en generalfor-samling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkal-des generalforsamlingen af Finanstilsynet efter anmodning fra et medlem af foreningens bestyrelse,direktion, generalforsamlingsvalgte revisor eller et medlem. Tilsynet kan fastsætte generalforsam-lingens dagsorden.

Stk. 2.En generalforsamling, som er indkaldt af Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-synet har bemyndiget dertil, og foreningens bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskabets di-rektion skal udlevere generalforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifterne til general-forsamlingen udlægges af Finanstilsynet men afholdes endeligt af foreningen eller foreningens in-vesteringsforvaltningsselskab.§ 25.Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.Stk. 2.Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen udøves på generalforsamlingen, jf.dog stk. 3 og 4.Stk. 3.De beføjelser, der udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på generalforsam-lingen en afdelings medlemmer, for så vidt angår1) godkendelse af afdelingens årsrapport,2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue,3) afdelingens afvikling eller fusion og4) andre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen.Stk. 4.De beføjelser, der udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på generalforsam-lingen medlemmerne af en andelsklasse i en afdeling, for så vidt angår1) ændring af andelsklassens specifikke karakteristika,2) andelsklassens afvikling og3) andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen.Stk. 5.Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve etbestemt emne optaget på dagsordenen.Stk. 6.Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem, og det efter bestyrelsensskøn kan ske uden væsentlig skade for foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på ge-neralforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og for-eningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlin-gen.§ 26.Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan foreningens bestyrelse beslutte, at der somsupplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at medlemmerne kan del-tage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stedepå generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk.3-4.Stk. 2.Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk udenadgang til fysisk fremmøde, det vil sige som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk.3-6. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelsemed deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 28 finder anven-delse på beslutningen samt på ændringer heri.Stk. 3.Foreningens bestyrelse fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, som an-vendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalfor-samling skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan med-lemmerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmå-den i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.Stk. 4.Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk general-forsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis.Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af general-forsamlingen opfyldes, herunder medlemmernes adgang til at deltage i samt ytre sig og stemme pågeneralforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke med-

lemmer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, samtresultatet af afstemningerne.Stk. 5.Har en forening udstedt ihændehaverandele og ikke indført en registreringsdato, skal for-eningen i indkaldelsen til deltagelse til generalforsamlingen oplyse, hvordan ejerne af sådanne an-dele skal dokumentere deres adkomst til at kunne deltage i den elektroniske generalforsamling. Det-te skal tillige fremgå af foreningens vedtægter.§ 27.Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel. Ethvertmedlem skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kanafgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.Stk. 2.Er stemmeret betinget af, at ejerskab er registreret i en værdipapircentral, kan registrerings-fristen ikke være længere end 1 uge.§ 28.Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvelaf de stemmer, som er afgivet, som af den del af formuen, som er repræsenteret på generalforsam-lingen. Beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, somvedtægterne måtte indeholde.Stk. 2.Ændring af vedtægterne for foreninger kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt afFinanstilsynet.§ 29.Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger og andelsklasser.§ 30.Beslutning om en forenings salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab skal,jf. dog stk. 2, træffes af foreningens generalforsamling efter de samme regler, som gælder for ved-tægtsændringer. Foreningens bestyrelse kan dog træffe beslutning om salg af aktier i foreningensinvesteringsforvaltningsselskab til andre foreninger, som har valgt det pågældende selskab som in-vesteringsforvaltningsselskab.Stk. 2.Foreningens bestyrelse skal udarbejde en redegørelse om fordele og ulemper set i forholdtil foreningens forventede udvikling ved et salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningssel-skab, jf. stk. 1, 1. pkt. Redegørelsen skal sendes til de af foreningens medlemmer, som er registrere-de i en værdipapircentral og på foreningens bøger, samtidig med at der indkaldes til generalforsam-lingen. Fra samme tidspunkt skal redegørelsen fremlægges til eftersyn på foreningens kontor.§ 31.Foreningen skal føre en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Protokollenskal underskrives af dirigenten.Stk. 2.Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen el-ler en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for medlemmerne på foreningens kontor.Kapitel 7Ledelse m.v.Generelle bestemmelser om ledelse af investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeningerm.v. (bestyrelse og direktion eller investeringsforvaltningsselskab)§ 32.Foreninger skal have en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen skal varetage den overord-nede ledelse af foreningens virksomhed. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningensanliggender. Bestyrelsen og direktionen skal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens inte-resse.Stk. 2.Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af foreningen. Direkti-onen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse om-

fatter ikke dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning.Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen,medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virk-somhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.Stk. 3.Bestyrelsen skal sørge for, at foreningen er i besiddelse af en tilstrækkelig kvalificeret be-manding og den fornødne faglige ekspertise til at varetage administrationen af foreningen samt vur-dere varetagelsen af opgaver, som bestyrelsen har delegeret. Foreningen skal herunder kunne træffeinvesteringsbeslutninger vedrørende foreningens formue samt vurdere de foretagne investeringer,hvis bestyrelsen har indgået aftaler om porteføljepleje.Stk. 4.Bestyrelsen kan i stedet for at ansætte en direktion, jf. stk. 2, delegere den daglige ledelseaf foreningen til et investeringsforvaltningsselskab. Bestyrelsen for en investeringsforening kanogså delegere den daglige ledelse til et administrationsselskab. Delegationen skal godkendes af Fi-nanstilsynet, jf. § 15, og være i overensstemmelse med §§ 45-47.Stk. 5.Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Ingenmedlemmer af bestyrelsen for en forening må være medlemmer af bestyrelsen for eller ansat i de-potselskabet eller i et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med eller i sel-skaber, som er koncernforbundne med disse selskaber.Stk. 6.Et mindretal af foreningens bestyrelsesmedlemmer kan uanset stk. 5 være medlem af besty-relsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, til hvilket bestyrelsen hardelegeret den daglige ledelse af foreningen. Et bestyrelsesmedlem må dog ikke være formand forinvesteringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse.Stk. 7.Bestyrelsesmedlemmerne kan uanset stk. 5 være medlemmer af bestyrelsen for et investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, til hvilket bestyrelsen har delegeret den dagli-ge ledelse af foreningen, hvis foreningen alene eller sammen med andre investeringsforeninger,specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller godkendte fåmandsforeningerejer det pågældende selskab.Stk. 8.En medarbejder i investeringsforvaltningsselskabet valgt efter selskabslovens bestemmel-ser om koncernrepræsentation, kan uanset bestemmelsen i stk. 5 være medlem af bestyrelsen for enforening, såfremt foreningen alene eller sammen med andre foreninger ejer investeringsforvalt-ningsselskabet.§ 33.Når bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse, jf. § 32, stk. 4, skal investeringsforvalt-ningsselskabets eller administrationsselskabets direktør udføre de opgaver, der ellers påhviler enforenings direktør.Stk. 2.Bestyrelsen kan i overensstemmelse med §§ 45-47 delegere opgaver, der udgør en del afforeningens administration til et selskab, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.Stk. 3.Bestyrelsen kan uanset stk. 2 ikke træffe beslutning om at delegere beslutninger om inve-stering af foreningens midler eller andre kerneopgaver, jf. stk. 8. Bestyrelsen kan dog indgå aftalerom porteføljepleje med virksomheder, der opfylder betingelserne i § 45, stk. 1, og som ikke er de-potselskab for foreningen eller et andet selskab, jf. § 32, stk. 5, hvis interesser kan være i strid medforeningens.Stk. 4.Når en forenings bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 2 og 3 samt § 32, stk.4, skal delegationen medføre en mere effektiv drift af foreningens virksomhed samt overholde debetingelser, der fremgår af §§ 45-47.Stk. 5.Bestyrelsens, et eventuelt investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs ogdepotselskabets forpligtelser berøres ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver til tredjemand.Stk. 6.Bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal sørgefor overvågning af de delegerede opgavers udførelse, jf. §§ 45-47.

Stk. 7.Bestyrelsen må ikke delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investerings-forvaltningsselskabet eller administrationsselskabet bliver et tomt selskab for så vidt angår opgaveri forbindelse med administration af foreningen.Stk. 8.Bestyrelsen for en investeringsforening, der investerer som feeder-institut, skal sørge for, atforeningen fører effektiv kontrol med master-instituttets virksomhed. Foreningen kan benytte op-lysninger og dokumenter modtaget fra master-instituttet eller dettes investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, depotselskab og revisor, medmindre foreningen har grund til at betviv-le nøjagtigheden af master-instituttets oplysninger og dokumenter.Stk. 9.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om hvilke opgaver, der er kerneopgaver, jf. stk. 3,samt om hvordan foreningen skal følge op på delegerede opgaver.Bestyrelsens opgaver i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger§ 34.Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed, der skalvære i overensstemmelse med loven og foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal tage stilling til, omafdelingernes formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til afdelingernes og foreningensdrift. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en måde, der efterforeningens forhold er tilfredsstillende.Stk. 2.Bestyrelsen skal ved en forretningsorden fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsen afsit hverv.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forretningsordenens indhold.§ 35.Bestyrelsen for en forening skal1) fastlægge den overordnede politik for foreningens virksomhed,2) når foreningen er en investeringsforening eller specialforeninga) fastlægge rammer for afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil og udmønteden investeringspolitik, der er fastlagt i vedtægterne, ogb) identificere og kvantificere afdelingernes og eventuelle andelsklassers væsentlige risici,3) når foreningen er en hedgeforening, fastsætte risikorammer på baggrund af den i vedtægternefastlagte risikopolitik og risikoprofil og i overensstemmelse med de af Finanstilsynet i medføraf stk. 5, nr. 2 fastsatte regler, samt4) fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter, og kunne påvise interessekonflikter, der vilkunne skade foreningens og dens medlemmers interesser, mellem foreningen og andre forenin-ger, mellem afdelinger og andelsklasser samt mellem foreningen og dens aftalepartnere og sør-ge for, at disse interessekonflikter begrænses mest muligt.Stk. 2.På grundlag af lovens og vedtægternes rammer og de af bestyrelsen i medfør af stk. 1, nr.2, fastsatte rammer, eller de i medfør af stk. 1, nr. 3, fastsatte risikorammer, skal bestyrelsen givedirektionen skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde:1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre afdelingerne ogeventuelle andelsklasser,2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositionerdirektionen kan foretage som led i sin stilling, samt4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om afdelin-gernes og eventuelle andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i loven og iretningslinjerne for direktionen samt om overholdelsen af grænser fastsat i loven og i vedtæg-terne.Stk. 3.Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om foreningens vedtægter og afdelingernes ogeventuelle andelsklassers risikoprofil samt retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til

foreningens organisation og ressourcer, investeringernes størrelse, likviditet og kompleksitet samtde markedsforhold, som foreningen er underlagt.Stk. 4.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstem-melse med foreningens vedtægter og den for afdelingerne og eventuelle andelsklasser fastlagte risi-koprofil samt retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger,hvis dette ikke er tilfældet. Endvidere skal bestyrelsen løbende vurdere, om de opgaver, som besty-relsen har delegeret, bliver udført i overensstemmelse med det aftalte, og om delegationen effektivi-serer foreningens virksomhed.Stk. 5.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om1) de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen og direktionen for en forening i medfør af stk. 1-4, og2) hedgeforeningers opgørelse af risici.Bestyrelsesmøder m.v. i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger§ 36.Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når det er nødvendigt, ogskal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en eksternrevisor og den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en eksternrevisor og den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder,medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den in-terne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der harbetydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten.Stk. 2.Eksterne revisorer og den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens be-handling af sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.Stk. 3.Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige til-stedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor eller den internerevisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i proto-kollen.Stk. 4.Bestyrelsen for en forening kan træffe beslutning om, at bestyrelsen holder fælles bestyrel-sesmøder for flere foreninger, der har samme bestyrelse. Den i stk. 3 nævnte protokol over bestyrel-sens forhandlinger skal i så fald udformes således, at det utvetydigt fremgår, hvilke rapporteringer,forhandlinger og beslutninger, der vedrører den enkelte forening.Stk. 5.Bestyrelsen for en forening kan i det omfang, det er forsvarligt, træffe beslutning om, atforeningen og andre foreninger, der har samme bestyrelse, kan have følgende fælles dokumenter:1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. § 34, stk. 2.2) Retningslinjer til direktionen for foreningens virksomhed, jf. § 35, stk. 2.3) Administrationsaftale.4) Depotselskabsaftale.5) Aftaler om investeringsrådgivning.6) Aftaler om markedsføring.Stk. 6.Træffer bestyrelsen beslutning efter stk. 5 skal det utvetydigt fremgå af dokumenternehvilke bestemmelser, der er fælles og hvilke, der vedrører den enkelte forening.Stk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for foreningers fælles doku-menter, jf. stk. 5.Habilitet m.v. og underretning af Finanstilsynet i investeringsforeninger, specialforeninger oghedgeforeninger§ 37.Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab, og dens eventuelle investe-ringsforvaltningsselskab, må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer

eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvertenkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.Stk. 2.Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om afta-ler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv ellersøgsmål mod tredjemand eller om aftaler mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmed-lemmet eller direktøren har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod foreningens.§ 38.En forening skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørendebetydning for foreningens eller en afdelings fortsatte drift.Stk. 2.Tilsvarende gælder for det enkelte medlem af bestyrelsen og en direktør i en forening samtet medlem af bestyrelsen og en direktør i foreningens eventuelle investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab.Stk. 3.Hvis et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion eller den eksterne revision måformode, at en afdeling ikke opfylder formuekravet, jf. §§ 4-7, skal den pågældende straks meddeledet til Finanstilsynet.Krav til de enkelte ledelsesmedlemmer i investeringsforeninger, specialforeninger oghedgeforeninger§ 39.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forening skal være myndig og have fyldest-gørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling. Direktionen skal herudover haveerfaring med den type forretninger, foreningen udfører.Stk. 2.Et medlem af bestyrelsen eller direktionen1) må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den fi-nansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan vare-tage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,2) må ikke have anmeldt betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord, konkurseller gældssanering, eller være i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering,eller tvangsakkord,3) må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, del-tager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre foreningen tab el-ler risiko for tab, eller4) må ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommendeikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af om et medlemaf bestyrelsen eller direktionen opfylder kravene, skal der lægges vægt på hensynet til at opret-holde tilliden til den finansielle sektor.Stk. 3.Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en forening skal meddele Finanstilsynet op-lysninger om forhold nævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres indtræden i foreningens ledelse,samt hvis forholdene efterfølgende ændres.§ 40.Hvervet som bestyrelsesmedlem kan ikke forenes med stillingen som direktør, intern revisi-onschef eller vicerevisionschef i foreningen eller i dennes eventuelle investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke etaf sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnteorganer.

Forbud mod spekulation og tilladelse til at deltage i ledelsen af anden virksomhed m.v. fordirektionen m.fl. i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger§ 41.Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en forening, ogansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og foreningens inte-resser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte vær-dipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risi-koafdækning,3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgefo-reninger og udenlandske investeringsinstitutter, med henblik på salg af disse tidligere end 6måneder efter erhvervelsen, eller4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblikpå andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejen-dom eller til brug for rejser.Stk. 2.Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøvervirksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, for-sikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger,specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter.Stk. 3.Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konfliktermellem deres egne og foreningens interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Besty-relsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 221 finder anvendel-se fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.Stk. 4.Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol medoverholdelse af forbuddene i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositio-ner.Stk. 5.Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå foreningens retningslinjer efter stk. 4og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at værebetryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om foreningens kontrolprocedurer har givet an-ledning til bemærkninger.Stk. 6.Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i foreningen pligt til at give for-eningens eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifterderfra for personer omfattet af stk. 1.§ 42.Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen for en forening,kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som be-styrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervs-virksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4 og 5 samt § 79, stk. 8 og 9.Stk. 2.Andre ansatte i en forening, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem de-res egne og foreningens interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændigerhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledel-sen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end foreningen. Bestyrelsen skal orienteres omtilladelser givet af direktionen.Stk. 3.Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konfliktermellem deres egne og foreningens interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf.stk. 2, til at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktio-nær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end for-

eningen. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 221finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.Stk. 4.Direktører og andre ledende medarbejdere må ikke være medlemmer af bestyrelsen for el-ler ansat i depotselskabet eller et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med,eller i selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber.Stk. 5.De i stk. 1 og 2 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende stillinger i andre foreninger,hvor der er personsammenfald for flertallet af medlemmerne af bestyrelsen.Stk. 6.Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 3 skal fremgå af bestyrelsens for-handlingsprotokol.Stk. 7.Foreningen skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som besty-relsen har givet tilladelse til i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionspro-tokollatet til årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer udstedt aferhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.Videregivelse af fortrolige oplysninger i investeringsforeninger, specialforeninger oghedgeforeninger§ 43.Bestyrelsesmedlemmer, direktører, de øvrige ansatte og revisorer i en forening, i dens depot-selskab og i dens eventuelle investeringsforvaltningsselskab må ikke uberettiget videregive ellerudnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelse af deres stilling eller hverv er blevet bekendtmed.Stk. 2.Den, der modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.Stk. 3.Revisorer for investeringsforeninger, der modtager midler som master-institutter, og revi-sorer for investeringsforeninger, der investerer som feeder-institutter, kan i overensstemmelse medstk. 1 udveksle oplysninger i henhold til en aftale i medfør af § 5, stk. 4, nr. 3.Stk. 4.Depotselskaber for investeringsforeninger, der modtager midler som master-institutter, ogdepotselskaber for investeringsforeninger, der investerer som feeder-institutter, kan udveksle oplys-ninger i henhold til en aftale i medfør af § 5, stk. 4, nr. 2.Indretning af investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger§ 44.En forening skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfor-deling,2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som for-eningen er eller kan blive udsat for,5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hensigts-mæssig anvendelse af disse,6) procedurer med henblik på at adskille funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelseaf interessekonflikter,7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.Stk. 2.En forening skal opbygge og organisere sin virksomhed på en sådan måde, at risikoen forinteressekonflikter begrænses mest muligt. Ledes foreningen sammen med andre foreninger, skalinteressekonflikterne mellem disse begrænses mest muligt.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om1) forholdene nævnt i stk.1,

2) aflønning, når bestyrelse, direktion og personale eller et investeringsforvaltningsselskab samtinvesteringsrådgivere aflønnes på anden måde end med faste beløb,3) hvordan foreninger skal påvise og begrænse interessekonflikter, og4) transaktioner, der indgås mellem en forening eller dens investeringsforvaltningsselskab og etselskab, som foreningen eller dens investeringsforvaltningsselskab har indgået væsentlige afta-ler med, eller andre selskaber, som er koncernforbundne med et sådant selskab.Stk. 4.Transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 3, nr. 4, fastsatte regler er ugyldige.Udbetalinger fra en forening eller dens investeringsforvaltningsselskab, der er foretaget i forbindel-se med transaktioner i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med enårlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter vedforsinket betaling m.v.Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers adgang til at delegereadministrative opgaver ud over den daglige ledelse§ 45.En forening skal sikre sig, at de virksomheder, som foreningen delegerer opgaver til, er kva-lificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrørerinvesteringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksomheder, som har tilladelsetil eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, jf. dog § 33, stk. 3, og som er under-lagt tilsyn.Stk. 2.Den virksomhed, som foreningen har delegeret opgaver til, må kun med tilladelse i det en-kelte tilfælde fra foreningens bestyrelse videredelegere de delegerede opgaver eller en del heraf tilen anden virksomhed og kun, såfremt denne delegation medfører en mere effektiv administration afforeningen.Stk. 3.Foreningens delegation af opgaver må ikke hindre et effektivt tilsyn med foreningen og månavnlig ikke forhindre foreningens administration i at virke eller forhindre foreningen i at blive ad-ministreret i medlemmernes interesse.Stk. 4.Foreningen kan kun delegere opgaver forbindelse med investeringsforvaltningen, til virk-somheder, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, når Finanstilsynet kan samarbejde med tilsynsmyn-dighederne i det pågældende land.§ 46.Ved delegation af opgaver skal en forening sikre sig, at delegationsaftalen giver foreningensledelse mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udføres afden virksomhed, som opgaven er uddelegeret til.Stk. 2.Aftalen om delegation må ikke forhindre foreningen i på et hvilket som helst tidspunkt atgive yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, og i at opsige aftalenmed øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens interesse.§ 47.En forening skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation, jf. § 33, stk.2 og 3, og § 45, stk. 2, underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.Stk. 2.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for hvilke aftaler, der er omfattet af meddelelsesplig-ten.Afsnit VAlmindelige bestemmelser

Kapitel 8Ydelse og optagelse af lån m.v.§ 48.En forening må ikke yde lån eller stille garanti.Stk. 2.En forening kan dog påtage sig den hæftelse, der er forbundet med erhvervelse af aktier,der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af en afdelings formue.§ 49.En investeringsforening eller specialforening må ikke optage lån.Stk. 2.Finanstilsynet kan dog tillade, at en investeringsforening eller en specialforening på vegneaf en afdeling1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af en afdelings formue for at indløse medlemsandele,for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler og2) optager lån på højst 10 pct. af en afdelings formue til erhvervelse af fast ejendom, der er absolutpåkrævet for udøvelse af foreningens virksomhed.Stk. 3.De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må tilsammen i alt højst udgøre 15 pct. af en afde-lings formue.§ 50.En investeringsforening eller specialforening må ikke foretage handel uden dækning medværdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i kollektive investeringsinstitutter, afledte finan-sielle instrumenter og andre pengemarkedsinstrumenter.§ 51.Instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på et andet marked, skalhvis de handles uden for de regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union eller ilande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder iandre lande, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelsetaget i betragtning kunne opnås på det pågældende marked.§ 52.En forening kan erhverve løsøre og fast ejendom, som er absolut påkrævet for udøvelse afdens virksomhed.Emission af andele§ 53.En forenings bestyrelse træffer beslutning om, hvornår en afdeling foretager emission af an-dele.§ 54.Andele i en afdeling kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionspris. Fondsandeleer ikke omfattet af 1. pkt.Stk. 2.Finanstilsynet kan påbyde en forening at udsætte emissionen af andele i en afdeling, hvisdet er i medlemmernes eller i offentlighedens interesse.Stk. 3.Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af emissionspris, samt om de oplysninger enforening skal offentliggøre herom.Indløsning af andele§ 55.En investeringsforening eller en specialforening skal løbende være åben for indløsning afandele, således, at et medlem kan blive indløst på forlangende.Stk. 2.En hedgeforening skal mindst en gang om måneden være åben for indløsning af andele.Stk. 3.En forening kan udsætte indløsning af andele1) når foreningen ikke kan fastsætte indre værdi på grund af markedsforhold, eller

2) når foreningen af hensyn til en lige behandling af medlemmerne først kan fastsætte den indreværdi, når foreningen har realiseret de til indløsningen af andelene nødvendige aktiver.Stk. 4.Et feeder-institut kan udsætte indløsning af andele, hvis det master-institut, foreningen in-vesterer i, på eget initiativ eller efter Finanstilsynets eller en anden kompetent myndigheds påbudhar udsat sin indløsning af andele.Stk. 5.En forening skal straks efter udsættelsen af indløsning underrette Finanstilsynet herom,herunder redegøre for årsagen til udsættelsen.Stk. 6.En investeringsforening skal straks efter udsættelse af indløsning underrette de kompetentemyndigheder i andre lande i Den Europæiske Union, eller i lande som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, hvis foreningen markedsfører sine andele her.Stk. 7.Finanstilsynet kan påbyde en forening at udsætte indløsning af andele, hvis det er i med-lemmernes eller i offentlighedens interesse.Stk. 8.Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af indløsningspris samt om de oplysninger, enforening skal offentliggøre herom.§ 56.Såfremt en forening har begået fejl, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere vedberegning af emissions- eller indløsningspris, skal foreningen sørge for, at berørte medlemmer fårunderretning om fejlen, samt offentliggøre oplysninger om fejlen. Foreningen skal inden 3 hverdageefter, at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsy-net. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og enbeskrivelse af, hvordan foreningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om foreningers underretningspligt om fejl på0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen.§ 57.Når en afdeling i en forening investerer i andele i andre afdelinger eller udenlandske investe-ringsinstitutter, der forvaltes direkte eller gennem delegation af det samme investeringsforvaltnings-selskab eller af et andet selskab, som investeringsforvaltningsselskabet er knyttet til gennem fællesadministration eller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indirekte deltagelse, må investe-ringsforvaltningsselskabet eller det andet selskab ikke opkræve tegnings- eller indløsningsgebyrerfor foreningens investeringer i andele i de andre afdelinger.§ 58.Et master-institut må ikke1) opkræve tegningsgebyr ved et feeder-instituts investering i andele i master-instituttet, eller2) opkræve indløsningsgebyr ved et feeder-instituts indløsning af andele i master-instituttet.§ 59.Hvis et feeder-institut, dettes investeringsforvaltningsselskab eller en person, der handler påfeeder-instituttets vegne, modtager salgsgebyrer, provision eller penge ved feeder-instituttets inve-stering i andele i et master-institut, skal det modtagne tilgå feeder-instituttets aktiver.

§ 61.Udstedes en afdelings andele efter bestyrelsens beslutning gennem en værdipapircentral, af-holdes alle omkostninger i forbindelse hermed af afdelingen. Foreningen skal indgå aftale med eteller flere kontoførende institutter om, at medlemmerne på afdelingens regning kan få1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og2) meddelelse om udbytte m.v. samt en årlig kontoudskrift.Stk. 2.Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på afdelingens regningudfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte opgaver, såfremt instituttet over for afdelingen påtager sigopgaverne for samme udgift, som afdelingen skulle have afholdt til et institut, foreningen har indgå-et aftale med.§ 62.Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbre-ve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i forenin-gens vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, atdet ikke er et omsætningspapir. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved med atvære et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens påtegning om, at ejerens navn ernoteret, hvis navnet ikke er påført beviset.Stk. 2.På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske, såfremt foreningens vedtægterog investeringsbeviser indeholder bestemmelser herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes iStatstidende i det første nummer i et kvartal med følgende varsel:1) Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er omsætningspapirer.2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.Stk. 4.Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kan mortifice-res uden dom sammen med et investeringsbevis, hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke be-stemmer andet.Afsnit VIÅrsrapport, revision og anvendelse af årets overskudKapitel 10Årsrapport og revision for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger§ 63.Foreninger skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning ogen ledelsespåtegning for foreningen, samt et årsregnskab for hver enkelt afdeling bestående af enresultatopgørelse, en balance og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når etårsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.Stk. 2.Redegørelse for anvendt regnskabspraksis kan uanset stk. 1 udarbejdes som en fælles rede-gørelse for afdelingerne.Stk. 3.Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler ud-stedt i medfør af § 76.§ 64.Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for foreningen.Stk. 2.Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelsemed lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endviderehar hvert enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at årsregnskabet kan revideres i tide, og for at årsrap-porten kan godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapportensendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 65.Alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal underskrive årsrapporten, når den erudarbejdet, og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåteg-ning, hvor hvert enkelt medlems navn og funktion i forhold til foreningen er tydeligt angivet, oghvori de erklærer, hvorvidt:1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtæg-ter eller aftale,2) årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens og afdelingernes aktiver og passiver,finansielle stilling samt resultatet, og3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afde-lingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici ogusikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af.Stk. 2.Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af besty-relsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende rede-gørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.Stk. 3.Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendingermod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at un-derskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldest-gørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.§ 66.Årsregnskabet skal give et retvisende billede af foreningens og de enkelte afdelingers akti-ver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisenderedegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.Stk. 2.Hvis anvendelsen af reglerne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 76 ikke er til-strækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger iårsregnskabet.Stk. 3.Hvis anvendelse af reglerne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 76 i særlige til-fælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådanfravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med op-lysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigel-sen har på foreningens henholdsvis de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stillingsamt resultatet.§ 67.For at årsregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan inde-holde en retvisende redegørelse, jf. § 66, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.Stk. 2.Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiskebeslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og of-fentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket afen årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige investorer, kreditorer, medarbejdere, kunder,alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandledebeslutninger skal i det mindste vedrøre:1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,2) ledelsens forvaltning af foreningens ressourcer, og3) fordeling af foreningens ressourcer.Stk. 3.Årsrapporten skal oplyse om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf.stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normaltforventer.§ 68.Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed).Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal ellerikke kan antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samtindregning og måling tilpasses denne afvikling.5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på formuen og på resultatopgørelsen(neutralitet).6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tids-punktet for betaling (periodisering).7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold(konsistens).8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom deenkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår(formel kontinuitet).Stk. 2.Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlagsamt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dogske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig for atoverholde nye lovregler eller nye regler udstedt i medfør af § 76.Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder§ 66, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.§ 69.Aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 76, måles til dags-værdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskriv-ninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 76.Stk. 2.Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsenpå et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende mar-ked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller denpågældende forpligtelse.§ 70.Supplerende beretninger, fx beretninger om viden og medarbejdernes forhold (viden-regnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om foreningens sociale ansvar (sociale regnska-ber) og om foreningens etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give enretvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne be-retninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 67, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forhol-dets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 68, stk. 1 og 2.Stk. 2.Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beret-ningerne er udarbejdet.§ 71.Regnskabsåret skal følge kalenderåret.Stk. 2.Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, doghøjst 18 måneder.Stk. 3.Foreningen skal sikre, at dattervirksomheder har samme regnskabsår som foreningen,medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af foreningens og dattervirksomhe-dens kontrol.§ 72.Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller ieuro. Finanstilsynet kan i regler udstedt i medfør af § 76 fastsætte, at beløbene anføres i andrefremmede valutaer, der er relevante for foreningen, enkelte afdelinger eller enkelte andelsklasser.

§ 73.Årsrapporten skal revideres af foreningens eksterne revisorer, jf. § 79. Revisionen omfatterikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 70. Revisorskal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmel-se med årsregnskabet.§ 74.Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, sendes i éteksemplar til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten erendeligt godkendt.Stk. 2.Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt revisionsprotokollatvedrørende årsrapporten fra den interne revisionschef skal sendes til Finanstilsynet samtidig medindsendelse af årsrapporten efter stk. 1.§ 75.Den reviderede og godkendte årsrapport skal sendes til Finanstilsynet i to eksemplarer udenugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest4 måneder efter regnskabsårets afslutning.Stk. 2.Den indsendte årsrapport skal mindst indeholde de obligatoriske bestanddele samt den ful-de revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnti § 70, skal disse sendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at deobligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument be-tegnet »årsrapport«.Stk. 3.Finanstilsynet videresender det ene af de eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de af styrelsen herfor fastsatteregler.Stk. 4.Foreningen skal på begæring udlevere den seneste reviderede årsrapport og den senestehalvårsrapport gratis.Stk. 5.Et feeder-institut med et udenlandsk master-institut skal sende master-instituttets årsrapportog halvårsrapport til Finanstilsynet.§ 76.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning ogmåling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balan-ce samt krav til noter og ledelsesberetning.Stk. 2.Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvor-når en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrappor-ter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.§ 77.Med henblik på at sikre, at foreningernes årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne idette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 76, kan Finanstilsynet:1) yde vejledning,2) påtale overtrædelser og3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.§ 78.Foreningerne skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i over-ensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet. Indberetninger skalsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.Stk. 2.Finanstilsynet kan dispensere fra kravet i stk. 1, 2. pkt.§ 79.Foreningerne skal have mindst én statsautoriseret revisor. Finanstilsynet kan i særlige tilfæl-de udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler somde revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.

Stk. 2.Revisorerne i en forening skal tillige være revisorer i foreningens dattervirksomheder.Stk. 3.Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedetudpege en anden revisor, jf. stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.Stk. 4.Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvisskiftet skyldes særlige forhold.Stk. 5.Finanstilsynet kan påbyde revisor og den interne revisionschef at give oplysninger om for-holdene i en forening eller i en forenings dattervirksomheder.Stk. 6.Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en forening eller i en foreningsdattervirksomheder. Foreningen kan påbydes at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynetgodkender honorarets størrelse.Stk. 7.§§ 144-149 i selskabsloven om revision finder med de fornødne tilpasninger tilsvarendeanvendelse på foreninger.Stk. 8.Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 42, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer ud-fører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, atinterne revisions- og vicerevisionschefer udfører andet arbejde inden for foreningen eller koncer-nen. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.Stk. 9.Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 42, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer på-tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, dergælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.Stk. 10.Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i foreninger og idisses dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om intern revisionog om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.§ 80.Når investeringsforeninger, der indgår i en master-feeder-struktur ikke har samme revisor,skal revisorerne indgå en aftale om udveksling af oplysninger, jf. § 5, stk. 4, nr. 3, der skal sikre, atrevisorernes forpligtelser kan opfyldes, herunder forpligtelserne anført i stk. 2.Stk. 2.Revisoren i feeder-instituttet skal i sin påtegning reflektere påtegningen eller en eventuelforeløbig erklæring, jf. 2. pkt., i master-instituttet og herunder specielt videregive oplysninger omuregelmæssigheder, der fremgår af revisionspåtegningen henholdsvis den foreløbige erklæring imaster-instituttet, og om disses betydning for feeder-instituttet. Hvis master-instituttet og feeder-instituttet har forskelligt regnskabsår, skal revisoren i master-instituttet udarbejde en foreløbig er-klæring på datoen for feeder-instituttets regnskabsafslutning.§ 81.En ekstern revisor og den interne revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysnin-ger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller en afdelings fortsatte aktivitet,herunder forhold som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor ivirksomheder, som foreningen har snævre forbindelser med, et investeringsforvaltningsselskab ellerdepotselskabet.Anvendelse af årets overskud i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger§ 82.En afdelings eller en andelsklasses overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til medlem-merne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtæg-ternes bestemmelser herom, jf. dog § 14, stk. 1, nr. 24. Mindst en gang om året skal en afdeling elleren andelsklasse udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om dethenlagte beløbs størrelse.Stk. 2.Generalforsamlingen kan efter vedtægternes bestemmelser herom beslutte, at den efterstk. 1 opgjorte udlodning helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.

Afsnit VIIProspekter, central investorinformation og oplysninger om andelsklasserKapitel 11InformationProspekt§ 83.Ved udbud af andele skal en forening offentliggøre et prospekt for hele foreningen eller forhver afdeling eller gruppe af afdelinger under samme forening.Stk. 2.Foreningen skal udlevere prospektet gratis til medlemmer eller interesserede investorer påanmodning.Stk. 3.Foreningen skal løbende holde de væsentlige dele af et prospekt ajour.Stk. 4.Prospekter samt ændringer heri skal senest dagen efter offentliggørelsen være modtaget iFinanstilsynet.Stk. 5.Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger, som prospekter skal indeholde,hvordan og hvornår prospektet skal udleveres, samt om ajourføring af prospekter.Central investorinformation§ 84.Ved udbud af andele i en investeringsforening skal foreningen udarbejde et kort dokumentmed central investorinformation for hver afdeling eller andelsklasse i overensstemmelse medKommissionens forordning om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, nårcentral investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller viaet websted.Stk. 2.Ved udbud af andele i en specialforening eller en hedgeforening skal foreningen udarbejdeet kort dokument med central investorinformation for hver afdeling eller andelsklasse.Stk. 3.Central investorinformation skal indeholde information om de væsentlige karakteristikaved foreningen, afdelingen eller andelsklassen og skal udleveres til investorer, så investorerne kanforstå karakteren af og risiciene forbundet med de andele, som de bliver tilbudt, således at investo-rerne kan træffe investeringsbeslutninger på et velinformeret grundlag.Stk. 4.Central investorinformation skal indeholde følgende punkter:1) identifikation af foreningen,2) en kort beskrivelse af afdelingen eller andelsklassens investeringsmål og investeringspolitik,3) en gennemgang af afdelingen eller andelsklassens hidtidige resultater eller eventuelle resultat-scenarier,4) afdelingen eller andelsklassens omkostninger og gebyrer og5) investeringens risiko- og afkastsprofil, herunder passende forklaringer og advarsler i forbindel-se med risiciene forbundet med investeringer i andelen.Stk. 5.Det skal klart fremgå af dokumenter med central investorinformation, hvor og hvordan in-vestorer kan indhente yderligere oplysninger om den foreslåede investering, herunder hvor og hvor-dan investorer på anmodning kan rekvirere en gratis kopi af prospektet og års- og halvårsberetnin-gen, og på hvilket sprog investorer kan få udleveret de pågældende oplysninger.Stk. 6.Dokumenter med central investorinformation skal foreligge i skriftlig form, være kortfatte-de og affattet i et ikke-teknisk sprog. Dokumenter med central investorinformation skal udarbejdes iet format, som gør det muligt at foretage sammenligninger med andre dokumenter, der indeholdercentral investorinformation. Dokumenter med central investorinformation skal præsenteres på enmåde, der kan forstås af ikke-professionelle investorer.

Stk. 7.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om de krav, der stilles til dokumenter med centralinvestor information for specialforeninger og hedgeforeninger, herunder hvilke oplysninger, doku-mentet skal indeholde, om ajourføring af dokumentet, hvornår og hvordan investorer skal modtagedokumentet, samt hvilken form og udseende dokumentet skal have.Stk. 8.Foreningen skal gratis udlevere dokumenter med central investorinformation til medlem-mer eller interesserede investorer i god tid før tegning af andele finder sted i den pågældende afde-ling eller andelsklasse.Stk. 9.Formidlere, der sælger andele i foreninger eller rådgiver om investering i foreninger, skalgratis udlevere dokumenter med centrale investorinformation for de andele, der sælges eller rådgi-ves om, til medlemmer eller interesserede investorer i god tid før tegning af andele finder sted.Stk. 10.En forening skal efter anmodning stille dokumenter med central investorinformation tilrådighed for produktudviklere og formidlere, der sælger andele eller rådgiver medlemmer eller inte-resserede investorer om investering i andele.Stk. 11.Foreningen skal løbende ajourføre dokumenter med central investorinformation, og do-kumentet skal være i overensstemmelse med de relevante dele af afdelingens prospekt.Stk. 12.Foreningen skal offentliggøre en ajourført udgave af den centrale investorinformation påsin hjemmeside.Stk. 13.Foreningen skal sikre, at dokumenter med central investorinformation samt ajourføringerheraf er modtaget i Finanstilsynet senest dagen efter offentliggørelsen.Forpligtelser for master-institutter§ 85.Såfremt en investeringsforening ønsker at være et master-institut, skal investeringsforenin-gen indgå en aftale herom med en investeringsforening (feeder-institut), som vil investere hoved-parten af sine midler i master-instituttet. Aftalen skal regulere overholdelsen af stk. 2. Master-instituttet skal indgå en aftale med hver enkelt investeringsforening (feeder-institut), som den øn-sker at være master-institut for.Stk. 2.Et master-institut skal i god tid forsyne hvert feeder-institut, der investerer hovedparten afsine midler i master-instituttet, med alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for, atfeeder-instituttet kan opfylde sine forpligtelser efter denne lov.Stk. 3.Efter anmodning skal feeder-instituttet udlevere aftalen samt års- og halvårsrapport gratistil feeder-instituttets medlemmer eller interesserede investorer.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indholdet af aftalen mellem master-instituttet og feeder-instituttet.Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser og andre væsentlige forhold§ 86.Investeringsforeninger og specialforeninger skal offentliggøre prisen ved emission og ind-løsning mindst to gange om måneden.Stk. 2.Finanstilsynet kan tillade, at offentliggørelsen kun finder sted én gang om måneden.§ 87.Hedgeforeninger skal mindst hver 14. dag offentliggøre hver afdelings indre værdi.Stk. 2.En hedgeforening skal senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om æn-dringer i en afdelings risikorammer, underrette de navnenoterede medlemmer om ændringerne.Ændringerne kan tidligst træde i kraft, efter at afdelingens medlemmer har haft mulighed for at fåindløst deres andele.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om hedgeforeningers offentliggørelse af oplys-ninger og regler for hedgeforeningers opgørelse af risici.

§ 88.Ved enhver tegning eller indløsning af andele i en forening skal foreningen eller formidleregive oplysning om prisen ved emissionen eller indløsningen.Andre oplysninger§ 89.En forening, der har andelsklasser, skal på foreningens hjemmeside oplyse, hvilke andels-klasser der er oprettet i foreningens afdelinger, herunder give oplysninger om de karakteristika, dergælder for hver andelsklasse, og om principperne for fordeling af omkostninger.§ 90.En forening skal inden 3 hverdage offentliggøre oplysninger om suspension eller udsættelseaf indløsning af andele, udskiftning af depotselskab eller investeringsforvaltningsselskab, ændringeraf gebyrsatser i forhold til investorerne samt om ændringer i andre væsentlige forhold.Afsnit VIIIIndgreb i eller ophør af foreninger m.v.Kapitel 12Afvikling, fusion, spaltning, overflytning, statusændring og omdannelse, ophør af master-feederstruktur§ 91.Beslutning om afvikling af en andelsklasse træffes af andelsklassens medlemmer på en ge-neralforsamling, jf. dog stk. 2. Hvis andelsklassens medlemmer ikke ønsker deres andele overført tilen anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at afdelingen indløser samtlige andele, som erudstedt i andelsklassen.Stk. 2.Opfylder en andelsklasse ikke kravet om minimumsformue senest 6 måneder efter, at be-styrelsen har truffet beslutning om etablering, skal foreningen afvikle andelsklassen ved at tvangs-indløse samtlige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbe-slutning. Opfylder en andelsklasse ikke kravet om minimumsformue, og har den ikke tilvejebragtden foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal foreningen ligeledes afvikleandelsklassen ved at tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgå-ende generalforsamlingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal medlemmerne dog have tilbud om atoverføre deres andele til en anden andelsklasse.Stk. 3.Finanstilsynet kan påbyde en forening at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikkehar påbegyndt sin virksomhed senest 12 måneder efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om an-delsklassens etablering.Stk. 4.Når en andelsklasse er afviklet, skal foreningen straks orientere Finanstilsynet herom medangivelse af årsagen til beslutningen samt oplyse, hvem der har truffet beslutningen.Stk. 5.Finanstilsynet kan fratage en forening retten til at have andelsklasser.Inddragelse af tilladelse§ 92.Finanstilsynet kan inddrage en forenings eller afdelings tilladelse,hvis:1) foreningen anmoder herom,2) afdelingen anmoder herom,3) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelse,4) foreningen eller afdelingen ikke påbegynder virksomhed senest 12 måneder efter tilladelsensmeddelelse,5) foreningen eller afdelingen ikke udøver virksomhed i en periode på over 6 måneder, eller

6) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i dennelov eller af regler udstedt i medfør af loven.Stk. 2.Finanstilsynet kan inddrage en forenings tilladelse, hvis ikke alle foreningens afdelingeropfylder kravet om minimumsformue, og afdelingerne ikke har tilvejebragt minimumsformuen,inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.Stk. 3.Finanstilsynet kan inddrage en afdelings tilladelse, hvis ikke afdelingen opfylder kravet omminimumsformue, og afdelingen ikke har tilvejebragt minimumsformuen, inden for en frist fastsataf Finanstilsynet.Afvikling§ 93.Når Finanstilsynet i henhold til § 92 inddrager en forenings eller en afdelings tilladelse, skalforeningen eller afdelingen afvikles.§ 94.Beslutning om afvikling af en forening eller afdeling træffes af generalforsamlingen, jf. dog§ 98.Stk. 2.Generalforsamlingens beslutning om afvikling skal bestemme om afvikling skal ske ved li-kvidation eller ved forenklet afvikling. Der kan ikke træffes beslutning om forenklet afvikling, hviskravet om minimumsformue ikke er opfyldt.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte en frist for den i stk. 2 nævnte beslutnings vedtagelse. Over-skrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at en forening eller afdeling skal afvikles ved likvidationog udpege en likvidator.Stk. 4.Finanstilsynet kan, hvis hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor,bestemme, at afvikling af en forening eller en afdeling skal ske ved likvidation.Likvidation§ 95.Generalforsamlingens beslutning om likvidation skal indeholde en bestemmelse om hvem,der skal være likvidator. Likvidator træder i bestyrelsens og direktionens sted.Stk. 2.Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til enten selv eller sammen med den eller de afgeneralforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt hensynet til investorerne eller for-eningens kreditorer taler herfor.Stk. 3.Likvidator kan til enhver tid afsættes af den myndighed, der har udnævnt den pågældende.§ 96.Likvidator skal senest 2 uger efter generalforsamlingens beslutning om likvidation meddeleFinanstilsynet, at beslutning herom er truffet.Stk. 2.En forening eller afdeling, der er under likvidation skal beholde sit navn med tilføjelsen »ilikvidation«.Stk. 3.Likvidator skal snarest ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst 3 må-neder opfordre foreningens kreditorer til at anmelde deres krav. Opfordring til atanmelde krav skal samtidig sendes til alle kendte kreditorer.Stk. 4.Kan likvidator ikke anerkende en fordring som anmeldes, skal likvidator underrette kredi-tor herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægteafgørelsen, må indbringe spørgsmålet for retten senest 4 uger efter brevets afsendelse.Stk. 5.Likvidator må tidligst udlodde likvidationsprovenu og afslutte likvidationsbehandlingennår den frist, der er fastsat i den i stk. 3, omhandlede bekendtgørelse, er udløbet og1) mulige tvistigheder i henhold til stk. 4, er afgjort og2) al gæld til kreditorerne er betalt.Stk. 6.Likvidator skal forestå, at der udarbejdes et likvidationsregnskab, der revideres af forenin-gens revisor og godkendes af generalforsamlingen. Senest 2 uger efter generalforsamlingens god-

kendelse af det reviderede likvidationsregnskab skal likvidator give meddelelse herom til Finanstil-synet.Stk. 7.Ved likvidation af en forening skal meddelelsen til Finanstilsynet være vedlagt 2 eksempla-rer af afviklingsregnskabet. Finanstilsynet videresender det ene eksemplar til Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen.Stk. 8.Ved likvidation af en afdeling skal meddelelsen til Finanstilsynet være vedlagt 1 eksempla-rer af afviklingsregnskabet.Afvikling på anden måde end likvidation (forenklet afvikling)§ 97.Finanstilsynet kan tillade, at en forening eller afdeling afvikles ved forenklet afvikling, nårFinanstilsynet skønner, at det er forsvarligt og i medlemmernes interesse.Stk. 2.En forening, der ønsker at anvende forenklet afvikling, skal anmode Finanstilsynet om entilladelse til forenklet afvikling. Anmodningen skal være vedlagt1) en plan for hvorledes foreningen ønsker at afvikle, og2) en erklæring fra foreningens depotselskab eller et andet pengeinstitut, om at instituttet vil hæftefor forfalden, uforfalden og omtvistet gæld.Stk. 3.Når Finanstilsynet har givet tilladelse til forenklet afvikling, skal foreningen eller afdelin-gen tilføje »under afvikling« til sit navn.Stk. 4.En forenklet afvikling af en forening eller afdeling er først gyldig, når Finanstilsynet hargodkendt afviklingen.Stk. 5.Inden Finanstilsynet kan godkende en forenklet afvikling efter stk. 2, skal foreningens le-delse sende en erklæring til Finanstilsynet om, at al gæld til kreditorerne er betalt, og at investorernehar fået udloddet afviklingsprovenuet. Såfremt den afviklede enhed er skattepligtig, skal foreningenendvidere sende en erklæring fra SKAT om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørendeden afviklede enhed.Stk. 6.Finanstilsynet kan dispensere fra kravene i stk. 2, nr. 2 og stk. 5, hvis tilsynet vurderer, atdet ikke er i strid med medlemmernes interesse.Afvikling af foreninger og afdelinger uden medlemmer§ 98.Har en forening eller en afdeling aldrig optaget medlemmer, træffes beslutning om afviklingaf bestyrelsen.Stk. 2.Bestyrelsen skal meddele Finanstilsynet beslutning om afvikling af en forening eller afde-ling, der aldrig har påbegyndt sin virksomhed. Meddelelsen skal vedlægges en erklæring fra besty-relsen, hvoraf det fremgår, at foreningen eller afdelingen ikke har nogen gæld og aldrig har haftnogen medlemmer.Stk. 3.Afvikling af en forening eller afdeling, der aldrig har optaget medlemmer, er først gyldig,når Finanstilsynet har godkendt afviklingen.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte en frist for den i stk. 1 nævnte beslutnings vedtagelse. Over-skrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at en forening eller afdeling skal afvikles ved likvidationog udpege en likvidator.§ 99.Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og om foreningernes pligter overfor Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på foreninger og afdelinger, der er under afvikling.§ 100.§ 233, § 234, stk. 1-3, og §§ 235, 238 og 240 om konkurs og betalingsstandsning i lov omfinansiel virksomhed finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for foreninger og afdelinger.

Fusion§ 101.En forening eller afdeling kan fusionere med en anden forening eller afdeling. Forud forfusionen skal de fusionerende enheder offentliggøre en fusionsplan.Stk. 2.En fusion af to eller flere foreninger eller afdelinger er ikke gyldig, før Finanstilsynet hargodkendt fusionen.Stk. 3.En fusion gennemføres ved, at den ophørende enhed overdrager aktiver og forpligtelsersom helhed til den fortsættende enhed.Stk. 4.Ved fusion skal medlemmerne i den ophørende enhed have ombyttet deres andele med an-dele i den forsættende enhed. Ved ombytning af andele bliver medlemmerne i den ophørende enhedmedlemmer af den fortsættende enhed.Stk. 5.Overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele, skal udbetales til medlemmerneaf den ophørende enhed.§ 102.Beslutning om fusion træffes i den ophørende enhed af generalforsamlingen.Stk. 2.Beslutning om fusion træffes i den fortsættende enhed af bestyrelsen.§ 103.De ved en fusion ophørende enheder anses for afviklet, når Finanstilsynet har godkendt fu-sionen, og fusionen er gennemført.Stk. 2.Når Finanstilsynet godkender en fusion, anses de ophørende enheders aktiver og forpligtel-ser, som overgået til den fortsættende enhed på det tidspunkt, som er fastsat i fusionsplanen.§ 104.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om fusion.Grænseoverskridende fusion§ 105.Reglerne om grænseoverskridende fusion i §§ 105 og 106 finder anvendelse på en fusion afinvesteringsinstitutter:1) hvoraf mindst to er etableret i forskellige medlemsstater, eller2) etableret i samme medlemsstat, hvorved der dannes et nyt investeringsinstitut, der etableres i enanden medlemsstat,3) etableret i samme medlemsstat, hvor mindst et af institutterne har anmeldt markedsføring i enanden medlemsstat.§ 106.En investeringsforening eller en afdeling heraf kan fusionere grænseoverskridende med enanden UCITS eller afdelinger heraf. Forud for fusionen skal de fusionerende enheder offentliggøreen fusionsplan.Stk. 2.En grænseoverskridende fusion, hvor den ophørende enhed har tilladelse her i landet, er ik-ke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt fusionen.Stk. 3.De ved en fusion ophørende enheder anses for afviklet, når Finanstilsynet har godkendt fu-sionen, og fusionen er gennemført.Stk. 4.En fusion gennemføres ved, at den ophørende enhed eller de ophørende enheder overdrageraktiver og forpligtelser som helhed til den fortsættende enhed.Stk. 5.Når Finanstilsynet godkender en fusion, anses de ophørende enheders aktiver og forpligtel-ser, som overgået til den fortsættende enhed på det tidspunkt, som er fastsat i fusionsplanen.Stk. 6.Ved fusion skal medlemmerne i den ophørende enhed have ombyttet deres andele med an-dele i den fortsættende enhed. Ved ombytning af andele bliver medlemmerne i den ophørende en-hed medlemmer af den fortsættende enhed.

Stk. 7.Overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele i den ophørende enhed med ande-le i den fortsættende enhed, skal udbetales til medlemmerne af den ophørende enhed. Et sådant be-løb kan højst udgøre 10 pct. af værdien af de fra den ophørende enhed ombyttede andele.Stk. 8.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om grænseoverskridende fusion.Spaltning§ 107.En forening eller afdeling kan spaltes. Forud for spaltningen skal foreningen offentliggøresen spaltningsplan.Stk. 2.En spaltning af en forening eller afdeling er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendtspaltningen.Stk. 3.En spaltning gennemføres ved, at en del af en forenings eller afdelings aktiver og forplig-telser overdrages til1) en eller flere bestående foreninger eller afdelinger, eller2) en eller flere nystiftede foreninger eller afdelinger.Stk. 4.Spaltning kan ske uden kreditorernes samtykke. Såfremt en kreditor i den spaltede foreningeller afdeling ikke bliver fyldestgjort, hæfter hver af de ved spaltningen øvrige deltagende enhedersolidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse. De øv-rige deltagende enheder hæfter dog højst med et beløb svarende til den nettoværdi, de har modtagetved spaltningen.Stk. 5.Ved spaltning skal medlemmerne i den spaltede enhed have ombyttet deres andele med an-dele i en af de forsættende enheder. Ved ombytningen bliver medlemmerne i den spaltede enhedmedlemmer af en af de fortsættende enheder.Stk. 6.Eventuelt overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele, skal udbetales til med-lemmerne af den spaltede enhed.§ 108.Beslutning om spaltning af en forening eller afdeling træffes af generalforsamlingen.Stk. 2.Beslutning om modtagelse af en del af en anden forenings eller afdelings aktiver og for-pligtelser som led i en spaltning træffes i den modtagende enhed af bestyrelsen.§ 109.Når Finanstilsynet godkender en spaltning, anses de overdragne aktiver og forpligtelsersom overgået til den modtagende enhed på det tidspunkt, som er fastsat i spaltningsplanen.§ 110.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om spaltning.Overflytning af en afdeling§ 111.En afdeling i en forening kan overflyttes til en anden forening.Stk. 2.En overflytning af en afdeling er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt overflytnin-gen.Stk. 3.Ved overflytning bliver medlemmerne i den overflyttede afdeling medlemmer af den for-ening, som afdelingen overflyttes til.§ 112.Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den forening, hvor afdelingen overflyt-tes fra af generalforsamlingen.Stk. 2.Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den forening, hvor afdelingen overflyt-tes til af bestyrelsen.Stk. 3.En beslutning om overflytning af en afdeling skal angive tidspunktet og en begrundelse foroverflytningen.

§ 113.Bestyrelsen i den afgivende forening og bestyrelsen i den modtagende forening skal senest2 uger efter, at overflytningen er blevet besluttet, sende anmodning om godkendelse af overflytnin-gen til Finanstilsynet.Stk. 2.Anmodningen skal være vedlagt1) dokumentation for, at beslutning om overflytning er taget, og2) en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening om, at afdelingen har betalt sin del af denafgivende forenings afdelingers fællesomkostninger.§ 114.Når Finanstilsynet godkender en overflytning af en afdeling, anses afdelingen for overflyt-tet på det tidspunkt, som er fastsat i overflytningsbeslutningen.§ 115.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om overflytning af afdelinger.Statusændring og omdannelse§ 116.En investeringsforening eller afdeling heraf kan ikke ændre status til en anden type for-ening eller afdeling, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet.Stk. 2.En investeringsforening eller afdeling heraf kan kun omdannes til en anden juridisk enhed,hvis det sker som led i fusion med en udenlandsk UCITS.Ophør af master-feeder-struktur§ 117.Et master-institut kan tidligst træde i likvidation tre måneder efter, at instituttet har under-rettet alle sine medlemmer, Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i instituttets feeder-institutters hjemlande herom. 1. pkt. gælder ikke, hvis Finanstilsynet træffer beslutning om likvida-tion, jf. § 94, stk. 3.Stk. 2.Hvis et feeder-instituts master-institut træder i likvidation skal feeder-instituttet træffe be-slutning om at:1) træde i likvidation,2) investere mindst 85 pct. af foreningens formue i et andet master-institut, eller3) konvertere til en investeringsforening, der ikke er et feeder-institut.Stk. 3.Beslutning i henhold til stk. 2 træffes af generalforsamlingen, og godkendes af Finanstilsy-net.§ 118.Hvis et feeder-instituts master-institut fusionerer med et andet investeringsinstitut ellerspaltes skal feeder-instituttet træffe beslutning om at:1) fortsætte med at investere i master-instituttet,2) træde i likvidation,3) investere mindst 85 pct. af foreningens formue i et andet master-institut, eller4) konvertere til en investeringsforening, der ikke er et feeder-institut.Stk. 2.Beslutning i henhold til stk. 1 træffes af generalforsamlingen, og godkendes af Finanstilsy-net.§ 119.Et master-institut skal give et feeder-institut mulighed for at indløse alle andele i master-instituttet, før en fusion eller spaltning af master-instituttet gennemføres.

Afsnit IXInvesteringsforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.Kapitel 13Instrumentregler for investeringsforeningerVærdipapirer og pengemarkedsinstrumenter§ 120.En afdeling af en investeringsforening må investere i værdipapirer og pengemarkedsin-strumenter, som1) har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 17, eller2) handles på et andet marked i en medlemsstat, jf. § 3, stk. 1, nr. 18.Stk. 2.Såfremt et marked, som nævnt i stk. 1, befinder sig i et land uden for Den Europæiske Uni-on, eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedetenten være godkendt af Finanstilsynet, eller det skal være fastsat i investeringsforeningens vedtæg-ter, at foreningen eller afdelingen kan investere i værdipapirer, der handles på markedet.Stk. 3.En afdeling af en investeringsforening kan, uanset stk. 1 og 2, investere i nyemitterede vær-dipapirer, under forudsætning af at:1) der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelsetil handel på et af de i stk. 1 eller 2 fastsatte markeder, og2) der opnås tilladelse til optagelse til handel inden udløbet af 1 år efter emissionen.Stk. 4.En afdeling af en investeringsforening må investere indtil 10 pct. af sin formue i andre vær-dipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i stk. 1-3 og § 121 nævnte. Afdelingen skal dogfortsat investere inden for sin investeringspolitik.§ 121.En afdeling af en investeringsforening må investere i andre pengemarkedsinstrumenter enddem, der handles på et reguleret marked, hvis emissionen eller emittenten af sådanne pengemar-kedsinstrumenter selv er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing, hvis disseinstrumenter er:1) udstedt eller garanteret af en central, regional eller lokal myndighed eller en centralbank i etland inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område,2) udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af forbundsstater, af en af dennes delsta-ter,3) udstedt eller garanteret af Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank elleren international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i,4) udstedt eller garanteret af foretagender, der er underlagt tilsyn efter de fastlagte kriterier i EU-reguleringen, eller er underkastet og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at væremindst ligeså strenge som EU-reguleringen, og som befinder sig i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, eller i et kategori A-land,5) udstedt af et obligationsudstedende institut, som er oprettet ved særlig lov, og som befinder sig iet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område, eller6) udstedt af emittenter, hvis værdipapirer handles på et marked som nævnt i § 120, stk. 1 eller 2.Indskud§ 122.En afdeling af en investeringsforening må som led i sin investeringspolitik indskyde midleri et kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land indenfor Den Europæiske Union, i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område eller i et andet land, hvis kredit-institutter er underlagt og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at være mindst ligesåstrenge som EU-reguleringen. Disse indskud skal1) være på anfordringsvilkår eller2) kunne trækkes tilbage eller forfalde inden for højest 12 måneder.Stk. 2.En afdeling af en investeringsforening kan have likvide midler i accessorisk omfang.Afledte finansielle instrumenter§ 123.En afdeling af en investeringsforening må anvende afledte finansielle instrumenter, herun-der tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, og som handles på de i § 120, stk. 1 og 2, nævntemarkeder, samt afledte finansielle instrumenter, som handles over-the-counter (OTC).Stk. 2.For afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, gælder ud over det i stk. 1 nævnte,at1) modparterne skal være institutioner, der er underkastet tilsyn og tilhører kategorier, som Finans-tilsynet har godkendt,2) de afledte finansielle instrumenter skal kunne værdiansættes dagligt på en pålidelig og verifi-cerbar måde, og3) de afledte finansielle instrumenter til enhver tid skal kunne sælges, realiseres eller afvikles veden udligningstransaktion til en rimelig værdi på investeringsforeningens eller afdelingens initia-tiv.Stk. 3.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afdelinger af en investeringsforenings adgangtil at anvende afledte finansielle instrumenter, herunder hvilke instrumenter, der kan være underlig-gende aktiver for de afledte finansielle instrumenter.Andele i andre foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter§ 124.En afdeling af en investeringsforening må investere i andele i1) andre danske investeringsforeninger eller disse foreningers afdelinger,2) investeringsinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land i Den Europæiske Union, eller iet land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er godkendt imedfør af Rådets direktiv 2009/65/EØF (UCITS-direktivet),3) danske specialforeninger eller disse foreningers afdelinger, og4) i investeringsinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et EU-medlemsland, i et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område eller i et kategori A-land, oga) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som underiagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i instrumenter i overensstemmelsemed reglerne i dette kapitel samt spredningsreglerne i kapitel 14 eller 15,b) hvis andele på forlangende af en deltager skal indløses direkte eller indirekte med midler,der hidrører fra formuen,c) som yder deltagerne en beskyttelse, som svarer til den beskyttelse, som medlemmerne af eninvesteringsforening har, og som, for så vidt angår bestemmelserne om særskilt forvaltningaf aktiver, låntagning, långivning og handel med værdipapirer og pengemarkedsinstrumen-ter, uden dækning opfylder kravene i Rådets direktiv 2009/65/EØF (UCITS-direktivet), ogd) som offentliggør en årsrapport samt en halvårsrapport.Stk. 2.En afdeling af en investeringsforening må kun investere i andele i de i stk. 1 nævnte for-eninger, afdelinger og investeringsinstitutter, såfremt disse i henhold til deres vedtægter eller fonds-bestemmelser højst må placere 10 pct. af deres formue i andele i foreninger, afdelinger og investe-ringsinstitutter.

Pantebreve§ 125.En afdeling af en investeringsforening må investere i tinglyste pantebreve i fast ejendomher i landet, for så vidt de til enhver tid enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens han-delsværdi eller er sikret ved garanti stillet af et pengeinstitut, et forsikringsselskab eller en pensi-onskasse.Stk. 2.En afdeling af en investeringsforening, der besidder tinglyste pantebreve af den i stk. 1nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet midlertidigt overtage den pantsatte ejendom påtvangsauktion. Investeringsforeningen skal indberette overtagelse af en fast ejendom til Finanstilsy-net.Stk. 3.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for godkendelse af garantier, fastsættelse af han-delsværdien og opgørelse af den foranstående gæld.Generelle begrænsninger§ 126.En investeringsforening må ikke indgå aftaler, der forringer likviditeten i de instrumenter,foreningen eller en afdeling har placeret sin formue i.Stk. 2.En afdeling af en investeringsforening må hverken erhverve ædle metaller eller certifikaterfor disse.§ 127.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for investeringsforeningers, specialforeningers ogafdelingers placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkeltefinansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, indenforeningen placerer midler i et konkret finansielt instrument. Finanstilsynet fastsætter ligeledes reg-ler for, hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i en investeringsforenings eller enafdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden forenin-gen placerer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks.Kapitel 14Spredningsregler for investeringsforeningerVærdipapirer og pengemarkedsinstrumenter§ 128.En afdeling af en investeringsforening må højst investere sin formue i værdipapirer ogpengemarkedsinstrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern op til en affølgende grænser:1) 5 pct. af afdelingens formue. Denne grænse kan dog forhøjes til 10 pct., hvis den samlede værdiaf investeringer, der overstiger 5 pct., ikke overstiger 40 pct. af afdelingens formue. Ved bereg-ning af grænsen på 40 pct. medregnes de af nr. 2-4 omfattede værdipapirer og pengemarkedsin-strumenter ikke som investeringer, der overstiger 5 %.2) 25 pct. af afdelingens formue i obligationer udstedt af KommuneKredit, obligationer udstedt afDanmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lig-nende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land, der er medlem afDen Europæiske Union, eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne tilKommissionen. Hvis en forening eller en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i så-danne obligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samle-de værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller afdelingens for-mue.

3) 25 pct. af afdelingens formue i særligt dækkede obligationer (SDO) og særligt dækkede real-kreditobligationer (SDRO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Dan-marks Skibskredit A/S eller i tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kre-ditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt ob-ligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen. Hvis en forening eller en afdeling inve-sterer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller emit-tenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct.af foreningens eller afdelingens formue.4) 35 pct. af afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt eller ga-ranteret afa) den danske stat eller et andet kategori A-land,b) et land inden for den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, ellerc) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i,såfremt værdipapirerne eller pengemarkedsinstrumenterne er godkendt af Finanstilsynet.Stk. 2.Ved investeringer efter stk. 1 finder §§ 137-139 anvendelse.§ 129.Uanset spredningsreglen i § 128, stk. 1, nr. 4, kan en afdeling af en investeringsforeningdog investere op til 100 pct. af foreningens eller afdelingens formue i værdipapirer eller pengemar-kedsinstrumenter, som er omfattet af § 128, stk. 1, nr. 4, litra a-c, såfremt beholdningen består afværdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter fra mindst 6 forskellige emissioner og værdipapirerneeller pengemarkedsinstrumenterne fra én og samme emission ikke overstiger 30 pct. af afdelingensformue.Stk. 2.Såfremt muligheden i stk. 1 anvendes, må en afdeling af en investeringsforening ikke inve-stere i andre finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.§ 130.Uanset de spredningsgrænser, der er fastsat i § 128, kan en afdeling af en investeringsfor-ening investere op til 20 pct. af afdelingens formue i aktier eller obligationer, der er udstedt afsamme emittent eller emittenter i samme koncern, såfremt investeringerne ifølge foreningens ved-tægter har til formål at kopiere bestemte aktie- eller obligationsindeks, som godkendes af Finanstil-synet til dette formål.Stk. 2.Finanstilsynet kan godkende et aktie- eller obligationsindeks, såfremt indekset1) har en tilstrækkelig varieret sammensætning,2) udgør et passende benchmark for det marked, som det refererer til, og3) offentliggøres på en passende måde.Stk. 3.Finanstilsynet kan give tilladelse til, at grænsen i stk. 1 kan forhøjes op til 35 pct. af en af-deling af en investeringsforenings formue, når det er berettiget på grund af usædvanlige markeds-forhold. Finanstilsynet kan kun tillade investeringer op til denne grænse for én emittent.Stk. 4.En afdeling af en investeringsforening skal inden 1 måned efter, at der er sket ændringer idet indeks, som gengives, tilpasse sin beholdning af aktier eller obligationer til ændringerne. Hvisdet indeks, som foreningen eller afdelingen gengiver, ophører, skal foreningen inden 6 månederenten have gennemført ændringer af sine vedtægter således, at de gengiver et nyt indeks, eller påbe-gynde afviklingen af foreningen.Stk. 5.Ved investeringer efter stk. 1 og 3 finder §§ 138 og 139 anvendelse.Indskud§ 131.En afdeling af en investeringsforening må højst indskyde 20 pct. af sin formue i ét kreditin-stitut eller i kreditinstitutter i samme koncern.

Stk. 2.Ved indskud efter stk. 1 finder § 137 anvendelse.Afledte finansielle instrumenter§ 132.En afdeling af en investeringsforening må anvende afledte finansielle instrumenter, somhandles på de i § 120, stk. 1 og 2, nævnte markeder, samt afledte finansielle instrumenter, somhandles over-the-counter (OTC), såfremt eksponeringen i de afledte finansielle instrumenters under-liggende aktiver samt direkte investeringer i samme aktiver overfor enkelt emittenter eller emitten-ter i samme koncern ikke sammenlagt overstiger de placeringsgrænser, som følger af §§ 128-129 og§ 131.Stk. 2.Spredningsgrænserne i stk. 1 finder ikke anvendelse, når en investeringsforening eller enafdeling anvender afledte finansielle instrumenter, der er baseret på et indeks, som er godkendt efter§ 130, stk. 2.Stk. 3.Ved investeringer efter stk. 1 og 2 finder §§ 138 og 139 tilsvarende anvendelse. Endviderefinder § 137 anvendelse ved investeringer efter stk. 1.§ 133.Såfremt en afdeling af en investeringsforening anvender afledte finansielle instrumenter,som handles over-the-counter (OTC), må modpartsrisikoen på kontraktmodparten ikke overstige1) 10 pct. af foreningens eller afdelingens formue, hvis modparten er et kreditinstitut med ved-tægtsmæssigt hjemsted i et kategori A-land eller i et land, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, eller2) 5 pct. af foreningens eller afdelingens formue i andre tilfælde.Stk. 2.Ved investeringer efter stk. 1 finder § 137 anvendelse.§ 134.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse af risiko i forbindelse med afledtefinansielle instrumenter.Andele i andre foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter§ 135.En afdeling af en investeringsforening må højst investere 20 pct. af sin formue i én ogsamme forening, afdeling eller investeringsinstitut som nævnt i § 124.Stk. 2.En afdeling af en investeringsforening må samlet højst investere 30 pct. af sin formue i for-eninger, afdelinger eller investeringsinstitutter som nævnt i § 124, stk. 1, nr. 3 og 4.Stk. 3.Ved investeringer efter stk. 1 finder § 138 tilsvarende anvendelse.§ 136.Når en afdeling af en investeringsforening investerer i andele i foreninger, afdelinger ellerinvesteringsinstitutter som nævnt i § 124, skal disses beholdninger af instrumenter ikke medregnesved opgørelsen af placeringsgrænserne for investeringsforeningens eller afdelingens egen behold-ning af instrumenter.Generelle begrænsninger§ 137.En afdeling af en investeringsforenings investeringer efter § 128, stk. 1, og §§ 131-133 måsammenlagt ikke overstige 35 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue, når disseinstrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern. Investeringsforeningeneller afdelingen skal dog altid overholde de enkelte grænser for investeringer, som er fastsat i § 128,stk. 1, og §§ 131-133. Dog må investeringer efter § 128, stk. 1, nr. 1, samt §§ 131-133 fortsat sam-menlagt ikke overstige 20 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue, når disse in-strumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.

§ 138.En afdeling af en investeringsforening må ikke i et enkelt aktieselskab erhverve aktier medstemmeret, som giver investeringsforeningen mulighed for at udøve en betydelig indflydelse påaktieselskabet.Stk. 2.Flere investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger ellerprofessionelle foreninger, der har samme bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab, må ikketilsammen kunne udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab.Stk. 3.En afdeling af en investeringsforening må ikke erhverve mere end1) 10 pct. af aktierne uden stemmeret fra én og samme emittent,2) 10 pct. af obligationerne fra én og samme emittent,3) 10 pct. af pengemarkedsinstrumenterne fra én og samme emittent,4) 25 pct. af andelene fra én og samme forening, afdeling eller investeringsinstitut som nævnt i§ 124.Stk. 4.De grænser, der er fastsat i stk. 3, nr. 2-4, skal ikke overholdes ved erhvervelsen, hvis detpå dette tidspunkt ikke er muligt at beregne bruttobeløbet for obligationerne eller pengemarkedsin-strumenterne eller nettobeløbet for de udstedte værdipapirer.§ 139.Begrænsningerne i § 138 finder ikke anvendelse på:1) Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret afa) den danske stat eller et kategori A-land,b) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i,såfremt værdipapirerne eller pengemarkedsinstrumenterne er godkendt af Finanstilsynet.2) Tinglyste pantebreve i dansk fast ejendom som nævnt i § 125, stk. 1.3) Aktier i selskaber, der udelukkende og kun på den eller de pågældende investeringsforeningers,specialforeningers, hedgeforeningers, professionelle foreningers og godkendte fåmandsforenin-gers vegne udøver investeringsforvaltnings-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed.§ 140.De i § 120, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne over-skridelser følger af grunde, som investeringsforeningen eller afdelingen ikke har indflydelse på,eller som følge af, at investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet tilinstrumenter, der indgår i investeringsforeningens eller afdelingens formue.Stk. 2.Såfremt de i § 120, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde somnævnt i stk. 1, og nedbringes disse overskridelser ikke senest 8 dage efter overskridelsen, skal inve-steringsforeningen omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i dette tilfældeundtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremtdet er i medlemmernes interesse.Master-feeder-strukturer§ 141.En investeringsforening, der indgår i en master-feeder-struktur som feeder-institut skal in-vestere mindst 85 pct. af sin formue i andele i en anden investeringsforening eller i et investerings-institut omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS) eller afdeling her-af og op til 15 pct. af deres aktiver i1) likvide midler i accessorisk omfang, jf. § 122, stk. 2.2) afledte finansielle instrumenter, der kun kan anvendes til afdækningsformål, jf. § 123, eller3) løsøre eller fast ejendom som er væsentlig for den direkte udøvelse af feeder-instituttets virk-somhed.Stk. 2.Risikospredningsreglerne i 4, stk. 1, nr. 1, §§ 128, 131, 135 og 136 samt § 138, stk. 3, nr. 4,finder ikke anvendelse for feeder-institutter.

Afsnit XSpecialforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.Kapitel 15Placeringsforeninger§ 142.En placeringsforening eller en afdeling kan investere sine midler i likvide midler, herundervaluta, eller i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed i overens-stemmelse med de i kapitel 13 og 14 angivne regler.Stk. 2.En placeringsforening eller en afdeling må uanset grænsen i § 128, stk. 1, nr. 1, højst inve-stere 10 pct. af formuen i instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.Stk. 3.En placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er fastsat i stk. 2 og§ 128, investere sine midler i obligationer udstedt af1) den danske stat eller et kategori A-land,2) et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller3) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, så-fremt den internationale institution er godkendt af Finanstilsynet.Stk. 4.En placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er fastsat i stk. 2 og§ 128, investere sine midler i1) obligationer udstedt af KommuneKredit, obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S,realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationerudstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighedhar meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen.2) særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af danske pen-geinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks skibskredit A/S eller i tilsvarende særligt dæk-kede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Euro-pæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommis-sionen.Stk. 5.En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe 30 pct. af sin formue i værdipa-pirer udstedt af én enkelt emittent eller emittenter i samme koncern omfattet af stk. 4.Pengemarkedsforeninger§ 143.En pengemarkedsforening eller en afdeling kan udelukkende investere sine midler i pen-gemarkedsinstrumenter i overensstemmelse med de i §§ 120 og 121 angivne regler. En pengemar-kedsforening eller en afdeling kan også have likvide midler i accessorisk omfang.Stk. 2.En pengemarkedsforening eller en afdeling må højst anbringe 30 pct. af formuen i penge-markedsinstrumenter udstedt af den samme emittent.Stk. 3.Den i stk. 2 nævnte grænse gælder ikke for pengemarkedsinstrumenter udstedt af de i §128, stk. 1, nr. 4, nævnte emittenter.Investeringsinstitutforeninger§ 144.En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne midler i andele i afdelinger af in-vesteringsforeninger, pengemarkedsforeninger og placeringsforeninger. Endvidere må den anbringesine midler i de i §§ 18 og 19 nævnte udenlandske investeringsinstitutter og afdelinger heraf, når

disse institutter investerer som de i 1. pkt. nævnte foreninger. En investeringsinstitutforening elleren afdeling kan også have likvide midler i accessorisk omfang.Stk. 2.En investeringsinstitutforening eller afdeling heraf må højst investere 75 pct. af sin formuei en afdeling af en forening eller et udenlandsk investeringsinstitut.Fælles regler for specialforeninger§ 145.De i § 142, stk. 2 og 5, § 143, stk. 2, og § 144, stk. 2, fastsatte grænser kan overskrides,hvor sådanne overskridelser følger af grunde, som specialforeningen eller afdelingen ikke har ind-flydelse på, eller som følge af, at specialforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettighederknyttet til instrumenter, der indgår i specialforeningens eller afdelingens formue.Stk. 2.Såfremt de i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde som nævnt i stk. 1, ognedbringes disse overskridelser ikke senest 8 dage efter overskridelsen, skal specialforeningen om-gående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan undtagelsesvis meddele tilladelse til, atoverskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremt dette er i medlemmernes interesse.Kapitel 16Hedgeforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.§ 146.En afdeling af en hedgeforening skal investere sine midler i likvide midler, herunder valutaeller i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i overensstemmelsemed den risikopolitik og risikoprofil, som fremgår af foreningens vedtægter samt de risikorammer,som er fastsat af bestyrelsen for afdelingen.Stk. 2.En afdeling af en hedgeforening skal overholde de risikorammer, som foreningens besty-relse har fastsat for foreningen eller afdelingen, på grundlag af vedtægternes bestemmelser om inve-steringspolitik og risikoprofil.Stk. 3.Overskrider en afdeling af en hedgeforening nogen af de risikorammer, som er fastsat ivedtægterne eller af foreningens bestyrelse, skal det straks efter konstateringen indberettes til Fi-nanstilsynet. Indberetningen skal indeholde en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og enbeskrivelse af, hvordan foreningen vil imødegå tilsvarende overskridelser i fremtiden.Stk. 4.Ved overskridelser skal risikoen straks nedbringes, så den ligger inden for de fastsatterammer. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde fastsætte en frist for nedbringelsen. Nedbringes risiko-en ikke inden for en sådan frist, kan Finanstilsynet inddrage hedgeforeningens tilladelse.Stk. 5.Afdelingens navnenoterede medlemmer skal have meddelelse om alle overskridelser af derisikorammer, der er fastsat i vedtægterne eller af bestyrelsen. Vedtægterne skal indeholde bestem-melse om, hvordan en sådan meddelelse skal gives. Meddelelse skal gives senest 8 hverdage efter,at en overskridelse har fundet sted.Afsnit XIProfessionelle foreninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsforeningerKapitel 17Professionelle foreninger§ 147.Foreninger, der alene retter henvendelse til professionelle investorer, kan lade sig registrerei Finanstilsynet som professionelle foreninger. Sådanne foreninger må kun udøve virksomhed, derbestår i:

1) fra professionelle investorer at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risiko-spredning anbringes i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, ilikvide midler, herunder valuta samt i andele i andre professionelle foreninger i overensstem-melse med foreningens investeringspolitik og risikoprofil, og2) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.Stk. 2.En registreret professionel forening kan sammen med andre registrerede professionelle for-eninger, investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, eller hedgefore-ninger, eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældendeforeningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.Stk. 3.Professionelle foreninger har pligt og eneret til at benytte betegnelsen »professionel for-ening« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnede tilat fremkalde det indtryk, at de er professionelle foreninger.Stk. 4.En professionel forenings finansielle aktiver skal forvaltes og opbevares særskilt for for-eningen af et depotselskab, som Finanstilsynet har godkendt. Depotselskabet skal være et kreditin-stitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitutmed hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-gået aftale med på det finansielle område.§ 148.En virksomhed, der registreres som professionel forening, skal organiseres i foreningsform.Stk. 2.Andele i professionelle foreninger må kun udstedes eller sælges til investorer, der kan an-ses for at være professionelle investorer. Enhver professionel investor, der ejer en andel af forenin-gens formue, er medlem af foreningen. Medlemmerne hæfter alene med deres andele.Stk. 3.En forening skal organiseres i afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne eftervedtægternes bestemmelser herom. Hver afdeling skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Imma-terielle aktiver kan ikke indgå i formuen.Stk. 4.Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sinandel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på andenmåde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige af-delinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.Stk. 5.Enhver andel i en forening eller afdeling skal medføre samme rettigheder. Bestemmelsen i1. pkt. er dog ikke til hinder for at:1) der etableres andelsklasser i en afdeling2) en afdeling udsteder andele uden ret til udbytte (ex kupon), eller3) det i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procent-del af formuen eller for mere end et bestemt beløb.Stk. 6.Professionelle foreninger skal straks indløse andele af formuen for en investor, som ikkeopfylder betingelserne i § 3, nr. 27, for at blive anset som professionel investor. Professionelle for-eninger træffer selv afgørelse om, hvorvidt en investor opfylder betingelserne for at blive anset somprofessionel investor. En professionel forening skal give den pågældende investor skriftlig medde-lelse om, at foreningen ikke anser investoren for at være en professionel investor. Er andelene regi-streret i en værdipapircentral, skal værdipapircentralen på en professionel forenings begæring sletteden indløste beholdning fra investorens depot.Stk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om hvem, der kan anses for at være professio-nelle investorer.§ 149.En forening kan, inden for 1 måned efter at foreningen er gyldigt stiftet, anmode Finanstil-synet om at blive registreret som professionel forening. Finanstilsynet registrerer en forening somprofessionel forening, når:

1) foreningens bestyrelse erklærer, at kravene i §§ 147, 148 og 175 og kravet om minimumsfor-mue er opfyldt,2) medlemmerne af foreningens bestyrelse opfylder kravene i § 176,3) foreningen har valgt et depotselskab, hvis direktion eller den ansvarlige chef for depotfunktio-nen har erklæret, at depotselskabet kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reeltat kunne udøve hvervet,4) hver afdeling i foreningen har en indbetalt formue på mindst 25 mio. kr., eller der foreligger enubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele formindst 25 mio. kr. og5) foreningen har hovedkontor og hjemsted her i landet.Stk. 2.Professionelle foreninger skal senest 8 hverdage efter, at der er truffet beslutning om afvik-ling af en forening give Finanstilsynet meddelelse herom.Stk. 3.Professionelle foreninger skal senest 8 hverdage efter, at der er truffet beslutning om opret-telse af en afdeling give Finanstilsynet meddelelse herom. Meddelelsen skal være vedlagt en erklæ-ring fra bestyrelsen om, at kravene i §§ 147,148 og 175 og kravet om minimumsformue er opfyldt.Stk. 4.Samtidig med anmodningen i stk. 1 kan foreningen foretage anmeldelse til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, med henblik på at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager de nødvendige sel-skabsretlige registreringer.§ 150.En professionel forening skal i vedtægterne fastlægge investeringspolitik og risikoprofil forhver afdeling. Foreningens vedtægter skal endvidere indeholde oplysning om emission og indløs-ning af medlemmernes andele.Stk. 2.En professionel forenings bestyrelse skal fastsætte risikorammer for foreningens afdelingerpå grundlag af vedtægternes bestemmelser om investeringspolitik og risikoprofil. Foreningens pro-spekt skal indeholde oplysninger om disse risikorammer.Stk. 3.En professionel forening skal senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har truffet beslutningom ændringer i en afdelings risikorammer, underrette alle medlemmerne af afdelingen om ændrin-gerne. Ændringerne kan tidligst træde i kraft efter, at medlemmerne af afdelingen har haft mulighedfor at få indløst deres andele.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om professionelle foreningers offentliggørelseaf oplysninger og regler for professionelle foreningers opgørelse af risici.§ 151.En afdeling i en professionel forening skal overholde de risikorammer, som foreningensbestyrelse har fastsat på grundlag af vedtægternes bestemmelser om investeringspolitik og risiko-profil.Stk. 2.Overskrider en afdeling i en professionel forening nogen af de vedtægtsmæssige bestem-melser om investeringspolitik eller risikoprofil eller nogen af de af bestyrelsen fastsatte risikoram-mer, skal det straks indberettes til Finanstilsynet samme med en redegørelse for baggrunden foroverskridelsen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil imødegå tilsvarende overskridelser ifremtiden.Stk. 3.Ved overskridelser skal risikoen straks nedbringes, så den ligger inden for de fastsatterammer. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde fastsætte en frist for nedbringelsen. Nedbringes risiko-en ikke inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, skal Finanstilsynet slette den professionelleforening af sit register.Stk. 4.Alle medlemmerne i en afdeling skal have meddelelse om alle overskridelser af investe-ringspolitik, risikoprofil eller risikorammer, der er indeholdt i vedtægterne eller fastsat af bestyrel-sen. Vedtægterne skal indeholde bestemmelse om, hvordan meddelelsen skal gives. Meddelelsenskal gives senest 8 hverdage efter, at en overskridelse er konstateret.

§ 152.Reglerne i § 63, § 64, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., §§ 65-73, § 75, stk. 4, § 76, § 79 og §§81-82 finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse for professionelle foreninger.§ 153.Finanstilsynet skal slette en professionel forening eller afdeling heraf af sit register, hvisforeningen anmoder herom.§ 154.Opfylder en afdeling ikke kravet om minimumsformue, og har den ikke tilvejebragt den fo-reskrevne formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet slette afdelingen afsit register.Stk. 2.Finanstilsynet kan endvidere slette en forening eller afdeling af sit register, hvis:1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at blive registreret,2) foreningen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov,3) en afdelings virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter registrering,4) en afdelings virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder, eller5) foreningens prospekt ikke opfylder de af Finanstilsynet fastsatte regler om prospekters indhold.§ 155.Når Finanstilsynet sletter en forening af sit register, skal foreningen ophøre med at brugebetegnelsen professionel forening.§ 156.Beslutning om afvikling af en afdeling i en professionel forening træffes af generalforsam-lingen, jf. dog stk. 2. Generalforsamlingens beslutning skal indeholde bestemmelse om, hvem derskal stå for afviklingen.Stk. 2.Har en afdeling i en professionel forening aldrig optaget medlemmer, kan bestyrelsen træf-fe beslutning om afvikling af afdelingen. Foreningens bestyrelse eller investeringsforvaltningssel-skab skal meddele Finanstilsynet om en sådan beslutning.§ 157.Beslutning, om at en afdeling i en professionel forening skal fusionere, træffes i den ophø-rende enhed af generalforsamlingen og i den fortsættende enhed af bestyrelsen.Stk. 2.Beslutning, om at en afdeling i en professionel forening skal spaltes, træffes af generalfor-samlingen.§ 158.Bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet skal meddele Finanstilsynet, at general-forsamlingen har truffet beslutning om fusion, spaltning eller afvikling af en afdeling, og hvis der ertale om afvikling, hvem der er udpeget til at forestå afviklingen. Meddelelsen skal være vedlagtreferat af den generalforsamling, hvor beslutning blev truffet og en eventuel afviklingsplan til orien-tering.Stk. 2.Når afvikling er gennemført, skal investeringsforvaltningsselskabet sende en erklæring fraforeningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør til Finanstilsynet om, at algæld er betalt. Finanstilsynet sletter herefter afdelingen af sit register.§ 159.En professionel forening skal ved udbud af andele i foreningens afdelinger offentliggøre etprospekt.Stk. 2.Finanstilsynet fastsætter regler om de oplysninger, som prospektet skal indeholde, samt omajourføring af prospekter.Stk. 3.De væsentlige dele af prospektet skal løbende ajourføres.§ 160.En professionel forening skal anses for en erhvervsdrivende forening, der skal registreres iErhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med de

fornødne tilpasninger. § 11, stk. 2, kapitel 5 og kapitel 6 A i lov om visse erhvervsdrivende virk-somheder finder ikke anvendelse på professionelle foreninger.Stk. 2.Når en professionel forening er slettet af Finanstilsynets register over professionelle for-eninger, skal foreningen anmelde de ændrede forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2uger efter, at foreningen har modtaget meddelelse om, at den er slettet.Stk. 3.Hvis en tidligere professionel forening ikke omfattes af lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder, jf. lovens § 1, stk. 1, og den ikke ophører efter §§ 20 eller 20 a i lov om visse er-hvervsdrivende virksomheder, skal dette anmeldes efter stk. 2. Med anmeldelsen skal foreningensende en erklæring udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor om, at virksomhedenutvivlsomt er solvent. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sletter virksomheden af registeret, når denneerklæring er modtaget.Kapitel 18Fåmandsforeninger§ 161.Fåmandsforeninger er foreninger, der ikke retter henvendelse til en videre kreds eller of-fentligheden, og som indtil den 1. juli 2007 kunne godkendes af Finanstilsynet til at udøve virk-somhed, som består i1) fra et eller flere medlemmer i foreningen at modtage midler, som under iagttagelse af et principom risikospredning anbringes i instrumenter i overensstemmelse med reglerne i kapitel 13-15,jf. dog stk. 2, og2) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne, efter vedtægternesbestemmelser herom.Stk. 2.En godkendt fåmandsforening, der investerer som investeringsinstitutforening, må endvide-re1) anbringe midlerne i andre godkendte fåmandsforeninger,2) anbringe indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter endde i § 120, stk. 1-3, og § 121 nævnte, i anparter i kommanditselskaber og i andele i enheder, derfortrinsvis investerer i aktier, der ikke handles på et reguleret marked, hvis enheden var god-kendt i medfør af de tidligere gældende regler i lov om innovationsforeninger, og3) anbringe midlerne i andele i professionelle foreninger, som efter deres vedtægter investerer in-den for de grænser, der gælder for godkendte fåmandsforeninger.Stk. 3.En godkendt fåmandsforening, der investerer som placeringsforening, må endvidere an-bringe indtil 20 pct. af sin formue direkte eller indirekte i amerikanske realkreditobligationer.Stk. 4.En godkendt fåmandsforening kan alene eller sammen med en eller flere investeringsfor-eninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgefo-reninger eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældendeforeningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.Stk. 5.Godkendte fåmandsforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1-4.Stk. 6.En godkendt fåmandsforenings instrumenter skal forvaltes og opbevares særskilt for for-eningen af et depotselskab, som er godkendt af Finanstilsynet. Depotselskabet skal være et kreditin-stitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitutmed hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union, eller i et land, som Unionen har ind-gået aftale med på det finansielle område.§ 162.Bestyrelsen for en godkendt fåmandsforening skal påse, at1) foreningen opfylder kravene i § 161,2) medlemmerne af foreningens ledelse opfylder kravene i § 176,3) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab,

4) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til foreningens vedtægter,5) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af depotselskab, og6) alle foreningens afdelinger har en formue på mindst 10 mio. kr.Stk. 2.Godkendte fåmandsforeninger skal give Finanstilsynet meddelelse om oprettelse eller op-hør af afdelinger.§ 163.En godkendt fåmandsforening kan ændre status til en professionel forening ved på en gene-ralforsamling at træffe beslutning om at ændre fåmandsforeningens vedtægter, således at vedtæg-terne opfylder kravene til professionelle foreninger. Foreningen kan herefter lade sig registrere somprofessionel forening efter bestemmelserne i kapitel 17.§ 164.En godkendt fåmandsforening skal organiseres i foreningsform.Stk. 2.Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er medlem af foreningen. Medlemmernehæfter alene med deres andele.Stk. 3.En godkendt fåmandsforening skal organiseres i afdelinger, hver baseret på en bestemt delaf aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. Hver afdeling skal have en formue på mindst10 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen.Stk. 4.Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sinandel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på andenmåde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige af-delinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.Stk. 5.Enhver andel i en forening eller afdeling skal medføre samme rettigheder. Bestemmelsen i1. pkt. er dog ikke til hinder for, at:1) der etableres andelsklasser i en afdeling,2) en afdeling udsteder andele uden ret til udbytte (ex kupon), eller3) det i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procent-del af formuen eller for mere end et bestemt beløb.§ 165.Reglerne i kapitel 10 finder tilsvarende anvendelse for fåmandsforeninger.§ 166.Finanstilsynet kan tilbagekalde en fåmandsforenings godkendelse, hvis:1) foreningen anmoder herom,2) en eller flere af foreningens afdelinger ikke opfylder kravet om minimumsformue og ikke hartilvejebragt den foreskrevne formue, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,3) foreningen ikke længere opfylder betingelserne for at være godkendt,4) foreningens eller en af afdelingernes virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder,eller5) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i dennelov eller af regler udstedt i medfør af loven.§ 167.Beslutning om afvikling af en fåmandsforening eller afdeling heraf træffes af generalfor-samlingen, jf. dog stk. 2. Generalforsamlingens beslutning skal indeholde bestemmelse om, hvemder skal stå for afviklingen.Stk. 2.Har en afdeling i en fåmandsforening aldrig optaget medlemmer, kan bestyrelsen træffe be-slutning om afvikling af afdelingen. Foreningens bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskabskal meddele Finanstilsynet om en sådan beslutning.§ 168.Beslutning, om at en fåmandsforening eller afdeling heraf skal fusionere, træffes i den op-hørende enhed af generalforsamlingen og i den fortsættende enhed af bestyrelsen.

Stk. 2.Beslutning, om at en fåmandsforening eller afdeling heraf skal spaltes, træffes af general-forsamlingen.§ 169.Bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet skal meddele Finanstilsynet, at general-forsamlingen har truffet beslutning om fusion, spaltning eller afvikling samt hvem, der er udpegettil at forestå afvikling. Meddelelsen skal være vedlagt referat af den generalforsamling, hvor beslut-ning blev truffet og en eventuel afviklingsplan til orientering.Stk. 2.Når en afvikling af en forening er gennemført, skal investeringsforvaltningsselskabet til Fi-nanstilsynet indsende to eksemplarer af afviklingsregnskabet revideret af foreningens revisorer,samt en erklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at algæld er betalt. Finanstilsynet videresender det ene eksemplar af afviklingsregnskabet til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen.Stk. 3.Når en afvikling af en afdeling er gennemført, skal investeringsforvaltningsselskabet til Fi-nanstilsynet indsende en erklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabetsdirektør om, at al gæld er betalt.§ 170.Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og om foreningernes pligter overfor Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på foreninger, der er under afvikling.§ 171.En fåmandsforening skal ved udbud af andele i en forening eller afdeling offentliggøre etprospekt.Stk. 2.Finanstilsynet fastsætter regler om de oplysninger, som et prospekt skal indeholde, samtom ajourføring af prospekter.Stk. 3.De væsentlige dele af et prospekt skal løbende ajourføres.Stk. 4.Et prospekt samt ændringer heri skal senest dagen efter offentliggørelse være modtaget iFinanstilsynet.Kapitel 19Fællesregler for professionelle foreninger og fåmandsforeningerAndelsklasser§ 172.Når en forenings vedtægter indeholder bestemmelser om, at foreningens afdelinger kan op-deles i andelsklasser, kan bestyrelsen efter vedtægternes bestemmelser herom etablere andelsklasseri en afdeling. I en bestående afdeling forudsætter etableringen, at afdelingens medlemmer på engeneralforsamling har truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser. Det skalfremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen.Stk. 2.En andelsklasse i en fåmandsforening skal have en formue på mindst 10 mio. kr. En an-delsklasse i en professionel forening skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Andelsklassensformue skal, senest 6 måneder, efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering, enten væretegnet, eller der skal foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut, et forsikringsselskab eller enpensionskasse om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. henholdsvis 25 mio. kr.Stk. 3.Senest 8 hverdage efter at bestyrelsen i en fåmandsforening har truffet beslutning om etab-lering af en andelsklasse, skal meddelelse herom sendes til Finanstilsynet. Meddelelsen skal inde-holde oplysninger om andelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af omkostninger,jf. stk. 5. Foreningen skal også sende en erklæring fra foreningens eller investeringsforvaltningssel-skabets revisor om, at foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange, admi-nistrative systemer og regnskabsmæssige praksis er betryggende for så vidt angår administration afde typer andelsklasser, som vedtægterne giver mulighed for at etablere, eller som bestyrelsen har

besluttet at udbyde. Revisors erklæring kan sendes efterfølgende, men foreningen kan først udbydeandelsklasser, når Finanstilsynet har meddelt, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger.Stk. 4.En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue, herunder even-tuelle klassespecifikke aktiver. Den har alene ret til en del af afkastet af formuen, herunder en del afafkastet af den fælles portefølje og afkastet af de klassespecifikke aktiver.Stk. 5.Er en afdeling opdelt i andelsklasser, skal bestyrelsen fastsætte principper for fordeling afomkostninger mellem andelsklasserne, således at hver andelsklasse kun bærer sin andel af afdelin-gens fælles omkostninger samt de særlige omkostninger, der er forbundet med andelsklassens speci-fikke karakteristika.Stk. 6.Reglerne i stk. 1-5 og § 91, finder ikke anvendelse for ex kupon-andelsklasser.Stk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om andelsklasser, herunder bestemmeat visse typer af andelsklasser ikke kan etableres.Andelsklassers afvikling§ 173.Beslutning om afvikling af en andelsklasse træffes af andelsklassens medlemmer på en ge-neralforsamling, jf. dog stk. 2. Hvis andelsklassens medlemmer ikke ønsker deres andele overført tilen anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at afdelingen indløser samtlige andele, som erudstedt i andelsklassen.Stk. 2.Opfylder en andelsklasse ikke kravet om minimumsformue, senest 3 måneder efter at be-styrelsen har truffet beslutning om etablering, skal foreningen afvikle andelsklassen ved at tvangs-indløse samtlige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbe-slutning. Opfylder en andelsklasse ikke kravet om minimumsformue, og har den ikke tilvejebragtden foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal foreningen ligeledes afvikleandelsklassen ved at tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen, uden forudgå-ende generalforsamlingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal medlemmerne dog have tilbud om atoverføre deres andele til en anden andelsklasse.Stk. 3.Finanstilsynet kan påbyde en forening at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikkehar påbegyndt sin virksomhed, senest 12 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om an-delsklassens etablering.Stk. 4.Når en andelsklasse er afviklet, skal en fåmandsforening straks orientere Finanstilsynetherom med angivelse af årsagen til beslutningen samt oplyse hvem, der har truffet beslutningen.Stk. 5.Finanstilsynet kan fratage en forening retten til at have andelsklasser.Ledelse§ 174.En forening skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørendebetydning for foreningens eller en afdelings fortsatte drift.Stk. 2.Tilsvarende gælder for det enkelte medlem af bestyrelsen og direktøren i investeringsfor-valtningsselskabet.Stk. 3.Hvis et medlem af en forenings bestyrelse eller af direktionen i investeringsforvaltningssel-skabet eller den eksterne revision må formode, at foreningen eller en afdeling ikke opfylder for-muekravet, skal den pågældende straks meddele det til Finanstilsynet.§ 175.Bestyrelsen for en forening skal vælge et investeringsforvaltningsselskab med hjemsted heri landet til at varetage den daglige ledelse af foreningen.§ 176.Et medlem af bestyrelsen i en forening skal være myndig og have fyldestgørende erfaringtil at udøve sit hverv i den pågældende forening.Stk. 2.Et medlem af bestyrelsen

1) må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den fi-nansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan vare-tage sit hverv på betryggende måde,2) må ikke have anmeldt betalingsstandsning, have indgivet begæring om tvangsakkord, konkurseller gældssanering, eller være i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering,eller tvangsakkord,3) må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, del-tager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre foreningen tab el-ler risiko for tab, eller4) må ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommendeikke vil varetage hvervet på forsvarlig måde. Ved vurderingen af om et medlem af bestyrelsenhar udvist en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervetpå forsvarlig måde, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansiellesektor.Stk. 3.Medlemmer af bestyrelsen i en forening meddeler Finanstilsynet oplysninger om forholdnævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres indtræden i foreningens ledelse, samt hvis forholdeneefterfølgende ændres.Adgang til at delegere opgaver§ 177.Bestyrelsen kan delegere opgaver, der udgør en del af foreningens administration, til et sel-skab, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.Stk. 2.Bestyrelsen kan uanset stk. 1 ikke træffe beslutning om at delegere beslutninger om inve-stering af foreningens midler eller andre kerneopgaver. Bestyrelsen kan dog indgå aftaler om porte-føljepleje med virksomheder, der opfylder betingelserne i § 178, stk. 1, og som ikke er depotselskabfor foreningen eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med foreningens.Stk. 3.Når en forenings bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 1 og 2, skal delegatio-nen medføre en mere effektiv drift af foreningen samt overholde de betingelser, der fremgår af §§178-180.Stk. 4.Bestyrelsens, investeringsforvaltningsselskabets og depotselskabets forpligtelser, herunderforpligtelserne i §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed, berøres ikke af, at bestyrelsen hardelegeret opgaver til tredjemand.Stk. 5.Bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabets direktion skal sørge for overvågning afde delegerede opgavers udførelse.Stk. 6.Bestyrelsen må ikke delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investerings-forvaltningsselskabet bliver et tomt selskab for så vidt angår opgaver i forbindelse med administra-tion af foreningen.Stk. 7.Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om hvilke opgaver, der er kerneopgaver,jf. stk. 2, samt om hvordan foreningen skal følge op på delegerede opgaver.§ 178.En forening skal sikre sig, at de virksomheder, som foreningen delegerer opgaver til, erkvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde hvor delegationen ved-rører investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksomheder, som hartilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, og som er underlagt tilsyn.Stk. 2.Den virksomhed, som foreningen har delegeret opgaver til, må kun med tilladelse i det en-kelte tilfælde fra foreningens bestyrelse videredelegere de delegerede opgaver eller en del heraf tilen anden virksomhed, og kun såfremt denne delegation medfører en mere effektiv administration afforeningen.

Stk. 3.Foreningens delegation af opgaver må ikke hindre et effektivt tilsyn med foreningen og månavnlig ikke forhindre foreningens administration i at virke eller forhindre foreningen i at blive ad-ministreret i medlemmernes interesse.§ 179.Ved delegation af opgaver skal en forening sikre sig, at delegationsaftalen giver forenin-gens ledelse mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udfø-res af den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til.Stk. 2.Aftalen om delegation må ikke forhindre foreningen i på et hvilket som helst tidspunkt atgive yderligere instrukser til den virksomhed, som en opgave er uddelegeret til, og i at opsige afta-len med øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens interesse.§ 180.En fåmandsforening skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation un-derrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.Stk. 2.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for hvilke aftaler, der er omfattet af meddelelses-pligten.Ydelse og optagelse af lån m.v.§ 181.En forening må ikke yde lån eller stille garanti.Stk. 2.En forening kan dog påtage sig den hæftelse, der er forbundet med erhvervelse af aktier,der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af en afdelings formue.§ 182.En forening må ikke optage lån.Stk. 2.Finanstilsynet kan dog tillade, at en forening på vegne af en afdeling1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af en afdelings formue for at indløse medlemsandele,for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler og2) optager lån på højst 10 pct. af en afdelings formue til erhvervelse af fast ejendom, der er absolutpåkrævet for udøvelse af foreningens virksomhed.Stk. 3.De i stk. 2 omhandlede lån må tilsammen i alt højst udgøre 15 pct. af en afdelings formue.§ 183.En forening må ikke foretage handel uden dækning med værdipapirer, pengemarkedsin-strumenter, andele i kollektive investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter og andre pen-gemarkedsinstrumenter.§ 184.Instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, eller på et andet marked,skal, hvis de handles uden for de regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union elleri lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder iandre lande, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelsetaget i betragtning kunne opnås på det pågældende marked.§ 185.En forening kan erhverve løsøre og fast ejendom, som er absolut påkrævet for udøvelse afdens virksomhed.Emission af andele§ 186.En foreningens bestyrelse træffer beslutning om, hvornår en afdeling foretager emission afandele.§ 187.Andele i en afdeling kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionspris. Fondsan-dele er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 2.Finanstilsynet kan påbyde en forening at udsætte emission af andele i en afdeling, hvis deter i medlemmernes eller i offentlighedens interesse.Stk. 3.Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af emissionspris, samt om de oplysninger enforening skal offentliggøre herom.Indløsning af andele§ 188.En forening skal løbende være åben for indløsning af andele, således at et medlem kan bli-ve indløst på forlangende.Stk. 2.En forening kan udsætte indløsning af andele:1) når foreningen ikke kan fastsætte indre værdi på grund af markedsforhold, eller2) når foreningen af hensyn til en lige behandling af medlemmerne først kan fastsætte den indreværdi, når foreningen har realiseret de til indløsningen af andelene nødvendige aktiver.Stk. 3.En forening skal straks efter udsættelse af indløsning underrette Finanstilsynet herom, her-under redegøre for årsagen til udsættelsen.Stk. 4.Finanstilsynet kan påbyde en forening at udsætte indløsning af andele, hvis det er i med-lemmernes eller i offentlighedens interesse.Stk. 5.Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af indløsningspris samt om de oplysninger, enforening skal offentliggøre herom.§ 189.Såfremt en forening har begået fejl, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere vedberegning af emissions- eller indløsningspris, skal foreningen sørge for, at berørte medlemmer fårunderretning om fejlen samt offentliggøre oplysninger om fejlen. Foreningen skal inden 3 hverdageefter, at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsy-net. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og enbeskrivelse af, hvordan foreningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om foreningers underretningspligt om fejl på0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen.§ 190.Når en afdeling i en forening investerer i andele i andre afdelinger eller udenlandske inve-steringsinstitutter, der forvaltes direkte eller gennem delegation af det samme investeringsforvalt-ningsselskab eller af et andet selskab, som investeringsforvaltningsselskabet er knyttet til gennemfælles administration eller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indirekte deltagelse, måinvesteringsforvaltningsselskabet eller det andet selskab ikke opkræve tegnings- eller indløsnings-gebyrer for foreningens investeringer i andele i de andre afdelinger.Investeringsbeviser m.v.§ 191.Hvis en afdeling er bevisudstedende, skal den til hvert medlem udstede et eller flere inve-steringsbeviser. Beviserne i professionelle foreninger skal noteres på navn.Stk. 2.Er en afdeling kontoførende, skal foreningen føre et register over medlemmernes andele ogtil medlemmerne udlevere en udskrift af registeret som dokumentation for medlemmernes andele afafdelingens formue.§ 192.Udstedes foreningens andele efter bestyrelsens beslutning gennem en værdipapircentral,afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed af foreningen. Foreningen skal indgå aftale med eteller flere kontoførende institutter om, at medlemmerne på foreningens regning kan få1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og2) meddelelse om udbytte m.v. samt en årlig kontoudskrift.

Stk. 2.Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på foreningens regningudfører de i stk. 1 nævnte opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne forsamme udgift, som foreningen skulle have afholdt til det institut, foreningen har indgået aftale med.§ 193.Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14, stk. 1 og 2, i lov om gælds-breve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i for-eningens vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på,at det ikke er et omsætningspapir. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved med atvære et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens påtegning om, at ejerens navn ernoteret, hvis navnet ikke er påført beviset.Stk. 2.På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse.§ 194.Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske, såfremt foreningens vedtægterog investeringsbeviser indeholder bestemmelser herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes iStatstidende i det første nummer i et kvartal med følgende varsel:1) Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er omsætningspapirer.2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.Stk. 2.Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kan mortifice-res uden dom sammen med et investeringsbevis, hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke be-stemmer andet.Kapitel 20Andre kollektive investeringsordninger§ 195.En anden kollektiv investeringsordning er en investeringsordning, der modtager midler fraen videre kreds eller offentligheden, hvor investorerne bærer markedsrisikoen, og som direkte ellerindirekte investerer mindst 80 pct. af ordningens midler i de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-hed nævnte instrumenter eller i likvide midler uden at være en investeringsforening, specialforeningeller hedgeforening. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at en investeringsordning som nævnt i1. pkt., der overvejende investerer sine midler i de i kapitel 13 nævnte instrumenter, skal omdannestil en investeringsforening eller en specialforening.Stk. 2.En anden kollektiv investeringsordning skal administreres af et investeringsforvaltningssel-skab eller et pengeinstitut, der er ansvarlig for udbud af andele til investorerne, og som skal udstededokumentation til investorerne for deres andel af den kollektive investeringsordning og føre et regi-ster over de investorer, der deltager i ordningen.Stk. 3.Et investeringsforvaltningsselskab eller pengeinstitut skal meddele Finanstilsynet hvilkeinvesteringsordninger omfattet af stk. 1, som virksomheden administrerer.Stk. 4.En anden kollektiv investeringsordning skal beskrives i et regelsæt, der skal indeholde op-lysninger om1) den kollektive investeringsordningsa) navn,b) juridiske form,c) betaling af honorarer til det selskab, der administrerer den kollektive investeringsordning,d) rammerne for midlernes anbringelse,e) eventuelle tilslutning til en investorgarantiordning,f) en beskrivelse af de risici, der er forbundet med at deltage i ordningen,g) investorernes rettigheder, ogh) de regler, der gælder for emission og indløsning og for salg af andele,

2) hvilke aktiver midlerne anbringes i, og principperne for indregning og måling af investerings-ordningens aktiver og passiver,3) princippet for beregning af andelenes indre værdi og omkostningerne ved at ind- og udtræde afordningen,4) regnskabsaflæggelse og revision,5) rapportering til investorerne,6) eventuelle afviklingsplaner for den kollektive investeringsordning, og7) hvordan og med hvilket varsel investorerne vil blive underrettet om ændringer i de i nr. 1-6nævnte vilkår.Stk. 5.Er den kollektive investeringsordnings udbud af andele ikke omfattet af kapitel 12 i lov omværdipapirhandel m.v., skal den beskrives i et udbudsdokument.Stk. 6.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om det i stk. 4 nævnte regelsæt og stk. 5 nævnteudbudsdokument.Stk. 7.Såfremt det selskab, der administrerer en anden kollektiv investeringsordning, har begåetfejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, som har medført en afvigelse på 0,5 pct.eller mere, skal selskabet sørge for, at berørte investorer får underretning om fejlen, samt offentlig-gøre oplysninger om fejlen. Selskabet skal inden 3 hverdage efter, at fejlen er opdaget, påbegyndeberigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynetskal indeholde en redegørelse, der beskriver baggrunden for fejlen, og hvordan selskabet vil undgålignende fejl i fremtiden.Stk. 8.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om selskabers underretningspligt om fejl vedberegning af emissions- eller indløsningsprisen efter stk. 8.Afsnit XIITilsyn og afgifter m.v.Kapitel 21Tilsyn og afgifter m.v.Generelle regler om tilsyn§ 196.Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af lo-ven, undtagen § 41, stk. 1 og 2. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af foreningers vedtæg-ter. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov omgodkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsenaf § 11, stk. 1 og 3. Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat, at reglerne for fi-nansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 63-73 samt i regler udstedt i medfør af§ 76 er overholdt for foreninger, som har udstedt værdipapirer, der handles på et reguleret marked,jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2-5, og § 83 b. Fondsrådet udøver i den forbindelse be-føjelserne i medfør af § 77.Stk. 2.Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte for-enings forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlig-hedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirk-ninger.Stk. 3.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedu-rer i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.

§ 197.Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med eller registreringen af investerings-foreninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger, hedgefore-ninger og andre kollektive investeringsordninger med en tilsvarende kompetence, som rådet er til-lagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.§ 198.Finanstilsynet skal undersøge foreningernes forhold, herunder ved gennemgang af løbendeindberetninger og ved inspektioner i den enkelte forening.Stk. 2.Efter inspektion i en forening afholder Finanstilsynet et møde med deltagelse af forenin-gens bestyrelse, direktion eller investeringsforvaltningsselskab, ekstern revisor og den interne revi-sionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder hos foreningen. Påmødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.Stk. 3.Efter et inspektionsbesøg sender Finanstilsynet væsentlige konklusioner i form af en skrift-lig rapport til foreningens bestyrelse, direktion, ekstern revisor og den interne revisionschef.§ 199.Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virk-somhed. I overensstemmelse med bestemmelser fastsat i direktiver gælder dette tilsvarende forudenlandske investeringsinstitutter, der udøver virksomhed her i landet ved udbud af andele.Stk. 2.Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang tilen forening med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.Stk. 3.I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en forenings økonomiske stilling, kanFinanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse fåadgang til de virksomheder, med hvilke foreningen har særlig direkte eller indirekte forbindelse.Stk. 4.Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, ud-skrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige forFinanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet aflovens bestemmelser.Stk. 5.Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang tilen leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om aktiviteter, der eroutsourcet.Stk. 6.Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i § 210, stk. 6, nr. 14og 18, nævnte myndigheder.§ 200.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om foreningers pligt til atoffentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af foreningen.§ 201.Finanstilsynet kan påbyde en forening at afholde udgifterne til, at der bliver foretaget enuvildig undersøgelse af et eller flere forhold i foreningen, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette eraf væsentlig betydning for tilsynet med foreningen, og der ikke er tale om en for Finanstilsynetsædvanligt forekommende undersøgelse.Stk. 2.Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Finanstilsy-net anmoder foreningen om at indstille en eller flere sagkyndige personer til at forestå den uvildigeundersøgelse. Såfremt de indstillede sagkyndige ikke vurderes egnede og uvildige, kan Finanstilsy-net udpege andre sagkyndige personer. Udgifterne til den eller de sagkyndige personer kan forelø-bigt udredes af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af foreningen. Finanstilsynet kan kræve forud-gående eller løbende betaling eller sikkerhedsstillelse.Stk. 3.Foreningen skal give de sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige for gen-nemførelsen af den uvildige undersøgelse.Stk. 4.Den uvildige undersøgelses resultater skal afgives i en skriftlig rapport til Finanstilsynet,samtidig med at en kopi af rapporten sendes til foreningen.

Stk. 5.De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliveropmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt der er en ikke uvæsentligrisiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at foreningen vil miste sin tilladelse.Stk. 6.Det Finansielle Virksomhedsråd træffer afgørelse i sager om påbud efter stk. 1, jf. § 345,stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.§ 202.Finanstilsynet kan samarbejde med andre myndigheder for at sikre overholdelsen af dennelov og af regler udstedt i medfør af loven. Finanstilsynet kan delegere opgaver til andre myndighe-der, organer eller personer eller overlade opgaven til de kompetente retlige myndigheder.§ 203.Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat eller iet land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område om at medvirke til at påseoverholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven ved tilsynsaktiviteter, kon-troller på stedet eller inspektioner på en anden medlemsstats område.Stk. 2.Hvis et udenlandsk investeringsinstitut udfører eller har udført handlinger her i landet, derer i strid med øvrige bestemmelser, som ikke er harmoniseret i medfør af UCITS-direktivet, kanFinanstilsynet træffe foranstaltninger over for investeringsinstituttet i overensstemmelse med degældende regler.Stk. 3.Hvis de kompetente myndigheder i anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, som er hjemland for et udenlandsk investeringsinstitutundlader at træffe tilstrækkelige foranstaltninger, eller undlader at reagere inden for en rimelig frist,og investeringsinstituttet fortsætter med at optræde på en måde, der er til skade for investorerne heri landet, kan Finanstilsynet:1) efter at have underrettet de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland heromtræffe alle de nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorerne, og Finanstilsynet kan iden forbindelse forhindre det pågældende investeringsinstitut i at fortsætte markedsføringen afandele her i landet, eller2) gøre Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg opmærksomt på sagen.Stk. 4.Hvis Finanstilsynet har god grund til at formode, at udenlandske investeringsinstitutter, ud-fører eller har udført handlinger på en anden medlemsstats område, der er i strid med bestemmelseri UCITS-direktivet, giver Finanstilsynet de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat en sånøjagtig meddelelse som muligt.§ 204.Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i en andre EU-medlemsstater eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område om atmedvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælderinvesteringsforeninger, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre medlemsstater.Stk. 2.Såfremt en kompetent myndighed i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område anmoder Finanstilsynet om at medvirke til en kon-trol eller undersøgelse af en dansk investeringsforening, jf. stk. 1, kan Finanstilsynet:1) gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv2) tillade den, at den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen,eller3) lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om samarbejde med kompetente myndigheder iandre EU-medlemsstater eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-de.§ 205.Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redeligforretningsskik og god praksis, jf. § 22, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøg-

ning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27,stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at an-lægge efter bestemmelsen i 1. pkt. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant iet gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.Stk. 2.Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 22. Finanstil-synet kan i den forbindelse foretage inspektionsbesøg i filialer af administrationsselskaber og inve-steringsinstitutter.§ 206.Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendtmed, at en virksomheds kunder kan have lidt tab som følge af, at virksomheden har overtrådt § 22.Stk. 2.Forbrugerombudsmanden har uanset § 210 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynetssager omfattet af stk. 1.§ 207.Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør i foreningen inden for en afFinanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 39, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.Stk. 2.Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv in-den for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 39, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.Stk. 3.Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale moddenne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om investeringsforeninger m.v. eller an-den finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at ved-kommende ikke opfylder kravene i § 39, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevel-se af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af be-styrelsen i en forening at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse afpåbuddet.Stk. 4.Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 39, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skalfremgå af påbuddet.Stk. 5.Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af foreningen og af den person, som påbuddet ved-rører, forlanges indbragt for domstolene. Forlangende herom skal indgives til Finanstilsynet, inden4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Forlangende om indbringelsen for domstolenehar ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågæl-dende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sithverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagel-se af forlangende herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.Stk. 6.Finanstilsynet kan af egen drift eller efter anmodning tilbagekalde et påbud meddelt efterstk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en anmodning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren for-lange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kunfremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udste-delsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstetved dom.Stk. 7.Har foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddra-ge virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage foreningens tilla-delse, jf. § 92, stk. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør afstk. 2, 3 og 4.§ 208.Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage under-søgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på foreningsområdet, samt offentliggøreresultaterne af disse.

§ 209.I tilfælde hvor en forening eller afdeling er gået konkurs eller størstedelen af foreningenseller afdelingens drift er ophørt eller overdraget, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for årsa-gerne hertil, hvis staten i forbindelse med eller i en kortere periode forud for dette har ydet garantieller stillet midler til rådighed for foreningen eller afdelingen, dens kreditorer eller en erhverver afhele eller dele af foreningen eller afdelingen.Stk. 2.Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen i stk. 1. I forbindelse med offentliggørelsenfinder § 210 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand,der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende forening eller afdeling.Stk. 3.Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursenm.v.§ 210.Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til athemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Detsamme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, derhandler på tilsynets vegne. Det gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Be-stemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og selskabsstyrelsensom led i udøvelsen af sekretariatsfunktion for Fondsrådet.Stk. 2.Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.Stk. 3.Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om1) god skik, jf. § 22 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 22, stk. 2,2) afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 28, stk. 2,3) afgørelser vedrørende foreningers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgan-ge og kontrolprocedurer, jf. § 44,4) forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. §§ 57-59,5) pligten til at indberette fejlberegninger, jf. §§ 56 og 189,6) afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf.§§ 61 og 92,7) prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf. §§ 83-159 og 171,8) offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser, jf. §§ 86-88,9) inddragelse af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf.§ 92, stk. 1, og tilbagekaldelse af fåmandsforeningers godkendelse, jf. § 166,10) foreningers placering af midler, jf. kapitel 13, 14, 15 og 16, § 161 og § 147, stk. 1, nr. 1,11) overskridelse af risikoprofil, risikopolitik og risikorammer, jf. §§ 146 og 151,12) pligten til at offentliggøre hedgeforeningens eller afdelingens indre værdi, jf. § 87, stk. 1,13) pligten til at underrette navnenoterede medlemmer, jf. § 87, stk. 2, og § 150, stk. 3,14) pligten til at indberette overskridelser, jf. § 146, stk. 3, og § 151, stk. 2,15) pligten til at underrette medlemmer om overskridelse af risikorammer, jf. § 146, stk. 5, og §151, stk. 4,16) pligten til at beskrive kollektive investeringsordninger i et regelsæt, jf. § 195, stk. 4, og17) udbudsdokument, jf. § 195, stk. 5.Stk. 4.Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortro-lige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forening ellerdens medlemmer kan identificeres.Stk. 5.Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en forening eller afdelinger erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, derer eller har været involveret i forsøg på at redde foreningen eller afdelingen.Stk. 6.Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:1) Fondsrådet henholdsvis Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse medefterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslov-givningen.3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstil-synet.5) Folketingets Ombudsmand.6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissio-ner.8) Folketingets stående udvalg vedrørende en forenings eller afdelings generelle økonomiske for-hold, for så vidt angår krisehåndtering af foreninger, når der træffes beslutning om, hvorvidtstaten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med denparlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en kriseramt forening ellerafdeling, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor.11) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved foreningens likvidation, konkursbehand-ling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af enforenings regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor tilvaretagelse af deres opgaver.12) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af Centralbankersamt Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, under forud-sætning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver,herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssyste-mer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for atsikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser pådet marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.14) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn medinvesteringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmar-kederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters li-kvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige forden lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, under forudsætning af at modta-gerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.15) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglernefor finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.16) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Unioneller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse medkrisehåndtering af en forening.17) Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer etableret af dette udvalg, under forud-sætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.18) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke harindgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med udenlandske inve-steringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkeder-ne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvida-

tion, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lov-pligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.19) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.Stk. 7.Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er medhensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.Stk. 8.Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse medtilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere admini-strativ myndighed eller indbringes for domstolene.Stk. 9.Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henholdtil stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. sep-tember 1995.Stk. 10.Videregivelse efter stk. 6, nr. 18, kan alene ske1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og2) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der sva-rer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deresopgaver.Stk. 11.Videregivelse efter stk. 6, nr. 18, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden forDen Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deresudtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.§ 211.Afgørelser truffet i henhold til § 196, stk. 1, 5. pkt., og § 197, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lovom finansiel virksomhed, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også beslutninger om at overgive sagertil politimæssig efterforskning, jf. dog stk. 2. Offentliggørelsen skal omfatte foreningens navn. 1.-3.pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-ning, som foretages af Finanstilsynet efter delegation fra Fondsrådet eller Det Finansielle Virksom-hedsråd.Stk. 2.Offentliggørelse efter stk. 1 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig storskade for foreningen eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggø-relsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 12,stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplys-ninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for DenEuropæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres ud-trykkelige tilladelse.Stk. 3.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 2, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse ef-ter stk. 1, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælderdog kun i op til 2 år, efter at den pågældende afgørelse er truffet.§ 212.Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståel-sen af følgende bestemmelser:1) God skik, jf. § 22 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 22, stk. 2,2) afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 28, stk. 2,3) afgørelser vedrørende foreningers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgan-ge og kontrolprocedurer, jf. § 44,4) forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. § 57-59,5) pligten til at indberette fejlberegninger, jf. §§ 56 og 189,6) afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf.§ 61, stk. 1 og 2, og § 92,

7) prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf. §§ 83, 159 og 171,8) offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser, jf. §§ 86-88,9) inddragelse af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf.§ 92, stk. 1, og tilbagekaldelse af fåmandsforeningers godkendelse, jf. § 166,10) foreningers placering af midler, jf. kapitel 13, 14, 15 og 16, § 161 og § 147, stk. 1, nr. 1,11) overskridelser af risikoprofil, risikopolitik og risikorammer, jf. §§ 146 og 151,12) pligten til at offentliggøre hedgeforeningens eller afdelingens indre værdi, jf. § 87, stk. 1,13) pligten til at underrette navnenoterede medlemmer, jf. § 87, stk. 2, og § 150, stk. 3,14) pligten til at indberette overskridelser, jf. § 146, stk. 3, og § 151, stk. 2,15) pligten til at underrette medlemmer om overskridelse af risikorammer, jf. § 146, stk. 5, og §151, stk. 4,16) pligten til at beskrive kollektive investeringsordninger i et regelsæt, jf. 195, stk. 4, og17) udbudsdokument, jf. § 195, stk. 5.Stk. 2.Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en forening, der over-træder forbuddet mod at udøve investeringsforeningsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 4, forbuddetmod at udøve specialforeningsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 6, eller forbuddet mod at udøvehedgeforeningsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 7.§ 213.Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den forening eller det udenlandske inve-steringsinstitut, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller regler fastsat i med-før af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.I nedennævnte tilfælde anses en anden end foreningen tillige som part i Finanstilsynets af-gørelse, for så vidt angår den del af sagen, der vedrører den pågældende:1) En, som overtræder lovens forbud mod at drive investeringsforenings- eller specialforenings-virksomhed, jf. § 4, stk. 1 og 4, samt § 6, stk. 1 og 3.2) En forening, som ansøger om godkendelse, jf. § 10.3) Et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion, når tilsynet nægter en forening tilladelseeller inddrager denne, jf. § 10, stk. 9, jf. stk. 1.4) Revisor i en forening, når Finanstilsynet afsætter denne eller påbyder denne at give oplysningerom foreningens forhold, jf. § 79, stk. 4 og 5, samt i sager, hvor de valgte revisorer ikke har op-fyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 81.5) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den pågældende er om-fattet af lovens bestemmelser, jf. § 199, stk. 3.Stk. 3.Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledendemedarbejdere i en forening eller i et udenlandsk investeringsinstitut, hvis Finanstilsynets afgørelseer rettet direkte mod den pågældende.Stk. 4.Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgø-relser er truffet efter den 8. oktober 1998. For så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger,jf. § 43, er partsstatus og partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efterden 1. februar 2004.§ 214.Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og er-hvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god skik og om erfaringernemed reglernes anvendelse, jf. § 22, stk. 2.§ 215.§ 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Fi-nanstilsynet, når det gælder tilsynets virksomhed efter denne lov.Afgifter

§ 216.Investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger og profes-sionelle foreninger under tilsyn eller registrering efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet.Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.Frister§ 217.De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagenefter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Det gælder ved beregning afsåvel dag- som uge-, måneds- og årsfrister.Stk. 2.Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begi-venhed, som udløste fristen, fandt sted.Stk. 3.Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvorden begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløstefristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, somikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.Stk. 4.Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begiven-hed, som udløste fristen, fandt sted.Stk. 5.Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaf-tensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.Digital kommunikation§ 218.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital kom-munikation, herunder digital signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borge-re og virksomheder på den ene side og den offentlige forvaltning på den anden side samt om opbe-varing af information.Kapitel 22Delegations- og klagebestemmelser§ 219.Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet,kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.§ 220.Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loveneller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Er-hvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.Afsnit XIIIStraf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.Kapitel 23Straffebestemmelser§ 221.Overtrædelse af § 4, stk. 1-5, § 5, stk. 1-4, § 6, stk. 1-3, § 7, stk. 1 og 2, § 8, § 10, stk. 5, §13, stk. 3-5, §§ 20 og 21, § 30, stk. 1, 1. pkt., § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 1, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6 og7, § 34, stk. 1 og 2, § 35, stk. 1-4, § 36, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, § 37, § 39, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og2, § 43, stk. 1 og 2, § 45 stk. 1 og 3, § 46, § 47, stk. 1, § 48, stk. 1, § 49, stk. 1, § 50, § 54, stk. 1, §

55, stk. 1, 2 og 5, § 56, stk. 1, §§ 57-59, § 63, stk. 1, 1. pkt., § 64, stk. 1, § 65, stk. 1 og 2 og stk. 3,1. pkt., § 66, § 67, stk. 1 og 2, § 68, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 69-71, § 72, 1. pkt., §73, 1. pkt., § 74, § 75, stk. 1, § 78, stk. 1, 1. pkt., § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 80 og 81, §83, stk. 1, 3 og 4, § 84, stk. 1, 2, 5 og 6, § 85, stk. 1, § 86, stk. 1, § 87, stk. 1 og 2, §§ 89 og 90, § 91,stk. 2 og 4, § 96, stk. 1, 5 og stk. 6, 2. pkt., § 98, stk. 2, § 113, stk. 1, §§ 120-122, § 123, stk. 1 og 2,§ 124, § 125, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§ 126, 128 og 129, § 130, stk. 1, 4 og 5, § 131, § 132, stk. 1og 3, §§ 133, 135 og 137, § 138, stk. 1-3, § 140, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 1, § 142, § 143, stk. 1 og2, § 144, § 145, stk. 2, 1. pkt., § 146, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. og 3. pkt., § 147, stk. 1, 3og 4, § 148, stk. 1, 2 og 6, § 150, stk. 1-3, § 151, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, §§ 152, 155 og158, § 159, stk. 1 og 3, § 161, stk. 6, § 162, stk. 2, § 165, § 169, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, §171, stk. 1, 3 og 4, § 172, stk. 3-5, § 173, stk. 2, 1. og 2. pkt., §§ 174 og 175, § 176, stk. 3, jf. stk. 2,nr. 1 og 2, § 177, stk. 5 og 6, §§ 178 og 179, § 180, stk. 1, § 181, stk. 1, § 182, stk. 1, § 183, § 187,stk. 1, § 188, stk. 1 og 3, § 189, stk. 1, §§ 190 og 191 og § 195, stk. 2-5 og 8, straffes med bøde ellerfængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtræ-delse af § 31, § 40, 1. pkt., § 41, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 42, stk. 1, stk. 2, 1.pkt., og stk. 4 og 6, og § 44, stk. 1 og 2, straffes med bøde.Stk. 2.Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 205,stk. 2, 1. pkt. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud,der er givet i medfør af § 207, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.Stk. 3.I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af be-stemmelser i reglerne.Stk. 4.Undlader et medlem af en forenings bestyrelse, direktion, eller et medlem af direktionen ogbestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet for en forening at træffe nødvendige foranstaltningeri tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende medbøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lov-givning.Stk. 5.Personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige eller vildledende oplysningerom forhold vedrørende foreningen til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabs-organ eller til investorer i foreningen, eller som gør sig skyldige i grov eller oftere gentagen for-sømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for foreningen, straffes med bøde eller fængselindtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.Stk. 6.Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør afloven er 5 år.§ 222.Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor, investeringsforvaltningsselskab, de-potselskab eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt imedfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Fi-nanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældendedaglige eller ugentlige bøder.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet ved Fondsrådets kontrolefter § 196, stk. 1, 5. pkt.§ 223.Såfremt en forening, som har udstedt andele, der er optaget til handel på et reguleret mar-ked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 63-73 eller bestemmelser fastsat imedfør af § 76, kan Fondsrådet give den pågældende forening påbud om ændring af forholdet, her-under påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigts-mæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet ellersuspendere eller slette de berørte andele fra handel på et reguleret marked.

Stk. 2.Den forening, der ikke efterlever et påbud fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildle-dende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efteranden lovgivning.Kapitel 24Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, ændringer i anden lovgivning, Færøerne og GrønlandIkrafttræden§ 224.Loven træder i kraft den 1. juli 2011.Stk. 2.Samtidig ophæves lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollekti-ve investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli 2010.Stk. 3.Bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om investeringsforeninger og specialfor-eninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli2010, opretholdes, indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgørelser udstedt i medfør af dennelov.Stk. 4.§§ 63-82 om årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud finder første gang anven-delse for årsrapporter og formueopgørelser, der dækker perioder fra den 1. januar 2012.Overgangsbestemmelser§ 225.Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, der er godkendt efter lov ominvesteringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli 2010, skal inden den 1. juli 2012 bringe deres vedtægter i over-ensstemmelse med reglerne i denne lov.§ 226.Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, der er godkendt efter lov ominvesteringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli 2010, skal inden den 1. juli 2012 udarbejde den centrale inve-storinformation i overensstemmelse med reglerne i § 84.Ændringer i anden lovgivning§ 227.I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. XX af XX, som ændret ved § X ilov nr. XX af XX, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel udgår »dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985(UCITS-direktivet), (EF-Tidende 1986 nr. L 375, s. 3),« og »Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 41, s. 20),« ogsamtidig ændres »[…]« til: »[ …] og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), (EU-Tidende 2009 nr. L302, s. 32).«2.I§ 5, stk. 1,indsættes som nr. 26:»26)UCITS:En forkortelse af den engelske betegnelse »Undertaking for Collective Investment in Transfe-rable Securities« for et investeringsinstitut, der er omfattet af UCITS-direktivet, og som i med-før af artikel 1, stk. 3, kan oprettesa) i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af administrationsselskaber,

b) som »trusts« (unit trusts) ellerc) i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (investeringsforeninger er investerings-selskaber).«3.§ 10, stk. 3 og 4,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk.3.Administrationsselskaber herunder investeringsforvaltningsselskaber har eneret til at ad-ministrere UCITS herunder investeringsforeninger. Endvidere har investeringsforvaltningsselskabereneret til at administrere specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, og fåmands-foreninger, som er godkendt eller registreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.«Stk. 5 bliver herefter stk. 4.4.I§ 28indsættes efter »er investeringsforvaltningsselskaber«: »eller administrationsselskaber«.5.I§ 30, stk. 3,indsættes som nyt nummer:»1) administrere UCITS herunder investeringsforeninger efter bestyrelsens delegation,«.Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.6.I§ 30, stk. 6,indsættes som 2. pkt.:»Når et administrationsselskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag 6, nr. 7, mod-tager Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed en bekræftelse på, at selskabet er god-kendt efter UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og eventuelle be-grænsninger i hvilke investeringsinstitutter, selskabet har tilladelse til at administrere, samt en be-skrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer for behandling af klager fra investorer.«7.I§ 31, stk. 1,indsættes som 5. pkt.:»Når et administrationsselskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag 6, nr. 7, mod-tager Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed en bekræftelse på, at selskabet er god-kendt efter UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og eventuelle be-grænsninger i hvilke investeringsinstitutter, selskabet har tilladelse til at administrere, samt en be-skrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer for behandling af klager fra investorer.«8.I§ 31, stk. 3,indsættes som nyt nummer:»1) administrere UCITS herunder investeringsforeninger efter bestyrelsens delegation,«Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.9.Efter § 39 indsættes:»Investeringsforvaltningsselskabers administration af investeringsinstitutter, der er UCITS, fra enfilial eller som grænseoverskridende tjenesteydelse§ 39 a.Et investeringsforvaltningsselskab, som ønsker at administrere UCITS fra en filial i et an-det land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, eller som grænseoverskridende tjenesteydelser, skal ud over at sende de oplys-ninger, der fremgår af §§ 38 og 39, til Finanstilsynet sende en beskrivelse af selskabets risikosty-ringsproces og procedurer for behandling af klager fra investorer. Når Finanstilsynet videresenderde i 1. pkt. nævnte oplysninger til tilsynsmyndighederne i værtslandet, sender Finanstilsynet tilligeen bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direktivet, og en beskrivelse af omfanget afselskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger i hvilke UCITS, selskabet har tilladelse til at ad-ministrere.

Stk. 2.Et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer UCITS som nævnt i stk. 1, skal over-holde lovens regler om investeringsforvaltningsselskabers virksomhed, herunder §§ 70 og 71 omorganisation, procedurer for risikostyring og intern rapportering samt §§ 102-105 om delegation.Stk. 3.Et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer UCITS som nævnt i stk. 1, skal over-holde de regler, som en UCITS’ hjemland har fastsat om UCITS’ oprettelse og drift, herunder deregler, der gælder for:1) etablering og godkendelse af UCITS,2) emission og indløsning af andele og aktier,3) investeringspolitik og investeringsgrænser, herunder beregningen af samlet risikoeksponeringog gearing,4) begrænsninger vedrørende låntagning, långivning og handel uden dækning,5) værdiansættelse af en UCITS’ aktiver og regnskabsføring,6) beregning af emissions- eller indløsningskursen, og fejl i beregningen af den indre værdi samterstatning til investorer i denne forbindelse,7) udlodning eller geninvestering af udbytte,8) krav om indberetninger og offentliggørelse, herunder af prospektet, den centrale investorinfor-mation og periodiske indberetninger, som den pågældende UCITS skal overholde,9) foranstaltninger vedrørende markedsføring,10) forhold til deltagere,11) fusion og omstrukturering af en UCITS,12) en UCITS’ opløsning og likvidation,13) et eventuelt deltagerregisters indhold og form,14) gebyrer for godkendelse og tilsyn med en UCITS og15) udøvelse af deltagernes stemmeret og andre deltagerrettigheder i medfør af nr. 1-13.Stk. 4.Investeringsforvaltningsselskabet skal overholde de forpligtelser, der er fastsat i en UCITS’fondsbestemmelser eller vedtægter, og i prospektet, som skal være i overensstemmelse med de ihjemlandet fastsatte regler, jf. stk. 3.Stk. 5.De kompetente myndigheder i en UCITS’ hjemland har ansvaret for at føre tilsyn med, atstk. 3 og 4 overholdes.Stk. 6.Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse træffer beslutning om og er ansvarlig for atvedtage og gennemføre de foranstaltninger og organisatoriske beslutninger, der er nødvendige for,at investeringsforvaltningsselskabet kan overholde reglerne for oprettelse og drift af UCITS, jf. stk.3, og de forpligtelser der er fastsat i fondsbestemmelserne eller i vedtægterne, samt de forpligtelserder er fastsat i prospektet.Stk. 7.Finanstilsynet har ansvaret for at føre tilsyn med, at investeringsforvaltningsselskabets for-anstaltninger og organisering er tilstrækkelige, således at investeringsforvaltningsselskabet er istand til at overholde de forpligtelser og regler, der vedrører oprettelse og drift af de UCITS, detadministrerer.Stk. 8.Et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en UCITS med hjemsted i et andetland inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, skal indgå en skriftlig aftale med depotselskabet om den informationsudveks-ling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine pligter.§ 39 b.Et investeringsforvaltningsselskab, som har til hensigt at administrere en UCITS, der eroprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union, eller i et land som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, sender følgende dokumentation til de kompetente myndighe-der i den pågældende UCITS’ hjemland:1) den skriftlige aftale med depositaren, der er nævnt i § 39 a, stk. 8, og

2) oplysninger om delegation af opgaver inden for investeringsforvaltning og administration somnævnt i bilag II til UCITS-direktivet.Stk. 2.Hvis et investeringsforvaltningsselskab allerede administrerer andre UCITS af samme typei den pågældende UCITS’ hjemland, er henvisning til den dokumentation, jf. stk. 1, der allerede ersendt til de kompetente myndigheder, tilstrækkelig.Stk. 3.Investeringsforvaltningsselskabet skal underrette de kompetente myndigheder i den admi-nistrerede UCITS’ hjemland om eventuelle efterfølgende væsentlige ændringer i den i stk. 1 nævntedokumentation.Danske finansielle virksomheders dattervirksomheder i udlandet«10.I§ 52indsættes efter »specialforening«: », hedgeforening, professionel forening«.11.I§ 54, stk. 1,indsættes efter »porteføljepleje for«: »UCITS, herunder«.12.I§ 54, stk. 2,indsættes efter »andele i«: »UCITS, herunder«.13.I§ 77, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, § 162, stk. 1, nr. 8, litra a, § 343 a, stk. 2, nr. 2, og bilag 5, nr. 3,ændres »lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsord-ninger m.v.« til: »lov om investeringsforeninger m.v.«14.I§ 99, stk. 2,indsættes som 2. pkt.:»Bestyrelsen eller direktionen kan dog give tilladelse til, at de pågældende personer kan være be-styrelsesmedlemmer i investeringsforvaltningsselskabets datterselskaber, jf. § 28.«15.§ 100affattes således:»§100.Et investeringsforvaltningsselskab skal have en tilstrækkelig kvalificeret bemanding ogden fornødne faglige ekspertise til at1) varetage administrationen af den type UCITS, herunder investeringsforeninger og andre for-eninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer,2) vurdere varetagelsen af de opgaver, som investeringsforvaltningsselskabet har delegeret, jf. §§102-105,3) kunne træffe investeringsbeslutninger for de administrerede foreninger og UCITS, og4) vurdere de foretagne investeringer og opnåede resultater, når en forenings bestyrelse eller inve-steringsforvaltningsselskabets bestyrelse har indgået aftale om porteføljepleje vedrørende enforenings eller en UCITS formue.«16.I§ 101, stk. 1,indsættes efter »af«: »UCITS, herunder« og efter »udelukkende i«: »den pågæl-dende UCITS eller«.17.I§ 101, stk. 2,indsættes efter »eller de«: »UCITS og«.18.§ 101, stk. 3,affattes således:»Stk.3.Investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse skal1) fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter mellem UCITS, foreninger, afdelinger ogandelsklasser indbyrdes, samt mellem disse på den ene side og investeringsforvaltningsselska-bet og andre selskaber, det indgår i koncern med, andre aftalepartnere henholdsvis investerings-forvaltningsselskabets andre kunder på den anden side,

2) kunne påvise interessekonflikter, som kan skade en UCITS og dens deltageres eller en for-enings og dens medlemmers interesser,3) begrænse interessekonflikter mest muligt, og4) når der er risiko for, at nogen af de administrerede enheders eller kunders interesser skades, idet konkrete tilfælde informere den pågældende UCITS, forening eller kunde om interessekon-flikternes generelle indhold, inden parterne indgår aftale, eller hvis der er indgået aftale, når in-teressekonflikten er konstateret.«19.I§ 101, stk. 4,indsættes efter »og administration af foreninger«: »og UCITS« og efter »instruk-tionsbeføjelse«: »og i forhold, der vedrører UCITS, selskabets bestyrelses instruktionsbeføjelse,medmindre der gælder andre regler i den pågældende UCITS hjemland«.20.§ 101, stk. 5,affattes således:»Stk.5.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvordan investeringsforvaltningsselska-ber skal påvise og begrænse interessekonflikter.«21.Overskriften før § 102 affattes således:»Investeringsforvaltningsselskabers adgang til at delegere opgaver, der vedrører administration afudenlandske UCITS«22.§§ 102-105affattes således:»§102.Bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab kan delegere opgaver, der udgør en delaf administrationen af en udenlandsk UCITS, til en virksomhed, der har tilladelse til at udføre depågældende opgaver.Stk. 2.Bestyrelsen kan uanset stk. 1 ikke træffe beslutning om at delegere beslutninger om inve-stering af en udenlandsk UCITS’ formue eller andre kerneopgaver, jf. stk. 7. Bestyrelsen kan dogindgå aftaler om porteføljepleje med virksomheder, der opfylder betingelserne i § 103, stk. 1, ogsom ikke er depotselskab for den udenlandske UCITS eller et andet selskab, jf. § 98, hvis interesserkan være i strid med den pågældende UCITS og dens deltageres interesser.Stk. 3.Når investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk.1 og 2, skal delegationen medføre en mere effektiv drift af investeringsforvaltningsselskabets virk-somhed og en mere effektiv administration af den udenlandske UCITS, delegationen vedrører, samtoverholde de betingelser, der fremgår af §§ 103-105.Stk. 4.Investeringsforvaltningsselskabets og depotselskabets forpligtelser, jf. §§ 106 og 107, berø-res ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver til tredjemand.Stk. 5.Bestyrelsen skal sørge for overvågning af de delegerede opgavers udførelse, jf. §§ 103-105.Stk. 6.Bestyrelsen må ikke delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investerings-forvaltningsselskabet bliver et tomt selskab for så vidt angår opgaver i forbindelse med administra-tion af en udenlandsk UCITS.Stk. 7.Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om hvilke opgaver, der er kerneopgaver,jf. stk. 2, samt om hvordan foreningen skal følge op på delegerede opgaver.§ 103.Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som selskabet delege-rer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvordelegationen vedrører investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksom-heder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, jf. dog § 102,stk. 2, og som er underlagt tilsyn.

Stk. 2.Den virksomhed, som investeringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver til, må kunmed tilladelse i det enkelte tilfælde fra investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse, videredelegerede delegerede opgaver eller en del heraf til en anden virksomhed og kun, såfremt denne delegationmedfører en mere effektiv administration af de administrerede UCITS.Stk. 3.Bestyrelsens delegation af opgaver må ikke hindre et effektivt tilsyn med investeringsfor-valtningsselskabet og de administrerede UCITS, og den må ligeledes ikke forhindre investerings-forvaltningsselskabet i at virke eller forhindre den udenlandske UCITS i at blive forvaltet i delta-gernes interesse.§ 104.Ved delegation af opgaver skal et investeringsforvaltningsselskab sikre sig, at delegations-aftalen giver investeringsforvaltningsselskabets ledelse mulighed for på et hvilket som helst tids-punkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udøves af den virksomhed, som opgaven er uddelegerettil.Stk. 2.Aftalen om delegation må ikke forhindre investeringsforvaltningsselskabet i på et hvilketsom helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til,og i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i den administrerede UCITS’ interesse.§ 105.Investeringsforvaltningsselskabet skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale omdelegation, jf. § 102, stk. 1 og 2, og § 103, stk. 2, underrette Finanstilsynet om aftalens indhold ogbetingelser.Stk. 2.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for hvilke aftaler, der er omfattet af underretnings-pligten.«23.Overskriften før § 106 affattes således:»Særlige regler for depotselskaber for investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger,professionelle foreninger og fåmandsforeninger«24.§ 106, stk. 1, og stk. 2, nr. 1,affattes således:»§106.Et depotselskab skal forvalte og opbevare en forenings finansielle aktiver (formuen) sær-skilt for foreningens afdelinger. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig sik-kerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den enkelte forening.Stk. 2.Depotselskabet skal påse, at1) en forenings emission og indløsning samt mortifikation af medlemmernes andele foretages ioverensstemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger m.v. og vedtægterne,«25.I§ 106, stk. 2, nr. 7,ændres »§ 46 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samtandre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »§ 51 i lov om investeringsforeninger m.v.«26.I§ 106indsættes som stk. 3-5:»Stk.3.Når depotselskabet er depotselskab for en investeringsforening, hvis bestyrelse har dele-geret den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjemsted i et land inden for Den Europæ-iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale på det finansielle område, skal depotsel-skabet, investeringsforeningens bestyrelse og administrationsselskabet indgå en skriftlig aftale omden informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine pligter efterdenne lov, lov om investeringsforeninger m.v. samt regler udstedt i medfør af lovene.Stk. 4.Såfremt depotselskabet er depotselskab for en investeringsforening, der er master-instituteller feeder-institut, men ikke depotselskab for begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-feeder-strukturen, skal det, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om investeringsforeningen m.v. indgå en aftale

med det andet depotselskab om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber kanudføre deres pligter.Stk. 5.Depotselskabet for en investeringsforening, der er master-institut skal straks underrette Fi-nanstilsynet, hvis det får kendskab til uregelmæssigheder i relation til master-instituttet. Hvis ure-gelmæssighederne, jf. 1. punktum må anses for at have negative konsekvenser for et feeder-institut,skal depotselskabet tillige underrette dette eller dets investeringsforvaltningsselskab eller admini-strationsselskab og dets depotselskab.Stk. 6.Finanstilsynet kan udstede nærmere regler om1) depotselskabets pligter over for foreninger, det er depotselskab for,2) depotselskabets pligter over for en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse tilet administrationsselskab med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land,som Unionen har indgået aftale på det finansielle område,3) depotselskabets pligt til at underrette et feeder-institut og dets depotselskab, jf. stk. 5,4) depotselskabets pligt til at underrette Finanstilsynet om forhold vedrørende foreninger, det erdepotselskab for, samt om5) indholdet af den i stk. 3 nævnte aftale.«27.I§ 121, stk. 2,indsættes efter »specialforeninger,«: »professionelle foreninger,«.28.I§ 141, stk. 1,indsættes efter »foreninger«: »samt udenlandske UCITS«.29.I§ 157ændres »bortset fra erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 109 i lov om investeringsfor-eninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »samt investe-ringsinstitutter, der er UCITS.«30.I§ 162, stk. 1, nr. 8, litra bogc,ændres »§ 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger ogspecialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »§ 142, stk. 3 og 4, i lov ominvesteringsforeninger m.v.«31.Efter § 346 indsættes:»§346 a.Finanstilsynet kan samarbejde med andre myndigheder for at sikre overholdelse af lo-ven og af regler udstedt i medfør af loven vedrørende administration af udenlandske UCITS og de-potselskabsfunktionen for investeringsforeninger, der har delegeret den daglige ledelse til et admi-nistrationsselskab. Finanstilsynet kan delegere opgaver til andre myndigheder, organer eller perso-ner eller overlade opgaver til de kompetente retlige myndigheder.§ 346 b.Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i et andet medlemsland inden forDen Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-de, om at medvirke til at påse overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af lo-ven vedrørende investeringsforvaltningsselskabers administration af UCITS med hjemsted i andrelande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-nansielle område ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner på en anden medlems-stats område.§ 346 c.Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i andre lande inden forDen Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når detgælder investeringsforvaltningsselskaber, der udøver virksomhed ved administration af UCITS, der

er under tilsyn i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-et aftale med på det finansielle område.Stk. 2.Såfremt en kompetent myndighed i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller iet land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, anmoder Finanstilsynet omat medvirke til en kontrol eller undersøgelse af en UCITS, der er under tilsyn af den pågældendekompetente myndighed, jf. stk. 1, men administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab,kan Finanstilsynet:1) gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv,2) tillade, at den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen, eller3) lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om samarbejde med kompetente myndigheder iandre lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område.«32.I§ 355, stk. 2, nr. 14,ændres »Investeringsforeninger« til: »Investeringsinstitutter, der erUCITS, herunder investeringsforeninger«.33.I§ 361, stk. 1,indsættes som nr. 29 og 30:»29) Udenlandske institutter omfattet af §§ 18 og 19 i lov om investeringsforeninger m.v. betalerårligt 8.000 kr.30) For hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskridende markedsføring afandele i investeringsinstitutter, jf. §§ 18-21 i lov om investeringsforeninger, betales 2.500 kr.«34.Bilag 6affattes således:»Investeringsforvaltningsvirksomhed1) Administration af investeringsforeninger, der har tilladelse efter lov om investeringsforenin-ger m.v.2) Administration af specialforeninger, der har tilladelse efter lov om investeringsforeningerm.v.3) Administration af professionelle foreninger, der er registreret i henhold til lov om investe-ringsforeninger m.v.4) Administration af fåmandsforeninger, der er godkendt i henhold til lov om investeringsfor-eninger m.v.5) Administration af hedgeforeninger, der har tilladelse efter lov om investeringsforeningerm.v.6) Administration af andre kollektive investeringsordninger, der er omfattet af lov om investe-ringsforeninger m.v.7) Administration af UCITS.«§ 228.I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 11. august 2010, foretagesfølgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollekti-ve investeringsordninger m.v.« til: »lov om investeringsforeninger m.v.«2.I§ 83, stk. 2,ændres »§§ 55-56 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andrekollektive investeringsordninger m.v.« til: »§ 63-64 i lov om investeringsforeninger m.v.«, »§ 68 ilov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordningerm.v.« til: »§ 76 i lov om investeringsforeninger m.v.« og »§ 69 i lov om investeringsforeninger og

specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »§ 77 i lov om investerings-foreninger m.v.«§ 229.I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 5 i lovnr. 133 af 24. februar 2009, § 10 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, § 11 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, §6 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, § 8 i lov nr. 579 af 1. juni 2010 og § 28 i lov nr. 718 af 25.juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 46 d, stk. 1, nr. 7, litra a,ændres »lov om investeringsforeninger og specialforeninger samtandre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »lov om investeringsforeninger m.v.«2.I§ 46 d, stk. 1, nr. 7, litra b og c,ændres »§ 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger ogspecialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »§ 142, stk. 3 og 4, i lov ominvesteringsforeninger m.v.«§ 230.I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som æn-dret ved § 3 i lov nr. 1272 af 16. december 2009, § 12 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 1 i lov nr. 700af 25. juni 2010 og § 18 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 69, stk. 1, nr. 7, litra a,ændres »lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt an-dre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »lov om investeringsforeninger m.v.«2.I§ 69, stk. 1, nr. 7, litra b og c,ændres »§ 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger ogspecialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »§ 142, stk. 3 og 4, i lov ominvesteringsforeninger m.v.«§ 231.I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober2009, som ændret ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, § 1 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, § 16i lov nr. 429 af 28. april 2010, § 5 i lov nr. 573 af 31. maj 2010, § 10 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, §27 i lov nr. 639 af 14. juni 2010 og § 16 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændrin-ger:1.I§ 24 b, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra a,ændres »lov om investeringsfor-eninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »lov om investe-ringsforeninger m.v.«2.I§ 26 b, stk. 1, nr. 7, litra b og c,ændres »§ 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger ogspecialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »§ 142, stk. 3 og 4, i lov ominvesteringsforeninger m.v.«§ 232.I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007,som ændret ved § 8 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 8 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 12 i lov nr.392 af 25. maj 2009, § 2 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, § 11 i lov nr. 579 af 1. juni 2010 og §17 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 5 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og § 6 b, stk. 1, nr. 7, litra a,ændres »lov om investeringsforenin-ger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »lov om investe-ringsforeninger m.v.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.Indledning2.Lovforslagets indhold2.1.Lov om investeringsforeninger m.v.2.1.1. Indførelse af nye regler om information til investorerne2.1.1.1.Gældende ret2.1.1.2.Baggrunden for forslaget2.1.1.3.Forslagets indhold2.1.2. Bedre muligheder for grænseoverskridende markedsføring af andele iinvesteringsforeninger2.1.2.1.Gældende ret2.1.2.2.Baggrunden for forslaget2.1.2.3.Forslagets indhold2.1.3. Indførelse af mulighed for grænseoverskridende fusioner mellem inve-steringsforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet afUCITS-direktivet2.1.3.1.Gældende ret2.1.3.2.Baggrunden for forslaget2.1.3.3.Forslagets indhold2.1.4. Indførelse af mulighed for master-feeder-struktur for investeringsfor-eninger2.1.4.1.Gældende ret2.1.4.2.Baggrunden for forslaget2.1.4.3.Forslagets indhold2.1.5. Indførelse af en struktur for samarbejde mellem tilsyn i medlemslande-ne2.1.5.1.Gældende ret2.1.5.2.Baggrunden for forslaget2.1.5.3.Forslagets indhold2.1.6. Generel revision og ændringer i de nuværende regler2.2.Lov om finansielvirksomhed2.2.1. Indførelse af et EU-pas for investeringsselskaber2.2.1.1.Gældende ret2.2.1.2.Baggrunden for forslaget2.2.1.3.Forslagets indhold3.Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner4.Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5.Miljømæssige konsekvenser6.Administrative konsekvenser for borgerne7.Forholdet til EU-retten8.Høring9.Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget gennemfører et nyt EU direktiv på investeringsforeningsområdet, Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse

institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (benævnes herefter UCITS-direktivet) og foretager en generel revision af lovgivningen vedrørende kollektive investeringsinstitutter.Med henblik på at få indarbejdet UCITS-direktivet på en hensigtsmæssig måde i de danske regler om inve-steringsforeninger m.v. foreslås en nyaffattelse af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samtandre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli 2010. Lovforslaget vide-refører dog en del bestemmelser fra denne lov.Lovforslaget er struktureret sådan, at reglerne, der gælder for de foreningstyper, der typisk henvender sigtil detailinvestorer, dvs. investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, er samlet i lovforsla-gets kapitel 3-16. I kapitel 17-19 er reglerne om professionelle foreninger og fåmandsforeninger samlet. Ikapitel 3-12 og 19 vil reglerne typisk være angivet som fælles hovedregler, der finder anvendelse for fleretyper af foreninger. Hvis en hovedregel ikke finder anvendelse for en af foreningstyperne, vil hovedreglenvære umiddelbart efterfulgt af en undtagelse, der finder anvendelse for denne foreningstype. Til forskel fradenne struktur gælder reglerne i kapitlerne 13-18 for hver deres foreningstype. Endelig fremgår reglerne omandre kollektive investeringsordninger af kapitel 20.Lovforslaget indeholder endvidere også ændringer af lov om finansiel virksomhed. Disse ændringer bestårblandt andet af konsekvensændringer som følge af den ved dette lovforslag foreslåede nye lov om investe-ringsforeninger m.v. Herudover består ændringerne af bestemmelser, der gennemfører regler for investe-ringsforvaltningsselskaber, som følger af ny EU-regulering. Endelig giver lovforslaget mulighed for, at inve-steringsforvaltningsselskaber kan udføre skønsmæssig porteføljepleje for selskaber i de koncerner, som inve-steringsforvaltningsselskaberne indgår i. Dette kan styrke investeringsforvaltningsselskabernes konkurrence-evne, forudsat at koncernselskaberne udnytter denne mulighed.Det bemærkes, at et direktiv om forvaltning af alternative investeringsfonde er under forberedelse på EU-niveau. Direktivets formål er regulering af forvaltere af andre fonde end fonde omfattet af UCITS-direktivet.Direktivet kan betyde ændringer af de regler, der i lovforslaget foreslås at skulle gælde for specialforeninger,hedgeforenigner, professionelle foreninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger.2. Lovforslagets indhold2.1. Lov om investeringsforeninger m.v.Lovforslagets væsentligste hovedpunkter er indførelse af nye regler om information til investorerne, bedremuligheder for grænseoverskridende markedsføring af andele i investeringsforeninger, indførelse af mulig-hed for grænseoverskridende fusioner mellem investeringsforeninger og udenlandske investeringsinstitutteromfattet af UCITS-direktivet, indførelse af mulighed for master-feeder-struktur for investeringsforeninger,indførelse af en struktur for samarbejde mellem tilsyn i medlemslandene, samt generel revision og ændringeri de nuværende regler.2.1.1. Indførelse af nye regler om information til investorerne2.1.1.1. Gældende retEfter gældende lov skal investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger offentliggøre både etfuldstændigt og et forenklet prospekt med information til investorerne.2.1.1.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for forslaget er, at det forenklede prospekt i praksis har udviklet sig til ikke at være en forenk-let udgave af det fuldstændige prospekt, som det oprindeligt var meningen. Det forenklede prospekt har der-imod indholdsmæssigt ligget meget tæt på det fuldstændige prospekt. Formålet med det forenklede prospekt,hvorefter dette skulle give investorerne et let og hurtigt overblik over et investeringsprodukt, er derfor ikkeopfyldt.

2.1.1.3. Forslagets indholdMed lovforslaget foreslås det, at indføre nye regler om information til investorerne. Det foreslås, at det for-enklede prospekt afskaffes og erstattes af et nyt dokument med central investorinformation. Central investor-information skal være et kortfattet dokument med en række klart og tydeligt formulerede nøgleoplysninger,som investorer kan benytte til at træffe deres investeringsbeslutning ud fra. Foreninger skal udarbejde et do-kument med central investorinformation for hver afdeling eller andelsklasse.Dokumentet med central investorinformation skal kunne anvendes til at sælge andele i investeringsfor-eninger i medlemslande i den Europæiske Union uden andre ændringer end oversættelse.Central investorinformation skal fortælle om de vigtigste træk ved den foreslåede investering og oplyse,hvordan og hvor investorer kan indhente supplerende oplysninger om investeringen. Herudover skal doku-mentet indeholde faktuel information om både investeringen og hvem, der administrerer investeringen.Der vil i en EU-forordning blive fastsat helt specifikke regler om fx format og indhold for dokumenter medcentral investorinformation. Medlemsstaterne kan ikke stille yderligere krav til indholdet eller formen fordokumentet. Reglerne i forordningen vil gælde direkte i hele den Europæiske Union, herunder i Danmark.Det vil medføre en ensartet dokumentation på tværs af den Europæiske Union for forskellige udbydere afinvesteringsinstitutter. Hermed kan investorer anvende dokumentet som et overskueligt sammenlignings-grundlag for investeringer på tværs af den Europæiske Union.Det foreslås, at udenlandske investeringsinstitutter kun skal oversætte dokumenter med central investorin-formation til dansk, når institutterne ønsker at markedsføre andele i Danmark. Instituttet afgør selv, om andreobligatoriske oplysninger, fx prospekter, skal oversættes til dansk eller til et sprog, der er almindeligt an-vendt i internationale finanskredse.Det foreslås, at dokumenter med central investorinformation kun skal anses som information om investe-ringen, men ikke som en del af selve aftalegrundlaget imellem investorer og foreningen. Hverken investe-ringsforening, formidlere eller andre vil derfor kunne ifalde et erstatningsansvar overfor investorer alene påbasis af informationen indeholdt i dokumenter med central investorinformation, medmindre informationen ervildledende, upræcis eller i uoverensstemmelse med prospektet.Som en følge af, at det forenklede prospekt afskaffes, skal foreninger hverken offentliggøre det forenkledeprospekt eller tilbyde det forenklede prospekt gratis til investorer længere. I stedet for skal foreningen udle-vere et dokument med central investorinformation til interesserede investorer i god tid inden tegning af ande-le i en afdeling finder sted.Det fuldstændige prospekt skal stadig udarbejdes og offentliggøres på samme måde som i dag, og fortsatudleveres gratis efter anmodning. Det fuldstændige prospekt vil kun blive kaldt prospektet, da der ikke læn-gere er to typer prospekter.2.1.2. Bedre muligheder for grænseoverskridende markedsføring af andele i investeringsforeninger2.1.2.1. Gældende retI henhold til gældende ret skal en dansk investeringsforening, der ønsker at markedsføre sig i et andet med-lemsland foretage notifikation af markedsføringen overfor værtslandets kompetente myndighed.2.1.2.2. Baggrunden for forslagetPraksis for de krav, som medlemslandene har stillet til markedsføringsnotifikation, har været meget for-skellig fra land til land, hvilket har resulteret i, at markedsføring er lettere i nogle medlemslande end i andre.For at udjævne denne forskel er der i UCITS-direktivet fastsat en ny notifikationsprocedure.2.1.2.3. Forslagets indholdFor at implementere den nye notifikationsprocedure i UCITS-direktivet stilles der forslag om, at en danskinvesteringsforening, der ønsker at markedsføre sine andele i en anden medlemsstat, skal sende en anmeldel-se til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal kontrollere, at oplysningerne i anmeldelsen er korrekte og sende

anmeldelsen til de kompetente myndigheder i den medlemsstat (værtslandet), som investeringsforeningenønsker at markedsføre sine andele i sammen med en erklæring om, at investeringsforeningen overholder sineforpligtelser efter UCITS-direktivet.Værtslandet vil ikke få ret til at revurdere, bestride eller så tvivl om værdien af den godkendelse, som Fi-nanstilsynet har meddelt en investeringsforening.Det foreslås, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler vedrørende elektronisk kommu-nikation og samarbejde mellem de kompetente myndigheder. Det nærmere indhold af disse regler fremgår afKommissionens forordning nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og er-klæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder iforbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling afoplysninger mellem kompetente myndigheder.2.1. 3. Indførelse af mulighed for grænseoverskridende fusioner mellem investeringsforeninger ogudenlandske investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet2.1.3.1. Gældende retI henhold til gældende ret kan en investeringsforening fusionere grænseoverskridende på betingelse af, atdet investeringsinstitut, som investeringsforeningen fusionerer med, har samme juridiske status.2.1.3.2. Baggrunden for forslagetI UCITS-direktivet er der fastsat nye regler om grænseoverskridende fusioner på tværs af juridiske former,for at skabe bedre mulighed for stordriftsfordele forbundet med forvaltning af en større samlet kapital.2.1.3.3. Forslagets indholdDer stilles forslag om, at en investeringsforening skal kunne indgå i grænseoverskridende fusioner med an-dre investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet, hjemmehørende i de andre EU-medlemsstater. Lov-forslaget medfører, at investeringsforeninger kan indgå i grænseoverskridende fusioner, uanset at det investe-ringsinstitut, som en investeringsforening fusionerer med, ikke har samme retlige form som foreningen.Det foreslås, at der som grundlag for en fusion skal udarbejdes en fusionsplan. Fusionerer en dansk inve-steringsforening grænseoverskridende, skal fusionen godkendes af Finanstilsynet, hvis investeringsforenin-gen er den ophørende enhed. Hvis investeringsforeningen er den fortsættende enhed, skal fusionen godken-des af den kompetente myndighed i den ophørende enheds hjemland.Det foreslås, at give Finanstilsynet hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om grænseoverskridendefusion. UCITS-direktivet indeholder således en række regler, som af hensyn til lovens overskuelighed fore-slås gennemført i en bekendtgørelse frem for i loven. Det er fx regler om ansøgning om godkendelse, indhol-det af fusionsplanen, tredjepartskontrol og generalforsamlingsgodkendelse.2.1. 4. Indførelse af mulighed for master-feeder-struktur for investeringsforeninger2.1.4.1. Gældende retDer findes ikke i gældende ret for investeringsforeninger regler om såkaldte master-feeder-strukturer.2.1.4.2. Baggrunden for forslagetFormålet med indførelse af master-feeder-strukturer er – ligesom med lovforslagets bestemmelse om ind-førelse af mulighed for grænseoverskridende fusioner mellem investeringsforeninger og udenlandske inve-steringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet – at skabe bedre mulighed for stordriftsfordele forbundetmed forvaltning af en større samlet kapital. Reglerne om master-feeder-strukturer udspringer af UCITS-direktivet.

2.1.4.3. Forslagets indholdDet foreslås, at der bliver mulighed for at etablere såkaldte master-feeder-strukturer, hvor en investerings-forening (feeder-instituttet) kan investere alle sine aktiver i en anden investeringsforening eller et EU-investeringsinstitut (UCITS)(master-instituttet). Forvaltningen af aktiver fra forskellige feeder-institutter kansåledes samles i én enhed, samtidig med at feeder-instituttets lokale tilstedeværelse på de enkelte markederfastholdes. Potentialet i master-feeder-strukturen er, at master-instituttet skulle kunne opnå stordriftsfordeleog dermed bedre resultater til gavn for investorerne, jo større dens formue er. Samtidig er det dog også vig-tigt, at strukturen ikke medfører en uforholdsmæssig stor forøgelse af omkostninger til skade for investorer-ne.Det foreslås, at mindst 85 pct. af aktiverne i investeringsforeninger, der investerer som feeder-institut, skalinvesteres i en investeringsforening eller et EU-investeringsinstitut, der er master-institut. Et feeder-instituttetmå ikke investere i mere end ét master-institut. De resterende 15 pct. eller mindre skal sætte feeder-institutteti stand til at besidde de nødvendige likvide midler.De kompetente myndigheder i feeder-instituttets hjemland skal godkende feeder-instituttets investeringspo-litik. Der kan ikke stilles yderligere betingelser eller forlanges yderligere dokumenter end de, der er krævet ilovforslaget. Efter forslaget skal feeder-instituttet og master-instituttet indgå en juridisk bindende aftale. Af-talen skal sætte feeder-instituttet i stand til at overholde sine forpligtelser.Såfremt feeder-instituttet og master-instituttet har forskellige depotselskaber eller revisorer, skal depotsel-skaberne henholdsvis revisorerne indgå en aftale om udveksling af oplysninger.Der foreslås nogle betingelser, der skal være opfyldt for at kunne ændre en eksisterende investeringsfor-ening til et feeder-institut. For at beskytte deltagerne skal investeringsforeninger, der ændres til feeder-institutter, underrette alle deres medlemmer herom på forhånd. Alle medlemmerne er berettigede til omkost-ningsfrit at indløse andele i investeringsinstituttet inden for en frist på 30 dage.Feeder-instituttet skal varetage medlemmernes interesser bedst muligt, og derfor skal feeder-instituttet nøjeovervåge master-instituttet.Der stilles forslag om forbud mod, at medlemmerne kommer til at betale købs- eller salgs provisioner i bå-de master og feeder foreningerne ved køb og salg af andele i en master-feeder-struktur. Der stilles derimodikke forslag om forbud mod, at master-feeder-strukturer kan kræve administrationsomkostninger, behold-ningsprovisioner, rådgivningshonorar m.v. fra medlemmerne i begge foreninger.For at skabe bedre forudsætninger for et effektivt fungerende indre marked og sikre et ensartet investorbe-skyttelsesniveau i hele Unionen har Kommissionen i UCITS-direktivet fastsat bestemmelser om de betingel-ser, som feeder-instituttet skal opfylde, og de dokumenter og oplysninger, feeder-instituttet skal tilvejebringemed henblik på godkendelse af feeder-instituttets investering i master-instituttet.

2.1.5.2. Baggrunden for forslagetUCITS-direktivet fastsætter regler for samarbejde mellem tilsynsmyndigheder i EU-medlemslandene for atsikre et effektivt tilsyn ikke mindst med de grænseoverskridende aktiviteter, som UCITS-direktivet givermulighed for.2.1.5.3. Forslagets indholdDer foreslås regler, som gør det muligt for Finanstilsynet at samarbejde og udveksle oplysninger med dekompetente myndigheder i andre medlemsstater. Samarbejdet kan ske bilateralt eller indenfor rammerne afmultilaterale aftaler.Med henblik på at sikre tilsynets effektivitet foreslås nye beføjelser til Finanstilsynet i overensstemmelsemed de beføjelser, som de nationale tilsyn skal have efter UCITS-direktivet. Det drejer sig om udveksling afoplysninger med andre tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne, mulighed for at gennemføre undersøgelser idanske investeringsforeninger og investeringsforvaltningsselskaber, som indgår i grænseoverskridende virk-somhed, når et udenlandsk tilsyn anmoder herom, mulighed for at udføre undersøgelser i udlandet i investe-ringsforeninger og investeringsforvaltningsselskaber i udlandet, som indgår i grænseoverskridende virksom-hed, hvor Danmark som hjemland har tilsynskompetencen.De nærmere regler om samarbejde mellem tilsynene i medlemslandene vil blive fastsat i en forordning,som Kommissionen skal udstede.2.1. 6. Generel revision og ændringer i de nuværende reglerDer foreslås en generel revision af de forskellige regler i loven, hvor der har vist sig, at der er et behov forændringer.Det foreslås at gøre det mere klart, at foreninger er selvadministrerende juridiske personer, og at der er taleom delegation, når bestyrelsen beslutter at indgå aftale om administration med et investeringsforvaltningssel-skab eller et EU-administrationsselskab. Bestyrelsen kan også indgå andre aftaler om delegation, ligesombestyrelsen med investeringsforvaltningsselskabet kan aftale, at visse tjenesteydelser efter bestyrelsens be-slutning kan delegeres. I forbindelse med disse regler om delegation foreslås en konsekvensrettelse af lov omfinansiel virksomhed, jf. afsnit 2.2.1.3.Endvidere foreslås det at lovfæste dele af Finanstilsynets praksis og klargøre enkelte regler, fx regler omgodkendelse af en forenings skift af henholdsvis depotselskab og investeringsforvaltningsselskab. Ydermereforeslås det at fastsætte nogle regler direkte i lov om investeringsforeninger m.v., der tidligere har fundetanvendelse ved henvisning til aktieselskabsloven.Muligheden for at oprette og drive erhvervsudviklingsforeninger udgår, da den ikke benyttes efter, at deneneste erhvervsudviklingsforening, der har eksisteret, er nedlagt.2.2. Lov om finansiel virksomhed2.2.1. Indførelse af et EU-pas for investeringsforvaltningsselskaber2.2.1.1. Gældende retI henhold til gældende ret kan et investeringsforvaltningsselskab fra Danmark ikke administrere udenland-ske UCITS-institutter. Investeringsforvaltningsselskabet kan dog etablere en filial i et andet medlemsland,hvor filialen kan administrere de i værtslandet hjemmehørende UCITS-institutter.2.2.1.2. Baggrunden for forslagetFor at skabe bedre mulighed for stordriftsfordele forbundet med forvaltning af en større kapital, er der iUCITS-direktivet fastsat regler om grænseoverskridende administration.

I lov om finansiel virksomhed foreslås, at investeringsforvaltningsselskaber skal have ret til at oprette ogadministrere UCITS-investeringsinstitutter på tværs af grænserne i EU under deres hjemlands tilsyn. I Dan-mark er det kun investeringsforeninger, der er UCITS, derfor benyttes betegnelsen investeringsforeninger omUCITS uanset deres hjemland eller juridiske struktur.Det foreslås at ændre reglerne om investeringsforvaltningsselskabers organisation. Reglerne om risikosty-ring og regnskabsaflæggelse m.v. ændres, mens reglerne om delegation ophæves som en konsekvens af deforeslåede nye regler om delegation i lov om investeringsforeninger m.v., jf. afsnit 2.1.6.Lovforslaget indebærer, at det er investeringsforvaltningsselskabets hjemlands regler, der skal regulere inve-steringsforvaltningsselskabets organisation, delegation og risikostyringsprocesser. Tilsyn med overholdelse afdisse regler skal føres af investeringsforvaltningsselskabets hjemlands myndigheder.For så vidt angår en investeringsforenings juridiske struktur og administration, (med administration menes bl.a.godkendelse af investeringsforeningen, investeringspolitik/grænser og beregning af indre værdi), er det derimodinvesteringsforeningens hjemlands regler, der skal finde anvendelse. Tilsyn med overholdelse af disse regler skalføres af investeringsforeningens hjemlands myndigheder. Herudover skal investeringsforvaltningsselskabetshjemlands myndigheder ved sit tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet sikre, at selskabet er i stand til atadministrere investeringsforeningen, således at foreningen efterlever disse regler.De kompetente myndigheder i investeringsforeningens hjemland må ikke foretage en egentlig prøvelse af in-vesteringsforvaltningsselskabets kompetence til at administrere den pågældende investeringsforening, og de fårogså meget begrænsede muligheder for at trække deres godkendelse af valget af det udenlandske investerings-forvaltningsselskab tilbage og først efter konsultationer med de kompetente myndigheder i administrationssel-skabets hjemland.Lovforslaget vil indeholde en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om investerings-forvaltningsselskabers grænseoverskridende virksomhed. Denne bemyndigelse vil blive benyttet til at fastsætteregler, der er i overensstemmelser med Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelseaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter,god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab.Endvidere foreslås det, at medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder i deres tilsynsarbejde, her-under bl.a. forsyner hinanden med de oplysninger, der er nødvendige for et effektivt tilsyn.Det foreslås i øvrigt, at en medlemsstats kompetente myndighed efter anmodning skal tillade, at en anden med-lemsstats kompetente myndighed deltager ved tilsynsaktiviteter på medlemsstatens område. Det gælder dogikke, hvis det kan bringe medlemsstatens suverænitet, sikkerhed eller offentlige orden i fare.En medlemsstats kompetente myndighed kan i øvrigt efter anmodning tillade, at en anden medlemsstats kom-petente myndighed selv foretager tilsynsaktiviteter på medlemsstatens område, dog således at medlemsstatenskompetente myndighed altid kan bestemme, at dens egne medarbejdere skal ledsage den anden medlemsstatskompetente myndighed i dens arbejde eller at den selv udfører tilsynsaktiviteten.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget indebærer, at Finanstilsynet skal foretage undersøgelser af danske investeringsforvaltnings-selskabers administration af udenlandske investeringsinstitutter. Endvidere skal Finanstilsynet undersøgeudenlandske administrationsselskabers forvaltning af danske investeringsforeninger. Der må på den bag-grund påregnes et merforbrug af ressourcer til undersøgelser i udlandet og herhjemme. Det vurderes, at ca.15 udenlandske investeringsinstitutter vil blive administreret af et dansk investeringsforvaltningsselskab,samt at ca. 10 danske foreninger vil blive administreret af et udenlandsk administrationsselskab.Herudover indebærer lovforslaget, at der indføres en ny procedure for notifikation af grænseoverskridendemarkedsføring. Foruden at skulle modtage meddelelser om udenlandske institutters markedsføring i Dan-mark, skal Finanstilsynet også til forskel fra gældende ret behandle ansøgninger fra danske investeringsinsti-tutter, der ønsker at markedsføre sig i de andre medlemslande. Behandling af disse ansøgninger er undergivetkort sagsbehandlingsfrist og det vurderes, at den nye procedure vil medføre øget ressourceforbrug på områ-det for grænseoverskridende markedsføring.

Lovforslaget indebærer desuden øget tilsynsaktivitet forbundet med regler om risikostyring og måling, in-teressekonflikter, best execution og depotselskabsforpligtelser i forbindelse med master-feeder-institutter.Til drift af IT samt til at følge ændringer i de tekniske krav til IT understøttelse på UCITS området skønnesendvidere, at der vil være et løbende årligt merforbrug.Det skønnes, at lovforslaget samlet set vil medføre behov for 4,25 nye årsværk til Finanstilsynet. Endvide-re skønnes et yderligere behov for 0,5 mio. kr. til ekstraordinære rejseaktiviteter m.v. i forbindelse medgrænseoverskridende undersøgelser og tilsynssamarbejde i fx CESR regi.Udgifterne foreslås dækket via afgiftsopkrævning i lov om finansiel virksomhed, jf. den med dette lovfors-lag foreslåede lov om investeringsinstitutter. Alle Finanstilsynets udgifter er fuldt dækket af betalinger frasektoren. Finanstilsynet vil ifølge lovforslaget kunne opkræve gebyr fra udenlandske administrationsselska-ber og udenlandske investeringsinstitutter, der notificeres til at drive virksomhed eller markedsføre andele iDanmark.Lovforslaget vil ikke medføre nogen øgede økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner ogkommuner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDe danske investeringsforeningsforvaltningsselskaber vil få bedre muligheder for at afsætte andele i dan-ske investeringsforeninger og for at forvalte udenlandsk kapital ved at oprette investeringsinstitutter i udlan-det. På den anden side vil de blive påført en større konkurrence på hjemmemarkedet, fordi de udenlandskeselskaber vil få tilsvarende muligheder i Danmark.Der er ligeledes muligheder for stordriftsfordele for investeringsforvaltningsselskaberne ved at oprette ma-ster-feeder strukturer og at indgå i grænseoverskridende fusioner.Det skønnes ikke, at lovforslaget vil medføre byrder for erhvervslivet, som ligger over 10.000 timer.Forslaget til lov om investeringsforeninger medfører i sig selv hverken økonomiske eller administrativekonsekvenser for erhvervslivet.Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering(CKR) med henblik på en vurdering af, om lovforslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministerietsvirksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, derberettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Lovforslaget bør derfor ikke forelægges Øko-nomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget gennemfører Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF om samordning af love ogadministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut-ter) (UCITS-IV direktivet). Der er tale om minimumsharmonisering og gennemførelsen af de nye bestem-melser fra UCITS IV-direktivet vil ikke gå videre end direktivet foreskriver.Endvidere enten gennemfører eller indeholder lovforslaget hjemmel til at gennemføre:1) Kommissionens direktiv om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF forså vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet afaftalen mellem en depositar og et administrationsselskab,

2) Kommissionens direktiv om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF forså vidt angår visse regler om fusion af investeringsinstitutter, master-feeder strukturer og notifikations-proceduren,3) Kommissionens forordning om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EFfor så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorin-formation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller via et websted, og4) Kommissionens forordning om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EFfor så vidt angår formen og indholdet af det standardiserede notifikationsbrev og UCITS attesten, brugaf elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder med henblik på notifikation og proce-durer for kontroller og inspektioner på stedet og udveksling af informationer mellem kompetente myn-digheder.Kravene i Kommissionens forordninger gælder umiddelbart og skal derfor som udgangspunkt ikke gen-nemføres i dansk ret. Forordningen om notifikation pålægger dog medlemsstaterne at udvikle et elektroniskkommunikationssystem til at udveksle oplysninger mellem de kompetente myndigheder, hvilket nødvendig-gør tilpasninger i den danske lovgivning. Derudover forventes der vedtaget tekniske standarder og retnings-linjer, der ligeledes skal gennemføres i dansk lovgivning. Forordningerne og direktiverne er vedtaget, menendnu ikke trykt i EU-tidende. Retsakterne er derfor ikke tildelt nummerering. Gennemførelse af Kommissi-onens direktiver og eventuelle tekniske standarder m.v. vil ske på bekendtgørelsesniveau.8. HøringLovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Ar-bejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerfor-eningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rede-riforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, DanskErhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk InvestorRelations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, SammenslutningenDanske Andelskasser, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, Danske Forsikringsfunktionærers Lands-forening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Fi-nansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Reviso-rer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, FDIH – Foreningen for Distance- og In-ternethandel, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S,Finansministeriet, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser, Forenin-gen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningenaf J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, For-eningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, Funktio-nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færø-erne, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Hjemmestyrevia Rigsombudsmanden i Grønland, Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeriet, Indsamlingsorganisa-tionernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, KommuneKredit, KommunernesLandsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, KøbmandStandens Oplys-ningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Dan-mark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet forFlygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet forSundhed og Forebyggelse, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, OMX Den Nordiske Børs Kø-benhavn A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, PBS (Payment BusinessServices), Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rede-riforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora, Revisorkommissionen, Revi-sortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet,Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsadvokaten for Særlig

Lovforslaget gennemfører Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF omsamordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-IV direktivet). Derer tale om minimumsharmonisering og gennemførelsen af de nye bestemmelser fraUCITS IV-direktivet vil ikke gå videre end direktivet foreskriver.Endvidere gennemfører lovforslaget eller indeholder hjemmel til at gennemføre:1.Kommissionens direktiv om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter,god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositarog et administrationsselskab,Kommissionens direktiv om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/65/EF for så vidt angår visse regler om fusion af investeringsin-stitutter, master-feeder-strukturer og notifikationsproceduren,Kommissionens forordning om gennemførelse af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og debetingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektetudleveres på et andet varigt medium end papir eller via et websted, og

Kommissionens forordning om gennemførelse af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår formen og indholdet af det stan-dardiserede notifikationsbrev og UCITS attesten, brug af elektronisk kommu-nikation mellem kompetente myndigheder med henblik på notifikation ogprocedurer for kontroller og inspektioner på stedet og udveksling af informati-oner mellem kompetente myndigheder.Kravene i Kommissionens forordninger gælder umiddelbart og skal derfor somudgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret. Forordningen pålægger dog medlems-staterne at udvikle et elektronisk kommunikationssystem til at udveksle oplysnin-ger mellem de kompetente myndigheder, hvilket nødvendiggør tilpasninger i dendanske lovgivning. Derudover forventes der vedtaget tekniske standarder og ret-ningslinjer, der ligeledes skal gennemføres i dansk lovgivning. Forordningerne ogdirektiverne er vedtaget, men endnu ikke trykt i EU-tidende. Retsakterne er derforikke tildelt nummerering. Gennemførelse af Kommissionens direktiver og eventu-elle tekniske standarder m. v. vil ske på bekendtgørelsesniveau.Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserAfsnit ITil kapitel 1Til § 1Den foreslåede bestemmelse svarer til dels til § 1 i lov om investeringsforeninger og specialforeningersamt andre kollektive investeringsordninger m.v. (den gældende lov) og fastslår, at loven både gælder forkollektive investeringsordninger, jf. stk. 2-5 og stk. 8, der modtager midler fra en videre kreds eller offent-ligheden, og for foreninger, jf. stk. 6 og 7, der ikke henvender sig til offentligheden, når disse virksomhederinvesterer i finansielle instrumenter, jf. § 3, nr. 1, eller i værdipapirer m.v. omfattet af bilag 5 til lov om fi-nansiel virksomhed og i likvide midler. Det er dog frivilligt for professionelle foreninger og godkendte få-mandsforeninger at være omfattet af loven.Forslaget til § 1 fastsætter dels, hvad det er for kollektive investeringsordninger og foreninger, der er om-fattet af lovforslaget, dels hvilke af lovforslagets kapitler, de enkelte kollektive investeringsordninger ogforeninger er omfattet af. De kapitler, der gælder for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgefore-ninger er opbygget således, at de dels har fælles bestemmelser for de tre foreningstyper, dels individuellebestemmelser. Se i øvrigt bemærkningerne til stk. 9 og 10.Det er alle former for kollektive investeringsordninger, der investerer deres midler i værdipapirer, penge-markedsinstrumenter, andele i investeringsforeninger, specialforeninger, investeringsinstitutter og andre kol-lektive investeringsordninger, afledte finansielle instrumenter og likvide midler samt råvareinstrumenter, derer omfattet af forslaget, når de modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, medmindre de ersærligt undtaget i § 2. Det gælder, uanset om de annoncerer efter investorer eller ej.Der er kun krav om, at placering af den kollektive investeringsordnings midler skal foretages efter et prin-cip om risikospredning, når der er tale om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. §§ 4 og 6.Kollektive investeringsordninger, der investerer i andre aktiver, for eksempel fast ejendom og skibe, er ik-ke omfattet af lovforslaget.Lovforslaget omfatter forskellige kollektive investeringsordninger, det vil sige ordninger, hvor flere inve-storers midler administreres sammen, nemlig investeringsforeninger, jf. § 4, specialforeninger, jf. § 6, hedge-foreninger, jf. § 7, og andre kollektive investeringsordninger, der investerer i værdipapirer, andre finansielleinstrumenter og likvide midler, jf. § 195, der er en opsamlingsbestemmelse. Betegnelsen kollektive investe-ringsordninger svarer til den engelske terminologi »Collective Investment Schemes« (CIS), der er den inter-nationalt anerkendte betegnelse. Reguleringen af investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforenin-ger, er den mest omfattende, mens andre kollektive investeringsordninger hovedsagligt reguleres ved, at de

virksomheder, der administrerer dem, er lovregulerede og under tilsyn. Hertil kommer det i § 195 foreslåedekrav om, at investeringsordningen skal beskrives i et regelsæt. Det pengeinstitut eller investeringsforvalt-ningsselskab, der administrerer ordningen, har ansvaret for, at kravene i lovforslagets § 195, der indeholderen minimumsregulering, bliver overholdt, og at investorerne bliver behandlet korrekt. Såfremt værdipapir-handleren eller investeringsforvaltningsselskabet ikke behandler investorerne korrekt, vil det i grove tilfældekunne få konsekvenser for deres tilladelse, der vil kunne inddrages helt eller delvis. Det følger allerede af §224, stk. 1, nr. 2, lov om finansiel virksomhed.Andre kollektive investeringsordninger, der investerer mindst 80 pct. af midlerne i de i bilag 5 til lov omfinansiel virksomhed nævnte instrumenter eller i likvide midler, er omfattet af lovforslagets § 195. Baggrun-den herfor er, at udbydere af en kollektiv investeringsordning, der investerer i værdipapirer, ikke skal kunneundgå tilsyn blot ved at investere en mindre del af midlerne i andre aktiver end værdipapirer m.v. Reguleringaf disse ordninger skal også ses på baggrund af International Organisation of Securities Commissions(IOSCO)'s standarder for kollektive investeringsordninger. IOSCO's standarder kræver, at kollektive investe-ringsordninger bliver reguleret af hensyn til investorerne, således at investorer kan overlade deres midler tilen kollektiv investeringsordning i tillid til, at de, der administrerer ordningen, opfylder den finansielle lov-givnings krav til ledelsen om erfaring og hæderlighed, indretning af virksomheden, kapitalkrav, regnskabsaf-læggelse og god skik m.v. De investorer, der indgår i en kollektiv investeringsordning, har ikke den sammeindflydelse på den porteføljepleje, som bliver udført for dem, som den individuelle investor, der får udførtskønsmæssig porteføljepleje hos en værdipapirhandler. Disse investorer er derfor afhængige af, at de, deradministrerer, rådgiver og investerer for den kollektive investeringsordning tager højde for eller undgår inte-ressekonflikter og handler korrekt.De kollektive investeringsordninger, der bliver reguleret, er dem, der modtager midler fra en videre kredseller offentligheden. Det fremgår af §§ 4-7 og § 195. Ved offentligheden forstås, at enhver, der vil betale forat erhverve en andel i en kollektiv investeringsordning, kan deltage i eller blive medlem af ordningen, foreksempel en investeringsforening. En videre kreds har en del af offentlighedens karakteristika, da alle, dertilhører den videre kreds, kan deltage i eller blive medlem af ordningen. Et eksempel på en videre kreds erinstitutionelle investorer, boligforeninger eller sygeplejersker i Danmark, mens en forening, der alene opta-ger medlemmer, der er ansat på et bestemt sygehus, kan være omfattet af forslagets § 2, stk. 1, nr. 4, fordi derer tale om en afgrænset kreds.Kollektive investeringsordninger, der modtager midler fra en afgrænset kreds af investorer, er ikke omfat-tet af lovforslaget. Således vil en investeringsklub, hvis medlemmer for eksempel består af arbejdskollegereller venner, ikke være omfattet af bestemmelsen, når der er tale om en på forhånd fastlagt kreds, der er med-lemmer. Hvis en sådan investeringsklub kan optage nye medlemmer, der i princippet kommer fra en viderekreds eller offentligheden, kan der blive tale om, at investeringsklubben skal reguleres som en kollektiv inve-steringsordning.Udgangspunktet er, at foreninger, der ikke modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, ikke eromfattet af offentlig regulering. Imidlertid er der efter branchens ønske også adgang til at registrere professi-onelle foreninger, der ikke er under tilsyn. Endvidere er godkendte fåmandsforeninger under et mindre om-fattende tilsyn, end de foreninger, der henvender sig til en videre kreds eller offentligheden. Der er ikke læn-gere adgang til at etablere nye godkendte fåmandsforeninger. En række institutionelle investorer investerer ide såkaldte ikke godkendte fåmandsforeninger, som ikke er omfattet af denne lov, men som investeringsfor-valtningsselskaber, der ikke er foreningsejede, kan administrere, når de har tilladelse til at udføre skønsmæs-sig porteføljepleje, da de ikke godkendte fåmandsforeninger anses som et alternativ til skønsmæssig porteføl-jepleje.Det foreslåedestk. 2fastslår, at bestemmelser i kapitlerne 3-14 og 21-23, omfatter investeringsforeninger,herunder investeringsforeninger, der modtager midler som master-institutter, jf. § 3, nr. 21, eller investerersom feeder-institut, jf. § 3, nr. 22. Endvidere præciserer lovforslaget, at investeringsforeninger også kan værepengemarkedsforeninger.Det foreslåedestk. 3fastslår, at bestemmelser i lovforslagets kapitler 3-12, 15 og 21-23, omfatter special-foreninger, der kan være placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, korte pengemarkedsforeninger oginvesteringsinstitutforeninger.

Stk. 4fastslår, at bestemmelser i kapitlerne 3-12, 16 og 21-23 finder anvendelse på hedgeforeninger.Det fremgår af det foreslåedestk. 5,at bestemmelser i kapitel 4 finder anvendelse på udenlandske investe-ringsinstitutters markedsføring her i landet og på danske og udenlandske investeringsforeningers anmeldelseaf markedsføring i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område i medfør af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF(UCITS-direktivet).Kapitel 17 og 19, §§ 197 og 210-218 samt kapitel 22 og 23 finder anvendelse på professionelle foreninger imedfør af forslagetsstk. 6.Det foreslåedestk. 7fastslår, at bestemmelserne i kapitel 18, 19 og 21-23 finder anvendelse på godkendtefåmandsforeninger. Der er ikke længere hjemmel til at godkende fåmandsforeninger. Der var tale om en fri-villig ordning, hvorefter foreninger, der ikke modtog midler fra en videre kreds eller offentligheden, kunneblive godkendt som fåmandsforeninger omfattet af den daværende lov, hvis de ønskede det. Denne adgangblev ophævet ved lov nr. 397 af 30. april 2007, da professionelle foreninger blev indført. Kapitlerne 18 og 19finder således anvendelse på de tidligere godkendte fåmandsforeninger. Bestemmelsen medfører ikke, atinvesteringsordninger, der kun har ét eller få medlemmer, bliver omfattet af reguleringen af fåmandsforenin-ger.Såfremt en forening, som ikke modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, vælger ikke at sø-ge om godkendelse, kan den pågældende forening indrette sin virksomhed efter eget ønske. Et investerings-forvaltningsselskab, der ønsker at administrere en fåmandsforening, som ikke er godkendt af Finanstilsynet,skal have tilladelse efter § 10, stk. 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed til at udføre individuel por-teføljepleje.Bestemmelserne i kapitel 20 og §§ 210, 212 og 221 finder anvendelse på andre kollektive investeringsord-ninger i medfør af forslagetsstk. 8.Se bemærkningerne til stk. 1.Det foreslåedestk. 9fastslår, at kapitlerne 3-12 omfatter investeringsforeninger, specialforeninger oghedgeforeninger, mensstk. 10fastslår, at kapitlerne 18-21 omfatter investeringsforeninger, specialforeninger,hedgeforeninger, og godkendte fåmandsforeninger. Når der i disse kapitler står »forening« kan der være taleom hver af de nævnte foreningstyper, hvorved det undgås at nævne den enkelte foreningstype i hver be-stemmelse.Til § 2Den foreslåede bestemmelse, der svarer til § 2 i den gældende lov, angiver forskellige former for kollektiveinvesteringer, der ikke bliver reguleret af lovforslaget. Det drejer sig inr. 1 og 2om aktieselskaber og an-partsselskaber, der er kapitalselskaber. Bestemmelsen skal sikre, at disse selskaber ikke bliver omfattet aflovforslaget, hvis de placerer deres midler i instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhedog i likvide midler. Aktieselskaber omfatter ifølge selskabslovens § 5, nr. 1, også partnerselskaber, hvor ka-pitalejernes indskudskapital er fordelt på aktier. Hvis de investerer som investeringsforeninger, specialfor-eninger eller hedgeforeninger, vil det ikke være en overtrædelse af investeringsforeningers, specialforenin-gers eller hedgeforeningers eneret, fordi de ikke ligner foreningerne, der skal indløse deres medlemmersandele på forlangende med midler, der hidrører fra formuen. Det vil et selskab ikke kunne gøre. Aktionærer-ne og anpartshaverne er beskyttet af den selskabsretlige lovgivning. Er der tale om selskaber, der tilbyderderes aktier til offentligheden, skal de offentliggøre et prospekt i henhold til kapitel 12 i lov om værdipapir-handel m.v. om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer eller et prospekt i henhold tilværdipapirhandelslovens kapitel 6, hvis aktierne optages til handel på et reguleret marked. De i nr. 1 og 2nævnte selskaber vil ikke kunne modtage midler, der anbringes i en af selskabet etableret investeringsord-ning som nævnt i § 195.Med de inr. 3nævnte kollektive investeringsordninger er der tænkt på de såkaldte equityfonde, hvis for-mål er at investere i aktier og anparter med henblik på helt eller delvis at erhverve virksomheder, der drives iaktie- eller anpartsselskabsform. Disse equityfonde er ofte organiseret som kommanditselskaber, hvor kom-plementaren administrerer fonden. Med erhvervelsen ønsker kommanditselskabet at opnå bestemmende ind-flydelse, og enten alene eller sammen med andre at drive virksomheden. Dette kan fx være for at effektivise-

re virksomheden, tilføre virksomheden ledelseserfaring og yde virksomheden lån eventuelt med henblik påsenere at sælge virksomheden med fortjeneste eller lade den børsnotere. I nogle tilfælde er der omvendt taleom, at et selskabs aktier ikke længere skal være optaget til handel på et reguleret marked. Det er i modsæt-ning til, hvad der gælder for foreningerne, der investerer passivt i aktier og ikke må udøve betydelig indfly-delse, jf. § 138.Selvom hovedformålet med forslaget er at beskytte investorerne, er det hensigtsmæssigt, at lovforslaget ik-ke finder anvendelse på kollektive investeringsordninger, hvis deltagere udelukkende er ansatte i en enkeltvirksomhed eller koncern, jf.nr. 4.Baggrunden for dette er, at det ikke er hensigten, at det offentlige skalregulere for eksempel arbejdskollegaers fælles investeringer eller en virksomhedsopsparingsordning. Er derderimod tale om, at udefrakommende virksomheder eller personer tilbyder de ansatte på en virksomhed eninvesteringsordning, vil en sådan ordning være omfattet af de foreslåede regler.Hjemlen i det foreslåedestk. 2tænkes anvendt, hvis den i stk. 1, nr. 4, nævnte ordning bliver så omfatten-de, at den af investorbeskyttelseshensyn bør være under tilsyn. Finanstilsynet kan ved vurderingen fx læggevægt på virksomhedens geografiske spredning i forskellige lande og antallet af medarbejdere.Pengeinstitutternes pensionspuljer er ikke nævnt i undtagelsen, fordi der er tale om indlån, der forrentes ioverensstemmelse med forrentningen af de værdipapirer, som pengeinstituttet investerer i. På samme mådeer forsikringer, der har tilknyttet andele i foreninger eller udenlandske investeringsfonde, ikke nævnt som enundtagelse fra § 1, fordi de er reguleret efter lov om forsikringsvirksomhed, da der er tale om et forsikrings-produkt. Imidlertid kan der for udenlandske investeringsfondes vedkommende være tale om, at de dervedmarkedsfører sig indirekte. I så fald skal de følge bestemmelserne i lovforslagets § 18, hvis de er UCITS og §19, hvis de ikke er UCITS.Til kapitel 2Til § 3Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 3 i den gældende lov og består dels af definitioner fraUCITS-direktivet dels af definitioner fra lov om finansiel virksomhed og endelig af andre definitioner, der erhensigtsmæssige.

Inr. 1er »instrumenter« erstattet af »finansielle instrumenter«, der er en betegnelse, der ofte anven-des for værdipapirer, andele i kollektive investeringsordninger, afledte finansielle instrumenter m.v.UCITS-direktivet anvender både betegnelsen »instrumenter« og »finansielle instrumenter«Finansielle instrumenter er defineret som:a)Værdipapirer, jf. nr. 2.b)Pengemarkedsinstrumenter, jf. nr. 3.c)Andele udstedt af andre foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter, jf. § 124.d)Afledte finansielle instrumenter, jf. § 123.e)Indskud i kreditinstitutter, jf. § 122.I litra e er det præciseret, at det er indskud i kreditinstitutter, der er et finansielt instrument. Endvidere kanforeninger i henhold til § 122, stk. 2, besidde likvide midler i accessorisk omfang, jf. i øvrigt UCITS-direktivets artikel 50, stk. 2. Likvide midler kan også omfatte valuta.Definitionen er fastsat for at samle de finansielle instrumenter, som investeringsforeninger kan investere iefter UCITS-direktivet, under et samlet begreb. De nærmere betingelser, som finansielle instrumenter skalopfylde, for at investeringsforeninger kan investere i dem, fremgår af kapitel 13 og 14, mens specialforenin-gers investeringer er nærmere beskrevet i kapitel 15. Terminologien er lidt forskellig fra den, der bruges ibilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Det skyldes terminologien i de direktiver, lovene gennemfører.Inr. 2foreslås værdipapirer defineret i overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 2, stk.1, litra n,som aktier og andre værdipapirer, som kan sidestilles med aktier og obligationer og andre former for stan-dardiseret gæld (debt securities, obligationer) samt alle andre omsættelige værdipapirer, der giver ret til aterhverve sådanne værdipapirer ved tegning eller ombytning.

Det foreslåedenr. 3definerer pengemarkedsinstrumenter som finansielle instrumenter, der normalt omsæt-tes på pengemarkedet, og som er likvide og har en værdi, som på ethvert tidspunkt kan værdiansættes. Defi-nitionen svarer UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra o.Inr. 4foreslås et udenlandsk investeringsinstitut defineret som enhver udenlandsk investeringsordning,hvis virksomhed svarer til de i lovens § 1, stk. 2-4, og stk. 8, nævnte. Der kan for eksempel være tale omUCITS eller non UCITS, der er fonde, trusts, unit trusts og SICAV's (franske og luxembourgske investe-ringsinstitutter). De sidstnævnte er juridiske personer ligesom investeringsforeninger. Der kan også være taleom investeringsinstitutter, der ikke er harmoniseret i henhold til UCITS-direktivet og institutter fra tredjelan-de.Det foreslåedenr. 5definerer UCITS som en forkortelse af den engelske betegnelse Undertaking for Col-lective Investment in Transferable Securities for et investeringsinstitut, der er omfattet af UCITS-direktivet,og som i medfør at artikel 1, stk. 3, kan oprettes

a) i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af administrationsselskaber,b) som »trusts« (»unit trusts«) ellerc) i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (for eksempel investeringsforeninger).Ifølge UCITS-direktivet artikel 27, 2. afsnit, fastsætter medlemsstaterne hvilken juridisk form, et investe-ringsselskab skal have. I Danmark har UCITS været investeringsforeninger, siden det første UCITS- direktiv(Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985) blev gennemført.UCITS er en del af de i nr. 4 definerede udenlandske investeringsinstitutter. De i litra c nævnte investe-ringsselskaber, der også omfatter de danske investeringsforeninger, er karakteriserede ved, at de administrersig selv, fx ved at have en bestyrelse. For de danske investeringsforeningers vedkommende er der tale om, atde altid har en bestyrelse valgt af generalforsamlingen. I enkelte investeringsforeninger har bestyrelsen ansaten direktør, mens bestyrelsen i de fleste tilfælde har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvalt-ningsselskab, hvis direktør skal følge bestyrelsens retningslinjer og anvisninger og i øvrigt rapportere til den-ne. En UCITS defineres i lovforslaget, fordi der er tale om den almindelige betegnelse for EU-investeringsinstitutter, der er harmoniseret i UCITS-direktivet.UCITS-direktivets betegnelse »investeringsselskab« og »investeringsfond« må ikke forveksles med danskeselskaber og danske investeringsselskaber henholdsvis fonde. Som det fremgår, er direktivets »investerings-selskab« en betegnelse for de juridiske former, som medlemsstaterne fastsætter for denne type investerings-institutter (UCITS). Selvom danske investeringsforeninger i UCITS-direktivets forstand er investeringssel-skaber, må de ikke kalde sig investeringsselskaber, og de skal etableres som foreninger. De har eneret ogpligt til at bruge investeringsforening i deres navn. Danske selskaber, der foretager investeringer og derforkalder sig »investeringsselskab« kan på den anden side heller ikke få tilladelse som investeringsforening.Inr. 6foreslås et EU- investeringsinstituts hjemland defineret som den medlemsstat, hvor investeringsin-stituttet har opnået tilladelse i henhold til artikel 5 i UCITS-direktivet. Definitionen er ændret i forhold tildefinitionen i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 10. Baggrunden er, at UCITS-direktivet nu giver mulighedfor grænseoverskridende administration af investeringsinstitutter.Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra e.Mednr. 7foreslås et investeringsinstituts værtsland defineret som en medlemsstat, der ikke er investe-ringsinstituttets hjemland, og hvor investeringsinstituttets andele bliver markedsført. Bestemmelsen gennem-fører UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra f.Inr. 8foreslås investeringsforvaltningsselskab defineret med henvisning til § 10 i lov om finansiel virk-somhed. Investeringsforvaltningsselskab er den danske betegnelse for UCITS-direktivets betegnelse »admi-nistrationsselskab«. Investeringsforvaltningsselskaber skal have tilladelse efter lov om finansiel virksomhed.Nr. 9definerer administrationsselskab, der er UCITS-direktivets betegnelse for selskaber, der administrererUCITS. Den foreslåede bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra b.

Et administrationsselskabs hjemland foreslås inr. 10defineret som den medlemsstat, hvor administrations-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Forslaget gennemfører artikel 2, stk. 1, litra e, i UCITS-direktivet.Nr. 11definerer ifølge lovforslaget et administrationsselskabs værtsland som en medlemsstat, der ikke eradministrationsselskabets hjemland, og hvor administrationsselskabet har en filial eller udfører grænseover-skridende tjenesteydelser. Denne definition har betydning, såfremt en investeringsforening delegerer dendaglige ledelse eller opgaver i forbindelse med administration af foreningen til et administrationsselskab, derhar hjemsted i en anden medlemsstat. Dette administrationsselskab udfører da grænseoverskridende tjeneste-ydelser, medmindre det etablerer en filial her i landet. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 2,stk. 1, litra d.I det foreslåedenr. 12,der gennemfører UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra a, og artikel 33 defineresdepotselskabet som et kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet. Det vil i denne bestemmelsesige Danmark, Færøerne og Grønland eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitutmed vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land i Den Europæiske Union, eller i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, og som har fået overdraget samtlige en forenings finansielleaktiver, og de opgaver, der er anført i lov om finansiel virksomhed §§ 106 og 107. Depotselskaberne er såle-des reguleret i lov om finansiel virksomhed. Betegnelsen depotselskab omfatter også depotselskaber forUCITS, der har fået tilladelse i andre medlemsstater i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område. Denne definition finder anvendelse, når depotselskabet for eninvesteringsforening, der investerer som feeder-institut skal indgå aftale om udveksling af oplysninger medet master-instituts depotselskab, der har hjemsted i et andet land i Den Europæiske Union eller lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område.Inr. 13foreslås kreditinstitut defineret tilsvarende definitionen i lov om finansiel virksomhed som en virk-somhed, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån (eller indskud) eller andre midler,som skal tilbagebetales, samt at yde lån for egen regning.I de foreslåedenr. 14, 15 og 16defineres »modervirksomhed«, »dattervirksomhed« og »koncern«. Defini-tionerne svarer til de tilsvarende definitioner i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 7 – 9, der igensvarer til definitionerne i selskabsloven. I definitionen af »koncern« henviser forslaget til § 5 a i lov om fi-nansiel virksomhed. §§ 3 a og 3 b, der blev indsat i den gældende lov, og som svarer til §§ 5 a og 5 b i lovom finansiel virksomhed, er ikke medtaget i forslaget, men erstattet af en henvisning til §§ 5 a og 5 b i lovom finansiel virksomhed.Det foreslåedenr. 17definerer et reguleret marked som et marked, der er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr.14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet). Definitionen har betydning forforståelsen af § 120.Det foreslåedenr. 18definerer i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1, litra b i UCITS-direktivet et an-det marked, som et marked, der er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, men som ikkeer omfattet af definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF(MiFID-direktivet). I forhold til den gældende lov er ordet »reguleret« udgået af bestemmelsen, idet det ikkeer konsistent i forhold til definitionen i MiFID-direktivet og UCITS-direktivet. Definitionen har betydningfor forståelsen af lovforslagets § 120. Et andet marked kan for eksempel være en fondsbørs i et tredjelandeller et andet marked, der opfylder betingelserne i definitionen.Nr. 19i forslaget definerer et OTC-marked (»Over the Counter«) som et marked for omsætning af finan-sielle instrumenter uden for de i nr. 17 og 18 nævnte markeder. Et OTC-marked kan for eksempel være ettelefonmarked.I det foreslåedenr. 20defineres snævre forbindelser i overensstemmelse med definitionen i lov om finan-siel virksomhed, § 5, stk. 1, nr. 17. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra i ogartikel 2, stk. 4.Snævre forbindelser foreligger således mellem en forening og1) enhver virksomhed, der som modervirksomhed eller dattervirksomhed er forbundet til foreningen,

2) en person, der har en tilsvarende forbindelse til foreningen eller til en virksomhed, som foreningen harsnævre forbindelser med,3) enhver virksomhed og enhver person, der indirekte har en tilsvarende forbindelse til foreningen eller tilen virksomhed, som foreningen har snævre forbindelser med (fælles forbindelse),4) en flerhed af virksomheder eller personer, der er således indbyrdes forbundne, at de tilsammen har entilsvarende forbindelse til foreningen eller til et selskab, som foreningen har snævre forbindelser med,eller5) enhver virksomhed, hvori foreningen eller en af de under 1 til 4 beskrevne virksomheder eller personerdirekte eller indirekte besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen.Fælles forbindelse, jf. det foreslåede nr. 20, litra c, forudsætter, at der foreligger et vist formaliseret samar-bejde, herunder eventuelt en samordnet praksis mellem en flerhed af virksomheder eller personer.Eksempelvis vil en flerhed af aktionærer som stiftere af et selskab eller gennem en aktionæroverenskomstsom udgangspunkt have fælles forbindelse, jf. nr. 20, litra c.Omfanget af den fælles forbindelse skal modsvare den forbindelse, der består mellem en virksomhed ogdens modervirksomhed, dattervirksomhed eller søstervirksomhed, jf. nr.16. Snævre forbindelser forudsætter,at forbindelsen har en vis varig karakter.Erhvervelse af en betydelig andel af formuen i en forening [kapitalen i en finansiel virksomhed] bevirkerikke i sig selv, at der opstår snævre forbindelser i forslagets forstand, hvis den pågældende erhvervelse kuner en midlertidig investering, der ikke gør det muligt at øve indflydelse på foreningens [den finansielle virk-somheds] struktur eller finansielle politik.Inr. 21foreslås master-institut defineret i overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 58, stk. 3, somet investeringsinstitut eller en investeringsforening, der har tilladelse som UCITS, eller en afdeling heraf, ogsom har mindst et feeder-institut, jf. nr. 22 og lovforslagets § 5 blandt sine deltagere, ikke selv er et feeder-institut, og som ikke investerer i et feeder-institut. I modsætning til det, der gælder for investeringsforenin-ger, der investerer som feeder-institutter, er der ikke særskilte tilladelseskrav til et master-institut. Det erhensigtsmæssigt at definere et master-institut, fordi begrebet omfatter såvel udenlandske UCITS som inve-steringsforeninger, der modtager midler som master-institut fra såvel investeringsforeninger, der investerersom feeder-institutter som fra andre UCITS. Da et master-institut skal have tilladelse som UCITS, det vil iDanmark sige investeringsforening, skal det også modtage midler fra offentligheden. Der er dog en undtagel-se, hvis det har mindst to feeder-institutter blandt sine medlemmer, jf. lovforslagets § 4, stk. 1.Ifølge lovforslaget definerernr. 22et feeder-institut som et investeringsinstitut, der har tilladelse somUCITS og en investeringsforening, der har tilladelse efter § 10, stk. 3, jf. § 5. Det er hensigtsmæssigt at defi-nere et feeder-institut, for begrebet omfatter såvel udenlandske UCITS som investeringsforeninger. En inve-steringsforening, der modtager midler som master-institut kan have såvel investeringsforeninger som UCITSfra andre medlemsstater m.v. som feeder-institutter.Det foreslåedenr. 23definerer master-feeder-struktur, som en almindelig betegnelse for et feeder-institutog det master-institut, som feeder-instituttet har investeret i.Inr. 24foreslår varigt medium defineret i overensstemmelse med UCITS- direktivets artikel 2, stk. 1, litram, som en indretning, der sætter investor i stand til at lagre oplysninger, som er sendt til denne investor per-sonligt, så de er tilgængelige i en periode, som er afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulig-hed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger.

et kategori A-land. Konkret betyder det med de nugældende landeklassifikationer, at Bulgarien,Estland, Letland, Litauen, Rumænien og Saudi Arabien udgår af kategorien og Hong Kong og Sin-gapore bliver omfattet.Med den ændrede definition lægges der en større vægt på et lands økonomiske styrke frem for, omdet er medlem af EU. Den nye definition betyder, at en forening ikke altid kan placere hele sin for-mue i værdipapirer udstedt af et EU-land, bare fordi det er et EU-land. Det skal også have en visøkonomisk styrke.Nr. 26foreslår kompetente myndigheder defineret som de myndigheder, de enkelte medlemsstater i DenEuropæiske Union, eller i et land som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område har udpeget imedfør af artikel 97 i af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet). Her i lan-det er Finanstilsynet den kompetente myndighed, der giver UCITS (investeringsforeninger) tilladelser ogfører tilsyn med dem. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er den kompetente myndighed for registrering afUCITS, mens Forbrugerombudsmanden varetager visse opgaver i forbindelse med forbrugerspørgsmål, oganklagemyndigheden er den kompetente myndighed, når overtrædelser af lovgivningen skal indbringes fordomstolene.Nr. 27definerer en professionel investor. Det foreslås at definere professionelle investorer som investorer,der besidder den fornødne erfaring, viden og ekspertise til at træffe deres egne investeringsbeslutninger ogforetage en korrekt vurdering af risiciene.Denne definitionen svarer til definitionen i § 4, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1, i bekendtgørelse nr. 964 af 30. sep-tember 2009 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Bestemmelsen gennemfører bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (Mi-FID-direktivet). Professionelle investorer vil i vidt omfang være institutioner eller virksomheder, som selv erunderkastet et finansielt tilsyn. Der kan dog også være tale om ikke-finansielle virksomheder eller formuendefysiske personer med den relevante erfaring, viden og indsigt, som selv ønsker at investere deres formue.Fælles for professionelle investorer er, at de ikke anses at have behov for den samme investorbeskyttelse,som almindelige private investorer har.

De særlige forudsætninger, der gør, at investorerne kvalificerer sig som professionelle, vil variereafhængigt af investoren. Både juridiske og fysiske personer vil kunne blive anset for at være profes-sionelle investorer. Endvidere vil centraladministrationer, regionale myndigheder, supranationaleinstitutioner samt centralpengeinstitutter blive anset som professionelle investorer. For så vidt angårjuridiske personer vil virksomheder, som allerede er underlagt et finansielt tilsyn, blive anset somprofessionelle investorer. De juridiske personer, som ikke er underlagt et finansielt tilsyn, vil dogogså kunne blive anset som professionelle investorer, hvis de opfylder to ud af tre kriterier, der ret-ter sig mod virksomhedens størrelse. Det forudsættes dermed, at virksomheder over en vis størrelsevil blive drevet af en professionel ledelse, der gør, at de kan kvalificere sig som professionelle inve-storer. MiFID-direktivet stiller i bilag II som vejledende kriterier, at virksomheder skal opfylde to afde tre følgende kriterier for at kunne blive anset for professionelle investorer:– Balancesum: 20.000.000 euro.– Nettoomsætning: 40.000.000 euro.– Egenkapital: 2.000.000 euro.Fysiske personer skal for at blive anset som professionelle investorer besidde en vis erfaring medværdipapirmarkedet. Erfaringen kan enten erhverves ved at have en vis forudgående erfaring medhandel på værdipapirmarkedet eller ved, at man har bestredet en position, som gør, at man harkendskab til placering af midler i værdipapirer. Kriterierne for at fysiske personer efter bilag II tilMiFID-direktivet kan anses for professionelle foreninger, er de samme som i bekendtgørelse nr. 223af 10. marts 2010 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et regule-ret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over 2.500.000 euro. Bekendtgørelsenanvender kriterierne, så fysiske personer, for at blive anset som kvalificerede investorer, skal opfyl-de to ud af tre følgende kriterier:

– personen har udført gennemsnitligt mindst 10 værdipapirtransaktioner af betydeligt omfang pr.kvartal i de foregående fire kvartaler.– personens værdipapirportefølje overstiger 0,5 mio. euro i værdi.– personen arbejder eller har arbejdet i den finansielle sektor i en stilling, der fordrer kendskab tilinvestering i værdipapirer.Det bemærkes, at der ikke er tale om en gennemførelse af bestemmelser i MiFID-direktivet. Der eralene tale om, at MiFID-direktivets definition af professionelle investorer anvendes som udgangs-punkt for danske regler om professionelle foreninger.Finanstilsynet har efter den gældende lov udstedt en bekendtgørelse om professionelle investorer. Hjemlentil at udstede denne bekendtgørelsen fremover fremgår nu af lovforslagets § 148, stk. 7.Afsnit IITil kapitel 3Til § 4Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 4 i den gældende lov, idet stk. 2 og 3 nu frem-går af lovforslagets § 17, og stk. 8 fremgår af lovforslagets § 8. Endvidere gennemfører bestemmelsenUCITS-direktivets artikel 1, stk. 2 og 3, og artikel 27, stk. 1, artikel 28, artikel 29, stk. 1, dele af artikel 31,artikel 58, stk. 3 og stk. 4, litra a, og artikel 66, stk. 1. Bestemmelsen er i videst muligt omfang opbygget,således at den svarer til de tilsvarende bestemmelser i §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed. Det gælderogså terminologien, således at investeringsforeninger m.fl. nu skal have tilladelse i stedet for godkendelse.Stk. 1foreslår, at virksomheder, der udøver virksomhed, som 1) består i fra en videre kreds eller offentlig-heden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i instrumentersom nævnt i kapitel 13, eller som er et master-institut, jf. § 3, nr. 21, der enten modtager midler fra en viderekreds eller offentligheden og har ét feeder-institut blandt sine medlemmer eller har mindst to feeder-institutter som medlemmer, og som 2) på et medlems anmodning indløser medlemmets andel af formuenmed midler, der hidrører fra formuen, skal have tilladelse af Finanstilsynet som investeringsforening. Endvi-dere fastslås det, at investeringsforeninger kun må udøve den nævnte virksomhed, jf. dog nedenfor vedrøren-de stk. 4 og lovforslagets § 17.Investeringsforeninger er den danske form for de EU harmoniserede Undertakings for Collective Invest-ments in Securities (UCITS), jf. § 3, nr. 5, der er reguleret i UCITS-direktivet. Investeringsforeninger er dentype UCITS, der er investeringsselskaber og dermed selvadministrerende, fordi de som foreninger er juridi-ske personer, der har medlemmer. Derfor er udtrykket »deltager« ændret til »medlem«. Medlemmet er inve-stor i foreningen. Ved at benytte ordet »medlem« understreges det, at medlemmerne på generalforsamlingenhar mulighed for at være med til at træffe beslutninger og få indflydelse på generalforsamlingen i modsæt-ning til deltagere i den anden type UCITS, investeringsfonde, der ikke er juridiske personer. Investorerne idenne type investeringsinstitut kan ikke vælge en anden bestyrelse, sådan som investeringsforeninger kan, ogmå derfor afhænde deres andele, hvis de er utilfredse.Med hensyn til forståelsen af begreberne »en videre kreds« og »offentligheden« henvises til bemærknin-gerne til § 1. Det bemærkes, at en investeringsforenings mulighed for at investere som master-institut er enundtagelse fra kravet om, at en investeringsforening modtager sine midler fra en videre kreds eller offentlig-heden. Imidlertid er der tale om, at et master-institut indirekte modtager midlerne fra en videre kreds elleroffentligheden. De midler, som investeringsforeningerne modtager, skal anvendes til erhvervelse af finan-sielle instrumenter, jf. kapitel 13 Det vil sige værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i andre for-eninger eller afdelinger heraf eller investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter eller indskud i kre-ditinstitutter, jf. dog bemærkningerne til § 8. Det følger af lovforslagets kapitel 14, at foreningerne skal iagt-tage de i dette kapitel nævnte placerings- og risikospredningsregler. Endvidere kan investeringsforeningerfølge et indeks, jf. lovforslagets § 130, hvorefter investeringsforeninger kan overskride investeringsgrænser-ne, hvis de følger et bestemt aktie- eller obligationsindeks.

Ifølge lovforslaget er hensigten med investeringsforeningerne, at de skal investere efter et princip om risi-kospredning, hvilket er et fundamentalt princip for UCITS. Dette princip afspejler formålet med investe-ringsforeningernes virksomhed, der ifølge forslaget til den oprindelige lov om investeringsforeninger er »atgive navnlig mindre sparere mulighed for at anbringe deres opsparede midler på en måde, der på den eneside bevarer en vis grad af værdifasthed derved, at midlerne placeres i aktiver, hvis værdi må antages nogen-lunde at variere med prisniveauet, og på den anden side tilsikrer en begrænsning af risikoen for tab gennemspredning af placeringerne af aktiverne i en række forskellige værdipapirer. For den enkelte sparer, der kunhar et begrænset beløb til rådighed, kan det være vanskeligt samtidig at tilgodese begge disse formål, mengennem et samarbejde mellem et større antal sparere lettes mulighederne i så henseende, ligesom man i fæl-lesskab er i stand til at betale for investeringsekspertise og administration«. Siden er også andre end småspa-rere blevet interesserede i at placere deres midler i investeringsforeninger og i øvrigt også i specialforenin-ger. Det gælder blandt andet institutionelle investorer, der dog oftest placerer deres midler i fåmandsforenin-ger eller professionelle foreninger.Endvidere skal en investeringsforening på anmodning af et medlem indløse dennes andel af formuen medmidler, der hidrører fra formuen. I praksis er det sædvanligvis således, at et medlem af en investeringsfor-ening, der vil afhænde sine andele, vil gøre det gennem foreningens depotselskab eller et andet pengeinstituteller fondsmæglerselskab, der i givet fald kan indløse andelene hos foreningen.Stk. 2, nr. 1,fastslår, at en investeringsforening, der modtager midler som master-institut ikke selv kan væ-re et feeder-institut. Derved sikres en vis gennemsigtighed med midlernes endelige placering.Det foreslås endvidere inr. 2,at foreningen inden tre arbejdsdage skal underrette Finanstilsynet om navnetpå hvert af de feeder-institutter, som den modtager midler fra. Det er en gennemførelse af UCITS-direktivetsartikel 66, stk. 1, hvorefter master-instituttet øjeblikkeligt skal underrette de kompetente myndigheder. Detfremgår af UCITS-direktivet, at Finanstilsynet skal videresende oplysningerne til de kompetente myndighe-der i et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, når feeder-instituttet har hjemsted der.Endelig foreslås det inr. 3,at master-instituttet skal sikre feeder-instituttet, dets investeringsforvaltnings-selskab eller administrationsselskab, dets depotselskab og de kompetente myndigheder rettidig adgang til alleoplysninger, der kræves i henhold til loven eller andre regler udstedt med henblik på at gennemføre UCITS-direktivet. Sådanne regler omfatter såvel lovgivningen, der regulerer feeder-institutter i andre EU-lande somregler, der gennemfører level 2 direktiver her i landet.Det foreslåedestk. 3,der svarer til stk. 4 i den gældende lov, indeholder en eneret for investeringsforenin-ger og specialforeninger til sammen med udenlandske investeringsinstitutter, der er godkendt som UCITS iet andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, at rette henvendelse til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtagemidler, der placeres efter et princip om risikospredning, og som indløses på forlangende af et medlem afforeningen. Investeringsforeningerne må kun placere midlerne som nævnt i kapitel 13 og 14.Det foreslåedestk. 4fastslår, at investeringsforeninger kun må udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3samt § 17. Investeringsforeninger har eneret og pligt til at benytte »investeringsforening« i deres navn. Andrevirksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomheder, der er egnet til at fremkaldedet indtryk, at de er investeringsforeninger. Det medfører, at en investeringsforening har pligt til at betegnesig som investeringsforening, når den anfører sit navn på breve, andre forretningspapirer, investeringsfor-eningens prospekt, den centrale investorinformation og foreningens hjemmeside. Andre forretningspapirerskal forstås i overensstemmelse med selskabslovens § 2, stk. 4. Det medfører, at investeringsforeningen påenhver form for materiale af forretningsmæssig karakter, hvorved foreningen henvender sig til investorer,eller som investeringsforeningen i øvrigt markedsfører sig med, skal oplyse sit navn inklusive investerings-forening. Der sondres ikke mellem trykt eller elektronisk materiale. Det er med lovforslaget tilsigtet at opret-holde den hidtidige praksis for markedsføringsannoncer i dagblade og tidsskrifter eller tilsvarende medier,hvor investeringsforeningen ikke skal benytte betegnelsen »investeringsforening«, men kan nøjes med sitlogo, medmindre annoncerne indeholder en bestillingsseddel for læserne. Er der tale om konkret markedsfø-ring af en forening eller afdeling, skal det fremgå, hvilken slags forening, der er tale om. Det har betydningfor potentielle medlemmer at vide, om der er tale om en investeringsforening, placeringsforening eller

hedgeforening. Investeringsforeninger har kun pligt til at angive navnet i det omfang, det følger af selskabs-loven. Investeringsforeninger har derfor ikke pligt til at anvende ordet »investeringsforening« i deres navn påfacader og lignende.Medstk. 5foreslås en ny bestemmelse, der gennemfører bestemmelser i »CESR’s guidelines on a commondefinition of European money market funds« (CESR/10-049), der er udstedt den 19. maj 2010. Baggrundenfor disse retningslinjer er, at investeringer i pengemarkedsinstrumenter i nogle lande har givet anledning tilproblemer under den finansielle krise i 2008 og 2009. CESR har derfor fastsat regler for »Money Marketfunds« (pengemarkedsfonde), både for investeringsinstitutter, der er UCITS og investeringsinstitutter, derikke er UCITS som for eksempel specialforeninger. Efter disse retningslinjer skal en pengemarkedsfondbetegne sig som en »pengemarkedsfond« eller her i landet en »pengemarkedsforening«. Hvis den betegnersig som »Short-Term Money Market Funds« eller på dansk »kort pengemarkedsforening«, skal den overhol-de en række betingelser i CESR’s retningslinjer. Disse betingelser kommer til at fremgå af en bekendtgørel-se, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 127. Korte pengemarkedsfonde eller korte pengemarkedsfor-eninger skal have til formål at bevare formuen og give et afkast, der svarer til pengemarkedsrenten. Endvide-re skal pengemarkedsfondene eller pengemarkedsforeningerne investere i pengemarkedsinstrumenter af envis kvalitet.En investeringsforening, der søger om tilladelse, skal ifølge det foreslåedestk. 6have en formue på mindst10 mio. kr., hvilket svarer til formuekravet i den gældende lov. Artikel 29, stk. 1, i UCITS-direktivet kræveren formue på 300.000 euro for investeringsselskaber, der ikke har et administrationsselskab. Da formuekra-vet til investeringsforeninger tidligere er hævet fra 2 mio. kr. til 10 mio. kr., er dette krav blevet opretholdt.En forening skal have en vis volumen for at være rentabel. Ifølge lovforslagets § 34, skal bestyrelsen tagestilling til, om foreningens formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift. Er deikke det, kan foreningens omkostninger blive for høje. Immaterielle aktiver må ikke indgå som en del afformuen. Dette krav svarer til § 13 i lov om finansiel virksomhed. Det er indført for at sikre, at der ikke her-sker tvivl om formuens tilstedeværelse. Det har betydning, når foreningens skal beregne den indre værdi.Endvidere giver UCITS-direktivets artikel 50, stk. 2, ikke mulighed for at placere en UCITS’ midler i imma-terielle aktiver.Til § 5Master-feeder-strukturen er en særlig måde, hvorpå en investeringsforening (feeder-instituttet) med Finans-tilsynets tilladelse investerer i én anden investeringsforening (master-instituttet) eller afdeling heraf. Da deninvesteringsforening, der er feeder-institut placerer mere end 85 pct. af sin formue i andele i den investe-ringsforening, der er master-institut, er det nødvendigt at fastsætte regler, der gør det muligt for alle parter(de to foreninger, deres depotselskaber og deres revisorer), hvis disse er forskellige, at få de oplysninger, derer nødvendige for at de kan udføre deres opgaver og pligter. På samme måde skal det sikres, at medlemmer-ne og potentielle medlemmer (investorer), kan vurdere, om de vil investere i den investeringsforening, der ereller ønsker at blive et feeder-institut. Potentialet i master-feeder-strukturen er, at master-instituttet kan opnåstordriftsfordele og dermed bedre resultater til gavn for investorerne (medlemmerne), men det er vigtigt, atstrukturen ikke medfører øgede omkostninger til skade for investorerne. Såvel master-instituttet som feeder-instituttet kan være EU-investeringsinstitutter, der er UCITS.For at skabe bedre forudsætninger for et effektivt fungerende indre marked og sikre et ensartet investorbe-skyttelsesniveau i hele Unionen er de betingelser i UCITS-direktivet, som feeder-instituttet skal opfylde, ogde dokumenter og oplysninger, feeder-instituttet skal tilvejebringe med henblik på godkendelse af feeder-instituttets investering i master-instituttet, fastsat af EU-Kommissionen og udtømmende. Det medfører, atmedlemslandene ikke selv kan fastsætte yderligere krav.Den foreslåede bestemmelse er ny, og gennemfører UCITS-direktivets artikel 58, stk. 1, og artikel 59, stk.1, og fastsætter, at investeringsforeninger skal have tilladelse for at kunne investere som feeder-institutter,det vil sige, at deres afdelinger kan investere mindst 85 pct. af deres formue i andele i en anden investerings-forening eller et investeringsinstitut (UCITS) omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF eller en afdeling heraf.

Baggrunden for UCITS-direktivets og forslagets bestemmelser er UCITS-direktivets bestemmelser om ma-ster-feeder-strukturer. Flere medlemsstater har gennemført bestemmelser, der sætter kollektive investerings-ordninger, der ikke er UCITS i stand til at samle deres aktiver i et såkaldt »master-institut«. For at sætteUCITS som for eksempel investeringsforeninger i stand til at udnytte denne mulighed, er det nødvendigt atundtage investeringsforeninger, der ønsker at samle deres aktiver i et master-institut eller masterforening, fraforbuddet mod at investere mere end 10 pct. af deres formue og i visse tilfælde 20 pct. af deres formue i enenkelt UCITS. En sådan undtagelse kan ses på baggrund af, at en investeringsforening, der investerer somfeeder-institut, investerer næsten hele sin formue i en diversificeret portefølje tilhørende master-instituttet,der selv er omfattet af diversificeringsreglerne for investeringsinstitutter.For at skabe bedre forudsætninger for et effektivt fungerende indre marked og sikre et ensartet investorbe-skyttelsesniveau i hele Unionen bliver master-feeder-strukturer tilladt med gennemførelsen af UCITS-direktivet, både når master-instituttet og feeder-instituttet er etableret i samme medlemsstat, og når de eretableret i forskellige medlemsstater. For at gøre det muligt for investorer at danne sig et bedre overblik overmaster-feeder-strukturer, og for myndighederne at føre bedre tilsyn med sådanne strukturer, navnlig i engrænseoverskridende situation, er det ikke muligt for et feeder-institut at investere i mere end et master-institut. For at sikre samme investorbeskyttelsesniveau i hele Unionen skal master-instituttet selv være etgodkendt investeringsinstitut, det vil sige en UCITS. Bestemmelserne om anmeldelse af grænseoverskriden-de markedsføring finder ikke anvendelse, når et master-institut ikke modtager midler fra offentligheden i enanden medlemsstat end hjemlandet, men kun fra et eller flere feeder-institutter i en anden medlemsstat.Med henblik på at beskytte investorerne i den investeringsforening, der investerer som feeder-institut, stil-lerstk. 1krav om, at Finanstilsynet skal give tilladelse, før en investeringsforenings afdeling eller afdelingerkan investere mere end 20 pct. af formuen i et master-institut. Det vil sige, at en forening skal have tilladelseallerede før den overskrider 20 pct.-grænsen med henblik på at kunne investere mere end 85 pct. i sammemaster-institut.Ifølge det foreslåedestk. 2må investeringsforeninger, der er feeder-institutter, kun udøve virksomhed somnævnt i stk. 1 og § 17 og har eneret og pligt til at tilføje »feeder-institut« til deres navn. Andre virksomhedermå ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de investerer som fee-der-institutter. Bestemmelsen svarer til det, der gælder for andre investeringsforeninger samt specialforenin-ger og hedgeforeninger.Det foreslåedestk. 3fastsætter en pligt for investeringsforeningen (feeder-instituttet) eller dens investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til at sende depotselskabet alle de oplysninger, der ernødvendige for, at depotselskabet kan overholde sine forpligtelser. De nærmere regler herom er fastsat iKommissionens direktiv om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for såvidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure.Det foreslåedestk. 4gennemfører artikel 60, stk. 1, første afsnit, artikel 61, stk. 1, første afsnit, og artikel62, stk. 1, første afsnit. For at gøre det muligt for investeringsforeningen (feeder-instituttet) at varetage allemedlemmernes bedste interesse, og især give foreningen mulighed for at indhente alle de oplysninger ogdokumenter fra master-instituttet, som foreningen har behov for for at kunne opfylde sine forpligtelser, fore-slås det i stk. 4, nr. 1, at feeder-instituttet og master-instituttet skal indgå en juridisk bindende aftale. Hvisbegge foreninger administreres af det samme investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, erdet tilstrækkeligt, at selskabet indfører forretningsgange, der ligeledes sørger for, at feeder-instituttet vareta-ger investorernes interesser svarende til indholdet af aftalen. Da de danske investeringsforeninger har deresegen bestyrelse, er det bestyrelsen for en investeringsforening, der investerer som master-institut eller feeder-institut, der skal indgå den nævnte aftale. Endvidere er det de to bestyrelser, der skal træffe beslutning om, atdet er tilstrækkeligt, at investeringsforvaltningsselskabet indfører forretningsgange for at beskytte medlem-merne i stedet for, at de indgår en aftale, når to investeringsforeninger, der indgår i en master-feeder-struktur,administreres af det samme selskab.På samme måde foreslås det i nr. 2 og 3, at master-instituttets og feeder-instituttets depotselskaber og revi-sorer skal indgå aftaler om informationsudveksling for at sikre, at feeder-instituttets depotselskab og revisormodtager alle de oplysninger eller dokumenter fra master-instituttets depotselskab henholdsvis revisor, somer nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.

Istk. 5foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i stk. 4 nævn-te aftaler, idet det er fundet hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser fremgår af en bekendtgørelse.Der vil blive fastsat bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem de omfattede master-feeder-institutter, investering i master-instituttet, standarder for revisionens beretning, oplysningerom ændringer af master-instituttets vedtægter, indholdet af aftalerne mellem revisorerne og depot-selskaberne samt lovvalg tilsvarende bestemmelserne i Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1.juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angårvisse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure.Det fore-slås, at bestemmelserne fastsættes i en bekendtgørelse, fordi der er tale om detaljerede regler.Til § 6Lovforslagets § 6 er en delvis videreførelse af § 5 i den gældende lov. De gældende stk. 2 og 3 fremgår nuaf forslagets § 17, og stk. 8 fremgår af § 8. Bestemmelsen er i videst muligt omfang opbygget, således at densvarer til de tilsvarende bestemmelser i §§ 7 – 11 i lov om finansiel virksomhed. Det gælder også terminolo-gien, således at specialforeninger m.fl. nu skal have tilladelse i stedet for godkendelse.Stk. 1foreslår, at virksomheder, der udøver virksomhed, som 1) består i fra en videre kreds eller offentlig-heden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i de i kapitel 15nævnte instrumenter, og som 2) på et medlems anmodning indløser medlemmets andel af formuen med mid-ler, der hidrører fra formuen, skal have tilladelse af Finanstilsynet som specialforening.Specialforeninger, der kan være placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutfor-eninger, kan placere deres midler som nævnt i kapitel 15. Med forslaget er der ikke længere mulighed for atetablere erhvervsudviklingsforeninger. Foreningsformen er ikke den rette form for virksomheder, der ønskerat investere i aktier og anparter i små og mellemstore selskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på etreguleret marked. Derfor blev der kun etableret én erhvervsudviklingsforening efter den gældende lov. Dener ophørt.Baggrunden for, at de tre typer specialforeninger bliver opretholdt, selvom investeringsforeninger medikrafttrædelsen af den gældende lov den 1. januar 2004 fik flere investeringsmuligheder, er, at specialfor-eninger har lidt videre rammer for placering af formuen, end investeringsforeningerne har på grund af place-ringsgrænserne. Det er især af betydning for de foreninger, der udelukkende placerer deres midler i realkre-ditobligationer, fordi der er for få realkreditinstitutter til, at spredningsbestemmelserne kan opretholdes. In-vesteringsinstitutforeningerne kan investere op til 75 pct. af en afdelings formue i en afdeling af en foreningeller i et udenlandsk investeringsinstitut. I placeringsreglerne for investeringsforeninger – når der bortses frainvesteringsforeninger, der er feeder-institutter - er der to væsentlige begrænsninger i forhold til de gældendeinvesteringsinstitutforeningers placeringsmuligheder. For det første må investeringsforeninger højst investere30 pct. af deres formue i non-UCITS. En sådan begrænsning findes ikke for investeringsinstitutforeninger.For det andet medfører dominansreglen, at investeringsforeninger ikke må eje mere end 25 pct. af andelenefra ét og samme institut (forening). En sådan begrænsning findes heller ikke for investeringsinstitutforenin-ger.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, der vedrører investeringsforeninger, idet bestemmelserneer identiske, dog med den forskel, at specialforeninger ikke er UCITS og heller ikke kan være master-institutter og feeder-institutter. Endvidere kan en specialforening, jf. det foreslåede stk.3kalde sig »place-

ringsforening«, »investeringsinstitutforening« og »pengemarkedsforening« eller »kort pengemarkedsfor-ening« i stedet for specialforening. Specialforeninger kan således kalde sig »placeringsforening«, »investe-ringsinstitutforening«, »pengemarkedsforening« eller »kort pengemarkedsforening« uden også at kalde sig»specialforening«.Til § 7Forslaget er delvis en videreførelse af § 114 a i den gældende lov om hedgeforeninger, idet stk. 2 og 3 nufremgår af lovforslagets § 17, og stk. 8 fremgår af § 8. Bestemmelsen er i videst muligt omfang opbygget,således at den svarer til de tilsvarende bestemmelser i §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed. Det gælderogså terminologien, således at hedgeforeninger m.fl. nu skal have tilladelse i stedet for godkendelse.Hedgeforeninger er især forskellige fra investeringsforeninger og specialforeninger, fordi de ikke investe-rer efter et princip om risikospredning og har mulighed for at investere uden lovfastsatte investeringsregler,men inden for de risikorammer, der er fastsat i vedtægterne. Endvidere kan de optage lån til brug for investe-ringer. Hedgeforeningers bestyrelse får efter lovforslaget en betydelig frihed til at fastsætte rammerne forhedgeforeningens virksomhed og drift, idet den inden for vedtægternes rammer skal fastsætte mere detalje-rede regler, som skal omtales i foreningens prospekter. Foreningen skal inden for 8 hverdage efter, at besty-relsen har besluttet at ændre foreningens risikorammer, give navnenoterede medlemmer underretning omændringerne.Der findes ingen internationalt anerkendt definition af det internationale begreb »hedge fund«. Der er dogvisse fælles træk for de såkaldte hedgefonde, nemlig:1) De har et absolut afkastmål, som er uafhængigt af den generelle markedsudvikling.2) Den enkelte fond har en klar investeringsstrategi.3) Lovgivningen indeholder ikke begrænsninger på fondenes investeringsfrihed, hverken vedrørende mar-keder, instrumenter, spredning eller gearing.4) Den enkelte hedgefonds investeringsrådgiver har selv placeret betydelige midler i fonden og får præsta-tionsbetinget honorar.Heller ikke i Danmark har det været muligt at definere hedgeforeninger, således at definitionen kan dækkealle de ovenfor nævnte karakteristika. Forslaget indeholder derfor ikke nogen definition af en hedgeforeningsvirksomhed.For at få tilladelse som hedgeforening skal en forening have fastlagt sin investeringsstrategi inden for detområde, som generelt er anerkendt som hedgefondsstrategier, jf. beskrivelsen ovenfor, og foreningen skalhave et såkaldt absolut afkastmål. Foreninger, som investerer efter et princip om risikospredning, ligesominvesteringsforeninger eller specialforeninger, kan ikke få tilladelse som hedgeforening. Herved forhindresdet, at en sådan forening kan opnå lempeligere placerings- og spredningsregler ved at søge tilladelse somhedgeforening.Istk. 1foreslås, at virksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet som hedgeforeninger, hvis de ønskerat udøve virksomhed som består i 1) at modtage midler fra en videre kreds eller offentligheden, uden at virk-somheden er omfattet af §§ 4-6, og 2) at placere midlerne i finansielle instrumenter som nævnt i bilag 5 tillov om finansiel virksomhed eller i likvide midler, herunder valuta, i overensstemmelse med den i hedgefo-reningens vedtægter fastsatte investeringspolitik og risikoprofil, og 3) på et medlems anmodning indløsermedlemmets andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen, efter vedtægternes bestemmelser her-om, dog mindst en gang om måneden.Hedgeforeninger skal have tilladelse af Finanstilsynet. Virksomheder, der alene modtager midler fra et en-kelt eller flere medlemmer, kan ikke længere vælge at få tilladelse (tidligere godkendelse). Det er en ændringi forhold til den gældende lov, men de kan investere som hedgeforeninger, men ikke kalde sig det. Stk. 2 iden gældende lov udgår, fordi der ikke har været interesse for denne type forening.Stk. 1 indeholder ikke en egentlig definition af hedgeforeninger udover, at det er en betingelse, at hedgefo-reningens virksomhed ikke er omfattet af lovens §§ 4-6 om investeringsforeninger og specialforeninger.Begreberne offentligheden og en videre kreds istk. 1er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 4, stk.1. De midler, en hedgeforening modtager, skal som foreslået inr.2 placeres i finansielle instrumenter som

nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Det vil sige aktier, obligationer, andre værdipapirer, andele iinvesteringsforeninger m.fl., pengemarkedsinstrumenter og afledte finansielle instrumenter samt i likvidemidler, herunder valuta. Forskellen mellem de finansielle instrumenter, som er nævnt i lovforslagets kapitel13, og de finansielle instrumenter, som en hedgeforening kan investere i, er, at bilag 5 – i modsætning tilkapitel 13 - omfatter råvareinstrumenter (afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer). Likvide midlerer tilføjet, fordi de ikke fremgår af bilag 5, som i øvrigt har overskriften »instrumenter«. Da »finansielle in-strumenter« er en betegnelse, som anvendes nogle steder i UCITS-direktivet, er den også anvendt her.Det foreslås inr. 2,at en hedgeforenings overordnede investeringspolitik og risikoprofil, herunder reglerfor anbringelse af formuen, gearing, samt hvilke risici foreningen vil påtage sig, skal fremgå af vedtægterne.Derimod er der ikke lovregler for, hvordan hedgeforeninger skal placere deres formue, hverken med hensyntil spredning på forskellige typer finansielle instrumenter, værdipapirer udstedt af en enkelt emittent elleremittenter i samme koncern eller gearing. Der foreslås heller ikke en lovbestemt grænse for, hvor stor enrisiko, en hedgeforening kan påtage sig i forbindelse med foreningens investeringer. Efter det foreslåede nr.3 skal en hedgeforening på et medlems anmodning og efter vedtægternes bestemmelser herom indløse etmedlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne. En hedgeforening kan dog forlange, at med-lemmerne skal fremsætte anmodning om indløsning med en vis frist. Hermed kan en hedgeforening ikkebeslutte, at den ikke vil indløse medlemmernes andele. Den vil alene kunne beslutte, at indløsning kun findersted til bestemte tidspunkter dog mindst en gang om måneden. Det kan fx være en gang hver 14. dag eller engang om måneden.Ifølge det foreslåedestk. 2må en hedgeforening kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og § 17. Be-stemmelsen indeholder en eneret og pligt for hedgeforeninger til at anvende betegnelsen »hedgeforening« ideres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomheder, der eregnet til at fremkalde det indtryk, at de er hedgeforeninger. Betegnelsen »hedgefond« kan forveksles med»hedgeforening«. Udenlandske hedgefonde kan dog fortsat benytte betegnelsen »hedgefund« eller lignendebetegnelse, såfremt det er en del af det navn, som fonden har i sit hjemland.En hedgeforening, der søger om tilladelse, skal ifølge forslagetsstk. 3have en formue på mindst 25 mio.kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver kan ikke indgå som en del af formuen, jf. bemærkningerne til lov-forslagets § 4. Formuekravet er højere end formuekravet til investeringsforeninger og specialforeninger. Enminimumsformue på 25 mio. kr. er valgt, dels fordi initiativtagerne til en hedgeforening skal kunne signalereseriøsitet ved at kunne rejse en betydelig formue, dels ud fra en erkendelse af, at en hedgeforeningsafdelingskal have en vis volumen for at være rentabel. Er det ikke tilfældet, kan hedgeforeningens omkostningerblive for høje. I forhold til dette skønnes 25 mio. kr. at være en passende minimumsformue. Begrebet formueskal fortolkes i overensstemmelse med de øvrige regler om formue, som findes i lovforslaget. Ved begrebetformue forstås nettoformue. Provenuet af de lån, som en hedgeforening måtte optage for en afdeling, indgårsåledes ikke i formuen. Det er nu præciseret i stk. 3. Ifølge § 34, stk. 1, skal bestyrelsen tage stilling til, omafdelingernes formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens og afdelingernes drift.Til § 8Forslagets § 8 er til dels og med enkelte præciseringer en videreførelse af den gældende lovs §§ 4, stk. 8, 5,stk. 8, og 114 a, stk. 8. For så vidt angår investeringsforeninger gennemfører forslaget UCITS-direktivetsartikel 32, stk. 1, og 113, stk. 2. Det er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelserne om aktivernesforvaltning og opbevaring i én bestemmelse. I forslagets § 16 er der i modsætning til den gældende lov nu ioverensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 5, stk. 6, en generel bestemmelse om, at Finanstilsynet skalgodkende foreningens valg af depotselskab. Af den gældende lov fremgår det af bestemmelserne om god-kendelse af en ny forening, mens der ikke er en specifik bestemmelse om godkendelse af senere valg af etnyt depotselskab.Efter lovforslaget skal foreningers, det vil sige investeringsforeningers, specialforeningers og hedgefore-ningers, finansielle aktiver (formuen) forvaltes og opbevares særskilt for foreningens afdelinger i et af Fi-nanstilsynet godkendt depotselskab, jf. lovforslagets § 3, nr. 12. Det er nyt, at forslaget præciserer, at det erafdelingernes aktiver, der skal opbevares særskilt. Årsagen hertil er, at afdelingerne er selvstændige økono-miske enheder med forskellige investorer. Aktiverne omfatter også afdelingernes likvide midler. Hensigten

med bestemmelsen er, at aktiverne ikke må komme foreningens ledelse og ansatte i hænde. Efter forslaget erdet de finansielle aktiver (formuen) og ikke foreningens instrumenter, som det er anført i den gældende lov,der skal opbevares og forvaltes i depotselskabet. Hermed understreges det, at depotselskabet skal forvalte ogopbevare hele formuen, herunder finansielle instrumenter, herunder likvide midler og aftaler om afledte fi-nansielle instrumenter. Hvis foreningen indgår aftaler om afledte finansielle instrumenter med andre enddepotselskabet, skal foreningen, for at depotselskabet kan opfylde sine forpligtelser, underrette depotselska-bet om sådanne aftaler.Såfremt depotselskabet forvalter og opbevarer afdelingernes finansielle instrumenter i depoter eller på kon-ti i afdelingens navn, er kravet opfyldt. Det samme gælder, når afdelingens likvide midler indsættes på enkonto i afdelingens navn, idet foreningen dog kan indsætte afdelingernes likvide midler i andre pengeinstitut-ter, men kun sådan, at depotselskabet forvalter dem. Kravet om særskilt forvaltning og opbevaring er ogsåopfyldt, hvis en afdelings finansielle instrumenter opbevares på en samlekonto, jf. § 72, stk. 3, i lov om fi-nansiel virksomhed. Udgangspunktet er, at en afdelings danske værdipapirer, opbevares i en værdipapircen-tral. Finanstilsynet har dog tilladt, at en forenings depotselskab opbevarer foreningens danske finansielleinstrumenter i et individuelt depot, dvs. et separat depot i VP Securities A/S gennem en global eller subcustodian (depot for alle værdipapirer og et underdepot for nogle af dem), mens Finanstilsynet ikke har til-ladt, at et depotselskab opbevarer en forenings danske finansielle instrumenter i VP Securities A/S gennem etsamledepot hos et andet kontoførende institut i VP Securities A/S.Med hensyn til de udenlandske værdipapirer, er det almindeligt, at de opbevares på samlekonti, de såkaldte»sub accounts«. Når det er tilfældet, skal depotselskabet kunne dokumentere, at afdelingernes udenlandskeværdipapirer bliver opbevaret særskilt på en konto, der er en del af samlekontoen, i afdelingens navn. For-eningen skal efter § 72, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed samtykke i, at dens finansielle instrumenteropbevares på en samlekonto, og depotselskabet skal oplyse foreningen om retsvirkningerne af opbevaring påsamlekonti.I §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed er depotselskabets pligter beskrevet.Kravet om, at depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed understreger, at de-potselskabet skal have en tilstrækkelig styrke i forhold til den forening, der har valgt depotselskabet. Derhenvises til bemærkningerne til forslagets § 16, stk. 1, nr. 1, hvor kravene er nærmere uddybet.Til § 9Den foreslåede bestemmelse svarer til dels til § 6 i den gældende lov.Det foreslåedestk.1,der svarer til stk. 1 i den gældende lov, viderefører, at investeringsforeninger, special-foreninger og hedgeforeninger er selvadministrerende foreninger. Foreningsform var den foretrukne formfor kollektiv investering før lov om investeringsforeninger trådte i kraft den 1. januar 1983. Ved valget afforeningsformen var det afgørende, at investorerne på generalforsamlinger sikres indflydelse på forvaltnin-gen af deres midler. Medlem af foreningen er enhver, der ejer en andel af foreningens formue. Det medfører,at enhver, der erhverver en andel af en forenings formue, bliver medlem af foreningen med de deraf følgenderettigheder og pligter. Hæftelsen er begrænset til foreningens formue, således at det enkelte medlem alenehæfter med sin andel af formuen. Bestemmelsen medfører endvidere, at det alene er indehavere af en ellerflere andele, der kan være medlemmer af foreningen.Stk. 2foreslås ændret i forhold til stk. 2 i den gældende bestemmelse. Den gældende bestemmelse giveradgang til, at foreninger kan opdeles i afdelinger efter vedtægternes bestemmelser herom. En afdeling er enselvstændig økonomisk enhed. Ejeren af en andel er ejer af en til andelen (indskuddet) svarende ideel andelaf de aktiver, der hører til afdelingen. Som en konsekvens, af at langt de fleste foreninger er opdelt i afdelin-ger, også når de kun har en afdeling, foreslås det nu, at en forening skal organiseres med en eller flere afde-linger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. Hertil kommer, atFinanstilsynet for at kunne modtage indberetninger fra foreninger, der ikke er opdelt i afdelinger, det vil sigekun har foreningsformuen, har været nødt til at give foreningen et teknisk afdelingsnummer til brug ved ind-beretninger af regnskabsoplysninger m.v.

Istk. 3foreslås, at en afdeling i en forening alene hæfter for sine egne forpligtelser. Det er en konsekvensaf, at hver afdeling har sin egen investeringspolitik. Endvidere tilkommer de beføjelser, der udøves på gene-ralforsamlingen, en afdelings medlemmer i medfør af lovforslagets 25, stk. 3, for så vidt angår forhold, derudelukkende vedrører afdelingen. Endelig skal en forenings årsrapport i medfør af lovforslagets § 63 for hverafdeling indeholde særskilt balance, resultatopgørelse og noter. Det er dog fundet rimeligt, at afdelingernehæfter subsidiært solidarisk for fælles omkostninger, der påhviler foreningen som sådan. Ved fælles omkost-ninger forstås omkostninger, som ikke kan henføres til den enkelte afdeling. Bestemmelsen svarer til stk. 3 iden gældende lov bortset fra en konsekvensændring som følge af, at foreninger nu skal organiseres med eneller flere afdelinger.Medstk. 4foreslås det som noget nyt, at en afdeling kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes be-stemmelser herom. Hermed fastslår stk. 1, at virksomheder som nævnt i §§ 4-7 skal organiseres i forenings-form, stk. 3, at foreningen skal organiseres med en eller flere afdelinger og stk. 4, at en afdeling kan opdeles iandelsklasser.Istk. 5foreslås, at et medlem af en forening alene hæfter med den eller de andele, som medlemmet ejer afen afdelings formue. Samtidig bliver § 10, stk. 1, nr. 21, i den gældende lov ikke videreført. Efter denne be-stemmelse skal en forenings vedtægter indeholde bestemmelser om, at medlemmerne af foreningen og der-med en afdeling alene hæfter med deres andele. Med forslaget sikres det, at medlemmer af en forening, her-under hedgeforeninger, alene hæfter med værdien af deres andel eller andele.Ifølge stk. 5, der herudover svarer til den gældende lovs § 3, stk. 4, skal enhver andel i en forenings ellerafdelings formue medføre samme rettigheder. Bestemmelsen sikrer, at medlemmerne som udgangspunkt harde samme rettigheder i foreningen og de enkelte afdelinger. Medlemmerne har således samme hæftelse, ogen forening kan ikke kræve, at et medlem skal lade sig indløse, ligesom et medlem ikke kan udelukkes frageneralforsamlingen. Men reglen udelukker ikke, at en forening har stemmeretsbegrænsninger, som omhand-let i forslagets § 14, stk. 1, nr. 11, og § 27, opdeles i andelsklasser, jf. stk. 4, og udsteder de såkaldte ex ku-pon andele. Stemmeretsbegrænsninger indføres for at beskytte de medlemmer, der investerer for mindre be-løb. Med hensyn til andelsklasser henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 13. Ex kupon andele, derudstedes i perioden fra begyndelsen af januar til generalforsamlingen afholdes, oppebærer ikke udbytte. Be-stemmelsen skal ses på baggrund af, at køberen derved undgår at betale for at opnå ret til udbytte for derefterat blive beskattet af udbyttet, som var inkluderet i prisen.Til § 10Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af §§ 7 og 114 c i den gældende lov og gennemførerfor så vidt angår investeringsforeninger artikel 4, artikel 5, stk. 2, og 3, artikel 23, stk. 1-3, artikel 27, artikel29, stk. 1-3, artikel 59, artikel 64, stk. 3, og artikel 107 i UCITS-direktivet. Betingelserne for, at Finanstilsy-net kan give tilladelse til en forening i henhold til lovforslagets §§ 4, 6 og 7, fremgår af bestemmelsensstk. 1,mens betingelserne for at give tilladelse til en investeringsforenings investering som feeder-institut og til atoverskride investeringsgrænsen på 20 pct. i § 135, stk. 1, fremgår af stk. 2, 3 og 5. Finanstilsynet skal give enforening tilladelse, når betingelserne er opfyldt. Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen, men også i denfortsatte drift. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for at opnå den ikke længere er op-fyldt. Finanstilsynet skal også godkende en forenings delegation af den daglige ledelse til et nyt investerings-forvaltningsselskab eller administrationsselskab eller valg af et nyt depotselskab, jf. §§ 15 og 16.Det foreslåedenr. 1fastslår, at foreningen skal være gyldigt stiftet. En forening er gyldigt stiftet, når stif-terne på en generalforsamling har besluttet at stifte foreningen og har indgået en stiftelsesoverenskomst. Denstiftende generalforsamling skal tillige have vedtaget foreningens vedtægter og valgt foreningens bestyrelseog revisionen.Det foreslåedenr. 2fastslår, at foreningen skal opfylde betingelserne i forslagets §§ 4, 5, 6 eller 7, herun-der kravet til formuens størrelse. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.Ifølge forslagetsnr. 3er det endvidere et krav, at bestyrelsen og direktionen er myndige og opfylder krave-ne om egnethed og hæderlighed i § 39, hvortil der henvises. Bestyrelsen kan delegere den daglige ledelse tilet investeringsforvaltningsselskab i stedet for at ansætte en direktør, jf. § 32, stk. 4. Det er det mest alminde-

lige for danske foreninger, idet kun to foreninger har en direktør. I så fald skal Finanstilsynet i medfør af §15 godkende foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab eller en investeringsforenings valg af admi-nistrationsselskab, der er reguleret efter lov om finansiel virksomhed. Denne godkendelse følger af UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2.Det foreslåedenr. 4kræver, at Finanstilsynet har godkendt foreningens vedtægter. Der henvises til be-mærkningerne til §§ 12 og 14. Godkendelsen er også et krav efter UCITS-direktivet artikel 5, stk. 2.Ifølge det foreslåedenr. 5skal Finanstilsynet også godkende foreningens valg af depotselskab, hvilket li-geledes følger af UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2. Der henvises til forslagets § 16, hvoraf betingelsernefremgår.Efternr. 6foreslås det, at det er en betingelse for at få tilladelse, at foreningens aktivitetsplan, organisation,forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige, sådan at der er sammenhæng mellem en foreningsaktiviteter og dens organisation og forretningsgange. Organisationen og forretningsgangene skal opfyldekravene i den bekendtgørelse, som Finanstilsynet udsteder i medfør af lovforslagets § 44, stk. 3, og som aflø-ser den gældende vejledning nr. 9685 af 4. november 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger,hedgeforeninger samt godkendte fåmandsforeninger i henhold til § 37, stk. 1, nr. 1-3 og 5, i lov om investe-ringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Finanstilsynet harendvidere udstedt vejledning nr. 9203 af 21. januar 2003 om ansøgning i henhold til § 7 i den gældende lovom godkendelse af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og afdelinger heraf samt omgodkendelse af vedtægter. Vejledningen er udtryk for Finanstilsynets praksis. Når en forening administreresaf et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, skal den ikke sende forretningsgange.Det er da selskabets forretningsgange, der finder anvendelse, og de er kendt af Finanstilsynet.Det foreslåedenr. 7om forbud mod snævre forbindelser gennemfører artikel 29, stk. 1, litra c, i UCITS-direktivet og indebærer et krav om gennemsigtighed. Efter direktivteksten kan tilsynet kun give tilladelse,hvis snævre forbindelser ikke hæmmer tilsynsfunktionen. Der er ikke tilsigtet en ændring af bestemmelsensområde ved at anvende ordet »vanskeliggøre«. Det er alene udtryk for en mere moderne sprogbrug. Det erikke muligt at angive, hvornår en snæver forbindelse er tilstrækkelig gennemskuelig til at muliggøre et effek-tivt tilsyn. Det må derfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbindelse vil kunne vanskeliggøreet effektivt tilsyn. I denne vurdering vil blandt andet indgå en vurdering af1) den formelle og den reelle ledelsesstruktur i foreningen,2) hvorvidt forbindelsen er af varig karakter eller alene midlertidig uden mulighed for at øve indflydelse påforeningens virksomhed,3) risikoen ved den virksomhed, som drives i virksomheder, med hvilke foreningen har snævre forbindel-ser, og4) selskabernes geografiske placering.Fx kan visse former for krydsejerskab, gensidige aktiebesiddelser og aktionæroverenskomster bevirke, at eteffektivt tilsyn vanskeliggøres.Lovforslagets § 3, nr. 20, definerer snævre forbindelser. Der henvises til bemærkningerne til denne be-stemmelse.Efter det foreslåedenr. 8,der gennemfører andet led af artikel 29, stk. 1, litra c, er det en betingelse, at til-synet ikke vanskeliggøres på grund af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionenikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller person, som forenin-gen har snævre forbindelser med. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor det vurderes, at tilsynsreglerne idet land, hvor virksomhedens modervirksomhed er beliggende, er af en sådan karakter, at der ikke kan ud-øves et forsvarligt tilsyn, for eksempel fordi Finanstilsynet ikke kan samarbejde med det pågældende landsmyndigheder.Efternr. 9foreslås det, at formuen mindst skal udgøre 10 mio. kr. for hver afdeling i investeringsforenin-ger og specialforeninger og 25 mio. kr. for hedgeforeninger. Formuen skal være tegnet på den stiftende gene-ralforsamling og indsat på en spærret konto i depotselskabet, ellers skal der foreligge en ubetinget garantiafgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele i hver afdeling for minimumsbelø-bet på mindst 10 mio. kr. henholdsvis 25 mio. kr. Da tværgående pensionskasser er omfattet af reglerne for

forsikringsselskaber, vil en tværgående pensionskasse også kunne afgive garanti om tegning af andele i for-eninger, som pensionskassen selv vil investere i.Det har hidtil været praksis, at en forening sammen med ansøgningen om godkendelse af foreningen sendteen ubetinget garanti for tegning af andele. Finanstilsynet vil fremover administrere bestemmelsen således, atden ubetingede garanti skal foreligge, når Finanstilsynet giver afdelingen tilladelse og mindst løbe frem til ogmed én bankdag efter tegningsperiodens udløb, eller indtil foreningen opfylder formuekravet, hvis der ikkeer en tegningsperiode. I praksis vil Finanstilsynet anmode foreningen om at sende garantien, når Finanstilsy-net har konstateret, at afdelingen i øvrigt opfylder betingelserne for, at Finanstilsynet kan give tilladelse.Nr. 10foreslår, at foreningen skal have hjemsted i Danmark. Det svarer til UCITS-direktivets artikel 27, oger en ændring i forhold til det gældende krav om hovedkontor og hjemsted i Danmark. Det skyldes, atUCITS-direktivets hidtidige krav om, at hovedkontoret og hjemstedet skulle ligge i den samme medlemsstater ændret som følge af mulighederne for grænseoverskridende administration, jf. UCITS-direktivets artikel 4,hvorefter en UCITS betragtes som etableret i sit hjemland. I denne bestemmelse omfatter »her i landet« ikkeFærøerne og Grønland, som det er tilfældet i § 16, da loven ikke gælder for disse landsdele. Der henvises tilforslagets § 15, stk. 2, hvorefter en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til et admini-strationsselskab, har hjemsted i den kommune, hvor dens depotselskab er beliggende.Efter det foreslåedenr. 11er det en betingelse, at stk. 4, hvorefter en ansøgning skal indeholde alle de op-lysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering, er opfyldt. En tilladelse til den i §§ 4 – 7 nævntevirksomhed forudsætter, at stk. 4 er opfyldt. Finanstilsynet skal have de nødvendige oplysninger til brug forvurderingen af, om betingelserne for at blive godkendt efter stk. 1 og 2 er opfyldt.De fleste foreninger har valgt at delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab. Sådan-ne foreninger skal derfor ikke sende oplysninger om en direktør, jf. nr. 3, og de skal kun sende den i nr. 6nævnte aktivitetsplan, men ikke oplysninger om organisationen, forretningsgange og eventuelle andre admi-nistrative forhold, fordi Finanstilsynet tager stilling til disse i forhold til investeringsforvaltningsselskabet.Med hensyn til Finanstilsynets godkendelse af bestyrelsens delegation af den daglige ledelse til et investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, henvises til forslagets § 15.De istk. 1nævnte oplysninger, der dels er krav i UCITS-direktivet, dels følger af, at investeringsforeningerm.v. er juridiske personer, og at de skal opfylde lovens krav, når de påbegynder deres virksomhed, dannersom nævnt udgangspunkt for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt Finanstilsynet kan give foreningen tilla-delse.Ifølge lovforslagets § 196, stk. 2, skal Finanstilsynet tilrettelægge tilsynsvirksomheden ud fra et væsentlig-hedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger.Fremover vil Finanstilsynet tilpasse kravene generelt eller i det enkelte tilfælde. Dette giver Finanstilsynetmulighed for i det enkelte tilfælde at vurdere, hvad Finanstilsynet vil kræve som dokumentation.Finanstilsynet kan således lægge vægt på, om ansøgningen er indsendt af et investeringsforvaltningssel-skab, der har erfaring med administration af foreninger og tidligere har indsendt ansøgninger. Finanstilsynethar hidtil krævet de nedenfor nævnte dokumenter og oplysninger:1) Udskrift af generalforsamlingsprotokollen vedrørende den stiftende generalforsamling samt protokollenfor det første bestyrelsesmøde.2) Foreningens vedtægter.3) Dokumentation for formuens tilstedeværelse.4) Forretningsorden for bestyrelsen.5) Bestyrelsens retningslinjer for arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen eller investeringsfor-valtningsselskabets direktion, herunder bestyrelsens instruks til direktionen vedrørende placering af af-delingernes midler, når der er tale om investeringsforeninger og specialforeninger. Når der er tale omhedgeforeninger, vil Finanstilsynet kræve de af bestyrelsen fastsatte risikorammer indsendt.6) Foreningens driftsplan, der som det mindste angiver foreningens organisatoriske struktur.7) Væsentlige forretningsgange. Har bestyrelsen delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvalt-ningsselskab eller administrationsselskab, skal foreningen ikke sende forretningsgange, jf. det ovenforbeskrevne. Derimod kan der blive tale om, at investeringsforvaltningsselskabet skal søge om tilladelse

til administration af for eksempel hedgeforeninger og forretningsgange for administration af disse, somen forudsætning for at en hedgeforening kan få tilladelse.8) Revisors navn. Det vil sige både revisionsfirmaets og den udpegede revisors navn.9) En erklæring fra revisionen om, at foreningens forretningsgange er betryggende, hvis foreningen ikkehar et investeringsforvaltningsselskab.10) Oplysninger om, hvornår foreningen vil påbegynde virksomhed.11) Oplysningsskemaer til brug for vurdering af bestyrelsens og direktionens egnethed og hæderlighed. Op-lysningsskemaerne og en vejledning hertil er på Finanstilsynets hjemmeside. Er den daglige ledelse de-legeret til et investeringsforvaltningsselskab, har Finanstilsynet vurderet dennes direktion.12) Oplysninger om eventuel delegation foretaget efter reglerne i kapitel 7.13) Rådgivnings- eller porteføljeplejeaftaler, hvis foreningen har delegeret opgaver i forbindelse med for-muens pleje.14) Aftalen med depotselskabet.15) Aftalen med investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, hvis foreningen har dele-geret den daglige ledelse.Ifølge lovforslaget skal Finanstilsynet ikke godkende de i nr. 13-15 nævnte aftaler, men Finanstilsynet på-ser, at de foreligger, at aftalerne er i overensstemmelse med lovgivningen, og at opsigelsesvarslerne ikke erurimelige, idet det for administrationsaftalens og rådgivningsaftalers vedkommende er et direktivkrav, da derer tale om delegation, der er reguleret i UCITS-direktivets artikel 13.Ifølge UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, litra g, må det mandat, som en forening giver i forbindel-se med delegation (outsourcing) ikke forhindre, at foreningens bestyrelse på et hvilket som helst tidspunktkan give yderligere instrukser og trække mandatet tilbage med øjeblikkelig virkning, hvis det er i investorer-nes interesse. Det har betydning for såvel administrationsaftalen som rådgivningsaftaler.Det foreslås i stk.2,at en investeringsforening, der søger tilladelse til at investere som feeder-institut ellertil at investere i et nyt master-institut skal sende:1) sine egne og master-instituttets vedtægter,2) sit eget og master-instituttets prospekt og centrale investorinformation,3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange om administration afmaster-feeder-strukturen, jf. § 5, stk. 5, hvis feeder-instituttet og master-instituttet administreres af detsamme investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, og aftalen mellem feeder-instituttetog master-instituttet, hvis de ikke skal administreres af det samme selskab, jf. § 5, stk. 4, nr. 1.4) de oplysninger, jf. stk. 3, der skal udleveres til medlemmerne, når feeder-instituttet allerede har tilladelsesom investeringsforening.5) den aftale om udveksling af oplysninger, som feeder-instituttets og master-instituttets depotselskaberindgår, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, når de ikke har samme depotselskab,6) den aftale om udveksling af oplysninger, som feeder-instituttets og master-instituttets revisorer indgår,jf. § 5, stk. 4, nr. 3, når de ikke har samme revisor, og7) en erklæring på dansk, engelsk, norsk eller svensk fra de kompetente myndigheder i master-instituttetshjemland, hvis det ikke har tilladelse her i landet, om at det ikke er et feeder-institut, og heller ikke ejerandele i et feeder-institut.

Både feeder-instituttet og master-instituttet er UCITS, det vil i Danmark sige investeringsforenin-ger. De oplysninger og dokumenter, som det foreslås, at en investeringsforening skal sende, når densøger tilladelse til at investere som feeder-institut svarer til de oplysninger, der er fastsat i UCITS-direktivets artikel 59, stk. 3, der også giver adgang til at stille krav til sproget. De skal sikre, at deter forsvarligt, at investeringsforeningen får tilladelse som feeder-institut på de i aftalerne fastsattebetingelser. I Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde,master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure er fastsat bestemmelser om indholdet i de nævnteaftaler m.v. Lovforslagets § 5, stk. 6, fastsætter en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nær-mere regler om ovennævnte aftale og forretningsgange. Reglerne vil gennemføre bestemmelserne iKommissionens direktiv. En investeringsforening, der er master-institut har ikke pligt til at indgå en

aftale med et feeder-institut, der ønsker at investere i foreningen. Det er bestyrelsen, der træffer be-slutning herom.Stk. 3,der gennemfører UCITS-direktivets artikel 59, stk. 3, foreslår, at Finanstilsynet tillader feeder-institutter at udøve virksomhed og investere ud over 20 pct. grænsen i § 135, stk. 1, når foreningen har sendtde i stk. 2 nævnte dokumenter og oplysninger, og Finanstilsynet vurderer, at foreningen, dens depotselskab,revisor og master-instituttet opfylder betingelserne i stk. 2 og 5, samt § 5 herunder de bestemmelser, Finans-tilsynet udsteder i medfør af stk. 2 og 5 samt § 5, stk. 6. Det er således en forudsætning for tilladelsen, at deaftaler, som feeder-instituttet skal indgå med master-instituttet, og som foreningernes depotselskaber og revi-sorer skal indgå om udveksling af oplysninger, er indgået mellem parterne. Den førstnævnte aftale kan dogerstattes af investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange, hvis det ad-ministrerer hele master-feeder-strukturen. Endvidere er det en forudsætning, at Finanstilsynet har modtagetprospekter og central investorinformation fra begge foreninger.Har den forening, der søger om tilladelse som feeder-institut, allerede udøvet virksomhed som investe-ringsforening, skal den tillige sende de i stk. 2, nr. 4, nævnte oplysninger, som foreningen skal give sinemedlemmer, før den begynder sin investering i master-instituttet. Videre skal begge parter i master-feeder-strukturen indsende deres vedtægter. Er der tale om et master-institut, der er hjemmehørende i en anden med-lemsstat i Unionen, skal det sende en erklæring på dansk, engelsk, norsk eller svensk for at sikre, at master-instituttet ikke er et feeder-institut og heller ikke ejer andele i et sådant. Finanstilsynet skal træffe afgørelsesenest 15 arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning.Det følger af det foreslåedestk. 4,at Finanstilsynet skal have de oplysninger, der er nødvendige for, at Fi-nanstilsynet kan vurdere, om en forening herunder et feeder-institut opfylder betingelserne for at få tilladelse.Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet kan rette henvendelse til ansøgeren for få uddybet eller suppleretde dokumenter, der ligger til grund for ansøgningen.Istk. 5foreslås det, at en investeringsforening, der allerede har udøvet virksomhed, og herefter får tilladel-se som feeder-institut, eller som har fået godkendt investeringer i et nyt master-institut, senest 30 dage førden i nr. 3 nævnte dato skal udlevere følgende til sine medlemmer:1) en erklæring om, at Finanstilsynet har godkendt investeringsforeningens investering som feeder-institut imaster-instituttet,2) den i § 84 nævnte centrale investorinformation for feeder-instituttet og master-instituttet,3) oplysning om den dato, hvor investeringsforeningen vil begynde at investere som feeder-institut i ma-ster-instituttet, eller, hvis det allerede har investeret heri, den dato, hvor dets investeringer vil overskridegrænsen i på 20 pct. i § 135, stk. 1,4) en erklæring om, at medlemmerne inden for en frist på 30 dage har ret til at forlange indløsning af deresandele uden andre omkostninger end omkostningerne i forbindelse med indløsningen. Medlemmernebærer selv et eventuelt kurstab, hvis de indløser deres andele som en følge af, at en investeringsforeningvil ændre status og investere som et feeder-institut. Retten til indløsning får virkning fra det tidspunkt,hvor feeder-instituttet har udleveret de i dette stykke nævnte oplysninger. Bestemmelsen, der er direktiv-fastsat, får ikke selvstændig betydning, fordi et medlem i en investeringsforening altid kan anmode omat få indløst sine andele mod at betale omkostningerne ved indløsningen.Finanstilsynet fastsætter i medfør af det foreslåedestk. 6nærmere regler om formatet og måden, hvorpå dei stk. 5 nævnte oplysninger og dokumenter skal udleveres til foreningens medlemmer. Hjemlen vil blive be-nyttet til at gennemføre de bestemmelser, som fremgår af Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli 2010om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelserom fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure. Der kan blive tale om, at oplysnin-gerne skal udleveres på papir eller et andet varigt medium end papir. En dansk investeringsforening kun kaninvestere som feeder-institut, hvis den er stiftet som sådan, eller hvis generalforsamlingen træffer beslutningherom. Der kan blive tale om, at Finanstilsynet fastsætter regler om, at en investeringsforenings indkaldelsetil generalforsamling på visse betingelser og senere afholdelse af generalforsamling kan opfylde kravene tiludlevering af oplysninger til medlemmerne.Når Finanstilsynet har givet foreningen tilladelse efter stk. 1 eller 3, kan foreningen efterstk. 7begynde sinvirksomhed med at investere medlemmernes midler. En investeringsforening, der får tilladelse som feeder-

institut, kan dog først investere ud over den i § 135, stk. 1, nævnte grænse efter udløbet af den i stk. 5 nævnteperiode på 30 dage. Bestemmelsen, der gennemfører UCITS-direktivets artikel 64, stk. 3, giver foreningensmedlemmer mulighed for at lade sig indløse, hvis de ikke ønsker at investere efter den nye investeringspoli-tik, som investering i master-instituttet udgør.Det gælder således for alle foreningstyper, at de først kan investere de modtagne midler, når de har fået til-ladelse.Det foreslåedestk. 8fastsætter, at Finanstilsynet skal afslå ansøgningen om tilladelse, hvis foreningen ret-ligt, herunder på grund af vedtægterne, er forhindret i at markedsføre sine andele her i landet. Bestemmelsengennemfører artikel 5, stk. 5, i UCITS-direktivet. En investeringsforening kan derfor ikke have til formål atmodtage midler fra investorer i en anden medlemsstat.Efter stk.9i forslaget skal Finanstilsynet, når det afslår at give tilladelse til en investeringsforening, speci-alforening eller hedgeforening, meddele foreningen det senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelseeller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har sendt de oplysninger, derer nødvendige for, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse. Tilsynet træffer under alle omstændigheder afgørel-se senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modta-gelse af en ansøgning om tilladelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan foreningen indbringe sagen fordomstolene.Istk. 10foreslås, at Finanstilsynet skal give en investeringsforening, der får afslag på en ansøgning om atblive et feeder-institut eller på at investere i et nyt master-institut, jf. stk. 2, afslag senest 15 arbejdsdage ef-ter, at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning. Denne bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 59, stk. 2.Til § 11Bestemmelsen svarer til § 8 i den gældende lov som ændret ved [OKT 2010 lovforslaget].Det følger af det foreslåedestk. 1,at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke må registrere en forening som in-vesteringsforening, specialforening eller hedgeforening eller registrere ændring af en forenings vedtægter,før Finanstilsynet har godkendt foreningen henholdsvis vedtægtsændringerne.I praksis koordineres arbejdet i Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen således, at Finanstilsynet- samtidig med at sende en meddelelse om godkendelse af foreningen eller ændringer af foreningens vedtæg-ter - sender et eksemplar af de godkendte vedtægter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som herefter foreta-ger registreringen.I stk.2foreslås det, at foreningerne kun skal sende et underskrevet og dateret eksemplar af vedtægternemod hidtil 3 eksemplarer, og at Finanstilsynet sender en kopi af vedtægterne med en godkendelsespåtegningtil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i stedet for som hidtil at sende et originalt eksemplar. Forslaget skal ses isammenhæng med forslaget til et nyt stk. 4, og er en byrdelettelse for foreningernes bestyrelse.

Stk. 3.Forslaget er en konsekvens af, at den nye selskabslov (lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie-og anpartsselskaber) er trådt i kraft, således at det er selskabslovens regler, der finder anvendelsemed de fornødne tilpasninger ved anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og registrering afforeninger. Det foreslås, at foreninger skal anmelde ændringer senest 4 uger efter, at en retsstiftendehandling har fundet sted.Den retsstiftende beslutning er her beslutningen om at ændre vedtægterne.Anmeldelsesfristen på 4 uger er begrundet i, at foreningerne samtidig skal søge Finanstilsynet om god-kendelse, og at det er foreningers bestyrelse, der skal underskrive vedtægterne.Det foreslås istk. 4,at investeringsforeninger og de øvrige foreningstyper får mulighed for at anvende digi-tal kommunikation, når de sender vedtægter til godkendelse i Finanstilsynet efter de bestemmelser, der frem-går af § 216 i den gældende lov og den af Økonomi- og Erhvervsministeriet udstedte bekendtgørelse. Detforventes, at denne mulighed også vil medføre en byrdelettelse.

Til § 12Stk. 1er ny og foreslår en udtrykkelig bestemmelse om, at ændring af en forenings vedtægter skal godken-des af Finanstilsynet, og at ændringer i medfør af lovforslagets § 28, stk. 2, først træder i kraft, når Finanstil-synet har godkendt dem. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 5, stk. 6, for så vidt angår ved-tægtsændringer.Det foreslåedestk.2 viderefører den gældende lovs § 9, hvorefter Finanstilsynet giver tilladelse til nye af-delinger i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger. Såfremt generalforsamlingen i med-før af lovforslagets § 29 i vedtægterne har bemyndiget bestyrelsen til at stifte nye afdelinger, kan bestyrelsentræffe beslutning om at stifte en ny afdeling uden at forelægge beslutningen for generalforsamlingen. For-eningen skal sende en bekræftet udskrift af generalforsamlings- eller bestyrelsesprotokollen samt dokumen-tation for formuens tilstedeværelse, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 9, til Finanstilsynet.Da tilladelsen også medfører en ændring af en forenings vedtægter, skal Finanstilsynet godkende vedtægts-ændringen.Ifølge det foreslåedestk. 3giver Finanstilsynet tilladelse til nye afdelinger i investeringsforeninger, der in-vesterer som feeder-institut, eller til at en afdeling heraf investerer i et nyt master-institut, når Finanstilsynetvurderer, at kravene i § 5, stk. 1, og § 10, stk. 2-5, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. Det er ikke hen-sigten, at én eller flere afdelinger i en investeringsforening, der ikke har til formål at investere mindst 85 pct.af formuen i et master-institut, skal kunne få tilladelse som feeder-institut.Til § 13Bestemmelsen foreslår at videreføre § 9 a i den gældende lov med enkelte præciseringer. Muligheden for atetablere andelsklasser blev indført i lov nr. 392 af 25. maj 2009.Forslagetsstk. 1foreslår, at når en forenings vedtægter indeholder bestemmelser om, at foreningens afde-linger kan opdeles i andelsklasser, kan bestyrelsen efter vedtægternes bestemmelser herom etablere andels-klasser i en afdeling. Endvidere foreslås det præciseret, at etablering af andelsklasser i en bestående afdelingforudsætter, at afdelingens medlemmer på en generalforsamling har truffet beslutning om, at afdelingen kanopdeles i andelsklasser. Det skal fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser iafdelingen. Tidligere var det kun muligt at etablere de særlige ex kupon andele, jf. bemærkningerne til lov-forslagets § 9, stk. 5. Da stort set alle foreninger er opdelt i afdelinger, foreslås det i § 9, stk. 2, at en foreningskal organiseres i en eller flere afdelinger, det vil sige have mindst en afdeling, for at kunne etablere andels-klasser. Andelsklasser er også kendt i England, Irland og Luxembourg. En række af de udenlandske investe-ringsinstitutter, som har markedsføringstilladelse i Danmark, er opdelt i andelsklasser.Formålet med at kunne etablere andelsklasser er at give den danske investeringsforeningsbranche mulighederfor produktudvikling og for at sikre, at danske foreninger er konkurrencedygtige i forhold til andre europæi-ske investeringsinstitutter på de europæiske markeder. Samtidig skal forslaget også sikre en høj grad af be-skyttelse af investorerne i de foreninger, der etablerer andelsklasser.En afdelings andelsklasser har grundlæggende den samme investeringspolitik, men kan have forskelligekarakteristika, der gør den enkelte andelsklasse særligt egnet til bestemte investorer. Der kan i princippetvære tale om, at én andelsklasse er udloddende, mens én anden er akkumulerende, én er kontoførende, mensandre er bevisudstedende, én andelsklasse udsteder andele i danske kroner én anden i fremmed valuta, og énandelsklasse henvender sig til investorer med frie midler, mens én anden særligt henvender sig til pensions-opsparere. På baggrund af skattelovgivningen er det kun muligt at oprette andelsklasser, der er akkumuleren-de. Forslaget åbner også mulighed for, at en forening gennem forskelle i omkostningsstruktur og minimums-investering vil kunne rette bestemte andelsklasser mod bestemte typer investorer. Således vil den typiskedetailinvestor have en præference for en lav minimumsinvestering mod at betale en højere omkostningspro-cent, mens storkunder og professionelle investorer typisk vil have en præference for en højere minimumsin-vestering mod at betale en lavere omkostningsprocent.Forslaget skal også ses på baggrund af, at en række investeringsforvaltningsselskaber administrerer inve-steringsforeninger og specialforeninger, som har afdelinger, der retter henvendelse til forskellige typer inve-storer. Afdelingerne har grundlæggende den samme investeringspolitik, og deres porteføljer indeholder såle-

des de samme værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter eller foreningsandele m.v. Hedgeforeninger har ogsåmulighed for at etablere andelsklasser.En lovgivning, der tillader forskellige andelsklasser, medfører en række fordele. Såfremt et investerings-forvaltningsselskab kan reducere antallet af afdelinger, letter det selskabets administrative byrder, fordi detskal udarbejde færre afdelingsregnskaber, prospekter og centrale investorinformationer, samt foretage færrehandler og registreringer. Endvidere vil en forøgelse af en afdelings formue gøre afdelingen mere rentabel.Det forventes, at såvel administrations- som handelsomkostningerne bliver mindre for afdelingerne på grundaf stordriftsfordele. Det forventes også, at detailinvestorerne får andel i stordriftsfordelene, fordi investe-ringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger har til formål at henvende sig til offentligheden ogdermed til detailinvestorer. Opdeling i andelsklasser skal derfor også være til gavn for dem.Videre vil en afdelings opdeling i andelsklasser henvendt til henholdsvis detailinvestorer og professionelleinvestorer medføre en mere gennemsigtig omkostningsstruktur, da omkostningen pr. andel i andelsklassenhenvendt til professionelle investorer vil være mindre end omkostningen pr. andel i andelsklassen til detail-investorer. I afdelinger, der ikke har andelsklasser, betaler alle investorer i en afdeling som udgangspunkt desamme omkostninger. Imidlertid er det blevet almindeligt, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber beta-ler professionelle investorer, der har investeret i en detailforening, et beløb, der helt eller delvist svarer til demarkedsføringshonorarer, som detailinvestorerne betaler, og pengeinstitutterne og fondsmæglerselskaberneellers selv oppebærer. Det gælder også for den beholdningsprovision, som investeringsforeninger betaler tilpengeinstitutter og fondsmæglerselskaber for, at disse rådgiver investorer om omlægning af deres investerin-ger. Derfor bliver den reelle omkostning pr. andel - såvel ved anskaffelsen som løbende - betydeligt mindrefor en professionel investor end for en detailinvestor. Dette er dog ikke synligt for en detailinvestor, da dennerefusion ikke fremgår af foreningens prospekt, da det er formidleren og ikke foreningen, der betaler refusio-nen.Efter forslaget kan andelsklasser etableres i afdelinger af investeringsforeninger, specialforeninger, hedge-foreninger. Uanset indførelsen af andelsklasser vil foreningen også fremover være den juridiske enhed. Til-svarende vil afdelingen være den økonomiske enhed, som det er tilfældet i dag. Indførelse af andelsklasserskaber hverken nye juridiske eller økonomiske enheder. At afdelingen er den økonomiske enhed betyder, atalle medlemmer - uanset om de har købt andele i andelsklasse A eller B - er medlemmer af afdelingen. Detbetyder også, at alle medlemmer af en afdeling hæfter for en andelsklasses forpligtelser, uanset om de ermedlemmer af andelsklassen eller ej. Det er parallelt med, at aktionærer i et aktieselskab med flere aktieklas-ser alle er aktionærer i selskabet, uanset om de er A eller B aktionærer. Ved emission bliver andelene derforudstedt af afdelingen og registreret i en nærmere bestemt andelsklasse. Ved en indløsning bliver andelenindløst af afdelingen og registreret i andelsklassen. Likviditet til indløsning fremskaffes ved at afhænde nogleaf de aktiver, afdelingen ejer. Afdelingens registreringer skal i denne situation tilpasses, så andelsklassen ogde øvrige andelsklasser også efter indløsninger modtager den korrekte andel af afkastet af fællesporteføljenog af de klassespecifikke aktiver. Forskelle i omkostninger, udbetaling eller henlæggelse af overskud, deno-minering i forskellig valuta m.v. vil medføre, at andelsklassernes indre værdi samt emissions- og indløs-ningskurserne bliver forskellige, selvom de hører til i den samme afdeling.Opdeling i andelsklasser stiller høje krav til en forenings eller et investeringsforvaltningsselskabs forret-ningsgange, administrative systemer, herunder registreringssystemer, kontrolmiljø og regnskabsmæssigepraksis samt håndtering og forebyggelse af interessekonflikter. Der er allerede i § 71 i lov om finansiel virk-somhed krav til foreningers henholdsvis investeringsforvaltningsselskabers administrative og regnskabsmæs-sige praksis samt procedurer for håndtering og forebyggelse af interessekonflikter. Finanstilsynet udstedermed hjemmel i lovforslagets § 35, stk. 5, og § 44, stk. 3, en tilsvarende bekendtgørelse. På samme måde erder i § 106, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed krav om, at en forenings depotselskab skal påse, at forenin-gens udstedelse og indløsning af andele foretages i overensstemmelse med reglerne i lovforslaget og vedtæg-terne. Det er derfor en forudsætning, at en forenings depotselskab kan håndtere kontrollen af en foreningsudstedelse og indløsning af andele, også når foreningen er opdelt i andelsklasser.Ved godkendelse af vedtægter, der giver en forening mulighed for at oprette andelsklasser, skal foreningentil Finanstilsynet sende en erklæring fra sin eller investeringsforvaltningsselskabets revisor om, at forenin-

gens eller investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange, administrative systemer, herunder registre-ringssystemer, kontrolmiljø og regnskabsmæssig praksis er betryggende, jf. det foreslåede stk. 3.Det foreslås istk. 1,at bestyrelsen kan etablere andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom. Ved-tægterne skal derfor indeholde en bemyndigelse, der fastsætter klare bestemmelser om i hvilke afdelinger,bestyrelsen kan etablere andelsklasser, og hvilke karakteristika eventuelle andelsklasser kan have.Det foreslås også, at det skal fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen har mulighed for at etablere an-delsklasser. Pligten kan fx opfyldes ved, at der efter afdelingens navn tilføjes »(AK)« eller »(Andelsklas-ser)«. Kravet er begrundet i hensynet til styringen af de administrative systemer vedrørende beskatning.Det foreslås istk. 2,at en andelsklasses formue skal være mindst 10 mio. kr. for andelsklasser i investe-ringsforeninger og specialforeninger og 25 mio. kr. for andelskasser i hedgeforeninger. Formuen skal væretegnet senest 6 måneder efter, at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering af andelsklassen. Alternativtskal foreningen på dette tidspunkt være i besiddelse af en ubetinget garanti udstedt af et pengeinstitut, etforsikringsselskab eller en pensionskasse om tegning af andele for mindst 10. mio. kr. henholdsvis 25 mio.kr. i andelsklassen. I henhold til Finanstilsynets praksis for foreninger og afdelinger kræves det af en teg-ningsgaranti, at den mindst løber frem til og med én bankdag efter tegningsperiodens udløb. Denne praksisvil også finde anvendelse ved etablering af andelsklasser.Der fastsættes ingen frist, inden for hvilken tegningsgarantien skal effektueres. Det skyldes, at Finanstilsy-net vil påbyde en forening at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikke har begyndt sin virksomhedsenest 12 måneder efter etablering, jf. forslaget til § 91, stk. 3. Senest på det tidspunkt, skal en tegningsga-ranti derfor være udnyttet og den hermed tilvejebragte formue investeret.Hvis ikke formuen er tegnet eller der foreligger en ubetinget garanti senest 6 måneder efter beslutning ometablering, skal bestyrelsen afvikle andelsklassen efter reglerne i lovforslagets § 91, stk. 2.Lovforslagets krav til minimumsformuen skal dels sikre, at der er et behov for de andelsklasser, forenin-gerne etablerer, dels at der er udsigt til, at de etablerede andelsklasser bliver rentable. Formålet er også atundgå etablering af et stort antal andelsklasser, som skal afvikles igen, fordi der ikke er interesse for dem.Det er dog gjort billigere at etablere en ny andelsklasse end at stifte en ny afdeling, fordi der ikke stilles kravom, at minimumsformuen skal være til stede ved etableringen.Istk. 3foreslås det, at foreningen skal give meddelelse til Finanstilsynet, når bestyrelsen har truffet beslut-ning om etablering af en andelsklasse i en afdeling. Meddelelsen skal sendes til Finanstilsynet senest 8 hver-dage efter bestyrelsen beslutning og indeholde oplysning om andelsklassens karakteristika og princippernefor fordeling af omkostninger mellem den pågældende andelsklasse og andre andelsklasser under sammeafdeling. Hvis der ikke i forvejen findes andelsklasser i afdelingen, skal der ikke sendes oplysninger om om-kostningsfordeling, fordi der kun er én andelsklasse i afdelingen.En egentlig godkendelsesprocedure er overflødig. Det skyldes for det første, at rammerne for hvilke an-delsklasser en bestyrelse kan etablere, er fastlagt i en forenings vedtægter. For det andet modtager Finanstil-synet i forbindelse med etablering principperne for omkostningsfordeling mellem andelsklasser i sammeafdeling. Finanstilsynet har således mulighed for at reagere over for en forening, der ved omkostningsforde-ling ikke iagttager det forbud mod subsidiering, der kan udledes af stk. 5.Det præciseres istk. 3,at foreningen samtidig med den i 1. og 2. pkt. nævnte meddelelse skal sende en er-klæring fra foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets revisor om, at foreningens eller investerings-forvaltningsselskabets forretningsgange, administrative systemer, herunder, registreringssystemer, kontrol-miljø og regnskabsmæssige praksis er betryggende for så vidt angår administration af de typer andelsklasser,som vedtægterne giver mulighed for at etablere, eller som bestyrelsen har besluttet at udbyde. Erklæringenskal opfylde revisionsstandarden RS 3000 med en høj grad af sikkerhed. Forslaget skal ses på baggrund af, atdet er nødvendigt, at foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets administrative systemer kan hånd-tere andelsklasser på en betryggende måde. Det samme gælder for den regnskabsmæssige praksis. Erklærin-gen skal enten angive, hvilke typer andelsklasser den omfatter eller angive de typer andelsklasser, der ernævnt i bekendtgørelsen. Hvis bestyrelsen træffer beslutning om at etablere en ny type andelsklasse, der ikke

er dækket af erklæringen, skal foreningen eller investeringsforvaltningsselskabet sende en ny revisorerklæ-ring, der omfatter den pågældende type andelsklasse.Det foreslås, at revisors erklæring kan sendes efterfølgende, men at foreningen først kan udbyde de plan-lagte andelsklasser, når Finanstilsynet har meddelt, at tilsynet ikke har bemærkninger. Forslaget skal ses påbaggrund af, at nogle foreninger først vil etablere de nødvendige systemer m.v., når bestyrelsen har truffetbeslutning om at etablere andelsklasser, således at revisor på det tidspunkt ikke har mulighed for at foretagesin vurdering.I det foreslåedestk. 4slås det fast, at en andelsklasse ikke har fortrinsret til nogen af afdelingens aktiver.Afdelingen er den økonomiske enhed. Det indebærer blandt andet, at det er afdelingen, der ejer samtligeaktiver, uanset om de indgår i den fælles portefølje eller er såkaldte klassespecifikke aktiver. Andelsklasser-ne ejer dermed ikke aktiver selv, men den enkelte andelsklasses medlemmer har ret til en del af afkastet afden fælles portefølje, og afkast af de klassespecifikke aktiver, ligesom andelsklassen skal bære et eventuelttab på de klassespecifikke aktiver.Såvel de aktiver, der indgår i den fælles portefølje som de klassespecifikke aktiver, vil blive registreret iafdelingens depot. Det er alene registreringerne i afdelingens bogholderi, der skal sikre, at en andelsklassemodtager det rigtige afkast af formuen, herunder en del af afkastet af fællesporteføljen og afkast af de klasse-specifikke aktiver.Det, at afdelingen er en økonomisk enhed, medfører, at det er afdelingen, der skal aflægge årsregnskab, jf.lovforslagets § 63, stk. 1. Foreningen skal ikke udarbejde et særligt regnskab for hver enkelt andelsklasse. Defornødne oplysninger til investorerne i de enkelte andelsklasser skal fremgå af afdelingens regnskab. Det, atafdelingen er en økonomisk enhed, betyder også, at kreditorer har adgang til at søge sig fyldestgjort i heleafdelingens formue, jf. lovforslagets § 9, stk. 3, og således også i de klassespecifikke aktiver. Det gælderogså, selvom kreditors krav vedrører en enkelt andelsklasse, der for eksempel har anvendt afledte finansielleinstrumenter.Istk. 5foreslås det, at bestyrelsen skal fastsætte principper for fordeling af omkostningerne mellem an-delsklasserne, således at hver andelsklasse selv bærer sin andel af de fælles omkostninger samt de særligeomkostninger, der vedrører andelsklassen. Hvis en andelsklasse for eksempel er valutasikret, påhviler udgif-terne til valutasikring andelsklassen, som også opnår en eventuel gevinst som følge af valutasikringen.Den foreslåede bestemmelse er en investorbeskyttelsesregel, der skal sikre, at omkostninger, der påhvilerinvestorerne i én andelsklasse, ikke væltes over på investorerne i en anden andelsklasse. En andelsklasse måsåledes ikke omkostningsmæssigt subsidiere andre andelsklasser.Forskelle i andelsklassernes omkostninger skal følge af klare og objektive kriterier. Bestyrelsen kan fx be-stemme, at andelsklasser, der ikke har omkostninger til markedsføring i form af gebyrer til værdipapirhand-lere, ikke skal betale markedsføringsomkostninger.Bestyrelsen kan derimod ikke bestemme, at to andelsklasser i samme afdeling skal betale to forskelligeprocentsatser i rådgivningshonorar, således at en andelsklasse for detailinvestorer for eksempel betaler 1 pct.i rådgivningshonorar, mens en andelsklasse for institutionelle investorer kun betaler 0,5 pct. i rådgivningsho-norar. Det skyldes, at rådgivningen koster det samme for hele afdelingens formue, uanset hvilken andelsklas-se andelen skal henføres til, og det vil således være et brud med princippet om, at omkostningsfordeling skalske på baggrund af objektive kriterier.Forbuddet mod subsidiering medfører, at andelsklasser i samme afdeling kun kan anvende forskellige be-regningsmetoder for emissions- og indløsningspriser, hvis foreningerne kan administrere dette uden, at enandelsklasse kommer til at betale for en anden andelsklasses handelsomkostninger. Forbuddet er dog ikke tilhinder for, at det bestemmes, at flere andelsklasser i samme afdeling, der anvender enkeltprismetode, allebelastes af handelsomkostninger, der relaterer sig til fællesporteføljen i forbindelse med emission eller ind-løsning i en af disse klasser. Det forudsætter dog, at disse andelsklasser er rettet mod den samme type inve-storer, således at detailinvestorer ikke kommer til at betale handelsomkostninger for institutionelle og profes-sionelle investorer, der historisk set har væsentlig større handelsaktivitet end detailinvestorer. De handels-omkostninger, der relaterer sig til klassespecifikke aktiver, kan ikke indgå en sådan ordning.

Istk. 6foreslås det, at reglerne om andelsklasser ikke skal finde anvendelse for ex kupon andelsklasser. Exkupon andelsklasser er en type andelsklasse, som en forening kan oprette i forbindelse med afslutningen af etregnskabsår. Andele i en ex kupon andelsklasse udstedes i perioden 1. januar og indtil den ordinære general-forsamling afholdes. Det særlige ved ex kupon andele er, at de ikke giver ret til udbetaling af udbytte i for-længelse af førstkommende ordinære generalforsamling. Baggrunden for, at de foreslåede regler om andels-klasser ikke skal gælde for ex kupon andelsklasser, er et ønske om, at den i forvejen eksisterende ikke form-bundne og smidige ex-kupon ordning, videreføres uændret.Istk. 7foreslås det, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om andelsklasser. Hjemme-len er formuleret bredt, da der er tale om et nyt område. Hjemlen vil blive brugt til at bestemme hvilke typeraf andelsklasser, der skal være tilladt. Desuden vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte nærmere reg-ler om en forenings offentliggørelse af oplysninger om andelsklasser og regler om fordeling af omkostningermellem andelsklasser, herunder regler, der skal forhindre, at omkostninger overføres til detailinvestorer. Be-myndigelsen vil derudover blive anvendt til at fastsætte regler om andelsklassers placering af formuen oganvendelse af afledte finansielle instrumenter som klassespecifikke aktiver, herunder hvor stor en del af enandelsklasses formue, der må placeres i klassespecifikke aktiver og investeres i for eksempel afledte finan-sielle instrumenter. De regler, som Finanstilsynet fastsætter i bekendtgørelsen skal være en del af investorbe-skyttelsen. Det kan derfor komme på tale at ændre bekendtgørelsens bestemmelser, hvis detailinvestorer ikkebehandles rimeligt. Udover at fastsætte bestemmelser i henhold til stk. 7, fastsætter Finanstilsynet medhjemmel i lovforslagets § 54, stk. 3, og § 55, stk. 7, regler om fastsættelse af emissions- og indløsningspri-serne i andelsklasser. Endelig fastsætter Finanstilsynet med hjemmel i lovforslagets § 83, stk. 3, regler om deoplysninger, en forening skal give i sit prospekt om afdelingers opdeling i andelsklasser og konsekvenserneheraf.Til § 14Den foreslåede bestemmelse viderefører delvis og udbygger § 10 i den gældende lov og gennemfører artik-lerne 36, 54, 85, 86 og 90 i UCITS-direktivet. Endvidere afspejler vedtægterne, at investeringsforeninger, derer den type UCITS, der er investeringsselskaber ifølge UCITS-direktivets artikel 1, stk. 3, oprettes i henholdtil vedtægter og artikel 27, hvorefter det er medlemsstaterne, der fastsætter investeringsselskabers juridiskeform. Det medfører, at de krav til vedtægterne, der er afledt af den juridiske form, ikke fremgår af UCITS-direktivet som et krav. En række bestemmelser svarer derfor til de krav, som fremgår af selskabslovens §§ 28og 29 samt bemærkningerne hertil.Foreningers vedtægter regulerer foreningernes forhold. Det er derfor generalforsamlingen, der skal træffeen række beslutninger. Det kan være en fordel i forhold til de UCITS, der er oprettet i henhold til aftale, idetforeningens bestyrelse kan forelægge ændringer i foreningens forhold for generalforsamlingen i stedet for, atforeningen skal skrive til eller indhente accept fra alle investorerne.Den gældende lovs § 10, stk. 1, nr. 18, om andele i foreninger og kontoførende afdelinger, nr. 21 om atmedlemmerne alene hæfter for deres andele, nr. 25 om årsrapport og revision og nr. 27 om revision af års-rapporten samt offentlighedens adgang til at gøre sig bekendt med den, er ikke videreført i forslaget. Årsagener, at bestemmelserne allerede fremgår af andre af lovforslagets bestemmelser.Forslagetsstk. 1opregner de forhold, som investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningersvedtægter skal indeholde bestemmelser om, idet nogle dog afhænger af, om de er relevante for den enkelteforening. Opregningen er ikke udtømmende, hvorfor en forening også kan indsætte andre bestemmelser. Derer tale om krav af generel karakter. Det er fundet hensigtsmæssigt at medtage almindeligt kendte krav tilvedtægter om formål, og om hvem en forening retter henvendelse til. Det sidste har betydning for hvilkenkategori af investorer, der kan blive medlem af foreningen. Oplistning af kravene er tænkt som en hjælp forforeningerne, når de skal udforme deres vedtægter. Finanstilsynet har sammen med InvesteringsForenings-Rådet efter den gældende lov udarbejdet standardvedtægter for investeringsforeninger og specialforeninger.Disse fremgår af Finanstilsynets hjemmeside. Ved fortolkning af en forenings vedtægter kan principperne iselskabsloven anvendes, hvor det er relevant.

For nogle punkters vedkommende kan en forening selv fastsætte indholdet af de bestemmelser, der skalgælde. I andre tilfælde er det andre steder i loven foreskrevet, hvad bestemmelsernes indhold nærmere skalgå ud på.Ad nr. 1:Foreningens formål. Da det i §§ 4-7 er fastsat, hvad det er, investeringsforeninger, specialfor-eninger og hedgeforeninger har eneret til, er det fundet rigtigst at fastsætte, at foreningens formål skal fremgåaf vedtægterne. Bestemmelsen svarer til selskabslovens § 28, stk. 2.Ad nr. 2:Hvem foreningen modtager midler fra. Bestemmelsen foreslås justeret. I den gældende bestem-melse står der hvem, foreningen retter henvendelse til. Den foreslåede formulering er i overensstemmelsemed formålene i forslagets § 4, stk. 1, § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1. Terminologien dækker også den hidtidigeformulering, men omfatter tillige de tilfælde, hvor potentielle medlemmer selv henvender sig til foreningen.Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger kan modtage midler fra en videre kreds, jf.bemærkningerne til forslagets § 1, eller offentligheden eller begge dele. Såfremt en investeringsforening elleren afdeling er et master-institut, der ikke modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, men alenemodtager midler fra to feeder-institutter, skal det fremgå af formålsbestemmelsen. Bestemmelsen har betyd-ning for hvem, der kan blive medlem af foreningen.Ad nr. 3:Foreningens navn og eventuelle binavne svarer til § 28, nr. 1, i selskabsloven.Ad nr. 4:Den kommune her i landet, hvor foreningen skal have sit hjemsted (hovedkontor), eller hvis eninvesteringsforening delegerer sin daglige ledelse til et administrationsselskab, hjemsted og hovedkontor ioverensstemmelse med § 15, stk. 2. Investeringsforeningens hjemsted bliver herefter den kommune, hvordepotselskabet er beliggende. Det vil for danske depotselskabers vedkommende sige den kommune, hvordepotselskabet har sit hjemsted og for filialer af EU- pengeinstitutter, den kommune hvor filialen har sit ho-vedkontor. Investeringsforeningen får hovedkontor i den medlemsstat, hvori administrationsselskabet har sithjemsted (hovedkontor). Forslaget er en ændring i forhold til den gældende lov, idet UCITS-direktivet givermulighed for, at en investeringsforening, der har fået tilladelse af Finanstilsynet, kan administreres af et ad-ministrationsselskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område. Selvom investeringsforeningen bliver administre-ret i en anden medlemsstat m.v., er den stadig omfattet af lovforslagets bestemmelser, ligesom den skal haveet depotselskab, der er etableret i Danmark, jf. UCITS-direktivets artikel 27, hvorefter en investeringsfor-ening skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted i sit hjemland, og artikel 33, stk. 1, der forudsætter, at såvelinvesteringsforeningen som dens depotselskab skal have et hjemsted. Det skal ikke længere fremgå af etselskabs vedtægter, hvor det har hjemsted. I stedet er hjemstedet blevet en del af anmeldelsen, således at detfremgår direkte af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register.Ad nr. 5:Foreningens opdeling i afdelinger. Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af § 9, stk. 2,hvorefter en forening skal organiseres med en eller flere afdelinger. Der henvises til bemærkningerne til lov-forslagets § 9, stk. 2.Ad nr. 6.Hvorvidt foreningens afdelinger kan opdeles i andelsklasser og bestyrelsens mulighed for at etab-lere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklassers ka-rakteristika, jf. § 13, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 13. Kravet svarer til kravet iselskabslovens § 45 om opdeling i forskellige kapitalklasser.Nr. 7.Foreningens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon). Bestemmelsen videre-fører det gældende nr. 6. Investorer, der køber andele i udloddende foreninger eller afdelinger fra et regn-skabsårs begyndelse indtil generalforsamlingen, hvor udbyttet bliver udloddet, kommer til at betale skat afudbyttet, som de har betalt for ved erhvervelsen, fordi det indgår i beregningen af emissionsprisen. For atundgå dette, har der udviklet sig en praksis, hvorefter foreningerne har fastsat vedtægtsbestemmelser om, atde i en periode fra januar til generalforsamlingen er blevet afholdt, kan udstede andele uden ret til udbytte, desåkaldte »ex kupon andele«. Det skal fremgå af prospektet, hvis en forening udsteder disse andele, der fårderes egen fondskode, indtil udbyttet er betalt. Kravet svarer til kravet i selskabslovens § 45.Ad nr. 8:Valg og udskiftning af foreningens depotselskab. Den foreslåede bestemmelse gennemførerUCITS-direktivets artikel 5, stk. 6, og artikel 36. Af vedtægterne skal det fremgå, om det er generalforsam-

lingen eller bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Hvis navnet på foreningens depotselskab fremgår af ved-tægterne, kan det kun udskiftes efter reglerne om vedtægtsændringer.Ad nr. 9:Indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse. Den foreslåede bestemmelse svarerdelvis til § 28, nr. 6, i selskabsloven, der dog ikke kræver angivelse af tid og sted. Skal generalforsamlingenindkaldes elektronisk, skal vedtægterne være i overensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets kapitel6 om elektronisk generalforsamling. Det svarer til selskabslovens § 95.Ad nr. 10:Hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling. Selskabsloven harikke et tilsvarende krav til vedtægterne. Imidlertid fastsætter selskabslovens § 88 hvilke forhold, generalfor-samlingen skal træffe afgørelse om. Krav til indkaldelsen, herunder at det skal fremgå, hvilke anliggendergeneralforsamlingen skal behandle, fremgår af selskabslovens § 96.Ad nr. 11:Stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten. Der ertale om et mindstekrav, som den enkelte forening kan udbygge. En forening kan, som det fremgår af § 27,have begrænsninger i stemmeretten. Stemmeretten og eventuelle begrænsninger skal ifølge bemærkningernetil selskabslovens § 28, nr. 4, fremgå af vedtægterne.Ad nr. 12:De regler, der gælder for vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder forslag til æn-dring af vedtægter og foreningens opløsning og overflytning af afdelinger til en anden forening. Der er taleom mindstekrav, som den enkelte forening kan udbygge. Bestemmelsen i § 28, stk. 1, om kravene til ved-tægtsændringer kan dog ikke fraviges. Det er nyt, at forslaget nævner overflytning af afdelinger til en andenforening. Det er praksis, at en afdeling kan flyttes til en anden forening, hvorfor det er fundet hensigtsmæs-sigt, at vedtægterne også indeholder bestemmelse herom. Selskabslovens § 106, stk. 1, svarer til dels til for-slaget.Ad nr. 13:Den foreslåede bestemmelse, der svarer til selskabslovens § 28, nr. 5, medfører, at en foreningsvedtægter skal indeholde bestemmelser om bestyrelsen, herunder antallet af bestyrelsesmedlemmer, direkti-onen eller bestyrelsens mulighed for at delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab og revisionen. Vedtægtsbestemmelserne skal være i overensstemmelse medbestemmelserne om ledelse i kapitel 7 og om revisionen i kapitel 10. Vedtægterne kan ikke fastsætte, at deter generalforsamlingen, der skal vælge investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, lige-som investeringsforvaltningsselskabets navn ikke kan angives i vedtægterne med den virkning, at selskabetkun kan udskiftes efter bestemmelserne om vedtægtsændringer. Det følger af, at det er bestyrelsen, der imedfør af § 32, stk. 4, kan delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab. Da der består etover- og underordnelsesforhold mellem bestyrelsen og direktionen eller investeringsforvaltningsselskabeteller administrationsselskabet, skal en bestyrelse kunne delegere til et andet investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab på samme måde, som bestyrelsen kan ansætte en ny direktør. Det er de sammehensyn, der medfører, at navnet på en forenings investeringsrådgiver ikke kan fremgå af vedtægterne medden virkning, at det kræver en vedtægtsændring af udskifte investeringsrådgiveren.Ad nr. 14:Det skal fremgå af vedtægterne, hvem der kan tegne en forening. Bestemmelsen skal udformessådan, at bestyrelsen kan tegne foreningen uden direktionens medvirken. Bestemmelsen svarer til selskabs-lovens § 135, stk. 3.Ad nr. 15:Det foreslås, at det skal fremgå af foreningens vedtægter, om den enkelte afdeling udsteder be-viser eller er kontoførende eller begge dele, hvis afdelingen er opdelt i andelsklasser.Ad nr. 16:Den foreslåede bestemmelse medfører, at vedtægterne skal fastsætte andelenes pålydende værdi.Er foreningen bevisudstedende, skal den beskrive det, der skal stå i beviserne i sine vedtægter. Det er mestalmindeligt, at andele i bevisudstedende afdelinger er registreret i en værdipapircentral som fondsaktiver.Ad nr. 17:Hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der gælderbegrænsninger i foreningsandelenes omsættelighed. Det almindelige er, at foreningsandelene er frit omsætte-lige, og at de kan noteres på navn i foreningens bøger. Er andelene optaget til handel på et reguleret marked,skal de lyde på ihændehaver. Bestemmelsen svarer til selskabslovens § 28, nr. 4, jf. bemærkningerne hertil.Ad nr.18:Emission og indløsning af andele, samt mulighederne for at suspendere foreningens indløsningaf andele. Bestemmelsen medfører, at vedtægterne skal indeholde oplysninger om de almindelige regler for

emission og indløsning. Hedgeforeninger skal i vedtægterne beskrive, hvornår de er åbne for indløsning,fordi der, jf. lovforslagets § 55 stk. 2, kun er krav om, at de skal være åbne for indløsning mindst én gang ommåneden. Skal medlemmet varsle indløsningen, skal betingelserne herfor fremgå af vedtægterne. En hedge-forening kan være åben for indløsning mere end en gang om måneden. Endvidere skal foreningens mulighe-der for at udsætte indløsningen af andele i en afdeling fremgå af vedtægterne, hvis betingelserne i § 55, stk.3, er opfyldt. Ifølge lovforslagets § 55, stk. 3, kan foreningen udsætte indløsningen, når foreningen ikke kanfastsætte den indre værdi på grund af forholdene på markedet, eller når foreningen af hensyn til en lige be-handling af investorerne først fastsætter indløsningsprisen, når foreningen har realiseret de til indløsningen afandelene nødvendige aktiver. Det er nyt, at hedgeforeninger får mulighed for at udsætte indløsningen.Ad nr. 19:Den foreslåede bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 86. Det skal fremgå af ved-tægterne, om afdelingerne udbetaler overskuddet til medlemmerne, eller om de henlægger overskuddet. End-videre giver bestemmelsen mulighed for, at en udloddende afdeling flere gange årligt på baggrund af et peri-oderegnskab udlodder a conto udbytte. Den ordinære generalforsamling skal efterfølgende godkende udlod-ningen. Bestemmelsen foreslås ikke ændret, selvom en forening ved den seneste lovændring (lov nr. 392 af25. maj 2009) har fået mulighed for at etablere andelsklasser i en eller flere afdelinger. Årsagen hertil er, atdet skatteretligt kun er muligt at etablere andelsklasser i akkumulerende afdelinger. Hvis der en gang blivermulighed for, at en afdeling etablerer andelsklasser, der er udloddende, må Finanstilsynet i sin bekendtgørel-se udstedt i medfør af forslagets § 13 fastsætte regler herom, hvis det er nødvendigt, idet den enkelte andels-klasse ikke er beskrevet i vedtægterne.Ad nr. 20:Hvordan foreningens aktiver værdiansættes. Der henvises til bemærkningerne til § 69. Forslagetgennemfører UCITS-direktivets artikel 85. Der henvises til §§ 54, stk. 3, og 55, stk. 8, hvorefter Finanstilsy-net kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af emissions- og indløsningsprisen.Ad nr. 21:Da det er et fundamentalt træk ved investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforenin-ger, at de har en vekslende medlemskreds og en variabel formue, skal vedtægterne foreskrive, hvorledesandelenes pris fastsættes, når et medlem indtræder i eller udtræder af foreningen. Dette fremgår af UCITS-direktivets artikel 85.Ad nr. 22:Det har betydning for medlemmerne at vide, hvilke omkostninger den enkelte afdeling har, oghvor store omkostningerne højst kan blive, da foreningens omkostninger reducerer medlemmernes overskud.På den måde kan medlemmerne sammenligne omkostningerne for de enkelte afdelinger. Omkostningspro-centen skal beregnes på baggrund af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret. Det er en ændring i forholdtil det gældende nr. 24. Ændringen foreslås for at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med såvel note 5om nøgletal i regnskabsbekendtgørelsen som § 3, nr. 17, i den gældende prospektbekendtgørelse om oplys-ninger om omkostningernes størrelse. Det er også nyt, at det er de maksimale omkostninger for den enkelteafdeling, der skal oplyses i vedtægterne. Det er mere hensigtsmæssigt, fordi medlemmerne og potentiellemedlemmer kan sammenligne vedtægternes omkostninger med prospektets og regnskabets samt foretagesammenligninger for flere afdelinger. Hvis en forening betaler et afkastafhængigt honorar for rådgivningeller porteføljepleje, skal vedtægterne oplyse de højeste omkostninger inklusive det variable honorar. Forsla-get gennemfører UCITS-direktivets artikel 90.Ad nr. 23:Den foreslåede bestemmelse, der svarer til bestemmelsen i den gældende lov, giver mulighedfor at sikre forudsigeligheden med hensyn til udlodningens størrelse. En afdeling kan således udlodde afformuen i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet for at efterleve sigtet med enstipuleret udlodningsprocent. Når en afdeling anvender denne mulighed, skal det fremgå af prospektet. Be-stemmelsen svarer til dels til selskabslovens § 29, hvorefter vedtægterne skal indeholde oplysning om debeslutninger, der efter selskabsloven skal optages i vedtægterne. I den gældende lovs § 10 og i forslaget erder i stedet givet mulighed for, at en forening kan vælge at indsætte en bestemmelse om et særligt forhold ivedtægterne.Ad nr. 24:Hvis en afdeling yder bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer, foreslås det, atvilkårene herfor skal fremgå af foreningens vedtægter, der tillige skal foreskrive, hvordan bidraget til organi-sationerne beregnes. Et sådant bidrag er i øvrigt en del af overskudsdisponeringen i en afdeling. Der henvisestil bemærkningerne til § 17. Bestemmelsen svarer til selskabslovens § 29, hvorefter vedtægterne skal inde-holde oplysning om de beslutninger, der efter selskabsloven skal optages i vedtægterne.

Ad. nr. 25:Det foreslås, at det skal fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt foreningen kan optage lån påvegne af sine afdelinger, fordi der er tale om en undtagelse fra forbuddet mod, at foreninger optager lån påvegne af en afdeling. Der henvises til bemærkningerne til § 49, stk. 2, der nærmere beskriver undtagelserne.Forslaget har særlig betydning for hedgeforeninger, der kan optage lån med henblik på at geare deres inve-steringer, det vil sige at investere for lånte midler udover de midler, som en afdelings medlemmer har indbe-talt. Bestemmelsen svarer til dels til selskabslovens § 29, hvorefter vedtægterne skal indeholde oplysning omde beslutninger, der efter selskabsloven skal optages i vedtægterne. I den gældende lovs § 10 og i forslaget erder i stedet givet mulighed for, at en forening kan vælge at indsætte en bestemmelse om et særligt forhold ivedtægterne.Ad nr. 26:Bestemmelsen svarer til det gældende nr. 29, hvorefter vedtægterne skal fastsætte rammerne forforeningens og afdelingernes investeringspolitik. Den foreslåede bestemmelse skal ses på baggrund af, atmedlemmerne har krav på, at de kan investere i tillid til, at foreningen ikke ændrer investeringspolitik uden,at generalforsamlingen har truffet beslutning herom. Det medfører, at vedtægterne skal angive, om forenin-gen investerer efter princippet om risikospredning, der gælder for investeringsforeninger og specialforenin-ger, efter et aktie- eller obligationsindeks eller på anden måde. Det sidste gælder for investeringsforeninger,der har tilladelse til at investere som feeder-institutter og dermed kun investerer i en afdeling af en UCITS ogfor hedgeforeninger.Vedtægterne skal derfor for den enkelte afdeling i investeringsforeninger og specialforeninger beskrive,om den investerer i aktier, obligationer, pengemarkedsinstrumenter, afledte finansielle instrumenter, indskudi pengeinstitutter eller en kombination heraf. Foreningen skal angive i vedtægterne, om den anvender afledtefinansielle instrumenter som et led i porteføljeplejen, eller om den investerer i disse instrumenter. Det harbetydning for den skattemæssige behandling af foreningen. Endvidere kan vedtægterne angive, hvilke lande,regioner eller brancher, foreningen eller afdelingen investerer i. Videre kan vedtægterne angive andre karak-teristika for eksempel, at foreningen investerer i små eller store selskaber eller vækstselskaber. På den mådebliver investorerne orienteret om, hvad de kan forvente. En forening kan dog også investere i både aktier,obligationer og til dels indskud i pengeinstitutter med henblik på at opnå det bedste afkast, når det er muligtinden for skattereglerne. Herudover skal foreningen i vedtægterne angive de markeder, som foreningen ellerde enkelte afdelinger kan placere deres midler på, hvis markedet ikke er godkendt af Finanstilsynet. Såfremtforeningen anvender en særlig investeringsfilosofi, kan der blive tale om, at den skal beskrives i vedtægterne,ligesom den skal beskrives i prospektet. Særligt for så vidt angår foreninger og afdelinger, der følger et in-deks, jf. § 95, skal det af vedtægterne fremgå, at det er foreningens eller afdelingens investeringspolitik atfølge bestemte aktie- eller obligationsindeks.Når en afdeling i en investeringsforening investerer som feeder-institut, skal foreningens vedtægter inde-holde bestemmelser om, at afdelingen vil investere i mere end 85 pct. af formuen i en UCITS eller afdelingaf en UCITS samt hvordan, afdelingen i øvrigt kan investere de øvrige 15 pct. af sin formue.Lovforslaget indeholder ligesom den gældende lov ikke regler for, hvorledes hedgeforeninger skal placerederes formue, hverken med hensyn til spredning på forskellige typer instrumenter, værdipapirer udstedt af enenkelt emittent eller emittenter i samme koncern eller gearing. Der foreslås heller ikke en lovbestemt grænsefor, hvor stor en risiko en hedgeforening kan påtage sig i forbindelse med foreningens investeringer. Detforeslås, at hver enkelt forening selv skal fastlægge risikorammer for de enkelte afdelinger. Den overordnedeinvesteringspolitik for en hedgeforenings afdeling og regler for anbringelse af afdelingens formue herundermulighederne for gearing, samt hvilke risici afdelingen kan påtage sig, skal fremgå af vedtægterne, jf. forsla-get til § 7, stk. 1, og § 146.Ad nr. 27:Vedtægterne skal ifølge lovforslaget angive de offentlige myndigheder eller internationale insti-tutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori foreningen agter at inve-stere mere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue. Bestemmelsen er et krav i artikel 54, stk. 2, iUCITS-direktivet og giver mulighed for, at foreningen placerer sine midler på en måde, der går ud over dealmindelige placeringsbestemmelser, jf. § 128, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til § 15Det foreslås, at Finanstilsynet skal godkende en forenings delegation af den daglige ledelse til et investe-ringsforvaltningsselskab eller en investeringsforenings delegation af den daglige ledelse til et administrati-onsselskab. Forslaget er nyt i forhold til den gældende lov, dels fordi den gældende lov alene har en bestem-melse i § 7, stk. 1, nr. 1, hvorefter Finanstilsynet skal godkende investeringsforvaltningsselskabet, når enforening søger om tilladelse, dels fordi det nu fastslås, at der er tale om delegation af den daglige ledelse, nåren forenings bestyrelse overlader den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, som det fremgåraf den gældende lovs § 27, stk. 3. Forslaget skal ses på baggrund af, at det er hensigtsmæssigt at have ensærskilt bestemmelse om godkendelse af delegation af den daglige ledelse, således at foreningerne på for-hånd kan gøre sig bekendt med kravene, og således at det fremgår direkte af loven, at Finanstilsynet ogsåskal godkende en forenings valg af et nyt investeringsforvaltningsselskab. Det svarer også til kravet iUCITS-direktivets artikel 5, stk. 6, om, at den kompetente myndighed skal godkende enhver udskiftning afadministrationsselskabet. Hertil kommer, at foreningerne i dag har mulighed for at investere mere forskelligt,end de oprindelige investeringsforeninger havde, og der er gennem årene kommet nye foreningstyper til. Detmedfører, at investeringsforvaltningsselskaberne og administrationsselskaberne i højere grad end tidligerekan have behov for forskellige kompetencer afhængigt af de foreninger, de administrerer. For så vidt angårinvesteringsforeninger indeholder UCITS-direktivets artikel 7, stk. 1, litra b, særlige krav til ledelsen af etselskab, der administrerer en UCITS. Efter denne bestemmelse skal ledelsen i et investeringsforvaltningssel-skab være i besiddelse af fyldestgørende erfaring i forbindelse med den type foreninger, der administreres afselskabet. Det medfører, at Finanstilsynet ved godkendelsen skal vurdere, om det valgte investeringsforvalt-ningsselskabs ledelse opfylder dette krav.Endvidere er forslaget også nyt, fordi Finanstilsynet i henhold til det foreslåede stk. 3 kan godkende en in-vesteringsforenings delegation af den daglige ledelse til et administrationsselskab, således at en investerings-forening bliver administreret af et administrationsselskab der har hjemsted og hovedkontor i en anden med-lemsstat.Finanstilsynet vil ved godkendelse af en bestyrelses delegation af den daglige ledelse lægge vægt på, at detpågældende selskabs ledelse og medarbejdere har erfaring med, viden om og ekspertise til at træffe investe-ringsbeslutninger om de finansielle instrumenter, en forening investerer i og den investeringsstrategi, somforeningen anvender. De skal også kunne vurdere de resultater, som foreningen opnår, hvad enten selskabetselv udfører porteføljeplejen, træffer investeringsbeslutninger på baggrund af investeringsrådgivning ellerhar overladt porteføljeplejen til en investeringsrådgiver samt foretage en relevant rapportering til bestyrelsen.På baggrund af den nævnte erfaring, viden og ekspertise skal selskabets ledelse også være i stand til at biståforeningens bestyrelse med at fastlægge rammer for afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil,udmøntning af vedtægternes investeringspolitik og risikorammer for hedgeforeningers afdelinger samt for-eningens overordnede politik. Endelig skal selskabet have administrative systemer, der er betryggende i for-hold til foreningens størrelse og kompleksitet.Ved vurdering af investeringsforvaltningsselskaber kan Finanstilsynet lade sin erfaring med selskabet ind-gå i vurderingen. Når der er tale om et administrationsselskab, skal Finanstilsynet ifølge lovforslagets § 228,nr. 6 og 7, det vil sige § 30, stk. 6, og § 31, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fra hjemlandets kompetentemyndighed modtage en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direktivet, en beskrivelse afomfanget af selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger i hvilke investeringsinstitutter, selskabet hartilladelse til at administrere, samt en beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer for behand-ling af klager fra investorerIfølge forslagetsstk. 1,skal Finanstilsynet godkende en forenings delegation af den daglige ledelse til etinvesteringsforvaltningsselskab eller en investeringsforenings delegation af den daglige ledelse til et admini-strationsselskab, jf. § 32, stk. 4, når1) foreningens bestyrelse har truffet beslutning om at indgå aftale om delegation af den daglige ledelse tilet investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab.2) bestyrelsen har godtgjort, at delegationen medfører en mere effektiv administration af foreningens virk-somhed.

investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere dennetype forening.4) selskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejde-re til at administrere foreningen.5) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal udføre så mange af foreningensopgaver, at selskabet ikke blot fungerer som et tomt selskab for så vidt angår den pågældende forening,6) administrationsselskabet, depotselskabet og investeringsforeningen har indgået en aftale om reguleringaf den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i hen-hold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når den daglige ledelse er delegeret til et administrations-selskab, og7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.Finanstilsynet skal ikke godkende den inr. 1nævnte aftale, men foreningen skal sende den i forbindelsemed ansøgningen om godkendelse. På den måde kan Finanstilsynet også vurdere, om kravene i kapitel 7 omdelegation er opfyldt. I administrationsaftalen kan parterne aftale i hvilket omfang, selskabet kan videredele-gere opgaver i forbindelse med administrationen af foreningen, jf. det i kapitel 7 anførte. Delegation af opga-ver kræver altid en beslutning truffet af bestyrelsen for foreningen. Derfor kan investeringsforvaltningssel-skabet ikke vælge en ny investeringsrådgiver eller porteføljeplejer uden, at bestyrelsen har truffet beslutningherom. Ifølge UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, er det blandt andet et krav for delegation, at denmedfører en mere effektiv administration. Det indebærer, at såvel forvaltning af afdelingernes formue somforeningens virksomhed som helhed skal effektiviseres, afhængigt af hvilke opgaver bestyrelsen delegerer.Kravet inr. 4har særlig betydning, når en investeringsforening delegerer til et administrationsselskab, idetFinanstilsynet fører tilsyn med investeringsforvaltningsselskaber og derfor har kendskab til dem. SelvomFinanstilsynet som nævnt fører tilsyn med investeringsforvaltningsselskaberne, foreslås det, at selskabetsdirektion skal erklære, at selskabet har de tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at ad-ministrere den pågældende forening. Med erklæringen tager direktionen udtrykkeligt stilling hertil. Lovfors-lagets nr. 5 er en gennemførelse af UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 2, hvorefter administrati-onsselskabet ikke må delegere så mange af sine opgaver, at selskabet fungerer som et tomt selskab. Det med-fører, at investeringsforvaltningsselskabet selv skal udføre administrative opgaver. For så vidt angår delega-tion til depotselskaber, kan foreningen ikke delegere porteføljeplejen til dette selskab. Endvidere indeholderUCITS-direktivet et forbud mod, at virksomhed som administrationsselskab (investeringsforvaltningssel-skab) og virksomhed som depotselskab udøves af samme selskab, jf. UCITS-direktivets artikel 25, stk. 1.Det er heller ikke tilladt efter forslaget. Imidlertid vil der kunne blive tale om omgåelse af forbuddet, hvisdelegationen får et sådan omfang, at det i realiteten er depotselskabet, der administrerer foreningen.Med hensyn til forståelsen afnr. 5henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 35, stk. 7.Inr. 6foreslås det, at administrationsselskabet, depotselskabet og investeringsforeningen skal have indgåeten aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføresine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når en investeringsforening har delegeret dendaglige ledelse til et administrationsselskab.Nr. 7medfører, at Finanstilsynet kun godkender delegationen, når Finanstilsynet vurderer, at betingelserneer opfyldt.Det foreslås istk. 2,at en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til et administrations-selskab, har hovedkontor, hvor administrationsselskabet har sin adresse. Foreningen skal indgå aftale med enrepræsentant og har hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsentanten repræsente-rer foreningen i Danmark, således at det er muligt at forkynde stævninger og foretage fogedforretninger m.v.Baggrunden for forslaget er, at en investeringsforening, der administreres i udlandet, ikke kan have hjemstedi udlandet, fordi den stadig er en dansk investeringsforening, der er reguleret af denne lov. Det er usædvan-ligt, at hovedkontoret ikke er beliggende der, hvor foreningen har sit hjemsted, men det er en konsekvens afden grænseoverskridende administration. Repræsentanten kan være depotselskabet eller en advokat m.v.Forslaget skal ses på baggrund af selskabsretlige principper om, at et selskab er dansk, når det har hjemstedher i landet.

Endelig foreslås det istk. 3,at de bestemmelser, der herefter gælder for en investeringsforenings delegationtil et investeringsforvaltningsselskab også gælder for et administrationsselskab, som en forening har delege-ret den daglige ledelse til. Forslaget skal ses som en måde at forenkle lovteksten på. Reglerne for foreningensadministration er de samme, idet en investeringsforening er en selvstændig juridisk enhed, hvis administrati-on er reguleret i denne lov. Da investeringsforeninger er selvadministrerende, jf. lovforslagets § 9, stk. 1, erdet de danske regler, der gælder for administration af foreningen, også selvom bestyrelsen delegerer dendaglige ledelse til et administrationsselskab. Det er en forskel i forhold til de UCITS, der er investeringsfon-de, fordi administrationen af dem er omfattet af reglerne i administrationsselskabets hjemland. Disse investe-ringsfonde har heller ikke selv en bestyrelse.Til § 16Bestemmelsen er ny og foreslår, at Finanstilsynet skal godkende investeringsforeningers, specialforenin-gers og hedgeforeningers valg af depotselskab. Forslaget er nyt i forhold til den gældende lov, der alene haren bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 5, hvorefter Finanstilsynet skal godkende depotselskabet. Bestemmelsen erogså blevet anvendt ved efterfølgende godkendelser af depotselskaber. Depotselskaber skal altid være penge-institutter. Det medfører, at en række af de krav, som direktivet stiller til pengeinstitutter, fx om at ledelseskal være erfaren og hæderlig, er opfyldt, idet depotselskabet allerede har tilladelse som pengeinstitut. For-slaget skal ses på baggrund af, at det er hensigtsmæssigt at have en særskilt bestemmelse om godkendelse afdepotselskaber, således at depotselskaberne og foreningerne på forhånd kan gøre sig bekendt med kravene,og sådan at det fremgår direkte af loven, at Finanstilsynet også skal godkende det, når en forening vælger etnyt depotselskab. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 5, stk. 6, hvorefter enhver udskiftning afdepotselskabet skal godkendes af den kompetente myndighed, og artikel 23, stk. 2, og artikel 33, stk. 5,hvorefter depotselskabet skal have hjemsted eller være etableret i den samme medlemsstat, som investerings-selskabet (investeringsforeningen). Efter forslagetsstk. 1skal Finanstilsynet godkende en forenings valg afdepotselskab, når1) foreningens bestyrelse eller generalforsamling efter vedtægternes bestemmelse herom har truffet en lov-lig beslutning om at indgå aftale med depotselskabet.2) depotselskabet opfylder betingelserne i § 3, nr. 12.3) depotselskabets direktion eller den ansvarlige chef for depotfunktionen har erklæret, at depotselskabetkan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet.4) depotselskabets forretningsgange for depotselskabsfunktionen, jf. § 106, stk. 2, i lov om finansiel virk-somhed, er betryggende.5) depotselskabet og en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til et administrationssel-skab, sammen med administrationsselskabet har indgået en aftale om regulering af den informationsud-veksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om fi-nansiel virksomhed.6) depotselskabet, hvis den investeringsforening, det skal være depotselskab for, indgår i en master-feeder-struktur, har indgået aftale, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, såfremt der er forskellige depotselskaber,7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.Finanstilsynet skal således efternr. 1kontrollere, at det er den rette myndighed – generalforsamlingen ellerbestyrelsen – der har truffet beslutning om at indgå aftale med det pågældende depotselskab.Det følger af lovforslagets § 3, nr. 12, at depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i lan-det, det vil i denne bestemmelse sige Danmark, Færøerne eller Grønland. Endvidere kan en filial af et kredit-institut med hjemsted i et andet land, der er medlem af Den Europæiske Union eller i et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, være depotselskab for en forening. En filial af et kreditinsti-tut fra et tredjeland uden for EU og lande, som Unionen har indgået aftale på det finansielle område, kan ikkevære depotselskab for en forening, selvom den er etableret her i landet. Betingelsen fremgår afnr. 2i forsla-get.Den inr. 3nævnte erklæring svarer til Finanstilsynets hidtidige praksis. Selvom Finanstilsynet fører tilsynmed de pengeinstitutter, der er depotselskaber, foreslås det, at selskabets direktion eller den ansvarlige cheffor depotfunktionen skal erklære, at depotselskabet kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed forreelt at kunne udøve hvervet. Ifølge UCITS-direktivets artikel 23, stk. 2, skal depositaren yde tilstrækkelig

finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til at kunne opfylde de for-pligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv. Da Finanstilsynet skal godkende en forenings valg afdepotselskab følger det heraf, at Finanstilsynet skal foretage en vurdering af depotselskabets styrke i forholdtil den forening, der har valgt depotselskabet. Depotselskabet skal for eksempel kunne afvikle foreningenshandelsvolumen og kunne håndtere en forenings anvendelse af afledte finansielle instrumenter og værdipa-pirudlån, hvis foreningen gør brug af sådanne. Kan depotselskabet ikke det, må foreningen enten afholde sigfra at anvende afledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån eller skifte depotselskab. Med erklæringentager depotselskabets ansvarlige udtrykkeligt stilling hertil. Det vil være en betingelse for Finanstilsynetsgodkendelse af depotselskabet, at det har de nødvendige forudsætninger for at opfylde sine forpligtelser iforhold til foreningens placering af midlerne og foreningens størrelse.Efternr. 4skal depotselskabets forretningsgange for depotselskabsfunktionen være betryggende. Kravethar særlig betydning, når et pengeinstitut skal være depotselskab for første gang.Endvidere foreslås det inr. 5,som en betingelse, at depotselskabet, investeringsforeningen og dets admini-strationsselskab skal indgå en aftale om informationsudveksling, således at depotselskabet kan udføre sinepligter efter § 106 i lov om finansiel virksomhed. På denne baggrund vil depotselskabet kunne udføre sinepligter, selvom investeringsforeningen administreres i et andet EU-land, og depotselskabet har hjemsted her ilandet.Videre foreslås det inr. 6,at depotselskabet, hvis den investeringsforening, det skal være depotselskab for,indgår i en master-feeder-struktur, har indgået aftale, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, såfremt der er forskellige depotsel-skaber. Forslaget er en konsekvens af kravene til foreninger, der indgår i master-feeder-strukturer, jf. lovfors-lagets §§ 4 og 5.Endelig er det inr. 7en forudsætning for godkendelse, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøg-ningen.Stk. 2.foreslår, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 5, nævnte aftale som in-vesteringsforeningen, dens administrationsselskab og depotselskab skal indgå, og andre forhold, der er nød-vendige for, at depotselskabet kan udføre sine pligter. Finanstilsynet kan fastsætte regler om aftalens indhold,udveksling af oplysninger, krav om fortrolighed, opsigelse, lovvalg, elektronisk dataoverførsel, aftalens ræk-kevidde og serviceniveauaftale. Der indsættes en tilsvarende hjemmel i lov om finansiel virksomhed.Til § 17Det foreslåedestk. 1viderefører §§ 4, stk. 2, 5, stk. 2, og § 114 a, stk. 3, i den gældende lov, hvorefter eninvesteringsforening, specialforening henholdsvis hedgeforening alene eller sammen med andre foreningerkan eje et selskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administra-tionsvirksomhed. Det skyldes artikel 30, 3. afsnit, i UCITS-direktivet, at et investeringsforvaltningsselskab,der ejes af en investeringsforening, udelukkende må administrere foreningen og andre foreninger, der ermedejere. Et foreningsejet investeringsforvaltningsselskab kan derfor ikke udføre individuel porteføljepleje.Hvis en forening kun ejer en mindre andel af et investeringsforvaltningsselskab, opstår der ikke automatisken betydelig indflydelse på investeringsforvaltningsselskabet. En række foreninger, der ikke har samme be-styrelse, kan tilsammen eje investeringsforvaltningsselskabet, uden det af den grund bliver foreningsejet efterdenne bestemmelse, hvis de hver især ikke ejer mere end 10 pct. af aktierne i investeringsforvaltningsselska-bet. Det svarer til den andel, som de må eje i et porteføljeselskab efter forslagets § 128, stk. 1 og § 138.Når foreninger ejer investeringsforvaltningsselskabet sammen med et depotselskab, må foreninger medsamme bestyrelse tilsammen højst eje 10 pct. af aktierne i investeringsforvaltningsselskabet. Det skyldes, atundtagelsen i bestemmelsen fra de almindelige dominansregler i lovforslagets § 138 alene gælder for inve-steringsforvaltningsselskaber, som en forening ejer alene eller sammen med andre foreninger.Såfremt en forening efter sine vedtægter ikke må eje aktier, heller ikke i et investeringsforvaltningsselskab,kan et foreningsejet investeringsforvaltningsselskab ikke administrere den pågældende forening, med mindreejerne overholder grænserne i lovforslagets §§ 128 og 138.

Det foreslåedestk. 2viderefører § 4, stk. 3, og § 5, stk. 3, mens bestemmelsen er ny for hedgeforeninger.Stk. 2 fastslår, at en forening, når det fremgår af vedtægterne, kan give et årligt bidrag på højst 2 pct. af for-muen til humanitære eller almennyttige organisationer, som de har indgået aftale med herom. Bidraget be-regnes af den regnskabsmæssige formue opgjort ultimo i regnskabsåret. Muligheden for at bidrage til huma-nitære eller almennyttige organisationer blev først indført i Norge og Sverige og senere her i landet. Det for-udsættes, at de humanitære og almennyttige organisationer er godkendt i henhold til ligningsloven, for atbidragsyderen kan få skattemæssigt fradrag. Ifølge ligningsloven kan foreninger, stiftelser, institutioner m.v.godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er alment velgørende eller på anden måde almennyttigeog anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser til humanitære formål, til forskning eller til beskyt-telse af naturmiljøet.Til kapitel 4Til § 18Den foreslåede bestemmelse er en revideret videreførelse af § 11 i den gældende lov. Bestemmelsen gen-nemfører UCITS-direktivets artikel 91, stk. 1-3.UCITS-direktivet giver udenlandske investeringsinstitutter, som er godkendt af en kompetent myndighed iet andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-nansielle område i medfør af regler, der er omfattet af direktivet, en ubetinget ret til at markedsføre deresandele her i landet. Markedsføringen kan begynde samme dag, som Finanstilsynet har modtaget en kompletstandardmeddelelse fra instituttets hjemlands kompetente myndigheder. Det fremgår af direktivet artikel 93,stk. 3, afsnit 3, at efter at have sendt dokumentationen underretter de kompetente myndigheder i investe-ringsinstituttets hjemland øjeblikkelig investeringsinstituttet herom.UCITS-direktivet fastsætter en anmeldelsesprocedure, hvorefter et investeringsinstitut skal meddele sithjemlands kompetente myndigheder, at det ønsker at markedsføre sine andele i et andet EU-medlemsland.Hjemlandsmyndighederne skal derefter kontrollere, at anmeldelsen opfylder kravene til en standardmedde-lelse og er komplet. Når der foreligger en komplet anmeldelse videresender hjemlandsmyndighederne stan-dardmeddelelsen til værtslandets kompetente myndigheder. Værtslandsmyndighederne kan ikke rejse ind-vendinger mod investeringsinstituttets ret til at markedsføre andele, medmindre indsigelsen går ud på, atstandardmeddelelsen ikke er komplet. Master-institutter, der ikke tilvejebringer deres kapital hos offentlig-heden i en anden medlemsstat end den, hvor de er etableret, men kun har et eller flere feeder-institutter i denpågældende medlemsstat, skal i overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 59, stk. 3, ikke anmeldesig for at kunne modtage midler fra en investeringsforening, der er et feeder-institut. Det følger af, at master-instituttet ikke modtager midler fra offentligheden, men alene fra en feeder-institut, der modtager midler fraoffentligheden. Derfor er det ikke omfattet af pligten til at anmelde sig.Kravene til anmeldelsesproceduren, anmeldelsens indhold og hvad henholdsvis hjemlandets myndighederog værtslandets myndigheder skal foretage sig i forbindelse med anmeldelsen er reguleret i Kommissionensforordning nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring ominvesteringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelsemed anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysningermellem kompetente myndigheder. Medlemslandene er derfor afskåret fra at fastsætte supplerende regler her-om.Med direkte markedsføring, som nævnt i det foreslåedestk. 1,er der tænkt på den markedsføring, somudenlandske investeringsinstitutter på eget initiativ iværksætter over for danske potentielle investorer. Dennemarkedsføring kan foretages af investeringsinstituttet selv eller af dets samarbejdspartnere. Fx vil et salg afandele til et dansk pengeinstitut blive anset for indirekte markedsføring, hvis hensigten er, at pengeinstituttetskal videresælge andelene til sine kunder. Det vil derimod ikke nødvendigvis være direkte markedsføring,hvis hensigten er, at pengeinstituttet beholder andelene selv.Med indirekte markedsføring er der tænkt på de udenlandske investeringsinstitutter, hvis andele indgår i etfinansielt produkt. Det gælder for eksempel forsikringer, der er tilknyttet investeringsfonde, men også penge-

institutternes pensionspuljer, hvori andele i investeringsinstitutter og investeringsforeninger og specialfor-eninger indgår. Finanstilsynet har den praksis, at investeringsinstitutter, der indgår i en forsikring, der ertilknyttet investeringsfonde, skal følge anmeldelsesproceduren, fordi de markedsfører sig indirekte i forholdtil investorerne. Investeringsinstitutter, hvis andele indgår i en sådan ordning, har fået en mere og mere frem-trædende plads ved markedsføring af forsikringsprodukter. Hertil kommer, at forsikringstagerne selv kanvælge hvilke investeringsinstitutters andele, de ønsker at investere i, ligesom de gør, når de investerer deresopsparing i private pensionsordninger. Motivet til at kræve anmeldelse af indirekte markedsføring er inve-storbeskyttelse. Som nævnt ovenfor er UCITS, der er master-institutter i visse tilfælde undtaget fra anmel-delsespligten i medfør at UCITS-direktivets artikel 59, stk. 3.Udtrykket »her i landet« omfatter ikke Færøerne og Grønland i dette kapitel. Adgangen for udenlandskeinvesteringsinstitutter til at markedsføre sig på Færøerne er reguleret i anordning nr.88 af 10/02/2006omikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive inve-steringsordninger m.v. Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investe-ringsordninger m.v. er ikke sat i kraft for Grønland, hvorfor reglerne ikke gælder for Grønland.Der foreslås indsat en hjemmel istk. 2til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om markedsføring af deudenlandske institutter for kollektiv investering, som er omfattet af § 18, og som svarer til investeringsfor-eninger (UCITS). Hjemlen dækker alene markedsføringsregler. Finanstilsynet kan ikke fastsætte regler på deområder, der er dækket af forordningens regler om investeringsinstituttets ret til at markedsføre andele herilandet, om anmeldelsesproceduren, anmeldelsens indhold eller hvad henholdsvis hjemlandets myndighederog værtslandets myndigheder skal foretage sig i forbindelse med anmeldelsen.Hjemlen vil blive brugt til at stille krav til måden, hvorpå udenlandske investeringsinstitutter skal indrettederes eventuelle markedsføring i Danmark, herunder blandt andet krav om repræsentation via en agent, hviset institut henvender sig til detailinvestorer og krav om det sprog, som dokumenter og markedsføringsmateri-ale m.v. skal være affattet på. Der er tale om en kodificering af Finanstilsynets praksis, hvilket vil gøre kra-vene mere gennemskuelige og dermed medføre en administrativ lettelse for de udenlandske investeringsinsti-tutter og deres repræsentanter.Til § 19En lignende bestemmelse har hidtil stået i § 16 i den gældende lov. Den foreslåede bestemmelse vedrøreradgangen til markedsføring i Danmark for udenlandske investeringsinstitutter, som ikke er omfattet af lov-forslagets § 18. Ifølge den foreslåede bestemmelsesstk. 1kan Finanstilsynet godkende markedsføring iDanmark, når investeringsinstituttet opfylder bestemmelser fastsat af Finanstilsynet i henhold til bestemmel-sensstk. 3.Det udenlandske investeringsinstitut skal således igennem en ansøgningsprocedure, hvor Finans-tilsynet vurderer, hvorvidt det pågældende institut opfylder kravene. Der er intet maksimum for sagsbehand-lingstid på ansøgninger fra de institutter, som ikke er omfattet af lovforslagets § 18. Investeringsinstituttet måikke begynde markedsføring, før Finanstilsynet har givet tilladelse.Der er dog den væsentlige forskel, at de investeringsinstitutter, der er omfattet af dette stykke, i modsæt-ning til de i lovforslagets § 18 nævnte harmoniserede investeringsinstitutter, ikke har krav på at få en mar-kedsføringstilladelse af Finanstilsynet, selvom de i øvrigt opfylder betingelserne.Med hensyn til forståelsen af ordene »direkte eller indirekte markedsføring« og »her i landet« henvises tilbemærkningerne til lovforslagets § 18, stk. 1.Det foreslåedestk. 2giver Finanstilsynet mulighed for at nægte et udenlandsk investeringsinstitut markeds-føringstilladelse, hvis lovgivningen i investeringsinstituttets hjemland eller manglende samarbejde med insti-tuttets hjemlandsmyndigheder vanskeliggør Finanstilsynets arbejde. Det kan fx ske, hvis hjemlandets lovgiv-ning ikke underkaster investeringsinstituttet et finansielt tilsyn eller hjemlandsmyndighederne ikke førertilsyn med instituttets virksomhed i Danmark. Samarbejdet mellem Finanstilsynet og hjemlandsmyndighe-derne kan også være vanskeliggjort, hvis der ikke er indgået en samarbejdsaftale mellem de to tilsyn. Denforeslåede bestemmelse skal bl.a. imødegå tilsynsarbitrage.Istk. 3foreslås en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler om, at udenlandske investeringsin-stitutter omfattet af § 19 kan få adgang til at markedsføre deres andele i Danmark. Finanstilsynet må ved

reglernes udformning tage udgangspunkt i, hvad der gælder for investeringsinstitutter omfattet af forslagets§ 18. Herudover må Finanstilsynet tage hensyn til, om bl.a. de regler og det tilsyn, som det pågældende inve-steringsinstitut er undergivet i hjemlandet, sikrer investorerne tilstrækkeligt, ligesom tilsynet kan lægge vægtpå, om danske investeringsforeninger har tilsvarende adgang til markedet i instituttets hjemland. Finanstilsy-net kan endvidere kræve, at institutterne underretter Finanstilsynet om enhver ændring vedrørende depotsel-skab og administrationsselskab og om enhver ændring af forholdene omfattet af reglerne. Videre skal Finans-tilsynet vurdere, hvilke typer investeringsinstitutter der skal være omfattet af reglerne, jf. bestemmelsen omandre kollektive investeringsordninger i lovforslagets § 195.Endelig skal reglerne i medfør af lovforslagets § 221 indeholde en strafbestemmelse.Til § 20En lignende bestemmelse har hidtil stået i§ 17i den gældende lov. Den foreslåede bestemmelsesstk. 1,gennemfører UCITS-direktivets artikel 93, og de gennemføringsforanstaltninger, som Kommissionen fast-sætter efter artikel 95. Der stilles krav om, at danske investeringsforeninger, som ønsker at markedsføre de-res andele i et andet EU-medlemsland, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet.UCITS-direktivet fastsætter en anmeldelsesprocedure, hvorefter et investeringsinstitut skal meddele sithjemlands kompetente myndigheder, at det ønsker at markedsføre sine andele i et andet EU-medlemsland.Hjemlandsmyndighederne skal derefter kontrollere, at anmeldelsen opfylder kravene til en standardanmel-delse og er komplet. Når der foreligger en komplet anmeldelse videresender hjemlandsmyndighederne stan-dardanmeldelsen til værtslandets kompetente myndigheder. Værtslandsmyndighederne kan ikke rejse ind-vendinger mod investeringsinstituttets ret til at markedsføre andele, medmindre indsigelsen går ud på, atstandardmeddelelsen ikke er komplet. Investeringsforeninger, der er master-institutter, og som ikke tilveje-bringer deres formue hos offentligheden i en anden medlemsstat, skal ikke følge anmeldelsesproceduren,selvom de har et eller flere feeder-institutter i en anden medlemsstat. Det er i overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 59, stk. 3. Dette følger af, at master-institutterne ikke modtager midler fra offentligheden,men alene fra et feeder-institut, der modtager midler fra offentligheden. Derfor er det ikke omfattet af pligtentil at anmelde sig.Kravene til anmeldelsesproceduren, anmeldelsens indhold og hvad henholdsvis hjemlandets myndighederog værtslandets myndigheder skal foretage sig i forbindelse med anmeldelsen er reguleret i Kommissionensforordning nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring ominvesteringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelsemed anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysningermellem kompetente myndigheder. Medlemslandene er derfor afskåret fra at fastsætte supplerende regler her-om.Bestemmelsen istk. 1gælder kun markedsføring i et andet EU-land af investeringsforeninger. En investe-ringsforening skal selv rette henvendelse til myndighederne i lande udenfor Den Europæiske Union og an-mode om markedsføringstilladelse efter de regler, der gælder i det pågældende land. Foreningen skal dogogså give meddelelse til Finanstilsynet om den påtænkte markedsføring i udlandet. Det skyldes dels, at Fi-nanstilsynet oftest vil blive bedt om at udstede en erklæring om, at foreningen er godkendt og under tilsyn afFinanstilsynet, dels at Finanstilsynet som et led i tilsynet med foreningerne har behov for at vide, om en for-ening også markedsfører sig i udlandet.Til § 21Det forslås, at en dansk forening, som ikke er en investeringsforening, og som agter at markedsføre sineandele i et andet land, selv skal rette henvendelse herom til det pågældende lands myndigheder. Det gælderuanset om, der er tale om et EU-medlemsland eller et tredjeland. Foreningen skal ligeledes give meddelelsetil Finanstilsynet om den påtænkte markedsføring.Reglerne svarer ganske nøje til de regler, der foreslås i § 20, stk. 2, for investeringsforeningers markedsfø-ring i lande, der ikke er medlem af Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen ikke har indgået afta-le med på det finansielle område.

Afsnit IIITil kapitel 5Til § 22Lovforslagets § 22 svarer til § 18 i den gældende lov. En bestemmelse svarende til den foreslåede findes i§ 43 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen gennemfører artikel 14, stk. 1, og artikel 31 i UCITS-direktivet vedrørende god forretningsskik.Den foreslåede bestemmelse kan håndhæves over for udenlandske foreninger, der markedsføres her i lan-det, fordi bestemmelsen er begrundet i almene hensyn, herunder forbrugerbeskyttelse.Det foreslåedestk. 1indeholder krav om, at foreninger skal drives i overensstemmelse med redelig forret-ningsskik og god praksis inden for foreningsområdet (god skik). God skik-regler skal sikre, at kunderne kanhave tillid til foreningerne og markedet. God skik-regler skal bidrage til et velfungerende finansielt marked.I henhold til det foreslåedestk. 2ligger kompetencen til at fastsætte regler om god skik for foreninger hosøkonomi- og erhvervsministeren. Den eksisterende hjemmel er udnyttet til at udstede en bekendtgørelse nr.1252 af 24. oktober 2007 om god skik for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samtudenlandske investeringsinstitutter. Det er forventningen, at den foreslåede hjemmel vil blive benyttet påtilsvarende vis til fx at udstede regler om, at en forening skal handle redeligt og loyalt, at en forening ikke måanvende vildledende eller urigtige angivelser i sin markedsføring, at en forening ikke må udelade væsentligeinformationer i sin markedsføring, at aggressiv markedsføring ikke må finde sted på en sådan måde, at det eregnet til mærkbart at forvride kundens økonomiske adfærd, at en forening skal kunne dokumentere rigtighe-den af faktiske angivelser, og at der ved opfordring til køb skal oplyses om produktets væsentligste karakteri-stika.Finanstilsynet påser overholdelsen af stk. 1 og regler fastsat i henhold til stk. 2.Finanstilsynet er ikke forpligtet til at behandle alle klager, som tilsynet får forelagt, men kan på basis af enklage, af egen drift eller efter anmodning fra Det Finansielle Virksomhedsråd eller Forbrugerombudsmandenbehandle spørgsmål om god skik.Afsnit IVTil kapitel 6Til § 23Den foreslåede bestemmelse svarer til lov om finansiel virksomhed § 67, stk. 1. Det er ikke nødvendigt, atindkaldelsen til generalforsamlingen indrykkes i et trykt medie, indkaldelsen kan i stedet lægges på forenin-gens hjemmeside og udleveres på anmodning. Det er dog et krav, at indkaldelsen er i overensstemmelse medforeningens vedtægter. Dette krav svarer til gældende praksis.Kravet, om at indkaldelsen skal være offentligt tilgængelig, skal ses i sammenhæng med bestemmelsenom, at pressen skal have adgang til generalforsamlingerne. Det er en forudsætning for, at pressen kan udnyttesin ret til adgang, at pressen har mulighed for at få oplyst tidspunkt og dagsorden for generalforsamlingen.Ved pressen forstås for eksempel radio, fjernsyn, andre elektroniske medier og den trykte presse. For ikkeat begrænse den frie debat er det forudsat, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om, at pressen ikkehar ret til at foretage lyd- og filmoptagelser. Bestemmelsen hjemler ikke adgang for offentligheden.Det forslåedestk. 2er nyt og foreslår, at indkaldelsen skal sendes til de af foreningens medlemmer, somhar anmodet herom. Det kan enten ske ved brev eller ved mail.Til § 24Lovforslagets § 24 svarer til de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter selskabslo-vens § 93, stk. 2 og 3, med de fornødne tilpasninger til investeringsforeninger, specialforeninger og hedgefo-

reninger. Beføjelserne består i, at Finanstilsynet kan indkalde en generalforsamling i en forening uden besty-relse eller i en forening, hvor bestyrelsen undlader at indkalde til en generalforsamling, som skal afholdesefter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning. Indkaldelsen kan ske på forlangende af for-eningens generalforsamlingsvalgte revisor, et ledelsesmedlem af direktionen eller bestyrelsen eller et med-lem af foreningen.Kun en revisor, der er valgt på en generalforsamling til revision af årsrapporten, er omfattet af bestemmel-sens ordlyd. Har bestyrelsen eller generalforsamlingen i en forening fx valgt at lade en revisor udføre gen-nemgang (review), assistance med regnskabsopstilling eller andre opgaver af bogføringsmæssig karakter,kan denne revisor således ikke forlange generalforsamlingen indkaldt. Den pågældende revisor vil dog efterrevisorloven have underretningspligt over for ledelsen, dvs. foreningens bestyrelse og direktion, og i vissetilfælde Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, jf. revisorlovens § 22. Endvidere skal den på-gældende revisor straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning forforeningens eller en afdelings fortsatte aktivitet, jf. lovforslagets § 81.For at sikre at generalforsamlingen drøfter og træffer beslutning om relevante emner, foreslås det, at tilsy-net kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden.Omkostningerne i forbindelse med en tilsynsgeneralforsamling afholdes af foreningen eller foreningens in-vesteringsforvaltningsselskab. Omkostningerne omfatter samtlige udgifter i forbindelse med generalforsam-lingens planlægning, indkaldelse og afholdelse, herunder også udgifter forbundet med tidsanvendelse hosFinanstilsynets medarbejdere.Til § 25Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 21 i den gældende lov. Istk. 1 og 2foreslås det i over-ensstemmelse med selskabsretlige principper, at foreningens øverste myndighed udøves af medlemmerne pågeneralforsamlingen.Det foreslåedestk. 3delegerer generalforsamlingens beføjelser til en afdelings medlemmer i spørgsmål,der udelukkende vedrører den pågældende afdeling. Dette gælder beføjelser vedrørende godkendelse af afde-lingens årsrapport, ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue og afdelingens af-vikling eller fusion.Stk. 3, nr. 4,delegerer generalforsamlingens beføjelser til en afdelings medlemmer for så vidt angår de øv-rige spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen. Det kan blandt andet være spørgsmål vedrørende:anvendelse af afdelingens resultat, indløsning af andele, ændring af afdelingens navn, ændring af en afdelingfra at være bevisudstedende til at blive kontoførende eller omvendt, ændring af en afdeling fra at være ud-loddende til at blive akkumulerende eller omvendt, andelenes størrelse eller den valuta, andelene udstedes i,og antallet af udlodninger pr. år.Det foreslåedestk. 4er ny i forhold til den gældende lov. Bestemmelsen delegerer generalforsamlingensbeføjelser til medlemmerne af en andelsklasse i en afdeling i spørgsmål, der udelukkende vedrører den på-gældende andelsklasse. Det gælder beføjelser vedrørende ændring af andelsklassens specifikke karakteristikaog andelsklassens afvikling.Stk. 4, nr. 3,delegerer generalforsamlingens beføjelser til medlemmerne af en andelsklasse i en afdelingfor så vidt angår andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen. Det kan blandt andet værespørgsmål vedrørende: ændring af en andelsklasse fra at være bevisudstedende til at blive kontoførende elleromvendt, ændring af en andelsklasse fra at være udloddende til at blive akkumulerende eller omvendt, ande-lenes størrelse eller den valuta, andelene udstedes i samt antallet af udlodninger pr. år.Ved beslutninger i henhold til stk. 3 og 4 finder stk. 1, 2, 5 og 6 samt lovforslagets §§ 23, 27 og 28 tilsva-rende anvendelse.Med det foreslåedestk. 5gives ethvert medlem ret til i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelserherom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen. Bestemmelsen skal sikre, at enkelte medlemmereller minoritetsgrupper inden for medlemskredsen kan få deres synspunkter frem på generalforsamlingen,selv om bestyrelsen eller direktionen er imod det. Emnet skal dog være nøje konkretiseret, og et generelt

udformet dagsordenspunkt om for eksempel kritik af direktionens og bestyrelsens administration af forenin-gen opfylder ikke lovens krav. Det må endvidere forventes, at det fremgår af vedtægterne, at forslag til dags-ordenen skal indgives skriftligt til bestyrelsen i så god tid, at bestyrelsen har den nødvendige tid til udsendel-se af indkaldelse og dagsorden.Det foreslåedestk. 6pålægger bestyrelsen og direktionen en oplysningspligt på generalforsamlingen. Op-lysningspligten er begrænset således, at oplysninger ikke må medføre væsentlig skade for foreningen, lige-som det er bestyrelsens skøn, der er afgørende for oplysningspligtens omfang. Begrænsningen omfatterblandt andet situationer, hvor en forening ikke kan videregive oplysninger, der har ligget til grund for endisposition. Det kan således for eksempel være skadeligt for foreningen, hvis en forenings ledelse på en ge-neralforsamling skal fremkomme med vurderinger af et konkret selskabs økonomiske stilling og fremtidsmu-ligheder.Til § 26Lovforslagets § 26 er ny i forhold til den gældende lov. Bestemmelsen svarer til selskabslovens § 77, stk.1-5, med de fornødne tilpasninger til investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger.Det følger af den foreslåede bestemmelsesstk. 1,at medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan besty-relsen beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at med-lemmerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisktil stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. for-slaget stk. 3-5.Generalforsamlingen kan endvidere beslutte, at generalforsamling alene afholdes elektronisk uden adgangtil fysisk fremmøde, det vil sige som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-5. Beslutningenskal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i general-forsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. Lovforslagets § 28 finder anvendelse på beslutningensamt på ændringer heri.Ifølge det foreslåedestk. 3fastsætter bestyrelsen de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anven-des ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling skalindeholde oplysning herom. Det skal også fremgå af indkaldelsen, hvordan medlemmerne tilmelder sig tilelektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektroniskdeltagelse i generalforsamlingen.Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at be-styrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis. Det anvendte system skalvære indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af generalforsamling opfyldes, herunder med-lemmernes adgang til at deltage i samt ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skaltillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke medlemmer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapitalog stemmeret de repræsenterer, samt resultatet af afstemningerne, jf. det foreslåedestk. 4i bestemmelsen.Medstk. 5foreslås det, at har en forening udstedt ihændehaverandele og ikke indført en registreringsdato,må det ligeledes angives i indkaldelsen, hvordan ejerne af sådanne andele skal dokumentere deres adkomsttil at kunne deltage elektronisk i generalforsamlingen.I øvrigt finder selskabslovens bestemmelser om afholdelse af generalforsamling med de fornødne afvigel-ser tilsvarende anvendelse på delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling.Til § 27Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 22 i den gældende lov. Det foreslåedestk. 1fastslår, atethvert medlem skal sikres stemmeret, bortset fra hvad der følger af en eventuel registreringsfrist, jf. stk. 2.Ethvert medlem skal have mindst en stemme. Stk. 1, 3. pkt., giver foreningerne mulighed for at indsætte enbestemmelse i vedtægterne, som begrænser stemmeretten til et vist maksimum, således at medlemmerne kunhar et vist antal stemmer uden hensyn til det samlede antal af deres andele eller til størrelsen af deres ind-skud. Sådanne vedtægtsbestemmelser skal gælde for alle medlemmer efter et lighedsprincip. Der må ikke

gøres forskel på de enkelte medlemmer. Hensigten med sådanne vedtægtsbestemmelser er at begrænse mu-ligheden for, at et medlem eller en gruppe af medlemmer kan erobre magten i en forening.Hvis bestyrelsen i en forening besidder stemmerettigheder som følge af, at en afdeling har erhvervet andelei en anden afdeling under den samme forening, kan der blive tale om at bruge stemmeretten for disse andeleved afdelingsspecifikke afstemninger om for eksempel investeringsområdet.Ved foreningsrelevante afstemninger, fx valg til bestyrelse og valg af revisorer, kan der reelt ske en for-øgelse af bestyrelsens indflydelse, hvorfor der ikke bør afgives stemmer (i lighed med aktieselskabers stem-mer på egne aktier).Det foreslåedestk. 2forudsætter, at stemmeret kan betinges af, at ejerskab forudgående er registreret i enværdipapircentral. Der må dog ikke foreskrives en registreringsfrist på mere end 1 uge. Registreringsfristenvar tidligere 4 uger, men er nedsat til 1 uge, dels som følge af selskabslovens § 84, dels som følge af denteknologiske udvikling, som har medført, at mange registreringssystemer føres elektronisk. Registreringsfri-sten er nedsat for at give medlemmerne en nemmere mulighed for at udøve deres ejerbeføjelser, samt for atsikre at også forholdsvis nye medlemmer har mulighed for at stemme på generalforsamlingen.Til § 28Den foreslåede bestemmelse er en ændring i forhold til § 23, stk. 1, i den gældende lov, idet der ikke læn-gere stilles krav om, at mindst halvdelen af formuen skal være repræsenteret på generalforsamlingen, førenden beslutning om vedtægtsændring er gyldig. Som konsekvens heraf udgår den gældende lovs mulighed forvedtagelse af vedtægtsændringer på en ekstraordinær generalforsamling, hvis halvdelen af formuen ikke errepræsenteret på den første generalforsamling, men 2/3 af de afgivne stemmer er for vedtægtsændringerne.Det foreslåedestk. 1,svarer i øvrigt til selskabslovens § 106, stk. 1, med de fornødne tilpasninger til investe-ringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger.Istk. 1, 1. pkt.foreslås, at beslutning om ændring af vedtægterne kun er gyldig, hvis den tiltrædes af mindst2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af formuen, der er repræsenteret på generalforsam-lingen.I investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger udstedes ikke andele med forskellig stem-meværdi, ligesom ethvert medlem ifølge lovforslagets § 27, stk. 1, 1. pkt., skal sikres stemmeret på general-forsamlingen i forhold til sin andel. Som udgangspunkt betyder kravet om det dobbelte 2/3 flertal ikke enminoritetsbeskyttelse. Efter lovforslagets § 27, stk. 1, 3. pkt., kan det dog i vedtægterne bestemmes, at intetmedlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb. Isådanne tilfælde skønnes kravet om det dobbelte 2/3 flertal at give minoritetsbeskyttelse, idet en ændring afvedtægterne skal vedtages såvel af mindst 2/3 af de afgivne stemmer, som 2/3 af den på generalforsamlingenrepræsenterede stemmeberettigede formue.Med bestemmelsen sker der en tilpasning til selskabslovens regler om beslutning om vedtægtsændringer,ligesom en forening fremover kan undgå en ekstraordinær generalforsamling, hvis halvdelen af foreningensformue ikke er repræsenteret på den første generalforsamling.Stk. 1, 2. pkt.er ny og fastslår, at beslutning om ændring af vedtægterne i øvrigt skal opfylde de yderligereforskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.Vedtægterne kan ikke indeholde bestemmelser, der giver lempeligere regler end de anførte, hvorimod derintet er til hinder for strengere vedtægtsmæssige krav.Det følger af det foreslåedestk. 2,at en ændring af vedtægterne for en forening ikke kan træde i kraft, førændringen er godkendt af Finanstilsynet.Til § 29Lovforslagets § 29 er ny i forhold til den gældende lov. Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af,at foreningerne har fået mulighed for at oprette andelsklasser. Såfremt generalforsamlingen bemyndiger for-eningens bestyrelse til at oprette afdelinger og andelsklasser, skal det fremgå af foreningens vedtægter, jf.lovforslagets § 14, nr. 6.

Til § 30Den foreslåede bestemmelse, der er en videreførelse af § 24 i den gældende lov, skal ses i sammenhængmed, at en forenings depotselskab har mulighed for at eje investeringsforvaltningsselskaberne for de forenin-ger, det er depotselskab for.Det følger af det foreslåedestk. 1,at beslutning om salg af en forenings aktier i foreningens investerings-forvaltningsselskab, som hovedregel skal træffes af foreningens generalforsamling. Foreningens bestyrelsekan dog træffe beslutning om salg af aktier i investeringsforvaltningsselskabet til andre foreninger, som harvalgt det samme investeringsforvaltningsselskab som daglig ledelse. Salg af aktier fra en afdeling af en for-ening til en anden afdeling af samme forening anses ikke for en beslutning om salg af en forenings aktier iinvesteringsforvaltningsselskabet.Da depotselskaberne har adgang til også at eje foreningernes investeringsforvaltningsselskaber, kan depot-selskaber fremsætte tilbud om at købe investeringsforvaltningsselskaber, som hidtil har været ejet af de for-eninger, som de er depotselskaber for. Da investeringsforvaltningsselskabet er en forenings daglige ledelseog træder i stedet for en direktør og personale, er en beslutning om salg af selskabet af så vidtrækkende be-tydning for foreningens fremtidige drift, at en beslutning herom skal træffes af foreningens medlemmer på engeneralforsamling efter reglerne om vedtægtsændringer, jf. lovforslagets § 28. Herved sikres det også, atmedlemmer, der er utilfredse med en beslutning om salg af investeringsforvaltningsselskabet og med denpris, som foreningen får for aktierne i selskabet, kan fremføre deres synspunkter.Det foreslåedestk. 2foreskriver, at foreningens bestyrelse skal udarbejde en redegørelse om fordele ogulemper ved salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab, hvis bestyrelsen stiller forslag om,at generalforsamlingen skal træffe beslutning herom. Redegørelsen skal sætte medlemmerne i stand til attræffe en beslutning på et kvalificeret grundlag. Redegørelsen skal svare til den redegørelse, som bestyrelseni børsnoterede selskaber skal give til generalforsamlingen og dermed aktionærerne ved overtagelsestilbud påbørsnoterede selskaber.Da formålet med redegørelsen er at orientere medlemmerne om konsekvenserne ved salg af aktier i inve-steringsforvaltningsselskabet, skal redegørelsen sendes til de af foreningens medlemmer, som er registreret ien værdipapircentral og på foreningens bøger, samtidig med at der indkaldes til generalforsamlingen. Hen-sigten med 2. pkt. er at sikre, at alle foreningens medlemmer er orienteret om bestyrelsens forslag om salg afforeningens investeringsforvaltningsselskab. Redegørelsen skal foreligge senest samtidig med, at der indkal-des til generalforsamling. Fra samme tidspunkt skal redegørelsen fremlægges til eftersyn på foreningenskontor. Denne pligt til adgang til eftersyn kan opfyldes ved, at foreningen lægger redegørelsen ud på for-eningens hjemmeside.Til § 31Den foreslåede bestemmelse der er en videreførelse af § 25 i den gældende lov, skal ses i sammenhængmed lovforslagets § 36, stk. 3, hvorefter der er en pligt for bestyrelsen til at føre en protokol over forhandlin-gerne. Bestemmelsen foreskriver, at der skal føres en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen,som skal underskrives af dirigenten.Det foreslåedestk. 2foreskriver, at protokollen, eller en bekræftet udskrift af denne, senest 2 uger efter ge-neralforsamlingens afholdelse, skal være tilgængelig for foreningens medlemmer på foreningens eller inve-steringsforvaltningsselskabets kontor.Til kapitel 7Til § 32Den foreslåede§ 32er til dels en videreførelse af den gældende lovs § 26 om bestyrelsen og dele af § 27,stk. 1, og 3, om, at bestyrelsen ansætter en direktion eller overlader den daglige ledelse til et investeringsfor-valtningsselskab. Bestemmelsen gælder for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger.Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 14, stk. 1, litra d, og artikel 35, stk. 1.

Det foreslåedestk. 1.fastslår, at en forening skal have en bestyrelse og en direktion. Med bestyrelsens ud-videde adgang til at delegere den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjemsted i et andet EU-land eller et land, som Unionen har indgået aftale med, er det fundet hensigtsmæssigt at fastslå, at det er for-eningens bestyrelse, der har den overordnede ledelse af foreningens virksomhed. Endvidere videreføres be-stemmelsen om, at bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens anliggender, samt at de skalhandle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse for at understrege, at en forenings bestyrelse ogdirektion alene skal varetage foreningens interesser. Reglen skal forebygge interessekonflikter og inhabilitet iforholdet mellem foreningens bestyrelse og de selskaber, som foreningen har et væsentligt samarbejde med.Bestemmelsen skal også ses i lyset af, at en forenings depotselskab kan eje foreningens investeringsforvalt-ningsselskab, ligesom de fleste investeringsforvaltningsselskaber i koncerner, som foreningen har væsentligeaftaler med. Det medfører interessekonflikter. Der er tilsvarende bestemmelser i § 52 og § 101, stk. 1, i lovom finansiel virksomhed for henholdsvis depotselskaber og investeringsforvaltningsselskaber.Det er særligt vigtigt, at der ikke foreligger interessekonflikter eller inhabilitet, når foreningens ledelseindgår aftaler med foreningens samarbejdspartnere, idet aftalerne drejer sig om væsentlige beløb for forenin-gen. Jo mere foreningen skal betale efter aftalen, jo mindre bliver afkastet til foreningen og dens investorersom udgangspunkt. Det er derfor vigtigt, at såvel bestyrelsen som direktionen har fokus på, at de beløb, somforeningen betaler sine samarbejdspartnere for de leverede ydelser (vederlag for opbevaring af foreningensfinansielle instrumenter, investeringsrådgivning, handel med finansielle instrumenter samt markedsføring ogsalg til og rådgivning af potentielle medlemmer af foreningen), svarer til det, som tilsvarende virksomhederbetaler for ydelserne. Da de enkelte medlemmer af foreningen ikke kan kontrollere de investeringer, somforeningen foretager, er det vigtigt, at foreningens ledelse varetager deres interesser, sådan at de bliver kor-rekt behandlet.Kompetencefordelingen mellem bestyrelsen og direktionen er fastlagt i det foreslåedestk. 2.Bestemmelsenfastslår, at der i den daglige ledelse, som varetages af en direktion, består et over- og underordnelsesforholdmellem bestyrelsen og direktionen, der skal følge bestyrelsens retningslinjer. Den daglige ledelse omfatterikke dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Bestemmelsensvarer til selskabslovens § 117, stk. 1. Sager, der er af usædvanlig art eller stor betydning kan for eksempelvære erhvervelse af fast ejendom, kostbare driftsmidler, søgsmål eller forlig m.v. Bestyrelsens opgave bestårsåledes i at give direktionen retningslinjer og at føre tilsyn med dennes forretningsførelse. Dispositioner somnævnt i stk. 2, 3. pkt., kan direktionen træffe i samråd med bestyrelsens formand med efterfølgende rapporte-ring til bestyrelsen.Det foreslåede stk.3er en delvis videreførelse af § 27, stk. 2, i den gældende lov. Der er en tilsvarende be-stemmelse for et investeringsselskabs bemanding og ekspertise i § 100 i lov om finansiel virksomhed. Be-stemmelsen er dog justeret, fordi bestyrelsen har fået mulighed for i et vist omfang at indgå aftaler om porte-føljepleje, ligesom det nu fremgår, at foreningens bemanding skal kunne følge op på opgaver, der er delege-ret.Det foreslås i stk. 3, at en forening skal være i besiddelse af en tilstrækkelig kvalificeret bemanding ogekspertise til at administrere foreningen og vurdere varetagelsen af opgaver, som er delegeret til andre. For-eningen skal herunder kunne træffe investeringsbeslutninger vedrørende foreningens formue samt vurdere deforetagne investeringer, hvis bestyrelsen har indgået aftaler om porteføljepleje.Bestemmelsen skal sikre, at foreningens personale er i stand til at forestå den daglige drift af foreningen,uanset på hvilken måde, foreningens investeringer foretages. Den daglige ledelse eller den eller de personer,som ledelsen bemyndiger hertil, skal således altid være i stand til at forestå den daglige drift, vurdere og føl-ge op på delegerede opgaver, samt træffe investeringsbeslutninger på et kvalificeret grundlag. Foreningenskal have en bemanding, der kan vurdere foreningens investering af formuen, også når bestyrelsen har indgå-et en aftale om porteføljepleje.Såfremt foreningen delegerer opgaver til en anden virksomhed, indebærer bestemmelsen, at foreningenskal have en sådan bemanding, ekspertise og kapacitet, at foreningen er i stand til at kontrollere, at opgaver-ne varetages korrekt og efter aftale, samt om foreningen opnår resultater, der mindst svarer til markedsudvik-lingen på det pågældende marked.

Det overordnede formål med bestemmelsen er at sikre, at foreningen har faglig ekspertise og en kvalifice-ret bemanding i alle selskabets funktioner og dermed er i stand til og faktisk varetager medlemmernes inte-resser på en fuldt forsvarlig måde.Det foreslås istk. 4,at en forening i stedet for at ansætte en direktør kan delegere den daglige ledelse til etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. lovforslagets § 15. Hvis den daglige ledelseer delegeret til et investeringsforvaltningsselskab, foreslås det i § 33, stk. 1, at de opgaver, der påhviler enforenings direktion, i stedet påhviler investeringsforvaltningsselskabets direktion. Bestemmelsen gennemfø-rer UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13.En forening kan ikke have en direktør og samtidigt delegere den daglige ledelse til et investeringsforvalt-ningsselskab, men en forening med en direktør kan uddelegere administrative opgaver, som ikke er kerneop-gaver, til fx et investeringsforvaltningsselskab.Det foreslåede stk. 4 er ikke til hinder for, at bestyrelsen for en forening, der administreres af et investe-ringsforvaltningsselskab, tillige ansætter en eller flere personer med direkte reference til bestyrelsen. Sådan-ne personer kan rådgive og assistere bestyrelsen i udførelsen af bestyrelsens kontrol med, at foreningensmodparter i aftaler lever op til deres forpligtelser, men de må ikke udføre de tilsynsbelagte opgaver.En forenings delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab skal efter lovforslagets§ 15 godkendes af Finanstilsynet, både når en forening søger tilladelse, og når den efterfølgende ønsker atskifte investeringsforvaltningsselskab.Siden den gældende lov trådte i kraft, har en forening kunnet vælge et investeringsforvaltningsselskab, somer ejet af en forenings depotselskab eller et andet selskab, der er koncernforbundet med depotselskabet.Depotselskabet kan efter UCITS-direktivets artikel 35, stk. 1, ikke samtidigt være investeringsforvaltnings-selskab for foreningen. Efter de danske regler vil det samme selskab aldrig kunne udføre begge funktioner.Imidlertid medfører direktivets bestemmelse, at en forening ikke kan delegere så mange opgaver til depotsel-skabet, at det reelt også administrerer foreningen. Det ville være omgåelse.Bestyrelsen for en investeringsforening kan efter det foreslåede stk. 4 delegere den daglige ledelse til et in-vesteringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land.I de sidstnævnte lande er det almindeligt, at det er administrationsselskabets bestyrelse, der træffer beslut-ninger vedrørende de administrerede UCITS (investeringsfonde), jf. § 3, nr. 5, litra a, fordi investeringsfondeikke er juridiske personer. Det er investeringsforeninger m.fl., hvorfor det er foreningens bestyrelse og direk-tion, der forestår ledelsen af foreningens anliggender, også når bestyrelsen har delegeret den daglige ledelsetil et investeringsforvaltningsselskab.Efter det foreslåedestk. 5, 1. pkt.,skal en forenings bestyrelse have mindst 3 medlemmer. Antallet kan væ-re højere, og der er ikke fastsat noget maksimum for bestyrelsens størrelse. For at undgå at bestyrelsen kom-mer under det lovbestemte mindstekrav, kan det være hensigtsmæssigt, at generalforsamlingen samtidig medvalg af medlemmer til bestyrelsen vælger suppleanter, hvis bestyrelsen kun har tre medlemmer.Endvidere viderefører forslaget § 26, stk. 2, i den gældende lov. Terminologien er forenklet, men der er ik-ke indholdsmæssige ændringer. Det foreslås medstk. 5, 2. pkt.som en hovedregel, at bestyrelsen udelukken-de skal bestå af personer, der ikke har tilknytning til depotselskabet eller et andet selskab, som foreningenhar indgået væsentlige aftaler med, eller selskaber, som disse er i koncern med, hverken som medlem af be-styrelsen for eller som ansat i selskabet.Et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med, kan være selskaber, som udfører por-teføljepleje, investeringsrådgivning, værdipapirhandel eller markedsføring m.v. Væsentlighedskriteriet ansesfor opfyldt, hvis aftalen vedrører foreningens kernefunktioner, eller den efter foreningens forhold er af bety-delig økonomisk størrelse. Det er således en konkret bedømmelse, om en aftale er væsentlig. For eksempelkan en distributionsaftale med et pengeinstitut, der ikke er depotbank for den pågældende forening, bliveanset for væsentlig i lovens forstand, hvis der er tale om foreningens dominerende distributionskanal, mensden ikke vil blive anset som væsentlig, hvis den blot er en aftale blandt flere distributionsaftaler med andre,og der kun afsættes et mindre antal andele under aftalen. Efter praksis er en markedsføringsaftale væsentlig,

hvis den pågældende værdipapirhandler står for 20 pct. eller mere af en forenings markedsføring, jf. Er-hvervsankenævnets afgørelse af 14. september 2006.Formålet med bestemmelsen er at undgå personsammenfald i forhold til de selskaber, som foreningen sam-arbejder med, og selskaber, der er koncernforbundne med disse. Med bestemmelsen understreges det, at deruanset nære samarbejdsrelationer er tale om forskellige juridiske enheder, og at det er foreningens bestyrelse,der leder foreningen. Bestemmelsen skal gøre det klart, at det altid er bestyrelsens og dermed også direktio-nens pligt at handle i medlemmernes interesse. Det gælder også, når bestyrelsen har delegeret den dagligeledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, sådan at dettes direktør skaludføre de opgaver, som foreningens direktør ellers skulle udføre.Den foreslåede bestemmelse tager endvidere højde for, at der er interessemodsætninger mellem foreningenog depotselskabet og de andre selskaber, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med. For så vidt an-går depotselskabet skal det udføre de i lov om finansiel virksomhed § 106 nævnte kontrolfunktioner i forholdtil foreningens forvaltning af sine formueforhold. Foreningens bestyrelse har ansvaret for på foreningensvegne at føre forhandlinger med depotselskabet om depotselskabsaftaler og eventuelt også om andre aftaler.Bestyrelsen har også ansvaret for at kontrollere og vurdere, at depotselskabet og de øvrige selskaber, besty-relsen delegerer opgaver til, overholder deres forpligtelser over for foreningen.Istk. 6,der viderefører den gældende lovs § 26, stk. 3, foreslås en undtagelse, således at et mindretal afmedlemmerne af bestyrelsen for en forening, det vil sige investeringsforening, specialforening og hedgefore-ning, kan være medlem af bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,som administrerer den pågældende forening. Ingen af de pågældende medlemmer må være formand for inve-steringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse. Hensigten med undtagelsen er atsikre en balance, hvor der på den ene side tages hensyn til foreningens bestyrelses mulighed for at få tilførtekspertise og få indsigt i investeringsforvaltningsselskabets forhold og på den anden side sikre et effektivtværn af hensyn til investorerne.De almindelige selskabsretlige habilitetsregler finder tillige anvendelse, således at de fælles bestyrelses-medlemmer ikke kan deltage i behandlingen af spørgsmål, hvor der er interessekonflikter. Bestyrelsen kanikke have så mange medlemmer, der er inhabile, når bestyrelsen skal drøfte forholdet til samarbejdspartnere,at bestyrelsen ikke er beslutningsdygtig. Hvis det bliver tilfældet, skal foreningen ændre bestyrelsens sam-mensætning, eller en eller flere af de inhabile medlemmer skal forlade hverv, der gør den pågældende inha-bil.I det foreslåedestk. 7videreføres en anden undtagelse, hvorefter medlemmer af bestyrelsen for en investe-ringsforening, specialforening eller en hedgeforening uanset forbuddet i stk. 5 kan være medlemmer af be-styrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, som varetager administrationen af foreningen, og som for-eningen ejer helt eller sammen med andre investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, pro-fessionelle foreninger eller godkendte fåmandsforeninger. Bestemmelsen skal gøre det muligt at fortsætteden hidtidige praksis, hvorefter en forenings bestyrelse tillige udgør bestyrelsen i foreningens investerings-forvaltningsselskab, når dette er ejet af foreningen enten alene eller sammen med andre foreninger, som detpågældende investeringsforvaltningsselskab også administrerer. Det er en forudsætning, at investeringsfor-valtningsselskabet alene administrerer de foreninger, der ejer det. Stk. 7 gennemfører UCITS-direktivetsartikel 30 og er en følge af UCITS-direktivets artikel 56, stk. 3, litra e, der vedrører regler om, at et investe-ringsselskab (investeringsforening) eller et administrationsselskab (investeringsforvaltningsselskab) ikke måudøve en betydelig indflydelse på en udsteder. Artikel 56, stk. 3, litra e, undtager flere foreningers besiddelseaf aktier i datterselskaber, der udelukkende og kun på deres vegne udøver administrations-, rådgivnings- ellermarkedsføringsvirksomhed.Den foreslåede bestemmelse istk. 8,om medarbejderrepræsentation i en investeringsforenings, specialfor-enings eller hedgeforenings bestyrelse, kan blive aktuel, hvis en forening er moderselskab for et investerings-forvaltningsselskab og medarbejderne vælger den samme repræsentant til bestyrelsen for investeringsfor-valtningsselskabet og bestyrelsen for investeringsforeningen. Bestemmelsen har ikke hidtil været anvendt ipraksis.

Til § 33Den foreslåede bestemmelse viderefører § 27, stk. 3, 1. pkt., § 39 og § 41, stk. 1, i den gældende lov oggælder for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger. Endvidere gennemfører bestem-melsen UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra b, c, e og f, samt stk. 2, og artikel 65, stk. 1.Det foreslåedestk. 1fastslår, at investeringsforvaltningsselskabets direktør skal udføre de opgaver, der el-lers påhviler en forenings direktør, når en forenings bestyrelse har delegeret den daglige ledelse til et investe-ringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab. Det følger af, at foreningen er en juridisk person, ogat der består et over-underordnelsesforhold mellem bestyrelsen og direktionen. Bestemmelsen skal også ses ilyset af, at såvel foreningens bestyrelse som direktionen skal handle uafhængigt og udelukkende i forenin-gens interesse, jf. § 32, stk. 1. Det svarer til § 101, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter investe-ringsforvaltningsselskabet også skal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse. Da direktio-nen både skal være loyal over for selskabet og den koncern, det tilhører, og samtidig varetage foreningensinteresser, medfører det risiko for interessekonflikter, idet afkastet af en forenings investeringer bliver min-dre, jo højere vederlag den skal betale til selskaber, der er koncernforbundne med investeringsforvaltnings-selskabet. Direktionen vil kunne delegere opgaver, der ikke er egentlige ledelsesopgaver, som direktionenselv skal varetage, til andre i selskabet. De, der modtager delegationen, skal være kvalificerede til at udføreopgaven.De foreslåede stk. 2, 3 og 5 viderefører til dels § 39 i den gældende lov og gennemfører for investerings-foreningers vedkommende UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra c og e.Det foreslåedestk. 2vedrører investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers delegationaf opgaver. I den gældende lov og i §§ 102-105 i lov om finansiel virksomhed er der identiske bestemmelserom delegation alt efter, om det er en forening, der delegerer opgaver, eller om det er investeringsforvalt-ningsselskabet, idet delegationen dog altid skal besluttes af foreningens bestyrelse.UCITS-direktivets artikel 13 giver på visse nærmere angivne betingelser medlemslandene adgang til at til-lade, at fx investeringsforeninger delegerer udførelsen af opgaver til tredjemand med henblik på at opnå enmere effektiv drift af foreningens virksomhed.Begrundelsen for bestemmelsen er, at det skal sikres, at den regulering af og tilsyn med investeringsfor-eninger, som er indført på EU-niveau, ikke omgås ved, at investeringsforeninger uden kontrol kan uddelege-re de opgaver, der påhviler dem, til tredjemænd, der ikke er undergivet tilsvarende regler eller tilsyn.Det har været praksis, at foreninger uddelegerer nogle af deres opgaver til andre. Det har typisk drejet sigom markedsføring af andele i foreningerne, visse funktioner i forbindelse med IT, visse opgaver i forbindelsemed investeringsforvaltningen samt opgaver af teknisk/administrativ karakter. Men der har ikke værethjemmel til at delegere investeringsbeslutninger bortset fra i meget begrænsede tilfælde.Forslaget indebærer, at en forenings bestyrelse dels skal træffe beslutning om, hvilke opgaver foreningenvil delegere, dels fastsætte rammerne for, hvilke aftaler om delegation af opgaver, den daglige ledelse børindgå. Forslaget er en konsekvens af, at det dels er foreningens bestyrelse, der har ansvaret for, at foreningenadministreres effektivt og økonomisk, dels at den daglige ledelse er undergivet instruktionsbeføjelse fra for-eningens bestyrelse.Med henblik på at gøre reglerne om delegation klarere, foreslås det samtidig med dette lovforslag at ændre§§ 102-105 i lov om finansiel virksomhed, således at bestemmelserne ikke længere omfatter administrationaf foreninger, men alene udenlandske UCITS, som investeringsforvaltningsselskaber administrerer. Dermedunderstreges det, at en forening er en selvadministrerende juridisk person, der har delegeret den daglige le-delse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, og som også kan delegere andreopgaver.Forslaget er ikke til hinder for, at foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabet i administra-tionsaftalen aftaler, at selskabet kan delegere visse opgaver. Det er praktisk, dels fordi det ofte er investe-ringsforvaltningsselskaberne, der stifter nye foreninger, dels fordi investeringsforvaltningsselskaberne oftetilbyder en standardmodel for administrationen. Foreningens bestyrelse skal dog i det enkelte tilfælde træffebeslutning om delegation af porteføljepleje eller aftaler om investeringsrådgivning, fordi de sammen med

markedsføring og markedsføring er foreningens væsentligste aktivitet og vederlaget herfor udgør de størsteomkostninger, en detailforening har. Det er almindeligt, at foreninger betaler et markedsføringsvederlag ellerbeholdningsprovision til de værdipapirhandlere, der sælger foreningens andele til deres kunder. Der kan væretale om en lang række aftaler af denne art, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at bestyrelsen skal skriveunder på den enkelte aftale. Imidlertid skal bestyrelsen tage stilling til de generelle vilkår (standardvilkårene)i sådanne aftaler såsom det vederlag, foreningen skal betale og de ydelser, som værdipapirhandlerne skalpræstere for vederlaget. Reglerne om delegation omfatter såvel investeringsforeninger, som er undergivetdirektivregulering som specialforeninger og hedgeforeninger, som ikke er undergivet direktivregulering.Istk. 3foreslås det, at en forening ikke kan delegere beslutninger om investering af foreningens midler tiltredjemand. Som noget nyt foreslås det dog, at bestyrelsen kan indgå aftaler om porteføljepleje med virk-somheder, der opfylder betingelserne i lovforslagets § 45, stk. 1, og som ikke er depotselskab for foreningeneller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med foreningens eller medlemmernes interesser. Detsidste krav gennemfører UCITS-direktivets artikel 13, stk. 1, litra e. De selskaber, hvis interesser kan være istrid med foreningens, er som udgangspunkt alle selskaber, som foreningen samarbejder med. Imidlertid vilen investeringsrådgiver, der ikke indgår i koncern med depotselskabet eller investeringsforvaltningsselska-bet, ikke blive anset for at tilhøre denne kategori. Årsagen hertil er, at foreningen til enhver tid kan vælge enanden samarbejdspartner, fordi foreningen ikke har andre samarbejdsrelationer med den pågældende virk-somhed, og et eventuelt investeringsforvaltningsselskabs direktør har heller ikke en loyalitetspligt i forholdtil selskabet. De selskaber, hvis interesser kan være i strid med foreningens, omfatter de samme selskaber,som værnsreglerne i lovforslagets § 32, stk. 5, og § 98 i lov om finansiel virksomhed. Det vil udover depot-selskabet sige selskaber, som foreningen har en væsentlig aftale med samt selskaber, der indgår i koncernmed depotselskabet og de nævnte selskaber.Når foreningen indgår aftale om porteføljepleje, skal den erstatte de hidtidige investeringsbeslutninger medefterfølgende opfølgning og kontrol af de foretagne investeringer.Når foreningen ikke har indgået en aftale om porteføljepleje, skal alle investeringsbeslutninger træffes afden daglige ledelse eller af de medarbejdere, som direktionen udpeger hertil. Beslutningerne skal træffesinden for de retningslinjer, som er udstedt af foreningens bestyrelse.Endvidere foreslås det i stk. 3, at en forening heller ikke må delegere udførelsen af andre kerneopgaver tiltredjemand. Det foreslås i stk. 9, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om,hvilke opgaver der er kerneopgaver.Det foreslåede stk.4fastslår i overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, aten beslutning om at delegere opgaver til tredjemand skal medføre en mere effektiv drift af foreningens virk-somhed. Det indebærer, at delegationen skal effektivisere investeringsforvaltningen, markedsføringen oghandlen med finansielle instrumenter. Delegationen må ikke medføre højere omkostninger, medmindre dele-gationen på anden måde indebærer, at delegationen bliver til gavn for foreningen og dens medlemmer. Detindebærer også, at en forening ikke må delegere opgaver med henblik på, at en af dens samarbejdspartnereherved opnår yderligere indtægter, uden at det samtidig sikres, at foreningen opnår en tilsvarende modydelsetil gavn for foreningen og dens medlemmer.I det foreslåedestk. 5fastslås det, at bestyrelsens, depotselskabets og investeringsforvaltningsselskabets el-ler administrationsselskabets forpligtelser over for en forening ikke berøres af, at foreningen har delegeretopgaver til tredjemand. Heri ligger bl.a., at en forening aldrig vil kunne uddelegere ansvaret for, at alle deopgaver, som den daglige ledelse skal varetage for en forening, bliver udført forsvarligt. Selvom foreningensbestyrelse delegerer opgaver, har ledelsen fortsat ansvaret og skal sørge for opfølgning. Endelig skal depot-selskabet kunne udføre sine pligter, selvom visse opgaver er delegeret til tredjemand, jf. UCITS-direktivetsartikel 30, jf. artikel 13, stk. 2.Det foreslås istk. 6,der til dels viderefører § 41, stk. 1, i den gældende lov, at en forenings bestyrelse oginvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab skal sørge for overvågning af, at de delegeredeopgaver udføres i forbindelse med aftaler om delegation. De skal sikre sig, at delegationen sker på sådannevilkår, at foreningens ledelse hele tiden kan overvåge, hvordan den virksomhed, som opgaven er uddelegerettil, udfører opgaven. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra f.

Forslaget tilstk. 7fastsætter, at en forening ikke vil kunne delegere alle opgaver, så foreningens investe-ringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab fungerer som et tomt selskab for så vidt angår denneforening. Det følger af UCITS-direktivets artikel 13, stk. 2. I Danmark har de fleste foreninger delegeretinvesteringsanalysen, udvælgelsen af finansielle instrumenter, værdipapirhandel, markedsføring og salg afandele til andre. Det sætter grænser for hvor mange andre opgaver, en forening kan delegere, da investerings-forvaltningsselskabet ikke må være et tomt selskab.Det foreslås istk. 8,at bestyrelsen for en investeringsforening, der investerer som feeder-institut, skal sørgefor, at foreningen fører effektiv kontrol med master-instituttets virksomhed. Foreningen kan benytte oplys-ninger og dokumenter modtaget fra master-instituttet eller dettes investeringsforvaltningsselskab eller admi-nistrationsselskab, depotselskab og revisor, medmindre foreningen har grund til at betvivle nøjagtigheden afmaster-instituttets oplysninger og dokumenter. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 65, stk.1, og skal sikre, at en investeringsforening, der er et feeder-institut, overvåger og følger op på den investe-ring, foreningen har foretaget. Investeringsforeningens investering i master-instituttet udgør 85 pct. af for-eningens formue og har derfor stor betydning for afdelingens investeringsforvaltning og svarer til, at den erdelegeret.I medfør af forslagetsstk. 9har Finanstilsynet hjemmel til at udstede nærmere bestemmelser om hvilke op-gaver, der er kerneopgaver, samt om hvordan foreningen skal følge op på delegerede opgaver. Bemyndigel-sen kan fortsat udnyttes til at udstede en bekendtgørelse, hvori funktioner som blandt andet beregning ogfastsættelse af indre værdi samt emissions- og indløsningskurser, kontrol med overholdelse af lovgivningenog kontrol med den daglige bogføring kan anses som kerneopgaver. Der vil kunne opstå behov for at supple-re eller ændre denne liste på grundlag af de erfaringer, der høstes, og på grundlag af praksis fra andre lande,således at danske investeringsforvaltningsselskaber kan forblive konkurrencedygtige. Konkurrencedygtighe-den må dog aldrig gå forud for investorbeskyttelse. I Danmark er der tradition for, at en forening delegerermarkedsføring af andele og modtager investeringsrådgivning, der til sammen udgør langt den væsentligstedel af en detailforenings omkostninger. Derfor er en række administrative opgaver kerneopgaver. Den dagli-ge ledelse af en forening kan kun delegeres til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationssel-skab.Til § 34Forslaget svarer til de tidligere, nu ophævede § 26, stk. 6 og 7, som ved lov nr. 579 af 1. juni 2010 er er-stattet af § 36 a, stk. 1 og 2, i den gældende lov, og gælder for investeringsforeninger, specialforeninger oghedgeforeninger. Der foreslås regler om, at bestyrelsen skal tage stilling til kravene til foreningens organisa-tion og drift samt vedtage en forretningsorden for udførelsen af sit hverv. Bestemmelsen gennemfører artikel30, jf. artikel 14, stk. 1, litra d, og stk. 2, litra c, samt dele af artikel 31 i UCITS-direktivet.Den foreslåede bestemmelsesstk. 1om bestyrelsens opgaver skal ses sammen med reglen i lovforslagets§ 32, stk. 2, om direktionens opgaver. Mens den daglige ledelse varetages af direktionen i overensstemmelsemed bestyrelsens retningslinjer og anvisninger, varetages ledelsen i øvrigt af bestyrelsen og direktionen, jf.§ 32, stk. 1. Bestemmelsens1. pkt.,fremhæver bestyrelsens pligt til at sørge for en forsvarlig og lovmæssigudøvelse af foreningens virksomhed, herunder en forsvarlig placering af formuen. Efter lovforslagets2. pkt.skal bestyrelsen tage stilling til, om afdelingernes formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold tilafdelingernes og foreningens drift. Det kan have betydning, om en forening administreres alene og kun haren enkelt eller få afdelinger, fordi det så er den eller de afdelinger, der bærer alle omkostninger, eller om enafdeling indgår i en forening med mange afdelinger, sådan at der er flere til at bære de fælles omkostninger.Bestyrelsen må tage stilling i det enkelte tilfælde. I bestemmelsens3. pkt.,fremhæves bestyrelsens pligt til atføre kontrol med, at bogføringen og formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Direktionen har detdaglige ansvar for, at bogføringen foregår på betryggende måde i overensstemmelse med lovgivningen og dei henhold til denne udstedte nærmere bestemmelser om bogføringspligtens omfang. Bogføringen omfatterhele foreningens bogholderi og regnskabsvæsen. Bestyrelsens og direktionens pligt med hensyn til formue-forvaltningen er ikke blot en pligt til at konstatere aktivernes tilstedeværelse, men omfatter også deres for-svarlige placering og forvaltning.

Efter det foreslåedestk. 2skal bestyrelsen for en forening udarbejde en forretningsorden for udførelsen afsit hverv. Hvis bestyrelsen afholder fælles bestyrelsesmøder for flere foreninger, jf. lovforslagets § 36, stk. 4,skal det fremgå af bestyrelsens forretningsorden.Der foreslås istk. 3,at Finanstilsynet får hjemmel til at udstede en bekendtgørelse om de krav, der stilles tilindholdet af bestyrelsens forretningsorden. En række af kravene til bestyrelsens forretningsorden er i dagudmøntet i en vejledning, som Finanstilsynet har udarbejdet med hjemmel i den gældende lovs § 37, stk. 3.Finanstilsynet kan anvende hjemlen til at udstede regler om, hvordan bestyrelsen skal tilrettelægge sit arbej-de i overensstemmelse med forslaget for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig ledelse af foreningens virk-somhed. Bekendtgørelsen vil regulere de samme forhold vedrørende forretningsordenen, som Finanstilsynetsbekendtgørelse udstedt i henhold til §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed.Foreningerne er underlagt omfattende regulering. Det skyldes foreningernes samfundsøkonomiske betyd-ning, samt at foreningerne investerer deres medlemmers penge, uden at det enkelte medlem i det daglige kanfølge sin investering. Bestyrelsen for en forening har derfor mange forpligtelser, der følger af den særligekarakter af foreningens virksomhed. Af særlige forpligtelser – ud over forvaltning af foreningens formue –kan nævnes spørgsmålet, om bestyrelsen skal delegere opgaver (som for eksempel investeringsrådgivningsamt markedsføring og formidling af andele) til andre virksomheder i stedet for, at foreningen udfører opga-verne selv. Endvidere skal bestyrelsen følge op på, om kravene i lovforslagets § 32, stk. 4, § 33, stk. 2-7, og§§ 45-47 om delegation i øvrigt er opfyldt.Til § 35Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lovs § 36 b, som affattet i lov nr. 579 af 1. juni 2010,idet bestemmelsen dog er ændret som følge af, at foreninger nu skal organiseres med en eller flere afdelinger.Endvidere foreslåsstk. 1nu opdelt, så bestemmelsen afspejler, at den gælder for såvel investeringsforeningerog specialforeninger som hedgeforeninger. Endvidere foreslås der enkelte andre præciseringer. Forslagetgennemfører tillige UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 14, stk. 2, litra c, artikel 31 og artikel 51, stk. 4,litra a og b, for investeringsforeningers vedkommende.Det foreslåede stk. 1 indeholder krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion svarende til § 70i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er dog formuleret anderledes end § 70 i lov om finansiel virk-somhed under hensyn til foreningers særlige karakter. Endvidere skal en investeringsforenings eller special-forenings investeringspolitik og de almindelige regler for anbringelse af formuen fremgå af dens vedtægter,jf. lovforslagets § 14, stk. 1, nr. 26.Forslaget har særlig betydning for hedgeforeninger, fordi hedgeforeningers investering af formuen ikke erfastsat i loven, mens deres risikopolitik og risikoprofil fremgår af vedtægterne. Forslaget erstatter § 114 d,stk. 2, i den gældende lov. Da en forening efter lovforslaget er opdelt i afdelinger, som igen kan opdeles iandelsklasser, gælder kravene for de enkelte afdelinger og andelsklasser.Efter det foreslåedestk. 1, nr. 1,påhviler det bestyrelsen at fastlægge den overordnede politik for forenin-gens virksomhed. Bestemmelsen medfører, at bestyrelsen skal fastlægge, hvordan foreningen vil markedsfø-re sig og hvilke samarbejdspartnere, den vil indgå aftale med og lignende. Den overordnede investeringspoli-tik er allerede fastsat i vedtægterne.Bestyrelsen i en investeringsforening eller specialforening skal ifølge det foreslåedestk. 1, nr. 2, litra a,inden for lovens og vedtægternes rammer fastlægge afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil,der er den overordnede ramme for, hvilke og hvor store risici de enkelte afdelinger og eventuelle andelsklas-ser må påtage sig. Endvidere skal bestyrelsen udmønte den investeringspolitik, der er fastsat i foreningensvedtægter. Eksempelvis skal bestyrelsen fastlægge, hvilke og hvor store kreditrisici, valutarisici og renterisi-ci, en afdeling, der investerer i obligationer, må påtage sig, og hvor stor risiko afdelingen må påtage sig vedat anvende afledte finansielle instrumenter, og i medfør af det foreslåedestk. 1, nr. 2, litra b,identificere ogkvantificere afdelingernes og eventuelle andelsklassers væsentlige risici.Efter det foreslåedestk. 1, nr. 3,skal bestyrelsen for en hedgeforening fastsætte risikorammer for forenin-gens afdelinger og eventuelle andelsklasser på baggrund af den i vedtægterne fastlagte risikopolitik og -profilog i overensstemmelse med de af Finanstilsynet i medfør af forslagets stk. 5, nr. 2, fastsatte regler.

Dermed viderefører stk. 1, nr. 3, de særlige pligter, som bestyrelsen i en hedgeforening har i medfør af dengældende lovs § 114 d, stk. 2.De af bestyrelsen fastsatte risikorammer for foreningen skal være inden for de rammer for placeringsreglerog risikomål, som er fastsat i foreningens vedtægter, svarende til den gældende lovs § 114 d, stk. 1. Hervedsikres, dels at en forening ikke kan ændre sin grundlæggende investeringsstrategi uden en generalforsam-lingsbeslutning herom, dels at bestyrelsen har en vis manøvrefrihed til løbende at tilpasse investeringerne tilmarkedets udvikling.Bestyrelsen kan beslutte, at risikorammerne skal være indholdsmæssigt identiske med de bestemmelser omforeningens risikoprofil, som fremgår af foreningens vedtægter. Baggrunden herfor er, at der ikke foreslåslovbestemte placerings- og spredningsregler for hedgeforeninger. Det er således alene op til bestyrelsen atfastlægge, hvordan foreningens investeringsstrategi skal være, og hvilke risici foreningen må påtage sig vedudførelsen af investeringsstrategien. Gruppen af hedgeforeninger kan således spænde over såvel foreningermed en meget konservativ investeringsstrategi som foreninger med en meget risikopræget investeringsstrate-gi. Imidlertid kan det være hensigtsmæssigt, at fastsætte risikorammerne således, at en overskridelse ikkesamtidig er en overtrædelse af vedtægterne.De af bestyrelsen fastsatte risikorammer for foreningens afdelinger bliver ikke godkendt af Finanstilsynet,men foreningen skal indberette overskridelserne til Finanstilsynet.Endelig skal bestyrelsen efter det foreslåedestk. 1, nr. 4,fastsætte en politik for interessekonflikter ogkunne påvise interessekonflikter mellem foreningen og andre foreninger, eventuelt foreninger som den ad-ministreres sammen med, mellem afdelinger, der for eksempel investerer i den samme type instrumenter, ogmellem foreningen og dens aftalepartnere såsom dens investeringsforvaltningsselskab eller administrations-selskab, et pengeinstitut eller fondsmæglerselskab, der giver investeringsrådgivning eller formidler forenin-gens andele. Der kan også være interessekonflikter i forhold til foreningens depotselskab, særligt når depot-selskabet udfører andre opgaver for foreningen.Den foreslåede formulering af stk. 1, nr. 4, er tilpasset formuleringen af § 72, stk. 2, nr. 2, i lov om finan-siel virksomhed under hensyn til en forenings særlige forhold.Bestemmelsen gennemfører artikel 18 i Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemfø-relse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekon-flikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationssel-skab, hvorefter UCITS (investeringsforeninger) og deres administrationsselskaber (investeringsforvaltnings-selskaber) skal indføre, gennemføre og til enhver tid have en effektiv politik vedrørende interessekonflikter.Denne politik skal være skrevet ned og svare til foreningens eller administrationsselskabets størrelse, organi-sation samt arten, omfanget og kompleksitetsgraden af dets forretninger.Der er både tale om de interessekonflikter, som medarbejderne har i deres daglige arbejde, men også de in-teressekonflikter, som bestyrelsen og direktionen har, når de skal varetage den enkelte forenings forhold irelation til andre foreninger, for eksempel i forbindelse med fordeling af omkostninger eller en foreningsbetaling for administration til et investeringsforvaltningsselskab, der hovedsagelig ejes af en anden forening.På samme måde kan bestyrelsesmedlemmer selv have interessekonflikter i relation til foreningens samar-bejdspartnere, hvis de samtidigt er medlemmer af ledelsen for en samarbejdspartner, som foreningen harindgået aftale med, uden at den er væsentlig, eller er medlemmer af repræsentantskabet for et pengeinstitut,som foreningen har indgået en aftale med. Der er som nævnt under bemærkningerne til lovforslagets § 32,stk. 1, især risiko for interessekonflikter, når foreningens ledelse indgår aftaler med foreningens samarbejds-partnere, da aftalerne drejer sig om væsentlige beløb for foreningen. Jo mere foreningen skal betale efteraftalen, jo mindre bliver afkastet til foreningen og dens investorer. Det er derfor vigtigt, at såvel bestyrelsensom direktionen har fokus på, at de beløb, som foreningen betaler sine samarbejdspartnere for de leveredeydelser, er rimelige og svarer til det, som tilsvarende virksomheder betaler for ydelserne. Da de enkelte med-lemmer af foreningen ikke kan kontrollere de investeringer, som foreningen foretager, er det vigtigt, at for-eningens ledelse varetager deres interesser, sådan at de bliver korrekt behandlet.Interessekonflikterne kan medføre inhabilitet, jf. lovforslagets § 37, stk. 2.

Efter det foreslåedestk. 2skal bestyrelsen udarbejde skriftlige retningslinjer til direktionen. Hvis en for-ening har overladt den daglige ledelse af foreningen til et investeringsforvaltningsselskab eller et administra-tionsselskab, jf. lovforslagets § 32, stk. 4, skal retningslinjerne rettes til direktionen for investeringsforvalt-ningsselskabet eller administrationsselskabet. Bestyrelsen skal udarbejde de skriftlige retningslinjer (eventu-elt en særlig fondsinstruks for den enkelte afdeling i investeringsforeninger og specialforeninger og risiko-rammer for den enkelte afdeling i hedgeforeninger) på grundlag af lovens og vedtægternes rammer og den afbestyrelsen fastlagte risikoprofil for dens afdelinger og eventuelle andelsklasser.Retningslinjerne til direktionen skal i medfør afstk. 2, nr. 1blandt andet indeholde de kontrollerbare kvan-titative og kvalitative rammer, inden for hvilke direktionen kan agere. Såvel de kvantitative som de kvalitati-ve rammer skal være kontrollerbare sådan, at det er muligt for direktionen at kontrollere og for bestyrelsen atfølge op på, om rammerne overholdes.Som en integreret del af fastsættelsen af rammerne skal bestyrelsen i medfør atstk. 2, nr. 2tage stilling til,efter hvilke principper risici skal opgøres, således at der ikke er tvivl om, hvad rammerne indebærer. Forhedgeforeningers vedkommende skal risiciene opgøres efter Finanstilsynets bekendtgørelse i henhold tilforslagets stk. 5, nr. 2, om opgørelse af risici.Samtidig skal bestyrelsen i medfør afstk. 2, nr. 3beslutte, hvilke typer af dispositioner direktionen kantræffe på egen hånd, og hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens godkendelse. Det skal sikre, at disposi-tioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning, vurderes eksplicit af besty-relsen i forhold til den eller de fastlagte risikoprofiler. Bestyrelsen skal tage stilling til direktionens udøvelseaf stemmeretten på foreningens værdipapirer, hvis bestyrelsen ikke selv udøver den.Efter det foreslåedestk. 2, nr. 4,skal bestyrelsen fastsætte regler for, hvordan og i hvilket omfang direktio-nen skal rapportere til bestyrelsen. Rapporteringen skal sikre, at bestyrelsen til stadighed har kendskab tilforeningens aktuelle risici, herunder om foreningen overholder lovgivningens krav til, hvor store risici for-eningen må påtage sig, og ikke kun om loven, vedtægterne og retningslinjerne er overholdt. Det skal delsgøre det muligt for bestyrelsen at gribe ind i tide over for uønskede risici, dels være en del af beslutnings-grundlaget, når bestyrelsen skal revurdere risikoprofilen.Som et led i bestyrelsens forpligtelse til løbende at vurdere såvel afdelingernes og eventuelle andelsklas-sers risici som direktionens udførelse af sine opgaver skal bestyrelsen i medfør af stk. 2, nr. 4, i retningslin-jerne til direktionen tage stilling til omfanget af direktionens forpligtelse til at rapportere til bestyrelsen.Rapporteringen skal omfatte både retningslinjernes rammer og de grænser, der er fastsat i vedtægterne og ilovgivningen, fx placeringsgrænserne i lovforslagets kapitel 14. Reglen indebærer, at direktionen skal rap-portere til bestyrelsen, hvis der er vilkår i foreningens virksomhed eller på de finansielle markeder, der med-fører, at den af bestyrelsen fastlagte risikoprofil m.v. ikke længere kan overholdes, også selvom direktionenfølger retningslinjerne.De foreslåede stk. 1 og 2 medfører, at bestyrelsens skriftlige retningslinjer til direktionen skal omfatte allevæsentlige aktiviteter og tilknyttede risici. Det er i overensstemmelse med Finanstilsynets praksis og sikrer,at kun uvæsentlige aktiviteter kan udelades af bestyrelsens stillingtagen efter den foreslåede § 35. Medmin-dre der er tale om aktiviteter, som bestyrelsen ikke kan uddelegere til direktionen eller direktionen i et even-tuelt investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, afgør bestyrelsen selv, om en aktivitet skaluddelegeres fuldt ud eller kun delvis til direktionen.Bestyrelsen skal endvidere løbende sikre sig, at foreningen drives forsvarligt, hvilket fremgår af forslagetsstk. 3 og 4.Bestyrelsen skal efter forslagets stk. 3 tage stilling til, om foreningens afdelingers og eventuelle andels-klassers investeringer holder sig inden for den fastlagte risikoprofil. Efter forslagets stk. 3 skal bestyrelsenendvidere løbende tage stilling til, om den valgte risikoprofil er forsvarlig set i lyset af foreningens organisa-toriske forhold, dens ressourcer, herunder særligt formuernes størrelse, investeringernes størrelse, likviditetog kompleksitet samt markedsforholdene. Ved vurderingen af disse forhold skal bestyrelsen tage hensyn til,at foreningen altid skal kunne indløse medlemmernes andele. Vurderingen vil i vidt omfang være fremadret-tet. Eksempelvis skal bestyrelsen sikre sig, at der er tilstrækkelige medarbejderressourcer og systemmæssigeressourcer til at håndtere såvel vækst i formuen og kursændringer som nye risici, der kan opstå.

Hvor ofte bestyrelsen skal fortage revurdering af risikoprofilen, afhænger af den konkrete situation. Nor-malt vil revurderingen skulle ske mindst en gang om året, men i perioder med større ændringer i foreningensforhold og/eller markedsforholdene vil revurderingen skulle foretages hyppigere.En revurdering behøver ikke nødvendigvis at føre til ændringer, men bestyrelsen skal sikre sig, at afdelin-gernes eller eventuelle andelsklassers risikoprofil fortsat er betryggende. Såfremt bestyrelsen skønner, atrisikoprofilen ikke er betryggende, skal bestyrelsen på ny fastlægge risikoprofilen samt om nødvendigt æn-dre retningslinjerne til direktionen.Såfremt bestyrelsen vurderer, at der er behov for ændring af foreningens vedtægter, skal bestyrelsen fore-lægge et forslag hertil for foreningens generalforsamling.Kravene medfører ikke krav om en bestemt procedure for bestyrelsens stillingtagen til forholdene i stk. 3,men indebærer krav om, at bestyrelsen sikrer sig, at der er overensstemmelse mellem det, som bestyrelsen påbaggrund af loven og den investeringspolitik, der fremgår af foreningens vedtægter, har fastlagt om afdelin-gernes investeringer og risikoprofil, samt den virksomhed, som foreningen driver.Efter det foreslåede stk. 4 skal bestyrelsen vurdere, om direktionen overholder de retningslinjer, som besty-relsen har givet direktionen, fordi det er en væsentlig forudsætning for, at foreningen drives forsvarligt. Så-fremt direktionen ikke overholder retningslinjerne, skal bestyrelsen træffe de nødvendige foranstaltninger,som vil afhænge af karakteren af den manglende overholdelse.Endvidere foreslås det istk. 4,at bestyrelsen løbende skal vurdere, om de opgaver, som bestyrelsen har de-legeret, bliver udført i overensstemmelse med det aftalte, og om delegationen effektiviserer foreningens virk-somhed. Da der er praksis for, at foreninger delegerer væsentlige opgaver, er det vigtigt, at bestyrelsen heletiden vurderer, om de leverede ydelser svarer til den indgåede aftale, og om delegationen er med til at effek-tivisere foreningens virksomhed, herunder forvaltning af foreningens formue.Det foreslås istk. 5, nr. 1,at Finanstilsynet får bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse om forholde-ne i stk. 1-4. Bekendtgørelsen kan bl.a. indeholde krav til fastlæggelse af risikoprofil samt krav til retnings-linjerne til direktionen og bestemmelser om forhold i forbindelse med den løbende vurdering af, om forenin-gen drives forsvarligt. Endvidere forslås det istk. 5, nr. 2,at Finanstilsynet udsteder en bekendtgørelse omhedgeforeningers opgørelse af risici. Bekendtgørelsen vil regulere de samme risici, som den bekendtgørelseFinanstilsynet har udstedt i medfør af § 114 d, stk. 5, i den gældende lov.Til § 36Forslagetsstk. 1-3,svarer til § 28 i den gældende lov og til § 74 i lov om finansiel virksomhed. Bestem-melsen gælder for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger.Efter forslagetsstk. 1, 1. pkt.,skal formanden sørge for, at der afholdes bestyrelsesmøder m.v. Efterstk. 1,2. pkt.kan ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef for-lange, at bestyrelsen indkaldes. Det er en ret til at forlange, at formanden indkalder bestyrelsen. Selve ind-kaldelsen skal ske efter de sædvanlige procedurer. Såfremt der i bestyrelsens forretningsorden eller i forenin-gens vedtægter er fastsat et indkaldelsesvarsel, skal det overholdes.Det følger afstk. 1, 3. og 4. pkt.,at en direktør, en ekstern revisor og den interne revisionschef har ret til atvære til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer andenbestemmelse. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøderunder behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten.Retten til indkaldelse af og deltagelse i bestyrelsesmøder indebærer dels, at den omfattede personkreds sik-res information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at den eksterne revisor og den internerevisionschef har mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold af betyd-ning for foreningen. Som konsekvens heraf må den omfattede personkreds have tilsendt dagsorden med bilagpå lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene alene sendes til den eks-terne revisor på anfordring.

Alle de af forslaget omfattede personer har ret til at være til stede på bestyrelsesmødet. Det gælder også,selvom der er andre fra den omfattede personkreds til stede. Fx har begge en forenings revisorer ret til atvære til stede, hvis foreningen har to revisorer.Det foreslåede stk. 2 skal sikre, at den eksterne revisor og den interne revisionschef er til stede ved besty-relsens behandling af sager, der er relevante for denne personkreds, såfremt et enkelt bestyrelsesmedlemønsker det.Det foreslåede stk. 3 svarer til selskabslovens § 128 hvorefter der føres en protokol i det øverste ledelses-organ. Hvis bestyrelsen afholder fælles bestyrelsesmøder, jf. stk. 4, skal det tydeligt fremgå af protokollen,hvilke forhold, der vedrører den enkelte forening. Til forskel fra selskabsloven har eksterne revisorer og in-terne revisionschefer ret til at få foretaget protokoltilførsel. Bestemmelsen svarer til § 74, stk. 3, i lov omfinansiel virksomhed. Revisorerne får ret til at kræve en protokoltilførsel på baggrund af de særlige pligter,revisorer har efter den finansielle lovgivning.Af hensyn til senere mulighed for dokumentation og eventuel placering af ansvar skal protokollen være enforhandlingsprotokol og ikke kun en beslutningsprotokol. Desuden skal det senere være muligt at genfindeforudsætningerne for de drøftelser, der har fundet sted. Det svarer til det, der gælder for selskaber.Istk. 4foreslås det, at bestyrelsen for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger kantræffe beslutning om, at bestyrelsen holder fælles bestyrelsesmøder for flere foreninger, der har samme be-styrelse. Forslaget er en lovfæstelse af en praksis, som flere foreninger med samme bestyrelse og investe-ringsforvaltningsselskab allerede følger. Dette forslag samt forslaget om, at den i stk. 3 nævnte protokol overbestyrelsens forhandlinger i så fald udformes således, at det utvetydigt fremgår, hvilke rapporteringer, for-handlinger og beslutninger, der vedrører den enkelte forening, bryder med det almindelige selskabsretligeprincip om, at det enkelte selskabs bestyrelse holder møde og fører en protokol over sine forhandlinger. Bag-grunden, for at forslaget alligevel findes forsvarligt, er, at foreningernes virksomhed grundlæggende er ens-artet og enkel, ligesom de forskellige foreningstyper ligner hinanden. Endvidere er en række af de forhold,som bestyrelsen drøfter, fælles for foreningerne. Det er imidlertid en forudsætning, at bestyrelsen indretterforhandlingsprotokollen på en sådan måde, at det er utvetydigt, hvad der angår den enkelte forening ellerafdeling. Træffer bestyrelsen beslutning om at afholde fælles bestyrelsesmøder, skal det fremgå af forret-ningsordenen, at bestyrelsen har denne mulighed.Istk. 5foreslås det, at bestyrelsen for en forening, i det omfang det er forsvarligt, kan træffe beslutning om,at foreningen og andre foreninger, der har samme bestyrelse, kan have en række fælles dokumenter. Dettebryder med de almindelige principper for virksomheder underlagt finansiel regulering og tilsyn. Imidlertid erforeningernes virksomhed meget ensartet, sådan at det først og fremmest er de enkelte afdelingers investe-ringspolitik, der er forskellig. Det forudsættes, at bestyrelsen i det enkelte tilfælde vurderer, om det er for-svarligt at have fælles dokumenter. Det drejer sig om følgende mulige dokumenter:1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. lovforslagets § 34, stk. 2. På baggrund af den gældende praksis omfælles bestyrelsesmøder, er det relevant at foreslå en fælles forretningsorden, der dog skal tage højde forde forskelle, der er på foreningstyperne.2) Retningslinjer til direktionen for foreningens virksomhed, jf. lovforslagets § 35, stk. 2, vil også i et vistomfang indeholde ensartede regler. Det er almindeligt, at bestyrelsernes retningslinjer (fondsinstrukser)for de enkelte afdelinger er bilag til bestyrelsens retningslinjer til direktionen, og at instrukserne for deenkelte foreninger er ens.3) Administrationsaftaler, der inden for de enkelte foreningsgrupper er meget ens.4) Depotselskabsaftalerne er også meget ens inden for de enkelte foreningsgrupper. En fælles aftale skaltage højde for de enkelte foreningers og afdelingers særlige forhold, for eksempel om de enkelte for-eninger må anvende afledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån. Det skal i givet fald fremgå afaftalen, eventuelt i et bilag, hvad den enkelte forening og afdeling må. Det må depotselskabet aldrig væ-re i tvivl om.5) Aftaler om investeringsrådgivning. Det under nr. 2 og 3 anførte gælder også her. Nogle foreninger harallerede fælles aftaler på dette område. Der skal være helt klare retningslinjer for den enkelte afdelingsinvesteringer.6) Aftaler om markedsføring. Det under nr. 4 og 5 anførte gælder også disse aftaler.

Forslaget til stk. 4 og 5 forventes at medføre væsentlige byrdelettelser for foreningerne, deres bestyrelserog investeringsforvaltningsselskaber.Efter det foreslåede stk.6skal det utvetydigt fremgå af dokumenterne hvilke bestemmelser, der er fællesog hvilke, der vedrører den enkelte forening, såfremt bestyrelsen træffer beslutning efter det foreslåede stk.5.Ifølge forslagetsstk. 7får Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere regler om betingelserne for, atforeninger kan have fælles dokumenter. Hvis der bliver behov for det, kan Finanstilsynet udstede en be-kendtgørelse om fx udformningen af de fælles dokumenter, da det altid skal være klart, hvad der gælder forden enkelte forening. Dokumenterne skal indeholde alle de omfattede foreningers navne. Er der særlige for-hold vedrørende en forening, skal de tydeligt fremgå. Som det fremgår af forslagets § 35, stk. 1, nr. 2 og 3,har bestyrelsen forskellige pligter i forhold til investeringsforeninger og specialforeninger på den ene side oghedgeforeninger på den anden side. Foreningens dokumenter skal afspejle sådanne forhold.Til § 37Forslaget er en videreførelse af § 29 i den gældende lov og omfatter investeringsforeninger, specialfor-eninger og hedgeforeninger.Formålet med forslaget er at forebygge kritisable købs - eller salgsbeslutninger, såfremt en forening indgårhandler med et medlem af ledelsen af foreningen, dens depotselskab eller investeringsforvaltningsselskab.Det foreslås derfor istk. 1,at den nævnte personkreds skal have bestyrelsens samtykke til at købe eller sælgeværdipapirer til foreningen. Det er forudsat, at handlerne gennemføres til markedspriser eller mere fordelag-tige priser end dem der, omsætningens størrelse taget i betragtning, kunne opnås på markedet, jf. lovforsla-gets § 51.Såfremt bestyrelsen giver sit samtykke, skal det af kontrolmæssige grunde være et udtrykkeligt samtykketil hver enkelt transaktion, og samtykket skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol. Bestemmelsen erforebyggende og næppe anvendt i praksis.Istk. 2foreslås det svarende til bestemmelsen i selskabslovens § 131, at et bestyrelsesmedlem eller en di-rektør ikke må deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selveller om søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale mellem foreningen og tredjemand eller søgsmålmod tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har en væsentlig interesse deri, der kan værestridende mod foreningens. De inhabilitetshensyn, som gælder for ledelsen i et selskab eller i en finansielvirksomhed, gør sig også gældende for en forening. I givet fald skal ledelsesmedlemmet forlade bestyrelses-lokalet, mens bestyrelsen træffer beslutningen. Bestemmelsen omfatter i medfør af forslagets § 33, stk. 1,også en direktør i et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.Til § 38Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 30 i den gældende lov. Bestemmelsen svarer endvide-re til § 75 i lov om finansiel virksomhed.De foreslåedestk. 1 og 2vedrører tilfælde, hvor der er udsigt til, at en afdeling er ved at komme i økono-miske vanskeligheder, eller der er tale om andre forhold, der kan true en forening eller afdeling.Foreningen skal underrette Finanstilsynet, når der er udsigt til, at foreningen eller en afdeling er ved atkomme i vanskeligheder, uanset at afdelingen på indberetningstidspunktet opfylder formuekravet. Bestem-melsen understøtter, at Finanstilsynet bliver orienteret hurtigt og forhåbentlig i god tid, inden foreningenseller afdelingens situation bliver så alvorlig, at der skal tages stilling til, om tilsynet skal inddrage tilladelsen.Som eksempler på forhold, der kan gøre det nødvendigt at underrette Finanstilsynet, kan nævnes tab påforeningens eller afdelingens investeringer, opsigelse af vigtige aftaler som depotaftalen, administrationsafta-len, rådgivningsaftaler, distributionsaftaler med flere, ekstraordinære store indløsninger, ophør af det indeksen indeksforening følger, problemer i det master-institut en afdeling har placeret sine midler i, retssager afbetydning mod foreningen, eller andet, som bringer foreningens fortsatte virksomhed i fare.

Pligten til at give meddelelse til Finanstilsynet påhviler såvel foreningen som det enkelte medlem af for-eningens bestyrelse og direktører. Revisionen er omfattet af en tilsvarende oplysningspligt, jf. lovforslagets§ 81 og bemærkningerne dertil. Revisionen har hidtil været omfattet af bestemmelsen, der nu foreslås æn-dret, så den bliver i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedestk. 3er en præcisering af underretningspligten i stk. 1 og 2, for så vidt angår tilfælde, hvorder er en formodning for, at en afdeling ikke opfylder formuekravet. Finanstilsynet kan herefter i det konkre-te tilfælde fastsætte en frist, inden for hvilken formuekravet senest skal være opfyldt. Konsekvensen af, attilsynet enten ikke fastsætter en frist, eller at afdelingen ikke opfylder formuekravet inden fristens udløb, er,at Finanstilsynet kan inddrage foreningens eller afdelingens tilladelse, jf. lovforslagets § 92.Til § 39Forslaget svarer med enkelte justeringer til den gældende lovs § 31 som affattet ved lov nr. 579 af 1. juni2010, der præciserede kravene om egnethed og hæderlighed. Bestemmelsen gælder for investeringsforenin-ger, specialforeninger og hedgeforeninger. Endvidere fremgår det nu af den foreslåede bestemmelsesstk. 1,at et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal være myndig. Det har hidtil fremgået af § 32 i den gælden-de lov.Som hidtil skal medlemmer af en forenings bestyrelse og direktion på tidspunktet, hvor en forening får til-ladelse, eller når de tiltræder en sådan stilling eller hverv i en eksisterende forening, opfylde kravene til eg-nethed og hæderlighed. Endvidere kan Finanstilsynet gribe ind over for ledelsespersoner, som ikke længereopfylder kravene.Den foreslåede bestemmelse og Finanstilsynets indgrebsbeføjelser bygger på identiske bestemmelser i enrække EU-direktiver på det finansielle område. Bestemmelsen gennemfører artikel 29, stk. 1, litra b, iUCITS-direktivet.Det er hensigten med den foreslåede affattelse af bestemmelsen, at den for det første skal præcisere, at derer tale om krav, som ledelsespersonen løbende skal leve op til, hvilket understøttes af, at det i bestemmelsensstk. 3er præciseret, at et ledelsesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de istk. 2angivne for-hold, både når vedkommende indtræder i sin stilling eller sit hverv, og herefter løbende.For det andet bliver det med lovforslaget præciseret, at hensynet til den finansielle sektor skal indgå i densamlede vurdering af, om vedkommende opfylder egnet- og hæderlighedsbetingelserne i det foreslåedestk. 2, nr. 4.Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en forening skal efter det foreslåede stk. 1 have fyldestgørendeerfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræderhvervet eller stillingen. Der stilles som hidtil ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiskekrav, personen skal opfylde. Kravene varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et med-lemskab af bestyrelsen, samt af hvilken virksomhed der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om perso-nen har en relevant teoretisk uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse inden for den finansiellesektor, og om vedkommende har ledelseserfaring. Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlemend til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvis der er tale om en forening med komplicerede eller flereforskellige afdelinger. Det foreslås, at der som hidtil ikke kan stilles et ubetinget krav om, at et bestyrelses-medlem har særlig indsigt i investeringsforeningers og andre foreningstypers forhold. Her vil en særlig ind-sigt i anden branche eller lignende forhold, som er relevante for foreningens virksomhed, kunne være til-strækkelig.Egnet - og hæderlighedsvurderingen er knyttet til en stilling i den konkrete forening. Det er således muligt,at en person, på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring, opfylderkravet om fyldestgørende erfaring til at lede en lille forening med en enkel investeringspolitik, men at detikke gør sig gældende i forhold til at blive direktør i stor forening med mange afdelinger, som fortager megetkomplekse investeringer. Derfor kan et ledelsesmedlem som udgangspunkt ikke tage sin vurdering med sigfra en forening til en anden. Det svarer til UCITS-direktivets artikel 29, stk. 1, litra b, hvorefter medlemmer-ne af ledelsen skal have fyldestgørende erfaring også med den type forretninger, der udføres af investerings-selskabet (foreningen).

Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 579 af 1. juni 2010 har Finanstilsynet hidtil fulgt en praksis,hvor ledelsesmedlemmet som udgangspunkt kun blev vurderet en gang. Tilsynet ændrede imidlertid dennepraksis, således at Finanstilsynet nu foretager en ny vurdering i forbindelse med en direktørs jobskifte. Dervil dog fortsat ikke skulle foretages en fornyet vurdering af bestyrelsesmedlemmer, når der søges om tilladel-se til en ny forening af samme type, som allerede administreres af det samme investeringsforvaltningssel-skab, og disse bestyrelsesmedlemmer også skal være medlemmer af bestyrelsen i den nye forening.Efter det foreslåedestk. 2, nr. 1,kan et medlem af bestyrelsen eller direktionen som udgangspunkt ikkeudpeges som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør, hvis den pågældende er pålagt strafansvar for enovertrædelse af straffeloven eller lovgivning på det finansielle område, ligesom vedkommende som ud-gangspunkt må forlade sin stilling eller sit hverv, hvis vedkommende bliver pålagt strafansvar for sådanneovertrædelser, efter udnævnelsen. Sker det ikke, kan Finanstilsynet i medfør af lovforslagets § 207 påbydeforeningen at afsætte en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv.I vurderingen af om en strafbar overtrædelse af relevant lovgivning skal føre til, at den pågældende ikkekan udnævnes, henholdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende farefor efterfølgende misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstridigeller uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingensom henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Fi-nanstilsynets side. Allerede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktører efter Finanstilsynets praksis pligttil at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesfor-brydelser og andre strafbare formuekrænkelser eller kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. Hertil kom-mer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andre overtrædelser af lovgivning af relevans for den fi-nansielle sektor. Det kan eksempelvis være overtrædelser af strafbare bestemmelser i skattelovgivningeneller selskabslovgivningen.Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren harvedtaget et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.Dog kan Finanstilsynet efter lovforslagets § 207, stk. 3, gribe ind og kræve, at vedkommende midlertidigtfjernes fra ledelsen, allerede når der er rejst tiltale for overtrædelse i en straffesag, og indtil sagen er afgjort.Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil det kunne begrunde Finanstilsynets indgriben efter det fore-slåede nr. 4.Efter forslagetsstk. 2, nr. 2,kan et ledelsesmedlem ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvisbestyrelsesmedlem eller direktør, hvis den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbe-handling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, ellerdette sker, mens vedkommende bestrider sit hverv eller stilling. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynetkan gribe ind, uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlingervedkommende befinder sig.Efter det foreslåedestk. 2, nr. 3,kan Finanstilsynet nægte en person at indtræde i ledelsen af en foreningeller gribe ind over for et ledelsesmedlem, hvis den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, somden pågældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført foreningen tab eller risiko fortab. Det samme gør sig gældende, hvis en person, uden direkte at eje eller deltage i den formelle ledelse af entabsgivende virksomhed, har væsentlig indflydelse på denne. Væsentlig indflydelse kan foreligge i de situa-tioner, hvor en person ikke personligt ejer virksomheden men har et nært forhold til ejeren og indflydelse påvirksomheden qua denne forbindelse, fx hvis det formelt er en ægtefælle, som ejer virksomheden. Der vilvære tale om en konkret vurdering.Istk. 2, nr. 4,foreslås det, at Finanstilsynet får beføjelse til at kunne gribe ind over for et medlem af besty-relsen eller direktionen, hvis den pågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der er grund til atantage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørens privateøkonomi er i en sådan uorden, at selve det forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af den

overordnede ledelse af foreningen. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes, at vedkommende harrestancer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende. Endvidere kan viden om, at den pågældende i gen-tagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomheder, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynetvurderer, at vedkommende ikke opfylder kravet.Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Finanstilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolleden pågældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gået konkurs. Der vil såle-des være personer, for eksempel advokater og andre professionelle bestyrelsesmedlemmer, der ikke har væ-ret med til at drive virksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse meddet formål at lukke virksomheden på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikkekomme en person til skade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der ergået konkurs.Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd kan være situationer, hvor det er åbenbart, at le-delsesmæssige svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssi-tuationer, har været årsag til problemer i de virksomheder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledel-sen af som bestyrelsesmedlem eller direktør.Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af en forening sker på betryggende vis og gribeind, hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet til skade for foreningen. Det kan eksempelvis være tilfæl-det, hvis foreningens ledelse ikke har sikret en ordentlig styring, har undladt at efterleve krav om god admi-nistrativ- og regnskabspraksis eller har undladt at iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kom-mer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet foreningen, eller der er risi-ko for, at det vil ske.De finansielle virksomheder, som er kollapset under den nuværende finansielle krise, har generelt væretkarakteriseret ved, at virksomhederne havde anlagt en meget ekspansiv og risikopræget strategi, og at ledel-sen ikke havde sikret sig, at der var effektive og tilstrækkelige kontrolprocedurer til at styre virksomhedensrisici.Det er hensigten med den foreslåede nye affattelse af stk. 2, nr. 4, at sikre, at Finanstilsynet, hvis det i for-bindelse med dets inspektioner bliver bekendt med, at en forening drives på en risikopræget og ledelsesmæs-sig mangelfuld måde, skal tage stilling til, om medlemmerne i foreningens ledelse lever op til kravet i be-stemmelsen. Det er ligeledes hensigten, at der fremover er mulighed for at tillægge hensynet til tilliden tilden finansielle sektor og dermed hensynet til at bevare den finansielle stabilitet, større betydning, når Finans-tilsynet skal vurdere, om et indgreb over for et siddende ledelsesmedlem er proportionalt i forhold til de for-sømmelser, vedkommende har udvist.Det fremgår eksplicit af forslaget, at hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor skal indgå ivurderingen af et ledelsesmedlems adfærd. Det præciseres hermed, at der i den konkrete vurdering af, omFinanstilsynet bør påbyde en person at nedlægge sit hverv som bestyrelsesmedlem eller at kræve en direktørafskediget, skal tillægge hensynet til at bevare tilliden til den finansielle sektor betydning. En tillid som for-drer, at det ledelsesmæssige råderum er mere snævert for fx en direktør i et pengeinstitut eller bestyrelses-formanden i en investeringsforening, end for personer, som leder virksomheder i andre brancher.Det har hidtil været således, at Finanstilsynet har benyttet den samme proportionalitetsvurdering i forbin-delse med indgreb efter reglerne om egnethed og hæderlighed i den finansielle lovgivning, som den, der be-nyttes efter straffelovens § 78, stk. 2, om personer, som udøver virksomhed, hvortil der kræves en særligoffentlig autorisation eller godkendelse.Benyttes den strafferetlige vurdering, indebærer det imidlertid, at det i praksis er stort set umuligt at gribeind over for ledelsesmedlemmer, som har vist sig uegnede til at stå i spidsen for en finansiel virksomhed,men som ikke kan fjernes med henvisning til de mere objektivt konstaterbare kriterier i den foreslåede § 39,stk. 1, nr. 1 og 2. Tilsidesættelse af de mere skønsprægede krav i § 39, stk. 1, nr. 3 og 4, vil som oftest ikkevære proportionale efter den nuværende proportionalitetsvurdering i henhold til straffelovens § 79 om rettig-hedsfrakendelse.

Med formuleringen af stk. 2, nr. 4 foreslås det, at hensynet til at opretholde og sikre den fremtidige tillid tilden finansielle sektor skal inddrages, når proportionaliteten i forhold til et konkret indgreb skal vurderes. Forat opretholde tilliden til den finansielle sektor fordres det eksempelvis, at et indgreb kan ske på et tidspunkt,hvor Finanstilsynet på baggrund af sin erfaring og sit kendskab til markedsforholdene samt til den konkreteforening vurderer, at der er en ikke uvæsentlig risiko for, at foreningen inden for 2-3 år ikke vil kunne fort-sætte sin drift, medmindre der sker meget væsentlige ændringer i dens ledelse og drift.Da ledelsessvigt og økonomiske problemer i en enkelt finansiel virksomhed eller forening har en afsmit-tende effekt på hele den finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren, vil le-delsessvigt i selv små finansielle virksomheder og foreninger kunne have betydning for tilliden til den sam-lede branche. Det kan således ikke, blot fordi der er tale om en lille investeringsforening eller en forening,som alene beskæftiger sig med et begrænset område, udledes, at ledelsessvigt ikke har betydning for tillidentil den samlede finansielle sektor.Istk. 3foreslås det præciseret, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen har pligt til at give Finanstilsy-net oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold. Pligten består både, når den pågældende vil indtræde i stillin-gen eller hvervet, og løbende under udøvelsen. Et ledelsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at derer indgivet konkursbegæring mod vedkommende, at han eller hun har søgt om gældssanering, eller at der errejst sigtelse mod vedkommende for overtrædelse af lovgivningen i stk. 2, nr. 1.Indtræder der således forhold, som er af betydning for vurderingen af, om kravene til egnethed og hæder-lighed i stk. 2 fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person forpligtet til af egen drift at infor-mere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til, om vedkommendefortsat er egnet og hæderlig.Til § 40Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 33 i den gældende lov og gælder for investeringsfor-eninger, specialforeninger og hedgeforeninger.Som en konsekvens af bestyrelsens tilsyn med direktionen foreslås det, at medlemmer af bestyrelsen ikkekan være medlem af foreningens eller dets investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabsdirektion. I tilfælde af en direktørs forfald er der dog mulighed for, at et bestyrelsesmedlem midlertidigt ind-træder i direktionen. Beskikkes et bestyrelsesmedlem som direktør, kan vedkommende fortsat deltage i be-styrelsens arbejde, men den pågældende kan ikke være med til at træffe beslutninger i bestyrelsen.Hvervet som intern revisionschef og vicerevisionschef kan ligeledes ikke forenes med hvervet som besty-relsesmedlem. Den interne revisionschef ansættes af og refererer til foreningens bestyrelse. Bestyrelsen skalendvidere godkende funktionsbeskrivelsen for den interne revision. Funktionsbeskrivelsen indeholder be-stemmelser om den interne revisions bemanding og budget. Bestemmelsen skal forhindre, at den internerevisionschef og vicerevisionschef via medlemskab af bestyrelsen får en dobbeltrolle i foreningen.Den foreslåede bestemmelse hindrer ikke den interne revisionschefs adgang til at indkalde til og deltage ibestyrelsesmøder i sin egenskab af intern revisionschef.Til § 41Forslaget til bestemmelsen viderefører § 34 i den gældende lov og svarer til § 77 i lov om finansiel virk-somhed. Bestemmelserne om medarbejderaktier er dog ikke medtaget. Bestemmelserne er resultatet af ettidligere udvalgsarbejde i udvalget om ledelses- og spekulationsbestemmelserne, bestående af repræsentanterfra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet samt de finansielle virksom-heders organisationer. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 14, stk. 1, litra d.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at hindre konflikter mellem foreningens interesser og egenin-teressen hos en person, der er omfattet af spekulationsforbuddet.Forbuddet mod spekulation målrettes til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af forenin-gens interesser med egne interesser er til stede, og hvor et forbud derfor er relevant.

Det foreslås istk. 1,at personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen, er omfat-tet af forbuddet. For andre personer skal der foretages en konkret vurdering af, om der for den pågældende eren væsentlig risiko for sammenblanding af den pågældendes egne og foreningens interesser. Forbuddet rela-teres således i højere grad til de risici, som reglerne skal imødegå, end til bestemte ledelsesfunktioner. For-slaget skal sikre, at formålet med de gældende bestemmelser opretholdes for de centrale personer i forenin-gen.Ved afgørelsen af, om en disposition er foretaget for egen regning, er det afgørende, om et eventuelt tab afden gennemførte disposition vil påvirke den pågældendes økonomi.Med forslaget fremgår de forbudte spekulationsforretninger udtømmende af lovens bestemmelser.Det foreslås, at spekulationsforbuddet skal vedrøre såkaldte gearede investeringer i værdipapirer, erhver-velse, udstedelse og handel med afledte finansielle instrumenter, salg af aktier inden for 6 måneder efter er-hvervelsen og investering i valuta. Forslaget skal ses i lyset af, at det er ved disse dispositioner, at der erlangt den største risiko.Istk. 1, nr. 1,foreslås forbud mod at optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter, når de købteværdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten. Forbuddet mod gearede investeringer omfatter såle-des alene tilfælde, hvor de pågældende værdipapirer ligger til sikkerhed for lånet.Værdipapirbegrebet i denne bestemmelse, der er en tværgående bestemmelse i den finansielle lovgivning,som vedrører direktørers og ansattes egne investeringer, er ikke i overensstemmelse med lovforslagets defi-nition i § 3, nr. 2, der hidrører fra UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra n. Ved værdipapirer forstås i dennebestemmelse aktier, obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse, andreværdipapirer, der omsættes, og hvormed aktier, obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kansidestilles med disse, kan erhverves ved tegning, ombytning eller kontant betaling, andele i investeringsfor-eninger og specialforeninger, pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked,samt indlånsbeviser og commercial papers og omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre.Det foreslås istk. 1, nr. 2,at de omfattede personer ikke må erhverve, udstede eller handle med afledte fi-nansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning. Ved afledte finansielle instrumenter forstås idenne bestemmelse finansielle futures og tilsvarende instrumenter, fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter),rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks, råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarendeinstrumenter, der afregnes kontant, optioner på at erhverve eller afhænde et værdipapir, der falder ind under§ 2, stk. 1, nr. 1-9, i lov om værdipapirhandel m.v., og optioner på aktie- og obligationsindeks, herunder til-svarende instrumenter, der afregnes kontant og instrumenter, jf. § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel, hvor-efter Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte instrumenter, der ikke er nævnt i § 2, stk. 1,i lov om værdipapirhandel, omfattes af alle eller dele af værdipapirhandelslovens regler om værdipapirer.Ved risikoafdækning forstås transaktioner, der mindsker risikoen ved udsving i værdien på de værdipapirerm.v., som personkredsen lovligt kan erhverve.Ifølgestk. 1, nr. 3,foreslås et forbud mod erhvervelse af kapitalandele med henblik på salg af disse tidlige-re end 6 måneder efter erhvervelsen, mens der ikke gælder en minimumsholdetid for andre værdipapirer endkapitalandele, jf. bemærkningerne til nr. 1. Ved kapitalandele forstås alle former for andele i andre virksom-heders egenkapital. Andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske in-vesteringsinstitutter foreslås undtaget fra forbuddet mod at afhænde kapitalandele inden for 6 måneder eftererhvervelsen af disse.Ved salg af kapitalandele i trangssituationer inden for 6 måneder efter erhvervelsen, anses kapitalandeleneikke for erhvervet med henblik på salg inden for 6 måneder efter erhvervelsen, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 3.Ved trangssituationer forstås et akut likviditetsbehov eller tab som følge af kursfald i forhold til kursen påanskaffelsestidspunktet. Kapitalandele, der er modtaget ved arv, gave, skifte af fællesbo, erstatning, godtgø-relse og lignende, anses ikke for erhvervet med henblik på salg inden for 6 måneder efter erhvervelsen, jf.stk. 1, nr. 3.Det foreslås istk. 1, nr. 4,at den omfattede personkreds kan erhverve euro uden begrænsninger henset tilfastkurspolitikken mellem danske kroner og euro.

Det foreslåede forbud istk. 2mod at erhverve aktier eller ejerandele i selskaber, der udøver spekulations-forretninger undtager aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-ber samt andele i investeringsforeninger og specialforeninger m.v. De omfattede personer vil kunne eje ande-le i investeringsforvaltningsselskaber, selvom aktier i disse ikke er undtaget ifølge forslaget. Baggrundenherfor er, at investeringsforvaltningsselskaber ikke udfører de i stk. 1, nr. 1-4 nævnte aktiviteter for egenregning.Det foreslås istk. 3,at det er bestyrelsens opgave at tage stilling til, for hvilke personer der er en væsentligrisiko for sammenblanding af egne og foreningens interesser, og som derfor er omfattet af bestemmelsen ihenhold til stk. 1. Typisk vil denne kreds være indskrænket til højtplacerede, ledende medarbejdere meddirekte forretningsmæssigt ansvar. Bestyrelsen skal sikre, at de personer, der skal være omfattet af forbuddet,er vidende herom, herunder at overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt. Den pågældende omfattes førstaf straffebestemmelsen fra det tidspunkt, hvor den pågældende informeres om, at han eller hun er omfattet afforbuddet. Bestyrelsen kan vælge at fastsætte personkredsen baseret på funktioner i stedet for baseret pånavne.Ifølge det foreslåedestk. 4er det bestyrelsen, der har ansvaret for at udarbejde retningslinjer for kontrolmed overholdelse af forbuddene i de foreslåede stk. 1 og 2 om, at ansatte ikke må foretage spekulation.Retningslinjerne skal indeholde bestemmelser om indberetning af formuedispositioner, der kan bestå i ind-sendelse af konto- og depotudskrifter for en given periode. Retningslinjerne kan bestemme, at indberetnin-gerne skal ske en eller flere gange om året, herunder på stikprøve basis, fra alle eller visse af de omfattedepersoner, så det via indberetningerne kan kontrolleres, om forbuddene i stk. 1 og 2 er overholdt. I retningslin-jerne kan det bestemmes, at der kan fastlægges minimumsbeløb for de dispositioner, der kontrolleres.Det er endvidere bestyrelsens ansvar at fastlægge de kontrolhandlinger, foreningen skal udføre vedrørendede modtagne indberetninger af formuedispositioner, således at disse under hensyn til foreningens konkreteforhold sikrer, at der over en årrække føres kontrol med samtlige personer omfattet af regelsættet.Kontrollen af indberetningerne kan forestås af bestyrelsen selv, af et andet revisionsfirma end foreningensgeneralforsamlingsvalgte revisionsfirma eller af en advokat.Det følger af det foreslåedestk. 5,at den eksterne revision efter almindelige revisionsmæssige principperårligt skal gennemgå retningslinjerne udarbejdet efter stk. 4, og i revisionsprotokollen oplyse, om de er be-tryggende og er blevet fulgt. Endvidere skal revisionen oplyse, om foreningens kontrolprocedurer har givetanledning til bemærkninger. Hvis det er tilfældet, eller hvis den eksterne revision har formodning om, atforbuddene i stk. 1 og 2 er overtrådt, skal revisionen efter almindelige revisionsmæssige principper undersø-ge sin formodning nærmere. Bestyrelsen skal orienteres herom ved bemærkning i revisionsprotokollatet.Bestyrelsen har ligeledes pligt til at forholde sig til en bemærkning i revisionsprotokollatet om en formodetovertrædelse og kan herunder benytte den spørgeadgang, som det foreslåede stk. 6 giver mulighed for.Det følger af det foreslåedestk. 6,at bestyrelsen kan anmode om oplysninger om en af forslagets stk. 1 og2 omfattet persons konti og depoter i fremmede kontoførende institutter som et led i den eksterne revisionsundersøgelse af, om der er sket en overtrædelse af forbuddene i stk. 1 og 2. For at sikre, at den eksterne revi-sion får udleveret de oplysninger, bestyrelsen har anmodet om, foreslås det, at de adspurgte institutter harpligt til at udlevere de ønskede oplysninger. Såfremt bestyrelsen ikke efter den eksterne revisions ønskefremsætter en begæring til det kontoførende institut, må revisionen anføre i revisionsprotokollatet, at denikke har haft adgang til oplysningerne, medmindre bestyrelsen på anden måde fremskaffer oplysninger, sommedfører, at revisionen finder kontrolproceduren tilfredsstillende. Ved denne fordeling af pligterne for hen-holdsvis bestyrelsen og den eksterne revision sikres det, at den eksterne revisor kan overholde revisorlovensregler om uafhængighed.Til § 42§ 35 i den gældende lov videreføres i den forslåede§ 42,der svarer til § 80 i lov om finansiel virksomhed.Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 14, stk. 1, litra d.

Det oprindelige forslag til bestemmelsen var et resultat af udvalgsarbejdet i udvalget om ledelses- og spe-kulationsbestemmelserne, bestående af repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danmarks Na-tionalbank, Finanstilsynet samt de finansielle virksomheders organisationer.Bestemmelsensstk. 1 og 2fastslår, hvilke personer der ikke uden tilladelse kan eje eller drive selvstændigvirksomhed eller varetage stillinger og hverv ved siden af deres ansættelse i foreningen. Det foreslås, at denomfattede personkreds skal være personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelser er ansat af bestyrelsen,samt personer, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og foreningens interes-ser. Væsentlig risiko anses ikke for at foreligge, hvor den pågældende er udpeget af foreningen til at varetagedet pågældende hverv.For personer, der ikke er ansat af bestyrelsen, foreslås det i stk. 2, at tilladelse til at eje eller drive selv-stændig virksomhed eller varetage andre stillinger eller hverv gives af direktionen. På baggrund af over- ogunderordnelsesforholdet findes det naturligt, at det er direktionen og ikke bestyrelsen, der tager stilling til,hvorvidt personer, der ikke er ansat direkte af bestyrelsen, kan påtage sig andre hverv.Med forslaget videreføres muligheden for, at den omfattede personkreds kan påtage sig hverv både sombestyrelsesmedlem og direktør i andre erhvervsvirksomheder.Erhvervsvirksomhed skal forstås i overensstemmelse med hidtidig praksis, hvor erhvervsvirksomhed for-tolkes meget vidt. Dog er besiddelse af ikke-dominerende kapitalandele i kommanditselskaber, andelsselska-ber, aktieselskaber m.v. som udgangspunkt ikke nok til at statuere, at besidderen derigennem udøver er-hvervsvirksomhed.Det foreslås istk. 3,at det er bestyrelsens opgave at tage stilling til, for hvilke personer der er en væsentligrisiko for sammenblanding af egne og foreningens interesser, og som derfor er omfattet af bestemmelsensstk. 2. Typisk vil denne kreds være indskrænket til højtplacerede, ledende medarbejdere med direkte forret-ningsmæssigt ansvar. Bestyrelsen skal sikre, at de personer, der skal være omfattet af forbuddet, er videndeherom, herunder at overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt. Den pågældende omfattes først af straffebe-stemmelsen fra det tidspunkt, hvor den pågældende informeres om, at han eller hun er omfattet af forbuddet.Bestyrelsen kan vælge at fastsætte personkredsen baseret på funktioner i stedet for baseret på navne.Formuleringen afstk. 4,foreslås forenklet, men indholdet er det samme som i den gældende lovs § 35, stk.4. Det foreslås, at direktører og andre ledende medarbejdere ikke må være medlem af bestyrelsen for elleransat i depotselskabet eller et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med, eller i sel-skaber, der er koncernforbundne med disse selskaber.Et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med, kan være et selskab, som foreningenfx har indgået aftaler med om administration, investeringsrådgivning, værdipapirhandel eller markedsføring.Væsentlighedskriteriet anses for opfyldt, hvis aftalen vedrører foreningens kernefunktioner, eller den efterforeningens forhold er af betydelig økonomisk størrelse. Der er således tale om en konkret bedømmelse af,om en aftale er væsentlig. For eksempel kan en distributionsaftale med et pengeinstitut, der ikke er depot-bank for den pågældende forening, blive anset for væsentlig i lovens forstand, hvis der er tale om forenin-gens dominerende distributionskanal, mens den ikke vil blive anset som væsentlig, hvis den blot er en aftaleblandt flere distributionsaftaler med andre, og der kun afsættes et mindre antal andele under aftalen. Efterpraksis er en markedsføringsaftale væsentlig, hvis den pågældende værdipapirhandler står for 20 pct. ellermere af en forenings markedsføring, jf. Erhvervsankenævnets afgørelse af 14. september 2006.Formålet med bestemmelsen er at undgå personsammenfald i forhold til de selskaber, som foreningen sam-arbejder med, og selskaber, der er koncernforbundne med disse. Med bestemmelsen understreges det, at deruanset nære samarbejdsrelationer er tale om forskellige juridiske enheder, og at det er foreningens dagligeledelse, der driver foreningen. Bestemmelsen gør det klart, at det altid er direktionens pligt at handle i med-lemmernes interesse.Bestemmelsen skal endvidere modvirke interessemodsætninger mellem foreningen og depotselskabet ogde andre selskaber, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med. For så vidt angår depotselskabet skaldet udføre de i lov om finansiel virksomhed § 106 nævnte kontrolfunktioner i forhold til foreningens forvalt-ning af formuen. Foreningens direktion har sammen med bestyrelsen ansvaret for på foreningens vegne at

føre forhandlinger med depotselskabet om depotselskabsaftalen og eventuelt også om andre aftaler samt atkontrollere og vurdere, om depotselskabet overholder sine forpligtelser over for foreningen.Det foreslås istk. 5,at den omfattede personkreds kan deltage i ledelsen eller driften af andre foreningerinden for den samme gruppe. Dermed har en direktør mulighed for at være direktør i flere foreninger indenfor den samme gruppe. Det var tidligere almindeligt, mens det almindelige nu er, at en gruppe foreningermed det samme navn og tilknytning til et pengeinstitut eller fondsmæglerselskab administreres af det sammeinvesteringsforvaltningsselskab.Det foreslås istk. 6,at bestyrelsens beslutninger om, hvilke hverv personer ansat af bestyrelsen kan påtagesig, skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol. Bestemmelsen er blot en tydeliggørelse af bestyrelsenspligt til at indføre beslutninger i forhandlingsprotokollen.Istk. 7foreslås det, at foreningen én gang årligt skal offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrel-sen har godkendt i henhold til stk. 1. Bestemmelsen skal sikre åbenhed og gennemsigtighed for så vidt angårledelsens andre hverv.Oplysningerne skal offentliggøres således, at informationerne er let tilgængelige. Det kan eksempelvis skepå foreningens hjemmeside, i årsrapporten eller i en landsdækkende avis. Endvidere skal den eksterne revisi-on i revisionsprotokollatet i årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer udstedtaf erhvervsvirksomheder, omfattet af stk. 1 og 2. Bestemmelserne sikrer, at der er åbenhed om en foreningseventuelle investeringer i selskaber, som foreningens direktør deltager i ledelsen af.Til § 43Det foreslås med§ 43at videreføre den gældende lovs § 36, der til dels svarer til § 117 i lov om finansielvirksomhed. Endvidere gennemfører den UCITS direktivets artikler 61, stk. 1, 3. afsnit, og 62, stk. 3, omdepotselskabernes og revisionernes adgang til at udveksle oplysninger om master-feeder-strukturer.Det foreslåedestk. 1indeholder hovedreglen om, at alle personer, der er knyttet til en forening, ikke ube-rettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af dereshverv.Hvis en forening administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, er sel-skabets direktør og ansatte omfattet af den samme tavshedspligt som virksomhedens øvrige ledelse, ligesomforeningens depotselskab og revisor også er omfattet af tavshedspligt, fordi såvel depotselskabet som revisi-onen i forbindelse med deres hverv får adgang til alle fortrolige oplysninger om foreningens værdipapirpor-tefølje m.v.Tavshedspligten har to formål. For det første skal reglen beskytte foreningen mod udlevering af fortroligeoplysninger, først og fremmest forretnings- og driftshemmeligheder. Det kan være oplysninger om nye afde-linger, markedsføringsplaner og foreningens investering. Foreningens bestyrelse kan beslutte, at oplysninger,der alene vedrører foreningen og ikke dens medlemmer, kan videregives. Såfremt foreningen er børsnoteret,skal videregivelsen være i overensstemmelse med lov om værdipapirhandel, herunder reglerne i kapitel 10om misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug.For det andet skal bestemmelsen beskytte foreningens medlemmer mod videregivelse eller udnyttelse affortrolige oplysninger. Bestemmelsen supplerer de generelle regler, som er fastsat i persondataloven. Person-dataloven fastsætter regler om behandling af oplysninger om fysiske personer, fx videregivelse, samkøringog registrering.I den foreslåede bestemmelse opregnes de persongrupper, der er pålagt tavshedspligt. Det forhold, at alledisse persongrupper er omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen, betyder ikke, at alle oplysninger frit kanudveksles mellem disse. Oplysninger kan kun videregives inden for en forening, hvis videregivelsen er beret-tiget. Fx kan konkrete medlemsoplysninger kun videregives inden for foreningen eller dens investeringsfor-valtningsselskab, hvis der er en ledelsesmæssig eller forretningsmæssig grund til videregivelsen.Bestemmelsen er ifølge praksis ikke til hinder for, at den samme person kan være ansat i flere foreningereller andre finansielle virksomheder. Der skal dog foreligge et sædvanligt ansættelsesforhold med en egentligopgavevaretagelse. Ansættelsesforholdet skal være i overensstemmelse med reglerne om varetagelse af andre

hverv. Det forhold, at en person er ansat i flere foreninger eller virksomheder, medfører ikke ændringer i,hvilke oplysninger der kan udveksles mellem foreningerne eller virksomhederne. En person kan derfor ikkebenytte oplysninger fra den ene forening eller virksomhed i arbejdet for den anden forening eller virksom-hed, medmindre oplysningerne i overensstemmelse med reglerne om videregivelse lovligt kan udvekslesmellem foreningerne eller virksomhederne.Hemmeligholdelsespligten indebærer, at fortrolige oplysninger hverken må videregives uberettiget ellerudnyttes uberettiget på anden måde. Ved fortrolige oplysninger forstås som udgangspunkt alle oplysninger.Såfremt oplysningerne er offentligt tilgængelige, kan disse ikke anses for fortrolige og omfattes derfor ikkeaf tavshedspligtsbestemmelserne. Spørgsmålet om hvorvidt offentligt tilgængelige oplysninger kan videregi-ves, skal derfor afgøres efter andre regler, herunder reglen i lovforslagets § 22 om redelig forretningsskik oggod praksis.Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for berettiget.Som typetilfælde, hvor videregivelse efter praksis anses for berettiget, kan fx nævnes:–Videregivelse af oplysninger til Finanstilsynet i henhold til loven.–Videregivelse af oplysninger til skattemyndighederne i henhold til blandt andet skattekon-trolloven.Videregivelse af oplysninger til en autoriseret IT-virksomhed, under forudsætning af atdenne har et acceptabelt sikkerhedsniveau.Videregivelse af oplysninger i forbindelse med en forenings eller afdelings ophør eller fu-sion af foreninger eller afdelinger.

Videregivelse af oplysninger er kun berettiget, hvis de konkrete oplysninger er nødvendige for at varetageden opgave, som oplysningerne videregives til brug for.Finanstilsynet offentliggør løbende tilsynets afgørelser om berettiget videregivelse på Finanstilsynetshjemmeside.Efter det foreslåedestk. 2pålægges modtageren af fortrolige oplysninger tavshedspligt. Bestemmelsen harbetydning i de situationer, hvor modtageren af oplysninger ikke i forvejen er pålagt tavshedspligt i medfør afden finansielle lovgivning. Det er fx tilfældet, hvis modtageren er ansat i et IT-servicebureau, et kuverte-ringsbureau eller lignende. Modtageren vil herefter alene kunne videregive de modtagne kundeoplysninger,hvis videregivelsen er berettiget i henhold til stk. 1.Den omstændighed, at tavshedspligten følger oplysningerne, når disse videregives, indebærer ikke, at be-rettiget videregivelse kan ske i videre omfang end ellers. Det er således uden betydning for, om videregivel-sen kan anses for berettiget, at modtageren af oplysningerne underlægges tavshedspligt.Der vil være enkelte situationer, hvor det ikke vil være meningsfuldt, at tavshedspligten opretholdes. Hvisoplysninger fx videregives i en retssal, pålægges tilhørere i retssalen ikke tavshedspligt på grund af dennebestemmelse.Det påhviler foreningen som led i en forsvarlig drift af foreningen at sikre sig, at den, der modtager fortro-lige oplysninger, er bevidst om den tavshedspligt, der følger oplysningerne. Fx kan det ske ved, at der i enaftale om delegation gøres opmærksom på den nævnte tavshedspligt for modtageren.De krav, der kan stilles til en forening i den forbindelse, afhænger af, hvem modtageren af oplysninger er.Hvis modtageren således i forvejen er underlagt tavshedspligt, kan foreningen gå ud fra, at modtageren eropmærksom herpå. Det påhviler ikke foreningen at kontrollere, at modtageren af oplysninger overholdertavshedspligten.Det foreslås at tilføje et nytstk. 3der fastsætter, at revisorer for investeringsforeninger, der modtager mid-ler som master-institutter, og revisorer for investeringsforeninger, der investerer som feeder-institutter, kan ioverensstemmelse med stk. 1 udveksle oplysninger i henhold til en aftale, jf. lovforslagets § 5, stk. 4, nr. 3.

Dermed er det fastslået, at udveksling af oplysninger er i overensstemmelse med stk. 1. Forslaget er en kon-sekvens af UCITS-direktivets 62, stk. 3, og er en nødvendig forudsætning for, at revisorerne for de to for-eninger kan udføre deres pligter.Det foreslåedestk. 4er også nyt. Det foreslås, at depotselskaber for investeringsforeninger, der modtagermidler som master-institutter, og depotselskaber for investeringsforeninger, der investerer som feeder-institutter, kan udveksle oplysninger i overensstemmelse med stk. 1 i henhold til en aftale, jf. lovforslagets §5, stk. 4, nr. 2. Forslaget er en konsekvens af UCITS-direktivets artikel 61, stk. 1, 3. afsnit, og er en nødven-dig forudsætning for, at depotselskaberne kan udføre deres pligter.Til § 44Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 37, stk. 1, i den gældende lov og gennemførerartikel 14, stk. 1, litra d, og stk. 2, samt artikel 31 i UCITS-direktivet for investeringsforeninger. Endvideresvarer bestemmelsen til § 71 i lov om finansiel virksomhed. Forslaget finder anvendelse på investeringsfor-eninger, specialforeninger og hedgeforeninger, der har ansat en direktør og personale til at administrere for-eningen og på et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, til hvilket bestyrelsen har de-legeret den daglige ledelse, jf. lovforslagets § 32, stk. 4.Det foreslåedestk. 1svarer til den gældende § 37, stk. 1, der blev ændret ved lov nr. 579 af 1. juni 2010 så-ledes, at ordene »effektive former for virksomhedsstyring« i den hidtidige bestemmelses nr. 1 blev flyttet tilindledningen i stk. 1 og dermed er blevet det overordnede krav i bestemmelsen. De efterfølgende nr. 1-8fastsætter de krav, der skal opfyldes, for at foreningen opfylder kravet om at have effektive former for virk-somhedsstyring. Dermed svarer bestemmelsen til § 71 i lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedestk. 2viderefører til dels den gældende bestemmelse om, at en forening skal opbygge og or-ganisere sin virksomhed på en sådan måde, at risikoen for interessekonflikter begrænses mest muligt. Detgælder også, hvis foreningen administreres sammen med andre foreninger. Den nye affattelse medfører, atforeningen også skal tage forholdet til sine samarbejdspartnere i betragtning. Bestemmelsen skal ses i sam-menhæng med kravet til bestyrelsen og direktionen i lovforslagets § 32, stk. 1, om at handle uafhængigt ogudelukkende i foreningens interesse, værnsreglen i lovforslagets § 32, stk. 5, habilitetsreglen i lovforslagets §37, stk. 2, bestyrelsens pligt til i medfør af lovforslagets § 35, stk. 1, nr. 4, at påvise interessekonflikter ogsørge for at begrænse dem mest muligt, lovforslagets § 44, stk. 1, nr. 6, om procedurer med henblik på atadskille funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, samt Finanstilsynetsmulighed for at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvordan foreninger skal påvise og begrænse interesse-konflikter.Det foreslåedestk. 3, nr. 1,fastsætter hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede en bekendtgørelse for for-eninger om forholdene i stk. 1. Der blev allerede indsat hjemmel hertil i lov nr. 579 af 1. juni 2010. Den nyebekendtgørelse vil omfatte bestemmelser, der er fastsat i Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav,interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et admini-strationsselskab.Investeringsforvaltningsselskaberne er omfattet af den bekendtgørelse, som Finanstilsynet har udstedt forfinansielle virksomheder i medfør af § 71 i lov om finansiel virksomhed for så vidt angår investeringsfor-valtningsselskabets egne forhold og de tjenesteydelser, som investeringsforvaltningsselskabet kan udføre forkunder i form af skønsmæssig porteføljepleje, investeringsrådgivning og opbevaring af andele i foreninger.Det er tanken, at Finanstilsynet udsteder en bekendtgørelse med hjemmel i lovforslagets § 44 og § 71 i lovom finansiel virksomhed om administration af foreninger. Administrationen er grundlæggende den samme,uanset om en forenings bestyrelse ansætter en direktør eller delegerer den daglige ledelse til et investerings-forvaltningsselskab. Imidlertid er det foreningens bestyrelse, der har den overordnede ledelse, uanset omforeningen selv har en direktør og personale, eller om den administreres af et investeringsforvaltningsselskabeller et administrationsselskab.Finanstilsynet har udstedt en vejledning til den gældende § 37 for blandt andet investeringsforeninger, spe-cialforeninger og hedgeforeninger. Vejledningen henviser til Finanstilsynets it-sikkerhedsvejledning for fi-

nansielle virksomheder. Finanstilsynets retningslinjer for it-sikkerhed vil fremover fremgå af bekendtgørel-sen.Det foreslåedestk. 3, nr. 2,viderefører den gældende lovs § 37, stk. 4, og giver hjemmel til at Finanstilsy-net kan fastsætte regler for aflønning af bestyrelse, direktion og personale. Hjemlen blev sat ind, da det blevmuligt at aflønne bestyrelse, direktion og personale eller vederlægge en forenings investeringsforvaltnings-selskab samt investeringsrådgivere med andet end faste beløb. Efter gældende ret kan de pågældende perso-ner, investeringsforvaltningsselskabet og rådgivere aflønnes eller honoreres med resultatbaseret løn. Da detmedfører en risiko for interessekonflikter, fordi nogen kunne fristes til at varetage deres egne interesser istedet for foreningens og dermed dens medlemmers interesser, har Finanstilsynet i medfør af det foreslåedestk. 3, nr. 2, stadig mulighed for at fastsætte bestemmelser om aflønning af bestyrelse, direktion og personalesamt et investeringsforvaltningsselskab og rådgivere med resultatorienteret aflønning. Der er altid en særligrisiko for interessekonflikter ved kollektiv porteføljepleje, fordi den enkelte investor ikke kan kontrollere detransaktioner, som foreningen foretager. Der har hidtil ikke været behov for at udstede en bekendtgørelse.Hvis Finanstilsynet udsteder regler om en anden aflønning og honorering end med faste beløb, vil formåletmed disse regler være at sikre, at den resultatbaserede aflønning og honorering holdes inden for visse ram-mer, og at der fx ikke ved beregningen medregnes resultater, der allerede tidligere er honoreret m.v.Der kan som hidtil udbetales tantieme med faste beløb. Overlades ledelse af en forening til et investerings-forvaltningsselskab, kan der ligeledes udbetales tantieme med faste beløb til selskabet.Medstk. 3, nr. 3foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte bestemmelser om imødegåelse afinteressekonflikter ikke blot mellem foreningens afdelinger og eventuelle andre foreninger, som den admini-streres sammen med, men også i forhold til andre, for eksempel foreningens samarbejdspartnere. Der henvi-ses til bemærkningerne til stk. 2. Hidtil har Finanstilsynet ikke fastsat bestemmelser om imødegåelse af inte-ressekonflikter, men det er et område, Finanstilsynet har fokus på, fordi der er indbyggede interessekonflikteri den måde, som de fleste foreninger driver virksomhed på, fordi foreningernes andele, uanset at foreninger-ne er selvstændige juridiske personer, opfattes som et »bankprodukt«. Finanstilsynet kan fastsætte bestem-melser om identifikation (påvisning), forebyggelse, håndtering og afsløring af interessekonflikter i overens-stemmelse med bestemmelser fastsat i Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelseaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter,god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab. Deter sædvanligt, at det er depotselskabet eller andre pengeinstitutter, der er medejere af investeringsforvalt-ningsselskabet og eventuelt det fondsmæglerselskab, der rådgiver foreningen om investeringer. På grund afdet tætte samarbejde, er der interessekonflikter. Foreningerne skal naturligvis betale for de ydelser, de fårefter de aftaler, de indgår, men de bør ikke betale mere, end andre institutionelle investorer og udstedere afsamme størrelse betaler. Som et andet eksempel kan nævnes, at foreninger skal investere til gavn for for-eningen og dens investorer og ikke for at hjælpe en samarbejdspartner med at placere en emission. Det tilfø-jes, at EU-Kommissionen også har fokus på interessekonflikter i sit udkast til grønbog om »Corporate Go-vernance in financial institutions and remuneration policies«.Formålet med hjemlen i det foreslåede stk.3, nr. 4,der svarer til § 38, stk. 1, i den gældende lov, er at giveFinanstilsynet mulighed for at regulere transaktioner mellem en forening og selskaber, som foreningen harindgået væsentlige aftaler med eller selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber som om, der ertale om koncerninterne transaktioner. Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse til Finanstil-synet til at fastsætte nærmere regler for, hvilke krav der skal stilles til fastsættelsen af vilkårene for sådannetransaktioner. Hvis Finanstilsynet fastsætter regler, kan der blive tale om regler, der sætter reglerne i be-kendtgørelse om koncerninterne transaktioner, der udstedes i henhold til § 181 i lov om finansiel virksom-hed, i kraft for foreninger med de afvigelser, som foreningernes særlige forhold tilsiger.Efter det foreslåedestk. 4,der svarer til § 38, stk. 2, i den gældende lov, er en ulovlig transaktion ugyldig,og de almindelige retsvirkninger af ugyldighed indtræder.En transaktion vil også være ugyldig i tilfælde, hvor en forenings medkontrahent ikke har vilje eller evnetil at udligne forskellen mellem markedsvilkår og den pågældende transaktions vilkår. Som eksempel kan

nævnes en forenings køb af finansielle tjenesteydelser hos et selskab, der er koncernforbundet med forenin-gens investeringsforvaltningsselskab til en pris, der ligger over markedsværdien.Til § 45Forslaget, der til dels svarer til § 40 i den gældende lov, gennemfører artikel 30, stk. 1, jf. artikel 13, stk. 1,litra c og d, i UCITS-direktivet. Bestemmelsen gælder for investeringsforeninger, specialforeninger oghedgeforeninger.Det foreslås medstk. 1,at en forening skal sikre sig, at de virksomheder, som bestyrelsen delegerer opga-ver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de delegerede opgaver. Foreningens bestyrelse træffer, jf.lovforslagets § 33, stk. 2, beslutning om delegation. Bestyrelsen har således ansvaret for, at kvaliteten afadministrationen af foreningen ikke forringes ved delegation af opgaver, jf. stk. 3.Det foreslås, at i de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må foreningen kun de-legere til selskaber, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, og som erunder tilsyn.Udtrykket investeringsforvaltningen skal forstås bredt og omfatter her alle de funktioner, der kan være for-bundet med at udføre investering og forvaltning af en forenings midler med undtagelse af selve beslutningenom at foretage en given investering. Beslutningen kan efter lovforslagets § 33, stk. 3, som hovedregel ikkedelegeres. Bestyrelsen kan dog under visse betingelser indgå aftale om porteføljeforvaltning. Med delegatio-nen kan der fx være tale om analyser af enkelte selskaber og sektorer, udvælgelse af værdipapirer som bag-grund for investeringsrådgivning m.v.En forening kan som hidtil indgå aftale om investeringsrådgivning med andre. Der foreslås et udtrykkeligtkrav om, at investeringsrådgiveren skal være undergivet et finansielt tilsyn. Kravet om finansielt tilsyn inde-bærer, at den pågældende har tilladelse til at yde investeringsrådgivning. Bestyrelsen skal i denne forbindelsetage stilling til såvel rådgiveren som aftalens indhold.Delegation af opgaver forudsætter, at foreningens virksomhed udføres mere effektivt som følge af delega-tionen, og at foreningen altid skal administreres i medlemmernes interesse. Det betyder, at delegation af op-gaver ikke må føre til, at andres interesse tilgodeses ved udførelsen af de delegerede opgaver på bekostningaf medlemmernes interesse.Stk.2foreslår som noget nyt, at den virksomhed, som foreningen har delegeret opgaver til, kun med tilla-delse fra foreningens bestyrelse i det enkelte tilfælde må videredelegere opgaver til andre og kun, hvis dennedelegation medfører en mere effektiv administration af foreningens virksomhed. Forslaget er en konsekvensaf, at en forening kun må delegere opgaver til virksomheder, der er kvalificerede og i stand til at varetage depågældende opgaver. Hvis for eksempel en investeringsrådgiver må videredelegere de delegerede opgavereller dele heraf til en anden investeringsrådgiver, fordi investeringsrådgiveren ikke selv har kvalificeredemedarbejdere på det pågældende område, burde foreningen ikke have indgået aftalen med denne investe-ringsrådgiver eller værdipapirhandler. Det er et udtrykkeligt krav, at videredelegeringen skal effektivisereadministrationen. Det medfører blandt andet, at den oprindelige rådgiver som mellemled ikke må forhøjeomkostningerne. Det betyder, at delegation af opgaver skal medføre en merværdi for foreningen. Delegatio-nen må ikke føre til, at andres interesser tilgodeses ved delegationen på bekostning af medlemmernes inte-resse. Der er tale om en direktivbestemmelse, der ikke hidtil er fremgået af lovgivningen.Efter lovforslaget kan delegation af opgaver ske til virksomheder, der er under dansk eller udenlandsk til-syn, men delegationen må efterstk. 3ikke hindre et effektivt tilsyn med foreningen, forhindre foreningensforvaltning i at virke eller medføre, at foreningen ikke bliver forvaltet i medlemmernes interesse. Det bety-der, at delegation af opgaver aldrig må føre til, at der opstår uklarhed om, hvem der udfører en given opgave,eller til en uigennemsigtig eller på anden måde uhensigtsmæssig forvaltning af en forening.Forslaget tilstk. 4er nyt og gennemfører UCITS-direktivets artikel 13, stk. 1, d. Forslaget medfører, at for-eningerne kun kan delegere opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen til virksomheder, der erunder tilsyn af myndigheder, som Finanstilsynet kan samarbejde med. Udgangspunktet er, at Finanstilsynetkan samarbejde med myndigheder, der er medlemmer af den internationale værdipapirtilsynsorganisation,

Til § 46Forslaget svarer til den gældende lovs § 41, og gennemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13,stk. 1, litra f og g. Bestemmelsen gælder for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger.Det foreslås istk. 1,at en forening ved aftaler om delegation skal sikre sig, at delegationen foregår på så-danne vilkår, at foreningens ledelse hele tiden kan overvåge, hvordan og om den virksomhed, som opgavener uddelegeret til, udfører opgaven i overensstemmelse med aftalen.Den foreslåede bestemmelse understreger, at selvom en opgave er uddelegeret, hviler ansvaret for denskorrekte udførelse stadig på foreningens ledelse. Det er foreningens pligt at sikre sig, at delegering af opga-ver ikke forhindrer ledelsen i at bevare det overblik over opgavernes udførelse, som er nødvendigt for atvaretage den daglige ledelse og drift af en forening.Det foreslås istk. 2,dels at en forening på et hvilket som helst tidspunkt skal kunne give yderligere in-strukser til den virksomhed, som en opgave er uddelegeret til, dels at foreningen skal kunne opsige aftalenom delegation med øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens interesse.Bestemmelsen medfører, at en forening kun kan indgå aftaler om delegation af opgaver indeholdende vil-kår, hvorefter foreningen til enhver tid kan give konkrete instrukser om, hvorledes opgaven skal udføres.En forening kan ikke indgå aftaler om delegation på vilkår om, at aftalen altid skal opsiges med et vist var-sel. Aftalen skal indeholde bestemmelser, der berettiger foreningen til at opsige aftalen med øjeblikkeligvirkning, hvis ledelsen skønner, at det er i foreningens interesse. Denne adgang til at opsige aftalen udenvarsel skal ikke forveksles med adgang til at ophæve en aftale som følge af misligholdelse.Den foreslåede bestemmelse er imidlertid ikke til hinder for, at parterne aftaler opsigelsesvarsler, somdækker de normalt forventede situationer, når blot der er en adgang for foreningen til at opsige aftalen medøjeblikkelig virkning. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at parterne aftaler, at foreningen skal betaleen kompensation til den virksomhed, som aftalen er indgået med, hvis foreningen opsiger aftalen med hen-visning til bestemmelsen om øjeblikkelig opsigelse. Sådanne kompensationsklausuler skal være rimelige set irelation til aftaleparternes forhold.Kompensationsklausuler må ikke være udformet således, at de reelt fratager en investeringsforening mu-ligheden for at opsige en aftale om delegation med øjeblikkelig virkning. Det følger af lovforslagets § 33,stk. 4, at delegation skal medføre en mere effektiv drift af foreningens virksomhed. Dette krav er ikke op-fyldt, hvis der er risiko for, at en forening kommer til at betale den opsagte part, fx en investeringsrådgiver,honorar i en længere periode efter opsigelsen, der skal være i foreningens interesse. Foreningen skal derud-over samtidig betale for anden investeringsrådgivning.Finanstilsynet vil kunne nægte en ny forening tilladelse, hvis investeringsrådgivningsaftalen indeholdervilkår, der er urimelige. Er der tale om en forening, der allerede udøver virksomhed, vil Finanstilsynet medhjemmel i lovforslagets § 196 kunne påbyde foreningen at ændre aftalen med henvisning til, at delegationenikke effektiviserer foreningens virksomhed, jf. § 33, stk. 4.Til § 47Den foreslåede bestemmelse gælder for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger. Dengennemfører artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra a, i UCITS-direktivet.Det foreslås medstk. 1,at en forening, dens investeringsforvaltningsselskab eller dens administrationssel-skab senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation, skal underrette Finanstilsynet om aftalensindhold og betingelser. Det samme gælder aftaler om videredelegation, jf. lovforslagets § 45, stk. 2.Underretningen skal være skriftlig og kan foregå ved, at foreningen sender aftalen til Finanstilsynet. Plig-ten til at underrette Finanstilsynet om aftaler om delegation betyder ikke, at Finanstilsynet skal godkende

sådanne aftaler, men de vil indgå i Finanstilsynets samlede bedømmelse af, om den daglige ledelse varetagerforvaltningen af den pågældende forening på en forsvarlig måde.I medfør afstk. 2får Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om meddelelsespligten efterstk. 1. Reglerne kan fastsætte hvilke aftaler, foreningen skal orientere om, og også hvilke oplysninger, for-eningen skal give. Udgangspunktet er, at det kun er aftaler om delegation af opgaver, der kræver tilladelseefter den finansielle lovgivning, som Finanstilsynet skal underrettes om. Ligesom der ikke er krav om, atbestyrelsen skal træffe beslutning om hver enkelt delegation af markedsføringen til pengeinstitutter ogfondsmæglerselskaber, kan bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler om, at foreningen skal underretteFinanstilsynet om, at den delegerer markedsføringen af sine andele samt standardvilkårene herfor, mens for-eningen kun skal underrette Finanstilsynet om den enkelte aftale, hvis den afviger væsentligt fra standarden.For så vidt angår investeringsrådgivning og eventuel porteføljepleje, angår disse områder foreningernes ker-nevirksomhed, hvorfor foreningerne skal orientere Finanstilsynet om den enkelte aftale.Afsnit VTil kapitel 8Til § 48Den foreslåede bestemmelse svarer til § 44 i den gældende lov og gennemfører artikel 88 i UCITS-direktivet. Bestemmelsens forbud mod at yde lån eller stille garanti konkretiserer en af de generelle grænserfor investeringsforeningsvirksomhed, der allerede følger af lovforslagets kapitel 3.Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at foreninger erhverver værdipapirer, pengemarkedsin-strumenter eller andre af de i kapitel 13 nævnte instrumenter.Istk. 2.foreslås, at en forening kan påtage sig den hæftelse, der er forbundet med erhvervelse af aktier, derikke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af en afdelings formue.Formålet med bestemmelsen er at give foreninger mulighed for at deltage i nytegning, hvor tegningsregler-ne er udformet på en sådan måde, at betalingen skal ske i rater eller hele betalingen udskydes. Såfremt man idisse tilfælde ikke giver tilsagn om at hæfte for de fremtidige betalinger, kan man ikke være med i nytegnin-gen.Reglen giver ikke mulighed for, at foreninger efter loven påtager sig en garanti, som tilfældet ville være fxved emissionsgarantier.Til § 49Den foreslåede bestemmelse svarer til § 43 i den gældende lov og gennemfører artikel 83 i UCITS-direktivet.Forbuddet i det foreslåedestk. 1mod at optage lån, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, skal ses på bag-grund af, at investeringsforeninger og specialforeninger skal opfylde formålsbestemmelserne i § 4, stk. 1, og§ 6, stk. 1.Ved lån forstås i denne bestemmelse udelukkende pengelån. Værdipapirlån m.v. er således ikke omfattet afbestemmelsen. Det bemærkes, at det er formuens størrelse ved lånoptagelsen, der er afgørende for beregnin-gen af den fastsatte begrænsning. Yderligere gælder den begrænsning, at lånene skal være kortfristede.Uanset om en forening efter det foreslåedestk. 2, nr. 1,optager lån til indløsning af medlemsandele, udnyt-telse af tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler, skal foreningen have tilla-delse hertil fra Finanstilsynet.Finanstilsynet kan i visse tilfælde give foreningen en stående tilladelse. Ved en stående tilladelse forstås entilladelse, som Finanstilsynet én gang meddeler, og som gælder, indtil Finanstilsynet trækker tilladelsen til-bage. Finanstilsynet udsteder efter praksis stående tilladelser til at optage lån til midlertidig finansiering afindgåede handler. Finanstilsynet vil endvidere fremover anlægge den praksis at meddele stående tilladelsertil lån, der optages for at udnytte tegningsrettigheder.

For at en forening kan få en stående tilladelse, skal følgende tre betingelser være opfyldt: For det førsteskal det fremgå af foreningens vedtægter, hvilken slags lån foreningens afdelinger kan optage. For det andetskal foreningen have tilladelse fra Finanstilsynet for at kunne optage lånet. Endelig skal en afdeling, der haren stående tilladelse til at optage lån, oplyse i afdelingens prospekt, om afdelingen forventer at udnytte dennemulighed.Efter bestemmelsen kan foreninger endvidere på vegne af en afdeling optage lån for at kunne imødekommeindløsningsanmodninger. Som sikkerhed for disse lån ydes normalt pant i de værdipapirer, foreningerne øn-sker at afhænde. Optagelse af lån til indløsning bør foretages med forsigtighed, da det senere salg af værdi-papirer fra afdelingsformuen kan ske til kurser, der afviger fra dem, som indløsningskursen blev fastsat pågrundlag af. Derfor skal en forening i henhold til Finanstilsynet praksis søge om tilladelse, hver gang et låntil indløsning af medlemmer ønskes optaget.For bl.a. at modvirke den nævnte kursrisiko er der indsat en begrænsning istk. 2, nr. 1,således at adgangentil at optage lån er begrænset til 10 pct. af afdelingens formue.Som sikkerhed for lån til udnyttelse af tegningsrettigheder ydes normalt pant i de erhvervede aktier. Dennemulighed anses for ubetænkelig men anvendes i øvrigt kun i meget begrænset omfang af foreningerne.Alle lån, der optages efter bestemmelsen, skal være kortfristede og må ikke få karakter af en stående kredit.Bestemmelsen giver således ikke mulighed for, at en afdeling kan investere for lånte midler. Hvis en afdelingikke overholder betingelsen om, at lånene skal være kortfristede, er der reelt tale om gearing, hvilket er ulov-ligt.Istk. 2, nr. 2,foreslås det, at en forening med tilsynets tilladelse på en afdelings vegne kan optage lån tilerhvervelse af fast ejendom, der er absolut påkrævet til udøvelse af foreningens virksomhed. Foreningernehar hidtil ikke benyttet denne mulighed i praksis.Istk. 3foreslås det, at de i stk. 2 nævnte lån tilsammen i alt højst må udgøre 15 pct. af en afdelings formue.Til § 50Den foreslåede bestemmelse svarer til § 45 i den gældende lov og gennemfører artikel 89 i UCITS-direktivet. Den foreslåede bestemmelse skal ses på baggrund af bestemmelsen om foreningers formål ogplaceringsreglerne. Det er formålet, at investeringsforeninger og specialforening skal forvalte medlemmernesformue ved at placere midlerne i værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter eller andre af de i lovforslagetskapitel 13 og 14 nævnte instrumenter og ikke ved at deltage i handler af spekulativ karakter.Direktivbestemmelsen fastsætter, at en forening ikke må foretage handel uden dækning med værdipapirer,pengemarkedsinstrumenter, andele i kollektive investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter ogandre pengemarkedsinstrumenter.Bestemmelsen medfører, at investeringsforeninger og specialforeninger blandt andet ikke må foretageshort-selling, og forbuddet tager sigte på at beskytte foreningernes medlemmer mod de særlige risici, somshort-selling kan medføre.Til § 51Den foreslåede bestemmelse svarer til § 46 i den gældende lov.Det følger af lovforslaget, at en forening, som investerer i instrumenter uden for de almindelige markeder,det vil sige uden for et reguleret marked eller andet marked, skal sikre, at den pris, handlen gennemføresmed, er den samme eller mere fordelagtig end den pris, der kunne opnås på de almindelige markeder. Vedhandel med andre værdier, herunder pantebreve, skal handlen ske til priser, der ikke er mindre fordelagtigeend priserne i handel og vandel. I medfør af § 106, stk. 2, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, påhviler detdepotselskabet at påse, at denne bestemmelse overholdes.Det bemærkes, at efter den foreslåede bestemmelses ordlyd gælder pligten til at sikre en markedskonformpris kun, hvis instrumenterne handles inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgå-et aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande. I praksis er der dog en høj

grad af sikkerhed for, at foreninger investerer til markedskonforme priser, da foreninger som udgangspunktkun må handle instrumenter på markeder inden for den Europæiske Union eller på markeder i lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område. Såfremt foreninger ønsker at anbringe deres mid-ler på markeder uden for den Europæiske Union eller på markeder i lande, som Unionen ikke har indgåetaftale med på det finansielle område, skal disse markeder enten være godkendt af Finanstilsynet, eller detskal være fastsat i foreningens vedtægter, at der kan handles på de pågældende markeder. I begge tilfældeskal der ske en kvalitativ vurdering af de relevante markeder, der blandt andet sikrer, at investeringerne skertil markedskonforme priser.Til § 52Lovforslagets § 52 svarer til § 47 i den gældende lov. I bestemmelsen, der gennemfører UCITS-direktivetsartikel 50, stk. 3, foreslås det, at en forening må erhverve løsøre og fast ejendom, der er absolut påkrævet forudøvelsen af dens virksomhed. Det påhviler bestyrelsen at vurdere, om anskaffelse af en fast ejendom erforsvarlig set i forhold til foreningens drift. Det er ikke en bestemmelse, der har haft nogen særlig betydningi praksis, da foreningerne hidtil ikke har erhvervet fast ejendom, men snarere benytter sig af et investerings-forvaltningsselskab eller lejer sig ind i lokaler til den daglige drift.Til § 53Den foreslåede bestemmelse er ny og foreslås, fordi der i praksis er opstået tvivl om, i hvilket omfang for-eninger kan undlade løbende at foretage emission af andele. Det foreslås, at afdelinger ikke er forpligtet til atforetage emission, hvilket er en kodificering af gældende ret.Med den foreslåede bestemmelse tildeles kompetencen til at bestemme, hvornår en afdeling skal være åbenfor tegning af andele eller ej til foreningens bestyrelse. Foreninger er normalt åbne for emission, fordi detoftest er i medlemmernes interesse, at så mange som muligt investerer i en afdeling, da det medfører stor-driftsfordele. Imidlertid kan der være situationer, hvor det er i de bestående medlemmers interesse, at derikke kommer flere medlemmer ind i afdelingen. Endelig kan der være visse afdelinger, der ikke ønsker lø-bende at være åbne for emission, fx for at spare handelsomkostninger i afdelinger, der ønsker en meget lavomsætning af aktiver.Da det er foreningens bestyrelse, der er ansvarlig for afdelingens overordnede strategi, er det naturligt, atbestyrelsen træffer beslutning om, hvornår en afdeling vil foretage emission og ligeledes, hvornår en afdelingskal være lukket for nytilgang af medlemmer og kapital, herunder om en afdeling permanent skal være luk-ket for emission.De situationer, hvor det kan være relevant at lukke for emission, er typisk for at undgå, at bestående med-lemmer lider tab som følge af, at der udstedes nye andele.Endvidere kan visse afdelinger have et så specialiseret investeringsområde, at bestyrelsen vurderer, at derikke er flere relevante investeringer for afdelingen, hvorfor flere midler vil udvande investeringsstrategien.Modsat indløsning af andele er der ikke problemer i, at foreningen undlader at foretage emission af nye an-dele, da det blot betyder, at investorer ikke kan købe flere andele i afdelingen. Imidlertid vil investorer i ensådan situation kunne købe noterede andele via børsen.Til § 54§ 48 i den gældende lov indeholder både regler for emission og for indløsning. For at opnå en bedre over-skuelighed foreslås den nuværende § 48 delt op i to paragraffer: henholdsvis i det foreslåede § 54 om med-lemmers indtræden i en afdeling (emission) og i det foreslåede § 55 om medlemmers udtræden af en afdeling(indløsning).Lovforslagets § 54, stk. 1 og 3, svarer til den gældende § 48, stk. 1 og 5. Bestemmelsens stk. 1 og 3, gen-nemfører endvidere UCITS-direktivets artikel 85 og 87. Bestemmelsens stk. 2 er ny.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at indtræden kun kan finde sted mod samtidig betaling af emissions-prisen. Det er således udelukket at indbetale i rater. Bestemmelsen er derimod ikke til hinder for, at forenin-

gen kan modtage betaling i form af finansielle instrumenter, der kan indgå i foreningens formue, hvis for-eningen i henhold til vedtægterne kan investere i disse finansielle instrumenter. I sådanne tilfælde skal for-eningens ledelse sørge for, at de værdipapirer, der tilgår formuen, værdiansættes således, at de øvrige inve-storers andele ikke forringes. Kravet om kontant indbetaling finder ikke anvendelse på fondsandele. Fonds-andele svarer til fondsaktier inden for aktieselskabsretten.I bestemmelsensstk. 2foreslås det, at Finanstilsynet får muligheden for at påbyde en forening at udsætteen emission af andele i en afdeling, hvis det er i medlemmernes eller i offentlighedens interesse. Bestemmel-sen giver Finanstilsynet mulighed for at forhindre, at en afdeling får tilført yderligere midler fra investorer.Dette kan være relevant, såfremt Finanstilsynet konstaterer, at afdelingen ikke overholder gældende lovgiv-ning eller sin investeringsprofil. Eksempler på dette kan være tilfælde, hvor afdelingens midler ikke er inve-steret i overensstemmelse med afdelingens prospekt eller ikke overholder lovens placeringsgrænser. Endvi-dere kan det forhold, at foreningens depotbank ikke overholder sine pligter, medføre et påbud til foreningenom ikke at foretage yderligere emission. Ved afgivelse af påbuddet sikres det, at afdelingen ikke får tilførtflere midler, før foreningen har rettet op på overtrædelsen. Adgangen kan ses som et mere fleksibelt redskabtil Finanstilsynet end den nuværende adgang, hvor Finanstilsynet har mulighed for at tilbagekalde en afde-lings godkendelse efter § 92, stk. 1, nr. 6, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andrekollektive investeringsordninger m.v. Finanstilsynet kan tilbagekalde et påbud om udsættelse, når forholdeter bragt i orden.Istk. 3foreslås det, at Finanstilsynet skal fastsætte regler om beregning af emissionsprisen ved tegning afandele, samt om de oplysninger en forening skal offentliggøre herom. Principperne for udregning af en kor-rekt emissionspris og indløsningspris fremgår i dag af bekendtgørelse nr. 608 af 25. juni 2009 om beregningaf emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger, specialfor-eninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger. Den gældende be-kendtgørelse vil blive opdateret i henhold til den foreslåede hjemmel.Bekendtgørelsen vil indeholde bestemmelser om tre metoder til at beregne emissions- og indløsningspriser:Dobbeltprismetoden, enkeltprismetoden eller variabel enkeltprismetode.En forening kan anvende forskellige metoder til at fastsætte emissions- og indløsningsprisen for forskelligeafdelinger eller andelsklasser. Emissions- og indløsningspriser bliver fastsat ud fra investeringsbevisernesindre værdi, uanset hvilken metode en afdeling anvender. Uanset hvilken metode en forening anvender, skalinvestorerne have oplysninger om metoden i prospektet.Den indre værdi fastsættes ved at dividere formuens værdi på opgørelsestidspunktet med antallet af udsted-te andele opgjort efter de samme principper, som anvendes i årsrapporten, hvorefter værdipapirer ansættes tilden senest noterede køberkurs, og andre aktiver ansættes til værdien i handel og vandel.Til formuen medregnes indeståender i pengeinstitutter, modtagne udbytter og påløbne, ikke-forfaldne ren-ter samt de øvrige værdier, som foreningen måtte råde over. Heri fradrages eventuelle gældsposter og enforholdsmæssig andel af årets ikke-afholdte omkostninger. Til den herefter beregnede nettoværdi af formue-andelene lægges ved emission et beløb til dækning af omkostningerne ved køb henholdsvis salg af værdipa-pirer og et gebyr til dækning af administrationsomkostninger, herunder et eventuelt vederlag til et investe-ringsforvaltningsselskab og en værdipapircentral, til tryknings- og annonceudgifter samt til provision til for-midlere af emissionen såsom pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber. Ved indløsning fratrækkes omkost-ninger ved salg af værdipapirer og nødvendige omkostninger ved indløsningen.DobbeltprismetodenVed dobbeltprismetoden sker en fastsættelse af emissions- og indløsningsprisen på henholdsvis emissions-og indløsningstidspunktet. Hermed sker der en fastsættelse af emission og - indløsningsprisen hver enestegang en forening modtager og ekspederer henholdsvis emissions- og indløsningsanmodninger. Ved emissiontillægges den indre værdi et beløb til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og nødvendige omkostnin-ger ved emissionen. Ved indløsning fradrages den indre værdi et beløb til dækning af udgifter ved salg afværdipapirer og nødvendige omkostninger ved indløsningen.

Hovedprincippet bag dobbeltprismetoden er størst mulig neutralitet i medlemmernes indbyrdes forhold.Emission og indløsning finder altid sted til den indre værdi, hvor det nye medlem indbetaler et beløb til for-muen. Beløbet anvendes til indkøb af værdipapirer, således at forholdet mellem formuen og antallet af cirku-lerende andele forbliver nøjagtigt det samme. Det udtrædende medlem modtager et kontantbeløb, der i prin-cippet fremskaffes ved at sælge værdipapirer, således at forholdet fortsat er uændret.Emission og indløsning medfører omkostninger. Ved emission drejer det sig om handelsomkostninger,markedsføringsomkostninger, kommission til distributører og nødvendige omkostninger ved emissionen.Ved indløsning afholdes fortrinsvis handelsomkostninger og nødvendige omkostninger ved indløsningen. Daneutraliteten mellem medlemmerne skal opretholdes, er det nødvendigt, at neutralitet i medlemmernes ind-trædende og udtrædende medlemmer fuldt ud belastes for disse omkostninger.Efter de gældende bestemmelser fastsætter foreningerne dagligt på forhånd både emissions- og indløs-ningsprisen på baggrund af den indre værdi plus henholdsvis minus omkostninger. De to priser meddeles tilmarkedet, fordi en forening ikke på forhånd kan afgøre, om den i dagens løb vil blive stillet over for krav omemission eller indløsning. Det er ensbetydende med, at foreningen skal foretage et skøn over, hvad de fakti-ske omkostninger ved emission eller indløsning vil blive. Der er således et vist element af usikkerhed vedomkostningsfastsættelsen, således at matematisk neutralitet næppe er en mulighed.Fordelen ved de nuværende regler er, at investeringsomkostningerne betales af de investorer, der udløserdem, hvilket forekommer retfærdigt. Ulempen er, at foreningerne ikke er konkurrencedygtige i forhold tilpengeinstitutternes pensionspuljer og udenlandske ordninger, hvor kunderne indtræder i ordningerne på bag-grund af en kurs beregnet på grundlag af den indre værdi, jf. det nedenfor anførte om enkeltprissystemet.I Danmark er der, i modsætning til i udlandet, en lang tradition for, at investeringsbeviser handles påfondsbørsen som værdipapirer. Børsnoterede investeringsforeninger ved ikke, om der bliver tale om emissi-on eller indløsning og bør derfor anvende dobbeltprissystemet for at beskytte deres afkast, ligesom spekula-tionsmuligheder fjernes. Den handlende kunde er i princippet anonym, og foreningen har ingen mulighederfor efterfølgende at regulere sin pris i overensstemmelse med de faktiske handelsomkostninger. Det danskesystem benævnes det buddrevne system.EnkeltprismetodenVed enkeltprismetoden fastsætter foreningen i forvejen et eller flere tidspunkter for opgørelse af værdien afandelene. Ved afregning af anmodninger om emission og indløsning af andele, som foreningen har modtaget,skal foreningen fastsætte emissionsprisen og indløsningsprisen til indre værdi på det førstkommende opgø-relsestidspunkt.I udlandet er »single pricing« (enkeltprismetoden) almindeligt i flere lande. Andele i investeringsinstitutter,der ofte er investeringsfonde, er normalt ikke børsnoterede i udlandet. I stedet samler fonden ordrer op overen periode, for eksempel dagligt. Herefter fastsættes den indre værdi efterfølgende, så alle ind - og udtræ-dende investorer afregnes til samme pris. Da kunden ikke kender prisen på ordretidspunktet, er der ikke mu-lighed for at spekulere mod systemet. Dette system kaldes det ordredrevne system. I danske pengeinstitutterspuljeordninger, hvor enkeltprissystemet anvendes, tilmelder kunderne sig typisk i løbet af måneden og delta-ger i forrentningen fra næste månedsskifte. De kender ikke prisen ved indtræden i puljen.Enkeltprissystemerne anvendes sædvanligvis i udenlandske investeringsinstitutter, som ofte er investe-ringsfonde, der fastsætter en enkelt pris hver dag, »single pricing« (enkeltprismetoden). Der kan dog væretale om to forskellige metoder til beregning af emissions- og indløsningsprisen, »fixed single pricing« eller»swinging single pricing« (variable enkeltprismetoden).»Fixed single pricing« er baseret på den indre værdi. Der kan være fastsat et emissionstillæg, der i givetfald betales som kommission til distributøren. Der er således ingen dækning af de handelsomkostninger, derforårsages af investorers ind - og udtræden. Ved udtræden betales den fulde indre værdi til kunden. I dettesystem betales handelsomkostningerne af alle medlemmerne i fællesskab. Dette system anvendes af mangeeuropæiske investeringsinstitutter, fx i Tyskland og Sverige samt som nævnt i de danske pengeinstitutterspensionspuljer. Nogle kunder opfatter det som en fordel, at der ikke er fradrag ved indløsning.

Fordelen ved enkeltprissystemet er, at der ikke er omkostningsmæssige barrierer, der hæmmer en ny inve-stors indtræden i investeringsinstituttet eller pensionspuljen. Der er dermed større mulighed for, at forenin-gen eller investeringsforvaltningsselskabet kan opnå stordriftsfordele, hvis denne mulighed benyttes.Den gældende bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsningaf andele i investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforenin-ger og hedgeforeninger åbner ikke mulighed for »Fixed single pricing«.Variabel enkeltprismetodenVed den variabel enkeltprismetode sker fastsættelsen af emission og indløsningspriser på samme mådesom ved enkeltprismetoden, bortset fra at foreningen kan tillægge emissionsprisen et gebyr til betaling afmarkedsføring og finansielle formidlere. Hermed fastsætter foreningen i forvejen et eller flere tidspunkter foropgørelse af værdien af andelene. Ved afregning af anmodninger om emission og indløsning af andele, somforeningen har modtaget, skal foreningen fastsætte emissionsprisen og indløsningsprisen til indre værdi pådet førstkommende opgørelsestidspunkt og foreningen kan tillægge emissionsprisen et gebyr til betaling afmarkedsføring og finansielle formidlere.Ved emission efter den variabel enkeltprismetode afvikles handler med andele, som på et givet tidspunkt tilsamme pris. Ved emission beregnes den indre værdi med udgangspunkt i udgiften ved køb af de underlig-gende instrumenter. Det vil sige købskurser inklusive handelsomkostninger. Ved indløsning beregnes denindre værdi med udgangspunkt i indtægterne ved salg af de underliggende instrumenter, det vil sige salgs-kurserne efter fradrag af handelsomkostninger. Beregningsmetoden sikrer neutralitet mellem blivende med-lemmer og nyindtrådte eller udtrædende medlemmer. Også her kan der være fastsat et emissionstillæg, der igivet fald alene anvendes til kommission til distributøren. Dette system anvendes i Storbritannien.Til § 55Det foreslåedestk. 1gennemfører UCITS-direktivets artikel 84, stk. 1, og er en redigeret videreførelse af §48, stk. 2, 1. pkt., i den gældende. § 48, stk. 2, 2. pkt., i den gældende lov udgår, og der henvises herom tilbemærkningerne til lovforslagets § 14. Den justerede ordlyd understreger, at det er et fundamentalt principfor investerings- og specialforeninger, at alle medlemmer til enhver tid kan blive indløst efter anmodning.Det betyder, at en investor altid kan afhænde sine beviser uanset, om der er købere til andelene eller ej.I praksis får investorerne ikke deres andele indløst ved henvendelse til foreningen. I stedet har foreningerneofte indgået aftale med depotselskabet og eventuelt andre pengeinstitutter om, at de køber andele i forenin-gen, hvorefter de indløser andelene, hvis det ikke er muligt at sælge dem igen.Det foreslåedestk. 2svarer til § 114 d, stk. 3, sidste pkt., i den gældende lov og fastsætter, at hedgefore-ninger mindst en gang om måneden skal være åbne for indløsning af andele. Hedgeforeningen kan benytteadgangen til at udsætte indløsningen af andele efter den foreslåede bestemmelses stk. 3. Imidlertid kanhedgeforeningen ikke udskyde indløsningen til det næste oprindeligt fastsatte tidspunkt for indløsning, menskal straks imødekomme anmodning om indløsning når det igen bliver muligt.Med det foreslåedestk. 3.gennemføres UCITS-direktivets artikel 84, stk. 2, litra a. Adgangen til at udsætteindløsningen i en forening har hidtil fremgået af foreningers vedtægter. Det foreslås, at adgangen fastsættesdirekte i loven, hvorefter en forening kan udsætte indløsningen af andele, når den indre værdi ikke kan fast-sættes på grund af markedsforhold eller når foreningen af hensyn til en lige behandling af medlemmerneførst kan fastsætte den indre værdi, når foreningen har realiseret de til indløsningen af andelene nødvendigeaktiver. Denne adgang til udsættelse har til formål at skabe et roligt salg af aktiver, således at der ikke skabesuro om foreningens forhold ved turbulente markedsforhold eller usædvanlige store indløsninger, der medfø-rer, at afdelingen har brug for tid til at kunne sælge aktiver i videre omfang end normalt, før indløsningenkan ske.Begrundelsen for at optage bestemmelsen direkte i loven er dels at sikre, at en forening altid har adgang tilat udsætte adgangen til at indløse, når der behov herfor. Det er ikke tilfældet i dag, såfremt en forening ikkehar åbnet for adgangen til at udsætte indløsningen i vedtægterne. Hermed forhøjes investorbeskyttelsen.Endvidere forhindrer optagelsen af bestemmelsen i lovforslaget, at foreninger optager bestemmelser i deresvedtægter, der giver en videre adgang til at udsætte indløsningen, end UCITS-direktivet forudsætter.

Medstk. 4foreslås UCITS-direktivets artikel 60, stk. 3 implementeret, hvorefter et feeder-institut kan ud-sætte indløsning af andele så længe det master-institut, foreningen investerer i, på eget initiativ eller efterFinanstilsynets eller en anden kompetent myndigheds påbud, har udsat sin indløsning af andele.Af den foreslåede bestemmelses stk.5fremgår det, at foreningen straks skal underrette Finanstilsynet, så-fremt foreningen udsætter indløsningen af andele i en afdeling, herunder redegøre for årsagen til udsættelsen.Foreningen skal straks efter udsættelsen underrette de kompetente myndigheder i de andre medlemslandeaf Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvorforeningen måtte markedsføre sine andele, om indløsningen, jf. det foreslåedestk. 6.Stk. 5 og stk. 6 gennemfører UCITS-direktivets artikel 84, stk. 3.Det foreslås istk. 7,at Finanstilsynet kan kræve, at en forening udsætter indløsningen. Bestemmelsen sva-rer til § 48, stk. 4, i den gældende lov og gennemfører UCITS-direktivets artikel 84, stk. 2, litra b. Bestem-melsen kan tænkes anvendt i ekstraordinære situationer som ved politisk eller økonomisk uro eller vedusædvanlige markedsforhold, som generelt kan forhindre eller vanskeliggøre, at en forening udøver sin virk-somhed på normal vis. Dernæst kan bestemmelsen tænkes anvendt, når det er påkrævet på baggrund af enforenings særlige forhold, herunder formueforhold eller hvor forholdene i øvrigt tilsiger udsættelse, jf. betin-gelserne i lovforslagets § 92 om tilbagekaldelse af godkendelse.I disse situationer kan hensynet til en afdelings medlemmer, såvel de udtrædende som de tilbageblivende,gøre det påkrævet, at Finanstilsynet kræver en udsættelse af indløsningen af andele, idet det kan være van-skeligt eller umuligt at værdiansætte og sælge værdipapirer til priser, der svarer til niveauet, da investor be-sluttede at udtræde. Udsættelse vil derfor være i alle medlemmers interesse, indtil forholdene normaliseres.Den foreslåede bestemmelsesstk. 8giver Finanstilsynet adgang til at fastsætte nærmere regler om bereg-ning af indløsningspris samt om de oplysninger, en forening skal offentliggøre herom. Bestemmelsen svarerdelvist til § 48, stk. 5, i den gældende lov. Finanstilsynet har i henhold til bestemmelsen udstedt en bekendt-gørelse. De foreslåede bestemmelser forventes anvendt til at udstede en bekendtgørelse med et indhold sva-rende til den gældende bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser.Til § 56Lovforslagets§ 56,stk.1,svarer til § 48, stk. 6, i den gældende lov. Det foreslås, at en forening, som harbegået fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, der har medført en afvigelse på 0,5 pct. ellermere, skal begynde berigtigelsen af fejlen indenfor tre hverdage, efter at fejlen opdages. Foreningen skalherudover inden tre hverdage skriftligt underrette og offentliggøre oplysninger om fejlen til de navnenotere-de medlemmer, som er berørt heraf. Lovforslaget medvirker til at styrke investorbeskyttelsen og giver enbedre opfyldelse af de internationale standarder på området, som er udstedt af IOSCO (International Organi-zation of Securities Commissions).Det foreslås endvidere, at foreningen ligeledes inden tre hverdage skal indberette forholdet til Finanstilsy-net. Indberetningen skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordanforeningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.Fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen vil oftest medføre, at medlemmerne enten har be-talt for meget eller for lidt i forbindelse med deres ind- eller udtræden af foreningen. Fejl, som har medførten afvigelse i emissions- eller indløsningsprisen på mindre end 0,5 pct., anses for at medføre så små økono-miske konsekvenser for medlemmerne, at udbyttet for medlemmerne ved, at foreningen berigtiger fejlen,ikke vil stå mål med foreningens omkostninger herved.Underretning af de navnenoterede medlemmer og offentliggørelse af oplysninger om fejlen skal være fore-taget, inden der er forløbet tre hverdage efter, at foreningen har opdaget fejlen. Endvidere skal en foreningindlede processen med at berigtige fejlen inden for tre hverdage. Foreningen må herefter anvende den tid,som er nødvendig for at udføre de handlinger, som skal til for at berigtige fejlen. Alt efter fejlens karakterkan den nødvendige tid variere. Det må således antages, at der er behov for kortere tid til at rette almindeligeregnefejl end til at rette fejl i værdiansættelser af de mere komplicerede værdipapirer og instrumenter i for-eningens portefølje.

Alt efter fejlens karakter kan en forening berigtige fejlen ved at beregne fejlens nøjagtige omfang, og sikreat investorerne økonomisk stilles som om, fejlen ikke var sket. Således skal foreningen tilbagebetale pengetil investorerne, såfremt den emissionspris, investorerne har betalt, har været for høj. Omvendt skal investo-rer, der har betalt en emissionspris, der har været for lav, opkræves penge for differencen imellem den for-kerte kurs og den korrekte kurs, idet afdelingens øvrige investorer ellers lider tab. Foreningen skal kompen-sere investorer, som har indløst til en kurs, der har været for lav. Endelig skal investorer, der er blevet indløsttil en kurs, der har været for høj, opkræves differencen.Foreningen kan også søge at få tabet dækket hos andre parter, der er ansvarlig for fejlen, fx kursleverandør,andre leverandører af serviceydelser til foreningen, foreningens investeringsforvaltningsselskab, rådgivereller mægler. Endelig vil der være situationer, hvor et investeringsforvaltningsselskab eller andre vælger atdække tabet pr. kulance, fx fordi rettelsen af fejlen ikke står mål med de administrative skridt, et investe-ringsforvaltningsselskab skal tage for at opkræve penge fra investorer.Af praktiske årsager pålægges foreningen kun en pligt til at sende skriftlig underretning til de navnenotere-de medlemmer, som er berørt af fejlen. Det skyldes, at foreningen ikke er bekendt med de eventuelle andel-sejere, som ikke har ladet sig navnenotere. Det kan være tilfældet i forbindelse med omsætning af andele ibørsnoterede foreninger. Foreningen skal derfor også offentliggøre oplysninger om fejlen således, at de med-lemmer, som ikke er navnenoterede, også kan få kendskab til fejlen. Kravet om offentliggørelse kan fx ansesfor opfyldt ved dækkende omtale på foreningens hjemmeside og udsendelse af pressemeddelelse om fejlen.Børsnoterede andele skal udsende en fondsbørsmeddelelse om fejlen.Offentliggørelse af informationer om fejl skal være tydelig uanset hvilken metode, der anvendes til at of-fentliggøre informationerne. Det er således en forudsætning, at en forening ikke forsøger at omgå kravet omoffentliggørelse ved fx at gøre det svært for offentligheden at finde oplysninger på foreningens hjemmesideeller formulere oplysningerne på en vanskeligt forståelig eller uklar måde.Det forudsættes, at foreningen tillige opfylder de forpligtigelser, som den måtte have, til at afgive oplys-ninger efter andre regler, fx har en børsnoteret forening pligt til at give meddelelse om forskellige forhold tilen fondsbørs.Branchen har indgået en aftale om en procedure, der skal sikre, at de berørte medlemmer få underretningom fejlen.Beregningen af emissions- og indløsningspriserne er en kerneopgave for en forening. Kerneopgaver ansesfor at være så vigtige for en forenings drift, at sådanne opgaver ikke kan uddelegeres. Fejl i forbindelse medberegning af emissions- eller indløsningspriser anses som et svigt i foreningens evne til at drive sin virksom-hed. Det betyder, at gentagende eller grove fejl kan føre til, at Finanstilsynet tilbagekalder foreningens tilla-delse.Bestemmelsens foreslåedestk. 2giver Finanstilsynet adgang til at fastsætte nærmere regler om foreningersunderretningspligt om fejl på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen. Be-stemmelsen svarer til den gældende lovs § 48, stk. 7, bortset fra at lovforslaget udvider anvendelsesområdettil også at omfatte hedgeforeninger. Hjemlen kan fx anvendes, såfremt den nævnte aftale om proceduren forunderretning af de berørte medlemmer bortfalder, for at sikre, at de berørte medlemmer bliver underrettet.Hjemlen kan også anvendes til at fastsætte bestemmelser om, hvilke oplysninger, der skal fremgå af forenin-gernes underretning til Finanstilsynet.Til § 57Den foreslåede bestemmelse svarer til § 49 i den gældende lov og gennemfører UCITS-direktivets artikel55, stk. 3. Bestemmelsen foreslår, at når en forening investerer i andele i andre investeringsforeninger, speci-alforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, der forvaltes direkte eller gennem delegation af detsamme investeringsforvaltningsselskab eller af et andet selskab, som investeringsforvaltningsselskabet erknyttet til gennem fælles administration eller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indirekte delta-gelse, må investeringsforvaltningsselskabet eller det andet selskab ikke opkræve tegnings- eller indløsnings-gebyrer for foreningens investeringer i andele i de andre investeringsforeninger eller specialforeninger eller

andele i udenlandske investeringsinstitutter. Dog udvider ordlyden af lovforslagets § 57 bestemmelsen tilogså at omfatte hedgeforeninger, der hidtil ikke har været omfattet af forbuddet.Bestemmelsen skal sikre, at medlemmer af en forening eller afdeling, som investerer som beskrevet, ikkebetaler omkostninger for den samme investering flere gange.Til § 58Den foreslåede bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 66, stk. 2, og fastslår, at et master-institut ikke må opkræve tegnings- eller indløsningsgebyrer for emission eller indløsning af andele til feeder-institutter.Til § 59§ 59 i lovforslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 65, stk. 2, og fastslår, at hvis et feeder-institut,dets investeringsforvaltningsselskab eller en person, der handler på feeder-instituttets vegne, modtager salgs-gebyrer, provision eller penge ved feeder-instituttets investering i andele i en masterforening, skal det mod-tagne beløb tilgå feeder-instituttets aktiver.Til kapitel 9Til § 60Lovforslagets § 60 svarer til § 50 i den gældende lov. Den foreslåede bestemmelse fastslår en pligt for for-eningen til at udstede dokumentation for medlemmets andel i en afdelings formue. Dokumentationen kan,når der er tale om en bevisudstedende afdeling, være investeringsbeviser, der svarer til de aktiebreve, som etaktieselskab udsteder til aktionærerne eller en kontoudskrift fra et kontoførende institut vedrørende med-lemmets andele registreret i en værdipapircentral. En forening kan have såvel bevisudstedende som kontofø-rende afdelinger.Det foreslås, at en forening, hvor en eller flere afdelinger er kontoførende, skal føre et register over med-lemmernes andele og udlevere en udskrift af registeret til medlemmerne som dokumentation for medlemmetsandel af afdelingens formue. I kontoførende afdelinger modtager medlemmet således en kontoudskrift somdokumentation for sin erhvervelse af andele i afdelingen. Det sædvanlige er, at foreningerne selv fører etregister over medlemmernes andele. Imidlertid er der tale om en opgave, som en forening vil kunne delegereefter reglerne i lovforslagets §§ 45-47. Det medfører, at delegationen ikke må forhindre foreningens forvalt-ning i at virke, jf. lovforslagets § 45, stk. 2. Endvidere skal foreningens ledelse have mulighed for på et hvil-ket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udføres for foreningen i medfør af lovforslagets§ 46, stk. 1.Det skal fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt en afdeling er bevisudstedende eller kontoførende, jf.lovforslagets § 14, stk. 1, nr. 1. Det samme skal fremgå af foreningens prospekt, hvilket i dag fremgår afFinanstilsynets bekendtgørelse nr. 610 af 25. juni 2009 om oplysninger i investeringsforeningers, specialfor-eningers, professionelle foreningers, godkendte fåmandsforeningers og hedgeforeningers prospekter.Til § 61Den foreslåede bestemmelse svarer til § 51 i den gældende lov. Med den foreslåede bestemmelse fastslås,at investeringsforeningen skal afholde samtlige omkostninger forbundet med udstedelse af andele m.v. gen-nem en værdipapircentral. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter, jf. værdi-papirhandelslovens § 62, om, at medlemmerne på foreningens regning kan få deres andele indskrevet ogopbevaret der og få meddelelse om udbytte m.v. samt en årlig kontoudskrift.Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på foreningens regning udfører denævnte opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaven for samme udgift, som forenin-gen skulle have afholdt til et kontoførende institut, foreningen har indgået aftale med. Den foreslåede be-stemmelse svarer til selskabslovens § 62, stk. 3 og 4.

Finanstilsynet har i forbindelse med godkendelse af vedtægter godkendt, at bestyrelsen for så vidt angårbørsnoterede investeringsforeningsandele som et led i beslutningen om børsnotering tillige træffer beslutningom registrering i en værdipapircentral med virkning for samtlige medlemmer. Baggrunden herfor er, at allebørsnoterede værdipapirer, bortset fra præmieobligationer, indtil lov om værdipapirhandel m.v. trådte i kraft,skulle udstedes gennem Værdipapircentralen.Det foreslås istk. 1,at afdelingen afholder alle omkostninger, der følger af, at foreningens bestyrelse hartruffet beslutning om, at andele i den pågældende afdeling skal registreres i en værdipapircentral. Det gælder,hvad enten der er tale om børsnoterede eller unoterede andele. Alle medlemmerne er tvunget til at lade deresbeviser registrere i en værdipapircentral, når bestyrelsen har truffet beslutning herom, men de kan i medfør afdet foreslåedestk. 2selv vælge det kontoførende institut, der skal føre kontoen for dem, hvis instituttet kangøre det lige så billigt som det af foreningen udpegede institut.Til § 62Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning af §§ 52-54 i den gældende lov. Sammenskrivningenaf bestemmelsen er en naturlig følge af, at de tilsvarende bestemmelser er samlet i selskabslovens § 66.Det foreslås i bestemmelsensstk. 1,at såfremt en afdeling er bevisudstedende, skal afdelingens beviser an-ses som negotiable gældsbreve, det vil sige omsætningsgældsbreve, i relation til eksstinktion af rettighederved overdragelse, medmindre andet bestemmes i foreningens vedtægter. Endvidere foreslås det i stk. 1, atihændehaverbeviser bevarer status som negotiable gældsbreve, det vil sige omsætningsgældsbreve, uanset atbeviset forsynes med en påtegning om, at ejerens navn er noteret hos foreningen, hvis navnet ikke er påførtbeviset.Istk. 2foreslås, at reglerne i gældsbrevsloven §§ 24 og 25 finder anvendelse for udbyttekuponer tilknyttetinvesteringsbeviser. Reglen i stk. 2 har kun begrænset praktisk betydning.Bestemmelsensstk. 3foreslår betingelserne for mortifikation af investeringsbeviser. Betingelserne svarertil det i selskabsloven gældende. Imidlertid skal foreninger indrykke mortifikationsindkaldelse i Statstidendeog ikke i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, som tilfældet er for aktie- og anpartsselskaber.I det foreslåedestk. 4fastslås, at bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kupo-nark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis, hvortil de hører, såfremt vedtægterneikke bestemmer andet.Afsnit VITil kapitel 10Til § 63Lovforslagets§ 63, stk. 1 og 3svarer til § 183 i lov om finansiel virksomhed. Samtidig svarer stk. 1 til § 18i årsregnskabsloven. Bestemmelsen opregner de elementer, som en årsrapport skal bestå af. Bestemmelsenimplementerer dermed artikel 69, stk. 3, i UCITS-direktivet, der fastslår, hvilke elementer årsrapporten somminimum skal indeholde.Bestemmelsen fastslår, at ledelsesberetningen og ledelsespåtegningen skal gives på foreningsniveau, mensårsrapporten skal indeholde særskilt balance, resultatopgørelse og noter for hver enkelt afdeling i foreningen.Det svarer til reglerne i den gældende lovs § 55, stk. 2. Det er foreningen, der er den regnskabspligtige en-hed. Flere foreninger under fælles administration kan således ikke udarbejde en fælles årsrapport, hvor eneller flere af elementerne er fælles på tværs af foreningerne. Der skal udarbejdes separat ledelsesberetning forde enkelte foreninger. Flere foreningers årsrapporter kan godt udgives i samme tryksag, men de elementer,der vedrører hver enkelt forening skal være samlet og fortløbende gengivet i dokumentet og må ikke sam-menblandes med elementer fra andre foreninger, ligesom enkelte elementer, eksempelvis ledelsespåtegningog revisorpåtegning, ikke må vedrøre mere end en forening.I modsætning til, hvad der kræves af virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D efter årsregnskabs-loven, kræver den foreslåede bestemmelse ikke, at årsrapporten skal indeholde en pengestrømsopgørelse. Det

har hidtil været vurderet, at en pengestrømsopgørelse ikke ville bidrage med yderligere information af betyd-ning for investeringsforeningers regnskabslæsere. Pengestrømsopgørelse vil, hvis det på et senere tidspunktskønnes nødvendigt, kunne kræves i administrative forskrifter.Dattervirksomheder af investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger skal ikke aflægge års-rapport efter reglerne for investeringsforeninger og specialforeninger men efter årsregnskabslovens bestem-melser.Til § 64Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende lovs § 56 og svarer til § 184 i lov om finansiel virksom-hed og med visse sproglige tilpasninger til § 8 i årsregnskabsloven.Til § 65Den gældende lovs § 57 videreføres i den foreslåede§ 65og svarer til § 185 i lov om finansiel virksomhedog med visse sproglige tilpasninger til §§ 9 og 10 i årsregnskabsloven.Det foreslåedestk. 1fastslår, at alle medlemmer af ledelsen, dvs. direktion og bestyrelse, skal underskriveen ledelsespåtegning, hvori medlemmerne erklærer, at de tre forhold nævnt under nr. 1, 2 og 3 er opfyldt.Ledelsespåtegningen skal være gengivet i årsrapporten og alle de 3 nævnte forhold skal være nævnt i ledel-sespåtegningen.Der er ikke som tilfældet er med § 185, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og § 9, stk. 1, i årsregnskabs-loven foretaget henvisning til et eventuelt koncernregnskab som et forhold, der skal være omtalt i ledelsespå-tegningen. Årsagen er, at de eneste dattervirksomheder, som investeringsforeninger, specialforeninger oghedgeforeninger kan besidde, er investeringsforvaltningsselskaber. Når det måtte forekomme, rejser der sigsærlige problemer med udarbejdelse af et eventuelt koncernregnskab, når foreningen består af flere afdelin-ger. Det er derfor ikke forudsat med lovforslaget, at investeringsforeninger, specialforeninger og hedgefore-ninger, der besidder et investeringsforvaltningsdatterselskab, nødvendigvis skal udarbejde et koncernregn-skab. Regler for eventuelle koncernregnskaber, herunder regler for hvornår koncernregnskaber eventuelt skaludarbejdes, kan fastsættes i bekendtgørelsesform i medfør af forslagets § 76, stk. 2.Det foreslåedestk. 2kræver, at ledelsen i ledelsespåtegningen også skal erklære sig om eventuelle supple-rende beretninger i årsrapporten, jf. den foreslåede § 70.Det foreslåedestk. 3fastslår, at et medlem af ledelsen ikke kan undlade at underskrive ledelsespåtegnin-gen, selvom medlemmet måtte være helt eller delvis uenig i årsrapporten. Det pågældende ledelsesmedlemskal i givet fald påføre sin konkrete grunde til sin uenighed i tilknytning til sin underskrift.Til § 66Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende lovs § 58 og svarer til § 186 i lov om finansiel virksom-hed og med visse sproglige tilpasninger til § 11 i årsregnskabsloven. Bestemmelsen fastslår den såkaldtegeneralklausul, hvorefter årsregnskabet skal give et retvisende billede.Kravet om det retvisende billede er en overordnet standard. Hvis særlige forhold i en forening gør, at an-vendelse af de fastsatte regler for regnskabets udarbejdelse ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende bil-lede i det konkrete tilfælde, skal regnskabet som fastsat i det foreslåedestk. 2suppleres med de yderligereoplysninger, der er nødvendigt for at opfylde kravet om et retvisende billede.Normalt anses korrekt anvendelse af de fastsatte regnskabsregler at føre til, at regnskabet lever op til kravetom et retvisende billede. Det foreslåedestk. 3fastslår dog, at i helt særlige tilfælde kan det være nødvendigtat fravige en konkret regel om regnskabets udarbejdelse for at leve op til kravet om et retvisende billede. Ensådan fravigelse kræver en fyldestgørende begrundelse i noterne med angivelse af den beløbsmæssige ind-virkning, som fravigelsen har på regnskabets poster. En eventuel fravigelse af en regnskabsregel med hen-visning til det retvisende billede kan, hvis betingelsen for fravigelsen ikke er fyldestgørende opfyldt, omgø-res af Finanstilsynet.

Til § 67Den gældende lovs § 59 videreføres i lovforslagets § 67 og svarer til § 187 i lov om finansiel virksomhedog § 12 i årsregnskabsloven.Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal der foretages en konkret vurdering af, hvilke regnskabsbrugere års-rapporten har relevans for. Bestemmelsen fastlægger de overordnede krav til de oplysninger, som en årsrap-port skal indeholde for at leve op til kravet om et retvisende billede, jf. lovforslagets § 66. Bestemmelsenpræciserer, at det er regnskabsbrugernes informationsbehov, der er vejledende for det retvisende billede.Til § 68Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende lovs § 60 og fastlægger de grundlæggende forudsætnin-ger for udarbejdelse af årsrapporten.Bestemmelsen svarer til § 188 i lov om finansiel virksomhed og § 13 i årsregnskabsloven.Den foreslåede§ 68fastslår de grundlæggende forudsætninger, som i alle tilfælde skal være opfyldt vedregnskabets udarbejdelse, dvs. forudsætningerne om klarhed, substans frem for formalitet, væsentlighed,going concern, neutralitet, periodisering, konsistens, bruttoværdi samt formel og reel kontinuitet.Til § 69Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende lovs § 61 og svarer til § 189 i lov om finansiel virksom-hed.Bestemmelsen fastslår, at hovedreglen for værdiansættelse er, at aktiver og forpligtelser skal værdiansættes(måles) til dagsværdi. Begrebet dagsværdi er det danske udtryk, der svarer til fair value på engelsk. Begrebeter i i de internationale regnskabsstandarder (IFRS) defineret således: » Dagsværdien er det beløb, et aktivkan omsættes til, eller en forpligtelse kan indfris til ved en handel mellem kvalificerede, villige, indbyrdesuafhængige parter«.Det er fastslået i bestemmelsen, at Finanstilsynet har mulighed for at fravige hovedreglen i de regler, derfastsættes i bekendtgørelser udstedt i medfør af lovforslagets § 76. Reglen er formuleret således, for at Fi-nanstilsynet dermed får mulighed for at udstede regnskabsregler, hvorefter dagsværdiprincippet er fravegetfor bestemte aktiv- eller forpligtelsestyper, for hvilke det endnu ikke er dansk eller international praksis atanvende dagsværdiprincippet. Det gælder eksempelvis for værdiansættelsen af inventar og lignende.Til § 70Lovforslagets§ 70viderefører den gældende lovs § 62 og svarer til § 190 i lov om finansiel virksomhed og§ 14 i årsregnskabsloven.Supplerende beretninger er ikke obligatoriske bestanddele af årsrapporten, jf. lovforslagets § 63. Efter degældende regler, i § 65 i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger,har investeringsforeninger pligt til at udarbejde en redegørelse for samfundsansvar. Redegørelsen er somudgangspunkt en del af ledelsesberetningen, men kan udarbejdes i form af en supplerende beretning.Til § 71Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende lovs § 63 og svarer til § 191 i lov om finansiel virksom-hed.Bestemmelsen er parallel til § 15 i årsregnskabsloven. Forskellen i forhold til årsregnskabsloven er, at deter obligatorisk for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, at regnskabsåret skal faldesammen med kalenderåret, mens virksomheder omfattet af årsregnskabsloven frit kan vælge den12-månedersperiode, som årsrapporten skal omfatte.En forenings første regnskabsperiode begyndes samtidig med foreningens stiftelse, uanset foreningen førstefterfølgende opnår tilladelse fra Finanstilsynet, og uanset foreningerne typisk ikke har aktivitet i den mel-lemliggende periode. Da kalenderåret ifølge det foreslåedestk. 1er obligatorisk som regnskabsperiode, skal

en forenings første regnskabsperiode afsluttes førstkommende eller næstkommende 31/12, således at førsteregnskabsperiode fra stiftelsesdatoen til regnskabets afslutning (31/12) er højst 18 måneder lang, jf.stk. 2.En forenings eventuelle dattervirksomheder skal ifølge det foreslåedestk. 3have samme regnskabsår somforeningen, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af foreningens eller dattervirk-somhedens kontrol. Hermed menes, at dattervirksomheden er underlagt regler i sit hjemland, der forhindrer,at foreningen kan fastlægge dattervirksomhedens regnskabsperiode.Til § 72Den foreslåede bestemmelse viderefører med enkelte tilpasninger gældende lovs § 64 og svarer til § 192 ilov om finansiel virksomhed og § 16 i årsregnskabsloven. Bestemmelsen fastslår, at regnskabet aflægges idanske kroner eller i euro. Det kan dog fastsættes i regler udstedt af Finanstilsynet, at foreninger, der udste-der beviser i en anden valuta end kroner eller euro, kan udarbejde regnskabet i denne anden valuta. Det erligeledes muligt efter bestemmelsen, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for regnskabets udarbejdelse itilfælde, hvor enkelte afdelinger eller enkelte andelsklasser udsteder beviser i andre fremmede valutaer. Detsvarer til, hvad der allerede er muligt i medfør af den gældende regnskabsbekendtgørelse.Til § 73Gældende lovs § 65 foreslås gennemført i lovforslagets § 73. Bestemmelsen svarer til § 193 i lov om finan-siel virksomhed og § 135, stk. 1, i årsregnskabsloven. Bestemmelsen fastslår i overensstemmelse med gæl-dende regler, at årsrapporten skal revideres af foreningens eksterne revisorer.Til § 74Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende lovs § 66 og svarer til § 194 i lov om finansiel virksom-hed med den forskel, at Finanstilsynet fremover kun skal modtage ét eksemplar af den bestyrelsesgodkendteårsrapport.Bestemmelsen, hvorefter årsrapporten og tilhørende revisionsprotokollat skal sendes til Finanstilsynet, såsnart der foreligger godkendelse fra bestyrelsen, skal sikre, at Finanstilsynet senest samtidig med, at forenin-gen offentliggør indholdet af årsrapporten, er gjort bekendt med denne.Til § 75Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende lovs § 67. De foreslåedestk. 1-3svarer til § 195 i lovom finansiel virksomhed. Der er den forskel til den gældende lov, at Finanstilsynet fremover kun skal mod-tage to eksemplarer af den generalforsamlingsgodkendte årsrapport.Bestemmelsen regulerer kravene til indsendelse af årsrapporten til offentlige myndigheder, efter at den erendeligt godkendt på generalforsamlingen. Finanstilsynet videresender det ene af de modtagne eksemplareraf årsrapporten til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentlig tilgængelig efter de herforgældende regler. Fristen på 4 måneder for offentliggørelse af årsrapporten implementerer artikel 68, stk. 2, iUCITS-direktivet.Det foreslåedestk. 4findes ikke tilsvarende i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen implementererUCITS-direktivets artikel 75, stk. 1 og 3. Reglerne svarer til den gældende lov om investeringsforeninger ogspecialforeninger.Det foreslåedestk. 5er ny i sammenligning med gældende lov. Bestemmelsen implementerer UCITS-direktivets artikel 63, stk. 3. Efter den foreslåede bestemmelse skal en investeringsforening, der er feeder-institut med et udenlandsk master-institut sende master-instituttets årsrapport og halvårsrapport til Finanstil-synet.Til § 76Lovforslagets§ 76svarer til § 196 i lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte de mere detaljerede regler for årsrapportens ind-hold og form. Bemyndigelsen svarer til eksisterende bemyndigelse i den gældende lovs § 68. Den eksiste-rende bemyndigelse er udnyttet til at udstede en regnskabsbekendtgørelse for investeringsforeninger og spe-cialforeninger m.v., der også indeholder reglerne for halvårsrapporter. Denne bekendtgørelse vil blive opda-teret i overensstemmelse med lovforslaget.Det foreslås, at Finanstilsynet i henhold tilstk. 2kan udstede regler for koncernregnskaber. Det har hidtilikke været fundet fornødent at udstede sådanne regler, fordi ingen foreninger har dattervirksomheder. Be-myndigelsen vil også i fremtiden kun blive udnyttet, hvis der opstår konstruktioner, der gør koncernregnska-ber nødvendige.I overensstemmelse med, hvad der er tilfældet for de gældende regler, er det minimumskrav, der fastsættesi Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse. Der vil således fortsat være mulighed for, at foreningerne kanudvikle regnskabspraksis med nye og relevante regnskabsinformationer, der ikke er krævet i regnskabsbe-kendtgørelserne.Bemyndigelsen istk. 3kan udnyttes til at udstede regler for den halvårsrapport, som kræves i artikel 68,stk. 1, i UCITS-direktivet.Til § 77Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende lovs § 69, der svarer til § 197 i lov om finansiel virk-somhed og § 161 i årsregnskabsloven. Bestemmelsen fastslår, at Finanstilsynets muligheder for at påtaleovertrædelser og give påbud i forhold til investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningersregnskabsaflæggelse ikke afviger fra de muligheder, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i forhold tilvirksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven. Ligesom tilfældet er med den tilsvarende bestemmelse ilov om finansiel virksomhed og i årsregnskabsloven, giver bestemmelsen mulighed for, at Finanstilsynet kanvælge en reaktionsform over for overtrædelse af regnskabsreglerne, som har sammenhæng med overtrædel-sens grovhed.Til § 78Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende lovs § 70 og svarer til § 198 i lov om finansiel virksom-hed.Bestemmelsen bemyndiger i overensstemmelse med gældende lov Finanstilsynet til at fastsætte regler forindberetning af regnskabsoplysninger til Finanstilsynet. De krævede regnskabsoplysninger vil i vidt omfangvære sammenfaldende med indholdet af årsrapporten. Finanstilsynet vil dog kunne kræve mere detaljeredeoplysninger samt hyppigere indberetninger, end hvad der er tilfældet for årsrapporten. Kravene til regnskabs-indberetningerne fastsættes i form af særlige skemaer med tilhørende vejledninger, der sendes ud til de be-rørte foreninger. Som altovervejende hovedregel vil indberetningerne skulle foretages i elektronisk form,men Finanstilsynet kan dispensere herfra, jf. lovforslagets§ 78, stk. 2.Til § 79Den gældende lovs § 71, der svarer til § 199 i lov om finansiel virksomhed, foreslås gennemført i lovfors-lagets§ 79.Årsregnskabsloven kræver for regnskabsklasse D og for de statslige aktieselskaber, at mindst én revisorskal være statsautoriseret. Tilsvarende kræver lov om finansiel virksomhed, at finansielle virksomheder ogfinansielle holdingvirksomheder skal have mindst én statsautoriseret revisor.Efter de gældende regler kræves, at investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger i lighedmed kravene til virksomheder i regnskabsklasse D og statslige aktieselskaber, skal have mindst én statsauto-riseret revisor. Det foreslås med lovforslaget at videreføre dette krav. I henhold til artikel 73 i UCITS-direktivet skal årsrapporten revideres af en eller flere personer, der er bemyndiget til at foretage revision.Den foreslåede bestemmelse istk. 1indebærer desuden, at Finanstilsynet har mulighed for i særlige tilfæl-de at kræve en yderligere revisor udpeget.

Det foreslås istk. 2,at revisorerne i en forening tillige skal være revisorer i foreningens dattervirksomhe-der. Det er ikke et krav, men heller ikke udelukket, at revisorerne i en investeringsforening, specialforeningereller hedgeforening tillige skal være revisorer i foreningens investeringsforvaltningsselskab. Hvis investe-ringsforvaltningsselskabet er et datterselskab følger det dog af bestemmelsen, at foreningens revisorer tilligeskal være revisorer i investeringsforvaltningsdatterselskabet.Det foreslås istk. 3,at videreføre reglen om, at Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbartuegnet til sit hverv.De foreslåedestk. 4-6,fastslår, at foreningen og revisor skal give Finanstilsynet hver sin redegørelse vedrevisorskifte, der skyldes særlige forhold, at Finanstilsynet kan påbyde revisor at give oplysninger om for-eningen til Finanstilsynet, samt at Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en forening, sva-rer til gældende regler.Det foreslåedestk. 7hvorefter selskabslovens regler om revision også finder anvendelse for foreninger, erligeledes en videreførelse af gældende regler.De foreslåedestk. 8 og 9indeholder bestemmelser om interne revisions- og vicerevisionschefer. Det er ik-ke et krav, at investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger har intern revision. Reglerne fin-der anvendelse, hvis en forening har valgt at have en intern revisionsafdeling.Til § 80Lovforslagets§ 80vedrører revision af investeringsforeninger, der indgår i en master-feeder-struktur oggennemfører UCITS-direktivets artikel 62, stk. 2, idetstk. 1dog henviser til § 5, stk. 4, nr. 3, om at revisorerfor investeringsforeninger, der indgår i en master-feeder-struktur skal indgå en aftale om udveksling af op-lysninger.Det foreslåedestk. 2gennemfører artikel 62, stk. 2, 1. afsnit, i UCITS-direktivet, hvorefter feeder-instituttets revisor i sin revisionspåtegning skal tage hensyn til revisionspåtegningen vedrørende master-instituttet. Master-instituttet og feeder-instituttet kan være UCITS med tilladelse fra et andet land i EU ellerEØS, hvorfor de kan have forskellige regnskabsår. Hvis det er tilfældet, skal master-instituttets revisor udar-bejde en ad hoc-erklæring på afslutningsdatoen for feeder-instituttets årsregnskab.Ifølge artikel 62, stk. 2, 2. afsnit, skal revisoren for feeder-instituttet især i sin påtegning tage hensyn tileventuelle uregelmæssigheder, som er omtalt i revisors påtegning vedrørende master-instituttet og om dereskonsekvenser for feeder-instituttet.I øvrigt henvises til lovforslagets § 5, stk. 4 og 5, og bemærkningerne hertil om de aftaler, som de forenin-ger, der indgår i en master-feeder-struktur, deres depotselskaber og revisorer skal indgå, hvis de har forskel-lige depotselskaber og revisorer og Finanstilsynets mulighed for at udstede regler om aftalernes indhold.Endvidere henvises til § 43, stk. 3, hvorefter revisorernes udveksling af oplysninger ikke anses for at være enovertrædelse af tavshedspligten i § 43, stk. 1.Til § 81Den foreslåede bestemmelse svarer til § 200 i lov om finansiel virksomhed og til § 72 i den gældende lovog gennemfører artikel 106 i UCITS-diretkivet.En ekstern revisor og den interne revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold,der er af afgørende betydning for foreningens eller en afdelings fortsatte aktivitet, herunder forhold som revi-sorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som foreningen harsnævre forbindelser med, et investeringsforvaltningsselskab eller depotselskabet. Forhold af afgørende be-tydning kan være overtrædelser af lovgivning eller forhold, der truer foreningens fortsatte eksistens.Til § 82Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lov om investeringsforeninger og specialforeningers§ 73 og gennemfører UCITS-direktivets artikel 86.

Foreningerne skal ved aflæggelse af årsregnskabet enten udlodde et eventuelt overskud fra den enkelte af-deling eller andelsklasse til medlemmerne i form af udbytte eller henlægge (akkumulere) overskuddet tilforøgelse af formuen, jf. bestemmelsensstk. 1.Det skal fremgå af foreningens vedtægter, hvorvidt der er tale om en udloddende eller en akkumulerendeafdeling eller andelsklasse. Ligeledes skal det fremgå af foreningens prospekt. For så vidt angår udloddendeforeninger giver den nuværende lov mulighed for at tillade udlodning af acontoudbytte flere gange årligt.Sondringen mellem akkumulerende og udbyttebetalende foreninger eller afdelinger beror på en lang tradi-tion i Danmark og følger ikke af direktivbestemmelser. På de udenlandske markeder findes der ingen skarpeskel mellem disse to typer af foreninger.Det foreslåedestk. 2fastslår, at udloddende foreninger, der anbringer formuen i obligationer, har mulighedfor, på baggrund af en af generalforsamlingen truffen beslutning herom, at overføre opgjort udbytte til ud-lodning til næste år helt eller delvist. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 73, stk. 2.Formålet med bestemmelsen er fortsat at sikre en bred ramme for udvikling af danske foreningers produk-ter, det vil sige andele i forskellige typer af foreninger eller afdelinger. Der er ikke tilsynsmæssige betænke-ligheder ved, at en udloddende forening kan overføre udlodningen helt eller delvist for efterfølgende regn-skabsår.Afsnit VIITil kapitel 11Til § 83Med den foreslåede bestemmelse videreføres § 74 i den gældende lov delvist. Samtidig gennemføresUCITS-direktivets artikel 68, stk. 1, litra a, samt artikel 72 og artikel 74 for så vidt angår prospekter.Efter den gældende lovs § 74 skal en forening offentliggøre både et fuldstændigt og et forenklet prospektfor hele foreningen eller for hver afdeling eller gruppe af afdelinger under samme forening.Ved et prospekt forstås en skriftlig indbydelse til at tegne andele. Prospektet er en nærmere beskrivelse afforeningen eller afdelingen med oplysninger om blandt andet foreningens eller afdelingens historie og nuvæ-rende virkeområde, dens ledelse samt dens driftsresultater og status over en vis periode.Et fuldstændigt prospekt indeholder en længere række af oplysninger, der fremgår af §§ 2-5 i den gældendebekendtgørelse nr. 610 af 25. juni 2009 om oplysninger i investeringsforeningers, specialforeningers, profes-sionelle foreningers, godkendte fåmandsforeningers og hedgeforeningers prospekter (prospektbekendtgørel-sen). Et forenklet prospekt er et dokument, der i summarisk form mindst indeholder de mest centrale oplys-ninger i prospektbekendtgørelsen, hvilket er de oplysninger, der fremgår af § 3, nr. 1-5, 7, 9-14, 16, 19, 22,24-26, 29, § 4, nr. 1-3, 5, 9-13, 15 og § 5, nr. 1, 3-4, 6-8 for specialforeninger tillige § 6 og for hedgeforenin-ger tillige § 7. Herudover skal et forenklet prospekt indeholde de oplysninger, der fremgår af prospektbe-kendtgørelsens § 9, stk. 4 og 5.En væsentlig ændring i den foreslåede bestemmelse er, at foreninger ikke længere skal udarbejde forenkle-de prospekter som hidtil, da forenklede prospekter fremover erstattes af et kortfattet dokument, der kaldes»central investorinformation«. Som en konsekvens af, at det forenklede prospekt ikke længere skal udarbej-des, kaldes det fuldstændige prospekt nu blot for prospektet.UCITS-direktivets krav til prospektet er ikke ændret væsentligt i forhold til de hidtil gældende bestemmel-ser om det fuldstændige prospekt.Det foreslåedestk. 1pålægger en forening, afdeling eller en gruppe af afdelinger under samme forening atoffentliggøre et prospekt og implementerer direktivets artikel 68, stk. 1, litra a. Foreningen skal vedlæggeprospektet sine vedtægter som en bestanddel af dette. Prospektet skal foreligge til udlevering underskrevet afbestyrelsen senest samtidig med, at udbud af andele begyndes. Bestyrelsen har ansvaret for, at oplysningernei prospektet er korrekte. Et prospekt er offentliggjort, når det er underskrevet af samtlige bestyrelsesmed-lemmer og er klar til udlevering. Et prospekt kan også offentliggøres på foreningens hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelsesstk. 2forskriver, at prospekter skal udleveres gratis til medlemmer og inte-resserede investorer og implementerer UCITS-direktivets artikel 75, stk. 1. Bestemmelsen fremgår i dagforudsætningsvis af prospektbekendtgørelsens § 9, stk. 5. Bestemmelsen foreslås optaget i loven frem for ibekendtgørelsen som en naturlig følge af, at det af den foreslåede § 84, stk. 3 og stk. 4, fremgår, at det centralinvestorinformation skal udleveres gratis til medlemmer og interesserede investorer.Med det foreslåedestk. 3implementeres UCITS-direktivets artikel 72 og foreskriver, at de væsentlige deleaf prospektet skal ajourføres løbende. Ved væsentlig forstås de dele af prospektet, som har betydning forinvestorerne, for eksempel foreningens seneste regnskabstal, andelenes investeringsprofil, hvilken metodeandele emissionernes og indløses i henhold til og omkostningerne ved dette, samt oplysninger om hvem, dersidder i foreningens ledelse og om foreningen har et investeringsforvaltningsselskab. Eksemplerne er ikkeudtømmende og andre oplysninger vil også kunne medføre en pligt til at ajourføre prospektet. Det skal tyde-ligt fremgå af den enkelte version af prospektet, hvornår det er ajourført.Stk. 4i den foreslåede bestemmelse implementerer UCITS-direktivets artikel 74 og foreskriver, at prospek-ter samt ændringer heri skal være modtaget i Finanstilsynet senest dagen efter deres offentliggørelse. Finans-tilsynet skal ikke godkende prospekterne. Det er bestyrelsens ansvar, at oplysningerne i prospekterne er kor-rekte. Finanstilsynet kan gennemgå prospekterne som led i det almindelige tilsyn med foreningerne.Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om de oplysninger, prospekter skal indeholdefor de foreninger, der retter henvendelse til offentligheden (investeringsforeninger, specialforeninger oghedgeforeninger) samt om ajourføring heraf videreføres i det foreslåedestk. 5.De foreslåede lovbestemmelser vil med enkelte ændringer blive videreført som i den hidtil gældende pro-spektbekendtgørelse for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger. Et prospekt skal der-for stadig som minimum indeholde de oplysninger, der i dag fremgår af bekendtgørelse om oplysninger iinvesteringsforeningers, specialforeningers, professionelle foreningers, godkendte fåmandsforeningers oghedgeforeningers prospekter (prospektbekendtgørelsen).Prospektbekendtgørelsen skal ændres således, at bestemmelserne om det forenklede prospekt udgår. End-videre vil den reviderede prospektbekendtgørelse, som Finanstilsynet skal udstede, indeholde særlige krav tilprospekter for investeringsforeninger, der er master-institutter og feeder-institutter.Da prospekter udstedes som led i beskyttelsen af investorerne, er det muligt for Finanstilsynet at stille nyekrav til prospektet, såfremt der opstår behov for det.Hvis et prospekt ikke opfylder kravene i de af Finanstilsynet fastsatte bestemmelser, kan Finanstilsynet på-byde en forening at ændre prospektet, jf. den foreslåede § 196.Til § 84Den foreslåede § 84 er en ny bestemmelse og implementerer UCITS-direktivets artikel 78, stk. 1-5, samtartikel 79-82. Direktivet erstatter det nuværende forenklede prospekt med et kort dokument, der skal inde-holde central investorinformation.Formålet med dokumentet med central investorinformation er at give investorer et overblik over den vig-tigste faktuelle information om en afdeling, afdelingens investeringsprofil samt de omkostninger, der er for-bundet med investering i afdelingen. Dokumentet udgør endvidere et harmoniseringsredskab på tværs af denEuropæiske Union, der fastsætter minimumsstandarder for den information, detailinvestorer skal modtageinden investering foretages. Endelig sikrer dokumentet, at investorer kan sammenligne forskellige UCITS-afdelinger med hinanden, uanset hvilket EU-land de kollektive investeringsordninger stammer fra.Selve kravet til indholdet af dokumentet om central investorinformation fremgår af Kommissionens for-ordning nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når centralinvestorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller via et websted, derstiller detaljerede og udtømmende krav til, hvordan central investorinformation skal udarbejdes med hensyntil form, indhold, længde og grafisk udseende.

Det foreslåedestk. 1,implementerer direktivets artikel 78, stk. 1, og påbyder investeringsforeninger at ud-arbejde et dokument med central investorinformation. Et dokument med central investorinformation skaludarbejdes for hver afdeling foreningen har. Er en afdeling opdelt i andelsklasser, skal der udarbejdes et do-kument for hver andelsklasse. Så længe samtlige krav, der fremgår af forordningen kan overholdes, kan for-eningen udarbejde et dokument med central investorinformation, der omfatter flere andelsklasser, som enfølge af to eller flere andelsklasser i alt væsentlighed er ens.Det fremgår af det foreslåedestk. 2at ved udbud af andele i en specialforening eller en hedgeforening skalforeningen udarbejde et kort dokument med central investorinformation for hver afdeling eller andelsklasse.Det foreslåedestk. 3implementerer direktivets artikel 78, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at dokumentermed central investorinformation skal indeholde information om de væsentlige karakteristika ved foreningen,afdelingen eller andelsklassen, og skal udleveres til investorer, så investorerne kan forstå karakteren af ogrisiciene forbundet med de andele, som de bliver tilbudt, således at investorerne kan træffe investeringsbe-slutninger på et velinformeret grundlag.Det foreslåedestk. 4implementerer direktivets artikel 78, stk. 3. Bestemmelsen fastslår, at dokumentermed central investorinformation skal indeholde følgende vigtige punkter:1) identifikation af foreningen2) en kort beskrivelse af foreningen, afdelingen eller andelsklassens investeringsmål og investeringspolitik3) en gennemgang af afdelingen eller andelsklassens hidtidige resultater eller eventuelle resultatscenarier4) afdelingen eller andelsklassens omkostninger og gebyrer, og5) investeringens risiko- og afkastsprofil, herunder passende forklaringer og advarsler i forbindelse medrisiciene forbundet med investeringer i andelen.Disse vigtige oplysninger om en forening skal være forståelige for investorer uden henvisning til andre do-kumenter.Det foreslåedestk. 5implementerer direktivets artikel 78, stk. 4. Den foreslåede bestemmelse fastslår, atdet klart skal fremgå af dokumenter med central investorinformation, hvor og hvordan investorer kan indhen-te yderligere oplysninger om den foreslåede investering, herunder hvor og hvordan investorer på anmodningkan rekvirere en gratis kopi af prospektet og års- og halvårsberetningen, og på hvilket sprog investorer kan fåudleveret de pågældende oplysninger.Det foreslåedestk. 6implementerer direktivets artikel 78, stk. 5. Den foreslåede bestemmelse fastslår, atdokumenter med central investorinformation skal foreligge i skriftlig form, være kortfattet og affattet i etikke-teknisk sprog. Endvidere fastslår bestemmelsen, at dokumenter med central investorinformation skaludarbejdes i et format, som gør det muligt at foretage sammenligninger med andre dokumenter med central-investor information. Dokumenter med central investorinformation skal præsenteres på en måde, der kanforstås af ikke-professionelle investorer.I henhold til den foreslåede bestemmelse skal danske special- og hedgeforeninger (ikke-UCITS forenin-ger), der retter henvendelse til offentligheden, også udarbejde et dokument med central investorinformationfor hver afdeling eller andelsklasse.Forordningen udstedt i medfør af UCITS-direktivet regulerer kun investeringsforeninger, hvorfor det fore-slås, atstk. 7giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte tilsvarende krav for special- og hedgeforeninger.Formålet er at ligestille de forpligtelser, foreninger, der retter henvendelser til offentligheden og dermedmodtager midler fra detailinvestorer, skal opfylde i Danmark uanset, hvilken type forening, der er tale om.Hensynet til detailinvestorer tilsigter, at disse investorer som minimum får den samme information, uansetom de køber sig ind i en dansk special- eller hedgeforening eller en kollektiv investeringsordning, der leverop til UCITS-kravene. De foreslåede stk. 1 og stk. 7 i lovforslagets § 84 sikrer tilsammen, at detailinvestoreraltid vil få et minimum af information, når de overvejer at erhverve andele i foreninger for kollektiv investe-ring, uanset om den andel, der tilbydes overholder UCITS-kravene (som investeringsforeninger) eller ikke(specialforeninger og hedgeforeninger).Reglerne for special- og hedgeforeningers udstedelse af central investorinformation vil blive fastsat i be-kendtgørelsesform og vil i vidt omfang lægge sig op ad forordningens krav.

Det foreslåedestk. 8implementerer direktivets artikel 80, stk. 1. Bestemmelsen omfatter såvel dokumentermed central investorinformation udarbejdet i henhold til Kommissionens forordning nr. 583/2010 af 1. juli2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central in-vestorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udle-veres på et andet varigt medium end papir eller via et websted, som dokumenter med central investorinfor-mation udarbejdet i henhold til bestemmelsens stk. 7.Bestemmelsen fastslår, at foreningen gratis skal udlevere dokumenter med central investorinformation formedlemmer eller interesserede investorer i god tid, inden tegning af andele finder sted. Foreningen skal ud-levere et dokument med central investorinformation for hver afdeling eller andelsklasse, som investor over-vejer at investere i.Det foreslås istk. 9,at såfremt foreningen distribuerer sine andele igennem formidlere, skal formidlerenudlevere dokumentet med central investorinformation til investor på foreningens vegne.Dokumenter med central investorinformation, der udleveres efter de foreslåede stk. 8 og stk. 9, skal altidvære den senest ajourførte udgave af dokumentet med central investorinformation.Både stk. 8 og stk. 9 i lovforslagets § 84 fastslår, at dokumenter med central investorinformation skal udle-veres i god til før tegning finder sted. Ved fortolkningen af god tid vil Finanstilsynet anlægge en praksis, derer i overensstemmelse med de øvrige europæiske tilsyn. Formålet er at sikre, at investorer har en reel mulig-hed for selv at læse de udleverede dokumenter med central investorinformation og sammenligne dem meddokumenter fra andre foreninger, så investor kan træffe investeringsbeslutninger på et velinformeret grund-lag. Endelig skal investorer have tid til selv at kunne vurdere om og i så fald hvilken investering, der passertil deres ønsker. Investorer skal navnlig have tid til at vurdere, hvilken risikoprofil andelene har, og hvilkenomkostninger de enkelte andele er forbundet med.Det foreslåede stk. 9 implementerer anden del af direktivets artikel 80, stk. 2, hvorefter formidlere, dersælger investeringsbeviser eller rådgiver om investering i foreninger, gratis skal udlevere dokumenter medcentral investorinformation for hver de afdelinger, de sælger eller rådgiver om, til medlemmer af foreningeneller interesserede investorer. Efter stk. 9 bærer formidlere af investeringsbeviser et selvstændigt ansvar for,at disse dokumenter udleveres. Bestemmelsen udstrækker også området til formidlere, der ikke sælger andelepå vegne af en forening, men rådgiver om investering i en forening. I så fald er det rådgivers ansvar at udle-vere dokumentet til interesserede investorer. Det blotte forhold, at der rådgives om investering i en afdelingeller andelsklasse medfører pligten til at udlevere dokumentet med central investorinformation.Uanset, om det er en forening eller formidler, der udleverer et dokument med central investorinformation,skal dokumentet altid udleveres gratis i papirformat, medmindre investor selvstændigt søger information omandelene på internettet. I så fald kan dokumentet udleveres ved, at investor kan downloade dokumentet i etalmindeligt format, som kan gemmes af investor, og endvidere ikke umiddelbart kan ændres. Såfremt etmedlem eller interesseret investor mødes med en bankrådgiver eller foreningen, skal dokumenter med centralinvestorinformation altid udleveres til den pågældende investor i papirformat, uanset om investor har haftmulighed for at downloade dokumentet forinden eller faktisk har gjort dette.Det foreslåedestk.10 implementerer første del af UCITS-direktivets artikel 80, stk. 2, hvorefter central in-vestorinformation efter anmodning skal stilles til rådighed for produktudviklere og formidlere, der sælgerandele eller rådgiver medlemmer eller interesserede investorer om investering i en afdeling eller andelsklasseuden at have en formidlingsaftale med den pågældende forening.I henhold tilstk. 11i den foreslåede bestemmelse, skal den centrale investorinformation holdes ajour ogvære i overensstemmelse med de relevante dele af afdelingens prospekt. Stk. 11 implementerer direktivetsartikel 82, stk. 2.Det foreslåedestk. 12implementerer UCITS-direktivets artikel 81, stk. 2, hvorefter foreningen skal stilleen ajourført udgave af den centrale investorinformation til rådighed på foreningens hjemmeside. Den centra-le investorinformation anses for offentliggjort, når den er lagt på foreningens hjemmeside.I henhold tilstk. 13skal foreningen sikre sig, at dokumenter med central investorinformation samt ajourfø-ringer heraf er modtaget i Finanstilsynet senest dagen efter offentliggørelsen.

Bestemmelsen implementer UCITS-direktivets artikel 82, stk. 1, og svarer til den foreslåede bestemmelse i§ 83, stk. 4, hvorefter prospekter samt ændringer heri skal være modtaget i Finanstilsynet senest dagen efteroffentliggørelsen.I praksis vil dokumentet med central investorinformation ofte blive opdateret samtidigt med prospektet. Idisse tilfælde er fristen for indsendelse af prospekter og fristen for indsendelse af central investorinformationsammenfaldende.Finanstilsynet skal ikke godkende dokumenter med central investorinformation. Det er bestyrelsens ansvar,at oplysningerne i dokumenter med central investorinformation er korrekte. Finanstilsynet kan gennemgådokumenterne som led i det almindelige tilsyn med foreningerne.Til § 85Lovforslagets § 85 er ny og implementerer UCITS-direktivets artikel 60, stk. 1.Såfremt en investeringsforening ønsker at være et master-institut, skal investeringsforeningen indgå en af-tale herom med en investeringsforening (feeder-institut), som vil investere hovedparten af sine midler i ma-ster-instituttet. Aftalen skal regulere overholdelsen af stk. 2. Master-instituttet skal indgå en aftale med hverinvesteringsforening (feeder-institut), som den ønsker at være master institut for.En aftale er en betingelse for, at en investeringsforening, må investere mere end 20 % af sine aktiver i etmaster-institut. Derfor må en investeringsforening ikke investere som et feeder-institut, før aftalen er trådt ikraft. Et master-instituttet kan frit afslå at indgå en aftale med en investeringsforening.Hvis master-instituttet har flere afdelinger, vil det kun være en af disse afdelinger, der er master for feeder-instituttet. Et feeder-institut kan derimod ikke være en afdeling. Det skal være en forening med mindst enafdeling. Såvel master-instituttet som feeder-instituttet skal være godkendt som investeringsforening ellerinvesteringsinstitut i medfør af regler, der er i overensstemmelse med UCITS-direktivet.Efter det foreslåedestk. 2,skal et master-institut i god tid forsyne hvert feeder-institut, der investerer ho-vedparten af sine midler i master-instituttet, med alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for,at feeder-instituttet kan opfylde sine forpligtelser efter denne lov.Medstk. 3.foreslås, at efter anmodning skal et feeder-institut gratis udlevere aftalen samt års- og halvårs-rapporten til feeder-instituttets medlemmer eller interesserede investorer, hvilket er en implementering afUCITS-direktivets artikel 63, stk. 5.Med det foreslåedestk. 4bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om indholdet af aftalenmellem master-instituttet og feeder-instituttet. Finanstilsynet vil bruge hjemlen til at gennemføre de regler,der fremgår af Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, ma-ster-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure.Til § 86Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 77 i den gældende lov.Bestemmelsen foreskriver, at investeringsforeninger og specialforeninger skal offentliggøre emissionspri-sen og indløsningsprisen mindst to gange om måneden. Foreninger, der efter bestyrelsens beslutning ikke eråbne for emission og indløsning, samt deres depotselskaber og eventuelle investeringsforvaltningsselskaberskal oplyse den indre værdi på et medlems forlangende eller oplyse, at den indre værdi ikke kan beregnes.Kravet om offentliggørelse er opfyldt, hvis en forening fx sender emissions- og indløsningsprisen til et re-guleret marked, stiller prisen til rådighed til et reguleret marked, stilles til rådighed i pengeinstitutter og påforeningens kontor samt eventuelt på foreningens hjemmeside. Andre regler om offentliggørelse kan følge aflov om værdipapirhandel m.v.Specielt vedrørende offentliggørelse af indløsningsprisen bemærkes, at kursen, hvortil der indløses, princi-pielt er afhængig af den kurs, der opnås ved salget af instrumenter. Det er derfor ikke altid muligt på forhånd

at fastsætte en indløsningspris, for eksempel for så vidt angår større poster investeringsandele, der begæresindløst.I henhold tilstk. 2i den foreslåede bestemmelse, kan Finanstilsynet tillade, at offentliggørelsen kun findersted en gang om måneden.§ 77, stk. 3, i den gældende lov foreslås gennemført i lovforslagets § 88, fordi bestemmelsen der kan slåssammen med den gældende lovs § 114 d, stk. 3. Det foreslåede § 88 vil så omfatte både investeringsforenin-ger, specialforeninger og hedgeforeninger. Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 88.Til § 87Lovforslagets § 87 svarer til den gældende lovs § 114 d, stk. 3-5.I stk.1foreslås det, at en hedgeforening skal offentliggøre den indre værdi mindst hver 14. dag. Hervedsikres, at offentligheden får indblik i foreningens værdiudvikling. De nærmere krav til denne offentliggørelsevil fremgå af de regler, som Finanstilsynet kan fastsætte efter stk. 3. Det bemærkes, at en hedgeforening skalvære åben for indløsning mindst en gang om måneden, jf. lovforslagets § 55, stk. 2.Istk. 2foreslås, at en hedgeforening inden for 8 hverdage efter, at bestyrelsen har besluttet at ændre en for-enings risikorammer, skal give navnenoterede medlemmer underretning om ændringerne. Derved får dissemedlemmer mulighed for at vurdere, om de fortsat ønsker at være medlemmer med de ændrede risikoram-mer. Ændringerne kan tidligst træde i kraft, efter foreningens medlemmer har haft mulighed for at få indløstderes andele efter modtagelse af meddelelse fra foreningen om ændrede risikorammer. Medlemmer, der ikkeer navnenoterede, modtager af praktiske årsager ikke underretning, men det forudsættes at foreningerne op-lyser om ændringer ved henvendelse herom.Det foreslåedestk. 3bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere bestemmelser om hedgeforenin-gers offentliggørelse af oplysninger og for hedgeforeningers opgørelse af risici. Udover de i denne paragrafnævnte oplysninger er det hensigten, at hedgeforeninger skal offentliggøre de samme oplysninger som inve-steringsforeninger og specialforeninger. Der henvises til lovforslagets §§ 83, 84 88 og 90.Til § 88Den foreslåede bestemmelse er en sammenlægning af den gældende lovs § 77, stk. 3, og § 114 d, stk. 3.Bestemmelsen omfatter hermed både investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger og fore-skriver, at ved enhver tegning eller indløsning af andele i en forening skal foreningen eller formidlere giveoplysning om prisen ved emissionen eller indløsningen.Til § 89Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lovs § 10 a. Ud over investeringsforeninger og speci-alforening foreslås det, at bestemmelsen også omfatter hedgeforeninger. I lovforslagets § 89 foreslås det, aten forening, der har andelsklasser, på foreningens hjemmeside på internettet skal oplyse hvilke andelsklasser,der er oprettet i foreningens afdelinger. Foreningen skal også give oplysninger om de karakteristika, der gæl-der for hver andelsklasse, samt om principperne for fordeling af omkostninger, jf. lovforslagets § 13, stk. 6.Til § 90Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lovs. § 77 a. Bestemmelsen fastslår, at en forening in-den 3 hverdage skal offentliggøre oplysninger om suspension eller udsættelse af indløsning af andele, ud-skiftning af depotselskab eller investeringsforvaltningsselskab, ændringer af gebyrsatser i forhold til investo-rerne samt om ændringer i andre væsentlige forhold.Den foreslåede bestemmelse er vigtig for investorbeskyttelsen ved fastslå en pligt for foreningerne til at in-formere om de ovenfor nævnte forhold. Kravet om offentliggørelse kan fx opfyldes ved, at de pågældendeoplysninger offentliggøres på foreningens hjemmeside. Offentliggørelse af informationer skal være tydeliguanset hvilken metode, der anvendes til at offentliggøre informationerne. Det er således en forudsætning, aten forening ikke forsøger at omgå kravet om offentliggørelse ved fx at gøre det svært for offentligheden at

finde oplysninger på foreningens hjemmeside eller formulere oplysningerne på en vanskelig forståelig elleruklar måde.Det er en forenings bestyrelse, der skal vurdere hvilke andre forhold, der er så væsentlige, at foreningenstraks skal offentliggøre oplysninger om ændringer heri. Udgangspunktet for væsentlighedskriteriet er, omforholdet ville udløse en pligt for et børsnoteret selskab til at udsende en fondsbørsmeddelelse herom. Børs-noterede investeringsbeviser skal sende en børsmeddelelse om sådanne oplysninger eller andre væsentligeforhold.Bestemmelsen medvirker tillige til at opnå en opfyldelse af de internationale standarder på området, som erudstedt af IOSCO (International Organization of Securities Commissions).Herudover bemærkes, at de fleste forhold, der skal offentliggøres inden tre dage, er så væsentlige, at for-eningens prospekter og dokumenter med central investorinformation tillige skal ajourføres.Afsnit VIIITil kapitel 12Til § 91Den foreslåede bestemmelse svarer med en enkelt ændring i stk. 2 til § 86 a i den gældende lov.Istk. 1foreslås det, at beslutning om afvikling af en andelsklasse træffes af generalforsamlingen. Det erkun de medlemmer, der har andele i andelsklassen, som har stemmeret ved afstemning om, hvorvidt en an-delsklasse skal afvikles, jf. også lovforslaget i § 25, stk. 4, om hvilke beføjelser, der på generalforsamlingenalene tilkommer medlemmer med andele i en andelsklasse.Afvikling af en andelsklasse gennemføres formløst ved, at foreningen overfører medlemmernes andele tilen anden andelsklasse i samme afdeling. Overførelse til en anden andelsklasse er dog betinget af, at den an-den andelsklasse er åben for den pågældende type af investorer. Ønsker medlemmerne ikke, at deres andeleoverføres til en anden andelsklasse, indløser foreningen de andele, der er udstedt i den pågældende andels-klasse, og afdelingen sælger de hertil svarende værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter eller foreningsande-le m.v.Hvis investorerne i en andelsklasse på en generalforsamling har truffet beslutning om at overføre deres an-dele til en anden andelsklasse i afdelingen, kan en investor, der ikke ønsker overførsel af sine andele til enanden andelsklasse, dog kræve sig indløst på almindelig vis mod at betale de dertil knyttede omkostninger.Hvis investorerne i en andelsklasse på en generalforsamling derimod har truffet beslutning om, at deresandele skal indløses, skal en investor, der ønsker overførsel af sine andele til en anden andelsklasse, rette sigefter flertallets beslutning og lade sig indløse. Dette er dog ikke til hinder for, at en forening kan tilbyde ensådan mindretalsinvestor, at få overført sin andel til en anden andelsklasse i afdelingen, men investoren harikke krav på et sådant tilbud i forbindelse med afvikling.Da andelsklassen ikke selv ejer værdipapirer, skal foreningen ikke udarbejde et ophørsregnskab for andels-klassen, men der kan blive tale om krav til noter til afdelingens regnskab. Med den foreslåede nemme adgangtil at afvikle andelsklasser i lovforslaget, skønnes der ikke at være behov for regler om sammenlægning afandelsklasser, fordi en sammenlægning kan ske ved at indløse andelene i den ophørende andelsklasse ogudstede andele i en anden andelsklasse.Istk. 2foreslås det, at en forening skal afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikke opfylder formue-kravet. Det gælder både, hvis andelsklassens formue ikke senest seks måneder efter bestyrelsens beslutningom etablering er tegnet, eller der er stillet garanti for tegning, og siden hen, hvis andelsklassens formue fal-der til under 10 mio. kr. I disse tilfælde skal afvikling ske uden generalforsamlingsbeslutning. Før medlem-merne tvangsindløses, skal de have tilbud om at overføre deres andele til en anden andelsklasse i sammeafdeling.I henhold til den gældende lov har en forening en frist på tre måneder fra bestyrelsens beslutning om etab-lering til at tilvejebringe andelsklassens minimumsformue. Branchens erfaringer med etablering af andels-

klasser har dog vist, at tre måneder er for kort tid set i forhold til det arbejde, der skal udføres i forbindelsemed markedsføring af en ny klasse, og fristen foreslås derfor forlænget til seks måneder.Istk. 3foreslås det, at Finanstilsynet kan påbyde en forening at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassenikke har påbegyndt sin virksomhed senest 12 måneder efter bestyrelsens beslutning om etablering. Bestem-melsen svarer til, hvad der gælder i dag for foreninger og afdelinger.Når en andelsklasse er afviklet, skal foreningen i medfør af det foreslåedestk. 4straks orientere Finanstil-synet herom med angivelse af årsagen til beslutningen samt oplyse hvem, der har truffet beslutningen.Istk. 5foreslås det, at Finanstilsynet kan fratage en forening retten til at have andelsklasser. Baggrundener, at indførelsen af andelsklasser stiller særligt høje krav til en forenings eller dens investeringsforvaltnings-selskabs administrative systemer og regnskabsmæssige praksis samt håndtering og forebyggelse af interesse-konflikter. Hvis Finanstilsynet vurderer, at en forening eller dens forvaltningsselskab ikke lever op til dissekrav, skal der af investorbeskyttelsesmæssige hensyn være en mulighed for, at foreningen som konsekvensheraf kan fratages retten til at have andelsklasser. En afgørelse om at fratage en forening retten til at haveandelsklasser vil være af indgribende karakter for foreningen og dens investorer. Fratagelse af retten vil der-for typisk først blive aktuel efter, at der er givet frist til afhjælpning, og dette ikke er sket. Vurderer Finanstil-synet, at foreningen ikke kan meddeles en afhjælpningsfrist uden betydelig risiko for investorerne, vil Fi-nanstilsynet straks fratage foreningen retten. En afgørelse om at fratage en forening retten til at have andels-klasser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. lovens § 131. Hvis Finanstilsynet fratager en foreningretten til at have andelsklasser, skal andelsklasserne afvikles uden videre beslutning fra bestyrelsen eller ge-neralforsamlingen. Tvangsafvikling sker ved, at samtlige medlemmer indløses. Finanstilsynet kan meddeleen forening retten til igen at have andelsklasser, hvis Finanstilsynet vurderer, at foreningen opfylder de sær-lige høje krav til administrative systemer, regnskabsmæssig praksis samt håndtering og forebyggelse af inte-ressekonflikter, som håndtering af andelsklasser kræver.Til § 92I bestemmelsen foreslås artikel 29, stk. 4, i UCITS-direktivet gennemført. Den foreslåede bestemmelsesvarer til §§ 80 og 81 i den gældende lov.Istk. 1foreslås det, at Finanstilsynet kan inddrage en forenings eller afdelings tilladelse i følgende tilfælde:1) Foreningen anmoder herom.2) Afdelingen anmoder herom.3) Foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelse.4) Foreningen eller afdelingen ikke påbegynder virksomhed senest 12 måneder efter tilladelsens meddelel-se.5) Foreningen eller afdelingen ikke udøver virksomhed i en periode på over 6 måneder, eller6) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov elleraf regler udstedt i medfør af loven.Inddragelse af tilladelse kan blive aktuel, når blot en af de i bestemmelsen nævnte situationer indtræder. Daen afgørelse om inddragelse af tilladelse er af indgribende karakter for foreningen, afdelingen og medlem-merne, forudsættes det, at inddragelse af tilladelse typisk kun bliver aktuel efter, at der har været givet frist tilberigtigelse af forholdet, og at dette ikke er sket.Det foreslåede nr. 5 hjemler, at en forening eller afdeling kan indstille sin virksomhed helt i en periode påop til 6 måneder. Såfremt foreningen eller afdelingen indstiller sin virksomhed, skal den straks meddele Fi-nanstilsynet det i henhold til forslagets § 38, stk. 1, da der er tale om en oplysning om et forhold, der er afafgørende betydning for foreningens eller afdelingens fortsatte drift.Istk. 2og3foreslås det, at Finanstilsynet kan inddrage en forenings eller afdelings tilladelse, hvis kravetom minimumsformue ikke er opfyldt. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for tilvejebringelse af minimums-formuen. Fristen kan forlænges.

Til § 93Den foreslåede bestemmelse svarer til § 82, stk. 1, i den gældende lov. Konsekvensen af, at Finanstilsynetinddrager godkendelsen for en forening eller afdeling, er, at foreningen eller afdelingen skal indstille sinvirksomhed og afvikles i henhold til lovforslagets § 94.Til § 94Det foreslåede stk. 1 og 3 i bestemmelsen svarer delvist til § 82, stk. 2, i den gældende lov. Bestemmelsensstk. 4 svarer til § 85 i den gældende lov. Bestemmelsens stk. 2 er ny.Istk. 1foreslås det, at beslutning om en forenings eller afdelings afvikling som hovedregel skal træffes afgeneralforsamlingen.Istk. 2foreslås det, at en beslutning om afvikling skal indeholde bestemmelse om, hvorvidt der skal afvik-les ved likvidation eller ved forenklet afvikling. Der kan ikke træffes beslutning om forenklet afvikling, hviskravet om minimumsformue ikke er opfyldt.Istk. 3foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte frist for gennemførelse af beslutning om afvikling.Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at en forening eller afdeling skal afvikles ved likvidation ogudpege en likvidator med ansvar for likvidationen. Ønsker generalforsamlingen således ikke at medvirke tilen beslutning om afvikling, eller træffer generalforsamlingen ikke beslutning inden for en frist, fastsat afFinanstilsynet, kan tilsynet intervenere i beslutningsprocessen og fremtvinge afviklingen.Istk. 4foreslås det, at Finanstilsynet, hvis hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor,kan bestemme, at afvikling af en forening eller en afdeling skal ske ved likvidation, uanset at generalforsam-lingen har truffet beslutning om forenklet afvikling. Der kan således være forhold, der tilsiger, at afviklingskal ske ved likvidation.Til § 95Den foreslåede bestemmelse er ny. Istk. 1foreslås det, at generalforsamlingen skal vælge en likvidatormed ansvar for likvidationen. Istk. 2foreslås det, at såfremt hensynet til investorerne eller foreningens kredi-torer taler herfor, kan Finanstilsynet udnævne en likvidator til enten selv eller sammen med den eller de ge-neralforsamlingsvalgte at foretage likvidationen. Istk. 3foreslås det, at generalforsamlingen henholdsvisFinanstilsynet til enhver tid kan afsætte likvidator, som de har valgt.Til § 96Istk. 1forslås det, at likvidator senest 2 uger efter generalforsamlingens beslutning om likvidation skal gi-ve meddelelse til Finanstilsynet om beslutningen.I det foreslåedestk. 2fastslås det, at foreningen eller afdelingen i forlængelse af beslutning om likvidationskal lave tilføjelsen »i likvidation« til sit navn, sådan at det fremgår, at enheden er trådt i likvidation.Istk. 3foreslås det, at likvidator skal opfordre alle kendte kreditorer til at anmelde deres krav mod forenin-gen eller afdelingen. Endvidere skal likvidator indrykke en bekendtgørelse (proklama) i Statstidende, hvorforeningens kreditorer med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at anmelde deres krav, således ateventuelt ukendte kreditorer også får mulighed for at gøre sig bekendt med en forenings eller afdelings likvi-dation og anmelde deres krav. Bekendtgørelsen i statstidende har ikke karakter som præklusivt proklama,hvilket betyder, at likvidator også skal tage højde for krav, der anmeldes i tidsrummet mellem 3 månedersfristens udløb og udlodning af likvidationsprovenu.Det foreslås istk. 4,at likvidator skal underrette kreditor, hvis likvidator ikke kan anerkende en anmeldtfordring. Formålet er, at kreditor skal have mulighed for at få afklaret forholdet ved at indbringelse sin sagfor retten. Kreditor har 4 uger til at indbringe sin sag for retten, fra det tidspunkt hvor kreditor modtagermeddelelse om, at likvidator ikke kan anerkende kreditors krav.Istk. 5foreslås det, at udlodning af likvidationsprovenu og afslutning af likvidationsbehandlingen

først kan ske, når proklamafristen er udløbet, eventuelle sager, der er indbragt for retten, er afklaret, og algæld til kreditorerne er betalt.Istk. 6foreslås det, at det til afslutning af likvidationsbehandlingen hører, at der udarbejdes et likvidations-regnskab, der skal revideres og godkendes af generalforsamlingen. Et likvidationsregnskab skal som ud-gangspunkt vise, at foreningens eller afdelingens formue er blevet udbetalt til investorerne. Alternativt skallikvidationsregnskabet forsynes med en påtegning eller vedlægges en erklæring fra likvidator om, at forenin-gens midler er blevet udbetalt til investorerne. Baggrunden for dette krav er, at Finanstilsynet skal sikre sig,at foreningens eller afdelingens midler er blevet udbetalt til investorerne. Endvidere kan tilsynet først sletteen forening eller afdeling af tilsynets fortegnelser, når tilsynet har sikkerhed for, at foreningens eller afdelin-gens midler er blevet udbetalt til investorerne.Istk. 7og8foreslås det, at likvidationsregnskabet skal sendes til Finanstilsynet. Er der tale om likvidationaf en forening, skal likvidator sende to eksemplarer til Finanstilsynet, mens der kun skal indsendes ét eksem-plar, hvis der er tale om afvikling af en afdeling. Ved afvikling af en forening sørger Finanstilsynet for atvideresende det ene eksemplar til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Til § 97Den foreslåede§ 97svarer delvist til den gældende lovs § 84 og Finanstilsynet vejledning om afvikling afinvesteringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsfo-reninger og afdelinger heraf efter § 84 m.fl. i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andrekollektive investeringsordninger m.v.De foreslåede regler om likvidation i § 96 indebærer, at likvidationsprovenu tidligst kan udloddes efter, atproklamafristen på 3 måneder er udløbet.Istk. 1foreslås det, at en forening eller en afdeling som et alternativ til likvidation kan afvikles ved forenk-let afvikling. Følges disse regler i stedet for likvidationsreglerne, er udlodning af afviklingsprovenu ikkebetinget af udløb af en proklamafrist.Finanstilsynets skal give tilladelse til påbegyndelse af forenklet afvikling. Tilladelse til at begynde forenk-let afvikling forudsætter, at det er forsvarligt og i medlemmernes interesse. Når Finanstilsynet har givet tilla-delse til forenklet afvikling, kan foreningen eller afdelingen indløse medlemmerne.Istk. 2foreslås det, at en forening, der ønsker at anvende forenklet afvikling, skal anmode Finanstilsynetherom. Anmodninger skal være vedlagt afviklingsplan og erklæring fra foreningens depotselskab eller etandet pengeinstitut om, at instituttet vil hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistet gæld. Udarbejdelse afforslag til form, indhold og gennemførelse af forenklet afvikling påhviler foreningen og skal angives i denafviklingsplan, som foreningen skal vedlægge sin anmodning til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan men harikke pligt til at indgå i forhandlinger med foreningen om foreningens forslag til forenklet afvikling, som for-eningen forelægger for Finanstilsynet. Erklæring fra depotselskabet eller et andet pengeinstitut skal sikre, ateventuelle kreditorers retsstilling ikke forringes i forhold til afvikling ved likvidation. Erklæringen vil nor-malt være udformet som en garanti. Denne garanti kan beløbsbegrænses til foreningens eller afdelingenslovpligtige minimumsformue. Endvidere kan garantien tidsbegrænses, hvilket dog forudsætter, at der ind-rykkes bekendtgørelse (proklama) i Statstidende, hvor foreningens kreditorer med et varsel af mindst 3 må-neder opfordres til at anmelde deres krav. I givet fald kan garantien tidsbegrænses til ophør på tidspunktet forFinanstilsynets efter proklamafristens udløb endelige godkendelse af afviklingen.Det foreslås istk. 3,at foreningen eller afdelingen skal tilføje »under afvikling« til sit navn, når Finanstil-synet har givet tilladelse til forenklet afvikling.Istk. 4foreslås det, at en forenklet afvikling først er gyldig, når Finanstilsynet har givet endelig godkendel-se af afviklingen. Istk. 5foreslås det, at den endelige godkendelse af afviklingen kan først finde sted, når derforeligger en erklæring om, at al gæld er betalt. Erklæringen skal være underskrevet af foreningens bestyrelseog revisorer. For skattepligtige foreninger eller afdelinger skal der inden den endelige opløsning foreliggebekræftelse fra Told- og Skattemyndighederne om, at de ikke har krav mod foreningen eller afdelingen. Hvisforeningen eller afdelingen ikke er skattepligtig, skal foreningen oplyse Finanstilsynet herom.

Endelig foreslås det istk. 6,at Finanstilsynet kan dispensere fra kravene i stk. 2, nr. 2 og stk. 5, hvis tilsy-net vurderer, at det ikke er i strid med medlemmernes interesse.Til § 98I bestemmelsen foreslås Finanstilsynets praksis for de krav, som tilsynet stiller ved afvikling af foreningereller afdelinger, der aldrig har optaget nogen medlemmer, kodificeret.Har en forening eller en afdeling aldrig optaget medlemmer, foreslås det istk. 1,at bestyrelsen træffer be-slutning om afvikling.En forening eller afdeling, der ikke har nogen medlemmer, har ikke nogen medlemmer at tage hensyn tilved afvikling af foreningen eller afdelingen og i øvrigt ikke nogen generalforsamling til at træffe beslutningherom, og en beslutning herom ligger derfor naturligt hos bestyrelsen.Istk. 2foreslås det, at foreningen skal orientere Finanstilsynet, når bestyrelsen har truffet beslutning omafvikling. Bestyrelsen skal i den forbindelse erklære, at foreningen eller afdelingen ikke har nogen gæld ogaldrig har haft nogen medlemmer. Erklæringen om, at foreningen eller afdelingen ikke har nogen gæld, for-udsætter, at den bank, der oprindeligt har stillet garanti for tegning for et beløb svarende til minimumsformu-en, nødvendigvis må eftergive en eventuelt aftalt garantiprovision.Istk. 3foreslås det, at en afvikling af en forening eller afdeling først er gyldig, når Finanstilsynet har god-kendt afviklingen.Istk. 4forslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at give bestyrelsen en frist for at træffe beslutning omafvikling af en forening eller afdeling, der aldrig har optaget nogen medlemmer. Overskrider bestyrelsendenne frist, kan Finanstilsynet træffe beslutning om, at foreningen eller afdelingen skal afvikles ved likvida-tion.Til § 99Den foreslåede bestemmelse svarer til § 86 i den gældende lov. Bestemmelsen fastslår, at reglerne om til-synets beføjelser og foreningernes pligter principielt fortsat finder anvendelse, selv om en forening er underafvikling. Dermed bevarer Finanstilsynet sine muligheder for at gribe ind, hvis foreningen ikke overholderlovens bestemmelser.Til § 100Lovforslagets§ 100svarer til § 85 a i den gældende lov. Bestemmelsen indebærer, at reglerne om konkursog betalingsstandsning i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse med de fornødne tilpasninger, hvil-ket fx indebærer, at Finanstilsynet har mulighed for at indgive konkursbegæring og anmelde betalingsstands-ning for foreninger og deres afdelinger.Til § 101Istk. 1foreslås princippet om, at to foreninger eller afdelinger kan fusionere. Endvidere foreslås det i be-stemmelsen, at de fusionerende enheder forud for en fusion skal offentliggøre en fusionsplan.Istk. 2foreslås det, at en fusions gyldighed kræver Finanstilsynets godkendelse.Istk. 3foreslås det, at en fusion gennemføres ved, at den ophørende enhed overdrager aktiver og forpligtel-ser som helhed til den fortsættende enhed.Medlemmerne i den ophørende enhed bliver medlemmer i den fortsættende enhed ved en fusions gennem-førelse, foreslås det i stk. 4. I den forbindelse skal medlemmerne i den ophørende enhed have ombyttet deresandele med andele i den fortsættende enhed. Da indre værdi i praksis ikke er den samme i de fusionerendeenheder, vil der ved ombytning opstå et overskydende beløb. I stk. 5. foreslås det, at det overskydende beløbskal udbetales til medlemmerne af den ophørende enhed.

Til § 102I medfør af lovforslaget træffes beslutning om fusion af generalforsamlingen i den ophørende enhed og afbestyrelsen i den fortsættende enhed. Baggrunden for at beslutning om fusion er et generalforsamlingsanlig-gende i den ophørende enhed er, at medlemmerne i den ophørende enhed vil opleve en ændring i deres inve-steringsforhold. Således vil medlemmerne opleve, at de bliver medlemmer af en anden afdeling og muligvisen anden forening, herunder en mulig ændring i investeringspolitik og omkostningsniveau. Til forskel framedlemmerne i den ophørende enhed oplever medlemmerne i den fortsættende enhed ikke nogen ændringersom følge af en fusion, der er anderledes end dem de oplever ved, at enheden optager nye medlemmer påalmindelig vis. Det er derfor ikke noget krav, at medlemmerne i den fortsættende enhed inddrages i beslut-ningen om at fusionere, og denne beslutning er derfor overladt til bestyrelsen. Nogle foreninger har i dag enregel i deres vedtægter om, at fusion skal vedtages af generalforsamlingen, uden at reglen skelner mellem,hvorvidt foreningen eller en afdeling er den ophørende eller den fortsættende enhed. Bestemmelsen er ikketil hinder for, at foreningerne opretholder og praktiserer en sådan regel.Til § 103Bestemmelsen, der er ny, kodificerer praksis og svarer i øvrigt til, hvad der foreslås for grænseoverskri-dende fusioner. Istk. 1foreslås det, at de ved en fusion ophørende enheder skal anses for afviklet, når Fi-nanstilsynet har godkendt fusionen, og fusionen er gennemført. Fusionen er gennemført, når den ophørendeenheds aktiver og forpligtelser er overgået til den fortsættende enhed, og medlemmerne i den ophørendeenhed har fået ombyttet deres andele med andele i den fortsættende enhed. Da tidspunktet, for hvornår denophørende enheds aktiver og forpligtelser skal anses for overgået til den fortsættende enhed, kan få afgøren-de betydning ikke mindst i forhold til hvem, der skal bære risikoen, foreslås det fastsat istk. 2,at det er tids-punktet, der er angivet i fusionsplanen, der er afgørende. Bestemmelsen forudsætter således, at der i den fu-sionsplan, der skal offentliggøres i henhold til lovforslagets § 101, angives et sådant tidspunkt. Et krav, om aten fusionsplan indeholder et sådant tidspunkt, vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil bliveudstedt i henhold til lovforslagets § 104.Til § 104Lovforslagets § 104 fastsætter en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om fusion.Bestemmelsen er ny og vil blive brugt til at fastsætte detaljerede regler om proceduren, der skal gælde vednationale fusioner. Hjemlen vil således blive brugt til at fastsætte regler om frist for indsendelse af anmod-ning om godkendelse af fusion til Finanstilsynet, herunder hvilke dokumenter tilsynet skal modtage til brugfor behandling af en fusionssag. Endvidere vil hjemlen blive brugt til at fastsætte regler om udarbejdelse ogoffentliggørelse af fusionsdokumenter, herunder bl.a. års- og halvårsrapport, en fusionsplan, hvori centraleforhold vedrørende en fusion skal fastlægges, en bestyrelsesredegørelse, hvori bestyrelsen skal begrunde enfusion og en erklæring udarbejdet af en uafhængig vurderingsmand om kreditorernes stilling. Regler omproceduren for fusion forventes således at blive talrige, og for overblikkets skyld foreslås det, at der fastsæt-tes en hjemmel til at fastsætte disse regler i en bekendtgørelse.Til § 105I bestemmelsen foreslås dele af artikel 2, stk. 1, litra p, nr. i og ii, og dele af artikel 38 i UCITS-direktivetgennemført. Bestemmelsen fastsætter hvilke typer af fusioner, reglerne om grænseoverskridende fusionerfinder anvendelse for.Reglerne om grænseoverskridende fusioner finder anvendelse på fusioner, hvor de fusionerende instituttereller afdelinger heraf er etableret i forskellige medlemsstater. Endvidere finder reglerne anvendelse på fusio-ner, hvor de fusionerende institutter eller afdelinger heraf er etableret i den samme medlemsstat, men hvorder ved fusionen dannes et nyt investeringsinstitut, der etableres i en anden medlemsstat. Endelig finder reg-lerne anvendelse på fusioner, hvor de fusionerende institutter er etableret i den samme medlemsstat, menhvor en eller flere af disse institutter markedsfører sig i en anden medlemsstat.

Til § 106Istk. 1foreslås dele af artikel 38 i UCITS-direktivet gennemført. I stk. 1 foreslås direktivets princip om, atto UCITS institutter eller afdelinger af disse kan fusionere grænseoverskridende med hinanden angivet. Fordanske forhold er der tale om, at en dansk investeringsforening eller en afdeling heraf kan fusionere med etUCITS institut eller en afdeling heraf etableret i et andet medlemsland. Svarende til hvad der gælder for na-tionale fusioner, skal de fusionerende enheder forud for fusionen offentliggøre en fusionsplan.Istk. 2foreslås dele af artikel 39, stk. 4, i UCITS-direktivet gennemført. I henhold til bestemmelsen skalFinanstilsynet godkende en fusion, for at den er gyldig.Istk. 3foreslås artikel 48, stk. 1, litra c og artikel 48, stk. 2, litra c, i UCITS-direktivet gennemført. Stk. 3bestemmer, at de ophørende enheder skal anses for afviklet, når Finanstilsynet har godkendt fusionen, ogfusionen er gennemført.Istk. 4foreslås dele af artikel 2, stk. 1, litra p, nr. i og ii, i UCITS-direktivet gennemført. Det følger af lov-forslaget, at en fusion gennemføres ved, at den ophørende enhed overdrager aktiver og forpligtelser somhelhed til den fortsættende enhed. Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at Danmark anerkender de fu-sionsmåder, der er beskrevet i artikel 2, stk. 1, litra p, nr. i og ii i UCITS-direktivet, men ikke den fusionsmå-de, der er beskrevet i artikel 2, stk. 1, litra p, nr. iii, hvilket er i overensstemmelsen med, at artikel 38, iUCITS-direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at anerkende en eller flere af de i direktivet angivnefusionsmåder.Istk. 5foreslås det, at når Finanstilsynet godkender en fusion, anses de ophørende enheders aktiver og for-pligtelser, som overgået til den fortsættende enhed på det tidspunkt, som er fastsat i fusionsplanen. Stk. 5,svarer til hvad der gælder for nationale fusioner, og der henvises til bemærkningerne til § 103.Istk. 6og7foreslås dele af artikel 2, stk. 1, litra p, nr. i og ii og dele af artikel 48, stk. 1, litra b og artikel48, stk. 2, litra b i UCITS-direktivet gennemført. Bestemmelserne svarer til hvad, der gælder for nationalefusioner, og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 101. I forhold til reglerne, der gælder fornationale fusioner, må et overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele i en grænseoverskridendefusion højst udgøre 10 pct. af værdien af de fra den ophørende enhed ombyttede andele.Istk. 8foreslås det at give Finanstilsynet hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om grænseover-skridende fusion. UCITS-direktivet indeholder en række regler, som af hensyn til lovens overskuelighedforeslås gennemført i bekendtgørelsesform i henhold til denne hjemmel. Det er fx regler om ansøgning omgodkendelse, fusionsplan, tredjepartskontrol og generalforsamlingsgodkendelse. Hjemlen i stk. 8 vil endvi-dere blive brugt til at gennemføre regler, som kommissionen med hjemmel i artikel 43, stk. 5, i UCITS-direktivet har fastsat i Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, ma-ster-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure, om de oplysninger, der skal udleveres til de fusionerendeenheders medlemmer.Til § 107Princippet, om at en forening eller afdeling kan spaltes, angives i den foreslåede§ 107, stk. 1.Endvidereforeslås det i bestemmelsen, at der forud for spaltning skal offentliggøres en spaltningsplan. Nærmere reglerom indholdet af spaltningsplanen vil blive fastsat i en bekendtgørelse, der udstedes i henhold til den hjem-mel, som foreslås i lovforslagets § 110.Istk. 2foreslås det, at spaltning først er gyldig, når Finanstilsynets har godkendt spaltningen. Stk. 2 svarertil § 78, stk. 1, i den gældende lov.I det foreslåedestk. 3beskrives, hvordan en spaltning gennemføres. En spaltning gennemføres ved, at endel af en forenings eller afdelings aktiver og forpligtelser overdrages tilenten en eller flere bestående foreninger eller afdelinger, eller en eller flere nystiftede foreninger eller afde-linger.

Istk. 4foreslås det, at spaltning kan ske uden kreditorernes samtykke. Såfremt en kreditor i den spaltedeforening eller afdeling ikke bliver fyldestgjort, hæfter hver af de ved spaltningen øvrige deltagende enhedersolidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse. De øvrige delta-gende enheder hæfter dog højst med et beløb svarende til den nettoværdi, som de har modtaget ved spaltnin-gen. Bestemmelsen svarer delvist til § 254 i selskabsloven.Istk. 5foreslås det, at medlemmerne i den spaltede enhed bliver medlemmer i den fortsættende enhed, ogat de i den forbindelse skal have ombyttet deres andele med andele i den fortsættende enhed.Istk. 6foreslås det, at et overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele skal udbetales til med-lemmerne af den spaltede enhed. Et overskydende beløb kan kun opstå, hvis den fortsættende enhed er enbestående forening eller afdeling.Til § 108Istk. 1forslås det, at beslutning om spaltning er et generalforsamlingsanliggende. Stk. 1 svarer til § 78, stk.2 i den gældende lov.Istk. 2foreslås det, at beslutning om at modtage en del af en afdeling som led i en spaltning er et bestyrel-sesanliggende i den modtagende enhed. Baggrunden for at en sådan beslutning er et bestyrelsesanliggende ogikke et generalforsamlingsanliggende er, at de i den modtagne enhed eksisterende medlemmer ikke berøresaf spaltningen på anden måde, end hvis der var tale om optagelse af medlemmer på almindelig vis.Til § 109Da tidspunktet, for hvornår den spaltede enheds aktiver og forpligtelser skal anses for overgået til denmodtagende enhed, kan få afgørende betydning ikke mindst i forhold til hvem, der skal bære risikoen, fore-slås det fastsat i bestemmelsen, at det er tidspunktet, der er angivet i spaltningsplanen, der er afgørende. Be-stemmelsen forudsætter således, at der udarbejdes en spaltningsplan, hvori dette tidspunkt angives. Kravetom at en spaltningsplan indeholder et sådant tidspunkt, vil blive fastsat i en bekendtgørelse udstedt i henholdtil lovforslagets § 110.Til § 110I bestemmelsen foreslås det, at give Finanstilsynet hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om spalt-ning. Bestemmelsen er ny og vil blive brugt til at fastsætte supplerende regler om proceduren for spaltning,herunder bl.a. regler om udarbejdelse af spaltningsdokumenter og offentliggørelse af disse dokumenter.Til § 111Istk. 1foreslås det at angive princippet om at en afdeling kan overflyttes fra én forening til en anden.Det foreslås dog istk. 2,at overflytning ikke er gyldig før Finanstilsynet har godkendt overflytningen, ogat den faktiske gennemførelse af overflytning derfor først kan finde sted, når Finanstilsynets godkendelseforeligger. I stk. 3 foreslås det, at medlemmerne i den overflyttede afdeling bliver medlemmer af den for-ening, som afdelingen overflyttes til.Til § 112Det foreslås, at beslutning om overflytning af en afdeling træffes af generalforsamlingen i den forening,hvor afdelingen overflyttes fra, jf. lovforslagets § 112, stk. 1. Det er kun afdelingens medlemmer, der kandeltage i en sådan beslutning.Istk. 2foreslås det, at beslutning om overflytning af en afdeling træffes af bestyrelsen i den forening, hvorafdelingen overflyttes til.Istk. 3foreslås det, at en beslutning om overflytning af en afdeling skal angive tidspunktet og en begrun-delse for overflytningen. Kravet om, at en overflytning skal begrundes, svarer til, at en fusion skal begrun-des. I praksis vil det være bestyrelsen, der er initiativtager i såvel den afgivende som i den modtagende for-

ening. Det indebærer, at begrundelse for at overflytte en afdeling skal udarbejdes af bestyrelsen både i denafgivende og den modtagende forening.Til § 113Istk. 1foreslås det, at bestyrelserne for den afgivende og modtagende forening i fællesskab skal sende an-modning om godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet. Anmodningen skal sendes senest 2 uger efter,at overflytningen er blevet besluttet. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor overflytning er blevet endeligt be-sluttet. Det vil sige det tidligste tidspunkt, hvor beslutning er taget i såvel den afgivende som i den modta-gende forening. I praksis vil det være, når generalforsamlingen i den afgivende forening har truffet sin be-slutning, da forslag næppe vil blive fremsat på generalforsamlingen i den afgivende forening før det er afkla-ret med bestyrelsen i den modtagende forening, at denne forening ønsker at modtage afdelingen.Ifølge lovforslagetsstk. 2skal en anmodning om overflytning vedlægges dokumentation for, at beslutningom overflytning er taget, hvilket vil sige kopi af bestyrelsesprotokollen og generalforsamlingsprotokollen.Endvidere skal en anmodning vedlægges en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening om, at afde-lingen har betalt sin del af den afgivende forenings afdelingers fællesomkostninger. Da afdelingernes fælles-kreditorer sikres ved bestyrelsens erklæring, og da alle afdelingens specifikke kreditorer medtages ved enoverflytning, skal der ikke indrykkes noget proklama i Statstidende. En overflytning fordrer endvidere ved-tægtsændringer i både den afgivende og modtagende forening. Dette indebærer, at nye vedtægter for de toforeninger skal sendes til Finanstilsynet samtidig med anmodning om godkendelse af overflytning.Til § 114I bestemmelsen foreslås det, at en afdeling anses for overflyttet på det tidspunkt, som er fastsat i overflyt-ningsbeslutningen, forudsat at overflytningen er godkendt af Finanstilsynet.Til § 115I bestemmelsen foreslås det, at give Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om overflytningaf afdelinger. Hjemlen vil blive benyttet til at fastsætte regler om ansøgning om godkendelse og andre pro-cessuelle regler.Til § 116I bestemmelsen foreslås artikel 1, stk. 5, i UCITS-direktivet, gennemført. Af direktivbestemmelsen frem-går, at medlemslandene forbyder investeringsinstitutter, der er omfattet af direktivet, at ændre status til inve-steringsinstitutter, der ikke er omfattet af direktivet. Bestemmelsen viderefører også reglen i § 79 i den gæl-dende lov.Istk. 1foreslås det, at en investeringsforening eller afdeling heraf ikke kan ændre status til en anden typeforening eller afdeling, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet. Dette indebærer, at en investeringsforeningikke kan ændre status til en non-UCITS. En investeringsforening kan således ikke ved en vedtægtsændringomdanne sig til en non-UCITS. Endvidere kan en investeringsforening eller afdeling heraf ikke fusioneremed en anden type forening eller afdeling, hvis investeringsforeningen eller afdelingen heraf ikke er denfortsættende enhed. Endelig kan en investeringsforening eller afdeling heraf kun spaltes således, at de fort-sættende enheder har status som en investeringsforening eller afdeling heraf.Istk. 2foreslås det, at en investeringsforening eller afdeling heraf kun kan omdannes til en anden juridiskenhed, hvis det sker som led i fusion med en udenlandsk UCITS. Bestemmelsen er en konsekvens af reglen iartikel 38, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne skal tillade grænseoverskridende fusioner på tværs af juridiskestrukturer.Til § 117I bestemmelsen foreslås artikel 60, stk. 4, i UCITS-direktivet gennemført. Istk. 1foreslås det, at en master-forening tidligst kan træde i likvidation tre måneder efter, at foreningen har givet meddelelse herom til allesine medlemmer, Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i foreningens feeder-institutters hjemlande.

Dette gælder dog ikke, hvis det er Finanstilsynet, der har truffet beslutning om likvidation, jf. det foreslåede§ 94, stk. 3. Kravet om meddelelse om likvidation til medlemmerne vil i praksis være opfyldt ved forenin-gens indkaldelse til den generalforsamling, hvor beslutning om likvidation træffes.Istk. 2foreslås det, at hvis en investeringsforening, der investerer som feeder-institut har et master-institut,der træder i likvidation, skal feeder-instituttet træffe beslutning om enten at træde i likvidation, investeremindst 85 pct. af foreningens formue i et andet master-institut, eller konvertere til en investeringsforening,der ikke er en feeder-institut. I stk. 3 foreslås det, at beslutning herom skal træffes af generalforsamlingen, oggodkendes af Finanstilsynet.Til § 118I bestemmelsen foreslås dele af artikel 60, stk. 5, i UCITS-direktivet gennemført. Istk. 1foreslås, at fee-der-instituttet, hvis foreningens master-institut fusionerer med et andet investeringsinstitut eller spaltes, skaltræffe beslutning om enten at fortsætte med at investere i master-instituttet, træde i likvidation, investeremindst 85 pct. af foreningens formue i et andet master-institut, eller konvertere til en investeringsforening,der ikke er et feeder-institut. Istk. 2foreslås det, at beslutning herom skal træffes af generalforsamlingen oggodkendes af Finanstilsynet.Til § 119I bestemmelsen foreslås dele af artikel 60, stk. 5, i UCITS-direktivet gennemført. I bestemmelsen foreslåsdet, at en investeringsforening, der er master-institut skal give et feeder-institut mulighed for at indløse alleandele i master-instituttet, før en fusion eller spaltning af master-instituttet gennemføres.Afsnit IXTil kapitel 13Til § 120Den foreslåede bestemmelse er en redigeret videreførelse af § 87 i den gældende lov om investeringsfor-eningers investeringer i børsnoterede værdipapirer. Den foreslåede bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra a – d samt artikel 50, stk. 2, litra a.Efter bestemmelsen kan en afdeling af en investeringsforening investere i værdipapirer og pengemarkeds-instrumenter. Værdipapirer er i direktivets artikel 2, stk. 1, litra n, defineret som i) aktier og andre værdipapi-rer, der kan sidestilles med aktier, ii) obligationer og andre former for standardiseret gæld samt iii) alle andreomsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve sådanne værdipapirer ved tegning eller ombytning, jf.forslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.Afledte finansielle instrumenter, andele i foreninger og investeringsinstitutter og indskud i pengeinstitutterer efter definitionen ikke omfattet af begrebet værdipapirer.Pengemarkedsinstrumenter er i direktivets artikel 2, stk. 1, litra o, defineret som instrumenter, der normalthandles på et pengemarked, er likvide og kan værdiansættes til enhver tid, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og be-mærkningerne hertil. Derudover omtaler direktivet i artikel 50, stk. 1, litra h, andre pengemarkedsinstrumen-ter end dem, der handles på et reguleret marked, og som falder ind under artikel 2, stk. 1, litra o. Det er depengemarkedsinstrumenter, der handles på et pengemarked, der reguleres i denne paragraf. Andre penge-markedsinstrumenter, der ikke handles på et pengemarked, reguleres i § 121.Det kræves i forslagetsstk. 1, nr. 1,at de værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som en investerings-forening placerer sine midler i, skal have fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. lovforslagets§ 3, nr. 17, eller et andet marked i en medlemsstat, jf. lovforslagets § 3, nr. 18. Stater, som ikke er medlem-mer af Den Europæiske Union, men som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område (EØS-lande), sidestilles med medlemsstater.Hidtil har kravet været, at værdipapirer skulle være optaget til handel på et reguleret marked. Ændringensker for at bringe bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse med formuleringen af UCITS-direktivets artikel

50, stk. 1, litra a. UCITS-direktivet stiller krav om, at markedet enten skal være et reguleret marked somdefineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet (direktiv 2004/ 39/EF), eller et andet marked i et med-lemsland, såfremt det er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt. Det følger af sammen-hængen, at dette andet marked ikke er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet.Værdipapirhandelsloven indeholder i § 16 en definition af et reguleret marked. Værdipapirhandelslovenindeholder derimod ikke nogen omtale af »et andet marked i en medlemsstat, såfremt det er reguleret, regel-mæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt«. For at gennemføre direktivets bestemmelser om markederfuldt ud foreslås derfor istk. 1,at de markeder, der er omfattet af MiFID-direktivet, nævnes i nr. 1, mens detandet regulerede marked i et medlemsland nævnes i nr. 2. For tiden er der er ikke markeder i Danmark, somer omfattet af nr. 2.Efter det foreslåedestk. 2kan investeringsforeninger tillige placere midler i værdipapirer eller pengemar-kedsinstrumenter, som er noterede eller handles på markeder, der svarer til de istk. 1nævnte markeder be-liggende i lande, som ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og som Unionen ikke har indgået aftalemed på det finansielle område. Det er en betingelse herfor, at det pågældende marked enten er godkendt afFinanstilsynet eller er fastsat i investeringsforeningens vedtægter.Det en betingelse for at være et reguleret marked efter MiFID-direktivet, at markedet er beliggende i etmedlemsland eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, jf. artikel 4, stk.1, nr. 14. Henvisninger til et reguleret marked, som er beliggende i et tredjeland, som Unionen ikke har ind-gået aftale med på det finansielle område, omfatter en fondsbørs eller et marked, der, med undtagelse af kra-vet om beliggenhed i et medlemsland, opfylder de betingelser, som artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet stiller til et reguleret marked.Den gældende praksis vedrørende markeder i tredjelande videreføres. Denne praksis er beskrevet i Finans-tilsynets vejledning nr. 35 af 3. maj 2010 om hvilke markeder investeringsforeninger, specialforeninger oggodkendte fåmandsforeninger kan placere deres midler på i henhold til § 87 i den gældende lov.Af vejledningen fremgår, at Finanstilsynet har godkendt de markeder, som er medlemmer af World Federa-tion of Exchanges (tidligere FIBV), Full Members og Associate Members af FESE, det amerikanske markedfor high yield bonds også kaldet OTC - Fixed Income markedet samt rule 144A-udstedelser, hvor der er til-knyttet en ombytningsret til papirer, der inden for et år registreres hos SEC i henhold til Securities Act af1933, og som omsættes på OTC - Fixed Income markedet.For de to sidstnævnte amerikanske markeder har Finanstilsynet fastsat nærmere betingelser for foreningersog afdelingers investeringer i værdipapirer, som handles på dette marked.For så vidt angår andre markeder skal en forenings bestyrelse i samarbejde med investeringsforvaltnings-selskabet og depotselskabet foretage en vurdering af markedets overensstemmelse med de krav, der følger afdenne lov og løbende sikre, at markederne opfylder kravene. Foreningen skal kunne dokumentere dennegodkendelsesproces fx i forbindelse med inspektioner af foreningen.De markeder, der godkendes af en forenings bestyrelse, skal fastsættes i foreningens vedtægter med mar-kedets officielle navn, som et marked som en eller flere navngivne afdelinger i foreningen kan placere midlerpå.Det tilføjes, at det forhold, at Finanstilsynet har godkendt vedtægterne for en forening, hvori et marked ernævnt, ikke indebærer, at Finanstilsynet har godkendt det pågældende marked.Det foreslåedestk. 3er en redigeret videreførelse af § 87, stk. 3, i den gældende lov, som giver afdelingeraf investeringsforeninger mulighed for at investere i nyemitterede værdipapirer. Der stilles som betingelserherfor, at der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse tilhandel på et marked, som nævnt i stk. 1 og 2, og at der opnås tilladelse til optagelse til handel inden udløbetaf et år efter emissionen.Det er et krav, at værdipapiret optages til handel på det pågældende marked. Det er ikke tilstrækkeligt, atpapiret handles på markedet. Kravet skyldes, at værdipapirer på visse markeder kan handles uden, at udste-deren har fremsat begæring herom og uden, at udstederen medvirker fx i form af overholdelse af oplysnings-forpligtelser og børsetiske krav m.v.

Såfremt værdipapiret ikke bliver optaget til handel efter udløbet af et år fra emissionen, vil de pågældendeværdipapirer skulle medregnes i de 10 pct. af formuen, som en afdeling af en investeringsforening kan place-re i andre værdipapirer efter det foreslåedestk. 4.Medstk. 4foreslås en videreførelse af den gældende lovs § 87, stk. 4, om at en investeringsforening kaninvestere op til 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i dennelovs § 120, stk. 1-3 samt § 121 nævnte. De hidtidige erfaringer har vist, at foreningerne hovedsageligt harbenyttet bestemmelsen til at investere i værdipapirer, som er noteret på en børs, som ikke er omfattet afstk. 1-3, og til investeringer i unoterede værdipapirer herunder aktier i foreningens investeringsforvaltnings-selskab. Da værdipapirer er defineret i § 3 som aktier, obligationer og andre omsættelige værdipapirer kanstk. 4 alene anvendes til investering i disse finansielle instrumenter og pengemarkedsinstrumenter. Forenin-ger kan fx ikke investere i råvareinstrumenter, andele i hedgeforeninger m.v.Til § 121Bestemmelsen er en redigeret videreførelse af § 87 a i den gældende lov, om investeringsforeningers inve-steringer i unoterede pengemarkedsinstrumenter. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 50,stk. 1, litra h, nr. i)-iii).Istk. 1foreslås, at en investeringsforening kan placere midler i andre pengemarkedsinstrumenter end de,som handles på et reguleret marked, og som er omfattet af § 120. Det er unoterede pengemarkedsinstrumen-ter, hvortil der er knyttet en grundlæggende beskyttelse af investorer og investerede midler, og som derfortillades som investeringsaktiver for investeringsforeninger ligesom pengemarkedsinstrumenter, som er note-rede eller handles på de i § 120, stk. 1 og 2, nævnte markeder.Det er en betingelse, at emissionen eller emittenten af disse pengemarkedsinstrumenter selv er reguleretmed henblik på at beskytte investorer og investerede midler.Der stilles ligeledes krav om, at disse pengemarkedsinstrumenter skal være udstedt eller garanteret af be-stemte kategorier af stater eller andre foretagender.Nr. 1nævner pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af stater, regionale eller lokalemyndigheder eller centralbanker i medlemslande af Den Europæiske Union, eller lande, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område. Under denne kategori hører blandt andet unoterede obligationerudstedt af KommuneKredit. Obligationerne skal dog opfylde betingelserne for at være pengemarkedsinstru-menter, og de danske kommuner, der har optaget lån i KommuneKredit, skal hæfte solidarisk for indfrielsenaf obligationerne.Nr. 2nævner pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde afforbundsstater, af en af dennes delstater.Nr. 3nævner Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank og andre internationale in-stitutioner, som et eller flere medlemslande af Den Europæiske Union deltager i.Nr. 4nævner foretagender, der er underkastet tilsyn efter de i fællesskabsreglerne fastlagte kriterier, eller erunderkastet og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at være mindst ligeså strenge som fælles-skabsreglerne, og som befinder sig i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,eller som befinder sig i et kategori A-land. Det følger betingelserne, at de pågældende foretagender skal værehjemmehørende i et medlemsland af Den Europæiske Union, et EØS-land eller et tredjeland, hvis tilsynsreg-ler Finanstilsynet har undersøgt og bedømt til at være ligeså betryggende som regler udstedt i overensstem-melse med EU-reguleringen. En yderligere betingelse er, at det pågældende tredjeland skal være et kategoriA-land.Nr. 5nævner obligationsudstedende institutter, som er oprettet ved lov, og som har hjemsted i et medlems-land eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Under denne kategori hørerblandt andet unoterede obligationer, der opfylder betingelserne for at være pengemarkedsinstrumenter, ud-stedt af Danmarks Skibskredit A/S .Nr. 6nævner andre emittenter, hvis værdipapirer handles på et marked som nævnt i § 120, stk. 1 eller 2.

Det er foreningen selv, der skal skønne, om et pengemarkedsinstrument, som foreningen ønsker at investe-re i, opfylder betingelserne i § 121. Foreningen skal kunne dokumentere dette skøn fx i forbindelse med in-spektioner af foreningen.Direktivets artikel 50 stk. 1, litra h, nr. iv), giver under nærmere betingelser mulighed for at tillade investe-ring i unoterede pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af visse emittenter, som er selskaber, som erkoncernforbundne med mindst et børsnoteret selskab, og som varetager finansieringen af gruppen.Da der ikke skønnes at være behov for, at danske investeringsforeninger investerer efter denne bestemmel-se, gennemføres den ikke i loven.Til § 122Den foreslåede bestemmelse er en redigeret videreførelse af § 88 i den gældende lov og gennemførerUCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra f, og stk. 2, sidste pkt.Det foreslåedestk. 1giver en afdeling af en investeringsforening mulighed for at indskyde midler i penge-institutter som led i foreningens investeringsstrategi.De pengeinstitutter, som en investeringsforening kan indskyde midler i, skal enten være kreditinstituttermed vedtægtsmæssigt hjemsted i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, i et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område (EU/EØS-lande) eller i et kategori A-land.For den første gruppe af kreditinstitutter med hjemsted i et EU/EØS-land betyder det, at kreditinstituttetskal være godkendt i medfør af regler udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.For den anden gruppe af kreditinstitutter foreslås, at de skal have hjemsted i et kategori A-land, fordi detskønnes, at lovgivningen for og tilsynet med kreditinstitutter i kategori A-lande generelt opfylder betingel-serne i UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra f, hvorefter kreditinstituttet kan have sit hjemsted i et tredje-land, hvor det er underkastet tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at svare til reglerne i EU-reguleringen.Med henblik på at en investeringsforening skal indløse medlemmer på anfordring, og derfor er nødt til atkunne realisere sine aktiver, stilles der krav til indskuddenes likviditet.Indskuddene skal enten være på anfordringsvilkår, således at foreningen til enhver tid kan forlange sinemidler tilbagebetalt uden varsel, eller de skal have en opsigelsesfrist på højst 12 måneder.Medstk. 2foreslås, at en investeringsforening som hidtil kan have likvide midler i accessorisk omfang.Accessoriske likvide midler er den del af formuen, der ikke er investeret. De accessoriske likvide midler kanfx anvendes til den løbende drift, betaling ved køb af finansielle instrumenter og betaling af udbytte. Acces-soriske likvide midler vil kun undtagelsesvis være undergivet aftale om opsigelsesfrist, fx hvis de skal brugestil udbetaling af udbytte eller lignende. Accessoriske likvide midler skal lægges sammen med indskud efterstk. 1 ved opgørelsen af, om spredningsreglen i § 140 er overholdt. Accessoriske likvide midler kan ogsåvære i fremmed valuta, hvis det er relevant set i lyset af den pågældende afdelings investeringspolitik.Til § 123Den foreslåede bestemmelse er en revideret videreførelse af§ 89i den gældende lov og gennemførerUCITS-direktivet artikel 50, stk. 1, litra g.Det foreslåedestk. 1fastslår, at en afdeling af en investeringsforening må anvende afledte finansielle in-strumenter. Ligesom hidtil kan afdelinger både benytte afledte finansielle instrumenter til ren risikoafdæk-ning og som en del af deres investeringspolitik. Når foreninger eller afdelinger benytter afledte finansielleinstrumenter som et led i deres investeringer, og ikke alene som risikoafdækningsinstrumenter, skal forenin-gen eller afdelingen kunne håndtere de risici, sådanne investeringer medfører, for så vidt angår styring afforeningens eller afdelingens daglige risiko ved at investere på et marked for afledte finansielle instrumenter.Det foreslåedestk. 2fastslår, at der for afledte finansielle instrumenter, som handles over-the-counter(OTC), yderligere gælder, at modparterne skal være godkendte institutioner, der er underkastet tilsyn, og

som tilhører de kategorier, som Finanstilsynet har godkendt. Det fremgår af lovforslagets § 133, stk. 1, nr. 1og 2, at modparterne kan være kreditinstitutter, som har deres vedtægtsmæssige hjemsted i et land, der ermedlem af Den Europæiske Union, i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område iet kategori A-land, eller andre modparter. Andre modparter kan fx være forsikringsselskaber og fondsmæg-lerselskaber.Videre skal de afledte finansielle instrumenter, der handles OTC være likvide, således at de dagligt skalkunne værdiansættes og omsættes eller afvikles ved en udligningstransaktion. Daglig værdiansættelse afinstrumenterne har til formål at sikre, at foreningen eller afdelingen dagligt skal kunne styre sine risici, her-under eventuelle marginindbetalinger.Den daglige værdiansættelse skal være pålidelig og verificerbar. Det betyder, at de pågældende afledte fi-nansielle instrumenter skal kunne afvikles i markedet til den værdi, de er værdiansat til og, at foreningen kandokumentere, at den ansatte værdi er markedsværdien på det pågældende tidspunkt.Reglerne i UCITS-direktivet om adgang for investeringsforeningers afdelinger til at investere i afledte fi-nansielle instrumenter er meget detaljerede. Derfor fastsætter det foreslåedestk. 3en hjemmel for Finanstil-synet til at fastsætte nærmere regler for disses adgang til at investere i afledte finansielle instrumenter og for,hvilke instrumenter der kan være underliggende aktiver for de afledte finansielle instrumenter, som en inve-steringsforening eller en afdeling må investere i. Hjemlen er i dag udnyttet i den gældende bekendtgørelseom investeringsforeningers, specialforeningers og godkendte fåmandsforeningers anvendelse af afledte fi-nansielle instrumenter for så vidt angår afdækning af risici.Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at de underliggende aktiver skal være aktiver, der ifølgeforeningens vedtægter indgår i foreningens investeringspolitik. Der er tale om værdipapirer omfattet af lov-forslagets § 120, stk. 1-3, pengemarkedsinstrumenter omfattet af lovforslagets § 120, stk. 1, 2 og 4 og § 121,indskud i kreditinstitutter omfattet af lovforslagets § 122, stk. 1, afledte finansielle instrumenter omfattet aflovforslagets § 123, andele i foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter omfattet af lovforslagets§ 124, stk. 1, finansielle indekser, rentesatser og valuta. Såfremt udviklingen af finansielle instrumenter gørdet hensigtsmæssigt, kan yderligere finansielle instrumenter komme på tale som underliggende aktiver.Til § 124Den foreslåede bestemmelse er en revideret videreførelse af§ 90i den gældende lov. Bestemmelsen gen-nemfører UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra e.Efter forslaget må afdelinger af investeringsforeninger som hidtil investere hele deres formue i andele i an-dre foreninger eller investeringsinstitutter. Der etableres en lovbestemt adgang til, at en afdeling, kan investe-rer op til 5 pct. af sin formue i andre afdelinger under den samme forening.Istk. 1, nr. 1 og 2,foreslås, at en afdeling af en investeringsforening skal kunne investere i andre investe-ringsinstitutter, som er UCITS, eller i afdelinger heraf. Det vil sige danske investeringsforeninger samt uden-landske investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af direktiv 2009/65/EØF (UCITS-direktivet), ogsom har hjemsted i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område (EU/EØS-lande).Efter det foreslåedestk. 1, nr. 3,skal afdelinger af investeringsforeninger kunne investere i danske special-foreninger eller afdelinger heraf. Afdelinger af investeringsforeninger kan ligeledes investere i udenlandskeinvesteringsinstitutter, som ikke har status som UCITS, og som svarer til danske specialforeninger, hvis dissehar hjemsted i et EU-medlemsland, i et EØS-land eller i et andet kategori A-land. Det er dog en betingelse, atdisse investeringsinstitutter opfylder visse grundkrav, som minder om kravene i UCITS-direktivet. Dissekrav er angivet i stk. 1, nr. 3, litra a-d.Det første krav er, at det udenlandske investeringsinstitut har til formål at modtage midler fra en viderekreds eller offentligheden, som ud fra et princip om risikospredning investeres i sådanne instrumenter, somen investeringsforening kan investere i. Risikospredningsreglerne skal svare til de, der gælder for danskeinvesterings- eller specialforeninger.

Det andet krav er, at instituttet på forlangende skal indløse sine andele med midler, der direkte eller indi-rekte hidrører fra formuen.Det tredje krav er, at det udenlandske institut skal yde deltageren en beskyttelse, som svarer til den beskyt-telse, som medlemmerne af en investeringsforening har. Det kræves udtrykkeligt, at bestemmelserne for detudenlandske investeringsinstitut vedrørende særskilt forvaltning af aktiver, låntagning, långivning og handelmed værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter uden dækning, skal opfylde kravene i UCITS-direktivet.Det betyder i praksis, at disse udenlandske nationale investeringsinstitutter skal være undergivet en lovgiv-ning og et tilsyn, som Finanstilsynet skønner, er ligeværdigt med beskyttelsesniveauet for deltagerne i enUCITS. Heri ligger også, at der skal være et tilfredsstillende samarbejde mellem Finanstilsynet og det på-gældende udenlandske instituts tilsynsmyndigheder. Denne betingelse anses i almindelighed for opfyldt, hvisder er indgået en samarbejdsaftale mellem de to tilsyn.Det fjerde krav er, at det udenlandske investeringsinstitut offentliggør en årsrapport og en halvårsrapport.Ved bedømmelsen af, om betingelserne er opfyldt, vil Finanstilsynet tage udgangspunkt i den gældendepraksis for at give markedsføringstilladelser til udenlandske nationale investeringsinstitutter.I det foreslåedestk. 2stilles som et generelt krav til alle de kategorier af investeringsinstitutter – såvelUCITS som non-UCITS – som en investeringsforening ønsker at investere i, at de for deres eget vedkom-mende højst må investere 10 pct. af deres formue i andele i foreninger eller afdelinger heraf samt investe-ringsinstitutter eller afdelinger heraf. Denne betingelse skal være fastsat i deres vedtægter, hvis der er tale omjuridiske personer som foreninger og selskaber, eller i deres fondsbestemmelser, hvis der er tale om investe-ringsfonde, der ikke er selvstændige juridiske personer.Til § 125Med den foreslåede bestemmelse videreføres reglerne i § 91 i den gældende lov. Stk. 1 er dog skærpet så-ledes, at pantesikkerheden til enhver tid skal udgøre 80 pct. af ejendommens handelsværdi. Endvidere skalen garanti være stillet af et kreditinstitut, forsikringsselskab eller lignende. Bestemmelsen er en udnyttelse afundtagelsesbestemmelsen i UCITS-direktivets artikel 113, hvorefter danske investeringsforeningers køb afdanske pantebreve sidestilles med investering i værdipapirer, der handles på et andet marked, som nævnt ilovforslagets § 120, stk. 1, nr. 2.Det foreslåedestk. 1tillader en investeringsforening at investere sin formue i tinglyste pantebreve udstedtmed sikkerhed i dansk fast ejendom. Pantebreve spiller ikke længere nogen vigtig rolle på det danske kapi-talmarked. De har imidlertid tidligere været et meget vigtigt led i boligfinansieringen, og det kan ikke afvi-ses, at pantebreve igen kan blive et investeringsobjekt for afdelinger af investeringsforeninger. For tiden erder ingen afdelinger, som investerer i pantebreve.Et pantebrev er et individuelt gældsbrev, hvormed der er ydet et lån på en bestemt sum penge. Som sikker-hed for lånet er der stillet pant i en bestemt fast ejendom. Selv om det drejer sig om individuelle gældsbreve,er det muligt løbende at værdiansætte en større beholdning af pantebreve ud fra kriterier som renteniveau,restløbetid og pantets placering indenfor ejendomsvurderingen. Der er dog en forudsætning, at der findes etregelmæssigt arbejdende marked for handel med pantebreve, således at pantebrevene er tilstrækkeligt likvidetil, at det er forsvarligt at lade dem indgå i en investeringsforenings formue. Denne forudsætning er ikkeopfyldt for tiden.Med henblik på at begrænse investeringsforeningernes risiko ved investering i pantebreve bestemmes, atpanteretten til enhver tid enten skal ligge inden for 80 pct. af handelsværdien af den ejendom, der er stillet tilsikkerhed for pantebrevet, eller at pantebrevet skal være sikret ved en garanti stillet af et kreditinstitut, for-sikringsselskab eller lignende.Det er med begrænsningen hensigten at pålægge en investeringsforening at sælge allerede erhvervede pan-tebreve, hvor pantesikkerheden som følge af fald i prisudviklingen på fast ejendom siden købet af pantebre-vet er forringet, så pantet helt eller delvist ligger uden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi, hvis derikke er knyttet en garanti til sådanne pantebreve. Dette er et skærpet krav til pantebrevenes sikkerhed i for-hold til de gældende regler.

I det foreslåedestk. 2foreslås, at en investeringsforening, der besidder pantebreve i en fast ejendom, i til-fælde af misligholdelse af pantebrevet får mulighed for at søge sig fyldestgjort ved at overtage den pågæl-dende ejendom. Investeringsforeningens besiddelse af ejendommen skal være midlertidig, hvilket vil sige, atforeningen skal afhænde ejendommen så snart, det er muligt på en økonomisk forsvarlig måde.Investeringsforeninger skal indberette overtagelse af faste ejendomme til Finanstilsynet.Med det foreslåedestk. 3bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for godkendelse af ga-rantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld.Det er Finanstilsynets hensigt at udnytte denne bemyndigelse til at fastsætte regler, der svarer til de, der erfastsat i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 820 af 22. juli 2004 om investeringsforeningers fastsættelse afhandelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld i dansk fast ejendom samt om garantier for pantebre-ve.Til § 126Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 92 i den gældende lov.Det foreslås istk. 1,at en investeringsforening eller en afdeling af en investeringsforening ikke må indgåaftaler, der forringer likviditeten i de instrumenter, som foreningen eller afdelingen ejer.Da en investeringsforening altid skal kunne indløse sine andele på medlemmernes forlangende, skal for-eningens formue være anbragt i aktiver, der er likvide, og som kan sælges med kort varsel uden væsentligetab. Det er der taget hensyn til ved fastsættelsen af, hvilke instrumenter en investeringsforening kan investerei.Det er derfor ikke tilladt, at en investeringsforening ved aftale forringer instrumentets likviditet. Bestem-melsen afskærer således investeringsforeninger fra at indgå lock-up aftaler eller aktionæraftaler m.v., derforringer foreningens muligheder for til enhver tid frit at afhænde det pågældende instrument.Det foreslåedestk. 2gennemfører UCITS-direktivets artikel 50, stk. 2, litra b. Ifølge bestemmelsen må enafdeling af en investeringsforening ikke erhverve ædle metaller eller certifikater herfor. Bestemmelsen erblandt andet begrundet i det i stk. 1 beskrevne hensyn til afdelingens likviditet.Til § 127Lovforslagets § 127 fastsætter en hjemmel for Finanstilsynet til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmereregler for investeringsforeningers placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelserdet enkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, indenforeningen placerer midler i et konkret finansielt instrument. Det foreslås ligeledes, at Finanstilsynet fastsæt-ter regler for, hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i en investeringsforenings eller enafdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen place-rer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks.Begrebet finansielle instrumenter dækker alle de instrumenter, som er nævnt i lovforslagets kapitel 13.Hjemlen er i dag udnyttet i den gældende bekendtgørelse nr. 326 af 28. april 2009 om investerbare værdi-papirer og pengemarkedsinstrumenter for investeringsforeninger samt specialforeninger og godkendte få-mandsforeninger, der investerer som investeringsforeninger.Hjemlen kan også udnyttes til at gennemføre bestemmelserne i CESR’s Guidelines on a common definiti-on of European money market funds (CESR/10-049), der er udstedt den 19. maj 2010.Til kapitel 14Til § 128Den foreslåede bestemmelse er en revideret videreførelse af § 93 i den gældende lov. Bestemmelsen gen-nemfører UCITS-direktivets artikel 52, stk. 1, litra a, stk. 2, 1. afsnit, 1. og 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 1. og 2. af-snit, samt stk. 5, 1., 3. og 4. afsnit.

Bestemmelsen indeholder flere forskellige spredningsregler, som dels gælder uafhængigt af hinanden, delskan kumuleres inden for nærmere angivne grænser.Kravene til de værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter en forening eller en afdeling af en forening kaninvestere i, fremgår af lovforslagets § 120.Det foreslåedestk. 1, nr. 1,svarer med enkelte tilføjelser til § 93, stk. 1, i den gældende lov. og gennemfø-rer UCITS-direktivets artikel 52, stk. 1, litra a, stk. 2, 1. afsnit, 1. pkt., og stk. 5, 1. og 3. afsnit.Det fremgår allerede af lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1, at der ved midlernes placering skal foretages enspredning af risikoen. Den foreslåede § 128 præciserer dette princip i stk. 1, nr. 1, ved at foreskrive, at enafdeling af en investeringsforening ikke må anbringe mere end 5 pct. af sin formue i værdipapirer eller pen-gemarkedsinstrumenter fra samme emittent eller emittenter i samme koncern.For ikke at sætte for snævre grænser for en afdelings adgang til at udnytte gunstige placeringsmuligheder,fastsættes der en stående undtagelse til 5 pct.-grænsen. Undtagelsen giver en afdeling adgang til at investereindtil 10 pct. af sin formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter fra samme emittent eller emitten-ter i samme koncern, forudsat at den samlede værdi af de investeringer, der overstiger 5 pct., ikke overstiger40 pct. af foreningens eller afdelingens samlede formue.Alle investeringer, der overstiger 5 pct., men som er mindre end 10 pct., medregnes kun i 40. pct.-grænsenved beregning af den samlede overtrædelses størrelse.Hvis en investering overstiger 10 pct. medregnes den del af investeringen, der overskrider 10 pct., også vedberegningen af den samlede overskridelse. Investeringer, som udgør mere end 10 pct., tæller således medbåde ved vurderingen af 10 pct.-grænsen og ved vurderingen af 40 pct.-grænsen.En afdeling har følgende værdipapirer, som overstiger 5 pct. af formuen:Eksempel 1Eksempel 2A9,7 pct.10,5 pct.B9,5 pct.9,5 pct.C7,6 pct.7,6 pct.D6,6 pct.6,6 pct.E7,9 pct.7,9 pct.F5,2 pct.5,2 pct.G5,5 pct.5,5 pct.I alt 52,0 pct.52,8 pct.I eksempel 1 har afdelingen efter den gældende praksis en samlet overskridelse af 40 pct.-grænsen på 12pct., fordi den samlede kursværdi af de værdipapirer, der udgør mellem 5 og 10 pct. af formuen, overskrider40 pct.-grænsen med 12 pct.I eksempel 2 har afdelingen en overskridelse på 13,3 pct., idet værdipapir A både overstiger 10 pct.-grænsen med 0,5 pct., og 40 pct.-grænsen nu bliver overskredet med 12,8 pct., idet værdipapir A også skalmedregnes i denne grænse.Efter stk. 1, nr. 1, skal en afdeling således have en minimumsspredning på 4 investeringer på maksimalt 10pct. af formuen og 12 investeringer på maksimalt 5 pct. af formuen. Minimumsspredninger er derfor på 16værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt af forskellige emittenter, som ikke er i samme koncern.Ved beregning af grænsen på 40 pct. medregnes de af nr. 2-4 omfattede værdipapirer og pengemarkedsin-strumenter ikke som investeringer, der overstiger 5 %. Det vil sige, at investeringer i særligt dækkede obliga-tioner, realkreditobligationer og statspapirer ikke medregnes ved beregningen af 40-pcts-grænsen.Ovenstående er en beskrivelse af, hvordan grænserne i nr. 1 skal udregnes. Der henvises i øvrigt til forsla-gets § 140 og bemærkningerne hertil, såfremt grænserne i nr. 1 overskrides.Lovforslagets§ 128, stk. 1, nr. 2 og 3,er en videreførelse af stk. 1, nr. 2 og 3, i den gældende lov. Reglengennemfører UCITS-direktivets artikel 52, stk. 4, 1. og 2. afsnit., og stk. 5, 1. og 3. afsnit.

Det foreslås, at samme investeringsgrænser finder anvendelse for en afdeling af en investeringsforeningsinvestering i realkreditobligationer efter lovforslagets § 128, stk. 1, nr. 2, samt i særligt dækkede realkredit-obligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter og skibsfinansie-ringsinstituttet efter lovforslagets § 128, stk. 1, nr. 3. En afdeling kan også efter forslaget investere i tilsva-rende obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Unioneller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.En afdeling af en investeringsforening må således investere op til 25 pct. af sin formue i enten realkredit-obligationer, skibskredit- eller kommunekreditobligationer. Afdelingen kan i stedet investere op til 25 pct. afformuen i særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer udstedt af en emittent elleremittenter i samme koncern. En forening kan blande sin investering i obligationer, så den investerer op til 25pct. af formuen i en blanding af realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af en emittenteller emittenter i samme koncern.De institutter, der kan udstede obligationer, som falder ind under stk. 1, nr. 2 og 3, skal være underlagt etsærligt offentligt tilsyn. Specielt skal provenuet fra udstedelsen af disse obligationer i henhold til loven inve-steres i aktiver, som i tilstrækkelig grad i obligationernes samlede løbetid dækker de forpligtelser, der følgerheraf, og som ifølge fortrinsret anvendes til tilbagebetaling af hovedstol og betaling af påløbne renter i til-fælde af misligholdelse fra emittentens side. Det indebærer, at kreditinstituttet skal investere provenuet frasalget af obligationerne i pantebreve i de belånte ejendomme, og at pantebrevene skal have samme løbetid ogafdragsprofil som obligationerne.Disse betingelser er opfyldt for så vidt angår danske realkreditinstitutter, Skibsfinansieringsinstituttet ogdanske kreditinstitutter, der alle er undergivet et særligt finansielt tilsyn af Finanstilsynet. KommuneKredit erunder tilsyn af indenrigs- og sundhedsministeren.I tilfælde af, at det udstedende institut træder i betalingsstandsning eller erklæres konkurs, skal de panteret-tigheder, der ligger til sikkerhed for udstedelserne af obligationerne og de særligt dækkede obligationer,bortset fra administratoromkostninger, udelukkende tilfalde indehaverne af obligationerne, som derved får enseparatistlignende stilling i forhold til andre kreditorer i det udstedende institut. Når disse krav er opfyldt, erdet ikke forbundet med samme risiko ved investering i obligationer udstedt af danske realkreditinstitutter,KommuneKredit, Skibsfinansieringsinstituttet og lignende kreditinstitutter godkendt af et land, der er med-lem af Den Europæiske Union, eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,som der er ved værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af andre emittenter. Derfor foreslås der inr. 2 og 3 adgang til at investere indtil 25 pct. af foreningens eller afdelingens formue i sådanne obligationerfra samme emittent eller emittenter i samme koncern.Såfremt en afdeling af en investeringsforening investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligati-oner fra samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne investeringerikke overstige 80 pct. af foreningens eller afdelingens formue.Dog er det en forudsætning for at kunne investere i obligationer udstedt af institutter, som nævnt i nr. 2 og3, at institutterne er optaget på en af liste ført af Kommissionen. Hvert medlemsland udarbejder en liste overde obligationskategorier udstedt af kreditinstitutter beliggende i medlemslandet, som de agter at lade væreomfattet af denne bestemmelse, og som opfylder betingelserne herfor.Kommissionen modtager listerne fra de enkelte medlemslande og meddeler indholdet heraf til samtligemedlemslande. Den af Danmark udarbejdede liste over de kreditinstitutter beliggende i Danmark, som eromfattet af nr. 2 og 3, fremgår af Finanstilsynets hjemmeside. På denne liste er der ligeledes et link til Kom-missionens hjemmeside, hvor lister fra de øvrige medlemslande eller lande, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, er tilgængelig. De værdipapirer, der er nævnt på disse lister, er alle omfattetaf nr. 2 og 3.Det bemærkes, at realkreditinstitutter, KommuneKredit, Danmarks Skibskredit A/S og kreditinstitutter kanudstede andre værdipapirer, der ikke opfylder de ovenfor stående betingelser, men disse værdipapirer måhverken betegnes realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obliga-tioner. Sådanne værdipapirer er ikke omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3. En forening kan derfor kun investere optil 10 pct. af sine midler i sådanne værdipapirer.

Det foreslåedenr.4svarer med enkelte redaktionelle ændringer til § 93, stk. 1, nr. 4, i den gældende lov.Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 52, stk. 3. Der er ikke forbundet samme risiko vedinvestering i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret af den danske stat, andremedlemslande af Den Europæiske Union, andre kategori A-lande, lande som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, eller internationale institutioner af offentlig karakter, som ét eller flere medlems-lande deltager i, som ved værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af andre emittenter. Der fore-slås derfor i nr. 4 fastsat adgang til at investere indtil 35 pct. af foreningens eller afdelingens formue i sådan-ne værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af samme emittent eller emittenter i sammekoncern.En forudsætning for, at en forening eller afdeling kan investere mere end 5 pct. af foreningens eller afde-lingens formue i internationale institutioner af offentlig karakter, som ét eller flere medlemslande deltager i,som nævnt i litra c, er, at de godkendte værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt af disse institu-tioner skal fremgå af en liste udarbejdet af Finanstilsynet. Denne liste fremgår af Finanstilsynets hjemme-side.Placeringsgrænserne skal ikke blot overholdes for en enkelt emittent, men grænserne skal overholdes foralle emittenter i samme koncern. Der henvises i øvrigt til definitionen af en koncern, jf. lovforslagets § 3, nr.16. Såfremt en forening eller afdeling således investerer i værdipapirer (nr. 1) udstedt af forskellige emitten-ter, men disse indgår i en koncern, må disse investeringer tilsammen ikke overstige 5 pct. af foreningens ellerafdelingens formue.Det er værd at bemærke, at stk. 1, nr. 1-3, er alternative bestemmelser. En forening eller afdeling kan såle-des ikke placere sine midler i værdipapirer, der udgør 5 pct. af formuen (nr. 1) og samtidig placere 25 pct. afsine midler i obligationer (nr. 2) og yderligere 25 pct. af sine midler i særligt dækkede obligationer (nr. 3)udstedt af det samme realkreditinstitut, som har udstedt værdipapirerne og realkreditobligationerne (eller enanden virksomhed i dennes koncern), som foreningen har placeret sine midler i efter nr. 1.Den hidtidige kumulationsregel i stk. 2, som skulle gennemføre UCITS-direktivets artikel 52, stk. 5, sidsteled, er slettet efter ønske fra branchen.Det foreslåedestk. 3henviser til de generelle begrænsninger for investeringer som findes i lovforslagets§§ 137-139. Det indebærer, at investeringer indenfor rammerne af stk. 1 kan kombineres indenfor rammerneaf lovforslagets § 137.Til § 129Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om afdelinger af investeringsforeningers placering af formuen i stats-obligationer er en redigeret videreførelse af § 94, stk. 1, i den gældende lov. Bestemmelsen gennemførerUCITS-direktivets artikel 54, stk. 1. Det foreslåedestk. 1fastslår, at en afdeling af en investeringsforeningkan fravige spredningsreglen i lovforslagets § 128, stk. 1, nr. 4, såfremt beholdningen, som nævnt i § 128,stk. 1, nr. 4, litra a-c, består af værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter fra mindst 6 forskellige emissi-oner, og værdipapirerne eller pengemarkedsinstrumenterne fra én og samme emission ikke overstiger 30 pct.afdelingens formue.Efter denne bestemmelse kan en afdeling af en investeringsforening således investere mere end 35 pct. (optil 100 pct.) af sin formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret afsamme emittent eller emittenter i samme koncern, såfremt emittenten er den danske stat, andre medlemslan-de af Den Europæiske Union, andre kategori A-lande, lande som Unionen har indgået aftale med på det fi-nansielle område, eller internationale institutioner af offentlig karakter, som ét eller flere medlemslande del-tager i. En forening eller afdeling kan dog kun investere i internationale institutioner af offentlig karakter,som ét eller flere medlemslande deltager i, såfremt disse institutioner fremgår af en liste udarbejdet af Fi-nanstilsynet. Denne liste fremgår af Finanstilsynets hjemmeside. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til§ 128, stk. 1, nr. 4.Der stilles dog to krav for, at en afdeling af en investeringsforening kan investere som nævnt i det foreslåe-de stk. 1. For det første skal beholdningen af værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, som er udstedteller garanteret af samme stat, emittent eller emittenter i samme koncern, være fordelt på mindst 6 forskellige

emissioner. For det andet må hver af disse emissioner ikke overstige 30 pct. af investeringsforeningens ellerafdelingens formue.Det foreslåedestk. 2medfører, at såfremt en afdeling af en investeringsforening vælger at investere efterstk. 1, må afdelingen ikke investere i andre instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i sammekoncern.Denne bestemmelse skal ses som en logisk følge af kumulationsreglen i lovforslagets § 137. Såfremt en af-deling af en investeringsforening vælger at investere mere end 35 pct. af sin formue i en emittent eller emit-tenter i samme koncern, vil der være for lille en risikospredning, hvis foreningen eller afdelingen vælger atinvestere mere af sin formue i andre instrumenter, end dem i § 128, stk. 1, nr. 4, litra a-c, nævnte, som ogsåer udstedt af samme emittent eller emittenter i den samme koncern, som foreningen eller afdelingen alleredehar investeret mere end 35 pct. af sin formue i.UCITS-direktivet giver kun mulighed for, at investeringsforeninger og afdelinger kan have en lille risiko-spredning i netop de i § 128, stk. 1, nr. 4, litra a-c, nævnte værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, idetmedlemmerne i investeringsforeninger eller afdelinger med disse værdipapirer og pengemarkedsinstrumenterselv med en lille risikospredning, opnår samme beskyttelse, som hvis foreningen eller afdelingen havde fulgten større risikospredning med de øvrige instrumenter nævnt i dette kapitel, med disse instrumenters place-ringsgrænser, jf. UCITS-direktivets artikel 54, stk. 1, 2. afsnit. Grunden hertil er, at der er forbundet en be-grænset risiko ved investering i de i § 128, stk. 1, nr. 4, a-c, nævnte værdipapirer og pengemarkedsinstru-menter.Til § 130Med lovforslagets § 130 videreføres § 95 i den gældende lov. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 53. Kravene, til de aktier og obligationer en forening eller afdeling kan investere i, fremgåraf lovforslagets § 120.Det foreslåedestk. 1,fastslår, at en afdeling af en investeringsforening kan investere op til 20 pct. af sinformue i aktier eller obligationer, der er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, såfremtafdelingen har til formål at kopiere bestemte aktie- eller obligationsindeks. Et værdipapirindeks er udvalgt afet reguleret marked eller en anden indeksudbyder, således at det løbende repræsenterer den relative markeds-værdi af en gruppe værdipapirer. En afdeling følger eller kopierer et indeks, når den investerer i de værdipa-pirer, der indgår i indekset, med den samme vægt, som de pågældende værdipapirer indgår i indekset med.Afdelingen af en investeringsforening skal have som investeringspolitik at følge bestemte aktie- eller obli-gationsindeks, og dette formål skal fremgå af vedtægterne.Grænsen på 20 pct. i stk. 1 vedrører udelukkende et enkelt værdipapir, som er med i det indeks, som enforening har til formål at følge. Herudover skal foreningen også overholde grænserne i § 128 for indskud ikreditinstitutter.Såfremt en afdeling af en investeringsforening vælger at følge bestemte aktie- eller obligationsindeks efterlovforslagets § 130, skal hele afdelingens formue placeres i værdipapirer, der indgår i indekset. Afdelingenkan således ikke placere eksempelvis 80 pct. af sin formue i ét eller flere indeks, og 20 pct. af formuen i in-strumenter, der ikke indgår i indekset. En afdeling kan dog godt placere sin formue i forskellige indeks, såle-des at eksempelvis 50 pct. af formuen følger ét indeks og de resterende 50 pct. af formuen følger et andetindeks.Det fremgår af bestemmelsen, at en afdeling af en investeringsforening skal kopiere bestemte aktie- ellerobligationsindeks. Udgangspunktet er, at afdelingens beholdning skal bestå af de samme aktier eller obligati-oner, som indgår i indekset, og de skal have samme vægt som i indekset, det vil sige kopiering. En afdelingaf en investeringsforening kan dog lave mindre afvigelser i sammensætningen fx ved at investere mere i en-kelte af de virksomheder, der indgår i indekset, og som er i den samme branche. Afdelingen kan også viaafledte finansielle instrumenter opnå en tilsvarende sammensætning og vægt af indekset.Af det foreslåede stk. 1 fremgår det også, at det indeks, som en afdeling af en investeringsforening ønskerat kopiere, skal godkendes af Finanstilsynet. Finanstilsynet skal løbende godkende indeks i forbindelse med,

at en forening eller en afdeling bliver godkendt, eller at Finanstilsynet godkender vedtægtsændringer, somindeholder et nyt indeks. Foreningen skal i disse tilfælde sende dokumentation for, at indekset opfylder debetingelser, som er angivet i stk. 2.Det er foreningens pligt løbende at vurdere, om indekset lever op til kravene i det foreslåedestk. 2.For-eningen skal således til stadighed kunne dokumentere, at indekset lever op til kravene i stk. 2. Såfremt detteikke længere er tilfældet, skal Finanstilsynet have meddelelse herom, jf. lovforslagets § 38, og foreningeneller afdelingen kan ikke længere følge det pågældende indeks.Stk. 2 opremser de krav, et indeks skal opfylde, for at Finanstilsynet kan godkende det. Indekset skal haveen tilstrækkelig varieret sammensætning, afspejle det marked, som det refererer til og offentliggøres på enpassende måde. Der skal være tale om indeks, som er velkendte og anerkendte.At indekset skal have en tilstrækkelig varieret sammensætning betyder ikke, at de aktier eller obligationer,som indgår i indekset, har en vægt som følger placeringsgrænserne i § 128. Såfremt en eller flere aktier ellerobligationer i indekset har en høj vægt, kommer det an på, hvordan de øvrige aktier eller obligationer i in-dekset er vægtet ved bedømmelsen af, om indekset er tilstrækkeligt varieret sammensat. Et indeks, som be-står af fem aktier eller obligationer med hver 20 pct. vægt, anses således ikke for at have en tilstrækkeligvarieret sammensætning. Derimod kan et indeks, som består af én aktie eller obligation med en vægt på 35pct., godt anses som tilstrækkelig varieret, såfremt de øvrige aktier eller obligationer i indekset har en så lavvægt, at det opvejer den dominerende aktie eller obligation.Det foreslås medstk. 3,at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at 20 pct.-grænsen i stk. 1 kan forhøjes til35 pct., når dette er berettiget på grund af usædvanlige markedsforhold. Dette vil navnlig være berettiget påmarkeder, hvor visse værdipapirer er stærkt dominerende. Foreningen eller afdelingen skal forinden grænseni stk. 1 forhøjes, ansøge Finanstilsynet om tilladelse hertil. En sådan forhøjelse kan dog kun tillades for énemittent.Når indeksene, som afdelingen kopierer, ændrer sammensætning og vægt, kan det være vanskeligt for af-delingen at ændre sin beholdning af aktier eller obligationer straks herefter, således at beholdningen følgerden nye sammensætning og vægt af indekset.En afdeling af en investeringsforening får i disse tilfælde en overgangsperiode på 1 måned til at bringe sinbeholdning i overensstemmelse med indeksets nye sammensætning og vægt uden at miste sin status som enafdeling, der investerer i henhold til lovforslagets § 130, men det er et forhold, som foreningen skal indberet-te til Finanstilsynet i medfør af forslagets § 38. Såfremt afdelingen ikke inden for en måned følger indeksetsnye sammensætning og vægt, skal afdelingen enten ændre investeringspolitik eller afvikles.Såfremt et indeks, som en afdeling af en investeringsforening har til formål at kopiere, ophører, får afde-lingen en overgangsperiode på 6 måneder til at finde et nyt indeks, få det vedtaget på generalforsamlingen afforeningens eller afdelingens medlemmer og få sin beholdning i overensstemmelse med det nye indeks’sammensætning og vægt. En afdeling af en investeringsforening mister ikke af denne grund sin status som enafdeling, der investerer i henhold til § 130. Tilpasningen af beholdningen af værdipapirer til det nye indeksskal være gennemført inden 6 måneder. Hvis foreningen ikke udpeger et nyt indeks, skal den inden 6 måne-der efter referenceindeksets ophør anmode Finanstilsynet om tilladelse til afvikling af afdelingen.Hensigten med den foreslåede regel er at forhindre, at der opstår en længere periode, hvor en forening ellerafdeling markedsfører sig med, at den følger et indeks, som ikke længere eksisterer, eller som den kun del-vist følger.Stk. 5henviser til nogle af de generelle begrænsninger for investeringer, nemlig begrænsningernesom findes i §§ 138 og 139. Afdelinger, som har til formål at kopiere bestemte aktie- eller obligationsindeks,kan som nævnt under bemærkningerne til stk. 1, ikke ud over investeringer som følge af kopiering af et in-deks, investere i instrumenter, der ikke indgår i indekset. Af denne grund skal disse afdelinger heller ikkenævnes i kumulationsreglen i lovforslagets § 137, idet afdelingen i sagens natur således ikke har instrumen-ter, der skal kumuleres.Til § 131Den foreslåede bestemmelse viderefører § 96 i den gældende lov og gennemfører UCITS-direktivets arti-kel 52, stk. 1, litra b, og stk. 5, næstsidste afsnit.

Det foreslåedestk. 1fastslår, at en afdeling af en investeringsforening må indskyde op til 20 pct. af sinformue i ét kreditinstitut eller i kreditinstitutter i samme koncern. De kreditinstitutter, som foreningen ellerafdelingen kan indskyde midler i, fremgår af lovforslagets § 122, stk. 1. Kravene til indskuddene fremgår aflovforslagets § 123, stk. 1.En afdeling af en investeringsforening må besidde likvide midler i accessorisk omfang, idet foreningen el-ler afdelingen gennem sit virke med køb og salg af værdipapirer samt indløsning af foreningsandele har be-hov for løbende at have likvide midler til rådighed. Denne mulighed er opretholdt i lovforslagets § 122,stk. 2. Men med § 131 har afdelinger af investeringsforeninger mulighed for, som led i deres investeringspo-litik, at investere i indskud.Ved beregningen af grænsen på 20 pct. af afdelingens formue er det alle afdelingens indskud i ét kreditin-stitut eller i kreditinstitutter i samme koncern, der skal holdes under 20 pct. af formuen. Det vil sige, at delikvide midler, som afdelingen besidder i henhold til § 122, stk. 2, samt de indskud, en forening eller afdelingforetager efter § 131 i ét kreditinstitut eller i kreditinstitutter i samme koncern, ikke sammenlagt må overstige20 pct. af foreningens eller afdelingens formue.Der er praksis for, at placeringsreglerne kan fraviges kortvarigt, såfremt der er tale om rent betalingstekni-ske grunde.Det foreslåedestk. 2henviser til kumulationsreglen i lovforslagets § 137.Til § 132Med den foreslåede bestemmelse videreføres § 97 i den gældende lov og samtidig gennemføres UCITS-direktivets artikel 51, stk. 3.Det foreslåedestk. 1fastslår, at afdelinger af investeringsforeninger kan anvende afledte finansielle in-strumenter, der handles på regulerede markeder, og som handles over-the-counter (OTC) i investeringsøje-med. Investeringen i det afledte finansielle instrument, samt eventuelle andre investeringer i en enkelt udste-der, må ikke medføre, at en afdeling i det underliggende aktiv vil komme til at overskride placeringsgræn-serne som nævnt i lovforslagets § 128. Afdelingen skal ved indgåelse af en kontrakt, der er baseret på et af-ledt finansielt instrument, være opmærksom på, at fremtidige ændringer i markedet kan medføre, at forenin-gen eller afdelingen ikke længere overholder de i § 128 fastsatte grænser for investeringer i en udsteder.Herunder skal foreningen eller afdelingen have interne retningslinjer, der angiver, hvordan risici ved afledtefinansielle instrumenter skal styres. Finanstilsynet fastsætter i en bekendtgørelse med hjemmel i dette lov-forslags § 134 nærmere regler for opgørelse af eksponeringen i afledte finansielle instrumenter.For handler, der handles på et reguleret marked, medregnes der ingen modpartsrisiko på selve positionenpå det afledte finansielle instrument. Der er således ingen grænser for modpartsrisiko ved indgåelse af kon-trakter om afledte finansielle instrumenter, der handles på et reguleret marked. Vedrørende handler somhandles OTC, skal der medregnes en modpartsrisiko, jf. lovforslagets § 133.Med det foreslåedestk. 2fastslås, at grænserne i stk. 1 ikke finder anvendelse for afdelinger af investe-ringsforeninger, der har til formål at investere i afledte finansielle instrumenter, der er baseret på et indeks.Dog skal der være tale om godkendte indeks, som opfylder kravene i lovforslagets § 130, stk. 2. Videre skalder være tale om indeks, som foreningen eller afdelingen i henhold til vedtægterne har til formål at investerei.Det foreslåedestk. 3fastslår, at ved investeringer i afledte finansielle instrumenter, som handles på et regu-leret marked, og som handles OTC, finder kumulationsreglerne i § 137 og reglerne om bestemmende indfly-delse i lovforslagets §§ 138 og 139 tilsvarende anvendelse. Videre finder reglerne om bestemmende indfly-delse tillige anvendelse ved investeringer i afledte finansielle instrumenter, der er baseret på et indeks.Til § 133Den foreslåede bestemmelse viderefører § 98 i den gældende lov og gennemfører UCITS-direktivets arti-kel 52, stk. 1, 2. halvdel.

Det foreslåedestk. 1fastslår, at der for afledte finansielle instrumenter, der handles over-the-counter(OTC), gælder, at der er en modpartsrisiko på selve instrumentet, hvorfor afdelinger af investeringsforenin-ger skal medregne en modpartsrisiko på instrumentet (det afledte finansielle instrument) ved opgørelse afafdelingens position. Finanstilsynet fastsætter med hjemmel i § 134 nærmere regler for opgørelse af mod-partsrisici i en bekendtgørelse. Videre kan Finanstilsynet i en vejledning angive, hvem de i stk. 1, nr. 2,nævnte »andre tilfælde« omfatter. I henhold til den gældende bekendtgørelse om investeringsforeningers,specialforeningers og innovationsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter, omfatter de istk. 1, nr. 2, nævnte »andre tilfælde« clearingcentraler med hjemsted i et land, der er medlem af Den Euro-pæiske Union, i et andet kategori A-land, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansiel-le område.Det foreslåedestk. 2medfører, at kumulationsreglerne i lovforslagets § 137 tilsvarende finder anvendelseved opgørelse af modpartsrisikoen på afledte finansielle instrumenter, der handles OTC, for så vidt angårselve instrumentet.Til § 134Lovforslagets § 134 er en videreførelse af § 99 i den gældende lov.Da reglerne om opgørelse af positioner i afledte finansielle instrumenter, herunder opgørelse af modpartsri-siko, er meget detaljerede, angiver den foreslåede bestemmelse en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsættenærmere regler for opgørelse af positioner i afledte finansielle instrumenter. Hjemlen er i dag udnyttet i dengældende bekendtgørelse om investeringsforeningers, specialforeningers og innovationsforeningers anven-delse af afledte finansielle instrumenter. Den gældende bekendtgørelse vil blive ændret i overensstemmelsemed den nye lov.Til § 135Den foreslåede bestemmelse er en redigeret videreførelse af § 100 i den gældende lov. Bestemmelsen gen-nemfører herudover UCITS-direktivets artikel 55, stk. 1 og 2.Det fastslås med det foreslåedestk. 1,at en afdeling af en investeringsforening kan investere op til 20 pct.af sin formue i én og samme forening, afdeling eller investeringsinstitut. Kravene til, hvilke foreninger, afde-linger eller investeringsinstitutter, en forening eller en afdeling kan investere i, fremgår af lovforslagets§ 124.Med den foreslåede bestemmelse må afdelinger af investeringsforeninger investere hele deres formue i an-dre foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter, dog således, at formuen spredes på mindst 5 forskelli-ge foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter.Det bemærkes, at 20 pct.-grænsen ikke kun skal beregnes på foreningsniveau. Hvis den investerende for-ening og den modtagende forening er opdelt i afdelinger, gælder 20 pct.-grænsen på afdelingsniveau i beggeforeninger. Det kan medføre, at såfremt en afdeling af en investeringsforening investerer i 5 forskellige afde-linger, som hver især udgør 20 pct. af afdelingens formue, og disse 5 afdelinger hører under samme forening,har afdelingen 100 pct. af sin formue investeret i én forening. Det er i henhold til denne bestemmelse tilladt,blot der er risikospredning på afdelingsniveau.Det foreslåedestk. 2sætter en yderligere grænse for afdelinger af en investeringsforeningers samlede inve-steringer i foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter, som er non-UCITS, det vil sige ikke følger deregler, som fremgår af UCITS-direktivet. Det fremgår af § 124, stk. 1, nr. 3, hvilke foreninger, afdelingereller investeringsinstitutter, der betragtes som non-UCITS. Afdelinger af en investeringsforenings samledeinvesteringer i foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter, som er non-UCITS, må tilsammen højstudgøre 30 pct. af afdelingens formue.Det foreslåede stk.3henviser til de generelle begrænsninger for investeringer, nemlig de begrænsninger,som fremgår af § 138. En afdeling af en investeringsforening må således ikke erhverve mere end 25 pct. afandelene fra én og samme forening, afdeling eller investeringsinstitut.En forening må gerne kombinere investeringer i værdipapirer med investering i andele i andre foreninger.

Til § 136Den foreslåede bestemmelse viderefører § 101 i den gældende lov. Bestemmelsen gennemfører endvidereUCITS-direktivets artikel 55, stk. 2, 2. afsnit.Bestemmelsen foreslår, at når en afdeling af en investeringsforening investerer i andre foreninger, afdelin-ger eller investeringsinstitutter, skal disses beholdning af instrumenter ikke medregnes ved opgørelsen afplaceringsgrænserne for afdelingens egen beholdning af instrumenter.Baggrunden herfor er, at når en afdeling af en investeringsforening investerer i andre foreninger, afdelingereller investeringsinstitutter, er det en investering i andelene i disse, og ikke en investering i de instrumenter,som disse foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter selv måtte have investeret i. Det forudsættesaltså, at der allerede er foretaget en risikospredning på det niveau, som der investeres på.Til § 137Den foreslåede bestemmelse viderefører § 102 i den gældende lov. Bestemmelsen gennemfører endvidereUCITS-direktivets artikel 52, stk. 5, 2. afsnit.I1. pkt.foreslås, at en investeringsforening eller en afdeling af en investeringsforening får adgang til at in-vestere højst 35 pct. af sin formue i forskellige typer af værdipapirer og finansielle instrumenter, som er ud-stedt af den samme emittent eller af flere emittenter i samme koncern.I2. pkt.foreslås det, at en investeringsforening eller en afdeling heraf, som investerer i flere forskellige ty-per af værdipapirer og instrumenter, som er udstedt af den samme emittent, altid skal overholde de enkeltegrænser for investeringer, som er fastsat i lovforslagets § 128, stk. 1, samt i §§ 131, 132 og 133.I3. pkt.foreslås det, at en investeringsforenings eller afdelings investeringer efter lovforslagets § 128, stk.1, nr. 1, samt §§ 131-133, ikke sammenlagt må overstige 20 pct. af investeringsforeningens eller afdelingensformue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.De enkelte investeringsregler for forskellige kategorier af instrumenter skal overholdes. Lovforslagets §137 giver ikke adgang til at forhøje disse.Den foreslåede bestemmelse er den såkaldte kumulationsregel. Bestemmelsen er en følge af, at afdelingeraf investeringsforeninger efter lovforslaget har mulighed for at investere i flere finansielle instrumenter endblot værdipapirer. Såfremt en afdeling af en investeringsforening investerer i flere forskellige finansielleinstrumenter, er der mulighed for, at flere af instrumenterne er udstedt af den samme emittent eller af emit-tenter i samme koncern. Derved kan en investeringsforenings eller afdelings risiko overfor én emittent elleremittenter i samme koncern blive stor. For at undgå dette sætter lovforslagets § 137 grænser for, hvor stor endel af afdelingens eller investeringsforeningens formue, som investeringer i en emittent eller emittenter isamme koncern sammenlagt må udgøre. Det skal bemærkes, at de enkelte placeringsgrænser i dette kapitelstadig skal overholdes, kumulationsreglen skal blot ses som en yderligere placeringsgrænse.Kumulationsreglerne i 1. og 2. pkt. betyder, at en investeringsforening eller en afdeling af en investerings-forening højst kan investere op til 25 pct. af sin formue i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutteri samme koncern. Denne investering kan som hidtil kombineres med en investering på fx op til 5 pct. af for-muen i aktier udstedt af selskaber i koncernen, og 5 pct. af formuen i indskud i et pengeinstitut i den sammekoncern. For indskud i et pengeinstitut gælder hovedreglen i § 96 i den gældende lov fortsat, hvorefter enafdeling eller en investeringsforening heraf kan indskyde op til 20 pct. af sin formue i et enkelt pengeinstituteller flere pengeinstitutter i samme koncern. Med den foreslåede kumulationsregel i 1. pkt. om, at en afdelingeller en investeringsforening højst må investere op til 35 pct. af sin formue i forskellige typer af værdipapirerog finansielle instrumenter udstedt af den samme emittent eller af flere emittenter i samme koncern, nedsæt-tes hovedreglens 20-pct. grænse til 5 pct. i det nævnte eksempel.Reglen i 3. pkt. er en videreførelse af § 102, stk. 2, 3. pkt. i den gældende lov. Reglen betyder, at en inve-steringsforenings eller en afdelings investeringer i værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter (§ 128, stk. 1, nr.1), indskud (§ 131), afledte finansielle instrumenter (§ 132) og afledte finansielle instrumenter, som handlesover-the-counter (OTC) (§ 133), som er udstedt af den samme emittent eller af flere emittenter i samme kon-cern, sammenlagt højst må udgøre 20 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue.

Denne kumulationsregel betyder, at hvis en afdeling eller en investeringsforening fx har investeret op til 20pct. af sin formue i et indskud i et pengeinstitut, må foreningen eller afdelingen højst investere 15 pct. af sinformue i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter, som er koncernforbundne med pengeinstitut-tet. Ligesom i dag må der ikke investeres yderligere i værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, indskud,afledte finansielle instrumenter eller afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, som er udstedt afsamme emittent eller emittenter i samme koncern.Til § 138Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 103 i den gældende lov. Bestemmelsen gennemførerUCITS-direktivets artikel 56, stk. 1, 1. led og stk. 2, in fine.Medstk. 1foreslås, at en investeringsforening eller en afdeling af en investeringsforening ikke må erhver-ve aktier med stemmeret i et enkelt aktieselskab, som giver investeringsforeningen mulighed for at udøve enbetydelig indflydelse på aktieselskabet.Foruden de placeringsgrænser, der i øvrigt er nævnt i dette kapitel, fastslår stk. 1 en yderligere begræns-ning med det særlige formål at forhindre, at en investeringsforening opnår en betydelig indflydelse på deselskaber, hvori en afdeling eller en investeringsforenings midler anbringes. Bestemmelsen er udformet medhenblik på at beskytte både investeringsforeningen og de selskaber, foreningen eller afdelingen investerer i.Begrebet »betydelig indflydelse« benyttes ikke i den danske selskabsret. Udtrykket fremgår imidlertid afUCITS-direktivet, hvorfor begrebet er videreført i denne bestemmelse. IAS/IFRS, det vil sige regnskabsstan-darder udstedt af International Accounting Standards Board, der er en international organisation, der fastsæt-ter regnskabsstandarder, indeholder dog visse kendetegn for, hvornår der foreligger betydelig indflydelse.Disse kendetegn skal også benyttes til vurdering af, om der foreligger betydelig indflydelse efter denne be-stemmelse. Eksistensen af betydelig indflydelse hos en investor kommer sædvanligvis til udtryk på én ellerflere af følgende måder:1) repræsentation i bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan i den virksomhed, der er investeret i2) deltagelse i beslutningsprocessen,3) væsentlige transaktioner mellem investor og den virksomhed, der er investeret i,4) udveksling af ledende medarbejdere,5) væsentlig teknisk information til rådighed.Det afgørende er ikke, om nogle af kendetegnene rent faktisk er til stede (de facto) i det enkelte tilfælde,men derimod om der er mulighed for, at de kan indtræde.Betydelig indflydelse kan således ikke blot defineres som en procentgrænse for, hvor stor en aktiepost, enafdeling eller en investeringsforening besidder.Det foreslåedestk. 2svarer til § 103, stk. 2, i den gældende lov samt UCITS-direktivets artikel 56, stk. 1.Stk. 2 fastslår, at flere investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger ellerprofessionelle foreninger, der har samme bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab, ikke tilsammen måudøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab.Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 for en definition af begrebet »betydelig indflydelse«.Det afgørende i denne bestemmelse er, hvem der kan afgive stemmer på foreningernes vegne på de aktier,som foreningerne ejer i et aktieselskab, og således kan udøve indflydelse på aktieselskabet.Udgangspunktet er, at det er bestyrelsen, der kan afgive stemmer på foreningernes vegne på de aktier, somforeningerne ejer i et aktieselskab, medmindre bestyrelsen i sine retningslinjer for foreningens væsentligsteaktivitetsområder og arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen har delegeret afgivelse af stemmertil direktionen eller investeringsforvaltningsselskabet.Investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger eller professionelle for-eninger med samme bestyrelse vil således altid være omfattet af denne bestemmelse, idet bestyrelsen altidhar en mulighed for at bestemme, om det skal være bestyrelsen selv, der skal afgive stemmer på foreninger-nes vegne, på de aktier, som foreningerne ejer i et aktieselskab.

Et investeringsforvaltningsselskab har derimod kun denne mulighed, såfremt de administrerede foreningerhar delegeret deres stemmeret til investeringsforvaltningsselskabet. Det afgørende i denne bestemmelse er,om investeringsforvaltningsselskabet de facto har fået mulighed for at stemme på foreningernes vegne. Så-fremt et investeringsforvaltningsselskab ikke har fået denne mulighed, kan investeringsforvaltningsselskabetgodt administrere flere forskellige foreninger, hvis investeringer ville kunne give investeringsforvaltningssel-skabet en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab.Det foreslåedestk. 3svarer § 103, stk. 3, i den gældende lov og gennemfører UCITS-direktivets artikel 56,stk. 2, litra a-d. Det fremgår, at en investeringsforening eller afdeling ikke må erhverve mere end 10 pct. afaktierne uden stemmeret fra én og samme emittent, 10 pct. af obligationerne fra én og samme emittent, 10pct. af pengemarkedsinstrumenterne fra én og samme emittent eller 25 pct. af andelene fra én og samme for-ening, afdeling eller investeringsinstitut.Foruden de placeringsgrænser, der i øvrigt er nævnt i dette kapitel, fastslår stk. 3 yderligere begrænsninger.Hvor de øvrige placeringsgrænser er grænser, der skal beregnes af investeringsforeningens eller afdelingensformue, skal grænserne i stk. 3 beregnes på grundlag af emittentens samlede udstedte aktier uden stemmeret,obligationer, pengemarkedsinstrumenter eller andele.De grænser, der er angivet i stk. 3 skal beregnes på henholdsvis forenings- og afdelingsniveau. Det vil sige,at flere afdelinger, som hører under den samme investeringsforening, tilsammen skal overholde grænserne istk. 3 idet grænserne også skal overholdes på foreningsniveau.Det foreslåedestk. 4.gennemfører UCITS-direktivets artikel 56, stk. 2, 2. afsnit. Det fremgår, at de græn-ser, der er sat i dette lovforslags § 138, stk. 3, nr. 2-4 (obligationer, pengemarkedsinstrumenter og andele),ikke skal overholdes ved erhvervelsen, hvis det på erhvervelsestidspunktet ikke er muligt at beregne brutto-beløbet for obligationerne eller pengemarkedsinstrumenterne eller nettobeløbet for de udstedte værdipapirer.Til § 139Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 104 i den gældende. Bestemmelsen gennemfører her-udover UCITS-direktivets artikel 56, stk. 3, litra a-c og e.Bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse til lovforslagets § 138. Begrænsningerne i § 138 finder efterdenne bestemmelse ikke anvendelse, når investeringsforeninger eller afdelinger af investeringsforeningerinvesterer i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter som nævnt i lovforslagets § 128, stk. 1, nr. 3, ting-lyste pantebreve som nævnt i § 136, stk. 1, eller i aktier i selskaber, der udelukkende og kun på den eller depågældende investeringsforeningers vegne, udøver investeringsforvaltnings-, rådgivnings- eller markedsfø-ringsvirksomhed.Vedrørendenr. 1henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 128, stk. 1, nr. 4.Vedrørendenr. 2henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 125, stk. 1.Vedrørendenr. 3bemærkes, at disse selskabers funktion er så snævert forbundet med investeringsfor-eningsvirksomhed, at en betydelig indflydelse må anses for hensigtsmæssig og ubetænkelig samt tilsigtet vedselskabernes oprettelse. Nr. 3 kan dog kun anvendes i de tilfælde, hvor selskabet udelukkende udøver inve-steringsforvaltnings-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed for de foreninger, som har aktier i sel-skabet. I denne bestemmelse er der to begrænsninger.For det første må selskabet ikke udøve anden virksomhed end investeringsforvaltnings-, rådgivnings- ellermarkedsføringsvirksomhed. Bestemmelsen vil oftest vedrøre investeringsforvaltningsselskaber. Dog kanbestemmelsen ikke benyttes på de investeringsforvaltningsselskaber, som også udfører skønsmæssig porte-føljepleje efter instruks fra investorer, foretager opbevaring og forvaltning af andele, yder investeringsråd-givning til investorer eller administrerer andet end de i lov om finansiel virksomhed bilag 6 nævnte forenin-ger, jf. lov om finansiel virksomhed § 10, stk. 2. Bestemmelsen kan benyttes på de investeringsforvaltnings-selskaber, som udelukkende har tilladelse efter § 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, det vil sige tilla-delse til at administrere investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger ellerprofessionelle foreninger.

For det andet må selskabet kun udføre investeringsforvaltnings-, rådgivnings- eller markedsføringsvirk-somhed for de foreninger, som har aktier i selskabet. Det vil sige, at for eksempel et investeringsforvalt-ningsselskab ikke må administrere andre foreninger end dem, som har aktier i investeringsforvaltningssel-skabet. Der er imidlertid ingen nedre grænser for, hvor meget foreningerne skal eje af investeringsforvalt-ningsselskabet for, at nr. 3 kan anvendes.Såfremt selskabet ikke kan leve op til disse to krav, er det hovedreglen i lovforslagets § 138, der finder an-vendelse på erhvervelse af aktier i selskabet.Til § 140Med den foreslåede bestemmelse videreføres § 105 i den gældende lov. Bestemmelsen gennemfører end-videre UCITS-direktivets artikel 57, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2.Det foreslåedestk. 1svarer til § 105, stk. 1, i den gældende lov og fastslår, at de grænser, der er nævnt ikapitel 14, kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af grunde, som afdelingen eller investerings-foreningen ikke har indflydelse på, eller som følge af, at afdelingen eller investeringsforeningen udnyttertegningsrettigheder knyttet til finansielle instrumenter, der indgår i investeringsforeningens eller afdelingensformue.Grunde, som afdelingen eller investeringsforeningen ikke har indflydelse på, kan eksempelvis være, at derefterfølgende er kursændringer på de finansielle instrumenter, der indgår i afdelingens eller investeringsfor-eningens formue, at afdelingens eller investeringsforeningens formue formindskes som følge af indløsning afandele eller at emittenter efterfølgende fusionerer. Der er ikke tale om en udtømmende opremsning. Over-skridelser af disse grunde er lovlige, men afdelingen eller foreningen skal hurtigst muligt foretage en tilpas-ning af investeringerne til de nye forhold, så afdelingen eller investeringsforeningen igen overholder spred-ningsreglerne.Hvis overskridelser opstår af andre grunde, er de ulovlige. Det kan være overskridelser som følge af køb ogsalg af finansielle instrumenter eller manglende afbalancering af investeringer til nye kursniveauer. Sådanneovertrædelser sanktioneres med påtaler fra Finanstilsynet eller med politianmeldelse med henblik på strafefter lovforslagets § 221.Det foreslåedestk. 2svarer delvist til § 105, stk. 2, i den gældende lov. Bestemmelsen gennemfører ligele-des UCITS-direktivets artikel 57, stk. 2.Det foreslåede stk. 2 fastslår, at såfremt de i kapitel 14 fastsatte grænser overskrides og ikke nedbringes se-nest 8 dage efter overskridelsen, skal investeringsforeningen omgående indberette overskridelsen til Finans-tilsynet. Finanstilsynet kan i sådanne tilfælde undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen ned-bringes over en længere periode, såfremt dette er i medlemmernes interesse.Afdelinger eller investeringsforeninger har 8 bankdage til at få nedbragt overskridelsen, uden at Finanstil-synet skal modtage meddelelse herom. Hvis overskridelsen imidlertid ikke er nedbragt senest 8 bankdageefter, den er opstået, skal dette omgående meddeles til Finanstilsynet.Af denne meddelelse skal det fremgå, hvilke placeringsgrænser der er overskredet og hvorfor.Endvidere skal foreningen redegøre for, hvorfor foreningen mener, at det er i medlemmernes interesse, atoverskridelsen ikke er nedbragt under hensyn til, at foreningen skal investere efter et princip om risikospred-ning samt en angivelse af, hvornår overskridelsen efter foreningens vurdering kan være nedbragt.Som eksempler på tilfælde, hvor det kunne være i medlemmernes interesse, at overskridelsen ikke ned-bringes straks, kan nævnes skatteregler og likviditetsovervejelser.Til § 141Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 58, stk. 1 og 2.Istk. 1foreslås det, at en investeringsforening, der indgår i en master-feedeer-struktur, skal investeremindst 85 pct. af sin formue i andele i en anden investeringsforening eller i et investeringsinstitut omfattet afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS) eller afdeling heraf. De sidste 15 pct. af for-

muen kan feederen investere i likvide midler, afledte finansielle instrumenter, der kun kan anvendes til af-dækningsformål, eller i løsøre eller fast ejendom som er væsentlig for den direkte udøvelse af feederens virk-somhed.Et feeder-institut er en almindelig investeringsforening, der har en speciel investeringspolitik, idet denkoncentrerer sine investeringer hos en emittent, der er et master-institut. Risikospredningen sker hos master-instituttet. På den måde fungerer en investeringsforening, der er et feeder-institut som afsætningskanal for enstor forening på en række markeder, eller over for kundegrupper, der hver især er for små til, at master--instituttet kan nå dem direkte.En investeringsforening, der er et feeder-institut kan ikke sprede sine investeringer over samtlige afdelingeri en master. Den skal investere i en forening med kun én afdeling eller i en afdeling af et master-institut, derer en UCITS.En investeringsforening, der er et feeder-institut kan anvende op til 15 pct. af sin formue til kontant be-holdning, afledte finansielle instrumenter til afdækning eller løsøre og fast ejendom.Kontanterne kan være nødvendige fx som beredskab til indløsninger. Afledte finansielle instrumenter kanfx anvendes til at afdække en valutarisiko, hvor andelene i master-instituttet er denomineret i en anden valutaend investeringsforeningen, der er feeder-institut.Istk. 2foreslås det, at en række af de spredningsbestemmelser, der normalt gælder for investeringsforenin-ger, ikke skal gælde for feeder-institutter. Det drejer sig om risikospredningsreglerne i § 4, stk. 1, nr. 1, §§128, 131, 135, 136 og § 138, stk. 3, litra 4. Når feeder-instituttets investeringspolitik er at koncentrere sineinvesteringer hos en enkelt emittent, som skal stå for risikospredningen, er det nødvendigt, at feeder-instituttet fritages for de fleste af de spredningskrav, der gælder for andre investeringsforeninger.Derfor skal en feeder-instituttet ikke investere efter et princip om risikospredning (§ 4, stk. 1, nr. 1), ikkeoverholde 5-10-40-reglen og de øvrige grænser for investeringer i værdipapirer og pengemarkedsinstrumen-ter udstedt af en enkelt emittent (§ 128), 20 pct. -grænsen for indskud i ét kreditinstitut eller i kreditinstitutteri samme koncern (§ 131), 20 pct. -grænsen for investeringer i andele i andre investeringsforeninger ellerinvesteringsinstitutter (§135), reglen om, at beholdninger af instrumenter i andre foreninger, afdelinger ellerinvesteringsinstitutter, som nævnt i § 124, ikke skal medregnes ved opgørelsen af placeringsgrænserne forinvesteringsforeningens eller afdelingens egen beholdning af instrumenter (§ 136) eller 25 pct. - grænsen forandele fra én og samme forening, afdeling eller investeringsinstitut som nævnt i § 124 (§ 138, stk. 3, litra 4).Det bemærkes, at feeder-instituttet skal opfylde grænserne for risikoeksponering i § 132 i forbindelse medafledte finansielle instrumenter.Afsnit XTil kapitel 15Til § 142Den foreslåede bestemmelse er i det væsentlige en videreførelse af § 106 i den gældende lov, men be-stemmelsen er tilpasset de nye formuleringer af reglerne for investeringsforeningers placering af midler, jf.lovforslagets kapitel 13 og 14.Istk. 1foreslås regler om anbringelse af formuen for placeringsforeninger. Placeringsforeninger er special-foreninger, der har til formål at anbringe midlerne i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, svarende tilinvesteringsforeningerne, men som afviger fra disse ved at have et bredere udvalg af finansielle instrumenter,som de kan investere i samt lempeligere spredningsregler.Placeringsforeninger kan investere deres midler i likvide midler, herunder valuta samt i de instrumenter,som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.Efter bilag 5 til lov om finansiel virksomhed kan der investeres i aktier, obligationer, andre værdipapirer,andele i investeringsforeninger m.fl., pengemarkedsinstrumenter og afledte finansielle instrumenter samt ilikvide midler, herunder valuta. Forskellen mellem de instrumenter, der er nævnt i kapitel 13, og de instru-

menter, som det foreslås, at en placeringsforening skal kunne investere i, er, at sidstnævnte tillige omfatterråvareinstrumenter (afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer). Udvidelsen vil således give disseforeninger mulighed for at investere midler i et bredere udvalg af afledte finansielle instrumenter baseret påråvarer, samt i valuta og likvide midler.Placeringen i instrumenter skal fortsat ske i overensstemmelse med de i lovforslagets kapitel 13 og 14 an-givne regler. Det betyder, at fx de aktier, som en placeringsforening investerer i, skal handles på et reguleretmarked, at indskud i kreditinstitutter kun kan ske i et institut med hjemsted i et kategori A-land eller i et land,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område samt, at indskuddet skal være på højst 12 må-neders opsigelse eller på anfordringsvilkår. Tilsvarende finder de øvrige krav, der knytter sig til de instru-menter, som er nævnt i kapitel 13, anvendelse.Et forsikringsselskab vil ikke have mulighed for at investere i en placeringsforening, der investerer i hen-hold til hele bilag 5, fordi bilag 5 giver bredere investeringsmuligheder end investeringsreglerne for forsik-ringsselskaber i lov om finansiel virksomhed.Spredningsreglerne i kapitel 14 finder ligeledes anvendelse, men dog med de lempelser der fremgår af deforeslåede stk. 2-4.Istk. 2foreslås, at en placeringsforening uanset grænsen i lovforslagets § 128, stk. 1, nr. 1, højst må inve-stere 10 pct. af sine midler i instrumenter, som er udstedt af den samme emittent eller emittenter i sammekoncern. Efter § 128, stk. 1, nr. 1, skal en forening mindst sprede sine investeringer på værdipapirer udstedtaf 16 forskellige emittenter. Det foreslås at opretholde den nugældende regel, hvorefter en placeringsforeninghar en mindre spredning end en investeringsforening. En placeringsforening kan nøjes med at sprede sineinvesteringer på værdipapirer udstedt af 10 forskellige udstedere. Det skal i den forbindelse understreges, atalle emittenter i samme koncern betragtes som en emittent. Denne regel findes i § 128, stk. 1, og finder såle-des fortsat anvendelse.Istk. 3foreslås det, at placeringsforeninger må investere i de i nr. 1-3 nævnte obligationer uden de i stk. 2og § 128 nævnte begrænsninger. Baggrunden for undtagelsen er udover muligheden for en lidt større fleksi-bilitet, at det ved investering i realkreditobligationer er vanskeligt at opnå den tilstrækkelige spredning pågrund af det beskedne antal realkreditinstitutter.Istk. 4foreslås det, at placeringsforeninger må investere i obligationer udstedt af KommuneKredit ogskibsfinansieringsinstituttet og realkreditobligationer samt i særligt dækkede realkreditobligationer og særligtdækkede obligationer udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og skibsfinansieringsinstituttetuden de begrænsninger, der er fastsat i stk. 2, og § 128, stk. 1, nr. 2 og 3.Istk. 5foreslås det, at en placeringsforening må anbringe højst 30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedtaf én enkel udsteder eller udstedere i samme koncern omfattet af stk. 4. Dette vil give mulighed for, at enplaceringsforening eller en afdeling kan anbringe sine midler udelukkende i realkreditinstitutter.Til § 143Med bestemmelsen foreslås § 107 i den gældende lov videreført.Det foreslås istk. 1,at lovforslagets §§ 120 og 121 tillige finder anvendelse for pengemarkedsforeninger.Herved underlægges pengemarkedsforeninger de samme krav, som finder anvendelse for investeringsfor-eninger, til de værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, foreningens midler kan placeres i.Af det foreslåedestk. 2fremgår det, at en pengemarkedsforening højst må anbringe op til 30 pct. af sinformue i pengemarkedsinstrumenter fra samme udsteder. Herved adskiller pengemarkedsforeninger sig frainvesteringsforeninger ved, at en investeringsforening, i medfør af lovforslagets § 128, er underlagt mereomfattende placeringsbegrænsninger.Istk. 3foreslås det, at en pengemarkedsforening kan investere ubegrænset i pengemarkedsrelaterede vær-dipapirer udstedt eller garanteret af 1) den danske stat eller et andet kategori A-land, 2) et land inden for denEuropæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller 3) eninternational institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, såfremt værdipapi-rerne eller pengemarkedsinstrumenterne er godkendt af Finanstilsynet.

Til § 144Lovforslagets § 144 er en redigeret videreførelse af § 108 i den gældende lov.Det foreslås istk. 1,at en investeringsinstitutforening må placere formuen i såvel investeringsforeningersom specialforeninger, herunder i tilsvarende udenlandske investeringsinstitutter, som har opnået markedsfø-ringstilladelse i medfør af lovforslagets §§ 18 og 19, samt i disse foreningers eller investeringsinstituttersafdelinger. De i §§ 18 og 19 nævnte udenlandske investeringsinstitutter og afdelinger heraf, som en investe-ringsinstitutforening må anbringe sine midler i, skal investere på samme måde som danske investeringsfor-eninger, pengemarkedsforeninger og placeringsforeninger skal anbringe deres midler. Formålet hermed er atforhindre, at danske investeringsinstitutforeninger omgår reglerne for, hvilke andre kollektive ordninger dekan investere i, ved at investere i udenlandske institutter, som investerer efter andre principper eller i andreaktiver end de danske foreninger må. Som et eksempel kan nævnes, at investeringsinstitutforeninger efterden foreslåede regel hverken må investere i danske hedgeforeninger eller i udenlandske hedgeforeninger,som har fået markedsføringstilladelse her i landet i medfør af lovforslagets § 19.I stk. 1, 3. pkt. foreslås det at give investeringsinstitutforeninger eller afdelinger heraf mulighed for at haveen del af formuen i likvide midler. Med accessorisk omfang menes, at en forening kan dække sit behov forkontante midler til at foretage indløsninger af andele, udbetale udbytter eller samle sammen til investeringer.Af det foreslåedestk. 2,fremgår, at en investeringsinstitutforening eller en afdeling heraf højst må investe-re 75 pct. af sin formue i en afdeling af en forening eller et udenlandsk investeringsinstitut. Denne grænse eruændret i forhold til grænsen i den gældende lov. I medfør af lovforslagets § 135 kan investeringsforeningerplacere 20 pct. af deres formue i andre investeringsforeninger. Baggrunden, for at denne grænse er højere forinvesteringsinstitutforeninger, er, at en investeringsinstitutforening må vælge en investeringspolitik, hvorforeningen placerer størstedelen af sin formue i en enkelt afdeling af en anden forening eller investeringsin-stitut og dermed overlader risikospredningen og aktivudvælgelsen til denne afdeling. Denne investeringspoli-tik svarer i vid udstrækning til en master-feeder politik. Endvidere vil en investeringsinstitutforening kunneinvestere i for eksempel aktieforeninger og i obligationsforeninger, således at investeringsinstitutforeningenkan etablere og over tid tilpasse en risikoprofil, der nøje er afpasset til en bestemt aldersgruppes pensionsop-sparing.Foreningen kan også investere i foreninger eller afdelinger, som administreres af det samme investerings-forvaltningsselskab som foreningen selv.Til § 145Den foreslåede bestemmelse, der til dels viderefører § 110 i den gældende lov, svarer til lovforslagets§ 140 om investeringsforeningers overskridelse af investeringsgrænser.Det foreslåedestk. 1vedrører både placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitut-foreninger. Bestemmelsen giver foreningerne mulighed for at overskride, placeringsgrænserne, hvis over-skridelsen skyldes grunde, som foreningen ikke har indflydelse på.Grunde, som afdelingen eller foreningen ikke har indflydelse på, kan eksempelvis være, at der efterfølgen-de er kursændringer på de finansielle instrumenter, der indgår i afdelingens eller foreningens formue, at afde-lingens eller foreningens formue formindskes som følge af indløsning af andele eller at emittenter efterføl-gende fusionerer. Der er ikke tale om en udtømmende opremsning. Overskridelser af disse grunde er lovlige,men afdelingen eller foreningen skal hurtigst muligt foretage en tilpasning af investeringerne til de nye for-hold, så afdelingen eller investeringsforeningen igen overholder spredningsreglerne.Det foreslåedestk. 2fastslår, at såfremt de i lovforslagets kapitel 15 fastsatte grænser overskrides og ikkenedbringes senest 8 dage efter overskridelsen, skal specialforeningen omgående indberette overskridelsen tilFinanstilsynet. Finanstilsynet kan i sådanne tilfælde undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsennedbringes over en længere periode, såfremt det er i medlemmernes interesse.Specialforeningerne har således 8 dage til at få nedbragt overskridelsen, uden at Finanstilsynet skal modta-ge meddelelse herom. Hvis overskridelsen ikke er nedbragt senest 8 dage efter, den er opstået, skal detteomgående meddeles til Finanstilsynet. Af meddelelsen skal det fremgå, hvilke placeringsgrænser der er over-

skredet og hvorfor. Endvidere skal foreningen redegøre for, hvorfor foreningen mener, at det er i medlem-mernes interesse, at overskridelsen ikke er nedbragt under hensyn til, at foreningen skal investere efter etprincip om risikospredning samt komme med en angivelse af, hvornår overskridelsen efter foreningens vur-dering kan være nedbragt.Som eksempler på tilfælde, hvor det kunne være i medlemmernes interesse, at overskridelsen ikke ned-bringes straks, kan nævnes, at større samlede salg kan have en negativ effekt på kursen i mindre likvide fi-nansielle instrumenter. Begrundelsen kan også være skatteregler og likviditetsovervejelser.Til kapitel 16Til § 146Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af den gældende lovs § 114 d, stk. 1, og en redigeretvidereførelse af den gældende lov § 114 e.Istk. 1foreslås, at en afdeling af en hedgeforening skal investere sine midler i likvide midler, herunder va-luta eller i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i overensstemmelse medden risikopolitik og risikoprofil, som fremgår af foreningens vedtægter samt de risikorammer, som er fastsataf bestyrelsen for afdelingen. Efter bilag 5 til lov om finansiel virksomhed kan der investeres i aktier, obliga-tioner, andre værdipapirer, andele i investeringsforeninger m.fl., pengemarkedsinstrumenter og afledte finan-sielle instrumenter samt i likvide midler, herunder valuta.Placeringen i instrumenter skal fortsat ske i overensstemmelse med den risikopolitik og risikoprofil, somfremgår af foreningens vedtægter samt de risikorammer, som er fastsat for afdelingen af hedgeforeningensbestyrelse.Det betyder, at det er foreningens bestyrelse, der selv bestemmer, hvilke af de i bilag 5 nævnte instrumen-ter, afdelingen må investere i.Istk. 2foreslås, at en afdeling af en hedgeforening skal overholde de risikorammer, som foreningens besty-relse har fastsat på grundlag af vedtægternes bestemmelse herom, jf. lovforslagets § 35, stk. 1, nr. 3.Vedtægterne og risikorammerne skal således kunne danne grundlag for investorernes vurdering af tabsrisi-koen.Hedgeforeninger har mulighed for at vælge såvel en høj som en lav risiko, og der vil kunne investeres i alletyper af de i lov om finansiel virksomhed bilag 5, nævnte instrumenter og likvide midler, herunder i valuta.Herudover kan en hedgeforening ved optagelse af lån eller ved anvendelse af afledte finansielle instrumenterinvestere for beløb, der overstiger foreningens formue (gearing). Det kan medføre behov for løbende tilpas-ning af risikorammer i tilfælde af, at markederne ændrer sig. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt atgive hedgeforeninger mulighed for, at det er bestyrelsen, der fastsætter disse rammer på grundlag af vedtæg-ternes mere overordnede angivelse af risikoprofil og eventuelle placeringsbegrænsninger.I hedgeforeninger med høj risikoprofil og eventuelt gearede investeringer kan selv små markedsmæssigeændringer medføre en betydelig forøgelse af foreningens risici. Alle overskridelser af risikorammer kan så-ledes være væsentlige. Istk. 3foreslås derfor, at overskridelser straks efter konstateringen skal indberettes tilFinanstilsynet sammen med en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og en beskrivelse af de tiltag,foreningen vil iværksætte med henblik på at undgå fremtidige overskridelser. Indberetningen skal afgivesstraks, hvorved forstås uden ugrundet ophold.Indberetningen vil sammen med oplysninger om hedgeforeningens kapital og risici i øvrigt indgå i grund-laget for Finanstilsynets vurdering af, om foreningens tilladelse skal inddrages i medfør af lovforslagets § 92,stk. 1, nr. 6. Selv mindre overskridelser af risikorammerne kan være grove og kan således tænkes at dannegrundlag for inddragelse af tilladelsen. Overskridelser anses som svigt i en forenings evne til at styre sineinvesteringer og sin risiko. Derfor vil selv et mindre antal overskridelser efter en konkret bedømmelse kunneføre til, at Finanstilsynet inddrager foreningens tilladelse efter lovforslagets § 92, stk. 1, nr. 6.Det kan på grund af høj risikoprofil og eventuel gearing være af særlig betydning for investorerne i hedge-foreninger, at foreningen hurtigt griber ind ved overskridelser af de fastsatte risikorammer. Udgangspunktet i

det foreslåedestk. 4er derfor, at foreningen straks skal nedbringe overskridelser. Hvis foreningen af mar-kedsmæssige eller andre grunde vurderer, at det vil være mindre risikofyldt, at nedbringelsen ikke skerstraks, kan Finanstilsynet i særlige tilfælde give foreningen en frist til at gennemføre nedbringelsen. Over-holder foreningen ikke en sådan frist, kan Finanstilsynet straks inddrage hedgeforeningens tilladelse.Investering i hedgeforeninger kan medføre høj eller lav risiko for tab afhængigt af foreningens risikoprofil.Den enkelte investor vil som udgangspunkt kunne bedømme sin risiko på baggrund af foreningens vedtægterog prospekter samt eventuelle senere orienteringer om ændringer af risikorammerne. Denne bedømmelseforudsætter dog, at foreningen overholder de risikorammer, der er fastsat.Det foreslåedestk. 5bestemmer derfor, at en investor skal have mulighed for at tage stilling til, om over-skridelser af risikorammerne er udtryk for en ikke forudsat risiko, og dermed kunne tage stilling til om inve-stor ønsker sin andel i foreningen indløst. Hedgeforeninger skal derfor give alle navnenoterede medlemmermeddelelse om overskridelser i overensstemmelse med, hvad vedtægterne bestemmer om fremgangsmåde.Meddelelse skal gives senest 8 hverdage efter, at overskridelsen har fundet sted. Medlemmer, der ikke ernavnenoterede, modtager af praktiske årsager ikke underretning, men det forudsættes, at foreningerne oply-ser om ændringer ved henvendelse herom.Afsnit XITil kapitel 17Til § 147Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 110 a i den gældende lov.I stk. 1, foreslås det, at virksomheder kan registreres i Finanstilsynet som professionelle foreninger, hvis deønsker at udøve virksomhed, der består i 1) at modtage midler fra professionelle investorer, som under iagt-tagelsen af et princip om risikospredning og i overensstemmelse med foreningens investeringspolitik og risi-koprofil anbringes i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, andre professio-nelle foreninger samt i likvide midler, herunder valuta, og 2) i at indløse medlemmernes andele af formuenmed midler, der hidrører fra denne. Professionelle foreninger kan vælge, om de ønsker at rette henvendelsetil professionelle investorer generelt, til en begrænset kreds eller kun til en enkelt professionel investor.En virksomhed, som modtager midler fra professionelle investorer, har ikke pligt til men kan vælge at ladesig registrere i Finanstilsynet som professionel forening. Virksomheder, som ikke lader sig registrere, er ikkereguleret i denne lov og må ikke kalde sig professionelle foreninger.Registrering som professionel forening medfører, at Finanstilsynet optager foreningen i sit register overforeninger og tildeler den professionelle forening et registreringsnummer.En professionel forening får ikke tilladelse af Finanstilsynet, og Finanstilsynet fører ikke direkte tilsyn medprofessionelle foreningers virksomhed. Med få undtagelser skal professionelle foreninger derfor ikke foreta-ge indberetninger til Finanstilsynet, og tilsynet foretager ikke inspektioner af professionelle foreninger. Enprofessionel forening skal vælge et godkendt investeringsforvaltningsselskab som daglig ledelse. Finanstil-synet fører tilsyn med investeringsforvaltningsselskabets virksomhed som daglig ledelse for en professionelforening, og Finanstilsynet fører således et indirekte tilsyn med professionelle foreninger. Finanstilsynet kantil brug for dette tilsyn udbede sig materiale vedrørende eller fra en professionel forening.Den lempeligere regulering af professionelle foreninger skal ses i lyset af, at disse foreningers kun har mu-lighed for at have professionelle investorer som medlemmer. Loven opstiller særlige krav for, hvornår eninvestor kan betragtes som professionel, der skal sikre, at der er tale om investorer, der kan forventes at værei stand til at varetage egne interesser.Der vil ofte være tale om investorer, som selv er underkastet et finansielt tilsyn for så vidt angår deres in-vesteringer. Professionelle investorer kan fx være pensionskasser, forsikringsselskaber og andre finansiellevirksomheder, men det kan også være andre institutionelle investorer eller formuende investorer, der vælgerat investere i en professionel forening som et alternativ til individuel porteføljepleje.

I stk. 2 foreslås det, at en registreret professionel forening alene eller sammen med en eller flere andre pro-fessionelle foreninger, investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger eller god-kendte hedgeforeninger kan eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller depågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.I stk. 3 foreslås det, at professionelle foreninger har pligt og eneret til at benytte betegnelsen »professionelforening« i deres navn. Eneretten til at benytte betegnelsen professionel forening indebærer, at andre virk-somheder ikke må anvende navne eller betegnelser, der er egnede til at fremkalde det indtryk, at de er pro-fessionelle foreninger. Pligten til at benytte betegnelsen professionel forening skal forstås i overensstemmel-se med selskabsloven § 2, stk. 4.I stk. 4 foreslås det, at en professionel forenings midler skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningenaf et depotselskab, der er godkendt af Finanstilsynet. Baggrunden er, at foreningens aktiver ikke må kommeforeningens bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab i hænde. I §§ 106 og 107 i lov om finansiel virk-somhed er depotselskabets pligter i forhold til den professionelle forening beskrevet. Depotselskabet skalvære et kreditinstitut med hjemsted her i landet. Endvidere kan en filial af et kreditinstitut med hjemsted i etandet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område, være depotselskab for en professionel forening. Kravet om, at depotselskabet skal være fysisketableret her i landet skyldes, at det ikke vil være muligt for Finanstilsynet at føre tilsyn med depotselskabetsforvaltning og opbevaring af en forenings midler, hvis opbevaringen og forvaltningen sker uden for landet.Når depotselskabet forvalter og opbevarer foreningens finansielle instrumenter i depoter eller på konti iforeningens navn, er kravet om særskilt opbevaring opfyldt. Det samme gælder, når foreningens likvide mid-ler indsættes på en konto i depotselskabet i foreningens navn. Foreningen kan dog også indsætte sine likvidemidler i andre pengeinstitutter, men kun så depotselskabet forvalter dem. Kravet om særskilt forvaltning ogopbevaring er også opfyldt, hvis en forenings værdipapirer m.v. opbevares på en samlekonto, jf. § 72, stk. 3,i lov om finansiel virksomhed. De fleste – om ikke alle – af en forenings danske værdipapirer vil blive opbe-varet i en værdipapircentral, mens det er almindeligt, at de udenlandske værdipapirer opbevares på samle-konti. Når det er tilfældet, skal depotselskabet kunne dokumentere, at foreningens udenlandske værdipapirerbliver opbevaret særskilt på en konto, der er en del af samlekontoen. Den særskilte konto skal have forenin-gens navn.Til § 148Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 110 b i den gældende lov.I stk. 1 foreslås det, at en virksomhed som registreres som professionel forening, skal organiseres i for-eningsform. Foreningsformen har i Danmark altid været den foretrukne form for udøvelse af kollektiv inve-stering. Det var også tilfældet, inden loven trådte i kraft den 1. januar 1983. Ved valget af foreningsformen erdet afgørende, at investorerne herved sikres indflydelse på forvaltningen af deres midler på generalforsam-lingerne.I stk. 2 foreslås det, at andele i professionelle foreninger kun må udstedes eller sælges til investorer, derkan anses for at være professionelle investorer. Det indebærer ikke alene, at bestyrelsen og investeringsfor-valtningsselskabet skal sikre sig, at de investorer, som der udstedes andele til, kan anses for at være professi-onelle investorer, men også at en professionel investor, der sælger sine andele videre skal sikre sig, at køberkan anses for at være en professionel investor. Det fremgår endvidere, at enhver professionel investor, derejer en andel af foreningens formue, er medlem af foreningen. Det medfører, at det alene er professionelleinvestorer og altså ikke enhver, der erhverver en andel af foreningens formue, som kan blive medlem af for-eningen med de deraf følgende rettigheder og forpligtelser.Endelig fremgår det af bestemmelsen, at hæftelsen er begrænset til formuen, så det enkelte medlem alenehæfter med sin andel af formuen.I stk. 3 foreslås det, at foreninger skal organiseres i afdelinger. En afdeling er en selvstændig økonomiskenhed men ikke en selvstændig juridisk enhed. Alle afdelinger i en registreret forening skal være registreredei Finanstilsynet. En andel (indskuddet) i en afdeling svarer til en ideel andel af de aktiver, der hører til afde-lingen. Hver afdeling skal have en formue på 25 mio. kr. Ved begrebet formue forstås nettoformue, det vil

sige foreningens aktiver fratrukket passiverne. Kravet om en formue på 25 mio. er et krav om en minimums-formue, der til enhver tid skal være til stede. Kommer en afdelings formue under dette beløb skal foreningensbestyrelse tage skridt til at reetablere afdelingens formue eller til at afvikle afdelingen.Det foreslås i stk. 4, at en afdeling hæfter for egne forpligtelser og for sin andel af de fælles omkostninger.Afdelingerne hæfter på den måde solidarisk for fælles omkostninger. Der skal først søges fyldestgørelse hoshver enkelt afdeling for dens andel af fællesomkostningerne. Først når det godtgøres, at afdelingen ikke kanopfylde sine forpligtelser, kan kravet gøres gældende mod de øvrige afdelinger. Egentlig retsforfølgning kankun rettes mod foreningen, der i modsætning til den enkelte afdeling er en selvstændig juridisk person.I stk. 5 foreslås det, at enhver andel i en forening eller en afdeling skal medføre samme rettigheder. Reglenudelukker dog ikke, at der etableres andelsklasser i en afdeling, at der i perioden fra begyndelsen af januar tilden ordinære generalforsamlings afholdelse udstedes andele uden ret til udbytte (ex kupon), eller at det ivedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen ellerfor mere end et bestemt beløb. Bestemmelsen i den gældende lovs § 110 b, stk. 4 om, at andele i professio-nelle foreninger skal noteres på navn, er ikke gentaget, da bestemmelsen er flyttet og i stedet fremgår af lov-forslagets § 191, stk. 1.I stk. 6 foreslås det, at en professionel forening straks skal indløse en investor, som ikke kan anses for atvære en professionel investor. Det er foreningens bestyrelse, der har ansvaret for at sikre, at alle foreningensmedlemmer til enhver tid opfylder betingelserne for at blive anset for at være professionelle investorer. Deter således bestyrelsen, der skal træffe afgørelse om, at en investor eller et medlem ikke anses for at være enprofessionel investor. Hvis bestyrelsen ønsker det, kan den overlade det konkrete arbejde med at træffe så-danne beslutninger til det investeringsforvaltningsselskab, som varetager foreningens daglige ledelse. For-eningen skal give den pågældende investor en skriftlig og begrundet afgørelse.Hvis foreningen afgør, at et medlem af foreningen ikke kan anses for at opfylde betingelserne for at væreprofessionel investor, skal foreningen straks tage skridt til at sørge for, at det pågældende medlems andele iforeningen indløses. Hvis medlemmet ikke ønsker at medvirke til indløsningen, skal foreningen tvangsindlø-se medlemmet. I kontoførende foreninger kan foreningen selv foretage indløsningen og udbetale provenuettil medlemmet. Såfremt foreningens andele er registreret i en værdipapircentral, skal værdipapircentralen påbegæring af foreningen foretage de registreringer på medlemmets værdipapirdepot, som er nødvendige for atgennemføre indløsningen. I praksis skal anmodningen om sletning fremsættes til det kontoførende institut.Foreningen skal derfor sikre sig kendskab til den enkelte investors kontoførende institut.Endelig foreslås det i stk. 7, at Finanstilsynet får en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om hvem, derkan anses for at være professionelle investorer. Bestemmelsen svarer til den hjemmel, der er fastsat i § 3, stk.2, i den gældende lov, og som Finanstilsynet har udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1061 af 3. septem-ber 2007 om professionelle investorer.Til § 149Lovforslagets § 149 svarer til § 110 d i den gældende lov. I stk. 1 foreslås det, at det angives hvilke betin-gelser en forening skal opfylde for, at Finanstilsynet kan registrere den som en professionel forening. Finans-tilsynet skal registrere en forening, når betingelserne er opfyldt. Betingelserne skal ikke kun være opfyldt vedFinanstilsynet registrering af foreningen, men skal også efterfølgende løbende være opfyldt for at en foreningkan opretholde sin registrering som professionel forening. Registrering forudsætter, at en forening anmoderherom senest 1 måned efter, at den er stiftet. Da en forening skal være organiseret i afdelinger, forudsætter enregistrering, at foreningen som minimum har oprettet én afdeling.I henhold til nr. 1 er det en betingelse, at foreningens bestyrelse afgiver en erklæring om, at foreningen op-fylder kravene i §§ 147, 148 og 175 og kravet om minimumsformue.I henhold til nr. 2 skal bestyrelsen opfylde kravene om egnethed og hæderlighed i § 176.I henhold til nr. 3 skal den professionelle forening vælge et depotselskab. En professionel forening kan kunhave ét depotselskab. Depotselskabet skal være et kreditinstitut med hjemsted her i landet eller en filial aftilsvarende udenlandske kreditinstitutter med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union elleri et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Det vil være en forudsætning for

den professionelle forenings drift, at depotselskabet har de nødvendige forudsætninger for at opfylde sineforpligtelser i forhold til foreningens virksomhed, herunder placering af midlerne og foreningens størrelse.Depotselskabet skal yde en tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet somdepotselskab og for at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv. Depotselska-bet skal kunne afvikle foreningens handelsvolumen (mængden af værdipapirer som foreningen køber ogsælger) og kunne håndtere en forenings anvendelse af afledte finansielle instrumenter (optioner, futures, war-rants m.fl.) og værdipapirudlån, hvis foreningen gør brug af sådanne.Det er en betingelse for registrering, at alle foreningens afdelinger har en formue på mindst 25 mio. kr. jf.nr. 4.Stifterne eller investorerne vil kunne tegne sig for andele på den stiftende generalforsamling. Stifterne kanindbetale beløbet, før foreningen bliver registreret hos Finanstilsynet. Hvis stifterne eller andre tegner andelepå den stiftende generalforsamling, kan Finanstilsynet kun registrere foreningen, hvis den dokumenterer, atden på en bankkonto eller i depoter i foreningens depotselskab har et indestående på mindst 25 mio. kr. Etpengeinstitut eller et forsikringsselskab kan dog i stedet stille en garanti for beløbet på mindst 25 mio. kr. Datværgående pensionskasser er omfattet af reglerne for forsikringsselskaber, vil en tværgående pensionskasseogså kunne afgive garanti om tegning af andele i foreninger, som pensionskassen selv vil investere i. Garan-ten skal ubetinget forpligte sig til at tegne andele eller garantere tegning af andele for mindst 25 mio. kr.,hvis der ikke i øvrigt ved foreningens emission af andele er tegnet andele for mindst 25 mio. kr. Garantenskal beholde disse andele i en længere periode. Garantien er netop tegnet for at sikre, at foreningen har entilstrækkelig formue til at påbegynde virksomhed efter en godkendelse. Garantien er dog ikke til hinder for,at foreningens bestyrelse beslutter, at foreningen ikke skal påbegynde sin virksomhed, fordi interessen forden ikke er stor nok.I henhold til nr. 5, skal professionelle foreninger have hovedkontor og hjemsted her i landet. Det er et krav,at foreningen skal ledes her fra landet. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt kravet er opfyldt. I vurde-ringen kan indgå, hvor foreningens ledelse befinder sig, hvor foreningens generalforsamling holdes, og hvorbeslutningerne i foreningen træffes. Ordene »her i landet« omfatter ikke Færøerne og Grønland. Kravet omhjemsted her i landet svarer til det krav, der gælder for investeringsforeninger og specialforeninger og skyl-des, at det ikke vil være muligt for Finanstilsynet at udføre sin tilsynsvirksomhed i forhold til en forening,hvor aktiviteterne hovedsageligt udøves i et andet land.De i det foreslåede stk. 1 nævnte oplysninger danner udgangspunkt for Finanstilsynets vurdering af, hvor-vidt Finanstilsynet kan registrere en forening som professionel forening. I lighed med hvad der gælder forinvesteringsforeninger og specialforeninger, må det mandat, som en forening giver i forbindelse med out-sourcing ikke forhindre, at foreningens bestyrelse, på et hvilket som helst tidspunkt, kan give yderligere in-strukser og trække mandatet tilbage med øjeblikkelig virkning, hvis det er i investorernes interesse.I stk. 2 foreslås det, at professionelle foreninger skal give Finanstilsynet meddelelse senest 8 hverdage ef-ter, at der er truffet beslutning om afvikling af en forening. For så vidt angår afviklingen af en professionelforening skal det ske efter reglerne i lov om erhvervsdrivende virksomheder, fordi foreningen selskabsretligter reguleret i denne lov. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet modtager meddelelse om relevante æn-dringer til brug for registrering i Finanstilsynets register over foreninger.I stk. 3 foreslås det, at professionelle foreninger skal give Finanstilsynet meddelelse senest 8 hverdage ef-ter, at der er truffet beslutning om oprettelse af en afdeling i foreningen. Meddelelsen skal være vedlagt enerklæring fra bestyrelsen om, at kravene i §§ 147,148 og 175 og kravet om minimumsformue er opfyldt.Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet modtager meddelelse om relevante ændringer til brug for registre-ring i Finanstilsynets register over foreninger. Bestemmelsen medfører, at en professionel forening ikke kanhave nogle afdelinger, der er registreret og nogle afdelinger, der ikke er registreret hos tilsynet.I stk. 4, foreslås det, at en forening kan sende anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at foretagede nødvendige selskabsretlige registreringer i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder sam-tidig med, at den sender anmodning til Finanstilsynet om optagelse i registret for professionelle foreninger.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan på det grundlag tildele foreningen et CVR-nummer, som er en forudsæt-ning for at foreningen kan påbegynde sin virksomhed.

Til § 150Den foreslåede bestemmelse er en redigeret videreførelse af § 110 e i den gældende lov.I stk. 1 foreslås det, at investeringspolitikken og risikoprofilen for en professionel forenings afdelinger skalfastlægges i foreningens vedtægter. Endvidere skal foreningens vedtægter indeholde oplysninger om emissi-on og indløsning af medlemmers andele.I stk. 2 foreslås det, at en professionel forenings bestyrelse skal fastsætte risikorammer for foreningens af-delinger. De af bestyrelsen fastsatte risikorammer skal være inden for rammerne af den investeringspolitik ogrisikoprofil, som er fastsat i foreningens vedtægter. Herved sikres, dels at en forening ikke kan ændre singrundlæggende investeringsstrategi uden en generalforsamlingsbeslutning, dels at bestyrelsen har en vis ma-nøvrefrihed til løbende at tilpasse investeringerne til markedets udvikling.Bestyrelsens fastsættelse af risikorammerne vil normalt være mere detaljeret og konkret end de oplysningerom foreningens risikoprofil, som fremgår af foreningens vedtægter. De af bestyrelsen fastsatte risikorammerfor foreningen bliver ikke godkendt af Finanstilsynet, og der foreslås ikke lovbestemte spredningsregler forprofessionelle foreninger. Det er således alene op til bestyrelsen at fastlægge, hvordan foreningens investe-ringsstrategi skal være, og hvilke risici foreningen må påtage sig ved udførelsen af investeringsstrategien.Gruppen af professionelle foreninger kan således spænde over såvel foreninger med en meget konservativinvesteringsstrategi, såvel som over foreninger med en meget risikopræget investeringsstrategi.Det foreslås endvidere i stk. 2, at en professionel forenings prospekt skal indeholde oplysninger om de afbestyrelsen fastsatte risikorammer. Oplysningerne om foreningens investeringspolitik og om de risici, den vilpåtage sig i forbindelse med investeringerne, skal være så konkrete, at de kan tjene som grundlag for en po-tentiel investors beslutning om køb af andele i foreningen. Offentligheden skal ligeledes kunne bedømmeforeningens investeringspolitik og risikovillighed på grundlag af disse oplysninger.I stk. 3 foreslås det, at en professionel forening senest 8 hverdage efter, at bestyrelsen har besluttet at ændreen afdelings risikorammer, skal give medlemmer af afdelingen meddelelse om ændringerne. Ændringernekan tidligst træde i kraft efter, at medlemmer af afdelingen har haft mulighed for at få indløst deres andele.Derved får medlemmer mulighed for at vurdere, om de fortsat ønsker at være medlemmer under de ændredevilkår.Med det foreslåede stk. 4 får Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om professionelle for-eningers offentliggørelse af oplysninger og for professionelle foreningers opgørelse af risici. Stk. 4 giverendvidere Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af risici en professionelforenings bestyrelse – afhængigt af investeringspolitik og risikoprofil – som minimum skal fastsætte risiko-rammer eller -mål for. Det kan fx dreje sig om renterisici, valutarisici, »Value at Risk«-mål (en model tilmåling af markedsrisiko baseret på volatiliteter og korrektioner i den historiske markedsudvikling. For engiven portefølje beregner modellen det maksimale tab, der med en given sandsynlighed kan opstå inden foren fastsat tidsfrist) eller krav om, at der skal tages stilling til, hvor stor en andel af formuen foreningen måplacere i enkeltaktier, eller til hvilke markeder foreningen må investere på. Bestemmelsen giver også hjem-mel til at fastsætte regler for, hvordan risikoen opgøres. Formålet med sådanne regler er at sikre, at professi-onelle foreningers risikoopgørelser og risikoprofiler kan sammenlignes. Der vil i de regler, som Finanstilsy-net kan fastsætte, blive stillet krav om, at foreningen skal redegøre for, hvordan den indre værdi opgøres i detilfælde, hvor det ikke måtte være muligt at beregne en indre værdi på grundlag af aktuelle priser. Det be-mærkes, at det dog vil være et ufravigeligt krav, at foreningen kan oplyse den indre værdi på de tidspunkter,hvor den foretager emission og indløsning.Til § 151Den foreslåede § 151 er en redigeret videreførelse af § 110 f i den gældende lov.I stk. 1 foreslås det, at en afdeling i en professionel forening skal overholde de risikorammer, som forenin-gens bestyrelse har fastsat på grundlag af vedtægternes bestemmelse om investeringspolitik og risikoprofil.Vedtægterne og risikorammerne skal således kunne danne grundlag for investorernes vurdering af tabsrisi-koen.

Professionelle foreninger har mulighed for at vælge såvel en høj som en lav risiko, og der vil kunne inve-steres i alle typer af instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i andre professio-nelle foreninger samt i likvide midler, herunder i valuta. Der kan være behov for løbende tilpasning af for-eningens risikorammer i tilfælde af, at markederne ændrer sig. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt atgive professionelle foreninger mulighed for, at det er bestyrelsen, der fastsætter disse rammer på grundlag afvedtægternes mere overordnede angivelse af investeringspolitik, risikoprofil og eventuelle placeringsbe-grænsninger.Overskridelser af risikorammerne anses som svigt i foreningens styring af investeringer og risiko. Alleoverskridelser af risikorammer er derfor væsentlige, idet de er resultat af en mangelfuld risikostyring og kon-trol med foreningens investeringer. I stk. 2 foreslås derfor, at foreningen eller afdelingen straks skal indberet-te overskridelser til Finanstilsynet sammen med en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og en be-skrivelse af de tiltag, foreningen vil iværksætte med henblik på at undgå fremtidige overskridelser. Indberet-ningen skal afgives straks, hvorved forstås uden ugrundet ophold. Indberetningen vil sammen med oplysnin-ger om den professionelle forenings kapital og risici i øvrigt indgå i grundlaget for Finanstilsynets vurderingaf, om foreningen skal slettes af Finanstilsynets register. Selv mindre overskridelser af risikorammerne kanvære grove og kan danne grundlag for, at Finanstilsynet sletter en professionel forening af tilsynets register.Også et mindre antal overskridelser vil efter en konkret vurdering kunne føre til, at Finanstilsynet sletter enprofessionel forening af tilsynets register.I stk. 3 foreslås det, at foreningen straks skal nedbringe overskridelser af risikorammerne. Vurderer for-eningen af markedsmæssige grunde eller andre årsager, at det vil være mindre risikofyldt, at nedbringelsenikke sker straks, kan Finanstilsynet i særlige tilfælde give foreningen en frist til at gennemføre nedbringelsen.Overholder foreningen ikke en sådan frist, skal Finanstilsynet straks slette foreningen af sit register. Forenin-gen kan herefter vælge enten at ændre sit navn og fortsætte sin virksomhed uden at være registreret, ellerlade sig afvikle.Investering i professionelle foreninger kan medføre høj eller lav risiko for tab afhængigt af foreningens ri-sikoprofil. Den enkelte investor vil som udgangspunkt kunne bedømme risikoen på baggrund af foreningensvedtægter og prospekt samt eventuelle senere orienteringer om ændringer af risikorammerne. Denne be-dømmelse forudsætter dog, at foreningen overholder de risikorammer, der er fastsat.I stk. 4 foreslås det, at alle medlemmerne i en afdeling skal have meddelelse om overskridelser af investe-ringspolitik, risikoprofil og risikorammer. Meddelelsen skal gives senest 8 hverdage efter, at overskridelsener blevet konstateret. At meddelelse skal gives senest 8 hverdage efter, at overskridelsen er konstateret er enpræcisering i forhold til den gældende bestemmelse, hvorefter meddelelse skal gives 8 hverdage efter, atoverskridelse har fundet sted.Til § 152I bestemmelsen foreslås det, at reglerne om årsrapport og revision, som foreslås at finde anvendelse for in-vesteringsforeninger m.v., med få undtagelser skal finde tilsvarende anvendelse for professionelle foreninger.Bestemmelserne om særlige krav til revisorer ved master-feeder-strukturer, at årsrapporten skal sendes tilFinanstilsynet, at foreningerne skal foretage regnskabsindberetninger til tilsynet og at Finanstilsynet kan ydevejledning, påtale overtrædelser og påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør, fin-der ikke anvendelse for professionelle foreninger. En professionel forening skal i stedet for til Finanstilsynetsende årsrapporten til Erhvervs og Selskabsstyrelsen.Til § 153Den foreslåede bestemmelse svarer til § 110 i i den gældende lov.I bestemmelsen foreslås det, at Finanstilsynet skal slette en forening eller afdeling fra sit register, hvis for-eningen anmoder om det. Det er en betingelse for sletning af registret, at foreningen afvikles, eller vælger atfortsætte sin virksomhed under en anden betegnelse end professionel forening. Til forskel fra en forening haren afdeling, der slettes af Finanstilsynet register, ikke mulighed for at fortsætte sin virksomhed under andenbetegnelse og skal afvikles.

Til § 154Den foreslåede bestemmelse er en redigeret videreførelse af § 110 j og § 110 h, stk. 4, i den gældende lov.I stk. 1 foreslås det, at Finanstilsynet kan slette en afdeling af sit register, hvis kravet om minimumsformueikke er opfyldt. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for, at en afdeling tilvejebringer den nødvendige kapital.Hvis der er tale om, at det er den eneste afdeling i en professionel forening, der slettes som følge af mang-lende opfyldelse af kravet om minimumsformue, indebærer sletning af afdelingen samtidig sletning af for-eningen. Det skyldes, at en forening skal være organiseret i afdelinger.En professionel forening kan ikke have nogle afdelinger, der er registreret og nogle afdelinger, der ikke erregistreret. En nødvendig konsekvens heraf vil være, at Finanstilsynet sletter foreningen af sit register, hvisder blot er en af afdelingerne, der ikke lever op til kravene for at være registreret, herunder kravet om mini-mumsformue.I stk. 2 foreslås det, at Finanstilsynet kan slette en forening eller afdeling af sit register under en række giv-ne forhold, herunder hvis1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at blive registreret,2) foreningen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov,3) en afdelings virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter registrering,4) en afdelings virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder, eller5) foreningens prospekt ikke opfylder de af Finanstilsynet fastsatte regler om prospekters indhold.Nr. 4 indebærer, at en afdeling kan indstille sin virksomhed helt i en periode på op til 6 måneder. Såfremtforeningen eller afdelingen indstiller sin virksomhed, skal den straks meddele Finanstilsynet det, da der ertale om en oplysning om et forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller afdelingens fortsattedrift.Sletning af registret kan blive aktuel, når blot én af de ovenfor nævnte situationer indtræder. Da en afgørel-se om sletning af en forening eller en afdeling vil være af indgribende karakter for foreningen, afdelingen ogmedlemmerne, vil sletning, med mindre forholdene tilsiger noget andet, kun blive aktuel efter, at der harværet givet frist til afhjælpning af det kritisable forhold, og at dette ikke er sket.Til § 155I bestemmelsen foreslås det, at konsekvensen af, at Finanstilsynet sletter en forening af sit register er, atforeningen skal ophøre med at benytte betegnelsen »professionel forening«. Foreningen kan således fortsættesin virksomhed under en anden betegnelse uden at være registreret. Foreningen kan også vælge at indstille ogafvikle sin virksomhed.Til § 156I stk. 1 foreslås det, at beslutning om afvikling af en afdeling i en professionel forening træffes af general-forsamlingen. Bestemmelsen svarer delvist til § 110 g, stk. 1 i den gældende lov. Til forskel fra afvikling afen afdeling skal afvikling af en professionel forening ske efter reglerne i lov om erhvervsdrivende virksom-heder, fordi foreningen selskabsretligt er reguleret i denne lov.I stk. 2 foreslås det, at beslutning om afvikling træffes af bestyrelsen, hvis en afdeling aldrig har optagetmedlemmer. Foreningens bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab skal orientere Finanstilsynet, nårbestyrelsen har truffet beslutning om afviklingen. Bestemmelsen kodificerer Finanstilsynets praksis for af-vikling af afdelinger, der aldrig har optaget nogen medlemmer.Baggrunden for bestemmelsen er, at en afdeling, der ikke har nogen medlemmer, ikke har nogen medlem-mer at tage hensyn til ved afvikling af afdelingen og i øvrigt ikke nogen generalforsamling til at træffe be-slutning herom. Beslutningen ligger derfor naturligt hos bestyrelsen.

Til § 157Bestemmelsen svarer delvist til § 110 g, stk. 1 i den gældende lov.I stk. 1, foreslås det, at beslutning, om at en afdeling i en professionel forening skal fusionere i den ophø-rende enhed, træffes af generalforsamlingen og i den fortsættende enhed træffes af bestyrelsen.I stk. 2, foreslås det, at beslutning, om at en afdeling i en professionel forening skal spaltes, træffes af ge-neralforsamlingen.For så vidt angår fusion eller spaltning af en professionel forening, skal dette ske efter reglerne i lov omerhvervsdrivende virksomheder, fordi foreningen selskabsretligt er reguleret i denne lov.Til § 158I stk. 1, foreslås det, at bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet skal meddele Finanstilsynet, at ge-neralforsamlingen har truffet beslutning om fusion, spaltning eller afvikling samt hvem, der er udpeget til atforestå afvikling. Meddelelsen skal være vedlagt referat af den generalforsamling, hvor beslutning blev truf-fet og en eventuel afviklingsplan til orientering. Bestemmelsen svarer til § 110 g, stk. 2 i den gældende lov.I stk. 2 foreslås det, at når afvikling er gennemført, skal investeringsforvaltningsselskabet til Finanstilsynetsende en erklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al gæld erbetalt. Bestemmelsen svarer delvist til § 110 g, stk. 3, i den gældende lov.Når Finanstilsynet har modtaget de nævnte dokumenter opdaterer Finanstilsynet sit register i henhold tilfusionen, spaltningen eller afviklingen.Til § 159Den foreslåede bestemmelse er en redigeret videreførelse af § 110 h, stk. 1-3, i den gældende lov.Istk. 1foreslås det, at en forening skal offentliggøre et prospekt for foreningens afdelinger. Et prospektkan udarbejdes for hver enkelt afdeling, eller så det dækker flere afdelinger under samme forening. Ved etprospekt forstås en skriftlig indbydelse til at tegne andele. Prospektet er en nærmere beskrivelse af forenin-gens afdelinger med oplysninger om bl.a. afdelingernes historie og nuværende virkeområde, ledelse samtdriftsresultater og status over en vis periode. Foreningens vedtægter skal vedlægges prospektet som en be-standdel af dette. Prospektet skal foreligge til udlevering underskrevet af bestyrelsen senest samtidig med, atudbuddet af andele påbegyndes. Bestyrelsen har ansvaret for, at det er korrekte oplysninger, der gives i pro-spektet. Er andet ikke anført, anses et prospekt for offentliggjort, når det er underskrevet af samtlige bestyrel-sesmedlemmer og er klar til udlevering. Et prospekt kan også offentliggøres på foreningens hjemmeside.Finanstilsynet får med det foreslåedestk. 2en hjemmel, hvorefter tilsynet kan fastsætte regler om de op-lysninger, som en professionel forenings prospektet skal indeholde samt regler for ajourføring af prospekter.Bestemmelsen svarer til § 110 h, stk. 2, i den gældende lov, i henhold til hvilken Finanstilsynet har fastsatregler om professionelle foreningers prospekter i Bekendtgørelse nr. 610 af 25. juni 2009 om oplysninger iinvesteringsforeningers, specialforeningers, professionelle foreningers, godkendte fåmandsforeningers oghedgeforeningers prospekter.Istk. 3foreslås det, at de væsentlige dele af prospektet skal ajourføres løbende. Ved væsentlige forstås dedele af prospektet, som har betydning for investorerne. Det skal tydeligt fremgå af den enkelte version afprospektet, hvornår det er ajourført.En professionel forenings prospekt(er) skal ikke sendes til Finanstilsynet, og tilsynet skal ikke godkendedisse prospekter. Det er bestyrelsens ansvar, at oplysningerne i prospekterne er korrekte.Til § 160Den foreslåede bestemmelse svarer til § 110 l i den gældende lov.Det foreslås i stk.1, at en professionel forening skal registreres som en erhvervsdrivende forening i Er-hvervs- og Selskabsstyrelsens register over virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virk-

somheder. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder foreslås at gælde for professionelle foreninger medde fornødne tilpasninger. En forening, der registreres efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skalaltid have mindst to medlemmer. En professionel forening vil dog kunne etableres med kun et medlem. An-meldelse om registrering kan indgives til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen umiddelbart efter stiftelsen, såledesat foreningen kan få tildelt et CVR-nummer og registrering kan finde sted, når foreningen har sendt en an-modning til Finanstilsynet om registrering som professionel forening.Hvis Finanstilsynet sletter en forening i tilsynets fortegnelse over professionelle foreninger, vil Erhvervs-og Selskabsstyrelsen – på samme måde, som når Finanstilsynets optager en professionel forening - modtagemeddelelse herom.I stk. 2 foreslås det, at når en professionel forening er slettet af Finanstilsynets register over professionelleforeninger, skal foreningen anmelde de ændrede forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, herunder navne-ændring, senest 2 uger efter, at foreningen har modtaget meddelelse om, at den er slettet.Selvom Finanstilsynet har slettet en forening af sit register kan foreningen fortsætte i Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen register over virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvisforeningen opfylder denne lovs krav. Hvis ikke må foreningen opløses ved fx likvidation eller betalingser-klæring efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 20 a.I stk. 3, foreslås det, at hvis en tidligere professionel forening ikke omfattes af lov om visse erhvervsdri-vende virksomheder, jf. lovens § 1, stk. 1, og den ikke ophører efter §§ 20 eller 20 a i lov om visse erhvervs-drivende virksomheder, skal det anmeldes efter stk. 2. Med anmeldelsen skal foreningen sende en erklæringudarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor om, at virksomheden utvivlsomt er solvent. Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen sletter virksomheden af registeret, når denne erklæring er modtaget. Bestem-melsen, svarer delvist til bestemmelsen i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 12, stk. 3, og er envidereførelse af § 110 l, stk. 3, i den gældende lov. Bestemmelsen giver mulighed for, at en forening, der erblevet slettet af Finanstilsynet register over professionelle foreninger, og som i øvrigt ikke opfylder betingel-serne for at vedblive med at være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen register over visse erhvervsdri-vende virksomheden, kan vælge at videreføre foreningen som en ikke-erhvervsdrivende og ikke-registreretforening.Til kapitel 18Til § 161I den gældende lov er fåmandsforeninger også reguleret i et kapitel for sig. Det er hensigtsmæssigt, fordiikke alle de regler, der gælder for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, finder an-vendelse for fåmandsforeninger. Der findes på nuværende tidspunkt 18 godkendte fåmandsforeninger.Den foreslåede bestemmelse er en redigeret videreførelse af § 111 i den gældende lov.Istk. 1foreslås det, at fåmandsforeninger er foreninger, der ikke retter henvendelse til en videre kreds elleroffentligheden, og som indtil den 1. juli 2007 kunne godkendes af Finanstilsynet til at udøve virksomhed,som består i1) fra et eller flere medlemmer i foreningen at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risi-kospredning anbringes i instrumenter i overensstemmelse med reglerne i kapitel 13-15, jf. dog stk. 2, og2) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne, efter vedtægternes bestem-melser herom.Af bestemmelsen fremgår det, at de fåmandsforeninger, der er omfattet af loven, er de fåmandsforeningersom indtil 1. juli 2007 er blevet godkendt af Finanstilsynet. Finanstilsynet godkender ikke længere fåmands-foreninger, hvilket skal ses i lyset af introduktionen af reglerne om professionelle foreninger, der er tænktsom en erstatning af reglerne om fåmandsforeninger.Fåmandsforeninger kan vælge at investere som en investeringsforening eller specialforening og følge deinstrument- og spredningsregler, der gælder for disse foreningstyper. En fåmandsforening må dog ikke kaldesig investeringsforening eller specialforening. Omvendt er der ikke nogen pligt for en fåmandsforening til at

kalde sig fåmandsforening, og en fåmandsforening har i øvrigt ikke eneret til at benytte betegnelsen få-mandsforening.Den lempeligere regulering af fåmandsforeninger set i forhold til investeringsforeninger, specialforeningerog hedgeforeninger har sin baggrund i de typer af investorer, som hidtil har og som fortsat kan forventes atfinde investering i fåmandsforeninger attraktiv. Medlemmerne af en fåmandsforening har typisk været ogforventes fortsat at være institutionelle eller formuende investorer, der vælger at investere i en fåmandsfore-ning som et alternativ til individuel porteføljepleje. Der er således tale om investorer, der er i stand til at va-retage deres egne interesser, hvorfor en lempelig regulering for denne foreningstype fortsat vurderes at væreforsvarlig. Ved at investere gennem en fåmandsforening sparer en institutionel investor regnskabsmæssigadministration.Istk. 2foreslås det, at godkendte fåmandsforeninger, der investerer som investeringsinstitutforeninger,endvidere må:1) anbringe midlerne i andre godkendte fåmandsforeningers andele,2) anbringe indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i §120, stk. 1-3, og § 121 nævnte, i anparter i kommanditselskaber og i andele i enheder, der fortrinsvis in-vesterer i aktier, der ikke handles på et reguleret marked, hvis enheden var godkendt i medfør af reglernei lov om innovationsforeninger, der blev ophævet ved lov nr. 1428 af 21. december 2005, og3) anbringe midlerne i andele i professionelle foreninger, som efter deres vedtægter investerer inden for degrænser, der gælder for godkendte fåmandsforeningerAf det foreslåedestk. 3fremgår det, at en godkendt fåmandsforening, der investerer som placeringsfor-eninger, endvidere må anbringe indtil 20 pct. af sin formue direkte eller indirekte i amerikanske realkreditob-ligationer.Istk. 4foreslås det, at en godkendt fåmandsforening alene eller sammen med en eller flere investeringsfor-eninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeningerkan eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningersvegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.Herudover foreslås det i stk. 5, at godkendte fåmandsforeninger kun må udøve virksomhed, som nævnt istk. 1-4. En godkendt fåmandsforening kan således ikke have andre aktiviteter end investeringsvirksomhed.Endelig foreslås det i stk. 6, at en godkendt fåmandsforenings instrumenter, skal forvaltes og opbevaressærskilt for foreningen af et depotselskab godkendt af Finanstilsynet. Depotselskabet skal være et kreditinsti-tut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjem-sted i et andet land inden for Den Europæiske Union, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område.Baggrunden for bestemmelsen er, at foreningens aktiver ikke må komme foreningens bestyrelse eller inve-steringsforvaltningsselskab i hænde. I §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed er depotselskabets pligteri forhold til en fåmandsforening beskrevet. Depotselskabet skal være et kreditinstitut med hjemsted her ilandet. Endvidere kan en filial af et kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for Den EuropæiskeUnion eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, være depotselskab foren fåmandsforening. Kravet om, at depotselskabet skal være fysisk etableret her i landet skyldes, at det ikkevil være muligt for Finanstilsynet at føre tilsyn med depotselskabets forvaltning og opbevaring af en for-enings midler, hvis opbevaringen og forvaltningen sker uden for landet.Når depotselskabet forvalter og opbevarer foreningens finansielle instrumenter i depoter eller på konti iforeningens navn, er kravet om særskilt opbevaring opfyldt. Det samme gælder, når foreningens likvide mid-ler indsættes på en konto i depotselskabet i foreningens navn. Foreningen kan dog også indsætte sine likvidemidler i andre pengeinstitutter, men kun så depotselskabet forvalter dem. Kravet om særskilt forvaltning ogopbevaring er også opfyldt, hvis en forenings værdipapirer m.v. opbevares på en samlekonto, jf. § 72, stk. 3,i lov om finansiel virksomhed. De fleste – om ikke alle – af en forenings danske værdipapirer vil blive opbe-varet i en værdipapircentral, mens det er almindeligt, at de udenlandske værdipapirer opbevares på samle-konti. Når det er tilfældet, skal depotselskabet kunne dokumentere, at foreningens udenlandske værdipapirer

bliver opbevaret særskilt på en konto, der er en del af samlekontoen. Den særskilte konto skal have forenin-gens navn.Til § 162Den foreslåede bestemmelse svarer til § 112 i den gældende lov.Istk. 1foreslås det, at bestyrelsen for en godkendt fåmandsforening skal påse, at1) foreningen opfylder kravene i § 161,2) medlemmerne af foreningens ledelse opfylder kravene i § 176,3) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab,4) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til foreningens vedtægter,5) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af depotselskab, og6) alle foreningens afdelinger har en formue på mindst 10 mio. kr.Bestemmelsens nr. 1, 2 og 6 indebærer en løbende forpligtelse for foreningens bestyrelse. Omvendt vil nr.3 kun give bestyrelsen anledning til at handle, hvis et investeringsforvaltningsselskab mister sin tilladelse ihenhold til lov om finansiel virksomhed eller foreningen træffer beslutning om at skifte deres investerings-forvaltningsselskab ud, i hvilken situation bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet skal godkende for-eningens valg af det nye investeringsforvaltningsselskab. Tilsvarende gælder for bestyrelsens pligt til at påse,at tilsynet har godkendt forenings valg af depotselskab i henhold til nr. 5. Endelig kræver nr. 4 kun, at besty-relsen handler, hvis foreningen modtager bemærkninger fra Finanstilsynet i forbindelse med en ændring afsine vedtægter.Istk. 2foreslås det, at godkendte fåmandsforeninger, skal give Finanstilsynet meddelelse om oprettelse el-ler ophør af afdelinger, således at Finanstilsynet er orienteret og kan foretage de nødvendige registreringer itilsynets register over foreninger.Til § 163I bestemmelsen foreslås det, at en godkendt fåmandsforening kan ændre status til en professionel foreningved at ændre foreningens vedtægter, således at vedtægterne opfylder kravene til professionelle foreninger.Bestemmelsen svarer til § 113, stk. 3, i den gældende lov.Til § 164Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 6 i den gældende lov, der finder anvendelse forfåmandsforeninger i henhold til § 113, stk. 1, i den gældende lov.Istk. 1foreslås det, at en godkendt fåmandsforening skal organiseres i foreningsform. Foreningsformen hari Danmark altid været den foretrukne form for udøvelse af kollektiv investering. Det var også tilfældet, indenlov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. oprin-delig trådte i kraft den 1. januar 1983. Ved valget af foreningsformen er det afgørende, at investorerne her-ved sikres indflydelse på forvaltningen af deres midler på generalforsamlingen.Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er medlem af forenin-gen. Man kan ikke være medlem af en forening uden at erhverve mindst én andel. Medlemmerne hæfter ale-ne med deres andele, og hæftelsen er således begrænset til den formue, som et medlem har indskudt i for-eningen.Istk. 3foreslås det, at godkendte fåmandsforeninger skal organiseres i afdelinger. En afdeling er en selv-stændig økonomisk enhed, men ikke en selvstændig juridisk enhed. En andel (indskuddet) i en afdeling sva-rer til en ideel andel af de aktiver, der hører til afdelingen. Hver afdeling skal have en formue på 10 mio. kr.Ved begrebet formue forstås nettoformue, dvs. foreningens aktiver fratrukket passiverne. Kravet om en for-mue på 10 mio. er et krav om en minimumsformue, der til enhver tid skal være til stede. Kommer en afde-lings formue under dette beløb, skal foreningens bestyrelse tage skridt til at reetablere afdelingens formueeller til at afvikle afdelingen.

Istk. 4foreslås det, at en afdeling hæfter for egne forpligtelser og for sin andel af de fælles omkostninger.Afdelingerne hæfter på den måde solidarisk for fælles omkostninger. Der skal først søges fyldestgørelse hoshver enkelt afdeling for dens andel af fællesomkostningerne. Først når det godtgøres, at afdelingen ikke kanopfylde sine forpligtelser, kan kravet gøres gældende mod de øvrige afdelinger. Egentlig retsforfølgning kankun rettes mod foreningen, der i modsætning til den enkelte afdeling er en selvstændig juridisk person.Istk. 5foreslås det, at enhver andel i en forening eller en afdeling skal medføre samme rettigheder. Reglenudelukker dog ikke, at der etableres andelsklasser i en afdeling, at der i perioden fra begyndelsen af januar tilden ordinære generalforsamlings afholdelse udstedes andele uden ret til udbytte (ex kupon), eller at det ivedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen ellerfor mere end et bestemt beløb.Til § 165I bestemmelsen foreslås det, at reglerne om årsrapport og revision, som foreslås at finde anvendelse for in-vesteringsforeninger m.v., skal finde tilsvarende anvendelse for fåmandsforeninger. Dette svarer til gælden-de ret, idet § 113, stk. 1, i den gældende lov bestemmer, at lovens kapitel 10 finder anvendelse for fåmands-foreninger.Til § 166Den foreslåede bestemmelse svarer til §§ 80 og 81 i den gældende lov, der finder anvendelse for fåmands-foreninger i henhold til § 113, stk. 1, i den gældende lov.I bestemmelsen foreslås det, at Finanstilsynet kan tilbagekalde en fåmandsforenings godkendelse, hvis:1) foreningen anmoder herom,2) en eller flere af foreningens afdelinger ikke opfylder kravet om minimumsformue og ikke har tilveje-bragt den foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,3) foreningen ikke længere opfylder betingelserne for at være godkendt,4) foreningens eller en af afdelingernes virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder, eller5) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i lovforslageteller af regler udstedt i medfør heraf.Til § 167Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af § 82, stk. 2, i den gældende lov, der finder an-vendelse for fåmandsforeninger i henhold til § 113, stk. 1, i den gældende lov.Istk. 1foreslås det, at beslutning om afvikling af en fåmandsforening eller afdeling heraf som udgangs-punkt træffes af generalforsamlingen.Istk. 2foreslås det, at bestyrelsen undtagelsesvist kan træffe beslutning om afvikling af en afdeling, hvisafdelingen aldrig har optaget nogen medlemmer. Foreningens bestyrelse eller investeringsforvaltningssel-skab skal meddele Finanstilsynet om en sådan beslutning.Til § 168Bestemmelsen er en delvis videreførelse af § 114, stk. 1, i den gældende lov.Istk. 1foreslås det, at beslutning, om at en fåmandsforening eller afdeling heraf skal fusionere, er et gene-ralforsamlingsanliggende i den ophørende enhed og et bestyrelsesanliggende i den fortsættende enhed.Istk. 2foreslås det, at beslutning, om at en fåmandsforening eller afdeling heraf skal spaltes, er et general-forsamlingsanliggende.Til § 169Lovforslagets§ 169er en delvis videreførelse af § 114, stk. 2 og 3 i den gældende lov.

Istk. 1foreslås det, at bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet skal meddele Finanstilsynet, at ge-neralforsamlingen har truffet beslutning om fusion, spaltning eller afvikling samt hvem, der er udpeget til atforestå afvikling. Meddelelsen skal være vedlagt referat af den generalforsamling, hvor beslutning blev truf-fet og en eventuel afviklingsplan til orientering.Istk. 2foreslås det, at når afvikling af en forening er gennemført, skal investeringsforvaltningsselskabet tilFinanstilsynet indsende to eksemplarer af afviklingsregnskabet revideret af foreningens revisorer, samt enerklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al gæld er betalt..Finanstilsynet videresender det ene eksemplar af afviklingsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Istk. 3foreslås det, at når afvikling af en afdeling er gennemført, skal investeringsforvaltningsselskabet tilFinanstilsynet indsende en erklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direk-tør om, at al gæld er betalt. Til forskel fra den gældende lov skal Finanstilsynet i henhold til lovforslaget ikkelængere have sendt afviklingsregnskaber for afdelinger.Til § 170Lovforslagets§ 170svarer til § 86 i den gældende lov, der finder anvendelse for fåmandsforeninger i hen-hold til § 113, stk. 1, i den gældende lov.I bestemmelsen foreslås det, at bestemmelserne i loven om Finanstilsynets beføjelser og om foreningernespligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på foreninger, der er under afvikling.Til § 171Den foreslåede bestemmelse svarer til § 74 i den gældende lov, der finder anvendelse for fåmandsforenin-ger i henhold til § 113, stk. 1, i den gældende lov.I bestemmelsen foreslås det, at en fåmandsforening skal offentliggøre et prospekt, med oplysninger omforeningen, og at oplysningerne løbende skal ajourføres. Herudover kan Finanstilsynet fastsætter regler omde oplysninger, som et prospekt skal indeholde, samt om ajourføring af prospekter.Et prospekt samt ændringer heri skal senest dagen efter offentliggørelse være modtaget i Finanstilsynet, ogFinanstilsynet kan påbyde en forening at ændre et prospekt, såfremt prospektet ikke opfylder de af Finanstil-synet fastsatte bestemmelser om prospekters indhold, jf. lovforslagets § 196.Til kapitel 19Til § 172I bestemmelsen foreslås der fastsat regler om etablering af andelsklasser for professionelle foreninger ogfåmandsforeninger. Bestemmelsen svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforenin-ger m.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 13. Det bemærkes dog, atstk. 3kun finderanvendelse for fåmandsforeninger, da professionelle foreninger ikke har nogen oplysningspligt i forbindelsemed etablering af andelsklasser.Til § 173I bestemmelsen foreslås der fastsat regler om afvikling af andelsklasser i professionelle foreninger og få-mandsforeninger. Bestemmelsen svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 91. Det bemærkes dog, at stk. 4 kun finder an-vendelse for fåmandsforeninger, da professionelle foreninger ikke har nogen oplysningspligt i forbindelsemed afvikling af andelsklasser.Til § 174Den foreslåede bestemmelse svarer til § 30 i den gældende lov, der finder anvendelse for professionelleforeninger og fåmandsforeninger efter henholdsvis § 110 m, stk. 1, og § 113, stk. 1, i den gældende lov.

Bestemmelsen svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeninger m.v., dog såledesat meddelelsesforpligtelsen påhviler investeringsforvaltningsselskabets direktør, da en professionel foreningog en fåmandsforening ikke har nogen direktør. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 38.Til § 175Den foreslåede bestemmelse svarer til § 110 c, stk. 1, og § 112, stk. 1, nr. 3, i den gældende lov, og fastsæt-ter at professionelle foreninger og fåmandsforeninger skal vælge et investeringsforvaltningsselskab til atvaretage den daglige ledelse.Til § 176Den foreslåede bestemmelse svarer til §§ 31 og 32 i den gældende lov, der finder anvendelse for professio-nelle foreninger og fåmandsforeninger efter henholdsvis til § 110 m, stk. 1, og § 113, stk. 1 i den gældendelov.Bestemmelsen svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeninger m.v., og derhenvises til bemærkningerne til lovforslagets § 39.Til § 177Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 33, stk. 2-8.Til § 178Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 45, fordi den foreslåede bestemmelse svarer til de reg-ler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeninger m.v.Til § 179Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 46.Til § 180Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 47. Bestemmelsen gælder kun for fåmandsfore-ninger, da Finanstilsynet ikke fører direkte tilsyn med professionelle foreninger, hvorfor tilsynet ikke skalunderrettes om delegationsaftaler indgået af professionelle foreninger.Til § 181Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 48.Til § 182Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 49.Til § 183Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 50.Til § 184Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 51.

Til § 185Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 52.Til § 186Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 53.Til § 187Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 54.Til § 188Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 55.Til § 189Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 56.Til § 190Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 57.Til § 191Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 60. Endvidere foreslås det i bestemmelsen, atbeviserne i en professionel forening skal noteres på navn, hvilket fremgår af § 110 b, stk. 4, i den gældendelov.Til § 192Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 61.Til § 193Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 62, stk. 1 og 2.Til § 194Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, som foreslås at skulle gælde for investeringsforeningerm.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 62, stk. 3 og 4. Ved kupon og kuponark forståsudbyttekuponer henholdsvis udbyttekuponark. Et udbyttekuponark er et ark med udbyttekuponer, der følgeret fysisk investeringsbevis, og som investor skal bruge for at få udbetalt et vedtaget udbytte. Der udstedes idag ikke fysiske investeringsbeviser, men det kan ikke udelukkes, at det kan ske, hvorfor bestemmelsen her-om medtages i lovforslaget.

Til kapitel 20Til § 195Den foreslåede bestemmelse svarer med en tilføjelse af et nyt stk. 3 til § 115 i den gældende lov.Istk. 1foreslås det, at fastsætte en definition af andre kollektive investeringsordninger. Andre kollektiveinvesteringsordninger er investeringsordninger, der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden,hvor investorerne bærer markedsrisikoen, og som direkte eller indirekte investerer mindst 80 pct. af midlernei de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter eller i likvide midler uden at være en inve-steringsforening, specialforening eller hedgeforening.Finanstilsynet skal ikke give tilladelse til eller godkende en anden kollektiv investeringsordning.Tilsynet med andre kollektive investeringsordninger vil indgå i Finanstilsynets tilsyn med det selskab, deradministrerer og udbyder ordningen.Det er de skatteretlige regler, der er afgørende for, hvorvidt en anden kollektiv investeringsordning vil bli-ve beskattet efter reglerne for investeringsforeninger. Uanset indkomstopgørelsesreglerne skal kollektiveinvesteringsordninger, i det omfang de er investeringsforeninger efter skattekontrolloven, indberette efterdenne lov.Opsparing i livsforsikringsselskaber og puljeordninger i pengeinstitutter anses ikke for omfattet af be-stemmelsen. Bestemmelsen kan heller ikke anvendes til at administrere ordninger, der medfører deltagelse iledelsen eller driften af en ordning for eksempel en equityfond.Kollektive investeringsordninger, der investerer deres midler i pantebreve, er ikke omfattet af bestemmel-sen. Det skyldes, at tjenesteydelser med pantebreve ikke er reguleret i den finansielle lovgivning på sammemåde som omsætningen af andre instrumenter. Tjenesteydelser med pantebreve kan derfor udføres af virk-somheder og personer, der ikke har tilladelse som værdipapirhandlere i henhold til lov om finansiel virksom-hed. Når værdipapirhandlere udfører tjenesteydelser med pantebreve, skal de overholde regler om god skikm.v., ligesom alle, der handler med pantebreve, skal overholde § 3 i lov om værdipapirhandel m.v. om godværdipapirhandelsskik.De kollektive investeringsordninger, der er omfattet af lovforslaget, kan ligesom hedgeforeninger, men imodsætning til investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeningergeare deres investeringer ved at optage lån.I stk. 1 foreslås det endvidere, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at en anden kollektiv investe-ringsordning, der overvejende investerer sine midler i de i kapitel 13 nævnte instrumenter, skal omdannes tilen investeringsforening eller en specialforening. Baggrunden for denne bestemmelse er, at det ikke er hen-sigten, at der skal kunne udvikle sig kollektive investeringsordninger, der ligner investeringsforeninger ellerspecialforeninger, men som ikke opfylder de krav, som lovgivningen stiller til disse foreningstyper. Der ertale om en investorbeskyttelsesordning.Det foreslås istk. 2,at en anden kollektiv investeringsordning skal administreres af et investeringsforvalt-ningsselskab eller et pengeinstitut. Om et pengeinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab kan admini-strere en anden kollektiv investeringsordning beror på den tilladelse, som selskabet har i henhold til lov omfinansiel virksomhed.Investeringsforvaltningsselskaber, der er ejet af de investeringsforeninger og andre foreninger, som selska-bet administrerer, vil ikke kunne administrere en anden kollektiv investeringsordning, hvilket fremgår af dengældende lovs § 4 og lovforslagets § 17.Det foreslås i øvrigt i stk. 2, at den virksomhed, der administrerer en anden kollektiv ordning, skal udstededokumentation til og føre et register over investorerne.Med lovforslaget foreslås det at indsætte et nytstk. 3.I stk. 3 foreslås det, at et investeringsforvaltningssel-skab eller pengeinstitut skal meddele Finanstilsynet, hvilke andre kollektive investeringsordninger virksom-heden administrerer, da praksis har vist, at Finanstilsynets håndtering af indberetninger i henhold til det fore-slåede stk. 8 kræver sådanne oplysninger.

Istk. 4,foreslås det med henblik på investorbeskyttelse, at en anden kollektiv investeringsordning skal be-skrives i et regelsæt.Det er det administrerende selskab, der har ansvaret for at udarbejde regelsættet, der kan udformes somvedtægter, almindelige forretningsbetingelser eller en standardkontrakt. Regelsættet skal indeholde:Adnr. 1:Oplysninger om den kollektive investeringsordnings navn, ordningens juridiske form, betaling afhonorar til det selskab, der administrerer ordningen, rammerne for midlernes anbringelse, hvorvidt ordningener omfattet af en investorgarantiordning, risici ved at deltage i ordningen, investorernes rettigheder og deregler, der gælder for emission og indløsning og for salg af andele. Beskrivelsen af den juridiske struktur skaloplyse, om der er tale om en pulje, en forening, et kommanditselskab, et interessentskab eller andet, samthvordan deltagerne hæfter. Det bemærkes, at en anden kollektiv investeringsordning ikke kan etableres somet aktieselskab eller et anpartsselskab, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.Adnr. 2:Hvilke aktiver midlerne anbringes i og principperne for værdiansættelse af investeringsordnin-gens aktiver og passiver. De principper, der anvendes, forudsættes at være de samme, som anvendes for in-vesteringsforeninger.Adnr. 3:Principperne for værdiansættelse af andelenes værdi og omkostningerne ved at indtræde i og ud-træde af ordningen. De principper, der anvendes, forudsættes at være de samme, som anvendes for investe-ringsforeninger.Adnr. 4:Oplysninger om regnskabsaflæggelse og revision. Forslaget medfører, at det skal fremgå, hvorofte der udarbejdes regnskab for investeringsordningen og hvem, der er revisor.Adnr. 5:Oplysninger om rapportering til investorerne. Det skal derfor fremgå, hvor ofte og hvornår inve-storerne skal modtage rapportering om deres investeringer.Adnr. 6:Oplysninger om eventuelle afviklingsplaner for den kollektive investeringsordning.Adnr. 7:Oplysninger om hvordan og med hvilket varsel investorerne vil blive underrettet om ændringer ide i nr. 1-6 nævnte vilkår.Istk. 5foreslås det, at hvis den kollektive investeringsordnings udbud af andele ikke er omfattet af kapitel12 i lov om værdipapirhandel m.v., skal den beskrives i et udbudsdokument.Finanstilsynet kan give et selskab, der administrerer en anden kollektiv investeringsordning, påbud om atændre de i stk. 2, 4 og 5 nævnte dokumenter, når hensynet til investorerne kræver det, jf. lovforslagets § 196.Det kan dreje sig om, at den dokumentation, som selskabet skal udstede til investorerne, eller det register,som selskabet skal føre over investorerne, ikke er tilstrækkeligt til at sikre investorernes rettigheder. Der kanogså være tale om, at det regelsæt eller det udbudsdokument, som skal beskrive investeringsordningen, ikkeer fyldestgørende.Istk. 6foreslås det, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om det i stk. 4 nævnte regelsæt og stk. 5nævnte udbudsdokument. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 115, stk. 5, som Finanstilsynet harudnyttet til at udstede bekendtgørelse om andre kollektive investeringsordninger, hvori kravene til det i stk. 4nævnte regelsæt og det i stk. 5 nævnte udbudsdokument er uddybet. Baggrunden for denne hjemmel er, atområdet for andre kollektive investeringsordninger er omfattende, hvorfor der kan være behov for jævnligt atudstede nye regler.Istk. 7foreslås det, at hvis det selskab, der administrerer en anden kollektiv investeringsordning, har begå-et fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. ellermere, skal selskabet sørge for, at berørte investorer får underretning om fejlen, samt offentliggøre oplysnin-ger om fejlen. Selskabet skal inden 3 hverdage efter, at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelsen af fejlenog indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse, derbeskriver baggrunden for fejlen, og hvordan selskabet vil undgå lignende fejl i fremtiden. Bestemmelsensvarer til, hvad der foreslås for investeringsforeninger m.v., og der henvises til bemærkningerne til lovforsla-gets § 56, stk. 1.Istk. 8foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 8 nævnte selskabers under-retningspligt om fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen på 0,5 pct. eller mere. Bestemmel-

sen svarer til hvad der foreslås for investeringsforeninger m.v., og der henvises til bemærkningerne til lov-forslagets § 56, stk. 2.Afsnit XIITil kapitel 21Til § 196Den foreslåede bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 97, artikel 108, stk. 1, 1. afsnit og eren videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i § 116 i den gældende lov. Bestemmelsen indeholder en for-pligtelse for Finanstilsynet til at påse overholdelsen af loven og af regler udstedt i medfør af loven, dog skalErhvervs- og Selskabsstyrelsen påse overholdelsen af § 11 om anmeldelse og registrering i Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen. Endvidere påser Finanstilsynet, at foreningerne overholder deres vedtægter.I henhold til § 31, stk. 8, i revisorloven har økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til at udstede reglerom revisionsudvalg i virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Hjemlen er delegeret til Finans-tilsynet, der har udstedt en bekendtgørelse herom. Finanstilsynets tilsynsbeføjelser, herunder muligheden forat give påbud til virksomheder under tilsyn omfatter efter de gældende regler i § 116 imidlertid kun reglernei denne lov og regler udstedt i medfør af heraf. Da reglerne om revisionsudvalg i foreninger er udstedt i med-før af revisorloven, er disse regler ikke underlagt Finanstilsynets tilsynsbeføjelser. Det foreslås derfor, atFinanstilsynets tilsynsbeføjelser udvides til også at omfatte reglerne om revisionsudvalg i foreninger udstedti medfør af revisorloven.Efter stk. 1, 1. pkt. fører Finanstilsynet dog ikke tilsyn med spekulationsbestemmelserne i § 41, stk. 1 og 2.Tilsynspligten vedrørende disse bestemmelser påhviler foreningens valgte revisor.Fondsrådet fører kontrol efter værdipapirhandelslovens § 83, stk. 2-5, og § 83 b. Herved sikres adskillel-sen mellem den kompetence, der tillægges Fondsrådet i bestemmelsen i værdipapirhandelslovens § 83,stk. 2-5, og den kompetence, der tillægges Finanstilsynet og dermed Det Finansielle Virksomhedsråd efterlovforslaget. Fondsrådets kompetence præciseres i den foreslåede bestemmelse ved, at det er Fondsrådet medFinanstilsynet som sekretariat, der kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårs-rapporter i lovens §§ 63-73 og i regler udstedt i medfør af § 76, er overholdt for foreninger, som har udstedtværdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, og at Fondsrådet i den forbindelse udøver be-føjelserne i § 77. Finanstilsynets og dermed Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence omfatter de nævn-te bestemmelser i relation til foreninger, derikkehar udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et re-guleret marked.Den foreslåede nye bestemmelse i stk. 2 skal skabe klarhed over, hvilke hensyn der skal danne grundlagfor prioriteringen af Finanstilsynets tilsynsindsats. Finanstilsynets tilsynsvirksomhed planlægges ud fra etvæsentlighedskriterium.Af det foreslåede 1. pkt. fremgår, at Finanstilsynet i sin tilsynsvirksomhed skal lægge vægt på holdbarhe-den af den enkelte forenings forretningsmodel.Herved tænkes ikke alene på, at Finanstilsynet skal vurdere evt. aktuelle lovovertrædelser, men også skalse på potentielle fremtidige lovovertrædelser eller problemer. Med forslaget skal Finanstilsynet prioritere sintilsynsindsats, så der på et tidligere tidspunkt vurderes og gøres opmærksom på, at foreningen har valgt enrisikabel eller uholdbar forretningsmodel.En forretningsmodel kan vurderes uholdbar af mange årsager, og det vil både afhænge af den konkrete for-enings type, størrelse og distribution, samt markedsforholdene generelt.Som eksempler på uholdbare forretningsmodeller kan for foreninger nævnes tilfælde, hvor formuegrundla-get ikke står i et forsvarligt forhold til foreningens virksomhed, eller hvor foreningens administration ikkehar de fornødne ressourcer eller kompetencer til at administrere foreningen set i relation til foreningens inve-steringspolitik og forhold i øvrigt.

Hvis Finanstilsynet konstaterer, at en forening har en uholdbar forretningsmodel, vil Finanstilsynets reakti-on afhænge af de konkrete forhold. Hvis foreningen ikke på det pågældende tidspunkt overtræder lovgivnin-gen, kan reaktionen være en risikooplysning, ligesom der kan stilles særlige krav til foreningen om hyppigereindberetninger, eller foreningen kan sættes under skærpet tilsyn. Er der tale om egentlige overtrædelser aflovforslagets § 44, hvis fx forretningsmodellen betyder, at foreningen ikke kan styre sine risici effektivt, kanFinanstilsynet give påbud eller evt. foretage politianmeldelse. Endvidere har Finanstilsynet mulighed for atanmode foreningens ledelse om at lade udarbejde en redegørelse for foreningens økonomiske stilling ogfremtidsudsigter. Endelig kan Finanstilsynet inddrage foreningens tilladelse, hvis den har begået grove ellergentagne lovovertrædelser, jf. lovforslagets § 92, stk. 1, nr. 6.Det overordnede kriterium for tilrettelæggelsen af tilsynsindsatsen er, at tilsynsindsatsen på et område skalstå i forhold til de potentielle risici og skadevirkninger. Beskyttelsen er rettet mod de økonomiske interesserfor den pågældende forenings medlemmer. Med de potentielle risici tænkes blandt andet på risikoen for lov-overtrædelser. En forhøjet risiko kan eksempelvis skyldes teknisk kompliceret regulering, en generel erfaringhos Finanstilsynet for, at der ofte sker overtrædelser af de pågældende regler eller en konkret erfaring medovertrædelser i bestemte foreninger eller foreninger med en bestemt investeringspolitik.Det foreslås, at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at tilsynsindsatsen skal prioriteres ud fra et væ-sentlighedshensyn. Dette indebærer ikke, at der er områder af den finansielle lovgivning, som Finanstilsynetikke skal påse. På de områder, hvor de potentielle risici eller skadevirkninger vurderes at være relativt lave,kan tilsynet i stedet anvende mindre effektive, men også mindre ressourcekrævende tilsynsinstrumenter,såsom stikprøvevise kontroller eller kontroller, som gennemføres, når Finanstilsynet eksempelvis alligevel erpå undersøgelse af for forholdet relevante områder i en forening.Hvor risikoen for skadevirkning vurderes at være meget lav, kan Finanstilsynet vælge, at området ikke lø-bende påses, men at man alene vil forlade sig på anmeldelser og andre oplysninger, der sendes til Finanstil-synet.Finanstilsynet behandler ikke sager om enkelte kunders forhold til en forening. Selv om skadevirkningen afen lovovertrædelse i relation til en enkelt kunde kan være forholdsvis stor, skal det være den generelle ska-degørende effekt, som skal være rettesnor ved prioritering af tilsynsindsatsen. Finanstilsynet vil derfor kunnebeslutte, at der ikke skal foretages særlige tilsynsaktiviteter over for en forening, som tilsynet skønner ikkehar en holdbar forretningsmodel, hvis foreningens formue er så lille, at Finanstilsynet skønner, at den gene-relle skadegørende effekt er så lille, at den ikke er væsentlig set i forhold til Finanstilsynets samlede tilsyns-indsats over for den samlede branche.Den forslåede bestemmelse i stk. 3 giver økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til at udstede en be-kendtgørelse om de særlige procedurer, som Finanstilsynet skal overholde som følge af EU-retlige regler. Engengivelse af direktivernes betingelser og procedurekrav i lovteksten vil medføre en tung og uoverskueliglovgivning. Herudover regulerer direktiverne tilsynets samarbejde med EU-myndighederne og ikke borger-nes retsstilling.Til § 197Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lovs § 117.Forslaget indebærer, at investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte få-mandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger bliver omfattet af Det Finan-sielle Virksomhedsråds kompetence. InvesteringsForeningsRådet har mulighed for at udpege en særlig sag-kyndig til Det Finansielle Virksomhedsråd.Rådet beskæftiger sig med afgørelser for penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, pensionskas-ser, forsikringsmæglere, ATP, LD, fondsmæglerselskaber, sparevirksomheder, investeringsforeninger ogspecialforeninger, investeringsforvaltningsselskaber, firmapensionskasser, et skibsfinansieringsinstitut samtudstedere af elektroniske penge.Det Finansielle Virksomhedsråd skal sikre, at der træffes ensartede afgørelser inden for de områder, hvorder er fælles regler for brancherne, og i de situationer, hvor fortolkningen af en regel, har betydning for flerebrancher.

Det Finansielle Virksomhedsråd er en del af den offentlige forvaltning og som følge deraf underlagt deforvaltningsretlige regler. Rådet er en del af Finanstilsynet. Rådets afgørelser kan ligesom Finanstilsynetsandre afgørelser i medfør af lovforslagets § 220 indbringes for ErhvervsankenævnetRådet træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter, bortset fra sager i henhold til § 22. Ligeledestræffer rådet afgørelse i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder ogfinansielle holdingvirksomheder, bortset fra sager i henhold til § 22. Det Finansielle Virksomhedsråd rådgi-ver yderligere Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets udstedelse af regler og i forbindelse med principiellesager om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 22. Rådet rådgiver endvidere Finanstilsynet i tilsynssa-ger om redelig forretningsskik og god praksis, der har videregående betydelige følger for finansielle virk-somheder og finansielle holdingvirksomheder, i henhold til § 22. Endelig bistår Det Finansielle Virksom-hedsråd med Finanstilsynets informationsvirksomhed.Til § 198Lovforslagets § 198 er med nogle sproglige tilpasninger en videreførelse af § 118 i den gældende lov, Denforeslåede bestemmelse gennemfører herudover artikel 97, stk. 3, og artikel 98, stk. 2, litra c, i UCITS-direktivet.Det foreslåedestk. 1fastlægger en pligt for Finanstilsynet til at undersøge investeringsforeninger, special-foreninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger.Det er i vidt omfang de samme undersøgelsesprocedurer, som anvendes for finansielle virksomheder efterlov om finansiel virksomhed, der danner udgangspunkt for undersøgelser i foreningerne.Det følger afstk. 2i den foreslåede bestemmelse, at der efter en inspektion i en forening skal holdes et af-sluttende møde, hvor Finanstilsynet meddeler sine konklusioner på inspektionen. Foreningens ledelse ogrevisor deltager i mødet.Hvis konklusionen omfatter områder, hvor foreningen ikke overholder lovgivningen, kan konklusionen in-deholde krav til foreningen om, at forholdene lovliggøres. Herudover kan konklusionen indeholde oplysnin-ger om foreningens aftalegrundlag. Fx kan Finanstilsynet inden for reglerne i § 210 om Finanstilsynets tavs-hedspligt henlede opmærksomheden på, at foreningens aftaler på et eller flere områder er utilstrækkelige iforhold til sammenlignelige foreningers aftaler. Det er da op til foreningens ledelse at beslutte, om dette eracceptabelt, eller om aftalerne skal ændres. I forbindelse med mødet vil de pågældende samtidig have mulig-hed for at komme med eventuelle indvendinger mod Finanstilsynets konklusioner.Hvis en inspektion kun har omfattet afgrænsede aktivitetsområder, kan inspektionen i stedet afsluttes medet møde, hvor direktionen for foreningen eller direktionen for investeringsforvaltningsselskabet eller denansvarlige for det undersøgte område orienteres om Finanstilsynets konklusioner. I tilfælde, hvor Finanstil-synet, et medlem af foreningens ledelse eller revisor skønner det nødvendigt, afholdes dog møde mellemFinanstilsynet og foreningens bestyrelse og direktion og revisor. Det vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Finanstil-synet har konstateret grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen eller har konstateret, at der i for-eningen er forhold, som ikke er betryggende.Ifølge det foreslåedestk. 3skal Finanstilsynet efter et inspektionsbesøg sende en skriftlig rapport med devæsentlige konklusioner til foreningens ledelse og revisor.Rapporten kan på samme måde som Finanstilsynets konklusioner på mødet anført i forslagets stk. 2 omfat-te lovovertrædelser, hvor Finanstilsynet kræver, at foreningen lovliggør forholdene, og den kan omfatte op-lysninger til foreningen om dens forhold.Finanstilsynet kan vælge at sende et særskilt brev til foreningens direktion eller investeringsforvaltnings-selskab med konklusioner, der er mindre væsentlige, og som derfor ikke er med i rapporten til bestyrelse ogrevision.

Til § 199Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i § 119 i den gældende lov.Bestemmelsen gennemfører herudover artikel 98 i UCITS-direktivet. Forslaget svarer til § 347 i lov om fi-nansiel virksomhed.Efter direktivets artikel 98, stk. 2, skal hver medlemsstat udpege en kompetent myndighed til at føre tilsynmed overholdelsen af bestemmelser, som er udstedt i overensstemmelse med direktivet. Direktivet stillerogså krav om, at de kompetente myndigheder skal have en række tilsynsbeføjelser til rådighed med henblikpå at føre tilsyn med overholdelsen af de bestemmelser, som er udstedt i overensstemmelse med direktivet.Det foreslås, at Finanstilsynet som hidtil skal være den kompetente myndighed. Baggrunden er, at Finanstil-synet i forvejen fører tilsyn med investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelleforeninger og fåmandsforeninger, hvorfor Finanstilsynet vurderes at have de fornødne kompetencer til atvære den kompetente myndighed.Bestemmelsen giver Finanstilsynet adgang til foreningerne i det samme omfang som efter de gældenderegler. Retssikkerhedskommissionen har afgivet betænkning nr. 1428/2003. Betænkningen vedrører blandtandet spørgsmålet om offentlige myndigheders adgang til uden retskendelse at få adgang til virksomhedersoplysninger. Betænkningen fastslår, at hjemmelsbestemmelser som denne, kan opretholdes, men at anven-delse af sådanne bestemmelser skal være velbegrundede.Stk. 1fastlægger en pligt for foreningerne til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige forFinanstilsynets virksomhed. Det samme gælder for udenlandske investeringsinstitutter, som sælger deresandele her i landet hvad enten det sker som tjenesteydelsesvirksomhed fra et andet land eller gennem etable-ring her i landet. Finanstilsynet kan dog kun kræve sådanne oplysninger fra udenlandske investeringsinstitut-ter, som er nødvendige for Finanstilsynets kompetence i relation til disse investeringsinstitutter.Efterstk. 2.har Finanstilsynet mulighed for uden retskendelse at få adgang til en forenings lokaler, herun-der de lokaler, hvorfra der udøves filialvirksomhed.Bestemmelsen om Finanstilsynets adgang til foreninger uden retskendelse viderefører den traditionelle op-fattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er i overensstemmelse med Grundlovens§ 72 om boligens ukrænkelighed.Bestemmelsen har oprindeligt baggrund i den redegørelse, som Justitsministeriet og Miljø- og Energimini-steriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgangtil fast ejendom uden retskendelse og følger de i redegørelsen fastlagte retningslinjer for udformningen afbestemmelser om adgang uden retskendelse.Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler og således ikke til privateboliger. I tilfælde hvor en forening er af så ringe størrelse, at dets forretningslokale befinder sig i et privathjem, har Finanstilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne bestemmelse.Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor en for-ening måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller modvir-ker et inspektionsbesøg.Det kan fx dreje sig om situationer, hvor en tilsynsbelagt forening helt undtagelsesvis nægter Finanstilsynetadgang til foreningen i forbindelse med et ordinært inspektionsbesøg. Der kan også være tale om en krisesi-tuation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til for-eningen er en forudsætning for at håndtere situationen.Hvis en forening undtagelsesvis modarbejder et inspektionsbesøg, skal Finanstilsynet kunne skaffe sig ad-gang til en forenings forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kanudøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved brug af mindre indgriben-de foranstaltninger som fx tvangsbøder.Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed.Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgivning, finder retspleje-lovens regler om ransagning anvendelse.

Det følger af det foreslåedestk. 3,at Finanstilsynet kan indhente oplysninger samt foretage inspektionsbe-søg hos virksomheder, med hvilke foreningen har særlig direkte eller indirekte forbindelse. Der kan fx væretale om et investeringsforvaltningsselskab, en depotbank eller en virksomhed, som efter delegation udføreropgaver for foreningen.Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet kan skaffe sig indsigt i transaktioner uden for foreningen, sommåtte være af betydning for foreningen eller medlemmerne.Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at Finanstilsynet endvidere uden retskendelse kan få adgang til dis-se virksomheder. For så vidt angår forholdet til Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed henvises tilbemærkningerne under stk. 2.Det foreslåedestk. 4fastslår, at Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger til bedømmelse af, om aktivite-terne i en given juridisk person er omfattet af tilsynslovgivningen.Den foreslåede bestemmelse medfører, at Finanstilsynet ud over oplysninger fra den juridiske person, derskal vurderes, kan kræve oplysninger af juridiske og fysiske personer, der ikke udøver tilsynsbelagt virk-somhed, hvis disse har informationer, som er nødvendige for, at Finanstilsynet kan vurdere, om en (anden)juridisk person udøver tilsynsbelagt virksomhed og således burde have tilladelse fra Finanstilsynet. Oplys-ningspligten vil ikke være opfyldt, hvis de indsendte oplysninger er urigtige eller vildledende.Det foreslås, at der indsættes et nytstk. 5i bestemmelsen. Det foreslåede nye stk. 5 giver Finanstilsynetadgang uden retskendelse til leverandører i Danmark, der udfører opgaver, som en forening har outsourcet tildem. Det har ingen betydning for anvendelsen af bestemmelsen om aftalen om outsourcing er indgået direktemellem leverandøren og foreningen eller om opgaven varetages hos en underleverandør til leverandøren.Finanstilsynet har adgang til den virksomhed, der rent faktisk udfører den outsourcede opgave.Bestemmelsen istk. 6,indeholder en udtrykkelig hjemmel til, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger tilbrug for de i lovforslagets § 210, stk. 6, nr. 14 og 18, omtalte myndigheder.Bestemmelsen er begrundet i de senere års ændringer i den finansielle sektors struktur med dannelse af in-ternationale koncerner, som medfører et større behov for samarbejde mellem de forskellige nationale til-synsmyndigheder. Det giver sig også udslag i den øgede fokus, de finansielle direktiver har på udveksling afoplysninger mellem tilsynsmyndighederne. For foreningernes vedkommende giver bestemmelsen mulighedfor at indhente oplysninger til brug for udenlandske myndigheders tilsyn med kollektive investeringsordnin-ger som et led i investorbeskyttelsen.Til § 200Bestemmelsen er ny og skal medvirke til, at offentligheden i højere grad får adgang til den information, deri dag kun går fra Finanstilsynet til foreningens ledelse og ikke til foreningens medlemmer. Med lovforslagetfår økonomi- og erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om foreningers pligt til atoffentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af foreningen. Dette kan for eksempel være oplys-ninger om risikooplysninger fra Finanstilsynet, som foreningen har fået gentagne gange, eller som forenin-gen har valgt ikke at ville følge op på. Også hvor Finanstilsynet har givet foreningen et påbud, kan offentlig-gørelse komme på tale. Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dettekan for eksempel være, hvor offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for foreningen, blandtandet hvor der frygtes et »run« på foreningen.De nærmere regler vil blive fastsat efter drøftelser med branchen.Til § 201Det foreslås at indføre en bestemmelse i § 201, der giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde en foreningat afholde udgifterne til, at der foretages en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i foreningen, såfremtFinanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med foreningen, og der ikke er tale omen for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Lov om finansiel virksomhed § 347 b inde-holder en tilsvarende bestemmelse for finansielle virksomheder.

Finanstilsynets påbud beror på en konkret vurdering. Der skal være tale om en situation, hvor Finanstilsy-net finder det hensigtsmæssigt, at der foretages en sådan uvildig undersøgelse. Det er afgørende, at Finanstil-synet vurderer, at der er tale om et forhold af væsentlig betydning for tilsynet med den pågældende forening.Endelig skal bestemmelsen ikke kunne finde anvendelse på undersøgelser, som er sædvanligt forekommendei Finanstilsynets almindelige tilsynsvirksomhed. Begrænsningen skal medvirke til at sikre, at bestemmelsenalene anvendes i helt særlige situationer, som ikke ligger inden for Finanstilsynets almindelige virke ogkompetenceområde. Det kan bl.a. indgå i vurderingen, om der kræves en særlig indsigt, for at tage stilling tildet pågældende forhold, og om der er tale om usædvanlige risici, der er særlige for den konkrete virksomhed,eller det er aktuelt for hele branchen.Det er Finanstilsynet, der antager den eller de sagkyndige til at foretage undersøgelsen. Herved vil den på-gældende forening som udgangspunkt have samme retsstilling over for den eller de sagkyndige, som hvis detvar Finanstilsynet selv, der forestod undersøgelsen. Dette indebærer fx, at forvaltningsloven, offentligheds-loven og retssikkerhedsloven finder anvendelse. Foreningen har dog mulighed for at komme med en indstil-ling til Finanstilsynet om, hvem der skal udpeges som sagkyndig, jf. stk. 2.Et eksempel på forhold, der kan være genstand for en uvildig undersøgelse, er, at Finanstilsynet, som led ien undersøgelse af foreningen og på baggrund af en mistanke om systematisk manipulation med kurserne,påbyder foreningen at få udarbejdet en uvildig redegørelse for kursfastsættelsen af foreningens eller afdelin-gens andele. Den sagkyndige vil således skulle tage stilling til, hvorvidt foreningen løbende har foretaget enkorrekt prisfastsættelse af foreningens eller afdelingens finansielle instrumenter og fastsat kursen på bag-grund heraf.Et andet eksempel kan være, at en eller flere sagkyndige gennemgår foreningens it-systemer på baggrundaf Finanstilsynets mistanke om fejl i systemerne, der kan skade medlemmernes interesser.Derudover kan en uvildig undersøgelse bestå af sagkyndiges gennemgang af foreningens handler, hvis for-eningen eller afdelingen har en omsætningshastighed, der ikke er begrundet i foreningens eller afdelingensforhold.De nævnte eksempler skal ses i sammenhæng med ovennævnte betingelser for at udstede påbuddet – atforholdet er af væsentlig betydning for tilsynet med foreningen, og der ikke er tale om en for Finanstilsynetsædvanligt forekommende undersøgelse.Bestemmelsen vil således give Finanstilsynet mulighed for, uden omkostninger for tilsynet, at trække påekspertviden, som ikke ellers er til stede i Finanstilsynet på det pågældende område. En afgørelse om at ud-stede et påbud om, at en forening skal afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse, vil i medfør af stk. 6,skulle træffes af Det Finansielle Virksomhedsråd.Det bemærkes i denne forbindelse, at en afgørelse er underlagt de almindelige forvaltningsretlige princip-per. Dette indebærer bl.a., at den berørte forening forud for afgørelsen vil være blevet hørt i sagen, og der-med har haft mulighed for at komme med sine evt. indvendinger mod, at den pågældende undersøgelseiværksættes, samt redegøre for det forhold, som er undersøgelsens genstand. Afgørelsen skal ligeledes over-holde proportionalitetsprincippet, således at den byrde, det er for foreningen at skulle afholde udgifterne tilundersøgelsen, skal stå i rimeligt forhold til det mål, der ønskes opnået ved undersøgelsen.Foreningen vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet. En anke til Erhvervsan-kenævnet har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Såfremt foreningen måtte få medhold ved Er-hvervsankenævnet, vil Finanstilsynet skulle dække de udgifter til et rimeligt honorar til de sagkyndige perso-ner, som foreningen måtte have haft.Ifølge forslaget tilstk. 2skal den uvildige undersøgelse foretages af en eller flere sagkyndige personer. Vedsagkyndige personer forstås eksempelvis advokater, revisorer eller andre finansielle rådgivere med sagkund-skab inden for det pågældende område.Finanstilsynet anmoder foreningen om at indstille en eller flere sagkyndige personer til at forestå den uvil-dige undersøgelse. Finanstilsynet vil herefter vurdere, om den eller de foreslåede sagkyndige personer kananses for uvildige, samt er i besiddelse af de fornødne kompetencer, og dermed kan udpeges som sagkyndig.Såfremt de indstillede sagkyndige ikke vurderes egnede og uvildige, kan Finanstilsynet udpege andre sag-

kyndige personer. Det centrale for Finanstilsynets afgørelse af, hvorvidt den eller de sagkyndige er uvildige,er, om de har tilknytning til foreningen, eller om der i øvrigt foreligger forhold, hvorved der efter Finanstil-synets vurdering kan rejses tvivl om de pågældendes uvildighed i forhold til denne. Ved vurderingen kan detbl.a. indgå, hvorvidt den sagkyndige opfylder habilitetskrav, svarende til konkurslovens § 238 samt den rele-vante brancheorganisations eventuelle egne habilitetskrav. Det vil ligeledes være Det Finansielle Virksom-hedsråd, der samtidig med afgørelsen om påbuddet tager stilling til, om den eller de sagkyndige personer,som foreningen har indstillet, kan udpeges, eller om der skal vælges en anden.Af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fremgår, at udgifterne til den eller de sagkyndige personer foreløbigt kanudredes af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af foreningen. Finanstilsynet kan hermed vælge at afholdeudgiften foreløbig, men har også mulighed for at kræve forudgående eller løbende betaling eller kræve sik-kerhedsstillelse fra foreningen.Det foreslås istk. 3,at foreningen, der skal afholde udgifterne til, at der foretages en uvildig undersøgelse,skal give de sagkyndige personer, der er udpeget hertil, de oplysninger, der er nødvendige for gennemførel-sen af undersøgelsen. Da det er Finanstilsynet, der udpeger og antager den eller de sagkyndige personer, vilde i forhold til foreningen være at opfatte som repræsentanter for Finanstilsynet. Dette indebærer, at den ellerde sagkyndige vil have adgang til oplysninger i samme omfang, som hvis Finanstilsynet selv forestod under-søgelsen, herunder med de begrænsninger, der fx følger af forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerheds-loven.Med den foreslåede bestemmelse sikres klarhed om, at den eller de sagkyndige personer kan få de oplys-ninger til brug for undersøgelsen af den pågældende forening, som de finder nødvendige, på samme mådesom hvis Finanstilsynet selv forestod undersøgelsen, jf. 199, stk. 1.I forslaget tilstk. 4fremgår det, at den uvildige undersøgelses resultater skal afgives i en skriftlig rapport. Iforbindelse med Finanstilsynets påbud til foreningen om at afholde udgifterne til, at der foretages en uvildigundersøgelse, beskriver Finanstilsynet nærmere i afgørelsen, hvori undersøgelsen skal bestå, og hvornår derskal foreligge en endelig skriftlig rapport fra de sagkyndige personer.Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 4, at de sagkyndige skal udlevere en kopi af den skriftlige rap-port om undersøgelsen til foreningen senest samtidig med, at denne udleveres til Finanstilsynet. Dette skalses i naturlig forlængelse af, at foreningen har bekostet undersøgelsen, og derfor også bør modtage en kopi afrapporten.For at sikre, at Finanstilsynet orienteres hurtigst muligt om væsentlige problemer i foreningen, foreslås detistk. 5,at de sagkyndige personer straks skal give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærk-somme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt der er en ikke uvæsentlig risiko for, at disseforhold kan udvikle sig således, at foreningen vil miste sin tilladelse.Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet bliver orienteret straks, hvis de sagkyndige personer bliver op-mærksomme på forhold, som tyder på, at foreningen kan være på vej ud i økonomiske vanskeligheder, foreksempel på grund af væsentlige tab i en afdeling eller erstatningskrav som følge af fejlagtige oplysninger iet prospekt.Ifølge forslagetsstk. 6,vil det være Det Finansielle Virksomhedsråd, der træffer afgørelse i sager om på-bud til foreninger om at foreningen skal afholde udgifterne til, at der foretages en uvildig undersøgelse af eteller flere forhold i foreningen. Heri vil også indgå en afgørelse af, om den eller de sagkyndige, som forenin-gen har indstillet, kan udpeges til at forestå den uvildige undersøgelse, eller om der evt. skal udpeges en an-den.Dette er i overensstemmelse med, at det efter de gældende regler er Det Finansielle Virksomhedsråd, dertræffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregående betydeligefølger for foreningen.Til § 202Den foreslåede bestemmelse er ny og gennemfører UCITS-direktivets artikel 98, stk. 1.

Det foreslås, at Finanstilsynet udover at udøve sin kompetence selv, har mulighed for at samarbejde medandre myndigheder om opgaver, at delegere sine opgaver til andre organer eller personer eller at overladeopgaven til de kompetente retlige myndigheder.Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at antage eksperter til at løse konkrete opgaver, fx advo-kater eller revisorer. Bestemmelsen giver også Finanstilsynet mulighed for at overlade efterforskning ogspørgsmål om tiltalerejsning til politi og anklagemyndighed.Til § 203og 204De to foreslåede §§ 203 og 204 er nye. Lovforslagets § 203 gennemfører UCITS-direktivets artikel 101,stk. 1, 3 og 4, og 108, stk. 1 og 5. Lovforslagets § 204 gennemfører UCITS-direktivets artikel 101, stk. 1 og4.Når et investeringsinstitut, som er en UCITS, bliver administreret af et administrationsselskab med hjem-sted i en anden EU- medlemsstat eller i et andet land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, end investeringsinstituttets hjemland, fordeler artikel 19 i UCITS-direktivet lovgivnings- og tilsyns-kompetencen således, at investeringsinstituttets hjemland har kompetencen til at regulere og føre tilsyn medspørgsmål i forbindelse med instituttets stiftelse og godkendelse, udstedelse og indløsning af andele, værdi-ansættelser og beregning af udstedelses- og indløsningskurs, investeringspolitik- og grænser m.v. Det er der-imod administrationsselskabets hjemland, der har lovgivnings- og tilsynskompetencen for så vidt angår allespørgsmål vedrørende driften af og investeringsforvaltningen af investeringsinstituttet.Det er vurderingen, at denne bestemmelse om fordeling af tilsynskompetencen ikke vil finde anvendelse pådanske investeringsforeninger selvom en dansk forening bliver administreret af et udenlandsk administrati-onsselskab. Det skyldes, at danske foreninger er selvstændige juridiske personer med egen bestyrelse, derleder foreningen.Det er sædvanligt i de fleste andre medlemsstater, at et investeringsinstitut er organiseret som en fond, derikke er en juridisk person, og som ikke har en selvstændig ledelse. Fonden er en organisk del af administrati-onsselskabet. Derfor er det naturligt, at det er fondens administrationsselskabs hjemland, der har lovgiv-nings- og tilsynskompetencen for så vidt angår alle spørgsmål vedrørende driften af og investeringsforvalt-ningen af investeringsinstituttet (fonden).Når en dansk forening har antaget et investeringsforvaltningsselskab, så er det stadig foreningens bestyrel-se, der har ansvaret for foreningens drift, og som har instruktionsbeføjelser overfor investeringsforvaltnings-selskabet. Derfor er der ikke tale om at udøve kollektiv porteføljeforvaltning over grænserne. Der er tale om,at investeringsforeningen har uddelegeret forvaltningsopgaver til investeringsforvaltningsselskabet eller etudenlandsk administrationsselskab. Alle de uddelegerede opgaver vil være under dansk tilsynskompetence.Det er alligevel nødvendigt at gennemføre direktivets bestemmelser om samarbejde mellem tilsynene i EU-medlemslandene. Dels fordi Finanstilsynet skal være i stand til at udøve sin tilsynsvirksomhed i udlandet vedat bede det udenlandske tilsyn om at udføre tilsynsopgaver, og dels fordi Finanstilsynet skal kunne føre tilsynmed investeringsforvaltningen af udenlandske fonde, som administreres af et dansk investeringsforvaltnings-selskab.Det foreslås i§ 203, stk. 1,at Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat om at medvirke til at påse overholdelse af loven ved at udføre tilsynsaktiviteter på denne med-lemsstats område.Finanstilsynet har derfor efter bestemmelsen i§ 203, stk. 1,mulighed for i konkrete tilfælde at udøve sinkompetence ved at delegere sine opgaver til en anden kompetent myndighed i et andet EU-land, hvis dennemyndighed er indforstået hermed. Delegationsadgangen kan for eksempel tænkes anvendt i situationer, hvorFinanstilsynet efter UCITS-direktivet er kompetent myndighed i forhold til en dansk forening, og hvor det ermest hensigtsmæssigt, at en anden tilsynsmyndighed end Finanstilsynet undersøger og træffer beslutning omden pågældende aktivitet, fordi foreningen administreres af et udenlandsk administrationsselskab, hvorforforeningens aktiviteter her i landet er begrænsede, eller fordi aktiviteterne i begrænset omfang retter sig moddet danske marked.

Det foreslås i§ 203, stk. 2,at Finanstilsynet kan træffe foranstaltninger over for udenlandske investerings-institutter, der her i landet har udført handlinger, som er i strid med regler, som ikke er harmoniseret iUCITS-direktivet. Det betyder, at Finanstilsynet kan skride ind overfor udenlandske investeringsinstitutter,som overtræder de danske markedsføringsregler. Reglen er således ikke et indgreb i hjemlandets tilsynskom-petence vedrørende investeringsinstituttets almindelige drift.Det foreslås i§ 203, stk. 3,at Finanstilsynet kan træffe de nødvendige foranstaltninger over for et uden-landsk investeringsinstitut, der markedsfører sine andele her i landet, og som optræder på en måde, som erskadelig for investorerne her i landet, hvis investeringsinstituttets hjemlands tilsyn ikke indenfor en rimeligfrist træffer tilstrækkelige foranstaltninger til at bringe den skadelige opførsel til ophør. Det er dog en betin-gelse, at Finanstilsynet forinden har underrettet myndighederne i investeringsinstituttets hjemland om deforanstaltninger, som Finanstilsynet agter at træffe, samt tillige underretter Det Europæiske Værdipapirud-valg herom.Udgangspunktet er, at det er investeringsinstituttets hjemland, som skal skride ind, hvis et udenlandsk in-vesteringsinstitut, der markedsfører sine andele her i landet, overtræder regler, der er harmoniserede iUCITS-direktivet, og det har en skadelig virkning for investorer her i landet. Hvis det udenlandske tilsynundlader at gribe ind, efter at Finanstilsynet har gjort det opmærksom på overtrædelsen, kan Finanstilsynetgribe ind overfor det udenlandske institut.Det foreslås i§ 203, stk. 4,at Finanstilsynet kan underrette tilsynsmyndighederne i andre medlemsstaterom udenlandske investeringsinstitutters overtrædelser af harmoniserede regler på disse andre medlemsstatersområde, hvis Finanstilsynet som led i sit tilsyn får underretning om sådanne overtrædelser.Hvis Finanstilsynet får underretning om, at et udenlandsk investeringsinstitut, som ikke er under dansk til-syn på andre medlemsstaters område, overtræder regler, der er harmoniserede i UCITS-direktivet, er det somudgangspunkt ikke et forhold, der falder ind under Finanstilsynets kompetence. Direktivets artikel 101, stk.3, pålægger imidlertid Finanstilsynet en pligt til at underrette myndighederne i det land, hvor overtrædelsenfinder sted, herom. En sådan underretning vil ikke være en overtrædelse af Finanstilsynets tavshedspligt efterforslagets § 210. Det foreslås i§ 204, stk. 1,at Finanstilsynet kan samarbejde med de kompetente myndighe-der i en anden EU-medlemsstat om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, eller inspektioner her i landet, når detgælder investeringsforeninger, der er underlagt dansk tilsyn, men som opererer i andre medlemsstater.De aktiviteter, som en dansk investeringsforening udfører i såvel Danmark som i andre EU-medlemsstater,er underlagt Finanstilsynets tilsynskompetence. Der er som ovenfor omtalt ikke indskrænkninger heri, hvisinvesteringsforeningen er administreret af et udenlandsk administrationsselskab. Finanstilsynet har derforpligt til at føre tilsyn med foreningens aktiviteter i de andre EU-medlemsstater.Finanstilsynet skal på samme måde som nævnt i lovforslagets § 203, stk. 1, samarbejde med de kompetentemyndigheder i andre medlemsstater, når de beder Finanstilsynet om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kon-troller på stedet eller inspektioner her i landet af foreninger, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer iandre medlemsstater.Det foreslås i§ 204, stk. 2,at når en kompetent myndighed i en anden medlemsstat anmoder Finanstilsynetom at medvirke til en kontrol eller undersøgelse af en dansk forening, jf.stk. 1,kan Finanstilsynet vælgeenten selv at gennemføre kontrollen eller undersøgelsen, tillade at den anmodende myndighed selv gennem-fører kontrollen eller undersøgelsen, eller lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen ellerundersøgelsen.Finanstilsynet vil i langt de fleste tilfælde vælge selv at foretage undersøgelsen frem for at overlade det tilen revisor eller anden ekspert.Det foreslås i§ 204, stk. 3,at Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om samarbejde med kompetentemyndigheder i andre medlemsstater.Samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i EU er reguleret i Kommissionens forordning nr. 584/2010 af1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår formog indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elek-

tronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer vedkontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder.Kommissionens forordning gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Forordninger skal efter EU-retten ikkeimplementeres i national lovgivning, og således kræver forordningen som udgangspunkt ingen ændringer afdansk lovgivning. Forordningen gør det dog på visse områder nødvendigt, at Finanstilsynet kan fastsættesupplerende regler i national ret vedrørende forhold, der ikke er direkte reguleret i forordningen. Det kan foreksempel være gennemførelse af bindende tekniske standarder, som er fastsat i medfør af forordningen.Til § 205Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 120 i den gældende lov, og der er ikke tilsigtet nogenindholdsmæssig ændring. Den foreslåede bestemmelse regulerer Forbrugerombudsmandens kompetence ihenhold til denne lov. Bestemmelsen giver i øvrigt Finanstilsynet adgang til at give påbud om berigtigelse afforhold, der strider mod god skik bestemmelsen, og foretage inspektionsbesøg. Lov om finansiel virksomhed§ 348 indeholder en tilsvarende bestemmelse for finansielle virksomheder. Bestemmelsen gennemfører her-udover UCITS direktivets artikel 30, jf. artikel 14.I forbindelse med den seneste ændring af bestemmelsen blev det tydeliggjort, at Forbrugerombudsmandenogså kan anlægge sager om civilretlige krav, herunder krav om erstatning og tilbagebetaling af uretmæssigtopkrævedebeløbmv.Det følger nu af bestemmelsen, at markedsføringslovens §§ 20, 27, stk. 1, og 28 om bl.a. erstatningssøgs-mål finder tilsvarende anvendelse i sådanne sager, og at Forbrugerombudsmanden har hjemmel efter mar-kedsføringslovens § 23, stk. 1, til at forhandle med de finansielle virksomheder med henblik på at opnå eneventuel forligsmæssig løsning af sagen. Ved lovændringen blev der i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring idet forhold, at Finanstilsynet har kompetence til at træffe afgørelse m.v. i god skik-sager.Endelig kan Forbrugerombudsmanden kræve oplysninger efter markedsføringslovens § 22, stk. 2, medhenblik på bl.a. vurderingen af mulighederne for anlæggelse af søgsmålet og afgrænsningen heraf, fx i for-bindelse med gruppesøgsmål.Stk. 2, 1. pkt.,indeholder en regel om, at Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold udøvet istrid med kravet i lovforslagets § 22 om god skik.Det følger af2. pkt.,at Finanstilsynet kan foretage inspektionsbesøg i filialer af administrationsselskaberog investeringsinstitutter for at undersøge, om disse filialer overholder lovens regler om god skik i forbindel-se med blandt andet markedsføringen af andele i udenlandske investeringsinstitutter.Under inspektioner i foreninger, der er under Finanstilsynet tilsyn, jf. § 198, påser Finanstilsynet blandtandet, at foreningerne overholder lovens regler om god skik. Filialer af udenlandske administrationsselskaberog investeringsinstitutter er ikke omfattet af denne inspektionshjemmel. Disse selskaber er dog i henhold tilUCITS-direktivet samt MiFid-direktivet forpligtet til at overholde værtslandets normer, det vil sige, at de iDanmark skal overholde reglerne i lovforslagets § 22 om god skik. I overensstemmelse med UCITS-direktivet og MiFid-direktivet skal Finanstilsynet påse, at filialer af investeringsinstitutter og administrati-onsselskaber overholder god skik regler, og tilsynet har derfor behov for en adgang til at gå på inspektions-besøg i filialerne. Selvom UCITS-direktivet ikke regulerer filialer af investeringsinstitutter, der er selvstæn-dige juridiske personer som for eksempel investeringsforeninger, er der for en sikkerheds skyld indsat enbestemmelse om inspektion af filialer. Hidtil har der ikke været sådanne filialer, og der forventes ikke atkomme nogle. Inspektionen adskiller sig fra de i § 98 nævnte inspektioner derved, at Finanstilsynets konsta-tering af mulige overtrædelser af god skik regler først skal meddeles hjemlandet med anmodning om at brin-ge det ulovlige forhold til ophør. Hvis filialen ikke foretager de nødvendige ændringer, skal hjemlandsmyn-digheden, som har forpligtelsen til at reagere overfor filialen, underrettes. Finanstilsynet er således somværtsland udelukkende forpligtet til at påse, om god skik reglerne er overholdt. Der henvises i øvrigt til kapi-tel 4 om grænseoverskridende virksomhed, hvoraf det fremgår, at andele i investeringsinstitutter, der er har-

moniserede i overensstemmelse med UCITS-direktivet skal sende en række oplysninger, førend de kan mar-kedsføre sig, medens andre udenlandske investeringsinstitutter skal have en markedsføringstilladelse først.Til § 206Lovforslagets § 206, er en uændret videreførelse af § 120 a, i den gældende lov. Det foreslås istk. 1,at Fi-nanstilsynet skal underrette Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet som led i sin virksomhed bliverbekendt med, at en virksomheds kunder kan have lidt tab som følge af, at virksomheden har overtrådt be-stemmelser om god skik. Som eksempel på sager med tab omfattet af § 206, stk. 1, kan nævnes sager, hvorforbrugere er blevet udsat for en aggressiv markedsføring fx i form af uanmodet henvendelse, hvorved eneller flere forbrugere har lidt tab.For at give Forbrugerombudsmanden mulighed for løbende at følge en sag, hvor kunderne kan have lidttab, foreslås i stk. 2, at Forbrugerombudsmanden får adgang til samtlige oplysninger i sådanne sager, somFinanstilsynet behandler. Denne adgang gælder uanset reglerne om Finanstilsynets tavshedspligt.Til § 207Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 121 i den gældende lov og skal ses i sammenhængmed lovforslagets § 39, hvorefter en direktør skal opfylde en række krav om hæderlighed og egnethed for atvaretage hvervet som direktør. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 39. Den foreslåede be-stemmelse gennemfører artikel 98, stk. 2, litra g og artikel 99 i UCITS-direktivet.Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og standarder forpligtet til løbende at påse, at medlemmer afen investeringsforening eller specialforenings direktion og bestyrelse lever op til krav om egnethed og hæ-derlighed. Finanstilsynet er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre, at disse krav overhol-des.Det foreslåedestk. 1,svarer til de gældende regler.Efter de gældende regler kan Finanstilsynet kræve, at foreningen afsætter en direktør, der ikke opfylderkravene til egnethed og hæderlighed i § 39. Efterkommer investeringsforeningen ikke Finanstilsynets påbudom at afsætte direktøren, præciseres det i § 222, stk. 1, at Finanstilsynets generelle hjemmel til at pålæggetvangsbøder også finder anvendelse i situationer, hvor en forening ikke efterkommer et påbud om at afsætteen direktør. Hermed har Finanstilsynet et tvangsmiddel til at sikre et hurtigt og effektivt indgreb overfor enforeningen.Finanstilsynet har efter de gældende regler endvidere mulighed for at gribe ind direkte over for bestyrel-sesmedlemmer i foreninger, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde ved-kommende at nedlægge sit hverv. Det er mindre indgribende over for foreningen og dens fortsatte drift endat inddrage foreningens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet,straffes vedkommende med bøde, jf. lovforslagets § 221, stk. 2.Det er forventningen, at foreningen selv griber ind over for den direktør eller det bestyrelsesmedlem, derikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Finanstilsynets ind-grebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de tilfælde, hvor foreningen mod forventning ikke selv harafsat den pågældende direktør, eller det pågældende bestyrelsesmedlem ikke har nedlagt sit hverv.Inden Finanstilsynet påbyder en forening at afsætte en direktør eller påbyder et bestyrelsesmedlem at ned-lægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af foreningen ogaf det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig mod. I den fase vil bestyrelsen have mulighed for af egendrift at afsætte en direktør. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelæggesspørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, som træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter,jf. lovforslagets § 197.Det foreslåedestk. 1vedrører den situation, hvor en direktør ikke længere opfylder kravene til egnethed oghæderlighed i § 39, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffe-loven eller den finansielle lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længerekan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Stk. 1 angår endvidere de øvrige situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnethed og hæder-lighed i § 39, stk. 2, nr. 2-4. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvensbehand-ling eller gældssanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågælden-de har eller deltager i driften af, har påført foreningen tab eller risiko for tab. Det samme gælder situationer,hvor personen har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sit hverveller sin stilling på forsvarlig vis.Stk. 2i lovforslagets § 207 er en uændret videreførelse af de gældende regler, og giver Finanstilsynet mu-lighed for at meddele et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de tilsvarende situationer, som er angivet istk. 1.Det foreslåedestk. 3er ligeledes en uændret videreførelse af de gældende regler og giver Finanstilsynetmulighed for at påbyde en forening midlertidigt at fjerne en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem mid-lertidigt at nedlægge sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet.Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud efter det foreslåede stk. 3, at der er rejst tiltale mod denpågældende.Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til for-eningen, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag reglerne om egnethed og hæderlighed,at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelsesmedlem på et tidligere tidspunkt for at af-værge risikoen for, at vedkommende påfører foreningen skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte værepåkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et strafbartforhold.Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af det foreslåede stk. 3, skal Fi-nanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensynettil den pågældendes retssikkerhed.Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør eller bestyrel-sesmedlem i en forening, hvor denne midlertidigt er fjernet fra foreningens ledelse, forudsættes at finde sted iforbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det følger af denne bestemmelse, at man iforbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve er-hverv, som er underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samletopgør med retsforfølgelse af en lovovertrædelse.Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethed oghæderlighed i § 39, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettesgennem en anke af rettens afgørelse.Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vilspørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Det kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et på-bud til foreningen, jf. stk. 1, eller et påbud direkte til personen, jf. stk. 2, og den som påbuddet retter sig imodforlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. det foreslåede stk. 6. Der vil ved en prøvelse af Finans-tilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, sådan som det ville være sket, hvis straf-udmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.Det foreslåedestk. 4er uændret i forhold til den gældende lov og bestemmer, at det skal angives i påbududstedt i medfør af stk. 2, som følge af en vurdering efter § 39, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, hvor længe påbuddetfinder anvendelse. Man vil således ikke kunne forvente, at man straks efter afslutningen af en konkurs elleren gældssanering på ny kan anses for at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på enkonkret vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde. Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil videre.Reglen er i overensstemmelse med øvrige regler om rettighedsfortabelse..Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af foreningen eller det besty-relsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf. 218. Denne klageadgang foreslås opretholdt.Det foreslåedestk. 5er uændret og bestemmer at et påbud om, at en forening skal afsætte en direktør elleret påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv af retssikkerhedsmæssige grunde også kanprøves ved domstolene. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal have ansvaret for at indbringe sagen for

domstolene, og at det skal ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af det foreslåede stk. 6, at for-eningen og det bestyrelsesmedlem, som et påbud retter sig mod, kan forlange, at Finanstilsynet indbringersagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddeter udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles in-gen formkrav til anmodningen.Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunkt ikkekan tillægges opsættende virkning, fordi det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv hånd-hævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det, at retten skal have mulighed for ved ken-delse at bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sinstilling, mens sagen verserer for retten.Det foreslåedestk. 6er uændret i forhold til den gældende lov og bestemmer, at Finanstilsynet får hjemmeltil af egen drift eller efter ansøgning at tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant i forhold til påbud,som ikke er tidsbegrænsede.I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at nedlægge sit hverv eller fratræde sin stilling, ansøger omat få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunktsamme mulighed for domstolsprøvelse som efter stk. 6. Det indebærer, at ansøgeren kan forlange, at Finans-tilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom tilFinanstilsynet.Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene. Det erheller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene,før der er gået mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år, siden en domstol senesthar stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger har kun betydning for mulighedenfor at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sinansøgning, vil til enhver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.I medfør af det foreslåede § 222, stk. 1, vil Finanstilsynet kunne pålægge en forening, som ikke efterkom-mer et påbud om at afsætte en direktør i henhold til stk. 1 og 3, 1. pkt., tvangsbøder indtil det sker.I medfør af det foreslåede § 221, stk. 2, straffes et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud ud-stedt af Finanstilsynet i henhold til stk. 2 og stk. 3, 3. pkt., med bøde.Foruden de ovenfor nævnte sanktionsmuligheder foreslås det istk. 7,at Finanstilsynet fortsat får mulighedat inddrage tilladelsen til en forening, hvis den ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør. Endvi-dere vil Finanstilsynet fortsat have mulighed for at inddrage virksomhedens tilladelse, hvis et bestyrelses-medlem ikke efterkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud.Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 351 i lov om finansielvirksomhed.Til § 208Lovforslagets§ 208er en uændret videreførelse af § 122 i den gældende lov og svarer til § 352 i lov om fi-nansiel virksomhed. Bestemmelsen gennemfører artikel 98, stk. 1, i UCITS-direktivet.Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet mulighed for at foretage tværgående undersøgelser af detfinansielle marked, herunder markedet for investeringsforeninger og specialforeninger. Undersøgelserne harikke sammenhæng med de lignende undersøgelser, konkurrencemyndighederne foretager. Dog skal det sik-res, at der ikke på samme tid foretages ensartede undersøgelser uafhængigt af hinanden.Undersøgelserne kan vedrøre gennemsigtigheden på hele det finansielle marked. Finanstilsynet kan somhidtil selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder offentliggøre resultaterne af de foreslåede un-dersøgelser.Foreninger, der er omfattet af en undersøgelse, skal i overensstemmelse med gældende praksis gøres be-kendt med resultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at Finanstilsynet ikke offentliggør tek-niske beregninger og metoder m.v., der har karakter af forretningshemmeligheder.

Foreningerne har ligeledes krav på at få optaget kortfattede bemærkninger til konklusionen af undersøgel-sen i forbindelse med offentliggørelse af denne, hvis bemærkningerne er modtaget inden for en af Finanstil-synet fastlagt tidsfrist.Til § 209Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af § 122 a i den gældende lov og svarer til § 352 ai lov om finansiel virksomhed. I en situation, hvor en forening er gået konkurs, vil staten i nogle tilfældedirekte have stillet midler til rådighed eller mere indirekte fx have stillet en tabsgaranti over for DanmarksNationalbank. Det bemærkes, at risikoen for en konkurs er størst i relation til hedgeforeninger, da de øvrigeforeninger omfattet af loven har formuer, der som hovedregel svarer til balancen. Disse foreninger har dogmulighed for at geare deres investeringer ved hjælp af afledte finansielle instrumenter inden for lovgivnin-gens rammer.I disse situationer vil der være en meget stor offentlig interesse i at få indsigt i, hvad der er foregået i rela-tion til foreningen. Der må især forventes at være interesse i adgang til oplysninger omkring den regnskabs-mæssige udvikling i foreningen og Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen.Når en forening er under konkurs, gælder først og fremmest konkurslovens regler. Det fremgår blandt an-det af konkurslovens § 125, stk. 2, at kurator – så snart de fornødne oplysninger er tilvejebragt, og senest 4måneder efter, at konkursdekretet er afsagt – er forpligtet til at sende en statusoversigt samt en redegørelsefor de vigtigste årsager til konkursen til skifteretten og til fordringshaverne.Det fremgår videre af bestemmelsen, at kurators redegørelse skal indeholde oplysning om de vigtigsteregnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væ-sentlige afvigelser mellem dette og boets status.Efter konkurslovens § 110, stk. 1, skal kurator ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og her-under sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiver-ne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme boets behandling mest muligt og kan forboets regning antage fornøden sagkyndig bistand.Konkursloven sikrer således fordringshaverne en vis information om blandt andet forløbet op til konkur-sen, men det er ikke kurators primære opgave at afdække årsagerne til konkursen. Det er heller ikke kuratorsopgave at afdække eller beskrive Finanstilsynets handlinger i forhold til foreningen i denne periode.Det er på denne baggrund vurderingen, at der er behov for information til offentligheden generelt i dissesituationer.Det foreslås derfor, at Finanstilsynet, når en forening er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti ellerstillet midler til rådighed, får pligt til at udarbejde og efterfølgende offentliggøre en redegørelse for forløbetop til konkursen - herunder for Finanstilsynets rolle under dette forløb.Medstk. 1foreslås det, at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, når staten har ydet garanti eller stil-let midler til rådighed for foreningen eller afdelingen, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller dele afforeningen eller afdelingen, når denne er gået konkurs, eller størstedelen af foreningens eller afdelingensdrift er ophørt eller overdraget.Finanstilsynet skal ikke kun udarbejde en redegørelse i de tilfælde, hvor den tilbageværende juridiske per-son er gået konkurs, men også i de tilfælde, hvor størstedelen af driften af foreningen eller afdelingen er op-hørt eller overdraget (den udløsende begivenhed).Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, hvis forholdene istk. 1 er opfyldt i en kortere periode forud for, at foreningen eller afdelingen er gået konkurs eller størstede-len af foreningens eller afdelingens drift er ophørt eller overdraget.Med en kortere periode forstås, at den udløsende begivenhed har en naturlig handlings- og tidsmæssigsammenhæng med statens garanti eller indskud af kapital. Dermed omfatter bestemmelsen således som ud-gangspunkt ikke de tilfælde, hvor den udløsende begivenhed indtræder senere end 2 år efter, at foreningeneller afdelingen modtog statens garanti eller indskud af kapital. Den kortere periode vurderes i forhold til det

tidsrum, som løber mellem den udløsende begivenhed og det tidspunkt, hvor staten har ydet garanti ellerstillet midler til rådighed for foreningen eller afdelingen.Det foreslåedestk. 2er en videreførelse af det gældende § 122 a, stk. 2. Det bemærkes i denne forbindelse,at den beskrevne lempelse af Finanstilsynets generelle tavshedspligt alene gælder i forhold til den lovpligtigeredegørelse. Redegørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende medlemsforhold eller tred-jemand, der har været involveret i en mulig overtagelse af den kriseramte foreningen eller afdelingen eller påanden måde har været involveret i bestræbelserne på at tilvejebringe en løsning på foreningens eller afdelin-gens økonomiske problemer. Uden sidstnævnte undtagelse ville bestemmelsen kunne afholde potentielleovertagende interessenter fra at udvise interesse for kriseramte foreninger eller afdelinger generelt.Finanstilsynet kan – hvis der skønnes behov herfor – på eget initiativ udarbejde og offentliggøre supple-menter til redegørelsen.Det foreslåedestk. 3er en videreførelse af det gældende § 122 a, stk. 3. Det følger heraf, at Finanstilsynetsredegørelse skal beskrive tilsynets rolle under forløbet op til konkursen m.v.Til § 210Med lovforslagets § 210 videreføres den gældende lovs § 123. Den svarer til § 354 i lov om finansiel virk-somhed. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 102, stk. 1, 1. afsnit.Det foreslåedestk. 1indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt.Som følge af den særlige tavshedspligt, der pålægges Finanstilsynet i bestemmelsen, er adgangen til akt-indsigt i Finanstilsynets sager begrænset i henhold til § 14, 1. pkt., i lov om offentlighed i forvaltningen.Bestemmelsen præciserer, at personer, der er ansat i virksomheder, som Finanstilsynet har indgået kontraktmed om udførelsen af serviceopgaver som led i tilsynets drift, er omfattet af bestemmelsen om tavshedspligt.Serviceopgaver som led i driften vil fx være rengøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af elek-tronisk materiel og kantinedrift.Bestemmelsen er ikke til hinder for, at overordnede myndigheder (ministerier) i forskellige lande udveksleroplysninger om koncernforbundne virksomheder som et led i en krisestyring.Efter det foreslåedestk. 2ophæves Finanstilsynets tavshedspligt ikke, selvom den, som tavshedspligten til-sigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger.Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte foreningernes medlemmer,det være sig privatpersoner eller institutionelle investorer. Hertil kommer et ønske om af konkurrencemæssi-ge grunde at beskytte foreningernes forretningsmæssige forhold.Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynetkan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må foreningerne og medlemmerne kunne nære tillid til, attilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrø-rer fra foreningerne, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er den pågældende forening selv, der medde-ler oplysningerne til tredjemand. Oplysninger om foreningens medlemmer kan kun videregives med dissessamtykke.Det foreslåedestk. 3præciserer, at oplysninger vedrørende tilsynet med god skik og en række forbrugerbe-skyttelsesregler ikke er omfattet af Finanstilsynets generelle tavshedspligt. Finanstilsynet har dermed mulig-hed for at oplyse, om det vil tage en sag op i forhold til en konkret forening. Finanstilsynet kan ligeledes gåind i en offentlig debat om en konkret sag og korrigere eventuelle fejlagtige oplysninger eller misforståelser ipressen.Finanstilsynets lempede tavshedspligt på de udvalgte områder har til hensigt at øge offentligheden ogåbenheden på forbrugerområdet. Offentligheden kan få indsigt i Finanstilsynets arbejde efter de almindeligeregler om aktindsigt i offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Der er dermed den samme offentlighed om oplysninger, der kommer frem i forbindelse med tilsynet medde offentligretlige forbrugerrettede regler på det finansielle område, som hvis reguleringen havde været un-derlagt Forbrugerombudsmandens tilsyn.Finanstilsynets lempede tavshedspligt på forbrugerområdet indebærer, under forudsætning af overholdelseaf reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven, jf. nedenfor, at Finanstilsynet kan udtale sig til offent-ligheden om, hvorvidt en konkret forbrugersag behandles i Finanstilsynet og eksempelvis udlevere en kopi afFinanstilsynets brev til foreningen eller af den endelige afgørelse i sagen til en journalist. I forbindelse medat Finanstilsynet tager en sag op, vil Finanstilsynet kun kunne oplyse dette, men ikke hvordan sagen forven-tes afgjort.Som omtalt ovenfor undtager forslaget de samme forbrugerbeskyttelsesregler, som er nævnt i det gældende§ 123, stk. 3, fra Finanstilsynets generelle tavshedspligt. Grænsedragningen mellem Finanstilsynets og For-brugerombudsmandens virksomhed indebærer, at der er behov for koordination mellem Finanstilsynets ogForbrugerombudsmandens tilsynsvirksomhed.Efter markedsføringslovens § 2, stk. 2, finder markedsføringsloven ikke anvendelse på sager vedrørendefinansielle virksomheders overtrædelse af regler om god markedsføringsskik og vildledning, når der af øko-nomi- og erhvervsministeren er udstedt regler på dette område. Derimod finder markedsføringslovens reglerbl.a. om sammenlignende reklame, adgangen til at anvende lodtrækning og præmiekonkurrencer som salgs-fremmende foranstaltning og lovens regler om erhvervshemmeligheder anvendelse på finansielle virksomhe-der.Da Finanstilsynet ikke har en særlig tavshedspligt vedrørende god skik, kan Finanstilsynet videregive op-lysninger fra sager om god skik, som Forbrugerombudsmanden finder nødvendige for sin tilsynsvirksomhed.Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor Forbrugerombudsmanden har oversendt en sag til Finanstilsynet,fordi sagen henhører under Finanstilsynets regelsæt, men hvor Forbrugerombudsmanden har behov for atkende afgørelsens indhold af hensyn til koordineringen mellem de to regelsæt.Ligeledes har Finanstilsynet mulighed for af egen drift at orientere Forbrugerombudsmanden om konkretesager, som vedrører tilsynet med god skik. Udveksling af oplysninger mellem de to myndigheder er ogsånødvendig for at give Forbrugerombudsmanden mulighed for at vurdere behovet for at anlægge kollektivesøgsmål mod virksomheder efter reglerne herom i retsplejeloven. Såfremt der i disse tilfælde måtte væretavshedsbelagte oplysninger, jf. forvaltningslovens § 27, kan sådanne oplysninger alligevel videregives til enanden forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 28 samt persondatalo-ven.Enhver kan få udleveret oplysninger om tilsynet med god skik m.v. dog med de undtagelser, der følger afoffentlighedslovens kapitel 3. Blandt disse undtagelser kan bl.a. nævnes oplysninger, der ikke er af faktuelkarakter i interne arbejdsdokumenter, oplysninger om enkeltpersoners private forhold, herunder økonomiskeforhold, samt forhold af væsentlig økonomisk betydning for en person eller en forening. Der kan meddelesaktindsigt i de oplysninger, som Finanstilsynet ligger inde med, uanset om sagen stadig er under behandling,eller om sagsbehandlingen er afsluttet. Derimod giver offentlighedsloven ikke mulighed for løbende aktind-sigt i oplysninger, som måtte tilgå en sag.Da aktindsigten er knyttet til bestemte typer oplysninger, og ikke til sagstyper, vil der være aktindsigt i op-lysningerne, uanset om de findes i en sag, som udelukkende vedrører god skik eller i andre af Finanstilsynetssager. Såfremt der fx ønskes aktindsigt i oplysninger, som findes i en tilsynssag, som i øvrigt ikke vedrørergod skik, vil oplysningerne vedrørende god skik blive ekstraheret fra denne sag og udleveret, mens resten afsagen vil være omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.Når Finanstilsynet anmoder en forening om en redegørelse, vil tilsynet sædvanligvis angive de relevantebestemmelser i den finansielle lovgivning, som vil være tema for redegørelsen. Foreningen vil heraf kunneudlede, om de oplysninger, som den efterfølgende afgiver til Finanstilsynet, vil kunne udleveres i forbindelsemed en begæring om aktindsigt.

Ligeledes vil Finanstilsynet, når det foretager en inspektion, som specifikt vedrører god skik-reglerne, sær-ligt gøre foreningen opmærksom på, at materiale, som sendes til tilsynet, og oplysninger, som afgives, vilvære omfattet af aktindsigt med de undtagelser, der følger af offentlighedslovens § 12.Når Finanstilsynet træffer afgørelse i sager om god skik og de øvrige forbrugerrettede bestemmelser, vur-derer Finanstilsynet, om foreningerne overholder de offentligretlige adfærdsregler. Derimod behandler Fi-nanstilsynet ikke konkrete tvister mellem en forbruger og en forening. Det er også forklaringen på, hvorforde sager, som Finanstilsynet behandler, typisk ikke vil indeholde oplysninger om konkrete kundeforhold. Detkan dog ikke udelukkes, at der i visse sager findes sådanne oplysninger, fx fordi kunden selv har sendt demtil Finanstilsynet, eller fordi foreningen i en redegørelse til Finanstilsynet har kommenteret en konkret sag,som har givet Finanstilsynet anledning til at undersøge foreningens praksis på et konkret område.Hvis der søges aktindsigt i en sag, som indeholder oplysninger om konkrete kundeforhold, vil Finanstilsy-net i forbindelse med behandlingen af aktindsigtsbegæringen skulle tage stilling til, om disse oplysninger kanudleveres.Drejer det sig som oplysninger om en privat kundes økonomiske forhold, vil disse oplysninger ikke kunneudleveres, fordi der ikke er aktindsigt i enkeltpersoners private forhold, herunder økonomiske forhold, jf.offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.Oplysninger om juridiske personer, og dermed om virksomheders økonomiske forhold, vil skulle udleveresi et vist omfang, da offentlighedsloven kun undtager aktindsigt i oplysninger, som er af væsentlig økonomiskbetydning for foreningen, såsom erhvervshemmeligheder.Modtager Finanstilsynet en begæring om aktindsigt, som vil indebære, at der udleveres oplysninger omkunder eller foreninger, vil Finanstilsynet i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands praksis isager om aktindsigt i oplysninger vedrørende privatpersoner eller juridiske personer, indhente en udtalelsefra den pågældende kunde eller forening. Såfremt spørgsmålet om, hvorvidt der kan meddeles aktindsigt ikonkrete oplysninger er af principiel karakter, vil Finanstilsynet forelægge sagen for Det Finansielle Virk-somhedsråd, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette forslags § 197.Samme procedure vil blive fulgt, hvis der ønskes aktindsigt i oplysninger om en bestemt forenings over-holdelse af god skik. I sådanne tilfælde kan der være oplysninger, fx om hvordan foreningen har organiseretsig eller om foreningens støttefunktioner, som kan have en sådan karakter, at de er af væsentlig økonomiskbetydning for foreningen og dermed ikke omfattet af adgangen til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 12,stk. 1, nr. 2.En anmodning om aktindsigt skal efter offentlighedslovens § 16, stk. 2, behandles inden for 10 dage. Så-fremt der ikke kan træffes afgørelse inden for denne tidsfrist, skal ansøgeren have oplyst, hvornår der kantræffes afgørelse i sagen. Som eksempler på tilfælde, hvor 10 dages fristen formentlig ikke vil kunne over-holdes, kan nævnes de sager, hvor Finanstilsynet skal indhente en udtalelse fra en person eller virksomhed,inden der gives aktindsigt i oplysninger om den pågældende. Det vil heller ikke være tilfældet i sager af prin-cipiel karakter, hvor Fondsrådet eller Det Finansielle Virksomhedsråd skal inddrages i afgørelsen af, om derkan meddeles aktindsigt, og hvor udkastet til rådets afgørelse skal i partshøring efter reglerne herom.Spørgsmålet om, hvorvidt der kan gives aktindsigt, afgøres af Finanstilsynet. Da den almindelige rekursin-stans for afgørelser i sager om Finanstilsynets tilsynsvirksomhed er Erhvervsankenævnet, vil en eventuelklage over afslag på aktindsigt skulle indbringes for Erhvervsankenævnet. Det gælder både de tilfælde, hvorbegæringen om aktindsigt vedrører oplysninger, som indgår i en forvaltningsretlig afgørelse, som Finanstil-synet har truffet, og de tilfælde hvor begæringen vedrører oplysninger, som indgår i en sag, hvor Finanstilsy-net enten har besluttet ikke at tage en sag op, eller efter en undersøgelse ikke har fundet, at der foreligger enovertrædelse.Det er hensigten, at anvendelsen af bestemmelsen skal svare til anvendelsen af § 354, stk. 3, i lov om fi-nansiel virksomhed.Det foreslås istk. 4,at Finanstilsynet af egen drift i årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattendeform kan offentliggøre fortrolige oplysninger. Det er en forudsætning for offentliggørelsen, at den enkelteforening eller dens medlemmer ikke kan identificeres.

I det foreslåedestk. 5er der mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til brug for en civil retssag,når en forening er erklæret konkurs.Oplysninger om, at medlemmers forhold ikke kan videregives, samt fortrolighed med hensyn til oplysnin-ger om tredjemand, der medvirker i forsøg på at redde en forening, gælder også efter, at denne medvirken erophørt.Det fremgår særskilt af det foreslåede stk. 5, at Finanstilsynet under visse omstændigheder kan videregivefortrolige oplysninger til parterne i en civil retssag. Begrundelsen herfor er, at bestemmelsen er atypisk iforhold til de i stk. 5 opregnede undtagelser, da der ikke er tale om en myndighed eller lignende.Det foreslåedestk. 6indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet kan videregive fortroligeoplysninger.Bestemmelsen er opbygget på den måde, at fortrolige oplysninger, der kan videregives til danske myndig-heder med flere, opregnes i nr. 1-13. Fortrolige oplysninger, der kan videregives til myndigheder m.v. indenfor EU og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, opregnes i nr. 14-17, ogendelig opregnes i nr. 18 myndigheder i tredjelande.Det foreslåedenr. 1er en videreførelse af det gældende nr. 1. Det foreslås, at fortrolige oplysninger kan vi-deregives mellem Finanstilsynet, Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd. Baggrunden herfor er, atFondsrådet er et uafhængigt, kollegialt råd.På området for regnskabskontrol optræder Fondsrådet som en selvstændig myndighed, hvorfor rådet børhave mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til Finanstilsynet.For såvel Fondsrådet som Det Finansielle Virksomhedsråd kan der kun være tale om at videregive oplys-ninger vedrørende virksomheder, der er underlagt Fondsrådets henholdsvis Det Finansielle Virksomhedsrådskompetence i henhold til loven.Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 354, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.De foreslåedenr. 2 -7er en videreførelse af de gældende nr. 2 -7.Det foreslås, at fortrolige oplysninger kan videregives til andre offentlige myndigheder, ministeren som ledi dennes overordnede tilsyn, administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truf-fet af Finanstilsynet, Folketingets Ombudsmand, parlamentariske kommissioner nedsat af Folketinget ogundersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.Det foreslåedenr. 8er en videreførelse af det gældende nr. 8. Det foreslås, at fortrolige oplysninger kan vi-deregives til Folketingets stående udvalg til brug for selve beslutningen om, hvorvidt der skal anvendes stats-lige midler.I forbindelse med krisehåndtering af foreninger eller afdelinger kan offentlige midler helt eller delvist væreen del af en løsningsmodel. Sådanne midler – enten direkte eller i form af en tabsgaranti stillet over forDanmarks Nationalbank – skal bevilges af Folketingets Finansudvalg. Det nødvendiggør videregivelse affortrolige oplysninger om den kriseramte forening eller afdeling til Finansudvalget med henblik på at tilveje-bringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for udvalget.Ved krise forstås en situation, hvor en forening eller afdeling ikke lever op til – eller uomgængeligt ikke vilkunne leve op til – de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor foreningen eller afdelin-gen – hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene – vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henholdtil denne lov.Det foreslås, at videregivelsesadgangen fortsat alene gælder oplysninger om en forenings eller afdelingsgenerelle økonomiske forhold og altså ikke medlemsoplysninger. Udtrykket generelle økonomiske forholdbegrænser videregivelsen af oplysninger, der kan videregives til de stående udvalg, således at for eksempeloplysninger om eventuelle overtagelsestilbud fra andre virksomheder eller et tilbud om fusion af en foreninghenholdsvis sammenlægning af en afdeling fra andre foreninger eller afdelinger, tilsynets interne arbejdsdo-kumenter og oplysninger af personlig karakter ikke kan videregives.

I den gældende bestemmelse er alene anført den parlamentariske kontrol med forvaltningen. Med forslagetanføres udtrykkeligt, at muligheden for at videregive fortrolige oplysninger kan ske i relation til såvel denbevillingsmæssige som den kontrolmæssige proces i Folketinget.Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedenr. 9er en videreførelse af det gældende nr. 9. Det foreslås, at fortrolige oplysninger kan vi-deregives til Statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 9, i lov om finansielvirksomhed.Det foreslåedenr. 10er en videreførelse af det gældende nr. 10. Det foreslås, at det bliver muligt for Fi-nanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om den kriseramte forening eller afdeling til de interessen-ter, der er involveret i drøftelser om en løsning. Ved krise forstås en situation, hvor en forening eller afdelingikke lever op til – eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielleregulering, og hvor foreningen eller afdelingen – hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene – vil miste sintilladelse til at drive virksomhed i henhold til loven.I forbindelse med krisehåndtering kan der vise sig behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger omen nødlidende forening til blandt andet en potentiel overtagende virksomhed, relevante finansielle branche-organisationer og edb-centraler.Det vil som nævnt ovenfor blandt andet kunne være en potentiel overtagende virksomhed. Det er ikke etkrav, at den potentielt overtagende virksomhed er en forening, der har tilladelse til at drive virksomhed ihenhold til lovforslaget. Herudover gør den foreslåede ændring det muligt at videregive fortrolige oplysnin-ger til relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelse til disse interessenter vilske som led i den praktiske håndtering af den kriseramte forening eller afdeling og er afgørende for et hen-sigtsmæssigt forløb.Med finansielle brancheorganisationer menes for eksempel InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet,der er brancheorganisation for depotselskaberne, samt andre tilsvarende organisationer, der måtte blive etab-leret.Det er en forudsætning for videregivelse af fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Fi-nanstilsynets vurdering har behov for oplysningerne.I forbindelse med krisehåndtering af foreninger og afdelinger kan offentlige midler helt eller delvist væreen del af en løsningsmodel. Sådanne midler udgør statsstøtte, og det skal i den forbindelse afklares med EU-Kommissionen, hvorvidt der er tale om lovlig eller ulovlig statsstøtte, hvilket blandt andet kan nødvendiggø-re involvering af de danske konkurrencemyndigheder. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet kan videregivefortrolige oplysninger til netop konkurrencemyndighederne i Danmark. I forhold til EU-Kommissionen erder hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger i henhold til Rådets forordning (EF) Nr. 659/1999 af 22.marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (Statsstøtteforordningen), jf.forordningens artikel 2, stk. 2.I forbindelse med reglerne om fusionskontrol kan der ligeledes være et behov for at videregive fortroligeoplysninger om de implicerede foreninger og virksomheder til konkurrencemyndighederne. I denne situationer det imidlertid foreningerne og virksomhederne selv, der er ansvarlige for at søge fusionsgodkendelse ogdermed for at videregive de relevante – herunder fortrolige – oplysninger.Forslaget svarer til, § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedenr. 11er en videreførelse af det gældende nr. 11. Det foreslås, at det bliver muligt for Fi-nanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til skifteretten og andre myndigheder, der medvirker vedforeningers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige forden lovpligtige revision af en forenings regnskaber.Forslaget svarer til, § 354, stk. 6, nr. 12, i lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedenr. 12er en videreførelse af det gældende nr. 12. Der foreslås, at det i visse situationer ermuligt at videregive fortrolige oplysninger til Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Eu-ropæiske Centralbanksystem og Den Europæiske Centralbank.

Forslaget svarer til, § 354, stk. 6, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedenr. 13er en videreførelse af det gældende nr. 13. Der foreslås, at det i visse situationer ermuligt at videregive fortrolige oplysninger til institutioner, der forestår clearing af værdipapirer eller penge.Forslaget svarer til, § 354, stk. 6, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedenr. 14er en videreførelse af det gældende nr. 14. Der foreslås, at det i visse situationer ermuligt at videregive fortrolige oplysninger til finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for DenEuropæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har an-svaret for tilsyn med investeringsinstitutter m.v. og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders oginvesteringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er an-svarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber. Videregivelse kan kun ske, så-fremt betingelserne som anført i stk. 9 og 10 overholdes.Forslaget svarer til, § 354, stk. 6, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedenr. 15er en videreførelse af det gældende nr. 15. Der foreslås, at det i visse situationer ermuligt at videregive fortrolige oplysninger til organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller ilande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med over-holdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleretmarked.I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonise-ring af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget tilhandel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (Gennemsigtighedsdirektivet) er detmuligt at have et særligt kontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom det er muligt at delegere regnskabskon-trol til andre organer, der ikke er tilsynsmyndigheder, men som er etableret netop i henhold til gennemsigtig-hedsdirektivet. Som eksempler herpå kan nævnes Review Panel, der varetager regnskabskontrollen i Eng-land, samt Deutsche Prüfstelle für Rechnungslegung E.V., der varetager regnskabskontrollen i Tyskland.Finanstilsynet har behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger til disse særlige regnskabskontrol-organer.Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities Regulators (CESR) har somfølge heraf udstedt standarder om finansiel information. I henhold til disse standarder, skal Finanstilsynetkunne rapportere afgørelser på regnskabskontrolområdet til en særlig CESR-database, for så vidt angår ud-stedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til handel på et reguleret marked. Kun organer, der vareta-ger regnskabskontrol på dette område, har adgang til databasen. Herudover skal Finanstilsynet kunne drøfteregnskabsafgørelser vedrørende disse udstedere, herunder afgørelser der endnu ikke er truffet, i såvel Euro-pean Enforcers Coordinated Sessions (EECS) som bilateralt med andre organer, der udfører regnskabskon-trol på dette område.EECS er en arbejdsgruppe nedsat under CESR, hvor alle organer, der arbejder med regnskabskontrol ved-rørende de oven for nævnte udstedere i henhold til CESR's standarder, jf. ovenfor, mødes og drøfter udvalgteafgørelser samt udveksler erfaring på regnskabskontrolområdet med henblik på at opnå en større harmonise-ring på regnskabskontrolområdet.Alle organer, der varetager regnskabskontrol, skal i henhold til CESR's standarder forpligte sig til at rap-portere til og orientere sig i CESR-databasen samt til at deltage i EECS og drøfte væsentlige og/eller princi-pielle afgørelser med henblik på at opnå en så stor ensartethed i afgørelserne som muligt. De konkrete afgø-relser træffes dog suverænt af regnskabskontrolorganerne i de respektive lande. Endvidere skal de enkelteorganer forpligte sig til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de måtte få via samarbejdet om regn-skabskontrol.Selv om databasen og drøftelserne i EECS primært vedrører udstedere, hvis værdipapirer er noteret elleroptaget til handel på et reguleret marked, kan der i nogle situationer opstå behov for også at kunne drøfteregnskabsafgørelser vedrørende andre virksomheder. Dels hvor der er tale om afgørelser i relation til datter-selskaber til udstedere, og dels i tilfælde hvor der er tale om principielle afgørelser.

Forslaget svarer til, § 354, stk. 6, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedenr. 16er en videreførelse af det gældende nr. 16 og vedrører de situationer, hvor der er taleom krisehåndtering af en forening eller afdeling, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis virksomhed harvæsentlig betydning for den finansielle stabilitet i et andet land inden for EU/EØS.Ved krise forstås en situation, hvor en forening eller afdeling ikke lever op til – eller uomgængeligt ikke vilkunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor foreningen eller afdelin-gen – hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene – vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henholdtil lovforslaget.I en sådan situation vil der i forbindelse med krisehåndteringen kunne være behov for at videregive infor-mation til ministeren med ansvar for den finansielle lovgivning i de pågældende andre lande. Den foreslåedeændring vil indebære, at økonomi- og erhvervsministeren blandt andet får mulighed for at drøfte mulige løs-ningsmodeller på en finansiel krise med de pågældende relevante ministre.Det foreslås på denne baggrund, at det i denne situation, hvor krisehåndteringen så at sige har et grænse-overskridende element, bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til ministrene i lande inden forEU/EØS.Forslaget svarer til, § 354, stk. 6, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedenr. 17er en videreførelse af det gældende nr. 17 og vedrører Finanstilsynets deltagelse i detinternationale tilsynsarbejde i EU/EØS. Dette arbejde er på værdipapirhandelsområdet i vidt omfang organi-seret i Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities Regulators (CESR)).Tilsynsudvalget er oprettet af Kommissionen i samarbejde mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i lan-de inden for EU/EØS.I forbindelse med det daglige internationale samarbejde er det nødvendigt at have mulighed for at kunnevideregive fortrolige oplysninger til dette tilsynsudvalg.På denne baggrund foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger tildette tilsynsudvalg. Videregivelsen er dog betinget af, at tilsynsudvalget har behov for oplysningerne til brugfor varetagelsen af sine opgaver.Tilsynsudvalget har etableret organer til varetagelse af særlige opgaver. Det foreslås derfor endvidere, atdet bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til organer, der er etableret af tilsyns-udvalget.Forslaget svarer med de nødvendige tilpasninger til § 354, stk. 6, nr. 21, i lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedenr. 18er en videreførelse af det gældende nr. 18. Der foreslås, at det i visse situationer ermuligt at videregive fortrolige oplysninger til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæi-ske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsynmed udenlandske investeringsinstitutter m.v. og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders oginvesteringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er an-svarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 22, i lov om finansiel virksomhed.Det foreslåedenr. 19er en videreførelse af det gældende nr. 19.Der foreslås, at det i visse situationer er muligt at videregive fortrolige oplysninger til Revisortilsynet ogRevisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 24, i lov om finansiel virksomhed.De foreslåede stk. 7-11 er en videreførelse af de gældende stk. 7-11.Efter det foreslåedestk. 7bliver den, der modtager oplysninger fra Finanstilsynet, efter forslagene til stk. 5og 6 omfattet af tilsynets tavshedspligt, i det omfang der er tale om fortrolige oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse indebærer i overensstemmelse med den gældende bestemmelse ikke ind-skrænkninger i grundlæggende principper inden for retsplejen. Bestemmelsen har derfor bl.a. ingen indfly-delse på en forsvarers ret til at blive gjort bekendt med sagens materiale, jf. herved den foreslåede bestem-melse i stk.6, nr. 2.Det foreslåedestk. 8medfører, at Finanstilsynet alene må anvende de fortrolige oplysninger, som Finans-tilsynet modtager, som led i varetagelsen af Finanstilsynets opgaver efter lovgivningen.Den foreslåede tidsfrist istk. 9stammer oprindelig fra lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergaranti-fond.Det foreslåedestk. 10forudsætter ligesom den gældende bestemmelse, at modtageren af oplysninger efterstk. 6, nr. 14, er underlagt en tavshedspligt, der mindst svarer til den, der gælder for tilsynsmyndighederne ilandene inden for Den Europæiske Union. Finanstilsynet kan således kun videregive oplysninger til de an-givne myndigheder, organer og personer i tredjelande, hvis lovgivningen i det pågældende land fastlægger entilsvarende tavshedspligt.Derudover forudsættes det, at den myndighed m.v., der modtager oplysningerne, alene må anvende de for-trolige oplysninger ved varetagelsen af sine opgaver.Endelig efter det foreslåedestk. 11kan videregivelse efter stk. 5, nr. 14, af oplysninger, der hidrører fra etandet land inden for Den Europæiske Union, kun ske, såfremt det pågældende lands kompetente myndighe-der, som har afgivet dem, har givet deres udtrykkelige samtykke til videregivelsen. Sådanne oplysninger måudelukkende bruges til det formål tilladelsen vedrører.Til § 211Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af § 123 a i den gældende lov og svarer til § 354 ai lov om finansiel virksomhed.Det fremgår af lovforslagets § 196, stk. 1, 5. og 6. pkt., at Fondsrådet kontrollerer, at reglerne for finansielinformation i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 63-73 samt i regler udstedt i medfør af § 76 er overholdtfor foreninger, som har udstedt værdipapirer, der handles på et reguleret marked, jf. lov om værdipapirhandelm.v. § 83, stk. 2-5, og § 83 b. Fondsrådet udøver i den forbindelse beføjelserne i medfør af § 77.Hertil kommer, at Det Finansielle Virksomhedsråd i medfør af lovforslagets § 197 indgår i tilsynet med el-ler registreringen af investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmands-foreninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger med den kompetence, som rådet ertillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. Det fremgår af § 345, stk. 2, at Det Finansielle Virk-somhedsråd træffer afgørelser i sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydeligefølger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder.Det foreslås at videreføre, at afgørelser truffet i medfør af lovforslagets § 196, stk. 1, 5. pkt., og § 197, jf. §345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, som udgangspunkt skal offentliggøres med angivelse afden/de involverede foreningers navn.Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres af-gørelser med navns nævnelse, som angår personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelses-medlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, fortsat vil blive offentliggjort ianonymiseret form.Offentliggørelse af foreningens navn forudsætter, at rådene har truffet en egentlig forvaltningsretlig afgø-relse. Det vil sige, at de to råd som de kompetente myndigheder på området har tilkendegivet, hvad der ereller skal være ret i det foreliggende tilfælde.Det foreslås endvidere at videreføre, at Finanstilsynet skal offentliggøre de afgørelser og beslutninger omat oversende sager til politimæssig efterforskning, som foretages efter delegation fra Fondsrådet eller DetFinansielle Virksomhedsråd.Det vurderes, at offentliggørelse af sager, som falder under rådets kompetence, altid vil have en interessefor de nævnte virksomheder, henholdsvis aktørerne på værdipapirhandelsmarkedet.

Kun det Finansielle Virksomhedsråd har i særlige tilfælde delegeret en del af sin kompetence til Finanstil-synet. Delegationen omfatter overgivelse af bestemte sager til politimæssig efterforskning. Finanstilsynetanser altid en politianmeldelse som et væsentligt processuelt skridt, der er af interesse for aktørerne på definansielle markeder. Det ønskes derfor blandt andet med den foreslåede bestemmelse at ligestille offentlig-gørelse af de sager, som oversendes til politimæssig efterforskning af Finanstilsynet efter delegation fra DetFinansielle Virksomhedsråd og de sager, som oversendes til politimæssig efterforskning direkte af Det Fi-nansielle Virksomhedsråd.Endvidere tjener offentliggørelse af de afgørelser og politianmeldelser, som foretages af Finanstilsynet ef-ter delegation, et væsentligt præventivt formål. Således sender politianmeldelser i sager om eksempelvismanglende tilladelse til at drive virksomhed efter denne lov et vigtigt præventivt signal.Det findes ikke hensigtsmæssigt, at der ved offentliggørelse skelnes mellem de afgørelser og politianmel-delser, som foranstaltes efter beslutning direkte af Fondsrådet eller Det Finansielle Virksomhedsråd og deafgørelser og politianmeldelser, som foranstaltes af Finanstilsynet efter en klar og utvetydig delegation.Med ligestillingen af de to situationer vil Finanstilsynets afgørelser og beslutninger om at overgive en sagtil politimæssig efterforskning, som foranstaltes efter delegation fra Fondsrådet eller Det Finansielle Virk-somhedsråd, være undergivet de samme processuelle regler, som de afgørelser og beslutninger om at overgi-ve en sag til politimæssig efterforskning, som Fondsrådet eller Det Finansielle Virksomhedsråd selv træffer.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan ankes.Endvidere kan der ikke ske offentliggørelse af sager, som vedrører enkeltpersoner, eller hvis offentliggørel-sen vil kunne skade en politimæssig efterforskning. Det forudsættes i denne forbindelse, at en offentliggørel-se af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den rele-vante politimyndighed.Offentliggørelse af en afgørelse eller en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskningindebærer ikke, at sagen bliver offentlig tilgængelig. Sagen er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, ogder vil som udgangspunkt ikke være mulighed for at få aktindsigt i sagens dokumenter.Den offentliggjorte afgørelse vil indeholde den eller de involverede foreningers navn. Derimod vil alle op-lysninger om kundeforhold og oplysninger om foreningens interne forhold af væsentlig betydning for for-eningen, fx ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiskeforhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere, blive fjernet fra afgørelsen, inden denoffentliggøres. Det samme vil være tilfældet for fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsyns-myndigheder.Samtidig med selve afgørelsen i sagen træffer rådene også beslutning om offentliggørelse. Udkast til råde-nes afgørelse vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagel-serne til offentliggørelsespligten, jf. det foreslåedestk. 2,gør sig gældende, vil det således fremgå af udkastettil afgørelse. Såfremt det indstilles, at afgørelsen offentliggøres, vil et udkast til en version til offentliggørelsevedlægges afgørelsesudkastet. Beslutningen om at offentliggøre foreningens navn er endelig og kan såledesikke indbringes for anden administrativ myndighed. Til gengæld kan rådene blive mødt med krav om erstat-ning, jf. de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt. Det vil kunne ske, såfremt råde-ne træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skullehave været sket offentliggørelse. Erstatning kræver dog, at foreningen kan dokumentere, at den har lidt etøkonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Da udkast til rådenes afgørelser fremover i deres helhed skal sendes i partshøring hos de berørte forenin-ger, vil foreningerne i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i rela-tion til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at afgørelsen offentliggøres – hvilke op-lysninger, foreningen eventuelt finder bør fjernes fra udkastet til offentliggørelse inden offentliggørelse.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår en afgørelse offentliggøres. Det vil dog i praksisske kort efter, at afgørelsen er truffet. Dog vil den pågældende forening, hvis navn vil blive offentliggjort iafgørelsen, først blive orienteret om afgørelsen. Foreningen vil således kunne forberede sig på offentliggørel-sen af afgørelsen med navns nævnelse. Det vil sige, at eksempelvis i tilfælde, som vedrører foreningens for-

mueforhold, vil offentliggørelse først ske efter en vis periode – nemlig efter udløbet af den frist, inden forhvilken foreningen har fået mulighed for at rette op på formueforholdene, medmindre det allerede er offent-liggjort af anden vej. Det forudsætter dog, at hemmeligholdelsen er i overensstemmelse med børsreglerne.Såfremt foreningen efter børsreglerne skal sende en selskabsmeddelelse ud, skal offentliggørelsen af rådetsafgørelse afvente selskabsmeddelelsen. Dette indebærer, at såfremt foreningen efter børsreglerne kan udsætteoffentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for foreningen at offentliggøre forholdet, jf. lovom værdipapirhandel m.v. § 27, stk. 6, vil offentliggørelsen af rådets afgørelse blive udsat.Det foreslåede stk. 2 indeholder undtagelserne til det klare udgangspunkt om offentliggørelse med angivel-se af foreningens navn.Det drejer sig om de tilfælde, hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssigstor skade for foreningen, eller hvor en offentliggørelse vil kunne skade en politimæssig efterforskning.Det forhold, at offentliggørelse af en forenings navn vil kunne medføre tab af kunder, eller at en offentlig-gørelse vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod foreningen, vil ikke i sig selv være nok til at undtage enafgørelse for offentliggørelse.Den foreslåede undtagelse finder således kun anvendelse på de tilfælde, hvor foreningens fortsatte drift vilblive truet eller meget væsentlige interesser krænkes.Det foreslåede stk. 2 åbner endvidere mulighed for at undtage offentliggørelse med angivelse af forenin-gens navn i tilfælde, hvor det vil kunne skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning. Som ovenfor an-ført er en beslutning om at sende en sag til politiet med anmodning om efterforskning og eventuel tiltalerejs-ning ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at sende ensag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Eventuelt vil derkunne indgås en mere generel aftale om offentliggørelse af visse sagstyper. Ved tvivl vil spørgsmålet omoffentliggørelse blive forelagt den relevante politimyndighed.Der findes også andre sager, hvor Det Finansielle Virksomhedsråd træffer en egentlig afgørelse, men hvorder derudover også vil kunne komme en strafferetlig sanktion på tale, og hvor det vil kunne skade den efter-følgende efterforskning, hvis rådets afgørelse offentliggøres med navns nævnelse.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det være muligt for Finanstilsynetat offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra sagens faktum medstor sandsynlighed kan udlede, hvilken forening afgørelsen vedrører.De foreslåede regler om offentliggørelse omfatter alene sager, som har været forelagt Fondsrådet eller DetFinansielle Virksomhedsråd samt sager, hvor Finanstilsynet beslutter at overgive sager til politimæssig efter-forskning efter delegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd eller Fondsrådet. Afgørelser i andre sager,som Finanstilsynet har truffet efter bemyndigelse, er ikke omfattet af bestemmelsen og vil derfor ikke bliveoffentliggjort. Det samme er tilfældet for afgørelser, som efterfølgende træffes af Finanstilsynet baseret på enpraksis, som rådene har fastlagt.Afgørelser, som henhører under Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence, men som Finanstilsynetsdirektør træffer i sager, som er af uopsættelig karakter, jf. § 7 i bekendtgørelse om forretningsorden for DetFinansielle Virksomhedsråd, vil skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle haveværet truffet af rådet, men af de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.Når kun rådssager offentliggøres med foreningens navn, kan det indebære, at den forening, som er den før-ste, der overtræder en bestemmelse eller som involveres i en principiel sag, må forvente, at dens navn vilblive offentliggjort sammen med afgørelsen, mens det ikke vil være tilfældet for de foreninger, som efterføl-gende begår samme overtrædelse. Disse afgørelser vil kun sjældent have offentlig interesse, fordi der ikkelængere er tale om en principiel sag. På denne baggrund er det fundet hensigtsmæssigt at fastholde, at offent-liggørelse alene skal ske i relation til afgørelser truffet af rådene. Det vil endvidere have store administrativekonsekvenser, hvis alle efterfølgende afgørelser truffet af Finanstilsynet på egen hånd også skulle offentlig-gøres med navns nævnelse.

Af hensyn til samarbejdet mellem de finansielle tilsynsmyndigheder inden for EU/EØS-området foreslåsdet, at en offentliggjort afgørelse ikke må indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden forDen Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Offent-liggørelse kan kun ske, hvis den myndighed, der har givet de pågældende oplysninger til Finanstilsynet, gi-ver deres udtrykkelige tilladelse hertil.Det foreslås istk. 3,at hvis offentliggørelse af en afgørelse er blevet undladt på grund af tungtvejende hen-syn til foreningen eller efterforskning, og disse hensyn efterfølgende ikke længere gør sig gældende, vil afgø-relsen samt foreningens navn blive offentliggjort. Dette gælder dog kun i en periode op til to år efter, at afgø-relsen er truffet. Baggrunden herfor er, at den offentlige interesse i sådanne afgørelser aftager kraftigt henover tid, samt af administrative årsager. På denne baggrund foreslås en grænse på to år. Som eksempel kannævnes tilfælde, hvor en forening søger om tilladelse til at lancere et nyt produkt, og hvor der efter lancerin-gen ikke er behov for at hemmeligholde foreningens navn.Til § 212Med bestemmelsen foreslås en uændret videreførelse af § 123 b i den gældende lov. Bestemmelsen svarertil § 354 b i lov om finansiel virksomhed.Det foreslås i § 212, at Finanstilsynet istk. 1- i lighed med hvad der gælder for Forbrugerombudsmanden -af egen drift skal orientere offentligheden om færdigbehandlede forbrugersager, som er af almen interesseeller har betydning for forståelsen af reglernes anvendelse.I lighed med hvad der gælder efter bekendtgørelse om Forbrugerombudsmandens virksomhed, tages der ibestemmelsen ikke stilling til, hvorvidt orienteringen skal omfatte en involveret forenings navn.Ifølge det foreslåede stk. 1 forudsætter Finanstilsynets pligt til at orientere offentligheden om sager ombl.a. god skik, at sagerne har en almen interesse eller har betydning for forståelsen af reglernes anvendelse.Forud for hver enkelt offentliggørelse skal der derfor foretages en vurdering af, hvorvidt denne betingelse eropfyldt. Det skal dog bemærkes, at selv om Finanstilsynet ikke af sig selv offentliggør foreningens navn, vilen person, som anmoder om aktindsigt, dog kunne få navnet oplyst.Det vil som udgangspunkt kun kunne komme på tale at offentliggøre foreningens navn i sager, der udtryk-ker en generel adfærd hos foreningen. En række af de klager, som Finanstilsynet modtager, vedrører enkelt-stående tvister mellem en kunde og en forening. I disse sager foreligger der derfor typisk ikke den fornødneoffentlige interesse til, at der kan ske offentliggørelse.Ved enkeltstående overtrædelser af fx god skik-bekendtgørelsen kan det komme på tale at præcisere forstå-elsen af de bagvedliggende regler. Det vil fx kunne være tilfældet, hvor der er tale om nye regler, som Fi-nanstilsynet ønsker at udbrede kendskabet til. Men det vil også kunne være tilfældet, hvis en forening gørbrug af en ny praksis, som er reguleret af det eksisterende regelsæt. Dette vil kunne ske i form af en offent-liggørelse af Finanstilsynets afgørelse.Hensynet til den almene interesse vil i de fleste tilfælde medføre, at der ikke er behov for at nævne den in-volverede forenings navn. Baggrunden for at orientere offentligheden om sager vil således typisk være øn-sket om at forhindre lignende sager ved at udbrede kendskabet til tilsynets praksis. Derimod kan der væregrund til at offentliggøre foreningens navn i de sager, hvor der er behov for at advare kunderne mod at hand-le hos foreningen, eller hvor foreningens praksis har medført, at kunderne vil kunne have et erstatningskravmod foreningen. Det samme kan være tilfældet, hvis en forening groft eller gentagne gange har overtrådt deforbrugerbeskyttende regler i den finansielle lovgivning.Orientering om Finanstilsynets sager skal ske, når Finanstilsynet har truffet afgørelse i en sag. Finanstilsy-net vil på grundlag af lempelsen af Finanstilsynets tavshedspligt i lovforslagets 210, stk. 3, kunne orientereoffentligheden om en sag, inden der er truffet afgørelse. Som eksempel på en sagstype, hvor der kan værebehov for at orientere offentligheden, inden der er truffet afgørelse, kan være varsling af undersøgelser. Ensådan orientering vil kunne have en generalpræventiv effekt, men indeholder i sagens natur ikke oplysningerom den enkelte virksomhed.

Bestemmelsen gør det også muligt at offentliggøre Finanstilsynets afgørelse i en sag, hvor Finanstilsynethar fundet, at foreningen har handlet i overensstemmelse med den finansielle lovgivning. Særligt i tilfælde,hvor sagen har været omtalt i pressen med oplysning om foreningens navn, vil det kunne være nærliggendeat offentliggøre foreningens navn.Når Finanstilsynet udsender en pressemeddelelse om udfaldet af en sag, men uden at offentliggøre forenin-gens navn, vil Finanstilsynet fortsat orientere den relevante brancheforening. Påtænker Finanstilsynet at of-fentliggøre en forenings navn, vil den berørte forening blive orienteret, inden Finanstilsynet udsender enpressemeddelelse.Det foreslåede stk. 1 om offentliggørelse af forbrugersager omfatter sager vedrørende de bestemmelser,som er omfattet forslaget til § 210, stk. 3, jf. bemærkningerne hertil.For så vidt angår enkelte af de bestemmelser, som er omfattet af Finanstilsynets adgang til at foretage of-fentliggørelse, er overtrædelse heraf sanktioneret med straf. Stk. 1 forhindrer ikke, at Finanstilsynet offent-liggør, at en forening vil blive anmeldt til politiet for overtrædelse af en strafbar bestemmelse. En offentlig-gørelse kan imidlertid have indgribende betydning for den berørte forening. Der skal derfor ved vurderingenaf, om der skal ske offentliggørelse, foretages en afvejning af behovet for at offentliggøre en politianmeldel-se overfor de betænkeligheder, herunder af retssikkerhedsmæssig karakter, som offentliggørelsen kan giveanledning til. I forbindelse med bestemmelsens ikrafttrædelse vil der blive udarbejdet retningslinjer for,hvornår og i hvilke sager, der bør ske offentliggørelse. Disse retningslinjer vil blive forelagt Det FinansielleVirksomhedsråd, og vil herefter være offentlig tilgængelige.Finanstilsynet er efter det foreslåedestk. 2,forpligtet til at orientere offentligheden om navnet på den for-ening, der driver investeringsforeningsvirksomhed eller specialforeningsvirksomhed uden tilladelse. Andreoplysninger, end navnet på den forening, der overtræder forbuddet mod at udøve finansiel virksomhed, erderimod fortsat underlagt reglerne om tavshedspligt.Til § 213Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 124 i den gældende lov og svarer til § 355 i lov om fi-nansiel virksomhed.Medstk. 1foreslås, at det som udgangspunkt alene er den forening, som en sag vedrører, der er part i for-hold til Finanstilsynet. Udenlandske investeringsinstitutter har samme retsstilling som nationale foreningervedrørende partsstatus. Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en udhuling af Finanstilsynetstavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreg-lerne. Det fremgår bl.a. af ombudsmandens praksis, at det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb fortol-kes bredt, jf. FOB 1987 64, hvor ombudsmanden tillagde Indlånerforeningen i 6. juli Banken partsstatus iforhold til tilsynets sag om anmeldelse af betalingsstandsning.Den foreslåede bestemmelse medfører, at medlemmer af foreninger ikke er parter i forhold til Finanstilsy-net. Det gælder, uanset hvilken interesse de måtte have i en given sag. Dog kan medlemmer, der klager over,at en forening ikke overholder god skik eller reglerne om videregivelse, blive part i den del af sagen, jf. be-mærkningerne til stk. 4.Investeringsforvaltningsselskabers og depotselskabers partsstatus er reguleret i lov om finansiel virksom-hed § 355.Partsstatus indebærer blandt andet adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige oplysninger iden del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelseherom for Erhvervsankenævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser finder dog kun anvendelse isager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2,stk. 1.I det foreslåedestk. 2opregnes de konkrete tilfælde, hvor andre end de i stk. 1 nævnte foreninger og inve-steringsinstitutter kan anses for part efter denne lov.Hvis Finanstilsynet enten undersøger, om der er sket en overtrædelse af eksempelvis lovens forbud mod, atandre driver investeringsforenings- eller specialforeningsvirksomhed, jf. lovforslagets § 4, stk. 1 og 4, og § 6,

stk. 1 og 3, eller påtaler en overtrædelse af disse bestemmelser, er den, som Finanstilsynets afgørelse er rettetmod, part i sagen efter nr. 1.Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 giver en forening, som ansøger om godkendelse som forening, jf. § 10,partsstatus, selvom foreningen endnu ikke er godkendt og derfor ikke er omfattet af stk. 1.Tilsvarende får et udenlandsk investeringsinstitut partsstatus, hvis det ansøger om tilladelse til markedsfø-ring af dets andele i Danmark, jf. stk. 1.Hvis Finanstilsynet nægter godkendelse eller inddrager en forenings godkendelse, fordi et medlem af for-eningens direktion eller bestyrelse ikke anses at leve op til kravet om hæderlighed og erfaring, jf. § 10, stk. 1,nr. 3, anses den pågældende person tillige for at være part i denne del af sagen.Ligeledes får en revisor i en forening partsstatus, hvis Finanstilsynet afsætter denne eller påbyder denne atgive oplysninger om foreningens forhold, jf. lovforslagets § 79, stk. 4 og 5. Tilsvarende gælder, hvis Finans-tilsynet påtaler, at de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf.lovforslagets § 79, stk. 5.Efternr. 5får en fysisk eller juridisk person partsstatus, når Finanstilsynet efter lovforslagets § 199, stk. 3,kræver oplysninger, som skønnes nødvendige til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af loven.Efter det foreslåedestk. 3får en person med særlig tilknytning til en forening partsstatus i sin egen sag,hvis Finanstilsynets afgørelser retter sig direkte mod den pågældende, fx hvis Finanstilsynet udsteder påbudeller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende. I overensstemmelse med forslaget til bestemmelsensstk. 1, foreslås det, at bestemmelsen også omfatter udenlandske investeringsinstitutter med henblik på at givegrænseoverskridende investeringsinstitutter samme retsstilling som nationale foreninger.Det foreslåedestk. 4medfører, at partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2-3 kun opnås i forbindelse medafgørelser, som Finanstilsynet har truffet efter den 8. oktober 1998. For så vidt angår videregivelse af fortro-lige oplysninger, jf. forslagets § 43, foreslås det, at partsstatus og partsbeføjelser dog kun opnås i forbindelsemed afgørelser, som Finanstilsynet træffer efter den 1. januar 2004.Til § 214Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lovs § 125.Bestemmelsen pålægger Finanstilsynet i samarbejde med Forbrugerstyrelsen at afgive en årlig rapport tiløkonomi- og erhvervsministerenTil § 215Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 126 i den gældende lov. Det foreslås, at der i lovenhenvises til § 356 i lov om finansiel virksomhed.§ 356, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder et forbud for Finanstilsynets medarbejdere mod athave anden beskæftigelse.Det særlige forbud mod anden beskæftigelse skal sikre, at medarbejderne i Finanstilsynet er uafhængige affinansielle virksomheder og andre virksomheder i øvrigt. Den særlige dispensationsadgang forudsættes der-for kun udnyttet i særlige undtagelsestilfælde.De tjenestemandsansatte medarbejdere er herudover undergivet tjenestemandsloven, hvorefter en tjeneste-mand kun kan have beskæftigelse ved siden af sin tjenestemandsstilling, for så vidt og i det omfang det erforeneligt med den samvittighedsfulde udøvelse af de til tjenestemandsstillingen knyttede pligter og med denfor stillingen nødvendige agtelse og tillid.Efter § 356, stk. 2, må Finanstilsynets medarbejdere ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger.Efter § 356, stk. 3, skal Finanstilsynets direktør have økonomi- og erhvervsministerens tilladelse til at op-tage lån m.v. Baggrunden for bestemmelsen er, at direktøren ikke må være økonomisk afhængig af nogenfinansiel virksomhed.

Til § 216Den foreslåede bestemmelse, der er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i § 127 i den gældendelov, henviser til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.§ 361, stk. 1, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed indebærer, at professionelle foreninger betaler 8.250 kr.pr. forening og 2.450 kr. pr. afdeling.Efter § 362, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed betaler hedgeforeninger årligt 25.000 kr. pr. forening el-ler pr. afdeling plus 0,02 promille af deres samlede balance.§ 367, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indebærer, at investeringsforeninger, specialforeninger og få-mandsforeninger betaler 4,4 procent af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter§§ 361 og 362 i lov om finansiel virksomhed.Efter § 367, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed fordeles afgiften mellem virksomhederne med 10.000 kr.pr. forening plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte virksomhedsandel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance.Til § 217Lovforslagets § 217 er en videreførelse af § 128 i den gældende lov.Bestemmelsen præciserer fristerne i loven. Det er ønsket herved at undgå enhver fortolkningstvivl.Det følger afstk.1,at fristen beregnes fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,fandt sted.Angives fristen i uger, udløber fristen på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,fandt sted, jf.stk. 2.Fx vil udløbsdagen for fristen, hvis denne er angivet som »senest 4 uger efter«, være densidste dag i den 4. uge efter dagen for handlingen/beslutningen, der har udløst fristen. Træffes beslutningensåledes på en tirsdag, vil fristen udløbe om tirsdagen 4 uger senere.Angives fristen i måneder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag, hvor den begivenhed, som udløstefristen, fandt sted, jf.stk. 3.Hvis eksempelvis fristen er 3 måneder, og den fristudløbende handling foretagesden 15. januar, udløber fristen den 15. april.Er den fristudløsende handling foretaget den sidste dag i en måned, udløber fristen altid den sidste dag iden pågældende måned, uanset om der er 28, 29, 30 eller 31 dage i den pågældende måned. Hvis fristen be-regningsmæssigt udløber på en månedsdato, der ikke findes, eksempelvis den 30. februar, udløber fristenaltid den sidste dag i den pågældende måned – i dette tilfælde den 28. eller i skudår den 29. februar.Angives fristen i år, udløber fristen på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,fandt sted, jf.stk. 4.Udløber fristen på en helligdag, i en weekend eller på grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, erdet tilstrækkeligt, at materialet er modtaget den efterfølgende hverdag, jf.stk. 5.Selv om fristen beregnings-mæssigt er udløbet, betragtes materialet som modtaget rettidigt den førstkommende hverdag.Til § 218Med den foreslåede bestemmelse videreføres den tilsvarende bestemmelse i § 129 i den gældende lov.Den foreslåede bestemmelse bidrager til en øget smidiggørelse af mulighederne for at udveksle oplysnin-ger elektronisk med henblik på at fremme digitaliseringen. Bestemmelsen bemyndiger økonomi- og er-hvervsministeren til inden for lovens område at fastsætte nærmere regler for anvendelsen af digital kommu-nikation og opbevaring af oplysninger. Overordnet bemærkes det, at bestemmelser i lovforslaget, hvorefterudveksling eller opbevaring af oplysninger skal ske skriftligt eller lignende, ikke er til hinder for digitalkommunikation og opbevaring.Idet der er tale om et område med en hurtig teknologisk udvikling, og da reglerne vil skulle tilgodese for-skelligartede hensyn, foreslås, at den nærmere regelfastsættelse sker på bekendtgørelsesniveau.

Forslaget skal, for så vidt angår digital kommunikation, ses i sammenhæng med forvaltningslovens § 32 a,hvorefter vedkommende minister har mulighed for at fastsætte nærmere regler om digital kommunikationved privates henvendelser til den offentlige forvaltning. Med den foreslåede hjemmel i dette lovforslag vilder herudover kunne fastsættes regler om den offentlige forvaltnings, herunder Finanstilsynets, henvendelsertil private. Kommunikation mellem kunder og virksomheder samt mellem virksomheder indbyrdes vil der-imod ikke være omfattet af lovforslaget.Reglerne vil afspejle, at der for private alene er tale om en ret til at anvende digital kommunikation og ikkeen pligt hertil.Forslaget retter sig mod lovgivningens krav om skriftlighed. Hjemlen tænkes udmøntet således, at de hen-syn, som ligger bag et krav om skriftlighed, også sikres ved den digitale kommunikation og opbevaring.Særligt i forhold til digital kommunikation er der fire grundhensyn, som skal sikres. Det skal for det førstevære muligt at dokumentere, at der ikke efterfølgende sker ændringer i informationen (integritet). Ligeledesskal det dokumenteres, at den angivne afsender er korrekt (ægthed/autenticitet), og at afsenderen ikke efter-følgende kan fremføre, at den foreliggende information ikke stammer fra denne (uafviselighed). Krav i lov-givningen om, at et dokument skal underskrives eller lignende, taler for at etablere et højt sikkerhedsniveausom for eksempel brug af elektronisk signatur. Endelig skal det sikres, at kun de(n) påtænkte modtager(e),kan få kendskab til information med personlige og fortrolige oplysninger (konfidentialitet/fortrolighed). Det-te skal ske ved kryptering på et passende sikkerhedsniveau. Da Finanstilsynet er underlagt en særlig tavs-hedspligt i sin virksomhed, tillægges det hensyn stor vægt ved udmøntning af reglerne.Fastsættelse af regler om digital opbevaring vil ske under iagttagelse af visse krav. Bemyndigelsen tænkesudformet således, at relevante informationer skal være læsbare og tilgængelige i papirformat eller på andetvarigt medium. Herved forstås, at elektronisk opbevaring skal være af varig karakter, og at informationernelagres på et medium, hvor de er tilgængelige ud over det tidsrum, hvor brugerens maskine er tændt. Eksem-pler kan være en harddisk, Cd-rom og en diskette. De ovennævnte hensyn skal også indgå ved udformningenaf regler om digital opbevaring.Til kapitel 22Til § 219Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 130 i den gældende lov. Bestemmelsen gennemførerartikel 100 i UCITS-direktivet.Økonomi- og erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet. Desuden kanministeren beslutte, at klage over en afgørelse truffet af Finanstilsynet enten skal indbringes for ministereneller Erhvervsankenævnet. Ministeren kan endvidere beslutte, at klageadgangen skal afskæres. Hvis ministe-ren ikke fastsætter regler om klageadgang, findes udgangspunktet i lovforslagets § 220, hvorefter klage kanindbringes for Erhvervsankenævnet.Til § 220Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 131 i den gældende lov. Bestemmelsen gennemførerartikel 100 i UCITS-direktivet.Bestemmelsen regulerer rekursadgang til Erhvervsankenævnet i forbindelse med, at Finanstilsynet ellerErhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer afgørelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven. Erhvervs-ankenævnet er endvidere klageinstans for aktindsigtsspørgsmål. Erhvervsankenævnets afgørelser kan ind-bringes for domstolene.

Afsnit XIIITil kapitel 23Til § 221Den foreslåede bestemmelse er en tilrettet videreførelse af § 132 i den gældende lov, og den svarer med defornødne tilpasninger til § 373 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen fastsætter, hvilke overtrædelseraf lovens bestemmelser der kan strafforfølges.Det fremgår af det foreslåedestk. 1,at bestemmelsen er subsidiær i forhold til straffelovens regler. Be-stemmelsen får således særlig betydning ved overtrædelser, der ikke er strafsanktioneret i øvrigt. Endviderefår bestemmelsen selvstændig betydning, såfremt overtrædelsen er sket ved uagtsomhed, der ikke straffesefter straffeloven, medmindre det er særskilt anført, jf. straffelovens § 19.Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de bestemmelser, som er nævnt i be-stemmelsen.Da der ikke vurderes at være behov for at indføre særlige bestemmelser, der hjemler straf for forsøg, er for-søg ikke specifikt anført som en strafbar handling.Som hovedregel er det foreningens ledelse, der har ansvaret for at overholde en række pligter. Det er derforogså som hovedregel ledelsen, der kan pålægges ansvar og straf efter stk. 1. Der kan dog forekomme situati-oner, hvor overtrædelsen er begået af en anden person, som ikke indgår i foreningens ledelse, og hvor for-eningens ledelse ikke har eller burde have haft kendskab til lovovertrædelsen. I sådanne situationer vil ogsåandre ansatte kunne straffes efter bestemmelsen.Langt de fleste af de bestemmelser, der er strafsanktioneret efter denne bestemmelse, har karakter af inve-storbeskyttelsesregler, som er indsat i loven med henblik på at beskytte foreningernes medlemmers interes-ser. Overtrædelse af disse regler vil typisk ikke berige medlemmerne, men påføre dem tab eller risiko for tab.Det er baggrunden for, at selve foreningen ikke kan pålægges straf. Pålægges foreningen straf i form af bøde,bliver det medlemmerne selv, som kommer til at betale bøden for, at foreningens ledelse har overtrådt deregler, som skulle tjene til medlemmernes beskyttelse, mens ledelsen ikke straffes.Foreningens ledelse består af foreningens bestyrelse og dens direktør eller medlemmerne af dens direktion.Såfremt foreningen ikke har ansat en direktør, men har overladt den daglige ledelse til et investeringsforvalt-ningsselskab, træder investeringsforvaltningsselskabets direktør i direktørens sted og kan derfor straffes istedet for en direktør i foreningen, jf. lovforslagets § 33, stk. 1.Ved overtrædelse af § 4, stk. 1-5, § 5, stk. 1-4, § 6, stk. 1-3, § 7, stk. 1 og 2, § 8, § 30, stk. 1, 1. pkt., § 33,stk. 6, § 45, stk. 1 og 3, § 46, § 63, stk. 1, 1. pkt., § 66, § 67, stk. 1 og 2, § 68, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3,2. pkt., §§ 69-71, § 72, 1. pkt., § 73, 1. pkt., § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, § 83, stk. 1, § 84, stk. 1, 2, 5og 6, § 85, stk. 1, § 91, stk. 2, § 147, stk. 1, 3 og 4, § 148, stk. 1, § 150, stk. 1, §§ 152, 155 og 158, § 159, stk.1 og 3, § 161, stk. 6, § 165, § 169, stk. 1, § 171, stk. 1 og 3, § 173, stk. 2, 1. og 2. pkt., og §§ 178 og 179 erbestyrelsen og direktionen for foreningen eller investeringsforvaltningsselskabets direktion straffesubjekt.Ved overtrædelse af § 10, stk. 5, § 13, stk. 3 og 4, §§ 20 og 21, § 47, stk. 1, § 48, stk. 1, § 49, stk. 1, § 50, §54, stk. 1, § 55, stk. 1, 2 og 5, § 56, stk. 1, §§ 57-59, § 74, § 75, stk. 1, § 78, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 3 og 4, §86, stk. 1, § 87, stk. 1 og 2, §§ 89 og 90, § 91, stk. 4, §§ 120-122, § 123, stk. 1 og 2, § 124, § 125, stk. 1 ogstk. 2, 2. pkt., §§ 126, 128 og 129, § 130, stk. 1, 4 og 5, § 131, § 132, stk. 1 og 3, §§ 133, 135 og 137, § 138,stk. 1-3, § 140, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 1, § 142, § 143, stk. 1 og 2, § 144, § 145, stk. 2, 1. pkt., § 146, stk.1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. og 3 pkt., § 148, stk. 2 og 6, § 150, stk. 3, § 151, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., ogstk. 4, § 162, stk. 2, § 169, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, § 171, stk. 4, § 172, stk. 3 og 4, § 180, stk. 1, § 181, stk. 1,§ 182, stk. 1, § 183, § 187, stk. 1, § 188, stk. 1 og 3, § 189, stk. 1, og §§ 190 og 191 er direktionen for for-eningen eller investeringsforvaltningsselskabets direktion straffesubjekt.Ved overtrædelse af § 195, stk. 2-5 og 8, er direktionen for investeringsforvaltningsselskabet straffesub-jekt.

Det foreslåedestk. 2indebærer, at den, der ikke har efterkommet et af Finanstilsynet udstedt påbud, straf-fes med bøde. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 om hvem, der kan straffes.Forslaget tilstk. 3indebærer, at der i regler, som udstedes i medfør af loven af økonomi- og erhvervsmini-steren eller Finanstilsynet, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne. Straffebestemmelsenskal fremgå af de nævnte regler.Den foreslåede bestemmelse istk. 4betyder, at ledelsen i en forening kan straffes, hvis bestyrelsens, direk-tionens eller investeringsforvaltningsselskabets passivitet påfører foreningen tab eller nærliggende fare fortab af væsentlig størrelse. Det foreslås, at det kun er medlemmerne af foreningens bestyrelse og direktionensamt investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse og direktion, der kan straffes efter bestemmelsen.Den foreslåede bestemmelse istk. 5indeholder en straffehjemmel for afgivelse af urigtige eller vildledendeoplysninger om forhold vedrørende foreningen til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget sel-skabsorgan eller til investorer i foreningen.Bestemmelsen omfatter alle, der er knyttet til en forening. En person anses som knyttet til en forening, nårmodtageren af oplysningerne har en berettiget forventning om, at den pågældende person repræsenterer for-eningen. Det er ingen betingelse, at der eksempelvis skal være et egentligt ansættelsesforhold, eller at denpågældende skal være medlem af bestyrelsen eller direktionen.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i straffeloven om urigtige og vildledende oplysningertil offentlige myndigheder og til offentligheden. Endvidere er grov eller oftere gentagen forsømmelse ellerskødesløshed, der kan medføre tab for foreningen, strafbelagt.Forældelsesfristen på 5 år i forslaget tilstk. 6er en forlængelse af fristen i forhold til den almindelige regelpå 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en række over-trædelser først opdages ved inspektion i foreningen, og at inspektioner gennemføres med varierende hyppig-hed for de enkelte foreninger.Til § 222Den foreslåede§ 222er en videreførelse af den gældende lovs § 133, stk. 1 og 4.Tvangsbøder efterstk. 1er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og ikke nogen strafferetlig sanktion. Detgælder derfor, at påløbne, men endnu ikke inddrevne bøder bortfalder ved forholdets lovliggørelse, jf. Ju-stitsministeriets vejledning nr. 11255 af 18. juni 1996 om benådning, udsættelse, eftergivelse og henstandm.v. Den del af bøden, som ikke bliver betalt eller indkommer ved inddrivelse gennem udpantning, kan kræ-ves afsonet efter reglerne om straf af fængsel, jf. § 17 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m.Forslaget giver Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at pålægge en forenings be-styrelse, direktion, revisor, investeringsforvaltningsselskab, depotselskab eller likvidator daglige eller ugent-lige bøder, såfremt de undlader at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medfør af lo-ven påhviler dem.Det foreslås istk. 2,at Fondsrådet får adgang til at pålægge bl.a. ledelsen i en forening bøder, hvis den ikkeopfylder sine forpligtelser over for Fondsrådet i forbindelse med Fondsrådets kontrol efter § 196, stk. 1, 5.pkt.§ 95 i lov om værdipapirhandel m.v. giver mulighed for som tvangsmiddel at pålægge bl.a. udstedere dag-lige eller ugentlige bøder, hvis de ikke overholder de forpligtelser, der efter loven påhviler dem. For atFondsrådet, der som den kompetente myndighed skal kontrollere overholdelsen af finansiel information, skalkunne pålægge daglige eller ugentlige bøder for manglende overholdelse af de forpligtelser, der efter lovenpåhviler foreninger, som har udstedt andele, der er optaget til handel på et reguleret marked, foreslås i stk. 2en henvisning til bestemmelsens stk. 1.Til § 223Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lovs § 133, stk. 2 og 3.

Med forslaget til stk. 1 sikres det, at Fondsrådet har de nødvendige reaktionsmuligheder til atkunne håndhæve kontrollen. Med bestemmelsen udvides reaktions- og sanktionsmulighederne overforforeninger, så de også omfatter udstedelse af påbudog offentliggørelse heraf, såfremt enforeningomfattet af bestemmelsen ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 63-73 eller be-stemmelser fastsat i medfør af § 76. Endvidere kan Fondsrådet suspendere eller slette de berørteandele fra handel på et reguleret marked.Efter det foreslåedestk. 2,vil der ligeledes kunne pålægges en forening bødestraf, såfremt et påbud ikkeefterkommes, eller der afgives urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet.Det vil kun være foreninger, som har udstedt andele, der er optaget til handel på et reguleret marked, dervil være omfattet af udvidelsen af reaktions- og sanktionsmulighederne.Til kapitel 24Til § 224Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. juli 2011, og istk. 2at den gældende lov om investerings-foreninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. ophæves fra samme tids-punkt.Det foreslås istk. 3,at bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den gældende lov om investeringsfor-eninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., opretholdes, indtil de ophæ-ves eller erstattes af bekendtgørelser udstedt i medfør af lovforslaget.Istk. 4foreslås, at reglerne i lovforslagets §§ 63-82 om årsrapport, revision og anvendelse af årets over-skud først finder anvendelse fra den 1. januar 2012. Dermed sikres foreningerne den fornødne tid til at kunnenå at tilpasse sig de nye regler. Det betyder, at reglerne i den gældende lov om investeringsforeninger ogspecialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. finder anvendelse på årsrapporter ogformueopgørelser, der dækker perioder til og med den 31. december 2011.Til § 225Det foreslås i bestemmelsensstk. 1,at der gives de eksisterende investeringsforeninger, specialforeningerog hedgeforeninger en frist på ét år fra lovens ikrafttræden til at ændre deres vedtægter, således at disse skalbringes i overensstemmelse med den foreslåede lov inden den 1. juli 2012.Til § 226Den foreslåede bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 118, stk. 2.Det foreslås, at der gives de eksisterende investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger enfrist på ét år fra lovens ikrafttræden til at udarbejde den centrale investorinformation i overensstemmelse medden foreslåede § 84. Den centrale investorinformation skal således være udarbejdet inden den 1. juli 2012.Til § 227Til nr. 1(EU-note)

Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser omvisse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), (EU-Tidende 2009 nr. L 302, s. 32). Det nye UCITS-direktiv ophæver en række tidligere direktiver, hvorfor to afdisse samtidig udgår af EU-noten.Til nr. 2 (§ 5, stk. 1)Der foreslås indsat en definition af UCITS i lov om finansiel virksomhed, fordi begrebet bliver anvendt ien række bestemmelser i forslaget. En væsentlig baggrund for lovforslaget er at give investeringsforvalt-ningsselskaber adgang til at administrere investeringsinstitutter, UCITS, der er harmoniseret i direktiv2009/65/EF af 13. april 2009 (UCITS-direktivet) fra deres adresse i Danmark eller en filial i et andet med-lemsland. På samme måde får administrationsselskaber fra et andet medlemsland i Den Europæiske Unionog lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, adgang til at administrere danskeUCITS, det vil sige investeringsforeninger, enten som grænseoverskridende tjenesteydelse eller fra en filial iDanmark. Forslaget omfatter ikke administration af specialforeninger og hedgeforeninger m.fl. En UCITSdefineres, fordi der er tale om den almindeligt anvendte betegnelse for EU-investeringsinstitutter, der erharmoniseret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet).Det foreslås, at definere UCITS i§ 5, stk. 1,i et nytnr. 26,i lov om finansiel virksomhed. UCITS er enforkortelse af den engelske betegnelse Undertaking for Collective Investment in Transferable Securities foret investeringsinstitut, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet), og som i medfør at artikel 1, stk. 3, kan oprettesa) i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af administrationsselskaber,b) som »trusts« (unit trusts) ellerc) i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (for eksempel investeringsforeninger).Ifølge UCITS-direktivet artikel 27, 2. afsnit, fastsætter medlemsstaterne hvilken juridisk form, et investe-ringsselskab skal have. I Danmark har UCITS været investeringsforeninger, siden det første UCITS-direktiv(Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelserom visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)) blev gennemført.UCITS er en del af de af UCITS-direktivet omfattede investeringsinstitutter. De i nr. 26, litra c nævnte in-vesteringsselskaber, der også omfatter de danske investeringsforeninger, er karakteriserede ved, at de admi-nistrer sig selv, fx ved at have en bestyrelse. For de danske investeringsforeningers vedkommende er der taleom, at de altid har en bestyrelse valgt af generalforsamlingen. I enkelte investeringsforeninger har bestyrel-sen ansat en direktør, mens bestyrelsen i de fleste tilfælde har delegeret den daglige ledelse til et investe-ringsforvaltningsselskab, hvis direktør skal følge bestyrelsens retningslinjer og anvisninger og i øvrigt rap-portere til denne.UCITS-direktivets betegnelse »investeringsselskab« og »investeringsfond« må ikke forveksles med danskeselskaber og danske investeringsselskaber henholdsvis fonde. Som det fremgår, er direktivets »investerings-selskab« en betegnelse for de juridiske former, som medlemsstaterne fastsætter for denne type investerings-institutter (UCITS). Selvom danske investeringsforeninger i UCITS-direktivets forstand er investeringssel-skaber, må de ikke kalde sig investeringsselskaber, og de skal etableres som foreninger. De har eneret ogpligt til at bruge »investeringsforening« i deres navn. Danske selskaber, der foretager investeringer og derforkalder sig »investeringsselskab«, kan på den anden side heller ikke få tilladelse som investeringsforening.Til nr. 3 (§ 10, stk. 3 og 4)Det foreslås at ophæve § 10, stk. 3 og 4, i den gældende lov samt indsætte et nyt stk. 3. Lovorslaget medfø-rer, at investeringsforvaltningsselskaber får mulighed for at udføre skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4,afsnit A, nr. 4, til lov om finansiel virksomhed, for selskaber i den koncern, som investeringsforvaltningssel-skabet indgår i.Forslaget medfører, at investeringsforvaltningsselskabet fremover kan udføre porteføljepleje med koncern-selskabers egenbeholdning og give investeringsrådgivning til koncernselskaber. Investeringsforvaltningssel-

skabet kan således også udføre skønsmæssig porteføljepleje eller investeringsrådgivning med de værdipapir-beholdninger, der ligger til grund for pengeinstitutternes pensionspuljer. Med forslaget bliver det også muligtfor et pengeinstitut, der er i koncern med et investeringsforvaltningsselskab, at samle alle kapitalforvalt-ningsaktiviteter i investeringsforvaltningsselskabet. Denne form for organisering af kapitalforvaltningsaktivi-teterne er kendt fra andre lande.Ligesom der er interessekonflikter, hvis et investeringsforvaltningsselskab både administrerer foreningerog udfører skønsmæssig porteføljepleje, vil der også kunne opstå interessekonflikter, når investeringsforvalt-ningsselskabet også skal udføre porteføljepleje for koncernselskaber. §§ 70, 71 og 101 i lov om finansielvirksomhed indeholder bestemmelser om interessekonflikter. Investeringsforvaltningsselskabernes bestyrelseog direktion skal således tage højde for de interessekonflikter, som følger af, at selskabet kan udføre skøns-mæssig porteføljepleje og investeringsrådgivning.Forslaget tilstk. 3er endvidere en konsekvens af, at administrationsselskaber, der har hjemsted i et andetland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, med lovforslaget får adgang til at administrere investeringsforeninger. Forslaget ændrer ikke inve-steringsforvaltningsselskabers eneret til at administrere specialforeninger, hedgeforeninger, professionelleforeninger og godkendte fåmandsforeninger. Administrationsselskabers og investeringsforvaltningsselska-bers eneret skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 16 og § 32, stk. 4. Ifølge forslaget til § 32, stk. 4, kanen forenings bestyrelse kun delegere den daglige ledelse (herunder administration) til et investeringsforvalt-ningsselskab og et administrationsselskab, hvis der er tale om en investeringsforening. Finanstilsynet kan imedfør af lovforslagets § 16 alene godkende delegation til investeringsforvaltningsselskaber og administrati-onsselskabet.Til nr. 4 (§ 28)Med forslaget præciseres det i § 28 i lov om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselskaber kaneje datterselskaber, der er administrationsselskaber. Forslaget medfører, at et investeringsforvaltningsselskabvil kunne eje et tilsvarende selskab i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unio-nen har indgået aftale med på det finansielle område.Til nr. 5-8 (§§ 30 og 31)Forslagene i nr. 5-8 er en konsekvens af, at administrationsselskaber med hjemsted i et andet land inden forDen Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fåradgang til at administrere UCITS herunder investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet. Administra-tionsselskaber har hidtil haft adgang til at administrere deres egne UCITS her i landet og til at markedsføreandele i investeringsinstitutter fra en filial eller som grænseoverskridende tjenesteydelse. Fremover får deogså mulighed for at administrere investeringsforeninger efter bestyrelsens delegation af den daglige ledelseog andre UCITS enten fra en filial efter forslagets nr. 5, der gennemfører UCITS-direktivets artikler 16 og 17eller som grænseoverskridende tjenesteydelse, jf. forslagets nr. 8, der gennemfører UCITS-direktivets artik-ler 16 og 18.Når et administrationsselskab ønsker at tilbyde administration fra en filial her i landet, modtager Finanstil-synet ifølge forslagets nr. 6 fra hjemlandets kompetente myndighed en bekræftelse på, at selskabet er god-kendt efter UCITS-direktivet og en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og eventuelle begræns-ninger i hvilke UCITS, selskabet har tilladelse til at administrere, samt en beskrivelse af selskabets risikosty-ringsproces og procedurer for behandling af klager fra investorer. Tilsvarende krav gælder ifølge forslagetsnr. 7, når et administrationsselskab administrerer UCITS som grænseoverskridende tjenesteydelse fra dereshjemland.Når et administrationsselskab administrerer en UCITS, der har tilladelse i en anden EU-medlemsstat, påtværs af grænser ved oprettelse af en filial eller som led i den fri udveksling af tjenesteydelser, skal selskabeti medfør af UCITS-direktivets artikel 19, stk. 1, overholde administrationsselskabets hjemlands regler omadministrationsselskabers organisering, delegation, risikostyring, tilsynsregler, tilsyn og procedurer m.v.svarende til §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed, herunder reglerne om rapportering. Disse regler må

ikke være strengere, end de regler der gælder for administrationsselskaber, som udelukkende udøver deresvirksomhed i deres hjemland. Det er hjemlandets myndigheder, der har ansvaret for at føre tilsyn med sel-skabet, bortset fra reglerne om god skik m.v. For så vidt angår den administrerede UCITS, skal administrati-onen af denne ifølge artikel 19, stk. 3, følge de regler, der gælder i den pågældende UCITS hjemland, det vilsige den medlemsstat, hvor den har fået tilladelse. Det er dette lands myndigheder, der fører tilsyn.Administrationsselskaber kan også udføre dele af de administrative opgaver for en UCITS.Investeringsforeninger er selvadministrerende UCITS, fordi de har en bestyrelse, der har den overordnedeledelse af foreningens virksomhed. Det er således foreningens bestyrelse, der beslutter, om foreningen skalhave en direktør og ansatte, eller beslutter at delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-skab eller administrationsselskaber og som fastsætter rammerne for afdelingernes investeringer, og som di-rektionen eller investeringsforvaltningsselskabets direktion skal rapportere til. Den administration, som etudenlandsk administrationsselskab kan udføre, er delegeret til administrationsselskabet af investeringsfor-eningens bestyrelse. Det er derfor foreslået i nr. 5 og 8, at administrationsselskaber kan administrere investe-ringsforeninger, herunder UCITS efter bestyrelsens delegation.Til nr. 9 (§§ 39 a og 39 b)Det foreslås at indsætte to nye overskrifter i kapitel 5 i lov om finansiel virksomhed og to nye bestemmel-ser om investeringsforvaltningsselskabers administration af UCITS med hjemsted i et andet land inden forDen Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Forsla-get supplerer de gældende regler, der er fastsat i §§ 38 og 39 i lov om finansiel virksomhed om finansiellevirksomheders grænseoverskridende aktiviteter.Der henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 5-8 hvoraf det fremgår, at det er hjemlandet myndighe-der, det vil for investeringsforvaltningsselskabers vedkommende sige Finanstilsynet, der fører tilsyn medadministrationsselskabet, og de danske regler, der gælder. Investeringsforvaltningsselskabet skal derfor følgereglerne i lov om finansiel virksomhed om organisering, delegation, risikostyring, tilsynsregler, tilsyn ogprocedurer m.v. svarende til lovens §§ 70 og 71, herunder reglerne om rapportering. Disse regler må ikkevære strengere, end de regler der gælder for investeringsselskaber, som udelukkende udøver deres virksom-hed i Danmark. Det er lovgivningen og tilsynet i en UCITS hjemland, der regulerer og fører tilsyn med den.§ 39 aForslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 16-19, artikel 20, stk. 4, og artikel 108, stk. 1, for investe-ringsforvaltningsselskaber, der ønsker at administrere UCITS, der ikke har hjemsted i Danmark.Investeringsforvaltningsselskabet skal i medfør af forslagetsstk. 1sende de oplysninger til Finanstilsynet,der fremgår af § 38 i lov om finansiel virksomhed (landet, hvori filialen ønskes etableret, en beskrivelse affilialens virksomhed og organisation og de planlagte aktiviteter, filialens adresse og navnene på filialensledelse samt oplysninger om en investorgarantiordning) eller § 39 (landet, hvor den grænseoverskridendeaktivitet ønskes udført, en plan for hvilke tjenesteydelser, selskabet ønsker at udføre samt oplysninger omrelevante garantiordninger.) Når selskabet ønsker at administrere UCITS, skal det tillige sende en beskrivelseaf selskabets risikostyringsproces og procedurer for behandling af klager til Finanstilsynet. Når Finanstilsy-net videresender de nævnte oplysninger og dokumenter til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal Finans-tilsynet tillige sende en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direktivet, en beskrivelse afomfanget af selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger i hvilke UCITS, selskabet har tilladelse til atadministrere.Istk. 2,der gennemfører artikel 19, stk. 1, i UCITS-direktivet, foreslås det, at et investeringsforvaltnings-selskab, som administrerer udenlandske UCITS som nævnt i stk. 1, skal overholde lovens regler om investe-ringsforvaltningsselskabers virksomhed, herunder §§ 70 og 71 om organisation, procedurer for risikostyringog intern rapportering samt §§ 102-105 om delegation. Forslaget svarer til det, som investeringsforvaltnings-selskaber skal overholde, når de administrerer investeringsforeninger og andre foreninger under tilsyn.Finanstilsynet kan efter lovforslagets § 35, stk. 5, og § 44, stk. 3, samt § 70, stk. 5 og § 71, stk. 2, i lov omfinansiel virksomhed udstede en bekendtgørelse, der omfatter administration af danske foreninger, der har en

direktør og ansatte, eller hvis bestyrelse har delegeret den daglige ledelse, samt omfatter investeringsforvalt-ningsselskabers administration af udenlandske UCITS.Det foreslåedestk. 3,der gennemfører UCITS-direktivets artikel 19, stk. 3, fastsætter, at det er hjemlandetsregler for etablering og drift af en UCITS, der gælder for den administrerede UCITS. Investeringsforvalt-ningsselskabet skal ved administrationen overholde de regler, som en UCITS hjemland har fastsat om densoprettelse og drift, herunder de regler, der gælder for:1) Etablering og godkendelse af UCITS,2) emission og indløsning af andele og aktier,3) investeringspolitik og investeringsgrænser, herunder beregningen af samlet risikoeksponering og gea-ring,4) begrænsninger vedrørende låntagning, långivning og handel uden dækning,5) værdiansættelse af en UCITS’ aktiver og dens regnskabsføring,6) beregning af emissions- eller indløsningskursen, og fejl i beregningen af den indre værdi samt erstatningtil investorer i denne forbindelse,7) udlodning eller geninvestering af udbytte,8) krav om indberetninger og offentliggørelse, herunder af prospektet, den centrale investorinformation ogperiodiske indberetninger, som den pågældende UCITS skal overholde,9) foranstaltninger vedrørende markedsføring,10) forhold til deltagere,11) fusion og omstrukturering af en UCITS,12) en UCITS’ opløsning og likvidation,13) et eventuelt deltagerregisters indhold og form,14) gebyrer for godkendelse og tilsyn med en UCITS og15) udøvelse af deltagernes stemmeret og andre deltagerrettigheder i medfør af nr. 1-13.Forslaget medfører, at et investeringsforvaltningsselskab, der udover investeringsforeninger og andre dan-ske foreninger administrerer udenlandske UCITS som nævnt i stk. 1, skal sørge for at overholde det enkeltelands regulering. Selvom UCITS-direktivet i vidt omfang regulerer UCITS’ etablering og drift, er der for-skelle fra land til land.Ifølge forslagets stk.4,der gennemfører UCITS-direktivets artikel 19, stk. 4, fastslås det, at investerings-forvaltningsselskabet skal overholde de forpligtelser, der er fastsat i investeringsinstituttets fondsbestemmel-ser eller vedtægter, og i prospektet. Dokumenterne skal være i overensstemmelse med de i hjemlandet fast-satte regler, jf. stk. 3.Det fremgår af det foreslåede stk.5,at det er de kompetente myndigheder i en UCITS’ hjemland, der haransvaret for at føre tilsyn med, at stk. 3 og 4 overholdes. Det er således ikke Finanstilsynet, der fører tilsynmed, om de af et investeringsforvaltningsselskab administrerede udenlandske UCITS overholder de af hjem-landet fastsatte regler om fx overholdelse af placeringsgrænser, optagelse af lån m.v. Derimod fører Finans-tilsynet tilsyn med den administration, som investeringsforvaltningsselskabet udfører. Imidlertid kan derblive tale om, at Finanstilsynet på baggrund af tilsynssamarbejde, jf. forslagets nr. 30 om indførelsen af §§346 a-346 c, efter aftale med tilsynsmyndigheden i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, medvirker ved tilsynet med den pågæl-dende UCITS. Der henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 30.Forslaget til stk.6,hvorefter investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse skal træffe beslutning om og eransvarlig for at vedtage og gennemføre de foranstaltninger og organisatoriske beslutninger, der er nødvendi-ge for, at investeringsforvaltningsselskabet kan overholde reglerne for oprettelse og drift af udenlandskeUCITS, og de forpligtelser der er fastsat i fondsbestemmelserne eller i vedtægterne, samt de forpligtelser derer fastsat i prospektet. Bestemmelsen svarer til dels til, at det er investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse,der har ansvaret for at stille de administrative rammer til rådighed for investeringsforeninger m.v.Stk. 7fastslår, at det er Finanstilsynet, der har ansvaret for at føre tilsyn med, at investeringsforvaltnings-selskabets foranstaltninger og organisering er tilstrækkelige, således at investeringsforvaltningsselskabet er istand til at overholde de forpligtelser og regler, der vedrører oprettelse og drift af de investeringsinstitutter,det administrerer. Denne bestemmelse er et supplement til § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvor-

efter Finanstilsynet påser overholdelsen af loven. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at indsætte reg-lerne om hvilket tilsyn, der har ansvaret for at føre tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet, i forslagetsstk. 7.Forslaget til stk.8gennemfører UCITS-direktivets artikel 33, stk. 6. Herefter skal et investeringsforvalt-ningsselskab, der administrerer en udenlandsk UCITS, indgå en skriftlig aftale med depotselskabet om deninformationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine pligter. Bestemmelsen skalses i sammenhæng med det tilsvarende krav i forslagets nr. 24, hvor der foreslås et nyt § 106, stk. 3, i lov omfinansiel virksomhed, hvorefter depotselskaber for investeringsforeninger, der bliver administreret i et andetland inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, skal indgå en aftale med administrationsselskabet. Endvidere fremgår det af forslagets nr. 26, atFinanstilsynet få hjemmel til at udstede nærmere regler om indholdet af den nævnte aftale.§ 39 bDen foreslåede bestemmelse er ny og gennemfører UCITS-direktivets artikel 20, stk. 1. Det foreslås istk.1,at et investeringsforvaltningsselskab, som har til hensigt at administrere en UCITS, der er oprettet i et an-det land inden for Den Europæiske Union, eller i et land som Unionen har indgået aftale med på det finan-sielle område, skal sende den skriftlige aftale med depositaren, der er nævnt i § 39 a, stk. 8, og i artikel 23,stk. 5, eller artikel 33, stk. 5, i UCITS-direktivet, samt oplysninger om delegation af opgaver inden for inve-steringsforvaltning og administration som nævnt i bilag II til UCITS-direktivet, til de kompetente myndighe-der i den pågældende UCITS hjemland. Der er tale om oplysninger, som investeringsforvaltningsselskabetskal sende udover de i forslagets § 39 a, stk. 1, nævnte oplysninger. Hvis investeringsforvaltningsselskabetselv vil etablere en ny UCITS, skal investeringsforvaltningsselskabet søge tilladelse efter de regler, der gæl-der herom i det pågældende land.Forslaget til stk.2medfører, at et investeringsforvaltningsselskab ikke skal indsende de i stk. 1 nævnte op-lysninger, hvis det allerede administrerer andre investeringsinstitutter af samme type i investeringsinstituttetshjemland. I disse tilfælde er henvisning til den dokumentation, der allerede er sendt til de kompetente myn-digheder i investeringsinstituttets hjemland, tilstrækkelig.Ifølge forslagets stk.3skal investeringsforvaltningsselskabet underrette de kompetente myndigheder i denadministrerede UCITS hjemland om eventuelle efterfølgende væsentlige ændringer i den dokumentation,som investeringsforvaltningsselskabet har indsendt efter stk. 1.Endelig foreslås det at indsætte en nyoverskriftefter den foreslåede § 39 b i lov om finansiel virksomhed.Overskriften indsættes, fordi overskriften til § 39 a er misvisende i forhold til § 40, da § 40 vedrører finan-sielle virksomheders dattervirksomheder i udlandet.Til nr. 10 (§ 52)Forslaget udvider området for § 52 i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører UCITS-direktivets ar-tikler 25, stk. 2, og 35, stk. 2, for så vidt angår investeringsforeninger, til også at omfatte hedgeforeninger ogprofessionelle foreninger. Depotselskaber for investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger,professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger skal som depotselskab handle uafhængigt og ude-lukkende handle i foreningens interesse.Til nr. 11 (§ 54, stk. 1)Forslaget medfører, at investorbeskyttelsen i § 54, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, der henviser til §72, også omfatter udenlandske UCITS, der får udført porteføljepleje af et investeringsforvaltningsselskab.Til nr. 12 (§ 54, stk. 2)Forslaget medfører, at investorbeskyttelsen for kunder, som investeringsforvaltningsselskabet udførerskønsmæssig porteføljepleje for, udvides som konsekvens af, at investeringsforvaltningsselskaber får mulig-hed for at administrere udenlandske UCITS. Investeringsforvaltningsselskabet skal derfor også på forhånd

aftale med sin porteføljeplejekunde, at andele i en udenlandsk UCITS, som selskabet administrerer, må indgåi porteføljen. Det svarer til, hvad der gælder for andele i foreninger.Til nr. 13 (§ 77, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, § 162, stk. 1, nr. 8, litra a, § 343 a, stk. 2, nr. 2, og bilag 5, nr. 3)Som følge af at lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsord-ninger m.v. ophæves og erstattes af lov om investeringsforeninger m.v., konsekvensændres henvisningen tilloven i lov om finansiel virksomhed § 77, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, § 162, stk. 1, nr. 8, litra a, § 343 a, stk. 2, nr.2, og bilag 5, nr. 3.Til nr. 14 (§ 99, stk. 2)Lovforslaget ændrer § 99, stk. 2, således, at bestyrelsen eller direktionen i et investeringsforvaltningssel-skab kan give tilladelse til, at en direktør eller andre ledende medarbejdere kan være bestyrelsesmedlemmer idatterselskaber. Forslaget gør det muligt for et investeringsforvaltningsselskab at lade medlemmer af direkti-onen være medlem af bestyrelsen i datterselskaber. Hidtil har investeringsforvaltningsselskaber ikke haftdatterselskaber, selvom de kunne have haft datterselskaber, der er investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 28 ilov om finansiel virksomhed. Denne bestemmelse foreslås i nr. 4 ændret således, at et investeringsforvalt-ningsselskab også kan have et administrationsselskab som datterselskab.Til nr. 15 (§ 100)Den nye affattelse af § 100 er en delvis videreførelse af den gældende § 100 i lov om finansiel virksomhed.Det overordnede formål med bestemmelsen er at sikre, at investeringsforvaltningsselskabet er i stand til ogrent faktisk varetager interesserne for investorerne i de administrerede foreninger og udenlandske UCITS’ påen fuldt forsvarlig måde. Investeringsforvaltningsselskabet skal være i stand til at forestå den daglige drift afde foreninger og udenlandske UCITS, som det administrerer, og selskabet skal altid være i stand til at træffeinvesteringsbeslutninger.Den ændrede affattelse af bestemmelsen medfører, at den også kommer til at omfatte udenlandske UCITS,der administreres i Danmark. Endvidere foreslås det som en konsekvens af, at investeringsforeninger, speci-alforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger får adgang til at indgå aftaler om portefølje-pleje, at et investeringsforvaltningsselskab skal have en tilstrækkelig kvalificeret bemanding, der gør det istand til at vurdere de foretagne investeringer og opnåede resultater, når en forenings bestyrelse eller investe-ringsforvaltningsselskabets bestyrelse har indgået aftale om porteføljepleje vedrørende foreningens eller enudenlandsk UCITS formue. Forslaget medfører således, at investeringsforvaltningsselskabet skal kunne fore-tage en kvalificeret vurdering af de investeringer, en forening eller UCITS har foretaget og de resultater, denhar opnået. Selvom en UCITS eller en forening har indgået en aftale om porteføljepleje, skal investeringsfor-valtningsselskabet vurdere, om investeringerne er i overensstemmelse de retningslinjer, som selskabets hen-holdsvis foreningens bestyrelse har fastsat. Investeringsforvaltningsselskabet skal også kunne vurdere, om deopnåede resultater er i overensstemmelse med markedsudviklingen. Hvis der ikke er indgået aftaler om por-teføljepleje, skal selskabet være i stand til at vurdere den rådgivning, som selskabet modtager, og til at træffeinvesteringsbeslutninger på et kvalificeret grundlag vedrørende midlerne tilhørende de foreninger og uden-landske UCITS, som det administrerer.Endvidere skal selskabets bemanding i øvrigt kunne vurdere varetagelsen af delegerede opgaver. Såfremtenkelte af investeringsforvaltningsselskabets opgaver delegeres til en anden virksomhed, indebærer bestem-melsen, at investeringsforvaltningsselskabet skal have en sådan bemanding, ekspertise og kapacitet, at sel-skabet er i stand til at kontrollere, at opgaverne varetages korrekt og efter aftalen.Til nr. 16 (§ 101, stk. 1)Forslaget, der gennemfører UCITS-direktivets artikel 25, stk. 2, medfører, at udenlandske UCITS bliverbeskyttet af kravet i § 101, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed om, at investeringsforvaltningsselskabet ved

administration af foreninger og nu også UCITS skal handle uafhængigt og udelukkende i den administreredeUCITS eller forenings interesse.Til nr. 17 (§ 101, stk. 2)Forslaget medfører, at udenlandske UCITS bliver omfattet af § 101, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,hvorefter investeringsforvaltningsselskaber i den daglige ledelse skal varetage interesserne for de foreningerog nu også UCITS, de administrerer, bedst muligt.Til nr. 18 (§ 101, stk. 3)Forslaget til den ændrede affattelse af § 101, stk. 3, gennemfører UCITS-direktivets artikel 14, stk. 1, litrad. Det medfører, at investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse ligesom foreningers bestyrelse får pligt tilat fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter, at § 100, stk. 3, kommer til at svare til lov om finansielvirksomhed § 72, stk. 2, nr. 2, med de ændringer der følger af, at et investeringsforvaltningsselskab kan ad-ministrere foreninger og udenlandske UCITS, og at udenlandske UCITS bliver omfattet af et investerings-forvaltningsselskabs generelle beskyttelse mod interessekonflikter.Forslaget indeholder et krav om, at bestyrelsen skal fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter samtde overordnede krav til de organisatoriske forholdsregler, som investeringsforvaltningsselskaber skal iværk-sætte for at imødegå og minimere interessekonflikter.De inr. 1nævnte interessekonflikter mellem de forskellige administrerede enheder kan fx opstå ved allo-kering af delvist udførte ordrer eller ensartede handler gennemført til forskellige kurser, når flere administre-rede enheder og selskabets andre kunder investerer i den samme type instrumenter. Endvidere er der interes-sekonflikter mellem en udenlandsk UCITS eller en forening og dens aftalepartnere, såsom investeringsfor-valtningsselskabet, et pengeinstitut eller fondsmæglerselskab, der giver investeringsrådgivning eller formid-ler foreningens eller en UCITS’ andele. Der kan også være interessekonflikter i forhold til en UCITS’ ellerforenings depotselskab, særligt når depotselskabet udfører andre opgaver for de pågældende.Jo mere en UCITS eller forening skal betale efter aftalen med en samarbejdspartner, jo mindre bliver afka-stet til deres deltagere eller medlemmer som udgangspunkt. Det er derfor vigtigt, at investeringsforvaltnings-selskabets bestyrelse og direktion har fokus på, at de beløb, som en UCITS eller forening betaler sine samar-bejdspartnere for de leverede ydelser (vederlag for opbevaring af finansielle instrumenter, investeringsråd-givning, handel med finansielle instrumenter samt markedsføring, salg til og rådgivning af potentielle med-lemmer eller deltagere), svarer til det, som tilsvarende virksomheder betaler for ydelserne. Da de enkeltemedlemmer og deltagere ikke kan kontrollere de investeringer, som en UCITS eller forening foretager, er detvigtigt, at foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets ledelse varetager deres interesser, sådan at debliver korrekt behandlet. Der er særlige risici forbundet med aftaler med selskaber, der indgår i koncern medinvesteringsforvaltningsselskabet, fordi investeringsforvaltningsselskabets ledelse og medarbejdere har enloyalitetsforpligtelse samtidig med, at de skal varetage foreningers og UCITS interesser, når de indgår aftalereller medvirker ved indgåelse af aftaler.Efter forslagetsnr. 2 og 3skal bestyrelsen sørge for, at investeringsforvaltningsselskabet identificerer (på-viser) interessekonflikter, som vil kunne skade foreningens medlemmer eller en UCITS deltagere og begræn-ser interessekonflikterne mest muligt.Er der risiko for, at nogen af de administrerede enheders eller kunders interesser skades, skal selskabetifølgenr. 4i det konkrete tilfælde informere den pågældende UCITS, forening eller kunde om interessekon-flikternes generelle indhold, inden parterne indgår aftale, eller når interessekonflikten senere er konstateret.Investeringsforvaltningsselskabet skal ved forebyggelse af interessekonflikter tage hensyn til markedets inte-gritet og overholde forbud mod insiderhandel og kursmanipulation.Til nr. 19 (§ 101, stk. 4)Forslaget ændrer § 101, stk. 4, således, at udenlandske UCITS bliver omfattet af bestemmelsen om, at etinvesteringsforvaltningsselskab skal opretholde en klar adskillelse mellem udførelsen af den individuelle

porteføljepleje for kunder og varetagelsen af administration af foreninger og nu også UCITS. Denne adskil-lelse skal forebygge interessekonflikter og kan etableres ved hjælp af forretningsgange og hensigtsmæssigearbejdsrutiner. Stk.4 får særlig betydning på grund af forslagets nr. 3, der ophæver forbuddet mod, at et inve-steringsforvaltningsselskab udfører skønsmæssig porteføljepleje med midler, der tilhører selskaber, det ind-går i koncern med. Bestemmelsen omfatter også investeringsforvaltningsselskaber, der udfører porteføljeple-je for selskaber, det indgår i koncern med. Der kan være særlige interessekonflikter, hvis investeringsforvalt-ningsselskabets ledelse og medarbejdere ønsker at tilgodese selskabets moderselskab og andre selskaber ikoncernen. Der vil således være behov for, at selskabets ledelse tager højde for denne situation.Til nr. 20 (§ 101, stk. 5)Efter det foreslåedestk. 5kan Finanstilsynet fastsætte regler om, hvordan investeringsforvaltningsselskabetskal påvise og imødegå interessekonflikter. Med hensyn til interessekonflikter henvises til bemærkningernetil det foreslåede § 101, stk. 3, i forslagets pkt. 17. Hidtil har Finanstilsynet ikke fastsat bestemmelser omimødegåelse af interessekonflikter, men det er et område, Finanstilsynet har fokus på. Der er indbyggedeinteressekonflikter i den måde, som de fleste foreninger driver virksomhed på, fordi foreningernes andele,uanset at foreningerne er selvstændige juridiske personer, opfattes som et bankprodukt. Finanstilsynet kananvende bestemmelser om identifikation (påvisning), forebyggelse, håndtering og afsløring af interessekon-flikter i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 omgennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav,interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et admini-strationsselskab. Det er sædvanligt, at det er depotselskabet eller andre pengeinstitutter, der er medejere afinvesteringsforvaltningsselskabet og eventuelt det fondsmæglerselskab, der rådgiver foreningen om investe-ringer. På grund af det tætte samarbejde, er der interessekonflikter. Foreningerne og UCITS skal naturligvisbetale for de ydelser, de får, efter de aftaler de indgår, men de bør ikke betale mere, end andre institutionelleinvestorer og udstedere af samme størrelse betaler. Som et andet eksempel kan nævnes, at foreninger skalinvestere til gavn for foreningen og dens investorer og ikke for at hjælpe en samarbejdspartner med at place-re en emission. Det bemærkes, at EU-Kommissionen også har fokus på interessekonflikter i sit udkast tilgrønbog om Corporate Governance in financial institutions and remuneration policies.Til nr. 21 (Overskrift til §§ 102-105)Forslaget til ny overskrift til §§ 102-105 i lov om finansiel virksomhed er en følge af den nye affattelse af§§ 102-105, jf. forslagets nr. 21 og bemærkningerne hertil. Overskriften understreger, at §§ 102-105 frem-over kun gælder for udenlandske UCITS.Til nr. 22 (§§ 102-105)De foreslåede regler om delegation af opgaver, der vedrører administration af udenlandske UCITS, er tildels en videreførelse af de gældende §§ 102-105 i lov om finansiel virksomhed. Reglerne for foreningersdelegation af opgaver, der stort set svarer til de foreslåede regler i §§ 102-105, fremgår af §§ 33 og 45-47 iforslaget til lov om investeringsforeninger m.v. De foreslåede §§ 102-105 gennemfører UCITS-direktivetsartikel 30, jf. artikel 13.§ 102De foreslåede stk. 1, 2, og 4 viderefører til dels § 102 i lov om finansiel virksomhed og gennemførerUCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra c og e. I lov om investeringsforeninger og specialfor-eninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og i §§ 102-105 i lov om finansiel virksomhed erder identiske bestemmelser om delegation alt efter, om det er foreningen eller investeringsforvaltningssel-skabet, der delegerer opgaver. Delegationen skal dog altid besluttes af foreningens bestyrelse.Forslaget til § 102 omfatter kun et investeringsforvaltningsselskabs delegation af opgaver, der vedrørerudenlandske UCITS, idet reglerne om delegation af opgaver vedrørende foreninger alene fremgår af forsla-get til lov om investeringsforeninger m.v.

UCITS-direktivet giver på visse nærmere angivne betingelser medlemslandene adgang til at tillade, at in-vesteringsforvaltningsselskaber delegerer udførelsen af opgaver til tredjemand med henblik på at opnå enmere effektiv drift.Begrundelsen for reglerne om delegation er, at det skal sikres, at den regulering af og tilsyn med UCITS,som er indført på EU-niveau, ikke omgås ved, at investeringsforvaltningsselskaber og UCITS uden kontrolkan uddelegere de opgaver, der påhviler dem, til tredjemænd, der ikke er undergivet tilsvarende regler ellertilsyn.Forslaget ændrer de gældende regler på en række områder. For det første omfatter reglerne ikke som hidtildanske foreningers delegation, men alene delegation vedrørende udenlandske UCITS, som investeringsfor-valtningsselskaber får adgang til at administrere på tværs af grænserne i lande inden for Den EuropæiskeUnion og i lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med på det finansielle område. Det er megetalmindeligt, at UCITS ikke er juridiske personer, men svarer til danske bankers pensionspuljer. Efter UCITS-direktivet er det administrationsselskabets hjemlands regler om delegation, der gælder, hvis hjemlandet tilla-der delegation, jf. artikel 13, stk. 1. UCITS-direktivet fastsætter således ikke en pligt for medlemslandene tilat tillade delegation. Bestemmelsen fastslår udtrykkeligt, at hvis delegation tillades, skal den gøre selskabetsvirksomhed mere effektiv, jf. nedenfor under bemærkningerne til stk. 3.For det andet giver lovforslaget som noget nyt investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse adgang til atindgå aftale om porteføljepleje af en UCITS formue. Selskabet må i overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 13, stk. 1, litra e, ikke indgå aftale med depotselskabet eller andre selskaber, hvis interesserkan være i strid med investeringsforvaltningsselskabets eller deltagernes interesser. Forslagets bestemmelserom delegation svarer stort set til de regler, der forslås for investeringsforeninger m.v.Det har været praksis, at foreninger og investeringsforvaltningsselskaber delegerer nogle af deres opgavertil andre. Det har typisk drejet sig om markedsføring af andele i foreningerne, visse funktioner i forbindelsemed it, visse opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen samt opgaver af teknisk/administrativ ka-rakter, men der har ikke været hjemmel til at delegere investeringsbeslutninger bortset fra i meget begrænse-de tilfælde.Det foreslåede stk. 1 indebærer, at et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse dels skal træffe beslutningom, hvilke opgaver selskabet vil delegere, dels fastsætte rammerne for, hvilke aftaler om delegation af opga-ver, selskabet bør indgå. Forslaget er en konsekvens af, at det er bestyrelsen, der har ansvaret for, at en uden-landsk UCITS administreres effektivt og økonomisk.Bestyrelsen skal i det enkelte tilfælde træffe beslutning om delegation af porteføljepleje eller aftaler om in-vesteringsrådgivning, fordi de sammen med markedsføring er de væsentligste aktiviteter, og vederlaget her-for udgør de største omkostninger, en detailforening har. Det samme må antages at gælde for andre UCITSend investeringsforeninger. Det er almindeligt, at en UCITS betaler et markedsføringsvederlag eller behold-ningsprovision til de værdipapirhandlere, der sælger andele til deres kunder. Der kan være tale om en langrække aftaler af denne art, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at bestyrelsen skal skrive under på den enkel-te aftale. Imidlertid skal bestyrelsen tage stilling til de generelle vilkår (standardvilkårene) i sådanne aftalersåsom det vederlag, investeringsforvaltningsselskabet og dermed den administrerede UCITS skal betale ogde ydelser, som værdipapirhandlerne skal præstere for vederlaget.I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen ikke kan delegere beslutninger om investering af en UCITS midler ellerandre kerneopgaver til tredjemand. Som noget nyt foreslås det dog, at bestyrelsen kan indgå aftaler om porte-føljepleje med virksomheder, der opfylder betingelserne i forslaget til § 103, stk. 1, i lov om finansiel virk-somhed, og som ikke er depotselskab for foreningen eller et andet selskab, hvis interesser kan være i stridmed investeringsforvaltningsselskabets eller den pågældende UCITS og dermed deltagernes interesser. Detsidste krav gennemfører UCITS-direktivets artikel 13, stk. 1, litra e. De selskaber, hvis interesser kan være istrid med foreningens, er som udgangspunkt alle selskaber, som foreningen samarbejder med. En investe-ringsrådgiver, der ikke indgår i koncern med depotselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet vil umid-delbart ikke blive anset for at tilhøre denne kategori. Årsagen hertil er, at investeringsforvaltningsselskabettil enhver tid kan vælge en anden samarbejdspartner, fordi investeringsforvaltningsselskabet ikke har andre

samarbejdsrelationer med den pågældende virksomhed, og at investeringsforvaltningsselskabets direktør ogmedarbejdere ikke har en loyalitetspligt i forhold til samarbejdspartneren.De selskaber, hvis interesser kan være i strid med investeringsforvaltningsselskabets og den pågældendeUCITS’ interesser, omfatter de samme selskaber, som er omfattet af værnsreglerne i § 98 i lov om finansielvirksomhed. Det vil udover depotselskabet sige selskaber, som investeringsforvaltningsselskabet har en væ-sentlig aftale med samt selskaber, der indgår i koncern med depotselskabet og de nævnte selskaber.Når et investeringsforvaltningsselskab indgår aftale om porteføljepleje, skal det erstatte de hidtidige inve-steringsbeslutninger med efterfølgende opfølgning og kontrol af de foretagne investeringer. Hvis investe-ringsforvaltningsselskabet ikke har indgået en aftale om porteføljepleje, skal alle investeringsbeslutningertræffes af direktionen eller af de medarbejdere, som direktionen udpeger hertil. Beslutningerne skal træffesinden for de retningslinjer, som er udstedt af selskabets bestyrelse.Endvidere foreslås det i stk. 2, at en forening heller ikke må delegere udførelsen af andre kerneopgaver tiltredjemand. Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser omhvilke opgaver, der er kerneopgaver.Det foreslåede stk. 3 fastslår i overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, aten beslutning om at delegere opgaver til tredjemand skal medføre en mere effektiv drift af selskabets og denpågældende UCITS virksomhed. Det indebærer, at delegationen skal effektivisere investeringsforvaltningen,markedsføringen og handlen med finansielle instrumenter. Delegationen må ikke medføre højere omkostnin-ger, medmindre delegationen på anden måde medfører, at delegationen bliver til gavn for foreningen og densmedlemmer. Det indebærer også, at en forening ikke må delegere opgaver med henblik på, at en af denssamarbejdspartnere herved opnår yderligere indtægter uden at det samtidig sikres, at foreningen opnår entilsvarende modydelse til gavn for foreningen og dens medlemmer.I det foreslåede stk. 4 fastslås det, at depotselskabets og investeringsforvaltningsselskabets forpligtelserover for en UCITS ikke berøres af, at investeringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver til tredjemand.Heri ligger bl.a., at investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse aldrig vil kunne uddelegere ansvaret for, atalle de opgaver, som investeringsforvaltningsselskabet skal varetage for en UCITS, bliver udført forsvarligt.Selvom bestyrelsen delegerer opgaver, har bestyrelsen fortsat ansvaret og skal sørge for opfølgning. Endeligskal depotselskabet kunne udføre sine pligter, selvom visse opgaver er delegeret til tredjemand, jf. UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 2.Det foreslås i stk. 5, der til dels viderefører § 104, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsen skalsørge for overvågning af, at de delegerede opgaver udføres i forbindelse med aftaler om delegation. Den skalsikre sig, at delegationen sker på sådanne vilkår, at investeringsforvaltningsselskabets ledelse hele tiden kanovervåge, hvordan den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, udfører opgaven. Bestemmelsen gen-nemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra f.Forslaget til stk. 6 fastsætter, at bestyrelsen ikke vil kunne delegere alle opgaver, så investeringsforvalt-ningsselskabet fungerer som et tomt selskab for så vidt angår denne UCITS. Dette følger af UCITS-direktivets artikel 13, stk. 2. I Danmark har de fleste investeringsforvaltningsselskaber og investeringsfor-eninger m.v. efter den gældende lovgivning delegeret investeringsanalysen, udvælgelsen af finansielle in-strumenter, værdipapirhandel, markedsføring og salg af andele til andre. Det sætter grænser for hvor mangeandre opgaver, et investeringsforvaltningsselskab kan delegere, da investeringsforvaltningsselskabet ikke måvære et tomt selskab.I medfør af lovforslaget får Finanstilsynet hjemmel til at udstede nærmere bestemmelser om hvilke opga-ver, der er kerneopgaver samt om, hvordan investeringsforvaltningsselskabet skal følge op på delegeredeopgaver, jf. det foreslåede stk. 7. Bemyndigelsen kan fortsat udnyttes til at udstede en bekendtgørelse, hvorifunktioner som blandt andet beregning og fastsættelse af indre værdi samt emissions- og indløsningskurser,kontrol med overholdelse af lovgivningen og kontrol med den daglige bogføring kan anses som kerneopga-ver. Der vil kunne opstå behov for at supplere eller ændre denne liste på grundlag af de erfaringer, der hø-stes, og på grundlag af praksis fra andre lande, således at danske selskaber kan forblive konkurrencedygtige.Konkurrencedygtigheden må dog aldrig gå forud for investorbeskyttelse. I Danmark er der tradition for, atinvesteringsforeninger m.v. delegerer markedsføring af andele og modtager investeringsrådgivning, der til

sammen udgør langt den væsentligste del af en detailforenings omkostninger. Derfor er en række administra-tive opgaver kerneopgaver.§ 103Forslaget, der til dels svarer til § 103 i lov om finansiel virksomhed, gennemfører artikel 30, stk. 1, jf. arti-kel 13, stk. 1, litra b og c, i UCITS-direktivet.Det foreslås i stk. 1, at et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som bestyrel-sen delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de delegerede opgaver. Bestyrelse træffer,jf. lovforslagets § 102, stk. 1, beslutning om delegation. Bestyrelsen har således ansvaret for, at kvaliteten afadministrationen af den udenlandske UCITS ikke forringes ved delegation af opgaver.Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må investe-ringsforvaltningsselskabet kun delegere til selskaber, som har tilladelse til eller er registrerede med henblikpå forvaltning af aktiver, og som er under tilsyn.Udtrykket investeringsforvaltningen skal forstås bredt og omfatter her alle de funktioner, der kan være for-bundet med at udføre investering og forvaltning af en UCITS’ midler med undtagelse af selve beslutningenom at foretage en given investering. Beslutningen kan efter forslaget til § 102, stk. 2, i lov om finansiel virk-somhed som hovedregel ikke delegeres. Bestyrelsen kan dog under visse betingelser indgå aftale om porte-føljeforvaltning. Med delegationen kan der være tale om analyser af enkelte selskaber og sektorer, udvælgel-se af værdipapirer som baggrund for investeringsrådgivning m.v.Et investeringsforvaltningsselskab kan som hidtil indgå aftale om investeringsrådgivning med andre. Derforeslås et udtrykkeligt krav om, at investeringsrådgiveren skal være undergivet et finansielt tilsyn. Kravetom finansielt tilsyn indebærer, at den pågældende har tilladelse til at yde investeringsrådgivning. Bestyrelsenskal i denne forbindelse tage stilling til såvel rådgiveren som aftalens indhold.Delegation af opgaver forudsætter, at investeringsselskabets administration af en UCITS udføres mere ef-fektivt som følge af delegationen, og at den pågældende UCITS altid skal administreres i deltagernes interes-se. Det betyder, at delegation af opgaver ikke må føre til, at andres interesse tilgodeses ved udførelsen af dedelegerede opgaver på bekostning af deltagernes interesse.Stk. 2 foreslår som noget nyt, at den virksomhed, som investeringsforvaltningsselskabet har delegeret op-gaver til, kun med tilladelse fra selskabets bestyrelse i det enkelte tilfælde må videredelegere opgaver til an-dre og kun, hvis denne delegation medfører en mere effektiv administration af en UCITS. Forslaget er enkonsekvens af, at et investeringsforvaltningsselskab kun må delegere opgaver til virksomheder, der er kvali-ficerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. Hvis for eksempel en investeringsrådgiver må vi-deredelegere de delegerede opgaver eller dele heraf til en anden investeringsrådgiver, fordi investeringsråd-giveren ikke selv har kvalificerede medarbejdere på det pågældende område, burde investeringsforvaltnings-selskabet ikke have indgået aftalen med denne investeringsrådgiver eller værdipapirhandler. Det er et ud-trykkeligt krav, at videredelegeringen skal effektivisere administrationen. Det medfører blandt andet, at denoprindelige investeringsrådgiver som mellemled ikke må forhøje omkostningerne. Det betyder, at delegationaf opgaver skal medføre en merværdi for en UCITS. Delegationen må ikke føre til, at andres interesser tilgo-deses ved delegationen på bekostning af medlemmernes interesse. Der er tale om en direktivbestemmelse,som ikke hidtil er fremgået af lovgivningen.Efter lovforslaget kan delegation af opgaver ske til virksomheder, der er under dansk eller udenlandsk til-syn, men delegationen må efter det foreslåede stk. 3 ikke hindre et effektivt tilsyn med investeringsforvalt-ningsselskabet eller en UCITS, forhindre en UCITS forvaltning i at virke eller medføre, at den ikke bliverforvaltet i deltagernes interesse. Det betyder, at delegation af opgaver aldrig må føre til, at der opstår uklar-hed om, hvem der udfører en given opgave, eller til en uigennemsigtig eller på anden måde uhensigtsmæssigforvaltning af en UCITS.§ 104Forslaget svarer til § 104 i lov om finansiel virksomhed og gennemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf.artikel 13, stk. 1, litra f og g.

Det foreslås i stk. 1, at et investeringsforvaltningsselskab ved aftaler om delegation skal sikre sig, at dele-gationen foregår på sådanne vilkår, at selskabets ledelse hele tiden kan overvåge, hvordan og om den virk-somhed, som opgaven er uddelegeret til, udfører opgaven i overensstemmelse med aftalen.Den foreslåede bestemmelse understreger, at selvom en opgave er uddelegeret, hviler ansvaret for denskorrekte udførelse stadig på investeringsforvaltningsselskabets ledelse. Det er selskabets pligt at sikre sig, atdelegering af opgaver ikke forhindrer ledelsen i at bevare det overblik over opgavernes udførelse, som ernødvendigt for at varetage den daglige ledelse og drift af en UCITS.Det foreslås i stk. 2, dels at et investeringsforvaltningsselskab på et hvilket som helst tidspunkt skal kunnegive yderligere instrukser til den virksomhed, som en opgave er uddelegeret til, dels at selskabet skal kunneopsige aftalen om delegation med øjeblikkelig virkning, hvis det er i den administrerede UCITS’ interesse.Bestemmelsen medfører, at et investeringsforvaltningsselskab kun kan indgå aftaler om delegation af op-gaver indeholdende vilkår, hvorefter selskabet til enhver tid kan give konkrete instrukser om, hvorledes op-gaven skal udføres.Et investeringsforvaltningsselskab kan ikke indgå aftaler om delegation på vilkår om, at aftalen altid skalopsiges med et vist varsel. Aftalen skal indeholde bestemmelser, der berettiger investeringsforvaltningssel-skabet til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis ledelsen skønner, at det er i den administreredeUCITS interesse. Denne adgang til at opsige aftalen uden varsel skal ikke forveksles med adgang til at op-hæve en aftale som følge af misligholdelse.Den foreslåede bestemmelse er imidlertid ikke til hinder for, at parterne aftaler opsigelsesvarsler, somdækker de normalt forventede situationer, når blot der er en adgang for investeringsforvaltningsselskabet tilat opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at parterne aftaler, atinvesteringsforvaltningsselskabet skal betale en kompensation til den virksomhed, som aftalen er indgåetmed, hvis selskabet opsiger aftalen med henvisning til bestemmelsen om øjeblikkelig opsigelse. Sådannekompensationsklausuler skal være rimelige set i relation til aftaleparternes forhold.Kompensationsklausuler må ikke være udformet således, at de reelt fratager et investeringsforvaltningssel-skab muligheden for at opsige en aftale om delegation med øjeblikkelig virkning. Det følger af det foreslåede§ 102, stk. 3, at delegation skal medføre en mere effektiv drift af selskabets virksomhed og den administrere-de UCITS. Dette krav er ikke opfyldt, hvis der er risiko for, at et investeringsforvaltningsselskab kommer tilat betale den opsagte part, fx en investeringsrådgiver, honorar i en længere periode efter opsigelsen, der skalvære i den administrerede UCITS interesse. Investeringsforvaltningsselskabet skal derudover samtidig betalefor anden investeringsrådgivning. Finanstilsynet vil med hjemmel i forslaget til § 196 i lov om investerings-foreninger m.v. kunne påbyde investeringsforvaltningsselskabet at ændre aftalen under henvisning til, atdelegationen ikke effektiviserer selskabets virksomhed, jf. § 102, stk. 3.§ 105Forslaget viderefører § 105 i lov om finansiel virksomhed og gennemfører artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1,litra a, i UCITS-direktivet.Det foreslås i stk. 1, at et investeringsforvaltningsselskab senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale omdelegation, skal underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser. Det samme gælder aftaler omvideredelegation, jf. det foreslåede § 103, stk. 2.Underretningen skal være skriftlig og kan foregå ved, at selskabet sender aftalen til Finanstilsynet. Pligtentil at underrette Finanstilsynet om aftaler om delegation betyder ikke, at Finanstilsynet skal godkende sådan-ne aftaler, men de vil indgå i Finanstilsynets samlede bedømmelse af, om den daglige ledelse varetager ad-ministrationen på en forsvarlig måde.I medfør af stk. 2 får Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om meddelelsespligten efterstk. 1. Reglerne kan fastsætte hvilke aftaler, investeringsforvaltningsselskabet skal orientere om, og ogsåhvilke oplysninger, selskabet skal give. Udgangspunktet er, at det kun er aftaler om delegation af opgaver,der kræver tilladelse efter den finansielle lovgivning, som Finanstilsynet skal underrettes om. Ligesom derikke er krav om, at bestyrelsen skal træffe beslutning om hver enkelt delegation af markedsføringen til pen-geinstitutter og fondsmæglerselskaber, kan bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler om, at investe-

ringsforvaltningsselskabet skal underrette Finanstilsynet om, at den delegerer markedsføringen af andele i deadministrerede UCITS samt standardvilkårene herfor, mens selskabet kun skal underrette Finanstilsynet omden enkelte aftale, hvis den afviger væsentligt fra standarden. For så vidt angår investeringsrådgivning ogeventuel porteføljepleje er disse områder investeringsforvaltningsselskabets og den administrerede UCITSkernevirksomhed, hvorfor selskabet skal orientere Finanstilsynet om den enkelte aftale.Til nr. 23 (Overskrift til §§ 106 og 107)Forslaget til ny overskrift til §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed udvider bestemmelsernes an-vendelsesområde til også at omfatte professionelle foreningers depotselskaber. Overskriften angiver alle deforeninger, hvis depotselskaber er omfattet af §§ 106 og 107.Til nr. 24 (§ 106, stk. 1, og stk. 2, nr. 1)Forslaget til § 106, stk. 1, er til dels og med enkelte præciseringer en videreførelse af den gældende lovs §106, stk. 1, og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 8 i lov om investeringsforeninger m.v., og der hen-vises til bemærkningerne dertil. For så vidt angår investeringsforeninger gennemfører forslaget UCITS-direktivets artikel 23, stk. 2, og artikel 32, stk. 1, og 113, stk. 2. Det er fundet hensigtsmæssigt at fastsættebestemmelserne om aktivernes forvaltning og opbevaring i én bestemmelse. I § 16 i forslaget til lov om inve-steringsforeninger m.v. er der i modsætning til den gældende lov om investeringsforeninger og specialfor-eninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. nu en generel bestemmelse om, at Finanstilsynetskal godkende en forening valg af depotselskab.Den foreslåede ændring af § 106, stk. 2, nr. 1, viderefører med præciseringer § 106, stk. 2, nr. 1, i lov omfinansiel virksomhed. Samtidig gennemfører forslaget UCITS-direktivets artikel 33, stk. 3, litra a. Forslagetfastsætter, at et depotselskab skal påse, at en forenings emission og indløsning samt mortifikation af med-lemmernes andele foretages i overensstemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger m.v. og ved-tægterne. Forslaget benytter ordet »emission« i stedet for »udstedelse« for at bringe terminologien i overens-stemmelse med det samtidigt fremsatte forslag til lov om investeringsforeninger m.v. Ifølge UCITS-direktivets artikel 32, stk. 3, skal depotselskabet som nævnt påse, at mortifikation af andele er i overens-stemmelse med lovgivningen og foreningens vedtægter. Andele i investeringsforeninger m.v. udstedes gen-nem og er registreret i VP Securities A/S.Ifølge UCITS-direktivets artikel 23, stk. 2, skal depositaren yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhedfor reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridel-sen af dette hverv. Depotselskabet skal for eksempel kunne afvikle foreningens handelsvolumen og kunnehåndtere en forenings anvendelse af afledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån, hvis foreningen gørbrug af sådanne. Kan depotselskabet ikke det, må foreningen enten afholde sig fra at anvende afledte finan-sielle instrumenter og værdipapirudlån eller skifte depotselskab.Til nr. 25 (§ 106, stk. 2, nr. 7)Forslaget er en konsekvensændring på grund af lovforslaget om investeringsforeninger m.v.Til nr. 26 (§ 106, stk. 3-5)Det foreslås at indsætte tre nye stykker i i § 106 i lov om finansiel virksomhed. Forslaget gennemførerUCITS-direktivets artikler 33, stk. 5 og 6, og artikel 61, stk. 1 og 2.Istk. 3foreslås det, at depotselskabet skal indgå en skriftlig aftale med administrationsselskabet og investe-ringsforeningens bestyrelse om den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kanudføre sine pligter efter lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v. og regler udstedt imedfør heraf, når det er depotselskab for en investeringsforening, hvis bestyrelse har delegeret den dagligeledelse til et administrationsselskab med hjemsted i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et land,som Unionen har indgået samarbejdsaftale på det finansielle område. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 33, stk. 5. Forslaget skal sikre, at depotselskabet kan udføre sine pligter. Der henvises til

forslag til § 15 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om investeringsforeninger m.v., hvoraf det fremgår, ataftalen er en forudsætning for, at Finanstilsynet kan godkende bestyrelsens delegation af den daglige ledelsetil administrationsselskabet.Istk.4foreslås det, at et depotselskab for en investeringsforening, der er master-institut eller feeder-institut,men ikke er depotselskab for begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-feeder-strukturen, somnævnt i det foreslåede § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., skal indgå en aftale med detandet depotselskab om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres plig-ter. Lovforslaget skal sikre, at depotselskabet har rådighed over de oplysninger, der er nødvendige for, at detkan udføre sine pligter. I Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure er der fastsat bestemmelser om indholdet af aftalen med henblik påat sikre en ensartet investorbeskyttelse i hele Unionen. Parterne kan selv fastsætte yderligere i deres aftaler,men medlemslandene kan ikke i deres lovgivning fastsætte yderligere krav. Der er tale om juridisk bindendeaftaler, hvori parterne skal fastsætte bestemmelser om hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse, hvismaster-instituttet og feeder-instituttet har hjemsted i to forskellige medlemsstater. Den foreslåede aftale m.v.fremgår af forslaget til § 5 i forslaget til lov om investeringsforeninger m.v., fordi den er en integreret del afmaster-feeder-strukturen, det vil sige, at en investeringsforening eller anden UCITS (feeder-institut) kan fåtilladelse til at investere mere end 20 pct. af sin formue i en anden investeringsforening eller anden UCITS(master-institut).Det foreslås istk.5,atdepotselskabet for en investeringsforening, der er master-institut straks skal

underrette Finanstilsynet, hvis det får kendskab til uregelmæssigheder i relation til master-instituttet. Hvis uregelmæssighederne må anses for at have negative konsekvenser for et feeder-institut, skal depotselskabet tillige underrette dette eller dets investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab og dets depotselskab. Depotselskabet får hermed en særlig pligt til at gøreopmærksom på uregelmæssigheder, både således at Finanstilsynet får kendskab til forholdene, menogså således at de eller de feeder-institutter, der er afhængige af master-instituttets investeringervaretage interesserne for feeder-instituttet og dets investorer.Ifølge det foreslåedestk. 6kan Finanstilsynet udstede nærmere regler om depotselskabets pligter over forforeninger i almindelighed, men også over for en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelsetil et administrationsselskab med hjemsted i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et land, somUnionen har indgået samarbejdsaftale på den finansielle område, samt om indholdet af den i stk. 3 nævnteaftale. I Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risiko-styring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab er der fastsat regler om de sær-lige aspekter ved standardaftalen mellem en depotsitar og et administrationsselskab med henvisning til artik-lerne 23, stk. 5, og 33, stk. 5, i UCITS-direktivet. Det fremgår heraf, at aftalen skal indeholde aspekterne vedde procedurer, som parterne skal følge, udveksling af oplysninger og krav om fortrolighed, og forebyggelseaf hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, parternes delegation af opgaver samteventuelle ændringer og opsigelse af aftalen. Endvidere skal aftalen indeholde bestemmelser om lovvalg,elektronisk dataoverførsel og aftalens rækkevidde. De regler, Finanstilsynet kan udstede, vil svare til de krav,som gennemførelsesdirektivet fastsætter.Nr. 3 og4 giver også Finanstilsynet mulighed for at udstede nærmere regler om depotselskabets underret-ningspligt, når det bliver opmærksom på uregelmæssigheder i et master-institut, over for et feeder-institut ogdets depotselskab.Endelig giver hjemlen Finanstilsynet mulighed for at fastsætte regler om depotselskabets pligter på bag-grund internationale standarder.Til nr. 27 (§ 121, stk. 2)

Til nr. 28 (§ 141, stk. 1)Forslaget medfører en ændring af § 141, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og medfører, at formuen forden eller de UCITS, et investeringsforvaltningsselskab administrerer også skal medregnes ved beregningenaf investeringsforvaltningsselskabets basiskapital, jf. § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Bestem-melsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 7, stk. 1.Til nr. 29 (§ 157)Den foreslåede ændring medfører, at fondsmæglerselskaber, der ikke handler for egen regning, og investe-ringsforvaltningsselskaber også får adgang til at placere deres basiskapital i andele i udenlandske UCITS.Samtidig udgår erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 109 af lov om investeringsforeninger og specialforenin-ger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som en konsekvens af, at reglerne om erhvervsudvik-lingsforeninger ophæves i forslaget til lov om investeringsforeninger m.v., fordi den eneste erhvervsudvik-lingsforening, der har eksisteret, er ophørt.Til nr. 30 (§ 162, stk. 1, nr. 8, litra b og c)Der foreslås konsekvensrettelser som følge af, at lov om investeringsforeninger og specialforeninger samtandre kollektive investeringsordninger m.v. ophæves og erstattes af lov om investeringsforeninger m.v.Til nr. 31 (§§ 346 a, 346 b, 346 c)§ 346 aDen foreslåede bestemmelse, der er ny og gennemfører UCITS-direktivets artikel 98, stk. 1, svarer til denforeslåede § 202 i lov om investeringsforeninger m.v.Det foreslås, at Finanstilsynet udover at udøve sin kompetence selv vedrørende tilsyn med administrationaf udenlandske UCITS og depotselskabsfunktionen for investeringsforeninger, der har delegeret den dagligeledelse til et administrationsselskab, får mulighed for at samarbejde med andre myndigheder om opgaver, atdelegere sine opgaver til andre organer eller personer eller at overlade opgaver til de kompetente retligemyndigheder. Bestemmelsen svarer, som nævnt, til forslaget til § 202 i lov om investeringsforeninger, idetforslaget dog er begrænset til tilsyn med administration af UCITS og tilsyn med depotselskabsfunktionen forinvesteringsforeninger, der har delegeret den daglige ledelse til et udenlandsk administrationsselskab. Tilsy-net med de implicerede UCITS og administrationsselskaber kræver et yderligere samarbejde mellem dekompetente myndigheder, fordi de kompetente myndigheder skal føre tilsyn med UCITS, der har deres ho-vedkontor i et andet land. Finanstilsynet skal således kunne samarbejde med udenlandske myndigheder, bådenår et dansk investeringsforvaltningsselskab administrerer en UCITS, der er under tilsyn af de kompetentemyndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, som grænseoverskridende aktivitet eller fra en filial, men også når en investe-ringsforenings daglige ledelse er delegeret til et administrationsselskab i et andet EU-land m.v.Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at antage eksperter, fx advokater eller revisorer til at løsekonkrete opgaver. Bestemmelsen giver også Finanstilsynet mulighed for at overlade efterforskning ogspørgsmål om tiltale rejsning til politi og anklagemyndighed.§ 346 b og 346 cDe foreslåede bestemmelser er nye. Forslaget til § 346 b gennemfører UCITS-direktivets artikel 101, stk.1, 3 og 4, og 108, stk. 1 og 5, og svarer til det foreslåede § 203, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.Forslaget til § 346 c gennemfører UCITS-direktivets artikel 101, stk. 1 og 4, og svarer til den foreslåede §204 i lov om investeringsforeninger m.v.Når et investeringsinstitut, som er en UCITS, bliver administreret af et administrationsselskab med hjem-sted i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et andet land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, end den pågældende investeringsinstituts (UCITS) hjemland, fordeler artikel19 i UCITS-direktivet lovgivnings- og tilsynskompetencen, således, at investeringsinstituttets hjemland har

kompetencen til at regulere og føre tilsyn med forhold i forbindelse med instituttets stiftelse og godkendelse,udstedelse og indløsning af andele, værdiansættelser og beregning af udstedelses- og indløsningskurs, inve-steringspolitik- og grænser m.v., jf. i øvrigt lovforslagets § 228, nr. 9, vedrørende § 39 a, stk. 5. Det er der-imod administrationsselskabets hjemland, der har lovgivnings- og tilsynskompetencen for så vidt angår allespørgsmål vedrørende driften af og investeringsforvaltningen af investeringsinstituttet, jf. lovforslagets §228, nr. 9, vedrørende § 39 a, stk. 7.Det er vurderingen, at denne bestemmelse om fordeling af tilsynskompetencen ikke vil finde anvendelse pådanske investeringsforeninger, selvom en dansk forening har delegeret den daglige ledelse til et udenlandskadministrationsselskab. Det skyldes, at danske foreninger er selvadministrerende juridiske personer medegen bestyrelse, der leder foreningen. Det er sædvanligt i de fleste andre medlemsstater, at et investeringsin-stitut (UCITS) er organiseret som en fond, der til dels ligner en dansk pensionspulje, og som ikke er en juri-disk person, og som ikke har en selvstændig ledelse. Fonden er en organisatorisk del af administrationssel-skabet. Derfor er det naturligt, at det er fondens administrationsselskabs hjemland, der har lovgivnings- ogtilsynskompetencen for så vidt angår alle spørgsmål vedrørende driften af og investeringsforvaltningen afinvesteringsinstituttet.Når en dansk forening har indgået aftale med et investeringsforvaltningsselskab, er det stadig foreningensbestyrelse, der har ansvaret for foreningens drift, og som har instruktionsbeføjelser over for investeringsfor-valtningsselskabet. Derfor er der ikke tale om at udøve kollektiv porteføljeforvaltning over grænserne, nården daglige ledelse er delegeret til et administrationsselskab. Der er tale om, at investeringsforeningen hardelegeret forvaltningsopgaver til investeringsforvaltningsselskabet eller et udenlandsk administrationssel-skab. De delegerede opgaver vil alle være under dansk tilsynskompetence.Det er alligevel nødvendigt at gennemføre direktivets bestemmelser om samarbejde mellem tilsynene i EU-medlemslandene, dels fordi Finanstilsynet skal være i stand til at udøve sin tilsynsvirksomhed i udlandet vedat bede det udenlandske tilsyn om at udføre tilsynsopgaver, dels fordi Finanstilsynet skal kunne føre tilsynmed investeringsforvaltningen af udenlandske fonde, som administreres af et dansk investeringsforvaltnings-selskab.Det foreslås i § 346 b, at Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat om at medvirke til at påse overholdelse af loven ved at udføre tilsynsaktiviteter på denne med-lemsstats områdeFinanstilsynet får som en følge heraf med bestemmelsen i det foreslåede § 203, stk. 1, mulighed for i kon-krete tilfælde at udøve sin kompetence ved at delegere sine opgaver til en anden kompetent myndighed i etandet EU-land, hvis denne myndighed er indforstået hermed. Delegationsadgangen kan for eksempel tænkesanvendt, når Finanstilsynet efter UCITS-direktivet er kompetent myndighed i forhold til et dansk investe-ringsforvaltningsselskab, hvis det er mest hensigtsmæssigt, at en anden tilsynsmyndighed end Finanstilsynetundersøger og træffer beslutning om den pågældende aktivitet, fordi investeringsforvaltningsselskabet admi-nistrerer en udenlandsk UCITS fra en filial.Det foreslås i § 346 c, stk. 1, at Finanstilsynet kan samarbejde med de kompetente myndigheder i en andenEU-medlemsstat om at medvirke ved tilsynsaktiviteter eller inspektioner her i landet, når det gælder investe-ringsforvaltningsselskaber, der er underlagt dansk tilsyn, men som udøver virksomhed i andre medlemssta-ter.De aktiviteter, som et dansk investeringsforvaltningsselskab udfører i såvel Danmark som i andre EU-medlemsstater, er underlagt Finanstilsynets tilsynskompetence. Finanstilsynet skal på samme måde somnævnt i § 346 b, stk. 1, samarbejde med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, når de bederFinanstilsynet om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet afUCITS, der er under hjemlandets tilsyn, men som administreres af danske investeringsforvaltningsselskaber,der er underlagt dansk tilsyn.Det foreslås i § 346 c, stk. 2, at når en kompetent myndighed i en anden medlemsstat anmoder Finanstilsy-net om at medvirke ved en kontrol eller undersøgelse af en UCITS, som den pågældende myndighed førertilsyn med, kan Finanstilsynet vælge enten selv at gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv, tillade at

den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen, eller lade en revisor eller andenekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.Finanstilsynet vil i langt de fleste tilfælde vælge at foretage undersøgelsen selv frem for at overlade den tilen revisor eller anden ekspert.Det foreslås i § 346 c, stk. 3, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om samarbejde med kompeten-te myndigheder i andre medlemsstater.Samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i Den Europæiske Union er reguleret i Kommissionens forord-ning./..EU af […] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angårformen og indholdet af standard notifikationsbrevet og UCITS attesten, brug af elektronisk kommunikationmellem de kompetente myndigheder ved notifikationer og procedure for stedlige kontroller og inspektionerog udveksling af informationer mellem de kompetente myndigheder.Kommissionens forordning gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Forordninger skal efter EU-retten ikkeimplementeres i national lovgivning, og således kræver forordningen som udgangspunkt ingen ændringer afdansk lovgivning. Forordningen gør det dog på visse områder nødvendigt, at Finanstilsynet kan fastsættesupplerende regler i national ret vedrørende forhold, der ikke er direkte reguleret i forordningen.Til nr. 32 (§ 355, stk. 2, nr. 14)Forslaget, der justerer § 355, stk. 2, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed medfører, at en udenlandskUCITS også kan blive anset som part i forhold til Finanstilsynet.Til nr. 33 (§ 361, stk. 1, nr. 29 og 30)Det foreslås, at udenlandske investeringsinstitutter, jf. lovforslagets §§ 18 og 19, årligt skal betale etgrundbeløb på 8.000 kr. i 2004-priser (i 2010 svarende til ca. 12.000 kr.) i afgift til Finanstilsynet. Udgifternetil Finanstilsynets tilladelser samt løbende tilsyn foreslås således dækket via indsættelse af en hjemmel i lovom finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan kræve en årlig afgift fra udenlandske investeringsinsti-tutter omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Ifølge § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skalvirksomheder under tilsyn betale en årlig afgift i form af et grundbeløb til Finanstilsynet. Grundbeløbet regu-leres årligt, jf. § 361, stk. 2.De danske investeringsforeninger betaler på nuværende tidspunkt afgift efter eksisterende hjemmel i § 367i lov om finansiel virksomhed, og det vil de skulle fortsætte med.Det foreslås endvidere, at for hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskridende mar-kedsføring af andele i investeringsinstitutter, jf. lovforslagets §§ 18-21, betales et grundbeløb på 2.500 kr. i2004-priser (i 2010 svarende til ca. 3.500 kr.) i afgift til Finanstilsynet.Til nr. 34 (bilag 6)Forslaget til nyaffattelse afbilag 6er for så vidt angår nr. 1-6 en videreførelse af det gældende bilag 6 i lovom finansiel virksomhed. Dog er henvisningen til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samtandre kollektive investeringsordninger m.v. erstattet med en henvisning til lov om investeringsforeningerm.v., der ophæver førstnævnte lov.Det foreslåede nr. 7 er en konsekvens af, at investeringsforvaltningsselskaber med lovforslaget får adgangtil at administrere udenlandske UCITS.Til § 228Til nr. 1 og 2 (alle henvisninger samt § 83, stk. 2)Henvisningerne i lov om værdipapirhandel m.v. til lov om investeringsforeninger og specialforeningersamt andre kollektive investeringsordninger m.v. konsekvensændres som følge af, at lov om investeringsfor-

eninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. med lovforslaget ophæves ogerstattes af lov om investeringsforeninger m.v.Til § 229Til nr. 1 og 2 (§ 46 d, stk. 1, nr. 7, litra a-c)Henvisningerne i lov om tilsyn med firmapensionskasser til lov om investeringsforeninger og specialfor-eninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. konsekvensændres som følge af, at lov om investe-ringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. med lovforslaget op-hæves og erstattes af lov om investeringsforeninger m.v.Til § 230Til nr. 1 og 2 (§ 69, stk. 1, nr. 7, litra a-c)Henvisningerne i lov om arbejdsskadesikring til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samtandre kollektive investeringsordninger m.v. konsekvensændres som følge af, at lov om investeringsforenin-ger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. med lovforslaget ophæves og er-stattes af lov om investeringsforeninger m.v.Til § 231Til nr. 1 og 2 (§ 24 b, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra a-c)Henvisningerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til lov om investeringsforeninger og special-foreninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. konsekvensændres som følge af, at lov om inve-steringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. med lovforslagetophæves og erstattes af lov om investeringsforeninger m.v.Til § 232Til nr. 1 og 2 (§ 5 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og § 6 b, stk. 1, nr. 7, litra a-c)Henvisningerne i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond til lov om investeringsforeninger og specialforeningersamt andre kollektive investeringsordninger m.v. konsekvensændres som følge af, at lov om investeringsfor-eninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. med lovforslaget ophæves ogerstattes af lov om investeringsforeninger m.v.Til § 233Af forslaget til§ 233fremgår det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongeliganordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandskeforhold tilsiger.