Det indre marked bygger på et stort antal aftaler, der reguleres af medlemsstaternesforskellige aftaleretlige bestemmelser. Men forskellene mellem medlemsstaternes lovgivningpå det aftaleretlige område kan indebære ekstra transaktionsomkostninger og retlig usikkerhedfor erhvervslivet og medføre, at forbrugerne mister tilliden til det indre marked. Forskelle i deaftaleretlige bestemmelser kan gøre det nødvendigt for de erhvervsdrivende at tilpasse deresaftalevilkår. Desuden er det sjældent, at medlemsstaternes nationale lovgivning foreligger påandre EU-sprog, hvilket betyder, at markedsaktørerne må søge rådgivning hos en advokat, derhar kendskab til lovgivningen i det retssystem, de påtænker at vælge.På grund af blandt andet disse forhold vil forbrugerne og erhvervslivet, især små ogmellemstore virksomheder (SMV) med begrænsede ressourcer, måske være tilbageholdendemed at foretage grænseoverskridende transaktioner. Herved hindres konkurrencen på tværs afgrænserne til skade for den samfundsmæssige velfærd. Forbrugere og erhvervsdrivende imindre medlemsstater kan i særlig grad blive forfordelt.Det er Kommissionens ønske, at det indre marked skal komme borgerne til gode i fuldtomfang. EU skal gøre mere for at lette de grænseoverskridende transaktioner. Denne grønbogtager sigte på dels at fastlægge en række løsningsmodeller for, hvordan man kan styrke detindre marked gennem fremskridt på det europæiske aftaleretlige område, dels at iværksætte enoffentlig høring om dem. Afhængigt af vurderingen af resultaterne af høringen, vilKommissionen eventuelt foreslå yderligere tiltag inden 2012. Alle lovgivningsforslag vil bliveledsaget af en relevant konsekvensanalyse.

Ved 2001-meddelelsen omEuropæisk aftaleret1iværksatte Europa-Kommissionen enomfattende offentlig høring om de problemer, som forskellene mellem medlemsstaternesaftaleret medfører, og om eventuelle tiltag for at løse dem. På grundlag af de reaktioner,Kommissionen modtog, offentliggjorde den i 2003 en handlingsplan2, hvori den foreslog, atden europæiske aftaleret forbedres og gøres mere ensartet, ved at der indføres en fællesreferenceramme (FR), der omfatter fælles principper, definitioner og standardregler, somlovgivningsmyndighederne på EU-plan skal anvende ved udarbejdelse eller ændring aflovgivning. Det blev også foreslået at ændre den gældende EU-ret vedrørende forbrugeraftalerfor at fjerne uoverensstemmelser og udfylde huller i lovgivningen3. Som følge afgennemgangen af forbrugerlovgivningen fremsatte Kommissionen i oktober 2008 et forslag

til et direktiv om forbrugerrettigheder4, som skulle fremskynde etableringen af et reelt indremarked for forbrugerne.Gennem et tilskud over det sjette rammeprogram for forskning finansierede Kommissionenarbejdet i et internationalt akademisk netværk, der skulle foretage en forberedende juridiskanalyse med henblik på vedtagelse af den fælles referenceramme. Kommissionen fulgte dettearbejde nøje. Forskningsarbejdet blev afsluttet sidst i 2008, hvorefter der blev offentliggjort etudkast til en fælles referenceramme (UFR)5. UFR omfatter principper, definitioner ogcivilretlige, herunder aftale- og erstatningsretlige, standardregler6. Det indeholderbestemmelser om både handels- og forbrugeraftaler.UFR bygger på en række projekter, der tidligere blev gennemført på europæisk oginternationalt plan. Et netværk af fremtrædende europæiske akademikere7har udarbejdetprincipper for europæisk aftaleret ("Principlesof European Contract Law"- PECL) med detformål at skabe en ensartet aftaleret på det indre marked. En række internationale og regionaleorganisationer har i erkendelse af, at divergerende aftaleretlige regler lægger hindringer ivejen for den internationale handel, arbejdet på at formindske disse hindringer ved atudarbejde ensartede standardregler. De Forenede Nationers Kommission for InternationalHandelsret (UNCITRAL) har skabt en næsten verdensomspændende standard forvirksomhedsaftaler om køb af varer – Wienerkonventionen om aftaler om internationale køb8- som gælder automatisk, når parterne ikke har valgt at anvende en anden ret. DetInternationale Institut for Udarbejdelse af Ensartede Regler inden for Privatretten(UNIDROIT) har udarbejdet "Principper for Internationale Handelsaftaler", som fastlæggerstandardregler for salg af varer og levering af tjenesteydelser. Med disse instrumenter er derfastlagt standarder, der har tjent som model for lovgivningsmyndighederne på verdensplan9og for parterne i handelsaftaler, der måske ikke vælger dem som den ret, der regulerer visseaspekter ved deres aftaler, men som dog kan inkorporere dem ved henvisning, som fastsat iRom I-forordningens artikel 3 sammenholdt med betragtning 1310. Deres anvendelsesområdeer dog begrænset til aftaler mellem erhvervsdrivende og, for Wienerkonventionensvedkommende, varekøb. Der findes heller ikke nogen ordning, som kan sikre en ensartetfortolkning af dem i medlemsstaterne. Endelig kan disse instrumenter ikke begrænseanvendelsen af medlemsstaternes præceptive regler.

KOM(2008) 614 af 8.10.2008.Von Bar, C., Clive, E. and Schulte Nölke, H. (eds.), Principles, Definitions and Model Rules ofEuropean Private Law. Draft Common Frame of Reference (DCFR), München, Sellier, 2009.Nogle af dem bygger på de principper og standardregler, der er opstillet af Association Henri Capitantog Société de législation comparée ("European Contract Law. Materials for a Common Frame ofReference : Terminology, Guiding Principles, Model Rules", Ass. H. Capitant et SLC, 2008, SellierEuropean law publishers).Netværket, der blev benævnt "Commission on European Contract Law" (kommissionen for europæiskaftaleret), bestod af akademikere fra alle medlemsstater og arbejdede, under ledelse af Ole Lando, fra1982 til 2001.Wienerkonventionen er hidtil blevet ratificeret af 74 lande. De EU-lande, der ikke har undertegnet den,er Det Forenede Kongerige, Portugal og Irland.F.eks. har Organisationen for Harmonisering af Handelslovgivningen i Afrika været i færd med atudarbejde en ensartet aftalelov, som i vid udstrækning tager udgangspunkt i UNIDROIT's Principperfor Internationale Handelsaftaler. UNIDROIT-principperne og PECL dannede også udgangspunkt forden kinesiske aftalelov af 1999.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler forkontraktlige forpligtelser, EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.

Et europæisk aftaleretligt instrument kan hjælpe EU med at opfylde sine økonomiskemålsætninger og overvinde den økonomiske krise. I Stockholmprogrammet for 2010-201411er det anført, at det europæiske retlige område bør have til formål at støtte den økonomiskeaktivitet inden for det indre marked. I programmet opfordres Kommissionen til at fremsætteforslag til den fælles referenceramme og undersøge det aftaleretlige spørgsmål nærmere.Kommissionen erkender i sin meddelelse om "Europa-2020"12, at det er nødvendigt at gøredet lettere og billigere for erhvervslivet og forbrugerne at indgå aftaler med partnere i andreEU-lande, blandt andet ved at tilbyde harmoniserede løsninger for forbrugeraftaler, atfastlægge EU-standardaftalebestemmelser og at gøre fremskridt med hensyn til en valgfrieuropæisk aftaleret. Den digitale dagsorden for Europa13, der er det første vigtige initiativ ihenhold til "Europa 2020"-strategien, tager sigte på at skabe bæredygtige økonomiske ogsociale fordele ved et digitalt indre marked ved at fjerne den retlige fragmentering. Denforeslår "et aftaleretligt instrument […] for at rette op på opsplitningen i aftaleretten, særlig påonlineområdet".EU kan udfylde hullerne i aftalelovgivningen ved at indføre effektive midler til afskaffelse afmarkedshindringerne i forbindelse med de divergerende aftaleretlige bestemmelser. Hvis eteuropæisk aftaleretligt instrument er tilstrækkelig brugervenligt og skaber tilstrækkelig retligsikkerhed, kan det også tjene som model, især for internationale organisationer, der har brugtEU som model for regional integration14.EU kan således spille en ledende rolle vedfastsættelsen af ensartede internationale standarder på dette område, hvilket igen kan give deneuropæiske økonomi en konkurrencemæssig fordel på verdensplan.Kommissionen har for at udøve sit mandat nedsat en ekspertgruppe15, der skal undersøge, omder kan indføres et brugervenligt europæisk aftaleretligt instrument, som vil kunne gavneforbrugerne og erhvervslivet, og som samtidig kan garantere den retlige sikkerhed. Gruppenskal bistå Kommissionen med at udvælge de dele af den fælles referenceramme, som direkteeller indirekte er knyttet til aftaleretten, og med at omstrukturere, revidere og supplere deudvalgte bestemmelser. Den skal også tage hensyn til andre relevante kilder på dette områdeog til de bidrag, der indkommer i forbindelse med denne høring. Gruppen består af en rækkeeksperter, der repræsenterer EU's forskellige retlige traditioner og de berørte partersinteresser. Medlemmerne blev udvalgt blandt anerkendte eksperter på det civilretlige, isæraftaleretlige, område og handler uafhængigt og i almenhedens interesse. Resultaterne af denoffentlige høring, der iværksættes med denne grønbog, vil indgå i ekspertgruppens viderearbejde.

Der findes ikke blot forskelle på områder, som ikke er reguleret ved EU-regler (f.eks.almindelig aftaleret), men også på områder, der er blevet delvis harmoniseret på EU-plan pågrundlag af en minimumsharmonisering (f.eks. forbrugerbeskyttelsesret). Dette har givetanledning til forskellige nationale bestemmelser om forbrugerbeskyttelse.Når det gælder aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere har EU indført ensartedelovvalgsregler, som tager sigte på at beskytte forbrugerne, når de klager overerhvervsdrivende fra andre medlemsstater, som de har indgået en aftale med. I Rom I-forordningens artikel 6 er det fastsat, at det, når den erhvervsdrivende udøver sinerhvervsmæssige virksomhed i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted,eller retter sin virksomhed mod dette land, er dette lands lov, der gælder, hvis der ikke erforetaget noget lovvalg. Hvis parterne vælger en anden lov end loven i det land, hvorforbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, må aftalen ikke fratage forbrugeren denbeskyttelse, der normalt tilkommer denne i medfør af lovgivningen i det land, hvor han har sitsædvanlige opholdssted19. Som følge af denne regel har forbrugerne sikkerhed for, atdomstolene i tilfælde af tvister vil sikre, at de vil få mindst samme beskyttelse, som de har ideres opholdsland.For erhvervsdrivende betyder denne regel, at de aftaler, de indgår med forbrugerne, når desælger på tværs af grænserne, er undergivet de forskellige regler, der gælder i forbrugernesopholdsland, uanset om der foretages lovvalg eller ej. Erhvervsdrivende, der ønsker atbeskæftige sig med en sådan grænseoverskridende handel, kan blive udsat for høje retligeomkostninger, når deres aftaler er undergivet udenlandsk forbrugerret. I ekstreme tilfælde vilnogle erhvervsdrivende måske endog nægte at sælge på tværs af grænserne, og denerhvervsdrivendes potentielle kunder kan således blive låst fast på deres nationale markederog gå glip af de forbedrede valgmuligheder og de lavere priser, der tilbydes på det indremarked. Dette kan især være relevant i e-handelstransaktioner20. Selv om forbrugere fra allemedlemsstater har adgang til en sælgers websted, kan sælgeren nægte at indgå aftaler medforbrugere fra andre medlemsstater på grund af de dermed forbundne omkostninger og risici.Der foreligger eksempler på, at forbrugerne i forbindelse med 61 % af degrænseoverskridende e-handelstilbud ikke har kunnet afgive ordrer, fortrinsvis fordi deerhvervsdrivende har nægtet at sælge i forbrugerens land. De muligheder, dengrænseoverskridende e-handel frembyder, udnyttes derfor ikke fuldt ud, hvilket er til skadefor både erhvervslivet, især SMV, og forbrugerne.

Kommissionens forslag til et direktiv om forbrugerrettigheder21søger at løse nogle af disseproblemer ved at forenkle og konsolidere den eksisterende forbrugeraftaleret på grundlag afen fuld harmonisering af vigtige forbrugerretlige aspekter ved det indre marked. Selv omdirektivet vedtages som foreslået, vil det dog ikke gøre medlemsstaternes nationale aftaleretfuldstændig ensartet på de områder, der ikke er harmoniserede. Også på de områder, hvorbestemmelserne er fuldt harmoniserede, vil der være behov for at anvende dem sammen medmedlemsstaternes øvrige generelle aftaleretlige bestemmelser22. Desuden har to års intenseforhandlinger i Europa-Parlamentet og Rådet understreget, at en fremgangsmåde, som erbaseret på fuldstændig harmonisering, har sine begrænsninger. Forskellene mellemmedlemsstaternes aftaleret vil derfor fortsat være en realitet selv efter direktivets vedtagelse,og erhvervsdrivende, der ønsker at sælge deres produkter på tværs af grænserne, må efterlevede forskellige regler.3.2.Aftaler mellem erhvervsdrivende

Store virksomheder med en betydelig forhandlingsstyrke kan sikre sig, at deres aftaler falderind under en bestemt national lovgivning. Noget sådant kan være vanskeligere for SMV, ogdet lægger derfor hindringer i vejen for en ensartet erhvervspolitik i EU og afskærer dermedde erhvervsdrivende fra at udnytte de muligheder, det indre marked frembyder. Desuden kandet forøge deres retlige omkostninger, hvis de skal overholde forskellige aftaleretligebestemmelser eller indhente oplysninger om lovgivningen i en anden medlemsstat og på etandet sprog.Selv om de erhvervsdrivende, når det gælder visse særlige aftaletyper med en stærkinternational dimension, såsom transportaftaler, måske i forvejen har kendskab til denlovgivning, der normalt anvendes på denne type transaktioner, er det ikke nødvendigvistilfældet altid. Desuden vil de i forbindelse med mere generelle kommercielle transaktionerkunne drage fordel af et instrument, der fastsætter et sæt ensartede europæiske aftaleretligeregler, som vil være let tilgængeligt på alle officielle sprog. Dette kan give erhvervsdrivende,som beskæftiger sig med grænseoverskridende handel, større sikkerhed, idet de hurtigt kan fåkendskab til et sådant system ved at anvende det i alle transaktioner med erhvervsdrivende iandre medlemsstater. I denne forbindelse kan det også blive betragtet som et alternativ tilmedlemsstaternes nationale aftaleret og et neutralt, moderne aftaleretligt system, der trækkerpå de fælles nationale retstraditioner på en klar og brugervenlig måde. En sådan mulighed kanisær være attraktiv for SMV, der forsøger sig på nye markeder for første gang.4.VALGET AF DET BEDSTE EUROPÆISKE AFTALERETLIGE INSTRUMENT

Et europæisk aftaleretligt instrument bør tage højde for ovennævnte problemer vedrørendedivergerende aftaleretlige regler uden at pålægge forbrugerne eller virksomhederne yderligerebyrder eller skabe yderligere vanskeligheder for dem. Desuden skal det sikre en betydeligforbrugerbeskyttelse. På det område, instrumentet dækker, bør det være omfattende ogselvstændigt i den forstand, at henvisninger til national lovgivning eller internationaleinstrumenter bør begrænses mest muligt. Der er udarbejdet flere løsningsmodeller for, hvilkentype juridisk instrument der skal anvendes, og for dets anvendelsesområde og indhold.4.1.Hvilken type juridisk instrument skal der være tale om?

Et europæisk aftaleretligt instrument kan udformes som et instrument, der ikke er bindende,og som tager sigte på at forbedre EU-retten og gøre den mere ensartet, eller som et bindendeinstrument, der vil udgøre et alternativ til de mange forskellige nationale aftaleretligesystemer, som findes for øjeblikket, ved at fastlægge et fælles sæt aftaleretlige regler. Det skalgenerelt bemærkes, at et EU-instrument kommer til at foreligge på alle officielle sprog. Detvil være til gavn for alle involverede parter, nemlig de lovgivende myndigheder, der søgervejledning, dommerne, der anvender reglerne, og parterne, der forhandler om aftalevilkårene.Løsningsmodel 1: Offentliggørelse af ekspertgruppens resultaterResultaterne af ekspertgruppens arbejde kunne gøres let tilgængelige ved umiddelbaroffentliggørelse på Kommissionens websted uden nogen forudgående godkendelse på EU-plan. Hvis ekspertgruppen udarbejder en praktisk og brugervenlig tekst, kan den benyttes sominspirationskilde af de lovgivende myndigheder på europæisk og nationalt plan, når deudarbejder lovforslag, og af aftaleparterne, når de opstiller deres standardvilkår. Den vil ogsåkunne anvendes i forbindelse med højere uddannelse eller erhvervsuddannelse i form af et

kompendium, der bygger på medlemsstaternes forskellige aftaleretlige traditioner. En udbredtanvendelse af ekspertgruppens arbejde vil på lang sigt kunne bidrage til, at den nationaleaftalelovgivning på frivillig basis gøres mere ensartet.Denne løsning vil dog ikke kunne fjerne hindringerne på det indre marked. Forskellene iaftaleretten kan ikke mindskes væsentligt ved en tekst, der ikke har nogen formel autoriteteller status for domstolene eller de lovgivende myndigheder.Løsningsmodel 2: En officiel "værktøjskasse" for de lovgivende myndighedera)Kommissionsretsakt vedrørende en "værktøjskasse"

På grundlag af resultaterne af ekspertgruppens arbejde kan Kommissionen vedtage en retsakt(f.eks. en meddelelse eller en afgørelse) om europæisk aftaleret, som Kommissionen skalbruge som referenceredskab for at sikre en god og ensartet lovgivning. Kommissionen vilbruge "værktøjskassen", når den udarbejder forslag til ny lovgivning eller reviderereksisterende foranstaltninger. Et sådant instrument vil træde i kraft umiddelbart efter, atKommissionen har vedtaget det, uden Europa-Parlamentets eller Rådets godkendelse. I dettetilfælde behøver Europa-Parlamentet og Rådet dog ikke tage dens henstillinger i betragtning,når de fremsætter ændringsforslag.b)Interinstitutionel aftale om en "værktøjskasse"

En europæisk aftaleretlig "værktøjskasse" kan gøres til genstand for en interinstitutionel aftalemellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet om, at de konsekvent skal henvise tildens bestemmelser ved udarbejdelse af og forhandlinger om lovgivningsforslag, der byggerpå europæisk aftaleret. Et forslag til en interinstitutionel aftale vil kræve forhandlinger mellemde tre lovgivningsmyndigheder, før aftalen kan træde i kraft, men den vil få en merværdi i denforstand, at den involverer de tre institutioner, der skal tage hensyn til dens henstillinger, nårde udarbejder og vedtager nye lovgivningsinstrumenter.Ulempen ved en "værktøjskasse" er, at den ikke umiddelbart vil medføre konkrete fordele fordet indre marked, da den ikke vil fjerne forskellene i lovgivningen. En "værktøjskasse" for delovgivende myndigheder vil heller ikke kunne sikre en ensartet anvendelse og fortolkning afEU-retten fra domstolenes side.Løsningsmodel 3: Kommissionshenstilling om europæisk aftaleretEt europæisk aftaleretligt instrument kan knyttes til en kommissionshenstilling, som er rettettil medlemsstaterne, og som opfordrer dem til at indarbejde det i deres nationale lovgivning.Gennem en sådan henstilling vil medlemsstaterne få mulighed for gradvis at indarbejdeinstrumentet i deres nationale lovgivning på frivillig basis. Desuden vil EU-Domstolen fåkompetence til at fortolke henstillingens bestemmelser.Man kan forestille sig to muligheder:a)Henstillingen kan opfordre medlemsstaterne til at erstatte deres nationale aftaleretmed det anbefalede europæiske instrument. En sådan tilgang er blevet benyttet medheld i USA, hvor alle 50 stater undtagen en enkelt har indført Uniform Commercial

En sådan henstilling vil dog ikke få nogen bindende virkninger for medlemsstaterne og viloverlade det til deres skøn, hvordan og hvornår de vil gennemføre instrumentet i deresnationale lovgivning. Denne løsning indebærer derfor en risiko for en uensartet ogufuldstændig tilgang medlemsstaterne imellem, idet de måske ikke gennemfører henstillingeneller gennemfører den forskelligt og på forskellige tidspunkter.Løsningsmodel 4: Forordningom indførelse af et frivilligt europæisk retligt instrumentVed enforordningkan der indføres et frivilligt instrument, der skal udarbejdes som en"2. ordning" i de enkelte medlemsstater og dermed giver parterne valget mellem to nationaleaftaleretlige ordninger24.Den vil betyde, at der i de 27 medlemsstaters nationale lovgivning indføjes et omfattende sætaftaleretlige regler, der er så selvstændigt som muligt, og som parterne kan vælge som dengældende aftaleret25. Herved vil især de parter, der ønsker at operere inden for det indremarked, få et alternativt sæt regler26. Instrumentet kan enten anvendes udelukkende iforbindelse med grænseoverskridende aftaler eller i forbindelse med bådegrænseoverskridende og indenlandske aftaler (se afsnit 4.2.2 nedenfor).Da instrumentet er frivilligt, vil det kun udgøre en fornuftig løsning på de problemer, derskyldes forskelle i lovgivningen, hvis det er tilstrækkelig klart for den gennemsnitlige brugerog skaber retlig sikkerhed. Dette er forudsætningen for, at man kan opbygge parternes tillid tilinstrumentet, så de først vælger det som retsgrundlag for deres aftaler. Især bør forbrugernehave sikkerhed for, at det ikke skader deres rettigheder, hvis de indgår en aftale på dettegrundlag. For at det frivillige instrument kan fungere med hensyn til det indre marked, skaldet kunne påvirke anvendelsen af de præceptive regler, herunder reglerne forforbrugerbeskyttelse27. Dette vil udgøre instrumentets merværdi i forhold til de eksisterende

Uniform Commercial Code revideres og godkendes hyppigt af Uniform Law Commission, som har tilformål at udarbejde og fremme vedtagelsen af ensartede statslove, hvor det er praktisk og ønskeligt, ogaf American Law Institute, som udfører et betydningsfuldt videnskabeligt arbejde for at klarlægge,modernisere og forbedre lovgivningen.Se også Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse, INT/499, 27.05.2010.Dette sæt aftaleretlige regler vil også indgå i de enkelte medlemsstaters nationale ret, når det gælderinternational privatret.Se Mario Montis rapport af 9. maj 2010 om en ny strategi for det indre marked: "Fordelen ved den28. ordning er, at den giver flere muligheder for virksomheder og borgere, som er aktive på det indremarked: hvis det indre marked er deres hovedområde, kan de vælge en standardiseret retsramme, somgælder i medlemsstaterne". Se også rapporten til Det Europæiske Råd fra Refleksionsgruppenvedrørende EU's Fremtid, "Europa 2030 - Udfordringer og muligheder", maj 2010: "Der bør sættes ind[…] for […]sikring af borgernes mulighed for at få en europæisk retlig status (den "28. ordning"), somville gælde aftalemæssige forhold på visse områder inden for civilret og handelsret sideløbende med denuværende 27 nationale ordninger".Det er nødvendigt at indarbejde forholdet til Rom I-forordningens bestemmelser i selve instrumentet.

En konsekvent henvisning til et sæt fælles regler vil betyde, at dommere og juridiske fagfolk ivisse tilfælde ikke behøver at undersøge udenlandsk lovgivning, hvilket for øjeblikket ertilfældet i henhold til lovvalgsreglerne. Dette kan ikke blot reducere omkostningerne forerhvervslivet, men også lette retssystemets administrative byrder.Et sådan frivilligt instrument kan medføre betydelige fordele med hensyn til det indre markeduden at nødvendiggøre yderligere indgreb i national ret. I overensstemmelse medsubsidiaritetsprincippet kan et frivilligt instrument derfor udgøre et fornuftigt alternativ til enfuldstændig harmonisering af medlemsstaternes lovgivning, da det vil være en fornuftigløsning på de hindringer for det indre marked, som skyldes medlemsstaternes forskelligelovgivning.På den anden side vil et frivilligt europæisk instrument kunne kritiseres for at gøreretsforholdene mere komplicerede. Indførelse af en parallel ordning vil ikke forenkleretsforholdene, men nødvendiggøre klare oplysninger, for at forbrugerne kan forstå, hvilkerettigheder de har, så de kan træffe en velfunderet beslutning om, hvorvidt de ønsker at indgåen aftale på dette alternative grundlag.Løsningsmodel 5: Direktiv om europæisk aftaleretEt direktiv om europæisk aftaleret kan harmonisere medlemsstaternes aftaleret på grundlag affælles minimumsstandarder. Medlemsstaterne vil i så fald kunne opretholde mere beskyttenderegler, når blot de overholder traktatens bestemmelser. Det kan også fastsættes, at deforskelle, det indebærer, skal indberettes til Kommissionen og derpå offentliggøres for at øgegennemsigtigheden for forbrugere og erhvervsdrivende, der opererer på tværs af grænserne.Når det gælder aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere, skal direktivet baseres på enhøj forbrugerbeskyttelse som fastsat i traktaten og supplere reglerne om forbrugerbeskyttelse,herunder bestemmelserne i det fremtidige direktiv om forbrugerrettigheder.Et sådant direktiv vil kunne mindske de retlige forskelle ved at skabe en vis konvergensmellem medlemsstaternes aftalelovgivning. Dette kan igen skabe større tillid, især hosforbrugerne og SMV, så de tør operere på tværs af grænserne. Harmonisering gennemdirektiver baseret på minimumsharmonisering vil dog ikke nødvendigvis føre til en ensartetgennemførelse og fortolkning af reglerne29. Erhvervsdrivende, der udbyder varer og tjenesterpå tværs af grænserne, skal fortsat overholde de forskellige regler for forbrugeraftaler i alledisselande.Deeksisterendereglerforforbrugeraftalerviser,atminimumharmoniseringsdirektiver har deres begrænsning, når det gælder om at reducereforskellene i reglerne. I grænseoverskridende aftaler mellem erhvervsdrivende vil et direktivmåske ikke kunne skabe den nødvendige retlige sikkerhed, og de erhvervsdrivende vil dermedfortsat skulle afholde omkostninger for et efterleve reglerne.

Løsningsmodel 6: Forordning om indførelse af europæisk aftaleretEnforordningom indførelse af europæisk aftaleret kan erstatte de forskellige medlemsstaterslovgivning med et ensartet sæt europæiske regler, herunder præceptive regler, der giver densvageste part større beskyttelse. Det vil ikke være parternes valg, men national lovgivning, derafgør, at disse regler skal gælde for aftaler. Forordningen kan erstatte den nationalelovgivning enten udelukkende i grænseoverskridende transaktioner eller i forbindelse medsåvel grænseoverskridende som indenlandske aftaler (se afsnit 4.2.2 nedenfor).Denne løsning vil kunne fjerne fragmenteringen på det aftaleretlige område og medføre enensartet anvendelse og fortolkning afforordningens bestemmelser. Ensartede aftaleretligeregler vil kunne gøre det lettere at indgå aftaler på tværs af grænserne og være et effektivtmiddel til at bilægge tvister.Denne løsning kan dog rejse følsomme spørgsmål vedrørende subsidiaritet ogproportionalitet. Hvis man erstatter de mange forskellige nationale regler med et sæt fællesregler - især hvis indenlandske aftaler også er omfattet - er der måske ikke tale om enforanstaltning, som står i rimeligt forhold til handelshindringerne inden for det indre marked.Løsningsmodel 7: Forordning om indførelse af en europæisk civillovDenne løsning går et skridt videre endforordningenom indførelse af en europæisk aftaleret iden forstand, at den vil omfatte ikke blot aftaleret, men også andre typer forpligtelser(f.eks. erstatningsretten (uden for kontrakt) og frivillig forvaltning). Et sådant instrument vilyderligere mindske behovet for at benytte de nationale bestemmelser.Selv om der også på andre retlige områder end det aftaleretlige eksisterer hindringer for, at detindre marked kan fungere gnidningsløst, er det endnu ikke fastslået, hvorvidt et omfattendeinstrument som en europæisk civillov kan begrundes ud fra subsidiaritesprincippet.4.2.Hvilket anvendelsesområde ville instrumentet få?

Et instrument kan være anvendeligt i alle typer transaktioner, hvad enten der er tale omtransaktioner mellem erhvervsdrivende eller transaktioner mellem erhvervsdrivende ogforbrugere. Der findes visse generelle aftaleretlige bestemmelser, som er relevante for alleaftaler uden forskel, men instrumentet kan også indeholde specifikke bestemmelser, som kunskal anvendes i visse typer aftaler, f.eks. præceptive regler, der sikrer en højforbrugerbeskyttelse. Disse skal anvendes, når en transaktion involverer en forbruger og enerhvervsdrivende30.Der kunne også overvejes særskilte instrumenter for aftaler mellem erhvervsdrivende ogaftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere. Særskilte instrumenter kan principielt bedre

Grænseoverskridende aftaler, hvor flere forskellige nationale eller internationale instrumenterkommer på tale, er normalt kendetegnet ved de problemer, der skyldes forskelle i de nationaleregler. Et instrument, der kun omfatter grænseoverskridende aftaler, og som er i stand til atløse problemerne med lovvalg, vil i væsentlig grad kunne bidrage til at få det indre marked tilat fungere gnidningsløst. I aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere vil deerhvervsdrivende kunne operere på grundlag af to sæt bestemmelser, nemlig et forgrænseoverskridende og et for indenlandske aftaler. Forbrugerne vil også være omfattet af tosæt regler. Et instrument, som finder anvendelse på både grænseoverskridende ogindenlandske forbrugeraftaler, vil yderligere forenkle de lovgivningsmæssige rammer, men vilpåvirke forbrugere, der måske ikke ønsker at operere inden for det indre marked ogforetrækker at beholde det nationale beskyttelsesniveau.I aftaler mellem erhvervsdrivende, hvor aftalefrihed er et afgørende princip, kan det på denanden side være urimeligt at nægte parterne mulighed for at vælge det europæiske instrumenti rent indenlandske transaktioner. Et instrument, der omfatter både grænseoverskridende ogindenlandske aftaler kan udgøre et yderligere incitament for de erhvervsdrivende til atekspandere på tværs af grænserne, da de vil kunne benytte et enkelt sæt regler og en enkelterhvervspolitik.Instrumentet kan også fokusere på aftaler, som indgås online (eller fjernaftaler generelt), selvom en sådan fremgangsmåde ikke giver nogen endegyldig løsning på problemet medforhindringerne på det indre marked uden for denne specifikke kontekst. Sådanne aftalerudgør en væsentlig del af de grænseoverskridende transaktioner inden for det indre marked oghar det største vækstpotentiale. Der kan derfor udvikles en skræddersyet løsning foronlineområdet. Denne kan være anvendelig i såvel grænseoverskridende som indenlandskesituationer, eller udelukkende i grænseoverskridende situationer.4.3.Hvad bør instrumentets materielle anvendelsesområde være?

Et europæisk aftaleretligt instrument kan være begrænset til regler for: definition af aftale,forpligtelser før indgåelse af aftalen, udformning af aftalen, opsigelsesret, repræsentation,ugyldighedsgrunde, fortolkning, aftalers indhold og virkninger, opfyldelse, retsmidler vedmanglende opfyldelse, situation med flere debitorer og kreditorer, udskiftning af parter,modregningskrav, fusion og præskription31. Dets anvendelsesområde kan også værekoncentreret om præceptive forbrugeraftaleretlige regler, der medfører hindringer på det indremarked, og praksis, der skader forbrugerne og SMV, såsom urimelige aftalevilkår.31

Ud over almindelige aftaleretlige bestemmelser kan instrumentet indeholde særligebestemmelser om de mest udbredte aftaletyper. Den mest almindelige og relevante type aftaleset i forhold til det indre marked er aftaler om salg af varer.Aftaler om tjenesteydelser er også meget vigtige. Da de er meget uensartede, skal der dogfastlægges særlige bestemmelser for bestemte typer tjenesteaftaler. Instrumentet kunne f.eks.indeholde bestemmelser om "salgslignende" tjenesteaftaler, såsom biludlejning, eller omforsikringsaftaler. Desuden er aftaler om finansielle tjenester af meget specifik og teknisk art,især når de indgås af professionelle, og nødvendiggør en forsigtig behandling, da delovgivningsmæssige rammer på disse områder ændrer sig hurtigt.Med hensyn til visse tjenesteaftaler har forskere allerede foreslået standardregler, der kantjene til inspiration. F.eks. indeholder UFR standardregler for aftaler om salg af varer.Projektgruppen "Restatement of European Insurance Contract Law" har udarbejdet principperfor europæisk forsikringsaftaleret (Principlesof European Insurance Contract Law(PEICL))32. Der er behov for en vurdering af principperne, for at der kan træffes afgørelse om,hvorvidt de skal anvendes på aftaler om finansielle tjenester.4.3.4.Anvendelsesområdet for en europæisk civillov

Formålet med denne grønbog er at iværksætte en offentlig høring for at indhente meninger ogsynspunkter fra interesserede om mulige løsningsmodeller på det europæiske aftaleretligeområde.GrønbogenvilbliveoffentliggjortpåKommissionenswebsted(http://ec.europa.eu/yourvoice/). Høringen vil løbe fra den 1. juli 2010 til den 31. januar 2011og er åben for alle interesserede. Privatpersoner, organisationer og lande, som agter at deltagei høringen, opfordres til at sende deres bidrag i form af en besvarelse af nogle af eller alle despørgsmål, der stilles i dokumentet, og/eller som generelle bemærkninger til de spørgsmål, derstilles i dokumentet.De bidrag, Kommissionen modtager, vil blive offentliggjort, eventuelt som et resumé,medmindre bidragyderen modsætter sig offentliggørelsen af sine personlige oplysninger medden begrundelse, at en sådan offentliggørelse ville skade vedkommendes legitime interesser. Iså fald kan bidraget offentliggøres anonymt. Ellers vil bidraget ikke blive offentliggjort, ogdets indhold vil principielt heller ikke blive taget i betragtning.32

Siden registeret over repræsentanter for interessegrupper (lobbyister) blev indført i juni 2008som en del af det europæiske åbenhedsinitiativ, er organisationer blevet opfordret til atbenytte det til at give Europa-Kommissionen og offentligheden som helhed oplysninger omderes mål, finansiering og strukturer. Det er Kommissionens politik, at bidrag fraorganisationer, der ikke er registrerede, vil blive betragtes som bidrag fra privatpersoner.Bidrag til høringen bedes sendt til:

[email protected].

Spørgsmål til høringen kan sendes til samme e-mail-adresse eller til:Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Retlige Anliggender, kontor A2, Rue de laLoi 200, 1049 Bruxelles, Belgien.