Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del, den 31. august

2010 om pengeinstitutter under Finansiel Stabilitet A/S

Indledning:Jeg er blevet bedt om at besvare en række spørgsmål om kun-dernes forhold i pengeinstitutter under Finansiel Stabilitet A/S.

Inden jeg begynder med at besvare de stillede spørgsmål, viljeg gerne indlede med at minde om, at de nødlidende pengein-stitutter, som Finansiel Stabilitet A/S har overtaget, jo som be-kendt er statsstøttede pengeinstitutter, der i sin helhed er underafvikling. Det indebærer blandt andet, at EU-godkendelsenstiller krav om, at Finansiel Stabilitet A/S ikke må konkurrerepå renteniveauet eller erhverve nye kunder. Det er lidt firkantetsagt den pris, som vi måtte betale for at få Kommissionen til atgodkende, at staten – som led i bl.a. Bankpakken – hjælperkunder i nødlidende pengeinstitutter ved midlertidigt at drivepengeinstitutterne videre.

Med Bankpakken spændte vi et sikkerhedsnet ud under allekunder i nødlidende pengeinstitutter, der gav kunderne enstatsgaranti for deres indeståender i pengeinstitutterne. Kun-derne kan derfor ikke tabe deres penge i tilfælde af, at en bankskulle gå i konkurs eller betalingsstandsning. Samtidig vilkunderne fortsat have den fordel, at de har en bankforbindelse

Afviklingsaspektet skaber selvfølgelig nogle særlige forhold,men det er samtidig klart, at kunderne skal have en rimelig be-handling i de overtagede pengeinstitutter. Det har vi også præ-ciseret i lovgivningen om den såkaldte Bankpakke 3.

Afviklingen skal derudover ske på den økonomiske mest an-svarlige måde, sådan at vi får begrænset risikoen for et tabmest muligt.

Spørgsmål AB

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange privatkunder derer tilbage i bankerne under Finansiel Stabilitet, samt hvad de-res renteniveauer er sammenlignet med gennemsnittet i denfinansielle sektor.

Besvarelse:Jeg er i spørgsmål AB blevet spurgt om antallet af privatkun-der i pengeinstitutter under Finansiel Stabilitet A/S samt om depågældende institutters renteniveau.

For pengeinstitutter helt generelt gælder, at når et institut fast-sætter renten på udlån for sine kunder, indgår forskellige fakto-rer i overvejelserne. Herunder både en kreditvurdering af kun-den ud fra en betragtning af de risici, der er forbundet med atlåne penge til kunden, samt en vurdering af konkurrencesitua-

tionen på markedet. For pengeinstitutter under Finansiel Stabi-litet A/S’ vedkommende indgår også den særlige faktor, at in-stitutterne er under afvikling.

Finansiel Stabilitet A/S har oplyst mig om følgende i forholdtil antallet af privatkunder og renteniveauet i de nødlidendepengeinstitutter.

Da Roskilde bank gik ned i august 2008 og blev overtaget afNationalbanken og Det Private Beredskab, havde banken ca.99.000 privatkunder. Antallet af privatkunder var nedbragt tilca. 8.300, da Finansiel Stabilitet A/S overtog banken i august2009. I dag er antallet af privatkunder nedbragt til ca. 6.400.Udlånsrenten i Roskilde Bank er 10,0 % p.a.

Det har været svært at finde nye bankforbindelser for de mangekunder, der fortsat er i Roskilde Bank. Der skal findes en løs-ning for kunderne og derfor arbejder Roskilde Bank også på atklargøre privatkunde porteføljen til et samlet salg.

I pantebrevsselskabet (Gudme Raaschou Bank) og finansie-ringsselskabet (Capinordic Bank) er der ingen privatkundermed indlån. Der er enkelte privatkunder, der er debitorer påpantebreve eller har investeringskreditter af en betydelig stør-relse.

Kommissionen kræver, at de nødlidende pengeinstitutters ren-teniveau skal sammenholdes med Nationalbankens statistikover de 30 største pengeinstitutter. Helt konkret, så skal denødlidende pengeinstitutters renter være placeret blandt de 10pct. dyreste af de 30 største institutter i Danmark.

Finansiel Stabilitet A/S har endvidere oplyst mig om, at i lysetaf den finansielle krise har de overtagede institutter alle foreta-get en fornyet risikovurdering af de kunder, der er tilbage i in-stitutterne. Det har vist sig, at de resterende engagementer iinstitutterne ikke overraskende har en forholdsvis lav kredit-værdighed i forhold til andre bankers engagementer.

Det er klart, at det for nogle kunder vil være en økonomisk be-lastning. Dette kan både skyldes kundernes økonomi, men ogsåat markedet har ændret sig efter den finansielle krise. Detteberører også kunder i andre banker end dem, der håndteres afFinansiel Stabilitet A/S. En ændring af renterne kan også væremed til at forberede kunderne på en ny situation med et nytpengeinstitut, hvor kunderne ikke vil være berettiget til desamme vilkår, som de tidligere har haft.

De overtagede institutters rentesatser ligger inden for det rente-spænd, man også kan finde i andre banker – blot ikke i den bil-lige ende. Jeg synes samtidig, at man skal være opmærksompå, at det ikke kun er kunder i de overtagede institutter, der haroplevet en ændring af renterne. Kunder i andre pengeinstitutterkan i kølvandet på den finansielle krise også have fået højererenteudgifter.

Til jeres orientering har de 30 største pengeinstitutters udlån tilforbrugerkredit i 2010 haft en gennemsnitlig rente på 8,3. Ihvilken ende af pengeinstitutternes spænd en kunde placeres erbl.a. afhængig af til hvilket formål lånet skal bruges, kundenskreditværdighed og eventuel sikkerhedsstillelse.

Jeg er sikker på, at de overtagede institutter gør deres bedstefor at hjælpe kunderne i deres vanskelige situation inden for derammer, som nu engang er fastsat for institutterne.

Spørgsmål AC

Ministeren bedes redegøre for, hvad der gøres for at hjælpeprivate kunder og erhvervskunder i bankerne under FinansielStabilitet, som får afslag på at blive kunde i kommercielle ban-ker. Ministeren bedes herunder klargøre, hvad der vil ske meddisse kunder, hvis det ikke lykkes at få dem overflyttet til enkommerciel bank, når den pågældende statsejede bank lukkesendeligt ned.

Dette leder mig over i en besvarelse af spørgsmål AC, hvor derer spurgt til en redegørelse for, hvilken hjælp der ydes institut-

Det er ledelsen i pengeinstitutterne under Finansiel StabilitetA/S, der selv har den daglige ledelse af pengeinstitutterne, her-under behandlingen af det enkelte kundeforhold. Samtidig harKommissionen som sagt også fastsat nogle rammer for, hvor-dan afviklingen skal foregå. Pga. størrelsen på Fionia Bank ogRoskilde Bank på tidspunktet for overdragelsen til FinansielStabilitet A/S (og for Roskilde Banks vedkommende - til Nati-onalbanken), er der sket en særskilt notifikation til Kommissi-onen om disse overtagelser. Der pågår derudover en dialogmed Kommissionen om de to bankers konkrete planer for denresterende afvikling af bankerne.

For at undgå nogle misforståelser er det vigtigt for mig at fåsagt, at et pengeinstitut først ophører med at eksistere, når in-stituttet ikke har flere indlånskunder. At drive et pengeinstitutkræver i følge lovgivningen en tilladelse. Denne tilladelse kanpengeinstitutter under Finansiel Stabilitet A/S ikke indlevere,før end alle kunder med indlån i instituttet er afviklet, fx viaoverdragelse til et nyt institut. Der er derfor ikke risiko for, atnogen kunder – hverken privat eller erhvervskunder – pludse-lig står uden en bankforbindelse. Der bliver således ydet envæsentlig indsats for at bistå kunder i at få en ny bankforbin-delse.

1. Agere professionelt og troværdigt i alle relationer2. Udvikle kunder så de kan fortsætte i en ny bank3. Realisere aktiverne til højst mulig værdi inden for ban-kernes forventede levetid, uden dog at spekulere i kon-junkturgevinster

For kunder, der ikke kan betale deres gæld til tiden, og hvorbetalingsvanskelighederne ikke er midlertidige, kan det som ensidste løsning vise sig nødvendigt at begære dem konkurs.

Finansiel Stabilitet A/S har oplyst mig om, at når bankernegriber til indgivelse af konkursbegæring, har der almindeligvisforud været tale om en længerevarende misligholdelse af enga-gementet. Der har som oftest været en omfattende dialog medskyldneren omkring engagementet.

Spørgsmål AD

Ministeren bedes oplyse, i hvilke banker under Finansiel Stabi-litet der er iværksat advokatundersøgelser, og i hvilke bankerder vil følge et retligt efterspil imod direktion og bestyrelse.

I forhold til spørgsmål AD vedrørende advokatundersøgelseraf de nødlidende pengeinstitutter kan jeg oplyse, at det er be-styrelsen i de enkelte pengeinstitutter under Finansiel StabilitetA/S, der træffer beslutning om at igangsætte en undersøgelse.Det er også pengeinstitutternes bestyrelse, der træffer beslut-ning om, hvorvidt der skal følge et retsligt efterspil i forhold tilden tidligere ledelse.

Alle datterselskaber til Finansiel Stabilitet A/S har offentlig-gjort beslutninger om igangsættelse– og for de flestes vedkom-ne også færdiggørelse af advokatundersøgelser. Undersøgel-serne går primært på at få klargjort, hvad det er for nogle for-hold, der førte til, at pengeinstitutterne måtte indgå aftale medFinansiel Stabilitet A/S.

Jeg mener, at hvis der er mistanke om, at der er begået ulovlig-heder, så er det væsentligt, at vi får dem undersøgt til bunds afde relevante instanser. Jeg bakker således op om bestyrelsernesbeslutninger om at få foretaget undersøgelser, der kan dannegrundlag for beslutninger om evt. retsforfølgelse.

For Roskilde Banks vedkomne er der færdiggjort en advokat-undersøgelse. Undersøgelsen er offentliggjort, og det fremgår,at den nye banks bestyrelse har besluttet at indlede retsligeskridt overfor bankens tidligere revisor samt tidligere med-lemmer af bankens bestyrelse og direktion.

Undersøgelsen af ebh bank er også afsluttet. Advokaterne harher konkluderet, at medlemmerne af selskabets direktion ogoverordnede ledelse samt medlemmer af bestyrelsen gennemderes handlinger og undladelser har pådraget sig et erstatnings-ansvar over for banken for det tab, banken har lidt som en føl-ge heraf. Bestyrelsen i den nye bank har offentliggjort, at dersom følge heraf vil blive anlagt retssager mod bankens tidlige-re ledelse og revision.

Advokatundersøgelsen af forholdene i Løkken Sparekasse erogså offentliggjort. Her fremgår det, at advokaterne mener, atbåde direktør, bestyrelse og revisionen har et medansvar forsparekassens sammenbrud. Bestyrelsen i den nye bank oplyserher, at de vil anmode advokaterne om at foretage de nødvendi-ge skridt til at rejse krav om erstatning for tab.

I undersøgelsen af Fionia Bank konkluderer advokaterne, atder efter en samlet vurdering ikke er grundlag for, at NovaBank rejser erstatningssag mod den tidligere direktion, revisionog/eller de enkelte medlemmer af bankens bestyrelse.

Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 har igangsat en undersø-gelse af forholdene i Gudme Raaschou Bank. Undersøgelsen erendnu ikke færdiggjort, men det fremgår af en pressemeddelel-se, at advokaterne er i gang med at udarbejde en redegørelse,som kan danne grundlag for bestyrelsen i den nye banks vurde-ring af, om der er grund til at gøre et retligt ansvar gældende

Endelig har Finansieringsselskabet af 11. februar 2010 fået ud-arbejdet en advokatundersøgelse af forholdene i CapinordicBank. Undersøgelsen er kommet frem til, at der foreligger an-svarspådragende handlinger fra den tidligere ledelse, hvilket nuundersøges nærmere af de relevante myndigheder og forfølgesved domstolene.

Igangsættelsen af de pågældende undersøgelser fremgår af Fi-nansiel Stabilitet A/S’ hjemmeside. Det samme gør de under-søgelser, der foreløbigt er afsluttet.

Spørgsmål AE

Særligt små og mellemstore virksomheder er som kunder i dekollapsede pengeinstitutter blevet 'klemt' ved overdragelsen tilFinansiel Stabilitet. Dette har for flere virksomheders ved-kommende haft afgørende og negativ betydning for deres vide-re forretningsdrivelse. Agter ministeren at sætte ind med ensærlig indsats for disse små og mellemstore virksomheder?

Der er i spørgsmål AE spurgt til, om jeg vil gøre en særlig ind-sats for de små og mellemstore virksomheder, der fortsat erkunder i pengeinstitutter under Finansiel Stabilitet A/S.

Selvom jeg har stor forståelse for den vanskelige situation, somkunderne i de overtagede pengeinstitutter befinder sig i, så for-hindrer statsstøttereglerne os i, at gøre en særlig indsats for ud-

valgte grupper af kunder. Finansiel Stabilitet A/S arbejder forat afvikle de nødlidende banker på den økonomisk mest an-svarlige måde. Der bliver derfor ikke lukket virksomheder,som Finansiel Stabilitet A/S vurderer rentable.

Som et udslag af de små og mellemstore virksomheders van-skeligheder ved at finde finansiering blev Erhvervspakken ved-taget i efteråret 2009.

Erhvervspakken er en målrettet indsats for at forbedre finansie-ringsmulighederne mv. for små og mellemstore virksomheder.Erhvervspakken indeholder en række initiativer, herunder:1. Kautionsordning for drifts- og oparbejdningskapital2. Styrkelse af Vækstkaution til forretningsudvikling3. Vækstkaution til nye investeringer i erhvervsbyggeri4. Styrkelse af lånegarantiordningen Kom-i-gang-lån5. Etablering af fond, der investerer i private venturefonde

Desuden tyder meget på, at adgangen til risikovillig kapitaludgør en væsentlig barriere for mange iværksættere og små ogmellemstore virksomheder. Det betyder, at der investeres min-dre i potentielle vækstvirksomheder, end hvad der er det sam-fundsøkonomisk optimale. Det fremgår bl.a. af konklusionernei den rapport, som jeg har modtaget fra Udvalget om risikovil-lig kapital.

Finanskrisen og det efterfølgende økonomiske tilbageslag harendvidere vist, at der er grænser for, hvor stor vækst små ogmellemstore virksomheder kan finansiere med banklån. Ved-varende og holdbar vækst kræver, at egenkapitalen følger med.

Tilstrækkelig egenkapital – også i rentable virksomheder – eren afgørende betingelse for at få ja i banken til lån. Regerin-gens initiativ handler netop om at rejse kapital.Der skal således være bedre adgang til risikovillig kapital forsåvel iværksættere som for små og mellemstore virksomhederfor at få Danmark tilbage på vækstsporet.

Ved at forbedre adgangen til risikovillig kapital vil pensionsin-stitutterne bidrage til den vækst, der er nødvendig, hvis vi skalfastholde en høj beskæftigelse, et højt niveau for den offentligevelfærd og i sidste ende grundlaget for højere pensioner i frem-tiden.

Jeg har mandag den 16. august drøftet regeringens forslag omrisikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstorevirksomheder med pensionsbranchen.

Jeg er meget tilfreds med, at pensionsinstitutterne har meldtpositivt tilbage med et tilsagn om, at vi skal arbejde sammenom de fælles udfordringer.