Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 310
Offentligt
NOTAT
Talepapir til Samråd i ERU om ’iværksætterskatten’ d. 31.august 2010 – samrådsspørgsmål AF-AH af 2. august 2010stillet efter ønske fra Morten Østergaard (RV).Spørgsmål AF:I et åbent samråd bedes økonomi- og erhvervsministeren vurdere iværk-sætterskattens betydning for adgangen til risikovillig kapital for danskevækstiværksættere og oplyse, om ministeren er enig i, at en unik dansksærskat på unoterede aktieporteføljer på under 10 % gør det mindre at-traktivt at investere i danske vækstiværksættere i forhold til vore nabo-lande, som ikke har en sådan skat?Spørgsmål AG:Økonomi- og erhvervsministerens bedes i et åbent samråd klarlægge sinholdning til, at mange vækstiværksættere også kommer under 10 % ejer-skab og dermed bliver skattepligtige eller må tage unødigt store privat-økonomiske risici for at følge med i investeringsrunder?Spørgsmål AH:I et åbent samråd bedes økonomi- og erhvervsministeren fremlægge sinreaktion på, at de godkendte innovationsmiljøer allerede nu mener atkunne se effekten af iværksætterskatten i form af faldende investeringerfra såkaldte business angels, som omtalt i Børsen 2.7.2010?
2/12
Tak for invitationen til dette samråd.Jeg er i tre spørgsmål blevet bedt om at gøre rede forkonsekvenserne af det, der er blevet døbt ’iværksætter-skatten’. Jeg har valgt at besvare spørgsmålene under ét.Jeg vil indledningsvis understrege, at regeringen målret-tet arbejder på at styrke vækstvilkårene i Danmark.Den økonomiske krise har kostet næsten 200.000 privatejob. Vi må se i øjnene, at mange af disse job ikke kom-mer tilbage i samme form.Der ligger derfor en stor opgave i at få skabt nye job, dererstatter dem, der er forsvundet i de seneste år. Her spil-ler de danske iværksættere en vigtig rolle.Danmark er i dag et af de lande, hvor flest nye virksom-heder starter op. Men for få kommer ind i solide vækst-forløb.Det er baggrunden for regeringens ambitiøse mål, om atDanmark i 2020 skal være blandt de lande, der er bedsttil at skabe vækstvirksomheder.Det er derfor klart, at de nye virksomheders vækstvilkårligger mig stærkt på sinde. Vi skal være bedre til at sik-
3/12
re, at gode forretningsidéer kan omsættes til arbejdsplad-ser og vækst.Et af de centrale vilkår er muligheden for finansiering.Udvalget for risikovillig kapital har netop afdækket decentrale udfordringer i forhold til virksomheder, der erbaseret på nye teknologier eller nye forretningsidéer.Udvalget kom med anbefalinger om at styrke adgangentil risikovillig kapital.Udfordringen er, at det danske marked for finansieringaf potentielle vækstvirksomheder er forholdsvis nyt ogendnu giver utilstrækkeligt privatøkonomisk afkast, derikke modsvarer risikoen ved at investere i sådanne typeraf virksomheder.Det kan betyde, at investeringer i nye virksomheder lig-ger lavere, end hvad der er samfundsøkonomisk opti-malt.Det er baggrunden for, at regeringen ønsker at indgå enaftale med pensionsinstitutterne, om at de sammen medstaten forpligter sig til at stille 5 mia. kr. til rådighedsom risikovillig kapital for iværksættere og små og mel-lemstore virksomheder. Langt hovedparten skal kommefra pensionsinstitutterne.
4/12
Jeg har allerede haft en drøftelse med pensionsbranchenom, hvordan vi kan sikre risikovillig kapital til små ogmellemstore virksomheder og iværksættere.Jeg håber snart, at vi kan præsentere resultaterne af dettearbejde.
***Et af de andre rammevilkår på området er indretningenaf skattereglerne.De blev sidst justeret i forbindelse med skattereformen,hvor vi gennemførte en fuld finansieret reduktion afskatten på arbejde.Skattekommissionen lavede et grundigt forarbejde forudfor skattereformen. De gennemgik skattesystemet meden tættekam.Skattekommissionen anbefalede blandt andet en harmo-nisering af beskatningen af selskabers aktiebesiddelserfor at nedbringe forvridningerne i skattesystemet.Før skattereformen blev udbytter og aktieavancer be-skattet forskelligt.
5/12
Avancer på aktier var skattefri, hvis et selskab havde ejetaktierne i mere end 3 år, mens udbytter derimod varskattefrie, hvis et selskab ejede mindst 10 pct. af aktier-ne i et selskab.Skatteministeren har i Folketingets Skatteudvalg tidlige-re redegjort for, at det derfor var nødvendigt med kom-plicerede værnsregler for at hindre, at skattepligtigeavancer blev ændret til skattefrie udbytter – eller om-vendt – skattepligtige udbytter til skattefrie avancer.Med det nye regelsæt bliver afkast i form af udbytter ogaktieavancer i hovedreglen beskattet ensartet.Samtidig lægger de nye regler vægt på ejerskab i stedetfor ejertid.Ejer et selskab mindst 10 pct. af aktierne i et andet sel-skab, er afkastet af disse aktier skattefrit.Ejer selskabet derimod mindre end 10 pct. beskattes af-kastet. Det betyder, at afkast af obligationer og afkast afporteføljeaktier i langt højere grad sidestilles.
6/12
Tankegangen bag det nye regelsæt er, at skattesystemet imindst mulig grad bør forvride investeringsbeslutningen.Det gælder fx beslutningen mellem investeringer i for-skellige typer af aktiver, herunder aktier og obligationer.Denne harmonisering bidrager derfor både til en mereensartet og logisk beskatning med færre forvridninger ogfinansierer lavere mellem- og topskat i Forårspakke 2.0.Harmoniseringen giver et provenu på 1,8 mia. kr., så derer tale om etikkeubetydeligt finansieringsbidrag.
***De nye regler berører alene selskaber, der ejer værdipa-pirer.Konkret vil selskaber, der ejer mindre end 10 pct. af ak-tierne i et andet selskab, kunne opleve skærpet beskat-ning.Det kan være selskaber, der investerer i store veletable-rede koncerner.Det kan også være selskaber, som investerer i iværksæt-tervirksomheder. Fx en Business Angel, som ejer under10 pct. af en virksomhed gennem et holdingselskab.
7/12
Men der erikketale om, at vi har indført en ny skat, dergår specifikt efter iværksættermiljøet. Derfor er det ogsåmisvisende at betegne hele det nye regelsæt som ’Iværk-sætterskatten’.Mange iværksættervirksomheder bliver overhovedet ik-ke berørt af stramningen. Det gælder fx alle enkelt-mandsvirksomheder og iværksætteren, der investereruden om et holdingselskab.Iværksætteren skal nemlig ikke betale porteføljeskat afudbytte eller avancer, når ejerandelen kommer under 10pct., hvis han/hun ejer sine aktier direkte.Iværksætteren løber ikke en større risiko ved at investeredirekte. Han kan under alle omstændigheder aldrig tabemere end den indskudte kapital.Det samme gælder for investoren, der ejer under 10 pct.af et selskab direkte, dvs. som personlig investor ogdermed uden om et holdingselskab.Rene datterselskabskonstruktioner – hvor et selskab ejermere end 10 pct. af et andet selskab – bliver heller ikkeomfattet af porteføljebeskatningen.
8/12
Der må imidlertid konstateres, at de investorer, der age-rer som Business Angels og investerer i nye virksomhe-der, har reageret meget negativt på ændringen.Det sker på et tidspunkt, hvor mange nye virksomhederhar svært ved at skaffe kapital. Selv om vi jo ikke harpræcise data på området, peger meget på, at effekternepå iværksættermiljøet er blevet mere mærkbare, end vihavde regnet med.
***Derfor er vi klar til at se på, hvad der kan gøres forBusiness Angels og andre, der investerer i nye vækst-virksomheder.Skatteministeren og jeg arbejder på at finde en løsning,som vi kan lægge frem i løbet af efteråret.Det er selvfølgelig noget, som forligspartierne bag skat-tereformen skal være enige om.Jeg håber i øvrigt, at flere partier vil være med at senærmere på en løsning, når regeringen har fået afdækketmulighederne nærmere.
***
9/12
Der er spurgt til konsekvenserne for adgangen til risiko-villig kapital, og om skatten på unoterede aktieporteføl-jer gør det mindre attraktivt at investere i danske vækst-iværksættere i forhold til vore nabolande.Der er ikke gode statistiske holdepunkter for at sætte talpå konsekvenserne på udbuddet af risikovillig kapital.Jeg vil afholde mig fra gætværk og sætter derfor ikke talpå i dag.I pressen er der refereret nogle voldsomme skøn. Nårman kigger nærmere på dem, så bliver det dog klart, atde er baseret på et spinkelt grundlag.Når det er sagt, så er der næppe tvivl om – som jeg alle-rede har været inde på – at de ændrede regler for beskat-ningen af selskabers porteføljeaktier har en negativ ef-fekt på Business Angels’ investeringer i nye virksomhe-der.
10/12
Vi må dog ikke glemme, at det er den samlede pakke afvækstvilkår, der har betydning for, hvor attraktivt det erat investere i Danmark.Må jeg også minde erhvervsudvalget om, hvad danskøkonomi har fået for pengene. Provenuet fra harmonise-ringen er gået målrettet til at lempe skatten på arbejde.Det gør Danmark mere attraktivt for både investorer ogiværksættere.Jeg er derfor ikke i tvivl om, at skattereformen samletset gør det mere attraktivt at investere i Danmark.Og når vi får løst problematikken med ’iværksætterskat-ten’, så bliver skattereformen endnu bedre.
***Der er også spurgt til en artikel i Børsen om konsekven-serne for de godkendte innovationsmiljøer.Artiklen omtaler et fald i investeringerne fra BusinessAngels i de godkendte innovationsmiljøer fra 2008 til2009.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling haroplyst, at de ikke har kortlagt årsagen til faldet i investe-ringerne.
11/12
Jeg er dog ret sikker på, at andre faktorer end iværksæt-terskatten har spillet ind i netop den periode.2008 og 2009 var på mange måder to usædvanlige år fordansk økonomi. Jeg tænker selvfølgelig på den finansiel-le krise, der jo generelt førte til strammere udlånsforholdog fald i venturemarkedet, hvor de private aktører udvi-ste stor tilbageholdenhed med investeringer.Jeg vil også gerne fremhæve, at de nye regler for porte-føljebeskatning først har fået virkning fra d. 1. januar2010. Det betyder ikke, at de nye regler ikke kan havespillet en rolle – men man skal nok passe på med at ud-tale sig håndfast om effekten.***Hvis jeg skal samle op, så har regeringen fortsat stor fo-kus på at få skabt flere vækstvirksomheder.Vi sætter ind over en bred front, for at virksomhedernefår gode vilkår for at skabe den fornyelse, der skal drivevæksten, og gode muligheder for at skabe nye job.Jeg har allerede nævnt bestræbelserne for at øge udbud-det af risikovillig kapital, og vi arbejder videre med en
12/12
række andre emner i løbet af efteråret, der giver bedrevækstvilkår for små- og mellemstore virksomheder.Tak for ordet.
