ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 308: Fælles EU-regler for forsikringsgarantiordninger

EU-Kommissionen foreslår, at EU vedtager fælles harmoniserede regler forforsikringsgarantiordninger i EU’s 27 medlemslande, ligesom man allerede1har garantiordninger for andre dele af den finansielle sektor .Målet med de nye regler er at sikre ensartet beskyttelse af forsikringstagerne iEU, hvis forsikringsselskaber går ned. Hertil kommer, at nye regler skal sikre,at virksomhederne får mere lige konkurrencevilkår, at de undlader at tageoverdreven risiko, og at forsikringsgarantiordningerne bliver omkostningsef-fektive.Kommissionen begrunder sit forslag med, at reglerne i de 27 EU-lande ermeget forskellige. Det medfører ulige og utilstrækkelig beskyttelse for forsik-ringstagerne i en række medlemsstater.Ifølge Kommissionen har kun 12 af de i alt 30 EU- og EØS-lande forsikrings-garantiordninger. Ordningerne er ret forskellige, idet nogle kun dækker livsfor-sikringer (Bulgarien, Tyskland og Polen) andre kun skadesforsikringer (Dan-mark, Norge, og Irland) mens nogle dækker begge dele (Spanien, Frankrig,Letland, Malta, Rumænien og Storbritanien).Endelig er der 18 lande, som slet ikke har forsikringsgarantiordninger. Detbetyder ifølge Kommissionen, at op imod 1/3 af EU’s samlede forsikringsmar-ked ikke er dækket af en forsikringsgarantiordning.Kommissionen har derfor den 12. juli 2010 udsendt en hvidbog, hvor denskitserer rammerne for, hvordan fælles EU-regler for forsikringsgarantiordnin-2gerne kunne se ud . I hvidbogen rejses en række centrale spørgsmål vedrø-rende etableringen af en sådan forsikringsgarantiordning, som kort skal resu-meres nedenfor.Sidste frist for at indsende høringssvar om hvidbogen til Kommissionen er den30. november 2010.Bindende eller vejledende?Kommissionen foreslår, at fælles europæiske regler skal være juridisk bin-dende, da der ellers er risiko for, at processen bliver for tidskrævende ogukoordineret.Det sikres, ifølge Kommissionen, bedst ved at vedtage etdirektiv,som ermere fleksibelt end en forordning og overlader det til medlemsstaterne selv atbestemme form og midler til gennemførelsen.

Endelig foretrækker Kommissionen, at reglerne vedtages i form af et mini-mumsdirektiv, som gør det muligt for medlemsstaterne at yde et højere be-skyttelsesniveau, end det som EU-lovgivningen fastsætter.Europæisk eller national ordning?Kommissionen foreslår i hvidbogen, at forsikringsgarantiordningerne oprettes ihvert enkeltaf de 27 EU-lande, da det som Kommissionen udtrykker det pas-ser bedst med de eksisterende nationale rammer for mikrotilsyn. Kommissio-nen afstår således fra at anbefale oprettelsen af én samlet forsikringsgaranti-ordning for hele EU. Kommissionen foretrækker ellers selv denne løsning,men vurderer ikke, at den for indeværende har tilstrækkelig politisk støtteblandt EU-landenes regeringer.Forsikringsgarantiordningerne er, ifølge Kommissionen, mekanismer, somførst skal tages i brugsom en sidste løsningfor at forhindre eller begrænsenegative konsekvenser af et forsikringsselskabs konkurs – når alle andrebeskyttelsesmekanismer har fejlet. Det skal f.eks. ikke være en forsikringsga-rantiordnings opgave at forhindre, at forsikringsselskaber bliver insolvente. Tildet formål har EU allerede vedtaget særskilte regler i ”Solvens I” og denkommende ”Solvens II”.Geografisk rækkevidde?Kommissionen foreslår, at den nye forsikringsgarantiordning skal bygge pådet såkaldte ”hjemlandsprincip” og ikke på ”værtslandsprincippet”.Kommissionen foretrækker hjemlandsprincippet, fordi det er i overensstem-mende med de eksisterende rammer for mikrotilsyn. En forsikringsordningbaseret på hjemlandsprincippet dækker ikke kun forsikringspolicer, som erudstedt af hjemlige forsikringsselskaber, men også policer, som er solgt affilialer af hjemlige selskaber etableret i et andet EU-land.Den vigtigste fordel ved at bruge hjemlandsprincippet er ifølge Kommissionen,at det bliver nemmere at håndtere tilfælde, hvor forsikringsselskaber går kon-kurs. Det er tilsynsmyndighederne i hjemlandet, som er ansvarlige for tilsyns-reglerne – herunder solvenskravene og for at indlede eventuel likvidation.En afgørende ulempe ved at vælge værtslandsprincippet er ifølge Kommissi-onen, at det fører til dobbelt så store administrative udgifter, da forsikringssel-skaber, som driver virksomhed på tværs af grænserne, så vil skulle deltage ito eller flere garantiordninger.

Omfattede forsikringspolicer?Kommissionen går ind for, at forsikringsgarantiordningerne skal dække bådelivs-ogskadesforsikringspolicer.Kommissionen mener dog godt, at der kan argumenteres for, at garantiord-ninger kun skal dækkevisse skadesforsikringer,men konkluderer alligevel, atdet af praktiske grunde og retfærdighedshensyn vil være for vanskeligt.Kommissionen finder navnlig, at konkurser hos livsforsikringsselskaber kanføre store økonomiske problemer med sig for forsikringstagerne. Det gælderisær for dem, der har tegnet en livsforsikring for at sikre deres pensionisttilvæ-relse. Kommissionen vurderer, at forsikringstagernes gennemsnitlige tab ge-nerelt er mindre, hvis det er skadesforsikringsselskaber, der går konkurs.Der er stor forskel på, hvilken dækning, der er i de lande, som har garantiord-ninger. I Bulgarien, Tyskland og Polen dækkes kun livsforsikringer, men detkun er skadesforsikringer der er dækket i Danmark, Irland og Norge. I Spani-en, Frankrig, Letland, Malta, Rumænien og Storbritanien dækkes både livs-og skadesforsikringer.Kreditorer, der kan komme i betragtningKommissionen mener, at forsikringsgarantiordningen skal dække bådefysiskepersonerogudvalgte juridiske personer- f.eks. mindre virksomheder.Kommissionen finder, at man på denne måde rammer den bedste balancemellem målet om at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og ønsket omen omkostningseffektiv ordning.Det vil ifølge Kommissionen blive uforholdsmæssigt dyrt, hvis garantiordnin-gerne skulle dække alle fysiske og juridiske personer.FinansieringKommissionen går ind for, at forsikringsgarantiordninger skal finansieres pågrundlag af såkaldteex-ante-bidragfra forsikringsselskaberne – eventueltsuppleret af enex-post-finansiering,som beregnes på grundlag af de enkeltebidragyders risikoprofil.Ex-ante-finansiering bygger på, at midler rejses på forhånd gennem afgifterfra branchens virksomheder og overføres til og forvaltes af forsikringsgaranti-ordningerne. Kommissionen finder denne model mere retfærdig, idet forsik-ringsvirksomheder, der bliver insolvente, så allerede har bidraget til ordnin-gen. Ved ex-post finansiering opkræves der først en afgift, når et forsikrings-selskab går konkurs, og der kommer omkostninger for forsikringsgarantiord-ningen. Det kan bl.a. gå ud over hurtige udbetalinger til forsikringstagerne.

Erstatning eller porteføljeoverdragelse?Endelig foreslår Kommissionen, at forsikringstagere i tilfælde af et forsikrings-selskabs insolvens som minimum skal garanteres erstatning for de tab, delider. Og det skal ske inden for en nærmere fastsat tidsfrist.Kommissionen opfordrer dog samtidigt til, at forsikringstagernes policer over-drages til et solvent selskab eller overtages af forsikringsgarantiordningenselv, hvor det er praktisk muligt og berettiget set i forhold til omkostningerne.Det videre forløbKommissionen ventes at fremlægge forslag til EU-lovgivning, så snart den hargennemgået de høringssvar, den har modtaget. Kommissionen oplyser dogikke, hvornår den forventer at fremsætte lovgivningsforslag.