Besvarelse af spørgsmål 12 ad KOM (2009) 0703 stillet af Europaud-

valget den 13. juli 2010 efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål:

Den afvejning, ministeren må have foretaget, har under alle omstændig-heder handlet om proportionaliteten mellem terrorbekæmpelseshensynetpå den ene side og privatlivsbeskyttelseshensynet på det andet. Datatilsy-net har tidligere kritiseret masseudleveringen som værende i strid meddette proportionalitetsbegreb. Det er siden blevet påvist, at "bulk udleve-ring" anvendt til at finde terrorister ud fra en samkøring af forskelligedata såsom internetadfærd, email overvågning, flyrejsemønstre og beta-linger, ikke har nogen praktisk værdi. Mener ministeren, at han har væretberettiget til uden præcist at orientere folketinget at komme til det resul-tat, at bulkudlevering uden videre kan finde sted uanset EU's position?

Svar:

Netop begrænsning af udlevering af bulk-oplysninger har været et væ-sentligt punkt for Europa-Parlamentet, der med godkendelsen af aftalenhar fundet, at problemet er løst tilfredsstillende. Jeg henviser desuden tilsvaret på spørgsmål 5, hvoraf det fremgår, at udgangspunktet er, at det ividest muligt omfang skal undgås, at der anmodes om data med karakteraf bulk-data. Hvis mistanken om terrorisme er stærk nok, og US Treasuryklart (clearly substantiate the necessity) kan begrunde behovet for de på-gældende data, jf. aftalens ordlyd, kan der dog udleveres data, der ikke errelateret til en enkelt transaktion under aftalen.Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt udlevering af bulk-data kanvære af praktisk værdi, har jeg forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet,der har erfaringer med overvågning af transaktioner. Finanstilsynet anfø-rer, at udlevering af bulk-data i visse tilfælde har en praktisk værdi. Ofteforsøges ulovlige transaktioner skjult på forskellig måde, og en gennem-gang af større dataserier kan f.eks. afsløre mønstre i betalinger, der kanføre til afsløring af ulovlige transaktioner. Det kan f.eks. være en rækkesmå beløb, der fordeles over flere forskellige pengeinstitutter og til flereforskellige modtagere. Da Danmark ikke er en del af aftalen, har vi fradansk side dog ikke foretaget en konkret vurdering af behovet for at sen-de bulk-data. Da der ikke er foretaget en konkret dansk vurdering, harFolketinget heller ikke modtaget en sådan vurdering.Det fremgår imidlertid af aftalen, at af hensyn til datasikkerheden kaningen oplysninger udleveres under aftalen, uden at det er specificeret,hvilke oplysninger der anmodes om, ligesom det skal være underbygget,at oplysningerne er nødvendige i en konkret efterforskning. Desuden skal

alle udleveringer godkendes af Europol. Endelig er alle betalinger viaSEPA undtaget. Der er således ikke tale om, at bulk-udleveringer ”udenvidere” kan finde sted. Fra dansk side har vi været positive overfor debegrænsninger, der på den måde ligger i udleveringen af data, herunderbulk-data.Jeg har forstået på Datatilsynet, at Datatilsynet deltager i den arbejds-gruppe, der er nedsat i henhold til art. 29 i databeskyttelsesdirektivet (di-rektiv 95/46/EF) den såkaldte ”Artikel 29-gruppe”.Gruppen er rådgivende og uafhængig, og den består af repræsentanter fraden eller de tilsynsmyndigheder, som hver medlemsstat har udpeget, afen repræsentant fra den eller de myndigheder, der er oprettet for fælles-skabsinstitutionerne og -organerne, samt af en repræsentant for Kommis-sionen.Jeg er blevet bekendt med, at Artikel 29-gruppen den 25. juni 2010 – dvs.inden vedtagelsen af aftalen - sendte et brev til Europa Parlamentet, hvorArtikel 29-gruppen anmoder Europa-Parlamentet om at adresserespørgsmålet om databeskyttelse inden vedtagelsen af aftalen. Spørgsmå-let om bulk udleveringer af data blev også berørt. Europa-Parlamentet harsom bekendt efterfølgende godkendt aftalen.En kopi af brevet til Europa-Parlamentet vedlægges.