ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 299: Analysen af markedet for forbrugslån i Danmark, fra økonomi- og erhvervsministeren

3.2Markedsbeskrivelse3.2.1Produkter3.2.1.1Lån til forbrug udbudt af finansieringsselskaber3.2.1.2Lån til forbrug udbudt af pengeinstitutter3.2.1.3Lån til forbrug via realkreditinstitutter3.2.2Udviklingen i udlån3.2.3Aktører3.2.3.1Finansieringsselskaber3.2.3.2Pengeinstitutter3.2.4Markedstransparens3.2.5Afsætningskanaler3.2.6Priser på forbrugslån3.3Konkurrencen på markedet for forbrugslån3.3.1Konkurrenceindikatorer ved finansieringsselskaber og pengeinstitutter3.3.2Vurdering af konkurrencen3.4Finansieringsselskabernes kreditvurderingspraksis3.4.1Kreditvurderingspraksis for lånetypen blankolån3.4.2Kreditvurderingspraksis for lånetypen købe- og kontokort3.4.3Kreditvurderingspraksis for lånetypen kredit mod sikkerhedsstillelse3.4.4Interview med udvalgte finansieringsselskaber3.4.5Finansieringsselskabernes kunder3.5Sammenfatning

5.2Regler, der gælder generelt5.2.1Kreditaftaleloven5.2.1.1Oplysningsforpligtelser og formkrav5.2.1.2Regulering af rente og omkostninger5.2.1.3Urimelige aftalevilkår5.2.1.4Bevarelse af indsigelser mv.5.2.1.5Andre regler i kreditaftaleloven5.2.2Forbrugeraftaleloven5.2.2.1Forbud mod uanmodet henvendelse mv.5.2.2.2Finansielle tjenesteydelser5.2.2.3Oplysningspligt ved fjernsalgsaftaler5.2.2.4Fortrydelsesret5.2.3Renteloven5.2.4Aftaleloven5.2.5Straffelovens ågerbestemmelse5.3Særlige regler for det finansielle område5.3.1Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder5.3.1.1Information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter5.45.4.15.4.25.4.35.4.4

6 UDDANNELSE, INFORMATION OG RÅDGIVNINGMÅLRETTET DEN FINANSIELLE FORBRUGER6.1Undervisning i folkeskole og på ungdomsuddannelserne6.1.1Folkeskolen6.1.1.1Matematik6.1.1.2Samfundsfag6.1.1.3Dansk6.1.2De gymnasiale uddannelser6.1.3Undervisning i finansielle forbrugerforhold i erhvervsuddannelserne6.2Penge- og Pensionspanelet6.2.1Penge- og Pensionspanelets Barometer6.2.2Undersøgelse af unges opsparing og lån6.2.3ÅOP-kampagne6.3Gældsrådgivning6.3.1Den private sektor6.3.1.1Bankerne6.3.1.2Andre private rådgivere6.3.1.3Brancheorganisation6.3.2Den offentlige sektor6.3.3Den frivillige sektor6.3.4Indsats mod udsættelser af lejere6.3.5Pulje til etablering af gældsrådgivning til socialt udsatte6.3.5.1Puljens formål6.3.5.2Målgruppen6.3.5.3Evaluering af gældsrådgivningen6.4Brancheaktiviteter6.4.1Undervisningsmateriale fra Finansrådet6.4.2Generelle aktiviteter6.5SKAT og unge

1 SammenfatningDen finansielle og økonomiske krise har sat fokus på markedet for for-brugslån. Derfor nedsatte daværende økonomi- og erhvervsminister LeneEspersen i efteråret 2009 en arbejdsgruppe med det formål at se nærmerepå markedet for forbrugslån.Det vurderes, at konkurrencen på markedet for forbrugslån fungerer, medmange aktører og forskellige produkter via et varieret distributionsnet.Forbrugerne har dermed en række alternativer at vælge imellem og mu-lighed for at vælge det produkt, som passer bedst til deres behov.Udbydere af forbrugslån konkurrerer dels direkte om kunderne og delsindirekte om adgang til kunderne gennem distributører som fx butikskæ-der i detailhandlen.Arbejdsgruppen har foretaget en undersøgelse af kreditvurderingspraksishos finansieringsselskaber og pengeinstitutter. Undersøgelsen viser, at derikke er en væsentlig forskel i praksis. Det betyder fx, at både finansie-ringsselskaber og pengeinstitutter kontrollerer registrering af låntager iExperian RKI og/eller Debitorregistret samt låntagers indkomst, gæld ogalder.Generelt er der omfattende forbrugerbeskyttelsesregler på markedet forforbrugslån gennem blandt andet fortrydelsesret, oplysningskrav og åger-regler.Arbejdsgruppen har indhentet information om ågerregler og prislofter i29 lande. Der er 24 lande, som har et beskyttelsesniveau på niveau medDanmark eller mindre. Der er fem lande, som har et decideret prisloft påforbrugslån. Ingen af de nordiske lande har et prisloft. Et prisloft kanmedføre et opadgående pres på priserne mod loftet, så loftet bliver nor-merende for prisdannelsen. Endelig kan et prisloft medføre, at flere men-nesker optager lån på det sorte marked. Generelt kan man sige, at der i deenkelte lande er truffet et valg af, hvorvidt man ønsker ågerregler eller etdecideret prisloft. I Danmark er der ågerregler.Der er stor spredning i det loft, som landene med prisloft på forbrugslånhar indført. Loftet varierer fra ca. 10 til 27 pct. afhængig af løbetid oglånestørrelse. En indikativ undersøgelse af prisniveauet for forbrugslån på20.000 kr. over 5 år viser en spredning i ÅOP på 13-29 pct. afhængigt afvilkår. Små lån og SMS-lån med kort løbetid kan have markant højereÅOP, men det skyldes, at der ved optagelse af lån ofte er tilknyttet et op-rettelsesgebyr.I Danmark fører forbrugerombudsmanden tilsyn med, at markedsførings-loven overholdes ved forbrugslån udbudt af fx finansieringsselskaber.Forbrugerombudsmanden kan i forbindelse med sit tilsyn gribe ind overfor en låneudbyders generelle markedsføring, herunder eventuelle urime-

lige aftalevilkår. For virksomheder, som er omfattet af lov om finansielvirksomhed, er det Finanstilsynet, som fører tilsyn.Arbejdsgruppen har foretaget en undersøgelse af danskernes egen opfat-telse af deres økonomiske situation gennem de forudgående 12 måneder,der viser, at 16 pct. af de adspurgte har oplevet problemer med at betaleregningerne rettidigt. Det er særligt unge, børnefamilier, arbejdsløse, fag-lærte eller ufaglærte arbejdere, selvstændige eller studerende, der har haftbetalingsproblemer.Respondenterne angiver fald i indkomst og uforudsete udgifter som devæsentligste årsager til betalingsproblemerne. For de yngre aldersgrupperer et for stort forbrug også en væsentlig forklaring.Endvidere angiver respondenterne, at de foretrækker at misligholde deresforbrugslån frem for fx bolig- eller kreditforeningslån. Derfor er mislig-holdelsen af forbrugslån en ledende indikator på forbrugernes generelleøkonomiske problemer i modsætning til fx restancerne på boliglån, der eren træg indikator.Arbejdsgruppen har også foretaget en analyse af danskernes opsparing oggældsætning i 2007, som viser, at kun få husholdninger over en længereårrække har en relativ stor nettogæld. Omkring halvdelen af personernemed en nettogæld på mindst 200.000 kr. i et givet år har efter to år ned-bragt gælden til under 200.000 kr. eller ligefrem fået en positiv nettofor-mue. Der vil senere blive offentliggjort et økonomisk tema, som belyserfamiliernes økonomi med udgangspunkt i tal for 2008.Analysen viser derudover, at børnefamilier og personer i alderen 25-39 årer overrepræsenteret i gruppen med en nettogæld på over 200.000 kr. Detbør bemærkes, at det ikke er et problem at have gæld, hvis gældsforplig-telserne er forenelige med privatøkonomien i øvrigt. En gældsforpligtelsekan være udtryk for den enkeltes ønske om at udjævne forbrug over livet.Analysen afspejler derfor, at mange nye boligejere er unge børnefamilier.Fra 40-års-alderen og frem falder andelen.Samlet set tyder analysens resultater på, at nogle forbrugere i begrænsetomfang kigger på prisen, når de skal vælge et lån, mens tilgængelighedog bekvemmelighed betyder mere. Disse forbrugere vælger derfor ikkenødvendigvis det billigste produkt. Hvilke præferencer, forbrugere harved køb, uanset type af vare eller gode, er i udgangspunktet forbrugerenseget ansvar.Godt 30 pct. af den voksne befolkning havde i 2007 nettogæld, hvilket erlidt færre end i 1997. Hovedparten har en forholdsvis beskeden gæld. I2007 havde under 9 pct. af den voksne befolkning en nettogæld over200.000 kr. Andelen er steget en smule siden 1997, hvor den lå på ca. 6pct.

Antallet af dårlige betalere i RKI-registret har ligget forholdsvist konstantpå omkring 200.000 siden 2005. Det er mange gange flere end antallet afsager om gældssanering og personlige konkursdekreter. I 2008 var der5.101 sager om gældssanering, hvor der blev eftergivet gæld i 1.397 afsagerne. Det har ikke været muligt at opgøre antallet af personlige kon-kurser som følge af forbrug. Det skyldes, at personlige konkursdekreterogså omfatter personer, der er gået konkurs med en personlig ejet virk-somhed. I 2008 blev der udstedt 1.156 personlige konkursdekreter.Generelt set er det hensigtsmæssigt med et fortsat fokus på de unge for-brugere, således at de næste generationer af forbrugere træffer de rigtigevalg og opbygger en naturlig interesse for deres egen finansielle situation.Der er sat fokus på uddannelse af finansielle forbrugere i folkeskolen medFælles Mål 2009, hvorefter der skal undervises i finansielle og samfunds-økonomiske forhold i fagene matematik og samfundsfag. Endvidere erder undervisning i finansielle forhold på de gymnasiale uddannelser ogerhvervsuddannelserne.1.1 Anbefalinger til initiativerAnalysen identificerer ikke som sådan indsatsområder, der kræver akutpolitisk handling, jf. sammenfatningen ovenfor. Arbejdsgruppen vil dogalligevel komme med nogle anbefalinger til, hvilke initiativer der kunneiværksættes på forbrugerområdet. Økonomi- og Erhvervsministeriet vilindlede drøftelser med branchen om analysens resultater og mulighedernefor yderligere initiativer.1.1.1 LånometeretDet anbefales, at Penge- og Pensionspanelet lancerer et online ”lånome-ter”. Lånometeret kan vise prisforskellen på den samme vare, alt efter omden fx købes kontant, på afbetaling, via kontokort, kassekredit eller viaforbrugslån i en bank. Det kan vise, hvad varen vil koste, alt efter hvilkennavngiven låneudbyder, der optages lån hos.Lånometeret er en fiktiv online-butik, hvor man kan ”købe” nogle få for-skellige varer (f.eks. en bærbar PC, et tv og et nyt køkken). Man klikkerpå og vælger sin vare og vælger samtidig, hvilket betalingsmiddel, manvil anvende. Det kan fx være kontant, køb på afbetaling, via kontokort,kassekredit eller forbrugslån i en bank.Herefter får man en oversigt over, hvad fx tv’et typisk vil koste, alt efterhvordan det finansieres. Det kan fx vise, at et tv, som koster 5.000 kr.kontant, typisk vil koste 9.500 kr. ved køb på afbetaling over en givenperiode.1.1.2 Information om tvangsauktionDet anbefales, at Penge- og Pensionspanelet udarbejder informationsma-teriale målrettet boligejere, som er i risiko-zonen for, eller som gennem-går en tvangsauktion.

Informationsmaterialet udarbejdes på baggrund af en kortlægning af disseboligejeres behov. Materialet kan fx beskrive mulighederne for at hindretvangsauktionen. Der kan således være gode råd til, hvordan man læggerbudget, kontakter kreditorerne, og hvordan man kan indgå aftale om fxhenstand på boliglånet. Samtidig kan informationsmaterialet hjælpe bo-ligejerne med at forstå og afmystificere forløbet under en tvangsauktionmed forklaring af emner som fx inkasso, fogedret, udlægsbegæring oghæftelse for gæld efter tvangsauktion mv.Informationsmaterialet vil fx kunne tage form som et informationsmodulpå Penge- og Pensionspanelets hjemmeside i kombination med en pjece,som kreditorerne udleverer til boligejere, som er i restance med boliglån.1.1.3 Information til gældsatteDet anbefales, at Penge- og Pensionspanelet nærmere undersøger, om derkan iværksættes en effektiv informationsindsats over for gældsatte påover 25 år. Undersøgelsen kunne tage udgangspunkt i samtaler med fx”gældsrådgivere” og gældsatte for at kortlægge, hvilke former for infor-mationsindsatser, der er mest hensigtsmæssige at iværksætte overfor mål-gruppen. Det kunne fx være 10 gode råd om, hvordan man kommer øko-nomisk på fode, hvis man er gældsat2IndledningDen finansielle og økonomiske krise har sat fokus på markedet for for-brugslån. Der har bl.a. været fokus på udlån fra finansieringsselskaber,som ikke er pengeinstitutter, samt på de problemer, man som forbrugerkan havne i, hvis man optager mange eller store forbrugslån, som manikke kan servicere.Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte derfor en arbejdsgruppe bestå-ende af Økonomi- og Erhvervsministeriets departement (formand), For-brugerstyrelsen, Finanstilsynet, Konkurrencestyrelsen, Justitsministeriet,Indenrigs- og Socialministeriet og Forbrugerombudsmanden (observatør),der fik til opgave at udarbejde nærværende analyse af markedet for for-brugslån.2.1 Kommissorium for analysenBaggrunden for arbejdsgruppens arbejde har været et kommissorium,hvor følgende har indgået:Analysen skal kortlægge følgende elementer:•Markedet for forbrugslån, herunder aktørerne på markedet, dvs.finansieringsselskaberne og deres udlånsaktiviteter, forbrugerneog deres lånemønstre samt den konkurrencemæssige situation.•De gældende forbrugerbeskyttelsesregler, herunder snitfladenmellem banker og finansieringsselskaber, samt relevante initiati-ver på området.

Arbejdsgruppen skal yderligere se nærmere på de forbrugere, der optagerforbrugslån. Det vil blive undersøgt:•om der er grupper af personer, der er særligt repræsenteret på lå-nemarkedet,•hvorfor nogle forbrugere har mange eller store forbrugslån, og•hvor mange forbrugere, der får problemer i forbindelse med opta-gelse af forbrugslån, herunder registreres som dårlige betalere,bliver erklæret personligt konkurs eller søger om gældssaneringmv.3 Markedet for forbrugslånDer er foretaget en afdækning af aktørerne og konkurrencen på markedetfor forbrugslån, ligesom der er foretaget en undersøgelse af i hvilket om-fang, der foretages kreditvurdering i forbindelse med ydelsen af forbrugs-lån.3.1 Afgrænsning af det relevante markedI nærværende analyse gennemføres ikke en egentlig konkurrenceretliganalyse. Dog kan der påpeges hvilke overvejelser, som kan være relevan-te, hvis en konkurrenceretlig analyse skal foretages for markedet for for-brugslån.Ved større konkurrenceretlige analyser afgrænses der normalt et relevantproduktmarked og et relevant geografisk marked. Markedsafgrænsningendanner rammerne for den videre vurdering af, hvordan konkurrencenmellem det afgrænsede markeds produkter er.Ved det relevante produktmarked forstås således markedet for alle deprodukter eller tjenesteydelser, som forbrugeren anser for indbyrdes sub-stituerbare på grund af deres egenskaber, pris og anvendelsesformål. Veddet relevante geografiske marked forstås det område, hvor de deltagendevirksomheder er involveret i udbud af og efterspørgsel efter produktereller tjenesteydelser, og som har tilstrækkelig ensartede konkurrencevil-kår og kan skelnes fra de tilstødende områder, fordi konkurrencevilkåreneder er meget anderledes. Det relevante marked for vurdering af et givetkonkurrencemæssigt problem afgrænses derfor ved en kombination afproduktmarkedet og det geografiske marked.Generelt findes der en lang række afsætningskanaler, hvorigennem for-brugere kan opnå lån til forbrug. Disse udbydes både af finansieringssel-skaber, pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Produktudbuddet er lige-ledes stort, idet de udbudte lån varierer betydeligt med hensyn til størrel-sen på lånet, løbetid, afdragsmuligheder og lignende.Det relevante produktmarked udgøres af forbrugslån, der ydes til privat-personer med henblik på almindeligt forbrug, køb af rejser eller varer.Realkreditlån har sammenlignet med disse forbrugslånetyper en række

anderledes karakteristika, som gør, at lånet ikke synes sammenligneligtmed almindelige forbrugslån, og derved ikke er i analysens fokus.Væsentlige prisforskelle mellem fx lån med pant i fast ejendom og hur-tiglån kan indikere, at lånene ikke er indbyrdes substituerbare, hvilket kantale for, at der eksisterer flere delmarkeder. Store prisforskelle behøverdog ikke nødvendigvis at betyde, at dette er tilfældet, fx er prisen på fast-forrentede realkreditlån på nuværende tidspunkt ca. 2,5 gang større endprisen på F1 lån, men man vil ikke umiddelbart sige, at de to produkterhører til to forskellige delmarkeder. Om markedet yderligere kan afgræn-ses ved, at andre lån til forbrug kan udelukkes, som fx lån med sikker-hedsstillelse, lån uden sikkerhedsstillelse, billån eller lignende, ellerhvorvidt, der kan afgrænses et særskilt marked for udlån udbudt af finan-sieringsselskaber og et for pengeinstitutter, er udenfor rammerne af denneanalyse.Hvad angår den geografiske afgrænsning, vil der være tale om et natio-nalt marked for forbrugslån, idet detailbankmarkedet, som er pengeinsti-tutternes udlån til private kunder, ved tidligere konkurrenceretlige afgø-relser må opfattes som afgrænset til Danmark.3.2 MarkedsbeskrivelseMarkedet for forbrugslån er kendetegnet ved et stort produktudvalg ogmange aktører på udbudssiden.I det følgende gives en beskrivelse af hvilke produkter, der findes påmarkedet, udviklingen i det samlede nyudlån til forbrug og en beskrivelseaf aktørerne på markedet.Til slut beskrives gennemsigtigheden på markedet og betydningen forforbrugsvalget.3.2.1 ProdukterForbrugslån defineres i denne sammenhæng som lån eller kredit oprettetaf privatpersoner med henblik på almindeligt forbrug, rejser, varer ellertjenesteydelser.1Lån til forbrug kan derfor adskilles fra andre typer aflån, som fx lån til istandsættelse af bolig.Produktmarkedet kan overordnet inddeles i lån udbudt af finansierings-selskaber, pengeinstitutter og via realkreditinstitutter. I det følgende vildisse blive beskrevet nærmere.

3.2.1.1 Lån til forbrug udbudt af finansieringsselskaberForbrugslån udbudt af finansieringsselskaber kan inddeles i følgende ka-tegorier: Købe- og kontokort (herunder også benzinkort), blankolån ogkredit mod sikkerhedsstillelse.2Kategorien købe- og kontokort dækker over lån, hvor der er tilknyttet etkort. Lånene kan være med eller uden sikkerhedsstillelse. Kategorienspænder over både købekort, hvor kortet er knyttet til en forretningskæde,fx diverse benzinkort og kontokort, hvor kortet tilhører en konto medkredit.Et kreditkort (eller kontokort) er relativt let tilgængeligt. I nogle tilfældeer kreditten begrænset til køb hos fx en bestemt butik, kæde af butikkereller stormagasin. I andre tilfælde er kreditten knyttet til et internationaltbetalingskort og er ikke begrænset til bestemte butikker eller kæder. Deraftales en løbende kreditramme på et bestemt beløb, og der indgås typisken aftale om, hvordan en kredit skal afdrages.Blankolån er kontantlån uden sikkerhedsstillelse og tilbydes uden tilknyt-ning til et købe- eller kontokort, fx SMS-lån eller andre forbrugslån. Ipressen har der især været fokus på SMS-lån, da disse lån ofte er prægetaf høje ÅOP-satser og således er væsentlig dyrere end andre forbrugslån.Omfanget af dette lånemarked er dog meget beskedent3og det er forbru-gerombudsmandens vurdering, at det ikke udgør et reelt forbrugerpro-blem. Forbrugerombudsmanden har ikke modtaget klager over lånene fraforbrugere, men vil stadig opmærksomt følge udviklingen, herunder omder kommer nye udbydere på det danske marked.Kredit mod sikkerhedsstillelse er kredit ydet med sikkerhed i aktiver, fx iunderliggende varekøb, kaution eller lignende. Denne type lån omfatterbl.a. billån. Kredit mod sikkerhedsstillelse er ikke at forveksle med lea-sing, hvor finansieringsselskabet erhverver det pågældende aktiv, hvoref-ter brugeren mod løbende betaling opnår råderet over aktivet.I 2006 undersøgte Forbrugerstyrelsen markedet for forbrugslån finansie-ret via finansieringsselskaber. Undersøgelsen viste bl.a., at 56 pct. af deadspurgte personer lånte mindre end 10.000 kr., 20 pct. lånte mellem10.000 og 50.000 kr., og kun 15 pct. lånte mere end 100.000 kr. Sammen-lignet med fx realkreditlån er der tale om meget små lån.Ved opdelingen af produktkategorier er der tager udgangspunkt i Danmarks Statistikskategorier, jf.http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=000896.3Antallet af indgåede SMS-lån udgjorde knap 2200 i 3. kvartal 2009. Størrelsen pålånene er fortsat fordelt således, at der er flest lån med lånebeløb på 2000 kr. Der kankun opnås lån på mellem 1.000 og 3.000 kr.2

3.2.1.2 Lån til forbrug udbudt af pengeinstitutterPengeinstitutternes udlån til forbrug kan opdeles i to kategorier. Lånenekan være med eller uden sikkerhedsstillelse. Grænserne mellem dissekategorier er dog flydende.Betegnelsen forbrugslån hos pengeinstitutterne dækker over flere forskel-lige typer af lån hos det enkelte pengeinstitut. Langt størstedelen af pen-geinstitutterne tilbyder både kassekredit og lån til forbrug.3.2.1.3 Lån til forbrug via realkreditinstitutterLån til forbrug via realkreditinstitutter og pengeinstitutter optages typisk iforbindelse med køb af bolig eller med baggrund i en eksisterende boligsfriværdi og sker ved, at kreditinstitutterne udsteder realkreditlån med panti fast ejendom eller via såkaldte prioritetslån, som kan opfattes som enspeciel form for kassekredit med pant i fast ejendom.3.2.2 Udviklingen i udlånSamlet set har de totale nyudlån til forbrug hos finansieringsselskaberneværet stigende i perioden fra 2004 til 2008, se figur 3-1. Fra 2007 til 2008faldt de samlede nyudlån dog med 1,5 mia. kr. til 13,6 mia. kr. I løbet afde sidste fem år er de samlede nyudlån hos finansieringsselskaberne vok-set med knap 35 pct. Til sammenligning er pengeinstitutternes nyudlån tilforbrug vokset med knap 26 pct.Figur 3-1: Finansieringsselskabers nyudlån, ultimo året, mia. kr.16141210864202004Heraf købe og kontokort2005200620072008I alt

forbrug i forhold til den samlede mængde udlån er faldet fra godt 25 pct. i2007 til knap 22 pct. i 2008.Der findes ingen detaljerede opgørelser over lån til forbrug via realkredit-lån eller prioritetslån. Derfor er det ikke muligt at sige noget om, hvorstor en del, der går til forbrug.Realkreditrådet har undersøgt, hvor stor en andel af det provenu eller øgetrådighedsbeløb, som på baggrund af omlægning eller oprettelse af et til-lægslån, er gået til øget forbrug.6Af de adspurgte boligejere, som i 2008optog et tillægslån, anvendte 19 pct. det kontante provenu på øget for-brug. I 2007 var det 23 pct. af de adspurgte boligejerne, som anvendte detkontante provenu på øget forbrug.Samlet set kan man sige, at udlån til forbrug er højere, end det var i 2004.Udviklingen hos finansieringsselskaberne er drevet af en stigning i udlånuden sikkerhedsstillelse. Hos pengeinstitutterne er der også sket en stig-ning i udlån til forbrug, det er dog på grund af databegrænsninger ikkemuligt at konkludere, at dette er sket som følge af en stigning i udlån medeller uden sikkerhedsstillelse.3.2.3 AktørerDe primære udbydere af forbrugslån er finansieringsselskaber og penge-institutter, hvoraf førstnævnte i nogle tilfælde er koncernforbundet med etpengeinstitut, fx Nordea Finans, eller koncernforbundet med et ikke-finansielt selskab, fx er GE Money Bank koncernforbundet med GeneralElectrics.3.2.3.1 FinansieringsselskaberDe største finansieringsselskaber er Ekspress Bank A/S, GE MoneyBank, Ikano Bank A/S, SparXpres og Nordea Finans.Kortlægningen af aktørerne på markedet for forbrugslån er foregået vedat sammenkøre udtræk fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-registermed branchekoder fra Danmarks Statistik for markedet og tidligere un-dersøgelser af markedet fra Forbrugerstyrelsen.Definitionen af finansieringsselskaber omfatter sædvanligvis ikke selska-ber, der har en banktilladelse. Da der inden for de seneste år er en rækkefinansieringsselskaber, som har fået banktilladelse, anvendes der i denneundersøgelse en lidt bredere forståelse af begrebet finansieringsselskaber.I denne undersøgelse omfatter Finansieringsselskaber derfor følgendeselskaber:

For begge kategorier indgår både selskaber, der er i direkte kontakt medkunden og selskaber, der udbyder lån gennem formidlere i detailbran-chen.Listen over finansieringsselskaber på markedet for forbrugslån er vedlagtsom bilag A. Af listen fremgår det, at der minimum findes 50 finansie-ringsselskaber på markedet for forbrugslån7. Da der ikke findes et registerover alle finansieringsselskaber må dette antal formodes at kunne værehøjere. Dog estimerer en tidligere undersøgelse foretaget af Forbrugersty-relsen og DMA research, at syv til otte selskaber repræsenterer mere end80 pct. af de samlede udlån til forbrug udbudt af finansieringsselskaberinden for de tre typer af lån, der indgår i denne undersøgelse8. Det vurde-res derfor, at listen over finansieringsselskaber er dækkende for langtstørstedelen af markedet, da finansieringsselskaberne fra Forbrugerstyrel-sens undersøgelse også indgår i listen. Flere af pengeinstitutterne indgårbåde på listen over finansieringsselskaber og listen over pengeinstitutter,da de både kategoriseres som finansieringsselskab og pengeinstitut i un-dersøgelsen.Finansieringsselskaber anvender mange forskellige afsætningsmetoder.Nogle selskaber henvender sig direkte til forbrugeren via filialer, internet,SMS eller lignende, mens andre samarbejder med detailkæder som distri-butionskanal. De forskellige lånetyper udbydes under forskellige beteg-nelser og er ofte tilpasset den enkelte forretning.De forskellige lånetyper, der udbydes via detailkæder under forskelligevaremærker administreres af virksomheder, der ejes af relativt få hoved-aktører. Forbrugerstyrelsens analyse fra 2006 om forbrugslån viser, at deca. 130 forskellige varemærker er fordelt på syv til otte hovedaktører,som formidler langt størstedelen af finansieringsselskabernes forbrugslåntil forbrugere.93.2.3.2 PengeinstitutterI januar 2010 fandtes der 155 pengeinstitutter, hvoraf langt de fleste til-byder forbrugs- eller privatlån. Pengeinstitutternes produkter er relativtDet samlede antal indberettende selskaber til Danmarks statistik er ca. 50, hvoraf en-kelte indberetter på vegne af andre selvstændige, men mindre leasingselskaber, der ipraksis administreres af det indberettende selskab. Det samlede antal selskaber, derligger til grund for undersøgelserne af konkurrencen på baggrund af Danmarks Statistikstal er derfor ca. 80. Det har ikke været muligt at fremskaffe tal, der udelukkende dækkerde 50 finansieringsselskaber.8http://www.forbrug.dk/fileadmin/Filer/PDF/Rapport_FS_final_020206.pdf9DMA/Research 2006 for Forbrugerstyrelsen.7

homogene, og det er muligt for forbrugerne at danne sig et overblik overprodukter og priser via bankernes hjemmesider eller prissammenlig-ningsportaler, som fx mybanker, pengepriser m.fl.Det er ikke muligt at isolere pengeinstitutternes indtjening på forbrugslånog kassekreditter. Det kan dog konstateres, at det samlede udlån til priva-te fratrukket realkreditlån udgjorde ca. 39,8 pct. af de samlede udlån tilforbrug i 2008, og at pengeinstitutternes samlede renteindtægter sammeår udgjorde 183 mia. kr.3.2.4 MarkedstransparensTidligere undersøgelser foretaget af Forbrugerstyrelsen har påvist, at for-brugerne ikke i stort omfang undersøger de forskellige lånemuligheder,inden de optager lån, og at en stor andel af dem ikke kender prisen (ÅOP)på deres lån.10At forbrugerne ikke undersøger markedet før og efter, de optager et for-brugslån, skal også ses i lyset af, at markedets produkter er mere kom-plekse end andre produkter, fx mælk eller brød.11Det er svært for forbru-gerne at overskue konsekvenserne ved at optage et lån for privatøkono-mien både på kortere og længere sigt. Det er derfor langt mere komplice-ret at vælge et finansielt produkt end at købe mælk i supermarkedet.Derudover kan der være andre faktorer, som spiller ind ved forbrugerensvalg af lån, som gør, at prisen på forbrugslånet (ÅOP) ikke er afgørendeeller vægtes særligt højt, når forbrugeren vælger et forbrugslån. Forbruge-ren kan have større fokus på den vare, som forbrugeren får adgang til somfølge af lånet. Det betyder, at prisen som den styrende faktor for forbru-gerens valg af produkter formindskes og i sidste ende, at konkurrencenmå finde andre veje til at påvirke forbrugerens valg mellem udbydere ogforbrugslån. Det sker på trods af, at ÅOP har øget gennemsigtigheden forforbrugeren, når forbrugeren skal vælge mellem forskellige forbrugslånhos samme eller flere udbydere.Penge- og Pensionspanelets undersøgelse fra 2008 af de unges forbrugs-lånsvaner viser derudover, at mange unge ukritisk vælger mellem udbud-te forbrugslån. Således angiver 86 pct. af de adspurgte unge i undersøgel-sen af de ikke har undersøgt alternative tilbud inden de optog deres lån.12Man må formode, at tendensen i større eller mindre omfang ligeledesfindes hos andre aldersgrupper.Konsekvensen af, at nogle forbrugere fokuserer mere på varen end påprisen på forbrugslånet, kan være, at udbyderen sætter højere priser.Forbrugerredegørelsen 2005, http://www.forbrug.dk/fileadmin/Filer/FR05_-_filer/Faktaark_kap._3.pdf11Penge- og Pensionspanelet: 18. februar 2009, faktaark samt Pressemeddelelse af 21.august 2007, Økonomi- og erhvervsministeriet.12Penge- og Pensionspanelet: Unges forbrugslån og opsparing. Oktober 2008.10

Uafhængigt af forbrugerens efterspørgsel efter en vare eller service, såafhænger udbydernes muligheder for at sætte højere priser af forbruge-rens betalingsevne, og om der findes andre konkurrerende udbydere, somhar god adgang til at afsætte deres produkter på markedet.Samlet set vurderes det, at forbrugerne har gode muligheder for at sonde-re markedet, men at nogle forbrugere ikke gør det i tilstrækkelig grad.3.2.5 AfsætningskanalerNår der findes flere udbydere, er der konkurrence om afsætningskanaler-ne. Det kan bevirke, at prisen over for forbrugeren reduceres ved, at af-sætningskanalen forlanger en lavere pris fra udbyderen for at benytte sinebutikker som afsætningskanal for derigennem selv at kunne sælge flerevarer. Afsætningskanalen kan dog også påvirke prisen i opadgående ret-ning ved at forlange en større andel af udbyderens fortjeneste ved lånet.For at afsætningskanalen kan påvirke de enkelte udbydere, kræver det, atafsætningskanalen har en stor betydning for afsætningen af udbyderensprodukt. Det er bl.a. tilfældet, hvis afsætningskanalen har en stor mar-kedskontakt, som udbyderen af forbrugslån ikke kan opnå ved at vælgealternative måder at afsætte sit produkt på som fx via SMS, internet, egnefilialer eller egen butik med forbrugsgoder, der kan finansieres via for-brugslån, fx vaskemaskiner, tv, radio, computere og lignende.Afsætningskanalen skal derfor have en gunstig position på markedet forat kunne påtvinge andre vilkår over for udbyderen, end dem udbyderenselv tilbyder. Samtidig skal positionen på afsætningsmarkedet gøre alter-native afsætningskanaler for omkostningsfulde for udbyderen at brugeeller udvikle selv.Hvis en eller flere afsætningskanaler er betydningsfulde, vil udbydernekonkurrere om afsætningskanalerne. Konkurrencen vil udspille sig ved, atden udbyder, der tilbyder de bedste vilkår til afsætningskanalen (fx provi-sion, kreditvilkår, mv.), vinder retten til at bruge afsætningskanalen.Hvorvidt konkurrencen om afsætningskanalerne er til gavn for forbruger-ne afhænger af aftalestrukturen mellem afsætningskanal og udbyder, her-under hvilke vilkår som afsætningskanalen lægger vægt på. Hvis der læg-ges vægt på, at forbrugeren tilbydes det billigste lån, vil konkurrencen omafsætningskanalerne medføre en lavere pris til forbrugeren, men kan sam-tidig betyde, at flere forbrugere tager et forbrugslån. Hvis aftalen mellemudbyder og afsætningskanal derimod indebærer at afsætningskanalen fåren andel i udbyderens fortjeneste ved lånet, kan det betyde at færre for-brugere efterspørger et forbrugslån, men dem, som gør, kan komme til atbetale en højere pris.

Som tidligere nævnt findes der et stort udvalg af forbrugslån udbudt gen-nem mange og forskelligartede afsætningskanaler. For forbrugeren inde-bærer det, at forbrugeren møder forbrugslån i mange sammenhænge. Detkan være i forbindelse med, at forbrugeren køber andre forbrugsvarer fxvaskemaskiner, radio og tv og lignende, eller ved at forbrugeren direkteefterspørger et forbrugslån ved at bruge fx filialer, internet og SMS. Ty-pisk gælder det dog, at forbrugeren ikke præsenteres for andre udbyderesprodukter hos den samme afsætningskanal, men derimod kan forbrugerentypisk vælge mellem den samme udbyders forskellige forbrugslån. Denrelativt lette tilgængelighed af lånetilbud vil kunne øge efterspørgslenefter forbrugslån.3.2.6 Priser på forbrugslånAnalyser foretaget af Forbrugerstyrelsen viser, at der er væsentlig forskelmellem prisen på lån udbudt af finansieringsselskaber og pengeinstitutter.Generelt har de såkaldte ”hurtiglån,” hvor forbrugeren tilbydes en kreditinden for få minutter og uden, at forbrugeren har personlig kontakt medformidleren, en væsentlig højere ÅOP end forbrugslån udbudt af penge-institutter. Den billigste måde, hvorpå der kan opnås lån til forbrug, erofte en forøgelse eller oprettelse af en kassekredit hos det pågældendepengeinstitut.13For at belyse prisniveauet for hurtiglån er der foretaget en indikativ un-dersøgelse af ÅOP på hurtiglån optaget som SMS-lån, direkte via et fi-nansieringsselskab og indirekte via forretninger i forbindelse med et va-rekøb. Formålet er at give et indtryk af niveauet for ÅOP på de pågæl-dende produkter.Der er taget udgangspunkt i tre lånebeløb på 5.000 kr., 20.000 kr. og40.000 kr. med en løbetid på 5 år for henholdsvis kontantlån og lån vedkøb af vare. Der er ved SMS-lån vist ÅOP for lånebeløb på 1.000. kr.,2.000 kr., og 3.000 kr. med en løbetid på 15 – 30 dage, jf.tabel 3-1,.Baggrunden for at vælge forskellige lånebeløb er, at ÅOP ofte varierermed lånestørrelsen og løbetiden. Dette skyldes, at der ofte er et fast opret-telsesgebyr. Det bevirker, at små lån med kort løbetid får en højere ÅOP,hvilket især ses ved SMS-lånene, hvor ÅOP kan være flere tusind pct.Det gør sig også gældende ved kontantlån, hvor ÅOP falder fra 20-37 pct.til 12-27 ved større lån.

Note: Priserne er ikke fuldt dækkende for markedet, da undersøgelsen kun omfatter endel af markedet. De angivne ÅOP giver dog et indtryk af niveauet, som gælder ved detre produkttyper. Tallene for ÅOP er før skat og afrundet til hele pct.Anm.: Bemærk at såvel løbetid som lånebeløb ved SMS-lån er forskellig fra kontaktlånog lån ved køb af vare, hvorfor ÅOP ikke direkte er sammenligneligt mellem disse pro-dukter.Kilde: Udvalgte udbyderes hjemmesider den 11. marts 2010 (GE Money Bank, Penge-automaten.dk, Ekspres Bank, Minilån, D:E:R, L'easy, Punkt 1, Elgiganten, Expert, Fona,D:E:R og SMS-kviklån).

Generelt kan der være tale om store spænd i ÅOP, jf.tabel 3-1.Ud fratabellen kan et lån på 20.000 kr. koste mellem 13 og 29 pct. i ÅOP, nårder er tale om et kontantlån eller et lån ved køb af vare. Forskellen skyl-des bl.a. de enkelte udbyderes lånebetingelser, og hvorvidt der er tale omet kontantlån eller lån i forbindelse med varekøb, samt låntagerens risiko-profil og kreditværdighed.Tallene skal tolkes med forbehold for forskellene i de betingelser finan-sieringsselskaberne og forretningerne stiller over for låntagere i forbin-delse med optagelse af lån. Forskelle i betingelserne kan betyde, at sam-me låntager ikke nødvendigvis kan optage det samme lån hos alle selska-ber og butikker eller til de samme betingelser.3.3 Konkurrencen på markedet for forbrugslånNår der foretages en vurdering af konkurrencen på et givent marked be-nyttes ofte såkaldte konkurrenceindikatorer. Disse har til formål at give etbillede af, hvorvidt det pågældende marked kan bære præg af konkurren-ceproblemer. Indikatorerne kan give et overordnet indblik i konkurrencenpå et marked.Nogle af de indikatorer, som der fokuseres på, er blandt andet koncentra-tionen i markedet, tilgangsraten, mobiliteten i markedsandele og indtje-ning. Fælles for konkurrenceindikatorerne er, at de kan indikere konkur-renceproblemer eller risikoen for samme i en branche, hvis man ser påudviklingen i indikatorerne.At enkelte konkurrenceindikatorer indikerer en høj koncentration eller lavmobilitet er ikke nødvendigvis ensbetydende med tegn på væsentligekonkurrenceproblemer i branchen. Det kan skyldes specielle forhold ibranchen, måleproblemer i data m.m. Fx kan en høj koncentration være et

udtryk for at markedet har store skalafordele. Derimod hvis branchenogså har en lav mobilitet, en høj indtjening, en lav tilgangsrate, en højlønpræmie osv., peger det på, at konkurrencen er svag. Når alle indikato-rer vurderes i sammenhæng, giver de imidlertid som regel et godt grund-lag for at vurdere konkurrencen i en branche.I relation til markedet for forbrugslån har det kun været muligt at frem-skaffe et begrænset antal konkurrenceindikatorer. Det er således ikkemuligt at få et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere konkurrencen påmarkedet for forbrugslån. Ikke desto mindre er det muligt at få en indika-tion af konkurrencen. De tilgængelige konkurrenceindikatorer er indika-torer for koncentration og mobilitet i markedsandele.3.3.1Konkurrenceindikatorer ved finansieringsselskaber og penge-institutterDer findes en række datamæssige begrænsninger, som gør det vanskeligtat foretage beregninger af konkurrenceindikatorer ved finansieringssel-skaber og pengeinstitutter. Først og fremmest er der ikke offentligt til-gængelige data om de forskellige finansieringsselskabers markedsandele.Derudover er det ikke muligt at adskille forbrugslån fra leasing og facto-ring ved beregning af indikatorerne. Ligeledes er der dataopgørelsespro-blemer ved pengeinstitutternes forbrugslån. De tilgængelige data opdelerikke omsætningen på forbrugslån isoleret fra den samlede omsætning.Ud fra de tilgængelige data er det derfor ikke muligt at beregne indikato-rer for markedet for forbrugslån som et hele. Derimod er det muligt atberegne indikatorer for konkurrencen mellem pengeinstitutter og konkur-rencen mellem finansieringsselskaber hver for sig.Koncentrationsmål illustrerer, i hvor høj grad markedet domineres af fåstore aktører. Hvis de fire største aktørers andel af den samlede omsæt-ning er over 80 pct., kan det være et tegn på konkurrenceproblemer. Mo-bilitetsmål illustrerer, i hvor høj grad aktørerne vinder markedsandele frahinanden. Høj mobilitet kan derfor indikere, at der er tale om en god kon-kurrence, men skal ligesom med andre konkurrenceindikatorer ses isammenhæng. Hvis mobiliteten af markedsandele er lavere end 10 pct.,kan det være et tegn på konkurrenceproblemer.14For så vidt angår pengeinstitutter ses det i tabel 3-2, at de fire største ak-tører har en markedsandel på knap 80 pct. Som nævnt kan pengeinstitut-ternes udlån til forbrug ikke adskilles fra pengeinstitutternes andre aktivi-teter, hvorfor det er svært at sige hvorvidt markedsandelene er retvisendepå området for forbrugslån. Samtidig ses det, at mobiliteten i markedsan-dele kun er 7,3 pct. af pengeinstitutternes samlede balance. Samlet indi-kerer beregningerne, at der er tale om høj koncentration, og at kunderneikke skifter udbyder så tit.

Fire største aktørersMobilitet i markeds-markedsandelandelePengeinstitutter78,9 pct.7,3 pct.Anm.: Pengeinstitutternes markedsandel er målt på balance. Ved vurdering af markeds-koncentrationen for pengeinstitutter bør man tage højde for, at de udenlandske pengein-stitutters markedsandel målt på aktiver udgjorde ca. 29,4 pct., samt at koncentrationenkorrigeret for udenlandske filialer udgjorde ca. 66,3 pct. ultimo 2008. De samlede mar-kedsandele som vist i tabellen kan derfor opfattes som indikation for institutternes po-tentielle samlede markedsstyrke.Kilde: Konkurrenceredegørelsen 2008, Finanstilsynet markedsudviklingen i 2008 forpengeinstitutter og Danmarks Statistik.

Konkurrencen blandt pengeinstitutter er før blevet udpeget af Konkurren-cestyrelsen som ”utilstrækkelig”.15Det skyldes hovedsageligt, at forbru-gernes viden om og overblik over udbuddet af finansielle ydelser er lavt,og at forbrugerne kun i begrænset omfang skifter pengeinstitut. Denmanglende kundemobilitet mindsker priskonkurrencen mellem institut-terne.Hvad angår finansieringsselskaber er det ligeledes vanskeligt at beregnekoncentrationen og mobiliteten for så vidt angår deres udlån til forbrug.Finansieringsselskabernes aktiviteter på områderne leasing og factoringudgør over 60 pct. af finansieringsselskabernes samlede aktiviteter. Damarkedsandelene er beregnet ud fra selskabernes samlede aktiviteter, erdet svært at vurdere, hvorvidt målene for koncentrationen og mobilitetenogså er retvisende for deres udlån til forbrug.Tabel 3-3: Koncentration for og mobilitet blandt finansieringsselskaber

Forbrugslån udbudt af finansieringsselskaber er ligeledes finansielle pro-dukter, som i kompleksitet svarer til pengeinstitutternes produkter. Påtrods af dette synes kundemobiliteten at være højere hos finansieringssel-skaberne sammenlignet med pengeinstitutterne, da mobiliteten i mar-kedsandele er betydeligt højere.Den høje mobilitet blandt finansieringsselskaber i forhold til pengeinsti-tutter skal ses i lyset af, at mens man ofte forbliver kunde i den sammebank i en række år, er der mindre fokus på udbyderen, når der optages etforbrugslån. Den højere mobilitet i markedsandelene kan også skyldes, atfinansieringsselskabernes afsætning bl.a. sker gennem forhandlere ogdistributører, der er i større kontakt med kunderne, fx via supermarkeds-kæder. Afhængigt af hvor kunden går hen, vil kunden ubevidst gennemsit valg af forbrugssted også vælge finansieringsselskab.Når forbrugeren ikke har kendskab til det underliggende finansieringssel-skab, vil forbrugeren sjældent have fokus på at benytte samme udbydersom tidligere, men lægger mere vægt på tilgængeligheden og den pågæl-dende vare, som lånet giver mulighed for at anskaffe.Finansieringsselskaberne kan derfor have en interesse i at have så mangeforskellige distributører som muligt. Derved kan man sige, at forhand-lingspositionen og aftalevilkårene mellem finansieringsselskaberne ogdistributørerne kan have indflydelse på konkurrencen på detailsiden og devilkår, som forbrugerne får tilbudt.Umiddelbart er den høje mobilitet positiv set ud fra et konkurrencemæs-sigt synspunkt. Ud fra det foreliggende datagrundlag er det dog ikke mu-ligt at konkludere, om mobiliteten betyder, at mindre finansieringsselska-ber erobrer større markedsandele, eller om der blot er tale om, at forbru-gerne skiftevis optager lån hos de store aktører, således at deres markeds-andel er forholdsvis stabil. I sidste tilfælde hvor de største aktørers mar-kedsandel er stabil og høj over en længere periode, vil en høj mobilitetsåledes ikke indikere en skærpet konkurrence.Finansieringsselskabernes indtjening er ikke umiddelbart så høj, at denindikerer alvorlige konkurrencemæssige problemer på markedet. Indtje-ningen pr. omkostningskrone for finansieringsselskaber har i gennemsnitligget på 1,03 kr. i perioden 2003 til 2007. Indtjeningen pr. omkostnings-krone for finansieringsselskaberne er endvidere faldet med ca. 30 pct. fra2003 til 2007.16De tilgængelige data indeholder imidlertid også finansieringsselskabernesindtjening på factoring og leasing, som udgør over 60 pct. af finansie-ringsselskabernes aktiviteter. Dette vanskeliggør vurderingen af indtje-ningen på forbrugslån isoleret set.Det har ikke været muligt at beregne egenkapitalforrentningen ud fra de tilgængeligedata.16

Pengeinstitutterne har i perioden 2003 til 2007 haft en gennemsnitligegenkapitalsforrentning på 20,6 pct., mens indtjeningen pr. omkostnings-krone i gennemsnit har ligget på 1,90 kr.17. Indtjeningen er reduceret be-tydeligt det sidste år som følge af den finansielle krise.3.3.2 Vurdering af konkurrencenDe datamæssige begrænsninger udgør en væsentlig hindring for at vurde-re konkurrencen på markedet for forbrugslån.De fundne indikatorer viser dog umiddelbart, at koncentrationen er højbåde blandt pengeinstitutter og finansieringsselskaber, hvilket kan indike-re, at det samme er tilfældet på markedet for forbrugslån.På baggrund af foreliggende data og oplysninger, er der dog ikke indika-tioner på, at markedet for forbrugslån er præget af væsentlige konkurren-cemæssige problemer. Der findes en række aktører, som udbyder mangeforskellige produkter via et varieret distributionsnet. Dette betyder, atforbrugerne har en række alternativer at vælge imellem og derved mulig-hed for at vælge det mest attraktive lån.For at rækken af forskellige valgmuligheder i forbindelse med forbrugs-lån kommer forbrugerne til gode, er det dog nødvendigt, at forbrugernesonderer markedet for at finde det bedste produkt. Dette vil både skærpekonkurrencen og øge forbrugerens gavn af de forskellige lånemuligheder.3.4 Finansieringsselskabernes kreditvurderingspraksisUndersøgelsen af finansieringsselskabernes kreditvurderingspraksis erforegået ved, at selskaberne er blevet bedt om at udfylde et spørgeskemaog derefter indsende det til Finanstilsynet. I spørgeskemaet skelnes dermellem tre typer af forbrugslån:•••Købe- og kontokort.Blankolån.Kredit mod sikkerhedsstillelse.

Finansieringsselskaberne er blevet bedt om at besvare, hvilke af de tretyper af lån, de finansierer, og hvilken kreditvurderingspraksis de har forde forskellige lånetyper. Desuden er det valgt at inkludere et antal tilfæl-digt udtrukket pengeinstitutter for at kunne sammenligne kreditvurde-ringspraksis for henholdsvis finansieringsselskaber og pengeinstitutter forderved at undersøge, om der er forskelle mellem de to typer af aktørerskreditvurdering af låntager.Samlet set viser der sig ikke at være en væsentlig forskel i kreditvurde-ringspraksis for henholdsvis finansieringsselskaberne og pengeinstitutter-ne for de fire kriterier i undersøgelsen:17

Lidt flere pengeinstitutter anvender konsekvent låntagers indkomst oggæld i deres kreditvurderingspraksis end finansieringsselskaberne. Regi-strering af låntageren i enten Experian RKI eller Debitorregistret indgårfor begge typer altid i kreditvurderingen af låntager.Undersøgelsen viser endvidere, at låntagers alder er det kriterium, derbruges færrest gange af både pengeinstitutterne og finansieringsselska-berne. Finansieringsselskaberne foretager kreditvurdering af låntager vedalle lånebeløb for de tre typer af lån. Desuden viser undersøgelsen, atkreditvurderingen afhænger af lånebeløbets størrelse for lidt under halv-delen af finansieringsselskaberne, når der ses samlet på de tre typer aflån. Som opfølgning på denne del af undersøgelsen har Finanstilsynetafholdt møder med flere af de større udbydere for at afdække, om det ermetoden eller kriterierne for kreditvurderingen, der ændres afhængigt aflånebeløbet.3.4.1 Kreditvurderingspraksis for lånetypen blankolånAf besvarelserne fra finansieringsselskaberne i undersøgelsen fremgårdet, at alle finansieringsselskaberne foretager en kreditvurdering af kun-der, der optager lån i form af et blankolån.Undersøgelsen viser, at finansieringsselskabernes kreditvurdering foreta-ges ved alle beløb. Halvdelen af finansieringsselskaberne svarer, at kre-ditvurderingen er afhængig af lånebeløbets størrelse.Figur 3-4 Finansieringsselskabernes kreditvurdering af kunder, deroptager blankolån

Hovedparten af finansieringsselskaberne anvender alle fire kriterier til atkreditvurdere låntageren, jf figur 3-4. Alle selskaber svarer, at de anven-der Experian RKI og/eller Debitorregistret for at se, om låntager er regi-streret, når de kreditvurderer låntager. Låntagers indkomst indgår i 96 pct.af selskabernes kreditvurdering, mens låntagers gæld og alder indgår ikreditvurderingen for henholdsvis 83 pct. og 88 pct. af selskaberne.Af figur 3-5 fremgår det, at billedet er det samme for pengeinstitutterne.Alle pengeinstitutterne anvender de tre første kriterier, mens over � afpengeinstitutterne anvender låntagers alder i deres kreditvurderingsprak-sis. Generelt set er der altså ikke en væsentlig forskel på kreditvurde-ringspraksis for pengeinstitutterne og finansieringsselskaberne i forholdtil de fire kriterier.Figur 3-5 Pengeinstitutternes kreditvurdering af kunder, der optagerblankolån.

Af figur 3-6 fremgår det, at hovedparten af finansieringsselskaberne an-vender de fire valgte kriterier til at kreditvurdere låntageren. Alle selska-ber svarer, at de anvender Experian RKI og/eller Debitorregistret for atse, om låntager er registreret, når de kreditvurderer låntager. Låntagersindkomst indgår i 90 pct. af selskabernes kreditvurdering, mens låntagersgæld og alder indgår i kreditvurderingen for henholdsvis 80 pct. og 70pct. af selskaberne. Hovedparten af finansieringsselskaberne anvenderaltså alle fire kriterier i deres kreditvurdering af låntager for lånetypenkøbe- eller kontokort.Af figur 3-7 fremgår det, at billedet er det samme for pengeinstitutterne.Alle pengeinstitutterne anvender de tre første kriterier, mens 78 pct. afselskaberne anvender låntagers alder i deres kreditvurdering.

3.4.4 Interview med udvalgte finansieringsselskaberFor at uddybe resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen af finansierings-selskabernes kreditvurderingspraksis er der gennemført interviews medenkelte større udbydere af forbrugslån, der hører til blandt de største påmarkedet.Disse interview viste samstemmende, at der foretages en struktureret kre-ditvurdering af potentielle kunders låneansøgninger.Bevilling af et lån sker uden undtagelse på baggrund af en skriftlig an-søgning til finansieringsselskabet, hvor låntager skal oplyse en rækkeforhold, der indgår i kreditvurderingen, jf. nedenfor.Alle de interviewede finansieringsselskaber, som hører til blandt de stør-ste aktører, anvendte indkomst, gæld, alder samt registrering som dårligbetaler som led i deres kreditvurdering. Disse forhold kan indgå med for-skellig vægt i kreditvurderingen afhængig af hvilket låneprodukt, selska-bet udbyder. Som eksempel nævnte flere af de interviewede, at ind-komstkravet var lavere ved udbud af kontokort end ved et blankolån. Det-te kan hænge sammen med, at blankolån typisk er større end lån i forbin-delse med kontokort.Udover indkomst, gæld, alder og registrering som dårlig betaler anvendtefinansieringsselskaber også en række andre parametre som led i dereskreditvurdering. Fx antal jobskift inden for en årrække, skift i boligfor-hold, boligform og beskæftigelse.

Kreditvurderingen blev herefter typisk gennemført ved, at finansierings-selskaber havde defineret en række forhold, som udelukkede, at mankunne optage et lån. Som eksempel kan nævnes, at alle finansieringssel-skaber afslog at låne penge til ansøgere, der var registreret i RKI. Enrække selskaber har defineret et krav til minimumsindkomst for at kunneoptage et lån.De øvrige oplysninger fra låneansøgningen blev herefter anvendt til atopstille en kreditscore, som udtrykker risikoen for, at kunden mislighol-der et lån. Såfremt kreditscoren overstiger et vist niveau, bliver kundennægtet at låne penge. Hvis kundens kreditscore er dårlig, men dog ikke sådårlig, at den medfører, at vedkommende får afslag på sin ansøgning, vilkreditscoren kunne få betydning for størrelsen af det lån, som kunden fårbevilliget.Kreditvurderingen bliver som alt overvejende udgangspunkt foretagetmaskinelt på baggrund af de kriterier, som finansieringsselskabet har fast-lagt for sin kreditvurdering. Der findes dog eksempler på, at den maski-nelle kreditvurdering bliver suppleret med en manuel kreditvurdering,inden et lån bevilliges for at tage højde for faktorer, som det ikke er mu-ligt at opdage med en maskinel kreditvurdering.Kreditvurderingen bliver ved små lån – typisk lån, som bliver ydet til købaf en bestemt vare, fx en fladskærm – udelukkende foretaget på baggrundaf de oplysninger, som kunden har oplyst i sin låneansøgning samt et ud-træk fra RKI eller Debitorregisteret. Når der er tale om mindre lån, er detderfor muligt at tilbyde kunden at optage et lån i detailhandlen, som ydesinden for fx et kvarter efter, at kunden har indsendt låneansøgningen.Når der derimod er tale om lån over et vist beløb, skal kunden også ind-sende dokumentation for en række af de oplysninger, som indgår i ansøg-ningsskemaet. Dette kan fx være lønsedler og årsopgørelse. I disse tilfæl-de vil der kunne gå op til en uge, fra kunden har indgivet sin ansøgning,til lånet bliver bevilliget.Afslutningsvist kan det nævnes, at samtlige finansieringsselskaber oply-ste, at de havde oplevet større tab inden for de seneste år. Selskaberneanførte desuden, at de havde oplevet et fald i ansøgningerne om lån.Derudover er det relative antal af bevilligede lån ligeledes faldet gennemdet seneste år.3.4.5 Finansieringsselskabernes kunderFinans og Leasing har i november 2009 gennemført en undersøgelse af,hvilke nyoprettede kundeengagementer deres medlemsorganisationer harhaft i forhold til køn, alder, beskæftigelse og indkomstforhold for perio-den 2006 til medio 2009.18Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af ind-

berettede oplysninger fra medlemsorganisationerne for perioden.19Efter-følgende er materialet blevet sammenholdt med demografiske oplysnin-ger fra Danmarks Statistik for at undersøge, om de oprettede kundefor-hold svarer til de demografiske fordelinger i Danmark.Undersøgelsen viser, at mænd er overrepræsenterede blandt finansie-ringsselskabernes nyoprettede kunder. De helt unge og de ældre er under-repræsenterede, mens de 20-54-årige er overrepræsenterede. Derudoverviser undersøgelsen, at der er en overrepræsentation af kunder, som er ibeskæftigelse. Der er en underrepræsentation af kunder i indtægtsgrup-perne under 200.000 kr. årligt før skat, mens personer, der tjener mellem200.000 og 399.999 kr. årligt, er overrepræsenteret, når man sammenhol-der andelen af nyoprettede kunder med den danske befolkning. Det erligeledes tilfældet for personer, der tjener mere end 500.000 kr. årligt.3.5 SammenfatningMarkedet for forbrugslån består af en række aktører, primært finansie-ringsselskaber og pengeinstitutter, som udbyder mange forskellige pro-dukter via et varieret distributionsnet. Forbrugerne har dermed en rækkealternativer at vælge imellem og mange muligheder for at vælge det pro-dukt, som passer bedst til forbrugerens behov.Markedets aktører har generelt en pæn indtjening. Finansieringsselska-bernes indtjening er dog ikke umiddelbart så høj, at den indikerer alvorli-ge konkurrencemæssige problemer, da de har en lavere indtjening sam-menlignet med pengeinstitutterne, som normalt anses for at befinde sig iet marked med svag konkurrence.Pengeinstitutternes udlån til forbrug er godt tre gange større end finansie-ringsselskabernes.De gode valgmuligheder, som forbrugerne har, når det gælder forbrugs-lån, skal dog ses i lyset af, at forskellige undersøgelser af markedet pegerpå, at forbrugere ikke i tilstrækkelig grad sonderer markedet inden opta-gelse af et forbrugslån. På den baggrund vurderes det, at forbrugerne ikkealtid vælger det billigste og konkurrencedygtige produkt, og at udbydernei større eller mindre omfang kan sætte højere priser, end hvis alle forbru-gerne var mere tilbøjelige til at afsøge markedet efter det bedste produkt.De datamæssige begrænsninger udgør en væsentlig hindring for at vurde-re konkurrencen på markedet for forbrugslån.De fundne indikatorer viser dog umiddelbart, at koncentrationen er højbåde blandt pengeinstitutter og finansieringsselskaber, hvilket kan indike-re, at det samme er tilfældet på markedet for forbrugslån. Endvidere erI alt har ni selskaber deltaget i undersøgelsen. De deltagende selskaber er Danaktiv,Bokredit, Ekspres Bank, Entercard, GE Money Bank, Ikano Bank, Nordea Finans, Re-surs Bank og SEP Kort.19

der tale om en høj mobilitet i markedsandele blandt finansieringsselska-ber, hvilket normalt et udtryk for god konkurrence på markedet. Talleneindeholder dog markedsaktiviteter som factoring og leasing, hvilket van-skeliggør vurderingen af finansieringsselskabernes udlån til forbrug.På baggrund af foreliggende data og oplysninger, er der dog ikke indika-tioner på, at markedet for forbrugslån er præget af væsentlige konkurren-cemæssige problemer. Der findes en række aktører, som udbyder mangeforskellige produkter via et varieret distributionsnet. Dette betyder, atforbrugerne har en række alternativer at vælge imellem og derved mulig-hed for at vælge det mest attraktive lån.Undersøgelsen af kreditvurderingsmetoderne for finansieringsselskaberog pengeinstitutter viser, at der ikke er en væsentlig forskel i kreditvurde-ringspraksissen for henholdsvis finansieringsselskaberne og pengeinsti-tutterne. Pengeinstitutter vil dog i mange tilfælde have et betydeligt kend-skab til kunden, inden denne ansøger om et lån, fordi kundeforhold i pen-geinstitutter typisk er af længere varighed. Dette kendskab indgår i kre-ditvurderingen og kan have en positiv effekt i forhold til kreditvurderin-gen af den enkelte.Interview med udvalgte finansieringsselskaber viste samstemmende, atder foretages en struktureret kreditvurdering af potentielle kunders låne-ansøgninger.Bevilling af et lån sker uden undtagelse på baggrund af en skriftlig an-søgning til finansieringsselskabet, hvor låntager skal oplyse en rækkeforhold, der indgår i kreditvurderingen.På baggrund af de modtagne oplysninger sker der en kreditvurdering,hvor nogle oplysninger fx registrering i RKI medfører, at et lån ikke kanbevilliges, mens andre oplysninger indgår i udarbejdelsen af en kreditsco-re. Kreditscoren er udtryk for sandsynligheden for, at kunden mislighederet lån, og har betydning for om et lån bevilliges helt eller delvist.Kreditvurderingen bliver ved små lån – typisk lån, som bliver ydet til købaf en bestemt vare, fx en fladskærm – udelukkende foretaget på baggrundaf de oplysninger, som kunden har oplyst i sin låneansøgning. Dette mu-liggør svar på kort tid efter kunden har indgivet sin låneansøgning.Når der derimod er tale om lån over et vist beløb, skal kunden også ind-sende dokumentation for en række af de oplysninger, som indgår i ansøg-ningsskemaet. I disse tilfælde vil der kunne gå op til en uge, fra kundenhar indgivet sin ansøgning til lånet bliver bevilliget.4 Danskernes gældsætningI det foregående kapitel blev der fokuseret på markedet for forbrugslån. Idette kapitel ses der i forlængelse heraf nærmere på danskernes gældsæt-ning og danskernes opfattelse af deres egen økonomiske situation. Kapit-

let tager sit udgangspunkt i to undersøgelser – en undersøgelse baseret pådata fra blandt andet Danmarks Statistik og en spørgeskemaundersøgelse.Den første undersøgelse har haft til formål at afdække, hvor meget gældden enkelte dansker har, og hvorvidt der er befolkningsgrupper, som harmere gæld end andre. For den anden undersøgelse har formålet været atidentificere de grupper af danskere, som oplever, at de har særligt sværtved at få økonomien til at hænge sammen og årsagerne hertil.4.1 Danskernes opsparing og gældsætningDanskernes opsparing og gældsætning belyses i det følgende ved hjælp afdetaljerede oplysninger om nettoformuen (aktiver minus passiver) samtrenteudgifter i forhold til bruttoindkomst. De to mål kan tilsammen giveet billede af de danske husholdningers gældsætning, men er ikke et ud-tryk for, hvorvidt den enkelte opfatter sin situation som problematisk ellerfår problemer med at betale renter og afdrag på sin gæld. Forholdsvisthøje gældsforpligtelser behøver ikke at være en begrænsning for den en-kelte, hvis man fx foretrækker at have en relativt dyr bolig, men i øvrigter sparsommelig.4.2 Husholdningernes formue og gældHusholdningernes formue er steget markant siden 1997. Danskerne havdei gennemsnit en nettoformue på knap 440.000 kr. i 2007, hvilket er dob-belt så meget som i 1997, jf. figur 4-1.

Analyserne er udført på baggrund af Lovmodellens datagrundlag, derindeholder oplysninger på personniveau om bl.a. formue, indkomst, ren-teudgifter, alder og uddannelsesniveau mv.Aktivsiden udgøres af ejendomsaktiver (offentlig ejendomsvurdering),kursværdien af noterede aktier og obligationer samt indeståender i bankerog sparekasser. Passivsiden udgøres af realkredit-, pantebrevs- og bank-gæld mv. Gæld til banker mv. inkluderer passiver indberettet af finansie-ringsselskaber, der yder forbrugslån, herunder SMS-lån. Nettoformuen erdefineret som forskellen mellem aktiver og passiver. Der foreligger ikkeoplysninger om en række formueelementer, fx pensionsformue, ikke-noterede værdipapirer, biler, kontantbeholdning og ikke-noterede gælds-pantebreve. Husholdningernes reelle, samlede nettoformue er dermedsandsynligvis noget højere end angivet i nærværende analyse.Formueoplysningerne er indberettet til SKAT af pengeinstitutter mv. ul-timo året i forbindelse med rentekontrolordningen. Oplysningerne er ik-ke-lignede, dvs. at skatteyderen ikke har mulighed for at korrigere fejlbe-hæftede oplysninger, da de kun benyttes til kontrolformål. Data dækkertil og med 2007 og kan konsistent føres tilbage til 1997, hvor formueskat-ten blev ophævet. Der vil senere blive offentliggjort et økonomisk tema,som belyser familiernes økonomi med udgangspunkt i tal for 2008. For-mueoplysninger for årene før 1997 er lignede og derfor ikke fuldt sam-menlignelige med de her anvendte oplysninger.Bruttoindkomsten er beregnet som summen af personlig indkomst ogpositiv kapitalindkomst, herunder renteindkomst og aktieafkast mv.Analyserne medtager kun voksne på 18 år og derover, og der antages fuldformue- og indkomstdeling blandt de voksne i en familie20. Selvstændigeog personer i familie med selvstændige er udeladt af analysen, da for-mueoplysningerne for disse grupper erfaringsmæssigt kan være behæftetmed særlig stor usikkerhed.

Nationalbankens og Lovmodellens oplysninger er ikke direkte sammenlignelige.Bl.a. inkluderer Nationalbankens tal selvstændiges formueoplysninger, og bolig-formuen er opgjort på baggrund af salgspriserne, mens oplysningerne i Lovmodel-len er baseret på den offentlige ejendomsvurdering. Det betyder, at prisændringerpå boligmarkedet – i både opad- og nedadgående retning – slår hurtigere igennem iNationalbankens opgørelser, da ejendomsvurderinger kun foretages hvert andet år.I Nationalbankens opgørelse falder boligformuen i 2007, mens Lovmodellens op-gørelse viser en fortsat stigning.I forbindelse med den offentlige ejendomsvurdering bliver ejerboliger vurderet iulige år, mens der i lige år foretages en teknisk regulering. Ejendomsvurderingernefor 2004 er næsten uændrede i forhold til 2003 på grund af en lav teknisk regule-ring. Dette betyder, at vurderingerne for 2005 reelt dækker over hele stigningen iejendomspriserne fra 2003 til 2005. En del af den målte stigning i ejendomsakti-verne i 2005 bør derfor henregnes til 2004. Tilsvarende gør sig gældende i lidtmindre grad for udviklingen fra 2005 til 2007.Datagrundlaget på individniveau foreligger frem til ultimo 2007. IfølgeNationalbankens opgørelse er husholdningernes nettoformue faldet efter-følgende bl.a. som følge af prisfaldet på boligmarkedet. Den samlede

boligformue, dvs. den samlede værdi af husholdningernes ejerboliger, er iførste kvartal 2009 på niveau med 200521, jf. boks 2.4.2.1 Færre har nettogældDet er ikke et problem at have nettogæld, hvis gældsforpligtelserne erforenelige med privatøkonomien i øvrigt. En høj indkomst gør det fxnemmere at håndtere en given gældsforpligtelse. Samtidig kan en gælds-forpligtelse være udtryk for den enkeltes ønske om at udjævne forbrugover livet.Det er ikke muligt alene på baggrund af registerbaserede formueoplys-ninger at konstatere, om flere eller færre oplever problemer med at ser-vicere deres gæld. Men opgørelserne kan give et billede af, hvem der hargæld, og hvad der karakteriserer dem.Godt 30 pct. af den voksne befolkning havde i 2007 nettogæld (aktiverminus passiver < 0), hvilket er lidt færre end i 1997. Hovedparten har enforholdsvis beskeden gæld. I 2007 havde under 9 pct. en nettogæld over200.000 kr. Andelen er steget en smule siden 1997, hvor den lå på ca. 6pct., jf. figur 4-4.Figur 4-4 Andel af befolkningen Figur 4-5 Gennemsnitlig nettogældmed nettogældfor dem med gældPct.403530252015105Netto gæld > 500.000 kr.0199719992001200320052007001997199920012003200520070

Den gennemsnitlige nettogæld blandt dem, der har gæld, har ligget rela-tivt stabilt fra 1997 til 2007, dog med en mindre stigning i de sidste årfrem mod år 2007, jf. figur 4-5. Udviklingen vil muligvis fortsætte ind i2008, hvor faldende boligpriser har betydet, at flere nye boligejeres lån iboligen overstiger boligens værdi.En lempeligere kreditgivning fra pengeinstitutterne i perioden med øko-nomisk fremgang kan have været en medvirkende faktor til øget gæld-Nationalbankens opdatering af Olesen, Jan Overgaard og Erik Haller Pedersen (2006),En opgørelse af boligformuen,Danmarks Nationalbank Working Papers 2006 - 37.21

sætning. Der er tegn på, at bankerne i euro-området generelt lempedekreditkravene ved udlån til køb af bolig og til forbrug mv. i årene op til2007, jf. Den Europæiske Centralbanks Lending Surveys. I det omfangdet også har været gældende for danske pengeinstitutter, kan det havemuliggjort øget gældsætning for personer med relativ stor nettogæld.Den Europæiske Centralbanks analyse viser endvidere, at bankerne fra ogmed anden halvdel af 2007 igen har skærpet udlånskravene.Personer med forholdsvist høje indkomster har hyppigst stor nettogæld.Blandt den tiendedel af befolkningen med de laveste indkomster (1. ind-komstdecil) havde ca. 3 pct. en nettogæld over 200.000 kr. i 2007, mensdet gør sig gældende for mere end tre gange så mange højere oppe i ind-komstfordelingen, jf. figur 4-6.Figur 4-6 Andel med nettogæld Figur 4-7 Gennemsnitlig netto-opdelt på indkomstdeciler, 2007gæld for dem med gæld opdelt påindkomstdeciler, 2007Pct.5045403530252015105012345678910Alle med gældNetto gæld > 200.000 kr.Netto gæld > 500.000 kr.

Det afspejler, at nettogælden blandt dem, der har gæld, generelt er stigen-de med indkomsten. Personer med nettogæld, der samtidig tilhører dentiendedel af befolkningen med de højeste indkomster (10. indkomstdecil),havde en nettogæld på i gennemsnit godt 550.000 kr. i 2007 mod en gen-nemsnitlig nettogæld på 130.000 kr. i 1. indkomstdecil, jf. figur 4-7.4.2.2 Sammensætning af gruppen med relativt høj nettogældSammensætningen af gruppen med relativ høj nettogæld bærer præg af, atønsket og behovet for at optage lån skifter over livet. Fx er personer mel-lem 25-39 år og børnefamilier overrepræsenteret i gruppen med en netto-gæld på over 200.000 kr., hvilket bl.a. afspejler, at mange nye boligejereer unge børnefamilier. Fra 40-års-alderen og frem falder andelen, og isærfå ældre over 66 år har relativt høj nettogæld. Det skyldes formentlig, at

Personer med en videregående eller erhvervsfaglig uddannelse har oftererelativt høj nettogæld end personer uden en kompetencegivende uddan-nelse (panel C). Det afspejler bl.a., at deres indkomstforhold muliggøroptagelsen af større lån til køb af fx bil. Særligt bilkøb øger den opgjortenettogæld, da der ofte optages lån i forbindelse med købet, mens bilens –relativt store – værdi ikke indgår i formueopgørelsen.Ejere samt lejere og andelshavere er ligeligt repræsenteret i gruppen meden relativt stor nettogæld (panel D). Umiddelbart kunne man forvente, atboligejere ville have højere nettogæld end lejere, men den øgede gældsom følge af boligkøb modsvares af øgede aktiver i form af boligensværdi (målt ved den offentlige ejendomsvurdering).

4.2.3 Mange reducerer hurtigt deres gældGældsætning kan afspejle et ønske om at udjævne forbrugsmulighederover livet ved at optage lån i perioder med forholdsvis lav indkomst. For-brugsudjævning kan blandt andet være relevant for studerende, der opta-ger lån i studietiden og tilbagebetaler lånet efter endt uddannelse, hvorindkomsten typisk stiger betydeligt. Herudover kan gæld bl.a. være resul-tatet af uforudsete udgifter, som kan håndteres ved at justere forbrugeteller øge arbejdsindsatsen.Forholdsvis stor nettogæld er for de fleste en midlertidig situation. Blandtde personer, der i 1997 havde en nettogæld på mindst 200.000 kr., havdeca. halvdelen forladt gruppen efter to år. Efter 10 år havde tre ud af firereduceret deres nettogæld til under 200.000 kr. og godt 40 pct. havde enpositiv nettoformue, jf. figur 4-9.

Hovedparten af dem, som både i 1997 og 2007 har forholdsvis stor gæld,har relativt høje indkomster. Over halvdelen tilhører de 30 pct. af be-folkningen med de højeste indkomster, og under 10 pct. har indkomster ide tre laveste deciler, jf. figur 4-10.Generelt er der stor mobilitet ud af gældsgruppen. Både for gældsgruppen(nettogæld på mindst 200.000 kr. (2007-lønniveau)) i 1997, 2000, 2003og 2007 gælder det, at omkring halvdelen har forladt gruppen efter to år.Mobiliteten ud af gældsgruppen har været lidt større for gruppen af per-soner med gæld i 1997 end i de efterfølgende år, jf. figur 4-11.

4.3 Personer med relativt høje renteudgifterEn høj nettogæld kan være et problem, hvis indkomsten ikke er tilstræk-kelig til at servicere gælden (betale afdrag og renteudgifter). Det er indi-viduelt, hvor stor en andel af indkomsten, der kan afses til gældsforplig-telser. Husholdninger, der foretrækker at have en relativt dyr bolig og etlavere rådighedsbeløb til andre udgifter, vil typisk have høje renteudgiftersom følge af forholdsvis store boliglån.I det følgende er det valgt at se på gruppen af personer, der har en rente-udgiftsandel (renteudgifterne set i forhold til bruttoindkomsten) på mindst20 pct. Grænsen skal ses som et benchmark og er ikke udtryk for, at allemed renteudgifter over grænsen nødvendigvis oplever problemer med atservicere gælden.Langt færre har i dag forholdsvist store renteudgifter end for 15 år siden.Godt 12 pct. af befolkningen havde i 1993 renteudgifter, der udgjordemindst 20 pct. af indkomsten. Denne andel er faldet til knap 6 pct. i 2007.Udviklingen dækker over et markant fald i starten af perioden og en stig-ning fra 2005 til 2007, jf. figur 4-12. Det relativt store fald fra 1993 til1994 skyldes bl.a. et markant rentefald, der sammen med forudgåendeliberaliseringer af realkreditlovgivningen fik mange til at konvertere tillån med lavere renteudgifter22.

Få har høje renteudgifter set over en flerårig periode. Renteudgiftsande-len i et enkelt år tager ikke højde for, at nogle oplever at være væk fraarbejdsmarkedet i en kortere periode på grund af fx barsel, midlertidigarbejdsløshed og lignende, som kan sænke indkomsten og dermed hæverenteudgiftsandelen midlertidigt. I 2007 havde knap én pct. af befolknin-gen haft en renteudgiftsandel på mindst 20 pct. over de tre sidste år.Den typiske renteudgiftsandel for befolkningen under ét har ligget for-holdsvist konstant fra 1993 til 2007. Det samme gør sig gældende blandtdem, der har renteudgifter på mindst 20 pct. af indkomsten. Betragtesgruppen med de højeste renteudgifter målt i forhold til indkomsten, er derdog sket en vis stigning fra 2003 til 2006, jf. figur 4-13.Blandt dem, der har forholdsvist høje renteudgifter i forhold til bruttoind-komsten, er der relativt få unge mellem 18 og 24 år samt ældre over 66år, jf. 4-14 (panel A). Til gengæld er børnefamilier og personer med enkompetencegivende uddannelse svagt overrepræsenterede (panel B og C),hvilket sandsynligvis afspejler en højere andel af boligejere blandt dissegrupper. Generelt skiller ejere sig ud med relativt høje renteudgiftsandele(panel D). Det er en naturlig konsekvens af, at deres boligudgifter i vidudstrækning betales i form af rentebetalinger.

Der findes ikke en officiel, fuldt dækkende statistik for antallet af dårligebetalere i Danmark. Private kreditoplysningsbureauer som Experian (RKI-registret) og Debitor Registret laver imidlertid statistik på deres registre-ringer.En skyldner kan opføres i et skyldnerregister, hvis vedkommende har mod-taget 3 rykkerbreve inklusiv en advarsel om indberetning til et skyldnerre-gister, og vedkommende ikke bestrider fordringen. For at oplysningernemå videregives, er det en betingelse, at det skyldige beløb overstiger 1.000kr., og der foreligger gyldig dokumentation for gælden, fx underskrevetskyldnererklæring.Man kan være registreret samtidig i både RKI-registret og Debitor Regi-stret. På baggrund af de to statistikker kan man således ikke kortlægge detsamlede antal dårlige betalere eller udviklingen i gruppens størrelse overtid.Antallet af dårlige betalere i RKI-registret har ligget forholdsvist konstantpå omkring 200.000 siden 2005. Knap 125.000 dårlige betalere var regi-streret i Debitor Registret i begyndelsen af 2010, jf. figur 4-15.Figur 4-15Antallet af registrerede dårlige betaler i RKI-registret og

Analysen i dette afsnit bygger på resultaterne af en spørgeskemaun-dersøgelse gennemført for Økonomi- og Erhvervsministeriet i perio-den 28. oktober – 6. november 2009. Undersøgelsen er gennemførtblandt danskere i alderen 18-74 år, og målgruppen har været danske-re, som minimum én gang indenfor de seneste 12 måneder har væretude af stand til at betale deres regninger rettidigt. Der er indlednings-vis i spørgeskemaet opstillet et screeningsspørgsmål med henblik påat komme frem til målgruppen.Undersøgelsen er gennemført online med udgangspunkt i YouGovZaperas Danmarkspanel. Deltagerne i undersøgelsen er udvalgt såle-des, at de udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkningmed udgangspunkt i målgruppen. I alt er der gennemført 2.088 inter-view, hvoraf 301 besvarelser angår danskere, som minimum én gangindenfor de seneste 12 måneder har været ude af stand til at betalederes regninger rettidigt. Endelig angår 131 besvarelser danskere, somminimum én gang indenfor de seneste 12 måneder har været ude afstand til at betale deres regninger rettidigt, og som har lånt for at kun-ne betale deres regninger.Undersøgelsen giver et godt billede af den økonomiske situation forde, der oplever problemer med at betale deres regninger. Såfremt un-dersøgelsen skulle have været fuldstændig repræsentativ for dennegruppe, skulle der have været en stikprøvestørrelse på 1000 adspurgteeller flere. Dette havde imidlertid krævet op mod 15.000 interviews.Endelig skal det bemærkes, at spørgeskemaundersøgelser altid er be-hæftet med en vis usikkerhed, da respondenternes egen opfattelse afderes økonomi kan afvige fra deres reelle økonomiske situation. Fx erdet en typisk fejl i forbindelse med spørgeskemaundersøgelser, at folkovervurderer deres egen månedlige lønindtægt set i forhold til deresreelle indkomst.I det følgende gennemgås resultaterne af undersøgelsen. Der tages i denforbindelse udgangspunkt i tre typer af danskere, som skitseres i undersø-gelsen24:23

1) De danskere, der gennem de seneste 12 måneder ikke har oplevetproblemer med at betale deres regninger.2) De danskere, der gennem de sidste 12 måneder mere end 1 ganghar været ude af stand til at betale deres regninger.3) De danskere, der gennem de seneste 12 måneder mere end 1 ganghar været ude af stand til at betale deres regninger, og som harlånt penge for at betale deres regninger.I forbindelse med afrapporteringen ses der primært på gruppe 2, som i detfølgende også omtales som forbrugere med betalingsproblemer. Gruppe 1inddrages løbende som et referencepunkt til denne gruppe. Endelig sesder i afrapporteringen også nærmere på gruppe 3, som er en undergruppeaf gruppe 2. Det skal i forbindelse med gruppe 3 bemærkes, at datagrund-laget for denne gruppe er relativt spinkelt, hvorfor konklusionerne forgruppe 3 er forbundet med en større usikkerhed, end det er tilfældet forde to øvrige grupper i undersøgelsen25.4.4.1 Hvilke forbrugere har oplevet betalingsproblemer?Undersøgelsen tegner et billede af, at langt størstedelen af forbrugerneikke har oplevet at have problemer med at betale deres regninger. Såledessvarer 84 pct. af de adspurgte, at de gennem de seneste 12 måneder harbetalt alle regninger rettidigt, mens 16 pct. af de adspurgte svarer, at deen eller flere gange har været ude af stand til at betale deres regninger.Figur 4-16 Andel som har oplevet betalingsproblemer

Ser vi nærmere på de 16 pct. af de adspurgte, som har oplevet betalings-problemer (gruppe 2), så forventer knap halvdelen (45 pct.), at deres øko-nomiske situation vil blive bedre i løbet af de kommende 12 måneder27.Dette svarer til ca. 7 pct. af samtlige respondenter. Dette tyder på, at derkan være tale om, at disse forbrugere oplever en midlertidig periode, hvorde har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.Der er dog stadig 39 pct. af de, der har oplevet betalingsproblemer (grup-pe 2) - svarende til ca. 6 pct. af samtlige adspurgte i undersøgelsen, somforventer, at deres økonomiske situation vil være uændret i de kommende12 måneder. Desuden angiver 14 pct. af de, der har oplevet betalingspro-blemer (gruppe 2) – svarende til 2 pct. af samtlige respondenter, at deforventer, at deres økonomiske situation vil forværres i de kommende 12Uforudsete udgifter er i undersøgelsen defineret som udgifter, som den enkelte for-bruger ikke selv har haft indflydelse på.27De adspurgte er blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål:”Hvis du ser frem påde kommende 12 måneder, forventer du så, at din/jeres overordnede økonomiske situa-tion (fx evnen til at betale regninger, det månedlige rådighedsbeløb og det økonomiskeoverskud i hverdagen) vil: 1. blive værre end i dag, 2. Være den samme som i dag, 3.Blive bedre end i dag.26

måneder. Disse to grupper af respondenter kan være i særlig risiko for atende i længerevarende økonomiske problemer. Det skal dog også bemær-kes, at der i disse to grupper, også findes studerende, som må forventes atfå en indkomststigning, når de har afsluttet deres uddannelse, ligesom derogså findes arbejdsløse, som vil opleve en indkomststigning, hvis de igenkommer i beskæftigelse.Den typiske dansker, som har oplevet betalingsproblemer, er enten ar-bejdsløs, faglært eller ufaglært arbejder28, selvstændig eller studerende.Derudover har over halvdelen (54 pct.) af de, der har haft betalingspro-blemer i de seneste 12 måneder (gruppe 2), oplevet et fald i indkomst isamme periode.Det gælder desuden, at det typisk er børnefamilier, der oplever at havesvært ved at få økonomien til at hænge sammen. Ligeledes gælder detogså, at der ikke er nogen kønsmæssig forskel mellem de adspurgte, deranfører, at de gennem de seneste 12 måneder en eller flere gange har væ-ret ude af stand til at betale deres regninger.De danskere, der angiver, at de har betalingsproblemer, findes i alle al-dersgrupper og over hele landet. Kun danskerne over 60 år skiller sigvæsentligt ud ved at være langt mindre repræsenteret i gruppen af øko-nomisk trængte danskere end alle øvrige aldersgrupper i undersøgelsen.De ældre kan således betegnes som den gruppe af danskere, der opleverfærrest problemer med at betale deres regninger. Dette hænger godtsammen med betragtningen fra de foregående undersøgelser om, at man-ge forbrugere udjævner deres forbrug set over livet. Typisk vil man der-for primært gældsætte sig i starten af livet, mens man vil forsøge at pol-stre sig rent økonomisk, når man nærmer sig pensionsalderen.Boks 5 Profil for de danskere, der oplever betalingsproblemer:

Det er primært de unge danskere under 30 år, som har haft en manglendebetalingsevne gennem de seneste 12 måneder, og som også har optagetlån for at kunne betale deres regninger (gruppe 3). Uddannelsesmæssigthar disse respondenter enten udelukkende gennemført en uddannelse påfolkeskoleniveau eller har gennemført en ungdomsuddannelse som fx enerhvervsfaglig uddannelse eller en almen gymnasial uddannelse.Det må antages, at de, der har haft betalingsproblemer, som har måttetlåne for at kunne betale deres regninger, kun i begrænset omfang harplads i økonomien til uforudsete udgifter. Men som tidligere nævnt for-venter ca. halvdelen af de, der har oplevet betalingsproblemer, at deresøkonomi vil blive bedre i de kommende 12 måneder. Dermed tyder me-get på, at der er tale om, at en stor del af de, der har haft betalingsproble-mer, oplever en midlertidig periode, hvor de har svært ved at få økonomi-en til at hænge sammen.Tilbage er en mindre gruppe på 15 pct. af de, som en eller flere gange harværet ude af stand til at betale deres regninger, som har lånt for at kunnebetale deres regninger (gruppe 3), og som forventer, at deres økonomiske

situation ikke vil blive forbedret i de kommende 12 måneder29. Dette sva-rer til 3 pct. af samtlige adspurgte. Disse forbrugere må antages at være ibetydelig risiko for at få så store problemer med at få økonomien til athænge sammen, at de langsomt vil bevæge sig ud i en negativ spiral præ-get af stadig mere omfattende gæld.4.4.1.1 Arbejdsløshed som årsag til manglende betalingsevneSom nævnt ovenfor har mere end halvdelen (53 pct.) af de, der har ople-vet betalingsproblemer (gruppe 2), oplevet et fald i husstandens samledeindkomst. Til sammenligning har 60 pct. af de respondenter, der har haftbetalingsproblemer, og som har måttet låne for at betale deres regninger(gruppe 3), oplevet et fald i deres samlede husstandsindkomst.Ser vi på de 16 pct. af samtlige respondenter, som har haft problemer medat betale deres regninger (gruppe 2), og som har oplevet et fald i ind-komst (53 pct.), så skyldes det oplevede fald i husstandsindkomst primærtarbejdsløshed (49 pct.) eller fald i indkomst fra job eller egen virksomhed(26 pct.). For gruppen, der har haft betalingsproblemer og har måttet låne(gruppe 3), som udgør ca. 6 pct. af samtlige respondenter i undersøgelsen,gælder det for mere end hver anden (53 pct.), at det er arbejdsløshed, derhar forårsaget faldet i husstandsindkomsten.Der kan med andre ord ses en tæt forbindelse mellem forbrugernes job-mæssige situation og forbrugernes evne til at møde de månedlige betalin-ger. Dermed er der, som ventet, tegn på en (svag) sammenhæng mellemkonjunkturerne og fx antal dårlige betalere og andel af befolkningen medrelativt høje renteudgifter i forhold til indkomsten.4.4.2 Forbrugernes opsparing og låntagningDe forbrugere, der har en opsparing, bruger typisk af den, når de harsvært ved at få økonomien til at hænge sammen. Således svarer 49 pct. afde, der har oplevet problemer med at betale deres regninger (gruppe 2), atderes opsparing er blevet mindre igennem de seneste 12 måneder. Detsvarer til 7 pct. af samtlige respondenter i undersøgelsen.

80 pct. af de forbrugere, som ikke har haft betalingsproblemer (gruppe 1),svarer at de har en opsparing til at stå imod med. Det svarer til 67 pct. afsamtlige adspurgte. Ud af de, der inden for de seneste 12 måneder harhaft betalingsproblemer (gruppe 2) er det godt hver tredje (35 pct.), derhar en opsparing til at stå imod med. Det svarer til 5 pct. af samtlige ad-spurgte. Kun 1 ud af 4 (26 pct.) af de, der har haft betalingsproblemer, ogsom har måttet optage lån for at kunne betale regninger (gruppe 3), har enopsparing. Det svarer til knap 2 pct. af samtlige adspurgte. Fælles for deto sidstnævnte grupper er dog, at begge grupper løbende tærer på deresopsparing for at få økonomien til at hænge sammen. De forbrugere, derikke har oplevet problemer med at betale deres regninger (gruppe 1) an-giver typisk, at de enten har den samme størrelse opsparing, eller at dehar en større opsparing end de havde for 12 måneder siden.Men selvom forbrugerne i høj grad benytter sig af deres opsparing, nårpengene bliver knappe, så benytter en stor del af forbrugerne sig også aflån. Generelt gælder det, at det primært er de yngre aldersgrupper i un-dersøgelsen (18-29 år og 30-39 år), der har optaget lån gennem de seneste12 måneder.15 pct. af de, der ikke har oplevet problemer med at betale deres regnin-ger (gruppe 1), har oprettet et lån i de seneste 12 måneder. Det svarer tilknap 13 pct. af samtlige adspurgte. De mest hyppigt anvendte lånetyperfor denne gruppe har været boliglån, banklån og kassekredit.

Billedet skifter, når vi vender os mod de forbrugere, der gennem de sene-ste 12 måneder har haft en svigtende betalingsevne (gruppe 2). Såledeshar 39 pct. af de adspurgte i denne gruppe gennem de seneste 12 månederoprettet et lån. Det svarer til knap 6 pct. af samtlige adspurgte. I modsæt-ning til de øvrige forbrugere har de primære lånetyper for denne gruppeværet banklån, kassekredit og forbrugslån30.Ser vi endelig på de forbrugere, der har haft betalingsproblemer, og somsamtidigt har måttet låne til betaling af regninger (gruppe 3), ændrer bil-ledet sig yderligere. Hele 60 pct. af forbrugerne indenfor denne gruppehar oprettet et lån indenfor de seneste 12 måneder. Det svarer til ca. 4 pct.af samtlige adspurgte. Som for gruppen ovenfor er det primært kassekre-dit, banklån og forbrugslån, der optages. Dog er kassekreditten langt hyp-pigere anvendt for denne gruppe end for de øvrige grupper i undersøgel-sen.De tre mest hyppigt anvendte lånetyper set for de tre grupper af forbruge-re i undersøgelsen fremgår af figuren nedenfor.Figur 4-20 De tre hyppigst anvendte lånetyper

økonomien til at hænge sammen (gruppe 1), så er der typisk tale om lån,der kan bruges til boligfinansiering eller andre varige forbrugsgoder.38 pct. af de, der har haft betalingsproblemer (gruppe 2) anfører da også,at oprettelsen af deres seneste lån eller kredit primært skyldes manglendepenge til faste udgifter som eksempelvis husleje, el, vand, varme, madmv. Dette svarer til 5 pct. af samtlige adspurgte. For de forbrugere, derikke har haft problemer med at betale deres regninger (gruppe 1) gælderdet, at det senest optagede lån primært er blevet brugt til enten køb afbolig, istandsættelse af bolig eller køb af bil.4.4.2.1 Omkostninger ved optagede lån og misligholdelse af lånKnap hver tredje (29 pct.) af de, der har haft betalingsproblemer (gruppe2), har optaget et lån, som de senere er blevet overrasket over omkostnin-gerne ved. Til sammenligning er der 10 pct. af de, der har angivet, at deikke har haft betalingsproblemer (gruppe 1), som har oplevet at bliveoverraskede over omkostningerne ved et lån.Figur 4-21 Andel som er blevet overrasket over omkostningerne ved et lån

Af de, som har haft betalingsproblemer (gruppe 2), og som har fortrudtoptagelsen af et lån, er 67 pct. også blevet overraskede over omkostnin-gerne ved et lån. Dette svarer til ca. 3 pct. af de adspurgte. Eksempelvisgælder det, at 9 ud af 10 (91 pct.) af de, der har haft betalingsproblemer,som har fortrudt optagelsen af et forbrugslån, typisk også blevet overra-skede over omkostningerne ved denne lånetype. Ligeledes er 3 ud af 4(75 pct.) af de, der har haft betalingsproblemer, som har fortrudt oprettel-sen af et kreditkort, også blevet overraskede over de omkostninger, der erforbundet med kreditkortet.For samtlige adspurgte i undersøgelsen gælder det, at over halvdelen afde forbrugere (53 pct.), der har fortrudt optagelsen af et lån, også er ble-vet overraskede over omkostningerne ved lånet. Det svarer til 6 pct. afalle respondenterne i undersøgelsen.Der er således en tendens til, at de forbrugere, som har fortrudt oprettel-sen af et lån, ofte også er blevet overraskede over omkostningerne vedlånet. Dette kan tyde på, at flere forbrugere ikke sætter sig ind i, hvormeget det enkelte lån koster, inden lånet optages. Dette understøttesblandt andet af to undersøgelser gennemført af Penge- og Pensionspane-let, som viser, at hver tredje ung ikke søger nogen form for informationforud for optagelsen af et lån, og at det kun er en ud af tre danskere, der

har indgået aftale om et boliglån, som har undersøgt priser eller vilkår hosmere end én udbyder31.Den manglende interesse for at afsøge markedet for tilbud kan betyde, atflere forbrugere oplever at blive overraskede over omkostningerne veddet enkelte lån, ligesom der også er en risiko for, at forbrugerne fortryderoptagelsen af lånet på grund af de omkostninger, der er forbundet med detenkelte lån.Vender vi os mod misligholdelsen af lån, så har de forbrugere, der harhaft betalingsproblemer (gruppe 2) typisk misligholdt betalingerne påkreditkort og kontokort. Ganske få af disse forbrugere har misligholdtboliglån og banklån. Forbrugerne koncentrerer sig således primært om atfå betalt de lån, som er absolut nødvendige at betale for at have tag overhovedet.4.4.3 Forbrugernes egen opfattelse af deres økonomiske situationDet fremgår af det ovenstående, at forbrugerne typisk tyr til optagelsen aflån, når pengene ikke slår til i hverdagen. Men hvordan er forbrugernesforventning til deres fremtidige låneadfærd, og hvordan opfatter forbru-gerne deres egen økonomiske situation? Dette ses der nærmere på neden-for.40 pct. af de respondenter, der angiver at de har oplevet betalingsproble-mer, oplever ikke, at de kan låne mere i deres nuværende situation (sefigur 4-23). Det svarer til knap 6 pct. af samtlige adspurgte. Derudovermener 16 pct. af de, der har oplevet betalingsproblemer, at de allerede harlånt mere, end de har haft råd til. Det svarer til ca. 2 pct. af samtlige ad-spurgte. Ser vi på de, der har haft betalingsproblemer, og som har måttetlåne penge for at kunne betale deres regninger (gruppe 3) oplever 44 pct.,at de ikke har råd til at låne mere, hvilket svarer til knap 3 pct. af samtligeadspurgte. 27 pct. af de, der har haft betalingsproblemer, og som har måt-tet låne penge for at kunne betale deres regninger (gruppe 3) angiver des-uden, at de allerede har lånt mere, end de har råd til. Dette svarer til knap2 pct. af samtlige adspurgte.

Forbrugernes opfattelse af deres egen økonomi stemmer generelt godtoverens med deres forventninger til, hvorvidt de i de kommende 12 må-neder vil låne flere penge. Således svarer de, der mener, at de ikke har rådtil at låne mere, at de heller ikke kan forestille sig, at de vil låne flerepenge i det kommende år. Ligeledes svarer de forbrugere, der mener, atde har råd til at låne flere penge, at de også godt kan forestille sig, at devil låne flere penge i det kommende år.Ser man på samtlige adspurgte i undersøgelsen, så anfører de forbrugere,der opfatter, at de har råd til at låne flere penge, at de typisk ikke opleverproblemer med at betale deres regninger. Således svarer over halvdelen(53 pct.) af de, der mener, at de har råd til at låne flere penge, at de kanbetale deres regninger uden problemer.I gruppen af danskere, der inden for de seneste 12 måneder har haft pro-blemer med betaling af regninger (gruppe 2), oplever hver fjerde (24pct.), at de skylder mere for hver dag der går. Dette svarer til 3 pct. afsamtlige adspurgte. Det samme oplever hver tredje (34 pct.) af de danske-re, der har haft betalingsproblemer, og som har måttet låne for at kunnebetale (gruppe 3). Dette svarer til 2 pct. af samtlige adspurgte.Spørger man forbrugerne selv, svarer 21 pct. af de danskere, der har haftbetalingsproblemer i de seneste 12 måneder (gruppe 2), at de betragter sigselv som overforgældede. Det svarer til 3 pct. af samtlige adspurgte. Forgruppen af danskere, der har haft problemer med betaling af regninger, oghar måttet låne til betaling af disse (gruppe 3), er tallet tilsvarende 30 pct.,det svarer til knap 2 pct. af samtlige adspurgte. Til sammenligning er detkun 3 pct. af de forbrugere, der ikke har oplevet problemer med at betale

Vender vi os mod forbrugernes egne forventninger til deres fremtidigeøkonomi, så forventer 31 pct. af samtlige adspurgte, at deres økonomiskesituation vil blive bedre i løbet af de kommende 12 måneder32. Ser manudelukkende på de, der har haft betalingsproblemer, så svarer 45 pct. (6pct. af samtlige adspurgte i undersøgelsen), at de forventer, at deres øko-nomiske situation vil blive bedre i løbet af de kommende 12 måneder. 9pct. af samtlige adspurgte forventer, at deres økonomiske situation vilforværres i løbet af de kommende 12 måneder.4.4.3.1 Økonomisk rådgivningSelvom forbrugerne oplever problemer med at få økonomien til at hængesammen har langt størstedelen af forbrugerne ikke søgt økonomisk råd-givning. 78 pct. af de danskere, der har haft problemer med betaling afregninger de seneste 12 måneder (gruppe 2), har således ikke benyttet sigaf nogen form for økonomisk rådgivning. Ligeledes svarer 69 pct. af dedanskere, der har haft betalingsproblemer, og har måttet låne til betalingaf regninger (gruppe 3), at de ikke har benyttet sig af økonomisk rådgiv-ning.32

Af dem, der har benyttet sig af økonomisk rådgivning er det ikke overra-skende primært de danskere, der har haft problemer med betaling af reg-ninger, og som har måttet optage lån for at kunne betale disse, som haropsøgt økonomisk rådgivning. De, der har søgt faglig rådgivning, har ilangt de fleste tilfælde fået økonomisk rådgivning hos deres bank (85pct.). Derudover har flere forbrugere også fået økonomisk rådgivning hosderes revisor (10 pct.) eller hos deres realkreditinstitut (7 pct.), mens kunganske få forbrugere har opsøgt en uvildig rådgiver for at få økonomiskrådgivning (3 pct.).Samlet set understreger dette, at forbrugerne i stort omfang klarer sigselv, når det kommer til økonomiske problemer. Først når det er tydeligt,at de økonomiske problemer ikke er et forbigående problem, søger for-brugerne faglig rådgivning, og det sker typisk i forbrugernes egen bank.4.5 ForbrugeradfærdI de ovenstående afsnit er det blevet belyst, at forbrugerne i forbindelsemed optagelsen af lån handler på baggrund af en lang række faktorer.Blandt andet viste undersøgelsen ovenfor, at et antal forbrugere dels harfortrudt optagelsen af lån, og dels er blevet overraskede over omkostnin-gerne ved lån. Men den teoretiske litteratur om forbrugeradfærd giverogså et godt bud på, hvorfor forbrugerne ikke altid handler økonomiskrationelt. I det nedenstående ses der i forlængelse af de to undersøgelserovenfor nærmere på henholdsvis neoklassisk teori om forbrugeradfærdsamt Behavioural Economics, som er en nyere gren indenfor forskningom forbrugeradfærd.

I forhold til definitionen er to forhold væsentlige at understrege. For detførste, at definitionen er idealtypisk, hvilket betyder, at meget få forbru-gere i praksis vil være fuldt ud rationelle i deres adfærd på markedet. Detskal i den forbindelse bemærkes, at definitionen giver mulighed for, atforbrugerne kan være rationelle i forskelligt omfang.Nogle forbrugere springer helt over stigens trin og går direkte til køb –disse forbrugere er mindst rationelle. Andre tager ét eller flere trin op,inden de køber, mens relativt få forbrugere tager alle stigens trin, indende køber. Det må pointeres, at det for den enkelte forbruger kan værefuldstændig rationelt og egennyttemaksimerende i en given købssituationat springe et, flere eller alle trinene over.I forhold til definitionen af rationel forbrugeradfærd er det for det andetvæsentligt at understrege, at forskellige faktorer – og interaktionen mel-

lem disse – er afgørende for, i hvilket omfang forbrugerne agerer rationelti forbindelse med et konkret køb. Disse faktorer er forankret på forskelli-ge niveauer.Visse faktorer befinder sig på markedsniveau. Manglende gennemsigtig-hed kan være et eksempel på en faktor, der betyder, at det er vanskeligtfor forbrugeren at agere rationelt. Det enkelte markeds karakteristika er etandet eksempel. Mens bankmarkedet eksempelvis er et meget tekniskmarked, som mange forbrugere relativt sjældent er i berøring med, erdagligvaremarkedet omvendt et relativt ukompliceret marked, som stortset alle forbrugere agerer på flere gange om ugen. Det giver forskelligeforudsætninger for at agere rationelt på markederne.4.5.2 Behavioural Economics”Behavioural Economics”, som er en nyere gren af den økonomiske teori,beskæftiger sig med måden, vi træffer beslutninger på. Disciplinens cen-trale pointe er, at vi i modsætning til forudsigelserne i neoklassisk teoriofte træffer irrationelle beslutninger, som er suboptimale for os. Det skyl-des bl.a. en række psykologiske og adfærdsmæssige mekanismer og for-hold, som egentlig ikke burde have indflydelse på vores beslutninger (jf.neoklassisk teori), men som alligevel har det. I forhold til ovenstående”stige” kan følgende eksempler nævnes:I forhold til at afdække egne præferencer inden køb forudsiger den neo-klassisk teori, at vi har faste, langsigtede præferencer, som vi agerer rati-onelt ud fra. Behavioural Economics argumenterer i stedet for, at præfe-rencerne dannes i forbindelse med selve købet, og at vi er tilbøjelige til atforfølge kortsigtede frem for langsigtede præferencer. Dette giver ny ind-sigt i forhold til, hvorfor vi fx foretager impulskøb på dagligvaremarke-det, eller er villige til at springe banken over og i stedet tage et hurtigtforbrugslån, når vi står og mangler penge lørdag formiddag i supermar-kedet.Det er opfattelsen i neoklassisk økonomisk teori, at desto mere informati-on og desto flere valgmuligheder vi har, desto bedre. Behavioural Eco-nomics argumenterer i stedet for, at der er væsentlige omkostninger for-bundet med at træffe beslutninger. Overvældes vi af information ellervalgmuligheder lader vi derfor hellere være med at vælge. Dette giver nyindsigt i forhold til, hvorfor mange forbrugere fx slet ikke undersøgermarkedet inden køb og ikke mindst markeder, der generelt opfattes sominformationstunge, komplekse og sværttilgængelige.I forhold til at evaluere alternativerne samt at vælge det alternativ, dermaksimere nytten i relation til præferencerne, forudsiger den neoklassisketeori, at vi vurderer og vælger mellem forskellige alternativer på bag-grund af disses endelige konsekvenser og i øvrigt vælger det alternativ,der maksimerer vores præferencer mest muligt. Behavioural Economicsargumenterer i stedet for, at vi dels har tendens til at vælge nemmeste ogmest tiltalende løsning, dels at den måde et valg iscenesættes på i høj

grad påvirker, hvad vi ender med at vælge. Dette giver ny indsigt i, hvor-for vi fx er tilbøjelig til at falde for slagtilbud på sodavand i supermarke-det eller at tage det lån, som udbyderen har talt varmest for.4.5.3 Undersøgelser af forbrugeradfærden i DanmarkBehavioural Economics peger i retning af, at forbrugerne i mindre om-fang end antaget i neoklassisk teori gennemgår lange overvejelser i for-bindelse med deres køb. I stedet er antagelsen, at forbrugerne vælger dennemmeste og mest tiltalende løsning her og nu.Penge- og Pensionspanelet gennemførte i 2008 en undersøgelse af ungeforbrugeres adfærd i forbindelse med optagelsen af lån33. Panelets under-søgelse viste blandt andet, at langt størstedelen af de unge 18-25 årige (86pct) ikke søger efter information eller alternative tilbud, inden de optagerderes lån. Samtidig viste undersøgelsen også, at de unge primært valgtederes forbrugslån ud fra tre faktorer:•Lånet skulle være nemt og tilgængeligt.•Lånet skulle være let og hurtigt at optage.•Forbrugeren skulle have tillid til udbyderen.Dette billede ændrer sig ikke, når fokus er på adfærden i den samlededanske befolkning set i forhold til deres valg af lån. Penge- og Pensions-panelets seneste barometerundersøgelse viser således, at to ud af tre dan-skere, der har indgået aftale om et boliglån, ikke har undersøgt priser ellervilkår hos mere end én udbyder.Dette tyder på, at forbrugerne kun i meget begrænset omfang undersøgerforskellige lånemuligheder, inden de optager lån. Samtidig viser undersø-gelser også at en stor andel af forbrugerne ikke kender prisen (ÅOP) forderes lån.34Analyser viser, at der er væsentlig forskel på prisen for lån udbudt af fi-nansieringsselskaber og pengeinstitutter.35Samtidig er der også stor for-skel på prisen for et forbrugslån blandt pengeinstitutterne.36Generelt er de såkaldte ”hurtiglån,” hvor forbrugeren tilbydes en kreditinden for få minutter og uden, at forbrugeren har personlig kontakt medformidleren væsentlig dyrere i ÅOP end forbrugslån udbudt af pengein-stitutter. Den billigste måde hvorpå, der kan opnås lån til forbrug, er ofte

en forøgelse eller oprettelse af en kassekredit hos det pågældende penge-institut.Der er således en potentiel økonomisk gevinst at hente for forbrugeren,såfremt de afsøger markedet for alternative lånemuligheder, inden deoptager deres lån.Samlet set tyder meget på, at forbrugerne på det finansielle område i højgrad handler i overensstemmelse med antagelserne indenfor BehaviouralEconomics. I stedet for at bruge ressourcer på at afdække markedet forudfor deres køb og overveje alternative udbydere og produkter, så tiltrækkesforbrugerne af de låneprodukter, som er nemt tilgængelige og hurtige atoptage. Dermed vejer hensynet til den hurtige gennemførsel af købet hø-jere end hensynet til at vælge den mest nyttemaksimerende løsning i for-hold til omkostningerne ved det pågældende lån.I det ovenstående er der givet et par teoretisk baserede eksempler på psy-kologiske og adfærdsmæssige mekanismer og forhold, som influerer pånogle forbrugeres beslutningsadfærd.De teoretiske eksempler understøttes af de undersøgelser, der er foretagetaf forbrugernes adfærd set i forhold til optagelsen af lån. Her står detklart, at forbrugerne primært er styret af ønsket om at få let tilgængeligelån, og i mindre grad er fokuseret på at finde de mest fordelagtige tilbud.Dette betyder også, at langt størstedelen af forbrugerne undlader at ind-hente tilbud på finansielle ydelser som eksempelvis lån, inden de vælgerudbyder og produkt.4.6 SammenfatningAndelen af danskere med nettogæld har været forholdsvist konstant siden1997. Dog har der været en mindre stigning i andelen af befolkningenmed en relativt høj gæld i de sidste par år frem mod 2007, ligesom gæl-den blandt dem, der har gæld, er vokset en smule.Få husholdninger har over en længere årrække en forholdsvis stor netto-gæld. Blandt dem, der i et givet år skylder mindst 200.000 kr. væk, harhalvdelen efter to år nedbragt gælden til under 200.000 kr. eller ligefremfået en positiv nettoformue.Personer med forholdsvist høje indkomster har hyppigst stor nettogæld.Blandt den tiendedel af befolkningen med de laveste indkomster (1. ind-komstdecil) havde ca. 3 pct. en nettogæld over 200.000 kr. i 2007, menstilsvarende gør sig gældende for mere end tre gange så mange højere op-pe i indkomstfordelingen.Det er ikke et problem at have nettogæld, hvis gældsforpligtelserne erforenelige med privatøkonomien i øvrigt. En høj indkomst gør det fxnemmere at håndtere en given gældsforpligtelse. Samtidig kan en gælds-

forpligtelse være udtryk for den enkeltes ønske om at udjævne forbrugover livet.En høj nettogæld kan dog være et problem, hvis indkomsten ikke er til-strækkelig til at dække afdragene og renteudgifterne på et lån. Analysentyder på, at antallet af danskere med relativt høje renteudgifter i forholdtil indkomsten samlet set er faldet fra 1993 til 2007. Således er andelen afbefolkningen, hvor renteudgifterne udgør mindst 20 pct. af indkomsten,halveret i denne periode. Udviklingen dækker over et markant fald i star-ten af perioden og en stigning frem mod 2007.Sammensætningen af gruppen med relativ høj nettogæld bærer præg af, atønsket og behovet for at optage lån skifter over livet. Fx er personer mel-lem 25-39 år og børnefamilier overrepræsenteret i gruppen med en netto-gæld på over 200.000 kr., hvilket bl.a. afspejler, at mange nye boligejereer unge børnefamilier. Fra 40-års-alderen og frem falder andelen, og isærhar få ældre over 66 år relativt høj nettogæld. Det skyldes formentlig, atmange med alderen i vid udstrækning konsoliderer sig frem mod pensio-nisttilværelsen og fx øger opsparingen i boligen. Mønstrene har væretomtrent uændrede i perioden 1997 til 2007.Vender vi os mod danskernes egen opfattelse af deres økonomiske situa-tion, angiver langt størstedelen af de adspurgte i undersøgelsen, at de ikkehar oplevet at have problemer med at betale deres regninger. Således sva-rer 84 pct. af de adspurgte, at de gennem de seneste 12 måneder har betaltalle regninger rettidigt (gruppe 1), mens 16 pct. af de adspurgte svarer, atde en eller flere gange har været ude af stand til at betale deres regninger(gruppe 2). Af de 16 pct. angiver 44 pct. af de adspurgte, at de en ellerflere gange har været ude af stand til at betale deres regninger samt at dehar lånt for at kunne betale deres regninger. Dette svarer til ca. 6 pct. afde adspurgte i undersøgelsen.Af de danskere, som angiver at de har været ude af stand til at betale de-res regninger en eller flere gange i de seneste 12 måneder (gruppe 2) for-venter knap halvdelen (45 pct.), at deres økonomiske situation vil blivebedre i løbet af de kommende 12 måneder. Dette svarer til ca. 7 pct. afsamtlige respondenter. Der er dog stadig ca. 8 pct. af samtlige adspurgte iundersøgelsen, som både har oplevet problemer med at betale deres reg-ninger, og som ikke forventer, at deres økonomiske situation vil blivebedre i løbet af de kommende 12 månederSamlet set giver dette et billede af, at der kan være tale om, at mange afde, der har haft betalingsproblemer (gruppe 2), oplever en midlertidigperiode, hvor de har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.Samtidig er der dog også en lille gruppe af de adspurgte (3 pct. af samtli-ge respondenter), som både har oplevet problemer med at betale deresregninger, har lånt penge for at kunne betale deres regninger (gruppe 3)og som ikke forventer at deres økonomiske situation bliver bedre i de

kommende 12 måneder. Denne gruppe må antages at være i særlig risikofor at ende i vedvarende økonomiske problemer.Det er primært de unge, der har oplevet problemer med at betale deresregninger, og som også har følt sig nødsaget til at optage lån for at kunnebetale deres regninger. Ser man på hele gruppen af de, der har haft beta-lingsproblemer, står det klart, at det kun er de ældre over 60, der skillersig positivt ud ved at være væsentligt bedre betalere end de øvrige i un-dersøgelsen. Derudover er det kendetegnende for de, der har haft beta-lingsproblemer, at de typisk enten er arbejdsløse, faglærte eller ufaglærtearbejdere, selvstændige eller studerende. Desuden er det typisk børnefa-milierne, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.Over halvdelen (53 pct.) af de, der har oplevet betalingsproblemer (grup-pe 2) har oplevet et fald i indkomst indenfor de seneste 12 måneder. De-res økonomiske situation kan derfor ses i tæt sammenhæng med deresjobmæssige situation.De, der har haft betalingsproblemer, benytter sig typisk af banklån, kas-sekredit og forbrugslån, når de opretter lån. Og når omkostningerne ihverdagen bliver for omfattende, er det primært kreditkort og kontokort,som forbrugerne først vælger at misligholde. Samtidig gælder det, at flereforbrugere er blevet overraskede over omkostningerne ved deres lån, li-gesom også flere forbrugere har fortrudt oprettelsen af et lån. Dette tyderpå, at forbrugerne ofte ikke sætter sig ind i, hvor meget det enkelte lånkoster, inden lånet optages.Dette kan betyde, at flere forbrugere oplever at blive overraskede overomkostningerne ved det enkelte lån, ligesom der også er en risiko for, atforbrugerne fortryder optagelsen af lånet på grund af de omkostninger,der er forbundet med det enkelte lån.Endelig viser undersøgelsen, at 6 pct. af samtlige adspurgte føler sig somoverforgældede. Det er tilfældet for hver femte (21 pct.) af de danskere,der har haft problemer med betaling af regninger de seneste 12 måneder.Trods dette er det kun et fåtal af de danskere, som oplever betalingspro-blemer, der søger faglig rådgivning for at få styr på økonomien.Ser vi på teorien bag forbrugernes adfærd, fremgår det af det ovenståen-de, at neoklassisk økonomisk teori beskriver at forbrugere handler ratio-nelt idet de er bevidste om deres behov og mål, aktivt afsøger markedetsalternativer inden køb, evaluerer alternativerne i forhold til deres præfe-rencer og vælger det alternativ, der maksimerer nytten mest i forhold tilderes præferencer.Behavioural Economics, som er en nyere gren af den økonomiske teori,peger i stedet på, at vi i modsætning til forudsigelserne i neoklassisk teo-ri, ofte træffer irrationelle beslutninger, som er suboptimale for os. Såle-des vælger forbrugerne ofte den nemmeste løsning her og nu.

5.1 IndledningDer findes en lang række love og regler, der regulerer forbrugerens låne-optagelse. I dette kapitel gennemgås hovedtræk af disse regler. For enmere udførlig gennemgang af reglerne henvises til den juridiske litteraturmv. Der er endvidere medtaget en kort beskrivelse af visse regler i Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (Forbrugerkreditdirekti-vet)37.Regler, der gælder generelt:•Kreditaftaleloven.Kreditaftaleloven regulerer aftaler om kredit.Der vil typisk være tale om lån af penge, men loven omfatter bl.a.også afbetalingskøb (kreditkøb). Kreditaftaleloven er hovedsage-ligt en forbrugerbeskyttelseslov, men enkelte af lovens bestem-melser finder anvendelse generelt.•Forbrugeraftaleloven.Beskytter forbrugerne ved indgåelse af af-taler uden for fast forretningssted og ved fjernsalg. Loven inde-holder desuden et forbud mod uanmodet henvendelse mv. Forbru-geraftaleloven gælder således også for visse aftaler om forbruger-kredit.•Renteloven.Gælder som udgangspunkt for rente af pengekrav påformuerettens område og har derfor en vis betydning for forbru-gerkredit.•Aftaleloven.Indeholder en række regler om ugyldighedsgrunde,der som følge af aftalelovens generelle regulering af aftaler på detformueretlige område også har betydning for reguleringen af for-brugerkredit.•Straffelovens ågerbestemmelse.Finder anvendelse på såvel perso-ner som virksomheder, der driver udlånsvirksomhed, såfremt be-tingelserne for strafansvar i øvrigt er opfyldt.Særligt for det finansielle område gælder følgende:•Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.Finan-sielle virksomheder skal handle redeligt og loyalt over for dereskunder.•Bekendtgørelse om information til forbrugerne om priser mv. ipengeinstitutter.Oplysninger om indlåns- og udlånsproduktersamt gebyrer og valutakurser skal være tilgængelige.

Særligt for ikke-finansielle udlånere, der ikke er omfattet af lov om finan-siel virksomhed gælder følgende:•Markedsføringsloven.Generelt skal alle erhvervsdrivende udvisegod markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, er-hvervsdrivende og almene sundhedsinteresser.•Skiltningsbekendtgørelsen.Regler om, hvad der skal oplyses vedlåne- og kredittilbud, samt hvordan og i hvilke situationer de re-spektive oplysninger skal gives.•Retningslinjer for markedsføring af kortfristede eller mindre lånindgået som fjernsalgsaftaler.Der skal være tale om en fjern-salgsaftale samt kortfristede kreditaftaler og begrænset lånestør-relse, fx SMS-lån.•Forbrugerkreditdirektivet.Direktivets formål er at harmoniserevisse aspekter af medlemsstaternes love og administrative be-stemmelser om aftaler om forbrugerkredit. Det sker som fuld-stændig harmonisering for at sikre, at alle forbrugere i EU nydersamme høje grad af beskyttelse af deres interesser og for at skabeet ægte indre marked38. Direktivets anvendelsesområde er be-grænset til forbrugerkreditaftaler.Anden relevant lovgivning:•Lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for soci-alt udsatte grupper.Forsøg med gældseftergivelse, hvor betingel-sen er, at personen kommer i beskæftigelse og fastholdes i be-skæftigelse.•Konkursloven.Reglerne om gældssanering findes i konkursloven.En gældssanering bevirker, at skyldnerens samlede usikrede gældnedskrives eller bortfalder.5.2Regler, der gælder generelt

5.2.1 KreditaftalelovenKreditaftaleloven er hovedsageligt en forbrugerbeskyttelseslov, idet en-kelte dele af loven dog også gælder for ikke-forbrugerforhold, jf. kredit-aftalelovens § 1 og § 2. Loven omfatter kreditaftaler, der er defineret somen aftale om kredit i form af henstand, lån eller anden tilsvarende formfor finansiel ydelse, jf. kreditaftalelovens § 1.Visse af lovens regler indeholder en særlig regulering af kreditkøb, der erdefineret som en kreditaftale med henblik på køb af løsøre, hvorefter 1)køberen efter aftale med sælgeren har fået henstand med betaling af kø-besummen eller en del af denne eller 2) købesummen helt eller delvisdækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af enaftale herom mellem denne og sælgeren, jf. kreditaftalelovens § 5.

Uden for loven falder bl.a. kreditaftaler, hvor kreditten skal indfries se-nest 3 måneder efter aftalens indgåelse eller ved kreditkøb senest 3 må-neder efter salgsgenstandens levering, dog ikke hvis der er tale om købmed ejendomsforbehold eller kreditkøb i henhold til en aftale om kreditmed variabelt lånebeløb. Oplysningsforpligtelserne i loven gælder endvi-dere ikke for kreditaftaler, hvor det samlede beløb, der skal betales, ellerved kreditaftaler med variabelt lånebeløb det samlede beløb, der skal be-tales ved fuld udnyttelse af kontoen, ikke overstiger 1.500 kr., eller hvorder ikke betinges vederlag for kreditten, jf. kreditaftalelovens § 3.5.2.1.1 Oplysningsforpligtelser og formkravAf kreditaftalelovens §§ 9 og 10 fremgår, at kreditaftaler skal udfærdigesskriftligt. Herudover er der en række oplysninger, som forbrugeren skalhave skriftligt i forbindelse med indgåelsen af kreditaftalen.Forbrugeren skal ved aftaler med fast lånebeløb oplyses om:•Lånebeløbet: Det lånte beløb efter fradrag af stiftelsesomkostnin-ger, kurstab og lignende.•Størrelsen af en eventuel udbetaling.•Kreditomkostningerne angivet som et beløb.•De årlige omkostninger i procent (ÅOP).•Det samlede beløb, der skal betales: Summen af lånebeløbet, ud-betalingen og kreditomkostningerne.•De enkelte ydelser, disses antal og forfaldstid.•Aftalens varighed og betingelserne for dens opsigelse.I kreditkøb skal sælgeren tillige oplyse forbrugeren om kontantprisen, detvil sige den pris, for hvilken tingen ved aftalens indgåelse kunne værekøbt mod kontant betaling hos sælgeren.For så vidt angår kreditaftaler med variabelt lånebeløb, skal der oplysesom:•Kreditrammen: Det eventuelle højeste beløb, som må trækkes påkontoen.•De nærmere regler og betingelser for pålæg af kreditomkostnin-ger, samt beregningsmåden for sådanne omkostninger, herunderden nominelle årlige rente, hvis en periodisk rente anvendes.•De årlige omkostninger i procent ved forskellige udnyttelser afkontoen.•Det samlede beløb, der skal betales ved forskellige udnyttelser afkontoen: Summen af lånebeløbet og kreditomkostningerne.•Hvorledes gælden skal betales.•Hvor ofte forbrugeren vil modtage kontoudtog.•Aftalens varighed og betingelserne for dens opsigelse.Opgørelsen af kreditomkostningerne og de årlige omkostninger i procenter nærmere reguleret i lovens §§ 13 og 16-18.

Af kreditaftalelovens § 23 fremgår, at tilsidesættelse af oplysningsforplig-telserne er sanktioneret civilretligt ved, at forbrugeren kun er forpligtet tilat betale en årlig rente af gælden, der svarer til Nationalbankens officielleudlånsrente med et tillæg på 5 pct., hvis der ikke er givet oplysning omkreditomkostningerne. Kreditgiveren kan endvidere ikke på grundlag afaftalen i øvrigt kræve yderligere kreditomkostninger end dem, der er op-lyst, ligesom kreditgiveren – selvom de årlige omkostninger i procent erangivet for lavt – ikke kan kræve højere kreditomkostninger, end hvadder svarer til det angivne. Dette gælder dog ikke, hvis kreditgiveren kangodtgøre, at forbrugeren på trods af de manglende eller urigtige oplysnin-ger har haft et forsvarligt grundlag at bedømme kreditomkostningerne på.Har sælgeren i kreditkøb tilsidesat sin pligt til at give oplysninger, kankreditgiveren endvidere ikke i almindelighed kræve godtgørelse for om-kostninger, som ellers ville påløbe i anledning af forbrugerens mislighol-delse, jf. kreditaftalelovens § 24.Herudover er der strafferetlige sanktioner for grov eller oftere gentagenovertrædelse af oplysningsforpligtelserne, jf. kreditaftalelovens § 56, stk.2.5.2.1.2 Regulering af rente og omkostninger§ 15 i kreditaftaleloven fastsætter, at de oplysningsforpligtelser, der føl-ger af loven, ikke forhindrer, at der indgås aftale om variabel forrentningeller variable omkostninger. I forhold til kreditgivere, der ikke er penge-institutter, realkreditinstitutter eller kreditinstitutter, kan det alene aftales,at renten eller omkostninger helt eller delvis skal variere med størrelsenaf Nationalbankens diskonto eller lignende forhold, som kreditgiver eruden indflydelse på. Kreditgivere er pålagt at informere om rente og om-kostningsændringer, jf. kreditaftalelovens § 15, stk. 4.5.2.1.3 Urimelige aftalevilkårKreditaftalelovens § 22 foreskriver, at urimelige vederlag eller omkost-ninger skal nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt.5.2.1.4 Bevarelse af indsigelser mv.Kreditaftalelovens §§ 31-32 indeholder regler, der sikrer, at forbrugerensindsigelser ikke fortabes, ved at forbrugeren underskriver særlige skyld-dokumenter, ligesom der ved overdragelse af rettigheder ikke kan skeindskrænkninger i kreditgiverens forpligtelser over for forbrugerne eller iforbrugerens ret til at gøre indsigelser mod kreditgiveren, sælgeren ellerleverandøren. Det er tillige fastsat, at forbrugeren over for en ny kreditorkan gøre samme indsigelser gældende som over for kreditgiveren, sælge-ren eller leverandøren af en tjenesteydelse, jf. kreditaftalelovens § 33.I kreditkøb, hvor der foreligger en aftale mellem sælgeren og kreditor om,at kreditor helt eller delvist finansierer købet, jf. kreditaftalelovens § 5,stk. 2, kan forbrugeren – under betingelse af, at forbrugeren kan sandsyn-liggøre, at sælgeren ikke opfylder sine forpligtelser, og kravet ikke over-

stiger, hvad vedkommende kreditor har modtaget som betaling fra for-brugeren i anledning af købet – over for kreditor rejse samme pengekravpå grundlag af købet, som forbrugeren ville kunne have rejst over forsælgeren.5.2.1.5 Andre regler i kreditaftalelovenKreditaftaleloven indeholder desuden regler om køb med ejendomsforbe-hold, herunder om ejendomsforbeholds gyldighed, jf. § 34, kreditgiverensadgang til fyldestgørelse, jf. § 35, betingelser for tilbagetagelse, jf. §§ 36-37, opgørelse af fordringen, jf. § 38, opgørelse af det solgtes værdi, §§39-42, forbrugerens indløsnings- og udtagelsesret, jf. §§ 43-44, frem-gangsmåden ved tilbagetagelse, jf. §§ 45-47 og tilbagetagelse uden fo-gedrettens medvirken, jf. § 48.Sammen med reglerne om forbud mod underpant i kreditkøb i kreditafta-lelovens § 21 indebærer disse regler bl.a., at en kreditkøbssælger, derønsker sikkerhed i den solgte genstand i tilfælde af forbrugerens mislig-holdelse, som udgangspunkt ikke kan gøre udlæg i andre af forbrugerensaktiver end den genstand, der er solgt med ejendomsforbehold. Dettegælder tillige i de tilfælde hvor køberen efter aftale med sælgeren har fåethenstand med betaling af købesummen eller en del af denne eller hvorkøbesummen helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af entredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og sælgeren, jf.kreditaftalelovens § 5.5.2.2 ForbrugeraftalelovenForbrugeraftaleloven indeholder regler, der beskytter forbrugerne vedindgåelse af aftaler uden for fast forretningssted og ved fjernsalg. Lovenindeholder desuden et forbud mod uanmodet henvendelse mv. Forbruger-aftaleloven gælder således også for visse aftaler om forbrugerkredit.I forbrugeraftalelovens §§ 2 og 4 defineres det nærmere, hvad der skalforstås ved en aftale indgået uden for fast forretningssted og en fjern-salgsaftale.5.2.2.1 Forbud mod uanmodet henvendelse mv.Af forbrugeraftalelovens § 6 fremgår, at erhvervsdrivende – med undta-gelse af visse brancher – ikke uden forudgående anmodning herom mårette personlig eller telefonisk henvendelse til en forbruger på dennesbopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig ad-gang, med henblik på straks eller senere at opnå tilbud eller accept aftilbud om indgåelse af aftaleEr et løfte afgivet af forbrugeren ved en erhvervsdrivendes henvendelse istrid med forbuddet mod uanmodet henvendelse, er løftet ikke bindende,jf. forbrugeraftalelovens § 7. Overtrædelse af bestemmelsen er endvideresanktioneret med bødestraf, jf. forbrugeraftalelovens § 29.

5.2.2.2 Finansielle tjenesteydelserFlere af forbrugeraftalelovens regler sondrer mellem aftaler om finansiel-le tjenesteydelser og andre aftaler.En forbrugerkredit kan efter omstændighederne anses som en finansieltjenesteydelse i forbrugeraftalelovens forstand, ligesom det modsatte kanvære tilfældet, jf. forbrugeraftalelovens § 5 og forarbejderne hertil39.5.2.2.3 Oplysningspligt ved fjernsalgsaftalerInden der indgås en fjernsalgsaftale, skal der gives forbrugeren en rækkeoplysninger, der fremgår af forbrugeraftalelovens §§ 11 og 12. Bestem-melserne indeholder desuden krav til den information, som den erhvervs-drivende skal give til forbrugeren snarest muligt efter indgåelsen af fjern-salgsaftalen.Oplysningerne, der skal gives omfatter bl.a. den erhvervsdrivendes navn,erhvervsmæssige hovedaktivitet, fysiske adresse, varens eller tjeneste-ydelsens karakter og væsentligste egenskaber, den samlede pris for vareneller tjenesteydelsen inklusive gebyrer mv., og oplysning om, hvorvidtder er fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven.Den erhvervsdrivende er dog undtaget for pligten til at give information,hvis prisen for tjenesteydelsen ikke overstiger 75 kr., tjenesteydelsen le-veres samlet på én gang, vederlaget for ydelsen opkræves af udbyderen afdet anvendte kommunikationsmiddel, og forbrugeren er bekendt medprisen for ydelsen og med fortrydelsesretten, jf. forbrugeraftalelovens §12, stk. 4.Hvis der er tale om en fjernsalgsaftale, der vedrører finansielle tjeneste-ydelser, skal der gives en række yderligere oplysninger, der fremgår afforbrugeraftalelovens § 13. Disse omfatter bl.a. oplysninger om, hvorvidtder er klageadgang og i givet fald om fremgangsmåden ved klage, fortry-delsesfristens begyndelsestidspunkt og varighed samt betingelserne for ogfremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten, eventuelle særlige risicived tjenesteydelsen som følge af ydelsens særlige karakter mv. og detbeløb, som kan afkræves forbrugeren ved tilbagetræden fra aftalen.Den erhvervsdrivende kan dog med forbrugerens samtykke undlade atgive visse oplysninger vedrørendefinansielle tjenesteydelser,jf. forbru-I forarbejderne til forbrugeraftaleloven er det anført, at en aftale om salg på kredit,hvor sælgeren ved den samme aftale sælger salgsgenstanden og yder køberen kredit medhensyn til købesummens betaling samlet set vil være et kreditkøb og ikke en finansieltjenesteydelse. Foreligger der derimod et såkaldt lånekøb, hvor købesummen helt ellerdelvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftaleherom mellem denne og sælgeren, vil den kreditaftale, som indgås mellem tredjemandog køberen, være en finansiel tjenesteydelse. Sælgerens formidling af kontakten til tred-jemand vil derimod være et accessorium til den købsaftale, der er indgået mellem sælge-ren og køberen, og vil derfor ikke i sig selv være en finansiel tjenesteydelse.39

geraftalelovens § 13, stk. 2, idet den erhvervsdrivende dog stadig skaloplyse bl.a. om den erhvervsdrivendes navn, erhvervsmæssige hovedak-tivitet, fysiske adresse mv., varens eller tjenesteydelsens karakter og væ-sentligste egenskaber, den samlede pris for varen eller tjenesteydelsenmv., fortrydelsesfristens begyndelsestidspunkt og varighed samt betingel-serne for og fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten, eventuellesærlige risici ved tjenesteydelsen som følge af ydelsens særlige karaktermv. samt det beløb, som kan afkræves forbrugeren ved tilbagetræden fraaftalen.Den erhvervsdrivende skal i så fald underrette forbrugeren om, at der kanfås flere oplysninger, samt om disse oplysningers karakter.5.2.2.4 FortrydelsesretForbrugeren kan ved fjernsalg og ved aftaler indgået uden for fast forret-ningssted – med undtagelse af aftaler vedrørende realkreditlån og finan-sielle tjenesteydelser, hvor tjenesteydelsens pris afhænger af udsving påkapitalmarkedet, der kan forekomme i fortrydelsesperioden, og som leve-randøren ikke har nogen indflydelse på – som udgangspunkt træde tilbagefra aftalen, jf. forbrugeraftalelovens § 17Tilbagetrædelse skal som udgangspunkt ske inden for en frist på 14 dage,jf. forbrugeraftalelovens § 18.Hvis forbrugeren træder tilbage fra en aftale efter regler i forbrugeraftale-loven, bortfalder en hertil knyttet kreditaftale, som forbrugeren har indgå-et med den erhvervsdrivende, og i den situation, hvor der trædes tilbagefra en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse, vil en hertilknyttet fjernsalgsaftale om tjenesteydelser, som skal leveres af den er-hvervsdrivende eller af en tredjepart på grundlag af en aftale mellem tred-jeparten og den erhvervsdrivende, ligeledes bortfalde, jf. forbrugeraftale-lovens § 23, stk. 1 og 2.Bortfald af tilknyttede aftaler medfører ikke, at forbrugeren af den grundkan pålægges at betale gebyr eller erstatning til aftaleparten, jf. jf. forbru-geraftalelovens § 23, stk. 3.5.2.3 RentelovenRenteloven gælder som udgangspunkt for rente af pengekrav på formue-rettens område, jf. rentelovens § 1, stk. 1 og har derfor betydning for for-brugerkredit.Efter rentelovens § 5 forrentes et krav efter forfaldsdagen med en årligrente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct. Re-ferencesatsen er den officielle udlånsrente, som Nationalbanken fastsæt-ter henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.

Justitsministeren kan hvert andet år efter forhandling med Danmarks Na-tionalbank og Økonomi- og Erhvervsministeriet ændre renten, dog såle-des at det i § 5, stk. 1, nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 7pct.Erhvervsdrivende – med undtagelse af pengeinstitutter, realkreditinstitut-ter og kreditinstitutter, jf. rentelovens § 7, stk. 4, – kan ikke i aftaler medforbrugere fravige rentelovens § 5 til skade for forbrugeren, jf. rentelo-vens § 7, stk. 1. Vedtagelser om, at skyldneren efter forfaldsdagen i stedetfor eller i tillæg til rente skal betale en løbende provision eller lignende,er heller ikke bindende for skyldneren i det omfang, summen af rente ogprovision overstiger renten efter § 5, jf. rentelovens § 7, stk. 2. Hvisskyldneren imidlertid for det tidsrum, der ligger forud for forfaldsdagen,skal betale en fast eller variabel rente, der, eventuelt med tillæg af en lø-bende provision eller lignende, er højere end den rente, der er fastsat efter§ 5, bevarer fordringshaveren retten til den højere rente mv. også efterforfaldsdagen, jf. rentelovens § 7, stk. 3.5.2.4 AftalelovenAftaleloven indeholder en række ugyldighedsgrunde, der som følge afaftalelovens generelle regulering af aftaler på det formueretlige områdeogså har betydning for aftaler om forbrugerkredit.Således findes i aftalelovens § 31 en bestemmelse om åger. En aftale omet forbrugslån vil efter denne bestemmelse være ugyldig, hvis kreditgive-ren udnytter løftegivers (forbrugerens) underlegenhed, og der er urime-ligt/væsentligt misforhold mellem ydelserne til fordel for løftemodtager.Herudover findes der i aftaleloven yderligere bestemmelser i §§ 33, 36 og38 c af særlig betydning for reguleringen af markedet for forbrugerkredit.Efter disse bestemmelser, der har karakter af generalklausuler, kan aftaler– eller for så vidt angår § 36 og 38 c, enkelte vilkår i aftaler – erklæresugyldige ud fra mere generelle betragtninger om, at det vil stride imodalmindelig hæderlighed, at det vil stride mod hæderlig forretningsskik ogbevirke betydelig skævhed i aftaleparternes rettigheder, eller at det vilvære urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre dem gælden-de.5.2.5 Straffelovens ågerbestemmelseEfter straffelovens § 282 straffes for åger den, som udnytter en andenpersons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, mang-lende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftale-forhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold tilmodydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for. Åger straffes medfængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan dog stige til fængsel indtil6 år, når forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed.En betingelse for strafansvar er således, at gerningspersonen har udnyttet

en underlegenhedstilstand hos offeret til at opnå en uretmæssig dispositi-on. Udnyttelsen skal derudover resultere i et aftaleforhold, hvor offeretsydelse står i væsentligt misforhold til modydelsen. Det beror på en kon-kret vurdering af sagens omstændigheder, om betingelserne for strafan-svar er opfyldt i den enkelte sag.Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel for overtrædelse af straffelo-ven, herunder § 282 om åger.Straffelovens bestemmelse om åger finder anvendelse på såvel personersom virksomheder, der driver udlånsvirksomhed, såfremt betingelsernefor strafansvar i øvrigt er opfyldt.5.3 Særlige regler for det finansielle områdeVirksomhed på det finansielle område kan kun udøves efter en tilladelsefra Finanstilsynet. Virksomhed som pengeinstitut og realkreditinstitutforudsætter således, at virksomheden overholder kapitalkrav, krav omegnethed og hæderlighed for direktion og bestyrelsesmedlemmer og harforsvarlige forretningsgange og administrative forhold.Hertil kommer en række detaljerede regler om forbrugerbeskyttelse.Når et pengeinstitut markedsfører deres lån og samtidig oplyser om pri-sen på et lån, fx kreditomkostninger, så skal de samtidig oplyse den no-minelle årlige rente og de årlige omkostninger i procent. Hvis reklamenikke indeholder oplysninger om prisen på et lån, skal reklamen ikke inde-holde oplysninger om fx ÅOP.Herudover skal pengeinstitutter skilte med en række oplysninger om de-res indlåns- og udlånsprodukter samt gebyrer i deres forretningslokale oggive disse oplysninger på en eventuel hjemmeside.For de mest almindeligt forekommende udlånskonti, er der tale om op-lysninger om bl.a., renten, et eventuelt rentespænd og de årlige omkost-ninger i procent.Herudover skal pengeinstitutter og realkreditinstitutter yde rådgivning tilderes kunder, når de henvender sig for at optage et lån. Forbrugslån vildog kunne udbydes uden rådgivning. For lån med sikkerhed med pant ifast ejendom, skal der altid ydes rådgivning.Når der skal ydes rådgivning skal denne bl.a. omfatte følgende forhold:•••oplysninger om de for kunden relevante låneprodukters karakteri-stika,hvilke risici, der er forbundet med lånet, ogbetydningen for kundens økonomi.

For lån med sikkerhed i fast ejendom findes særlige rådgivningsregler,ligesom rådgivningen skal dokumenteres i et særligt skema.Der er ikke krav om, at der skal foretages en kreditvurdering, når der ydeslån. Dette krav vil dog blive indført med gennemførelsen af forbrugerkre-ditdirektivet i dansk ret, jf. afsnit 5.6.1.3.Der består ikke en pligt til at fraråde kunderne at optage et lån, der står imisforhold til kundens økonomi. Hvis der er pligt til at yde rådgivning,bør kunden gøres tydeligt opmærksom på, at lånet vil stå i misforhold tilkundens økonomi.Nedenfor gennemgås disse regler mere detaljeret.5.3.1 Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomhederBekendtgørelse nr. 1222 af 19. oktober 2007 om god skik for finansiellevirksomheder finder, jf. § 1, stk. 1, anvendelse på danske og udenlandskefinansielle virksomheder, som driver virksomhed i Danmark, herundergennem filialetablering eller grænseoverskridende virksomhed.Bestemmelsen medfører, at i det omfang lovgivningen i et andet landstiller krav om, at al udlånsvirksomhed i dette land kræver en tilladelsesom kreditinstitut, vil denne udlånsvirksomhed være omfattet af god skikbekendtgørelsen, uanset denne virksomhed efter danske regler ikke villekræve en tilladelse som kreditinstitut.Finansielle virksomheder skal handle redeligt og loyalt over for sine kun-der, jf. bekendtgørelsens § 3. Bestemmelsen uddyber § 43 i lov om finan-siel virksomhed og pålægger bl.a. de finansielle virksomheder at tilrette-lægge deres virksomhed således, at kunden gives mulighed for at træffesit valg på et velinformeret grundlag.§ 3 er en retlig standard, som skal fortolkes i overensstemmelse med detil enhver tid gældende samfundsnormer.Regler om rådgivning i bekendtgørelsens kapitel 3 udmønter kravene til,hvad der er god skik i forhold til de finansielle virksomheders rådgivning.Der er efter bekendtgørelsen ikke et absolut krav om, at der skal ydesrådgivning hver gang, der ydes et lån. En finansiel virksomhed skal, jf. §7, stk. 2, yde rådgivning, hvis kunden anmoder om det, eller hvis om-stændighederne tilsiger, at der er behov for det.Uanset kravene til hvornår der skal ydes rådgivning, kan en finansielvirksomhed udbyde produkter med standardiseret information med lilleeller ingen tilknyttet individuel rådgivning. En finansiel virksomhed, dergør brug af denne mulighed, skal gøre særskilt opmærksom på disse be-grænsninger, jf. § 7, stk. 4. Forbrugslån er et eksempel på låneprodukter,

der kan udbydes uden tilknyttet individuel rådgivning. Dette står i mod-sætning til lån med sikkerhed i fast ejendom, hvor den finansielle virk-somhed altid skal yde rådgivning af egen drift.Når der består en rådgivningspligt for den finansielle virksomhed skalrådgivningen, jf. § 7, stk. 3, tilgodese kundens interesser og give kundenet godt grundlag for at træffe sin beslutning. Rådgivningen skal være re-levant, retvisende og fyldestgørende. Den finansielle virksomhed skalorientere kunden om de risici, der er relevante for kunden.I forbindelse med rådgivningen skal den finansielle virksomhed, jf. § 8,stk. 1, anmode kunden om at oplyse om sin økonomiske situation, sinerfaring med de relevante finansielle ydelser, sit formål med ydelsen ogsin risikovillighed. Omfanget og karakteren af disse oplysninger kan af-passes efter den viden, som kunden besidder og de oplysninger, som denfinansielle virksomhed allerede har modtaget, jf. § 8, stk. 2.En finansiel virksomhed skal give tilstrækkelig information om egne pro-dukter og ydelser, herunder om forskelle i priser og vilkår for alternativeprodukter, der kan dække kundens behov, jf. § 10, stk. 1. En finansielvirksomhed skal endvidere, jf. § 10, stk. 3, på grundlag af sit generellemarkedskendskab informere kunden om relevante produkttyper på mar-kedet. For fx forbrugslån ville denne information således udelukkendeskulle vedrøre de typer af forbrugslån, der findes på markedet, mens derikke er krav om, at der skal oplyses om priser eller hvilke navngivnekonkurrenter, der udbyder disse produkter. I praksis er der dog næppe etkrav om, at der oplyses om alternative forbrugslån, da banklån typisk erbilligere end forbrugslån ydet af andre långivere end finansielle virksom-heder. Betingelsen i § 10, stk. 3, for, at der skal oplyses om relevante pro-dukttyper på markedet, vil derfor næppe være opfyldt.En finansiel virksomhed skal endelig, jf. § 12, som led i sin rådgivninginddrage konsekvenserne af relevante skatteretlige regler, fx reglerne omrentefradrag i sin rådgivning, ligesom en finansiel virksomhed skal oply-se om provision i forbindelse med formidling af andre produkter, jf. § 11.For lån med sikkerhed i fast ejendom gælder der endvidere særlige ogdetaljerede regler om rådgivning.Det fremgår udtrykkeligt af god skik bekendtgørelsens § 14 hvilke typeroplysninger, som kunden skal have oplyst i forbindelse med rådgivnin-gen. Der er tale om følgende oplysninger:•••De væsentligste egenskaber ved de lån, instituttet udbyder ellerformidler, herunder fordele og ulemper i forhold til kunden.ÅOP for de relevante lån.Opsigelses- og indfrielsesvilkår.

For lån, der er finansieret ved obligationsudstedelse, skal kunden bl.a.oplyses om muligheden for kurssikring.Rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom skal dokumenteres i etsærligt skema, der er optrykt til bekendtgørelsen som bilag 2.Selvom reglerne om rådgivning forudsætter, at betydningen for kundensøkonomi inddrages i rådgivningen, er der ikke krav om, at der skal fore-tages en kreditvurdering, ligesom der ikke kan stilles krav om et rådig-hedsbeløb af en vis størrelse, for at et lån kan ydes. Med det nye forbru-gerkreditdirektiv vil der imidlertid blive indført regler om kreditvurde-ring, jf. afsnit 5.6.1.3.For lån ydet af realkreditinstitutter gælder dog særlige krav til den sikker-hed, der skal stilles for lånet. Fx kan der, jf. § 5, stk. 1, i lov om realkre-ditlån og realkreditobligationer m.v., kun ydes realkreditlån inden for enlånegrænse, der udgør 80 pct. af ejendommens værdi, når sikkerhedenstilles i en ejerbolig til helårsbrug. Også for lån på baggrund af særligtdækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer gælderder særlige belåningsgrænser. Det bemærkes, at disse belåningsgrænserer stillet af hensyn til køberne af disse obligationer og ikke af hensyn tillåntagerne.Der består heller ikke en pligt til at fraråde kunderne at optage et lån, derstår i misforhold til kundens økonomi. Hvis der er pligt til at yde rådgiv-ning, jf. ovenfor, bør rådgivningspligten dog medføre, at kunden gørestydeligt opmærksom på, at lånet vil stå i misforhold til kundens økonomi.5.3.1.1 Information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutterBekendtgørelse nr. 44. af 24. januar 2006 om information til forbrugereom priser m.v. i pengeinstitutter finder, jf. § 1, stk. 1, anvendelse på dan-ske og udenlandske pengeinstitutter, som udøver virksomhed her i landet,herunder gennem filialetablering. I modsætning til god skik bekendtgø-relsen finder denne bekendtgørelse ikke anvendelse ved grænseoverskri-dende tjenesteydelsesvirksomhed. Dette skyldes, at bekendtgørelsensregler om skiltning forudsætter, at der er et fast forretningslokale her ilandet.Ifølge bekendtgørelsen skal der gives en række oplysninger om indlåns-og udlånsprodukter samt gebyrer og valutakurser. Disse oplysninger skalgives i pengeinstituttets forretningslokale ved skiltning eller på andentydelig måde. Dette kunne fx være ved en offentlig tilgængelig computeri forretningslokalet. Hvis pengeinstituttet har en hjemmeside, skal be-

Disse oplysningskrav finder anvendelse for alle ”mest almindeligt fore-kommende udlånskonti”. Efter vejledningen til bekendtgørelsen opfylderet pengeinstitut typisk dette krav, hvis det oplyser om de udlånsprodukter,som mindst 5 pct. af instituttets kunder har. Afgrænsningen vil dog altidafhænge af en konkret vurdering af det enkelte pengeinstituts kundegrup-pe.Når et pengeinstitut skal give oplysninger om ÅOP, skal den lægge deforudsætninger til grund for beregningen af ÅOP, som svarer til institut-tets udlånspraksisFor at øge sammenligneligheden mellem de forskellige pengeinstitutterfastlægger bekendtgørelsen i § 6 og bilaget til bekendtgørelsen imidlertiden række standardforudsætninger, som skal lægges til grund for bereg-ningen af ÅOP for fire lånetyper. Der er tale om lånetyperne kassekredit,billån, boliglån og forbrugslån, som bekendtgørelsen indeholder standard-forudsætninger for.For forbrugslån, som er relevant for denne beskrivelse af bekendtgørel-sens regler, fastlægger bilaget, at der ved beregning af ÅOP for forbrugs-lån skal tages udgangspunkt i følgende oplysninger:••••Hovedstolen udgør 40.000 kr.Løbetiden er 5 år.Afdragsformene er et annuitetslån.Der stilles ingen sikkerhed for lånet.

optagelse af et lån, fx stempelafgift. Disse oplysninger indgår dog i be-regningen af ÅOP.Bekendtgørelsens § 8 indeholder regler om markedsføring af bl.a. lån.Det følger af bestemmelsen, at hvis der i markedsføringsmateriale oply-ses om prisen på et lån, fx kreditomkostninger, skal der oplyses om dennominelle årlige rente og de årlige omkostninger i procent. En reklame,der ikke giver oplysninger om prisen på et lån, skal derimod ikke ledsa-ges af oplysninger om fx ÅOP.Det følger af bekendtgørelsens § 9, at et pengeinstitut på samtlige ind-gangsdøre til et forretningslokale og på en eventuel hjemmeside skal op-lyse, hvis der gives organiseret rabat. Dette gælder dog ikke organiseretrabat som led i et ansættelsesforhold. Som eksempel kan nævnes at hviset pengeinstitut giver rabat til medlemmer af LO eller LIC, når disse op-tager forbrugslån i pengeinstituttet, så skal dette oplyses på indgangsdø-ren til forretningslokalet. Derimod skal der ikke gives oplysninger om, atansatte i det pågældende pengeinstitut kan låne til en særlig favorabelrente.Særlige regler for ikke-finansielle udlånere, der ikke er omfat-tet af lov om finansiel virksomhedDe finansieringsselskaber, der ikke er reguleret i lov om finansiel virk-somhed, er omfattet af de generelle regler i markedsføringsloven., Finan-sieringsselskaber, der ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed, erselskaber, der ikke tager imod indlån.Disse virksomheder er underlagt reglerne i markedsføringsloven, be-kendtgørelse om information til forbrugere om priser på låne- og kredit-tilbud og valutakurser samt Forbrugerombudsmandens retningslinjer formarkedsføring af kortfristede eller mindre lån indgået som fjernsalgsafta-ler.De væsentligste forbrugerbeskyttelsesregler på det finansielle område imarkedsføringsloven, skiltningsbekendtgørelsen og sms-retningslinjerneer:•Finansieringsselskaberne skal udvise god markedsføringsskik underhensyntagen til forbrugerne.•Hvis der i markedsføringsmateriale oplyses om prisen på lånet, skalder oplyses om den nominelle årlige rente og ÅOP.•Finansieringsselskaberne skal på det sted, hvor lånet udbydes medmulighed for bestilling, ved skiltning eller på anden tilsvarende tyde-lig måde, oplyse om:- Den nominelle årlige rente.- Højeste og laveste nominelle årlige rente ved udbud med forskel-lig rentesats.- Særlige vilkår knyttet til lånet eller kreditten.5.4

- Om renten er fast eller variabel.- ÅOP (årlige omkostninger i procent).- Andre omkostninger forbundet med oprettelsen, som ikke er endel af ÅOP.- For kontokort: ÅOP ved udnyttelsesgrader på 100 pct., 50 pct. og25 pct.5.4.1 MarkedsføringslovenGenerelt skal alle erhvervsdrivende – herunder også finansieringsselska-berne - udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne,erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.Ifølge markedsføringslovens § 13, stk. 2, skal erhvervsdrivende ved ud-bud af tjenesteydelser til forbrugerne, herunder elektronisk med mulighedfor bestilling, ved mærkning, skiltning eller på anden måde tydeligt oply-se om den samlede pris for varen inklusive gebyrer, omkostninger, momsog alle andre afgifter. Afgifter eller omkostninger, som den erhvervsdri-vende ikke er forpligtet til at opkræve direkte hos forbrugerne, er ikkeomfattet af 1. pkt., men skal oplyses særskilt.I henhold til § 13, stk. 6 kan økonomi- og erhvervsministeren efter for-handling med vedkommende minister samt repræsentanter for forbruger-ne og relevante erhvervsorganisationer fastsætte særregler og undtagelserfor ovenstående hovedregel.Såfremt der er tale om kreditkøb, gælder oplysningsforpligtigelserne i §14. Det medfører, at den erhvervsdrivende skal give oplysning om kon-tantprisen, kreditomkostningerne angivet som et beløb og ÅOP. Kredit-køb er ikke omfattet af skiltningsbekendtgørelsen.Overtrædelse af markedsføringsloven §§ 13 og 14 - fx undladelse af atgive oplysninger eller afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger –straffes med bøde, jf. § 30, stk. 3. Både fysiske og juridiske personer kanpålægges strafansvar.5.4.2 SkiltningsbekendtgørelsenMed henblik på at give forbrugerne mulighed for at sammenligne forskel-lige låne- og finansieringstilbud inden for samme produktgruppe og hosforskellige erhvervsdrivende – og dermed også medvirke til en effektivpriskonkurrence – stilles der i skiltningsbekendtgørelsen40yderligere op-lysningskrav.Skiltningsbekendtgørelsen gælder for erhvervsdrivende, der udbyder egneeller andre erhvervsdrivendes låne- og kredittilbud til forbrugere, og stil-ler således krav om, hvad der skal oplyses ved låne- og kredittilbud, samthvordan og i hvilke situationer de respektive oplysninger skal gives. I40

bilaget stiller bekendtgørelsen desuden faste krav til de forudsætninger,som udbyderne skal basere deres oplysninger på. Formålet hermed er isærat give forbrugerne mulighed for at foretage indbyrdes sammenligningermellem de forskellige udbydere. Reglerne i bekendtgørelsen gælder aleneved fritstående lån, der ikke er knyttet til en bestemt genstand, som erreguleret i markedsføringsloven § 14.Oplysningerne skal i henhold til § 2 gives på det sted, hvor lånet udbydesmed mulighed for bestilling, og skal gives ved skiltning eller på andentilsvarende tydelig måde. Oplysningerne skal være frit tilgængelige forforbrugerne. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse indebærer dissekrav, at forbrugeren umiddelbart og uden vanskeligheder skal kunne sæt-te sig ind i oplysningerne, inden kreditten optages.Den erhvervsdrivende skal for de låne- og kredittilbud, der er mest al-mindeligt forekommende i henhold til § 3, stk. 1, oplyse:1) Den nominelle årlige rente.2) Højeste og laveste nominelle årlige rente ved udbud med forskel-lig rentesats.3) Særlige vilkår knyttet til lånet eller kreditten.4) Om renten er fast eller variabel.5) ÅOP (årlige omkostninger i procent).6) Andre omkostninger forbundet med oprettelsen, som ikke er endel af ÅOP.7) For kontokort: ÅOP ved udnyttelsesgrader på 100 pct., 50 pct. og25 pct.Ved låne- og kredittilbud, der er mest almindeligt forekommende forståslåne- og kredittyper, der er repræsentative i forhold til de lånetyper, derreelt bliver udbudt hos den pågældende erhvervsdrivende.Den erhvervsdrivende skal i henhold til § 3, stk. 2, ved skiltning eller påanden tydelig måde oplyse om de forudsætninger, der er anvendt vedberegningen af de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Forudsætninger-ne skal være i overensstemmelse med udlånspraksis hos den pågældendeerhvervsdrivende.Hvis en erhvervsdrivende oplyser om andre end de mest almindeligt fo-rekommende låne- og kredittilbud, gælder de samme oplysningskrav somovenfor, jf. § 3, stk. 4.Ifølge § 4, stk. 1, skal en erhvervsdrivende, der udbyder udlånsformernekontokort (dvs. kredit med variabelt lånebeløb) billån, boliglån eller for-brugslån, give oplysningerne omtalt i § 3, stk. 1, samt anvende visse stan-dardforudsætninger, når de beregner ÅOP. Den erhvervsdrivende skalligeledes oplyse om ÅOP før og efter skat jf. § 4, stk. 2, nr. 2.

Hvis der i markedsføringsmateriale oplyses om prisen på låne- eller kre-dittilbud - herunder renten, månedlig ydelse eller kreditomkostninger,skal den erhvervsdrivende i henhold til § 5 oplyse følgende:1) den nominelle årlige rente, og2) de årlige omkostninger i procent (ÅOP).Oplysningerne skal gives på en lige så fremtrædende måde som de øvrigeoplysninger, jf. § 5, stk. 2. Dette betyder, at oplysningerne skal være ty-delige og have tilnærmelsesvis samme meddelelseseffekt som de øvrigeoplysninger.I modsætning til § 4, stk. 2, nr. 2, er det i § 5 ikke et krav, at der i mar-kedsføringsmaterialet (annoncer/reklamer) oplyses om ÅOP efter skat.Overtrædelse af skiltningsbekendtgørelsen - fx undladelse af at give op-lysninger eller afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger – straf-fes med bøde, jf. § 7. Både fysiske og juridiske personer kan pålæggesstrafansvar.Ny bekendtgørelse om information til forbrugere om priser på låne- ogkredittilbud og valutakurser træder, som en konsekvens af implemente-ringen af forbrugerkreditdirektivet, i kraft den 1. november 2010.Forbrugerombudsmanden foretog i december 2007 og januar 2008 enundersøgelse af om reglerne i skiltningsbekendtgørelsen blev overholdt.Undersøgelsen er baseret på besøg i 100 butikker over hele landet fordeltpå syv brancher, hvoraf der i 65 af butikkerne blev udbudt låne- og kre-dittilbud. Stikprøverne tegnede et billede af, at der er butikker, som ikke itilstrækkelig grad overholder reglerne på området.Forbrugerombudsmanden foretager nu en grundig gennemgang af under-søgelsen med henblik på at udvælge eventuelle sager, som vurderes ind-holds- og bevismæssigt at egne sig til videre retsforfølgelse mv.5.4.3 Retningslinjer for SMS-lån m.v.Retningslinjer for markedsføring af kortfristede eller mindre lån indgåetsom fjernsalgsaftaler er udstedt af Forbrugerombudsmanden i medfør afmarkedsføringslovens § 24, stk. 1.Retningslinjerne gælder for udbydere af:•kortfristede kreditaftaler med en løbetid på indtil tre måneder,•kreditaftaler uanset disses løbetid, hvor det samlede beløb, der skalbetales, ikke overstiger 1.500 kr., samt på•kreditaftaler med variabelt lånebeløb, hvor det samlede beløb, derskal betales ved fuld udnyttelse af kontoen, ikke overstiger 1.500 kr.Det er en forudsætning for anvendelsen af retningslinjerne, at aftalen ind-gås som en fjernsalgsaftale. Retningslinjerne har følgende indhold:

Ved markedsføring af lån, som er omfattet af retningslinjerne, skal dergives forbrugeren klare og tilstrækkelige oplysninger om lånet og dettesvilkår, herunder fortrydelsesret, oplysninger om pris, gebyrer m.v. Dermå ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angi-velser, som er egnet til at påvirke forbrugerens vurdering af tilbuddet.Långiver må inden forbrugeren forpligtes ved en fjernsalgsaftale om etlån, sikre sig forbrugerens rette identitet. Långiver må stille krav om, atforbrugeren identificerer sig ved at levere passende identifikationsoplys-ninger, og långiver må kontrollere disse oplysninger ved hjælp af egnedelegitimationsdokumenter. Dette skal bl.a. sikre, at hvidvaskningsreglerneoverholdes, og at pengene udbetales til den person, som har bestilt lånet.Inden en udlånsaftale indgås med en forbruger, har långiveren pligt til atsikre sig, at låneaftalen kan indgås på et forsvarligt og informeret grund-lag. Dette indebærer bl.a., at den erhvervsdrivende må foretage en pas-sende kreditvurdering og sikre sig tilstrækkelig dokumentation for for-brugerens økonomiske situation. En långiver bør ikke medvirke til gælds-stiftelse, som kan anses for klart uforsvarlig vurderet i lyset af de indhen-tede oplysninger om forbrugerens økonomiske situation. Långiver skalkunne dokumentere, at et lån er ydet på et forsvarligt og informeretgrundlag.Långiver må på forbrugerens anmodning, eller hvor omstændighedernetilsiger, at der kan være et særligt behov, vejlede forbrugeren om långi-vers egne produkter, vilkår og priser. For så vidt angår oplysninger ogrådgivning om alternative produkter på markedet bør långiver på forbru-gerens forespørgsel på baggrund af sit generelle markedskendskab kunnevejlede herom eller alternativt henvise til anden rådgivning.Vilkår for en låneaftale, som indgås via en hjemmeside, SMS eller ved etandet fjernkommunikationsmiddel, kan alene anses for vedtaget i det om-fang, det kan dokumenteres, at forbrugeren har fået oplysning herom ogaccepteret disse forud for aftaleindgåelsen.Långiver må i sit markedsføringsmateriale og i aftalen oplyse klart ogtydeligt om procedurerne for låneudbetalingen, og hvornår låntageren kandisponere over beløbet.Vil långiver i forbindelse med forbrugerens eventuelle udnyttelse af sinfortrydelsesret opkræve et beløb herfor, skal långiver inden aftalens ind-gåelse have oplyst forbrugeren om beløbets størrelse. Beløbet skal stå i etrimeligt forhold til det lån, som er udbetalt, sammenlignet med fjern-salgsaftalens fulde opfyldelse. Kompensation for stiftelsesomkostninger,gebyrer mv. kan ikke fastsættes til et højere beløb end de faktiske om-kostninger ved etableringen af lånet. Når en lånetype er kendetegnet veden i høj grad standardiseret aftaleindgåelse, kan der maksimalt kræves op

til 50 kr. i kompensation for stiftelsesomkostninger, gebyr mv. for lån optil og med 1.500 kr. og 100 kr. for lån over 1.500 kr. og op til og med5.000 kr.De tre selskaber, som i foråret 2009 tilbød SMS-lån på det danske mar-ked, har erklæret, at de er indstillet på at indrette deres virksomhed ioverensstemmelse med retningslinjerne. Og de har afgivet et skriftligttilsagn herom efter markedsføringslovens § 23. Tilsidesættelse af et så-dant tilsagn kan følges op af et påbud. Det vil være strafbart at handleimod et påbud udstedt af Forbrugerombudsmanden. Nye udbydere vil påsamme måde blive bedt om at erklære, at de er indstillet på at indrettederes virksomhed i overensstemmelse med retningslinjerne.5.4.4 Forbrugerombudsmandens tilsyn med forbrugslånI medfør af markedsføringsloven fører Forbrugerombudsmanden tilsynmed, at private erhvervsvirksomheder og offentlig virksomhed ikke over-træder markedsføringsloven regler og øvrige bestemmelser udstedt i med-før heraf, herunder bekendtgørelse nr. 193 af 01/03/2007 om informationtil forbrugere om priser på låne- og kredittilbud og valutakurser (skilt-ningsbekendtgørelsen).Markedsføringsloven finder kun i begrænset omfang anvendelse i forholdtil finansielle virksomheder, men derimod for al anden erhvervsvirksom-hed, heriblandt markedet for forbrugslån.Efter markedsføringslovens § 1 fører Forbrugerombudsmanden tilligetilsyn med, at kreditaftalelovens regler overholdes. Samtidig udøver For-brugerombudsmanden tilsyn efter betalingstjenesteloven, som nogle lå-neudbydere også er omfattet af.Forbrugerombudsmanden kan i forbindelse med sit tilsyn gribe ind overfor en låneudbyders generelle markedsføring, herunder eventuelle urime-lige aftalevilkår.Til varetagelse af disse opgaver har Forbrugerombudsmanden en rækkebeføjelser som fx:•Mulighed for forhandling og dialog med brancheorganisationerom retningslinjer og vejledninger på særlige områder•Forhandling med erhvervsdrivende•Håndhævelse så som anlæggelse af retssager, forbud samt påbudForbrugerombudsmanden udstedte blandt andet i 2009 retningslinjer forkortfristede eller mindre lån indgået som fjernsalgsaftaler (de såkaldte”SMS-lån”).I 2010 har Forbrugerombudsmanden særligt fokus på sager, hvor er-hvervsdrivende opkræver ulovlige gebyrer eller ved udlån giver ukorrekteoplysninger om kreditomkostninger med henblik på muligheden for at

anlægge søgsmål ved domstolene om nedsættelse af renten og/eller tilba-gebetaling af for meget opkrævet beløb.Forbrugerombudsmanden har i denne forbindelse iværksat en nærmereundersøgelse af en række låneudbydere med det formål at sikre, at for-brugerne får korrekte og fyldestgørende oplysninger om fx kreditomkost-ningerne, når de låner penge.Såfremt der kan konstateres overtrædelser af henholdsvis skiltningsbe-kendtgørelsen og kreditaftaleloven, vil Forbrugerombudsmanden overve-je at køre straffesager eller anlægge civile søgsmål mod de pågældendelåneudbydere.5.5Anden relevant lovgivning

5.5.1 Forsøgsordning om eftergivelse af gæld til det offentligeI medfør af § 16 j, stk. 2, i lov om forsøg med eftergivelse af gæld til detoffentlige for socialt udsatte grupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af25. oktober 2006, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008 erfastsat regler om eftergivelse af gæld til det offentlige.Den oprindelige lov om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialtudsatte grupper blev vedtaget i 2006 og revideret/lempet med virkning fra1. januar 2009, jf. ovenfor.Lovens målgruppe er personer, der har været på kontanthjælp, starthjælp,tilbud om aktiv beskæftigelsesindsats, dagpenge efter kap. 10 i lov omarbejdsløshedsforsikring eller introduktionsydelse i mindst 3 år over en 4-årig periode.Betingelsen for gældseftergivelse er, at personen kommer i beskæftigelse,fleksjob, under uddannelse eller revalidering, og at skyldneren fastholdesi beskæftigelse.Gælden, der kan eftergives, er gæld til det offentlige (fx børnebidrag,skat, TV-licens, DSB), som kan eftergives over en 4-årig periode med1/48 del hver måned, så længe skyldnere forbliver i beskæftigelse.Der er dog gæld til det offentlige, som ikke kan eftergives. Det er gæld,der er opstået på baggrund af strafbare eller erstatningspådragende hand-linger og/eller er opstået som følge af, at ansøgeren på baggrund af fejlag-tige oplysninger til det offentlige, har modtage ydelser den pågældendeikke var berettiget til.Ordningen administreres af SKAT. Følgende er registreret fra ansøg-ningsåret 2008 og 2009:

5.5.2 Konkurslovens regler om gældssaneringReglerne om gældssanering findes i konkurslovens afsnit IV.En gældssanering går i hovedtræk ud på, at en skyldners samlede usikre-de gæld, det vil sige gæld, der ikke er sikret ved en panteret mv., nedskri-ves eller bortfalder. Nedskrives gælden, skal skyldneren betale en vis delaf sin fremtidige indtægt til de kreditorer, som er omfattet af gældssane-ringen. Den periode, hvor skyldneren pålægges at betale en vis del af sinindtægt til kreditorerne, fastsættes typisk til 5 år.Formålet med gældssanering er dels at hindre de betydelige skadevirk-ninger for skyldneren og dennes familie, som håbløs forgældelse må an-tages at have, dels at sikre kreditorerne, at der sker en betryggende kon-statering af, om skyldnerens gæld nu også virkelig er håbløs, og at beta-ling af den realistiske del af gælden sættes i system.Det er skifteretten, der efter skyldnerens begæring, afsiger kendelse omgældssanering.5.5.2.1 Betingelser for gældssaneringBetingelserne for at få gældssanering findes i lovens kapitel 25.For at få gældssanering skal skyldneren godtgøre, at han ikke er i stand tilog ikke inden for de nærmeste år har udsigt til at kunne opfylde sinegældsforpligtelser. Det er endvidere en betingelse, at det må antages, atgældssaneringen vil medføre en varig forbedring af skyldnerens økono-miske forhold, jf. konkurslovens § 197, stk. 1.Konkurslovens § 197, stk. 2, opregner nogle tilfælde, hvor kendelse omgældssanering i almindelighed ikke kan afsiges. Dette er tilfældet i situa-

tioner, hvor skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, og situationerhvor skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender. End-videre kan der ikke afsiges kendelse om gældssanering i tilfælde, hvor enikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragen-de forhold, tilfælde hvor skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld,selv om der har været rimelig mulighed herfor, situationer hvor skyldne-ren har indrettet sig med henblik på gældssanering, samt tilfælde hvorskyldneren stifter ny gæld, efter at gældssaneringssagen er indledt. Hvisder foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod gældssa-nering, kan skifteretten endvidere nægte gældssanering.5.5.2.2 Gældssaneringens virkningerReglerne om gældssaneringens virkninger findes i lovens kapitel 28 ogindeholder blandt andet regler om omstødelse.Af reglerne fremgår bl.a., at kendelsen om gældssanering mellem skyld-neren og fordringshaverne har virkning som et retsforlig, og kendelsenbefrier skyldneren for den gæld, der bortfalder ved gældssaneringen. jf. §226, stk. 1 og 2.5.5.2.3 Regler om behandling af sager om gældssaneringKonkursloven indeholder i lovens kapitel 26, 27 og 29 regler om behand-ling af begæringer om gældssanering, behandling af sager om gældssane-ring og særlige regler om behandlingen af sager om gældssanering i for-bindelse med konkurs.Tabel 5-3 Afsluttede sager om gældsanering i 2008

5.5.3 Personlig konkursReglerne om konkurs findes i konkurslovens afsnit II, der indeholder reg-ler om indtræden af konkurs, konkursens virkninger, konkursmassen,krav mod boet, gensidigt bebyrdende aftaler, omstødelse, fyldestgørelseaf særlige rettigheder, konkursordenen, skyldnerens stilling, boets admi-nistration mv.,valg af og afsættelse af bostyre, skiftesamlinger, kreditor-information og tilsyn, prøvelse af fordringer og andre krav, retssager vedde almindelige domstole og slutning og udlodning.Formålet med konkurs er i hovedtræk at inddrage hele skyldnerens for-mue og fordele den ligeligt blandt samtlige kreditorer. Hvis skyldnerenhar solgt aktiver eller på usædvanlig måde betalt gæld, kan en konkurs

også have det formål at skaffe aktiver tilbage, så de kan fordeles blandtalle kreditorer.Det er som udgangspunkt de samme regler, der regulerer en personligkonkurs og en virksomheds konkurs.Reglerne om konkursens indtræden fremgår af lovens kapitel 3.Af reglerne fremgår bl.a., at hvis en skyldner er insolvent, skal hans botages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller enfordringshaver, jf. konkurslovens § 17. En skyldner er insolvent, hvis hanikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, med-mindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående, jf.konkurslovens § 17, stk. 2.Reglerne om konkursens virkninger findes i lovens kapitel 4.Virkningerne af et konkursdekret er bl.a., at skyldneren ved afsigelsen afkonkursdekretet mister retten til at overdrage eller opgive sine ejendele,modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer oglignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sinformue med virkning for boet, jf. konkurslovens § 29.Reglerne om udlodning og slutning af boet findes i lovens kapitel 18.Heraf fremgår det bl.a., at en fordringshaver beholder sin ret mod skyld-neren for den del af fordringen, som ikke er dækket gennem udlodning,jf. konkurslovens § 156.En konkurs frigør således ikke i sig selv skyldneren for sine forpligtelserover for fordringshaveren.Tabel 5-5 Konkursdekreter, personlig konkurs ved byretterne og Sø- ogHandelsretten

5.6.1 ForbrugerkreditdirekitvetDer er i april 2008 vedtaget et nyt direktiv om forbrugerkreditaftaler (Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv af 23. april 2008 om forbrugerkre-ditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (2008/48))5.6.1.1 Harmoniseringsgraden i direktivetForbrugerkreditdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket vilsige, at der som udgangspunkt ikke kan fastsættes regler, der afviger fradirektivets ordning. På enkelte områder giver direktivet dog medlemssta-terne mulighed for at foretage et valg mellem flere mulige løsninger, somer angivet i direktivet.Totalharmoniseringen gælder endvidere kun inden for direktivets anven-delsesområde, dvs. på de områder, som direktivet regulerer. Det indebæ-rer, at der på områder, som ikke er omfattet af direktivet, kan fastsættesandre regler, eller det kan bestemmes, at regler svarende til direktivetsogså skal finde anvendelse på disse områder.I det følgende gennemgås alene visse hovedpunkter af direktivets regule-ring. For en udtømmende gennemgang af direktivets regler henvises tilbetænkning nr. 1509/2009 om gennemførelse af forbrugerkreditdirekti-vet.5.6.1.2 Kreditgiverens oplysninger til forbrugerenEfter forbrugerkreditdirektivets artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, skalkreditgiveren mv. ”give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendigefor at sammenligne forskellige tilbud, så der kan træffes en informeretbeslutning om indgåelsen af en kreditaftale”.For så vidt angår de fleste kreditaftaler skal denne oplysningspligt opfyl-des ved at udlevere standardformularen i bilag II til direktivet. De oplys-ninger, der skal gives i formularen omfatter 19 forskellige oplysningsty-per, herunder bl.a. oplysninger om ÅOP, samt en række andre oplysnin-ger om bl.a. tilbagebetaling af kreditten, renteændringer og konsekvenseraf misligholdelse.For så vidt angår kreditaftaler i form af kassekreditter, hvor kreditten skalbetales tilbage på anfordring eller inden tre måneder og visse andre særli-ge kreditter kan formularen i bilag III til direktivet benyttes. Også herskal der gives en række oplysninger om kreditten.Begge bestemmelser indeholder regler, der lemper kreditgivers mv. for-udgående oplysningspligt, når aftalen indgås ved hjælp af taletelefonieller anden fjernkommunikationsteknik, der forhindrer sådan oplysning,jf. artikel 5, stk. 2 og 3, og artikel 6, stk. 4 og 7.

Forbrugeren har efter artikel 5, stk. 4, og artikel 6, stk. 6, ret til efter an-modning gratis at modtage en kopi af kreditaftaleudkastet med de oplys-ninger, der kræves efter direktivets artikel 10. Denne ret forudsætter, atkreditgiveren vil indgå kreditaftalen med forbrugeren.Kreditgivere mv. har pligt til forud for indgåelsen af almindelige kreditaf-taler at give forbrugeren fyldestgørende forklaringer, således at forbruge-ren er i stand til at vurdere, om den foreslåede kreditaftale passer til ved-kommendes behov og finansielle situation, jf. artikel 5, stk. 6. Der gælderikke en tilsvarende pligt efter artikel 6, det vil sige forud for indgåelsen afkreditaftaler i form af kassekreditter, hvor kreditten skal betales tilbage påanfordring eller inden tre måneder og visse andre særlige kreditter5.6.1.3 Kreditgiverens vurdering af forbrugerens kreditværdighedEfter artikel 8, stk. 1, skal kreditgiveren vurdere forbrugerens kreditvær-dighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, inden kreditaftalenindgås.Disse oplysninger skal, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugerenog, hvor det er nødvendigt, ved søgning i den relevante database.Efter artikel 8, stk. 2, skal kreditgiveren ajourføre sine finansielle oplys-ninger, hvis parterne efterfølgende ændrer det samlede kreditbeløb. Førenhver væsentlig forhøjelse skal kreditgiveren foretage en fornyet vurde-ring af forbrugerens kreditværdighed.5.6.1.4 Detaljerede regler om opsigelse af tidsubegrænsede kreditaf-talerArtikel 13, stk. 1, fastlægger, at forbrugeren altid har ret til på standard-vilkår og gratis at opsige en tidsubegrænset kreditaftale, medmindre par-terne har aftalt en varselsperiode (der ikke må overstige en måned).Hvis det er fastsat i kreditaftalen, kan kreditgiveren opsige kreditaftalenpå standardvilkår med minimum to måneders skriftligt varsel.Efter artikel 13, stk. 2, kan kreditgiveren – hvis det er fastsat i kreditafta-len – ud fra objektivt begrundede hensyn forhindre en forbruger i at ud-nytte en kreditmulighed, dvs. fx at foretage yderligere træk på en kasse-kredit. Kreditgiveren har en skriftlig underretningspligt i forhold til denforbruger, der rammes, men ingen pligt til at varsle.5.6.1.5 14-dages fortrydelsesret for kreditaftalerForbrugeren har efter artikel 14, stk. 1, en frist på 14 kalenderdage til atfortryde en kreditaftale. Fristen løber tidligst fra den dag, hvor kreditafta-len er indgået og forbrugeren har modtaget aftalevilkår og -betingelsersamt oplysningerne i henhold til artikel 10.Nationale regler om tvungen betænkningstid kan efter artikel 14, stk. 2,opretholdes og – på udtrykkelig anmodning fra forbrugeren – træde i ste-

det for fortrydelsesretten. Forbrugeren kan tænkes at have en interesseheri, når leverandøren yder henstand med betalingen, men ikke er villigtil at levere sin ydelse, før fortrydelsesfristen er udløbet. Bestemmelsenhar kun betydning for Frankrig.Efter artikel 14, stk. 3, litra a, skal forbrugeren give meddelelse til kredit-giveren, hvis fortrydelsesretten udøves. Meddelelsen skal være skriftligog afsendt inden fristens udløb. Efter artikel 14, stk. 3, litra b, skal for-brugeren tilbagebetale hovedstol og påløbne renter senest 30 kalenderda-ge efter afsendelsen af meddelelsen.Efter artikel 14, stk. 4, medfører udøvelse af fortrydelsesretten, at forbru-geren ligeledes frigøres for eventuelle aftaler om accessoriske tjeneste-ydelser.5.6.1.6 Detaljerede regler om førtidig tilbagebetaling af kreditterArtikel 16, stk. 1, fastlægger, at forbrugeren altid har ret til at indfri sineforpligtelser i henhold til en kreditaftale.Artikel 16, stk. 2, giver kreditgiveren ret til en rimelig og objektivt be-grundet kompensation ved forbrugerens førtidige tilbagebetaling. Hvisder er mindre end et år mellem den førtidige betaling og kreditaftalensaftalte ophørstidspunkt, må kompensationen ikke overstige 0,5 pct. af detbeløb, der tilbagebetales før tiden. Hvis der er mere end et år mellem denførtidige betaling og kreditaftalens aftalte ophørstidspunkt, må kompen-sationen ikke overstige 1 pct. af det beløb, der tilbagebetales før tidenEfter artikel 16, stk. 3, kan kompensation ikke kræves ved førtidig indfri-else af kreditaftaler med variabel rente og kreditaftaler, der har karakteraf kassekreditter, samt i tilfælde, hvor tilbagebetalingen er sket i henholdtil en forsikringsaftale, der har til formål at garantere tilbagebetalingen afkreditten.Medlemsstaterne har efter artikel 16, stk. 4, litra a og b, adgang til at fra-vige ovenstående ordning.Efter litra a kan medlemsstaterne indføre en bagatelgrænse (på højst10.000 EUR). Overstiger det førtidigt indfriede beløb i en løbende 12-måneders periode ikke denne grænse, har kreditgiver ikke krav på kom-pensation.Efter litra b kan medlemsstaterne beslutte, at kompensationen kan gøresafhængig af kreditgiverens faktisk tab og dermed frigøres fra kompensa-tionsloftet i stk. 2.Det absolutte loft for kreditgivers krav på kompensation er efter artikel16, stk. 5, det rentebeløb, som forbrugeren skulle have betalt efter denførtidige betaling og indtil kreditaftalens aftalte ophørstidspunkt.

5.6.1.7 Regler om beskyttelse af forbrugeren ved overdragelse afrettighederArtikel 17, stk. 1, fastlægger, at forbrugeren ved kreditorskifte kan gøresamme indsigelser gældende over for en ny kreditor som over for denoprindelige kreditgiver.Efter artikel 17, stk. 2, skal forbrugeren som udgangspunkt underrettesom kreditorskiftet.5.6.1.8 Regler om kreditgivers informationspligt i forbindelse medrenteændringer og overtrækEfter artikel 11, stk. 1, skal forbrugeren – på papir eller andet varigt me-dium – underrettes om ændring i debitorrenten. Forbrugeren skal endvi-dere oplyses om, hvilken betydning ændringen har for forbrugerens frem-tidige betalinger.Parterne kan efter artikel 11, stk. 2, aftale mere lempelige oplysningskrav,når ændringen skyldes en ændring i en referencesats, og denne reference-sats er tilgængelig for offentligheden og hos kreditgiveren.En aftale om en løbende konto med overtræksmulighed skal efter artikel18, stk. 1, indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1,litra e, hvilket vil sige oplysning om debitorrenten og omkostninger samtbetingelserne for at ændre disse, herunder eventuelle referencesatser ellerindeks. Kreditgiveren har endvidere pligt til regelmæssigt at give disseoplysninger skriftligt.Artikel 18, stk. 2, fastlægger en supplerende oplysningspligt for kreditgi-veren i tilfælde af væsentligt overtræk i en periode på over en måned.Forbrugeren skal i dette tilfælde underrettes skriftligt om overtrækket, detinvolverede beløb, debitorrenten og eventuel bod, omkostninger ellermorarenter.5.6.1.9 Andre regler i forbrugerkreditdirektivetForbrugerkreditdirektivet indeholder desuden regler om bl.a. krav til ind-hold af reklamer for kreditaftaler, om underretningspligt, hvis kreditan-modning afslås på grundlag af en søgning i en database, om hvilke oplys-ninger, der skal fremgå af kreditaftalen, om oplysninger om udnyttelsenaf en kassekredit, om tilknyttede kreditaftaler, om beregning af de årligeomkostninger i procent, om regulering af kreditgiveres virksomhed ogom kreditformidlere.5.7 Undersøgelse af prisloftDer er gennemført en undersøgelse af de gældende regler for fastsættel-sen af renter og gebyrer for forbrugslån i de 27 EU-medlemslande samtNorge og Schweiz. Undersøgelsen har kortlagt hvilke EU-lande, der harregler om et loft over ÅOP eller lignende begrænsninger af omkostnin-

gerne ved forbrugslån. Det er lykkedes at indhente oplysninger fra 24lande41.Samtidig er der spurgt til hvilke erfaringer, der er gjort i de enkelte landemed hensyn til indførelsen af regulering af renter og gebyrer for forbrugs-lån. Dette gælder både set i forhold til prisudviklingen på markedet og iforhold til, om reglerne har påvirket forbrugernes låneoptagelse og gæld-sætning generelt.Undersøgelsen har kun i et meget begrænset omfang givet kendskab til,om nogen af landene har foretaget en konkret evaluering af reglernes be-tydning for niveauet for forbrugernes låneoptagelse samt pris- og pro-duktudviklingen af forbrugslån. Ligeledes er der ikke foretaget undersø-gelser af påvirkningen af niveauet for forbrugernes låneoptagelse oggældsætning generelt.5.7.1 Ingen reguleringFølgende lande har oplyst, at de ingen regler har for fastsættelsen af ren-ter og gebyrer for forbrugslån Bulgarien, Cypern, Letland, Litauen, Lu-xembourg, Portugal, Rumænien, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet ogUngarn.5.7.2 Bestemmelser om urimelige aftalevilkår og ågerOtte lande herunder de skandinaviske lande har oplyst, at de ingen reglerhar om fastsættelsen af renter og gebyrer på lån udover de regler, der erfastlagt i bestemmelser om åger. Bestemmelser af denne type tager ikkeudgangspunkt i en fastsat grænse for ÅOP ved det enkelte lån. I stedet erder tale om et konkret skøn for, hvornår omkostningerne ved et lån ansesat være for høje.Selvom de bestemmelser om åger, som beskrives i dette afsnit, har det tilfælles, at der i det enkelte tilfælde skal foretages et skøn over om der fo-religger åger, så er der dog også store forskelle mellem de beskrevneågerbestemmelser.Grundlæggende kan ågerbestemmelserne deles i to grupper.I den ene gruppe foretages vurderingen af, om der foreligger åger i for-hold til den enkelte låntager. Som eksempel kan nævnes Danmark, hvorder foreligger åger, hvis en kreditgiver udnytter løftegivers (forbrugerens)underlegenhed42, og der er urimeligt/væsentligt misforhold mellem ydel-serne til fordel for kreditgiveren. Der er her tale om en helt konkret vur-dering af det enkelte låneforhold. Den danske bestemmelse svarer til den

norske. I lighed med den danske bestemmelse ses den norske bestemmel-se ikke benyttet ofte.I Danmark suppleres reglerne om åger af andre aftaleretlige regler omurimelige aftalevilkår i kreditaftalelovens § 22 og aftalelovens §§ 33, 36og 38 c. Efter disse bestemmelser kan aftaler eller enkelte vilkår i aftaler– som nævnt ovenfor under pkt. 5.2.4 – erklæres ugyldige ud fra meregenerelle betragtninger om hæderlighed, hæderlig forretningsskik, bety-delig skævhed i aftaleparternes rettigheder eller urimelighed mv.Den anden gruppe af ågerbestemmelser består af regler, hvor den konkre-te vurdering ikke foretages på individniveau, men derimod i forhold til entype af lån. Også inden for denne gruppe er der forskelle, hvor nogle lan-de har mere præcise retningslinjer for, hvornår renten er for høj. I tabel 5-6 gengives hovedtrækkene af ågerbestemmelserne, som de er udformet ide forskellige lande.Irland har som det eneste land en godkendelsesordning af finansierings-selskabernes vilkår. En ansøgning kan afvises, hvis priserne anses for atvære urimelige43. De øvrige lande har bestemmelser, som efterfølgendekan medføre, at et lån kan erklæres ugyldigt.I Sverige er bestemmelsen knyttet op på, at udgiften ved det enkelte lånskal modsvare långiverens omkostninger for den enkelte lånetype.I Finland skal ÅOP for forbrugslån være sammenligneligt med det gene-relle niveau for den pågældende type af forbrugslån. Bestemmelsen an-vendes sjældent. Det overvejes at præcisere bestemmelsen med en grænsefor, hvornår ÅOP på et lån betegnes som åger.Italien, Tyskland og Estland har en mere præcis definition for, hvornårnoget er åger. Der er dog en betydelig variation i definitionen af niveauetfor åger ved, at ÅOP ikke må overstige gennemsnittet for den pågælden-de type af forbrugslån med henholdsvis 50, 100 og 200 pct. Endvidere erder i ingen af landene en officiel statistik, som kan anvendes til at bereg-ne det gennemsnitlige ÅOP for forskellige typer af forbrugslån. Selvomreglerne i disse lande derfor ligner et fast loft for renten, er der reelt taleom et konkret skøn.

LandBestemmelseKonkret vurdering på individniveauDanmark, Norge Kreditgiveren må ikke udnytte forbrugerens underle-genhed i forbindelse med prisfastsættelsen af det en-kelte lån.Konkret vurdering for en gruppe af forbrugslånIrlandFinansieringsselskaber skal søge om tilladelse til ud-bud af forbrugslån. En ansøgning kan afvises, hvispriserne anses for at være urimelige.SverigeUdgiften ved det enkelte lån skal modsvare långive-rens omkostninger for den pågældende gruppe af for-brugslån.FinlandÅOP for forbrugslån skal være sammenligneligt meddet generelle niveau for den pågældende type af for-brugslån.ItalienÅOP må ikke overstige gennemsnittet for den pågæl-dende type af forbrugslån med mere end 50 pct.TysklandDer er to metoder til definition af åger.1) I perioder med normalt eller lavt renteniveaumå rentesatsen ikke overstige gennemsnittetfor den pågældende type af forbrugslån medmere end 100 pct.2) I perioder med et højt renteniveau gælder det,at det anses for åger, hvis rentesatsen oversti-ger gennemsnittet for den pågældende type afforbrugslån med 12 procentpoint eller derover.EstlandÅOP må ikke overstige gennemsnittet for den pågæl-dende type af forbrugslån med mere end 200 pct.Kilde: Egen undersøgelse

5.7.3 Bestemmelser om prisloftFem lande har oplyst, at de har bestemmelser, der tager form af et egent-ligt loft over ÅOP eller maksimalpriser for renten og gebyrer. Det kanvariere med lånetype, størrelse og varighed.Ligesom ved ågerbestemmelserne så er der forskelle fra land til land påde gældende regler, jf. tabel 5-7. Det gælder både i forhold til reglernesanvendelsesområde, de fastsatte maksimale grænser for ÅOP, samt hvor-når reglerne er indført.I Belgien, Nederlandene og Slovenien følger renteloftet den gældenderentesats i en centralbank. Belgien har en række lofter afhængigt af lånetsstørrelse og løbetid, mens Nederlandene og Slovenien kun har et loft.I Frankrig er renteloftet en tredjedel over gennemsnittet for den pågæl-dende type af forbrugslån.

BestemmelseDer er et loft over ÅOP. (Loftet var ultimo 2010 på 15pct.)Der er loft over gebyr og renten, som er afhængigt afstørrelsen, løbetiden på lånet, den gældende rentesatspå den korte og den lange rente fra ECB. De maksima-le rentesatser for forbrugslån fastsættes mindst en ganghvert halve år. Loftet var primo 2010 ca. 20 pct. for lånunder ca. 10.000 kr. og mindre for større lån.Der er loft over ÅOP på den gældende rentesats +12procentpoint. Loftet var på svartidspunktet 16 pct.Der er et loft over renten for lån over 1.250 kr. på 200pct. over den gældende rentesats i Sloveniens Natio-nalbank. Loftet var primo 2010 27 pct.ÅOP for forbrugslån må højest overstige gennemsnittetfor den pågældende type af forbrugslån med en tredje-del. Disse beregninger foretages løbende, så der altidkan refereres til et konkret loft over ÅOP. Lofterne varultimo 2009 9,8 pct. til 21,1 pct.

5.7.4 SammenfatningKnap halvdelen af de adspurgte lande har ingen bestemmelser, som be-grænser prisen på forbrugslån.En tredjedel – som Danmark - anvender bestemmelser om åger til at kun-ne gribe ind over for prisen på forbrugslån. I flertallet af disse lande fore-tages den konkrete vurdering af, om der foreligger åger i forhold til engruppe af forbrugslån. Dette er i modsætning til Danmark og Norge, hvorågervurderingen foretages i forhold til det enkelte låneforhold, og derforer afhængig af den enkelte låntagers situation.Lidt over 20 pct. af de adspurgte lande anvender et decideret prisloft.Nogle lande som fx Nederlandene og Belgien anvender prisloftet i kom-bination med andre begrænsninger på forbrugernes muligheder for at op-tage lån. I Belgien har man som supplement til renteloftet og gebyrgræn-sen også indført et gældsregister. Gældsregisteret omfatter alle former forlån for alle belgiere og kan konsulteres af låneudbyderne, inden de tilby-der et lån til den enkelte forbruger.Fælles for de lande, der har indført regulering på området, er, at ingen aflandene har foretaget en konkret evaluering af reglernes betydning forpris- og produktudviklingen af forbrugslån. Ligeledes er der ikke foreta-get undersøgelser af påvirkningen af niveauet for forbrugernes låneopta-gelse og gældsætning generelt.I Belgien er det dog opfattelsen, at prisloftet og gældregistret tilsammenhar medført, at Belgien har en lavere grad af gældsætning blandt forbru-

gere. Initiativerne har også medført, at der er grupper i befolkningen, somikke har mulighed for at låne penge.Den omfattende regulering af lånemarkedet i Belgien har ifølge de belgi-ske myndigheder medført en formodet stigning af låntagning på det sortemarked. Det er dog opfattelsen, at mængden af låntagning på det sortemarked er relativt begrænset, og at reglerne overordnet set virker begræn-sende på låntagningen blandt private forbrugere.5.7.5 Fordele og ulemper ved at indføre prisloftDer er ikke umiddelbart kendskab til nogen undersøgelser af erfaringernemed prislofter. Det er derfor kun muligt at komme med nogle generellebetragtninger om konsekvenserne ved at indføre et prisloft.På den ene side vil et prisloft umiddelbart sikre, at ingen forbrugere villekomme til at betale en rente der var højere end prisloftet. Udgangspunktetville således være, at forbrugerne ikke ville komme til at betale en urime-lig høj pris for at låne penge.Et prisloft kan være en fordel for forbrugere, som har andre præferencerend pris i forbindelse med optagelse af lån, fordi det vil lægge et loft overden pris, som de kan acceptere.Der er også blevet peget på, at et prisloft dermed ville kunne være med tilat sikre, at forbrugerne ikke ville blive fanget i en gældsspiral, da forbru-gerens gæld ikke vil vokse uforholdsmæssigt meget på grund af megethøje renter.Endvidere kan det gøre det nemmere for nogle forbrugere at gennemskuemarkedet, da man som forbruger ved, at man ikke på noget tidspunkt vilkomme til at betale over en på forhånd fastsat rente.Det kan også tilskynde låneudbyderne til at foretage en grundig kredit-vurdering, da de ikke kan dække risikoen for, at forbrugeren ikke kantilbagebetale lånet, ved at tage højere renter.På den anden side kan fastlæggelse af et prisloft medføre, at konkurren-cen på markedet for forbrugslån begrænses på flere parametre såsom pri-sen, innovationen, produktudbuddet og antallet af markedsaktører.Et prisloft kan være normerende for prisdannelsen. Hvis staten sætter etprisloft, er der en risiko for, at markedet og forbrugerne danner forvent-ninger om, at prisloftet er ”rimeligt”, og dermed risikerer konkurrencenpå prisen at blive sat ud af kraft. I praksis betyder det, at maksimalprisenbliver et referencepunkt for prisdannelsen på markedet, hvor samtligevirksomheder på markedet ender med at tage maksimalprisen.Et prisloft kan også dæmpe innovationslysten, idet virksomhederne ikkevil have incitamenter til at udvikle nye produkter og service, hvis de på

forhånd er afskåret fra at få dækket de omkostninger, der er forbundethermed.Derudover kan et prisloft begrænse produktudbuddet. Der er produkter,som ikke længere vil blive udbudt, fordi de ikke er rentable for virksom-hederne. Det begrænser for eksempel kundernes muligheder for skræd-dersyede produkter.Prislofter kan også begrænse indtræden på markedet, fordi nye aktører fårsvært ved at differentiere sig fra de øvrige markedsaktører.Med et prisloft er der risiko for, at nogle forbrugere bliver mere forgældetend ellers, fordi de vil kunne bære en større gæld. Eksempelvis er beta-lingsbyrden den samme for en forbruger med et lån på 10.000 kr. til ÅOPpå 100 pct., som for en forbruger med på 100.000 til ÅOP på 10 pct.,mens gældsbyrden er betydelig større for personen med et lavere ÅOP.Begrænsninger i lånemulighederne kan også medføre en stigning i lån-tagning på det sorte marked for de forbrugere, som ellers ikke kan optagelån.6Uddannelse, information og rådgivning målrettet den finansielleforbrugerI det følgende afsnit beskrives en række af de tiltag, der findes i forholdtil den finansielle forbruger.6.1Undervisning i folkeskole og på ungdomsuddannelserne

6.1.1 FolkeskolenSpørgsmålet om finansielle forhold indgår i dag i vidt omfang i undervis-ningen i folkeskolen.Undervisningens indhold er beskrevet ved Fælles Mål 2009, der omfatternye mål og indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen samt reviderede ogskærpede fagformål, slutmål (centrale kundskabs- og færdighedsområ-der), trinmål og læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner.Slutmål og trinmål er fælles nationale bindende mål for, hvad undervis-ningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber ogfærdigheder ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen afbestemte klassetrin.Der skal især undervises i finansielle og samfundsøkonomiske forhold ifagenematematikogsamfundsfag.Der undervises imatematikpå alleklassetrin fra 1.-9. og isamfundsfagpå 8.-9. klassetrin. Desuden skal ele-verne idanskblandt andet undervises i reklamer og medier, herundervirkemidler og forskellige udtryksformer med henblik på, at eleverneopøver evne til kritisk stillingtagen som forbruger. Der undervises idanskpå alle klassetrin fra 1.-9.

6.1.1.1 MatematikMed folkeskoleloven i 1976 blev matematik indført som fag på alle klas-setrin. Familieøkonomi blev et emne i undervisningen og indgik i af-gangsprøverne. Familieøkonomi drejede sig om praktiske problemer fradagligdagen, fortrinsvis procentregning inden for fx lønberegning, køb ogsimpel rentesregning.Siden folkeskoleloven fra 1993, Klare Mål i 2001 og endelig Fælles Mål i2009, har økonomi været et hovedemne under det centrale færdigheds- ogkundskabsområde:matematik i anvendelse.Eleverne skal i dag arbejdemed økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transportog boligforhold, lønopgørelser, skatteberegninger samt renteberegninger itilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb.Det er fastsat mål for, at it skal integreres i folkeskolens obligatoriskefagrække. For faget matematik gælder det blandt andet, at eleverne i un-dervisningen skal arbejde med aktuelle software-programmer inden forfagets forskellige hovedemner. Hvad angår spørgsmålet om finansielleforhold skal eleverne for eksempel arbejde med opsparings- og gældsan-nuiteter ved simpel fremskrivning i et regneark.6.1.1.2 SamfundsfagUndervisningen i finansielle og samfundsøkonomiske forhold indgår somen naturlig del af undervisningen i samfundsfag ved kundskabsområdetØkonomi. Produktion, arbejde og forbrug.Eleverne skal blandt andetarbejde med baggrunden for vigtige fænomener som den økonomiskeudvikling, erhvervs- og produktionsstruktur, arbejdsmarked og arbejdslivsamt husholdninger og forbrug, herunder skal der sættes fokus på denenkeltes økonomiske forhold.Eleverne skal i samfundsfag redegøre for det økonomiske kredsløb ogmarkedsmekanismen. De skal redegøre for bæredygtig udvikling set ilyset af økonomisk vækst og miljø og forstå og forklare udsagn om øko-nomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier.Derudover skal de reflektere over økonomiens betydning for det danskevelfærdssamfund og diskutere mulige handlinger i relation til virkningeraf økonomiens globalisering. Desuden skal de forklare sammenhængenmellem aktørers økonomiske position og aktørens interesser og ideologieri det danske og globale samfund.6.1.1.3 DanskEleverne møder dagligt informationer fra medierne, fra internet, aviser,tv, radio, dokumentarprogrammer, reklamer osv. I et moderne informati-onssamfund skal man kunne vurdere informationernes lødighed, kvalitet,brugbarhed og troværdighed. Sagprosaen har deres egne typer og genrer.I dansk lærer man disse genrer og deres forskellige udtryksmuligheder atkende for både at kunne læse og anvende dem kritisk. Sagprosa, herunderreklame, er et vigtigt emne under det centrale færdigheds- og kundskabs-

område:Sprog, litteratur og kommunikation.Dette er et område elevernebeskæftiger sig med allerede fra 1. klasse.I faget dansk skal eleverne blandt andet lære om reklamens overtalendeform, som tydeligt signalerer, hvad modtageren skal mene. Gennem ar-bejdet med sagprosagenren fx reklamen, erhverver eleverne sig et bredtkendskab til genretypiske træk. Eleverne skal lære at bruge virkemidler-ne, udnytte de genremæssige muligheder og at være bevidste om, hvemde henvender sig til.6.1.2 De gymnasiale uddannelserUndervisning i finansielle forhold indgår i forskellig grad i de fire gym-nasiale uddannelser. Mest tydeligt og med størst volumen optræder finan-sielle forhold i uddannelsen til højere handelseksamen (hhx), der som etaf sine hovedformål (§ 2 i hhx-loven) har:§ 2. Hhx-uddannelsen gennemføres med vægt på erhvervsrelaterede per-spektiver.Stk. 2. Hhx-uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseresinden for virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kom-bination med fremmedsprog og andre almene fag. Uddannelsenskal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelseaf teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære for-hold.I hhx-uddannelsen er fagene afsætning, international økonomi og virk-somhedsøkonomi obligatoriske på mindst B-niveau, og de kan alle trevælges på A-niveau.Samfundsfag er obligatorisk i alle de gymnasiale uddannelser på mindstC-niveau. Faget vælges – især på hf og stx – af en meget stor del af ele-verne på B- eller A-niveau, og her er pengepolitik en del af undervisnin-gen i økonomi.Også matematik er obligatorisk på mindst C-niveau i alle uddannelserneog vælges af mange elever på B- eller A-niveau. På C-niveau indgår ren-tesregning som obligatorisk kernestof i både stx, hf og hhx.6.1.3Undervisning i finansielle forbrugerforhold i erhvervsuddan-nelserneUndervisning i finansielle forbrugerforhold optræder i forskellige sam-menhænge i de erhvervsfaglige uddannelser. Forbrugerforhold indgårsom fagligt indhold i uddannelser, hvor finansiering er en del af det be-skæftigelsesområde, som uddannelsen kvalificerer til. Forbrugerforholdindgår endvidere i nogle grundfag som både fagligt og almendannendeelement.Erhvervsuddannelserne omfatter godt 100 uddannelser indenfor de tekni-ske uddannelser, de merkantile uddannelser, social- og sundhedsuddan-

nelserne samt landbrugsuddannelserne. I de enkelte uddannelser er dernormalt trin og/eller forskellige specialer.Forbrugerundervisning om finansielle forhold har primært vægt i de mer-kantile uddannelser og i grundfagene salg og service, erhvervsøkonomisamt innovation og iværksætteri.I de merkantile uddannelser, hvor salg og marketing er centrale emner,har undervisningen i overvejende grad fokus på sælgerens indsigt i finan-sielle forhold. Der findes dog også undervisning, der har forbrugerensoptik. Eksempler herpå er salg og service, hvor undervisningen omfatterforbrugerforhold og forbrugerbeskyttelse, og matematikundervisning irentes- og annuitetsregning, hvor elever undervises i at gennemskue låne-og finansieringsmuligheder.I en række uddannelser i flere indgange findes der mål og indhold, deromfatter rådgivning af forbrugere i forbindelse med køb af produktereller serviceydelser, men som ikke omfatter låneforhold.Den obligatoriske undervisning i forbrugerforhold er således forbeholdten mindre del af eleverne i de erhvervsrettede uddannelser og har et me-get forskelligt omfang og indhold afhængigt af den konkrete uddannelsesfaglige område og af skolernes og elevernes valg af projektemner ogvalgfri undervisning.6.2 Penge- og PensionspaneletPenge- og pensionspanelet blev oprettet i sommeren 2007 på baggrund afet ønske om at styrke forbrugernes viden om og interesse for finansielleforhold generelt44.Panelet består af en formand med særligt kendskab til forbrugeradfærd og8 medlemmer. Panelet hører under Økonomi- og Erhvervsministerietsressort og sekretariatsbetjeningen er placeret i Finanstilsynet.Penge- og Pensionspanelets opgaver falder indenfor tre kerneområder:•Forbrugerinformation•Testvirksomhed•Undersøgelser af forbrugeradfærd og forbrugerforholdSiden oprettelsen har panelet arbejdet med en række projekter indenfor detre kerneområder. Blandt andet har panelet gennemført to undersøgelseraf forbrugerforhold på det finansielle område og en informationskampag-ne om ÅOP i samarbejde med en rækndre aktører. Desuden har paneletgennemført et informationsprojekt, der giver papirløst samlevende paradgang til let forståelig information om arv og pension45. I det følgende

ses der dels nærmere på panelets undersøgelser og resultaterne heraf ogdels på ÅOP-kampagnen.6.2.1 Penge- og Pensionspanelets BarometerSom nævnt ovenfor er en af Penge- og Pensionspanelets opgaver at un-dersøge forbrugeradfærd og forbrugerforhold på det finansielle område.Derfor lancerede panelet i 2009 ”Penge- og Pensionspanelets Barometer”,som er en undersøgelse af forbrugernes oplevelser af en række aspekter afden finansielle sektor. Det drejer sig blandt andet om gennemskuelighedog tillid samt skifteomkostninger ved skift af udbyder.Barometret går på tværs af fem forskellige finansielle brancher og viser,hvordan forbrugerne oplever eksempelvis gennemskuelighed, tilfredshed,formidling mv. inden for de enkelte brancher46. Barometret viser blandtandet, at forbrugerne generelt har svært ved at gennemskue de finansiellevirksomheder, og at de har svært ved at finde forståelige informationerom de enkelte virksomheder. Derudover oplever forbrugerne de finansiel-le markeder som komplekse og uigennemsigtige. Og endelig viser Baro-metret, at forbrugerne generelt opfatter det som både tidskrævende, be-sværligt og omkostningsfuldt at skifte udbyder i den finansielle sektor.Set i relation til afsnittet om forbrugeradfærd tyder resultaterne fra baro-meteret på, at forbrugerne kun i begrænset omfang vil søge efter alterna-tive udbydere på markedet forud for købet af en finansiel ydelse fx opta-gelsen af et lån.6.2.2 Undersøgelse af unges opsparing og lånPenge- og Pensionspanelet offentliggjorde i efteråret 2008 en undersøgel-se af 18-25 åriges forbrugslån og opsparing. Undersøgelsen viste, at om-kring hver fjerde unge dansker kan betegnes som finansielle svage for-brugere47.De finansielt svageste unge er unge, som ind imellem oplever pengenødog relativt ofte køber på kredit. De har samtidig sværest ved at gennem-skue finansielle emner, de er mindre interesserede i finansielle spørgsmålog optager flere forbrugslån end unge generelt. Der er med andre ord taleom unge forbrugere som har svært ved at styre deres økonomi og somsamtidig også ofte benytter sig af økonomisk ufordelagtige låneformersom køb på afbetaling og kontokort til butikker.De finansielt svageste unge er typisk udeboende storby-unge i midten aftyverne, som ikke er bogligt orienterede og enten har fuldtidsbeskæftigel-se eller er ude af erhverv. Derudover udviser gruppen mindre interesseDe 5 brancher som indgår i barometerundersøgelsen er: Bank/sparekasse, Forsikring,Pension, Realkredit og Investeringsforeninger47De svageste finansielle forbrugere udgør 26 pct. af de unge danskere i alderen 18-25år, mens de middelstærke forbruger udgør 31 pct. og de stærkeste finansielle forbrugereudgør 43 pct. af de unge.46

for lån og opsparing - og synes det er mindre relevant end andre unge.Samtidig har gruppen også sværere ved at gennemskue finansiellespørgsmål end andre grupper af unge. De unge i gruppen sparer desudenmindre op end andre unge, og en større andel af de unge opretter økono-misk mindre fordelagtige forbrugslån48.Fælles for de finansielt svageste unge er, at det er relativt typisk at købevarer på kredit ligesom det også er relativt typisk for denne gruppe athave op til flere forbrugslån i fx stormagasiner. Penge- og Pensionspane-let har i den forbindelse peget på, at der er behov for en særlig indsats forat sikre, at især denne gruppe unge får større viden om, at der er forskelpå priserne på lån, før der indgås aftale.Som opfølgning på undersøgelsen har Penge- og Pensionspanelet udvik-let en budgetberegner til unge, som gør det lettere for de unge at lægge etrealistisk budget, ligesom panelet også har opfordret til at der iværksættesen kampagne målrettet de finansielt svageste unge, som skal øge de ungesinteresse og motivation for at handle på en måde, som giver dem størreøkonomisk frihed.6.2.3 ÅOP-kampagnePenge- og Pensionspanelet har også deltaget i gennemførslen af en in-formationskampagne om ÅOP. Kampagnen blev gennemført som en op-følgning på en undersøgelse foretaget af Forbrugerstyrelsen i 2005.Forbrugerstyrelsen undersøgte i forskellige sammenhænge danskernesforhold til forbrugslån. Resultaterne viste bl.a., at 70 pct. af danskerneikke kendte ÅOP på deres lån. Det vil sige, at 70 pct. af forbrugerne reeltikke kendte prisen på deres lån.For at udbrede kendskabet til ÅOP og give forbrugerne et redskab, så dekunne sammenligne og vælge mellem forskellige lånetilbud lanceredeForbrugerstyrelsen i 2006 i samarbejde med Penge- og Pensionspanelet,Finansrådet, Finans & Leasing, Forbrugerrådet og Realkreditrådet eninformationskampagne, som skulle øge danskernes kendskab til begrebetÅOP.Formålet med kampagnen er at øge forbrugernes kendskab til og brug afbegrebet ÅOP samt at inddrage låneudbydere i indsatsen for at øge fokuspå ÅOP. Kampagnen skal også øge forbrugernes kendskab til ÅOP, ogder skal sættes fokus på de samlede omkostninger ved at låne penge. For-brugerne skal blive opmærksomme på, at det koster penge at låne penge.

Kernen i kampagnen er en selvstændig kampagnehjemmeside –www.aaop.dk. Hjemmesiden bestå af information vedrørende ÅOP og enÅOP-beregner. Derudover er der links til organisationer i kampagnen.ÅOP-kampagnen blev i 2006 lanceret via indslag i OBS, radiospot oginternet-reklamer. Kampagnen blev relanceret op til sommerferien i 2008med reklamer på internettet og indslag i OBS.6.3 GældsrådgivningGældsrådgivning omfatter en helhedsorienteret rådgivning i forhold tilgæld. Gældsrådgivning kan omfatte hjælp til at skabe et økonomisk over-blik, budgetlægning, realistisk plan for at afdrage lån samt eventueltsagsbehandling i form af kontakt til kreditorer, rådgivning i forbindelsemed gældssanering mv.Gældsrådgivning kan deles op i:1) Vederlagsfri rådgivning og rådgivning, der forudsætter et veder-lag.2) Åbne rådgivninger, der er tilgængelige for alle og rådgivninger,som henvender sig til en afgrænset målgruppe.Derudover varierer graden af den økonomiske udredning og juridiskerådgivning. Der er ofte tale om personlig rådgivning, men enkelte rådgiv-ninger tilbyder ligeledes telefonisk rådgivning eller informationer overinternettet.Aktørerne på markedet for gældsrådgivning findes i tre sektorer: Denprivate sektor, den offentlige sektor og den frivillige sektor.6.3.1Den private sektor

6.3.1.1 BankerneBankerne er den største aktør, der udbyder økonomisk rådgivning på detprivate marked. Bankrådgivningen er umiddelbart vederlagsfri, men for-udsætter dog et kundeforhold i banken.Hvorvidt bankernes økonomiske rådgivning falder helt under kategoriengældsrådgivning afhænger af den enkelte bank og kunde, eftersom detvarierer, hvorvidt der fx sagsbehandles i form af kontakt til andre kredito-rer eller rådgives i forbindelse med gældssanering mv. De fleste borgerehar dog en tilknytning til en bank og derigennem økonomisk rådgivning.6.3.1.2 Andre private rådgivereUdover bankerne eksisterer der virksomheder, som yder økonomisk råd-givning og gældsrådgivning mod et vederlag. Forbrugerrådet og Den So-ciale Retshjælp har kendskab til ca. 20 virksomheder, der tilbyder øko-nomisk rådgivning og gældsrådgivning.

Disse virksomheder yder typisk en service, hvor de, i samarbejde medborgeren, klarlægger borgerens økonomiske situation og yder sagsbe-handling i form af kontakt til kreditorer eller deres repræsentanter medhenblik på en aftale vedrørende borgerens gæld.6.3.1.3 BrancheorganisationForeningen INFIA er en forening for uafhængige finansielle rådgivere iDanmark. INFIAs formål er at samle rådgiverne i Danmark for at skabeet fælles forum for erfaringsudveksling, at fungere som talerør for bran-chen og at give medlemmerne mulighed for at drive deres virksomhedbedst muligt. Målgruppen for foreningen er alle uafhængige og uvildigeøkonomiske eller finansielle rådgivere.6.3.2 Den offentlige sektorGældsrådgivning til borgere er i dag ikke en offentlig forpligtigelse, menenkelte kommuner arbejder på eget initiativ med at tilbyde vederlagsfrigældsrådgivning til borgere med gæld. Det drejer sig blandt andet omKøbenhavns Kommune. Rådgivningen er tiltænkt borgere der har privat-økonomiske problemer.6.3.3 Den frivillige sektorFlere frivillige foreninger tilbyder gældsrådgivning. Rådgivningen ervederlagsfri, men kan dog forudsætte, at borgeren hører under forenin-gens målgruppe. Gældsrådgivningen er derudover ofte kombineret medandre former for rådgivning, som eksempelvis socialrådgivning, bolig-rådgivning mv. Et eksempel er Mødrehjælpens projekt ”Råd til Livet”,hvor Mødrehjælpen i samarbejde med Mary Fonden og Nykredit tilbydervederlagsfri social, økonomisk og juridisk rådgivning målrettet socialtudsatte mødre.Ud over de frivillige sociale foreninger tilbyder Retshjælpen juridisk bi-stand og rådgivning vedrørende blandt andet forbrugerkøb, afbetaling,kontrakt- og gældsforhold samt gældssanering. Rådgivningen er åben foralle, der hører ind under retshjælpens kriterier for at modtage vederlagsfrijuridisk rådgivning.Som et nyere initiativ, der kombinerer et generelt tilbud om rådgivningmod et mindre vederlag, tilbyder den socialøkonomiske forening Gælds-kompagniet rådgivning og hjælp til forhandling med kreditorer mv. tilborgere med gæld. Vederlaget afhænger af borgerens indtægt.6.3.4 Indsats mod udsættelser af lejereRisikoen for at lejere bliver sat ud af deres bolig forstærkes markant, hvisde har en stor gæld. Der blev i foråret 2009 gennemført en række lovænd-ringer, som har til formål væsentligt at reducere antallet af udsættelsesfor-retninger vedrørende lejere, som ikke har betalt deres husleje. Lovænd-

ringerne trådte i kraft den 1. juni 2009. Indsatsen er et led i udmøntningenaf satspuljen for 2009.Regeringens indsats tog blandt andet udgangspunkt i SFI’s rapport”Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig og konsekvenserne af en ud-sættelse”, som blev offentliggjort den 8. april 2008. Af rapporten frem-går, at der ikke er en enkelt bagvedliggende forklaring på, hvorfor lejeresættes ud af deres bolig. Der er typisk tale om et sammenfald af flereuheldige faktorer, der er årsag til udsættelsen.Rapporten konkluderer dog blandt andet, at udsatte lejere er kendetegnetved en høj gældsakkumulering, og at gælden blandt udsatte lejere vokserhurtigere end for lejere generelt og dermed bidrager til at øge risikoen forat blive sat ud af boligen. Endvidere har tre ud af fire udsatte lejere ifølgerapporten oplyst, at de havde svært ved at styre deres økonomi.Det centrale i regeringens indsats for at forhindre udsættelse af lejere,som følge af manglende betaling af husleje, er på den baggrund blandtandet at sikre, at der etableres kontakt til kommunen, således at udsættel-sestruede lejere får stillet hjælp til rådighed, og at hjælpen kommer på såtidligt et tidspunkt, at mulighederne for at afværge en udsættelse af leje-målet reelt er til stede. Hjælpen til en udsættelsestruet lejer, som har fåetopbygget en stor gæld, vil fx kunne bestå i, at kommunen giver rådgiv-ning og vejledning med henblik på at hjælpe borgeren til at få styr påøkonomien, herunder en egentlig gældsrådgivning.6.3.5 Pulje til etablering af gældsrådgivning til socialt udsatteI forbindelse med satspuljeaftalen 2008 blev der afsat 16 mio. kr. over 4år til etablering af gældsrådgivninger, hvor socialt udsatte borgere medgæld kan få gratis gældsrådgivning. Rådgivningen udføres af frivilligemed en relevant faglig baggrund som fx økonomer, bankansatte revisorer,jurister eller andre fagfolk med viden om finansielle forhold.Puljen til etablering af gældsrådgivning til socialt udsatte blev uddelt i2009. Der har været en stor interesse for puljen. Det blev indsendt i alt 26ansøgninger og søgt for i alt ca. 50 mio. kr. Derudover har der væretmange henvendelser fra borgere og god mediedækning af initiativet.6.3.5.1 Puljens formålRådgivningen skal bidrage til, at socialt udsatte borgere med gæld får etoverblik over deres økonomi, får lagt et budget og får en realistisk planfor at afdrage på gælden. På sigt skal dette føre til, at borgerne får øgetderes rådighedsbeløb og medvirke til at øge deres muligheder for at del-tage i samfundet på lige fod med andre borgere.6.3.5.2 MålgruppenGældsrådgivningen er målrettet udsatte borgere med gældsproblemer, derhar begrænsede muligheder for vejledning og rådgivning vedrørende de-res gæld til banker eller øvrige finansielle virksomheder.

Målgruppen for den frivillige gældsrådgivning er socialt udsatte borgeremed en kombination af lav indkomst, gæld og lavt rådighedsbeløb, derøger deres risiko for udsættelse af egen bolig samt for marginalisering iforhold til arbejdsmarkedet eller andre sociale begivenheder.Målgruppen omfatter socialt udsatte borgere med svag eller ingen til-knytning til arbejdsmarkedet. Det kan således være borgere på kontant-hjælp eller andre typer af overførselsindkomst. Målgruppen omfatter ogsåborgere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det kan være borgere, somtilhører lavindkomstgruppen, enlige forsørgere eller personer, som er irisiko for at blive socialt marginaliserede.I alt fem projekter har modtaget midler til etablering og drift af gældsråd-givninger: Forbrugerrådet, KFUM Social, Kristeligt Studenter-Settlementog Frelsens Hær. Der etableres gældsrådgivninger i henholdsvis Køben-havn, Århus, Aalborg, Esbjerg og Odense.6.3.5.3 Evaluering af gældsrådgivningenVed forsøgsordningens udløb foretages en evaluering af effekten afgældsrådgivning til socialt udsatte. Denne evaluering skal danne grundlagfor, om ordningen skal etableres permanent.6.4 BrancheaktiviteterI pengeinstitutsektoren findes der en række aktiviteter, der har til formålat højne forbrugernes finansielle forståelse. Disse initiativer beskrives idet følgende.6.4.1 Undervisningsmateriale fra FinansrådetFinansrådet har udarbejdet undervisningsmaterialer, som kan anvendes iundervisningen i grundskolen samt i forbindelse med skolernes erhvervs-praktikforløb. Der er tale om materiale, hvor eleverne fx lærer at lægge etbudget. Herudover har Finansrådet i samarbejde med Matematiklærerfor-eningen udarbejdet et virtuelt læringsunivers for grundskolens ældsteklasser. Her kan de lære om rentesregning, procenter og opsparing. Senærmere på www.matematikkensunivers.dk/fr.Blandt de mere generelle økonomiske emner kan nævnes vismandsspillet,som er et læringsmiljø rettet mod grundskolen, ungdomsuddannelserneog de samfundsvidenskabelige og merkantile videregående uddannelser.På forskellige niveauer afpasset målgruppen kan eleven/den studerendeafprøve sine (national-)økonomiske færdigheder: hvad er sammenhængenmellem rente og inflation, og mellem beskæftigelse og eksport eller ef-fekterne af finansloven.Som supplement til Finansrådets aktiviteter har de enkelte pengeinstitut-ter aktiviteter rettet mod at højne de unges finansielle forståelse. Someksempel kan nævnes Pengeby.dk, der er udviklet af Danske Bank. Pen-

geby.dk er et læringsunivers i form af et spil, som udbydes af DanskeBank. Børn mellem 5-9 år kan her lære mere om, hvad penge er. I spilletskal de tjene penge og selv beslutte, om de vil bruge pengene eller spareop. Når børnene har gennemført spillet, får de et diplom.6.4.2 Generelle aktiviteterI samarbejde med Forbrugerrådet har Finansrådet etableret hjemmesidenPengepriser.dk, der er en prissammenligningsportal. Her kan forbrugernesammenligne de deltagende bankers priser på en række ind- og udlåns-produkter samt gebyrer for en række serviceydelser. Modelfamilierne ersammensat repræsentativt for den danske befolkning. Portalen opdateresløbende af bankerne, således at portalen altid indeholder aktuelle priser.Herudover koordinerer og faciliterer Finansrådet rekrutteringen af bank-rådgivere, som ønsker at arbejde som frivillige gældsrådgivere hos orga-nisationerne KFUM’s sociale arbejde i Danmark, Frelsens Hær og Kriste-ligt Studenter Settlement. De tre organisationer tilbyder gratis og ufor-pligtende gældsrådgivning til udsatte borgere med lav indkomst, gæld oglavt rådighedsbeløb.6.5 SKAT og ungeSKAT har som en del af unge-indsatsen udarbejdet undervisningsmate-rialer i trykt form, som skoler og uddannelsesinstitutioner gratis kan re-kvirere. Materialerne indeholder forslag til opgaver, en lærervejledningog et hæfte for elever med artikler om skat, men også bl.a. informationerom, hvordan en pantefoged arbejder, hvordan man som privatperson kankomme til at skylde det offentlige penge og gode råd til, hvordan manundgår at komme i restance.Herudover kan lærere gratis rekvirere ”den sorte boks”, som indeholderen DVD, oplæg til værdiøvelser og rekvisitter til rollespil.Hvert af landets skattecentre har derudover som minimum en, men ofteflere medarbejdere, der er tilknyttet SKATs gæstelærerordning.Ordningen går ud på, at skoler og uddannelsesinstitutioner m.fl., gratiskan rekvirere en gæstelærer fra nærmeste skattecenter. Der aftales et be-søg med gæstelæreren, som kan tage fra 1½ time til ½ dag. Undervisnin-gen på stedet vil ofte tage udgangspunkt i et diasshow lavet specielt tilunge.Blandt emnerne for besøget er forskuds- og årsopgørelse, skattekort, rest-skat, den elektroniske skattemappe, sort arbejde, hvordan man undgår atkomme i gæld, hvad det betyder at være i restance, og hvilke konsekven-ser det har at være registreret i RKI.Gæstelærerordningen fungerer således, at skolen eller institutionen tagerkontakt til SKAT om et besøg.

Som en udløber af gæstelærerordningen er SKAT i region Midt- og Syd-sjælland i gang med et projekt, hvor SKAT meget aktivt opsøger skolerog uddannelsesinstitutioner. Fokus her er som nævnt ovenfor, men i end-nu højere grad at sætte fokus på korrekt forskuds-/årsopgørelse-indberetning så de unge undgår at komme i restance samt at fortælle, atkorrekt skatteansættelse har afgørende betydning også for privatøkono-mien. Som led i projektet arbejder SKAT sammen med Experian a/s om-kring skriftlige materialer, rådgivning og opfølgning. Projektet har i løbetaf andet halvår 2009 ti-doblet antallet af SKATs møder med unge i regio-nen.

FinansieringsselskabAktiv Kredit ApSAlm. Brand Finans A/S (Alm. Brand bank)Amager Kort A.m.b.a.AB finans (Amagerbanken)AL Finans A/S (Arbejdernes Landsbank)Ballerup Center Konto A.m.b.A.Bankierfirma Dansk Pantebrevssalg af 1975 ApSBMW FINANCIAL SERVICES DENMARK A/SCarta A/SCitibankD:E:RDan-Aktiv A/SDanske BankDiba BankDRA FINANS ApSEkspres Bank A/SEnterCardFerratum Denmark A/SFGA CAPITAL DANMARK A/SFolkiaFordCredit A/SGE MONEY BankGREEN Financial Services ApSHandelsbankenHusejernes Kreditlån A/SIkano Bank A/SInvestor FinansJyske Finans A/SKraft Biler A/SKredit- og Prioriteringsselskabet af 1966KRONE KAPITAL A/SL'Easy A/SLyngby Storcenter konto A.M.B.ALån Let A/SMobillån Danmark ApSNordax Finans ABNordea Finans A/SOK a.m.b.a.

Afklar præferencer