ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 298: Udkast til lovforslag om ændring af lov om maritime uddannelser (Regler for uddannelsesinstitutioner og økonomiske forhold m.v.), fra økonomi- og erhvervsministeren

Lov om ændring af lov om maritime uddannelser(Regler for uddannelsesinstitutioner og økonomiske forhold m.v.)§1I lov nr. 226 af 22. april 2002 om maritime uddannelser, som ændret ved § 5 i lov nr. 364 af 13.maj 2009 og § 6 i lov nr. 493 af 12. maj 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 2indsættes somstk. 3 og 4:»Stk. 3.Reglerne i kapitel 3 omfatter kun uddannelsesinstitutioner, der modtager statsligt tilskudeller lån i henhold til § 5 i denne lov.Stk. 4.Uanset stk. 3 kan Søfartsstyrelsen undtage en uddannelsesinstitution helt eller delvis fraregler i kapitel 3 og fra regler udstedt med hjemmel i kapitel 3, hvis uddannelsesinstitutionen ergodkendt efter anden lovgivning end denne lov og er omfattet af regulering med tilsvarende formålsom kapitel 3 i denne lov.«2.I§ 5indsættes somstk. 3:»Stk. 3.Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfælde yde lån til en uddannelsesinstitution.«3.I§ 6udgår », men som ikke følger de regler, der fremgår af § 8, stk. 1, og § 9«.4.I§ 6indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan for modtagere af tilskud efter stk. 1 fastsætte nærmere regler for til-skudsmodtagers budget, drift, regnskabsaflæggelse og for revisionens udførelse.«5.§§ 7-9samtkapitel 3ophæves og i stedet indsættes:»§ 7.Vilkår og rammer for tilskud og lån fastsættes på de årlige finanslove, herunder størrelsen påtilskud og grundlag for opgørelsen af aktivitet.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan træffe afgørelse om, at en uddannelsesinstitutions tilskud og lån helteller delvist tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, hvis1) virksomheden hos uddannelsesinstitutionen ikke er i overensstemmelse med denne lov, reglerfastsat i medfør af loven, en udviklingskontrakt, jf. § 9 a, stk. 1, en indsatsaftale, jf. § 9 a, stk. 2,eller de statslige budget- og bevillingsregler, jf. § 10,2) uddannelsesinstitutionen begæres erklæret konkurs, standser sine betalinger eller der i øvrigt erfare for, at uddannelsesinstitutionens virksomhed må indstilles, eller3) grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtigt.Stk. 3.Tilskud, der kræves tilbagebetalt efter stk. 2, kan modregnes i kommende tilskudsudbeta-linger.Stk. 4.Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om betingelser for ydelse og udbetaling aftilskud og lån, herunder om aktivitetsindberetninger samt om kontrol og tilbagebetaling af udbetalte

tilskud og lån, om uddannelsesinstitutionernes forsikringsforhold og om deres anvendelse af admi-nistrative systemer.Stk. 5.Søfartsstyrelsen kan indhente oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om uddannelser-ne, de studerende, personalet, herunder ansættelsesvilkår, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejen-domskøb og andre aftaler om uddannelsesinstitutionernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse aftilskud, gennemgang af årsregnskaber m.v. til brug for gennemførelsen af tilsyn, kvalitetssikring og–kontrol samt udarbejdelse af statistik.Kapitel 3Regler for uddannelsesinstitutioner§ 8.Uddannelsesinstitutionens forhold reguleres i en vedtægt. Vedtægten skal indeholde bestem-melser om uddannelsesinstitutionens navn, formål, ledelsesforhold samt kapital m.v. Det skalfremgå af vedtægten, at institutionen er en statstilskudsfinansieret selvejende institution. Der kanfastsættes bestemmelser i vedtægten om bl.a. studenterrepræsentanter i bestyrelsen, ret til indstillingaf bestyrelsesmedlemmer, disses udpegningsperiode og genudpegningsmuligheder.Stk. 2.Uddannelsesinstitutionens vedtægter skal godkendes af Søfartsstyrelsen.Stk. 3.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes vedtægter.Stk. 4.Ophører en uddannelsesinstitution, kan Søfartsstyrelsen bestemme, at nettoformuen skalanvendes til et af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelsesformål, dog med respekt af særlige udde-lingsformål fastsat i uddannelsesinstitutionens vedtægter gældende pr. 1. januar 2010.§ 9.Uddannelsesinstitutionen ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer, inklusiv medarbejderre-præsentanter, og en direktør. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af ud-dannelsesinstitutionen, og direktøren forestår den daglige ledelse under ansvar over for bestyrelsen.Medarbejderrepræsentanter har samme rettigheder og pligter som øvrige bestyrelsesmedlemmer.Stk. 2.Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne har tilknytning til de mari-time erhverv. Bestyrelsesmedlemmer er individuelt udpegede og skal i deres virke varetage uddan-nelsesinstitutionens interesser. De stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen skal være fyldt 18år, må ikke være under konkurs og må ikke være under værgemål eller samværgemål. Bestyrelsenssammensætning skal godkendes af Søfartsstyrelsen.Stk. 3.Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne eller det eventuelle højereantal, som foreskrives i vedtægten, er til stede. Medmindre vedtægten bestemmer andet, træffer be-styrelsen beslutning ved simpelt stemmeflertal, og formandens stemme er i tilfælde af stemmelig-hed afgørende. Studenterrepræsentanter har ikke stemmeret.Stk. 4.Bestyrelsens medlemmer skal have kompetencer, der kan bidrage til at fremme uddannel-sesinstitutionens aktuelle og fremadrettede virke. Medlemmerne skal tilsammen have den fornødnefaglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske baggrund.Stk. 5.Bestyrelsen skal sikre, at den økonomiske forvaltning i uddannelsesinstitutionen er effektivog betryggende, og at de interne rapporteringsformer er tilrettelagt således, at de giver bestyrelsenmulighed for at gribe ind i tide, hvis budgetter, kontrakter og handlingsplaner m.v. ikke overholdes.Stk. 6.Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke. Forretningsordenen skal godkendesaf Søfartsstyrelsen.Stk. 7.Direktøren ansættes af bestyrelsen. Bestyrelsen skal sikre, at uddannelsesinstitutionen tilenhver tid har en direktør, der bidrager til fremme af uddannelsesinstitutionens formål og har defornødne kompetencer under hensyntagen til uddannelsesinstitutionens karakter og situation. Lønog ansættelsesvilkår for direktøren skal indsendes til Søfartsstyrelsen inden aftalens indgåelse, jf.stk. 12.

Stk. 8.Bestyrelsen kan tegne en sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring, der også kan omfatte di-rektøren.Stk. 9.En uddannelsesinstitution kan yde bestyrelsen vederlag. Søfartsstyrelsen kan fastsætte reg-ler herom.Stk. 10.For bestyrelsen og direktøren gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 ominhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v.Stk. 11.I forbindelse med en uddannelsesinstitutions afgørelser om ansættelse eller afskedigelse afmedarbejdere, herunder direktøren, gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 5 om parts-høring og kapitel 6 om begrundelse m.v.Stk. 12.Finansministeriet fastsætter eller aftaler løn og ansættelsesvilkår for uddannelsesinstituti-onens personale, medmindre andet fastsættes eller godkendes af Finansministeriet, Personalestyrel-sen.§ 9 a.Søfartsstyrelsen kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en udvik-lingskontrakt med styrelsen med henblik på at sikre en langsigtet strategisk udvikling til opfyldelseaf nærmere fastlagte målsætninger.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en indsats-aftale med styrelsen, hvis1) kvaliteten af uddannelsesinstitutionens undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig, eller2) den økonomisk-administrative styring i uddannelsesinstitutionen eller i et interessentskab, hvoriuddannelsesinstitutionen er interessent, ikke har tilstrækkelig kvalitet eller effektivitet.§ 9 b.Søfartsstyrelsen kan meddele en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis1) uddannelsesinstitutionens virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller reglerfastsat i medfør af loven eller de statslige budget- og bevillingsregler, der gælder for institutio-nen, jf. § 10,2) virksomheden i et interessentskab, hvori uddannelsesinstitutionen er interessent, ikke er i over-ensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i medfør af loven eller de statslige budget- ogbevillingsregler, der gælder for institutionen og interessentskabet, eller3) uddannelsesinstitutionens virksomhed ikke er i overensstemmelse med en udviklingskontrakt,jf. § 9 a, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 a, stk. 2.Stk. 2.Hvis en uddannelsesinstitutions bestyrelse ikke efterkommer et påbud fra Søfartsstyrelsen,jf. stk. 1, eller hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer uddannelsesinstitutionens videreførel-se i fare, kan Søfartsstyrelsen beslutte,1) at bestyrelsens opgaver i en periode helt eller delvis varetages af personer, der udpeges af Sø-fartsstyrelsen, eller2) at bestyrelsen eller dele heraf skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efterreglerne i uddannelsesinstitutionens vedtægt.Stk. 3.Hvis Søfartsstyrelsen i medfør af stk. 2, nr. 2, beslutter at hele eller dele af bestyrelsen skaltræde tilbage, kan styrelsen indsætte en midlertidig bestyrelse, indtil der er udpeget en ny bestyrelseefter reglerne i institutionens vedtægt.§ 9 c.Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen.Stk. 2.Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, hvis den pågældende er under konkurs eller bliver un-derlagt værgemål.Stk. 3.Et bestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdigtil fortsat at være medlem af bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen.Stk. 4.Et bestyrelsesmedlem, som på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse harvist sig ude af stand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, eller som har vist sig klartuegnet, skal udtræde af bestyrelsen.

Stk. 5.Udtræder et medlem af bestyrelsen, kan der ske udpegning af et nyt medlem for den reste-rende del af udnævnelsesperioden.§ 9 d.Søfartsstyrelsen kan på vegne af uddannelsesinstitutionen anlægge retssag mod bestyrel-sesmedlemmer, direktør, revisorer eller andre i anledning af tab påført uddannelsesinstitutionen.§ 9 e.Søfartsstyrelsen kan godkende, at uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i det-te kapitel, kan deltage i interessentskaber med andre uddannelsesinstitutioner. Søfartsstyrelsen kanfastsætte vilkår for samarbejdet, der sikrer opfyldelsen af bestemmelserne i denne lov.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan godkende, at en uddannelsesinstitution lader en anden uddannelsesin-stitution forestå dele af undervisningen som udlagt undervisning. Søfartsstyrelsen kan fastsætte reg-ler herom.Stk. 3.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutioners samarbejde med andreinstitutioner, herunder med uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i dette kapitel.§ 10.Institutioner, der modtager statstilskud eller lån efter § 5, eller hvis regnskabsmæssige un-derskud dækkes ved statstilskud eller lån efter § 5, er omfattet af lov om statens regnskabsvæsenm.v.Stk. 2.Institutionernes regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af sta-tens regnskaber m.m.Stk. 3.Institutionernes regnskaber skal revideres i henhold til god offentlig revisionsskik, jf. § 3 ilov om revisionen af statens regnskaber m.m. Revision kan foretages af en institutionsrevisor, somudpeges af institutionens bestyrelse og skal være statsautoriseret eller registreret revisor. Institutio-nernes oplysninger til brug ved beregning af statstilskud er omfattet af den interne revisors påteg-ning eller erklæring om regnskabet.Stk. 4.Den nærmere arbejdsdeling mellem institutionsrevisor og rigsrevisor fremgår af en særskiltaftale, jf. § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.Stk. 5.Opfylder institutionsrevisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold tilgod offentlig revisionsskik, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som institutionsrevisor,kan rigsrevisor eller Søfartsstyrelsen pålægge institutionens bestyrelse inden for en nærmere angi-ven frist at udpege en anden revisor.Stk. 6.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler for regnskabsaflæggelsen.«6.Efter § 23 a indsættes:»§ 23 b.Søfartsstyrelsen kan indhente oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om uddannel-serne, de studerende, personalet, økonomi og udstyr m.v., til brug for gennemførelse af tilsyn, kvali-tetssikring og udarbejdelse af statistik.«§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kan beslutte, at uddannelsesinstitutioner, som på tids-punktet for lovens ikrafttræden har opnået godkendelse efter lov om maritime uddannelser, førstskal leve op til de krav, der følger af §§ 8 og 9, på et af ministeren fastsat tidspunkt.Stk. 3.Regler udstedt i medfør af de gældende bestemmelser i § 8, stk. 1, og § 10, stk. 2, i lov nr.226 af 22. april 2002 om maritime uddannelser forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Almindelige bemærkninger1. Lovforslagets formål og baggrundForslaget er et supplement til de hidtidige bestemmelser om maritime uddannelsesinstitutioner. Med for-slaget justeres rammerne for styringen af de maritime uddannelsesinstitutioner, der modtager statsligt tilskud.Der foreslås indført klarere regler om f.eks. tilskud, regnskab og revision, udformning af vedtægter, sam-mensætning af bestyrelsen m.m.Der eksisterer ca. 2.000 selvejende institutioner, som i 2007 modtog ca. 47 mia. kr. i statstilskud. Sektorener hastigt voksende og antallet af selvejende institutioner er næsten fordoblet siden begyndelsen af1990’erne. De selvejende institutioner leverer uddannelse og forskning samt kulturelle, erhvervsfremmendeog sociale ydelser til borgere og virksomheder. Institutionerne er placeret over hele landet og varierer bety-deligt i såvel størrelse som form. Fælles for de selvejende institutioner er dog, at de organisatorisk er placeretuden for det ministerielle hierarki, og at en bestyrelse er ansvarlig for institutionens overordnede virksomhedog opgavevaretagelse. Der findes ikke en entydig juridisk definition på begrebet ”selvejende institution”,men selvejende institutioner kan defineres som selvstændige retssubjekter uden for den statslige forvaltning,der drives og varetager opgaver med statstilskud, og som er underlagt tilsyn og kontrol af den tilskudsbevil-gende offentlige myndighed.Ethvert valg af organisationsform til løsning af statsligt finansierede opgaver fordrer, at den statslige regu-lering tilrettelægges og justeres løbende på en sådan måde, at fordelene ved organisationsformen udnyttesfuldt ud, mens ulemperne reduceres mest muligt.Derfor iværksatte regeringen i juni 2006 en analyse af styringen af de selvejende institutioner, der modta-ger statslige tilskud. Det skete bl.a. på baggrund af et behov for at konkretisere indholdet i selvejebegrebet ogde bevillingsretlige krav til selvejende institutioner. Endvidere ønskedes en undersøgelse af mulighederne foren forenkling og modernisering af det meget betydelige antal forskellige love og bekendtgørelser, der regule-rer de økonomiske og administrative forhold på de ca. 2.000 statsfinansierede selvejende institutioner.Resultatet af analysen fremgår af rapporten ”Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet”fra april 2009. I analysen blev det anbefalet, at der skulle nedsættes en række tværministerielle arbejdsgrup-per, som skulle have til opgave at omforme analysens anbefalinger til konkrete forslag.De nedsatte tværministerielle arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde og er kommet med forslag ombl.a. fælles bevillingsregler og regnskabs- og revisionsregler mv. samt oprettelse af et register for ”statstil-skudsfinansierede selvejende institutioner”. Der fremsættes som følge heraf på flere forskellige ministerom-

råder lovforslag, som alle bunder i anbefalingerne fra ovennævnte rapport. Med nærværende lovforslag regu-leres de nævnte områder for så vidt angår det maritime uddannelsessystem.1.1. Det maritime uddannelsessystemDet maritime uddannelsessystem er karakteriseret ved at omfatte en bred vifte af institutioner (ca. 30).De godkendte maritime uddannelser udbydes af:1) Selvejende danske institutioner, som modtager statsligt taxametertilskud. En af disse institutioner,Svendborg Søfartsskole, er delvis baseret på privat kapitalindskud. Stiftelsen Georg Stages Minde, som dri-ver skoleskibet ”Georg Stage”, er også delvis baseret på privat kapitalindskud, og stiftelsen modtager et akti-vitetsuafhængigt statsligt tilskud. Statens skoleskib ”Danmark” modtager ligeledes aktivitetsuafhængigtstatsligt tilskud.2) Institutioner under Undervisningsministeriet (Fiskeriskolen EUC Nordvest, i Thyborøn), der modtagerstatsligt tilskud via Undervisningsministeriet.3) Danske institutioner, der er private og ikke modtager statsligt tilskud. De private institutioner, der ikkemodtager statsligt tilskud, udgør de fleste af de uddannelsesinstitutioner, som er godkendt til at udbyde mari-time uddannelser i henhold til lov om maritime uddannelser. Gruppen omfatter bl.a. Nyborg Søfartsskole,Maersk Training Centre, Danmarks Rederiforening og Scandlines.De nævnte statslige tilskud udgør over halvdelen af driftsudgifterne på de institutioner, der modtager til-skud. Det er en betingelse for, at der kan ydes statstilskud, at Søfartsstyrelsen har vurderet, at der er behovfor den pågældende uddannelse. Lov om maritime uddannelser åbner endvidere mulighed for at yde tilskudtil private uddannelsesinstitutioner på under halvdelen af driftsudgifterne, f.eks. ved kapacitetsproblemer.Denne mulighed bevares med lovforslaget.Dertil kommer, at lov om maritime uddannelser giver mulighed for godkendelse af udenlandske institutio-ner. Denne mulighed bevares i lovforslaget. P.t. er alle de godkendte institutioner danske. Nogle af de god-kendte institutioner gennemfører også undervisning i udlandet.Kun de i nr. 1 nævnte institutioner omfattes af lovforslagets kapitel 3 om krav til vedtægter, bestyrelsem.m., mens alle institutionerne skal opfylde krav til uddannelsernes struktur, indhold og kvalitet. Det følgeraf internationale regler (STCW konventionen - Standards of Training, Certification and Watchkeeping forSeafarers), at de danske maritime uddannelser skal godkendes af Søfartsstyrelsen, og at de skal være omfattetaf et kvalitetsstyringssystem, for at de kan anerkendes internationalt.Søfartsstyrelsens tilsyn med de selvejende maritime uddannelsesinstitutioner omfatter både et tilsyn medøkonomiske og institutionelle forhold på institutioner, der modtager statstilskud, og et tilsyn med selve ud-dannelserne, deres indhold, kvalitet m.v., som omfatter alle de godkendte uddannelsesinstitutioner. En stordel af dette tilsyn gennemføres via audits på institutionerne. Hvis der konstateres afvigelser fra gældenderegler og standarder, får institutionen en frist til at rette op herpå. Ofte gives også en række anbefalinger iforbindelse med tilsynet. Kontakten til uddannelsesinstitutionen sker via den daglige leder.Det er hensigten at bevare et maritimt uddannelsessystem, der omfatter en bred vifte af institutioner. Prin-cipperne i den gældende lov om maritime uddannelser vil derfor blive videreført, herunder kravene til ud-dannelsernes struktur, indhold og kvalitet.2. Lovforslagets indholdMed lovforslaget tilpasses lov om maritime uddannelser, så bevillingsregler og regler for regnskabs- og re-visionsforhold følger de forslag, som den tværministerielle arbejdsgruppe er fremkommet med som opfølg-ning på rapporten fra 2009 om selvejende institutioner. Dermed harmoniseres bestemmelserne på tværs afministerområderne.Herudover sker der en justering af lovens bestemmelser om institutionerne og deres vedtægter, jf. anbefa-lingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe. De selvejende institutioners vedtægter udgør institutioner-nes grunddokument, der beskriver rammerne for institutionernes virksomhed og forvaltning. Vedtægten skal

overholdes, og beslutninger, der træffes i strid med vedtægten, vil som udgangspunkt være ugyldige. Somhidtil skal Søfartsstyrelsen som ressortmyndighed godkende vedtægterne, og styrelsen kan også fortsat fast-sætte bestemmelser om uddannelsesinstitutionernes vedtægter. Herudover indføres der en bestemmelse omnettoformuens anvendelse ved ophør, som gælder alle de statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutio-ner. Med lovforslaget indføres endvidere bestemmelser om bestyrelsens sammensætning, udpegning og an-svar m.m. Formålet hermed er at skabe klarhed om rammerne for bestyrelsesarbejdet med henblik på en ef-fektiv og professionel ledelse af institutionerne. Lovforslaget fastlægger således de overordnede krav til be-styrelsesmedlemmer om f.eks. antal, kompetencer, forretningsorden, tavshedspligt m.v. og åbner samtidig opfor, at der kan tegnes sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring og ydes vederlag til bestyrelsesmedlemmer.Med forslaget indføres et nyt instrument – en udviklingskontrakt – der retter sig mod bestyrelserne, og somskal understøtte den strategiske udvikling af institutionen. Kontrakten indgås mellem Søfartsstyrelsen ogbestyrelsen på den enkelte institution på baggrund af en dialog.Som noget nyt vil Søfartsstyrelsen endvidere kunne give institutionerne påbud om at ændre deres aktivite-ter, f.eks. hvis institutionernes virksomhed ikke følger bestemmelserne i lov om maritime uddannelser, reglerfastsat i medfør af loven eller de statslige budget- eller bevillingsregler.Søfartsstyrelsen kan efter lovforslaget endvidere pålægge institutionen at indgå en ”indsatsaftale” med sty-relsen med det formål at sikre løsning af eventuelle større problemer, f.eks. utilstrækkelig uddannelsesmæs-sig kvalitet eller økonomisk styring. Hvis bestyrelsens dispositioner bringer uddannelsesinstitutionens vide-reførelse i fare, kan Søfartsstyrelsen afsætte bestyrelsen og indsætte en midlertidig bestyrelse, indtil en nykan udpeges efter reglerne i institutionens vedtægter.Med forslaget skabes således et supplement til de hidtidige instrumenter, der kan sikre samarbejde på alleniveauer om at fremme en høj kvalitet i de maritime uddannelser.Der indføres adgang til at yde maritime uddannelsesinstitutioner lån i særlige tilfælde. Vilkår og rammerfor lån fastsættes på de årlige finanslove. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de nye bestemmelserom påbud, indsatsaftaler og afsættelse af bestyrelsen, hvilket tilsammen vil give Søfartsstyrelsen en mulig-hed for at gribe ind over for uddannelsesinstitutioner, hvor f.eks. uddannelseskvaliteten eller økonomien ikkeudvikler sig tilfredsstillende.Tilskud og lån kan tilbageholdes eller kræves tilbagebetalt, hvis betingelser eller vilkår for tildelingen ikkeoverholdes. Dette vil dog fremover også kunne ske, hvis uddannelsesinstitutionen ikke lever op til en indgåetindsatsaftale.De maritime uddannelsesinstitutioner gives med lovforslaget adgang til med Søfartsstyrelsens godkendelseat indgå interessentskaber. Dette indebærer, at de maritime uddannelsesinstitutioner kan indgå interessent-skaber også på tværs af ministerområderne, f.eks. i form af campusinteressentskaber.2.1. Offentlighedsloven og forvaltningslovenLov om offentlighed i forvaltningen gælder for den offentlige forvaltning. Tilsvarende gælder forvaltnings-loven for den offentlige forvaltning for sager, hvori der bliver truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.De maritime uddannelsesinstitutioner er ikke i relation til spørgsmålet om henholdsvis offentlighedslovensog forvaltningslovens anvendelse en del af den offentlige forvaltning. Det har dog i vedtægterne for en rækkeaf institutionerne været fastsat, at forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet skulle overholdes i forbin-delse med beslutninger i uddannelsesinstitutionernes bestyrelser. Derudover er der i et vist omfang fastsatregler om bestyrelsens tavshedspligt i forretningsordener m.v.Det er hensigtsmæssigt, at der for alle bestyrelser og direktører i maritime uddannelsesinstitutioner gældersamme regler om henholdsvis inhabilitet og tavshedspligt. Med lovforslaget præciseres det derfor, at forvalt-ningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt finder anvendelse for henholdsvis besty-relsen og direktøren i maritime uddannelsesinstitutioner.Med henblik på at sikre den grundlæggende beskyttelse, der følger af forvaltningsloven regler om partshø-ring og begrundelse, foreslås det endvidere at lade disse regler finde anvendelse i forbindelse med uddannel-sesinstitutionernes afgørelser om ansættelse eller afskedigelse af medarbejdere.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.[Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering(CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministerietsvirksomhedspanel. CKR har ikke vurderet, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang,der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Øko-nomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.]5. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.[Bilfærgernes Rederiforening, Bornholmstrafikken A/S, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederifor-ening, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Sø-Restaurationsforening, Danske Regioner, Datatilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabs-styrelsen, Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund (3F), Falck Nutec Esbjerg A/S, Finansministeriet, Finans-tilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskeriskolen EUC Nordvest, Fiskernes Forbund, Forbrugerstyrelsen,Foreningen af Småøernes Færgeselskaber, Forsvarsministeriet, Fredericia Maskinmesterskole, Funktionæ-rernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Green-Jakobsen A/S, Helsingør Brand- og Dykkerskole, HjejlenApS, HORESTA, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Korsør Brand- og Redningsskole,Kulturministeriet, Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole, Landsorganisationen i Danmark,Maersk Training Centre, MAHILUM, MarCore Development Group, Marstal Navigationsskole, Martec Fre-derikshavn, Maskinmestrenes Forening, Metal Søfart, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,Nordjysk Brand- og Redningsskole, Nyborg Søfartsskole, Patent- og Varemærkestyrelsen, Radiotelegrafist-foreningen af 1917, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rigsrevisionen, SAMA-JU Uddannelser ApS, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, SAT-Training, Scandlines A/S, Sik-kerhedsstyrelsen, SIMAC, Skagen Skipperskole, Statsministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisati-on II, Stiftelsen Georg Stages Minde, Svendborg Brandskole, Svendborg Søfartsskole, SVITZER SafetyServices, Søfartens Ledere - Dansk Navigatørforening, Sømændenes Forbund, Søværnets Havarikursus, Sø-værnets Officersskole, Søværnets Taktikkursus, Undervisningsministeriet, Århus Brandskole, Århus Ma-skinmesterskole.]9. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/MindreudgifterIngen.Ingen.Ingen.Negative konsekven-ser/MerudgifterIngen.Ingen.Ingen.

Til nr. 1Det foreslåede nye stk. 3 i § 2 præciserer afgrænsningen af lovens bestemmelser. Maritime uddannelsesin-stitutioner, hvis udbud af uddannelser og kurser m.v. er godkendt af Søfartsstyrelsen, og som modtager stats-ligt tilskud på halvdelen af driftsudgifterne eller derover, er, medmindre andet fremgår af de enkelte be-stemmelser, omfattet af alle lovens krav til uddannelsesinstitutioner.Uddannelses- og kursusudbydere, der ikke modtager statslige lån eller statslige tilskud til uddannelsesud-bud eller kursusudbud, der er godkendt af Søfartsstyrelsen, vil i henhold til det foreslåede stk. 3 være undta-get fra kravene i kapitel 3, der bl.a. omfatter krav til vedtægter og bestyrelse samt bestemmelser vedrørendetilskud.Uddannelses- og kursusudbydere, der alene modtager statsligt tilskud efter § 6 i denne lov på under halvde-len af driftsudgifterne til uddannelsesudbud eller kursusudbud, vil efter forslaget være undtaget fra kravenetil vedtægter og bestyrelse, men vil være underlagt særlige regler om regnskabsaflæggelse mv., jf. bemærk-ningerne til nr. 5 nedenfor.Denne afgrænsning svarer til den hidtidige, som er fremgået af § 6.Med forslaget til stk. 4 bemyndiges Søfartsstyrelsen til at undtage en uddannelsesinstitution, som er god-kendt efter anden lovgivning end lov om maritime uddannelser, fra reglerne i forslaget til kapitel 3, der bl.a.omfatter krav til vedtægter og bestyrelse samt bestemmelser vedrørende tilskud. Det er en forudsætning, atuddannelsesinstitutionen er omfattet af tilsvarende bestemmelser i anden lovgivning. Bestemmelsen skalsikre, at en uddannelsesinstitution ikke omfattes af to forskellige sæt krav. Undtagelsen kan begrænses til atomfatte visse af reglerne og dele af regler.Til nr. 2Forslaget til ny § 5, stk. 3, fastlægger som noget nyt, at der i særlige tilfælde kan ydes lån til en maritimuddannelsesinstitution. De særlige tilfælde, hvor det kan være relevant at yde et statsligt lån, vil omfatte situ-ationer, hvor en uddannelsesinstitution har et særligt likviditetsbehov af en klart midlertidig karakter, f.eks.som følge af ekstraordinære omkostninger eller et uforudset fald i indtægterne. Lånene ydes med hjemmel påfinansloven som korte kreditter på 3-5 år med en på forhånd aftalt rente og amortisering. Det forudsættes, atlån, der ydes i henhold til lovforslagets § 5, stk. 3, ydes på vilkår, der er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.Der vil, jf. bemærkningerne til nr. 1 ovenfor, kun kunne ydes lån til uddannelsesinstitutioner, der er omfat-tet af reglerne om vedtægter, bestyrelser m.v., jf. forslagene til §§ 8 og 9.Til nr. 3

Forslaget er en redaktionel konsekvensændring af forslaget til ny § 2, stk. 3, jf. bemærkningerne til nr. 1ovenfor. Når det slås fast i § 2, at uddannelsesinstitutioner, der alene modtager tilskud efter § 6, er undtagetfra reglerne i kapitel 3, er der ikke behov for en gentagelse i § 6.Til nr. 4Med forslaget samles hjemlen til at udstede regler om regnskabsaflæggelse m.v. for tilskud efter § 6 medselve hjemlen til at yde sådant tilskud. Det skyldes, at der kun er behov for at stille krav om oplysninger omde aktiviteter, der er knyttet til det pågældende tilskud. Kravene i disse tilfælde bliver således mindre omfat-tende end de krav, der ellers stilles om revision og regnskab efter den foreslåede § 10.Der har også efter de hidtidige regler været hjemmel til at udstede nærmere regler for regnskabsaflæggel-sen. Med forslaget er det præciseret, at hjemlen også omfatter revisionen. Forslaget åbner også for at fastsæt-te regler om budget og drift. Det har især til formål at sikre klar adskillelse mellem tilskudsberettigede aktivi-teter og andre aktiviteter på uddannelsesinstitutionen.Til nr. 5Som noget nyt indføres mere detaljerede regler for institutionerne, herunder om deres vedtægter og besty-relser m.m. Der indsættes således en række nye bestemmelser i kapitel 3 med det formål at skabe klarhedomkring bestyrelsesarbejdet i institutionerne, herunder frihedsgrader og ansvar. Kapitlet betegnes herefter”Regler for maritime uddannelsesinstitutioner”. Disse bestemmelser omfatter de uddannelsesinstitutioner,der modtager statstilskud eller lån efter lovens § 5, jf. bemærkningerne til nr. 1 ovenfor.Statens skoleskib ”Danmark” er ikke en selvejende institution. Den daglige drift af skibet varetages afMARTEC i Frederikshavn på baggrund af en aftale med Søfartsstyrelsen herom. Aftalen omfatter en rækkesikkerhedsmæssige bestemmelser samt spørgsmål om budget, regnskab, forsikringsforhold og tilsyn. Dermeddækker aftalen en række af de spørgsmål, der reguleres i det foreslåede kapitel 3 i lov om maritime uddan-nelser.Forslaget til§ 7,stk. 1, fastslår, at bl.a. vilkår for tilskud fastsættes på de årlige finanslove. På den baggrundforeslås bestemmelsen i den hidtidige § 9 om, at Søfartsstyrelsen kan stille vilkår, der fremmer formålet omen aktiv socialpolitik, ikke videreført. Der vil fortsat kunne stilles sådanne vilkår, men det vil ske i forbindel-se med de årlige finanslove.Bestemmelserne i forslaget til § 7, stk. 2, om tilbageholdelse og tilbagebetaling af tilskud er også mere de-taljerede end i den gældende lov. Hvis grundlaget for, at institutionen modtager tilskud, ikke længere er tilstede, kan Søfartsstyrelsen lade ikke udbetalt tilskud bortfalde og kræve udbetalt tilskud tilbagebetalt. Detkan Søfartsstyrelsen også efter den gældende lovs § 7. Regulering af tilskud for et år ved endelig opgørelseog indberetning af aktivitet til Søfartsstyrelsen kan som hidtil foretages ved regulering i udbetaling af tilskudfor det efterfølgende år. Denne bestemmelse har hidtil kun stået i bekendtgørelsen om tilskud til maritimeuddannelsesinstitutioner.Forslaget til § 7, stk. 3, indfører en modregningsadgang i de tilfælde, hvor Søfartsstyrelsen kræver tilskudtilbagebetalt.Forslaget til § 7, stk. 4, giver Søfartsstyrelsen hjemmel til at fastsætte betingelser for ydelse af tilskud oglån. Bestemmelsen giver styrelsen mulighed for på forhånd at fastsætte betingelser om indberetning af oplys-ninger om de aktiviteter, der er grundlag for tilskuddet eller lånet. Formålet med at fastsætte aktivitetsindbe-retninger er at sikre et effektivt tilsyn med, om grundlaget for tilskuddet eller lånet fortsat er til stede. Desu-den gives mulighed for at fastsætte bestemmelser om uddannelsesinstitutionernes forsikringsforhold og omderes anvendelse af administrative systemer. Udgangspunktet er, at uddannelsesinstitutioner, hvis vedtægterer godkendt i henhold til det foreslåede § 8, stk. 2, vil være omfattet af reglerne om statens selvforsikring.Hjemmelen skal ses i sammenhæng med forslaget til § 7, stk. 5, jf. bemærkningerne nedenfor.Forslaget til § 7, stk. 5, giver Søfartsstyrelsen de samme muligheder som efter den hidtidige § 8, stk. 2, tilat indhente oplysninger til brug for det økonomiske tilsyn med uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud

eller lån efter loven. For så vidt angår indhentning af oplysninger fra øvrige uddannelsesinstitutioner henvi-ses til bemærkningerne til nr. 6 nedenfor.Forslaget til§ 8er en ny bestemmelse i det nye kapitel 3, der regulerer selvejende uddannelsesinstitutioner,som modtager tilskud eller lån efter lovens § 5.For at sikre klarhed om det juridiske grundlag for uddannelsesinstitutionerne foreslås det, at en sådan ud-dannelsesinstitution skal have vedtægter, der fastsætter, at der er tale om en statstilskudsfinansieret selvejen-de institution, ligesom vedtægterne skal indeholde de grundlæggende oplysninger om navn, formål, ledelses-forhold samt kapital m.v. Hidtil har loven alene indeholdt en bemyndigelse til Søfartsstyrelsen til at fastsætteregler om vedtægter.I lighed med, hvad der er gældende i dag, foreslås det i § 8, stk. 2, at institutionens vedtægter skal godken-des af Søfartsstyrelsen.Forslaget til § 8, stk. 3, er en videreførelse af den hidtidige § 8, stk. 1, hvorefter Søfartsstyrelsen kan fast-sætte nærmere bestemmelser om institutionernes vedtægter. Dette kan f.eks. være i form af udarbejdelse afen standardvedtægt, bestyrelsens udpegningsperiode, mulighed for genudpegning, mangfoldighed i bestyrel-sen m.m.Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 4, vedrører anvendelsen af nettoformuen ved uddannelsesinstitutio-nens ophør. Det foreslås, at nettoformuen ved ophør anvendes til et af Søfartsstyrelsen godkendt uddannel-sesformål, dog med respekt af de særlige uddelingsformål, som fremgår af de vedtægter, der er gældende pr.1. januar 2010.Forslaget til§ 9er en ny bestemmelse, der fastsætter de overordnede krav til bestyrelsen og direktøren foren maritim uddannelsesinstitution. Hidtil har loven alene indeholdt en bemyndigelse til Søfartsstyrelsen til atfastsætte regler om vedtægter. Med forslaget til § 9, stk. 1, fastsættes antallet af bestyrelsesmedlemmer til 5-9, inklusiv medarbejderrepræsentanter. Dette med henblik på at sikre en effektiv beslutningsproces i besty-relsen.Forslagets betegnelse ”direktør” (jf. forslaget til § 9, stk. 1 og 7) for institutionens daglige leder kan i ved-tægten ændres til betegnelsen ”rektor” eller ”forstander”.Et flertal af bestyrelsens medlemmer skal i henhold til forslaget til § 9, stk. 2, have tilknytning til de mari-time erhverv. Maritime erhverv omhandler ikke alene rederier, men interessenter i bred forstand, f.eks. orga-nisationer, leverandører til rederier eller virksomheder, der ansætter de personer, som uddannes på uddannel-sesinstitutionen. Formålet er at sikre et tæt samspil mellem uddannelsesinstitutionen og dens aftagere medhenblik på at udvikle uddannelserne i takt med erhvervets behov.Forslaget fastslår endvidere, at bestyrelsesmedlemmer er individuelt udpegede, og at de i deres virke skalvaretage uddannelsesinstitutionens interesser. Et medlem skal således ikke varetage f.eks. den udpegendeorganisations eller sine egne faglige interesser. Dette gælder uanset, om der er tale om bestyrelsesmedlem-mer udpeget af private eller offentlige instanser.Bestyrelsens sammensætning skal i henhold til forslaget godkendes af Søfartsstyrelsen. Med lovforslaget erdet ikke længere hensigten, at Søfartsstyrelsen skal udpege bestyrelsesmedlemmer, idet det overlades til destatsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner. Ved godkendelsen af bestyrelsens sammensætning vilSøfartsstyrelsen lægge vægt på og påse, at de krævede kompetencer samlet set er repræsenteret i bestyrelsen.Dette vil ske på baggrund af en profil af bestyrelsens sammensætning og oplysninger om de individuellemedlemmers særlige kompetencer, som er af betydning for varetagelsen af deres hverv i institutionen.Med forslaget til § 9, stk. 3, fastlægges regler for, hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig, og hvilke med-lemmer af bestyrelsen, der er stemmeberettigede. Studenterrepræsentanter har ikke stemmeret.Med forslaget til § 9, stk. 4, fastsættes det tillige, at bestyrelsens medlemmer samlet set skal have den for-nødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske baggrund. Bestemmelsen skal sikre, atder udpeges bestyrelser, der samlet har de kompetencer, der er nødvendige til at udvikle den enkelte uddan-nelsesinstitutions aktuelle og fremadrettede virke, herunder udvikling af læring og undervisning. Herudover

vil det være en fordel, hvis bestyrelsesmedlemmerne har erfaring med uddannelseskvalitet og –udviklingsamt offentlige eller offentligt finansierede institutioner.Forslaget til § 9, stk. 5, understreger, at en af bestyrelsens vigtige opgaver er at sikre en effektiv og betryg-gende økonomiforvaltning. Deri ligger også, at bestyrelsen skal sikre, at der udarbejdes fyldestgørende ogkontinuerlige økonomirapporteringer til bestyrelsen.Forslaget til § 9, stk. 6, stiller krav om, at bestyrelsen skal fastsætte en forretningsorden for sit virke, og atforretningsordenen skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen godkender allerede i dag de eksiste-rende forretningsordener. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 8, stk.1, om vedtægter og godkendelsen heraf.Forslaget til § 9, stk. 7, fastslår, at direktøren ansættes af bestyrelsen, og det anføres hvilke overordnedekrav, som bestyrelsen skal iagttage i forbindelse med ansættelse af en direktør. Udkast til en ansættelsesaftaleeller udkast til væsentlige ændringer af en eksisterende ansættelsesaftale sendes til Søfartsstyrelsen indenaftalens indgåelse med henblik på at sikre overholdelse af Finansministeriets budgetvejledning, jf. stk. 12.Forslaget til § 9, stk. 8, er ny og giver adgang til at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, der også kan om-fatte direktøren. Det er sædvanligt i virksomheder i dag, at bestyrelse og øverste ledelse har en ansvarsforsik-ring. Søgsmål vil typisk være rettet mod både bestyrelsen og direktøren, hvorfor det er naturligt med en an-svarsforsikring, der dækker både bestyrelsen og direktøren.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 9, at den selvejende institution kan yde bestyrelsenvederlag, og at Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler herom. Herved sidestilles selvejende institutioner medandre virksomheder. Flere af de maritime uddannelsesinstitutioners vedtægter indeholder allerede i dag be-stemmelser om vederlag til bestyrelsen.Med forslaget til § 9, stk. 10, bestemmes det, at forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 omtavshedspligt m.v. finder anvendelse for henholdsvis bestyrelsen og direktøren i maritime uddannelsesinstitu-tioner.Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 11, at lade forvaltningslovens kapitel 5 om partshøring og kapitel 6om begrundelse m.v. finde anvendelse i forbindelse med uddannelsesinstitutionernes afgørelser om ansættel-se eller afskedigelse af medarbejdere. Dette har til formål at yde medarbejderne, herunder direktøren, dengrundlæggende beskyttelse, som følger af forvaltningslovens regler på dette område.Endvidere foreslås med forslaget til § 9, stk. 12, at det direkte fremgår af loven, at Finansministeriet fast-sætter eller aftaler løn- og ansættelsesvilkår for en uddannelsesinstitutions personale, medmindre andet fast-sættes eller godkendes af Finansministeriet. Dette har hidtil været reguleret på bekendtgørelsesniveau, ogforslaget indebærer ikke ændringer af løn- eller ansættelsesvilkårene. Bestemmelsen indsættes nu i loven forat skabe klarhed.Det foreslås som noget nyt i§ 9 a,stk. 1, at Søfartsstyrelsen kan beslutte, at bestyrelsen skal indgå en ud-viklingskontrakt med styrelsen. Udviklingskontrakten er et nyt styringsinstrument, hvorigennem Søfartssty-relsen understøtter uddannelsesinstitutionernes strategiske arbejde. Det er ikke hensigten at benytte udvik-lingskontrakter som årlige resultatkontrakter, men som et instrument, som i særlige tilfælde skal anvendes tilmere langsigtede udviklingsmål, der skal forankres på bestyrelsesniveau. Udviklingskontrakten udarbejdes idialog mellem Søfartsstyrelsen og den involverede institution. Indholdet i en udviklingskontrakt kan omfattemålsætninger om en høj faglig kvalitet, uddannelse af flere, udviklingsorientering og effektiv institutionsdrifteller andre områder, der er særligt prioriterede på institutionen.Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, indebærer, at Søfartsstyrelsen kan pålægge bestyrelsen at indgåen indsatsaftale med styrelsen. Indsatsaftaler indgås med det formål at forpligte en bestyrelse til at iværksæt-te nærmere angivne foranstaltninger for at rette op på utilfredsstillende uddannelses- eller institutionskvalitet,utilfredsstillende resultater eller dårlig økonomi. I en indsatsaftale skal blandt andet fastsættes de mål oginitiativer, som institutionen skal iværksætte for at udvikle undervisnings- og uddannelseskvaliteten, og iaftalen skal ligeledes fastsættes de reaktioner/sanktioner, som styrelsen vil tage i anvendelse, hvis institutio-nen ikke efterlever aftalen.

I den foreslåede§ 9 b,stk. 1, gives Søfartsstyrelsen hjemmel til at udstede påbud til bestyrelsen i en ud-dannelsesinstitution i en række nærmere angivne tilfælde, hvor en indsatsaftale ikke længere er tilstrækkeligtil at håndtere de konstaterede overtrædelser af lovgivning, administrative regler eller udviklingsafta-ler/indsatsaftaler. Anvendelsen af påbud forudsætter, at mindre indgribende foranstaltninger ikke vil væreegnede til at opnå det forfulgte formål. Søfartsstyrelsens kommunikation med en uddannelsesinstitution vilfortrinsvis foregå med den daglige ledelse. Det gælder også i spørgsmål, der vedrører Søfartsstyrelsens til-syn. Men der vil kunne opstå situationer, hvor en løsning af konstaterede problemer skal håndteres på besty-relsesniveau. Det kan f.eks. være ved lovovertrædelser, manglende overholdelse af indgåede aftaler, util-strækkelig uddannelsesmæssig kvalitet eller utilstrækkelig økonomisk styring.Den foreslåede bestemmelse i § 9 b, stk. 2, giver Søfartsstyrelsen hjemmel til at beslutte, at bestyrelsensopgaver eller dele heraf skal varetages af personer udpeget af Søfartsstyrelsen, hvis bestyrelsen ikke efter-kommer et påbud fra styrelsen, eller hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer uddannelsesinstitutionensvidereførelse i fare. Ligeledes kan Søfartsstyrelsen beslutte, at bestyrelsen eller dele af bestyrelsen skal trædetilbage, hvorefter der kan udpeges nye medlemmer. Der er tale om den mest indgribende sanktion for Sø-fartsstyrelsen, og anvendelsen af denne sanktion forudsætter, at styrelsen har forsøgt andre former for foran-staltninger, eller at der ikke er andre effektive sanktioner for styrelsen i den konkrete situation.Den foreslåede bestemmelse i§ 9 c,stk. 1, indebærer en udtrædelsesadgang for bestyrelsesmedlemmer.Forslaget til bestemmelserne i § 9 c, stk. 2-4, indeholder en pligt til udtræden, hvis et bestyrelsesmedlem afde i bestemmelserne nævnte årsager ikke længere er egnet til at beklæde erhvervet som bestyrelsesmedlem.Med bestemmelsen i§ 9 dforeslås det, at Søfartsstyrelsen kan anlægge retssager på vegne af uddannelses-institutionen. Søfartsstyrelsen kan således optræde som procespart i civile sager på vegne af en uddannelses-institution. Bestemmelsen skal sikre, at uddannelsesinstitutionens krav forfølges ved domstolene, hvis besty-relsesmedlemmerne, direktøren, revisorer eller andre har handlet ansvarspådragende over for institutionen,og hvor uddannelsesinstitutionen ikke nødvendigvis har en interesse i at forfølge et sådant krav.Forslaget til§ 9 e,stk. 1 vedrører institutionelt samarbejde med andre institutioner i form af interessent-skaber. Hvis der i eller i henhold til anden lovgivning fastsættes nærmere regler for sådant samarbejde, vil demaritime uddannelsesinstitutioners deltagelse være omfattet heraf. Deltagelse i den form for samarbejde vilkræve Søfartsstyrelsens godkendelse med henblik på at sikre opfyldelse af bestemmelserne i lov om mariti-me uddannelser.Den foreslåede § 9 e, stk. 2, fastslår, at samarbejde i form af udlægning af undervisning kræver Søfartssty-relsens godkendelse, og at Søfartsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser herom. Der er alene tale om en præci-sering i lyset af de øvrige bestemmelser i det foreslåede kapitel 3. Efter de hidtidige bestemmelser har derværet krav om godkendelse af kvaliteten, jf. bestemmelserne i lovens § 14, ligesom statsligt tilskud har for-udsat behov for undervisningen på det pågældende sted, jf. § 5. Disse to hensyn vil fortsat være styrende forSøfartsstyrelsens godkendelse.Den foreslåede bestemmelse i § 9 e, stk. 3, giver Søfartsstyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere reglerom maritime uddannelsesinstitutioners samarbejde med andre institutioner. Sådanne regler for samarbejdemellem maritime uddannelsesinstitutioner vil kunne sikre, at offentlige ressourcer i form af tilskudsmidlerudnyttes effektivt. For så vidt angår samarbejde med andre institutioner, vil det også kunne sikres, at derfortsat er maritime kompetencer i ledende organer, hvor det har betydning for udviklingen, og at samarbejdetikke indskrænker Søfartsstyrelsens muligheder for at føre tilsyn.Forslaget til§ 10om nye fælles regnskabs- og revisionsregler har i praksis kun mindre betydning for demaritime uddannelsesinstitutioner, som modtager tilskud efter lovens § 5, idet institutionerne fra og med2009 i henhold til en aftale indgået i henhold til rigsrevisorlovens § 9 mellem rigsrevisor og økonomi- ogerhvervsministeren (§ 9-aftalen) har fulgt statens regnskabsregler. Det nye i forhold hertil er, at en rækkebestemmelser fra § 9-aftalen nu er nævnt direkte i lovens stk. 3. Dog indeholder lovforslaget en ny bestem-melse i stk. 5, der giver Søfartsstyrelsen eller rigsrevisor adgang til at anmode institutionen om at skifte insti-tutionsrevisor. Stk. 6 er en uændret videreførelse af den hidtidige bestemmelse i § 10, stk. 2.Til nr. 6

Forslaget til § 23 b viderefører de dele af de hidtidige bestemmelser i lovens § 8, stk. 2, om indhentning afoplysninger, der er relevante for alle uddannelsesinstitutioner, uanset om de modtager statsligt tilskud ellerej. Det er tale om oplysninger af betydning for tilsyn og kvalitetssikring hhv. udarbejdelse af statistik. I for-hold til de hidtidige bestemmelser fjernes hjemlen til at indhente oplysninger om ejendomsforhold og drifts-aftaler. Sådanne oplysninger skønnes uden betydning for tilsyn med institutioner, der ikke modtager statsligttilskud. Bestemmelser om indhentning af oplysninger vedrørende institutionelle og økonomiske forhold vi-dereføres i § 7, jf. bemærkningerne til nr. 5 ovenfor.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft d. 1. januar 2011.Der foreslås overgangsregler, der giver økonomi- og erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte, atallerede godkendte uddannelsesinstitutioner først skal leve op til de nye krav til kompetencer m.v. for besty-relser og direktører på et senere tidspunkt. Det skal sikre, at nuværende bestyrelsesmedlemmer og ledere vilkunne fortsætte i deres funktion indtil udløbet af den nuværende udpegningsperiode eller det nuværendeansættelsesforhold. Tilsvarende vil det kunne fastsættes, at gældende vedtægter først skal leve op til lovensnye krav på et senere tidspunkt. Det sikrer uddannelsesinstitutionerne tilstrækkelig tid til at udarbejde nyevedtægter og at få dem godkendt.Samtidig foreslås, at regler, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser i lov om maritime uddan-nelser, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres. Det gælder bekendtgørelse nr. 110 af 19. februar2003 om tilskud til maritime uddannelsesinstitutioner som ændret ved bekendtgørelse nr. 1216 af 10. decem-ber 2009.Til § 3Lov nr. 226 af 22. april 2002 om maritime uddannelser gælder i henhold til § 26 ikke for Færøerne ogGrønland. Lovforslaget vil derfor heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

§ 1.I lov nr. 226 af 22. april 2002 om maritimeuddannelser, som ændret ved § 5 i lov nr. 364af 13. maj 2009 og § 6 i lov nr. 493 af 12. maj2010, foretages følgende ændringer:§ 2.Loven omfatter uddannelse af1) enhedsofficerer, skibsførere, styrmænd ogskippere,2) maskinmestre og skibsmaskinister,3) skibsassistenter,4) skibskokke, cateringpersonale m.fl. og5) fiskere.Stk. 2.Loven omfatter tillige efteruddannelse afmaritimt personel, herunder kurser, som i hen-hold til den for søfarts- og fiskeriområdet gæl-dende lovgivning er obligatoriske.1.I § 2 indsættes somstk. 3 og 4:»Stk.3.Reglerne i kapitel 3 omfatter kun ud-dannelsesinstitutioner, der modtager statsligttilskud eller lån i henhold til § 5 i denne lov.Stk. 4.Uanset stk. 3 kan Søfartsstyrelsen und-tage en uddannelsesinstitution helt eller delvisfra regler i kapitel 3 og fra regler udstedt medhjemmel i kapitel 3, hvis uddannelsesinstitutio-nen er godkendt efter anden lovgivning enddenne lov og er omfattet af regulering med til-svarende formål som kapitel 3 i denne lov.«§ 5.Søfartsstyrelsen yder inden for en årligramme tilskud til drift, bygninger, ledelse ogadministration m.v. af de i § 4, stk. 1, nævnteuddannelsesinstitutioner og kurser. Det er enbetingelse for at få tilskud, at der efter Søfarts-styrelsens skøn er behov for vedkommendeundervisning. De enkelte tilskuds størrelse fast-sættes på de årlige finanslove.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan yde tilskud til ud-viklings- og forsøgsvirksomhed eller til andreuddannelsesmæssige formål.2.I§ 5indsættes somstk. 3:»Stk.3.Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfældeyde lån til en uddannelsesinstitution.«§ 6.Søfartsstyrelsen kan, hvis der vurderes atvære behov for en sådan uddannelse, yde til-3.I§ 6udgår », men som ikke følger de regler,der fremgår af § 8, stk. 1, og § 9«.

skud på under halvdelen af driftsudgifterne tiluddannelsesinstitutioner, der er godkendt imedfør af § 4, stk. 1, men som ikke følger deregler, der fremgår af § 8, stk. 1, og § 9. Stør-relsen af sådanne tilskud fastsættes på de årligefinanslove.4.I§ 6indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan for modtagere aftilskud efter stk. 1 fastsætte nærmere regler fortilskudsmodtagers budget, drift, regnskabsaf-læggelse og for revisionens udførelse.«§ 7.Søfartsstyrelsen kan tilbageholde tilskudeller lade det bortfalde helt eller delvis, såfremtbetingelser eller vilkår for tildelingen ikkeoverholdes. Uretmæssigt modtaget tilskud kankræves tilbagebetalt.§ 8.Søfartsstyrelsen kan fastsætte bestemmel-ser om uddannelsesinstitutionernes vedtægterog budget- og bevillingssystem, om udbetalingaf tilskud, om uddannelsesinstitutionernes for-sikringsforhold og om deres anvendelse af ad-ministrative systemer.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan indhente oplysnin-ger fra uddannelsesinstitutionerne om uddan-nelserne, de studerende, personalet, udstyr, hus-lejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andreaftaler om uddannelsesinstitutionernes drift iøvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gen-nemgang af årsregnskaber, gennemførelse aftilsyn, kvalitetssikring og udarbejdelse af stati-stik.Stk. 3.Søfartsstyrelsen kan pålægge bestyrelsenfor en tilskudsberettiget uddannelsesinstitutionat anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer,ledere, revisorer eller andre i anledning af tabpåført uddannelsesinstitutionen.§ 9.Søfartsstyrelsen kan ved ydelse af tilskudtil uddannelsesinstitutioner og kurser stille vil-kår, der fremmer formålet i lov om aktiv soci-alpolitik (sociale klausuler). Søfartsstyrelsenkan fastsætte regler herom.Kapitel 3Regnskab og revision§ 10.Uddannelsesinstitutionens regnskabsår er5.§§ 7-9samtkapitel 3ophæves og i stedetindsættes:

finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udar-bejdes et årsregnskab. Regnskabet skal under-skrives af bestyrelsen og skolens leder.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler forregnskabsaflæggelsen.Stk. 3.Rigsrevisionen forestår i henhold til § 2 ilov om revisionen af statens regnskaber m.m.revisionen af de uddannelsesinstitutioner, dermodtager tilskud i henhold til nærværende lovs§ 5.»§7.Vilkår og rammer for tilskud og lån fast-sættes på de årlige finanslove, herunder størrel-sen på tilskud og grundlag for opgørelsen afaktivitet.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan træffe afgørelse om,at en uddannelsesinstitutions tilskud og lån helteller delvist tilbageholdes, bortfalder eller kræ-ves tilbagebetalt, hvis1) virksomheden hos uddannelsesinstitutionenikke er i overensstemmelse med denne lov, reg-ler fastsat i medfør af loven, en udviklingskon-trakt, jf. § 9 a, stk. 1, en indsatsaftale, jf. § 9 a,stk. 2, eller de statslige budget- og bevillings-regler, jf. § 10,2) uddannelsesinstitutionen begæres erklæretkonkurs, standser sine betalinger eller der i øv-rigt er fare for, at uddannelsesinstitutionensvirksomhed må indstilles, eller3) grundlaget for tilskudsberegningen eller til-skudsberegningen i øvrigt har været fejlagtigt.Stk. 3.Tilskud, der kræves tilbagebetalt efterstk. 2, kan modregnes i kommende tilskudsud-betalinger.Stk. 4.Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmereregler om betingelser for ydelse og udbetalingaf tilskud og lån, herunder om aktivitetsindbe-retninger samt om kontrol og tilbagebetaling afudbetalte tilskud og lån, om uddannelsesinstitu-tionernes forsikringsforhold og om deres an-vendelse af administrative systemer.Stk. 5.Søfartsstyrelsen kan indhente oplysnin-ger fra uddannelsesinstitutionerne om uddan-nelserne, de studerende, personalet, herunderansættelsesvilkår, udstyr, huslejeaftaler, aftalerom ejendomskøb og andre aftaler om uddannel-sesinstitutionernes drift i øvrigt til brug for fast-læggelse af tilskud, gennemgang af årsregnska-ber m.v. til brug for gennemførelsen af tilsyn,

kvalitetssikring og –kontrol samt udarbejdelseaf statistik.Kapitel 3Regler for uddannelsesinstitutioner§ 8.Uddannelsesinstitutionens forhold regule-res i en vedtægt. Vedtægten skal indeholde be-stemmelser om uddannelsesinstitutionens navn,formål, ledelsesforhold samt kapital m.v. Detskal fremgå af vedtægten, at institutionen er enstatstilskudsfinansieret selvejende institution.Der kan fastsættes bestemmelser i vedtægtenom bl.a. studenterrepræsentanter i bestyrelsen,ret til indstilling af bestyrelsesmedlemmer, dis-ses udpegningsperiode og genudpegningsmu-ligheder.Stk. 2.Uddannelsesinstitutionens vedtægterskal godkendes af Søfartsstyrelsen.Stk.3.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler omuddannelsesinstitutionernes vedtægter.Stk. 4.Ophører en uddannelsesinstitution, kanSøfartsstyrelsen bestemme, at nettoformuenskal anvendes til et af Søfartsstyrelsen god-kendt uddannelsesformål, dog med respekt afsærlige uddelingsformål fastsat i uddannelses-institutionens vedtægter gældende pr. 1. januar2010.§ 9.Uddannelsesinstitutionen ledes af en besty-relse på 5-9 medlemmer, inklusiv medarbejder-repræsentanter, og en direktør. Bestyrelsen va-retager den overordnede og strategiske ledelseaf uddannelsesinstitutionen, og direktøren fore-står den daglige ledelse under ansvar over forbestyrelsen. Medarbejderrepræsentanter harsamme rettigheder og pligter som øvrige besty-relsesmedlemmer.Stk. 2.Bestyrelsen sammensættes således, atflertallet af medlemmerne har tilknytning til demaritime erhverv. Bestyrelsesmedlemmer erindividuelt udpegede og skal i deres virke vare-tage uddannelsesinstitutionens interesser. Destemmeberettigede medlemmer af bestyrelsenskal være fyldt 18 år, må ikke være under kon-kurs og må ikke være under værgemål ellersamværgemål. Bestyrelsens sammensætningskal godkendes af Søfartsstyrelsen.Stk. 3.Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når

halvdelen af medlemmerne eller det eventuellehøjere antal, som foreskrives i vedtægten, er tilstede. Medmindre vedtægten bestemmer andet,træffer bestyrelsen beslutning ved simpeltstemmeflertal, og formandens stemme er i til-fælde af stemmelighed afgørende. Studenterre-præsentanter har ikke stemmeret.Stk. 4.Bestyrelsens medlemmer skal havekompetencer, der kan bidrage til at fremmeuddannelsesinstitutionens aktuelle og fremad-rettede virke. Medlemmerne skal tilsammenhave den fornødne faglige, forretningsmæssige,ledelsesmæssige og økonomiske baggrund.Stk. 5.Bestyrelsen skal sikre, at den økonomi-ske forvaltning i uddannelsesinstitutionen ereffektiv og betryggende, og at de interne rap-porteringsformer er tilrettelagt således, at degiver bestyrelsen mulighed for at gribe ind itide, hvis budgetter, kontrakter og handlings-planer m.v. ikke overholdes.Stk. 6.Bestyrelsen fastsætter en forretningsor-den for sit virke. Forretningsordenen skal god-kendes af Søfartsstyrelsen.Stk. 7.Direktøren ansættes af bestyrelsen. Be-styrelsen skal sikre, at uddannelsesinstitutionentil enhver tid har en direktør, der bidrager tilfremme af uddannelsesinstitutionens formål oghar de fornødne kompetencer under hensynta-gen til uddannelsesinstitutionens karakter ogsituation. Løn og ansættelsesvilkår for direktø-ren skal indsendes til Søfartsstyrelsen indenaftalens indgåelse, jf. stk. 12.Stk. 8.Bestyrelsen kan tegne en sædvanlig be-styrelsesansvarsforsikring, der også kan omfattedirektøren.Stk. 9.En uddannelsesinstitution kan yde besty-relsen vederlag. Søfartsstyrelsen kan fastsætteregler herom.Stk. 10.For bestyrelsen og direktøren gælderbestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligtm.v.Stk. 11.I forbindelse med en uddannelsesinsti-tutions afgørelser om ansættelse eller afskedi-gelse af medarbejdere, herunder direktøren,gælder bestemmelserne i forvaltningslovenskapitel 5 om partshøring og kapitel 6 om be-grundelse m.v.Stk. 12.Finansministeriet fastsætter eller aftaler

løn og ansættelsesvilkår for uddannelsesinstitu-tionens personale, medmindre andet fastsætteseller godkendes af Finansministeriet, Persona-lestyrelsen.§ 9 a.Søfartsstyrelsen kan pålægge bestyrelsenfor en uddannelsesinstitution at indgå en udvik-lingskontrakt med styrelsen med henblik på atsikre en langsigtet strategisk udvikling til op-fyldelse af nærmere fastlagte målsætninger.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan pålægge bestyrelsenfor en uddannelsesinstitution at indgå en ind-satsaftale med styrelsen, hvis1) kvaliteten af uddannelsesinstitutionens un-dervisning eller uddannelse er utilstrækkelig,eller2) den økonomisk-administrative styring i ud-dannelsesinstitutionen eller i et interessentskab,hvori uddannelsesinstitutionen er interessent,ikke har tilstrækkelig kvalitet eller effektivitet.§ 9 b.Søfartsstyrelsen kan meddele en uddan-nelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis1) uddannelsesinstitutionens virksomhed ikkeer i overensstemmelse med denne lov eller reg-ler fastsat i medfør af loven eller de statsligebudget- og bevillingsregler, der gælder for in-stitutionen, jf. § 10,2) virksomheden i et interessentskab, hvori ud-dannelsesinstitutionen er interessent, ikke er ioverensstemmelse med denne lov eller reglerfastsat i medfør af loven eller de statslige bud-get- og bevillingsregler, der gælder for institu-tionen og interessentskabet, eller3) uddannelsesinstitutionens virksomhed ikkeer i overensstemmelse med en udviklingskon-trakt, jf. § 9 a, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. §9 a, stk. 2.Stk. 2.Hvis en uddannelsesinstitutions bestyrel-se ikke efterkommer et påbud fra Søfartsstyrel-sen, jf. stk. 1, eller hvis bestyrelsen ved sinedispositioner bringer uddannelsesinstitutionensvidereførelse i fare, kan Søfartsstyrelsen beslut-te,1) at bestyrelsens opgaver i en periode helt ellerdelvis varetages af personer, der udpeges afSøfartsstyrelsen, eller2) at bestyrelsen eller dele heraf skal træde til-bage, således at en ny bestyrelse skal udpeges

efter reglerne i uddannelsesinstitutionens ved-tægt.Stk. 3.Hvis Søfartsstyrelsen i medfør af stk. 2,nr. 2, beslutter at hele eller dele af bestyrelsenskal træde tilbage, kan styrelsen indsætte enmidlertidig bestyrelse, indtil der er udpeget enny bestyrelse efter reglerne i institutionens ved-tægt.§ 9 c.Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tidudtræde af bestyrelsen.Stk. 2.Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, hvisden pågældende er under konkurs eller bliverunderlagt værgemål.Stk. 3.Et bestyrelsesmedlem, der gør sig skyl-dig i en handling, som gør den pågældendeuværdig til fortsat at være medlem af bestyrel-sen, skal udtræde af bestyrelsen.Stk. 4.Et bestyrelsesmedlem, som på grund aflængerevarende sygdom eller anden svækkelsehar vist sig ude af stand til at beklæde hvervetsom medlem af bestyrelsen, eller som har vistsig klart uegnet, skal udtræde af bestyrelsen.Stk. 5.Udtræder et medlem af bestyrelsen, kander ske udpegning af et nyt medlem for denresterende del af udnævnelsesperioden.§ 9 d.Søfartsstyrelsen kan på vegne af uddan-nelsesinstitutionen anlægge retssag mod besty-relsesmedlemmer, direktør, revisorer eller an-dre i anledning af tab påført uddannelsesinstitu-tionen.§ 9 e.Søfartsstyrelsen kan godkende, at uddan-nelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne idette kapitel, kan deltage i interessentskabermed andre uddannelsesinstitutioner. Søfartssty-relsen kan fastsætte vilkår for samarbejdet, dersikrer opfyldelsen af bestemmelserne i dennelov.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan godkende, at enuddannelsesinstitution lader en anden uddan-nelsesinstitution forestå dele af undervisningensom udlagt undervisning. Søfartsstyrelsen kanfastsætte regler herom.Stk. 3.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler omuddannelsesinstitutioners samarbejde med an-dre institutioner, herunder med uddannelsesin-stitutioner, der er omfattet af reglerne i dette

kapitel.§ 10.Institutioner, der modtager statstilskudeller lån efter § 5, eller hvis regnskabsmæssigeunderskud dækkes ved statstilskud eller lånefter § 5, er omfattet af lov om statens regn-skabsvæsen m.v.Stk. 2.Institutionernes regnskaber revideres afrigsrevisor i henhold til lov om revisionen afstatens regnskaber m.m.Stk. 3.Institutionernes regnskaber skal revide-res i henhold til god offentlig revisionsskik, jf.§ 3 i lov om revisionen af statens regnskaberm.m. Revision kan foretages af en institutions-revisor, som udpeges af institutionens bestyrel-se og skal være statsautoriseret eller registreretrevisor. Institutionernes oplysninger til brugved beregning af statstilskud er omfattet af deninterne revisors påtegning eller erklæring omregnskabet.Stk. 4.Den nærmere arbejdsdeling mellem in-stitutionsrevisor og rigsrevisor fremgår af ensærskilt aftale, jf. § 9 i lov om revisionen afstatens regnskaber m.m.Stk. 5.Opfylder institutionsrevisor ikke på til-fredsstillende måde kravene til revision i hen-hold til god offentlig revisionsskik, eller tilside-sætter revisor i øvrigt sine pligter som instituti-onsrevisor, kan rigsrevisor eller Søfartsstyrel-sen pålægge institutionens bestyrelse inden foren nærmere angiven frist at udpege en andenrevisor.Stk. 6.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler forregnskabsaflæggelsen.«§ 23 a.…6.Efter § 23 a indsættes:»§ 23 b.Søfartsstyrelsen kan indhente oplys-ninger fra uddannelsesinstitutionerne om ud-dannelserne, de studerende, personalet, økono-mi og udstyr m.v., til brug for gennemførelse aftilsyn, kvalitetssikring og udarbejdelse af stati-stik.«§ 2.Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2011,jf. dog stk. 2.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kan

Bilag 1