NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALGForslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet,KOM(2010) 350.

19. juli 2010Sag 10/385 / PVS-LHO

Resumé

Kommissionen har den 30. juni 2010 fremsat forordningsforslag til over-sættelsesordning for EU-patentet. Forslaget er fremsat med hjemmel iTEUF artikel 118, stk. 2, hvilket indebærer, at det skal vedtages med en-stemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. Forslaget er den2. juli 2010 oversendt til Rådet i dansk sprogversion.BaggrundKommissionen fremsatte i 2000 forslag til forordning om et EU-patent(dengang ’fællesskabspatent’), KOM(2000) 412. Forslaget indeholdt bl.a.bestemmelser om, på hvilke sprog patentansøgninger kan indleveres ogbehandles samt til hvilke sprog og i hvilket omfang, der skal ske oversæt-telse af udstedte patenter.EU-patentet skal være et enhedspatent, der fra udstedelsen skal gælde ihele EU. Det skal dermed udgøre et alternativ til eksisterende patentmu-ligheder, der omfatter rent nationale patenter (som kun er gyldige i fxDanmark) og europæiske patenter (herefter: EP-patenter), der efter udste-delse kan gøres gyldige i et eller flere af medlemslandene i den Europæi-ske Patentorganisation, EPO, der tæller alle EU-lande + yderligere ti eu-ropæiske lande. EU-patenter skal i lighed med EP-patenter udstedes afden europæiske patentmyndighed, som hører under EPO.EP-patenter udstedes i sin helhed (patentkrav, beskrivelse og eventuelleillustrationer) på et af EPOs tre officielle sagsbehandlingssprog (engelsk,tysk og fransk), mens patentkravene oversættes til de to øvrige officielleEPO-sprog. Det er patentkravene, der fastlægger rettighedsbeskyttelsensomfang.

For at EP-patentet kan blive gyldigt i de enkelte EPO medlemslande, skalderes respektive krav hertil opfyldes. I de fleste tilfælde indebærer detbl.a. fuld oversættelse af patentet til det pågældende lands sprog. En ræk-ke EPO-lande, herunder ti EU-medlemslande (inklusiv Danmark), harimidlertid tilsluttet sig den såkaldte London-aftale, som begrænser om-fanget af oversættelsen. For Danmarks vedkommende betyder det, at etEP-patent kan blive gyldigt i dansk territorium, såfremt der indleveresdansk oversættelse af patentkravene, mens den øvrige del af patentet skalforeligge på engelsk.Rådet nåede i marts 2003 frem til en fælles holdning, der for så vidt angåroversættelsesspørgsmålet var væsentligt ændret i forhold til Kommissio-nens forslag, idet patentansøger blev pålagt at sørge for oversættelse afpatentkravene til samtlige EU’s officielle sprog inden for to måneder frameddelelse af et EU-patent. De efterfølgende drøftelser viste, at der ikkevar grundlag for enighed, og forhandlingerne lå fra foråret 2004 stille ind-til 2007, hvor de blev genoptaget.Under det svenske formandskab blev der i Rådet opnået generel indstil-ling til et kompromisforslag, hvor bl.a. spørgsmålet om EU-patentetsoversættelsesordning var udeholdt. Det følger imidlertid af kompromis-tekstens nyindsatte artikel 61, at EU-patentets ikrafttræden sker samtidigmed, at en særlig forordning om EU-patentets oversættelsesregime træderi kraft. Dermed er realiseringen af EU-patentet såvel politisk som i prak-sis gjort afhængig af, at der vedtages en forordning om oversættelsesre-gimet.IndholdIndholdsmæssigt er Kommissionens forordningsforslag stort set identiskmed det, der blev fremsat i 2000 og baseret på det system, der gælder forEPOs udstedelse af EP-patenter. Den væsentligste nyskabelse i forhold til2000-forslaget vedrører maskinoversættelse, jf. nærmere nedenfor. Ho-vedtrækkene i forslaget er:Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU-sprog. Hvor deransøges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO-sprog,skal ansøger sørge for oversættelse til et af disse sprog mhp. sagsbe-handling. I disse tilfælde vil ansøger få sine udgifter godtgjort op til etnærmere fastsat loft. Udgifterne til godtgørelse dækkes ind via de EU-patentrelaterede gebyrer, der indbetales til EPO.Patentet offentliggøres i sin helhed (patentkrav, beskrivelse samteventuelle illustrationer) på sagsbehandlingssproget. Derudover over-sættes patentkravene til de to øvrige officielle EPO-sprog. Omkost-ninger hertil oppebæres ligeledes af patentsystemet og finansieres viaEU-patentgebyrer indbetalt til EPO.

Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling,skal tilsikre, at såvel patentansøgninger som udstedte patenter blivertilgængelige på alle officielle EU-sprog uden yderligere omkostningerfor ansøger. Maskinoversættelserne vil være tilgængelige on-line ogvederlagsfrit på anmodning. Maskinoversættelser vil alene være til in-formation og har ingen juridisk virkning.I tilfælde af en retssag skal en formodet krænker af et patent kunnekræve, at patenthaver forestår fuld oversættelse af patentet til det offi-cielle EU-sprog, der anvendes, hvor den formodede krænkelse harfundet sted, eller hvor den formodede krænker har sit hjemsted. Lige-ledes skal patenthaver forestå oversættelse til det processprog, der an-vendes, hvor sagen bliver ført.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke.Det forventes, at Europa-Parlamentets behandling af forslaget vil finde stedi retsudvalget (JURI).Europa-Parlamentet har i 2002 afgivet udtalelse vedrørende Kommissio-nens forslag fra 2000 (Europa-Parlamentets dokument P5_TA(2002)0163).Heri anføres det i relation til oversættelsesspørgsmålet, at”Det er nødven-digt at finde en balance mellem alle unionsborgeres ret til at få enhver sagbehandlet på deres eget sprog, retssikkerhedsprincippet, som giver mu-lighed for let at få kendskab til indholdet af det, der patenteres, og beho-vet for at sikre, at omkostningerne ikke stiger. Denne balance kan findes ibestemmelserne om sprog i [EF-varemærkeforordningen]”.EF-varemærkesystemets sprogregime omfatter fem sprog (engelsk, tysk,fransk, spansk og italiensk). I maj 2010 har parlamentet vedtaget, at manbekræfter den holdning, der blev udtrykt i udtalelsen fra 2002.

Kommissionen anfører i forslaget, at et fragmenteret europæisk patentsy-stem, som især skyldes det eksisterende oversættelsesregime, medfører højeomkostninger og stor kompleksitet. Dette kan på EU-plan kun adresseres iform af et enhedspatent, der fra udstedelsen er gældende i hele EU.Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering ud fra den betragtning,at en enhedspatentløsning, i form af et EU-patent med en tilhørende over-sættelsesordning, vil tilbyde ansøgere et pan-europæisk alternativ, der kom-plementerer eksisterende patenteringsmuligheder.

Den gældende lovgivning om patenter findes i bekendtgørelse af patent-loven, LBK nr. 91 af 28. januar 2009, som er ændret ved lov nr. 579 af 1.juni 2010. Herudover findes bekendtgørelse nr. 93 af 29. januar 2009 ompatenter og supplerende beskyttelsescertifikater. Danmark har tillige rati-ficeret Den Europæiske Patentkonvention og London-aftalen.

Kommissionens forslag er baseret på en offentlig høring i 2006, som bl.a.blev besvaret af Patent- og Varemærkestyrelsen, danske organisationer,virksomheder og øvrige interessenter.Det foreliggende forslag er sendt til skriftlig høring i specialudvalget forvækst og konkurrenceevne (udvidet kreds) samt hos Advokatsamfundet,Danske advokater, Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Patentagent-foreningen, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse og Vestas. Høringenforventes afsluttet medio september. Der vil blive fremsendt et supple-rende notat om resultatet af høringen.

Andre landes holdninger

De fleste lande ønsker enten et meget begrænset eller et relativt begræn-set oversættelsesregime og ventes derfor i udgangspunktet at kunne støtteop om forslaget. Enkelte andre lande står meget stejlt på, at patentkraveneskal være oversat med juridisk virkning til i hvert fald deres sprog før EU-patentet kan blive gyldigt i de pågældende lande.

Foreløbig dansk holdning

Det er foreløbig dansk holdning at forholde sig åbent til de kompromismu-ligheder, der vil kunne føre til en realisering af EU-patentet, så længe detsker inden for rammerne af et begrænset oversættelsesregime. På det grund-lag kan Danmark som udgangspunkt støtte op om Kommissionens forslag.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslagets eventuelle statsfinansielle konsekvenser skal vurderes i sam-menhæng med forslaget om EU-patentet og de øvrige udeståender, her-under især spørgsmålene om EU-patentets gebyrstruktur og fordelingen afEU-patentgebyrer til de nationale patentmyndigheder samt det fremtidige

samarbejde mellem EPO og de nationale patentmyndigheder i relation tilEU-patentsagsbehandlingen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagets samfundsmæssige konsekvenser skal vurderes sammen med for-slaget om EU-patentet og de øvrige udeståender, herunder især spørgsmåle-ne om EU-patentets gebyrstruktur og fordelingen af EU-patentgebyrer til denationale patentmyndigheder samt det fremtidige samarbejde mellem EPOogdenationalepatentmyndighederirelationtilEU-patentsagsbehandlingen.Så længe der ikke er fremsat forslag for så vidt angår de tre sidstnævnteelementer, er det vanskeligt at foretage en nærmere vurdering af de samledekonsekvenser for den nationale patentmyndighed.Det forventes, at forslagene samlet set vil gøre det enklere for myndighe-derne at varetage deres opgaver i relation til håndhævelse af patentrettighe-der og bekæmpelse af piratkopiering. Det hænger bl.a. sammen med, at EU-patentet vil være gyldigt inden for hele EU, og derfor kan man ved alleEU’s ydre grænser hindre import af piratkopierede varer, der krænker etEU-patent. Ligeledes vil al uautoriseret kopiproduktion, der er beskyttet afet EU-patent, inden for EU udgøre en krænkelse.Samlet set er det hensigten med forslagene, at erhvervslivet får mulighed fori én proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i hele EU. Med EU-patentet får patentsystemets brugere et alternativ til eksisterende patente-ringsmuligheder, der først og fremmest vil være attraktivt for de brugere,som ønsker at opnå geografisk beskyttelse i flere EU-lande. Med forslagenekan der opnås store besparelser på oversættelsesomkostninger samt de øvri-ge administrative procedurer, der i dag skal opfyldes for, at et EP-patent kanblive gyldigt i de enkelte lande. Alt afhængig af hvorledes gebyrstrukturenfastlægges, vurderes det, at EU-patentet vil være fordelagtigt for virksom-heder, der ønsker patentbeskyttelse i mere end fem-seks lande.For borgere, der også er private opfindere, gælder ovenstående ligeledes.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der kan her henvises til de oven for nævnte administrative forenklinger ogbesparelser, forslagene indebærer for virksomheder, der ønsker patentbe-skyttelse i flere EU-lande.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Spørgsmålet om EU-patentets oversættelsesordning har været nævnt tilforhandlingsoplæg den 21. september 2001 i forbindelse med rådsmødet(indre marked, forbruger og turisme) den 27. september 2001. Notat blevfremsendt den 13. september 2001. Regeringens mandat blev på mødet an-givet sådan, at ”regeringen vil arbejde for, at London-modellen bør danneudgangspunkt for sprogspørgsmålet, men at også andre modeller kan over-vejes, så længe patentkravene oversættes til de enkelte landes sprog”.

Resumé

1.

Baggrund og indhold

2.