ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 282: EU-note om grønbog om en europæisk aftaleret for forbrugere og erhvervslivet

SammenfatningKommissionen har fremlagt en grønbog, som indleder en offentlig hø-ring om fremtidens europæiske aftaleret. Hensigten med grønbogen erat diskutere forskellige løsningsmodeller og finde frem til en ordning,der kan få det indre marked til at fungere bedre for forbrugere og virk-somheder via en mere sammenhængende aftaleret. Kommissionenopstiller syv forskellige modeller, som spænder fra et sæt vejledenderetningslinier til en EU-civillov, som erstatter alle de nationale regler påområdet.Høringssvar skal indsendes senest 31. januar 2011.

Hvorfor er der brug for en europæisk aftaleret?Kommissionen indleder med at fastslå, at aftaler er byggestenene i relationer-ne mellem erhvervslivet og forbrugerne, og at EU's indre marked bygger påaftaleretlig lovgivning, dvs. lovgivning, som definerer regler og vilkår for afaftaler indgåelse og opsigelse m.v. Imidlertid har især små og mellemstorevirksomheder vanskeligt ved at sælge deres varer på tværs af grænserne,fordi de er nødt til at følge 27 EU-landes forskellige aftalelove. En undersø-gelse viser således, at det kun er 8 % af forbrugerne, der køber på nettet fraandre EU-lande. Desuden bliver 61 % af alle grænseoverskridende handlerafvist, fordi de forretningsdrivende nægter at sælge til det land, forbrugeren erbosat i. Ifølge Kommissionen skyldes det i vid udstrækning lovgivningsbarrie-rer og usikkerhed om, hvilke regler der gælder i andre EU-lande.Kommissionen har derfor fremlagt grønbogen for at få løst nogle af disseproblemer og åbne mulighed for en bedre udnyttelse af det indre markedspotentiale.I grønbogen opstiller Kommissionen en række løsningsforslag med henblik påat nå frem til en mere sammenhængende aftaleret.Måleter at skabe bedreretssikkerhed for virksomhederne og forenkle reglerne for forbrugerne, samtat få sat skub i det økonomiske opsving.Hvad skal høringen føre til?Kommissionens grønbog er fremlagt inden for rammerne afEuropa 2020-2strategien- som blev lanceret i marts 2010 , og indgår samtidig i Stockholm-programmet, der fastsætter EU's prioriteter på det retlige område de næste3fem år (2010-14) .

I forbindelse med arbejdet om en ny europæisk aftaleret nedsatte Kommissi-onen den 12. maj 2010 en ekspertgruppe, der skal udvikle et såkaldt ”udkasttil fælles referenceramme”. Referencerammen er et foreløbigt udkast til eneuropæisk aftalelov, der skal udgøre en brugervenlig og realiserbar løsning,afpasset efter forbrugernes behov og realiteterne i erhvervslivet. Gruppen, derbestår af juraeksperter fra hele Europa, mødes for øjeblikket en gang ommåneden i Bruxelles. Den offentlige høring, som grønbogen lægger op til, skalvære med til at sikre, at gruppen får set på alle de vigtigste problemer, somforbrugere og virksomheder i dag står over for på det aftaleretlige område.Hvad skal de nye regler indeholde?Kommissionen forestiller sig, at de nye regler bl.a. følger op på de områder afaftaleretten, hvor der i dag ikke findes EU-regulering. Dette gælder dels i for-holdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere, dels i det indbyrdes forholdmellem erhvervsdrivende.Aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugereIfølge Kommissionen er der – på trods af at EU’s omfattende indsat for atregulere forbrugerlovgivningen – fortsat steder, hvor der er store forskellemellem EU-landene. Det gælder f. eks. inden for den almindelige aftaleret.Kommissionen lægger derfor op til, at der fastsættes ensartede regler pådisse resterende områder, således at der kommer bedre sammenhæng i reg-lerne.Kommissionen kommer også ind påforslaget til et nyt direktiv om forbru-4gerrettigheder,som Kommissionen fremsatte i efteråret 2008 . Forslagetlægger op til totalharmonisering inden for centrale områder af forbrugerlovgiv-ningen. I den forbindelse anfører Kommissionen, at selv om direktivet vedta-ges som foreslået af Kommissionen, vil det ikke gøre EU-landenes nationaleaftaleret ensartet på de områder, der ikke er harmoniserede. Og selv på deområder, hvor forslaget indfører fuldt harmonisering, vil der være behov for atanvende dem sammen med EU-landenes øvrige generelle aftaleretlige be-stemmelser. Endelig anfører Kommissionen, at to års intense forhandlinger iEuropa-Parlamentet og Rådet har understreget, at en fremgangsmåde, somer baseret på fuldstændig harmonisering, har sine begrænsninger.

Med andre ord vil direktivet om forbrugerrettigheder ifølge Kommissionen kundelvis fjerne forskellene mellem EU-landenes aftaleretlige regler.Forslaget til direktiv om forbrugerrettigheder er beskrevet iEU-note E 9af 19.november 2009.Aftaler mellem erhvervsdrivendeKommissionen vil også gøre det lettere for de erhvervsdrivende i EU-landeneat handle indbyrdes. Selv om de erhvervsdrivende i dag kan indarbejde eksi-sterende standardklausuler i aftaler på tværs af grænserne, har de ikke mu-lighed for at vælge en fælles europæisk aftaleret, som kan anvendes og for-tolkes ens i samtlige EU-lande.Hvad foreslår Kommissionen?Kommissionens opstillersyv forskellige løsningsmodellermed henblik påbedre sammenhæng i aftaleretten. Kommissionen lægger vægt på, at alleløsningerne skal sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse og at der skabesfærrest mulige byrder for borgere og virksomheder. Løsningsmodellerne vari-erer alt efter, hvor stor politisk vilje der er til at overlade reguleringen af aftale-retten til EU.De 7 foreslåede modeller er:Løsningsmodel 1: Offentliggørelse af ekspertgruppens resultaterDen første løsning består i at offentliggøre på internettet en (ikke-bindende)standardmodel for aftaleretlige regler,som vil kunne bruges i EU's indremarked. Modellen kan bruges som inspirationskilde af de lovgivende myndig-heder på EU- og nationalt plan, når de udarbejder ny lovgivning, og af aftale-parterne, når de opstiller deres standardvilkår. Der er tale om den mindstindgribende model, som ikke i sig selv indebærer ny EU-regulering.Løsningsmodel 2: En officiel "værktøjskasse" for de lovgivendemyndighederDen anden model går ud på at tilbyde EU-lovgiverne en (bindende eller ikke-bindende)"værktøjskasse",som de kan bruge ved udarbejdelsen af ny lov-givning. Værkstøjskassen kan være med til at sikre bedre og mere sammen-hængende regler. Det instrument, der gennemfører værktøjskassen, kan f.eks. tage form af en meddelelse, som Kommissionen kan bruge som referen-

ceredskab, når den foreslår ny lovgivning, eller af en interinstitutionnel aftalemellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet om, at de konsekventskal bruge værktøjskassen ved udarbejdelse af og forhandlinger om lovgiv-ningsforslag, der bygger på europæisk aftaleret. Ulempen ved "værktøjskas-sen" er, at den ikke umiddelbart fjerner forskellene i lovgivningerne.Løsningsmodel 3: En Kommissionshenstilling om europæisk afta-leretGrønbogen peger også på muligheden for, at Kommissionen vedtager enhenstilling om europæisk aftaleret,som opfordrer EU-landene til at gen-nemføre en europæisk aftalelov i deres nationale retssystemer. Kommissio-nen forestiller sig noget lidt i stil med, hvad der kendes fra USA, hvor alle 50stater - undtagen en enkelt - frivilligt har indført enUniform Commercial Code.Ulempen ved en sådan løsning er naturligvis, at den ikke er bindende og der-for skaber risiko for en uensartet og ufuldstændig tilgang EU-landene imellem.Løsningsmodel 4: En forordning om indførelse af et frivilligt euro-pæisk retligt instrumentKommissionen foreslår også enfrivillig europæisk aftalelov(eller en "28.aftalelov"), som forbrugerne og virksomhederne frit skal kunne vælge at bru-ge. Denne frivillige aftalelov skulle fungere som et alternativ til de eksisteren-de nationale aftalelove og skal kunne findes på alle sprog. Der skal tagesstilling til, om den enten udelukkende skal gælde for grænseoverskridendeaftaler eller om den skal gælde for såvel grænseoverskridende som rent in-denlandske aftaler. Kommissionen lægger vægt på, at den sikrer et højt for-brugerbeskyttelsesniveau og retssikkerheden sikres i hele den konkrete afta-les livscyklus.Kommissionen peger dog på, at et frivilligt europæisk instrument vil kunnekritiseres for at komplicere indgåelsen af aftaler, da forbrugerne vil skulle væl-ge mellem flere ordninger.Løsningsmodel 5: Et direktiv om europæisk aftaleretDen femte af de foreslåede løsningsmodeller består af enharmonisering afnationale aftalelovei et EU-direktiv. Kommissionen forestiller sig et mini-mumsdirektiv baseret på et højt niveau af forbrugerbeskyttelse. Kommissio-nen peger dog på ulempen ved, at minimumsharmonisering ikke nødvendig-vis fører til en ensartet gennemførelse og fortolkning af reglerne, da erhvervs-drivende, som udbyder varer og tjenester på tværs af grænserne, fortsat vilskulle overholde forskellige regler i de respektive EU-lande.

Løsningsmodel 6: En forordning om indførelse af europæisk afta-leretEn mere indgribende løsning består i at skabefuld harmonisering af denationale aftalelovegennem en EU-forordning. Ifølge Kommissionen kunneen forordning erstatte EU-landenes lovgivninger med et ensartet sæt EU-regler, herunder ufravigelige regler, der giver den svageste part større beskyt-telse. Der skal i den forbindelse tages stilling til, om forordningen udelukkendeskal gælde i grænseoverskridende transaktioner eller også i indenlandskeaftaler.Kommissionen peger dog selv på, at denne løsning kan rejse følsommespørgsmål vedrørende nærheds- og proportionalitetsprincipperne.

Løsningsmodel 7: En forordning om indførelse af en europæiskcivillovEndelig præsenterer Kommissionen det vel nok mest indgribende løsnings-forslag, nemlig at indføre en regulæreuropæisk civillov,dvs. en samlet bor-gerlig lovbog, der skal træde i stedet for alle nationale aftaleretlige regler.Denne løsning går et skridt videre end forordningen om indførelse af en euro-pæisk aftaleret i den forstand, at den vil omfatte ikke blot aftaleret, men ogsåandre typer forpligtelser (f.eks. erstatning uden for kontrakt).Også her peger Kommissionen dog på, at der kan opstå problemer med atbegrunde forslaget under henvisning til nærhedsprincippet.Andre spørgsmålGrønbogen kommer endelig ind på andre spørgsmål vedrørende indholdet afen fremtidig europæisk aftaleret, herunder hvorvidt et nyt instrument bådeskal omfatte grænseoverskridende og indenlandske aftaler, samt om det ma-terielle anvendelsesområde for instrumentet (dvs. hvilke indholdsmæssigeregler, der skal gælde, f. eks. om instrumentet kun skal omfatte bestemtetyper aftaler).Høringen løber frem til den 31. januar 2011, og skal sætte Kommis-sionen i stand til at fremsætte forslag på området før 2012.