Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 280
Offentligt
875547_0001.png
875547_0002.png
875547_0003.png
875547_0004.png
875547_0005.png
875547_0006.png
875547_0007.png
875547_0008.png
875547_0009.png
875547_0010.png
875547_0011.png
875547_0012.png
875547_0013.png
875547_0014.png
875547_0015.png
875547_0016.png
875547_0017.png
875547_0018.png
875547_0019.png
875547_0020.png
875547_0021.png
875547_0022.png
875547_0023.png
875547_0024.png
875547_0025.png
875547_0026.png
875547_0027.png
875547_0028.png
875547_0029.png
875547_0030.png
875547_0031.png
875547_0032.png
875547_0033.png
875547_0034.png
875547_0035.png
875547_0036.png
875547_0037.png
875547_0038.png
875547_0039.png
875547_0040.png
875547_0041.png
875547_0042.png
875547_0043.png
875547_0044.png
875547_0045.png
875547_0046.png
875547_0047.png
875547_0048.png
875547_0049.png
875547_0050.png
875547_0051.png
875547_0052.png
875547_0053.png
875547_0054.png
875547_0055.png
875547_0056.png
875547_0057.png
875547_0058.png
875547_0059.png
Forslagtil
Lov om ændring af lov om betalingstjenester, lov om finansiel virksomhed, lov omforebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorismeog lov om visse forbrugeraftaler1(E-penge)§1I lov nr. 385 af 25. maj 2009 om betalingstjenester, som ændret ved § 4 i lov nr. 1273 af 16.december 2009, § 5 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, og § 26 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretagesfølgende ændringer:1.Somfodnotetil lovens titel indsættes efter »(EU-Tidende 2007 nr. L 319, s. 1)«: »samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed somudsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed om ændring af direktiv2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 267, s.7)«.2.Lovenstitelaffattes således:»Lov om betalingstjenester og elektroniske penge«.3.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.4.I§ 1, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Lovens kapitel 3 a finder anvendelse på udstedelse af elektroniske penge.«5.I§ 2, stk. 1, nr. 3,ændres »kapitel 19 i lov om finansiel virksomhed« til: »kapitel 3 a«6.Efter § 2 indsættes:»§ 2 a.Elektroniske penge må kun udstedes af følgende udstedere, der er meddelt tilladelse her ilandet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område:1) Pengeinstitutter.2) E-pengeinstitutter.3) Danmarks Nationalbank.4) Offentlige myndigheder.
1
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF om adgang til at optage og udøvevirksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed om ændring af direktiv 2005/60/EFog 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 267, s. 7).
Stk. 2.Elektroniske penge må endvidere udstedes her i landet af virksomheder med begrænsettilladelse til at udstede elektroniske penge, jf. § 39 p og q.«7.I§ 4, nr. 14,indsættes efter »Betalingstransaktioner«: »og en pengeværdi, der anvendes til atforetage betalingstransaktioner«.8.Efter § 5 indsættes før »Definitioner«:»§ 5 a.Loven kan ikke fraviges til skade for indehavere af elektroniske penge, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Bestemmelsen i § 39 s kan fraviges ved aftale mellem udstederen og indehavere afelektroniske penge, der ikke er forbrugere.«9.I§ 6indsættes somnr. 20-23:»20)E-pengeinstitut:En juridisk person, der har opnået tilladelse til at udstede elektroniske penge i henhold til § 39 a.21)Elektroniske penge:En elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi, der repræsenterer et krav på udstederen, somudstedes ved modtagelse af betaling af midler med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner,og som accepteres af andre end udstederen af elektroniske penge22)Udsteder af elektroniske penge:Udstedere nævnt i § 2 a.23)Indehaver af elektroniske penge:En person, der er ejer af elektroniske penge, og som i kraft heraf har et krav på en udsteder afelektroniske penge.«10.I§ 37, stk. 3,indsættes som2. pkt.:»Hvis virksomheden senest 30 dage senere søger om tilladelse efter § 7, kan virksomhedenfortsætte sin aktivitet i henhold til stk. 1, mens ansøgningen behandles.«11.I§ 39, stk. 3,indsættes efter »§ 37«: », samt oplysning om gennemsnittet af de samledebetalingstransaktioner for de foregående 12 måneder, hvis virksomheden har tilladelse til at udbydeaktiviteter i medfør af § 38, nr. 2.«12.Efter § 39 indsættes før »Kapitel 4« som nytkapitel:»Kapitel 3 aUdstedere af elektroniske pengeTilladelse som e-pengeinstitut§ 39 a.Virksomheder, som er omfattet af § 2 a, stk. 1, nr. 2, skal have tilladelse som e-pengeinstitutfor at kunne udstede elektroniske penge.Stk. 2.Finanstilsynet giver tilladelse, når1) virksomheden opfylder kravene i § 7, stk. 2, nr. 1-3, 5-7 og 8, jf. § 19,2) virksomheden opfylder kravet til startkapital i § 39 f, og3) der er truffet passende foranstaltninger for at beskytte de midler, der tilhører indehavere afde elektroniske penge, jf. § 39 l, hvis virksomheden ud over udstedelse af elektroniskepenge udfører andre forretningsaktiviteter, jf. § 39 e, nr. 2- 4.
Stk. 3.En ansøgning om tilladelse som e-pengeinstitut skal indeholde de oplysninger, der ernødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om kravene i stk. 2 er opfyldt, herunder1) oplysninger, som er nævnt i § 7, stk. 3, nr. 1-5 og 7-10,2) dokumentation for, at virksomheden råder over den i § 39 f anførte startkapital, og3) en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte de midler, som tilhørerindehavere af elektroniske penge, hvis virksomheden udøver andre forretningsaktiviteter, jf.§ 39 e, nr. 2-4.Stk. 4.Oplysningerne skal indeholde en beskrivelse af de organisatoriske og revisionsmæssigeforanstaltninger, som virksomheden har truffet for at beskytte indehavernes interesser og sikrekontinuitet i forbindelse med udnyttelsen af tilladelsen til at udstede elektroniske penge.Stk. 5.Hvis virksomheden ud over at udbyde elektroniske penge udøver andreforretningsaktiviteter, jf. § 39 e, nr. 2-4, kan Finanstilsynet beslutte, at e-pengevirksomheden skaludøves i et særskilt selskab.Underretningspligt§ 39 b.Bestemmelsen i § 8 om underretningspligt finder tilsvarende anvendelse på e-pengeinstitutter.Meddelelse af beslutning§ 39 c.Bestemmelsen i § 9 om meddelelse af beslutning finder tilsvarende anvendelse på e-pengeinstitutter.Opbevaring af oplysninger§ 39 d.Bestemmelsen i § 10 om opbevaring af oplysninger finder tilsvarende anvendelse på e-pengeinstitutter.Andre aktiviteter§ 39 e.Udover at udstede elektroniske penge, kan e-pengeinstitutter udøve følgende aktiviteter:1) Udbud af driftsmæssige og nært tilknyttede accessoriske tjenester, herunderbetalingstjenester, når de har tilknytning til udstedelse af elektroniske penge, jf. bilag 1.2) Udbud af betalingstjenester, jf. bilag 1.3) Drift af betalingssystemer.4) Andre forretningsaktiviteter end de i nr. 1-3 nævnte.Stk. 2.De bestemmelser, der gælder for udbud af betalingstjenester i denne lov, finder tilligeanvendelse for e-pengeinstitutter, når de udbyder betalingstjenester, som ikke er knyttet tiludstedelsen af elektroniske penge.Startkapital§ 39 f.Virksomheden skal på tidspunktet for opnåelse af tilladelse have en startkapital på mindst350.000 euro.Stk. 2.Startkapitalen omfatter indbetalt aktie-, anparts- eller andelskapital, overkurs ved emission,reserver, samt overført overskud eller underskud.
Basiskapital§ 39 g.E-pengeinstitutter skal til enhver tid som minimum have en basiskapital, som svarer til dethøjeste af følgende beløb:1) Startkapitalen, jf. § 39 f.2) Et beløb svarende til 2 pct. af de gennemsnitlige udestående elektroniske penge (betegnetmetode D, jf. bilag 2).Stk. 2.Hvis e-pengeinstituttet udbyder betalingstjenester omfattet af bilag 1, som ikke er nærtknyttede accessoriske tjenester til udstedelse af e-penge, skal der ved beregningen af beløb ihenhold til stk. 1, nr. 2, tillægges et beløb, som beregnes i overensstemmelse med § 13, stk. 1, nr. 2.Stk. 3.Basiskapitalen opgøres i overensstemmelse med § 14.Stk. 4.Gennemsnittet af udestående elektroniske penge, jf. stk. 1, nr. 2, beregnes som de samledekrav på udstederen, der hidrører fra udestående elektroniske penge, opgjort på baggrund af detdaglige udestående ved udgangen af hver kalenderdag i de foregående seks kalendermåneder.Opgørelsen foretages den første kalenderdag i hver måned.Stk. 5.Ved opgørelse i henhold til stk. 1, nr. 2, kan Finanstilsynet ud fra en risikovurdering af detenkelte e-pengeinstitut beslutte, at instituttets basiskapital skal være op til 20 pct. højere og indtil 20pct. lavere end det beløb, der fremkommer ved anvendelse af den anviste beregningsmetode. Vedopgørelse i henhold til stk. 2 finder § 13, stk. 2-3, tilsvarende anvendelse.Stk. 6.Hvis virksomheden ikke har gennemført seks måneders drift på datoen for beregningen,anvendes som grundlag for beregningen de gennemsnitlige udestående elektroniske penge, somfremgår af virksomhedens estimater for det kommende år.Ledelse og indretning af virksomheden§ 39 h.Bestemmelserne i §§ 18 og 19 om ledelse og indretning af virksomheden finder tilsvarendeanvendelse på e-pengeinstitutter.Ejerforhold§ 39 i.Enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve enkvalificeret andel i et e-pengeinstitut, skal på forhånd underrette Finanstilsynet, som skal godkendeden påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, dermedfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige henholdsvis 20 pct., 30 pct., eller 50pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at e-pengeinstituttet bliver endattervirksomhed.Stk. 2.Ved kvalificeret andel i henhold til stk. 1 forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve enbetydelig indflydelse på ledelsen af e-pengeinstituttet.Stk. 3.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om betingelser for godkendelse af ejerforhold,fremgangsmåden ved ansøgning om godkendelse, underretningspligt for e-pengeinstituttet og ejereaf kvalificerede andele i e-pengeinstituttet, samt beføjelse til i visse tilfælde at ophæve stemmeretfor ejere af kvalificerede kapitalandele m.v.Regnskaber og lovpligtig revision§ 39 j.Bestemmelserne i § 20, stk. 1-6 og stk. 8 finder tilsvarende anvendelse på e-pengeinstitutter.
Stk. 2.Hvis e-pengeinstituttet udøver andre aktiviteter som omhandlet i § 39 e, nr. 2-4, skal e-pengeinstituttets reviderede årsrapport yderligere omfatte et særskilt regnskab for henholdsvis e-pengeydelser og andre aktiviteter.Ydelse af kredit og forbud mod indlån og renter§ 39 k.E-pengeinstitutter må ikke yde kredit af midler, der er modtaget fra indehavere afelektroniske penge.Stk. 2.E-pengeinstitutter må ikke tage imod indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler. Demidler, som e-pengeinstituttet modtager fra en bruger, skal uden ugrundet ophold veksles tilelektroniske penge og stilles til rådighed for denne.Stk.3. Udstedere af elektroniske penge må ikke tilskrive renter eller lignende af beløb, som ervekslet til elektroniske penge.Stk. 4.E-pengeinstituttet må yde kredit i forbindelse med udbud af betalingstjenester, der ikke eromfattet af § 39 e, stk. 1, nr. 1, hvis kravene i § 21, stk. 2, er opfyldt.Sikring af midler§ 39 l.E-pengeinstitutter, der udøver andre forretningsaktiviteter, jf. § 39 e, stk. 1, nr. 2-4, skal sikrede midler, der er modtaget fra brugere med henblik på veksling til elektroniske penge. Hvismidlerne ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger efter den dag, hvor midlerne er modtaget,endnu ikke er vekslet til elektroniske penge og stillet til disposition for indehaveren, skal midlernesenest på dette tidspunkt indsættes på en særskilt konto i et kreditinstitut eller investeres i sikre,likvide aktiver med lav risiko. Midlerne må herved ikke kunne gøres til genstand for retsforfølgningfra e-pengeinstituttets øvrige kreditorer.Stk. 2.Bestemmelsen i § 22, stk. 2, om mulighed for garantistillelse finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om sikring af midler i henhold til stk. 1 og 2,herunder om undtagelser til kravet om sikring.Outsourcing§ 39 m.Bestemmelserne i §§ 26-29 og § 36 om outsourcing finder ligeledes anvendelse på e-pengeinstitutter.Danske e-pengeinstitutters virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område§ 39 n.Bestemmelserne i §§ 30-31 om danske betalingsinstitutters virksomhed i et andet land indenfor Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde, finder tilsvarende anvendelse på e-pengeinstitutter.Stk. 2.Bestemmelsen i § 32 finder tilsvarende anvendelse, dog således at danske e-pengeinstitutteralene må have agenter i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, hvis denne udelukkende er formidler af andreaktiviteter end salg af elektroniske penge, jf. § 39 e, stk. 1, nr. 2-4.
Udenlandske e-pengeinstitutter der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den EuropæiskeUnion eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område§ 39 o.Bestemmelserne i §§ 33-34 om udenlandske betalingsinstitutter der er meddelt tilladelse i etandet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område, finder tilsvarende anvendelse på e-pengeinstitutter.Stk. 2.Bestemmelsen i § 35 finder tilsvarende anvendelse, dog således at udenlandske e-pengeinstitutter der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, alene må have agenter her ilandet, hvis denne udelukkende er formidler af andre aktiviteter end salg af elektroniske penge, jf. §39 e, stk. 1, nr. 2-4.Begrænset tilladelse til udstedere af elektroniske penge§ 39 p.Finanstilsynet kan give en virksomhed en begrænset tilladelse til at udstede elektroniskepenge til anvendelse her i landet, når1) virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark eller virksomheden har hovedkontorog hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, jf. dog stk. 3, og har en tilladelse til at udstedeelektroniske penge omfattet af § 39 q, stk. 1, nr. 1,2) betingelserne i § 37, stk. 1, nr. 2-3, er opfyldt, og3) når en af betingelserne i § 39 q, stk. 1, er opfyldt.Stk. 2.En ansøgning om begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge skal indeholde deoplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om kravene i stk. 1 eropfyldt, herunder1) oplysninger om direktører og ledelsesansvarlige for virksomheden, og hvor det er relevant,ledelsesansvarlige for forvaltningen af virksomhedens udstedelse af elektroniske penge, derdokumenterer, at kravene i henhold til § 18 er opfyldt,2) oplysning om hvilke af de aktiviteter, der er nævnt i § 39 q, stk. 1, som virksomheden har tilhensigt at udøve,3) hvis ansøgeren har til hensigt at udstede elektroniske penge omfattet af § 39 q, stk. 1, nr. 1,en beskrivelse af anvendelsesområdet for elektroniske penge samt begrundelse for, atudstedelsen er omfattet af § 39 q, stk. 1, nr. 1, og4) hvis ansøgeren har til hensigt at udstede elektroniske penge omfattet af § 39 q, stk. 1, nr. 2,en forretningsplan med budgetprognose for det første regnskabsår samt det senest revideredeårsregnskab, såfremt et sådan er udarbejdet.Stk. 3.Finanstilsynet kan dispensere fra kravet om begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniskepenge omfattet af § 39 q, stk. 1, nr. 1, til virksomheder, der har en lignende tilladelse inden for DenEuropæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.Disse virksomheder skal dog anmeldes til Finanstilsynet og registreres, inden virksomheden måpåbegynde udstedelse af elektroniske penge.§ 39 q.En begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge her i landet kan omfatte,1) elektroniske penge lagret på instrumenter med begrænset anvendelse til brug for erhvervelseaf varer eller tjenesteydelser, eller2) elektroniske penge, hvor udstederens samlede forpligtelser i forbindelse med uindfriedeelektroniske beløb på intet tidspunkt overstiger et beløb der modsvarer værdien af 5 mio.euro.
Stk. 2.En tilladelse til at udstede elektroniske penge i henhold til stk. 1, nr. 2, bortfalder nårudstederens samlede forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske beløb overstiger etbeløb der modsvarer værdien af 5 mio. euro. Hvis virksomheden senest 30 dage senere søger omtilladelse efter § 39 a, kan virksomheden dog fortsætte sin aktivitet i henhold til § 39 q, stk. 1.Stk. 3.Finanstilsynet kan fastsætte regler om sikring af midler modtaget fra brugere for udstederemed begrænset tilladelse.§ 39 r.En virksomhed med begrænset tilladelse, jf. § 39 q, stk. 1, er forpligtet til snarest muligt atunderrette Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, somFinanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse.Stk. 2.En virksomhed med begrænset tilladelse, jf. § 39 q, stk. 1, nr. 2, skal underretteFinanstilsynet, når virksomhedens samlede forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniskebeløb overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio. euro.Stk. 3.En virksomhed med begrænset tilladelse skal én gang om året indsende en erklæring tilFinanstilsynet om, at virksomheden opfylder betingelserne for at få tilladelse efter § 39 q, samtoplysning om de gennemsnitlige udestående elektroniske penge. Erklæringen skal væreunderskrevet af virksomhedens bestyrelse og direktion. Hvis virksomheden ikke drives iselskabsform, skal erklæringen underskrives af den daglige ledelse. Erklæringen skal væreFinanstilsynet i hænde senest den 1. april hvert år.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ændringer der skal underrettes omefter stk. 1.Udstedelse og indløsning§ 39 s.Udstedere af elektroniske penge må ikke udstede elektroniske penge til overkurs.Stk. 2.Indehaveren af elektroniske penge kan, inden udløbet af de elektroniske penge, kræverestværdien helt eller delvis indløst til pålydende værdi.Stk. 3.Anmoder indehaveren af elektroniske penge, ved udløbet af de elektroniske penge eller op tilet år efter de elektroniske penges udløb, om indløsning af de elektroniske penge skal,1) den samlede restværdi af e-penge genindløses, og2) hvis udstederen af e-penge udøver aktiviteter som nævnt i § 39 e, stk. 1, nr. 2-4, og det ikkepå forhånd er kendt, hvilken andel af midlerne, der skal anvendes til elektroniske penge,indløser udstederen af elektroniske penge alle de midler, indehaveren af elektroniske pengehar anmodet om.Stk. 4.Der kan kun opkræves gebyr i forbindelse med indløsning, hvis dette fremgår af aftalen, ogkun, hvis1) der kræves indløsning inden de elektroniske penges udløb,2) aftalen mellem udsteder og indehaver indeholder en udløbsdato, men indehaveren af deelektroniske penge opsiger aftalen inden denne dato, eller3) der ønskes indløsning mere end et år efter udløbet af aftalen mellem udsteder og indløser.Stk. 5.Et eventuelt gebyr, som nævnt i stk. 4, skal stå i rimeligt forhold til og svare til de faktiskeomkostninger for udstederen af elektroniske penge.Stk. 6.Betingelserne for indløsning i henhold til stk. 2 og 3, herunder eventuelle gebyrer, jf. stk. 4,skal klart fremgå af aftalen mellem udstederen og indehaveren. Indehaveren af de elektroniskepenge skal oplyses om disse betingelser, før vedkommende bliver bundet af en kontrakt eller ettilbud.
God skik§ 39 t.Bestemmelsen i § 84 om god skik finder tilsvarende anvendelse på e-pengeinstitutter ogvirksomheder med en begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge.«13.§ 51, stk. 6,ophæves.14.I§ 88, stk. 1, nr. 1,udgår efter »filialer«: »og« og i stedet indsættes: »,«.15.I§ 88, stk. 1, nr. 2,udgår efter: »kapitel 3«: ».« og i stedet indsættes: »,«.16.I§ 88, stk. 1,indsættes somnr. 3og4:»3) virksomheder, der har fået tilladelse som e-pengeinstitut her i landet, jf. 39 a, samt dissesfilialer, og4) virksomheder, der har fået begrænset tilladelse som e-pengeinstitut, jf. § 39 p.«17.I§ 90indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse som e-pengeinstitut, eller begrænsettilladelse til at udstede elektroniske penge, hvis virksomheden,1) ikke gør brug af tilladelsen inden for 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald på at gøre brugaf tilladelsen eller ikke har udøvet e-pengevirksomhed i en periode på over 6 måneder,2) har opnået tilladelsen på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden uredelig vis,3) ikke længere opfylder betingelserne for meddelelse af tilladelse efter kapitel 3 a, eller4) ikke overholder lov om forebyggende foranstaltninger med hvidvask af udbytte ogfinansiering af terrorisme.«Stk. 2 bliver herefter stk. 3.18.I§ 106, stk. 1,indsættes før »§ 47, stk. 4, 1. pkt.,«: »§ 39 s,«.19.I§ 107, stk. 1,indsættes efter »§ 2,«: »§ 2 a,«.20.I§ 107, stk. 1,indsættes efter »§ 39, stk. 1-3,«: »§ 39 a, stk. 1, § 39 b, § 39 d, § 39 k, stk. 2, § 39l, og § 39 r, stk. 1-2,«.21.I§ 107, stk. 2,indsættes efter »§ 32, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4,«: »§ 39 h, § 39 k, stk. 1, 3og 4, § 39 m,«.22.I§ 107indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk.3.Undlader en udsteder af elektroniske penge at efterkomme påbud udstedt efter § 89 eller atmeddele oplysninger efter § 87, stk. 1, straffes vedkommende med bøde.«Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.23.Efter§ 109indsættes:»§ 109 a.Juridiske personer, der inden den 1. januar 2011 har påbegyndt virksomhed som efterlovens ikrafttræden vil kræve tilladelse efter § 39 a, kan fortsætte denne virksomhed her i landeteller i en hver anden medlemsstat uden tilladelse indtil den 30. oktober 2011.Stk. 2.Juridiske personer, der inden den 1. januar 2011 har påbegyndt virksomhed omfattet af § 39q, kan fortsætte denne virksomhed uden tilladelse indtil den 30. april 2012.«
24.Ibilag 2indsættes i »1.Beregningsmetoder«efter »MetodeC«:»MetodeDBeregningsgrundlag: Instituttets gennemsnitlige udestående elektroniske penge.E-pengeinstituttets basiskapital skal udgøre et beløb svarende til 2 pct. af de gennemsnitligeudestående elektroniske penge.«§2I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 29. april 2010, som senest ændretved § 16 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 10,ophæves.Stk. 11-17 bliver herefter stk. 10-16.2.I§ 1, stk. 14,indsættes efter »§ 199, stk. 9 og 10,«: »og«, og »og § 327, stk. 3,« udgår.3.I§ 1, stk. 15,udgår »§317, stk. 3,«.4.I§ 5, stk. 1, nr. 6,indsættes efter »nr. 2-12«: »og 15«.5.I§ 61, stk. 5, nr. 2,udgår »eller § 308«.6.Kapitel 19ophæves.7.I§ 354 b, stk. 2,udgår », 308«.8.I§ 361, stk. 1, nr. 24,ændres »lov om betalingstjenester« til: »lov om betalingstjenester ogelektroniske penge«.9.I§ 361, stk. 1,indsættes som nye numre:»26) E-pengeinstitutter, jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge, betaler 60.000 kr. årligt.27) E-pengeinstitutter med begrænset tilladelse, jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge,betaler 6.000 kr. årligt.«10.I§ 373, stk. 1,udgår »308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310, § 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 320,stk. 1, § 321, § 322, stk. 2, §§ 329, 331 og«.11.Ibilag 1, nr. 3,indsættes efter »lov om betalingstjenester«: »og elektroniske penge«.12.Ibilag 2, nr. 4,indsættes efter »lov om betalingstjenester«: »og elektroniske penge«.13.Ibilag 2indsættes som nyt nummer:»15) Udstedere af elektroniske penge.«
§3I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.lovbekendtgørelse nr. 806 af 6. august 2009, som ændret ved § 9 i lov nr. 579 af 1. juni 2010,foretages følgende ændringer:1.§ 20, stk. 1, nr. 5,affattes således:»5) Elektroniske penge som defineret i § 6, stk. 1, nr. 21, i lov om betalingstjenester og elektroniskepenge,a) hvor der for ikke genopladelige kort maksimalt kan lagres et beløb, der modsvarer værdienaf 250 euro,b) hvor der for ikke genopladelige kort, som kun kan anvendes i Danmark, maksimalt kanlagres et beløb, der modsvarer værdien af 500 euro, ellerc) hvor der for genopladelige kort maksimalt kan lagres op til et beløb, der modsvarer værdienaf 2.500 euro inden for et kalenderår, og hvor der maksimalt kan indløses et beløb, dermodsvarer værdien af 1.000 euro inden for et kalenderår.«2.Ibilag 1, nr. 4,tilføjes efter »lov om betalingstjenester«: »og elektroniske penge«.§4I lov om visse forbrugeraftaler, jf. lov nr. 451 af 9. juni 2004, som ændret ved § 112 i lov nr. 385 af25. maj 2009 og lov nr. 492 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 9, stk. 3,indsættes efter »lov om betalingstjenester«: »og elektroniske penge«.§5Loven træder i kraft den 1. januar 2011.§6Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt ellerdelvist i kraft for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forholdtilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse:1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. E-penge2.1.1. Gældende ret2.1.1.1. Strafferamme2.1.2. Baggrunden for forslaget2.1.3. Lovforslagets indhold2.1.3.1. Strafferamme3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser4. Hørte myndigheder og organisationer mv.1. IndledningLovforslaget fastsætter nærmere regler for adgangen til at optage og udøve virksomhed somudsteder af elektroniske penge samt regler om tilsyn med en sådan virksomhed. Udstedere afelektroniske penge er i dag reguleret i lov om finansiel virksomhed, men reglerne bliver med dettelovforslag overført til lov om betalingstjenester, da udstedelse af elektroniske penge er entjenesteydelse, der ligger tæt op af forskellige typer af betalingstjenester.Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EFaf 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniskepenge og tilsyn med en sådan virksomhed (e-pengedirektivet). Med ændringerne fjernes deeksisterende retlige hindringer for markedsadgang og gør det dermed nemmere at etablere og udøvevirksomhed som udsteder af elektroniske penge i Danmark. Ved at etablere en nemmere adgang forvirksomhederne, udvikles markedet for elektroniske penge til gavn for forbrugerne. .2. Lovforslagets indhold2.1. E-penge2.1.1. Gældende retUdstedere af elektroniske penge er i dag reguleret i lov om finansiel virksomhed kapitel 19. Detfremgår af § 308, stk. 1, at virksomheder, der udøver virksomhed, som består i at udstedebetalingsmidler i form af elektroniske penge, skal have tilladelse som udstedere af elektroniskepenge. Elektroniske penge må ikke udstedes til overkurs og skal være anerkendt sombetalingsmiddel af andre foretagender end udstederen. De nærmere regler om udstedelse fremgår af
lov om finansiel virksomhed § 308, stk. 2. Det er et krav, at en virksomhed, der ansøger omtilladelse til at udstede elektroniske penge, skal have en startkapital, som mindst udgør 1 mio. euro.Af §§ 312-314 fremgår, hvilke krav der stilles til virksomheder, herunder filialer heraf, der ønskerat udstede elektroniske penge.Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed, at der vedelektroniske penge forstås ”en pengeværdi, som repræsenteret ved et krav på udstederen, der erlagret på et elektronisk medium, udstedt efter modtagelse af midler, der ikke kan beløbe sig tilmindre end den udstedte pengeværdi, og som er anerkendt som betalingsmiddel af andreforetagender.” Definitionen er gengivet i lov om finansiel virksomhed § 308.Efter § 309 må udstedere ikke udstede elektroniske penge med en højere værdi end et beløb dermodsvarer værdien af 300 euro.Det fremgår endvidere af § 311, stk. 1, at ihændehaveren af elektroniske penge igyldighedsperioden og i op til 1 år efter gyldighedsperiodens udløb kan anmode udstederen eller detudstedende pengeinstitut om at få restbeløbet indløst til pålydende i mønter og sedler eller vedoverførsel til en konto i et pengeinstitut uden andre omkostninger end dem, der er nødvendige for atgennemføre transaktionen. I henhold til stk. 2, skal betingelserne for genindløselighed i henhold tilstk. 1 klart fremgå af aftalen mellem udstederen og ihændehaveren. I aftalen kan fastsættes, at beløbunder 25 kr. ikke kan genindløses.Efter §§ 315, 316, 321 og 324, finder lovens krav om erhvervelse og besiddelse af kvalificeredekapitalandele, ledelse, outsourcing, midlernes anbringelse, samt regnskab og revision tilsvarendeanvendelse for udstedere af elektroniske penge.Det fremgår endelig af §§ 317-318, at basiskapitalen for en udsteder af elektroniske penge beregnessom summen af indbetalt aktiekapital, overkurs ved emission og reserver.Lov om betalingstjenester regulerer betalingsinstitutter, som udbyder betalingstjenester. Medoverførslen af kapitel 19 i lov om finansiel virksomhed til lov om betalingstjenester skal nærmereangivne regler, der allerede gælder for betalingsinstitutter, tillige finde anvendelse for udstedere afelektroniske penge.Der er bl.a. tale om, at dele af § 7 skal finde anvendelse for meddelelse af tilladelse til udstedere afelektroniske penge. I henhold til § 7 kan Finanstilsynet under nærmere angivne omstændighederudstede tilladelse.
Efter § 8 er betalingsinstituttet forpligtet til at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræderændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund vedmeddelelse af tilladelse.Det fremgår af § 9, at Finanstilsynet senest 3 måneder efter modtagelse af en ansøgning eller, hvisansøgningen er ufuldstændig, efter modtagelse af alle de oplysninger, der er nødvendige for attræffe beslutningen, underretter ansøgeren om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.Betalingsinstitutter er forpligtet til at opbevare alle oplysninger, der kan være relevante forFinanstilsynets vurdering af betalingsinstituttets forhold i relation til den meddelte tilladelse, imindst 5 år, jf. § 10.Kravene om ”fit and proper” fremgår af § 18. Efter bestemmelsen skal et medlem af bestyrelsen ogdirektionen i et betalingsinstitut og, hvor det er relevant, ledelsesansvarlige for virksomhedensbetalingstjenestevirksomhed have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen.Endvidere kan et medlem af bestyrelsen og direktionen og, hvor det er relevant, ledelsesansvarligefor virksomhedens betalingstjenestevirksomhed, ikke bestride hvervet eller stillingen somhenholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i et betalingsinstitut eller ledelsesansvarlig forvirksomhedens betalingstjenestevirksomhed, hvis den pågældende er omfattet af bestemmelsens nr.1-4. Nr. 1-4 omhandler bl.a. tilfælde, hvor den pågældende har overtrådt bestemmelser istraffeloven eller den finansielle lovgivning, er undergivet konkursbehandling eller har udvist enadfærd, så den pågældende ikke kan varetage hvervet på en forsvarlig måde.Virksomhedens indretning reguleres af § 19. Det fremgår heraf, at et betalingsinstitut bl.a. skal haveeffektive former for virksomhedsstyring, en klar organisatorisk struktur med en veldefineret,gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, skriftlige forretningsgange på alle de væsentligeaktivitetsområder og fyldestgørende interne kontrolprocedurer.Reglerne om basiskapital fremgår af § 14, som fastslår, at basiskapitalen er den reduceredekernekapital, jf. §§ 15 og 16, tillagt den supplerende kapital, jf. § 17.Reglerne om regnskab og revision fremgår af § 20, hvoraf det følger, at årsregnskabsloven medenkelte undtagelser finder anvendelse på betalingsinstitutter.I §§ 26-29 er der regler om outsourcing. Det fremgår af § 26, at hvis et betalingsinstitut har tilhensigt at outsource betalingstjenesters driftsmæssige funktioner, skal Finanstilsynet forinden havemeddelelse herom. Det fremgår endvidere af § 27, at betalingsinstitutter, der outsourcerdriftsmæssige funktioner til tredjemand, har det fulde ansvar for opfyldelse af lovens bestemmelserog skal træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring heraf. Efter § 28 må væsentlige
driftsmæssige funktioner ikke outsources uden Finanstilsynets tilladelse. Endeligt fastslår § 29, athvis den enhed, som betalingsinstituttet outsourcer driftsmæssige funktioner til, har hjemsted i etandet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område, underretter Finanstilsynet tilsynsmyndigheden i det pågældende land herom.§§ 30-31 omhandler danske betalingsinstitutters virksomhed i et land inden for Den EuropæiskeUnion eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Medvirksomhed forstås enten udbydelse af grænseoverskridende betalingstjenester (henvisningen til §30) eller drift af betalingsinstitutter gennem en filial (henvisningen til § 31). §§ 33-34 indeholderbestemmelser om udenlandske betalingsinstitutters virksomhed her i landet, når disse er meddelttilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, herunder mulighed for udbud af grænseoverskridendeaktiviteter her i landet, og filialetablering her i landet.Det fremgår af § 37, stk. 1, nr. 2-3, at Finanstilsynet kan give en begrænset tilladelse til at udbydebetalingstjenester her i landet til en virksomhed, bl.a. når virksomheden har forretningsgange på allevæsentlige aktivitetsområder og når medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion og,hvor det er relevant, ledelsesansvarlige for virksomhedens betalingstjenesteaktiviteter opfylderkravene i § 18.Endelig skal virksomheder, der udbyder betalingstjenester, drives i overensstemmelse med redeligforretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. § 84.2.1.1.1. StrafferammeEfter § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed straffes overtrædelse af reglerne om udstedere afelektroniske penge i § 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309-310, § 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 320, stk. 1, §321, § 322, stk. 2, §§ 329 og 331, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere strafer forskyldt efter den øvrige lovgivning.Efter § 107 i lov om betalingstjenester straffes overtrædelser af § 2, § 7, stk. 1, 1. pkt., §§ 8 og 10, §21, stk. 1 og 3, § 22, stk. 1, og § 39, stk. 1-3, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindrehøjere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Der er tale om overtrædelse af bestemmelser,som regulerer kravet om tilladelse for som betalingsinstitut at kunne udbyde betalingstjenester,nærmere bestemt kravet om tilladelse for at udbyde betalingstjenester, krav om underretning afFinanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som er lagt til grund fortilladelsen, opbevaring af oplysninger som er relevante for vurdering af betalingsinstituttets forholdi relation til tilladelsen, samt krav om, at betalingsinstitutter kun må føre betalingskonti, derudelukkende anvendes til betalingstransaktioner, at betalingsinstitutter ikke erhvervsmæssigt måtage imod indlån samt krav om sikring af midler.
Efter stk. 2 og 3 straffes øvrige overtrædelser af lov om betalingstjenester med bøde. Dissebestemmelser vedrører selve reguleringen af betalingsinstitutterne, som har tilladelse, såsom reglerom outsourcing, ledelse og indretning af virksomheden, betingelser for ydelse af kredit, anvendelseaf agenter mv.2.1.2. Baggrunden for forslagetMed dette lovforslag foreslås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16.september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske pengeog tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelseaf direktiv 200/46/EF (e-pengedirektivet), gennemført.Formålet med direktivet er at fjerne de retlige hindringer for markedsadgang og gøre det nemmereat etablere sig og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og derved udviklemarkedet for elektroniske penge.Med forslaget, indsættes reglerne om udstedelse af elektroniske penge som et selvstændigt kapitel 3a i lov om betalingstjenester. Baggrunden herfor er, at de fleste af de betingelser, som udstedere afelektroniske penge skal opfylde, svarer til de bestemmelser, som gælder for betalingsinstitutter ihenhold til lov om betalingstjenester. Herudover bemærkes, at udstedelse af elektroniske penge eren tjenesteydelse, der ligger tæt op af forskellige typer af betalingstjenester.2.1.3. Lovforslagets indholdDet fremgår af direktiv 2009/110/EF betragtning 7 og 8, og i direktivets artikel 2, nr. 2, at der børindsættes en klar og teknisk neutral definition af elektroniske penge, der bør være tilstrækkelig bredtil, at den ikke bremser den teknologiske udvikling og ikke blot dækker alle de elektroniskepengeprodukter, der findes på markedet i dag, men også dem, der kan blive udviklet fremover. Detforeslås derfor at der foretages en præcisering af definitionen på elektroniske penge . Elektroniskepenge defineres herefter som værende en elektronisk eller magnetisk lagret værdi, der repræsentereret pengekrav mod udstederen, som udstedes ved modtagelse af betaling af midler med henblik på atgennemføre betalingstransaktioner, og som accepteres af andre end udstederen af elektroniskepenge. Elektroniske penge udstedes i stedet for kontante midler.Med lovforslaget fastslås det, at elektroniske penge kan udstedes af pengeinstitutter, dvs. bankersamt andels- og sparekasser, e-pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank og offentlige myndigheder.Med e-pengeinstitutter menes udbydere med tilladelse til at udstede elektroniske penge, se nærmereherom i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 12 (§ 39 a).
E-pengedirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at undtage grupper af udstedere afelektroniske penge fra kravet om tilladelse i e-pengedirektivet, hvis udsteders samlede forpligtelseri forbindelse med uindfriede elektroniske beløb på intet tidspunkt overstiger et beløb der modsvarerværdien af 5 mio. euro. Det foreslås imidlertid med nærværende lovforslag af forbrugerhensyn, atder stilles krav om, at udstedere af elektroniske penge, som falder ind under de forannævntetilfælde, skal have en begrænset tilladelse for at kunne udøve den nævnte virksomhed. Entilsvarende løsning er gennemført for så vidt angår udbydere af betalingstjenester, som er omfattetaf undtagelsesbestemmelser i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november2007 om betalingstjenester i det indre marked (betalingstjenestedirektivet). Lovforslaget giversåledes mulighed for udstedelse af en begrænset tilladelse, hvilket ikke tidligere var muligt.Betingelserne for at opnå en begrænset tilladelse er betydeligt lempeligere end betingelserne for atopnå tilladelse som e-pengeinstitut. En begrænset tilladelse kræver bl.a. ikke opfyldelse afkapitalkrav.Som en konsekvens af e-pengedirektivets artikel 3, jf. betalingstjenestedirektivets artikel 25, gældersærlige passport-regler, hvis en virksomhed har opnået tilladelse som e-pengeinstitut i et andet landinden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område. Dette indebærer, at e-pengeinstitutter, ved opfyldelse af visse procedurekrav,uden tilladelse kan udstede elektroniske penge i et andet land inden for Den Europæiske Union elleri et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område samt udbydebetalingstjenester i de pågældende lande. Dog må danske og udenlandske e-pengeinstitutter alenehave agenter i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, såfremt disse ikke formidler salg af elektroniskepenge.I forbindelse med opnåelse af tilladelse som e-pengeinstitut stilles der med de foreslåede ændringerkrav til ledelsen og indretning af virksomheden, kontrollerende ejerkreds og forsvarlig kapital.Kravene er med undtagelse af kravene til startkapital og sikring af midler de samme, som gælder forbetalingsinstitutter.Derudover stilles der i forslaget krav om, at e-pengeinstitutter er forpligtet til at opbevare alleoplysninger, der kan være relevante for Finanstilsynets vurdering af instituttet i forhold til denmeddelte tilladelse.Det nugældende startkapitalkrav til udstedere af elektroniske penge er 1 mio. euro, men foreslåsmed lovforslaget sænket til 350.000 euro i overensstemmelse med e-pengedirektivets artikel 4. Derer således lagt op til en lempelse i forhold til gældende ret.
Efter lovforslaget skal den løbende kapital (basiskapitalen) svare til 2 pct. af de gennemsnitligeudestående elektroniske penge eller startkapitalen, hvis den er højere. Basiskapitalkravet præciseresog udvides således i forhold til gældende ret.Ifølge lovforslaget kan e-pengeinstitutter udøve visse andre forretningsaktiviteter end at udstedeelektroniske penge. Når e-pengeinstitutter udfører disse forretningsaktiviteter, stilles der krav omsikring af de midler, der er modtaget fra indehaverne af elektroniske penge. Dette skal ske senestved afslutningen af den arbejdsdag, der følger efter den dag, hvor midlerne er modtaget, hvismidlerne ikke inden da er vekslet og stillet til rådighed for brugeren.E-pengeinstitutter må ikke yde kredit, modtage indlån og tilskrive renter af elektroniske penge. Dervidereføres regler om udstedelse og indløsning af elektroniske penge, som dog er præciseret iforslaget. Dette indebærer, at elektroniske penge ikke må udstedes til overkurs, samt at indehaverenaf de elektroniske penge får ret til at kræve tilbagebetaling af restværdien af de elektroniske pengetil pålydende værdi. Dette skal som udgangspunkt ske uden, at der kræves gebyr.I overensstemmelse med det nye direktivs formål om at udvikle markedet, foreslås det, atbegrænsningen i de gældende regler om, at udstedere ikke må udstede elektroniske penge med enhøjere værdi end et beløb, der modsvarer værdien af 300 euro udgår, da det nye e-pengedirektivheller ikke indeholder krav herom.Det er Finanstilsynet, som fører tilsyn med udstedere af elektroniske penge. Forslaget indeholderkrav om, at e-pengeinstitutterne skal meddele Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forholdtil de oplysninger, som Finanstilsynet har lagt til grund ved meddelelse af tilladelse eller begrænsettilladelse.Der videreføres regler om krav til regnskab og revision. Der stilles derudover krav til e-pengeinstituttets revisorer, herunder, at de skal meddele Finanstilsynet om oplysninger, der erafgørende for instituttets fortsatte aktivitet.E-pengeinstitutterne gives under visse betingelser mulighed for at outsource instituttetsdriftsmæssige funktioner. Dette kræver, at Finanstilsynet forinden modtager meddelelse herom. Degældende regler om outsourcing videreføres med det foreliggende lovforslag.Der stilles endvidere med lovforslaget krav om, at e-pengeinstitutter drives i overensstemmelse medredelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområder (god skik).Det foreslås derudover, at både betalingsinstitutter og udstedere af elektroniske penge medbegrænset tilladelse kan fortsætte sine aktiviteter, mens en ansøgning om tilladelse behandles, hvis
virksomheden ansøger senest 30 dage efter det tidspunkt hvor gennemsnittet af virksomhedensbetalingstransaktioner for de foregående 12 måneder overstiger et beløb der modsvarer værdien af 3mio. euro pr. måned. Hvis ansøgningen ikke fører til tilladelse skal aktiviteten ophøre.Som en konsekvens af overførsel af reglerne om udstedere af elektroniske penge fra lov omfinansiel virksomhed til lov om betalingstjenester, ændres der samtidig i lov om betalingstjenester,således at loven ikke finder anvendelse på pengeværdier, der anvendes til at foretagebetalingstransaktioner der er gennemført ved hjælp af alle former for telekommunikations-, digital-eller it-udstyr, hvor de erhvervede varer eller tjenesteydelser leveres til og skal anvendes ved hjælpaf telekommunikations-, digital- eller it-udstyr, forudsat at telekommunikations-, digital- eller it-operatøren ikke udelukkende agerer som mellemmand mellem brugeren af betalingstjenester ogleverandøren af varer og tjenesteydelser.I forbindelse med, at der indføres e-pengeinstitutter, skal disse også omfattes af Finanstilsynetsregister, ligesom der sker en tilføjelse i Finanstilsynets adgang til at inddrage tilladelser.Det foreslås endelig at indsætte en overgangsbestemmelse for juridiske personer, der inden den 1.januar 2011 har påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttræden vil kræve tilladelse efter § 39a. Disse selskaber kan fortsætte deres virksomhed her i landet og i ethvert andet land inden for DenEuropæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områdeuden tilladelse indtil den 30. oktober 2011. Inden denne dato skal Finanstilsynet have modtaget enansøgning om tilladelse fra selskabet, som behandles i henhold til forlagets bestemmelser herom.Tilsvarende indeholder lovforslaget en overgangsbestemmelse for virksomheder, som inden den 1.januar 2011 er påbegyndt virksomhed omfattet af § 39 p. Disse selskaber kan indtil den 30. april2012 fortsætte denne virksomhed uden tilladelse2.1.3.1. StrafferammeSom anført ovenfor under punkt 2.1.1.1. straffes overtrædelse af bestemmelser, som regulererkravet om tilladelse for som betalingsinstitut at kunne udbyde betalingstjenester, med bøde ellerfængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. lovom betalingstjenester § 107.Efter § 107, stk. 2 og 3, straffes øvrige overtrædelser af lov om betalingstjenester med bøde. Dissebestemmelser vedrører selve reguleringen af betalingsinstitutter, som har tilladelse, såsom regler omoutsourcing, ledelse og indretning af virksomheden, betingelser for ydelse af kredit, anvendelse afagenter mv.Det er Finanstilsynets opfattelse, at de anførte bestemmelser, som regulerer de overtrædelser somudstedere af elektroniske penge foretager, skal straffes på tilsvarende måde, som når
betalingsinstitutter overtræder reglerne. Dette medfører, at eksempelvis overtrædelse af debestemmelser, som regulerer kravet om tilladelse efter overførsel af bestemmelserne fra lov omfinansiel virksomhed til lov om betalingstjenester, skal straffes med bøde eller fængsel indtil 4måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.Tilsvarende skal de øvrige bestemmelser, som vedrører selve reguleringen af e-pengeinstitutter medtilladelse, og som modsvarer de regler i lov om betalingstjenester, som i dag finder anvendelse forbetalingsinstitutter, straffes med bøde.Det bemærkes, at overtrædelse af de regler i lov om finansiel virksomhed, som overføres til lov ombetalingstjenester, og som i henhold til lov om betalingstjenester, straffes med bøde eller fængselindtil 4 måneder, også i dag straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder i lov om finansielvirksomhed. Der ændres således ikke i strafferammen ved overførsel af bestemmelserne omudstedere af elektroniske penge til lov om betalingstjenester.3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser3.1. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDer forventes økonomiske og administrative byrder på 3.000 arbejdstimer svarende til 2 årsværk iforbindelse med implementering af e-pengedirektivet. I forbindelse med lovens ikrafttræden vil derskulle annonceres i dagblade om de nye krav, hvilket skønnes at koste ca. 300.000 kr. Hertil vil derskulle foretages en række systemmæssige tilrettelser i Finanstilsynet, f.eks. oprettelse af et registerover virksomheder med tilladelse efter loven. Dette skønnes at andrage ca. 100.000 kr.3.2. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetUdstedere af e-penge vil skulle betale et årligt grundbeløb i afgift til Finanstilsynet på samme mådesom andre virksomheder, der søger tilsynet om godkendelse til den ene eller anden type finansiellevirksomhed. Finanstilsynet vil skulle anvende flere ressourcer. Det skønnede behov er 400 timer, tilat føre tilsyn med nye udstedere af e-penge. Det forventes, at der kommer flere udstedere af e-penge.3.3. De administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget ikke har nogen administrative konsekvenser for borgerne.3.4. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.3.5. Forholdet til EU-rettenLovforslaget skal gennemføre e-pengedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/110/EF om afgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og
tilsyn med en sådan virksomhed), ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse afdirektiv 2000/46/EF. Der er tale om fuld harmonisering. E-pengedirektivet blev offentliggjort 16.september 2009 og skal være implementeret i medlemslandene senest den 30. april 2011.3.6. Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske og administrative Ingenkonsekvenserforstat,kommuner og regioner
Økonomiske og administrativekonsekvenser for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenserIngenAdministrative konsekvenser Ingenfor borgerneForholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF om adgangtil at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniskepenge og tilsyn med en sådan virksomhed om ændring af direktiv2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF.4. Hørte myndigheders og organisationer mv.Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks
Negativekonsekvenser/merudgifterDer forventes økonomiske ogadministrative byrder på 3.000arbejdstimer svarende til 2årsværk samt udgifter tilannonceringogsystemmæssige tilrettelser til ialt cirka 400.000 kr. iforbindelsemedimplementeringafe-pengedirektivet.Udstedere af e-penge vil skullebetale et årligt grundbeløb iafgift til Finanstilsynet påsamme måde som andrevirksomheder,dersøgertilsynet om godkendelse tilden ene eller anden typefinansielle virksomhed.IngenIngen
Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, DanskAktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, DanskByggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for InternationalMotorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, DanskeAndelskasser, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, Danske ForsikringsfunktionærersLandsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, DenDanske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer,Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans og Leasing,Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet,Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser,Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af InterneRevisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension,Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere oginvestorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden iGrønland, Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeriet, IndsamlingsorganisationernesBrancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, KommuneKredit,Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen,KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrugsrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for videnskab, teknologiog udvikling, OMX Den Nordiske Børs København A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Patent-og Varemærkestyrelsen, PBS (Payment Business Services), Pensionsstyrelsen, PostDanmarksJuridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, RegionaleBankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora, Revisorkommissionen, Revisortilsynet,Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet,Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statens Byggeforskningsinstitut, StatsadvokatenforSærligØkonomiskKriminalitet,Statsministeriet,Søfartsstyrelsen,TelekommunikationsindustrieniDanmark,Transportministeriet,Udenrigsministeriet,Undervisningsministeriet, VP Securities A/S, Western Union, Økonomi- og Erhvervsministeriet ogØkonomistyrelsen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (fodnote til lovens titel)Det tilføjes til den allerede eksisterende fodnote til lovens titel, at loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed somudsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed om ændring af direktiv2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF, EU-Tidende 2009 nr. L 267, side7.Til nr. 2 (lov om betalingstjenester)Det forslås at ændre lovens titel, således at det tydeligt fremgår, at loven efter de foreslåedeændringer tillige vil indeholde regler om elektroniske penge.Til nr. 3 (lov om betalingstjenester)Det foreslås at erstatte Fællesskabet med Unionen overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til nr. 4 (lov om betalingstjenester § 1, stk. 2, 2. pkt.)De gældende regler om udstedelse af elektroniske penge findes i dag i kapitel 19 i lov om finansielvirksomhed. Det foreslås, at reglerne om udstedelse af elektroniske penge indsættes som et nytselvstændigt kapitel 3 a i lov om betalingstjenester. Baggrunden for forslaget er, at de fleste af debetingelser, som udstedere af elektroniske penge skal opfylde, svarer til de bestemmelser, somallerede gælder for betalingsinstitutter i henhold til lov om betalingstjenester. Udstedelse afelektroniske penge er en tjenesteydelse, der ligger tæt op af forskellige typer af betalingstjenester.Et elektronisk gavekort kan f.eks. kun fungere, hvis det kan indløses via en terminal eller på andenmåde. En sådan indløsning er en betalingstjeneste i henhold til lov om betalingstjenester. Detteunderbygger naturligheden i at placere reglerne om elektroniske penge i lov om betalingstjenester.Til nr. 5 (lov om betalingstjenester § 2, stk. 1, nr. 3)Som en følge af, at det foreslås, at reglerne om udstedere af elektroniske penge i kapitel 19 i lov omfinansiel virksomhed ophæves, og e-pengedirektivet gennemføres i lov om betalingstjenester,ændres henvisningen i § 2, stk. 1, nr. 3, fra kapitel 19 i lov om finansiel virksomhed til kapitel 3 a ilov om betalingstjenester.
Til nr. 6 (lov om betalingstjenester § 2 a)Lovforslagets § 2 a gennemfører e-pengedirektivets artikel 1, stk. 1, og fastlægger hvilkevirksomheder, der må udstede elektroniske penge.Efter forslaget til § 2 a må elektroniske penge kun udstedes her i landet af de i § 2 a nævnteudbydere, der enten er meddelt tilladelse her i landet, i et andet land inden for Den EuropæiskeUnion eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.Det er fundet unødvendigt at medtage e-pengedirektivets krav om, at direktivet kun finderanvendelse på offentlige myndigheders udstedelse af elektroniske penge, når de offentligemyndigheder ikke handler i deres egenskab af offentlige myndigheder, idet offentlige myndighederi Danmark ikke udsteder elektroniske penge på erhvervsmæssigt grundlagDet forslås i stk. 2, at der gives mulighed for, at virksomheder kan opnå en begrænset tilladelse til atudstede elektroniske penge her i landet. Der gælder lempeligere krav for opnåelse af en begrænsettilladelse. Der henvises til bemærkningerne til §§ 39 p og q.Til nr. 7 (lov om betalingstjenester § 4, nr. 14)Det foreslås, at en pengeværdi, der anvendes til at foretage betalingstransaktioner, ikke er omfattetaf loven, når der er tale om udstedelse af elektroniske penge omfattet af lovens § 4, nr. 14.Efter § 4, nr. 14, finder loven ikke anvendelse på betalingstransaktioner, der er gennemført vedhjælp af alle former for telekommunikations-, digital- eller it-udstyr, hvor de erhvervede varer ellertjenesteydelser leveres til og skal anvendes ved hjælp af telekommunikations-, digital- eller it-udstyr, forudsat at telekommunikations-, digital- eller it-operatøren ikke udelukkende agerer sommellemmand mellem brugeren af betalingstjenester og leverandøren af varer og tjenesteydelser.Dette medfører, at loven ikke finder anvendelse på en pengeværdi, der anvendes til køb af digitalevarer eller tjenester, der indebærer, at operatøren i kraft af varens eller tjenestens karakter tilføjer enreel værdi, f.eks. i form af adgangs-, søge- eller leveringsfaciliteter, forudsat at varen eller tjenestenkun kan anvendes ved hjælp af digitalt udstyr som f.eks. en mobiltelefon eller en computer, ogforudsat at telekommunikations-, digital- eller informationsteknologi-operatøren ikke udelukkendeagerer som formidler mellem brugeren af betalingstjenester og leverandøren af varer ogtjenesteydelser. Dette er f.eks. tilfældet, hvor en mobiltelefonabonnent eller abonnent på et andetdigitalt netværk betaler netværksoperatøren direkte, og der hverken er et direkte betalingsforholdeller et direkte debitor/kreditorforhold mellem netværksabonnenten og en eventuel tredjemand, derleverer de varer og tjenester, der indgår i transaktionen.
Til nr. 8 (lov om betalingstjenester § 5 a)Med lovforslaget foreslås det, at lovens bestemmelser om elektroniske penge ikke kan fraviges tilskade for indehaveren af elektroniske penge. Lovens udgangspunkt om beskyttelsespræceptivitetfraviges dog i stk. 2. Fravigelsen omfatter § 39 s om udstedelse og indløsning. Forslagetgennemfører e-pengedirektivets artikel 11, stk. 7, for så vidt angår § 39 s. En ”forbruger” skalforstås i overensstemmelse med definitionen heraf i lovens § 6, nr. 16, som en fysisk person, der iforbindelse med betalingstjenesteaftaler optræder med et formål, der ligger uden for denpågældendes erhvervsmæssige virksomhed.Til nr. 9 (lov om betalingstjenester § 6, nr. 20-23)Med den foreslåede ændring af § 6, nr. 20-22, gennemføres e-pengedirektivets artikel 2, stk. 1-3.Nr. 20 definerer et e-pengeinstitut som en juridisk person, der har opnået tilladelse efter § 39 a. Vedpengeinstitutter forstås banker samt andels- og sparekasser. Et e-pengeinstitut kan udstedeelektroniske penge her i landet og i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.Et e-pengeinstitut er berettiget til uden særskilt tilladelse at udbyde betalingstjenester, jf. lovens § 2.Ønsker et betalingsinstitut at udstede elektroniske penge, vil det kræve en tilladelse som enten e-pengeinstitut efter § 39 a eller som e-pengeinstitut med begrænset tilladelse efter § 39 p.Filialer af e-pengeinstitutter uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftalemed på det finansielle område, skal, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør,selvstændigt opfylde lovens krav. De skal således have Finanstilsynets tilladelse til at drivevirksomhed, og skal have filialkapital svarende til lovens kapitalkrav.Nr. 21 definerer elektroniske penge som en elektronisk eller magnetisk lagret værdi, derrepræsenterer et krav på udstederen. Elektroniske penge udstedes ved modtagelse af betaling afmidler med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner og accepteres af andre end udstederenaf elektroniske penge. Det er en forudsætning, at indehaveren kan anvende den lagrede værdi tilbetalingsformål hos en anden end udstederen. Dette kan også udtrykkes således, at indehaveren afelektroniske penge opnår en fordring mod udstederen, som kan anvendes som betalingsmiddel vedkøb af varer eller tjenesteydelser hos tredjemand.Elektroniske penge kan både være lagret på et betalingskort eller lignende, som indehaveren afelektroniske penge er i besiddelse af, eller være fjernlagret på en server, der forvaltes afindehaveren af elektroniske penge.
Der er tale om elektroniske penge, når indehaveren er i besiddelse af et fysisk kort, som kan aflæsesmagnetisk, og hvorpå den elektroniske pengeværdi er lagret. Det kan være et gavekort, som erudstedt af et administrationsselskab, som ejes af et butikscenter, hvor gavekortet kan anvendes tilkøb af varer i de enkelte forretninger i butikscenteret. Der er også tale om elektroniske penge, nåren elektronisk pengeværdi er lagret på en server og disponeres af indehaveren af de elektroniskepenge via en specifik konto, f.eks. en konto for elektroniske penge på nettet, som via enadgangskode giver adgang til køb i flere forskellige internetbutikker.Det er tilsigtet at skabe en dynamisk definition af elektroniske penge, således, at der inden fordefinitionen er rum til den teknologiske udvikling og så denne ikke blot dækker de produkter der erpå markedet i dag.Det foreslås med nr. 22, at udstedere af elektroniske penge er udstedere omfattet af § 2 a. Derhenvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.6.Med nr. 23 foreslås det at definere indehavere af elektroniske penge, som en person, der er ejer afelektroniske penge, og som i kraft heraf har et krav på udsteder. Det er derved den person, som er ibesiddelse af de elektroniske penge, som er indehaveren. Køberen af de elektroniske penge behøverderved ikke at være identisk med indehaveren af elektroniske penge. Dette gør sig bl.a. gældendeved køb af gavekort, som køberen typisk giver videre.Til nr. 10 (lov om betalingstjenester § 37, stk. 3, 2. pkt.)Ifølge den nugældende § 37, stk. 3, bortfalder en tilladelse omfattet af § 38, nr. 2, første ganggennemsnittet af virksomhedens betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder overstiger etbeløb der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. måned.For at sikre, at virksomheden kan fortsætte sine aktiviteter, mens en ansøgning om tilladelse sombetalingsinstitut behandles, foreslås det, at virksomheden kan forsætte sine aktiviteter, mensansøgningen behandles, hvis den søger om tilladelse efter lovens § 7, senest 30 dage efter dettidspunkt, hvor gennemsnittet af virksomhedens betalingstransaktioner for de foregående 12måneder overstiger et beløb der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. måned. Hvis ansøgningenikke fører til tilladelse, skal aktiviteten ophøre.Til nr. 11 (lov om betalingstjenester § 39, stk. 3)Af hensyn til den i e-pengedirektivet indeholdte pligt for medlemsstaterne til indberetning tilKommissionen efter artikel 27 i betalingstjenestedirektivet foreslås det, at virksomheder, der hartilladelse til at udbyde aktiviteter, jf. § 38, nr. 2, det vil sige betalingstjenester, jf.betalingstjenestedirektivets bilag 1, under betingelse af, at gennemsnittet af de samledebetalingstransaktioner for de foregående 12 måneder ikke overstiger et beløb der modsvarer
værdien af 3 mio. euro, skal meddele Finanstilsynet gennemsnittet af de samledebetalingstransaktioner for de foregående 12 måneder.Til nr. 12 (lov om betalingstjenester kapitel 3 a)Med lovforslaget overføres reglerne om elektroniske penge fra kapitel 19 i lov om finansielvirksomhed til lov om betalingstjenester. Bestemmelserne om udstedere af elektroniske penge erplaceret i et selvstændigt kapitel 3 a som omhandler e-pengeinstitutter. Dette er for at adskille demfra de øvrige bestemmelser i lov om betalingstjenester, som finder anvendelse på udbydere afbetalingstjenester.§ 39 aLovforslagets § 39 a gennemfører e-pengedirektivets artikel 3, jf. artikel 5 og 10 ibetalingstjenestedirektivet.Det foreslås med § 39 a, at det kræver tilladelse fra Finanstilsynet at virke som e-pengeinstitut.Endvidere opregnes de krav, der skal være opfyldt for at opnå tilladelse, samt de oplysninger og dendokumentation, der skal følge med ansøgningen.Forslagets stk. 1, fastslår, at e-pengeinstitutter, jf. § 2 a, stk. 1, nr. 2, skal have tilladelse for atudstede elektroniske penge. Hvis tilladelse opnås, er e-pengeinstituttet berettiget til at udstedeelektroniske penge i alle lande inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område i henhold til Traktaten om den Europæiske Unionsfunktionsmådes bestemmelser om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, og ioverensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 39 n, der gennemfører e-pengedirektivetsartikel 3, jf. artikel 10, stk. 9, og artikel 25 i betalingstjenestedirektivet.I stk. 2 opregnes de krav, der skal være opfyldt for at opnå tilladelse som e-pengeinstitut. I denforeslåede stk. 2, nr. 1, henvises der til § 7, stk. 2, nr. 1-3, 5-7 og 8, jf. § 19, om tilladelse tilbetalingsinstitutter. Dermed er der, med undtagelse af kravene om startkapital og sikring af midler,de samme krav for at opnå tilladelse for e-pengeinstitutter som betalingsinstitutter.Efter § 7, stk. 2, nr. 1, er det en betingelse for at opnå tilladelse, at virksomheden drives i etaktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab med begrænset ansvar eller i en forening medøkonomiske formål optaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens foreningsregister, og forudsat, atvirksomheden har såvel en bestyrelse som en direktion. Kravet om bestyrelse skal ses ud fra ønsketom, at e-pengeinstituttet har en effektiv og betryggende ledelsesform.Efter § 7, stk. 2, nr. 2, er det en betingelse, at selskabet har hovedkontor og hjemsted i Danmark,mens det efter nr. 3 er en betingelse, at Finanstilsynet vurderer, at virksomheden er i stand til at
gennemføre en forsvarlig drift. Kravet skal ses i sammenhæng med e-pengedirektivets artikel 1, jf.betalingstjenestedirektivets artikel 10, stk. 4-5. Finanstilsynet vil tage udgangspunkt i deoperationelle og finansielle risici, som e-pengeinstituttet påtager sig i forbindelse med sinvirksomhed. På baggrund heraf vurderes det, om e-pengeinstituttet har en klar organisationsstrukturmed en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Samtidig vurderes det, om e-pengeinstituttet har effektive procedurer til at identificere og forvalte, overvåge og rapportere omrisici, forsvarlige interne kontrolprocedurer og en god administrativ og regnskabsmæssig praksis.I § 7, stk. 2, nr. 5, er det en betingelse, at der stilles visse krav til e-pengeinstituttets ledelse omegnethed og hæderlighed, de såkaldte ”fit and proper”-krav. Medlemmer af instituttets bestyrelse ogdirektion samt, hvor det er relevant, ledelsesansvarlige for instituttets udstedelse af de elektroniskepenge, skal have et godt omdømme og være i besiddelse af den nødvendige viden og erfaring til atudstede elektroniske penge. Det vil typisk være relevant særligt at stille krav til deledelsesansvarlige personer på området for udstedelse af elektroniske penge, hvor instituttet er ensåkaldt »hybrid«. Hermed menes, at virksomheden udover at udstede elektroniske penge udførerandre aktiviteter, jf. forslagets § 39 e, nr. 1-4. Der vil i sådanne tilfælde være en formodning for, atde medarbejdere som er divisionschefer eller lignende, er nøglepersoner i ledelsen afinstitutvirksomheden. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor under § 39 h.I § 7, stk. 2, nr. 6, omhandles ”kvalificerede andele”. Begrebet er defineret i artikel 4, nr. 11, idirektiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut(kreditinstitutdirektivet), som er gennemført i lov om finansiel virksomhed. En kvalificeret andeldefineres i § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som en direkte eller indirekte besiddelse afmindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for atudøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den finansielle virksomhed eller den finansielleholdingvirksomhed.Efter § 7, stk. 2, nr. 7, må der ikke foreligge ”snævre forbindelser” mellem den i bestemmelsennævnte personkreds. Snævre forbindelser er defineret i artikel 4, nr. 46, i direktiv 2006/48/EF omadgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (kreditinstitutdirektivet), som ergennemført i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 17, og defineres som direkte eller indirekteforbindelser af den i nr. 9 angivne art, kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkteeller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i envirksomhed, eller flere virksomheders eller personers fælles forbindelse med en virksomhed. Nr. 9definerer en koncern som en modervirksomhed og dens dattervirksomheder.I § 7, stk. 2, nr. 8, stilles krav om, at virksomhedens forretningsgange, administrative forhold,organisation samt kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger er forsvarlige, jf. lovens § 19. Kravet om
forsvarlige regnskabsmæssige procedurer og revisionsmæssige foranstaltninger skal ses isammenhæng med forslagets § 39 p, der indeholder krav til regnskaber og lovpligtig revision.I den foreslåede stk. 2, nr. 2, henvises til, at der i henhold til forslagets § 39 f stilles krav om, at e-pengeinstituttet har en forsvarlig startkapital. Startkapitalkravet skal på tidspunktet for opnåelse aftilladelse være på mindst 350.000 euro. Det bemærkes, at en tilladelse ikke fra starten kan gøresbetinget af, at instituttet opfylder krav til størrelsen af den løbende kapital. Disse krav skal førstvære opfyldt, når instituttet påbegynder sin e-pengevirksomhed. Der henvises i øvrigt tilbemærkningerne nedenfor under stk. 3, nr. 2.I stk. 2, nr. 3, stilles der krav om, at der skal være truffet passende foranstaltninger for at sikre demidler, som tilhører brugerne af elektroniske penge. Disse foranstaltninger er nærmere uddybet iforslagets § 39 m, hvortil der henvises.I den foreslåede stk. 3, opregnes kravene til de oplysninger og den dokumentation, der skal følgemed ansøgningen om tilladelse. Finanstilsynet kan dog kræve supplerende oplysninger, såfremttilsynet anser dette for nødvendigt med henblik på en vurdering af, om betingelserne er opfyldt, jf.lovens § 87, stk. 1. Stk. 3 henviser til § 7, stk. 3, nr. 1-5, 7-10, om tilladelse til betalingsinstitutter,hvilket betyder, at der med undtagelse af kravene om startkapital og sikring af midler stilles desamme oplysningskrav til e-pengeinstitutter som til betalingsinstitutter. Stk. 3 skal sammenholdesmed forslagets § 39 b, der fastslår, at e-pengeinstituttet er forpligtet til at underrette Finanstilsynet,hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagttil grund ved meddelelse af tilladelse.Der stilles ikke krav om, at virksomheden i forbindelse med ansøgning om tilladelse som e-pengeinstitut skal dokumentere, at den opfylder kravene til løbende kapital (basiskapital) i henholdtil § 39 g, men så snart instituttet har opnået tilladelse og er påbegyndt udstedelsen af elektroniskepenge, skal kravet til basiskapital i forslagets § 39 g være opfyldt, og Finanstilsynet kan da medhenvisning til tilsynsbestemmelsen i kapitel 9 kræve dokumentation for løbende opfyldelse heraf.Når en virksomhed ansøger om tilladelse, vil det derfor være hensigtsmæssigt, at virksomhedenallerede i denne fase indleder drøftelser med Finanstilsynet om, hvilken metode virksomhedensløbende kapitalkrav fremover skal beregnes efter. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne tilforslagets § 39 g.Hvis et selskab udelukkende udøver virksomhed som udsteder af elektroniske penge eller herudoverkun udbyder driftsmæssige og nært tilknyttede accessoriske tjenester ydelser, herunderbetalingstjenester, som er knyttet til udstedelsen af elektroniske penge, jf. § 39 e, nr. 2, stilles derikke krav om sikring af brugermidler, jf. forslagets § 39 l.
I stk. 4 fastslås, at de i bestemmelsen nævnte oplysninger skal indeholde en beskrivelse af deorganisatoriske og revisionsmæssige foranstaltninger, som virksomheden har truffet for at beskyttebrugernes interesser og sikre kontinuitet i forbindelse med udnyttelsen af tilladelsen til at udstedeelektroniske penge.I henhold til stk. 5 kan Finanstilsynet beslutte, at andre forretningsaktiviteter end udstedelse afelektroniske penge, som e-pengeinstituttet måtte udøve, skal placeres i et særskilt selskab, jf.forslagets § 39 e, nr. 2-4. Finanstilsynet foretager en konkret risikovurdering ud fra art og omfang afsådanne aktiviteter set i forhold til instituttets kapitalforhold. Et sådant krav kan både stilles sombetingelse for at udstede tilladelse og på ethvert senere tidspunkt.§ 39 bMed den foreslåede § 39 b gennemføres e-pengedirektivets artikel 3, som henviser til artikel 14 ibetalingstjenestedirektivet, der fastlægger e-pengeinstituttets underretningspligt i tilfælde af, at dersker faktiske eller retlige ændringer i forhold til det, der blev lagt til grund ved meddelelse aftilladelse. Bestemmelsen henviser til den allerede gældende § 8 i lov om betalingstjenester.Selv om bestemmelsen ikke indeholder et væsentlighedskriterium, forudsættes det dog, atFinanstilsynet må antages at have lagt vægt på de konkrete oplysninger ved beslutning om tilladelseeller vilkår herfor. Der skal f.eks. gives meddelelse ved enhver ændring, uanset størrelse ellerindhold, af kvalificerede ejerandele, snævre forbindelser, ændringer i den lederkreds, der stilleskvalitative krav til, manglende opfyldelse af kapitalkrav, ydelse af kredit eller sikring af brugeresmidler. Hvis e-pengeinstituttet vil udøve forretningsaktiviteter omhandlet i § 39 e, nr. 1-4, skal e-pengeinstituttet give meddelelse herom, hvis dette ikke tidligere er sket. Underretning skal ske påforhånd, hvis ændringen må betragtes som væsentlig. I andre tilfælde skal underretning finde stedsnarest muligt.§ 39 c§ 39 c gennemfører e-pengedirektivets artikel 3, jf. betalingstjenestedirektivet, artikel 11.Bestemmelsen henviser til den allerede gældende § 9 i lov om betalingstjenester, og fastsætter enfrist på 3 måneder for Finanstilsynet til at træffe beslutning om tilladelse eller nægtelse af tilladelse.Ved nægtelse af tilladelse kræves begrundelse for afslag.§ 39 dBestemmelsen gennemfører e-pengedirektivets artikel 3, jf. betalingstjenestedirektivet, artikel 19.Bestemmelsen henviser til den allerede gældende § 10 i lov om betalingstjenester. Hermed er e-pengeinstitutter forpligtet til at opbevare alle oplysninger, der kan være relevante for Finanstilsynetsvurdering af e-pengeinstituttets forhold i relation til den meddelte tilladelse, i mindst 5 år.
§ 39 eDen foreslåede § 39 e, stk. 1, gennemfører e-pengedirektivets artikel 6, stk. 1, litra a, og c-e. § 39 e,stk. 2, gennemfører artikel 6, stk. 4. Bestemmelsen beskriver de aktiviteter, som e-pengeinstitutterkan udøve ved siden af virksomheden med udstedelsen af elektroniske penge.§ 39 e, stk. 1, nr. 1, omhandler udbud af driftsmæssige og nært tilknyttede accessoriske tjenester,herunder betalingstjenester, jf. bilag 1, når de har tilknytning til udstedelse af elektroniske penge. Etelektronisk gavekort kan f.eks. kun fungere, hvis det kan indløses via en terminal eller på andenmåde. Et sådan indløsning skal anses som en driftsmæssigt og nært tilknyttet betalingstjeneste tiludstedelsen af elektroniske penge. For så vidt angår ydelse af kredit henvises til bemærkningerne tillovforslagets § 39 k, stk. 1-2.Efter nr. 2 giver en tilladelse som e-pengeinstitut også mulighed for at udbyde betalingstjenester,som er omfattet af lovens bilag 1.Drift af betalingssystemer, jf. nr. 3, er ikke omfattet af lov om betalingstjenester bilag 1. Ved etbetalingssystem forstås i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EFet formelt arrangement mellem tre eller flere deltagere, hvortil ikke regnes et eventueltafregningsfirma, en eventuel central medkontrahent eller en eventuel indirekte deltager, med fællesregler og standardiserede ordninger for udførelse af overførselsordrer mellem deltagerne.Det fremgår af nr. 4, at e-pengeinstitutter kan udøve andre forretningsaktiviteter end udstedelse afelektroniske penge. Udførelse af sådanne aktiviteter kan imidlertid være afhængig af Finanstilsynetseller andre myndigheders tilladelse og være reguleret i anden lovgivning. Hvis kredit ikke ydes iforbindelse med udstedelse af elektroniske penge eller udbud af betalingstjenester, skalkreditgivning betragtes som egentlig udlånsvirksomhed, som falder under nr. 4, og som dermedkræver tilladelse fra Finanstilsynet. Udlånsvirksomhed m.v., der er omfattet af lov om finansielvirksomhed § 7, skal have tilladelse i henhold hertil. Udlånsvirksomheder m.v., der ikke er omfattetaf lov om finansiel virksomhed, skal have tilladelse i henhold til § 34, stk. 2, i lov om forebyggendeforanstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme for at kunne udøve sådanvirksomhed, f.eks. kreditkortselskaber.Finanstilsynets tilsyn omfatter ikke aktiviteter i henhold til nr. 2-4, medmindre dette følger af andenlovgivning (f.eks. hvis selskabet udover at udstede elektroniske penge vil drive udlånsvirksomhed).Finanstilsynet tager ikke stilling til, om ”andre aktiviteter end udstedelse af elektroniske penge”kræver særskilt tilladelse fra andre myndigheder.
Hvis e-pengeinstituttet udøver aktiviteter som omhandlet i § 39 e, nr. 2-4, skal e-pengeinstituttetfremlægge særskilte regnskabsoplysninger for henholdsvis udstedelse af elektroniske penge,betalingstjenester og andre aktiviteter. Disse regnskabsoplysninger skal attesteres af e-pengeinstituttets eksterne revision.Finanstilsynets mulighed for i henhold til forslagets § 39 a, stk. 5, at beslutte, at e-pengeinstituttetskal udøves i et andet selskab i tilfælde af, at e-pengeinstituttet udøver aktiviteter som omhandlet i§ 39 e, nr. 2-4, kan stilles som betingelse for at udstede tilladelse eller på ethvert senere tidspunkt.Det forslås i stk. 2, at lovens bestemmelser om udbud af betalingstjenester også finder anvendelsefor e-pengeinstitutter, når de udbyder betalingstjenester, som ikke er knyttet til udstedelsen af deelektroniske penge.§ 39 fDen foreslåede § 39 f indeholder sammen med § 39 g kapitalkravene til e-pengeinstitutter oggennemfører e-pengedirektivets artikel 4.Med § 39, stk. 1, stilles krav om, at e-pengeinstituttet på tidspunktet for opnåelse af tilladelse skalhave en startkapital på mindst 350.000 euro. Kravet til startkapitalen er, modsat kravene forbetalingsinstitutter, ens for alle e-pengeinstitutter og afhænger derved ikke af aktiviteterneskarakter. Kapitalkravene til e-pengeinstitutter er mindre end de tilsvarende krav til kreditinstitutter,herunder pengeinstitutter, hvilket afspejler forskelle i kundernes risici. For e-pengeinstitutter gældersåledes et forbud mod at modtage indlån, jf. forslagets § 39 k, stk. 2, og efter forslagets § 39 l er deret krav om sikring af brugernes midler, hvis e-pengeinstituttet udøver andre aktiviteter endudstedelse af elektroniske penge, jf. forslagets § 39 e, nr. 2- 4.Startkapitalen omfatter i henhold til stk. 2, anparts- eller andelskapital, overkurs ved emission,reserver samt overført overskud eller underskud. Dette svarer til de i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed somkreditinstitut artikel 57, litra a og b, omhandlede komponenter.§ 39 gDen foreslåede § 39 g gennemfører e-pengedirektivets artikel 5. § 39 g, stk. 4, gennemfører e-pengedirektivets artikel 2, nr. 4.Efter den foreslåede stk. 1 forudsættes den krævede startkapital fremover at være intakt sombetingelse for at opretholde tilladelse. Der stilles imidlertid yderligere krav til størrelsen af denløbende kapital. E-pengeinstitutter skal til enhver tid som minimum have en basiskapital, somsvarer til startkapitalen eller et beløb svarende til 2 pct. af de gennemsnitlige udestående
elektroniske penge, som er betegnet som metode D og specificeret i bilag 2, afhængig af, hvilketbeløb, der er højest.Det foreslås, at det i stk. 2 fastslås, at hvis e-pengeinstituttet udbyder betalingstjenester omfattet afbilag 1, som ikke er nært tilknyttede accessoriske tjenester til udstedelse af e-penge, skal der vedberegningen af beløb i henhold til stk. 1, nr. 2, tillægges et beløb, som beregnes i overensstemmelsemed § 13, stk. 1, nr. 2, dvs. beregnes i henhold til en af de tre metoder, der er beskrevet i lovensbilag 2, henholdsvis metode A, B eller C.Om begrebet ”nært tilknyttede accessoriske tjenester” henvises til bemærkningerne til lovforslagets§ 39 e, nr. 1.Det fastslås i stk. 3, at basiskapitalen opgøres i overensstemmelse med reglerne i lovens § 14. Af §14 fremgår, at basiskapitalen er den reducerede kernekapital, jf. §§ 15 og 16, tillagt den supplerendekapital, jf. § 17. De komponenter, der indgår i opgørelsen af basiskapitalen, er forskellige fra dekomponenter, der indgår i opgørelsen af startkapitalen.Begrebet ”gennemsnitlige udestående elektroniske penge” skal i henhold til forslagets stk. 4beregnes som de samlede krav på udstederen, der hidrører fra udestående elektroniske penge,opgjort på baggrund af det daglige udestående ved udgangen af hver kalenderdag i de foregåendeseks kalendermåneder. Opgørelsen foretages den første kalenderdag i hver måned.Efter forslagets stk. 5 kan Finanstilsynet ved opgørelse i henhold til stk. 1, nr. 2, ud fra enrisikovurdering af det enkelte e-pengeinstitut beslutte, at instituttets basiskapital skal være op til 20pct. højere og indtil 20 pct. lavere end det beløb, der fremkommer ved anvendelse af den anvisteberegningsmetode. De elementer, der kan indgå i vurderingen, er f.eks. instituttets operationellerisici, instituttets markedsrisici og kreditrisici, hvor dette skønnes relevant, samt omfanget afudestående elektroniske penge og andre aktiviteter, som instituttet måtte udøve, jf. forslagets § 39 e,stk. 1, nr. 2-4, og de hermed forbundne risici. Det følger heraf, at Finanstilsynet til enhver tid kanrevurdere kapitalkravet til det enkelte institut inden for lovens rammer, såfremt Finanstilsynetvurderer, at forudsætningerne har ændret sig væsentligt. Hvis instituttet udøver andre aktiviteter, jf.forslagets § 39 e, stk. 1, nr. 2-4, kan Finanstilsynet beslutte, at virksomheden som udsteder afelektroniske penge skal udskilles i et særskilt selskab, jf. forslagets § 39 a, stk. 5.Stk. 5 stiller krav om, at § 13, stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelse i henhold til stk.2. Det fremgår af § 13, stk. 2, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for anvendelsen af deberegningsmetoder, der er beskrevet i bilag 2, herunder hvilke af disse beregningsmetoder detenkelte betalingsinstitut skal anvende ved opgørelsen af kapitalkravet i henhold til stk. 1, nr. 2. Derskal herved tages hensyn til den type af betalingstjenester, som udbydes, samt omfanget heraf.
Finanstilsynet kan ud fra en risikovurdering af det enkelte betalingsinstitut beslutte, at instituttetsbasiskapital skal være op til 20 pct. højere eller indtil 20 pct. lavere end det beløb, der fremkommerved anvendelse af den anviste beregningsmetode. Det fremgår af § 13, stk. 3, at Finanstilsynetendvidere fastsætter regler om opgørelse af kapitalkravet, hvor betalingsinstituttet indgår i enkoncern. I henhold hertil har Finanstilsynet udstedt bekendtgørelse nr. 1029 af 3. november 2009om fastsættelse af kapitalkrav, regnskabsindberetninger og revisionens gennemførelse ibetalingsinstitutter.Finanstilsynet kan til enhver tid revurdere kapitalkravet til det enkelte institut inden for lovensrammer, såfremt Finanstilsynet vurderer, at forudsætningerne har ændret sig væsentligt. Hvisinstituttet udøver andre aktiviteter, kan Finanstilsynet beslutte, at betalingsinstitutvirksomheden skaludskilles i et særskilt selskab, jf. § 7, stk. 5.Betalingstjenestedirektivets artikel 7, stk. 2, fastslår, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendigeforanstaltninger til at hindre gentagen anvendelse af elementer, som kan indgå i egenkapitalen, hvisbetalingsinstituttet tilhører samme gruppe som et andet betalingsinstitut, kreditinstitut,investeringsselskab, porteføljemanagementselskab eller forsikringsselskab. Tilsvarende gælder, hviset betalingsinstitut udfører forskellige typer virksomhed og udfører andet end betalingstjenester somanført i lov om betalingstjenester bilag 1. I overensstemmelse hermed fremgår det af § 13, stk. 3, atFinanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse af kapitalkravet, hvor betalingsinstituttetindgår i en koncern. Der tænkes specielt på den situation, hvor et betalingsinstitut ejer et andetbetalingsinstitut. Der er ikke mulighed for at stille krav om yderligere kapital udover, hvad derfremgår af stk. 2 og 3.Med det foreslåede stk. 6 bestemmes, at hvis virksomheden ikke har gennemført seks månedersdrift på datoen for beregningen, anvendes de gennemsnitlige udestående elektroniske penge, somfremgår af virksomhedens estimater for det kommende år, som grundlag for beregningen.§ 39 h§ 39 h gennemfører e-pengedirektivets artikel 3, jf. artikel 5, litra e, f, g og i, og artikel 10, stk. 2 og4, i betalingstjenestedirektivet.Det foreslås, at bestemmelserne i lovens §§ 18 og 19 om ledelse og indretning af virksomheden,som gælder for betalingsinstitutter, også finder anvendelse på e-pengeinstitutter.Af lovens §§ 18 og 19 fremgår det, at medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion samt,når det er relevant, ledelsesansvarlige for instituttets udstedelse af elektroniske penge, skal opfyldevisse såkaldte ”fit and proper”-krav. Disse krav skal være opfyldt såvel ved tiltrædelse af hverveteller stillingen som efterfølgende.
Et medlem af bestyrelsen og direktionen i et e-pengeinstitut skal, jf. § 18, stk. 1, havefyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmeteller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for, hvilketeoretiske eller praktiske krav personen skal opfylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale omen direktørpost eller et medlemskab af bestyrelsen, samt hvilken virksomhed, der er tale om. Ivurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant teoretisk uddannelse, om vedkommendehar haft ansættelse indenfor den finansielle sektor, og om vedkommende har ledelseserfaring.Vurderingen vil således bero på en konkret vurdering af det enkelte medlem.Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kraveneskærpes, hvis der er tale om en stor og kompleks virksomhed.Der stilles ikke et ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i e-pengeinstituttersforhold. Her vil en særlig indsigt i en anden branche eller i lokale forhold, som er relevante forinstituttet, kunne være tilstrækkeligt.Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til en stilling i den konkrete virksomhed. Det ersåledes muligt, at en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidigeledelseserfaring opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at lede et mindre e-pengeinstitut,men at det ikke gør sig gældende i forhold til en direktørpost i et stort, landsdækkende institut. Deter derfor som udgangspunkt ikke muligt at tage sin vurdering med sig fra én virksomhed til enanden. Der skal ske en fornyet vurdering i forbindelse med en direktørs jobskifte.Et medlem af bestyrelsen og direktionen kan ikke udpeges som henholdsvis bestyrelsesmedlem ogdirektør, hvis den pågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven eller andenlovgivning på det finansielle område, ligesom man må forlade sin stilling eller sit hverv, hvis manbliver pålagt strafansvar for sådanne overtrædelser efter, at man er udnævnt. Det forudsættes dog, atden pågældende efter Finanstilsynets vurdering ikke kan udnævnes, eller må fratræde, fordi detudviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stillingen,eller at den pågældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde, at der er grundlag for atantage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvisbestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis. Det er således ikke enhver overtrædelse afstraffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets side.Allerede i dag har bestyrelsesmedlemmer og direktører i finansielle virksomheder efterFinanstilsynets praksis pligt til at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens regleri kapitel 28 og 29 om berigelsesforbrydelser og andre strafbare formuekrænkelser eller kapitel 10 ilov om værdipapirhandel m.v. Hertil kommer, at der også skal ske en vurdering i forhold til andre
overtrædelser af lovgivning af relevans for den finansielle sektor. Det kan eksempelvis væreovertrædelser af strafbelagte bestemmelser i skattelovgivningen eller selskabslovgivningen. Detstrafbare forhold skal være fastslået ved dom eller ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktørenhar accepteret et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832. Er det strafbare forhold pådømt i udlandet,vil dette ligeledes kunne begrunde Finanstilsynets indgriben.Et ledelsesmedlem kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlemeller direktør, hvis den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling,har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord ellerdette sker, mens vedkommende bestrider sit hverv eller stilling. Bestemmelsen indebærer, atFinanstilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket stadie i betalingsstandsningen eller de respektiveinsolvensbehandlinger, som vedkommende befinder sig på.Finanstilsynet kan nægte en person at indtræde i ledelsen af et e-pengeinstitut eller gribe ind overfor et ledelsesmedlem, hvis den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, som denpågældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført instituttet tab eller risikofor tab. Det samme gør sig gældende, hvis en person, uden direkte at eje eller deltage i den formelleledelse af en tabsgivende virksomhed, har væsentlig indflydelse på denne. Væsentlig indflydelsekan foreligge i de situationer, hvor en person ikke personligt ejer virksomheden, men har et nærtforhold til ejeren og indflydelse på virksomheden qua denne forbindelse, f.eks. hvis det formelt eren ægtefælle, som ejer virksomheden.Det vil således være problematisk, hvis en person, hvis økonomiske dispositioner har påført et e-pengeinstitut tab eller bragt instituttet i risiko for at lide tab, samtidig deltager i ledelsen af dette,idet det antages, at den pågældende ikke vil være i stand til at foretage tilstrækkelig objektivevurderinger. Samtidig må det antages, at bestyrelsen vil være friere stillet ved behandlingen af etforretningsmæssigt forhold, når det ikke vedrører en bestyrelseskollega eller en direktør.Der skal være tale om forhold, som vedrører personen selv eller selskaber, som vedkommende haren personlig økonomiske interesse i. Det forhold, at eksempelvis et bestyrelsesmedlem også har enbestyrelsespost i en anden virksomhed, som e-pengeinstituttet har et forretningsmæssigtmellemværende med, og som har medført tab for instituttet, er som udgangspunkt i sig selv ikkenok til, at vedkommende ikke er egnet og hæderlig.Bestemmelsen kan anvendes i situationer, hvor et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke er istand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og herved påførervirksomheden tab eller udsætter denne for en tabsrisiko. Der anlægges i disse tilfælde en konkretvurdering af årsagen hertil.
Finanstilsynet kan gribe ind over for et medlem af bestyrelsen eller direktionen, hvis denpågældende har udvist eller udviser en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at denpågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på en forsvarlig måde. Dette kan bl.a.forekomme i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmets eller direktørens private økonomi er i ensådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af denoverordnede ledelse af e-pengeinstituttet.Der skal foretages en individuel vurdering, hvor tilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle denpågældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gået konkurs. Der vilsåledes være personer, f.eks. advokater og andre ”professionelle” bestyrelsesmedlemmer, der ikkehar været med til at drive virksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurstruetvirksomheds ledelse med det formål at lukke virksomheden på en så hensigtsmæssig måde sommuligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme en person til skade, at vedkommende har deltaget iledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd kan være situationer, hvor det eråbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig myndighedeller grovere misbrugssituationer, har været årsag til problemer i de virksomheder, hvor denpågældende tidligere har været bestyrelsesmedlem eller direktør.Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af et e-pengeinstitut sker påbetryggende vis og gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet til skade for instituttet.Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis instituttets ledelse ikke har sikret en ordentlig styring, harundladt at efterleve krav om god administrativ praksis og regnskabspraksis, eller har undladt ativærksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kommer andre tilfælde, hvor forsømmelser,dumdristighed eller passivitet har skadet den finansielle virksomhed, eller der er risiko for at dettevil ske. Hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor skal indgå i vurderingen af etledelsesmedlems adfærd.Medlemmer af bestyrelsen og direktionen har pligt til bl.a. at give Finanstilsynet oplysninger om,hvornår man indtræder i stillingen eller hvervet, og løbende under udøvelsen. Et ledelsesmedlemhar f.eks. pligt til at oplyse, at der er indgivet konkursbegæring mod vedkommende, at han eller hunhar søgt om gældssanering, eller at der er rejst sigtelse mod vedkommende. Indtræder der såledesforhold, som er af betydning for vurderingen af om kravene til egnethed og hæderlighed fortsat kananses for at være opfyldt, er den berørte person forpligtet til af egen drift at informere Finanstilsynetherom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til, om vedkommende fortsat eregnet og hæderlig.
Lovens § 19 skal ses i sammenhæng med forslagets § 39 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 8, derfastslår, at e-pengeinstituttets forretningsgange, administrative forhold, organisation,regnskabsmæssige procedurer, revisionsmæssige foranstaltninger, samt kontrol- ogsikkerhedsforanstaltninger skal være forsvarlige, samt forslagets § 39 a, stk. 3, nr. 1, jf. § 7, stk. 3,nr. 10, der kræver dokumentation for, at kravene i henhold til § 7, stk. 2, nr. 8, er opfyldt.Lovens § 19 har samme ordlyd som § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og sidstnævntebestemmelse kan derfor anses som vejledende, idet der dog tages hensyn til e-pengeinstitutterssærlige forhold.Kravet i § 19, nr. 1, er et overordnet krav i den forstand, at bestemmelsens øvrige krav skal væreopfyldt for, at e-pengeinstituttet kan siges at have effektive former for virksomhedsstyring. Det måbl.a. forudsættes, at bestyrelsen for e-pengeinstituttet udfærdiger retningslinjer, hvoriarbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges, og hvori der fastsættes fyldestgørendebestemmelser om løbende rapportering til bestyrelsen om væsentlige forhold.§ 19, nr. 2 og 5 indebærer, at e-pengeinstituttet skal sikre sig, at organisationens opbygningindrettes således, at der er klart definerede ansvars- og arbejdsområder, og at udførelse af opgaveradskilles fra kontrollen af samme. Ligeledes skal instituttet sikre, at der sker en rapportering til ethøjere ledelsesniveau af de risici, som instituttet påtager sig, samt at der sikres en løbendeovervågning af virksomhedens forretningsområder. De omhandlede former for procedurer ogmekanismer skal omfatte hele instituttet og være proportionale med arten, omfanget ogkompleksitetsgraden af instituttets aktiviteter. Nr. 3 stiller krav om en god administrativ ogregnskabsmæssig praksis. Nr. 4 indeholder et krav om skriftlighed, idet det ikke er tilstrækkeligt, ate-pengeinstituttet har en fast indarbejdet praksis. Kravet om skriftelighed kan opfyldes ved at haveforretningsgange på alle de væsentligste aktivitetsområder nedskrevet på papir eller lagretelektronisk. Instituttet skal kunne dokumentere, at forretningsgangene er godkendt af de relevantepersoner. Det afhænger af det enkelte institut, hvilke aktivitetsområder der kan karakteriseres somvæsentlige. Forretningsgangene skal altid omhandle de områder, som er beskrevet i bestyrelsensinstruks til direktionen.Efter § 19, nr. 6, skal instituttet have de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelseaf dets virksomhed og anvende dem hensigtsmæssigt. Ved ”ressourcer” forstås: teknik, mandskab,forretningsgange mv., der er nødvendige for at udstede elektroniske penge. E-pengeinstituttet måsåledes ikke udføre opgaver i et omfang eller af en karakter, der står i misforhold til de ressourcer,der er til rådighed. Med ordlyden ”anvende disse hensigtsmæssigt” menes, at e-pengeinstituttet skalanvende sine ressourcer til gavn for indehaverne af de elektroniske penge. Herudover må det beropå en konkret vurdering af det enkelte institut, når det skal afgøres, hvad der kræves for at opfyldebestemmelsen.
Bestemmelsen i § 19, nr. 7, indeholder et krav om funktionsadskillelse og indebærer, at e-pengeinstituttet skal organisere sig således, at forskellige funktioner og arbejdsopgaver adskillesved passende foranstaltninger, særligt med henblik på at beskytte kunderne.§ 19, nr. 8, indeholder et generelt krav om, at e-pengeinstituttet skal have etableret internekontrolprocedurer, der sikrer, at manglende overholdelse af de udarbejdede forretningsgange bliveropdaget, og at der er taget udtrykkeligt stilling til, hvem der har ansvaret for at følge op på fejl ogmangler. Det skal ses i sammenhæng med lovens § 7, stk. 2, nr. 8, jf. stk. 3, nr. 10, der fremhæver,at virksomheden skal have indført forsvarlige procedurer og interne kontrolforanstaltninger medhenblik på at opfylde forpligtelserne i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger modhvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme samt Rådets forordning om oplysninger, der skalmedsendes om betaler ved pengeoverførsler.Ved vurdering af, om kravene i nr. 9 er overholdt, anvendes retningslinjer svarende til de opstillederetningslinjer i Finanstilsynets vejledning om kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på it-området ihenhold til lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, nr. 4.§ 39 i§ 39 i gennemfører e-pengedirektivets artikel 3, stk. 3, og vedrører kvalificerede andele i et e-pengeinstitut.Bestemmelsen foreslår regler om adgangen til at eje og kontrollere betydelige kapitalandele i et e-pengeinstitut. Efter stk. 1 skal enhver erhvervelse af en kvalificeret andel i et e-pengeinstitutgodkendes af Finanstilsynets forud for erhvervelsen. Det fremgår endvidere af stk. 1, at også enindirekte erhvervelse skal godkendes. En indirekte erhvervelse kan forekomme ved erhvervelse afen andel, der giver kontrollerende indflydelse i en juridisk person, som ejer en kvalificeret andel i ete-pengeinstitut. Der skal derudover ske godkendelse ved erhvervelse af en kvalificeret andel, derforøger en allerede eksisterende kvalificeret andel, såfremt forøgelsen medfører, at andelen viludgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 30 pct. eller 50 pct. af selskabskapitaleneller stemmerettighederne eller medfører, at e-pengeinstituttet bliver en dattervirksomhed.Erhververen skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af erhvervelsen. Først nårFinanstilsynets godkendelse foreligger, er den pågældende berettiget til at erhverve andelen.Definitionen af kvalificeret andel i stk. 2 svarer til definitionen i § 5, stk. 3, i lov om finansielvirksomhed. En kvalificeret andel kan også opnås, selvom grænsen på 10 pct. ikke overskrides. Deter tilstrækkeligt, at der kan udøves en betydelig indflydelse på ledelsen. Hvorvidt dette er tilfældetberor på en konkret vurdering. Afgørende er, om der ved erhvervelsen opnås kontrol. Dette kanf.eks. være tilfældet i virksomheder med en meget spredt ejerkreds.
I medfør af det foreslåede stk. 3 bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler omansøgning, godkendelse og efterfølgende underretningspligt for pengeinstituttet og ejere. Da e-pengedirektivet opstiller en lang række deltaljerede krav vedrørende kvalificerede andele/deltagelse,er det Finanstilsynets opfattelse, at dette bør fremgå af en bekendtgørelse.§ 39 j§ 39 j gennemfører e-pengedirektivets artikel 3, jf. artikel 15 i betalingstjenestedirektivet.Det foreslås med forslagets § 39 j, stk. 1, at lovens § 20, stk. 1-6 og stk. 8, også finder anvendelsepå e-pengeinstitutter.Med henvisningen til § 20, stk. 1, stilles der krav om, at regnskabsaflæggelsen skal ske efterårsregnskabsloven. § 20, stk. 2, fastslår, at det anvendte regnskabsår skal være kalenderåret. Førsteregnskabsperiode kan dog være længere eller kortere end 12 måneder, dog højst 18 måneder. Medhenvisningen til § 20, stk. 3, stilles krav om, at e-pengeinstituttet ved hvert halvår skal foretageregnskabsindberetninger til Finanstilsynet. Finanstilsynet udarbejder skemaer og vejledninger hertil.Det forudsættes, at selve årsrapporten vedlægges som bilag til disse regnskabsindberetninger.Lovens § 20, stk. 3, bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte vejledninger for indberetning afregnskabsoplysninger til Finanstilsynet. Formålet med regnskabsindberetningerne er, at de skalmuliggøre en sammenstilling af regnskabsoplysningerne fra e-pengeinstituttet i elektronisk form,som kan danne grundlag dels for Finanstilsynets tilsynsarbejde, dels for offentliggørelse af statistikom den finansielle sektor, herunder efterlevelse af de forpligtelser, som Danmark har til at leverestatistik om den finansielle sektor til internationale organisationer så som EU, OECD mv.De krævede indberetninger vil i vidt omfang være sammenfaldende med indholdet af årsrapporten.Finanstilsynet vil dog kunne kræve mere detaljerede oplysninger, end hvad der er tilfældet forårsrapporten. Finanstilsynet udarbejder særlige skemaer til brug for regnskabsindberetningerne, somer tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside.Med henvisningen til § 20, stk. 4, stilles der krav til, at e-pengeinstituttets årsrapport skal revideresaf instituttets eksterne revisor. Derudover skal e-pengeinstituttets revisor eller revisorer værestatsautoriserede eller godkendte i henhold til lov om godkendte revisorer ogrevisionsvirksomheder.Henvisningen til § 20, stk. 5, betyder, at revisorerne i et e-pengeinstitut tillige skal være revisorer ie-pengeinstituttets dattervirksomheder. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse påmodervirksomheder og dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.
Med henvisningen til § 20, stk. 6, fastslås, at revisor straks skal give Finanstilsynet meddelelse omforhold, der er af afgørende betydning for virksomhedens fortsatte aktivitet. Med afgørendebetydning for virksomhedens fortsatte aktivitet menes forhold, som kan true virksomhedensfremtidige eksistens. Der kan være tale om såvel solvensmæssige, likviditetsmæssige som andreforhold af afgørende betydning, herunder overtrædelser af lovgivningen.Henvisningen til § 20, stk. 8, bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler omrevisionens gennemførelse.Det foreslåede stk. 2 bestemmer, at hvis e-pengeinstituttet udøver andre aktiviteter, som omhandlet iforslagets § 39 e, nr. 2-4, skal e-pengeinstituttets reviderede årsrapport yderligere omfatte et særskiltregnskab for henholdsvis udstedelse af de elektroniske penge og andre aktiviteter.§ 39 kDen foreslåede § 39 k, stk. 1-2 og 4, gennemfører e-pengedirektivets artikel 6, stk. 1, litra b og e,samt stk. 2 og 3. § 39 k, stk. 3, gennemfører e-pengedirektivets artikel 12.Det følger af den foreslåede stk. 1, at kredit ikke må ydes af de midler, der er modtaget fraindehavere af elektroniske penge.Stk. 2 indeholder tillige et forbud mod, at e-pengeinstitutter erhvervsmæssigt tager imod indlån ellerandre tilbagebetalingspligtige midler, hvilket også gælder de midler, som modtages fra indehavereaf elektroniske penge. Sådanne midler skal derfor uden ugrundet ophold veksles til elektroniskepenge og stilles til rådighed for indehaveren af elektroniske penge. Begrebet ”uden ugrundetophold” skal ses i sammenhæng med kravet om sikring af midler i lovforslagets § 39 1.Der forslås i stk. 3, et forbud mod tilskrivning af renter eller lignende af de beløb, som er vekslet tilelektroniske penge. Der kan godt optjenes bonus på andre vilkår, som ikke knytter sig til denperiode, hvor indehaveren er i besiddelse af de elektroniske penge, f.eks. ved køb af et vist antalvarer. Forbuddet gælder for alle udstedere af elektroniske penge, ikke kun for e-pengeinstituttermed begrænset tilladelse.Det følger af det foreslåede stk. 4, at e-pengeinstitutter kun må yde kredit i forbindelse med udbudaf betalingstjenester, jf. lov om betalingstjenester bilag 1, punkt 4, 5 eller 7, og forudsat at kraveneherom i lovens § 21, stk. 2, er opfyldt.Det fremgår af § 21, stk. 2, nr. 1, at kreditten skal være accessorisk til betalingstjenester ogudelukkende må ydes i tilknytning til gennemførelse af betalingstransaktioner, f. eks. i forbindelsemed udstedelse af kreditkort.
Efter § 21, stk. 2, nr. 2, gælder kravet om, at kreditten skal kræves tilbagebetalt inden for et tidsrum,der ikke må overstige 12 måneder, kun ved grænseoverskridende betalingstjenester, hvilket svarertil betalingstjenestedirektivets minimumskrav i artikel 16, stk. 3, litra b, som også gælder e-pengeinstitutter, jf. e-pengedirektivets artikel 6, stk. 1, litra 5. Brugeren skal i disse tilfælde væreforpligtet til fuldt ud at tilbagebetale det skyldige beløb senest ved udgangen af 12 måneder efter, atgælden er stiftet. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at kreditten er revolverende, hvorved forståsen fleksibel kreditramme, hvorunder kunden løbende kan trække og tilbagebetale indenfor fastsatteterminer i forbindelse med betalingstjenester. Det beløb, som brugeren skylder ved anvendelse afkreditrammen, skal imidlertid kræves indfriet mindst en gang om året, og kravet kan forfølges.Gennemførelse af direkte debiteringer, stående ordrer og kreditoverførsler, hvor betalingsmodtagerbefinder sig i en anden medlemsstat, pengeoverførsler til en modtager i en anden medlemsstat,gennemførelse af en betalingstransaktion til en betalingsmodtager i en anden medlemsstat eftermodtagelse af instruktion fra betaler via e-mail, sms, netbank eller på anden elektronisk vis, uansetom betaler også befinder sig i en anden medlemsstat på tidspunktet for afgivelse afinstruks/samtykke eller tilfælde hvor en kortudsteder tillader en kortholder at bruge kortet i enanden medlemsstat, anses ikke for at være grænseoverskridende.Efter § 21, stk. 2, nr. 3, kan Finanstilsynet kræve, at e-pengeinstituttets basiskapital til enhver tidhar en passende størrelse i forhold til den samlede kredit, der ydes. Dette indebærer ikke, at der kanstilles yderligere krav om tilvejebringelse af et kapitalgrundlag udover, hvad der gælder i henholdtil forslagets §§ 39 f og 39 g. Finanstilsynet skal imidlertid ved fastsættelse af kapitalkravet for detenkelte institut i henhold til forslagets § 39 g, jf. § 13, stk. 2, tage hensyn til, om og i hvilket omfanginstituttet yder kredit.Hvis kredit ikke ydes i forbindelse med udførelse af betalingstjenester, er der tale om andenaktivitet i henhold til forslagets § 39 e, nr. 2-4.§ 39 lDet foreslåede stk. 1 stiller krav om, at e-pengeinstitutter, der udover at udstede elektroniske pengeudfører andre forretningsaktiviteter, jf. § 39 e, nr. 2-4, skal sikre de midler, der er modtaget fraindehaverne af elektroniske penge. Hvis virksomheden udelukkende udøver aktiviteter som e-pengeinstitut eller herudover kun udbyder driftsmæssige og nært tilknyttede accessorisketjenesteydelser, jf. lovforslagets § 39 e, nr. 1, stilles der ikke krav om sikring af midler modtaget frabrugere.Midlerne skal sikres senest ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger efter den dag, hvormidlerne er modtaget, hvis midlerne ikke inden da er vekslet og stillet til rådighed for indehaveren.
E-pengeinstituttet har mulighed for at anvende henholdsvis sikringskonto eller depot efter stk. 1eller at stille garanti efter stk. 2, som henviser til lovens § 22, stk. 2.Efter det foreslåede stk. 3 bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om sikring afmidler i henhold til stk. 1 og 2, samt om undtagelser fra kravet. Finanstilsynet fastsætter endviderenærmere regler om sikring af kundemidler, herunder om oprettelse af sikringskonto ellersikkerhedsdepot, om hvad der skal forstås ved ”sikre, likvide aktiver”, jf. stk. 1, og regler omgarantiudstedelse, herunder fastsættelse af størrelsen af garantibeløb samt kvaliteten af garantier, jf.stk. 2. Tilsvarende regler er fastsat af Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1030 af 3. november 2009om betalingsinstitutters sikring af midler modtaget fra brugere af betalingstjenester.§ 39 m§ 39 m gennemfører e-pengedirektivets artikel 3, jf. artikel 17, stk. 7, artikel 18 og artikel 25 ibetalingstjenestedirektivet.Det følger af forslagets § 39 m, at lovens §§ 26-29 og § 39 om outsourcing også finder anvendelsepå e-pengeinstitutter.Henvisningen til meddelelsespligten i lovens § 26 omfatter e-pengeinstituttets planer om at foretageoutsourcing af driftsmæssige funktioner. Uanset at § 26 ikke anvender et væsentlighedskriterium (imodsætning til lovens § 28), skal bestemmelsen forstås sådan, at outsourcing af operationellefunktioner, der ikke har betydning for indehavere af elektroniske penge, ikke er omfattet afmeddelelsespligten.Henvisningen til § 27 betyder, at e-pengeinstitutter, der foretager outsourcing af funktioner tiltredjemand, fortsat bærer det fulde ansvar for opfyldelse af lovens bestemmelser og skal træffe denødvendige foranstaltninger til sikring heraf. Dette svarer til, hvad der gælder på andre områder,hvor finansielle virksomheder outsourcer funktioner til tredjemand. E-pengeinstituttet skal føreløbende kontrol med tredjemands overholdelse af lovens bestemmelser. E-pengeinstitutter, deroutsourcer driftsmæssige funktioner til tredjemand, har det fulde ansvar for opfyldelse af lovensbestemmelser og skal træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring heraf. E-pengeinstituttethæfter for erstatningskrav, som indehavere af elektroniske penge opnår mod tredjemand, jf. 1. pkt.,der handler i strid med denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.Efter § 28 kræver det tilladelse fra Finanstilsynet, såfremt der er tale om outsourcing af væsentligedriftsmæssige funktioner. En driftsmæssig funktion betragtes som væsentlig, hvis fejl eller et svigt iudførelsen i væsentlig grad vil forringe e-pengeinstituttets vedvarende overholdelse af de krav, derskal være opfyldt for at opnå tilladelse som e-pengeinstitut.
Henvisningen til § 29 betyder, at hvis den enhed, som e-pengeinstituttet outsourcer driftsmæssigefunktioner til, har hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, underretter Finanstilsynettilsynsmyndigheden i det pågældende land herom. Og omvendt følger det af henvisningen til § 39,at hvis et e-pengeinstitut, der har hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i etland, som Unionen har indgået aftale med på den finansielle område, outsourcer driftsmæssigefunktioner til en enhed, der har hjemsted her i landet, underretter tilsynsmyndigheden i hjemlandetFinanstilsynet herom.§ 39 nForslaget gennemfører e-pengedirektivets artikel 3, jf. artikel 10, stk. 9 og artikel 25 ibetalingstjenestedirektivet.Forslagets § 39 n henviser til lovens §§ 30-31 og omhandler danske e-pengeinstitutters virksomhedi et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område. Med virksomhed forstås enten grænseoverskridende e-pengevirksomhed(henvisningen til § 30) eller drift af e-pengevirksomhed gennem en filial (henvisningen til § 31).Hvis en virksomhed har opnået tilladelse som e-pengeinstitut, er instituttet berettiget til at udøve e-pengevirksomhed i alle lande inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, i henhold til Traktaten om den Europæiske Unionsfunktionsmådes bestemmelser om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser og ioverensstemmelse med reglerne i forslagets § 39 n, jf. lovens §§ 30-31.Henvisningen til § 30 omhandler grænseoverskridende virksomhed. Et e-pengeinstitut, der ermeddelt tilladelse her i landet, og som ønsker at udbyde grænseoverskridende e-pengevirksomhed iet andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale medpå det finansielle område, skal forinden give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, ihvilket land virksomheden ønskes påbegyndt. Finanstilsynet videresender den i stk. 1 nævntemeddelelse til tilsynsmyndigheden i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen af den i stk. 1nævnte meddelelse.Finanstilsynet skal ikke, som ved filialetablering, indhente erklæring fra værtslandetstilsynsmyndighed om, hvorvidt den grænseoverskridende virksomhed vil øge risikoen forovertrædelse af værtslandets regler om hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.E-pengeinstituttet er berettiget til at påbegynde grænseoverskridende aktivitet fra det tidspunkt,hvor værtslandets kompetente myndighed har modtaget Finanstilsynets underretning. E-pengeinstituttets anmeldelse af grænseoverskridende aktivitet i den pågældende medlemsstatregistreres af Finanstilsynet i det i lovens § 88 nævnte register.
Henvisningen til § 31 vedrører etablering af en filial i en anden medlemsstat. Begrebet ”filial” skalforstås i overensstemmelse med betalingstjenestedirektivets artikel 4, nr. 29, hvorved en filialforstås som et andet forretningssted end hovedkontoret, som er en del af et e-pengeinstitut, som ikkeer en juridisk person, og som direkte udfører nogle af eller alle de transaktioner, der indgår i et e-pengeinstituts virksomhed. Alle forretningssteder, som er oprettet i den samme medlemsstat af et e-pengeinstitut med hovedkontor i en anden medlemsstat, betragtes som én filial.Et e-pengeinstitut, der er meddelt tilladelse her i landet, kan begynde at udbyde e-pengevirksomhedgennem en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, når tilsynsmyndigheden i værtslandet har modtagetmeddelelse herom fra Finanstilsynet.Tilsynsmyndigheden i værtslandet skal have oplysning om filialens navn og adresse, navnene på depersoner, der er ansvarlige for filialens ledelse og dens organisationsstruktur.Hvis tilsynsmyndigheden i værtslandet meddeler Finanstilsynet, at der er rimelig grund til atformode, at den påtænkte filialetablering vil øge risikoen for overtrædelse af værtslandets regler omforebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller regler,der er udstedt i medfør heraf, kan Finanstilsynet afvise at registrere filialen.Tilsvarende kan Finanstilsynet annullere registreringen af filialen, hvis registrering allerede harfundet sted. I begge tilfælde er konsekvensen, at e-pengeinstituttet ikke kan anvende denpågældende filial i forbindelse med e-pengevirksomhed.Efter § 31, jf. § 30, stk. 4, skal det danske e-pengeinstitut sikre, at indehaverne af elektroniskepenge orienteres om, at udbyderen er en filial af e-pengeinstituttet.Tilsynsmyndigheden i værtslandet, hvor filialen er etableret, kan ikke modsætte sig, at e-pengeinstituttet anvender den pågældende filial, såfremt Finanstilsynet træffer beslutning omanerkendelse og registrering af filialen på trods af mulige advarsler fra tilsynsmyndigheden iværtslandet.Af stk. 2 fremgår det, at § 32 finder tilsvarende anvendelse, dog må danske e-pengeinstitutter alenehave agenter i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, såfremt disse kun formidler andre aktiviteter som e-pengeinstituttet udøver, og at de således ikke formidler salg af elektroniske penge, og såfremtkravene i lovens § 32 i øvrigt er opfyldt.
§ 39 oForslaget gennemfører e-pengedirektivets artikel 3, jf. betalingstjenestedirektivets 25, stk. 1.Forslagets § 39 o henviser til lovens §§ 33-34 og omhandler udenlandske e-pengeinstituttersvirksomhed her i landet, når disse er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den EuropæiskeUnion eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, herundermulighed for udbud af grænseoverskridende aktiviteter her i landet, og filialetablering her i landet.Et udenlandsk e-pengeinstitut, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den EuropæiskeUnion, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde atudbyde grænseoverskridende tjenester her i landet, når Finanstilsynet har modtaget meddelelseherom fra tilsynsmyndigheden i hjemlandet.Et e-pengeinstitut i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at udbyde e-pengevirksomhed gennemen filial her i landet, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndigheden ihjemlandet. Herudover skal der medfølge en række oplysninger om filialen. Finanstilsynet skalhave oplysning om filialens navn og adresse, navnene på de personer, der er ansvarlige for filialensledelse og dens organisationsstruktur.Hvis Finanstilsynet meddeler hjemlandets kompetente myndighed, at Finanstilsynet har rimeliggrund til at formode, at den påtænkte filialetablering eller anvendelse af filialen her i landet vil øgerisikoen for overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte ogfinansiering af terrorisme eller de regler, der er udstedt i medfør heraf, kan hjemlandets kompetentemyndighed med hjemmel i nationale regler, der gennemfører e-pengedirektivet ogbetalingstjenestedirektivet, afvise at registrere filialen eller annullere registreringen af filialen, hvisregistrering allerede har fundet sted, med den konsekvens, at e-pengeinstituttet ikke kan anvendeden pågældende filial i forbindelse med e-pengevirksomhed.Efter forslagets § 39 o, jf. § 30, stk. 3, skal det udenlandske e-pengeinstitut sikre, at indehaveren afelektroniske penge orienteres om, at udstederen er en filial af e-pengeinstituttet.Finanstilsynet kan ikke modsætte sig, at det udenlandske e-pengeinstitut anvender den pågældendefilial, hvis tilsynsmyndigheden i hjemlandet træffer beslutning om anerkendelse og registrering affilialen på trods af mulige advarsler fra Finanstilsynet.Af stk. 2 fremgår det, at § 35 finder tilsvarende anvendelse, dog må udenlandske e-pengeinstituttermed tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, alene have agenter her i landet, såfremt disse kun
formidler andre aktiviteter som e-pengeinstituttet udøver, og at de således ikke formidler salg afelektroniske penge, og såfremt kravene i lovens § 35 i øvrigt er opfyldt.§ 39 pForslagets §§ 39 p og q, omhandler betingelserne for opnåelse af begrænset tilladelse til at udstedeelektroniske penge. De foreslåede bestemmelser opregner betingelserne for, at Finanstilsynet kangive en virksomhed en begrænset tilladelse, og svarer til reglerne i lovens kapitel 3 om begrænsettilladelse til udbud af betalingstjenester. En begrænset tilladelse indebærer, at virksomheden erberettiget til at udstede elektroniske penge til indehavere her i landet. Tilladelsen kan ikke anvendesuden for landets grænser.Forslagets § 39 p, stk. 1, opregner betingelserne for, at Finanstilsynet kan give en virksomhed enbegrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge.Efter forslagets § 39 p, stk. 1, nr. 1, stilles krav om, at virksomheden skal have hovedkontor oghjemsted i Danmark. Hvis en udenlandsk udsteder af elektroniske penge har et datterselskab iDanmark, vil datterselskabet have hovedkontor og hjemsted i Danmark. Finanstilsynet kanderudover også give begrænset tilladelse som udsteder af elektroniske penge omfattet af § 39 q, nr.1, til virksomheder, der har hovedkontor og hjemsted i et andet land inden for Den EuropæiskeUnion eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, jf. dog stk. 5.Den foreslåede nr. 2 henviser til § 37, stk. 1, nr. 2-3, om begrænset tilladelse til udbud afbetalingstjenester. Virksomheden skal efter § 37, stk. 1, nr. 2, have forretningsgange på allevæsentlige aktivitetsområder, f.eks. aftaleindgåelse, dokumentation for gennemførte transaktionerog fejlhåndtering. Ved vurderingen af, om kravet til forretningsgange er opfyldt, tages hensyn tilden enkelte virksomheds størrelse. Forretningsgangene skal bidrage til at sikre, at virksomhedendrives forsvarligt og i overensstemmelse med de regler, der gælder for e-pengevirksomhed.Forretningsgangene bør derfor som minimum beskrive, hvorledes virksomheden sikrer, at reglerneiagttages.Efter den gældende § 37, stk. 1, nr. 3, skal medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktionsamt, når det er relevant, ledelsesansvarlige for virksomhedens betalingstjenesteaktiviteter, opfyldekravene til egnethed og hæderlighed i lovens § 18. Da en begrænset tilladelse til at udstedeelektroniske penge kan opnås af både fysiske og juridiske personer, følger det af nr. 3, 2. pkt., athvis virksomheden drives som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed, finder § 18 tilsvarendeanvendelse på den eller de for virksomheden personligt ansvarlige enkeltpersoner.Det er endvidere efter forslagets nr. 3 et krav, at betingelserne efter forslagets § 39 q, stk. 1, eropfyldt. Det vil sige, at hvis en virksomhed ønsker at udstede elektroniske penge lagret på
instrumenter med begrænset anvendelse til brug for erhvervelse af varer eller tjenesteydelser, jf.§ 39 q, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse, at de elektroniske penge, som virksomheden udbyder, kanbetegnes som sådanne. Hvis virksomheden ønsker at udstede elektroniske penge uden begrænsetanvendelsesområde, kan dette kun ske som virksomhed med begrænset tilladelse til at udstedeelektroniske penge, hvis grænseværdien for omsætning er opfyldt, jf. § 39 q, stk. 1, nr. 2.Forslaget til stk. 2 indeholder de indholdsmæssige krav, som en ansøgning om begrænset tilladelseskal indeholde. Efter forslagets stk. 2, nr. 1, skal der gives oplysninger om direktører ogledelsesansvarlige for virksomheden, og, når det er relevant, ledelsesansvarlige for forvaltningen afvirksomhedens e-pengevirksomhed, der dokumenterer, at kravene i henhold til lovens § 18 eropfyldt. Stk. 2, nr. 2, stiller krav om, at ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvilke af deaktiviteter der er nævnt i § 39 q, som virksomheden har til hensigt at udøve. Det skal såledesoplyses, om ansøgeren vil udstede elektroniske penge med begrænset anvendelse eller elektroniskepenge, hvor udstederens samlede forpligtelser på intet tidspunkt overskrider grænseværdien i § 39q. Hvis ansøgeren har til hensigt at udøve aktiviteter omfattet af forslagets § 39 q, stk. 1, nr. 1, dvs.udstede elektroniske penge lagret på instrumenter med begrænset anvendelse til brug forerhvervelse af varer eller tjenesteydelser, følger det af forslaget til nr. 3, at ansøgningen skalindeholde en beskrivelse af anvendelsesområdet for de elektroniske penge samt begrundelse for, attjenesten er omfattet af § 39 q, stk. 1, nr. 1. Disse oplysninger skal gøre det muligt for Finanstilsynetat vurdere, om tjenesten opfylder kravene til at være elektroniske penge med begrænset anvendelse.For en beskrivelse af kravene hertil henvises til bemærkningerne til forslagets § 39 q, stk. 1, nr. 1.Hvis ansøgeren har til hensigt at udøve aktiviteter omfattet af § 39 q, stk. 1, nr. 2, skal ansøgningenindeholde en forretningsplan med budgetprognose for det første regnskabsår samt det senestreviderede årsregnskab, hvis et sådan er udarbejdet.Efter det foreslåede stk. 3 kan Finanstilsynet dispensere fra kravet om begrænset tilladelse tiludstedelse af elektroniske penge omfattet af § 39 q, stk. 1, nr. 1, til virksomheder, der har enlignende tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område. Disse virksomheder skal dog anmeldes tilFinanstilsynet og registreres i overensstemmelse med de foreslåede tilføjelser til § 88, indenvirksomheden påbegyndes. Bestemmelsen har til formål at sikre, at virksomheder, der i andre EU-medlemslande eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, harmulighed for at udstede elektroniske penge, ikke skal søge om en begrænset tilladelse til udstedelseaf elektroniske penge, hvis den udenlandske tilladelse har et indhold, der ligner en begrænsettilladelse efter §§ 39 p-39 q. Ved vurderingen af om der foreligger en lignende tilladelse, vil derblive lagt vægt på, hvilke vilkår der skal opfyldes for at opnå tilladelsen samt de udenlandskebestemmelsers beskyttelsesniveau. Derimod er det ikke en betingelse, at der gælder identiske vilkåri det andet land.
§ 39 qEn begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge omfatter ikke andre aktiviteter end deaktiviteter, som er nævnt i § 39 q, stk. 1. Derfor skal virksomheder med begrænset tilladelse til atudstede elektroniske penge, der ønsker at udbyde betalingstjenester, søge om tilladelse sombetalingsinstitut, jf. lovens § 7, virksomhed med begrænset tilladelse til at udbydebetalingstjenester, jf. lovens § 37, eller e-pengeinstitut omfattet af forslagets § 39 a. Dette gælderogså, selvom betalingstjenesterne har tilknytning til udstedelsen af de elektroniske penge.Virksomheder med begrænset tilladelse kan kun udstede elektroniske penge i Danmark og kan ikkedrive grænseoverskridende e-pengevirksomhed.Det skal i forbindelse med indgivelse af ansøgning om begrænset tilladelse til at udstedeelektroniske penge angives, hvilke aktiviteter der ansøges om tilladelse til, jf. forslagets § 39 p,stk. 2, nr. 2.Når der i nr. 1, tales om elektroniske penge, der er lagret på instrumenter med begrænsetanvendelse, skal ”instrument” forstås i overensstemmelse med betalingstjenestedirektivets artikel 3,litra k, jf. artikel 1, stk. 4, i direktivet om elektroniske penge, som omfatter tjenester baseret påinstrumenter, der kun kan anvendes til at erhverve varer eller tjenesteydelser inden for udstederensforretningssteder eller i henhold til en kommerciel aftale med udstederen enten inden for etbegrænset net af tjenesteudbydere eller for en begrænset række varer eller tjenesteydelser.Elektroniske penge lagret på instrumenter med begrænset anvendelse til brug for erhvervelse afvarer eller tjenesteydelser betegnes i det følgende som ”elektroniske penge med begrænsetanvendelse”.Elektroniske penge med begrænset anvendelse kan kun anvendes i et begrænset net aftjenesteudbydere, hvorved forstås, at de elektroniske penge kun kan anvendes i et begrænset antalforretninger, eller til at erhverve en begrænset række varer eller tjenesteydelser. Der er tale omalternative krav, hvor anvendelsesområdet for de elektroniske penge kan opfylde et eller flere af deopregnede kriterier. Der er således ikke krav om, at anvendelsesområdet for de elektroniske pengeskal opfylde alle betingelser for, at der er tale om elektroniske penge med begrænset anvendelse.Ved butikker eller forretningssteder menes både fysiske butikker og internetbutikker. Vurderingenaf, om der foreligger elektroniske penge med begrænset anvendelse, skal ske på baggrund af deanvendelsesmuligheder, der er tilknyttet de elektroniske penge.Elektroniske penge, der kun kan anvendes i et bestemt butikscenter, kan være et begrænset net.Dette vil for eksempel kunne være tilfældet, hvis alle forretninger i et butikscenter går sammen om ifællesskab at udstede et gavekort, som kun kan anvendes hos centerets forretninger med allebutikscenterets forretninger som selskabsdeltagere. Sådanne kort vil blive anset for at være et
begrænset net, fordi det kun kan bruges hos kortudstederne. Hvis de elektroniske penge kun kananvendes til at erhverve en begrænset række varer eller tjenesteydelser, er det ikke afgørende hvormange forretninger, der tager imod betalingsinstrumentet. En udsteder af elektroniske penge, derindgår en aftale med en forretning om at udbyde et gavekort, der kun kan anvendes i denpågældende forretning eller forretningskæde, vil også udstede elektroniske penge med begrænsetanvendelse, fordi gavekortet kun kan anvendes i et begrænset antal forretninger.Elektroniske penge med begrænset anvendelse kan ud over gavekort eksempelvis være kantinekort,som kan anvendes til betaling for mad i virksomhedens egen kantine eller spisesteder, som ligger iumiddelbar nærhed af arbejdspladsen, medlemskort med betalingsfunktion, f.eks. et medlemskort tilet motionscenter, hvorpå der kan forudbetales/indsættes midler, der kan anvendes til betaling forsærlige tjenester, der tilbydes af motionscenteret samt forudbetalte transportkort, der kan anvendestil køb af billetter til tog, bus og metro.Hvis de elektroniske penge ikke falder inden for de ovenfor opregnede eksempler, vil der vedvurderingen af, om der foreligger elektroniske penge med begrænset anvendelse, blive lagt vægt på,om de elektroniske penge kun kan anvendes hos et begrænset antal af forretninger eller kun for enbegrænset række varer eller tjenesteydelser. Hvorvidt der foreligger et begrænset antal forretningervil blive vurderet på baggrund af antallet af forretninger sammenholdt med omsætningens størrelse.Ved vurderingen af om der foreligger en begrænset række varer eller tjenesteydelser, vil der blivelagt vægt på, om disse varer eller tjenesteydelser har en indbyrdes sammenhæng som f.eks.transportydelser.Hvor virksomhedens samlede forpligtelser i forbindelse med de uindfriede elektroniske penge påintet tidspunkt overstiger et beløb der modsvarer værdien af 5 mio. euro, kan de elektroniske pengeefter forslaget til nr. 2 udstedes af virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede elektroniskepenge. Denne bestemmelse er derfor en undtagelse til e-pengedirektivets krav om, at elektroniskepenge kun kan udstedes af kreditinstitutter, Danmarks Nationalbank og offentlige myndigheder. Enudsteder af elektroniske penge, der på intet tidspunkt har uindfriede elektroniske penge for et beløbder modsvarer værdien af over 5 mio. euro kan derfor nøjes med at ansøge om en begrænsettilladelse til at udstede elektroniske penge. Ved uindfriede elektroniske penge forstås de afvirksomheden udstedte elektroniske penge, som indehaveren af de elektroniske penge endnu ikkehar anvendt. For virksomheder, der er i drift ved lovens ikrafttræden, skal grænseværdien på etbeløb der modsvarer værdien af 5 mio. euro beregnes på baggrund af det senest reviderede regnskabog en budgetprognose for det første regnskabsår, mens vurderingen ved nystartede virksomhederskal foretages på baggrund af en budgetprognose for det første regnskabsår.Efter forslaget til stk. 2 bortfalder en tilladelse til at yde aktiviteter omfattet af § 39 q, stk. 1, nr. 2,første gang e-pengeinstituttets samlede forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske penge
overstiger et beløb der modsvarer værdien af 5 mio. euro. Hvis virksomheden senest 30 dage seneresøger tilladelse efter § 39 a, kan virksomheden dog fortsætte sin aktivitet i henhold til § 39 p. Efterforslagets § 39 r, stk. 2, skal virksomheden endvidere underrette Finanstilsynet i disse tilfælde.Opnår virksomheden ikke en ny tilladelse, må den indstille sin e-pengevirksomhed.Det foreslåede stk. 3 indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler om sikringaf midler modtaget fra brugerne af de elektroniske penge for så vidt angår e-pengeinstitutter medbegrænset tilladelse. Bestemmelsen forudsættes anvendt, hvis der i forbindelse medadministrationen af reglerne om begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge skulle vise siget behov for regler svarende til, hvad der gælder for e-pengeinstitutter, jf. forslagets § 39 l.Selvom virksomheder med begrænset tilladelse ikke skal søge om tilladelse til at udstedeelektroniske penge, som de øvrige virksomheder, der er nævnt i lovens § 2, stk. 1 og forslagets § 2a, stk. 1, skal de alligevel følge lovens regler i kapitel 8 om god skik, registrering og behandling afpersonoplysninger, se hertil også lovforslagets § 39 t.§ 39 rEt e-pengeinstitut med begrænset tilladelse er, jf. forslaget til stk. 1, forpligtet til snarest muligt atunderrette Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, somFinanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af den begrænsede tilladelse.Hvis Finanstilsynet i forbindelse med behandlingen af ansøgningen har indhentet yderligereoplysninger og lagt disse til grund ved meddelelse af tilladelse, skal ændringer i disse oplysningerogså meddeles Finanstilsynet.Det følger af bestemmelsen, at kun ændringer i oplysninger, som tilsynet har lagt til grund vedmeddelelse af tilladelse, skal meddeles til Finanstilsynet. Meddelelsespligten omfatter derfor ikkeenhver ændring i oplysninger, som er indeholdt i det materiale, som Finanstilsynet har modtaget.Eksempler på ændringer, der ikke skal meddeles Finanstilsynet, kan være ændringer itelefonnummer, e-mail-adresse samt ændringer i forretningsgange, der ikke har betydning for atsikre efterlevelsen af lovgivningen. Sker der derimod ændringer i antallet af omfattedevirksomheder, som accepterer de elektroniske penge, så der ikke længere foreligger elektroniskepenge med begrænset anvendelse, eller indtræder der et nyt bestyrelsesmedlem, skal Finanstilsynetunderrettes.Som et særligt tilfælde, hvor en virksomhed med begrænset tilladelse til at udstede elektroniskepenge skal give meddelelse til Finanstilsynet, foreslås det i stk. 2, at en virksomhed, der harbegrænset tilladelse omfattet af forslagets § 39 q, stk. 1, nr. 2, skal underrette Finanstilsynet, så
snart de samlede forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske overstiger et beløb dermodsvarer værdien af 5 mio. euro.En virksomhed med begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge, skal efter forslaget tilstk. 3 en gang om året indsende en erklæring om, at virksomheden opfylder betingelserne til at fåtilladelse efter § 39 p samt oplysning om de samlede udestående elektroniske penge. Erklæringenskal være underskrevet af virksomhedens bestyrelse og direktion. Hvis virksomheden ikke drives iselskabsform, skal erklæringen underskrives af den daglige ledelse. Selvom virksomhederne erforpligtede til løbende at sikre, at betingelserne for at opretholde en tilladelse er opfyldt, sikrerforslaget til stk. 3, at virksomheden overfor Finanstilsynet en gang om året erklærer, at dette ertilfældet.Med det foreslåede stk. 4 bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte regler om hvilke ændringer, derskal underrettes om i henhold til stk. 1. Det er formålet med denne bemyndigelsesbestemmelse atgive Finanstilsynet mulighed for at præcisere, hvilke ændringer i de oplysninger, som tilsynet harmodtaget, tilsynet skal orienteres om. Herved sikres det, at ikke enhver lille ændring i materialetskal indberettes til tilsynet.§ 39 sForslagets § 39 s omhandler udstedelse og indløsning af elektroniske penge og gennemfører e-pengedirektivets artikel 11. Bestemmelsen finder også anvendelse på andre virksomheder end e-pengeinstitutter omfattet af forslagets § 2 a.Det følger af stk. 1, at de elektroniske penge ikke må udstedes til overkurs, hvilket betyder, at detindbetalte beløb er større end det krav, som indehaveren af de elektroniske penge har modudstederen af elektroniske penge.Stk. 2 giver indehaveren af de elektroniske penge en ret til at få tilbagebetalt restværdien af deelektroniske penge til pålydende værdi. Udstedere af elektroniske penge kan tilbagebetalerestbeløbet i sedler og mønter eller ved overførsel til en konto i et pengeinstitut.Efter stk. 3 er det muligt for indehaveren af de elektroniske penge, at få hele restbeløbet udbetalt ide tilfælde, hvor de elektroniske penge udløber, dvs. at de elektroniske penge ikke længere kananvendes, eller i op til et år efter udløbet af de elektroniske penge. Det er som udgangspunkt ikkemuligt for udstedere af elektroniske penge at kræve gebyr ved indløsningen af de elektroniskepenge. Der er dog fastsat tilfælde, hvor det er muligt at opkræve gebyr, nemlig hvis indehaveren afde elektroniske penge ønsker indløsning inden de elektroniske penge udløber eller i tilfælde, hvorder er gået mere end et år efter udløbet af de elektroniske penge. Der kan derfor ikke kræves gebyr,hvis der anmodes om indløsning efter stk. 3.
Det opkrævede gebyr skal være proportionalt og svare til de faktiske omkostninger for udstederenaf de elektroniske penge. Der må derfor ikke beregnes en fortjeneste ved indløsningen. Det måantages, at de nødvendige omkostninger normalt vil være meget små, da der er tale om en simpeltransaktion. Det er udstederen, der skal dokumentere, at gebyret står i rimeligt forhold til de faktiskeudgifter. Retten er gældende i de elektroniske penges gyldighedsperiode og i et år eftergyldighedsperiodens udløb. Hvis der ikke er aftalt en gyldighedsperiode gælder bestemmelsen tilenhver tid.Den foreslåede stk. 5 stiller krav om, at betingelser for indløsning og eventuel opkrævning af gebyrklart skal fremgå af aftalen mellem udsteder og indehaver af de elektroniske penge. Oplysningerneskal gives til indehaveren, inden aftalen afsluttes. Er der tale om en internetudbyder, kanbetingelserne fremgå af udstederens hjemmeside.Efter forslagets stk. 6 er det en betingelse for indløsning i henhold til stk. 2 og 3, at det klart fremgåraf aftalen mellem udstederen og indehaveren, at der kan opkræves eventuelle gebyrer. Det følgerheraf, at udstederen ikke kan opkræve gebyrer, hvis dette ikke klart fremgår af aftalen. Dettestemmer tillige overens med principperne om god skik.§ 39 tBestemmelsen henviser til, at lovens § 84 om god skik tillige finder anvendelse på udstedere afelektroniske penge. Det forslås derfor med § 39 t, at virksomheder, der udsteder elektroniske penge,skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden forvirksomhedsområdet.Bestemmelsen i § 84 svarer til de bestemmelser om god skik, der findes i lovgivningen på detfinansielle område. God skik-regler har til formål at sikre, at kunderne kan have tillid til markedetog de virksomheder, der agerer på markedet og vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerendemarked.Henvisningen til § 84, stk. 2, medfører, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmereregler om redelig forretningsskik og god praksis for virksomheder, der udsteder elektroniske penge.Til nr. 13 (lov om betalingstjenester § 51, stk. 6)Det foreslås at ophæve § 51, stk. 6, om udbetaling af betalingsmidlers restværdi under særligeomstændigheder, fordi denne bestemmelse erstattes af forslaget til § 39 s om indløsning afelektroniske penge.
Til nr. 14 (lov om betalingstjenester § 88, stk. 1, nr. 1)Ændringen er en konsekvens af ændringen af § 88, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 15 (lov om betalingstjenester § 88, stk. 1, nr. 2)Ændringen er en konsekvens af ændringen af § 88, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 16 (lov om betalingstjenester § 88, stk. 1, nr. 3 og 4)Bestemmelsen gennemfører e-pengedirektivets artikel 3, jf. betalingstjenestedirektivets artikel 13.I henhold til det foreslåede stk. 1 skal Finanstilsynet oprette et offentligt register over virksomheder,der har fået tilladelse som e-pengeinstitutter i Danmark, samt disses institutters og filialer, og overvirksomheder, der har fået begrænset tilladelse som udsteder af elektroniske penge i henhold tilforslagets §§ 39 p–39 q.Filialer skal ikke registreres i et offentligt register i andre medlemsstater end i den medlemsstat,hvor e-pengeinstituttet er registreret (instituttets hjemland). Alle forretningssteder i sammemedlemsstat, som er oprettet af et e-pengeinstitut med hovedkontor i en anden medlemsstatbetragtes som én filial.Til nr. 17 (lov om betalingstjenester § 90, stk. 2)Forslagets § 90, stk. 2, gennemfører e-pengedirektivets artikel 3, jf. betalingstjenestedirektivetsartikel 12.Forslaget omhandler Finanstilsynets muligheder for at inddrage en tilladelse givet i medfør afforslagets § 39 a som e-pengeinstitut eller en begrænset tilladelse som udsteder af elektroniskepenge givet i medfør af forslagets § 39 p.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 39 b, hvoraf det fremgår, at e-pengeinstituttet er forpligtet til at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forholdtil de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse.Underretning skal ske på forhånd, hvis ændringen må betragtes som væsentlig. I andre tilfælde skalunderretning finde sted snarest muligt. En tilsvarende underretningspligt gælder for virksomhedermed begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge, jf. forslagets § 39 r.I henhold til stk. 2, nr. 1, kan en tilladelse inddrages, hvis virksomheden ikke gør brug af tilladelseninden for en frist af 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen, eller ikke
har udøvet virksomhed som e-pengeinstitut eller virksomhed med begrænset tilladelse til at udstedeelektroniske penge i en periode på over seks måneder.Efter stk. 2, nr. 2, kan en tilladelse inddrages, hvis den er opnået på baggrund af urigtigeoplysninger eller på anden uredelig vis. Det er en forudsætning, at forholdet har haft en visbetydning for Finanstilsynets beslutning. Endvidere er det en forudsætning, at oplysningerne harværet bevidst urigtige. Er det sidste ikke tilfældet, må Finanstilsynet vurdere forholdet efter nr. 3.I henhold til stk. 2, nr. 3, kan en tilladelse inddrages, hvis virksomheden ikke længere opfylderbetingelserne for meddelelse af tilladelse som beskrevet i forslagets §§ 39 a og 39 p-q.Endeligt kan en tilladelse inddrages i henhold til stk. 2, nr. 4, hvis virksomheden ikke overholderlov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Derforudsættes en høj grad af væsentlighed, hvis inddragelse af tilladelse skal finde sted medhenvisning hertil.Til nr. 18 (lov om betalingstjenester § 106, stk. 1)Det foreslås at indsætte en henvisning til § 39 s i § 106, stk. 1, der opregner hvilke bestemmelserom betalingstjenester, der finder anvendelse på betalingssurrogater, således at også § 39 s eromfattet heraf.Til nr. 19 (lov om betalingstjenester § 107, stk. 1)Efter den gældende straffebestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 1, straffesovertrædelse af reglerne for udstedere af elektroniske penge §§ 308, stk. 1, 2 og 7, 309, 310, 317,stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., 320, stk. 1, 321, 322, stk. 2, 329 og 331 med bøde eller fængsel indtil 4måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse afbestemmelserne vedrører kravet om tilladelse.Efter den gældende § 107 i lov om betalingstjenester straffes overtrædelser af § 2, 7, stk. 1, 1. pkt.,8 og 10, 21, stk. 1 og 3, 22, stk. 1, og 39, stk. 1-3, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Der er tale om overtrædelser, somhar tilknytning til tilladelsen – både de formelle krav til at tilladelsen gives samt det forhold, at envirksomhed udsteder elektroniske penge uden tilladelse.Efter § 107, stk. 2 og 3, straffes øvrige overtrædelser af lov om betalingstjenester med bøde. Dissebestemmelser vedrører selve reguleringen af betalingsinstitutterne, som har tilladelse, såsom reglerfor outsourcing, ledelse og indretning af virksomheden, betingelser for ydelse af kredit, anvendelseaf agenter mv.
Med forslaget straffes overtrædelse af de bestemmelser, som i lov om finansiel virksomhed § 373straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, på tilsvarende måde efter overførsel afbestemmelserne til lov om betalingstjenester. Med ændringen skal de øvrige bestemmelser, somvedrører selve reguleringen af virksomheder med tilladelse og bl.a. henviser til allerede gældenderegler i lov om betalingstjenester, og som efter den gældende stk. 2 straffes med bøde, tilsvarendestraffes med bøde.Til nr. 20 (lov om betalingstjenester § 107, stk. 1)Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelsen.Til nr. 21 (lov om betalingstjenester § 107, stk. 2)Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelsen.Til nr. 22 (lov om betalingstjenester § 107, stk. 3)Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelsen.Til nr. 23 (lov om betalingstjenester § 109 a)Den foreslåede bestemmelse indeholder en overgangsbestemmelse for juridiske personer, der indenden 1. januar 2011 har påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttræden vil kræve tilladelseefter § 39 a. Disse selskaber kan fortsætte deres virksomhed her i landet og i en hver andenmedlemsstat uden tilladelse indtil den 30. oktober 2011. Inden denne dato skal Finanstilsynet havemodtaget en ansøgning om tilladelse fra selskabet, som behandles i henhold til forlagetsbestemmelser herom.Stk. 2 indeholder en overgangsbestemmelse for virksomheder, som inden den 1. januar 2011 erpåbegyndt virksomhed omfattet af § 39 p. Disse selskaber kan indtil den 30. april 2012 fortsættedenne virksomhed uden tilladelseTil nr. 24 (lov om betalingstjenester bilag 2, metode D)Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 (§ 39 g).
Til § 2Til nr. 1 (lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 10)Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kapitel 19, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, som med dettelovforslag med visse ændringer foreslås overført til lov om betalingstjenester. Der er ikke tilsigtetnogen materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 2 (lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 14)Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kapitel 19, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, som med dettelovforslag med visse ændringer foreslås overført til lov om betalingstjenester. Der er ikke tilsigtetnogen materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 3 (lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 15)Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kapitel 19, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, som med dettelovforslag med visse ændringer foreslås overført til lov om betalingstjenester. Der er ikke tilsigtetnogen materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 4 (lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 6)Ændringen gennemfører e-pengedirektivets artikel 20. Det forslås, at udstedere af elektroniskepenge bliver omfattet af definitionen af ”finansieringsinstitut” i lov om finansiel virksomhed § 5,stk. 1, nr. 6. Ændringen skal læses i sammenhæng med ændringen i lovens bilag 2, jf. lovforslaget §2, nr. 13.Til nr. 5 (lov om finansiel virksomhed § 61, stk. 5, nr. 2)Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kapitel 19, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, som med dettelovforslag med visse ændringer foreslås overført til lov om betalingstjenester. Der er ikke tilsigtetnogen materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 6 (lov om finansiel virksomhed kapitel 19)Ændringen gennemfører e-pengedirektivets artikel 20. Det forslås, at kapitel 19 om udstedere afelektroniske penge i lov om finansiel virksomhed ophæves, da det nye e-pengedirektiv gennemføresi lov om betalingstjenester. Kapitel 19 gennemfører direktiv 2000/46/EF, som ophæves vedikrafttrædelse af det nye e-pengedirektiv.Til nr. 7 (lov om finansiel virksomhed § 354 b, stk. 2)Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kapitel 19, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, som med dettelovforslag med visse ændringer foreslås overført til lov om betalingstjenester. Der er ikke tilsigtetnogen materiel ændring af bestemmelsen.
Til nr. 8 (lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 1, nr. 24)Ændringen er en konsekvensrettelse på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 2, hvoraf følger, at titlenpå lov om betalingstjenester ændres til lov om betalingstjenester og elektroniske penge.Den foreslåede ændring er tillige en konsekvens af, at beløbene i de øvrige numre i § 361, stk. 1, afhensyn til beregningen af gebyrerne, er angivet i 2004-niveau, og ikke i 2010-niveau. Der er medændringen ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, ej heller ændring i gebyrniveauet.Til nr. 9 (lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 1, nr. 26 og 27)Ændringen gennemfører e-pengedirektivets artikel 20. Det forslås, at indsætte hjemmel i lov omfinansiel virksomhed § 361, stk. 1, til at opkræve en årlig afgift for e-pengeinstitutter og e-pengeinstitutter med begrænset tilladelse.For e-pengeinstitutter foreslås en årlig afgift på 60.000 kr., som svarer til den afgift, som gælder forbetalingsinstitutter. Der er herved lagt vægt på, at der skal føres et løbende tilsyn med, at dissevirksomheder lever op til lovens krav til at opnå en tilladelse som e-pengeinstitut, herunder lovenskapitalkrav.For e-pengeinstitutter med begrænset tilladelse foreslås en årlig afgift på 6.000 kr., som svarer tilden afgift der er fastsat for virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester.Der er herved lagt vægt på, at en sådan tilladelse gives på lempeligere vilkår end der gælder for entilladelse til at drive virksomhed som investeringsrådgiver, hvor afgiften udgør 10.000 kr. For deøvrige virksomheder, der er omfattet af lov om betalingstjenester, dvs. kreditinstitutter og udstedereaf elektroniske penge, opkræves afgiften efter de almindelige bestemmelser i § 391, stk. 1, nr. 8, §393 og § 394 i lov om finansiel virksomhed. Afgiftsbestemmelsen vil blive taget op til revision efteren årrække med henblik på at vurdere, om erfaringerne med lov om betalingstjenester bør føre til enændring af afgiftsbestemmelsen.Til nr. 10 (lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 1)Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kapitel 19, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, som med dettelovforslag med visse ændringer foreslås overført til lov om betalingstjenester. Der er ikke tilsigtetnogen materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 11 (lov om finansiel virksomhed bilag 1, nr. 3)Ændringen er en konsekvensrettelse på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 2, hvoraf følger, at titlenpå lov om betalingstjenester ændres til lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Der er ikketilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.
Til nr. 12 (lov om finansiel virksomhed bilag 2, nr. 4)Ændringen er en konsekvensrettelse på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 2, hvoraf følger, at titlenpå lov om betalingstjenester ændres til lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Der er ikketilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 13 (lov om finansiel virksomhed bilag 2, nr. 15)Ændringen gennemfører e-pengedirektivets artikel 20. Det følger af forslaget, at udstedere afelektroniske penge bliver omfattet af bilag 2 i lov om finansiel virksomhed omkreditinstitutvirksomhed.Til § 3Til nr. 1 (hvidvaskloven § 20, stk. 1, nr. 5)E-pengedirektivets artikel 19 foreskriver, at artikel 11, stk. 5, litra d, i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelseaf det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (3.hvidvaskdirektiv) ændres. Bestemmelsen er gennemført i § 20, stk. 1, nr. 5, i hvidvaskloven ogundtager – indenfor nærmere angivne grænser – elektroniske penge fra hvidvasklovenslegitimations krav.Det foreslås at hæve beløbsgrænsen for ikke genopladelige kort, således at de er undtaget fralegitimationskravet i hvidvaskloven, hvis der maksimalt kan hæves et beløb der modsvarer værdienaf 250 euro. Den nuværende beløbsgrænse er et beløb der modsvarer værdien af 150 euro.Derudover indsættes der en ny undtagelse, som undtager ikke-genopladelige kort, som kun kananvendes i Danmark, hvis der maksimalt kan lagres et beløb der modsvarer værdien af 500 euro.Til nr. 2 (hvidvaskloven bilag 1, nr. 4)Ændringen er en konsekvensrettelse på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 2, hvoraf følger, at titlenpå lov om betalingstjenester ændres til lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Der er ikketilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.Til § 4Til nr. 1 (lov om visse forbrugeraftaler § 9, stk. 3)Ændringen er en konsekvensrettelse på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 2, hvoraf følger, at titlenpå lov om betalingstjenester ændres til lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Der er ikketilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.
Til § 5Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011.Til § 6Ændringerne af lov om finansiel virksomhed finder ikke direkte anvendelse for finansiellevirksomheder og finansielle holdingvirksomheder på Færøerne og i Grønland. De ændringer, derfølger af EU-retsakter finder ikke direkte anvendelse for finansielle virksomheder på Færøerne og iGrønland. Forslagene ændrer imidlertid i bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, som også ersat i kraft på Færøerne og i Grønland. Ændringerne kan ved kongelig anordning sættes helt ellerdelvist i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.