ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 279: Udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (ny tilsynsstruktur i EU, almennyttige organisationer, offentliggørelse af tilsynsreaktioner og indløsning af mønter m.v.), fra økonomi- og erhvervsministeren

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggendeforanstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov omværdipapirhandel m.v., møntloven og forskellige andre love1(Ophævelse af krav om stemmeretsbegrænsninger, ny tilsynsstruktur i EU, almennyttigeorganisationer, offentliggørelse af tilsynsreaktioner og indløsning af mønter mv.)§1I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 29. april 2010, som senest ændretved § 16 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.2.Overalt i loven ændres »fællesskabsretlige« til: »EU-retlige«.3.I§ 1, stk. 2,ændres »§ 64, stk. 5« til: »§ 64, stk. 4«.4.I§ 1, stk. 16,ændres »§§ 127-129, § 131, stk. 1-3 og 5, § 132, § 135, stk. 1 og 2, § 136, § 139«til: »§§ 127-128«.5.I§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a,ændres »8« til: »7«.6.I§ 5, stk. 6, nr. 4,ændres »§§ 129-131« til: »§ 128«.7.I§ 5, stk. 6, nr. 5,ændres »§ 135« til: »§ 128«.8.I§ 5, stk. 6, nr. 6,ændres »§ 132« til: »§ 128«.9.I§ 5, stk. 6, nr. 7,ændres »§ 136« til: »§ 128«.10.I§ 5, stk. 6, nr. 8,ændres »§§ 134 og 138« til: »§ 128«.11.I§ 5, stk. 6, nr. 9,ændres »§ 133« til: »§ 128«.12.I§ 7, stk. 2,indsættes efter »2, 4«: », 5«.

13.I§ 8, stk. 2,indsættes efter »instrumenter«: »samt i bilag 4, afsnit A, nr. 5, nårinvesteringsrådgivningen sker i tilknytning til og som forudsætning for udførelse af kundersoptagelse, indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom«.14.I§ 45ændres »§ 132« til: »§ 128, stk. 2«.15.§ 46ophæves og i stedet indsættes:»§ 46.Ved et pengeinstituts, realkreditinstituts eller forsikringsselskabs tegning af kapitalindskudomfattet af reglerne om hybrid kernekapital og reglerne om ansvarlig lånekapital, må virksomhedenikke samtidig lånefinansiere køb af kapitalindskud til detailkunder og professionelle kunder.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for pengeinstitutters tegning og salg afaktier eller garantbeviser i det pågældende institut. Uanset 1. pkt. må pengeinstitutter lånefinansierepengeinstituttets ansattes køb af medarbejderaktier som led i en medarbejderaktieordning.«16.§ 46 aophæves.17.I§ 81, stk. 3, 3. pkt.,og§ 81, stk. 5, 2. pkt.,udgår: », dog højst 20 stemmer«.18.I§ 84, stk. 1,og§ 88, stk. 1,indsættes efter »104,«: »106, stk. 1,«.19.§ 85, stk. 2, 2. pkt.,ophæves.20.I§ 114, stk. 1,udgår: »§104, stk. 2,«.21.§ 128affattes således:»§128.Basiskapitalen er kernekapitalen tillagt den supplerende kapital med fradrag.Stk. 2.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af basiskapitalen, herunder egentligkernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital.«22.§§ 129-139ophæves.23.§ 140affattes således:»§140.I realkreditinstitutter kan kravet til basiskapitalen i serier med tilbagebetalingspligt, der eråbnet før den 1. januar 1973, opfyldes med den del af seriereservefondene i realkreditinstitutter iserier med tilbagebetalingspligt, der modsvarer kravet i § 124, stk. 8.Stk. 2.I serier med tilbagebetalingspligt, der er åbnet før den 1. januar 1973, kan seriereservefonde irealkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del afseriereservefondene i serier med tilbagebetalingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån ogrealkreditobligationer m.v., som ikke kan komme til udbetaling, og som ikke medgår til dækning afkravet til seriens basiskapital, medregnes ved opfyldelsen af kravet til basiskapital forrealkreditinstitutter i øvrigt.«24.I§ 143, stk. 1,indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:»7) godkendelse af kreditvurderingsinstitutter og kreditvurderingsinstitutters offentliggørelse afoplysninger,«.Nr. 7-8 bliver herefter nr. 8-9.25.I§ 143, stk. 1, nr. 7,indsættes efter »,«: »og«.

26.§ 143, stk. 1, nr. 7,som bliver nr. 8, ophæves.Nr. 9 bliver herefter nr. 8.27.I§ 145, stk. 1, 2. pkt.,og i§ 145, stk. 3, 1. pkt.,ændres »uden tillæg i medfør af § 135, stk. 1, nr.4, og af fradrag i medfør af § 131, stk. 2, nr. 3, og § 139, stk. 1, nr. 4 og 5« til: »efter regler udstedt imedfør af § 128, stk. 2, med justeringer efter regler udstedt i medfør af § 148, nr. 5«.28.§ 145, stk. 9 og 10,affattes således:»Stk.9.Den andel af kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab,som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets aktie- oggarantikapital, og som er fradraget i basiskapitalen efter regler udstedt i medfør af § 128, stk. 2,medregnes ikke i engagementer med datterselskaber eller associerede selskaber, der driverforsikringsvirksomhed.Stk. 10.Følgende medregnes ikke i engagementet med udstederen af kapitalandelene:1) Kapitalandele i andre kredit- og finansieringsinstitutter, der udgør mere end 10 pct. af dissesaktie-, garanti- eller andelskapital.2) Pengeinstituttets,realkreditinstituttets,fondsmæglerselskabetsoginvesteringsforvaltningsselskabets efterstillede kapitalindskud i de nævnte institutter.3) Direkte og indirekte ejede kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder,der er kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber ellerfinansieringsinstitutter, og det beløb der svarer til summen af kapitalandele i en andenvirksomhed eller virksomheder i samme koncern.4) Belånte kapitalandele i en anden virksomhed som fradrages i basiskapitalen efter reglerudstedt i medfør af § 128, stk. 2.«29.I§ 145, stk. 11,ændres »i medfør af § 131, stk. 1, nr. 3« til: »jf. § 128«.30.I§ 148indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:»5) fradrag i basiskapitalen ved opgørelserne i § 145,«Nr. 5-6 bliver herefter nr. 6-7.31.I§ 152 f, stk. 1, 1. pkt.,ændres »70 pct.« til: »60 pct.«32.I§ 168indsættes efter »§ 163, stk. 1, nr. 4«: », og stk. 2, 1. pkt.,«.33.I§ 178, stk. 2,ændres »§§ 129 og 135« til: »§ 128«.34.I§ 254indsættes somstk. 7:»Stk.7.Administrator skal respektere aftaler om netting ved slutafregning, somlivsforsikringsselskabet har indgået, inden forsikringsbestanden blev taget under administration.«35.I§ 320, stk. 1, nr. 3,ændres »De Europæiske Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.36.I§ 343 a, stk. 2, nr. 2,ændres »fællesskabsplan« til: »EU-plan«.37.§ 344, stk. 3 og 4,ophæves.Stk. 5-8 bliver herefter stk. 3-6.

38.I§ 345indsættes somstk. 13:»Stk.13.Rådet kan delegere sin kompetence efter stk. 2, nr. 1, til Finanstilsynet.«39.§ 354, stk. 6, nr. 21,affattes således:»21) Kommissionen, hvis den har behov herfor til varetagelse af dens opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. Den EuropæiskeBanktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Banktilsynskomiteen i DenEuropæiske Centralbank, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- ogArbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed samt organeretableret af disse under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor tilvaretagelsen af deres opgaver.«40.I§ 354indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:»Stk.8.Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6, nr. 21, kan uanset tavshedspligtenudveksles direkte mellem de Europæiske Tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Råd forSystemiske Risici.«Stk. 8-12 bliver herefter stk. 9-13.41.I§ 354 a, stk. 1,indsættes som4. pkt.:»1.-3. pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssigefterforskning, som foretages af Finanstilsynet efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd.«42.I§ 360, stk. 2,ændres »bevilling som« til: »bevilling der er«.43.§ 361, stk. 1, nr. 21,affattes således:»21) Organisationer der har et almennyttigt formål, og som anmoder om optagelse i et register foralmennyttige organisationer, der kan modtage pengeoverførsler på op til 150 euro udenoplysningskrav i forbindelse med pengeoverførsler, jf. lov om forebyggende foranstaltninger modhvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 16, stk. 4, betaler 750 kr. pr. anmodning.«44.I§ 361, stk. 1, nr. 23,ændres »100.000 kr. « til: »68.150 kr.«45.I§ 361, stk. 1, nr. 24,ændres »60.000 kr.« til: »40.900 kr.«46.I§ 361, stk. 1, nr. 25,ændres »6.000 kr.« til: »4.100 kr.«47.I§ 373, stk. 1,udgår »§ 129, stk. 9, § 132, stk. 1, nr. 4, § 134, nr. 7, § 138, nr. 8,«.48.I§ 373, stk. 4,indsættes efter »bøde«: »eller fængsel indtil 4 måneder«.49.§ 407, stk. 1,ophæves.Stk. 2 bliver herefter stk. 1.50.§ 409ophæves.

§2I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.lovbekendtgørelse nr. 806 af 6. august 2009, som ændret ved § 9 i lov nr. 579 af 1. juni 2010,foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.2.I§ 1indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk.3.Denne lovs § 16 a gælder for almennyttige organisationer som defineret i § 16 a, stk. 1.«Stk. 3 bliver herefter stk. 4.3.Efter § 16 indsættes før »Oplysningerfra tredjemand«:»Almennyttigeorganisationer§ 16 a.Almennyttige organisationer skal registreres hos Finanstilsynet, hvis organisationenindsamler midler til fordel for velgørende, religiøse, kulturelle, uddannelsesmæssige, sociale,videnskabelige eller andre almennyttige formål i udlandet, eller hvis organisationen videresendermidler ud af landet, der er indsamlet til de nævnte formål. Ved almennyttige organisationer forståsprivate juridiske enheder og organisationer, der ikke udlodder overskud eller indtægter til personer,som ejer organisationen eller har kontrol over eller leder organisationens aktiviteter.Stk. 2.Almennyttige organisationer, som nævnt i stk. 1, skal ud fra en risikovurdering træfferimelige foranstaltninger for at opnå kendskab til personer og virksomheder, der yder bidrag tilorganisationen på 100.000 kr. og derover.Stk. 3.Almennyttige organisationer, som nævnt i stk. 1, skal ud fra en risikovurdering træfferimelige foranstaltninger for at opnå kendskab til de enkelte grupper af bidragsmodtagere eller, hvordet er relevant, den enkelte bidragsmodtager. Almennyttige organisationer skal endvidere træfferimelige foranstaltninger for at sikre, at der ved overførsel af midler til bidragsmodtagere anvendessikre leveringskanaler og pålidelige samarbejdspartnere.Stk. 4.Almennyttige organisationer, som nævnt i stk. 1, skal have de fornødne procedurer, herunderskriftlige interne regler, der sikrer, at alle midler bogføres korrekt og anvendes til formål, der er ioverensstemmelse med organisationens formål, samt skriftlige interne regler der sikreroverholdelsen af de regler, som gælder for organisationen og dens medarbejdere i henhold til dennelov og i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordninger indeholdende regler om finansiellesanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder og organer.Stk. 5.Almennyttige organisationer, som nævnt i stk. 1, skal offentliggøre:1) Vedtægter, herunder oplysninger om organisationens formål, som skal løbende opdateres.2) Oplysninger om identiteten af de personer, der ejer, kontrollerer og leder organisationensaktiviteter, som skal løbende opdateres.3) Årsregnskab.Stk. 6.Det i stk. 5, nr. 3, nævnte årsregnskab skal være revideret af en statsautoriseret ellerregistreret revisor. Regnskabsåret skal følge kalenderåret og offentliggøres senest den 1. maj i detfølgende kalenderår. Årsregnskabet skal indeholde oplysning om de væsentligste bidragsmodtagere.Stk. 7.Almennyttige organisationer, som nævnt i stk. 1, skal opbevare oplysninger om de i stk. 2-6nævnte forhold samt oplysninger om organisationens pengeoverførsler til udlandet i mindst 5 årefter transaktionens gennemførelse. Dokumenter, data eller andre oplysninger om organisationensaktiviteter skal løbende ajourføres. Hvis der er tvivl om, at tidligere indhentede oplysninger er

korrekte eller tilstrækkelige, skal der indhentes nye oplysninger i overensstemmelse med stk. 2-3.Ophører den almennyttige organisation, skal den senest fungerende ledelse sørge for, atidentitetsoplysningerne, jf. stk. 5, nr. 2, opbevares i overensstemmelse med 1. pkt.Stk. 8.Hvis en almennyttig organisation som nævnt i stk. 1 har mistanke om, at en transaktion hareller har haft tilknytning til finansiering af terrorisme, gælder bestemmelserne i § 7, stk. 1, og stk. 4-5.Stk. 9.§ 26 og § 27, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 10.Bestemmelserne i stk. 1-4, 5, nr. 3, og stk. 6-9, gælder tilsvarende for personer, derindsamler midler til fordel for velgørende, religiøse, kulturelle, uddannelsesmæssige, sociale,videnskabelige eller andre almennyttige formål i udlandet, eller som videresender midler ud aflandet, der er indsamlet til de nævnte formål.«4.§ 34 aophæves og i stedet indsættes ikapitel 8:»§ 34 a.Finanstilsynet påser, at almennyttige organisationer omfattet af § 16 a, stk. 1 og 10,overholder reglerne i § 16 a og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner modlande, personer, grupper, juridiske enheder og organer.Stk. 2.De i § 16 a, stk. 1 og 10, nævnte almennyttige organisationer skal give Finanstilsynet deoplysninger, der er nødvendige til brug for tilsynet med de i stk. 1 nævnte regler.Stk. 3.Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til enalmennyttig organisation omfattet af § 16 a, stk. 1 og 10, med henblik på at indhente oplysninger,herunder ved inspektioner.Stk. 4.Finanstilsynet kan påbyde almennyttige organisationer, som nævnt i § 16 a, stk. 1 og 10,inden for en frist fastsat af tilsynet at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde afovertrædelse af de i stk. 1 nævnte regler.§ 34 b.Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til athemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Detsamme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i tilsynets drift, og eksperter, derhandler på Finanstilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdetsophør.Stk. 2.Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævntepersoner til at videregive fortrolige oplysninger.Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:1) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse medefterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven, lov omforebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme elleranden tilsynslovgivning.2) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.3) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet afFinanstilsynet.4) Folketingets Ombudsmand.5) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.6) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov omundersøgelseskommissioner.7) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.8) Tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn medpersoners og virksomheders overholdelse af lovgivning om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, ogforordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,juridiske enheder eller organer, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger harbehov herfor til varetagelsen af deres opgaver.9) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikkehar indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med personersog virksomheders overholdelse af lovgivning om forebyggende foranstaltninger modhvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.Stk. 4.Videregivelse i henhold til stk. 3, nr. 9, kan alene ske1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og2) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, dersvarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse afderes opgaver.Stk. 5.Alle, der i henhold til stk. 3, nr. 1-7, modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, ermed hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.Stk. 6.Videregivelse efter stk. 3, nr. 8-9, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden forDen Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,eller finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke harindgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder,som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttestil det formål, som tilladelsen vedrører.Stk. 7.Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse medtilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynsmyndighedens afgørelse påklages tilhøjere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.§ 34 c.Advokatrådet påser, at advokater omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13 og 14, overholder loven og deregler, der er udstedt i medfør heraf, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordningerindeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder ellerorganer. § 32, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for Advokatrådet. Tilsynet sker på grundlag afen vurdering af risikoen for overtrædelse af bestemmelserne, som er nævnt i 1. pkt.Stk. 2.Advokatrådet kan påbyde advokater inden for en frist fastsat af Advokatrådet at foretage denødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i denne lov, de regler, der erfastsat i medfør heraf, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordninger indeholdende regler omfinansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.§ 34 d.Afgørelser truffet i henhold til § 32, stk. 5, § 34, stk. 7, eller § 34 a, stk. 4, skaloffentliggøres, hvis afgørelsen efter tilsynsmyndighedens vurdering er af væsentlig betydning. Dettegælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. dog stk. 2.Offentliggørelsen kan omfatte navn på den person eller virksomhed, som afgørelsen vedrører, nårdette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.Stk. 2.Offentliggørelse efter stk. 1 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig storskade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysningeromfattet af § 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke indeholdefortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, medmindre de myndigheder, som harafgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.

§3I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009, som senestændret ved § 18 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.2.§ 39 baffattes således:»§39 b.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om short-selling af værdipapirer, herunderforbud, oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår for short-selling.«3.I§ 83, stk. 12,der bliver stk. 13, ændres »fællesskabet« til: »Unionen«.4.I§ 84indsættes somstk. 11:»Stk.11.Fondsrådet kan delegere sin kompetence efter stk. 2, nr. 1, og stk. 3, til Finanstilsynet ellerErhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for deres respektive ressortområder.«5.§ 84 a, stk. 6, nr. 18,affattes således:»18) Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risicisamt organer etableret af dette tilsyn, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behovherfor til varetagelsen af deres opgaver.«6.I§ 84 c, stk. 1,indsættes som4. pkt.:»1.-3. pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssigefterforskning, som foretages af Fondsrådets sekretariat efter delegation fra Fondsrådet.«7.I§ 84 d, stk. 2,indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:»9) reglerne om short-selling af værdipapirer, herunder forbud, oplysningsforpligtelser og øvrigevilkår for short-selling udstedt i medfør af § 39 b,«Nr. 9-13 bliver herefter nr. 10-14.8.I§ 84 d, stk. 2,indsættes efter nr. 9, som bliver nr. 10, som nye numre:»11) reglerne om overtagelsestilbud, jf. § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1-4,12) reglerne om værdipapirhandleres indberetning af transaktioner og offentliggørelse af priser ogtransaktioner, jf. § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1 og 2, og § 33 b, stk. 1, samt bestemmelser udstedt imedfør af § 33 stk. 3 og 5, § 33 a, stk. 4, og § 33 b, stk. 3 og 4,«Nr. 11-14 bliver herefter nr. 13-16.9.I§ 93, stk. 5,ændres »Det Europæiske Fællesskabs« til: »Den Europæiske Unions«.

§4I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 794 af 20. august2009, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 721 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.2.Efter § 23 a indsættes før »kapitel 10« som nytkapitel:»Kapitel 9 aKlageadgang og rekurs§ 23 b.Afgørelser truffet af Fondens bestyrelse kan indbringes for Finanstilsynet senest 4 ugerefter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.Stk. 2.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for klageadgangen.§ 23 c.Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af lovenkan af den, som afgørelsen retter sig imod, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter,at afgørelsen er meddelt den pågældende.«§5I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordningerm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. august 2009, som ændret ved § 10 i lov nr. 516 af 12. juni2009, § 5 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, § 6 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, og § 29 i lov nr. 718af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.2.§ 8, stk. 2-3,ophæves og i stedet indsættes:»Stk.2.Samtidig med anmeldelse til registrering, jf. stk. 1, og ved ansøgning om godkendelse afvedtægtsændringer skal en forening indsende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtægternemed den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet. Når Finanstilsynet har godkendt foreningen ellervedtægtsændringerne, videresender Finanstilsynet en kopi af vedtægterne med singodkendelsespåtegning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og det underskrevne eksemplar tilforeningen.Stk. 3.Ved anmeldelse og registrering efter stk. 1 finder selskabslovens regler anvendelse med defornødne tilpasninger, således at anmeldelsen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsensenest 2 uger efter, at den retsstiftende beslutning er truffet.Stk. 4.I stedet for at indsende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtægterne med denfuldstændige affattelse til Finanstilsynet som anført i stk. 2, kan foreningen indsende vedtægterne tilFinanstilsynet ved at anvende digital kommunikation, jf. § 129.«3.§ 78, stk. 3,affattes således:»Stk.3.De regler i selskabsloven om fusion og spaltning, der gælder for aktieselskaber, finder medde fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på fusion og spaltning af foreninger efter stk. 1samt på sammenlægninger eller delinger af afdelinger efter stk. 2. Dog finder undtagelserne iselskabslovens § 242, 2. pkt., § 256, 3. pkt., § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., § 294, stk. 2,og § 297, 2. pkt., hvorefter kapitalejere i enighed kan fravælge visse dokumenter, ikke anvendelse

på foreninger. Foreningen skal offentliggøre fusions-, spaltnings-, sammenlægnings- ogdelingsdokumenter på sit kontor, hjemmeside eller på tilsvarende måde samt bekendtgøre iStatstidende, at dokumenterne kan rekvireres på foreningens kontor.«4.I§ 116, stk. 2,ændres »fællesskabsretlige« til: »EU-retlige«.5.§ 123, stk. 6, nr. 17,affattes således:»17) Det Europæiske Råd for Systemiske Risici og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighedsamt organer etableret af denne myndighed, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger harbehov herfor til varetagelsen af deres opgaver.«6.I§ 123,indsættes efter stk. 7, som nyt stykke:»Stk.8.Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6, nr. 17, kan uanset tavshedspligtenudveksles direkte mellem Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed samt organer etableret afdenne myndighed og Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.«Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.7.I §123 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§ 116, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 116, stk. 1, 4. pkt.«8.I§ 123 a, stk. 1,indsættes som4. pkt.:»1.-3. pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssigefterforskning, som foretages af Finanstilsynet efter delegation fra Fondsrådet eller Det FinansielleVirksomhedsråd.«§6I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 18. september 2008, som ændretved § 9 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, § 7 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, og § 27 i lov nr. 718 af 25.juni 2010.1.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.2.I§ 49 a, stk. 1,indsættes som4. pkt.:»1.-3. pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssigefterforskning, som foretages af Finanstilsynet efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd.«§7I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, somsenest ændret ved § 28 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.2.I§ 46 d, stk. 1, nr. 7, litra a,og§ 65 d, stk. 1,ændres »fællesskabsretlige« til: »EU-retlige«.

3.I§ 66 a, stk. 6, nr. 18,ændres »Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- ogArbejdsmarkedspensionsordninger« til: »Det Europæiske Råd for Systemiske Risici og DenEuropæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger«.4.I§ 66 aindsættes efter stk. 7 som nyt stykke:»Stk.8.Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6, nr. 18, kan uanset tavshedspligtenudveksles direkte mellem de Europæiske Tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Råd forSystemiske Risici.«Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.5.I§ 66 c, stk. 1,indsættes som4. pkt.:»1.-3. pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssigefterforskning, som foretages af Finanstilsynet efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd.«§8I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, somsenest ændret ved § 16 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.2.I§ 25 q, stk. 4,indsættes som2. pkt.:»Finanstilsynet kan tillige fastsætte nærmere regler om intern revision.«3.I§ 26 b, stk. 1, nr. 7, litra a,ændres »fællesskabsretlige« til: »EU-retlige«.4.I§ 26 findsættes efter »§ 26 b«: », § 26 d, stk. 1, nr. 4, og stk. 2,«.5.I§ 27 g, stk. 1,indsættes som4. pkt.:»1.-3. pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssigefterforskning, som foretages af Finanstilsynet efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd.«§9I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændret ved §3 i lov nr. 1272 af 16. december 2009, § 12 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 1 i lov nr. 700 af 25. juni2010, og § 18 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.2.I§ 67, stk. 3,indsættes som2. pkt.:»Finanstilsynet kan tillige fastsætte nærmere regler om intern revision.«3.§ 70 caffattes således:»§70 c.Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 69, § 70, stk. 1, nr. 4, ogstk. 2, og § 70 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2-4.«

4.I§ 76 b, stk. 1,indsættes som4. pkt.:»1.-3. pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssigefterforskning, som foretages af Finanstilsynet efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd.«5.I§ 79, stk. 2,ændres »De Europæiske Fællesskabers« til: »Den Europæiske Unions«.§ 10I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, somsenest ændret ved § 17 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.2.I§ 6 b, stk. 1, nr. 7, litra a,ændres »fællesskabsretlige« til: »EU-retlige«.3.§ 6 haffattes således:»§6 h.Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 6 b, § 6 d, stk. 1, nr. 4, ogstk. 2, og § 6 e, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2-4.«4.I§ 10 g, stk. 1,indsættes som4. pkt.:»1.-3. pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssigefterforskning, som foretages af Finanstilsynet efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd.«§ 11I Møntlov, jf. lov nr. 817 af 21. december 1988, foretages følgende ændringer:1.I§ 4, stk. 1,indsættes efter »medmindre de«: »er«.2.§ 4, stk. 2,ophæves og i stedet indsættes:»Stk.2.Mønter, der er væsentligt beskadiget eller slidte, eller som har været udsat for enbehandling, som har haft eller med rimelighed kunne forventes at have modificerende virkninger, erikke lovlige betalingsmidler.Stk. 3.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvornår en møntikke længere kan anses for lovligt betalingsmiddel efter stk. 2.«Stk. 3 bliver herefter stk. 4.§ 12I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som ændret ved §14 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 7 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, og § 1 i lov nr. 721 af 25.juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.

§ 13I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007,foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.§ 14I lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet, jf. lov nr. 469 af 17. juni 2008,foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.§ 15I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse 898 af 4. september2008, som ændret ved § 8 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, § 2 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, og § 31 ilov nr. 718 a 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.§ 16Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 5, 7-12, 15, 22-24, 26-31, 34 og 48, træder i kraft den 1. juli 2011.Stk. 3.Lov om en garantifond for indskydere og investorer som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2,finder efter ikrafttrædelsen også anvendelse i forhold til klager, der er indgivet den 1. oktober 2010eller senere, eller omhandler forhold, som er indtrådt i perioden fra den 1. oktober 2010 og frem tillovens ikrafttræden den 1. januar 2011.§ 17Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt ellerdelvist i kraft for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forholdtilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse:1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Forbud mod lånefinansiering af kapitalindskud2.2. Ophævelse af krav om stemmeretsbegrænsninger i spare- og andelskasser2.3. Opgørelse af basiskapital2.4. Kreditvurderingsinstitutter2.5. Fastsættelse af lånegrænse for pant i skibe2.6. Udvidelse af dispensationsadgang for forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, ATP,AES og LD2.7. Regler om netting i administrationsboer2.8. Delegation fra Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd samt offentliggørelse afafgørelser og beslutninger, som træffes efter delegation2.9. Ny tilsynsstruktur i EU2.10. Mulighed for fastsættelse af afgift for almennyttige organisationer i Grønland og Færøerne2.11. Almennyttige organisationer2.12. Offentliggørelse i henhold til hvidvaskloven2.13. Tavshedspligt i henhold til hvidvaskloven2.14. Oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår om short-selling af værdipapirer2.15. Offentliggørelse i henhold til værdipapirhandelsloven2.16. Ændrede regler for klageadgang (Garantifonden)2.17. Anmeldelse af investeringsforeninger mv.2.18. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om intern revision i ATP og AES2.19. Indløsning af slidte eller beskadigede mønter3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser4. Hørte myndigheder og organisationer mv.1. IndledningDet overordnede formål med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer i lyset af denfinansielle krise og derigennem yderligere effektivisere reglerne på det finansielle område.Derudover er det formålet at sikre størst mulig overensstemmelse med EU-retlige regler og følgeinternationale standarder bl.a. på hvidvaskområdet. Lovforslaget indeholder derfor en række

ændringer i den finansielle lovgivning. Ændringerne kan opdeles i tre hovedgrupper og har tilformål at gennemføre initiativer i lyset af den finansielle krise, at øge åbenheden om Finanstilsynetsvirksomhed og gennemføre øvrige tiltag til at styrke håndhævelsen samt at gennemføre regler, somudstedes på baggrund af EU-regulering mv. Lovforslaget indeholder endvidere en række mindreændringer, herunder ændringer af teknisk karakter.1.1. Initiativer i lyset af den finansielle kriseFor så vidt angår initiativer i lyset af den finansielle krise indeholder lovforslaget en bemyndigelsetil at fastsætte regler om oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår om short-selling. Short-sellingdækker som begreb over et salg af finansielle aktiver, som sælger ikke selv ejer. Med Bankpakkenblev der indført en bemyndigelsesbestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter der kunnefastsættes regler om forbud mod short-selling af aktier. Der findes i dag ikke regler vedrørendeoplysningsforpligtelser og øvrige vilkår om short-selling. Det foreslås derfor, at der indføres enbemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsætte oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår om short-selling i overensstemmelse med Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalgs anbefalinger. Forslagethar til formål at sikre gennemsigtighed om short-selling på de finansielle markeder.Gennemsigtigheden kan bidrage til at modvirke markedsmisbrug og formindske risikoen foruhensigtsmæssige markedsforhold forårsaget af short-selling. Uagtet at Kommissionen arbejder pået forslag om regulering af short-selling, anbefaler Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, at manfra national side allerede nu indsætter mulighed for at fastsætte oplysningsforpligtelser og øvrigevilkår om short-selling, da det vurderes, at der vil gå noget tid, før Kommissionens forslag erendeligt vedtaget og trådt i kraft. Med forslaget vil det eventuelt på sigt blive muligt at erstatte detgældende forbud mod short-selling med oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår om short-selling.Fra dansk side afventer man Kommissionens kommende initiativer på området. Kommissionenforventes at komme med forslag til regulering af short-selling i efteråret 2010.Med lovforslaget foreslås det præciseret, at forbuddene mod lånefinansiering af kapitalindskudhenholdsvis aktier og garantbeviser i den långivende finansielle virksomhed også gælder, hvortilbuddet om lånet ikke gives på den finansielle virksomheds eget initiativ. Herved sikres det, at derikke er risiko for, at den finansielle virksomheds interesse i at styrke kapitalberedskabet kommer tilat overskygge hensynet til kunden.Det foreslås endvidere at ophæve det lovbestemte krav om, at der skal værestemmeretsbegrænsninger i spare- og andelskasser. Baggrunden for forslaget er, at de gældendestemmeretsbegrænsninger kan hindre et nødvendigt kapitalindskud fra en investor, der ønskerindflydelse i overensstemmelse med sit indskud. Stemmeretsbegrænsningerne kan også have deneffekt, at de beskytter en bestyrelse, som ellers ville kunne blive afsat af henholdsvis garanter ellerandelshavere. Med Kreditpakken er der i forbindelse med ønsket om konverteringsmuligheder forhybrid kernekapital stillet krav om ophævelse af stemmeretsbegrænsninger. Det er med det nye

lovforslag op til den enkelte sparekasses garanter eller den enkelte andelskasses andelshavere atbestemme, om der skal være en stemmeretsbegrænsning i vedtægterne.Endelig præciseres det, at hvis et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand tages underadministration, skal administrator respektere de aftaler, som forsikringsselskabet eller dentværgående pensionskasse har indgået om netting, dvs. at hvor parterne har indgået flere kontraktermed hinanden, kan deres krav mod hinanden nettoopgøres. Hensigten med forslaget er således atpræcisere, at en administrator ikke uden videre kan vælge at fjerne de finansielle kontrakter fraaktivregistret, som ved overgangen til administrationsboet viser sig at være tabsgivende forlivsforsikringsselskabet, mens administrator på den anden side beholder de finansielle kontrakter,der viser sig at give overskud for livsforsikringsselskabet.1.2. Øget åbenhed om Finanstilsynets virksomhed og andre tiltag til at styrke håndhævelseMed henblik på at skabe øget åbenhed om Finanstilsynets virksomhed og for at styrke håndhævelseforeslås der indført en bestemmelse i hvidvaskloven, hvorefter Finanstilsynet og Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen – i overensstemmelse med, hvad der gælder på andre områder – skal offentliggøreafgørelser truffet i henhold til hvidvaskloven, når afgørelsen er af væsentlig betydning. Formåletmed forslaget er at give offentligheden kendskab til personer og virksomheder, som på ét eller flerevæsentlige områder har undladt at overholde krav på hvidvaskområdet og derved har øget risikoenfor at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Offentliggørelsen kan omfattenavn på den person eller virksomhed, som afgørelsen vedrører, når dette skønnes at være af almeninteresse for offentligheden, bl.a. med et præventivt sigte. Forslaget om offentliggørelse gælderogså for beslutninger om at oversende sager til politimæssig efterforskning. En sådan beslutningkan dog ikke offentliggøres, hvis en offentliggørelse vil kunne skade den politimæssigeefterforskning.Med lovforslaget foreslås det, at der indføres regler om, at almennyttige organisationer skal lade sigregistrere hos Finanstilsynet, som skal føre tilsyn. Herudover stilles en række krav til dealmennyttige organisationer, bl.a. om at organisationen skal have kendskab til identiteten af destørste bidragsydere og bidragsmodtagere, leveringskanaler og samarbejdspartnere. Forslagetindeholder endvidere krav om offentliggørelse af oplysninger om organisationens formål,identiteten af de personer, der ejer, kontrollerer og leder organisationens aktiviteter samtårsregnskab. Forslaget bygger på en anbefaling fra Financial Action Task Force (FATF). FAFT eret mellemstatsligt organ, hvis formål er at udvikle og fremme nationale og internationale politikkertil bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Reglerne skal gældeorganisationer, der indsamler midler til fordel for velgørende, religiøse, kulturelle,uddannelsesmæssige, sociale, videnskabelige eller andre almennyttige formål i udlandet, ellervideresender midler ud af landet, der er indsamlet til de nævnte formål. Almennyttigeorganisationer, der udelukkende yder bistand til velgørende formål inden for landets grænser, er

ikke omfattet af bestemmelsen. Denne regulering skal medvirke til at hindre, at disse organisationerbliver misbrugt til at kanalisere midler til terrorformål. Samtidig vil regulering skabe større åbenhedom visse almennyttige organisationer og større sikkerhed for, at midler til bidragsydere anvendes tildet tilsigtede almennyttige formål.Der skabes endvidere hjemmel til, at der kan opkræves afgift fra almennyttige organisationer, somanmoder om registrering, i Grønland og på Færøerne.Der foreslås endvidere indsat en tavshedspligtsbestemmelse i hvidvaskloven for ansatte iFinanstilsynet. Denne bestemmelse modsvarer de regler, som allerede gælder i henhold til bl.a. lovom finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. Efter den foreslåede bestemmelse erFinanstilsynets medarbejdere forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de fårkendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaversom led i tilsynsmyndigheders drift, og eksperter, der handler på tilsynsmyndighedernes vegne.Tavshedspligten suppleres af en række undtagelser, og bestemmelsen kommer derved til at ligne detavshedsbestemmelser, som Finanstilsynets ansatte er undergivet på andre områder.Finanstilsynet har efter lov om værdipapirhandel m.v. mulighed for at offentliggøre navnet på envirksomhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale for overtrædelse af loven ellerbestemmelser fastsat i medfør heraf. Offentliggørelse kan ske, når det skønnes at være af interessefor offentligheden at kende navnet på den fysiske eller den juridiske person. Det foreslås, atFinanstilsynet fremover også får mulighed for at offentliggøre fysiske og juridiske personersovertrædelse af reglerne om oplysningsforpligtelser om short-selling og reglerne om forbud modshort-selling af værdipapirer. Offentliggørelse af påtaler vil medvirke til, at personer ogvirksomheder omfattet af værdipapirhandelsloven retter deres opmærksomhed på vigtigheden afoverholdelse af lovgivningen på området.Finanstilsynet kan, som konsekvens af manglende overholdelse af lov om en garantifond forindskydere og investorer og regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i garantifondensvedtægter, tilbagekalde et instituts tilladelse til at drive virksomhed. Da en tilbagekaldelse af etinstituts tilladelse til at drive virksomhed er en indgribende foranstaltning, foreslås der indførtmulighed for, at disse afgørelser, som er truffet af Finanstilsynet i henhold til lov om en garantifondfor indskydere og investorer, kan indbringes for Erhvervsankenævnet i stedet for, at anlæggelse afretssag er eneste alternativ.Endvidere foreslås der en ændring af reglerne om Fondsrådets og Det Finansielle Virksomhedsrådsmulighed for at delegere dele af deres kompetence til deres sekretariater, dvs. Finanstilsynet ellerErhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ændringen foreslås for at skabe større fleksibilitet i tilfælde, hvorrådenes gentagne behandling af sammenlignelige sager har fået karakter af rutinesager. Ligeledes

gives der mulighed for, at rådene i afgrænsede tilfælde kan delegere principielle sager. Det foreslåsligeledes, at der sker en ligestilling af pligten til at offentliggøre de afgørelser og politianmeldelser,som foranstaltes efter beslutning direkte af Fondsrådet eller Det Finansielle Virksomhedsrådhenholdsvis de afgørelser og politianmeldelser, som foranstaltes af Finanstilsynet eller Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen efter en klar og utvetydig delegation fra et af rådene.1.3. EU-regulering mv.Lovforslaget indeholder tillige regler, som gennemføres på baggrund af EU-regulering mv. Medlovforslaget foreslås det, at der indføres regler, der gennemfører den nye tilsynsstruktur i EU på detfinansielle område. Reglerne er baseret på en endnu ikke vedtaget forordning, som dog pånuværende tidspunkt forventes at få virkning fra den 1. januar 2011. Forordningen lægger op til, atder oprettes et europæisk finanstilsynssystem (ESFS) bestående af et netværk af nationalefinanstilsyn, som samarbejder med tre nye europæiske tilsynsmyndigheder. Disse tre nye tilsyn vilvære en europæisk banktilsynsmyndighed, en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- ogarbejdsmarkedspensionsordninger og en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed. To af de tre nyetilsyn vil være en ændring af det nuværende Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS) og DetEuropæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (CEIOPS). De trenye tilsyn gives mulighed for at udstede bindende standarder. Hensigten med ESFS er at fremmeharmoniseringen af reglerne og samtidig ensarte tilsynspraksis og -håndhævelse. De foreslåedeændringer består i konsekvensrettelser af den finansielle lovgivning som følge af den ændredetilsynsstruktur samt ændringer som følge af, at de nye tilsynsmyndigheder får nye og mereomfattende beføjelser.Som en følge af bl.a. den nye tilsynsstruktur i EU vil bestemmelserne om basiskapital blivegenstand for løbende justeringer. Herunder vil der i lyset af, at de europæiske tilsynsmyndighederfår mulighed for at udstede bindende standarder, blive behov for at kunne tilpasse de meredetaljerede og tekniske dele af reguleringen hurtigere og mere smidigt. Det foreslås derfor, atreglerne om basiskapital i finansielle virksomheder fremover reguleres på bekendtgørelsesniveau ogikke som nu direkte i loven.Lovforslaget foreslår lånegrænsen ændret fra 70 pct. til 60 pct. for pengeinstitutter, der yder lån,finansieret med særligt dækkede obligationer, og som er sikret ved pant i skibe. Ændringen skyldes,at det omarbejdede kreditinstitutdirektiv kun giver mulighed for en 70 pct. lånegrænse frem til den31. december 2010.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhedsom kreditinstitut fastslår, at et kreditinstitut kan lade den kapital, der reserveres til fremtidige tab,afhænge af en kreditvurdering fra et eksternt kreditvurderingsinstitut, som skal være godkendt af dekompetente myndigheder. Det foreslås i den forbindelse i dette lovforslag, at der indsættes en

bemyndigelsesbestemmelse i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet fastsætternærmere regler for godkendelse af kreditvurderingsinstitutter og kreditvurderingsinstituttersoffentliggørelse af oplysninger.Med lovforslaget foreslås det at indsætte en bemyndigelse for Finanstilsynet til at meddeleforsikringsselskaber tværgående pensionskasser, ATP, AES og LD dispensation fra bestemmelsenom, at hvert selskab ikke investerer mere end 10 pct. af de samlede forsikringsmæssigebruttohensættelser i aktier, andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, og obligationer, derikke omsættes på et reguleret marked. Udvidelsen af dispensationsadgangen forforsikringsselskaber og tværgående pensionsselskaber har baggrund i direktiv 2002/83/EF omlivsforsikring, som åbner adgang for, at myndighederne under nærmere angivne betingelser kanmeddele denne dispensation.1.4. Øvrig reguleringLovforslaget indeholder endvidere en ændring af møntloven således, at der fastsættes nærmereregler for, hvornår statens kasser og Danmarks Nationalbank er forpligtet til at ombytte mønter, derer meget slidte eller beskadigede. Med lovforslaget indføres en bestemmelse om, at mønter der erslidte eller væsentligt beskadiget, eller som har været udsat for en behandling, som har eller medrimelighed kunne forventes at have modificerende virkninger, ikke er lovlige betalingsmidler, ogdermed ikke skal ombyttes. Samtidig bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at fastsættenærmere bestemmelser herom, hvis det skulle vise sig nødvendigt med uddybende regler.Det foreslås tillige, at der indføres mindre ændringer i lov om investeringsforeninger ogspecialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. For det første er der tilsigtet enbyrdelettelse for foreningens bestyrelse, idet antallet af dokumentation, som skal indsendes vedanmeldelse til registrering og ansøgning om godkendelse af vedtægtsændringer, nedsættes. For detandet foretages enkelte konsekvensrettelser som følge af den nye selskabslov, så det ved anmeldelseog registrering af foreninger er selskabslovens regler, der finder anvendelse med de fornødnetilpasninger.Endelig har Finanstilsynet i lov om finansiel virksomhed hjemmel til at fastsætte regler omrevisionens gennemførelse i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og i sådannevirksomheders dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om internrevision. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring indeholder ikketilsvarende hjemmel til at fastsætte regler om intern revision i ATP og AES. Da det generelt ilovgivningen om ATP og AES er tilstræbt, at der er størst mulig overensstemmelse mellem reglernefor finansielle virksomheder og reglerne vedrørende ATP og AES – bl.a. med henblik på at sikre, atborgere, der har krav på ydelser fra disse institutioner, har samme grad af tryghed som efter lov om

finansiel virksomhed – foreslås det, at bemyndigelsen til at udfærdige regler for revisionensgennemførelse i henholdsvis ATP og AES udvides til også at omfatte regler om intern revision.2. Lovforslagets indhold2.1. Forbud mod lånefinansiering af kapitalindskud2.1.1. Gældende retDet fremgår af lov om finansiel virksomhed § 46, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter ogforsikringsselskaber ved tegning af kapitalindskud omfattet af § 132 og § 136, stk. 1, ikke samtidigmå tilbyde lånefinansiering til køb af kapitalindskud i den långivende finansielle virksomhed.Endvidere fremgår det af lov om finansiel virksomhed § 46 a, som blev indsat ved lov nr. 67 af 3.februar 2009 om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Kreditpakken), at pengeinstitutter ikkemå tilbyde detailkunder eller professionelle kunder lånefinansiering i forbindelse med salg afansvarlig kapital i form af aktier eller garantbeviser i det pågældende institut. Pengeinstitutterne mådog tilbyde lånefinansiering til pengeinstitutters ansattes køb af medarbejderaktier som led i enmedarbejderaktieordning.Både lovens §§ 46 og 46 a har, med udgangspunkt i konkrete sager, til formål at forhindre, atfinansielle virksomheder, som har en direkte interesse i at tilvejebringe ny kapital, påvirkerkunderne til en lånefinansiering heraf. Der er i disse tilfælde risiko for, at hensynet til at styrkekapitalberedskabet kommer til at overskygge hensynet til kunden.2.1.2. Baggrunden for forslagetForslaget til en nyaffattelse af lov om finansiel virksomhed § 46 har til formål at præcisere, atforbuddet mod lånefinansiering af både kapitalindskud, aktier og garantbeviser i den långivendefinansielle virksomhed også gælder, hvor tilbuddet om lånet ikke gives på den finansiellevirksomheds eget initiativ.Det vurderes, at der ikke er behov for at udstrække forbuddet mod lånefinansiering af køb afkapitalindskud til også at omfattet godkendte modparter, f.eks. pengeinstitutter, som defineret ibekendtgørelse nr. 964 af 30. september 2009 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, hvorforanvendelsesområdet for den gældende § 46 indskrænkes, idet det foreslås, at lånefinansiering til købaf kapitalindskud alene skal forbydes, når disse lån optages af detailkunder eller professionellekunder, men ikke for så vidt angår godkendte modparter.2.1.3 Forslagets indholdMed den foreslåede ændring præciseres det i lov om finansiel virksomhed § 46, at forbuddet modlånefinansiering af både kapitalindskud, aktier og garantbeviser i den långivende finansiellevirksomhed også gælder, hvor tilbuddet om lånet ikke gives på den finansielle virksomheds eget

initiativ. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der ydes et blancolån, som kunden efterfølgendeanvender til køb af f.eks. kapitalindskud i den pågældende finansielle virksomhed. Tilsvarendegælder for en kundes træk på en allerede etableret kassekredit. Det afgørende for forbuddetsanvendelsesområde er, at lånet ydes med henblik på køb af kapitalindskud, aktier eller garantbeviseri den långivende finansielle virksomhed. Det skal således stå långiver klart, at lånet har til formål atfinansiere køb af kapitalindskud m.m. Denne betingelse vil f.eks. være opfyldt i de tilfælde, hvor etlån ydes med sikkerhed i netop udstedte aktier i det långivende pengeinstitut.Ligesom i den gældende § 46 a gælder forbuddet mod pengeinstitutters lånefinansiering af salg afansvarlig kapital, i form af aktier eller garantbeviser i det pågældende institut, ikke forpengeinstituttets ansattes køb af medarbejderaktier som led i en medarbejderaktieordning.Herudover indeholder forslaget en indskrænkning af anvendelsesområdet for den nugældende § 46.Som anført ovenfor under punkt 2.1.1. indeholder § 46 a kun et forbud mod at tilbyde lån tildetailkunder og professionelle kunders køb af aktier eller garantbeviser i det pågældende institut.Denne begrænsning gælder ikke i den gældende § 46 om lånefinansiering til køb af kapitalindskud.Med forslaget til nyaffattelsen af § 46 foreslås det i stk. 1, at også lånefinansiering til køb afkapitalindskud skal forbydes, når disse lån optages af detailkunder eller professionelle kunder.2.2. Ophævelse af krav om stemmeretsbegrænsninger i spare- og andelskasser2.2.1. Gældende retDet fremgår af lov om finansiel virksomhed § 81, stk. 3, som regulerer sparekasser, at sparekassensindskydere og garanter er stemmeberettigede ved valg af repræsentanter til repræsentantskabet, somer sparekassens øverste myndighed, jf. stk. 1. Hver indskyder kan kun afgive 1 stemme. En garanthar 1 stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer. Det fremgår i denforbindelse af stk. 5, at hvis en indskyder i sparekassen har ret til at indtræde som garant og antalletaf stemmer, der kan afgives af garanter, er mindst 1.000, kan det, uanset bestemmelsen i stk. 3, isparekassens vedtægter fastsættes, at repræsentantskabet alene vælges af garanterne. En garant har 1stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer.Det fremgår af § 85, stk. 2, som regulerer andelskasser, at enhver andelshaver har ret til at møde oppå generalforsamlingen og tage ordet dér, og at hver andelshaver har 1 stemme.2.2.2. Baggrunden for forslagetLov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at der skal være stemmeretsbegrænsninger i bådespare- og andelskasser. I sparekasser hæfter garanterne med deres indskud ligesom andelshavernehæfter med deres indskud i andelskasser, jf. punkt 2.2.1. Stemmeretsbegrænsningerne bevirker, athverken garanter i sparekasser eller andelshavere i andelskasser kan opnå en indflydelse, der er ioverensstemmelse med deres indskud, idet formålet med stemmeretsbegrænsningerne er, at der ikke

skal være en enkelt garant eller andelshaver, som skal kunne dominere henholdsvis sparekasseneller andelskassen.Der er stor uenighed om, hvorvidt stemmeretsbegrænsninger generelt set er gavnlige eller ej. Detkan ikke udelukkes, at de gældende stemmeretsbegrænsninger i nogle tilfælde vil kunne forhindre etnødvendigt kapitalindskud fra en investor, der ønsker indflydelse i overensstemmelse med sitindskud. Derudover kan stemmeretsbegrænsninger have den effekt, at de beskytter en bestyrelse,som ellers ville kunne blive afsat af henholdsvis garanter eller andelshavere. Der ses ingen grund tilat opretholde et lovkrav herom, idet det bør være op til den enkelte sparekasses garanter eller denenkelte andelskasses andelshavere at bestemme, om der skal være en stemmeretsbegrænsning ivedtægterne.2.2.3. Forslagets indholdDet foreslås at ophæve bestemmelsen om, at hver garant i en sparekasse højst har 20 stemmer, og athver andelshaver har én stemme. Med forslaget vil det ikke længere være et krav i lov om finansielvirksomhed, at sparekassen har en stemmeretsbegrænsning i vedtægterne, og at andelskassen har enstemmeretsbegrænsning.Forslaget bevirker ikke, at de stemmeretsbegrænsninger, der findes i eksisterende vedtægter hossparekasser eller andelskasser, skal ophæves. Hvorvidt disse stemmeretsbegrænsninger skalophæves, bestemmes af henholdsvis sparekassens kompetente organ (repræsentantskabet) ellerandelskassens kompetente organ (generalforsamlingen) med respekt af de majoritets- og quorum-regler samt den pågældende stemmeretsbegrænsning, der findes i spare- eller andelskassensvedtægter.2.3. Opgørelse af basiskapital2.3.1. Gældende retDet fremgår af lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 2, at basiskapitalen i penge- ogrealkreditinstitutter altid skal udgøre mindst 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet) ogmindst 5 millioner euro (minimumskapitalkravet). Ifølge § 128, stk. 1, består basiskapitalen af denreducerede kernekapital tillagt den reducerede supplerende kapital og fratrukket beløb i henhold til§ 139.Reglerne for opgørelse af basiskapitalen fremgår af lov om finansiel virksomhed §§ 128-139. Efterlovens §§ 129-131 består den reducerede kernekapital bl.a. af egenkapital, evt. løbende overskud,indbetalt garantikapital og hybrid kernekapital, som bliver reduceret med bl.a. foreslået udbytte,immaterielle aktiver, skatteaktiver og løbende underskud.

Det fremgår herudover af lovens § 145, stk. 1, at et engagement med en kunde eller gruppe afindbyrdes forbundne kunder efter fradrag for henholdsvis særlig sikre dele og modtagnesikkerheder, garantier mv., ikke må overstige 25 pct. af basiskapitalen. Basiskapitalen opgøres udentillæg i medfør af § 135, stk. 1, nr. 4, og af fradrag i medfør af § 131, stk. 2, nr. 3, og § 139, stk. 1,nr. 4 og 5.2.3.1.1. StrafferammeDet fremgår af lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 1, at overtrædelse af § 129, stk. 9, § 134, nr.7, og § 138, nr. 8, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf erforskyldt efter den øvrige lovgivning.2.3.2. Baggrunden for forslagetBestemmelserne i lov om finansiel virksomhed §§ 128-139 er genstand for løbende justeringer somfølge af nye direktivbestemmelser samt uddybende standarder og vejledninger fra Det EuropæiskeBanktilsynsudvalg (CEBS) og Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- ogArbejdsmarkedspensionsordninger (CEIOPS).Med forslag til ændringen af CEBS og CEIOPS til europæiske tilsynsmyndigheder der kan udstedebindende standarder (Proposal for a regulation of the European Parliament and of the Councilestablishing a European Banking Authority COM(2009)501 og Proposal for a regulation of theEuropean Parliament and of the Council establishing a European Insurance and OccupationalPensions Authority COM(2009)502), vil der være behov for at kunne tilpasse reguleringenhurtigere. Finanstilsynet er af den opfattelse, at det derfor er mest hensigtsmæssigt, at reglerne foropgørelse af basiskapitalen i finansielle virksomheder gennemføres på bekendtgørelsesniveau.For at sikre en korrekt opgørelse af basiskapitalen ved store engagementer foreslås det samtidig, atFinanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for justering af basiskapitalen iforbindelse med opgørelsen af overgrænsen for engagementers størrelse i § 145, stk. 1, i lov omfinansiel virksomhed.2.3.3. Forslagets indholdMed forslaget foreslås det, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler foropgørelse af basiskapitalen i finansielle virksomheder. Bestemmelserne om opgørelse afbasiskapitalen i lov om finansiel virksomhed §§ 129-139, vil således blive videreført ibekendtgørelse om opgørelse af basiskapitalen, der vil træde i kraft samtidig med lovændringen.Med forslaget, og som en konsekvens af ændringerne i §§ 128-139, bemyndiges Finanstilsynet til atfastsætte nærmere regler for justering af basiskapitalen i forbindelse med opgørelsen afovergrænsen for engagementers størrelse i § 145, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Dette skal

sikre en korrekt opgørelse af basiskapitalen ved store engagementer, idet basiskapitalen vedopgørelse af 25 pct.-grænsen for engagementers størrelse også fremover, ligesom i henhold til dennugældende § 145, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, opgøres uden tillæg for et positivt beløb,der fremkommer ved fra de regnskabsmæssige værdireguleringer og hensættelser på aktiver ogforpligtelser at fratrække de forventede tab på de pågældende aktiver og forpligtelser, jf. dengældende § 135, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og opgøres uden fradrag, hvisforskellen er negativ, jf. den gældende § 139, stk. 1, nr. 4 og 5.2.3.3.1. StrafferammeDen foreslåede ændring i § 373, stk. 4, indeholder en bemyndigelse til, at Finanstilsynet ibekendtgørelse om opgørelse af basiskapital kan fastsætte straf af bøde eller fængsel indtil 4måneder. Der er tale om en videreførelse af den allerede gældende strafferamme i lov om finansielvirksomhed § 373, stk. 1.2.4. Kreditvurderingsinstitutter2.4.1. Gældende retDet fremgår af artikel 81 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 omadgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), at et kreditinstitut kanlade den kapital, der reserveres til fremtidige tab, afhænge af en kreditvurdering fra et eksterntkreditvurderingsinstitut. Der skal således holdes mindre kapital til f.eks. et udlån til en virksomhedmed en god kreditvurdering og mere kapital til en virksomhed med en dårlig kreditvurdering. Detteforudsætter dog, at kreditvurderingsinstituttet er godkendt af de kompetente myndigheder. Detfremgår videre, at myndighederne kun skal godkende et kreditvurderingsinstitut, når det opfylder enrække nærmere angivne krav.Ved et kreditvurderingsinstitut forstås en virksomhed, der udsteder vurderinger afkreditværdigheden, f.eks. stater, virksomheder og værdipapirer, og hvis kreditvurderinger ergodkendt til brug i forbindelse med kreditinstitutters kapitaldækning.På baggrund af kravene i direktivet er der gennemført regler herom i bekendtgørelse nr. 1470 af 17.december 2009 om kapitaldækning. Det fremgår af bekendtgørelsens § 16, at en kreditvurderingkun kan benyttes, hvis kreditvurderingsinstituttet er godkendt af Finanstilsynet. Bekendtgørelsens §17 implementerer direktivets detaljerede krav, som kreditvurderingsinstitutter skal opfylde for atblive godkendt. Disse krav omfatter objektivitet, uafhængighed, løbende kontrol/revurdering,gennemsigtighed og offentliggørelse, troværdighed og markedsaccept samt procedure for ansøgningom godkendelse.Det bemærkes i øvrigt, at langt de fleste kreditvurderingsinstitutter er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om

kreditvurderingsbureauer.Kreditvurderingsbureauerervirksomheder,derudstederkreditvurderinger, men disse kreditvurderinger er ikke nødvendigvis godkendt til brug vedkreditinstitutters kapitaldækning (dvs. virksomheden har ikke status som kreditvurderingsinstitut).Forordningen stiller også en række krav om objektivitet, uafhængighed, løbenderevurdering/kontrol og gennemsigtighed, og Finanstilsynet vil derfor forudsætte, at virksomhederomfattet af forordningen opfylder kravene.2.4.2. Baggrunden for forslaget og forslagets indholdMed lovforslaget foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse, som sikrer, at der kan fastsættesnærmere regler for godkendelse af kreditvurderingsinstitutter og kreditvurderingsinstituttersoffentliggørelse af oplysninger. Formålet med bestemmelsen er tillige at indsætte hjemlen, hvorefterde dele af bekendtgørelse nr. 1470 af 17. december 2009 om kapitaldækning, der vedrører nærmereregler for godkendelse af kreditvurderingsinstitutter og kreditvurderingsinstitutters offentliggørelseaf oplysninger, er udstedt.2.5. Fastsættelse af lånegrænse for pant i skibe2.5.1. Gældende retVed lov nr. 577 af 6. juni 2007 om særligt dækkede obligationer blev lånegrænsen for pant i skibefastsat til 70 pct. Lovændringen implementerede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut(omarbejdning).Det fremgår af bemærkningerne til § 152 f i lov nr. 577 af 6. juni 2007:”Det foreslås i § 152 f, at der for udstedelse af særligt dækkede obligationer med sikkerhed i skibegælder en lånegrænse på 70 pct. af det pantsatte skibs værdi. I henhold til bilag VI, del 1, pkt. 68, idet omarbejdede kreditinstitutdirektiv kan grænsen sættes til 70 pct. af det pantsatte skibs værdi.Denne grænse skal inden udgangen af 2010 revurderes, og på baggrund af denne revurdering kanKommissionen i givet fald forlænge perioden efter proceduren i artikel 151 i det omarbejdedekreditinstitutdirektiv med eller uden en revisionsbestemmelse.”2.5.2. Baggrunden for forslagetMuligheden for at fastsætte en lånegrænse på 70 pct. for pant i skibe gælder ifølge det omarbejdedekreditinstitutdirektiv 2006/48/EF bilag VI, del 1, pkt. 68, indtil den 31. december 2010.På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at Kommissionen vil forlænge denne periode, og derforvil lånegrænsen for pant i skibe efter den 31. december 2010 være 60 pct. ifølge det omarbejdedekreditinstitutdirektiv 2006/48/EF. På den baggrund foreslås lånegrænsen for pant i skibe ændret fra70 pct. til 60 pct.

2.5.3. Forslagets indholdMed lovforslaget foreslås det at ændre lånegrænsen for pengeinstitutter, der yder lån med pant iskibe, fra 70 pct. til 60 pct.På nuværende tidspunkt er der ikke, ifølge de foreliggende oplysninger, pengeinstitutter, der yderlån efter bestemmelsen, og som dermed vil blive omfattet af ændringen. Ændringen kan dog fåindirekte betydning for Danmarks Skibskredit A/S, som i dag yder lån med en lånegrænse på 70 pct.Det kan instituttet fortsætte med så længe, det ikke anvender særligt dækkede obligationer somfundinginstrument. Hvis instituttet måtte vælge at funde sig med særligt dækkede obligationer, vildet som følge af den foreslåede ændring af lånegrænsen fra 70 pct. til 60 pct. også være nødvendigtat ændre lånegrænsen for Danmarks Skibskredit A/S.2.6. Udvidelse af dispensationsadgang for forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, ATP,AES og LD2.6.1. Gældende retEfter lov om finansiel virksomhed § 163, stk. 2, kan forsikringsselskaber og tværgåendepensionskasser højst investere et beløb, der svarer til 10 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser iunoterede aktiver. Bestemmelsen er indsat på baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring artikel 24, stk. 1, litra e, hvoraf det fremgår, athjemlandet for så vidt angår de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, stiller kravom, at hvert forsikringsselskab ikke investerer mere end 10 pct. af de samlede forsikringsmæssigebruttohensættelser i aktier, andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, og obligationer, derikke omsættes på et reguleret marked.Det fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26 d, stk. 2, at andre lån og værdipapireromfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, højst må udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensionsaktiver. Tilsvarende følger det af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 6 d, stk. 2, at andre lån ogværdipapirer omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, højst må udgøre 10 pct. af LønmodtagernesDyrtidsfonds aktiver. Endelig følger det af lov om arbejdsskadesikring § 70, stk. 2, at andre lån ogværdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, højst må udgøre 10 pct. af ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomsforsikrings aktiver.2.6.2. Baggrunden for forslagetEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring artikel24, stk. 6, giver adgang til undtagelsesvis, behørigt begrundet og for en tidsbegrænset periode atfravige bl.a. de regler, der er fastsat i stk. 1, litra e. Det fremgår således af artikel 24, stk. 6, athjemlandet uanset stk. 1 undtagelsesvis og efter anmodning fra forsikringsselskabet for entidsbegrænset periode kan træffe afgørelse om, at de regler, der er fastsat i stk. 1, litra a-e, kanfraviges.

2.6.3. Forslagets indholdFormålet med dette lovforslag er at implementere den i direktivets artikel 24, stk. 6, anførtemulighed for at dispensere således, at Finanstilsynet efter konkret vurdering af en ansøgning kanmeddele forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser dispensation fra 10 pct.-grænsen iinvestering i unoterede aktiver.Senest fra den 31. oktober 2012 skal forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser overholdekravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang tilog udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). I Solvens II-direktivet er degældende placerings- og spredningsregler ophævet, og i stedet indeholder direktivet i artikel 132 etkrav om, at forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser ved investeringerne følger et såkaldt”prudent person-princip”. Herudover skal forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser bl.a.også opfylde et risikobaseret solvenskapitalkrav, jf. direktivets artikel 100 ff.En dispensation fra den gældende spredningsregel for investering i unoterede aktiver vil derforblive gjort betinget af, at virksomheden allerede før direktivets implementeringsfrist den 31. oktober2012 overholder det kommende ”prudent person-princip” og solvenskapitalkrav.Der gælder en tilsvarende 10 pct.-grænse for investeringer i unoterede aktiver i lov omArbejdsmarkedets Tillægspension § 26 d, stk. 2, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 6 d, stk. 2,og i lov om arbejdsskadesikring § 70, stk. 2. Med lovforslaget foreslås det, at Finanstilsynetbemyndiges til at meddele Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond ogArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring dispensation fra denne begrænsning. Det er hervedtilstræbt at sikre en parallelitet med forsikrings- og pensionslovgivningen med de forskelle, somArbejdsmarkedets Tillægspensions, Lønmodtagernes Dyrtidsfonds og ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring særlige karakter tilsiger. Da Arbejdsmarkedets Tillægspension,Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring imidlertid ikke erdirekte omfattet af Solvens II-direktivet, knyttes der ikke præcis de samme betingelser til endispensation som overfor forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Finanstilsynet vil vedvurderingen af en dispensationsansøgning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, LønmodtagernesDyrtidsfond eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring imidlertid lægge vægt på, om deanvender ”prudent person-princippet” og i deres risikoprofil har taget hensyn til den forøgederisiko, der måtte være ved investering i sådanne aktiver.Desuden foreslås det at bemyndige Finanstilsynet til at meddele dispensation frainvesteringsgrænsen på 40 pct. i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26 d, stk. 1, nr. 4, omvisse aktiver, der er udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber,m.fl., og som for hver virksomhed m.v. udgør mere end 5 pct. Dette sker for at skabe parallelitet til

§ 168 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter der kan meddeles dispensation fra § 163, stk. 1, nr.4.2.7. Regler om netting i administrationsboer2.7.1. Gældende ret og baggrunden for forslagetMange livsforsikringsselskaber indgår løbende finansielle kontrakter, f.eks. i form af renteswaps,med et pengeinstitut for at afdække forsikringsselskabets risiko for en renteændring, der kan betydekrav om øgede livsforsikringshensættelser. På et givent opgørelsestidspunkt kan nogle af dissefinansielle kontrakter være tabsgivende for selskabet, mens andre kan være overskudsgivende.Det er en del af standardvilkårene i sådanne aftaler, at der foretages såkaldt netting. Det betyder, atsåfremt parterne har indgået flere kontrakter med hinanden, kan deres krav mod hinandennettoopgøres. De nærmere regler herfor fremgår af værdipapirhandelslovens kapitel 18 og 18 a.Ifølge værdipapirhandelsloven § 50 er netting omregning til en nettofordring eller ennettoforpligtelse af fordringer og forpligtelser, der følger af overførselsordrer, som en eller fleredeltagere udsteder til eller modtager fra en eller flere andre deltagere, med det resultat, at der kunkan gøres en nettofordring eller nettoforpligtelse gældende. Det fremgår imidlertid ikke af lov omfinansiel virksomhed, hvordan en administrator skal forholde sig til finansielle kontrakter, derindeholder sådanne vilkår om netting. Dette søges derfor præciseret. Der kan opstå tvivl om,hvorvidt en finansiel kontrakt, der har en negativ værdi for livsforsikringsselskabet, er et aktiv iaktivregistrets forstand. I så fald kan administrator vælge at fjerne de finansielle kontrakter fraaktivregistret, der ved overgangen til administrationsboet viser sig at være tabsgivende forlivsforsikringsselskabet og omvendt beholde de finansielle kontrakter, der viser sig at give overskudfor livsforsikringsselskabet. Heroverfor står bestemmelserne i værdipapirhandelslovens kapitel 18og 18 a, hvorefter nettingaftaler kan gøres gældende overfor et konkursbo, kreditorer mv.Usikkerheden om, hvorvidt et aktiv er et aktiv i aktivregistrets forstand kan få betydning forprisfastsættelsen ved indgåelsen af finansielle kontrakter til afdækning af renterisici. Den kan ogsågøre det vanskeligt for et livsforsikringsselskab at indgå eller forny finansielle kontrakter, såfremtmodparten vurderer, at der er en risiko for, at livsforsikringsselskabets bestand bliver taget underadministration.Beskyttelsen af de forsikredes interesser er et væsentligt hensyn bag lov om finansiel virksomhed,jf. f.eks. § 249, stk. 1, nr. 5. Det er imidlertid langt fra i de forsikredes interesse, hvis uklarebestemmelser gør det dyrt, vanskeligt eller endog umuligt for livsforsikringsselskaberne at indgå denødvendige finansielle kontrakter til afdækning af deres renterisici. Bestemmelserne omadministration af en livsforsikringsbestand forslås derfor ændret således, at de forsikredes interesseimødeses.

2.7.3. Forslagets indholdDet foreslås at præcisere bestemmelserne om administration af en livsforsikringsbestand. SåfremtFinanstilsynet træffer beslutning om, at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand skal tagesunder administration, skal de i lov om finansiel virksomhed § 167, stk. 1, nævnte registreredeaktiver straks overlades til administrationsboet, jf. lov om finansiel virksomhed § 254, stk. 1. Deregistrerede aktiver ligger til sikkerhed for forsikringstagernes krav mod forsikringsselskabet.Forsikringstagerne har således en separatiststilling i disse aktiver. Administrator skal i henhold til §254, stk. 3, lade aktiverne vurdere.Hensigten med forslaget er således at præcisere, at en administrator ikke uden videre kan vælge atfjerne de finansielle kontrakter fra aktivregistret, som ved overgangen til administrationsboet visersig at være tabsgivende for livsforsikringsselskabet, mens administrator på den anden side beholderde finansielle kontrakter, der viser sig at give overskud for livsforsikringsselskabet. Såfremtparterne allerede har indgået en aftale om netting af deres krav, skal administrator herefterrespektere denne aftale. De finansielle kontrakter skal således indgå i aktivregistret med deresnettoværdi.Da lovforslaget alene er en præcisering af gældende ret, skal en administrator således respektereaftaler om netting ved slutafregning i forbindelse med handel med finansielle instrumenter, uansetom disse aftaler måtte være indgået før lovens ikrafttræden.2.8. Delegation fra Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd samt offentliggørelse afafgørelser og beslutninger, som træffes efter delegation2.8.1. Delegation af kompetence fra Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd tilFinanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen2.8.1.1. Gældende retFondsrådet træffer afgørelse i sager af principiel karakter eller af vidtgående betydning foraktørerne på værdipapirmarkedet. Endvidere kontrollerer rådet, om reglerne for finansielinformation i årsrapporter og delårsrapporter for udstedere af værdipapirer, der er optaget til handelpå et reguleret marked, er overholdt.Det Finansielle Virksomhedsråd er Finanstilsynets øverste beslutningstager i principielletilsynssager og tilsynssager med videregående betydning.Begge de finansielle råd har delegeret dele af deres kompetence for enkelte sagstyper omfattet afrådenes kontrol, og for begge rådene omfatter den foretagne delegation kun sager, der overgives tilpolitimæssig efterforskning. Delegationen er foretaget på områder, hvor Fondsrådet og DetFinansielle Virksomhedsråd har fastlagt en klar og utvetydig praksis for vurderingen af pågældendesager.

2.8.1.2. Baggrunden for forslagetFondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd har gennem deres virke behandlet flere af de sammesagstyper således, at der er blevet fastlagt en klar praksis. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at derindføres en positiv hjemmel for rådene til at delegere dele af deres kompetence til behandling vedde respektive sekretariater, dvs. Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Særligt for Fondsrådets kontrol med reglerne for finansiel information i årsrapporter ogdelårsrapporter er dette relevant, da væsentlige og principielle sager altid skal behandles direkte afFondsrådet.2.8.1.3. Lovforslagets indholdMed den foreslåede ændring gives der mulighed for, at Fondsrådet og Det FinansielleVirksomhedsråd kan delegere væsentlige sager til sekretariatsbehandling. Delegationen vedrørersager, hvor der er fastlagt en praksis, som giver et klart og utvetydigt billede af rådets vurdering afpågældende sagstyper, og hvor sagerne har fået karakter af rutinesager.Den foreslåede ændring giver endvidere mulighed for, at Fondsrådet og Det FinansielleVirksomhedsråd kan delegere principielle sager til sekretariatsbehandling. Delegationen kan blandtandet omfatte tilfælde, hvor det relevante råd vælger ikke at afgøre en sag eller træffe beslutning pådet aktuelle møde, hvorpå sagen behandles, men hvor rådet har tillid til, at Finanstilsynet ellerErhvervs- og Selskabsstyrelsen færdiggør behandlingen, uden at sagen behøver at blive forelagtrådet på ny.2.8.2. Offentliggørelse af sager, som træffes efter delegation fra Fondsrådet eller Det FinansielleVirksomhedsråd.2.8.2.1. Gældende retFondsrådets kompetence omfatter sager, som er principielle eller som har videregående betydeligefølger for aktørerne på værdipapirhandelsmarkedet. Endvidere omfatter Fondsrådets kompetencekontrol med, at regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter for udstedere afværdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, er overholdt.Kompetencen for Det Finansielle Virksomhedsråd omfatter sager, som er principielle eller som harvideregående betydelige følger for de finansielle virksomheder.Der foretages i dag offentliggørelse af Fondsrådets og Det Finansielle Virksomhedsråds afgørelserog beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Derimod er der ikke hjemmeltil at offentliggøre de tilfælde, hvor Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer entilsvarende afgørelse eller beslutning efter delegation fra Fondsrådet eller Det FinansielleVirksomhedsråd.

2.8.2.2. Baggrunden for forslagetDet vurderes, at offentliggørelse af sager, som falder under Fondsrådets eller Det FinansielleVirksomhedsråds kompetence, altid vil have en interesse for aktørerne påværdipapirhandelsmarkedet henholdsvis de omfattede virksomheder.Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd har i særlige tilfælde delegeret en del af dereskompetence til sekretariatsbehandling. Delegationen omfatter overgivelse af bestemte sager tilpolitimæssig efterforskning. Finanstilsynet anser altid politianmeldelser som et væsentligtprocessuelt skridt, der er af interesse for aktørerne på de finansielle markeder, herunder investorernepå værdipapirhandelsmarkedet.Det ønskes med den foreslåede ændring at ligestille offentliggørelsen af de sager, som oversendestil politimæssig efterforskning af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efterdelegation fra Fondsrådet eller Det Finansielle Virksomhedsråd og de sager, som oversendes tilpolitimæssig efterforskning direkte af Fondsrådet eller Det Finansielle Virksomhedsråd.Endvidere ønskes der med den foreslåede ændring at styrke den præventive effekt, som følger afoffentliggørelse af de afgørelser og politianmeldelser, som foretages af Finanstilsynet ellerErhvervs- og Selskabsstyrelsen efter delegation.2.8.2.3. Lovforslagets indholdDet foreslås, at ligestille reglerne for offentliggørelse af afgørelser og beslutninger om at indgivepolitianmeldelse, for så vidt angår de tilfælde, hvor afgørelsen eller beslutningen træffes direkte afFinanstilsynets eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og de tilfælde, hvor afgørelsen ellerbeslutningen træffes af et af sekretariaterne efter delegation.2.9. Ny tilsynsstruktur i EU2.9.1. Gældende retEfter lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 6, nr. 21, som blev indført ved lov nr. 1273 af 16.december 2009, kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger, som tilsynet får kendskab tilgennem tilsynsvirksomheden til Kommissionen, hvis den har behov herfor til varetagelse af densopgaver i henhold Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, ellerDet Europæiske Banktilsynsudvalg, Banktilsynskomitéen i Den Europæiske Centralbank, DetEuropæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og DetEuropæiske Værdipapirtilsynsudvalg samt organer etableret af disse udvalg, under forudsætning afat modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

2.9.2. Baggrunden for forslagetFor at stå bedre rustet i fremtiden har EU fremsat en række forordningsforslag, der har til formål atgennemføre en ny tilsynsstruktur i EU på det finansielle område. Forordningerne skal træde i kraftden 1. januar 2011.Der oprettes et europæisk finanstilsynssystem (ESFS) bestående af et netværk af nationalefinanstilsyn, som samarbejder med tre nye europæiske tilsynsmyndigheder, der etableres ved atomdanne de eksisterende europæiske tilsynsudvalg inden for bank-, forsikrings- ogarbejdsmarkedspensionsordninger og værdipapirmarkedet. Der oprettes således en europæiskbanktilsynsmyndighed (EBA), en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- ogarbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA).Endvidere oprettes et nyt Europæisk Råd for Systemiske Risici (ESRB) med ansvar formakrotilsynet med det finansielle system.Forordninger er umiddelbart bindende for medlemslandene og må som udgangspunkt ikkegennemføres i national ret. Forslagene medfører, at enkelte bestemmelser i lov om finansielvirksomhed ophæves, da tilsynssamarbejdet i EU fremover vil fremgå direkte af forordningerne.2.9.3. Forslagets indholdDe eksisterende tilsynskomitéer CEBS, CEIOPS og CESR omdannes til egentligetilsynsmyndigheder, henholdsvis EBA, EIOPA og ESMA, med styrkede beføjelser på en rækkeområder. Finanstilsynet er medlem af EU-tilsynsmyndighedernes bestyrelse, og deltager i arbejdet ide tre tilsynsmyndigheder. EU-tilsynsmyndighederne får kompetence til at udarbejde udkast tilbindende tekniske standarder, udstede henstillinger til medlemslandene i forbindelse med forkertanvendelse af EU-retten, agere på anmodning fra Kommissionen i nødsituationer, mægle i tvistermellem tilsynsmyndighederne fra forskellige medlemslande samt generelt arbejde for øgetkoordination og konvergens på tilsynsområdet i EU.Finanstilsynet følger de bindende tekniske standarder, som udarbejdes af disse tilsynsmyndigheder,og som tiltrædes af Kommissionen i overensstemmelse med EU-retten. Finanstilsynet anvendersom udgangspunkt de ikke-bindende vejledninger og henstillinger som tilsynsmyndighederneudarbejder, og agerer på baggrund af de øvrige beføjelser, som er tillagt disse myndigheder.Endvidere etableres Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB), der skal overvågeøkonomiske og finansielle risici i EU på makroniveau. Risikorådet kan komme med henstillinger oganbefalinger til tilsynsmyndigheder, medlemslande, Kommissionen mv. Finanstilsynet følger somudgangspunkt advarsler om systemiske risici og vejledninger om foranstaltninger til afhjælpning afidentificerede risici udstedt af dette organ.

Forordningsforslagene fastsætter bl.a., at nationale finansielle tilsyn kan udlevere fortroligeoplysninger til de nye europæiske tilsynsmyndigheder og til det Europæisk Råd for SystemiskeRisici. Da der som udgangspunkt gælder en strafbelagt tavshedspligt for Finanstilsynets ansatte, erdet af praktiske grunde fundet hensigtsmæssigt at indsætte undtagelserne hertil direkte i loven, mendette berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed.Af praktiske grunde er det endvidere fundet hensigtsmæssigt at gengive forordningsforslagenesbestemmelser om, at fortrolige oplysninger modtaget fra Finanstilsynet kan udveksles direktemellem de europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Råd for Systemiske Risici under denforudsætning, at oplysningerne er nødvendige for udførelsen af opgaverne.2.10. Mulighed for fastsættelse af afgift for almennyttige organisationer i Grønland og Færøerne2.10.1. Gældende ret og baggrunden for forslagetLovens § 360, stk. 2, er indsat i den danske lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 108 af 7.februar 2007. Den blev ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1531 af 14. december 2007om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed, da lov nr. 108 af 7. februar 2007 blevsat i kraft, idet der i lovens § 360, stk. 2, henvises til en bestemmelse i hvidvaskloven, som ikke varsat i kraft for Færøerne på daværende tidspunkt.Seneste anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed er nr. 1252 af 15.december 2004 og derved fra før vedtagelsen af lovens § 360, stk. 2.Bestemmelsen i hvidvaskloven er gennemført på Grønland og Færøerne med henholdsvis lov nr.399 af 21. april 2010 for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler vedpengeoverførsler og lov nr. 467 fra 17. juni 2008 for Færøerne om oplysninger, der skal medsendesom betaler ved pengeoverførsler med senere ændringer.2.10.2. Forslagets indholdDet foreslås, at der foretages en formel nyaffattelse af bestemmelsen med henblik på at skabe enhjemmel til, at afgiftsbestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 360, stk. 2, også bestemmelserkan træde i kraft i Grønland og på Færøerne.2.11. Almennyttige organisationer2.11.1 Gældende retDer er i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering afterrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 6. august 2009 (hvidvaskloven), ikke bestemmelser omforanstaltninger mod finansiering af terrorisme gennem almennyttige organisationer bortset fra, atdisse organisationer skal identificeres, legitimeres og overvåges af de virksomheder og personer,

der er ansvarlige efter hvidvaskloven, hvis der etableres et kundeforhold til disse. Fysiske ogjuridiske personer, som er underlagt loven, er bl.a. forpligtet til at undersøge de kunders aktiviteter,som efter deres karakter menes at have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Detfremgår i den forbindelse af hvidvasklovens § 34, stk. 1 og 2, at tilsynet skal sikre, at reglerne iloven overholdes. Fysiske og juridiske personer, der udøver aktiviteter omfattet af lovens bilag 1,og som ikke er omfattet af lovens bilag 1, stk. 1, nr. 1-11, (virksomheder, der udøver finansielleaktiviteter m.v., som ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed), skal registreres hosFinanstilsynet for at udøve virksomhed omfattet af loven. Det fastslås samtidig i stk. 5, at de nævntevirksomheder og personer skal give tilsynet de oplysninger, der skønnes nødvendige, at tilsynetefter stk. 6 til enhver tid uden retskendelse kan få adgang til de nævnte virksomheder eller personer,samt efter stk. 7, at tilsynet kan pålægge de nævnte virksomheder og personer at foretage denødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af loven.2.11.1.1. Strafferamme og subjektive kravEfter hvidvasklovens § 37, stk. 1, straffes forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af lovensbestemmelser med bøde.Om det subjektive krav (tilregnelseskravet) fremgår det af forarbejderne til lov nr. 117 af 27.februar 2006 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering afterrorisme:”Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at simpelt uagtsomme overtrædelser af lovens bestemmelser,i modsætning til den nuværende hvidvasklov, er straffri. Statsadvokaten for særlig økonomiskkriminalitet, der i henhold til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 30/6 1993 er tillagttiltalekompetencen for hele landet med hensyn til overtrædelser af hvidvaskloven, har tilBrydensholtudvalget oplyst, at der på baggrund af erfaringerne siden lovens ikrafttræden i 1993ikke er behov for at kunne idømme straf for simpel uagtsomhed, og udvalget har foreslået enbegrænsning af strafansvaret til tilfælde, hvor der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.”Efter § 37, stk. 5 og 7, straffes personer eller virksomheder, som ikke efterkommer et påbud, medbøde.2.11.2 Baggrunden for forslagetDanmark er medlem af Financial Action Task Force (FATF), som er et mellemstatsligt samarbejdeom bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.FATF blev etableret af G7-landene i 1989 og har 36 medlemslande, herunder 15 EU-lande. FATFhar vedtaget 40 anbefalinger, som vedrører bekæmpelse af hvidvask, og 9 særlige anbefalinger, somvedrører bekæmpelse af terrorfinansiering. Et vigtigt led i FATFs arbejde er i samarbejde med

International Monetary Fond (IMF) at foretage løbende evaluering af, om medlemslandene lever optil anbefalingerne.I 2006 evaluerede IMF Danmarks overholdelse af FATFs anbefalinger. IMF’s evalueringsrapportindeholder en række opfordringer til Danmark, herunder om at indføre nationale regler, der er ioverensstemmelse med FATF’s anbefaling (SR VIII) om ”non-profit organisations”. Denneanbefaling, der vedrører bekæmpelse af terrorfinansiering, har følgende ordlyd:”VIII. Non-profit organisationsCountries should review the adequacy of laws and regulations that relate to entities that can beabused for the financing of terrorism. Non-profit organisations are particularly vulnerable, andcountries should ensure that they cannot be misused:(i)by terrorist organisations posing as legitimate entities;(ii)to exploit legitimate entities as conduits for terrorist financing, including for the purpose ofescaping asset freezing measures; and(iii) to conceal or obscure the clandestine diversion of funds intended for legitimate purposes toterrorist organisations.”En regulering af almennyttige organisationer ønskes indført for at hindre, at organisationerne blivermisbrugt til at kanalisere midler til terrorformål. Samtidig vil en regulering skabe større åbenhed omvisse almennyttige organisationer og større sikkerhed for, at midler fra bidragsydere anvendes til dettilsigtede almennyttige formål.2.11.3 Forslagets indholdDet foreslås, at der indsættes bestemmelser i hvidvaskloven i overensstemmelse med FATFsanbefaling SR VIII, som kan medvirke til at sikre, at almennyttige organisationer ikke blivermisbrugt til finansiering af terrorisme. Forslaget indeholder bl.a. krav om, at den almennyttigeorganisation skal lade sig registrere hos Finanstilsynet, der skal føre tilsyn med organisationen, ogat organisationen skal have kendskab til identiteten af de største bidragsydere og bidragsmodtagere,leveringskanaler og samarbejdspartnere.Ved almennyttige organisationer forstås private juridiske enheder og organisationer, der ikkeudlodder overskud eller indtægter til personer, som ejer organisationen eller har kontrol over ellerleder organisationens aktiviteter. Lovforslaget omfatter i henhold til bestemmelsens stk. 1almennyttige organisationer, der indsamler midler til fordel for velgørende, religiøse, kulturelle,uddannelsesmæssige, sociale, videnskabelige eller andre almennyttige formål i udlandet, eller hvisorganisationen videresender midler ud af landet, der er indsamlet til de nævnte formål. Begrebetorganisation skal forstås bredt, idet almennyttige organisationer kan have mange forskelligejuridiske og organisatoriske former. Det skal således ikke være organisationsformen, som afgør, om

den juridiske enhed er omfattet af reglerne. Almennyttige organisationer, der ejes fuldt ud af staten,er ikke omfattet.Almennyttige organisationer, der udelukkende yder bistand til velgørende formål inden for landetsgrænser, er ikke omfattet af bestemmelsen. Baggrunden for denne begrænsning er, at indsamlingeller videresendelse af midler til fordel for formål her i landet vil være underlagt andenmyndighedskontrol, herunder skattekontrol. Uden denne begrænsning ville bestemmelsen omfatteet meget stort antal organisationer, der samler ind til kulturelle aktiviteter, herunder sports- og andrefritidsaktiviteter, her i landet, hvor risikoen for misbrug til terrorfinansiering er helt ubetydelig.Ved midler forstås penge eller midler, der ud fra deres natur må antages at kunne sidestilles hermed.Anden hjælp i form af naturalier, herunder it-udstyr, køretøjer, byggemateriale, levering af tæpper,mad, vacciner eller andet er ikke omfattet, hvis organisationen står som direkte leverandør heraf.Dette kan være tilfældet, hvis organisationen indsamler penge, som organisationen anvender til atkøbe fornødenheder eller andet, der herefter videresendes til bidragsmodtager.Med henblik på at sikre at politiet i sager om efterforskning af terrorisme og terrorfinansiering skalkunne spore transaktioner tilbage til væsentlige bidragsydere, foreslås det, at den almennyttigeorganisation ud fra en risikovurdering skal træffe rimelige foranstaltninger for at opnå kendskab tilpersoner og virksomheder, der yder bidrag til organisationen på 100.000 kr. og derover. Det foreslåstillige, at almennyttige organisationer ud fra en risikovurdering skal træffe rimelige foranstaltningerfor at opnå kendskab til de enkelte grupper af bidragsmodtagere eller, hvor det er relevant, denenkelte bidragsmodtager samt sikre, at der ved overførsel af midler til bidragsmodtagere anvendessikre leveringskanaler og pålidelige samarbejdspartnere, herunder at de almennyttige organisationerskal være særlig opmærksomme på behovet for at få tilstrækkelige oplysninger om leveringskanalerog samarbejdspartnere, når de videresender midler til de lande, der er opført på FATFs liste overlande, hvor der er forhøjet risiko for terrorfinansiering.Herudover foreslås det, at den almennyttige organisation skal have de fornødne procedurer,herunder skriftlige interne regler, for at sikre, at alle midler er bogført korrekt og anvendt til formål,der er i overensstemmelse med organisationens formål, at organisationen offentliggør og løbendeopdaterer vedtægter, herunder oplysninger om organisationens formål, oplysninger om identitetenpå de personer, der ejer, kontrollerer og leder organisationens aktiviteter samt årsregnskab, som skalvære revideret af statsautoriseret eller registreret revisor, og som skal indeholde en række nærmereangivne oplysninger.Det foreslås, at de i forslaget nævnte bestemmelser også skal gælde for personer, der indsamlermidler til fordel for de nævnte formål i udlandet, eller som videre sender indsamlede midler til de

nævnte formål, uanset at disse personer ikke udgør en organisation. Hensynet bag bestemmelserneer også til stede, hvor der er tale om én enkelt eller flere personer.Forslaget indeholder krav om offentliggørelse af oplysninger. Oplysningskravet skal omfatteorganisationens formål, identiteten af de personer, der ejer, kontrollerer og leder organisationensaktiviteter samt årsregnskab. Lovforslaget indeholder derudover krav om opbevaring af oplysningeri mindst 5 år. Hvis organisationen ophører, skal den senest fungerende ledelse sørge herfor.Endvidere indeholder forslaget krav om, at den almennyttige organisation skal undersøge entransaktion nærmere, hvis den har mistanke om, at en kundes transaktion eller henvendelse har ellerhar haft tilknytning til finansiering af terrorisme. Hvis denne mistanke ikke kan afkræftes, skalStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet omgående underrettes.Efter forslaget gælder reglerne i hvidvasklovens § 26 og § 27, stk. 1-3, om tavshedspligt og ansvarogså for de almennyttige organisationer. Henvisningen til lovens § 26 indebærer, at deunderretninger og oplysninger, som organisationen og dens ansatte i god tro videregiver i medfør af§ 7, og standsning af transaktioner i medfør af § 7, stk. 4, ikke påfører organisationen eller densmedarbejdere nogen form for ansvar. Videregivelse af oplysninger i forbindelse hermed anses ikkesom et brud på en eventuel tavshedspligt. Henvisningen til § 27, stk. 1-3, indebærer, atorganisationen og dens medarbejdere samt revisorer eller andre, der udfører eller har udført særligehverv for den almennyttige organisation, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretningefter § 7, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der ertale om terrorfinansiering. I henhold til stk. 3 forhindrer forbuddet i stk. 1 ikke advokater, revisorer,eksterne bogholdere og skatteydere i at fraråde deres klient at udøve ulovlig virksomhed.Med lovforslaget foreslås det, at Finanstilsynet skal påse, at almennyttige organisationer overholderkravene i lovforslagets § 16 a og EU’s forordninger indeholdende regler om finansielle sanktionermod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Finanstilsynet skal have beføjelsersvarende til, hvad der gælder for tilsynet med andre personers og virksomheders overholdelse afhvidvaskloven, jf. § 34. Dette omfatter oplysningspligt for de almennyttige organisationer,mulighed for at få adgang uden retskendelse og mulighed for at påbyde organisationen inden for enfrist fastsat af Finanstilsynet at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse afreglerne. Påbud meddelt af Finanstilsynet kan i henhold til § 36 indbringes forErhvervsankenævnet.2.11.3.1. Strafferamme og de subjektive kravDet er Finanstilsynets opfattelse, at kun forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser af deforeslåede forbud for almennyttige organisationer skal straffes. Der er tale om en uændretvidereførelse af det gældende tilregnelseskrav, som blev indført ved lov nr. 117 af 27. februar 2006,jf. ovenfor, hvor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet oplyste, at der ikke var behov

for at kunne idømme straf for simpel uagtsomhed, hvorfor der blev foreslået en begrænsning afstrafansvaret til tilfælde, hvor der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.Straffen for overtrædelse af de foreslåede ændringer bør være den samme som for de øvrigeovertrædelser af loven, dvs. bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.Tilsvarende foreslås det, at overtrædelse af et påbud givet af Finanstilsynet i medfør af § 34 a, stk.4, skal kunne straffes med bøde.2.12. Offentliggørelse i henhold til hvidvaskloven2.12.1. Gældende retDer er i den gældende lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte ogfinansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 6. august 2009 (hvidvaskloven), ikkemulighed for at offentliggøre afgørelser med angivelse af virksomhedens eller personens navn.Finanstilsynet har i dag generelt mulighed for at offentliggøre afgørelser af væsentlig og principielbetydning i anonymiseret form. Det gælder både sager, der har været forelagt for Fondsrådet og DetFinansielle Virksomhedsråd, og afgørelser som Finanstilsynet har truffet på egen hånd. Det gælderdog ikke sager, hvor det ikke er muligt at anonymisere en afgørelse, fordi anonymiseringen ikke vilgive en reel beskyttelse.Det fremgår af lov om finansiel virksomhed § 354 a, som blev indsat ved lov nr. 515 af 17. juni2008 (Åbenhedspakken), at Finanstilsynet som hovedregel skal offentliggøre de afgørelser ogbeslutninger om politimæssig efterforskning, som tilsynet træffer i forbindelse med tilsynet medfinansielle virksomheder, med navns nævnelse. Dette gælder for alle afgørelser i tilsynssager afprincipiel karakter eller væsentlig betydning, som har været forelagt det FinansielleVirksomhedsråd.2.12.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for forslaget er, at offentliggørelse af afgørelser af væsentlig betydning med angivelseaf virksomhedens eller personens navn vil medvirke til at sikre, at virksomheder og personeromfattet af hvidvaskloven kan indrette sig herpå og i øvrigt retter deres opmærksomhed påvigtigheden af overholdelse af lovgivningen på området. Dette svarer til den mulighed, somFinanstilsynet har i henhold til lov om finansiel virksomhed § 354 a på det finansielle område.Offentliggørelse med angivelse af virksomhedens eller personens navn skal finde sted, hvoroffentligheden vurderes at have en interesse i at få kendskab til personer og virksomheder, som pået eller flere væsentlige områder har undladt at overholde krav i den omhandlede regulering ogderved har forøget risikoen for at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering.

2.12.3. Forslagets indholdMed henblik på at give tilsynsmyndighederne adgang til offentliggørelse af afgørelser truffet ihenhold til hvidvaskloven med angivelse af virksomhedens eller personens navn foreslås det, atafgørelser, som Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte træffe i henhold tilhvidvaskloven § 32, stk. 5, § 34, stk. 7, eller § 34 a, stk. 4, skal offentliggøres, hvis afgørelsen eftertilsynsmyndighedens vurdering er af væsentlig betydning.Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal offentliggøre afgørelser truffet i henhold tilhvidvaskloven, hvis afgørelsen efter tilsynsmyndighedens vurdering er af væsentlig betydning.Dette gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Dette vil somnævnt være tilfældet, hvis kendskabet til afgørelsen efter tilsynsmyndighedens vurdering vilmedvirke til at sikre, at personer og virksomheder omfattet af hvidvaskloven kan indrette sig herpåog i øvrigt retter deres opmærksomhed på vigtigheden af overholdelse af lovgivningen på området.Offentliggørelsen kan omfatte navn på den person eller virksomhed, som afgørelsen vedrører, nårdet skønnes, at offentligheden har en interesse i at få kendskab til personer og virksomheder, som pået eller flere væsentlige områder har undladt at overholde krav i den omhandlede regulering ogderved har forøget risikoen for at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Af væsentligeområder kan nævnes kravet om identifikation og legitimation af kunder, indhentelse af oplysningerom formålet med forretningsforbindelsen og det tilsigtede omfang heraf, overvågning afkundetransaktioner, opmærksomhedspligt og undersøgelsespligt i forhold til visse usædvanlige ogkomplekse transaktioner eller transaktioner, der har relation til lande på FATFs liste overhøjrisikolande, underretningspligt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet i tilfælde afmistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme samt pligt til at opbevare oplysninger i 5 år.Advokatrådets afgørelser er ikke omfattet af bestemmelsen, idet retsplejeloven indeholder særligeregler om offentliggørelse af afgørelser, hvor advokater ikke efterlever Advokatrådets påbud ihenhold til den gældende § 34 a.Som en undtagelse til kravet om offentliggørelse af virksomhedens eller personens navn foreslåsdet, at offentliggørelse kan undlades, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade forvirksomheden. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold elleroplysninger omfattet af § 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Henvisningen indebærer,at offentliggørelsen ikke må indeholde oplysninger om enkeltpersoners private, herunderøkonomiske forhold, samt oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller omdrifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydningfor den person eller virksomhed, som oplysningen angår. Dette omfatter dog ikke den risiko forøkonomisk tab, som personen eller virksomheden måtte lide på grund af forringet omdømme somfølge af afgørelsen. Oplysninger om enkeltpersoner må kun finde sted, hvis der er tale om personer,som afgørelsen vedrører.

Det foreslås endvidere, at offentliggørelse kan undlades, hvis efterforskningsmæssige hensyn talerherfor. Hvis offentliggørelse af en afgørelse er blevet undladt af hensyn til politimæssigefterforskning foreslås det, at afgørelsen med angivelse af navn efterfølgende vil bliveoffentliggjort, når disse hensyn ikke længere er til stede. Dette gælder dog kun i en periode på op tilto år efter, at afgørelsen er truffet. Baggrunden herfor er, at den offentlige interesse i sådanneafgørelser aftager over tid, samt af administrative årsager.Offentliggørelsen må endvidere ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielletilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, medmindre de myndigheder, der har afgivetoplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.Finanstilsynet og de finansielle råd har i dag mulighed for at offentliggøre afgørelser af almeninteresse i anonymiseret form. Hvis en afgørelse fremover ikke vil kunne offentliggøres medangivelse af virksomhedens navn, fordi det f.eks. vil skade virksomheden, vil der fortsat væremulighed for at offentliggøre den i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud frabeskrivelsen af sagen, vil kunne udlede hvilken virksomhed, der er tale om. Når der ikke længere ergrund til at hemmeligholde virksomhedens navn af hensyn til den eller en eventuel strafferetligefterforskning, vil afgørelsen blive offentliggjort med angivelse af virksomhedens navn.Offentliggørelse af en afgørelse indebærer ikke, at der er adgang til aktindsigt i dokumenterne i densag, som afgørelsen vedrører. Fortrolige oplysninger om virksomheden og dens kunder vil blivefjernet fra afgørelsen inden offentliggørelsen.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår en afgørelse offentliggøres. Dette vil dogi praksis ske kort efter, at afgørelsen er truffet. Dog vil den pågældende virksomhed, hvis navn vilblive offentliggjort i afgørelsen, først blive orienteret om afgørelsen. Virksomheden vil såledeskunne forberede sig på offentliggørelsen af afgørelsen med navns nævnelse. Det vil sige, at i nogletilfælde vil offentliggørelse først ske efter en vis periode – nemlig efter udløbet af den frist inden forhvilken virksomheden har fået mulighed for at rette op på forholdene, medmindre det allerede eroffentliggjort ad anden vej. Det forudsætter dog, at hemmeligholdelsen er i overensstemmelse medbørsreglerne.Såfremt virksomheden efter børsreglerne skal udsende en selskabsmeddelelse, skaloffentliggørelsen af afgørelsen afvente selskabsmeddelelsen. Dette indebærer, at såfremt selskabetefter børsreglerne kan udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser forselskabet at offentliggøre forholdet, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 27, stk. 6, viloffentliggørelsen af afgørelsen blive udsat.

Således som offentliggørelsesbestemmelsen foreslås formuleret, træffes der ikke en afgørelse omoffentliggørelse, idet en afgørelse efter bestemmelsens ordlydskaloffentliggøres. Som følge herafkan offentliggørelsen ikke påklages.2.13. Tavshedspligt i henhold til hvidvaskloven2.13.1. Gældende retHvidvaskloven indeholder ikke bestemmelser om tavshedspligt for tilsynsmyndighederne, herunderbl.a. Finanstilsynet.Finanstilsynet er på de øvrige finansielle områder, f.eks. i lov om finansiel virksomhed, lov omværdipapirhandel m.v., lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om investeringsforeninger ogspecialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og lov omforsikringsformidling, underlagt en særlig lovbestemt tavshedspligt. Udgangspunktet er, atFinanstilsynet skal hemmeligholde fortrolige oplysninger, som tilsynet får kendskab til gennemtilsynsvirksomheden. Ved fortrolige oplysninger forstås oplysninger om en tilsynsbelagtvirksomheds forretningsmæssige forhold og kunders forhold samt andre oplysninger, som efterderes karakter er fortrolige. Finanstilsynet kan ikke videregive fortrolige oplysninger, selvom denfysiske eller juridiske person, som reglerne skal beskytte, giver sit samtykke. Finanstilsynet har dogmulighed for at videregive fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, hvisvirksomheden eller dens kunder ikke herved kan identificeres.Til dette udgangspunkt gælder en lang række undtagelser, hvor Finanstilsynet har mulighed for atvideregive fortrolige oplysninger. I den forbindelse bestemmes det, at alle, som modtager fortroligeoplysninger fra Finanstilsynet, også omfattes af tavshedspligten. Dette gælder bl.a., når økonomi-og erhvervsministeren modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet.Den særlige tavshedspligt er nødvendig, fordi Finanstilsynet gennem sin tilsynsvirksomhed får etindgående indblik både i de tilsynsbelagte virksomheders forretningsforhold samt i deres kundersforhold. Dette kendskab er nødvendigt for, at tilsynet kan vurdere virksomhedernes risici og dermedsikkerheden for virksomhedernes kunder.2.13.2. Baggrunden for forslagetHvidvaskloven indeholder ikke bestemmelser om tavshedspligt for tilsynsmyndighederne, herunderbl.a. Finanstilsynet. Finanstilsynet er på de øvrige finansielle områder underlagt en særliglovbestemt tavshedspligt. Det er derfor relevant at indsætte en bestemmelse om tavshedspligt forFinanstilsynet, i hvidvaskloven, der svarer til bestemmelserne i den øvrige tilsynslovgivning.

2.13.3. Forslagets indholdDet foreslås, at der indføres bestemmelser, der i det væsentlige svarer til, hvad der gælder i henholdtil andre finansielle tilsynslove, idet der dog er forskelle i den kreds af myndigheder, som defortrolige oplysninger kan videregives til.Det foreslås, at Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e skal væreforpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennemtilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i de nævntetilsynsmyndigheders drift, og eksperter, der handler på tilsynsmyndighedernes vegne. Dette gælderogså efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Tavshedspligten gælder uanset, om der måtteforeligge samtykke fra den person eller virksomhed, som tavshedspligten skal beskytte. Fratavshedspligten gælder en række nærmere angivne undtagelser.Alle dem som Finanstilsynet i henhold til stk. 3 videregiver fortrolige oplysninger til, er medhensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.2.14. Oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår om short-selling af værdipapirer2.14.1. Gældende retShort-selling som begreb dækker over et salg af finansielle aktiver, som sælger ikke selv ejer.Short-selling kan eksempelvis ske ved, at en markedsdeltager for en periode låner en konkretaktiebeholdning af en investor mod betaling. Aktierne sælges herefter i markedet. På det tidspunkthvor markedsdeltageren er forpligtet til at tilbagelevere de lånte aktier, køber markedsdeltagerenaktier i markedet. Hvis kursen er faldet, kan aktierne nu købes billigere. Aktierne leveres tilbage tilinvestor, og markedsdeltageren har herved tjent kursforskellen mellem salgs- og købstidspunktet.Short-selling kan også medføre tab for markedsdeltageren, hvis aktierne er steget på tidspunktet,hvor de tilbagekøbes.Lov nr. 1003 af 10. oktober 2008 om finansiel stabilitet (Bankpakken) indførte enbemyndigelsesbestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 39 b, hvorefter Finanstilsynet kunnefastsætte regler om forbud mod short-selling af aktier. Denne bemyndigelse er udnyttet vedbekendtgørelse nr. 1004 af 10. oktober 2008 om short-selling. Efter bekendtgørelsens § 1 eksistererder et forbud mod short-selling i aktier udstedt af pengeinstitutter. Forbuddet blev indført for atsikre den finansielle stabilitet, mindske uroen på aktiemarkederne og undgå kortsigtet spekulation ikursfald, der kan have en selvforstærkende virkning. Der findes i dag ikke regler vedrørendeoplysningsforpligtelser eller øvrige vilkår om short-selling.2.14.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for udvidelsen af bemyndigelsen til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler omforbud mod short-selling er at sikre, at bemyndigelsen ikke alene gælder aktier, men alle former for

værdipapirer, såedes at Finanstilsynet får mulighed for at udstede nærmere regler herom for at sikreden finansielle stabilitet, mindske uro på markederne for værdipapir handel og undgå spekulation.Den 2. marts 2010 offentliggjorde CESR (Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg) en rapport(Model for a Pan-European Short Selling Disclosure Regime, CESR/10-088), der anbefaler, at derindføres paneuropæiske offentliggørelsesregler om short-selling. Rapporten har derudover til formålat fungere som teknisk rådgivning om, hvorledes indholdet af reglerne bør være. Reglerne fra CERSkan udover regler om oplysningsforpligtigelser indeholde andre regler for short-selling, f.eks. andrevilkår for at foretage short-selling.På den baggrund forventes der fremsat et forslag til regulering af oplysningsforpligtelser og andrevilkår vedrørende short-selling på europæisk plan. Såfremt et sådant forslag følger den sædvanligeEU-lovgivningsproces, er det sandsynligt, at det vil tage mindst to år inden, at etoffentliggørelsesregime og andre vilkår om short-selling er blevet udformet, vedtaget ogimplementeret. Nærværende lovforslag skal sikre, at Finanstilsynet kan fastsætte nationaleoplysningsforpligtelser og andre vilkår, indtil EU-reguleringen skal være gennemført i national ret.Herefter forventes bemyndigelsen benyttet til at gennemføre de forventede EU-oplysningsforpligtelser og andre vilkår om short-selling.Formålet med at fastsætte nationale oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår er at sikregennemsigtighed om short-selling på de finansielle markeder. Gennemsigtigheden skal afbøde ellerminimere de negative konsekvenser, som short-selling kan have for markedet, uden samtidig atmedføre en urimelig skadelig påvirkning af de fordele, som short-selling i øvrigt giver til markedet.Gennemsigtigheden kan eksempelvis være medvirkende til at afskrække mod og begrænseomfanget af især aggressiv og storstilet short-selling, som kan true opretholdelsen af etvelfungerende marked.Gennemsigtigheden kan endvidere bidrage til at modvirke eventuel markedsmisbrug ved, atFinanstilsynet har oplysninger om opbygning af større korte positioner. Herved får Finanstilsynetbedre mulighed for at træffe eventuelle foranstaltninger i tide. Som anført afventes EU-reguleringpå området, men det er forventningen, at ”advarslerne”, som Finanstilsynet modtager, kommer til atligge i, at der etableres et indberetningssystem. I de tilfælde, hvor der sker short-selling i størreomfang, skal der foruden underretningen til Finanstilsynet tillige ske offentliggørelse til markedet.Gennemsigtighed om short-selling kan derudover bidrage til bedre information i markedet bl.a. vedat give bedre indblik i markedsdynamikken og ved at gøre vigtig information, der vil gøre detmuligt at opnå en bedre prisfastsættelse, tilgængelig.

2.14.3. Forslagets indholdDet foreslås at udvide bemyndigelsen, således at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler omshort-selling af alle former for værdipapirer.Bemyndigelsen kan benyttes til at fastsætte regler om oplysningsforpligtelser om short-selling.Oplysningsforpligtelserne forventes at finde anvendelse på juridiske såvel som fysiske personer, derbesidder en kort væsentlig position i værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret markedeller en multilateral handelsfacilitet (MHF). Der kan være tale om en offentliggørelsesforpligtelseoverfor markedet såvel som en underretningspligt over for Finanstilsynet. Det nærmereanvendelsesområde for oplysningsforpligtelsernes rækkevidde fastsættes i bekendtgørelsesform.Der kan være tale om at begrænse anvendelsesområdet til visse typer af værdipapirer ellerkategorier af værdipapirer. Ligeledes vil der være mulighed for at undtage visse personer fraforpligtelsen, f.eks. market-makere. Disse nationale oplysningskrav forventes udarbejdet efterdrøftelser med branchen med udgangspunkt i CESRs anbefalinger på området.Bemyndigelsen kan endvidere benyttes til at fastsætte andre vilkår om short-selling. De øvrigevilkår forventes at finde anvendelse på juridiske såvel som fysiske personer, der besidder en kortposition i værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet (MHF). Fastlæggelsen af hvilke vilkår, der skal reguleres, fastsættes ibekendtgørelsesform. Der kan være tale om fastsætte regler om de foranstaltninger, som sælger skalforetage i forbindelse med short-selling, for at sikre f.eks., at levering af værdipapirer kan ske.Ligesom ved reglerne om oplysningsforpligtigelser vil der være mulighed for at undtage vissepersoner for at skulle sikre sig, at aftaler om short-selling indgås på de vilkår, der fastsættes i enbekendtgørelse.2.15. Offentliggørelse i henhold til værdipapirhandelsloven2.15.1. Gældende retFinanstilsynet har efter § 84 d i lov om værdipapirhandel m.v. mulighed for at offentliggøre navnetpå en virksomhed eller en fysisk person, som i henhold til § 83, stk. 1, meddeles en påtale forovertrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Offentliggørelse kan ske, når detskønnes at være af interesse for investorerne at kende navnet på den fysiske eller den juridiskeperson. Muligheden for offentliggørelse kan ske i de i § 84 d, stk. 2, nævnte sager. Der er tale omsager, der vedrører bestemmelser, der er implementeret som følge af markedsmisbrugsdirektivet oggennemsigtighedsdirektivet. Der er ikke i dag mulighed for offentliggørelse af påtaler i sager omovertrædelse af reglerne om overtagelsestilbud, reglerne om værdipapirhandleres indberetning aftransaktioner, offentliggørelse af priser og transaktioner og forbuddet mod short-selling.

2.15.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for forslaget er at udvide den eksisterende bestemmelse om, at Finanstilsynet, ihenhold til visse dele af værdipapirhandelsloven kan offentliggøre påtaler i sager om overtrædelseaf reglerne om oplysningsforpligtelser om short-selling, reglerne om forbud mod short-selling afaktier, overtrædelse af reglerne om overtagelsestilbud samt reglerne om værdipapirhandleresindberetning af transaktioner og offentliggørelse af priser og transaktioner. Offentliggørelse afpåtaler vil medvirke til, at personer og virksomheder omfattet af værdipapirhandelsloven retterderes opmærksomhed på vigtigheden af overholdelse af lovgivningen på området.2.15.3. Lovforslagets indholdDet foreslås, at Finanstilsynet får mulighed for at offentliggøre fysiske og juridiske personersovertrædelse af reglerne om oplysningsforpligtelser om short-selling og reglerne om forbud modshort-selling af værdipapirer.Herudover foreslås det at udvide Finanstilsynets og Fondsrådets mulighed for at offentliggørenavnet på en virksomhed eller en fysisk person, som i henhold til § 83, stk. 1, meddeles en påtalefor overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Det drejer sig om sager omovertrædelse af reglerne om overtagelsestilbud, reglerne om værdipapirhandleres indberetning aftransaktioner og offentliggørelse af priser og transaktioner.Dette er i overensstemmelse med direktiverne på det børsretlige område, hvoraf det fremgår, at denkompetente myndighed skal have de nødvendige beføjelser til at kunne udføre sine opgaver,herunder bemyndigelse til at offentliggøre det forhold, at en person eller enhed ikke overholder sineforpligtelser.2.16. Ændrede regler for klageadgang (Garantifonden)2.16.1. Gældende retDet fremgår af artikel 6, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994om indskudsgarantiordninger, at medlemsstaterne sørger for, at indskyderes ret til godtgørelseindebærer, at indskydere har klagemulighed mod indskudsgarantiordningen. Det fremgår tillige afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordningerartikel 13, at medlemsstaterne påser, at investorens ret til garantibeløb indebærer, at investoren harklagemulighed mod garantiordningen.På baggrund af disse direktivkrav er der fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 720 af 21. juni2007 om Garantifonden for Indskydere og Investorer. Det fremgår i den forbindelse afbekendtgørelsens § 19, stk. 1, at bl.a. Garantifondens bestyrelses afgørelse om bidragspligt ogbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan indbringes for Finanstilsynet inden for en frist af 4uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt instituttet. Efter stk. 2 kan Garantifondens afgørelse

om indskyderes og investorers krav mod Garantifonden indbringes for Finanstilsynet inden for enfrist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt indskyderen eller investoren.Finanstilsynet er ved lov om en garantifond for indskydere og investorer tillagt kompetence til attræffe afgørelse. Det fremgår i den forbindelse bl.a. af lovens § 8, stk. 2, at Finanstilsynet kantilbagekalde et instituts tilladelse til at drive virksomhed, hvis instituttet ikke overholder lovensregler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Garantifondens vedtægter.Lov om en garantifond for indskydere og investorer indeholder ikke en adgang til, at de afgørelser,som Finanstilsynet træffer i henhold til loven mv., kan påklages. For så vidt angår afgørelser, somFinanstilsynet træffer overfor finansielle virksomheder, fastlægger lov om finansiel virksomhed §372, at afgørelser som hovedregel kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, atafgørelsen er meddelt den pågældende.2.16.2. Baggrunden for forslaget og forslagets indholdMed lovforslaget foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse, som sikrer, at der kan fastsættesnærmere regler om klageadgang for indskydere og investorer. Lovforslaget har til formål at indsætteen bemyndigelse, hvorefter bekendtgørelse nr. 720 af 21. juni 2007 er udstedt.Derudover foreslås det, at der i lighed med hvad der gælder for Finanstilsynets ordinære afgørelser,jf. lov om finansiel virksomhed § 372, indføres en klageadgang i lov om en garantifond forindskydere og investorer for afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven.2.17. Anmeldelse af investeringsforeninger mv.2.17.1. Gældende retDet fremgår af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektiveinvesteringsordninger mv. § 8, stk. 1, at når Finanstilsynet har godkendt en investeringsforeningmv., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretage de nødvendige registreringer. Det følger i denforbindelse af stk. 2, at en forening samtidig med anmeldelse til registrering og ved ansøgning omgodkendelse af vedtægtsændringer skal indsende tre daterede og underskrevne eksemplarer afvedtægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet. Når Finanstilsynet har godkendtforeningen eller vedtægtsændringerne, videresender Finanstilsynet et eksemplar af vedtægterne medsin godkendelsespåtegning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og et tilsvarende eksemplar tilforeningen. Det fastslås i stk. 3, at anmeldelse skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsensenest 4 uger efter, at den retsstiftende beslutning er truffet.2.17.2. Baggrunden for forslagetMed ændringen i § 8, stk. 2, er der tilsigtet en byrdelettelse for foreningens bestyrelse, idet antalletaf dokumentation, som skal indsendes, nedsættes.

Ændringerne i § 8, stk. 3-4, er konsekvensrettelser som følge af den nye selskabslov (lov nr. 470 af12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber), således at det ved anmeldelse og registrering afforeninger er selskabslovens regler, der finder anvendelse med de fornødne tilpasninger.Med den foreslåede ændring af § 78, stk. 3, berigtiges en fejl i den konsekvensrettelse afbestemmelsen, som blev foretaget med § 10, nr. 12, i lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring afårsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, hvorved en del afbestemmelsen udgik.2.17.3. Lovforslagets indholdMed ændringen af § 8, stk. 2 foreslås det, at foreningerne kun skal indsende et underskrevet ogdateret eksemplar af vedtægterne mod hidtil tre eksemplarer, og at Finanstilsynet sender en kopi afvedtægterne med en godkendelsespåtegning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i stedet for somhidtil et originalt eksemplar.Selvom investeringsforeninger m.fl. i modsætning til selskaber ikke har mulighed for at foretageanmeldelser elektronisk via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, foreslås det, at foreningerskal anmelde ændringer senest to uger efter, at en retsstiftende handling har fundet sted. Denne fristsvarer til anmeldelsesfristen for andre virksomheder, der ikke kan benytte Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens it-system, ligesom fristen svarer til fristen for de anmeldelser, somaktieselskaber og anpartsselskaber ikke selv kan registrere.Herudover får investeringsforeninger og de øvrige foreningstyper mulighed for at anvende digitalkommunikation, når de indsender vedtægter til godkendelse i Finanstilsynet efter de bestemmelser,der fremgår af lovens § 129 og bekendtgørelse nr. 977 af 20. oktober 2009 om digitalkommunikation.Det foreslås med § 78, stk. 3, at foreningen skal offentliggøre dokumenter i forbindelse med fusion,spaltning, sammenlægning og deling på sit kontor, idet foreningernes dokumenter ikke kanoffentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens informationssystem. Endvidere foreslås det, atforeningen i Statstidende skal bekendtgøre oplysning om, at disse dokumenter kan rekvireres påforeningens kontor. Foreningen kan, udover at fremlægge dokumenterne på sit kontor, ogsåoffentliggøre dem på foreningens hjemmeside eller på tilsvarende måde. Som anført ovenfor er dertale om berigtigelse af en fejl i den konsekvensrettelse af bestemmelsen, som blev foretaget med §10, nr. 12, i lov nr. 516 af 12. juni 2009, hvorved en del af bestemmelsen udgik.

2.18. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om intern revision i ATP og AES2.18.1. Gældende retDet fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2.oktober 2009 med senere ændringer, § 25 q, stk. 4, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler omrevisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Tilsvarende fremgår det aflov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 med senereændring, § 67, stk. 3, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om revisionens gennemførelse iArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).2.18.2. Baggrunden for forslagetDet følger af lov om finansiel virksomhed § 199, stk. 11, at Finanstilsynet fastsætter bestemmelserom revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder, i finansielle holdingvirksomheder og isådanne virksomheders dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelserom intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler. Lov omArbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring indeholder ikke tilsvarendehjemmel til at fastsætte regler om intern revision i ATP og AES. Det er i øvrigt i lovgivningen omATP og AES tilstræbt, at der er størst mulig overensstemmelse mellem reglerne for finansiellevirksomheder i lov om finansiel virksomhed og reglerne vedrørende ATP og AES. Dette er bl.a.med henblik på at sikre, at borgere, der har krav på ydelser fra disse institutioner, har samme grad aftryghed som efter lov om finansiel virksomhed.2.18.3. Forslagets indholdDet foreslås, at bemyndigelsen til at udfærdige regler for revisionens gennemførelse i henholdsvisATP og AES udvides til også at omfatte regler om intern revision.2.19. Indløsning af slidte eller beskadigede mønter2.19.1. Gældende retIfølge møntlovens § 4, stk. 1, er mønter, der er præget i medfør af § 2 eller den tidligeremøntlovgivning, lovlige betalingsmidler, så længe de hverken er blevet indkaldt eller ugyldiggjort. Itråd hermed bestemmes det i den nuværende § 4, stk. 2, at en mønt enten skal være væsentligtbeskadiget eller slidt, før dens værdi som gangbar mønt fortabes.Det følger af bemærkningerne til lov nr. 817 af 21. december 1988 om møntloven(Folketingstidende 1988-1989, spalte 1851), at statens kasser og Danmarks Nationalbank i videstmuligt omfang skal modtage beskadigede og slidte mønter. Nationalbanken ombytter på dennebaggrund også væsentligt slidte og beskadigede mønter, der indleveres til indløsning, medmindreden pålydende værdi ikke med sikkerhed kan konstateres.

2.19.2. Baggrunden for forslagetHovedformålet med lovforslaget er at give statens kasser og Danmarks Nationalbank mulighed forat afvise ombytning af væsentligt slidte eller beskadigede mønter, herunder mønter, der har væretudsat for en form for kemisk behandling, der har haft eller med rimelighed kunne forventes at havemodificerende virkninger.Nationalbankens møntproduktion varetages af Den Kgl. Mønt, som foretager selve optællingen ogombytningen af de beskadigede mønter. Ved modtagelse af beskadigede mønter til ombytningindhenter Nationalbanken legitimationsdokumenter samt forklaring på mønternes oprindelse fraindløseren i henhold til hvidvasklovens regler om kundelegitimation. Mønterne ombyttes først, nårder er modtaget de fornødne legitimationsdokumenter, jf. hvidvasklovens §§ 12 og 14, og derforeligger en forklaring på mønternes oprindelse.Inden for den seneste årrække er mængden af meget beskadigede mønter, som Nationalbankenmodtager til ombytning, steget væsentligt. Stigningen i mængderne skyldes, at der siden 2006jævnligt er modtaget store mængder beskadigede danske mønter fra udlandet, særligt Asien, og atdisse mængder er stigende. I 2006 og 2007 modtog Nationalbanken således begge år for ca. 4 mio.kr. beskadigede danske mønter, hvoraf størstedelen heraf bestod af mønter modtaget fra Asien, og i2008 modtog Nationalbanken for ca. 5,3 mio. kr. beskadigede mønter. I 2009 har Nationalbankenmodtaget for 8,7 mio. kr. beskadigede mønter, hvilket i forhold til det samlede møntomløb for 2009udgør ca. 0,15 pct. I 2008 og 2009 har mønter fra Asien udgjort ca. 95 pct. af den samlede mængdemodtagne beskadigede mønter. I perioden januar til april 2010 er der allerede modtaget for ca. 4mio. kr. beskadigede mønter. Til sammenligning modtog Nationalbanken i årene før 2006 markantfærre beskadigede mønter hvert år.De store mængder beskadigede mønter modtages hovedsageligt af den samme række kinesiskeog/eller asiatiske selskaber og den samme kreds af professionelle møntopkøbere. Det oplyses i denforbindelse, at mønterne er opkøbt fra asiatiske metalgenindvindingsfirmaer, der har opkøbt diversemetalskrot fra bilvrag, færger, vaskemaskiner og lignende fra europæiske firmaer, og at mønterneopsamles ved sortering af metalskrottet eller at mønterne er opkøbt på møntmarkeder rundt om iAsien.Ud over Nationalbankens iagttagelse af hvidvasklovens regler undersøger Den Kgl. Mønt jævnligtmønternes metallegeringer samt fordelingen på fremstillingsår og denominationer, og det har ikkepå noget tidspunkt været muligt at konstatere, at mønterne ikke er ægte. Mønterne har imidlertidofte været udsat for en form for kemisk behandling og/eller varmebehandling forinden fremsendelsetil Nationalbanken, hvilket har udvisket mønternes detaljer. Et af de selskaber, der fremsender storemængder beskadigede mønter, oplyser herom, at mønterne forinden afsendelse er blevet vaskede,varmesteriliserede og i øvrigt behandlet således, at de er egnede til at blive maskinoptalt.

Da der ikke er de samme indbyggede sikkerhedselementer i mønter som i sedler, har de foretagneundersøgelser og analyser ikke givet grundlag for med sikkerhed at be- eller afkræfte mønternesægthed. Nationalbanken er således på det foreliggende grundlag nødsaget til at ombytte dissemønter, selv om mængden i forhold til det samlede møntomløb forekommer meget stor. Det virkerusandsynligt, at en mængde svarende til 1,5 promille af møntomløbet hvert år forsvinder iforbindelse med ophugning af biler, vaskemaskiner mv. i Asien.I foråret 2006 rettede Nationalbanken henvendelse til Statsadvokaten for Særlig ØkonomiskKriminalitet med henblik på en undersøgelse af, om fremsendelsen af mønterne havde relation til enhvidvaskningsproces eller anden form for kriminalitet. Statsadvokaten for Særlig ØkonomiskKriminalitet konkluderede på baggrund af sine undersøgelser i maj 2007, at der uomtvisteligt findesmarkeder i Asien, som har specialiseret sig i salg af beskadigede mønter i stort omfang, men at detikke havde kunnet påvises, at fremsendelsen af beskadigede mønter til ombytning var led i enhvidvaskningsproces. Henset til de fortsat stigende mængder har Nationalbanken i oktober 2009fremsendt fornyet underretning til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om mistankeom hvidvask.Den Kgl. Mønt deltager på EU-plan i Euro Coin Subcommittee, en komité under Kommissionen,hvor direktørerne for de europæiske landes møntproduktion drøfter forhold vedrørende euro-mønterog møntproduktion. I dette regi har spørgsmålet om ombytning af store mængder væsentligtbeskadiget euromønter fra Asien også været drøftet i flere år. Kommissionen udstedte den 27. maj2005 en anbefaling om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnedetil at være i omløb, hvorefter medlemsstaterne kan beslutte at nægte at indløse forsætligtmodificerede ægte euromønter, hvis dette strider mod national praksis eller tradition. Der har pådenne baggrund udviklet sig forskellig national praksis i eurolandene i relation til ombytning afbeskadigede euromønter. På nuværende tidspunkt er det hovedsageligt Tyskland og Belgien, derindløser beskadigede euromønter grundet deres nationale lovgivning, og de modtager derfor megetstore mængder.Som følge af den uensartede praksis er der ved at blive vedtaget bindende regler for eurolandenemed henblik på at harmonisere retstilstanden. I et forslag fra Kommissionen af 11. september 2009til Rådets forordning om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnedetil at være i omløb, foreslås det i artikel 7, at medlemsstaterne kan nægte at indløse euromønter, derer uegnede til at være i omløb, hvis de er blevet modificeret enten forsætligt eller ved enbehandling, som med rimelighed kunne forventes at have modificerende virkninger. Forslaget harikke til hensigt at ramme indløsere af "ønskebrøndsmønter" og øvrige private indløsere.I de reviderede forslag fra EU-formandskabet af henholdsvis 16. februar 2010 og 10. marts 2010 erder tilføjet en ny regel i artikel 10, stk. 3, hvorefter medlemsstaterne herudover også kan afvise

euromønter, hvis modtagelsen og den videre håndtering af disse mønter medfører en helbredsrisikofor de pågældende medarbejdere, der håndterer de modtagne mønter. Samtidig tilføjes i artikel 9,stk. 1, litra b, at det skal anføres skriftligt på møntpakkerne/emballagen, som mønterne returneres i,hvis mønterne er blevet behandlet med kemiske eller andre farlige substanser samt hvilke, der i såfald har været tale om.Modtagelsen af store mængder væsentligt beskadigede mønter er også et kendt fænomen i de øvrigenordiske lande. Sveriges Riksbank har indført særlige regler for at imødegå dette.Det skønnes at være vigtigt, at den danske lovgivning indeholder samme muligheder for at afviseombytning af mønter, som gælder i de lande, der omgiver os, hvis det faktisk må antages, atmønterne er forfalskede. Et svagere retsgrundlag for at nægte ombytning i Danmark vil i givet faldkunne øge presset af forfalskede mønter mod Danmark, hvis ombytningsmulighederne begrænses ivore nabolande.På ovenstående baggrund vurderes det nødvendigt at indføre en regel, der giver statens kasser ogDanmarks Nationalbank hjemmel til at afvise ombytning af væsentligt slidte eller beskadigedemønter, samt mønter, der har været udsat for modificerende og/eller kemisk behandling, herundermønter der kan udgøre en helbredsrisiko for de personer, der skal håndtere mønterne efterfølgende.Det vil være op til en skønsmæssig vurdering at afgøre, hvornår mønterne er så beskadigede ellerslidte, at ombytning kan afvises. Vejledende for vurderingen kan være, at mønterne er så slidte ellerbeskadigede, at de kan være svære at anvende, f.eks. i møntautomater, og at brugerne vil kunneblive i tvivl om mønternes ægthed.Afgrænsningen af mønter, der har været udsat for en behandling, som har haft eller med rimelighedkunne forventes at have modificerende virkninger, skal ses i modsætning til de tilfælde, hvormønter er blevet uegnede til at være i omløb, fordi de er blevet slidte eller beskadigede ved et uheld,eksempelvis en mønt tabt i en vaskemaskine eller blot på grund af lang tids cirkulation. Dissemønter vil fortsat kunne ombyttes uden videre. Med behandling, som har haft eller med rimelighedkunne forventes at have modificerende virkninger, sigtes på mønter, der er blevet uegnede på grundaf kemisk behandling eller lignende mere bevidst manipulering. Som med de tilsvarende EU-reglerhar nærværende lovforslag således ikke til hensigt at forhindre private indløsere eller indløsere af"ønskebrøndsmønter" i at ombytte hændeligt beskadigede mønter. De foreslåede regler vurderesderfor heller ikke at ville svække tilliden til mønt som lovligt betalingsmiddel.2.19.3. Forslagets indholdDet foreslås at indføre en bestemmelse om, at mønter, der er væsentligt beskadiget eller slidte, ellersom har været udsat for en behandling, som har eller med rimelighed kunne forventes at havemodificerende virkninger, ikke er lovlige betalingsmidler, og dermed ikke skal ombyttes. Hvis derpå sigt skulle vise sig behov for en præcisering af, hvornår en mønt må antages at være så slidt eller

beskadiget, at den ikke længere kan anses for lovligt betalingsmiddel, eller hvornår en mønt harværet udsat for en behandling, der har haft eller med rimelighed kunne forventes at havemodificerende virkninger, bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmereregler herom.3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser3.1. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeGennemførelse af oplysningskrav og øvrige vilkår om short-selling vil medføre økonomiske ogadministrative konsekvenser for Finanstilsynet, fordi tilsynet skal føre tilsyn med overholdelsen afreglerne om short-selling. Forslaget skønnes pt. at ville medføre en merudgift svarende til 1,3årsværk. Der vil tillige være it-omkostninger på 1.000.000 kr. årligt fra og med januar 2011.Oprettelsen af de nye europæiske tilsynsmyndigheder vil betyde, at Danmark skal betale bidrag tilderes finansiering. Det vil blandt andet føre til øgede omkostninger for Finanstilsynet, der betalerDanmarks direkte bidrag. I 2009 var kontingentbetalingen til de tre tilsynssamarbejdsudvalg samletset ca. 1,7 mio. kr. Finanstilsynets kontingentbetaling forventes at være stigende til 6,1 mio. kr. omåret frem til 2014. Disse udgifter vil skulle finansieres via bidrag fra den finansielle sektor. Dette erimidlertid en konsekvens af forordningerne og ikke lovforslaget. Derudover vil Finanstilsynetudstationere tre nationale eksperter i de tre komiteer, hvilket vil medføre et merbevillingsbehov påca. 3,5 mio. kr. årligt til Finanstilsynet.Sikring af at den danske lovgivning lever op til de af FATF vedtagne anbefalinger på området foralmennyttige organisationer forventes at få økonomiske og administrative konsekvenser for staten.Det skyldes den øgede registreringsvirksomhed og den generelle bistand med at vejlede om de nyeregler. For Finanstilsynet vurderes den øgede arbejdsbyrde til at udgøre 1 årsværk.Der er på nuværende tidspunkt ingen kreditvurderingsinstitutter i Danmark. Såfremt der skullekomme en ansøgning i fremtiden, vil det i praksis givetvis være fra en virksomhed, der i forvejen erregistreret som kreditvurderingsbureau. Finanstilsynets opgaver i den forbindelse vil derfor værebegrænsede. Hvis der mod forventning skulle komme en ansøgning fra en virksomhed, der ikkeallerede er registreret som kreditvurderingsbureau, vil Finanstilsynet skulle bruge ressourcer påbehandling af ansøgningen og efterfølgende løbende tilsyn. Ressourceforbruget anslås til at være istørrelsesordenen 0,5 årsværk.3.2. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetNår administrator ikke kan frasortere tabsgivende aktiver i de registrerede aktiver, betyder detumiddelbart en forringelse af de aktiver, der ligger til sikkerhed for forsikredes krav modvirksomheden. Denne ulempe er for det første noget teoretisk, eftersom ingen forsikringsbestandhar været taget under administration siden 1929, og skal for det andet opvejes imod virksomhedens

interesse i, også i en krisesituation, at kunne indgå disse renteafdækningsaftaler. Lovændringen kansåledes formentlig lette forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers indgåelse afrenteafdækningsaftaler i krisetider, og dermed være en økonomisk fordel for disse.De foreslåede regler om short-selling må forventes at medføre økonomiske og administrative byrderfor de omfattede virksomheder. De foreslåede bestemmelser indeholder hjemmel til at fastsættenærmere regler i bekendtgørelser. Byrderne vil således først kunne kvantificeres vedbekendtgørelsernes udformning.Lovforslaget vurderes at have nogle få administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindelsemed gennemførslen af regler om registrering, tilsyn og overvågning af almennyttige organisationer.Det skyldes, at de almennyttige organisationer vil skulle opbevare en række oplysninger. Disseoplysninger opbevarer de dog formentlig allerede i medfør af anden lovgivning.Ændringen af lånegrænsen for skibe i lov om finansiel virksomhed § 152 f vil muligvis kunne fåerhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmarks Skibskredit A/S, hvis det på et tidspunkt besluttersig for at udstede særligt dækkede obligationer og dermed blive omfattet af en lånegrænse på 60pct. Samtidig vil finansiering af skibe for rederierne også blive dyrere.Indførelsen af afgiftsregler om almennyttige organisationer på Grønland og Færøerne vil medføre,at de af lovforslaget omfattede virksomheder skal betale en årlig afgift til Finanstilsynet.3.3. De administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke nogen administrative konsekvenser for borgerne. Forslaget vedrørendeændringen af møntloven sigter ikke på at ramme private indløsere eller indløsere af"ønskebrøndsmønter", der således stadig med de nye regler kan få ombyttet slidte eller beskadigedemønter i samme omfang som i dag.3.4. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.3.5. Forholdet til EU-rettenHvad angår gennemførsel af oplysninger om short-selling er der derimod tale om nationaleoplysningskrav. Der forventes imidlertid fremsat forslaget til direktiv eller forordning ultimo 2010,hvilket er baggrunden for gennemførslen af de nationale regler.Forslaget om at gøre det muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til de nyeeuropæiske myndigheder er en gennemførselsforanstaltning af forordninger om oprettelse af eneuropæisk banktilsynsmyndighed, en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og

arbejdsmarkedspensionsordninger, en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed samt et europæiskråd for systemiske risici. Forslaget er uden direkte betydning for EU-retten, fordi EU-retten ikkestiller krav om, hvorvidt implementeringen sker via bekendtgørelse eller lov.Ændringen af lånegrænsen for pengeinstitutter, der yder lån med sikkerhed i skibe, er nødvendig, dadirektivets 70 pct.-grænse som udgangspunkt kun gælder indtil den 31. december 2010. Pånuværende tidspunkt ser det ikke ud som om, at Kommissionen vil forlænge perioden.Reglerne om kreditvurderingsinstitutter er defineret i kapitalkravsdirektiverne og vil i Danmarkblive implementeret i bekendtgørelse om kapitaldækning.Der er ved affattelsen af ændringen af møntlovens § 4, stk. 2, hentet inspiration fra artikel 7 iforslag fra Kommissionen af 11. september 2009 til Rådets forordning om autentificering afeuromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb, idet det bestemmes, atmønter, som har været udsat for en behandling, som har haft eller med rimelighed kunne forventesat have modificerende virkninger, ikke kan ombyttes. Kommissionens forslag sigter kun påeurolandene, hvorfor Danmark ikke vil blive direkte omfattet af reglerne. Det skønnes at værevigtigt, at den danske lovgivning indeholder samme muligheder for at afvise mønter, som gælder ide lande, der omgiver os, hvis det faktisk må antages, at mønterne er forfalskede. Et svagereretsgrundlag for at nægte ombytning i Danmark vil i givet fald kunne øge presset af forfalskedemønter mod Danmark, hvis ombytningsmulighederne begrænses i vore nabolande.3.6. Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske og administrative Ingenkonsekvenserforstat,kommuner og regioner

tilsynsmyndigheder vil betyde,at Danmark skal betale bidragtil deres finansiering. Det vilføre til øgede omkostningerfor Finanstilsynet, der betalerDanmarks direkte bidrag. I2009 var kontingentbetalingentildetretilsynssamarbejdsudvalgsamlet set cirka 1,7 mio. kr.Finanstilsynetskontingentbetaling forventes atvære stigende til 6,1 mio. kr.om året frem til 2014. Disseudgifter vil skulle finansieresvia bidrag fra den finansiellesektor.DerudovervilFinanstilsynet udstationere trenationale eksperter i de trekomiteer, hvilket vil medføreet merbevillingsbehov på cirka3,5 mio. kr. årligt tilFinanstilsynet.Sikring af, at Danmark leverop til de vedtagne anbefalingerpå området for almennyttigeorganisationer forventes at fåøkonomiske konsekvenser forFinanstilsynet. Der forventesøget arbejdsbyrde på cirka 1årsværk.Gennemførelseafoplysningskrav om short-sellingvilmedføreøkonomiske og administrativekonsekvenserfor

Finanstilsynet svarende tilcirka 1,3 årsværk. Der viltillige være it-omkostninger på1 mio. kr. årligt fra og medjanuar 2011.Ændringen af lånegrænsen forskibe i lov om finansielvirksomhed § 152 f vilmuligviskunnefåerhvervsøkonomiskekonsekvenser for DanmarksSkibskredit A/S, hvis det på ettidspunkt beslutter sig for atudstedesærligtdækkedeobligationer og dermed bliveomfattet af en lånegrænse på60pct.Samtidigvilfinansiering af skibe forrederierne også blive dyrere.Lovforslaget vurderes at havenoglefåadministrativekonsekvenser for erhvervslivetiforbindelsemedgennemførslen af regler omregistrering,tilsynogovervågning af almennyttigeorganisationer. Det skyldes, atde almennyttige organisationervil skulle opbevare en rækkeoplysninger. Disse oplysningeropbevarer de dog formentligallerede i medfør af andenlovgivning.De foreslåede regler om short-selling må forventes atmedføreøkonomiskeog

Miljømæssige konsekvenserIngenAdministrative konsekvenser Ingenfor borgerneForholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed somkreditinstitut (omarbejdning), samt forordninger om oprettelse afeneuropæiskbanktilsynsmyndighed,eneuropæisktilsynsmyndighedforforsikrings-ogarbejdsmarkedspensionsordninger,eneuropæiskværdipapirtilsynsmyndighed.4. Hørte myndigheders og organisationer mv.Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, DanmarksNationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, DanskAktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, DanskByggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for InternationalMotorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, DanskeAndelskasser, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, DenDanske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer,Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans og Leasing,Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet,Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser,Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af InterneRevisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension,Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere oginvestorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden iGrønland, Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeriet, IndsamlingsorganisationernesBrancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, KommuneKredit,Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen,KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrugsrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for videnskab, teknologiog udvikling, OMX Den Nordiske Børs København A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Patent-og Varemærkestyrelsen, PBS (Payment Business Services), Pensionsstyrelsen, PostDanmarksJuridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, RegionaleBankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora, Revisorkommissionen, Revisortilsynet,Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet,Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statens Byggeforskningsinstitut, StatsadvokatenforSærligØkonomiskKriminalitet,Statsministeriet,Søfartsstyrelsen,TelekommunikationsindustrieniDanmark,Transportministeriet,Udenrigsministeriet,Undervisningsministeriet, VP Securities A/S, Western Union, Økonomi- og Erhvervsministeriet ogØkonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at erstatte ”Fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til nr. 2 (lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at erstatte ”fællesskabsretlige” med ”EU-retlige” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til nr. 3 (lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 2)Ved lov nr. 579 af 1. juni 2010 blev henvisningen til § 54, stk. 4, ved en fejl ændret til § 64, stk. 5.Dette rettes hermed.Til nr. 4 (lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 16)Ændringen er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 5 (lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 10, litra a)Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 5, stk. 6, blev ophævet med lov nr. 516 af12. juni 2009, og stk. 8 dermed blev stk. 7.Til nr. 6 (lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 6, nr. 4)Ændringen er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 6, nr. 5)Ændringen er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 8 (lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 6, nr. 6)Ændringen er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 9 (lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 6, nr. 7)Ændringen er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 10 (lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 6, nr. 8)Ændringen er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 11 (lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 6, nr. 9)Ændringen er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 12 (lov om finansiel virksomhed § 7, stk. 2)Med ændringen af § 7, stk. 2, foretages en konsekvensrettelse som følge af, at der ved lov nr. 108 af7. februar 2007 blev foretaget en række ændringer i bilag 4 til lov om finansiel virksomhed,herunder at investeringsrådgivning blev flyttet fra bilagets ”Afsnit B” til ”Afsnit A” uden, at detteblev konsekvensrettet i lovens § 7, stk. 2. Dette korrigeres med nærværende forslag.Til nr. 13 (lov om finansiel virksomhed § 8, stk. 2)Med ændringen af § 8, stk. 2, foretages en konsekvensrettelse som følge af, at der ved lov nr. 108 af7. februar 2007 blev foretaget en række ændringer i bilag 4 til lov om finansiel virksomhed,

herunder at investeringsrådgivning flyttet fra bilagets ”Afsnit B” til ”Afsnit A” uden, at dette blevkonsekvensrettet i lovens § 8, stk. 2. Dette korrigeres med nærværende forslag. Som følge afrealkreditinstitutternes afgrænsede aktiviteter, kan institutterne alene udøve investeringsrådgivning,når rådgivningen sker i tilknytning til og som forudsætning for udførelse af kunders optagelse,indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom.Til nr. 14 (lov om finansiel virksomhed § 45)Ændringen er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 15 (lov om finansiel virksomhed § 46)Med den foreslåede ændring præciseres det i § 46, at forbuddet mod lånefinansiering af bådekapitalindskud, aktier og garantbeviser i den långivende finansielle virksomhed også gælder, hvortilbuddet om lånet ikke gives på den finansielle virksomheds eget initiativ.Herudover indeholder forslaget en indskrænkning af anvendelsesområdet for den nugældende § 46,idet det foreslås, at lånefinansiering til køb af kapitalindskud alene skal forbydes, når disse lånoptages af detailkunder eller professionelle kunder og ikke tillige godkendte modparter.Det foreslås, at undtagelsen i lovens § 46 a, hvorefter forbuddet ikke finder anvendelse på tilbud aflånefinansiering til de ansattes køb af medarbejderaktiver som led i en medarbejderaktieordning,fortsat finder anvendelse.Der henvises til punkt 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Ændringen er tillige en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23.Til nr. 16 (lov om finansiel virksomhed § 46 a)Bestemmelsen foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 16 (lov om finansiel virksomhed § 46).Der henvises til punkt 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 17 (lov om finansiel virksomhed § 81, stk. 3, 3. pkt., og § 81, stk. 5, 2. pkt.)Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at hver garant i en sparekasse højst har 20 stemmer. Medforslaget vil det ikke længere være et krav i lov om finansiel virksomhed, at sparekassen har enstemmeretsbegrænsning i vedtægterne. Forslaget bevirker ikke, at de stemmeretsbegrænsninger,der findes i eksisterende vedtægter hos sparekasser, skal ophæves. Hvorvidt disse

stemmeretsbegrænsninger skal ophæves, bestemmes af sparekassens kompetente organ(repræsentantskabet) med respekt af de majoritets- og quorum-regler samt den pågældendestemmeretsbegrænsning, der findes i sparekassens vedtægter.Der henvises til punkt 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 18 (lov om finansiel virksomhed § 84, stk. 1, og § 88, stk. 1)Som følge af forslaget om ophævelse af lovkravet om stemmeretsbegrænsninger i både spare- ogandelskasser vil der kunne opstå situationer, hvor en eller få garanter eller andelshavere besidderflertallet af stemmerne i en spare- eller andelskasse.Det findes derfor mest hensigtsmæssigt, at der i forhold til spare- og andelskassers beslutning omvedtægtsændringer stilles et lovkrav om et kvalificeret flertal svarende til selskabslovens § 106, stk.1, hvorefter beslutning om ændring af vedtægterne skal tiltrædes af mindst 2/3 af såvel de stemmer,som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen.Der vil dog for spare- og andelskassers vedkommende være tale om sammenfald mellem destemmer, der er afgivet og den del af selskabskapitalen, der er repræsenteret på henholdsvisrepræsentantskabsmødet i sparekasser og generalforsamlingen i andelskasser. På den baggrundforeslås det, at selskabslovens § 106, stk. 1, skal finde anvendelse på spare- og andelskasser med denødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der i øvrigt fremgår af lov om finansiel virksomhed.Der henvises til punkt 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 19 (lov om finansiel virksomhed § 85, stk. 2, 2. pkt.)Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at hver andelshaver har én stemme. Med forslaget vil detikke længere være et krav i lov om finansiel virksomhed, at andelskassen har enstemmeretsbegrænsning. Forslaget bevirker ikke, at de stemmeretsbegrænsninger, der findes iandelskassernes eksisterende vedtægter, skal ophæves. Hvorvidt disse stemmeretsbegrænsningerskal ophæves, bestemmes af andelskassens kompetente organ (generalforsamlingen) med respekt afde majoritets- og quorum-regler samt den pågældende stemmeretsbegrænsning, der findes iandelskassens vedtægter.Der henvises til punkt 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 20 (lov om finansiel virksomhed § 114, stk. 1)Med ændringen berigtiges en fejl i § 114, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som senest ændretved § 1, nr. 20, i lov nr. 579 af 1. juni 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov omrealkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre

love (Styrkelse af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, præcisering af krav til styring og indretning affinansielle virksomheder mv. og ændring af regler om egnethed og hæderlighed mv.).Til nr. 21 (lov om finansiel virksomhed § 128)I § 128, stk. 1, defineres basiskapitalen som kernekapitalen, tillagt den supplerende kapital medfradrag. Med fradrag forstås de beløb, som fratrækkes den reducerede kernekapital tillagt densupplerende kapital.Den gældende lov om finansiel virksomhed § 139 foreslås med dette lovforslag ophævet og indsat ibekendtgørelse om opgørelse af basiskapital. Dette er begrundet i, at området er genstand forløbende EU-regulering, hvorfor ændringer, tilpasninger mv. mere smidigt kan opdateres ogtilpasses, hvis reglerne er gennemført i en bekendtgørelse. Den praksis, som Finanstilsynet harfastlagt i medfør af anvendelsen af reglerne i lov om finansiel virksomhed, vil som hovedregel blivevidereført. I lyset af erfaringerne fra uroen på de finansielle markeder og udviklingen i øvrigt, vilFinanstilsynet imidlertid tage stilling til, om de krav, der i dag er medtaget i lov om finansielvirksomhed, skal skærpes eller suppleres i forbindelse med overgangen fra lov til bekendtgørelseudstedt med hjemmel i lov om finansiel virksomhed § 128. Bekendtgørelsen vil efterfølgende bliveændret i takt med udviklingen og ændringer i de internationale regler på området. På grundlag af ennøje afvejning mellem behov og konsekvenser, vil der også kunne tænkes fastsat danske særregler,hvis dette skønnes nødvendigt af hensyn til at opretholde tilliden til den finansielle stabilitet ellertilliden til den finansielle sektor eller for at beskytte kunder i finansielle virksomheder i Danmark.Såvel udstedelsen som den løbende tilpasning af bekendtgørelsen vil ske efter drøftelser med denfinansielle sektors organisationer.Ved stk. 2 foreslås det, at bemyndige Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for opgørelse afbasiskapitalen i finansielle virksomheder. Som en konsekvens heraf, bliver bestemmelsernevedrørende ovennævnte i lov om finansiel virksomhed ophævet, og Finanstilsynet vil ibekendtgørelse om opgørelse af basiskapital fastsætte nærmere regler for opgørelsen afbasiskapitalen.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 22 (lov om finansiel virksomhed §§ 129-139)Den foreslåede ændring ophæver bestemmelserne. Bestemmelserne vil blive medtaget ibekendtgørelse om opgørelse af basiskapitalen.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23 (lov om finansiel virksomhed § 140)Ændringen er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 24 (lov om finansiel virksomhed § 143, stk. 1, nr. 7)Formålet med bestemmelsen er tillige at indsætte bemyndigelsesbestemmelsen, hvorefter de dele afbekendtgørelse nr. 1470 af 17. december 2009 om kapitaldækning, der vedrører nærmere regler forgodkendelse af kreditvurderingsinstitutter og kreditvurderingsinstitutters offentliggørelse afoplysninger, er udstedt.Der henvises til punkt 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 25 (lov om finansiel virksomhed § 143, stk. 1, nr. 7)Ændringerne er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne. Ændringen er tillige en konsekvens afforskellige ikrafttrædelsestidspunkter.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 26 (lov om finansiel virksomhed § 143, stk. 1, nr. 8)Den gældende nr. 8 ophæves, da Finanstilsynet i forslagets § 128, stk. 2, er bemyndiget til atfastsætte nærmere regler for opgørelsen af forskellen mellem de forventede tab og deregnskabsmæssige værdireguleringer og hensættelser efter den gældende § 135, stk. 1, nr. 4 og §19, stk. 1, nr. 4, og de forventede tab efter den gældende § 139, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr.12.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 27 (lov om finansiel virksomhed § 145, stk. 1, 2. pkt. og § 145, stk. 3, 1. pkt.)Ændringerne er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 28 (lov om finansiel virksomhed § 145, stk. 9 og 10)Ændringen er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.

Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 29 (lov om finansiel virksomhed § 145, stk. 11)Ændringen er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 30 (lov om finansiel virksomhed § 148, nr. 5)Det foreslås, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for justering afbasiskapitalen i forbindelse med opgørelsen af overgrænsen for engagementers størrelse i § 145,stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 28. Justeringen skal sikre, atbasiskapitalen ved opgørelse af 25 pct.-grænsen for engagementers størrelse også fremover, ligesomi henhold til den gældende § 145, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, opgøres uden tillæg for etpositivt beløb, der fremkommer ved fra de regnskabsmæssige værdireguleringer og hensættelser påaktiver og forpligtelser at fratrække de forventede tab på de pågældende aktiver og forpligtelser, jf.den gældende § 135, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og opgøres uden fradrag, hvisforskellen er negativ, jf. den gældende § 139, stk. 1, nr. 4 og 5.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 31 (lov om finansiel virksomhed § 152 f, stk. 1, 1. pkt.)Det omarbejdede kreditinstitutdirektiv 2006/48/EF gav mulighed for, at lånegrænsen for pant iskibe kunne gå op til 70 pct. af skibets værdi indtil den 31. december 2010. På nuværende tidspunktser det ikke ud til, at Kommissionen vil forlænge denne periode, og derfor skal lånegrænsen for panti skibe ifølge det omarbejdede kreditinstitutdirektiv 2006/48/EF efter den 31. december 2010 være60 pct. På den baggrund foreslås lånegrænsen for pant i skibe ændret fra 70 pct. til 60 pct.Der henvises til punkt 2.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 32 (lov om finansiel virksomhed § 168)Det foreslås, at adgangen i lov om finansiel virksomhed § 168 til at dispensere fra placerings- ogspredningsreglerne udvides. Det foreslås således tilføjet, at Finanstilsynet kan meddele dispensationfra grænsen i § 163, stk. 2, 1. pkt. Ifølge denne bestemmelse må forsikringsselskaber og tværgåendepensionskasser højst investere 10 pct. af deres forsikringsmæssige hensættelser i ”andre lån ogværdipapirer”, som ikke omfattes af § 162, stk. 1, nr. 1-12, f.eks. unoterede aktier.Begrænsningen er fastsat på baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5.november 2002 om livsforsikring artikel 24, stk. 1, litra e. Artikel 24, stk. 6, giver mulighed for

undtagelsesvis og efter anmodning fra virksomheden for en tidsbegrænset periode at træffe behørigtbegrundet afgørelse om fravigelse af f.eks. de regler, der er fastsat i bl.a. stk. 1, litra e.Formålet med dette lovforslag er at implementere denne mulighed for at meddele dispensation.Herefter vil Finanstilsynet, efter en konkret vurdering af en ansøgning, kunne meddeleforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser dispensation fra 10 pct.-grænsen i unoteredeaktiver.Senest fra den 31. oktober 2012 skal forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser overholdekravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang tilog udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). I Solvens II-direktivet er degældende placerings- og spredningsregler ophævet og i stedet indeholder direktivet et krav om, atforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser investerer alle deres aktiver i overensstemmelsemed ”prudent person”-princippet, jf. direktivets artikel 132. Desuden skal forsikringsselskaber ogtværgående pensionskasser opfylde et risikobaseret solvenskapitalkrav, jf. direktivets artikel 100 ff.Finanstilsynet vil derfor ved den konkrete vurdering af en ansøgning stille som betingelse formeddelelse af dispensation, og dermed fravigelse af spredningsreglen i § 163, stk. 1, 1. pkt., atforsikringsselskabet eller den tværgående pensionskasse overholder disse to krav fra Solvens II-direktivet for så vidt angår de investeringer i unoterede aktiver m.v., der ligger ud over de 10 pct.For det første betyder det, at virksomhederne således kun må investere ”i aktiver og instrumenter,hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kan identificere, måle,overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i vurderingen af detssamlede solvensbehov”, jf. artikel 132, stk. 2, i Solvens II-direktivet. Virksomhederne skal desudenifølge artikel 132, stk. 2, investere alle aktiver på en måde, der ”garanterer den samlede porteføljessikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, såledesat de er tilgængelige”. Aktiverne investeres også på en måde, der ”passer til arten og varigheden afforsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres på en måde, der tjener alleforsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til eventuelle forelagteforsikringsmål”. Ved vurderingen af om en virksomhed med en dispensation overholder disse krav,skal der tages behørigt hensyn til, at kravene i direktivet er formuleret som gældende for envirksomheds samlede portefølje, hvorimod kravene for de berørte virksomheder kun skal gælde foren begrænset del af investeringerne.Endvidere er det et krav i artikel 132, stk. 4, i Solvens II-direktivet, at investeringer og aktiver, derikke omsættes på et reguleret finansielt marked, skal holdes på ”et forsigtigt niveau”, og atvirksomhederne skal diversificere aktiverne. Dermed menes ifølge direktivet, at virksomhederneskal undgå ”dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt aktiv, en bestemt udsteder, en

bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig akkumulering af risicii porteføljen som helhed”.For det andet betyder det, at kapitalkravet til investeringer omfattet af dispensationen skal beregnesi overensstemmelse med de regler, der under Solvens II kommer til at gælde for beregning afsolvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen, jf. artikel 100 ff. Kapitalkravet for disseinvesteringer skal lægges til den største værdi af enten det individuelle solvensbehov ellerkapitalkravet efter lov om finansiel virksomhed § 127.Reglerne for beregning af solvenskapitalkravet under Solvens II fremgår overordnet afdirektivets kapitel VI, afdeling 4, hvor underafdeling 2 specifikt vedrører beregning på grundlag afstandardformlen. Det primære solvenskapitalkrav består af de risikomoduler, der fremgår afdirektivets artikel 104. Det i denne sammenhæng relevante risikomodul er markedsrisikomodulet,der er opdelt i undermoduler, jf. artikel 105, stk. 5. De parametre, der skal anvendes vedberegningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler, bliver først endeligt fastlagt iKommissionens gennemførelsesforanstaltninger, der bliver udstedt i henhold til direktivets artikel111. Det beregnede primære solvenskapitalkrav justeres herefter for at tage hensyn til deforsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende effekt, jf. artikel 108.Den metode, der skal benyttes til beregning af den tabsabsorberende effekt, bliver også førstendeligt fastlagt i Kommissionens gennemførelsesforanstaltninger efter direktivets artikel 111.De nævnte gennemførelsesforanstaltninger fra Kommissionen forventes først at være vedtaget ioktober 2011. I perioden indtil da vil kapitalkravet til investeringer, der er omfattet afdispensationen, skulle beregnes i overensstemmelse med de tekniske specifikationer til deeuropæiske prøveberegninger (kaldet ”Quantitative Impact Study 5” (QIS5)), som Kommissionenudstedte i sommeren 2010.En dispensation kan kun meddeles for en tidsbegrænset periode. Ved fastlæggelsen afudløbstidspunktet kan Finanstilsynet lægge vægt på, om de pågældende investeringer har en særliglang investeringshorisont.Finanstilsynet kan efter en konkret vurdering gøre en dispensation betinget af øgetindberetningspligt overfor tilsynet.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 33 (lov om finansiel virksomhed § 178, stk. 2)Ændringen er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23. Der erikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.

Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 34 (lov om finansiel virksomhed § 254, stk. 7)Det foreslås med lovforslaget, at administrator, når en livsforsikringsbestand bliver taget underadministration, skal respektere eventuelle vilkår om netting i de finansielle kontrakter, somlivsforsikringsselskabet inden administrationsboets oprettelse måtte have indgået medpengeinstitutter til afdækning af livsforsikringsselskabets renterisici.Det er i forsikringstagernes interesse, at livsforsikringsselskaberne kan oprette sådanne finansiellekontrakter. De indgås for at sikre selskaberne mod faldende renter og deraf følgende øgede krav tillivsforsikringshensættelser. Det er derfor også i forsikringstagernes interesse, at der skabes størreklarhed omkring reglerne i lov om finansiel virksomhed om administrationsboer og reglerne iværdipapirhandelsloven kapitel 18 og kapitel 18 a om respekt af nettingvilkår i tilfælde af én afparternes konkurs eller lignende.Den foreslåede præcisering af § 254, har endvidere betydning for hvilke aktiver,livsforsikringsselskabet kan registrere i registret over aktiver, der tjener til fyldestgørelse af deforsikrede. For så vidt angår finansielle kontrakter er det vigtigt, at registret viser den reelle værdi.Det har hidtil været Finanstilsynets praksis, at livsforsikringsselskaberne kun kunne registrere de afderes renteafdækningskontrakter i registreret, der på opgørelsestidspunktet havde en positiv værdifor selskabet. Når det imidlertid præciseres, at en administrator skal respektere de indgåede vilkårom netting, skal værdierne i aktivet hele tiden afspejle den værdi, som kontrakterne har. Definansielle kontrakter skal således indgå i aktivregistret med deres nettoværdi.Der henvises til punkt 2.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 35 (lov om finansiel virksomhed § 320, stk. 1, nr. 3)Det foreslås at erstatte ”De Europæiske Fællesskabers” med ”Den Europæiske Unions” overalt iloven. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgikFællesskabet, og erstattedes af Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikketilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne.Til nr. 36 (lov om finansiel virksomhed § 343 a, stk. 2, nr. 2)Det foreslås at erstatte ”fællesskabsplan” med ”EU-plan” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.

Til nr. 37 (lov om finansiel virksomhed § 344, stk. 3 og 4)Bestemmelsen i § 344, stk. 3, ophæves, idet Finanstilsynets deltagelse i arbejdet i de europæisketilsynsmyndigheder fremgår direkte af forordningsforslagene om den nye tilsynsstruktur i EU.Endvidere fremgår det af forordningsforslaget om oprettelsen af Det Europæiske Råd forSystemiske Risici, at Finanstilsynet deltager som observatør.Bestemmelsen i § 344, stk. 4, ophæves, idet det fremgår direkte af forordningsforslagene om dennye tilsynsstruktur i EU, at de nationale finansielle tilsyn efter bilateral aftale kan uddelegereopgaver og ansvarsområder til andre finansielle tilsynsmyndigheder i EU eller et land, som EU harindgået samarbejdsaftale med. Det kan være hensigtsmæssigt, at uddelegere opgaver og ansvar forat begrænse overlapningen af tilsynsopgaver, fremme samarbejdet og derved strømlinetilsynsprocessen og mindske den byrde, der pålægges de finansielle institutter. Uddelegeringen afopgaver indebærer, at opgaverne udføres af en anden tilsynsmyndighed end den ansvarligemyndighed, mens ansvaret for tilsynsbeslutningerne forbliver hos den delegerende myndighed.Der henvises til punkt 2.9.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 38 (lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 13)Med lovforslaget skabes en udtrykkelig hjemmel til, at Det Finansielle Virksomhedsråd kandelegere sin kompetence til Finanstilsynet. Det Finansielle Virksomhedsråd er Finanstilsynetsøverste beslutningstager i principielle tilsynssager og tilsynssager med videregående betydning. DetFinansielle Virksomhedsråd har delegeret sin kompetence for enkelte sagstyper omfattet af rådetskontrol, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2, nr. 1, og den foretagne delegation omfatterkun sager, der overgives politimæssig efterforskning. Delegationen er foretaget på områder, hvorrådet har fastlagt en klar og utvetydig praksis for vurderingen af de pågældende sager. Delegationenomfatter således kun tilfælde, hvor Det Finansielle Virksomhedsråd tidligere har besluttet atoversende en sag til politimæssig efterforskning i en række sager med sammenligneligtgerningsindhold.Det foreslås, at Det Finansielle Virksomhedsråd kan delegere både væsentlige og principielle sagertil Finanstilsynet. Ændringen betyder, at rådet i alle sagstyper kan delegere sager, hvor rådet harfastlagt en praksis, som giver et klart og utvetydigt billede af rådets vurdering af den pågældendesagstype, og hvor sagerne har fået karakter af rutinesager. Muligheden for delegation af principiellesager, der ikke kan være rutinesager, er med den nye bestemmelse imidlertid også en mulighed. Detkan være relevant med henblik på at skabe fleksibilitet i sagsgangen, således at Det FinansielleVirksomhedsråd eksempelvis kan delegere en endelig afgørelse eller beslutning til Finanstilsynet itilfælde, hvor rådet vælger ikke at afgøre sagen eller træffe beslutning på det aktuelle møde, hvorpåsagen behandles. Et sådan tilfælde kan tænkes at foreligge, hvor rådet ønsker et forhold afklaret

inden sagen afgøres, og hvor rådet har tillid til at Finanstilsynet færdiggør behandlingen uden, atsagen behøver at blive forelagt rådet på ny.Der henvises til punkt 2.8.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 39 (lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 6, nr. 21)Som udgangspunkt er Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffeloven forpligtet til athemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Detforeslås, at der åbnes der op for, at de europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Råd forSystemiske Risici skal kunne indhente oplysninger fra Finanstilsynet i det omfang, det ernødvendigt for udførelsen af deres opgaver. Bestemmelsen stammer fra forordningsforslagene, oggengivelsen i loven er alene begrundet i praktiske hensyn.Der henvises til punkt 2.9.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 40 (lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 8)Som udgangspunkt er alle, der modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, undergivet dentavshedspligt, som påhviler Finanstilsynet med hensyn til disse oplysninger. Der indsættes ved denforeslåede ændring en særlig bestemmelse, som sikrer, at fortrolige oplysninger modtaget fraFinanstilsynet kan udveksles direkte mellem de europæiske tilsynskomiteer og Det Europæiske Rådfor Systemiske Risici. Bestemmelsen stammer fra forordningsforslagene, og gengivelsen i loven eralene begrundet i praktiske hensyn.Der henvises til punkt 2.9.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 41 (lov om finansiel virksomhed § 354 a, stk. 1, 4. pkt.)Det foreslås, at Finanstilsynet fremover skal offentliggøre de afgørelser og beslutninger om atoversende sager til politimæssige efterforskning, som foretages efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd.I dag offentliggøres Det Finansielle Virksomhedsråds afgørelser og beslutninger om at overgivesager til politimæssig efterforskning. Derimod er der ikke hjemmel til at offentliggøre de tilfælde,hvor Finanstilsynet træffer en tilsvarende afgørelse eller beslutning efter delegation fra DetFinansielle Virksomhedsråd.Kompetencen for Det Finansielle Virksomhedsråd omfatter sager, som er principielle, eller som harvideregående betydelige følger for de finansielle virksomheder. Det vurderes, at offentliggørelse afsådanne sager altid vil have en interesse for de nævnte virksomheder, henholdsvis aktørerne påde finansielle markeder.

Det Finansielle Virksomhedsråd har i særlige tilfælde delegeret en del af sin kompetence tilFinanstilsynet. Delegationen omfatter overgivelse af bestemte sager til politimæssig efterforskning.Finanstilsynet anser altid en politianmeldelse som et væsentligt processuelt skridt, der er af interessefor aktørerne på de finansielle markeder. Det ønskes derfor blandt andet med den foreslåedeændring at ligestille offentliggørelse af de sager, som oversendes til politimæssig efterforskning afFinanstilsynet efter delegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd og de sager, som oversendesdirekte til politimæssig efterforskning af Det Finansielle Virksomhedsråd.Endvidere tjener offentliggørelse af de afgørelser og politianmeldelser, som foretages afFinanstilsynet efter delegation, et væsentligt præventivt formål. Således sender politianmeldelser isager om eksempelvis manglende tilladelse til at drive finansiel virksomhed et vigtigt præventivtsignal til potentielle lovovertrædere.Det findes ikke hensigtsmæssigt, at der ved offentliggørelse skelnes mellem de afgørelser ogpolitianmeldelser, som foranstaltes efter beslutning direkte af Det Finansielle Virksomhedsråd og deafgørelser og politianmeldelser, som foranstaltes af Finanstilsynet efter en klar og utvetydigdelegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd. Det foreslås med denne ændring, at der sker enligestilling af pligten til at offentliggøre i de to situationer.Med ligestillingen af de to situationer vil af Finanstilsynets afgørelser og beslutninger om atovergive en sag til politimæssig efterforskning, som foranstaltes efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd, være undergivet de samme processuelle regler, som de afgørelser og beslutningerom at overgive en sag til politimæssig efterforskning, som Det Finansielle Virksomhedsråd selvtræffer.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kanpåklages. Endvidere kan der ikke ske offentliggørelse af sager, som vedrører enkeltpersoner, ellerhvis offentliggørelsen vil kunne skade en politimæssig efterforskning. Det forudsættes i denneforbindelse, at en offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed.Offentliggørelse af en afgørelse eller en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning indebærer ikke, at sagen bliver offentlig tilgængelig. Sagen er omfattet afFinanstilsynets tavshedspligt, og der vil som udgangspunkt ikke være mulighed for at få aktindsigt isagens dokumenter.Der henvises til punkt 2.8.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 42 (lov om finansiel virksomhed § 360, stk. 2)Ændringen er alene en formel nyaffattelse af bestemmelsen med henblik på at skabe en hjemmel til,at afgiftsbestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 360, stk. 2, kan træde i kraft i Grønland ogpå Færøerne.Lovens § 360, stk. 2, er indsat i den danske lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 108 af 7.februar 2007. Den blev ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1531 af 14. december 2007om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed, da lov nr. 108 af 7. februar 2007 blevsat i kraft, idet der i lovens § 360, stk. 2, henvises til en bestemmelse i hvidvaskloven, som ikke varsat i kraft for Færøerne på daværende tidspunkt.Seneste anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed er nr. 1252 af 15.december 2004 og derved fra før vedtagelsen af lovens § 360, stk. 2.Bestemmelsen i § 16, stk. 4, i hvidvaskloven er gennemført på Grønland og Færøerne medhenholdsvis lov nr. 399 af 21. april 2010 for Grønland om oplysninger, der skal medsendes ombetaler ved pengeoverførsler og lov nr. 467 fra 17. juni 2008 for Færøerne om oplysninger, der skalmedsendes om betaler ved pengeoverførsler med senere ændringer.Til nr. 43 (lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 1, nr. 21)Ændringen er alene en formel nyaffattelse af bestemmelsen med henblik på at skabe en hjemmel, såbestemmelserne kan træde i kraft i Grønland og på Færøerne.Til nr. 44 (lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 1, nr. 23)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at beløbene i de øvrige numre i § 361, stk. 1, afhensyn til beregningen af gebyrerne, er angivet i 2004-niveau, og ikke i 2010-niveau. Der er medændringen ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, ej heller ændring i gebyrniveauet.Til nr. 45 (lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 1, nr. 24)Den foreslåede ændring, hvorefter gebyrerne angives i 2004-niveau, er en konsekvens af, atbeløbene i de øvrige numre i § 361, stk. 1, af hensyn til beregningen af gebyrerne, er angivet i 2004-niveau, og ikke i 2010-niveau. Der er med ændringen ikke tilsigtet en materiel ændring afbestemmelsen, ej heller ændring i gebyrniveauet.Til nr. 46 (lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 1, nr. 25)Den foreslåede ændring, hvorefter gebyrerne angives i 2004-niveau, er en konsekvens af, atbeløbene i de øvrige numre i lovens § 361, stk. 1, af hensyn til beregningen af gebyrerne, er angivet

i 2004-niveau, og ikke i 2010-niveau. Der er med ændringen ikke tilsigtet en materiel ændring afbestemmelsen, ej heller ændring i gebyrniveauet.Til nr. 47 (lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 1)Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 48 (lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 4)Den foreslåede ændring bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte straf af bøde eller fængsel indtil 4måneder, herunder i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital.Ændringen er en konsekvens af ændringerne i lov om finansiel virksomhed §§ 128-139. § 373, stk.1, henviser i sin nuværende form til § 129, stk. 9, § 134, nr. 7, og § 138, nr. 8, som foreslåsophævet. Finanstilsynet vil i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital fastsættestraffebestemmelser.Der henvises til punkt 2.3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 49 (lov om finansiel virksomhed § 407, stk. 1)Som en konsekvens af ændringen af §§ 128-139, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23, ophæves stk. 1.Stk. 2 bliver herefter til stk. 1. Den ophævede bestemmelse vil blive medtaget i bekendtgørelsen omopgørelse af basiskapitalen.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 50 (lov om finansiel virksomhed § 409)Den foreslåede ændring ophæver bestemmelsen,overgangsbestemmelse, er forældet.Til § 2Til nr. 1 (hvidvaskloven)Det foreslås at erstatte ”Fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.

Til nr. 2 (hvidvasklovens § 1, stk. 3)Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at lovens § 16 a gælder for almennyttige organisationersom defineret i § 16 a, stk. 1 og 10.Til nr. 3 (hvidvaskloven § 16 a)Den foreslåede bestemmelse indeholder krav om, at almennyttige organisationer og personer skalregistreres hos Finanstilsynet, hvis organisationen indsamler midler til fordel for velgørende,religiøse, kulturelle, uddannelsesmæssige, sociale, videnskabelige eller andre almennyttige formål iudlandet. Organisationen skal tillige registreres, hvis den videresender midler ud af landet, der erindsamlet til de nævnte formål.Bestemmelsen definerer almennyttige organisationer som private, juridiske enheder ogorganisationer, der ikke udlodder overskud eller indtægter til personer, som ejer organisationen ellerhar kontrol over eller leder organisationens aktiviteter, og hvis formål er at virke til fordel for andreend organisationens ejerkreds. Begrebet organisation skal forstås bredt, idet almennyttigeorganisationer kan have mange forskellige juridiske og organisatoriske former. Det skal såledesikke være organisationsformen, som afgør, om den juridiske enhed er omfattet af reglerne. Detforeslås endvidere i stk. 10, at nærmere angivne krav, som gælder for almennyttige organisationer,også gælder for personer, der indsamler midler til fordel for velgørende, religiøse, kulturelle,uddannelsesmæssige, sociale, videnskabelige eller andre almennyttige formål i udlandet, eller somvideresender midler ud af landet, der er indsamlet til de nævnte formål.Almennyttige organisationer, der ejes fuldt ud af staten, er ikke omfattet af bestemmelsen.Danmark er medlem af Financial Action Task Force (FATF), der er et mellemstatsligt forum, hvisformål er at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. FATF blev etableret af G7-landene i 1989, ogomfatter i dag 36 medlemmer, herunder 34 lande og to regionale fællesskaber. FATF netværketomfatter mere end 180 jurisdiktioner.I 2006 evaluerede IMF Danmarks overholdelse af FATFs anbefalinger. IMF’s evalueringsrapportindeholder en række opfordringer til Danmark, herunder om at indføre nationale regler, der er ioverensstemmelse med FATF’s anbefaling (SR VIII) om ”non-profit organisations”.FATF har udarbejdet en fortolkende note til anbefaling SR VIII, der indeholder følgende definitionaf en almennyttig organisation:”The term non-profit organisation or NPO refers to a legal entity or organisation that primarilyengages in raising or disbursing funds for purposes such as charitable, religious, cultural,educational, social or fraternal purposes, or for the carrying out of other types of good works.”

Definitionen af almennyttig organisation i lovforslaget svarer til FATFs definition, idet FATF doganvender ordet “primarily”. I lovforslagets stk. 1 er dette ord udeladt, idet det foreslås, at enhverorganisation, der indsamler eller videresender midler, er omfattet af bestemmelsen, uanset hvor storen andel af dens øvrige aktiviteter, der er tale om, idet der ellers vil være mulighed for at omgåreglerne. Derimod begrænses reguleringen i lovforslaget som nævnt til almennyttige organisationerog personer, der indsamler midler til fordel for velgørende, religiøse, kulturelle,uddannelsesmæssige, sociale, videnskabelige eller andre almennyttige formål i udlandet, eller hvisorganisationen mv. videresender midler ud af landet, der er indsamlet til de nævnte formål.Det er uden betydning, om midlerne indsamles her i landet eller i udlandet, f.eks. via internetteteller ved fysisk indsamling. Ved videresendelse forstås, at midlerne overføres via finansiellevirksomheder, ved fysisk transport af kontante midler, via alternative pengeoverførselssystemereller på anden måde.Almennyttige organisationer, der udelukkende yder bistand til velgørende formål inden for landetsgrænser, er ikke omfattet af bestemmelsen. Baggrunden for denne begrænsning er, at indsamlingeller videresendelse af midler til fordel for formål her i landet vil være underlagt andenmyndighedskontrol, herunder skattekontrol. Uden denne begrænsning ville bestemmelsen omfatteet meget stort antal organisationer, der samler ind til kulturelle aktiviteter, herunder sports- og andrefritidsaktiviteter, her i landet, hvor risikoen for misbrug til terrorfinansiering er helt ubetydelig.Ved midler forstås penge eller midler, der ud fra deres natur må antages at kunne sidestilles hermed.Anden hjælp i form af naturalier, herunder it-udstyr, køretøjer, byggemateriale, levering af tæpper,mad, vacciner eller andet er ikke omfattet, hvis organisationen står som direkte leverandør heraf.Dette kan være tilfældet, hvis organisationen indsamler penge, som organisationen anvender til atkøbe fornødenheder eller andet, der herefter videresendes til bidragsmodtageren.Det foreslås i stk. 2, at den almennyttige organisation ud fra en risikovurdering skal træffe rimeligeforanstaltninger for at opnå kendskab til personer og virksomheder, der yder bidrag tilorganisationen på 100.000 kr. og derover. I en fortolkende note til anbefaling SR VIII anførerFATF, at ”non-profit organisations should also undertake best efforts to document the identity oftheir significant donors and to respect donor confidentiality.” Det foreslås, at FATFs anbefalingfølges, men således, at der fastsættes en klar beløbsgrænse for enkeltstående bidrag på 100.000 kr.og derover. Fastsættelsen af denne grænse sker med henvisning til lovens § 14, hvoraf fremgår, atlegitimationsproceduren ikke gælder for kunder med enkeltstående transaktioner (lejlighedskunder),hvis transaktionen er under 100.000 kr. Hvis den samme person yder flere bidrag i forbindelse medden samme indsamlingskampagne, skal bidragene lægges sammen ved beregningen. Vedrisikovurdering forstås en vurdering af risikoen for, at midlerne kan blive misbrugt til finansiering

af terrorisme og skal derfor ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 4. Erorganisationen på baggrund af sit kendskab til bidragsmodtagere, leveringskanaler ogsamarbejdspartnere tilstrækkeligt sikre på, at midlerne ikke misbruges til finansiering af terrorisme,kan identifikation af væsentlige bidragsydere undlades, hvor disse ønsker at være anonyme.Baggrunden for kravet er, at politiet i sager om efterforskning af terrorisme og terrorfinansieringskal kunne spore transaktioner tilbage til væsentlige bidragsydere, hvor det er relevant.Det foreslås i stk. 3, at almennyttige organisationer ud fra en risikovurdering skal træffe rimeligeforanstaltninger for at opnå kendskab til de enkelte grupper af bidragsmodtagere eller, hvor det errelevant, den enkelte bidragsmodtager. Det foreslås endvidere, at organisationen skal træfferimelige foranstaltninger for at sikre, at der ved overførsel af midler til bidragsmodtagere anvendessikre leveringskanaler og pålidelige samarbejdspartnere. Som nævnt ovenfor skal organisationenvurdere risikoen for, at midlerne kan blive misbrugt til finansiering af terrorisme.Med sikre leveringskanaler og samarbejdspartnere menes de led, som skal sikre, at midlerne nårfrem til rette bidragsmodtager. Disse led kan omfatte lokale hjælpeorganisationer, der forestårindkøb og distribution af fornødenheder til bidragsmodtagere. I mange tilfælde indsamles midler tilgrupper af bidragsmodtagere, som ikke er nærmere identificeret, f.eks. til katastrofeområder i etbestemt landområde. I sådanne tilfælde vil der efter omstændighederne ikke skulle stilles krav omyderligere identifikation. Men i sådanne tilfælde gælder i endnu højere grad, at organisationen måkunne føle sig rimeligt sikker på leveringskanaler og samarbejdspartnere.Hvis der er tale om indsamling af støttebeløb til fordel for en på forhånd angivet person eller etantal navngivne personer eller organisationer, skal den eller de pågældende identificeres, ogidentiteten skal verificeres ved passende legitimation, f.eks. hvor der indsamles til støtte for enpolitiker, der lever i eksil.Den almennyttige organisation skal være særlig opmærksom på behovet for at få tilstrækkeligeoplysninger om leveringskanaler og samarbejdspartnere, når de videresender midler til de lande, derer opført på FATFs liste over lande, hvor der er forhøjet risiko for terrorfinansiering. Der henvisesherved til Finanstilsynet bekendtgørelse nr. 228 af 8. marts 2010 om lande og territorier, hvor deranses at være en særlig risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme (FATF-listen).Det foreslås i stk. 4, at den almennyttige organisation skal have de fornødne procedurer, herunderskriftlige interne regler, for at sikre, at alle midler er bogført korrekt og anvendt til formål, der er ioverensstemmelse med organisationens formål. Kravet skal endvidere sikre, at organisationensmedarbejdere overholder de regler, der gælder for organisationen og dens medarbejdere i henholdtil hvidvaskloven og i henhold til EUs forordninger indeholdende regler om finansielle sanktionermod lande, personer, grupper, juridiske enheder og organer. Disse forordninger indeholder krav om

indefrysning af midler og underretningspligt til politiet. EU's forordninger gennemfører FNsSikkerhedsråds resolutioner om bekæmpelse af terrorisme og sanktioner mod visse lande ogterritorier. Det forudsættes derfor, at den almennyttige organisation har procedurer, der sikrer, atorganisationen overholder disse forordninger.Med forslagets stk. 5 foreslås det at indføre et krav om offentliggørelse af oplysninger overforoffentligheden. Oplysningskravet skal omfatte organisationens formål, identiteten af de personer derejer, kontrollerer og leder organisationens aktiviteter samt årsregnskab. For at opfylde kravet omoffentliggørelse vil det være tilstrækkeligt, at den almennyttige organisation lader oplysningernevære tilgængelig på organisationens hjemmeside et sted, hvor oplysningerne naturligt hører hjemmeog nemt kan findes. Ændringer skal løbende opdateres. Hvis den almennyttige organisationindsamler bidrag i udlandet, skal oplysningerne tillige være tilgængelige på engelsk. Som ejerforstås fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer organisationen, jf. definitionen ihvidvasklovens § 3, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen gælder i de tilfælde, hvor den almennyttigeorganisation ikke er en selvejende institution.Det foreslås i stk. 6, at årsregnskabet skal være revideret af en statsautoriseret eller registreretrevisor. Årsregnskabet skal indeholde oplysning om de væsentligste bidragsmodtagere. Erorganisationen på baggrund af sit kendskab til bidragsmodtagere, leveringskanaler ogsamarbejdspartnere tilstrækkeligt sikre på, at midlerne ikke misbruges til finansiering af terrorisme,kan identifikation af væsentlige bidragsydere undlades, hvor disse ønsker at være anonyme. I så faldmå årsregnskabet oplyse, at der er modtaget væsentlige bidrag fra bidragsydere, som ønsker at væreanonyme, og hvor organisationen har vurderet, at misbrug af midlerne til finansiering af terrorismepå baggrund af det konkrete indsamlingsformål og organisationens procedurer og kontroller måanses for at være lavt. Væsentlighedskriteriet i stk. 7 er relativt set i forhold til organisationensstørrelse og aktiviteter, hvorfor grænsen på 100.000 kr. i stk. 3 i denne sammenhæng alene ervejledende.Efter lovforslagets stk. 7 foreslås det, at den almennyttige organisation mv. skal opbevare de nævnteidentitetsoplysninger i mindst 5 år efter transaktionens gennemførelse. Dokumenter, data eller andreoplysninger om organisationens aktiviteter skal løbende ajourføres. Hvis der er tvivl om, at detidligere indhentede oplysninger er korrekte eller tilstrækkelige, skal der indhentes nye oplysningeri overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i stk. 2-3. Ophører den almennyttigeorganisation, skal den senest fungerende ledelse sørge for, at identitetsoplysningerne opbevares ioverensstemmelse med reglerne.Med henvisningen til hvidvasklovens § 7, stk. 1 og stk. 4-5, i lovforslagets stk. 8 foreslås det, at derstilles krav om, at den almennyttige organisation skal undersøge en transaktion nærmere, hvis denhar mistanke om, at en kundes transaktion eller henvendelse har eller har haft tilknytning til

finansiering af terrorisme. Hvis denne mistanke ikke kan afkræftes, skal Statsadvokaten for SærligØkonomisk Kriminalitet omgående underrettes. Da mistanken vedrører terrorfinansiering, må derkun gennemføres transaktioner efter aftale med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet,der hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter at have modtagetunderretning skal beslutte, om der skal ske beslaglæggelse. Politiet kan i henhold til retsplejelovensregler i visse tilfælde forlange de oplysninger, der er nødvendige i sagen, udleveret fra de af lovenomfattede virksomheder og personer.Det foreslås med forslagets stk. 9, at reglerne i § 26 og § 27, stk. 1-2, om tavshedspligt og ansvarogså gælder for de almennyttige organisationer mv. Henvisningen til § 26 indebærer, at deunderretninger og oplysninger, som organisationen og dens ansatte i god tro videregiver i medfør af§ 7, og standsning af transaktioner i medfør af § 7, stk. 4, ikke påfører organisationen eller densmedarbejdere nogen form for ansvar. Videregivelse af oplysninger i forbindelse hermed anses ikkesom et brud på en eventuel tavshedspligt. Henvisningen til § 27, stk. 1-3, indebærer, atorganisationen og dens medarbejdere samt revisorer eller andre, der udfører eller har udført særligehverv for den almennyttige organisation, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretningefter § 7, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der ertale om terrorfinansiering. Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 7, eller at detteovervejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask ellerfinansiering af terrorisme, kan videregives til de myndigheder og organisationer, der påser lovensoverholdelse, herunder Finanstilsynet. I henhold til stk. 3 forhindrer forbuddet i stk. 1 ikkeadvokater, revisorer, eksterne bogholdere og skatteydere i at fraråde deres klient at udøve ulovligvirksomhed.Med lovforslagets stk. 10 foreslås det at udvide den kreds, som er omfattet af bestemmelsernesåledes, at personer, der indsamler midler til fordel for velgørende, religiøse, kulturelle,uddannelsesmæssige, sociale, videnskabelige eller andre almennyttige formål i udlandet, eller somvideresender midler ud af landet, der er indsamlet til de nævnte formål uanset, at disse personer ikkeudgør en organisation, tillige er omfattet. Med personer forstås enkeltpersoner eller flere personer,der optræder på grundlag af fælles eller koordineret initiativ uden, at der er tale om en organisation,som omhandlet i stk. 1.Der henvises til punkt 2.11.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (hvidvaskloven § 34 a-d)§ 34 aDet foreslås, at Finanstilsynet skal påse, at almennyttige organisationer overholder kravene ilovforslagets § 16 a og EU's forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande,personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Finanstilsynet skal have beføjelser, sommodsvarer de beføjelser, som gælder for tilsynet med andre personer og virksomheders

§ 34 bDet foreslås i stk. 1, at Finanstilsynets ansatte, under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e, erforpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennemtilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i de nævntetilsynsmyndigheders drift, og eksperter, der handler på tilsynsmyndighedernes vegne. Medpersoner, der udfører serviceopgaver, menes f.eks. rengøring, vagttjeneste, reparation ogvedligeholdelse af elektronisk materiel og kantinedrift. Dette gælder også efter ansættelses- ellerkontraktforholdets ophør. Tavshedspligten omhandler udelukkende fortrolige oplysninger samtoplysninger, som Finanstilsynet har modtaget i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed.Tavshedspligten omfatter også oplysninger, som Finanstilsynet modtager fra udenlandskemyndigheder. Således er oplysninger, som Finanstilsynet modtager i forbindelse med sinregulerings- og informationsvirksomhed, ikke omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.Ved fortrolige oplysninger forstås oplysninger om en finansiel virksomheds forretningsmæssigeforhold og kunders forhold samt andre oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige. Vedoplysninger, der efter deres karakter er fortrolige, forstås oplysninger, der ikke direkte relaterer sigtil enkelte kunders eller virksomheders forhold. Oplysninger, som efter deres karakter er offentlige,f.eks. regnskaber og selskabsmeddelelser, er ikke omfattet af tavshedspligten. Tilsvarende gælderoprindeligt fortrolige oplysninger, som er blevet offentliggjort ad andre kanaler, så det er blevetalmindeligt kendt.Den skærpede tavshedspligt indebærer, at det er strafbart for tilsynets medarbejdere at videregivefortrolige oplysninger om tilsynsarbejdet, og at der ikke er adgang til aktindsigt i tilsynssager efterreglerne i offentlighedsloven.Det foreslås i stk. 2, at samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, ikke berettiger dei stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.Det foreslås i stk. 3, at bestemmelsen i stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysningervideregives til en række indenlandske og udenlandske tilsynsmyndigheder mv., som har en legitiminteresse i at modtage disse oplysninger til varetagelse af deres opgaver. Bestemmelsen er opbyggetpå den måde, at fortrolige oplysninger, der kan videregives til danske myndigheder m.fl., opregnes i

nr. 1-7. Fortrolige oplysninger, der kan videregives til myndigheder mv. inden for EU og lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område, opregnes i nr. 8, og i nr. 9 opregnesmyndigheder i lande uden for den Eruopæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med pådet finansielle område.Det bemærkes, at oplysninger til udenlandske myndigheder kun må videregives efter et absolut”need-to-know”-princip. For så vidt angår udenlandske tilsynsmyndigheder skelnes mellemtilsynsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, jf. nr. 8, samt myndigheder i tredjelande, jf. nr. 9.Det foreslås i stk. 4, at der alene kan ske videregivelse til de tilsynsmyndigheder, som er nævnt istk. 3, nr. 9, på baggrund af en international samarbejdsaftale, og under forudsætning af, atmodtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medføraf stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.Det foreslås i stk. 5, at alle, der i henhold til stk. 3, nr. 1-7, modtager fortrolige oplysninger fraFinanstilsynet, med hensyn til disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandledetavshedspligt.Det foreslås i stk. 6, at videregivelse efter stk. 3, nr. 8-9, af fortrolige oplysninger, der hidrører fralande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, alene kan ske, såfremt de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givetderes udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.Det foreslås i stk. 7, at fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, kun må anvendes iforbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynsmyndighedensafgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.Der henvises til punkt 2.13.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.§ 34 cÆndringen er alene af lovteknisk karakter, idet den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende§ 34 a vedrører advokatrådets tilsyn med advokater på hvidvaskområdet. Formålet med at flyttebestemmelsen er at bevare systematikken i kapitel 8.Der henvises til punkt 2.11.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 34 dDet foreslås, at afgørelser og beslutninger om politimæssig efterforskning, som Finanstilsynet måttetræffe i henhold til § 32, stk. 5, § 34, stk. 7, eller § 34 a, stk. 4, skal offentliggøres. Det er enforudsætning for offentliggørelse af afgørelsen, at denne efter tilsynsmyndigheden vurdering er afvæsentlig betydning. Dette vil være tilfældet, hvis der er tale om afgørelser, der vedrørerfortolkningsspørgsmål eller andet, eller hvis offentligheden vurderes at have en interesse i at fåkendskab til personer og virksomheder, som på et eller flere væsentlige områder har undladt atoverholde krav i den omhandlede regulering og derved har forøget risikoen for at blive misbrugt tilhvidvask eller terrorfinansiering.Advokatrådets afgørelser i henhold til forslaget til § 34 c, stk. 2, der svarer til den gældende § 34 a,stk. 2, er ikke omfattet af bestemmelsen. Dette skyldes, at der i henhold til retsplejeloven gældersærlige regler for advokater, der ikke overholder gældende love og regler. I tilfælde af groveovertrædelser eller ved en advokats manglende efterlevelse af Advokatrådets påbud, skal sagenforelægges for Advokatnævnet, jf. retsplejelovens § 126 om overtrædelse af god advokatskik.Advokatnævnet offentliggør alle afgørelser, hvori nævnet pålægger advokater bøder på 10.000 kr.eller mere.Offentliggørelse med angivelse af navn på den person eller virksomhed, som afgørelsen ellerbeslutningen om politimæssig efterforskning vedrører, skal finde sted i de situationer, hvortilsynsmyndigheden vurderer, at offentligheden har en interesse i at få oplysninger om personer ogvirksomheder, som på et eller flere væsentlige områder har undladt at overholde krav ihvidvaskloven og derved har forøget risikoen for at blive misbrugt til hvidvask ellerterrorfinansiering. Af væsentlige områder kan nævnes kravet om identifikation og legitimation afkunder, indhentelse af oplysninger om formålet med forretningsforbindelsen og det tilsigtedeomfang heraf, overvågning af kundetransaktioner, opmærksomhedspligt og undersøgelsespligt iforhold til visse usædvanlige og komplekse transaktioner eller transaktioner, der har relation tillande på FATF’s liste over højrisikolande, underretningspligt til Statsadvokaten for SærligØkonomisk Kriminalitet i tilfælde af mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme samtpligt til at opbevare oplysninger i 5 år.Det foreslås med lovforslagets stk. 2, at offentliggørelse efter stk. 1 med angivelse af navn ikke kanske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden ellerefterforskningsmæssige hensyn taler imod. Offentliggørelse må ikke indeholde fortroligeoplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 12, stk. 1, i lov om offentlighed iforvaltningen, hvilket indebærer, at det offentliggjorte materiale ikke må indeholde oplysninger omenkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold, samt oplysninger om tekniske indretningereller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er afvæsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, som oplysningen angår. Dette

omfatter dog ikke den risiko for økonomiske tab, som personen eller virksomheden måtte lide pågrund af forringet omdømme som følge af afgørelsen.Det offentliggjort materiale må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielletilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen harindgået aftale med på det finansielle område, medmindre de myndigheder, der har afgivetoplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.Finanstilsynet offentliggør i dag afgørelser af almen interesse i anonymiseret form. Hvis enafgørelse eller beslutning om politimæssig efterforskning fremover ikke vil kunne offentliggøresmed angivelse af virksomhedens navn, fordi det f.eks. vil skade virksomheden, vil der fortsat væremulighed for at offentliggøre den i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud frabeskrivelsen af sagen, vil kunne udlede hvilken virksomhed, der er tale om. Når der ikke længere ergrund til at hemmeligholde virksomhedens navn af hensyn til den eller en eventuel strafferetligefterforskning, vil afgørelsen blive offentliggjort med angivelse af virksomhedens navn. Fortroligeoplysninger om virksomheden og dens kunder vil blive fjernet fra afgørelsen indenoffentliggørelsen.Det foreslås i stk. 3, at hvis offentliggørelse af en afgørelse eller beslutning om politimæssigefterforskning er blevet undladt af hensyn til den politimæssige efterforskning, kan efterfølgendeoffentliggørelse af afgørelsen finde sted med angivelse af navn, når disse hensyn ikke længere er tilstede. Dette gælder dog kun i en periode på op til to år efter, at afgørelsen er truffet. Baggrundenherfor er, at den offentlige interesse i sådanne afgørelser aftager over tid, samt af administrativeårsager.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår afgørelsen eller beslutningen ompolitimæssig efterforskning vil blive offentliggjort. Dette vil dog i praksis ske kort efter, atafgørelsen er truffet, men efter virksomheden er blevet orienteret.Således som offentliggørelsesbestemmelsen foreslås formuleret, træffes der ikke en afgørelse omoffentliggørelse, idet det ikke er op til Finanstilsynet at vælge, hvorvidt en afgørelse skaloffentliggøres. Kravet om offentliggørelse følger direkte af bestemmelsen. Som følge heraf kanoffentliggørelsen ikke påklages.Der henvises til punkt 2.12.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 5 (hvidvaskloven § 37, stk. 1)Det foreslås, at forsætlig og grov uagtsom overtrædelse af kravene til de almennyttigeorganisationer straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.

Til nr. 6 (hvidvaskloven § 37, stk. 5)Det foreslås, at den almennyttige organisation straffes med bøde, hvis den ikke efterkommer etpåbud, der er givet af Finanstilsynet, jf. forslagets § 34 a, stk. 4.Der henvises til punkt 2.11.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 3Til nr. 1 (værdipapirhandelsloven)Det foreslås at erstatte ”Fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til nr. 2 (værdipapirhandelslovens § 39 b)Med lovforslaget foreslås det at bemyndige Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om forbudmod short-selling, så bemyndigelsen ikke alene gælder aktier men alle former for værdipapirer samtadgang til at fastsætte nærmere oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår om short-selling. Denationale oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår forventes at afløse det midlertidige forbud modshort-selling i aktier udstedt af pengeinstitutter, som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1004 af 10.oktober 2008 om short-selling, som blev indført i forbindelse med Bankpakken, og som fortsat er ikraft i dag.Den 2. marts 2010 offentliggjorde CESR (Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg) en rapport, deranbefaler, at der indføres paneuropæiske offentliggørelsesregler om short-selling. Rapporten harderudover til formål at fungere som teknisk rådgivning om, hvorledes indholdet af reglerne børvære. På den baggrund forventes der fremsat et forslag til regulering af oplysningsforpligtelser ogøvrige vilkår vedrørende short-selling på europæisk plan. Såfremt et sådant forslag følger densædvanlige EU-lovgivningsproces, er det sandsynligt, at det vil tage mindst to år inden, at etoffentliggørelsesregime er blevet udformet, vedtaget og implementeret. Lovforslaget skal sikre, atFinanstilsynet kan fastsætte nationale oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår, indtil EU-reguleringen skal være gennemført i national ret. Herefter forventes hjemlen benyttet til atgennemføre de forventede EU-oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår om short-selling.

De nationale oplysningskrav og øvrige vilkår forventes udarbejdet efter drøftelser med branchenmed udgangspunkt i CESRs anbefalinger på området.Der henvises til punkt 2.14.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (værdipapirhandelslovens § 83, stk. 13)Det foreslås at erstatte ”fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til nr. 4 (værdipapirhandelslovens § 84, stk. 11)Med lovforslaget skabes en udtrykkelig hjemmel til, at Fondsrådet kan delegere sin kompetence tilFinanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for deres respektive ressortområder.Fondsrådet træffer afgørelse i sager af principiel karakter eller af vidtgående betydning foraktørerne på værdipapirmarkedet (børsområdet). Endvidere kontrollerer rådet, om reglerne forfinansiel information i årsrapporter og delårsrapporter for udstedere af værdipapirer, der er optagettil handel på et reguleret marked, er overholdt (regnskabsområdet). Fondsrådet har delegeret sinkompetence for enkelte sagstyper omfattet af rådets kontrol med børsområdet, jf. denne lovs § 84,stk. 2, nr. 1, og den foretagne delegation omfatter kun sager, der overgives til politimæssigefterforskning. Delegationen er foretaget på områder, hvor rådet har fastlagt en klar og utvetydigpraksis for vurderingen af de pågældende sager. Delegationen omfatter således kun tilfælde, hvorFondsrådet tidligere har besluttet at oversende en sag til politimæssig efterforskning i en rækkesager med sammenligneligt gerningsindhold.For Fondsrådets kontrol med reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter, jf.denne lovs § 84, stk. 3, gælder det i dag, at væsentlige og principielle sager altid skal behandlesdirekte af Fondsrådet. Fondsrådet har gennem sit virke fastlagt en praksis for, hvilke fravigelser afregnskabsreglerne, som er væsentlige for det finansielle marked, herunder regnskabsbrugerne. Idenne forbindelse har flere sagstyper vist sig ukomplicerede, og Fondsrådets gentagne behandlingaf sammenlignelige sager har fået karakter at rutinesager, hvor sagens udfald er klart. Eksempler påsådanne tilfælde er blandt andet sager om mangelfuld ledelsespåtegning, hvor der har manglet enerklæring fra ledelsen om, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang afudviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. Tilsvarende kan nævnes sager ommanglende oplysninger om principper for indregning af finansielle instrumenter, der fratagerregnskabsbrugeren oplysning om hvilke regnskabsprincipper, der er anvendt ved udarbejdelsen afregnskabet. Endelig kan nævnes sager om anvendelse af forkerte sammenligningstal i finansiellevirksomheders halvårsrapporter. Da Fondsrådet har behandlet flere af disse sagstyper, og da praksis

herfor er fastlagt, findes det hensigtsmæssigt, at rådet kan delegere sådanne sager til behandling vedet af sekretariaterne, dvs. Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.For både børs- og regnskabskontrollen gælder, at den foreslåede ændring giver Fondsrådetmulighed for at delegere både principielle og væsentlige sager til sekretariaterne. Ændringenbetyder, at rådet i alle sagstyper kan delegere sager, hvor rådet har fastlagt en praksis, som giver etklart og utvetydigt billede af rådets vurdering af den pågældende sagstype, og hvor sagerne har fåetkarakter af rutinesager. Muligheden for delegation af principielle sager, der ikke kan værerutinesager, er med den nye bestemmelse imidlertid også en mulighed. Det kan være relevant medhenblik på at skabe fleksibilitet i sagsgangen således, at Fondsrådet eksempelvis kan delegere enendelig afgørelse eller beslutning til sekretariatet i tilfælde, hvor rådet vælger ikke at afgøre sageneller træffe beslutning på det aktuelle møde, hvorpå sagen behandles. Et sådan tilfælde kan tænkesat foreligge, hvor rådet ønsker et forhold afklaret inden sagen afgøres, og hvor rådet har tillid til, atFinanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen færdiggør behandlingen uden, at sagen behøverat blive forelagt rådet på ny.Der henvises til punkt 2.8.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 5 (værdipapirhandelslovens § 84 a, stk. 6, nr. 18)Udgangspunktet er, at Finanstilsynets ansatte, under ansvar efter straffeloven, er forpligtede til athemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Dennetavshedspligt er udmøntet i værdipapirhandelslovens § 84 a, ligesom der i bestemmelsen eropregnet en række undtagelser.Ved lovforslaget ændres undtagelsesbestemmelsen i § 84 a, stk. 6, nr. 18, således, at DetEuropæiske Værdipapirtilsynsudvalg erstattes af Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed.Ligesom tidligere vil der være mulighed for, at fortrolige oplysninger kan videregives fraFinanstilsynet til Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed.Ændringen er begrundet i, at der i europæisk regi oprettes en ny værdipapirtilsynsmyndighed,ESMA, og et nyt europæisk råd, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, hvortil det kan blivenødvendigt – som ed i disses arbejde – at udlevere oplysninger fra Finanstilsynet.Der henvises til punkt 2.9.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 6 (værdipapirhandelslovens §84 c, stk. 1, 4. pkt.)Det foreslås, at Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremover skal offentliggøre deafgørelser og beslutninger om at oversende sager til politimæssige efterforskning, som foretagesefter delegation fra Fondsrådet.

Der foretages i dag offentliggørelse af Fondsrådets afgørelser og beslutninger om at overgive sagertil politimæssig efterforskning. Der er derimod ikke hjemmel til at offentliggøre de tilfælde, hvorFinanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer en tilsvarende afgørelse eller beslutningefter delegation fra Fondsrådet. Fondsrådets kompetence omfatter for det første sager, som erprincipielle eller som har videregående betydelige følger for aktørerne påværdipapirhandelsmarkedet, jf. 84, stk. 2, nr. 1. Endvidere omfatter Fondsrådets kompetencekontrol med, at regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter for udstedere afværdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, er overholdt, jf. § 84, stk. 3. Detvurderes, at offentliggørelse af sager, som falder under rådets kompetence, altid vil have eninteresse for aktørerne på værdipapirhandelsmarkedet.Fondsrådet har i særlige tilfælde delegeret en del af sin kompetence til sekretariatet, herFinanstilsynet. Delegationen omfatter overgivelse af bestemte sager til politimæssig efterforskning.Finanstilsynet anser altid politianmeldelser som et væsentligt processuelt skridt, der er af interessefor aktørerne på de finansielle markeder, herunder investorerne på værdipapirhandelsmarkedet. Detønskes derfor bl.a. med den foreslåede ændring at ligestille offentliggørelsen af de sager, somoversendes til politimæssig efterforskning af Finanstilsynet efter delegation fra Fondsrådet med desager, som oversendes direkte til politimæssig efterforskning af Fondsrådet. Endvidere tjeneroffentliggørelse af de afgørelser og politianmeldelser, som foretages af Finanstilsynet ellerErhvervs- og Selskabsstyrelsen efter delegation, et væsentligt præventivt formål. Således senderpolitianmeldelser i sager om eksempelvis strakskursmanipulation et vigtigt præventivt signal.Tilsvarende sender offentliggørelse i sager om manglende udarbejdelse af prospekt en vigtigoplysning til markedet, dvs. de involverede investorer, om, at et prospekt endnu udestår og kanforventes. Det findes ikke hensigtsmæssigt, at der ved offentliggørelse skelnes mellem de afgørelserog politianmeldelser, som foranstaltes efter beslutning direkte af Fondsrådet og de afgørelser ogpolitianmeldelser, som foranstaltes af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter enklar og utvetydig delegation fra Fondsrådet. Det foreslås med denne ændring, at der sker enligestilling af pligten til at offentliggøre i de to situationer. Med ligestillingen af de to situationer vilFinanstilsynets og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser og beslutninger om at overgive en sagtil politimæssig efterforskning, som foranstaltes efter delegation fra Fondsrådet, være undergivet desamme processuelle regler, som de afgørelser og beslutninger om at overgive en sag til politimæssigefterforskning, som Fondsrådet selv træffer.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kanpåklages. Endvidere kan der ikke ske offentliggørelse af sager, som vedrører enkeltpersoner, ellerhvis offentliggørelsen vil kunne skade en politimæssig efterforskning. Det forudsættes i denneforbindelse, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Offentliggørelse af en

afgørelse eller en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning indebærer ikke,at sagen bliver offentlig tilgængelig. Sagen er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, og der vilsom udgangspunkt ikke være mulighed for at få aktindsigt i sagens dokumenter.Der henvises til punkt 2.8.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 7 (værdipapirhandelslovens § 84 d, stk. 2, nr. 9)Med den foreslåede ændring sikres det, at Finanstilsynet får mulighed for at offentliggøre påtaler,som er meddelt fysiske og juridiske personer i forbindelse med overtrædelse af reglerne om short-selling af værdipapirer, herunder forbud, oplysningsforpligtelse og øvrige vilkår for short-sellingudstedt i medfør af lovforslagets § 3, nr. 3 (værdipapirhandelslovens § 39 b). En offentliggørelse vilindeholde navnet på den fysiske eller juridiske person, der har overtrådt reglerne og navnet på denudsteder af aktier, hvori der er sket short-selling.Der henvises til punkt 2.15.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 8 (værdipapirhandelslovens § 84 d, stk. 2, nr. 11-12)Med den foreslåede ændring af § 84 d, stk. 2, sikres det, at Finanstilsynet får mulighed for atoffentliggøre påtaler som er meddelt fysiske og juridiske personer i forbindelse med overtrædelse afreglerne om overtagelsestilbud, jf. værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1-4, ogreglerne om værdipapirhandleres indberetning af transaktioner og offentliggørelse af priser ogtransaktioner, jf. § 33, stk. 2 og 4, 33 a, stk. 1 og 2, og § 33 b, stk. 1, samt bestemmelser udstedt imedfør af § 33 stk. 5, § 33 a, stk. 4, og 33 b, stk. 3 og 4.Der henvises til punkt 2.15.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 9 (værdipapirhandelslovens § 93, stk. 5)Det foreslås at erstatte ”Det Europæiske Fællesskabs” med ”Den Europæiske Unions” overalt iloven. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgikFællesskabet, og erstattedes af Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikketilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne.Til § 4Til nr. 1 (lov om en garantifond for indskydere og investorer)Det foreslås at erstatte ”Fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.

Til nr. 2 (lov om en garantifond for indskydere og investorer kapitel 9 a)Med § 23 b, stk. 1, foreslås der indført en bemyndigelse til, at afgørelser truffet af Garantifondensbestyrelse kan indbringes for Finanstilsynet. De afgørelser, der kan indbringes for Finanstilsynet,kan bl.a. være afgørelser om bidragspligt, bidrag, herunder beregning og opkrævning, samtafgørelser i relation til filialers tilslutning til den danske garantiordning.Med den foreslåede stk. 2 tildeles Finanstilsynet kompetence til at fastsætte nærmere regler forklageadgangen. Denne mulighed indføres for at tage højde for den situation, der potentielt kan opståsom følge af Garantifondens kompetence til at deltage aktivt i afviklingen af nødlidendepengeinstitutter.Med den foreslåede § 23 c indføres en klageadgang for Finanstilsynets afgørelser. Bestemmelsenindebærer, at alle afgørelser, som Finanstilsynet træffer med hjemmel i lov om en garantifond forindskydere og investorer og regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondensvedtægter, kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Formålet med bestemmelsen er at indsættebemyndigelsesbestemmelsen, hvorefter bekendtgørelse nr. 720 af 21. juni 2007 om Garantifondenfor Indskydere og Investorer, er udstedt.Der henvises til punkt 2.16.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 5Til nr. 1 (lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektiveinvesteringsordninger m.v.)Det foreslås at erstatte ”Fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til nr. 2 (lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektiveinvesteringsordninger m.v. § 8, stk. 2-4)Med den foreslåede ændring i § 8, stk. 2, er der tilsigtet en byrdelettelse for foreningens bestyrelse,idet antallet af dokumentation, som skal indsendes, nedsættes.Ved den foreslåede ændring i § 8, stk. 3, foretages en konsekvensrettelse som følge af den nyeselskabslov (lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber), således at det vedanmeldelse og registrering af foreninger er selskabslovens regler, der finder anvendelse med defornødne tilpasninger.

Dette gør sig tilsvarende gældende for så vidt angår den foreslåede ændring i § 8, stk. 4, hvor derforetages en konsekvensrettelse som følge af den nye selskabslov (lov nr. 470 af 12. juni 2009 omaktie- og anpartsselskaber), således at det ved anmeldelse og registrering af foreninger erselskabslovens regler, der finder anvendelse med de fornødne tilpasninger.Der henvises til punkt 2.17.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektiveinvesteringsordninger m.v. § 78, stk. 3)Med den foreslåede ændring af § 78, stk. 3, berigtiges en fejl i den konsekvensrettelse afbestemmelsen, som blev foretaget med § 10, nr. 12, i lov nr. 516 af 12. juni 2009, hvorved en del afbestemmelsen udgik.Det foreslås, at foreningen skal offentliggøre visse dokumenter i forbindelse med fusion, spaltning,sammenlægning og deling på sit kontor, hjemmeside eller på tilsvarende måde, idet foreningernesdokumenter ikke kan offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens informationssystem.Endvidere foreslås det, at foreningen i Statstidende skal bekendtgøre oplysning om, at dissedokumenter kan rekvireres på foreningens kontor.Til nr. 4 (lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektiveinvesteringsordninger m.v. § 116, stk. 2)Det foreslås at erstatte ”fællesskabsretlige” med ”EU-retlige” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til nr. 5 (lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektiveinvesteringsordninger m.v. § 123, stk. 6, nr. 17)Som udgangspunkt er Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffeloven forpligtede til athemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Vedden foreslåede bestemmelse åbnes der op for, at Det Europæiske Råd for Systemiske Risici og DenEuropæiske Værdipapirtilsynsmyndighed samt organer etableret af denne myndighed skal kunneindhente oplysninger fra Finanstilsynet i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af deresopgaver. Bestemmelsen stammer fra forordningsforslagene, og gengivelsen i loven er alenebegrundet i praktiske hensyn.Der henvises til punkt 2.9.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektiveinvesteringsordninger m.v. § 123, stk. 8)Som udgangspunkt er alle, der modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet undergivet dentavshedspligt, som påhviler Finanstilsynet, med hensyn til disse oplysninger. Det foreslås, at derindsættes en særlig bestemmelse, som sikrer, at fortrolige oplysninger modtaget fra Finanstilsynetkan udveksles direkte mellem Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed og organer etableret afdenne myndighed samt Det Europæiske Råd for Systemiske Risici. Bestemmelsen stammer fraforordningsforslagene, og gengivelsen i loven er alene begrundet i praktiske hensyn.Der henvises til punkt 2.9.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 7 (lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektiveinvesteringsordninger m.v. § 123 a, stk. 1, 1. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 1273 af 16. december 2009 om ændringaf lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet ogforskellige andre love § 116, stk. 1. Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 8 (lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektiveinvesteringsordninger m.v. § 123 a, stk. 1, 4. pkt.)Det foreslås, at Finanstilsynet fremover skal offentliggøre de afgørelser og beslutninger om atoversende sager til politimæssige efterforskning, som foretages efter delegation fra Fondsrådet ellerDet Finansielle Virksomhedsråd.Der foretages i dag offentliggørelse af rådsafgørelser og beslutninger om at overgive sager tilpolitimæssig efterforskning. Derimod er der ikke hjemmel til at offentliggøre de tilfælde, hvorFinanstilsynet træffer en tilsvarende afgørelse eller beslutning efter delegation fra Fondsrådet ellerDet Finansielle Virksomhedsråd.Fondsrådets kompetence efter denne lov omfatter, jf. § 116, stk. 1, 3. pkt., kontrol med, at reglernefor finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 55-65 samt regler udstedt i medfør af§ 68 er overholdt for foreninger, som har udstedt værdipapirer, der handles på et reguleret marked,jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2-5, og § 83 b.Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence omfatter sager, som er principielle, eller som harvideregående betydelige følger for de finansielle virksomheder, jf. lov om finansiel virksomhed §345, stk. 2. Det følger af lovens § 117, at Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med ellerregistreringen af investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendtefåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger med denkompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345, stk. 2.

Det vurderes, at offentliggørelse af sager, som falder under rådets kompetence, altid vil have eninteresse for de nævnte virksomheder, henholdsvis aktørerne på værdipapirhandelsmarkedet.Kun det Finansielle Virksomhedsråd har i særlige tilfælde delegeret en del af sin kompetence tilFinanstilsynet. Delegationen omfatter overgivelse af bestemte sager til politimæssig efterforskning.Finanstilsynet anser altid en politianmeldelse som et væsentligt processuelt skridt, der er af interessefor aktørerne på de finansielle markeder. Det ønskes derfor blandt andet med den foreslåedeændring at ligestille offentliggørelse af de sager, som oversendes til politimæssig efterforskning afFinanstilsynet efter delegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd og de sager, som oversendes tilpolitimæssig efterforskning direkte af Det Finansielle Virksomhedsråd.Endvidere tjener offentliggørelse af de afgørelser og politianmeldelser, som foretages afFinanstilsynet efter delegation, et væsentligt præventivt formål. Således sender politianmeldelser isager om eksempelvis manglende tilladelse til at drive virksomhed efter denne lov et vigtigtpræventivt signal.Det findes ikke hensigtsmæssigt, at der ved offentliggørelse skelnes mellem de afgørelser ogpolitianmeldelser, som foranstaltes efter beslutning direkte af Fondsrådet eller Det FinansielleVirksomhedsråd og de afgørelser og politianmeldelser, som foranstaltes af Finanstilsynet efter enklar og utvetydig delegation. Det foreslås med denne ændring, at der sker en ligestilling af pligtentil at offentliggøre i de to situationer.Med ligestillingen af de to situationer vil af Finanstilsynets afgørelser og beslutninger om atovergive en sag til politimæssig efterforskning, som foranstaltes efter delegation fra Fondsrådeteller Det Finansielle Virksomhedsråd, være undergivet de samme processuelle regler, som deafgørelser og beslutninger om at overgive en sag til politimæssig efterforskning, som Fondsrådeteller Det Finansielle Virksomhedsråd selv træffer.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kanankes. Endvidere kan der ikke ske offentliggørelse af sager, som vedrører enkeltpersoner, eller hvisoffentliggørelsen vil kunne skade en politimæssig efterforskning. Det forudsættes i denneforbindelse, at en offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed.Offentliggørelse af en afgørelse eller en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning indebærer ikke, at sagen bliver offentlig tilgængelig. Sagen er omfattet afFinanstilsynets tavshedspligt, og der vil som udgangspunkt ikke være mulighed for at få aktindsigt isagens dokumenter.

Der henvises til punkt 2.8.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 6Til nr. 1 (lov om forsikringsformidling)Det foreslås at erstatte ”Fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til nr. 2 (lov om forsikringsformidling § 49 a, stk. 1, 4. pkt.)Det foreslås, at Finanstilsynet fremover skal offentliggøre de afgørelser og beslutninger om atoversende sager til politimæssige efterforskning, som foretages efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd.I dag offentliggøres Det Finansielle Virksomhedsråds afgørelser og beslutninger om at overgivesager til politimæssig efterforskning. Der er derimod ikke hjemmel til at offentliggøre de tilfælde,hvor Finanstilsynet træffer en tilsvarende afgørelse eller beslutning efter delegation fra DetFinansielle Virksomhedsråd.Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence omfatter sager, som er principielle, eller som harvideregående betydelige følger for de finansielle virksomheder, jf. § 345, stk. 2, i lov om finansielvirksomhed. Det fremgår af denne lovs § 44, stk. 2, at Det Finansielle Virksomhedsråd indgår itilsynet med overholdelsen af loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven, med denkompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Detvurderes, at offentliggørelse af sager, som falder under rådets kompetence, altid vil have eninteresse for de de nævnte virksomheder, henholdsvis aktørerne på de finansielle markeder.Det Finansielle Virksomhedsråd har i særlige tilfælde delegeret en del af sin kompetence tilFinanstilsynet. Delegationen omfatter overgivelse af bestemte sager til politimæssig efterforskning.Finanstilsynet anser altid en politianmeldelse som et væsentligt processuelt skridt, der er af interessefor aktørerne på de finansielle markeder. Det ønskes derfor bl.a. med den foreslåede ændring atligestille offentliggørelse af de sager, som oversendes til politimæssig efterforskning afFinanstilsynet efter delegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd med de sager, som oversendesdirekte til politimæssig efterforskning af Det Finansielle Virksomhedsråd.Endvidere tjener offentliggørelse af de afgørelser og politianmeldelser, som foretages afFinanstilsynet efter delegation, et væsentligt præventivt formål. Således sender politianmeldelser i

sager om eksempelvis manglende tilladelse til at drive virksomhed efter denne lov et vigtigtpræventivt signal.Det findes ikke hensigtsmæssigt, at der ved offentliggørelse skelnes mellem de afgørelser ogpolitianmeldelser, som foranstaltes efter beslutning direkte af Det Finansielle Virksomhedsråd og deafgørelser og politianmeldelser, som foranstaltes af Finanstilsynet efter en klar og utvetydigdelegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd. Det foreslås med denne ændring, at der sker enligestilling af pligten til at offentliggøre i de to situationer. Med ligestillingen af de to situationer vilFinanstilsynets afgørelser og beslutninger om at overgive en sag til politimæssig efterforskning,som foranstaltes efter delegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd, være undergivet de sammeprocessuelle regler, som de afgørelser og beslutninger om at overgive en sag til politimæssigefterforskning, som Det Finansielle Virksomhedsråd selv træffer.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kanpåklages. Endvidere kan der ikke ske offentliggørelse af sager, som vedrører enkeltpersoner, ellerhvis offentliggørelsen vil kunne skade en politimæssig efterforskning. Det forudsættes i denneforbindelse, at en offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning, alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Offentliggørelse af enafgørelse eller en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning indebærer ikke,at sagen bliver offentlig tilgængelig. Sagen er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, og der vilsom udgangspunkt ikke være mulighed for at få aktindsigt i sagens dokumenter.Der henvises til punkt 2.8.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 7Til nr. 1 (lov om firmapensionskasser)Det foreslås at erstatte ”Fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til nr. 2 (lov om firmapensionskasser § 46 d, stk. 1, nr. 7, litra a, og § 65 d, stk. 1)Det foreslås at erstatte ”fællesskabsretlige” med ”EU-retlige”. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.

Til nr. 3 (lov om firmapensionskasser § 66 a, stk. 6, nr. 18)Som udgangspunkt er Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffeloven forpligtet til athemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Deråbnesopfor,atDenEuropæiskeTilsynsmyndighedforForsikrings-ogArbejdsmarkedspensionsordninger og Det Europæiske Råd for Systemiske Risici skal kunneindhente oplysninger fra Finanstilsynet i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af deresopgaver. Bestemmelsen stammer fra forordningsforslagene, og gengivelsen i loven er alenebegrundet i praktiske hensyn.Der henvises til punkt 2.9.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (lov om firmapensionskasser § 66 a, stk. 8)Som udgangspunkt er alle, der modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, med hensyn tildisse oplysninger undergivet den tavshedspligt, som påhviler Finanstilsynet. Der indsættes en særligbestemmelse, som sikrer, at fortrolige oplysninger modtaget fra Finanstilsynet kan udvekslesdirekte mellem de europæiske tilsynskomiteer og Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.Bestemmelsen stammer fra forordningsforslagene, og gengivelsen i loven er alene begrundet ipraktiske hensyn.Der henvises til punkt 2.9.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 5 (lov om firmapensionskasser § 66 c, stk. 1, 4. pkt.)Det foreslås, at Finanstilsynet fremover skal offentliggøre de afgørelser og beslutninger om atoversende sager til politimæssige efterforskning, som foretages efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd.I dag offentliggøres Det Finansielle Virksomhedsråds afgørelser og beslutninger om at overgivesager til politimæssig efterforskning. Derimod er der ikke hjemmel til at offentliggøre de tilfælde,hvor Finanstilsynet træffer en tilsvarende afgørelse eller beslutning efter delegation fra DetFinansielle Virksomhedsråd.Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence omfatter sager, som er principielle, eller som harvideregående betydelige følger for de finansielle virksomheder, jf. § 345, stk. 2, i lov om finansielvirksomhed. Det fremgår af lovsen § 65, stk. 2, at Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynetmed overholdelsen af loven inden for rådets kompetenceområde, jf. § 345, stk. 2, i lov om finansielvirksomhed. Det vurderes, at offentliggørelse af sådanne sager altid vil have en interesse for de denævnte virksomheder, henholdsvis aktørerne på de finansielle markeder.

Det Finansielle Virksomhedsråd har i særlige tilfælde delegeret en del af sin kompetence tilFinanstilsynet. Delegationen omfatter overgivelse af bestemte sager til politimæssig efterforskning.Finanstilsynet anser altid en politianmeldelse som et væsentligt processuelt skridt, der er af interessefor aktørerne på de finansielle markeder. Det ønskes derfor blandt andet med den foreslåedeændring at ligestille offentliggørelse af de sager, som oversendes til politimæssig efterforskning afFinanstilsynet efter delegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd og de sager, som oversendes tilpolitimæssig efterforskning direkte af Det Finansielle Virksomhedsråd.Det findes ikke hensigtsmæssigt, at der ved offentliggørelse skelnes mellem de afgørelser ogpolitianmeldelser, som foranstaltes efter beslutning direkte af Det Finansielle Virksomhedsråd og deafgørelser og politianmeldelser, som foranstaltes af Finanstilsynet efter en klar og utvetydigdelegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd. Det foreslås med denne ændring, at der sker enligestilling af pligten til at offentliggøre i de to situationer. Med ligestillingen af de to situationer vilaf Finanstilsynets afgørelser og beslutninger om at overgive en sag til politimæssig efterforskning,som foranstaltes efter delegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd, være undergivet de sammeprocessuelle regler, som de afgørelser og beslutninger om at overgive en sag til politimæssigefterforskning, som Det Finansielle Virksomhedsråd selv træffer. Oversendelse af sager tilpolitimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan påklages. Endvidere kan derikke ske offentliggørelse af sager, som vedrører enkeltpersoner, eller hvis offentliggørelsen vilkunne skade en politimæssig efterforskning. Det forudsættes i denne forbindelse, at enoffentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene skerefter høring af den relevante politimyndighed.Offentliggørelse af en afgørelse eller en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning indebærer ikke, at sagen bliver offentlig tilgængelig. Sagen er omfattet afFinanstilsynets tavshedspligt, og der vil som udgangspunkt ikke være mulighed for at få aktindsigt isagens dokumenter.Der henvises til punkt 2.8.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 8Til nr. 1 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.)Det foreslås at erstatte ”Fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.

Til nr. 2 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 25 q, stk. 4, 2. pkt.)Forslaget indebærer, at den eksisterende hjemmel i § 25 q, stk. 4, til at fastsætte regler omrevisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) udvides til også at omfatteregler om intern revision således, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler for ATP omintern revision svarende til de regler, der er fastsat for finansielle virksomheder med hjemmel i lovom finansiel virksomhed. ATP har allerede frivilligt oprettet intern revision. De påtænkte regler vilderfor alene lovfæste reglerne for dennes virke.Der henvises til punkt 2.19.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra a)Det foreslås at erstatte ”fællesskabsretlige” med ”EU-retlige”. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til nr. 4 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26 f)Med lovforslaget foreslås den gældende adgang i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26 dtil at dispensere fra placerings- og spredningsreglerne udvidet, så Finanstilsynet kan meddeledispensation fra grænsen i § 26 d, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse må ArbejdsmarkedetsTillægspension højst investere 10 procent af sine aktiver i ”andre lån og værdipapirer”, som ikkeomfattes af § 26 b, stk. 1, nr. 1-11, f.eks. unoterede aktier.Denne begrænsning blev oprindelig indført for at skabe parallelitet til de tilsvarende regler i lov omfinansiel virksomhed. Paralleliteten ønskes opretholdt i forbindelse med, at der nu indføres adgangtil at dispensere fra den tilsvarende 10 pct.-grænse i lov om finansiel virksomhed.Finanstilsynet vil efter en konkret vurdering af en ansøgning kunne meddele ArbejdsmarkedetsTillægspension dispensation. Ved vurderingen af en ansøgning vil Finanstilsynet lægge vægt på,om Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dokumentere anvendelse af et princip om ”prudentperson” for de investeringer i unoterede aktiver m.v., der ligger ud over de 10 pct., svarende til detkrav, der stilles ved meddelelse af dispensation til forsikringsselskaber og tværgåendepensionskasser. Princippet om ”prudent person” skal således forstås i overensstemmelse med artikel132 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til ogudøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), som ArbejdsmarkedetsTillægspension imidlertid ikke er omfattet af.

Arbejdsmarkedets Tillægspension må i overensstemmelse hermed således kun investere ”i aktiverog instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kanidentificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om”, jf. artikel 132, stk. 2.Arbejdsmarkedets Tillægspension skal desuden i overensstemmelse med artikel 132, stk. 2,investere alle aktiver på en måde, der ”garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet,likviditet og rentabilitet”. Aktiverne skal også investeres på en måde, der ”passer til arten ogvarigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres på en måde, dertjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til eventuelleforelagte forsikringsmål”. Ved vurderingen af om Arbejdsmarkedets Tillægspension overholderdisse krav, skal der tages behørigt hensyn til, at principperne i direktivet er formuleret somgældende for en virksomheds samlede portefølje, hvorimod kravene for ArbejdsmarkedetsTillægspension kun skal gælde for en begrænset del af investeringerne.Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ved ansøgningen redegøre for, hvordan der i risikoprofilenvil blive taget hensyn til den forøgede risiko, som sådanne investeringer måtte påføreArbejdsmarkedets Tillægspension.Det fremgår af direktivet, at investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansieltmarked, skal holdes på ”et forsigtigt niveau”, og aktiverne skal diversificeres. Dermed menes, atArbejdsmarkedets Tillægspension skal undgå ”dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemtaktiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels enuforholdsmæssig akkumulering af risici i porteføljen som helhed”.Finanstilsynet kan endelig efter en konkret vurdering gøre en dispensation betinget af øgetindberetningspligt overfor tilsynet.En dispensation kan kun meddeles for en tidsbegrænset periode. Ved fastlæggelsen afudløbstidspunktet kan Finanstilsynet lægge vægt på, om de pågældende investeringer har en særliglang investeringshorisont.Desuden foreslås det, at Finanstilsynet bemyndiges til at meddele dispensation frainvesteringsgrænsen på 40 pct. i § 26 d, stk. 1, nr. 4, om visse aktiver, der er udstedt eller garanteretaf penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, m.fl., og som for hver virksomhed m.v.udgør mere end 5 pct. Dette sker for at skabe parallelitet til § 168 i lov om finansiel virksomhed,hvorefter der kan meddeles dispensation fra § 163, stk. 1, nr. 4.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 27 g, stk. 1, 4. pkt.)Det foreslås, at Finanstilsynet fremover skal offentliggøre de afgørelser og beslutninger om atoversende sager til politimæssige efterforskning, som foretages efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd.Der foretages i dag offentliggørelse af Det Finansielle Virksomhedsråds afgørelser og beslutningerom at overgive sager til politimæssig efterforskning. Derimod er der ikke hjemmel til atoffentliggøre de tilfælde, hvor Finanstilsynet træffer en tilsvarende afgørelse eller beslutning efterdelegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd.Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence omfatter sager, som er principielle, eller som harvideregående betydelige følger for de finansielle virksomheder, jf. § 345, stk. 2, i lov om finansielvirksomhed. Det fremgår af denne lovs § 27, stk. 2, at Det Finansielle Virksomhedsråd indgår itilsynet med overholdelsen af loven inden for rådets kompetenceområde, jf. § 345, stk. 2, i lov omfinansiel virksomhed. Det vurderes, at offentliggørelse af sager, som falder under rådetskompetence, altid vil have en interesse for de nævnte virksomheder, henholdsvis aktørerne på definansielle markeder.Det Finansielle Virksomhedsråd har i særlige tilfælde delegeret en del af sin kompetence tilFinanstilsynet. Delegationen omfatter overgivelse af bestemte sager til politimæssig efterforskning.Finanstilsynet anser altid en politianmeldelse som et væsentligt processuelt skridt, der er af interessefor aktørerne på de finansielle markeder. Det ønskes derfor bl.a. med den foreslåede ændring atligestille offentliggørelse af de sager, som oversendes til politimæssig efterforskning afFinanstilsynet efter delegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd og de sager, som oversendes tilpolitimæssig efterforskning direkte af Det Finansielle Virksomhedsråd.Endvidere tjener offentliggørelse af de afgørelser og politianmeldelser, som foretages afFinanstilsynet efter delegation, et væsentligt præventivt formål. Således sender politianmeldelser isager om eksempelvis overtrædelse af regnskabsregler et vigtigt præventivt signal til potentiellelovovertrædere undergivet tilsvarende regler efter den øvrige finansielle lovgivning.Det findes ikke hensigtsmæssigt, at der ved offentliggørelse skelnes mellem de afgørelser ogpolitianmeldelser, som foranstaltes efter beslutning direkte af Det Finansielle Virksomhedsråd og deafgørelser og politianmeldelser, som foranstaltes af Finanstilsynet efter en klar og utvetydigdelegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd. Det foreslås med denne ændring, at der sker enligestilling af pligten til at offentliggøre i de to situationer.Med ligestillingen af de to situationer vil Finanstilsynets afgørelser og beslutninger om at overgiveen sag til politimæssig efterforskning, som foranstaltes efter delegation fra Det Finansielle

Virksomhedsråd, være undergivet de samme processuelle regler, som de afgørelser og beslutningerom at overgive en sag til politimæssig efterforskning, som Det Finansielle Virksomhedsråd selvtræffer.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kanpåklages. Endvidere kan der ikke ske offentliggørelse af sager, som vedrører enkeltpersoner, ellerhvis offentliggørelsen vil kunne skade en politimæssig efterforskning. Det forudsættes i denneforbindelse, at en offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Offentliggørelse af enafgørelse eller en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning indebærer ikke,at sagen bliver offentlig tilgængelig. Sagen er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, og der vilsom udgangspunkt ikke være mulighed for at få aktindsigt i sagens dokumenter.Der henvises til punkt 2.8.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 9Til nr. 1 (lov om arbejdsskadesikring)Det foreslås at erstatte ”Fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til nr. 2 (lov om arbejdsskadesikring § 67, stk. 3, 2. pkt.)Forslaget indebærer, at den eksisterende hjemmel i lov om arbejdsskadesikring § 67, stk. 3, til atfastsætte regler om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)udvides til også at omfatte regler om intern revision således, at Finanstilsynet bemyndiges til atfastsætte regler for AES om intern revision svarende til de regler, der er fastsat for finansiellevirksomheder med hjemmel i lov om finansiel virksomhed. AES har allerede frivilligt oprettetintern revision. De påtænkte regler vil derfor alene lovfæste reglerne for dennes virke.Der henvises til punkt 2.18.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (lov om arbejdsskadesikring § 70 c)Den gældende adgang i lov om arbejdsskadesikring § 70 c til at dispensere fra placerings- ogspredningsreglerne foreslås udvidet, så Finanstilsynet kan meddele dispensation fra grænsen i § 70,stk. 2. Ifølge denne bestemmelse må Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring højst investere 10pct. af sine aktiver i ”andre lån og værdipapirer”, som ikke omfattes af § 69, stk. 1, nr. 1-11, f.eks.unoterede aktier.

Denne begrænsning blev oprindelig indført for at skabe parallelitet til de tilsvarende regler i lov omfinansiel virksomhed. Paralleliteten ønskes opretholdt i forbindelse med, at der nu indføres adgangtil at dispensere fra den tilsvarende 10 pct.-grænse i lov om finansiel virksomhed.Finanstilsynet vil efter en konkret vurdering af en ansøgning kunne meddele ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring dispensation. Ved vurderingen af en ansøgning vil Finanstilsynet læggevægt på, om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan dokumentere anvendelse af et principom ”prudent person” for de investeringer i unoterede aktiver m.v., der ligger ud over de 10 pct.svarende til det krav, der stilles ved dispensation til forsikringsselskaber og tværgåendepensionskasser. Princippet om ”prudent person” skal således forstås i overensstemmelse med artikel132 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til ogudøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), som ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring imidlertid ikke er omfattet af.Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring må i overensstemmelse hermed således kun investere ”iaktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kanidentificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om”, jf. artikel 132, stk. 2.Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal desuden i overensstemmelse med artikel 132, stk.2, investere alle aktiver på en måde, der ”garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet,likviditet og rentabilitet”. Aktiverne investeres også på en måde, der ”passer til arten og varighedenaf forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres på en måde, der tjener alleforsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til eventuelle forelagteforsikringsmål”. Ved vurderingen af om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overholderdisse krav, skal der tages behørigt hensyn til, at principperne i direktivet er formuleret somgældende for en virksomheds samlede portefølje, hvorimod kravene for ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring kun skal gælde for en begrænset del af investeringerne.Det fremgår af direktivet, at investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansieltmarked, skal endelig holdes på ”et forsigtigt niveau” og aktiverne skal diversificeres. Dermedmenes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal undgå ”dels en uforholdsmæssigafhængighed af et bestemt aktiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemtgeografisk område, dels en uforholdsmæssig akkumulering af risici i porteføljen som helhed”.Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal ved ansøgningen redegøre for, hvordan der irisikoprofilen vil blive taget hensyn til den forøgede risiko, sådanne investeringer måtte påføreArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

En dispensation kan kun meddeles for en tidsbegrænset periode. Ved fastlæggelsen afudløbstidspunktet kan Finanstilsynet lægge vægt på, om de pågældende investeringer i unoteredeaktiver har en særlig lang investeringshorisont.Finanstilsynet kan endelig efter en konkret vurdering gøre en dispensation betinget af øgetindberetningspligt overfor tilsynet.Desuden foreslås det at indsætte en hjemmel for Finanstilsynet til at meddele dispensation frainvesteringsgrænsen på 40 pct. i § 70, stk. 1, nr. 4, om visse aktiver, der er udstedt eller garanteret afpenge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, m.fl., og som for hver virksomhed m.v. udgørmere end 5 pct. Dette sker for at skabe parallelitet til § 168 i lov om finansiel virksomhed, hvorefterder kan meddeles dispensation fra § 163, stk. 1, nr. 4.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (lov om arbejdsskadesikring § 76 b, stk. 1, 4. pkt.)Det foreslås, at Finanstilsynet fremover skal offentliggøre de afgørelser og beslutninger om atoversende sager til politimæssige efterforskning, som foretages efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd.I dag offentliggøres Det Finansielle Virksomhedsråds afgørelser og beslutninger om at overgivesager til politimæssig efterforskning. Derimod er der ikke hjemmel til at offentliggøre de tilfælde,hvor Finanstilsynet træffer en tilsvarende afgørelse eller beslutning efter delegation fra DetFinansielle Virksomhedsråd.Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence omfatter sager, som er principielle, eller som harvideregående betydelige følger for de finansielle virksomheder, jf. § 345, stk. 2, i lov om finansielvirksomhed. Det fremgår af lovens § 71, stk. 2, at Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynetmed overholdelsen af loven inden for rådets kompetenceområde, jf. § 345, stk. 2, i lov om finansielvirksomhed. Det vurderes, at offentliggørelse af sådanne sager altid vil have en interesse for de denævnte virksomheder, henholdsvis aktørerne på de finansielle markeder.Det Finansielle Virksomhedsråd har i særlige tilfælde delegeret en del af sin kompetence tilFinanstilsynet. Delegationen omfatter overgivelse af bestemte sager til politimæssig efterforskning.Finanstilsynet anser altid en politianmeldelse som et væsentligt processuelt skridt, der er af interessefor aktørerne på de finansielle markeder. Det ønskes derfor blandt andet med den foreslåedeændring at ligestille offentliggørelse af de sager, som oversendes til politimæssig efterforskning afFinanstilsynet efter delegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd og de sager, som oversendes tilpolitimæssig efterforskning direkte af Det Finansielle Virksomhedsråd.

Det findes ikke hensigtsmæssigt, at der ved offentliggørelse skelnes mellem de afgørelser ogpolitianmeldelser, som foranstaltes efter beslutning direkte af Det Finansielle Virksomhedsråd og deafgørelser og politianmeldelser, som foranstaltes af Finanstilsynet efter en klar og utvetydigdelegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd. Det foreslås med denne ændring, at der sker enligestilling af pligten til at offentliggøre i de to situationer.Med ligestillingen af de to situationer vil Finanstilsynets afgørelser og beslutninger om at overgiveen sag til politimæssig efterforskning, som foranstaltes efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd, være undergivet de samme processuelle regler, som de afgørelser og beslutningerom at overgive en sag til politimæssig efterforskning, som Det Finansielle Virksomhedsråd selvtræffer.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kanpåklages. Endvidere kan der ikke ske offentliggørelse af sager, som vedrører enkeltpersoner, ellerhvis offentliggørelsen vil kunne skade en politimæssig efterforskning. Det forudsættes i denneforbindelse, at en offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed.Offentliggørelse af en afgørelse eller en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning indebærer ikke, at sagen bliver offentlig tilgængelig. Sagen er omfattet afFinanstilsynets tavshedspligt, og der vil som udgangspunkt ikke være mulighed for at få aktindsigt isagens dokumenter.Der henvises til punkt 2.8.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 5 (lov om arbejdsskadesikring § 79, stk. 2)Det foreslås at erstatte ”De Europæiske Fællesskabers” med ”Den Europæiske Unions”. Medvedtagelsen af Lissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet,og erstattedes af Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtetnogen materiel ændring af bestemmelserne.Til § 10Til nr. 1 (lov om Lønmodtagerens Dyrtidsfond)Det foreslås at erstatte ”Fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.

Til nr. 2 (lov om Lønmodtagerens Dyrtidsfond § 6 b, stk. 1, nr. 7, litra a)Det foreslås at erstatte ”fællesskabsretlige” med ”EU-retlige”. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til nr. 3 (lov om Lønmodtagerens Dyrtidsfond § 6 h)Adgangen i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 6 h til at dispensere fra placerings- ogspredningsreglerne foreslås udvidet, så Finanstilsynet kan meddele dispensation fra grænsen i § 6 d,stk. 2. Ifølge denne bestemmelse må Lønmodtagernes Dyrtidsfond højst investere 10 pct. af sineaktiver i ”andre lån og værdipapirer”, som ikke omfattes af § 6 b, stk. 1, nr. 1-11, f.eks. unoteredeaktier.Denne begrænsning blev oprindelig indført for at skabe parallelitet til de tilsvarende regler i lov omfinansiel virksomhed. Paralleliteten ønskes opretholdt i forbindelse med, at der nu indføres adgangtil at dispensere fra den tilsvarende 10 pct.-grænse i lov om finansiel virksomhed.Finanstilsynet vil efter en konkret vurdering af en ansøgning kunne meddele LønmodtagernesDyrtidsfond dispensation. Ved vurderingen af en ansøgning vil Finanstilsynet lægge vægt på, omLønmodtagernes Dyrtidsfond kan dokumentere anvendelse af et princip om ”prudent person” for deinvesteringer i unoterede aktiver m.v., der ligger ud over de 10 pct. svarende til det krav, der stillesved dispensation til forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Princippet om ”prudentperson” skal således forstås i overensstemmelse med artikel 132 i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- oggenforsikringsvirksomhed (Solvens II), som Lønmodtagernes Dyrtidsfond imidlertid ikke eromfattet af.Lønmodtagernes Dyrtidsfond må i overensstemmelse hermed således kun investere ”i aktiver oginstrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kanidentificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om”, jf. artikel 132, stk. 2.Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal desuden i overensstemmelse med artikel 132, stk. 2, investerealle aktiver på en måde, der ”garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet ogrentabilitet”. Aktiverne investeres også på en måde, der passer til arten og varigheden afLønmodtagernes Dyrtidsfonds forpligtelser. Disse aktiver investeres på en måde, der tjener allemedlemmernes interesser bedst. Ved vurderingen af om Lønmodtagernes Dyrtidsfond overholderdisse krav skal der tages behørigt hensyn til, at principperne i direktivet er formuleret som gældendefor en virksomheds samlede portefølje, hvorimod kravene for Lønmodtagernes Dyrtidsfond kunskal gælde for en begrænset del af investeringerne.

Det fremgår af direktivet, at investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansieltmarked, skal endelig holdes på ”et forsigtigt niveau” og aktiverne skal diversificeres. Dermedmenes, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal undgå ”dels en uforholdsmæssig afhængighed af etbestemt aktiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels enuforholdsmæssig akkumulering af risici i porteføljen som helhed”.En dispensation kan kun meddeles for en tidsbegrænset periode. Ved fastlæggelsen afudløbstidspunktet kan Finanstilsynet lægge vægt på, om de pågældende investeringer har en særliglang investeringshorisont.Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal ved ansøgningen redegøre for, hvordan der i risikoprofilen vilblive taget hensyn til den forøgede risiko, sådanne investeringer måtte påføre LønmodtagernesDyrtidsfond.Finanstilsynet kan endelig efter en konkret vurdering gøre en dispensation betinget af øgetindberetningspligt overfor tilsynet.Desuden foreslås det at indsætte en hjemmel for Finanstilsynet til at meddele dispensation frainvesteringsgrænsen på 40 pct. i § 6 h, stk. 1, nr. 4, om visse aktiver, der er udstedt eller garanteretaf penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, m.fl., og som for hver virksomhed m.v.udgør mere end 5 pct. Dette sker for at skabe parallelitet til § 168 i lov om finansiel virksomhed,hvorefter der kan meddeles dispensation fra § 163, stk. 1, nr. 4.Der henvises til punkt 2.6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (lov om Lønmodtagerens Dyrtidsfond § 10 g, stk. 1, 4. pkt.)Det foreslås, at Finanstilsynet fremover skal offentliggøre de afgørelser og beslutninger om atoversende sager til politimæssige efterforskning, som foretages efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd.I dag offentliggøres Det Finansielle Virksomhedsråds afgørelser og beslutninger om at overgivesager til politimæssig efterforskning. Derimod er der ikke hjemmel til at offentliggøre de tilfælde,hvor Finanstilsynet træffer en tilsvarende afgørelse eller beslutning efter delegation fra DetFinansielle Virksomhedsråd.Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence omfatter sager, som er principielle, eller som harvideregående betydelige følger for de finansielle virksomheder, jf. § 345, stk. 2, i lov om finansielvirksomhed. Det fremgår af lovens § 10, stk. 2, at Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynetmed overholdelsen af loven inden for rådets kompetenceområde, jf. § 345, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed. Det vurderes, at offentliggørelse af sådanne sager altid vil have en interesse for denævnte virksomheder, henholdsvis aktørerne på de finansielle markeder.Det Finansielle Virksomhedsråd har i særlige tilfælde delegeret en del af sin kompetence tilFinanstilsynet. Delegationen omfatter overgivelse af bestemte sager til politimæssig efterforskning.Finanstilsynet anser altid en politianmeldelse som et væsentligt processuelt skridt, der er af interessefor aktørerne på de finansielle markeder. Det ønskes derfor blandt andet med den foreslåedeændring at ligestille offentliggørelse af de sager, som oversendes til politimæssig efterforskning afFinanstilsynet efter delegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd og de sager, som oversendes tilpolitimæssig efterforskning direkte af Det Finansielle Virksomhedsråd.Endvidere tjener offentliggørelse af de afgørelser og politianmeldelser, som foretages afFinanstilsynet efter delegation, et væsentligt præventivt formål. Således sender politianmeldelser isager om eksempelvis overtrædelse af regnskabsregler et vigtigt præventivt signal til potentiellelovovertrædere undergivet tilsvarende regler efter den øvrige finansielle lovgivning.Det findes ikke hensigtsmæssigt, at der ved offentliggørelse skelnes mellem de afgørelser ogpolitianmeldelser, som foranstaltes efter beslutning direkte af Det Finansielle Virksomhedsråd og deafgørelser og politianmeldelser, som foranstaltes af Finanstilsynet efter en klar og utvetydigdelegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd. Det foreslås med denne ændring, at der sker enligestilling af pligten til at offentliggøre i de to situationer.Med ligestillingen af de to situationer vil Finanstilsynets afgørelser og beslutninger om at overgiveen sag til politimæssig efterforskning, som foranstaltes efter delegation fra Det FinansielleVirksomhedsråd, være undergivet de samme processuelle regler, som de afgørelser og beslutningerom at overgive en sag til politimæssig efterforskning, som Det Finansielle Virksomhedsråd selvtræffer.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kanpåklages. Endvidere kan der ikke ske offentliggørelse af sager, som vedrører enkeltpersoner, ellerhvis offentliggørelsen vil kunne skade en politimæssig efterforskning. Det forudsættes i denneforbindelse, at en offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed.Offentliggørelse af en afgørelse eller en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning indebærer ikke, at sagen bliver offentlig tilgængelig. Sagen er omfattet afFinanstilsynets tavshedspligt, og der vil som udgangspunkt ikke være mulighed for at få aktindsigt isagens dokumenter.Der henvises til punkt 2.8.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11Til nr. 1 (møntlovens § 4, stk. 1)Der er alene tale om en sproglig rettelse af den gældende bestemmelse, som manglede et ”er” efter”medmindre de”.Til nr. 2 (møntlovens § 4, stk. 2 og 3)Med forslagets stk. 2 foreslås det, at mønter, der enten er væsentligt beskadiget eller slidte, ellersom har været udsat for en behandling, som har haft eller med rimelighed kunne forventes at havemodificerende virkninger, ikke er lovlige betalingsmidler.Det følger af bemærkningerne til møntloven, at statens kasser og Danmarks Nationalbank i videstmuligt omfang skal modtage beskadigede og slidte mønter. Med denne nye bestemmelsetydeliggøres det, at statens kasser og Nationalbanken ikke er forpligtede til at ombytte mønter, derikke længere er lovlige betalingsmidler, enten fordi de er meget slidte eller beskadigede, eller fordide har været udsat for en behandling, der har haft eller med rimelighed kunne forventes at havemodificeret mønten.Det vil være op til en skønsmæssig vurdering at afgøre, hvornår mønterne er væsentligt beskadigedeeller slidte, således at ombytning kan afvises. Vejledende for vurderingen kan bl.a. være, atmønterne er så slidte eller beskadigede, at de kan være sværere at anvende, f.eks. i møntautomater,og at brugerne vil kunne blive i tvivl om mønternes ægthed.Mønter der har været udsat for en behandling, som med rimelighed kunne forventes at havemodificerende virkninger, skal ses i modsætning til de tilfælde, hvor mønter er blevet uegnede til atvære i omløb, fordi de er blevet slidte eller beskadigede ved et uheld, eksempelvis en mønt tabt i envaskemaskine eller på grund af lang tids cirkulation. I de to sidstnævnte tilfælde kan mønternefortsat ombyttes, idet bestemmelsen ikke sigter på at ramme private indløsere eller indløsere af”ønskebrøndsmønter”, der typisk ikke er væsentligt beskadigede. Tilliden til mønt som lovligtbetalingsmiddel svækkes således ikke.Med behandling som har haft eller med rimelighed kunne forventes at have modificerendevirkninger tænkes på mønter, der er blevet beskadigede på grund af kemisk eller lignendemanipulation. Hermed gives der statens kasser og Danmarks Nationalbank mulighed for at kunneafvise ombytning af mønter, der bl.a. kan tænkes at udgøre en helbredsrisiko for de medarbejdere,der tager imod og viderebehandler de beskadigede mønter. Som ved de foreslåede EU-regler fårssstatens kasser og Danmarks Nationalbank hermed også mulighed for rent administrativt at kræveaf indløserne, at der på emballagen, som mønterne indleveres i, klart anføres, hvis mønterne harværet udsat for kemisk behandling, og i så fald hvilken.

Med forslaget til stk. 3 bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til efter behov at fastsættenærmere bestemmelser om, hvornår en mønt er så slidt eller beskadiget, at den ikke længere børanses for lovligt betalingsmiddel, eller udfyldende regler om, hvornår der har været tale om enbehandling, som har haft eller med rimelighed kunne forventes at have modificerende virkninger.Der henvises til punkt 2.19.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 12Til nr. 1 (lov om finansiel stabilitet)Det foreslås at erstatte ”Fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til § 13Til nr. 1 (lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)Det foreslås at erstatte ”Fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til § 14Til nr. 1 (lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet)Det foreslås at erstatte ”Fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til § 15Til nr. 1 (lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.)Det foreslås at erstatte ”Fællesskabet” med ”Unionen” overalt i loven. Med vedtagelsen afLissabontraktaten, EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007, udgik Fællesskabet, og erstattedesaf Unionen, der samtidig tillægges én juridisk personlighed. Der er ikke tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Til § 16Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Det foreslås i stk. 2, at ændringerne i lov om finansiel virksomhed vedrørende ophævelse afreglerne i §§ 129-139, med deraf følgende konsekvensrettelser, træder i kraft 1. juli 2010, af hensyntil, at der skal udarbejdes en bekendtgørelse.Stk. 3 er en overgangsbestemmelse i lov om en garantifond for indskydere og investorer, somindebærer, at klager som på tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne, er indgivet, eller somindgives over forhold, som er indtrådt i perioden fra den 1. oktober 2010 og frem til ikrafttrædelsenden 1. januar 2011, skal behandles efter reglerne som foreslået i § 4, nr. 2, i dette lovforslag.Til § 17Ændringerne af lov om finansiel virksomhed finder ikke direkte anvendelse for finansiellevirksomheder og finansielle holdingvirksomheder på Færøerne og i Grønland. De ændringer, derfølger af EU-retsakter finder ikke direkte anvendelse for finansielle virksomheder på Færøerne og iGrønland. Forslagene ændrer imidlertid i bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, som også ersat i kraft på Færøerne og i Grønland. Ændringerne kan ved kongelig anordning sættes helt ellerdelvist i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.