ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 277: Konkurrencestyrelsens rapport om Betalingskortmarkedet 2010, fra økonomi- og erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 277
Offentligt

Konkurrenceredegørelse2010

BetalingskortmarkedetBetalingskortmarkedet20102010

Juli 2010Juni 2010

Betalingskortmarkedet 2010Juni 2010

Oplag 300KonkurrencestyrelsenNyropsgade 301780 København VTlf.: 72 26 80 00Fax: 33 32 61 44e-mail: [email protected]www.ks.dk

On-line ISBN: 978-87-7029-368-6ISBN: 978-87-7029-369-3

Layout og grafisk produktion: Kailow

Billedmateriale: Istock

Rapporten er udarbejdet af Konkurrencestyrelsen.

IndholdKapitel 1Sammenfatning1.1Indledning og konklusioner77

Kapitel 2Brugen af betalingskort2.12.22.32.42.52.62.72.8Indledning og konklusionerUdviklingen i brugen af betalingskortAntallet af forretninger, der modtager betalingskortUdviklingen i antallet af dansk udstedte betalingskortUdviklingen i antallet af transaktioner med dankortUdviklingen i omsætningen for dankort og Visa/dankortUdviklingen i antallet af transaktioner for dansk udstedteinternationale betalingskortUdviklingen i omsætningen for dansk udstedte internationalebetalingskort og Visa/dankort

131314161719212324

Kapitel 3Den nye dankortmodel3.13.23.33.43.53.6Indledning og konklusionerBaggrundUndersøgelsen af omkostningerne ved driften af dankortsystemetBeregningen af det samlede abonnement for dankortBeregningen af abonnementssatserne for de enkelte forretningerOpkrævning af abonnement og efterregulering

25252627293132

Kapitel 4Gebyrer på betalingskort4.14.24.34.44.54.6Indledning og konklusionerGebyrreguleringen i DanmarkGebyrer for brug af dankort i den fysiske handelGebyr for brug af dankort i den ikke-fysiske handelGebyrer for brug af internationale betalingskort i DanmarkDefinitionen på fysisk og ikke-fysisk handel

34343538414244

Kapitel 5Sikkerheden ved brug af dankort5.15.25.3Indledning og konklusionerBrugen af chip i den fysiske handelMisbrug med dankortet

52525356

Kapitel 6Lov om betalingstjenester6.16.26.36.46.56.66.76.86.96.106.11Indledning og konklusionerBaggrundLovens anvendelsesområdeBegrænset anvendelseBetalingsinstitutterOplysningskravHæftelses- og ansvarsreglerRegler om tilbageførsel af pengeGebyrerGennemførelsestid og valørKlage- og dispensationsadgang

606061616364656666676768

Kapitel 7Tendenser på betalingskortmarkedet7.17.27.37.47.5Indledning og konklusionerUdvikling på betalingskortområdetMobilbetalingBetalinger på internettetMikrobetaling

717172747678

Kapitel 1Sammenfatning1.1INDLEDNING OG KONKLUSIONEREffektive og fleksible betalingsinstrumenter er vigtige for samfundsøkonomien, dade er med til at skabe gode betingelser for vækst og velstand. Betalingskort ernogle af de mest effektive betalingsinstrumenter, der findes. Det er derfor vigtigt,at der er gode rammevilkår for betalingskortmarkedet, og at forbrugerne har tillidtil at bruge dem.Brugen af betalingskort er meget udbredt i Danmark. Langt hovedparten af dan-skerne har et dankort, og mange har også et internationalt betalingskort. Det erstore beløb, der hver dag omsættes for ved brug af betalingskort. Det er derfor vig-tigt for såvel forbrugere som for samfundet, at betalingskortmarkedet er velfunge-rende og sikrer, at forbrugerne nemt, sikkert og effektivt kan betale for deres købaf varer og tjenesteydelser.Konkurrencestyrelsen følger løbende udviklingen på betalingskortmarkedet. Ge-nerelt varetager styrelsen en del af tilsynet med betalingskortmarkedet. Hvert an-det år skal Konkurrencestyrelsen ifølge betalingstjenestelovens § 98, stk. 9, udar-bejde en rapport om forholdene på betalingskortmarkedet til økonomi- og er-hvervsministeren, som skal videregives til Folketinget. Denne rapport er den tredjei denne række siden 2005.Rapportens hovedkonklusioner er gengivet i boks 1.1:

Boks 1.1: Rapportens hovedkonklusioner•

Dankortet er et af de mest anvendte betalingskort i EU.9 ud af 10 voksne dan-skere har et dankort. I 2008 foretog en EU-borger i gennemsnit 59 transaktionermed et betalingskort. Til sammenligning foretog en dansker i gennemsnit ca. 170transaktioner med betalingskort, heraf var ca. 150 dankorttransaktioner. Det vur-deres, at dankortet er et af de mest anvendte betalingskort i EU målt på antaltransaktioner pr. indbygger i de enkelte EU-lande.

•

Ny abonnementsmodel øger forretningernes betaling for dankort.Forretnin-gernes betaling for at modtage dankort steg i 2010. Den nye model medfører, atforretninger med få årlige dankorttransaktioner kommer til at bære en mindre delaf stigningen i det samlede abonnement, mens forretninger med mange årligedankorttransaktioner kommer til at bære den største del af stigningen.Dankortet er et af de billigste betalingskort i EU.Selv om forretningernes beta-ling for at modtage dankort er steget, så er dankortet generelt et billigt debetkortfor forretningerne i forhold til debetkort i andre EU-lande.Dankortet fastholdes og videreudvikles.Stigningen i den årlige abonnementsbe-taling for at modtage dankort i den fysiske handel er med til at sikre, at dankortetogså fremover vil blive udbudt på det danske betalingskortmarked. Samtidig harPBS i forbindelse med fusionen med norske BBS tilkendegivet, at fusionen ermed til at sikre, at dankortet fastholdes og videreudvikles.Udbredelsen af internationale betalingskort steg væsentligt.I 2009 var der ud-stedt mellem 3 og 3,5 mio. internationale betalingskort i Danmark. Det er mereend en fordobling i forhold til 2004, hvor der var udstedt 1-1,5 mio. internationalebetalingskort. Brugen af internationale betalingskort er ligeledes steget. I 2009blev disse kort benyttet i gennemsnit 19 gange om året imod 11 gange i 2004.Antallet af forretninger, der tager imod betalingskort, stiger.Generelt modta-ger flere og flere forretninger betalingskort. Hovedparten af danske forretninger,ca. 90.000, tager i dag imod dankort, og ca. 40 pct. af disse forretninger tager i2010 også imod et eller flere internationale betalingskort.Brug af chip på dankortet har fjernet falske dankort.Antallet af misbrugssa-ger som følge af falske dankort er faldet siden 2004 og siden 1. halvår af 2008 harder ikke været nogen sager med falske dankort. I 2006 stod falske dankort for ettab på næsten 3 mio. kr.Højere misbrug med dankort på internettet end i den fysiske handel.Misbrugaf dankort på internettet påvirkes ikke af, hvorvidt kortet er forsynet med chip.Der har i de seneste år været en stigning i antallet af misbrugssager med dankort-betalinger på internettet. Dog er tabet set i forhold til omsætningen faldet siden2004.EU-direktivet om betalingstjenester giver ens regler for betalingskort og øgerforbrugerbeskyttelsen i EU.De nye fælles regler skaber gennemsigtighed forforbrugerne og forventes at skabe større konkurrence, nye produkter og øget ef-fektivitet.

•

Dankort er et af de mest anvendte betalingskort i EUDer er i Danmark udstedt flere dankort end der er personer over 18 år. Der er ca.4,2 mio. kort til 3,9 mio. danskere over 18 år. 9 ud af 10 voksne danskere har etdankort.Ca. 90.000 forretninger mv. i den fysiske handel tager i dag imod dankort. Der-med tager langt hovedparten af den danske detailhandel imod dankort. I 2009 blevet dankort i gennemsnit brugt 214 gange og omsætningen med dankort udgjorde274 mia. kr.En dansker foretager i gennemsnit ca. 170 transaktioner med betalingskort pr. år,heraf er ca. 150 dankorttransaktioner. De øvrige EU-lande havde mellem 2 og 190transaktioner i gennemsnit pr. indbygger. I gennemsnit foretog en EU-borger 59transaktioner med et betalingskort i 2008. Det vurderes derfor, at dankortet er et afde mest anvendte betalingskort i EU målt på antal transaktioner pr. indbygger i deenkelte EU-lande.

Ny abonnementsmodel øger forretningers betaling for dankortDen 1. januar 2010 blev der indført en ny model for beregning af det årlige dan-kortabonnement. Det blev samtidig dyrere for forretningerne i den fysiske handelat modtage dankort, idet PBS, med henvisning til dankortaftalen fra 2005, årligtvil kunne opkræve en samlet abonnementsbetaling, der svarer til halvdelen af om-kostningerne ved driften af dankortsystemet. Siden 2005 har PBS kun opkrævet,hvad der svarer til mindre end � af omkostningerne.Da det er væsentligt for forbrugerne, at dankortet fortsat har en stor udbredelseover hele landet og ikke bliver valgt fra af de små forretninger på grund af stig-ningen i det årlige abonnement, er den nye abonnementsmodel udformet, så dertages hensyn til disse forretninger. Forretninger med få transaktioner kommer til atbære en mindre del af stigningen i det samlede abonnement, mens det bliver for-retningerne med mange årlige dankorttransaktioner, der kommer til at bære denstørste del af stigningen.

Dankortet er et af de billigste betalingskort i EUSelv om forretningernes omkostninger ved brug af dankort i den fysiske handel ersteget med 61 pct. fra 2009 til 2010, er dankortet stadig et af de billigste beta-lingskort i EU. Oplysninger om gebyr for at modtage debetkort i en række euro-pæiske lande viser, at dankortet er et af de billigste debetkort i EU.Det er også blevet billigere for forretningerne at modtage dankort på internettet.Gebyret er sat ned fra 1,95 kr. plus 0,1 pct. af transaktionsbeløbet til 1,45 kr. plus0,1 pct. af transaktionsbeløbet. Derudover er der indført lavere gebyrer for beløbunder 100 kr. PBS indførte i 2008 en differentiering af gebyrerne for internetbeta-

linger under 100 kr. Gebyret for at modtage transaktioner på under 50 kr. blev satned fra 1,45 kr. plus 0,1 pct. af købsbeløbet til 0,70 kr. pr. transaktion, og gebyretfor at modtage transaktioner på mellem 50 og 100 kr. sat ned fra 1,45 kr. plus 0,1pct. af købsbeløbet til 1,10 kr. pr. transaktion. Formålet var at øge antallet aftransaktioner med lave købsbeløb, fx køb af musik, bøger og film.

Dankortet fastholdes og videreudviklesSom følge af dankortaftalen fra 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Soci-aldemokratiet og Det Radikale Venstre fik PBS en mulighed for fra 2010 at op-kræve en årlig abonnementsbetaling af forretninger, der modtager dankort i denfysiske handel, der samlet set dækker halvdelen af omkostningerne ved driften afdankortsystemet.Med dankortaftalen blev der fra 2005 fastsat et maksimum for den samlede abon-nementsbetaling, som PBS årligt kunne opkræve af forretninger. I 2009 svarededen samlede abonnementsbetaling til ca. 25 pct. af PBS’ omkostninger ved driftenaf dankortsystemet. Fra 2010 fik PBS ret til årligt at opkræve et samlet abonne-ment, der svarer til halvdelen af omkostningerne ved driften af systemet.Stigningen i den årlige abonnementsbetaling for at modtage dankort i den fysiskehandel giver PBS en bedre mulighed for at videreudvikle dankortet med hensyn tildets anvendelsesmuligheder og sikkerhed. PBS har endvidere i forbindelse medfusionen med det norske BBS (Bankenes BetalingsSentral) tilkendegivet, at PBSogså fremover vil være med til at sikre, ”atder eksisterer en effektiv infrastrukturfor betalinger i Danmark. PBS vil således medvirke til at sikre, at der fastholdesog videreudvikles på dankortet under hensyntagen til rammevilkårene.”

Udbredelsen af internationale betalingskort steg væsentligtI 2009 var der udstedt mellem 3 og 3,5 mio. internationale betalingskort i Dan-mark. Det er mere end en fordobling i forhold til 2004, hvor der var udstedt 1-1,5mio. internationale betalingskort. Samtidig er brugen af internationale betalings-kort steget fra 10-20 mio. til 55-65 mio. transaktioner. I 2009 blev disse kort be-nyttet i gennemsnit 19 gange om året imod 11 gange i 2004. Også omsætningen ersteget fra 3-13 mia. kr. i 2004 til mellem 15-25 mia. kr. i 2009.De internationale betalingskort bruges langt fra så ofte som dankort. Antal trans-aktioner og omsætningen på de internationale betalingskort udgør i dag under 10pct. af henholdsvis antal transaktioner og omsætning med dankort.En årsag til, at de internationale betalingskort ikke er så udbredt som dankortet, er,at det indtil 2005 ikke var forbundet med gebyr for forretningerne at tage imoddankort. Derimod betalte forretninger også før 2005 et gebyr for at tage imod de

internationale betalingskort. Det medførte, at mange danske forretninger frem til2005 valgte ikke at tage imod internationale betalingskort.Fra 2005 har forretningerne skulle betale et årligt abonnement for at modtage dan-kort. Samtidig begyndte bankerne i højere grad at udbyde internationale betalings-kort, og flere banker udbyder de internationale betalingskort gratis til forbrugerne.Det har øget efterspørgslen efter danske forretninger, der tager imod internationalebetalingskort og har været medvirkende til, at flere danske forretninger i dag tagerimod internationale betalingskort.

Antallet af forretninger, der tager imod betalingskort stigerGenerelt modtager flere og flere forretninger betalingskort. Der er siden 2005 sketen stigning i antallet af forretninger, der modtager internationale betalingskort.Samtidig er flere forretninger begyndt at tage imod flere forskellige internationalebetalingskort. Der er dog stadig væsentligt færre forretninger, som tager imod in-ternationale betalingskort end imod dankort. Omkring 40 pct. af de forretninger,der tager imod dankort i 2010, tager også imod internationale betalingskort i denfysiske handel, i 2005 var det ca. 25 pct.

Brugen af chip på dankortet har elimineret falske dankortBrugen af chip har fjernet misbruget med falske dankort i 2009. Der har ikke siden1. halvår af 2008 været konstateret tab som følge af misbrug med falske dankort iforretningerne i den fysiske handel. Der er heller ikke fundet falske chipkort.Misbrug i form af tyveri af betalingskort med samtidig afluring af PIN-kode på-virkes ikke af indførelsen af chipteknologi. Der har ikke været nogen stigning i an-tallet af sager af den art set i forhold til antallet af transaktioner. Siden 2004 harder været 4-5 sager årligt med stjålne dankort og samtidig afluring af PIN-kode pr.1 mio. transaktioner.Tabet som følge af misbrug med dankort udgør en meget lille andel af omsætnin-gen med dankort. I 2004 var tabet på ca. 5 kr. pr. 1 mio. kr. i omsætning i den fy-siske handel, mens det i 2009 udgjorde ca. 4 kr. pr. 1 mio. kr. i omsætning.

Mere misbrug med dankort på internettet end i fysisk handelMisbrug med dankort på internettet påvirkes ikke af, om kortet er forsynet medchip eller ej, fordi et betalingskorts chip ikke benyttes ved en betalingstransaktionpå internettet. Antallet af misbrugssager med dankort på internettet var i 2009 på189 pr. 1 mio. transaktioner. Dermed er misbrugsfrekvensen på internettet megethøjere end i den fysiske handel.

Der er dog tale om et begrænset tab. I 2004 var tabet på 5 mio. kr., i 2009 var detsteget til knap 10 mio. kr. Sættes tabet i forhold til omsætningen, er der tale om etfald. I 2004 udgjorde tabet 90 kr. pr. 1 mio. kr. i omsætning. I 2009 var det faldettil 45 kr. pr. 1 mio. kr. i omsætning. Det er forretningerne og indløserne, der har destørste tab.De danske forbrugere er godt beskyttet af betalingstjenestelovens ansvars- og hæf-telsesregler. Det er som hovedregel udsteder af et betalingskort, der hæfter for an-dres uberettigede brug af et betalingskort. Forbrugeren hæfter dog for op til 1.100kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af kortet, hvis der er benyttetPIN-kode i forbindelse med gennemførelse af en transaktion.Sikkerheden ved brug af betalingskort forbedres løbende. Det er nødvendigt, damisbrugerne hele tiden udvikler deres metoder. PBS har overvågningssystemer,der alarmerer, hvis ændringer i forbrugsmønstre indikerer, at der kunne foregå etmisbrug. Overvågningen sker i døgndrift, så der kan reageres hurtigt i tilfælde afmistanke om misbrug.

Ens regler for betalingskort og øget forbrugerbeskyttelse i EUMed EU’s betalingstjenestedirektiv sikres ensartede regler for allebetalingstjenester. Direktivet skaber dermed et grundlag for at oprette et indremarked for betalingstjenester. De fælles regler vil samtidig skabe gennemsigtig-hed for forbrugerne og forventes at skabe større konkurrence, nye produkter ogøget effektivitet.Betalingstjenestedirektivets bestemmelser blev indført i Danmark ved lov om be-talingstjenester, der trådte i kraft den 1. november 2009 og afløste den eksisteren-de betalingsmiddellov. Den nye lov forbedrer på en lang række områder forbru-gerbeskyttelsen i Danmark. Fx stilles der en række krav til oplysninger til forbru-geren, før en betalingstransaktion kan gennemføres. En række oplysningskrav for-ud for udførelsen af en betalingstjeneste, gør det lettere for forbrugerne at sam-menligne udbudte betalingstjenester.

Kapitel 2Brugen af betalingskort2.1INDLEDNING OG KONKLUSIONERDer er et ønske om at sikre en stor udbredelse af betalingskort i Danmark, efter-som det er en sikker og effektiv betalingsform. Det dækker først og fremmest overen politisk interesse i at sikre, at så mange forretninger som muligt tager imoddankort. Det er dog også vigtigt at øge antallet af internationale betalingskort, ogat sikre at flere forretninger også tager imod disse betalingskort. Det er til fordelfor både danskere og turister, der ønsker at bruge deres internationale betalings-kort i danske forretninger.I dette afsnit ses på udviklingen i brugen af betalingskort i Danmark. Det omfatterdels udviklingen i antallet af betalingskort udstedt i Danmark, dels i antallet af for-retninger, der tager imod disse kort. Endelig beskrives udviklingen i brugen af be-talingskort i danske forretninger.

Boks 2.1: Hovedkonklusioner•

Dankort er et af de mest anvendte betalingskort i EU.Ca. 9 ud af 10 danskereover 18 år har i dag et dankort eller Visa/dankort. I 2008 foretog en EU-borger igennemsnit 59 transaktioner med et betalingskort. Til sammenligning foretog endansker i gennemsnit ca. 170 transaktioner, heraf var ca. 150 dankorttransaktio-ner. Det vurderes, dankortet er et af de mest anvendte betalingskort i EU målt påantal transaktioner pr. indbygger i de enkelte EU-lande.Udbredelsen af internationale betalingskort er steget væsentligt.I 2009 varder udstedt mellem 3 og 3,5 mio. internationale betalingskort i Danmark. Det ermere end en fordobling i forhold til 2004, hvor der var udstedt 1-1,5 mio. interna-tionale betalingskort. Brugen af internationale betalingskort er ligeledes steget. I2009 blev disse kort benyttet i gennemsnit 19 gange om året imod 11 gange i2004.Trods øget brug af internationale betalingskort bruges dankortet langt ofte-re.Danskernes brug af internationale betalingskort i danske forretninger steg til55-65 mio. transaktioner i 2009. Til sammenligning blev der foretaget 828 mio.transaktioner i 2009 med dankort. Så trods en øget brug af dansk udstedte interna-tionale betalingskort anvendes disse betalingskort stadig langt mindre end dan-kort.

•

Antallet af forretninger, der tager imod betalingskort, er fortsat stigende.Generelt modtager flere og flere forretninger betalingskort. Hovedparten af dan-ske forretninger, ca. 90.000, tager i dag imod dankort, og ca. 40 pct. af disse for-retninger tager i 2010 også imod et eller flere internationale betalingskort.

2.2

UDVIKLINGEN I BRUGEN AF BETALINGSKORT

Der er i dag ca. 4,2 mio. dankort i omløb, hvoraf ca. 3,2 mio. er Visa/dankort. Detsvarer til, at der 1. januar 2010 var ca. 300.000 flere dankort i omløb, end der vardanskere over 18 år. Dette skyldes, at flere voksne danskere har mere end et dan-kort. Ca. 90 pct. af alle danskere over 18 år har dankort.Dankortet er den mest udbredte elektroniske betalingsform i Danmark1, men der-udover bliver der også benyttet andre betalingskort i Danmark. De andre beta-lingskort på det danske marked indbefatter fx internationale kreditkort som Ma-sterCard, Diners Club, American Express (Amex) og Eurocard samt internationaledebetkort som Visa Electron, Maestro og MasterCard debet.Internationale betalingskort udbydes typisk af pengeinstitutter. Debetkort med sal-dokontrol udbydes hovedsagelig til unge mellem 15 og 18 år, der som regel ikkekan få dankort eller kreditkort, men også personer over 18 år efterspørger i dagdebetkort med saldokontrol. Visa Electron, Maestro og MasterCard debet er kortmed saldokontrol, jf. boks 2.2.

Boks 2.2: Definition på debetkort og kreditkortDer findes forskellige typer af betalingskort. De to hovedtyper af betalingskort erde-betkortogkreditkort.Forskellen på kortene ligger i, hvornår købsbeløbet trækkesfra kortbrugers konto.DebetkortVed et debetkort trækkes købsbeløbet fra kortbrugers konto som udgangspunkt meddet samme, dog senest næste bankdag. Debetkort er ofte knyttet op til en bankkonto,fx er dankort et debetkort. Flere banker tilbyder en særlig form for debetkort, et så-kaldtsaldokontrolkort.Ved sådanne debetkort undersøges det, før en transaktion påbegyndes, om der er til-strækkelige midler på kortbrugers konto til at dække købsbeløbet. Er der ikke det, af-vises transaktionen. Eksempler på saldokontrolkort er MasterCard debet, Maestro ogVisa Electron.

Finansrådets statistik, Finansrådets hjemmesid: www.finansraadet.dk

KreditkortVed et kreditkort går der et vist tidsrum, inden beløbet trækkes fra kortbrugers konto.Hvor lang tid der går, vil afhænge af den aftale, som kortbruger har med kortudsteder.Fx kan det være aftalt, at kortbruger ved udgangen af hver kalendermåned betaler formånedens køb med kortet. Det kan også aftales, at kortbruger ud over løbende månedhar en ekstra måneds kredit. Eksempler på kreditkort er MasterCard, Diners Club ogAmex.Note:For forretningerne er det dyrere, at kunden betaler med kreditkort frem for debetkort. I Danmark erdet ikke lovligt for forretningerne et overvælte omkostningerne ved betaling med dansk udstedte inter-nationale betalingskort på kunderne i den fysiske handel, og det er derfor kun ved betalinger i den ik-ke-fysiske handel og i udlandet, at det kan være dyrere for kortholder at benytte kreditkort i forhold tildebetkort.

På det danske betalingskortmarked er der også andre betalingskort end dankort oginternationale betalingskort. Detailhandel, benzinselskaber, butikscentre, organisa-tioner osv. udbyder en række betalingskort, fx VEKO-kort, City2-kort, Shell-kort,Statoil-kort, LIC-kort, Forbrugsforeningens kort, AcceptCard og LO-kort. Dissebetalingskort tilbyder ofte kortbruger rabatter, bonus, kredit og andre fordele ud-over deres funktion som betalingskort. Mange af disse betalingskort har i løbet afde seneste år indgået samarbejde med MasterCard om co-branding med Master-Card kreditkort, så kortene kan anvendes i alle forretninger, der modtager Master-Card, både i Danmark og i udlandet.Indtil 1. januar 2005 var det forbudt for indløsere at opkræve gebyr af forretnin-gerne for at tage imod dankort i den fysiske handel. Derimod kunne indløser op-kræve et gebyr af forretningerne for at tage imod internationale betalingskort. Det-te medførte, at mange af de danske forretninger frem til 2005 valgte ikke at tageimod internationale betalingskort.Fra 1. januar 2005 har forretningerne også skullet betale til indløser for at modtagedankort. Samtidig begyndte bankerne mere aktivt at markedsføre de internationalebetalingskort, og flere banker udbyder de internationale betalingskort gratis tilbrugerne. Også den oven for nævnte co-branding af detailhandelens og organisati-oners betalingskort med MasterCard har været medvirkende til at øge antallet afdansk udstedte internationale betalingskort.De mange dansk udstedte internationale betalingskort har øget efterspørgslen efterforretninger, der tager imod internationale betalingskort og været medvirkende til,at flere danske forretninger i dag tager imod internationale betalingskort.

2.3

ANTALLET AF FORRETNINGER, DER MODTAGERBETALINGSKORT

PBS (PBS A/S) er eneste indløser2for dankort og Visa/Dankort, imens PBS Inter-national A/S er indløser af de fleste internationale betalingskort som MasterCard,Maestro, MasterCard Debet, Visa, Visa Electron, Amex, vPay3, JCB4og CUP5.Herudover findes der andre indløsere, der tilbyder central indløsning, fx indløserDiners Club for Diners Club i Danmark, imens Royal Bank of Scotland, Eurolineog Elavon også indløser fx Visa og MasterCard for nogle forretninger. I 2009 erSwedbank A/B desuden startet med at tilbyde indløsning af internationale beta-lingskort i Danmark.

Figur 2.1: Antal forretninger der modtager betalingskort(a) Fysisk handelAntal100.00080.00060.00040.00020.000-Primo2005Primo2006Primo2007Primo2008Primo2009Primo2010Antal10.0008.0006.0004.0002.000-Primo2005Primo2006Primo2007Primo2008Primo2009Kun dankortPrimo2010

(b) Internethandel

Både dankort og internationale kort

Kun dankort

Både dankort og internationale kort

Note:

Anm.:Kilde:

Antallet af forretninger, der modtager dankort i den fysiske handel i 2005 indbefatter 3.123 forretninger,der ingen dankorttransaktioner havde i 2005. Efter 2008 består tallene kun af forretninger, der har hafttransaktioner i løbet af året, hvilket er årsagen til faldet i antallet af forretninger, der modtager dankort iden fysiske handel.Sløringen af overgangene i søjlerne skyldes at de faktiske tal er fortrolige.PBS, SEB Bank, Ikano Finans og Danske Bank

Forretninger der tager imod betalingskort i den fysiske handelDer har siden 2005 været en stigning både i antallet af forretninger i den fysiskehandel, der tager imod dankort, og i antallet af forretninger, der tager imod inter-nationale betalingskort. I begyndelsen af 2010 var der knap 90.000 forretninger,der tog imod dankort, mens der i begyndelsen af 2005 var godt 80.000 forretnin-ger, jf. figur 2.1(a). Det svarer til en stigning på ca. 8 pct.

Indløser er en virksomhed eller organisation, der indgår aftale med betalingsmodtager om tilslutning til et beta-lingssystem. Indløser sørger for, at pengene overføres fra kundens konto til forretningen, når en transaktion gen-nemføres.vPay er et europæisk debetkort, som udelukkende er baseret på chip og PIN. Visa Europe har indført dette nyedebetkort som et supplement til de eksisterende debetkort. Kortet udstedes ikke i Danmark.JCB er et japansk udstedt betalingskort. Kortet udstedes ikke i Danmark.CUP udstedes af det kinesiske kortselskab China Union Pay. Kortet udstedes ikke i Danmark

345

Der er siden 2005 sket en stigning i antallet af forretninger, der modtager interna-tionale betalingskort, samtidig er flere forretninger begyndt at tage imod flere for-skellige internationale betalingskort. Det er dog stadig væsentligt færre forretnin-ger, der tager imod internationale betalingskort end imod dankort. Kun omkringen tredjedel af de forretninger, der tog dankort i 2009, tog også imod internationa-le betalingskort i den fysiske handel, i 2005 var det ca. en fjerdedel, jf. figur 2.1(a). PBS har oplyst, at selskabet i 2010 har opsagt indløsningsaftaler med over9.000 forretninger, der ingen transaktioner havde. På den baggrund udgjorde an-tallet af forretninger, der modtager både dankort og internationale betalingskort, iapril 2010 ca. 40 pct. af de forretninger, der modtager dankort.Forretninger der tager imod betalingskort i den ikke-fysiske handelDet var først i 1999, at det blev muligt at betale med dankort på internettet. Detvar dog i de første år begrænset hvor mange forretninger på internettet, der valgteat tage imod dankort. Frem til 2004 voksede antallet af forretninger med omkring500 forretninger om året. Siden 2005 er antallet af internetforretninger, der tagerimod dankort, steget fra knap 4.000 forretninger til knap 10.000 forretninger i2009, jf. figur 2.1(b).

2.4

UDVIKLINGEN I ANTALLET AF DANSK UDSTEDTEBETALINGSKORT

Antallet af betalingskort i Danmark er steget betragteligt i de senere år. Stigningeni antallet af betalingskort har både antalsmæssigt og i procent været størst for deinternationale betalingskort, men også antallet af dankort bliver ved med at stige,jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1: Udviklingen i antallet af dansk udstedte betalings-kort1.000 stk.DankortVisa/dankortI altØvrige interna-tionale beta-lingskort1Kilde:6

20041.1892.1653.3541.000- 1.500

20051.1672.3443.5111.500- 2.000

20061.1302.5533.6831.500- 2.000

20071.0632.7963.8592.000- 2.500

20081.0053.0044.0092.500- 3.000

20091.0243.1604.1843.000- 3.500

PBS, SEB-Kort A/S, Diners Club, Ikano Finans og Danske Bank.1)Tallene for internationale betalingskort er opgjort i intervaller. De faktiske tal er fortrolige.

Visa/dankortet registreres ikke som et internationalt betalingskort, da det kun er dankortdelen, der kan benyttes iDanmark

Grunden til, at antallet af internationale betalingskort stiger mere end antallet afdankort, er sandsynligvis, at næsten alle danskere, der ønsker det og kan få det, idag har dankort. Hertil kommer, at mens den enkelte forbruger typisk kun ønskerét dankort, så vil forbrugerne gerne have flere internationale betalingskort i pun-gen. Udover en mulighed for at gennemføre kortbetalinger i udlandet får kunderneofte også andre ydelser i forbindelse med brugen af de internationale betalings-kort, fx en vis kredittid, forsikringer på de købte produkter, rabat- og bonusydelsermv. Der er mange pengeinstitutter, der i dag tilbyder de internationale betalings-kort gratis.

Figur 2.2: Udviklingen i antallet af udstedte dankort og Vi-sa/dankort

Stk.4.5004.0003.5003.0002.5002.0001.5001.00050001995199719992001DankortKilde:PBS

2003

2005

2007

2009

Visa/dankort

Pr. 1. januar 2010 var der udstedt ca. 4,2 mio. dankort og Visa/dankort. Dette antalhar stort set været stigende siden dankortets start i 1983. Over 75 pct. af disse korter i dag co-brandede eller rettere co-bagdede7med Visa, så kortet også kan brugesi udlandet. Andelen af Visa/dankort har ligeledes været stigende siden 1995, ogsiden 1999 har der været flere Visa/dankort end rene dankort, jf. figur 2.2.

Med co-badgede kort menes, at kun Visa-delen kan benyttes i udlandet, imens kun dankort-delen kan benyttes iDanmark. Co-brandede kort dækker derimod over, at kortholderen selv afgør, hvornår hvilket kort benyttes. Detdanske Visa/dankort er co-badged.

I 2010 er antallet af udstedte dankort større end antallet af danskere over 18 år (3,9mio. personer). Det betyder, at der er flere danskere, der har mere end ét dankort.Fra 2004 til 2010 er antallet af dankort steget med ca. 20 pct.Langt de fleste danskere har i dag et eller flere internationale betalingskort ved si-den af et dankort. Antallet af udstedte internationale betalingskort ligger i dagmellem 3 og 3,5 mio.8Der er inden for de seneste år sket en markant stigning i an-tallet af dansk udstedte internationale betalingskort, så antallet af disse betalings-kort er mere end fordoblet siden 2005, jf. tabel 2.1. De internationale betalingskortudbydes i mange sammenhænge, og der er mange forskellige korttyper.Flere pengeinstitutter udsteder både dankort og internationale betalingskort. De in-ternationale betalingskort er fx kreditkortene MasterCard, Eurocard, Visa, DinersClub og Amex, og debetkortene er fx Visa Electron, Maestro og MasterCard de-bet. Samtidig er der kommet flere kort på markedet fx Visa Kash og View Visa.9

2.5

UDVIKLINGEN I ANTALLET AF TRANSAKTIONERMED DANKORT

Brugen af dankort er steget i takt med det øgede antal dankort. Siden 2004 er detsamlede antal dankorttransaktioner steget fra 586 mio. til 828 mio. i 2009, hvilketsvarer til 41 pct. I den fysiske handel steg antallet af transaktioner med dankort fra573 mio. i 2004 til 718 mio. i 2009, jf. figur 2.3.

Figur 2.3: Antal transaktioner med dankort i fysisk og ikke fy-sisk handel(a) Fysisk ift. ikke-fysisk handelMio.10008006006040040200020042005Fysisk handel2006200720082009Ikke-fysisk handel200200420052006200720082009InternethandelAnden ikke-fysisk handel

(b) Internethandel ift. anden ikke-fysisk handelMio.12010080

Note:

Kilde:

Anden ikke-fysisk handel omfatter post- og telefonordresalg og ubetjente betalingsautomater, der dækkerover transaktioner i ubetjente betalingsautomater som fx ved Storebælt og Øresund, billetautomater, par-keringsautomater, selvbetjeningskasser i supermarkeder og ved benzinstandere.PBS

De faktiske tal er fortrolige.Visa Kash og View Visa er kreditkort, der udstedes af Ikano Bank.

Antallet af dankorttransaktioner på internettet har haft en markant stigning siden2004 fra 12 mio. til 38 mio. i 2009, hvilket er mere end en tredobling af antallet aftransaktioner. På trods af stigningen er antallet af transaktioner på internettet dogstadig beskedent i forholdet til antallet af transaktioner i den fysiske handel, jf. fi-gur 2.3(b).Betalingskort benyttes i dag ikke kun som betalingsmiddel i den fysiske handel ogpå internettet, men kan også benyttes til andre typer transaktioner. Fx benyttesdankort i stigende grad i ubetjente betalingsautomater (også kaldet CAT10-terminaler), når danskerne skal passere Storebælt eller Øresund, køber billetter itrafikselskabernes billetautomater, bruger parkeringsautomater, køber benzin vedubetjente standere eller dagligvarer ved selvbetjeningskasser. Fælles for dissetransaktioner er, at de er omfattet af betalingstjenestelovens regler for den ikke-fysiske handel. Dette forhold drøftes nærmere i afsnit 4.6.

Tabel 2.2: Gns. antal transaktioner pr. dankortStk.Fysisk handelIkke-fysisk handel- Internethandel- Anden ikke-fysiskhandelI altNote:

2004171440175

200514821516169

200616222616184

200716724717191

200817928919206

2009186291019214

Anm.:Kilde:

Anden ikke-fysiske handel omfatter post- og telefonordresalg samt ubetjente betalingsautomater, derdækker både over transaktioner i ubetjente betalingsautomater som fx Storebæltsbroen, Øresundsbroen,billetautomater, parkeringsautomater, selvbetjeningskasser i supermarkeder og ved benzinstandere.Antallet af transaktioner inkluderer ikke hævninger i pengeautomater.PBS

Der blev i løbet af 2009 i gennemsnit gennemført over 214 transaktioner pr. dan-kort, mens der i 2004 blev gennemført 175 transaktioner. I 2009 brugte danskernesåledes i gennemsnit deres dankort 4 gange om ugen imod 3 gange ugentligt i2004. I 2009 blev hvert dankort i gennemsnit brugt 10 gange på internettet og 19gange i anden ikke-fysisk handel fx i benzinautomater og ved passage over Store-bælt og Øresund, jf. tabel 2.2.

CAT står for Customer Activated Terminals

Figur 2.4: Antal transaktioner med betalingskort pr. indbyggeri EU-landene i 2008BulgarienRumænienGrækenlandTjekkietPolenSlovakietUngarnItalienLitauenTysklandØstrigLetlandSpanienSlovenienIrlandPortugalBelgienFrankrigLuxembourgEstlandHollandUKDanmarkSverigeFinland01,73,27,614,115,116,216,623,326,527,341,342,046,053,371,684,187,9102,0102,8110,6114,0124,5170,4177,2190,3

Stk.

100

125

150

175

200

Note:Kilde:

Alle tal er for antallet af transaktioner pr. indbygger, og dermed er personer under 18 år også inkluderet.Den europæiske centralbank, ECB

Danskerne er blandt de europæere, der bruger betalingskort mest pr. indbygger iløbet af et år, jf. figur 2.4. I 2008 var gennemsnittet for EU-landene 59 transaktio-ner pr. indbygger. Danskerne foretog 170 transaktioner pr. indbygger, hvoraf de150 var med dankort. Da kun Finland og Sverige lå højere med henholdsvis 190og 177 transaktioner pr. indbygger, vurderes det, at dankortet er blandt de mestebrugte betalingskort i EU. De øvrige EU-lande havde mellem 3 og 124 transaktio-ner med betalingskort pr. indbygger.

2.6

UDVIKLINGEN I OMSÆTNINGEN FOR DANKORTOG VISA/DANKORT

Omsætningen af varer og tjenester betalt med dankort har generelt været stigende itakt med antallet af transaktioner. Der har dog været et fald i omsætningen fra2008 til 2009, hvilket formentligt skyldes et generelt lavere privatforbrug som føl-ge af finanskrisen. I figur 2.5 vises den årlige omsætning med dankort fordelt påfysisk og ikke-fysisk handel.

Figur 2.5: Omsætning pr. år for varer betalt med dankort(a) Fysisk handel I forhold til ikke-fysisk handelMio.1000800600400200020042005Fysisk handel2006200720082009Ikke-fysisk handel

(b) Internethandel ift. anden ikke-fysisk handelMia. kr.50403020100200420052006200720082009InternethandelAnden ikke-fysisk handel

Note:

Kilde:

Anden ikke-fysisk handel omfatter post- og telefonordresalg og ubetjente betalingsautomater, der dækkerover transaktioner i ubetjente betalingsautomater som fx Storebæltsbroen, Øresundsbroen, billetautoma-ter, parkeringsautomater, selvbetjeningskasser i supermarkeder og ved benzinstandere.PBS

I den fysiske handel er omsætningen steget fra ca. 195 mia. kr. i 2004 til 233 mia.kr. i 2009. Der har dog været et fald i omsætningen fra 2008 til 2009 på knap 7mia. kr., hvilket formentlig skyldes finanskrisen.Hvad angår handel i den ikke-fysiske handel, er omsætningen steget fra 6 mia. kr.i 2004 til 41 mia. kr. i 2009. Heraf står internethandlen for godt halvdelen, 21 mia.kr.. De resterende 19 mia. kr. er omsætningen ved anden ikke-fysisk handel, ho-vedsageligt betaling med dankort i ubetjente betalingsautomater.

Tabel 2.3: Gns. årlig omsætning pr. dankortKr.Fysisk handelIkke-fysisk handel-Internethandel-Anden ikke-fysiskhandelI altNote:Kilde:

200458.050

200546.647

200659.850

200761.080

200860.049

200955.736

1.580259.635

2.26091149.822

3.2704.61667.742

4.0914.82169.997

4.6115.15169.817

5.0054.75565.500

Anden ikke-fysisk handel dækker over transaktioner i ubetjente betalingsautomater, som fx Storebæltsb-roen, Øresundsbroen, billetautomater, parkeringsautomater og benzinstandereKonkurrencestyrelsens egne beregninger

Der er en generel stigning i det årlige forbrug pr. dankort, fra ca. 60.000 kr. i 2004til ca. 65.000 kr. i 2009. Siden 2007 har der dog været et mindre fald i omsætnin-gen pr. dankort, hvilket må ses i lyset af et stadigt større antal kort og et mindreprivatforbrug, som følge af finanskrisen, jf. tabel 2.3.

2.7

UDVIKLINGEN I ANTALLET AF TRANSAKTIONERFOR DANSK UDSTEDTE INTERNATIONALE BETA-LINGSKORT

De internationale betalingskort bliver i højere og højere grad benyttet både i dan-ske forretninger og i udlandet, jf. tabel 2.4.

Tabel 2.4: Antal transaktioner med dansk udstedte internatio-nale betalingskort1.000 stk.I Danmark-Fysisk handel1-Ikke-fysisk handel1I alt i Danmarkn. a.n. a.10.000 -20.000n. a.n. a.10.000 -20.000n. a.n. a.20.000 -30.00020.000 -25.0005.000 -10.00025.000 -35.00025.000 -30.0005.000 -10.00030.000 -40.00045.000 -50.00010.000 -15.00055.000 -65.000I udlandet-Visa/dankort-Øvrige internationale be-talingskortI alt i udlandetNote:

2004

2005

2006

2007

2008

2009

16.4672.000 -7.00018.000 -23.000

19.8817.000 -12.00026.000 -31.000

24.90012.000 -17.00036.000 -41.000

29.73312.000 -17.00041.000 -46.000

34.72013.000 -18.00047.000-52.000

41.07818.000 -23.00059.000-64.000

Kilde:

Antal er i intervaller, da præcise tal er fortrolige.1) Tallene er Konkurrencestyrelsens egne beregninger. Konkurrencestyrelsen har ingen tal for opdelingmellem fysisk og ikke-fysisk handel før 2007.PBS, SEB, Ikano Finans og Danske Bank

I Danmark har der siden 2004 været en markant stigning i antallet af dansk udsted-te internationale betalingskort, hvilket har været med til at øge antallet af transak-tioner med dansk udstedte internationale betalingskort i Danmark. I 2009 blevdansk udstedte internationale betalingskort brugt fire gange så ofte som i 2004.Dette skyldes bl.a., at der i dag er flere danske forretninger, der modtager interna-tionale betalingskort, og at den enkelte forretning modtager flere forskellige inter-nationale betalingskort end tidligere.Set i forhold til 2004 er antallet af transaktioner med dansk udstedte internationalebetalingskort i danske forretninger frem til 2009 steget med ca. 40 mio. transakti-oner svarende til en firedobling. Til sammenligning er antallet af transaktionermed dankortet i samme periode steget fra 586 mio. transaktioner til 828 mio.transaktioner.Antallet af transaktioner med dansk udstedte betalingskort i udlandet er ligeledessteget. Antallet af Visa/dankort transaktioner i udlandet er antalsmæssigt steget

mest svarende til en stigning på ca. 150 pct. fra 2004 til 2009. Samtidig er antalletaf udenlandske transaktioner med andre dansk udstedte internationale betalings-kort steget med 300 pct., der dog svarer til en stigning på færre transaktioner endstigningen for Visa/dankort. Det er typisk MasterCards betalingskort, der benyttes,men også Diners Club og Amex samt Visa Electron indgår.

2.8

UDVIKLINGEN I OMSÆTNINGEN FOR DANSK UD-STEDTE INTERNATIONALE BETALINGSKORT OGVISA/DANKORT

I takt med at antallet af transaktioner med dansk udstedte internationale betalings-kort er steget, har der også været en stigning i omsætningen på disse kort, jf. tabel2.5.

Tabel 2.5: Omsætningen ved dansk udstedte internationalebetalingskortMia. kr.I DanmarkFysisk handel1Ikke-fysisk handelI alt i DanmarkI udlandetVisa/dankortInternationale beta-lingskortI alt i udlandetNote:Kilde:1

2004

2005

2006

2007

2008

2009

n. a.n. a.3 - 13

n. a.n. a.6 - 16

n. a.n. a.7 - 17

6 - 111-67 - 17

11 - 162-713 - 23

11-164-915 - 25

84-915-20

109-1420-25

1210 -1522-27

149-1423-28

1610-1525 - 30

1710-1530-35

1) Tallene er Konkurrencestyrelsens egne beregninger. Konkurrencestyrelsen har ingen tal for opdelingmellem fysisk og ikke-fysisk handel før 2007.PBS, SEB, Ikano Finans og Danske Bank

Omsætningen med dansk udstedte internationale betalingskort i danske forretnin-ger er steget fra 3-13 mia. kr. i 2004 til 15–25 mia. kr. i 2009, hvilket svarer tilomkring en tyvendedel af dankortomsætningen i 2009. Den største andel af om-sætningen med internationale betalingskort i Danmark ligger i den fysiske handel.De dansk udstedte internationale betalingskort havde i 2009 en samlet omsætningi udlandet på 30–35 mia. kr., hvoraf forbrug med Visa/dankort udgjorde den stør-ste andel, jf. tabel 2.5.

Kapitel 3Den nye dankortmodel3.1INDLEDNING OG KONKLUSIONERMed virkning fra 1. januar 2010 blev der indført en ny model for beregningen afdet årlige abonnement, som forretningerne i den fysiske handel11betaler for atmodtage dankort. PBS må fra 1. januar 2010 opkræve et gebyr for forretningernesbrug af dankort i den fysiske handel, der samlet set svarer til halvdelen af omkost-ningerne ved driften af dankortsystemet. Det følger af dankortaftalen fra 2005.Ændringen af abonnementsmodellen betyder, at det generelt bliver dyrere for for-retningerne i den fysiske handel at modtage dankort.

Boks 3.1: Hovedkonklusioner•

1. januar 2010 er indført en ny model for beregning af dankortabonnemen-tet.Fra 2010 kan PBS samlet opkræve et abonnementsbeløb, der svarer til halvde-len af omkostningerne ved driften af dankortsystemetDen samlede abonnementsbetaling er steget med 61 pct. fra 2009 til 2010.I2009 kunne PBS opkræve en samlet abonnementsbetaling, svarende til ca. 1/4 afomkostningerne ved driften af dankortsystemet for 2009. I 2010 kan PBS opkræveen samlet abonnementsbetaling, der svarer til halvdelen af omkostningerne.Omkostningerne ved en dankorttransaktion er faldet siden 2002.Samlet set eromkostningerne ved driften af dankortsystemet ikke steget væsentligt siden 2002.Derimod er antallet af transaktioner steget med ca. 50 pct. Det medfører et fald iden gennemsnitlige omkostning pr. transaktion.Med den nye model kommer forretninger med mange transaktioner til atbære den største del af stigningen.Forretninger med få årlige dankorttransaktio-ner kommer til at bære en mindre del af stigningen i det samlede abonnement,mens det bliver forretningerne med mange årlige dankorttransaktioner, der kom-mer til at bære den største del af stigningen.

•

Ved fysisk handel forstås ifølge betalingstjenestelovens § 6, stk. 13: Afviklingen af en betalingstransaktion, derforudsætter fysisk tilstedeværelse af betaler og betalingsmodtager. Fysisk handel er den almindelige butikshandelsom fx bagere, skoforretninger, tøjforretninger mv.

•

Dankortet fastholdes og videreudvikles.Stigningen i den årlige abonnementsbe-taling for at modtage dankort i den fysiske handel er med til at sikre, at dankortetogså fremover vil blive udbudt på det danske betalingskortmarked. Samtidig harPBS i forbindelse med fusionen med norske BBS tilkendegivet, at fusionen ermed til at sikre, at dankortet fastholdes og videreudvikles.

3.2 BAGGRUNDBaggrunden for ændringen af abonnementsbetalingen er dankortaftalen fra 2005.12Det følger af aftalen, at beregningen af det årlige abonnement for at modtage dan-kort i den fysiske handel efter 1. januar 2010 skal baseres på omkostningerne veddriften af dankortsystemet. Modellen er fastlagt ved bekendtgørelse nr. 1475 af 22.december 2009 om beregningen af det årlige abonnement13og erstatter den tidli-gere bekendtgørelse på området, der har været gældende siden sommeren 2005.Fra 2005 til og med 2009 blev der årligt fastsat et maksimum for den samledeabonnementsbetaling, som PBS kunne opkræve fra forretningerne. For 2005 kun-ne der maksimalt opkræves 125 mio. kr.14Fra 2006 til og med 2009 blev de 125mio. kr. årligt reguleret med den procentuelle ændring i antallet af transaktionermed dankort i den fysiske handel siden 2005. Som følge af denne regulering måttePBS i 2009 maksimalt opkræve 175 mio. kr. i samlet abonnement fra forretnin-gerne.Efter 1. januar 2010 skal forretningerne fortsat betale et årligt abonnement for atmodtage dankort, men beregningen af det samlede årlige abonnement sker frem-over på baggrund af omkostningerne ved driften af dankortsystemet. Dog må densamlede abonnementsbetaling som udgangspunkt ikke være højere end halvdelenaf omkostningerne ved driften af betalingssystemet.Stigningen i den årlige abonnementsbetaling for at modtage dankort i den fysiskehandel giver PBS en bedre mulighed for at videreudvikle dankortet med hensyn tildets anvendelsesmuligheder og sikkerhed. PBS har endvidere i forbindelse medfusionen med det norske BBS (Bankenes BetalingsSentral) tilkendegivet, at PBSogså fremover vil være med til at sikre, ”atder eksisterer en effektiv infrastrukturfor betalinger i Danmark. PBS vil således medvirke til at sikre, at der fastholdesog videreudvikles på dankortet under hensyntagen til rammevilkårene.”121314

Dankortaftalen fra 2005 er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det RadikaleVenstre. Med aftalen indførtes abonnementsbetalingen for at modtage dankort i den fysiske handel.Jf. betalingstjenestelovens § 80, stk. 3: Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvor-ledes prisen for det årlige abonnement i stk. 2 skal beregnes.Da abonnementsordningen først trådte i kraft 1. marts 2005, fik PBS kun lov til at opkræve 10/12 af de 125 mio.kr. dvs. 104 mio. kr.

3.3 UNDERSØGELSEN AF OMKOSTNINGERNE VEDDRIFTEN AF DANKORTSYSTEMETFor at få et grundlag for fastsættelsen af det samlede årlige abonnement for at tageimod dankort iværksatte Konkurrencestyrelsen i 2009 en undersøgelse af banker-nes og PBS’ omkostninger ved driften af dankortsystemet for 2008. Hjemlen hertilfølger af betalingstjenestelovens § 98 og er en del af styrelsens tilsynsforpligtelsemed lovens gebyrbestemmelser.Undersøgelsen vedrørte såvel bankernes omkostninger ved udstedelse og admini-stration af dankortet som PBS’ omkostninger ved indløsning af dankortet. Under-søgelsen af bankernes omkostninger er foretaget med udgangspunkt i en spørge-skemaundersøgelse blandt udvalgte banker. Samlet set har disse banker omkring80 pct. af transaktionerne med dankort i den fysiske handel i Danmark.15PBS og Konkurrencestyrelsen udarbejdede i fællesskab spørgeskemaerne med til-hørende vejledning til brug for undersøgelsen af bankernes omkostninger. PBS harefterfølgende gennemgået de indsamlede regnskabsoplysninger fra bankerne ogopregnet omkostningerne til sektorniveau.Revisionsselskabet KPMG har foretaget en kvalificering af spørgeskemaerne, in-den disse blev sendt til bankerne. KPMG har også efterfølgende foretaget en kva-lificering af både bankernes indberettede omkostninger og PBS’ opregning af om-kostningerne på sektorniveau.Derudover har KPMG gennemgået de indregningskriterier, skøn og fordelings-nøgler, som PBS har anvendt i deres omkostningsopgørelse for indløsning af dan-kort i den fysiske handel. KPMG fandt, at opgørelsen af PBS’ omkostninger ved-rørende dankort tager udgangspunkt i et grundlag, der er udarbejdet på baggrundaf relevante og retvisende indregningskriterier, skøn og fordelingsnøgler, jf. boks3.2.

Konkurrencestyrelsens beregning.

Boks 3.2: KPMG’s samlede konklusion på gennemgangen afbankernes og PBS’ omkostningsopgørelse”På baggrund af den foretagne kvalificering af Dankortomkostningsundersøgel-sen for 2008 for fysisk handel er det KPMG’s vurdering, at der anvendes en hen-sigtsmæssig metode ved såvel indhentningen af omkostninger samt efterfølgendei forbindelse med opregningen til sektorniveau.For så vidt angår kvalificeringen af selve indberetningerne er KPMG i den fo-bindelse ikke blevet bekendt med væsentlige forhold, der afkræfter rigtighedeni disse indberetninger og dermed opgørelsen af de samlede omkostninger på ialt 617 mio. kr. for fysisk handel vedrørende dankort på sektorniveau. Dette in-kluderende såvel bankernes som PBS’ omkostninger”.Kilde:KPMG’s kvalificering af dankort-omkostningsundersøgelsen for 2008 for fysisk handel. Denne rapportfindes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside www.ks.dk

Konkurrencestyrelsen har ligeledes gennemgået de enkelte bankers indberetningerog den samlede opregning af omkostningerne til sektorniveau. Derudover harKonkurrencestyrelsen løbende været i dialog med PBS om opgørelsen af selska-bets egne omkostninger ved indløsning af dankort. Det er styrelsens opfattelse, atopgørelsen af omkostningerne for henholdsvis bankerne og PBS er foretaget påbaggrund af rimelige og relevante fordelingsnøgler og skøn. Det er derfor styrel-sens opfattelse, at omkostningsopgørelsen for 2008 er retvisende.Omkostningsopgørelsen viser, at de samlede omkostninger ved driften af dankort-systemet i 2008 udgjorde 617 mio. kr. Heraf udgør bankernes samlede omkostnin-ger ved at udstede og administrere dankort 412 mio. kr., mens PBS’ omkostningerved at indløse dankort i den fysiske handel udgør 205 mio. kr.I 2003 gennemførte Konkurrencestyrelsen i samarbejde med PBS en undersøgelseaf omkostningerne ved driften af dankortsystemet for 2002. Sammenlignes denneundersøgelse med undersøgelsen af omkostningerne i 2008, ses det, at omkostnin-gerne i løbende priser er steget med ca. 11 pct. siden 2002. Samtidig er antallet afdankort steget med 21 pct., mens antallet af dankorttransaktioner er steget med 51pct., jf. tabel 3.1Omkostningerne pr. dankorttransaktion fra 2002 til 2008 er således faldet fra 1,27kr. til 0,89 kr. svarende til et samlet fald på 30 pct. Overordnet set er en transakti-on med dankort således blevet betydeligt billigere siden 2002.

Tabel 3.1: Omkostningerne ved driften af dankortsystemet for2002 og 2008 i fysisk handel, i løbende priser20022008Ændring i pct.fra 2002 til 2008Årlig gns.ændring i pct.

Samlede omkostninger ved driftenaf dankortsystemet (mio. kr.)Antal dankort (mio. stk.)Antal transaktioner i den fysiskehandel (mio. stk.)Omkostning pr. transaktion (kr.)Kilde:

558

617

1,7

3,20

4,00

3,3

458

691

7,1

1,27

0,89

-30

-5,8

Konkurrencestyrelsens beregninger er baseret på oplysninger fra PBS

3.4

BEREGNINGEN AF DET SAMLEDE ABONNEMENTFOR DANKORT

Det forhold, at det fremover er de faktiske omkostninger, der skal danne grundla-get for fastsættelsen af det årlige abonnement, vil i princippet betyde, at PBS ogbankerne hvert år vil skulle opgøre omkostningerne ved driften af dankortsyste-met, som det er sket for 2008, jf. tabel 3.1.Det er imidlertid en ressourcekrævende proces for bankerne. Derfor er det fastlagti bekendtgørelsen om beregningen af det årlige abonnement, at omkostningsun-dersøgelsen fremover skal foretages hvert andet år.Uanset om opgørelsen af omkostningerne ved driften af dankortsystemet opgøreshvert år eller hvert andet år, vil der være en tidsforskydning mellem opgørelses-tidspunktet for omkostningerne og det år omkostningerne faktisk er afholdt. Om-kostningsundersøgelsen fra 2009 omfatter regnskabsåret 2008, og denne omkost-ningsundersøgelse kan tidligst danne beregningsgrundlag for abonnementsbetalin-gen i 2010.Ved at foretage en omkostningsundersøgelse hvert andet år vil den enkelte om-kostningsundersøgelse skulle danne grundlaget for beregningen af det samledeabonnement for to år. Fx danner omkostningsundersøgelsen i 2008 grundlaget forabonnementsbetalingen i 2010 og 2011. I 2011 vil der blive lavet en omkostnings-undersøgelse for 2010. Denne opgørelse vil herefter danne grundlaget for abon-nementsbetalingen i både 2012 og 2013, jf. tabel 3.2.

Tabel 3.2: Omkostningsundersøgelse og abonnementsbeta-lingen2010Undersøgelseaf…

2011omkostningernefor 2010

2012

2013omkostninger-ne for 2012

2014

Samlet årligabonnements-betalingNote:Kilde:

Beregnet påbasis af omk.for 2008

Beregnet påbasis af omk.for 2010

Beregnet påbasis af omk.for 2012

Der er i 2009 foretaget en undersøgelse af omkostningerne for 2008Konkurrencestyrelsen

For at begrænse udsving i forretningernes årlige abonnementsbetaling, når derskiftes omkostningsgrundlag, er der indført en fremskrivningsmodel. Fremskriv-ningsmodellen er fastsat i § 6 i bekendtgørelsen om beregningen af det årligeabonnement. Fremskrivningsmodellen indebærer, at omkostningerne fastlagt vedomkostningsundersøgelserne fremskrives med den procentvise årlige ændring iomkostningerne opgjort ud fra de to seneste omkostningsundersøgelser. For 2010og 2011 benyttes den årlige procentvise stigning i omkostningerne fra 2002 til2008, jf. boks 3.3, som i detaljer viser beregningen af det årlige abonnement.

Boks 3.3: Beregning af det samlede årlige abonnementForudsætninger:•PBS opkræver halvdelen af omkostningerne•Omkostningerne for 2008 er på 617 mio. kr.•Omkostningerne er fra 2002 til 2008 steget med 10,6 pct., jf. tabel 3.1, svarendetil en årlig stigning på 1,68 pct.Beregningen af det samlede maksimale årlige abonnement•

Lige år: Abonnementt=½omkt−21+omkt−2−omkt−4omkt−4

•

Ulige år: Abonnementt=½omkt−31+omkt−3−omkt−5omkt−5

••

t er det år abonnement skal beregnes foromkter de samlede omkostninger fastlagt ved omkostningsundersøgelser hver an-det år.

Eksempel for 2010 og 2011•

abonnement2010=½ 617(1+0,0168)2=319mio. kr.abonnement2011=½ 617(1+0,0168)3=324mio. kr.Konkurrencestyrelsens beregninger

•

Kilde:

Fremskrivningsmodellen udelukker ikke, at der vil ske udsving, når der hvert an-det år indsættes et nyt beregningsgrundlag. Det er dog Konkurrencestyrelsens vur-dering, at den valgte fremskrivningsmodel vil medføre, at udsving i det beregnedeabonnement vil være begrænsede, da fremskrivningen vedrører en forholdsvis kortperiode. Konkurrencestyrelsen vil nøje følge udviklingen for at vurdere, om der erbehov for en ændring af fremskrivningsmodellen.Beregningen af den samlede, maksimale abonnementsbetaling efter den beskrevneformel viser, at PBS for 2010 maksimalt kan opkræve en samlet abonnementsbeta-ling på 319 mio. kr. fra forretninger i den fysiske handel, jf. boks 3.3. I 2009 kun-ne PBS maksimalt opkræve 175 mio. kr. af forretninger i den fysiske handel, dermodtog dankort. Det betyder, at den samlede abonnementsbetaling for 2010umiddelbart vil stige med 82 pct. Imidlertid giver PBS et afslag i det samledeabonnement for 2010 på 38 mio. kr., hvorfor den faktisk samlede stigning i abon-nementsbetalingen er på 61 pct., jf. afsnit 3.6.

3.5

BEREGNINGEN AF ABONNEMENTSSATSERNEFOR DE ENKELTE FORRETNINGER

Den hidtidige model for beregningen af den enkelte forretnings årlige abonnementhar været baseret på tre abonnementsintervaller. De tre intervaller var opdelt efterdet årlige antal transaktioner med dankort i den fysiske handel. Der var fastsat etfast abonnementsbeløb for hvert af de tre intervaller. Forretningernes årlige abon-nement afhang af, hvor mange transaktioner den enkelte forretning havde haft meddankort i det foregående kalenderår.Den nye model er opbygget efter samme princip, men består af otte intervaller.Ved fastlæggelsen af det årlige abonnement for de enkelte intervaller i 8-trinsmodellen er der taget særligt hensyn til de forretninger, der har mindre end5.000 dankorttransaktioner om året. Det følger af dankortforliget fra 2003, at desmå forretninger med et lavt årligt transaktionsantal skulle betale forholdsvis min-dre i årligt abonnement end forretninger med et højt årligt transaktionsantal.Derudover indeholder 8-trinsmodellen en regulering af intervallerne fra 5.000transaktioner til 50.000 transaktioner om året, så disse forretninger også kommer

til at bære en mindre andel af stigningen i det årlige abonnement. Stigningen iabonnementet vil således være under den gennemsnitlige stigning på 82 pct. foralle forretninger med mindre end 50.000 transaktioner om året. Derimod vil for-retninger med mere end 50.000 transaktioner om året komme til at betale en størreandel af stigningen i abonnementet.

Tabel 3.3: Sammenligning af abonnementet i 3-trinsmodellenfra 2009 med den nye 8-trinsmodel for 2010Årligt antaltransaktionermed dankort1 - 499500 - 4.9995.000 - 19.99920.000 - 49.99950.000 - 124.999125.000 - 199.999200.000 - 399.999400.000 -Note:Kilde:

Det beregnedeabonnementI 3-trinsmodel 20095905903.20511.87511.87511.87511.87511.875

Det beregnedeabonnementi 8-trinsmodel 20107509755.40018.70026.20036.50072.000140.000

Det beregnede abonnement for det enkelte interval, er det beløb PBS maksimalt må opkræve i det pågæl-dende kalenderår.Konkurrencestyrelsens beregninger.

3.6

OPKRÆVNING AF ABONNEMENT OG EFTERRE-GULERING

Udover at fastsætte reglerne for beregningen af de årlige abonnementer for 2010regulerer bekendtgørelsen om beregningen af det årlige abonnement også opkræv-ningen og efterreguleringen af de årlige abonnementer, forretningerne i den fysi-ske handel skal betale til PBS.Det faktisk opkrævede abonnement i et kalenderår vil som hovedregel afvige fradet samlede beregnede abonnement. Det skyldes, at antallet af forretninger i deenkelte intervaller ændrer sig i løbet af året, da forretningernes transaktionsantalændrer sig. Det vil for nogle forretninger betyde, at de skifter interval. Desudenvarierer det samlede antal forretninger, da nogle af forretningerne ophører og nyekommer til. Det vil også medføre forskydninger i antallet af forretninger i de en-kelte intervaller.PBS kan derfor komme til at opkræve et samlet abonnement af forretningerne, derer højere end det beregnede abonnement. Hvis det sker, skal der ske en tilbagebe-taling af det overskydende beløb til forretningerne. Hvis der modsat er opkrævet

for lidt, kan PBS opkræve differencen af forretningerne. Efterreguleringen sker idet følgende kalenderår. Det følger også, at en efterregulering skal ske ved, at alleabonnementssatser ændres procentvis lige meget.Før 2010 opkrævede PBS det årlige abonnement i januar, dvs. at abonnementetblev betalt forud. Med den nye model skal forretningerne fremover betale deresabonnement kvartalsvist bagud. Det betyder, at forretningerne får en likviditets-fordel.Den enkelte forretnings abonnementsbeløb vil fremover blive fastsat på baggrundaf forretningens samlede antal dankorttransaktioner for de seneste fire kvartaler.Forretningen vil herefter blive opkrævet en fjerdedel af det årlige abonnement fordet relevante interval. Indplaceringen af forretningerne i de relevante intervaller,vil fremover ske kvartalsvist, hvilket mindsker behovet for efterregulering.For at sikre, at forretningerne kan forberede sig til den nye ordning, har PBS efterdrøftelse med Økonomi- og Erhvervsministeriet besluttet at give et afslag i beta-lingen for 2010 på 25 pct. af den forhøjelse, som PBS har krav på efter den nyeordning. Det svarer til, at forretningerne får en besparelse på ca. 38 mio. kr. i 2010i forhold til den udgift, de ellers ville have haft16.De 38 mio. kr. bliver fordelt på de to første kvartalsafdrag på det årlige abonne-ment, der betales henholdsvis i april og juli. Med de to sidste betalinger på det år-lige abonnement betales det fulde beløb. Det betyder, at den fulde abonnementsbe-taling efter den nye model først sker efter 3. kvartal i 2010. Det betyder i praksis,at forretningernes samlede abonnement fra 2009 til 2010 kommer til stige med 61pct. i stedet for de beregnede 82 pct.

PBS har beregnet besparelsen til 38 mio. kr.

Kapitel 4Gebyrer på betalingskort4.1INDLEDNING OG KONKLUSIONERI Danmark betaler forretningerne et gebyr for at modtage betalingskort. Gebyret ersom regel afhængig af hvilket betalingskort, der er tale om. Det kan også afhængeaf, hvilken aftale forretningen har med indløseren af betalingskort. Gebyrernesstørrelse har betydning for udbredelsen af betalingskortene. Høje gebyrer til indlø-ser for at modtage et betalingskort kan betyde, at en forretning fravælger kortet.Gebyrerne har også betydning for forbrugernes valg eller fravalg af betalingskort.For dansk udstedte betalingskort er det forbudt for forretninger at opkræve gebyraf kunder i den fysiske handel, hvorfor kunderne ikke direkte påvirkes af størrel-sen af gebyrerne på samme måde som forretningerne. I den ikke-fysiske handelkan forretningerne vælge at overvælte gebyrerne på de forbrugere, der betaler medbetalingskort. I de tilfælde vil gebyrstørrelsen også have indflydelse på forbruger-nes valg af betalingskort.Gebyrerne skal være med til at dække indløsers omkostninger ved at indløse deforskellige betalingskort. Hvis gebyrerne er for lave, vil indløser måske ikke havetilstrækkeligt incitament til at udvikle betalingskortene. Det går ud over effektivi-tet og sikkerhed i betalingssystemet.I dette kapitel beskrives udviklingen i gebyrer for at modtage de forskellige beta-lingskort, der er på det danske betalingskortmarked. Samtidig beskrives betalings-tjenestelovens gebyrregler.

Boks 4.1: Hovedkonklusioner•

Dankortet er et af de billigste betalingskort i EU.Selv om forretningernes beta-ling for at modtage dankort er steget, så er dankortet generelt et billigt debetkort iforhold til debetkort i andre EU-lande.Det maksimale gebyr for brug af dankort på internettet er sat ned.Siden2006 har PBS nedsat gebyret for brug af dankort på internettet fra 1,95 kr. + 0,1pct. af købsbeløbet til 1,45 kr. + 0,1 pct. af købsbeløbet.

•

Det er blevet billigere at betale med dankort på internettet for beløb under100 kr.I juni 2008 nedsatte PBS gebyret for transaktioner mellem 50 kr. og 100kr. til 1,10 kr. pr. transaktion og for transaktioner under 50 kr. til 0,70 kr. pr.transaktion.Gebyret for turisters brug af betalingskort i Danmark er sat ned.Det maksi-male gebyr for turisters brug af internationale betalingskort er af PBS pr. 1. juni2008 sat ned fra 5,75 pct. til 3,75 pct. af transaktionsbeløbet. Det skete på bag-grund af Konkurrencestyrelsens omkostningsundersøgelse i 2006.

•

4.2

GEBYRREGULERINGEN I DANMARK

Gebyrer for brug af betalingskort er i Danmark reguleret ved betalingstjenestelo-vens kapitel 7.17Den 1. november 2009 trådte lov om betalingstjenester i kraft ogerstattede den tidligere betalingsmiddellov. Betalingstjenesteloven beskrives nær-mere i denne rapports kapitel 6. Betalingstjenestelovens regulering af gebyrer forbetalingsinstrumenter18følger af lovens kapitel 7, §§ 79 og 80 og er identiske medbetalingsmiddellovens gebyrregler for betalingskort, henholdsvis § 15 og § 14.Det er Konkurrencestyrelsen, der ifølge betalingstjenestelovens § 98, fører tilsynmed overholdelsen af bestemmelserne i lovens kapitel 7. Tilsynet omfatter bl.a. degebyrbestemmelser, der gælder for brug af betalingskort i Danmark.

Betalingstjenestelovens gebyrregler, §§ 79 og 80Det følger af betalingstjenestelovens § 79, at der ikke må anvendes urimelige pri-ser og avancer, dvs. priser og avancer, der er højere, end det ville være tilfældetunder virksom konkurrence.19Som hovedregel vil priser fastsat på baggrund af enaktørs omkostninger ved at producere et produkt eller en serviceydelse tillagt en

1718

Omfatter betalingstjenestelovens § 77 til § 81 om gebyr m.v.Betalingsinstrumenter er i betalingstjenestelovens § 6, stk. 9, defineret som: Enhver form for personligtinstrument eller sæt af procedurer, der er aftalt mellem brugeren og udbyderen af betalingstjenester, og sombrugeren benytter til at iværksætte en betalingsordre.Afgørelsen heraf må ske gennem en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de ville være i et konkur-rencepræget marked. Der kan derfor ikke kræves et egentligt bevis for, hvad en pris eller avance skal være, mender kræves en væsentlig sandsynliggørelse, jf. forslag til lov om ændring af lov om betalingskort m.v. af 3. de-cember 1998 bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser nr. 5.

rimelig avance opfylde kravet i § 79, dog forudsat, at der er tale om en effektivvirksomhed.20Udover gebyrreguleringen i betalingstjenestelovens § 79 indeholder lovens § 80en række særlige regler for betalingsinstrumenter forsynet med chip, der benyttes iden fysiske handel.21Det drejer sig om regler, der begrænser indløsere i at opkræ-ve gebyr af betalingsmodtagere og forhindrer betalingsmodtagere i at opkræve ge-byr af brugere af betalingskort.

Boks 4.2: Gebyrreglerne i betalingstjenestelovens § 80•

Omkostningerne ved driften af et betalingssystem kan pålægges betalingsmodta-ger, når transaktionen gennemføres ved brug af et betalingsinstrumentNår en betalingstransaktion sker i den fysiske handel ved anvendelse af et beta-lingsinstrument med chip, hvor der benyttes underskrift, personlig hemmelig kodeeller lignende, skal betalingsmodtagers betaling for at modtage betalingsinstru-mentet ske ved et årligt abonnement.Der kan ikke kræves betaling af betalingsmodtager for at modtage beta-lingsinstrumenter uden chip i den fysiske handel.Hvis kortudsteder opkræver gebyr af kortholder, skal dette gebyr fastsættes uaf-hængig af betalingsmodtagers forhold.Betalingsmodtager må ikke opkræve gebyr af kortbruger i den fysiske handel.I den ikke-fysiske handel må betalingsmodtager ikke kræve gebyr af kortbruger,der er højere end det gebyr, betalingsmodtager selv betaler til egen indløser.

•

Der er kun medtaget de regler i § 80, der vedrører fastsættelse af gebyrer ved brug af betalingsinstru-menter.Anm.:Lov nr. 385 af 25. maj 2009om lov om betalingstjenester.Kilde: Konkurrencestyrelsens sammenskrivning af gebyrreglerne i betalingstjenestelovens § 80.

Note:

Konkurrencestyrelsen skal efter betalingstjenesteloven ikke forud for et indgreb påvise, at der foreligger et mis-brug af dominerede stilling, som tilfældet ville være efter konkurrenceloven. Et indgreb efter betalingstjenestelo-ven forudsætter heller ikke, at et for højt pris- eller avanceniveau skal have været konstateret over en længere pe-riode. Styrelsen kan umiddelbart gribe ind, når det konstateres, at en aktør anvender urimelige priser og avancerved fastsættelse af gebyrer for brug af internationale betalingskort, jf. betalingstjenestelovens § 98.Ved fysisk handel forstås ifølge betalingstjenestelovens § 6, stk. 13:”Afviklingen af en betalingstransaktion, derforudsætter fysisk tilstedeværelse af betaler og betalingsmodtager.” Fx er det fysisk handel, når kunder betalermed betalingskort i en tøjbutik, ved en bager, i en kiosk etc.

For den ikke-fysiske handel22gælder alene betalingstjenestelovens § 79, der fast-slår, at der ved fastsættelsen af gebyrerne ikke må anvendes urimelige priser ogavancer. Inden for disse rammer kan indløsere selv fastsætte gebyrerne for indløs-ningen af betalingskort i den ikke-fysiske handel.Økonomi- og erhvervsministeren har mulighed for at undtage betalingsinstrumen-ter helt eller delvist fra betalingstjenestelovens bestemmelser.23Derudover kanministeren fastsætte nærmere regler om, hvorledes prisen for det årlige abonne-ment for dankort skal beregnes.24Endelig kan ministeren bestemme, at regler i be-talingstjenestelovens § 80 ikke finder anvendelse for internationale betalingskortog samtidig fastsætte supplerende regler for sådanne betalingsinstrumenter.25Konkurrencestyrelsen følger løbende udviklingen i gebyrerne på betalingskort-markedet. Styrelsen foretager i den forbindelse løbende undersøgelser af de om-kostninger, der ligger bag fastsættelsen af de gebyrer, som aktørerne benytter overfor forretninger og forbrugere, for at sikre, at gebyrerne er i overensstemmelsemed § 79. Disse undersøgelser har medvirket til, at PBS har nedsat de maksimalegebyrer for indløsning af internationale betalingskort i den fysiske handel og fordankort og internationale betalingskort i den ikke-fysiske handel.

Rækkevidden af betalingstjenestelovenBetalingstjenestelovens bestemmelser gælder for alle virksomheder, der udbyderbetalingstjenester i Danmark. Der er ikke noget krav om, at virksomhederne skalhave filialer eller lignende i Danmark. Selskaber, der indløser og udsteder beta-lingskort på det danske marked, uden at være etableret i Danmark, er omfattet afbetalingstjenestelovens bestemmelser og dermed de samme regler som selskaber,der er etableret i Danmark. Eneste krav er, at disse virksomheder aktivt tilbyderderes produkter/ydelser på det danske marked.De danske gebyrregler gælder endvidere også for udenlandske forretningers mu-ligheder for at opkræve gebyr af kunderne, når fx de sælger varer og tjenesteydel-se via internettet til kunder i Danmark. Undtaget herfra er dog internetforretninger,

Ved ikke-fysisk handel sluttes modsætningsvis af definitionen på fysisk handel, dvs. at ved transaktioner, hvor en-ten bruger eller betalingsmodtager ikke er fysisk til stede, er der tale om ikke-fysisk handel. Det er typisk handelpå internettet, telefon- og postordresalg, brugen af betalingsinstrumenter i ubetjente betalingsautomater, fx Sto-rebælt og Øresund, parkeringsautomater og billetautomater, samt selvbetjeningsautomater i supermarkeder.Betalingstjenestelovens § 1, stk. 3. Retten til at give dispensationen efter denne bestemmelse er i dag delegeret tilFinanstilsynet. En række teleselskaber har dispensationer fra lovens hæftelses- og ansvarsregler, det samme harRejsekort A/S, jf. www.ks.dk og www.ftnet.dk

Betalingstjenestelovens § 80 stk. 3. Ministeren har udstedt en bekendtgørelse om beregning af det årlige abonne-ment, nr. 1475 af 22. december 2009.25 Betalingstjenestelovens § 80, stk. 10. Ministeren har udstedt en bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internati-onale betalingsmidler nr. 1118 af 26. november 2009

der udbyder såkaldte informationssamfundstjenester26, der leveres online på inter-nettet. De er omfattet af e-handelsdirektivet og i Danmark af e-handelsloven.27Fordisse virksomheder gælder hjemlandets gebyrregler, uanset hvor i EU, de udbyderderes tjenester, forudsat de ikke har oprettet filialer i Danmark. Formålet med lov-givningen er at sikre den frie bevægelighed i EU’s indre marked for kommercielleon demand-tjenester først og fremmest på internettet.I Danmark betyder det bl.a., at en række udenlandske flyselskaber, der ikke haretableret filialer i Danmark, men som sælger flyrejser til danske kunder over in-ternettet, ikke er omfattet af betalingstjenestelovens gebyrregler, fordi køb af fly-billetter online ved brug af betalingskort er en såkaldt informationssamfundstjene-ste. Konkurrencestyrelsen kan derfor ikke gribe ind over for disse selskaber, hvisde fx overtræder betalingstjenestelovens gebyrbestemmelser.

Indløsere af betalingskort i DanmarkI Danmark er det PBS International A/S, der står for hovedparten af indløsningenaf internationale betalingskort. Der er dog andre indløsere af internationale beta-lingskort i Danmark. Således indløser Diners Club selv deres Diners Club kort.Senest er Swedbank Card Service28i 2009 startet som indløser af Visa og Master-Card i Danmark.Derudover er der også indløsere, etableret i andre EU-lande, der indløser interna-tionale betalingskort for forretninger i Danmark. Det gælder både i den fysiske ogden ikke-fysiske handel. Fx indløser Royal Bank of Scotland, Euroline og Elavoninternationale betalingskort for danske forretninger.

4.3

GEBYRER FOR BRUG AF DANKORT I DEN FYSI-SKE HANDEL

Da abonnementsbetalingen blev indført i 2005, blev der samtidig indført en regu-lering, der medførte, at der årligt sker en ændring af abonnementsbetalingen.Det følger af bemærkningerne til ændringen af betalingsmiddelloven i 2005, atforretningernes samlede abonnement for at modtage dankort i den fysiske handel

Ved informationssamfundstjenester forstås: Enhver tjeneste, der har kommercielt sigte, og som leveres online (adelektronisk vej over en vis distance) på individuel anmodning fra en tjenestemodtager (enhver fysisk eller juridiskperson, der modtager og anvender en informationssamfundstjeneste), jf. E-handelsloven, lov nr. 227 af 22. april2002 § 2, stk. 1 og stk. 4. Fx er edb-programmer, der downloades, internetadgangstjenester, elektronisk post ogflybilletter, der leveres online, informationssamfundstjenester.E-handelsdirektivet: Direktiv nr. 200/31/EF af 18. juni 2002 og E-handelsloven: Lov nr. 227 af 22. april 2002, jf.lovens § 2 om informationssamfundstjenester: Enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte og som leveres online(ad elektronisk vej over en vis distance) på individuel anmodning fra en tjeneste modtagerSwedbank Card Service er 100 pct. ejet af Swedbank AB og er en af de største indløsere af MasterCard og Visa iNorden.

fra marts 2005 til december 2009 skulle reguleres årligt med den procentvise årli-ge udvikling i antallet af transaktioner med dankort i forhold til antallet af dan-korttransaktioner i 2005. Det samme har derfor været gældende for det årligeabonnement for den enkelte forretning, der ligeledes er blevet reguleret med denårlige procentvise stigning i det samlede antal transaktioner.Fra januar 2010 fastsættes det årlige abonnement for at modtage dankort i den fy-siske handel på basis af halvdelen af omkostningerne ved driften af dankortsyste-met. Samtidig er der udarbejdet en ny model til beregningen af det maksimalesamlede abonnement PBS kan opkræve af forretningerne for at modtage dankort.Abonnementsmodellen er nærmere beskrevet i kapitel 3.

Tabel 4.1: Udviklingen i forretningernes årlige abonnementfra 2009 til 2010Interval antaltransaktioner2009Det beregnedeårligemaksimaleabonnementfor 20107509755.40018.70026.20036.50072.000140.000Det faktiskeabonnementfor 20107108804.85216.99422.61830.34456.986107.968

1 - 499500 - 4.9995.000 - 19.99920.000 - 49.99950.000 - 124.999125.000 - 199.999200.000 - 399.999400.000 -Anm.:

5903.2053.20511.87511.87511.87511.87511.875

Note.:Kilde:

Tredje kolonne viser det beregnede årlige maksimale abonnement, der ifølge bekendtgørelsen skal dannegrundlag for beregningen af abonnementssatserne for intervallerne fremover. Kolonnen yderst til højreviser det faktiske årlige abonnement, som forretninger kommer til at betale i 2010, når afslaget på de 38mio. kr. er fraregnet. For nærmere om afslaget på 38 mio. kr. se kapitel 3 om den nye abonnementsmodel.Afslaget gives som 25 pct. af stigningen i de samlede abonnementspriser fra 2009 til 2010. Den officielleprisliste kan ses på PBS’ hjemmeside www.pbs.dkPBS og Konkurrencestyrelsens beregning

De maksimale abonnementssatser som PBS opkrævede af forretninger i 2009 forat modtage dankort i den fysiske handel er vist i tabel 4.1. Ligeledes er de maksi-male abonnementssatser, som PBS kan opkræve af de enkelte forretninger for2010 beregnet ud fra omkostningerne ved driften af dankortsystemet, jf. tabel 4.1,den næstsidste kolonne.

PBS har i 2010 givet forretningerne et afslag i den samlede abonnementsbetalingpå 38 mio. kr.29I praksis fordeles afslaget over betalingen i 1. og 2. kvartal, somforretningerne skal betale i henholdsvis april og juli. For de sidste to kvartaler, derbetales i oktober og januar 2011, betales fuldt beløb svarende til � af det beregne-de årlige abonnement. Den faktiske samlede abonnementsbetaling for forretningeri 2010, når afslaget er fratrukket, er vist i tabel 4.1, den yderste kolonne

Figur 4.1: Forretningernes transaktionsgebyr på debetkort ien række lande i EU i 2006Danmark 2006HollandDanmark 2010FinlandBelgienSchweizSverigeTysklandIrlandUKBulgarienNorgeItalienFrankrigPortugalØstrigRumænienSpanienPolenUngarnTjekkiet0,240,370,430,470,891,081,131,261,341,341,492,162,502,613,734,216,006,416,8911,1812,11

0,00

2,00

4,00

6,00Kr.

8,00

10,00

12,00

14,00

Anm.:

Kilde:

Forretningernes gebyr pr. transaktion ved et gennemsnitligt købsbeløb på 373 kr.Hvad angår de danske tal er der tale om gebyr alene på dankortet, imens tallene for de andre lande ergennemsnitsgebyr for benyttede debetkort.PBS på basis af materiale fra MCKinsey Card Profit Pool, RBR

Selv om forretningernes omkostninger ved brug af dankort i den fysiske handel ersteget væsentligt fra 2009 til 2010, er dankortet stadig et af de billigste betalings-kort i Europa. Det gennemsnitlige transaktionsgebyr, som forretningerne betalte tilindløser for at modtage betalingskort i 2006 i en række europæiske lande er vist ifigur 4.1. Beregningerne er baseret på et gennemsnitligt køb på 373 kr., hvilketnogenlunde svarer til det gennemsnitlige køb på et dankort i 2006. Selv efter stig-ningen fra 2009 til 2010 vil dankortet stadig være blandt de billigste betalingskorti EU.

Der er redegjort nærmere for PBS’ afslag på 38 mio. kr. i kapitel 3, afsnit 3.6.om den nye dankortmodel.

Det skal bemærkes, at hvis man havde valgt et andet gennemsnitligt købsbeløbville gebyrstørrelserne og rækkefølgen af landene i figuren sandsynligvis være an-derledes. Det ville dog ikke ændre på, at dankortet stadig ville være et af de billig-ste debetkort blandt de udvalgte lande i 2006. Konkurrencestyrelsen og PBS er ik-ke bekendt med andre europæiske lande, der har lavere indløsningsgebyrer end degebyrer, der fremgår af figur 4.1.

4.4

GEBYR FOR BRUG AF DANKORT I DEN IKKE-FYSISKE HANDEL

Gebyrerne for at benytte dankort i den ikke-fysiske handel fastsættes af PBS. Ik-ke-fysisk handel omfatter alle transaktioner, der er iværksat uden at både beta-lingsmodtager og bruger af dankortet er til stede samtidig. Det omfatter betalingerfor køb på internettet og køb ved telefon- og postordresalg. Det er tilladt forretnin-ger i den ikke-fysiske handel at overvælte det gebyr forretningerne betaler til ind-løser for at modtage betalingskort på kortbruger. Forretningen skal oplyse kort-bruger om, at der tages gebyr for at betale med et betalingskort og størrelsen afdette gebyr.Derudover er betaling for køb af varer ved brug af dankort i ubetjente betalingsau-tomater også omfattet af ikke-fysisk handel. Det kan bl.a. være køb af billetter itrafikselskabernes billetautomater ved stationerne, brugen af dankort ved betalingfor passage af Storebælt og Øresund, betaling for parkering i parkeringsautomater,køb af benzin hos benzinstationerne mv.

Tabel 4.2: Udviklingen i PBS’ maksimale gebyrer for brug afdankort i ikke-fysisk handelInternettet ogtelefon ogpostordreKøb under 50 kr.Køb mellem 50og 100 kr.Køb på 100 kr.og derover2005Ubetjente beta-lingsautomaterNote:Kilde:

2005

Maj 2006

Juni 20080,70 kr.

20100,70 kr.1,10 kr.

1,95 kr. +1,45 kr. +0,1 pct. af trans- 0,1 pct. af trans-aktionsbeløbetaktionsbeløbet

1,10 kr.

1,45 kr. +1,45 kr. +0,1 pct. af trans- 0,1 pct. af trans-aktionsbeløbetaktionsbeløbet20080,50 kr.20090,50 kr.

20070,50 kr.

0,50 kr.

Der er tale om maksimale gebyrer. Derfor kan der være forretninger, der betaler et lavere gebyr end det,der er oplyst i tabellen.PBS’ hjemmeside.

Konkurrencestyrelsen gennemførte i 2006 en undersøgelse af omkostningerne vedat indløse dankort på internettet, og styrelsen anbefalede dengang, at PBS nedsattegebyrerne for brug af dankort på internettet. Specielt anbefalede styrelsen, at ge-byret for transaktioner på små beløb blev nedsat for at fremme brugen af dankortpå internettet.PBS var enig i styrelsens anbefaling og indledte forhandlinger med internetforret-ningerne for i fællesskab at udarbejde en model, der differentierede gebyrer forsmå transaktionsbeløb med dankort.I maj 2006 nedsatte PBS gebyret for brug af dankort på internettet fra maksimalt1,95 kr. pr. transaktion plus 0,1 pct. af transaktionsbeløbet til 1,45 kr. pr. transak-tion plus 0,1 pct. af transaktionsbeløbet, jf. tabel 4.2.I juni 2008 indførte PBS en ny model med lavere gebyrer for betaling med dankortved internethandel for beløb under 100 kr. For transaktionsbeløb under 50 kr. blevgebyret i juni 2009 nedsat til maksimalt 0,70 kr. pr. transaktion, og for transakti-onsbeløb fra 50 kr. op til 100 kr. blev gebyret nedsat til maksimalt 1,10 kr. Da derer tale om maksimale gebyrer, er der forretninger, der betaler lavere gebyrer, jf.tabel 4.2.I 2009 har en del store forretninger som fx Ikea og Netto indført selvbetjenings-kasser, hvor kunderne selv scanner deres varer ind og derefter gennemfører beta-lingen selv. Betalingen kan ske med såvel kontanter som betalingskort. Disseselvbetjeningskasser falder ind under betalingstjenestelovens definition af ikke-fysisk handel. Derfor er disse transaktioner med dankort ikke omfattet af detabonnement, som forretningerne betaler til PBS for at modtage dankort i den fysi-ske handel. Dette forhold beskrives nærmere i afsnit 4.6For de ubetjente betalingsautomater betaler forretningerne et fast transaktionsge-byr på 50 øre pr. transaktion til PBS. Der er ligeledes tale om et maksimalt gebyr,og der er forretninger, der har indgået aftaler med PBS om et lavere gebyr.

4.5

GEBYRER FOR BRUG AF INTERNATIONALE BE-TALINGSKORT I DANMARK

Betalingstjenestelovens § 80, stk. 10, giver økonomi- og erhvervsministeren ret tilat fastsatte særlige regler for gebyrer for brug af internationale betalingskort iDanmark. Ministeren har benyttet den ret, og der er udarbejdet særlige regler for

brugen af internationale betalingskort i den fysiske handel i form af en bekendtgø-relse.30Bekendtgørelsen fastsætter maksimale gebyrsatser for de gebyrer, som indløsereaf dansk udstedte internationale betalingskort kan opkræve af forretninger i denfysiske handel. Samtidig indeholder bekendtgørelsen betalingstjenestelovens for-bud mod, at forretningerne kan overvælte disse gebyrer på brugerne af dansk ud-stedte internationale betalingskort i den fysiske handel.Bekendtgørelsen fastsætter maksimale gebyrer for henholdsvis dansk udstedte in-ternationale kreditkort på 0,75 pct. af transaktionsbeløbet, og for dansk udstedteinternationale debetkort på 0,40 pct. af transaktionsbeløbet, dog maksimalt 4,00kr.31PBS har i 2008 valgt at nedsætte deres gebyr for dansk udstedte internationa-le debetkort til 0,3 pct., dog maksimalt 4,00 kr.For udenlandsk udstedte betalingskort giver bekendtgørelsen indløsere ret til selvat fastsætte gebyrerne over for forretningerne, dog skal disse være fastsat på bag-grund af rimelige priser og avancer, jf. betalingstjenestelovens § 79. Samtidig und-tager bekendtgørelsen forretninger fra forbuddet mod at opkræve gebyr af brugereaf udenlandsk udstedte betalingskort. Dog må forretningerne ikke opkræve gebyraf bruger af et udenlandsk udstedt betalingskort, der er højere end det gebyr, somde selv betaler til indløser.Brugen af internationale betalingskort på internettet og anden ikke-fysisk handeler ligesom brugen af dankort reguleret af betalingstjenestelovens § 79, hvilket be-tyder, at det er indløser af betalingskort, der som udgangspunkt fastsætter geby-rerne. Forretninger kan overvælte eget gebyr til indløser på brugerne af de interna-tionale betalingskort, når de benyttes til betaling via internettet.PBS har fastsat et maksimalt gebyr for brugen af dansk udstedte internationale be-talingskort på internettet på 1,25 pct. af transaktionsbeløbet, dog minimum 0,70kr. pr. transaktion. For udenlandsk udstedte internationale betalingskort er detmaksimale gebyr på 3,75 pct. af transaktionsbeløbet. Andre indløsere kan havefastsat andre gebyrer.Konkurrencestyrelsen skal også påse, at reglerne i loven og bekendtgørelsen over-holdes for disse betalingskort, jf. § 79 og § 98.

3031

Disse regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1118 af 22. november 2009 om gebyrer ved brug af internationalebetalingsmidler.Et betalingskort kan være et debetkort, hvor transaktionsbeløbet trækkes fra brugers konto umiddelbart eftertransaktionen er gennemført, senest den efterfølgende bankdag, eller kreditkort, hvor transaktionsbeløbet førsttrækkes fra brugers konto efter en vis periode. Hvor lang en periode kan variere alt efter kort og aftale mellembruger og kortudsteder. Det kan være ved en måneds udgang eller løbende måned + 30 dage.

Konkurrencestyrelsen gennemførte i 2006 en omkostningsundersøgelse, som med-førte, at PBS nedsatte gebyrerne for brug af udenlandsk udstedte internationale be-talingskort i danske forretninger fra maksimalt 5,75 pct. af transaktionsbeløbet til3,75 pct. af transaktionsbeløbet. Da der er tale om maksimale gebyrer, betalte for-retningerne i gennemsnit et lavere gebyr end de 5,75 pct. Nedsættelsen til et mak-simalt gebyr på 3,75 pct. forventes at slå igennem, så det gennemsnitlige gebyr li-geledes falder.Konkurrencestyrelsen indsamlede i 2009 oplysninger om bankernes, PBS’ og an-dre udstederes og indløseres omkostninger ved at udstede og indløse internationalebetalingskort, for at kunne vurdere, om der er grund til at ændre bestemmelserneog gebyrtaksterne i bekendtgørelsen. Styrelsen forventer, at omkostningsundersø-gelsen vil være afsluttet inden sommeren 2010.Undersøgelsen skal bl.a. danne grundlag for drøftelser i en møderække, som Øko-nomi- og Erhvervsministeriet vil indkalde interessenter til i løbet af 2010 medhenblik på at få en drøftelse af de gældende gebyrregler for internationale beta-lingskort, samt om der er behov for nye regler på området.

4.6

DEFINITIONEN PÅ FYSISK OG IKKE-FYSISK HAN-DEL

Den gældende definition på fysisk og ikke-fysisk handel blev indført i 1999. De-tailhandlens organisationer har siden definitionen blev indført i 1999 løbende gjortopmærksom på, at de finder definitionen uhensigtsmæssig.Økonomi- og Erhvervsministeriet vil i løbet af 2010 indkalde til en møderække,hvor man nærmere vil drøfte de gældende gebyrregler for betalingskort, samt dengældende definition på fysisk handel. En række interessenter vil blive indkaldt tilmøderne, bl.a. vil detailhandlen, Forbrugerrådet, PBS og Finansrådet blive ind-budt.Nærværende afsnit indeholder en række forhold, som bør inddrages ved overvejel-ser om, hvorvidt definitionen af fysisk og ikke-fysisk handel bør ændres.Definitionen på henholdsvis fysisk handel og ikke-fysisk handel har betydning forbetalingstjenestelovens gebyrregler i forbindelse med brug af betalingsinstrumen-ter32, herunder betalingskort. Gebyrreglerne for transaktioner med betalingskort erforskellige i den fysiske handel og i den ikke-fysiske handel.

Ved et betalingsinstrument forstås ifølge betalingstjenestelovens § 6, stk. 9: ”Enhver form for personligt instru-ment eller sæt af procedurer, der er aftalt mellem brugeren og udbyderen af betalingstjenester, og som brugerbenytter til at iværksætte en betalingsordre.” Eksempler på betalingsinstrumenter er fx Dankort og andre beta-lingskort, der benyttes til at betale for køb af produkter på internettet og mobiltelefoner, der kan bruges som beta-ling for parkering, eller S-togsbilletter.

Fysisk handel defineres i betalingstjenesteloven som ”afviklingaf en betalings-transaktion, der forudsætter fysisk tilstedeværelse af betaler og betalingsmodta-ger.”33Modsætningsvis sluttes, at ikke-fysisk handel er alle øvrige betalingstrans-aktioner med betalingsinstrumenter. Ikke-fysisk handel omfatter derfor ikke alenetransaktioner med betalingskort på internettet, men også en række andre handels-former som telefon- og postordresalg, brug af betalingskort i ubetjente betalings-automater til køb af fx billetter i forbindelse med transport, parkeringsafgift, beta-ling ved betalingsvejanlæg (Storebælt og Øresund) samt betaling med betalings-kort i ubetjente betalingsautomater ved benzinstandere og i forretningernes selvbe-tjeningskasser.I forbindelse med Folketingets behandling af forslaget til lov om betalingstjenesteri foråret 2009 var der i Folketingets Erhvervsudvalg debat om lovens definition påhenholdsvis fysisk og ikke-fysisk handel. Debatten blev rejst af detailhandlens or-ganisationer, der fremførte, at den gældende definition resulterer i, at forretninger,der tager imod betalinger i ubetjente betalingsautomater, stilles ringere end forret-ninger, der tager mod betalinger i betjente betalingsautomater, ”dade gebyrmæs-sigt paralleliseres med internethandel og højere gebyrer”.Detailhandelen fore-slog derfor, at definitionen på fysisk handel blev ændret i forbindelse med lovænd-ringen, så betalinger i henholdsvis betjente og ubetjente betalingsautomater frem-over blev behandlet ens.Økonomi- og erhvervsministeren fandt imidlertid, at det var nødvendigt nøje atoverveje konsekvenserne af en eventuel ændring på definitionen, inden der blevfremsat lovforslag om dette. Som et led i debatten lovede ministeren, at Konkur-rencestyrelsen i sin rapport om betalingskortmarkedet for 2010 ville se på, om dengældende sondring mellem fysisk og ikke-fysisk handel medfører en konkurrence-forvridning.

Baggrunden for den nuværende definition på fysisk handelDefinitionen på fysisk handel blev oprindeligt indført i betalingsmiddelloven i1999 i forbindelse med, at det blev muligt for indløsere af betalingskort at opkræ-ve gebyrer af internetforretninger for at modtage betalingskort på internettet oganden ikke-fysisk handel, fx ubetjente betalingsautomater. Definitionen på fysiskhandel blev overført uændret fra betalingsmiddellovens § 3, stk. 5, til betalingstje-nestelovens § 6, nr. 13.Baggrunden for at indføre en sondring mellem fysisk og ikke-fysisk handel i 1999var at sikre, at udviklingen af nye handelsformer og betalingssystemer fremmesved at give PBS og andre indløsere mulighed for at finansiere omkostningerne ved

Betalingstjenestelovens § 6, stk. 13.

at udvikle disse systemer i form af gebyrer. Derved sikredes det, at dankortetfremover kunne følge med den teknologiske udvikling på området.For at skabe dette incitament blev det besluttet, at alle transaktioner, der afvikles,uden at både betaler og betalingsmodtager er fysisk tilstede og aktivt medvirker tilgennemførslen af betalingstransaktionen, falder ind under begrebet ikke-fysiskhandel. Afgrænsningen mellem fysisk og ikke-fysisk handel blev valgt, fordi denkan beskrives forholdsvis præcist i forhold til den traditionelle brug af betalings-kort i forretninger. Sondringen er således en relativ enkel og operationel afgræns-ning såvel lovteknisk som i praksis.34Det skal bemærkes, at det var tanken, at gebyrbestemmelsen35, der indeholdt defi-nitionen på fysisk handel, skulle revideres senest ved udgangen af 2001. Sigtet varat ophæve lovens sondring mellem de to handelsformer, hvis forudsætningen forfuld og reel konkurrence på betalingskort var skabt. Revisionen af lovens gebyrbe-stemmelser blev først vedtaget i Folketinget i 2003 og trådte i kraft 1. januar 2005.Vurderingen var i den forbindelse, at der stadig var behov for at begrænse geby-rerne i den fysiske handel og dermed behov for at opretholde sondringen mellemfysisk og ikke-fysisk handel.Der var allerede i 1999 indvendinger mod definitionen på fysisk handel, fordi detmedførte at benzinselskabernes betalingsautomater faldt uden for definitionen påfysisk handel. PBS og Finansrådet lovede imidlertid, at der ikke ville blive opkræ-vet gebyr af betalingstransaktioner for disse automater, før det blev muligt at op-kræve gebyr for dankort i den fysiske handel. Dette skete i 2005, samtidig medindførslen af gebyret på 50 øre for at modtage dankort i den fysiske handel.Protester mod gebyret på 50 øre førte til et politisk indgreb i sommeren 2005, hvorman indførte en abonnementsmodel for forretningernes betaling med dankort.PBS opretholdt imidlertid gebyret på 50 øre for betaling med dankort i ubetjentebetalingsautomater, og samtidig indgik PBS en aftale med benzinselskaber om enabonnementsløsning for benzinautomater.I 2009 har nogle supermarkeder og varehuse indført selvbetjeningskasser i deresforretninger, hvor kunderne selv scanner deres varer ind og gennemfører betalin-gen ved brug af kontanter eller betalingskort. Disse selvbetjeningsautomater om-fattes ligeledes af ikke-fysisk handel, fordi betalingstransaktionen kan gennemfø-res uden at betalingsmodtager er fysisk tilstede og medvirker aktivt til transaktio-nens gennemførelse.3435

Jf. besvarelse af spørgsmål 3 stillet til Erhvervsudvalget den 21. december 1998 i forbindelse med Folketingetsbehandling af L 129 forslag til lov om ændring af lov om betalingskort m.v. fremsat 3. december 1998, bilag 11.Betalingskortlovens § 20. Frem til 2000 var det ”Lov om betalingskort”, der regulerede betalingskortområdet.Loven blev revideret i 2000 og kom i den forbindelse til at hedde lov om visse betalingsmidler. Betalingskortlo-vens gebyrbestemmelser var imidlertid undtaget fra denne revidering, fordi de var blevet indført i 1999.

Gebyrreglerne for ubetjente betalingsautomaterDen gældende definition på fysisk handel betyder, at gebyrreglerne for brug afdansk udstedte betalingskort er forskellige, alt efter om kortene benyttes i betjentekasseapparater eller selvbetjeningskasseapparater.

Tabel 4.3: Gebyrer for betjente og ubetjente betalingsautoma-terFysisk handelBetjente automater ellerbetjente kasseapparaterDankortDansk udstedteinternationale debetkortDansk udstedteinternationale kreditkortNote:Anm.:Kilde:

Ikke-fysisk handelUbetjente automater ellerubetjente kasseapparater0,50 kr. pr. transaktion1,25 pct. af transaktions-beløbet, dog min. 0,70 kr.1,25 pct. af transaktions-beløbet, dog min. 0,70 kr.

Et årligt abonnementMaks. 0,4 pct. af transakti-onsbeløbet, dog maks. 4 kr.Maks. 0,75 pct. af transakti-onsbeløbet.

Det er PBS, der fastsætter gebyrerne for de ubetjente betalingsautomater. Der er forretninger medubetjente betalingsautomater, der har indgået aftale med PBS om lavere gebyrer end de oplyste gebyrer.PBS opkræver kun 0,3 pct. for dansk udstedte internationale debetkort.Konkurrencestyrelsens hjemmeside: www.ks.dk

For selvbetjeningskasserne, som er ikke-fysisk handel, betaler forretningerne ge-byret på 50 øre pr. transaktion for dankort og 1,25 pct. af transaktionsbeløbet fordansk udstedte internationale betalingskort, jf. tabel 4.3. Disse gebyrer kan forret-ningerne overvælte på kunderne.36Forretningerne betaler derimod et årligt abonnement for at modtage dankort vedde betjente kasseapparater, og for dansk udstedte internationale kreditkort betalerforretningerne et transaktionsgebyr på maks. 0,75 pct. og for debetkort maks. 0,4pct., dog højest 4,00 kr., jf. tabel 4.3. Disse gebyrer kan forretningerne ikke over-vælte på kortbrugerne, da der er tale om fysisk handel.En forretning med både betjente kasseapparater og selvbetjeningskasseapparaterhar således større omkostninger ved at modtage betalingskort, når kunder betalerved en selvbetjeningskasse, end når kunderne betaler ved en betjent kasse.

§ 80, stk.6:”Uanset § 78, stk. 2, må betalingsmodtager ikke opkræve gebyr hos betaler for en betalingstransaktioni den fysiske handel, når betaler anvender et betalingsinstrument som defineret i § 6,, nr. 9. og § 78 stk.2: ”Udby-der må ikke hindre betalingsmodtager i at opkræve gebyr hos betaler for brugen af det pågældende betalingsin-strument eller tilbyde betaler en rabat, jf. dog § 80, stk. 6. Forbuddet mod at opkræve gebyr for dansk udstedte in-ternationale betalingskort i den ikke-fysiske handel følger af dankortaftalen fra 2005. Det skyldes, at indførslen afabonnementsordningen for dankort gjorde det umuligt for forretningerne at overvælte et gebyr på den enkeltekortbruger. For at ligestille de dansk udstedte internationale betalingskort med dankort, valgte man politisk atforbyde forretningerne at overvælte gebyrer for disse betalingskort i den fysiske handel.

Forretningen kan imidlertid opkræve gebyr af kortbruger, der benytter selvbetje-ningskasser og derved få dækket omkostningerne ved at modtage betalingskort.Det er dog Konkurrencestyrelsens indtryk, at der generelt ikke sker en overvælt-ning, formentlig fordi forretningerne vurderer, at kunderne vil fravælge at brugebetalingskort ved selvbetjeningskasserne, hvis de skulle betale et gebyr, når det ergebyrfrit at betale ved den betjente kasse.

Detailhandlens henvendelserI forbindelse med behandlingen af forslaget til betalingstjenesteloven i foråret2009 anførte detailhandlen i en henvendelse til Folketingets Erhvervsudvalg at de-finitionen på fysisk handel principielt medfører,•”atder lægges hindringer i vejen for automathandlen – og dermed atubemandede benzinstationer stilles ringere, fordi de gebyrmæssigt paral-leliseres med internethandel og højere gebyrer, mens bemandede statio-ner er omfattet af gebyrbestemmelserne for fysisk handelat benzinstationer, der tilbyder kunderne muligheden for at betale bådeved pumpen og i butikken, afkræves to abonnementer37til PBS, selv omder er tale om en og samme virksomhed på samme matrikel.”.

•

Flere af detailhandlens organisationer finder, at reglerne forskelsbehandler beta-linger ved betjente og ubetjente kasseapparater. Det vil efter deres opfattelse med-føre, at færre forretninger vil indføre selvbetjeningskasser, fordi det vil betydeøgede omkostninger for forretningerne ved at modtage betalingskort, når de skalbetale højere gebyrer for de transaktioner, der går gennem selvbetjeningskasserne.De har endvidere givet udtryk for, at den gældende definition på fysisk handel vilhæmme indførslen af nye betalingsformer, og at dette vil bremse den teknologiskeudvikling.Organisationerne ønsker definitionen ændret, så der ikke er forskel på gebyrernefor at benytte betalingskort i almindelige kasseapparater og selvbetjeningskasser.Såvel Energi- og Olieforum som Dansk Erhverv har foreslået en ny sondring iforhold til, om selve kortet benyttes i forbindelse med transaktionen, som kansammenlignes med begreberne ”card present” og ”card not present” som ogsåkendes fra udlandet.

Benzinselskaberne har indgået en aftale med PBS om, at de betaler et årligt abonnement for de ubetjente beta-lingsautomater i stedet for 50 øre pr. transaktion for at modtage dankort, foruden det abonnement for dankort,som de betaler for de betjente betalingsautomater. Der er ligeledes indgået en speciel aftale om gebyrerne for dedansk udstedte internationale betalingskort.

Konsekvenser af en ændret definition på fysisk handelEn eventuel ændring af definitionen på fysisk handel kan kun ske ved en ændringaf betalingstjenesteloven. Det er således en politisk beslutning, om det skal ske.Definitionen på fysisk handel har stor betydning for de gebyrer, som forretninger-ne skal betale for at modtage betalingskort.En ændring af definitionen vil påvirke dankortabonnementet og dermed modellenfor beregningen af den årlige abonnementsbetaling for forretninger. I dag dækkerabonnementet halvdelen af PBS’ omkostninger ved at indløse dankortet i den fysi-ske handel.Hvis selvbetjeningsautomater fremover skal betragtes som fysisk handel, skalPBS’ omkostninger ved at indløse dankort for ubetjente betalingsautomater ind-regnes i de samlede omkostninger ved driften af dankortsystemet. Dette vil medfø-re, at det samlede årlige abonnement for at modtage dankort vil stige. Derved vilabonnementssatserne i de otte intervaller skulle forhøjes, jf. bekendtgørelsen omabonnementet. Det vil betyde en lige stor procentvis stigning i abonnementet foralle forretninger. Alle de forretninger, der ikke har eller ikke vil indføre selvbetje-ningsautomater, vil derfor komme til at betale en del af omkostningerne ved kort-betalinger i selvbetjeningsautomaterne.Hertil kommer, at det må forventes, at det fortrinsvis er store forretninger medmange transaktioner, der vil indføre selvbetjeningsautomater. Derfor vil forretnin-ger med få årlige transaktioner komme til at betale en del af omkostningerne vedat indløse dankort for selvbetjeningsautomater, mens størstedelen af besparelserneved at indføre selvbetjeningsautomaterne vil tilfalde forretninger med mange årli-ge transaktioner.Samtidig vil en ændret definition betyde, at PBS fratages muligheden for at få fuldomkostningsdækning plus en rimelig avance for transaktionerne i selvbetjenings-automaterne. Det var en forudsætning ved indførelsen af gebyrreglerne i 1999, atPBS skulle have dækket omkostningerne plus en rimelig avance ved indløsning afkorttransaktioner i den ikke-fysiske handel.PBS har dog tilkendegivet, at selskabet er ”åbenover for at drøfte, om selvbetje-ningsautomaterne fremover bør indgå i den lovregulerede dankort-økonomi. Deter dog vigtigt at sikre fornuftige rammebetingelser, så dankortet også i fremtidenkan benyttes til at betale med via de medier og platforme, som danskerne fore-trækker.”38

Berlingske Business onsdag den 27. januar 2010.

Konkurrencestyrelsens vurderingIndførslen af ubetjente betalingsautomater og selvbetjeningskasser vurderes ikkeumiddelbart at få betydning for udviklingen i brugen af betalingskort. Der kommersåledes ikke umiddelbart flere eller færre betalingskorttransaktioner i den enkelteforretning ved at indføre selvbetjeningskasser. Med den nuværende definition kandet a priori ikke udelukkes, at udviklingen i den ikke-fysiske handel i et eller andetomfang kan blive hæmmet.Forretninger, som indfører ubetjente betalingsautomater, kommer således samletset til at betale mere for at modtage dankort, idet de transaktioner, som flytter frabetjente betalingsautomater, fx kasseapparater, til ubetjente betalingsautomater, fxselvbetjeningskasser, vil udløse et højere gebyr pr. transaktion.Med den nuværende definition kan indførslen af selvbetjeningskasserne medføre,at forretninger, der ikke indfører selvbetjeningskasser, kommer til at betale et hø-jere årligt abonnement. Alt andet lige vil det ske, hvis indførslen af selvbetje-ningskasser medfører, at der kommer et lavere antal dankorttransaktioner i den fy-siske handel, og det medfører, at de forretninger, der indfører selvbetjeningsauto-mater, indplaceres i et abonnementsinterval med et lavere årligt abonnement. Her-ved bliver den samlede årlige abonnementsbetaling, som PBS faktisk opkræver,lavere end den samlede årlige abonnementsbetaling, PBS reelt har ret til at opkræ-ve. Det medfører, at PBS efterfølgende kan forhøje det årligt abonnement som denenkelte forretning skal betale.Hvor stor en meromkostning, det vil betyde for den enkelte forretning at indføreselvbetjeningskasser, er svært at forudsige. Det vil afhænge af antallet af transak-tioner, der flyttes fra betjente betalingsautomater til selvbetjeningsautomater. Deter dog vurderingen, at meromkostningerne ved at modtage betalingskortene iselvbetjeningskasserne vil være beskeden i forhold til de fordele og besparelser,forretningerne vil få ved at indføre selvbetjeningskasser. Forretningerne kan bl.a.spare lønudgifter til en del ansatte, da selvbetjeningskasser kræver mindre perso-nale.Det er således tvivlsomt, at øgede omkostninger ved at modtage betalingskort vilvære udslagsgivende i en forretnings vurdering af, om det kan betale sig at indføreselvbetjeningskasser. Det vil afhænge af, om de samlede fordele og besparelserved at indføre automaterne er højere end de samlede ulemper og udgifter. Detteunderbygges af, at en del forretninger allerede har indført selvbetjeningskasser påtrods af, at de kommer til at betale højere gebyrer pr. transaktion.Konkurrencestyrelsen finder ikke, at det forhold, at der er forskellige regler forforskellige forretningskoncepter, kan betegnes som konkurrenceforvridende i no-get betydeligt omfang. Det er op til den enkelte forretning at vurdere fordele ogulemper ved forskellige forretningskoncepter. Der gælder de samme regler for alleforretninger, ligesom det er op til den enkelte forretning at beslutte, om de vil ind-

føre ubetjente betalingsmiljøer i deres forretninger ud fra en samlet vurdering affordele og ulemper. I denne sammenhæng vurderes den nuværende sondring mel-lem fysisk og ikke-fysisk handel ikke at være udslagsgivende for forretningernesvalg af betalingsløsninger og derfor heller ikke konkurrenceforvridende i nogenbetydende udstrækning.

KonklusionSamlet set finder Konkurrencestyrelsen det ikke umiddelbart sandsynligt, at dengældende definition på fysisk handel hæmmer indførslen af ubetjente betalingsau-tomater inkl. selvbetjeningskasser i noget betydeligt omfang. Forretningernes inci-tament til at indføre selvbetjeningskasser vil afhænge af, om det samlet set vilmedføre en besparelse at indføre selvbetjeningskasser, og de øgede omkostningerved at modtage betalingskort vurderes i denne sammenhæng ikke at være af afgø-rende betydning.Styrelsen finder heller ikke, at betalingstjenestelovens sondring mellem fysisk ogikke-fysisk handel er konkurrenceforvridende i noget betydeligt omfang, da dergælder samme regler for alle forretninger.Styrelsen vil dog ikke afvise, at der kan findes en mere hensigtsmæssig definitionpå fysisk handel. Der er, siden definitionen blev indført i 1999, sket en teknologiskudvikling, der udvisker forskellene på betalingsformerne, fx selvbetjeningskasser idet samme fysiske forretningsmiljø som betjente kasseapparater, hvor der set udfra kundens synsvinkel ikke er større forskel på, hvordan handlen og betalingenforegår.Styrelsen finder imidlertid, at der er grund til nærmere at overveje fordele ogulemper ved andre definitioner end den, der gælder i dag, inden der fremsættesforslag til en ændring af betalingstjenesteloven. Det er derudover vigtigt, at en nydefinition ud over at tage hensyn til den udvikling, der er sket, også kommer til atindeholde en vis fremtidssikring, så der ikke opstår en lignende situation om få årigen.

Kapitel 5Sikkerheden ved brug afdankort5.1INDLEDNING OG KONKLUSIONERDer er ved betalingskort ligesom ved andre betalingsmidler forbundet en risikomed betalingen. For at bevare tilliden til betalingskort er det vigtigt, at kortsyste-merne sørger for en god beskyttelse mod misbrug. Derudover er det nødvendigtmed en konstant øget beskyttelse af både forbrugere og forretninger mod misbrug,eftersom kortmisbrugerne bliver stadigt mere opfindsomme.

Boks 5.1: Hovedkonklusioner•

Brug af chip har fjernet falske dankort.Antallet af misbrugssager som følge affalske dankort er faldet siden 2004, og siden 1. halvår af 2008 har der ikke væretnogen sager med falske dankort. I 2006 stod falske dankort for et tab på næsten 3mio. kr.Misbrug af stjålne og tabte dankort har været konstant siden 2004.Tyveri afdankort efter afluring af PIN-koden påvirkes ikke af brugen af chippen. Siden2004 har der været 4-5 sager pr. år med stjålne dankort pr. 1 mio. transaktioner.Højere misbrug med dankort på internettet end i den fysiske handel.Misbrugaf dankort på internettet påvirkes ikke af, hvorvidt kortet er forsynet med chip.Der har i de senere år været en stigning i antallet af misbrugssager med dankortbe-talinger på internettet.Tab som følge af dankortmisbrug har været faldende i forhold til omsætnin-gen.Tabet udgør en meget lille andel af omsætningen med dankort. I 2004 var ta-bet på 5 kr. ud af en omsætning på 1 mio. kr. i den fysiske handel, i 2009 udgjordedet knap 4 kr. På internettet udgjorde tabet knap 90 kr. i 2004 ud af en omsætningpå 1 mio. kr., i 2009 udgør det 45 kr.Sikkerhed ved brug af betalingskort forbedres løbende.Det er nødvendigt atforbedre sikkerheden løbende, fordi misbrugerne hele tiden udvikler deres meto-der. PBS arbejder på at minimere misbruget af dankort. Fx overvåges brugen afdankort i dag i døgndrift, så der hurtigt kan gribes ind, hvis væsentlige ændringer iforbrugsmønsteret indikerer, at der kan være tale misbrug af et dankort.

•

5.2

BRUGEN AF CHIP I DEN FYSISKE HANDEL

Baggrunden for at indføre chipteknologi var, at udviklingen havde gjort, at mag-netstriben ikke længere var sikker nok. I dag er det forholdsvis let at forfalske etbetalingskort med magnetstribe ved at kopiere magnetstriben og overføre den pået nyt kort. En samtidig afluring af PIN-koden er herefter nok til at misbruge kor-tet til fx at hæve penge i bankernes automater.I løbet af 2004 blev alle dankort og Visa/dankort skiftet ud med kort, der var for-synet med chip. Således var alle dankort og Visa/dankort pr. 1. januar 2005 forsy-net med chip. Ifølge betalingstjenestelovens § 80, stk. 1, kan indløser kun opkrævegebyrer af forretningerne for at gennemføre transaktioner, hvis betalingskortet erforsynet med chip.For at chippen kan bidrage til en øget sikkerhed, er det dog ikke nok, at betalings-kortene er forsynet med chip. Det er også nødvendigt, at forretningerne har udskif-tet deres terminaler til chip-terminaler, så transaktionerne foregår ved brug afchippen.Selvom alle dankort var forsynet med chip i starten af 2005, var der ikke mangeforretninger, der dengang havde terminaler, der aflæste chippen. De fleste forret-ninger havde i lang tid benyttet sig af kombinationen af magnetstribe og PIN-kode, hvilket hidtil havde givet en god sikkerhed. Derudover havde chip-terminalerne i starten af 2005 en væsentlig længere transaktionstid end terminaler,der ikke aflæste chip. Kombinationen af de to forhold fik forretningerne til at tøvemed at udskifte deres terminaler og benytte chippen. For at afhjælpe problemerneindgik PBS et samarbejde med flere detailhandelsorganisationer, hvilket bevirke-de, at flere af problemerne blev løst. Bl.a. kom transaktionstiden for overførslermed chip ned på linje med transaktionstiden for betalinger med magnetstribe.I slutningen af 2005 og starten af 2006 var der i Danmark en stor svindelsag medbetalingskort. En østeuropæisk bande brød ind i en række forretninger og indsatteskimmingsudstyr i deres terminaler. Ved skimming forstås, at der indsættes en af-læser i terminalen. Denne aflæser kan både aflæse magnetstriber og PIN-koder, ogdet lykkedes på denne måde banden at fremstille forfalskede kort og distribueredem i flere lande. De falske kort blev i særlig grad benyttet i bankernes pengeau-tomater.Dengang var de danske pengeautomater udstyret med en fallback-funktion, såle-des at magnetstriben automatisk blev benyttet i tilfælde, hvor chippen ikke kunneaflæses. Denne funktion var kun tiltænkt at skulle virke i en overgangsperiode i2005, men blev forlænget pga. problemer med at aflæse chip-kortene i bankernespengeautomater. Som følge af svindelsagen ophørte bankerne med brugen af fall-back-funktionen i pengeautomaterne.

Denne svindelsag illustrerede, hvor let det er at kopiere oplysningerne fra et beta-lingskorts magnetstribe og samtidig aflure kortenes PIN-kode.Efter svindelsagen i 2006 steg antallet af chip-terminaler i forretningerne markant.Antallet af chip-terminaler steg især i 2007 og første halvår af 2008, hvorefterstigningen aftog, jf. figur 5.1. Ved udgangen af 2009 havde danske forretningeromkring 91.500 chipterminaler, hvilket er over seks gange så mange som i slut-ningen af 2006, hvor der var installeret ca. 15.000 chip-terminaler i Danmark. Idag udgør chipterminalerne over 90 pct. af det samlede antal kortterminaler.39

Figur 5.1: Udviklingen i antallet af chip-terminaler1.000 stk.100

-1.2.3.4.1.2.3.4.1.2.3.4.1.2.3.4.kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal2006 2006 2006 2006 2007 2007 2007 2007 2008 2008 2008 2008 2009 2009 2009 2009

Kilde:

PBS

Udskiftningen af terminalerne i 2007 og 2008 til chip-terminaler medførte, at langtflere af transaktionerne i den fysiske handel blev gennemført ved aflæsning afchip. Overgangen til chip-terminaler har bevirket, at sager med forfalskede dan-kort i dag ikke forekommer, jf. afsnit 5.3.

Der er i dag ca. 91.500 chipterminaler og ca. 10.000 magnetstribeterminaler.

Figur 5.2: Andel af dankorttransaktioner, hvor der er benyttetchip i pct.Pct.100

-1.2.3.4.1.2.3.4.1.2.3.4.1.2.3.kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal2006 2006 2006 2006 2007 2007 2007 2007 2008 2008 2008 2008 2009 2009 2009

Note:

Kilde:

Transaktioner på internettet er ikke medregnet, da chip er uden betydning i denne sammenhæng. Indtil 1.kvartal 2007 er disse dog medregnet i det samlede antal transaktioner, men i denne periode er antallet ertransaktioner på nettet så små, at de er ubetydelige i denne sammenhæng.PBS

Andelen af dankorttransaktioner, der bliver gennemført ved chip, er steget mednæsten 50 pct. i perioden fra 2007 til første halvdel af 2008, jf. figur 5.2. I slutnin-gen af 2006 blev under 20 pct. af alle dankorttransaktioner gennemført ved brug afchip, imens det i begyndelsen af 2010 er over 90 pct. af transaktionerne, der erchiptransaktioner.40Fra 1. juli 2010 skal alle terminaler, der modtager betalingskort, modtage chipsom førstevalg. Andelen af dankorttransaktioner, hvor der benyttes chip, vil sand-synligvis herefter komme tæt på 100 pct., men magnetstriben vil stadig kunne be-nyttes, hvis kortets chip ikke fungerer, fx hvis den er beskadiget. I disse tilfældeskal ekspedienten dog aktivt tillade brugen af magnetstriben.Der var i begyndelsen af 2010 ca. 10.000 mindre danske forretninger, der stadigmanglede at få udskiftet deres magnetstribeterminaler til chip-terminaler.En stor del af de chip-terminaler, der er installeret i forretningerne, har en funkti-on, der gør det muligt for dem at gennemføre transaktioner offline, således at ter-minalerne kan benyttes, selvom PBS’ kortsystemer er nede. Terminalerne kan i

PBS’ hjemmeside: www.pbs.dk

dag kontrollere, at betalingskort og PIN-kode passer sammen, uden at der er on-line forbindelse til indløser/PBS.

5.3

MISBRUG MED DANKORTET

Den økonomiske risiko ved misbrug fordeles mellem forbrugere, forretninger ogbanker. Betalingstjenesteloven beskytter generelt forbrugerne særdeles godt modmisbrug af betalingskort, da de som regel holdes skadesløse, hvis deres betalings-kort misbruges. Forbrugeren er forpligtet til at holde sin PIN-kode hemmelig,hvilket er det afgørende i reglerne for hæftelse. Ved misbrug er det dog indløser,der har bevisbyrden for, at forbrugeren ikke har holdt sin PIN-kode hemmelig el-ler på anden måde har misbrugt sit betalingskort. Som hovedregel hæfter udstederaf betalingskort for tab, hvis andre har misbrugt kortet. Forbrugerne har dog enselvrisiko på 1.100 kr., hvis kortets PIN-kode er brugt i forbindelse med tredje-mandsmisbrug.Forretninger opnår gennem aftaler med indløser (oftest PBS) også en vis beskyt-telse mod misbrug. Men forretningerne skal ligeledes overholde et regelsæt, hvisde skal opnå den aftalte beskyttelse. Regelsættet afhænger af aftalen med indløser.Det er generelt udstederen og indløseren af betalingskortet, der har pligt til at sik-re, at betalingskortsystemet er sikkert.

Tabel 5.1: Antal misbrugssager med dankortStk.Stjålne og tabte kortFalske kortInternettetI altKilde:

20042.0664482.6055.119PBS’ hjemmesid: www.dankort.dk

20052.6791431.3364.158

20062.5645511.3744.489

20073.29023.3646.656

20083.45916.1429.602

20093.19607.10010.296

Brugen af chip har gjort det langt sværere for misbrugere at forfalske betalings-kort. Der er ikke registreret sager med forfalskede dankort siden 1. halvår 2008.Generelt har antallet af sager med falske dankort dog siden 2004 været lavt set iforhold til misbruget på internettet og misbruget med stjålne og tabte dankort, jf.tabel 5.1.Den øgede brug af chip mindsker ikke misbrug med stjålne betalingskort, hvorkoden samtidig er blevet afluret. I den slags misbrugssager har det ingen betyd-ning, hverken om kortet er udstyret med chip, eller om chippen har været benytteti forbindelse med gennemførelsen af en betalingstransaktion.

Hvad angår misbrug på internettet, bør det bemærkes, at en kortbruger ikke er sik-ret imod misbrug på internettet, blot fordi han vælger ikke at benytte sit dankort påinternettet. Betalinger på internettet kan gennemføres alene ved hjælp af oplysnin-ger, der er angivet på selve betalingskortet. Det er således ikke nødvendigt at haveselve kortet, blot man er i besiddelse af kortoplysningerne, kan kortet misbruges.Det samlede antal af misbrugssager har været stigende i de sidste par år. Det skyl-des et øget antal misbrugssager i forbindelse med, at dankort benyttes på internet-tet Stigningen i misbrugssager i forbindelse med brug af dankort på internettet ersiden 2004 steget fra godt 2.500 sager til godt 7.000, svarende til knap en tredob-ling. Samlet set er antallet af misbrugssager steget fra 5.000 til 10.000, og er der-med fordoblet siden 2004, jf. tabel 5.1. På trods af stigningen er der dog tale om fåsager i forholdet til antallet af transaktioner med dankort, jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2: Antallet af misbrugssager med dankort i forhold til1 mio. transaktioner med dankortStk. i forhold til 1 mio.dankorttransaktionerStjålne og tabte kortFalske kortInternettetNote:Anm.:

200441211

20055079

20064161

200750119

200850184

200940189

Kilde:

For stjålne, tabte kort og falske kort er benyttet antallet af transaktioner med dankort i den fysiske han-del. For misbrugssager på internettet er benyttet antallet af transaktioner med dankort på internettet.I tallene for misbrug med tabte, stjålne og falske kort indgår antallet af misbrugssager, der skyldes mis-brug af dankort i bankernes pengeautomater. Der findes ikke oplysninger om det samlede antal af trans-aktioner med dankort i pengeautomaterne.PBS’ hjemmeside: www.dankort.dk, Konkurrencestyrelsens beregninger

Antallet af misbrugssager med stjålne og tabte dankort i forhold til antal dankort-transaktioner i den fysiske handel har været nogenlunde konstant i perioden fra2004 til 2009 med 4-5 sager om året pr. 1 mio. transaktioner, jf. tabel 5.2På internettet er antallet af misbrugssager i forhold til 1 mio. dankorttransaktionerfaldet fra 211 i 2004 til 189 i 2009. Imidlertid faldt antallet af misbrugssager i2005 og 2006 til gennemsnitlig 61 sager pr. 1 mio. dankorttransaktioner.Siden 2006 er antallet af misbrugssager ved brug af dankort på internettet stegetfra gennemsnitlig 61 sager pr. 1 mio. transaktion til 189 sager pr. 1 mio. transakti-on, hvilket er en tredobling.

Tabel 5.3: Tab som følge af misbrug med dankort1.000 kr.Samlet tab200433.169200533.544200631.309200735.949200839.157200938.896

BankerStjålne og tabte kortFalske kort

18.14313.5074.636

17.95516.7281.227

18.96016.2102.750

22.48522.46619

23.96023.9600

20.80220.8020

ForretningerStjålne og tabte kortFalske kort

10.30410.20797

11.75911.73227

8.3248.22698

8.3898.3890

9.2879.25829

8.5148.5140

InternettetKilde:

4.722

3.830

4.025

5.075

5.910

9.580

PBS’ hjemmeside: www.dankort.dk

Det samlede tab som følge af misbrug med dankort har været stigende fra ca. 33mio. kr. i 2004 til knap 39 mio. kr. i 2009. Halvdelen af det samlede tab på knap39 mio. kr. forekommer i forbindelse med misbrug af dankort i bankernes penge-automater. Til sammenligning var der et tab på knap 9 mio. kr. som følge af stjål-ne og tabte dankort i forretningerne, og et tab på knap 10 mio. kr. ved misbrug afdankort på internettet, jf. tabel 5.3.Stigningen i det samlede tab på grund af misbrug på 6 mio. kr. fra 2004 til 2009vedrører primært en stigning i misbruget med dankort på internettet. I 2004 ud-gjorde tabet som følge af misbrug med dankort på internettet mindre end en sy-vendedel af det samlede tab. I 2009 var tabet steget til over en fjerdedel af detsamlede misbrug, jf. tabel 5.3.

Tabel 5.4: Tab ved misbrug med dankort i forhold til omsæt-ningen pr. 1 mio. kr.Kr.ForretningerStjålne og tabte kortFalske kort20045,305,250,0520055,645,630,0120063,783,730,0520073,563,560,0020084,814,810,0020093,653,650,00

InternettetAnm.:Kilde.:

88,3

54,4

33,4

32,1

31,9

45,7

Bankernes tab ved misbrug er udeladt, da der ikke findes en samlet opgørelse over kontanthævninger meddankort i bankernes automaterKonkurrencestyrelsens beregninger på baggrund af tal fra PBS

Tabet i forbindelse med brug af dankort på internettet har, opgjort pr. 1 mio. kr.omsætning med dankortet været faldende fra 2004 til 2009. I den fysiske handel ertabets andel af omsætningen faldet fra over 5 kr. i 2004 til under 4 kr. i 2009 pr. 1mio. kr. omsætning. Tabet ved misbrug af dankort på internettet i forhold til enomsætning på 1 mio. kr. er højere end for den fysiske handel, men er faldet mere.Fra 2004 er tabet faldet fra knap 90 kr. til godt 45 kr. pr. omsætning på 1 mio. kr. i2009, jf. tabel 5.4.Selvom tabets andel ved handel på internettet i 2009 udgør over ti gange så megetsom ved handel i forretningerne, er det dog stadig under en halv promille af densamlede omsætning. Det samlede tab som følge af misbrug har været stigende si-den 2009, men set i forhold til omsætningen i forbindelse med brugen af dankorter tabet beskedent, jf. tabel 5.3

Fremadrettet sikkerhedSikkerheden ved brug af betalingskort skal løbende forbedres. Misbrugerne og de-res metoder til at forsøge at misbruge betalingskort og de oplysninger, der er lagretpå kortene, bliver stadig mere avancerede. Derfor skal udstedere og indløsere tilstadighed udvikle deres metoder til at imødegå svindel og forsøge at være på for-kant med den teknologiske udvikling. Selv om det ikke endnu er lykkedes svindle-re at forfalske chippen, bliver deres metoder også mere og mere avancerede.PBS bestræber sig på at minimere misbruget. Det sker ved hjælp af analysearbej-de, transaktionsovervågning og efterforskning. I den forbindelse anvender PBSovervågningssystemer. Overvågningssystemerne alarmerer PBS ved forbrugsmøn-stre, som kunne indikere, at der foregår et misbrug. Overvågningen foregår idøgndrift, så der kan reageres hurtigt i tilfælde af mistanke om misbrug.

Kapitel 6Lov om betalingstjene-ster6.1INDLEDNING OG KONKLUSIONERI november 2009 trådte lov om betalingstjenester i kraft. Loven implementerede etEU-direktiv, som har til formål at skabe ensartede regler i EU på betalingstjene-steområdet. Gennemførelsen af direktivet betyder, at betalingstjenester, som tidli-gere ikke var reguleret i Danmark i lov om visse betalingsmidler, nu er omfattet afde samme regler som andre betalingstjenester.Med den nye lov indførtes en række ændringer og nyskabelser for betalingsin-strumenter og -tjenester. Loven er med til at skabe større gennemsigtighed, størrekonkurrence og nye produkter. Reglerne sætter rammevilkårene for betalings-kortmarkedet og er derfor vigtige for at forstå markedet.

Boks 6.1: Hovedkonklusioner•

Ensartede regler sikrer større gennemsigtighed og forventes at skabe størrekonkurrence og nye produkter.Loven implementerer et EU-direktiv, der skaberfælles regler for alle betalingstjenesteudbydere og betalingstjenester i EU.Forbrugerbeskyttelsesniveauet øges på flere områder.Det bliver bl.a. letterefor forbrugeren at sammenligne udbudte betalingstjenester, da loven skaber sam-me regler for alle betalingstjenester og stiller krav til, at forbrugerne får flere op-lysninger forud for udførelsen af en betalingstjeneste, så forbrugeren kan foretagesine valg på et mere oplyst grundlag.Ny finansiel virksomhed øger konkurrencen.Europæisk pas og muligheden forat kalde sig et betalingsinstitut styrker konkurrencen på betalingstjenester. Euro-pæisk pas gør det lettere at udbyde betalingstjenester over grænserne, og mulighe-den for at kalde sig et betalingsinstitut og de krav, der følger, er med til at kvali-tetsstemple betalingstjenesteudbydere.Betalingstjenesteudbydere skal have tilladelse til at udbyde betalingstjene-ster.At alle udbydere af betalingstjenester skal have tilladelse til at udbyde beta-lingstjenester skaber ens vilkår for konkurrencen.

•

Hurtigere gennemførelse af betalinger og bedre regler for rentetilskrivning.Loven fastsætter regler om, at betalingstransaktioner i langt de fleste tilfælde skalgennemføres samme dag som de startes, og at beløb skal rentetilskrives den dag,hvor beløbet modtages.

6.2

BAGGRUND

Med ikrafttrædelsen af lov om betalingstjenester i november 2009 indførtes enrække ændringer og nyskabelser for betalingsinstrumenter og -tjenester i forholdtil den tidligere gældende regulering.41Med lovens ikrafttrædelse ophævedes lovom visse betalingsmidler, der tidligere regulerede betalingskortområdet.Med loven implementeredes et EU-direktiv med det overordnede formål at sikreensartede regler for betalingstjenester i EU.42Direktivet skaber grundlaget for atoprette et indre marked for betalingstjenester og er med til at understøtte den eu-ropæiske banksektors arbejde med at opbygge infrastrukturen for et fælles detail-betalingsområde i euro – også kaldet SEPA (Single Euro Payment Area).43De fæl-les regler skaber samtidig større gennemsigtighed for forbrugerne, større konkur-rence og nye produkter.

6.3

LOVENS ANVENDELSESOMRÅDE

Loven fastsætter ensartede regler for alle betalingstjenester.44Dette gælder bådefor betalingstjenester, som tidligere var omfattet af lov om visse betalingsmidler,som bl.a. kredit- og debetkort, hævekort, betalingssurrogater, som fx 10-

Lov nr. 385 af 25/05/2009. Betalingstjenester er fx pengeoverførsels-virksomhed, tjenester der muliggør kontant-hævninger eller gennemførelse af betalinger over en betalingskonto.42 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre mar-ked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv97/5/EF (betalings-tjenestedirektivet).43 SEPA står for det fælles betalingsområde for betalinger i euro, som den europæiske banksektor i de senere år hararbejdet med at skabe. Formålet med SEPA er at udvikle et fælles betalingsområde for detailbetalinger i euro, sådet ikke er dyrere at foretage grænseoverskridende end nationale betalinger i euro. Det er banker i medlemslan-dene, der på frivillig basis står for at sikre en udvikling i bankydelser/betalingsinstrumenter, der gør det muligt atskabe et indre marked for betalinger i euro, så 31 landes nationale betalingskortsystemer (13 eurolande, 14 ikke-eurolande, 3 EEA lande (Island, Liechtenstein og Norge) og Schweiz) kan integreres i eurobetalingsområdet. Deter planen, at bankerne skal kunne tilbyde deres kunder de nye betalingsinstrumenter fra 28. januar 2008. For ennærmere gennemgang af SEPA-projektet henvises til Nationalbankens kvartalsoversigt 2007, 1. kvartal.44

Se bilag A for en liste over de betalingstjenester der ikke er omfattet af loven.

tursklippekort, SIM-kort i en mobiltelefon, og for dem, som ikke var omfattet,som fx konto-til-konto-overførsler, pengeoverførsler og direkte debiteringer.45I de seneste år er mobil- og internetbetalinger vokset i omfang og betydning og deter forventningen, at det er et betalingstjenesteområde, der også i fremtiden vilvokse kraftigt. Derfor omfatter lovens anvendelsesområde også denne type af be-talingstjenester, men finder ikke anvendelse på det, man kalder de digitale tjene-ster.46Betalingstjenester vil som udgangspunkt primært blive udbudt af finansielle insti-tutioner, men da loven muliggør, at også andre virksomhedstyper kan udbyde be-talingstjenester, er rammerne sat for større konkurrence på udbuddet af betalings-tjenester, jf. boks 6.2.

Boks 6.2:

Udbydere af betalingstjenester

Betalingstjenester må kun udbydes her i landet af:••••••

PengeinstitutterBetalingsinstitutter, jf. afsnit 6.5Udstedere af elektroniske penge (som defineret i e-pengedirektivet)Danmarks NationalbankOffentlige myndighederVirksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. afsnit6.5

45 Lov om betalingstjenester finder også anvendelse på de betalingsinstrumenter, der kaldes betalingssurrogater. Etbetalingssurrogat kan bruges til at erhverve varer eller tjenesteydelser, uden at der foreligger en betalingstjene-ste. Betalingssurrogater er derfor et konkurrerende betalingsinstrument til fx betalingskort eller kontanter. Et be-talingssurrogat vil typisk ikke indeholde en fordring på et beløb, men en fordring på en eller flere tjenesteydelser.Et betalingssurrogat vil typisk være forudbetalt, fx et elektronisk 10-tursklippekort, men kan også være efterbe-talt, som fx et SIM-kort i en mobiltelefon. Betalingssurrogater omfatter bl.a.: Kort og andre fysiske legitimati-onsmidler, fx SIM-kort til registrering og fakturering af telefonsamtaler, 10-tursklippekort og e-billetter, elektro-nisk registrerede fordringer, fx forudbetalte telefonkort, men uden at der er tale om en betalingstjeneste, eller ko-der og biometriske værdier, fx netbanksystemer, fingeraftryk og iris-scanning.46

Digitale tjenester varer og tjenesteydelser, der leveres til og skal anvendes ved hjælp af telekommunikations-, di-gital- eller it-udstyr, er dog undtaget fra lovens anvendelsesområde. De digitale tjenester kan fx være betalingerfor køb af ringetoner eller nyheder, der leveres til en mobiltelefon. Der er derfor tale om tjenester af relativ lavpengemæssig værdi og hvor anvendelsesmulighederne af tjenesten er begrænset til fx mobiltelefonen.

Lov om betalingstjenester finder anvendelse på betalingstjenester, hvis både beta-lerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er etableret her i landet, iet andet land inden for EU eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale medpå det finansielle område for betalingstjenester ydet i euro eller i en anden med-lemsstats valuta. En række af lovens bestemmelser finder dog også anvendelse,hvis betalingsmodtagerens udbyder befinder sig uden for dette område.47

6.4

BEGRÆNSET ANVENDELSE

I loven skelnes der mellem betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse oggenerel anvendelse.Der foreligger et betalingsinstrument med begrænset anvendelse, hvis det kunkan anvendes:•••til at erhverve varer og tjenesteydelser hos udstederen af betalingsinstru-mentet,i et begrænset net af tjenesteudbydere, hvorved forstås, at betalingsinstru-mentet kun kan anvendes i et begrænset antal forretninger ellertil at erhverve en begrænset række varer eller tjenesteydelser

Betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse kan fx være betalingskort, derkan anvendes i en bestemt kæde af stormagasiner. Det er i den forbindelse udenbetydning, hvor mange butikker udstederen har, ligesom det ikke har betydningfor, om der foreligger et betalingsinstrument med begrænset anvendelse, og at dis-se butikker ligger i en eller flere medlemsstater. Et betalingsinstrument, der ikke eret betalingsinstrument med begrænset anvendelse, er et betalingsinstrument medgenerel anvendelse. Om brugen af et betalingsinstrument har begrænset anvendel-se har betydning for om, udbyderen af betalingstjenesten kan nøjes med en be-grænset tilladelse eller skal have tilladelse som fx betalingsinstitut, jf. afsnit 6.5.Fortolkningen medfører, at en stor del af de dansk udstedte betalingskort falderind under betegnelsen begrænset anvendelse. Det gælder fx en stor del af benzin-selskabernes betalingskort, kontokort og andre betalingskort udstedt af varehuseog butikskæder og andre sammenslutninger af detailhandlende og trafikselskabersbetalingskort. Et fællestræk for disse kort er, at de kun kan bruges enten i udste-ders egne forretningssteder eller i begrænsede antal forretninger, fx et butikscentereller hos butikker inden for samme koncern. Stillingtagen til om, et betalingsin-strument har begrænset anvendelse, afhænger af en konkret vurdering, som Fi-nanstilsynet foretager.47

Det er uden for denne rapports fokus at gå nærmere ind på, hvilke regler der også finder anvendelse, i stedethenvises til lov om betalingstjenester og til lovens bemærkninger og forarbejder.

6.5

BETALINGSINSTITUTTER

Med lov om betalingstjenester gives der mulighed for at oprette en ny type finan-siel virksomhed kaldet et betalingsinstitut. Betalingsinstitutter er selskaber, derudelukkende udbyder betalingstjenester. Loven stiller en række krav til, hvad derskal til for, at et selskab kan opnå tilladelse til at bruge navnet betalingsinstitutbl.a. til selskabsform, hjemsted, bestyrelse og direktion, kapitalkrav mv. Sammen-lignet med andre finansielle virksomhedstyper er der tale om mindre restriktivekrav både til start- og basiskapital og til virksomhedens opbygning. Det skyldes, atder skal være proportionalitet mellem restriktionerne og de risici, der er forbundetmed betalingstjenesteudbydernes virksomhed.48Ifølge lov om betalingstjenester skal betalingstjenesteudbydere søge om tilladelsehos Finanstilsynet for at kunne tilbyde betalingstjenester. Tilladelsen kan givesfuldt eller i begrænset omfang. Tilladelsen gives i begrænset omfang, hvis en virk-somhed udbyder betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse eller hvor beta-lingstjenesten i gennemsnit for de foregående 12 måneder ikke omsætter for over3 mio. euro. Såfremt udbyderens udbudte betalingsinstrument ikke har begrænsetanvendelse, skal udbyderen have tilladelse som betalingsinstitut, med mindre ud-byderen har en af de øvrige tilladelser, som er nævnt i boks 6.2 i afsnit 6.3. Beta-lingsudbydere inden for begrænsede netværk kan ikke kalde sig betalingsinstitut-ter.Lov om betalingstjenester sætter ikke begrænsninger på betalingsinstrumentersanvendelse eller i relation til brugen af betalingstjenesten, dens form, fremtidigudvikling, eller lignende. Der er alene begrænsninger i loven i forhold til, hvad derskal til for at opnå tilladelse som betalingsinstitut og i forhold til, hvornår fx bru-gen af et betalingskort kræver, at en virksomhed skal søge om tilladelsen. Det erdermed betalingstjenesteudbyderens virksomhed, der er fokus for loven.Godkendte betalingsinstitutter får et såkaldt "europæisk pas", dvs. at de må udøvegrænseoverskridende aktiviteter i det indre marked på baggrund af en godkendelsefra deres hjemlands tilsynsmyndighed. Virksomheder med begrænset tilladelse vilikke få et europæisk pas.Der stilles en række krav til betalingsinstitutter så som start- og basiskapital, be-styrelse og ledelse, administrative forhold ved virksomheden og at virksomhedenhar truffet passende foranstaltninger til at beskytte de midler, der tilhører brugerneaf virksomhedens betalingstjenester.

Startkapitalen svinger fra at udgøre mindst 20.000 euro og op til mindst 125.000 euro afhængigt af de betalings-tjenester, som virksomheden ansøger om at få lov til at udføre. Basiskapitalen skal til enhver tid som minimumsvare til det højeste beløb af følgende: Startkapitalen eller det beløb, som fremkommer af beregningerne ved brugaf bilag 2 i lov om betalingstjenester.

Betalingsinstitutter er underlagt regler om, at de ikke erhvervsmæssigt må tageimod indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler. Betalingsinstitutter må kunhave indeståender fra kunderne i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføreen betalingstransaktion.Betalingsinstituttet skal sikre de midler, der er modtaget fra brugerne af betalings-tjenester eller modtaget fra en anden betalingstjenesteudbyder, i de tilfælde hvormidlerne endnu ikke er udbetalt eller overført til betalingsmodtageren eller over-ført til en anden betalingsudbyder. Det skal ske ved at indsætte midlerne på ensærskilt konto i et kreditinstitut, og midlerne må ikke gøres til genstand for retsfor-følgelse fra betalingsinstituttets øvrige kreditorer.Hvis betalingsinstituttet samtidig udfører andre forretningsaktiviteter, kan Finans-tilsynet beslutte, at betalingstjenestevirksomheden skal udøves i et særskilt sel-skab. Det kan fx have konsekvenser for de pengeinstitutter, der udbyder betalings-tjenester i dag.Med muligheden for at oprette betalingsinstitutter som specialiserede virksomhe-der og andre selskabstyper end de traditionelle rene finansielle virksomhedstyper,vil konkurrencen og produktudbudet på sigt øges til gavn for forbrugerne. De spe-cialiserede virksomheder vil have betalingstjenester som den primære indtjenings-kilde og vil derfor fokusere på at udvikle dette forretningsområde.

6.6

OPLYSNINGSKRAV

Loven indeholder en række regler, der skal sikre, at forbrugeren modtager infor-mation om selve betalingstransaktionen både før og efter, at forbrugeren har be-nyttet den. Reglerne gør det lettere for kunderne at sammenligne udbudte beta-lingstjenester.Lov om betalingstjenester regulerer de oplysningskrav, som brugeren af betalings-tjenester skal have både før og efter, at betalingstransaktionen er gennemført. Op-lysningskravene gælder for alle typer af betalingstjenester og er mere detaljeredekrav i forhold til tidligere regler på området. De nye regler vil give mere informa-tion til betaleren om transaktionen både før og efter dens gennemførelse.Oplysningskravene er inddelt i to dele: En i forbindelse med enkeltstående beta-lingstransaktioner, dvs. når man fx bruger sit dankort til at betale for en vare i en

butik, og en i forbindelse med indgåelse af en rammeaftale, dvs. en aftale omfremtidige løbende betalinger fra en konto fx en betalingsserviceaftale.49For de enkeltstående betalingstransaktioner gjaldt det under lov om visse beta-lingsmidler, at det var betalingsmodtageren, dvs. butikken, der skulle stille oplys-ninger til rådighed for betaleren om betalingstransaktionens gennemførelse ved atgive en kvittering. I lov om betalingstjenester er dette ændret til, at det nu er beta-lingstjenesteudbyderen, fx udbyderen af et betalingskort, der skal stille oplysnin-ger om betalingstransaktionen til betaleren. For betalingskort som fx dankortet be-tyder det derfor, at det er pengeinstituttet, der fremover stilles oplysningskrav tilog ikke som tidligere forretningen, hvori dankortet bruges.

6.7

HÆFTELSES- OG ANSVARSREGLER

Hvis en forbruger får stjålet sit betalingskort eller på anden vis oplever, at beta-lingskortets information misbruges, er det vigtigt at vide hvilke hæftelses- og an-svarsregler, der gælder. Det er også vigtigt for brugen af og konkurrencen mellembetalingsinstrumenter og -tjenester, at forbrugere og virksomheder har tiltro til, atet betalingsinstrument og en betalingstjeneste er sikkert at bruge, og at der vedmisbrug sker en rimelig fordeling af hæftelse og ansvar.Hæftelses- og ansvarsreglerne i lov om betalingstjenester er en videreførelse af deeksisterende regler. Det er således fortsat udbydere af betalingsinstrumenter, dersom udgangspunkt kommer til at hæfte for uberettiget brug af fx et betalingskort.Den samlede hæftelse for forbrugeren kan ikke overstige 8.000 kr.Med lovens regler er der forsøgt at finde en balance mellem på den ene side at be-skytte forbrugerne mod tab og få dem til at udvise forsigtighed i omgangen medderes betalingsinstrument og samtidig give betalingsformidlerne et incitament tilat udvikle sikre betalingsmidler.

6.8

REGLER OM TILBAGEFØRSEL AF PENGE

Hvis en forbruger, som har anvendt sit betalingskort i forbindelse med fjernsalg,ikke modtager den bestilte vare, kan forbrugeren henvende sig til sin kortudstederog få de penge, der er trukket for varen, tilbageført. Dette kaldes også for charge-back. Reglen om charge-back findes i § 74 i lov om betalingstjenester. Reglen er iforhold til lov om visse betalingsmidler udvidet til også at gælde andre former forbetalingsmidler end betalingskort, fx e-penge. Dermed har forbrugeren en bedrebeskyttelse end tidligere for betalingstjenester samlet set.49

En rammeaftale er i loven defineret, som ”en aftale om betalingstjenester, der regulerer den fremtidige udførelseaf særskilte og successive betalingstransaktioner, og som kan indeholde forpligtelser og betingelser for oprettelseaf en betalingskonto,” jf. lov om betalingstjenester § 6, nr. 15.

Lov om betalingstjenester hindrer ikke, at der indgås aftaler om videregående ad-gang til charge-back, end det som loven foreskriver. Udover at reglerne om char-ge-back er med til at sikre, at forbrugeren kan få sine penge retur, hvis forbrugerenikke modtager sin vare, er reglerne samtidig med til at sikre, at virksomheder haren interesse i at levere de varer, som kunden har efterspurgt.

6.9

GEBYRER

Konkurrencen og brugen af et betalingsinstrument eller –tjeneste er også afhængigaf, hvad det koster at bruge dem. Derfor findes der regler i lov om betalingstjene-ster om, hvem der må tage gebyr, hvilke gebyrer der må tages og hvornår de måtages.Det overordnede formål med gebyrreglerne i lov om betalingstjenester er at sikre,at forbrugere og betalingstjenesteudbydere har incitamenter til henholdsvis at væl-ge og udbyde det mest effektive betalingsinstrument eller – tjeneste.Med lov om betalingstjenester indføres der mere detaljerede regler for opkrævnin-gen af gebyrer end tidligere. Reglerne har dog ikke betydning for betalingen fordankortet og gebyrer i forhold til internationale betalingskort.

6.10 GENNEMFØRELSESTID OG VALØRTiltro til en betalingstjeneste og ønsket om at benytte den afhænger også af, hvorlang tid det tager at gennemføre fx en pengeoverførsel. Hvis en betalingstransakti-on tager uforholdsmæssig lang tid at gennemføre, mister betalingstjenesten tro-værdighed og attraktivitet for brugerne.De nye regler strammer op på, hvor lang tid en betalingstransaktion må tage atgennemføre og fra hvilket tidspunkt et beløb tilskrives renter - valør.Betalerens udbyder skal som hovedregel sikre, at beløbet for betalingstransaktio-nen krediteres betalingsmodtagerens udbyders konto senest ved afslutningen afden førstkommende arbejdsdag efter modtagelse af betalingsordren. Det kan inogle tilfælde skabe problemer i forhold til gennemførelsen af en betaling, fx hvisordren modtages tæt på dagsafslutningen. Derfor er det tilladt for betalingsudby-der at bestemme om, en betalingsordre er modtaget den følgende arbejdsdag.Betalingstjenesteloven ændrer de hidtidige regler om valør i forhold til gældendepengeinstitutpraksis, hvor der fx oftest først gives kreditvalør dagen efter, at pen-geinstituttet har modtaget betalingen. Efter lov om betalingstjenester skal den sommodtager en betaling i modsætning til tidligere, som altovervejende hovedregelfremover have rente af det modtagne beløb fra den dag, hvor betalingen bliver

modtaget af modtagerens udbyder. Tidligere kunne der gå op til flere dage, før derblev tilskrevet renter.Fælles regler for alle betalingstjenester og for hele det indre marked skaber gen-nemsigtighed for brugerne af betalingstjenester. Standardiserede regler for gen-nemførelse og valør for betalingstjenester betyder, at den primære konkurrencepa-rameter for betalingstjenesteudbydere vil være betalingsinstrumenter og – tjenestersamt den pris, udbyderen tager, mens forbrugeren ikke behøver at bekymre somom gennemførelsestid og valør. Det vil på længere sigt være positivt for udviklin-gen af nye betalingsinstrumenter og – tjenester og for konkurrencen.

6.11 KLAGE- OG DISPENSATIONSADGANGForbrugerombudsmanden og Finanstilsynet fører det generelle tilsyn med loven.Den generelle klage- og dispensationsadgang i forhold til lov om betalingstjene-ster er hos økonomi- og erhvervsministeren og er delegeret til Finanstilsynet.Konkurrencestyrelsen fører tilsyn med lovens kapitel 4 om adgangen til betalings-systemer og med kapitel 7 om gebyr m.v. Afgørelser foretaget af Konkurrencesty-relsen kan indklages til Konkurrenceankenævnet.

Bilag A:Betalingstjenester der ikke er omfattet af lov om betalingstje-nesterLoven finder ikke anvendelse på:1. Kontantbetalinger direkte fra betaleren til betalingsmodtageren, jf. dog § 56 ilov om betalingstjenester.2. Betalingstransaktioner fra betaleren til betalingsmodtageren gennem en han-delsagent, som har fuldmagt fra betaleren eller betalingsmodtageren.3. Erhvervsmæssig fysisk pengetransport.4. Betalingstransaktioner, der indebærer ikke-erhvervsmæssig indsamling og le-vering af kontanter inden for rammerne af almennyttig virksomhed.5. Tjenester, hvor betalingsmodtager efter udtrykkelig anmodning fra betaler fo-retager en kontant betaling til denne i umiddelbar forbindelse med gennemfø-relsen af en betalingstransaktion vedrørende køb af varer eller tjenesteydelser.6. Veksling af kontanter, uden at disse indestår på en betalingskonto.7. Betalingstransaktioner, der er baseret på papirbaserede rejsechecks, papir-checks, papirveksler, papirbaserede værdikuponer eller postanvisninger.8. Betalingstransaktioner, der er gennemført inden for rammerne af et system tilafvikling af betalinger eller værdipapirer, mellem afviklingsagenter, centralemodparter, clearinginstitutter, centralbanker og andre deltagere i systemet el-ler udbydere af betalingstjenester, jf. dog § 40 i lov om betalingstjenester.9. Betalingstransaktioner vedrørende formueforvaltning i forbindelse med vær-dipapirer, herunder udbytte og lign., eller indfrielse eller salg, der foretages afde i nr. 8 omhandlede personer eller af fondsmæglerselskaber, kreditinstitut-ter, danske og udenlandske investeringsforeninger eller administrationsselska-ber, som udfører investeringsservice, samt alle andre virksomheder, der hartilladelse til at have finansielle instrumenter i depot.10. Tjenester leveret af udbydere af tekniske tjenester, der understøtter udbuddetaf betalingstjenester, uden at de på noget tidspunkt kommer i besiddelse af demidler, som skal overføres.11. Betalingstransaktioner for egen regning mellem udbydere af betalingstjene-ster, deres agenter eller filialer.12. Betalingstransaktioner mellem en modervirksomhed og dens dattervirksom-heder eller mellem dattervirksomheder under samme modervirksomhed.13. Tjenester, der ydes af udbydere, og som vedrører udbetaling af kontanter ikontantautomater på vegne af en eller flere kortudstedere, som ikke deltager iden rammeaftale, der er indgået med kunden om udbetaling af penge fra enbetalingskonto, forudsat at disse udbydere ikke foretager andre af de i bilag 1anførte betalingstjenester.

14. Betalingstransaktioner, der er gennemført ved hjælp af alle former for tele-kommunikations-, digital- eller it-udstyr, hvor de erhvervede varer eller tjene-steydelser leveres til og skal anvendes ved hjælp af telekommunikations, digi-tal- eller it-udstyr, forudsat at telekommunikations-, digital- eller it-operatørenikke udelukkende agerer som mellemmand mellem brugeren af betalingstje-nester og leverandøren af varer og tjenesteydelser.

Kapitel 7Tendenser på betalings-kortmarkedet7.1INDLEDNING OG KONKLUSIONERI Danmark har det været vigtigt at sikre et effektivt betalingskortmarked, der fulg-te med udviklingen i de andre europæiske lande. Både hvad angår den teknologi-ske udvikling men også med hensyn til udbredelsen og brugen af elektroniske be-talingsinstrumenter.Spørgsmålet om, hvordan betalingskortmarkedet eller rettere de elektroniske beta-lingsinstrumenter vil udvikle sig i fremtiden er interessant, men svært at besvare.Den teknologiske udvikling gør, at der stadig kommer nye betalingsinstrumenterpå markedet, samtidig med at de eksisterende betalingsinstrumenter videreudvik-les. Samtidig udvikles nye betalingssystemer, der gør det hurtigere og mere sikkertat bruge disse elektroniske betalingsinstrumenter.I dette kapitel ses på de tendenser, der er for udviklingen på betalingskortmarke-der, dels for betalingskortene, men også for andre betalingsinstrumenter. Kapitleter udarbejdet i samarbejde med PBS.

Boks 7.1: Hovedtendenser•

Brugen af betalingskort vil fortsat stige.En ny generation chip på dankort oginternationale betalingskort vil dels øge sikkerheden, dels give mulighed for pro-duktudvikling. Der vil komme flere betalingskort med kontaktløse chip på marke-det, og disse vil fremover kunne bruges i flere sammenhænge end som betalings-middel for rejser og parkering.Betaling via mobiltelefoner forventes at stige markant i de kommende år.95pct. af danskerne har i dag en mobiltelefon og har den altid med sig. Der er derforet stort potentiale i at kunne betale med mobiltelefonen. Der bliver udviklet beta-lingssystemer, så disse betalinger kan trækkes direkte fra en betalingskonto.Brugen af elektroniske betalinger ved e-handel vil stige fremover.Danskerneshandel på internettet forventes fortsat at stige i de kommende år, og dermed for

•

ventes brugen af elektroniske betalingsinstrumenter også at stige. Potentialet erstort, ikke mindst når en række af de barrierer, der i dag er ved e-handlen overgrænserne, fjernes.Flere alternative indløsere ved e-handel.Der er allerede i dag en række alterna-tive indløsere af betalinger ved e-handlen, men det forventes, at der vil kommemange flere i de kommende år. Mange af disse satser på betalinger med lav værdi– herunder også de såkaldte mikrobetalinger.

•

7.2

UDVIKLING PÅ BETALINGSKORTOMRÅDET

Ny chip og øget brug af kortbetalingerFra januar 2011 stiller Visa og MasterCard krav om, at kortenes chip skal kunnelevere dynamiske data, så terminalen kan bekræfte, at det benyttede betalingskorter autentisk.50Det betyder, at man opnår bedre beskyttelse imod falske, kopieredekort. Udviklingen på betalingskortområdet i Europa vil primært bestå i den fortsat-te udvikling af EMV-chippen51– herunder også til et højere sikkerhedsniveau.PBS forventer fra slutningen af 2010 at skulle levere andengenerations chip til deudstedende banker, der kan opfylde samme krav til levering af dynamiske data.Chippen vil indebære en række fordele, bl.a. at der indføres såkaldt offline PIN,dvs. at kortets chip kan bekræfte PIN-koden i tilfælde, hvor der ikke kan opnåskontakt med kortsystemet eller hvor kortsystemerne ikke kan håndtere PIN-kodenon-line. Derudover vil den nye chip øge sikkerheden i kortsystemet.I de kommende år forventes det, at brugen af betalingskort fortsat vil øges på be-kostning af kontanter. Mange store supermarkeder vil gerne reducere brugen afkontanter. Den samme tendens ses i andre EU-lande. Undersøgelser viser, at det ide fleste tilfælde i dag er dyrere for såvel forretninger som samfundet, at der beta-les kontant, og samtidig er omkostningerne ved betalingskort, specielt debetkort,faldende.

Ved brug af en chip med dynamiske data kan chip og PIN skabe en digital signatur for transaktionen, som termi-nalen kan læse, og dermed afgøre om det brugte betalingskort er ”ægte”, uden at tage on-line kontakt til indlø-ser.EMV-standarden er udviklet i fællesskab af Eurocard, MasterCard og Visa.

Således viser undersøgelser, lavet af bl.a. den svenske nationalbank, Riksbanken52og den nederlandske nationalbank, De Nederlandsche Bank,53at bortset fra megetsmå betalinger, er det mere økonomisk at benytte et debetkort som betalingsin-strument i forhold til at benytte konstanter. Ved små betalinger tales i Sverige ombetalinger under 70 SEK, og i Nederlandene om betalinger på omkring 4,5 .

Kontaktløs betaling med betalingskortI flere europæiske lande er man i gang med at udvikle og udrulle betalingssyste-mer med kontaktløse betalingskort til billetbetaling, bl.a. i Holland og i Danmark(i form af Rejsekortet).Konktaktløse betalingskort kan aflæses blot ved, at kortbruger bringer kortet inærheden af en terminal, der kan læse chippen, eller at man blot lader kortet berø-re en terminal. Det betyder, at en betaling med disse kort er hurtigere end ved dealmindelige betalingskort. Hvis kortholder ikke samtidig skal bruge PIN i forbin-delse med betalingen, bliver transaktionen endnu hurtigere ved brug af disse beta-lingsinstrumenter.Terminalteknologien til kontaktløse kortbetaling gør det muligt også at betale meden mobiltelefon. Det kræver dog, at mobiltelefonen har en NFC-mobil betalings-funktion.54Det har imidlertid vist sig vanskeligere end forventet at få udbredt betalingskort ogterminaler til kontaktløs betaling. Terminaler bliver en del dyrere, hvis de bådeskal håndtere kontaktløs kortbetaling og almindelig kortbetaling. Det er derforhensigtsmæssigt at koncentrere udbredelsen af kontaktløse kortbetalinger til om-råder med massebehov for hurtig betaling fx transportsektoren i stedet for at for-søge en generel udbredelse.Betalinger med kontaktløse betalingskort har været en succes med Octopus-kortsystemet i Hongkongs metro allerede fra 1997. Der opstod efterspørgsel efterden hurtige betalingsmåde i kiosker og butikker i nærområdet til metroen. Trafficfor London (TfL) har gentaget succesen med Oystercard-systemet til Londons un-dergrund og bustrafik fra 2004.

525354

The Costs of Paying – Private and Social Costs of Cash and Card Payments Sveriges Riksbank Working PaperSeries No. 212, September 2007DNB Working Paper no. 196 2008, Wilko Bolt, Nicole Jonker and Corry van Renselaar: Incentives at thecounter: An empirical analysis of surcharging card payments and payment behavior in the NetherlandsNFC, Near Field Communication som er en særlig kontaktløs kommunikationsform, hvor data udveksles inden foren afstand af få centimeter mellem 4 og 20 cm. Betalingsformen forudsætter, at der hos betalingsmodtageren skalvære installeret en terminal, der tillader NFC-kommunikation.

MasterCard henholdsvis Visa har set et potentiale for de kontaktløse betalinger ogudviklede hver deres produktmærker: PayPass henholdsvis PayWave til hurtigesåkaldt ”low-value-payments uden PIN”, dvs. betalinger på op til – 20-25 $/£/ pr.betaling.I 2007 vandt det engelske selskab Barclaycard retten til at udstede kombineredeOyster rejse- og Visa-betalingskort med PayWave. Kortet kaldes ”OnePulse”. Vedat kombinere rejsekortet, som er et lukket betalingssystem, hvor TfL både er ud-steder og indløser af betalingerne med et Visa-betalingskort kunne kortet anvendesbåde til rejsebetaling og som et almindeligt betalingskort i forretninger.

7.3

MOBILBETALING

Mobilbetaling, dvs. betalinger med mobiltelefoner, har endnu ikke fået den for-ventede udbredelse. I 2002 forventede markedseksperter, at mobilbetalinger glo-balt ville udgøre 400 mia. kr. i 2006, men det blev kun til ca. 10 mia. kr. De sam-me eksperter forudsagde i 2006, at markedet ville nå 750 mia. kr. i 2010, men hel-ler ikke den prognose vil holde.

Muligheder og udfordringer ved mobilbetalingerMobiltelefoner er umiddelbart meget oplagte som betalingsmiddel. Hos forbruge-ren har mobiltelefonen fået plads side om side med tegnebog og nøgler, og forbru-gerne har det bedre og bedre med at bruge mobilen til flere funktioner – og hosmange er mobilen altid åben og ved hånden. Forretninger har også fordele, ved atmobiltelefoner benyttes som betalingsmiddel, bl.a. fordi mobiltelefonerne åbnermulighed for hurtige marketingbeskeder om fordelsmuligheder. Mobiloperatørerhar ønsket at opnå indtjening på deres investeringer i infrastruktur de seneste to år-tier. En del banker ønsker at fastholde betalinger som bankforretning, så også mo-bilbetalinger skal være baseret på kundernes bankkonti.Der er dog en række udfordringer ved mobilbetalinger. Der er for det første mang-lende enighed om en anvendelig forretningsmodel mellem banker og mobilopera-tører i de fleste europæiske lande, og for det andet er der omkostninger forbundetmed udvikling af dette nye betalingsinstrument, bl.a. fordi mobiltelefonerneshåndsæt teknisk er meget forskellige.

Der har været forsøg med mobilbetaling i flere europæiske lande. Det rapporteres,at brugerne tager godt imod og virker parate til at betale mobilt. For både brugereog betalingsmodtagere spiller omkostninger dog også en rolle – pilotforsøg er ofte”proof of concept”55, hvor forretningsmodellen/prisen ikke indgår som emne i af-prøvningen.Hvis man ikke får fælles standarder for mobilbetaling, risikerer industrien at ud-vikle flere forskellige produkter, der indbyrdes har svært ved at kommunikere. Ilande, hvor betalingssystemer allerede er veludviklede og udbredte, kan mobilbe-talinger i en periode være begrænset til køb af billetter og betaling i parkomater ogautomater.Udbredelsen af betalinger baseret på NFC-standarden, dvs. betalinger med mobil-telefoner, forventes at kunne flytte mange kontantbetalinger til elektroniske beta-linger. Visa og MasterCard har haft kontaktløse standarder på plads i en del år iform af Visa’s PayWave og MasterCard’s PayPass. Begge kan inkluderes ibetalingskort med kontaktløs chip eller mobiltelefon med NFC.

Mobilbetalingsmarkedet i DanmarkDanskerne benytter sig i stigende grad af mobiltelefonen, når regningen for for-skellige varer eller tjenester skal betales. Det viser en undersøgelse fra DanmarksStatistik om befolkningens brug af mobiltelefoni.5695 pct. af befolkningen ejer ifølge undersøgelsen en mobiltelefon. Af dem har lidtover hver tiende i 2009 brugt mobilen til at betale for varer eller tjenester med. Deter en markant stigning i forhold til året før, hvor kun én ud af 50 personer havdeprøvet at betale med sin mobiltelefon.Mulighederne for mobilbetaling forventes at blive endnu flere. PBS oplyser, at fle-re brancher gerne vil ind på markedet. PBS indfører efter årsskiftet 2011 et nyt sy-stem til brug for mobilbetaling, som trækker beløbet direkte på bankkontoen fradag til dag, mod i dag hvor mobilbetalinger typisk sker via telefonregningen. Detgør mobilbetalinger mere interessante for flere butikker og serviceudbydere.PBS regner med, at mobilbetaling fremover vil blive tænkt mere og mere ind i detilbud, som brugerne får. I Japan kan man fx i dag betale sin mad med mobiltele-fonen på nogle fastfoodrestauranter.

Proof of concept er modning og dokumentation af en opfindelses teknologiske og kommercielle potentiale. Måleter at bringe opfindelser frem til et stadie, hvor innovationsmiljøer, private virksomheder og fonde ønsker at inve-stere i den videre kommercielle udvikling af opfindelsen.http://www.dst.dk/OmDS/BagTal/Arkiv/2010-01-22-Mobilbetaling.aspx.

56 Fra en artikel om mobilbetalingsmarkedet i Danmark fra Danmarks Statistiks Netmagasin

7.4

BETALINGER PÅ INTERNETTET

En stor del af den danske befolkning har adgang til at bruge internettet og brugerdet dagligt. Der er således et stort potentiale for at øge danskernes brug af e-handel og dermed øge brugen af betalingsinstrumenter i forbindelse med e-handel.Tal fra PBS viser, at det samlede antal af kortbetalinger på internettet steg med ca.15 pct. fra 2008 til 2009. Stigningen gælder både inden for dankort og dansk ud-stedte internationale betalingskort. Antallet af internetbetalinger foretaget meddankort steg i 2009 med godt 4 mio. til knap 38 mio. transaktioner, mens antalletaf betalinger med dansk udstedte internationale betalingskort på internettet stegmed knap 2 mio. transaktioner til knap 8 mio.Det er ikke kun antallet af betalinger, der er steget. Beløbenes størrelse er ogsåvokset. Den samlede omsætning på internetbetalinger med dankort steg med næ-sten 3 mia. kroner fra 2008 til 2009 til 21 mia. kr.Stigningen i antallet af kortbetalinger på internettet underbygger det generelle bil-lede af, at internethandlen stiger støt i disse år – til trods for den økonomiske af-matning. Stadigt flere butikker åbner da også en internetbutik som supplement tilderes fysiske forretning.57

Barrierer for grænseoverskridende nethandel i EUMens e-handlen stiger betydeligt nationalt, går det trægt med grænseoverskridendee-handel i EU. Undersøgelser58af henholdsvis detailhandlens og forbrugernes ad-færd omfattede 27 EU-lande og Norge fra oktober 2008 viste, at kun 7 pct. havdehandlet over internettet i andre EU-lande – det samme niveau som i 2006.59Detailhandelsforretningerne har angivet en række årsager til, at de ikke sælger on-line i andre EU-lande.60En af de væsentligste årsager er sprogbarrierer, hvortilkommer kulturelle og tekniske barrierer. Det begrænser ligeledes handlen, at depostale systemer i landene ikke samarbejder i tilstrækkeligt omfang, og at der ofteer store omkostninger forbundet med at sende varerne til andre EU-lande. De for-skellige betalingssystemer arbejder heller ikke altid tilstrækkeligt godt sammen.Kommissionen er opmærksom på, at der er barrierer for udbredelsen af grænse-overskridende internethandel. Der arbejdes til stadighed på at skabe bedre rammerfor et mere velfungerende indre marked. Betalingstjenestedirektivet er et af initia-57585960

http://www.pbs.dk/da/temaer/pbs-i-tal/antal-betalinger/internet/Pages/internetbetalinger1.aspx - Udviklingen iinternetbetalinger:http://ec.europa.eu/consumers/strategy/facts_en.htmhttp://ec.europa.eu/consumers/strategy/facts_eurobar_en.htmhttp://ec.europa.eu/consumers/strategy/facts_en.htmhttp://ec.europa.eu/consumers/strategy/docs/com_staff_wp2009_en.pdf

tiverne og skal mindske de barrierer, der er ved grænseoverskridende betalingerved at skabe ensartede regler for overførsel af betalinger mellem EU-landene.Reglerne er imidlertid så nye, at de kun lige er blevet implementeret i medlems-landene.

E-handel i NordenSvenske Posten har lavet en interviewundersøgelse61af e-handel i Skandinavien,som viser at 12 mio. ud af 25 mio. indbyggere i de nordiske lande e-handlede i2009. Blandt de nordiske landes befolkninger var danskerne dem, som e-handlende mest, efterfulgt af nordmændene.Danskerne brugte i gennemsnit 712 euro på e-handel på et år, mens nordmændenebrugte 703 euro på et år. Svenskerne brugte 564 euro på e-handel om året, og fin-nerne brugte 556 euro om året. 33 pct. af danskerne e-handlede mindst én gang ommåneden, for nordmændenes vedkommende var det 26 pct.

Såkaldt ”alternative” betalingsleverandører på nettetPå internetbetalingsområdet har en amerikansk betalingstjeneste – det eBay-ejedePayPal – udviklet sig til en global online betalingstjenesteudbyder. Også Amazonog Google mfl. tilbyder betalingstjenester for global internethandel.I USA anvender flere og flere forbrugere alternative betalingsmuligheder i stedetfor traditionelle bankkontrollerede kredit- og debetkort. Det baner vejen for yder-ligere anvendelse af alternative betalingstjenester. Det forventes at resultere i, atomkring 1/3 af de amerikanske detailbetalinger på internettet vil være baseret påalternative betalinger i 2013, dvs. andre betalingsformer end betalingskort, fxPayPal, Amazon og Google.Det forventes, at omsætningen på online-betalingerne i USA vil stige fra $148mia. i 2008 til $268 mia. i 2013. Væksten i 5-års perioden er hurtigere for de al-ternative betalingstjenester – især dem, der har opbygget brand-opmærksomhedhos forbrugerne som PayPal. PayPal fortsætter med at være den mest populæreonline betalingstjeneste i England med mere end 20 mio. brugerkonti registreret ilandet. Det udgør mere end 1/3 af Englands voksne befolkning. PayPal har en lavsvindel rate på 0,27 pct. af omsætningen. Gartners undersøgelse af nethandel indi-kerer, at den gennemsnitlige svindel med online transaktioner er 1,13 pct. af om-sætningen.Ligesom fx Apple, Google og Nokia på mobilområdet har PayPal lanceret en plat-form for tredje-partsudviklere – i dette tilfælde for at gøre det lettere at integrerePayPal som betalingsinstrument på internetsider og til mobilbetaling.61

http://hugin.info/134112/R/1324306/311007.pdf

7.5

MIKROBETALING

I 1990’erne blev der gjort flere forsøg på at udvikle betalingsløsninger for små be-talinger (mikrobetalinger) for fx indholdstjenester på internettet, kaldet klik-betalinger. Ved klik-betalinger forstås betalinger for fx at læse avis, artikler oglignende på internettet. Et gennemgående dilemma var, at prisen for betalingsløs-ningernes transaktionsbehandling ikke kunne imødekomme behovet for klik-betaling for småbeløb på en for parterne forretningsmæssig holdbar måde.Betalingsindustrien er en anden i dag end i 1990’erne – teknologien giver fleremuligheder, og IT-drift bliver stadig billigere, der er således ændrede forudsæt-ninger for at finde gangbare forretningsmodeller mellem parterne omkring mikro-betalinger. Det store spørgsmål er, om brugerne er villige til at betale for indhold,eller om de nøjes med det indhold, der er gratis på internettet.

Konkurrenceredegørelse2010

KonkurrencestyrelsenKonkurrencestyrelsenNyropsgadeNyropsgade 303017801780 København VKøbenhavn V72 26 80Tlf.:Tlf.:72 26 80 000033 32 61Fax:Fax:33 32 61 4444e-mail: [email protected]e-mail: [email protected]www.ks.dkwww.ks.dkØkonomi- ogØkonomi- ogErhvervsministerietErhvervsministeriet