Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 276
Offentligt
874525_0001.png
874525_0002.png
874525_0003.png
874525_0004.png
874525_0005.png
874525_0006.png
874525_0007.png
Klimakonsortiet– Aktiviteter og projekter 2008 – 2010
ForordKlimakonsortiet kom til verden 2. juni 2008 som et offentligt-privat partnerskab (OPP)mellem staten og fem af de førende erhvervsorganisationer – DI, Dansk Byggeri, DanskEnergi, Landbrug & Fødevarer og Vindmølleindustrien.Baggrunden for dannelsen af konsortiet var på kort sigt et ønske om at samle danskerhvervslivs interesser i forbindelse med Danmarks værtskab for FNs klimakonfe-rence, COP15, og benytte den internationale medieinteresse for Danmark til gennemkonkrete aktiviteter at synliggøre danske virksomheder og videninstitutioners løsningerog kompetencer på klima- og energiområdet. Det var desuden ejerkredsens ønske, atkonsortiet skulle påtage sig en koordinerende rolle for alle de erhvervsrettede klimaakti-viteter, som eksterne partnere ønskede at involvere dansk erhvervsliv i.På længere sigt skulle konsortiets indsats være med til at sikre, at Danmark som nationøger sin tiltrækningskraft i forhold til investeringer, arbejdskraft og studerende på om-rådet. Klimakonsortiet var fra starten tænkt som en midlertidig organisation, der skulleophøre med udgangen af maj 2010. Det samlede budget for Klimakonsortiet nåedeop på godt 53 mio. kr., finansieret gennem indskud fra ejerkredsen, projektstøtte fraFonden til Markedsføring af Danmark samt virksomhedssponsorater.Igennem sin levetid har Klimakonsortiet igangsat en lang række aktiviteter i tæt samar-bejde med ejerkredsen bag konsortiet og eksterne partnere, herunder ikke mindst Uden-rigsministeriet. Bagest i denne publikation findes en samlet liste over Klimakonsortietsprojekter, aktiviteter og partnerskaber.Klimakonsortiets konstruktion som OPP er blevet betragtet med stor interesse fra såvelindenlandske som udenlandske aktører undervejs i forløbet. Formålet med denne kortegennemgang af konsortiets arbejde er dels at give en kort status, dels at kunne tjene sominspiration for andre, kommende partnerskaber.
2
3
Tidslinje
Juni 2007Idéen fødesPå et møde i Erhvervs-klimapanelet frem-sættes ønske om atdanne et klima-konsortium.
September 2007Arbejdsgruppe nedsættesRepræsentanter fra deorganisationer, der havdeudvist indledende interesse,inviteres til første arbejds-gruppemøde.
Februar 2008StiftelseKlimakonsortiet stiftes, ogejerkredsen udpeger hverderes bestyrelsesmedlemmer.
Juni 2008Sekretariat åbnerAnsættelse af direktørog stab.
Juli 2008Sponsorkontrakter indgåsTre af landets størstevirksomheder går ind iKlimakonsortiet somhovedsponsorer.
Marts 2009EnergyMap.dk går i luftenKlimakonsortiets størsteprojekt, webportalenEnergyMap.dk, lanceres.
December 2009COP15Klimakonsortietsudstilling underCOP15 åbner.
4
5
Finansiering
ProjekterKlimakonsortiet har i 2008 og 2009 gennemført og støttet en række projekter, somsamlet set har haft til formål til at synliggøre danske klima- og energiløsninger. Herud-over har Klimakonsortiet indgået strategiske partnerskaber med en række organisationerog institutioner, der på forskellig vis har styrket arbejdet med at synliggøre de danskeløsninger. I de fleste tilfælde har partnerskabernes fokus været en begivenhed eller enrække af begivenheder i form af konferencer, udstillinger og events. Udover det har en-kelte partnerskaber været orienteret mod mere praktiske opgaver og har således styrketKlimakonsortiet i det daglige arbejde.Fondsbevillinger19,75 mio. kr.Ejerbidrag18,45 mio. kr.
Inden for rammen af et OPP har Klimakonsortiet haft mulighed for at indgå i en rækkeforskellige samarbejdsrelationer.Ejerkredsen: Ejerkredsen har været repræsenteret i bestyrelsen, der har afholdt møderca. hver 10. uge. På konkrete projekter har der været direkte kontakt mellem konsor-tiets sekretariat og medarbejdere i de enkelte ejerorganisationer, ligesom ejerne harstillet arbejdskraft til rådighed i forbindelse med flere af Klimakonsortiets aktiviteter.Direkte sponsorater: Direkte sponsorater har givet særstatus til private aktører iform af markedsføring, tilladelse til at bruge officielt COP15-logo, tilknytning tilCOP15-aktiviteter, logoeksponering, eksklusiv adgang til Klimakonsortiets projek-ter, herunder VIP-status og taletid ved arrangementer og tæt dialog med Klimakon-sortiets sekretariat. Det vurderes, at Klimakonsortiets hovedsponsorer har opnået etbetydeligt afkast på deres sponsorat.
Sponsorater15 mio. kr.
• Strategiske partnerskaber: Strategiske partnerskaber er blevet indgået på projektbasis.Partnerskaberne har hovedsagligt været af ikke-økonomisk karakter. De eksterne part-nere har set en stor værdi i tilknytningen til Klimakonsortiets brede sigte og netværk i
6
7
både offentlige og private organisationer. Klimakonsortiet har kunnet tilbyde partner-ne at indskrive sig i klimadagsordenen gennem landsdækkende aktiviteter, high levelkonferencer, COP15-aktiviteter og lignende. Som modydelse har Klimakonsortiet bl.a.fået direkte markedsføring, adgang til partnernes netværk samt varetagelse af specifikkeopgaver i forbindelse med projekter herunder planlægning og afholdelse af events.• Protektion: HKH Kronprins Frederik er protektor for Klimakonsortiet. Som OPPhar Klimakonsortiet stået som garant for en bred og balanceret gengivelse af de dan-ske styrkepositioner, hvilket har været en vigtig faktor for Kronprinsens accept af rol-len som protektor. Kronprinsen har spillet en aktiv rolle i flere af Klimakonsortietsprojekter og skabt betydelig positiv opmærksomhed om Klimakonsortiets arbejdeblandt nationale og internationale interessenter i pressen, erhvervslivet og offentligeorganisationer.• Støtte til eksterne aktiviteter: Sekretariatet har fungeret som fødselshjælper og støttefor eksterne projekter. Ved at involvere sig i disse projekter har Klimakonsortiet kun-net sikre opbakning og gennemslagskraft.Erfaringer med offentligt-privat partnerskabKlimakonsortiet har i kraft af sin status som OPP kunnet tilbyde ejere, sponsorer ogpartnere unikke muligheder for et samarbejde om at markedsføre Danmark som klima-og energination. Konsortiet har for de private aktører fungeret som en formaliseretindgang til de statslige aktører.Vigtigheden af at have et bredt netværkKlimakonsortiet begyndte fra nulpunktet den 7. februar 2008. I kraft af samarbejdetmed en række ministerier, ambassader, organisationer, virksomheder og enkeltpersonerlykkedes det at opbygge et stort kontaktnet i virksomheder og ikke mindst medier i allebetydende lande i verden. Det er et kontaktnet, der ikke tørrer ud med afslutningenaf FNs klimakonference i København i december 2009. Kontaktnettet kan forstærkesyderligere i de kommende år og give muligheder for en endnu mere markant synlig-
gørelse af de danske løsninger på klima- og energiområdet til gavn for dansk eksportog for danske videninstitutioner og samtidig hjælpe med til at tiltrække udenlandskeinvesteringer til Danmark og skabe nye grønne arbejdspladser.Samling og koordineringKlimakonsortiet har spillet en vigtig rolle som samlende instans for henvendelser af vidtforskellig karakter vedrørende klima- og energiteknologi, aktiviteter op til og underCOP15, dansk erhvervslivs rolle i klimadagsordenen og historien om Danmarks rollesom førende klimanation. Derved har konsortiet taget en stor del af presset af ejernesog sponsorernes organisationer og skabt en markant co-branding værdi for de involve-rede parter. Samtidig har Klimakonsortiet planlagt og udført en samlet presseindsatsbaseret på en bred dansk klimahistorie, som hver enkelt interessent kan indskrive sig i.Dette har gjort det nemmere at udbrede de enkelte virksomheders og organisationerskommercielle historier. Gennemslagskraften har vist sig at være betydeligt større overfor medierne, når en gruppe af virksomheder eller organisationer har stået som fællesafsender på et budskab.Privat ejerskabKlimakonsortiets konstruktion som OPP har muliggjort, at private parter fra ejer- ogsponsorkredsen har kunnet få ejerskab af projekter, for eksempel i form af projekt-ledelse, ansvar for events eller involvering af eget bagland. Ved at tage del i definitionenaf målsætninger, udformning og udførelse af projekter har private og eksterne aktørerløbende kunne følge med i målopfyldelsen.Opstilling af succeskriterierArbejdet med forskelligartede aktører kræver, at der opstilles klare succeskriterier forprojekterne. På den måde skabes der fremdrift og retning, samtidig med, at alle invol-verede kan se formålet med deres deltagelse. Ved opstillingen af succeskriterier afklaressamtidig parternes – ofte forskellige – målsætninger, og der forventningsafstemmes påtværs af projektgruppen. Ved evaluering kan aktørerne desuden individuelt effektmålepå udkommet af projektet.
8
9
Projekter, aktiviteter og partnerskaberGlobal Platform – Multiple Solutions: 500 m2udstilling, centralt placeret i BellaCenter under COP15, der fungerede som platform for synliggørelse af dansk videninden for klima- og energiteknologier. Udstillingen dannede rammen om en rækkevelbesøgte side-events, arrangeret af Klimakonsortiet i samarbejde med ejerkreds ogen række private aktører.Satellitudstillinger: Udstillinger med hovedpointerne fra Global Platform og lokaleaktiviteter. Satellitterne blev opstillet i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers.EnergyMap.dk: Internet-platform, som skaber en samlet indgang til de danskeenergi- og miljøeffektive teknologier og kompetencer. EnergyMap.dk har frem tilårsskiftet 2009-2010 haft 186.500 besøg fra 190 lande.EnergyTours: Besøgstjeneste, der organiserer faglige besøg fra udlandet til den dan-ske klima- og energisektor. I løbet af 2009 planlagde og gennemførte Klimakonsor-tiet 89 EnergyTours med over 1.660 deltagere.Kompetenceudvikling for internationale journalister: Besøgstjeneste for internatio-nale journalister og andre meningsdannere. Der har i løbet af 2009 været 232 inter-nationale journalister fra 19 af Danmarks vigtigste samhandelspartnere, herunderBRIK-landene, på besøg i landet.Copenhagen Key to Climate Investing: International investorkonference den 3.-4.december 2009 for 200 investorer, topledere fra erhvervslivet, brancheforeninger,embedsmænd og journalister fra fem kontinenter.Klima-DM: Folkekonkurrence for danskere i alle aldre om at bidrage med de mestkreative og innovative ideer til klimaløsninger. Flere end 850 bidrag deltog, hvoraftre danmarksmestre blev udpeget.Bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion – Bioteknologi som en del af løsnin-gen: Formidlingsprojekt, bygget op omkring et ‘klimalaboratorium’, hvor særligtinviterede fagfolk, fødevareproducenter, NGO’er og repræsentanter fra relevantebrancher diskuterede fremtidens fødevareproduktion og bioteks rolle heri. Konklu-sionerne blev fremlagt på sideevent under COP15.
• World Business Summit: Konference 24.-26. maj, arrangeret af Mandag Morgen.Målet med partnerskabet var at skabe grundlaget for succes ved at inddrage interna-tionalt erhvervsliv i processen frem mod COP15.IARU: International forskerkongres om klimaforandringer, afholdt af KøbenhavnsUniversitet i Bella Center i marts 2009.Nordic Footprints: Samarbejde med kinesisk produktionsselskab om syv dokumen-tarprogrammer, der satte fokus på danske virksomheders klimaløsninger. Program-merne blev sendt på den landsdækkende kinesiske TV-station CCTV umiddelbartop til COP15.
• 100 Places to Remember Before They Disappear: Fotoudstilling udarbejdet af CO+Life.Udstillingen blev vist i Århus og på Kgs. Nytorv i København op til COP15.Energiakademiet Samsø: Partnerskab, hvor EnergyTours har kunnet bruge Samsøsom en aktiv del af sin fremvisningsportefølje.
Øvrige partnerskaberATP, Microsoft, Novozymes, Rockwool, Dansk Arkitektur Center, A.P. Møller-Mærsk,Lufthansa, Carlson Wagonlit, Rambøll, de regionale vækstfora, McDonald’s, DSB,MetroXpress, VisitDenmark, Københavns Universitet, Mandag Morgen mfl.
10
11
Ægir