Kommissionens grønbog om "Corporate governance i finansielle in-

stitutioner og aflønningspolitik" – KOM(2010) 284 af 2. juni 2010

Resumé

I grønbogen har Kommissionen identificeret en række gennemgående svag-heder i virksomhedernes corporate governance praksis i forbindelse med deseneste års finansielle krise. På denne baggrund har Kommissionen formu-leret en række spørgsmål som led i overvejelse af initiativer til at fremme fi-nansiel stabilitet gennem en styrkelse af corporate goverance og gennembalancerede aflønningspolitikker i det indre marked for finansielle virk-somheder. Interesserede parter kan tilkendegive deres holdning til dissespørgsmål over for Kommissionen inden 1. september 2010.

1. Baggrund og indhold

De Larosiére rapporten vedrørende regulering af det finansielle områdefremhævede i februar 2009, at selv om mangler i forhold til virksomhederscorporate governance ikke direkte var skyld i den finansielle krise, så bidrogfraværet af effektive kontrolmekanismer i høj grad til overdreven risikotag-ning i finansielle virksomheder.I sin meddelelse om en europæisk genopretningsplan fra marts 2009 annon-cerede Kommissionen på den baggrund, at man vil tage de finansielle virk-somheders, især bankernes, corporate governance regler og -praksis, herun-der aflønningspolitik, op til overvejelse.Kommissionens første handling var at fremsætte anbefalinger vedrørendeprincipper for aflønning i finansielle virksomheder og aflønning i børsnote-rede virksomheder generelt i april 2009.Kommissionens grønbog om corporate governance i finansielle institutionerskal ses som opfølgning herpå samt som endnu et led i denne bestræbelse.Kommissionen konstaterer, at den finansielle krise og dennes alvorligeøkonomiske og sociale følger har slået skår i tilliden til de finansielle virk-somheder, for så vidt angår den måde, hvorpå bestyrelser fungerer, deres

sammensætning og deres kompetencer. Der sættes også spørgsmål ved risi-kostyringsfunktionerne, den eksterne revisors rolle og tilsynenes rolle i for-bindelse med kontrollen med de finansielle virksomheder. Aktionærernesrolle er ligeledes genstand for overvejelser.Med corporate governance forstås i den forbindelse forholdet mellem envirksomheds direktion, bestyrelse, aktionærer og andre interesseparter somf.eks. de ansatte og deres repræsentanter. Det handler også om, på hvilkenmåde en virksomheds målsætninger fastlægges, samt hvilke midler der an-vendes til at forfølge dem og til at sikre kontrol med resultaterne.Kommissionen nævner desuden, at der inden for en kortere tidshorisont kanforventes en analyse af de tilsvarende problemstillinger for børsnoteredeselskaber generelt.Kommissionen finder, at der er behov for ændringer i forskellige aktørersadfærd. Man kan ikke opnå målet alene ved ny regulering og nye ikke-bindende standarder, men det må også tilvejebringes ved sikring af et mereeffektivt finanstilsyn.Kommissionen fremlægger overvejelser om en række initiativer, der har tilformål at forbedre corporate governance i de finansielle virksomheder i al-mindelighed. Den måde, hvorpå de konkret skal anvendes, vil skulle afpas-ses og vil kunne variere efter den pågældende finansielle virksomheds sel-skabsform, størrelse, art og kompleksitet og efter de forskellige eksisterendejuridiske og økonomiske modeller.På denne baggrund opregner Kommissionen i 6 temaer en række spørgs-mål, som interesserede parter med høringsprocessen kan tilkendegive deresholdninger til inden d. 1. september 2010. Bemærkningerne vil indgå iKommissionens overvejelser i den videre beslutningsproces.1. BestyrelsenEfter Kommissionens opfattelse har bestyrelserne svigtet, idet en central år-sag til krisen var bestyrelsernes manglende evne til at forudse, forstå og isidste ende kontrollere de risici, de finansielle virksomheder stod over for.Kommissionen kritiserer bl.a., at bestyrelsesmedlemmerne, især de menigemedlemmer, ikke har afsat de nødvendige ressourcer eller den fornødne tidtil udførelsen af deres opgaver, og at sammensætningen af bestyrelserne ik-ke har været tilstrækkelig bred. Herudover påpeges det, at bestyrelserne,især deres formænd, ikke har foretaget en seriøs evaluering af de enkeltebestyrelsesmedlemmers præstationer eller af bestyrelsen som helhed, og atbestyrelserne ikke har sikret ordentlige rammer for risikostyring og afpassetrisikovillighed. Endelig har bestyrelserne ikke formået at gennemskue visserisicis systemiske karakter og følgelig underrettet tilsynsmyndighederne til-strækkeligt tidligt.

Kommissionen mener på den baggrund, at følgende spørgsmål i relation tilbestyrelsen bør overvejes nærmere:-Hvordan der kan sikres ligevægt mellem uafhængighed og kompetenceri bestyrelsen.Hvorvidt der bør indføres en rekrutteringspolitik, der præcist indkredserbestyrelsens kompetencebehov. Denne kan gøre en bestyrelse mere ef-fektiv i dens kontrol med direktionen.Hvorvidt der bør indføres en politik for styring af interessekonflikter,som er nødvendig af hensyn til at styrke bestyrelsesmedlemmernesobjektivitet og uvildighed.Hvorvidt formandens kompetencer, rolle og ansvar bør fastlægges præ-cist, da han spiller en fremtrædende rolle i forbindelse med tilrettelæg-gelsen af bestyrelsens arbejde.Hvorvidt sammensætningen af bestyrelser bør overvejes nærmere, så-ledes at der sikres en større spredning af kompetencer til gavn forkvaliteten af bestyrelsens arbejde.Hvorvidt der skal indføres begrænsninger i antallet af bestyrelsespo-ster, som medlemmerne må have, da de finansielle virksomhedersstruktur og aktiviteter bliver stadig mere komplekse.Hvorvidt samtidig udøvelse af hvervene som formand for bestyrelsenog administrerende direktør i finansielle institutioner skal forbydes.Hvorvidt der bør indføres regler for evaluering af bestyrelsens resulta-ter, navnlig ved at definere de eksterne evaluatorers rolle, og indbe-retning af resultaterne af evalueringen til tilsynsmyndighederneog/eller aktionærerne, så disse kan bedømme bestyrelsens evner ogeffektivitet.Hvorvidt bestyrelsens overvågning af risici skal styrkes, herunderbl.a. ved nedsættelse af et udvalg for risikoovervågning i bestyrelsensregi. Der kunne stilles krav om, at bestyrelsen skal validere selskabetsrisikostrategi og -profil i form af et dokument, der offentliggøres (er-klæring om risikostyring).Hvorvidt der skal skabes yderligere klarhed over rolle- og ansvarsfor-delingen mellem de forskellige aktører, der deltager i beslutningstag-ningen i den finansielle virksomhed, navnlig for bestyrelsesmedlem-merne og direktører. Bestyrelsen kan f.eks. sørge for, at der etableresklare ansvarsstrukturer for hele organisationen, herunder datterselska-ber, filialer og andre tilknyttede enheder.

2. RisikostyringsfunktionerEfter Kommissionens opfattelse blev grundlæggende regler for kontrol ogrisikostyring ikke efterlevet i store finansielle virksomheder, der kom inød. De finansielle virksomheder formåede heller ikke at anlægge et hel-hedssyn på risikostyringen. Risikostyring er et centralt element i corporategovernance, og især for finansielle virksomheder.Kommissionen kritiserer bl.a. den manglende forståelse af risiciene blandtaktørerne i risikostyringskæden, og manglende uddannelse hos de ansatteder havde til opgave at sælge højrisikoprodukter. Herudover kritiseres denmanglende gennemslagskraft hos risikostyringsfunktionen, en manglendeekspertviden eller ikke tilstrækkelig diversificeret viden om risikostyringsamt en mangel på opdaterede oplysninger om risici.Kommissionen mener på den baggrund, at følgende spørgsmål i relation tilrisikostyring bør overvejes nærmere:-Hvorvidt risikostyringsfunktionens uafhængighed og autoritet skalstyrkes.Hvorvidt risikostyringsfunktionens varslingssystem skal forbedres,herunder at indføre en procedure for underretning af ledelsen medhenblik på løsning af konflikter og problemer.Hvorvidt der bør indføres en politik for oplysning om risikoforhold(en ”risikokultur”) for samtlige ansatte, herunder bestyrelsesmed-lemmerne. Fx således at der forud for introduktion af nye finansielleprodukter foretages en vurdering af de underliggende risici.Hvorvidt ledelsen skal godkende en rapport, der evaluerer det internekontrolsystems formålstjenlighed og virkemåde for at sikre, at den fi-nansielle virksomhed har effektive interne kontrolsystemer, herunderhvad angår risici.

3. Revisorernes rolleKommissionen peger på et par svagheder i forhold til revisorernes rolle,bl.a. at der kan forekomme situationer med interessekonflikter, da revisions-firmaerne hverves og betales af de virksomheder, hvis regnskaber de skalkontrollere.Desuden foreligger der ikke oplysninger, som gør det muligt at verificere, atrevisorernes forpligtelse til at underrette de relevante myndigheder, hvis debliver bekendt med forhold vedrørende en finansiel virksomhed, som efteral sandsynlighed vil få alvorlige følger for dens finansielle situation, er ble-vet overholdt i praksis.Kommissionen mener på den baggrund, at følgende spørgsmål i relation tileksterne revisorer bør overvejes nærmere:-Hvordan man - under hensyntagen til de gældende tavshedsregler - kanudbygge samarbejdet mellem de eksterne revisorer og tilsynsmyndighe-derne i relation til revisorernes pligt til at anmelde væsentlige risici tilbestyrelsen og tilsynsmyndighederne.Hvordan de eksterne revisorer generelt bør forholde sig i forbindelsemed oplysninger om risici vedrørende finansielle virksomheder, herun-der om den eksterne revisor skal validere andre former for oplysninger,end i dag.

4. De nationale tilsynsmyndigheders rolleKrisen afslørede svigt hos de nationale tilsynsmyndigheder. Kommissionenkritiserer bl.a., at ikke alle myndigheder har været i stand til at udøve et ef-fektivt tilsyn i en situation med finansiel innovation og hurtig udvikling i definansielle virksomheders forretningsmodel, selv om de råder over visseredskaber, der giver dem mulighed for at gribe ind i de finansielle virksom-heders interne styring.De nationale tilsynsmyndigheder har heller ikke formået at sikre eksistensenaf god corporate governance-praksis i de finansielle virksomheder. I mangetilfælde har de ikke sørget for, at de finansielle virksomheders risikosty-ringssystemer og interne organisation var gearet til forandringerne i virk-somhedernes forretningsmodel og den finansielle innovation.De nationale tilsynsmyndigheder har i nogle tilfælde undladt at håndhævestrenge kriterier for de finansielle virksomheders bestyrelsesmedlemmersvalgbarhed.Endelig kritiseres en manglende drøftelse af de problemer, der er forbundetmed ledelsen af tilsyn som sådan, navnlig hvordan man undgår risikoen for,at tilsynet identificerer sig for meget med virksomheder, eller mangelen påressourcer.

Kommissionen mener på den baggrund, at følgende spørgsmål i relation tilde nationale tilsynsmyndigheders rolle bør overvejes nærmere:-Hvorvidt det er nødvendigt, at omdefinere og styrke tilsynenes rolle iforbindelse med den interne styring af de finansielle virksomheder, dogunder hensyntagen til at tilsynenes og ledelsesorganernes rolle og an-svar i virksomheden holdes klart adskilt.Hvorvidt man skal forpligte tilsynene til at efterprøve om bestyrelsenfungerer effektivt og efter hensigten samt til jævnligt at kontrollere risi-kostyringsfunktionen for at sikre sig, at den er effektiv.Hvorvidt tilsynene skal udstrække kriterierne for fremtidige bestyrel-sesmedlemmers valgbarhed ("egnethedstesten") til også at omfatte tek-niske og faglige kompetencer, herunder inden for risikostyring, samtkandidaternes adfærdskarakteristika, for således at sikre, at de fremtidi-ge bestyrelsesmedlemmer er uvildige.Hvordan samarbejdet mellem tilsynene om corporate governance igrænseoverskridende finansielle virksomheder kan fremmes.

5. Aktionærernes rolleEfter Kommissionens opfattelse er der kommet flere aktionærer med enkortsigtet adfærd på markederne, som spekulerer i aktiekursbevægelser someneste kriterium for resultater i stedet for at udøve aktivt ejerskab. Disse erikke særligt interesserede i langsigtede målsætninger for styringen af devirksomheder, de investerer i, og kan selv forårsage overdreven risikotag-ning på grund af deres ofte korte investeringshorisont.Herudover kan de omkostninger, der for institutionelle investorer er forbun-det med at engagere sig aktivt i styringen af den finansielle virksomhed, væ-re en medvirkende årsag til, at de afstår herfra, særlig hvis de kun ligger in-de med en lille kapitalandel.Kommissionen agter på længere sigt at gøre sig nærmere overvejelser omfølgende emner i relation til aktionærernes rolle:-Hvorvidt samarbejdet mellem aktionærer skal styrkes gennem oprettelseaf diskussionsfora.Hvorvidt der skal ske offentliggørelse af oplysninger fra de institutionel-le investorer om deres stemmeafgivning på generalforsamlingerne.Hvorvidt institutionelle aktionærer skal forpligtes til at tilslutte sig nati-onale eller internationale adfærdskodekser.Hvorvidt institutionelle investorers skal offentliggøre eventuelle interes-sekonflikter.

6. AflønningPå aflønningsområdet har Kommissionen i april 2009 taget initiativ tilhenstillinger - både vedrørende ledelsen i børsnoterede selskaber og sup-plerende særlige anbefalinger vedrørende ledelsen og andre væsentlige ri-sikotagere i finansielle virksomheder. Henstillingerne søger at medvirketil en aflønning af denne personkreds, som i højere grad skal motivere tilat sikre virksomhedens langsigtede økonomiske interesser.Der er yderligere initiativer på vej i forhold til finansielle virksomheder,idet forslaget til ændring af kapitalkravsdirektivet (CRD III, som navnliggælder for pengeinstitutter og fondsmæglere) også indeholder regler omaflønning. Det er Kommissionens opfattelse, at disse regler bør udstræk-kes til alle finansielle virksomheder.De af Kommissionen udarbejdede rapporter om gennemførelsen af anbe-falingerne fra april 2009 viser, at der endnu ikke tegner sig et klart billedeaf en forbedring af medlemslandenes regulering på aflønningsområdet.Kommissionen overvejer derfor, om der kunne være behov for yderligereregulering på området.Kommissionen mener på den baggrund at følgende spørgsmål i relation tilaflønning bør overvejes nærmere:-Hvad indholdet og formen af mulige fremtidige tiltag på EU niveau iforhold til direktører i børsnoterede selskaber kan være, og om de skalvære bindende eller ikke-bindende.Om problemer i forhold til direktørernes aktieoptioner bør adresseresog i givet fald hvorledes. Hvorvidt det er nødvendigt at regulere påEU niveau eller helt forbyde tildeling af aktieoptioner.Hvorvidt aktionærernes og de ansattes rolle skal have en større ind-flydelse på virksomhedens lønpolitik.Hvorvidt spørgsmålet om gunstig skattemæssig behandling af aktie-optioner og andre lignende lønfordele, som findes i visse medlemssta-ter, skal tages op på EU plan.Hvorvidt fratrædelsesgodtgørelser skal reguleres på EU niveau ellerligefrem forbydes. Og om sådanne godtgørelser udelukkende bør gi-ves som belønning for resultater, som lederne reelt har opnået.

Grønbogen er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor,i EU-specialudvalget for etablering og tjenesteydelser samt til EU Special-udvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold med henblik på at belyse detemaer, som indgår i grønbogen..Indkomne høringssvarDe finansielle brancheorganisationer (Finanssektorens arbejdsgiverforening,Finansrådet, Forsikring & Pension og Realkreditrådet) har sendt foreløbigefællesbemærkninger vedrørende afsnit om aflønning, og organisationernehar bemærket, at de senere, henset til den korte høringsfrist, vil udarbejde etfyldestgørende svar direkte til Kommissionen.

For så vidt angår behov for yderligere regulering, vurderer de finansiellebrancheorganisationer, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov foryderligere regulering af direktørers/chefers aflønning, før effekterne af dissetiltag har fået lejlighed til at virke. Deres begrundelse er, at dansk lovgiv-ning allerede regulerer størrelsen af direktørers variable løndele i den finan-sielle sektor, at finanssektoren videre har udarbejdet et udkast til kodeks omaflønning som opfølgning på det, der står i rapporten af 1. december 2009fra Arbejdsgruppen om aflønning inden for den finansielle sektor nedsataf Økonomi- og Erhvervsministeren, samt at der afventes kapitalkravsdi-rektivets regler som aflønning.I forhold til aktieoptioner, finder de finansielle brancheorganisationer, at ak-tieoptioner ikke udgør et selvstændigt problem i forhold til risikotagning, ogde anfører, at optionsordninger er et instrument til at fastholde medarbejde-re, da optionerne først kan udnyttes efter en modningsperiode. Organisatio-nerne anfører endvidere, at optionsordninger som incitamentsordning kanbygge på god og fornuftig selskabsledelse, som er i overensstemmelse medkapitalkravsdirektivet samt andre internationale anbefalinger, forudsat atoptionsordningerne er udformet på en forsvarlig måde og godkendt af virk-somhedens kompetente organer.De finansielle brancheorganisationer vurderer ikke, at den skattemæssigebehandling af aktieoptioner og andre lignende lønfordele har været med tilat fremme overdreven risikotagning.For så vidt angår aktionærers rolle, anfører de finansielle brancheorganisati-oner, at der ikke er et behov for at styrke aktionærernes rolle. Deres begrun-delse er, at den danske lovgivning på betryggende vis sikrer aktionærernesindflydelse på virksomhedens drift, herunder at aktionærerne vælger besty-relsen, og at bestyrelsen ansætter direktionen, og i den sidste ende er detderfor aktionærerne, der vælger direktionen. Hvis aktionærerne ikke er til-fredse med direktionen - herunder aflønningspolitikken - kan aktionærerneindkalde til ekstraordinær generalforsamling. De finansielle brancheorgani-sationer bemærker, at der i Danmark eksisterer regler om medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer, og at disse regler tilfredsstiller behovet for medar-bejderindflydelse på bestyrelsens beslutninger. De finansielle brancheorga-nisationer finder, at der ikke er behov for at styrke medarbejdernes rolle vedudarbejdelsen af en generel aflønningspolitik i Danmark. De finansiellebrancheorganisationer bemærker, at i Danmark aftales medarbejdernes løn-ninger mellem overenskomstens parter. Denne aftale skal stemmes hjem afmedlemmerne/medarbejderne for at være gældende. Hvis medlemmerne ik-ke er tilfredse med de centralt forhandlede lønninger, har de dermed mulig-hed for at stemme nej til resultatet. I så fald er der mulighed for at varslekonflikt.I forhold til fratrædelsesgodtgørelser anfører de finansielle brancheorganisa-tioner, at de også rummer andre hensyn end honorering af positive resulta-ter. De finansielle brancheorganisationer bemærker, at fratrædelsesordnin-

ger kan bruges til at kompensere for et langt opsigelsesvarsel eller somkompensation for at fratræde grundet uoverensstemmelser. Af den grundbør derfor ikke opsættes betingelser for, hvornår fratrædelsesordninger kanbruges, da dette vil begrænse fleksibiliteten ved aftalt fratræden. Der børselvfølgelig altid udvises ansvarlighed ved forhandlingen af fratrædelses-godtgørelser.For så vidt angår reduktion eller fjernelse af variabel løn, indgår Forsikring& Pension ikke i fællessvaret, og det anføres, at der skal være mulighed forat yde de samme variable løndele i finansielle virksomheder, der har mod-taget offentlige midler, som i finansielle virksomheder, der ikke har modta-get offentlige midler. Det bemærkes, at hvis vilkårene ikke er de samme, vilder opstå ulige konkurrence, og videre vil rekonstruktion af nødlidendevirksomheder kunne vanskeliggøres. Hertil kommer, at det bemærkes, atbanker, der har modtaget offentlige midler, også skal have mulighed for attiltrække kvalificerede medarbejdere ved brug af fleksible lønpakker, her-under variable løndele.Finansrådet (FR) har sendt et foreløbige høringssvar, og FR har bemærket,at høringsfristen var for kort til at foretage en egentlig behandling blandtdens medlemmer. FR har bemærket, at FR formentlig vil udarbejde et meredeltaljeret høringssvar, som sendes til EU-Kommissionen. For så vidt angårbestyrelsen, anfører FR indledningsvist, at arbejdsfordelingen mellem be-styrelse og direktion efter selskabsloven er den, at bestyrelsen skal varetageden overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation afselskabets virksomhed, hvor det er direktionens opgave at varetage den dag-lige ledelse. FR finder det ikke hensigtsmæssigt, hvis EU-Kommissionenskommende initiativ overfører en større mængde direktionsopgaver til besty-relsen.FR mener ikke, at der skal være en øvre grænse for, hvor mange bestyrel-sesposter, en person kan have. FR anfører, at et bestyrelsesmedlem ikkeskal påtage sig flere hverv, end der er tid til at udøve på tilfredsstillende vis,men hvor denne grænse går, er meget individuelt, afhængigt af personen ogaf de bestyrelsesposter, der varetages. For så vidt angår samtidig udøvelseaf hverv som formand for bestyrelsen og administrerende direktør i finan-sielle virksomheder, finder FR, at der bør være et forbud mod, at selskabetsdirektør også kan være formand for bestyrelsen.FR kan ikke tilslutte sig forslaget om, at der skal foretages en obligatoriskekstern evaluering af bestyrelsens arbejde. FR anfører, at dette kan blivebekosteligt for selskabet og dermed dets aktionærer. For så vidt angår obli-gatorisk nedsættelse af et risikoudvalg i bestyrelsens regi, finder FR, det børvære op til det enkelte selskab selv at vurdere, hvorvidt det er fornuftigt ogrelevant at etablere et risikoudvalg.FR finder for så vidt angår bestyrelsens rolle vedrørende en finansiel virk-somheds risikoprofil og strategi, at bestyrelsen alene bør forholde sig til sel-

skabets overordnede risikoprofil og strategi, herunder at bestyrelsen ikkeskal engagere sig i alle de daglige beslutninger på dette område.FR finder ikke umiddelbart, at der er behov for, at der offentliggøres en er-klæring om risikostyring. FR bemærker, at det væsentligste er, at der er engod kommunikation vedrørende risikostyringsfunktionen.FR finder, at det ikke er bestyrelsens opgave at godkende alle nye finansiel-le produkter. FR bemærker, at produktudvikling er en del af virksomhedensdaglige drift og bør forankres i overensstemmelse hermed.I forhold til en underretningspligt fra bestyrelsen til tilsynet om materiellerisici finder FR, at hvis bestyrelsen skulle blive forpligtet til at informere til-synsmyndigheden om risici, som den bliver bekendt med, skal det kun væreganske særlige og alvorlige tilfælde, f.eks. hvor der kan stilles spørgsmålved bankens overlevelsesmuligheder. For så vidt angår en pligt fra bestyrel-sens side til at tage bredere hensyn, finder FR, at der ikke er behov for ensærregel på dette område, og at bestyrelsen altid skal varetage selskabets ogdermed også aktionærernes interesser.FR finder, at det forekommer mest naturligt, at risikostyringschefen refere-rer til direktionen eller den administrerende direktør, frem for den foreslåe-de pligt til at informere direkte til bestyrelsen og et eventuelt risikoudvalg.I forhold til it-rapporteringsværktøjer finder FR, at ved eventuelle overve-jelser om at stille krav om en opgradering af it-systemer er det vigtigt, atomkostningerne ved it-udvikling og -implementering også er taget i be-tragtning.FR støtter umiddelbart forslaget om, at bestyrelsesmedlemmer skal godken-de en rapport om, hvorvidt de interne kontrolsystemer er tilstrækkelige.For så vidt angår revisorers rolle og udbygning af samarbejde med tilsynet,herunder en udvidelse af revisorers kontrolfunktion til også at omfatte risi-kooplysninger af finansiel art, finder FR, at det som udgangspunkt er posi-tivt, at der er en god dialog mellem de eksterne revisorer og tilsynsmyndig-hederne, men FR finder det væsentligt at pointere, at de eksterne revisorerog tilsynsmyndighederne har to forskellige roller, herunder at det ikke vilvære hensigtsmæssigt, hvis disse roller bliver uklare i forhold til hinanden.For så vidt angår en styrkelse af pligt til at underrette bestyrelse og/eller til-syn om alvorlige forhold, finder FR, at den eksterne revisor har en forplig-telse til at underrette tilsynsmyndighederne om eventuelle alvorlige forholdaf betydning for virksomhedens fremtidige virke, som den eksterne revisorbliver bekendt med under udøvelse af sit arbejde.I forhold til spørgsmål om tilsynet skal have beføjelse og pligt til at efter-prøve, om bestyrelsen og risikostyringsfunktionen fungerer efter hensigten,finder FR, at der ikke er behov for at give tilsynet beføjelse og pligt til at ef-

terprøve, om bestyrelsen og risikostyringsfunktionen fungerer efter hensig-ten, fordi det forekommer vanskeligt at skulle opstille en meningsfuld mo-del for en sådan efterprøvelse.FR finder, at der ikke er behov for at ændre kriterierne i fit-and-proper vur-deringer for direktionsmedlemmer.For så vidt angår aktionærers rolle og obligatorisk offentliggørelse af de in-stitutionelles investorers afstemningspolitik og –praksis, kan FR ikke tilslut-te sig dette. FR anfører, at der er mange individuelle forhold, som kan gøresig gældende, og en generel regel vil derfor kunne få uheldige virkninger.FR kan ikke tilslutte sig, at institutionelle investorer har pligt til at tilsluttesig en adfærdskodeks som f.eks. den, der er udarbejdet af International Cor-porate Governance Network.FR anfører, at det forekommer meget vidtgående, hvis selskabet skal offent-liggøre oplysninger om aktionærernes identitet, da sådanne oplysninger vilkunne misbruges til uønsket markedsføring eller til historier i pressen omkendte personers aktiebesiddelser. FR anfører, at blandt andet af disse årsa-ger vil der i det kommende danske ejerregister, der har hjemmel i selskabs-loven, alene blive offentliggjort oplysninger om aktiebesiddelser på 5 pct.eller over.I forhold til gennemførelse af corporate governance principperne og styrkel-se af bestyrelsesmedlemmers ansvar, finder FR, at der ikke er behov for atskærpe bestyrelsesmedlemmers ansvar. FR anfører, at det vil efter FR's op-fattelse ikke have nogen materiel betydning, men der vil alene ske en forhø-jelse af præmien på bestyrelsesmedlemmers ansvarsforsikring. FR bemær-ker endvidere, at en markant skærpelse af bestyrelsesansvaret i den finan-sielle sektor vil kunne resultere i, at det bliver vanskeligt for de finansiellevirksomheder at rekruttere og fastholde de mest kompetente og erfarne be-styrelsesmedlemmer, som i stedet vil foretrække at lade sig vælge til besty-relser i andre brancher.For så vidt angår forebyggelse af interessekonflikter, finder FR, at det erhensigtsmæssigt, at der ikke eksisterer modstridende regler om håndteringaf interessekonflikter.Dansk Aktionærforening (DAF) støtter generelt Kommissionens analyserog forslag til at forbedre corporate governance i de finansielle virksomhe-der. DAF finder det nødvendigt at ændre dele af corporate governance an-befalingerne til bindende lovregler.DAF mener, at antallet af bestyrelsesposter bør begrænses, samt at et forbudmod krydsende bestyrelses- og direktionsposter bør overvejes.DAF finder, at der bør være et EU forbud mod, at selskabets direktør ogsåkan være formand for bestyrelsen, for så vidt angår samtidig udøvelse af

hverv som formand for bestyrelsen og administrerende direktør i finansiellevirksomheder.DAF finder, at forslag til generalforsamlingen om valg af kandidater til be-styrelsen bør udarbejdes af et nomineringsudvalg valgt af generalforsamlin-gen og med repræsentation af både små og store aktionærer. For så vidt an-går et større antal kvinder og medlemmer med forskellig social og kulturelbaggrund i bestyrelserne, finder DAF positivt, da det kan forbedre bestyrel-sernes virkemåde og effektivitet.En obligatorisk evaluering af bestyrelsens virkemåde finder DAF ikke nød-vendigvis bør foretages af en ekstern. DAF anfører, at evalueringen bør gi-ves til nomineringsudvalget, og at konklusionerne i evalueringen bør offent-liggøres som en del af nomineringsudvalgets forslag til kandidater til besty-relsen.DAF støtter en obligatorisk nedsættelse af et risikoudvalg i bestyrelsens regifor finansielle virksomheder. For så vidt angår obligatorisk deltagelse framedlemmer af revisionsudvalget i risikoudvalget og omvendt, finder DAF,at det er ikke nødvendigt med en sådan pligt, da det er den samlede besty-relse, der har ansvaret, ikke de enkelte bestyrelseskomiteer.I forhold til, om formanden for risikoudvalget bør stå til ansvar over for ge-neralforsamlingen, finder DAF, at det er den samlede bestyrelse der har an-svaret, så det bør være bestyrelsens formand, der giver redegørelsen.DAF finder, at bestyrelsen skal fastlægge og godkende virksomhedens risi-ko profil og strategi i samspil med direktionen.DAF finder det positivt med offentliggørelse af erklæring om risikostyring.DAF finder, at bestyrelsen skal godkende nye finansielle produkter, der in-deholder særlige eller nye risikoelementer for virksomheden eller dens kun-der.DAF støtter, at der skal være en underretningspligt fra bestyrelsen til tilsy-net om materielle risici.DAF bemærker, at erfaringerne fra finanskrisen viser, at mange finansiellevirksomheder har manglet den ”duty of care”, som kunder og samfund hav-de forventet, for så vidt angår spørgsmålet om at indføre en pligt til fra be-styrelsens side til at tage bredere hensyn.For så vidt angår risikostyringsfunktioner, finder DAF overordnet, at der til-synslandende er et behov for en Chief Risk Officer funktion, uden at DAFpå indeværende tidspunkt har konkrete bemærkninger til forslagene.

For så vidt angår revisorers rolle, finder DAF overordnet, at det virker rig-tigt at styrke og klargøre den eksterne revisions indsats og kommunikationmed bestyrelse og tilsyn, uden at DAF på indeværende tidspunkt har kon-krete bemærkninger til forslagene.DAF finder, at tilsynets rolle i forbindelse med de finansielle virksomhedersinterne styring skal omdefineres og styrkes. For så vidt angår, om tilsynetskal have beføjelser og pligt til at efterprøve om, bestyrelsens og risikosty-ringsfunktionen fungerer i praksis, finder DAF, at ansvaret stadig må værebestyrelsens.I forhold til udvidelse af fit-and-proper vurdering til også at omfatte defremtidiges bestyrelsesmedlemmers tekniske og faglige kompetencer samtderes adfærdskarakteristika, finder DAF, at bestyrelsernes kvalitet og kom-petence bør styrkes generelt. DAF bemærker, at hidtidige erfaringer medvirksomheder, der krakker, ikke giver grundlag for at antage, at bestyrel-sesmedlemmers kompetence kan vurderes alene på grundlag af tekniske ogprofessionelle kvaliteter (herunder uddannelse), og at det næppe er en til-synsopgave, at vurdere bestyrelseskandidaters ”individual qualities”.For så vidt angår aktionærers rolle og obligatorisk offentliggørelse af de in-stitutionelles investorers afstemningspolitik og –praksis, finder DAF, at in-stitutionelle investorers “voting policies” bør fremgå af eller i forbindelsemed årsrapporten. DAF bemærker, at stemmeafgivning på en generalfor-samling kan være skriftlig og derfor hemmelig, og der bør ikke indføresregler, der begrænser denne grundlæggende demokratiske rettighed. DAFbemærker endvidere, at institutionelle investorer altid bør begrunde deresafstemning på en generalforsamling, ved at oplyse, hvordan de vil stemme.DAF finder, at det bør overvejes, at institutionelle investorer har pligt til attilslutte sig en adfærdskodeks, men selvregulering forudsætter, at det over-vejende antal af virksomheder følger anbefalingerne, ellers finder DAF atdet er nødvendigt med bindende lovgivning.DAF støtter spørgsmålet om, at det skal være nemmere at finde frem til ak-tionærernes identitet.For så vidt angår andre foranstaltninger, der kan engagere aktionærer i cor-porate governance i finansielle virksomheder, finder DAF, at det bør væregeneralforsamlingen og ikke bestyrelsen, der fastlægger, i hvilket omfangen virksomhed skal følge corporate governance anbefalinger, herunder at deinstitutionelle investorer på generalforsamlingerne bør gå aktivt ind i debat-ten om, hvad der er god selskabsledelse for det enkelte selskab.For så vidt angår gennemførelse af corporate governance principperne ogstyrkelse af bestyrelsesmedlemmers ansvar, finder DAF, at bestyrelsesmed-lemmernes ansvar antageligt er tilstrækkelig klart, men det bliver tilsynela-dende ikke efterprøvet i det omfang, som det burde, herunder at det bør

overvejers nærmere, om man bør styrke det civil- og strafferetlige ansvarfor ledere på EU plan.DAF finder, at for at undgå regelarbitrage vil det være relevant med fællesEU-regler for aflønning, men at EU’s manglende kompetence på det straffe-retlige og det skatteretlige område betyder, at det er vanskeligt at lave fællesregler.DAF støtter, at den variable del af lønningerne i de finansielle virksomhederreduceres eller fjernes.For så vidt angår interessekonflikter, finder DAF, at reglerne i dag er et for-hold mellem virksomheden og tilsynet. DAF finder, at der er behov for fæl-les regler, der beskytter kunderne ved at give dem lovhjemlet krav på er-statning/kompensation, hvis virksomheden har brudt reglerne.For så vidt angår behov for at harmonisere det generelle indhold af og en-kelthederne i EU-reglerne vedrørende interessekonflikter, finder DAF, atdet vil være nemmere for alle parter, hvis reglerne er de samme i alle dele afden finansielle sektor.Danmarks Rederiforening (DR) har henset til den korte høringsfrist fokuse-ret på overordnede elementer i grønbogen.DR finder grundlæggende ikke, at der bør ændres på de gældende EU-anbefalinger mv. på nuværende tidspunkt, da der bør være ro om anbefalin-gerne og reglerne, så man over en årrække kan se deres virkning, før dereventuelt på et senere tidspunkt træffes beslutning om ændringer.DR vurderer, at mange af forslagene i grønbogen også kan få indgribendebetydning for børsnoterede selskaber generelt, også selv om grønbogenumiddelbart kun vedrører finansielle institutioner. DR forventer på denbaggrund, at der gennemføres en omhyggelig høringsproces.DR vurderer, at det vil være til stor skade, hvis det danske "comply or ex-plain"-princip forkastes til fordel for et egentligt regelsæt som led i opfølg-ning på kritik fra Kommissionen om manglende implementering og sankti-onering af corporate governance-principperne.FTF (det tidligere Fællesrådet for danske Tjenestemænd og Funktionæror-ganisationer) er for så vidt angår bestyrelsers diversitet og kompetencer,enige i, at det er værd at fokusere på en passende diversitet, hvad angår be-styrelsesmedlemmers baggrund og køn mv., samt at bestyrelsesmedlemmerhar tilstrækkelige kompetencer til at bestride hvervet. FTF bemærker someksempel på, hvordan man i Danmark imødekommer kravet om diversitet,medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. FTF bemærker endvidere, at detmeget vigtigt, at virksomhederne har stor fokus på udbygning og vedlige-holdelse af bestyrelsesmedlemmernes kompetencer, herunder at det er værd

at overveje tilbagevendende evalueringer af den enkelte bestyrelses funkti-on med henblik på kompetenceløft og forbedrede arbejdsformer.I forhold til whistle blowing, herunder om bestyrelsesmedlemmerne skalindberette overfor tilsynsmyndighederne, såfremt de bliver opmærksommepå særlige materielle risici, finder FTF, at medarbejderne ofte er de første tilat opfange tegn på uregelmæssigheder, og at man bør overveje at give med-arbejdere mulighed for på betryggende vis at videregive oplysninger om så-danne risici og uregelmæssigheder (whistle blowing).For så vidt angår direktørers aflønning, påpeger FTF, at løn og øvrige an-sættelsesvilkår håndteres via kollektive aftaler og overenskomster indgåetmellem de forhandlings- og aftaleberettigede parter på det danske arbejds-marked. FTF anfører i den forbindelse, at spørgsmål om aflønning - uansethvilken personkreds det vedrører - efter den danske aftalemodel, ikke er etlovgivningsanliggende, herunder at også individuelle lønaftaler beror prin-cipielt på vilkår og forudsætninger, der er aftalt mellem arbejdsmarkedetsparter. FTF bemærker, at problemstillingen vedrørende lønforhold for vissepersonalegrupper i den finansielle sektor også er taget op i forbindelse medrevisionen af kapitalkravsdirektivet, som endnu ikke er tilendebragt.Finansforbundet (FF) har henset til den korte høringsfrist fokuseret på over-ordnede elementer i grønbogen. FF er enige i, at det er værd at fokusere påen passende diversitet, hvad angår bestyrelsesmedlemmers baggrund og kønmv., samt at de har tilstrækkelige kompetencer til at bestride hvervet. FF an-fører, at med til at skabe diversitet mht. til baggrunde er fx systemet medmedarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, som vi kender fra bl.a. Dan-mark. FF finder endvidere, at det meget vigtigt, at virksomhederne har storfokus på udbygning og vedligeholdelse af bestyrelsesmedlemmernes kom-petencer. I denne forbindelse er det absolut værd at overveje tilbagevenden-de evalueringer af den enkelte bestyrelses funktion med henblik på kompe-tenceløft og forbedrede arbejdsformer.I forhold til whistle blowing, herunder bestyrelsesmedlemmerne skal indbe-rette overfor tilsynsmyndighederne, såfremt de bliver opmærksomme påsærlige materielle risici, de måtte blive opmærksomme på, anfører FF, at FFog deres europæiske partnere ved flere lejligheder har påpeget, at man børoverveje at give medarbejdere mulighed for på betryggende vis at videregi-ve oplysninger om sådanne risici og uregelmæssigheder, de måtte bliveopmærksomme på i forbindelse med udøvelsen af deres arbejde (whistleblowing), da medarbejderne er ofte de første til at opfange tegn på uregel-mæssigheder.I forhold til direktørers aflønning finder FF, at det er bemærkelsesværdigt,at man allerede nu vil tage problematikken op igen på et tidspunkt, hvor ka-pitalkravsdirektivet (CRD III), der indgående behandler dette emne, end ik-ke er vedtaget endnu, og man altså langt fra ved, hvilken effekt CRD III vilfå på området.

Realkreditrådet (RR) har bemærket, at RR ikke inden for den givne tidsfristhar haft mulighed for at forholde sig til den øvrige del af grønbogen end,hvad der er svaret fra de finansielle brancheorganisationers side vedrørendeaflønningspolitikker.Forsikring & Pension (F&P) har henset til den korte høringsfrist fokuseretpå generelle betragtninger, da den efter F&P's opfattelse, meget korte hø-ringsfrist er utilstrækkelig til en grundig behandling af grønbogens omfat-tende temaer og mange konkrete spørgsmål. F&P henviser til de finansiellebrancheorganisationers svar. F&P's forventer at udarbejde et mere detaljerethøringssvar, som sendes direkte til EU-Kommissionen.

6. Andre landes holdninger

Danmark støtter generelt fremskridt, der kan skabe bedre rammer for corpo-rate governance og sunde principper for aflønning. Danmark finder det vig-tigt at styrke rammerne for den samlede bestyrelses funktion. Det er der-for vigtigt at have opmærksomhed på at understøtte mangfoldighed i be-styrelsen, og at bestyrelsesmedlemmerne har de rette kompetencer og dentilstrækkelige tid til at varetage opgaven på tilfredsstillende vis.Danmark finder det vigtigt, at aflønning i den finansielle sektor understøtteren bæredygtig adfærd, og at fordele og ulemper ved specifikke initiativeranalyseres nøje. Danmark arbejder generelt for fleksibilitet i relation til reg-ler om aflønning, således at der kan tages hensyn til nationale karakteristikaog prioriteter.Danmark ville foretrække, hvis kommende initiativer på området også ved-rører corporate governance inden for koncerner, således at fx det ledelses-ansvar, der påhviler en bestyrelse i en datterenhed i en koncern, ikke juri-disk bør kunne tillægges andre.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens grønbog om "Corporate governance i finansielle in-

stitutioner og aflønningspolitik" – KOM(2010) 284 af 2. juni 2010

Resumé

1.

Baggrund og indhold

Europa-Parlamentets holdning

2.

3.

Nærhedsprincippet

4.

Gældende dansk ret

5.

Høring

6.

Andre landes holdninger

7.

Foreløbig dansk holdning

8.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

9.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg