Kommissionen har den 2. juni 2010 fremsat forslag til ændring af Euro-pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. septem-ber 2009 om kreditvurderingsbureauer (CRA-forordningen) (KOM(2010)2891). Forslaget har hjemmel i art. 114 i Traktaten om den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (Lissabontraktaten) og skal vedtages under fællesbeslutningstagen efter den almindelige lovgivningsprocedure.CRA-forordningen fra 2009 vedrører registrering og tilladelse til at drivekreditvurderingsvirksomhed inden for EU. Ved et kreditvurderingsbureauforstås en virksomhed, som skal levere uvildige vurderinger (ratings) afsandsynligheden for, at virksomheder, myndigheder og en bred vifte affinansielle instrumenter misligholder deres forpligtelser. Forordningenindeholder desuden regler om intern organisation i kreditvurderingsbu-reauer for at undgå interessemodsætninger og generelt øge troværdighe-den og gennemsigtigheden af ratingen, herunder gennem eksistens af etuafhængigt internt administrations/tilsynsorgan, compliance funktion, fitand proper, kreditanalytikernes private investeringer m.v.I følge forordningen er det de nationale tilsynsmyndigheder, der registre-rer, giver tilladelse til og fører tilsyn med den interne organisering i kre-ditvurderingsbureauer. Forordningen vedrører ikke metoder m.v. til,hvordan vurderinger/ratings kan udarbejdes. Forordningen giver heller1

ikke de nationale tilsynsmyndigheder indflydelse på udformning og ind-holdet af vurderingerne.Baggrunden for forslaget til revision af CRA-forordningen er, at den fi-nansielle krise ifølge Kommissionen har afsløret et behov for at styrke til-synet med de finansielle markeder samt på udvalgte områder at etablereet mere centralt tilsyn inden for EU. Den såkaldte de Larosière gruppeanbefalede i februar 2009 bl.a., at ansvaret for godkendelse og overvåg-ning af kreditvurderingsbureauer bør overdrages til en ny europæisk til-synsmyndighed. Det fremgår ligeledes af betragtningerne til CRA-forordningen, at placering af ansvar for tilsynet med kreditvurderingsbu-reauer på nationalt niveau ikke udgør nogen langsigtet løsningKommissionen foreslår, at ansvaret for godkendelse af og tilsynet medkreditvurderingsbureauer overdrages til den kommende EU-tilsynsmyndighed på værdipapirområdet, ESMA2. ESMA overtager der-med det direkte tilsyn med kreditvurderingsbureauer.Overdragelsen af tilsynsansvaret til ESMA indebærer, at de nationale til-syn i hjemlandene ikke længere vil have ansvaret for godkendelse af ogtilsynet med kreditvurderingsbureauer. ESMA får ligeledes overdragetCESR's nuværende opgaver i forbindelse med modtagelse og registreringaf ansøgninger fra kreditvurderingsbureauerne.Det foreslås endvidere, at ESMA skal have en række konkrete beføjelser.ESMA skal således uden retskendelse have adgang til en virksomheds lo-kaler, kunne udbede sig oplysninger m.m. Herudover skal Kommissionenefter indstilling fra ESMA kunne pålægge kreditvurderingsbureauer bø-der, hvis de forpligtigelser, der pålægges kreditvurderingsbureauer i hen-hold til forordningen, ikke overholdes. I bilag til forslaget findes procedu-rereglerne for bøder, herunder størrelser.Kommissionens forslag berører ikke nationale tilsyns specifikke opgaveri relation til kreditvurderinger, herunder at de fortsat skal være ansvarligefor tilsynet med finansielle virksomheders anvendelse af kreditvurderin-ger i et reguleringsøjemed samt i relation til anvendelse af kreditvurde-ringer i prospektsager.Dertil kommer, at ESMA, i det omfang det er nødvendigt, skal være istand til at trække på de nationale tilsyn i relation til inspektioner og lø-bende overvågning af kreditvurderingsbureauerne.

Kommissionens forslag tager herudover sigte på, at der skal være en stør-re gennemsigtighed omkring kreditvurderingen af strukturerede finansiel-le produkter. Kreditvurderingsbureauer skal således give adgang for an-dre kreditvurderingsbureauer til oplysninger, der ligger til grund for kre-ditvurderingen af disse produkter. Forudsætningen herfor er, at andrekreditvurderingsbureauer også er registreret og opfylder en række betin-gelser, fx i forhold til størrelse og håndtering af fortrolige oplysninger.Dette skal bidrage til at reducere interessekonflikter mellem et kreditvur-deringsbureau og udstedere af strukturerede finansielle produkter samt atøge konkurrencen på markedet for kreditvurderingerKommissionen finder, at forslaget vil medvirke til, at:-sikre en ensartet implementering af forordningen om kreditvurde-ringsbureauer, idet opgaven centraliseres og fjernes fra tilsynet ihjemlandet,nedbringe unødigt byrdefulde administrative opgaver, idet færremyndigheder involveres i processen. Dette vil også gavne kreditvur-deringsbureauerne, idet de som udgangspunkt alene skal forholde sigtil en enkelt myndighed,der ikke opstår en risiko for, at tilsynene ikke har de tilstrækkeligeressourcer eller incitamenter til at håndtere et kreditvurderingsbureaumed vidtrækkende implikationer for hele EU,reguleringen af kreditvurderingsbureauerne i EU håndteres på en ro-bust og effektiv måde med henblik på at sikre finansiel stabilitet, be-skyttelse af investorerne og størst mulig gennemsigtighed.

Kommissionen fremhæver, at udstedelse af kreditvurderinger afviger fraandre former for finansielle serviceydelser, idet denne type virksomhed isin natur er grænseoverskridende. Selv om en kreditvurdering vedrører envirksomhed i et bestemt land og er udstedt af et kreditvurderingsbureau isamme land, kan kreditvurderingen således have betydning for investoreri hele EU.Den måde, kreditvurderingsbureauerne driver deres forretning, er typiskogså grænseoverskridende. Særligt de store kreditvurderingsbureaueropererer med en global forretningsmodel, hvor kreditvurderinger ofte ud-

Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgiv-ning, og således kræver forordningen som udgangspunkt ingen ændringeraf dansk lovgivning. Forordningen gør det dog på visse områder nødven-digt at tilpasse og fastsætte supplerende regler i national ret.For det første skal ESMA's direkte tilsynsopgave adresseres i lov om fi-nansiel virksomhed, herunder at ESMA som led i kontrolbesøg skal haveadgang til et kreditvurderingsbureaus virksomhed.

For det andet skal Finanstilsynets samarbejdsrelationer med ESMAadresseres i lov om finansiel virksomhed, da Finanstilsynet på opfordringfra ESMA skal bistå ESMA ved inspektioner og kontroller på stedet. Detforudsættes endvidere, at medlemsstaterne fortsat skal have en form fornationalt tilsyn på området, idet ESMA kan uddelegere opgaver til de na-tionale tilsyn eller anmode tilsynene om assistance.For det tredje vil forslaget medføre andre konsekvensændringer i lov omfinansiel virksomhed, idet Finanstilsynet ikke længere vil kunne træffeafgørelser i forhold til kreditvurderingsbureauerne.På sigt skal ESMA finansieres ved at opkræve afgifter fra kreditvurde-ringsbureauerne. I 2011 forventes finansieringen af ESMA's nye opgaverat ske dels fra landenes finanstilsyn dels fra EU-budgettet. De totale sam-lede omkostninger er vurderet til at udgøre EUR 2,5 mio. i 2011 (2010-prisniveau). Der er i forslaget lagt op til, at EU budgettet finansierer 40 %af disse udgifter (1,5 mio. euro), hvoraf Danmark finansierer ca. 2 % afEU's udgifter, svarende til ca. 150.000 kr. Hertil kommer bidrag fra Fi-nanstilsynet, som vil svare til en andel af EUR 1,5 mio, der er baseret påden danske stemmevægt, når Det Europæiske Råd og Rådet træffer afgø-relser, der kræver kvalificeret flertal, svarende til ca. 225.000 kr. Finans-tilsynets budget finansieres af bidrag fra de finansielle virksomheder. Fra2012 og frem forventes ESMA finansieret af kreditvurderingsbureauerne.Omkostningerne for 2011 indkræves efterfølgende hos kreditvurderings-bureauerne.Kommissionen forventes i 2011-2013 at have interne omkostninger på0,5 mio. euro om året. Disse finansieres af EU budgettet, hvoraf Danmarkfinansierer ca. 2 %, svarende til 75.000 kr. årligt.Der forventes endvidere implikationer for EU budgettets indtægtsside, ef-tersom Kommissionen vil kunne udstede bøder, såfremt kreditvurde-ringsbureauerne ikke overholder reglerne i forordningen. Omfanget herafkendes ikke på nuværende tidspunkt.

Kommissionen vurderer, at forslaget vil betyde både et mere effektivt oget mere ensartet tilsyn. Således fremhæver Kommissionen, at kreditvur-deringsbureauerne havde et medansvar for den finansielle krise ved at re-agere for sent på de forværrede markedsforhold og ikke at have justeretderes kreditvurderinger, da krisen voksede. Et mere effektivt tilsyn vilmedvirke til at reducere risikoen for en ny krise ved at sikre en højerekvalitet af kreditvurderinger generelt.

Ligeledes vurderer Kommissionen, at et mere effektivt tilsyn medfører enbedre beskyttelse af investorernes interesser i forhold til fx kreditvurde-ringsbureauernes uafhængighed, gennemskueligheden af deres analyserog kvaliteten af kreditvurderingerne som følge af kravene til interne or-ganisering og tilsynet hermed.Et mere ensartet tilsyn i EU medvirker til at reducere risikoen for konkur-rencemæssige forvridninger og såkaldt tilsynsarbitrage – dvs. at virksom-hederne etablerer sig i de lande, der har den mest lempelige tilsynsprak-sis.Kommissionen fremhæver, at denne konklusion ikke indebærer, at tilsy-net med andre typer finansielle virksomheder som bank og forsikring og-så kan varetages mest effektivt på EU-niveau, idet udstedelse af kredit-vurderingsbureauer som nævnt i sin natur afviger fra andre former for fi-nansielle serviceydelser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indebærer både nye administrative byrder og lettelser af de ek-sisterende administrative byrder for kreditvurderingsbureauerne.De nye byrder vedrørende informationskrav i forbindelse med strukture-ret finansiering svarer dog til krav i amerikansk lovgivning, som de storeinternationale kreditvurderingsbureauer derfor allerede skal leve op til. Iforbindelse med tidligere høringer har kreditvurderingsbureauerne væretmeget positive overfor etableringen af et fælles-europæisk tilsyn, som vilgøre kontakten til tilsynene betydeligt lettere.Det bemærkes i øvrigt, at der p.t. ikke er registeret kreditvurderingsbu-reauer i Danmark.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning om kreditvurderingsbureauer – KOM(2010) 289 af 2.

juni 2010.

Resumé

1.

Baggrund og indhold

2.

Europa-Parlamentets holdning

3.

Nærhedsprincippet

4.

Gældende dansk ret

5.

Høring

6.

Andre landes holdninger

7.

Foreløbig dansk holdning

8.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

9.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg