ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 263: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010

Kommissionen fremlagde den 23. september 2009 en pakke med forslag vedr. en ny struktur for finansielttilsyn i EU. Pakken består af etablering af et nyt makro-overvågende organ, European Systemic RiskBoard (ESRB) og etableringen af en ny tilsynsstruktur, European System of Finansial Supervison(ESFS), herunder tre nye EU-tilsynsmyndigheder, European Supervisory Authorities (ESA’er), jf. sepa-rat dagsordenspunkt. Der var enighed om en generel indstilling ift. ESRB-forslaget på ECOFIN den 20.oktober 2009. Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære anliggender (ECON) stemte omforslaget den 10. maj 2010. Der pågår nu trialogforhandlinger mellem formandskabet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Det belgiske formandskab lægger op til politisk enighed om forslaget påECOFIN-mødet den 13. juli 2010.Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2009)499 og KOM(2009)500,ECOFIN-kompromiset ST 14491/09 og ST 14493/09 samt ECON-udvalgets afstemningsresultatA7-0168/2010 og A7-0167/2010, som nedenstående giver et prioriteret uddrag af.Baggrund

Kommissionen har den 23. september fremlagt en pakke med forslag vedr. en ny strukturfor finansielt tilsyn i EU. Forslagene udmønter konklusionerne fra DER den 18.-19. juni2009 på baggrund af Kommissionens meddelelse af 27. maj 2009. Forslagene bygger oprin-deligt på anbefalingerne fra de Larosière-arbejdsgruppen fra februar 2009. Der var enighedom en generel indstilling ift. ESRB-forslaget på ECOFIN den 20. oktober 2009. Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære anliggender (ECON) stemte om forsla-get den 10. maj 2010. Der pågår nu trialogforhandlinger mellem det spanske formandskab,Europa-Parlamentet og Kommissionen. Det belgiske formandskab lægger op til politiskenighed om forslaget på ECOFIN-mødet den 13. juli 2010.Indhold

Kommissionens forslag vedr. en ny tilsynsstruktur udgøres af en pakke bestående af udkasttil en række forordninger vedr. etablering af et organ for overvågning af makro-finansielrisiko (European Systemic Risk Board - ESRB), samt separate EU-tilsynsmyndigheder ift.hhv. banker, European Banking Authority (EBA), værdipapirer, European Securities andMarkets Authority (ESMA) og forsikring/pension, European Insurance and OccupationalPensions Authority (EIOPA). Dertil kommer konsekvensændringer i en række konkretefinansielle direktiver som følge af oprettelsen af disse myndigheder (omnibus-direktivet).Der er lagt op til en evaluering af den nye tilsynsstruktur tre år efter start, og herefter hverttredje år.Et Europæisk Udvalg for Systemisk Risiko (ESRB - European Systemic Risk Board)

både enkelte medlemsstater, grupper af medlemsstater og EU som helhed, og vil kunnevedrøre både tilsynsmæssige forhold og generelle makroøkonomiske forhold, der kan på-virke den finansielle stabilitet. De vil ikke have bindende karakter, men forventes alligevel atgive anledning til opfølgning på basis af et ”comply or explain”-princip, dvs. at den, der ergenstand for en advarsel/anbefaling fra ESRB forventes enten at rette sig efter denne ellerat redegøre for, hvorfor man vælger ikke at rette sig efter advarslen/anbefalingen. Paralleltmed at f.eks. en anbefaling adresseres til en medlemsstat foreslås anbefalingen samtidigkanaliseret gennem ECOFIN for at øge det politiske pres på den eller de relevante aktørerfor at følge op på dem.Der lægges op til, at ESRB selv beslutter, hvorvidt dets advarsler og anbefalinger skal of-fentliggøres, men at udgangspunktet bør være ikke at offentliggøre dem, med mindre ettotredjedeles flertal i ESRB - efter at have konsulteret Rådet - beslutter noget andet.ESRB vil basere sit arbejde på de oplysninger, som allerede stilles til rådighed for ECB, ogderudover som hovedregel aggregerede informationer fra de nye EU-tilsynsmyndigheder.Derudover vil ESRB kunne anmode om andre oplysninger fra EU-tilsynsmyndighederneeller nationale myndigheder (tilsyn, centralbanker, statistikbureauer o.l.).Beslutningskompetencen i ESRB foreslås forankret i et generelt råd (”General Board”) be-stående af alle EU-landenes centralbankdirektører, inkl. ECB’s direktør og vicedirektør,formændene for de tre nye EU-tilsynsmyndigheder og en repræsentant for Kommissionen,som alle tildeles én stemme hver. Som observatører deltager repræsentanter for de enkelteEU-landes tilsynsmyndigheder samt formanden for det økonomiske og finansielle udvalg(EFC). Der træffes som udgangspunkt beslutninger med simpelt flertal.Møderne i det generelle råd ledes af en formand (og en næstformand), der udpeges blandtrepræsentanterne fra centralbankerne og ECB for 5 år ad gangen, og foreslås forberedt afen mindre styringskomité (”Steering Committee”). Styringskomitéen sammensættes af for-manden og næstformanden for det generelle råd, formændene for de tre EU-tilsynsmyndigheder, repræsentanterne fra Kommissionen og EFC samt fem centralbankdi-rektører, hvoraf 3 skal være fra eurolande og 2 fra ikke-eurolande - i alt 12 personer.Der nedsættes endelig en rådgivende teknisk komité (”Advisory Technical Committee”),der afspejler sammensætningen i det generelle råd.Der åbnes mulighed for, at myndigheder fra det Europæiske Økonomiske Område (EEA-landene - Norge, Island, Liechtenstein) på ad hoc basis kan deltage i arbejdet i ESRB somobservatører.Medlemmerne skal agere uafhængigt af de enkelte medlemsstater, men ESRB som helhedstår til regnskab for og afrapporterer til ECOFIN og Europa-Parlamentet.Hjemmelsgrundlag

Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære anliggender har taget stilling tilforslagene den 10. maj 2010. Udvalget har stillet en lang række ændringsforslag, hvoraf devigtigste vurderes at være følgende:--ESRB (og ikke Rådet) skal afgøre, hvornår der er tale om en krisesituation i EU. I enkrisesituation får de tre nye EU tilsynsmyndigheder særlige kompetencer (jf. separatdagsordenspunkt herom).ECB’s formand skal automatisk være formand for ESRB, og der skal derudover være toviceformænd, hvor den ene skal vælges blandt medlemmerne af ECB’s generelle råd,mens den anden skal være formanden for den ”joint committee”, der etableres mellemde tre nye EU tilsynsmyndigheder (jf. separat dagsordenspunkt herom). ECOFIN-kompromiset angiver derimod, at ESRB’s formand skal udpeges blandt repræsentanter-ne fra centralbankerne og ECB, og der skal kun være én næstformand.ESRB’s generelle råd skal udvides med 6 uafhængige medlemmer med stemmeret.Formanden for det økonomiske og finansielle udvalg (EFC) skal ikke være medlem afESRB.Både formanden for det generelle råd, den første viceformand og ECB’s næstformandskal deltage i styringskomitéen. Herudover fire øvrige nationale centralbankdirektørersamt formændene for de tre EU-tilsynsmyndigheder og repræsentanten fra Kommissi-onen. Endelig foreslås, at 3 af de 6 uafhængige ekspertmedlemmer i det generelle rådogså indgår i styringskomitéen. I alt 14 personer.Den tekniske rådgivende komite skal afløses af en videnskabelig rådgivende komite meddeltagelse af bl.a. uafhængige eksperter og uden deltagelse af de nationale tilsynsmyn-digheder.ESRB skal i samarbejde med de tre EU-tilsynsmyndigheder udarbejde et farvekodesy-stem, der differentierer forskellige niveauer af risici. Advarsler og anbefalinger skal ind-deles i forskellige farver, når de udstedes.Såfremt en adressat ikke følger en anbefaling fra ESRB, så skal det relevante udvalg iEuropa-Parlamentet have mulighed for at udspørge adressaten.Europa-Parlamentet skal kunne indkalde formanden for ESRB og de øvrige medlem-mer af styringskomitéen til en høring.Rådet skal ikke konsulteres før ESRB offentliggør anbefalinger.Europa-Parlamentet skal orienteres om ESRB’s beslutninger vedr. advars-ler/anbefalinger på lige fod med Rådet.

Der har tidligere været foretaget høring i EU-specialudvalget for finansielle tjenesteydelservedr. Kommissionens meddelelse af 27. maj 2009 vedr. en ny tilsynsstruktur. Daværendehøring resulterede i følgende holdninger for så vidt angår ESRB:Danmarks Nationalbank støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruktur iEU. Nationalbanken bemærkede, at overvågning af systemiske risici er kerneområde forcentralbanker, og at ESRB bør oprettes i regi af ECB/ESCB, og at formanden for ECB børvære formand for ESRB og at ECB/ESCB bør være sekretariat.Finansrådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruktur i EU. Finans-rådet bemærkede vedrørende ESRB, at det er essentielt, at der eksisterer klare procedurerfor opfølgning på advarsler og henstillinger om finansiel ustabilitet, samt at det fastlægges,hvilke myndigheder der er ansvarlige for opfølgningen.Realkreditrådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruktur i EU.Realkreditrådet fandt det vigtigt at sikre, at overførslen af beføjelser til EU tilsynsorganerikke hindrer bevarelsen af velfungerende nationale systemer. Realkreditrådet bemærkede, atden danske realkreditmodel er unik i denne sammenhæng. Realkreditrådet bemærkede også,at udarbejdelsen af regler (bindende tekniske standarder) ikke må svække Europa-Parlamentets legitime demokratiske interesser.Forsikring & Pension støttede oprettelsen af ESRB og anerkendte et behov om styrket eu-ropæisk tilsynssamarbejde, især i forhold til tværnationale koncerner. Forsikring & Pensionlagde vægt på stor brugervenlighed og få administrative byrder af det foreslåede system, ogfandt at det må sikres, at virksomheder, der alene agerer nationalt, også kan nøjes med athave kontakt til den nationale tilsynsmyndighed, således at man kan undgå dobbeltindbe-retning eller dobbeltrapportering til nationale henholdsvis EU-organer samt at have én sam-let oplysning om det gældende regelgrundlag.

InvesteringsForeningsRådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruk-tur i EU og støttede udkast til indstillinger i specialudvalgsnotatet. InvesteringsForenings-Rådet fandt, at industrien bør være repræsenteret i ESRB, og den lagde vægt på, at de ad-ministrative byrder som følge af informationsindsamling blev gjort så strømlinet som mu-ligt, således at det kun er nødvendigt at indberettet om et emne til én myndighed.Dansk Aktionærforening støttede den fremtidige tilsynsstruktur i EU og støttede udkast tilindstillinger i specialudvalgsnotatet, og fandt at oprettelsen af europæiske makro- og mikro-tilsyn ikke måtte føre til en reduktion af de ressourcer, der anvendes i det nationale tilsyns-arbejde.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Foreløbig dansk holdningDanmark støtter den generelle indstilling om forslaget, der blev vedtaget på ECOFIN den20. oktober 2009. Danmark er positivt indstillet over for øget fokus på overvågning af sy-stemiske risici på makroniveau, således at den finansielle stabilitet styrkes.Danmark finder det ikke hensigtsmæssigt, at nationale regeringer eller tilsynsmyndighederskal kunne udspørges i Europa-Parlamentet, såfremt man ikke efterlever anbefalinger fraESRB.Danmark finder det nyttigt, at EØS-landene repræsenteres i ESRB, eftersom disse landesfinansielle sektorer er en del af det indre marked og følgelig spiller en rolle for den finansiel-le stabilitet i EU.Andre landes holdningDer er generel opbakning til ECOFIN-kompromiset i Rådet. En række lande er meget kriti-ske over for ændringsforslagene fra ECON.Der pågår netop nu trialogforhandlinger mellem formandskabet, Europa-Parlamentet ogKommissionen. Der forelægger endnu ikke et udkast til endeligt kompromis.

Kommissionen har fremlagt forslag til præcisering af beføjelserne for EU-tilsynsmyndighederne på det finan-sielle område (omnibus-direktiv I), der tilretter flere af de eksisterende sektordirektiver på det finansielleområde. Direktivforslaget ligger i forlængelse af forslaget om at oprette tre nye EU-tilsynsmyndigheder på detfinansielle område, som der blev opnået enighed om på ECOFIN i december 2009 og som forhandles itrialog mellem Rådet og Europa-Parlamentet, jf. separat dagsordenspunkt.Omnibusdirektivet præciserer således områder, hvor de nye EU-tilsynsmyndigheder foreslås at få konkretebeføjelser i de enkelte direktiver på det finansielle område. Ændringerne vedrører f.eks. fastsættelse af bin-dende tekniske tilsynsstandarder og bilæggelse af tvister. Der var enighed om en generel indstilling på CO-REPER den 14. april 2010. Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære forhold (ECON)har ved afstemning den 10. maj 2010 stillet en række ændringsforslag, der indgår i trialogforhandlingerneom den ny tilsynsstruktur.Der ventes i løbet af 2010 at blive fremlagt yderligere omnibusdirektiver med flere ændringer til de enkeltefinansielle direktiver.Der henvises desuden til Kommissionens forslag (KOM(2009)576), ECOFIN-kompromiset (st7616/10)samt ECON-udvalgets ændringsforslag, jf. afstemningsresultatet fra ECON (A7-9999/2010), somnedenstående giver et prioriteret uddrag af.Baggrund

Kommissionen fremlagde i september 2009 en forslagspakke vedr. en ny europæisk tilsyns-struktur, som bl.a. opretter en europæisk banktilsynsmyndighed (EBA), en europæisk til-synsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og en euro-pæisk værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA). De tre nye EU-tilsynsmyndigheder skal bl.a.erstatte de eksisterende europæiske tilsynskomitéer for hhv. banker (CEBS), forsikrings- ogarbejdsmarkedspensionsordninger (CEIOPS) og værdipapirer (CESR). Ifølge forslaget vilde tre nye EU-tilsynsmyndigheder blive sammensat af repræsentanter fra de nationale til-synsmyndigheder, ligesom det er tilfældet i de tilsynsudvalg, de erstatter. Der er opnåetenighed om forslagspakken i ECOFIN i december 2009, og om omnibusdirektivet på CO-REPER den 14. april 2010. Forslagene forhandles nu som en samlet pakke i trialog medEuropa-Parlamentet og Kommissionen. Europa-Parlamentet forventes at stemme om til-synsstrukturen i plenum den 7. juli 2010, mens forslagene er sat på ECOFIN den 13. juli tilpolitisk enighed.Kommissionen har i forlængelse heraf fremlagt forslag til præcisering af beføjelserne for detre nye EU-tilsynsmyndigheder på det finansielle område i form af et såkaldt omnibus-direktiv (Omnibus I), der tilretter flere af de eksisterende sektordirektiver på det finansielleområde. Formålet er at præcisere de områder, hvor de nye EU-tilsynsmyndigheder foreslåsat få konkrete beføjelser i de enkelte finansielle direktiver.Kommissionen forventes i efteråret 2010 at fremsætte yderligere forslag (omnibus II), derskal gennemføre en tilsvarende tilretning af direktiver på primært forsikringsområdet. Her-

Forslaget om en ny europæisk tilsynsstruktur (European System of Financial Supervision –ESFS), som der blev opnået enighed om i Rådet i slutningen af 2009, etablerer tre nye EU-tilsynsmyndigheder, som skal erstatte og overtage de nuværende opgaver for de eksisteren-de tre tilsynssamarbejdsudvalg. I lighed med de eksisterende tilsynssamarbejdsudvalg er denye EU-tilsynsmyndigheder sammensat af repræsentanter fra tilsynsmyndighederne i hvertaf de 27 EU-lande. I tillæg til de eksisterende tilsynssamarbejdsudvalgs nuværende opgavervil de nye EU-tilsynsmyndigheder bl.a. få beføjelser til at udarbejde udkast til bindende tek-niske standarder og mægle i tvister mellem nationale tilsyn.Det foreliggende ECOFIN-kompromis er en opfølgning på dette forslag om en ny europæ-isk tilsynsstruktur, og indskriver konkret de nye EU-tilsynsmyndigheder og deres nye befø-jelser i en række konkrete sektordirektiver på det finansielle område.Konkret vedrører det foreliggende forslag til omnibusdirektiv ændringer i følgende finan-sielle direktiver:2006/48/EF og 2006/49/EF om kapitalkrav for kreditinstitutter m.fl.2002/87/EF om finansielle konglomerater2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser2003/6/EF om markedsmisbrug2004/39/EF om MiFID (regulering af værdipapirhandel og markeder)2003/71/EF om prospekter1998/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer2004/109/EF om transparens2005/60/EF om forebyggelse af hvidvaskning af penge2009/65/EF om UCITS (regulering af kollektive investeringer).De områder i de enkelte direktiver, hvor omnibusdirektivet foretager ændringer, kan i storetræk opdeles i følgende kategorier:Præcisering af områder inden for de enkelte direktiver, hvor Kommissionen kan vedta-ge bindende tekniske standarder på baggrund af udkast fra EU-tilsynsmyndighedernePræcisering af områder inden for de enkelte direktiver, hvor EU-tilsynsmyndighedernekan bilægge uenighed mellem nationale tilsynsmyndigheder.Generelle ændringer i de enkelte direktiver, som er nødvendige for, at direktiverne kanfungere i forbindelse med de nye EU-tilsynsmyndigheder.Senere ventes Kommissionen at fremlægge andre omnibus-direktiver justeringer på andreområder og/eller i andre direktiver.Præcisering af områder, hvor der kan vedtages bindende tekniske standarderEU-tilsynsmyndighederne skal i overensstemmelse med EU-tilsynspakken kunne fastlæggebindende tekniske standarder for de nationale tilsynsmyndigheder. Det konkrete indhold af

sådanne standarder foreslås af EU-tilsynsmyndighederne, men skal alene vedrøre tekniskeforhold, som ikke berører beslutninger om tilsynspolitikken eller ændringer i EU-lovgivningen og EU-reguleringen på det pågældende område, idet ansvaret herfor fortsat villigge hos Rådet/Europa-Parlamentet og Kommissionen.I forlængelse heraf understreges det eksplicit i direktivets indledende betragtninger, at enbindende teknisk standard ikke kan begrænse den mulighed, medlemslandene har for selv attilrettelægge sine regler på et område, hvor der ikke er fuld harmonisering i det bagvedlig-gende direktiv, så længe de nationale regler ikke er i strid med det bagvedliggende direktiv.Det betyder særligt, at der for et område, hvor der ifølge det konkrete direktiv alene gælderminimumsregler, ikke kan vedtages bindende tekniske standarder, som indebærer, at regler-ne totalharmoniseres.Det skal endvidere nævnes, at da der lægges op til et stort antal af standarder i omnibus-direktivet er de enkelte bemyndigelser til at udarbejde bindende tekniske standarder ikkebeskrevet hver for sig i direktivets præambeltekst. Derfor kan man ikke på nuværende tids-punkt præcist afgrænse indholdet af de enkelte standarder udover, hvad der følger af præ-amblens generelle betragtninger og de konkrete artikler standarden omhandler.I praksis foreslås det i omnibusdirektivet at gøre det muligt at vedtage bindende teknisketilsynsstandarder inden for tre områder:Områder, hvor detaljerede metodiske eller kvantitative standarder er nødvendige for atsikre konsistent anvendelse af bestemte regler, og hvor behovet for tilsynsmæssige vur-deringer er begrænset.Områder, hvor det kan være en fordel med en fælles tilgang til rapportering eller offent-liggørelse.Områder, hvor det vil være en fordel med en ensartet tilgang til samarbejde, f.eks. i situ-ationer, hvor et værtslands tilsyn efterspørger oplysninger fra hjemlandets tilsyn.Omnibusdirektivet udpeger således alene de områder, hvor der bør være bindende tekniskestandarder, mens det nærmere indhold af forslag til konkrete bindende standard vil være optil de uafhængige EU-tilsynsmyndigheder i kraft af disses tilsynsekspertise.De tre eksisterende tilsynssamarbejdsudvalg vedtager allerede i dag standarder inden fortilsvarende tekniske områder, som dog i dag ikke er bindende. EU-tilsynsmyndighederne vilfortsat have mulighed for at fastlægge sådanne vejledende (ikke-bindende) tekniske standar-der. Det forventes, at eksisterende ikke-bindende standarder vil kunne blive lagt til grundfor de bindende tekniske standarder, der skal udvikles på de pågældende områder.Før de tekniske standarder udarbejdet af de nye EU-tilsynsmyndigheder kan få bindendevirkning over for de nationale tilsynsmyndigheder, skal de godkendes af Kommissionen.Processen er, at EU-tilsynsmyndighederne udarbejder udkast til en bindende standard indenfor det pågældende område, som sendes til Kommissionen, der herefter gør den pågælden-de standard til en del af fællesskabsretten gennem en konkret beslutning eller forordning,før de kan træde i kraft.ECOFIN-kompromiset angiver for hvert område, om EU-tilsynsmyndighederne forpligtestil at udarbejde udkast til bindende tekniske standarder, eller om EU-tilsynsmyndighederne

er stillet mere frit i forhold til, om de vil gøre brug af muligheden for at udarbejde udkast tilbindende tekniske standarder. Forpligtelser til at udarbejde udkast til tekniske standarder(”skal” bestemmelser) er primært at finde i kapitalkravsdirektivet (2006/48) og for enkeltestandarder i prospektdirektivet (2003/71) og direktivet vedrørende arbejdsmarkedsrelatere-de pensionskasser (2003/41).På de områder, hvor de tre nye EU-tilsynsmyndigheder er forpligtet til at udvikle tekniskestandarder, skal udkast til disse fremsendes til Kommissionen senest 3 år efter, at EU-tilsynsmyndighederne er etableret. Hvis forordningerne om EU-tilsynsmyndighederne bli-ver vedtaget, således at de etableres pr. 1. januar 2011, skal udkast til de bindende tekniskestandarder således fremsendes senest den 1. januar 2014.ECOFIN-kompromiset giver mulighed for at vedtage bindende tekniske standarder på ne-denstående områder inden for de forskellige finansielle direktiver:CRD (Capital Requirements Directive) - kapitalkrav for kreditinstitutter m.fl. – direktiver2006/48/EF og 2006/49/EFDet præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra EBA på følgende områder:-betingelser for at give tilladelser (licenser) til udøvelse af kreditinstitutvirksomhed,-oplysninger og procedurer for samråd mellem tilsyn i forbindelse med erhvervelse afkvalificeret deltagelse i kreditinstitutter,-elektroniske underretningsprocedurer i forbindelse med udøvelse af den frie etable-ringsret og udveksling af tjenesteydelser,-fælles beslutningsproces for forskellige landes tilsynsmyndigheder i forbindelse medvurderinger af en koncerns overordnede risikoprofil og solvenskrav-procedurer, metoder og betingelser for udveksling af information og samarbejde mel-lem hjemland og værtsland,-hybride kapitalinstrumenter,-formater for rapportering m.m.,-vurderingsmetode for eksterne kreditvurderingsinstitutter (ECAI rating) samt konverte-ring af sådanne ratings,-modelvalidering for metoder med intern rating (IRB-model),-vurderingsmetoden for ECAI rating i relation til securitisering,-modelvalidering for metoder med avanceret måling af operationelle risici (AMA-metode),-undtagelse af visse transaktioner fra definitionen af store engagementer,-format for rapportering af store engagementer,-krav til securitisering,-tilsynsprocessen-den operationelle drift af tilsynskollegier og deres oplysningspligter,-likviditetsrisiko og tilgængelige aktiver i nødsituationer,-praktiske betingelser for at tillade anvendelse af interne markedsrisikomodeller,-proceduren for fremsendelse af de relevante oplysninger til hjemlandets myndigheder iforbindelse med udøvelse af virksomhed i et andet medlemsland,-fælles beslutningsproces for forskellige landes tilsynsmyndigheder i forbindelse medgodkendelse af AMA- og IRB-modeller,-virksomhedsledelse og organisering (governance), herunder regler om aflønning.

Komiteen for europæiske banktilsyn (CEBS) har inden for de hidtidige rammer allerede idag udviklet eller er ved at udvikle (ikke-bindende) vejledninger på en række af de oven-nævnte områder. Vejledninger er f.eks. udviklet ift. modelvalidering for metoder med internrating (IRB-modeller– ”Internal Ratings-Based approach”)og modelvalidering for metoder medavanceret måling af operationelle risici (AMA-modeller –”Advanced Measurement Approach”),mens vejledninger ift. f.eks. hybrid kapital, risikovurdering og tilsynskollegier er under ud-arbejdelse. Disse vejledninger kan forventes lagt til grund for de bindende tekniske standar-der, der skal udvikles på området.Finansielle konglomerater – direktiv 2002/87/EFDet præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra EBA på følgende områder:-beregningsmetoder til bestemmelse af kapitalkrav for konglomeratet som helhed samtmetoder til at fastlægge risikokoncentrationer i konglomeratet.-hvad der forstås ved kapitalinteresser,-procedure for definition af den relevante kompetente myndighed,-alternative parametre til identifikation af et finansielt konglomerat og-metoder til fastlæggelse af væsentlige transaktioner inden for en gruppe.Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser – direktiv 2003/41/EFDet præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra EIOPA på følgende områder:-oplysninger, som de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser skal indsende til tilsynene,-procedurer og formater i forbindelse med myndighedernes indberetning til EIOPA omde nationale bestemmelser af tilsynsmæssig karakter, der lægges til grund ved grænse-overskridende virksomhed.Markedsmisbrug – direktiv 2003/6/EFDet præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:-informationsudveksling mellem forskellige landes tilsyn,-grænseoverskridende undersøgelser,-definition af accepteret markedspraksis,-intern viden,-handel med egne aktier.MiFID (”Markets in Financial Instruments Directive”) – regulering af værdipapirhandel og markeder –direktiv 2004/39/EFDet præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:-procedurer for at give tilladelse som investeringsselskab og for pligten til at konsultereandre landes tilsyn forud for meddelelse af tilladelse, herunder udarbejdelse af standard-formularer og modeller for proceduren.-liste over oplysninger, der kræves til at vurdere ejere af kvalificerede andele,-anvendelse af oplysningskrav i forbindelse med fri udveksling af tjenesteydelser og op-rettelse af filial, samt proceduren for fremsendelse af disse oplysninger og-pligt til at nationale myndigheder samarbejder og udveksler oplysninger.

Prospekter – direktiv 2003/71/EFDet præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:-det tillæg til prospektet, der skal udarbejdes som følge af væsentligt ændrede omstæn-digheder, materielle fejl eller ukorrektheder,-bestemmelserne i direktivet, der muliggør udeladelse af oplysninger i prospekter, f.eks.når videregivelse af oplysninger vil stride mod den offentlige interesse,-anmeldelse af godkendelsescertifikat,-kopi af prospekt,-oversættelse af resuméet af prospektet,-samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynene,-ensartet skabelon for sammenfatning af prospektet,-specifikke oplysninger i prospektet.Transparens – direktiv 2004/109/EFDet præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:-den procedure der skal anvendes, og de oplysninger der skal gives, når en køber af etværdipapir anmelder opkøb af større besiddelser til udstederen af værdipapiret,-udformning af en standardformular til anmeldelseskravene til udstederen.Hvidvaskforebyggelse – direktiv 2005/60/EFDet præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra EBA/EIOPA/ESMA på følgende områder:-fastlæggelse af hvilke yderligere foranstaltninger, som kredit- og finansieringsinstitutterskal gennemføre og oplyse om i forhold til deres aktiviteter i tredjelande, hvis tredjelan-des lovgivning ikke har samme niveau som EU-lovgivningen.-de tiltag, som kredit- og finansieringsinstitutter som minimum skal gennemføre, hvistredjelandets lovgivning ikke tillader anvendelse af de foranstaltninger i relation til kun-delegitimation og opbevaring af registreringer, som finder anvendelse i EU.UCITS (”Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities”) – regulering af kollektiveinvesteringer (herunder investeringsforeninger) – direktiv 2009/65/EFDet præciseres i ECOFIN-kompromiset, at Kommissionen kan eller skal vedtage bindendetekniske standarder efter forslag fra ESMA på følgende områder:-de oplysninger, investeringsselskaber skal indlevere i forbindelse med godkendelse sominvesteringsselskab,-betingelser for godkendelse af administrationsselskaber,-krav om administrative og regnskabsmæssige procedurer m.v.,-krav til managementselskabers aktiviteter ift. at sikre ærlig adfærd og undgå interesse-konflikter,-godkendelse af det selvadministrerende administrationsselskab,-oplysningskrav i forbindelse med fusioner,-kategorier af aktiver et investeringsinstitut må investere i,-kriterier ift. risikostyring og værdiansættelse,-forretningsgange mellem ”master” og ”feeder” investeringsselskaber,-indhold af prospekter og årsberetninger,

Kontrolprocedurer vedr. vedtagelsen af bindende tekniske standarderFør de tekniske standarder udarbejdet af de nye EU-tilsynsmyndigheder kan få bindendevirkninger over for de nationale tilsynsmyndigheder, skal de godkendes af Kommissionengennem en efterfølgende beslutning eller forordning. Kommissionen kan i særlige tilfældeændre på EU-tilsynsmyndighedernes udkast til en standard før vedtagelse, eller Kommissi-onen kan undlade at vedtage EU-tilsynsmyndighedernes udkast til en standard helt ellerdelvist, hvis dette er nødvendigt af hensyn til fællesskabets interesse.I sådanne tilfælde, hvor Kommissionen vælger at ændre i EU-tilsynsmyndighedernes udkasttil standard, vil Kommissionen for det første skulle give den pågældende EU-tilsynsmyndighed mulighed for selv at ændre på sit udkast til standarden på baggrund afKommissionens tilbagemelding, før Kommissionen vedtager ændringer i forhold til EU-tilsynsmyndighedernes udkast. For det andet vil Kommissionen ifølge ECOFIN-kompromiset være underkastet nærmere kontrolprocedurer, som giver EU’s lovgiver (Rådeteller Rådet og Europa-Parlamentet) mulighed for at føre kontrol med Kommissionens ved-tagelse af retsakter.Kommissionen kan ifølge Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde vedtagehenholdsvis delegerede retsakter (artikel 290) og implementeringsretsakter (artikel 291).Delegerede retsakter supplerer eller ændrer ikke-essentielle dele af et rammedirektiv, mensimplementeringsretsakter skal sikre ensartede betingelser for implementering af et rammedi-rektiv eller gennemførelsesforanstaltningerne for det. For delegerede retsakter kan lovgiver(Rådet og Europa-Parlamentet) i den konkrete direktivtekst fastsætte regler om tilbagekald,tidsbegrænsning af delegation og indsigelsesmulighed. For implementeringsretsakter kan detsåkaldte komitologi-system anvendes som kontrolmekanisme. Herved kan Rådet gennemdeltagelse i særlige komitéer nedsat til formålet kontrollere Kommissionens vedtagelse af depågældende retsakter.1I tilfælde, hvor Kommissionen vedtager EU-tilsynsmyndighedernes udkast til bindendestandarder uden at ændre i udkastet, vil processen ifølge ECOFIN-kompromiset ikke væreomfattet af ovennævnte kontrolprocedurer. Udgangspunktet er, at der er tale om tekniskestandarder udarbejdet af EU-tilsynsmyndighederne ud fra disses tilsynsekspertise, og kom-promisforslaget indfører på den baggrund kun de nævnte kontrolprocedurer i forhold tilsituationer, hvor Kommissionen ændrer i tilsynenes udkast til standarder.ECOFIN-kompromiset opdeler bemyndigelserne til at vedtage bindende tekniske standar-der i henholdsvis delegerede retsakter og implementeringsretsakter afhængig af standardensindhold og rækkevidde. Det fastsættes samtidig hvilke kontrolmekanismer, der skal gælde1

for de forskellige bemyndigelser. For delegerede retsakter indføres en tidsbegrænsning på 4år, mulighed for tilbagekald af delegation samt mulighed for indsigelse for Rådet og Euro-pa-Parlamentet inden for 3 måneder. For implementeringsretsakter henvises til den eksiste-rende komitologi-procedure (som dog er under revision, jf. fodnote 1). Anvendes kapital-kravsdirektivet som eksempel, så er der i kompromisforslaget lagt op til, at bindende tekni-ske standarder vedr. f.eks. krav i forbindelse med autorisation, risikovurdering, modelvalide-ring og intern organisation, udpeges som delegerede retsakter, mens bindende tekniskestandarder vedr. f.eks. procedurer for kommunikation mellem tilsynsyndigheder, rapporte-ringsformater og fælles beslutningsprocesser mellem myndigheder, udpeges som implemen-teringsretsakter. Hvis Kommissionen således vælger at ændre på EU-tilsynsmydighedernesudkast til bindende standarder indenfor disse områder, vil det være omfattet af den tilhø-rende kontrolprocedure.Det bemærkes, at de nærmere procedurer for vedtagelsen af de bindende tekniske standar-der ikke fastlægges i omnibusdirektivet, men i forordningerne om etablering af de tre EU-tilsynsmyndigheder, hvorfor procedurer og kontrolforordninger herfor ligeledes vil afhængeaf den endelige udformning af disse forordninger.I forbindelse med forhandlingerne herom har Kommissionen som noget nyt rejst det syns-punkt, at den foreslåede procedure for vedtagelse af bindende tekniske standarder i forord-ningerne om etablering af de tre EU-tilsynsmyndigheder (artikel 7) ud fra en juridisk be-tragtning alligevel ikke kan finde anvendelse, når der er tale om delegerede retsakter (Lissa-bon-traktatens art. 290). Kommissionens synspunkt er, at den foreslåede procedure vil be-grænse Kommissionens råderum, hvilket Kommissionen vurderer er i strid med traktaten.Kommissionen har på den baggrund foreslået at ændre den ovenfor beskrevne procedurevedr. vedtagelse af bindende standarder for delegerende retsakter (artikel 290 i Lissabon-traktaten), således at Kommissionen for disse retsakter får mulighed for at vedtage de bin-dende tekniske standarder uden at basere disse på udkast fra EU-tilsynsmyndighederne.Bilæggelse af uenighed mellem nationale tilsynsmyndighederI overensstemmelse med EU-tilsynspakken gives EU-tilsynsmyndighederne også adgang tilat mægle i situationer, hvor der kan være uenighed mellem nationale tilsynsmyndigheder iforhold til beslutninger, som de skal tage i fællesskab. Resultatet af EU-tilsynsmyndighedernes mægling vil være bindende for de nationale tilsynsmyndigheder.På visse områder giver sektorlovgivningen i dag (dvs. inden etableringen af de tre EU-tilsynsmyndigheder) mulighed for at de tre tilsynsudvalg kan anvende ikke-bindende mæg-ling mellem nationale tilsyn, mens der på andre områder er fastsat tidsfrister for fælles be-slutninger truffet af et eller flere tilsyn. I disse tilfælde vil det imidlertid være nødvendigt atforetage ændringer i direktiverne for at tilpasse sektorlovgivningen til de nye EU-tilsynsmyndigheders beføjelser i henhold til bilæggelse af uenigheder mellem nationalemyndigheder.I forslaget præciseres mæglingsbeføjelser i markedsmisbrugsdirektivet (anmodning om op-lysninger og fælles tilsyn), kapitalkravsdirektivet (identifikation af filialer, godkendelse afmetoder med interne ratings (IRB metode) og vurdering af grupperisici) og UCITS-direktivet (udveksling af oplysninger, kontrol på stedet og værtslandets indgreb over forandet lands virksomhed). I disse tilfælde indskrives de nye EU-tilsynsmyndigheders mulig-

heder for at foretage bindende mægling således konkret i de pågældende områder. Konkretbetyder det, at hvis en national tilsynsmyndighed er uenig med en tilsynsmyndighed i etandet land i forhold til at identificere betydende filialer i kapitalkravsdirektivets forstand,kan tilsynsmyndighederne indbringe dette spørgsmål for EU-tilsynsmyndigheden (dvs. EBAi dette konkrete tilfælde). EBA vil herefter skulle mægle mellem de nationale tilsyn efterproceduren fastlagt i forslaget om den nye EU-tilsynsstruktur.Generelle ændringer i de enkelte finansielle direktiverEndelig gennemføres en række konsekvensrettelser af mere generel karakter i de enkeltedirektiver, herunder at ændre referencerne fra de eksisterende tilsynssamarbejdsudvalg til denye EU-tilsynsmyndigheder, som erstatter dem. Dette vedrører f.eks. de nye EU-tilsynsmyndigheders rolle i at samarbejde og udveksle oplysninger med de nationale tilsyn,samt de nye EU-tilsynsmyndigheders rådgivende rolle i forhold til EU-institutionerne ogderes rolle i forhold til samarbejdet med tilsyn og myndigheder i tredjelande uden for EU.EU-tilsynsmyndighederne får også til opgave at udarbejde, offentliggøre og regelmæssigtopdatere registre og lister over finansielle aktører i EU. Det drejer sig om listen over god-kendelser af kreditinstitutter udstedt af nationale tilsynsmyndigheder, registret over alle in-vesteringsselskaber og listen over regulerede markeder samt listen over godkendte prospek-ter og godkendelsescertifikater, når disse udbydes til offentligheden.Hjemmelsgrundlag

Kommissionen fremfører, at målene for dette direktiv, nemlig at forbedre det indre mar-keds virkemåde gennem et højt, effektivt og konsekvent regulerings- og tilsynsniveau, atbeskytte indskydere, investorer og modtagere og dermed virksomheder og forbrugere, atsikre de finansielle markeders integritet, effektivitet og ordnede virkemåde, at opretholdedet finansielle systems stabilitet og styrke den internationale koordinering af tilsyn, ikke itilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslande og derfor bedre kan gennemføres på fælles-skabsplan.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, daensartede konkurrencevilkår i EU samt øget grænseoverskridende finansiel aktivitet fordrerfælles regler og ensartet fortolkning af og tilsyn med disse.Europa-Parlamentets udtalelser

Indførelse af ”skal” bestemmelser i forhold til alle forslag til bindende tekniske standar-der, således at EU-tilsynsmyndighederne skal foreslå udkast til disse inden en given tids-frist (2014 eller 2015).Tilføjelse af en række nye beføjelser til at vedtage bindende tekniske standarder, særligt iprospektdirektivet, IORP-direktivet (om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers ak-tiviteter og tilsynet hermed) og MiFID. I MiFID direktivet gælder det fx standarder ift.en række definitioner, organisatoriske krav, interessekonflikt, oplysningskrav før og ef-ter handler, adgang til regulerede markeder m.v.Automatisk tilretning af komitologibestemmelser i alle finansielle direktiver, således atdisse bringes i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i Lissabon-traktaten. Dvs. atalle de steder i de finansielle direktiver, hvor den såkaldte ”kontrolprocedure” anvendesi dag (både Rådet og Europa-Parlamentet kontrollerer Kommissionen), automatisk æn-dres til at have karakter af delegerede retsakter, jf. artikel 290 i Lissabon-traktaten. End-videre ændres alle steder hvor de tre øvrige procedurer anvendes (hørings-, forvalt-nings- og forskriftsprocedure) til implementeringsretsakter, jf. artikel 291 i Lissabon-traktaten.Indførelse af mulighed i markedsmisbrugsdirektivet for at nationale myndigheder kanforbyde visse produkter. Dette indgår ikke i ECOFIN-kompromiset.Etablering af et fælles EU-register i regi af ESMA, der giver oversigt over hvilke sankti-oner finansielle virksomheder i EU er blevet pålagt af de nationale myndigheder. Detteindgår ikke i ECOFIN-kompromiset.En række ændringer i de enkelte direktiver som skal styrke samarbejdet mellem nationa-le tilsynsmyndigheder, Kommissionen og EU-tilsynsmyndighederne, fremme informa-tionsudveksling og generel koordination samt styrke samarbejdet om konkrete tilsynsak-tiviteter.

Det finansielle område er hovedsagligt reguleret af lov om finansiel virksomhed og lov omværdipapirhandel m.v. Forslaget vil i sig selv kun kræve minimale konsekvensændringerf.eks. i forhold til fortrolighedsbestemmelser i forbindelse med videregivelse af oplysningertil de nye EU-tilsynsmyndigheder. De konkrete bindende standarder, som EU-tilsynsmyndighederne vil stille forslag om efterfølgende, vil kunne føre til behov for lovæn-dringer, idet visse af områderne i dag er omfattet af krav fastsat i love og bekendtgørelser(f.eks. den nærmere definition af kravene til hybrid kernekapital), mens andre alene berørerFinanstilsynets vejledninger og/eller praksis. Det vil afhænge af udformningen af de kon-krete standarder.Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har været forelagt EU-specialudvalget for den finansielle sektor med høringsfristden 20. november 2009. Høringen resulterede i følgende holdninger.Finansrådet (FR) lægger vægt på via Finanstilsynet at blive inddraget i godtid i udformningen af de tekniske standarder, som EBA skal udarbejde udkast til.Realkreditrådet (RK) anfører, at der generelt er en risiko for, at der i fastsættelsen af tekni-ske standarder utilsigtet ikke tages hensyn til de særlige sikre karakteristika, som den danskerealkreditmodel bygger på, fordi der tages udgangspunkt i den gængse europæiske forret-ningsmodel for banker. En ensretning af den materielle ret for covered bonds m.v., somkan påvirke muligheden for at fastholde den danske realkreditmodel, må derfor undgås.RK lægger vægt på, at der ikke sker en glidning af kompetencer mellem niveauerne i komi-tologi-proceduren. RK efterlyser i den forbindelse en overvejelse af Europa-Parlamentetsfremtidige rolle, såfremt der opstår uenighed om, hvad der må anses for et politisk valg iforbindelse med udarbejdelsen af en teknisk standard.I forhold til de specifikke bemyndigelser anfører RK ift. kapitaldækningsdirektivets(2006/48/EF) artikel 106 (2) om store engagementer, at det er af stor betydning for real-kreditsektoren, at standarden ikke fjerner muligheden for at tage hensyn til ”penge på vej”.Blandt andet i forbindelse med terminsbetalinger fra kunderne kan realkreditinstitutternehave et stort indestående ”over natten” i en række pengeinstitutter, som efterfølgende ud-betales til obligationsejerne.Ift. kapitaldækningsdirektivets artikel 150, som skal afgrænse vilkårene for anvendelsen afpunkt 15-17 i bilag V vedrørende likviditetsstyring, anfører RK, at det er vigtigt, at der tageshensyn til de særlige karakteristika ved danske realkreditinstitutter. Dansk realkredit har reeltset ikke likviditetsrisiko, selvom der er store udsving i likviditeten omkring terminerne. Deter en konsekvens af den danske realkreditmodel med direkte videregivelse af kundens beta-linger til investorerne (match-funding).RK anfører endvidere, at de foreslåede tekniske standarder i UCITS (2009/65/EC), artikel50 om investeringsinstitutters investeringspolitik, kan have vidtgående konsekvenser, hvisdet indebærer, at ESMA har indflydelse på de kategorier af aktiver, et investeringsinstitutmå investere i. Der bør derfor ske en afklaring af rækkevidden heraf.InvesteringsForeningsRådet (IFR) støtter generelt specialudvalgsnotatets indstillinger. IFRfinder dog, at der på en række områder er behov for en yderligere afklaring af forslagenesindhold og konsekvenser for de finansielle virksomheder. IFR lægger endvidere vægt på, atdet præciseres, hvordan lovhierarkiet mellem niveau 1, 2 og 3 fungerer og spiller sammen.Endelig understreger IFR, at niveau 3 standarderne tages højde for, at tilsynsmåderne stadigkan tilpasses til nationale egenarter, som er i overensstemmelse med fællesskabsretten.Danmarks Rederiforening (DRF) finder det væsentligt, at de nye standarder ikke vil medfø-re ekstra byrder for virksomhederne og øgede oplysninger i forhold til reglerne i dag.

Forsikring & Pension (F&P) støtter, at forslagene udformes, så standardernes rækkeviddeog indhold er af klar teknisk karakter, samt at der ikke sker forskydning nedad mellem ni-veau 2 og 3. Herudover skal det være muligt i de enkelte medlemslande at tilrettelægge et"risikobaseret" tilsyn, og tilsynsreglerne bør indeholde et proportionalitetsprincip.Dansk Industri (DI) støtter et øget samarbejde mellem EU-myndighederne og Kommissio-nen for at sikre ensartede regler og rammevilkår. DI finder, at det er afgørende, at de nyestandarder ikke medfører øgede administrative byrder for de berørte virksomheder. I denforbindelse bør det søges afklaret, hvad rækkevidden og indholdet af de bindende standar-der inden for krav til bl.a. solvens og likviditet skal være. Ligeledes bør proportionalitets-hensyn indarbejdes i de konkrete standarder, således at en national tilsynsproces ikke bliverunødigt administrativ og omkostningstung.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Dansk holdningDanmark kan overordnet støtte forslaget, der understøtter et velfungerede indre marked forfinansielle tjenesteydelser gennem styrket tilsynssamarbejde og øget harmonisering af tilsy-net med de finansielle markeder og virksomheder, således at der skabes lige vilkår på tværsaf landene.Danmark arbejder for, at Kommissionens mulighed for at vedtage bindende tekniske stan-darder som delegerede retsakter uden at basere dette på et udkast til standard fra en af EU-tilsynsmyndighederne begrænses mest muligt.Danmark arbejder endvidere for, at der i videst mulig omfang anvendes ”kan” standarder,således at EU-tilsynsmyndighederne har frihed til selv at planlægge deres arbejde.Andre landes holdningEn gruppe lande foretrækker – ligesom Kommissionen og Europa-Parlamentet – at EU-tilsynsmyndighederne, i højere grad end kompromisforslaget lægger op til, forpligtes til atudarbejde udkast til bindende tekniske standarder (”skal” bestemmelser) og ikke alene givesmulighed for at vælge at gøre det (”kan”-bestemmelser).

Kommissionen har fremsat direktivforslag til regulering af forvaltere af alternative investerings-fonde. Forsla-get har bl.a. til formål at styrke gennemsigtigheden på de finansielle markeder i Europa. Direktivet inde-holder regler om autorisation, løbende drift samt transparens mv. Direktivet omfatter forvaltere af alternati-ve investeringsfonde i EU og forvaltere etableret i 3. lande, som vil markedsføre alternative investeringsfondei EU. På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af forslaget med henblik på politisk enighed.Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2009)207 og formandskabetskompromisforslag ST 7377/10, som blev drøftet på ECOFIN den 18. maj. ECOFINs kompromis blevsuppleret med en erklæring om, at nogle medlemslande har udtrykt bekymring i forhold til særligt 3. lands-bestemmelserne. ECOFIN opfordrede endvidere Rådet til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.Efterfølgende har formandskabet således indledt trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet på baggrundaf afstemningen i Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære forhold (ECON) d. 17. maj2010. Der henvises til ECON-udvalgets ændringsforslag ECON A7-0171/2010.Nedenstående giver et prioriteret uddrag af ECOFIN-kompromiset samt afstemningen i ECON-udvalgetændringsforslag.Baggrund

Kommissionen fremlagde den 30. april 2009 et forslag til direktiv om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde2. Direktivet fastlægger regler for forvaltere af investeringsenheder, der mar-kedsfører sig til professionelle investorer, såsom pensionskasser.På ECOFIN-mødet d. 18. maj blev der opnået enighed om en generel indstilling blandt med-lemslandene, og ECOFIN gav mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet påbaggrund af kompromisforslaget, herefter omtalt som ECOFIN-kompromiset.Der er som udgangspunkt tale om et totalharmoniseringsdirektiv, men der er enkelte modi-fikationer hertil.Kommissionens oprindelige direktivforslag er en del af Kommissionens program om at indfø-re regulering for og tilsyn med alle aktører og aktiviteter, som kan udgøre betydelige risici forstabiliteten på det finansielle marked. Tilsvarende blev foreslået i den såkaldte Larosiere-rapport3og i det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Euro-pa, som regeringen sendte til Kommissionen den 28. november 2008. Hidtil har forvaltere afalternative investeringsenheder i EU som udgangspunkt ikke været omfattet af nogen fællesEU-regulering.Forslagets formål er at:2

Forslaget og det danske indspil mv.ECOFIN-kompromiset opfylder på en række områder hensigten med ønskerne i det dan-ske indspil mv. og medfører bl.a., at:Der skabes en fælles EU-regulering, hvor forvaltere af alternative investeringsenhederskal registreres eller godkendes i et EU-land som betingelse for at kunne drive virksom-hed i EU.Hvis en investeringsenhed vælger ikke at have en forvalter, vil enheden selv skulle op-fylde betingelserne for at kunne operere i EU.Uanset størrelse er alle forvaltere som udgangspunkt omfattet af forslaget. Et medlems-land kan vælge at tillade forvaltere, hvis samlede aktiver er under en vis tærskelværdi,alene at opfylde nogle få betingelser. Anvender forvalteren denne mulighed, vil forvalte-ren kun kunne agere i det pågældende medlemsland. Hvis forvalteren vil operere i andremedlemslande, skal alle direktivets krav opfyldes.Forvalter skal af egen drift afgive oplysninger til sine investorer og på opfordring tilmyndighederne med henblik på overvågning og tilsyn samt i forbindelse med opkøb afvirksomheder, hvor der opnås kontrollerende indflydelse. Forvalterne skal afgive enrække af de oplysninger, som er foreslået i det danske indspil, herunder investeringsstra-tegier, gældseksponering, gebyrer, historiske resultater, risikostyringssystem, værdiansæt-telsesmetoder, aflønning af bestyrelse og direktion. Forvalters oplysningsforpligtelservedrører således mange forhold i investeringsenheden, og herved opnås et tilsvarendebeskyttelsesniveau, som hvis oplysningsforpligtelserne påhvilede de enkelte investe-ringsenheder.Forvaltere skal løbende besidde et mindste niveau af kapital og opfylde krav til effektivstyring af risici. Endvidere skal forvalterne tage forholdsregler, der begrænser interesse-konflikter i forhold til investeringsenhedens investorer.De kompetente nationale myndigheder kan sætte øvre grænser for investeringsenhedersgældsætning.Der skabes ensartede regler for forvaltere af investeringsenhederne i EU med to undta-gelser:a) For det første gives mulighed for at medlemslande kan supplere reglerne idirektivet nationalt med yderligere krav og regler i forbindelse med oplys-ninger ved virksomhedsovertagelser. F.eks. kan Danmark dermed bibeholdeeksisterende regler.b) For det andet kan et medlemsland vælge at pålægge krav ud over mini-mumskravene til forvaltere, der er under tærskelværdien.Alternative investeringsenheder, der køber og sælger eksempelvis datterselskaber ogprimært gør dette som en del af deres virksomhedsstrategi og ikke primært for at opnåafkast til deres investorer, er ikke omfattet af direktivet. Således er holdingselskaber,som f.eks. industrielle koncerner, som udgangspunkt ikke omfattet.

Det bemærkes, at forvaltere etableret i tredjelande ikke vil være omfattet af direktivets krav,så længe de ikke markedsfører deres investeringsenheder i et EU-land.Effektiviteten af reguleringen i ECOFIN-kompromiset kan styrkes yderligere ved, at derfortsat arbejdes mod globale løsninger. Emnet er på dagsordenen i G20, hvor man er blevetenige om, at hedgefonde eller deres forvaltere skal registreres og pålægges at afgive oplys-ninger, som er nødvendige for at vurdere deres systemiske risici, herunder vedrørende gea-ring, til de kompetente myndigheder, samt underkastes tilsyn med, hvorvidt tilstrækkeligerisikostyringssystemer er til stede. Denne aftale blev bekræftet på det seneste G20-topmødei Toronto.I det følgende fokuseres der særligt på de dele i ECOFIN-kompromiset, der fra dansk sidehar været prioriteret i forhandlingerne på baggrund af det danske indspil fra november2008.Indhold

AnvendelsesområdeECOFIN-kompromiset stiller som udgangspunkt krav om godkendelse af og tilsyn med alleforvaltere af alternative investeringsenheder, uanset hvor disse er beliggende. En investerings-enhed betragtes som selvforvaltende, hvis den vælger ikke at have en forvalter og i så fald skalenheden selv opfylde kravene.Med en alternativ investeringsenhed forstås enhver kollektiv investeringsvirksomhed, der:rejser økonomiske midler fra et antal investorerhar til formål at investere midlerne i overensstemmelse med en defineret investerings-politik til gavn for investorerneikke kræver autorisation i henhold til det såkaldte UCITS-direktiv (investeringsforenin-ger mv. som er rettet mod private investorer).ECOFIN-kompromiset omfatter forvaltere af bl.a.:KapitalfondeHedgefondeSpecialforeningerFåmandsforeningerProfessionelle foreningerRåvarefonde / forskellige varianter af interessentskaberVirksomheder, der investerer i fast ejendomEnheder, der investerer i infrastruktur, såsom motorveje m.v.Øvrige former for ”investeringsfællesskaber”ECOFIN-kompromiset regulerer ikke holdingselskaber som f.eks. industrielle koncerner.

Alle forvaltere i EU er som udgangspunkt omfattet af ECOFIN-kompromiset. Medlemslandekan vælge at lade forvaltere, der udelukkende opererer nationalt, og hvis samlede aktiver erunder en vis tærskelværdigrænse4, opfylde færre betingelser.For disse forvaltere er der følgende minimumsbetingelser:registreringmeddelelse til de kompetente myndigheder om, hvilke aktiver investeringsenhedernehandler med, og hvor enheden er udsat for størst risiko,forpligtigelse til at meddele den kompetente myndighed, hvis værdien af aktiver oversti-ger forslagets tærskelværdiAlle forvaltere i EU med investeringsenheder beliggende i EU, som er etableret og godkendt iet medlemsland og som opfylder alle kravene i direktivet kan markedsføre i andre medlems-lande. Tilsvarende kan forvaltere i EU med investeringsenheder beliggende i EU, som er undertærskelværdien og som ønsker at markedsføre disse investeringsenheder i hele EU, kun gøredet hvis de vælger at opfylde alle kravene i direktivet.Betingelser for godkendelse og drift som forvalterECOFIN-kompromiset stiller krav til forvalteres organisering, minimumskapital og løbendedrift, herunder krav om uafhængig vurdering af aktiverne, udarbejdelse af årsrapporter, kravom opbevaring af de administrerede investeringsenheders værdipapirer i særskilte depoter samtregler for forvalteres eventuelle uddelegering af opgaver til tredjemand.Endvidere er der krav om effektiv styring af risici, herunder bl.a. operationelle risici, likviditets-risici, modpartsrisici og markedsrisici.Oplysningskrav i forhold til investorerECOFIN-kompromiset stiller krav til de oplysninger, som forvalter skal give til investorer omden alternative investeringsenhed, som administreres. Oplysningerne skal gives før en eventuelinvestering samt løbende i tilfælde af ændrede forhold. Det drejer sig om:oplysninger om investeringspolitik, herunder i hvilke situationer der vil kunne benyttesoptagelse af lån til investering (gearing)beskrivelse af de aktiver, der investeres ibeskrivelse af de juridiske konsekvenser af investeringeroplysninger om, hvem der udfører direktivbundne opgaver for enhederne (depotbank,revisor, valuar m.fl.)oplysninger om eventuel uddelegering af administrations- og depotopgaver til tredje-mandanvendte værdiansættelsesmetoder for aktiver og forpligtelser m.v.styring af likviditetsrisikoindløsningspolitik under både normale og usædvanlige forholdalle direkte og indirekte gebyrer og udgifter i forbindelse med investeringerhvorvidt visse investorer har ret til særbehandling og en beskrivelse herafprocedurer og vilkår for udstedelse og salg af ejerandele og aktier i investeringsenheden4

Forvalter skal desuden oplyse investorer om investeringsenhedens risikoprofil og risikosty-ringssystem samt eventuelle ændringer i likviditetsstyringen. Desuden skal regelmæssigt oplysesom andelen af illikvide aktiver.Forvaltere, der benytter sig af systematisk gældsfinansiering (gearing), skal oplyse om det mak-simale gearingsniveau. Desuden skal forvaltere offentliggøre gældsfinansieringens totale om-fang.Oplysningskrav i forhold til de kompetente myndighederECOFIN-kompromiset stiller krav om, at forvalter på opfordring fra myndigheder skal ind-sende følgende oplysninger:beskrivelse af de markeder, forvalter handler på, og de instrumenter, forvalter handlermed på vegne af de forvaltede investeringsenhederfor hver investeringsenhed skal forvalteren på opfordring oplyse om:oandelen af illikvide aktiver, som er underlagt særlige betingelseroændringer i likviditetsstyringenorisikoprofil og de risikostyringsværktøjer, som anvendes til at styre markeds-, li-kviditets- og modpartsrisici samt øvrige risici, herunder operationelle risiciode aktivkategorier, der hovedsageligt investeres ioom der anvendes short selling5, ogoresultatet af de stresstests, direktivet foreskriver som led i kravene til risikosty-ringEndvidere skal forvalter på opfordring indsende følgende dokumenter for hver investerings-enhed, som administreres:en revideret årsrapport for hver investeringsenhed, som administrereskvartalsvis fuldstændig liste over de investeringsenheder, som forvalteren administrerer.Forvaltere, som benytter sig af systematisk gældsfinansiering (gearing), skal stille information tilrådighed for de kompetente myndigheder om gældsfinansieringens omfang og beskaffenhed,herunder angivelse af de største långiveres identitet.

Ved short selling forstås en handel, hvor sælger af et aktiv (f.eks. en aktie eller en obligation) spekulerer i, at aktivet falder i pris i fremti-den. En short-seller låner f.eks. for en given periode et aktiv, som sælges på markedet med det samme, idet short-selleren forventer, ataktivet kan købes tilbage på markedet til en lavere pris, inden aktivet skal leveres tilbage. Hvis short-selleren ikke har lånt aktivet, menalene regner med at købe aktivet på markedet, når aktivet skal leveres til en køber, er der tale om såkaldt ”naked short-selling”. Hvisshort-sellerens forventninger om en lavere pris realiseres, har short-selleren tjent på det mellemliggende fald i prisen på aktivet. Short-selleren påtager sig naturligvis en risiko for tab, såfremt prisen på aktivet i stedet stiger i den mellemliggende periode.

Oplysningskrav til forvaltere, der opnår kontrollerende indflydelse i et børsnoteret selskabOvertagelsestilbud i forbindelse med overtagelse af børsnoterede selskaber, herunder krav tilhvilke oplysninger der skal gives i denne forbindelse, reguleres som udgangspunkt via overta-gelsesdirektivet.ECOFIN-kompromiset indfører i tillæg hertil ét yderligere oplysningskrav for overtagelser afbørsnoterede selskaber. Kravet vil gælde forvaltere, der alene eller tilsammen opnår kontrol-lerede indflydelse i et børsnoteret selskab. Kontrollerende indflydelse defineres i direktivetsom opnåelse af mere end 50 pct. af stemmerettighederne. I så tilfælde skal forvalteren oplyseom gældsfinansiering i det overtagne selskab både før og efter overtagelsen, samt når derefterfølgende sker væsentlige ændringer i niveauet for gældsfinansiering. Oplysningerne skalgives til myndighederne i forvalterens hjemland og investeringsenhedens investorer.ECOFIN-kompromiset stiller som udgangspunkt ikke dette oplysningskrav, hvis der er taleom overtagelser af små og mellemstore selskaber.6Medlemslandene kan dog fastholde ellerindføre yderligere nationale krav vedrørende virksomhedsovertagelser og kan således ogsåvælge at lade overtagelser af små og mellemstore virksomheder omfatte af kravene.Det vurderes desuden, at det også i praksis vil være muligt at håndhæve direktivets regler(og eventuelle yderligere nationale regler) vedr. overtagelser af børsnoterede virksomhederogså i situationer, hvor der er tale om overtagelser gennemført af forvaltere og investerings-enheder fra tredjelande.Kommissionen skal ifølge ECOFIN-kompromiset senest tre år efter direktivets ikrafttræ-den gennemgå relevant EU selskabslovgivning og de finansielle sektordirektiver med hen-blik på at sikre ensartede regler for selskaber, der overtages af en virksomhed, uanset omden overtagende part er en alternativ investeringsenhed i direktivets forstand eller eksem-pelvis en industriel koncern.Oplysningskrav til forvaltere, der opnår kontrollerende indflydelse i et unoteret selskabOvertagelser af unoterede selskaber er i dag som udgangspunkt ikke omfattet af hverken danskeller europæisk regulering i dag.ECOFIN-kompromiset indfører oplysningskrav for overtagelser af unoterede selskaber. Kra-vene vil gælde forvaltere, der alene eller tilsammen opnår kontrollerende indflydelse i et uno-teret selskab. Kontrollerende indflydelse defineres i direktivet som opnåelse af mere end 50pct. af stemmerettighederne.ECOFIN-kompromiset indeholder som udgangspunkt ikke disse oplysningskrav, hvis derer tale om overtagelser af små og mellemstore selskaber. Medlemslandene kan fastholdeeller indføre yderligere nationale krav vedrørende virksomhedsovertagelser, herunder ogsåvælge at lade overtagelser af små og mellemstore virksomheder omfatte af kravene.

Der stilles desuden krav om, at forvalter i den årlige rapport for investeringsenheden skaloplyse om:den driftsmæssige og finansielle udvikling i det overtagne selskab, selskabets indtjeningfor hvert forretningssegment, oplysninger om udviklingen i selskabets aktiviteter og fi-nansielle anliggender, vurdering af den forventede udvikling i aktiviteterne og de finan-sielle anliggender, rapport om væsentlige begivenheder i regnskabsåretantal ansatte i det overtagne selskab samt væsentlige ændringer herieventuelle væsentlige afhændelser af aktiver i det overtagne selskab.Endelig indeholder ECOFIN-kompromiset samme krav vedrørende oplysninger om gælds-finansieringen i det overtagne selskab – før og efter overtagelsen og efterfølgende, når derer væsentlige ændringer i niveauet for gældsfinansiering, som ved overtagelse af et børsno-teret selskab.De kompetente myndigheders brug af information, tilsynssamarbejde samt grænser for gearing

For at styrke overvågningen på mikro - og makroplan indeholder ECOFIN-kompromisetendvidere krav til de kompetente myndigheder om, at de skal identificere om investeringsen-hedernes gearing bidrager til at opbygge systemisk risici i det finansielle system. De skal desu-den stille modtagne oplysninger til rådighed for kompetente myndigheder i andre medlemslan-de.For at styrke tilsynsrammerne skal de kompetente myndigheder have adgang til at sætte græn-ser for størrelsen af den gearing, som forvalter kan anvende. De kompetente myndigheder skalogså kunne indføre midlertidige forbud mod at drive virksomhed.De kompetente myndigheder kan desuden såvel regelmæssigt som på ad hoc basis anmodeforvalter om andre oplysninger end de i direktivet angivne, såfremt det måtte være nødven-digt for en effektiv overvågning af systemiske risici.Bestemmelser vedrørende aflønningECOFIN-kompromiset stiller krav om, at forvaltere har en aflønningspolitik, der sikrer enforsvarlig risikostyring. Som udgangspunkt er alle ledende medarbejdere, risikotagere samtalle medarbejdere i kontrolfunktioner omfattet af direktivets bestemmelser om aflønning.

Forvalteren har ansvar for at have en aflønningspolitik, der er proportional i forhold til derisici, som forvalteren og de underliggende investeringsenheder tager. Eksempelvis skalforvalter håndhæve aflønningspolitikken i relation til forvaltningsselskabets størrelse, inve-steringsenhedens størrelse, den interne organisation samt omfanget og kompleksiteten af deaktiviteter, der udføres. Dele af kravene til aflønningspolitikken vil derfor ikke finde anven-delse for mindre forvaltere, det gælder eksempelvis i forhold til nedsættelse af en afløn-ningskomité.ECOFIN-kompromiset væsentligste bestemmelser vedrørende aflønningspolitikken er bl.a.,at den skal:være i overensstemmelse med en forsvarlig og robust risikohåndteringvære på linje med forvalterens og investeringsenhedens forretningsstrategi og interesservurderes årligt, centralt og uafhængigtKonkret gælder, at:medarbejdere der arbejder med risikohåndtering, bliver kompenseret i forhold til, omde når deres funktionsmål og ikke i forhold til resultatet af det samlede forretningsom-råde, de arbejder inden fori de tilfælde, hvor aflønning er resultatorienteret, er den baseret på en kombination afmedarbejderens individuelle resultat, investeringsenhedens resultat og forvalternesoverordnede resultatopgørelse af resultater som basis for variabel aflønning, skal tage højde for alle relevantetyper af nuværende og fremtidige risicivurderingen af medarbejderens resultat bliver sat i en flerårig ramme, der passer til deninvesteringsenhed, som forvalteren forvalter med henblik på at sikre en langsigtet resul-tatvurderinggaranteret variabel aflønning er undtagelsen og kan kun finde sted ved ansættelse af nyemedarbejdere og er begrænset til det første årandelen af fast, henholdsvis variabel aflønning af den samlede sum skal nøje balanceres.Den faste andel skal udgøre en tilstrækkelig høj andel, og der skal være mulighed for ik-ke at udbetale variabel aflønningbetalinger i forbindelse med førtidig afslutning af et ansættelsesforhold skal reflektereresultater over tid og designes på en måde, så fiasko ikke belønnesmindst 40 % af den variable aflønning udskydes i en passende periode og sættes i relati-on til investeringsenhedens risici. Såfremt den variable aflønningskomponent udgør etmeget stort beløb, skal mindst 60 % af beløbet udskydes.udbetaling af variabel aflønning, herunder den udskudte andel, kan kun ske, hvis detikke skader forvalterens langsigtede bæredygtighed, og hvis det kan begrundes i resulta-terne for den pågældende afdeling, investeringsenhed og den pågældende medarbejder.Den samlede variable aflønning bør generelt indskrænkes væsentligt, når forvalteren el-ler investeringsenheden oplever dårlige økonomiske resultater.ansatte pålægges at afholde sig fra at anvende instrumenter som hedging eller forsikrin-ger, som kan reducere eller fjerne sammenhængen mellem den risiko, de løber, og deresegen aflønning, som undergraver formålet med aflønningsretningslinjerne.Der er ligeledes krav om, at tilsynsmyndighederne fører tilsyn med aflønningen i investe-ringsenhederne.

Det bemærkes, at ECOFIN-kompromiset ikke indeholder regler om, hvor stor en andelaktier og aktielignende instrumenter skal udgøre af den variable aflønning.Specifikke bestemmelser om tredjelandeECOFIN-kompromiset regulerer forvaltere etableret i tredjelande, der ønsker at markeds-føre sine investeringsenheder i EU-lande. Direktivforslaget regulerer ligeledes EU-forvaltere, der forvalter investeringsenheder, som er beliggende i tredjelande og markedsfø-res i EU-lande eller markedsføres uden for EU. Principperne for reguleringen af disse for-valtere uddybes nedenfor. Forvaltere etableret i tredjelande vil ikke være omfattet af direkti-vets krav, så længe de ikke markedsfører deres investeringsenheder i et EU-land.En medlemsstat kan tillade forvaltere etableret i tredjelande at markedsføre investeringsen-heder til professionelle investorer i det pågældende medlemsland, såfremt forvalter over-holder direktivets krav om udarbejdelse af årsrapporter, oplysninger til investorer, oplysnin-ger til de kompetente myndigheder samt overholder direktivets oplysningskrav i forbindelsemed overtagelse af unoterede og børsnoterede selskaber. Endvidere er det en betingelse, atder skal være etableret passende samarbejdsaftaler mellem det medlemsland, hvor forvalterønsker at markedsføre sin investeringsenhed, og tilsynsmyndigheden i det tredjeland, hvorforvalter er etableret. Det vil derudover være op til det pågældende EU-land, hvilke eventu-elle yderligere betingelser og krav, der skal stilles som led i en sådan tilladelse. Forvaltereetableret i tredjelande skal således have separat tilladelser i hvert enkelt EU-land, som denønsker at markedsføre sine investeringsenheder i.En medlemsstat kan tillade forvaltere etableret (og godkendt) i EU at markedsføre investe-ringsenheder fra tredjelande til professionelle investorer i den pågældende medlemsstat,såfremt forvalter lever op til alle de krav, der er i direktivet med undtagelse af depositarreg-lerne. Endvidere skal det sikres, at der er etableret passende samarbejdsaftaler mellem detmedlemsland, hvor forvalter er hjemmehørende og tilsynsmyndigheden i det tredjeland,hvor investeringsenheden er etableret. Det vil derudover være op til det pågældende EU-land, hvilke eventuelle yderligere betingelser og krav, der skal stilles som led i en sådan tilla-delse. Forvaltere etableret i EU skal således have særskilt tilladelser i hvert enkelt EU-land,som den ønsker at markedsføre sine investeringsenheder fra tredjelande i.En medlemsstat kan give tilladelse til, at forvaltere etableret (og godkendt) i den pågældendemedlemsstat administrerer investeringsenheder, der hverken er etableret eller markedsført iEU, såfremt forvalter overholder alle de krav, der er oplistet i direktivet med undtagelse afregler om depositarer og årsrapport. Endvidere er det en betingelse, at der skal være etable-ret passende samarbejdsaftaler mellem det medlemsland, hvor forvalteren er hjemmehøren-de, og tilsynsmyndigheden i det tredjeland, hvor investeringsenheden er etableret. Det vilderudover være op til det pågældende EU-land, hvilke eventuelle yderligere betingelser ogkrav, der kan stilles som led i en sådan tilladelse. Dette giver ikke forvalter mulighed for atmarkedsføre sine investeringsenheder fra tredjelande i andre EU-landeHjemmelsgrundlag

Europa-Parlamentets ECON-udvalg stemte om forslaget den 17. maj 2010. Det forventes,at Europa-Parlamentets plenarforsamling vil stemme om forslaget d. 7. juli eller d. 20. sep-tember 2010. Nedenfor præsenteres et prioriteret uddrag af ECON-udvalgets ændringsfor-slag ifølge afstemningsresultatet, jf. ECON A7-0171/2010.AnvendelsesområdeEuropa-Parlamentets forslag indebærer, at bestemmelserne om virksomhedsovertagelse ikkeskal finde anvendelse på overtagelser af virksomheder med mindre end 50 ansatte. Europa-Parlamentet har endvidere foreslået, at udvalgte typer af forvaltere undtages fra dele af direkti-vet. F.eks. har de foreslået, at forvaltere af kapitalfonde bl.a. ud fra et proportionalitetshensynundtages fra bl.a. bestemmelserne om risiko- og likviditetsstyring, depositarer og periodiskværdiansættelse af de forvaltede aktiver.Endvidere har Europa-Parlamentet i sin tekst foreslået, at forvaltere af ejendomsfonde ligele-des ud fra et proportionalitetshensyn undtages fra bestemmelserne om depositarer og perio-disk værdiansættelse.De foreslåede delvise undtagelser er begrundet i investeringsenhedernes karakteristika, idet detf.eks. ikke giver mening at tale om, at en investeringsenheds aktiver skal opbevares hos en for-valter, når der investeres i fast ejendom.Oplysningskrav ift. investorerEuropa-Parlamentet har foreslået at indføre yderligere krav for så vidt angår de oplysninger,forvalteren skal give til investorerne. Eksempelvis foreslås det, at forvalteren skal give oplys-ning om investeringsenhedens historiske resultater, mere detaljerede oplysninger vedrørendeuddelegerede funktioner samt oplysninger om den ultimative risiko investorerne kan blive ud-sat for, hvis der indtræder ekstraordinære omstændigheder, der har været uforudsigelige forsåvel depositaren som for forvalteren.Oplysningskrav ift. de kompetente myndighederEuropa-Parlamentet har vedrørende krav om oplysninger til myndighederne, foreslået, at derskal gives oplysning om den samlede gældsfinansiering i de enkelte investeringsenheder, somforvalteren administrerer samt sammensætningen af denne fremmedfinansiering (kontant-,værdipapirs- eller derivatbaseret). ECOFIN-kompromiset indeholder tilsvarende bestemmel-ser.Oplysningskrav til forvaltere, der opnår kontrollerende indflydelse i et unoteret selskabEuropa-Parlamentets forslag indeholder ikke en mulighed for opretholdelse af nationale regler(minimumsharmonisering) på området for virksomhedsovertagelserEuropa-Parlamentet har foreslået at oplysningskravene skal gælde ved opnåelse af betydeligindflydelse og kontrol i såvel unoterede som i børsnoterede virksomheder. Europa-Parlamentet foreslår yderligere oplysningskrav, herunder bl.a. krav om oplysninger vedrørendevirksomhedens ansættelsespolitik. Samtidig foreslås det, at alle oplysningerne skal gives vedopnåelse af hhv. 10 %, 20 %, 30 % og 50 % af stemmerettighederne i en virksomhed, dvs.

A: Når der er tale om investeringsenheder fra tredjelande, der forvaltes af en EU-forvalter,skal EU-forvalteren have et EU-pas til aktiv markedsføring af investeringsenheden fra tred-jelandet, hvis 4 krav bliver opfyldt:der bliver ført tilsyn med investeringsenheden i tredjelandet, og der etableres en samar-bejdsaftaleder skal etableres effektive regler til at forebygge hvidvask og terrorfinansieringder skal være en OECD-skatteaftale med det pågældende tredjelandlignende markedsadgang for EU-produkter i det pågældende tredjelands markederB: Når der er tale om, at både forvalter og investeringsenheder er fra tredjelande, skal for-valteren fra tredjelandet have et EU-pas til aktiv markedsføring af investeringsenheden, hvis4 krav bliver opfyldt:forvalteren fra tredjelandet skal frivilligt efterkomme reglerne i direktivet og lade sigregistrere af den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed (European Securities andMarkets Authority – ESMA)der skal etableres en samarbejdsaftale mellem ESMA og forvalternes hjemlandstilsyns-myndighed. Tilsynsmyndigheden skal sikre, at direktivet bliver overholdtforvalteren underlægger sig EU-lovgivningendet land, som investeringsenhederne er hjemmehørende i ligeledes er omfattet af krave-ne nævnt i punkt A ovenfor.Aflønning

Europa-Parlamentet bakker op om aflønningsreglerne i rådets kompromisforslag. Dog fo-reslår Europa-Parlamentet, at der indsættes en yderligere regel vedrørende såkaldt ”claw-back”. Hvis der således i en vis periode efter udbetaling af en variabel aflønning til en med-arbejder blotlægges en risiko, som ville have medført en lavere variabel aflønning til medar-bejderen, hvis denne risiko havde været kendt på udbetalingstidspunkter, skal forvaltnings-selskabet have mulighed for at kræve mindst 20 pct. af den pågældende variable aflønningtilbagebetalt. Længden af den periode efter udbetalingen, hvor denne mulighed skal kunneanvendes, skal være passende i relation til de risici, der er taget, men dog ikke mindre end 4år.Reglen skal dog kun gælde, såfremt den foreslåede bestemmelse (jf. ECOFIN-kompromiset) om, at en vis minimumsandel af den variable aflønning skal udskydes overflere år, ikke er tilstrækkelig. Hvor ECOFIN foreslår, at normalt mindst 40 pct. af den vari-able aflønning skal udskydes over flere år, foreslår Europa-Parlamentet, at det skal væretilfældet for mindst 50 pct. af den variable aflønning. Europa-Parlamentet har som ECO-

Som noget nyt har Europa-Parlamentet foreslået at indsætte regler i direktivet vedrørendeshort-selling8.Med henblik på at regulere short selling og forbyde naked short selling ved salg af aktierskal Kommissionen vedtage delegerende retsakter på følgende områder:a) der skal være lovpligtig afrapportering af netto korte positioner, inklusiv derivater, til dekompetente myndigheder i medlemsstaterne.b) registrering af ordrer fra finansielle mellemhandlere for at kunne skelne short selling fraandre typer af salgc) deltagerne i markedet skal dokumentere, at de, før de har lavet korte positioner, har låntandelene, eller har lavet en aftale heromd) markedsdeltagerne skal levere de andele, de har solgt, senest tre dage efter salgsdatoene) de kompetente myndigheder skal tildeles passende muligheder for at gribe ind, såfremtpunkt a)-d) ikke bliver overholdtf) de kompetente myndigheder skal konsultere den europæiske tilsynsmyndighed for vær-dipapirer og markeder (ESMA - European Securities Markets Authority), før de i excep-tionelle tilfælde forbyder eller laver restriktioner i etableringen af net short positioner.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Hvor og hvordan de nødvendige ændringer i dansk ret vil blive gennemført er ikke endeligtafklaret på nuværende tidspunkt.Lov om finansiel virksomhedFor så vidt angår forvaltere af alternative investeringsenheder, som defineret i direktivfor-slaget, er der ikke pt. en national regulering af disse i deres egenskab af netop forvaltere afde pågældende investeringsenheder. Imidlertid reguleres investeringsforvaltningsselskaber iLov om Finansiel Virksomhed (FIL). Disse selskaber kan udover investeringsforeningerogså administrere investeringsenheder omfattet af direktivet såsom specialforeninger, få-mandsforeninger, professionelle foreninger, hedgeforeninger m.v. I FIL reguleres både de-res ejerforhold, ledelsesmæssige forhold, kapitalforhold, investeringsregler, god skik regler,regler om årsrapporter, tilsyn mv. Disse regler vil skulle tilpasses til direktivets krav på disseområder.Lov om investeringsforeninger og specialforeningerDer vil skulle gennemføres ændringer i Lov om investeringsforeninger og specialforeningersamt andre kollektive investeringsordninger (LIS), idet specialforeninger, fåmandsforenin-ger, professionelle foreninger, hedgeforeninger m.v. er investeringsenheder, der omfattes afdirektivet. I LIS reguleres både disse investeringsenheders ledelsesmæssige forhold, pro-spekter, indløsnings- og emmisionsforhold, investeringsregler, god skik regler, regler omårsrapporter, tilsyn mv.

Selskabs- og regnskabslovgivningForvalter er i dag underlagt den almindelige selskabs- og regnskabslovgivning. Ifølge gæl-dende dansk ret vil en forvalter være omfattet af selskabslovens9regler om organisering,kapital, ledelse mv. Endvidere vil forvalter være omfattet af årsregnskabslovens regler omudarbejdelse, revision og indsendelse af virksomhedens årsrapport.Det vurderes, at der vil skulle indføres nye regler vedrørende autorisation af forvaltere, reg-ler for den løbende drift af forvaltervirksomhederne samt regler for forvalternes pligter ihenhold til direktivforslaget, herunder oplysningsforpligtelser og kapitalkrav til forvalter.Eksisterende kapitalkrav for aktie- og anpartsselskaber vil kunne fastholdes. For så vidtangår øvrige selskaber, der kan være forvaltere, vil der skulle indføres kapitalkrav.For så vidt angår øvrige selskaber med begrænset ansvar og kommanditselskaber og interes-sentskaber vil disse også kunne være forvaltere. Der er ikke i gældende dansk ret krav tilminimumskapital for denne type selskaber. Med vedtagelsen af direktivet vil der skulle ind-føres krav om minimumskapitalkrav for denne type virksomheder, hvis de ønsker at udøvevirksomhed som forvalter i direktivets forstand.Desuden vil der skulle indføres bestemmelser om oplysningspligt for forvaltere i forbindel-se med overtagelse af unoterede selskaber.Det er med forslaget muligt for medlemslandene at opretholde eksisterende samt fastsætteyderligere nationale regler, der ligger ud over direktivets bestemmelser vedrørende overta-gelse af børsnoterede selskaber.Det vurderes, at der vil skulle gennemføres mindre ændringer i årsregnskabsloven samt i lovom visse erhvervsdrivende virksomheder.Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget stiller nye krav til forvaltere af alternative investeringsenheder, hvilket vil øge deadministrative omkostninger for sektoren. De kompetente myndigheder vil søge at mindskeomfanget af de administrative byrder ved at genbruge oplysninger om forvaltere og investe-ringsenheder i det omfang, disse indberettes i henhold til anden lovgivning eller regulering iøvrigt, f.eks. til myndigheder i andre lande.Grundet banker og øvrige finansielle aktørers betydning for stabiliteten af det finansiellesystem, er mange af de finansielle aktører allerede i dag underlagt en grundig kontrol. Deforvaltere, der er omfattet af direktivforslaget, udgør som udgangspunkt et hidtil ureguleretområde, men for nogle forvaltere vil der allerede være en eksisterende regulering, der bety-der, at nogle oplysninger allerede indberettes til myndighederne. I disse tilfælde vil datagen-brug være muligt, og i øvrigt vil der for disse forvaltere være tale om tillæg til eksisterendepligter, men ikke om helt nye pligter. Som eksempel kan nævnes forslagets krav om, at for-valter skal sørge for at årsrapporten, for de alternative investeringsenheder der administre-res, tilføjes en række yderligere oplysninger i forhold til, hvad der kræves i henhold til gæl-dende regnskabslovgivning. De fleste danske virksomheder vil allerede på nuværende tids-punkt være forpligtede til at udfærdige en årsrapport. Forslagets krav vil derfor være krav tilden eksisterende årsrapport, men ikke krav om at virksomheden skal udfærdige en selv-stændig årsrapport i sin egenskab af alternativ investeringsenhed.Høring

Der blev afholdt møde om Kommissionens direktivforslag om forvaltere af alternative in-vesteringsfonde KOM(2009)207 den 28. maj 2009 i EU-specialudvalget for finansielle tje-nesteydelser. Dagsordenspunktet var en drøftelse og efterfølgende høring af Kommissio-nens direktivforslag om forvaltere af alternative investeringsfonde (KOM(2009)207). Tilstede på mødet var følgende: Forsikring og Pension, Dansk Venture Capital & PrivateEquity Association, FTF, Nationalbanken, Økonomi- og Erhvervsministeriets departement,Finansministeriet, Statsministeriet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Dansk Industri,Udenrigsministeriet, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Foreningen for statsautori-serede revisorer, Investeringsforeningsrådet, Finansforbundet, Nasdaq/OMX Copenhagen,Justitsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet.Der er efterfølgende blevet afholdt statusmøde for EU-specialudvalget for den finansiellesektor vedrørende direktivforslaget i Finanstilsynet den 26. januar 2010. Her var der tekni-ske uddybende spørgsmål.Udover drøftelserne på EU-specialudvalgsmøderne blev der iværksat en yderligere høring afEU-specialudvalgsmedlemmerne. Nærværende hørings-notat gengiver holdninger entenudtrykt på selve mødet og/ eller i forbindelse med den efterfølgende høringsproces. Føl-gende EU-specialudvalgsmedlemmer har afgivet bemærkninger enten på EU-specialudvalgsmødet den 28. maj 2009 eller i forbindelse med den efterfølgende høring:1. Investeringsforeningsrådet.2. DI, Dansk Erhverv og Danish Venture Capital and Private Equity Association i forening.3. Danish Venture Capital and Private Equity Association.4. Finansrådet.5. Børsmæglerforeningen.6. Dansk Aktionærforening

7. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.8. Finansforbundet.9. LO.Investeringsforeningsrådet (IFR) mener overordnet, at det er en god idé at regulere mana-gers af alternative investeringsfonde. IFR mener dog, at direktivforslaget på visse områderer gået for langt og at en minimumsregulering i stedet ville være at foretrække. IFR under-streger, at det er vigtigt, at direktivforslaget på alle områder harmoniseres i forhold tilUCITS-direktivet.IFR kan ikke se nødvendigheden af at tildele udenlandske fonde markedsføringsret til EU.Det vil være en destabiliserende faktor at tillade ikke regulerede produkter fri adgang til deteuropæiske marked. For det første fordi det kan føre til en generel udflagning af dan-ske/EU domicilerede foreninger. For det andet fordi tvister dermed kan blive afgjort efter3. landes ret, hvilket samlet set må formodes at føre til en generel sænkning af gennemsig-tigheden og investorbeskyttelsen. Derudover mener IFR, at der er stor risiko for, at mulig-heden for fri markedsføring af ikke-regulerede produkter på tværs af EU vil kunne under-minere UCITS-brandet, da det vil være let at etablere UCITS-lignende produkter udenegentlig investorbeskyttelse. Dette finder IFR uheldigt, fordi det gennemarbejdede UCITS-koncept har vist sin stabilitet under finanskrisen.IFR anfører ydermere i sine bemærkninger, at direktivforslaget går for langt i angivelsen afanvendelsesområdet. Èt regelsæt til dækning af så forskelligartede områder er uhensigts-mæssigt, idet det ikke tager hensyn til de karakteristika, der gælder for de enkelte enhedsty-per. Det vil føre til irrelevante administrative byrder, der ikke kan bidrage til formålet medat skabe overblik over systemiske risici.IFR påpeger derudover, at et andet problem med direktivforslaget er, at det ikke synes attage hensyn til, at der i en del lande allerede eksisterer regulering af managere af alternativeinvesteringsfonde. IFR ønsker, at Finanstilsynet arbejder for, at det bliver muligt at fasthol-de den eksisterende nationale lovgivning og praksis, i de tilfælde hvor foreninger-ne/produkterne ikke markedsføres over grænserne. I de tilfælde, hvor direktivet kommer tilat gælde er det vigtigt for IFR, at den eksisterende regulering af managere i lov om finansielvirksomhed, MiFID-reguleringen og reglerne i LIS koordineres. Det er nødvendigt, at deretableres enkle og smidige procedurer således, at ressourceforbruget af konkurrencehensynkan holdes på et minimalt niveau. For eksempel bør godkendelsesproceduren for så vidtangår henholdsvis UCITS-forvalterne og forvalterne af AIF koordineres, så det bliverunødvendigt at indhente to separate godkendelser.Endvidere skal der være mulighed for, at de foreninger/produkter, der ligner UCITS ved athave indbygget investorbeskyttelse, fortsat skal kunne tilbydes detailkunder – eksempelvisspecialforeningerne. I den sammenhæng er det et problem, at det, der forvaltes af en FAIF,skal klassificeres som komplekse produkter. Dette er en unødig forenkling, der ikke tagerhensyn til, at også andre produkter end UCITS-produkter kan være simple og have indbyg-get investorbeskyttelse. Klassifikationen af komplekse, henholdsvis ikke komplekse produk-ter bør følge MiFID-klassifikationen.Det er vigtigt, der kun er ét sæt af regler at leve op til. På det detaljerede plan efterlyser IFRen definition på en ”uafhængig valuar” og oplyste, at der ikke er behov for uafhængige valu-arer i forhold til en række danske foreninger.

Dansk Erhverv, Dansk Industri og Danish Venture Capital and Private Equity Associationpåpeger, at Kommissionen i direktivudkastet fremhæver, at kapitalfonde ikke udgør en sy-stemisk risiko, hvilket skyldes deres investeringsstrategier og anden brug af gearing endhedgefonde. Derfor bør kapitalfonde ikke anses for at være en af årsagerne til den økono-miske krise. Dette bør afspejles i en eventuel regulering af fondene.Organisationerne anfører endvidere, at i en analyse udarbejdet af Økonomi- og Erhvervs-ministeriet om kapitalfonde fra 2006, blev det fastslået, at kapitalfondsejerskab medførerflere danske arbejdspladser. Hvis direktivet gennemføres, kan det betyde, at danske virk-somheder ikke får vækstkapital og derfor kan væksten på sigt blive mindre i Danmark.Danmark får derfor sværere ved at opfylde Barcelona-målsætningen samt skabe nok ar-bejdspladser til at finansiere fremtidens velfærdssamfund. Organisationerne mener derfor,at diversitet i kapitaludbuddet er en forudsætning for, at EU kan være en effektiv og kon-kurrencedygtig økonombaseret på velfungerende markeder og level playing field på globaltplan for investorer. Organisationerne understreger, at direktivet vil medførevæsentlige ad-ministrative byrder, både for kapital- og venturefonde samt for deres mange porteføljesel-skaber. Forslaget kan derfor påføre erhvervslivet væsentlige administrative byrder, der ikkeer proportionale i forhold til direktivets formål.Dansk Industri (DI) fremførte, at det er vigtigt, at der bliver tænkt på administrative byrderhele vejen igennem systemet i relation til alternative investeringsfonde. Dette fordi oplys-ningskravene i direktivforslaget både rammer administrationsselskaberne, de alternativeinvesteringsfonde og eventuelle porteføljeselskaber. DI mente samtidig, at det er uhen-sigtsmæssigt, at børsnoterede virksomheder som overtages af kapitalfonde og afnoteres,skal opfylde transparensdirektivet i 2 år efter afnotering. Der er her tale om en væsentligbyrde for disse virksomheder. Det er vigtigt at være opmærksom på, om omkostningernemed de enkelte krav overstiger nytten. Ydermere blev det pointeret, at det er meget vigtigtat have øje for, at virksomhederne har behov for kapital og at kapitalfondene er en vigtigkapitalkilde. DI pegede ligeledes på, at det bør fremgå klarere af direktivet, at erhvervsdri-vende fonde ikke er omfattet.Dansk Venture Capital & Private Equity Association (DVCA) sætterspørgsmålstegn ved,hvorfor kapitalfonde skal underlægges risikostyringssystemer og likviditetssystemer. Organi-satorisk er kapitalfonde relativt småt sat op og er i skarp konkurrence med andre fonde, rigeenkeltpersoner og sovereign wealthfunds (statsfonde som investerer pensions-midler mv.)Derfor mener DVCA ikke, at der skal meget til, før kapitalfonde ikke længere er konkur-rencedygtige. Yderligere påpegede DVCA også, at venturefonde bliver omfattet, og da dissefonde forventes at blivestore i fremtiden, kan de i værste fald blive ude af stand til at mod-stå konkurrencen. I stedet bør mega buy out - fonde omfattes. Ifølge DVCA bør Danmarkstemme nej til forslaget. Hvis der arbejdes videre med direktivet, bør tærsklerne for at væreomfattet af direktivet i givet fald 10-dobles.DVCA henviser til beretningen fra Folketingets Europa Udvalg fra maj2008, hvori udvalgetudtaler, at en eventuel kommende regulering af kapital- og hedgefonde bør foregå fra glo-balt plan. DVCA udtrykker bekymring for, om politikerne havde glemt denne udtalelse.DVCA ønsker ens konkurrencevilkår for alle aktører på markedet (level playing field). Denforeslåede europæiske regulering vil påføre europæiske kapitalfonde flere byrder end deresinternationale konkurrenter.

DVCA understreger, at Kommissionen lægger op til, at en fond – uanset størrelse – skalreguleres under direktivet eller lignende dansk lovgivning, der måske kan være strengere enddirektivet. Danmark har pt. ingen specifik regulering vedrørende kapitalfonde. DVCA me-ner i denne sammenhæng, at Danmark skal arbejde for, at mindre fonde undtages for denneadministrative byrde. Den administrative byrde er en forhindring for at tiltrække kapital forhovedparten af de danske fonde. Dette vil være til skade for danske investeringer og der-med arbejdspladser, påpeger DVCA.Dansk Erhverv går ind for de danske indstillinger, dog med undtagelse af den danske ind-stilling om, at alle vigtige finansielle aktører og enheder skal reguleres (herunder kapital- oghedgefonde). Dette punkt bør ifølge Dansk Erhverv udgå. Ligeledes mener Dansk Erhverv,at afvisningen af tredjelande er for markant, idet der allerede er fonde fra 3. lande i Europa.Finansrådet og Børsmæglerforeningen mener, at det bør være MiFID’s almindelige reglerfor investorbeskyttelse, der skal finde anvendelse, som tilfældet er i dag. Ydermere et detvigtigt at undgå dobbeltregulering af de foreninger, der allerede er oprettet i henhold til dengældende danske lovgivning, men som ikke er omfattet af UCITS-direktivet, herunder ogsåsikre, at disse foreninger fortsat kan administreres af de investeringsforvaltningsselskaber ogsælges til de samme investorer som i dag.Endeligt gør Finansrådet opmærksom på, at bestemmelsen om, at børsnoterede virksom-heder, som overtages af en kapitalfond og derefter afnoteres i 2 år vil være omfattet af desamme krav til åbenhed som børsnoterede virksomheder, forekommer unødvendig. Dettebegrundes med, at disse selskaber allerede er omfattet af selskabslovgivningen, herunderoffentliggørelse af regnskaber med videre. Finansrådet mener ikke, at der er øget behov forbeskyttelse i disse situationer.Finansrådet (FR) understregede, at der er problemer med anvendelses-området. Der skalvære mere styr på definitionerne, da en hedgefond ikke bare er en hedgefond. Ligeledesmener FR, at den danske indstilling vedrørende 3. lande er for bastant. USA har alleredefonde i London, så det findes allerede – derfor ville det være mere hensigtsmæssigt at se på3.landes kontrol.Dansk Aktionærforening (DAF) finder, at den ikke har substantielle bemærkninger, da di-rektivforslaget som bekendt omhandler professionelle investorer. Dog understregede for-eningen, at det er problematisk at skyde på kapitalfondene som skyld i finanskrisen – da deter ganske uberettiget.Når der skydes så skarpt på kapitalfondene, kan det i sidste ende ramme den private inve-stor, som gerne vil have opkøbt sine aktier. Den lille investor kan blive ramt, hvis kapital-fonde reducerer deres aktivitet medovertagelse af børsnoterede virksomheder. DAF mener,at det aktuelle forslag som udgangspunkt har en stærk kritik af alle ikke-regulerede fonde.DAF mener dog ikke, at kritikken er tilstrækkeligt underbygget af analyser af, hvad de for-skellige typer af fonde har betydet for den finansielle uro i det seneste år. Derfor er Kom-missionens direktivforslag ikke præcist nok i sine definitioner og mål. I forlængelse af detteer det svært at vurdere, hvilken betydning direktivet vil få for den enkelte investor.Umiddelbart vil direktivforslaget ikke have nogen betydning for private investorer, da det errettet mod fondsdannelser med professionelle deltagere. Dog er der en risiko for, at kravetom større gennemsigtighed vil trække likviditet ud af de regulerede markeder.

DAF tilslutter sig de danske indstillinger og støtter, at Danmark arbejder for, at så mangeelementer fra det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed for kapitalmarkederne i Eu-ropa vil indgå i direktivet. DAF finder dog, at:Det bør være muligt for fonde og administrationsselskaber fra tredjelande at få til-delt rettigheder til at drive virksomhed eller markedsføre sig inden for EU, hvis deer underlagt en regulering, der svarer til direktivetsEn ny pligt til at afgive oplysninger vil altid opleves som en væsentlig forøgelse af deadministrative byrder. Det afgørende er derfor direktivets formål, ikke den admini-strative byrde. Pointen i dette punkt bør derfor være, at Danmark skal arbejde for,at direktivets krav om, hvilke oplysninger, der skal gives, svarer til direktivets for-mål.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer henviser til artikel 19 i direktivforslaget. FSRmener, det er uklart, hvad der ønskes i relation til årsberetningen. Som artiklen må læses,ønskes der ligeledes en revisionsberetning i selve årsberetningen, hvilket ikke er normalprocedure.Finansforbundet udtalte, at det er vigtigt, at der med direktivforslaget ikke bliver spændtben for de danske overenskomster.(LO) finder det positivt, at Kommissionen fremsætter lovgivning, der har til hensigt at regu-lere kapital- og hedgefonde. LO mener, at der er mange gode og vigtige elementer i direk-tivforslaget. LO henviser eksempelvis til, at fondenes administratorer skal have en autorisa-tion samt, at der er øgede krav til åbenhed, videregivelse af information og afrapportering.Endvidere hilser LO det velkomment, at der med direktivforslaget ikke ændres i lovgivnin-gen om virksomhedsoverdragelser. LO fremfører, at hvis kapitalfondsovertagelse omfattesaf denne lovgivning, vil det få alvorlige konsekvenser for den danske model, fordi der der-med åbnes op for muligheden for at frasige sig gældende overenskomster.LO mener, at der er behov for at styrke direktivforslaget på en række områder, ligesom dermå arbejdes videre med at realisere de elementer fra det danske indspil, der ikke er med idirektivet. Dette gælder for eksempel i forhold til skat, overdreven brug af gældsfinansieringog krav til udbyttebetalinger. En enhedsplatform til markedsføring af produkter i EU vilkræve, at fondene efterlever et særligt sæt af regler, der garanterer sikkerhed for alle interes-senter.LO mener, at forslaget bør regulere alle fonde, der vil operere i EU-området, og ikke kunadministratorer.Minimumsgrænserne for direktivets anvendelsesområde er ligeledes problematiske. LOmener ikke, at det er tilstrækkeligt, at halvdelen af alle alternative investeringsfonde vil bliveomfattet. Grænsedragningerne vil kunne betyde, at mange forvaltere vil have motiv til atsplitte sig op i flere enheder. LO påpeger ydermere, at det er problematisk, at kravene tilinformation og rapportering ikke vil gælde for administratorer, der overtager virksomhedermed færre en 250 ansatte, mindre end 375 millioner kroner i omsætning og/eller en balancepå mindre en 323 millioner kroner. Det kan vise sig at blive et problem i Danmark, hvormange små og mellemstore virksomheder bliver opkøbt af fonde. Her vil medarbejderne

ikke få bedre rettigheder, selvom det er lige så relevant for dem, som for lønmodtagere påstørre arbejdspladser. LO gentog denne bekymring på EU-specialudvalgsmødet den 26.januar 2010.LO er ikke enig i den foreløbige danske holdning, der fremfører, at øgede oplysningskravindebærer væsentligt øgede byrder. LO finder det tværtimod helt afgørende, at der skal væreøgede oplysningskrav for både forvaltere og porteføljevirksomheder.Det danske indspil til EU-Kommissionen peger på, at EU-reglerne omtilbudsdokumenterbør skærpes, så de følger detaljeringsgraden i de danske regler. Det indebærer bl.a. oplys-ninger om de strategiske planer for virksomheden, om den opkøbte virksomhed fortsat skalvære børsnoteret og om påtænkte store udbyttebetalinger umiddelbart efter overtagelsen.LO opfordrer regeringen til fortsat at arbejde for denne forbedring af EU-reglerne om til-budsdokumenter. LO ønsker, at medarbejderne har samme informationsniveau i overtagel-sessituationen uanset om de pågældende er ansat på en børsnoteret eller ikke børsnoteretvirksomhed. LO anbefaler ligeledes generelt, at reglerne om information og høring skærpes,så der i forbindelse med opkøb og lignende pålægges ejerne en større forpligtelse til at sikre,at virksomhedens medarbejdere informeres og høres om ejerens planer for virksomheden.LO bemærker, at reglerne som de ser ud nu, alene pålægger ledelsen en oplysningspligt,men at der i praksis kan opstå det problem, at medarbejderne ikke får fyldestgørende in-formation fra ledelsen, hvis ejerkredsen er tilbageholdende med at give oplysninger til ledel-sen om de fremtidige planer for den overtagne virksomhed.I forhold til problemstillingen om, hvorvidt fonde fra 3. lande skal kunne markedsføre sig iEU, mener LO ikke, at det skal være muligt, med mindre de opfylder de samme krav, somstilles til EU baserede fonde/forvaltere. LO har ydermere svært ved at se idéen med, at derstilles kapitalkrav til administratorerne i relation til direktivforslaget. Kapitalkravene er såsmå, at de er ligegyldige. I forhold til dette område skal der sikres en sammenhæng til andenlovgivning, og at der indføres reelle, skærpede kapitalkrav for de selskaber, hvor der er be-hov for det.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

store forskelle mellem ECOFIN-kompromiset og ECON-forslaget i forhold til bestemmel-serne vedr. tredjelande.AnvendelsesområdeRegeringen har i rådsforhandlingerne arbejdet for, at det ikke skal være muligt at omgå di-rektivets krav ved at undlade at udpege en forvalter. Dettes sikres i både ECOFIN-kompromiset og i Europa-Parlamentets udspil.Regeringen er endvidere tilfreds med, at ECOFIN-kompromiset præciserer anvendelsesområ-det, således at kun relevante aktører omfattes af direktivet, såsom aktører der udgør en væsent-lig risiko for stabiliteten på de finansielle markeder og ikke f.eks. industrielle holdingselskaber(både børsnoterede og unoterede). Regeringen har i rådsforhandlingerne arbejdet for, at alleforvaltere uanset størrelse omfattes af direktivet. Samtidig har regeringen dog støttet, at direk-tivet skal indeholde en proportional og skræddersyet regulering, da der er tale om et megetbredt anvendelsesområde, og dermed meget forskelligartede virksomheder med meget forskel-lige karakteristika, herunder forskellige risikoprofiler. På disse punkter støtter regeringen somudgangspunkt direktivets anvendelsesområde, som det defineres i ECOFIN-kompromiset.OplysningskravRegeringen støtter kravene til forvaltere om oplysninger til investorer i overensstemmelsemed det danske indspil med henblik på at øge gennemsigtigheden. Regeringen støtter lige-ledes kravene til forvaltere om oplysninger til myndighederne med henblik på at forbedreovervågning og tilsyn af investeringsenheder.Regeringen har i rådsforhandlingerne arbejdet for at indføre yderligere oplysningskrav iforbindelse med virksomhedsovertagelser, og for at reglerne også omfatter små og mellem-store virksomheder. Der er i forhandlingerne i Rådet ikke fundet støtte blandt de andremedlemslande til at indføre yderligere oplysningskrav.Regeringen har imidlertid på baggrund af forhandlingssituationen i Rådet også arbejdet forog opnået støtte til, at direktivet skal give mulighed for at bibeholde eksisterende nationalebestemmelser i forhold til oplysningskrav i forbindelse med virksomhedsovertagelser.ECOFIN-kompromiset indeholder på den baggrund minimumsregler, der giver mulighedfor at bibeholde og udvikle eksisterende nationale bestemmelser, og for at bestemmelsernekan finde anvendelse på små og mellemstore virksomheder. Regeringen støtter disse be-stemmelser og vil fortsat arbejde for, at medlemslandene på dette område kan gå videre endkravene i direktivet.Regeringen lægger således afgørende vægt på, at det endelige kompromis mellem Rådet ogEuropa-Parlamentet giver Danmark mulighed for at opretholde de eksisterende regler iDanmark i forbindelse med virksomhedsovertagelse.AflønningRegeringen støtter reglerne om aflønning i kompromisforslaget, så længe reglerne er i over-ensstemmelse med en forsvarlig og robust risikohåndtering. Regeringen vil generelt arbejdefor fleksibilitet i relation til regler om aflønning, således at der kan tages hensyn til nationalekarakteristika og prioriteter.

TredjelandeRegeringen støtter ECOFIN-kompromisets regler vedrørende tredjelande. Regeringen fin-der, at forvaltere eller investeringsenheder fra tredjelande alene skal kunne opnå adgang tilat markedsføre deres andele i Danmark eller andre EU-lande, hvis de lever op til krav, derer ækvivalente med direktivets regler.I forhold til et kompromis med Europa-Parlamentet vil regeringen arbejde for en balancerettilgang, der ikke skaber ulige konkurrencevilkår eller undergraver en effektiv regulering.Hvis der som led i et kompromis med Europa-Parlamentet overvejes at give bredere adgangtil EU for fonde og forvaltere fra tredjelande, end i ECOFIN’s kompromisforslag, bør detderfor samtidig sikres, at de ikke er underlagt lempeligere regler end de europæiske fondeog forvaltere.Short sellingEuropa-Parlamentet har foreslået generelle regler vedr. regulering af short-selling indsat idette direktiv. Danmark finder det ikke i udgangspunktet hensigtsmæssigt, at short-sellingreguleres i dette direktiv, men finder at evt. regulering bør ske generelt, der ikke er specifiktknyttet til f.eks. kapital- og hedgefonde eller andre specifikke markedsaktører. Der er fraKommissionens side uafhængigt af forhandlingerne om dette direktiv igangsat en høring forat få overblik over short-selling og behovet for eventuel regulering heraf. Danmark finderdet hensigtsmæssigt, at afvente yderligere analyser af short selling, før der tages stilling tileventuel regulering, og at spørgsmålet ikke bør håndteres separat i AIFM-direktivet.Andre landes holdningerForhandlingerne om direktivet har overordnet afspejlet, at én gruppe lande, herunderDanmark, ønsker en stærk regulering af forvaltere af alternative investeringsenheder og enanden gruppe lande, ønsker en mindre omfattende regulering af forvaltere af alternativeinvesteringsenheder.

Arbejdsprogrammet for det belgiske formandskab i 2. halvår 2010, herunder også for arbej-det i ECOFIN, er blevet offentliggjort ultimo juni. Arbejdet i ECOFIN ventes også underdet belgiske formandskab at være domineret af håndteringen af den økonomiske og finan-sielle krise. Det fortsatte arbejde med sikringen af den finansielle stabilitet og holdbarhedenaf de offentlige finanser vil være vigtige fokusområder for formandskabet. Forventeligt vilformandskabet have følgende prioriteter for ECOFIN’s arbejde i 2. halvår 2010:1.2.3.4.5.6.Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholdsmæssigtstore underskudStyrket koordination af de økonomiske politikker og strengere budgetdisciplinForberedelse af G20-møderEuropa 2020-strategien og de økonomisk-politiske retningslinjerSkatte- og afgiftssagerFinansielle sager

Derudover ventes formandskabet også at prioritere forberedelsen af de kommende for-handlinger sidst på året i Cancún, Mexico om finansiering til imødegåelse af klimaforan-dringer, kvaliteten af de offentlige finanser og de finanspolitiske rammer i EU-landene samtkommende rapporter om pension og sundhedsvæsen. Endeligt er man i ECOFIN nået tilenighed om en revision af EIB’s eksterne lånemandat. Sagen ligger under den fælles beslut-ningsprocedure. Det forventes, at man vil kunne nå en endelig aftale i oktober i år.Ad 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholds-mæssigt store underskudECOFIN ventes på alle rådsmøderne i 2. halvår 2010 at have den løbende implementeringaf Stabilitets- og Vækstpagten, herunder den løbende behandling af henstillinger i under-skudsproceduren, på dagsordenen. Derudover ventes ECOFIN frem til DER i december atgøre status for exitstrategierne for de statslige hjælpepakker der blev etableret under krisen.Ad 2. Styrket koordination af de økonomiske politikker og strengere budgetdisciplinTaskforcen under formanden for Det Europæiske Råd vil i oktober skulle aflevere en rap-port til DER med forslag om styrkelse af koordinationen af de økonomiske politikker i EU.ECOFIN ventes i oktober at forberede rådskonklusioner herom som input til DER.Kommissionen ventes hurtigt efter DER at ville fremsætte konkrete forslag til implemente-ring af taskforcens anbefalinger. Kommissionen har d. 30. juni offentliggjort en yderligeremeddelelse vedrørende styrket økonomisk samarbejde i forlængelse af Kommissionensmeddelelse af 12. maj i år. ECOFIN ventes på mødet 13. juli have en første drøftelse afmeddelelsen.Ad 3. Forberedelse af G20-møder

ECOFIN vil skulle forberede G20 finansministermødet 22-23. oktober i Gyeongju, Sydko-rea, og vil også skulle bistå DER i forberedelsen og opfølgningen på G20-topmødet i Seoul,Sydkorea 11-12. november. En central sag i efteråret vil være en reform af IMF’s fordelingaf kvoter og stemmer til medlemslandene, hvor der arbejdes efter en deadline i januar 2011.G20-landene har indikeret, at man vil søge at finde en løsning på G20-topmødet i Seoul. Englobal bankskat, exit-strategier, den fælles ramme for stærk, balanceret og bæredygtig vækstsamt reformer af den finansielle regulering må også forventes at være på dagsordenen iSeoul. En væsentlig bestemmende faktor for EU’s indflydelse på den globale politiske sceneer, at medlemslandene ”taler med en stemme”. Formandskabet vil arbejde mod en bedrekoordinering af medlemslandenes synspunkter.Ad 4. Europa 2020-strategien og de økonomisk-politiske retningslinjerECOFIN ventes på mødet 13. juli formelt at vedtage de overordnede økonomisk-politiskeretningslinjer (BEPG). ECOFIN og DER vil i efteråret skulle følge op på implementerin-gen af Europa 2020-strategien, herunder de nationalt fastsatte mål og flagskibsinitiativer.Sagen ventes at være på dagsordenen for ECOFIN i oktober og formentlig også i decem-ber. Formandskabet prioriterer sikringen af den finanspolitiske holdbarhed i medlemslan-dene. Det kræver, at fokus rettes med strukturelle reformer, som tager højde for demografi-ske forandringer og svagere konkurrenceevne i EU-landene.Ad 5. Skatte- og afgiftssagerFormandskabet ventes generelt at fortsætte arbejdet med forenkling og modernisering afskatte- og afgiftssystemerne med det formål at reducere de administrative omkostninger ogforbedre det indre marked. Formandskabet ventes at fortsætte arbejdet med pakken af initi-ativer vedrørende styrket informationsudveksling, bistandsdirektivet, rentebeskatningsdirek-tivet samt aftaler med tredjelande om udveksling af information vedrørende direkte beskat-ning, ligesom formandskabet vil fortsætte arbejdet med at sikre korrekt selskabsbeskatningpå lige konkurrencevilkår inden for rammerne af EU’s adfærdskodeks. Endvidere ventesformandskabet at behandle direktivforslag om moms i forbindelse med finansielle ydelserog forsikringsydelser, direktivforslag om revision af særordningen for moms af rejseydelser,postmoms og forslag til ny rådsforordning vedrørende moms. Endelig ventes det, alt af-hængig af tidspunktet for fremsættelse af et forslag fra Kommissionen, at formandskabetindleder behandling af revision af energiafgiftsdirektivet.Ad. 6. Finansielle sagerDet belgiske formandskab ventes at fortsætte arbejdet med at reformere de finansiellerammer i EU. Der arbejdes fortsat på enighed med Parlamentet vedrørende regulering afalternative investeringsfonde (AIFM). Et kompromis om AIFM-direktivet kan blive ud-skudt til efteråret, som følge af uenigheder mellem rådet og Parlamentet. Det belgiske for-mandskab ventes endvidere at fortsætte arbejdet med en række andre finansielle sager, her-under revision af lovgivning vedrørende kreditvurderingsbureauer samt indskyder- og inve-storgarantier samt kommende forslag vedrørende regulering af kortsalg og handel med de-rivater. Endvidere vil formandskabet fortsætte arbejdet i relation til kriseforebyggelse ogkrisehåndtering, herunder på basis af kommende forslag fra Kommissionen vedrørendeafviklingsfonde og bankafgifter. Endelig vil formandskabet fortsætte arbejdet med revisio-nerne af kapitalkravsdirektivet.Hjemmelsgrundlag

Det belgiske formandskabs Det belgiske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram forECOFIN-arbejdsprogram det økonomiske og finansielle område ved ECOFIN den 13. juli 2010.Traktatens artikel 126(kvalificeret flertal)Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og Stabili-tets- og Vækstpagten.Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige medlems-lande konvergensprogrammer. De opdaterede stabilitets- og konver-gensprogrammer forventes behandlet af ECOFIN på mødet i marts2010 og muligvis på flere møder i løbet af det spanske formandskab.ECOFIN opnåede på et møde den 20. marts 2005 enighed om enaftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og Vækstpag-ten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev endosseret på DetEuropæiske Råd den 22.-23. marts 2005. Rapporten er herefter ud-møntet i konkrete justeringer af Pagtens forordninger mv. Rådets for-ordninger nr. 1055/2005 og 1056/2005, blev endelig godkendt den 27.juni 2005. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konver-gensprogrammerne blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.ECOFIN ventes under det spanske formandskab at fortsætte imple-menteringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herunder atvedtage udtalelser om medlemslandenes opdaterede stabilitets- ogkonvergensprogrammer samt igangsætte proceduren for uforholds-mæssigt store budgetunderskud for de lande der i 2010 skønnes atoverstige referenceværdierne for de offentlige finanser.Overordnet økonomiskpolitik – de integrerederetningslinjer (IG): over-ordnede økonomisk-politiske retningslinjer(BEPG) samt retningslinjerfor medlemslandenes be-skæftigelsespolitikTraktatens artikel 121(kvalificeret flertal)

retningslinjer (BEPG’erne), vil det ske på ECOFIN d. 13. juli.Europa 2020: Drøftelse afnationale reformprogram-mer og eventuelle landespe-cifikke anbefalingerTraktatens artikel 121(kvalificeret flertal)ECOFIN ventes i 2. halvår 2010 at skulle drøfte de nationale reform-programmer udarbejdet under den nye Europa 2020-strategi, hvorlandene bl.a. skal fastsætte nationale mål indenfor de 5 overordnedeEU-målsætninger for beskæftigelse, klima/energi, forskning/udvikling,uddannelse samt fattigdom/social inklusion, og årligt opgøre frem-skridt imod disse mål. De nationale reformprogrammer ventes desu-den at skulle identificere de vigtigste nationale flaskehalse for langsig-tet vækst samt angive hvorledes disse adresseres gennem passendestrukturreformer m.v.Drøftelsen af de nationale reformprogrammer vil eventuelt blive led-saget af landespecifikke anbefalinger. Afhængigt af formandskabet ogKommissionen er det imidlertid muligt, at dette i stedet udskydes til 1.halvår 2011 for at kunne ske samtidig med vurderingen af landenesstabilitets- og vækstprogrammer.Der ventes i 2. halvår 2010 på ECOFIN ligeledes en drøftelse af denførste af i alt syv tematiske dele af Europa 2020-strategien, Kommissi-onens flagskibsinitiativ vedr. forskning, udvikling og innovation, bl.a.som bidrag til drøftelsen i Det Europæiske Råd i oktober.Makroøkonomisk dialog(Køln-processen)Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- ogarbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter. Dialogen afholdes iforbindelse med ECOFIN to gange årligt.EU’s budget for 2011: På Rådsmødet i marts forventes ECOFIN atvedtage en række prioriteter for det kommende års budget, bl.a. vedr.budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. Kommissionenforventes den 18. maj 2010 at præsentere ECOFIN for et foreløbigtudkast til EU’s budget for 2011, hvorefter ECOFIN forventes at fore-tage sin behandling af budgetforslaget den 23. juli 2010. Budgetproce-duren påvirkes af implementeringen af Lissabon-traktaten, idet der i2010 kun vil blive foretaget en behandling af budgettet mod hidtil to. Itilfælde af uenighed mellem Råd og Parlament efter behandlingen, vilparterne indgå i en forligsprocedure i stedet for en andenbehandling.Lissabon-traktaten forventes endvidere under spansk formandskab atmedføre gennemførelse af en forordning for de flerårige finansiellerammer samt muligvis enfast trackrevision af Finansforordningen.Review: Kommissionens hvidbog om budget review er gentagne gangeblevet udsat, og forventes nu tidligst at foreligge sent i foråret 2010.Budget reviewet er ikke en spansk prioritet, og det er derfor usikkert,om det spanske formandskab vil påbegynde behandlingen af dette.

Skulle det ske, er det endvidere uklart, om ECOFIN vil blive involve-ret. DER vedtog d. 11. december 2009 konklusioner, der opfordrerKommissionen til at komme med sin rapport om budget reviewet itide til at der kan udstikkes prioriteter i løbet af 2010.Decharge: På mødet i ECOFIN den 18. november 2009 præsentere-de Revisionsretten sin årsberetning for regnskabsåret 2008 med tilhø-rende revisionserklæring. Herefter behandles beretningen i Rådetsbudgetudvalg og Coreper med henblik på udarbejdelse af henstillingfra Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kom-missionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lis-sabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget i ECOFIN 16. feb-ruar 2010.Byrdefordeling vedr. klimaDen nedsattefriends of the presidency-gruppe,som skal udarbejde anbefa-linger til en løsning på byrdefordelingen internt i EU af den langsigte-de klimafinansiering, vil skulle afrapportere til DER i marts 2010.Dette vil ifølge det spanske formandskab ske via ECOFIN.ECOFIN ventes i 2. halvår 2010 at drøfte elementer i Kommissionensplaner for en relancering af det indre marked, bl.a. på baggrund afMonti’s rapport. Kommissionen ventes i september 2010 at offentlig-gøre en meddelelse som opfølgning på Monti-rapporten. Meddelelsenvil danne grundlag for en ny indre markeds-pakke, der forventes frem-lagt i sommeren 2011.I Monti-rapporten fokuseres på, at relanceringen bør ske i form af ensammenhængende og balanceret strategi, der både indeholder forslagtil yderligere integration og liberalisering, og som samtidigimødekommer ønsket om et mere socialt ansvarligt EU (f.eks. i formaf øget skattekoordinering og beskyttelse af arbejdsretlige hensyn).Målsætningen er at fjerne de handelshindringer, der stadig findes forvarer, tjenesteydelser, kapital og personer, sikre bedre håndhævelse oganvendelse af reglerne, samt skabe fornyet konsensus om det indremarked. Af relevante fokusområder peges bl.a. på det digitale indremarked, et indre marked for grøn vækst samt et mere velfungerendemarked for borgere, forbrugere og SMV’er.StatistikPå ECOFIN den 28. november 2006 vedtog Rådet, på baggrund afden Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport, konklu-sioner som fremhæver nødvendigheden af reduktioner af de admini-strative byrder forårsaget af statistikrapportering i EU. Desuden op-fordrede ECOFIN til, at Kommissionen fortsætter sine analyser afmulighederne for at overgå til et ”Single Flow”-system for intern vare-handel i EU, således at handler mellem to EU-lande alene afrapporte-

EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om enskattepakke, som dengang omfattede:- Beskatning af opsparing (rentebeskatningsdirektivet),- Beskatning af renter og royalties og- Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet ogrente-/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskat-ning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni2003.Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikrafttrædenafhang af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande (herunderSchweiz), dels mellem hvert EU-land og ti områder tilknyttet UKog Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, atforudsætningerne for direktivets ikrafttræden den 1. juli 2005 varopfyldt, og alle 40 parter i direktivet og rentebeskatningsaftalerneanvender direktivet med virkning fra denne dato.

Efter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre be-skatningen af indkomst fra opsparing ved (automatisk) udveks-ling af oplysninger om rentebetaling fra en medlemsstat til enfysisk person i en anden stat. Luxembourg og Østrig har dog enundtagelse, så de skal sikre beskatningen ved at opkræve kildeskataf rentebetalingen. Overgangsordningen løber, indtil Schweiz,Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino accepterer, atdisse 3.-landes skattemyndigheder skal give skattemyndighedernei EU’s medlemsstater oplysninger om rentebetalinger fra 3.-landene til personer i medlemsstaterne, når medlemsstaterne an-moder om disse oplysninger.Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionenhvert tredje år aflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivetvirker, og eventuelt foreslå Rådet de ændringer af direktivet, sommåtte være nødvendige for bedre at sikre en reel beskatning afindtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrencefordrej-ninger.Kommissionen fremlagde en foreløbig rapport for ECOFIN 14.maj 2008 om erfaringen med direktivets virkninger. Kommissio-nen fremlagde den endelige rapport til Rådet den 15. september2008.

Kommissionen fremsatte herefter 13. november 2008 forslag tildirektiv om ændring af rentebeskatningsdirektivet. Der foreslåsen række tekniske ændringer for at sikre direktivets effektivitet.Forslaget blev forelagt for ECOFIN i december 2008. I 1. halvår2009 har en arbejdsgruppe drøftet forslaget, og det tjekkiskeformandskab har forelagt en fremskridtsrapport forud for ECO-FIN 10. juni 2009.Under det svenske formandskab blev der arbejdet videre medforslaget – uden at der blev opnået enighed om ændringerne.Luxembourg og Østrig kæder forslaget sammen med forslag omnyt bistandsdirektiv samt anti-svigsaftaler (jf. punkt 7 og 8).Det spanske formandskab forelagde sagen for ECOFIN 19. ja-nuar 2010, uden at der blev opnået enighed.Sagen ventes drøftet i ECOFIN i 2. halvår af 2010.3) Renter og royaltiesDirektivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbundne selska-ber i forskellige EU-lande blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. oven-for.Kommissionen fremsatte 30. december 2003 et forslag til æn-dring af rente-/royaltydirektivet. Kommissionen foreslog enpræcisering af direktivet, således at et EU-lands pligt til atundlade kildebeskatning af renter og royalties bliver betinget af,at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, eromfattet af en effektiv beskatning i dette land.ECOFIN kunne den 7. juni 2005 ikke opnå enighed om det fore-slåede ændrings-direktiv, idet et medlemsland ikke kunne accep-tere forslaget.Efterfølgende har en arbejdsgruppe drøftet sagen og et nyt kom-promisforslag, som kunne accepteres af det pågældende med-lemsland, men ikke af et andet medlemsland.Arbejdsgruppen drøftede sagen igen i november 2009, men derhar fortsat ikke kunnet opnås enighed.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2010.4) Adfærdskodeks for er-Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, vare-tages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i strid medkodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører nye ordnin-ger i strid med kodeksen (Standstill).ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdsko-deksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksiste-rende skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne –som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og gav tilladelse tiltidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den princi-pielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om ar-bejdet i adfærdskodeksgruppen – senest i ECOFIN 8. juni 2010.Gruppen påbegyndte i 1. halvår 2009 behandlingen af etfremtidigt arbejdsprogram, som ligger udover rollback ogstandstill, nemlig anti-misbrug, gennemsigtighed oginformationsudveksling i sager om interne transaktioner mellemkoncernforbundne selskaber (transfer pricing), administrativpraksis og forholdet til 3.-lande. Denne del af arbejdsprogrammetplanlægges afsluttet i 2. halvår 2010.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2010.

EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrundaf undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.Økonomi- og finansministrene havde på deres uformelle møde iseptember 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for enfælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet atnedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulig-heder for og konsekvenser ved etablering af en fælles konsolide-ret selskabsskattebase i EU (Common Consolidated CorporateTax Base (CCCTB)).Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 28. november2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen ogplanerne for det videre arbejde.Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlems-stater. I dag kan et selskab med aktivitet i flere medlemsstaterblive beskattet i alle disse stater efter deres forskellige skattereglerog under hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskom-ster. Forslaget medfører, at selskaber kan opgøre en samlet skat-tepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten for-

deles mellem de berørte stater efter en fordelingsnøgle. Hver statbeskatter den del af selskabets indkomst, som henføres til staten.Det er kun metoden til beregning af skattepligtig indkomst, derer fælles. Hver medlemsstat bestemmer selv sin skattesats.Formålet med ordningen er at reducere de administrative byrderfor selskaber med grænseoverskridende aktivitet, gøre det lettereat gennemføre grænseoverskridende omstruktureringer og hindredobbeltbeskatning inden for EU.Kommissionen havde planer om i efteråret 2008 at fremsætteforslag til udformning af den fælles selskabsskattebase, menfremsættelsen er udskudt.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2010.6) Kommissionens medde- Kommissionen udsendte Rådet tre meddelelser af 19. decemberlelser om direkte beskat-2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direkteningbeskatning i det indre marked (KOM(2006)823/824/825).I den første meddelelse redegjorde Kommissionen for baggrun-den for meddelelserne. Personer og selskaber, som har grænse-overskridende aktiviteter, kan blive udsat for diskrimination,dobbeltbeskatning og øgede administrative omkostninger. Detudgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitetog investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase(CCCTB), som nævnt ovenfor, er en systematisk måde til at fjer-ne disse grundlæggende skattehindringer på. Imidlertid vilCCCTB ikke omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selska-ber og/eller alle EU-lande. Der er derfor behov for mere målret-tede tiltag på kort og mellemlangt sigt. Der er bl.a. behov for atsikre, at EU-landenes skattesystemer fungerer bedre sammen,både for at undgå de skattemæssige hindringer for grænseover-skridende aktivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-landenes skattegrundlag.Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for vej-ledning om betydningen af de principper, der følger af EF-domstolens afgørelser, for så vidt angår direkte beskatning.De to andre meddelelser vedrører to områder, hvor de nuværen-de skattesystemer kan medføre sådanne skattemæssige hindrin-ger, nemlig-den skattemæssige behandling af underskud i grænse-overskridende tilfælde,-fraflytningsbeskatning, dels når en person flytter fra etEU-land til et andet, dels når et selskab flytter aktiver fra

7) Administrativt samarbe- Kommissionen fremsatte 2. februar 2009 forslag til nyt bistands-jde (bistandsdirektivet)direktiv. Forslaget har som formål at styrke, forenkle og på vissepunkter udvide medlemsstaternes udveksling af oplysninger, somer nødvendige for korrekt beskatning. Den vigtigste ændring er,at bankhemmelighed ikke længere skal kunne hindre udvekslingaf oplysninger. Desuden foreslås, at skattemyndighederne i enmedlemsstat hvert år systematisk skal sende oplysninger til skat-temyndighederne i de andre medlemsstater, for så vidt angår vis-se betalinger fra den førstnævnte stat til personer og selskaber ide andre stater (automatisk informationsudveksling).Det ny bistandsdirektiv skal erstatte direktiv 77/799/EØF, somer ændret mange gange siden 1977.Forslaget blev drøftet af ECOFIN den 10. november 2009, udenat der blev opnået enighed. Der er især uenighed om omfanget afautomatisk informationsudveksling. Desuden har Luxembourgog Østrig kædet forslaget sammen med andre forslag, især rente-beskatningsdirektivet.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2010.8) Anti-svigsaftaler medeuropæiske 3.-landeEU og dens medlemsstater har indgået en anti-svigsaftale medSchweiz, som har til formål at bekæmpe svig til skade for lande-nes finansielle interesser. Aftalen går bl.a. ud på udveksling afoplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms og told, menikke vedr. direkte skat.Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en tilsvaren-de aftale, som også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhand-lingerne var tidligere meget vanskelige – især på grund af uenig-

hed om betydningen af Liechtensteins regler om bankhemmelig-hed og særligt snævre definition af skattesvig, som ikke omfattermanglende selvangivelse af indtægter.Liechtenstein har nu afgivet erklæring over for OECD om, atlandet vil give andre lande oplysninger vedr. direkte beskatning,herunder også bankoplysninger. Liechtenstein har indgået aftalemed USA herom og er også indstillet på at indgå en aftale medEU og dens medlemslande.Aftalen er imidlertid ikke indgået endnu da Luxembourg og Øst-rig kæder sagen sammen med andre forslag, herunder især rente-beskatningsdirektivet.Når der er indgået en aftale med Liechtenstein ventes forhand-linger om ændring af anti-svigsaftalen med Schweiz, så den ogsåomfatter direkte skat, samt indledning af nye tilsvarende anti-svigsaftaler med Andorra, Monaco og San Marino.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2010.9) Nedsat momsDer blev uden drøftelse på Rådsmødet (miljø) den 22. december2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-ordningenfor nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser (moms-direktivets bilag IV). ECOFIN traf den 10. februar 2004 formelbeslutning om en to-årig forlængelse med udløb 31. december2005.Der blev indgået en politisk aftale om nedsat moms på ECOFINden 24. januar 2006. Som opfølgning herpå vedtog ECOFIN den14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af direktivet om ned-sat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen vedrørende reduce-rede momssatser for arbejdskraftintensive ydelser (bilag IV) for-længes til den 31. december 2010, at alle medlemslande fik mu-lighed for at søge om anvendelse af bilag IV inden 31. marts2006, samt at Kommissionen blev opfordret til inden udgangenaf juni 2007 at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet foren rapport om virkningerne af nedsat moms på lokale tjeneste-ydelser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk vækst og indremarked. Analyserne skulle gennemføres af en uafhængig økono-misk tænketank.Kommissionen fremlagde denne rapport i 2. halvår 2007. Samti-dig har den i en meddelelse skitseret et oplæg til principper foranvendelse af nedsat moms i EU-landene fra 1. januar 2011.ECOFIN vedtog 4. december 2007 at vende tilbage til sagen i2008 for bl.a. at drøfte, om nedsat moms er et egnet instrumenttil at nå sektorpolitiske mål.

ECOFIN opnåede den 4. december 2007 enighed om en forlæn-gelse af nogle af de nye medlemslandes ordninger om nedsattemomssatser frem til 31. december 2010.ECOFIN drøftede bl.a. den 2. december 2008 og den 10. marts2009 Kommissionens direktivforslag af juli 2008 om mulighedfor nedsat moms på lokale ydelser. På det sidstnævnte møde ved-tog ECOFIN en del af Kommissionens forslag. Det drejer sig ihovedsagen om at gøre muligheden for at anvende nedsat momspå arbejdskraftintensive ydelser (de omtalte ydelser i bilag IV)permanent. Endvidere, at anvendelsesområdet for nedsattemomssatser også udvides med restaurantydelser. Der var samti-dig enighed om ikke at gennemføre de resterende dele af Kom-missionens forslag.I tilslutning hertil afgav 8 medlemsstater, herunder Danmark, enerklæring. Det hedder heri bl.a., at alle fremtidige afgørelser omnedsatte momssatser bør begrænse de nedsatte momssatserssamlede omfang.Der forventes ikke nye drøftelser i 2. halvår 2010.Forslaget angår revision af den gældende moms-særordning for10) Moms på rejsebureauer rejseydelser. Særordningen går ud på, at leverandøren af rejse-ydelser ikke har fradragsret for købsmoms og alene beregnersalgsmoms af sin fortjenstmargen. Ved revisionen foreslås detbl.a., at særordningen, der i dag kun omfatter salg af rejseydelsertil rejsende (private) udvides til salg til virksomheder (forretnings-rejser og mellemhandel med rejseydelser).Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og2003, og det er genoptaget 1. halvår 2010. Forhandlingerneventes fortsat 2. halvår 2010.11) PostmomsKommissionen fremsatte i 2003 forslag om ændring af momsdi-rektivet, så samtlige postydelser bliver momspligtige. Forslagethar to hovedelementer: 1) Direktivets gældende momsfritagelsefor ”det offentlige postvæsens ydelser” ophæves, og 2) medlems-staterne vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats (mindst5 pct.) for standard postydelser (adresserede forsendelser op til 2.kg).Forslaget har været drøftet i 2003 og 2004 uden enighed. ECO-FIN vedtog den 2. december 2009 konklusioner, der opfordrertil nye forhandlinger i 2010. Dette ventes at ske 2. halvår 2010.

Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justerin-ger i momsdirektivets regler om momsfritagelse for bank- ogforsikringsydelser. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag tilrådsforordning med gennemførelsesbestemmelser herom.Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn tilden udvikling, der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerneklarere. Endvidere foreslås det bl.a., at medlemsstaterne skal til-lade finansielle virksomheder frivillig momsregistrering for salg affinansielle ydelser, der aktuelt er momsfri.Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau fra 2008.ECOFIN tog den 3. juni og 2. december 2008 samt 9. juni 2009fremskridtsrapporter fra formandskaberne om arbejdet til efter-retning. Drøftelserne ventes fortsat i 2. halvår 2010.

Kommissionen fremsendte den 2. juni 2006 en meddelelse tilbl.a. ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret strategimod den fiskale svig. På ECOFIN den 28. november 2006 ved-toges konklusioner, som lægger vægt på vigtigheden i at bekæm-pe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svigstrategi som kan komplementere de nationale bestræbelser pådette område. Rådet opfordrede Kommissionen til at forberedeen sådan strategi med vægten lagt på en styrkelse af medlemslan-des sanktionsmuligheder over for svindlere, bedre beskyttelse afmedlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere in-formationsdeling medlemslandene imellem.På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen enforeløbig rapport om arbejdet og de forslag, der undersøges. Pådet grundlag vedtog ECOFIN konklusioner, der opfordrer

Kommissionen til dels at fremsætte visse af forslagene indenårets udgang med henblik på vedtagelse i Rådet inden udgangenaf 2008, dels at prioritere undersøgelserne af de øvrige forslagmed henblik på en rapport til Rådet inden årets udgang.På ECOFIN den 4. december 2007 fremlagde Kommissionen enmeddelelse med afrapportering om det hidtidige arbejde og over-vejelser om fokus for det videre arbejde. ECOFIN vedtog kon-klusioner, som støtter retningen i Kommissionens arbejde.ECOFIN den 4. oktober 2008 vedtog en opfordring til Kommis-sionen om at fremsætte forslag om retsregler vedrørende opret-telse af ”Eurofisc” – dvs. et decentralt netværk mellem EU-landene med henblik på særlig hurtig udveksling af oplysningerom momssvig. ”Eurofisc” var indeholdt i forslag fremsat afKommissionen august 2009, jf. nedenfor under nr. 16.På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på uformeltECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændremomssystemet som led i svigsbekæmpelsen ligeledes været drøf-tet. På ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog Rådet konklusioner, deropfordrer Kommissionen til inden årets udgang at komme meden teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landenevil kunne vælge at indføre generel omvendt betalingspligt formoms af indenlandske B2B-leverancer (herunder et eventueltpilotprojekt herom i en medlemsstat), dels indførelse af moms iafgangslandet for grænseoverskridende vareleverancer B2B indenfor EU.Kommissionen præsenterede februar 2008 en foreløbig analyse.På møderne 4. marts og 14. maj 2008 drøftede ECOFIN konklu-sioner vedrørende det videre arbejde med ændringer af momssy-stemet til bekæmpelse af momssvig. Der blev ikke vedtaget kon-klusioner. Det hænger sammen med uenighed om en eventuelopfordring fra Rådet til Kommissionen om forslag angående etpilotprojekt vedrørende generel omvendt betalingspligt.Der forventes ikke yderligere initiativer i 2. halvår 2010.15) Forslag vedrørendesvigsbekæmpende foran-staltningerKommissionen fremsatte marts 2008 forslag til en række ændrin-ger i momsdirektivet og forordningen om administrativt samar-bejde på momsområdet. Hovedsigtet er, at skattemyndighederneskal have hurtigere angivelsesoplysninger om moms fra virksom-hederne, og at der skal ske hurtigere udveksling af sådanne op-lysninger mellem medlemsstaterne. Bl.a. foreslås det, at den sær-lige angivelse af varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande skal

ske månedligt i stedet for, som i dag, kvartalsvis. ECOFIN nåede4. november 2008 til politisk enighed om et kompromisforslag.Kommissionen fremsatte november 2008 et forslag, der består afto dele: Del I med en stramning af proceduren for fritagelse forimportmoms i tilfælde, hvor varer skal videre fra det første EU-importland til et endeligt EU-importland. Og del II med et for-slag om, at sælger i én medlemsstat under visse omstændighederbliver medhæftende for købers momsbetaling i en anden med-lemsstat (grænseoverskridende solidarisk hæftelse). På ECOFINden 9. juni 2009 opnåedes der politisk enighed om del I og om atudskille del I til endelig vedtagelse nu. ECOFIN vedtog samtidigen konklusion om, at arbejdet med del II skal fortsætte. Arbejdetmed del II ventes ikke fortsat i 2. halvår 2010.I januar 2009 fremsatte Kommissionen forslag om reglerne ved-rørende momsfaktura. Dette forslag indeholder elementer vedrø-rende både bekæmpelse af svig og harmonisering/regelforenkling(der henvises til omtale straks nedenfor under nr. 17).I september 2009 fremsatte Kommissionen et hasteforslag, dergiver medlemsstaterne mulighed for at anvende omvendt beta-lingspligt for moms af indenlandske leverancer af CO2-kvoter.Forslaget indeholdt også en ”generalisering” af en gældende bri-tisk momsundtagelse med mulighed for omvendt betalingspligtfor moms ved indenlandske leverancer af mobiltelefoner ogkredsløbsprocessorer. ECOFIN vedtog den 2. december 2009den del af forslaget, der angår CO2-kvoter men udskød behand-lingen af delen vedrørende mobiltelefoner m.v. Drøftelsen herafventes fortsat 2. halvår 2010.I august 2009 fremsatte Kommissionen forslag til revision afforordningen om administrativt momssamarbejde. Forslaget in-deholder udover ”Eurofisc”, jf. ovenfor under nr. 15, bl.a. fællesminimumstandarder for medlemsstaternes regler med hensyn tilmomsregistrering og afmelding fra registrering og et arrange-ment, hvor medlemsstaterne får adgang til visse virksomhedsdatai andre medlemsstaters databaser. Der er politisk enighed om etkompromisforslag, som forventes endeligt vedtaget tidligt i 2.halvår 2010.16) Forslag vedrørendemomsfakturaKommissionen fremsatte i januar 2009 forslag til revision afmomsdirektivets regler vedrørende momsfaktura.Med sigte på forenkling foreslog Kommissionen yderligere har-monisering af regler for udstedelse af faktura, for de oplysninger,der skal angives i en faktura og for opbevaring af fakturaer. I den

sammenhæng foreslog Kommissionen også, at momsreglernevedrørende anvendelse af elektroniske fakturaer ”liberaliseres”,så særkrav til dem skulle ophæves, og de skulle behandles påsamme måde som papirfakturaer.Med sigte på bekæmpelse af svig foreslog Kommissionen dels enharmonisering af tidspunktet for momsens forfald for grænse-overskridende leverancer, dels at fradragsret for moms fremoveralene skulle kunne udøves på grundlag af en momsfaktura.Der er politiske enighed om et kompromisforslag, som forventesendeligt vedtaget tidligt i 2. halvår 2010.17) Registreringsafgift ogKommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om har-årlig ejerafgift for motorkø- monisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift afretøjerbiler.Forslaget blev drøftet på ECOFIN 13. november 2007, hvor dervar bred skepsis over for EU-rammebestemmelser vedrørendeCO2-differentiering af bilafgifter.Drøftelserne forventes ikke genoptaget i 2. halvår 2010.18) Punktafgifter på alko-holECOFIN den 28. november 2006 drøftede forslag til justeringeraf minimumssatserne for alkoholbeskatning. Desuden drøftedesmuligheden for vedtagelse af en mekanisme for automatisk infla-tionskorrektion af satserne. Skønt der med få undtagelser vargenerel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedesdet ikke at opnå enighed.Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en ana-lyse af alkoholbeskatning, herunder udviklingen i konkurrencesi-tuationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter. Analysen skalogså se på en mere smidig procedure for regelmæssige beslutnin-ger, der kan inflationskorrigere minimumssatsen.I 2009 sonderede formandskaberne uden resultat uformelt mu-lighederne for en genoptagelse af drøftelserne i Rådet uden yder-ligere analyser fra Kommissionen. Det er mest sandsynligt, atdrøftelserne ikke genoptages i 2. halvår 2010.19) Punktafgifter på to-baksvarerKommissionen har juli 2008 fremsat forslag til ændringer af di-rektiverne om tobaksafgifter. Kommissionen foreslog bl.a. grad-vise forhøjelser frem til 1. januar 2014 af minimumsafgifterne påcigaretter og rulletobak. Endvidere foreslog den regulering medinflationen af minimumafgifterne på cigarer/cigarillos og pibeto-

bak pr. 1. januar 2010.ECOFIN den 10. november 2009 vedtog et kompromisforslagfra formandskabet.20) Kommerciel dieselKommissionen fremsatte i marts 2007 et forslag om at hæve deeksisterende EU-minimumssatser for afgifter på kommercieldiesel (også kaldet gasolie). Samtidig blev det foreslået at hæveminimumsafgiften for blyfri benzin.Forslaget har været drøftet enkelte gange på arbejdsgruppeniveaui 2007 – 2009 uden større fremskridt. Det forventes, at forslagetvil blive indarbejdet i forslag om en revision af energibeskat-ningsdirektivet, jf. straks nedenfor under nr. 22.21) Revision af energiaf-giftsdirektivetKommissionens vil muligvis i 2. halvår 2010 fremsætte forslag tilrevision af energiafgiftsdirektivet. Alt afhængig af tidspunktetherfor ventes det, at det belgiske formandskab indleder behand-ling af forslaget.

Ny Europæisk tilsynsstruktur Kommissionen har den 23. september 2009 fremlagt en tilsynspak-(herunder omnibus)ke, der indeholder to centrale elementer.Det ene element i tilsynspakken er etableringen af et europæisk rådfor systemisk risiko (European Systemic Risk Council - ESCR), hvisopgave er at overvåge og vurdere systemisk risiko på tværs af allefinansielle markeder og alle medlemslande. Det andet element i til-synspakken er etableringen af et europæisk system for finansielttilsyn (European System of Financial Supervision - ESFS), hvor detre eksisterende tilsynssamarbejdsgrupper omdannes til egentligemyndigheder med mere ansvar, beføjelser og flere ressourcer. Det ermålet at, den nye struktur træder i kraft primo 2011.Kommissionen fremsatte 29. oktober 2009 forslag til omnibus-direktiv (Omnibus I), der ændrer en række finansielle direktiver medhenblik på at tildele de nye EU-tilsynsmyndigheder kompetencer, jf.den nye EU-tilsynsstruktur.Rådet nåede til enighed om både ESCR og ESFS på mødet i ECO-FIN den 2. december 2009 samt om omnibus 9. april 2010. Europa-Parlamentets ECON-udvalg har stemt om forslagene i maj 2010.Der pågår nu trialogforhandlinger vedr. forslagene. Europa-Parlamentet planlægger at stemme om forslagene den 7. juli 2010,mens forslagene er sat på ECOFIN-mødet den 13. juli 2010 til poli-tisk enighed.Kommissionen forventes at fremsætte endnu et omnibus-direktiv(Omnibus II) i efteråret 2010, der ventes at øge antallet af direktiver,som giver de nye EU-tilsynsmyndigheder kompetencer.Derivater – centrale modpar- Kommissionen forventes i september 2010 at fremsætte forslag tilterregulering af handel med derivater med henblik på at skabe bedregennemsigtighed og forbedre stabiliteten på derivatmarkederne.Dette skal ske ved at fremme clearing via centrale modparter, der erunderlagt tilsyn af finansielle myndigheder, kræve clearing via centralmodpart at alle standardiserede derivater, og kræve passende sikker-hedsstillelse og højere kapitalkrav ved bilaterale handler uden omcentrale modpater.

handling af komplekse værdipapirsikrede produkter og aflønning.Der er opnået enighed i Rådet om forslaget i november 2009. Europa-Parlamentets ECON-udvalg har stemt om forslaget den 14. juli 2010.Der pågår trialogforhandlinger om forslaget og Europa Parlamentetventes at stemme om forslaget i september 2010. Forslaget er sat påCOREPER den 30. juni med henblik på politisk enighed.Kommissionen ventes ultimo 2010 at fremsætte et andet forslag tilændring af CRD (CRD IV). Forslaget forventes at vedrøre bl.a. kvali-teten af den reguleringsmæssige kapital, krav til likviditetsbuffere,strammere krav til modpartrisici, og krav om dynamiske reserver, fjer-nelse af lande-diskretioner og -optioner i reglerne, modcykliske kapi-talbuffere og gearingsmål (leverage ratio) for systemisk vigtige finan-sielle institutioner.Kommissionen har den 30. april 2009 fremsat forslag til direktivvedrørende forvaltere af alternative investeringsfonde. Forslagetregulerer de forvaltere (administrationsselskaber), der markedsførerog administrerer alternative investeringsfonde.Direktivet indeholder blandt andet bestemmelser om godkendelseog autorisation af administrationsselskaber samt åbenhed om cen-trale økonomiske forhold i de alternative investeringsenheder.Der blev opnået kompromis om forslaget i ECOFIN den 18. maj2010, og Europa-Parlamentets ECON udvalg stemte om forslagetfå dage efter. Der pågår netop nu trialogforhandlinger om forslaget,som dog går trægt pga. store uenigheder om særligt regler ift. fondefra tredjelande.Der forventes ikke enighed om forslaget før til efteråret.

ger ift. anvendelsesområde og dækning, øget harmonisering, finan-siering, udbetaling m.v. Herudover fremsættes forslag til revision afdirektiv om investorgaranti, ligesom KOM vil præsentere en hvid-bog vedrørende garantiordninger på forsikringsområdet.Konglomerat-direktivetKommissionen kan forventes at fremsætte forslag til en mindre tek-nisk revision af konglomeratdirektivet indenfor en række tekniskeområder i juli 2010. Spørgsmål om f.eks. krav til konglomeraterskapitalgrundlag vil afvente vedtagelse af implementeringsretsakterunder Solvens II-direktivet.Kommissionen offentliggjorde i den 20. oktober 2009 en meddelel-se om grænseoverskridende krisestyring i banksektoren. Meddelel-sen berører bl.a. det nuværende direktiv om likvidation af kreditin-stitutter. Kommissionen fremlagde i forlængelse heraf en meddelelseom afviklingsfonde den 26. maj 2010. Kommissionen fremsætteryderligere meddelelse om grænseoverskridende krisestyring i okto-ber 2010 som forberedelse til fremsættelse af lovforslag medio 2011.Emnet forventes diskuteret på uformelt og formelt ECOFIN mødeunder belgisk formandskab.Direktiv om solvenskrav til Forslaget blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april 2009.forsikringsselskaber (Solvens Forslaget træder i kraft i ultimo 2012. Kommissionen vedtager enII)række gennemførelsesforanstaltninger på området. Disse forventesfremsat ultimo 2010.

Europa 2020-strategienPå DER vedtog man EU’s nye strategi for vækst og beskæftigelse. Strategien vil potentieltkunne bidrage til at styrke produktivitet, vækstpotentiale, social samhørighed og økonomiskkonvergens. Den nye strategi er et led i at gå fra krisestyring til nu at rette fokus mod gen-nemførelsen af reformer, der fremmer vækst og beskæftigelse, og som understøtter hold-barheden af de offentlige finanser.Styrket økonomisk samarbejde, konsolidering og bedre budgetdisciplinFra medlemsstaterne var der på DER en stærk støtte til, at den finanspolitiske konsolideringnu måtte være i fokus. Alle medlemsstater erklærede sig villige til om nødvendigt, at iværk-sætte yderligere foranstaltninger til fremskyndelse af den finanspolitiske konsolidering.Medlemsstaterne vil differentiere indsatsen efter, at de nødvendige konsolideringstiltag im-plementeres i lyset af landenes risici.Krisen har afsløret markant svagheder i den økonomiske styring, navnlig hvad angår denbudgetmæssige og bredere makroøkonomisk overvågning. En styrket koordination af denationale økonomiske politikker er derfor en afgørende og presserende prioritet. På DERvar der bred opbakning til arbejdet i Van Rompuy taskforcen, hvis kommende anbefalingeri efteråret tiltænkes anvendt i styrkelsen af budgetdisciplinen og koordinationen af de øko-nomiske politikker blandt medlemslandene i EU.På DER var der også enighed om, at de eksisterende regler om budgetdisciplin indeholdt iStabilitets- og Vækstpagten fuldt ud skal implementeres. For så vidt angår enstyrket bud-getdisciplin,var DER enige om følgende overordnede retningslinjer:en styrkelse af både den forebyggende og korrigerende del af Stabilitets- og Vækst-pagten;at der i den budgetmæssige overvågning lægges langt større vægt på niveauet og ud-viklingstendenserne i den offentlige gæld og den langsigtede finanspolitiske holdbar-hed, som det oprindeligt var tiltænkt i Stabilitets- og Vækstpagten;indførelsen af et ”europæisk semester” fra og med 2011, hvor der i foråret indleveresstabilitets- og konvergensprogrammer til Kommissionen, under hensyntagen til denationale budgetprocedurer;

Skærpet finansielt tilsyn og reguleringKonklusionerne fra DER understregede vigtigheden af, at nødvendige reformer til genop-retning af stabiliteten i det europæiske finansielle system bliver gennemført hurtigst muligt.Modstandsdygtighed og gennemsigtighed i banksektoren skal sikres. På DER var der enig-hed om, at resultaterne af de igangværende stresstests af europæiske storbanker vil bliveoffentliggjort senest i anden halvdel af juli. Kommissionsmeddelelsen "Regulating FinancialServices for sustainable growth" af 2. juni 2010, indeholder derudover en omfattende listeover initiativer, der skal iværksættes og afsluttes inden udgangen af 2011. DER understre-gede, at EU nu må vise sin vilje til at skabe et sikrere, sundere, mere gennemsigtigt og an-svarligt finansielt system. På den baggrund ser DER frem til, atRådet og Parlamentet hurtigt vedtager de fremsatte forslag om finansiel overvågning,for at sikre, at det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) og de tre europæisketilsynsmyndigheder (ESA) kan påbegynde deres arbejde fra og med 2011;der opnås enighed om forslag vedrørende alternative investeringsfonde inden som-merferien, og at der foretages en hurtig gennemgang af Kommissionens forslag omforbedringer af EU's tilsyn med kreditvurderingsbureauer;Kommissionen fremsætter forslag vedrørende regulering af handlen med derivater.Særligt imødeses forslag der skal regulere markedets anvendelse af korte positioner(herunder uafdækkede korte positioner) og CDS’er.