Kommissionens fremsatte i juni 2009 forslag om revision af kapitalkravsdirektivet, som indehol-der stramninger af kapitalkravene på en række konkrete områder samt præciseringer af princip-per for god aflønningspolitik i banker og af tilsynet hermed. ECOFIN opnåede i november 2009et kompromis om forslaget, som nu forhandles med Europa-Parlamentet. Formandskabet sigterpå at opnå et kompromis med Europa-Parlamentet inden ECOFIN d. 13. juli 2010. Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære forhold (ECON) har vedtaget ændringsforslagtil Kommissionens forslag den 14. juni 2010. ECON’s udspil adskiller sig fra ECOFIN-kompromiset på en række punkter vedr. de nærmere krav til aflønning, jf. nedenfor.Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2009)362, ECO-FIN’s kompromisforslag ST 14732/09, som nedenstående giver et prioriteret uddrag af. Derhenvises desuden til afstemningsresultat fra ECON A7-0000/2010.

Baggrund

Kommissionen fremsatte i juni 2009 ændringsforslag til kapitalkravsdirektivet (di-rektiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinsti-tut og direktiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitut-ters kapitalgrundlag), som foreslås implementeret i national lovgivning senest den1. januar 2011. Kommissionen fremlagde desuden en konsekvensanalyse af forsla-get1.Forslaget berører primært fire emner:1.Aflønningspolitik2.Kapitalkrav vedr. securitisering og resecuritisering3.Kapitalkrav for markedsrisici4.SanktionsmulighederKommissionens forslag fulgte op på Kommissionens meddelelse til Det Europæi-ske Råd af 4. marts 2009 om "Fremdrift i den europæiske genopretning" og varinspireret af henstillinger af 2. april 2009 fra G20 samt Basel Komiteens anbefalin-ger til nye standarder for måling af markedsrisiko m.m. offentliggjort den 13. juli2009. Kommissionen forventer at fremsætte yderligere ændringsforslag til kapital-kravsdirektivet i slutningen af 2010 og har senest gennemført en høring om enrække mulige ændringer, som ventes at følge i senere revisioner af kapitalkravsdi-rektivet.ECOFIN nåede i november 2009 til enighed om en generel indstilling vedr.Kommissionens forslag. ECOFIN-kompromiset tog bl.a. højde for mere detalje-rede anbefalinger vedr. aflønning fra Financial Stability Board (FSB), som blevfremlagt i september 2009 og indgik i forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen. Eu-ropa-Parlamentets ECON udvalg vedtog en række ændringsforslag til Kommissi-onens forslag den 14. juni 2010. Formandskabet forhandler nu med Europa-Parlamentet og arbejder efter at indgå et kompromis med Europa-Parlamentet om

I det følgende beskrives det nærmere indhold af ECOFIN’s kompromis, mens dekonkrete ændringsforslag fra ECON behandles for sig i et efterfølgende afsnit.AflønningspolitikDet foreslås, at kreditinstitutternes aflønningspolitik for medarbejdere med væ-sentlig indflydelse på kreditinstituttets funktion skal være i overensstemmelse medeffektiv og sund risikostyring både på kort og lang sigt. Tilsynsmyndighederne skalpåse, at de finansielle virksomheder overholder deres forpligtigelser.Den foreslåede ændring i kapitalkravsdirektivet indføjer således en række konkretekrav til aflønningen i kreditinstitutter. Når kreditinstitutterne udformer og anven-der politikker for den samlede aflønning for de kategorier af medarbejdere, herun-der ledelsen, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på kreditinstitutternes risikopro-fil, skal de overholde følgende principper på en måde og i et omfang, som svarer tilderes størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deresaktiviteter:1) Aflønningspolitikken skal være i overensstemmelse med og fremme en for-svarlig og effektiv risikostyring og ikke tilskynde til risikotagning, som over-skrider et niveau af risiko, som kreditinstituttet ikke kan tåle.2) Aflønningspolitikken skal være i overensstemmelse med kreditinstituttetsforretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser og skalomfatte foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter.3) Kreditinstituttets ledelsesorgan skal i sin egenskab af tilsynsførende instansfastlægge og jævnligt revidere de generelle principper for aflønningspolitik-ken og skal være ansvarlig for dens gennemførelse.4) Mindst en gang om året skal gennemførelsen af aflønningspolitikken under-kastes en central og uafhængig intern kontrol for at fastslå, om den af ledel-sen fastlagte aflønningspolitik og procedurerne i tilknytning hertil er blevetoverholdt.5) Medarbejdere, der varetager kontrolfunktioner, skal være uafhængige af deafdelinger af virksomheden, som de fører tilsyn med, skal have en passendemyndighed og aflønnes i overensstemmelse med, om de når de mål, der erfastsat for deres arbejdsopgaver, uafhængigt af resultaterne i de afdelinger afvirksomheden, som de kontrollerer.6) Når aflønningen er resultatafhængig, skal den samlede aflønning fastsættespå grundlag af en vurdering af den enkelte medarbejders og den pågældendeafdelings resultater og kreditinstituttets samlede resultater, og ved vurderin-gen af den enkelte medarbejders resultater skal der tages hensyn til såvel fi-nansielle som ikke-finansielle kriterier.

7) Vurderingen af resultater skal ske inden for en flerårig ramme for at sikre, atvurderingen baseres på resultaterne set over en længere periode, og at udbe-talingen af resultatlønsdelen af aflønningen spredes over en periode, der ta-ger hensyn til virksomhedens underliggende forretningsmæssige cyklus ogdens forretningsrisici.8) Den samlede variable aflønning må ikke begrænse kreditinstituttets evne tilat udvide sit kapitalgrundlag.9) En garanteret variabel aflønning skal være undtagelsen og må kun fore-komme i forbindelse med nyansættelser og være begrænset til det første år.10) Der skal være en passende balance mellem faste og variable aflønningskom-ponenter; den faste aflønningskomponent skal udgøre en tilstrækkelig højandel af den samlede løn til at gøre det muligt for virksomheden at føre enhelt igennem fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herundereventuelt helt at undlade at udbetale variable aflønningskomponenter.11) Godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis kontrakten opsiges før tiden,skal være afhængige af de resultater, der er opnået over en periode, og ord-ningen skal være således indrettet, at manglende resultater ikke belønnes.12) Ved målingen af de resultater, som lægges til grund for beregningen af vari-able aflønningskomponenter eller puljer af variable aflønningskomponenter,skal der tages højde for alle former for aktuelle og fremtidige risici, og derskal tages hensyn til kapitalomkostningerne og den nødvendige likviditet.13) En væsentlig del, som udgør mindst 50 % af enhver variabel aflønnings-komponent, skal tildeles i form af aktier eller aktielignende instrumenter ikreditinstituttet, når dette er muligt i henhold til det pågældende instituts ju-ridiske struktur, eller, for ikke-noterede kreditinstitutter, hvor det er passen-de i form af andre instrumenter, der ikke indebærer kontant udbetaling. Dis-se aktier, aktielignende instrumenter og andre instrumenter, der ikke inde-bærer kontant udbetaling skal underlægges en passende tilbageholdelsespoli-tik, der er udformet således, at medarbejderens incitamenter bringes i over-ensstemmelse med kreditinstituttets mere langsigtede interesser.14) En væsentlig del, som udgør mindst 40 % af den variable aflønningskom-ponent, skal udskydes i mindst tre år og skal behørigt tilpasses virksomhe-dens karakter, dens risici og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver.Aflønning, der skal udbetales i henhold til en udskydelsesordning, kan ikkemodnes hurtigere end på proratabasis2. Såfremt den variable aflønnings-komponent udgør et meget stort beløb, skal mindst 60 % af beløbet udsky-des.15) Den variable aflønning, inklusive den udskudte del, må kun udbetales ellermodnes, hvis det er forsvarligt set i forhold til kreditinstituttets samlede fi-nansielle situation og berettiget i betragtning af afdelingens og den pågæl-dende medarbejders resultater. Den samlede variable aflønning skal normaltreduceres betydeligt, når kreditinstituttets finansielle resultater har været be-herskede eller negative.16) Medarbejderne skal forpligte sig til ikke at benytte personlige afdæknings-strategier eller løn- og ansvarsrelaterede forsikringer til at underminere de ri-sikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønningsvilkår.

Kreditinstitutter, der er betydningsfulde i kraft af deres størrelse, interne organisa-tion og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, skal nedsætte et løn- ogvederlagsudvalg. Løn- og vederlagsudvalget skal etableres på en sådan måde, at detbliver i stand til kompetent og uafhængigt at træffe afgørelse i sager om afløn-ningspolitikker og -praksis og de incitamenter, der skabes med henblik på risiko-styring og forvaltning af kapital og likviditet.Løn- og vederlagsudvalget skal forberede afgørelser vedrørende løn og vederlag,derskal træffes af ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans, herunderafgørelser, der har konsekvenser for den pågældende kreditinstitutions risici ogrisikostyring. Løn- og vederlagsudvalgets formand er et medlem af ledelsesorganet,som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i det pågældende kreditinstitut.Der foreslås endelig indført krav om, at kreditinstitutter mindst årligt skal offent-liggøre følgende oplysninger vedrørende deres aflønningspolitikker:1) information om beslutningsprocessen der anvendes for at fastlægge afløn-ningspolitikken, herunder information om løn- og vederlagsudvalgetssammensætning m.v.2) information om sammenhængen mellem aflønning og præstationer3) de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemet, herunder i forhold tilkriterier anvendt i forbindelse med præstationsmåling, risikojustering, ud-skydelse og modning.4) information om præstationskriterier der ligger til grund for berettigelse tilaktier, optioner eller variable aflønningskomponenter5) de centrale parametre for variable aflønningsordninger og andre ikke-kontante fordele6) aggregeret kvantitativ information vedrørende aflønning opdelt i forholdtil topledelsen og medarbejdere, hvis aktiviteter har en indflydelse på kre-ditinstituttets risikoprofil, der indikerer følgende:a. samlet aflønning for det finansielle år opdelt på fast og variabel af-lønning og antal modtagereb. samlet variabel aflønning og formen heraf opdelt i kontanter, akti-er, aktie-lignende instrumenter og øvrige instrumenterc. samlet udskudt aflønning opdelt på modnede og ikke-modnedeportionerd. samlet udskudt aflønning tildelt i det finansielle år, der er udbetaltog reduceret gennem præstationstilpasninge. ansættelses- og afskedigelsesbetalinger i det finansielle år og antalmodtagere heraff. samlede afskedigelsesudbetalinger i det finansielle år, antal modta-gere og den højeste sådan betaling til en enkeltpersonKrav vedr. securitisering og resecuritiriseringDet foreslås at øge kapitalkravene til securitiseringer i handelsbeholdningen og tilresecuritiseringer.

En securitisering er en transaktion, hvor man udsteder værdipapirer med sikkerhedi de forventede fremtidige betalingsstrømme fra et underliggende aktiv. Det kanf.eks. være en obligation, der udstedes med sikkerhed i de forventede fremtidigebetalingsstrømme fra tilbagebetaling af lån.Bankernes aktiver er opdelt ihandelsbeholdningen- der omfatter værdipapirer, somholdes med henblik på videresalg og gevinster ved prisændringer - og ibankbehold-ningen3, som omfatter resten af aktiverne, herunder værdipapirer, der som udgangs-punkt holdes til udløb. Efter de nuværende regler er kapitalkravet til securitiserin-ger i handelsbeholdning mere simple og lavere end kravene for securitiseringer ibankbeholdningen. Det foreslås at benytte samme metode til beregning af kapital-kravet til securitiseringen i handelsbeholdning som i bankbeholdningen. Endvidereforbydes virksomheder at anvende deres egne modeller for markedsrisiko4vedberegning af kapitalkrav for securitiseringer i handelsbeholdningen, da det har vistsig, at de ikke har identificeret risici tilfredsstillende.Ved resecuritiseringer indgår en eller flere securitiseringer som underliggende akti-ver. Der vil ifølge forslaget stilles større kapitalkrav til resecuritiseringer end tilsecuritiseringer med samme rating som følge af den øgede kompleksitet og føl-somhed overfor tab, der er korreleret på tværs af de underliggende securitiseringer.For særlige komplekse resecuritiseringer, hvor instituttet ikke fyldestgørende kangodtgøre overfor tilsynsmyndigheden, at det kan gennemskue produktet, skal insti-tuttet ifølge forslaget afsætte yderligere kapital.I de nuværende regler er der oplysningspligt om securitiseringer i bankbeholdnin-gen. Med forslaget udvides denne pligt til også at omfatte securitiseringer i han-delsbeholdningen.Med de foreslåede ændringer øges gennemsigtigheden i forhold til kreditinstitut-ternes mest komplekse produkter og transaktioner, hvilket gør det nemmere formarkedet at vurdere kreditinstitutternes eksponeringer. Herudover styrkes kapital-kravene på et område, hvor det historisk har været svært at estimere risici tilfreds-stillende. Dette bidrager til at styrke den finansielle stabilitet.Interne modelbaserede kapitalkrav for markedsrisiciEfter gældende regler kan institutterne beregne deres kapitalkrav til dækning afmarkedsrisici på baggrund af egne modeller. Med markedsrisici forstås risici for atværdien af en portefølje ændrer sig som følge af generelle ændringer i markedetfor værdipapirer, valuta og/eller råvarer. Det har imidlertid vist sig i løbet af dennuværende krise, at tabene systematisk blev undervurderet.Det foreslås at stramme kravene til egne modeller til beregning af kapitaldækningfor markedsrisici, så modellerne tager mere hensyn til stress-situationer. Dermed erder større sandsynlighed for, at der fremadrettet afsættes den rette kapital til dæk-ning af markedsrisici, hvilken vil bidrage til at styrke tilliden til de finansielle mar-keder og bidrage til finansiel stabilitet.34

Europa-Parlamentets ECON-udvalg har d. 14. juni 2010 stemt om konkreteændringsforslag til Kommissionens direktivudkast, som bl.a. ligger til grund forEuropa-Parlamentets indspil i de aktuelle forhandlinger med Rådets formand-skab og Kommissionen (trialogforhandlingerne). ECON’s forslag vedr. afløn-ning adskiller sig fra ECOFIN-kompromiset på følgende hovedområder:Det foreslås, at den variable aflønning overordnet set ikke må overstige50 pct. af den samlede aflønning. ECOFIN-kompromiset angav på dettepunkt, at der skal være en ”passende balance mellem faste og variable af-lønningskomponenter”, men ikke et konkret tal for forholdet mellemdem.I stedet for bestemmelsen om, at mindst 50 pct. af den variable aflønningskal være i form af aktier eller aktierelaterede instrumenter, foreslås det, atmindst 90 pct. af den del af den variable aflønning, som ikke udskydes,skal udbetales i form af såkaldt ”contingent capital”. Hermed forstås for-mentlig et tilgodehavende, som nedskrives eller konverteres til aktier, så-fremt instituttet kommer i vanskeligheder (for lav solvens o.l.). Europa-Parlamentets forslag synes at indebære, at der kan anvendes andre instru-menter end aktier og aktierelaterede instrumenter i sammensætningen afden variable aflønning.Institutter, der modtager statsstøtte, vil skulle underkastes yderligere kravvedr. aflønning, herunder et loft for aflønning som andel af nettofortjene-sten (den konkrete andel er ikke specificeret), ingen variabel aflønning tildirektørerne samt et absolut loft på 500.000 euro for samlet løn til denenkelte direktør.Personkredsen omfattet af aflønningskravene foreslås udvidet til ansatte,hvis aflønning, inkl. pension og provision, bringer dem i samme lønram-

me som ledelsen, risikotagere og personer i kontrolfunktioner, som ud-gjorde personkredsen i ECOFIN-kompromiset. ECON støtter dog underalle omstændigheder, at reglerne skal respektere hensynet til arbejdsmar-kedets parters ret til at indgå og gennemføre kollektive overenskomster,og styrker formuleringen herom ift. ECOFIN-kompromiset.Variable og diskretionære pensioner skal have karakter af ”contingentcapital” (jf. oven for) eller lignende instrumenter indtil 5 år efter, at med-arbejderen har forladt virksomheden eller er gået på pension. ECOFIN-kompromisset vedrører ikke denne type af pensionsudbetalinger.Kreditinstitutter skal offentliggøre direktørernes lønninger. Dette kravindgår ikke i ECOFIN-kompromisset.Tilsynsmyndighederne skal kontrollere egnethed af medarbejdere, hvisaktiviteter har en indflydelse på kreditinstituttets risikoprofil, herundertopledelsen, risikotagere og kontrolfunktioner, inden disse medarbejderekan påbegynde deres ansættelsesforhold. ECOFIN-kompromisset inde-holder ikke sådanne krav.Såfremt et kreditinstituts udgifter til aflønning overstiger 25 % af netto-fortjenesten, så skal aktionærerne have mulighed for at stemme om forde-ling af nettofortjenesten. ECOFIN-kompromisset indeholder ikke en så-dan bestemmelse.Udbetalingen af den udskudte bonus skal kunne reduceres som følge afvirksomhedens, afdelingens eller den pågældende medarbejders manglen-de opnåelse af resultater. Enhver reduktion skal indberettes til tilsyns-myndigheden med henblik på en vurdering af, om den pågældende med-arbejder fortsat er egnet til at bestride stillingen. ECOFIN-kompromisetindeholder et nogenlunde tilsvarende krav om reduktion af den udskudtedel af bonus, men ikke et krav om indberetning til tilsynsmyndighedernemed henblik på vurdering af medarbejderens egnethed.

ECON’s forslag vedr. øvrige emner adskiller sig fra ECOFIN-kompromiset påfølgende hovedområder:Strengere bestemmelser om tilsyn med komplekse resecuritisationerBehandling af securitisering som tager hensyn til den seneste udvikling iBasel-standarderne for opgørelse af markedsrisiko af juli 2009Visse overgangsregler i det nuværende regelsæt vedr. særligt dækkede ob-ligationer gøres permanente. Dette bidrager bl.a. til at sikre større fleksibi-litet med hensyn til udstedelse af særligt dækkede obligationer indenfor enkoncern. Det giver bl.a. mulighed for, at et selskab i en koncern kan ud-stede særligt dækkede obligationer på vegne af andre selskaber i koncer-nen. På den måde kan større og dermed mere likvide udstedelser opnås,hvilket kan have positiv effekt for låntager som følge af en bedre prisfast-sættelse. Forslaget muliggør ikke fælles funding i den forstand, at ikke-koncernforbundne selskaber kan finansiere sig fælles.

Forslagets krav vedr. aflønning i kreditinstitutter ventes at bidrage til øget finan-siel stabilitet i det omfang kravene mindsker incitamenterne til adfærd, der un-derstøtter overdreven risikotagning med for lille hensyn til virksomhedens lang-sigtede overlevelse.Kommissionens konsekvensanalyse peger på, at forslaget vil øge kapitalkravenefor bankernes handelsbeholdning. Konsekvenserne for de enkelte banker vilafhænge væsentligt af porteføljesammensætningen. For institutter, der benytterinterne modeller i forhold til markedsrisici, kan det fordoble de gældende kapi-talkrav på handelsbeholdningen. De øgede kapitalkrav til resecuritiseringer kanbegrænse markedet for sådanne.

Høring

FTF og Finansforbundet (FTF/FF) og Landsorganisationen i Danmark (LO) fin-der vedrørende forholdet mellem direktivet og overenskomster, at betragtningennr. 7 ikke giver den nødvendige garanti juridisk set for, at direktivet er uden præju-dice for de sociale parters rettigheder. FTF/FF og LO opfordrer til at arbejde for,at afgrænsningen fremgår af selve direktivet, og at teksten bliver mere præcis ogdirekte fastslår at direktivets regler ikke vedrører aflønningspolitik, der er aftalt ikollektive overenskomster.FTF/FF og LO finder vedrørende forholdet mellem direktivets anvendelsesområ-de og personkredsen med fordel kan skærpes, da personkredsen, der er omfattet afforslaget, er meget upræcis defineret og efterlader tilsynsmyndighederne med envæsentlig skønsopgave. FTF/FF finder, at det kan få store praktiske konsekvenseri sektoren i Danmark, hvis forsikringsområdet og assurandører reguleres af tilsva-rende regler.FTF/FF finder det betænkeligt, at Det Europæiske Banktilsynsudvalg gives kom-petencer til at udarbejde retningslinjer for en forsvarlig aflønningspolitik, som skalefterleves med samme retsvirkning som en lov og sanktioneres på samme måde.FTF/FF finder vedrørende sanktionsmuligheder det umiddelbart meget vidtgåen-de, at overtrædelser af direktivet skal kunne sanktioneres direkte med straf. FTFfinder, at dette som minimum ikke bør gælde for aflønningspolitikker, som er af-talt i en kollektiv overenskomst.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og LO støtter overordnet EU's indsatsfor at mindske risiciene i den finansielle sektor, herunder indsatsen for at sikreaflønningsformer, der ikke motiverer til kortsigtede prioriteter og belønner over-dreven risikotagning.FA er tilfreds med, at lønpolitik i forslaget udelukkende skal gælde medarbejderepå meget højt niveau, der har betydelig indflydelse på virksomhedens risikoprofil,at EU-Kommissionen anerkender arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kollek-tive aftaler, og at direktivet vil overholde nærhedsprincippet.FA er tilfreds med forslagets proportionalitetsprincip, der giver virksomheden dennødvendige plads til at indrette lønpolitikken, så den passer til virksomhedens stør-relse, organisation og aktiviteter.FA finder, at teksten i bilag 5 er bindende vedrørende aflønning, hvilket kan med-føre, at visse kontrakter skal forhandles på ny. FA finder, at virksomheden skalhave passende tid til at gennemgå kontrakter med henblik på at revidere afløn-ningsordninger og individuelle kontrakter.Finansrådet (FR) finder det afgørende, at der i direktivet opretholdes mulighed foren fleksibel tilgang til vurderingen af de enkelte virksomheders aflønningsprincip-per. FR er tilfreds med forslagets proportionalitetsprincip, således der på en fleksi-bel måde bl.a. kan tages hensyn til virksomhedens størrelse og kompleksitet.

Forsikring & Pension (F&P) ser gerne at man fra dansk side lægger afgørende vægtpå, at forslaget i forhold til aflønningspolitik udformes under hensyntagen til for-skellene i arbejdsmarkedsmodeller, herunder at den europæiske regulering ikkebliver for detaljeret.F&P finder, at personkredsen, der omfattes af forslaget om aflønning, bør afgræn-ses klarere. Eksempler kunne være virksomhedens karakter samt af-grænsning tilpersoner, der i kraft af deres position eller funktion har direkte indflydelse på virk-somhedens risikoprofil.Realkreditrådet (RR) anfører, at efter dets opfattelse og med baggrund i vurderin-gen af konsekvenser fra dets medlemmer kan forslaget føre til væsentlig mere enden fordobling i kapitalkravet under normale markedsforhold for institutter medVaR-modeller (dvs. interne modeller). RR noterer sig, at forslaget fører til en gene-rel forhøjelse af kapitalkravet, men modvirker ikke medcykliske forhold.Dansk Aktionærforeningen støtter overordnet set forslaget, men finder, at der børarbejdes for, at aflønning skal udformes, så den ikke påfører kunder særlige risicieller omkostninger.Danmarks Rederiforeningen tilslutter sig indstillingerne i specialudvalgsnotatet ogønsker færre detaljer i regulering af aflønningspolitikker.Danmarks Nationalbank tilslutter sig indstillingen til dansk holdning i specialud-valgsnotatet.Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening og Kommuner-nes Landsforening har ingen bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

I lyset af samrådet i Europaudvalget d. 13. april 2010 arbejder regeringen for,som led i forhandlingerne med Europa-Parlamentet, at ECOFIN-kompromisetsbestemmelse om, at mindst 50 pct. af den variable aflønning skal tildeles i formaf aktier eller aktierelaterede instrumenter, gøres mere fleksibel for medlemslan-dene, således at andre instrumenter, der effektivt kan sikre overensstemmelsemellem medarbejderens og kreditinstituttets langsigtede interesser, kan findeanvendelse. I lyset af Europa-Parlamentets forslag om ”contingent capital” kanregeringen støtte at gøre bestemmelsen mere fleksibel, herunder udvide be-stemmelsen med flere typer mulige instrumenter. Regeringen arbejder desudenfor, at det præciseres, at det indenfor rammerne af kapitalkravsdirektivet f.eks.vil være muligt nationalt at indføre et forbud mod aktieoptioner i aflønningen afledelse m.v. i den finansielle sektor.I forhold til aflønningspolitik lægger regeringen desuden fortsat vægt på, at for-slaget udformes under hensyntagen til arbejdsmarkedets parters ret til at indgåkollektive overenskomster. Regeringen kan støtte Europa-Parlamentets forslagom en styrket formulering af denne beskyttelse.I forhold til at gøre overgangsregler vedr. særligt dækkede obligationer perma-nente så støtter regeringen Europa-Parlamentets forslag. Forslaget fra parlamen-tet imødekommer et bl.a. dansk ønske om en forlængelse af overgangsreglen, dadenne benyttes i Danmark og understøtter effektiviteten i realkreditsystemet.Forslaget støttes derfor fra dansk side. Regeringen kan ligeledes støtte et kom-promis om at forlænge overgangsreglerne.Andre landes holdningerAlle lande støttede ECOFIN-kompromiset i november 2009, der bl.a. lagde vægtpå konsistens med anbefalingerne vedr. aflønning fra Financial Stability Board(FSB). I forhold til spørgsmålet om aktier og aktierelaterede instrumenters andeleaf den variable aflønning er der imidlertid i rådsarbejdsgruppen foreløbigt opbak-ning til, at formandskabet går i dialog med Europa-Parlamentet om en mere flek-sibel udformning af dette krav.

Dagsorden 1. udgave

Dagsordenspunkt 1:

Kapitalkravsdirektivet

KOM(2009)362

Resumé

Baggrund

Indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning