Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 248
Offentligt
INSPIRATIONSPUNKTER
16. juni 2010
Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 16. juni
2010 - samrådsspørgsmål Æ, Ø og Å af 19. maj 2010
(Det talte ord gælder)IndledningJeg vil gerne indlede med at forklare om eksportlåneordningenog baggrunden for dens indførelse.På grund af den finansielle krise oplevede dansk eksport etdrastisk fald fra 2008.
Finanskrisen gjorde, at pengeinstitutterne havde faldende evnetil at finansiere danske eksportprojekter. Eksport Kredit Fon-den oplevede derfor en betydelig stigning i efterspørgslen efterderes produkter og udstedte i 2009 et rekord stort omfang afeksportgarantier på mere end 13,7 mia. kr. Samlet set forøgedeEksport Kredit Fonden sit engagement med over 55 pct. fra2007 til 2009.
Via en aktiv eksportfinansieringspolitik har det derved væretmuligt at afbøde de negative konsekvenser af finanskrisen, sådanske eksportvirksomheder ikke fra den ene dag til den andenfik trukket tæppet væk under sig, hvis allerede indgåede eks-portaftaler blev annulleret pga. manglende finansiering. Det
2/10
kunne jo i givet fald presse virksomhederne til at afskedige fle-re medarbejdere.
For at understøtte danske virksomheders internationale konkur-renceevne og for at gavne dansk eksport indføres eksportlåne-ordningen som en del af Kreditpakken. Regeringen indgik sombekendt aftalen om Kreditpakken med alle Folketingets partierpå nær Enhedslisten den 18. januar 2009. Pakken havde somoverordnet formål at imødegå kreditklemmen i den danskeøkonomi, herunder for eksporten.
Lad mig kort forklare, hvordan lånet fungerer:
Låneordningen understøtter dansk eksport ved at tilbyde langekredittider, det vil sige over 2 år, til virksomheder, der køberdansk eksport.
Ordningen afgrænses til at omfatte eksport fra virksomheder,der er lokaliseret i Danmark, som beskrevet i aktstykket her-om. Der er bevilget en låneramme på 20 mia. kr., som kan sø-ges indtil udgangen af 2011.
Det vil almindeligvis være et udenlandsk firma, der via sitpengeinstitut henvender sig for at søge lån til at købe danskeeksportvarer.
Eksport Kredit Fonden kreditbehandler herefter låneansøgnin-gen sammen med en eksportgaranti for lånet. På denne bag-
3/10
grund bevilger Eksport Kredit Fonden lån og garanti eller giveret afslag.
Virksomhedernes låneomkostninger skal mindst svare til, hvadpengeinstitutterne hidtil har krævet for tilsvarende lån. Det,virksomhederne betaler til Eksport Kredit Fonden, skal dækkestatens fundingomkostninger, provision for lånet samt en præ-mie for Eksport Kredit Fondens eksportgaranti, der også fast-sættes på kommercielle vilkår.
Pris- og rentevilkår skal således ydes på kommercielle vilkår.Kommercielle vilkår må i denne forbindelse forstås som, atpris- og rentevilkår skal være markedsrelaterede. Heri ligger, atvilkårene må tage udgangspunkt i de niveauer, der på tidspunk-tet for låneoptagelse gælder hos bankerne for den pågældendelånetype.
Ordningen trådte i kraft den 17. marts 2009. Denne type låne-sager er dog traditionelt længe undervejs, fordi der ofte er taleom store investeringer med lange forhandlinger og svære be-slutninger for køberne. Derfor er der fortsat kun indgået etmindre antal låneaftaler.
Primo juni 2010 var der udstedt 4 eksportlån for samlet set 4,6mia. kr. og Eksport Kredit Fonden behandler lige nu 16 yderli-gere ansøgninger for samlet set 4,7 mia. kr.
Sådan er reglerne for eksportlån. I dette samråd er der rejstspørgsmål om et tilfælde, hvor en dansk virksomhed har søgt
4/10
om finansiering af køb af eksportvarer fra en række danske un-derleverandører i forbindelse med bygningen af nogle skibe påudenlandske værfter.
Jeg vil godt understrege, at det afgørende er; at eksportlånet -helt i tråd med reglerne - ikke er givet til at bygge skibe. Låneter derimod givet til at finansiere købet af en række danske un-derleverancer for ca. 4,6 mia. kr. Det sikrer beskæftigelsen hosde danske underleverandører. Det er positivt og det sikrer ar-bejdspladser i Danmark.
Det ville ikke have gjort nogen forskel for lånet om det var etkinesisk rederi, der byggede skibe i Sydkorea med betydeligedanske underleverancer. Et sådan projekt kunne også komme ibetragtning til eksportlån. Det afgørende er, at danske eksport-virksomheder kan opnå eller fastholde ordrer.
Spørgsmål Æ
Fik A.P. Møller Mærsk tilsagn på støtte fra Eksport Kredit Fonden i ok-tober 2009 før eller efter, at den konkrete ordre, som tilsagnet vedrørte,var afgivet?Af hensyn til at sikre fortrolighed omkring forretningsmæssigeforhold hos de aktører i det private erhvervsliv, som EksportKredit Fonden betjener, er Eksport Kredit Fonden undtaget fraOffentlighedsloven. Eksport Kredit Fonden kan derfor ikkeoplyse, hvorvidt der har været indgået en ordre eller ej, somder spørges til i spørgsmål Æ.
5/10
Eksport Kredit Fonden har dog meddelt mig, at på det tids-punkt hvor Eksport Kredit Fonden blev involveret i sagen, varder ikke tilvejebragt finansiering til A.P. Møller-Mærsks pro-jekt med de udenlandske værfter. Der var dermed heller ikketilvejebragt finansiering af de betydelige danske underleveran-cer. Eksport Kredit Fonden vurderede i den konkrete sag, atsikring af finansieringen via et eksportlån var vigtigt i forholdtil gennemførslen af de meget betydelige ordrer til danske un-derleverandører for ca. 4,6 mia. kr. og sikringen af de medføl-gende jobs.
Eksport Kredit Fonden har endvidere oplyst, at det forhold, atder ikke var tilvejebragt finansiering på tidspunktet for EksportKredit Fondens involvering, ikke er usædvanligt. I denne typesager kan det på det finansielle marked være kutyme, at finan-sieringen etableres relativt sent.
Men jeg vil understrege, at det er uden betydning for långiv-ningen, om der var indgået en ordre eller ej.
Eksportlåneordningens formål er at yde lån til køb af danskeeksportvarer. På den måde dæmmes der op for, at danske eks-portordrer bliver aflyst som følge af finanskrisen. Sigtet forordningen er netop at sikre fx allerede indgåede ordre fra atblive aflyst på grund af manglende finansiering. Aflysning afeksportordrer for 4,6 mia. kr. ville have haft beskæftigelses-mæssige konsekvenser i Danmark.
6/10
Har ministeren grund til at antage, at ordren ikke ville være afgivet, hvisikke Eksport Kredit Fonden havde ydet lånet?
I relation til spørgsmål Ø kan jeg som nævnt sige, at ordrensafgivelse er underordnet i forhold til tildeling af eksportlånet.
Det centrale er om ordren vil blive gennemført og om de dan-ske underleverandører vil kunne opnå eksportordrer for 4,6mia. kr.
Jeg må samtidigt oplyse, at mange skibsordrer rundt om i ver-den blev aflyst som følge af finanskrisen.
Eksportlåneordningen blev indført for bl.a. at imødegå, at alle-rede indgåede eksportordrer ikke ville blive annulleret, hvisfinansieringen faldt bort. Med eksportlånet var Eksport KreditFonden med til at sikre, at eksportordren for de danske under-leverandører kunne gennemføres.
Eksport Kredit Fonden har til formål at sikre dansk eksportkonkurrencedygtige vilkår. Under den finansielle krise kom endel projekter i knibe, fordi tilsagn fra banker eller andre sæd-vanlige kilder blev trukket tilbage.
Under normale finansielle omstændigheder vil et projekt væresikret en forsvarlig gennemførelse når finansieringen er effek-tiv, men i den finansielle krise kan projekter og dermed danskekontrakter komme i klemme, såfremt finansieringen ikke kanfindes eller gennemføres som planlagt. En deltagelse af Eks-
7/10
port Kredit Fonden på et sent tidspunkt kan således være ennødvendighed for at opretholde en konkret forretning og sikredansk eksport mod betydelige tab af ordrer.Spørgsmål Å
Er det en del af Eksport Kredit Fondens praksis, at yde lån til alleredeafgivne ordrer, og hvor ofte sker det i så fald?
I relation til spørgsmål Å kan jeg ligesom med lånet til A. P.Møller-Mærsk ikke oplyse, hvorvidt der i andre tilfælde af lånhar været indgået en ordre eller ej. Dette skyldes hensynet til atsikre fortroligheden om de forretningsmæssige forhold somEksport Kredit Fonden kræver indsigt i.
Primo juni 2010 var der i alt udstedt 4 eksportlån for en samletværdi af 4,6 mia. kr.
Som jeg nævnte i indledningen er det dog vigtigt at holde sigfor øje, at det i forbindelse med långivningen er uden betyd-ning om der var indgået en ordre eller ej. Eksportlåneordnin-gens formål er bl.a. at dæmme op for, at danske eksportordrerbliver aflyst som følge af finanskrisen. Sigtet for ordningen erderfor netop at undgå at fx allerede indgåede ordre bliver aflystpå grund af manglende finansiering.
Afslutning
Jeg vil afslutningsvis gerne understrege, at Ekportlåneordnin-gen ikke er lavet til at støtte skibsbyggeri i udlandet, men er8/10
lavet til sikre eksportordrer, herunder også underleverancer fordanske virksomheder og derved sikre danske arbejdspladser.
I tilfældet af eksportlånet til A. P. Møller-Mærsk har det rentfaktisk sikret danske eksportordrer for 4,6 mia. kr. Ordrer, dermåske ellers ville være gået til underleverandører i andre lan-de.
Og derfor er det også forkert, når det udlægges som om A. P.Møller-Mærsk har fået eksportlån til at bygge skibe i udlandet.
Uafhængigt af hvilke markedsbaserede instrumenter regerin-gen kunne tilbyde, vil det ikke være forretningsmæssigt renta-belt at bygge skibene i Danmark. Selv om vi i mange år hargivet både lån og støtte til skibsbyggeri, må vi konstatere, atDanmark ikke er konkurrencedygtig på det område.
Vi er derfor holdt op med at støtte skibsproduktion, og det vilvi ikke lave om på. Det giver derfor ikke mening, at præsenteredenne sag, som om ordren af skibsbyggeriet kunne være gåettil Lindø.
Omkring arbejdspladserne på Lindø, som vil blive påvirket af,at der ikke længere vil blive bygget skibe, vil jeg godt under-strege, at regeringen ser på det med stor alvor. Ligesom rege-ringen ser med stor alvor på de afskedigelsesrunder og virk-somhedslukninger, som vi har oplevet rundt om i landet.
9/10
Og det ligger regeringen meget på sinde at være i tæt dialogmed de lokale og regionale aktører om, hvordan vi bedst mu-ligt imødekommer de udfordringer, der følger heraf.
Jeg har tidligere orienteret erhvervsudvalget om, at Økonomi-og Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har stilletsig til rådighed for samarbejde med lokale og regionale aktørerom en hurtig og effektiv indsats for vækst og erhvervsudvik-ling.
Jeg ved, at der mellem de lokale og regionale parter er et ar-bejde i gang med at udvikle en vækstplan for Lindø og Fyn,som vil omfatte en række bud på fremtidens væksterhverv iområdet, samt en omstillingsindsats over for medarbejderne iet samarbejde mellem Jobcenter Kerteminde, Jobcenter Odenseog andre kommunale, regionale og statslige aktører.
Beskæftigelsesministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriethar været repræsenteret i denne indsats, og jeg mener, at det ervigtigt nu at afvente resultatet af den proces, der er igangsat afde lokale og regionale parter.
Jeg vil også nævne, at en række private parter har taget initiativtil at stifte den erhvervsdrivende fond Lindoe Offshore Rene-wables Center (LORC), som har etableret sig på Lindøværftetsområde. LORC er et nyt center for demonstration, udvikling ogproduktion af udstyr til grøn off-shore energi.
Projektet vil bidrage til at sikre Danmarks globale førerposition
10/10
inden for grøn energi offshore og giver nye opgaver for LORCpå Lindøværftet.
Jeg er endvidere oplyst om, at LORC søger medfinansieringhos bl.a. Højteknologifonden og Fornyelsesfonden for at styrkederes aktiviteter på Lindø.
Så det er altså ikke fordi, at der ikke sker noget på Lindø.
